Sialanar

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
Glycopyrronium bromid
Tilgængelig fra:
Proveca Pharma Limited
ATC-kode:
A03AB02
INN (International Name):
glycopyrronium
Terapeutisk gruppe:
Narkotika til funktionelle gastrointestinale lidelser
Terapeutisk område:
Sialorrhea
Terapeutiske indikationer:
Symptomatisk behandling af alvorlig sialorré (kronisk patologisk kvældning) hos børn og unge i alderen 3 år og ældre med kroniske neurologiske lidelser.
Produkt oversigt:
Revision: 5
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/003883
Autorisation dato:
2016-09-15
EMEA kode:
EMEA/H/C/003883

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Sialanar 320 mikrogram/ml, oral opløsning

Glycopyrronium

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at give dette lægemiddel til barnet/den

unge, da den indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til barnet/den unge personligt. Lad derfor være med at

give medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme

symptomer, som barnet/den unge har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis barnet/den unge får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at give Sialanar til barnet/den unge

Sådan skal du give Sialanar til barnet/den unge

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Sialanar er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof glycopyrronium.

Glycopyrronium er en kvaternær ammoniumforbindelse og tilhører en gruppe lægemidler, der kaldes

antikolinergika, det vil sige stoffer, der nedsætter eller blokerer kommunikationen mellem cellerne.

Ved at hæmme cellernes kommunikation kan produktionen af spyt nedsættes eller blokeres.

Sialanar bruges til behandling af spytflåd (savlen eller kraftig spytproduktion) hos børn og unge på

3 år og derover.

Spytflåd er et almindeligt symptom ved mange sygdomme i nerver og muskler. Spytflåd skyldes oftest

dårlig kontrol af musklerne i ansigtet. Akut spytflåd kan være forbundet med infektion i tænder eller

inflammation (en betændelseslignende reaktion) eller betændelse i munden.

Sialanar påvirker spytkirtlerne, så produktionen af spyt nedsættes.

2.

Det skal du vide, før du begynder at give Sialanar til barnet/den unge

Giv ikke Sialanar til barnet/den unge, hvis han/hun:

er allergisk over for glycopyrronium eller et af de øvrige indholdsstoffer i Sialanar (angivet i

punkt 6)

for piger: hvis hun er gravid eller ammer

har grøn stær (øget tryk i øjet)

er ude af stand til at tømme blæren

har svær nyresygdom

har forsnævring af maveporten med opkastning

har diarré (hyppig og vandig afføring)

har tyktarmsbetændelse

har mavepine og oppustet mave (tarmslyng)

har svækkede muskler ledsaget af træthed (myasthenia gravis)

tager et eller flere af følgende lægemidler (se punktet "Brug af anden medicin sammen med

Sialanar"):

kaliumchlorid som en fast lægemiddelform, der tages gennem munden

antikolinerge lægemidler.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du giver Sialanar til barnet/den unge, hvis han/hun

har:

hjertesygdom, hjertesvigt, uregelmæssig hjerterytme (puls) eller højt blodtryk

fordøjelsesproblemer (forstoppelse, kronisk halsbrand og andet fordøjelsesbesvær)

feber

hæmmet svedafsondring

nyreproblemer eller svært ved at lade vandet

unormal blod-hjerne-barriere (cellelaget omkring hjernen)

Hvis du er i tvivl, om noget af ovenstående gælder for barnet/den unge, skal du tale med lægen eller

apotekspersonalet, før du begynder at give barnet/den unge Sialanar.

Undgå at udsætte barnet/den unge for meget høje temperaturer (varmt vejr, høje stuetemperaturer) for

at undgå overophedning og risiko for hedeslag. I varmt vejr skal du få lægen til at vurdere, om

Sialanar-dosen eventuelt skal nedsættes.

Nedsat spytproduktion kan øge risikoen for tandsygdomme, og derfor skal barnet/den unge have

børstet tænder dagligt og gå til regelmæssige kontroller hos tandlægen.

Børn/unge med nyreproblemer skal eventuelt have en lavere dosis.

Kontrollér barnets/den unges puls, hvis han/hun virker utilpas. I tilfælde af meget langsom eller meget

hurtig puls skal lægen kontaktes.

Børn under 3 år

Dette lægemiddel fås i en oral (gennem munden) formulering og med en dosering, der passer specielt

til børn og unge på 3 år og derover.

Sialanar anbefales ikke til børn under 3 år.

Brug af anden medicin sammen med Sialanar

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis barnet/den unge bruger anden medicin eller har

gjort det for nylig.

Vær især opmærksom på, at hvis Sialanar tages sammen med følgende lægemidler, kan det påvirke

den måde, hvorpå Sialanar og de pågældende lægemidler virker, eller øge risikoen for bivirkninger:

kaliumchlorid i en fast lægemiddelform, der tages gennem munden (se ovenstående punkt

"Giv ikke Sialanar til barnet/den unge, hvis han/hun:")

antikolinerge lægemidler (se ovenstående punkt "Giv ikke Sialanar til barnet/den unge, hvis

han/hun:")

medicin mod kramper i tarmen til behandling af kvalme og opkastning, som domperidon og

metoclopramid

topiramat til behandling af epilepsi

antihistaminer til behandling af visse typer allergi

neuroleptika/antipsykotika (f.eks. clozapin, haloperidol og phenothiazin) til behandling af

visse former for psykisk sygdom

muskelafslappende midler (botulismetoksin)

antidepressiva (såkaldt tricykliske antidepressive midler mod depression)

opioider til behandling af svære smerter

kortikosteroider til behandling af inflammatoriske sygdomme (betændelseslignende

tilstande)

Tal med lægen eller apotekspersonalet for at få flere oplysninger om de lægemidler, der skal undgås

under behandling med Sialanar.

Brug over længere tid

Sialanars virkning og sikkerhed ved brug i mere end 24 uger er ikke undersøgt. Fortsat brug af

Sialanar skal diskuteres med lægen hver 3. måned, så det kan kontrolleres, om Sialanar stadig er det

rigtige for barnet/den unge.

Graviditet og amning

Dette lægemiddel er beregnet til brug hos børn og unge. Sialanar må ikke anvendes hos en pige/en ung

kvinde, hvis hun er (eller kan være) gravid eller ammer (se ovenstående punkt "Giv ikke Sialanar til

barnet/den unge, hvis han/hun:" under punkt 2). Drøft med lægen, om det kan være relevant med

prævention.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Sialanar kan påvirke synet og koordinationsevnen og dermed evnen til at udføre opgaver, der kræver

opmærksomhed, som f.eks. at køre bil, cykle og betjene maskiner. Når barnet/den unge har fået

Sialanar, må han/hun ikke køre bil, cykle eller betjene maskiner, før påvirkningen af synet og

koordinationsevnen helt har fortaget sig. Spørg lægen til råds, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Sialanar indeholder natrium og benzoat (E211)

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (det indeholder 23 mg) pr. maksimaldosis

og er således stort set natriumfrit. Dette lægemiddel indeholder 2,3 mg benzoat (E211) i hver ml.

3.

Sådan skal du give Sialanar til barnet/den unge

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

sundhedspersonalet.

Børn og unge i alderen 3 år til < 18 år:

Lægen vil fastsætte den rigtige dosis af Sialanar. Startdosis vil blive beregnet ud fra barnets/den unges

vægt. Lægen vil afgøre, hvornår dosen skal øges, med udgangspunkt i nedenstående tabel og ud fra

Sialanars virkning og eventuelle bivirkninger (det er derfor, der er flere dosisniveauer i tabellen). De

bivirkninger, der kan være forbundet med brugen af Sialanar, er opstillet i punkt 4. Bivirkningerne

skal drøftes ved alle besøg hos lægen, også ved de besøg, hvor dosis øges eller sættes ned, samt ved

andre lejligheder, hvor du finder det relevant.

Barnet/den unge skal til kontrol hos lægen med regelmæssige mellemrum (mindst hver 3. måned), så

det kan sikres, at Sialanar fortsat er det rigtige for barnet/den unge.

Vægt

Dosisniveau 1

Dosisniveau 2

Dosisniveau 3

Dosisniveau 4

Dosisniveau 5

kg

ml

ml

ml

ml

ml

13-17

18-22

23-27

28-32

33-37

38-42

43-47

≥48

Giv den ordinerede dosis til barnet/den unge tre gange dagligt.

Dosis skal gives 1 time før et måltid eller 2 timer efter et måltid.

Det er vigtigt, at dosis konsekvent gives på samme tidspunkt i forhold til indtagelse af mad. Undgå

fødevarer med højt fedtindhold.

Indgivelsesvej

Sialanar indgives gennem munden.

Brugeranvisning

Sådan anvender du den orale sprøjte

Tag det børnesikrede låg af flasken.

Sæt sprøjteadapteren i flaskehalsen (det kan være, apotekspersonalet allerede har gjort det).

Sæt spidsen af den orale sprøjte ind i sprøjteadapteren og sørg for, at den sidder ordentligt fast.

Hold den orale sprøjte på plads og vend bunden i vejret på flasken. Træk forsigtigt stemplet nedad til

den ønskede målestreg (se tabellerne for den korrekt dosis). Kontrollér, at du har den korrekte

mængde. Den maksimale volumen ved den højeste dosis er 6 ml.

Vend flasken opret igen.

Hold om flasken og fjern den orale sprøjte ved at vride den forsigtigt af.

Før den orale sprøjte ind i barnets/den unges mund og tryk langsomt på stemplet, så lægemidlet

sprøjtes ind i munden.

Lad sprøjteadapteren blive siddende i flaskehalsen efter brug.

Sæt låget på igen.

Den orale sprøjte skal vaskes i varmt vand og stilles til tørring, hver gang den har været brugt (dvs. tre

gange dagligt).

Hvis barnet/den unge får lægemidlet gennem en sonde, skal sonden skylles med 10 ml vand, efter du

har givet medicinen.

Hvis du har givet barnet/den unge for meget Sialanar

Det er vigtigt, at du hver gang sørger for at give barnet/den unge den rigtige dosis, så skadevirkninger

ved forkert dosering eller overdosering af Sialanar kan undgås.

Kontrollér, at du har trukket den rigtige mængde lægemiddel op i sprøjten, før du giver det til

barnet/den unge.

Søg straks lægehjælp, hvis barnet/den unge har fået for meget Sialanar, også selvom han/hun ser ud til

at have det fint.

Hvis du har glemt at give barnet/den unge Sialanar

Giv barnet/den unge den næste planlagte dosis på det planlagte tidspunkt. Du må ikke give barnet/den

unge en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at give barnet/den unge Sialanar

Sialanar forventes ikke at give abstinenser, når behandlingen stoppes. Lægen kan beslutte af standse

behandlingen med Sialanar, hvis bivirkningerne ikke kan håndteres ved at nedsætte dosis.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis barnet/den unge får en eller flere af følgende alvorlige bivirkninger, skal du straks stoppe

behandlingen og søge lægehjælp.

Forstoppelse – meget almindelig

Besvær med vandladningen – meget almindelig

Lungebetændelse – almindelig

Allergisk reaktion (udslæt, kløe, nældefeber med rødt, hævet og kløende udslæt, besvær med

at trække vejret eller synke, svimmelhed) – hyppighed ikke kendt

Følgende bivirkninger kan være tegn på en svær allergisk reaktion. Hvis barnet/den unge får disse

bivirkninger, skal du sørge for at transportere ham/hende til nærmeste hospital eller lægevagt og

medbringe lægemidlet.

Hævelse af primært tunge, læber, ansigt eller svælg (kan være tegn på et såkaldt angioødem

(bl.a. hævede slimhinder)) – hyppighed ikke kendt

Andre bivirkninger:

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

Mundtørhed

Forstoppelse

Diarré

Opkastning

Ansigtsrødme

Tilstoppet næse

Besvær med vandladningen

Nedsat sekret i bronkierne

Irritabilitet

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

Infektion i de øvre luftveje (f.eks. forkølelse, ondt i halsen)

Lungebetændelse

Urinvejsinfektion

Sløvhed (søvnighed)

Ophidselse

Feber

Næseblod

Udslæt

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

Dårlig ånde

Svampeinfektion i halsen

Unormale sammentrækninger i fordøjelseskanalen ved indtagelse af mad

En forstyrrelse i muskler og nerver i tarmsystemet, der kan medføre hæmning eller blokering

af tarmbevægelserne

Store pupiller

Ufrivillige øjenbevægelser

Hovedpine

Dehydrering (væskemangel)

Tørst i varmt vejr

Andre bivirkninger ved antikolinerge lægemidler (hyppigheden i forbindelse med

glycopyrronium er ikke kendt)

Allergisk reaktion (udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at trække vejret eller synke,

svimmelhed)

Svær allergisk reaktion (såkaldt angioødem) med hævelse af primært tunge, læber, ansigt eller

svælg

Rastløshed, hyperaktivitet, nedsat opmærksomhedsevne, frustration, humørsvingninger,

vredesudbrud eller raserianfald, usædvanlig følsomhed, dybsindighed eller tristhed,

tilbøjelighed til gråd, angst

Søvnbesvær

Forhøjet tryk i øjet (kan give grøn stær), øget lysfølsomhed, tørre øjne

Langsom hjerterytme (puls) efterfulgt af hurtig hjerterytme, hjertebanken og uregelmæssige

hjerteslag

Bihulebetændelse

Kvalme

Tør hud

Hæmmet svedafsondring, hvilket kan medføre feber og hedeslag

Akut trang til vandladning

Det kan indimellem være vanskeligt at opdage bivirkninger hos neurologiske patienter, der ikke rigtig

kan sige, hvordan de har det.

Hvis du vurderer, at barnet/den unge får en generende bivirkning i forbindelse med øgning af dosis,

skal du nedsætte dosen til det forrige niveau og kontakte lægen.

Sig det til lægen, hvis du bemærker adfærdsmæssige eller andre ændringer hos barnet/den unge.

Indberetning af bivirkninger

Hvis barnet/den unge får bivirkninger, bør du tale med lægen, sygeplejersken eller apotekspersonalet.

Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale

rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at

fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Dette lægemiddel skal bruges inden for 2 måneder efter, flasken er blevet åbnet.

Brug ikke Sialanar, hvis pakningen har været åbnet eller er beskadiget.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Sialanar indeholder:

Aktivt stof: glycopyrronium.

Hver ml opløsning indeholder 400 mikrogram glycopyrroniumbromid svarende til 320 mikrogram

glycopyrronium.

Øvrige indholdsstoffer er natriumbenzoat (E211), se punkt 2 (Sialanar indeholder natrium og benzoat),

hindbæraroma (indeholder propylenglycol E1520), sucralose (E955), citronsyre (E330) og renset

vand.

Udseende og pakningsstørrelser

Sialanar oral opløsning er en klar, farveløs væske. Lægemidlet leveres i en 60 ml eller 250 ml ravgul

glasflaske i en æske af karton. Hver æske indeholder en flaske, en 8 ml oral sprøjte og en

sprøjteadapter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Proveca Pharma Ltd

Marine House

Clanwilliam Place

Dublin 2

Irland

Fremstiller

BCM Ltd

Nottingham

NG90 2PR

Storbritannien

Denne indlægsseddel blev senest ændret {måned ÅÅÅÅ}.

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Sialanar 320 mikrogram/ml, oral opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml indeholder 400 mikrogram glycopyrroniumbromid svarende til 320 mikrogram

glycopyrronium.

Hver ml indeholder 2,3 mg natriumbenzoat (E211).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Oral opløsning.

Klar, farveløs opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Symptomatisk behandling af svær sialorré (kronisk patologisk spytflåd) hos børn og unge i alderen

3 år og derover med kroniske neurologiske forstyrrelser.

4.2

Dosering og administration

Sialanar bør ordineres af læger med erfaring i behandling af børn og unge med neurologiske

forstyrrelser.

Dosering

På grund af mangel på sikkerhedsdata ved længerevarende brug anbefales det at bruge Sialanar

intermitterende i perioder af kortere varighed (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population – børn og unge i alderen 3 år og derover

Doseringsskemaet for glycopyrronium er baseret på patientens vægt, idet der startes med ca.

12,8 mikrogram/kg pr. dosis (svarende til 16 mikrogram glycopyrroniumbromid/kg pr. dosis) tre

gange om dagen, hvorefter dosis øges hver 7. dag som vist i tabel 1 nedenfor. Dosistitrering skal

fortsætte, indtil der er balance mellem virkning og bivirkninger, og dosis kan justeres op og ned efter

behov til en maksimal individuel dosis på 64 mikrogram glycopyrronium pr. kg legemsvægt eller 6 ml

(1,9 mg glycopyrronium svarende til 2,4 mg glycopyrroniumbromid) tre gange om dagen alt efter,

hvad der er lavest. Dosis skal titreres i samråd med omsorgspersonen med henblik på vurdering af

virkning og bivirkninger, indtil en acceptabel vedligeholdelsesdosis er opnået.

Bivirkninger kan minimeres ved at anvende den laveste effektive dosis, der er nødvendig til at

kontrollere symptomerne. Det er vigtigt, at omsorgspersonen kontrollerer dosens volumen i sprøjten

før administration. Den maksimale volumen for den højeste dosis er 6 ml. Hvis der opstår en kendt

antikolinerg bivirkning ved øgning af dosis, skal dosis reduceres til det forrige lavere niveau og

bivirkningen overvåges. Hvis bivirkningen ikke fortager sig, skal behandlingen afbrydes. Ved

obstipation, urinretention eller pneumoni skal behandlingen stoppes og den ordinerende læge

kontaktes.

Mindre børn kan være mere følsomme for bivirkninger, og dette skal der tages højde for ved

dosisjustering.

Efter titreringsperioden skal omsorgspersonen være opmærksom på barnets/den unges sialorré og

rådføre sig med lægen mindst én gang hver 3. måned for at vurdere, om der sker ændringer med

hensyn til effekt og/eller tolerabilitet over tid. I givet fald skal dosis justeres.

Tabel 1 viser dosis i antal ml opløsning, der skal gives inden for det enkelte vægtinterval ved hver

dosisøgning.

Tabel 1. Doseringstabel for børn og unge med normal nyrefunktion.

Vægt

Dosisniveau 1

Dosisniveau 2

Dosisniveau 3

Dosisniveau 4

Dosisniveau 5

Kg

(~ 12,8

µg/kg)

(~ 25,6

µg/kg)

(~ 38,4

µg/kg)

(~ 51,2

µg/kg)

(~ 64 µg/kg)

ml

ml

ml

ml

ml

13-17

0,6

1,2

1,8

2,4

3

18-22

0,8

1,6

2,4

3,2

4

23-27

1

2

3

4

5

28-32

1,2

2,4

3,6

4,8

6*

33-37

1,4

2,8

4,2

5,6

6

38-42

1,6

3,2

4,8

6*

6

43-47

1,8

3,6

5,4

6

6

≥48

2

4

6*

6

6

µg/kg glycopyrronium

* Maksimal individuel dosis i denne vægtkategori

Pædiatrisk population – børn i alderen < 3 år

Sialanar anbefales ikke til symptomatisk behandling af sialorré (kronisk patologisk spytflåd) hos børn

< 3 år (se pkt. 4.4).

Voksne

Sialanar er kun indiceret til behandling af den pædiatriske population. Der er kun begrænset

dokumentation fra kliniske studier vedrørende anvendelse af glycopyrronium hos voksne med

patologisk spytflåd.

Ældre

Sialanar er kun indiceret til behandling af den pædiatriske population. Ældre har en længere

eliminationshalveringstid og nedsat lægemiddelclearance, ligesom der kun er begrænsede data til

understøttelse af virkningen ved kortvarig anvendelse. Derfor bør Sialanar ikke anvendes hos patienter

over 65 år.

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført kliniske studier hos patienter med nedsat leverfunktion. Glycopyrronium

elimineres fortrinsvis fra det systemiske kredsløb ved renal ekskretion, og nedsat leverfunktion menes

ikke at give en klinisk relevant øgning af den systemiske eksponering for glycopyrronium.

Nedsat nyrefunktion

Svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.3).

Ved let til moderat nedsat nyrefunktion (eGFR < 90 - ≥ 30 ml/min/1,73 m

) bør dosis reduceres med

30 % (se tabel 2).

Tabel 2. Doseringstabel for børn og unge med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Vægt

Dosisniveau 1

Dosisniveau 2

Dosisniveau 3

Dosisniveau 4

Dosisniveau 5

Kg

(~ 8,8 µg/kg)

(~ 17,6

µg/kg)

(~ 27,2

µg/kg)

(~ 36 µg/kg)

(~ 44,8

µg/kg)

ml

ml

ml

ml

ml

13-17

0,4

0,8

1,2

1,7

2,1

18-22

0,6

1,1

1,7

2,2

2,8

23-27

0,7

1,4

2,1

2,8

3,5

28-32

0,8

1,7

2,5

3,4

4,2

33-37

1

2,9

3,9

4,2

38-42

1,1

2,2

3,4

4,2

4,2

43-47

1,2

2,5

3,8

4,2

4,2

≥48

2

2,8

4,2

4,2

4,2

µg/kg glycopyrronium

Administration

Kun til oral anvendelse.

Samtidig indtagelse af mad giver en markant nedsat systemisk lægemiddeleksponering. Dosis bør

administreres mindst én time før et måltid eller mindst to timer efter et måltid eller på samme

tidspunkt i forhold til indtagelse af mad. Fødevarer med et højt fedtindhold bør undgås. Hvis

barnets/den unges særlige behov gør, at samtidigt indtagelse af mad er nødvendig, skal dosis indtages

sammen med mad hver gang.

Hvis der anvendes sonde/næsesonde, skal den skylles med 10 ml vand umiddelbart efter

administrationen.

For brugervejledning, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Graviditet og amning.

Glaukom.

Urinretention.

Svært nedsat nyrefunktion (eGFR < 30 ml/min/1,73 m

), herunder dialysekrævende terminal

nyresygdom.

Tidligere tarmobstruktion, colitis ulcerosa, paralytisk ileus, stenosis pylori og myasthenia gravis.

Samtidig behandling med (se pkt. 4.5):

kaliumchlorid i oral fast lægemiddelform

antikolinergika.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Antikolinerge virkninger

Antikolinerge virkninger som f.eks. urinretention, obstipation og overophedning på grund af hæmmet

svedafsondring kan være dosisafhængige og vanskelige at vurdere hos et handicappet barn. Lægen og

omsorgspersonen skal overvåge sådanne bivirkninger og følge nedenstående vejledning til at håndtere

dem:

Håndtering af væsentlige antikolinerge bivirkninger

Omsorgspersonen skal stoppe behandlingen og søge råd hos den ordinerende læge, hvis følgende

bivirkninger eller forhold observeres:

obstipation

urinretention

pneumoni

allergisk reaktion

pyreksi

meget varmt vejr

adfærdsændringer

Efter vurdering af bivirkningen/forholdet vil den ordinerende læge afgøre, om behandlingen fortsat

skal være på pause, eller om den skal genoptages med en lavere dosis.

Mangel på sikkerhedsdata ved længerevarende behandling

Der er ingen publicerede sikkerhedsdata vedrørende behandling i over 24 uger. På grund af de

begrænsede sikkerhedsdata vedrørende længerevarende behandling og usikkerheden med hensyn til

den potentielle risiko for karcinogenicitet bør den samlede behandlingsvarighed være så kort som

mulig. Hvis kontinuerlig behandling er nødvendig (f.eks. ved palliativ behandling), eller hvis

behandlingen gentages med mellemrum (f.eks. ved ikke-palliativ behandling af kronisk sygdom), skal

fordele og risici overvejes nøje i hvert enkelt tilfælde og behandlingen overvåges tæt.

Let til moderat sialorré

På baggrund af den lille sandsynlighed for en gavnlig effekt og den kendte bivirkningsprofil bør

Sialanar ikke anvendes hos børn med let til moderat sialorré.

Hjerte

Glycopyrronium skal anvendes med forsigtighed hos patienter med akut myokardieinfarkt,

hypertension, koronararteriesygdom, hjertearytmier og tilstande kendetegnet ved takykardi (herunder

tyrotoksikose, hjertesvigt, hjertekirurgi) på grund af den potentielle øgning af hjertefrekvens og

blodtryk samt hjerterytmeforstyrrelser, som administration kan medføre. Omsorgspersonen skal rådes

til at tage barnets/den unges puls, hvis han/hun ser ud til at have det dårligt, og søge læge ved meget

hurtig eller meget langsom hjertefrekvens.

Mave-tarm-kanal

Antimuskarine lægemidler som glycopyrronium skal anvendes med forsigtighed hos patienter med

gastroøsofageal reflukssygdom, obstipation og diarré.

Tænder

Da reduceret spytsekretion kan øge risikoen for sygdomme i mundhule og parodontium, er det vigtigt,

at patientens daglige mundhygiejne passes, og at patienten regelmæssigt kommer til tandlægen.

Luftveje

Glycopyrronium kan give et mere viskøst sekret, hvilket kan øge risikoen for luftvejsinfektioner og

pneumoni. Behandlingen med glycopyrronium bør afbrydes, hvis patienten får pneumoni.

Bivirkninger i centralnervesystemet

I kliniske studier er der observeret øget påvirkning af centralnervesystemet, herunder irritabilitet,

sløvhed, rastløshed, hyperaktivitet, nedsat opmærksomhedsevne, frustration, humørsvingninger,

vredesudbrud eller raserianfald, usædvanlig følsomhed, dybsindighed eller tristhed, grådlabilitet og

angst. Eventuelle adfærdsændringer skal overvåges.

Da glycopyrronium er en kvaternær ammoniumforbindelse, har lægemidlet kun begrænset evne til at

passere blod-hjerne-barrieren, men graden af passage er ikke kendt. Der skal udvises forsigtighed hos

børn med kompromitteret blod-hjerne-barriere f.eks. på grund af intraventrikulær shunt, hjernetumor

eller encefalitis.

Børn under 3 år

Sialanar anbefales ikke til børn under 3 år, da der er meget begrænsede data vedrørende

glycopyrroniums virkning og sikkerhed i denne aldersgruppe.

Vækst og udvikling

Glycopyrroniums indvirkning på det reproduktive system er ikke undersøgt.

Kliniske studier med glycopyrronium har ikke rapporteret kort- eller langsigtet indvirkning på

neurologisk udvikling eller vækst, men der er ikke gennemført specifikke studier heraf.

Natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (det indeholder 23 mg) pr. maksimaldosis

og er således stort set natriumfrit.

Natriumbenzoat

Dette lægemiddel indeholder 2,3 mg natriumbenzoat (E211) i hver ml.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Pædiatrisk population

Der findes kun begrænsede data om interaktion med andre lægemidler i den pædiatriske population.

Nedenstående oplysninger om lægemiddelinteraktioner er relevante for glycopyrronium.

Kontraindikation for samtidig anvendelse

Samtidig brug af glycopyrronium og følgende lægemidler er kontraindiceret (se pkt. 4.3):

Kaliumchlorid i oral fast lægemiddelform: Glycopyrronium kan øge den risiko for skader i den øvre

del af mave-tarm-kanalen, der er forbundet med kaliumchlorid i orale faste lægemiddelformer, på

grund af en øget gastrointestinal transittid, hvilket giver en høj lokal koncentration af kaliumioner. Der

er set en sammenhæng mellem obstruktion og øvre gastrointestinal blødning, ulceration i tyndtarmen,

stenose og perforation.

Antikolinergika: Samtidig brug af andre antikolinergika kan øge risikoen for antikolinerge

bivirkninger. Antikolinergika kan forsinke den gastrointestinale absorption af andre orale

antikolinergika og øge risikoen for antikolinerge bivirkninger.

Samtidig brug, der kræver nøje overvejelse

Samtidig brug af glycopyrronium og følgende lægemidler kræver nøje overvejelse:

Spasmolytika: Glycopyrronium kan antagonisere den farmakologiske virkning af gastrointestinale

prokinetisk aktive stoffer som f.eks. domperidon og metoclopramid.

Topiramat: Glycopyrronium kan potensere graden af den oligohidrose og hypertermi, der er forbundet

med brug af topiramat, navnlig hos pædiatriske patienter.

Sederende antihistaminer: Kan have additive antikolinerge virkninger. Det kan være nødvendigt at

reducere dosis af antikolinergikum og/eller antihistamin.

Neuroleptika/antipsykotika: Virkningen af f.eks. phenothiaziner, clozapin og haloperidol kan blive

potenseret. Det kan være nødvendigt at reducere dosis af antikolinergikum og/eller

neuroleptikum/antipsykotikum.

Muskelafslappende midler: Brug af antikolinergika efter administration af botulismetoksin kan

potensere den systemiske antikolinerge virkning.

Tricykliske antidepressiva og MAO-hæmmere: Kan have additive antikolinerge virkninger. Det kan

være nødvendigt at reducere dosis af antikolinergikum og/eller tricyklisk antidepressivum og MAO-

hæmmer.

Opioider: Aktive stoffer som f.eks. pethidin og codein kan give additive bivirkninger i

centralnervesystemet og mave-tarm-kanalen og øge risikoen for svær obstipation eller paralytisk ileus

og CNS-depression. Hvis samtidig brug ikke kan undgås, skal patienten overvåges for potentielt

kraftig eller langvarig CNS-depression og obstipation.

Kortikosteroider: Steroid-induceret glaukom kan udvikles ved administration af topiske, inhalerede,

orale eller intravenøse steroider. Samtidig brug af et kortikosteroid kan medføre øget intraokulært tryk

via en åbenvinklet eller snævervinklet mekanisme.

Andet

Lægemidler med antikolinerge egenskaber (f.eks. antihistaminer og antidepressiva) kan forårsage

kumulative parasympatolytiske bivirkninger, herunder mundtørhed, urinretention, obstipation og

forvirring, samt en øget risiko for antikolinergt syndrom.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder

Forud for behandling af kvinder i den fertile alder skal brugen af sikker prævention drøftes, hvis det er

relevant.

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af Sialanar til gravide kvinder. Der foreligger kun få vurderinger af

reproduktionsrelaterede effektmål for glycopyrronium (se pkt. 5.3). Glycopyrronium er kontraindiceret

under graviditet (se pkt. 4.3).

Amning

Sikkerheden ved amning er ikke klarlagt. Brug under amning er kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Fertilitet

Der foreligger ingen data om Sialanars indvirkning på hanlig og hunlig fertilitet. Reproduktionsstudier

hos rotter, der har fået glycopyrronium, har vist en faldende konceptionsrate og en faldende

overlevelsesrate på afvænningstidspunktet. De offentligt tilgængelige data er ikke tilstrækkelige til at

vurdere indvirkningen på det reproduktive system hos unge voksne (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Sialanar påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Glycopyrroniums

antikolinerge virkninger kan give sløret syn, svimmelhed og andre bivirkninger, der kan nedsætte

patientens evne til at udføre opmærksomhedskrævende opgaver som f.eks. at køre bil, cykle og betjene

maskiner. Jo højere dosis, desto mere udtalte bivirkninger.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Bivirkninger ved glycopyrronium er hyppige på grund af dets kendte farmakodynamiske antikolinerge

virkninger. Virkning og bivirkninger skal afbalanceres og dosis vurderes regelmæssigt og justeres,

hvis det er nødvendigt. De hyppigste antikolinerge bivirkninger i placebokontrollerede studier (se

pkt. 5.1) var gastrointestinale gener som mundtørhed, obstipation, diarré og opkastning, som alle

havde en hyppighed ≥ 15 %. Sikkerhedsprofilen er desuden kendetegnet ved andre symptomer,

relateret til antikolinerge virkninger, med en hyppighed ≥ 15 %, herunder urinretention, ansigtsrødme

og tilstoppet næse.

Bivirkningerne forekommer oftere ved højere doser og længerevarende brug.

Skematisk oversigt over bivirkninger

Bivirkninger fra faglitteraturen, der er rapporteret i forbindelse med studier af glycopyrronium til

behandling af sialorré hos den pædiatriske population (herunder 2 placebokontrollerede studier, et

ikke-kontrolleret studie af sikkerheden ved 6 måneders glycopyrronium-behandling og 3 supportive

studier med bivirkningsdata fra målpopulationen), er opstillet efter MedDRAs systemorganklasse i

tabel 3. Inden for hver systemorganklasse er bivirkningerne listet efter, hvor hyppige de er. De

hyppigste bivirkninger er anført først. Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opstillet

efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først. Bivirkningernes hyppighed

defineres i henhold til følgende konvention: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10),

ikke almindelig (≥ 1/1 000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10 000 til < 1/1 000), meget sjælden (< 1/10 000)

og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 3. Liste over bivirkninger med angivelse af hyppighed

Bivirkninger

Hyppighed

Infektioner og parasitære sygdomme

Infektion i de øvre luftveje

Almindelig

Pneumoni

Almindelig

Urinvejsinfektion

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Irritabilitet

Meget almindelig

Agitation

Almindelig

Døsighed

Almindelig

Rastløshed

Ikke kendt

Hyperaktivitet

Ikke kendt

Nedsat opmærksomhedsevne

Ikke kendt

Frustration

Ikke kendt

Humørsvingninger

Ikke kendt

Raserianfald

Ikke kendt

Periodisk letantændelighed

Ikke kendt

Følsomhed, generthed og social tilbagetrækning, der er

specielt karakteristisk for barndom og ungdom

Ikke kendt

Tristhed

Ikke kendt

Grådlabilitet

Ikke kendt

Angst

Ikke kendt

Nervesystemet

Hovedpine

Ikke almindelig

Søvnløshed

Ikke kendt

Øjne

Mydriasis

Ikke almindelig

Nystagmus

Ikke almindelig

Snævervinklet glaukom

Ikke kendt

Fotofobi

Ikke kendt

Øjentørhed

Ikke kendt

Hjerte

Ansigtsrødme

Meget almindelig

Forbigående bradykardi

Ikke kendt

Luftveje, thorax og mediastinum

Tilstoppet næse

Meget almindelig

Næseblod

Almindelig

Nedsat mængde bronkialsekret

Meget almindelig

Sinuitis

Ikke kendt

Bivirkninger

Hyppighed

Mave-tarm-kanalen

Mundtørhed

Meget almindelig

Obstipation

Meget almindelig

Diarré

Meget almindelig

Opkastning

Meget almindelig

Dårlig ånde

Ikke almindelig

Øsofageal candidiasis

Ikke almindelig

Gastrointestinale motilitetsforstyrrelser

Ikke almindelig

Pseudo-obstruktion

Ikke almindelig

Kvalme

Ikke kendt

Hud og subkutane væv

Udslæt

Almindelig

Tør hud

Ikke kendt

Hæmmet svedafsondring

Ikke kendt

Nyrer og urinveje

Urinretention

Meget almindelig

Imperiøs vandladningstrang

Ikke kendt

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi

Almindelig

Dehydrering

Ikke almindelig

Tørst i varmt vejr

Ikke almindelig

Angioødem

Ikke kendt

Allergisk reaktion

Ikke kendt

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Urinretention

Urinretention er en kendt bivirkning ved antikolinerge lægemidler (15 %). Behandlingen med

glycopyrronium skal afbrydes, indtil urinretentionen har fortaget sig.

Pneumoni

Pneumoni er en kendt bivirkning ved antikolinerge lægemidler (7,9 %). Behandlingen med

glycopyrronium skal afbrydes, indtil pneumonien har fortaget sig.

Obstipation

Obstipation er en kendt bivirkning ved antikolinerge lægemidler (30 %). Behandlingen med

glycopyrronium skal afbrydes, indtil obstipationen har fortaget sig.

Centralnervesystemet

Selvom glycopyrronium har en begrænset evne til at passere blod-hjerne-barrieren, er der rapporteret

om stimulation af centralnervesystemet (23 %) i kliniske studier. Sådanne virkninger bør drøftes med

omsorgspersonen i forbindelse med gennemgang af behandlingen, og i relevante tilfælde bør

dosisreduktion overvejes.

Hjerteforstyrrelser

Glycopyrronium har en kendt indvirkning på hjertefrekvens og blodtryk ved de doser, der anvendes

ved anæstesi, men kliniske studier hos børn med kronisk spytflåd har ikke vist en sådan påvirkning.

Der skal tages højde for en eventuel påvirkning af det kardiovaskulære system ved vurdering af

tolerabiliteten.

Hæmatologi og kemi

Der er set et fald på > 10 % i forhold til det normale baseline-referenceområde hvad angår absolut

neutrofiltal (11,2 %) og erytrocyttal (11,1 %), og en stigning på > 10 % i forhold til det normale

baseline-referenceområde hvad angår monocyttal (16,7 %) og absolut monocyttal (11,2 %). Der er set

fald på > 10 % i forhold til det normale baseline-referenceområde hvad angår koncentrationerne af

carbondioxid (15,1 %), hydrogencarbonat (13,3 %) og kreatinin (10,7 %).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Symptomer

Overdosering af glycopyrronium kan føre til antikolinergt syndrom, der opstår på grund af hæmning af

den kolinerge neurotransmission ved de muskarine receptorer. De kliniske manifestationer skyldes

påvirkning af centralnervesystemet, det perifere nervesystem eller begge. Almindelige manifestationer

kan være ansigtsrødme (flushing), tør hud og tørre slimhinder, mydriasis med tab af

akkomodationsevne, ændret mental tilstand og feber. Andre manifestationer kan være sinustakykardi,

nedsatte tarmlyde, paralytisk ileus, urinretention, hypertension, skælven og myokloniske spjæt.

Håndtering

Patienter, der udviser antikolinerg toksicitet, skal transporteres til nærmeste hospital med avanceret

genoplivningsudstyr. Gastrointestinal dekontaminering med aktivt kul før ankomst til hospitalet

anbefales ikke på grund af risikoen for døsighed og kramper og dermed risiko for aspiration til

lungerne. På hospitalet kan aktivt kul administreres, hvis patientens luftveje kan beskyttes

tilstrækkeligt. Physostigminsalicylat anbefales, hvis patienten udviser takyarytmi med efterfølgende

hæmodynamisk kompromittering, intraktable kramper, svær uro eller psykose.

Patienten og/eller forældrene/omsorgspersonen skal vejledes i altid at give den rigtige dosis, så

skadelige følgevirkninger på grund af glycopyrroniums antikolinerge reaktioner ved forkert dosering

eller overdosering undgås.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler mod funktionelle gastrointestinale forstyrrelser, syntetiske

antikolinergika, kvaternære ammoniumforbindelser. ATC-kode: A03AB02.

Glycopyrronium er en antimuskarin kvaternær ammoniumforbindelse med samme perifere virkninger

som atropin.

Antimuskarine midler er kompetitive hæmmere af acetylkolins virkning på de muskarine receptorer

ved de autonome effektorsites, der innerveres af parasympatiske (kolinerge postganglionære) nerver.

De hæmmer også acetylkolins virkning, dér hvor den glatte muskulatur mangler kolinerg innervering.

Spytsekretion medieres fortrinsvist af parasympatisk innervering af spytkirtlerne. Glycopyrronium

hæmmer kompetitivt de kolinerge muskarinreceptorer i spytkirtlerne og andre perifere væv, hvorved

spytsekretionen indirekte reduceres. Glycopyrronium har kun beskeden effekt på kolinerge stimuli ved

nikotinerge acetylkolinreceptorer, på strukturer, der innerveres af postganglionære kolinerge neuroner,

og på glat muskulatur, der responderer på acetylkolin, men som ikke er kolinergt innerveret.

Perifere antimuskarine virkninger, der ses ved dosisøgning: nedsat sekretion fra spyt-, bronkiale og

svedkirtler, pupildilatation (mydriasis) og akkommodationsparalyse (cykloplegi), øget hjertefrekvens,

miktionshæmning og reduceret gastrointestinal tonus, syresekretionshæmning.

Effektdata fra placebokontrollerede studier omfatter patienter, der har været i behandling i 8 uger. Der

er ingen data fra placebo- eller komparatorkontrollerede studier ud over 8 uger.

Zeller et al 2012a vurderede effekten af glycopyrroniumbromid i oral opløsning (1 mg/5 ml) til

behandling af spytflåd hos patienter med cerebral parese eller andre neurologiske tilstande.

38 patienter i alderen 3-23 år med en vægt på mindst 12,2 kg og med svært spytflåd (fugtigt tøj 5-

7 dage/uge) blev randomiseret til 8 ugers behandling med glycopyrronium 20-100 mikrogram/kg (ikke

over 3 mg i alt) tre gange dagligt (n = 20) eller matchende placebo (n = 18). De første 4 uger var en

periode med individuel titrering i faste trin baseret på respons, hvorefter der fulgte 4 ugers

vedligeholdelsesbehandling. Det primære effektmål var responsrate defineret som den procentdel, der

udviste en forbedring på ≥ 3 point på mTDS-skalaen (modified Teacher's Drooling Scale).

Populationen for den primære analyse blev revideret, så den kun omfattede patienter i alderen 3-16 år,

hvilket gav 19 patienter i gruppen, der fik glycopyrrolat i oral opløsning, og 17 patienter i

placebogruppen. Respons var defineret som en forbedring på mindst 3 point på mTDS-skalaen.

Responsrate i uge 8

En forbedring på mindst 3 point

på mTDS-skalaen

Gennemsnitlig forbedring på

mTDS-skalaen

Glycopyrronium

14 ud af 19 patienter (73,7 %)

3,94 point

(SD: 1,95; 95 % KI: 2,97; 4,91)

Placebo

3 ud af 17 patienter (17,6 %)

0,71 point

(SD: 2,14; 95 % KI: -0,43; 1,84)

p-værdi

p = 0,0011

p < 0,0001

Derudover anså 84 % af lægerne og 100 % af forældrene/omsorgspersonerne glycopyrrolat for at have

en virkning sammenlignet med henholdsvis 41 % af lægerne og 56 % af

forældrene/omsorgspersonerne for placebo (p ≤ 0,014). De hyppigst rapporterede

behandlingsrelaterede bivirkninger (glycopyrrolat vs. placebo) var mundtørhed, obstipation,

opkastning og tilstoppet næse.

Glycopyrroniums sikkerhed og virkning er undersøgt hos børn i alderen 3-18 år i et 24-ugers åbent

studie uden kontrolgruppe. Ved besøget i uge 24/det afsluttende besøg havde 52,3 % (95 %

konfidensinterval 43,7-60,9) af patienterne (n = 130) en forbedring på mindst 3 point på mTDS-

skalaen i forhold til baseline og blev klassificeret som respondere på behandling med glycopyrrolat i

oral opløsning. Bivirkningsprofilen var konsistent med bivirkningsprofilen for antikolinergika (se

pkt. 4.4 og 4.8).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Glycopyrroniums gennemsnitlige absolutte orale biotilgængelighed ved sammenligning af en oral

enkeltdosis på 50 mikrogram/kg og en intravenøs enkeltdosis på 5 mikrogram/kg var lav, nemlig ca.

3 % (1,3-13,3 %) hos børn i alderen 7-14 år, der gennemgik intraokulær kirurgi (n = 6), og dette

skyldes lægemidlets lave fedtopløselighed. Data fra sparsomme farmakokinetiske analyser hos børn

tyder på dosisproportional farmakokinetik.

Biotilgængeligheden for oralt glycopyrronium hos børn lå mellem biotilgængeligheden hos voksne,

der havde fået mad, og biotilgængeligheden hos fastende voksne. Samtidig indtagelse af mad giver en

markant nedsat systemisk eksponering for glycopyrronium.

Hos voksne var fordelingen af glycopyrronium hurtig efter en intravenøs enkeltdosis på

6 mikrogram/kg. Fordelingshalveringstiden var 2,2 ± 1,3 minutter. Efter administration af

H-mærket

glycopyrronium forsvandt over 90 % af den radioaktive mærkning fra plasma i løbet af 5 minutter og

næsten 100 % inden for 30 minutter, hvilket afspejler hurtig fordeling. Analyse af

populationsfarmakokinetiske data fra raske voksne og børn med cerebral parese og kronisk moderat til

svær spytflåd, der fik glycopyrronium (administrationsvej og dosering ikke specificeret), viste ikke en

lineær farmakokinetik for lægemidlet.

Fordelingsvolumenen, 0,64 ± 0,29 l/kg hos voksne, er den samme som hele legemets vandfase.

Fordelingsvolumenen var noget højere i de(n) pædiatriske population(er) (interval: 1,31-1,83 l/kg.)

Det er vist, at glycopyrroniums farmakokinetik hos børn i det væsentlige er uafhængig af alder inden

for intervallet 0,19-14 år ved en intravenøs enkeltdosis på 5 mikrogram/kg. Hos de fleste pædiatriske

patienter er kurven for plasmaglycopyrronium vs. tid rapporteret at være trieksponentiel, hvorimod

voksne generelt udviser en bieksponentiel kurve. Moderate ændringer i fordelingsvolumen (V

) og

clearance (Cl) er observeret hos børn i alderen 1-3 år, hvilket medfører en statistisk signifikant kortere

eliminationshalveringstid (t

½, z

) end hos helt små børn (< 1 år; p = 0,037) og større børn (> 3 år;

p = 0,042).

I studier hos raske voksne resulterede en enkeltdosis på 2 000 mikrogram glycopyrroniumbromid i en

AUC på 2,39 mikrogram∙time/l (ved faste). En AUC

0-6 t

på 8,64 mikrogram∙time/l blev observeret efter

en intravenøs dosis glycopyrronium på 6 mikrogram/kg.

Ud fra en teoretisk fysisk-kemisk betragtning må den kvaternære ammoniumforbindelse

glycopyrronium forventes at have lav biotilgængelighed i CNS. Efter en intravenøs dosis på 6-

8 mikrogram/kg kunne glycopyrronium ikke detekteres i cerebrospinalvæsken hos bedøvede

kirurgiske patienter eller patienter, der fik foretaget kejsersnit. Hos den pædiatriske population var

biotilgængeligheden af glycopyrronium i CNS lav efter administration af 5 mikrogram/kg

glycopyrronium intravenøst, medmindre blod-hjerne-barrieren er kompromitteret (f.eks. ved shunt-

infektion).

Glycopyrronium udskilles primært renalt, fortrinsvis som uomdannet lægemiddel. Ca. 65 % af en

intravenøs dosis udskilles renalt inden for de første 24 timer. En lille andel (~ 5 %) udskilles i galden.

Glycopyrroniums eliminationshalveringstid synes at være afhængig af administrationsvejen, idet den

var 0,83 ± 0,27 timer efter intravenøs administration, 75 minutter efter intramuskulær administration

og omkring 2,5-4 timer efter oral administration (opløsning), selvom der var store variationer. At

halveringstiden ved de to sidstnævnte administrationsveje, navnlig halveringstiden ved oral

administration, er længere end ved intravenøs administration, afspejler formodentlig glycopyrroniums

komplekse absorption og fordeling ved disse to administrationsveje. Det er muligt, at en langsommere

absorption efter oral administration betyder, at eliminationen sker hurtigere end absorptionen (såkaldt

flip-flop-kinetik, der er kendetegnet ved absorptionskonstant (Ka) < eliminationskonstant (Ke)).

Lægemidlets totale clearance efter en intravenøs dosis er relativt høj og ligger mellem

0,54 ± 0,14 l/time/kg og 1,14 ± 0,31 l/time/kg. Da dette overstiger den glomerulære

filtrationshastighed, og da det ser ud til, at over 50 % af dosen udskilles uomdannet i urinen, er det

sandsynligt, at glycopyrroniums renale elimination omfatter både glomerulær filtration og proksimal

tubulær sekretion ved den basale sekretionsmekanisme.

Der sås en gennemsnitlig forøgelse af den totale systemiske eksponering (AUC

last

) på op til 1,4 gange

hos voksne patienter med let og moderat nedsat nyrefunktion (GFR ≥ 30 ml/min/1,73 m

) og på op til

2,2 gange hos patienter med svært nedsat nyrefunktion eller terminal nyresygdom (estimeret

GFR < 30 ml/min/1,73 m

). En dosisreduktion på 30 % (se tabel 2) er nødvendig hos patienter med let

til moderat nedsat nyrefunktion. Glycopyrronium er kontraindiceret hos patienter med svært nedsat

nyrefunktion.

Baseline-karakteristika (alder, vægt, køn og etnisk oprindelse) påvirker ikke glycopyrroniums

farmakokinetik.

Nedsat leverfunktion forventes ikke at påvirke glycopyrroniums farmakokinetik, da størstedelen af

lægemidlet elimineres renalt.

Samtidig indtagelse af mad giver en markant nedsat systemisk eksponering for glycopyrronium (se

pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der foreligger ingen prækliniske data for Sialanar fra genotoksicitets- eller karcinogenicitetsstudier.

De begrænsede prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra

konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi og toksicitet efter gentagne doser.

Glycopyrroniums toksicitet efter en enkelt dosis er blevet testet i en række undersøgelser, men der

foreligger kun begrænsede data. Efter oral administration i dyreforsøg er der rapporteret om høje

-værdier, nemlig 550 mg/kg hos mus og over 1 000 mg/kg hos rotter. Ved højere doser (1 500-

2 000 mg/kg) hos rotter sås tremor, kloniske og toniske kramper samt åndedrætsbesvær forud for død

på grund af respirationssvigt.

Kronisk oral administration af glycopyrronium i doser på 4, 16 og 64 mg/kg i op til 27 uger hos hunde

medførte mydriasis, cykloplegi, xerostomi, opkastning, lejlighedsvist tåreflåd, sclera-injektion og

næseflåd.

Det er ikke muligt at ekstrapolere sikkerhedsmarginerne til den pædiatriske population, da der ikke

foreligger eksponeringsdata fra toksikologistudier med gentagne doser, og da der ikke er gennemført

studier af glycopyrronium hos unge dyr.

Der foreligger kun få vurderinger af reproduktionsrelaterede effektmål for glycopyrronium. Der er set

en reduktion i antallet af corpora lutea hos hunrotter, der har fået glycopyrronium. Der er ikke set

påvirkning af fertiliteten hos hanrotter. Hvad angår reproduktionsevnen hos rotter, der har fået

glycopyrronium, er en faldende konceptionsrate og en faldende overlevelsesrate ved afvænning påvist.

Betydningen af disse prækliniske fund for mennesker er ikke klarlagt, og manglen på humane data for

glycopyrronium gør, at lægemidlet er kontraindiceret til gravide kvinder. De offentligt tilgængelige

data er ikke tilstrækkelige til at vurdere indvirkningen på det reproduktive system hos unge voksne, og

sikkerheden i forbindelse med graviditet er ikke klarlagt.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumbenzoat (E211)

Hindbæraroma (indeholder propylenglycol E1520)

Sucralose (E955)

Citronsyre (E330)

Renset vand

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

2 måneder efter anbrud.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Ravgul glasflaske, der har et børnesikret og anbrudssikret låg af højdensitetspolyethylen med foring af

ekspanderet lavdensitetspolyethylen. Flasken indeholder 60 ml eller 250 ml oral opløsning.

Pakningsstørrelse: en flaske med en 8 ml oral sprøjte (0,1 ml-målestreger) af lavdensitetspolyethylen

og en sprøjteadapter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Brugervejledning

Sæt sprøjteadapteren i flaskehalsen. Sæt spidsen af den orale sprøjte i sprøjteadapteren og sørg for, at

den sidder ordentligt fast. Vend flasken på hovedet. Træk forsigtigt stemplet nedad til den ønskede

målestreg (se tabel 1 og 2 for den korrekte dosis). Vend flasken opret igen. Fjern den orale sprøjte. Før

den orale sprøjte ind i barnets/den unges mund og tryk langsomt på stemplet, så lægemidlet forsigtigt

sprøjtes ind i munden. Hvis barnet/den unge får lægemidlet gennem en sonde, skal sonden skylles med

10 ml vand efter administrationen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Proveca Pharma Limited

Marine House

Clanwilliam Place

Dublin 2

Irland.

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/16/1135/001 (250 ml flaske)

EU/1/16/1135/002 (60 ml flaske)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 15. september 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

MM/ÅÅÅÅ

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2016. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/524241/2016

EMEA/H/C/003883

EPAR – sammendrag for offentligheden

Sialanar

glycopyrroniumbromid

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Sialanar. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af

en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Sialanar bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Sialanar, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Sialanar, og hvad anvendes det til?

Sialanar er et lægemiddel til behandling af spytflåd (kraftig savlen) hos børn og unge i alderen 3 år og

opefter med sygdomme, der rammer nervesystemet, som f.eks. cerebral parese, epilepsi og

neurogenerative sygdomme. Det indeholder det aktive stof glycopyrroniumbromid.

Hvordan anvendes Sialanar?

Sialanar fås som en opløsning, der tages gennem munden tre gange om dagen, én time før eller to

timer efter måltider. Startdosen afhænger af patientens kropsvægt. Dosen tilpasses efterfølgende, ud

fra hvordan patienten reagerer på medicinen og bivirkningerne ved den.

Sialanar bør udskrives af en læge med erfaring i behandling af børn med sygdomme i nervesystemet,

og det kan kun fås på recept.

Hvordan virker Sialanar?

Det aktive stof i Sialanar, glycopyrroniumbromid, blokerer receptorerne i de spytkirtler, der kaldes

muskarine receptorer. Disse receptorer udløser produktionen af spyt, når de aktiveres af nerver, der

Sialanar

EMA/524241/2016

Side 2/3

udgår fra hjernen. Ved at blokere receptorerne forventes medicinen at medvirke til at nedsætte

spytproduktionen i kirtlerne og dermed reducere savlen.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Sialanar?

To publicerede undersøgelser har vist, at glycopyrroniumbromid effektivt kan reducere savlen hos børn

og unge med sygdomme i nervesystemet, ved hjælp af en standard scoreskala, der kaldes mTDS (hvor

en score på 1 betyder ingen savlen og en score på 9 betyder kraftig savlen).

I en af undersøgelserne, hvor der deltog 38 børn og unge med kraftig savlen, oplevede 74 % af dem,

der tog glycopyrroniumbromid, efter 8 ugers behandling, at deres score blev reduceret med 3 point

eller mere i forhold til 18 % af dem, der tog placebo (ikke aktivt stof).

I den anden undersøgelse deltog 27 børn og unge med kraftig savlen, som tog enten

glycopyrroniumbromid eller placebo i 8 uger, og som derefter skiftede behandling i yderligere 8 uger. I

denne undersøgelse fokuserede forskerne på de gennemsnitlige endelige score for savlen efter 8 ugers

behandling, som var 1,9 hos patienter behandlet med glycopyrroniumbromid, og 6,3 hos patienter

behandlet med placebo.

Hvilke risici er der forbundet med Sialanar?

De hyppigste bivirkninger ved Sialanar (der kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer) er

irritabilitet, rødme, tilstoppet næse, nedsat slimproduktion i luftvejene, mundtørhed, forstoppelse,

diarré, opkastning og manglende evne til at tømme blæren helt (urinretention). Den fuldstændige liste

over indberettede bivirkninger ved Sialanar fremgår af indlægssedlen.

Sialanar må ikke anvendes til patienter med grøn stær (glaukom, en øjensygdom), urinretention,

alvorligt nedsat nyrefunktion eller en sygehistorie med bestemte tarmsygdomme eller en tilstand, hvor

musklerne er svækkede (myasthenia gravis). Lægemidlet må ikke anvendes til patienter, der er

gravide, eller som tager kaliumchlorid-tabletter eller -kapsler eller lægemidler, der har antikolinergisk

virkning. Den fuldstændige liste over begrænsninger ved Sialanar fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Sialanar godkendt?

Glycopyrroniumbromid er velkendt i EU som behandling for savlen, og publicerede undersøgelser viser,

at det virker ved behandling af kraftig savlen hos børn og unge med sygdomme i nervesystemet, der

kan påvirke deres livskvalitet. Hvad angår risiciene, kan de bivirkninger, der forekommer med

glycopyrroniumbromid, styres med tilstrækkelig monitorering af patienterne og tilpasning af dosis.

Agenturets Udvalg for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Sialanar

opvejer risiciene, og anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Sialanar?

Med henblik på at hjælpe de ordinerende læger og plejepersoner med at bruge lægemidlet så sikkert

som muligt skal virksomheden, der markedsfører Sialanar, forsyne dem med informationsmateriale,

der indeholder oplysninger om, hvordan lægemidlet skal anvendes korrekt, og hvordan bivirkningerne

ved det skal styres.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Sialanar.

Sialanar

EMA/524241/2016

Side 3/3

Andre oplysninger om Sialanar

Den fuldstændige EPAR for Sialanar findes på agenturets websted: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. De nærmere oplysninger om

behandling med Sialanar fremgår af indlægssedlen (også en del af EPAR), eller du kan kontakte din

læge eller dit apotek.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information