Riximyo

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
rituximab
Tilgængelig fra:
Sandoz GmbH
ATC-kode:
L01XC02
INN (International Name):
rituximab
Terapeutisk gruppe:
Antineoplastiske midler,
Terapeutisk område:
Lymfom, Non-Hodgkin, Arthritis, Reumatoid, Mikroskopisk Polyangiitis, Wegeners Granulomatosis
Terapeutiske indikationer:
Riximyo er angivet i voksne til følgende indikationer:Non-Hodgkin ' s lymfom (NHL)Riximyo er indiceret til behandling af tidligere ubehandlede patienter med stadium III-IV, follikulært lymfom i kombination med kemoterapi. Riximyo vedligeholdelse terapi er indiceret til behandling af follikulære lymfom patienter reagerer på induktion terapi. Riximyo monoterapi er indiceret til behandling af patienter med stadie III-IV follikulært lymfom, der er chemoresistant eller er i deres andet eller efterfølgende tilbagefald efter kemoterapi. Riximyo er indiceret til behandling af patienter med CD20-positive diffuse store B-celle non Hodgkin ' s lymfom i kombination med CHOP (cyclofosfamid, doxorubicin, vincristin, prednisolon) kemoterapi. Reumatoid arthritisRiximyo i kombination med methotrexat er indiceret til behandling af voksne patienter med svær aktiv leddegigt, der har haft et utilstrækkeligt respons eller intolerance over for andre sygdomsmodificerende anti-reumatiske lægemidler (DMARD), herunder en eller flere tu
Produkt oversigt:
Revision: 4
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/004729
Autorisation dato:
2017-06-15
EMEA kode:
EMEA/H/C/004729

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Riximyo 100 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Riximyo 500 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Rituximab

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at få dette lægemiddel, da den indeholder

vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at få Riximyo

Sådan gives Riximyo

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

1.

Virkning og anvendelse

Virkning

Riximyo indeholder det aktive indholdsstof rituximab. Det er en type protein, der kaldes et

monoklonalt antistof. Det binder sig til overfladen på de hvide blodlegemer, der kaldes B-lymfocytter.

Når rituximab bindes til overfladen af denne celle, dør cellen.

Anvendelse

Riximyo kan anvendes til behandling af flere forskellige tilstande hos voksne. Din læge kan ordinere

Riximyo til behandling for:

a)

Non-Hodgkin-lymfom

Non-Hodgkin-lymfom er en sygdom i lymfesystemet (en del af immunsystemet), der påvirker de

hvide blodlegemer, der kaldes B-lymfocytter. Riximyo kan anvendes alene eller sammen med

kemoterapi. Hvis behandlingen virker, kan Riximyo gives som vedligeholdelsesbehandling i 2 år efter,

den første behandling er givet.

b)

Kronisk lymfatisk leukæmi

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er den almindeligste form for leukæmi hos voksne. CLL påvirker

en bestemt lymfocyt, nemlig B-cellen, som findes i knoglemarven og dannes i lymfeknuderne.

Patienter med CLL har for mange unormale lymfocytter, som hovedsageligt ophobes i

knoglemarven og blodet. Det er formeringen af disse unormale B-lymfocytter, der er årsagen til

de symptomer, du kan have. Riximyo anvendt sammen med kemoterapi ødelægger disse celler,

som gradvis fjernes fra kroppen ved biologiske processer.

c)

Granulomatose med polyangiitis eller mikroskopisk polyangiitis

Når Riximyo gives i kombination med binyrebarkhormon for at behandle sygdommen granulomatose

med polyangiitis (blev tidligere kaldt Wegeners granulomatose) og mikroskopisk polyangiitis.

Granulomatose med polyangiitis og mikroskopisk polyangiitis er to former for inflammation

(betændelse) i blodkarrene. Det er som regel lunger og nyrer, der bliver påvirket, men sygdommene

kan også påvirke andre organer. B-lymfocytter er involveret i årsagen til disse tilstande.

d)

Pemfigus vulgaris

Riximyo anvendes til behandling af patienter med moderat til svær pemfigus vulgaris. Pemfigus

vulgaris er en autoimmun sygdom, der forårsager smertefulde blærer på huden og mundens, næsens,

halsens og kønsorganernes slimhinder.

2.

Det skal du vide, før du begynder at få Riximyo

Du må ikke få Riximyo, hvis

du er allergisk over for rituximab, andre proteiner, der ligner rituximab eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Riximyo (angivet i punkt 6).

du i øjeblikket har en aktiv svær infektion.

du har et svagt immunforsvar.

du har svært nedsat hjertefunktion eller svær, ukontrolleret hjertesygdom og har granulomatose

med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis eller pemfigus vulgaris.

Du må ikke få Riximyo, hvis ét eller flere af ovenstående punkter gælder for dig. Hvis du er i tvivl,

skal du kontakte lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Riximyo.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Riximyo, hvis:

du nogensinde har haft leverbetændelse eller måske har leverbetændelse nu. Det er vigtigt, fordi

Riximyo i enkelte tilfælde har forårsaget, at en tidligere leverbetændelse (hepatitis B) er blevet

aktiv igen. Dette kan i sjældne tilfælde være dødeligt. Patienter, som en gang har haft

leverbetændelse, vil blive omhyggeligt undersøgt af lægen for tegn på denne infektion.

du nogensinde har haft hjerteproblemer (f.eks. angina, hjertebanken eller hjertesvigt) eller

vejrtrækningsbesvær.

Hvis ét eller flere af ovenstående punkter gælder for dig (eller du er i tvivl), skal du kontakte lægen,

apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Riximyo. Du kan have behov for ekstra

overvågning under din behandling med Riximyo.

Hvis du har granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis eller pemfigus vulgaris

fortæl da også din læge

hvis du tror, du måske har en infektion, selv en mild form som for eksempel en forkølelse.

Cellerne, der påvirkes af Riximyo hjælper med at bekæmpe infektioner, og du bør vente med

behandling med Riximyo, indtil infektionen er forsvundet. Fortæl også lægen, hvis du tidligere

har haft mange infektioner eller lider af alvorlige infektioner

hvis du tror, du måske har brug for at blive vaccineret i nær fremtid, inklusive vaccinationer for

at rejse til andre lande. Nogle vaccinationer bør ikke gives på samme tid som Riximyo eller i

månederne efter du har fået Riximyo. Din læge vil undersøge, om du bør vaccineres inden du

får Riximyo.

Børn og unge

Da der er begrænset viden om brug af rituximab til børn og unge, skal du kontakte lægen,

apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden medicinen gives, hvis du eller dit barn er under

18 år.

Brug af anden medicin sammen med Riximyo

Fortæl lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet om al medicin, du tager i øjeblikket, har

taget for nyligt eller planlægger at tage. Det gælder også medicin, der ikke er på recept, og

naturlægemidler. Det er vigtigt, da Riximyo kan påvirke virkningen af anden medicin, og anden

medicin kan påvirke virkningen af Riximyo.

Det er særligt vigtigt at fortælle lægen:

om du tager medicin mod forhøjet blodtryk. Du kan blive bedt om ikke at tage denne medicin i

12 timer inden, du får Riximyo. Nogle har oplevet, at blodtrykket faldt, mens de fik Riximyo

om du nogensinde har fået medicin, der påvirker immunforsvaret, f.eks. kemoterapi eller

medicin, der nedsætter immunforsvaret.

Hvis ét eller flere af ovenstående punkter gælder for dig (eller du er i tvivl), skal du kontakte lægen,

apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, inden du får Riximyo.

Graviditet og amning

Du skal kontakte lægen eller sundhedspersonalet, hvis du er gravid, tror, du måske kan være gravid

eller planlægger at blive gravid. Riximyo kan passere moderkagen og påvirke barnet.

Hvis du er i den fødedygtige alder, skal du og din partner bruge sikker prævention, mens du er i

behandling med Riximyo. I skal fortsætte med sikker prævention i 12 måneder efter din sidste

behandling med Riximyo. Da Riximyo udskilles i mælken, må du ikke amme, mens du er i behandling

med Riximyo samt i 12 måneder efter din sidste dosis.

Trafik og arbejdssikkerhed

Rituximab kan føre til svimmelhed og kan påvirke din evne til at køre motorkøretøj eller arbejde med

maskiner. Hvis du føler dig svimmel, må du ikke føre motorkøretøj eller arbejde med maskiner.

Riximyo indeholder natrium

Denne medicin indeholder 2,3 mmol (eller 52,6 mg) natrium pr. 10 ml hætteglas. Denne medicin

indeholder 11,5 mmol (eller 263,2 mg) natrium pr. 50 ml hætteglas. Hvis du er på natrium- eller

saltfattig diæt, skal du tages hensyn hertil.

3.

Sådan gives Riximyo

Du får Riximyo af en læge eller sygeplejerske med erfaring i denne behandling. De vil overvåge dig,

mens du får medicinen. Dette er i tilfælde af, at du skulle få bivirkninger.

Riximyo gives altid i et drop (intravenøs infusion).

Medicin, der gives inden hver behandling med Riximyo

Inden du får Riximyo, vil du få anden medicin (præmedicin), der forebygger eller mindsker mulige

bivirkninger.

Hvor meget medicin skal du have og hvor ofte?

a)

Hvis du behandles for non-Hodgkin-lymfom

Hvis du får Riximyo alene

Riximyo gives en gang ugentligt i 4 uger. Gentagne behandlingsforløb med Riximyo er

mulige.

Hvis du får Riximyo sammen med kemoterapi

Riximyo gives samme dag som kemoterapien. Det vil sædvanligvis sige hver 3. uge, op

til 8 gange.

Hvis medicinen virker godt hos dig, kan du få Riximyo som vedligeholdelsesbehandling

hver 2. eller 3. måned i op til 2 år. Lægen kan ændre dette afhængigt af, hvorledes

medicinen virker på dig.

b)

Hvis du behandles for kronisk lymfatisk leukæmi

Hvis du behandles med Riximyo i kombination med kemoterapi, vil du få en infusion med Riximyo på

dag 0 i serie 1 og derefter på dag 1 i hver af i alt 6 serier. Hver serie varer 28 dage. Kemoterapien skal

gives efter infusionen med Riximyo. Din læge vil tage stilling til, om du samtidig skal have

understøttende behandling.

c)

Hvis du behandles for granulomatose med polyangiitis eller mikroskopisk polyangiitis

Hvert behandlingsforløb består af fire separate infusioner, der gives med én uges mellemrum. Du vil

som regel få en indsprøjtning med binyrebarkhormon, inden behandlingen med Riximyo påbegyndes.

Lægen kan give dig binyrebarkhormon-tabletter på et hvilket som helst tidspunkt for at behandle din

tilstand.

Hvis du reagerer godt på behandlingen kan du få Riximyo som vedligeholdesesbehandling. Dette vil

blive givet som to seperate infusioner med to ugers mellemrum, efterfulgt af én infusion hver 6. måned

i mindst 2 år. Din læge kan beslutte at behandle dig i længere tid med Riximyo (op til 5 år), alt efter

hvor godt du reagerer på medicinen.

d)

Hvis du behandles for pemfigus vulgaris

Hvert behandlingsforløb består af to separate infusioner, der gives med 2 ugers mellemrum. Hvis du

reagerer godt på behandlingen, kan du få Riximyo som vedligeholdelsesbehandling.

Vedligeholdelsesbehandling vil gives 1 år og 18 måneder efter behandlingens start og herefter hver

6. måned efter behov. Din læge kan ændre dette, afhængigt af hvordan du reagerer på behandlingen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis det er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

De fleste bivirkninger er lette til moderate men nogle kan være alvorlige og kræve behandling.

Sjældent har nogle af disse bivirkninger været dødelige.

Infusionsreaktioner

Under eller inden for de første 24 timer af infusionen kan du få feber, kuldegysninger og rysten.

Mindre hyppigt kan nogle patienter opleve smerte ved infusionsstedet, blærer, hudkløe, kvalme,

træthed, hovedpine, vejrtrækningsbesvær, øget blodtryk, hvæsen, ubehag i halsen, hævelse af tunge

eller hals, kløende eller løbende næse, opkastning, rødme eller hjertebanken, hjerteanfald eller lavt

antal blodplader. Hvis du har hjerteproblemer eller angina pectoris kan symptomerne forværres.

Fortæl det straks til den person, der giver dig infusionen

, hvis du oplever nogle af disse

symptomer, da infusionshastigheden måske skal nedsættes eller stoppes. Du kan behøve yderligere

behandling som antihistamin eller paracetamol. Når disse symptomer forsvinder eller forbedres, kan

infusionen fortsættes. Ved de efterfølgende infusioner vil hyppigheden af disse reaktioner være

mindre. Hvis disse reaktioner er alvorlige, kan lægen vælge at stoppe behandlingen med Riximyo.

Infektioner

Kontakt straks lægen, hvis du får tegn på infektion, f.eks.:

feber, hoste, ondt i halsen, brændende smerte ved vandladning eller følelse af svaghed eller

almen utilpashed

hukommelsestab, koncentrationsbesvær, besvær med at gå eller synstab – dette kan skyldes en

meget sjælden, alvorlig hjerneinfektion, der i nogle tilfælde har været dødelig (progressiv

multifokal leukoencefalopati eller PML).

Risikoen for infektioner kan øges under behandling med Riximyo.

Det vil ofte dreje sig om forkølelser, men der har været tilfælde af lungebetændelse og

urinvejsinfektioner. Disse er angivet under ”Andre bivirkninger”.

Hvis du behandles for granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis eller pemfigus

vulgaris vil du også finde denne information i patientkortet, som du har fået af lægen. Det er vigtigt, at

du gemmer dette kort og viser det til din partner eller hjælper.

Hudsygdomme

Meget sjældent kan der forekomme alvorlige, eventuelt livstruende hudsygdomme med blærer.

Rødme, ofte forbundet med blærer, kan forekomme på hud og slimhinder såsom på indersiden af

munden, kønsdele eller øjenlåg og kan være ledsaget af feber.

Fortæl det øjeblikkeligt til lægen, hvis

du oplever nogen af disse symptomer.

Andre bivirkninger omfatter:

a)

Hvis du behandles for non-Hodgkin-lymfom eller kronisk lymfatisk leukæmi

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

bakterie-eller virusinfektioner, bronkitis

lavt antal hvide blodlegemer med eller uden feber eller lavt antal blodplader

kvalme

skaldede pletter i hårbunden, kulderystelser, hovedpine

lavt immunforsvar, fordi indholdet af antistoffer i blodet, som beskytter mod infektion, kaldet

immunglobuliner (IgG), falder.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

infektioner i blodet (sepsis), lungebetændelse, helvedesild, forkølelse, infektion i bronkierne,

svampeinfektioner, infektioner af ukendt oprindelse, bihulebetændelse, leverbetændelse

(hepatitis B)

lavt antal røde blodlegemer (anæmi), lavt antal af alle blodlegemer

allergiske reaktioner (overfølsomhed)

højt blodsukker, vægttab, hævelse i ansigt og krop, høje niveauer af enzymet LD

(laktatdehydrogenase) i blodet, lavt indhold af kalk i blodet

usædvanlig følelse i huden, f.eks. følelsesløshed, prikken, stikken, brænden, myrekryb, nedsat

følesans

rastløshed, søvnproblemer

udtalt rødme i ansigtet og andre områder af huden på grund af udvidede blodkar

svimmelhed, nervøsitet

tåreflåd, problemer med tårekanaler, irriterede øjne (konjunktivitis)

ringen for ørerne, øresmerter

hjerteproblemer, f.eks. hjerteanfald, uregelmæssig eller hurtig hjerteaktion (puls)

højt eller lavt blodtryk (lavt blodtryk særligt når du rejser dig op)

sammensnøring af musklerne i luftvejene, som forårsager hvæsende vejrtrækning

(bronkospasme), inflammation (betændelseslignende reaktion), irritation i lungerne, halsen eller

bihulerne, åndenød, løbende næse

opkastning, diarré, mavesmerter, irritation eller sår i svælg eller mund, synkebesvær,

forstoppelse, fordøjelsesproblemer

spiseforstyrrelser, for lille fødeindtagelse, der medfører vægttab

nældefeber, øget svedtendens, nattesved

muskelproblemer, f.eks. muskelkramper, led- eller muskelsmerter, ryg- og nakkesmerter

almen utilpashed og træthed, rystelser, tegn på influenza

svigt af mange organer.

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):

blodprop, nedsat produktion og hurtigere ødelæggelse af røde blodlegemer (aplastisk

hæmolytisk anæmi), hævede eller forstørrede lymfekirtler

dårligt humør og manglende interesse eller glæde ved ting, nervøsitet

smagsforstyrrelser, f.eks. at ting smager anderledes, end de plejer

hjerteproblemer, f.eks. nedsat hjerteaktion eller brystsmerter (angina)

astma, kroppens organer får for lidt ilt

opsvulmet mave.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

kortvarig stigning i antallet af bestemte antistoffer kaldet immunglobuliner i blodet (IgM),

kemiske forstyrrelser i blodet forårsaget af nedbrydningen af døende kræftceller

nerveskader i arme og ben, lammelse af ansigtet

hjertesvigt

irritation i blodkarrene, der kan medføre hudsymptomer

vejrtrækningsstop

beskadigelse af tarmvæggen

svære hudproblemer med blister, der kan være livsfarlige. Rødme, ofte forbundet med blærer,

kan forekomme på hud og slimhinder, såsom på indersiden af munden, kønsdele eller øjenlåg,

og kan være ledsaget af feber

nyresvigt

svært synstab.

Ikke kendt (det vides ikke, hvor ofte disse bivirkninger forekommer):

forsinket fald i de hvide blodlegemer

nedsat antal blodplader umiddelbart efter infusionen; dette kan rette sig, men kan i sjældne

tilfælde være dødeligt

høretab og tab af andre sanser.

b)

Hvis du behandles for granulomatose med polyangiitis eller mikroskopisk polyangiitis

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

infektioner som f.eks. luftvejsinfektioner, urinvejsinfektion (smerter ved vandladning),

forkølelse og herpesudbrud

allergiske reaktioner, som normalt forekommer under infusionen, men kan forekomme i op til

24 timer efter infusion

diarré

hoste eller kortåndethed

næseblod

forhøjet blodtryk

smerter i led eller ryg

muskelspasmer eller -rysten

svimmelhed

rysten (ofte på hænderne)

søvnbesvær

hævede hænder eller ankler.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

fordøjelsesbesvær

forstoppelse

udslæt, inklusive akne eller uren hud

ansigtsrødme eller rød hud

feber

stoppet eller løbende næse

muskelkramper eller ømme muskler

smerter i muskler eller hænder og fødder

lavt antal røde blodlegemer (anæmi)

lavt antal blodplader

forhøjet kalium i blodet

ændringer i hjerterytmen, eller hjertet slår hurtigere end normalt.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter):

alvorlige, eventuelt livstruende hudsygdomme med blærer. Rødme, ofte forbundet med blærer,

kan forekomme på hud og slimhinder, såsom på indersiden af munden, kønsdele eller øjenlåg og

kan være ledsaget af feber

genopblussen af tidligere hepatitis B-infektion.

c)

Hvis du behandles for pemfigus vulgaris

Meget almindelige bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):

allergiske reaktioner, som normalt forekommer under infusionen, men kan forekomme i op til

24 timer efter infusion

langvarig depression

hårtab.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):

infektioner som f.eks. herpesudbrud og øjeninfektion

humørsvingninger såsom irritabilitet og depression

hudsygdomme såsom kløe, nældefeber og godartede knuder

træthed og svimmelhed

feber

hovedpine

smerter i maven

smerter i musklerne

hjertet slår hurtigere end normalt.

Riximyo kan også ændre resultaterne på de blodprøver, som lægen har bestilt.

Hvis du får Riximyo sammen med anden medicin, kan nogle bivirkninger være forårsaget af den

anden medicin.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Riximyo indeholder:

Aktivt stof: Rituximab.

Hætteglasset med 10 ml indeholder 100 mg rituximab (10 mg/ml).

Hætteglasset med 50 ml indeholder 500 mg rituximab (10 mg/ml).

Øvrige indholdsstoffer: Natriumcitrat, polysorbat 80, natriumchlorid, natriumhydroxid, saltsyre

og vand til injektionsvæsker (se punkt 2).

Udseende og pakningsstørrelser

Riximyo er en klar, farveløs til let gullig opløsning, leveret som koncentrat til infusionsvæske,

opløsning.

Hætteglas a 10 ml. Pakningsstørrelse på 2 eller 3 hætteglas.

Hætteglas a 50 ml. Pakningsstørrelse på 1 eller 2 hætteglas.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sandoz GmbHf

Biochemiestr. 10

6250 Kundl

Østrig

Fremstiller

Sandoz GmbH Schaftenau

Biochemiestr. 10

6336 Langkampfen

Østrig

Lek Pharmaceuticals d.d. Ljubljana

Verovškova 57

1526 Ljubljana

Slovenien

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}.

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

Denne indlægsseddel findes på alle EU-/EØS-sprog på det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Riximyo 100 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Riximyo 500 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Riximyo 100 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Hvert 10 ml hætteglas indeholder 100 mg rituximab.

Riximyo 500 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning

Hvert 50 ml hætteglas indeholder 500 mg rituximab.

Rituximab er et gensplejset chimerisk muse/humant monoklonalt antistof der repræsenterer et

glycosyleret immunglobulin med humane IgG1 konstante regioner og murine light-chain og heavy-

chain variable regionssekvenser. Antistoffet fremstilles ved mammalian (kinesisk hamster ovarie)

cellesuspensionskultur og renses ved affinitetskromatografi og ionbytning, inklusive specifik viral

inaktivering og rensningsprocedurer.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Dette lægemiddel indeholder 2,3 mmol (52,6 mg) natrium pr. 10 ml hætteglas.

Dette lægemiddel indeholder 11,5 mmol (263,2 mg) natrium pr. 50 ml hætteglas.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

Klar, farveløs til let gullig væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Riximyo er indiceret hos voksne til følgende indikationer:

Non-Hodgkin-lymfom (NHL)

Riximyo er indiceret til behandling af tidligere ubehandlede patienter med stadium III-IV follikulært

lymfom i kombination med kemoterapi.

Riximyo vedligeholdelsesbehandling er indiceret til behandling af follikulært lymfom hos patienter,

der responderer på induktionsbehandling.

Riximyo monoterapi er indiceret til behandling af patienter med grad III-IV follikulært lymfom, som

er resistente overfor kemoterapi eller som er i deres andet eller efterfølgende relaps efter kemoterapi.

Riximyo er, i kombination med CHOP-kemoterapi (cyclophosphamid, doxorubicin, vincristin og

prednisolon), indiceret til behandling af patienter med CD20 positivt, diffust storcellet B-celle

non-Hodgkin-lymfom.

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Riximyo er i kombination med kemoterapi indiceret til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi hos

patienter, som ikke tidligere er behandlet, og til patienter med relaps/refraktær kronisk lymfatisk

leukæmi. Der er kun begrænsede effekt-og sikkerhedsdata tilgængelige for patienter, som tidligere er

behandlet med monoklonale antistoffer inklusive rituximab, og for patienter, som er refraktære over

for tidligere behandling med rituximab og kemoterapi.

Se pkt. 5.1 for yderligere information.

Granulomatose med polyangiitis og mikroskopisk polyangiitis

Riximyo er i kombination med glukokortikoider indiceret til behandling af voksne patienter med svær,

aktiv granulomatose med polyangiitis (Wegeners granulomatose) (GPA) eller mikroskopisk

polyangiitis (MPA).

Pemfigus vulgaris

Riximyo er indiceret til behandling af patienter med moderat til svær pemfigus vulgaris (PV).

4.2

Dosering og administration

Riximyo skal anvendes under tæt supervision af erfarent sundhedspersonale i omgivelser, hvor

komplet genoplivningsudstyr er umiddelbart tilgængeligt (se pkt. 4.4).

Præmedicinering og profylaktiske lægemidler

Der bør altid gives præmedicin bestående af et anti-pyretisk lægemiddel samt et antihistamin, f.eks.

paracetamol og diphenhydramin, inden hver Riximyo-administration.

Hos patienter med non-Hodgkin-lymfom CLL bør det overvejes at give præmedicinering med

glukokortikoider, hvis Riximyo ikke gives i kombination med et kemoterapiregime, som indeholder

glukokortikoid.

For at nedsætte risikoen for tumorlysesyndrom hos CLL-patienter, anbefales det at give profylakse

med tilstrækkelig hydrering og administration af urikosurika 48 timer før behandlingens start. For

CLL-patienter, hvis lymfocyttal er > 25 x 10

/l, anbefales det at administrere 100 mg

prednison/prednisolon intravenøst kort før infusionen med Riximyo for at reducere hastigheden og

sværhedsgraden af akutte infusionsreaktioner og/eller cytokinfrigivelsessyndrom.

Hos patienter med GPA eller MPA i sygdomsremission eller PV, bør præmedicinering i form af

100 mg methylprednisolon i.v. gives 30 minutter før Riximyo-infusionen for at reducere hyppigheden

og sværhedsgraden af infusionsrelaterede reaktioner.

Hos patienter med GPA eller MPA anbefales det at give methylprednisolon intravenøst i 1-3 dage i en

dosis på 1.000 mg pr. dag inden den første Riximyo-infusion (sidste dosis methylprednisolon kan

gives samme dag som første Riximyo-infusion). Dette bør efterfølges af prednison oralt, 1 mg/kg/dag

(dog højst 80 mg/dag og nedtitreret så hurtigt som muligt afhængigt af det kliniske behov) under og

efter de 4 ugers induktionsbehandling med Riximyo.

Profylakse mod

Pneumocystis jiroveci-

pneumoni (PCP) anbefales til patienter med GPA/MPA eller

PV under og efter behandling med Riximyo i det omfang, det er relevant i henhold til lokale kliniske

retningslinjer.

Dosering

Det er vigtigt at kontrollere lægemidlets etiket for at sikre, at den formulering, der gives til patienten,

er korrekt i henhold til ordinationen.

Non-Hodgkin-lymfom

Follikulær non-Hodgkin-lymfom

Kombinationsbehandling

Den anbefalede dosis af Riximyo i kombination med kemoterapi til induktionsbehandling hos tidligere

ubehandlede patienter eller patienter med recidiveret/ refraktært follikulært lymfom er 375 mg/m

legemsoverfladeareal pr. behandlingsserie i op til 8 serier.

Riximyo bør gives på dag 1 i hver kemoterapiserie, efter intravenøs indgift af

glukokortikoidkomponenten, hvis det anvendes.

Vedligeholdelsesbehandling

Tidligere ubehandlet follikulært lymfom

Den anbefalede dosis af Riximyo til vedligeholdelsesbehandling hos tidligere ubehandlede patienter

med follikulært lymfom, som har responderet på induktionsbehandling, er 375 mg/m

legemsoverfladeareal én gang hver 2. måned (startende 2 måneder efter den sidste dosis i

induktionsbehandlingen) indtil sygdomsprogression eller i maksimalt 2 år (12 infusioner i alt).

Recidiveret/ refraktært follikulært lymfom

Den anbefalede dosis af Riximyo til vedligeholdelsesbehandling hos patienter med recidiveret/

refraktært follikulært lymfom, som har responderet på induktionsbehandling, er 375 mg/m

legemsoverfladeareal én gang hver 3. måned (startende 3 måneder efter den sidste dosis i

induktionsbehandlingen) indtil sygdomsprogression eller i maksimalt 2 år (8 infusioner i alt).

Monoterapi

Recidiveret/ refraktært follikulært lymfom

Den anbefalede dosis af Riximyo monoterapi til induktionsbehandling hos voksne patienter med grad

III-IV follikulært lymfom, som er resistente over for behandling med kemoterapi eller som er i deres

anden eller efterfølgende recidiv efter kemoterapi, er 375 mg/m

legemsoverfladeareal, givet som

intravenøs infusion én gang ugentligt i 4 uger.

Til genbehandling med Riximyo monoterapi til patienter, som har responderet på tidligere behandling

med rituximab monoterapi for recidiveret/refraktært follikulært lymfom, er den anbefalede dosis:

375 mg/m

legemsoverfladeareal, givet som en intravenøs infusion én gang ugentligt i 4 uger (se

pkt. 5.1).

Diffust storcellet B-celle non-Hodgkin-lymfom

Riximyo bør anvendes i kombination med CHOP kemoterapi. Den anbefalede dosis er 375 mg/m²

legemsoverflade, administreret på dag 1 i hver kemoterapiserie i 8 serier efter intravenøs infusion af

glukokortikoid-komponenten i CHOP. Sikkerhed og effekt af rituximab er ikke påvist i kombination

med andre kemoterapiregimer til behandling af diffust storcellet B-celle non-Hodgkin-lymfom.

Dosisjusteringer under behandlingen

Der er ingen anbefalinger vedrørende dosisreduktion af Riximyo. Når Riximyo gives i kombination

med kemoterapi, bør standard dosisreduktioner for de kemoterapeutiske lægemidler anvendes.

Kronisk lymfatisk leukæmi

For at nedsætte risikoen for tumorlysesyndrom hos CLL-patienter, bør der gives forebyggende

behandling med adækvat hydrering og administration af urikosurika 48 timer før behandlingens start.

Til patienter med lymfocyttal > 25 × 10

/l bør der gives 100 mg prednison eller prednisolon

intravenøst kort tid før infusionen med Riximyo for at nedsætte antallet og sværhedsgraden af akutte

infusionsreaktioner og/eller cytokinfrigivelsessyndrom.

Den anbefalede dosis af Riximyo i kombination med kemoterapi til tidligere ubehandlede patienter og

til relaps/refraktære patienter er 375 mg/m

legemsoverflade, som gives på dag 0 af første

behandlingsserie, efterfulgt af 500 mg/m

legemsoverflade på dag 1 af hver af de følgende serier, i alt

6 serier. Kemoterapien skal gives efter infusionen med Riximyo.

Granulomatose med polyangiitis og mikroskopisk polyangiitis

Patienter behandlet med Riximyo skal have udleveret patientkortet ved hver infusion.

Induktion af remission

Den anbefalede dosis af Riximyo til induktion af remission af GPA og MPA er 375 mg/m

legemsoverfladeareal, administreret som intravenøs infusion, én gang ugentligt i 4 uger (4 infusioner i

alt).

Vedligeholdelsesbehandling

Efter induktion af remission med Riximyo skal vedligeholdelsesbehandling initieres tidligst 16 uger

efter sidste rituximab-infusion.

Efter induktion af remission med andre immunsuppresiva til standardbehandling skal Riximyo

vedligeholdelsesbehandling initieres i løbet af en 4 ugers periode efter opnåelse af sygdomsremission.

Riximyo skal administreres som to 500 mg intravenøse infusioner, med to ugers mellemrum, efterfulgt

af en 500 mg intravenøs infusion hver 6. måned. Patienter skal gives Riximyo i mindst 24 måneder

efter opnåelse af remission (fravær af kliniske symptomer). For patienter, som kan have højere risiko

for recidiv, bør lægen overveje en længerevarende vedligeholdelsebehandling med Riximyo, i op til

5 år.

Pemfigus vulgaris

Patienter behandlet med Riximyo skal have udleveret patientkortet ved hver infusion.

Den anbefalede dosis af Riximyo til behandling af PV er 1.000 mg administreret som en intravenøs

infusion efterfulgt af endnu en 1.000 mg intravenøs infusion 2 uger senere i kombination med

nedtitrerende glukokortikoider.

Vedligeholdelsesbehandling

En vedligeholdelsesinfusion på 500 mg intravenøst skal administreres ved måned 12 og 18, og derefter

hver 6. måned efter behov, baseret på den kliniske vurdering.

Behandling af recidiv

I tilfælde af recidiv kan patienter gives 1.000 mg intravenøst. Lægen skal også overveje at genoptage

eller øge dosis af patientens glukokortikoid-behandling baseret på den kliniske vurdering.

Efterfølgende infusioner skal ikke administreres senere end 16 uger efter den tidligere infusion.

Særlige populationer

Pædiatrisk population

Rituximabs sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter (alder > 65 år).

Administration

Riximyo er til intravenøs anvendelse. Den tilberedte Riximyo-opløsning skal gives som en intravenøs

infusion gennem en separat anlagt intravenøs adgang. Den færdige infusionsopløsning må ikke

administreres som hurtig intravenøs injektion eller bolus.

Patienter skal nøje monitoreres for cytokinfrigivelsessyndrom (se pkt. 4.4). Hos patienter, som

udvikler tegn på alvorlige reaktioner, især alvorlig dyspnø, bronkospasme eller hypoxi, skal infusionen

straks afbrydes. Patienter med non-Hodgkin-lymfom skal derefter undersøges for tegn på

tumorlysesyndrom, inklusive relevante laboratorieundersøgelser. Patienterne bør ligeledes undersøges

for lungeinfiltration med røntgen af thorax. For alle patienter gælder, at infusionen ikke bør startes

igen, før alle symptomer er forsvundet, og laboratorieværdier og røntgenfund er normaliserede. På

dette tidspunkt kan infusionen genoptages, dog ikke med mere end halvdelen af den tidligere

infusionshastighed. Hvis de samme alvorlige bivirkninger forekommer igen, bør man i hvert enkelt

tilfælde alvorligt overveje at tage beslutning om at stoppe behandlingen.

Lette til moderate infusionsrelaterede reaktioner (pkt. 4.8) responderer sædvanligvis på en reduktion af

infusionshastigheden. Ved bedring af symptomerne kan infusionshastigheden øges.

Første infusion

Den anbefalede initale infusionshastighed er 50 mg/time. Efter de første 30 minutter kan den øges med

50 mg/time hvert 30. minut til højst 400 mg/time.

Efterfølgende infusioner

Alle indikationer

Efterfølgende Riximyo-doser kan infunderes med 100 mg/time initialt og øges med 100 mg/time hvert

30. minut til højst 400 mg/time.

4.3

Kontraindikationer

Kontraindikationer for anvendelse til non-Hodgkin-lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi

Overfølsomhed over for det aktive stof, murine proteiner eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Aktive, alvorlige infektioner (se pkt. 4.4).

Svært immunkompromitterede patienter

Kontraindikationer for anvendelse til reumatoid artrit, granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk

polyangiitis og pemfigus vulgaris

Overfølsomhed over for det aktive stof, murine proteiner eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Aktive, alvorlige infektioner (se pkt. 4.4).

Svært immunkompromitterede patienter

Alvorlig hjerteinsufficiens (

New York Heart Association

klasse IV) eller alvorlig, ukontrolleret

hjertesygdom (se pkt. 4.4 angående andre hjertesygdomme).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts handelsnavn

og batchnummer tydeligt registreres.

Progressiv multifokal leukoencefalopati

Alle patienter behandlet med Riximyo for reumatoid artrit, GPA, MPA eller PV skal have udleveret

patientkortet ved hver infusion. Patientkortet indeholder vigtige oplysninger om sikkerhed for

patienterne angående potentiel øget risiko for infektioner, herunder progressiv multifokal

leukoencefalopati (PML).

Meget sjældne tilfælde af PML med dødeligt udfald er blevet rapporteret efter anvendelse af

rituximab. Patienterne skal undersøges med regelmæssige intervaller for nye eller forværring af

eksisterende neurologiske symptomer eller tegn, der kunne tyde på PML. Hvis der er mistanke om

PML, skal behandling seponeres, indtil PML-diagnosen er udelukket. Lægen bør undersøge patienten

for at fastslå, om symptomerne tyder på en neurologisk dysfunktion, og hvis det er tilfældet, om

symptomerne tyder på PML. Henvisning til en neurolog skal overvejes, hvis det er klinisk relevant.

Såfremt der er tvivl, bør yderligere undersøgelser overvejes, såsom MRI-scanning, helst med kontrast,

cerebrospinalvæske-test (CSF–test) for JC-viral DNA og gentagne neurologiske vurderinger.

Lægen bør især være opmærksom på symptomer, som tyder på PML, og som patienten måske ikke

selv er opmærksom på (f.eks. kognitive, neurologiske eller psykiatriske symptomer). Patienten bør

også rådes til at informere deres pårørende eller plejepersonale om behandlingen, idet de måske

opdager symptomer, som patienten ikke selv er klar over.

Hvis en patient udvikler PML, skal behandlingen med Riximyo seponeres permanent.

Efter rekonstituering af immunsystemet hos immunkomprimerede patienter med PML er der set

stabilisering eller forbedret tilstand. Det er uvist, om tidlig erkendelse af PML og seponering af

rituximab-behandlingen kan føre til lignende stabilisering eller forbedret tilstand.

Non-Hodgkin-lymfom og kronisk lymfatisk leukæmi

Infusionsrelaterede reaktioner

Rituximab er forbundet med infusionsrelaterede reaktioner, der kan være relateret til frigivelse af

cytokiner og/eller andre kemiske mediatorer. Cytokinfrigivelsessyndrom kan klinisk være umuligt at

skelne fra akutte overfølsomhedsreaktioner.

Det sæt af reaktioner, der omfatter cytokinfrigivelsessyndrom, tumorlysesyndrom samt anafylaktiske

reaktioner og overfølsomhedsreaktioner beskrives nedenfor.

Der er efter markedsføring rapporteret svære infusionsrelaterede reaktioner med dødeligt udfald ved

brug af rituximab i intravenøs formulering, med indtræden inden for 30 minutter til 2 timer efter

påbegyndelse af første rituximab intravenøs infusion. Reaktionerne var karakteriseret ved pulmonale

hændelser og omfattede i nogle tilfælde hurtig tumorlyse og tegn på tumorlysesyndrom foruden feber,

kulderystelser, rigor, hypotension, urticaria, angioødem og andre symptomer (se pkt. 4.8).

Alvorligt cytokinfrigivelsessyndrom er karakteriseret ved alvorlig dyspnø ofte sammen med

bronkospasme og hypoxi, foruden feber, kulderystelser, rigor, urticaria og angioødem. Dette syndrom

kan ligne kliniske fund på tumorlyse syndrom

som hyperuricæmi, hyperkaliæmi, hypocalcæmi,

hyperphosphatæmi, akut nyresvigt, forhøjet laktatdehydrogenase (LD) og kan medføre akut

respirationssvigt og død. Det akutte respirationssvigt kan ledsages af f.eks. interstitiel lungeinfiltration

eller lungeødem som kan ses på røntgen af thorax. Syndromet viser sig ofte indenfor en eller to timer

efter starten på den første infusion. Patienter med tidligere lungesvigt eller patienter med pulmonal

tumor infiltration kan have større risiko for ikke at tåle behandlingen og bør behandles med ekstra

forsigtighed. Patienter som udvikler svært cytokinfrigivelsessyndrom bør have deres infusion afbrudt

omgående (se pkt. 4.2) og modtage kraftig symptomatisk behandling. Da en initial forbedring kan

følges af forværring, bør disse patienter monitoreres tæt indtil tumorlysesyndrom og lungeinfiltration

er forsvundet eller udelukket. Yderligere behandling af patienter efter fuldstændig ophør af kliniske

fund og symptomer har sjældent resulteret i gentagelse af alvorligt cytokinfrigivelsessyndrom.

Patienter med stor tumorbyrde eller med et højt antal (≥ 25 x 10

/l) cirkulerende maligne celler, som

f.eks. patienter med CLL, som kan have øget risiko for især svært cytokinfrigivelsessyndrom, bør

behandles med yderste forsigtighed. Disse patienter bør overvåges meget tæt under hele første

infusion. Det bør overvejes at give disse patienter første infusion med nedsat infusionshastighed eller

at fordele dosis over to dage i første serie og hver af de efterfølgende serier, hvis lymfocyttallet stadig

er > 25 x 10

Infusionsrelaterede bivirkninger af enhver art er set hos 77 % af patienterne behandlet med rituximab

(herunder cytokinfrigivelsessyndrom ledsaget af hypotension og bronkospasme er set hos 10 % af

patienterne) se pkt. 4.8. Disse symptomer er sædvanligvis reversible, når rituximab-infusionen

afbrydes, og der administreres et antipyretikum, et antihistamin og undertiden oxygen, intravenøst

saltvand eller bronchodilaterende midler og glukokortikoider om nødvendigt. Ved alvorlige reaktioner

se cytokinfrigivelsessyndrom ovenfor.

Anafylaktiske og andre hypersensitivitetsreaktioner er blevet rapporteret efter intravenøs

administration af proteiner til patienter. I modsætning til cytokinfrigivelsessyndromet optræder

egentlige allergiske reaktioner typisk indenfor minutter efter påbegyndelse af infusionen. Lægemidler

til behandling af overfølsomhedsreaktioner, såsom epinephrin (adrenalin), antihistamin og

glukokortikoid bør være tilgængelige til umiddelbar anvendelse i tilfælde af en allergisk reaktion

under indgift af rituximab. Kliniske fund ved anafylaksi kan ligne de kliniske fund på

cytokinfrigivelsessyndrom (beskrevet ovenfor). Reaktioner tilskrevet overfølsomhedsreaktioner er

rapporteret sjældnere end de, som kan tilskrives cytokin frigørelse.

Yderligere reaktioner, som blev rapporteret i nogle tilfælde, var myokardieinfarkt, atrieflimren,

lungeødem og akut reversibel trombocytopeni.

Eftersom hypotension kan forekomme under administration af rituximab, bør det overvejes at afbryde

behandling med antihypertensive lægemidler 12 timer før infusion med Riximyo.

Hjertesygdomme

Angina pectoris, hjertearytmier såsom atrieflimren og atrieflagren, hjerteinsufficiens og/eller

myokardieinfarkt er forekommet hos patienter behandlet med rituximab. Derfor bør patienter med

hjertelidelse og/eller tidligere kardiotoksisk kemoterapi i anamnesen monitoreres nøje.

Hæmatologisk toksicitet

Selvom rituximab ikke er myelosuppressivt ved monoterapi, bør forsigtighed udvises, når det

overvejes at behandle patienter med neutrofiltal på < 1,5 x 10

/l og/eller trombocyttal på < 75 x 10

fordi de kliniske erfaringer hos denne population er begrænsede. Rituximab er blevet anvendt til

21 patienter, som havde fået foretaget autolog knoglemarvstransplantation, og til andre risikogrupper

med formodet nedsat knoglemarvsfunktion uden at fremkalde myelotoksicitet.

Regelmæssige, fuldstændige blodtællinger, inklusive neutrofil-og trombocyttællinger, bør udføres

under Riximyo-behandling.

Infektioner

Alvorlige infektioner, herunder dødelige, kan forekomme under behandlingen med rituximab (se

pkt. 4.8). Riximyo bør ikke administreres til patienter med en aktiv alvorlig infektion (som f.eks.

tuberkulose, sepsis og opportunistiske infektioner, se pkt. 4.3).

Læger bør udvise forsigtighed, når de overvejer brugen af Riximyo til patienter, der tidligere har haft

recidiverende eller kroniske infektioner eller patienter med tilgrundliggende forhold, der yderligere

kan prædisponere dem til alvorlig infektion (se pkt. 4.8).

Tilfælde af hepatitis B-reaktivering, herunder tilfælde af fulminant hepatitis med dødelig udgang, er

blevet rapporteret hos patienter, der har fået rituximab. Hovedparten af disse patienter fik også

cytotoksisk kemoterapi. Begrænset information fra et studie med relaps/refraktære CLL-patienter

indikerer, at rituximab-behandling også kan forværre udfaldet af primære hepatitis B-infektioner. Alle

patienter bør screenes for hepatitis B-virus (HBV) før påbegyndelse af behandling med Riximyo. Som

minimum bør dette inkludere status af overfladeantigen mod hepatitis B (HBsAg-status) og status af

kerneantistof mod hepatitis B (HBcAb-status). Der kan suppleres med andre passende markører i

henhold til lokale retningslinjer. Patienter med aktiv hepatitis B-sygdom bør ikke behandles med

Riximyo. Patienter med positiv hepatitis B-serologi (enten HBsAg eller HBcAb) bør inden

påbegyndelse af behandling konsultere en specialist i leversygdomme og bør overvåges og behandles i

henhold til lokale kliniske standarder for at forebygge hepatitis B-reaktivering.

Der er i meget sjældne tilfælde blevet rapporteret om tilfælde af progressiv multifokal

leukoencefalopati (PML) efter markedsføring af rituximab hos patienter med NHL og CLL (se

pkt. 4.8). Hovedparten af patienterne havde fået rituximab i kombination med kemoterapi eller som led

i en hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

Vaccinationer

Sikkerheden for vaccination med levende, virale vacciner efter rituximab behandling er ikke undersøgt

hos NHL og CLL patienter, og vaccination med levende, virale vacciner kan ikke anbefales. Patienter,

som behandles med Riximyo, kan vaccineres med ikke-levende vacciner. Dog kan responsrater efter

vaccination med ikke-levende vacciner være nedsat. I et ikke-randomiseret studie blev patienter med

relaps af low-grade NHL, som fik rituximab monoterapi, sammenlignet med raske, ubehandlede

kontroller. Patienterne havde en lavere responsrate over for vaccination med tetanus recall antigen

(16 %

versus

81 %) og Keyhole Limet Haemocyanin (KLH) neoantigen (4 %

versus

76 %, når

vurderet for > 2-fold stigning i antistof -titeren). Hos CLL-patienter forventes lignede resultater, når

lighederne mellem sygdommene tages i betragtning, men det er ikke undersøgt i kliniske studier.

Gennemsnittet af præterapeutiske antistoftitere for et udvalg af antigener (Streptococcus pneumoniae,

influenza A, mæslinger, røde hunde, skoldkopper) blev bibeholdt i mindst 6 måneder efter behandling

med rituximab.

Hudreaktioner

Alvorlige hudreaktioner har været rapporteret (se pkt. 4.8), såsom toksisk epidermal nekrolyse (Lyells

syndrom) og Stevens-Johnsons syndrom, hvoraf nogle havde dødelig udgang. Hvis en sådan

bivirkning skulle opstå med formodet relation til rituximab, skal behandlingen seponeres permanent.

Reumatoid artrit, granulomatose med polyangiitis, mikroskopisk polyangiitis og pemfigus vulgaris

Populationer med reumatoid artrit, som ikke tidligere har været behandlet med methotrexat (MTX)

Anvendelse af rituximab hos patienter, som ikke tidligere har været behandlet med MTX, anbefales

ikke, da et favorabelt risk/benefit-forhold ikke er blevet fastlagt.

Infusionsrelaterede reaktioner

Rituximab er forbundet med infusionsrelaterede reaktioner, som kan være relaterede til frigivelse af

cytokiner og/eller andre kemiske mediatorer.

Alvorlige infusionsrelaterede reaktioner med dødelig udgang er rapporteret hos patienter med

reumatoid artrit efter markedsføring. De fleste infusionsrelaterede hændelser rapporteret i kliniske

studier med patienter med reumatoid artrit var lette til moderate i sværhedsgrad. De mest almindelige

symptomer var allergiske reaktioner, såsom hovedpine, pruritus, halsirritation, blussen, udslæt,

urticaria, hypertension og pyreksi. Generelt var andelen af patienter, som fik en infusionsreaktion,

uanset type, højere efter den første infusion end efter den anden infusion for alle behandlingsserier.

Forekomsten af infusionsrelaterede reaktioner faldt i efterfølgende behandlingsserier (se pkt. 4.8). De

rapporterede reaktioner var som regel reversible efter reduktion af hastigheden eller afbrydelse af

rituximab-infusionen og administration af et antipyretikum, et antihistamin og lejlighedsvis oxygen,

intravenøs saltvandsopløsning eller bronkodilatorer samt glukokortikoider, hvis det var påkrævet.

Patienter med præ-eksisterende hjertelidelser, og patienter, som tidligere har oplevet kardiopulmonære

bivirkninger, skal overvåges nøje. Afhængig af sværhedsgraden af de infusionsrelaterede reaktioner og

de nødvendige indgreb, skal Riximyo-behandlingen midlertidigt eller permanent afbrydes. I de fleste

tilfælde kan infusionen genoptages med en 50 % reduktion i hastigheden (f.eks. fra 100 mg/time til

50 mg/time), når symptomerne er fuldstændigt forsvundet.

Lægemidler til behandling af hypersensitivitetsreaktioner, for eksempel epinephrin (adrenalin),

antihistaminer og glukokortikoider, bør være tilgængelige til øjeblikkelig anvendelse, i tilfælde af en

allergisk reaktion under administration af Riximyo.

Der er ingen data om sikkerheden af rituximab til patienter med moderat hjerteinsufficiens (NYHA

klasse III) eller alvorlig, ukontrolleret hjertesygdom. Hos patienter der er blevet behandlet med

rituximab, er der observeret udvikling af symptomer på tidligere eksisterende iskæmiske hjertelidelser,

såsom angina pectoris, ligesom atriel flimren og flagren. Derfor bør risikoen for, at infusionen kan føre

til kardiovaskulære komplikationer, overvejes før behandling med Riximyo hos patienter med kendte

hjerteproblemer i anamnesen og hos patienter, som tidligere har oplevet kardiopulmonære

bivirkninger. Patienten skal nøje overvåges under administration. Da hypotension kan forekomme

under infusion med rituximab, bør det overvejes at seponere antihypertensiva i 12 timer før Riximyo-

infusionen.

Infusionsrelaterede reaktioner hos patienter med GPA, MPA og PV var i overensstemmelse med dem,

der sås i kliniske studier med patienter med reumatoid artrit (

se pkt. 4.8

.

Hjertesygdomme

Angina pectoris, hjertearytmier såsom atrieflimren og atrieflagren, hjerteinsufficiens og/eller

myokardieinfarkt er forekommet hos patienter behandlet med rituximab. Derfor bør patienter med

hjertelidelse i anamnesen monitoreres nøje (se afsnittet Infusionsrelaterede reaktioner ovenfor).

Infektioner

Baseret på rituximabs virkningsmekanisme og viden om, at B-celler spiller en vigtig rolle i at

vedligeholdelsen af det normale immunrespons, kan patienterne have en øget risiko for at få en

infektion efter behandling med rituximab (se pkt. 5.1). Alvorlige infektioner, inklusive fatale tilfælde,

kan forekomme under behandlingsforløbet med rituximab (se pkt. 4.8). Riximyo bør ikke

administreres til patienter med en aktiv, alvorlig infektion (for eksempel tuberkulose, sepsis og

opportunistiske infektioner, se pkt. 4.3) eller til alvorligt immunkompromitterede patienter (for

eksempel hvor CD4- eller CD8-niveauerne er meget lave). Læger bør udvise forsigtighed, når

anvendelse af rituximab overvejes til patienter med recidiverende eller kroniske infektioner i

anamnesen eller med underliggende sygdomme, som yderligere kan gøre patienterne disponerede for

alvorlige infektioner, f.eks. hypogammaglobulinæmi (se pkt. 4.8). Det anbefales, at

immunglobulinniveauer måles før initiering af Riximyo-behandling.

Patienter, der rapporterer signaler og symptomer på infektion efter behandling med Riximyo bør straks

undersøges og behandles som nødvendigt. Patienter bør evalueres for enhver potentiel risiko for

infektioner, før der gives efterfølgende behandling med Riximyo.

Official address

Domenico Scarlattilaan 6

1083 HS Amsterdam

The Netherlands

An agency of the European Union

Address for visits and deliveries

Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us

Send us a question

Go to www.ema.europa.eu/contact

Telephone

+31 (0)88 781 6000

© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/564514/2019

EMEA/H/C/004729

Riximyo (rituximab)

En oversigt over Riximyo, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Riximyo, og hvad anvendes det til?

Riximyo er et lægemiddel til behandling af voksne med følgende former for blodkræft og

betændelsestilstande:

to forskellige typer blodkræft af typen non-Hodgkins lymfom (follikulært lymfom og diffust

storcellet B-celle-non-Hodgkins lymfom)

en anden type blodkræft, som påvirker de hvide blodlegemer (kronisk lymfatisk leukæmi (CLL))

inflammatoriske sygdomme i blodkarrene (granulomatose med polyangiitis (GPA eller Wegeners

granulomatose) og mikroskopisk polyangiitis (MPA))

pemphigus vulgaris, en alvorlig tilstand med udbredt blæredannelse på huden og slimhinderne i

munden, næsen, svælget og kønsorganerne.

Alt efter hvilken sygdom Riximyo anvendes til, kan det gives alene eller sammen med kemoterapi

(kræftlægemidler) eller med lægemidler mod inflammatoriske sygdomme (methotrexat eller et

binyrebarkhormon).

Riximyo indeholder det aktive stof rituximab.

Riximyo er et "biosimilært" lægemiddel. Det betyder, at Riximyo i høj grad svarer til et andet biologisk

lægemiddel ("referencelægemidlet"), der allerede er godkendt i EU. Referencelægemidlet for Riximyo

er MabThera. Der kan indhentes yderligere information om biosimilære lægemidler her

Hvordan anvendes Riximyo?

Riximyo fås kun på recept. Det bør gives under tæt opsyn af en erfaren sundhedsperson på et sted,

hvor genoplivningsudstyr er umiddelbart tilgængeligt. Lægemidlet gives ved infusion (drop) i en vene.

Før hver infusion bør patienten gives et lægemiddel mod allergiske reaktioner (et antihistamin) og et

febernedsættende lægemiddel (et antipyretikum). Alt efter hvilken tilstand der behandles, får

patienten også andre lægemidler til at håndtere bivirkninger.

Riximyo (rituximab)

EMA/564514/2019

Side 2/3

Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af Riximyo, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Riximyo?

Det aktive stof i Riximyo, rituximab, er et monoklonalt antistof, der er designet til at binde til proteinet

CD20, som findes på overfladen af B-celler. Når rituximab binder til CD20, dør B-cellerne. Dette

hjælper ved lymfom og CLL (hvor B-celler er blevet til kræftceller) og pemphigus (hvor B-celler

medvirker til betændelse). Ved GPA og MPA fører ødelæggelsen af B-cellerne til nedsat dannelse af de

antistoffer, der menes at spille en vigtig rolle ved angrebet på blodkarrene og ved inflammationen.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Riximyo?

Laboratoriestudier, der sammenligner Riximyo med referencelægemidlet MabThera, har vist, at det

aktive stof i Riximyo i høj grad svarer til det i MabThera, hvad angår struktur, renhed og biologisk

aktivitet. Studier har også vist, at Riximyo giver en tilsvarende mængde af det aktive stof i kroppen

som MabThera.

Derudover var Riximyo lige så effektivt som MabThera i et hovedstudie, der omfattede 629 patienter

med fremskredent ubehandlet follikulært lymfom, hvor Riximyo eller MabThera blev givet i tillæg til

anden kemoterapi som en del af behandlingen. Der sås bedring af kræftsygdommen hos lidt over 87 %

af de patienter, der fik Riximyo (271 ud af 311), og hos et tilsvarende antal af dem, der fik MabThera

(274 ud af 313).

Da Riximyo er et biosimilært lægemiddel, er det ikke nødvendigt at gentage de undersøgelser af

virkning og sikkerhed, der er udført for MabThera, for Riximyo.

Hvilke risici er der forbundet med Riximyo?

Sikkerheden ved Riximyo er blevet vurderet, og på grundlag af alle de gennemførte studier anses

bivirkningerne ved lægemidlet for at være sammenlignelige med bivirkningerne ved

referencelægemidlet MabThera.

De hyppigste bivirkninger ved Riximyo er reaktioner i forbindelse med infusionen (f.eks. feber,

kulderystelser og skælven), og de hyppigste alvorlige bivirkninger er infusionsrelaterede reaktioner,

infektioner og hjerteproblemer.

Riximyo må ikke anvendes til patienter, der er overfølsomme (allergiske) over for rituximab,

museproteiner eller andre af indholdsstofferne eller til patienter med alvorlig infektion eller et alvorligt

svækket immunsystem (kroppens naturlige forsvar). Patienter med GPA, MPA eller pemphigus vulgaris

må heller ikke få Riximyo, hvis de har alvorlige hjerteproblemer.

Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved Riximyo fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor er Riximyo godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at det i overensstemmelse med EU's krav til

biosimilære lægemidler er påvist, at Riximyo har en struktur, renhed og biologisk aktivitet, der i høj

grad svarer til MabTheras, og at det fordeles i kroppen på samme måde. Derudover har et studie af

patienter med follikulært lymfom vist, at Riximyo svarer til MabThera, hvad angår sikkerhed og

virkning.

Riximyo (rituximab)

EMA/564514/2019

Side 3/3

Disse oplysninger blev anset for tilstrækkelige til at konkludere, at Riximyo vil optræde på samme

måde som MabThera, hvad angår sikkerhed og virkning ved de godkendte anvendelser. Det var derfor

agenturets opfattelse, at fordelene ved Riximyo opvejer de identificerede risici som for MabThera, og at

det kan godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Riximyo?

Den virksomhed, der markedsfører Riximyo, skal udlevere supplerende oplysningsmateriale til læger

om korrekt indgivelse af lægemidlet. Den skal også udlevere oplysningsmateriale til læger og

patienter, der anvender lægemidlet til behandling af GPA, MPA eller pemphigus, om risikoen for

infektioner, herunder den sjældne og alvorlige infektion progressiv multifokal leukoencefalopati (PML).

Disse patienter skal desuden have udleveret et patientkort, som de altid skal have på sig, og som

angiver, at de straks skal kontakte lægen, hvis de får symptomer på infektion.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Riximyo.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brugen af Riximyo løbende overvåget. De indberettede

bivirkninger ved Riximyo vurderes omhyggeligt, og der træffes de nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Riximyo

Riximyo fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 15. juni 2017.

Yderligere information om Riximyo findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/Riximyo

Denne oversigt blev sidst ajourført i 10-2019.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information