Riprazo

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
aliskiren
Tilgængelig fra:
Novartis Europharm Ltd.
ATC-kode:
C09XA02
INN (International Name):
aliskiren
Terapeutisk gruppe:
Agenter, der virker på renin-angiotensinsystemet
Terapeutisk område:
Forhøjet blodtryk
Terapeutiske indikationer:
Behandling af essentiel hypertension.
Produkt oversigt:
Revision: 8
Autorisation status:
Trukket tilbage
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000853
Autorisation dato:
2007-08-22
EMEA kode:
EMEA/H/C/000853

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Riprazo 150 mg filmovertrukne tabletter

Aliskiren

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Riprazo til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Riprazo

Sådan skal du tage Riprazo

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Riprazo-tabletter indeholder et aktivt stof, som kaldes aliskiren. Aliskiren tilhører en klasse af

medicin, kaldet reninhæmmere. Riprazo hjælper med at sænke et forhøjet blodtryk hos voksne

patienter. Reninhæmmere nedsætter den mængde angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-

II får blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II

mindskes, kan blodkarrene slappe af, og det sænker blodtrykket.

Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det

beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,

hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få

disse sygdomme.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Riprazo

Tag ikke Riprazo

hvis du er allergisk over for aliskiren eller et af de øvrige indholdsstoffer i Riprazo (angivet i

punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du bede lægen om vejledning.

hvis du har oplevet følgende former for angioødem (svært ved at trække vejret eller synke eller

har haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):

angioødem når du har taget aliskiren.

arveligt angioødem.

angioødem uden kendt årsag.

de sidste 6 måneder af graviditeten eller hvis du ammer, se afsnittet om ”Graviditet og amning”.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du tager ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning

af organet. Bruges også til andre tilstande fx gigt eller hudeksem), itraconazol (medicin, der

bruges til behandling af svampeinfektioner) eller quinidin (medicin, som bruges til at korrigere

hjerterytmen).

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer

lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Riprazo:

hvis du tager et diuretikum (kaldes også vanddrivende tabletter, som øger den mængde urin, du

producerer).

hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Riprazo er egnet til dig, og kan

vælge at følge dig nøje.

hvis du allerede har haft svært ved at trække vejret eller at synke eller har haft hævet ansigt,

hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge (angioødem). Hvis det sker, skal du

stoppe med at tage Riprazo og kontakte din læge.

hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodtilførslen til en eller begge nyrer).

hvis du har alvorlig hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe nok blod rundt

i din krop).

Børn og teenagere

Riprazo anbefales ikke til børn og unge op til 18 år.

Ældre

Hos størstedelen af patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg af Riprazo ikke ekstra

nedsat blodtryk sammenlignet med en dosis på 150 mg.

Brug af anden medicin sammen med Riprazo

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Du må ikke tage Riprazo, hvis du samtidig er i behandling med ciclosporin (medicin, der bruges til

organtransplantation for at undgå afstødning af organet eller det kan bruges til andre tilstande, fx gigt

eller hudeksem), itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner) eller quinidin

(medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen).

Det kan være nødvendigt for din læge at ændre din dosis og/eller tage andre forsigtighedsregler, hvis

du tager et af følgende lægemidler:

medicin, der kan øge mængden af kalium i dit blod. Dette gælder også kaliumbesparende

diuretika og kaliumtilskud.

furosemid, medicin, der tilhører gruppen af diuretika. Kaldes også vanddrivende tabletter og

bruges til at øge urinproduktionen.

en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.

verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller

til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).

visse typer af smertestillende medicin kaldet ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler

(NSAID).

Brug af Riprazo sammen med mad og drikke

Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme

tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.

Graviditet og amning

Du må ikke tage dette lægemiddel hvis du er gravid eller ammer (se afsnittet ”Tag ikke Riprazo”).

Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge

eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel. Hvis du bliver gravid, mens du tager dette

lægemiddel, skal du med det samme stoppe med at tage det og kontakte din læge.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Dette lægemiddel kan få dig til at føle dig svimmel, og det kan påvirke din koncentrationsevne. Du

skal sørge for at finde ud af, hvordan du reagerer på dette lægemiddel, før du kører bil, betjener

maskiner eller udfører andre aktiviteter, som kræver koncentration.

3.

Sådan skal du tage Riprazo

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på problemet. Mange føler sig helt raske.

Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå det

bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også selvom

du føler dig rask.

Den sædvanlige startdosis er en tablet på 150 mg én gang daglig. Den blodtrykssænkende virkning ses

inden for to uger efter behandlingsstart.

Lægen kan ordinere en højere dosis på en tablet på 300 mg én gang daglig, alt efter hvordan du

reagerer på behandlingen. Din læge kan ordinere Riprazo sammen med anden medicin, der bruges til

at behandle forhøjet blodtryk.

Indtagelse

Det anbefales, at du tager tabletterne sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med

et let måltid mad, én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette

lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.

Hvis du har taget for meget Riprazo

Hvis du er kommet til at tage for mange tabletter af Riprazo, skal du straks kontakte en læge. Det kan

være nødvendigt med lægebehandling.

Hvis du har glemt at tage Riprazo

Hvis du glemmer at tage Riprazo, skal du tage det så snart, du kommer i tanker om det, og derefter

tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal du bare tage den

næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige:

Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af

1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:

Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller tunge,

svært ved trække vejret, svimmelhed.

Bivirkninger:

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter): Diarré, ledsmerter, højt

indhold af kalium i blodet, svimmelhed.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter): Hududslæt (dette kan

også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se ”Sjældne” bivirkninger

herunder), nyreproblemer inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion), hævede hænder,

ankler eller fødder (væskeansamlinger), alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller

bivirkninger fra slimhinden i munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund,

hudafskalning, feber), lavt blodtryk, hjertebanken, hoste, kløe, kløende udslæt (nældefeber), forhøjet

leverensymer.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter): Alvorlige allergiske reaktioner

(anafylaktisk reaktion), allergiske reaktioner (overfølsomhed) og angioødem (symptomerne kan være

besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt, kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og

fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller svimmelhed), forhøjet indhold af kreatinin i blodet,

rødmen af huden (erytem).

Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være

nødvendigt at stoppe behandlingen med Riprazo.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterkortet. Udløbsdatoen

er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Riprazo indeholder

Aktivt stof: aliskiren (som hemifumarat) 150 mg.

Øvrige indholdsstoffer: crospovidon, hypromellose, magnesiumstearat, macrogol,

mikrokrystallinsk cellulose, povidon, kolloid vandfri silica, talcum, titandioxid (E171), sort

jernoxid (E172), rød jernoxid (E172).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Udseende og pakningsstørrelser

Riprazo 150 mg filmovertrukne tabletter er lyse pink, udadbuede, runde tabletter, præget med ”IL” på

den ene side og ”NVR” på den anden side.

Riprazo er tilgængelig i pakninger, der indeholder 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger, der indeholder 84 (3x28), 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er multipakninger. Ikke

alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Fremstiller

Novartis Farma S.p.A.

Via Provinciale Schito 131

I-80058 Torre Annunziata/NA

Italien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma GmbH

Tél/Tel: +49 911 273 0

България

Novartis Pharma Services Inc.

Тел.: +359 2 489 98 28

Magyarország

Novartis Hungária Kft. Pharma

Tel.: +36 1 457 65 00

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

España

Laboratorios Dr. Esteve, S.A.

Tel: +34 93 446 60 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Riprazo 300 mg filmovertrukne tabletter

Aliskiren

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Riprazo til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Riprazo

Sådan skal du tage Riprazo

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Riprazo-tabletter indeholder et aktivt stof, som kaldes aliskiren. Aliskiren tilhører en klasse af

medicin, kaldet reninhæmmere. Riprazo hjælper med at sænke et forhøjet blodtryk hos voksne

patienter. Reninhæmmere nedsætter den mængde angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-

II får blodkarrene til at trække sig sammen, hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II

mindskes, kan blodkarrene slappe af, og det sænker blodtrykket.

Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det

beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,

hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få

disse sygdomme.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Riprazo

Tag ikke Riprazo

hvis du er allergisk over for aliskiren eller et af de øvrige indholdsstoffer i Riprazo (angivet i

punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du bede lægen om vejledning.

hvis du har oplevet følgende former for angioødem (svært ved at trække vejret eller synke eller

har haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):

angioødem når du har taget aliskiren.

arveligt angioødem.

angioødem uden kendt årsag.

de sidste 6 måneder af graviditeten eller hvis du ammer, se afsnittet om ”Graviditet og amning”.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du tager ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning

af organet. Bruges også til andre tilstande fx gigt eller hudeksem), itraconazol (medicin, der

bruges til behandling af svampeinfektioner) eller quinidin (medicin, som bruges til at korrigere

hjerterytmen).

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer

lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Riprazo:

hvis du tager et diuretikum (kaldes også vanddrivende tabletter, som øger den mængde urin, du

producerer).

hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Riprazo er egnet til dig, og kan

vælge at følge dig nøje.

hvis du allerede har haft svært ved at trække vejret eller at synke eller har haft hævet ansigt,

hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge (angioødem). Hvis det sker, skal du

stoppe med at tage Riprazo og kontakte din læge.

hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodtilførslen til en eller begge nyrer).

hvis du har alvorlig hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe nok blod rundt

i din krop).

Børn og teenagere

Riprazo anbefales ikke til børn og unge op til 18 år.

Ældre

Hos størstedelen af patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg af Riprazo ikke ekstra

nedsat blodtryk sammenlignet med en dosis på 150 mg.

Brug af anden medicin sammen med Riprazo

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Du må ikke tage Riprazo, hvis du samtidig er i behandling med ciclosporin (medicin, der bruges til

organtransplantation for at undgå afstødning af organet eller det kan bruges til andre tilstande, fx gigt

eller hudeksem), itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner) eller quinidin

(medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen).

Det kan være nødvendigt for din læge at ændre din dosis og/eller tage andre forsigtighedsregler, hvis

du tager et af følgende lægemidler:

medicin, der kan øge mængden af kalium i dit blod. Dette gælder også kaliumbesparende

diuretika og kaliumtilskud.

furosemid, medicin, der tilhører gruppen af diuretika. Kaldes også vanddrivende tabletter og

bruges til at øge urinproduktionen.

en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.

verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller

til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).

visse typer af smertestillende medicin kaldet ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler

(NSAID).

Brug af Riprazo sammen med mad og drikke

Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme

tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.

Graviditet og amning

Du må ikke tage dette lægemiddel hvis du er gravid eller ammer (se afsnittet ”Tag ikke Riprazo”).

Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge

eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel. Hvis du bliver gravid, mens du tager dette

lægemiddel, skal du med det samme stoppe med at tage det og kontakte din læge.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Dette lægemiddel kan få dig til at føle dig svimmel, og det kan påvirke din koncentrationsevne. Du

skal sørge for at finde ud af, hvordan du reagerer på dette lægemiddel, før du kører bil, betjener

maskiner eller udfører andre aktiviteter, som kræver koncentration.

3.

Sådan skal du tage Riprazo

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på problemet. Mange føler sig helt raske.

Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå det

bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også selvom

du føler dig rask.

Den sædvanlige startdosis er en tablet på 150 mg én gang daglig. Den blodtrykssænkende virkning ses

inden for to uger efter behandlingsstart.

Lægen kan ordinere en højere dosis på en tablet på 300 mg én gang daglig, alt efter hvordan du

reagerer på behandlingen. Din læge kan ordinere Riprazo sammen med anden medicin, der bruges til

at behandle forhøjet blodtryk.

Indtagelse

Det anbefales, at du tager tabletterne sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med

et let måltid mad, én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette

lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.

Hvis du har taget for meget Riprazo

Hvis du er kommet til at tage for mange tabletter af Riprazo, skal du straks kontakte en læge. Det kan

være nødvendigt med lægebehandling.

Hvis du har glemt at tage Riprazo

Hvis du glemmer at tage Riprazo, skal du tage det så snart, du kommer i tanker om det, og derefter

tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal du bare tage den

næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige:

Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af

1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:

Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller tunge,

svært ved trække vejret, svimmelhed.

Bivirkninger:

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter): Diarré, ledsmerter, højt

indhold af kalium i blodet, svimmelhed.

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter): Hududslæt (dette kan

også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se ”Sjældne” bivirkninger

herunder), nyreproblemer inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion), hævede hænder,

ankler eller fødder (væskeansamlinger), alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller

bivirkninger fra slimhinden i munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund,

hudafskalning, feber), lavt blodtryk, hjertebanken, hoste, kløe, kløende udslæt (nældefeber), forhøjet

leverensymer.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter): Alvorlige allergiske reaktioner

(anafylaktisk reaktion), allergiske reaktioner (overfølsomhed) og angioødem (symptomerne kan være

besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt, kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og

fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller svimmelhed), forhøjet indhold af kreatinin i blodet,

rødmen af huden (erytem).

Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være

nødvendigt at stoppe behandlingen med Riprazo.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterkortet. Udløbsdatoen

er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Riprazo indeholder

Aktivt stof: aliskiren (som hemifumarat) 300 mg.

Øvrige indholdsstoffer: crospovidon, hypromellose, magnesiumstearat, macrogol,

mikrokrystallinsk cellulose, povidon, kolloid vandfri silica, talcum, titandioxid (E171), sort

jernoxid (E172), rød jernoxid (E172).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Udseende og pakningsstørrelser

Riprazo 300 mg filmovertrukne tabletter er lyserøde, udadbuede, ovale tabletter, præget med ”IU” på

den ene side og ”NVR” på den anden side.

Riprazo er tilgængelig i pakninger, der indeholder 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger, der indeholder 84 (3x28), 90 (3x30), 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er

multipakninger. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Fremstiller

Novartis Farma S.p.A.

Via Provinciale Schito 131

I-80058 Torre Annunziata/NA

Italien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma GmbH

Tél/Tel: +49 911 273 0

България

Novartis Pharma Services Inc.

Тел.: +359 2 489 98 28

Magyarország

Novartis Hungária Kft. Pharma

Tel.: +36 1 457 65 00

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

España

Laboratorios Dr. Esteve, S.A.

Tel: +34 93 446 60 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Riprazo 150 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 150 mg aliskiren (som hemifumarat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet

Lys pink, udadbuet, rund tablet, præget med ”IL” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Riprazo er 150 mg én gang dagligt. Hos patienter med utilstrækkeligt

kontrolleret blodtryk kan dosis øges til 300 mg én gang dagligt.

Den antihypertensive effekt er til stede i betydelig grad inden for to uger (85-90 %) efter initiering af

behandling med 150 mg en gang dagligt.

Riprazo kan anvendes alene eller kombineres med andre antihypertensiva dog ikke i kombination med

angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere eller angiotensin-II receptorblokkere (ARB) hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate (GFR)

< 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt 4.3, 4.4 og 5.1).

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen justering af initialdosen for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se

pkt. 4.4 og 5.2). Riprazo anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(GFR < 30 ml/min./1,73 m

). Samtidig brug af Riprazo og ARB’er eller ACE-hæmmere er

kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

Der kræves ingen justering af initialdosen for patienter med let til stærkt nedsat leverfunktion (se

pkt. 5.2).

Ældre patienter 65 år eller derover

Til ældre patienter er den anbefalede initialdosis af aliskiren 150 mg. Hos størstedelen af de ældre

patienter er der ikke set klinisk relevant ekstra blodtryksreduktion ved at øge dosis til 300 mg.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Pædiatrisk population

Riprazos sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Oral anvendelse. Tabletterne skal synkes hele med lidt vand. Riprazo bør tages med et let måltid mad

én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Grapefrugtjuice må ikke tages sammen med

Riprazo (se pkt. 4.5).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.

Arvelig eller idiopatisk angioødem.

2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).

Brug af aliskiren sammen med ciclosporin eller itraconazol, to yderst potente P-glykoprotein-

(P-gp)-hæmmere, eller andre potente P-gp-hæmmere (fx quinidin) er kontraindiceret (se pkt.

4.5).

Anvendelse af aliskiren sammen med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt.

4.2, 4.4 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Ved alvorlig og vedvarende diarré bør behandling med Riprazo stoppes (se pkt. 4.8).

Aliskiren bør anvendes med forsigtighed til patienter med svært hjertesvigt (New York Heart

Association [NYHA] klasse III-IV).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er rapporteret hypotension, syncope, apopleksi, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen

(herunder akut nyresvigt) hos følsomme patienter, specielt ved anvendelse af flere lægemidler, der

påvirker dette system (se pkt. 5.1). Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet ved

kombination af aliskiren med en angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer eller en

angiotensin-II receptorblokker (ARB) frarådes.

Anvendelse af aliskiren i kombination med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Anafylaktisk reaktioner og angioødem

Der er set anafylaktiske reaktioner ved behandling med aliskiren efter markedsføring (se pkt. 4.8).

Som ved andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-systemet, er angioødem eller symptomer,

som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller tunge) blevet rapporteret hos patienter,

som behandles med aliskiren.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Et antal af disse patienter havde en anamnese med angioødem eller symptomer, der tydede på

angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af anden medicin, der kan forårsage

angioødem, inklusive RAAS-blokkere (angiotensin-konverteringsenzym-hæmmere eller angiotensin-

receptorblokkere) (se pkt. 4.8).

Angioødem eller angioødem-lignende reaktioner er set efter markedsføring, når aliskiren

administreres sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er (se pkt. 4.8).

Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter disponeret for allergi.

Patienter med angioødem i anamnesen kan have forøget risiko for at få angioødem under behandling

med aliskiren (se pkt. 4.3 og 4.8). Der skal derfor udvises forsigtighed, når aliskiren udskrives til

patienter med angioødem i anamnesen, og disse patienter skal følges tæt under behandlingen, især i

begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.8).

Hvis anafylaktiske reaktioner eller angioødem opstår, skal Riprazo seponeres med det samme, og der

skal iværksættes relevant behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende resolution af tegn

og symptomer indtræffer. Patienter skal informeres om at kontakte læge, hvis de udvikler tegn på

allergiske reaktioner, specielt vejrtrækningsproblemer eller synkebesvær, hævelse i ansigt, arme og

ben, øjne, læber eller tunge. Hvis tunge, glottis og svælg er påvirket, skal der gives adrenalin.

Yderligere skal der tages de nødvendige forholdsregler for at opretholde åbne luftveje.

Patienter med natrium- og/eller væskemangel

Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter med markant væske- og/eller natriummangel

(fx patienter, som får høje doser af diuretika) efter initiering af behandling med Riprazo. Denne

tilstand bør korrigeres før administration af Riprazo, eller behandlingen skal indledes under nøje

medicinsk overvågning.

Nedsat nyrefunktion

Riprazo er ikke undersøgt i kliniske studier med hypertensive patienter, der har svært nedsat

nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder og ≥ 177 μmol/l eller

2,00 mg/dl hos mænd og/eller estimeret GFR < 30 ml/min./1,73 m

), tidligere dialyse, nefrotisk

syndrom eller renovaskulær hypertension. Riprazo frarådes til patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion (GFR < 30 ml/min./1,73 m

Som for andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-systemet, skal der udvises forsigtighed, når

aliskiren gives til patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (fx pga.

blodtab, alvorlig og vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse, diabetes

mellitus eller nyrelidelse. Samtidig brug af aliskiren og ACE-hæmmere eller ARB’er er

kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

). Akut nyresvigt,

som var reversibel ved seponering af behandlingen, er rapporteret efter markedsføring hos

risikopatienter, som fik aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes

med det samme.

Der er efter markedsføringen set stigning i serumkalium med aliskiren: denne stigning kan blive mere

udtalt ved samtidig brug af andre stoffer, der virker på RAAS, eller ved samtidig brug af non-steroide

anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Hvis samtidig brug skønnes nødvendig, tilrådes

regelmæssig kontrol af nyrefunktionen inklusive serumelektrolytter i overensstemmelse med

standardpraksis.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nyrearteriestenose

Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Riprazo til patienter med unilateral

eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Riprazo til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der er

dog, ligesom for andre lægermidler, der virker på renin-angiotensin-systemet, en øget risiko for

nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med

aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal

behandlingen afbrydes.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kontraindiceret (se pkt. 4.3)

Dobbelt RAAS-blokade

Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter

(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Potente P-gp-hæmmere

Et interaktionsforsøg med raske personer, hvor dosis blev administreret en gang, har vist, at

ciclosporin (200 og 600 mg) øger C

af aliskiren 75 mg cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange.

Forøgelsen kan være større for højere aliskirendoser. Hos raske personer øger itraconazol (100 mg)

AUC og C

af aliskiren (150 mg) henholdsvis 6,5 gange og 5,8 gange. Derfor er samtidig

administration af aliskiren og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Anbefales ikke (se pkt. 4.2)

Grapefrugtjuice

Indtagelse af grapefrugtjuice sammen med aliskiren resulterede i en reduktion i AUC og C

aliskiren. Indtagelse sammen med aliskiren 150 mg resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

61 %, og indtagelse sammen med aliskiren 300 mg resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

38 %. Det er sandsynligt, at denne reduktion skyldes en hæmning af organisk anion-transport-

polypeptid-medieret optagelse af aliskiren, forårsaget af grapefrugtjuice i mave-tarm-kanalen. På

grund af risiko for terapeutisk svigt bør grapefrugtjuice ikke tages sammen med Riprazo.

Forsigtighed påkrævet ved samtidig brug

Interaktioner med P-glykoprotein

I prækliniske forsøg er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i

aliskirens intestinale absorption og galdeudskillelse. Rifampicin, som er en P-gp-induktor, nedsatte

aliskirens biotilgængelighed med omkring 50 % i kliniske forsøg. Andre P-gp-induktorer (perikon)

kan muligvis nedsætte Riprazos biotilgængelighed. Selvom det ikke er blevet undersøgt for aliskiren,

er det kendt, at P-gp også kontrollerer vævsoptagelsen af et stort udvalg af substrater, og P-gp kan øge

koncentrationsforholdet mellem væv og plasma. Derfor kan kan P-gp-induktorer øge

vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for interaktioner med lægemidler

ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af, i hvor stor udstrækning denne transportør

hæmmes.

Moderate P-gp-hæmmere

Administration af ketoconazol (200 mg) eller verapamil (240 mg) sammen med aliskiren (300 mg)

resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Ændring af aliskirens

plasmaniveau ved tilstedeværelse af ketoconazol eller verapamil forventes at ligge inden for det

område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller

det dobbelte af den højeste anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i

kontrollerede kliniske forsøg. Prækliniske studier tyder på, at samtidig administration af aliskiren og

ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Der skal

derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen ketoconazol, verapamil eller andre moderate

P-gp-hæmmere (clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lægemidler, som påvirker serumkalium

Samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID’er eller af stoffer, som øger

serumkalium (fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger, heparin),

kan medføre stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af et

stof, som påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID)

Som for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens

antihypertensive effekt. Hos visse patienter med påvirket nyrefunktion (dehydrerede patienter eller

ældre patienter) kan samtidig administration af aliskiren og NSAID medføre en yderligere forværring

af nyrefunktionen, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel. Kombination af

aliskiren og NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patienter.

Furosemid

Når aliskiren blev administreret sammen med furosemid, faldt AUC og C

for furosemid med

henholdsvis 28 % og 49 %. Det anbefales derfor at monitorere virkningen ved initiering og justering

af furosemidbehandling for at undgå potentiel underudnyttelse i kliniske situationer med volumen-

overload.

Warfarin

Effekten af Riprazo på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.

Fødeindtag

Måltider (med højt eller lavt fedtindhold) reducerer absorptionen af Riprazo betragteligt (se pkt.4.2).

Ingen interaktioner

Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier inkluderer acenocoumarol,

atenolol, celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat og hydrochlortiazid. Der er

ikke identificeret nogen interaktioner.

Samtidig administration af aliskiren med enten metformin (↓28 %), amlodipin (↑29 %) eller

cimetidin (↑19 %) resulterede i en ændring af C

eller AUC for Riprazo på mellem 20 % og

30 %. Ved samtidig administration med atorvastatin steg AUC og C

for Riprazo ved steady

state med 50 %. Samtidig administration af Riprazo havde ingen signifikant indvirkning på

atorvastatins, metformins eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering for Riprazo eller

disse samtidigt administrerede lægemidler er derfor ikke nødvendig.

Biotilgængeligheden af digoxin og verapamil kan blive lettere nedsat af Riprazo.

Interaktioner med CYP450

Aliskiren hæmmer ikke CYP450-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren

inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering

af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres

minimalt af cytokrom P450-enzymer. Derfor forventes der ingen interaktioner på grund af hæmning

eller induktion af CYP450 isoenzymer er dermed ikke forventet. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte

også P-gp. Øget aliskiren-eksponering ved samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også

hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også andre afsnit om P-gp-interaktioner i pkt. 4.5).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

P-gp-substrater og svage P-gp-hæmmere

Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin.

Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og C

aliskiren øget med 50 % ved steady state. I forsøgsdyr er det blevet vist a P-gp har stor indflydelse på

Riprazos biotilgængelighed. Inducere af P-gp (perikon, rifampicin) kan derfor nedsætte

biotilgængeligheden af Riprazo.

Hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)

Prækliniske studier tyder på, at aliskiren kan være et substrat for organisk anion-transporterende

polypetider. Der er derfor risiko for interaktion mellem hæmmere af OATP og aliskiren, hvis de

administreres samtidigt (se interaktion med grapefrugtjuice).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke data om brugen af hos gravide kvinder. Riprazo var ikke teratogent i rotter eller

kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på RAAS, associeres med alvorlige

fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Riprazo bør, som andre præparater, der virker direkte på

RAAS, ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten (se pkt. 4.3) eller hos kvinder, som planlægger

at blive gravide. Riprazo er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten. Læger, som

ordinerer præparater, der virker på RAAS, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle

risiko ved disse stoffer under graviditet. Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Riprazo

seponeres som konsekvens heraf.

Amning

Det vides ikke, om aliskiren udskilles i human mælk. Riprazo udskilles i mælken hos diegivende

rotter. Det anbefales derfor ikke til kvinder, der ammer.

Fertilitet

Der er ingen kliniske data vedrørende fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Riprazo påvirker i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Når man

fører motorkøretøjer eller betjener maskiner, skal man være opmærksom på, at der lejlighedsvis kan

optræde svimmelhed eller træthed under behandling med Riprazo.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Riprazo er evalueret med henblik på sikkerhed hos mere end 7.800 patienter, herunder over 2.300,

som var i behandling i mere end 6 måneder, og mere end 1.200, som var i behandling i over 1 år.

Incidensen af bivirkninger viste ingen forbindelse med køn, alder, BMI, race eller etnicitet. Alvorlige

bivirkninger omfatter anafylaktiske reaktioner og angioødem, som er blevet rapporteret efter

markedsføringen, og forekommer sjældent (mindre end 1 tilfælde ud af 1.000 patienter). Den mest

almindelige bivirkning er diarré.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Liste over bivirkninger i tabelform:

Bivirkningerne (tabel 1) er ordnet i frekvensgrupper med den mest almindelige først og ved

anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000) og ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Tabel 1

Immunsystemet

Sjælden:

Anafylaktiske reaktioner, overfølsomhedsreaktioner

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed

Hjerte

Ikke almindelig:

Palpitationer

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Diarré

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Svære kutane bivirkninger inklusive Stevens-Johnsons syndrom,

toksisk epidermal nekrolyse (TEN) og bivirkninger fra

mundslimhinden, udslæt, kløe, urticaria

Sjælden:

Angioødem, erytem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Artralgi

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Akut nyresvigt, nedsat nyrefunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Perifert ødem

Undersøgelser

Almindelig:

Hyperkaliæmi

Ikke almindelig:

Stigning i leverenzymer

Sjælden:

Fald i hæmoglobinværdi, fald i hæmatokritværdi, stigning i

blodkreatinin

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner og angioødem er forekommet under

behandling med aliskiren.

I kontrollerede kliniske studier forekom angioødem og overfølsomhedsreaktioner sjældent under

behandling med aliskiren og med tilsvarende hyppighed som placebo eller komparator.

Tilfælde af angioødem eller symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller

tunge) er også rapporteret efter markedsføring. Et antal af disse patienter havde en anamnese med

angioødem eller symptomer, der tydede på angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af

anden medicin, der er kendt for at forårsage angioødem, inklusive RAAS-blokkere (ACE-hæmmere

eller ARB’er).

Efter markedsføring er der rapporteret tilfælde af angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når

aliskiren blev administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Der er også blevet indberettet overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner efter

markedsføring (se pkt. 4.4).

Ved tegn tydende på en overfølsomhedsreaktion/angioødem (specielt besvær med vejrtrækning eller

synkning, udslæt, kløe, urticaria eller hævelse i ansigt, ekstremiteter, øjne, læber og/eller tunge,

svimmelhed) skal patienten afbryde behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).

Efter markedsføring er der rapporteret artralgi. I nogle tilfælde opstod dette som en del af en

overfølsomhedsreaktion.

Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos

risikopatienter (se pkt. 4.4).

Laboratoriefund

I kontrollerede kliniske forsøg blev klinisk relevante ændringer i standardlaboratorieparametre i få

tilfælde associeret med administration af Riprazo. I kliniske studier af hypertensive patienter havde

Riprazo ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-kolesterol, fastende triglycerider,

fastende glukose eller urinsyre.

Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi

(gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik

seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også med andre stoffer, som virker på

renin-angiotensin-systemet, fx ACE-hæmmere og ARB’er.

Serumkalium: Der er set stigning i serumkalium med aliskiren, og den kan blive mere udtalt ved

samtidig brug af andre stoffer, som virket på RAAS, eller af NSAID’er. Hvis samtidig brug skønnes

nødvendig, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inklusive serumelektrolytter i

overensstemmelse med standardpraksis. Kombination af aliskiren og ARB’er eller ACE-hæmmere er

kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

4.9

Overdosering

Symptomer

Der er begrænsede data til rådighed vedrørende overdosering hos mennesker. De mest sandsynlige

manifestationer af overdosering vil være hypotension relateret til aliskirens antihypertensive virkning.

Behandling

Hvis der skulle opstå symptomatisk hypotension, bør der iværksættes støttende behandling.

I et studie udført hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie (end stage renal disease,

ESRD), var clearence

dialyse

af aliskiren lav (< 2 % oral clearence). Dialyse er derfor ikke tilstrækkeligt

til behandling af aliskiren-overdosering.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, reninhæmmer,

ATC-kode: C09XA02

Aliskiren er en oral aktiv, non-peptid, potent og selektiv direkte hæmmer af humant renin.

Ved at hæmme enzymet renin hæmmer aliskiren RAAS-systemets aktiveringspunkt og blokerer

konverteringen af angiotensinogen til angiotensin I og mindsker niveauet af angiotensin I og

angiotensin II. Mens andre stoffer, som hæmmer RAAS (ACE-hæmmere og angiotensin-II-

antagonister (ARB)) forårsager en kompensatorisk stigning i plasmareninaktiviteten (PRA), mindsker

behandling med aliskiren PRA hos hypertensive patienter med ca. 50-80 %. Tilsvarende reduktioner

blev fundet, når aliskiren blev kombineret med andre antihypertensive stoffer. Den kliniske betydning

af forskellene i effekt på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

Hypertension

Hos hypertensive patienter gav administration af Riprazo en gang dagligt i doser på 150 mg og

300 mg dosisafhængige reduktioner i både det systoliske og det diastoliske blodtryk, som blev

opretholdt over hele dosisintervallet på 24 timer (med vedvarende gavnlig virkning tidligt om

morgenen) med en gennemsnitlig peak/trough ratio for diastolisk respons på op til 98 % for 300-mg-

dosen. 85-90 % af den maksimale blodtrykssænkende effekt blev observeret efter 2 uger. Den

blodtryksnedsættende effekt blev opretholdt under langtidsbehandling og var uafhængig af alder, køn,

BMI og etnicitet. Riprazo er undersøgt i 1.864 patienter i alderen 65 år eller derover og i 426 patienter

i alderen 75 år eller derover.

Undersøgelser af Riprazo-monoterapi har vist en blodtrykssænkende effekt, som er sammenlignelig

med andre klasser af antihypertensiva, herunder ACE-hæmmere og angiotension-II-antagonister.

Sammenlignet med et diuretikum (hydrochlortiazid – HCTZ) sænkede Riprazo 300 mg det

systoliske/diastoliske blodtryk med 17,0/12,3 mmHg sammenlignet med 14,4/10,5 mmHg for HCTZ

25 mg efter 12 ugers behandling.

Der er undersøgelser af kombinationsbehandling tilgængelige, hvor Riprazo er kombineret med

diuretikummet hydrochlorthiazid, calciumantagonisten amlodipin og betablokkeren atenolol. Disse

kombinationer var veltolereret. Riprazo inducerede en additiv blodtrykssænkende virkning ved

kombination med hydrochlorthiazid. Hos patienter, som ikke responderede tilstrækkeligt på 5 mg af

calciumantagonisten amlodipin, havde kombinationen med Riprazo 150 mg en blodtrykssænkende

virkning, som svarede til den opnåede virkning ved at amlodipindosen blev øget til 10 mg, men med

en lavere incidens af ødem (aliskiren 150 mg/amlodipin 5 mg 2,1 % kontra amlodipin 10 mg 11,2 %).

Virkningen og sikkerheden af aliskiren-baseret behandling blev sammenlignet med ramipril-baseret

behandling i et 9-måneders non-inferioritetsstudie med 901 ældre patienter (≥ 65 år) med essentiel

systolisk hypertension. Aliskiren 150 mg eller 300 mg pr. dag eller ramipril 5 mg eller 10 mg pr. dag

blev administreret i 36 uger med mulighed for tillæg af hydrochlorthiazid (12,5 mg eller 25 mg) ved

uge 12 og amlodipin (5 mg eller 10 mg) ved uge 22. Over 12-ugers-perioden sænkede aliskiren-

monoterapi systolisk/diastolisk blodtryk med 14,0/5,1 mmHg sammenlignet med 11,6/3,6 mmHg for

ramipril i overensstemmelse med aliskirens non-inferioritet til ramipril ved de valgte doser.

Forskellene i systolisk og diastolisk blodtryk var statistisk signifikante. Tolerabiliteten var

sammenlignelig for de to behandlingsarme, men hoste blev oftere rapporteret med ramipril-regimet

end med aliskiren-regimet (14,2 % vs. 4,4 %), mens diarré var mere almindelig med aliskiren-regimet

end med ramipril-regimet (6,6 % vs. 5,0 %).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

I et 8-ugers studie med 754 hypertensive ældre patienter (≥ 65 år) og gamle patienter (30 % ≥ 75 år)

gav aliskiren i doser på 75 mg, 150 mg og 300 mg statistisk signifikant større blodtryksreduktioner

(både systolisk og diastolisk) sammenlignet med placebo. Der blev ikke påvist yderligere

blodtrykssænkende effekt med 300 mg aliskiren sammenlignet med 150 mg aliskiren. Alle tre doser

var veltolereret hos både ældre og gamle patienter.

Hos adipøse patienter med utilstrækkelig respons på HCTZ 25 mg gav tillægsbehandling med Riprazo

300 mg en yderligere blodtryksnedsættende effekt, som var sammenlignelig med tillægsbehandling af

irbesartan 300 mg eller amlodipin 10 mg.

Der er ingen tegn på hypotension efter første dosis og ingen indvirkning på pulsen hos patienter, som

er blevet behandlet i kontrollerede kliniske undersøgelser. Kraftig hypotension var usædvanlig

(0,1 %) hos patienter med ukompliceret hypertension, som blev behandlet med Riprazo alene.

Hypotension var også usædvanlig (< 1 %) under kombinationsbehandling med andre antihypertensiva.

Ved ophør af behandlingen vendte blodtrykket gradvist tilbage mod basisniveauet over flere uger, og

der var ingen tegn på reboundeffekt for blodtrykket eller PRA.

I et 36-ugers studie med 820 patienter med iskæmisk venstre ventrikeldysfunktion blev der ikke påvist

forandringer i ventrikel-remodellering, vurderet ved det systoliske slutvolumen i venstre ventrikel,

med aliskiren sammenlignet med placebo som tillægsbehandling.

De kombinerede hyppigheder af kardiovaskulær død, hospitalisering pga. hjertesvigt, tilbagevendende

hjerteanfald, apopleksi og genoplivning efter pludselig død var sammenlignelig i aliskiren- og

placebogruppen. Hos patienter, der fik aliskiren, var der dog en signifikant større hyppighed af

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion sammenlignet med placebogruppen.

Aliskirens eventuelle gavnlige virkning på hjerte-kar og/eller nyrer blev undersøgt i et dobbeltblindt,

placebokontrolleret, randomiseret studie hos 8.606 patienter med type 2-diabetes og kronisk

nyresygdom (vist ved proteinuri og/eller GFR < 60 ml/min./1,73m

) med eller uden hjerte-karsygdom.

Blodtrykket var velkontrolleret ved baseline hos de fleste patienter. Det primære endepunkt var en

kombination af hjertekar- og nyrekomplikationer.

I dette studie blev tillæg af 300 mg aliskiren sammenlignet med tillæg af placebo til

standardbehandling, som inkluderede enten en angiotensin-konverteringshæmmer eller en

angiotensin-receptorblokker. Studiet blev afbrudt før tid, fordi det var usandsynligt, at deltagerne

havde gavn af aliskiren. Præliminære resultater fra studiet indikerede en hazard ratio for det primære

endepunkt på 1,09 til fordel for placebo (95 % konfidensinterval: 0,97-1,22, 2-sidet p=0,17). Desuden

blev der observeret en øget forekomst af alvorlige hændelser ved aliskiren sammenlignet med

placebo; nyrekomplikationer (4,7 % vs. 3,3 %), hyperkaliæmi (36,9 % vs. 27,1 %), hypotension

(18,4 % vs. 14,6 %) og apopleksi (2,7 % vs. 2,0 %). Forekomsten af ikke-letal apopleksi var højere

blandt patienter med nyreinsufficiens.

Gavnlige virkninger af Riprazo med hensyn til mortalitet, kardiovaskulær morbiditet og organskade er

for nærværende ikke kendt.

Kardiel elektrofysiologi

Ingen effekt på QT-intervallet blev rapporteret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo og aktivt

kontrolleret studie ved anvendelse af standard og Holter elektrokardiografi.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med Riprazo i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population med hypertension (se pkt. 4.2

for oplyninger om pædiatrisk anvendelse).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral absorption nås de maksimale plasmakoncentrationer af aliskiren efter 1-3 timer. Aliskirens

absolutte biotilgængelighed er ca. 2-3 %. Måltider med højt fedtindhold reducerer C

med 85 % og

AUC med 70 %. Ved steady state reducerer måltider med lavt fedtindhold C

med 76 % og AUC

0-tau

med 67 % hos hypertensive patienter. Steady state-plasmakoncentrationerne nås inden for 5-7 dage

efter administration en gang dagligt, og steady state-niveauerne er ca. 2 gange større end ved

initialdosen.

Distribution

Efter intravenøs administration er det gennemsnitlige distributionsvolumen omkring 135 liter, hvilket

indikerer, at aliskiren distribueres omfattende i det ekstravaskulære rum. Aliskirens

plasmaproteinbinding er moderat (47-51 %) og uafhængig af koncentrationen.

Biotransformation og elimination

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 40 timer (interval 34-41 timer). Aliskiren udskilles

hovedsageligt som et uændret stof i fæces (78 %). Cirka 1,4 % af den totale orale dosis bliver

metaboliseret. Denne metabolisering skyldes enzymet CYP3A4. Omkring 0,6 % af dosis genfindes i

urinen efter oral administration. Efter intravenøs administration er den gennemsnitlige

plasmaclearance ca. 9 l/time.

Linearitet

Eksponeringen med aliskiren øgedes mere end proportionelt sammenlignet med stigningen i dosis.

Efter administration af en enkelt dosis i intervallet 75 til 600 mg, resulterede en fordobling i dosis i en

~2,3 og 2,6 fold stigning i respektivt AUC og C

. Ved steady state kan non-linearitet være mere

udtalt. Mekanismen der er årsag til afvigelsen fra linearitet er ikke blevet identificeret. En mulig

mekanisme er mætning af transportere på absorptionsstedet eller ved den hepatobiliære

udskillelsesrute.

Patientkarakteristika

Aliskiren er en effektiv en gang daglig antihypertensiv behandling til voksne patienter uanset køn,

alder, BMI og etnicitet.

AUC er 50 % højere hos ældre (> 65 år) end hos yngre individer. Køn, vægt og etnicitet har ingen

klinisk relevant indflydelse på aliskirens farmakokinetik.

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos patienter med varierende grader af nedsat nyrefunktion.

Den relative AUC og C

for aliskiren hos personer med nedsat nyrefunktion lå på mellem

0,8 og 2 gange niveauet hos raske personer efter administration af en enkelt dosis og ved steady state.

Disse observerede ændringer korrelerede imidlertid ikke med graden af nedsat nyrefunktion. Det er

ikke nødvendigt at justere initialdosen af Riprazo hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4). Riprazo anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(glomerulær filtrationsrate (GFR) < 30 ml/min./1,73 m

). Samtidig brug af Riprazo og ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

(se pkt. 4.3).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie

(ESRD). Administration af en enkelt oral dosis på 300 mg aliskiren viste meget minimale ændringer i

aliskirens farmakokinetik (ændring i C

på mindre end 1,2 gange; AUC forøget op til 1,6 gange)

sammenlignet med tilsvarende raske personer. Tidspunktet for hæmodialyse ændrede ikke signifikant

aliskirens farmakokinetik hos ESRD-patienter. Derfor er dosisjustering ikke påkrævet, hvis

administration af aliskiren til ESRD-patienter i hæmodialyse skønnes nødvendig. Anvendelse af

aliskiren til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion frarådes dog (se pkt. 4.4).

Aliskirens farmakokinetik blev ikke signifikant påvirket hos patienter med let til svær leversygdom.

Derfor er justering af initialdosen af aliskiren ikke nødvendig hos patienter med let til svært nedsat

leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Det karcinogene potentiale blev vurderet i et 2-årigt rottestudie og i et 6-måneders studie af transgene

mus. Der blev ikke påvist noget karcinogent potentiale. Der er registreret et tilfælde af adenom i kolon

og et tilfælde af adenocarcinom i coecum hos rotter ved dosen 1.500 mg/kg/dag, hvilket ikke var

statistisk signifikant. Selvom aliskiren har et kendt irritationspotentiale blev de opnåede

sikkerhedsmargener i et studie på raske frivillige forsøgspersoner hos mennesker ved en dosis på

300 mg anset for at være passende ved 9-11 gange baseret på fækale koncentrationer eller 6 gange

baseret på koncentrationerne i mucosa, sammenlignet med 250 mg/kg/dag i karcinogenitetsstudiet hos

rotter.

Aliskiren havde ikke noget mutagent potentiale i in vitro- og in vivo-mutagenicitetsstudierne.

Analyserne omfattede in vitro-analyser af bakterie- og pattedyrsceller og in vivo-vurderinger hos

rotter.

Studier af aliskirens reproduktive toksicitet viste ingen tegn på embryoføtal toksicitet eller

teratogenicitet ved doser på op til 600 mg/kg/dag hos rotter eller 100 mg/kg/dag hos kaniner.

Fertiliteten og den præ- og postnatale udvikling blev ikke påvirket hos rotter ved doser på op til

250 mg/kg/dag. Doserne hos rotter og kaniner gav en systemisk eksponering, der var henholdsvis 1-4

og 5 gange højere end den maksimale anbefalede humane dosis (300 mg).

Sikkerhedsfarmakologistudier afslørede ingen bivirkninger på funktionen af centralnervesystemet og

respiratorisk eller kardiovaskulær funktion. Hændelser under gentagen-dosis toksicitetsstudier i dyr

var i overensstemmelse med det kendte potentiale for lokalirritation eller de forventede

farmakologiske effekter af aliskiren.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Crospovidon

Magnesiumstearat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Povidon

Silica, kolloid vandfri

Hypromellose

Macrogol

Talcum

Jernoxid, sort (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Titandioxid (E171)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Opbevares i den originale pakning for at beskytte

mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PA/Alu/PVC – Alu-blister:

Pakninger indeholdende 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger indeholdende 84 (3x28), 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er multipakninger.

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-blister:

Pakninger indeholdende 14, 28, 30, 50, 56, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger indeholdende 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er multipakninger.

Pakninger indeholdende 56 og 98 (2x49) tabletter er perforerede enkeltdosisblister.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/07/409/001-010

EU/1/07/409/021-030

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. august 2007

Dato for seneste fornyelse: 24. august 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Ydeligere information om Riprazo findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Riprazo 300 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som hemifumarat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet

Lyserød, udadbuet, oval tablet, præget med ”IU” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Riprazo er 150 mg én gang dagligt. Hos patienter med utilstrækkeligt

kontrolleret blodtryk kan dosis øges til 300 mg én gang dagligt.

Den antihypertensive effekt er til stede i betydelig grad inden for to uger (85-90 %) efter initiering af

behandling med 150 mg en gang dagligt.

Riprazo kan anvendes alene eller kombineres med andre antihypertensiva dog ikke i kombination med

angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere eller angiotensin-II receptorblokkere (ARB) hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate (GFR)

< 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt 4.3, 4.4 og 5.1).

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen justering af initialdosen for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se

pkt. 4.4 og 5.2). Riprazo anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(GFR < 30 ml/min./1,73 m

). Samtidig brug af Riprazo og ARB’er eller ACE-hæmmere er

kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion

Der kræves ingen justering af initialdosen for patienter med let til stærkt nedsat leverfunktion (se

pkt. 5.2).

Ældre patienter 65 år eller derover

Til ældre patienter er den anbefalede initialdosis af aliskiren 150 mg. Hos størstedelen af de ældre

patienter er der ikke set klinisk relevant ekstra blodtryksreduktion ved at øge dosis til 300 mg.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Pædiatrisk population

Riprazos sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Oral anvendelse. Tabletterne skal synkes hele med lidt vand. Riprazo bør tages med et let måltid mad

én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Grapefrugtjuice må ikke tages sammen med

Riprazo (se pkt. 4.5).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.

Arvelig eller idiopatisk angioødem.

2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).

Brug af aliskiren sammen med ciclosporin eller itraconazol, to yderst potente P-glykoprotein-

(P-gp)-hæmmere, eller andre potente P-gp-hæmmere (fx quinidin) er kontraindiceret (se pkt.

4.5).

Anvendelse af aliskiren sammen med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt.

4.2, 4.4 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Ved alvorlig og vedvarende diarré bør behandling med Riprazo stoppes (se pkt. 4.8).

Aliskiren bør anvendes med forsigtighed til patienter med svært hjertesvigt (New York Heart

Association [NYHA] klasse III-IV).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er rapporteret hypotension, syncope, apopleksi, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen

(herunder akut nyresvigt) hos følsomme patienter, specielt ved anvendelse af flere lægemidler, der

påvirker dette system (se pkt. 5.1). Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet ved

kombination af aliskiren med en angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer eller en

angiotensin-II receptorblokker (ARB) frarådes.

Anvendelse af aliskiren i kombination med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Anafylaktisk reaktioner og angioødem

Der er set anafylaktiske reaktioner ved behandling med aliskiren efter markedsføring (se pkt. 4.8).

Som ved andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-systemet, er angioødem eller symptomer,

som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller tunge) blevet rapporteret hos patienter,

som behandles med aliskiren.

Et antal af disse patienter havde en anamnese med angioødem eller symptomer, der tydede på

angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af anden medicin, der kan forårsage

angioødem, inklusive RAAS-blokkere (angiotensin-konverteringsenzym-hæmmere eller angiotensin-

receptorblokkere) (se pkt. 4.8).

Angioødem eller angioødem-lignende reaktioner er set efter markedsføring, når aliskiren

administreres sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er (se pkt. 4.8).

Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter disponeret for allergi.

Patienter med angioødem i anamnesen kan have forøget risiko for at få angioødem under behandling

med aliskiren (se pkt. 4.3 og 4.8). Der skal derfor udvises forsigtighed, når aliskiren udskrives til

patienter med angioødem i anamnesen, og disse patienter skal følges tæt under behandlingen, især i

begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.8).

Hvis anafylaktiske reaktioner eller angioødem opstår, skal Riprazo seponeres med det samme, og der

skal iværksættes relevant behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende resolution af tegn

og symptomer indtræffer. Patienter skal informeres om at kontakte læge, hvis de udvikler tegn på

allergiske reaktioner, specielt vejrtrækningsproblemer eller synkebesvær, hævelse i ansigt, arme og

ben, øjne, læber eller tunge. Hvis tunge, glottis og svælg er påvirket, skal der gives adrenalin.

Yderligere skal der tages de nødvendige forholdsregler for at opretholde åbne luftveje.

Patienter med natrium- og/eller væskemangel

Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter med markant væske- og/eller natriummangel

(fx patienter, som får høje doser af diuretika) efter initiering af behandling med Riprazo. Denne

tilstand bør korrigeres før administration af Riprazo, eller behandlingen skal indledes under nøje

medicinsk overvågning.

Nedsat nyrefunktion

Riprazo er ikke undersøgt i kliniske studier med hypertensive patienter, der har svært nedsat

nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder og ≥ 177 μmol/l eller

2,00 mg/dl hos mænd og/eller estimeret GFR < 30 ml/min./1,73 m

), tidligere dialyse, nefrotisk

syndrom eller renovaskulær hypertension. Riprazo frarådes til patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion (GFR < 30 ml/min./1,73 m

Som for andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-systemet, skal der udvises forsigtighed, når

aliskiren gives til patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (fx pga.

blodtab, alvorlig og vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse, diabetes

mellitus eller nyrelidelse. Samtidig brug af aliskiren og ACE-hæmmere eller ARB’er er

kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

). Akut nyresvigt,

som var reversibel ved seponering af behandlingen, er rapporteret efter markedsføring hos

risikopatienter, som fik aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes

med det samme.

Der er efter markedsføringen set stigning i serumkalium med aliskiren: denne stigning kan blive mere

udtalt ved samtidig brug af andre stoffer, der virker på RAAS, eller ved samtidig brug af non-steroide

anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Hvis samtidig brug skønnes nødvendig, tilrådes

regelmæssig kontrol af nyrefunktionen inklusive serumelektrolytter i overensstemmelse med

standardpraksis.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nyrearteriestenose

Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Riprazo til patienter med unilateral

eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Riprazo til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der er

dog, ligesom for andre lægermidler, der virker på renin-angiotensin-systemet, en øget risiko for

nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med

aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal

behandlingen afbrydes.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kontraindiceret (se pkt. 4.3)

Dobbelt RAAS-blokade

Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter

(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Potente P-gp-hæmmere

Et interaktionsforsøg med raske personer, hvor dosis blev administreret en gang, har vist, at

ciclosporin (200 og 600 mg) øger C

af aliskiren 75 mg cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange.

Forøgelsen kan være større for højere aliskirendoser. Hos raske personer øger itraconazol (100 mg)

AUC og C

af aliskiren (150 mg) henholdsvis 6,5 gange og 5,8 gange. Derfor er samtidig

administration af aliskiren og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Anbefales ikke (se pkt. 4.2)

Grapefrugtjuice

Indtagelse af grapefrugtjuice sammen med aliskiren resulterede i en reduktion i AUC og C

aliskiren. Indtagelse sammen med aliskiren 150 mg resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

61 %, og indtagelse sammen med aliskiren 300 mg resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

38 %. Det er sandsynligt, at denne reduktion skyldes en hæmning af organisk anion-transport-

polypeptid-medieret optagelse af aliskiren, forårsaget af grapefrugtjuice i mave-tarm-kanalen. På

grund af risiko for terapeutisk svigt bør grapefrugtjuice ikke tages sammen med Riprazo.

Forsigtighed påkrævet ved samtidig brug

Interaktioner med P-glykoprotein

I prækliniske forsøg er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i

aliskirens intestinale absorption og galdeudskillelse. Rifampicin, som er en P-gp-induktor, nedsatte

aliskirens biotilgængelighed med omkring 50 % i kliniske forsøg. Andre P-gp-induktorer (perikon)

kan muligvis nedsætte Riprazos biotilgængelighed. Selvom det ikke er blevet undersøgt for aliskiren,

er det kendt, at P-gp også kontrollerer vævsoptagelsen af et stort udvalg af substrater, og P-gp kan øge

koncentrationsforholdet mellem væv og plasma. Derfor kan kan P-gp-induktorer øge

vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for interaktioner med lægemidler

ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af, i hvor stor udstrækning denne transportør

hæmmes.

Moderate P-gp-hæmmere

Administration af ketoconazol (200 mg) eller verapamil (240 mg) sammen med aliskiren (300 mg)

resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Ændring af aliskirens

plasmaniveau ved tilstedeværelse af ketoconazol eller verapamil forventes at ligge inden for det

område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller

det dobbelte af den højeste anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i

kontrollerede kliniske forsøg. Prækliniske studier tyder på, at samtidig administration af aliskiren og

ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Der skal

derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen ketoconazol, verapamil eller andre moderate

P-gp-hæmmere (clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lægemidler, som påvirker serumkalium

Samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID’er eller af stoffer, som øger

serumkalium (fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger, heparin),

kan medføre stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af et

stof, som påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID)

Som for andre stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens

antihypertensive effekt. Hos visse patienter med påvirket nyrefunktion (dehydrerede patienter eller

ældre patienter) kan samtidig administration af aliskiren og NSAID medføre en yderligere forværring

af nyrefunktionen, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel. Kombination af

aliskiren og NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patienter.

Furosemid

Når aliskiren blev administreret sammen med furosemid, faldt AUC og C

for furosemid med

henholdsvis 28 % og 49 %. Det anbefales derfor at monitorere virkningen ved initiering og justering

af furosemidbehandling for at undgå potentiel underudnyttelse i kliniske situationer med volumen-

overload.

Warfarin

Effekten af Riprazo på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.

Fødeindtag

Måltider (med højt eller lavt fedtindhold) reducerer absorptionen af Riprazo betragteligt (se pkt.4.2).

Ingen interaktioner

Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier inkluderer acenocoumarol,

atenolol, celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat og hydrochlortiazid. Der er

ikke identificeret nogen interaktioner.

Samtidig administration af aliskiren med enten metformin (↓28 %), amlodipin (↑29 %) eller

cimetidin (↑19 %) resulterede i en ændring af C

eller AUC for Riprazo på mellem 20 % og

30 %. Ved samtidig administration med atorvastatin steg AUC og C

for Riprazo ved steady

state med 50 %. Samtidig administration af Riprazo havde ingen signifikant indvirkning på

atorvastatins, metformins eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering for Riprazo eller

disse samtidigt administrerede lægemidler er derfor ikke nødvendig.

Biotilgængeligheden af digoxin og verapamil kan blive lettere nedsat af Riprazo.

Interaktioner med CYP450

Aliskiren hæmmer ikke CYP450-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren

inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering

af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres

minimalt af cytokrom P450-enzymer. Derfor forventes der ingen interaktioner på grund af hæmning

eller induktion af CYP450 isoenzymer er dermed ikke forventet. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte

også P-gp. Øget aliskiren-eksponering ved samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også

hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også andre afsnit om P-gp-interaktioner i pkt. 4.5).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

P-gp-substrater og svage P-gp-hæmmere

Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin.

Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og C

aliskiren øget med 50 % ved steady state. I forsøgsdyr er det blevet vist a P-gp har stor indflydelse på

Riprazos biotilgængelighed. Inducere af P-gp (perikon, rifampicin) kan derfor nedsætte

biotilgængeligheden af Riprazo.

Hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)

Prækliniske studier tyder på, at aliskiren kan være et substrat for organisk anion-transporterende

polypetider. Der er derfor risiko for interaktion mellem hæmmere af OATP og aliskiren, hvis de

administreres samtidigt (se interaktion med grapefrugtjuice).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke data om brugen af hos gravide kvinder. Riprazo var ikke teratogent i rotter eller

kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på RAAS, associeres med alvorlige

fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Riprazo bør, som andre præparater, der virker direkte på

RAAS, ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten (se pkt. 4.3) eller hos kvinder, som planlægger

at blive gravide. Riprazo er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten. Læger, som

ordinerer præparater, der virker på RAAS, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle

risiko ved disse stoffer under graviditet. Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Riprazo

seponeres som konsekvens heraf.

Amning

Det vides ikke, om aliskiren udskilles i human mælk. Riprazo udskilles i mælken hos diegivende

rotter. Det anbefales derfor ikke til kvinder, der ammer.

Fertilitet

Der er ingen kliniske data vedrørende fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Riprazo påvirker i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Når man

fører motorkøretøjer eller betjener maskiner, skal man være opmærksom på, at der lejlighedsvis kan

optræde svimmelhed eller træthed under behandling med Riprazo.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Riprazo er evalueret med henblik på sikkerhed hos mere end 7.800 patienter, herunder over 2.300,

som var i behandling i mere end 6 måneder, og mere end 1.200, som var i behandling i over 1 år.

Incidensen af bivirkninger viste ingen forbindelse med køn, alder, BMI, race eller etnicitet. Alvorlige

bivirkninger omfatter anafylaktiske reaktioner og angioødem, som er blevet rapporteret efter

markedsføringen, og forekommer sjældent (mindre end 1 tilfælde ud af 1.000 patienter). Den mest

almindelige bivirkning er diarré.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Liste over bivirkninger i tabelform:

Bivirkningerne (tabel 1) er ordnet i frekvensgrupper med den mest almindelige først og ved

anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000) og ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Tabel 1

Immunsystemet

Sjælden:

Anafylaktiske reaktioner, overfølsomhedsreaktioner

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed

Hjerte

Ikke almindelig:

Palpitationer

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Diarré

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Svære kutane bivirkninger inklusive Stevens-Johnsons syndrom,

toksisk epidermal nekrolyse (TEN) og bivirkninger fra

mundslimhinden, udslæt, kløe, urticaria

Sjælden:

Angioødem, erytem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Artralgi

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Akut nyresvigt, nedsat nyrefunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Perifert ødem

Undersøgelser

Almindelig:

Hyperkaliæmi

Ikke almindelig:

Stigning i leverenzymer

Sjælden:

Fald i hæmoglobinværdi, fald i hæmatokritværdi, stigning i

blodkreatinin

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner og angioødem er forekommet under

behandling med aliskiren.

I kontrollerede kliniske studier forekom angioødem og overfølsomhedsreaktioner sjældent under

behandling med aliskiren og med tilsvarende hyppighed som placebo eller komparator.

Tilfælde af angioødem eller symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller

tunge) er også rapporteret efter markedsføring. Et antal af disse patienter havde en anamnese med

angioødem eller symptomer, der tydede på angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af

anden medicin, der er kendt for at forårsage angioødem, inklusive RAAS-blokkere (ACE-hæmmere

eller ARB’er).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Efter markedsføring er der rapporteret tilfælde af angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når

aliskiren blev administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er.

Der er også blevet indberettet overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner efter

markedsføring (se pkt. 4.4).

Ved tegn tydende på en overfølsomhedsreaktion/angioødem (specielt besvær med vejrtrækning eller

synkning, udslæt, kløe, urticaria eller hævelse i ansigt, ekstremiteter, øjne, læber og/eller tunge,

svimmelhed) skal patienten afbryde behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).

Efter markedsføring er der rapporteret artralgi. I nogle tilfælde opstod dette som en del af en

overfølsomhedsreaktion.

Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos

risikopatienter (se pkt. 4.4).

Laboratoriefund

I kontrollerede kliniske forsøg blev klinisk relevante ændringer i standardlaboratorieparametre i få

tilfælde associeret med administration af Riprazo. I kliniske studier af hypertensive patienter havde

Riprazo ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-kolesterol, fastende triglycerider,

fastende glukose eller urinsyre.

Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi

(gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik

seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også med andre stoffer, som virker på

renin-angiotensin-systemet, fx ACE-hæmmere og ARB’er.

Serumkalium: Der er set stigning i serumkalium med aliskiren, og den kan blive mere udtalt ved

samtidig brug af andre stoffer, som virket på RAAS, eller af NSAID’er. Hvis samtidig brug skønnes

nødvendig, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inklusive serumelektrolytter i

overensstemmelse med standardpraksis. Kombination af aliskiren og ARB’er eller ACE-hæmmere er

kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min./1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

4.9

Overdosering

Symptomer

Der er begrænsede data til rådighed vedrørende overdosering hos mennesker. De mest sandsynlige

manifestationer af overdosering vil være hypotension relateret til aliskirens antihypertensive virkning.

Behandling

Hvis der skulle opstå symptomatisk hypotension, bør der iværksættes støttende behandling.

I et studie udført hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie (end stage renal disease,

ESRD), var clearence

dialyse

af aliskiren lav (< 2 % oral clearence). Dialyse er derfor ikke tilstrækkeligt

til behandling af aliskiren-overdosering.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, reninhæmmer,

ATC-kode: C09XA02

Aliskiren er en oral aktiv, non-peptid, potent og selektiv direkte hæmmer af humant renin.

Ved at hæmme enzymet renin hæmmer aliskiren RAAS-systemets aktiveringspunkt og blokerer

konverteringen af angiotensinogen til angiotensin I og mindsker niveauet af angiotensin I og

angiotensin II. Mens andre stoffer, som hæmmer RAAS (ACE-hæmmere og angiotensin-II-

antagonister (ARB)) forårsager en kompensatorisk stigning i plasmareninaktiviteten (PRA), mindsker

behandling med aliskiren PRA hos hypertensive patienter med ca. 50-80 %. Tilsvarende reduktioner

blev fundet, når aliskiren blev kombineret med andre antihypertensive stoffer. Den kliniske betydning

af forskellene i effekt på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

Hypertension

Hos hypertensive patienter gav administration af Riprazo en gang dagligt i doser på 150 mg og

300 mg dosisafhængige reduktioner i både det systoliske og det diastoliske blodtryk, som blev

opretholdt over hele dosisintervallet på 24 timer (med vedvarende gavnlig virkning tidligt om

morgenen) med en gennemsnitlig peak/trough ratio for diastolisk respons på op til 98 % for 300-mg-

dosen. 85-90 % af den maksimale blodtrykssænkende effekt blev observeret efter 2 uger. Den

blodtryksnedsættende effekt blev opretholdt under langtidsbehandling og var uafhængig af alder, køn,

BMI og etnicitet. Riprazo er undersøgt i 1.864 patienter i alderen 65 år eller derover og i 426 patienter

i alderen 75 år eller derover.

Undersøgelser af Riprazo-monoterapi har vist en blodtrykssænkende effekt, som er sammenlignelig

med andre klasser af antihypertensiva, herunder ACE-hæmmere og angiotension-II-antagonister.

Sammenlignet med et diuretikum (hydrochlortiazid – HCTZ) sænkede Riprazo 300 mg det

systoliske/diastoliske blodtryk med 17,0/12,3 mmHg sammenlignet med 14,4/10,5 mmHg for HCTZ

25 mg efter 12 ugers behandling.

Der er undersøgelser af kombinationsbehandling tilgængelige, hvor Riprazo er kombineret med

diuretikummet hydrochlorthiazid, calciumantagonisten amlodipin og betablokkeren atenolol. Disse

kombinationer var veltolereret. Riprazo inducerede en additiv blodtrykssænkende virkning ved

kombination med hydrochlorthiazid. Hos patienter, som ikke responderede tilstrækkeligt på 5 mg af

calciumantagonisten amlodipin, havde kombinationen med Riprazo 150 mg en blodtrykssænkende

virkning, som svarede til den opnåede virkning ved at amlodipindosen blev øget til 10 mg, men med

en lavere incidens af ødem (aliskiren 150 mg/amlodipin 5 mg 2,1 % kontra amlodipin 10 mg 11,2 %).

Virkningen og sikkerheden af aliskiren-baseret behandling blev sammenlignet med ramipril-baseret

behandling i et 9-måneders non-inferioritetsstudie med 901 ældre patienter (≥ 65 år) med essentiel

systolisk hypertension. Aliskiren 150 mg eller 300 mg pr. dag eller ramipril 5 mg eller 10 mg pr. dag

blev administreret i 36 uger med mulighed for tillæg af hydrochlorthiazid (12,5 mg eller 25 mg) ved

uge 12 og amlodipin (5 mg eller 10 mg) ved uge 22. Over 12-ugers-perioden sænkede aliskiren-

monoterapi systolisk/diastolisk blodtryk med 14,0/5,1 mmHg sammenlignet med 11,6/3,6 mmHg for

ramipril i overensstemmelse med aliskirens non-inferioritet til ramipril ved de valgte doser.

Forskellene i systolisk og diastolisk blodtryk var statistisk signifikante. Tolerabiliteten var

sammenlignelig for de to behandlingsarme, men hoste blev oftere rapporteret med ramipril-regimet

end med aliskiren-regimet (14,2 % vs. 4,4 %), mens diarré var mere almindelig med aliskiren-regimet

end med ramipril-regimet (6,6 % vs. 5,0 %).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

I et 8-ugers studie med 754 hypertensive ældre patienter (≥ 65 år) og gamle patienter (30 % ≥ 75 år)

gav aliskiren i doser på 75 mg, 150 mg og 300 mg statistisk signifikant større blodtryksreduktioner

(både systolisk og diastolisk) sammenlignet med placebo. Der blev ikke påvist yderligere

blodtrykssænkende effekt med 300 mg aliskiren sammenlignet med 150 mg aliskiren. Alle tre doser

var veltolereret hos både ældre og gamle patienter.

Hos adipøse patienter med utilstrækkelig respons på HCTZ 25 mg gav tillægsbehandling med Riprazo

300 mg en yderligere blodtryksnedsættende effekt, som var sammenlignelig med tillægsbehandling af

irbesartan 300 mg eller amlodipin 10 mg.

Der er ingen tegn på hypotension efter første dosis og ingen indvirkning på pulsen hos patienter, som

er blevet behandlet i kontrollerede kliniske undersøgelser. Kraftig hypotension var usædvanlig

(0,1 %) hos patienter med ukompliceret hypertension, som blev behandlet med Riprazo alene.

Hypotension var også usædvanlig (< 1 %) under kombinationsbehandling med andre antihypertensiva.

Ved ophør af behandlingen vendte blodtrykket gradvist tilbage mod basisniveauet over flere uger, og

der var ingen tegn på reboundeffekt for blodtrykket eller PRA.

I et 36-ugers studie med 820 patienter med iskæmisk venstre ventrikeldysfunktion blev der ikke påvist

forandringer i ventrikel-remodellering, vurderet ved det systoliske slutvolumen i venstre ventrikel,

med aliskiren sammenlignet med placebo som tillægsbehandling.

De kombinerede hyppigheder af kardiovaskulær død, hospitalisering pga. hjertesvigt, tilbagevendende

hjerteanfald, apopleksi og genoplivning efter pludselig død var sammenlignelig i aliskiren- og

placebogruppen. Hos patienter, der fik aliskiren, var der dog en signifikant større hyppighed af

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion sammenlignet med placebogruppen.

Aliskirens eventuelle gavnlige virkning på hjerte-kar og/eller nyrer blev undersøgt i et dobbeltblindt,

placebokontrolleret, randomiseret studie hos 8.606 patienter med type 2-diabetes og kronisk

nyresygdom (vist ved proteinuri og/eller GFR < 60 ml/min./1,73m

) med eller uden hjerte-karsygdom.

Blodtrykket var velkontrolleret ved baseline hos de fleste patienter. Det primære endepunkt var en

kombination af hjertekar- og nyrekomplikationer.

I dette studie blev tillæg af 300 mg aliskiren sammenlignet med tillæg af placebo til

standardbehandling, som inkluderede enten en angiotensin-konverteringshæmmer eller en

angiotensin-receptorblokker. Studiet blev afbrudt før tid, fordi det var usandsynligt, at deltagerne

havde gavn af aliskiren. Præliminære resultater fra studiet indikerede en hazard ratio for det primære

endepunkt på 1,09 til fordel for placebo (95 % konfidensinterval: 0,97-1,22, 2-sidet p=0,17). Desuden

blev der observeret en øget forekomst af alvorlige hændelser ved aliskiren sammenlignet med

placebo; nyrekomplikationer (4,7 % vs. 3,3 %), hyperkaliæmi (36,9 % vs. 27,1 %), hypotension

(18,4 % vs. 14,6 %) og apopleksi (2,7 % vs. 2,0 %). Forekomsten af ikke-letal apopleksi var højere

blandt patienter med nyreinsufficiens.

Gavnlige virkninger af Riprazo med hensyn til mortalitet, kardiovaskulær morbiditet og organskade er

for nærværende ikke kendt.

Kardiel elektrofysiologi

Ingen effekt på QT-intervallet blev rapporteret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo og aktivt

kontrolleret studie ved anvendelse af standard og Holter elektrokardiografi.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med Riprazo i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population med hypertension (se pkt. 4.2

for oplyninger om pædiatrisk anvendelse).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral absorption nås de maksimale plasmakoncentrationer af aliskiren efter 1-3 timer. Aliskirens

absolutte biotilgængelighed er ca. 2-3 %. Måltider med højt fedtindhold reducerer C

med 85 % og

AUC med 70 %. Ved steady state reducerer måltider med lavt fedtindhold C

med 76 % og AUC

0-tau

med 67 % hos hypertensive patienter. Steady state-plasmakoncentrationerne nås inden for 5-7 dage

efter administration en gang dagligt, og steady state-niveauerne er ca. 2 gange større end ved

initialdosen.

Distribution

Efter intravenøs administration er det gennemsnitlige distributionsvolumen omkring 135 liter, hvilket

indikerer, at aliskiren distribueres omfattende i det ekstravaskulære rum. Aliskirens

plasmaproteinbinding er moderat (47-51 %) og uafhængig af koncentrationen.

Biotransformation og elimination

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 40 timer (interval 34-41 timer). Aliskiren udskilles

hovedsageligt som et uændret stof i fæces (78 %). Cirka 1,4 % af den totale orale dosis bliver

metaboliseret. Denne metabolisering skyldes enzymet CYP3A4. Omkring 0,6 % af dosis genfindes i

urinen efter oral administration. Efter intravenøs administration er den gennemsnitlige

plasmaclearance ca. 9 l/time.

Linearitet

Eksponeringen med aliskiren øgedes mere end proportionelt sammenlignet med stigningen i dosis.

Efter administration af en enkelt dosis i intervallet 75 til 600 mg, resulterede en fordobling i dosis i en

~2,3 og 2,6 fold stigning i respektivt AUC og C

. Ved steady state kan non-linearitet være mere

udtalt. Mekanismen der er årsag til afvigelsen fra linearitet er ikke blevet identificeret. En mulig

mekanisme er mætning af transportere på absorptionsstedet eller ved den hepatobiliære

udskillelsesrute.

Patientkarakteristika

Aliskiren er en effektiv en gang daglig antihypertensiv behandling til voksne patienter uanset køn,

alder, BMI og etnicitet.

AUC er 50 % højere hos ældre (> 65 år) end hos yngre individer. Køn, vægt og etnicitet har ingen

klinisk relevant indflydelse på aliskirens farmakokinetik.

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos patienter med varierende grader af nedsat nyrefunktion.

Den relative AUC og C

for aliskiren hos personer med nedsat nyrefunktion lå på mellem

0,8 og 2 gange niveauet hos raske personer efter administration af en enkelt dosis og ved steady state.

Disse observerede ændringer korrelerede imidlertid ikke med graden af nedsat nyrefunktion. Det er

ikke nødvendigt at justere initialdosen af Riprazo hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4). Riprazo anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(glomerulær filtrationsrate (GFR) < 30 ml/min./1,73 m

). Samtidig brug af Riprazo og ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min./1,73 m

(se pkt. 4.3).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie

(ESRD). Administration af en enkelt oral dosis på 300 mg aliskiren viste meget minimale ændringer i

aliskirens farmakokinetik (ændring i C

på mindre end 1,2 gange; AUC forøget op til 1,6 gange)

sammenlignet med tilsvarende raske personer. Tidspunktet for hæmodialyse ændrede ikke signifikant

aliskirens farmakokinetik hos ESRD-patienter. Derfor er dosisjustering ikke påkrævet, hvis

administration af aliskiren til ESRD-patienter i hæmodialyse skønnes nødvendig. Anvendelse af

aliskiren til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion frarådes dog (se pkt. 4.4).

Aliskirens farmakokinetik blev ikke signifikant påvirket hos patienter med let til svær leversygdom.

Derfor er justering af initialdosen af aliskiren ikke nødvendig hos patienter med let til svært nedsat

leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Det karcinogene potentiale blev vurderet i et 2-årigt rottestudie og i et 6-måneders studie af transgene

mus. Der blev ikke påvist noget karcinogent potentiale. Der er registreret et tilfælde af adenom i kolon

og et tilfælde af adenocarcinom i coecum hos rotter ved dosen 1.500 mg/kg/dag, hvilket ikke var

statistisk signifikant. Selvom aliskiren har et kendt irritationspotentiale blev de opnåede

sikkerhedsmargener i et studie på raske frivillige forsøgspersoner hos mennesker ved en dosis på

300 mg anset for at være passende ved 9-11 gange baseret på fækale koncentrationer eller 6 gange

baseret på koncentrationerne i mucosa, sammenlignet med 250 mg/kg/dag i karcinogenitetsstudiet hos

rotter.

Aliskiren havde ikke noget mutagent potentiale i in vitro- og in vivo-mutagenicitetsstudierne.

Analyserne omfattede in vitro-analyser af bakterie- og pattedyrsceller og in vivo-vurderinger hos

rotter.

Studier af aliskirens reproduktive toksicitet viste ingen tegn på embryoføtal toksicitet eller

teratogenicitet ved doser på op til 600 mg/kg/dag hos rotter eller 100 mg/kg/dag hos kaniner.

Fertiliteten og den præ- og postnatale udvikling blev ikke påvirket hos rotter ved doser på op til

250 mg/kg/dag. Doserne hos rotter og kaniner gav en systemisk eksponering, der var henholdsvis 1-4

og 5 gange højere end den maksimale anbefalede humane dosis (300 mg).

Sikkerhedsfarmakologistudier afslørede ingen bivirkninger på funktionen af centralnervesystemet og

respiratorisk eller kardiovaskulær funktion. Hændelser under gentagen-dosis toksicitetsstudier i dyr

var i overensstemmelse med det kendte potentiale for lokalirritation eller de forventede

farmakologiske effekter af aliskiren.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Crospovidon

Magnesiumstearat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Povidon

Silica, kolloid vandfri

Hypromellose

Macrogol

Talcum

Jernoxid, sort (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Titandioxid (E171)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Opbevares i den originale pakning for at beskytte

mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PA/Alu/PVC – Alu-blister:

Pakninger indeholdende 7, 14, 28, 30, 50, 56, 84, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger indeholdende 84 (3x28), 90 (3x30), 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er

multipakninger.

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-blister:

Pakninger indeholdende 14, 28, 30, 50, 56, 90, 98 eller 280 tabletter.

Pakninger indeholdende 98 (2x49) eller 280 (20x14) tabletter er multipakninger.

Pakninger indeholdende 56 og 98 (2x49) tabletter er perforerede enkeltdosisblister.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/07/409/011-020

EU/1/07/409/031-040

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. august 2007

Dato for seneste fornyelse: 24. august 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Ydeligere information om Riprazo findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2012. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/184274/2012

EMEA/H/C/000853

EPAR - sammendrag for offentligheden

Riprazo

aliskiren

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Riprazo.

Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede

frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om

anvendelsesbetingelserne for Riprazo.

Hvad er Riprazo?

Riprazo er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof aliskiren. Det fås som tabletter (150 og 300

mg).

Hvad anvendes Riprazo til?

Riprazo anvendes til behandling af essentiel hypertension (for højt blodtryk) hos voksne. ‘Essentiel’

betyder, at hypertensionen ikke har nogen umiddelbar årsag.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Riprazo?

Den anbefalede dosis af Riprazo er 150 mg én gang dagligt. Riprazo kan anvendes alene eller sammen

med et andet lægemiddel mod for højt blodtryk, bortset fra “angiotensinkonvertasehæmmere” (“ACE-

hæmmere”) eller “angiotensinreceptorantagonister” (ARB) hos patienter med sukkersyge eller moderat

til svært nedsat nyrefunktion. Den skal tages sammen med et let måltid, helst på samme tid hver dag,

men der må ikke indtages grapefrugtjuice sammen med Riprazo. Dosis af Riprazo kan øges til 300 mg

én gang dagligt hos patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt reguleret.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvordan virker Riprazo?

Det aktive stof i Riprazo, aliskiren, er en reninhæmmer. Det blokerer virkningen af enzymet renin, der i

kroppen medvirker ved dannelsen af stoffet angiotensin I. Angiotensin I omdannes til hormonet

angiotensin II, der virker stærkt sammentrækkende på blodkarrene. Når produktionen af angiotensin I

blokeres, mindskes indholdet af både angiotensin I og angiotensin II. Dette fremkalder vasodilatation

(udvidelse af blodkarrene), så blodtrykket falder. Dette kan nedsætte de risici, der er forbundet med

forhøjet blodtryk såsom slagtilfælde.

Hvordan blev Riprazo undersøgt?

Riprazo er blevet anvendt i 14 hovedundersøgelser, hvori der deltog 10 000 patienter med essentiel

hypertension. Tretten af undersøgelserne omfattede patienter med let til moderat hypertension. En

undersøgelse omfattede patienter med svær hypertension. I fem af undersøgelserne blev virkningerne

af Riprazo anvendt alene sammenlignet med virkningerne af placebo (virkningsløs behandling). Riprazo

blev dels taget alene, dels i kombination med andre lægemidler og blev sammenlignet med andre

lægemidler mod for højt blodtryk. I kombinationsundersøgelserne blev Riprazo anvendt sammen med

en ACE-hæmmer, ramipril, en ARB (valsartan), en betablokker (atenolol), en kalciumkanalblokker

(amlodipin) og et vanddrivende middel (hydrochlorthiazid). Undersøgelserne varede mellem seks og 52

uger, og det primære effektmål var ændringen i blodtrykket, som enten var det diastoliske blodtryk

(blodtrykket i hvilefasen mellem to hjerteslag) eller det systoliske blodtryk (blodtrykket i

hjertekamrenes sammentrækningsfase). Blodtrykket blev målt i ‘millimeter kviksølv’ (mmHg).

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Riprazo?

Når Riprazo blev anvendt alene, var det mere effektivt end placebo og lige så effektivt som

sammenligningslægemidlerne til at nedsætte blodtrykket. I de fem undersøgelser, hvor Riprazo blev

anvendt alene og sammenlignet med placebo, fik patienter under 65 år i gennemsnit mindsket det

diastoliske blodtryk med 9,0 mmHg efter otte ugers behandling med Riprazo, 150 mg.

Gennemsnitsværdien ved undersøgelsens start var 99,4 mmHg. Til sammenligning fik patienterne på

placebo et fald på 5,8 mmHg fra en startværdi på 99,3 mmHg.

Hos patienter over 65 år og hos dem, der fik Riprazo i større doser, blev blodtrykket sænket yderligere.

Riprazo nedsatte også blodtrykket hos patienter med sukkersyge og hos overvægtige patienter.

Lægemidlets virkning holdt sig i indtil et år i to af undersøgelserne.

Undersøgelserne viste, at når Riprazo blev anvendt sammen med andre lægemidler, mindskedes

blodtrykket mere, end når disse lægemidler anvendes alene.

Hvilken risiko er der forbundet med Riprazo?

De almindeligste bivirkninger ved Riprazo (som optræder hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er

svimmelhed, diarré, artralgi (ledsmerter) og hyperkalæmi (for højt kaliumindhold i blodet). Den

fuldstændige liste over alle de indberettede bivirkninger ved Riprazo fremgår af indlægssedlen.

Riprazo må ikke anvendes hos patienter, der er overfølsomme (allergiske) over for aliskiren eller andre

af indholdsstofferne. Det må ikke anvendes hos patienter, som har haft angioødem (hævelse under

huden) med aliskiren, arveligt angioødem eller angioødem uden kendt årsag eller hos kvinder, som er

mere end tre måneder henne i graviditeten. Det anbefales ikke at anvende det i de første tre måneder

af graviditeten og heller ikke til kvinder, der planlægger at blive gravide. Riprazo må heller ikke tages

sammen med ciclosporin, itraconazol eller andre lægemidler af typen “potente P-

Riprazo

Side 2/3

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Riprazo

Side 3/3

glykoproteinhæmmere” (såsom kinidin). Riprazo kombineret med en ACE-hæmmer eller en ARB må

ikke anvendes til patienter med sukkersyge eller moderat til svær nyrefunktionsnedsættelse.

Hvorfor blev Riprazo godkendt?

CHMP konstaterede, at Riprazo er effektivt til at nedsætte blodtrykket, hvad enten det anvendes alene

eller i kombination. Udvalget afgjorde derfor, at fordelene ved Riprazo overstiger risiciene, og

anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse. Efter gennemgang af undersøgelsen ALTITUDE

anbefalede CHMP imidlertid i februar 2012, at Riprazo ikke bør anvendes sammen med en ACE-

hæmmere eller en ARB hos patienter med sukkersyge eller moderat til svær nyrefunktionsnedsættelse.

Grunden hertil er øget risiko for hjerte-karproblemer og nyreproblemer.

Andre oplysninger om Riprazo

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Riprazoden 22. august 2007.

Den fuldstændige EPAR for Riprazo findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Riprazo, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 04-2012.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Andre produkter

search_alerts

share_this_information