Ribavirin Teva

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
Ribavirin
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
J05AB04
INN (International Name):
ribavirin
Terapeutisk gruppe:
Antivirale midler til systemisk brug,
Terapeutisk område:
Hepatitis C Kronisk
Terapeutiske indikationer:
Ribavirin Teva er indiceret til behandling af kronisk hepatitis C virus (HCV) infektion hos voksne, børn 3 år i alder og ældre og unge og må kun anvendes som en del af en kombination regime med interferon alfa-2b. Ribavirin-monoterapi må ikke anvendes. Der er ingen sikkerhed eller virkning oplysninger om brugen af Ribavirin med andre former for interferon (jeg. ikke alfa-2b). Naive patienter Voksne patienter Ribavirin Teva er indiceret i kombination med interferon alfa-2b, til behandling af voksne patienter med alle typer af kronisk hepatitis C, undtagen genotype 1, der ikke tidligere er behandlet, uden at leveren dekompensation, med forhøjet alanin aminotransferase (ALT), der er positive for hepatitis C viral ribonukleinsyre HCV-RNA. Pædiatriske patienter (børn fra 3 år og ældre og unge), Ribavirin Teva er angivet, i en kombination regime med interferon-alfa2b, for de behandling af børn og unge 3 år og ældre, som har alle former for kronisk hepatitis C, undtagen genotype 1, der ikke tidligere er behandlet, u
Produkt oversigt:
Revision: 13
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/001018
Autorisation dato:
2009-03-31
EMEA kode:
EMEA/H/C/001018

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Ribavirin Teva 200 mg hårde kapsler

Ribavirin

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Ribavirin Teva til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apoteketpersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Ribavirin Teva

Sådan skal du tage Ribavirin Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Ribavirin Teva indeholder det aktive stof ribavirin. Dette lægemiddel stopper mangfoldiggørelsen af

mange former for virus, herunder hepatitis C virus. Lægemidlet må ikke tages uden interferon alfa-2b,

det vil sige, Ribavirin Teva må ikke tages alene.

Tidligere ubehandlede patienter:

Kombinationen af Ribavirin Teva med interferon alfa-2b er anvendt til at behandle patienter i alderen

3 år og ældre, som har kronisk hepatitis C (HCV) infektion. Til børn og unge, der vejer mindre end 47

kg, er en opløsning tilgængelig.

Tidligere behandlede voksne patienter:

Kombinationen af Ribavirin Teva med interferon alfa-2b anvendes i behandlingen af voksne patienter

med kronisk hepatitis C (HCV) infektion, som tidligere har responderet på behandling med et alfa

interferon alene, men hvor sygdommen er vendt tilbage.

Der er ingen oplysninger om sikkerhed og effekt ved anvendelsen af ribavirin med pegyleret eller

andre former for interferon (dvs. ikke alfa-2b).

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Ribavirin Teva

Tag ikke Ribavirin Teva

Tag ikke Ribavirin Teva, hvis noget af følgende gælder for dig eller det barn, du har ansvar for.

Er du i tvivl, så

spørg lægen

eller

apotekspersonalet

, før du tager Ribavirin Teva.

hvis du er

allergisk

over for ribavirin eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i afsnit 6)

hvis du er

gravid

eller

planlægger at blive gravid

(se afsnittet ”Graviditet og amning”)

vis du

ammer

hvis du har haft alvorlige

hjerte

problemer inden for de sidste 6 måneder.

hvis du har en eller anden form for

blodsygdom

, såsom blodmangel (lavt blodtal), talassæmi,

seglcelleanæmi.

Bemærk:

Læs afsnittet "Tag ikke" i indlægssedlerne for de andre lægemidler, som anvendes

sammen med dette lægemiddel.

Advarsler og forsigtighedsregler

Der er mange alvorlige bivirkninger forbundet med kombinationsbehandling med ribavirin og

(peg)interferon alfa. Disse inkluderer:

Psykiatriske påvirkninger og påvirkninger af centralnervesystemet (såsom depression,

selvmordstanker, selvmordsforsøg, aggressiv adfærd osv.). Søg omgående hjælp, hvis du

bemærker, at du bliver deprimeret eller får selvmordstanker, eller hvis din adfærd ændrer sig.

Måske bør du overveje at bede et familiemedlem eller en god ven om at hjælpe dig med at være

opmærksom på tegn på depression eller ændringer i din adfærd

Svære øjensygdomme

Tand- og tandkødssygdomme: Tand- og tandkødssygdomme er set hos patienter, som er blevet

behandlet med ribavirin og (peg)interferon alfa-2b samtidig. Du skal børste dine tænder

grundigt 2 gange dagligt og gå til regelmæssigt tandeftersyn. Nogle patienter kan kaste op. Hvis

du gør det, så husk at skylle munden omhyggeligt bagefter

Nogle børn og unge opnår ikke fuld voksenhøjde

Forhøjet hypofysehormon relateret til skjoldbruskkirtlen (TSH) hos børn og unge

Børn og unge

Hvis du har ansvar for et barn, og lægen beslutter ikke at udsætte kombinationsbehandlingen med

peginterferon alfa-2b eller interferon alfa-2b indtil barnet er voksent, er det vigtigt at være

opmærksom på, at denne kombinationsbehandling forårsager en væksthæmning, som kan være varig

hos nogle patienter.

Derudover er følgende bivirkninger forekommet hos patienter, der tager Ribavirin Teva:

Hæmolyse: Ribavirin Teva kan medføre nedbrydning af røde blodlegemer, hvilket forårsager anæmi,

som kan svække din hjertefunktion eller forværre symptomerne på hjertesygdom.

Pancytopeni: Ribavirin Teva kan medføre nedsat antal blodplader samt røde og hvide blodlegemer, når det

anvendes sammen med peginterferon.

Standardblodprøver

vil blive taget for at tjekke dit blod samt nyre- og leverfunktion.

Blodprøver vil blive taget regelmæssigt for at hjælpe din læge til at vide, om denne behandling

virker.

Afhængigt af resultaterne af disse prøver, kan din læge ændre/tilpasse antallet af hårde kapsler,

du eller barnet skal have, ordinere en anden pakningsstørrelse af dette lægemiddel, og/eller

ændre varigheden af din behandling.

Hvis du har eller udvikler alvorlige nyre- eller leverlidelser, vil denne behandling blive stoppet

Søg

omgående

læge, hvis du udvikler symptomer på en svær allergisk reaktion (såsom vanskeligheder

med at trække vejret, hvæsende vejrtrækning eller nældefeber) under denne behandling.

Tal med din læge, hvis du eller barnet du har ansvar for:

er en kvinde i den

fødedygtige

alder (se afsnittet ”Graviditet og amning”).

er en

mand,

og din kvindelige partner er i den fødedygtige alder (se afsnittet "Graviditet og

amning").

tidligere har haft en

hjerte

lidelse eller har en hjertesygdom.

har andre problemer med

leveren

over hepatitis C-infektion.

har problemer med dine

nyrer

hiv-

(humant immundefektvirus) infektion eller nogensinde har haft andre problemer med dit

immunsystem.

Se indlægssedlen for

(peg)interferon alfa for yderligere information om disse sikkerhedsforhold.

Bemærk:

Læs afsnittet ”Advarsler og forsigtighedsregler” i indlægssedlen for de andre lægemidler,

du tager sammen med Ribavirin Teva, før du begynder kombinationsbehandlingen.

Børn og unge

Hvis barnet vejer under 47 kg eller ikke kan sluge kapslen, skal der anvendes en oral opløsning af

ribavirin.

Brug af anden medicin sammen med Ribavirin Teva

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller det barn du har ansvar for, bruger anden

medicin eller har gjort det for nylig:

azathioprin er et lægemiddel, der undertrykker immunsystemet (immunsuppressivum), og

anvendelse af denne medicin i kombination med ribavirin kan øge risikoen for at udvikle

alvorlige blodsygdomme.

medicin mod hiv (humant immundefektvirus - [nukleosid revers transkriptasehæmmer (

NRTI

og/eller anti-retroviral kombinationsbehandling (

cART

Dette lægemiddel i kombination med alfa interferon og anti-hiv-medicin kan øge risikoen

for mælkesyreacidose, leversvigt og udvikling af blodabnormiteter (reduktion i antallet af

røde blodlegemer, der transporterer ilt, visse hvide blodlegemer der bekæmper infektioner

og blodkoagulerende celler kaldet blodplader).

zidovudin

eller

stavudin

er det ikke sikkert, om dette lægemiddel vil ændre måden,

disse lægemidler virker på. Dit blod vil derfor blive undersøgt regelmæssigt for at sikre, at

HIV-infektionen ikke forværres. Hvis den forværres, vil din læge beslutte, om din

behandling med Ribavirin Teva skal ændres. Endvidere kan patienter, der får

zidovudin

ribavirin

i kombination

med alfa interferoner,

have øget risiko for at udvikle

anæmi (lavt antal røde blodceller). Derfor kan brugen af zidovudin og ribavirin i

kombination med alfa interferoner ikke anbefales.

På grund af risikoen for mælkesyreacidose (ophobning af mælkesyre i kroppen) og

pancreatitis kan brugen af

ribavirin og

didanosin

ikke anbefales, og brugen af

ribavirin

og

stavudin

skal undgås.

Patienter med både hiv- og HCV-infektion med fremskreden leversygdom, der tager

(cART), kan have øget risiko for forværring af leverfunktionen. Tilføjelse af behandling

med en alfa interferon alene eller i kombination med ribavirin kan øge risikoen i denne

patientundergruppe.

Bemærk: Læs afsnittet ”Brug af anden medicin” i indlægssedlen for de andre lægemidler, der

anvendes sammen med Ribavirin Teva, før du begynder kombination

sbehandlingen med dette

lægem

iddel.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid, må du ikke tage dette lægemiddel. Lægemidlet kan være meget skadeligt for dit

ufødte barn (foster).

Både kvindelige og mandlige patienter skal tage

særlige forholdsregler

i forbindelse med seksuel

aktivitet for at undgå graviditet:

Piger

eller

kvinder

i den fødedygtige alder:

Du skal have en negativ graviditetstest før behandlingen, hver måned under behandlingen og i fire

måneder efter behandlingen er stoppet. Dette skal du tale med din læge om.

Mænd

Hav ikke samleje med en gravid kvinde, medmindre du

bruger et kondom

. Dette vil reducere

muligheden for, at ribavirin efterlades i kvindens krop.

Hvis din kvindelige partner ikke er gravid i øjeblikket, men er i den fødedygtige alder, skal hun testes

for graviditet hver måned under behandlingen, og i syv måneder efter behandlingen er stoppet. Du

eller din kvindelige partner skal bruge sikker prævention i den periode, du tager dette lægemiddel, og i

syv måneder efter behandlingen er stoppet. Dette skal du tale med din læge om (se afsnittet ”Tag ikke

Ribavirin Teva”).

Hvis du er kvinde og

ammer

, må du ikke tage dette lægemiddel. Afbryd amning før du begynder at

tage lægemidlet.

Spørg din læge eller apoteket til råds, før du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Dette lægemiddel påvirker ikke din evne til at køre bil eller betjene maskiner, men andre lægemidler

anvendt i kombination med Ribavirin Teva kan gøre dig søvnig, træt eller forvirret. Kør ikke bil og

betjen ikke værktøj eller maskiner, hvis du føler dig træt eller søvnig eller er forvirret.

3.

Sådan skal du tage Ribavirin Teva

Generel information omkring brugen af dette lægemiddel:

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Tag ikke mere end den anbefalede dosis og tag medicinen så længe som foreskrevet. Din læge har

bestemt den korrekte dosis af lægemidlet på basis af din eller barnets vægt.

Voksne

Den anbefalede dosis og behandlingsvarighed af Ribavirin Teva afhænger af, hvor meget patienten

vejer, og hvilken medicin som anvendes i kombinationsbehandlingen.

Brug til børn og unge

Dosering til børn over 3 år og unge afhænger af, hvor meget patienten vejer, og hvilken medicin der

anvendes i kombinationsbehandlingen. Den anbefalede dosis af Ribavirin Teva i kombination med

interferon alfa-2b er vist i nedenstående tabel.

Ribavirin Teva-dosis baseret på kropsvægt ved anvendelse sammen med med interferon alfa-2b eller

peginterferon alfa-2b hos børn over 3 år og unge

Hvis

barnet/den unge

vejer

(kg)

Normal daglig Ribavirin Teva-

dosis

Antal 200 mg kapsler

47 - 49

600 mg

1 kapsel om morgenen og

2 kapsler om aftenen

50 - 65

800 mg

2 kapsler om morgenen og

2 kapsler om aftenen

> 65

Se voksendosis

Tag den ordinerede dosis gennem munden med vand og sammen med mad. Tyg ikke de hårde kapsler.

Til børn og unge, som ikke kan sluge en hård kapsel, findes en oral opløsning af ribavirin.

Bemærk: Dette lægemiddel anvendes i kombination med andre lægemidler mod hepatitis C virus

infektion. For fuldstændig information læs afsnittet ”Sådan skal du bruge” i indlægssedlen

for de andre lægemidler, du tager sammen med Ribavirin Teva.

Hvis du har taget for mange Ribavirin Teva hårde kapsler

Fortæl det til din læge eller apotekspersonalet så hurtigt som muligt.

Hvis du har glemt at tage Ribavirin Teva

Tag/giv den glemte dosis så hurtigt som muligt samme dag. Hvis der er gået en hel dag, skal du tale

med din læge.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Læs afsnittet “Bivirkninger” i indlægssedlen for de andre lægemidler, du tager sammen med Ribavirin

Teva.

Dette lægemiddel, der er anvendt i kombination med andre lægemidler, kan som al anden medicin

give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Selvom ikke alle bivirkningerne forekommer, kan de

kræve lægelig behandling, hvis de forekommer.

Kontakt straks din læge

, hvis du oplever nogle af følgende bivirkninger, der kan forekomme under

kombinationsbehandling med andre lægemidler:

brystsmerte eller vedvarende hoste, ændringer i måden dit hjerte slår på, besvimelse,

forvirring, nedtrykthed, selvmordstanker eller aggressiv opførsel, selvmordforsøg, tanker om at

true andre på livet,

følelsesløshed eller prikkende fornemmelse,

besvær med at sove, tænke eller koncentrere dig,

kraftige mavesmerter, sort eller tjærelignende afføring, blod i afføring eller urin, smerter i nederste

del af ryggen eller siden,

smertefuld eller vanskelig vandladning,

alvorlig blødning fra din næse,

feber eller kulderystelser begyndende efter nogle få ugers behandling,

problemer med synsevnen eller hørelsen,

kraftigt hududslæt eller rødme.

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret med kombinationen af ribavirin og et alfa interferon

produkt

hos voksne:

Meget almindelige rapporterede bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

fald i antallet af røde blodlegemer (som kan medføre træthed, åndenød, svimmelhed), fald i

neutrofiler (der gør dig mere modtagelig for forskellige infektioner),

koncentrationsbesvær, følelse af angst eller nervøsitet, humørsvingninger, følelse af nedtrykthed

eller irritabilitet, følelse af søvnighed, besvær med at falde i søvn eller sove igennem,

hoste, mundtørhed, pharyngitis (ondt i halsen),

diarré, svimmelhed, feber, influenzalignende symptomer, hovedpine, kvalme, kulderystelser,

virusinfektion, opkastning, svaghed,

appetitløshed, vægttab, mavesmerte,

tør hud, irritation, hårtab, kløe, muskelsmerter, muskelømhed, smerte i led og muskler, udslæt.

Almindelige rapporterede bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

fald i antallet af celler, der får blodet til at størkne, kaldet blodplader (hvilket kan resultere i, at det er

lettere at få blå mærker og spontane blødninger), fald i visse hvide blodlegemer kaldet lymfocytter

(som hjælper med at bekæmpe infektion), nedsættelse af skjoldbruskkirtlens funktion (hvilket kan

gøre dig træt, depressiv, forøge din følsomhed for kulde samt andre symptomer), forhøjet sukker

eller urinsyre (som ved urinsur gigt) i blodet, lavt calciumniveau i blodet, alvorlig anæmi,

svampe- eller bakterieinfektioner, gråd, agitation, hukommelsestab eller nedsat hukommelse,

nervøsitet, unormal adfærd, aggressiv opførsel, vrede, forvirring, manglende interesse, mental

lidelse, humørændringer, unormale drømme, ønske om at skade dig selv, følelse af søvnighed,

søvnbesvær, manglende interesse i sex eller manglende mulighed

for at gennemføre sex,

vimmelhed (følelse af at dreje rundt),

uklart eller unormalt syn, øjenirritation eller -smerte eller -infektion, tørre eller tårefyldte øjne,

ændringer i din hørelse eller stemme, ringen for ørerne, øreinfektion, ørepine, forkølelsessår (herpes

simplex), smagsforstyrrelser, tab af smagssans, blødende tandkød eller sår i munden, brændende

fornemmelse på tungen, ømhed i tungen, tandkødsbetændelse, tandproblem, migræne,

luftvejsinfektioner, bihulebetændelse, næseblod, hoste uden slim, hurtig eller besværlig

vejrtrækning, tilstoppet eller løbende næse, tørst, tandlidelse,

hjertemislyd (unormal lyd af hjerteslag), brystsmerte eller ubehag i brystet, svaghedsfornemmelse,

utilpashed, rødme, øget svedtendens, ubehag ved varme og overdreven svedtendens, lavt eller højt

blodtryk, hjertebanken, hurtig hjerterytme,

oppustethed, forstoppelse, fordøjelsesbesvær, luft fra tarmene, øget appetit, irritabel tyktarm,

irritation i prostatakirtlen, gulsot (gul hud), løse afføringer, smerte på højre side af dine ribben,

forstørret lever, maveonde, hyppig vandladningstrang, større vandladning end sædvanlig,

urinvejsinfektion, unormal urin,

uregelmæssig, manglende eller udebleven menstruation, unormalt kraftige og forlængede

menstruationsperioder, smertefuld menstruation, lidelse i æggestok eller skede, brystsmerte,

erektile problemer,

unormal hårstruktur, akne, gigt, blå mærker, eksem (betændt, rød, kløende og tør hud i nogle tilfælde

med væskende læsioner), nældefeber, øget eller nedsat følsomhed ved berøring, neglelidelse,

muskelspasmer, følelsesløshed eller prikkende fornemmelse, smerte i lemmerne, ledsmerter,

rystende hænder, psoriasis, oppustede eller opsvulmede hænder og ankler, lysfølsomhed, udslæt

med hævede plettede læsioner, rødme i huden eller hudlidelse, hævet ansigt, opsvulmede kirtler

(opsvulmede lymfeknuder), ømme muskler, tumor (uspecificeret), usikker gang, forstyrrelser i

væskebalancen.

Ikke almindelige rapporterede bivirkninger(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

at høre eller se billeder, der ikke er til stede,

hjerteanfald, panikanfald,

overfølsomhedsreaktion over for medicinen,

betændelse i bugspytkirtlen, knoglesmerte, diabetes mellitus (sukkersyge),

muskelsvaghed.

Sjældent rapporterede bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

anfald (kramper),

lungebetændelse,

reumatoid arthrit, nyreproblemer,

mørk eller blodig afføring, intense mavesmerter,

sarcoidose (en sygdom karakteriseret ved længerevarende feber, vægttab, ledsmerte og

-opsvulmen, hudskader og hævede kirtler),

vaskulitis.

Meget sjældent rapporterede bivirkninger(kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 personer):

– selvmord.

Ikke kendte bivirkninger (hyppighed kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data):

tanker om at true andre på livet,

mani (unormalt stor eller unødvendig entusiasme),

perikarditis (betændelse i hjertesækken), perikardial effusion [en væskeansamling, der udvikles

mellem perikardium (hjertesækken) og selve hjertet].

Bivirkninger hos børn og unge

De følgende bivirkninger er rapporteret hos børn og unge, der tager ribavirin og interferon alfa-2b

Meget almindelige rapporterede bivirkninger (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

nedsat antal røde blodlegemer (som kan medføre træthed, åndenød, svimmelhed), nedsat antal

neutrofiler (der gør barnet mere modtagelig for forskellige infektioner),

nedsættelse af skjoldbruskkirtlens funktion (hvilket kan gøre dig træt, depressiv, forøge din

følsomhed for kulde samt andre symptomer),

følelse af depression eller irritabilitet, ubehag i maven, utilpashed, humørsvingninger, følelse af

søvnighed, besvær med at falde i søvn eller sove igennem, virusinfektion, svaghedsfornemmelse,

diarré, svimmelhed, feber, influenzalignende symptomer, hovedpine, tab af eller øget appetit,

vægttab, nedsat vækst (højde og vægt), smerte på højre side af dine ribben, pharyngitis (ondt i

halsen), kulderystelser, mavesmerte, opkastning,

tør hud, hårtab, irritation, kløe, muskelsmerter, muskelømhed, smerte i led og muskler, udslæt.

Almindeligt rapporterede bivirkninger(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

fald i antallet af celler, der får blodet til at størkne, kaldet blodplader (som kan resultere i at det er

lettere at få blå mærker og spontane blødninger),

forhøjet triglycerid i blodet, forhøjet urinsyre i blodet (som ved urinsur gigt), forøgelse af

skjoldbruskkirtelfunktionen (hvilket kan give nervøsitet, varmeintolerans og øget svedtendens,

vægttab, hjertebanken, rysten),

agitation, vrede, aggressiv opførsel, adfærdsforstyrrelse, koncentrationsbesvær, følelsesmæssig

ustabilitet, besvimelse, følelse af angst eller nervøsitet, følelse af kulde, følelse af forvirring,

følelse af rastløshed, følelse af søvnighed, manglende interesse eller opmærksomhed, humør

ændringer, smerter, dårlig søvn kvalitet, gå i søvne, selvmordsforsøg, problemer med at sove,

usædvanligedrømme, ønske om at skade dig selv,

bakterieinfektioner, almindelig forkølelse, svampeinfektioner, unormalt syn, tørre eller tårefyldte

øjne, øreinfektion, øjenirritation eller -smerte eller -infektion, tab af smagssans, ændringer i din

stemme, forkølelsessår, hoste, tandkødsbetændelse, næseblod, næseirritation, mundsmerte,

pharyngitis (ondt i halsen), hurtig vejrtrækning, luftvejsinfektioner, afskalling af læberne og

revner i hjørnerne af munden, åndenød, bihulebetændelse, nysen, sår i munden, ømhed i tungen,

tilstoppet eller løbende næse, ondt i hals, tandpine, tandbyld, tandlidelse, svimmelhed (følelse af at

dreje rundt), svaghed,

brystsmerte, rødmen, palpitationer (dunkende hjerteslag), hurtig hjerterytme,

abnorm leverfunktion,

sure opstød, rygsmerter, sengevædning, forstoppelse, gastro-øsofageal eller rektal lidelse,

inkontinens, øget appetit, betændelse i membranen i maven og tarmen, maveonde, løs afføring,

vandladningslidelser, urinvejsinfektion,

svær, uregelmæssige eller udebleven menstruation, unormal kraftig og forlænget menstruation,

lidelser i vagina, inflammation i vagina, testikelsmerte, udvikling af mandlige kropstræk,

akne, blå mærker, eksem (betændt, rød, kløende og tør hud, i nogle tilfælde med væskende

læsioner), øget eller nedsat følsomhed for berøring, øget svedtendens, øgning i muskelbevægelse,

ømme muskler, smerte i arme og ben, neglelidelse, følelsesløshed eller prikkende fornemmelse,

bleg hud, udslæt med hævede plettede læsioner, rystende hænder, rødmen af huden eller

hudlidelser, misfarvning af huden, lysfølsomhed, hudsår, hævelse på grund af væskeophobning,

hævede kirtler (hævede lymfeknuder), rysten, tumor (uspecificeret).

Ikke almindelige rapporterede bivirkninger(kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

abnorm adfærd, emotionel lidelse, angst, mareridt,

blødning fra slimhinden i indre øjenlåg, sløret syn, døsighed, overfølsomhed over for lys,

kløende øjne, ansigtssmerte, tandkødsbetændelse,

brystubehag, besvær ved at trække vejret, lungeinfektion, nasal ubehag, lungebetændelse, hiven

efter vejret,

lavt blodtryk,

forstørret lever,

smertefuld menstruation,

kløe ved endetarmen (børneorm eller spoleorm), blæredannende udslæt (helvedesild), nedsat

følsomhed over for berøring, muskeltrækninger, smerter i huden, bleghed, afskalning af huden,

rødme, hævelse.

Forsøg på at gøre skade på sig selv har også været rapporteret hos voksne, børn og unge.

Dette lægemiddel i kombination med et alfa interferonprodukt kan også forårsage:

aplastisk anæmi, pure red cell aplasi (en tilstand, hvor kroppen er ophørt med eller har nedsat

produktionen af røde blodlegemer). Dette forårsager svær anæmi, og symptomer herpå omfatter

usædvanlig træthed og mangel på energi,

vrangforestilling, øvre og nedre luftvejsinfektion,

betændelse i bugspytkirtlen,

kraftigt udslæt, som kan optræde i forbindelse med blærer i mund, næse, øjne og andre

slimhindemembraner (erythem muliforme, Stevens Johnson syndrom), toksisk epidermal

nekrolyse (blæredannelse og afskalning af det øverste lag af huden).

De følgende bivirkninger er også blevet rapporteret ved kombination af dette lægemiddel og et alfa

interferon-produkt:

– unormale tanker, høre og se ting som ikke er til stede, ændret mental status, desorientering,

– angioødem (hævede hænder, fødder, ankler, ansigt, læber, mund eller hals, hvilket gør det

svært at synke eller trække vejret), slagtilfælde (cerebrovaskulær hændelse),

– Vogt-Koyanagi-Harada syndrom (en autoimmun inflammatorisk sygdom, der påvirker øjne, hud og

membraner i øret, hjerne og rygmarv),

– sammentrækning af bronkierne og anafylaksi (en alvorlig allergisk reaktion, der rammer hele

kroppen), vedvarende hoste,

– øjenproblemer herunder beskadigelse af nethinden, obstruktion af arterien i nethinden,

inflammation af den optiske nerve, hævelse af øjet og nethinde-ekksudater (hvid aflejring på

nethinden),

– forstørret mave, halsbrand, problemer med tarmbevægelser eller smertefulde tarmbevægelser,

– akutte overfølsomhedsreaktioner herunder urticaria (nældefeber), blå mærker, intens smerte i arme

og/eller ben, smerter i ben eller lår, indskrænket bevægelsesområde, stivhed, sarcoidosis (en

sygdom karakteriseret ved vedvarende feber, vægttab, ømme og hævede led, hudlæsion og hævede

kirtler).

Dette lægemiddel i kombination med peginterferon alfa-2b eller interferon alfa-2b kan også bevirke:

mørk, grumset eller unormalt farvet urin,

vejrtrækningsproblemer, ændringer i den måde dit hjerte slår, brystsmerte, smerte i venstre arm,

kæbesmerte,

bevidstløshed,

tab af brugsevne, hængende eller tab af kraft i ansigtsmuskler, tab af følesans,

synstab.

Du eller din plejer bør kontakte din læge omgående, hvis du oplever nogle af disse bivirkninger.

Hvis du er en

voksen patient med både HCV- og hiv-infektion, der får anti-HIV behandling,

samtidig indtagelse af dette lægemiddel og peginterferon alfa-2b øge din risiko for forværring af

leverfunktionen antiretroviral kombinationsbehandling (cART) og øge risikoen for mælkesyreacidose,

leverskader og udvikling af unormaliteter af blodet (nedsat antal røde blodlegemer, der transporterer

ilt, visse hvide blodlegemer, der bekæmper infektion og celler, som får blodet til at størkne og som

kaldes blodplader) (NRTI).

Hos HCV/HIV co-inficerede patienter, der fik cART, er nedenstående supplerende bivirkninger

forekommet ved kombinationen af ribavirin hårde kapsler og peginterferon alfa-2b (ikke listet oven for

for bivirkninger hos voksne):

nedsat appetit,

rygsmerter,

nedsat antal CD4-lymfocytter,

ufuldkommen fedtomsætning,

leverbetændelse,

smerte i lemmer,

svamp i mundhulen (trøske),

unormale laboratorieblodværdier.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste

dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Brug ikke dette lægemiddel, hvis du bemærker en ændring i udseendet af kapslerne.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Ribavirin Teva indeholder:

Aktivt stof: Ribavirin 200 mg

Øvrige indholdsstoffer: calciumhydrogenphosphat, croscarmellosenatrium, povidon,

magnesiumstearat. Kapselskallen indeholder titandioxid (E171) og gelatine. Kapselskalprægningen

indeholder shellac, titandioxid (E171) og farvestof (E 132).

Udseende og pakningsstørrelser

Ribavirin Teva er en hvid, uigennemsigtig, hård kapsel mærket med blåt tryk.

Ribavirin Teva fås i forskellige pakningsstørrelser indeholdende 84, 112, 140 eller 168 kapsler til at

sluge.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Din læge vil ordinere den pakningsstørrelse, som er bedst til dig.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Teva B.V.

Swensweg 5

2031GA Haarlem

Holland

Fremstiller

Teva Pharmaceutical Works Private Limited Company

Pallagi út 13

Debrecen H-4042

Ungarn

TEVA UK Ltd

Brampton Road

Hampden Park

Eastbourne, East Sussex

BN22 9AG

Pharmachemie B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Teva Pharma SLU

C/C, n

Poligono Industrial Malpica

50016 Zaragoza

Spanien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Ribavirin Teva, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Teva Pharma Belgium N.V./S.A./AG

Tél/Tél: +32 3 820 73 73

Lietuva

UAB “Sicor Biotech”

Tel: +370 5 266 02 03

България

Тева Фармасютикълс България ЕООД

Teл: +359 2 489 95 82

Luxembourg/Luxemburg

Teva Pharma Belgium N.V./S.A./AG

Belgien/Belgique

Tél/Tel: +32 3 820 73 73

Česká republika

Teva Pharmaceuticals CR, s.r.o.

Tel: +420 251 007 111

Magyarország

Teva Gyógyszergyár Zrt.

Tel: (36) 1 288 6400

Danmark

Teva Denmark A.S.

Tlf: +45 44 98 55 11

Malta

Teva Pharmaceuticals Ireland

Tel: +353 51 321740

L-Irlanda

Deutschland

TEVA GmbH

Tel: +49 731 402 08

Nederland

Teva Nederland B.V.

Tel: +31 (0) 800 0228400

Eesti

Teva Eesti esindus UAB Sicor Biotech

Eesti filiaal

Tel: +372 6610801

Norge

Teva Norway AS

Tlf: +47 66 77 55 90

Ελλάδα

Teva Ελλάς Α.Ε.

Τηλ: +30 210 72 79 099

Österreich

ratiopharm Arzneimittel Vertriebs-GmbH

Tel: +43 (0)1 97007 0

España

Teva Pharma, S.L.U.

Tél: +(34) 91 387 32 80

Polska

Teva Pharmaceuticals Polska Sp. z o.o.

Tel.: +(48) 22 345 93 00

France

Teva Santé

Tél: +(33) 1 55 91 7800

Portugal

Teva Pharma - Produtos Farmacêuticos Lda

Tel: +351 21 476 75 50

Hrvatska

Pliva Hrvatska d.o.o.

România

Teva Pharmaceuticals S.R.L

Tel:+ 385 1 37 20 000

Tel: +4021 230 65 24

Ireland

Teva Pharmaceuticals Ireland

Tel: +353 (0)51 321 740

Slovenija

Pliva Ljubljana d.o.o.

Tel: +386 1 58 90 390

Ísland

ratiopharm Oy

Finnland

Sími: +358 20 180 5900

Slovenská republika

Teva Pharmaceuticals Slovakia s.r.o.

Tel: +(421) 2 5726 7911

Italia

Teva Italia S.r.l.

Tel: +39 028917981

Suomi/Finland

ratiopharm Oy

Puh/Tel: +358 20 180 5900

Κύπρος

Teva Ελλάς Α.Ε.

Ελλάδα

Τηλ: +30 210 72 79 099

Sverige

Teva Sweden AB

Tel: +(46) 42 12 11 00

Latvija

UAB Sicor Biotech filiāle Latvijā

Tel: +371 673 23 666

United Kingdom

Teva UK Limited

Tel: +44 1977628500

Denne indlægsseddel blev senest ændret den

Andre informationskilder

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Denne indlægsseddel findes på alle EU-/EØS-sprog på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ribavirin Teva 200 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver Ribavirin Teva-kapsel indeholder 200 mg ribavirin

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Hvid, uigennemsigtig og mærket med blåt tryk.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Ribavirin Teva er indiceret til behandling af kronisk hepatitis C (HCV)-infektion hos voksne, børn i

alderen 3 år og ældre og unge og skal udelukkende anvendes som en del af

en kombinationsbehandling

med interferon alfa-2b. Ribavirin må ikke anvendes som monoterapi.

Der er ingen information om sikkerhed eller effekt ved anvendelse af Ribavirin med andre former for

interferon (det vil sige andre end alfa-2b).

Naive patienter

Voksne patienter

: Ribavirin Teva er indiceret i kombination med interferon alfa-2b til behandling af

voksne patienter med tidligere ubehandlet, kronisk hepatitis C af alle typer med undtagelse af

genotype 1, uden leverdekompensation, med forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) og som er

positive med hensyn til hepatitis C-viral ribonukleinsyre (HCV-RNA) (se pkt. 4.4).

Pædiatriske patienter (børn i alderen 3 år eller ældre og unge)

: Ribavirin Teva er beregnet til

anvendelse, i kombination med interferon alfa-2b, til behandling af børn og unge i alderen 3 år eller

ældre, som lider af tidligere ubehandlet kronisk hepatitis C af alle typer med undtagelse af genotype 1,

uden leverdekompensation, og som er positive med hensyn til HCV-RNA.

Ved beslutningen om ikke at udsætte behandlingen til barnet er voksen, er det vigtigt at betænke at

kombinationsterapien forårsagede en væksthæmning, som kan være irreversibel hos nogle patienter.

Beslutning om at behandle bør tages individuelt fra patient til patient, (se pkt. 4.4).

Patienter, som tidligere har fået en mislykket behandling

Voksne patienter

: Ribavirin Teva er indiceret i kombination med interferon alfa-2b til behandling af

voksne patienter med kronisk hepatitis C, der tidligere har responderet (med normalisering af ALAT

ved behandlingsafslutningen) på interferon alfa-monoterapi, men som efterfølgende har fået

tilbagefald (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Behandlingen skal indledes og følges op af en læge med erfaring i behandling af kronisk hepatitis C.

Dosering

Ribavirin Teva

skal altid anvendes i kombinationsbehandling som beskrevet i pkt 4.1.

Der henvises til produktresuméerne (SmPC) for de lægemidler, som anvendes i kombination med

Ribavirin Teva, for yderligere information vedrørende ordination af disse specifikke lægemidler og for

yderligere anbefalinger vedrørende dosering ved administration sammen med Ribavirin Teva.

Ribavirin Teva kapsler skal indtages oralt hver dag fordelt på to doser (morgen og aften) i forbindelse

med et måltid.

Voksne

Den anbefalede dosis og behandlingsvarighed af Ribavirin Teva er afhængig af patientens legemsvægt

og af, hvilke lægemidler der anvendes i kombinationsbehandlingen. Der henvises til SmPC’erne for de

lægemidler, der anvendes i kombination med Ribavirin Teva.

I de tilfælde, hvor der ikke er angivet specifikke anbefalinger vedrørende dosis, skal følgende dosis

anvendes:

Patientens vægt: < 75 kg = 1.000 mg og > 75 kg = 1.200 mg.

Pædiatrisk population:

Der foreligger ingen data for børn under 3 år.

Bemærk: For patienter, som vejer < 47 kg eller som ikke er i stand til at synke kapsler, er ribavirin oral

opløsning tilgængelig og skal anvendes, hvis det skønnes nødvendigt.

Dosering af ribavirin til børn og unge patienter er baseret på patientens legemsvægt.

For eksempel er dosering baseret på legemsvægt ved anvendelse i kombination med interferon alfa-2b

vist i

Tabel 1

. Der henvises til SmPC’erne for de lægemidler, der anvendes i kombination med

ribavirin da visse kombinationsregimer ikke følger de doseringsanbefalinger for ribavirin, som er

angivet i

Tabel 1.

Tabel 1

Ribavirin-dosis baseret på legemsvægt i kombination med interferon alfa-2b hos

pædiatriske patienter

Patientvægt (kg)

Daglig ribavirin-dosis

Antal 200 mg kapsler

47-49

600 mg

3 kapsler

50-65

800 mg

4 kapsler

> 65

Se venligst anbefalinger for dosering til voksne

a: 1 morgen, 2 aften

b: 2 morgen, 2 aften

Dosisjustering ved bivirkninger

Dosisjustering for voksne

Dosisreduktion af ribavirin afhænger af initialdosis af ribavirin, hvilket afhænger af det lægemiddel,

som anvendes i kombination med ribavirin.

Hvis en patient har en alvorlig bivirkning, som potentielt er relateret til ribavirin, skal ribavirin-dosis

justeres eller behandlingen afbrydes efter behov, indtil bivirkningen aftager eller reduceres i

sværhedsgrad.

Tabel 2

viser retningslinjer for dosisjustering og behandlingsafbrydelse på basis af patientens

hæmoglobinkoncentration, kardialstatus og indirekte bilirubinkoncentration.

Tabel 2

Håndtering af bivirkninger

Laboratorieværdier

Reducer ribavirin-dosis*,

hvis:

Afbryd

ribavirin-behandlingen, hvis:

Hæmoglobin hos patienter

uden hjertesygdom

< 10 g/dl

< 8,5 g/dl

Hæmoglobin: Patienter med

stabil hjertesygdom i

anamnesen

2 g/dl fald i hæmoglobin i løbet

af en hvilken som helst

4 ugers periode under behandling

(permanent dosisreduktion)

< 12 g/dl trods 4 ugers

behandling ved reduceret dosis

Bilirubin – indirekte

> 5 mg/dl

> 4 mg/dl (voksne)

* For patienter, som får en dosis på 1.000 mg (< 75 kg) eller 1.200 mg (> 75 kg), skal ribavirin-dosis

reduceres til 600 mg/dag (administreret som en 200 mg kapsel om morgenen og to 200 mg kapsler om

aftenen). Hvis unormaliteten forsvinder, kan behandlingen med ribavirin genoptages med en daglig dosis

på 600 mg og kan yderligere øges til 800 mg dagligt efter nøje vurdering af den behandlende læge.

Tilbagevenden til højere doser anbefales ikke.

For patienter, som får en dosis på 800 mg (< 65 kg)-1.000 mg (65-80 kg)-1.200 mg (81-105 kg) eller en

dosis på 1.400 mg (> 105 kg), er 1. dosisreduktion af Ribavirin Teva med 200 mg/dag (undtagen hos

patienter, der fik 1.400 mg, her skal dosis nedsættes med 400 mg/dag). 2. dosisreduktion af Ribavirin Teva

er med yderligere 200 mg/dag, hvis det er nødvendigt. Patienter, hvis dosis af Ribavirin Teva er reduceret

til 600 mg dagligt får en 200 mg kapsel om morgenen og to 200 mg kapsler om aftenen.

I tilfælde af en alvorlig bivirkning, som potentielt er relateret til lægemidler, der anvendes i

kombination med ribavirin, henvises til SmPC’erne for disse lægemidler, da visse

kombinationsregimer ikke følger retningslinjerne for dosisjustering og/eller seponering af ribavirin

som beskrevet i

Tabel 2

Dosisjustering for pædiatriske patienter

Dosisreduktion hos pædiatriske patienter uden hjertesygdom følger de samme retningslinjer som for

voksne patienter uden hjertesygdom med hensyn til hæmoglobinniveauer (

Tabel 2

Der foreligger ingen data for pædiatriske patienter med hjertesygdom (se pkt. 4.4).

Tabel 3

viser retningslinjer for seponering på basis af patientens indirekte bilirubinkoncentration.

Tabel 3

Håndtering af bivirkninger

Laboratorieværdier

Afbryd ribavirin-behandlingen, hvis:

Bilirubin – indirekte

> 5 mg/dl (i > 4 uger)

(børn og unge behandlet med interferon alfa-2b),

eller

> 4 mg/dl (i > 4 uger)

(børn og unge behandlet med peginterferon alfa-2b)

Særlige populationer

Ældre (

65 år)

Der synes ikke at være en signifikant aldersrelateret effekt på ribavirins farmakokinetik. Som hos

yngre patienter skal nyrefunktionen imidlertid bestemmes før administration af ribavirin påbegyndes

(se pkt. 5.2).

Pædiatriske patienter (børn i alderen 3 år og ældre samt unge)

Ribavirin kan bruges i kombination med interferon alfa-2b (se pkt. 4.4). Valg af ribavirin-formulering

er baseret på patientens individuelle karakteristika.

Ribavirins sikkerhed og virkning ved anvendelse sammen med direkte virkende antivirale midler hos

disse patienter er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Der henvises til SmPC’erne for de lægemidler, der anvendes i kombination med ribavirin, for

yderligere anbefalinger vedrørende dosering ved samtidig administration.

Nedsat nyrefunktion

Ribavirins farmakokinetik er ændret hos patienter med nedsat nyrefunktion som følge af en reduktion

af den tilsyneladende kreatininclearance hos disse patienter (se pkt. 5.2). Det anbefales derfor, at

nyrefunktionen vurderes hos alle patienter før initiering af ribavirin. Voksne patienter med moderat

nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/minut) skal have daglige doser på skiftevis 200 mg

og 400 mg. Voksne patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/minut) og

patienter med terminal nyresygdom (ESRD) eller som er i hæmodialyse skal have 200 mg/dag.

Tabel 4

viser retningslinjer for dosisjustering for patienter med nedsat nyrefunktion. Personer med

nedsat nyrefunktion bør monitoreres mere omhyggeligt med hensyn til udvikling af anæmi. Der

foreligger ingen data vedrørende dosisjustering hos pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion.

Tabel 4

Dosisjustering for voksne patienter med nedsat nyrefunktion

Kreatininclearance

Ribavirin-dosis (daglig)

30 til 50 ml/min

Skiftende doser, 200 mg og 400 mg hver anden dag

Under 30 ml/min

200 mg dagligt

Hæmodialyse (ESRD)

200 mg dagligt

Nedsat leverfunktion

Der synes ikke at være farmakokinetisk interaktion mellem ribavirin og leverfunktionen (se pkt. 5.2).

Ved brug hos patienter med dekompenseret cirrose henvises til SmPC’erne for de lægemidler, der

anvendes i kombination med ribavirin.

Administration

Ribavirin-kapsler skal gives oralt sammen med mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

6.1.

Graviditet (se pkt. 4.4, 4.6 og 5.3). Hos kvinder i den fertile alder må Ribavirin ikke initieres, før et

negativt resultat fra en graviditetstest er opnået umiddelbart før behandlingsstart.

Amning.

Anamnese med allerede eksisterende alvorlig hjertesygdom, inklusive ustabil eller ukontrolleret

hjertesygdom, i de foregående seks måneder (se pkt. 4.4).

Hæmoglobinopatier (for eksempel thalassemia, seglcelleanæmi).

Der henvises til SmPC’erne for de lægemidler, der anvendes i kombination med Ribavirin Teva, for

oplysninger om kontraindikationer, der er specifikke for disse præparater.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Ribavirin skal anvendes i kombination med andre lægemidler (se pkt. 5.1).

Der henvises til SmPC for (peg)interferon alfa for nærmere oplysninger om monitorering og

håndtering af de bivirkninger, som er anført nedenfor, før initiering af behandling og for oplysninger

vedrørende andre forsigtighedsregler forbundet med (peg)interferon alfa.

Der er mange alvorlige bivirkninger forbundet med kombinationsbehandling med ribavirin og

(peg)interferon alfa. Disse inkluderer:

Svære psykiatriske påvirkninger og påvirkninger af centralnervesystemet (såsom depression,

selvmordstanker, selvmordsforsøg og aggressiv adfærd osv.)

Væksthæmning hos børn og unge, som kan være irreversibel hos nogle patienter

Forhøjet thyreoideastimulerende hormon (TSH) hos børn og unge

Svære øjensygdomme

Dentale og parodontale lidelser.

Pædiatrisk population

Når der skal træffes en beslutning om ikke at udsætte kombinationsbehandling med peginterferon alfa-

2b eller interferon alfa-2b til barnet er voksent, er det vigtigt at være opmærksom på, at denne

kombinationsbehandling forårsager en væksthæmning, som kan være irreversibel hos nogle patienter.

Beslutningen om at behandle skal træffes individuelt fra patient til patient.

Hæmolyse

Et fald i hæmoglobinniveau til < 10 g/dl blev set hos op til 14 % af voksne patienter og hos 7 % af

børn og unge behandlet med ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b eller interferon alfa-2b

i kliniske undersøgelser. Selvom ribavirin ikke har nogen direkte kardiovaskulære virkninger, kan

anæmi i forbindelse med ribavirin medføre forringelse af hjertefunktionen eller forværring af

symptomerne på koronarsygdom eller begge. Ribavirin skal således anvendes med forsigtighed hos

patienter med forudeksisterende hjertesygdom (se pkt. 4.3). Hjertestatus skal undersøges før

behandlingsstart og overvåges klinisk under behandling; ved eventuel forringelse skal behandlingen

seponeres (se pkt. 4.2).

Kardiovaskulært

Voksne patienter med tidligere hjertesvigt, myokardieinfarkt og/eller tidligere eller eksisterende

arytmisygdomme skal følges tæt. Det anbefales, at de patienter, som har haft

hjerteproblemer, skal have taget elektrokardiogram før og under behandlingsforløbet.

Hjertearytmier (primært supraventrikulære) responderer normalt på sædvanlig behandling, men

behandlingsophør kan være påkrævet. Der er ingen resultater for børn eller unge med hjertesygdomme

i anamnesen.

Teratogen risiko

Før initiering af behandling med ribavirin skal lægen grundigt informere både mandlige og kvindelige

patienter om den teratogene risiko ved ribavirin, om nødvendigheden af effektiv og vedvarende

kontraception, herunder at præventionsmetoden kan svigte, og om de mulige konsekvenser af

graviditet, hvis en sådan skulle indtræffe under eller efter behandling med ribavirin (se pkt. 4.6). Se

under Laboratorieanalyser for oplysninger om laboratoriekontrol af graviditet.

Akut overfølsomhed

I tilfælde af udvikling af akut overfølsomhedsreaktion (for eksempel urticaria, angioødem,

bronkiekonstriktion, anafylaksi), skal Ribavirin Teva øjeblikkeligt seponeres og passende medicinsk

behandling initieres. Forbigående udslæt kræver ikke behandlingsophør.

Leverfunktion

Enhver patient, der udvikler betydelig påvirkning af leverfunktionen under behandling, skal følges

nøje. Der henvises til SmPC’erne for de lægemidler, der anvendes i kombination med Ribavirin Teva,

for anbefalinger vedrørende behandlingsafbrydelse eller dosisjustering.

Nedsat nyrefunktion

Ribavirins farmakokinetik er ændret hos patienter med nedsat nyrefunktion som følge af en reduktion

af den tilsyneladende clearance hos disse patienter. Det anbefales derfor, at nyrefunktionen vurderes

hos alle patienter før initiering af ribavirin. På grund af væsentlige stigninger i plasmakoncentrationen

af ribavirin hos patienter med moderat og svært nedsat nyrefunktion anbefales dosisjustering af

ribavirin hos voksne patienter med kreatininclearance < 50 ml/min. Der foreligger ingen data

vedrørende dosisjustering hos pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 5.2).

Hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres nøje under behandlingen, og korrigerende tiltag skal

kunne iværksættes, såfremt det er nødvendigt (se pkt. 4.2).

Mulighed for forværret immunsuppression

Litteraturen angiver, at pancytopeni og knoglemarvssuppression indtræder inden for 3 til 7 uger efter

administrationen af peginterferon og ribavirin samtidig med azathioprin. Denne myelotoksicitet var

reversibel inden for 4 til 6 uger efter ophør af HCV-antiviral-behandling sammen med azathioprin og

opstod ikke igen ved genoptagelse af behandlingerne hver for sig (se pkt. 4.5).

Samtidig infektion med HCV/hiv

Mitokondriel toksicitet og mælkesyreacidose: Der bør udvises forsigtighed hos hiv-positive personer,

som samtidig er inficeret med HCV, og som får behandling med nukleosid revers transcriptase-

hæmmer (NRTI) (især ddI og d4T) og kombineret interferon alfa-2b/ribavirin-behandling. Hos den

hiv-positive population, som får et NRTI-regimen, bør lægen nøje følge markører for

mitokondrietoksicitet og mælkesyreacidose, når ribavirin administreres. Se pkt. 4.5 for yderligere

oplysninger.

Leverdekompensation hos HCV/hiv-co-inficerede patienter med fremskreden cirrose:

Patienter med samtidig HCV/hiv-infektion og fremskreden cirrose, som får antiretroviral

kombinationsbehandling (cART), kan have en øget risiko for nedsat leverfunktion og død. Andre

baseline-faktorer hos co-inficerede patienter, som kan associeres med en højere risiko for

leverdekompensation, omfatter behandling med didanosin og forhøjede bilirubinserum-

koncentrationer.

Co-inficerede patienter, der får både antiretroviral (ARV) og antihepatitis behandling, bør monitoreres

tæt. Deres Child-Pugh-score bør vurderes under behandling. Der henvises til SmPC’erne for de

lægemidler, der anvendes i kombination med ribavirin, for anbefalinger vedrørende

behandlingsafbrydelse eller dosisjustering. Patienter som udvikler leverdekompensation, skal seponere

antihepatitis-behandlingen øjeblikkeligt, og ARV-behandlingen skal revurderes.

Hæmatologiske unormaliteter hos patienter med samtidig HCV/hiv-infektion:

Patienter, der samtidig er inficeret med HCV/hiv og som modtager peginterferon alfa-2b/ribavirin-

behandling og cART, kan have øget risiko for at udvikle hæmatologiske unormaliteter (som

neutropeni, trombocytopeni og anæmi) sammenlignet med HCV-monoinficerede patienter. Selvom

hovedparten af dem kunne afhjælpes med en reduktion i dosis, bør tæt monitorering af hæmatologiske

parametre foretages i denne population af patienter (se pkt. 4.2

og under ”Laboratorieanalyser” og pkt.

4.8).

Patienter, der er blevet behandlet med ribavirin og zidovudin, har en øget risiko for at udvikle anæmi.

Samtidig anvendelse af ribavirin med zidovudin kan derfor ikke anbefales (se pkt. 4.5).

Patienter med lave CD4-tællinger

Hos patienter, der er co-inficeret med HCV/hiv, er begrænsede effekt- og sikkerhedsdata (N = 25)

tilgængelige i patienter med CD4-tællinger mindre end 200 celler/μl. Der er derfor grund til at udvise

forsigtighed i behandlingen af patienter med lave CD4-tællinger.

For de antiretrovirale lægemidler, der skal tages samtidig med HCV-behandling, henvises der til de

tilsvarende SmPC’er for opmærksomhed på og håndtering af toksiciteter, der er specifikke for det

enkelte præparat og potentialet for overlappende toksiciteter med ribavirin.

Laboratorieanalyser

Standard hæmatologiske tests, blodkemi (komplet blodtælling og differentialtælling, blodpladetal,

elektrolytter, serumkreatinin, leverfunktionsundersøgelser, urinsyre) og graviditetstest skal udføres hos

alle patienter før påbegyndelse af behandling. Acceptable baselineværdier, der kan betragtes som en

vejledning før initiering af Ribavirin-behandling:

Hæmoglobin

Voksne: ≥12 g/dl (kvinder); ≥13 g/dl (mænd)

Børn og unge: ≥11 g/dl (kvinder); ≥12 g/dl (mænd)

Laboratorieundersøgelser skal udføres efter 2 og 4 ugers behandling og herefter regelmæssigt efter

klinisk behov. HCV-RNA bør måles løbende under behandlingen (se pkt. 4.2).

Urinsyre kan øges med ribavirin på grund af hæmolyse. Derfor skal muligheden for udvikling af gigt

følges nøje hos prædisponerede patienter.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Resultater af

in vitro

-studier med både humane og rotte-levermikrosompræparater viste ingen

cytokrom P450-enzymmedieret metabolisme af ribavirin. Ribavirin hæmmer ikke cytokrom P450-

enzymer. Der er ingen tegn fra toksicitetsundersøgelser på, at ribavirin inducerer leverenzymer. Der er

således minimal mulighed for P450-enzymbaserede interaktioner.

Ribavarin kan muligvis påvirke azothioprins metabolisme ved at have en inhibitorisk virkning på

inosin-monofosfat-dehydrogenase. Dette kan muligvis føre til en akkumulering af 6-methylthioinosin-

monofosfat (6-MTIMP), som har været forbundet med myelotoksicitet hos patienter, som behandles

med azathioprin. Brug af pegylerede alfa-interferoner og ribavirin sammen med azathioprin bør

undgås. I individuelle tilfælde, hvor fordelen ved administrationen af ribavirin sammen med

azathioprin opvejer den potentielle risiko, anbefales tæt hæmatologisk monitorering ved samtidig brug

af azathioprin for at identificere tegn på myelotoksicitet. Ved tegn på myelotoksicitet bør

behandlingen med disse lægemidler afbrydes (se afsnit 4.4).

Ingen interaktionsundersøgelser er udført med ribavirin og andre lægemidler med undtagelse af

peginterferon alfa-2b, interferon alfa-2b og antacida.

Der sås ingen farmakokinetiske interaktioner mellem ribavirin og peginterferon alfa-2b eller interferon

alfa-2b i en flerdosis-farmakokinetisk undersøgelse.

Antacida

Biotilgængeligheden af ribavirin 600 mg blev reduceret ved samtidig indtagelse af et antacidum

indeholdende magnesium, aluminium og simeticon; AUCtf faldt 14 %. Det er muligt, at den

mindskede biotilgængelighed i denne undersøgelse skyldtes forsinket overførsel af ribavirin eller

ændret pH. Denne interaktion betragtes ikke som værende klinisk relevant.

Nukleosidanaloger

Anvendelse af nukleosid-analoger, alene eller i kombination med andre

nukleosider, har resulteret i lactacidose. Farmakologisk øger ribavirin phosphorylerede metabolitter af

purinnukleosider in vitro. Denne virkning kunne øge den risiko for lactacidose, der er forårsaget af

purinnukleosid-analoger (såsom didanosin eller abacavir). Samtidig indgivelse af ribavirin og

didanosin anbefales ikke. Rapporter om mitokondrietoksicitet, særligt mælkesyreacidose og

pancreatitis, nogle fatale, har været rapporteret (se pkt. 4.4).

Til trods for at den nøjagtige mekanisme stadig mangler at blive belyst, er der set forværring af anæmi

som følge af ribavirin, når zidovudin er en del af de lægemidler, der anvendes til behandling af hiv.

Samtidig anvendelse af ribavirin med zidovudin kan ikke anbefales som følge af en øget risiko for

anæmi (se pkt. 4.4). Det bør overvejes, hvorvidt zidovudin kan erstattes i en kombinationsbehandling

med anti-retrovirale (ART) lægemidler, hvis en sådan allerede er etableret. Dette vil være særligt

vigtigt for patienter, der har zidovudininduceret anæmi i anamnesen.

En mulighed for interaktioner kan være til stede i op til to måneder (fem halveringstider for ribavirin)

efter ophør af ribavirin-behandling på grund af den lange halveringstid (se pkt. 5.2).

Der er ingen tegn på, at ribavirin har interaktion med ikke-nukleosid reverse transcriptase-hæmmere

eller proteasehæmmere.

Der er rapporteret modstridende resultater i litteraturen om samtidig administration af abacavir og

ribavirin. Nogle data tyder på, at HIV/HCV-co-inficerede patienter, der får abacavir-holdig AR-

behandling, kan være i risiko for at respondere dårligere på pegyleret interferon/ribavirin-behandling.

Der bør udvises forsigtighed, når de to lægemidler administreres samtidigt.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/kontraception til mænd og kvinder

Kvindlige patienter

Ribavirin må ikke anvendes af kvinder, der er gravide (se pkt. 4.3 og 5.3). Den yderste forsigtighed

skal udvises for at undgå graviditet hos kvindelige patienter (se pkt. 5.3). Ribavirin behandling må

ikke initieres før et negativt resultat fra en graviditetstest er opnået umiddelbart før behandlingsstart.

Fertile kvinder skal anvende effektiv antikonception under behandling og i fire måneder efter,

behandlingen er afsluttet; månedlige rutine graviditetsundersøgelser skal udføres i denne periode. Hvis

graviditet forekommer under behandling eller inden for fire måneder efter ophørt behandling, skal

patienten informeres om den betydelige teratogene risiko ved ribavirin for fostret (se pkt. 4.4).

Mandlige patienter og deres kvindelige partnere

Den yderste forsigtighed skal udvises for at undgå graviditet hos partnere til mandlige patienter, der

tager ribavirin (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.3). Ribavirin opbobes intracellulært og udskilles meget langsomt

fra kroppen. Det er uvist, om ribavirin optaget i sædvæske vil udøve de potentielle teratogene eller

genotoksiske virkninger på det humane embryo/foster. Selvom resultater fra omkring 300 prospektivt

fulgte graviditeter med paternal eksposition for ribavirin ikke har vist en øget risiko for misdannelse

sammenlignet med den almindelige population, og heller intet specifikt mønster af misdannelser, skal

mandlige patienter eller deres kvindelige partnere i fertil alder rådes til at anvende effektiv

kontraception under behandling med ribavirin og i syv måneder efter behandling. Rutinemæssige

graviditetstest skal udføres månedligt i denne periode. Mænd, hvis partnere er gravide, skal

underrettes om at anvende kondom for at mindske overførsel af ribavirin til partneren.

Graviditet

Anvendelsen af Ribavirin Teva er kontraindiceret under graviditet. Prækliniske studier har vist

teratogenicitet og genotoksicitet for ribavirin (se pkt. 4.4 og 5.3).

Amning

Det er uvist, om ribavirin udskilles i modermælk. Af hensyn til muligheden for bivirkninger hos de

ammede børn, skal amning afbrydes før påbegyndelse af behandling.

Fertilitet

Prækliniske data:

Fertilitet: I dyrestudier gav ribavirin reversible virkninger på spermatogenese (se pkt. 5.3).

Teratogenicitet: Betydeligt teratogent og/eller embryocidt potentiale er vist for ribavirin i alle

dyrearter, i hvilke tilstrækkelige undersøgelser er blevet udført, og forekommer ved så lave doser

som en tyvendedel af den anbefalede humane dosis (se pkt. 5.3).

Genotoksicitet: Ribavirin bevirker genotoksicitet (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ribavirin påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner;

andre lægemidler anvendt i kombination kan imidlertid have en negativ virkning. Patienter, der

udvikler træthed, søvnighed eller forvirring under behandling, skal således advares mod at køre bil

eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

Ribavirins vigtigste sikkerhedsaspekt er hæmolytisk anæmi, der opstår inden for de første uger af

behandlingen. Hæmolytisk anæmi forbundet med ribavirin-behandling kan resultere i forringelse af

hjertefunktion og/eller forværring af allerede eksisterende hjertesygdom. Hos nogle patienter blev der også

observeret forhøjet urinsyre og indirekte bilirubin forbundet med hæmolyse.

De bivirkninger, som er angivet i dette afsnit, er primært rapporteret fra kliniske studier og/eller som

bivirkninger fra spontane rapporter, når ribavirin blev brugt i kombination med interferon alfa-2b eller

peginterferon alfa-2b.

Der henvises til SmPC’erne for de lægemidler, der anvendes i kombination med ribavirin, vedrørende

yderligere bivirkninger rapporteret i forbindelse med disse præparater.

Voksne:

Sikkerheden ved ribavirin-kapsler er vurderet på basis af data fra fire kliniske undersøgelser hos

patienter uden tidligere eksponering for interferon (interferon-naive patienter): to undersøgelser

vurderede Ribavirin i kombination med interferon alfa-2b, to undersøgelser vurderede ribavirin i

kombination med peginterferon alfa-2b.

Patienter, som behandles med interferon alfa-2b og ribavirin efter tidligere tilbagefald efter interferon-

behandling, eller som behandles i en kortere periode, har sandsynligvis en bedre sikkerhedsprofil end

den nedenfor beskrevne.

Bivirkningstabel for voksne

Tabel 5

viser de bivirkninger, som er set i kliniske undersøgelser på voksne naive patienter behandlet i

1 år, såvel som de bivirkninger, som er set efter markedsføring. Et givet antal bivirkninger

tilskrevetinterferonbehandling, men som har været rapporteret i sammenhæng med hepatitis C-

behandling (i kombination med ribavirin) er også anført i

Tabel 5

. Desuden refererer SPC'et for

peginterferon alfa-2b og interferon alfa-2b til bivirkninger, der kan tilskrives interferonmonoterapi.

Inden for systemorganklasserne er bivirkningerne opført under overskrifter for hyppighed ved brug af

følgende kategorier: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000); ikke kendt. Inden

for hver enkelt frekvensgruppe skal bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger skal anføres først.

Tabel 5

Bivirkninger set i kliniske undersøgelser og efter markedsføring af ribavirin med

pegyleret interferon alfa-2b eller interferon alfa-2b

Systemorganklasse

Bivirkninger

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelig:

Virusinfektion, faryngitis

Almindelig:

Bakterieinfektion (inklusive sepsis), svampeinfektion,

influenza, luftvejsinfektion, bronkitis, herpes simplex,

sinuitis, otitis media, rhinitis, urinvejsinfektion

Ikke almindelig:

Nedre luftvejsinfektion

Sjælden:

Lungebetændelse٭

Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)

Almindelig:

Uspecificerede svulster

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Anæmi, neutropeni

Almindelig:

Hæmolytisk anæmi, leukopeni, thrombocytopeni,

lymfadenopati, lymfopeni

Meget sjælden:

Aplastisk anæmi٭

Ikke kendt:

Pure red cell-aplasi, idiopatisk

thrombocytopenisk purpura, thrombotisk

thrombocytopenisk purpura

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Overfølsomhed over for lægemidlet

Sjælden:

Sarkoidose٭, reumatoid artrit (nyopstået eller forværret)

Ikke kendt:

Vogt-Koyanagi-Harada syndrom, systemisk

lupus erythematosus, vaskulitis, akutte

overfølsomhedsreaktioner herunder urticaria,

angioødem, forsnævring af bronkierne,

anafylaksi

Det endokrine system

Almindelig:

Hypotyreoidisme, hypertyreoidisme

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Anoreksi

Almindelig:

Hyperglykæmi, hyperuricæmi, hypokalcæmi,

dehydrering, øget appetit

Ikke almindelig:

Diabetes mellitus, hypertriglyceridæmi٭

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig:

Depression, angst, emotionel labilitet, søvnløshed

Almindelig:

Selvmordstanker, psykose, aggresiv opførsel, forvirring,

uro, vrede, humørændring, unormal adfærd, nervøsitet,

søvnforstyrrelser, nedsat libido, apati, abnorme drømme,

gråd

Ikke almindelig:

Selvmordsforsøg,

panikanfald, hallucinationer

Sjælden:

Bipolar lidelse

Meget sjælden:

Selvmord٭

Ikke kendt:

Drabstanker

, mani

, ændring i mental status

Nervesystemet

Meget almindelig:

Hovedpine, svimmelhed, mundtørhed, nedsat

koncentration

Almindelig:

Amnesi, svigtende hukommelse, synkope, migræne, ataksi,

paræstesi, dysfoni, tab af smagssans, hypoæstesi,

hyperæstesi, hypertoni, somnolens,

opmærksomhedsforstyrrelser, tremor, smagsforstyrrelser

Ikke almindelig:

Neuropati, perifer neuropati

Sjælden:

Kramper٭

Meget sjælden:

Cerebrovaskulær blødning٭, cerebrovaskulær iskæmi٭ encefalopati٭, polyneuropati٭

Ikke kendt:

Ansigtslammelse, mononeuropati

Øjne

Almindelig:

Synsforstyrrelser, sløret syn, konjunktivitis, øjenirritation,

øjensmerter, abnormt syn, tårekirtellidelse, tørre øjne

Sjælden:

Blødninger i nethinden٭, retinopati (herunder macula ødem)٭, nethindearterieokklusion٭, nethindeveneokklusion٭, optisk neuropati٭, papilødem٭, synstab eller tab af synsfelt٭, nethinde-ekssudater٭

Øre og labyrint

Almindelig:

Vertigo, nedsat/tab af hørelse, tinnitus, øresmerter

Hjerte

Almindelig:

Takykardi, palpitationer

Ikke almindelig:

Myokardieinfarkt

Sjælden:

Kardiomyopati٭, arytmi٭

Meget sjælden:

Iskæmisk hjertesygdom٭

Ikke kendt:

Perikardie-effusion

, perikarditis

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hypotension, hypertension, ansigsrødme

Sjælden:

Vaskulitis

Meget sjælden:

Perifer iskæmi٭

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig:

Dyspnø, hoste

Almindelig:

Næseblod, respiratorisk lidelse, tilstoppede luftveje,

tilstoppede bihuler, nasal kongestion, næseflåd, øget

sekretion i øvre luftveje, faryngolaryngeal smerter, tør hoste

Meget sjælden:

Lungeinfiltration٭, pneumoni٭, interstitial pneumonitis٭

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig:

Diarre, opkastning, kvalme, abdominal smerte

Almindelig:

Ulcerøs stomatitis, stomatitis, mundsår, colitis, smerte i

højre øvre kvadrant, dyspepsi, gastro-øsofageal

refluks٭, glossitis, keilit, abdominal udspiling,

gingivalblødning, gingivitis, løse afføringer, tandlidelse,

obstipation, flatulens

Ikke almindelig:

Pankreatitis, mundsmerter

Sjælden:

Iskæmisk colitis

Meget sjælden:

Colitis ulcerosa٭

Ikke kendt:

Parodontal lidelse, dental lidelse,

Lever og galdeveje

Almindelig:

Leverforstørrelse, gulsot, hyperbilirubinæmi٭

Meget sjælden:

Hepatoksicitet (herunder dødelig)٭

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Alopeci, pruritus, tør hud, udslæt

Almindelig:

Psoriasis, forværret psoriasis, eksem,

lysoverfølsomhedsreaktion, makulopapuløst

udslæt, erytematøst udslæt, nattesved, hyperhidrose,

dermatitis, akne, furunkulose٭, erytem, urticaria, hudlidelse,

blå mærker, øget svedtendens, unormal hårstruktur,

neglelidelse٭

Sjælden:

Kutan sarkoidose

Meget sjælden:

Stevens Johnson syndrom٭, toksisk epidermal nekrolyse٭, erythema multiforme٭

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig:

Arthralgi, myalgi, muskuloskeletale smerter

Almindelig:

Artritis, rygsmerter, muskelspasmer, ekstremitetssmerter

Ikke almindelig:

Knoglesmerter, muskelsvaghed

Sjælden:

Rabdomyolyse٭, myositis٭

Nyrer og urinveje

Almindelig:

Øget vandladningsfrekvens, polyuri, abnorm urin

Sjælden:

Nyresvigt, nyreinsufficiens٭

Meget sjælden:

Nefrotisk syndrom٭

Det reproduktive system og mammae

Almindelig:

Kvinder: Amenorre, menorragi,

menstruationsforstyrrelser, dysmenorre,

brystsmerte, ovarielidelse, vaginallidelse.

Mænd: Impotens, prostatitis, erektil dysfunktion,

Seksuel dysfunktion (ikke specificeret)٭

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Meget almindelig:

Træthed, rigor, feber, influenzalignende sygdom, astheni,

irritabilitet

Almindelig:

Brystsmerter, ubehag i brystet, perifere ødemer, utilpashed,

unormal fornemmelse, tørst

Ikke almindelig:

Ansigtsødem

Undersøgelser

Meget almindelig:

Vægttab

Almindelig:

Hjertemislyd

٭ Ovenstående frekvenser er fra kliniske forsøg med ribavirin i kombination med interferon alfa-2b

(pegyleret eller nonpegyleret),

da ribavirin altid er blevet udskrevet samtidig med et alfa-interferonprodukt, og de listede

bivirkninger, som inkluderede

reflekterende erfaring efter markedsføring, ikke tillader præcis kvantificering af frekvens.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Et fald i hæmoglobinkoncentration på > 4 g/dl blev set hos 30 % af patienter behandlet med ribavirin

og peginterferon alfa-2b og 37 % af patienter behandlet med ribavirin og interferon alfa-2b.

Hæmoglobinværdierne faldt til under 10 g/dl hos op til 14 % voksne patienter og 7 % børn og unge

behandlet med ribavirin i kombination med enten peginterferon alfa-2b eller interferon

alfa-2b.

De fleste tilfælde af anæmi, neutropeni og trombocytopeni var milde (WHO grad 1 eller 2). Der var

nogle tilfælde af mere alvorlig neutropeni hos patienter behandlet med ribavirin i kombination med

peginterferon alfa-2b (WHO grad 3: 39 af 186 [21 %] og WHO grad 4: 13 af 186 [7 %]); WHO grad 3

leukopeni blev også rapporteret hos 7 % af denne behandlingsgruppe.

En stigning i urinsyre og indirekte bilirubinværdier forbundet med hæmolyse blev set hos nogle

patienter behandlet med ribavirin anvendt i kombination med peginterferon alfa-2b eller interferon

alfa-2b i kliniske undersøgelser, men værdierne vendte tilbage til baselineniveau fire uger efter

afsluttet behandling. Blandt disse patienter med forhøjede urinsyreværdier udviklede meget få

patienter behandlet med kombinationen klinisk gigt, men ingen af dem krævede behandlingsjustering

eller afbrydelse fra de kliniske undersøgelser.

Samtidig infektion med HCV/hiv

For HCV/hiv-co-inficerede patienter, der fik Ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b, har

der været rapporteret andre bivirkninger (som ikke blev rapporteret hos monoinficerede patienter).

Bivirkningerne, der har været rapporteret i undersøgelserne med en hyppighed > 5 % var: oral

candidiasis (14 %), pådraget lipodystrofi (13 %), nedsat CD4-lymfocytter (8 %), nedsat appetit (8 %),

øget gammaglutamyltransferase (9 %), rygsmerte (5 %), øget amylase i blodet (6 %), øget mælkesyre i

blodet (5 %), cytolytisk hepatitis (6 %), øget lipase (6 %) og smerte i lemmerne (6 %).

Mitokondriel toksicitet

Mitokondriel toksicitet og mælkesyreacidose har været rapporteret hos hiv-positive patienter, der

modtog NRTI-regimen og associeret ribavirin for samtidig HCV-infektion (se pkt. 4.4).

Laboratorieværdier for samtidig infektion med HCV/hiv

Selvom hæmatologisk toksicitet af neutropeni, trombocytopeni og anæmi forekom mere hyppigt hos

patienter med samtidig infektion af HCV/hiv, kunne hovedparten afhjælpes med modificering af

dosis og krævede sjældent for tidlig afbrydelse af behandling (se pkt. 4.4). Hæmatologiske

unormaliteter blev rapporteret mere hyppigt hos patienter, der fik ribavirin i kombination med

peginterferon alfa-2b sammenlignet med patienter, der fik ribavirin i kombination med interferon alfa-

2b. I undersøgelse 1 (se pkt. 5.1) blev fald i niveau af absolut neutrofiltælling under 500 celler/mm

observeret hos 4 % (8/194) af patienterne, og fald i blodplader under 50.000/mm

blev observeret hos

4 % (8/194) af de patienter, der fik ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b. Anæmi

(hæmoglobin < 9,4 g/dl) blev rapporteret i 12 % (23/194) af patienterne, der blev behandlet med

ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b.

Fald i CD4-lymfocytter:

Behandling med ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b blev associeret med fald i absolut

CD4+ celletælling inden for de 4 første uger uden en reduktion i CD4+ celleprocenten. Faldet i CD4+

celletællinger var reversibelt efter dosisreduktion eller behandlingsophør. Anvendelsen af ribavirin i

kombination med peginterferon alfa-2b havde ingen observerbar negativ indvirkning på kontrollen af

hiv-viræmi under behandling eller opfølgning. Begrænsede sikkerhedsdata er tilgængelige (N = 25)

hos co-inficerede patienter med CD4+ celletællinger < 200/μl (se pkt. 4.4).

Der henvises til SmPC for de antiretrovirale lægemidler, der skal tages samtidig med HCV-

behandling, for bevidsthed om og håndtering af toksicitet, der er specifik for det enkelte produkt, samt

for potentiale for overlappende toksicitet med ribavirin i kombination med andre lægemidler.

Pædiatrisk population:

I kombination med peginterferon alfa-2b

I et klinisk forsøg med 107 børn og unge patienter (3 til 17 år) behandlet med peginterferon alfa-2b og

ribavirin som kombinationsbehandling var dosisændring nødvendig hos 25 % af patienterne, mest

almindeligt for anæmi, neutropeni og vægttab. Generelt svarede bivirkningsprofilen hos børn og unge

til den profil, der er observeret hos voksne, selvom der er en specifik pædiatrisk bekymring

vedrørende væksthæmning. Ved kombinationsbehandling i op til 48 uger med pegyleret interferon

alfa-2b og ribavirin, blev der observeret væksthæmning, som medførte reduceret højde hos nogle

patienter (se pkt. 4.4). Vægttab og væksthæmning var meget almindeligt under behandlingen (ved

slutningen af behandlingen var gennemsnitlig reduktion fra baseline i vægt- og højdepercentil

henholdsvis 15 percentiler og 8 percentiler) og væksthastighed var inhiberet (< 3. percentil i 70 % af

patienterne).

Ved udgangen af 24 ugers opfølgning efter behandlingen var den gennemsnitlige reduktion i forhold

til baseline i vægt- og højdepercentiler stadig henholdsvis 3 percentiler og 7 percentiler, og 20 % af

børnene forsatte med at have hæmmet vækst (væksthastighed < 3. percentil). ). 94 af 107 børn blev

inkluderet i det opfølgende 5-årige langtidsstudie. Virkningen på væksten var mindre hos de børn, der

var blevet behandlet i 24 uger end hos dem, der var blevet behandlet i 48 uger. Blandt de børn, der

blev behandlet i 24 eller 48 uger, reduceredes percentilen for alderen henholdsvis 1,3 og 9,0

percentiler fra førbehandling til afslutning af langtidsopfølgningen. Hos 24 % (11/46) af de børn, der

blev behandlet i 24 uger, og 40 % (19/48) af de børn, der blev behandlet i 48 uger, var der en

reduktion på > 15 percentil for alderen i perioden fra før behandling til afslutningen af den 5-årige

langtidsopfølgning i forhold til baseline-percentilerne før behandlingen. Hos 11 % (5/46) af de børn,

der blev behandlet i 24 uger og 13 % (6/48) af de børn, der blev behandlet i 48 uger, var der en

reduktion fra baseline før behandling til afslutningen af den 5-årige langtidsopfølgning på > 30

percentiler for alderen. Med hensyn til vægten var der en reduktion i vægten for alderen fra før

behandling til afslutning af langtidsopfølgningen på henholdsvis 1,3 og 5,5 percentiler blandt de børn,

der var blevet behandlet i 24 eller 48 uger. Med hensyn til BMI var der en reduktion i BMI for alderen

fra før behandling til afslutning af langtidsopfølgningen på henholdsvis 1,8 og 7,5 percentiler blandt

de børn, der var blevet behandlet i 24 eller 48 uger. Reduktion i den gennemsnitlige højdepercentil

efter 1 års langtidsopfølgning var mest fremtrædende hos børn i præpuberteten. Reduktionen i højde,

vægt og BMI, som blev set i behandlingsfasen i sammenligning med en normativ population, var ikke

fuldstændigt indhentet ved afslutningen af perioden med langtidsopfølgning for børn, der havde været

i behandling i 48 uger (se pkt. 4.4).

I behandlingsfasen af dette studie var den mest udbredte bivirkning hos alle forsøgspersonerne feber

(80 %), hovedpine (62 %), neutropeni (33 %), træthed (30 %), anoreksi (29 %) og

injektionskoncentration-site erytem (29 %). Kun 1 forsøgsperson ophørte behandlingen som følge af

en bivirkning (trombocytopeni). Flertallet af bivirkninger i studiet var milde eller moderate i

sværhedsgrad. Alvorlige bivirkninger blev rapporteret hos 7 % (8 / 107) af alle forsøgspersonerne og

inkluderede smerter ved injektionsstedet (1 %), smerter i ekstremitet (1 %), hovedpine (1 %),

neutropeni (1 %) og feber (4 %). Vigtig behandlingsrelaterede bivirkninger, som opstod i denne

patientpopulation var nervøsitet (8 %), aggression (3 %), vrede (2%), depression / trykket stemning (4

%) og hypothyroidisme (3 %) og 5 forsøgspersoner m

odtog levothyroxinbehandling for

hypothyroidisme / forhøjede TSH.

Kombinationsterapi med interferon alfa-2b

I kliniske undersøgelser med 118 børn og unge i alderen 3 til 16 år behandlet i kombination med

interferon alfa-2b og ribavirin, afbrød 6 % behandling på grund af bivirkninger. Generelt svarede

bivirkningsprofilen i den begrænsede undersøgte børn og unge-population til den profil, der er

observeret hos voksne, selvom der er en specifik pædiatrisk bekymring vedrørende væksthæmning, da

nedsat højdepercentil (gennemsnitlig percentilreduktion i væksthastighed på 9 percentil) og

vægtpercentil (gennemsnitlig percentilreduktion på 13 percentil) blev observeret under behandling.

Inden for de 5 års opfølgning efter behandlingsperioden, havde børnene en gennemsnitlig højde af 44.

percentil, der lå under medianen af den normative population og mindre end deres gennemsnitlige

baseline-højde (48. percentil). Tyve (21 %) af 97 børn havde en > 15 percentilreduktion i

højdepercentilen, hvoraf 10 af de 20 børn havde en > 30 percentilreduktion i deres højdepercentil fra

starten af behandlingen til slutningen af langtidsopfølgningen (op til 5 år). Endelig sluthøjde var

tilgængelig for 14 af disse børn og viste, at 12 fortsatte med at udvise manglende højde på > 15

percentiler 10-12 år efter afsluttet behandling. Under kombinationsbehandlingen i op til 48 uger med

interferon alfa-2b og ribavirin, blev væksthæmning observeret, som medførte reduceret sluthøjde hos

nogle patienter. Reduktion i middelhøjdepercentil fra baseline til udgangen af langtidsopfølgningen

var mest fremtrædende hos præpubertale børn

(se pkt. 4.4).

Derudover blev selvmordstanker eller -forsøg rapporteret hyppigere sammenlignet med voksne

patienter (2,4 % mod 1 %) under behandling og i den 6 måneder lange opfølgningsperiode efter

behandling. Som hos voksne patienter oplevede børn og unge også andre

psykiatriske bivirkninger (såsom depression, emotionel labilitet og søvnighed) (se pkt. 4.4).

Derudover forekom lidelser på injektionsstedet, feber, anoreksi, opkastning og emotionel labilitet

hyppigere hos børn og unge sammenlignet med voksne patienter. Dosisjusteringer var nødvendige hos

30 % af patienterne, mest almindeligt for anæmi og neutropeni.

Bivirkningstabel for den pædiatriske population

Rapporterede bivirkninger i

Tabel 6

er baseret på erfaring fra fra de to multicenter kliniske

undersøgelser med børn og unge i behandling med ribvirin med interferon alfa-2b eller peginterferon alfa-

Inden for systemorganklasserne er bivirkningerne opført under overskrifter for hyppighed ved brug af

følgende kategorier: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10) og ikke almindelig

(≥ 1/1.000 til < 1/100). Inden for hver enkelt frekvensgruppe skal bivirkningerne opstilles efter, hvor

alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger skal anføres først.

Tabel 6

Meget almindelige, almindelige og ikke almindelige bivirkninger rapporteret i kliniske

undersøgelser af ribavirin i kombination med interferon alfa-2b eller peginterferon alfa-2b i

børn og unge

Systemorganklasse

Bivirkninger

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelig:

Virusinfektion, faryngitis

Almindelig:

Svampeinfektion, bakterieinfektion,

lungeinfektion, nasopharyngitis, streptokokinfektion i

svælget, otitis media, sinuitis, tandbylder, influenza, oral

herpes, herpes simplex, urinvejsinfektion, vaginitis,

gastroenteritis

Ikke almindelig:

Lungebetændelse, askariose, enterobiasis, herpes zoster,

cellulitis

Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)

Almindelig:

Uspecificerede svulster

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Anæmi, neutropeni

Almindelig:

Trombocytopeni, lymfadenopati

Det endokrine system

Meget almindelig:

Hypotyreoidisme

Almindelig:

Hypertyreoidisme, virilisering

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Anoreksi, øget appetit, appetitløshed

Almindelig:

Hypertriglyceridæmi, hyperuricæmi

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig:

Depression, søvnløshed, emotionel labilitet

Almindelig:

Selvmordstanker, aggression, forvirring, påvirke

ansvarlighed, unormal opførsel, uro, søvngængeri, angst,

humørændring, rastløshed, nervøsitet, søvnforstyrrelser,

abnorme drømme, apati

Ikke almindelig:

Abnorm opførsel, nedtrykt humør, følelsesmæssig

forstyrrelse, frygt, mareridt

Nervesystemet

Meget almindelig:

Hovedpine, svimmelhed

Almindelig:

Hyperkinesi, tremor, dysfoni, paræstesi,

hypoæstesi, hyperæstesi, nedsat koncentration,

døsighed, opmærksomhedsforstyrrelser, dårlig søvnkvalitet

Ikke almindelig:

Neuralgi, sløvhed, psykomotorisk hyperaktivitet

Øjne

Almindelig:

Konjunktivitis, øjensmerter, abnormt syn,

tårekirtellidelse

Ikke almindelig:

Konjunktival blødning, øjenkløe, keratitis, sløret syn,

lysoverfølsomhed

Øre og labyrint

Almindelig:

Svimmelhed

Hjerte

Almindelig:

Takykardi, palpitationer

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Bleghed, ansigtsrødme

Ikke almindelig:

Hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig:

Dyspnø, takypnø, næseblod, hoste, nasal kongestion,

næseirritation, næseflåd, nysen, faryngolaryngeal-smerte

Ikke almindelig:

Hiven efter vejret, nasalt ubehag

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig:

Abdominal smerte, øvre abdominal smerte, opkastning,

diarre, kvalme

Almindelig:

Mundsår, ulcerøs stomatitis, stomatitis, aftøs stomatitis,

dyspepsi, keilitis, glossitis, gastroøsofageal refluks, rektal

lidelse, gastrointestinal lidelse, obstipation, løse afføringer,

tandpine, tandlidelse, abdominalt ubehag, oral smerte

Ikke almindelig:

Gingivitis

Lever og galdeveje

Almindelig:

Unormal leverfunktion

Ikke almindelig:

Hepatomegali

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Alopeci, udslæt

Almindelig:

Pruritus, lysoverfølsomhedsreaktion, makulopapuløst

udslæt, eksem, hyperhidrose, akne, hudlidelse, neglelidelse,

hudmisfarvning, tør hud, erytem, blå mærker

Ikke almindelig:

Pigmenteringsforstyrrelse, atopisk dermatitis,

hudeksfoliation

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig:

Artralgi, myalgi, muskuloskeletal smerte

Almindelig:

Ekstremitetssmerte, rygsmerte, muskelsammentrækninger

Nyrer og urinveje

Almindelig:

Ufrivillig vandladning, ændret vandladningsfrekvens,

urininkontinens, proteinuri

Det reproduktive system og mammae

Almindelig:

Kvinder: Amenorre, menorragi,

menstruationsforstyrrelser, vaginallidelse,

Mænd: Testikulær smerte

Ikke almindelig:

Kvinder: Dysmenorre

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Træthed, rigor, feber,

influenzalignende sygdom, asteni, utilpashed,

irritabilitet

Almindelig:

Brystsmerter, ødem, smerte, kuldefølelse

Ikke almindelig:

Brystubehag, ansigtssmerte

Undersøgelser

Meget almindelig:

Nedsat voksehastighed (højde- og/eller vægttab i

forhold til alder)

Almindelig:

Forhøjet thyreoideastimulerende hormon i blodet, forhøjet

thyroglobulin

Ikke almindelig:

Positiv anti-tyroid-antistof

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Almindelig:

Hudrifter

Ikke almindelig:

Kontusion

De fleste af ændringerne i laboratorieværdierne for de kliniske forsøg med ribavirin/peginterferon alfa-2b

var milde eller moderate. Fald i hæmoglobin, hvide blodlegemer, blodplader, neutrofiler og stigning i

bilirubin kan påkræve en dosisreduktion eller permanent seponering af behandlingen (se pkt. 4.2).

Selv om der blev observeret ændringer i laboratorieværdier hos nogle patienter behandlet med ribavirin

anvendt i kombination med peginterferon alfa-2b i kliniske forsøg, vendte værdierne tilbage til baseline

niveau inden for et par uger efter afslutningen af behandlingen.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V*.

4.9

Overdosering

I kliniske undersøgelser med ribavirin anvendt i kombination med peginterferon alfa-2b eller

interferon alfa-2b var den højeste rapporterede overdosering en total dosis på 10 g ribavirin (50 x

200 mg kapsler) og 39 MIE interferon alfa-2b (13 subkutane injektioner med 3 MIE hver) anvendt på

en dag af en patient i forsøg på selvmord. Patienten blev observeret i to dage på skadestue, og i denne

periode blev der ikke noteret nogen bivirkning fra overdoseringen.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: antivirale midler til systemisk brug, nukleosider og nukleotider,

eksklusive reverse transcriptase-hæmmere, ATC-kode: J05AB04.

Virkningsmekanisme

Ribavirin er en syntetisk nukleosidanalog, der har vist

in vitro

-aktivitet mod nogle RNA- og

DNA-virus. Mekanismen ved hvilken ribavirin i kombination med andre lægemidler udøver sine

virkninger mod HCV er ukendt. Orale former for ribavirin-monoterapi er blevet undersøgt til

behandling af kronisk hepatitis C i flere kliniske undersøgelser. Resultater fra disse undersøgelser

viste, at ribavirin-monoterapi ikke havde nogen effekt på at fjerne hepatitis virus (HCV-RNA) eller

forbedre leverhistologien efter 6 til 12 måneders behandling og 6 måneders opfølgning.

Klinisk virkning og sikkerhed

Anvendelsen af ribavirin i kombinationsbehandling med interferon alfa-2b blev vurderet i en række

kliniske undersøgelser. Mulige patienter til disse undersøgelser havde kronisk hepatitis C bekræftet

ved en positiv HCV-RNA-polymerasekædereaktionstest (PCR) (> 30 IE/ml), en leverbiopsi i

overensstemmelse med en histologisk diagnose med kronisk hepatitis uden anden årsag til den

kroniske hepatitis, samt en abnorm serum ALAT.

Naive patienter

Tre undersøgelser vurderede anvendelsen af interferon hos naive patienter, to med ribavirin +

interferon alfa-2b (C95-132 og I95-143) og en med ribavirin + peginterferon alfa-2b (C/I98-580). I

alle tilfælde varede behandlingen et år med en opfølgning på seks måneder. Det vedvarende respons

ved slutningen af opfølgningen var signifikant forhøjet ved tilføjelsen af ribavirin til interferon alfa-2b

(41 % mod 16 %, p < 0,001).

I kliniske undersøgelser C95-132 og I95-143 viste ribavirin + interferon alfa-2b-

kombinationsbehandling sig at være signifikant mere effektiv end interferon alfa-2b monoterapi (en

fordobling i vedvarende respons). Kombinationsbehandling sænkede også tilbagefaldsraten. Dette var

tilfældet for alle HCV-genotyper.

I klinisk studie C/I98-580 blev 1.530 naive patienter behandlet i et år med et af følgende

kombinationsregimer:

Ribavirin (800 mg/dag) + peginterferon alfa-2b (1,5 mikrogram/kg/uge) (n = 511).

Ribavirin (1.000/1.200 mg/dag) + peginterferon alfa-2b (1,5 mikrogram/kg/uge i en måned

efterfulgt af 0,5 mikrogram/kg/uge i 11 måneder) (n = 514).

Ribavirin (1.000/1.200 mg/dag) + interferon alfa-2b (3 MIE tre gange om ugen) (n = 505).

I denne undersøgelse var kombinationen af ribavirin og peginterferon alfa-2b (1,5 mikrogram/kg/uge)

signifikant mere effektiv end kombinationen af ribavirin og interferon alfa-2b, især hos patienter

inficeret med genotype 1. Vedvarende respons blev vurderet som responsraten seks måneder efter

afsluttet behandling.

HCV-genotype og virusmængde ved baseline er prognostiske faktorer, som er kendt for at påvirke

responsrater. Responsrater i denne undersøgelse blev imidlertid vist også at være afhængige af dosis af

ribavirin givet i kombination med peginterferon alfa-2b eller interferon alfa-2b. For de patienter, som

fik > 10,6 mg/kg ribavirin (800 mg dosis til en typisk patient på 75 kg), uafhængigt af genotype eller

virusmængde, var responsrater signifikant højere end for de patienter, der fik ≤ 10,6 mg/kg ribavirin

Tabel 7

), mens responsrater for patienter, der fik > 13,2 mg/kg ribavirin, var endnu højere.

Tabel 7

Vedvarende responsrater med ribavirin + peginterferon alfa-2b

(efter ribavirindosis [mg/kg], genotype og virusmængde)

HCV Genotype

Ribavirindosis

(mg/kg)

P 1,5/R

P 0,5/R

Alle genotyper

Alle

≤ 10,6

> 10,6

54 %

50 %

61 %

47 %

41 %

48 %

47 %

27 %

47 %

Genotype 1

Alle

≤ 10,6

> 10,6

42 %

38 %

48 %

34 %

25 %

34 %

33 %

20 %

34 %

Genotype 1 ≤ 600.000 IE/ml

Alle

≤ 10,6

> 10,6

73 %

74 %

71 %

51 %

25 %

52 %

45 %

33 %

45 %

Genotype 1 > 600.000 IE/ml

Alle

≤ 10,6

> 10,6

30 %

27 %

37 %

27 %

25 %

27 %

29 %

17 %

29 %

Genotype 2/3

Alle

≤ 10,6

> 10,6

82 %

79 %

88 %

80 %

73 %

80 %

79 %

50 %

80 %

P1,5/R

Ribavirin (800 mg) + peginterferon alfa-2b (1,5 mikrogram/kg)

P0,5/R

Ribavirin (1.000/1.200 mg) + peginterferon alfa-2b (1,5 til 0,5 mikrogram/kg)

Ribavirin (1.000/1.200 mg) + interferon alfa-2b (3 MIE)

Samtidig infektion med HCV/hiv

Der har været udført to undersøgelser af patienter med samtidig infektion af HCV og hiv. Respons på

behandlingen i begge disse undersøgelser er vist i

Tabel 8

Undersøgelse 1 (RIBAVIC; P01017) var

en randomiseret, multicenterundersøgelse, der omfattede 412 tidligere ubehandlede voksne patienter

med kronisk hepatitis C, der samtidig var inficeret med hiv. Patienterne blev randomiseret til enten at

få ribavirin (800 mg/dag) plus peginterferon alfa-2b (1,5 μg/kg/uge) eller ribavirin (800 mg/dag) plus

interferon alfa-2b (3 MIE tre gange om ugen) i 48 uger med en opfølgningsperiode på 6 måneder.

Undersøgelse 2 (P02080) var en randomiseret, enkeltcenterundersøgelse, der omfattede 95 tidligere

ubehandlede voksne patienter med kronisk hepatitis C, der samtidig var inficeret med hiv. Patienterne

blev randomiseret til enten at få ribavirin (800-1.200 mg/dag baseret på vægt) plus peginterferon alfa-

2b (100 eller 150 μg/uge baseret på vægt) eller ribavirin (800-1.200 mg/dag baseret på vægt) plus

interferon alfa-2b (3 MIE tre gange om ugen). Behandlingsvarigheden var 48 uger med en

opfølgningsperiode på 6 måneder med undtagelse af patienter, der var inficeret med genotype 2 eller 3

og virusmængde < 800.000 IE/ml (Amplicor), som blev behandlet i 24 uger med en 6 måneders

opfølgningsperiode.

Tabel 8

Vedvarende virologisk respons baseret på genotype efter ribavirin i

kombination med peginterferon alfa-2b hos patienter med samtidig infektion af

HCV/hiv

Undersøgelse 1

Undersøgelse 2

Ribavirin

(800 mg/dag)

peginterferon

alfa-2b

(1,5 µg /kg/

uge)

Ribavirin

(800 mg/dag) +

interferon alfa-

2b (3 MIE

TIW)

værdi

Ribavirin

(800-

1.200 mg/dag)

peginterferon

alfa-2b (100

eller

µg/uge)

Ribavirin

(800-

1.200 mg/dag)

+ interferon

alfa-2b (3

MIE TIW)

værdi

Alle

27 % (56/205)

20 % (41/205)

0,047

44 % (23/52)

21 % (9/43)

0,017

Genotype

1, 4

17 % (21/125)

6 % (8/129)

0,006

38 % (12/32)

7 % (2/27)

0,007

Genotype

2, 3

44 % (35/80)

43 % (33/76)

0,88

53 % (10/19)

47 % (7/15)

0,730

MIE = millioner internationale enheder; TIW = tre gange ugentligt.

a: p-værdi baseret på Cochran-Mantel Haenszel Chi square test.

b: p-værdi baseret på chi-square test.

c: forsøgspersoner < 75 kg fik 100 μg peginterferon alfa-2b/uge og forsøgspersoner ≥ 75 kg fik 150 μg peginterferon

alfa-2b/uge.

d: Ribavirindosis var 800 mg for patienter < 60 kg, 1.000 mg for patienter 60-75 kg og 1.200 mg for patienter > 75 kg.

Carrat F, Bani-Sadr F, Pol S et al. JAMA 2004; 292(23): 2839-2848.

Laguno M, Murillas J, Blanco J.L et al. AIDS 2004; 18(13): F27-F36.

Histologisk respons

Leverbiopsier blev indhentet før og efter behandling i Undersøgelse 1 og var tilgængelige for 210 af

de 412 forsøgspersoner (51 %). Både Metavirscore og Ishakgraden faldt blandt de forsøgspersoner,

der blev behandlet med ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b. Dette fald var signifikant

blandt de responderende (-0,3 for Metavir og -1,2 for Ishak) og stabilt (-0,1 for Metavir og -0,2 for

Ishak) blandt de ikke-responderende. Med hensyn til aktivitet viste omkring en tredjedel af de

vedvarende responderende bedring, og ingen viste forværring. Undersøgelsen viste ingen bedring i

relation til fibrose. Steatose blev signifikant forbedret hos patienter, der var inficeret med HCV

Genotype 3.

Genbehandling af tilbagefaldspatienter med Ribavirin og interferon alfa-2b-kombinationsbehandling

To undersøgelser vurderede anvendelsen af ribavirin og interferon alfa-2b kombinationsbehandling

hos tilbagefaldspatienter (C95-144 og I95-145); 345 patienter med kronisk hepatitis, som havde fået

tilbagefald efter tidligere interferonbehandling, blev behandlet i seks måneder med en seks måneders

opfølgning. Kombinationsbehandling med ribavirin og interferon alfa-2b resulterede i et vedvarende

virologisk respons, der var ti gange større end ved interferon alfa-2b alene (49 % mod 5 %, p <

0,0001). Den gavnlige effekt blev opretholdt uafhængigt af standardforudsigelser om respons på

interferon alfa-2b såsom virusmængde, HCV-genotype og histologisk stadie.

Data for langtidsvirkning - Voksne

To store undersøgelser med langtidsopfølgning inkluderede 1.071 patienter og 567 patienter efter

behandling i tidligere undersøgelser med henholdsvis non-pegyleret interferon alfa-2b (med eller uden

Ribavirin) og pegyleret interferon alfa-2b (med eller uden Ribavirin). Formålet med undersøgelserne

var at evaluere varigheden af vedvarende virologisk respons (SVR) og bestemme virkningen af fortsat

viral negativitet på kliniske resultater. Mindst 5 års langtidsopfølgning er fuldført efter behandling

af henholdsvis 462 patienter og 327 patienter. Kun henholdsvis 12 ud af 492 vedvarende respondenter

og 3 ud af 366 vedvarende respondenter fik tilbagefald i undersøgelserne.

Kaplan-Meier-estimatet for fortsat vedvarende respons over 5 år er 97 % (95 % CI: 95-99 %) for

patienter, der fik non-pegyleret interferon alfa-2b (med eller uden Ribavirin), og det er 99 % (95 % CI:

98-100 %) for patienter, der fik pegyleret interferon alfa-2b (med eller uden Ribavirin).

SVR efter behandling af kronisk HCV med interferon alfa-2b (pegyleret eller non-pegyleret, med eller

uden ribavirin) resulterer i langtidsclearance af virus, hvilket medfører resolution af leverinfektion og

klinisk 'helbredelse' af kronisk HCV. Dette udelukker imidlertid ikke forekomsten af

hepatitis-tilfælde hos patienter med cirrhosis (inklusive hepatocarcinoma).

Pædiatrisk population

Klinisk virkning og sikkerhed:

Ribavirin i kombination med interferon alfa-2b

Børn og unge i alderen 3 til 16 år med kompenseret kronisk hepatitis C og påviselig HCV-RNA (målt

hos et centralt laboratorium ved brug af en forskningsbaseret RT-PCR-analyse) blev inkluderet i to

multicenterundersøgelser og fik ribavirin 15 mg/kg pr. dag plus interferon alfa-2b 3 MIE/m

tre gange

om ugen i 1 år efterfulgt af 6 måneders opfølgning efter behandling. I alt 118 patienter blev inkluderet:

57 % mænd, 80 % kaukasiske og 78 % genotype 1, 64 % i alderen ≤12 år. Den inkluderede

population bestod hovedsageligt af børn med mild til moderat hepatitis C. I de to multicenterforsøg,

svarede vedvarende virologiske responsrater hos børn og unge til dem, der sås hos voksne. Grundet

manglende resultater fra disse to multicenterforsøg med børn med alvorlig sygdomsprogression, samt

muligheden for bivirkninger, bør forholdet mellem fordele og ulemper af kombinationen ribavirin og

interferon alfa-2b overvejes nøje i denne population (se pkt. 4.1, 4.4 og 4.8).

Undersøgelsens resultater er summerede i

Tabel 9

Tabel 9.

Vedvarende virologisk respons hos tidligere ubehandlede børn og unge

Ribavirin 15 mg/kg/dag

+

interferon alfa-2b 3 MIE/m

2

3 gange om ugen

Samlet respons

(n=118)

54 (46 %)*

Genotype 1 (n=92)

33 (36 %)*

Genotype 2/3/4 (n=26)

21 (81 %)*

*Antal (%) patienter

a. Defineret som HCV-RNA under detektionsgrænsen ved brug af en forskningsbaseret RT-PCR-analyse ved afslutningen af

behandlingen og under opfølgningsperioden

Data for langtidsvirkning

Ribavirin i kombination med peginterferon alfa-2b

Et fem-årigt langtidsopfølgende observationsstudie indrullerede 94 pædiatriske patienter med kronisk

hepatitis-C efter behandling i et multicenterstudie. Heraf var 63 vedvarende respondenter. Formålet

med dette studie var årligt at vurdere varigheden af vedvarende virologisk respons (SVR) og vurdere

virkningen af fortsat viral negativitet på de kliniske resultater hos patienter, der var vedvarende

respondenter 24 uger efter behandling med peginterferon alfa-2b og ribavirin i 24 eller 48 uger. Efter

5 år afsluttede 85 % (80/94) af alle deltagende patienter og 86 % (54/63) af de vedvarende

respondenter studiet. Ingen af de pædiatriske forsøgspersoner med SVR fik tilbagefald i den 5-årige

opfølgningsperiode.

Ribavirin i kombination med interferon alfa-2b

Et fem-årigt langtidsopfølgende observationsstudie indrullerede 97 pædiatriske patienter med kronisk

hepatitis C, efter behandling i to af de tidligere nævnte multicenterstudier. Halvfjerds procent (68/97)

af alle indrullerede forsøgspersoner fuldførte undersøgelsen, hvoraf 75 % (42/56) var vedholdende

respondenter. Formålet med undersøgelsen var årligt at vurdere varigheden af vedvarende virologisk

respons (SVR) og vurdere virkningen af fortsat viral negativitet på de kliniske resultater hos patienter,

der var vedholdende respondenter 24 uger efter behandlingen med interferon alfa-2b og ribavirin i 48

uger. Alle på nær én af de pædiatriske patienter forblev vedvarende virologiske respondenter under

den langvarige opfølgning efter afslutning af behandling med interferon alfa-2b plus ribavirin.

Kaplan-Meier-estimatet for fortsat vedvarende respons i 5 år er 98 % [95 % CI: 95 %, 100 %] for

pædiatriske patienter behandlet med interferon alfa-2b og ribavirin. Hertil kommer, at 98 % (51/52)

med normale ALAT-niveauer ved opfølgningsuge 24 havde normalt ALAT-niveau ved deres sidste

besøg.

SVR efter behandling af kronisk HCV med ikke-pegyleret interferon alfa-2b med ribavirin resulterede

i langtids-clearance af virus, som resulterede i opløsning af leverinfektion og klinisk 'helbredelse' af

kronisk HCV. Dette udelukker dog ikke forekomsten af hepatiske hændelser hos patienter med cirrose

(herunder hepatocellulært karcinom).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Ribavirin absorberedes hurtigt efter oral administration af en enkelt dosis (gennemsnitlig Tmax=1,5

timer), efterfulgt af hurtig fordeling og forlængede eliminationsfaser (enkeltdosis halveringstid for

absorption, distribution og elimination er hhv. 0,05, 3,73 og 79 timer). Absorptionen er omfattende

med omkring 10 % af en radioaktivt mærket dosis udskilt i fæces. Den absolutte biotilgængelighed er

imidlertid omkring 45 % - 65 %, hvilket synes at skyldes first pass-metabolisme. Der er en lineær

relation mellem dosis og AUCtf efter enkelte doser på 200-1.200 mg ribavirin. Fordelingsvolumen er

cirka 5.000 liter. Ribavirin bindes ikke til plasmaproteiner.

Fordeling

Ribavirin-transport i non-plasmacompartments er blevet meget omfattende undersøgt i røde

blodlegemer og er blevet identificeret til hovedsageligt at foregå via en es-type equilibrativ nukleosid

transporter. Denne type transporter er til stede hos praktisk taget alle celletyper og kan være årsag til

det høje fordelingsvolumen for ribavirin. Forholdet blod:plasma ribavirinkoncentrationer er cirka

60:1; det overskydende ribavirin i blodet er til stede som ribavirinnukleotider afsondret i erytrocytter.

Biotransformation

Ribavirin har to metaboliseringsveje: 1) en reversibel phosphorylering; 2) en nedbrydning, der

involverer deribosylation og amidhydrolyse til at danne en triazolcarboxylsyremetabolit. Både

ribavirin og dets triazolcarboxamid- og triazolcarboxylsyremetabolitter udskilles renalt.

Ribavirin giver høj inter- og intraindividuel variabilitet efter en enkelt oral dosis (intraindividuel

variabilitet på cirka 30 % for både AUC og C

), hvilket kan skyldes stor

first pass

metabolisme og

overførsel inden for og uden for blodfordelingsrummet.

Elimination

Efter flergangsdosering ophobes ribavirin i udstrakt grad i plasma med en seks gange større AUC12hr

end ved engangsdosis. Efter peroral dosering med 600 mg to gange dagligt blev steady-state nået efter

cirka fire uger med gennemsnitlige steady-state plasmakoncentrationer omkring 2.200 ng/ml. Efter

ophørt dosering var halveringstiden cirka 298 timer, hvilket sandsynligvis afspejler langsom

elimination fra nonplasmacompartments.

Overførsel til sædvæske

Der er foretaget undersøgelser af overførsel af ribavirin via sæd. Ribavirinkoncentrationen i sædvæske

er cirka to gange højere end i serum. Den systemiske eksponering for ribavirin er imidlertid blevet

vurderet hos en kvindelig partner efter samleje med en behandlet patient, og den forbliver yderst

begrænset sammenlignet med den terapeutiske plasma-koncentration af ribavirin.

Effekt af fødeindtagelse

Biotilgængeligheden af en enkelt oral dosis ribavirin forøgedes ved samtidig

indtagelse af et måltid med højt fedtindhold (AUCtf og Cmax steg begge med 70 %). Det er muligt, at

den øgede biotilgængelighed i denne undersøgelse skyldtes forsinket overførsel af ribavirin eller

ændret pH. Den kliniske relevans af resultaterne fra denne enkeltdosis-undersøgelse er uvis. I den

pivotale kliniske undersøgelse blev patienterne instrueret i at indtage ribavirin til et måltid for at opnå

maksimal plasmakoncentration af ribavirin.

Nyrefunktion

Baseret på offentliggjorte data var enkeltdosis -farmakokinetikken for ribavirin ændret (øget AUCtf og

Cmax) hos patienter med nedsat nyrefunktion sammenlignet med kontrolpersoner (kreatininclearance

> 90 ml/minut). Det gennemsnitlige AUC

var tre gange højere hos forsøgspersoner med

kreatininclearance mellem 10 og 30 ml/min sammenlignet med kontrolpersoner. Hos forsøgspersoner med

kreatininclearance mellem 30 og 50 ml/min var AUC

to gange højere sammenlignet med kontrolpersoner.

Dette synes at være forårsaget af en reduktion af den tilsyneladende clearance hos disse patienter.

Ribavirin-koncentrationerne er praktisk taget uforandrede ved hæmodialyse.

Leverfunktion

Enkeltdosisfarmakokinetikken for ribavirin hos patienter med let, moderat eller svær

leverfunktionsnedsættelse (Child-Pugh Classification A, B eller C) svarer til værdier for normale

kontroller.

Ældre (i alderen ≥ 65 år)

Specifikke farmakokinetikundersøgelser hos ældre personer er ikke blevet udført. I en farmakokinetisk

populationsundersøgelse var alder imidlertid ikke en afgørende faktor i kinetikken for ribavirin;

nyrefunktionen er den afgørende faktor.

Farmakokinetisk populationsanalyse

blev udført ved hjælp af spredte, indsamlede

serumkoncentrationsværdier fra fire kontrollerede kliniske undersøgelser. Den fremkomne

clearancemodel viste, at kropsvægt, køn, alder og serumkreatinin var de vigtigste kovarianser. For

mænd var clearance cirka 20 % højere end for kvinder. Clearance steg som en funktion af

kropsvægten og faldt ved højere alder end 40 år. Effekten af disse kovarianser på ribavirinclearance

synes at være af begrænset klinisk betydning på grund af den kraftige restvariabilitet, der ikke tages

højde for med denne model.

Pædiatrisk population

Ribavirin i kombination med interferon alfa-2b

Flerdosis farmakokinetiske egenskaber for ribavirin-kapsler og interferon alfa-2b hos

børn og unge med kronisk hepatitis C i alderen 5 til 16 år er opsummeret i

Tabel 10

Farmakokinetikken for ribavirin og interferon alfa-2b (dosis-normaliseret) er ens hos voksne og børn

eller unge.

Tabel 10

Gennemsnitlig (% CV) flerdosis farmakokinetiske parametre for interferon alfa-2b

og ribavirin ved indgift til pædiatriske patienter med kronisk hepatitis C

Parameter

Ribavirin

15 mg/kg/dag fordelt på 2

doser

(n = 17)

Interferon alfa-2b

3 MIE/m

3 gange om ugen

(n = 54)

(timer)

1,9 (83)

5,9 (36)

(ng/ml)

3.275 (25)

51 (48)

AUC*

29.774 (26)

622 (48)

Tilsyneladende clearance l/time/kg

0,27 (27)

Ikke udført

*AUC12 (ng.time/ml) for Ribavirin; AUC0-24 (IE.time/ml) for interferon alfa-2b

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Ribavirin

Ribavirin er embryotoksisk, teratogent eller begge dele ved doser et godt stykke under den

anbefalede humane dosis i alle dyrearter, i hvilke undersøgelser er blevet udført. Misdannelser af

kranium, gane, øje, kæbe, lemmer, skelet og mave-tarmkanal blev registreret. Hyppigheden og

sværhedsgraden af de teratogene påvirkninger steg med stigende doser. Overlevelsen af fostre og

afkom var reduceret.

I en toksicitetsundersøgelse med rotter viste unger, der fik 10, 25 og 50 mg/kg ribavirin fra postnatal

dag 7 til 63, et dosisrelateret fald i samlet vækst. Dette viste sig efterfølgende som mindre fald i

kropsvægt, crown-rump-længde og knoglelængde. I slutningen af restitutionsperioden var tibiale og

femorale forandringer minimale, selvom de generelt var statistisk signifikante sammenlignet med

kontrolgruppen hos hanner ved alle doseringsniveauer og hos hunner, der fik de to højeste doser

sammenlignet med kontrolgruppen. Der blev ikke observeret histopatologiske effekter på knogler. Der

blev ikke observeret ribavirin-effekter på neuroadfærd eller reproduktiv udvikling. Opnåede

plasmakoncentrationer hos rotteunger var under humane plasmakoncentrationer ved den terapeutiske

dosis.

Erytrocytterne er et primært mål for toksicitet af ribavirin i dyreundersøgelser. Anæmi forekommer

kort efter påbegyndt dosering, men er hurtigt reversibelt efter behandlingsophør.

I 3 og 6 måneders undersøgelser på mus for at undersøge ribavirin-induceret testis- og

sædcellepåvirkninger, forekom abnormaliteter i sædceller ved doser på 15 mg/kg og derover. Disse

doser til dyr giver systemiske eksponeringer et godt stykke under dem, der opnås hos mennesker ved

terapeutiske doser. Efter behandlingsophør forekom praktisk taget fuldstændig bedring fra ribavirin-

induceret testistoksicitet inden for en til to sædcelledannende cykli (se pkt. 4.6).

Genotoksicitetsundersøgelser har vist, at ribavirin udøver nogen genotoksisk aktivitet. Ribavirin var

aktiv i Balb/3T3

in vitro

transformation assay. Genotoksisk aktivitet sås hos muse-lymfomtesten og

ved doser på 20-200 mg/kg i en muse-mikronucleusprøve. En dominant letal test hos rotter var

negativ, hvilket tyder på, at hvis mutationer forekom i rotter, blev de ikke overført via mandlige

kønsceller.

Ribavirin blev ikke fundet tumorfremkaldende i konventionelle karcinogenicitetsundersøgelser på

gnavere med lav eksposition sammenlignet med human eksponering under terapeutiske

omstændigheder (faktor 0,1 hos rotter og 1 hos mus). Derudover fremkaldte ribavirin ikke tumorer i en

26 ugers karcinogenicitetsundersøgelse med den heterozygote p53(+/-) musemodel og den maksimalt

tolererede dosis på 300 mg/kg (plasma ekspositionsfaktor cirka 2,5 sammenlignet med human

eksponering). Disse undersøgelser antyder, at potentiel karcinogenicitet af ribavirin hos mennesker, er

usandsynlig.

Ribavirin og interferon

Ved anvendelse i kombination med peginterferon alfa-2b eller interferon alfa-2b forårsagede ribavirin

ikke nogen virkninger, som ikke tidligere var set med hvert aktivt stof alene. Den væsentligste

behandlingsrelaterede ændring var en reversibel mild til moderat anæmi, hvis sværhedsgrad var større,

end hvad der sås med hvert aktivt stof for sig.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Calciumhydrogenphosphat

Croscarmellosenatrium

Povidon

Magnesiumstearat

Kapselskal

Titandioxid (E171)

Gelatine

Kapselprægning

Shellac

Titandioxid (E171)

Indigocarmin

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Ribavirin-kapsler er pakket i blisterpakninger, som består af polyvinylklorid (PVC)/polyethylen

(PE)/polyvinylidenklorid (PVdC)-aluminiumblisterpakninger.

Pakninger med 84, 112, 140 og 168 kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031GA Haarlem

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/09/509/001 – 84 hårde kapsler

EU/1/09/509/002 – 112 hårde kapsler

EU/1/09/509/003 – 140 hårde kapsler

EU/1/09/509/004 – 168 hårde kapsler

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 31. marts 2009

Dato for seneste fornyelse: 16. januar 2014.

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

European Medicines Agency

7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK

Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16

E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu

European Medicines Agency, 2009. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Dok. ref.: EMEA/484536/2009

EMEA/H/C/1018

Ribavirin Teva

ribavirin

EPAR - sammendrag for offentligheden

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det

forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de

gennemførte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal

anvendes.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse

indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om baggrunden for CHMP’s anbefalinger, kan du læse den faglige

drøftelse (også en del af denne EPAR).

Hvad er Ribavirin Teva?

Ribavirin Teva er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof ribavirin. Det fås som hvide kapsler

(200 mg).

Ribavirin Teva er et ‘generisk lægemiddel’. Det betyder, at Ribavirin Teva er identisk med et

‘referencelægemiddel’, som allerede er godkendt i Den Europæiske Union (EU), og som hedder

Rebetol. Der kan indhentes yderligere oplysninger om generiske lægemidler i dokumentet med

spørgsmål og svar her

Hvad anvendes Ribavirin Teva til?

Ribavirin Teva anvendes til behandling af patienter i alderen 3 år eller ældre me

d kronisk hepatitis C

(langvarig leverbetændelse forårsaget af hepatitis C-virus). Ribavirin Teva må aldrig anvendes alene,

men kun sammen med interferon alfa-2b (et andet lægemiddel, der anvendes ved hepatitis).

Ribavirin Teva anvendes til ‘naive’ patienter (som ikke tidligere er blevet behandlet) til alle former for

hepatitis C, undtagen genotype 1. Det kan også anvendes til voksne, hvor tidligere behandling med

interferon alfa har virket, men hvor sygdommen er kommet tilbage.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Ribavirin Teva?

Behandlingen

med Ribavirin Teva bør iværksættes og overvåges af en læge

med erfaring i behandling

af patienter med kronisk hepatitis C.

Dosis af Ribavirin Teva beregnes efter patientens legemsvægt og er mellem tre og syv kapsler dagligt.

Lægemidlet må kun tages af patienter, der vejer mindst 47 kg. Ribavirin Teva tages sammen med

måltiderne hver dag, fordelt på to doser (morgen og aften). Behandlingens varighed afhænger af

patientens tilstand og reaktion på behandlingen og er mellem 24 uger og ét år. I tilfælde af

bivirkninger kan det være nødvendigt at justere dosis. Yderligere oplysninger fremgår af

indlægssedlen.

Hvordan virker Ribavirin Teva?

Det aktive stof i Ribavirin

Teva, ribavirin, er et antivir

alt middel, der tilhører gruppen af

nukleosidanaloger. Ribavirin Teva menes at gribe ind i produktionen eller virkningen af viralt DNA

og RNA, som er nødvendige for virusets overlevelse og formering. Anvendt alene er Ribavirin Teva

uden virkning med hensyn til at udrydde hepatitis C-virus i kroppen.

Hvordan blev Ribavirin Teva undersøgt?

Da Ribavirin Teva er et generisk lægemiddel, har undersøgelserne været begrænset til at påvise, at det

er bioækvivalent med referencelægemidlet. To lægemidler er bioækvivalente, når de producerer

samme mængde af det aktive stof i kroppen.

Hvilken fordel og risiko er der forbundet med Ribavirin Teva?

Da Ribavirin Teva er et generisk lægemiddel, som er bioækvivalent med referencelægemidlet, anses

benefit/risk-forholdet for at være det samme som for referencelægemidlet.

Hvorfor blev Ribavirin Teva godkendt?

Udvalget for

anmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at Ribavirin Teva i

overensstemmelse med EU’s krav har vist sig at være af sammenlignelig kvalitet og er bioækvivalent

med Rebetol. Det var derfor CHMP's opfattelse, at fordelene opvejer de identificerede risici som for

Rebetol. Udvalget anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Ribavirin Teva.

Andre oplysninger om Ribavirin Teva:

Europa-Kommissionen udstedte en

rkedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Ribavirin Teva til Teva Pharma B.V. den 31. marts 2009.

Den fuldstændige EPAR for Ribavirin Teva findes her.

Den fuldstændige EPAR for referencelægemidlet findes også på agenturets websted.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 09-2009.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information