Remicade

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
infliximab
Tilgængelig fra:
Janssen Biologics B.V. 
ATC-kode:
L04AB02
INN (International Name):
infliximab
Terapeutisk gruppe:
immunosuppressiva
Terapeutisk område:
Spondylitis, Ankyloserende, Arthritis, Reumatoid, Psoriasis, Crohns Sygdom, Arthritis, Psoriasis, Colitis, Colitis
Terapeutiske indikationer:
Reumatoid arthritisRemicade, i kombination med methotrexat, er indiceret til reduktion af tegn og symptomer samt forbedring i fysisk funktion i:voksne patienter med aktiv sygdom, når svar på sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (Dmard), herunder methotrexat, har været utilstrækkelig;voksne patienter med alvorlig, aktiv og progressiv sygdom, der ikke tidligere er behandlet med methotrexat eller andre Dmard. I disse patientgrupper, en reduktion i hastigheden af progressionen af ledskader, som målt ved hjælp af X-ray, er blevet påvist. Voksen Crohns diseaseRemicade er indiceret til:behandling af moderat til svær aktiv Crohns sygdom, hos voksne patienter, som ikke har reageret på trods af en fuld og dækkende løbet af behandling med binyrebarkhormon og / eller en iltning, eller der er intolerante over for eller har medicinske kontraindikationer for sådanne behandlinger, behandling af fistulising, aktiv Crohn ' s sygdom hos voksne patienter, som ikke har reageret på trods af en fuld og dækkende løbet af b
Produkt oversigt:
Revision: 55
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000240
Autorisation dato:
1999-08-13
EMEA kode:
EMEA/H/C/000240

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Remicade 100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning

infliximab

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Din læge vil også udlevere et patientinformationskort til dig, som indeholder vigtig

sikkerhedsinformation, som du skal være opmærksom på før og under din behandling med

Remicade.

Spørg lægen, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se

punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du får Remicade

Sådan får du Remicade

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Remicade indeholder det aktive stof infliximab. Infliximab er et monoklonalt antistof - en type

protein, der binder sig til et specifikt mål i kroppen kaldet TNF (tumor nekrose faktor) alfa.

Remicade tilhører en medicingruppe kaldet ”TNF-blokkere”. Det bruges til voksne til behandling af

følgende betændelsessygdomme:

Reumatoid arthritis

Psoriasisarthritis

Ankyloserende spondylitis (Bekhterevs sygdom)

Psoriasis.

Remicade bruges også til voksne og børn fra 6 år og opefter til behandling af:

Crohns sygdom

Colitis ulcerosa.

Remicade virker ved selektivt at binde sig til TNF alfa og blokere dets virkning. TNF alfa er

involveret i kroppens betændelsesprocesser, så blokering af dette kan mindske betændelsen i din krop.

Reumatoid arthritis

Reumatoid arthritis er en betændelsessygdom i leddene. Hvis du har aktiv reumatoid arthritis, vil du

først få andre lægemidler. Hvis disse lægemidler ikke virker godt nok, vil du få Remicade, som du

skal tage sammen med et andet lægemiddel, der hedder methotrexat, for at:

Reducere tegn og symptomer på din sygdom

Forsinke skaden i dine led

Forbedre din fysiske funktionsevne.

Psoriasisarthritis

Psoriasisarthritis er en betændelsessygdom i leddene, almindeligvis ledsaget af psoriasis. Hvis du har

aktiv psoriasisarthritis, vil du først få andre lægemidler. Hvis disse lægemidler ikke virker godt nok,

vil du få Remicade for at:

Reducere tegn og symptomer på din sygdom

Forsinke skaden i dine led

Forbedre din fysiske funktionsevne.

Ankyloserende spondylitis (Bekhterevs sygdom)

Ankyloserende spondylitis er en betændelsessygdom i rygraden. Hvis du lider af ankyloserende

spondylitis, vil du først få andre lægemidler. Hvis disse lægemidler ikke virker godt nok, vil du få

Remicade for at:

Reducere tegn og symptomer på din sygdom

Forbedre din fysiske funktionsevne.

Psoriasis

Psoriasis er en betændelsessygdom i huden. Hvis du har moderat til svær plaque psoriasis, vil du først

få andre lægemidler eller behandlinger, såsom lysterapi. Hvis disse lægemidler eller behandlinger

ikke virker godt nok, vil du få Remicade for at reducere tegn og symptomer på din sygdom.

Colitis ulcerosa

Colitis ulcerosa er en betændelsessygdom i tarmen. Hvis du lider af colitis ulcerosa, vil du først få

andre lægemidler. Hvis disse lægemidler ikke virker godt nok, vil du få Remicade til behandling af

din sygdom.

Crohns sygdom

Crohns sygdom er en betændelsessygdom i tarmen. Hvis du lider af Crohns sygdom, vil du først få

andre lægemidler. Hvis disse lægemidler ikke virker godt nok, vil du få Remicade for at:

Behandle aktiv Crohns sygdom

Sænke antallet af unormale åbninger (fistler) mellem din tarm og hud, der ikke har kunnet

behandles tilfredsstillende med andre lægemidler eller operation.

2.

Det skal du vide, før du får Remicade

Du må ikke få Remicade hvis:

Du er allergisk over for infliximab eller et af de øvrige indholdsstoffer i Remicade (angivet i

punkt 6).

Du er allergisk over for proteiner, som stammer fra mus.

Du har tuberkulose (TB) eller en anden alvorlig infektion, såsom lungebetændelse eller

blodforgiftning (sepsis).

Du har hjertesvigt i moderat eller svær grad.

Du må ikke få Remicade, hvis noget af ovenstående passer på dig. Hvis du er i tvivl, så tal med din

læge, før du får Remicade.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før eller under behandlingen med Remicade, hvis du har:

Været i behandling med Remicade tidligere

Fortæl din læge, hvis du tidligere har været i behandling med Remicade og nu starter

behandling med Remicade igen.

Hvis du har holdt pause i Remicade-behandlingen i over 16 uger, er der en højere risiko for at

få en allergisk reaktion, når du starter behandlingen igen.

Infektioner

Fortæl din læge, før du får Remicade, hvis du har en infektion, også selvom det er en

meget let infektion.

Fortæl din læge, før du får Remicade, hvis du nogensinde har boet eller rejst i et område,

hvor infektioner kaldet histoplasmose, kokcidioidomykose eller blastomykose er

almindelige. Disse infektioner forårsages af særlige svampetyper, som kan påvirke

lungerne eller andre dele af kroppen.

Du har lettere ved at få infektioner, når du er i behandling med Remicade. Du har en

højere risiko, hvis du er 65 år eller derover.

Disse infektioner kan være alvorlige og indbefatter tuberkulose, infektioner forårsaget af

virus, svampe, bakterier eller andre organismer i miljøet samt blodforgiftning, som kan

være livstruende.

Fortæl straks din læge, hvis du får tegn på infektion under behandling med Remicade. Tegn

inkluderer feber, hoste, influenzalignende symptomer, utilpashed, rød eller ophedet hud, sår

eller problemer med tænderne. Din læge kan anbefale en midlertidig pause med Remicade.

Tuberkulose (TB)

Det er meget vigtigt, at du fortæller din læge, hvis du nogensinde har haft TB, eller hvis

du har været i tæt kontakt med en person, som har eller har haft TB.

Din læge vil teste dig for at se, om du har TB. Tilfælde af TB har været rapporteret hos

patienter i behandling med Remicade, også hos patienter, der allerede har været i

behandling med medicin mod TB. Din læge vil notere disse tests på dit

patientinformationskort.

Hvis din læge tror, at du har risiko for at få TB, kan du blive behandlet med lægemidler

mod TB, inden du får Remicade.

Fortæl straks din læge, hvis du får tegn på TB under behandlingen med Remicade. Tegn

inkluderer vedvarende hoste, vægttab, træthedsfølelse, feber eller natlig svedtendens.

Hepatitis B-virus

Fortæl din læge, før du får Remicade, hvis du er bærer af hepatitis B, eller hvis du

nogensinde har haft det.

Fortæl din læge, hvis du tror, du kan have en risiko for at blive smittet med hepatitis B.

Din læge skal teste dig for hepatitis B.

Behandling med TNF-blokkere, såsom Remicade, kan medføre, at hepatitis B igen bliver

aktiv hos patienter, som bærer denne virus. Dette kan i nogle tilfælde være livstruende.

Hjerteproblemer

Fortæl din læge, hvis du har nogen form for hjerteproblemer, såsom let hjertesvigt.

Din læge vil nøje overvåge dit hjerte.

Fortæl straks din læge, hvis du får nye eller forværrede tegn på hjertesvigt under behandlingen

med Remicade. Tegn inkluderer åndenød eller hævede fødder.

Kræft og lymfom

Fortæl din læge, før du får Remicade, hvis du har eller nogensinde har haft lymfom (en

type blodkræft) eller enhver anden form for kræft.

Patienter med alvorlig reumatoid arthritis, som har haft sygdommen i lang tid, kan have

en større risiko for at udvikle lymfom.

Børn og voksne i behandling med Remicade kan have en øget risiko for at udvikle

lymfom eller anden form for kræft.

Nogle patienter, som har fået TNF-blokerende behandling, herunder Remicade, har

udviklet en sjælden kræftform kaldet hepatosplenisk T-celle-lymfom. Af disse patienter

var de fleste teenagedrenge eller unge mænd, hvoraf de fleste havde enten Crohns

sygdom eller colitis ulcerosa. Denne type kræft har oftest haft dødelig udgang. Næsten

alle patienterne havde også fået medicin, der indeholder azathioprin eller 6-

mercaptopurin ud over den TNF-blokerende behandling.

Nogle patienter, der er blevet behandlet med infliximab, har udviklet visse former for

hudkræft. Hvis der er forandringer i huden eller svulster på huden under eller efter

behandlingen, skal du fortælle det til lægen.

Nogle kvinder, der er blevet behandlet for reumatoid arthritis med Remicade, har

udviklet livmoderhalskræft. Lægen kan tilråde, at kvinder, der får Remicade, herunder

kvinder over 60 år, bliver regelmæssigt screenet for livmoderhalskræft.

Lungesygdom eller højt tobaksforbrug

Fortæl din læge, før du får Remicade, hvis du har en lungesygdom kaldet kronisk

obstruktiv lungesygdom (KOL, rygerlunger), eller hvis du er storryger.

Patienter med KOL og patienter, som er storrygere, kan have en øget risiko for at udvikle

kræft under behandling med Remicade.

Sygdom i nervesystemet

Fortæl din læge, hvis du har eller nogensinde har haft en lidelse, som påvirker dit

nervesystem, før du får Remicade. Dette inkluderer dissemineret sklerose, Guillain-Barré

syndrom, hvis du har krampeanfald eller har fået stillet diagnosen ”optisk neuritis”

(betændelse i synsnerven).

Fortæl straks din læge, hvis du får symptomer på en nervesygdom under behandlingen med

Remicade. Tegn inkluderer synsændringer, muskelsvaghed i arme eller ben, følelsesløshed eller

prikken et sted i kroppen.

Unormale hudåbninger

Fortæl din læge, hvis du har unormale hudåbninger (fistler), før du får Remicade.

Vaccinationer

Tal med din læge, hvis du lige er blevet eller har planlagt at blive vaccineret.

Du skal have de anbefalede vaccinationer, før du starter behandling med Remicade. Der

er visse vaccinationer, du kan få, mens du er i behandling med Remicade, men du må

ikke få levende vacciner (vacciner der indeholder et levende men svækket smitstof), da

de kan give infektioner.

Hvis du har fået Remicade, mens du var gravid, kan dit barn også have en større risiko

for at få en infektion med levende vacciner i op til 6 måneder efter fødslen. Det er vigtigt,

at du fortæller dit barns læger og andet sundhedspersonale, at du får Remicade, så de kan

finde frem til, hvornår dit barn skal vaccineres; det gælder også levende vacciner som

BCG (bruges til at forebygge tuberkulose). Se afsnittet om Graviditet, amning og

frugtbarhed for yderligere information.

Terapeutiske smitstoffer

Tal med din læge, hvis du fornylig har fået eller det er planlagt, at du skal have

behandling med et terapeutisk smitstof (fx instillation af BCG til behandling af kræft).

Operationer eller tandindgreb

Fortæl din læge, hvis du skal have foretaget en operation eller et tandindgreb.

Fortæl kirurgen eller tandlægen, at du er i behandling med Remicade ved at vise dem dit

patientinformationskort.

Leverproblemer

Nogle patienter, der får Remicade, har udviklet alvorlige leverproblemer.

Fortæl det straks til lægen, hvis du får symptomer på leverproblemer under behandlingen med

Remicade. Tegn omfatter gulfarvning af hud og øjne, mørkebrun urin, smerter eller hævelse i

øvre højre side af maven, ledsmerter, hududslæt eller feber.

Lave blodtal

Hos nogle patienter, som får Remicade, kan kroppen måske ikke lave nok af de

blodlegemer, der skal hjælpe med at bekæmpe infektioner eller stoppe blødning.

Fortæl det straks til lægen, hvis du får symptomer på lave blodtal under behandlingen med

Remicade. Tegn omfatter vedvarende feber, større tendens til blødning eller blå mærker, små

røde eller lilla pletter, der skyldes blødning under huden, eller bleghed.

Sygdomme i immunsystemet

Nogle patienter, der får Remicade, har udviklet symptomer på en sygdom i

immunsystemet kaldet lupus.

Fortæl det straks til lægen, hvis du får symptomer på lupus under behandlingen med Remicade.

Tegn omfatter ledsmerter eller udslæt på kinder eller arme, som er følsomme over for solen.

Børn og unge

Ovenstående oplysninger gælder også for børn og unge. Derudover gælder, at:

Nogle børn og unge, som har fået TNF-blokkere såsom Remicade, har udviklet kræft inklusive

usædvanlige typer kræft, som i visse tilfælde har været dødelige.

Flere børn end voksne, der får Remicade, fik infektioner.

Børn skal have de anbefalede vaccinationer, før behandling med Remicade påbegyndes.

Børn kan få visse vacciner under behandlingen med Remicade, men må ikke få levende

vacciner, mens de får Remicade.

Hvis du er i tvivl, om noget af ovenstående passer på dig, skal du tale med din læge, før du får

Remicade.

Brug af anden medicin sammen med Remicade

Patienter, som har betændelsessygdomme, tager allerede medicin for at behandle deres lidelse. Disse

lægemidler kan give bivirkninger. Din læge vil rådgive dig om, hvilke andre lægemidler du skal blive

ved med at tage, mens du er i behandling med Remicade.

Fortæl altid lægen, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også

medicin til behandling af Crohns sygdom, colitis ulcerosa, reumatoid arthritis, ankyloserende

spondylitis, psoriasisarthritis eller psoriasis eller medicin, som ikke er købt på recept, fx

naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Det er specielt vigtigt, at du fortæller din læge, hvis du får nogen af følgende lægemidler:

Lægemidler som påvirker dit immunsystem.

Kineret (anakinra). Du må ikke få Remicade og Kineret samtidig.

Orencia (abatacept). Du må ikke få Remicade og Orencia samtidig.

Du må ikke få levende vacciner, mens du får Remicade. Hvis du har fået Remicade, mens du var

gravid, skal du fortælle dit barns læge og andet sundhedspersonale, der tager sig af dit barn, at du har

fået Remicade, før barnet bliver vaccineret.

Hvis du er i tvivl, om noget af ovenstående passer på dig, skal du tale med din læge eller

apotekspersonalet, før du får Remicade.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive

gravid, skal du spørge din læge til råds, før du får dette lægemiddel. Du må kun få Remicade

under graviditeten, hvis lægen finder det nødvendigt.

Du skal undgå at blive gravid, mens du er i behandling med Remicade, og i mindst 6 måneder

efter du er stoppet med behandlingen. Tal med lægen om anvendelse af prævention i denne

tidsperiode.

Du må ikke amme, mens du er i behandling med Remicade og i mindst 6 måneder efter din

sidste behandling med Remicade.

Hvis du fik Remicade under graviditeten, kan dit barn have en øget risiko for at få en infektion.

Det er vigtigt, at du fortæller dit barns læge og andet sundhedspersonale, at du har fået

Remicade, før barnet bliver vaccineret. Hvis du har fået Remicade under graviditeten, kan

vaccination af dit barn med BCG-vaccine (bruges til at forebygge tuberkulose) inden for

6 måneder efter fødslen medføre infektion med alvorlige komplikationer herunder død. Dit barn

må ikke få levende vacciner som BCG indenfor 6 måneder efter fødslen. For mere information,

se afsnit om vaccination.

Alvorligt fald i antal hvide blodlegemer er set hos spædbørn født af kvinder, der er blevet

behandlet med Remicade under graviditeten. Hvis dit barn hyppigt får feber eller infektioner,

skal du omgående kontakte barnets læge.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Remicade påvirker sandsynligvis ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

Hvis du føler dig træt, svimmel eller utilpas efter at have fået Remicade, må du ikke køre bil eller

betjene nogen form for maskiner.

Remicade indeholder natrium

Remicade indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige

”natriumfrit”. Men før du får Remicade, blandes det sammen med en opløsning, som indeholder

natrium. Tal med din læge, hvis du er på en diæt med et lavt saltindhold.

3.

Sådan får du Remicade

Reumatoid arthritis

Den sædvanlige dosis er 3 mg pr. kg kropsvægt.

Psoriasisarthritis, ankyloserende spondylitis (Bekhterevs sygdom), psoriasis, colitis ulcerosa og

Crohns sygdom

Den sædvanlige dosis er 5 mg pr. kg kropsvægt.

Sådan får du Remicade

Du vil få Remicade af din læge eller sygeplejerske.

Din læge eller sygeplejerske vil klargøre medicinen til infusion.

Medicinen vil blive givet som en infusion (drop) (over 2 timer) i en af dine blodårer (vener),

sædvanligvis i armen. Efter den tredje behandling kan din læge beslutte at give dig din dosis

Remicade over 1 time.

Du vil blive overvåget, mens du får Remicade og i 1-2 timer derefter.

Den sædvanlige dosis

Lægen vil bestemme din dosis og hvor ofte, du skal have Remicade. Dette vil afhænge af din

sygdom, vægt og hvor godt, du reagerer på Remicade.

Tabellen nedenfor viser, hvor ofte du sædvanligvis vil få denne medicin efter din første dosis.

2. dosis

2 uger efter din 1. dosis

3. dosis

6 uger efter din 1. dosis

Efterfølgende doser

Hver 6. til 8. uge afhængig af din sygdom

Brug til børn og unge

Remicade må kun anvendes til børn, hvis de behandles for Crohns sygdom eller colitis ulcerosa.

Børnene skal være 6 år eller ældre.

Hvis du får for meget Remicade

Da du får denne medicin af din læge eller sygeplejerske, er det usandsynligt, at du vil få for meget.

Der kendes ikke til bivirkninger efter at have fået for meget Remicade.

Hvis du har glemt eller kommer for sent til din Remicade-infusion

Hvis du glemmer eller kommer for sent til en aftale, hvor Remicade gives, skal du lave en ny aftale så

hurtigt som muligt.

Spørg lægen, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. De

fleste bivirkninger er lette til moderate. Nogle patienter kan dog opleve alvorlige bivirkninger, som

kan kræve behandling. Bivirkninger kan også opstå efter ophør af din behandling med Remicade.

Fortæl straks din læge, hvis du bemærker noget af følgende:

Tegn på en allergisk reaktion såsom hævelse af ansigt, læber, mund eller svælg, som kan

forårsage besvær med at synke eller trække vejret, kløende udslæt, hævelse af hænder, fødder

eller ankler. Nogle af disse reaktioner kan være alvorlige eller livstruende. En allergisk reaktion

kan opstå inden for 2 timer efter din injektion eller senere. Yderligere tegn på allergiske

bivirkninger, som kan opstå op til 12 dage efter din injektion, inkluderer muskelsmerter, feber,

led- eller kæbesmerter, ondt i halsen eller hovedpine.

Tegn på hjerteproblemer såsom ubehag i brystkassen eller brystsmerter, armsmerter,

mavesmerter, åndenød, angst, ørhed, svimmelhed, besvimelse, svedtendens, kvalme

(utilpashed), opkastning, skælven eller banken i brystet, hurtigt eller langsomt hjerteslag og

hævede fødder.

Tegn på infektion (inklusive tuberkulose (TB)) såsom feber, træthedsfølelse, hoste, der kan

være vedvarende, åndenød, influenzalignende symptomer, vægttab, natlig svedtendens, diarré,

sår, ansamling af pus i tarmen eller omkring anus (absces), tandproblemer eller brændende

smerte, når du lader vandet.

Mulige tegn på kræft, inklusive men ikke begrænset til hævede lymfeknuder, vægttab, feber,

usædvanlige knuder i huden, ændringer i modermærker eller hudfarven eller usædvanlig

blødning fra skeden.

Tegn på lungeproblemer såsom hoste, åndedrætsbesvær eller trykken for brystet.

Tegn på et problem i nervesystemet (inklusive øjenproblemer) såsom tegn på slagtilfælde

(pludselig følelsesløshed eller svaghed i ansigt, arme eller ben, særligt i den ene side af

kroppen; pludselig forvirring, besvær med at tale eller forstå; besvær med at se med det ene

eller begge øjne, gangbesvær, svimmelhed, tab af balance- eller koordinationsevne eller svær

hovedpine), krampeanfald, prikken/følelsesløshed et sted i kroppen, eller svaghed i arme eller

ben, ændringer i synet såsom dobbeltsyn eller andre øjenproblemer.

Tegn på leverproblemer (inklusive hepatitis B-infektion, hvis du tidligere har haft hepatitis B)

såsom gulfarvning af hud eller øjne, mørkebrun urin, smerter eller hævelser i øvre højre side af

maven, ledsmerter, hududslæt eller feber.

Tegn på en sygdom i immunsystemet såsom ledsmerter, udslæt på kinder eller arme, som er

følsomme over for solen (lupus) eller hoste, åndenød, feber eller hududslæt (sarkoidose).

Tegn på lave blodtal såsom vedvarende feber, blødningstendens, tendens til lettere at få blå

mærker, små røde eller lilla pletter, der skyldes blødning under huden, eller bleghed.

Tegn på alvorlige hudproblemer såsom rødlige, målskivelignende pletter eller runde områder

ofte med blærer centralt på kroppen, store områder med afskalning (eksfoliation) samt sår i

mund, svælg, næse, kønsorganer og øjne eller små pusholdige blærer, som kan sprede sig over

hele kroppen. Disse hudreaktioner kan være ledsaget af feber.

Fortæl straks din læge, hvis du bemærker noget af ovenstående.

Følgende bivirkninger er observeret med Remicade:

Meget almindelig: kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer

Mavesmerter, kvalme

Virusinfektioner såsom herpes eller influenza

Øvre luftvejsinfektioner såsom bihulebetændelse

Hovedpine

Bivirkninger i forbindelse med infusionen

Smerter.

Almindelig: kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer

Ændringer i hvordan din lever fungerer, forhøjede leverenzymer (vist i blodprøver)

Infektioner i lunger eller luftveje såsom bronkitis eller lungebetændelse

Besværet eller smertefuldt vejrtrækning, smerter i brystet

Blødning i mave eller tarme, diarré, fordøjelsesbesvær, halsbrand, forstoppelse

Nældefeber, kløende udslæt eller tør hud

Balanceproblemer eller svimmelhed

Feber, øget svedtendens

Kredsløbsproblemer såsom for lavt eller for højt blodtryk

Blå mærker, hedeture eller næseblod, varm, rød hud (rødmen)

Trætheds- eller svaghedsfølelse

Bakterieinfektioner såsom blodforgiftning, byld eller infektion under huden (cellulitis)

Svampeinfektion i huden

Blodproblemer såsom blodmangel eller lavt antal hvide blodlegemer

Hævede lymfeknuder

Depression, problemer med at sove

Øjenproblemer inklusive røde øjne og øjeninfektioner

Galoperende hjerte (hurtig puls) eller hjertebanken

Smerter i leddene, musklerne eller ryggen

Urinvejsinfektion

Psoriasis, hudproblemer såsom eksem og hårtab

Reaktioner på injektionsstedet såsom smerte, hævelse, rødme eller kløe

Kuldegysninger, hævelse på grund af ophobning af væske under huden

Følelsesløshed eller en prikkende fornemmelse.

Ikke almindelig: kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer

Manglende blodtilførsel, hævelse af en blodåre

Ansamling af blod uden for blodkarrene (hæmatom) eller blå mærker

Hudproblemer såsom blæredannelse, vorter, unormal hudfarve eller pigmentering, eller hævede

læber, eller fortykkelse af huden eller rød, skællende hud og afskalning af huden

Alvorlige allergiske reaktioner (fx anafylaksi), en sygdom i immunsystemet kaldet lupus,

allergiske reaktioner over for fremmede proteiner

Længere sårhelingstid

Hævelse af lever (hepatitis) eller galdeblære, leverskade

Glemsomhed, irritabilitet, forvirring, nervøsitet

Øjenproblemer inklusive sløret eller nedsat syn, hævede øjne eller bygkorn

Debuterende eller forværring af eksisterende hjertesvigt, langsom hjertefrekvens (puls)

Besvimelse

Kramper, nerveforstyrrelser

Hul i tarmen eller blokering af tarmen, mavesmerter eller -kramper

Hævelse af bugspytkirtlen (bugspytkirtelbetændelse)

Svampeinfektioner såsom gærsvampeinfektion eller svampeinfektion i neglene

Lungeproblemer såsom ødemer

Væske rundt om lungerne (pleuraekssudat)

Forsnævrede luftveje i lungerne, der giver åndedrætsbesvær

Lungehindebetændelse, der giver skape smerter, som forværres ved vejrtrækning (pleuritis)

Tuberkulose

Nyreinfektioner

Lavt antal blodplader, for mange hvide blodlegemer

Infektioner i skeden

Blodprøveresultater, der viser ‘antistoffer’ mod din egen krop.

Sjælden: kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer

En type blodkræft (lymfom)

Blodet tilfører ikke nok ilt til kroppen, kredsløbsproblemer såsom indsnævring af et blodkar

Betændelse i hjernehinderne (meningitis)

Infektioner, som skyldes nedsat immunforsvar

Hepatitis B-infektion, hvis du tidligere har haft hepatitis B

Betændelsestilstand i leveren forårsaget af et problem med immunsystemet (autoimmun

hepatitis)

Leverproblemer, der giver gulfarvning af hud eller øjne (gulsot)

Unormal vævshævelse eller –vækst

Alvorlig allergisk reaktion, som kan medføre tab af bevidsthed og kan være livstruende

(anafylaktisk shock)

Hævelse af små blodkar (blodkarbetændelse)

Immunsystemdefekt, som kan påvirke lunger, hud og lymfekirtler (såsom sarkoidose)

Ansamling af immunceller som følge af et inflammatorisk respons (granulomatøse læsioner)

Mangel på interesse eller følelser

Alvorlige hudproblemer såsom toksisk epidermal nekrolyse, Stevens-Johnsons syndrom og akut

generaliseret eksantematøs pustulose

Andre hudproblemer såsom erythema multiforme, lichenoide reaktioner (kløende, rødligt-lilla

hududslæt og/eller trådlignende gråhvide linjer på slimhinderne), blærer og afskalning af huden

eller bylder (furunkulose)

Alvorlige lidelser i nervesystemet såsom transversal myelitis, multipel sklerose-lignende

sygdom, optisk neuritis og Guillain-Barrés syndrom

Øjenbetændelse, der kan forårsage synsforandringer, inklusive blindhed

Væske omkring hjertet (perikardial effusion)

Alvorlige lungeproblemer (såsom interstitiel lungesygdom)

Melanom (en type hudkræft)

Livmoderhalskræft

Lave blodtal, herunder svært nedsat antal hvide blodlegemer

Små røde eller lilla pletter, der skyldes blødning under huden

Unormale værdier for et protein i blodet kaldet ‘komplementfaktor’, som er en del af

immunsystemet.

Ikke kendt: hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data

Kræft hos børn og voksne

En sjælden blodkræft som hovedsageligt rammer teenagedrenge eller unge mænd

(hepatosplenisk T-celle-lymfom)

Leversvigt

Merkelcellekarcinom (en type hudkræft)

Forværring af en sygdom der hedder dermatomyositis (muskelsvaghed med hududslæt som

følgetilstand)

Hjerteanfald

Slagtilfælde

Midlertidigt synstab under eller inden for 2 timer efter infusionen

Infektion, der skyldes en levende vaccine, som følge af et svækket immunsystem.

Hos børn og unge ses yderligere følgende bivirkninger:

De bivirkninger, som børn i behandling med Remicade mod Crohns sygdom fik, var forskellige fra de

bivirkninger, som voksne i behandling med Remicade mod Crohns sygdom fik. Følgende bivirkninger

forekom hyppigere hos børn: nedsat antal røde blodlegemer (anæmi), blod i afføringen, nedsat samlet

indhold af hvide blodlegemer (leukopeni), anfaldsvis ansigtsrødme, virusinfektioner, lavt indhold af

hvide blodlegemer, der bekæmper infektion (neutropeni), knoglebrud, bakterieinfektion og allergiske

reaktioner i luftvejene.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Remicade opbevares normalt af sundhedspersonalet. Skulle du få brug for information omkring

opbevaring, gælder følgende:

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på etiketten og pakningen efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C)

Lægemidlet kan også opbevares i den originale pakning uden for køleskab ved højst 25 °C i en

enkelt periode på op til 6 måneder, men den oprindelige udløbsdato må ikke overskrides. I

denne situation må det ikke sættes tilbage i køleskab. Skriv den nye udløbsdato på æsken med

dag/måned/år. Kasser lægemidlet, hvis det ikke er brugt før den nye udløbsdato eller den dato,

der er trykt på æsken, alt efter, hvilken dato der kommer først.

Det anbefales, at Remicade anvendes så hurtigt som muligt (inden for 3 timer), efter det er

klargjort til infusion. Hvis opløsningen er klargjort under aseptiske betingelser, kan den dog

opbevares i køleskab ved 2 °C – 8 °C i op til 28 dage og i yderligere 24 timer ved 25 °C efter

udtagning fra køleskab.

Brug ikke dette lægemiddel, hvis det er misfarvet, eller hvis det indeholder partikler.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Remicade indeholder

Aktivt stof: infliximab. Hvert hætteglas indeholder 100 mg infliximab. Efter klargøring

indeholder hver ml 10 mg infliximab.

Øvrige indholdsstoffer: saccharose, polysorbat 80, natriumdihydrogenphosphat og

dinatriumphosphatdihydrat.

Udseende og pakningsstørrelser

Remicade leveres som et hætteglas (glasflaske) indeholdende et pulver til koncentrat til

infusionsvæske, opløsning. Pulveret er en frysetørret hvid pellet.

Remicade fremstilles i pakninger med 1, 2, 3, 4 eller 5 hætteglas. Ikke alle pakningsstørrelser er

nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Janssen Biologics B.V.

Einsteinweg 101

2333 CB Leiden

Holland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel. + 370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tél/Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak@merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary Kft.

Tel.: +36 1 888 5300

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: + 45 4482 4000

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel: 8007 4433 (+356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

MSD SHARP & DOHME GMBH

Tel: 0800 673 673 673 (+49 (0) 89 4561 2612)

e-mail@msd.de

Nederland

Merck Sharp & Dohme B.V.

Tel: 0800 9999000

(+31 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel.: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Ελλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε.

Τηλ: +30 210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Merck Sharp & Dohme de España, S.A.

Tel: +34 91 321 06 00

msd_info@merck.com

Polska

MSD Polska Sp. z o.o.

Tel: +48 22 549 51 00

msdpolska@merck.com

France

MSD France

Tél: + 33 (0) 1 80 46 40 40

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

inform_pt@merck.com

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 6611 333

croatia_info@merck.com

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: +40 21 529 29 00

msdromania@merck.com

Ireland

Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health)

Limited

Tel: +353 (0)1 2998700

medinfo_ireland@merck.com

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila

d.o.o.

Tel: +386 1 5204 201

msd.slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s. r. o.

Tel: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak@merck.com

Italia

MSD Italia S.r.l.

Tel: +39 06 361911

medicalinformation.it@merck.com

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)9 804 650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ.: 800 00 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 77 5700488

medicinskinfo@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: + 371 67364224

msd_lv@merck.com

United Kingdom

Merck Sharp & Dohme Limited

Tel: +44 (0) 1992 467272

medicalinformationuk@merck.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret {MM/ÅÅÅÅ}

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Patientinformationskortet skal udleveres til patienter, som er i behandling med Remicade.

Instruktion i anvendelse og håndtering – opbevaring

Opbevares ved 2 °C - 8 °C.

Remicade kan opbevares ved temperaturer på op til højst 25 °C i en enkelt periode på op til

6 måneder, men den oprindelige udløbsdato må ikke overskrides. Den nye udløbsdato skal skrives på

pakningen. Når Remicade er taget ud af køleskabet, må det ikke sættes tilbage på køl igen.

Instruktion i anvendelse og håndtering - rekonstitution, fortynding og administration

For at øge sporbarheden af biologiske lægemidler skal præparatnavnet og lot-nummeret på det

administrerede lægemiddel tydeligt noteres.

Beregn dosis og det nødvendige antal Remicade-hætteglas. Hvert Remicade-hætteglas

indeholder 100 mg infliximab. Beregn det samlede påkrævede volumen rekonstitueret

Remicade-koncentrat.

Rekonstituer under aseptiske forhold hvert Remicade-hætteglas med 10 ml vand til

injektionsvæsker ved hjælp af en sprøjte med en gauge 21 (0,8 mm) kanyle eller en mindre

kanyle. Fjern plastiklåget fra hætteglasset og tør toppen med en 70 % alkoholvatpind. Indsæt

sprøjtekanylen i hætteglasset gennem midten af gummiproppen og ret

injektionsvæskestrømmen mod glasvæggen i hætteglasset. Bland forsigtigt koncentratet ved at

vende hætteglasset for at opløse det lyofiliserede pulver. Undgå at svinge for længe eller for

kraftigt. MÅ IKKE RYSTES. Opskumning af koncentratet ved rekonstitution er ikke

usædvanlig. Lad det rekonstituerede koncentrat stå i 5 minutter. Kontroller at koncentratet er

farveløst til lysegult og opaliserende. Der kan opstå nogle få fine gennemsigtige partikler i

koncentratet, da infliximab er et protein. Koncentratet må ikke anvendes, hvis det indeholder

uigennemsigtige partikler, er misfarvet eller indeholder andre fremmedlegemer.

Fortynd den samlede dosis (volumen) af det rekonstituerede Remicade-koncentrat til 250 ml

med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) infusionsvæske. Fortynd ikke det rekonstituerede

Remicade-koncentrat med andre infusionsvæsker. Fortyndingen kan opnås ved at udtrække et

volumen af natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) infusionsvæske fra 250 ml glasflasken eller

infusionsposen svarende til voluminet af det rekonstituerede Remicade-koncentrat. Tilføj

langsomt det samlede volumen af rekonstitueret Remicade-koncentrat til 250 ml

infusionsflasken eller -posen. Bland forsigtigt. Brug enten en større infusionspose (fx 500 ml,

1.000 ml) til voluminer over 250 ml eller brug flere 250 ml infusionsposer for at sikre, at

koncentrationen af infusionsvæsken ikke overstiger 4 mg/ml. Hvis infusionsvæsken har været

opbevaret i køleskab efter rekonstitution og fortynding, skal den have tid til at opnå

stuetemperatur (25 °C) i 3 timer forud for trin 4 (infusion). Opbevaring i mere end 24 timer ved

2 °C – 8 °C gælder udelukkende for klargøring af Remicade i infusionsposen.

Indgiv infusionsvæsken over en periode på ikke mindre end den anbefalede infusionstid.

Anvend kun et infusionssæt med et in-line, sterilt, ikke-pyrogent, minimalt proteinbindende

filter (porestørrelse 1,2 μm eller derunder). Da der ikke er anvendt konserveringsmiddel,

anbefales det, at indgivelsen af infusionsvæsken påbegyndes så hurtigt som muligt og inden for

3 timer efter rekonstitution og fortynding. Hvis infusionsvæsken ikke anvendes straks, er

opbevaringstider og -forhold efter anbrud indtil anvendelse brugerens ansvar, og de vil normalt

ikke overskride 24 timer ved 2 °C – 8 °C, medmindre rekonstitution/fortynding har fundet sted

under kontrollerede og validerede aseptiske forhold. Opbevar ikke rester af den ikke anvendte

infusionsvæske til fornyet brug.

Der er ikke gennemført biokemiske forligelighedsstudier for at vurdere samtidig indgivelse af

Remicade med andre midler. Infunder ikke Remicade i den samme intravenøse slange med

andre midler.

Undersøg Remicade visuelt for partikler eller misfarvning før indgivelsen. Anvendes ikke, hvis

der observeres synligt uigennemsigtige partikler, misfarvning eller fremmedlegemer.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Remicade 100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas indeholder 100 mg infliximab. Infliximab er et kimerisk monoklonalt human-murin

IgG1-antistof fremstillet i murine hybridomaceller ved rekombinant DNA-teknologi. Efter

rekonstitution indeholder hver ml 10 mg infliximab.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning (pulver til koncentrat).

Pulveret er frysetørrede, hvide pellets.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Reumatoid arthritis

Remicade, i kombination med methotrexat, er indiceret til reduktion af sygdomstegn og symptomer

samt forbedring af fysisk funktionsevne hos:

voksne patienter med aktiv sygdom, når responset til sygdomsmodulerende antireumatiske

lægemidler (DMARDs), inklusive methotrexat, har været utilstrækkeligt.

voksne patienter med alvorlig, aktiv og progressiv sygdom, der ikke tidligere er behandlet med

methotrexat eller andre DMARD.

I disse patientpopulationer er en reduktion i hastigheden af progressionen af ledskade, målt ved

røntgen, blevet påvist (se pkt. 5.1).

Crohns sygdom, voksne

Remicade er indiceret til:

behandling af moderat til svært aktiv Crohns sygdom hos voksne patienter, som ikke har

responderet på trods af en fuldstændig og adækvat behandling med et kortikosteroid og/eller et

immunsuppressivum, eller som er intolerante over for eller har kliniske kontraindikationer for

sådanne behandlinger.

behandling af fistulerende, aktiv Crohns sygdom hos voksne patienter, som ikke har

responderet på trods af en fuldstændig og adækvat behandlingsperiode med konventionel

behandling (inklusive antibiotika, drænage og immunsuppressiv behandling).

Crohns sygdom, børn

Remicade er indiceret til behandling af svær, aktiv Crohns sygdom hos børn og unge mellem 6 og

17 år, som ikke har responderet på konventionel behandling inklusive kortikosteroid,

immunmodulator og primær ernæringsbehandling, eller som er intolerante over for eller hvor der er

kontraindikationer mod sådanne behandlinger. Remicade er kun blevet undersøgt i kombination med

konventionel immunsuppressiv behandling.

Colitis ulcerosa

Remicade er indiceret til behandling af moderat til svær, aktiv colitis ulcerosa hos voksne patienter,

som har haft utilstrækkelig respons af konventionel behandling inklusive kortikosteroider og 6-

mercaptopurin (6-MP) eller azathioprin (AZA), eller som er intolerante over for eller har kliniske

kontraindikationer for sådanne behandlinger.

Colitis ulcerosa, børn

Remicade er indiceret til behandling af svær, aktiv colitis ulcerosa hos børn og unge i alderen 6 til

17 år, som har responderet utilstrækkeligt på konventionel behandling, inklusive kortikosteroider og

6-MP eller AZA, eller som er intolerante over for eller hvor der er kontraindikationer mod disse

behandlinger.

Ankyloserende spondylitis

Remicade er indiceret til behandling af svær, aktiv ankyloserende spondylitis hos voksne patienter,

som har responderet utilstrækkeligt på konventionel behandling.

Psoriasis arthritis

Remicade er indiceret til behandling af aktiv og progressiv psoriasis arthritis hos voksne patienter,

hvor respons på tidligere DMARD-behandling har været utilstrækkelig.

Remicade bør administreres

i kombination med methotrexat

eller alene hos patienter, der udviser intolerance over for methotrexat, eller for hvem

methotrexat er kontraindiceret

Det er blevet påvist, at Remicade fremmer fysisk funktion hos patienter med psoriasis arthritis samt

reducerer udviklingshastigheden af perifere ledskader målt med røntgen hos patienter med

polyartikulære symmetriske undertyper af sygdommen (se pkt. 5.1).

Psoriasis

Remicade er indiceret til behandling af moderat til svær plaque psoriasis hos voksne patienter, som

ikke responderede på, eller som har en kontraindikation for eller som ikke tåler anden systemisk

behandling inklusive ciclosporin, methotrexat eller PUVA (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og administration

Behandling med Remicade skal initieres og holdes under opsyn af kvalificerede læger med erfaring i

diagnostik og behandling af reumatoid arthritis, inflammatoriske tarmsygdomme, ankyloserende

spondylitis, psoriasis arthritis eller psoriasis. Remicade administreres intravenøst. Remicade-

infusioner skal administreres af kvalificeret sundhedspersonale, som er trænet i at detektere

infusionsrelateredeproblemer. Indlægssedlen og patientinformationskortet skal gives til patienter, som

behandles med Remicade.

Under Remicadebehandling bør anden samtidig behandling såsom kortikosteroider og

immunsuppressiva optimeres.

Dosering

Voksne (≥ 18 år)

Reumatoid arthritis

Intravenøs infusion med 3 mg/kg efterfulgt af yderligere infusionsdoser på 3 mg/kg 2 og 6 uger efter

den første infusion, og herefter hver 8. uge.

Remicade skal anvendes sammen med methotrexat.

Eksisterende resultater tyder på, at det kliniske respons sædvanligvis nås inden for 12 ugers

behandling. Hvis en patient får en utilstrækkelig respons eller mangler respons efter denne periode,

kan det overvejes at øge dosis trinvis med ca. 1,5 mg/kg op til et maksimum på 7,5 mg/kg hver 8. uge.

Alternativt kan administration af 3 mg/kg så ofte som hver 4 uge overvejes. Hvis der opnås

tilstrækkelig respons, bør patienten fortsætte på den valgte dosis eller doseringsfrekvens. Fortsat

behandling bør revurderes nøje hos patienter, som ikke viser tegn på klinisk effekt inden for de første

12 ugers behandling eller efter dosisjustering.

Moderat til svært aktiv Crohns sygdom

5 mg/kg indgivet som en intravenøs infusion efterfulgt af en yderligere 5 mg/kg infusion 2 uger efter

den første infusion. Hvis patienten ikke responderer efter 2 doser, bør der ikke behandles yderligere

med infliximab. Eksisterende resultater støtter ikke fortsat infliximab-behandling hos patienter, der

ikke responderer inden for 6 uger efter den første infusion.

Hos responderende patienter er der følgende, forskellige strategier for fortsat behandling:

Vedligeholdelsesbehandling: Yderligere infusionsdosis på 5 mg/kg 6 uger efter den første

dosis, efterfulgt af infusionsdoser hver 8. uge eller

Fornyet indgift: Doser på 5 mg/kg, hvis sygdomstegn og symptomer på sygdommen kommer

igen (se ‘Fornyet indgift’ nedenfor samt pkt. 4.4).

Selvom sammenlignende resultater mangler, indikerer begrænsede data hos patienter, der initialt

responderede på 5 mg/kg, men som mistede respons, at nogle patienter kan genvinde respons med

dosisoptrapning (se pkt. 5.1). Fortsat behandling bør nøje genovervejes hos patienter, der ikke viser

tegn på terapeutisk fordel efter dosisjustering.

Fistulerende, aktiv Crohns sygdom

5 mg/kg indgivet som en intravenøs infusion følges op med yderligere infusioner på 5 mg/kg 2 og

6 uger efter den første infusion. Hvis en patient ikke responderer efter 3 doser, bør der ikke gives

yderligere behandling med infliximab.

Hos responderende patienter, er de alternative strategier for fortsat behandling:

Vedligeholdelse: Yderligere infusionsdoser på 5 mg/kg hver 8. uge eller

Fornyet indgift: Doser på 5 mg/kg, hvis sygdomstegn og symptomer på sygdommen kommer

igen, efterfulgt af infusionsdoser på 5 mg/kg hver 8. uge (se "Fornyet indgift" nedenfor samt

pkt. 4.4).

Selvom sammenlignende resultater mangler, indikerer begrænsede data hos patienter, der initialt

responderede på 5 mg/kg, men som mistede respons, at nogle patienter kan genvinde respons med

dosisoptrapning (se pkt. 5.1). Fortsat behandling bør nøje genovervejes hos patienter, der ikke viser

tegn på terapeutisk fordel efter dosisjustering.

I Crohns sygdom er erfaring med fornyet indgift efter genopdukkende sygdomstegn og symptomer

begrænset og sammenlignende data vedrørende gavn versus risici på de forskellige strategier savnes.

Colitis ulcerosa

Intravenøs infusion med 5 mg/kg efterfulgt af yderligere infusionsdoser på 5 mg/kg 2 og 6 uger efter

den første infusion, og herefter hver 8. uge.

Eksisterende resultater tyder på, at det kliniske respons sædvanligvis opnås inden for 14 ugers

behandling, svarende til tre doser. Fortsat behandling bør revurderes nøje hos patienter, som ikke

viser tegn på terapeutisk effekt inden for denne periode.

Ankyloserende spondylitis

5 mg/kg givet som en intravenøs infusion efterfulgt af yderligere infusionsdoser på 5 mg/kg 2 og

6 uger efter den første infusion, herefter hver 6. til 8. uge. Hvis en patient ikke responderer ved uge 6

(det vil sige efter 2 doser), bør der ikke gives yderligere behandling med infliximab.

Psoriasis arthritis

5 mg/kg givet som en intravenøs infusion efterfulgt af yderligere infusionsdoser på 5 mg/kg 2 og

6 uger efter den første infusion, herefter hver 8. uge.

Psoriasis

5 mg/kg givet som en intravenøs infusion efterfulgt af yderligere infusionsdoser på 5 mg/kg 2 og

6 uger efter den første infusion, herefter hver 8. uge. Hvis en patient ikke viser respons efter 14 uger

(det vil sige efter 4 doser), bør der ikke gives yderligere behandling med infliximab.

Fornyet indgift ved Crohns sygdom og reumatoid arthritis

Hvis tegn og symptomer på sygdom vender tilbage, kan Remicade indgives på ny inden for 16 uger

efter den seneste infusion. I kliniske studier har forsinkede overfølsomhedsreaktioner været

usædvanlige og er forekommet efter Remicade-fri perioder på mindre end 1 år (se pkt. 4.4 og 4.8).

Sikkerhed og effekt ved fornyet indgift efter en Remicade-fri periode på over 16 uger er ikke kendt.

Dette gælder både for patienter med Crohns sygdom og patienter med reumatoid arthritis.

Fornyet indgift ved colitis ulcerosa

Sikkerhed og effekt ved fornyet indgift, udover hver 8. uge, er ikke vist (se pkt. 4.4 og 4.8).

Fornyet indgift ved ankyloserende spondylitis

Sikkerhed og effekt ved fornyet indgift, udover hver 6. til 8. uge, er ikke vist (se pkt. 4.4 og 4.8).

Fornyet indgift ved psoriasis arthritis

Sikkerhed og effekt ved fornyet indgift, udover hver 8. uge, er ikke vist (se pkt. 4.4 og 4.8).

Fornyet indgift ved psoriasis

Begrænset erfaring fra fornyet indgift med en enkelt Remicade dosis ved psoriasis efter et interval på

20 uger tyder på nedsat effekt og en højere incidens af lette til moderate infusionsreaktioner

sammenlignet med det initiale induktionsregime (se pkt. 5.1).

Begrænset erfaring ved gentagelse af induktionsbehandling ved genbehandling efter opblussen af

sygdom tyder på en højere hyppighed af infusionsreaktioner, inklusive alvorlige reaktioner,

sammenlignet med 8-uges vedligeholdelsesbehandling (se pkt. 4.8).

Fornyet indgift på tværs af indikationer

Hvis vedligeholdelsesbehandling afbrydes, og der er behov for genstart af behandlingen, anbefales det

ikke at gentage induktionsbehandlingen (se pkt. 4.8). I denne situation bør Remicade initieres igen

som en enkelt dosis efterfulgt af vedligeholdelsesdoser som anbefalet ovenfor.

Særlige populationer

Ældre

Der er ikke udført specifikke studier af Remicade hos ældre patienter. Der er ikke iagttaget større

aldersrelaterede forskelle i clearance eller fordelingsvolumen i kliniske studier. Dosisjustering er ikke

påkrævet (se pkt. 5.2). Se pkt. 4.4 og 4.8 for mere information omkring sikkerhed ved brug af

Remicade hos ældre patienter.

Nedsat nyre- og/eller leverfunktion

Remicade er ikke undersøgt hos denne patientpopulation. Der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Crohns sygdom (6 til 17 år)

5 mg/kg gives som en intravenøs infusion efterfulgt af yderligere 5 mg/kg infusionsdoser 2 og 6 uger

efter den første infusion, derefter hver 8. uge. De tilgængelige data understøtter ikke yderligere

infliximab-behandling af børn og unge, som ikke responderer inden for de første 10 ugers behandling

(se pkt. 5.1).

For nogle patienter kan det være nødvendigt med et kortere doseringsinterval for at opretholde den

kliniske fordel, mens det for andre kan være tilstrækkeligt med et længere doseringsinterval. Patienter,

for hvem doseringsintervallet er afkortet til under 8 uger, kan have større risiko for bivirkninger.

Fortsat behandling med forkortet interval bør overvejes grundigt hos patienter, som ikke viser tegn på

øget terapeutisk fordel efter ændring af doseringsintervallet.

Remicades sikkerhed og virkning hos børn under 6 år med Crohns sygdom er ikke klarlagt. De

foreliggende farmakokinetiske data er beskrevet i pkt. 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Colitis ulcerosa (6-17 år)

5 mg/kg som intravenøs infusion efterfulgt af yderligere 5 mg/kg 2 og 6 uger efter den første infusion,

derefter hver 8. uge. De tilgængelige data understøtter ikke yderligere infliximab-behandling hos

pædiatriske patienter, som ikke responderer inden for de første 8 ugers behandling (se pkt. 5.1).

Remicades sikkerhed og virkning hos børn under 6 år med colitis ulcerosa er ikke klarlagt. De

foreliggende farmakokinetiske data er beskrevet i pkt. 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Psoriasis

Remicades sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år for indikationen psoriasis er ikke

klarlagt. De foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Juvenil idiopatisk arthritis, psoriasis arthritis og ankyloserende spondylitis

Remicades sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år for indikationerne juvenil idiopatisk

arthritis, psoriasis arthritis og ankyloserende spondylitis er ikke klarlagt. De foreliggende data er

beskrevet i pkt. 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Juvenil reumatoid arthritis

Remicades sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år for indikationen juvenil reumatoid

arthritis er ikke klarlagt. De foreliggende data er beskrevet under pkt. 4.8 og 5.2, men der kan ikke

gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Administration

Remicade skal administreres intravenøst over en 2-timers periode. Alle patienter, der har fået

Remicade, skal observeres i mindst 1-2 timer efter infusionen for akutte infusionsrelaterede

reaktioner. Nødudstyr såsom adrenalin, antihistaminer, kortikosteroider, tungeholder og Rubens

ballon skal være tilgængeligt. Patienter kan præmedicineres med fx et antihistamin, hydrocortison

og/eller paracetamol og infusionshastigheden reduceres for at nedsætte risikoen for

infusionsrelaterede reaktioner, især hvis infusionsrelaterede reaktioner er set tidligere (se pkt. 4.4).

Kortere infusionstid ved indikationer hos voksne

Hos nøje udvalgte voksne patienter, som har tålt mindst 3 initiale 2-timers infusioner med Remicade

(induktionsfase) og får vedligeholdelsesterapi, kan det overvejes at indgive de efterfølgende

infusioner over en periode på ikke mindre end 1 time. Hvis der opstår en infusionsreaktion i

forbindelse med den forkortede infusionstid, kan en langsommere infusionshastighed overvejes ved

fremtidige infusioner, hvis behandlingen skal fortsættes. Kortere infusionstid ved doser > 6 mg/kg er

ikke blevet undersøgt (se pkt. 4.8).

For instruktioner vedrørende tilberedning og administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, over for andre murine proteiner eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført under pkt. 6.1.

Patienter med tuberkulose eller andre alvorlige infektioner såsom sepsis, abscesser og opportunistiske

infektioner (se pkt. 4.4).

Patienter med moderat eller svær hjerteinsufficiens (NYHA funktionsklasse III/IV) (se pkt. 4.4

og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at øge sporbarheden af biologiske lægemidler skal præparatnavnet og lot-nummeret på det

administrerede lægemiddel tydeligt noteres.

Infusionsreaktioner og overfølsomhed

Infliximab har været forbundet med akutte infusionsrelaterede reaktioner, omfattende anafylaktisk

shock samt forsinkede overfølsomhedsreaktioner (se pkt. 4.8).

Akutte infusionsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner kan opstå under (inden for sekunder)

eller få timer efter infusionen. Hvis akutte infusionsreaktioner opstår, skal infusionen afbrydes

øjeblikkeligt. Nødudstyr såsom adrenalin, antihistaminer, kortikosteroider, tungeholder og Rubens

ballon skal være tilgængelige. Patienter kan forbehandles med for eksempel et antihistamin,

hydrokortison og/eller paracetamol, for at forebygge lette og forbigående reaktioner.

Antistoffer over for infliximab kan udvikles og har været forbundet med en øget frekvens af

infusionsreaktioner. En lille del af infusionsreaktionerne var alvorlige allergiske reaktioner. En

sammenhæng mellem udvikling af antistoffer over for infliximab og reduceret varighed af respons er

også blevet observeret. Samtidig administration af immunmodulatorer er blevet forbundet med en

lavere hyppighed af antistoffer over for infliximab og en reduktion i frekvensen af

infusionsreaktioner. Effekten af samtidig behandling med immunmodulatorer var mere udtalt hos

patienter behandlet periodevist i forhold til patienter i vedligeholdelsesbehandling. Patienter, der får

seponeret immunsuppressiva før eller under Remicadebehandling, har større risiko for at udvikle disse

antistoffer. Antistoffer over for infliximab kan ikke altid påvises i serumprøver. Hvis alvorlige

reaktioner opstår, skal symptomatisk behandling gives, og der må ikke gives yderligere Remicade-

infusioner (se pkt. 4.8).

I kliniske studier har forsinkede overfølsomhedsreaktioner været rapporteret. Eksisterende resultater

tyder på en øget risiko for forsinket overfølsomhed ved længerevarende Remicade-fri periode.

Patienter bør rådes til at søge øjeblikkelig lægehjælp, hvis de oplever en forsinket bivirkning (se

pkt. 4.8). Hvis patienter genbehandles efter en længere periode, skal de følges nøje vedrørende tegn

og symptomer på forsinket overfølsomhed.

Infektioner

Patienter skal følges tæt for infektioner, inklusive tuberkulose før, under og efter behandling med

Remicade. Da eliminationen af infliximab kan tage op til 6 måneder, bør monitorering fortsættes i

denne periode. Behandling med Remicade må ikke fortsættes, hvis en patient udvikler en alvorlig

infektion eller sepsis.

Forsigtighed bør udvises, når brug af Remicade overvejes hos patienter med kronisk infektion eller

med en sygdomshistorie med tilbagevendende infektioner, inklusive samtidig behandling med

immunsuppressive lægemidler. Patienter bør informeres efter behov og undgå at blive udsat for

potentielle risikofaktorer for infektion.

Tumor nekrose faktor alfa (TNF

) frembringer betændelse og modulerer cellulært immunrespons.

Eksperimentelle data viser, at TNF

er afgørende for at bekæmpe intracellulære infektioner. Klinisk

erfaring viser, at modtagerens forsvar mod infektion er nedsat hos nogle patienter behandlet med

infliximab.

Vær opmærksom på, at suppression af TNF

kan maskere symptomer på infektion såsom feber. Tidlig

erkendelse af atypiske kliniske forekomster af alvorlige infektioner og typiske kliniske forekomster af

sjældne og usædvanlige infektioner er afgørende, for at begrænse forsinkelse i diagnosticering og

behandling.

Patienter, som tager TNF-blokkere, er mere modtagelige for alvorlige infektioner.

Tuberkulose, bakterieinfektioner, inklusive sepsis og pneumoni, invasive svampeinfektioner, virale

infektioner og andre opportunistiske infektioner er set hos patienter behandlet med infliximab. Nogle

af disse infektioner har været letale; de opportunistiske infektioner, der oftest er set med en

mortalitetsrate > 5 %, indbefatter pneumocystose, candidiasis, listeriose og aspergillose.

Patienter, som udvikler en ny infektion, imens de er under behandling med Remicade, bør monitoreres

tæt og gennemgå en komplet diagnostisk evaluering. Behandling med Remicade bør seponeres, hvis

en patient udvikler en ny alvorlig infektion eller sepsis, og passende antimikrobiel eller antimykotisk

behandling bør initieres, indtil infektionen er under kontrol.

Tuberkulose

Der er set tilfælde af aktiv tuberkulose hos patienter behandlet med Remicade. Det bør bemærkes, at i

størstedelen af disse tilfælde var der tale om tuberkulose med ekstrapulmonal placering i form af

enten lokal eller dissemineret sygdom.

Før initiering af behandling med Remicade skal alle patienter vurderes for både aktiv og inaktiv

(“latent”) tuberkulose. Denne vurdering skal omfatte en detaljeret anamnese vedrørende eventuel

tidligere tuberkulose eller mulig tidligere kontakt med personer med tuberkulose samt tidligere

og/eller nuværende immunsuppressiv behandling. Passende screeningundersøgelser (fx tuberkulintest,

røntgen af thorax og/eller Interferon Gamma Relase Assay, bør udføres hos alle patienter (lokale

vejledninger kan være gældende). Det anbefales, at udførelsen af disse undersøgelser registreres på

patientens informationskort. Opmærksomheden henledes på risikoen for falsk negative resultater af

tuberkulin testen, især hos patienter, der er alvorligt syge eller immunsupprimerede.

Ved aktiv tuberkulose, må Remicadebehandling ikke påbegyndes (se pkt. 4.3).

Hvis latent tuberkulose er under mistanke, bør en læge med ekspertise i behandling af tuberkulose

konsulteres. I alle situationer beskrevet nedenfor bør benefit/risk-balancen af Remicadebehandling

vurderes meget nøje.

Hvis inaktiv (“latent”) tuberkulose diagnosticeres, skal behandling for latent tuberkulose påbegyndes

med behandling mod tuberkulose før initiering af Remicadebehandling i henhold til lokale

vejledninger.

Hos patienter, der har adskillige eller signifikante risikofaktorer for tuberkulose og har en negativ test

for latent tuberkulose, bør anti-tuberkulosebehandling overvejes før initieringen af Remicade.

Anvendelsen af anti-tuberkulosebehandling bør også overvejes før initieringen af Remicade hos

patienter med en tidligere sygdomshistorie med latent eller aktiv tuberkulose, hos hvem et passende

behandlingsprogram ikke kan bekræftes.

Der er rapporteret om enkelte tilfælde af aktiv tuberkulose under og efter behandling for latent

tuberkulose hos patienter i behandling med Remicade. Alle patienter skal informeres om at søge læge,

hvis sygdomstegn/symptomer, der tyder på tuberkulose (fx vedvarende hoste, skranten/vægttab, let

feber), forekommer under eller efter Remicadebehandling.

Invasive svampeinfektioner

Hos patienter behandlet med Remicade bør en invasiv svampeinfektion såsom aspergillose,

candidiasis, pneumocystose, histoplasmose, kokcidioidomykose eller blastomykose mistænkes, hvis

en alvorlig systemisk sygdom udvikles, og en læge med ekspertise i diagnosticering og behandling af

invasive svampeinfektioner bør konsulteres på et tidligt stadie, når disse patienter

undersøges. Invasive svampeinfektioner kan være disseminerede snarere end lokale sygdomme, og

test for tilstedeværelse af antigen og antistof kan være negativ hos nogle patienter med aktiv

infektion. Relevant empirisk antifungal behandling bør overvejes under diagnosticeringen, idet der

både tages hensyn til risikoen ved alvorlig svampeinfektion og risikoen ved antifungal behandling.

Hos patienter, der har boet i eller rejst til områder, hvor invasive svampeinfektioner såsom

histoplasmose, kokcidioidomykose eller blastomykose er endemiske, skal fordele og risici ved

Remicadebehandling overvejes omhyggeligt, før Remicadebehandling initieres.

Fistulerende Crohns sygdom

Patienter med fistulerende Crohns sygdom med akut pusdannende fistler må ikke påbegynde

Remicade-behandling, før en kilde til mulig infektion, specielt abscesser, er blevet udelukket (se

pkt. 4.3).

Reaktivering af hepatitis B (HBV)

Reaktivering af hepatitis B er forekommet hos patienter, der fik en TNF-antagonist inklusive

infliximab, og som var kroniske bærere af dette virus. Nogle tilfælde har haft dødelig udgang.

Før behandlingen med Remicade påbegyndes, skal patienten testes for HBV-infektion. Hos patienter

med positiv test for HBV-infektion, anbefales det at rådføre sig med en læge med erfaring i

behandling af hepatitis B. Bærere af HBV, hvor behandling med Remicade er nødvendig, skal følges

nøje under behandlingen og i adskillige måneder efter afslutning af behandlingen for at registere tegn

og symptomer på aktiv HBV-infektion. Der er ikke tilgængelige data om antiviral behandling

profylaktisk mod HBV-reaktivering i forbindelse med TNF-antagonist-behandling hos patienter, som

er bærere af HBV. Remicade bør seponeres hos patienter, hvor HBV reaktiveres, og effektiv antiviral

behandling med passende understøttende behandling bør igangsættes.

Lever- og galdevejshændelser

Tilfælde af gulsot og ikke-infektiøs hepatitis, nogle med tegn på autoimmun hepatitis, er set efter

markedsføring af Remicade. Isolerede tilfælde af leversvigt resulterende i levertransplantation eller

dødsfald er forekommet. Patienter med symptomer eller tegn på nedsat leverfunktion bør undersøges

for tegn på leverskade. Hvis der opstår gulsot og/eller ALAT-forhøjelser ≥ 5 gange øvre grænse af

normalområdet, bør Remicade seponeres, og et omhyggelig studie af hændelsen bør foretages.

Samtidig indgift af TNF-alfahæmmer og anakinra

Der blev observeret alvorlige infektioner og neutropeni i kliniske studier ved samtidig anvendelse af

anakinra og et andet TNF

-blokerende middel, etanercept, uden nogen øget klinisk fordel

sammenlignet med etanercept indgivet alene. Grundet egenskaberne af bivirkningerne set ved

kombinationsbehandlingen med etanercept og anakinra, kan lignende toksiciteter muligvis forekomme

ved kombination af anakinra med andre TNF

-blokerende midler. Derfor kan kombination af

Remicade og anakinra ikke anbefales.

Samtidig indgift af TNF-alfahæmmer og abatacept

Samtidig anvendelse af TNF-alfahæmmere og abatacept har i kliniske studier været forbundet med en

øget risiko for infektioner, inklusive alvorlige infektioner, uden en øget klinisk fordel, sammenlignet

med TNF-hæmmere alene. Kombinationen af Remicade og abatacept anbefales ikke.

Samtidig administration af anden biologisk behandling

Der foreligger ikke tilstrækkelig information om samtidig brug af infliximab og andre biologiske

lægemidler til behandling af de samme lidelser som infliximab. Samtidig brug af infliximab og disse

biologiske lægemidler anbefales ikke på grund af øget risiko for infektioner og andre potentielle

farmakologiske interaktioner.

Skift mellem biologiske DMARDS

Der bør udvises forsigtighed, og patienterne skal fortsat monitoreres, ved skift fra et biologisk

lægemiddel til et andet, da overlappende biologisk aktivitet kan øge risikoen for bivirkninger

yderligere, herunder for infektioner.

Vaccinationer

Det anbefales, at patienterne, om muligt, bringes up to date med alle vaccinationer i

overensstemmelse med gældende vaccinationsvejledninger før initiering af behandling med

Remicade. Patienter, der får infliximab, kan få vaccinationer samtidigt, med undtagelse af levende

vacciner (se pkt. 4.5 og 4.6).

I en undergruppe med 90 voksne patienter med reumatoid arthritis fra ASPIRE-studiet kom en

tilsvarende andel af patienterne i hver behandlingsgruppe (methotrexat plus: placebo [n = 17],

3 mg/kg [n = 27 eller 6 mg/kg Remicade [n = 46]) op på en effektiv fordobling i titer med en

polyvalent pneumokokvaccine, som indikerer, at Remicade ikke påvirkede det T-celle uafhængige

humorale immunrespons. Studier fra den publicerede litteratur i forskellige indikationer (fx reumatoid

arthritis, psoriasis, Crohns sygdom) tyder dog på, at ikke-levende vacciner givet under anti-TNF-

behandling, herunder Remicade, kan fremkalde et lavere immunrespons end hos patienter, der ikke får

anti-TNF-behandling.

Levende vacciner/terapeutiske smitstoffer

Hos patienter, der får anti-TNF-behandling er der utilstrækkelige data vedrørende respons på

vaccinationer med levende vacciner og vedrørende sekundær overførsel af infektion forårsaget af

levende vacciner. Anvendelse af levende vacciner kan medføre kliniske infektioner herunder

disseminerede infektioner. Samtidig administration af levende vacciner og Remicade frarådes.

Hos spædbørn, der i uterus er blevet eksponeret for infliximab, er der rapporteret om letalt udfald på

grund af dissemineret infektion forårsaget af Calmette-Guérins bakterie (BCG) efter administration af

BCG-vaccine efter fødslen. Det tilrådes at vente mindst 6 måneder efter fødslen før administration af

levende vacciner til spædbørn, der har været eksponeret for infliximab i uterus (se pkt. 4.6).

Anden anvendelse af terapeutiske smitstoffer såsom levende svækkede bakterier (fx instillation af

BCG i blæren ved behandling af cancer) kan medføre kliniske infektioner herunder disseminerede

infektioner. Terapeutiske smitstoffer bør ikke gives samtidig med Remicade.

Autoimmune processer

Den relative mangel på TNF

som følge af anti-TNF-behandling kan medføre initiering af en

autoimmun proces. Hvis en patient udvikler symptomer, der viser tegn på et lupus-lignende syndrom

efter behandling med Remicade og er positiv over for antistoffer mod dobbeltstrenget DNA, må

behandling med Remicade ikke fortsættes (se pkt. 4.8).

Neurologiske lidelser

Brug af TNF-blokerende midler, inklusive infliximab har været forbundet med tilfælde af frembrud af

eller forværring af kliniske symptomer og/eller radiografiske tegn på demyeliniseringsforstyrrelser i

centralnervesystemet, inklusive dissemineret sklerose og perifere demyeliniseringsforstyrrelser,

inklusive Guillain-Barré syndrom. Hos patienter med allerede eksisterende eller nyligt opståede

demyeliniseringssygdomme skal vurdering af forventet gavn og risiko ved anti-TNF-behandlingen

overvejes omhyggeligt før initiering af behandling med Remicade. Det bør overvejes at afbryde

Remicade-behandlingen, hvis disse forstyrrelser fortsætter.

Maligne og lymfoproliferative sygdomme

I de kontrollerede dele af kliniske studier med TNF-blokerende midler er der set flere maligne

tilfælde, inklusive lymfom, blandt patienter, som fik en TNF-blokker sammenlignet med patienter i

kontrolgruppen. Under kliniske studier med Remicade over alle godkendte indikationer var

forekomsten af lymfom hos Remicade-behandlede patienter højere end forventet i den generelle

befolkningsgruppe, men forekomsten af lymfom var sjælden. Efter markedsføring er der set tilfælde

af leukæmi hos patienter, der er behandlet med en TNF-antagonist. Der er en øget baggrundsrisiko for

lymfomer og leukæmi hos reumatoid arthritis patienter med længerevarende, højaktiv inflammatorisk

sygdom, hvilket vanskeliggør risikovurderingen.

I et uddybende klinisk studie, der vurderede anvendelsen af Remicade hos patienter med moderat til

svær kronisk obstruktiv lungesygdom (COPD), blev der rapporteret flere maligne sygdomme hos

patienter behandlet med Remicade sammenlignet med kontrolpatienter. Alle patienter havde tidligere

røget meget. Forsigtighed bør udvises hos patienter med øget risiko for maligne sygdomme på grund

af kraftig rygning, når TNF-blokerende behandling overvejes.

Med den nuværende viden kan en mulig risiko for udvikling af lymfomer eller andre maligne

sygdomme hos patienter behandlet med et TNF-blokerende middel ikke udelukkes (se pkt. 4.8). Når

TNF-blokerende behandling overvejes bør forsigtighed udvises hos patienter med en fortid med

maligne sygdomme, eller når fortsat behandling overvejes hos patienter, der udvikler maligne

sygdomme.

Forsigtighed bør også udvises hos patienter med psoriasis og tidligere ekstensiv immunsupprimerende

behandling eller forlænget PUVA behandling.

Efter markedsføring er der set maligniteter, hvoraf nogle har været letale, hos børn, unge og unge

voksne (op til 22 år), som er behandlet med TNF-blokerende midler (behandlingsstart før 18-års

alderen), heriblandt Remicade. Omtrent halvdelen af tilfældene var lymfomer. De andre tilfælde

repræsenterede en variation af forskellige maligniteter inklusive sjældne maligniteter, som oftest

associeret med immunsuppression. En risiko for udvikling af maligniteter hos patienter behandlet med

TNF-blokkere kan ikke udelukkes.

Efter markedsføring har tilfælde af hepatosplenisk T-celle-lymfom (HSTCL) været rapporteret hos

patienter behandlet med TNF-blokerende lægemidler inklusive infliximab. Denne sjældne type af T-

celle-lymfom har et meget aggressivt sygdomsforløb og er sædvanligvis fatal. Næsten alle disse

patienter havde fået behandling med AZA eller 6-MP samtidig med eller umiddelbart før TNF-

blokerende behandling. Hos patienter, som fik Remicade, er langt de fleste tilfælde forekommet hos

patienter med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, og de fleste blev rapporteret hos unge og unge

voksne mænd. Den potentielle risiko ved kombinationen af AZA eller 6-MP og Remicade bør

overvejes omhyggeligt. En risiko for udvikling af hepatosplenisk T-celle-lymfom hos patienter, der

bliver behandlet med Remicade, kan ikke udelukkes (se pkt. 4.8).

Der er rapporteret om melanom og Merkelcellekarcinom hos patienter, der har fået TNF-blokerende

behandling, herunder Remicade (se pkt. 4.8). Periodisk undersøgelse af huden anbefales hos patienter,

især hos patienter med risikofaktorer for hudcancer.

I et populationsbaseret, retrospektivt kohortestudie med data fra nationale svenske sundhedsregistre

sås en øget incidens af livmoderhalskræft hos kvinder med reumatoid artrit, som var blevet behandlet

med infliximab, sammenlignet med patienter, der var naive i forhold til biologiske lægemidler, eller

befolkningen generelt, inklusive kvinder over 60 år. Periodisk screening bør fortsætte hos kvinder, der

er blevet behandlet med Remicade, inklusive kvinder over 60 år.

Alle patienter med colitis ulcerosa, som har forhøjet risiko for dysplasi eller colon cancer (for

eksempel patienter med langvarig colitis ulcerosa eller primær sklerotisk cholangitis), eller som

tidligere har haft dysplasi eller colon cancer, bør screenes for dysplasi med reglmæssige intervaller før

behandling og under deres sygdomsforløb. Denne vurdering bør inkludere koloskopi og biopsier

ifølge lokale vejledninger. Aktuelle data indikerer ikke, at infliximab-behandling påvirker risikoen for

at udvikle dysplasi eller colon cancer.

Da muligheden for øget risiko for udvikling af cancer hos patienter med nydiagnosticeret dysplasi

behandlet med Remicade ikke er vist, bør risiko og gavn af fortsat behandling for de individuelle

patienter nøje overvejes af lægen.

Hjerteinsufficiens

Remicade bør anvendes med forsigtighed hos patienter med let hjerteinsufficiens (NYHA

funktionsklasse I/II). Patienter bør følges nøje, og Remicade må ikke fortsættes hos patienter, som

udvikler nye eller forværrede symptomer på hjerteinsufficiens (se pkt. 4.3 og 4.8).

Hæmatologiske reaktioner

Der er set pancytopeni, leukopeni, neutropeni og trombocytopeni hos patienter, der fik TNF-

hæmmere, herunder Remicade. Alle patienter skal rådes til straks at søge læge, hvis de udvikler tegn

og symptomer, som tyder på bloddyskrasi (fx vedvarende feber, blå mærker, blødning eller bleghed).

Seponering af Remicadebehandling bør overvejes hos patienter, hvor signifikante blodanormaliteter

er bekræftet.

Andet

Der er begrænset erfaring med sikkerheden af Remicadebehandling hos patienter, som har

gennemgået kirurgiske indgreb inklusive atroplastik. Infliximabs lange halveringstid bør tages i

betragtning, hvis et kirurgisk indgreb er planlagt. En patient, som kræver operation under

Remicadebehandling, bør følges nøje for infektioner, og passende forholdsregler bør tages.

Manglende respons på behandling for Crohns sygdom kan indikere tilstedeværelsen af en fikseret

fibrotisk striktur, der kan kræve kirurgisk indgreb. Der er ingen tegn på, at infliximab forværrer eller

forårsager fibrotiske strikturer.

Særlige populationer

Ældre

Incidensen af alvorlige infektioner var højere hos Remicade-behandlede patienter på 65 år og derover

end hos patienter under 65 år. Nogle af disse tilfælde havde letalt udfald. Der bør tages særligt hensyn

til risikoen for infektion, når ældre behandles (se pkt. 4.8).

Pædiatrisk population

Infektioner

I kliniske studier er infektioner rapporteret hyppigere hos pædiatriske patienter end hos voksne

patienter (se pkt. 4.8).

Vaccinationer

Det anbefales, at pædiatriske patienter bliver vaccineret i overensstemmelse med gældende

vaccinationsvejledninger, før Remicadebehandling påbegyndes, hvis dette er muligt. Pædiatriske

patienter, der får infliximab, kan få vaccinationer samtidigt, med undtagelse af levende vacciner (se

pkt. 4.5 og 4.6).

Maligniteter og lymfoproliferative sygdomme

Efter markedsføring er der rapporteret maligniteter, hvoraf nogle har været letale, hos børn, unge og

unge voksne (op til 22 år), som er behandlet med TNF-blokkere inklusive Remicade (behandlingsstart

før 18-års alderen). Omtrent halvdelen af tilfældene var lymfomer. De andre tilfælde repræsenterede

en variation af forskellige maligniteter inklusive sjældne maligniteter, som oftest associeret med

immunsuppression. En risiko for udvikling af maligniteter hos børn og unge i behandling med TNF-

blokkere kan ikke udelukkes.

Efter markedsføring har tilfælde af hepatosplenisk T-celle-lymfom (HSTCL) været rapporteret hos

patienter behandlet med TNF-blokkere inklusive infliximab. Denne sjældne type T-celle-lymfom har

et meget aggressivt sygdomsforløb og er sædvanligvis letal. Næsten alle disse patienter havde fået

behandling med AZA eller 6-MP samtidig med eller umiddelbart før TNF-blokerende behandling.

Hos patienter, som fik Remicade, er langt de fleste tilfælde forekommet hos patienter med Crohns

sygdom eller colitis ulcerosa og de fleste blev rapporteret hos unge eller unge voksne mænd. Den

potentielle risiko ved kombinationen af AZA eller 6-MP og Remicade skal overvejes omhyggeligt. En

risiko for udvikling af hepatosplenisk T-celle-lymfom hos patienter, der bliver behandlet med

Remicade, kan ikke udelukkes (se pkt. 4.8).

Natriumindhold

Remicade indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, dvs. det er i det væsentlige

”natriumfrit”. Remicade fortyndes dog med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) infusionsvæske,

opløsning. Dette skal der tages hensyn til hos patienter på en kontrolleret natriumdiæt (se pkt. 6.6).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Hos patienter med reumatoid arthritis, psoriasis arthritis og Crohns sygdom tyder det på, at samtidig

anvendelse af methotrexat og andre immunmodulatorer reducerer dannelsen af antistoffer mod

infliximab og forøger plasmakoncentrationerne af infliximab. Resultaterne er dog usikre på grund af

begrænsninger i de anvendte metoder til serumanalyser af infliximab og antistoffer mod infliximab.

Kortikosteroider har tilsyneladende ingen klinisk relevant effekt på infliximabs farmakokinetik.

Kombination af Remicade og andre biologiske lægemidler anvendt til behandling af de samme

lidelser som Remicade, herunder anakinra og abatacept, kan ikke anbefales (se pkt. 4.4).

Levende vacciner bør ikke gives samtidig med Remicade. Det frarådes også at give levende vacciner

til spædbørn, der har været eksponeret for infliximab i uterus, i mindst 6 måneder efter fødslen (se

pkt. 4.4).

Terapeutiske smitstoffer bør ikke gives samtidig med Remicade (se pkt. 4.4).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder

Kvinder i den fertile alder skal overveje at anvende sikker antikonception for at undgå graviditet og

fortsætte med anvendelsen heraf i mindst 6 måneder efter den sidste behandling med Remicade.

Graviditet

Det beskedne antal prospektivt indsamlede graviditeter eksponeret for infliximab, som resulterede i

levendefødsel med kendte resultater, inklusive ca. 1.100 graviditeter, der blev eksponeret under første

trimester, indikerer ikke en stigning i hyppigheden af misdannelser hos den nyfødte.

På basis af et observationsstudie fra Nordeuropa blev der observeret øget risiko (OR, 95 % CI; p-

værdi) for kejsersnit (1,50; 1,14-1,96; p = 0,0032), for tidligt fødte børn (1,48; 1,05-2,09; p = 0,024),

børn født små i forhold til gestationsalder (2,79; 1,54-5,04; p = 0,0007) og lav fødselsvægt (2,03;

1,41-2,94; p = 0,0002) hos kvinder, som blev eksponeret for infliximab under graviditeten (med eller

uden immunmodulatorer/kortikosteroider, 270 graviditeter) sammenlignet med kvinder, som

udelukkende blev eksponeret for immunmodulatorer/kortikosteroider (6.460 graviditeter). Den

potentielle indflydelse fra eksponering for infliximab og/eller sværhedsgraden af den underliggende

sygdom i disse resultater er fortsat uklar.

På grund af hæmningen af TNF

kan infliximab indgivet under graviditet påvirke det normale

immunrespons hos den nyfødte. I et toksicitetsstudie vedrørende udvikling udført på mus med et

analogt antistof, som selektivt hæmmer den funktionelle aktivitet af muse-TNF

, var der ingen tegn

på maternal toksicitet, embryotoksicitet eller teratogenicitet (se pkt. 5.3).

Den eksisterende kliniske erfaring er begrænset. Infliximab bør kun anvendes på tvingende indikation

under graviditet.

Infliximab passerer placenta og er blevet sporet i serum hos spædbørn op til 6 måneder efter fødslen.

Spædbørn, der har været eksponeret for infliximab i uterus, kan have en øget risiko for infektion,

herunder svær dissemineret infektion, som kan blive letal. Det anbefales ikke at give levende vacciner

(fx BCG-vaccine) til spædbørn, eksponeret for infliximab i uterus, i mindst 6 måneder efter fødslen

(se pkt. 4.4 og 4.5). Der er også set tilfælde af agranulocytose (se pkt. 4.8).

Amning

Det er ukendt, om infliximab udskilles i human mælk eller optages systemisk efter indtagelse. Da

humane immunglobuliner udskilles i mælk, må kvinder ikke amme i mindst 6 måneder efter

Remicadebehandling.

Fertilitet

Der er ikke tilstrækkelige prækliniske data til at drage konklusioner om infliximabs virkning på

fertilitet og generel reproduktion (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Remicade påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Der kan opstå

svimmelhed under behandling med Remicade (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Den almindeligste bivirkning rapporteret i kliniske studier var øvre luftvejsinfektion, der forekom hos

25,3 % af de infliximab-behandlede patienter sammenlignet med hos 16,5 % af kontrolpatienterne. De

alvorligste bivirkninger forbundet med brugen af TNF-blokkere, som er blevet rapporteret for

Remicade, inkluderer HBV-reaktivering, CHF (kongestivt hjertesvigt), alvorlige infektioner

(inklusive sepsis, opportunistiske infektioner og TB), serumsygdom (forsinkede

overfølsomhedsreaktioner), hæmatologiske reaktioner, systemisk lupus erythematosus/lupus-lignende

syndrom, demyeliniserende sygdomme, hepatobiliære bivirkninger, lymfomer, HSTCL, leukæmi,

Merkelcellekarcinom, melanom, pædiatrisk malignitet, sarkoidose/sarkoid-lignende reaktion, byld i

tarmen eller ved endetarmen (ved Crohns sygdom) og alvorlige infusionsreaktioner (se pkt. 4.4).

Tabel over bivirkninger

Tabel 1 viser bivirkninger, som er set i kliniske studier, såvel som de bivirkninger, som er set efter

markedsføring, heraf er nogle dødelige. Inden for systemorganklasserne er bivirkningerne opført

under overskrifter for hyppighed ved brug af følgende kategorier: meget almindelig (≥ 1/10);

almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til

< 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende

data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Tabel 1

Bivirkninger i kliniske studier og efter markedsføring

Infektioner og parasitære

sygdomme

Meget almindelig:

Virusinfektion (fx influenza, herpes virus infektioner).

Almindelig:

Bakterielle infektioner (fx sepsis, cellulitis, absces).

Ikke almindelig:

Tuberkulose, svampeinfektioner (fx candidiasis,

onychomykose).

Sjældne:

Meningitis, opportunistiske infektioner (såsom invasive

svampeinfektioner [pneumocystose, histoplasmose,

aspergillose, kokcidioidomykose, kryptokokkose,

blastomykose], bakterielle infektioner [atypiske

mykobakterier, listeria, salmonella] og virale infektioner

[cytomegalovirus]), parasitære infektioner, reaktivering af

hepatitis B.

Ikke kendt:

Gennembrudsinfektion efter vaccination (efter eksponering for

infliximab i uterus)*

Benigne, maligne og

uspecificerede tumorer (inkl.

cyster og polypper)

Sjældne:

Lymfom, non-Hodgkins lymfom, Hodgkins sygdom, leukæmi,

melanom, livmoderhalskræft.

Ikke kendt:

Hepatosplenisk T-celle-lymfom (primært hos unge og unge

voksne mænd med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa),

Merkelcellekarcinom.

Blod og lymfesystem

Almindelig:

Neutropeni, leukopeni, anæmi, lymfadenopati.

Ikke almindelig:

Trombocytopeni, lymfopeni, lymfocytose.

Sjælden:

Agranulocytose (inklusive hos spædbørn, der har været

eksponeret for infliximab i uterus), trombotisk

trombocytopenisk purpura, pancytopeni, hæmolytisk anæmi,

idiopatisk trombocytopenisk purpura.

Immunsystemet

Almindelig:

Allergiske luftvejssymptomer.

Ikke almindelig:

Anafylaktiske reaktioner, Lupus-lignende syndrom,

serumsygdom eller serumsygdoms-lignende reaktioner.

Sjælden:

Anafylaktisk shock, vasculitis, sarkoid-lignende reaktioner.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Depression, søvnløshed.

Ikke almindelig:

Amnesi, uro, forvirring, søvnighed, nervøsitet.

Sjælden:

Apati

Nervesystemet

Meget almindelig:

Hovedpine.

Almindelig:

Vertigo, svimmelhed, hypæstesi, paræstesi.

Ikke almindelig:

Kramper, neuropati.

Sjælden:

Transvers myelitis, demyeliniseringsforstyrrelser i

centralnervesystemet (dissemineret sklerose-lignende sygdom

og optisk neuritis), perifere demyeliniseringsforstyrrelser

(såsom Guillain-Barré syndrom, kronisk inflammatorisk

demyeliniserende polyneuropati og multifokal motorisk

neuropati).

Ikke kendt:

Cerebrovaskulære hændelser i tæt tidsmæssig forbindelse med

infusionen.

Øjne

Almindelig:

Konjunktivitis.

Ikke almindelig:

Keratitis, periorbitalt ødem, bygkorn.

Sjælden:

Endoftalmitis.

Ikke kendt:

Kortvarigt synstab under infusionen eller inden for 2 timer

efter infusionen.

Hjerte

Almindelig:

Takykardi, palpitation.

Ikke almindelig:

Hjerteinsufficiens (debuterende eller forværret), arytmi,

besvimelse, bradykardi.

Sjælden:

Cyanose, perikardieeffusion.

Ikke kendt:

Myokardieiskæmi/myokardieinfarkt.

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hypotension, hypertension, ekkymose, hedeture, Flushing.

Ikke almindelig:

Perifer iskæmi, tromboflebitis, hæmatom.

Sjælden:

Kredsløbssvigt, petekkier, vasospasme.

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig:

Øvre luftvejsinfektion, sinuitis.

Almindelig:

Nedre luftvejsinfektion (fx bronchitis, pneumoni), dyspnø,

næseblod.

Ikke almindelig:

Lungeødem, bronkospasme, pleuritis, pleural effusion.

Sjælden:

Interstitiel lungesygdom (inklusive hurtigt fremadskridende

sygdom, lungefibrose og pneumonitis).

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Abdominalsmerter, kvalme.

Almindelig:

Gastrointestinal blødning, diarré, dyspepsi, gastroøsofageal

refluks, forstoppelse.

Ikke almindelig:

Tarmperforation, tarmstenose, diverticulitis, pancreatitis,

keilitis.

Lever og galdeveje

Almindelig:

Unormal leverfunktion, forhøjede leveraminotransferaser.

Ikke almindelig:

Hepatitis, hepatocellulær skade, kolecystitis.

Sjælden:

Autoimmun hepatitis, gulsot.

Ikke kendt:

Leversvigt.

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Debuterende eller forværring af allerede eksisterende psoriasis,

inklusive pustuløs psoriasis (primært palmoplantaris),

urticaria, udslæt, pruritus, øget svedtendens, tør hud,

svampedermatitis, eksem, alopeci.

Ikke almindelig:

Bulløst udslæt, seborre, rosacea, hudpapilom, hyperkeratose,

unormal hudpigmentering.

Sjælden:

Toksisk epidermal nekrolyse, Stevens-Johnsons syndrom,

erythema multiforme, furunkulose, lineær IgA bulløs

dermatose (LABD), akut generaliseret eksantematøs pustulose

(AGEP), lichenoide reaktioner.

Ikke kendt:

Forværring af dermatomyositis-symptomer.

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Almindelig:

Artralgi, myalgi, rygsmerter.

Nyrer og urinveje

Almindelig:

Urinvejsinfektion.

Ikke almindelig:

Pyelonefritis.

Det reproduktive system og

mammae

Ikke almindelig:

Vaginitis.

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Meget almindelig:

Infusionsrelaterede reaktioner, smerter.

Almindelig:

Brystsmerte, træthed, feber, reaktioner på injektionsstedet,

kulderystelser, ødem.

Ikke almindelig:

Forringet heling.

Sjælden:

Granulomatøs læsion.

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Positiv for autoantistoffer.

Sjælden:

Komplementfaktorabnormitet.

herunder kvægtuberkulose (dissemineret BCG-infektion), se pkt. 4.4

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Infusionsrelaterede reaktioner

En infusionsrelateret reaktion blev i kliniske studier defineret som enhver bivirkning, der forekom

under en infusion eller inden for 1 time efter en infusion. I fase III kliniske studier oplevede 18 % af

de infliximab-behandlede patienter en infusionsrelateret reaktion sammenlignet med 5 % af de

placebobehandlede patienter. Samlet oplevede en højere andel af de patienter, som fik infliximab-

monoterapi, en infusionsrelateret reaktion sammenlignet med patienter, som fik infliximab samtidig

med immunmodulatorer. Cirka 3 % af patienterne afbrød behandlingen på grund af

infusionsrelaterede reaktioner, og alle patienter kom sig med eller uden behandling. Af de infliximab-

behandlede patienter, som fik en infusionsreaktion under induktionsfasen til og med uge 6, fik 27 %

en infusionsreaktion i vedligeholdelsesfasen uge 7 til og med uge 54. Af de patienter, som ikke fik en

infusionsreaktion under induktionsfasen, fik 9 % en infusionsreaktion under vedligeholdelsesfasen.

I et klinisk studie hos patienter med reumatiod arthritis (ASPIRE) skulle de 3 første infusioner

indgives over 2 timer. Varigheden af de efterfølgende infusioner kunne forkortes til ikke mindre end

40 minutter hos patienter, som ikke fik alvorlige infusionsreaktioner. I dette studie fik 66 % af

patienterne (686 ud af 1.040) mindst én kort infusion på 90 minutter eller mindre. 44 % af patienterne

(454 ud af 1.040) fik mindst én kort infusion på 60 minutter eller mindre. Hos de patienter, der blev

behandlet med infliximab, og som fik mindst en kort infusion, opstod infusionsrelaterede reaktioner

hos 15 % af patienterne, og alvorlige infusionsreaktioner opstod hos 0,4 % af patienterne.

I et klinisk studie med patienter med Crohns sygdom (SONIC) forekom infusionsrelaterede reaktioner

hos 16,6 % (27/163) af de patienter, som fik infliximab monoterapi, hos 5 % (9/179) af de patienter,

som fik infliximab kombineret med AZA, og hos 5,6 % (9/161) af de patienter, som fik AZA

monoterapi. Der forekom én alvorlig infusionsrelateret reaktion (< 1 %) hos en patient på infliximab

monoterapi.

Efter markedsføring er hændelser af anafylaktisk lignende reaktioner, inklusive strube/spiserørs

ødemer og alvorlige bronkospasmer, og kramper blevet forbundet med administrering af Remicade (se

pkt. 4.4).

Der er set tilfælde af kortvarigt synstab under infusion eller inden for 2 timer efter infusion af

Remicade. Hændelser (nogle letale) af myokardieiskæmi/-infarkt og arytmi er set; nogle af

hændelserne forekom i tæt tidsmæssig forbindelse med infusionen af infliximab; der er også set

cerebrovaskulære hændelser i tæt tidsmæssig forbindelse med infusion af infliximab.

Infusionsrelaterede reaktioner efter fornyet indgift af Remicade

Der var designet et klinisk studie med patienter med moderat til svær psoriasis for at undersøge effekt

og sikkerhed af langtidsvedligeholdelsesbehandling i forhold til fornyet indgift med et

induktionsregime med Remicade (højst 4 infusioner efter 0, 2, 6 og 14 uger) efter opblussen af

sygdom. Patienterne fik ingen samtidig immunsuppressiv behandling. I genbehandlingsarmen fik 4 %

(8/219) af patienterne en alvorlig infusionsrelateret reaktion sammenlignet med < 1 % (1/222) på

vedligeholdelsesbehandling. De fleste alvorlige infusionsrelaterede reaktioner opstod i forbindelse

med den 2 infusion i uge 2. Intervallet mellem den sidste vedligeholdelsesdosis og den første dosis

ved gentagen induktion varierede mellem 35 og 231 dage. Symptomerne inkluderede, men var ikke

begrænset til dyspnø, urticaria, ødemer i ansigtet og hypotension. I alle tilfælde blev Remicade

seponeret og/eller anden behandling igangsat med fuldstændig ophør at tegn og symptomer.

Forsinket overfølsomhed

I kliniske studier har forsinkede overfølsomhedsreaktioner været usædvanlige og er forekommet efter

Remicade-fri perioder på mindre end 1 år. I psoriasis studierne forekom forsinkede

overfølsomhedsreaktioner tidligt i behandlingsforløbet. Tegn og symptomer inkluderede myalgi

og/eller artralgi med feber og/eller udslæt, og nogle patienter oplevede kløe, ansigts-, hånd eller

læbeødem, dysfagi, urticaria, ondt i halsen og hovedpine.

Der er utilstrækkelige resultater vedrørende forekomst af forsinkede overfølsomhedsreaktioner efter

Remicade-fri perioder på mere end 1 år, men begrænsede resultater fra kliniske studier tyder på en

øget risiko for overfølsomhed ved stigende Remicade-fri periode (se pkt. 4.4).

I et 1-års klinisk studie med gentagne infusioner hos patienter med Crohns sygdom (ACCENT I

studie) var hyppigheden af serumsygdoms-lignende reaktioner 2,4 %.

Immunogenicitet

Patienter, som udviklede antistoffer over for infliximab, havde større sandsynlighed (cirka 2-3 gange)

for at udvikle infusionsrelaterede reaktioner. Samtidig brug af immunsupprimerende stoffer syntes at

reducere hyppigheden af infusionsrelaterede reaktioner.

I kliniske studier med en eller flere infliximab doser i intervallet fra 1 til 20 mg/kg, udvikledes

antistoffer mod infliximab hos 14 % af patienter, der fik en hvilken som helst immunsupprimerende

behandling, og hos 24 % af patienter uden immunsupprimerende behandling. Hos patienter med

reumatoid arthritis, der fik det anbefalede regimen med gentagne behandlingsdoser med methotrexat,

udviklede 8 % af patienterne antistoffer mod infliximab. Hos patienter med psoriasis arthritis, der

modtog 5 mg/kg med og uden methotrexat, forekom der i alt antistoffer hos 15 % af patienterne (der

forekom antistoffer hos 4 % af de patienter, der fik methotrexat og hos 26 % af de patienter, der ikke

fik methotrexat ved baseline). Blandt patienter med Crohns sygdom, der fik

vedligeholdelsesbehandling, forekom antistoffer mod infliximab hos i alt 3,3 % af de patienter, som

fik immunsuppressiva, og hos 13,3 % af de patienter, som ikke fik immunsuppressiva. Hyppigheden

af antistoffer var 2-3 gange højere hos patienter, der blev behandlet periodevist. På grund af

metodologiske begrænsninger udelukkede en negativ undersøgelse ikke forekomsten af antistoffer

mod infliximab. Nogle patienter, der i høj grad udviklede antistoffer mod infliximab, havde tegn på

nedsat effekt. Hos psoriasis patienter behandlet med infliximab som vedligeholdelsesbehandling uden

samtidige immunmodulerende midler udviklede 28 % antistoffer mod infliximab (se pkt. 4.4

"Infusionsreaktioner og overfølsomhed").

Infektioner

Tuberkulose, bakterieinfektioner, inklusive sepsis og pneumoni, invasive svampeinfektioner, virale

infektioner og andre opportunistiske infektioner har været observeret hos patienter, der fik Remicade.

Nogle af disse infektioner har været letale; de opportunistiske infektioner, der oftest er set med en

mortalitetsrate > 5 %, indbefatter pneumocystose, candidiasis, listeriose og aspergillose (se pkt. 4.4).

I kliniske studier blev 36 % af infliximab-behandlede patienter behandlet for infektioner

sammenlignet med 25 % af placebobehandlede patienter.

I reumatoid arthritis kliniske studier var forekomsten af alvorlige infektioner inklusive pneumoni

højere hos patienter behandlet med infliximab og methotrexat sammenlignet med methotrexat alene,

specielt ved doser på 6 mg/kg eller derover (se pkt. 4.4).

Ved spontan postmarketing rapportering er infektioner den mest almindelige alvorlige bivirkning.

Nogle tilfælde har resulteret i et dødsfald. Næsten 50 % af rapporterede dødsfald var forbundet med

infektion. Tilfælde af tuberkulose, undertiden dødelige, inklusive miliær tuberkulose og tuberkulose

med ekstrapulmonal placering har været rapporteret (se pkt. 4.4).

Maligne og lymfoproliferative sygdomme

I kliniske studier med infliximab hvori 5.780 patienter blev behandlet, svarende til 5.494 patientår, sås

5 tilfælde af lymfomer og 26 non-lymfom maligniteter sammenlignet med ingen lymfom og 1 non-

lymfom malignitet hos 1.600 placebobehandlede patienter svarende til 941 patientår.

I længerevarende sikkerhedsopfølgninger af kliniske studier med infliximab på op til 5 år, svarende

til 6.234 patientår (3.210 patienter), blev der rapporteret 5 tilfælde af lymfom og 38 tilfælde af non-

lymfom maligniteter.

Efter markedsføring er der også set tilfælde af maligne sygdomme, herunder lymfomer (se pkt. 4.4).

I et uddybende klinisk studie omfattende patienter, som havde moderat til svær COPD og var enten

nuværende eller tidligere rygere, var 157 voksne patienter behandlet med Remicade i doser svarende

til dem, der anvendes ved reumatoid arthritis og Crohns sygdom. Ni af disse patienter udviklede

maligne sygdomme, inklusive 1 lymfom. Median opfølgningsperioden var 0,8 år (incidens 5,7 %

[95 % CI 2,65 %-10,6 %]. Der var en rapporteret malign sygdom blandt 77 kontrolpatienter (median

opfølgningsperiode 0,8 år; incidence 1.3 % [95 % CI 0,03 %-7,0 %]). De fleste af de maligne

sygdomme udvikledes i lungerne eller hoved og nakke.

I et populationsbaseret, retrospektivt kohortestudie sås en øget incidens af livmoderhalskræft hos

kvinder med reumatoid artrit, som var blevet behandlet med infliximab, sammenlignet med patienter,

der var naive i forhold til biologiske lægemidler, eller befolkningen generelt, inklusive kvinder over

60 år (se pkt. 4.4).

Ydermere er der efter markedsføring blevet rapporteret tilfælde af hepatosplenisk T-celle-lymfom hos

patienter i behandling med Remicade. Langt de fleste af disse forekom hos patienter med Crohns

sygdom og colitis ulcerosa, hvoraf de fleste var unge eller unge voksne mænd (se pkt. 4.4).

Hjerteinsufficiens

I et fase II studie, der skulle vurdere Remicade ved CHF, sås højere forekomst af dødsfald på grund af

forværret hjerteinsufficiens hos patienter behandlet med Remicade, især hos patienter behandlet med

den højere dosis på 10 mg/kg (svarende til to gange den maksimale godkendte dosis). I dette studie

blev 150 patienter med NYHA funktionsklasse III-IV CHF (venstre ventrikels uddrivningsfraktion

≤ 35 %) behandlet med 3 infusioner Remicade 5 mg/kg, 10 mg/kg eller placebo i løbet af 6 uger. Efter

38 uger var 9 af 101 patienter behandlet med Remicade (2 med 5 mg/kg og 7 med 10 mg/kg) døde

sammenlignet med et dødsfald blandt de 49 patienter på placebo.

Efter markedsføring er der rapporteret tilfælde af forværret hjerteinsufficiens hos Remicade patienter,

med eller uden identificerbare predisponerende faktorer. Der er også, ligeledes efter markedsføring,

modtaget rapporter om nyopstået hjerteinsufficiens, inklusive hjerteinsufficiens hos patienter uden

tidligere kendt hjerte-kar sygdom. Nogle af disse patienter var under 50 år gamle.

Lever- og galdevejshændelser

I kliniske studier er let til moderate stigninger i ALAT og ASAT set hos patienter, der fik Remicade,

uden progression til alvorlig leverskade. Der er set stigninger i ALAT ≥5 x øvre grænse for

normalområdet (ULN) (se tabel 2). Stigninger i aminotransferaser blev set (ALAT mere almindeligt

end ASAT) i en større del af patienter, der fik Remicade, end hos kontrolpersoner, både når Remicade

blev givet i monoterapi, og når det blev brugt i kombination med andre immunsuppressive stoffer. De

fleste tilfælde af unormale aminotransferaser var forbigående; et lille antal patienter oplevede

imidlertid mere langvarige stigninger. Generelt var patienter, der udviklede ALAT og ASAT

stigninger, asymptomatiske, og hændelserne bedredes eller forsvandt med enten fortsættelse eller

afbrydelse af Remicade, eller justering af samtidig behandling. Under overvågning efter

markedsføring er der rapporteret tilfælde af gulsot og hepatitis, nogle med tegn på autoimmun

hepatitis, hos patienter, der fik Remicade (se pkt. 4.4).

Tabel 2

Andel patienter med øget ALAT-aktivitet i kliniske studier

Indikation

Antal patienter

Medianopfølgning

(uger)

≥ 3 x ULN

≥ 5 x ULN

placebo

infliximab

placebo

Infliximab

placebo

infliximab

placebo

infliximab

Reumatoid

arthritis

1.087

58,1

58,3

3,2 %

3,9 %

0,8 %

0,9 %

Crohns

sygdom

1.034

53,7

54,0

2,2 %

4,9 %

0,0 %

1,5 %

Crohns

sygdom

(børn)

53,0

4,4 %

1,5 %

Colitis

ulcerosa

30,1

30,8

1,2 %

2,5 %

0,4 %

0,6 %

Colitis

ulcerosa

(børn)

49,4

6,7 %

1,7 %

Ankyloserend

e spondylitis

24,1

101,9

0,0 %

9,5 %

0,0 %

3,6 %

Psoriasis

arthritis

18,1

39,1

0,0 %

6,8 %

0,0 %

2,1 %

Psoriasis

1.175

16,1

50,1

0,4 %

7,7 %

0,0 %

3,4 %

Placebo-patienter fik methotrexat, mens infliximab-patienter fik både infliximab og methotrexat.

Placebo-patienter i de 2 fase III-studier med Crohns sygdom, ACCENT I og ACCENT II, fik som startdosis 5 mg/kg

infliximab ved studiets begyndelse og var på placebo i vedligeholdelsesfasen. Patienter, som var randomiseret til

placebo-vedligeholdelsesgruppen og senere blev krydset over til infliximab, er inkluderet i infliximab-gruppen i

ALAT-analysen. I fase IIIb-studiet med Crohns sygdom, SONIC, fik placebo-patienterne AZA 2,5 mg/kg/dag som

aktiv kontrol i tillæg til placebo-infliximab-infusioner.

Antal patienter, som er evalueret for ALAT.

Medianopfølgning er baseret på behandlede patienter.

Anti-nukleare antistoffer (ANA)/Anti-dobbeltstrengede DNA (dsDNA) antistoffer

I kliniske studier udviklede cirka halvdelen af infliximab-behandlede patienter, som var ANA

negative ved baseline, en positiv ANA i løbet af studiet sammenlignet med cirka en femtedel af

placebobehandlede patienter. Anti-dsDNA antistoffer blev påvist første gang hos cirka 17 % af

infliximab-behandlede patienter sammenlignet med 0 % af placebobehandlede patienter. Ved den

sidste vurdering var 57 % af infliximab-behandlede patienter fortsat anti-dsDNA positive. Rapporter

om lupus og lupus-lignende syndromer er imidlertid stadig usædvanlige (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Patienter med juvenil reumatoid arthritis

Remicade blev undersøgt i et klinisk studie med 120 patienter (alder: 4-17 år) med aktiv juvenil

reumatoid arthrithis til trods for behandling med methotrexat. Patienterne fik 3 eller 6 mg/kg

infliximab som et 3 dose induktionsregi (hhv. uge 0, 2, 6 eller uge 14, 16, 20) fulgt af

vedligeholdelsesbehandling hver 8. uge i kombination med methotrexat.

Infusionsreaktioner

Der opstod infusionsreaktioner hos 35 % af patienterne med juvenil reumatoid arthrithis, som fik

3 mg/kg sammenlignet med 17,5 % af patienterne som fik 6 mg/kg. I 3 mg/kg Remicade gruppen fik

4 ud af 60 patienter en alvorlig infusionsreaktion og 3 patienter rapporterede en mulig anafylaktisk

reaktion (ud af disse var 2 blandt de alvorlige infusionsreaktioner). I 6 mg/kg gruppen fik 2 ud af

57 patienter en alvorlig infusionsreaktion, hvoraf en fik en mulig anafylaktisk reaktion (se pkt. 4.4).

Immunogenicitet

Der udvikledes infliximab-antistoffer hos 38 % af patienterne, som fik 3 mg/kg sammenlignet med

12 % af patienterne, som fik 6 mg/kg. Antistoftiter var markant højere for 3 mg/kg gruppen

sammenlignet med 6 mg/kg gruppen.

Infektioner

Der opstod infektioner hos 68 % (41/60) af de børn, som fik 3 mg/kg over 52 uger, 65 % (37/57) af de

børn, som fik infliximab 6 mg/kg over 38 uger og 47 % (28/60) af de børn som fik placebo over

14 uger (se pkt. 4.4).

Crohns sygdom, børn

Følgende bivirkninger er rapporteret oftere hos børn end hos voksne med Crohns sygdom i REACH

studiet (se pkt. 5.1): anæmi (10,7 %), blod i afføringen (9,7 %), leukopeni (8,7 %), rødmen (8,7 %),

viral infektion (7,8 %), neutropeni (6,8 %), bakteriel infektion (5,8 %) og allergisk reaktion i

luftvejene (5,8 %). Derudover er knoglebrud (6,8 %) rapporteret. En kausal sammenhæng er dog ikke

fastslået. Andre særlige forhold nævnes nedenfor.

Infusionsrelaterede reaktioner

17,5 % af de randomiserede patienter i REACH oplevede 1 eller flere infusionsreaktioner. Der var

ingen alvorlige infusionsreaktioner, og 2 personer i REACH fik ikke alvorlige anafylaktiske

reaktioner.

Immunogenicitet

Der blev påvist antistoffer overfor infliximab hos 3 (2,9 %) af børnene.

Infektioner

Der blev rapporteret infektioner hos 56,3 % af de randomiserede personer behandlet med infliximab i

REACH studiet. Der blev rapporteret infektioner oftere hos personer som fik infusioner hver 8. uge i

forhold til hver 12. uge (hhv. 73,6 % og 38,0 %), mens der blev rapporteret alvorlige infektioner hos

3 personer i 8 ugers gruppen og 4 personer i 12 ugers vedligeholdelsesbehandlingsgruppen. De mest

almindeligt rapporterede infektioner var øvre luftvejsinfektioner og pharyngitis. Den mest almindelige

alvorlige infektion var absces. Der blev rapporteret 3 tilfælde af lungebetændelse (1 alvorlig) og 2

tilfælde af herpes zoster (begge ikke alvorlige).

Colitis ulcerosa, børn

Samlet set var bivirkningerne, der blev rapporteret i studierne med colitis ulcerosa hos børn

(C0168T72) og colitis ulcerosa hos voksne (ACT 1 og ACT 2) overensstemmende. I C0168T72 var

de almindeligste bivirkninger øvre luftvejsinfektion, faryngitis, abdominalsmerter, feber og

hovedpine. Den almindeligste utilsigtede hændelse var forværring af colitis ulcerosa, hvor

hyppigheden var større hos patienter i 12-ugers behandlingsregime vs. 8-ugers behandlingsregime.

Infusionsrelaterede reaktioner

Samlet set fik 8 (13,3 %) ud af 60 behandlede patienter en eller flere infusionsreaktioner. Det drejede

sig om 4 ud af 22 (18,2 %) i 8-ugers vedligeholdelsesbehandlingsgruppen og 3 ud af 23 (13,0 %) i 12-

ugers vedligeholdelsesbehandlingsgruppen. Der blev ikke rapporteret om alvorlige

infusionsreaktioner. Alle infusionsreaktioner var lette eller moderate.

Immunogenicitet

Antistoffer over for infliximab blev påvist hos 4 (7,7 %) patienter i uge 54.

Infektioner

Der blev rapporteret om infektioner hos 31 (51,7 %) af 60 behandlede patienter i C0168T72, og 22

(36,7 %) krævede oral eller parenteral antimikrobiel behandling. Andelen af patienter med infektioner

i C0168T72 svarede til andelen i studiet med børn med Crohns sygdom (REACH), men var højere

end andelen i studierne med voksne med colitis ulcerosa (ACT 1 og ACT 2). Den samlede forekomst

af infektioner i C0168T72 var 13/22 (59 %) i 8-ugers vedligeholdelsesbehandlingsgruppen og 14/23

(60,9 %) i 12-ugers vedligeholdelsesbehandlingsgruppen. Øvre luftvejsinfektion (7/60 [12 %]) og

faryngitis (5/60 [8 %]) var de hyppigst rapporterede luftvejsinfektioner. Alvorlige infektioner blev

rapporteret hos 12 % (7/60) af alle behandlede patienter.

I dette studie var der flere patienter i gruppen 12 til 17 år end i gruppen 6 til 11 år (45/60 [75,0 %]) vs.

15/60 [25,0 %]). Antallet af patienter i hver undergruppe er for lille til at drage definitive

konklusioner om alderens indflydelse på bivirkninger, men der var en større andel af patienter med

alvorlige bivirkninger og patienter, som stoppede behandlingen på grund af bivirkninger, i den yngre

aldergruppe end i den ældre aldersgruppe. Andelen af patienter med infektioner var også større i den

yngre aldersgruppe, men andelen af patienter med alvorlige infektioner var ens i de to aldersgrupper.

Samlet set var hyppigheden af bivirkninger og infusionsreaktioner den samme i aldersgrupperne 6-

11 år og 12-17 år.

Post-marketing erfaring

Spontane alvorlige bivirkninger hos børn efter markedsføring af infliximab inkluderer malignititer

inklusive hepatosplenisk T-celle-lymfom, forbigående leverenzymabnormaliteter, lupus lignende

syndromer og positive autoantistoffer (se pkt. 4.4 og 4.8).

Yderligere information om særlige populationer

Ældre

I kliniske studier af reumatoid arthritis var hyppigheden af alvorlige infektioner højere hos infliximab-

plus methotrexatbehandlede patienter på 65 år og derover (11,3 %) sammenlignet med patienter under

65 år (4,6 %). Hos patienter behandlet med methotrexat alene var hyppigheden af alvorlige

infektioner 5,2 % hos patienter på 65 år og derover sammenlignet med 2,7 % hos patienter under 65 år

(se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der har ikke været rapporteret noget tilfælde af overdosering. Enkelte doser på op til 20 mg/kg har

været indgivet uden toksiske virkninger.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunsuppressiva, tumor nekrose faktor alfa (TNF

)-hæmmere,

ATC-kode: L04AB02.

Virkningsmekanisme

Infliximab er et kimerisk human-murin monoklonalt antistof, der binder sig med høj affinitet til både

opløselige og transmembrane former af TNF

, men ikke til lymphotoxin

(TNF

Farmakodynamisk virkning

Infliximab hæmmer den funktionelle aktivitet af TNF

i en lang række forskellige in vitro bioassays.

Infliximab forebyggede sygdom hos transgene mus, der udvikler polyarthritis som resultat af

konstitutiv ekspression af human TNF

, og fik ved indgift efter sygdomsstart eroderede led til at

heles. In vivo danner infliximab hurtigt stabile komplekser med human TNF

, en proces der svarer til

tabet af TNF

bioaktivitet.

Forhøjede koncentrationer af TNF

er blevet fundet i leddene hos reumatoid arthritis patienter og

korrelerer med øget sygdomsaktivitet. Ved reumatoid arthritis reducerede behandling med infliximab

både infiltration af inflammatoriske celler ind i betændte områder i leddet og ekspression af

molekyler, der medierer celleadhæsion, kemotiltrækning og vævsnedbrydning. Efter infliximab-

behandling udviste patienter nedsat niveau af serum interleukin 6 (IL-6) og C-reaktiv protein (CRP).

Der sås øget hæmoglobinniveau hos patienter med reumatoid arthritis med nedsat hæmoglobinniveau,

sammenlignet med udgangsværdien. Herudover viste perifere blodlymfocytter intet signifikant fald i

antal eller i proliferativt respons af in vitro mitogenisk stimulation sammenlignet med ubehandlede

patienters celler. Hos psoriasis patienter resulterede behandling med infliximab i fald i epidermal

inflammation og normalisering af keratinocytdifferenciering i psoriasis plaques. Ved psoriasis

arthritis reducerede korttidsbehandling med Remicade antallet af T-celler og blodkar i synovium og

hud med psoriasis.

Histologisk evaluering af biopsier fra colon, som er udtaget før og 4 uger efter indgivelse af

infliximab, viste en betydelig reduktion i påviseligt TNF

. Infliximab-behandling af patienter med

Crohns sygdom var også forbundet med en betydelig reduktion af den ofte forhøjede serum

betændelsesmarkør, CRP. Det totale perifere antal hvide blodlegemer blev kun påvirket i ubetydeligt

omfang hos patienter behandlet med infliximab, omend ændringer i lymfocytter, monocytter og

neutrofile viste skift inden for normalområderne. Perifere mononukleære blodceller (PBMC) fra

patienter behandlet med infliximab udviste usvækket proliferativ reaktion på stimuli sammenlignet

med patienter, der ikke var behandlet, og der konstateredes ingen væsentlige ændringer i

cytokinproduktion hos stimuleret PBMC efter behandling med infliximab. Analyse af lamina propria

mononukleære celler udtaget ved biopsi fra den intestinale mucosa viste, at infliximab-behandling

forårsagede en reduktion i antallet af celler, som var i stand til at udtrykke TNF

og interferon

Yderligere histologiske studier viste, at behandling med infliximab reducerer infiltreringen af

inflammatoriske celler ind i den angrebne del af tarmen og tilstedeværelsen af betændelsesmarkører

på disse steder. Endoskopiske studier af tarm-mucosa har vist tegn på heling af mucosa hos

infliximab-behandlede patienter.

Klinisk virkning og sikkerhed

Reumatoid arthritis hos voksne

Effekten af infliximab blev vurderet i to multicenter, randomiserede, dobbeltblinde, basale kliniske

studier: ATTRACT og ASPIRE. I begge studier var samtidig brug af konstante doser af folinsyre,

orale kortikosteroider (≤ 10 mg/dag) og/eller nonsteroide anti-inflammatoriske stoffer (NSAIDs)

tilladt.

De primære endepunkter var reduktionen af sygdomstegn og symptomer, i henhold til American

College of Rheumatology kriterier (ACR20 for ATTRACT, grænsebestemt ACR-N for ASPIRE),

forebyggelsen af strukturel ledskade og forbedringen af fysisk funktionsevne. Et fald i tegn og

symptomer var defineret som værende mindst en 20 % forbedring (ACR20) i antallet af både ømme

og hævede led og i 3 af de følgende 5 kriterier: (1) Evaluators samlede vurdering, (2) patientens

samlede vurdering, (3) funktions/handicap mål, (4) visuel analog smerteskala og (5) erytrocyt-

sedimentationshastighed eller C-reaktiv protein. ACR-N anvender de samme kriterier som ACR20,

beregnet ved at tage den laveste procentvise forbedring i antallet af hævede led, antallet af ømme led

og medianen af de sidste 5 komponenter af ACR responset. Strukturel ledskade (erosioner og

forsnævring af ledspalte) i begge hænder og fødder blev målt som ændringen fra baseline i total van

der Heijde-modified Sharp score (0-440). Health Assessment Questionnaire (HAQ; scale 0-3) blev

anvendt til at måle patienternes gennemsnitlige ændring i fysisk funktionsevne fra baseline scores

over tiden.

ATTRACT studiet evaluerede responset ved ugerne 30, 54 og 102 i en placebokontrolleret studie hos

428 patienter med aktiv reumatoid arthrit på trods af behandling med methotrexat. Omkring 50 % af

patienterne var i funktionsklasse III. Patienterne fik placebo, 3 mg/kg eller 10 mg/kg infliximab i

ugerne 0, 2 og 6, samt hver 4. eller 8. uge herefter. Alle patienterne fik konstante methotrexat doser

(median 15 mg/uge) i 6 måneder før inklusionen og skulle fortsætte med konstante doser under hele

studiet.

Resultater fra uge 54 (ACR20, total van der Heijde-modified Sharp score og HAQ) er vist i tabel 3.

Højere grader af klinisk respons (ACR50 og ACR70) blev set i alle infliximab-grupper ved 30 og

54 uger sammenlignet med methotrexat alene.

En reduktion i hastigheden af progressionen af strukturel ledskade (erosioner og forsnævring af

ledspalte) blev set i alle infliximab-grupper ved 54 uger (tabel 3).

De virkninger, der sås ved 54 uger, blev opretholdt i 102 uger. På grund af et antal behandlingsophør,

kan størrelsen af forskellen i effekt mellem infliximab og methotrexat alene ikke defineres.

Tabel 3

Virkninger på ACR20, strukturel ledskade og fysisk funktionsevne ved uge 54, ATTRACT

infliximab

Kontrol

3 mg/kg

hver

8. uge

3 mg/kg

hver

4. uge

10 mg/kg

hver

8. uge

10 mg/kg

hver

4. uge

Alle

infliximab

Patienter med ACR20

respons /Patienter evalueret

( %)

15/88

(17 %)

36/86

(42 %)

41/86

(48 %)

51/87

(59 %)

48/81

(59 %)

176/340

(52 %)

Total score

(van der Heijde-

modified Sharp score)

Ændring fra baseline

(Gennemsnit

7,0 ± 10,3

1,3 ± 6,0

1,6 ± 8,5

0,2 ± 3,6

-0,7 ± 3,8

0,6 ± 5,9

Median

(Interkvartil interval)

(0,5;9,7)

(-1,5;3,0)

(-2,5;3,0)

(-1,5;2,0)

-0,5

(-3,0;1,5)

(-1,8;2,0)

Patienter uden

forværring/patienter

evalueret

( %)

13/64

(20 %)

34/71

(48 %)

35/71

(49 %)

37/77

(48 %)

44/66

(67 %)

150/285

(53 %)

HAQ ændring fra baseline

over tiden

(patienter

evalueret)

Gennemsnit

0,2 ± 0,3

0,4 ± 0,3

0,5 ± 0,4

0,5 ± 0,5

0,4 ± 0,4

0,4 ± 0,4

Kontrol = Alle patienter havde aktiv RA på trods af behandling med stabile methotrexat doser i 6 måneder før

inklusion og skulle fortsætte på stabile doser gennem studiet. Samtidig anvendelse af stabile doser af orale

kortikosteroider (≤ 10 mg/dag) og/eller NSAIDs var tilladt, og folatsupplement blev givet.

Alle infliximab doser er givet i kombination med methotrexat og folat samt eventuelt kortikosteroider og/eller

NSAIDs

p < 0,001, for hver infliximab-behandlingsgruppe versus kontrol

Større værdier indikerer mere uarbejdsdygtighed.

HAQ = Health Assessment Questionnaire; større værdier indikerer mindre uarbejdsdygtighed.

ASPIRE studiet evaluerede respons ved uge 54 hos 1.004 methotrexat naive patienter med tidlig

(≤ 3 års sygdomsvarighed, median 0,6 år) aktiv reumatoid arthrit (median antallet af hævede og ømme

led var henholdsvis 19 og 31). Alle patienter fik methotrexat (optimeret til 20 mg/uge ved uge 8) og

enten placebo, 3 mg/kg eller 6 mg/kg infliximab i ugerne 0, 2 og 6 samt hver 8. uge derefter.

Resultaterne fra uge 54 er vist i tabel 4.

Efter 54 ugers behandling resulterede begge doser af infliximab + methotrexat i statistisk signifikant

større forbedring i tegn og symptomer sammenlignet med methotrexat alene, målt ved andelen af

patienter, der opnåede ACR20, 50 og 70 respons.

I ASPIRE havde mere end 90 % af patienterne mindst to bedømmelsesværdige røntgenbilleder.

Reduktionen i progressionshastigheden af strukturel skade blev observeret ved ugerne 30 og 54 i

infliximab + methotrexat grupperne sammenlignet med methotrexat alene.

Tabel 4

Effekter på ACRn, strukturel ledskade og fysisk funktion ved uge 54, ASPIRE

Infliximab + MTX

Placebo + MTX

3 mg/kg

6 mg/kg

Kombineret

Forsøgspersoner randomiseret

Procentvis ACR forbedring

Gennemsnit ± SD

24,8 ± 59,7

37,3 ± 52,8

42,0 ± 47,3

39,6 ± 50,1

Ændring fra baseline i total van der

Heijde modificeret Sharp score

Gennemsnit ± SD

3,70 ± 9,61

0,42 ± 5,82

0,51 ± 5,55

0,46 ± 5,68

Median

0,43

0,00

0,00

0,00

Forbedring fra baseline i HAQ

gennemsnitligt over tid fra uge 30 til

uge 54

Gennemsnit ± SD

0,68 ± 0,63

0,80 ± 0,65

0,88 ± 0,65

0,84 ± 0,65

p < 0,001, for hver infliximab-behandlingsgruppe mod kontrol.

højere værdier indikerer mere ledskade.

HAQ = Health Assessment Questionnaire; højere værdier indikerer mindre handicap.

p = 0,030 og < 0,001 for henholdsvis 3 mg/kg og 6 mg/kg behandlingsgruppen mod placebo + MTX.

Data, som underbygger dosistitrering ved reumatoid arthritis, stammer fra ATTRACT, ASPIRE og

START studierne. START var et randomiseret, multicenter, dobbelblindt, 3-armet, parallel- gruppe

sikkerhedsstudie. I en af armene (gruppe 2, n = 329) blev patienter med utilstrækkeligt respons tilladt

dosisjustering med 1,5 mg/kg intervaller fra 3 op til 9 mg/kg. Størstedelen af patienterne (67 %)

behøvede ingen dosisjustering. Af de patienter som behøvede dosisjustering opnåede 80 % klinisk

respons og størstedelen af disse (64 %) behøvede kun en justering med 1,5 mg/kg.

Crohns sygdom, voksne

Induktionsbehandling af moderat til svært aktiv Crohns sygdom

Effekten af en éndosis behandling med infliximab blev vurderet hos 108 patienter med aktiv Crohns

sygdom (Crohn’s Disease Activity Index (CDAI) ≥ 220 ≤ 400) i et randomiseret, dobbeltblind,

placebokontrolleret, dosis-virknings studie. Af disse 108 patienter blev 27 behandlet med den

anbefalede dosis på 5 mg/kg infliximab. Alle patienter havde haft utilstrækkelig effekt af tidligere

konventionel behandling. Samtidig brug af stabile doser af konventionel behandling var tilladt, og

92 % af patienterne fortsatte brugen af disse behandlinger.

Det primære endepunkt var andelen af patienter, der oplevede en klinisk effekt, bestemt som en

nedgang i CDAI på ≥ 70 point fra baseline ved 4-ugers evalueringen og uden stigning i brugen af

lægemidler eller kirurgiske indgreb for Crohns sygdom. Patienter, der reagerede i uge 4, fulgtes til

uge 12. Sekundære endepunkter omfattede andelen af patienter i klinisk remission i uge 4

(CDAI < 150) og den kliniske respons på længere sigt.

I uge 4 efter indgivelse af en enkelt dosis opnåede 22/27 (81 %) af de infliximab-behandlede

patienter, der fik 5 mg/kg dosen en klinisk effekt mod 4/25 (16 %) af placebopatienterne (p < 0,001). I

uge 4 opnåede endvidere 13/27 (48 %) af infliximab-behandlede patienter en klinisk remission

(CDAI < 150) i forhold til 1/25 (4 %) af placebobehandlede patienter. Der konstateredes en effekt

inden for 2 uger med maksimal effekt efter 4 uger. Ved den sidste observation efter 12 uger sås stadig

effekt hos 13/27 (48 %) af patienterne behandlet med infliximab.

Vedligeholdelsesbehandling af moderat til svært aktiv Crohns sygdom hos voksne

Effekten af gentagne infusioner med infliximab blev undersøgt i et 1-års klinisk studie (ACCENT I). I

alt 573 patienter med moderat til svær aktiv Crohns sygdom (CDAI ≥ 220 ≤ 400) fik en enkelt

infusionsdosis på 5 mg/kg ved uge 0. 178 af de 580 inkluderede patienter (30,7 %) blev defineret som

havende svær sygdom (CDAI score > 300 og samtidig kortikoid og/eller immunsupprimerende

behandling) svarende til populationen defineret i indikationen (se pkt. 4.1). I uge 2 blev alle patienter

bedømt til klinisk respons og randomiseret til en af 3 behandlingsgrupper; en placebo-

vedligeholdelsesgruppe, en 5 mg/kg vedligeholdelsesgruppe og en 10 mg/kg vedligeholdelsesgruppe.

Alle 3 grupper modtog gentagne infusioner i uge 2 og 6 samt hver 8. uge derefter.

Af de 573 randomiserede patienter, opnåede 335 (58 %) klinisk respons ved uge 2. Disse patienter

blev klassificeret som uge-2 responderende og blev inkluderet i den primære analyse (se tabel 5).

Blandt patienter klassificeret som non-responderende ved uge 2, opnåede 32 % (26/81) i placebo-

vedligeholdelsesgruppen og 42 % (68/163) i infliximab-gruppen klinisk respons ved uge 6. Der var

herefter ingen forskel mellem grupperne i antallet af sene responderende.

De co-primære endepunkter var forholdet af patienter i klinisk remission (CDAI < 150) ved uge 30 og

tiden til tab af respons efter uge 54. Kortikosteroid nedtrapning var tilladt efter uge 6.

Tabel 5

Effekter på respons og remissionshastighed, data fra ACCENT I (uge-2 responderende)

ACCENT I (uge-2 responderende)

% Patienter

Placebo-

vedligeholdelse

(n = 110)

Infliximab-

vedligeholdelse

5 mg/kg

(n = 113)

(p-værdi)

Infliximab-

vedligeholdelse

10 mg/kg

(n = 112)

(p-værdi)

Median tid til tab af respons frem til

uge 54

19 uger

38 uger

(0,002)

> 54 uger

(< 0,001)

Uge 30

Klinisk respons

27,3

51,3

(< 0,001)

59,1

(< 0,001)

Klinisk remission

20,9

38,9

(0,003)

45,5

(< 0,001)

Steroidfri remission

10,7 (6/56)

31,0 (18/58)

(0,008)

36,8 (21/57)

(0,001)

Uge 54

Klinisk respons

15,5

38,1

(< 0,001)

47,7

(< 0,001)

Klinisk remission

13,6

28,3

(0,007)

38,4

(< 0,001)

Vedblivende steroidfri remission

5,7 (3/53)

17,9 (10/56)

(0,075)

28,6 (16/56)

(0,002)

Reduktion i CDAI ≥ 25 % og ≥ 70 point.

CDAI < 150 ved både uge 30 og 54. De patienter, der fik kortikosteroider ved baseline, fik ikke kortikosteroider i de

3 måneder forud for uge 54.

I begyndelsen af uge 14 fik patienter, der havde responderet på behandling, men efterfølgende mistet

deres kliniske fordel, lov til at krydse over til en infliximab-dosis på 5 mg/kg højere end den dosis

hvortil de oprindeligt var randomiseret. Niogfirs procent (50/56) af patienterne, der mistede klinisk

respons på infliximab 5 mg/kg vedligeholdelsesbehandling efter uge 14, responderede på behandling

med infliximab 10 mg/kg.

Forbedring af målene for livskvalitet, reduktion i sygdomsrelateret hospitaliseringer og brug af

kortikosteroid sås for infliximab-vedligeholdelsesgrupperne sammenlignet med placebo-

vedligeholdelsesgruppen ved ugerne 30 og 54.

Infliximab med eller uden AZA blev vurderet i et randomiseret, dobbeltblind studie med aktiv

komparator (SONIC) hos 508 voksne patienter med moderat til svær Crohns sygdom

(CDAI ≥ 220 ≤ 450). Patienterne var naive i forhold til biologiske lægemidler og immunsuppressiva

og havde en median sygdomsvarighed på 2,3 år. Ved baseline fik 27,4 % af patienterne systemiske

kortikosteroider, 14,2 % af patienterne fik budesonid, og 54,3 % af patienterne fik 5-ASA-stoffer.

Patienterne blev randomiseret til at få AZA monoterapi, infliximab-monoterapi eller infliximab plus

AZA kombinationsterapi. Infliximab blev indgivet med en dosis på 5 mg/kg i ugerne 0, 2, 6 og

derefter hver 8. uge. AZA blev givet med en dosis på 2,5 mg/kg dagligt.

Studiets primære endepunkt var kortikosteroidfri klinisk remission i uge 26, defineret som patienter i

klinisk remission (CDAI < 150), som i mindst 3 uger ikke havde taget orale systemiske

kortikosteroider (prednison eller lignende) eller budesonid i en dosis på > 6 mg/dag. Resultaterne ses i

tabel 6. Andelen af patienter med slimhindeheling i uge 26 var signifikant større i grupperne, der fik

infliximab plus AZA (43,9 %; p < 0,001) eller infliximab-monoterapi (30,1 %; p = 0,023)

sammenlignet med AZA-monoterapigruppen (16,5 %).

Tabel 6

Procent af patienter, som opnåede kortikosteroidfri klinisk remission i uge 26, SONIC

Monoterapi

Infliximab

Monoterapi

Infliximab + AZA

Kombinationsterapi

Uge 26

Alle randomiserede patienter

30,0 % (51/170)

44,4 % (75/169)

(p = 0,006)*

56,8 % (96/169)

(p < 0,001)*

P-værdier repræsenterer hver infliximab-behandlingsgruppe vs. AZA monoterapi.

En tilsvarende tendens til opnåelse af kortikosteroidfri klinisk remission blev observeret i uge 50.

Desuden blev der observeret forbedret livskvalitet ved infliximab-behandling, målt med IBDQ.

Induktionsbehandling af fistulerende, aktiv Crohns sygdom

Effekten blev også vurderet i et randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret studie hos

94 patienter med fistulerende Crohns sygdom, som havde fistler af mindst 3 måneders varighed.

Enogtredive af disse patienter blev behandlet med infliximab 5 mg/kg. Cirka 93 % af patienterne

havde tidligere fået antibiotika eller immunsupprimerende behandling.

Samtidig brug af stabile doser af konventionel behandling var tilladt, og 83 % af patienterne fortsatte

brugen af mindst en af disse behandlinger. Patienterne modtog tre doser af enten placebo eller

infliximab i uge 0, 2 og 6. Patienterne fulgtes indtil uge 26. Det primære endepunkt var andelen af

patienter, der oplevede en klinisk effekt, bestemt som ≥ 50 % reduktion fra basislinien i antallet af

fistler, drænet ved forsigtigt tryk, ved mindst to på hinanden følgende besøg (med 4 ugers mellemrum)

uden øget brug af lægemidler eller kirurgisk indgreb for Crohns sygdom.

Otteogtres procent (21/31)af patienter behandlet med infliximab, der fik et 5 mg/kg doseringsregimen,

opnåede en klinisk effekt mod 26 % (8/31) af placebobehandlede patienter (p = 0,002). Median tiden

til der registreredes en effekt i gruppen behandlet med infliximab var 2 uger. Median varigheden af

respons var 12 uger. Det lykkedes desuden at lukke alle fistler hos 55 % af infliximab-behandlede

patientersammenlignet med 13 % af patienter behandlet med placebo (p = 0,001).

Vedligeholdelsesbehandling af fistulerende, aktiv Crohns sygdom

Effekten af gentagne infusioner med infliximab hos patienter med fistulerende Crohns sygdom blev

undersøgt i et 1-års klinisk studie (ACCENT II). I alt 306 patienter fik 3 doser infliximab på 5 mg/kg i

ugerne 0, 2 og 6. Ved baseline havde 87 % af patienterne perianale fistler, 14 % havde abdominale

fistler, 9 % havde rectovaginale fistler. Median CDAI scoren var 180. Ved uge 14 blev 282 patienter

bedømt til klinisk respons og randomiseret til at få enten placebo eller 5 mg/kg infliximab hver 8. uge

til og med uge 46.

Uge 14-responderende (195/282) blev analyseret for det primære endepunkt, som var tiden fra

randomisering til tab af respons (se tabel 7). Kortikosteroid nedtrapning var tilladt efter uge 6.

Tabel 7

Effekter på responshastighed, data fra ACCENT II (uge-14 responderende)

ACCENT II (uge-14 responderende)

Placebo

Vedligeholdelse(

n = 99)

Infliximab

Vedligeholdelse

(5 mg/kg)

(n = 96)

p-værdi

Median tid til tab af respons efter

uge 54

14 uger

> 40 uger

< 0,001

Uge 54

Fistula Respons (%)

23,5

46,2

0,001

Komplet fistula respons (%)

19,4

36,3

0,009

A ≥ 50 % reduktion fra baseline i antallet af drænede fistulaer over en periode på ≥ 4 uger.

Fravær af alle drænede fistulaer.

I begyndelsen af uge 22 blev patienter, der initialt responderede på behandling og efterfølgende

mistede deres respons, kvalificeret til at krydse over til aktiv genbehandling hver 8. uge på en

infliximab-dosis 5 mg/kg højere end den dosis, hvortil de oprindeligt blev randomiseret. Blandt

patienter i infliximab-gruppen 5 mg/kg, der krydsede over på grund af tab af fistula respons efter

uge 22, responderede 57 % (12/21) på genbehandling med infliximab 10 mg/kg hver 8. uge.

Der var ingen signifikant forskel mellem placebo og infliximab i andelen af patienter med forlænget

lukning af alle fistler til og med uge 54, med symptomer som proctalgia, abscesser og

urinrørsinfektion eller i antallet af nyudviklede fistler under behandlingen.

Vedligeholdelsesbehandling med infliximab hver 8. uge reducerede sygdomsrelateret hospitalisering

og kirurgiske indgreb signifikant sammenlignet med placebo. Endvidere blev en reduktion i

kortikosteroidanvendelsen og forbedring af livskvalitet observeret.

Colitis ulcerosa hos voksne

Sikkerhed og effekt ved Remicade blev vurderet i to (ACT 1 og ACT 2) randomiserede,

dobbeltblinde, placebokontrollerede kliniske studier hos voksne patienter med moderat til svær, aktiv

colitis ulcerosa (Mayo score 6 til 12; Endoskopi subscore ≥ 2) med et utilstrækkeligt respons på

konventionel behandling [orale kortikosteroider, aminosalicylater og/eller immunmodulatorer (6-MP,

AZA)]. Samtidig anvendelse af stabile doser af orale aminosalicylater, kortikosteroider og/eller

immunmodulatorer var tilladt. I begge studier var patienterne randomiseret til at få enten placebo,

5 mg/kg Remicade eller 10 mg/kg Remicade i uge 0, 2, 6, 14 og 22, og i ACT 1 i uge 30, 38 og 46.

Kortikosteroidnedtrapning var tilladt efter uge 8.

Tabel 8

Effekt på klinisk respons, klinisk remission og slimhindeheling i uge 8 og 30.

Kombinerede resultater fra ACT 1 & 2.

Placebo

Infliximab

5 mg/kg

10 mg/kg

Kombineret

Randomiserede

forsøgspersoner

Procent forsøgspersoner i klinisk respons og i vedvarende klinisk respons

Klinisk respons i uge 8

33,2 %

66,9 %

65,3 %

66,1 %

Klinisk respons i uge 30

27,9 %

49,6 %

55,4 %

52,5 %

Vedvarende respons

(klinisk respons både i uge 8

og uge 30)

19,3 %

45,0 %

49,6 %

47,3 %

Procent forsøgspersoner i klinisk remission og vedvarende remission

Klinisk remission i uge 8

10,2 %

36,4 %

29,8 %

33,1 %

Klinisk remission i uge 30

13,1 %

29,8 %

36,4 %

33,1 %

Vedvarende remission

(i remission både i uge 8 og

uge 30)

5,3 %

19,0 %

24,4 %

21,7 %

Procent forsøgspersoner med slimhindeheling

Slimhindeheling i uge 8

32,4 %

61,2 %

60,3 %

60,7 %

Slimhindeheling i uge 30

27,5 %

48,3 %

52,9 %

50,6 %

p < 0,001, for hver infliximab-behandlingsgruppe mod placebo.

Effekten af Remicade i uge 54 blev undersøgt i ACT 1 studiet.

Ved 54 uger var 44,9 % af patienterne i den kombinerede infliximab-behandlingsgruppe i klinisk

respons sammenlignet med 19,8 % i placebobehandlingsgruppen (p < 0,001). Klinisk remission og

slimhindeheling forekom i en større andel af patienterne i den kombinerede infliximab-

behandlingsgruppe sammenlignet med placebobehandlingsgruppen i uge 54 (henholdsvis 34,6 % mod

16,5 %, p < 0,001 og 46,1 % mod 18,2 %, p < 0,001). Andelene af patienter i vedvarende respons og

vedvarende remission i uge 54 var større i den kombinerede infliximab-behandlingsgruppe end i

placebobehandlingsgruppen (henholdsvis 37,9 % mod 14,0 %, p < 0,001 og 20,2 % mod 6,6 %,

p < 0,001).

En større andel patienter i den kombinerede infliximab-behandlingsgruppe var i stand til at afbryde

kortikosteroider og stadig blive i klinisk remission sammenlignet med placebobehandlingsgruppen i

både uge 30 (22,3 % mod 7,2 %, p < 0,001, samlede ACT 1 & ACT 2 data) og uge 54 (21,0 % mod

8,9 %, p = 0,022, ACT 1 data).

Den samlede data analyse for ACT 1 og ACT 2 studierne og deres forlængelser, som blev analyseret

fra baseline til uge 54, viste en reduktion af colitis ulcerosa-relaterede hospitalsindlæggelser og

kirurgiske indgreb med infliximab-behandling. Antallet af hospitalsindlæggelser relateret til colitis

ulcerosa var signifikant lavere i 5 og 10 mg/kg infliximab-behandlingsgrupperne end i

placebogruppen (gennemsnitligt antal hospitalsindlæggelser per 100 forsøgsperson-år: 21 og 19

versus 40 i placebogruppen; hhv. p = 0,019 og p = 0,007). Antallet af kirurgiske indgreb relateret til

colitis ulcerosa var også lavere i 5 og 10 mg/kg infliximab-behandlingsgrupperne end i

placebogruppen (gennemsnitligt antal kirurgiske indgreb per 100 forsøgsperson-år: 22 og 19 versus

34; hhv. p = 0,145 og p = 0,022).

Andelen af forsøgspersoner, som fik foretaget kolektomi på et hvilket som helst tidspunkt indenfor

54 uger efter den første infusion af studiemedicin, blev samlet fra ACT 1 og ACT 2 studierne og deres

forlængelser. Der var færre forsøgspersoner, som fik foretaget kolektomi i 5 mg/kg infliximab-

gruppen (28/242 eller 11,6 % [N.S.] og 10 mg/kg infliximab-gruppen (18/242 eller 7.4 % [p = 0,011])

end i placebogruppen (36/244;14,8 %).

Reduktionen i hyppigheden af kolektomi blev også undersøgt i et anden randomiseret, dobbelblind

studie (C0168Y06) af hospitaliserede patienter (n = 45) med moderat til svær aktiv colitis ulcerosa,

som ikke responderede på intravenøse kortikosteroider, og som derfor havde større risiko for

kolektomi. Der forekom signifikant færre kolektomier indenfor 3 måneder fra studieinfusion hos

patienter, der fik en enkelt dosis 5 mg/kg infliximab sammenlignet med patienter, der fik placebo

(hhv. 29,2 % versus 66,7 %, p = 0,017).

Infliximab forbedrede livskvaliteten i ACT 1 og ACT 2, hvilket bekræftedes ved statistisk signifikant

forbedring i både et sygdomsspecifikt mål, IBDQ, og ved forbedring i den almindelige 36-punkt korte

udgave af spørgeskema SF-36.

Ankyloserende spondylitis hos voksne

Infliximabs effekt og sikkerhed blev undersøgt i to multicenter, dobbelblind, placebokontrollerede

studier hos patienter med aktiv ankyloserende spondylitis (Bath Ankylosing Spondylitis Disease

Activity Index [ BASDAI] score≥ 4 og spinalsmerte ≥ 4 på en skala på 1-10).

I det første studie (P01522), som havde en dobbelblind fase på 3 måneder, modtog 70 patienter enten

5 mg/kg infliximab eller placebo i uge 0, 2, 6 (35 patienter i hver gruppe). I uge 12 blev

placebopatienter skiftet over til infliximab 5 mg/kg hver 6. uge indtil uge 54. Efter studiets første år

fortsatte 53 patienter i en open-label forlængelse til uge 102.

I det andet kliniske studie (ASSERT) blev 279 patienter randomiseret til behandling med enten

placebo (gruppe 1, n = 78) eller 5 mg/kg infliximab (gruppe 2, n = 201) i uge 0, 2 og 6 og derefter

hver 6. uge indtil uge 24. Derefter fortsatte alle patienterne på infliximab hver 6. uge til uge 96.

Gruppe 1 fik 5 mg/kg infliximab. Patienter i gruppe 2, som havde en BASDAI ≥ 3 ved 2 på hinanden

følgende konsultationer, fik 7,5 mg/kg infliximab hver 6. uge startende med uge 36 og frem til uge 96.

I ASSERT sås forbedring af tegn og symptomer så tidligt som i uge 2. I uge 24 var antallet af

ASAS 20 responders 15/78 (19 %) i placebogruppen og 123/201 (61 %) i gruppen, der fik 5 mg/kg

infliximab (p < 0,001). Der var 95 patienter fra gruppe 2, som fortsatte på 5 mg/kg hver 6. uge. I 102.

uge var 80 patienter stadig på infliximab-behandling og blandt disse var 71 (89 %)

ASAS 20 responders.

I P01522 sås forbedring af tegn og symptomer så tidligt som i uge 2. I uge 12 var antallet af BASDAI

50 responders 3/35 (9 %) i placebogruppen og 20/35 (57 %) i 5 mg/kg gruppen (p < 0,01). Der var

53 patienter, som fortsatte på 5 mg/kg hver 6. uge. I 102. uge var 49 patienter stadig på infliximab-

behandling, og blandt disse var 30 (61 %) BASDAI 50 responders.

I begge studier blev fysisk funktion og livskvalitet målt ved BASFI og den fysiske delscore af SF-36

blev også signifikant forbedret.

Psoriasis arthritis hos voksne

Effekt og sikkerhed blev vurderet i to dobbeltblinde, placebokontrollerede multicenterstudier hos

patienter med aktiv psoriasis arthritis.

I det første kliniske studie (IMPACT) blev effekt og sikkerhed af infliximab undersøgt hos

104 patienter med aktiv polyartikulær psoriasis arthritis. Under den 16 uger lange dobbeltblinde fase

fik patienterne enten 5 mg/kg infliximab eller placebo i uge 0, 2, 6 og 14 (52 patienter i hver gruppe).

Startende i uge 16 blev placebobehandlede patienter skiftet til infliximab, og alle patienter fik herefter

5 mg/kg infliximab hver 8. uge frem til uge 46. Efter studiets første år fortsatte 78 patienter i en open-

label forlængelse til uge 98.

I det andet kliniske studie (IMPACT 2) blev effekt og sikkerhed af infliximab undersøgt hos

200 patienter med aktiv psoriasis arthritis (≥ 5 hævede led og ≥ 5 ømme led). 46 % af patienterne

fortsatte på stabile doser methotrexat (≤ 25 mg/uge). Under den 24 uger dobbeltblinde fase modtog

patienterne enten 5 mg/kg infliximab eller placebo i ugerne 0, 2, 6, 14 og 22 (100 patienter i hver

gruppe). I uge 16 blev 47 placebopatienter med < 10 % forbedring fra udgangspunktet i både hævede

og ømme led flyttet til infliximab induktion (tidlig overflytning). I uge 24 blev alle placebobehandlede

patienter flyttet over til infliximab induktion. Dosis fortsatte for alle patienter til og med uge 46.

De vigtigste resultater for effekt i IMPACT og IMPACT 2 er vist i tabel 9 nedenfor:

Tabel 9

Effekt på ACR og PASI i IMPACT og IMPACT 2

IMPACT

IMPACT 2*

Placebo

(uge 16)

Infliximab

(uge 16)

Infliximab

(uge 98)

Placebo

(uge 24)

Infliximab

(uge 24)

Infliximab

(uge 54)

Randomiserede patienter

Ikke

aktuel

ACR respons

( % af patienter)

ACR 20 respons*

5(10 %)

34 (65 %)

48 (62 %)

16 (16 %)

54 (54 %)

53 (53 %)

ACR 50 respons*

0(0 %)

24 (46 %)

35 (45 %)

4 (4 %)

41(41 %)

33 (33 %)

ACR 70 respons*

0(0 %)

15 (29 %)

27 (35 %)

2 (2 %)

27 (27 %)

20 (20 %)

PASI respons

(% af patienter)

PASI 75 respons**

1 (1 %)

50 (60 %)

(48.8 %)

ITT-analyser med emner med manglende data blev inkluderet som ikke-responderende.

Uge 98 data for IMPACT inkluderer kombineret placebo cross-over og infliximab-patienter, der deltog i den åbne

undersøgelse.

Baseret på patienter med PASI > 2.5 ved baseline for IMPACT, og patienter med > 3 % BSA psoriasis hud påvirkning

ved baseline af IMPACT 2.

** PASI 75 respons for IMPACT ikke inkluderet som følge af lav N; p < 0.001 for infliximab vs. placebo i uge 24 for

IMPACT 2.

I IMPACT og IMPACT 2 blev klinisk respons observeret så tidligt som uge 2 og blev bibeholdt

henholdsvis til og med uge 98 og uge 54. Effekten har været demonstreret med eller uden samtidig

brug af methotrexat. Reduktion i parametrene for perifere aktivitetskarakteristika på psoriasis arthritis

(såsom antal hævede led, antal smertefulde/ømme led, dactylitis og tilstedeværelse af entesopati) sås

hos infliximab-behandlede patienter.

Radiografiske ændringer blev vurderet i IMPACT2. Røntgenbilleder af hænder og fødder blev

indsamlet ved baseline, uge 24 og 54. Infliximab-behandling reducerede udviklingshastigheden af

perifere ledskader sammenlignet med placebobehandling ved det primære endepunkt i uge 24.

Endepunkt blev målt ved ændring fra baseline i samlet modificeret vdH-S score (middel ± SD score

var 0,82 ± 2,62 i placebogruppen sammenlignet med -0,70 ± 2,53 i infliximab-gruppen; p < 0,001). I

infliximab-gruppen forblev middelændringen i samlet modificeret vdH-S score under 0 i uge 54.

Infliximab-behandlede patienter viste signifikant forbedring i fysisk funktionsevne, vurderet ved

HAQ. Signifikant forbedring i helbredsrelateret livskvalitet blev også påvist, målt med den fysiske og

mentale component summary score af SF-36 i IMPACT 2.

Psoriasis hos voksne

Effekten af infliximab blev vurderet i to multicenter, randomiserede, dobbeltblinde studier: SPIRIT og

EXPRESS. Patienter i begge studier havde plaque psoriasis (Body Surface Area [BSA] ≥ 10 % og

Psoriasis Area and Severity Index [PASI] score ≥ 12). Det primære endepunkt i begge studier var

procenten af patienter, som opnåede ≥ 75 % forbedring i PASI fra baseline i uge 10.

SPIRIT vurderede effekten af infliximab induktionsbehandling hos 249 patienter med plaque

psoriasis, som tidligere havde fået PUVA eller systemisk behandling. Patienterne fik enten 3 eller,

5 mg/kg infliximab eller placeboinfusioner i uge 0, 2 og 6. Patienter med en PGA score ≥ 3 havde

mulighed for at få en yderligere infusion af den samme behandling i uge 26.

I SPIRIT var andelen af patienter, der opnåede PASI 75 i uge 10 71,7 % i 3 mg/kg infliximab-

gruppen, 87,9 % i 5 mg/kg infliximab-gruppen og 5,9 % i placebogruppen (p < 0,001). I uge 26, tyve

uger efter den sidste induktionsdosis, var 30 % af patienterne i 5 mg/kg gruppen og 13,8 % af

patienterne i 3 mg/kg gruppen PASI 75 respondere. Mellem uge 6 og 26 vendte symptomerne på

psoriasis gradvis tilbage med en median tid til sygdomsrelaps på > 20 uger. Ingen rebound sås.

EXPRESS vurderede effekten af infliximab induktions- og vedligeholdelsesbehandling hos

378 patienter med plaque psoriasis. Patienterne fik 5 mg/kg infliximab eller placebo infusioner i

uge 0, 2 og 6 efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling hver 8. uge indtil uge 22 i placebogruppen og

indtil uge 46 i infliximab-gruppen. I uge 24 krydsede placebogruppen over til infliximab

induktionsbehandling (5 mg/kg) efterfulgt af infliximab vedligeholdelsesbehandling (5 mg/kg).

Neglepsoriasis blev vurderet ved brug af Nail Psoriasis Severity Index (NAPSI). Tidligere behandling

med PUVA, methotrexat, ciclosporin eller acitretin var modtaget af 71,4 % af patienterne, selv om de

ikke nødvendigvis var behandlingsresistente. Nøgleresultater præsenteres i tabel 10. Hos infliximab-

behandlede personer var signifikant PASI 50 respons tydelig ved det første besøg (uge 2) og PASI 75

respons ved det andet besøg (uge 6). Effekten var den samme i undergruppen af patienter, der var

eksponeret for tidligere systemiske behandlinger sammenlignet med den totale studiepopulation.

Tabel 10

Resumé af PASI respons, PGA-respons og andel patienter, hvis negle alle var fri for psoriasis i

uge 10, 24 og 50. EXPRESS

Placebo → Infliximab

5 mg/kg

(i uge 24)

Infliximab

5 mg/kg

Uge 10

≥ 90 % forbedring

1 (1,3 %)

172 (57,1 %)

≥ 75 % forbedring

2 (2,6 %)

242 (80,4 %)

≥ 50 % forbedring

6 (7,8 %)

274 (91,0 %)

PGA helt væk (0) eller minimale (1)

3 (3,9 %)

242 (82,9 %)

PGA helt væk (0), minimale (1) eller lette (2)

14 (18,2 %)

275 (94,2 %)

Uge 24

≥ 90 % forbedring

1 (1,3 %)

161 (58,3 %)

≥ 75 % forbedring

3 (3,9 %)

227 (82,2 %)

≥ 50 % forbedring

5 (6,5 %)

248 (89,9 %)

PGA helt væk (0) eller minimale (1)

2 (2,6 %)

203 (73,6 %)

PGA helt væk (0), minimale (1) eller lette (2)

15 (19,5 %)

246 (89,1 %)

Uge 50

≥ 90 % forbedring

34 (50,0 %)

127 (45,2 %)

≥ 75 % forbedring

52 (76,5 %)

170 (60,5 %)

≥ 50 % forbedring

61 (89,7 %)

193 (68,7 %)

PGA helt væk (0) eller minimale (1)

46 (67,6 %)

149 (53,0 %)

PGA helt væk (0), minimale (1) eller lette (2)

59 (86,8 %)

189 (67,3 %)

Alle negle fri for psoriasis

c

Uge 10

1/65 (1,5 %)

16/235 (6,8 %)

Uge 24

3/65 (4,6 %)

58/223

(26,0 %)

Uge 50

27/64 (42,2 %)

92/226 (40,7 %)

p < 0,001, for hver infliximab-behandlingsgruppe versus kontrol.

N = 292.

Analysen var baseret på patienter med neglepsoriasis ved baseline (81,8 % af patienterne). Gennemsnitlig NAPSI-

score ved baseline var hhv. 4,6 og 4,3 i infliximab- og placebogruppen.

Der blev registreret signifikante forbedringer fra baseline i DLQI (p < 0,001) og de fysiske og mentale

del-scorer af SF 36 (p < 0,001 for hver enkelt delsammenligning).

Pædiatrisk population

Crohns sygdom hos børn (6 til 17 år)

I REACH-studiet fik 112 patienter (6 til 17 år, median alder 13,0 år) med moderat til svær aktiv

Crohns sygdom (median pædiatrisk CDAI på 40) og utilstrækkelig respons på konventionel

behandling 5 mg infliximab/kg i ugerne 0, 2 og 6. Alle patienterne skulle være på en stabil dosis af 6-

MP, AZA eller MTX (35 % fik også kortiokosteroid ved baseline). De patienter, som af investigator

blev vurderet til at have et klinisk respons i uge 10, blev randomiseret og fik 5 mg/kg infliximab enten

hver 8. eller hver 12. uge som et vedligeholdelsesbehandlingsregime. Hvis respons forsvandt under

vedligeholdelsesbehandlingen, var cross-over til en højere dosis (10 mg/kg) og/eller kortere

doseringsinterval (hver 8. uge) tilladt. Hos32 evaluérbare patienter blev doseringen ændret

(9 personer i 8. ugers gruppen og 23 i 12. ugers gruppen). Fireogtyve af disse patienter (75,0 %)

genvandt klinisk respons efter cross-over.

Andelen af personer med klinisk respons i uge 10 var 88,4 % (99/112), og andelen af personer, som

opnåede klinisk remission i uge 10, var 58,9 % (66/112).

I uge 30 var andelen af personer med klinisk remission højere i 8-ugers gruppen (59,6 %; 31/52) end i

12-ugers gruppen (35,3 %, 18/51; p = 0,013). I uge 54 var tallene 55,8 % (29/52) og 23,5 % (12/51)

for henholdsvis 8-ugers gruppen og 12-ugers gruppen (p < 0,001).

Data om fistler blev uddraget fra PCDAI-score. Af de 22 personer som havde fistler ved baseline, var

henholdsvis 63,6 % (14/22), 59,1 % (13/22) og 68,2 % (15/22) i fuldstændig fistelrespons i uge 10, 30

og 54 i de kombinerede 8-ugers og 12-ugers vedligeholdelsesgrupper.

Derudover blev der obseveret statistisk og klinisk signifikante forbedringer af livskvalitet og højde

såvel som en signifikant reduktion i brug af kortikosteroid i forhold til baseline.

Colitis ulcerosa hos børn (6 til 17 år)

Infliximabs sikkerhed og virkning blev vurderet i et multicenter, randomiseret, open-label,

parallelgruppe klinisk studie (C0168T72) hos 60 pædiatriske patienter i alderen 6 til 17 år

(medianalder 14,5 år) med moderat til svær aktiv colitis ulcerosa (Mayo-score på 6-12; endoskopisk

subscore ≥ 2) med utilstrækkelig respons på konventionel behandling. Ved baseline fik 53 % af

patienterne immunmodulerende behandling (6-MP, AZA og/eller MTX), og 62 % af patienterne fik

kortikosteroider. Seponering af immunmodulatorer og nedtrapning af kortikosteroid-dosis var tilladt

efter uge 0.

Alle patienter fik induktionsbehandling med 5 mg/kg infliximab i uge 0, 2, og 6. Patienter, der ikke

havde responderet på infliximab i uge 8 (n = 15) fik ikke yderligere doser og gik tilbage til

sikkerhedsopfølgning. Ved uge 8 blev 45 patienter randomiseret og fik 5 mg/kg infliximab enten hver

8. eller hver 12. uge som et vedligholdelsesregime.

Andelen af patienter med klinisk respons i uge 8 var 73,3 % (44/60). Klinisk respons i uge 8 var den

samme hos dem, som fik immunmodulator og hos dem, som ikke fik immunmodulator ved baseline.

Klinisk remission i uge 8 var 33,3 % (17/51) målt ved pædiatrisk colitis ulcerosa aktivitets-indeks

(PUCAI) scoren.

I uge 54 var andelen af patienter i klinisk remission målt ved PUCAI-scoren 38 % (8/21) i 8-ugers

vedligholdelsesbehandlingsgruppen og 18 % (4/22) i 12-ugers vedligeholdelsesbehandlingsgruppen.

For patienter, der fik kortikosteroider ved baseline, var andelen af patienter i remission, og som ikke

fik kortikosteroider ved uge 54, 38,5 % (5/13) for 8-ugers vedligeholdelsesbehandlingsgruppen og

0 % (0/13) for 12-ugers vedligeholdelsesbehandlingsgruppen.

I dette studie var der flere patienter i gruppen 12 til 17 år end i gruppen 6 til 11 år (45/60 versus

15/60). Antallet af patienter i hver undergruppe er for lille til at drage definitive konklusioner omkring

alderens indflydelse, men der var flere patienter i den yngre aldersgruppe, der fik øget deres dosis

eller stoppede behandlingen på grund af utilstrækkelig virkning.

Andre pædiatriske indikationer

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Remicade i alle undergrupper af den pædiatriske population med reumatoid arthritis, juvenil

idiopatisk arthritis, psoriasis arthritis, ankyloserende spondylitis, psoriasis og Crohns sygdom (se

pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Enkelte intravenøse infusioner på 1, 3, 5, 10 eller 20 mg/kg infliximab udviste dosis-proportionale

stigninger i den maksimale serumkoncentration (C

) samt området under koncentrationstidskurven

(AUC). Fordelingsvolumen ved steady state (median V

på 3,0 til 4,1 liter) var ikke afhængig af den

indgivne dosis og indikerede, at infliximab især distribueres i det vaskulære fordelingsrum. Ingen

tidsafhængig farmakokinetik sås. Eliminationsvejene for infliximab er ikke karakteriseret. Uomdannet

infliximab blev ikke påvist i urin. Ingen større alders- eller vægtrelaterede forskelle i elimination eller

fordelingsvolumen sås hos patienter med reumatoid arthritis. Farmakokinetikken for infliximab hos

ældre patienter er ikke blevet undersøgt. Studier hos patienter med lever- eller nyresygdom er ikke

blevet udført.

Ved enkeltdoser på 3, 5 eller 10 mg/kg var median værdier for C

henholdsvis 77, 118 og

277 mikrogram/ml. Median terminal halveringstid ved disse doser varierede fra 8 til 9,5 dage. Hos de

fleste patienter kunne infliximab påvises i serum i mindst 8 uger efter den anbefalede enkeltdosis på

5 mg/kg til Crohns sygdom og reumatoid arthritis vedligeholdelsesdosis på 3 mg/kg hver 8. uge.

Gentagen indgift af infliximab (5 mg/kg ved 0, 2 og 6 uger i fistulerende Crohns sygdom, 3 eller

10 mg/kg hver 4. eller 8. uge i reumatoid arthritis) resulterede i en let akkumulering af infliximab i

serum efter den anden dosis. Ingen yderligere klinisk relevant akkumulering blev observeret. I de

fleste patienter med fistulerende Crohns sygdom blev infliximab påvist i serum i 12 uger (interval 4-

28 uger) efter indgift af regimen.

Pædiatrisk population

En farmakokinetisk populationsanalyse baseret på data fra patienter med colitis ulcerosa (N = 60),

Crohns sygdom (N = 112), juvenil reumatoid arthritis (N = 117) og Kawasakis sygdom (N = 16) med

et overordnet aldersinterval fra 2 måneder til 17 år indikerede, at eksponering for infliximab var

afhængig af legemsvægt på en ikke-lineær måde. Efter administration af Remicade 5 mg/kg hver 8.

uge var den forventede mediane steady-state infliximab-eksponering (arealet under koncentrations-

tids-kurven ved steady-state, AUC

) hos pædiatriske patienter i alderen 6 til 17 år ca. 20 % lavere end

den forventede median steady-state lægemiddel-eksponering hos voksne. Den mediane AUC

pædiatriske patienter i alderen 2 år til under 6 år var forventet at være ca. 40 % lavere end hos voksne,

selvom antallet af patienter, der bekræfter dette estimat, er begrænset.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Infliximab krydsreagerer ikke med TNF

fra andre arter end mennesker og chimpanser. Derfor er

konventionelle prækliniske sikkerhedsdata med infliximab begrænsede. I et toksicitetsstudie

vedrørende udvikling udført på mus ved brug af et analogt antistof, der selektivt hæmmer den

funktionelle aktivitet af muse TNF

, var der ingen tegn på maternal toksicitet, embryotoksicitet eller

teratogenicitet. I et fertilitets- og generel reproduktionsfunktionsstudie var antallet af drægtige mus

reduceret efter indgift af det samme analoge antistof. Det vides ikke, om dette fund skyldes virkninger

på hannerne og/eller hunnerne. I et 6-måneders flerdosis toxicitetsstudie hos mus, ved brug af det

samme analoge antistof mod muse TNF

, sås krystalaflejringer på linsekapslerne hos nogle af de

behandlede hanmus. Ingen specifikke øjenundersøgelser er blevet udført hos patienter for at vurdere

relevansen af dette fund for mennesker.

Langvarende studier er ikke blevet udført for at vurdere det carcinogene potentiale af infliximab.

Studier hos mus, der mangler TNF

, viste ingen stigning i tumorer ved udsættelse for kendte

tumorfremkaldere og/eller -fremskyndere.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Saccharose

Polysorbat 80

Natriumdihydrogenphosphat

Dinatriumphosphatdihydrat

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier over eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

Før rekonstitution:

3 år ved 2°C – 8°C.

Remicade kan opbevares ved temperaturer på op til højst 25°C i en enkelt periode på op til 6 måneder,

men den oprindelige udløbsdato må ikke overskrides. Den nye udløbsdato skal skrives på æsken. Når

Remicade er taget ud af køleskabet, må det ikke sættes tilbage på køl igen.

Efter rekonstitution og fortynding:

Den fortyndede infusionsvæskes kemiske og fysiske stabilitet efter anbrud er påvist i op til 28 dage

ved 2°C til 8°C og i yderligere 24 timer ved 25°C efter udtagning fra køleskab. Ud fra et

mikrobiologisk synspunkt skal infusionsvæsken administreres straks, opbevaringstider og -forhold

efter anbrud indtil anvendelse er brugerens ansvar, og de vil normalt ikke overskride 24 timer ved 2°C

til 8°C, medmindre rekonstitution/fortynding har fundet sted under kontrollerede og validerede

aseptiske forhold.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C).

Opbevaringsforhold op til 25°C før rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hætteglas (type 1 glas med gummiprop og aluminiumshætte beskyttet med et plastiklåg).

Remicade findes i pakninger med 1, 2, 3, 4 eller 5 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Beregn dosis og det nødvendige antal Remicade-hætteglas. Hvert Remicade-hætteglas

indeholder 100 mg infliximab. Beregn det samlede påkrævede volumen rekonstitueret

Remicade-koncentrat.

Rekonstituer under aseptiske forhold hvert Remicade-hætteglas med 10 ml vand til

injektionvæsker ved hjælp af en sprøjte med en gauge 21 (0,8 mm) kanyle eller en mindre

kanyle. Fjern plastiklåget fra hætteglasset og tør toppen med en 70 % alkoholvatpind. Indsæt

sprøjtekanylen i hætteglasset gennem midten af gummiproppen og ret

injektionsvæskestrømmen mod glasvæggen i hætteglasset. Bland forsigtigt koncentratet ved at

vende hætteglasset for at opløse det lyofiliserede pulver. Undgå at svinge for længe eller for

kraftigt. MÅ IKKE RYSTES. Opskumning af koncentratet ved rekonstitution er ikke

usædvanligt. Lad det rekonstituerede koncentrat stå i 5 minutter. Kontroller at koncentratet er

farveløst til lysegult og opaliserende. Der kan opstå nogle få fine gennemsigtige partikler i

koncentratet, da infliximab er et protein. Koncentratet må ikke anvendes, hvis det indeholder

uigennemsigtige partikler, er misfarvet eller indeholder andre fremmedlegemer.

Fortynd den samlede dosis (volumen) af det rekonstituerede Remicade-koncentrat til 250 ml

med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) infusionsvæske. Fortynd ikke det rekonstituerede

Remicade-koncentrat med andre infusionsvæsker. Fortyndingen kan opnås ved at udtrække et

volumen af natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) infusionsvæske fra 250 ml glasflasken eller

infusionsposen svarende til voluminet af det rekonstituerede Remicade-koncentrat. Tilføj

langsomt det samlede volumen af rekonstitueret Remicade-koncentrat til 250 ml

infusionsflasken eller -posen. Bland forsigtigt. Brug enten en større infusionspose (fx 500 ml,

1.000 ml) til voluminer over 250 ml eller brug flere 250 ml infusionsposer for at sikre, at

koncentrationen af infusionsvæsken ikke overstiger 4 mg/ml. Hvis infusionsvæsken har været

opbevaret i køleskab efter rekonstitution og fortynding, skal den have tid til at opnå

stuetemperatur (25°C) i 3 timer forud for trin 4 (infusion). Opbevaring i mere end 24 timer ved

2°C - 8°C gælder udelukkende for klargøring af Remicade i infusionsposen.

Indgiv infusionsvæsken over en periode på ikke mindre end den anbefalede infusionstid (se

pkt. 4.2). Anvend kun et infusionssæt med et in-line, sterilt, ikke-pyrogent, minimalt

proteinbindende filter (porestørrelse 1,2 mikrometer eller derunder). Da der ikke er anvendt

konserveringsmiddel, anbefales det, at indgivelsen af infusionsvæsken begyndes så hurtigt som

muligt og inden for 3 timer efter rekonstitution og fortynding. Hvis infusionsvæsken ikke

anvendes straks, er opbevaringstider og -forhold efter anbrud indtil anvendelse brugerens

ansvar, og de vil normalt ikke overskride 24 timer ved 2°C til 8°C, medmindre

rekonstitution/fortynding har fundet sted under kontrollerede og validerede aseptiske forhold

(se pkt. 6.3 ovenfor). Opbevar ikke rester af den ikke anvendte infusionsvæske til fornyet brug.

Der er ikke gennemført biokemiske forligelighedsstudier for at vurdere samtidig indgivelse af

Remicade med andre midler. Infunder ikke Remicade i den samme intravenøse slange med

andre midler.

Undersøg Remicade visuelt for partikler eller misfarvning før indgivelsen. Anvendes ikke, hvis

der observeres synligt uigennemsigtige partikler, misfarvning eller fremmedlegemer.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Janssen Biologics B.V.

Einsteinweg 101

2333 CB Leiden

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/99/116/001

EU/1/99/116/002

EU/1/99/116/003

EU/1/99/116/004

EU/1/99/116/005

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 13. august 1999.

Dato for seneste fornyelse: 2. juli 2009.

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om Remicade findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/76495/2012

EMEA/H/C/000240

Remicade (infliximab)

En oversigt over Remicade, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Remicade, og hvad anvendes det til?

Remicade et antiinflammatorisk lægemiddel. Det anvendes, når andre lægemidler eller behandlinger

har slået fejl, til voksne med følgende sygdomme:

leddegigt (reumatoid artritis, en sygdom i immunsystemet, der medfører inflammation

(betændelse) i leddene). Remicade anvendes sammen med methotrexat (et lægemiddel, der virker

på immunsystemet)

Crohns sygdom (en sygdom, der medfører inflammation i fordøjelseskanalen), når sygdommen er

moderat til svær eller har medført dannelse af fistler (abnorme passager mellem tarmen og andre

organer)

colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse, en sygdom, som giver betændelse og sår i

tarmvæggen)

ankyloserende spondylitis (en sygdom, der medfører betændelse og smerter i leddene i rygsøjlen)

psoriasisgigt (en sygdom, som fremkalder røde, afskallende pletter på huden og ledbetændelse)

psoriasis (en sygdom, der giver røde, afskallende pletter på huden).

Remicade anvendes desuden hos patienter mellem 6 og 17 år med svær, aktiv Crohns sygdom eller

svær, aktiv ulcerøs kolitis, når andre lægemidler eller behandlinger ikke virker eller ikke kan anvendes.

Remicade indeholder det aktive stof infliximab.

Hvordan anvendes Remicade?

Remicade leveres som et pulver, der opblandes til en opløsning og indgives ved infusion (drop i en

vene). Remicade udleveres kun efter recept og skal gives under tilsyn og overvågning af en

speciallæge med erfaring i diagnosticering og behandling af de sygdomme, som Remicade anvendes

til.

Ved leddegigtanvendes Remicade sædvanligvis i en dosis på 3 mg/kg legemsvægt, dog kan dosis om

nødvendigt øges. Til de andre sygdomme er dosis 5 mg/kg legemsvægt. Hvor ofte behandlingen

gentages, afhænger af den behandlede sygdom og behandlingens virkning.

Remicade (infliximab)

Side 2/3

Remicade gives som en infusion, der varer 1-2 timer. Alle patienter overvåges for eventuelle

reaktioner under infusionen og i mindst 1-2 timer efterfølgende. For at mindske risikoen for

bivirkninger ved infusionen kan patienterne få andre lægemidler før eller under behandlingen med

Remicade, eller infusionen kan gives over længere tid. For mere information om brug af Remicade, se

indlægssedlen eller kontakt lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Remicade?

Det aktive stof i Remicade, infliximab, er et monoklonalt antistof, dvs. en type protein, der er

opbygget, så det genkender og binder sig til en særlig struktur (et antigen) i kroppen. Infliximab er

opbygget, så det bindes til et af kroppens kemiske signalstoffer, der kaldes tumornekrosefaktor-alfa

(TNF-alfa). Dette signalstof er en medvirkende årsag til betændelsestilstande og findes i høje

koncentrationer hos patienter med de sygdomme, der behandles med Remicade. Ved at blokere TNF-

alfa bedrer infliximab inflammationen og andre symptomer på sygdommene.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Remicade?

Leddegigt

Remicade er blevet undersøgt hos 1 432 patienter med leddegigt i to studier. I disse studier var der

flere af de patienter, som fik Remicade i kombination med methotrexat, der oplevede en reduktion i

symptomerne, end dem, der fik methotrexat alene, og de havde desuden færre ledskader og opnåede

en større forbedring af deres fysiske funktion.

Crohns sygdom

I studiet vedrørende Crohns sygdom hos voksne blev Remicade sammenlignet med placebo (en

uvirksom behandling) hos 1 090 voksne i fire studier. I disse studier bevirkede Remicade en større

bedring i symptomerne, førte til heling af fistler hos flere patienter og forlængede den tid, som

patienterne responderede på behandlingen i.

Virkningen af at tilføje Remicade til den eksisterende behandling er desuden blevet undersøgt hos 103

børn og unge med Crohns sygdom i alderen 6-17 år. De fleste af patienterne fik færre symptomer efter

at have tilføjet Remicade til den eksisterende behandling.

Et sjette studie med 508 voksne patienter så nærmere på antallet af patienter, hvis symptomer blev

bedre, og som ikke havde behov for tillægsbehandling med kortikosteroider (andre lægemidler til

behandling af Crohns sygdom). Patienterne blev behandlet i seks måneder med Remicade, et andet

lægemiddel (azathioprin), eller en kombination af Remicade og azathioprin. Remicade alene og i

kombination med azathioprin var mere effektivt end azathioprin alene.

Colitis ulcerosa, ankyloserende spondylitis og psoriasisgigt

For colitis ulcerosa (728 voksne), ankyloserende spondylitis (70 voksne) and psoriasisgigt (104

voksne) blev Remicade sammenlignet med placebo. Flere voksne patienter, der fik Remicade, oplevede

en reduktion i symptomer en dem, der fik placebo.

I et studie med 60 børn i alderen 6-17 år med colitis ulcerosa havde 73 % af patienterne reageret på

behandlingen med Remicade i uge 8 (44 ud af 60).

Psoriasis

I et studie med 627 voksne med psoriasis gav Remicade en større forbedring i symptomerne end

placebo.

Remicade (infliximab)

Side 3/3

Hvilke risici er der forbundet med Remicade?

De hyppigste bivirkninger ved Remicade (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er

virusinfektioner (såsom influenza eller forkølelsessår), hovedpine, infektioner i de øvre luftveje

(forkølelser), sinusitis (bihulebetændelse), kvalme, mavesmerter, infusionsrelaterede reaktioner og

smerter. Nogle bivirkninger, herunder infektioner, kan optræde oftere hos børn end hos voksne. Den

fuldstændige liste over bivirkninger ved Remicade fremgår af indlægssedlen.

Remicade må ikke anvendes til patienter, der tidligere har haft overfølsomhedsreaktioner (allergiske

reaktioner) på infliximab, eller som er hypersensitive (allergiske) over for museproteiner eller andre af

indholdsstofferne i Remicade. Remicade må ikke anvendes til patienter med tuberkulose, andre svære

infektioner eller moderat til svær hjerteinsufficiens (hjertets manglende evne til at pumpe tilstrækkeligt

blod rundt i kroppen).

Hvorfor blev Remicade godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Remicade opvejer risiciene, og det

kan godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Remicade?

Patienter, der får Remicade, skal have udleveret et særligt påmindelseskort. Kortet indeholder

sikkerhedsinformation om lægemidlet og en oversigt over datoer for og resultater af specifikke tests,

som patienten har gennemgået, så de kan vises til andre behandlende læger.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Remicade.

Som for alle lægemidler, er data vedrørende brug af Remicade løbende overvåget. Bivirkninger

rapporteret for Remicade vurderes omhyggeligt, og der foretages nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Remicade

Remicade fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 13. august 1999.

Yderligere information om Remicade findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/Remicade

Denne oversigt blev sidst ajourført i 11-2018.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information