Relistor

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
methylnaltrexonbromid
Tilgængelig fra:
PharmaSwiss Ceska Republika s.r.o
ATC-kode:
A06AH01
INN (International Name):
methylnaltrexone bromide
Terapeutisk gruppe:
Perifere opioid receptor antagonister
Terapeutisk område:
Opioid-Relaterede Lidelser, Forstoppelse
Terapeutiske indikationer:
Behandling af opioidinduceret forstoppelse hos patienter med avanceret sygdom, der modtager palliativ behandling, når respons på sædvanlig afførende behandling ikke har været tilstrækkelig.
Produkt oversigt:
Revision: 15
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000870
Autorisation dato:
2008-07-01
EMEA kode:
EMEA/H/C/000870

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Relistor 12 mg/0,6 ml injektionsvæske, opløsning.

Methylnaltrexonbromid

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge

dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Relistor

Sådan skal du bruge Relistor

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Relistor indeholder et aktivt stof, der hedder methylnaltrexonbromid, som virker ved at blokere de

bivirkninger, som smertestillende medicin af opioidtypen har på tarmsystemet.

Det behandler forstoppelse, som skyldes medicin mod moderate til stærke smerter, benævnt opioider

(f.eks. morfin eller codein). Det anvendes til patienter, hvor anden medicin mod forstoppelse

(afføringsmidler), ikke har virket godt nok. Opioider ordineres af din læge. Din læge vil fortælle dig,

om du skal stoppe eller fortsætte med at tage dine sædvanlige afføringsmidler, når du begynder at

bruge dette lægemiddel.

Dette lægemiddel er beregnet til voksne (18 år og derover).

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Relistor

Brug ikke Relistor

hvis du er allergisk over for methylnaltrexonbromid eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6).

hvis du eller din læge ved, at din tarm har været eller er forstoppet eller din tarm er i en tilstand,

hvor der er umiddelbart behov for operation (hvilket skal diagnosticeres af din læge).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du bruger

Relistor

Hvis du har kraftige symptomer i maveregionen, der er vedvarende eller bliver værre, skal du

straks kontakte din læge, da disse symptomer kan skyldes, at der er ved at gå hul på

tarmvæggen (tarmperforation). Se pkt. 4.

Hvis du har Crohns sygdom eller mavesår.

Hvis du får kvalme, opkastning, kulderystelser, svedafsondring, mavesmerter og/eller hurtigt

hjerteslag kort tid efter indtagelse af Relistor, skal du kontakte lægen.

Hvis du har en svær lever- eller nyresygdom.

Hvis du får svær eller vedvarende diaré (hyppig, tyndtflydende afføring). Stop behandlingen og

kontakt lægen med det samme.

Det er vigtigt at være i nærheden af et toilet, hvor du kan få hjælp, hvis du har brug for det, da

afføring kan ske inden for 30 minutter efter injektion af medicinen.

Tal med din læge, hvis du oplever mavesmerter, der bliver ved, kvalme (du føler dig syg) eller

opkastning (du er syg), der er nye eller bliver værre.

Du bedes også tale med din læge, hvis du har kolostomi, kateter gennem bugvæggen

(peritonealkateter) eller lider af betændelse i tyktarmen (diverticulosis coli) eller kronisk

forstoppelse (koprolit), da dette lægemiddel bør anvendes med forsigtighed under disse

omstændigheder.

Hvis du får understøttende behandling for din fremskredne sygdom, vil dette lægemiddel kun

blive anvendt i en begrænset tidsperiode, hvilket sædvanligvis vil være mindre end 4 måneder.

Dette lægemiddel bør derfor ikke anvendes til behandling af patienter med forstoppelse, der

ikke er forbundet med brug af opioider. Du bedes tale med din læge, hvis du led af forstoppelse,

før du var nødt til at tage opioider (mod smerte).

Børn og unge

Giv ikke dette lægemiddel til børn og unge under 18 år, da de mulige risici og fordele ikke er kendt.

Brug af anden medicin sammen med Relistor

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept f.eks. naturlægemidler og vitaminer og

mineraler.

Din læge kan give dig lov til at tage anden medicin, herunder medicin mod forstoppelse.

Graviditet og amning

Virkningen af methylnaltrexonbromid hos gravide kvinder er ikke kendt. Din læge vil afgøre, om du

kan bruge Relistor, hvis du er gravid.

Kvinder, der bruger dette lægemiddel, bør ikke amme, da det ikke vides, om methylnaltrexonbromid

udskilles i modermælken.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Svimmelhed er en almindelig bivirkning ved dette lægemiddel. Dette kan have indvirkning på trafik-

og arbejdssikkerhed.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Relistor

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, dvs. at det stort set er

”natriumfrit”.

3.

Sådan skal du bruge Relistor

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Den anbefalede dosis til patienter med længerevarende smerter (med undtagelse af patienter, der får

understøttende behandling for fremskreden sygdom) er 12 mg methylnaltrexonbromid (0,6 ml

injektionsvæske) givet som en injektion under huden og givet efter behov, men mindst 4 gange

ugentlig og op til én gang om dagen (7 gange om ugen).

Den anbefalede dosis til patienter, der får understøttende behandling for fremskreden sygdom, er 8 mg

methylnaltrexonbromid (0,4 ml injektionsvæske) til patienter, der vejer 38-61 kg, eller 12 mg (0,6 ml

injektionsvæske) til patienter, der vejer 62-114 kg. Dosis gives hver 48. time (hver anden dag) som en

injektion under huden.

Din læge vil fastsætte din dosis.

Dette lægemiddel gives som en injektion under huden (subkutan injektion) i enten (1) låret, (2) maven

eller (3) overarmen (hvis du ikke selv giver injektionen). (Se VEJLEDNING TIL FORBEREDELSE

OG INJEKTION AF RELISTOR bagerst i denne indlægsseddel).

Det kan være, du får afføring inden for få minutter til et par timer efter injektionen. Vi anbefaler

derfor, at du er i nærheden af et toilet eller har et bækken ved hånden.

Hvis du har brugt for meget Relistor

Hvis du har taget for meget af dette lægemiddel, enten ved at indsprøjte for meget på én gang eller

ved at få mere end én injektion på 24 timer, kan du føle dig svimmel, når du rejser dig, så tal med

lægen eller apoteket omgående. Medbring altid medicinens emballage, også selvom den er tom.

Hvis du har glemt at bruge Relistor

Hvis du har glemt at tage en dosis, så tal med din læge eller apoteket så hurtigt som muligt. Du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at bruge Relistor

Du skal tale med en læge eller apoteket, hvis du ønsker at stoppe med at anvende dette lægemiddel.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tilfælde med at der udvikler sig et hul i tarmvæggen (gastrointestinal perforation) er blevet

rapporteret hos patienter, der anvender Relistor. Hvor ofte dette forekommer vides ikke fra de data,

der foreligger. Hvis du får mavesmerter, der enten er kraftige eller ikke vil forsvinde, så hold op med

at tage dette lægemiddel og kontakt straks din læge.

De følgende bivirkninger er meget almindelige og kan påvirke flere end ét ud af 10 mennesker. Hvis

du oplever nogen af disse bivirkninger, der enten er kraftige eller ikke vil forsvinde, bør du tale med

din læge:

Mavesmerter

Kvalme (føler dig syg)

Diaré (hyppig, tyndtflydende afføring)

Luft i maven

Andre almindelige bivirkninger, der kan påvirke op til ét ud af 100 mennesker, er:

Svimmelhed

Symptomer som ved ophør med opioidbehandling (en eller flere af følgende: Kuldefølelse,

skælven, løbenæse, sveden, gåsehud, rødme, hurtig puls)

Reaktioner på injektionsstedet (f.eks. brænde n, svien, smerte, rødme, væskeansamling)

Opkastning

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du kan også indberette bivirkninger direkte

til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at

indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og hætteglasset efter Exp.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Brug kun dette lægemiddel, hvis opløsningen er klar, farveløs til svagt gul og ikke indeholder nogen

flager eller partikler.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Relistor indeholder:

Aktivt stof: methylnaltrexonbromid. Hvert hætteglas på 0,6 ml indeholder 12 mg

methylnaltrexonbromid.1 ml opløsning indeholder 20 mg methylnaltrexonbromid.

Øvrige indholdsstoffer: natriumklorid, natriumcalciumedetat, glycinhydroklorid, vand til

injektion, saltsyre (til justering af pH) og natriumhydroxid (til justering af pH).

Udseende og pakningsstørrelser

Relistor er en injektionsvæske, opløsning. Den er klar, farveløs til svagt gul og indeholder ingen

flager eller partikler.

Hvert hætteglas indeholder 0,6 ml opløsning.

Pakninger med mere end et hætteglas indeholder indre kartoner med: Et hætteglas, en 1 ml-

injektionssprøjte med automatisk tilbagetrækning af kanylen og to spritservietter.

Følgende pakninger kan fås:

Enkelt hætteglas

Pakning med 2 hætteglas, 2 injektionssprøjter med automatisk tilbagetrækning af kanylen og 4

spritservietter (dvs. 2 indre kartoner).

Pakning med 7 hætteglas, 7 injektionssprøjter med automatisk tilbagetrækning af kanylen og 14

spritservietter (d.v.s. 7 indre kartoner).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

PharmaSwiss Česká republika s.r.o.

Jankovcova 1569/2c

170 00, Praha 7

Den Tjekkiske republik

Fremstiller

Przedsiębiorstwo Farmaceutyczne Jelfa SA

ul. Wincentego Pola 21

58-500 Jelenia Góra,

Polen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel skal du henvende dig til den

lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Swedish Orphan Biovitrum BVBA

Tél/Tel: + 32 2880 6119

e-mail: benelux@sobi.com

Lietuva

PharmaSwiss UAB

Tel. + 370 5 279 0762

България

PharmaSwiss EOOD

Тел.: + 359 2 89 52 110

Luxembourg/Luxemburg

Swedish Orphan Biovitrum BVBA

Tél/Tel: +32 2880 6119

e-mail: benelux@sobi.com

Česká republika

Swedish Orphan Biovitrum s.r.o.

Tel: + 420 2961 83236

e-mail: mail.cz@sobi.com

Magyarország

Swedish Orphan Biovitrum s.r.o. Magyarországi

Fióktelepe

Tel. +36 1 998 99 47

e-mail: mail.hu@sobi.com

Danmark

Swedish Orphan Biovitrum A/S

Tlf: + 45 32 96 68 69

e-mail: mail.dk@sobi.com

Malta

Swedish Orphan Biovitrum S.r.l.

Τel: +39 02 828 77 050 e-mail: mail.it@sobi.com

Deutschland

Swedish Orphan Biovitrum GmbH

Tel: +49 89 55066760

e-mail: mail.de@sobi.com

Nederland

Swedish Orphan Biovitrum BVBA

Tel: +32 288 06119

e-mail: benelux@sobi.com

Eesti

PharmaSwiss Eesti OÜ

Tel: +372 6 827 400

Norge

Swedish Orphan Biovitrum AS

Tlf: +47 66 82 34 00

e-mail: mail.no@sobi.com

Ελλάδα

Swedish Orphan Biovitrum S.r.l.

Österreich

Swedish Orphan Biovitrum GmbH

λ: +39 02 828 77 050

e-mail: mail.it@sobi.com

Tel: +43 1 253 91 5584e-mail: mail.de@sobi.com

España

Swedish Orphan Biovitrum S.L

Tel: + 34 913 91 35 80

e-mail: mail.es@sobi.com

Polska

Valeant Pharma Poland sp. z o.o.

Tel.: +48 17 865 51 00

France

Swedish Orphan Biovitrum SARL

Tél: + 33 1 85 78 03 40

e-mail: mail.fr@sobi.com

Portugal

Swedish Orphan Biovitrum S.L

Tel: +34 913 91 35 80

e-mail: mail.es@sobi.com

Hrvatska

PharmaSwiss d.o.o.

Tel: +385 1 6311 833

România

Valeant Pharma SRL

Tel: +40 374 102 600

Ireland

Swedish Orphan Biovitrum Ltd

Tel: +44 1223 891854

e-mail: mail.uk@sobi.com

Slovenija

PharmaSwiss d.o.o.

Tel: + 386 1 2364 700

Ísland

Swedish Orphan Biovitrum A/S

Tlf: + 45 32 96 68 69

e-mail: mail.dk@sobi.com

Slovenská republika

Swedish Orphan Biovitrum o.z.

Tel: +421 2 3211 1540

e-mail: mail.sk@sobi.com

Italia

Bausch & Lomb – IOM S.p.A

Tel: +39 (0)2 27407300

Suomi/Finland

Oy Swedish Orphan Biovitrum Ab

Puh./Tel: +358 201 558 840

e-mail: mail.fi@sobi.com

Κύπρος

Pharmaswiss Hellas A.E.

Τηλ: +30 210 8108 460

Sverige

Swedish Orphan Biovitrum AB (publ)

Tel: +46 8 697 20 00

e-mail: mail.se@sobi.com

Latvija

PharmaSwiss UAB

Tel: + 371 67502185

United Kingdom

Swedish Orphan Biovitrum Ltd

Tel: +44 1223 891854

e-mail: mail.uk@sobi.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

PATIENTENS TJEKLISTE

Dette afsnit indeholder vigtige spørgsmål, som du skal besvare, før du tager Relistor, og mens du er i

behandling med Relistor.

Hvis du kan svare nej til nogen af følgende spørgsmål, mens du er i behandling med dit lægemiddel,

skal du kontakte din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet.

Er du i behandling med opioider (for eksempel morfin eller kodein) for din sygdom?

Er der gået 48 timer eller længere siden du sidst havde afføring?

Er du bekendt med, hvordan du injicerer dig selv, eller har du snakket med din læge (eller

sygeplejerske eller apotekspersonalet) om det?

Er du mobil nok til at kunne gå på toilettet selv, eller er der plejepersonale, der kan hjælpe dig?

Har du et telefonnummer til din læge/sygeplejerske eller det lokale lægecenter?

VEJLEDNING TIL FORBEREDELSE OG INJEKTION AF RELISTOR

Dette afsnit er inddelt i følgende underafsnit:

Indledning

Trin 1: Forberedelse til injektion

Trin 2: Forberedelse af injektionssprøjten

Trin 3: Valg og forberedelse af injektionssted

Trin 4a: Injektion af Relistor med injektionssprøjte med automatisk tilbagetrækning af kanylen

Trin 4b: Injektion af Relistor med en standardinjektionssprøjte og kanyle

Trin 5 Bortskaffelse af udstyr

Indledning

Nedenstående instrukser forklarer, hvordan man skal indsprøjte Relistor. Læs venligst vejledningen

grundigt, og følg den trin for trin. Din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet vil instruere dig i,

hvordan du selv kan give injektionen. Forsøg ikke at give en injektion, før du er sikker på, at du ved,

hvordan injektionen skal gives. Denne injektion må ikke blandes med anden medicin i samme sprøjte.

Du får enten udleveret en pakning med en indre karton, der indeholder alt, hvad der skal bruges til

injektionen, eller kun et enkelt hætteglas. Hvis du kun får hætteglasset, skal du selv anskaffe

spritservietter og en injektionssprøjte.

Trin 1: Forberedelse til injektion

Vælg et plant, rent, godt belyst underlag, hvor du kan placere indholdet af pakningen med

Relistor. Sørg for at have afsat nok tid til at udføre injektionen.

Vask hænderne grundigt med sæbe og varmt vand.

Tag de ting, der skal bruges til injektionen. Det omfatter hætteglasset med Relistor, en 1 ml-

injektionssprøjte (med eller uden automatisk tilbagetrækning af kanylen), 2 spritservietter og

et stykke vat eller gaze.

Kontrollér, at opløsningen i hætteglasset er klar og farveløs til svagt gul og ikke indeholder

flager eller partikler. Hvis det ikke er tilfældet, må opløsningen ikke bruges. Kontakt apoteket,

din sygeplejerske eller læge for yderligere hjælp.

Trin 2: Forberedelse af injektionssprøjten

Fjern plastikbeskyttelseslåget fra hætteglasset.

Tør hætteglassets gummiprop af med en spritserviet og stil glasset på det plane underlag. Sørg

for ikke at røre gummiproppen igen.

Tag sprøjten op fra underlaget. Hold sprøjtens rør med den ene hånd og træk kanylehætten

lige af. Læg kanylehætten på underlaget. Sørg for IKKE at røre kanylen, og for at kanylen

ikke kommer i berøring med nogen anden overflade.

Træk forsigtigt stemplet tilbage i sprøjten til enten 0,4 ml-mærket for 8 mg Relistor, eller til

0,6 ml-mærket for 12 mg Relistor. Din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet har

instrueret dig i, hvilken dosis, du har fået ordineret og hvor ofte, du skal tage den. De

sædvanlige doser til patienter, der får understøttende behandling for fremskreden sygdom, er

anført i tabellen nedenfor. Dosis gives normalt hver 48. time (hver anden dag) som en

injektion under huden.

Patientens vægt i kg

Fyld injektionssprøjten til ml-niveau (dosis)

Under 38 kg

0,15 mg/kg

38-61 kg

0,4 ml (8 mg)

62-114 kg

0,6 ml (12 mg)

Over 114 kg

0,15 mg/kg

Til patienter med længerevarende smerter (med undtagelse af patienter, der får understøttende

behandling for fremskreden sygdom) fyldes sprøjten til 0,6 ml mærket for 12 mg Relistor.

Stik kanylen lige ned i midten af proppen på hætteglasset. Stik den ikke skævt ind, da det kan

få kanylen til at bøje eller brække. Hold hætteglasset på underlaget med den anden hånd, så

Træk forsigtigt stemplet

tilbage til det korrekte niveau

på sprøjten (f.eks. 0,4 ml,

hvis lægen har ordineret

8 mg)

det ikke kan glide. Der føles en let modstand, når kanylen går igennem proppen. Se efter

nålespidsen inde i hætteglasset.

For at få luften ud af sprøjten skubbes stemplet forsigtigt ned for at injicere luften ind i

hætteglasset.

Hvis du anvender den medfølgende injektionssprøjte med automatisk tilbagetrækning af

kanylen, MÅ STEMPLET IKKE SKUBBES HELT NED. Vær opmærksom på at holde op

med at skubbe stemplet nedad, når du føler en modstand. Hvis du skubber stemplet helt ned,

vil du høre et ”klik”. Det betyder, at sikkerhedsmekanismen er blevet aktiveret, og nålen

forsvinder ind i sprøjten. Sker dette, kasseres sprøjten, og du skal begynde forfra med et nyt

hætteglas og sprøjte.

Lad kanylen blive i hætteglasset og vend hætteglasset, således at det vender på hovedet. Hold

sprøjten i øjenhøjde, så du kan se doseringsmærkerne, og sørg for, at nålespidsen hele tiden er

i væsken. Træk langsomt stemplet ned til 0,4 ml- eller 0,6 ml-mærket på sprøjten eller som

ellers anvist, afhængigt af den dosis, din læge har ordineret. Du kan se noget væske eller

nogle bobler i hætteglasset, når sprøjten fyldes korrekt. Dette er normalt.

Mens kanylen stadig sidder i hætteglasset, der vender på hovedet, skal du kontrollere, om der

er luftbobler i sprøjten. Slå let på sprøjten for at få boblerne til at stige til toppen af sprøjten.

Hold stadig fast på hætteglasset og sprøjten. Skub langsomt stemplet op, indtil alle

luftboblerne er væk. Hvis du herved kommer til at presse væske tilbage i hætteglasset, skal du

langsomt trække stemplet tilbage for at trække den rigtige mængde væske tilbage i sprøjten.

På grund af sprøjtens sikkerhedsudformning kan en lille luftboble være svær at fjerne. Der er

ingen grund til bekymring, da det ikke vil påvirke nøjagtigheden af dosis eller udgøre en

helbredsrisiko.

Sørg altid for at have den korrekte dosis i sprøjten. Kontakt din læge, sygeplejerske eller

apotekspersonalet, hvis du er i tvivl.

Fjern sprøjten og kanylen fra hætteglasset. Lad kanylen sidde på sprøjten. Sørg for ikke at

røre kanylen, og for at kanylen ikke kommer i berøring med nogen anden overflade. Når du

har trukket lægemidlet op i sprøjten, skal det anvendes inden for 24 timer, da Relistor

påvirkes af lyset og måske ikke fungerer korrekt, hvis det efterlades i sprøjten i længere end

24 timer.

Trin 3: Valg og forberedelse af injektionssted

De tre anbefalede injektionssteder for Relistor omfatter: (1) lårene, (2) maven og (3)

overarmene (hvis du giver injektionen på en anden person).

Slå let på den omvendte

sprøjte og skub alle

luftbobler ud med stemplet

Kontrollér, at du har det

korrekte dosisniveau i

sprøjten (f.eks. 0,4 ml, hvis

lægen har ordineret 8 mg)

Det anbefales at vælge et nyt sted for hver ny injektion. Undgå gentagne injektioner på præcis

det samme sted som tidligere. Injicér ikke på steder, hvor huden er øm, forslået, rød eller hård.

Undgå områder med ar eller strækmærker.

Tør injektionsstedet af med spritservietten for at forberede det område af huden, hvor Relistor

skal injiceres. RØR IKKE DETTE OMRÅDE IGEN FØR INJEKTIONEN. Lad

injektionsstedet lufttørre, før du injicerer.

Trin 4a: Injektion af Relistor med injektionssprøjte med automatisk tilbagetrækning af kanylen

Mens den fyldte sprøjte holdes med kanylen opad, kontrolleres sprøjten igen for luftbobler.

Slå let på sprøjten med fingeren, hvis der er luftbobler, indtil de stiger op til toppen af

sprøjten. Skub langsomt stemplet op for at presse luftboblerne ud af sprøjten.

Hold sprøjten i den ene hånd som en blyant. Med den anden hånd klemmes forsigtigt sammen

om det rensede hudområde og holdes fast.

Pres kanylens fulde længde ind i huden i en lille vinkel på 45 grader med en hurtig, kort

bevægelse.

Slip huden, når kanylen er inde i huden, og pres langsomt stemplet helt ned, indtil sprøjten er

tom og du hører et klik for at injicere Relistor.

Når du hører en kliklyd, betyder det, at alt indholdet er injiceret. Kanylen vil automatisk

trækkes tilbage fra huden, og sprøjten lukkes til. Der kan forekomme en mindre blødning på

injektionsstedet. Pres et stykke vat eller gaze over injektionsstedet. Gnid ikke på

injektionsstedet. Sæt eventuelt et hæfteplaster på injektionsstedet.

Trin 4b: Injektion af Relistor med en standardinjektionssprøjte og kanyle

Mens den fyldte sprøjte holdes med kanylen opad, kontrolleres sprøjten igen for luftbobler.

Slå let på sprøjten med fingeren, hvis der er luftbobler, indtil de stiger op til toppen af

sprøjten. Skub langsomt stemplet op for at presse luftboblerne ud af sprøjten.

Hold sprøjten i den ene hånd som en blyant. Med den anden hånd klemmes forsigtigt sammen

om det rensede hudområde og holdes fast.

Pres kanylens fulde længde ind i huden i en lille vinkel på 45 grader med en hurtig, kort

bevægelse.

Slip huden, når kanylen er inde i huden, og pres langsomt stemplet helt ned for at injicere

Relistor.

Når sprøjten er tom, trækkes kanylen hurtigt ud af huden, idet den holdes i den samme vinkel,

som da den blev ført ind. Der kan forekomme en mindre blødning på injektionsstedet. Pres et

stykke vat eller gaze over injektionsstedet. Gnid ikke på injektionsstedet. Sæt eventuelt et

hæfteplaster på injektionsstedet.

Trin 5: Bortskaffelse af udstyr

Den lukkede sprøjte eller sprøjten og kanylen må ALDRIG genbruges. Sæt ALDRIG hætten på

kanylen igen. Bortskaf den lukkede sprøjte eller kanylen og sprøjten i en punktursikker beholder, der

kan lukkes, som anvist af din læge, sygeplejerske eller apoteket.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Relistor 8 mg injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

Relistor 12 mg injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

Methylnaltrexonbromid

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge

dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Relistor

Sådan skal du bruge Relistor

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Relistor indeholder et aktivt stof, der hedder methylnaltrexonbromid, som virker ved at blokere de

bivirkninger, som smertestillende medicin af opioidtypen har på tarmsystemet.

Det behandler forstoppelse, som skyldes medicin mod moderate til stærke smerter, benævnt opioider

(f.eks. morfin eller codein). Det anvendes til patienter, hvor anden medicin mod forstoppelse

(afføringsmidler), ikke har virket godt nok. Opioider ordineres af din læge. Din læge vil fortælle dig,

om du skal stoppe eller fortsætte med at tage dine sædvanlige afføringsmidler, når du begynder at

bruge dette lægemiddel.

Dette lægemiddel er beregnet til voksne (18 år og derover).

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Relistor

Brug ikke Relistor

hvis du er allergisk over for methylnaltrexonbromid eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6).

hvis du eller din læge ved, at din tarm har været eller er forstoppet eller din tarm er i en tilstand,

hvor der er umiddelbart behov for operation (hvilket skal diagnosticeres af din læge).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet før du bruger

Relistor

Hvis du har kraftige symptomer i maveregionen, der er vedvarende eller bliver værre, skal du

straks kontakte din læge, da disse symptomer kan skyldes, at der er ved at gå hul på

tarmvæggen (tarmperforation). Se pkt. 4.

Hvis du har Crohns sygdom eller mavesår.

Hvis du får kvalme, opkastning, kulderystelser, svedafsondring, mavesmerter og/eller hurtigt

hjerteslag kort tid efter indtagelse af Relistor, skal du kontakte lægen.

Hvis du har en svær lever- eller nyresygdom.

Hvis du får svær eller vedvarende diaré (hyppig, tyndtflydende afføring). Stop behandlingen og

kontakt lægen med det samme.

Det er vigtigt at være i nærheden af et toilet, hvor du kan få hjælp, hvis du har brug for det, da

afføring kan ske inden for 30 minutter efter injektion af medicinen.

Tal med din læge, hvis du oplever mavesmerter, der bliver ved, kvalme (du føler dig syg) eller

opkastning (du er syg), der er nye eller bliver værre.

Du bedes også tale med din læge, hvis du har kolostomi, kateter gennem bugvæggen

(peritonealkateter) eller lider af betændelse i tyktarmen (diverticulosis coli) eller kronisk

forstoppelse (koprolit), da dette lægemiddel bør anvendes med forsigtighed under disse

omstændigheder.

Hvis du får understøttende behandling for din fremskredne sygdom, vil dette lægemiddel kun

blive anvendt i en begrænset tidsperiode, hvilket sædvanligvis vil være mindre end 4 måneder.

Dette lægemiddel bør derfor ikke anvendes til behandling af patienter medforstoppelse der ikke

er forbundet med brug af opioider. Du bedes tale med din læge, hvis du led af forstoppelse, før

du var nødt til at tage opioider (mod smerte).

Børn og unge

Giv ikke dette lægemiddel til børn og unge under 18 år, da de potentielle risici og fordele ikke er

kendte.

Brug af anden medicin sammen med Relistor

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept f.eks. naturlægemidler og vitaminer og

mineraler.

Din læge kan give dig lov til at tage anden medicin, herunder medicin mod forstoppelse.

Graviditet og amning

Virkningen af methylnaltrexonbromid hos gravide kvinder er ikke kendt. Din læge vil afgøre, om du

kan bruge Relistor, hvis du er gravid.

Kvinder, der bruger dette lægemiddel, bør ikke amme, da det ikke vides, om methylnaltrexonbromid

udskilles i modermælken.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Svimmelhed er en almindelig bivirkning ved dette lægemiddel.

Dette kan have indvirkning på trafik-

og arbejdssikkerhed.

Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Relistor

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, dvs. at det stort set er

”natriumfrit”.

3.

Sådan skal du bruge Relistor

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Den anbefalede dosis til patienter med længerevarende smerter (med undtagelse af patienter, der får

understøttende behandling for fremskreden sygdom) er 12 mg methylnaltrexonbromid (0,6 ml

injektionsvæske) givet som en injektion under huden og givet efter behov, men mindst 4 gange

ugentlig og op til én gang om dagen (7 gange om ugen).

Den 8 mg fyldte injektionssprøjte vil kun blive brugt til at behandle disse patienter, hvis der er brug

for at dosis nedsættes på grund af et andet medicinsk problem.

Den anbefalede dosis til patienter, der får understøttende behandling for fremskreden sygdom, er 8 mg

methylnaltrexonbromid (0,4 ml injektionsvæske) til patienter, der vejer 38-61 kg, eller 12 mg (0,6 ml

injektionsvæske) til patienter, der vejer 62-114 kg. Dosis gives hver 48. time (hver anden dag) som en

injektion under huden.

Din læge vil fastsætte din dosis.

Hvis du vejer mindre end 38 kg eller mere end 114 kg, bør du anvende Relistor i hætteglas, da den

korrekte dosis ikke kan indgives nøjagtigt med disse fyldte injektionssprøjter.

Dette lægemiddel gives som en injektion under huden (subkutan injektion) i enten (1) låret, (2) maven

eller (3) overarmen (hvis du ikke selv giver injektionen). (Se VEJLEDNING TIL FORBEREDELSE

OG INJEKTION AF RELISTOR bagerst i denne indlægsseddel).

Det kan være, du får afføring inden for få minutter til et par timer efter injektionen. Vi anbefaler

derfor, at du er i nærheden af et toilet eller har et bækken ved hånden.

Hvis du har brugt for meget Relistor

Hvis du har taget for meget af dette lægemiddel, enten ved at indsprøjte for meget på én gang eller

ved at få mere end én injektion på 24 timer, kan du føle dig svimmel, når du rejser dig, så skal du tale

med lægen eller apoteket omgående. Medbring altid medicinens emballage, også selvom den er tom.

Hvis du har glemt at bruge Relistor

Hvis du har glemt at tage en dosis, så tal med din læge eller apoteket så hurtigt som muligt. Du må

ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at bruge Relistor

Du skal tale med en læge eller apoteket, hvis du ønsker at stoppe med at anvende dette lægemiddel.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Tilfælde med, at der udvikler sig et hul i tarmvæggen (gastrointestinal perforation) er belvet

rapporteret hos patienter, der anvender Relistor. Hvor ofte dette forekommer vides ikke fra de data,

der foreligger. Hvis du får mavesmerter, der enten er kraftige eller ikke vil forsvinde, så hold op med

at tage dette lægemiddel og kontakt straks din læge.

De følgende bivirkninger er meget almindelige og kan påvirke flere end ét ud af 10 mennesker. Hvis

du oplever nogen af disse bivirkninger, der enten er kraftige eller ikke vil forsvinde, bør du tale med

din læge:

Mavesmerter

Kvalme (føler dig syg)

Diaré (hyppig, tyndtflydende afføring)

Luft i maven

Andre almindelige bivirkninger, der kan påvirke op til ét ud af 100 mennesker, er:

Svimmelhed

Symptomer som ved ophør med opioidbehanling (en eller flere af følgende: Kuldefølelse,

skælven, løbenæse, sveden, gåsehud, rødme, hurtig puls)

Reaktioner på injektionsstedet (f.eks. brænden, svien, smerte, rødme, væskeansamling)

Opkastning

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du kan også indberette bivirkninger direkte

til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

Ved at

indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på æsken, bakkens låg og etiketten på

sprøjte efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares ved temperaturer under 30ºC.

Opbevar den fyldte injektionssprøjte i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Brug kun dette lægemiddel, hvis opløsningen er klar, farveløs til svagt gul og ikke indeholder nogen

flager eller partikler.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Relistor indeholder:

Aktivt stof: methylnaltrexonbromid. Hver sprøjte på 0,4 ml indeholder 8 mg

methylnaltrexonbromid. Hver sprøjte på 0,6 ml indeholder 12 mg methylnaltrexonbromid. 1 ml

opløsning indeholder 20 mg methylnaltrexonbromid.

Øvrige indholdsstoffer: natriumklorid, natriumcalciumedetat, glycinhydroklorid, vand til

injektion, saltsyre (til justering af pH) og natriumhydroxid (til justering af pH).

Udseende og pakningsstørrelser

Relistor er en injektionsvæske, opløsning. Den er klar, farveløs til svagt gul og indeholder ingen

flager eller partikler.

Følgende pakninger kan fås:

Pakningen indeholder 4, 7, 8 eller 10 fyldte injektionssprøjter med kanylebeskyttelse.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

PharmaSwiss Česká republika s.r.o.

Jankovcova 1569/2c

170 00, Praha 7

Den Tjekkiske republik

Fremstiller

Przedsiębiorstwo Farmaceutyczne Jelfa SA

ul. Wincentego Pola 21

58-500 Jelenia Góra,

Polen

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel skal du henvende dig til den

lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Swedish Orphan Biovitrum BVBA

Tél/Tel: + 32 2880 6119

e-mail: benelux@sobi.com

Lietuva

PharmaSwiss UAB

Tel. + 370 5 279 0762

България

PharmaSwiss EOOD

Тел.: + 359 2 89 52 110

Luxembourg/Luxemburg

Swedish Orphan Biovitrum BVBA

Tél/Tel: +32 2880 6119

e-mail: benelux@sobi.com

Česká republika

Swedish Orphan Biovitrum s.r.o.

Tel: + 420 2961 83236

e-mail: mail.cz@sobi.com

Magyarország

Swedish Orphan Biovitrum s.r.o. Magyarországi

Fióktelepe

Tel. +36 1 998 99 47

e-mail: mail.hu@sobi.com

Danmark

Swedish Orphan Biovitrum A/S

Tlf: + 45 32 96 68 69

e-mail: mail.dk@sobi.com

Malta

Swedish Orphan Biovitrum S.r.l.

Τel: +39 02 828 77 050

e-mail: mail.it@sobi.com

Deutschland

Swedish Orphan Biovitrum GmbH

Tel: +49 89 55066760

e-mail: mail.de@sobi.com

Nederland

Swedish Orphan Biovitrum BVBA

Tel: +32 288 06119

e-mail: benelux@sobi.com

Eesti

PharmaSwiss Eesti OÜ

Tel: +372 6 827 400

Norge

Swedish Orphan Biovitrum AS

Tlf: +47 66 82 34 00

e-mail: mail.no@sobi.com

Ελλάδα

Swedish Orphan Biovitrum S.r.l.

λ: +39 02 828 77 050

e-mail: mail.it@sobi.com

Österreich

Swedish Orphan Biovitrum GmbH

Tel: +43 1 253 91 5584

e-mail: mail.de@sobi.com

España

Swedish Orphan Biovitrum S.L

Tel: + 34 913 91 35 80

e-mail: mail.es@sobi.com

Polska

Valeant Pharma Poland sp. z o.o.

Tel.: +48 17 865 51 00

France

Swedish Orphan Biovitrum SARL

Tél: + 33 1 85 78 03 40

e-mail: mail.fr@sobi.com

Portugal

Swedish Orphan Biovitrum S.L

Tel: +34 913 91 35 80

e-mail: mail.es@sobi.com

Hrvatska

PharmaSwiss d.o.o.

Tel: +385 1 6311 833

România

Valeant Pharma SRL

Tel: +40 374 102 600

Ireland

Swedish Orphan Biovitrum Ltd

Tel: +44 1223 891854

e-mail: mail.uk@sobi.com

Slovenija

PharmaSwiss d.o.o.

Tel: + 386 1 2364 700

Ísland

Swedish Orphan Biovitrum A/S

Tlf: + 45 32 96 68 69

e-mail: mail.dk@sobi.com

Slovenská republika

Swedish Orphan Biovitrum o.z.

Tel: +421 2 3211 1540

e-mail: mail.sk@sobi.com

Italia

Bausch & Lomb – IOM S.p.A

Tel: +39 (0)2 27407300

Suomi/Finland

Oy Swedish Orphan Biovitrum Ab

Puh./Tel: +358 201 558 840

e-mail: mail.fi@sobi.com

Κύπρος

Pharmaswiss Hellas A.E.

Τηλ: +30 210 8108 460

Sverige

Swedish Orphan Biovitrum AB (publ)

Tel: +46 8 697 20 00

e-mail: mail.se@sobi.com

Latvija

PharmaSwiss UAB

Tel: + 371 67502185

United Kingdom

Swedish Orphan Biovitrum Ltd

Tel: +44 1223 891854e-mail: mail.uk@sobi.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

PATIENTENS TJEKLISTE

Dette afsnit indeholder vigtige spørgsmål, som du skal besvare, før du tager Relistor, og mens du er i

behandling med Relistor.

Hvis du kan svare nej til nogen af følgende spørgsmål, mens du er i behandling, skal du kontakte din

læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet.

Er du i behandling med opioider (for eksempel morfin eller kodein) for din sygdom?

Er der gået 48 timer eller længere siden du sidst havde afføring?

Er du bekendt med, hvordan du injicerer dig selv, eller har du snakket med din læge (eller

sygeplejerske eller apotekspersonalet) om det?

Er du mobil nok til at kunne gå på toilettet selv, eller er der plejepersonale, der kan hjælpe dig?

Har du et telefonnummer til din læge/sygeplejerske eller det lokale lægecenter?

VEJLEDNING TIL FORBEREDELSE OG INJEKTION AF RELISTOR

Dette afsnit er inddelt i følgende underafsnit:

Indledning

Trin 1: Forberedelse til injektion

Trin 2: Valg og forberedelse af injektionssted

Trin 3: Injektion af Relistor i fyldt injektionssprøjte

Trin 4: Bortskaffelse af udstyr

Indledning

Følgende vejledning forklarer, hvordan du skal forberede og injicere Relistor i fyldt injektionssprøjte.

Læs venligst vejledningen grundigt, og følg den trin for trin. Din læge, sygeplejerske eller apoteket vil

instruere dig i, hvordan du selv kan give injektionen. Forsøg ikke at give en injektion, før du er sikker

på, at du ved, hvordan injektionen skal forberedes og gives.

Vigtigt:

Brug ikke Relistor i fyldt injektionssprøjte mere end en gang, selv om der er mere

medicin i sprøjten.

Bortskaf Relistor i fyldt injektionssprøjte på en sikker måde efter brug (trin 4).

For at undgå nålestiksulykker må du ikke sætte hætten tilbage på kanylen.

Tag de ting, der skal bruges til injektionen.

Relistor i fyldt injektionssprøjte

Spritserviet

Et stykke vat eller gazebind

Hæfteplaster

Trin 1: Forberedelse til injektion

Vælg et plant, rent, godt belyst underlag, hvor du kan placere indholdet af pakningen med

Relistor. Sørg for at have afsat nok tid til at udføre injektionen.

Vask hænderne grundigt med sæbe og varmt vand.

Se på den fyldte injektionssprøjte. Vær sikker på, at den dosis, din læge har udskrevet, svarer

til dosen på etiketten på den fyldte injektionssprøjte.

Kontrollér, at væsken i den fyldte injektionssprøjte er klar og farveløs til svagt gul og ikke

indeholder partikler. Hvis det er tilfældet, må den fyldte injektionssprøjte ikke bruges.

Kontakt din sygeplejerske, læge eller apoteket.

Hold den fyldte injektionssprøjtes rør fast med den ene hånd og træk kanylehætten lige af.

Sørg for ikke at røre kanylen, og for at kanylen ikke kommer i berøring med nogen anden

overflade.

Trin 2: Valg og forberedelse af injektionssted

De tre anbefalede injektionssteder for Relistor omfatter: (1) lårene, (2) maven og (3)

overarmene (hvis du giver injektionen på en anden person).

Det anbefales at vælge et nyt sted for hver ny injektion. Undgå gentagne injektioner på præcis

det samme sted som tidligere. Injicér ikke på steder, hvor huden er øm, forslået, rød eller hård.

Undgå områder med ar eller strækmærker.

Rens injektionsstedet med en spritserviet og lad det tørre. Rør ikke dette område igen før

injektionen.

Trin 3: Injektion af Relistor i fyldt injektionssprøjte

Hold sprøjten i den ene hånd som en blyant. Med den anden hånd klemmes forsigtigt sammen

om det rensede hudområde og holdes fast.

Pres kanylens fulde længde ind i huden i en lille vinkel på 45 grader med en hurtig, kort

bevægelse.

Slip huden, når kanylen er inde i huden, og pres langsomt stemplet helt ned, indtil den fyldte

injektionssprøjte er tom.

Træk kanylen hurtigt ud af huden, idet den holdes i den samme vinkel, som da den blev ført

ind. Tag tommelfingeren væk fra stemplet, så beskyttelseshætten kan dække kanylen. Der kan

forekomme en mindre blødning på injektionsstedet.

Pres et stykke vat eller gaze over injektionsstedet. Gnid ikke på injektionsstedet. Sæt

eventuelt et hæfteplaster på injektionsstedet.

Trin 4: Bortskaffelse af udstyr

Sprøjten må

ALDRIG

genbruges. Sæt

ALDRIG

hætten på kanylen igen. Bortskaf sprøjten som

anvist af din læge, sygeplejerske eller apoteket.

Læg den brugte sprøjte i en punkterfri beholder, der kan lukkes. Du kan bruge en kanyleboks (som

f.eks. en gul beholder til biologisk risikomateriale). Spørg din læge, sygeplejerske eller apoteket om

korrekt bortskaffelse af beholderen. Der kan være lokale regler om bortskaffelse af brugte kanyler og

sprøjter.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Relistor 12 mg/0,6 ml injektionsvæske, opløsning.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas på 0,6 ml indeholder 12 mg methylnaltrexonbromid.

1 ml opløsning indeholder 20 mg methylnaltrexonbromid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Klar opløsning, farveløs til svagt gul, stort set fri for synlige partikler.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Relistor er indiceret til behandling af opioidinduceret obstipation hos voksne patienter i alderen 18 år

og ældre, når responset på sædvanlige laksantia har været utilstrækkeligt.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med kroniske smerter (med undtagelse af patienter

med fremskreden sygdom i palliativ behandling)

Den anbefalede dosis methylnaltrexonbromid er 12 mg (0,6 ml injektionsvæske) subkutant efter

behov, givet som mindst 4 doser om ugen og op til én gang daglig (7 doser om ugen).

Hos disse patienter bør behandling med sædvanlige laksantia stoppes, når behandlingen med Relistor

påbegyndes (se pkt. 5.1).

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med fremskreden sygdom (patienter i palliativ

behandling)

Den anbefalede dosis methylnaltrexonbromid er 8 mg (0,4 ml injektionsvæske) (til patienter der vejer

38-61 kg) eller 12 mg (0,6 ml injektionsvæske) (til patienter der vejer 62-114 kg).

Det normale behandlingsprogram er en enkelt dosis hver anden dag. Doserne kan også gives med

længere interval, alt efter klinisk behov.

Patienterne må få to doser med 24 timers mellemrum, men kun hvis der ikke har været afføring efter

dosis den foregående dag.

Patienter, hvis vægt ligger uden for områderne, doseres med 0,15 mg/kg. Injektionsvolumen for disse

patienter beregnes som følger:

Dosis (ml) = patientens vægt (kg) x 0,0075

Hos patienter i palliativ behandling lægges Relistor til den sædvanlige behandling med laksantia (se

pkt.

5.1).

Specielle populationer

Ældre patienter

Det er ikke nødvendigt at foretage dosisjustering på grund af alder (se pkt. 5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance mindre end 30 ml/min) skal dosen af

methylnaltrexonbromid reduceres fra 12 mg til 8 mg (0,4 ml opløsning) til patienter, der vejer fra 62

til 114 kg. Til patienter med svært nedsat nyrefunktion, hvis vægt ligger uden for intervallet 62 til

114 kg (se pkt. 5.2), er det nødvendigt at reducere dosis med 50 %. Disse patienter bør bruge Relistor

i hætteglas og ikke den fyldte sprøjte. Der foreligger ingen data fra patienter med nyresvigt i dialyse,

og methylnaltrexonbromid kan ikke anbefales til disse patienter (se pkt. 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis til patienter med mild til moderat nedsat leverfunktion (se pkt.

5.2).

Der foreligger ingen data fra patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh, klasse C), og

methylnaltrexonbromid kan ikke anbefales til disse patienter (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Sikkerheden og virkningen ved methylnaltrexonbromid hos børn under 18 år er ikke blevet fastslået.

Der foreligger ingen data.

Administration

Relistor gives som en subkutan injektion.

Det anbefales at bruge skiftende injektionssteder. Det frarådes at injicere på steder, hvor huden er øm,

forslået, rød eller hård. Undgå områder med ar eller strækmærker.

De tre områder på kroppen, der anbefales til injektion af Relistor, er lår, mave og overarme.

Relistor kan injiceres uden hensyn til fødeindtagelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Brug af methylnaltrexonbromid til patienter med kendt eller mistænkt mekanisk, gastrointestinal

obstruktion, patienter med øget risiko for recidiverende obstruktion eller til patienter med akut

abdomen er kontraindiceret som følge af muligheden for gastrointestinal perforation.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sværhedsgrad og forværring af symptomer

Patienterne skal instrueres om straks at indberette kraftige, vedvarende og/eller tiltagende symptomer.

Opstår svær eller persisterende diarré under behandlingen, skal patienterne rådes til ikke at fortsætte

behandling med methylnaltrexonbromid og kontakte deres læge.

Obstipation, der ikke er forbundet med brug af opioider

Methylnaltrexonbromids aktivitet er blevet undersøgt i patienter med obstipation induceret af

opioider. Relistor bør derfor ikke anvendes til behandling af patienter med obstipation, der ikke er

forbundet med brug af opioider.

Hurtig afføring

Data fra kliniske forsøg viser, at behandling med methylnaltrexonbromid kan medføre hurtig afføring

(inden for 30 til 60 minutter i gennemsnit).

Behandlingsvarighed

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med fremskreden sygdom

Behandling med methylnaltrexonbromid er ikke blevet undersøgt i kliniske forsøg med voksne

patienter med fremskreden sygdom i længere tid end 4 måneder, og derfor bør methylnaltrexonbromid

kun anvendes til disse patienter i en kortere periode (se pkt. 5.1).

Nedsat lever- og nyrefunktion

Methylnaltrexonbromid kan ikke anbefales til patienter med svært nedsat leverfunktion eller med

dialysekrævende terminalt nyresvigt (se pkt. 4.2).

Mave-tarmlidelser og gastrointestinal perforation

Methylnaltrexonbromid skal anvendes med forsigtighed til patienter med læsioner, eller hos hvem der

er mistanke om læsioner i mave-tarm-kanalen.

Anvendelse af methylnaltrexonbromid til patienter med kolostomi, peritonealkateter, aktiv

divertikelsygdom eller fækulit er ikke undersøgt. Relistor bør derfor kun indgives til disse patienter

med forsigtighed.

I perioden efter udstedelsen af markedsføringstilladelsen er der indberettet tilfælde af gastrointestinal

perforation efter brug af methylnaltrexonbromid hos patienter med sygdomme, som kan være

forbundet med lokaliseret eller diffus reduktion af den strukturelle integritet i væggen i mave-tarm-

kanalen (f.eks. peptisk ulcus, pesudoobstruktion (Ogilvies syndrom), divertikulær sygdom, infiltrative

maligniteter i mave-tarm-kanalen eller peritoneale metastaser). Den samlede benefit/risk-profil bør

tages i betragtning ved brug af methylnaltrexonbromid til patienter med disse sygdomme eller andre

sygdomme, som kan resultere i reduceret integritet i væggen i mave-tarm-kanalen (f.eks. Crohns

sygdom). Patienter bør monitoreres for svære, vedvarende eller forværrede mavesmerter;

methylnaltrexonbromid bør seponeres, hvis dette symptom indtræder.

Opioidabstinenser

Der er forekommet symptomer, der stemmer overens med opioidabstinenser, inklusive hyperhidrose,

kulderystelser, opkastning, mavesmerter, palpitationer og rødmen, hos patienter behandlet med

methylnaltrexonbromid. Patienter, der har forstyrrelser i blod-hjerne-barrieren, kan have en øget

risiko for opioidabstinenser og/eller nedsat analgesi. Der bør tages højde for dette ved ordination af

methylnaltrexonbromid til sådanne patienter.

Indhold af natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per dosis, dvs. at det stort set er

natriumfrit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Methylnaltrexonbromid påvirker ikke farmakokinetikken af lægemidler, der metaboliseres af

cytokrom P450 (CYP)-isozymer. Methylnaltrexonbromid metaboliseres minimalt af CYP-isozymer.

In vitro

-undersøgelser af metabolismen viser, at methylnaltrexonbromid ikke inhiberer aktiviteten af

CYP1A2, CYP2E1, CYP2B6, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19 og CYP3A4, hvorimod det svagt

inhiberer metaboliseringen af et CYP2D6-modelsubstrat. I et klinisk lægemiddelinteraktionsforsøg

med raske voksne mænd påvirkede en subkutan dosis methylnaltrexonbromid på 0,3 mg/kg ikke

signifikant metaboliseringen af dextromethorphan, der er et CYP2D6-substrat.

Den potentielle interaktion mellem methylnaltrexonbromid og andre lægemidler, der transporteres af

den organiske kationstransporter (OCT), blev undersøgt hos 18 raske forsøgspersoner ved

sammenligning af de farmakokinetiske profiler for en enkeltdosis methylnaltrexon før og efter flere

400 mg-doser cimetidin. Methylnaltrexonbromids renale clearance blev reduceret efter

flerdosisadministration af cimetidin (fra 31 l/t til 18 l/t). Det medførte imidlertid en mindre reduktion

i den samlede clearance (fra 107 l/t til 95 l/t). Der blev således ikke observeret nogen relevant

ændring af methylnaltrexonbromids AUC, foruden C

, før og efter flerdosisadministration af

cimetidin.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af methylnaltrexonbromid hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt. Methylnaltrexonbromid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er

klart nødvendigt.

Amning

Det vides ikke, om methylnaltrexonbromid udskilles i human modermælk. Dyreforsøg har påvist

udskillelse af methylnaltrexonbromid i modermælk. En beslutning om, hvorvidt amning skal

forsættes/stoppes eller behandling med methylnaltrexonbromid skal fortsættes/seponeres, skal træffes

under hensyntagen til barnets fordel ved amning og kvindens fordel ved behandling med

methylnaltrexonbromid.

Fertilitet

Subkutane injektioner med Relistor på 150 mg/kg/dag nedsatte fertiliteten hos rotter. Doseringer op til

25 mg/kg/dag (18 gange eksponeringen [AUC] hos mennesker ved en subkutan dosis på 0,3 mg/kg)

påvirkede ikke fertilitet eller generel reproduktiv ydeevne.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Methylnaltrexonbromid påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Der kan forekomme svimmelhed, og det kan have en indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj

eller betjene maskiner (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De mest almindelige bivirkninger hos alle de patienter, der har fået methylnaltrexonbromid i alle faser

af placebokontrollerede forsøg, var abdominalsmerter, kvalme, diarré og flatulens. Disse bivirkninger

var generelt milde eller moderate.

Bivirkninger i tabelform

Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100);

sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor

alvorlige de er. De alvorligste er anført først:

Nervesystemet

Almindelig: Svimmelhed

Almindelig: Opioid-seponeringslignende symptomer (såsom kulderystelser, tremor, rhinorrhea,

piloarrektion, hedeture, palpitationer, hyperhidrose, opkastning, mavesmerter)

Mave-tarmkanalen

Ikke kendt: Gastrointestinal perforation (se pkt. 4.4)

Almindelig: Opkastning

Meget almindelige: Abdominalsmerter, kvalme, diarré, flatulens

Hud og subkutane væv

Almindelig: Reaktioner på injektionsstedet (f.eks. brænden, svien, smerte, rødme, ødem)

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

I et studie med raske forsøgspersoner blev der konstateret ortostatisk hypotension forbundet med en

dosis på 0,64 mg/kg, der blev administreret som en intravenøs bolus.

I tilfælde af en overdosis skal tegn eller symptomer på ortostatisk hypotension monitoreres og

rapporteres til en læge. Passende behandling bør påbegyndes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Laksantia. Perifere opioid-receptor-antagonister, ATC-kode:

A06AH01

Virkningsmekanisme

Methylnaltrexonbromid er en selektiv antagonist for opioidbinding til my-receptoren.

In vitro

-forsøg

har vist, at methylnaltrexonbromid er en my-opioidreceptorantagonist (inhibitionskonstant

] = 28 nM) med 8-fold mindre effekt på kappa-opioidreceptorer (K

= 230 nM) og stærkt reduceret

affinitet til delta-opioidreceptorer.

Da methylnaltrexonbromid er en kvaternær amin, er dets evne til at passere blod-hjerne-barrieren

begrænset. Det gør det muligt for methylnaltrexonbromid at fungere som en perifert virkende my-

opioidantagonist i væv såsom mave-tarmkanalen uden at hæmme de opioid-medierede analgetiske

effekter på det centrale nervesystem.

Klinisk virkning og sikkerhed

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med kroniske ikke-cancersmerter

Methylnaltrexonbromids virkning og sikkerhed ved behandling af opioidinduceret obstipation hos

patienter med kroniske ikke-cancersmerter blev påvist i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-

kontrolleret studie (forsøg 3356). I dette forsøg var gennemsnitsalderen 49 år (fra 23 til 83), og 60 %

var kvinder. Hovedparten af patienterne havde en primærdiagnose med rygsmerter.

Forsøg 3356 sammenlignede 4-ugers behandling med methylnaltrexonbromid 12 mg én gang daglig

og methylnaltrexonbromid 12 mg hver anden dag med placebo. Den 4-ugers dobbeltblindede periode

blev efterfulgt af en 8-ugers ublindet periode, under hvilken methylnaltrexonbromid skulle anvendes

efter behov, men ikke oftere end én gang daglig. I alt 460 patienter (methylnaltrexonbromid 12 mg én

gang daglig, n=150, methylnaltrexonbromid 12 mg hver anden dag, n=148, placebo, n=162) blev

behandlet i den dobbeltblindede periode. Patienterne havde en anamnese med kroniske ikke-cancer

smerter og tog opioider i stabile doser svarende til mindst 50 mg oral morfin om dagen. Patienterne

havde opioidinduceret obstipation (<3 afføringer om ugen uden behovsmedicin i screeningsperioden).

Det var et krav, at patienterne afbrød al tidligere behandling med laksantia.

Det ene primære endepunkt var andelen af patienter, der havde afføring uden behovsmedicin inden for

4 timer efter administration af den første dosis, og det andet primære endepunkt var procentdelen af

aktive injektioner, der resulterede i afføring uden behovsmedicin inden for 4 timer i den dobbelt-

blindede fase. En afføring uden behovsmedicin blev defineret som en afføring, der forekom uden brug

af laksantia i de forudgående 24 timer.

Andelen af patienter, der havde en afføring uden behovsmedicin inden for 4 timer efter den første

dosis, var 34,2 % i den kombinerede methylnaltrexonbromidgruppe

versus

9,9 % i placebogruppen

(p <0,001). Den gennemsnitlige procentdel af methylnaltrexonbromiddoser, der resulterede i enhver

afføring uden behovsmedicin inden for 4 timer, var henholdsvis 28,9 % og 30,2 % for dosering én

gang daglig og hver anden dag sammenlignet med 9,4 % og 9,3 % for det tilsvarende placeboregime

(p <0,001).

Det væsentlige sekundære endepunkt for justeret gennemsnitsændring fra

baseline

i ugentlige

afføringer uden behovsmedicin var 3,1 i behandlingsgruppen med methylnaltrexonbromid 12 mg

daglig, 2,1 i behandlingsgruppen med methylnaltraxonbromid 12 mg hver anden dag og 1,5 i

placebogruppen i den 4-ugers dobbeltblinde periode. Forskellen på 1,6 afføringer om ugen uden

behovsmedicin mellem methylnaltrexonbromid 12 mg én gang daglig og placebo er statistisk

signifikant (p <0,001) og klinisk relevant.

Et andet sekundært endepunkt var andelen af patienter med ≥ 3 afføringer om ugen uden

behovsmedicin i den 4-ugers dobbeltblindede fase. Dette blev opnået hos 59 % af de patienter, der fik

methylnaltrexonbromid 12 mg daglig (p <0,001

vs.

placebo), hos 61 % af dem, der fik det hver anden

dag (p <0,001 vs. placebo) og hos 38% af patienterne i placebogruppen. En supplerende analyse

evaluerede procentdelen af patienter, der opnåede ≥ 3 komplette afføringer om ugen uden

behovsmedicin og en øgning på ≥ 1 komplette afføringer om ugen uden behovsmedicin i mindst 3 af

de 4 behandlingsuger. Dette blev opnået hos 28,7 % af patienterne i gruppen, der fik

methylnaltrexonbromid 12 mg daglig (p <0,001 vs. placebo), hos 14,9 % af dem, der fik det hver

anden dag (p =0,012 vs. placebo) og hos 6,2 % af patienterne i placebogruppen.

Der var intet bevis for en kønsrelateret forskel i sikkerhed eller virkning. Det kunne ikke analyseres,

om der var en racemæssig forskel, fordi studiepopulationen hovedsageligt var kaukasisk (90 %). Den

mediane daglige opioiddosis ved

baseline

varierede ikke væsentligt hos hverken patienter behandlet

med methylnaltrexonbromid eller patienter behandlet med placebo.

Der var ingen klinisk relevante ændringer fra baseline i smertescore hverken hos patienter behandlet

med methylnaltrexonbromid eller med placebo.

Anvendelse af methylnaltrexonbromid til behandling af opioidinduceret obstipation udover 48 uger er

ikke blevet evalueret i kliniske forsøg.

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med fremskreden sygdom

Virkning og sikkerhed ved behandling med methylnaltrexonbromid af opioidinduceret obstipation hos

patienter, der får palliativ pleje, blev påvist i to randomiserede, dobbeltblindede, placebo-

kontrollerede forsøg. I disse forsøg var den gennemsnitlige alder 68 år (fra 21 til -100), hvoraf 51 %

var kvinder. I begge forsøg havde patienterne en fremskreden terminal sygdom og begrænset forventet

levetid, idet størstedelen havde uhelbredelig cancer som primær diagnose. Andre primære diagnoser

omfattede terminal KOL/emfysem, kardiovaskulær sygdom/hjerteinsufficiens, Alzheimers

sygdom/demens, HIV/AIDS eller andre fremskredne sygdomme. Før screening havde patienterne

opioidinduceret obstipation defineret som enten <3 afføringer i den foregående uge eller ingen

afføring i >2 dage).

I forsøg 301 blev en enkelt, dobbeltblindet, subkutan dosis methylnaltrexonbromid på 0,15 mg/kg

eller 0,3 mg/kg sammenlignet med placebo. Den dobbeltblindede dosis blev efterfulgt af en ublindet,

4–ugers doseringsperiode, hvor methylnaltrexonbromid kunne anvendes efter behov, men ikke oftere

end én dosis i løbet af 24 timer. I løbet af begge forsøgsperioder opretholdt patienterne deres

sædvanlige laksativ-regimen. I alt 154 patienter (methylnaltrexonbromid 0,15 mg/kg, n = 47,

methylnaltrexonbromid 0,3 mg/kg, n = 55, placebo, n = 52) blev behandlet i den dobbeltblindede

periode. Det primære effektmål var andelen af patienter med afføring uden brug af laksativ

behovsmedicin inden for 4 timer efter den dobbeltblindede dosis forsøgsmedicin. De patienter, der

blev behandlet med methylnaltrexonbromid, havde en signifikant højere afføringsfrekvens inden for

4 timer efter den dobbeltblindede dosis (62 % for 0,15 mg/kg og 58 % for 0,3 mg/kg) end de patienter,

der blev behandlet med placebo (14 %); p<0,0001 for hver dosis i forhold til placebo.

I forsøg 302 blev dobbeltblindede, subkutane doser af methylnaltrexonbromid, der blev givet hver

anden dag i 2 uger, sammenlignet med placebo. I løbet af den første uge (dag 1, 3, 5, 7) fik patienterne

enten 0,15 mg/kg methylnaltrexonbromid eller placebo. I den anden uge kunne patientens tildelte

dosis forøges til 0,30 mg/kg, hvis patienten havde 2 eller færre afføringer uden behovsmedicin op til

dag 8. Patienternes tildelte dosis kunne til hver en tid reduceres baseret på tolerabilitet. Data fra 133

(62 methylnaltrexonbromid, 71 placebo) patienter blev analyseret. Der var 2 primære effektmål:

andelen af patienter med afføring uden brug af behovsmedicin inden for 4 timer efter den første dosis

forsøgsmedicin og andelen af patienter med afføring uden brug af behovsmedicin inden for 4 timer

efter mindst 2 af de første 4 doser forsøgsmedicin. De patienter, der blev behandlet med

methylnaltrexonbromid, havde en højere afføringsfrekvens inden for 4 timer efter den første dosis

(48 %) end de patienter, der blev behandlet med placebo (16 %); p<0,0001. De patienter, der blev

behandlet med methylnaltrexonbromid, havde også signifikant højere afføringsfrekvens inden for

4 timer efter mindst 2 ud af de første 4 doser (52 %) end de patienter, der blev behandlet med placebo

(9 %); p<0,0001. Afføringskonsistensen blev ikke forbedret væsentligt hos de patienter, der ved

baseline havde blød afføring.

Hverken alder eller køn havde betydning for sikkerhed eller virkning. En eventuel effekt af race kunne

ikke analyseres, da forsøgspopulationen var overvejende kaukasisk (88 %).

Holdbarheden af responset blev påvist i forsøg 302, hvor responsraten for afføring var konsistent fra

første til sidste dosis i den 2 uger lange dobbeltblindede periode.

Virkningen og sikkerheden af methylnaltrexonbromid blev også påvist i en ublindet behandling, der

blev administreret fra dag 2 til og med uge 4 i forsøg 301, og i to ublindede forlængelsesforsøg

(301EXT og 302EXT), hvor methylnaltrexonbromid blev givet efter behov i op til 4 måneder (kun 8

patienter indtil nu). I alt 136, 21 og 82 patienter fik mindst én ublindet dosis i henholdsvis forsøg 301,

301EXT og 302EXT. Relistor blev givet med 3,2 dages mellemrum (det mediane doseringsinterval i

perioden 1 – 39 dage).

Responsraten for afføring blev fastholdt gennem forlængelsesforsøget for de patienter, der fortsatte

behandlingen.

I disse forsøg var der ingen signifikant sammenhæng mellem baseline-opioiddosis og afføringsrespons

hos patienter, der blev behandlet med methylnaltrexonbromid. Endvidere var den gennemsnitlige

daglige opioiddosis ikke væsentligt forskellig i forhold til baseline for hverken patienter behandlet

med methylnaltrexonbromid eller patienter behandlet med placebo. Der var ingen klinisk relevante

ændringer i smertescore i forhold til baseline for hverken patienter behandlet med

methylnaltrexonbromid eller patienter behandlet med placebo.

Effekt på hjertets repolarisering

I et dobbeltblindet, randomiseret, parallelgruppe-EKG-forsøg med subkutane enkeltdoser af

methylnaltrexonbromid (0,15, 0,30 og 0,50 mg/kg) indgivet hos 207 raske forsøgspersoner blev der

ikke påvist QT/QTc-forlængelse eller effekt på sekundære EKG-parametre eller formen og strukturen

af bølgeformen sammenlignet med placebo og en positiv kontrol (400 mg oralt administreret

moxifloxacin).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Methylnaltrexonbromid absorberes hurtigt, og maksimal koncentration (C

) opnås ca. 0,5 time efter

subkutan administration. C

og arealet under plasmakoncentrations-tids-kurven (AUC) forøges ved

dosisforøgelse fra 0,15 mg/kg til 0,5 mg/kg proportionelt med dosis. Den absolutte biotilgængelighed

af en subkutan dosis på 0,30 mg/kg sammenlignet med en intravenøs dosis på 0,30 mg/kg er 82 %.

Fordeling

Methylnaltrexonbromid gennemgår moderat vævsfordeling. Fordelingsvolumen ved steady state (Vss)

er ca. 1,1 l/kg. Methylnaltrexonbromid er minimalt bundet til humane plasmaproteiner (11,0 % til

15,3 %) som bestemt ved ligevægtsdialyse.

Biotransformation

Methylnaltrexonbromid metaboliseres i beskedent omfang i mennesker bedømt på basis af den

mængde af methylnaltrexonbromidmetabolitter, der genfindes i ekskreter. Omdannelse til methyl-6-

naltrexol-isomerer og methylnaltrexonsulfat synes at være den primære metaboliseringsvej. Hver af

methyl-6-naltrexol-isomererne har noget mindre antagonistaktivitet end moderstoffet, og de

lægemiddelrelaterede stoffers eksponering i plasma er noget lavere, ca 8 %. Methylnaltrexonsulfat er

en aktiv metabolit og findes i plasma på et niveau på ca. 25 % af de lægemiddel-relaterede stoffer. N-

demethylering af methylnaltrexonbromid til naltrexon er ikke signifikant og udgør 0,06 % af den

administrerede dosis.

Elimination

Methylnaltrexonbromid udskilles primært som det uændrede, aktive stof. Omkring halvdelen af dosis

udskilles i urinen og noget mindre i fæces. Den terminale halveringstid (t

) er ca. 8 timer.

Specielle populationer

Nedsat leverfunktion

Virkningen af mild og moderat nedsat leverfunktion på den systemiske eksponering af

methylnaltrexonbromid er blevet undersøgt særskilt hos 8 forsøgspersoner med en Child-Pugh-score,

klasse A eller B, sammenlignet med raske personer. Resultaterne viste ingen væsentlig virkning af

nedsat leverfunktion på methylnaltrexonbromids AUC eller C

. Virkningen af svært nedsat

leverfunktion på methylnaltrexonbromids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt.

Nedsat nyrefunktion

I et forsøg med frivillige forsøgspersoner med forskellige grader af nedsat nyrefunktion, som fik en

enkeltdosis methylnaltrexonbromid på 0,30 mg/kg, havde nedsat nyrefunktion en markant effekt på

renal udskillelse af methylnaltrexonbromid. Methylnaltrexonbromids renale clearance faldt

proportionalt med, hvor meget nyrefunktionen var nedsat. Svært nedsat nyrefunktion formindskede

methylnaltrexonbromids renale clearance 8-9-fold. Dette medførte dog kun en 2-fold forøgelse af den

samlede methylnaltrexonbromid eksponering (AUC). C

blev ikke ændret signifikant. Der blev ikke

udført nogen forsøg med patienter med terminalt, dialysekrævende nyresvigt.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført nogen forsøg med pædiatriske patienter (se pkt. 4.2).

Ældre patienter

I et forsøg blev methylnaltrexonbromid administreret intravenøst som enkelte og flere 24 mg-doser,

og de farmakokinetiske profiler blev sammenlignet mellem raske unge forsøgspersoner (18-45 år, n =

10) og ældre forsøgspersoner (65 år og derover, n = 10). Her fandtes, at alder havde lille effekt på

eksponeringen af methylnaltrexonbromid. Den gennemsnitlige steady state-C

og -AUC for ældre

var 545 ng/ml og 412 ngt/ml, henholdsvis ca. 8,1 % og 20 % større end for unge forsøgspersoner.

Dosisjustering på grund af alder anbefales derfor ikke.

Køn

Der er ikke observeret nogen væsentlige kønsforskelle.

Vægt

En samlet analyse af farmakokinetiske data fra raske forsøgspersoner viste stigende

methylnaltrexonbromideksponering med dosisjustering i mg/kg ved stigende kropsvægt. Den

gennemsnitlige methylnaltrexonbromideksponering ved 0,15 mg/kg over et vægtområde på 38-144 kg

var 179 ngt/ml (område = 139-240). Eksponeringen af en dosis på 0,15 mg/kg kan opnås med en

dosisjustering, der er baseret på vægtområde under anvendelse af en dosis på 8 mg til en kropsvægt på

38 til mindre end 62 kg og en dosis på 12 mg til en kropsvægt på 62 til 114 kg, hvilket giver en

gennemsnitlig eksponering på 187 ngt/ml (område = 148-220). Analysen viste desuden, at en dosis

på 8 mg til en kropsvægt på 38 kg til mindre end 62 kg og en dosis på 12 mg til en kropsvægt på 62-

114 kg svarer til gennemsnitlige doser på henholdsvis 0,16 mg/kg (område = 0,21-0,13) og

0,16 mg/kg (område = 0,19-0,11). Denne beregning er baseret på fordelingen af kropsvægten af de

patienter, der deltog i forsøg 301 og 302.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

karcinogenicitet. I nogle prækliniske forsøg blev der observeret hjertepåvirkninger hos hunde

(forlængelse af aktionspotentialet i Purkinje fibre eller forlængelse af QTc-intervallet). Mekanismen

af denne virkning er ukendt, men den humane, hjerte-kaliumionkanal synes ikke at være involveret.

Subkutane injektioner af Relistor på 150 mg/kg/dag nedsatte rotters fertilitet. Doser på op til

25 mg/kg/dag (18 gange eksponeringen [AUC] hos mennesker ved en subkutan dosis på 0,3 mg/kg)

påvirkede ikke fertiliteten eller den generelle reproduktionsevne.

Der blev ikke påvist nogen teratogenicitet i rotter eller kaniner. Subkutane injektioner af Relistor på

150/100 mg/kg/dag i rotter reducerede afkommets vægt. Doser på op til 25 mg/kg/dag (18 gange

eksponeringen [AUC] hos mennesker i en subkutan dosis på 0,3 mg/kg) påvirkede ikke fødsel,

nedkomst eller afkommets vækst og overlevelse.

Methylnaltrexonbromid udskilles i modermælken hos ammende rotter.

Der er udført forsøg med unge rotter og hunde. Det blev vist, at unge rotter var mere følsomme end

voksne rotter over for methylnaltrexon-relateret toksicitet efter intravenøs injektion af

methylnaltrexonbromid. Hos unge rotter, som fik intravenøs methylnaltrexonbromid i 13 uger, opstod

kliniske bivirkninger (tilfælde af kramper og vejrtrækningsproblemer) ved doser (≥ 3 mg/kg/dag) og

eksponeringer (5,4 gange eksponeringen (AUC) hos voksne mennesker ved en subkutan dosis på

0,15 mg/kg), som var mindre end dem, der forårsagede tilsvarende toksicitet hos voksne rotter

(20 mg/kg/dag). Der opstod ingen bivirkninger hos unge rotter ved en dosis på 1 mg/kg/dag eller hos

voksne rotter ved en dosis på 5 mg/kg/dag (henholdsvis 1,6 og 7,8 gange eksponering (AUC) hos

voksne mennesker ved en subkutan dosis på 0,15 mg/kg).

Efter intravenøs injektion af methylnaltrexonbromid i 13 uger blev der observeret samme

methylnaltrexon-relateret toksicitet hos både unge og voksne hunde. Hos voksne og unge hunde, som

fik en dosis på 20 mg/kg/dag, blev der observeret kliniske tegn, som tyder på CNS-toksicitet og

forlængelse af QTc intervallet. Der opstod ingen bivirkninger i hverken unge eller voksne hunde ved

en dosis på 5 mg/kg/dag (44 gange eksponeringen {AUC} hos voksne mennesker ved en subkutan

dosis på 0,15 mg/kg).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumklorid

Natriumcalciumedetat

Glycinhydroklorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre (til justering af pH)

Natriumhydroxid (til justering af pH)

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

Efter optrækning i injektionssprøjten:

På grund af lysfølsomhed bør injektionsopløsningen anvendes inden for 24 timer.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Opbevaringsforhold for lægemidlet i sprøjten, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Klart, type I-engangshætteglas i flintglas med grå butylgummiprop og aluminiumsforsegling med

snaplåg.

Hvert hætteglas indeholder 0,6 ml injektionsvæske, opløsning.

Pakningsstørrelse med:

1 hætteglas

2 hætteglas med 2 sterile 1 ml-injektionssprøjter med automatisk tilbagetrækning af kanylen og

4 spritservietter; eller

7 hætteglas med 7 sterile 1 ml-injektionssprøjter med automatisk tilbagetrækning af kanylen og

14 spritservietter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

PharmaSwiss Česká republika s.r.o.

Jankovcova 1569/2c

170 00, Praha 7

Den Tjekkiske republik

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/08/463/001

EU/1/08/463/002

EU/1/08/463/003

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 02/07/2008

Dato for seneste fornyelse: 27/05/2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

09/01/2017

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Relistor 8 mg injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldte injektionssprøjte på 0,4 ml indeholder 8 mg methylnaltrexonbromid.

1 ml opløsning indeholder 20 mg methylnaltrexonbromid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning, (injektion).

Klar opløsning, farveløs til svagt gul, stort set fri for synlige partikler.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Relistor er indiceret til behandling af opioidinduceret obstipation hos voksne patienter i alderen 18 år

eller ældre, når responset på sædvanlige laksantia har været utilstrækkeligt.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med kroniske smerter (med undtagelse af patienter

med fremskreden sygdom i palliativ behandling)

Den anbefalede dosis methylnaltrexonbromid er 12 mg (0,6 ml injektionsvæske) subkutant, efter

behov, givet som mindst 4 doser om ugen, og op til én gang daglig (7 doser om ugen).

Hos disse patienter bør behandling med sædvanlige laksantia stoppes, når behandlingen med Relistor

påbegyndes (se pkt. 5.1).

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med fremskreden sygdom(patienter i palliativ

behandling)

Den anbefalede dosis methylnaltrexonbromid er 8 mg (0,4 ml injektionsvæske) (til patienter der vejer

38-61 kg) eller 12 mg (0,6 ml injektionsvæske) (til patienter der vejer 62-114 kg).

Det normale behandlingsprogram er en enkelt dosis hver anden dag. Doserne kan også gives med

længere interval, alt efter klinisk behov.

Patienterne må få to doser med 24 timers mellemrum, men kun hvis der ikke har været afføring efter

dosis den foregående dag.

Patienter, der vejer mindre end 38 kg eller mere end 114 kg, bør bruge Relistor i hætteglas, da den

anbefalede mg/kg dosis ikke kan gives nøjagtigt med den fyldte sprøjte.

Hos patienter i palliativ behandling, lægges Relistor til den sædvanlige behandling med laksantia (se

pkt. 5.1).

Specielle populationer

Ældre patienter

Det er ikke nødvendigt at foretage dosisjustering på grund af alder (se pkt. 5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance mindre end 30 ml/min) skal dosen af

methylnaltrexonbromid reduceres fra 12 mg til 8 mg (0,4 ml opløsning) til patienter, der vejer fra 62

til 114 kg. Til patienter med svært nedsat nyrefunktion, hvis vægt ligger uden for intervallet 62 til

114 kg (se pkt. 5.2), er det nødvendigt at reducere dosis med 50 %. Disse patienter bør bruge Relistor

i hætteglas og ikke den fyldte sprøjte. Der foreligger ingen data fra patienter med nyresvigt i dialyse,

og methylnaltrexonbromid kan ikke anbefales til disse patienter (se pkt. 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis til patienter med mild til moderat nedsat leverfunktion (se pkt.

5.2).

Der foreligger ingen data fra patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh, klasse C), og

methylnaltrexonbromid kan ikke anbefales til disse patienter (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Sikkerheden og virkningen ved methylnaltrexonbromid hos børn under 18 år er ikke blevet fastslået.

Der foreligger ingen data.

Administration

Relistor gives som en subkutan injektion.

Det anbefales at bruge skiftende injektionssteder. Det frarådes at injicere på steder, hvor huden er øm,

forslået, rød eller hård. Undgå områder med ar eller strækmærker.

De tre områder på kroppen, der anbefales til injektion af Relistor, er lår, mave og overarme.

Relistor kan injiceres uden hensyn til fødeindtagelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Brug af methylnaltrexonbromid til patienter med kendt eller mistænkt mekanisk, gastrointestinal

obstruktion, patienter med øget risiko for recidiverende obstruktion eller til patienter med akut

abdomen er kontraindiceret som følge af muligheden for gastrointestinal perforation.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sværhedsgrad og forværring af symptomer

Patienterne skal instrueres om straks at indberette kraftige, vedvarende og/eller tiltagende symptomer.

Opstår svær eller persisterende diarré under behandlingen, skal patienterne rådes til ikke at fortsætte

behandling med methylnaltrexonbromid og kontakte deres læge.

Obstipation, der ikke er forbundet med brug af opioider

Methylnaltrexonbromids aktivitet er blevet undersøgt i patienter med obstipation induceret af

opioider. Relistor bør derfor ikke anvendes til behandling af patienter med obstipation, der ikke er

forbundet med brug af opioider.

Hurtig afføring

Data fra kliniske forsøg viser, at behandling med methylnaltrexonbromid kan medføre hurtig afføring

(inden for 30 til 60 minutter i gennemsnit).

Behandlingsvarighed

Opioid-induceret obstipation hos voksne patienter med fremskreden sygdom

Behandling med methylnaltrxonbromid er ikke blevet undersøgt i kliniske forsøg med voksne

patienter med fremskreden sygdom i længere tid end 4 måneder, og derfor bør methylnaltrexonbromid

kun anvendes til disse patienter i en kortere periode (se pkt. 5.1).

Nedsat lever- og nyrefunktion

Methylnaltrexonbromid kan ikke anbefales til patienter med svært nedsat leverfunktion eller med

dialysekrævende terminalt nyresvigt (se pkt. 4.2).

Mave-tarmlidelser og gastrointestinal perforation

Methylnaltrexonbromid skal anvendes med forsigtighed til patienter med læsioner, eller hos hvem der

er mistanke om læsioner i mave-tarm-kanalen.

Anvendelse af methylnaltrexonbromid til patienter med kolostomi, peritonealkateter, aktiv

divertikelsygdom eller fækulit er ikke undersøgt. Relistor bør derfor kun indgives til disse patienter

med forsigtighed.

I perioden efter udstedelsen af markedsføringstilladelsen er der indberettet tilfælde af gastrointestinal

perforation efter brug af methylnaltrexonbromid hos med sygdomme, som kan være forbundet med

lokaliseret eller diffus reduktion af den strukturelle integritet i væggen i mave-tarm-kanalen (f.eks.

peptisk ulcus, pesudoobstruktion (Ogilvies syndrom), divertikulær sygdom, infiltrative maligniteter i

mave-tarm-kanalen eller peritoneale metastaser). Den samlede benefit/risk-profil bør tages i

betragtning ved brug af methylnaltrexonbromid til patienter med disse sygdomme eller andre

sygdomme, som kan resultere i reduceret integritet i væggen i mave-tarm-kanalen (f.eks. Crohns

sygdom). Patienter bør monitoreres for svære, vedvarende eller forværrede mavesmerter;

methylnaltrexonbromid bør seponeres, hvis dette symptom indtræder.

Opioidabstinenser

Der er forekommet symptomer, der stemmer overens med opioidabstinenser, inklusive hyperhidrose,

kulderystelser, opkastning, mavesmerter, palpitationer og rødmen, hos patienter behandlet med

methylnaltrexonbromid. Patienter, der har forstyrrelser i blod-hjerne-barrieren, kan have en øget

risiko for opioidabstinenser og/eller nedsat analgesi. Der bør tages højde for dette ved ordination af

methylnaltrexonbromid til sådanne patienter.

Indhold af natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per dosis, dvs. at det stort set er

natriumfrit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Methylnaltrexonbromid påvirker ikke farmakokinetikken af lægemidler, der metaboliseres af

cytokrom P450 (CYP)-isozymer. Methylnaltrexonbromid metaboliseres minimalt af CYP-isozymer.

In vitro

-undersøgelser af metabolismen viser, at methylnaltrexonbromid ikke inhiberer aktiviteten af

CYP1A2, CYP2E1, CYP2B6, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19 og CYP3A4, hvorimod det svagt

inhiberer metaboliseringen af et CYP2D6-modelsubstrat. I et klinisk lægemiddelinteraktionsforsøg

med raske voksne mænd påvirkede en subkutan dosis methylnaltrexonbromid på 0,3 mg/kg ikke

signifikant metaboliseringen af dextromethorphan, der er et CYP2D6-substrat.

Den potentielle interaktion mellem methylnaltrexonbromid og andre lægemidler, der transporteres af

den organiske kationstransporter (OCT), blev undersøgt hos 18 raske forsøgspersoner ved

sammenligning af de farmakokinetiske profiler for en enkeltdosis methylnaltrexon før og efter flere

400 mg-doser cimetidin. Methylnaltrexonbromids renale clearance blev reduceret efter

flerdosisadministration af cimetidin (fra 31 l/t til 18 l/t). Det medførte imidlertid en mindre reduktion

i den samlede clearance (fra 107 l/t til 95 l/t). Der blev således ikke observeret nogen relevant

ændring af methylnaltrexonbromids AUC, foruden C

, før og efter flerdosisadministration af

cimetidin.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af methylnaltrexonbromid hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt. Methylnaltrexonbromid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er

klart nødvendigt.

Amning

Det vides ikke, om methylnaltrexonbromid udskilles i human modermælk. Dyreforsøg har påvist

udskillelse af methylnaltrexonbromid i modermælk. En beslutning om, hvorvidt amning skal

forsættes/stoppes eller behandling med methylnaltrexonbromid skal fortsættes/seponeres, skal træffes

under hensyntagen til barnets fordel ved amning og kvindens fordel ved behandling med

methylnaltrexonbromid.

Fertilitet

Subkutane injektioner med Relistor på 150 mg/kg/dag nedsatte fertiliteten hos rotter. Doseringer op til

25 mg/kg/dag (18 gange eksponeringen [AUC] hos mennesker ved en subkutan dosis på 0,3 mg/kg)

påvirkede ikke fertilitet eller generel reproduktiv ydeevne.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Methylnaltrexonbromid påvirker i mindre gradevnen til at føre motorkøretøj ogbetjene maskiner. Der

kan forekomme svimmelhed, og det kan have en indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De mest almindelige bivirkninger hos alle de patienter, der har fået methylnaltrexonbromid i alle faser

af placebokontrollerede forsøg, var abdominalsmerter, kvalme, diarré og flatulens. Disse bivirkninger

var generelt milde eller moderate.

Bivirkninger i tabelform

Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100);

sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor

alvorlige de er. De alvorligste er anført først:

Nervesystemet

Almindelig: Svimmelhed

Almindelig: Opioid-seponeringslignende symptomer (såsom kulderystelser, tremor, rhinorrhea,

piloarrektion, hedeture, palpitationer, hyperhidrose, opkastning, mavesmerter)

Mave-tarmkanalen

Ikke kendt: Gastrointestinal perforation (se pkt. 4.4)

Almindelig: Opkastning

Meget almindelige: Abdominal smerter, kvalme, diarré, flatulens

Hud og subkutane væv

Almindelig: Reaktioner på injektionsstedet (f.eks. brænden, svien, smerte, rødme, ødem)

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

I et studie med raske forsøgspersoner blev der konstateret ortostatisk hypotension forbundet med en

dosis på 0,64 mg/kg, der blev administreret som en intravenøs bolus.

I tilfælde af en overdosis skal tegn eller symptomer på ortostatisk hypotension monitoreres og

rapporteres til en læge. Passende behandling bør påbegyndes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Laksantia. Perifere opioid-receptor-antagonister, ATC-kode:

A06AH01

Virkningsmekanisme

Methylnaltrexonbromid er en selektiv antagonist for opioidbinding til my-receptoren.

In vitro

-forsøg

har vist, at methylnaltrexonbromid er en my-opioidreceptorantagonist (inhibitionskonstant

] = 28 nM) med 8-fold mindre effekt på kappa-opioidreceptorer (K

= 230 nM) og stærkt reduceret

affinitet til delta-opioidreceptorer.

Da methylnaltrexonbromid er en kvaternær amin, er dets evne til at passere blod-hjerne-barrieren

begrænset. Det gør det muligt for methylnaltrexonbromid at fungere som en perifert virkende my-

opioidantagonist i væv såsom mave-tarmkanalen uden at hæmme de opioid-medierede analgetiske

effekter på det centrale nervesystem.

Klinisk virkning og sikkerhed

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med kroniske ikke-cancersmerter

Methylnaltrexonbromids virkning og sikkerhed ved behandling af opioidinduceret obstipation hos

patienter med kroniske ikke-cancersmerter blev påvist i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-

kontrolleret studie (forsøg 3356). I dette forsøg var gennemsnitsalderen 49 år (fra 23 til 83), og 60 %

var kvinder. Hovedparten af patienterne havde en primærdiagnose med rygsmerter.

Forsøg 3356 sammenlignede 4-ugers behandling med methylnaltrexonbromid 12 mg én gang daglig

og methylnaltrexonbromid 12 mg hver anden dag med placebo. Den 4-ugers, dobbeltblindede periode

blev efterfulgt af en 8-ugers, ublindet periode, under hvilken methylnaltrexonbromid skulle anvendes

efter behov, men ikke oftere end én gang daglig. I alt 460 patienter (methylnaltrexonbromid 12 mg én

gang daglig, n=150, methylnaltrexonbromid 12 mg hver anden dag, n=148, placebo, n=162) blev

behandlet i den dobbeltblindede periode. Patienterne havde en anamnese med kroniske ikke-

cancersmerter og tog opioider i stabile doser svarende til mindst 50 mg oral morfin om dagen.

Patienterne havde opioidinduceret obstipation (<3 afføringer om ugen uden behovsmedicin i

screeningsperioden). Det var et krav, at patienterne afbrød al tidligere behandling med laksantia.

Det ene primære endepunkt var andelen af patienter, der havde afføring uden behovsmedicin inden for

4 timer efter administration af den første dosis, og det andet primære endepunkt var procentdelen af

aktive injektioner, der resulterede i afføring uden behovsmedicin inden for 4 timer under den dobbelt-

blindede fase. En afføring uden behovsmedicin blev defineret som en afføring, der forekom uden brug

af laksantia i de forudgående 24 timer.

Andelen af patienter, der havde en afføring uden behovsmedicin inden for 4 timer efter den første

dosis, var 34,2 % i den kombinerede methylnaltrexonbromidgruppe

versus

9,9 % i placebogruppen

(p <0,001). Den gennemsnitlige procentdel af methylnaltrexonbromiddoser, der resulterede i enhver

afføring uden behovsmedicin inden for 4 timer, var henholdsvis 28,9 % og 30,2 % for dosering én

gang daglig og hver anden dag sammenlignet med 9,4 % og 9,3 % for det tilsvarende placeboregime

(p <0,001).

Det væsentlige sekundære endepunkt for justeret gennemsnitsændring fra

baseline

i ugentlige

afføringer uden behovsmedicin var 3,1 i behandlingsgruppen med methylnaltrexonbromid 12 mg

daglig, 2,1 i behandlingsgruppen med methylnaltraxonbromid 12 mg hver anden dag og 1,5 i

placebogruppen i den 4-ugers dobbeltblinde periode. Forskellen på 1,6 afføringer om ugen uden

behovsmedicin mellem methylnaltrexonbromid 12 mg én gang daglig og placebo er statistisk

signifikant (p <0,001) og klinisk relevant.

Et andet sekundært endepunkt var andelen af patienter med ≥ 3 afføringer om ugen uden

behovsmedicin i den 4-ugers dobbeltblindede fase. Dette blev opnået hos 59 % af de patienter, der fik

methylnaltrexonbromid 12 mg daglig (p <0,001

vs

. placebo), hos 61 % af dem, der fik det hver anden

dag (p <0,001

vs

. placebo) og hos 38% af patienterne i placebogruppen. En supplerende analyse

evaluerede procentdelen af patienter, der opnåede ≥ 3 komplette afføringer om ugen uden

behovsmedicin og en øgning på ≥ 1 komplette afføringer om ugen uden behovsmedicin i mindst 3 af

de 4 behandlingsuger. Dette blev opnået hos 28,7 % af patienterne i gruppen, der fik

methylnaltrexonbromid 12 mg daglig (p <0,001

vs

. placebo), hos 14,9 % af dem, der fik det hver

anden dag (p =0,012

vs

. placebo) og hos 6,2 % af patienterne i placebogruppen.

Der var intet bevis for en kønsrelateret forskel i sikkerhed eller virkning. Det kunne ikke analyseres,

om der var en racemæssig forskel, fordi studiepopulationen hovedsageligt var kaukasisk (90 %). Den

mediane daglige opioiddosis ved

baseline

varierede ikke væsentligt hos hverken patienter behandlet

med methylnaltrexonbromid eller patienter behandlet med placebo.

Der var ingen klinisk relevante ændringer fra

baseline

i smertescore, hverken hos patienter behandlet

med methylnaltrexonbromid eller med placebo

Anvendelse af methylnaltrexonbromid til behandling af opioidinduceret obstipation udover 48 uger er

ikke blevet evalueret i kliniske forsøg.

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med fremskreden sygdom

Virkning og sikkerhed ved behandling med methylnaltrexonbromid af opioidinduceret obstipation hos

patienter, der får palliativ pleje, blev påvist i to randomiserede, dobbeltblindede, placebo-

kontrollerede forsøg. I disse forsøg var den gennemsnitlige alder 68 år (fra 21 til -100), hvoraf 51 %

var kvinder. I begge forsøg havde patienterne en fremskreden terminal sygdom og begrænset forventet

levetid, idet størstedelen havde uhelbredelig cancer som primær diagnose. Andre primære diagnoser

omfattede terminal KOL/emfysem, kardiovaskulær sygdom/hjerteinsufficiens, Alzheimers

sygdom/demens, HIV/AIDS eller andre fremskredne sygdomme. Før screening havde patienterne

opioidinduceret obstipation defineret som enten <3 afføringer i den foregående uge eller ingen

afføring i >2 dage).

I forsøg 301 blev en enkelt, dobbeltblindet, subkutan dosis methylnaltrexonbromid på 0,15 mg/kg

eller 0,3 mg/kg sammenlignet med placebo. Den dobbeltblindede dosis blev efterfulgt af en ublindet,

4–ugers doseringsperiode, hvor methylnaltrexonbromid kunne anvendes efter behov, men ikke oftere

end én dosis i løbet af 24 timer. I løbet af begge forsøgsperioder opretholdt patienterne deres

sædvanlige laksativ-regimen. I alt 154 patienter (methylnaltrexonbromid 0,15 mg/kg, n = 47,

methylnaltrexonbromid 0,3 mg/kg, n = 55, placebo, n = 52) blev behandlet i den dobbeltblindede

periode. Det primære effektmål var andelen af patienter med afføring uden brug af laksativ

behovsmedicin inden for 4 timer efter den dobbeltblindede dosis forsøgsmedicin. De patienter, der

blev behandlet med methylnaltrexonbromid, havde en signifikant højere afføringsfrekvens inden for

4 timer efter den dobbeltblindede dosis (62 % for 0,15 mg/kg og 58 % for 0,3 mg/kg) end de patienter,

der blev behandlet med placebo (14 %); p<0,0001 for hver dosis i forhold til placebo.

I forsøg 302 blev dobbeltblindede, subkutane doser af methylnaltrexonbromid, der blev givet hver

anden dag i 2 uger, sammenlignet med placebo. I løbet af den første uge (dag 1, 3, 5, 7) fik patienterne

enten 0,15 mg/kg methylnaltrexonbromid eller placebo. I den anden uge kunne patientens tildelte

dosis forøges til 0,30 mg/kg, hvis patienten havde 2 eller færre afføringer uden behovsmedicin op til

dag 8. Patienternes tildelte dosis kunne til hver en tid reduceres baseret på tolerabilitet. Data fra 133

(62 methylnaltrexonbromid, 71 placebo) patienter blev analyseret. Der var 2 primære effektmål:

andelen af patienter med afføring uden brug af behovsmedicin inden for 4 timer efter den første dosis

forsøgsmedicin og andelen af patienter med afføring uden brug af behovsmedicin inden for 4 timer

efter mindst 2 af de første 4 doser forsøgsmedicin. De patienter, der blev behandlet med

methylnaltrexonbromid, havde en højere afføringsfrekvens inden for 4 timer efter den første dosis

(48 %) end de patienter, der blev behandlet med placebo (16 %); p<0,0001. De patienter, der blev

behandlet med methylnaltrexonbromid, havde også signifikant højere afføringsfrekvens inden for

4 timer efter mindst 2 ud af de første 4 doser (52 %) end de patienter, der blev behandlet med placebo

(9 %); p<0,0001. Afføringskonsistensen blev ikke forbedret væsentligt hos de patienter, der ved

baseline havde blød afføring.

Hverken alder eller køn havde betydning for sikkerhed eller virkning. En eventuel effekt af race kunne

ikke analyseres, da forsøgspopulationen var overvejende kaukasisk (88 %).

Holdbarheden af responset blev påvist i forsøg 302, hvor responsraten for afføring var konsistent fra

første til sidste dosis i den 2 uger lange dobbeltblindede periode.

Virkningen og sikkerheden af methylnaltrexonbromid blev også påvist i en ublindet behandling, der

blev administreret fra dag 2 til og med uge 4 i forsøg 301, og i to ublindede forlængelsesforsøg

(301EXT og 302EXT), hvor methylnaltrexonbromid blev givet efter behov i op til 4 måneder (kun 8

patienter indtil nu). I alt 136, 21 og 82 patienter fik mindst én ublindet dosis i henholdsvis forsøg 301,

301EXT og 302EXT. Relistor blev givet med 3,2 dages mellemrum (det mediane doseringsinterval i

perioden 1 – 39 dage).

Responsraten for afføring blev fastholdt gennem forlængelsesforsøget for de patienter, der fortsatte

behandlingen.

I disse forsøg var der ingen signifikant sammenhæng mellem baseline-opioiddosis og afføringsrespons

hos patienter, der blev behandlet med methylnaltrexonbromid. Endvidere var den gennemsnitlige

daglige opioiddosis ikke væsentligt forskellig i forhold til baseline for hverken patienter behandlet

med methylnaltrexonbromid eller patienter behandlet med placebo. Der var ingen klinisk relevante

ændringer i smertescore i forhold til baseline for hverken patienter behandlet med

methylnaltrexonbromid eller patienter behandlet med placebo.

Effekt på hjertets repolarisering

I et dobbeltblindet, randomiseret, parallelgruppe-EKG-forsøg med subkutane enkeltdoser af

methylnaltrexonbromid (0,15, 0,30 og 0,50 mg/kg) indgivet hos 207 raske forsøgspersoner blev der

ikke påvist QT/QTc-forlængelse eller effekt på sekundære EKG-parametre eller formen og strukturen

af bølgeformen sammenlignet med placebo og en positiv kontrol (400 mg oralt administreret

moxifloxacin).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Methylnaltrexonbromid absorberes hurtigt, og maksimal koncentration (C

) opnås ca. 0,5 time efter

subkutan administration. C

og arealet under plasmakoncentrations-tids-kurven (AUC) forøges ved

dosisforøgelse fra 0,15 mg/kg til 0,5 mg/kg proportionelt med dosis. Den absolutte biotilgængelighed

af en subkutan dosis på 0,30 mg/kg sammenlignet med en intravenøs dosis på 0,30 mg/kg er 82 %.

Fordeling

Methylnaltrexonbromid gennemgår moderat vævsfordeling. Fordelingsvolumen ved steady state (Vss)

er ca. 1,1 l/kg. Methylnaltrexonbromid er minimalt bundet til humane plasmaproteiner (11,0 % til

15,3 %) som bestemt ved ligevægtsdialyse.

Biotransformation

Methylnaltrexonbromid metaboliseres i beskedent omfang i mennesker bedømt på basis af den

mængde af methylnaltrexonbromidmetabolitter, der genfindes i ekskreter. Omdannelse til methyl-6-

naltrexol-isomerer og methylnaltrexonsulfat synes at være den primære metaboliseringsvej. Hver af

methyl-6-naltrexol-isomererne har noget mindre antagonistaktivitet end moderstoffet, og de

lægemiddelrelaterede stoffers eksponering i plasma er noget lavere, ca 8 %. Methylnaltrexonsulfat er

en aktiv metabolit og findes i plasma på et niveau på ca. 25 % af de lægemiddel-relaterede stoffer. N-

demethylering af methylnaltrexonbromid til naltrexon er ikke signifikant og udgør 0,06 % af den

administrerede dosis.

Elimination

Methylnaltrexonbromid udskilles primært som det uændrede, aktive stof. Omkring halvdelen af dosis

udskilles i urinen og noget mindre i fæces. Den terminale halveringstid (t

) er ca. 8 timer.

Specielle populationer

Nedsat leverfunktion

Virkningen af mild og moderat nedsat leverfunktion på den systemiske eksponering af

methylnaltrexonbromid er blevet undersøgt særskilt hos 8 forsøgspersoner med en Child-Pugh-score,

klasse A eller B, sammenlignet med raske personer. Resultaterne viste ingen væsentlig virkning af

nedsat leverfunktion på methylnaltrexonbromids AUC eller C

. Virkningen af svært nedsat

leverfunktion på methylnaltrexonbromids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt.

Nedsat nyrefunktion

I et forsøg med frivillige forsøgspersoner med forskellige grader af nedsat nyrefunktion, som fik en

enkeltdosis methylnaltrexonbromid på 0,30 mg/kg, havde nedsat nyrefunktion en markant effekt på

renal udskillelse af methylnaltrexonbromid. Methylnaltrexonbromids renale clearance faldt

proportionalt med, hvor meget nyrefunktionen var nedsat. Svært nedsat nyrefunktion formindskede

methylnaltrexonbromids renale clearance 8-9-fold. Dette medførte dog kun en 2-fold forøgelse af den

samlede methylnaltrexonbromid eksponering (AUC). C

blev ikke ændret signifikant. Der blev ikke

udført nogen forsøg med patienter med terminalt, dialysekrævende nyresvigt.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført nogen forsøg med pædiatriske patienter (se pkt. 4.2).

Ældre patienter

I et forsøg blev methylnaltrexonbromid administreret intravenøst som enkelte og flere 24 mg-doser,

og de farmakokinetiske profiler blev sammenlignet mellem raske unge forsøgspersoner (18-45 år, n =

10) og ældre forsøgspersoner (65 år og derover, n = 10). Her fandtes, at alder havde lille effekt på

eksponeringen af methylnaltrexonbromid. Den gennemsnitlige steady state-C

og -AUC for ældre

var 545 ng/ml og 412 ngt/ml, henholdsvis ca. 8,1 % og 20 % større end for unge forsøgspersoner.

Dosisjustering på grund af alder anbefales derfor ikke.

Køn

Der er ikke observeret nogen væsentlige kønsforskelle.

Vægt

En samlet analyse af farmakokinetiske data fra raske forsøgspersoner viste stigende

methylnaltrexonbromideksponering med dosisjustering i mg/kg ved stigende kropsvægt. Den

gennemsnitlige methylnaltrexonbromideksponering ved 0,15 mg/kg over et vægtområde på 38-144 kg

var 179 ngt/ml (område = 139-240). Eksponeringen af en dosis på 0,15 mg/kg kan opnås med en

dosisjustering, der er baseret på vægtområde under anvendelse af en dosis på 8 mg til en kropsvægt på

38 til mindre end 62 kg og en dosis på 12 mg til en kropsvægt på 62 til 114 kg, hvilket giver en

gennemsnitlig eksponering på 187 ngt/ml (område = 148-220). Analysen viste desuden, at en dosis

på 8 mg til en kropsvægt på 38 kg til mindre end 62 kg og en dosis på 12 mg til en kropsvægt på 62-

114 kg svarer til gennemsnitlige doser på henholdsvis 0,16 mg/kg (område = 0,21-0,13) og

0,16 mg/kg (område = 0,19-0,11). Denne beregning er baseret på fordelingen af kropsvægten af de

patienter, der deltog i forsøg 301 og 302.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

karcinogenecitet. I nogle prækliniske forsøg blev der observeret hjertepåvirkninger hos hunde

(forlængelse af aktionspotentialet i Purkinje fibre eller forlængelse af QTc-intervallet). Mekanismen

af denne virkning er ukendt, men den humane, hjerte-kaliumionkanal synes ikke at være involveret.

Subkutane injektioner af Relistor på 150 mg/kg/dag nedsatte rotters fertilitet. Doser på op til

25 mg/kg/dag (18 gange eksponeringen [AUC] hos mennesker ved en subkutan dosis på 0,3 mg/kg)

påvirkede ikke fertiliteten eller den generelle reproduktionsevne.

Der blev ikke påvist nogen teratogenicitet i rotter eller kaniner. Subkutane injektioner af Relistor på

150/100 mg/kg/dag i rotter reducerede afkommets vægt. Doser på op til 25 mg/kg/dag (18 gange

eksponeringen [AUC] hos mennesker i en subkutan dosis på 0,3 mg/kg) påvirkede ikke fødsel,

nedkomst eller afkommets vækst og overlevelse.

Methylnaltrexonbromid udskilles i modermælken hos ammende rotter.

Der er udført forsøg med unge rotter og hunde. Det blev vist, at unge rotter var mere følsomme end

voksne rotter over for methylnaltrexon-relateret toksicitet efter intravenøs injektion af

methylnaltrexonbromid. Hos unge rotter, som fik intravenøs methylnaltrexonbromid i 13 uger, opstod

kliniske bivirkninger (tilfælde af kramper og vejrtrækningsproblemer) ved doser (≥ 3 mg/kg/dag) og

eksponeringer (5,4 gange eksponeringen (AUC) hos voksne mennesker ved en subkutan dosis på

0,15 mg/kg), som var mindre end dem, der forårsagede tilsvarende toksicitet hos voksne rotter

(20 mg/kg/dag). Der opstod ingen bivirkninger hos unge rotter ved en dosis på 1 mg/kg/dag eller hos

voksne rotter ved en dosis på 5 mg/kg/dag (henholdsvis 1,6 og 7,8 gange eksponering (AUC) hos

voksne mennesker ved en subkutan dosis på 0,15 mg/kg).

Efter intravenøs injektion af methylnaltrexonbromid i 13 uger blev der observeret samme

methylnaltrexon-relateret toksicitet hos både unge og voksne hunde. Hos voksne og unge hunde, som

fik en dosis på 20 mg/kg/dag, blev der observeret kliniske tegn, som tyder på CNS-toksicitet og

forlængelse af QTc intervallet. Der opstod ingen bivirkninger i hverken unge eller voksne hunde ved

en dosis på 5 mg/kg/dag (44 gange eksponeringen {AUC} hos voksne mennesker ved en subkutan

dosis på 0,15 mg/kg).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumklorid

Natriumcalciumedetat

Glycinhydroklorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre (til justering af pH)

Natriumhydroxid (til justering af pH)

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 30ºC.

Opbevar den fyldte injektionssprøjte i den ydre karton for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Hver fyldte injektionssprøjte indeholder 0,4 ml injektionsvæske, opløsning.

Fyldt injektionssprøjte af klar type I glas med kanyle af rustfrit stål, stempel i plastic og stiv

kanylehætte i polypropylen.

Pakningsstørrelser på 4, 7, 8 og 10 fyldte injektionssprøjter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

PharmaSwiss Česká republika s.r.o.

Jankovcova 1569/2c

170 00, Praha 7

Den Tjekkiske republik

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/08/463/004

EU/1/08/463/005

EU/1/08/463/006

EU/1/08/463/007

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 02/07/2008

Dato for seneste fornyelse: 27/05/2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

09/01/2017

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Relistor 12 mg injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldte injektionssprøjte på 0,6 ml indeholder 12 mg methylnaltrexonbromid.

1 ml opløsning indeholder 20 mg methylnaltrexonbromid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning (injektion).

Klar opløsning, farveløs til svagt gul, stort set fri for synlige partikler.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Relistor er indiceret til behandling af opioidinduceret obstipation hos voksne patienter i alderen 18 år

og ældre, når responset på sædvanlige laksantia har været utilstrækkeligt

4.2

Dosering og administration

Dosering

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med kroniske smerter (med undtagelse af patienter

med fremskreden sygdom i palliativ behandling)

Den anbefalede dosis methylnaltraxonbromid er 12 mg (0,6 ml injektionsvæske) subkutant efter

behov, givet som mindst 4 doser om ugen og, op til én gang daglig (7 doser om ugen).

Hos disse patienter bør behandling med sædvanlige laksantia stoppes, når behandlingen med Relistor

påbegyndes (se pkt. 5.1).

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med fremskreden sygdom (patienter i palliativ

behandling)

Den anbefalede dosis methylnaltrexonbromid er 8 mg (0,4 ml injektionsvæske) (til patienter der vejer

38-61 kg) eller 12 mg (0,6 ml injektionsvæske) (til patienter der vejer 62-114 kg).

Det normale behandlingsprogram er en enkelt dosis hver anden dag. Doserne kan også gives med

længere interval, alt efter klinisk behov.

Patienterne må få to doser med 24 timers mellemrum, men kun hvis der ikke har været afføring efter

dosis den foregående dag.

Patienter, der vejer mindre end 38 kg eller mere end 114 kg, bør bruge Relistor i hætteglas, da den

anbefalede mg/kg dosis ikke kan gives nøjagtigt med den fyldte sprøjte.

Hos patienter i palliativ behandling lægges Relistor til den sædvanlige behandling med laksantia (se

pkt. 5.1).

Specielle populationer

Ældre patienter

Det er ikke nødvendigt at foretage dosisjustering på grund af alder (se pkt. 5.2).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance mindre end 30 ml/min) skal dosen af

methylnaltrexonbromid reduceres fra 12 mg til 8 mg (0,4 ml opløsning) til patienter, der vejer fra 62

til 114 kg. Til patienter med svært nedsat nyrefunktion, hvis vægt ligger uden for intervallet 62 til

114 kg (se pkt. 5.2), er det nødvendigt at reducere dosis med 50 %. Disse patienter bør bruge Relistor

i hætteglas og ikke den fyldte sprøjte. Der foreligger ingen data fra patienter med nyresvigt i dialyse,

og methylnaltrexonbromid kan ikke anbefales til disse patienter (se pkt. 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis til patienter med mild til moderat nedsat leverfunktion (se pkt.

5.2).

Der foreligger ingen data fra patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh, klasse C), og

methylnaltrexonbromid kan ikke anbefales til disse patienter (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Sikkerheden og virkningen ved methylnaltrexonbromid hos børn under 18 år er ikke blevet fastslået.

Der foreligger ingen data.

Administration

Relistor gives som en subkutan injektion.

Det anbefales at bruge skiftende injektionssteder. Det frarådes at injicere på steder, hvor huden er øm,

forslået, rød eller hård. Undgå områder med ar eller strækmærker.

De tre områder på kroppen, der anbefales til injektion af Relistor, er lår, mave og overarme.

Relistor kan injiceres uden hensyn til fødeindtagelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Brug af methylnaltrexonbromid til patienter med kendt eller mistænkt mekanisk, gastrointestinal

obstruktion, patienter med øget risiko for recidiverende obstruktion eller til patienter med akut

abdomen er kontraindiceret som følge af muligheden for gastrointestinal perforation.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sværhedsgrad og forværring af symptomer

Patienterne skal instrueres om straks at indberette kraftige, vedvarende og/eller tiltagende symptomer.

Opstår svær eller persisterende diarré under behandlingen, skal patienterne rådes til ikke at fortsætte

behandling med methylnaltrexonbromid og kontakte deres læge.

Obstipation, der ikke er forbundet med brug af opioider.

Methylnaltrexonbromids aktivitet er blevet undersøgt i patienter med obstipation induceret af

opioider. Relistor bør derfor ikke anvendes til behandling af patienter med obstipation, der ikke er

forbundet med brug af opioider.

Hurtig afføring

Data fra kliniske forsøg viser, at behandling med methylnaltrexonbromid kan medføre hurtig afføring

(inden for 30 til 60 minutter i gennemsnit).

Behandlingsvarighed

Opioid-induceret obstipation hos voksne patienter med fremskreden sygdom

Behandling med methylnaltrexonbromid er ikke blevet undersøgt i kliniske forsøg med voksne

patienter med fremskreden sygdom i længere tid end 4 måneder, og derfor bør methylnaltrexonbromid

kun anvendes til disse patienter i en kortere periode (se pkt. 5.1).

Nedsat lever- og nyrefunktion

Methylnaltrexonbromid kan ikke anbefales til patienter med svært nedsat leverfunktion eller med

dialysekrævende terminalt nyresvigt (se pkt. 4.2).

Mave-tarmlidelser og gastrointestinal perforation

Methylnaltrexonbromid skal anvendes med forsigtighed til patienter med læsioner, eller hos hvem der

er mistanke om læsioner i mave-tarm-kanalen.

Anvendelse af methylnaltrexonbromid til patienter med kolostomi, peritonealkateter, aktiv

divertikelsygdom eller fækulit er ikke undersøgt. Relistor bør derfor kun indgives til disse patienter

med forsigtighed.

I perioden efter udstedelsen af markedsføringstilladelsen er der indberettet tilfælde af gastrointestinal

perforation efter brug af methylnaltrexonbromid hos patienter med sygdomme, som kan være

forbundet med lokaliseret eller diffus reduktion af den strukturelle integritet i væggen i mave-tarm-

kanalen (f.eks. peptisk ulcus, pesudoobstruktion (Ogilvies syndrom), divertikulær sygdom, infiltrative

maligniteter i mave-tarm-kanalen eller peritoneale metastaser). Den samlede benefit/risk-profil bør

tages i betragtning ved brug af methylnaltrexonbromid til patienter med disse sygdomme eller andre

sygdomme, som kan resultere i reduceret integritet i væggen i mave-tarm-kanalen (f.eks. Crohns

sygdom). Patienter bør monitoreres for svære, vedvarende eller forværrede mavesmerter;

methylnaltrexonbromid bør seponeres, hvis dette symptom indtræder.

Opioidabstinenser

Der er forekommet symptomer, der stemmer overens med opioidabstinenser, inklusive hyperhidrose,

kulderystelser, opkastning, mavesmerter, palpitationer og rødmen, hos patienter behandlet med

methylnaltrexonbromid. Patienter, der har forstyrrelser i blod-hjerne-barrieren, kan have en øget

risiko for opioidabstinenser og/eller nedsat analgesi. Der bør tages højde for dette ved ordination af

methylnaltrexonbromid til sådanne patienter.

Indhold af natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per dosis, dvs. at det stort set er

natriumfrit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Methylnaltrexonbromid påvirker ikke farmakokinetikken af lægemidler, der metaboliseres af

cytokrom P450 (CYP)-isozymer. Methylnaltrexonbromid metaboliseres minimalt af CYP-isozymer.

In vitro

-undersøgelser af metabolismen viser, at methylnaltrexonbromid ikke inhiberer aktiviteten af

CYP1A2, CYP2E1, CYP2B6, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19 og CYP3A4, hvorimod det svagt

inhiberer metaboliseringen af et CYP2D6-modelsubstrat. I et klinisk lægemiddelinteraktionsforsøg

med raske voksne mænd påvirkede en subkutan dosis methylnaltrexonbromid på 0,3 mg/kg ikke

signifikant metaboliseringen af dextromethorphan, der er et CYP2D6-substrat.

Den potentielle interaktion mellem methylnaltrexonbromid og andre lægemidler, der transporteres af

den organiske kationstransporter (OCT), blev undersøgt hos 18 raske forsøgspersoner ved

sammenligning af de farmakokinetiske profiler for en enkeltdosis methylnaltrexon før og efter flere

400 mg-doser cimetidin. Methylnaltrexonbromids renale clearance blev reduceret efter

flerdosisadministration af cimetidin (fra 31 l/t til 18 l/t). Det medførte imidlertid en mindre reduktion

i den samlede clearance (fra 107 l/t til 95 l/t). Der blev således ikke observeret nogen relevant

ændring af methylnaltrexonbromids AUC, foruden C

, før og efter flerdosisadministration af

cimetidin.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af methylnaltrexonbromid hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet ved høje doser (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt. Methylnaltrexonbromid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er

klart nødvendigt.

Amning

Det vides ikke, om methylnaltrexonbromid udskilles i human modermælk. Dyreforsøg har påvist

udskillelse af methylnaltrexonbromid i modermælk. En beslutning om, hvorvidt amning skal

forsættes/stoppes eller behandling med methylnaltrexonbromid skal fortsættes/seponeres, skal træffes

under hensyntagen til barnets fordel ved amning og kvindens fordel ved behandling med

methylnaltrexonbromid.

Fertilitet

Subkutane injektioner med Relistor på 150 mg/kg/dag nedsatte fertiliteten hos rotter. Doseringer op til

25 mg/kg/dag (18 gange eksponeringen [AUC] hos mennesker ved en subkutan dosis på 0,3 mg/kg)

påvirkede ikke fertilitet eller generel reproduktiv ydeevne.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Methylnaltrexonbromid påvirker i mindre gradevnen til at føre motorkøretøj ogbetjene maskiner. Der

kan forekomme svimmelhed, og det kan have en indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

De mest almindelige bivirkninger hos alle de patienter, der har fået methylnaltrexonbromid i alle faser

af placebokontrollerede forsøg, var abdominalsmerter, kvalme, diarré og flatulens. Disse bivirkninger

var generelt milde eller moderate.

Bivirkninger i tabelform

Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100);

sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor

alvorlige de er. De alvorligste er anført først:

Nervesystemet

Almindelig: Svimmelhed

Almindelig: Opioid-seponeringslignende symptomer (såsom kulderystelser, tremor, rhinorrhea,

piloarrektion, hedeture, palpitationer, hyperhidrose, opkastning, mavesmerter)

Mave-tarmkanalen

Ikke kendt: Gastrointestinal perforation (se pkt. 4.4)

Almindelig: Opkastning

Meget almindelige: Abdominalsmerter, kvalme, diarré, flatulens

Hud og subkutane væv

Almindelig: Reaktioner på injektionsstedet (f.eks. brænden, svien, smerte, rødme, ødem)

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

I et studie med raske forsøgspersoner blev der konstateret ortostatisk hypotension forbundet med en

dosis på 0,64 mg/kg, der blev administreret som en intravenøs bolus.

I tilfælde af en overdosis skal tegn eller symptomer på ortostatisk hypotension monitoreres og

rapporteres til en læge. Passende behandling bør påbegyndes.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Laksantia. Perifere opioid-receptor-antagonister, ATC-kode:

A06AH01

Virkningsmekanisme

Methylnaltrexonbromid er en selektiv antagonist for opioidbinding til my-receptoren.

In vitro

-forsøg

har vist, at methylnaltrexonbromid er en my-opioidreceptorantagonist (inhibitionskonstant

] = 28 nM) med 8-fold mindre effekt på kappa-opioidreceptorer (K

= 230 nM) og stærkt reduceret

affinitet til delta-opioidreceptorer.

Da methylnaltrexonbromid er en kvaternær amin, er dets evne til at passere blod-hjerne-barrieren

begrænset. Det gør det muligt for methylnaltrexonbromid at fungere som en perifert virkende my-

opioidantagonist i væv såsom mave-tarmkanalen uden at hæmme de opioid-medierede analgetiske

effekter på det centrale nervesystem.

Klinisk virkning og sikkerhed

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med kroniske ikke-cancersmerter

Methylnaltrexonbromids virkning og sikkerhed ved behandling af opioidinduceret obstipation hos

patienter med kroniske ikke-cancersmerter blev påvist i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-

kontrolleret studie (forsøg 3356). I dette forsøg var gennemsnitsalderen 49 år (fra 23 til 83), og 60 %

var kvinder. Hovedparten af patienterne havde en primærdiagnose med rygsmerter.

Forsøg 3356 sammenlignede 4-ugers behandling med methylnaltrexonbromid 12 mg én gang daglig

og methylnaltrexonbromid 12 mg hver anden dag med placebo. Den 4-ugers dobbeltblindede periode

blev efterfulgt af en 8-ugers ublindet periode, under hvilken methylnaltrexonbromid skulle anvendes

efter behov, men ikke oftere end én gang daglig. I alt 460 patienter (methylnaltrexonbromid 12 mg én

gang daglig, n=150, methylnaltrexonbromid 12 mg hver anden dag, n=148, placebo, n=162) blev

behandlet i den dobbeltblindede periode. Patienterne havde en anamnese med kroniske ikke-

cancersmerter og tog opioider i stabile doser svarende til mindst 50 mg oral morfin om dagen.

Patienterne havde opioidinduceret obstipation (<3 afføringer om ugen uden behovsmedicin i

screeningsperioden). Det var et krav, at patienterne afbrød al tidligere behandling med laksantia.

Det ene primære endepunkt var andelen af patienter, der havde afføring uden behovsmedicin inden for

4 timer efter administration af den første dosis, og det andet primære endepunkt var procentdelen af

aktive injektioner, der resulterede i afføring uden behovsmedicin inden for 4 timer i den dobbelt-

blindede fase. En afføring uden behovsmedicin blev defineret som en afføring, der forekom uden brug

af laksantia i de forudgående 24 timer.

Andelen af patienter, der havde en afføring uden behovsmedicin inden for 4 timer efter den første

dosis, var 34,2 % i den kombinerede methylnaltrexonbromidgruppe

versus

9,9 % i placebogruppen

(p <0,001). Den gennemsnitlige procentdel af methylnaltrexonbromiddoser, der resulterede i enhver

afføring uden behovsmedicin inden for 4 timer, var henholdsvis 28,9 % og 30,2 % for dosering én

gang daglig og hver anden dag sammenlignet med 9,4 % og 9,3 % for det tilsvarende placeboregime

(p <0,001).

Det væsentlige sekundære endepunkt for justeret gennemsnitsændring fra

baseline

i ugentlige

afføringer uden behovsmedicin var 3,1 i behandlingsgruppen med methylnaltrexonbromid 12 mg

daglig, 2,1 i behandlingsgruppen med methylnaltraxonbromid 12 mg hver anden dag og 1,5 i

placebogruppen i den 4-ugers dobbeltblinde periode. Forskellen på 1,6 afføringer om ugen uden

behovsmedicin mellem methylnaltrexonbromid 12 mg én gang daglig og placebo er statistisk

signifikant (p <0,001) og klinisk relevant.

Et andet sekundært endepunkt var andelen af patienter med ≥ 3 afføringer om ugen uden

behovsmedicin i den 4-ugers dobbeltblindede fase. Dette blev opnået hos 59 % af de patienter, der fik

methylnaltrexonbromid 12 mg daglig (p <0,001

vs

. placebo), hos 61 % af dem, der fik det hver anden

dag (p <0,001

vs

. placebo) og hos 38% af patienterne i placebogruppen. En supplerende analyse

evaluerede procentdelen af patienter, der opnåede ≥ 3 komplette afføringer om ugen uden

behovsmedicin og en øgning på ≥ 1 komplette afføringer om ugen uden behovsmedicin i mindst 3 af

de 4 behandlingsuger. Dette blev opnået hos 28,7 % af patienterne i gruppen, der fik

methylnaltrexonbromid 12 mg daglig (p <0,001

vs

. placebo), hos 14,9 % af dem, der fik det hver

anden dag (p =0,012

vs

. placebo) og hos 6,2 % af patienterne i placebogruppen.

Der var intet bevis for en kønsrelateret forskel i sikkerhed eller virkning. Det kunne ikke analyseres,

om der var en racemæssig forskel, fordi studiepopulationen hovedsageligt var kaukasisk (90 %). Den

mediane daglige opioiddosis ved

baseline

varierede ikke væsentligt hos hverken patienter behandlet

med methylnaltrexonbromid eller patienter behandlet med placebo.

Der var ingen klinisk relevante ændringer fra

baseline

i smertescore hverken hos patienter behandlet

med methylnaltrexonbromid eller med placebo.

Anvendelse af methylnaltrexonbromid til behandling af opioidinduceret obstipation udover 48 uger er

ikke blevet evalueret i kliniske forsøg.

Opioidinduceret obstipation hos voksne patienter med fremskreden sygdom

Virkning og sikkerhed ved behandling med methylnaltrexonbromid af opioidinduceret obstipation hos

patienter, der får palliativ pleje, blev påvist i to randomiserede, dobbeltblindede, placebo-

kontrollerede forsøg. I disse forsøg var den gennemsnitlige alder 68 år (fra 21 til -100), hvoraf 51 %

var kvinder. I begge forsøg havde patienterne en fremskreden terminal sygdom og begrænset forventet

levetid, idet størstedelen havde uhelbredelig cancer som primær diagnose. Andre primære diagnoser

omfattede terminal KOL/emfysem, kardiovaskulær sygdom/hjerteinsufficiens, Alzheimers

sygdom/demens, HIV/AIDS eller andre fremskredne sygdomme. Før screening havde patienterne

opioidinduceret obstipation defineret som enten <3 afføringer i den foregående uge eller ingen

afføring i >2 dage).

I forsøg 301 blev en enkelt, dobbeltblindet, subkutan dosis methylnaltrexonbromid på 0,15 mg/kg

eller 0,3 mg/kg sammenlignet med placebo. Den dobbeltblindede dosis blev efterfulgt af en ublindet,

4–ugers doseringsperiode, hvor methylnaltrexonbromid kunne anvendes efter behov, men ikke oftere

end én dosis i løbet af 24 timer. I løbet af begge forsøgsperioder opretholdt patienterne deres

sædvanlige laksativ-regimen. I alt 154 patienter (methylnaltrexonbromid 0,15 mg/kg, n = 47,

methylnaltrexonbromid 0,3 mg/kg, n = 55, placebo, n = 52) blev behandlet i den dobbeltblindede

periode. Det primære effektmål var andelen af patienter med afføring uden brug af laksativ

behovsmedicin inden for 4 timer efter den dobbeltblindede dosis forsøgsmedicin. De patienter, der

blev behandlet med methylnaltrexonbromid, havde en signifikant højere afføringsfrekvens inden for

4 timer efter den dobbeltblindede dosis (62 % for 0,15 mg/kg og 58 % for 0,3 mg/kg) end de patienter,

der blev behandlet med placebo (14 %); p<0,0001 for hver dosis i forhold til placebo.

I forsøg 302 blev dobbeltblindede, subkutane doser af methylnaltrexonbromid, der blev givet hver

anden dag i 2 uger, sammenlignet med placebo. I løbet af den første uge (dag 1, 3, 5, 7) fik patienterne

enten 0,15 mg/kg methylnaltrexonbromid eller placebo. I den anden uge kunne patientens tildelte

dosis forøges til 0,30 mg/kg, hvis patienten havde 2 eller færre afføringer uden behovsmedicin op til

dag 8. Patienternes tildelte dosis kunne til hver en tid reduceres baseret på tolerabilitet. Data fra 133

(62 methylnaltrexonbromid, 71 placebo) patienter blev analyseret. Der var 2 primære effektmål:

andelen af patienter med afføring uden brug af behovsmedicin inden for 4 timer efter den første dosis

forsøgsmedicin og andelen af patienter med afføring uden brug af behovsmedicin inden for 4 timer

efter mindst 2 af de første 4 doser forsøgsmedicin. De patienter, der blev behandlet med

methylnaltrexonbromid, havde en højere afføringsfrekvens inden for 4 timer efter den første dosis

(48 %) end de patienter, der blev behandlet med placebo (16 %); p<0,0001. De patienter, der blev

behandlet med methylnaltrexonbromid, havde også signifikant højere afføringsfrekvens inden for

4 timer efter mindst 2 ud af de første 4 doser (52 %) end de patienter, der blev behandlet med placebo

(9 %); p<0,0001. Afføringskonsistensen blev ikke forbedret væsentligt hos de patienter, der ved

baseline havde blød afføring.

Hverken alder eller køn havde betydning for sikkerhed eller virkning. En eventuel effekt af race kunne

ikke analyseres, da forsøgspopulationen var overvejende kaukasisk (88 %).

Holdbarheden af responset blev påvist i forsøg 302, hvor responsraten for afføring var konsistent fra

første til sidste dosis i den 2 uger lange dobbeltblindede periode.

Virkningen og sikkerheden af methylnaltrexonbromid blev også påvist i en ublindet behandling, der

blev administreret fra dag 2 til og med uge 4 i forsøg 301, og i to ublindede forlængelsesforsøg

(301EXT og 302EXT), hvor methylnaltrexonbromid blev givet efter behov i op til 4 måneder (kun 8

patienter indtil nu). I alt 136, 21 og 82 patienter fik mindst én ublindet dosis i henholdsvis forsøg 301,

301EXT og 302EXT. Relistor blev givet med 3,2 dages mellemrum (det mediane doseringsinterval i

perioden 1 – 39 dage).

Responsraten for afføring blev fastholdt gennem forlængelsesforsøget for de patienter, der fortsatte

behandlingen.

I disse forsøg var der ingen signifikant sammenhæng mellem baseline-opioiddosis og afføringsrespons

hos patienter, der blev behandlet med methylnaltrexonbromid. Endvidere var den gennemsnitlige

daglige opioiddosis ikke væsentligt forskellig i forhold til baseline for hverken patienter behandlet

med methylnaltrexonbromid eller patienter behandlet med placebo. Der var ingen klinisk relevante

ændringer i smertescore i forhold til baseline for hverken patienter behandlet med

methylnaltrexonbromid eller patienter behandlet med placebo.

Effekt på hjertets repolarisering

I et dobbeltblindet, randomiseret, parallelgruppe-EKG-forsøg med subkutane enkeltdoser af

methylnaltrexonbromid (0,15, 0,30 og 0,50 mg/kg) indgivet hos 207 raske forsøgspersoner blev der

ikke påvist QT/QTc-forlængelse eller effekt på sekundære EKG-parametre eller formen og strukturen

af bølgeformen sammenlignet med placebo og en positiv kontrol (400 mg oralt administreret

moxifloxacin).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Methylnaltrexonbromid absorberes hurtigt, og maksimal koncentration (C

) opnås ca. 0,5 time efter

subkutan administration. C

og arealet under plasmakoncentrations-tids-kurven (AUC) forøges ved

dosisforøgelse fra 0,15 mg/kg til 0,5 mg/kg proportionelt med dosis. Den absolutte biotilgængelighed

af en subkutan dosis på 0,30 mg/kg sammenlignet med en intravenøs dosis på 0,30 mg/kg er 82 %.

Fordeling

Methylnaltrexonbromid gennemgår moderat vævsfordeling. Fordelingsvolumen ved steady state (Vss)

er ca. 1,1 l/kg. Methylnaltrexonbromid er minimalt bundet til humane plasmaproteiner (11,0 % til

15,3 %) som bestemt ved ligevægtsdialyse.

Biotransformation

Methylnaltrexonbromid metaboliseres i beskedent omfang i mennesker bedømt på basis af den

mængde af methylnaltrexonbromidmetabolitter, der genfindes i ekskreter. Omdannelse til methyl-6-

naltrexol-isomerer og methylnaltrexonsulfat synes at være den primære metaboliseringsvej. Hver af

methyl-6-naltrexol-isomererne har noget mindre antagonistaktivitet end moderstoffet, og de

lægemiddelrelaterede stoffers eksponering i plasma er noget lavere, ca 8 %. Methylnaltrexonsulfat er

en aktiv metabolit og findes i plasma på et niveau på ca. 25 % af de lægemiddel-relaterede stoffer. N-

demethylering af methylnaltrexonbromid til naltrexon er ikke signifikant og udgør 0,06 % af den

administrerede dosis.

Elimination

Methylnaltrexonbromid udskilles primært som det uændrede, aktive stof. Omkring halvdelen af dosis

udskilles i urinen og noget mindre i fæces. Den terminale halveringstid (t

) er ca. 8 timer.

Specielle populationer

Nedsat leverfunktion

Virkningen af mild og moderat nedsat leverfunktion på den systemiske eksponering af

methylnaltrexonbromid er blevet undersøgt særskilt hos 8 forsøgspersoner med en Child-Pugh-score,

klasse A eller B, sammenlignet med raske personer. Resultaterne viste ingen væsentlig virkning af

nedsat leverfunktion på methylnaltrexonbromids AUC eller C

. Virkningen af svært nedsat

leverfunktion på methylnaltrexonbromids farmakokinetik er ikke blevet undersøgt.

Nedsat nyrefunktion

I et forsøg med frivillige forsøgspersoner med forskellige grader af nedsat nyrefunktion, som fik en

enkeltdosis methylnaltrexonbromid på 0,30 mg/kg, havde nedsat nyrefunktion en markant effekt på

renal udskillelse af methylnaltrexonbromid. Methylnaltrexonbromids renale clearance faldt

proportionalt med, hvor meget nyrefunktionen var nedsat. Svært nedsat nyrefunktion formindskede

methylnaltrexonbromids renale clearance 8-9-fold. Dette medførte dog kun en 2-fold forøgelse af den

samlede methylnaltrexonbromid eksponering (AUC). C

blev ikke ændret signifikant. Der blev ikke

udført nogen forsøg med patienter med terminalt, dialysekrævende nyresvigt.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført nogen forsøg med pædiatriske patienter (se pkt. 4.2).

Ældre patienter

I et forsøg blev methylnaltrexonbromid administreret intravenøst som enkelte og flere 24 mg-doser,

og de farmakokinetiske profiler blev sammenlignet mellem raske unge forsøgspersoner (18-45 år, n =

10) og ældre forsøgspersoner (65 år og derover, n = 10). Her fandtes, at alder havde lille effekt på

eksponeringen af methylnaltrexonbromid. Den gennemsnitlige steady state-C

og -AUC for ældre

var 545 ng/ml og 412 ngt/ml, henholdsvis ca. 8,1 % og 20 % større end for unge forsøgspersoner.

Dosisjustering på grund af alder anbefales derfor ikke.

Køn

Der er ikke observeret nogen væsentlige kønsforskelle.

Vægt

En samlet analyse af farmakokinetiske data fra raske forsøgspersoner viste stigende

methylnaltrexonbromideksponering med dosisjustering i mg/kg ved stigende kropsvægt. Den

gennemsnitlige methylnaltrexonbromideksponering ved 0,15 mg/kg over et vægtområde på 38-144 kg

var 179 ngt/ml (område = 139-240). Eksponeringen af en dosis på 0,15 mg/kg kan opnås med en

dosisjustering, der er baseret på vægtområde under anvendelse af en dosis på 8 mg til en kropsvægt på

38 til mindre end 62 kg og en dosis på 12 mg til en kropsvægt på 62 til 114 kg, hvilket giver en

gennemsnitlig eksponering på 187 ngt/ml (område = 148-220). Analysen viste desuden, at en dosis

på 8 mg til en kropsvægt på 38 kg til mindre end 62 kg og en dosis på 12 mg til en kropsvægt på 62-

114 kg svarer til gennemsnitlige doser på henholdsvis 0,16 mg/kg (område = 0,21-0,13) og

0,16 mg/kg (område = 0,19-0,11). Denne beregning er baseret på fordelingen af kropsvægten af de

patienter, der deltog i forsøg 301 og 302.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

karcinogenicitet. I nogle prækliniske forsøg blev der observeret hjertepåvirkninger hos hunde

(forlængelse af aktionspotentialet i Purkinje fibre eller forlængelse af QTc-intervallet). Mekanismen

af denne virkning er ukendt, men den humane, hjerte-kaliumionkanal synes ikke at være involveret.

Subkutane injektioner af Relistor på 150 mg/kg/dag nedsatte rotters fertilitet. Doser på op til

25 mg/kg/dag (18 gange eksponeringen [AUC] hos mennesker ved en subkutan dosis på 0,3 mg/kg)

påvirkede ikke fertiliteten eller den generelle reproduktionsevne.

Der blev ikke påvist nogen teratogenicitet i rotter eller kaniner. Subkutane injektioner af Relistor på

150/100 mg/kg/dag i rotter reducerede afkommets vægt. Doser på op til 25 mg/kg/dag (18 gange

eksponeringen [AUC] hos mennesker i en subkutan dosis på 0,3 mg/kg) påvirkede ikke fødsel,

nedkomst eller afkommets vækst og overlevelse.

Methylnaltrexonbromid udskilles i modermælken hos ammende rotter.

Der er udført forsøg med unge rotter og hunde. Det blev vist, at unge rotter var mere følsomme end

voksne rotter over for methylnaltrexon-relateret toksicitet efter intravenøs injektion af

methylnaltrexonbromid. Hos unge rotter, som fik intravenøs methylnaltrexonbromid i 13 uger, opstod

kliniske bivirkninger (tilfælde af kramper og vejrtrækningsproblemer) ved doser (≥ 3 mg/kg/dag) og

eksponeringer (5,4 gange eksponeringen (AUC) hos voksne mennesker ved en subkutan dosis på

0,15 mg/kg), som var mindre end dem, der forårsagede tilsvarende toksicitet hos voksne rotter

(20 mg/kg/dag). Der opstod ingen bivirkninger hos unge rotter ved en dosis på 1 mg/kg/dag eller hos

voksne rotter ved en dosis på 5 mg/kg/dag (henholdsvis 1,6 og 7,8 gange eksponering (AUC) hos

voksne mennesker ved en subkutan dosis på 0,15 mg/kg).

Efter intravenøs injektion af methylnaltrexonbromid i 13 uger blev der observeret samme

methylnaltrexon-relateret toksicitet hos både unge og voksne hunde. Hos voksne og unge hunde, som

fik en dosis på 20 mg/kg/dag, blev der observeret kliniske tegn, som tyder på CNS-toksicitet og

forlængelse af QTc intervallet. Der opstod ingen bivirkninger i hverken unge eller voksne hunde ved

en dosis på 5 mg/kg/dag (44 gange eksponeringen {AUC} hos voksne mennesker ved en subkutan

dosis på 0,15 mg/kg).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumklorid

Natriumcalciumedetat

Glycinhydroklorid

Vand til injektionsvæsker

Saltsyre (til justering af pH)

Natriumhydroxid (til justering af pH)

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

4 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 30ºC.

Opbevar den fyldte injektionssprøjte i den ydre karton for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Hver fyldte injektionssprøjte indeholder 0,6 ml injektionsvæske, opløsning.

Fyldt injektionssprøjte af klar type I glas med kanyle af rustfrit stål, stempel i plastic og stiv

kanylehætte i polypropylen.

Pakningsstørrelser på 4, 7, 8 og 10 fyldte injektionssprøjter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

PharmaSwiss Česká republika s.r.o.

Jankovcova 1569/2c

170 00, Praha 7

Den Tjekkiske republik

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/08/463/008

EU/1/08/463/009

EU/1/08/463/010

EU/1/08/463/011

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 02/07/2008

Dato for seneste fornyelse: 27/05/2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

09/01/2017

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2017. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/765708/2016

EMEA/H/C/000870

EPAR - sammendrag for offentligheden

Relistor

methylnaltrexonbromid

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Relistor.

Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af en

markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Relistor bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Relistor, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Relistor, og hvad anvendes det til?

Relistor anvendes til behandling af forstoppelse forårsaget af opioide smertestillende midler (såsom

morfin), når afføringsmidler ikke er tilstrækkelige.

Relistor indeholder det aktive stof methylnaltrexonbromid.

Hvordan anvendes Relistor?

Relistor udleveres kun efter recept. Det fås som en injektionsvæske, opløsning, i hætteglas eller i

fyldte injektionssprøjter.

Relistor gives til patienter, der modtager palliativ behandling (behandling af symptomer på svær

sygdom, der ikke forventes helbredt). Det gives som en injektion under huden én gang hver anden dag

ud over de sædvanlige afføringsmidler. Dosen afhænger af patientens kropsvægt. Til patienter, der

ikke modtager palliativ behandling, gives Relistor som en injektion under huden i en dosis på 12 mg én

gang om dagen i mindst 4 dage pr. uge og højst 7 dage pr. uge efter behov. Behandling med

sædvanlige afføringsmidler bør ophøre, når behandling med Relistor påbegyndes. Relistor injiceres

normalt under huden på lårene, maven eller overarmene.

Dosen af Relistor bør nedsættes for patienter med svære nyreproblemer. Relistor anbefales ikke til

patienter med meget svær nyresygdom, som kræver dialyse (en blodrensningsteknik).

Relistor

EMA/765708/2016

Side 2/3

Når patienterne har fået tilstrækkelig undervisning, kan de selv begynde at foretage injektionen.

Hvordan virker Relistor?

Opioider lindrer smerte ved at binde sig til "opioidreceptorerne" i hjernen og rygmarven. Disse

receptorer findes også i mave-tarm-kanalen. Når opioider binder sig til mave-tarm-kanalens

receptorer, reduceres mave-tarm-kanalens mobilitet, hvilket medfører forstoppelse.

Det aktive stof i Relistor, methylnaltrexonbromid, er en "mu-opioid-receptorantagonist". Det betyder,

at det blokerer en særlig type opioidreceptor kaldet "mu-opioid-receptoren". Methylnaltrexonbromid

fremstilles af naltrexon, som er et velkendt stof, der anvendes til at blokere virkningen af opioider. Det

er sværere for methylnaltrexonbromid at få adgang til hjernen, end det er for naltrexon, hvilket

betyder, at det blokerer mu-opioid-receptorerne i mave-tarm-kanalen, men ikke i hjernen. Ved at

blokere disse receptorer, reducerer Relistor forstoppelse, som skyldes opioider, uden at hindre midlets

smertestillende virkning.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Relistor?

I to hovedundersøgelser, som omfattede i alt 288 patienter med fremskreden sygdom og forstoppelse

forårsaget af opioider, viste Relistor sig at være mere effektivt end placebo (en virkningsløs

behandling) til at stimulere tarmmotorikken. I begge undersøgelser var hovedeffektmålet antallet af

patienter med udtømning af tarmene inden for fire timer efter den første dosis. I den anden

undersøgelse så man også på antallet af patienter med udtømning af tarmene mindst to gange inden

for fire timer efter de første fire doseringer. Af de to undersøgelsers sammenlagte resultater fremgik

det, at 55 % af de patienter, der fik Relistor, opnåede udtømning af tarmene inden for fire timer efter

den første dosis (91 ud af 165), sammenlignet med 15 % af de patienter, der fik placebo (18 ud af

123). I den anden undersøgelse opnåede 52 % af de patienter, der fik Relistor, udtømning af tarmene

mindst to gange inden for de første fire timer efter de første fire doser (32 ud af 62), sammenlignet

med 8 % af de patienter, der fik placebo (6 ud af 71).

Relistor er blevet sammenlignet med placebo i en tredje undersøgelse omfattende 496 patienter med

forstoppelse forårsaget af opioider, men uden fremskreden sygdom. Hovedeffektmålet var antallet af

patienter med udtømning af tarmene inden for fire timer efter den første dosis og procentdelen af

injektioner, som medførte udtømning af tarmene. Resultaterne viste, at 34 % af de patienter, der fik

Relistor (102 out of 298), opnåede udtømning af tarmene inden for fire timer efter den første injektion

sammenlignet med 10 % af de patienter, der modtog placebo (16 ud af 162). Procentdelen af

vellykkede injektioner i de to grupper var henholdsvis ca. 30 % og 9 %.

Hvilke risici er der forbundet med Relistor?

De hyppigste bivirkninger ved Relistor (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er

mavesmerter, kvalme, diarré og flatulens. Disse bivirkninger er sædvanligvis lette eller moderate. Den

fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Relistor fremgår af indlægssedlen.

Relistor må heller ikke anvendes hos patienter, hvis tarme er blokerede, som risikerer gentagne

blokeringer af tarmene, eller som lider af en sygdom, der kræver øjeblikkelig tarmoperation. Den

fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Relistor

EMA/765708/2016

Side 3/3

Hvorfor blev Relistor godkendt?

Agenturets Udvalg for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Relistor

opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Relistor?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Relistor.

Andre oplysninger om Relistor

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Relistor den 2. juli 2008.

Den fuldstændige EPAR for Relistor findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Relistor, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført 12-2016.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information