Rebif

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
interferon beta-la
Tilgængelig fra:
Merck Europe B.V. 
ATC-kode:
L03AB07
INN (International Name):
interferon beta-1a
Terapeutisk gruppe:
Immunostimulants,
Terapeutisk område:
Multipel sclerose
Terapeutiske indikationer:
Rebif er indiceret til behandling af patienter med en enkelt demyeliniserende hændelse med en aktiv inflammatorisk proces, hvis alternative diagnoser er blevet udelukkede, og hvis de er fast besluttet på at være i høj risiko for at udvikle klinisk bestemt multipel sklerose;patienter med attakvis multipel sklerose. I kliniske forsøg, denne var karakteriseret ved to eller flere akutte forværringer i de to foregående år. Effektivitet er ikke blevet påvist hos patienter med sekundær progressiv multipel sklerose uden igangværende aktivitet tilbagefald.
Produkt oversigt:
Revision: 37
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000136
Autorisation dato:
1998-05-03
EMEA kode:
EMEA/H/C/000136

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Rebif 22 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

interferon beta-1a

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Rebif til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Rebif

Sådan skal du bruge Rebif

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Rebif tilhører en gruppe lægemidler, der er kendt som interferoner. Disse er naturlige substanser, der

viderefører beskeder mellem celler. Interferoner produceres i kroppen og spiller en vigtig rolle i

immunforsvaret. Via en mekanisme, der ikke fuldt ud er forstået, hjælper interferoner med at begrænse

de skader på centralnervesystemet, der er forbundet med dissemineret sklerose.

Rebif er et højt oprenset opløst protein, der ligner det naturlige interferon beta, der produceres i den

menneskelige krop.

Rebif anvendes til behandling af multipel sklerose. Rebif er vist at nedsætte antallet og

sværhedsgraden af attakkerne og forsinke forværringen i førlighed.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Rebif

Brug ikke Rebif

hvis du er allergisk over for naturligt eller rekombinant interferon beta eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Rebif (angivet i punkt 6),

hvis du har en alvorlig depression.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet ellersygeplejersken, før du bruger Rebif.

Rebif må kun anvendes under vejledning af din læge.

Læs anvisningerne grundigt og følg rådene under “Sådan skal du tage Rebif”, før behandling

med Rebif påbegyndes. Ved at følge dem nedsætter du risikoen for nekroser på injektionsstedet

(ødelæggelse af hud og væv), som er set hos patienter, der er blevet behandlet med Rebif. Hvis

du oplever generende lokale reaktioner, skal du kontakte din læge.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Rebif, hvis du er allergisk (overfølsom) over

for nogen som helst anden medicin.

Under behandlingen kan der opstå blodpropper i de små blodårer. Disse blodpropper kan

påvirke dine nyrer. Dette kan ske flere uger til flere år efter, du er startet på behandlingen med

Rebif. Din læge kan ønske at kontrollere dit blodtryk, blod (blodpladetal) og din nyrefunktion.

Fortæl det til din læge, hvis du lider af sygdomme i

knoglemarven

nyrerne

leveren

hjertet

skjoldbruskkirtlen

eller hvis du har haft en depression

eller hvis du tidligere har haft epileptiske anfald

så lægen nøje kan overvåge din behandling og eventuel forværring af disse lidelser.

Brug af anden medicin sammen med Rebif

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin , for nylig har brugt anden

medicin eller planlægger at bruge anden medicin.

Det er især vigtigt, at du fortæller til din læge, hvis du bruger medicin mod epilepsi eller depression.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din

læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Der forventes ingen skadelige virkninger på de ammede nyfødte/spædbørn. Rebif kan anvendes under

amning.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Både sygdommen selv og behandlingen kan påvirke dine evner til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Du bør diskutere dette med din læge, hvis du er bekymret.

Rebif indeholder benzylalkohol

Rebif indeholder 2,5 mg benzylalkohol pr. dosis. Det må ikke gives til for tidligt fødte og nyfødte

børn. Det kan give forgiftningsreaktioner og anafylaktoide reaktioner (allergiske shockreaktioner) hos

spædbørn og børn op til 3 år.

3.

Sådan skal du bruge Rebif

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.

Dosis

Den sædvanlige dosis er 44 mikrogram (12 millioner IE) tre gange om ugen. Din læge har ordineret en

lavere dosis på 22 mikrogram (6 millioner IE) tre gange om ugen til dig. Denne lavere dosis anbefales

til patienter, som ikke kan tåle den høje dosis.

Rebif skal gives tre gange om ugen og om muligt:

på de samme tre dage hver uge (med mindst 48 timers mellemrum, f.eks. mandag, onsdag,

fredag).

på samme tidspunkt af dagen (fortrinsvis om aftenen).

Brug til børn og unge (2 til 17 år)

Der er ikke udført formelle kliniske studier hos børn og unge. Der foreligger dog nogle kliniske data,

der tyder på, at sikkerhedsprofilen hos børn og unge, der behandles med Rebif 22 mikrogram eller

Rebif 44 mikrogram tre gange om ugen, svarer til sikkerhedsprofilen hos voksne.

Brug til børn (under 2 år)

Rebif bør ikke anvendes til børn under 2 år.

Administration

Rebif er beregnet til subkutan injektion (under huden).

Den/de første injektion(er) skal foretages under vejledning af en kvalificeret sundhedsperson. Efter at

have fået tilstrækkelig undervisning kan du selv, et familiemedlem, en ven eller plejeperson anvende

Rebif injektionssprøjterne til at give medicinen derhjemme. Du kan også anvende en egnet

autoinjektor.

Ved injektion af Rebif skal du læse følgende instruktion omhyggeligt:

Denne medicin er til engangsbrug. Der må kun anvendes en klar opløsning uden partikler og uden

synlige tegn på forringelse.

Sådan indsprøjtes Rebif

Vælg et injektionssted. Din læge/sygeplejerske vil vise dig

mulige injektionssteder på kroppen (gode steder er øvre del af

låret og nedre del af maven). Hold injektionssprøjten som en

blyant eller dartpil. For at minimere risikoen for at der opstår

dødt væv på injektionsstedet, anbefales det, at du holder dig

ajour med og skifter injektionssted, således at det samme

område ikke anvendes for ofte.

BEMÆRK: Du må ikke injicere på steder, hvor du føler

hævelser, hårde knuder eller smerter. Spørg lægen eller

sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Vask dine hænder grundigt med vand og sæbe.

Tag Rebif injektionssprøjten ud af blisterpakningen ved at trække plastikdækket bort.

Brug en spritserviet til at rense huden på injektionsstedet før injektionen. Lad huden tørre. Hvis

der er lidt sprit tilbage på huden, kan du føle en stikkende fornemmelse.

Knib forsigtigt huden sammen omkring injektionsstedet (løft huden

lidt op).

Hvil håndleddet mod huden i nærheden af injektionsstedet og stik

kanylen lodret ind i huden med en hurtig og bestemt bevægelse.

Injicér lægemidlet ved at presse langsomt og jævnt på stemplet (pres

stemplet helt i bund, til injektionssprøjten er tom).

Hold et stykke vat mod injektionsstedet. Træk kanylen ud af huden.

Massér forsigtig injektionsstedet med et tørt stykke vat eller gazekompres.

Kassér alle anvendte ting: Når du har afsluttet injektionen, skal du øjeblikkeligt kassere

injektionssprøjten i en egnet affaldsbeholder.

Hvis du har brugt for meget Rebif

I tilfælde af overdosis skal du omgående kontakte din læge.

Hvis du har glemt at bruge Rebif

Hvis du glemmer en injektion, skal du blot tage injektionen den næste fastsatte dag. Du må ikke tage

en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at bruge Rebif

Du lægger måske ikke mærke til Rebifs virkning med det samme. Du må derfor ikke holde op med at

bruge Rebif, men skal fortsætte med at anvende det regelmæssigt for at opnå det ønskede resultat.

Hvis du er usikker omkring fordelene, bør du kontakte din læge.

Du bør ikke afbryde behandlingen uden først at have kontaktet din læge.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Kontakt straks din læge og stop med at tage Rebif, hvis du får nogle af følgende alvorlige

bivirkninger:

Alvorlige allergiske reaktioner (overfølsomhed). Hvis du umiddelbart efter Rebif-injektionen

får pludseligt åndedrætsbesvær, eventuelt i forbindelse med hævelse i ansigtet, af læberne,

tungen eller i halsen, eller nældefeber, kløe over hele kroppen og en følelse af svaghed eller

mathed, skal du straks kontakte læge eller skadestue. Disse reaktioner er sjældne (kan

forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer).

Kontakt straks din læge, hvis du får nogle af følgende bivirkninger, der kan være symptomer på

et leverproblem: gulsot (gulfavning af huden eller det hvide i øjnene), udbredt kløe,

appetitløshed ledsaget af kvalme og opkastning og tendens til blå mærker. Svære

leverproblemer kan være forbundet med yderligere tegn, f.eks. koncentrationsbesvær, søvnighed

og forvirring.

Depression er almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer) hos behandlede

patienter med multipel sklerose. Hvis du føler dig deprimeret eller får selvmordstanker, skal

du straks kontakte din læge.

Fortæl det til lægen, hvis du oplever nogle af de følgende bivirkninger:

Influenzalignende symptomer, såsom hovedpine, feber, kulderystelser, smerter i muskler og

led, træthed og kvalme er meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer).

Disse symptomer er sædvanligvis milde, er mest almindelige i starten af behandlingen og

aftager ved fortsat brug.

For at mindske disse symptomer kan din læge råde dig til at tage febernedsættende,

smertestillende medicin før en dosis Rebif og derefter i 24 timer efter hver injektion.

Injektionsstedsreaktioner herunder rødme, hævelse, misfarvning, betændelse, smerte og

hudskader er meget almindelige.

Forekomsten af injektionsstedsreaktioner aftager normalt over tid.

Vævsdestruktion (nekrose), bylder og ophobning på injektionsstedet er ikke almindelig (kan

forekomme hos op til 1 ud af 100 personer).

Se anbefalingerne i afsnittet "Advarsler og forsigtighedsregler" for at minimere risikoen for

injektionsstedsreaktioner.

Injektionsstedet kan blive betændt (ikke almindelig); huden kan blive hævet, øm og hård, og

hele området kan blive meget smertefuldt. Hvis du får nogle af disse symptomer, så kontakt din

læge.

Resultater af visse laboratorieprøver kan ændre sig. Du vil normalt ikke bemærke disse

ændringer (ingen symptomer). Ændringerne er normalt reversible og milde, og som oftest

kræver de ikke særlig behandling.

Antallet af røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader kan falde, enten hver for sig

(meget almindelig) eller alle på én gang (sjælden). Symptomer på disse ændringer kan omfatte

træthed, nedsat evne til at bekæmpe infektion, blå mærker eller uforklarlig blødning. Resultater

af leverfunktionsprøver kan blive unormale (meget almindelig). Betændelse i leveren er også

blevet rapporteret (ikke almindelig). Hvis du oplever symptomer, som tyder på en leversygdom,

såsom appetitløshed ledsaget af andre symptomer som kvalme, opkastning eller gulsot, skal du

straks kontakte din læge (se ovenfor "Kontakt straks din læge...").

Påvirkning af skjoldbruskkirtlen er en ikke almindelig bivirkning. Funktionen af

skjoldbruskkirtlen kan enten være øget eller nedsat. Du vil næsten aldrig mærke disse ændringer

i skjoldbruskkirtlens aktivitet, men din læge kan anbefale, at der bliver taget prøver, hvis det er

relevant.

MS pseudo-tilbagefald (hyppighed ukendt): Der er en mulighed for, at du i starten af

behandlingen med Rebif kan få symptomer, der ligner dem i et multipel sklerose tilbagefald. For

eksempel kan dine muskler føles meget spændte eller meget svage og forhindre dig i at bevæge

dig, som du ønsker. I nogle tilfælde er sådanne symptomer forbundet med feber eller

influenzalignende symptomer som beskrevet ovenfor. Hvis du bemærker nogle af disse

bivirkninger, så tal med din læge.

Andre bivirkninger omfatter:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer):

Hovedpine

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer):

Søvnløshed (svært ved at sove)

Diarré, kvalme, opkastning

Kløe, hududslæt

Smerter i muskler og led

Træthed, feber, kulderystelser

Hårtab

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 personer):

Nældefeber

Epileptiske anfald

Leverbetændelse (hepatitis)

Åndedrætsbesvær

Blodpropper f.eks. i de dybtliggende vener i benene

Sygdomme i nethinden (bagsiden af øjet) såsom betændelse eller blodpropper med deraf

følgende øjenlidelser (synsforstyrrelser, synstab)

Øget svedtendens

Sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer):

Selvmordsforsøg

Alvorlige hudreaktioner – nogle med slimhindelæsioner (sår på slimhinder)

Blodpropper i de små blodårer, der kan påvirke dine nyrer (trombotisk trombocytopenisk

purpura eller hæmolytisk uræmisk syndrom). Symptomerne kan omfatte øget tendens til blå

mærker, blødning, feber, ekstrem svaghed, hovedpine, svimmelhed eller uklarhed. Din læge vil

måske finde ændringer i dit blod eller i din nyrefunktion.

Lupus erythematosus fremkaldt af lægemidlet er en bivirkning ved langvarig brug af Rebif.

Symptomerne kan omfatte muskel- og ledsmerter og hævede led samt hududslæt. Du kan også

få andre symptomer, såsom feber, vægttab og træthed. Normalt forsvinder symptomerne i løbet

af en til to uger efter, behandlingen er stoppet

Nyreproblemer, herunder ardannelse, der kan nedsætte din nyrefunktion

Hvis du får nogle eller alle disse symptomer:

skummende urin

træthed

hævelse, især af ankler og øjenlåg, og vægtstigning.

Fortæl det til lægen, da det kan være tegn på et muligt nyreproblem.

Følgende bivirkninger blev rapporteret for interferon beta (hyppighed ikke kendt)

Svimmelhed

Nervøsitet

Appetitløshed

Udvidelse af blodkar og hjertebanken

Uregelmæssigheder og/eller ændringer i menstruationscyklus

Pulmonal arteriel hypertension – en sygdom, der medfører svær forsnævring af blodkarrene i

lungerne med deraf følgende højt blodtryk i de blodkar, der fører blodet fra hjertet til lungerne.

Pulmonal arteriel hypertension er iagttaget på forskellige tidspunkter under behandlingen, også

flere år efter påbegyndelse af behandlingen med Rebif

Betændelse i fedtvævet under huden (panniculitis), hvilket kan få huden til at føles hård og evt.

udvikle smertefulde røde knuder eller plamager.

Du må kun holde pause, stoppe eller ændre behandlingen efter aftale med din læge.

Børn og unge

Bivirkningerne hos børn og unge svarer til bivirkningerne hos voksne.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken efter Exp.

Opbevares i køleskab (2 °C - 8 °C).

Må ikke nedfryses (for at undgå nedfrysning ved uheld bør Rebif-pakningen ikke placeres ved siden af

fryserum i køleskab).

Ved ambulant anvendelse kan du tage Rebif ud af køleskabet og opbevare den ved temperaturer ikke

over 25 °C i en enkelt periode på op til 14 dage. Rebif skal derefter lægges tilbage i køleskabet og

anvendes inden udløbsdatoen.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

Brug ikke lægemidlet, hvis du observerer synlige tegn på nedbrydning af præparatet, for eksempel

hvis opløsningen ikke længere er klar, eller hvis den indeholder partikler.

Spørgapotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Rebif indeholder:

Aktivt stof: Interferon beta-1a. Hver injektionssprøjte indeholder 22 mikrogram, svarende til

6 millioner Internationale Enheder (IE) interferon beta-1a.

Øvrige indholdsstoffer: Mannitol, poloxamer 188, L-methionin, benzylalkohol, natriumacetat,

eddikesyre, natriumhydroxid og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Rebif findes som injektionvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte med en fast kanyle til

selvinjektion. Rebif er en klar til opaliserende opløsning. Den fyldte injektionssprøjte er klar til brug

og indeholder 0,5 ml injektionvæske.

Rebif findes i pakninger med 1, 3, 12 og 36 fyldte injektionssprøjter. Ikke alle pakningsstørrelser er

nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Merck Europe B.V.

Gustav Mahlerplein 102

1082 MA Amsterdam

Holland

Fremstiller

Merck Serono S.p.A.

Via delle Magnolie 15

I-70026 Modugno (Bari)

Italien

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Rebif 44 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

interferon beta-1a

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Rebif til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Rebif

Sådan skal du bruge Rebif

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Rebif tilhører en gruppe lægemidler, der er kendt som interferoner. Disse er naturlige substanser, der

viderefører beskeder mellem celler. Interferoner produceres i kroppen og spiller en vigtig rolle i

immunforsvaret. Via en mekanisme, der ikke fuldt ud er forstået, hjælper interferoner med at begrænse

de skader på centralnervesystemet, der er forbundet med dissemineret sklerose.

Rebif er et højt oprenset opløst protein, der ligner det naturlige interferon beta, der produceres i den

menneskelige krop.

Rebif anvendes til behandling af multipel sklerose. Rebif er vist at nedsætte antallet og

sværhedsgraden af attakkerne og forsinke forværringen i førlighed. Det er også godkendt til brug hos

patienter, der har oplevet en enkelt klinisk hændelse, der sandsynligvis er det første tegn på multipel

sklerose.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Rebif

Brug ikke Rebif

hvis du er allergisk over for naturligt eller rekombinant interferon beta eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Rebif (angivet i punkt 6),

hvis du har en alvorlig depression.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet ellersygeplejersken, før du bruger Rebif.

Rebif må kun anvendes under vejledning af din læge.

Læs anvisningerne grundigt og følg rådene under “Sådan skal du tage Rebif”, før behandling

med Rebif påbegyndes. Ved at følge dem nedsætter du risikoen for nekroser på injektionsstedet

(ødelæggelse af hud og væv), som er set hos patienter, der er blevet behandlet med Rebif. Hvis

du oplever generende lokale reaktioner, skal du kontakte din læge.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Rebif, hvis du er allergisk (overfølsom) over

for nogen som helst anden medicin.

Under behandlingen kan der opstå blodpropper i de små blodårer. Disse blodpropper kan

påvirke dine nyrer. Dette kan ske flere uger til flere år efter, du er startet på behandlingen med

Rebif. Din læge kan ønske at kontrollere dit blodtryk, blod (blodpladetal) og din nyrefunktion.

Fortæl det til din læge, hvis du lider af sygdomme i

knoglemarven

nyrerne

leveren

hjertet

skjoldbruskkirtlen

eller hvis du har haft en depression

eller hvis du tidligere har haft epileptiske anfald

så lægen nøje kan overvåge din behandling og eventuel forværring af disse lidelser.

Brug af anden medicin sammen med Rebif

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin , for nylig har brugt anden

medicin eller planlægger at bruge anden medicin.

Det er især vigtigt, at du fortæller til din læge, hvis du bruger medicin mod epilepsi eller depression.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din

læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Der forventes ingen skadelige virkninger på de ammede nyfødte/spædbørn. Rebif kan anvendes under

amning.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Både sygdommen selv og behandlingen kan påvirke dine evner til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Du bør diskutere dette med din læge, hvis du er bekymret.

Rebif indeholder benzylalkohol

Rebif indeholder 2,5 mg benzylalkohol pr. dosis. Det må ikke gives til for tidligt fødte og nyfødte

børn. Det kan give forgiftningsreaktioner og anafylaktoide reaktioner (allergiske shockreaktioner) hos

spædbørn og børn op til 3 år.

3.

Sådan skal du bruge Rebif

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen.

Dosis

Patienter, der har oplevet en enkelt klinisk hændelse

Den sædvanlige dosis er 44 mikrogram (12 millioner IE) tre gange om ugen.

Patienter med multipel sklerose

Den sædvanlige dosis er 44 mikrogram (12 millioner IE) tre gange om ugen.

En lavere dosis på 22 mikrogram (6 millioner IE) tre gange om ugen anbefales til patienter, som ikke

kan tåle den høje dosis.

Rebif skal gives tre gange om ugen og om muligt:

på de samme tre dage hver uge (med mindst 48 timers mellemrum, f.eks. mandag, onsdag,

fredag).

på samme tidspunkt af dagen (fortrinsvis om aftenen).

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Rebif 22 mikrogram - injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver fyldt injektionssprøjte (0,5 ml) indeholder 22 mikrogram (6 MIE*) interferon beta-1a **.

* Millioner Internationale Enheder målt ved cytopatisk effekt (CPE) bioassay imod den “in-house”

interferon beta-1a standard, som er kalibreret mod den gældende internationale NIH-standard (GB-23-

902-531).

** Produceret i ovarieceller fra kinesisk hamster (CHO-K1) ved rekombinant DNA-teknologi.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: 2,5 mg benzylalkohol

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.

Klar til opaliserende opløsning med pH 3,5 til 4,5 og osmolaritet på 250 til 450 mOsm/l.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Rebif er indiceret til behandling af patienter med attakvis multipel sklerose.

I kliniske studier var dette karakteriseret ved to eller flere akutte attakker i de foregående to år (se

pkt. 5.1).

Der er ikke påvist virkninger på patienter med sekundær progressiv multipel sklerose uden

attakaktivitet. Se pkt. 5.1.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen bør igangsættes under vejledning af en læge med erfaring i behandling af sygdommen.

Rebif findes i tre styrker: 8,8 mikrogram, 22 mikrogram og 44 mikrogram. Til patienter, der skal starte

behandling med Rebif, findes der en pakning med Rebif 8,8 mikrogram og Rebif 22 mikrogram, der

svarer til patientens behov i den første måned af behandlingen.

Dosering

Den anbefalede dosis af Rebif er 44 mikrogram, som gives tre gange ugentligt ved subkutan injektion.

En lavere dosis på 22 mikrogram, 3 gange ugentligt ved subkutan injektion, anbefales til patienter som

ikke kan tolerere den højere dosis ifølge behandlende læge.

Ved opstart af Rebif-behandling skal dosis øges gradvist med henblik på udvikling at takyfylaksi, og

dermed en reduktion af bivirkningerne. Opstartspakningen for Rebif svarer til patientens behov i løbet

af den første måneds behandling.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført formelle kliniske eller farmakokinetiske studier hos børn eller unge. Et pædiatrisk

retrospektivt kohortestudie indsamlede imidlertid sikkerhedsdata for Rebif fra lægejournaler fra børn

(n=52) og unge (n=255). Resultaterne af dette studie tyder på, at sikkerhedsprofilen hos børn

(2 til 11 år) og unge (12 til 17 år), der behandles med Rebif 22 mikrogram eller 44 mikrogram

subkutant tre gange ugentligt, svarer til sikkerhedsprofilen hos voksne.

Rebifs sikkerhed og virkning hos børn under 2 år er endnu ikke klarlagt. Rebif bør ikke anvendes til

denne aldersgruppe.

Administration

Rebif indgives som subkutan injektion. Før hver injektion og yderligere 24 timer efter hver injektion

anbefales det at tage et smertestillende middel med antipyretisk effekt for at mindske de

influenzalignende symptomer, der forbindes med behandling med Rebif.

På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvor lang behandlingsperioden bør være. Der er kun vist

sikkerhed og virkning af Rebif i en behandlingsperiode på 4 år. Det anbefales, at patienten bør

evalueres mindst hvert andet år i de første 4 år efter påbegyndt behandling med Rebif. Derefter tager

den behandlende læge en individuel beslutning om langtidsbehandling.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for naturligt eller rekombinant interferon-beta eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Aktuel alvorlig depression og/eller selvmordstanker (se pkt. 4.4 og 4.8).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sporbarhed

For at forbedre sporbarheden af biologiske lægemidler skal det administrerede produkts handelsnavn

og batchnummer tydeligt registreres.

Generelle anbefalinger

Patienterne bør informeres om de hyppigst forekommende bivirkninger i forbindelse med

interferon beta-behandling, omfattende influenzalignende symptomer (se pkt. 4.8). Disse symptomer

synes at forekomme hyppigst i begyndelsen af behandlingsperioden og at aftage i hyppighed og styrke

ved fortsat behandling.

Trombotisk mikroangiopati (TMA)

Tilfælde af trombotisk mikroangiopati, der har manifesteret sig som trombotisk trombocytopenisk

purpura (TTP) eller hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), herunder dødelige tilfælde, er

indrapporteret i forbindelse med interferon-beta-præparater. Bivirkningen er indrapporteret på

forskellige tidspunkter under behandlingen og kan forekomme fra flere uger til flere år efter start af

interferon-beta-behandling. Blandt tidlige kliniske symptomer er trombocytopeni, nydebuteret

hypertension, feber, symptomer fra centralnervesystemet (f.eks. konfusion og parese) og nedsat

nyrefunktion. Laboratoriefund, der kan tyde på TMA, inkluderer nedsat trombocyttal, forhøjet

serumlaktatdehydrogenase (LDH) på grund af hæmolyse og schistocytter (erytrocytfragmentering) i et

blodudstrygningspræparat. Hvis der derfor observeres kliniske symptomer på TMA, anbefales

yderligere kontrol af trombocyttal, serum-LDH, blodudstrygningspræparat og nyrefunktion. Hvis

TMA diagnosticeres, er øjeblikkelig behandling nødvendig (udskiftning af plasma skal overvejes), og

omgående seponering af Rebif anbefales.

Depression og selvmordstanker

Rebif skal administreres med forsigtighed til patienter med tidligere eller nuværende depressiv

tilstand, specielt dem, som tidligere har haft selvmordstanker (se pkt. 4.3). Forøget frekvens af

depression og selvmordstanker er kendt hos multipel sklerose-patienter og i forbindelse med

anvendelse af interferoner. Patienter, der behandles med Rebif, skal rådgives til øjeblikkeligt at oplyse

deres læge omkring enhver form for symptom på depression og/eller selvmordstanker. Patienter, som

har tendens til at udvikle depressioner, skal følges nøje gennem deres Rebif-behandling og behandles

omstændeligt. Behandlingsophør med Rebif bør overvejes (se pkt. 4.3 og 4.8).

Krampeanfald

Rebif skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft krampeanfald, og til

dem, der behandles med antiepileptika, specielt hvis deres epilepsi ikke er fuldstændigt kontrolleret

med antiepileptika (se pkt. 4.5 og 4.8).

Hjertesygdom

Patienter med hjertesygdomme såsom angina, kongestionshjertesvigt eller arrhytmia skal følges tæt,

hvis deres kliniske tilstand bliver forværret ved behandling med interferon beta-1a. Influenzalignende

symptomer i forbindelse med injektion af interferon beta 1a kan virke stressende på patienter med

hjertesygdomme.

Nekrose på injektionsstedet

Der er rapporteret nekrose på injektionsstedet hos patienter, der anvender Rebif (se pkt. 4.8). For at

minimere risikoen for nekrose på injektionsstedet anbefales patienter at:

bruge en aseptisk injektionsteknik,

skifte injektionssted ved hver dosering.

Proceduren mht. patientens injektionsteknik bør revideres jævnligt, specielt hvis der forekommer

reaktioner på injektionsstedet.

Hvis patienten oplever irritation af huden såsom hævelse eller væskende injektionsmærker, skal

patienten kontakte sin læge, før han/hun fortsætter med injektion af Rebif. Hvis patienten har

adskillige læsioner, skal Rebif-behandlingen ophøre, indtil der har fundet opheling sted. Patienter med

enkelte læsioner kan fortsætte behandlingen, forudsat at nekrosen ikke er for alvorlig.

Leverpåvirkning

I kliniske forsøg med Rebif var en asymptomatisk forhøjelse af hepatisk aminotransferase (især alanin-

aminotransferase (ALAT)) almindelig, og 1-3% af patienterne fik forhøjelser af hepatisk

aminotransferase fem gange over den øvre normalgrænse. Ved mangel på kliniske symptomer skal

serum- ALAT)-niveauet monitoreres før terapistart, efter 1, 3 og 6 måneder og derefter periodevist.

Hvis ALAT) stiger til mere end fem gange den øvre normalgrænse, bør det overvejes at reducere dosis

af Rebif og herefter trappe langsomt op, når enzymniveauet er normaliseret. Rebif bør startes med

forsigtighed hos patienter, som har haft signifikant leversygdom, patienter med kliniske tegn på aktiv

leversygdom, ved alkoholmisbrug eller ved forhøjet serum- ALAT) (>2,5 gange den øvre

normalgrænse). Behandlingen med Rebif bør stoppes, hvis der forekommer gulsot eller andre kliniske

symptomer på leverpåvirkning.

Rebif har ligesom andre beta interferoner potentialet til at fremkalde alvorlige leverskader inklusive

akut hepatisk svigt (se pkt. 4.8). Hovedparten af tilfældene med alvorlig leverskade forekom i løbet af

de første seks behandlingsmåneder. Mekanismen for de sjældne symptomatiske

leverfunktionsforstyrrelser er ikke kendt. Der er ikke blevet indentificeret specifikke risikofaktorer.

Nyrer og urinveje

Nefrotisk syndrom

Der er blevet rapporteret tilfælde af nefrotisk syndrom med forskellige underliggende nefropatier,

herunder collapsing fokal segmental glomerulosklerosis (FSGS), minimal change disease (MCD),

membranproliferativ glomerulonefritis (MPGN) og membranøs glomerulopati (MGN) under

behandling med interferon-beta-præparater. Der blev rapporteret hændelser på forskellige tidspunkter i

behandlingsforløbet, og de kan opstå efter flere års behandling med interferon-beta. Periodisk

overvågning for tidlige tegn eller symptomer, f.eks. ødem, proteinuri og nedsat nyrefunktion

anbefales, især hos patienter med en øget risiko for nyresygdom. Prompte behandling af nefrotisk

syndrom er påkrævet, og seponering af Rebif bør overvejes.

Unormale laboratoriedata

Brugen af interferoner er forbundet med abnormiteter i laboratoriedata. Derfor, i tillæg til de

laboratorietests, der normalt er påkrævet for at følge patienter med multipel sklerose, anbefales det at

supplere med kontrol af leverenzymer og komplet tælling af blodceller, differentialtælling og

blodpladetælling med regelmæssige intervaller (1, 3 og 6 måneder) efter behandlingsstart med Rebif

og derefter periodevist ved mangel på kliniske symptomer.

Thyreoidea-sygdomme

Patienter som bliver behandlet med Rebif kan nogle gange udvikle nye eller forværrede thyreoidea-

anormaliteter. Det anbefales at teste thyreoideafunktionen, før behandlingen påbegyndes, og hvis

denne er unormal, bør den kontrolleres hver 6.-12. måned, efter at behandlingen er påbegyndt. Hvis

thyreoideafunktionen er normal ved behandlingens start, er det ikke nødvendigt med rutinemæssig

kontrol, men den bør kontrolleres, hvis der forekommer kliniske tegn på thyreoideapåvirkning (se

pkt. 4.8).

Alvorlig nyre- og leversvigt og alvorlig knoglemarvssuppression

Forsigtighed og tæt opfølgning tilrådes, når interferon beta-1a gives til patienter med alvorlig nyre- og

leversvigt og til patienter med alvorlig knoglemarvssuppression.

Neutraliserende antistoffer

Der kan udvikles serumneutraliserende antistoffer mod interferon beta-1a. Den nøjagtige forekomst af

antistoffer er endnu usikker. Kliniske data antyder, at efter 24 til 48 måneders behandling med Rebif

22 mikrogram udvikler ca. 24% af patienterne vedvarende serumantistoffer mod interferon beta-1a.

Forekomsten af antistoffer har vist sig at svække det farmakodynamiske respons på interferon beta-1a

(beta-2 mikroglobulin og neopterin). Selv om den kliniske betydning af inducerede antistoffer ikke er

fuldt belyst, er udvikling af neutraliserende antistoffer forbundet med reduceret virkning af kliniske og

MRI-variabler. Hvis en patient responderer dårligt på behandling med Rebif og har neutraliserende

antistoffer, bør den behandlende læge revurdere risk/benefit-forholdet ved fortsat Rebif-behandling.

Brugen af forskellige assays til måling af serumantistoffer samt forskellige definitioner af grænsen for

positive prøver begrænser muligheden for at sammenligne antigenicitet mellem forskellige produkter.

Andre former for multipel sklerose

Der foreligger kun sparsomme data om sikkerhed og virkning for MS-patienter uden bevaret

gangfunktion. Rebif er endnu ikke undersøgt hos patienter med primær progressiv multipel sklerose og

bør ikke anvendes til disse patienter.

Benzylalkohol

Dette lægemiddel indeholder 2,5 mg benzylalkohol pr. dosis.

Det må ikke gives til for tidligt fødte og nyfødte børn. Det kan forårsage toksiske og anafylaktoide

reaktioner hos spædbørn og børn op til 3 år.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier med interferon beta-1a hos mennesker.

Der er i forbindelse med interferoner rapporteret nedsat aktivitet af hepatisk cytokrom P450-afhængige

enzymer hos mennesker og dyr. Der bør udvises forsigtighed, når der gives Rebif i forbindelse med

medicinske produkter, der har et snævert terapeutisk indeks og i høj grad er afhængig af det hepatiske

cytokrom P450-system for clearence, f.eks. antiepileptika og nogle typer antidepressiva.

Rebifs interaktion med kortikosteroider eller adrenokortikotropt hormon (ACTH) er ikke studeret

systematisk. Kliniske studier indikerer, at multipel sklerose-patienter kan modtage Rebif og

kortikosteroider eller ACTH under et recidiv.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

En stor datamængde (flere end 1.000 graviditetsudfald) fra registre og erfaring efter markedsføring

indikerer ingen øget risiko for større medfødte misdannelser efter eksponering for interferon beta før

konception eller eksponering i løbet af graviditetens første trimester. Eksponeringens varighed i løbet

af det første trimester er imidlertid usikker, da data blev indsamlet, mens anvendelsen af interferon

beta var kontraindiceret under graviditeten, og behandlingen blev sandsynligvis afbrudt, efter

graviditeten blev opdaget og/eller bekræftet. Erfaringen med eksponering i løbet af graviditetens andet

og tredje trimester er meget begrænset.

På grundlag af data fra dyr (se pkt. 5.3) er der en mulig øget risiko for spontan abort. Risikoen for

spontan abort hos gravide kvinder, som er blevet eksponeret for interferon beta, kan ikke evalueres

tilstrækkeligt på grundlag af aktuelt tilgængelige data, men indtil nu tyder data ikke på en øget risiko.

Hvis det er klinisk nødvendigt, kan Rebif overvejes under graviditeten.

Amning

Den begrænsede tilgængelige information om interferon beta-1as udskillelse i modermælk i tillæg med

interferon betas kemiske/fysiologiske karakteristika antyder, at niveauerne af interferon beta-1a, der

udskilles i human mælk, er ubetydelige. Der forventes ingen skadelige virkninger på de ammede

nyfødte/spædbørn.

Rebif kan anvendes under amning.

Fertilitet

Rebifs virkning på fertilitet er ikke blevet undersøgt.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Centralnervesystemsrelaterede bivirkninger, der er forbundet med brugen af interferon beta (f.eks.

svimmelhed) kan påvirke patientens evne til at føre motorkøretøj og betjene maskiner (se pkt. 4.8).

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofil

De hyppigste bivirkninger ved Rebif-behandling er influenzalignende symptomer. Influenzalignende

symptomer har en tendens til at være mest udtalt i starten af behandlingen, og frekvensen aftager ved

fortsat behandling.

Ca. 70% af patienterne, som behandles med Rebif, kan forvente at opleve det typiske

influenzalignende interferon-symptom inden for de første seks måneder efter start af behandlingen.

Ca. 30% af patienterne vil ligeledes opleve reaktioner ved injektionsstedet, overvejende mild

inflammation eller erythem. Asymptomatisk forhøjelse af laboratorieparameterne for leverfunktion og

formindskelse af leukocyttal er også almindelig.

Flertallet af bivirkninger, der er observeret med interferon beta-1a, er normalt lette og reversible og

responderer godt på dosisreduktion. I tilfælde af alvorlige eller vedvarende bivirkninger må dosis af

Rebif midlertidigt sættes ned eller midlertidigt afbrydes efter lægens skøn.

Liste over bivirkninger

De anførte bivirkninger er blevet identificeret fra såvel kliniske studier som rapporter efter

markedsføring (en stjerne [*] indikerer bivirkninger, der blev identificeret under overvågning efter

markedsføring). Følgende definitioner gælder for den frekvensterminologi, der bruges herefter: meget

almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden

(≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), hyppighed ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Neutropeni, lymfopeni, leukopeni, trombocytopeni, anæmi

Sjælden:

Trombotisk mikroangiopati, herunder trombotisk trombocytopenisk

purpura/hæmolytisk uræmisk syndrom* (klasserelateret bivirkning ved

interferon-beta-præparater; se pkt. 4.4), pancytopeni*

Det endokrine system

Ikke almindelig:

Thyreoidea-dysfunktion, oftest i form af hypo- eller hypertyreoidisme

Immunsystemet

Sjælden:

Anafylaktiske reaktioner*

Lever og galdeveje

Meget almindelig:

Asymptomatisk forhøjelse af aminotransferaser

Almindelig:

Svært forhøjede aminotransferaser

Ikke almindelig:

Hepatitis med eller uden gulsot*

Sjælden:

Leversvigt* (se pkt. 4.4), autoimmun hepatitis*

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Depression, søvnløshed

Sjælden:

Selvmordsforsøg*

Nervesystemet

Meget almindelig:

Hovedpine

Ikke almindelig:

Krampeanfald*

Hyppighed ikke kendt:

Forbigående neurologiske symptomer (dvs. hypæstesi, muskelspasmer,

paræstesi, gangproblemer, muskelstivhed), der kan ligne eksacerbation af

multipel sklerose*

Øjne

Ikke almindelig:

Retinale vaskulære sygdomme (dvs. retinopati, uldne eksudater (cotten wool

spots), obstruktion af retinal arterie eller vene)*

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Tromboemboliske hændelser*

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø*

Hyppighed ikke kendt:

Pulmonal arteriel hypertension* (vedrørende klassebetegnelse for

interferonlægemidler: se pulmonal arteriel hypertension nedenfor)

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Diarré, opkastning, kvalme

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Kløe, hududslæt, erytematøst udslæt, makulopapuløst udslæt, alopeci*

Ikke almindelig:

Urticaria*

Sjælden:

Angioødem*, erytema multiforme*, erytema multiforme-lignende

hudreaktion*, Stevens-Johnsons syndrom*

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Muskelsmerte, ledsmerte

Sjælden:

Lægemiddelinduceret lupus erythematosus*

Nyrer og urinveje

Sjælden:

Nefrotisk syndrom*, glomerulosklerose* (se pkt. 4.4)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Inflammation ved injektionsstedet, reaktion ved injektionsstedet,

influenzalignende symptomer

Almindelig:

Smerter ved injektionsstedet, træthed, stivhed, feber

Ikke almindelig:

Nekrose på injektionsstedet, hævelse på injektionsstedet, absces på

injektionsstedet, infektioner på injektionsstedet*, øget svedtendens*

Sjælden:

Cellulitis på injektionsstedet*

Hyppighed ikke kendt:

Panniculitis (opstod på injektionsstedet)

Pædiatrisk population

Der er ikke udført formelle kliniske eller farmakokinetiske studier hos børn eller unge. Begrænsede

sikkerhedsdata tyder på, at sikkerhedsprofilen hos børn og unge (2 til 17 år), der behandles med

Rebif 22 mikrogram eller 44 mikrogram tre gange ugentligt, svarer til sikkerhedsprofilen hos voksne.

Klasseeffekt

Administration af interferoner har været forbundet med anoreksi, svimmelhed, angst, arytmier,

vasodilatation og palpitationer, menoragi og metroragi.

Der kan forekomme en øget dannelse af autoantistoffer ved behandling med interferon-beta.

Pulmonal arteriel hypertension

Der er indberettet tilfælde af pulmonal arteriel hypertension (PAH) med lægemidler indeholdende

interferon beta. Hændelserne blev indberettet på forskellige tidspunkter, herunder op til flere år efter

påbegyndelse af behandlingen med interferon beta.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

I tilfælde af overdosering bør patienten indlægges til observation og passende understøttende

behandling institueres.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunostimulanter, Interferoner, ATC-kode: L03-AB07.

Interferoner er en gruppe endogene glykoproteiner, der er udrustet med immunmodulerende, antivirale

og antipoliferative egenskaber.

Rebif (interferon beta-1a) har den samme aminosyresekvens som endogent, humant interferon beta.

Det produceres i mammale celler (ovarieceller fra kinesisk hamster) og er derfor glykosyleret som det

naturlige protein.

Uanset administrationsvejen er der tydelige farmakodynamiske ændringer forbundet med

administrationen af Rebif. Efter en enkelt dosis stiger den intracellulære aktivitet og serumaktiviteten

af 2-5A synthetase og serumkoncentrationen af beta-2-mikroglobulin og neopterin inden for 24 timer

og begynder at aftage inden for 2 dage. Intramuskulær og subkutan administration resulterer i fuldt

sammenligneligt respons. Efter gentagen subkutan administration med den samme dosis 4 gange med

48 timers mellemrum forbliver de biologiske responser forhøjet uden nogen tegn på toleransudvikling.

Biologiske responsmarkører (f.eks. 2’,5’-OAS-aktivitet, neopterin og beta-2-mikroglobulin) induceres

efter subkutane doser af interferon beta-1a administreret til raske frivillige forsøgspersoner. Tiden til

maksimunkoncentration efter en enkelt subkutan injektion var 24 til 48 timer for neopterin,

beta-2-mikroglobulin og 2’5’OAS, 12 timer for MX1 og 24 timer for OAS1- og

OAS2-genekspression. Maksimumkoncentrationer på samme niveau og efter samme tidsrum blev

observeret efter første og sjette administration for de fleste af disse markører.

Den nøjagtige virkningsmekanisme for Rebif i behandlingen af multipel sklerose er stadig under

udforskning.

Recidiverende-remitterende multipel sklerose

Sikkerheden og virkningen af Rebif er blevet evalueret hos patienter med recidiverende-remitterende

multipel sklerose ved dosering fra 11 til 44 mikrogram (3-12 millioner IE), administreret subkutant 3

gange ugentligt. Rebif 22 mikrogram har vist sig at nedsætte hyppigheden (ca. 30% over 2 år) og

sværhedsgraden af kliniske attakker hos patienter med mindst 2 attakker i de foregående to år og med

en EDSS på 0-5,0 ved start. Andelen af patienter med forværret førlighed reduceres fra 39% (placebo)

til 30% (Rebif 22 mikrogram). Forværret førlighed defineres som mindst 1 points øgning på EDSS-

skalaen og bekræftes efter 3 måneder. Over 4 år blev den gennemsnitlige eksacerbationsrate reduceret

22% hos patienter, der blev behandlet med Rebif 22 mikrogram, og 29% hos patienter, der blev

behandlet med Rebif 44 mikrogram, sammenlignet med en gruppe patienter, der blev behandlet med

placebo i to år og derefter med enten Rebif 22 eller Rebif 44 mikrogram i to år.

Sekundær progressiv MS

I et 3-årigt studie hos patienter med sekundær progressiv MS (EDSS 3-6,5) med bekræftet klinisk

progression i de forudgående to år, og som ikke havde oplevet attakker i de forudgående 8 uger, havde

Rebif ingen signifikant effekt på forværring af førlighed, men antallet af attakker blev reduceret med

ca. 30%. Hvis man delte patientgruppen i to undergrupper (med og uden attakker i 2-års perioden før

studiestart), fandt man ingen effekt på førligheden hos patienter uden attakker, men hos patienter med

attakker blev andelen med forværret førlighed i slutningen af studiet reduceret fra 70% (placebo) til

57% (Rebif 22 mikrogram og 44 mikrogram kombineret). Disse resultater, der blev opnået a posteriori

i en undergruppe af patienter, skal tolkes med forsigtighed.

Primær progressiv MS

Rebif er endnu ikke afprøvet på patienter med primær progressiv MS og bør ikke anvendes til disse

patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter intravenøs injektion hos raske frivillige forsøgspersoner udviser interferon beta-1a et brat multi-

eksponentialt fald, med et serumniveau, der er proportionalt med dosis.Subkutane og intramuskulære

injektioner af Rebif resulterer i ækvivalent eksponering af interferon beta.

Fordeling

Efter gentagne subkutane injektioner af 22 og 44 mikrogram Rebif blev maksimumkoncentration

typisk observeret efter 8 timer, men dette varierede meget.

Elimination

Efter gentagne subkutane doser hos raske frivillige blev de primære farmakokinetiske parametre

(AUC

og C

) forøget proportionalt med dosis fra 22 mikrogram til 44 mikrogram. Den estimerede

tilsyneladende halveringstid er på 50 til 60 timer, hvilket stemmer overens med den observerede

akkumulering efter flere doser.

Metabolisme

Interferon beta-1a metaboliseres og udskilles hovedsageligt gennem lever og nyrer.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

Non-kliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser og genotoksicitet.

Rebif er ikke blevet undersøgt for carcinogent potentiale.

Et studie af fostertoksicitet hos aber viste intet bevis på reproduktive forstyrrelser. En øget risiko for

abort er blevet rapporteret i dyreforsøg af andre alfa- og beta-interferoner. Der er ingen tilgængelige

informationer om virkningen af interferon beta-1a på den mandlige fertilitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mannitol

Poloxamer 188

L-methionin

Benzylalkohol

Natriumacetat

Eddikesyre til justering af pH

Natriumhydroxid til justering af pH

Vand til injektionsvæsker.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

18 måneder.

Official address

Domenico Scarlattilaan 6

1083 HS Amsterdam

The Netherlands

An agency of the European Union

Address for visits and deliveries

Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us

Send us a question

Go to www.ema.europa.eu/contact

Telephone

+31 (0)88 781 6000

© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/547141/2019

EMEA/H/C/000136

Rebif (interferon beta-1a)

En oversigt over Rebif, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Rebif, og hvad anvendes det til?

Rebif er et lægemiddel til behandling af patienter med recidiverende multipel sklerose. Multipel sklerose

er en sygdom, hvor betændelse beskadiger nerverne og det beskyttende lag omkring dem

(demyelinisering). Ved recidiverende multipel sklerose oplever patienten attakker (tilbagefald) mellem

perioder uden symptomer. Rebifs virkning er ikke påvist hos patienter med sekundær progressiv

multipel sklerose (den type multipel sklerose, der kommer efter recidiverende multipel sklerose), som

ikke giver tilbagefald.

Rebif kan også anvendes til patienter, der har haft et enkelt attak af demyelinisering ledsaget af

betændelse. Det anvendes, når patienten anses for at have høj risiko for at udvikle multipel sklerose.

Før anvendelse af Rebif skal lægen udelukke andre årsager til symptomerne.

Rebif indeholder det aktive stof interferon beta-1a.

Hvordan anvendes Rebif?

Rebif fås kun på recept, og behandlingen bør iværksættes af en læge med erfaring i behandling af

multipel sklerose.

Rebif fås som en injektionsvæske, opløsning, i fyldte sprøjter, fyldte penne og cylinderampuller til brug

i en elektronisk injektionsanordning.

Den anbefalede dosis af Rebif er 44 mikrogram givet tre gange om ugen ved injektion under huden.

Det anbefales at give en dosis på 22 mikrogram til patienter, som ikke kan tåle den højere dosis.

Når behandlingen med Rebif indledes, bør dosen øges langsomt fra en startdosis på 8,8 mikrogram tre

gange om ugen for at undgå bivirkninger.

Patienterne kan godt selv indsprøjte Rebif, når de er blevet instrueret i det. Lægen kan råde patienten

til at tage feberreducerende smertestillende medicin før hver injektion og i 24 timer efter injektionen for

at reducere de influenzalignende symptomer, der kan optræde som bivirkning ved behandlingen. Alle

patienter bør vurderes mindst én gang hvert andet år.

Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af Rebif, kan du læse indlægssedlen eller kontakte

lægen eller apotekspersonalet.

Rebif (interferon beta-1a)

EMA/547141/2019

Side 2/3

Hvordan virker Rebif?

Det aktive stof i Rebif er proteininterferonet beta-1a, der tilhører en gruppe interferoner, som kan

dannes naturligt i kroppen for at hjælpe den med at bekæmpe virus og andre angreb. Ved multipel

sklerose opstår der fejl i immunsystemet (kroppens naturlige forsvar), som angriber dele af

centralnervesystemet (hjernen, rygmarven og synsnerven [nerve, der sender signaler fra øjnene til

hjernen]), og det medfører betændelse, der beskadiger nerverne og det beskyttende lag omkring dem.

Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvordan Rebif virker ved multipel sklerose, men det aktive stof,

interferon beta-1a, synes at berolige immunsystemet og forebygger tilbagefald af multipel sklerose.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Rebif?

Rebif blev undersøgt hos 560 patienter med tilbagefald af multipel sklerose. Patienterne havde haft

mindst to tilbagefald i de foregående to år. Patienterne fik enten Rebif (22 eller 44 mikrogram) eller

placebo (en uvirksom behandling) i to år. Studiet blev derefter forlænget til fire år. Rebif var mere

effektivt end placebo til at reducere antallet af tilbagefald ved remitterende multipel sklerose.

Tilbagefaldene blev reduceret med ca. 30 % over to år for både 22 og 44 mikrogram Rebif

sammenlignet med placebo, og med 22 % (22 mikrogram Rebif) og med 29 % (44 mikrogram Rebif)

over fire år.

Rebif er også blevet undersøgt hos patienter med sekundær progressiv multipel sklerose. Rebif havde

ikke nogen nævneværdig virkning på forværringen af invaliditeten, men tilbagefaldsraten blev reduceret

med ca. 30 %. Der sås en vis virkning på forværringen af invaliditeten, men kun hos de patienter, der

havde haft tilbagefald i de to år inden forsøgets start.

Rebif (44 mikrogram givet én eller tre gange om ugen) blev også sammenlignet med placebo hos 515

patienter, som havde haft et enkelt attak af demyelinisering. Sandsynligheden for forværring af multipel

sklerose over en periode på 24 måneder var 62,5 % for de patienter, der fik Rebif tre gange om ugen,

og 75,5 % for de patienter, der fik Rebif én gang om ugen, sammenlignet med 85,8 % for de patienter,

der fik placebo.

Hvilke risici er der forbundet med Rebif?

De hyppigste bivirkninger ved Rebif (som kan forekomme hos mere end 1 ud af 10 personer) er

influenzalignende symptomer, neutropeni, lymfopeni og leukopeni (lavt antal hvide blodlegemer),

trombocytopeni (lavt antal blodplader), anæmi (lavt antal røde blodlegemer), hovedpine, betændelse og

andre reaktioner på injektionsstedet samt stigninger i leverenzymerne (transaminaser).

Rebif må ikke anvendes til patienter med svær depression eller selvmordstanker.

Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved Rebif fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor er Rebif godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Rebif opvejer risiciene, og at det

kan godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Rebif?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Rebif.

Rebif (interferon beta-1a)

EMA/547141/2019

Side 3/3

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Rebif løbende overvåget. De indberettede

bivirkninger ved Rebif vurderes omhyggeligt, og der træffes de nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Rebif

Rebif fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 4. maj 1998.

Yderligere information om Rebif findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/rebif.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 11-2019.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information