20-09-2012
20-09-2012
20-09-2012
B. INDLÆGSSEDDEL
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indlægsseddel: Information til brugeren
Rasitrio 150 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter
Aliskiren/amlodipine/hydrochlorthiazid
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får
bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio
Sådan skal du tage Rasitrio
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Virkning
Rasitrio indeholder tre aktive stoffer, der hedder aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Alle tre
stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk (hypertension).
Aliskiren tilhører en klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. De nedsætter den mængde
angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen,
hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af,
og det sænker blodtrykket.
Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som hedder calcium-antagonister, der hjælper til med at
kontrollere forhøjet blodtryk. Amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og slappe af, hvilket
sænker blodtrykket.
Hydrochlorthiazid tilhører en klasse af medicin, som kaldes thiaziddiuretika. Hydrochlorthiazid
øger mængden af urin, hvilket også hjælper med at sænke blodtrykket.
Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det
beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,
hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få
disse sygdomme.
Anvendelse
Rasitrio bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos voksne patienter, som allerede har sit blodtryk
kontrolleret med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid taget som separate lægemidler givet
samtidigt. Disse patienter kan derfor have en fordel ved at tage én tablet, der indeholder alle tre
stoffer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio
Tag ikke Rasitrio
hvis du er allergisk over for aliskiren, over for amlodipin eller over for anden medicin med
dihydropyridinderivater (kendt som calciumantagonister), over for hydrochlorthiazid,
sulfonamidafledt medicin (medicin, der anvendes til at behandle bryst- eller
urinvejsinfektioner) eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i
punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du ikke tage Rasitrio og kontakte lægen for
vejledning.
hvis du har oplevet følgende typer angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller har
haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):
angioødem når du har taget aliskiren
arveligt angioødem
agioødem uden kendt årsag
hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Rasitrio tidligt i graviditeten bør
også undgås – se afsnittet om Graviditet).
hvis du har svære leverproblemer.
hvis du har svære nyreproblemer.
hvis du ikke producerer urin (anuri).
hvis niveauet af kalium i dit blod er lavere end normalt, selvom du bliver behandlet for det.
hvis niveauet af natrium i dit blod er for lavt.
hvis niveauet af calcium i dit blod er for højt.
hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).
hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning af
organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)
itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)
quinidin (medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen)
hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer
lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
hvis du har et meget lavt blodtryk
hvis du lider af shock, inkl. kardiogent shock
hvis du har en forsnævring af aortaklappen (aortastenose)
hvis du har hjerteproblemer efter et akut hjertetilfælde
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du ikke tage Rasitrio og du skal kontakte din
læge.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, før du tager Rasitrio:
hvis du lider af opkastning eller diarré, eller hvis du tager et diuretikum (medicin, som øger den
mængde urin, du producerer)
hvis du tidligere har haft angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller hævet
ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge). Hvis det sker, skal du stoppe
med at tage Rasitrio og du skal kontakte din læge
hvis du har hjerteproblemer
hvis du er på en salt-fattig diæt
hvis din urinmængde er markant nedsat i 24 timer eller længere tid, og/eller hvis du har
alvorlige nyreproblemer (fx hvis dialyse er nødvendig), gælder også hvis du fået en
nyretransplantation eller har en forsnævring eller blokade af blodårerne som tilfører blod til
nyrerne
hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Rasitrio er egnet til dig, og kan
vælge at følge dig nøje
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hvis du har leverproblemer (nedsat leverfunktion)
hvis du har sukkersyge (diabetes, højt blodsukker)
hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet
hvis du lider af en sygdom kaldet lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”)
hvis du har allergi eller astma
hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
hvis du er 65 år eller ældre (se punktet Ældre (i alderen 65 år eller derover) herunder)
hvis der er tegn og symptomer såsom unormal tørst, tør mund, generel svaghed, sløvhed,
rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, svaghed, lavt blodtryk, nedsat urinproduktion,
kvalme, opkastning eller unormalt hurtige hjerteslag, som kan tyde på en overdreven virkning
af hydrochlorthiazid (et af de aktive stoffer i Rasitrio)
hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen
hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og
kan opstå inden for timer eller uger efter indtagelse af Rasitrio. Det kan medføre permanent
synstab, hvis det ikke bliver behandlet
hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodkarrene til en eller begge nyrer)
hvis du har alvorligt hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt
blod rundt i kroppen)
Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Rasitrio
frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages på dette tidspunkt (se
afsnittet om Graviditet).
Børn og teenagere
Rasitrio bør ikke bruges til børn og teenagere op til 18 år.
Ældre
Du skal fortælle din læge, hvis du er 65 år eller derover, da du muligvis er mere følsom for
bivirkninger, som er relateret til lavt blodtryk (se punkt 4 om bivirkninger). Din læge vil omhyggeligt
overveje, om Rasitrio er velegnet til dig. Hvis du er 75 år eller derover, vil din læge muligvis
kontrollere dit blodtryk jævnligt.
Hos de fleste patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg aliskiren ikke yderligere
blodtryksnedsættelse sammenlignet med en dosis på 150 mg.
Brug af anden medicin sammen med Rasitrio
Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Tag ikke Rasitrio og kontakt din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
ciclosporin (medicin, der bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå afstødning
af organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)
itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)
quinidin (medicin, som bruges mod forstyrrelser i hjerterytmen)
hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du tager nogen af følgende typer medicin,
som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Fortæl det til din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud
eller salterstatninger, der indeholder kalium, samt kaliumbesparende medicin og heparin.
medicin, som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende
tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, carbenoxolon, amphotericin eller benzylpenicillin.
medicin, som nedsætter blodtrykket, inkl. methyldopa.
medicin, som bruges til at øge blodtrykket, som fx noradrenalin og adrenalin.
medicin, som kan medføre ”torsades de pointes” (uregelmæssig hjerterytme), som fx
antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika.
ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.
verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller
til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).
clarithromycin, telithromycin, erythromycin, der er antibiotika og bruges til behandling af
infektioner.
amiodaron, medicin, der bruges til behandling af unormal hjerterytme.
atorvastatin, medicin, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol.
furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen diuretika og bruges til at øge
urinproduktionen. Diuretika bruges også til behandling af visse hjerteproblemer (hjertesvigt)
eller ophobning af væske (ødem).
medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva, antipsykotika,
antiepileptika (carbamazepin).
rifampicin, medicin, der bruges til at forebygge eller behandle infektioner.
prikbladet perikum (hypericum perforatum), naturmedicin, der bruges til at højne humøret.
smertestillende medicin/gigtmedicin, såsom non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID),
inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere) (bruges hovedsageligt af
patienter over 65 år).
diltiazem, medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer.
ritonavir, medicin til behandling af virusinfektioner.
lithium (medicin til behandling af visse typer depression).
visse afføringsmidler.
medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurionol.
digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer).
D-vitamin og calciumsalte.
en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
medicin til kontrol af hjerterytmen.
medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin såsom metformin, eller
insulin).
medicin, som kan øge blodsukkeret, som fx betablokkere og diazoxid.
steroider.
cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat og
cyclophosphamid.
gigtmedicin.
medicin til behandling af halsbrand og inflammation (fx carbenoxolon).
muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne).
amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for
at forebygge visse virus-infektioner).
antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx
gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons
sygdom samt i forbindelse med narkose.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til
behandling af forhøjet fedtniveau i blodet).
alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre
procedurer).
iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik).
Det kan være nødvendigt at din læge ændrer din dosis og/eller tager andre forholdsregler, hvis
du bruger et af følgende lægemidler:
furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen kaldet diuretika og som bruges til at
øge mængden af den urin, du producerer. Diuretika bruges også til behandling af visse
hjerteproblemer (hjertesvigt) eller ophobning af væske (ødem)
visse lægemidler, som bruges til behandling af infektioner, som fx ketoconazol, amphotericin
eller benzylpencillin
Brug af Rasitrio sammen med mad og drikke
Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme
tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.
Hvis du drikker alkohol, mens du behandles med dette lægemiddel, kan du på grund af
hydrochlorthiazid-indholdet i Rasitrio opleve øget svimmelhed, når du rejser dig fra siddende stilling.
Graviditet
Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er gravid (se afsnittet ”Tag ikke Rasitrio”). Hvis du bliver
gravid, mens du tager dette lægemiddel, skal du straks stoppe med at tage det og kontakte din læge.
Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge
eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at
tage Rasitrio, inden du bliver gravid og råde dig til at tage anden medicin i stedet for Rasitrio. Rasitrio
frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje måned af
graviditeten.
Amning
Fortæl det til din læge, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med
Rasitrio frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden
behandling til dig.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Denne medicin kan få dig til at føle dig svimmel. Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller
arbejde med værktøj eller maskiner.
3.
Sådan skal du tage Rasitrio
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning og overskrid ikke den anbefalede dosis. Er
du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Den sædvanlige dosis af Rasitrio er en tablet daglig.
Indtagelse
Synk tabletten hel sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad,
én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen
med grapefrugtjuice.
Hvis du har taget for meget Rasitrio
Hvis du er kommet til at tage for mange Rasitrio-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Det kan
være nødvendigt med lægebehandling.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hvis du har glemt at tage Rasitrio
Hvis du glemmer at tage en dosis af denne medicin, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om
det, og derefter tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal
du bare tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter
samtidig) som erstatning for den glemte tablet.
Du må ikke stoppe med denne medicin, selvom du har det godt (medmindre du har aftalt det med
din læge).
Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt
raske. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå
det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også
selvom du føler dig rask.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Bivirkninger indberettet med Rasitrio:
Almindelig bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
svimmelhed
lavt blodtryk
hævede hænder, ankler og fødder (perifert ødem)
Kontakt din læge omgående hvis du oplever følgende i starten af din behandling:
Besvimelse og/eller uklarhed i forbindelse med lavt blodtryk kan opstå i begyndelsen af behandlingen
med Rasitrio. Patienter på 65 år eller derover er mere følsomme for bivirkninger, der er relateret til
lavt blodtryk. I kliniske forsøg forekom lavt blodtryk oftere hos patienter, der tog Rasitrio, end hos
patienter, der kun tog en kombination af to aktive stoffer: aliskiren/amlodipin,
aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid (se punkt 2).
De følgende, muligvis alvorlige, bivirkninger er blevet indberettet med lægemidler, der kun indeholder
aliskiren, amlodipin eller hydrochlorthiazid.
Aliskiren
Nogle bivirkninger kan være alvorlige (hyppighed ikke kendt):
Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af
1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:
Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller
tunge, besvær med at trække vejret, svimmelhed.
Kvalme, manglende appetit, mørk-farvet urin eller gulfarvning af hud og øjne (tegn på
leversygdom).
Bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
diarré
ledsmerter
højt indhold af kalium i blodet
svimmelhed
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)
hududslæt (dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se
”Sjældne” bivirkninger herunder)
nyreproblemer, inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion)
hævede hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger)
alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller bivirkninger fra slimhinden i
munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund, hudafskalning, feber)
lavt blodtryk
hjertebanken
hoste
kløe, kløende udslæt (nældefeber)
forhøjede leverenzymer.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion)
overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner)
angioødem (symptomerne kan være besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt,
kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller
svimmelhed)
forhøjet indhold af kreatinin i blodet
Hudrødme (erytem)
Amlodipin
Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende blevet indberettet:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
søvnighed
svimmelhed
hovedpine (især i begyndelsen af behandlingen)
hedeture
mavesmerter
kvalme
hævede ankler
hævelse
træthed
hjertebanken
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)
søvnløshed
humørsvingninger (inklusive angst)
depression
rysten
smagsforstyrrelser
pludseligt kortvarigt tab af bevidsthed
nedsat følsomhed i huden
prikken eller følelsesløshed
synsforstyrrelse (inklusive dobbeltsyn)
ringen for ørene
lavt blodtryk
åndenød
løbenæse
opkastning
ubehag i maven efter et måltid
ændringer i tarmfunktionen (inklusive diarré og forstoppelse)
mundtørhed
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hårtab
røde områder på huden
misfarvning af huden
øget svedtendens
kløe; udslæt
alment udslæt
ledsmerter
muskelsmerter
muskelkramper
rygsmerter
problemer med vandladningen
natlig vandladning
øget behov for vandladning
impotens
forstørrede bryster hos mænd
brystsmerter
svækkelse
smerte
føler sig utilpas
vægtøgning
vægttab
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
forvirring
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
lavt niveau af hvide blodlegemer og blodplader
overfølsomhedsreaktioner med symptomer såsom udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at
trække vejret og med at synke, svimmelhed
højt blodsukker
øget muskelstivhed og svært ved at strække ud
følelse af snurren og følelsesløshed med fornemmelse af brændende fingre og tæer
hjerteanfald
uregelmæssigt hjerteslag
betændelse i blodkarrene
hoste
kraftig smerte i øvre del af maven
betændelse i mavehinden
blødende, ømme eller hævede gummer
betændelse i leveren
lidelser i leveren, som kan opstå sammen med gulfarvning af hud og øjne eller mørk farvet urin
unormale resultater i leverfunktionstest
angioødem (besvær med at trække vejret eller med at synke, eller hævet ansigt, hænder og
fødder, øjne, læber og/eller tunge)
hudreaktioner med rødme og afskalning, blister omkring læber, øjne eller mund; tør hud, udslæt
og kløende udslæt
hududslæt med flager eller afskalning; udslæt, rød hud; blister omkring læber, øjne eller mund,
hudafskalning, feber
hævelse især af ansigt og svælg
øget følsomhed i huden over for solen
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hydrochlorthiazid
Hos patienter, der fik hydrochlorthiazid alene, er følgende indberettet, hyppigheden kan dog ikke
estimeres ud fra den tilgængelige data:
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)
lavt indhold af kalium i blodet
forhøjet indhold af lipider (fedt) i blodet
Almindelig (forekommer op til 1 ud af 10 patienter)
højt indhold af urinsyre i blodet
lavt indhold af magnesium i blodet
lavt indhold af natrium i blodet
svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig
nedsat appetit
kvalme og opkastning
kløende udslæt og andre former for udslæt
manglende evne til at få eller vedligeholde erektion
Sjældne (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)
højt indhold af calcium i blodet
højt blodsukker
forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes
nedtrykthed (depression)
søvnforstyrrelser
svimmelhed
hovedpine
prikken i huden eller følelsesløshed
synsforstyrrelser
uregelmæssig hjerterytme (puls)
ubehag i maven
forstoppelse
diarré
leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne
øget hudfølsomhed over for sol
sukker i urinen
Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal
hvide blodlegemer)
bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi)
udslæt, kløe, nældefeber, besvær med vejrtrækningen eller med at synke, svimmelhed
(overfølsomhedsreaktioner)
forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk
alkalose)
åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter
lungebetændelse og lungeødem)
svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)
udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)
betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)
svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, øjne eller mund, afskalning
af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)
svaghedsfølelse
blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)
nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (kan være tegn på akut lukketvinklet
glaukom)
alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, øjne eller mund,
afskalning af hud, feber (erythema multiforme)
muskelkramper
stærkt nedsat urinmængde (kan være tegn på nyresygdom eller nyresvigt), svaghed (asteni)
feber
Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være
nødvendigt at stoppe behandlingen med Rasitrio.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
fremgår af denne indlægsseddel.
5.
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterfolien efter EXP.
Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Opbevar Rasitrio-tabletterne i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt og lys.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Rasitrio indeholder
Hver Rasitrio 150 mg/5 mg/12,5 mg overtrukken tablet indeholder 150 mg aliskiren (som
hemifumarat), 5 mg amlodipin (som besylat) og 12,5 mg hydrochlorthiazid. Øvrige
indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid
vandfri silica, hypromellose, titandioxid (E 171), macrogol, talcum, rød jernoxid (E 172), sort
jernoxid (E 172).
Udseende og pakningsstørrelser
Rasitrio 150 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter er violet-hvide, ovale tabletter præget
med ”YIY” på den ene side og ”NVR” på den anden side.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 56, 98 tabletter i kalenderpakninger.
Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98 tabletter (2 pakninger af 49) i kalenderpakninger.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 30 eller 90 tabletter i blister.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 56x1 tabletter i perforerede
enkeltdosisblisterpakninger.
Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98x1 tabletter (2 pakninger af 49x1) i perforerede
enkeltdosisblisterpakninger.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Novartis Europharm Limited
Wimblehurst Road
Horsham
West Sussex, RH12 5AB
Storbritannien
Fremstiller
Novartis Farma S.p.A.
Via Provinciale Schito 131
I-80058 Torre Annunziata/NA
Italien
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
Novartis Pharma N.V.
Tél/Tel: +32 2 246 16 11
Lietuva
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +370 5 269 16 50
България
Novartis Pharma Services Inc.
Тел.: +359 2 489 98 28
Luxembourg/Luxemburg
Novartis Pharma N.V.
Tél/Tel: +32 2 246 16 11
Česká republika
Novartis s.r.o.
Tel: +420 225 775 111
Magyarország
Novartis Hungária Kft. Pharma
Tel.: +36 1 457 65 00
Danmark
Novartis Healthcare A/S
Tlf: +45 39 16 84 00
Malta
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +356 2122 2872
Deutschland
Novartis Pharma GmbH
Tel: +49 911 273 0
Nederland
Novartis Pharma B.V.
Tel: +31 26 37 82 111
Eesti
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +372 66 30 810
Norge
Novartis Norge AS
Tlf: +47 23 05 20 00
Ελλάδα
Novartis (Hellas) A.E.B.E.
Τηλ: +30 210 281 17 12
Österreich
Novartis Pharma GmbH
Tel: +43 1 86 6570
España
Novartis Farmacéutica, S.A.
Tel: +34 93 306 42 00
Polska
Novartis Poland Sp. z o.o.
Tel.: +48 22 375 4888
France
Novartis Pharma S.A.S.
Tél: +33 1 55 47 66 00
Portugal
Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.
Tel: +351 21 000 8600
Hrvatska
Novartis Hrvatska d.o.o.
Tel. +385 1 6274 220
România
Novartis Pharma Services Romania SRL
Tel: +40 21 31299 01
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ireland
Novartis Ireland Limited
Tel: +353 1 260 12 55
Slovenija
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +386 1 300 75 50
Ísland
Vistor hf.
Sími: +354 535 7000
Slovenská republika
Novartis Slovakia s.r.o.
Tel: +421 2 5542 5439
Italia
Novartis Farma S.p.A.
Tel: +39 02 96 54 1
Suomi/Finland
Novartis Finland Oy
Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200
Κύπρος
Novartis Pharma Services Inc.
Τηλ: +357 22 690 690
Sverige
Novartis Sverige AB
Tel: +46 8 732 32 00
Latvija
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +371 67 887 070
United Kingdom
Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.
Tel: +44 1276 698370
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Andre informationskilder
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indlægsseddel: Information til brugeren
Rasitrio 300 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter
Aliskiren/amlodipine/hydrochlorthiazid
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får
bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio
Sådan skal du tage Rasitrio
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Virkning
Rasitrio indeholder tre aktive stoffer, der hedder aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Alle tre
stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk (hypertension).
Aliskiren tilhører en klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. De nedsætter den mængde
angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen,
hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af,
og det sænker blodtrykket.
Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som hedder calcium-antagonister, der hjælper til med at
kontrollere forhøjet blodtryk. Amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og slappe af, hvilket
sænker blodtrykket.
Hydrochlorthiazid tilhører en klasse af medicin, som kaldes thiaziddiuretika. Hydrochlorthiazid
øger mængden af urin, hvilket også hjælper med at sænke blodtrykket.
Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det
beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,
hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få
disse sygdomme.
Anvendelse
Rasitrio bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos voksne patienter, som allerede har sit blodtryk
kontrolleret med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid taget som separate lægemidler givet
samtidigt. Disse patienter kan derfor have en fordel ved at tage én tablet, der indeholder alle tre
stoffer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio
Tag ikke Rasitrio
hvis du er allergisk over for aliskiren, over for amlodipin eller over for anden medicin med
dihydropyridinderivater (kendt som calciumantagonister), over for hydrochlorthiazid,
sulfonamidafledt medicin (medicin, der anvendes til at behandle bryst- eller
urinvejsinfektioner) eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i
punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du ikke tage Rasitrio og kontakte lægen for
vejledning.
hvis du har oplevet følgende typer angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller har
haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):
angioødem når du har taget aliskiren
arveligt angioødem
agioødem uden kendt årsag
hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Rasitrio tidligt i graviditeten bør
også undgås – se afsnittet om Graviditet).
hvis du har svære leverproblemer.
hvis du har svære nyreproblemer.
hvis du ikke producerer urin (anuri).
hvis niveauet af kalium i dit blod er lavere end normalt, selvom du bliver behandlet for det.
hvis niveauet af natrium i dit blod er for lavt.
hvis niveauet af calcium i dit blod er for højt.
hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).
hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning af
organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)
itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)
quinidin (medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen)
hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer
lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
hvis du har et meget lavt blodtryk
hvis du lider af shock, inkl. kardiogent shock
hvis du har en forsnævring af aortaklappen (aortastenose)
hvis du har hjerteproblemer efter et akut hjertetilfælde
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du ikke tage Rasitrio og du skal kontakte din
læge.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, før du tager Rasitrio:
hvis du lider af opkastning eller diarré, eller hvis du tager et diuretikum (medicin, som øger den
mængde urin, du producerer)
hvis du tidligere har haft angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller hævet
ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge). Hvis det sker, skal du stoppe
med at tage Rasitrio og du skal kontakte din læge
hvis du har hjerteproblemer
hvis du er på en salt-fattig diæt
hvis din urinmængde er markant nedsat i 24 timer eller længere tid, og/eller hvis du har
alvorlige nyreproblemer (fx hvis dialyse er nødvendig), gælder også hvis du fået en
nyretransplantation eller har en forsnævring eller blokade af blodårerne som tilfører blod til
nyrerne
hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Rasitrio er egnet til dig, og kan
vælge at følge dig nøje
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hvis du har leverproblemer (nedsat leverfunktion)
hvis du har sukkersyge (diabetes, højt blodsukker)
hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet
hvis du lider af en sygdom kaldet lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”)
hvis du har allergi eller astma
hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
hvis du er 65 år eller ældre (se punktet Ældre (i alderen 65 år eller derover) herunder)
hvis der er tegn og symptomer såsom unormal tørst, tør mund, generel svaghed, sløvhed,
rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, svaghed, lavt blodtryk, nedsat urinproduktion,
kvalme, opkastning eller unormalt hurtige hjerteslag, som kan tyde på en overdreven virkning
af hydrochlorthiazid (et af de aktive stoffer i Rasitrio)
hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen
hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og
kan opstå inden for timer eller uger efter indtagelse af Rasitrio. Det kan medføre permanent
synstab, hvis det ikke bliver behandlet
hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodkarrene til en eller begge nyrer)
hvis du har alvorligt hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt
blod rundt i kroppen)
Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Rasitrio
frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages på dette tidspunkt (se
afsnittet om Graviditet).
Børn og teenagere
Rasitrio bør ikke bruges til børn og teenagere op til 18 år.
Ældre
Du skal fortælle din læge, hvis du er 65 år eller derover, da du muligvis er mere følsom for
bivirkninger, som er relateret til lavt blodtryk (se punkt 4 om bivirkninger). Din læge vil omhyggeligt
overveje, om Rasitrio er velegnet til dig. Hvis du er 75 år eller derover, vil din læge muligvis
kontrollere dit blodtryk jævnligt.
Hos de fleste patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg aliskiren ikke yderligere
blodtryksnedsættelse sammenlignet med en dosis på 150 mg.
Brug af anden medicin sammen med Rasitrio
Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Tag ikke Rasitrio og kontakt din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
ciclosporin (medicin, der bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå afstødning
af organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)
itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)
quinidin (medicin, som bruges mod forstyrrelser i hjerterytmen)
hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du tager nogen af følgende typer medicin,
som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Fortæl det til din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud
eller salterstatninger, der indeholder kalium, samt kaliumbesparende medicin og heparin.
medicin, som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende
tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, carbenoxolon, amphotericin eller benzylpenicillin.
medicin, som nedsætter blodtrykket, inkl. methyldopa.
medicin, som bruges til at øge blodtrykket, som fx noradrenalin og adrenalin.
medicin, som kan medføre ”torsades de pointes” (uregelmæssig hjerterytme), som fx
antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika.
ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.
verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller
til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).
clarithromycin, telithromycin, erythromycin, der er antibiotika og bruges til behandling af
infektioner.
amiodaron, medicin, der bruges til behandling af unormal hjerterytme.
atorvastatin, medicin, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol.
Furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen diuretika og bruges til at øge
urinproduktionen. Diuretika bruges også til behandling af visse hjerteproblemer (hjertesvigt)
eller ophobning af væske (ødem).
medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva, antipsykotika,
antiepileptika (carbamazepin).
rifampicin, medicin, der bruges til at forebygge eller behandle infektioner.
prikbladet perikum (hypericum perforatum), naturmedicin, der bruges til at højne humøret.
smertestillende medicin/gigtmedicin, såsom non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID),
inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere) (bruges hovedsageligt af
patienter over 65 år).
diltiazem, medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer.
ritonavir, medicin til behandling af virusinfektioner.
lithium (medicin til behandling af visse typer depression).
visse afføringsmidler.
medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurionol.
digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer).
D-vitamin og calciumsalte.
en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
medicin til kontrol af hjerterytmen.
medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin såsom metformin, eller
insulin).
medicin, som kan øge blodsukkeret, som fx betablokkere og diazoxid.
steroider.
cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat og
cyclophosphamid.
gigtmedicin.
medicin til behandling af halsbrand og inflammation (fx carbenoxolon).
muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne).
amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for
at forebygge visse virus-infektioner).
antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx
gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons
sygdom samt i forbindelse med narkose.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til
behandling af forhøjet fedtniveau i blodet).
alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre
procedurer).
iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik).
Det kan være nødvendigt at din læge ændrer din dosis og/eller tager andre forholdsregler, hvis
du bruger et af følgende lægemidler:
furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen kaldet diuretika og som bruges til at
øge mængden af den urin, du producerer. Diuretika bruges også til behandling af visse
hjerteproblemer (hjertesvigt) eller ophobning af væske (ødem)
visse lægemidler, som bruges til behandling af infektioner, som fx ketoconazol, amphotericin
eller benzylpencillin
Brug af Rasitrio sammen med mad og drikke
Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme
tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.
Hvis du drikker alkohol, mens du behandles med dette lægemiddel, kan du på grund af
hydrochlorthiazid-indholdet i Rasitrio opleve øget svimmelhed, når du rejser dig fra siddende stilling.
Graviditet
Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er gravid (se afsnittet ”Tag ikke Rasitrio”). Hvis du bliver
gravid, mens du tager dette lægemiddel, skal du straks stoppe med at tage det og kontakte din læge.
Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge
eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at
tage Rasitrio, inden du bliver gravid og råde dig til at tage anden medicin i stedet for Rasitrio. Rasitrio
frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje måned af
graviditeten.
Amning
Fortæl det til din læge, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med
Rasitrio frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden
behandling til dig.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Denne medicin kan få dig til at føle dig svimmel. Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller
arbejde med værktøj eller maskiner.
3.
Sådan skal du tage Rasitrio
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning og overskrid ikke den anbefalede dosis. Er
du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Den sædvanlige dosis af Rasitrio er en tablet daglig.
Indtagelse
Synk tabletten hel sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad,
én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen
med grapefrugtjuice.
Hvis du har taget for meget Rasitrio
Hvis du er kommet til at tage for mange Rasitrio-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Det kan
være nødvendigt med lægebehandling.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hvis du har glemt at tage Rasitrio
Hvis du glemmer at tage en dosis af denne medicin, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om
det, og derefter tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal
du bare tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter
samtidig) som erstatning for den glemte tablet.
Du må ikke stoppe med denne medicin, selvom du har det godt (medmindre du har aftalt det med
din læge).
Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt
raske. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå
det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også
selvom du føler dig rask.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Bivirkninger indberettet med Rasitrio:
Almindelig bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
svimmelhed
lavt blodtryk
hævede hænder, ankler og fødder (perifert ødem)
Kontakt din læge omgående hvis du oplever følgende i starten af din behandling:
Besvimelse og/eller uklarhed i forbindelse med lavt blodtryk kan opstå i begyndelsen af behandlingen
med Rasitrio. Patienter på 65 år eller derover er mere følsomme for bivirkninger, der er relateret til
lavt blodtryk. I kliniske forsøg forekom lavt blodtryk oftere hos patienter, der tog Rasitrio, end hos
patienter, der kun tog en kombination af to aktive stoffer: aliskiren/amlodipin,
aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid (se punkt 2).
De følgende, muligvis alvorlige, bivirkninger er blevet indberettet med lægemidler, der kun indeholder
aliskiren, amlodipin eller hydrochlorthiazid.
Aliskiren
Nogle bivirkninger kan være alvorlige (hyppighed ikke kendt):
Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af
1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:
Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller
tunge, besvær med at trække vejret, svimmelhed.
Kvalme, manglende appetit, mørk-farvet urin eller gulfarvning af hud og øjne (tegn på
leversygdom).
Bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
diarré
ledsmerter
højt indhold af kalium i blodet
svimmelhed
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)
hududslæt (dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se
”Sjældne” bivirkninger herunder)
nyreproblemer, inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion)
hævede hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger)
alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller bivirkninger fra slimhinden i
munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund, hudafskalning, feber)
lavt blodtryk
hjertebanken
hoste
kløe, kløende udslæt (nældefeber)
forhøjede leverenzymer.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion)
overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner)
angioødem (symptomerne kan være besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt,
kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller
svimmelhed)
forhøjet indhold af kreatinin i blodet
Hudrødme (erytem)
Amlodipin
Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende blevet indberettet:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
søvnighed
svimmelhed
hovedpine (især i begyndelsen af behandlingen)
hedeture
mavesmerter
kvalme
hævede ankler
hævelse
træthed
hjertebanken
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)
søvnløshed
humørsvingninger (inklusive angst)
depression
rysten
smagsforstyrrelser
pludseligt kortvarigt tab af bevidsthed
nedsat følsomhed i huden
prikken eller følelsesløshed
synsforstyrrelse (inklusive dobbeltsyn)
ringen for ørene
lavt blodtryk
åndenød
løbenæse
opkastning
ubehag i maven efter et måltid
ændringer i tarmfunktionen (inklusive diarré og forstoppelse)
mundtørhed
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hårtab
røde områder på huden
misfarvning af huden
øget svedtendens
kløe; udslæt
alment udslæt
ledsmerter
muskelsmerter
muskelkramper
rygsmerter
problemer med vandladningen
natlig vandladning
øget behov for vandladning
impotens
forstørrede bryster hos mænd
brystsmerter
svækkelse
smerte
føler sig utilpas
vægtøgning
vægttab
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
forvirring
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
lavt niveau af hvide blodlegemer og blodplader
overfølsomhedsreaktioner med symptomer såsom udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at
trække vejret og med at synke, svimmelhed
højt blodsukker
øget muskelstivhed og svært ved at strække ud
følelse af snurren og følelsesløshed med fornemmelse af brændende fingre og tæer
hjerteanfald
uregelmæssigt hjerteslag
betændelse i blodkarrene
hoste
kraftig smerte i øvre del af maven
betændelse i mavehinden
blødende, ømme eller hævede gummer
betændelse i leveren
lidelser i leveren, som kan opstå sammen med gulfarvning af hud og øjne eller mørk farvet urin
unormale resultater i leverfunktionstest
angioødem (besvær med at trække vejret eller med at synke, eller hævet ansigt, hænder og
fødder, øjne, læber og/eller tunge)
hudreaktioner med rødme og afskalning, blister omkring læber, øjne eller mund; tør hud, udslæt
og kløende udslæt
hududslæt med flager eller afskalning; udslæt, rød hud; blister omkring læber, øjne eller mund,
hudafskalning, feber
hævelse især af ansigt og svælg
øget følsomhed i huden over for solen
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hydrochlorthiazid
Hos patienter, der fik hydrochlorthiazid alene, er følgende indberettet, hyppigheden kan dog ikke
estimeres ud fra den tilgængelige data:
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)
lavt indhold af kalium i blodet
forhøjet indhold af lipider (fedt) i blodet
Almindelig (forekommer op til 1 ud af 10 patienter)
højt indhold af urinsyre i blodet
lavt indhold af magnesium i blodet
lavt indhold af natrium i blodet
svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig
nedsat appetit
kvalme og opkastning
kløende udslæt og andre former for udslæt
manglende evne til at få eller vedligeholde erektion
Sjældne (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)
højt indhold af calcium i blodet
højt blodsukker
forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes
nedtrykthed (depression)
søvnforstyrrelser
svimmelhed
hovedpine
prikken i huden eller følelsesløshed
synsforstyrrelser
uregelmæssig hjerterytme (puls)
ubehag i maven
forstoppelse
diarré
leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne
øget hudfølsomhed over for sol
sukker i urinen
Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal
hvide blodlegemer)
bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi)
udslæt, kløe, nældefeber, besvær med vejrtrækningen eller med at synke, svimmelhed
(overfølsomhedsreaktioner)
forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk
alkalose)
åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter
lungebetændelse og lungeødem)
svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)
udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)
betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)
svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, øjne eller mund, afskalning
af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)
svaghedsfølelse
blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)
nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (kan være tegn på akut lukketvinklet
glaukom)
alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, øjne eller mund,
afskalning af hud, feber (erythema multiforme)
muskelkramper
stærkt nedsat urinmængde (kan være tegn på nyresygdom eller nyresvigt), svaghed (asteni)
feber
Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være
nødvendigt at stoppe behandlingen med Rasitrio.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
fremgår af denne indlægsseddel.
5.
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterfolien efter EXP.
Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Opbevar Rasitrio-tabletterne i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Rasitrio indeholder
Hver Rasitrio 300 mg/5 mg/12,5 mg overtrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som
hemifumarat), 5 mg amlodipin (som besylat) og 12,5 mg hydrochlorthiazid. Øvrige
indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid
vandfri silica, hypromellose, titandioxid (E 171), macrogol, talcum, rød jernoxid (E 172), sort
jernoxid (E 172).
Udseende og pakningsstørrelser
Rasitrio 300 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter er lys pink, ovale tabletter præget med
”LIL” på den ene side og ”NVR” på den anden side.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 56, 98 tabletter i kalenderpakninger.
Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98 tabletter (2 pakninger af 49) i kalenderpakninger.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 30 eller 90 tabletter i blister.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 56x1 tabletter i perforerede
enkeltdosisblisterpakninger.
Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98x1 tabletter (2 pakninger af 49x1) i perforerede
enkeltdosisblisterpakninger.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Novartis Europharm Limited
Wimblehurst Road
Horsham
West Sussex, RH12 5AB
Storbritannien
Fremstiller
Novartis Farma S.p.A.
Via Provinciale Schito 131
I-80058 Torre Annunziata/NA
Italien
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
Novartis Pharma N.V.
Tél/Tel: +32 2 246 16 11
Lietuva
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +370 5 269 16 50
България
Novartis Pharma Services Inc.
Тел.: +359 2 489 98 28
Luxembourg/Luxemburg
Novartis Pharma N.V.
Tél/Tel: +32 2 246 16 11
Česká republika
Novartis s.r.o.
Tel: +420 225 775 111
Magyarország
Novartis Hungária Kft. Pharma
Tel.: +36 1 457 65 00
Danmark
Novartis Healthcare A/S
Tlf: +45 39 16 84 00
Malta
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +356 2122 2872
Deutschland
Novartis Pharma GmbH
Tel: +49 911 273 0
Nederland
Novartis Pharma B.V.
Tel: +31 26 37 82 111
Eesti
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +372 66 30 810
Norge
Novartis Norge AS
Tlf: +47 23 05 20 00
Ελλάδα
Novartis (Hellas) A.E.B.E.
Τηλ: +30 210 281 17 12
Österreich
Novartis Pharma GmbH
Tel: +43 1 86 6570
España
Novartis Farmacéutica, S.A.
Tel: +34 93 306 42 00
Polska
Novartis Poland Sp. z o.o.
Tel.: +48 22 375 4888
France
Novartis Pharma S.A.S.
Tél: +33 1 55 47 66 00
Portugal
Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.
Tel: +351 21 000 8600
Hrvatska
Novartis Hrvatska d.o.o.
Tel. +385 1 6274 220
România
Novartis Pharma Services Romania SRL
Tel: +40 21 31299 01
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ireland
Novartis Ireland Limited
Tel: +353 1 260 12 55
Slovenija
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +386 1 300 75 50
Ísland
Vistor hf.
Sími: +354 535 7000
Slovenská republika
Novartis Slovakia s.r.o.
Tel: +421 2 5542 5439
Italia
Novartis Farma S.p.A.
Tel: +39 02 96 54 1
Suomi/Finland
Novartis Finland Oy
Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200
Κύπρος
Novartis Pharma Services Inc.
Τηλ: +357 22 690 690
Sverige
Novartis Sverige AB
Tel: +46 8 732 32 00
Latvija
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +371 67 887 070
United Kingdom
Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.
Tel: +44 1276 698370
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Andre informationskilder
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indlægsseddel: Information til brugeren
Rasitrio 300 mg/5 mg/25 mg filmovertrukne tabletter
Aliskiren/amlodipine/hydrochlorthiazid
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får
bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio
Sådan skal du tage Rasitrio
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Virkning
Rasitrio indeholder tre aktive stoffer, der hedder aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Alle tre
stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk (hypertension).
Aliskiren tilhører en klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. De nedsætter den mængde
angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen,
hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af,
og det sænker blodtrykket.
Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som hedder calcium-antagonister, der hjælper til med at
kontrollere forhøjet blodtryk. Amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og slappe af, hvilket
sænker blodtrykket.
Hydrochlorthiazid tilhører en klasse af medicin, som kaldes thiaziddiuretika. Hydrochlorthiazid
øger mængden af urin, hvilket også hjælper med at sænke blodtrykket.
Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det
beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,
hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få
disse sygdomme.
Anvendelse
Rasitrio bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos voksne patienter, som allerede har sit blodtryk
kontrolleret med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid taget som separate lægemidler givet
samtidigt. Disse patienter kan derfor have en fordel ved at tage én tablet, der indeholder alle tre
stoffer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio
Tag ikke Rasitrio
hvis du er allergisk over for aliskiren, over for amlodipin eller over for anden medicin med
dihydropyridinderivater (kendt som calciumantagonister), over for hydrochlorthiazid,
sulfonamidafledt medicin (medicin, der anvendes til at behandle bryst- eller
urinvejsinfektioner) eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i
punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du ikke tage Rasitrio og kontakte lægen for
vejledning.
hvis du har oplevet følgende typer angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller har
haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):
angioødem når du har taget aliskiren
arveligt angioødem
agioødem uden kendt årsag
hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Rasitrio tidligt i graviditeten bør
også undgås – se afsnittet om Graviditet).
hvis du har svære leverproblemer.
hvis du har svære nyreproblemer.
hvis du ikke producerer urin (anuri).
hvis niveauet af kalium i dit blod er lavere end normalt, selvom du bliver behandlet for det.
hvis niveauet af natrium i dit blod er for lavt.
hvis niveauet af calcium i dit blod er for højt.
hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).
hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning af
organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)
itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)
quinidin (medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen)
hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer
lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
hvis du har et meget lavt blodtryk
hvis du lider af shock, inkl. kardiogent shock
hvis du har en forsnævring af aortaklappen (aortastenose)
hvis du har hjerteproblemer efter et akut hjertetilfælde
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du ikke tage Rasitrio og du skal kontakte din
læge.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, før du tager Rasitrio:
hvis du lider af opkastning eller diarré, eller hvis du tager et diuretikum (medicin, som øger den
mængde urin, du producerer)
hvis du tidligere har haft angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller hævet
ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge). Hvis det sker, skal du stoppe
med at tage Rasitrio og du skal kontakte din læge
hvis du har hjerteproblemer
hvis du er på en salt-fattig diæt
hvis din urinmængde er markant nedsat i 24 timer eller længere tid, og/eller hvis du har
alvorlige nyreproblemer (fx hvis dialyse er nødvendig), gælder også hvis du fået en
nyretransplantation eller har en forsnævring eller blokade af blodårerne som tilfører blod til
nyrerne
hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Rasitrio er egnet til dig, og kan
vælge at følge dig nøje
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hvis du har leverproblemer (nedsat leverfunktion)
hvis du har sukkersyge (diabetes, højt blodsukker)
hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet
hvis du lider af en sygdom kaldet lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”)
hvis du har allergi eller astma
hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
hvis du er 65 år eller ældre (se punktet Ældre (i alderen 65 år eller derover) herunder)
hvis der er tegn og symptomer såsom unormal tørst, tør mund, generel svaghed, sløvhed,
rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, svaghed, lavt blodtryk, nedsat urinproduktion,
kvalme, opkastning eller unormalt hurtige hjerteslag, som kan tyde på en overdreven virkning
af hydrochlorthiazid (et af de aktive stoffer i Rasitrio)
hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen
hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og
kan opstå inden for timer eller uger efter indtagelse af Rasitrio. Det kan medføre permanent
synstab, hvis det ikke bliver behandlet
hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodkarrene til en eller begge nyrer)
hvis du har alvorligt hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt
blod rundt i kroppen)
Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Rasitrio
frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages på dette tidspunkt (se
afsnittet om Graviditet).
Børn og teenagere
Rasitrio bør ikke bruges til børn og teenagere op til 18 år.
Ældre
Du skal fortælle din læge, hvis du er 65 år eller derover, da du muligvis er mere følsom for
bivirkninger, som er relateret til lavt blodtryk (se punkt 4 om bivirkninger). Din læge vil omhyggeligt
overveje, om Rasitrio er velegnet til dig. Hvis du er 75 år eller derover, vil din læge muligvis
kontrollere dit blodtryk jævnligt.
Hos de fleste patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg aliskiren ikke yderligere
blodtryksnedsættelse sammenlignet med en dosis på 150 mg.
Brug af anden medicin sammen med Rasitrio
Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Tag ikke Rasitrio og kontakt din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
ciclosporin (medicin, der bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå afstødning
af organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)
itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)
quinidin (medicin, som bruges mod forstyrrelser i hjerterytmen)
hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du tager nogen af følgende typer medicin,
som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Fortæl det til din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud
eller salterstatninger, der indeholder kalium, samt kaliumbesparende medicin og heparin.
medicin, som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende
tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, carbenoxolon, amphotericin eller benzylpenicillin.
medicin, som nedsætter blodtrykket, inkl. methyldopa.
medicin, som bruges til at øge blodtrykket, som fx noradrenalin og adrenalin.
medicin, som kan medføre ”torsades de pointes” (uregelmæssig hjerterytme), som fx
antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika.
ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.
verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller
til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).
clarithromycin, telithromycin, erythromycin, der er antibiotika og bruges til behandling af
infektioner.
amiodaron, medicin, der bruges til behandling af unormal hjerterytme.
atorvastatin, medicin, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol.
furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen diuretika og bruges til at øge
urinproduktionen. Diuretika bruges også til behandling af visse hjerteproblemer (hjertesvigt)
eller ophobning af væske (ødem).
medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva, antipsykotika,
antiepileptika (carbamazepin).
rifampicin, medicin, der bruges til at forebygge eller behandle infektioner.
prikbladet perikum (hypericum perforatum), naturmedicin, der bruges til at højne humøret.
smertestillende medicin/gigtmedicin, såsom non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID),
inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere) (bruges hovedsageligt af
patienter over 65 år).
diltiazem, medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer.
ritonavir, medicin til behandling af virusinfektioner.
lithium (medicin til behandling af visse typer depression).
visse afføringsmidler.
medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurionol.
digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer).
D-vitamin og calciumsalte.
en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
medicin til kontrol af hjerterytmen.
medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin såsom metformin, eller
insulin).
medicin, som kan øge blodsukkeret, som fx betablokkere og diazoxid.
steroider.
cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat og
cyclophosphamid.
gigtmedicin.
medicin til behandling af halsbrand og inflammation (fx carbenoxolon).
muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne).
amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for
at forebygge visse virus-infektioner).
antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx
gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons
sygdom samt i forbindelse med narkose.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til
behandling af forhøjet fedtniveau i blodet).
alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre
procedurer).
iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik).
Det kan være nødvendigt at din læge ændrer din dosis og/eller tager andre forholdsregler, hvis
du bruger et af følgende lægemidler:
furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen kaldet diuretika og som bruges til at
øge mængden af den urin, du producerer. Diuretika bruges også til behandling af visse
hjerteproblemer (hjertesvigt) eller ophobning af væske (ødem)
visse lægemidler, som bruges til behandling af infektioner, som fx ketoconazol, amphotericin
eller benzylpencillin
Brug af Rasitrio sammen med mad og drikke
Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme
tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.
Hvis du drikker alkohol, mens du behandles med dette lægemiddel, kan du på grund af
hydrochlorthiazid-indholdet i Rasitrio opleve øget svimmelhed, når du rejser dig fra siddende stilling.
Graviditet
Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er gravid (se afsnittet ”Tag ikke Rasitrio”). Hvis du bliver
gravid, mens du tager dette lægemiddel, skal du straks stoppe med at tage det og kontakte din læge.
Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge
eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at
tage Rasitrio, inden du bliver gravid og råde dig til at tage anden medicin i stedet for Rasitrio. Rasitrio
frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje måned af
graviditeten.
Amning
Fortæl det til din læge, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med
Rasitrio frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden
behandling til dig.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Denne medicin kan få dig til at føle dig svimmel. Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller
arbejde med værktøj eller maskiner.
3.
Sådan skal du tage Rasitrio
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning og overskrid ikke den anbefalede dosis. Er
du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Den sædvanlige dosis af Rasitrio er en tablet daglig.
Indtagelse
Synk tabletten hel sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad,
én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen
med grapefrugtjuice.
Hvis du har taget for meget Rasitrio
Hvis du er kommet til at tage for mange Rasitrio-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Det kan
være nødvendigt med lægebehandling.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hvis du har glemt at tage Rasitrio
Hvis du glemmer at tage en dosis af denne medicin, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om
det, og derefter tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal
du bare tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter
samtidig) som erstatning for den glemte tablet.
Du må ikke stoppe med denne medicin, selvom du har det godt (medmindre du har aftalt det med
din læge).
Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt
raske. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå
det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også
selvom du føler dig rask.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Bivirkninger indberettet med Rasitrio:
Almindelig bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
svimmelhed
lavt blodtryk
hævede hænder, ankler og fødder (perifert ødem)
Kontakt din læge omgående hvis du oplever følgende i starten af din behandling:
Besvimelse og/eller uklarhed i forbindelse med lavt blodtryk kan opstå i begyndelsen af behandlingen
med Rasitrio. Patienter på 65 år eller derover er mere følsomme for bivirkninger, der er relateret til
lavt blodtryk. I kliniske forsøg forekom lavt blodtryk oftere hos patienter, der tog Rasitrio, end hos
patienter, der kun tog en kombination af to aktive stoffer: aliskiren/amlodipin,
aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid (se punkt 2).
De følgende, muligvis alvorlige, bivirkninger er blevet indberettet med lægemidler, der kun indeholder
aliskiren, amlodipin eller hydrochlorthiazid.
Aliskiren
Nogle bivirkninger kan være alvorlige (hyppighed ikke kendt):
Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af
1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:
Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller
tunge, besvær med at trække vejret, svimmelhed.
Kvalme, manglende appetit, mørk-farvet urin eller gulfarvning af hud og øjne (tegn på
leversygdom).
Bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
diarré
ledsmerter
højt indhold af kalium i blodet
svimmelhed
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)
hududslæt (dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se
”Sjældne” bivirkninger herunder)
nyreproblemer, inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion)
hævede hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger)
alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller bivirkninger fra slimhinden i
munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund, hudafskalning, feber)
lavt blodtryk
hjertebanken
hoste
kløe, kløende udslæt (nældefeber)
forhøjede leverenzymer.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion)
overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner)
angioødem (symptomerne kan være besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt,
kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller
svimmelhed)
forhøjet indhold af kreatinin i blodet
Hudrødme (erytem)
Amlodipin
Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende blevet indberettet:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
søvnighed
svimmelhed
hovedpine (især i begyndelsen af behandlingen)
hedeture
mavesmerter
kvalme
hævede ankler
hævelse
træthed
hjertebanken
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)
søvnløshed
humørsvingninger (inklusive angst)
depression
rysten
smagsforstyrrelser
pludseligt kortvarigt tab af bevidsthed
nedsat følsomhed i huden
prikken eller følelsesløshed
synsforstyrrelse (inklusive dobbeltsyn)
ringen for ørene
lavt blodtryk
åndenød
løbenæse
opkastning
ubehag i maven efter et måltid
ændringer i tarmfunktionen (inklusive diarré og forstoppelse)
mundtørhed
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hårtab
røde områder på huden
misfarvning af huden
øget svedtendens
kløe; udslæt
alment udslæt
ledsmerter
muskelsmerter
muskelkramper
rygsmerter
problemer med vandladningen
natlig vandladning
øget behov for vandladning
impotens
forstørrede bryster hos mænd
brystsmerter
svækkelse
smerte
føler sig utilpas
vægtøgning
vægttab
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
forvirring
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
lavt niveau af hvide blodlegemer og blodplader
overfølsomhedsreaktioner med symptomer såsom udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at
trække vejret og med at synke, svimmelhed
højt blodsukker
øget muskelstivhed og svært ved at strække ud
følelse af snurren og følelsesløshed med fornemmelse af brændende fingre og tæer
hjerteanfald
uregelmæssigt hjerteslag
betændelse i blodkarrene
hoste
kraftig smerte i øvre del af maven
betændelse i mavehinden
blødende, ømme eller hævede gummer
betændelse i leveren
lidelser i leveren, som kan opstå sammen med gulfarvning af hud og øjne eller mørk farvet urin
unormale resultater i leverfunktionstest
angioødem (besvær med at trække vejret eller med at synke, eller hævet ansigt, hænder og
fødder, øjne, læber og/eller tunge)
hudreaktioner med rødme og afskalning, blister omkring læber, øjne eller mund; tør hud, udslæt
og kløende udslæt
hududslæt med flager eller afskalning; udslæt, rød hud; blister omkring læber, øjne eller mund,
hudafskalning, feber
hævelse især af ansigt og svælg
øget følsomhed i huden over for solen
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hydrochlorthiazid
Hos patienter, der fik hydrochlorthiazid alene, er følgende indberettet, hyppigheden kan dog ikke
estimeres ud fra den tilgængelige data:
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)
lavt indhold af kalium i blodet
forhøjet indhold af lipider (fedt) i blodet
Almindelig (forekommer op til 1 ud af 10 patienter)
højt indhold af urinsyre i blodet
lavt indhold af magnesium i blodet
lavt indhold af natrium i blodet
svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig
nedsat appetit
kvalme og opkastning
kløende udslæt og andre former for udslæt
manglende evne til at få eller vedligeholde erektion
Sjældne (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)
højt indhold af calcium i blodet
højt blodsukker
forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes
nedtrykthed (depression)
søvnforstyrrelser
svimmelhed
hovedpine
prikken i huden eller følelsesløshed
synsforstyrrelser
uregelmæssig hjerterytme (puls)
ubehag i maven
forstoppelse
diarré
leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne
øget hudfølsomhed over for sol
sukker i urinen
Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal
hvide blodlegemer)
bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi)
udslæt, kløe, nældefeber, besvær med vejrtrækningen eller med at synke, svimmelhed
(overfølsomhedsreaktioner)
forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk
alkalose)
åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter
lungebetændelse og lungeødem)
svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)
udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)
betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)
svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, øjne eller mund, afskalning
af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)
svaghedsfølelse
blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)
nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (kan være tegn på akut lukketvinklet
glaukom)
alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, øjne eller mund,
afskalning af hud, feber (erythema multiforme)
muskelkramper
stærkt nedsat urinmængde (kan være tegn på nyresygdom eller nyresvigt), svaghed (asteni)
feber
Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være
nødvendigt at stoppe behandlingen med Rasitrio.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
fremgår af denne indlægsseddel.
5.
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterfolien efter EXP.
Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Opbevar Rasitrio-tabletterne i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Rasitrio indeholder
Hver Rasitrio 300 mg/5 mg/25 mg overtrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som
hemifumarat), 5 mg amlodipin (som besylat) og 25 mg hydrochlorthiazid. Øvrige
indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid
vandfri silica, hypromellose, titandioxid (E 171), macrogol, talcum, sort jernoxid (E 172), rød
jernoxid (E 172), gul jernoxid (E 172).
Udseende og pakningsstørrelser
Rasitrio 300 mg/5 mg/25 mg filmovertrukne er lys orangebrune, ovale tabletter præget med
”OIO” på den ene side og ”NVR” på den anden side.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 56, 98 tabletter i kalenderpakninger.
Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98 tabletter (2 pakninger af 49) i kalenderpakninger.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 30 eller 90 tabletter i blister.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 56x1 tabletter i perforerede
enkeltdosisblisterpakninger.
Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98x1 tabletter (2 pakninger af 49x1) i perforerede
enkeltdosisblisterpakninger.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Novartis Europharm Limited
Wimblehurst Road
Horsham
West Sussex, RH12 5AB
Storbritannien
Fremstiller
Novartis Farma S.p.A.
Via Provinciale Schito 131
I-80058 Torre Annunziata/NA
Italien
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
Novartis Pharma N.V.
Tél/Tel: +32 2 246 16 11
Lietuva
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +370 5 269 16 50
България
Novartis Pharma Services Inc.
Тел.: +359 2 489 98 28
Luxembourg/Luxemburg
Novartis Pharma N.V.
Tél/Tel: +32 2 246 16 11
Česká republika
Novartis s.r.o.
Tel: +420 225 775 111
Magyarország
Novartis Hungária Kft. Pharma
Tel.: +36 1 457 65 00
Danmark
Novartis Healthcare A/S
Tlf: +45 39 16 84 00
Malta
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +356 2122 2872
Deutschland
Novartis Pharma GmbH
Tel: +49 911 273 0
Nederland
Novartis Pharma B.V.
Tel: +31 26 37 82 111
Eesti
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +372 66 30 810
Norge
Novartis Norge AS
Tlf: +47 23 05 20 00
Ελλάδα
Novartis (Hellas) A.E.B.E.
Τηλ: +30 210 281 17 12
Österreich
Novartis Pharma GmbH
Tel: +43 1 86 6570
España
Novartis Farmacéutica, S.A.
Tel: +34 93 306 42 00
Polska
Novartis Poland Sp. z o.o.
Tel.: +48 22 375 4888
France
Novartis Pharma S.A.S.
Tél: +33 1 55 47 66 00
Portugal
Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.
Tel: +351 21 000 8600
Hrvatska
Novartis Hrvatska d.o.o.
Tel. +385 1 6274 220
România
Novartis Pharma Services Romania SRL
Tel: +40 21 31299 01
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ireland
Novartis Ireland Limited
Tel: +353 1 260 12 55
Slovenija
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +386 1 300 75 50
Ísland
Vistor hf.
Sími: +354 535 7000
Slovenská republika
Novartis Slovakia s.r.o.
Tel: +421 2 5542 5439
Italia
Novartis Farma S.p.A.
Tel: +39 02 96 54 1
Suomi/Finland
Novartis Finland Oy
Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200
Κύπρος
Novartis Pharma Services Inc.
Τηλ: +357 22 690 690
Sverige
Novartis Sverige AB
Tel: +46 8 732 32 00
Latvija
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +371 67 887 070
United Kingdom
Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.
Tel: +44 1276 698370
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Andre informationskilder
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indlægsseddel: Information til brugeren
Rasitrio 300 mg/10 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter
Aliskiren/amlodipine/hydrochlorthiazid
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får
bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio
Sådan skal du tage Rasitrio
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Virkning
Rasitrio indeholder tre aktive stoffer, der hedder aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Alle tre
stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk (hypertension).
Aliskiren tilhører en klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. De nedsætter den mængde
angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen,
hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af,
og det sænker blodtrykket.
Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som hedder calcium-antagonister, der hjælper til med at
kontrollere forhøjet blodtryk. Amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og slappe af, hvilket
sænker blodtrykket.
Hydrochlorthiazid tilhører en klasse af medicin, som kaldes thiaziddiuretika. Hydrochlorthiazid
øger mængden af urin, hvilket også hjælper med at sænke blodtrykket.
Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det
beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,
hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få
disse sygdomme.
Anvendelse
Rasitrio bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos voksne patienter, som allerede har sit blodtryk
kontrolleret med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid taget som separate lægemidler givet
samtidigt. Disse patienter kan derfor have en fordel ved at tage én tablet, der indeholder alle tre
stoffer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio
Tag ikke Rasitrio
hvis du er allergisk over for aliskiren, over for amlodipin eller over for anden medicin med
dihydropyridinderivater (kendt som calciumantagonister), over for hydrochlorthiazid,
sulfonamidafledt medicin (medicin, der anvendes til at behandle bryst- eller
urinvejsinfektioner) eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i
punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du ikke tage Rasitrio og kontakte lægen for
vejledning.
hvis du har oplevet følgende typer angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller har
haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):
angioødem når du har taget aliskiren
arveligt angioødem
agioødem uden kendt årsag
hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Rasitrio tidligt i graviditeten bør
også undgås – se afsnittet om Graviditet).
hvis du har svære leverproblemer.
hvis du har svære nyreproblemer.
hvis du ikke producerer urin (anuri).
hvis niveauet af kalium i dit blod er lavere end normalt, selvom du bliver behandlet for det.
hvis niveauet af natrium i dit blod er for lavt.
hvis niveauet af calcium i dit blod er for højt.
hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).
hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning af
organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)
itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)
quinidin (medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen)
hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer
lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
hvis du har et meget lavt blodtryk
hvis du lider af shock, inkl. kardiogent shock
hvis du har en forsnævring af aortaklappen (aortastenose)
hvis du har hjerteproblemer efter et akut hjertetilfælde
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du ikke tage Rasitrio og du skal kontakte din
læge.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, før du tager Rasitrio:
hvis du lider af opkastning eller diarré, eller hvis du tager et diuretikum (medicin, som øger den
mængde urin, du producerer)
hvis du tidligere har haft angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller hævet
ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge). Hvis det sker, skal du stoppe
med at tage Rasitrio og du skal kontakte din læge
hvis du har hjerteproblemer
hvis du er på en salt-fattig diæt
hvis din urinmængde er markant nedsat i 24 timer eller længere tid, og/eller hvis du har
alvorlige nyreproblemer (fx hvis dialyse er nødvendig), gælder også hvis du fået en
nyretransplantation eller har en forsnævring eller blokade af blodårerne som tilfører blod til
nyrerne
hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Rasitrio er egnet til dig, og kan
vælge at følge dig nøje
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hvis du har leverproblemer (nedsat leverfunktion)
hvis du har sukkersyge (diabetes, højt blodsukker)
hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet
hvis du lider af en sygdom kaldet lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”)
hvis du har allergi eller astma
hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
hvis du er 65 år eller ældre (se punktet Ældre (i alderen 65 år eller derover) herunder)
hvis der er tegn og symptomer såsom unormal tørst, tør mund, generel svaghed, sløvhed,
rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, svaghed, lavt blodtryk, nedsat urinproduktion,
kvalme, opkastning eller unormalt hurtige hjerteslag, som kan tyde på en overdreven virkning
af hydrochlorthiazid (et af de aktive stoffer i Rasitrio)
hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen
hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og
kan opstå inden for timer eller uger efter indtagelse af Rasitrio. Det kan medføre permanent
synstab, hvis det ikke bliver behandlet
hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodkarrene til en eller begge nyrer)
hvis du har alvorligt hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt
blod rundt i kroppen)
Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Rasitrio
frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages på dette tidspunkt (se
afsnittet om Graviditet).
Børn og teenagere
Rasitrio bør ikke bruges til børn og teenagere op til 18 år.
Ældre
Du skal fortælle din læge, hvis du er 65 år eller derover, da du muligvis er mere følsom for
bivirkninger, som er relateret til lavt blodtryk (se punkt 4 om bivirkninger). Din læge vil omhyggeligt
overveje, om Rasitrio er velegnet til dig. Hvis du er 75 år eller derover, vil din læge muligvis
kontrollere dit blodtryk jævnligt.
Hos de fleste patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg aliskiren ikke yderligere
blodtryksnedsættelse sammenlignet med en dosis på 150 mg.
Brug af anden medicin sammen med Rasitrio
Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Tag ikke Rasitrio og kontakt din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
ciclosporin (medicin, der bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå afstødning
af organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)
itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)
quinidin (medicin, som bruges mod forstyrrelser i hjerterytmen)
hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du tager nogen af følgende typer medicin,
som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Fortæl det til din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud
eller salterstatninger, der indeholder kalium, samt kaliumbesparende medicin og heparin.
medicin, som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende
tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, carbenoxolon, amphotericin eller benzylpenicillin.
medicin, som nedsætter blodtrykket, inkl. methyldopa.
medicin, som bruges til at øge blodtrykket, som fx noradrenalin og adrenalin.
medicin, som kan medføre ”torsades de pointes” (uregelmæssig hjerterytme), som fx
antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika.
ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.
verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller
til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).
clarithromycin, telithromycin, erythromycin, der er antibiotika og bruges til behandling af
infektioner.
amiodaron, medicin, der bruges til behandling af unormal hjerterytme.
atorvastatin, medicin, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol.
furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen diuretika og bruges til at øge
urinproduktionen. Diuretika bruges også til behandling af visse hjerteproblemer (hjertesvigt)
eller ophobning af væske (ødem).
medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva, antipsykotika,
antiepileptika (carbamazepin).
rifampicin, medicin, der bruges til at forebygge eller behandle infektioner.
prikbladet perikum (hypericum perforatum), naturmedicin, der bruges til at højne humøret.
smertestillende medicin/gigtmedicin, såsom non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID),
inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere) (bruges hovedsageligt af
patienter over 65 år).
diltiazem, medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer.
ritonavir, medicin til behandling af virusinfektioner.
lithium (medicin til behandling af visse typer depression).
visse afføringsmidler.
medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurionol.
digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer).
D-vitamin og calciumsalte.
en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
medicin til kontrol af hjerterytmen.
medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin såsom metformin, eller
insulin).
medicin, som kan øge blodsukkeret, som fx betablokkere og diazoxid.
steroider.
cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat og
cyclophosphamid.
gigtmedicin.
medicin til behandling af halsbrand og inflammation (fx carbenoxolon).
muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne).
amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for
at forebygge visse virus-infektioner).
antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx
gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons
sygdom samt i forbindelse med narkose.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til
behandling af forhøjet fedtniveau i blodet).
alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre
procedurer).
iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik).
Det kan være nødvendigt at din læge ændrer din dosis og/eller tager andre forholdsregler, hvis
du bruger et af følgende lægemidler:
furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen kaldet diuretika og som bruges til at
øge mængden af den urin, du producerer. Diuretika bruges også til behandling af visse
hjerteproblemer (hjertesvigt) eller ophobning af væske (ødem)
visse lægemidler, som bruges til behandling af infektioner, som fx ketoconazol, amphotericin
eller benzylpencillin
Brug af Rasitrio sammen med mad og drikke
Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme
tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.
Hvis du drikker alkohol, mens du behandles med dette lægemiddel, kan du på grund af
hydrochlorthiazid-indholdet i Rasitrio opleve øget svimmelhed, når du rejser dig fra siddende stilling.
Graviditet
Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er gravid (se afsnittet ”Tag ikke Rasitrio”). Hvis du bliver
gravid, mens du tager dette lægemiddel, skal du straks stoppe med at tage det og kontakte din læge.
Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge
eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at
tage Rasitrio, inden du bliver gravid og råde dig til at tage anden medicin i stedet for Rasitrio. Rasitrio
frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje måned af
graviditeten.
Amning
Fortæl det til din læge, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med
Rasitrio frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden
behandling til dig.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Denne medicin kan få dig til at føle dig svimmel. Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller
arbejde med værktøj eller maskiner.
3.
Sådan skal du tage Rasitrio
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning og overskrid ikke den anbefalede dosis. Er
du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Den sædvanlige dosis af Rasitrio er en tablet daglig.
Indtagelse
Synk tabletten hel sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad,
én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen
med grapefrugtjuice.
Hvis du har taget for meget Rasitrio
Hvis du er kommet til at tage for mange Rasitrio-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Det kan
være nødvendigt med lægebehandling.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hvis du har glemt at tage Rasitrio
Hvis du glemmer at tage en dosis af denne medicin, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om
det, og derefter tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal
du bare tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter
samtidig) som erstatning for den glemte tablet.
Du må ikke stoppe med denne medicin, selvom du har det godt (medmindre du har aftalt det med
din læge).
Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt
raske. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå
det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også
selvom du føler dig rask.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Bivirkninger indberettet med Rasitrio:
Almindelig bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
svimmelhed
lavt blodtryk
hævede hænder, ankler og fødder (perifert ødem)
Kontakt din læge omgående hvis du oplever følgende i starten af din behandling:
Besvimelse og/eller uklarhed i forbindelse med lavt blodtryk kan opstå i begyndelsen af behandlingen
med Rasitrio. Patienter på 65 år eller derover er mere følsomme for bivirkninger, der er relateret til
lavt blodtryk. I kliniske forsøg forekom lavt blodtryk oftere hos patienter, der tog Rasitrio, end hos
patienter, der kun tog en kombination af to aktive stoffer: aliskiren/amlodipin,
aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid (se punkt 2).
De følgende, muligvis alvorlige, bivirkninger er blevet indberettet med lægemidler, der kun indeholder
aliskiren, amlodipin eller hydrochlorthiazid.
Aliskiren
Nogle bivirkninger kan være alvorlige (hyppighed ikke kendt):
Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af
1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:
Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller
tunge, besvær med at trække vejret, svimmelhed.
Kvalme, manglende appetit, mørk-farvet urin eller gulfarvning af hud og øjne (tegn på
leversygdom).
Bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
diarré
ledsmerter
højt indhold af kalium i blodet
svimmelhed
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)
hududslæt (dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se
”Sjældne” bivirkninger herunder)
nyreproblemer, inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion)
hævede hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger)
alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller bivirkninger fra slimhinden i
munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund, hudafskalning, feber)
lavt blodtryk
hjertebanken
hoste
kløe, kløende udslæt (nældefeber)
forhøjede leverenzymer.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion)
overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner)
angioødem (symptomerne kan være besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt,
kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller
svimmelhed)
forhøjet indhold af kreatinin i blodet
Hudrødme (erytem)
Amlodipin
Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende blevet indberettet:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
søvnighed
svimmelhed
hovedpine (især i begyndelsen af behandlingen)
hedeture
mavesmerter
kvalme
hævede ankler
hævelse
træthed
hjertebanken
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)
søvnløshed
humørsvingninger (inklusive angst)
depression
rysten
smagsforstyrrelser
pludseligt kortvarigt tab af bevidsthed
nedsat følsomhed i huden
prikken eller følelsesløshed
synsforstyrrelse (inklusive dobbeltsyn)
ringen for ørene
lavt blodtryk
åndenød
løbenæse
opkastning
ubehag i maven efter et måltid
ændringer i tarmfunktionen (inklusive diarré og forstoppelse)
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
mundtørhed
hårtab
røde områder på huden
misfarvning af huden
øget svedtendens
kløe; udslæt
alment udslæt
ledsmerter
muskelsmerter
muskelkramper
rygsmerter
problemer med vandladningen
natlig vandladning
øget behov for vandladning
impotens
forstørrede bryster hos mænd
brystsmerter
svækkelse
smerte
føler sig utilpas
vægtøgning
vægttab
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
forvirring
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
lavt niveau af hvide blodlegemer og blodplader
overfølsomhedsreaktioner med symptomer såsom udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at
trække vejret og med at synke, svimmelhed
højt blodsukker
øget muskelstivhed og svært ved at strække ud
følelse af snurren og følelsesløshed med fornemmelse af brændende fingre og tæer
hjerteanfald
uregelmæssigt hjerteslag
betændelse i blodkarrene
hoste
kraftig smerte i øvre del af maven
betændelse i mavehinden
blødende, ømme eller hævede gummer
betændelse i leveren
lidelser i leveren, som kan opstå sammen med gulfarvning af hud og øjne eller mørk farvet urin
unormale resultater i leverfunktionstest
angioødem (besvær med at trække vejret eller med at synke, eller hævet ansigt, hænder og
fødder, øjne, læber og/eller tunge)
hudreaktioner med rødme og afskalning, blister omkring læber, øjne eller mund; tør hud, udslæt
og kløende udslæt
hududslæt med flager eller afskalning; udslæt, rød hud; blister omkring læber, øjne eller mund,
hudafskalning, feber
hævelse især af ansigt og svælg
øget følsomhed i huden over for solen
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hydrochlorthiazid
Hos patienter, der fik hydrochlorthiazid alene, er følgende indberettet, hyppigheden kan dog ikke
estimeres ud fra den tilgængelige data:
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)
lavt indhold af kalium i blodet
forhøjet indhold af lipider (fedt) i blodet
Almindelig (forekommer op til 1 ud af 10 patienter)
højt indhold af urinsyre i blodet
lavt indhold af magnesium i blodet
lavt indhold af natrium i blodet
svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig
nedsat appetit
kvalme og opkastning
kløende udslæt og andre former for udslæt
manglende evne til at få eller vedligeholde erektion
Sjældne (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)
højt indhold af calcium i blodet
højt blodsukker
forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes
nedtrykthed (depression)
søvnforstyrrelser
svimmelhed
hovedpine
prikken i huden eller følelsesløshed
synsforstyrrelser
uregelmæssig hjerterytme (puls)
ubehag i maven
forstoppelse
diarré
leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne
øget hudfølsomhed over for sol
sukker i urinen
Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal
hvide blodlegemer)
bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi)
udslæt, kløe, nældefeber, besvær med vejrtrækningen eller med at synke, svimmelhed
(overfølsomhedsreaktioner)
forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk
alkalose)
åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter
lungebetændelse og lungeødem)
svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)
udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)
betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)
svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, øjne eller mund, afskalning
af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)
svaghedsfølelse
blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)
nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (kan være tegn på akut lukketvinklet
glaukom)
alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, øjne eller mund,
afskalning af hud, feber (erythema multiforme)
muskelkramper
stærkt nedsat urinmængde (kan være tegn på nyresygdom eller nyresvigt), svaghed (asteni)
feber
Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være
nødvendigt at stoppe behandlingen med Rasitrio.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
fremgår af denne indlægsseddel.
5.
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterfolien efter EXP.
Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Opbevar Rasitrio-tabletterne i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Rasitrio indeholder
Hver Rasitrio 300 mg/10 mg/12,5 mg overtrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som
hemifumarat), 10 mg amlodipin (som besylat) og 12,5 mg hydrochlorthiazid. Øvrige
indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid
vandfri silica, hypromellose, titandioxid (E 171), macrogol, talcum, rød jernoxid (E 172), sort
jernoxid (E 172).
Udseende og pakningsstørrelser
Rasitrio 300 mg/10 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter er lys røde, ovale tabletter præget med
”UIU” på den ene side og ”NVR” på den anden side.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 56, 98 tabletter i kalenderpakninger.
Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98 tabletter (2 pakninger af 49) i kalenderpakninger.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 30 eller 90 tabletter i blister.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 56x1 tabletter i perforerede
enkeltdosisblisterpakninger.
Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98x1 tabletter (2 pakninger af 49x1) i perforerede
enkeltdosisblisterpakninger.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Novartis Europharm Limited
Wimblehurst Road
Horsham
West Sussex, RH12 5AB
Storbritannien
Fremstiller
Novartis Farma S.p.A.
Via Provinciale Schito 131
I-80058 Torre Annunziata/NA
Italien
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
Novartis Pharma N.V.
Tél/Tel: +32 2 246 16 11
Lietuva
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +370 5 269 16 50
България
Novartis Pharma Services Inc.
Тел.: +359 2 489 98 28
Luxembourg/Luxemburg
Novartis Pharma N.V.
Tél/Tel: +32 2 246 16 11
Česká republika
Novartis s.r.o.
Tel: +420 225 775 111
Magyarország
Novartis Hungária Kft. Pharma
Tel.: +36 1 457 65 00
Danmark
Novartis Healthcare A/S
Tlf: +45 39 16 84 00
Malta
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +356 2122 2872
Deutschland
Novartis Pharma GmbH
Tel: +49 911 273 0
Nederland
Novartis Pharma B.V.
Tel: +31 26 37 82 111
Eesti
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +372 66 30 810
Norge
Novartis Norge AS
Tlf: +47 23 05 20 00
Ελλάδα
Novartis (Hellas) A.E.B.E.
Τηλ: +30 210 281 17 12
Österreich
Novartis Pharma GmbH
Tel: +43 1 86 6570
España
Novartis Farmacéutica, S.A.
Tel: +34 93 306 42 00
Polska
Novartis Poland Sp. z o.o.
Tel.: +48 22 375 4888
France
Novartis Pharma S.A.S.
Tél: +33 1 55 47 66 00
Portugal
Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.
Tel: +351 21 000 8600
Hrvatska
Novartis Hrvatska d.o.o.
Tel. +385 1 6274 220
România
Novartis Pharma Services Romania SRL
Tel: +40 21 31299 01
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ireland
Novartis Ireland Limited
Tel: +353 1 260 12 55
Slovenija
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +386 1 300 75 50
Ísland
Vistor hf.
Sími: +354 535 7000
Slovenská republika
Novartis Slovakia s.r.o.
Tel: +421 2 5542 5439
Italia
Novartis Farma S.p.A.
Tel: +39 02 96 54 1
Suomi/Finland
Novartis Finland Oy
Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200
Κύπρος
Novartis Pharma Services Inc.
Τηλ: +357 22 690 690
Sverige
Novartis Sverige AB
Tel: +46 8 732 32 00
Latvija
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +371 67 887 070
United Kingdom
Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.
Tel: +44 1276 698370
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Andre informationskilder
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indlægsseddel: Information til brugeren
Rasitrio 300 mg/10 mg/25 mg filmovertrukne tabletter
Aliskiren/amlodipine/hydrochlorthiazid
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får
bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Oversigt over indlægssedlen
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio
Sådan skal du tage Rasitrio
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Virkning
Rasitrio indeholder tre aktive stoffer, der hedder aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Alle tre
stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk (hypertension).
Aliskiren tilhører en klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. De nedsætter den mængde
angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen,
hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af,
og det sænker blodtrykket.
Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som hedder calcium-antagonister, der hjælper til med at
kontrollere forhøjet blodtryk. Amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og slappe af, hvilket
sænker blodtrykket.
Hydrochlorthiazid tilhører en klasse af medicin, som kaldes thiaziddiuretika. Hydrochlorthiazid
øger mængden af urin, hvilket også hjælper med at sænke blodtrykket.
Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det
beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,
hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få
disse sygdomme.
Anvendelse
Rasitrio bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos voksne patienter, som allerede har sit blodtryk
kontrolleret med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid taget som separate lægemidler givet
samtidigt. Disse patienter kan derfor have en fordel ved at tage én tablet, der indeholder alle tre
stoffer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio
Tag ikke Rasitrio
hvis du er allergisk over for aliskiren, over for amlodipin eller over for anden medicin med
dihydropyridinderivater (kendt som calciumantagonister), over for hydrochlorthiazid,
sulfonamidafledt medicin (medicin, der anvendes til at behandle bryst- eller
urinvejsinfektioner) eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i
punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du ikke tage Rasitrio og kontakte lægen for
vejledning.
hvis du har oplevet følgende typer angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller har
haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):
angioødem når du har taget aliskiren
arveligt angioødem
agioødem uden kendt årsag
hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Rasitrio tidligt i graviditeten bør
også undgås – se afsnittet om Graviditet).
hvis du har svære leverproblemer.
hvis du har svære nyreproblemer.
hvis du ikke producerer urin (anuri).
hvis niveauet af kalium i dit blod er lavere end normalt, selvom du bliver behandlet for det.
hvis niveauet af natrium i dit blod er for lavt.
hvis niveauet af calcium i dit blod er for højt.
hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).
hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning af
organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)
itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)
quinidin (medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen)
hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer
lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
hvis du har et meget lavt blodtryk
hvis du lider af shock, inkl. kardiogent shock
hvis du har en forsnævring af aortaklappen (aortastenose)
hvis du har hjerteproblemer efter et akut hjertetilfælde
Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du ikke tage Rasitrio og du skal kontakte din
læge.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, før du tager Rasitrio:
hvis du lider af opkastning eller diarré, eller hvis du tager et diuretikum (medicin, som øger den
mængde urin, du producerer)
hvis du tidligere har haft angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller hævet
ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge). Hvis det sker, skal du stoppe
med at tage Rasitrio og du skal kontakte din læge
hvis du har hjerteproblemer
hvis du er på en salt-fattig diæt
hvis din urinmængde er markant nedsat i 24 timer eller længere tid, og/eller hvis du har
alvorlige nyreproblemer (fx hvis dialyse er nødvendig), gælder også hvis du fået en
nyretransplantation eller har en forsnævring eller blokade af blodårerne som tilfører blod til
nyrerne
hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Rasitrio er egnet til dig, og kan
vælge at følge dig nøje
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hvis du har leverproblemer (nedsat leverfunktion)
hvis du har sukkersyge (diabetes, højt blodsukker)
hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet
hvis du lider af en sygdom kaldet lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”)
hvis du har allergi eller astma
hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
hvis du er 65 år eller ældre (se punktet Ældre (i alderen 65 år eller derover) herunder)
hvis der er tegn og symptomer såsom unormal tørst, tør mund, generel svaghed, sløvhed,
rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, svaghed, lavt blodtryk, nedsat urinproduktion,
kvalme, opkastning eller unormalt hurtige hjerteslag, som kan tyde på en overdreven virkning
af hydrochlorthiazid (et af de aktive stoffer i Rasitrio)
hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen
hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og
kan opstå inden for timer eller uger efter indtagelse af Rasitrio. Det kan medføre permanent
synstab, hvis det ikke bliver behandlet
hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodkarrene til en eller begge nyrer)
hvis du har alvorligt hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt
blod rundt i kroppen)
Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Rasitrio
frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages på dette tidspunkt (se
afsnittet om Graviditet).
Børn og teenagere
Rasitrio bør ikke bruges til børn og teenagere op til 18 år.
Ældre
Du skal fortælle din læge, hvis du er 65 år eller derover, da du muligvis er mere følsom for
bivirkninger, som er relateret til lavt blodtryk (se punkt 4 om bivirkninger). Din læge vil omhyggeligt
overveje, om Rasitrio er velegnet til dig. Hvis du er 75 år eller derover, vil din læge muligvis
kontrollere dit blodtryk jævnligt.
Hos de fleste patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg aliskiren ikke yderligere
blodtryksnedsættelse sammenlignet med en dosis på 150 mg.
Brug af anden medicin sammen med Rasitrio
Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Tag ikke Rasitrio og kontakt din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
ciclosporin (medicin, der bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå afstødning
af organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)
itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)
quinidin (medicin, som bruges mod forstyrrelser i hjerterytmen)
hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du tager nogen af følgende typer medicin,
som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Fortæl det til din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:
medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud
eller salterstatninger, der indeholder kalium, samt kaliumbesparende medicin og heparin.
medicin, som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende
tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, carbenoxolon, amphotericin eller benzylpenicillin.
medicin, som nedsætter blodtrykket, inkl. methyldopa.
medicin, som bruges til at øge blodtrykket, som fx noradrenalin og adrenalin.
medicin, som kan medføre ”torsades de pointes” (uregelmæssig hjerterytme), som fx
antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika.
ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.
verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller
til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).
clarithromycin, telithromycin, erythromycin, der er antibiotika og bruges til behandling af
infektioner.
amiodaron, medicin, der bruges til behandling af unormal hjerterytme.
atorvastatin, medicin, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol.
furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen diuretika og bruges til at øge
urinproduktionen. Diuretika bruges også til behandling af visse hjerteproblemer (hjertesvigt)
eller ophobning af væske (ødem).
medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva, antipsykotika,
antiepileptika (carbamazepin).
rifampicin, medicin, der bruges til at forebygge eller behandle infektioner.
prikbladet perikum (hypericum perforatum), naturmedicin, der bruges til at højne humøret.
smertestillende medicin/gigtmedicin, såsom non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID),
inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere) (bruges hovedsageligt af
patienter over 65 år).
diltiazem, medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer.
ritonavir, medicin til behandling af virusinfektioner.
lithium (medicin til behandling af visse typer depression).
visse afføringsmidler.
medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurionol.
digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer).
D-vitamin og calciumsalte.
en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:
en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,
ramipril osv.
eller
en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.
medicin til kontrol af hjerterytmen.
medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin såsom metformin, eller
insulin).
medicin, som kan øge blodsukkeret, som fx betablokkere og diazoxid.
steroider.
cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat og
cyclophosphamid.
gigtmedicin.
medicin til behandling af halsbrand og inflammation (fx carbenoxolon).
muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne).
amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for
at forebygge visse virus-infektioner).
antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx
gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons
sygdom samt i forbindelse med narkose.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til
behandling af forhøjet fedtniveau i blodet).
alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre
procedurer).
iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik).
Det kan være nødvendigt at din læge ændrer din dosis og/eller tager andre forholdsregler, hvis
du bruger et af følgende lægemidler:
furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen kaldet diuretika og som bruges til at
øge mængden af den urin, du producerer. Diuretika bruges også til behandling af visse
hjerteproblemer (hjertesvigt) eller ophobning af væske (ødem)
visse lægemidler, som bruges til behandling af infektioner, som fx ketoconazol, amphotericin
eller benzylpencillin
Brug af Rasitrio sammen med mad og drikke
Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme
tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.
Hvis du drikker alkohol, mens du behandles med dette lægemiddel, kan du på grund af
hydrochlorthiazid-indholdet i Rasitrio opleve øget svimmelhed, når du rejser dig fra siddende stilling.
Graviditet
Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er gravid (se afsnittet ”Tag ikke Rasitrio”). Hvis du bliver
gravid, mens du tager dette lægemiddel, skal du straks stoppe med at tage det og kontakte din læge.
Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge
eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at
tage Rasitrio, inden du bliver gravid og råde dig til at tage anden medicin i stedet for Rasitrio. Rasitrio
frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i
graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje måned af
graviditeten.
Amning
Fortæl det til din læge, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med
Rasitrio frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden
behandling til dig.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Denne medicin kan få dig til at føle dig svimmel. Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller
arbejde med værktøj eller maskiner.
3.
Sådan skal du tage Rasitrio
Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning og overskrid ikke den anbefalede dosis. Er
du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.
Den sædvanlige dosis af Rasitrio er en tablet daglig.
Indtagelse
Synk tabletten hel sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad,
én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen
med grapefrugtjuice.
Hvis du har taget for meget Rasitrio
Hvis du er kommet til at tage for mange Rasitrio-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Det kan
være nødvendigt med lægebehandling.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hvis du har glemt at tage Rasitrio
Hvis du glemmer at tage en dosis af denne medicin, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om
det, og derefter tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal
du bare tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter
samtidig) som erstatning for den glemte tablet.
Du må ikke stoppe med denne medicin, selvom du har det godt (medmindre du har aftalt det med
din læge).
Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt
raske. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå
det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også
selvom du føler dig rask.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Bivirkninger indberettet med Rasitrio:
Almindelig bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
svimmelhed
lavt blodtryk
hævede hænder, ankler og fødder (perifert ødem)
Kontakt din læge omgående hvis du oplever følgende i starten af din behandling:
Besvimelse og/eller uklarhed i forbindelse med lavt blodtryk kan opstå i begyndelsen af behandlingen
med Rasitrio. Patienter på 65 år eller derover er mere følsomme for bivirkninger, der er relateret til
lavt blodtryk. I kliniske forsøg forekom lavt blodtryk oftere hos patienter, der tog Rasitrio, end hos
patienter, der kun tog en kombination af to aktive stoffer: aliskiren/amlodipin,
aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid (se punkt 2).
De følgende, muligvis alvorlige, bivirkninger er blevet indberettet med lægemidler, der kun indeholder
aliskiren, amlodipin eller hydrochlorthiazid.
Aliskiren
Nogle bivirkninger kan være alvorlige (hyppighed ikke kendt):
Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af
1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:
Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller
tunge, besvær med at trække vejret, svimmelhed.
Kvalme, manglende appetit, mørk-farvet urin eller gulfarvning af hud og øjne (tegn på
leversygdom).
Bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
diarré
ledsmerter
højt indhold af kalium i blodet
svimmelhed
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)
hududslæt (dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se
”Sjældne” bivirkninger herunder)
nyreproblemer, inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion)
hævede hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger)
alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller bivirkninger fra slimhinden i
munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund, hudafskalning, feber)
lavt blodtryk
hjertebanken
hoste
kløe, kløende udslæt (nældefeber)
forhøjede leverenzymer.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion)
overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner)
angioødem (symptomerne kan være besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt,
kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller
svimmelhed)
forhøjet indhold af kreatinin i blodet
Hudrødme (erytem)
Amlodipin
Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende blevet indberettet:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)
søvnighed
svimmelhed
hovedpine (især i begyndelsen af behandlingen)
hedeture
mavesmerter
kvalme
hævede ankler
hævelse
træthed
hjertebanken
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)
søvnløshed
humørsvingninger (inklusive angst)
depression
rysten
smagsforstyrrelser
pludseligt kortvarigt tab af bevidsthed
nedsat følsomhed i huden
prikken eller følelsesløshed
synsforstyrrelse (inklusive dobbeltsyn)
ringen for ørene
lavt blodtryk
åndenød
løbenæse
opkastning
ubehag i maven efter et måltid
ændringer i tarmfunktionen (inklusive diarré og forstoppelse)
mundtørhed
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hårtab
røde områder på huden
misfarvning af huden
øget svedtendens
kløe; udslæt
alment udslæt
ledsmerter
muskelsmerter
muskelkramper
rygsmerter
problemer med vandladningen
natlig vandladning
øget behov for vandladning
impotens
forstørrede bryster hos mænd
brystsmerter
svækkelse
smerte
føler sig utilpas
vægtøgning
vægttab
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
forvirring
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
lavt niveau af hvide blodlegemer og blodplader
overfølsomhedsreaktioner med symptomer såsom udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at
trække vejret og med at synke, svimmelhed
højt blodsukker
øget muskelstivhed og svært ved at strække ud
følelse af snurren og følelsesløshed med fornemmelse af brændende fingre og tæer
hjerteanfald
uregelmæssigt hjerteslag
betændelse i blodkarrene
hoste
kraftig smerte i øvre del af maven
betændelse i mavehinden
blødende, ømme eller hævede gummer
betændelse i leveren
lidelser i leveren, som kan opstå sammen med gulfarvning af hud og øjne eller mørk farvet urin
unormale resultater i leverfunktionstest
angioødem (besvær med at trække vejret eller med at synke, eller hævet ansigt, hænder og
fødder, øjne, læber og/eller tunge)
hudreaktioner med rødme og afskalning, blister omkring læber, øjne eller mund; tør hud, udslæt
og kløende udslæt
hududslæt med flager eller afskalning; udslæt, rød hud; blister omkring læber, øjne eller mund,
hudafskalning, feber
hævelse især af ansigt og svælg
øget følsomhed i huden over for solen
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hydrochlorthiazid
Hos patienter, der fik hydrochlorthiazid alene, er følgende indberettet, hyppigheden kan dog ikke
estimeres ud fra den tilgængelige data:
Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)
lavt indhold af kalium i blodet
forhøjet indhold af lipider (fedt) i blodet
Almindelig (forekommer op til 1 ud af 10 patienter)
højt indhold af urinsyre i blodet
lavt indhold af magnesium i blodet
lavt indhold af natrium i blodet
svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig
nedsat appetit
kvalme og opkastning
kløende udslæt og andre former for udslæt
manglende evne til at få eller vedligeholde erektion
Sjældne (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)
lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)
højt indhold af calcium i blodet
højt blodsukker
forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes
nedtrykthed (depression)
søvnforstyrrelser
svimmelhed
hovedpine
prikken i huden eller følelsesløshed
synsforstyrrelser
uregelmæssig hjerterytme (puls)
ubehag i maven
forstoppelse
diarré
leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne
øget hudfølsomhed over for sol
sukker i urinen
Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)
feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal
hvide blodlegemer)
bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi)
udslæt, kløe, nældefeber, besvær med vejrtrækningen eller med at synke, svimmelhed
(overfølsomhedsreaktioner)
forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk
alkalose)
åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter
lungebetændelse og lungeødem)
svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)
udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)
betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)
svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, øjne eller mund, afskalning
af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)
svaghedsfølelse
blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)
nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (kan være tegn på akut lukketvinklet
glaukom)
alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, øjne eller mund,
afskalning af hud, feber (erythema multiforme)
muskelkramper
stærkt nedsat urinmængde (kan være tegn på nyresygdom eller nyresvigt), svaghed (asteni)
feber
Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være
nødvendigt at stoppe behandlingen med Rasitrio.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
fremgår af denne indlægsseddel.
5.
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterfolien efter EXP.
Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Opbevar Rasitrio-tabletterne i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Rasitrio indeholder
Hver Rasitrio 300 mg/10 mg/25 mg overtrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som
hemifumarat), 10 mg amlodipin (som besylat) og 25 mg hydrochlorthiazid. Øvrige
indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid
vandfri silica, hypromellose, titandioxid (E 171), macrogol, talcum, sort jernoxid (E 172), rød
jernoxid (E 172), gul jernoxid (E 172).
Udseende og pakningsstørrelser
Rasitrio 300 mg/10 mg/25 mg filmovertrukne tabletter er brune, ovale tabletter præget med
”VIV” på den ene side og ”NVR” på den anden side.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 56, 98 tabletter i kalenderpakninger.
Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98 tabletter (2 pakninger af 49) i kalenderpakninger.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 30 eller 90 tabletter i blister.
Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 56x1 tabletter i perforerede
enkeltdosisblisterpakninger.
Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98x1 tabletter (2 pakninger af 49x1) i perforerede
enkeltdosisblisterpakninger.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indehaver af markedsføringstilladelsen
Novartis Europharm Limited
Wimblehurst Road
Horsham
West Sussex, RH12 5AB
Storbritannien
Fremstiller
Novartis Farma S.p.A.
Via Provinciale Schito 131
I-80058 Torre Annunziata/NA
Italien
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale
repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:
België/Belgique/Belgien
Novartis Pharma N.V.
Tél/Tel: +32 2 246 16 11
Lietuva
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +370 5 269 16 50
България
Novartis Pharma Services Inc.
Тел.: +359 2 489 98 28
Luxembourg/Luxemburg
Novartis Pharma N.V.
Tél/Tel: +32 2 246 16 11
Česká republika
Novartis s.r.o.
Tel: +420 225 775 111
Magyarország
Novartis Hungária Kft. Pharma
Tel.: +36 1 457 65 00
Danmark
Novartis Healthcare A/S
Tlf: +45 39 16 84 00
Malta
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +356 2122 2872
Deutschland
Novartis Pharma GmbH
Tel: +49 911 273 0
Nederland
Novartis Pharma B.V.
Tel: +31 26 37 82 111
Eesti
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +372 66 30 810
Norge
Novartis Norge AS
Tlf: +47 23 05 20 00
Ελλάδα
Novartis (Hellas) A.E.B.E.
Τηλ: +30 210 281 17 12
Österreich
Novartis Pharma GmbH
Tel: +43 1 86 6570
España
Novartis Farmacéutica, S.A.
Tel: +34 93 306 42 00
Polska
Novartis Poland Sp. z o.o.
Tel.: +48 22 375 4888
France
Novartis Pharma S.A.S.
Tél: +33 1 55 47 66 00
Portugal
Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.
Tel: +351 21 000 8600
Hrvatska
Novartis Hrvatska d.o.o.
Tel. +385 1 6274 220
România
Novartis Pharma Services Romania SRL
Tel: +40 21 31299 01
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ireland
Novartis Ireland Limited
Tel: +353 1 260 12 55
Slovenija
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +386 1 300 75 50
Ísland
Vistor hf.
Sími: +354 535 7000
Slovenská republika
Novartis Slovakia s.r.o.
Tel: +421 2 5542 5439
Italia
Novartis Farma S.p.A.
Tel: +39 02 96 54 1
Suomi/Finland
Novartis Finland Oy
Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200
Κύπρος
Novartis Pharma Services Inc.
Τηλ: +357 22 690 690
Sverige
Novartis Sverige AB
Tel: +46 8 732 32 00
Latvija
Novartis Pharma Services Inc.
Tel: +371 67 887 070
United Kingdom
Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.
Tel: +44 1276 698370
Denne indlægsseddel blev senest ændret
Andre informationskilder
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Rasitrio 150 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver filmovertrukket tablet indeholder 150 mg aliskiren (som hemifumarat), 5 mg amlodipin (som
besylat) og 12,5 mg hydrochlorthiazid.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukket tablet.
Violet-hvid, konveks, oval filmovertrukket tablet med facetslebne kanter præget med ”YIY” på den
ene side og ”NVR” på den anden side.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Rasitrio er indiceret til behandling af essentiel hypertension som erstatningsterapi til voksne patienter,
hvis blodtryk er tilstrækkeligt behandlet med en kombination af aliskiren, amlodipin og
hydrochlorthiazid, givet samtidigt på samme dosisniveau som i kombinationen.
4.2
Dosering og administration
Dosering
Den anbefalede dosis af Rasitrio er én tablet daglig.
Patienter, der får aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid som separate tabletter, der gives
sideløbende på samme tid på dagen, kan skiftes over til en kombinationstablet af Rasitrio, der
indeholder de samme komponentdoser.
Den faste dosiskombination må kun anvendes, når en stabil virkning af monokomponenttabletterne,
der gives sideløbende, er etableret efter dosistitrering. Dosis bør individualiseres og skal justeres i
henhold til patientens kliniske respons.
Særlige populationer
Ældre patienter på 65 år eller derover
Der er beviser for en øget risiko for bivirkninger relateret til hypotension hos patienter på 65 år eller
ældre behandlet med Rasitrio. Der skal derfor udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres
til patienter på 65 år eller derover.
Til denne patientgruppe er den anbefalede initialdosis af aliskiren 150 mg. Hos størstedelen af de
ældre patienter er der ikke set klinisk relevant ekstra blodtryksreduktion ved at øge dosis til 300 mg.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ældre patienter på 75 år eller derover
Der er meget begrænsede data tilgængelige for brug af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre (se
pkt. 5.2). Brugen af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre skal begrænses til de patienter, hvis
blodtrykskontrol er fastlagt for den frie kombination af aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid
givet samtidigt uden tilhørende sikkerhedsproblemer, specielt hypotension. Der anbefales ekstrem
forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).
Nedsat nyrefunktion
Der kræves ingen justering af initialdosis for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion
(estimeret glomerulær filtrationsrate (GFR) på henholdsvis 89-60 ml/min/1,73 m
59-30 ml/min/1,73 m
) (se pkt 4.4 og 5.2). På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er, Rasitrio
kontraindiceret til patienter med anuri og til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR
< 30 ml/min/1,73 m
). Samtidig brug af Rasitrio og angiotensin-II receptorblokkere (ARB) eller
angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat
nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).
Nedsat leverfunktion
Rasitrio er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion. Der skal udvises forsigtighed
ved behandling med Rasitrio hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og hos patienter
med progressiv leversygdom. Der er ikke fastsat en anbefalet dosis for amlodipin til patienter med let
til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).
Pædiatrisk population
Rasitrios sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen
data.
Administration
Oral anvendelse. Tabletterne skal synkes hele med lidt vand. Rasitrio bør tages med et let måltid én
gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Grapefrugtjuice må ikke tages sammen med
Rasitrio (se pkt. 4.5).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i
pkt. 6.1, over for andre diydropyridinderivater eller over for andre sulfonamid-afledte stoffer.
Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.
Arveligt eller idiopatisk angioødem.
2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).
Anuri.
Stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m
Hyponatriæmi, hyperkalcæmi, symptomatisk hyperurikæmi og refraktorisk hypokaliæmi.
Stærkt nedsat leverfunktion.
Samtidig brug af aliskiren med ciclosporin eller itraconazol, to yderst potente P-glykoprotein-
(P-gp)-hæmmere, eller andre potente P-gp-hæmmere (fx. quinidin), er kontraindiceret (se
pkt. 4.5).
Anvendelse af aliskiren sammen med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos
patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) (se
pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og 5.1).
Svær hypotension.
Shock (inklusive kardiogent shock).
Obstruktion af venstre ventrikels udløb (fx høj grad af aortastenose).
Hæmodynamisk ustabil hjertesvigt efter akut myokardie infarkt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Generelt
I tilfælde af alvorlig og vedvarende diarré bør Rasitrio seponeres (se pkt. 4.8).
Som med andre antihypertensive lægemidler kan kraftig sænkning af blodtrykket hos patienter med
iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i et myokardieinfarkt eller
slagtilfælde.
Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev
behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne
aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid.
Overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid kan forekomme, men ses hyppigst hos patienter
med allergi eller astma.
Systemisk lupus erythematosus
Det er rapporteret, at thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forværre eller aktivere
systemisk lupus erythematosus.
Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke klarlagt.
Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Der er rapporteret hypotension, syncope, apopleksi, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen
(herunder akut nyresvigt) hos følsomme patienter, specielt ved anvendelse af flere lægemidler, der
påvirker dette system (se pkt. 5.1). Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet ved
kombination af aliskiren med en angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer eller en
angiotensin-II receptorblokker (ARB) frarådes. Blodtryk, nyrefunktion og elektrolytter skal
monitoreres tæt, hvis samtidig administration vurderes at være absolut nødvendig.
Anvendelse af aliskiren i kombination med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos
patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3).
Geriatriske patienter på 65 år og derover
Der skal udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres til patienter på 65 år eller ældre.
Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev
behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne
aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid. Patienter på 65 år
eller derover er mere udsatte overfor hypotensionrelaterede bivirkninger ved behandling med Rasitrio
(se pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.1).
Geriatriske patienter på 75 år og derover
Der er meget begrænset effekt- og sikkerhedsdata tilgængeligt for brug af Rasitrio til patienter på
75 år eller ældre. Der anbefales ekstrem forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se
pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.2).
Hjertesvigt
Calciumantagonister, inklusive amlodipin, bør anvendes med forsigtighed til patienter med
hjertesvigt, da de kan øge risikoen for nye kardiovaskulære hændelser og mortalitet.
Der er ingen tilgængelige data med hensyn til mortalitet og morbiditet for Rasitrio til patienter med
hjertesvigt ( se pkt. 5.1).
Der skal udvises forsigtighed, når aliskiren anvendes til patienter med hjertesvigt, der behandles med
furosemid eller torasemid (se pkt. 4.5).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Risiko for symptomatisk hypotension
Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter i behandling med Rasitrio i følgende
tilfælde:
Patienter med markant væskemangel eller patienter med natriummangel (fx patienter, der får
høje doser diuretika) eller
Anvendelse af aliskiren sammen med andre stoffer, der virker på RAAS.
Væske- og natriummangel bør korrigeres før administration af Rasitrio, eller behandlingen skal
indledes under nøje klinisk overvågning.
Elektrolytforstyrrelse
Behandling med Rasitrio bør kun påbegyndes efter korrektion af hypokaliæmi og eventuel samtidigt
forekommende hypomagnesiæmi. Tiaziddiuretika kan forårsage nyt tilfælde af hypokaliæmi eller
forværre allerede eksisterende hypokaliæmi. Thiaziddiuretika bør administreres med forsigtighed til
patienter med risiko for øget kaliumtab, fx med salttabende nefropati eller prærenal (kardiogen)
nedsættelse af nyrefunktionen. Hvis der opstår hypokaliæmi under behandling med hydrochlorthiazid,
bør Rasitrio seponeres, indtil stabil kaliumbalance er genoprettet.
Hypokaliæmi kan udvikle sig ved brug af thiaziddiuretika. Risikoen for hypokaliæmi er størst hos
patienter med levercirrhose, hos patienter, der oplever kraftig diurese, hos patienter, der har
mangelfuld oral indtagelse af elektrolytter, og hos patienter, der samtidigt modtager behandling med
kortikosteroider eller adrenocorticotropt hormon (ACTH) (se pkt. 4.5 og 4.8).
Omvendt er der efter markedsføringen set stigning i serumkalium med aliskiren: denne stigning kan
blive mere udtalt ved samtidig brug af andre stoffer, der virker på RAAS, eller ved samtidig brug af
non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Hvis samtidig brug skønnes nødvendig,
tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktionen inklusive serumelektrolytter i overensstemmelse med
standardpraksis. Anvendelse af aliskiren i kombination med ACE-hæmmere eller ARB’er er
kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3, 4.5 og 4.8).
Thiaziddiuretika kan forårsage hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose og forværre allerede
eksisterende hyponatriæmi. Der er set tilfælde af hyponatriæmi, som var ledsaget af neurologiske
symptomer (kvalme, progressiv desorientering, apati). Behandling med hydrochlorthiazid bør først
initieres efter korrektion af allerede eksisterende hyponatriæmi. Hvis svær eller pludselig
hyponatriæmi opstår under behandling med Rasitrio, bør behandlingen seponeres, indtil
natriumbalancen er normaliseret.
Elektrolytbalancen, især kalium, natrium og magnesium, bør monitorers regelmæssigt hos alle
patienter, der får thiaziddiuretika.
Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en intermitterende og let stigning i
serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er
kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-
eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under
behandlingen. Serumcalcium-niveauet bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider.
Markant hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før
udførelse af test for parathyroidea-funktion.
Der er intet, der tyder på, at Rasitrio ville reducere eller forhindre diuretikainduceret hyponatriæmi.
Chloridmangel er generelt mild og kræver normalt ingen behandling.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation
Thiaziddiuretika kan forårsage azotæmi hos patienter med kronisk nyresygdom. Når Rasitrio anvendes
hos patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales regelmæssig monitorering af serum-elektrolytter
herunder kalium, samt serum-kreatinin og serum-urinsyre. Der foreligger ingen data om hypertensive
patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder
og ≥ 177 μmol/l eller 2,00 mg/dl hos mænd og/eller en skønnet glomerulær filtrationsrate (GFR)
< 30 ml/min/1,73 m
), tidligere dialyse, nefrotisk syndrom eller renovaskulær hypertension. Rasitrio
er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m
) eller anuri
(se pkt. 4.2 og 4.3). Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat
nyrefunktion.
Som for andre lægemidler, der virker på RAAS, skal der udvises forsigtighed, når Rasitrio gives til
patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (fx pga. blodtab, alvorlig eller
vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse, diabetes mellitus eller
nyrelidelse. Samtidig brug af aliskiren og ACE-hæmmere eller ARB’er er kontraindiceret hos
patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
). Akut nyresvigt, som var reversibel
ved seponering af behandlingen, er efter markedsføring rapporteret hos risikopatienter, som fik
aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes med det samme.
Der er ingen erfaringer med brug af Rasitrio til patienter, som for nylig har gennemgået en
nyretransplantation; der skal derfor udvises forsigtighed over for disse patienter.
Nedsat leverfunktion
Rasitrio kontraindiceret til hypertensive patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2).
Der skal udvises forsigtighed, hvis Rasitrio administreres til patienter med let til moderat nedsat
leverfunktion eller progressiv leversygdom (se pkt. 4.2 og 5.2).
Halveringstiden af amlodipin er forlænget og AUC større hos patienter med nedsat leverfunktion; der
kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende dosering.
Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati
Som ved andre vasodilatorer skal der udvises særlig forsigtighed, når amlodipin anvendes til patienter,
der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.
Metaboliske og endokrine virkninger
Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan ændre glucosetolerancen og forhøje
serumkoncentrationen af kolesterol og triglycerider og af urinsyre. Hos diabetespatienter kan
dosisjustering af insulin og orale antidiabetika være påkrævet under behandling med Rasitrio.
Samtidig brug af Rasitrio og ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med
diabetes mellitus (se pkt. 4.3).
På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er Rasitrio kontraindiceret ved symptomatisk
hyperurikæmi (se pkt. 4.3). Hydrochlorthiazid kan muligvis øge serumurinsyre på grund af nedsat
urinsyreclearance og udløse eller forværre hyperurikæmi, ligesom det kan forårsage arthritis urica hos
følsomme patienter.
Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en tilbagevendende og let stigning i
serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er
kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-
eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under
behandlingen. Serumcalcium bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider. Markant
hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før udførelse af
test for parathyroidea-funktion.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Nyrearteriestenose
Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Rasitrio til patienter med unilateral
eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Rasitrio til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der er
dog ligesom for andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, en øget risiko
for nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med
aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal
behandlingen afbrydes.
Anafylaktisk reaktioner og angioødem
Der er set anafylaktiske reaktioner under behandling med aliskiren efter markedsføring (se pkt. 4.8).
Som ved andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, er angioødem eller
symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller tunge), blevet rapporteret
hos patienter, som behandles med aliskiren.
Et antal af disse patienter havde en anamnese med angioødem eller symptomer, der tydede på
angioødem, som i nogle tilfælde havde optrådt efter brug af anden medicin, der kan forårsage
angioødem, inklusive RAAS-blokkere (angiotensin-konverteringsenzym-hæmmere eller angiotensin-
receptorblokkere) (se pkt. 4.8).
Efter markedsføring er der set angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når aliskiren blev
administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er (se pkt. 4.8).
Der skal udvises særlig forsigtighed hos patienter disponeret for allergi.
Patienter med angioødem i anamnesen kan have en øget risiko for angioødem under behandling med
aliskiren (se pkt. 4.3 og 4.8). Der skal derfor udvises forsigtighed, når aliskiren ordineres til patienter
med angioødem i anamnesen, og disse patienter skal følges tæt under behandlingen, især i
begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.8).
Hvis anafylaktiske reaktioner eller angioødem opstår, skal Rasitrio seponeres med det samme, og der
skal iværksættes relevant behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende ophævelse af
tegn og symptomer er indtrådt. Patienter skal informeres om at kontakte læge, hvis de udvikler tegn på
allergiske reaktioner, specielt vejrtrækningsproblemer eller synkebesvær, hævelse i ansigt,
ekstremiteter, øjne, læber eller tunge. Hvis tunge, glottis eller svælg er involveret, skal der gives
adrenalin. Yderligere skal der tages de nødvendige forholdsregler for at opretholde frie luftveje.
Lysfølsomhed
Der er rapporteret lysfølsomhedsreaktioner ved behandling med thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Hvis
der opstår lysfølsomhedsreaktioner under behandlingen med Rasitrio, anbefales det at seponere
behandlingen. Hvis genoptagelse af behandling med diuretika skønnes nødvendig, anbefales det at
beskytte eksponerede områder mod sol og kunstig UVA.
Akut lukketvinklet glaukom
Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, er blevet relateret til en idiosynkratisk reaktion, som kan
resultere i akut forbigående myopi og akut lukketvinklet glaukom. Symptomerne omfatter akut nedsat
syn og øjensmerter og opstår typisk inden for timer til uger efter behandlingsstart. Ubehandlet
lukketvinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Den primære behandling er seponering af
hydrochlorthiazid så hurtigt som muligt. Det kan være nødvendigt at overveje promte medicinsk eller
kirurgisk behandling, hvis det intraokulære tryk ikke kommer under kontrol. Risikofaktorer for at
udvikle akut lukketvinklet glaukom kan inkludere sulfonamid- eller penicillinallergi i anamnesen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Information om interaktioner med Rasitrio
En farmakokinetisk analyse af en patientpopulation med hypertension tydede ikke på klinisk relevante
ændringer i steady state-eksponeringen (AUC) og C
for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid
sammenlignet med de tilsvarende behandlinger med to præparater.
Lægemidler, som påvirker serumkalium: Hydrochlorthiazids kaliumudtømmende virkning dæmpes
ved aliskirens kaliumbesparende virkning. Denne virkning af hydrochlorthiazid på serumkalium ville
imidlertid forventes at blive gjort mere virkningsfuld af andre lægemidler forbundet med kaliumtab og
hypokaliæmi (fx andre kaliuretiske diuretika, kortikosteroider, afføringsmidler, adrenokortikotropt
hormon (ACTH), amphotericin, carbenoxolon, benzylpenicillin (G-penicillin), salicylsyrederivater).
Omvendt, kan samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID’er eller af stoffer, som
øger serumkalium (fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger,
heparin) medføre stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration
af et stof, som påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller
ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Lægemidler, der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser: Regelmæssig overvågning af serumkalium
anbefales, når Rasitrio administreres sammen med lægemidler, der påvirkes af
serumkaliumforstyrrelser (fx digitalisglykosider, antiarytmika).
Non-steroide-anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), inklusive selektive cyclooxygenase-2-
hæmmere (COX-2-hæmmere), acetylsalicylsyre og ikke-selektive NSAID: Som for andre stoffer, der
påvirker renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens antihypertensive effekt. NSAID
kan også svække hydrochlorthiazids diuretiske og antihypertensive effekt.
Hos visse patienter med svækket nyrefunktion (dehydrerede patienter eller ældre patienter) kan
administration af aliskiren og hydrochlorthiazid sammen med NSAID medføre en yderligere
forværring af nyrefunktion, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel.
Anvendelse af Rasitrio sammen med et NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patienter.
Information om interaktioner med aliskiren
Kontraindiceret (se pkt. 4.3)
Dobbelt RAAS-blokade
Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med
diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter
(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Potente P-glykoprotein (gp)-hæmmere
Et interaktionsstudie med raske personer, hvor dosis blev administreret en gang, viste, at ciclosporin
(200 og 600 mg) øger C
af 75 mg aliskiren cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange. Forøgelsen kan
være større for højere aliskirendoser. Hos raske personer øger itraconazol (100 mg) AUC og C
aliskiren (150 mg) henholdsvis 6,5 gange og 5,8 gange. Derfor er samtidig administration af aliskiren
og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).
Anbefales ikke (se pkt. 4.2)
Grapefrugtjuice
Indtagelse af grapefrugtjuice sammen med aliskiren resulterede i en reduktion i AUC og C
aliskiren. Indtagelse sammen med 150 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på
61 %, og indtagelse sammen med 300 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på
38 %. Det er sandsynligt, at denne reduktion skyldes hæmning af organisk anion-transport-polypeptid-
medieret optagelse af aliskiren, forårsaget af grapefrugtjuice i mave-tarm-kanalen. På grund af risiko
for terapisvigt bør grapefrugtjuice ikke tages sammen med Rasitrio.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Forsigtighed ved samtidig brug
Interaktioner med P-gp
I prækliniske studier er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i
aliskirens intestinale absorption og biliære udskillelse. Rifampicin, som er en P-gp-induktor, nedsatte
aliskirens biotilgængelighed med omkring 50 % i et klinisk studie. Andre induktorer af P-gp
(prikbladet perikum) kan derfor muligvis nedsætte aliskirens biotilgængelighed. Selvom det ikke er
blevet undersøgt for aliskiren, er det kendt, at P-gp også kontrollerer optagelsen af et stort udvalg af
substrater i væv, og P-gp kan øge væv:plasma-koncentrationsforholdet. Derfor kan kan P-gp-
induktorer muligvis øge vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for
lægemiddelinteraktioner ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af denne transportørs
hæmningsgrad.
Moderate P-gp-hæmmere
Administration af ketoconazol (200 mg) eller verapamil (240 mg) sammen med aliskiren (300 mg)
resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Ændring af aliskirens
plasmaniveau ved tilstedeværelse af ketoconazol eller verapamil forventes at ligge inden for det
område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller
det dobbelte af den højeste, anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i
kontrollerede kliniske studier. Prækliniske studier tyder på, at samtidig administration af aliskiren og
ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Der skal
derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen med ketoconazol, verapamil eller andre
moderate P-gp-hæmmere (clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).
Lægemidler, som påvirker serumkalium
Samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID eller af stoffer, som øger serumkalium
(fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger, heparin), kan medføre
stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af et stof, som
påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-
hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Furosemid og torasemid
Samtidig oral administration af aliskiren og furosemid havde ingen effekt på aliskirens
farmakokinetik, men reducerede eksponeringen af furosemid med 20-30 % (effekten af aliskiren på
furosemid, administreret intramuskulært eller intravenøst, er ikke blevet undersøgt). Efter gentagne
furosemiddoser (60 mg/dag), administreret samtidig med aliskiren (300 mg/dag) til patienter med
hjertesvigt, var udskillelsen af natrium i urinen og urinvoluminet reduceret med henholdsvis 31 % og
24 % i de første 4 timer, sammenlignet med furosemid alene. Gennemsnitsvægten af patienter i
samtidig behandling med furosemid og 300 mg aliskiren (84,6 kg) var højere end vægten af patienter
behandlet med furosemid alene (83,4 kg). Der blev observeret mindre ændringer i furosemids
farmakokinetik og effekt ved aliskiren 150 mg/dag.
De kliniske data indikerede ikke, at der blev anvendt højere doser af torasemid ved samtidig
behandling med aliskiren. Den renale udskillelse af torasemid vides at være medieret af organisk
anion-transportere (OAT). Aliskiren udskilles minimalt gennem nyrerne, og kun 0,6 % af aliskiren-
dosis genfindes i urinen efter oral administration (se pkt. 5.2). Aliskiren kan dog potentielt reducere
plasmakoncentrationen af torasemid ved at interferere med absorptionsprocessen, da aliskiren er vist
at være substrat for det organisk anion-transporterende polypeptid 1A2 (OATP1A2) (se interaktion
med hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)).
Hos patienter, der behandles med både aliskiren og oral furosemid eller torasemid, anbefales det
derfor at monitorere virkningen af furosemid eller torasemid ved initiering og justering af furosemid-,
torasemid- eller aliskirenbehandling for at undgå ændringer i det ekstracellulære væskevolumen og
potentielle situationer med volumen-overload (se pkt. 4.4).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Warfarin
Effekten af aliskiren på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.
Fødeindtagelse
Måltider (med højt eller lavt fedtindhold) reducerer absorptionen af aliskiren betragteligt (se pkt. 4.2).
Ingen interaktioner
Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier med aliskiren inkluderer
acenocoumarol, atenolol, celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat og
hydrochlortiazid. Der er ikke identificeret nogen interaktioner.
Administration af aliskiren sammen med enten metformin (↓28 %), amlodipin (↑29 %) eller
cimetidin (↑19 %) resulterede i ændring af C
eller AUC for aliskiren på mellem 20 % og
30 %. Ved administration sammen med atorvastatin steg AUC og C
for aliskiren ved steady
state med 50 %. Samtidig administration af aliskiren havde ingen signifikant indvirkning på
atorvastatins, metformins eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering af aliskiren eller
disse samtidigt administrerede lægemidler er derfor ikke nødvendig.
Aliskiren kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin og verapamil i let grad.
Interaktioner med CYP
Aliskiren hæmmer ikke CYP-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren
inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering
af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres
minimalt af CYP-enzymer. Derfor forventes ingen interaktioner på grund af hæmning eller induktion
af CYP-isoenzymer. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte også P-gp. Øget aliskiren-eksponering ved
samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også
P-glycoprotein interaktioner i pkt. 4.5).
P-gp-substrater og svage P-gp-hæmmere
Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin.
Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og C
aliskiren øget med 50 % ved steady state. I forsøgsdyr er det blevet vist, at P-gp har stor indflydelse
på aliskirens biotilgængelighed. Inducere af P-gp (perikon, rifampicin) kan derfor nedsætte
biotilgængeligheden af aliskiren.
Hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)
Prækliniske studier tyder på, at aliskiren kan være et substrat for organisk anion-transporterende
polypetider. Der er derfor risiko for interaktion mellem hæmmere af OATP og aliskiren, hvis de
administreres samtidigt (se interaktion med grapefrugtjuice).
Information om interaktioner med amlodipin
Andre lægemidlers virkning på amlodipin
Forsigtighed ved samtidig brug
CYP3A4-hæmmere
Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,
svampemidler af azoltypen, makrolider som fx erythromycin og clarithromycin samt verapamil og
diltiazem) kan give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration. Det kliniske
udtryk af disse farmakokinetiske variationer kan være mere udtalt hos ældre. Monitorering og
dosisjustering kan være nødvendig.
CYP3A4-inducere
Der foreligger ingen data vedrørende virkningen af CYP3A4-induktorer på amlodipin. Samtidig
administration af CYP3A4-induktorer (fx rifampicin, perikon) kan medføre lavere
plasmakoncentration af amlodipin. Forsigtighed bør udvises ved samtidig anvendelse af amlodipin og
CYP3A4-induktorer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Grapefrugtjuice
Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da
biotilgængeligheden kan øges hos nogen patienter, hvilket kan resultere i en øget blodtrykssænkende
effekt.
Dantrolen (infusion)
Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i forbindelse med hyperkaliæmi
efter indgift af verapamil og dantrolen i.v. Grundet risiko for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig
indgift af calciumantagonister, såsom amlodipin, undgås hos patienter mistænkt for eller i behandling
for malign hypertermi.
Amlodipins virkning på andre lægemidler
Amlodipins blodtrykssænkende virkning øger den blodtrykssænkende virkning af andre
antihypertensive lægemidler.
Samtidig administration af gentagne doser af 10 mg amlodipin sammen med 80 mg simvastatin
resulterede i en 77 % stigning i eksponeringen for simvastatin sammenlignet med simvastatin
alene. Det anbefales at begrænse dosis af simvastatin til 20 mg dagligt til patienter, som er i
behandling med amlodipin.
Ingen interaktioner
I kliniske interaktionsstudier påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af atorvastatin,
digoxin, warfarin eller ciclosporin.
Information om interaktioner med hydrochlorthiazid
Ved samtidig administration kan følgende lægemidler interagere med thiaziddiuretika:
Ikke anbefalet
Lithium
Lithiums nyreclearance nedsættes af thiazider; derfor kan risikoen for lithiumtoksicitet øges med
hydrochlorthiazid. Kombinationen af lithium og hydrochlorthiazid anbefales ikke. Hvis denne
kombination viser sig at være væsentlig, anbefales nøje monitorering af serumlithiumniveaet under
samtidig brug.
Forsigtighed nødvendig ved samtidig brug
Alkohol, barbiturater og narkosemidler
Administration af thiaziddiuretika samtidig med andre midler, som også har en blodtrykssænkende
virkning (fx ved at reducere aktiviteten i det sympatiske centralnervesystem eller ved direkte
vasodilatation) kan forstærke ortostatisk hypotension.
Amantadin
Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for bivirkninger forårsaget af amantadin.
Antidiabetika (fx insulin og orale midler)
Thiazider kan ændre glucosetolerancen. Det kan være nødvendigt at justere dosis af antidiabetika (se
pkt. 4.4). Metformin skal anvendes med forsigtighed pga. risikoen for laktatacidose fremkaldt af
muligt funktionelt nyresvigt forårsaget af hydrochlorthiazid.
Antikolinerge lægemidler og andre lægemidler, som påvirker den gastrointestinale motilitet
Antikolinerge midler (fx atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af thiazidtypen,
tilsyneladende ved at reducere den gastrointestinale motilitet og mavetømningshastigheden. Omvendt
forventes det, at prokinetiske stoffer som cisaprid kan nedsætte biotilgængeligheden af
thiaziddiuretika.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemidler, der anvendes til behandling af arthritis urica
Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, da hydrochlorthiazid kan øge
serumurinsyre. En øget dosis af probenicid- eller sulfinpyrazon kan være nødvendig. Samtidig
administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for
overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.
Lægemidler, som kan forårsage torsades de pointes
På grund af risiko for hypokaliæmi bør hydrochlorthiazid gives med forsigtighed sammen med
lægemidler, der kan forårsage torsades de pointes især Klasse Ia- og Klasse III-antiarytmika og visse
antipsykotika.
Lægemidler der påvirker serumnatrium
Den hyponatriæmiske virkning af diuretika kan forstærkes ved samtidig administration af lægemidler
som antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika osv. Forsigtighed skal iagttages ved
langtidsbehandling med disse lægemidler.
Betablokkere og diazoxid
Samtidig brug af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, og betablokkere kan øge risikoen for
hyperglykæmi. Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forstærke diazoxids
hyperglykæmiske effekt.
Ionbytterresiner
Absorptionen af thiaziddiuretika inklusive hydrochlorthiazid nedsættes af colestyramin og colestipol.
Dette kan resultere i en sub-terapeutisk effekt af thiaziddiuretika. Forskydning af doseringen af
hydrochlorthiazid og anionbytterresin således, at hydrochlorthiazid gives mindst 4 timer før eller
4-6 timer efter indgift af anionbytterresin, kan dog muligvis minimere interaktionen.
D-vitamin og calciumsalte
Administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, sammen med D-vitamin eller
calciumsalte kan forstærke stigningen i serumcalcium. Samtidig brug af thiaziddiuretika kan medføre
hyperkalcæmi hos patienter, som er prædisponerede for hyperkalcæmi (fx hyperparathyroidisme,
maligne sygdomme eller D-vitamin-medierede forhold) ved at øge den tubulære reabsorption af
calcium.
Ikke-depolariserende muskelrelaksantia
Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, forstærker virkningen af perifert virkende
skeletmuskelrelaksantia såsom curarederivater.
Cytotoksiske midler
Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan nedsætte den renale ekskretion af cytotoksiske midler (fx
cyclophosphamid, methotrexat) og forstærke deres myelosuppressive virkning.
Digoxin og andre digitalisglykosider
Thiazid-induceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi fremmer start af digitalis-inducerede
hjertearytmier (se pkt. 4.4).
Methyldopa
Der har været isolerede rapporter om hæmolytisk anæmi, som er opstået ved samtidig brug af
hydrochlorthiazid og methyldopa.
Kontraststoffer med iod
I tilfælde af diuretikuminduceret dehydrering er der en øget risiko for akut nyresvigt, særlig ved høje
doser af iodpræparat. Patienterne skal rehydreres før administrationen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Karkontraherende aminer (fx noradrenalin, adrenalin)
Hydrochlorthiazid kan hæmme virkningen af karkontraherende pressoraminer såsom noradrenalin.
Den kliniske betydning heraf er usikker og ikke tilstrækkelig til at udelukke brugen.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Kvinder i den fertile alder/kontraception til mænd og kvinder
Læger, som ordinerer Rasitrio, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle risiko under
graviditet. Et skift til en passende hypertensionsbehandling skal ske inden planlagt graviditet, da
Rasitrio ikke må anvendes af kvinder, som planlægger at blive gravide.
Graviditet
Der foreligger ikke data om brugen af aliskiren hos gravide kvinder. Aliskiren var ikke teratogent i
rotter eller kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på renin-angiotensin-aldosteron-
systemet, associeres med alvorlige fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Aliskiren bør, som
andre lægemidler, der virker direkte på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, ikke anvendes under
1. trimester i graviditeten og er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3).
Amlodipins sikkerhed ved human graviditet er ikke fastslået. Reproduktionsstudier i rotter har ikke
vist toksicitet bortset fra udsat fødselstidspunkt og forlænget varighed af fødsel ved doser 50 gange
større end den maksimale anbefalede dosis til human brug (se pkt. 5.3). Brug under graviditet
anbefales kun, når der ikke er et mere sikkert alternativ, og når sygdommen er en større risiko for
moderen og fosteret.
Erfaringerne med hydrochlorthiazid under graviditet, særligt i første trimester, er begrænsede. Data
fra dyrestudier er utilstrækkelige.
Hydrochlorthiazid krydser placenta. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske
virkningsmekanisme kan brug i andet og tredje trimester kompromittere den føto-placentale perfusion
og forårsage føtale og neonatale virkninger såsom icterus, forstyrrelse i elektrolytbalancen og
trombocytopeni.
Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes ved graviditetsødem, gestational hypertension eller præeklampsi
på grund af risiko for nedsat plasmavolumen og placental hypoperfusion uden gavnlig effekt på
tilstanden.
Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder, undtagen i
sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan anvendes.
Rasitrio bør ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten. Rasitrio er kontraindikeret under 2. og
3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3).
Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Rasitrio således seponeres omgående.
Amning
Det er ukendt, om aliskiren og/eller amlodipin udskilles i human mælk. Aliskiren udskilles i mælken
hos diegivende rotter.
Hydrochlorthiazid udskilles i human mælk i små mængder. Thiazider i høje doser, der forårsager
intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen.
Brug af Rasitrio frarådes under amning. Hvis Rasitrio anvendes under amning, bør dosis holdes så lav
som muligt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Fertilitet
Der er ingen kliniske data vedrørende påvirkning af fertiliteten ved brug af Rasitrio.
Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse patienter,
som blev behandlet med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at afklare
amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af fertiliteten hos hanner
(se pkt. 5.3). Rotters fertilitet var upåvirket ved doser op til 250 mg/kg/dag aliskiren og 4 mg/kg/dag
hydrochlorthiazid (se pkt. 5.3).
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene
maskiner. Når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, skal man imidlertid være opmærksom
på, at der lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed under behandlingen med Rasitrio.
Amlodipin kan have indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller
moderat grad. Hvis patienter, der får amlodipin, lider af svimmelhed, sløvhed, hovedpine, træthed
eller kvalme kan evnen til at reagere være nedsat.
4.8
Bivirkninger
Resumé af sikkerhedsprofilen
Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination
Rasitrios sikkerhedsprofil vist herunder er baseret på kliniske studier udført med Rasitrio og de kendte
sikkerhedsprofiler for de individuelle komponenter, aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Der er
begrænset sikkerhedsinformation for Rasitrio til patienter på 75 år og ældre.
Den hyppigste bivirkning set med Rasitrio er hypotension og svimmelhed. Bivirkningerne, der
tidligere er indberettet for en af de individuelle komponenter i Rasitrio (aliskiren, amlodipin og
hydrochlorthiazid), og præsenteret i de respektive afsnit for de individuelle komponenter kan
forekomme med Rasitrio.
Liste over bivirkninger i tabelform:
Bivirkningerne for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid er opstillet efter frekvens med den
hyppigste først ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100
til < 1/10): ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden
(< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt
frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er
anført først.
Information om Rasitrio
Nervesystemet
Almindelig:
Svimmelhed
Vaskulære sygdomme
Almindelig:
Hypotension
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Almindelig:
Perifert ødem
Perifert ødem er en kendt, dosisafhængig bivirkning ved amlodipin, og er også indberettet ved
behandling med aliskiren efter markedsføring. Forekomsten af perifert ødem med Rasitrio i et
kortsigtet, dobbelt aktivt kontrolleret studie var 7,1 %, mens forekomsten var henholdsvis 8,0 %,
4,1 % og 2,0 % med kombinationerne aliskiren/amlodipin, amlodipin/hydrochlorthiazid og
aliskiren/hydrochlorthiazid.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Forekomsten af potentielt hypotensionrelaterede bivirkninger i et kortvarigt, aktivt kontrolleret studie
var 4,9 % med Rasitrio mod op til 3,7 % med kombinationer af to præparater. Hos patienter ≥ 65 år
var forekomsten 10,2 % med Rasitrio mod op til 5,4 % med kombinationer af to præparater.
Yderligere information om de individuelle komponenter
Andre bivirkninger, som tidligere er indberettet for de individuelle komponenter kan også opstå for
Rasitrio, selv, hvor de ikke er set i kliniske studier.
Aliskiren
Alvorlige bivirkninger omfatter anafylaktiske reaktioner og angioødem, som efter markedsføring er
blevet rapporteret med frekvensen sjælden (mindre end 1 tilfælde ud af 1.000 patienter). Den
hyppigste bivirkning er diarré.
Liste over bivirkninger i tabelform:
De kendte bivirkninger ved aliskiren er præsenteret i tabellen herunder ved brug af de samme
konventioner, som tidligere er beskrevet for faste kombinationer.
Immunsystemet
Sjælden:
Anafylaktisk reaktion, overfølsomhedsreaktioner
Hjerte
Almindelig:
Svimmelhed
Ikke almindelig:
Palpitationer, perifert ødem
Vaskulære sygdomme
Ikke almindelig:
Hypotension
Luftveje, thorax og mediastinum
Ikke almindelig:
Hoste
Mave-tarm-kanalen
Almindelig:
Diarré
Lever og galdeveje
Ikke kendt:
Leverforstyrrelser
, gulsot, hepatitis, leversvigt**
Hud og subkutane væv
Ikke almindelig:
Svære kutane bivirkninger inklusive Stevens-Johnsons syndrom,
toksisk epidermal nekrolyse (TEN), bivirkninger fra mundslimhinden,
udslæt, kløe, urticaria
Sjælden:
Angioødem, erytem
Knogler, led, muskler og bindevæv
Almindelig:
Artralgi
Nyrer og urinveje
Ikke almindelig:
Akut nyresvigt, nedsat nyrefunktion
Undersøgelser
Almindelig:
Hyperkaliæmi
Ikke almindelig:
Forhøjede leverenzymer
Sjælden:
Fald i hæmoglobinværdi, fald i hæmatokritværdi, forhøjet
blodkreatinin
*Isolerede tilfælde af leverforstyrrelser med kliniske symptomer og laboratorie-dokumentation for
mere markant leverdysfunktion.
**Inklusive et tilfælde af ’fulminant leversvigt’, der er rapporteret post-marketing, og hvor en kausal
sammenhæng med aliskiren ikke kan udelukkes.
Beskrivelse af udvalgte bivirkninger:
Overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner og angioødem er forekommet under
behandling med aliskiren.
I kontrollerede kliniske studier forekom angioødem og overfølsomhedsreaktioner sjældent under
behandling med aliskiren og med tilsvarende hyppighed som placebo eller komparator.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Tilfælde af angioødem eller symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller
tunge) er også rapporteret efter markedsføring. Et antal af disse patienter havde en anamnese med
angioødem eller symptomer, der tydede på angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af
anden medicin, der er kendt for at forårsage angioødem, inklusive RAAS-blokkere (ACE-hæmmere
eller ARB’er).
Efter markedsføring er der rapporteret tilfælde af angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når
aliskiren blev administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er.
Der er også blevet indberettet overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner efter
markedsføring (se pkt. 4.4).
Ved tegn tydende på en overfølsomhedsreaktion/angioødem (specielt besvær med vejrtrækning eller
synkning, udslæt, kløe, urticaria eller hævelse i ansigt, ekstremiteter, øjne, læber og/eller tunge,
svimmelhed) skal patienten afbryde behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).
Efter markedsføring er der rapporteret artralgi. I nogle tilfælde opstod dette som en del af en
overfølsomhedsreaktion.
Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos
risikopatienter (se pkt. 4.4).
Undersøgelser: I kontrollerede kliniske studier blev klinisk relevante ændringer i
standardlaboratorieparametre i få tilfælde associeret med administration af aliskiren. I kliniske studier
af hypertensive patienter havde aliskiren ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-
kolesterol, fastende triglycerider, fastende glukose eller urinsyre.
Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi
(gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik
seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også for andre lægemidler, som virker
på RAAS, fx ACE-hæmmere og ARB’er.
Serumkalium: Der er set stigning i serumkalium med aliskiren, og den kan blive mere udtalt ved
samtidig brug af andre stoffer, som virket på RAAS, eller af NSAID’er. Hvis samtidig brug skønnes
nødvendig, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inklusive serumelektrolytter i
overensstemmelse med standardpraksis. Kombination af aliskiren og ARB’er eller ACE-hæmmere er
kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Pædiatrisk population: Baseret på de begrænsede sikkerhedsdata, der er tilgængelige fra et
farmakokinetisk studie af aliskirenbehandling hos 39 hypertensive børn i alderen 6-17 år, forventes
frekvensen, typen og alvorligheden af bivirkninger hos børn at svare til det, der ses hos hypertensive
voksne. Som for andre RAAS-hæmmere er hovedpine en almindelig bivirkning hos børn, der
behandles med aliskiren.
Amlodipin
Blod og lymfesystem
Meget sjælden:
Leukopeni, trombocytopeni
Immunsystemet
Meget sjælden:
Allergisk reaktion
Metabolisme og ernæring
Meget sjælden:
Hyperglykæmi
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Psykiske forstyrrelser
Ikke almindelig:
Søvnløshed, humørsvingninger (inklusive angst), depression
Sjælden:
Forvirring
Nervesystemet
Almindelig:
Somnolens, hovedpine (især i begyndelsen af behandling)
Ikke almindelig:
Tremor, smagsforstyrrelser, synkope, hypoæstesi, paræstesi
Meget sjælden:
Hypertoni, perifert neuropati
Øjne
Ikke almindelig:
Synsforstyrrelser (inklusive dobbeltsyn)
Øre og labyrint
Ikke almindelig:
Tinnitus
Hjerte
Almindelig:
Hjertebanken
Meget sjælden:
Myokardie infarkt, arytmi (inklusive bradykardi, ventrikulær
takykardi og atrieflimmer)
Vaskulære sygdomme
Almindelig:
Rødmen
Meget sjælden:
Vaskulitis
Luftveje, thorax og mediastinum
Ikke almindelig:
Dyspnø, rhinitis
Meget sjælden:
Hoste
Mave-tarm-kanalen
Almindelig:
Mavesmerter, kvalme
Ikke almindelig:
Opkastning, dyspepsi, ændrede afføringsvaner (inklusive diarré og
forstoppelse), mundtørhed
Meget sjælden:
Pankreatitis, gastritis, gingival hyperplasi
Lever og galdeveje
Meget sjælden:
Hepatitis, gulsot, forhøjede leverenzymsværdier (mest i forbindelse
med kolestase)
Hud og subkutane væv
Ikke almindelig:
Alopeci, purpura, misfarvning af huden, hyperhidrose, pruritus,
udslæt, eksantem
Meget sjælden:
Angiødem, erythema multiforme, urticaria, exfoliativ dermatitis,
Stevens-Johnson syndrom, Quincks ødem, lysfølsomhed
Knogler, led, muskler og bindevæv
Almindelig:
Hævede ankler
Ikke almindelig:
Artralgi, myalgi, muskelkramper, rygsmerter
Nyrer og urinveje
Ikke almindelig:
Vandladningsproblemer, nykturi, øget vandladningsfrekvens
Det reproduktive system og mammae
Ikke almindelig:
Impotens, gynækomasti
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Almindelig:
Ødem, træthed
Ikke almindelig:
Brystsmerter, asteni, smerte, utilpashed
Undersøgelser
Ikke almindelig:
Vægtøgning, vægttab
Der er set enkelte tilfælde af ekstrapyramidale symptomer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hydrochlorthiazid
Hydrochlorthiazid er blevet ordineret i stor udstrækning i mange år, ofte i højere dosis end indholdet i
Rasitrio. Følgende bivirkninger er blevet rapporteret hos patienter behandlet med thiazid-diuretika
alene, inklusive hydrochlorthiazid:
Blod og lymfesystem
Sjælden:
Trombocytopeni, sommetider med purpura
Meget sjælden:
Agranulocytose, knoglemarvsdepression, hæmolytisk anæmi,
leukopeni
Ikke kendt:
Aplastisk anæmi
Immunsystemet
Meget sjælden:
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Meget almindelig:
Hypokaliæmi
Almindelig:
Hyperurikæmi, hypomagnesiæmi, hyponatriæmi
Sjælden:
Hyperkalcæmi, hyperglykæmi, forværring af den metaboliske tilstand
ved diabetes
Meget sjælden:
Hypokloræmisk alkalose
Psykiske forstyrrelser
Sjælden:
Depression, søvnforstyrrelser
Nervesystemet
Sjælden:
Svimmelhed, hovedpine, paræstesi
Øjne
Sjælden:
Nedsat syn
Ikke kendt:
Akut lukketvinklet glaukom
Hjerte
Sjælden:
Hjertearytmier
Vaskulære sygdomme
Almindelig:
Ortostatisk hypotension
Luftveje, thorax og mediastinum
Meget sjælden:
Respiratorisk distress (herunder pneumonitis og lungeødem)
Mave-tarm-kanalen
Almindelig:
Nedsat appetit, let kvalme og opkastning
Sjælden:
Abdominalt ubehag, obstipation, diarré
Meget sjælden:
Pankreatitis
Lever og galdeveje
Sjælden:
Intrahepatisk kolestase, gulsot
Hud og subkutane væv
Almindelig:
Urticaria og andre former for udslæt
Sjælden:
Lysfølsomhedsreaktioner
Meget sjælden:
Kutan lupus erythematosus-lignende reaktioner, reaktivering af kutan
lupus erythematosus, nekrotiserende vaskulitis og toksisk epidermal
nekrolyse
Ikke kendt:
Erythema multiforme
Knogler, led, muskler og bindevæv
Ikke kendt:
Muskelspasmer
Nyrer og urinveje
Ikke kendt:
Renal dysfunktion, akut nyresvigt
Det reproduktive system og mammae
Almindelig:
Impotens
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Ikke kendt:
Asteni, pyreksi
Undersøgelser
Meget almindelig:
Stigning i kolesterol og triglycerider
Sjælden:
Glukosuri
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
4.9
Overdosering
Symptomer
De mest sandsynlige manifestationer for Rasitrio vil være hypotension relateret til aliskiren og
amlodipins antihypertensive virkning af kombinationen aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid.
For aliskiren vil den mest sandsynlige manifestation af overdosering være hypotension relateret dets
antihypertensive virkning.
Tilgængelige data vedrørende amlodipin antyder, at kraftig overdosering kan resultere i udtalt perifer
vasodilatation og muligvis refleks-takykardi. Der er rapporteret markant og sandsynligvis forlænget
systemisk hypotension op til og inklusive shock med dødelig udgang med amlodipin.
Overdosering med hydrochlorthiazid er forbundet med elektrolytmangel (hypokaliæmi, hypokloriæmi,
hyponatriæmi) og dehydrering, der er forårsaget af overdreven diurese. De mest almindelige tegn og
symptomer på overdosering er kvalme og somnolens. Hypokaliæmi kan resultere i muskelspasmer
og/eller forstærke hjertearytmier forbundet med samtidig brug af digitalisglykosider eller visse anti-
arytmiske lægemidler.
Behandling
Hvis der skulle opstå symptomatisk hypotension med Rasitrio, bør der iværksættes støttende
behandling.
Klinisk signifikant hypotension pga. overdosering med amlodipin kræver aktiv kardiovaskulær
støttebehandling inklusive hyppig monitorering af hjerte- og respirationsfunktionen, hævning af
ekstremiteterne og opmærksomhed på cirkulerende blodvolumen og urinproduktion.
En vasokonstriktor kan være gavnlig til genoprettelse af vaskulær tonus og blodtryk, forudsat at
anvendelsen ikke er kontraindiceret. Intravenøs calciumglyconat kan være gavnlig til ophævelse af
calciumkanalblokaden.
Maveskyldning kan være af værdi i nogle tilfælde. Indgift af aktivt kul op til 2 timer efter
administration af 10 mg amlodipin har vist, at det nedsætter absorptionshastigheden af amlodipin.
Da amlodipin er stærkt proteinbundet, er det ikke sandsynligt at dialyse har gavnlig virkning.
I et studie udført hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie (end stage renal disease,
ESRD) var clearence
dialyse
af aliskiren lav (< 2 % oral clearence). Dialyse er derfor ikke tilstrækkeligt
til behandling af aliskiren-overdosering.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, renin-hæmmere;
ATC-kode: C09XA53
Rasitrio kombinerer tre antihypertensive stoffer, som kontrollerer blodtrykket hos patienter med
essentiel hypertension ved komplementære virkningsmekanismer: Aliskiren tilhører klassen kaldet
direkte reninhæmmere, amlodipin tilhører klassen kaldet calciumantagonister og hydrochlorthiazid
tilhører klassen kaldet thiaziddiuretika. Når de kombineres, resulterer den samlede virkning af
hæmning af renin-angiontensin-aldosteronsystem, calciumkanal medieret vasodilation og
natriumchlorid udskillelse i en blodtryksnedsættelse, som er større end den tilsvarende
kombinationsbehandling af to præparater.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination
Hos hypertensive patienter gav Rasitrio én gang dagligt klinisk betydningsfulde reduktioner af både
systolisk og diastolisk blodtryk, som opretholdtes i hele dosisintervallet på 24 timer. Den større
reduktion af blodtrykket med Rasitrio i forhold til hver af kombinationerne af to præparater blev set
ved hver time, herunder også i de tidlige morgentimer, ved hjælp af ambulatant døgnmonitorering af
blodtrykket.
Rasitrio er blevet undersøgt i et dobbeltblindet, randomiseret, aktivt kontrolleret studie hos
1.181 patienter, hvoraf 773 var klassificeret som moderat hypertensive (msSBP 160-180 mmHg) og
408 som svært hypertensive (msSBP > 180 mmHg) ved baseline. Mange af patienterne var stærkt
overvægtige (49 %), og over 14 % of den samlede population havde diabetes. I de første 4 uger af den
dobbeltblindede behandling fik patienterne en kombination af aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid
(HCTZ) 150/5/12,5 mg (N=308), eller en kombination af aliskiren/HCTZ 150/12,5 mg (N=295),
aliskiren/amlodipin 150/5 mg (N=282) eller amlodipin/HCTZ 5/12,5 mg (N=295). Patienterne blev
efter de første 4 uger tvangstitreret til højere doser i de næste 4 ugers dobbeltblindede behandling med
aliskiren/amlodipine/HCTZ 300/10/25 mg, aliskiren/HCTZ 300/25 mg, aliskiren/amlodipin
300/10 mg og amlodipin/HCTZ 10/25 mg.
I dette studie viste Rasitrio ved en dosis på 300/10/25 mg statistisk signifikante blodtryksreduktioner
(systolisk/diastolisk) i forhold til baseline på 37,9/20,6 mmHg sammenlignet med 31,4/18,0 mmHg
med aliskiren/amlodipin-kombinationen (300/10 mg), 28,0/14,3 mmHg med
aliskiren/hydrochlorthiazid (300/25 mg) og 30,8/17,0 mmHg med amlodipin/hydrochlorthiazid
(10/25 mg) hos patienter med moderat til svær hypertension. Hos patienter med svær hypertension
(SBP ≥ 180 mmHg) var blodtryksreduktionen i forhold til baseline med henholdsvis Rasitrio og
kombinationerne af to præparater 49,5/22,5 mmHg sammenlignet med 38,1/17,6 mmHg med
aliskiren/amlodipin-kombinationen (300/10 mg), 33,2/14,3 mmHg med aliskiren/hydrochlorthiazid
(300/25 mg) og 39,9/17,8 mmHg med amlodipin/hydrochlorthiazid (10/25 mg). I en undergruppe på
588 patienter, hvor patienter > 65 år var dårligt repræsenteret og de > 75 år var meget dårligt
repræsenteret, viste kombinationen af aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid (300/10/25 mg) en
middel systolisk/diastolisk blodtryksreduktion på 39,7/21,1 mmHg i forhold til baseline sammenlignet
med 31,3/18,74 mmHg for aliskiren/amlodipin (300/10 mg), 25,5/12,5 mmHg for
aliskiren/hydrochlorthiazid (300/25 mg) og 29,2/16,4 mmHg for amlodipin/hydrochlorthiazid
(10/25 mg) (undergruppen består af patienter uden afvigende målinger, defineret som en forskel
mellem systoliske blodtryksmålinger (SBT) ≥ 10 mmHg ved behandlingsstart (baseline) eller ved
endepunkt). Rasitrios virkning blev set så tidligt som én uge efter påbegyndt terapi. Den
blodtrykssænkende effekt hos patienter med moderat til svær hypertension var uafhængig af alder,
køn, race, body mass index og sygdomme forbundet med overvægt (metabolisk syndrom og diabetes).
Rasitrio medførte en signifikant reduktion af plasmareninaktiviteten (PRA) (-34 %) i forhold til
baseline, mens kombinationen af amlodipin og hydrochlorthiazid forhøjede PRA (+170 %). Den
kliniske betydning af forskellene i effekten på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.
I et 28 til 54 ugers åbent studie vedrørende sikkerhed måltes virkningen som sekundært endepunkt, og
Rasitrio bevirkede ved en dosis på 300/10/25 mg middelblodtryksreduktioner (systolisk/diastolisk) på
37,3/21,8 mmHg gennem 28 til 54 ugers behandling. Rasitrios virkning opretholdtes gennem et års
behandling uden evidens for tab af effekt.
I et randomiseret, dobbeltblindet, aktivt kontrolleret 36 ugers studie hos ældre patienter, hvis blodtryk
ikke var kontrolleret med aliskiren/HCTZ 300/25 mg (SBP ≥ 140 mmHg), blev der set en klinisk
betydningsfuld yderligere blodtryksreduktion efter 36 uger, som var endepunktet, hos patienter, som
fik Rasitrio i en dosis på 300/10/25 mg (fra reduktioner i msSBP/msDBP på 15,0/8,6 mmHg efter
22 uger til reduktioner på 30,8/14,1 mmHg ved endepunktet efter 36 uger).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Rasitrio er blevet administreret til flere end 1.155 patienter i afsluttede kliniske studier, herunder
182 patients i et år eller længere. Behandling med Rasitrio tolereredes godt ved doser op til
300 mg/10 mg/25 mg med en samlet forekomst af bivirkninger svarende til forekomsten ved
behandling med kombinationerne af to præparater, bortset fra symptomatisk hypotension.
Forekomsten af potentielt hypotensionrelaterede bivirkninger i et kortsigtet, kontrolleret studie var
4,9 % med Rasitrio mod op til 3,7 % med kombinationerne af to præparater. Hos patienter ≥ 65 år var
forekomsten 10,2 % med Rasitrio mod op til 5,4 % med kombinationer af to præparater.
Hyppigheden af bivirkninger viste ingen forbindelse med køn, alder (bortset fra symptomatisk
hypotension),body mass index, race eller etnicitet. Bivirkninger har generelt været af mild og
forbigående karakter. De tilgængelige sikkerhedsdata for patienter > 75 år eller patienter med større
kardiovaskulære komorbiditeter er meget begrænsede. Behandlingsophør på grund af en klinisk
bivirkning forekom hos 3,6 % af de patienter, der blev behandlet med Rasitrio, mod 2,4 % med
aliskiren/amlodipin, 0,7 % med aliskiren/hydrochlorthiazid og 2,7 % med
amlodipin/hydrochlorthiazid.
Aliskiren
Aliskiren er en oral aktiv, non-peptid, potent og selektiv direkte hæmmer af humant renin.
Ved at hæmme enzymet renin hæmmer aliskiren RAAS’ aktiveringspunkt og blokerer konverteringen
af angiotensinogen til angiotensin I og mindsker niveauet af angiotensin I og angiotensin II. Mens
andre lægemidler, som hæmmer RAAS (ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister (ARB))
forårsager en kompensatorisk stigning i plasmareninaktiviteten (PRA), mindsker behandling med
aliskiren PRA hos hypertensive patienter med ca. 50-80 %. Tilsvarende reduktioner blev fundet, når
aliskiren blev kombineret med andre antihypertensive lægemidler. Den kliniske betydning af
forskellene i effekt på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.
Hypertension
Hos hypertensive patienter gav administration af aliskiren en gang dagligt i doser på 150 mg og
300 mg dosisafhængige reduktioner i både det systoliske og det diastoliske blodtryk, som blev
opretholdt over hele dosisintervallet på 24 timer (med vedvarende gavnlig virkning tidligt om
morgenen) med en gennemsnitlig peak/trough ratio for diastolisk respons på op til 98 % for 300 mg-
dosen. 85-90 % af den maksimale blodtrykssænkende effekt blev observeret efter 2 uger. Den
blodtryksnedsættende effekt blev opretholdt under langtidsbehandling og var uafhængig af alder, køn,
BMI og etnicitet. Aliskiren er undersøgt i 1.864 patienter i alderen 65 år eller derover og i
426 patienter i alderen 75 år eller derover.
Undersøgelser af aliskiren-monoterapi har vist en blodtrykssænkende effekt, som er sammenlignelig
med andre klasser af antihypertensive lægemidler, herunder ACE-hæmmere og angiotension-II-
antagonister. Sammenlignet med et diuretikum (hydrochlortiazid – HCTZ) sænkede aliskiren 300 mg
det systoliske/diastoliske blodtryk med 17,0/12,3 mmHg sammenlignet med 14,4/10,5 mmHg for
HCTZ 25 mg efter 12 ugers behandling.
Der er undersøgelser af kombinationsbehandling tilgængelige, hvor aliskiren er kombineret med
diuretikummet hydrochlorthiazid, calciumantagonisten amlodipin og betablokeren atenolol. Disse
kombinationer var veltolererede. Aliskiren inducerede en additiv blodtrykssænkende virkning ved
kombination med hydrochlorthiazid.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Virkningen og sikkerheden af aliskiren-baseret behandling blev sammenlignet med ramipril-baseret
behandling i et 9-måneders non-inferioritetsstudie med 901 ældre patienter (≥ 65 år) med essentiel
systolisk hypertension. Aliskiren 150 mg eller 300 mg pr. dag eller ramipril 5 mg eller 10 mg pr. dag
blev administreret i 36 uger med mulighed for tillæg af hydrochlorthiazid (12,5 mg eller 25 mg) ved
uge 12 og amlodipin (5 mg eller 10 mg) ved uge 22. Over 12-ugers-perioden sænkede aliskiren-
monoterapi systolisk/diastolisk blodtryk med 14,0/5,1 mmHg sammenlignet med 11,6/3,6 mmHg for
ramipril i overensstemmelse med aliskirens non-inferioritet til ramipril ved de valgte doser.
Forskellene i systolisk og diastolisk blodtryk var statistisk signifikante. Tolerabiliteten var
sammenlignelig for de to behandlingsarme, men hoste blev oftere rapporteret med ramipril-regimet
end med aliskiren-regimet (14,2 % vs. 4,4 %), mens diarré var mere almindelig med aliskiren-regimet
end med ramipril-regimet (6,6 % vs. 5,0 %).
I et 8-ugers studie med 754 hypertensive geriatriske patienter på 65 år eller ældre og geriatriske
patienter på 75 år eller ældre (30 %) gav aliskiren i doser på 75 mg, 150 mg og 300 mg statistisk
signifikant større blodtryksreduktioner (både systolisk og diastolisk) sammenlignet med placebo. Der
blev ikke påvist yderligere blodtrykssænkende effekt med 300 mg aliskiren sammenlignet med
150 mg aliskiren. Alle tre doser var veltolereret hos både ældre og gamle patienter.
Der er ingen tegn på hypotension efter første dosis og ingen indvirkning på pulsen hos patienter, som
er blevet behandlet i kontrollerede kliniske undersøgelser. Udtalt hypotension var usædvanlig (0,1 %)
hos patienter med ukompliceret hypertension, som blev behandlet med aliskiren alene. Hypotension
var også usædvanlig (< 1 %) under kombinationsbehandling med andre antihypertensive lægemidler.
Ved ophør af behandlingen vendte blodtrykket gradvist tilbage mod basisniveauet over flere uger, og
der var ingen tegn på reboundeffekt for blodtrykket eller PRA.
I et 36-ugers studie med 820 patienter med iskæmisk dysfunktion af venstre ventrikel blev der ikke
påvist ændringer i remodellering vurderet ved venstresidig systolisk ventrikulær slutvolumen for
aliskiren sammenlignet med placebo, givet som tillæg til normalbehandling.
De kombinerede hyppigheder for kardiovaskulær død, hospitalsindlæggelser pga. hjertesvigt,
tilbagevendende hjerteanfald, slagtilfælde og genoplivning ved pludselig død var de samme for
grupperne givet aliskiren og placebo. Hos patienter, som fik aliskiren var der dog en signifikant højere
hyppighed af hyperkaliæmi, hypotension og nyreproblemer sammenlignet med gruppen, der fik
placebo.
Aliskirens eventuelle gavnlige virkning på hjerte-kar og/eller nyrer blev undersøgt i et dobbeltblindt,
placebokontrolleret, randomiseret studie hos 8.606 patienter med type 2-diabetes og kronisk
nyresygdom (vist ved proteinuri og/eller GFR < 60 ml/min/1,73m
) med eller uden hjerte-karsygdom.
Blodtrykket var velkontrolleret ved baseline hos de fleste patienter. Det primære endepunkt var en
kombination af hjertekar- og nyrekomplikationer.
I dette studie blev tillæg af 300 mg aliskiren sammenlignet med tillæg af placebo til
standardbehandling, som inkluderede enten en angiotensin-konverteringshæmmer eller en
angiotensin-receptorblokker. Studiet blev afbrudt før tid, fordi det var usandsynligt, at deltagerne
havde gavn af aliskiren. Resultater fra studiet indikerede en hazard ratio for det primære endepunkt på
1,11 til fordel for placebo (95 % konfidensinterval: 1,00-1,23, 2-sidet p=0,05). Desuden blev der
observeret en øget forekomst af bivirkninger ved aliskiren sammenlignet med placebo (37,9 % vs.
30,2 %). Der var især en øget forekomst af nedsat nyrefunktion (14,0 % vs. 12,1 %), hyperkaliæmi
(38,9 % vs. 28,8 %), hypotension-relaterede tilfælde (19,7 % vs. 16,2 %) og bekræftede apopleksi-
endepunkter (3,4 % vs. 2,6 %). Forekomsten af apopleksi var højere blandt patienter med
nyreinsufficiens.
Virkninger af aliskiren på mortalitet og kardiovaskulær morbiditet er for nærværende ikke kendt.
Der foreligger i øjeblikket ingen langtidsdata for effekten af aliskiren hos patienter med
hjerteinsufficiens (se pkt. 4.4).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Kardiel elektrofysiologi
Ingen effekt på QT-intervallet blev rapporteret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo og aktivt
kontrolleret studie ved anvendelse af standard og Holter elektrokardiografi.
Amlodipin
Amlodipin-delen af Rasitrio hæmmer den transmembrane indtrængning af calciumioner i hjertets og
karvæggens glatte muskulatur. Amlodipins antihypertensive virkning skyldes den direkte afslappende
effekt på karvæggens glatte muskel, hvilket fører til nedsat perifer vaskulær modstand og nedsat
blodtryk. Data fra dyrestudier tyder på, at amlodipin binder til både dihydropyridin og ikke-
dihydropyridin-bindingssteder.
En sammentrækning af hjertemusklens og karvæggens glatte muskulatur er afhængig af
ekstracellulære calciumioners vandring ind i disse celler gennem specifikke ionkanaler.
Efter administration af terapeutiske doser til patienter med hypertension giver amlodipin en
vasodilation, som resulterer i nedsat blodtryk i liggende og stående stilling. Ved kronisk dosering
ledsages det nedsatte blodtryk ikke af en signifikant påvirkning af pulsen eller af
plasmakatecholaminer.
Plasmakoncentrationen korrelerer med virkningen hos både yngre og ældre patienter.
Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske doser af amlodipin i en
nedat renal vaskulær modstand med øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal plasma
flow, uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.
Som med andre calciumantagonister har hæmodynamiske undersøgelser af hjertefunktionen i hvile og
ved fysisk aktivitet (eller vedvarende aktivitet) hos patienter med normal ventrikelfunktion og i
behandling med amlodipin, generelt vist en lille forøgelse i hjerteindekset uden signifikant indflydelse
på dP/dt eller venstre ventrikels slutdiastoliske tryk eller volumen. I hæmodynamiske studier har
amlodipin ikke været forbundet med negativ inotrop effekt, når det blev givet til mennesker eller
levende dyr i det terapeutiske dosisinterval. Det samme gjaldt, når det blev givet til mennesker
sammen med betablokkere.
Amlodipin ændrer ikke sinusknudefunktionen eller den atrioventrikulære overledning hos levende dyr
eller hos mennesker. I kliniske undersøgelser, hvor amlodipin blev givet i kombination med
betablokkere til patienter med enten hypertension eller angina, er der ikke set bivirkninger på de
elektrokardiografiske parametre.
Amlodipin har vist gavnlig klinisk effekt til patienter med kronisk stabil angina, vasospastisk angina
og angiografisk dokumenteret koronarterielidelse.
Anvendelse til patienter med hjerteinsufficiens
Calciumkanalblokkere, inklusive amlodipin, bør anvendes med forsigtighed til patienter med
hjerteinsufficiens, da de kan øge risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser og mortalitet.
Anvendelse til patienter med hypertension
Et dobbeltblindet morbiditet-mortalitets studie kaldet ”Antihypertensive and Lipid-Lowering
treatment to prevent Heart Attack Trial” (ALLHAT) blev gennemført for at sammenligne nye
behandlinger: Amlodipin 2,5-10 mg/dag (calcium-antagonist) eller lisinopril 10-40 mg/dag (ACE-
hæmmer) som førstevalgsbehandling i tillæg til thiaziddiuretikummet chlorthalidon 12,5-25 mg/dag
ved mild til moderat hypertension.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Der blev randomiseret i alt 33.357 hypertensive patienter på 55 år eller ældre, der blev fulgt i
gennemsnitligt 4,9 år. Patienterne havde mindst én ekstra risikofaktor for koronar hjertelidelse,
inklusive: tidligere myokardie infarkt eller slagtilfælde (> 6 måneder før inkludering) eller
dokumenteret anden aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (tilsammen 51,5 %), type 2 diabetes
(36,1 %), høj-densitet-lipoprotein – kolesterol < 35 mg/dl eller < 0,906 mmol/l (11,6 %), venstresidig
ventrikulær hypertrofi diagnosticeret ved elektrokardiogram eller ekkokardiografi (20,9 %), aktiv
rygning (21,9 %).
Det primære endepunkt var en sammensætning af fatal koronarsygdom eller ikke-fatalt myokardie
infarkt. Der var ingen signifikant forskel mellem amlodipin-baseret behandling og chlorthalidon-
baseret behandling på det primære endepunkt: Risikoratio (RR) 0,98 95 % KI (0,90-1,07) p=0,65.
Blandt de sekundære endepunkter var incidensen af hjertesvigt (del af et sammensat kombineret
kardiovaskulært endepunkt) signifikant højere for amlodipin-gruppen sammenlignet med
chlorthalidon-gruppen (10,2 % vs 7,7 %, RR 1,38, 95 % KI [1,25-1,52] p<0,001). Der var dog ingen
signifikant forskel på mortalitet af alle årsager mellem amlodipin-baseret behandling og
chlorthalidon-baseret behandling, RR 0,96 95 % KI [0,89-1,02] p=0,20.
Hydrochlorthiazid
Thiaziddiuretikas virkningspunkt er primært i nyrens tubulus contortus distalis. Det er blevet påvist, at
der er en højaffinitetsreceptor i renal cortex som det primære bindingssted for den thiaziddiuretiske
virkning og hæmning af NaCl-transport i tubulus contortus distalis. Thiaziders virkningsmåde er
gennem hæmning af Na+Cl- symporteren ved at konkurrere om Cl-bindingsstedet, hvorved
elektrolytreabsorptionsmekanismerne påvirkes: ved direkte at øge natrium- og kloridudskillelse i
omtrent lige omfang og indirekte ved, at denne diuretiske virkning reducerer plasmavolumen med
efterfølgende stigninger i plasmareninaktivitet, aldosteronudskillelse og urinkaliumtab samt en
reduktion i serumkalium.
Pædiatrisk population
Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier
med Rasitrio i alle undergrupper af den pædiatriske population med essentiel hypertension (se pkt. 4.2
for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination
Efter oral indgivelse af en kombinationstablet med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid
opnåedes maksimale koncentrationer for aliskiren inden for 1-2 timer, for amlodipin inden for 8 timer
og for hydrochlorthiazid inden for 2-3 timer. Absorptionshastigheden og -graden for aliskiren,
amlodipin og hydrochlorthiazid efter indgivelse af en kombinationstablet er stort set den samme som
ved individuel indgivelse af disse stoffer.
Resultaterne af et fødevareeffektstudie med anvendelse af et standardmåltid med højt fedtindhold
sammen med kombinationstabletten på 300/10/25 mg viste, at maden for aliskirens vedkommende
medførte en reduktion af absorptionshastighed og -grad af samme størrelsesorden som ved monoterapi
med dette stof. Mad havde ingen effekt på farmakokinetikken af amlodipin eller hydrochlorthiazid i
kombinationstabletten.
Aliskiren
Absorption
Efter oral absorption nås de maksimale plasmakoncentrationer af aliskiren efter 1-3 timer. Aliskirens
absolutte biotilgængelighed er ca. 2-3 %. Ved steady state reducerer måltider med lavt fedtindhold
med 76 % og AUC
0-tau
med 67 % hos hypertensive patienter. Steady state-
plasmakoncentrationerne nås inden for 5-7 dage efter administration en gang dagligt, og steady state-
niveauerne er ca. 2 gange større end ved initialdosen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Distribution
Efter intravenøs administration er det gennemsnitlige distributionsvolumen omkring 135 liter, hvilket
indikerer, at aliskiren distribueres omfattende i det ekstravaskulære rum. Aliskirens
plasmaproteinbinding er moderat (47-51 %) og uafhængig af koncentrationen.
Biotransformation og elimination
Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 40 timer (interval 34-41 timer). Aliskiren udskilles
hovedsageligt som et uændret stof i fæces (78 %). Cirka 1,4 % af den totale orale dosis bliver
metaboliseret. Denne metabolisering skyldes enzymet CYP3A4. Omkring 0,6 % af dosis genfindes i
urinen efter oral administration. Efter intravenøs administration er den gennemsnitlige
plasmaclearance ca. 9 l/time.
Linearitet
Eksponeringen med aliskiren øgedes mere end proportionelt sammenlignet med stigningen i dosis.
Efter administration af en enkelt dosis i intervallet 75 til 600 mg, resulterede en fordobling i dosis i en
~2,3 og 2,6 fold stigning i respektivt AUC og C
. Ved steady state kan non-linearitet være mere
udtalt. Mekanismen der er årsag til afvigelsen fra linearitet er ikke blevet identificeret. En mulig
mekanisme er mætning af transportere på absorptionsstedet eller ved den hepatobiliære
udskillelsesrute.
Pædiatrisk population
I et farmakokinetisk studie af aliskirenbehandling hos 39 pædiatriske patienter (i alderen 6-17 år), som
fik en daglig dosis aliskiren på 2 mg/kg eller 6 mg/kg, administreret som granulat (3,125 mg/tablet),
svarede de farmakokinetiske parametre til dem, der er set hos voksne. De tilgængelige data tyder ikke
på, at alder, kropsvægt eller køn har nogen signifikant effekt på den systemiske eksponering af
aliskiren (se pkt. 4.2).
Amlodipin
Absorption
Efter oral administration af amlodipin alene i terapeutiske doser opnås maksimal plasmakoncentration
af amlodipin efter 6-12 timer. Den absolutte biotilgængelighed er estimeret til at være mellem 64 %
og 80 %. Amlodipins biotilgængelighed er upåvirket af fødeindtagelse.
Distribution
Fordelingsvolumen er omkring 21 l/kg. In vitro-undersøgelser med amlodipin har vist, at ca. 97,5 % af
det cirkulerende amlodipin er bundet til plasmaproteiner.
Biotranformation og elimination
Amlodipin bliver i udstrakt grad (ca. 90 %) metaboliseret i leveren til inaktive metabolitter, og 10 %
uomdannet amlodipin og 60 % af metabolitterne udskilles i urinen.
Amlodipin udskilles bifasisk fra plasma med en terminal halveringstid på ca. 30 til 50 timer. Steady-
state-plasmaniveauerne opnås efter vedvarende administration i 7-8 dage.
Linearitet
Amlodipin udviser linær farmakokinetik i det terapeutiske dosisinterval på 5 mg og 10 mg.
Hydrochlorthiazid
Absorption
Efter en oral dosis absorberes hydrochlorthiazid hurtigt (T
omkring 2 timer).
Fødeindtagelse har kun minimal, hvis overhovedet nogen klinisk betydning for absorptionen af
hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids absolutte biotilgængelighed er 70 % efter oral administration.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Distribution
Det tilsyneladende distributionsvolumen er 4-8 l/kg. Cirkulerende hydrochlorthiazid er bundet til
serumproteiner (40-70 %), hovedsagelig serumalbumin. Hydrochlorthiazid akkumuleres også i
erythrocytter ca. 3 gange mere end niveauet i plasma.
Biotransformation og elimination
Hydrochlorthiazid udskilles hovedsageligt uomdannet. Hydrochlorthiazid elimineres fra plasma med
en gennemsnitlig halveringstid på 6 til 15 timer i den terminale eliminationsfase. Der er ingen ændring
i hydrochlorthiazids kinetik efter gentagen dosering, og akkumulation er minimal ved dosering en
gang daglig. Mere end 95 % af den absorberede dosis udskilles uændret i urinen. Renal clearance
består af passiv filtration og aktiv sekretion i de renale tubuli.
Linearitet
Stigningen i middel-AUC er lineær og dosisproportional i det terapeutiske område.
Særlige populationer
Rasitrio tages en gang dagligt og er et effektivt antihypertensivt middel til behandling af voksne
patienter uanset køn, alder, body mass indeks og etnicitet.
Nedsat nyrefunktion
På grund af hydrochlorthiazidkomponenten er Rasitrio kontraindiceret hos patienter med anuri eller
stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3). Der kræves ingen justering af
initialdosen for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 4.2).
Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos patienter med varierende grader af nedsat nyrefunktion.
Den relative AUC og C
for aliskiren hos personer med nedsat nyrefunktion lå på mellem
0,8 og 2 gange niveauet hos raske personer efter administration af en enkelt dosis og ved steady state.
Disse observerede ændringer korrelerede imidlertid ikke med graden af nedsat nyrefunktion. Det er
ikke nødvendigt at justere initialdosen af aliskiren hos patienter med mildt til moderat nedsat
nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4). Aliskiren anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion
(glomerulær filtrationsrate (GFR) < 30 ml/min/1,73 m
). Samtidig brug af aliskiren og ARB’er eller
ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
(se pkt. 4.3).
Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie
(ESRD). Administration af en enkelt oral dosis på 300 mg aliskiren viste minimale ændringer i
aliskirens farmakokinetik (ændring i C
på mindre end 1,2 gange; AUC forøget op til 1,6 gange)
sammenlignet med tilsvarende raske personer. Tidspunktet for hæmodialyse ændrede ikke signifikant
aliskirens farmakokinetik hos ESRD-patienter. Derfor er dosisjustering ikke påkrævet, hvis
administration af aliskiren til ESRD-patienter i hæmodialyse skønnes nødvendig. Anvendelse af
aliskiren til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion frarådes dog (se pkt. 4.4).
Nedsat nyrefunktion har ikke en signifikant indflydelse på amlodipins farmakokinetik.
Som forventet af en forbindelse, der udskilles næsten udelukkende via nyrerne, har nyrefunktionen
imidlertid en markant virkning på hydrochlorthiazids kinetik. Ved nedsat nyrefunktion er den
gennemsnitlige peak-plasmakoncentration og AUC-værdi for hydrochlorthiazid øget, og udskillelsen i
urinen er nedsat. Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion er en 3 gange større AUC-
værdi for hydrochlorthiazid observeret. Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion er en 8 gange
større AUC-værdi for hydrochlorthiazid observeret.
Nedsat leverfunktion
Rasitrio kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Aliskirens farmakokinetik blev ikke signifikant påvirket hos patienter med let til svær leversygdom.
Derfor er justering af initialdosen af aliskiren ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat
nedsat leverfunktion.
Der er meget få tilgængelige kliniske data vedrørende amlodipin-administration til patienter med
nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat leverfunktion har nedsat udskillelse af amlodipin, hvilket
medfører et øget AUC på ca. 40-60 %. Der skal derfor udvises forsigtighed over for patienter med
nedsat leverfunktion.
Geriatriske patienter
Der foreligger ingen data om systemisk eksponering efter administration af Rasitrio til geriatriske
patienter. Når aliskiren gives alene, er AUC for aliskiren hos geriatriske patienter (> 65 år) 50 %
højere end hos unge patienter. Tiden til maksimal plasmakoncentration af amlodipin er den samme for
ældre og yngre patienter. Der er en tendens til, at amlodipin-clearance aftager, hvilket medfører
stigninger i AUC og forlængelse af elimineringshalveringstiden hos geriatriske patienter. Derfor
anbefales særlig forsigtighed, når Rasitrio gives til patienter på 65 år og derover og ekstrem
forsigtighed overfor patienter på 75 år eller ældre (se pkt. 4.2, 4.4, 4.8 og 5.1).
Begrænsede data tyder på, at hydrochlorthiazids systemiske clearance er nedsat hos både raske og
hypertensive ældre patienter sammenlignet med unge, raske frivillige. Der foreligger ingen specifikke
data for effekten af hydrochlorthiazid hos ældre patienter.
Pædiatriske population (under 18 år)
Rasitrios farmakokinetik er ikke undersøgt. Et farmakokinetisk populationsstudie er blevet udført med
74 hypertensive børn i alderen 1 til 17 år (med 34 patienter i alderen 6 til 12 år og 28 patienter i
alderen 13 til 17 år), der fik amlodipin mellem 1,25 og 20 mg enten en eller to gange daglig. Hos børn
i alderen 6 til 12 år og hos teenagere i alderen 13-17 år var den typiske oral clearance (CL/F)
henholdsvis 22,5 og 27,4 l/time hos drenge og henholdsvis 16,4 og 21,3 l/time hos piger. Der er
observeret stor inter-individuel variabilitet i eksponering. Der er begrænsede data fra børn under 6 år.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Aliskiren/hydrochlorthiazid og aliskiren/amlodipin
Der er ikke foretaget toksikologiske dyrestudier med Rasitrio alene; kun med de enkelte komponenter.
Toksicitetsprofilerne for aliskiren/hydrochlorthiazid-kombinationen og aliskiren/amlodipin-
kombinationen er veldokumenterede i prækliniske undersøgelser. Begge kombinationer tolereredes
generelt godt af rotter. Resultaterne af 2- og 13-ugers orale toksicitetsstudier stemte overens med
resultaterne for de enkelte komponenter.
Aliskiren
Det karcinogene potentiale blev vurderet i et 2-årigt rottestudie og i et 6-måneders studie af transgene
mus. Der blev ikke påvist noget karcinogent potentiale. Der er registreret et tilfælde af adenom i kolon
og et tilfælde af adenocarcinom i coecum hos rotter ved dosen 1500 mg/kg/dag, hvilket ikke var
statistisk signifikant. Selvom aliskiren har et kendt irritationspotentiale blev de opnåede
sikkerhedsmargener i et studie på raske frivillige forsøgspersoner hos mennesker ved en dosis på
300 mg anset for at være passende ved 9-11 gange baseret på fækale koncentrationer eller 6 gange
baseret på koncentrationerne i mucosa, sammenlignet med 250 mg/kg/dag i karcinogenitetsstudiet hos
rotter.
Aliskiren havde ikke noget mutagent potentiale i in vitro- og in vivo-mutagenicitetsstudierne.
Analyserne omfattede in vitro-analyser af bakterie- og pattedyrsceller og in vivo-vurderinger hos
rotter.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Studier af aliskirens reproduktive toksicitet viste ingen tegn på embryoføtal toksicitet eller
teratogenicitet ved doser på op til 600 mg/kg/dag hos rotter eller 100 mg/kg/dag hos kaniner.
Fertiliteten og den præ- og postnatale udvikling blev ikke påvirket hos rotter ved doser på op til
250 mg/kg/dag. Doserne hos rotter og kaniner gav en systemisk eksponering, der var henholdsvis 1-4
og 5 gange højere end den maksimale anbefalede humane dosis (300 mg).
Sikkerhedsfarmakologistudier afslørede ingen bivirkninger på funktionen af centralnervesystemet og
respiratorisk eller kardiovaskulær funktion. Hændelser under gentagen-dosis toksicitetsstudier i dyr
var i overensstemmelse med det kendte potentiale for lokalirritation eller de forventede
farmakologiske effekter af aliskiren.
Amlodipin
Både kliniske og ikke-kliniske sikkerhedsdata for amlodipin er veletableret.
Reproduktionstoksikologi
Reproduktionsstudier med rotter og mus har vist forsinket fødsel, forlænget fødsel og nedsat
overlevelse af afkommet ved doser ca. 50 gange højere end de maksimalt anbefalede doser til
mennesker baseret på mg/kg.
Nedsat fertilitet
Der sås ingen effekt på fertiliteten hos rotter behandlet med amlodipin (hanner i 64 dage og hunner i
14 dage før parring) ved doser op til 10 mg/kg/dag (8 gange* den maksimalt anbefalede dosis til
mennesker på 10 mg baseret på mg/m
). I et andet rottestudie, hvor hanrotter blev behandlet med
amlodipinbesilat i 30 dage med en dosis sammenlignelig med doser til mennesker baseret på mg/kg,
blev der fundet nedsat follikelstimulerende hormon og testosteron i plasma, nedsat spermdensitet samt
nedsat antal modne spermatider og Sertoliceller.
Karcinogenicitet, mutagenicitet
I studier med rotter og mus, der fik amlodipin i foderet i to år ved koncentrationer beregnet til at give
daglige dosisniveauer på 0,5, 1,25 og 2,5 mg/kg, sås ingen tegn på karcinogenicitet. Den højeste dosis
(for mus lig med og for rotter 2 gange* den maksimalt anbefalede kliniske dosis på 10 mg baseret på
mg/m
) var tæt på den maksimalt tolererede dosis for mus, men ikke for rotter.
Mutagenicitetsstudier viste ingen lægemiddelrelaterede virkninger på hverken gen- eller
kromosomniveau.
*Baseret på en patient på 50 kg
Hydrochlorthiazid
Prækliniske evalueringer, der støtter administrationen af hydrochlorthiazid til mennesker, omfattede
in vitro- genotoksicitetsanalyser og reproduktionstoksicitets- og carcinogenicitetsstudier af gnavere.
Omfattende kliniske data er tilgængelige for hydrochlorthiazid, og disse er afspejlet i de relevante
afsnit.
Hydrochlorthiazid havde ingen uønskede virkninger på fertiliteten hos mus og rotter af begge køn i
studier, hvor disse arter via deres kost blev eksponeret for doser på op til henholdsvis 100 og
4 mg/kg/dag forud for parring og gennem hele drægtighedsperioden. Disse doser hydrochlorthiazid til
mus og rotter repræsenterer henholdsvis 19 og 1,5 gange den maksimale dosis, der anbefales til
mennesker baseret på mg/m
. (Beregningerne forudsætter en oral dosis på 25 mg/dag og en patient på
60 kg).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Cellulose, mikrokrystallinsk
Crospovidon
Povidon
Magnesiumstearat
Silica, kolloid vandfri
Filmovertræk
Hypromellose
Titandioxid (E 171)
Macrogol
Talcum
Rød jernoxid (E 172)
Sort jernoxid (E 172)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-kalenderblister:
2 år
PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) - Alu-blister:
2 år
PA/Alu/PVC - Alu kalenderblister:
18 måneder
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt og lys.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-kalenderblister:
Enkeltpakninger indeholdende 14, 28, 56, 98 tabletter.
PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) - Alu-blister:
Enkeltpakninger indeholdende 30, 90 tabletter.
Enkeltdosispakning (perforeret enkeltdosisblister) indeholdende 56x1 tabletter.
Enkeltdoserede multipakninger (perforeret enkeltdosisblister) indeholdende 98x1 tabletter
(2 pakninger af 49x1).
PA/Alu/PVC - Alu kalenderblister:
Enkeltpakninger indeholdende 14, 28, 56 tabletter.
Multipakninger indeholdende 98 tabletter (2 pakninger af 49)
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
6.6
Regler for bortskaffelse
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Novartis Europharm Limited
Wimblehurst Road
Horsham
West Sussex, RH12 5AB
Storbritannien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)
EU/1/11/730/001-012
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første markedsføringstilladelse: 22. november 2011
Dato for seneste fornyelse:
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Rasitrio 300 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver filmovertrukket tablet indeholder 300 mg aliskiren (som hemifumarat), 5 mg amlodipin (som
besylat) og 12,5 mg hydrochlorthiazid.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukket tablet.
Lys pink, konveks, oval filmovertrukket tablet med facetslebne kanter præget med ”LIL” på den ene
side og ”NVR” på den anden side.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Rasitrio er indiceret til behandling af essentiel hypertension som erstatningsterapi til voksne patienter,
hvis blodtryk er tilstrækkeligt behandlet med en kombination af aliskiren, amlodipin og
hydrochlorthiazid, givet samtidigt på samme dosisniveau som i kombinationen.
4.2
Dosering og administration
Dosering
Den anbefalede dosis af Rasitrio er én tablet daglig.
Patienter, der får aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid som separate tabletter, der gives
sideløbende på samme tid på dagen, kan skiftes over til en kombinationstablet af Rasitrio, der
indeholder de samme komponentdoser.
Den faste dosiskombination må kun anvendes, når en stabil virkning af monokomponenttabletterne,
der gives sideløbende, er etableret efter dosistitrering. Dosis bør individualiseres og skal justeres i
henhold til patientens kliniske respons.
Særlige populationer
Ældre patienter på 65 år eller derover
Der er beviser for en øget risiko for bivirkninger relateret til hypotension hos patienter på 65 år eller
ældre behandlet med Rasitrio. Der skal derfor udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres
til patienter på 65 år eller derover.
Til denne patientgruppe er den anbefalede initialdosis af aliskiren 150 mg. Hos størstedelen af de
ældre patienter er der ikke set klinisk relevant ekstra blodtryksreduktion ved at øge dosis til 300 mg.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ældre patienter på 75 år eller derover
Der er meget begrænsede data tilgængelige for brug af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre (se
pkt. 5.2). Brugen af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre skal begrænses til de patienter, hvis
blodtrykskontrol er fastlagt for den frie kombination af aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid
givet samtidigt uden tilhørende sikkerhedsproblemer, specielt hypotension. Der anbefales ekstrem
forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).
Nedsat nyrefunktion
Der kræves ingen justering af initialdosis for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion
(estimeret glomerulær filtrationsrate (GFR) på henholdsvis 89-60 ml/min/1,73 m
59-30 ml/min/1,73 m
) (se pkt 4.4 og 5.2). På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er, Rasitrio
kontraindiceret til patienter med anuri og til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR
< 30 ml/min/1,73 m
). Samtidig brug af Rasitrio og angiotensin-II receptorblokkere (ARB) eller
angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat
nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).
Nedsat leverfunktion
Rasitrio er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion. Der skal udvises forsigtighed
ved behandling med Rasitrio hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og hos patienter
med progressiv leversygdom. Der er ikke fastsat en anbefalet dosis for amlodipin til patienter med let
til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).
Pædiatrisk population
Rasitrios sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen
data.
Administration
Oral anvendelse. Tabletterne skal synkes hele med lidt vand. Rasitrio bør tages med et let måltid én
gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Grapefrugtjuice må ikke tages sammen med
Rasitrio (se pkt. 4.5).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i
pkt. 6.1, over for andre diydropyridinderivater eller over for andre sulfonamid-afledte stoffer.
Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.
Arveligt eller idiopatisk angioødem.
2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).
Anuri.
Stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m
Hyponatriæmi, hyperkalcæmi, symptomatisk hyperurikæmi og refraktorisk hypokaliæmi.
Stærkt nedsat leverfunktion.
Samtidig brug af aliskiren med ciclosporin eller itraconazol, to yderst potente P-glykoprotein-
(P-gp)-hæmmere, eller andre potente P-gp-hæmmere (fx. quinidin), er kontraindiceret (se
pkt. 4.5).
Anvendelse af aliskiren sammen med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos
patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) (se
pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og 5.1).
Svær hypotension.
Shock (inklusive kardiogent shock).
Obstruktion af venstre ventrikels udløb (fx høj grad af aortastenose).
Hæmodynamisk ustabil hjertesvigt efter akut myokardie infarkt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Generelt
I tilfælde af alvorlig og vedvarende diarré bør Rasitrio seponeres (se pkt. 4.8).
Som med andre antihypertensive lægemidler kan kraftig sænkning af blodtrykket hos patienter med
iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i et myokardieinfarkt eller
slagtilfælde.
Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev
behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne
aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid.
Overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid kan forekomme, men ses hyppigst hos patienter
med allergi eller astma.
Systemisk lupus erythematosus
Det er rapporteret, at thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forværre eller aktivere
systemisk lupus erythematosus.
Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke klarlagt.
Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Der er rapporteret hypotension, syncope, apopleksi, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen
(herunder akut nyresvigt) hos følsomme patienter, specielt ved anvendelse af flere lægemidler, der
påvirker dette system (se pkt. 5.1). Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet ved
kombination af aliskiren med en angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer eller en
angiotensin-II receptorblokker (ARB) frarådes. Blodtryk, nyrefunktion og elektrolytter skal
monitoreres tæt, hvis samtidig administration vurderes at være absolut nødvendig.
Anvendelse af aliskiren i kombination med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos
patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3).
Geriatriske patienter på 65 år og derover
Der skal udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres til patienter på 65 år eller ældre.
Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev
behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne
aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid. Patienter på 65 år
eller derover er mere udsatte overfor hypotensionrelaterede bivirkninger ved behandling med Rasitrio
(se pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.1).
Geriatriske patienter på 75 år og derover
Der er meget begrænset effekt- og sikkerhedsdata tilgængeligt for brug af Rasitrio til patienter på
75 år eller ældre. Der anbefales ekstrem forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se
pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.2).
Hjertesvigt
Calciumantagonister, inklusive amlodipin, bør anvendes med forsigtighed til patienter med
hjertesvigt, da de kan øge risikoen for nye kardiovaskulære hændelser og mortalitet.
Der er ingen tilgængelige data med hensyn til mortalitet og morbiditet for Rasitrio til patienter med
hjertesvigt ( se pkt. 5.1).
Der skal udvises forsigtighed, når aliskiren anvendes til patienter med hjertesvigt, der behandles med
furosemid eller torasemid (se pkt. 4.5).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Risiko for symptomatisk hypotension
Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter i behandling med Rasitrio i følgende
tilfælde:
Patienter med markant væskemangel eller patienter med natriummangel (fx patienter, der får
høje doser diuretika) eller
Anvendelse af aliskiren sammen med andre stoffer, der virker på RAAS.
Væske- og natriummangel bør korrigeres før administration af Rasitrio, eller behandlingen skal
indledes under nøje klinisk overvågning.
Elektrolytforstyrrelse
Behandling med Rasitrio bør kun påbegyndes efter korrektion af hypokaliæmi og eventuel samtidigt
forekommende hypomagnesiæmi. Tiaziddiuretika kan forårsage nyt tilfælde af hypokaliæmi eller
forværre allerede eksisterende hypokaliæmi. Thiaziddiuretika bør administreres med forsigtighed til
patienter med risiko for øget kaliumtab, fx med salttabende nefropati eller prærenal (kardiogen)
nedsættelse af nyrefunktionen. Hvis der opstår hypokaliæmi under behandling med hydrochlorthiazid,
bør Rasitrio seponeres, indtil stabil kaliumbalance er genoprettet.
Hypokaliæmi kan udvikle sig ved brug af thiaziddiuretika. Risikoen for hypokaliæmi er størst hos
patienter med levercirrhose, hos patienter, der oplever kraftig diurese, hos patienter, der har
mangelfuld oral indtagelse af elektrolytter, og hos patienter, der samtidigt modtager behandling med
kortikosteroider eller adrenocorticotropt hormon (ACTH) (se pkt. 4.5 og 4.8).
Omvendt er der efter markedsføringen set stigning i serumkalium med aliskiren: denne stigning kan
blive mere udtalt ved samtidig brug af andre stoffer, der virker på RAAS, eller ved samtidig brug af
non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Hvis samtidig brug skønnes nødvendig,
tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktionen inklusive serumelektrolytter i overensstemmelse med
standardpraksis. Anvendelse af aliskiren i kombination med ACE-hæmmere eller ARB’er er
kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3, 4.5 og 4.8).
Thiaziddiuretika kan forårsage hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose og forværre allerede
eksisterende hyponatriæmi. Der er set tilfælde af hyponatriæmi, som var ledsaget af neurologiske
symptomer (kvalme, progressiv desorientering, apati). Behandling med hydrochlorthiazid bør først
initieres efter korrektion af allerede eksisterende hyponatriæmi. Hvis svær eller pludselig
hyponatriæmi opstår under behandling med Rasitrio, bør behandlingen seponeres, indtil
natriumbalancen er normaliseret.
Elektrolytbalancen, især kalium, natrium og magnesium, bør monitorers regelmæssigt hos alle
patienter, der får thiaziddiuretika.
Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en intermitterende og let stigning i
serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er
kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-
eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under
behandlingen. Serumcalcium-niveauet bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider.
Markant hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før
udførelse af test for parathyroidea-funktion.
Der er intet, der tyder på, at Rasitrio ville reducere eller forhindre diuretikainduceret hyponatriæmi.
Chloridmangel er generelt mild og kræver normalt ingen behandling.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation
Thiaziddiuretika kan forårsage azotæmi hos patienter med kronisk nyresygdom. Når Rasitrio anvendes
hos patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales regelmæssig monitorering af serum-elektrolytter
herunder kalium, samt serum-kreatinin og serum-urinsyre. Der foreligger ingen data om hypertensive
patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder
og ≥ 177 μmol/l eller 2,00 mg/dl hos mænd og/eller en skønnet glomerulær filtrationsrate (GFR)
< 30 ml/min/1,73 m
), tidligere dialyse, nefrotisk syndrom eller renovaskulær hypertension. Rasitrio
er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m
) eller anuri
(se pkt. 4.2 og 4.3). Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat
nyrefunktion.
Som for andre lægemidler, der virker på RAAS, skal der udvises forsigtighed, når Rasitrio gives til
patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (fx pga. blodtab, alvorlig eller
vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse, diabetes mellitus eller
nyrelidelse. Samtidig brug af aliskiren og ACE-hæmmere eller ARB’er er kontraindiceret hos
patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
). Akut nyresvigt, som var reversibel
ved seponering af behandlingen, er efter markedsføring rapporteret hos risikopatienter, som fik
aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes med det samme.
Der er ingen erfaringer med brug af Rasitrio til patienter, som for nylig har gennemgået en
nyretransplantation; der skal derfor udvises forsigtighed over for disse patienter.
Nedsat leverfunktion
Rasitrio kontraindiceret til hypertensive patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2).
Der skal udvises forsigtighed, hvis Rasitrio administreres til patienter med let til moderat nedsat
leverfunktion eller progressiv leversygdom (se pkt. 4.2 og 5.2).
Halveringstiden af amlodipin er forlænget og AUC større hos patienter med nedsat leverfunktion; der
kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende dosering.
Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati
Som ved andre vasodilatorer skal der udvises særlig forsigtighed, når amlodipin anvendes til patienter,
der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.
Metaboliske og endokrine virkninger
Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan ændre glucosetolerancen og forhøje
serumkoncentrationen af kolesterol og triglycerider og af urinsyre. Hos diabetespatienter kan
dosisjustering af insulin og orale antidiabetika være påkrævet under behandling med Rasitrio.
Samtidig brug af Rasitrio og ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med
diabetes mellitus (se pkt. 4.3).
På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er Rasitrio kontraindiceret ved symptomatisk
hyperurikæmi (se pkt. 4.3). Hydrochlorthiazid kan muligvis øge serumurinsyre på grund af nedsat
urinsyreclearance og udløse eller forværre hyperurikæmi, ligesom det kan forårsage arthritis urica hos
følsomme patienter.
Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en tilbagevendende og let stigning i
serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er
kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-
eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under
behandlingen. Serumcalcium bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider. Markant
hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før udførelse af
test for parathyroidea-funktion.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Nyrearteriestenose
Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Rasitrio til patienter med unilateral
eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Rasitrio til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der er
dog ligesom for andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, en øget risiko
for nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med
aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal
behandlingen afbrydes.
Anafylaktisk reaktioner og angioødem
Der er set anafylaktiske reaktioner under behandling med aliskiren efter markedsføring (se pkt. 4.8).
Som ved andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, er angioødem eller
symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller tunge), blevet rapporteret
hos patienter, som behandles med aliskiren.
Et antal af disse patienter havde en anamnese med angioødem eller symptomer, der tydede på
angioødem, som i nogle tilfælde havde optrådt efter brug af anden medicin, der kan forårsage
angioødem, inklusive RAAS-blokkere (angiotensin-konverteringsenzym-hæmmere eller angiotensin-
receptorblokkere) (se pkt. 4.8).
Efter markedsføring er der set angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når aliskiren blev
administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er (se pkt. 4.8).
Der skal udvises særlig forsigtighed hos patienter disponeret for allergi.
Patienter med angioødem i anamnesen kan have en øget risiko for angioødem under behandling med
aliskiren (se pkt. 4.3 og 4.8). Der skal derfor udvises forsigtighed, når aliskiren ordineres til patienter
med angioødem i anamnesen, og disse patienter skal følges tæt under behandlingen, især i
begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.8).
Hvis anafylaktiske reaktioner eller angioødem opstår, skal Rasitrio seponeres med det samme, og der
skal iværksættes relevant behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende ophævelse af
tegn og symptomer er indtrådt. Patienter skal informeres om at kontakte læge, hvis de udvikler tegn på
allergiske reaktioner, specielt vejrtrækningsproblemer eller synkebesvær, hævelse i ansigt,
ekstremiteter, øjne, læber eller tunge. Hvis tunge, glottis eller svælg er involveret, skal der gives
adrenalin. Yderligere skal der tages de nødvendige forholdsregler for at opretholde frie luftveje.
Lysfølsomhed
Der er rapporteret lysfølsomhedsreaktioner ved behandling med thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Hvis
der opstår lysfølsomhedsreaktioner under behandlingen med Rasitrio, anbefales det at seponere
behandlingen. Hvis genoptagelse af behandling med diuretika skønnes nødvendig, anbefales det at
beskytte eksponerede områder mod sol og kunstig UVA.
Akut lukketvinklet glaukom
Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, er blevet relateret til en idiosynkratisk reaktion, som kan
resultere i akut forbigående myopi og akut lukketvinklet glaukom. Symptomerne omfatter akut nedsat
syn og øjensmerter og opstår typisk inden for timer til uger efter behandlingsstart. Ubehandlet
lukketvinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Den primære behandling er seponering af
hydrochlorthiazid så hurtigt som muligt. Det kan være nødvendigt at overveje promte medicinsk eller
kirurgisk behandling, hvis det intraokulære tryk ikke kommer under kontrol. Risikofaktorer for at
udvikle akut lukketvinklet glaukom kan inkludere sulfonamid- eller penicillinallergi i anamnesen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Information om interaktioner med Rasitrio
En farmakokinetisk analyse af en patientpopulation med hypertension tydede ikke på klinisk relevante
ændringer i steady state-eksponeringen (AUC) og C
for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid
sammenlignet med de tilsvarende behandlinger med to præparater.
Lægemidler, som påvirker serumkalium: Hydrochlorthiazids kaliumudtømmende virkning dæmpes
ved aliskirens kaliumbesparende virkning. Denne virkning af hydrochlorthiazid på serumkalium ville
imidlertid forventes at blive gjort mere virkningsfuld af andre lægemidler forbundet med kaliumtab og
hypokaliæmi (fx andre kaliuretiske diuretika, kortikosteroider, afføringsmidler, adrenokortikotropt
hormon (ACTH), amphotericin, carbenoxolon, benzylpenicillin (G-penicillin), salicylsyrederivater).
Omvendt, kan samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID’er eller af stoffer, som
øger serumkalium (fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger,
heparin) medføre stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration
af et stof, som påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller
ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Lægemidler, der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser: Regelmæssig overvågning af serumkalium
anbefales, når Rasitrio administreres sammen med lægemidler, der påvirkes af
serumkaliumforstyrrelser (fx digitalisglykosider, antiarytmika).
Non-steroide-anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), inklusive selektive cyclooxygenase-2-
hæmmere (COX-2-hæmmere), acetylsalicylsyre og ikke-selektive NSAID: Som for andre stoffer, der
påvirker renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens antihypertensive effekt. NSAID
kan også svække hydrochlorthiazids diuretiske og antihypertensive effekt.
Hos visse patienter med svækket nyrefunktion (dehydrerede patienter eller ældre patienter) kan
administration af aliskiren og hydrochlorthiazid sammen med NSAID medføre en yderligere
forværring af nyrefunktion, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel.
Anvendelse af Rasitrio sammen med et NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patienter.
Information om interaktioner med aliskiren
Kontraindiceret (se pkt. 4.3)
Dobbelt RAAS-blokade
Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med
diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter
(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Potente P-glykoprotein (gp)-hæmmere
Et interaktionsstudie med raske personer, hvor dosis blev administreret en gang, viste, at ciclosporin
(200 og 600 mg) øger C
af 75 mg aliskiren cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange. Forøgelsen kan
være større for højere aliskirendoser. Hos raske personer øger itraconazol (100 mg) AUC og C
aliskiren (150 mg) henholdsvis 6,5 gange og 5,8 gange. Derfor er samtidig administration af aliskiren
og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).
Anbefales ikke (se pkt. 4.2)
Grapefrugtjuice
Indtagelse af grapefrugtjuice sammen med aliskiren resulterede i en reduktion i AUC og C
aliskiren. Indtagelse sammen med 150 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på
61 %, og indtagelse sammen med 300 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på
38 %. Det er sandsynligt, at denne reduktion skyldes hæmning af organisk anion-transport-polypeptid-
medieret optagelse af aliskiren, forårsaget af grapefrugtjuice i mave-tarm-kanalen. På grund af risiko
for terapisvigt bør grapefrugtjuice ikke tages sammen med Rasitrio.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Forsigtighed ved samtidig brug
Interaktioner med P-gp
I prækliniske studier er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i
aliskirens intestinale absorption og biliære udskillelse. Rifampicin, som er en P-gp-induktor, nedsatte
aliskirens biotilgængelighed med omkring 50 % i et klinisk studie. Andre induktorer af P-gp
(prikbladet perikum) kan derfor muligvis nedsætte aliskirens biotilgængelighed. Selvom det ikke er
blevet undersøgt for aliskiren, er det kendt, at P-gp også kontrollerer optagelsen af et stort udvalg af
substrater i væv, og P-gp kan øge væv:plasma-koncentrationsforholdet. Derfor kan kan P-gp-
induktorer muligvis øge vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for
lægemiddelinteraktioner ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af denne transportørs
hæmningsgrad.
Moderate P-gp-hæmmere
Administration af ketoconazol (200 mg) eller verapamil (240 mg) sammen med aliskiren (300 mg)
resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Ændring af aliskirens
plasmaniveau ved tilstedeværelse af ketoconazol eller verapamil forventes at ligge inden for det
område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller
det dobbelte af den højeste, anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i
kontrollerede kliniske studier. Prækliniske studier tyder på, at samtidig administration af aliskiren og
ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Der skal
derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen med ketoconazol, verapamil eller andre
moderate P-gp-hæmmere (clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).
Lægemidler, som påvirker serumkalium
Samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID eller af stoffer, som øger serumkalium
(fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger, heparin), kan medføre
stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af et stof, som
påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-
hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Furosemid og torasemid
Samtidig oral administration af aliskiren og furosemid havde ingen effekt på aliskirens
farmakokinetik, men reducerede eksponeringen af furosemid med 20-30 % (effekten af aliskiren på
furosemid, administreret intramuskulært eller intravenøst, er ikke blevet undersøgt). Efter gentagne
furosemiddoser (60 mg/dag), administreret samtidig med aliskiren (300 mg/dag) til patienter med
hjertesvigt, var udskillelsen af natrium i urinen og urinvoluminet reduceret med henholdsvis 31 % og
24 % i de første 4 timer, sammenlignet med furosemid alene. Gennemsnitsvægten af patienter i
samtidig behandling med furosemid og 300 mg aliskiren (84,6 kg) var højere end vægten af patienter
behandlet med furosemid alene (83,4 kg). Der blev observeret mindre ændringer i furosemids
farmakokinetik og effekt ved aliskiren 150 mg/dag.
De kliniske data indikerede ikke, at der blev anvendt højere doser af torasemid ved samtidig
behandling med aliskiren. Den renale udskillelse af torasemid vides at være medieret af organisk
anion-transportere (OAT). Aliskiren udskilles minimalt gennem nyrerne, og kun 0,6 % af aliskiren-
dosis genfindes i urinen efter oral administration (se pkt. 5.2). Aliskiren kan dog potentielt reducere
plasmakoncentrationen af torasemid ved at interferere med absorptionsprocessen, da aliskiren er vist
at være substrat for det organisk anion-transporterende polypeptid 1A2 (OATP1A2) (se interaktion
med hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)).
Hos patienter, der behandles med både aliskiren og oral furosemid eller torasemid, anbefales det
derfor at monitorere virkningen af furosemid eller torasemid ved initiering og justering af furosemid-,
torasemid- eller aliskirenbehandling for at undgå ændringer i det ekstracellulære væskevolumen og
potentielle situationer med volumen-overload (se pkt. 4.4).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Warfarin
Effekten af aliskiren på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.
Fødeindtagelse
Måltider (med højt eller lavt fedtindhold) reducerer absorptionen af aliskiren betragteligt (se pkt. 4.2).
Ingen interaktioner
Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier med aliskiren inkluderer
acenocoumarol, atenolol, celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat og
hydrochlortiazid. Der er ikke identificeret nogen interaktioner.
Administration af aliskiren sammen med enten metformin (↓28 %), amlodipin (↑29 %) eller
cimetidin (↑19 %) resulterede i ændring af C
eller AUC for aliskiren på mellem 20 % og
30 %. Ved administration sammen med atorvastatin steg AUC og C
for aliskiren ved steady
state med 50 %. Samtidig administration af aliskiren havde ingen signifikant indvirkning på
atorvastatins, metformins eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering af aliskiren eller
disse samtidigt administrerede lægemidler er derfor ikke nødvendig.
Aliskiren kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin og verapamil i let grad.
Interaktioner med CYP
Aliskiren hæmmer ikke CYP-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren
inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering
af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres
minimalt af CYP-enzymer. Derfor forventes ingen interaktioner på grund af hæmning eller induktion
af CYP-isoenzymer. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte også P-gp. Øget aliskiren-eksponering ved
samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også
P-glycoprotein interaktioner i pkt. 4.5).
P-gp-substrater og svage P-gp-hæmmere
Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin.
Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og C
aliskiren øget med 50 % ved steady state. I forsøgsdyr er det blevet vist, at P-gp har stor indflydelse
på aliskirens biotilgængelighed. Inducere af P-gp (perikon, rifampicin) kan derfor nedsætte
biotilgængeligheden af aliskiren.
Hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)
Prækliniske studier tyder på, at aliskiren kan være et substrat for organisk anion-transporterende
polypetider. Der er derfor risiko for interaktion mellem hæmmere af OATP og aliskiren, hvis de
administreres samtidigt (se interaktion med grapefrugtjuice).
Information om interaktioner med amlodipin
Andre lægemidlers virkning på amlodipin
Forsigtighed ved samtidig brug
CYP3A4-hæmmere
Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,
svampemidler af azoltypen, makrolider som fx erythromycin og clarithromycin samt verapamil og
diltiazem) kan give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration. Det kliniske
udtryk af disse farmakokinetiske variationer kan være mere udtalt hos ældre. Monitorering og
dosisjustering kan være nødvendig.
CYP3A4-inducere
Der foreligger ingen data vedrørende virkningen af CYP3A4-induktorer på amlodipin. Samtidig
administration af CYP3A4-induktorer (fx rifampicin, perikon) kan medføre lavere
plasmakoncentration af amlodipin. Forsigtighed bør udvises ved samtidig anvendelse af amlodipin og
CYP3A4-induktorer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Grapefrugtjuice
Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da
biotilgængeligheden kan øges hos nogen patienter, hvilket kan resultere i en øget blodtrykssænkende
effekt.
Dantrolen (infusion)
Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i forbindelse med hyperkaliæmi
efter indgift af verapamil og dantrolen i.v. Grundet risiko for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig
indgift af calciumantagonister, såsom amlodipin, undgås hos patienter mistænkt for eller i behandling
for malign hypertermi.
Amlodipins virkning på andre lægemidler
Amlodipins blodtrykssænkende virkning øger den blodtrykssænkende virkning af andre
antihypertensive lægemidler.
Samtidig administration af gentagne doser af 10 mg amlodipin sammen med 80 mg simvastatin
resulterede i en 77 % stigning i eksponeringen for simvastatin sammenlignet med simvastatin
alene. Det anbefales at begrænse dosis af simvastatin til 20 mg dagligt til patienter, som er i
behandling med amlodipin.
Ingen interaktioner
I kliniske interaktionsstudier påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af atorvastatin,
digoxin, warfarin eller ciclosporin.
Information om interaktioner med hydrochlorthiazid
Ved samtidig administration kan følgende lægemidler interagere med thiaziddiuretika:
Ikke anbefalet
Lithium
Lithiums nyreclearance nedsættes af thiazider; derfor kan risikoen for lithiumtoksicitet øges med
hydrochlorthiazid. Kombinationen af lithium og hydrochlorthiazid anbefales ikke. Hvis denne
kombination viser sig at være væsentlig, anbefales nøje monitorering af serumlithiumniveaet under
samtidig brug.
Forsigtighed nødvendig ved samtidig brug
Alkohol, barbiturater og narkosemidler
Administration af thiaziddiuretika samtidig med andre midler, som også har en blodtrykssænkende
virkning (fx ved at reducere aktiviteten i det sympatiske centralnervesystem eller ved direkte
vasodilatation) kan forstærke ortostatisk hypotension.
Amantadin
Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for bivirkninger forårsaget af amantadin.
Antidiabetika (fx insulin og orale midler)
Thiazider kan ændre glucosetolerancen. Det kan være nødvendigt at justere dosis af antidiabetika (se
pkt. 4.4). Metformin skal anvendes med forsigtighed pga. risikoen for laktatacidose fremkaldt af
muligt funktionelt nyresvigt forårsaget af hydrochlorthiazid.
Antikolinerge lægemidler og andre lægemidler, som påvirker den gastrointestinale motilitet
Antikolinerge midler (fx atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af thiazidtypen,
tilsyneladende ved at reducere den gastrointestinale motilitet og mavetømningshastigheden. Omvendt
forventes det, at prokinetiske stoffer som cisaprid kan nedsætte biotilgængeligheden af
thiaziddiuretika.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemidler, der anvendes til behandling af arthritis urica
Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, da hydrochlorthiazid kan øge
serumurinsyre. En øget dosis af probenicid- eller sulfinpyrazon kan være nødvendig. Samtidig
administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for
overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.
Lægemidler, som kan forårsage torsades de pointes
På grund af risiko for hypokaliæmi bør hydrochlorthiazid gives med forsigtighed sammen med
lægemidler, der kan forårsage torsades de pointes især Klasse Ia- og Klasse III-antiarytmika og visse
antipsykotika.
Lægemidler der påvirker serumnatrium
Den hyponatriæmiske virkning af diuretika kan forstærkes ved samtidig administration af lægemidler
som antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika osv. Forsigtighed skal iagttages ved
langtidsbehandling med disse lægemidler.
Betablokkere og diazoxid
Samtidig brug af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, og betablokkere kan øge risikoen for
hyperglykæmi. Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forstærke diazoxids
hyperglykæmiske effekt.
Ionbytterresiner
Absorptionen af thiaziddiuretika inklusive hydrochlorthiazid nedsættes af colestyramin og colestipol.
Dette kan resultere i en sub-terapeutisk effekt af thiaziddiuretika. Forskydning af doseringen af
hydrochlorthiazid og anionbytterresin således, at hydrochlorthiazid gives mindst 4 timer før eller
4-6 timer efter indgift af anionbytterresin, kan dog muligvis minimere interaktionen.
D-vitamin og calciumsalte
Administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, sammen med D-vitamin eller
calciumsalte kan forstærke stigningen i serumcalcium. Samtidig brug af thiaziddiuretika kan medføre
hyperkalcæmi hos patienter, som er prædisponerede for hyperkalcæmi (fx hyperparathyroidisme,
maligne sygdomme eller D-vitamin-medierede forhold) ved at øge den tubulære reabsorption af
calcium.
Ikke-depolariserende muskelrelaksantia
Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, forstærker virkningen af perifert virkende
skeletmuskelrelaksantia såsom curarederivater.
Cytotoksiske midler
Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan nedsætte den renale ekskretion af cytotoksiske midler (fx
cyclophosphamid, methotrexat) og forstærke deres myelosuppressive virkning.
Digoxin og andre digitalisglykosider
Thiazid-induceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi fremmer start af digitalis-inducerede
hjertearytmier (se pkt. 4.4).
Methyldopa
Der har været isolerede rapporter om hæmolytisk anæmi, som er opstået ved samtidig brug af
hydrochlorthiazid og methyldopa.
Kontraststoffer med iod
I tilfælde af diuretikuminduceret dehydrering er der en øget risiko for akut nyresvigt, særlig ved høje
doser af iodpræparat. Patienterne skal rehydreres før administrationen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Karkontraherende aminer (fx noradrenalin, adrenalin)
Hydrochlorthiazid kan hæmme virkningen af karkontraherende pressoraminer såsom noradrenalin.
Den kliniske betydning heraf er usikker og ikke tilstrækkelig til at udelukke brugen.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Kvinder i den fertile alder/kontraception til mænd og kvinder
Læger, som ordinerer Rasitrio, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle risiko under
graviditet. Et skift til en passende hypertensionsbehandling skal ske inden planlagt graviditet, da
Rasitrio ikke må anvendes af kvinder, som planlægger at blive gravide.
Graviditet
Der foreligger ikke data om brugen af aliskiren hos gravide kvinder. Aliskiren var ikke teratogent i
rotter eller kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på renin-angiotensin-aldosteron-
systemet, associeres med alvorlige fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Aliskiren bør, som
andre lægemidler, der virker direkte på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, ikke anvendes under
1. trimester i graviditeten og er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3).
Amlodipins sikkerhed ved human graviditet er ikke fastslået. Reproduktionsstudier i rotter har ikke
vist toksicitet bortset fra udsat fødselstidspunkt og forlænget varighed af fødsel ved doser 50 gange
større end den maksimale anbefalede dosis til human brug (se pkt. 5.3). Brug under graviditet
anbefales kun, når der ikke er et mere sikkert alternativ, og når sygdommen er en større risiko for
moderen og fosteret.
Erfaringerne med hydrochlorthiazid under graviditet, særligt i første trimester, er begrænsede. Data
fra dyrestudier er utilstrækkelige.
Hydrochlorthiazid krydser placenta. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske
virkningsmekanisme kan brug i andet og tredje trimester kompromittere den føto-placentale perfusion
og forårsage føtale og neonatale virkninger såsom icterus, forstyrrelse i elektrolytbalancen og
trombocytopeni.
Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes ved graviditetsødem, gestational hypertension eller præeklampsi
på grund af risiko for nedsat plasmavolumen og placental hypoperfusion uden gavnlig effekt på
tilstanden.
Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder, undtagen i
sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan anvendes.
Rasitrio bør ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten. Rasitrio er kontraindikeret under 2. og
3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3).
Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Rasitrio således seponeres omgående.
Amning
Det er ukendt, om aliskiren og/eller amlodipin udskilles i human mælk. Aliskiren udskilles i mælken
hos diegivende rotter.
Hydrochlorthiazid udskilles i human mælk i små mængder. Thiazider i høje doser, der forårsager
intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen.
Brug af Rasitrio frarådes under amning. Hvis Rasitrio anvendes under amning, bør dosis holdes så lav
som muligt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Fertilitet
Der er ingen kliniske data vedrørende påvirkning af fertiliteten ved brug af Rasitrio.
Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse patienter,
som blev behandlet med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at afklare
amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af fertiliteten hos hanner
(se pkt. 5.3). Rotters fertilitet var upåvirket ved doser op til 250 mg/kg/dag aliskiren og 4 mg/kg/dag
hydrochlorthiazid (se pkt. 5.3).
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene
maskiner. Når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, skal man imidlertid være opmærksom
på, at der lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed under behandlingen med Rasitrio.
Amlodipin kan have indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller
moderat grad. Hvis patienter, der får amlodipin, lider af svimmelhed, sløvhed, hovedpine, træthed
eller kvalme kan evnen til at reagere være nedsat.
4.8
Bivirkninger
Resumé af sikkerhedsprofilen
Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination
Rasitrios sikkerhedsprofil vist herunder er baseret på kliniske studier udført med Rasitrio og de kendte
sikkerhedsprofiler for de individuelle komponenter, aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Der er
begrænset sikkerhedsinformation for Rasitrio til patienter på 75 år og ældre.
Den hyppigste bivirkning set med Rasitrio er hypotension og svimmelhed. Bivirkningerne, der
tidligere er indberettet for en af de individuelle komponenter i Rasitrio (aliskiren, amlodipin og
hydrochlorthiazid), og præsenteret i de respektive afsnit for de individuelle komponenter kan
forekomme med Rasitrio.
Liste over bivirkninger i tabelform:
Bivirkningerne for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid er opstillet efter frekvens med den
hyppigste først ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100
til < 1/10): ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden
(< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt
frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er
anført først.
Information om Rasitrio
Nervesystemet
Almindelig:
Svimmelhed
Vaskulære sygdomme
Almindelig:
Hypotension
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Almindelig:
Perifert ødem
Perifert ødem er en kendt, dosisafhængig bivirkning ved amlodipin, og er også indberettet ved
behandling med aliskiren efter markedsføring. Forekomsten af perifert ødem med Rasitrio i et
kortsigtet, dobbelt aktivt kontrolleret studie var 7,1 %, mens forekomsten var henholdsvis 8,0 %,
4,1 % og 2,0 % med kombinationerne aliskiren/amlodipin, amlodipin/hydrochlorthiazid og
aliskiren/hydrochlorthiazid.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Forekomsten af potentielt hypotensionrelaterede bivirkninger i et kortvarigt, aktivt kontrolleret studie
var 4,9 % med Rasitrio mod op til 3,7 % med kombinationer af to præparater. Hos patienter ≥ 65 år
var forekomsten 10,2 % med Rasitrio mod op til 5,4 % med kombinationer af to præparater.
Yderligere information om de individuelle komponenter
Andre bivirkninger, som tidligere er indberettet for de individuelle komponenter kan også opstå for
Rasitrio, selv, hvor de ikke er set i kliniske studier.
Aliskiren
Alvorlige bivirkninger omfatter anafylaktiske reaktioner og angioødem, som efter markedsføring er
blevet rapporteret med frekvensen sjælden (mindre end 1 tilfælde ud af 1.000 patienter). Den
hyppigste bivirkning er diarré.
Liste over bivirkninger i tabelform:
De kendte bivirkninger ved aliskiren er præsenteret i tabellen herunder ved brug af de samme
konventioner, som tidligere er beskrevet for faste kombinationer.
Immunsystemet
Sjælden:
Anafylaktisk reaktion, overfølsomhedsreaktioner
Hjerte
Almindelig:
Svimmelhed
Ikke almindelig:
Palpitationer, perifert ødem
Vaskulære sygdomme
Ikke almindelig:
Hypotension
Luftveje, thorax og mediastinum
Ikke almindelig:
Hoste
Mave-tarm-kanalen
Almindelig:
Diarré
Lever og galdeveje
Ikke kendt:
Leverforstyrrelser
, gulsot, hepatitis, leversvigt**
Hud og subkutane væv
Ikke almindelig:
Svære kutane bivirkninger inklusive Stevens-Johnsons syndrom,
toksisk epidermal nekrolyse (TEN), bivirkninger fra mundslimhinden,
udslæt, kløe, urticaria
Sjælden:
Angioødem, erytem
Knogler, led, muskler og bindevæv
Almindelig:
Artralgi
Nyrer og urinveje
Ikke almindelig:
Akut nyresvigt, nedsat nyrefunktion
Undersøgelser
Almindelig:
Hyperkaliæmi
Ikke almindelig:
Forhøjede leverenzymer
Sjælden:
Fald i hæmoglobinværdi, fald i hæmatokritværdi, forhøjet
blodkreatinin
*Isolerede tilfælde af leverforstyrrelser med kliniske symptomer og laboratorie-dokumentation for
mere markant leverdysfunktion.
**Inklusive et tilfælde af ’fulminant leversvigt’, der er rapporteret post-marketing, og hvor en kausal
sammenhæng med aliskiren ikke kan udelukkes.
Beskrivelse af udvalgte bivirkninger:
Overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner og angioødem er forekommet under
behandling med aliskiren.
I kontrollerede kliniske studier forekom angioødem og overfølsomhedsreaktioner sjældent under
behandling med aliskiren og med tilsvarende hyppighed som placebo eller komparator.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Tilfælde af angioødem eller symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller
tunge) er også rapporteret efter markedsføring. Et antal af disse patienter havde en anamnese med
angioødem eller symptomer, der tydede på angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af
anden medicin, der er kendt for at forårsage angioødem, inklusive RAAS-blokkere (ACE-hæmmere
eller ARB’er).
Efter markedsføring er der rapporteret tilfælde af angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når
aliskiren blev administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er.
Der er også blevet indberettet overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner efter
markedsføring (se pkt. 4.4).
Ved tegn tydende på en overfølsomhedsreaktion/angioødem (specielt besvær med vejrtrækning eller
synkning, udslæt, kløe, urticaria eller hævelse i ansigt, ekstremiteter, øjne, læber og/eller tunge,
svimmelhed) skal patienten afbryde behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).
Efter markedsføring er der rapporteret artralgi. I nogle tilfælde opstod dette som en del af en
overfølsomhedsreaktion.
Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos
risikopatienter (se pkt. 4.4).
Undersøgelser: I kontrollerede kliniske studier blev klinisk relevante ændringer i
standardlaboratorieparametre i få tilfælde associeret med administration af aliskiren. I kliniske studier
af hypertensive patienter havde aliskiren ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-
kolesterol, fastende triglycerider, fastende glukose eller urinsyre.
Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi
(gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik
seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også for andre lægemidler, som virker
på RAAS, fx ACE-hæmmere og ARB’er.
Serumkalium: Der er set stigning i serumkalium med aliskiren, og den kan blive mere udtalt ved
samtidig brug af andre stoffer, som virket på RAAS, eller af NSAID’er. Hvis samtidig brug skønnes
nødvendig, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inklusive serumelektrolytter i
overensstemmelse med standardpraksis. Kombination af aliskiren og ARB’er eller ACE-hæmmere er
kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Pædiatrisk population: Baseret på de begrænsede sikkerhedsdata, der er tilgængelige fra et
farmakokinetisk studie af aliskirenbehandling hos 39 hypertensive børn i alderen 6-17 år, forventes
frekvensen, typen og alvorligheden af bivirkninger hos børn at svare til det, der ses hos hypertensive
voksne. Som for andre RAAS-hæmmere er hovedpine en almindelig bivirkning hos børn, der
behandles med aliskiren.
Amlodipin
Blod og lymfesystem
Meget sjælden:
Leukopeni, trombocytopeni
Immunsystemet
Meget sjælden:
Allergisk reaktion
Metabolisme og ernæring
Meget sjælden:
Hyperglykæmi
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Psykiske forstyrrelser
Ikke almindelig:
Søvnløshed, humørsvingninger (inklusive angst), depression
Sjælden:
Forvirring
Nervesystemet
Almindelig:
Somnolens, hovedpine (især i begyndelsen af behandling)
Ikke almindelig:
Tremor, smagsforstyrrelser, synkope, hypoæstesi, paræstesi
Meget sjælden:
Hypertoni, perifert neuropati
Øjne
Ikke almindelig:
Synsforstyrrelser (inklusive dobbeltsyn)
Øre og labyrint
Ikke almindelig:
Tinnitus
Hjerte
Almindelig:
Hjertebanken
Meget sjælden:
Myokardie infarkt, arytmi (inklusive bradykardi, ventrikulær
takykardi og atrieflimmer)
Vaskulære sygdomme
Almindelig:
Rødmen
Meget sjælden:
Vaskulitis
Luftveje, thorax og mediastinum
Ikke almindelig:
Dyspnø, rhinitis
Meget sjælden:
Hoste
Mave-tarm-kanalen
Almindelig:
Mavesmerter, kvalme
Ikke almindelig:
Opkastning, dyspepsi, ændrede afføringsvaner (inklusive diarré og
forstoppelse), mundtørhed
Meget sjælden:
Pankreatitis, gastritis, gingival hyperplasi
Lever og galdeveje
Meget sjælden:
Hepatitis, gulsot, forhøjede leverenzymsværdier (mest i forbindelse
med kolestase)
Hud og subkutane væv
Ikke almindelig:
Alopeci, purpura, misfarvning af huden, hyperhidrose, pruritus,
udslæt, eksantem
Meget sjælden:
Angiødem, erythema multiforme, urticaria, exfoliativ dermatitis,
Stevens-Johnson syndrom, Quincks ødem, lysfølsomhed
Knogler, led, muskler og bindevæv
Almindelig:
Hævede ankler
Ikke almindelig:
Artralgi, myalgi, muskelkramper, rygsmerter
Nyrer og urinveje
Ikke almindelig:
Vandladningsproblemer, nykturi, øget vandladningsfrekvens
Det reproduktive system og mammae
Ikke almindelig:
Impotens, gynækomasti
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Almindelig:
Ødem, træthed
Ikke almindelig:
Brystsmerter, asteni, smerte, utilpashed
Undersøgelser
Ikke almindelig:
Vægtøgning, vægttab
Der er set enkelte tilfælde af ekstrapyramidale symptomer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hydrochlorthiazid
Hydrochlorthiazid er blevet ordineret i stor udstrækning i mange år, ofte i højere dosis end indholdet i
Rasitrio. Følgende bivirkninger er blevet rapporteret hos patienter behandlet med thiazid-diuretika
alene, inklusive hydrochlorthiazid:
Blod og lymfesystem
Sjælden:
Trombocytopeni, sommetider med purpura
Meget sjælden:
Agranulocytose, knoglemarvsdepression, hæmolytisk anæmi,
leukopeni
Ikke kendt:
Aplastisk anæmi
Immunsystemet
Meget sjælden:
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Meget almindelig:
Hypokaliæmi
Almindelig:
Hyperurikæmi, hypomagnesiæmi, hyponatriæmi
Sjælden:
Hyperkalcæmi, hyperglykæmi, forværring af den metaboliske tilstand
ved diabetes
Meget sjælden:
Hypokloræmisk alkalose
Psykiske forstyrrelser
Sjælden:
Depression, søvnforstyrrelser
Nervesystemet
Sjælden:
Svimmelhed, hovedpine, paræstesi
Øjne
Sjælden:
Nedsat syn
Ikke kendt:
Akut lukketvinklet glaukom
Hjerte
Sjælden:
Hjertearytmier
Vaskulære sygdomme
Almindelig:
Ortostatisk hypotension
Luftveje, thorax og mediastinum
Meget sjælden:
Respiratorisk distress (herunder pneumonitis og lungeødem)
Mave-tarm-kanalen
Almindelig:
Nedsat appetit, let kvalme og opkastning
Sjælden:
Abdominalt ubehag, obstipation, diarré
Meget sjælden:
Pankreatitis
Lever og galdeveje
Sjælden:
Intrahepatisk kolestase, gulsot
Hud og subkutane væv
Almindelig:
Urticaria og andre former for udslæt
Sjælden:
Lysfølsomhedsreaktioner
Meget sjælden:
Kutan lupus erythematosus-lignende reaktioner, reaktivering af kutan
lupus erythematosus, nekrotiserende vaskulitis og toksisk epidermal
nekrolyse
Ikke kendt:
Erythema multiforme
Knogler, led, muskler og bindevæv
Ikke kendt:
Muskelspasmer
Nyrer og urinveje
Ikke kendt:
Renal dysfunktion, akut nyresvigt
Det reproduktive system og mammae
Almindelig:
Impotens
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Ikke kendt:
Asteni, pyreksi
Undersøgelser
Meget almindelig:
Stigning i kolesterol og triglycerider
Sjælden:
Glukosuri
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
4.9
Overdosering
Symptomer
De mest sandsynlige manifestationer for Rasitrio vil være hypotension relateret til aliskiren og
amlodipins antihypertensive virkning af kombinationen aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid.
For aliskiren vil den mest sandsynlige manifestation af overdosering være hypotension relateret dets
antihypertensive virkning.
Tilgængelige data vedrørende amlodipin antyder, at kraftig overdosering kan resultere i udtalt perifer
vasodilatation og muligvis refleks-takykardi. Der er rapporteret markant og sandsynligvis forlænget
systemisk hypotension op til og inklusive shock med dødelig udgang med amlodipin.
Overdosering med hydrochlorthiazid er forbundet med elektrolytmangel (hypokaliæmi, hypokloriæmi,
hyponatriæmi) og dehydrering, der er forårsaget af overdreven diurese. De mest almindelige tegn og
symptomer på overdosering er kvalme og somnolens. Hypokaliæmi kan resultere i muskelspasmer
og/eller forstærke hjertearytmier forbundet med samtidig brug af digitalisglykosider eller visse anti-
arytmiske lægemidler.
Behandling
Hvis der skulle opstå symptomatisk hypotension med Rasitrio, bør der iværksættes støttende
behandling.
Klinisk signifikant hypotension pga. overdosering med amlodipin kræver aktiv kardiovaskulær
støttebehandling inklusive hyppig monitorering af hjerte- og respirationsfunktionen, hævning af
ekstremiteterne og opmærksomhed på cirkulerende blodvolumen og urinproduktion.
En vasokonstriktor kan være gavnlig til genoprettelse af vaskulær tonus og blodtryk, forudsat at
anvendelsen ikke er kontraindiceret. Intravenøs calciumglyconat kan være gavnlig til ophævelse af
calciumkanalblokaden.
Maveskyldning kan være af værdi i nogle tilfælde. Indgift af aktivt kul op til 2 timer efter
administration af 10 mg amlodipin har vist, at det nedsætter absorptionshastigheden af amlodipin.
Da amlodipin er stærkt proteinbundet, er det ikke sandsynligt at dialyse har gavnlig virkning.
I et studie udført hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie (end stage renal disease,
ESRD) var clearence
dialyse
af aliskiren lav (< 2 % oral clearence). Dialyse er derfor ikke tilstrækkeligt
til behandling af aliskiren-overdosering.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: Stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, renin-hæmmere;
ATC-kode: C09XA53
Rasitrio kombinerer tre antihypertensive stoffer, som kontrollerer blodtrykket hos patienter med
essentiel hypertension ved komplementære virkningsmekanismer: Aliskiren tilhører klassen kaldet
direkte reninhæmmere, amlodipin tilhører klassen kaldet calciumantagonister og hydrochlorthiazid
tilhører klassen kaldet thiaziddiuretika. Når de kombineres, resulterer den samlede virkning af
hæmning af renin-angiontensin-aldosteronsystem, calciumkanal medieret vasodilation og
natriumchlorid udskillelse i en blodtryksnedsættelse, som er større end den tilsvarende
kombinationsbehandling af to præparater.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination
Hos hypertensive patienter gav Rasitrio én gang dagligt klinisk betydningsfulde reduktioner af både
systolisk og diastolisk blodtryk, som opretholdtes i hele dosisintervallet på 24 timer. Den større
reduktion af blodtrykket med Rasitrio i forhold til hver af kombinationerne af to præparater blev set
ved hver time, herunder også i de tidlige morgentimer, ved hjælp af ambulatant døgnmonitorering af
blodtrykket.
Rasitrio er blevet undersøgt i et dobbeltblindet, randomiseret, aktivt kontrolleret studie hos
1.181 patienter, hvoraf 773 var klassificeret som moderat hypertensive (msSBP 160-180 mmHg) og
408 som svært hypertensive (msSBP > 180 mmHg) ved baseline. Mange af patienterne var stærkt
overvægtige (49 %), og over 14 % of den samlede population havde diabetes. I de første 4 uger af den
dobbeltblindede behandling fik patienterne en kombination af aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid
(HCTZ) 150/5/12,5 mg (N=308), eller en kombination af aliskiren/HCTZ 150/12,5 mg (N=295),
aliskiren/amlodipin 150/5 mg (N=282) eller amlodipin/HCTZ 5/12,5 mg (N=295). Patienterne blev
efter de første 4 uger tvangstitreret til højere doser i de næste 4 ugers dobbeltblindede behandling med
aliskiren/amlodipine/HCTZ 300/10/25 mg, aliskiren/HCTZ 300/25 mg, aliskiren/amlodipin
300/10 mg og amlodipin/HCTZ 10/25 mg.
I dette studie viste Rasitrio ved en dosis på 300/10/25 mg statistisk signifikante blodtryksreduktioner
(systolisk/diastolisk) i forhold til baseline på 37,9/20,6 mmHg sammenlignet med 31,4/18,0 mmHg
med aliskiren/amlodipin-kombinationen (300/10 mg), 28,0/14,3 mmHg med
aliskiren/hydrochlorthiazid (300/25 mg) og 30,8/17,0 mmHg med amlodipin/hydrochlorthiazid
(10/25 mg) hos patienter med moderat til svær hypertension. Hos patienter med svær hypertension
(SBP ≥ 180 mmHg) var blodtryksreduktionen i forhold til baseline med henholdsvis Rasitrio og
kombinationerne af to præparater 49,5/22,5 mmHg sammenlignet med 38,1/17,6 mmHg med
aliskiren/amlodipin-kombinationen (300/10 mg), 33,2/14,3 mmHg med aliskiren/hydrochlorthiazid
(300/25 mg) og 39,9/17,8 mmHg med amlodipin/hydrochlorthiazid (10/25 mg). I en undergruppe på
588 patienter, hvor patienter > 65 år var dårligt repræsenteret og de > 75 år var meget dårligt
repræsenteret, viste kombinationen af aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid (300/10/25 mg) en
middel systolisk/diastolisk blodtryksreduktion på 39,7/21,1 mmHg i forhold til baseline sammenlignet
med 31,3/18,74 mmHg for aliskiren/amlodipin (300/10 mg), 25,5/12,5 mmHg for
aliskiren/hydrochlorthiazid (300/25 mg) og 29,2/16,4 mmHg for amlodipin/hydrochlorthiazid
(10/25 mg) (undergruppen består af patienter uden afvigende målinger, defineret som en forskel
mellem systoliske blodtryksmålinger (SBT) ≥ 10 mmHg ved behandlingsstart (baseline) eller ved
endepunkt). Rasitrios virkning blev set så tidligt som én uge efter påbegyndt terapi. Den
blodtrykssænkende effekt hos patienter med moderat til svær hypertension var uafhængig af alder,
køn, race, body mass index og sygdomme forbundet med overvægt (metabolisk syndrom og diabetes).
Rasitrio medførte en signifikant reduktion af plasmareninaktiviteten (PRA) (-34 %) i forhold til
baseline, mens kombinationen af amlodipin og hydrochlorthiazid forhøjede PRA (+170 %). Den
kliniske betydning af forskellene i effekten på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.
I et 28 til 54 ugers åbent studie vedrørende sikkerhed måltes virkningen som sekundært endepunkt, og
Rasitrio bevirkede ved en dosis på 300/10/25 mg middelblodtryksreduktioner (systolisk/diastolisk) på
37,3/21,8 mmHg gennem 28 til 54 ugers behandling. Rasitrios virkning opretholdtes gennem et års
behandling uden evidens for tab af effekt.
I et randomiseret, dobbeltblindet, aktivt kontrolleret 36 ugers studie hos ældre patienter, hvis blodtryk
ikke var kontrolleret med aliskiren/HCTZ 300/25 mg (SBP ≥ 140 mmHg), blev der set en klinisk
betydningsfuld yderligere blodtryksreduktion efter 36 uger, som var endepunktet, hos patienter, som
fik Rasitrio i en dosis på 300/10/25 mg (fra reduktioner i msSBP/msDBP på 15,0/8,6 mmHg efter
22 uger til reduktioner på 30,8/14,1 mmHg ved endepunktet efter 36 uger).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Rasitrio er blevet administreret til flere end 1.155 patienter i afsluttede kliniske studier, herunder
182 patients i et år eller længere. Behandling med Rasitrio tolereredes godt ved doser op til
300 mg/10 mg/25 mg med en samlet forekomst af bivirkninger svarende til forekomsten ved
behandling med kombinationerne af to præparater, bortset fra symptomatisk hypotension.
Forekomsten af potentielt hypotensionrelaterede bivirkninger i et kortsigtet, kontrolleret studie var
4,9 % med Rasitrio mod op til 3,7 % med kombinationerne af to præparater. Hos patienter ≥ 65 år var
forekomsten 10,2 % med Rasitrio mod op til 5,4 % med kombinationer af to præparater.
Hyppigheden af bivirkninger viste ingen forbindelse med køn, alder (bortset fra symptomatisk
hypotension),body mass index, race eller etnicitet. Bivirkninger har generelt været af mild og
forbigående karakter. De tilgængelige sikkerhedsdata for patienter > 75 år eller patienter med større
kardiovaskulære komorbiditeter er meget begrænsede. Behandlingsophør på grund af en klinisk
bivirkning forekom hos 3,6 % af de patienter, der blev behandlet med Rasitrio, mod 2,4 % med
aliskiren/amlodipin, 0,7 % med aliskiren/hydrochlorthiazid og 2,7 % med
amlodipin/hydrochlorthiazid.
Aliskiren
Aliskiren er en oral aktiv, non-peptid, potent og selektiv direkte hæmmer af humant renin.
Ved at hæmme enzymet renin hæmmer aliskiren RAAS’ aktiveringspunkt og blokerer konverteringen
af angiotensinogen til angiotensin I og mindsker niveauet af angiotensin I og angiotensin II. Mens
andre lægemidler, som hæmmer RAAS (ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister (ARB))
forårsager en kompensatorisk stigning i plasmareninaktiviteten (PRA), mindsker behandling med
aliskiren PRA hos hypertensive patienter med ca. 50-80 %. Tilsvarende reduktioner blev fundet, når
aliskiren blev kombineret med andre antihypertensive lægemidler. Den kliniske betydning af
forskellene i effekt på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.
Hypertension
Hos hypertensive patienter gav administration af aliskiren en gang dagligt i doser på 150 mg og
300 mg dosisafhængige reduktioner i både det systoliske og det diastoliske blodtryk, som blev
opretholdt over hele dosisintervallet på 24 timer (med vedvarende gavnlig virkning tidligt om
morgenen) med en gennemsnitlig peak/trough ratio for diastolisk respons på op til 98 % for 300 mg-
dosen. 85-90 % af den maksimale blodtrykssænkende effekt blev observeret efter 2 uger. Den
blodtryksnedsættende effekt blev opretholdt under langtidsbehandling og var uafhængig af alder, køn,
BMI og etnicitet. Aliskiren er undersøgt i 1.864 patienter i alderen 65 år eller derover og i
426 patienter i alderen 75 år eller derover.
Undersøgelser af aliskiren-monoterapi har vist en blodtrykssænkende effekt, som er sammenlignelig
med andre klasser af antihypertensive lægemidler, herunder ACE-hæmmere og angiotension-II-
antagonister. Sammenlignet med et diuretikum (hydrochlortiazid – HCTZ) sænkede aliskiren 300 mg
det systoliske/diastoliske blodtryk med 17,0/12,3 mmHg sammenlignet med 14,4/10,5 mmHg for
HCTZ 25 mg efter 12 ugers behandling.
Der er undersøgelser af kombinationsbehandling tilgængelige, hvor aliskiren er kombineret med
diuretikummet hydrochlorthiazid, calciumantagonisten amlodipin og betablokeren atenolol. Disse
kombinationer var veltolererede. Aliskiren inducerede en additiv blodtrykssænkende virkning ved
kombination med hydrochlorthiazid.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Virkningen og sikkerheden af aliskiren-baseret behandling blev sammenlignet med ramipril-baseret
behandling i et 9-måneders non-inferioritetsstudie med 901 ældre patienter (≥ 65 år) med essentiel
systolisk hypertension. Aliskiren 150 mg eller 300 mg pr. dag eller ramipril 5 mg eller 10 mg pr. dag
blev administreret i 36 uger med mulighed for tillæg af hydrochlorthiazid (12,5 mg eller 25 mg) ved
uge 12 og amlodipin (5 mg eller 10 mg) ved uge 22. Over 12-ugers-perioden sænkede aliskiren-
monoterapi systolisk/diastolisk blodtryk med 14,0/5,1 mmHg sammenlignet med 11,6/3,6 mmHg for
ramipril i overensstemmelse med aliskirens non-inferioritet til ramipril ved de valgte doser.
Forskellene i systolisk og diastolisk blodtryk var statistisk signifikante. Tolerabiliteten var
sammenlignelig for de to behandlingsarme, men hoste blev oftere rapporteret med ramipril-regimet
end med aliskiren-regimet (14,2 % vs. 4,4 %), mens diarré var mere almindelig med aliskiren-regimet
end med ramipril-regimet (6,6 % vs. 5,0 %).
I et 8-ugers studie med 754 hypertensive geriatriske patienter på 65 år eller ældre og geriatriske
patienter på 75 år eller ældre (30 %) gav aliskiren i doser på 75 mg, 150 mg og 300 mg statistisk
signifikant større blodtryksreduktioner (både systolisk og diastolisk) sammenlignet med placebo. Der
blev ikke påvist yderligere blodtrykssænkende effekt med 300 mg aliskiren sammenlignet med
150 mg aliskiren. Alle tre doser var veltolereret hos både ældre og gamle patienter.
Der er ingen tegn på hypotension efter første dosis og ingen indvirkning på pulsen hos patienter, som
er blevet behandlet i kontrollerede kliniske undersøgelser. Udtalt hypotension var usædvanlig (0,1 %)
hos patienter med ukompliceret hypertension, som blev behandlet med aliskiren alene. Hypotension
var også usædvanlig (< 1 %) under kombinationsbehandling med andre antihypertensive lægemidler.
Ved ophør af behandlingen vendte blodtrykket gradvist tilbage mod basisniveauet over flere uger, og
der var ingen tegn på reboundeffekt for blodtrykket eller PRA.
I et 36-ugers studie med 820 patienter med iskæmisk dysfunktion af venstre ventrikel blev der ikke
påvist ændringer i remodellering vurderet ved venstresidig systolisk ventrikulær slutvolumen for
aliskiren sammenlignet med placebo, givet som tillæg til normalbehandling.
De kombinerede hyppigheder for kardiovaskulær død, hospitalsindlæggelser pga. hjertesvigt,
tilbagevendende hjerteanfald, slagtilfælde og genoplivning ved pludselig død var de samme for
grupperne givet aliskiren og placebo. Hos patienter, som fik aliskiren var der dog en signifikant højere
hyppighed af hyperkaliæmi, hypotension og nyreproblemer sammenlignet med gruppen, der fik
placebo.
Aliskirens eventuelle gavnlige virkning på hjerte-kar og/eller nyrer blev undersøgt i et dobbeltblindt,
placebokontrolleret, randomiseret studie hos 8.606 patienter med type 2-diabetes og kronisk
nyresygdom (vist ved proteinuri og/eller GFR < 60 ml/min/1,73m
) med eller uden hjerte-karsygdom.
Blodtrykket var velkontrolleret ved baseline hos de fleste patienter. Det primære endepunkt var en
kombination af hjertekar- og nyrekomplikationer.
I dette studie blev tillæg af 300 mg aliskiren sammenlignet med tillæg af placebo til
standardbehandling, som inkluderede enten en angiotensin-konverteringshæmmer eller en
angiotensin-receptorblokker. Studiet blev afbrudt før tid, fordi det var usandsynligt, at deltagerne
havde gavn af aliskiren. Resultater fra studiet indikerede en hazard ratio for det primære endepunkt på
1,11 til fordel for placebo (95 % konfidensinterval: 1,00-1,23, 2-sidet p=0,05). Desuden blev der
observeret en øget forekomst af bivirkninger ved aliskiren sammenlignet med placebo (37,9 % vs.
30,2 %). Der var især en øget forekomst af nedsat nyrefunktion (14,0 % vs. 12,1 %), hyperkaliæmi
(38,9 % vs. 28,8 %), hypotension-relaterede tilfælde (19,7 % vs. 16,2 %) og bekræftede apopleksi-
endepunkter (3,4 % vs. 2,6 %). Forekomsten af apopleksi var højere blandt patienter med
nyreinsufficiens.
Virkninger af aliskiren på mortalitet og kardiovaskulær morbiditet er for nærværende ikke kendt.
Der foreligger i øjeblikket ingen langtidsdata for effekten af aliskiren hos patienter med
hjerteinsufficiens (se pkt. 4.4).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Kardiel elektrofysiologi
Ingen effekt på QT-intervallet blev rapporteret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo og aktivt
kontrolleret studie ved anvendelse af standard og Holter elektrokardiografi.
Amlodipin
Amlodipin-delen af Rasitrio hæmmer den transmembrane indtrængning af calciumioner i hjertets og
karvæggens glatte muskulatur. Amlodipins antihypertensive virkning skyldes den direkte afslappende
effekt på karvæggens glatte muskel, hvilket fører til nedsat perifer vaskulær modstand og nedsat
blodtryk. Data fra dyrestudier tyder på, at amlodipin binder til både dihydropyridin og ikke-
dihydropyridin-bindingssteder.
En sammentrækning af hjertemusklens og karvæggens glatte muskulatur er afhængig af
ekstracellulære calciumioners vandring ind i disse celler gennem specifikke ionkanaler.
Efter administration af terapeutiske doser til patienter med hypertension giver amlodipin en
vasodilation, som resulterer i nedsat blodtryk i liggende og stående stilling. Ved kronisk dosering
ledsages det nedsatte blodtryk ikke af en signifikant påvirkning af pulsen eller af
plasmakatecholaminer.
Plasmakoncentrationen korrelerer med virkningen hos både yngre og ældre patienter.
Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske doser af amlodipin i en
nedat renal vaskulær modstand med øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal plasma
flow, uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.
Som med andre calciumantagonister har hæmodynamiske undersøgelser af hjertefunktionen i hvile og
ved fysisk aktivitet (eller vedvarende aktivitet) hos patienter med normal ventrikelfunktion og i
behandling med amlodipin, generelt vist en lille forøgelse i hjerteindekset uden signifikant indflydelse
på dP/dt eller venstre ventrikels slutdiastoliske tryk eller volumen. I hæmodynamiske studier har
amlodipin ikke været forbundet med negativ inotrop effekt, når det blev givet til mennesker eller
levende dyr i det terapeutiske dosisinterval. Det samme gjaldt, når det blev givet til mennesker
sammen med betablokkere.
Amlodipin ændrer ikke sinusknudefunktionen eller den atrioventrikulære overledning hos levende dyr
eller hos mennesker. I kliniske undersøgelser, hvor amlodipin blev givet i kombination med
betablokkere til patienter med enten hypertension eller angina, er der ikke set bivirkninger på de
elektrokardiografiske parametre.
Amlodipin har vist gavnlig klinisk effekt til patienter med kronisk stabil angina, vasospastisk angina
og angiografisk dokumenteret koronarterielidelse.
Anvendelse til patienter med hjerteinsufficiens
Calciumkanalblokkere, inklusive amlodipin, bør anvendes med forsigtighed til patienter med
hjerteinsufficiens, da de kan øge risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser og mortalitet.
Anvendelse til patienter med hypertension
Et dobbeltblindet morbiditet-mortalitets studie kaldet ”Antihypertensive and Lipid-Lowering
treatment to prevent Heart Attack Trial” (ALLHAT) blev gennemført for at sammenligne nye
behandlinger: Amlodipin 2,5-10 mg/dag (calcium-antagonist) eller lisinopril 10-40 mg/dag (ACE-
hæmmer) som førstevalgsbehandling i tillæg til thiaziddiuretikummet chlorthalidon 12,5-25 mg/dag
ved mild til moderat hypertension.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Der blev randomiseret i alt 33.357 hypertensive patienter på 55 år eller ældre, der blev fulgt i
gennemsnitligt 4,9 år. Patienterne havde mindst én ekstra risikofaktor for koronar hjertelidelse,
inklusive: tidligere myokardie infarkt eller slagtilfælde (> 6 måneder før inkludering) eller
dokumenteret anden aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (tilsammen 51,5 %), type 2 diabetes
(36,1 %), høj-densitet-lipoprotein – kolesterol < 35 mg/dl eller < 0,906 mmol/l (11,6 %), venstresidig
ventrikulær hypertrofi diagnosticeret ved elektrokardiogram eller ekkokardiografi (20,9 %), aktiv
rygning (21,9 %).
Det primære endepunkt var en sammensætning af fatal koronarsygdom eller ikke-fatalt myokardie
infarkt. Der var ingen signifikant forskel mellem amlodipin-baseret behandling og chlorthalidon-
baseret behandling på det primære endepunkt: Risikoratio (RR) 0,98 95 % KI (0,90-1,07) p=0,65.
Blandt de sekundære endepunkter var incidensen af hjertesvigt (del af et sammensat kombineret
kardiovaskulært endepunkt) signifikant højere for amlodipin-gruppen sammenlignet med
chlorthalidon-gruppen (10,2 % vs 7,7 %, RR 1,38, 95 % KI [1,25-1,52] p<0,001). Der var dog ingen
signifikant forskel på mortalitet af alle årsager mellem amlodipin-baseret behandling og
chlorthalidon-baseret behandling, RR 0,96 95 % KI [0,89-1,02] p=0,20.
Hydrochlorthiazid
Thiaziddiuretikas virkningspunkt er primært i nyrens tubulus contortus distalis. Det er blevet påvist, at
der er en højaffinitetsreceptor i renal cortex som det primære bindingssted for den thiaziddiuretiske
virkning og hæmning af NaCl-transport i tubulus contortus distalis. Thiaziders virkningsmåde er
gennem hæmning af Na+Cl- symporteren ved at konkurrere om Cl-bindingsstedet, hvorved
elektrolytreabsorptionsmekanismerne påvirkes: ved direkte at øge natrium- og kloridudskillelse i
omtrent lige omfang og indirekte ved, at denne diuretiske virkning reducerer plasmavolumen med
efterfølgende stigninger i plasmareninaktivitet, aldosteronudskillelse og urinkaliumtab samt en
reduktion i serumkalium.
Pædiatrisk population
Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier
med Rasitrio i alle undergrupper af den pædiatriske population med essentiel hypertension (se pkt. 4.2
for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination
Efter oral indgivelse af en kombinationstablet med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid
opnåedes maksimale koncentrationer for aliskiren inden for 1-2 timer, for amlodipin inden for 8 timer
og for hydrochlorthiazid inden for 2-3 timer. Absorptionshastigheden og -graden for aliskiren,
amlodipin og hydrochlorthiazid efter indgivelse af en kombinationstablet er stort set den samme som
ved individuel indgivelse af disse stoffer.
Resultaterne af et fødevareeffektstudie med anvendelse af et standardmåltid med højt fedtindhold
sammen med kombinationstabletten på 300/10/25 mg viste, at maden for aliskirens vedkommende
medførte en reduktion af absorptionshastighed og -grad af samme størrelsesorden som ved monoterapi
med dette stof. Mad havde ingen effekt på farmakokinetikken af amlodipin eller hydrochlorthiazid i
kombinationstabletten.
Aliskiren
Absorption
Efter oral absorption nås de maksimale plasmakoncentrationer af aliskiren efter 1-3 timer. Aliskirens
absolutte biotilgængelighed er ca. 2-3 %. Ved steady state reducerer måltider med lavt fedtindhold
med 76 % og AUC
0-tau
med 67 % hos hypertensive patienter. Steady state-
plasmakoncentrationerne nås inden for 5-7 dage efter administration en gang dagligt, og steady state-
niveauerne er ca. 2 gange større end ved initialdosen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Distribution
Efter intravenøs administration er det gennemsnitlige distributionsvolumen omkring 135 liter, hvilket
indikerer, at aliskiren distribueres omfattende i det ekstravaskulære rum. Aliskirens
plasmaproteinbinding er moderat (47-51 %) og uafhængig af koncentrationen.
Biotransformation og elimination
Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 40 timer (interval 34-41 timer). Aliskiren udskilles
hovedsageligt som et uændret stof i fæces (78 %). Cirka 1,4 % af den totale orale dosis bliver
metaboliseret. Denne metabolisering skyldes enzymet CYP3A4. Omkring 0,6 % af dosis genfindes i
urinen efter oral administration. Efter intravenøs administration er den gennemsnitlige
plasmaclearance ca. 9 l/time.
Linearitet
Eksponeringen med aliskiren øgedes mere end proportionelt sammenlignet med stigningen i dosis.
Efter administration af en enkelt dosis i intervallet 75 til 600 mg, resulterede en fordobling i dosis i en
~2,3 og 2,6 fold stigning i respektivt AUC og C
. Ved steady state kan non-linearitet være mere
udtalt. Mekanismen der er årsag til afvigelsen fra linearitet er ikke blevet identificeret. En mulig
mekanisme er mætning af transportere på absorptionsstedet eller ved den hepatobiliære
udskillelsesrute.
Pædiatrisk population
I et farmakokinetisk studie af aliskirenbehandling hos 39 pædiatriske patienter (i alderen 6-17 år), som
fik en daglig dosis aliskiren på 2 mg/kg eller 6 mg/kg, administreret som granulat (3,125 mg/tablet),
svarede de farmakokinetiske parametre til dem, der er set hos voksne. De tilgængelige data tyder ikke
på, at alder, kropsvægt eller køn har nogen signifikant effekt på den systemiske eksponering af
aliskiren (se pkt. 4.2).
Amlodipin
Absorption
Efter oral administration af amlodipin alene i terapeutiske doser opnås maksimal plasmakoncentration
af amlodipin efter 6-12 timer. Den absolutte biotilgængelighed er estimeret til at være mellem 64 %
og 80 %. Amlodipins biotilgængelighed er upåvirket af fødeindtagelse.
Distribution
Fordelingsvolumen er omkring 21 l/kg. In vitro-undersøgelser med amlodipin har vist, at ca. 97,5 % af
det cirkulerende amlodipin er bundet til plasmaproteiner.
Biotranformation og elimination
Amlodipin bliver i udstrakt grad (ca. 90 %) metaboliseret i leveren til inaktive metabolitter, og 10 %
uomdannet amlodipin og 60 % af metabolitterne udskilles i urinen.
Amlodipin udskilles bifasisk fra plasma med en terminal halveringstid på ca. 30 til 50 timer. Steady-
state-plasmaniveauerne opnås efter vedvarende administration i 7-8 dage.
Linearitet
Amlodipin udviser linær farmakokinetik i det terapeutiske dosisinterval på 5 mg og 10 mg.
Hydrochlorthiazid
Absorption
Efter en oral dosis absorberes hydrochlorthiazid hurtigt (T
omkring 2 timer).
Fødeindtagelse har kun minimal, hvis overhovedet nogen klinisk betydning for absorptionen af
hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids absolutte biotilgængelighed er 70 % efter oral administration.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Distribution
Det tilsyneladende distributionsvolumen er 4-8 l/kg. Cirkulerende hydrochlorthiazid er bundet til
serumproteiner (40-70 %), hovedsagelig serumalbumin. Hydrochlorthiazid akkumuleres også i
erythrocytter ca. 3 gange mere end niveauet i plasma.
Biotransformation og elimination
Hydrochlorthiazid udskilles hovedsageligt uomdannet. Hydrochlorthiazid elimineres fra plasma med
en gennemsnitlig halveringstid på 6 til 15 timer i den terminale eliminationsfase. Der er ingen ændring
i hydrochlorthiazids kinetik efter gentagen dosering, og akkumulation er minimal ved dosering en
gang daglig. Mere end 95 % af den absorberede dosis udskilles uændret i urinen. Renal clearance
består af passiv filtration og aktiv sekretion i de renale tubuli.
Linearitet
Stigningen i middel-AUC er lineær og dosisproportional i det terapeutiske område.
Særlige populationer
Rasitrio tages en gang dagligt og er et effektivt antihypertensivt middel til behandling af voksne
patienter uanset køn, alder, body mass indeks og etnicitet.
Nedsat nyrefunktion
På grund af hydrochlorthiazidkomponenten er Rasitrio kontraindiceret hos patienter med anuri eller
stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3). Der kræves ingen justering af
initialdosen for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 4.2).
Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos patienter med varierende grader af nedsat nyrefunktion.
Den relative AUC og C
for aliskiren hos personer med nedsat nyrefunktion lå på mellem
0,8 og 2 gange niveauet hos raske personer efter administration af en enkelt dosis og ved steady state.
Disse observerede ændringer korrelerede imidlertid ikke med graden af nedsat nyrefunktion. Det er
ikke nødvendigt at justere initialdosen af aliskiren hos patienter med mildt til moderat nedsat
nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4). Aliskiren anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion
(glomerulær filtrationsrate (GFR) < 30 ml/min/1,73 m
). Samtidig brug af aliskiren og ARB’er eller
ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
(se pkt. 4.3).
Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie
(ESRD). Administration af en enkelt oral dosis på 300 mg aliskiren viste minimale ændringer i
aliskirens farmakokinetik (ændring i C
på mindre end 1,2 gange; AUC forøget op til 1,6 gange)
sammenlignet med tilsvarende raske personer. Tidspunktet for hæmodialyse ændrede ikke signifikant
aliskirens farmakokinetik hos ESRD-patienter. Derfor er dosisjustering ikke påkrævet, hvis
administration af aliskiren til ESRD-patienter i hæmodialyse skønnes nødvendig. Anvendelse af
aliskiren til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion frarådes dog (se pkt. 4.4).
Nedsat nyrefunktion har ikke en signifikant indflydelse på amlodipins farmakokinetik.
Som forventet af en forbindelse, der udskilles næsten udelukkende via nyrerne, har nyrefunktionen
imidlertid en markant virkning på hydrochlorthiazids kinetik. Ved nedsat nyrefunktion er den
gennemsnitlige peak-plasmakoncentration og AUC-værdi for hydrochlorthiazid øget, og udskillelsen i
urinen er nedsat. Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion er en 3 gange større AUC-
værdi for hydrochlorthiazid observeret. Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion er en 8 gange
større AUC-værdi for hydrochlorthiazid observeret.
Nedsat leverfunktion
Rasitrio kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Aliskirens farmakokinetik blev ikke signifikant påvirket hos patienter med let til svær leversygdom.
Derfor er justering af initialdosen af aliskiren ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat
nedsat leverfunktion.
Der er meget få tilgængelige kliniske data vedrørende amlodipin-administration til patienter med
nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat leverfunktion har nedsat udskillelse af amlodipin, hvilket
medfører et øget AUC på ca. 40-60 %. Der skal derfor udvises forsigtighed over for patienter med
nedsat leverfunktion.
Geriatriske patienter
Der foreligger ingen data om systemisk eksponering efter administration af Rasitrio til geriatriske
patienter. Når aliskiren gives alene, er AUC for aliskiren hos geriatriske patienter (> 65 år) 50 %
højere end hos unge patienter. Tiden til maksimal plasmakoncentration af amlodipin er den samme for
ældre og yngre patienter. Der er en tendens til, at amlodipin-clearance aftager, hvilket medfører
stigninger i AUC og forlængelse af elimineringshalveringstiden hos geriatriske patienter. Derfor
anbefales særlig forsigtighed, når Rasitrio gives til patienter på 65 år og derover og ekstrem
forsigtighed overfor patienter på 75 år eller ældre (se pkt. 4.2, 4.4, 4.8 og 5.1).
Begrænsede data tyder på, at hydrochlorthiazids systemiske clearance er nedsat hos både raske og
hypertensive ældre patienter sammenlignet med unge, raske frivillige. Der foreligger ingen specifikke
data for effekten af hydrochlorthiazid hos ældre patienter.
Pædiatriske population (under 18 år)
Rasitrios farmakokinetik er ikke undersøgt. Et farmakokinetisk populationsstudie er blevet udført med
74 hypertensive børn i alderen 1 til 17 år (med 34 patienter i alderen 6 til 12 år og 28 patienter i
alderen 13 til 17 år), der fik amlodipin mellem 1,25 og 20 mg enten en eller to gange daglig. Hos børn
i alderen 6 til 12 år og hos teenagere i alderen 13-17 år var den typiske oral clearance (CL/F)
henholdsvis 22,5 og 27,4 l/time hos drenge og henholdsvis 16,4 og 21,3 l/time hos piger. Der er
observeret stor inter-individuel variabilitet i eksponering. Der er begrænsede data fra børn under 6 år.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Aliskiren/hydrochlorthiazid og aliskiren/amlodipin
Der er ikke foretaget toksikologiske dyrestudier med Rasitrio alene; kun med de enkelte komponenter.
Toksicitetsprofilerne for aliskiren/hydrochlorthiazid-kombinationen og aliskiren/amlodipin-
kombinationen er veldokumenterede i prækliniske undersøgelser. Begge kombinationer tolereredes
generelt godt af rotter. Resultaterne af 2- og 13-ugers orale toksicitetsstudier stemte overens med
resultaterne for de enkelte komponenter.
Aliskiren
Det karcinogene potentiale blev vurderet i et 2-årigt rottestudie og i et 6-måneders studie af transgene
mus. Der blev ikke påvist noget karcinogent potentiale. Der er registreret et tilfælde af adenom i kolon
og et tilfælde af adenocarcinom i coecum hos rotter ved dosen 1500 mg/kg/dag, hvilket ikke var
statistisk signifikant. Selvom aliskiren har et kendt irritationspotentiale blev de opnåede
sikkerhedsmargener i et studie på raske frivillige forsøgspersoner hos mennesker ved en dosis på
300 mg anset for at være passende ved 9-11 gange baseret på fækale koncentrationer eller 6 gange
baseret på koncentrationerne i mucosa, sammenlignet med 250 mg/kg/dag i karcinogenitetsstudiet hos
rotter.
Aliskiren havde ikke noget mutagent potentiale i in vitro- og in vivo-mutagenicitetsstudierne.
Analyserne omfattede in vitro-analyser af bakterie- og pattedyrsceller og in vivo-vurderinger hos
rotter.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Studier af aliskirens reproduktive toksicitet viste ingen tegn på embryoføtal toksicitet eller
teratogenicitet ved doser på op til 600 mg/kg/dag hos rotter eller 100 mg/kg/dag hos kaniner.
Fertiliteten og den præ- og postnatale udvikling blev ikke påvirket hos rotter ved doser på op til
250 mg/kg/dag. Doserne hos rotter og kaniner gav en systemisk eksponering, der var henholdsvis 1-4
og 5 gange højere end den maksimale anbefalede humane dosis (300 mg).
Sikkerhedsfarmakologistudier afslørede ingen bivirkninger på funktionen af centralnervesystemet og
respiratorisk eller kardiovaskulær funktion. Hændelser under gentagen-dosis toksicitetsstudier i dyr
var i overensstemmelse med det kendte potentiale for lokalirritation eller de forventede
farmakologiske effekter af aliskiren.
Amlodipin
Både kliniske og ikke-kliniske sikkerhedsdata for amlodipin er veletableret.
Reproduktionstoksikologi
Reproduktionsstudier med rotter og mus har vist forsinket fødsel, forlænget fødsel og nedsat
overlevelse af afkommet ved doser ca. 50 gange højere end de maksimalt anbefalede doser til
mennesker baseret på mg/kg.
Nedsat fertilitet
Der sås ingen effekt på fertiliteten hos rotter behandlet med amlodipin (hanner i 64 dage og hunner i
14 dage før parring) ved doser op til 10 mg/kg/dag (8 gange* den maksimalt anbefalede dosis til
mennesker på 10 mg baseret på mg/m
). I et andet rottestudie, hvor hanrotter blev behandlet med
amlodipinbesilat i 30 dage med en dosis sammenlignelig med doser til mennesker baseret på mg/kg,
blev der fundet nedsat follikelstimulerende hormon og testosteron i plasma, nedsat spermdensitet samt
nedsat antal modne spermatider og Sertoliceller.
Karcinogenicitet, mutagenicitet
I studier med rotter og mus, der fik amlodipin i foderet i to år ved koncentrationer beregnet til at give
daglige dosisniveauer på 0,5, 1,25 og 2,5 mg/kg, sås ingen tegn på karcinogenicitet. Den højeste dosis
(for mus lig med og for rotter 2 gange* den maksimalt anbefalede kliniske dosis på 10 mg baseret på
mg/m
) var tæt på den maksimalt tolererede dosis for mus, men ikke for rotter.
Mutagenicitetsstudier viste ingen lægemiddelrelaterede virkninger på hverken gen- eller
kromosomniveau.
*Baseret på en patient på 50 kg
Hydrochlorthiazid
Prækliniske evalueringer, der støtter administrationen af hydrochlorthiazid til mennesker, omfattede
in vitro- genotoksicitetsanalyser og reproduktionstoksicitets- og carcinogenicitetsstudier af gnavere.
Omfattende kliniske data er tilgængelige for hydrochlorthiazid, og disse er afspejlet i de relevante
afsnit.
Hydrochlorthiazid havde ingen uønskede virkninger på fertiliteten hos mus og rotter af begge køn i
studier, hvor disse arter via deres kost blev eksponeret for doser på op til henholdsvis 100 og
4 mg/kg/dag forud for parring og gennem hele drægtighedsperioden. Disse doser hydrochlorthiazid til
mus og rotter repræsenterer henholdsvis 19 og 1,5 gange den maksimale dosis, der anbefales til
mennesker baseret på mg/m
. (Beregningerne forudsætter en oral dosis på 25 mg/dag og en patient på
60 kg).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Cellulose, mikrokrystallinsk
Crospovidon
Povidon
Magnesiumstearat
Silica, kolloid vandfri
Filmovertræk
Hypromellose
Titandioxid (E 171)
Macrogol
Talcum
Rød jernoxid (E 172)
Sort jernoxid (E 172)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-kalenderblister:
2 år
PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) - Alu-blister:
2 år
PA/Alu/PVC - Alu kalenderblister:
18 måneder
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-kalenderblister:
Enkeltpakninger indeholdende 14, 28, 56, 98 tabletter.
PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) - Alu-blister:
Enkeltpakninger indeholdende 30, 90 tabletter.
Enkeltdosispakning (perforeret enkeltdosisblister) indeholdende 56x1 tabletter.
Enkeltdoserede multipakninger (perforeret enkeltdosisblister) indeholdende 98x1 tabletter
(2 pakninger af 49x1).
PA/Alu/PVC - Alu kalenderblister:
Enkeltpakninger indeholdende 14, 28, 56 tabletter.
Multipakninger indeholdende 98 tabletter (2 pakninger af 49)
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
6.6
Regler for bortskaffelse
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Novartis Europharm Limited
Wimblehurst Road
Horsham
West Sussex, RH12 5AB
Storbritannien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)
EU/1/11/730/013-024
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første markedsføringstilladelse: 22. november 2011
Dato for seneste fornyelse:
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Rasitrio 300 mg/5 mg/25 mg filmovertrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver filmovertrukket tablet indeholder 300 mg aliskiren (som hemifumarat), 5 mg amlodipin (som
besylat) og 25 mg hydrochlorthiazid.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukket tablet.
Lys orangebrun, konveks, oval filmovertrukket tablet med facetslebne kanter præget med ”OIO” på
den ene side og ”NVR” på den anden side.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Rasitrio er indiceret til behandling af essentiel hypertension som erstatningsterapi til voksne patienter,
hvis blodtryk er tilstrækkeligt behandlet med en kombination af aliskiren, amlodipin og
hydrochlorthiazid, givet samtidigt på samme dosisniveau som i kombinationen.
4.2
Dosering og administration
Dosering
Den anbefalede dosis af Rasitrio er én tablet daglig.
Patienter, der får aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid som separate tabletter, der gives
sideløbende på samme tid på dagen, kan skiftes over til en kombinationstablet af Rasitrio, der
indeholder de samme komponentdoser.
Den faste dosiskombination må kun anvendes, når en stabil virkning af monokomponenttabletterne,
der gives sideløbende, er etableret efter dosistitrering. Dosis bør individualiseres og skal justeres i
henhold til patientens kliniske respons.
Særlige populationer
Ældre patienter på 65 år eller derover
Der er beviser for en øget risiko for bivirkninger relateret til hypotension hos patienter på 65 år eller
ældre behandlet med Rasitrio. Der skal derfor udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres
til patienter på 65 år eller derover.
Til denne patientgruppe er den anbefalede initialdosis af aliskiren 150 mg. Hos størstedelen af de
ældre patienter er der ikke set klinisk relevant ekstra blodtryksreduktion ved at øge dosis til 300 mg.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ældre patienter på 75 år eller derover
Der er meget begrænsede data tilgængelige for brug af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre (se
pkt. 5.2). Brugen af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre skal begrænses til de patienter, hvis
blodtrykskontrol er fastlagt for den frie kombination af aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid
givet samtidigt uden tilhørende sikkerhedsproblemer, specielt hypotension. Der anbefales ekstrem
forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).
Nedsat nyrefunktion
Der kræves ingen justering af initialdosis for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion
(estimeret glomerulær filtrationsrate (GFR) på henholdsvis 89-60 ml/min/1,73 m
59-30 ml/min/1,73 m
) (se pkt 4.4 og 5.2). På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er, Rasitrio
kontraindiceret til patienter med anuri og til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR
< 30 ml/min/1,73 m
). Samtidig brug af Rasitrio og angiotensin-II receptorblokkere (ARB) eller
angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat
nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).
Nedsat leverfunktion
Rasitrio er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion. Der skal udvises forsigtighed
ved behandling med Rasitrio hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og hos patienter
med progressiv leversygdom. Der er ikke fastsat en anbefalet dosis for amlodipin til patienter med let
til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).
Pædiatrisk population
Rasitrios sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen
data.
Administration
Oral anvendelse. Tabletterne skal synkes hele med lidt vand. Rasitrio bør tages med et let måltid én
gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Grapefrugtjuice må ikke tages sammen med
Rasitrio (se pkt. 4.5).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i
pkt. 6.1, over for andre diydropyridinderivater eller over for andre sulfonamid-afledte stoffer.
Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.
Arveligt eller idiopatisk angioødem.
2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).
Anuri.
Stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m
Hyponatriæmi, hyperkalcæmi, symptomatisk hyperurikæmi og refraktorisk hypokaliæmi.
Stærkt nedsat leverfunktion.
Samtidig brug af aliskiren med ciclosporin eller itraconazol, to yderst potente P-glykoprotein-
(P-gp)-hæmmere, eller andre potente P-gp-hæmmere (fx. quinidin), er kontraindiceret (se
pkt. 4.5).
Anvendelse af aliskiren sammen med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos
patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) (se
pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og 5.1).
Svær hypotension.
Shock (inklusive kardiogent shock).
Obstruktion af venstre ventrikels udløb (fx høj grad af aortastenose).
Hæmodynamisk ustabil hjertesvigt efter akut myokardie infarkt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Generelt
I tilfælde af alvorlig og vedvarende diarré bør Rasitrio seponeres (se pkt. 4.8).
Som med andre antihypertensive lægemidler kan kraftig sænkning af blodtrykket hos patienter med
iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i et myokardieinfarkt eller
slagtilfælde.
Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev
behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne
aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid.
Overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid kan forekomme, men ses hyppigst hos patienter
med allergi eller astma.
Systemisk lupus erythematosus
Det er rapporteret, at thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forværre eller aktivere
systemisk lupus erythematosus.
Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke klarlagt.
Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Der er rapporteret hypotension, syncope, apopleksi, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen
(herunder akut nyresvigt) hos følsomme patienter, specielt ved anvendelse af flere lægemidler, der
påvirker dette system (se pkt. 5.1). Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet ved
kombination af aliskiren med en angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer eller en
angiotensin-II receptorblokker (ARB) frarådes. Blodtryk, nyrefunktion og elektrolytter skal
monitoreres tæt, hvis samtidig administration vurderes at være absolut nødvendig.
Anvendelse af aliskiren i kombination med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos
patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3).
Geriatriske patienter på 65 år og derover
Der skal udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres til patienter på 65 år eller ældre.
Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev
behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne
aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid. Patienter på 65 år
eller derover er mere udsatte overfor hypotensionrelaterede bivirkninger ved behandling med Rasitrio
(se pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.1).
Geriatriske patienter på 75 år og derover
Der er meget begrænset effekt- og sikkerhedsdata tilgængeligt for brug af Rasitrio til patienter på
75 år eller ældre. Der anbefales ekstrem forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se
pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.2).
Hjertesvigt
Calciumantagonister, inklusive amlodipin, bør anvendes med forsigtighed til patienter med
hjertesvigt, da de kan øge risikoen for nye kardiovaskulære hændelser og mortalitet.
Der er ingen tilgængelige data med hensyn til mortalitet og morbiditet for Rasitrio til patienter med
hjertesvigt ( se pkt. 5.1).
Der skal udvises forsigtighed, når aliskiren anvendes til patienter med hjertesvigt, der behandles med
furosemid eller torasemid (se pkt. 4.5).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Risiko for symptomatisk hypotension
Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter i behandling med Rasitrio i følgende
tilfælde:
Patienter med markant væskemangel eller patienter med natriummangel (fx patienter, der får
høje doser diuretika) eller
Anvendelse af aliskiren sammen med andre stoffer, der virker på RAAS.
Væske- og natriummangel bør korrigeres før administration af Rasitrio, eller behandlingen skal
indledes under nøje klinisk overvågning.
Elektrolytforstyrrelse
Behandling med Rasitrio bør kun påbegyndes efter korrektion af hypokaliæmi og eventuel samtidigt
forekommende hypomagnesiæmi. Tiaziddiuretika kan forårsage nyt tilfælde af hypokaliæmi eller
forværre allerede eksisterende hypokaliæmi. Thiaziddiuretika bør administreres med forsigtighed til
patienter med risiko for øget kaliumtab, fx med salttabende nefropati eller prærenal (kardiogen)
nedsættelse af nyrefunktionen. Hvis der opstår hypokaliæmi under behandling med hydrochlorthiazid,
bør Rasitrio seponeres, indtil stabil kaliumbalance er genoprettet.
Hypokaliæmi kan udvikle sig ved brug af thiaziddiuretika. Risikoen for hypokaliæmi er størst hos
patienter med levercirrhose, hos patienter, der oplever kraftig diurese, hos patienter, der har
mangelfuld oral indtagelse af elektrolytter, og hos patienter, der samtidigt modtager behandling med
kortikosteroider eller adrenocorticotropt hormon (ACTH) (se pkt. 4.5 og 4.8).
Omvendt er der efter markedsføringen set stigning i serumkalium med aliskiren: denne stigning kan
blive mere udtalt ved samtidig brug af andre stoffer, der virker på RAAS, eller ved samtidig brug af
non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Hvis samtidig brug skønnes nødvendig,
tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktionen inklusive serumelektrolytter i overensstemmelse med
standardpraksis. Anvendelse af aliskiren i kombination med ACE-hæmmere eller ARB’er er
kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.3, 4.5 og 4.8).
Thiaziddiuretika kan forårsage hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose og forværre allerede
eksisterende hyponatriæmi. Der er set tilfælde af hyponatriæmi, som var ledsaget af neurologiske
symptomer (kvalme, progressiv desorientering, apati). Behandling med hydrochlorthiazid bør først
initieres efter korrektion af allerede eksisterende hyponatriæmi. Hvis svær eller pludselig
hyponatriæmi opstår under behandling med Rasitrio, bør behandlingen seponeres, indtil
natriumbalancen er normaliseret.
Elektrolytbalancen, især kalium, natrium og magnesium, bør monitorers regelmæssigt hos alle
patienter, der får thiaziddiuretika.
Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en intermitterende og let stigning i
serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er
kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-
eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under
behandlingen. Serumcalcium-niveauet bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider.
Markant hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før
udførelse af test for parathyroidea-funktion.
Der er intet, der tyder på, at Rasitrio ville reducere eller forhindre diuretikainduceret hyponatriæmi.
Chloridmangel er generelt mild og kræver normalt ingen behandling.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation
Thiaziddiuretika kan forårsage azotæmi hos patienter med kronisk nyresygdom. Når Rasitrio anvendes
hos patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales regelmæssig monitorering af serum-elektrolytter
herunder kalium, samt serum-kreatinin og serum-urinsyre. Der foreligger ingen data om hypertensive
patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder
og ≥ 177 μmol/l eller 2,00 mg/dl hos mænd og/eller en skønnet glomerulær filtrationsrate (GFR)
< 30 ml/min/1,73 m
), tidligere dialyse, nefrotisk syndrom eller renovaskulær hypertension. Rasitrio
er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m
) eller anuri
(se pkt. 4.2 og 4.3). Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat
nyrefunktion.
Som for andre lægemidler, der virker på RAAS, skal der udvises forsigtighed, når Rasitrio gives til
patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (fx pga. blodtab, alvorlig eller
vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse, diabetes mellitus eller
nyrelidelse. Samtidig brug af aliskiren og ACE-hæmmere eller ARB’er er kontraindiceret hos
patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
). Akut nyresvigt, som var reversibel
ved seponering af behandlingen, er efter markedsføring rapporteret hos risikopatienter, som fik
aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes med det samme.
Der er ingen erfaringer med brug af Rasitrio til patienter, som for nylig har gennemgået en
nyretransplantation; der skal derfor udvises forsigtighed over for disse patienter.
Nedsat leverfunktion
Rasitrio kontraindiceret til hypertensive patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2).
Der skal udvises forsigtighed, hvis Rasitrio administreres til patienter med let til moderat nedsat
leverfunktion eller progressiv leversygdom (se pkt. 4.2 og 5.2).
Halveringstiden af amlodipin er forlænget og AUC større hos patienter med nedsat leverfunktion; der
kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende dosering.
Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati
Som ved andre vasodilatorer skal der udvises særlig forsigtighed, når amlodipin anvendes til patienter,
der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.
Metaboliske og endokrine virkninger
Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan ændre glucosetolerancen og forhøje
serumkoncentrationen af kolesterol og triglycerider og af urinsyre. Hos diabetespatienter kan
dosisjustering af insulin og orale antidiabetika være påkrævet under behandling med Rasitrio.
Samtidig brug af Rasitrio og ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med
diabetes mellitus (se pkt. 4.3).
På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er Rasitrio kontraindiceret ved symptomatisk
hyperurikæmi (se pkt. 4.3). Hydrochlorthiazid kan muligvis øge serumurinsyre på grund af nedsat
urinsyreclearance og udløse eller forværre hyperurikæmi, ligesom det kan forårsage arthritis urica hos
følsomme patienter.
Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en tilbagevendende og let stigning i
serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er
kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-
eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under
behandlingen. Serumcalcium bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider. Markant
hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før udførelse af
test for parathyroidea-funktion.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Nyrearteriestenose
Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Rasitrio til patienter med unilateral
eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Rasitrio til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der er
dog ligesom for andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, en øget risiko
for nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med
aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal
behandlingen afbrydes.
Anafylaktisk reaktioner og angioødem
Der er set anafylaktiske reaktioner under behandling med aliskiren efter markedsføring (se pkt. 4.8).
Som ved andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, er angioødem eller
symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller tunge), blevet rapporteret
hos patienter, som behandles med aliskiren.
Et antal af disse patienter havde en anamnese med angioødem eller symptomer, der tydede på
angioødem, som i nogle tilfælde havde optrådt efter brug af anden medicin, der kan forårsage
angioødem, inklusive RAAS-blokkere (angiotensin-konverteringsenzym-hæmmere eller angiotensin-
receptorblokkere) (se pkt. 4.8).
Efter markedsføring er der set angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når aliskiren blev
administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er (se pkt. 4.8).
Der skal udvises særlig forsigtighed hos patienter disponeret for allergi.
Patienter med angioødem i anamnesen kan have en øget risiko for angioødem under behandling med
aliskiren (se pkt. 4.3 og 4.8). Der skal derfor udvises forsigtighed, når aliskiren ordineres til patienter
med angioødem i anamnesen, og disse patienter skal følges tæt under behandlingen, især i
begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.8).
Hvis anafylaktiske reaktioner eller angioødem opstår, skal Rasitrio seponeres med det samme, og der
skal iværksættes relevant behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende ophævelse af
tegn og symptomer er indtrådt. Patienter skal informeres om at kontakte læge, hvis de udvikler tegn på
allergiske reaktioner, specielt vejrtrækningsproblemer eller synkebesvær, hævelse i ansigt,
ekstremiteter, øjne, læber eller tunge. Hvis tunge, glottis eller svælg er involveret, skal der gives
adrenalin. Yderligere skal der tages de nødvendige forholdsregler for at opretholde frie luftveje.
Lysfølsomhed
Der er rapporteret lysfølsomhedsreaktioner ved behandling med thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Hvis
der opstår lysfølsomhedsreaktioner under behandlingen med Rasitrio, anbefales det at seponere
behandlingen. Hvis genoptagelse af behandling med diuretika skønnes nødvendig, anbefales det at
beskytte eksponerede områder mod sol og kunstig UVA.
Akut lukketvinklet glaukom
Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, er blevet relateret til en idiosynkratisk reaktion, som kan
resultere i akut forbigående myopi og akut lukketvinklet glaukom. Symptomerne omfatter akut nedsat
syn og øjensmerter og opstår typisk inden for timer til uger efter behandlingsstart. Ubehandlet
lukketvinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Den primære behandling er seponering af
hydrochlorthiazid så hurtigt som muligt. Det kan være nødvendigt at overveje promte medicinsk eller
kirurgisk behandling, hvis det intraokulære tryk ikke kommer under kontrol. Risikofaktorer for at
udvikle akut lukketvinklet glaukom kan inkludere sulfonamid- eller penicillinallergi i anamnesen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Information om interaktioner med Rasitrio
En farmakokinetisk analyse af en patientpopulation med hypertension tydede ikke på klinisk relevante
ændringer i steady state-eksponeringen (AUC) og C
for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid
sammenlignet med de tilsvarende behandlinger med to præparater.
Lægemidler, som påvirker serumkalium: Hydrochlorthiazids kaliumudtømmende virkning dæmpes
ved aliskirens kaliumbesparende virkning. Denne virkning af hydrochlorthiazid på serumkalium ville
imidlertid forventes at blive gjort mere virkningsfuld af andre lægemidler forbundet med kaliumtab og
hypokaliæmi (fx andre kaliuretiske diuretika, kortikosteroider, afføringsmidler, adrenokortikotropt
hormon (ACTH), amphotericin, carbenoxolon, benzylpenicillin (G-penicillin), salicylsyrederivater).
Omvendt, kan samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID’er eller af stoffer, som
øger serumkalium (fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger,
heparin) medføre stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration
af et stof, som påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller
ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Lægemidler, der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser: Regelmæssig overvågning af serumkalium
anbefales, når Rasitrio administreres sammen med lægemidler, der påvirkes af
serumkaliumforstyrrelser (fx digitalisglykosider, antiarytmika).
Non-steroide-anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), inklusive selektive cyclooxygenase-2-
hæmmere (COX-2-hæmmere), acetylsalicylsyre og ikke-selektive NSAID: Som for andre stoffer, der
påvirker renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens antihypertensive effekt. NSAID
kan også svække hydrochlorthiazids diuretiske og antihypertensive effekt.
Hos visse patienter med svækket nyrefunktion (dehydrerede patienter eller ældre patienter) kan
administration af aliskiren og hydrochlorthiazid sammen med NSAID medføre en yderligere
forværring af nyrefunktion, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel.
Anvendelse af Rasitrio sammen med et NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patienter.
Information om interaktioner med aliskiren
Kontraindiceret (se pkt. 4.3)
Dobbelt RAAS-blokade
Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med
diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter
(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Potente P-glykoprotein (gp)-hæmmere
Et interaktionsstudie med raske personer, hvor dosis blev administreret en gang, viste, at ciclosporin
(200 og 600 mg) øger C
af 75 mg aliskiren cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange. Forøgelsen kan
være større for højere aliskirendoser. Hos raske personer øger itraconazol (100 mg) AUC og C
aliskiren (150 mg) henholdsvis 6,5 gange og 5,8 gange. Derfor er samtidig administration af aliskiren
og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).
Anbefales ikke (se pkt. 4.2)
Grapefrugtjuice
Indtagelse af grapefrugtjuice sammen med aliskiren resulterede i en reduktion i AUC og C
aliskiren. Indtagelse sammen med 150 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på
61 %, og indtagelse sammen med 300 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på
38 %. Det er sandsynligt, at denne reduktion skyldes hæmning af organisk anion-transport-polypeptid-
medieret optagelse af aliskiren, forårsaget af grapefrugtjuice i mave-tarm-kanalen. På grund af risiko
for terapisvigt bør grapefrugtjuice ikke tages sammen med Rasitrio.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Forsigtighed ved samtidig brug
Interaktioner med P-gp
I prækliniske studier er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i
aliskirens intestinale absorption og biliære udskillelse. Rifampicin, som er en P-gp-induktor, nedsatte
aliskirens biotilgængelighed med omkring 50 % i et klinisk studie. Andre induktorer af P-gp
(prikbladet perikum) kan derfor muligvis nedsætte aliskirens biotilgængelighed. Selvom det ikke er
blevet undersøgt for aliskiren, er det kendt, at P-gp også kontrollerer optagelsen af et stort udvalg af
substrater i væv, og P-gp kan øge væv:plasma-koncentrationsforholdet. Derfor kan kan P-gp-
induktorer muligvis øge vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for
lægemiddelinteraktioner ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af denne transportørs
hæmningsgrad.
Moderate P-gp-hæmmere
Administration af ketoconazol (200 mg) eller verapamil (240 mg) sammen med aliskiren (300 mg)
resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Ændring af aliskirens
plasmaniveau ved tilstedeværelse af ketoconazol eller verapamil forventes at ligge inden for det
område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller
det dobbelte af den højeste, anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i
kontrollerede kliniske studier. Prækliniske studier tyder på, at samtidig administration af aliskiren og
ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Der skal
derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen med ketoconazol, verapamil eller andre
moderate P-gp-hæmmere (clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).
Lægemidler, som påvirker serumkalium
Samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID eller af stoffer, som øger serumkalium
(fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger, heparin), kan medføre
stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af et stof, som
påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-
hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Furosemid og torasemid
Samtidig oral administration af aliskiren og furosemid havde ingen effekt på aliskirens
farmakokinetik, men reducerede eksponeringen af furosemid med 20-30 % (effekten af aliskiren på
furosemid, administreret intramuskulært eller intravenøst, er ikke blevet undersøgt). Efter gentagne
furosemiddoser (60 mg/dag), administreret samtidig med aliskiren (300 mg/dag) til patienter med
hjertesvigt, var udskillelsen af natrium i urinen og urinvoluminet reduceret med henholdsvis 31 % og
24 % i de første 4 timer, sammenlignet med furosemid alene. Gennemsnitsvægten af patienter i
samtidig behandling med furosemid og 300 mg aliskiren (84,6 kg) var højere end vægten af patienter
behandlet med furosemid alene (83,4 kg). Der blev observeret mindre ændringer i furosemids
farmakokinetik og effekt ved aliskiren 150 mg/dag.
De kliniske data indikerede ikke, at der blev anvendt højere doser af torasemid ved samtidig
behandling med aliskiren. Den renale udskillelse af torasemid vides at være medieret af organisk
anion-transportere (OAT). Aliskiren udskilles minimalt gennem nyrerne, og kun 0,6 % af aliskiren-
dosis genfindes i urinen efter oral administration (se pkt. 5.2). Aliskiren kan dog potentielt reducere
plasmakoncentrationen af torasemid ved at interferere med absorptionsprocessen, da aliskiren er vist
at være substrat for det organisk anion-transporterende polypeptid 1A2 (OATP1A2) (se interaktion
med hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)).
Hos patienter, der behandles med både aliskiren og oral furosemid eller torasemid, anbefales det
derfor at monitorere virkningen af furosemid eller torasemid ved initiering og justering af furosemid-,
torasemid- eller aliskirenbehandling for at undgå ændringer i det ekstracellulære væskevolumen og
potentielle situationer med volumen-overload (se pkt. 4.4).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Warfarin
Effekten af aliskiren på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.
Fødeindtagelse
Måltider (med højt eller lavt fedtindhold) reducerer absorptionen af aliskiren betragteligt (se pkt. 4.2).
Ingen interaktioner
Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier med aliskiren inkluderer
acenocoumarol, atenolol, celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat og
hydrochlortiazid. Der er ikke identificeret nogen interaktioner.
Administration af aliskiren sammen med enten metformin (↓28 %), amlodipin (↑29 %) eller
cimetidin (↑19 %) resulterede i ændring af C
eller AUC for aliskiren på mellem 20 % og
30 %. Ved administration sammen med atorvastatin steg AUC og C
for aliskiren ved steady
state med 50 %. Samtidig administration af aliskiren havde ingen signifikant indvirkning på
atorvastatins, metformins eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering af aliskiren eller
disse samtidigt administrerede lægemidler er derfor ikke nødvendig.
Aliskiren kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin og verapamil i let grad.
Interaktioner med CYP
Aliskiren hæmmer ikke CYP-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren
inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering
af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres
minimalt af CYP-enzymer. Derfor forventes ingen interaktioner på grund af hæmning eller induktion
af CYP-isoenzymer. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte også P-gp. Øget aliskiren-eksponering ved
samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også
P-glycoprotein interaktioner i pkt. 4.5).
P-gp-substrater og svage P-gp-hæmmere
Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin.
Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og C
aliskiren øget med 50 % ved steady state. I forsøgsdyr er det blevet vist, at P-gp har stor indflydelse
på aliskirens biotilgængelighed. Inducere af P-gp (perikon, rifampicin) kan derfor nedsætte
biotilgængeligheden af aliskiren.
Hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)
Prækliniske studier tyder på, at aliskiren kan være et substrat for organisk anion-transporterende
polypetider. Der er derfor risiko for interaktion mellem hæmmere af OATP og aliskiren, hvis de
administreres samtidigt (se interaktion med grapefrugtjuice).
Information om interaktioner med amlodipin
Andre lægemidlers virkning på amlodipin
Forsigtighed ved samtidig brug
CYP3A4-hæmmere
Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,
svampemidler af azoltypen, makrolider som fx erythromycin og clarithromycin samt verapamil og
diltiazem) kan give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration. Det kliniske
udtryk af disse farmakokinetiske variationer kan være mere udtalt hos ældre. Monitorering og
dosisjustering kan være nødvendig.
CYP3A4-inducere
Der foreligger ingen data vedrørende virkningen af CYP3A4-induktorer på amlodipin. Samtidig
administration af CYP3A4-induktorer (fx rifampicin, perikon) kan medføre lavere
plasmakoncentration af amlodipin. Forsigtighed bør udvises ved samtidig anvendelse af amlodipin og
CYP3A4-induktorer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Grapefrugtjuice
Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da
biotilgængeligheden kan øges hos nogen patienter, hvilket kan resultere i en øget blodtrykssænkende
effekt.
Dantrolen (infusion)
Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i forbindelse med hyperkaliæmi
efter indgift af verapamil og dantrolen i.v. Grundet risiko for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig
indgift af calciumantagonister, såsom amlodipin, undgås hos patienter mistænkt for eller i behandling
for malign hypertermi.
Amlodipins virkning på andre lægemidler
Amlodipins blodtrykssænkende virkning øger den blodtrykssænkende virkning af andre
antihypertensive lægemidler.
Samtidig administration af gentagne doser af 10 mg amlodipin sammen med 80 mg simvastatin
resulterede i en 77 % stigning i eksponeringen for simvastatin sammenlignet med simvastatin
alene. Det anbefales at begrænse dosis af simvastatin til 20 mg dagligt til patienter, som er i
behandling med amlodipin.
Ingen interaktioner
I kliniske interaktionsstudier påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af atorvastatin,
digoxin, warfarin eller ciclosporin.
Information om interaktioner med hydrochlorthiazid
Ved samtidig administration kan følgende lægemidler interagere med thiaziddiuretika:
Ikke anbefalet
Lithium
Lithiums nyreclearance nedsættes af thiazider; derfor kan risikoen for lithiumtoksicitet øges med
hydrochlorthiazid. Kombinationen af lithium og hydrochlorthiazid anbefales ikke. Hvis denne
kombination viser sig at være væsentlig, anbefales nøje monitorering af serumlithiumniveaet under
samtidig brug.
Forsigtighed nødvendig ved samtidig brug
Alkohol, barbiturater og narkosemidler
Administration af thiaziddiuretika samtidig med andre midler, som også har en blodtrykssænkende
virkning (fx ved at reducere aktiviteten i det sympatiske centralnervesystem eller ved direkte
vasodilatation) kan forstærke ortostatisk hypotension.
Amantadin
Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for bivirkninger forårsaget af amantadin.
Antidiabetika (fx insulin og orale midler)
Thiazider kan ændre glucosetolerancen. Det kan være nødvendigt at justere dosis af antidiabetika (se
pkt. 4.4). Metformin skal anvendes med forsigtighed pga. risikoen for laktatacidose fremkaldt af
muligt funktionelt nyresvigt forårsaget af hydrochlorthiazid.
Antikolinerge lægemidler og andre lægemidler, som påvirker den gastrointestinale motilitet
Antikolinerge midler (fx atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af thiazidtypen,
tilsyneladende ved at reducere den gastrointestinale motilitet og mavetømningshastigheden. Omvendt
forventes det, at prokinetiske stoffer som cisaprid kan nedsætte biotilgængeligheden af
thiaziddiuretika.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Lægemidler, der anvendes til behandling af arthritis urica
Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, da hydrochlorthiazid kan øge
serumurinsyre. En øget dosis af probenicid- eller sulfinpyrazon kan være nødvendig. Samtidig
administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for
overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.
Lægemidler, som kan forårsage torsades de pointes
På grund af risiko for hypokaliæmi bør hydrochlorthiazid gives med forsigtighed sammen med
lægemidler, der kan forårsage torsades de pointes især Klasse Ia- og Klasse III-antiarytmika og visse
antipsykotika.
Lægemidler der påvirker serumnatrium
Den hyponatriæmiske virkning af diuretika kan forstærkes ved samtidig administration af lægemidler
som antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika osv. Forsigtighed skal iagttages ved
langtidsbehandling med disse lægemidler.
Betablokkere og diazoxid
Samtidig brug af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, og betablokkere kan øge risikoen for
hyperglykæmi. Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forstærke diazoxids
hyperglykæmiske effekt.
Ionbytterresiner
Absorptionen af thiaziddiuretika inklusive hydrochlorthiazid nedsættes af colestyramin og colestipol.
Dette kan resultere i en sub-terapeutisk effekt af thiaziddiuretika. Forskydning af doseringen af
hydrochlorthiazid og anionbytterresin således, at hydrochlorthiazid gives mindst 4 timer før eller
4-6 timer efter indgift af anionbytterresin, kan dog muligvis minimere interaktionen.
D-vitamin og calciumsalte
Administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, sammen med D-vitamin eller
calciumsalte kan forstærke stigningen i serumcalcium. Samtidig brug af thiaziddiuretika kan medføre
hyperkalcæmi hos patienter, som er prædisponerede for hyperkalcæmi (fx hyperparathyroidisme,
maligne sygdomme eller D-vitamin-medierede forhold) ved at øge den tubulære reabsorption af
calcium.
Ikke-depolariserende muskelrelaksantia
Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, forstærker virkningen af perifert virkende
skeletmuskelrelaksantia såsom curarederivater.
Cytotoksiske midler
Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan nedsætte den renale ekskretion af cytotoksiske midler (fx
cyclophosphamid, methotrexat) og forstærke deres myelosuppressive virkning.
Digoxin og andre digitalisglykosider
Thiazid-induceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi fremmer start af digitalis-inducerede
hjertearytmier (se pkt. 4.4).
Methyldopa
Der har været isolerede rapporter om hæmolytisk anæmi, som er opstået ved samtidig brug af
hydrochlorthiazid og methyldopa.
Kontraststoffer med iod
I tilfælde af diuretikuminduceret dehydrering er der en øget risiko for akut nyresvigt, særlig ved høje
doser af iodpræparat. Patienterne skal rehydreres før administrationen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Karkontraherende aminer (fx noradrenalin, adrenalin)
Hydrochlorthiazid kan hæmme virkningen af karkontraherende pressoraminer såsom noradrenalin.
Den kliniske betydning heraf er usikker og ikke tilstrækkelig til at udelukke brugen.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Kvinder i den fertile alder/kontraception til mænd og kvinder
Læger, som ordinerer Rasitrio, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle risiko under
graviditet. Et skift til en passende hypertensionsbehandling skal ske inden planlagt graviditet, da
Rasitrio ikke må anvendes af kvinder, som planlægger at blive gravide.
Graviditet
Der foreligger ikke data om brugen af aliskiren hos gravide kvinder. Aliskiren var ikke teratogent i
rotter eller kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på renin-angiotensin-aldosteron-
systemet, associeres med alvorlige fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Aliskiren bør, som
andre lægemidler, der virker direkte på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, ikke anvendes under
1. trimester i graviditeten og er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3).
Amlodipins sikkerhed ved human graviditet er ikke fastslået. Reproduktionsstudier i rotter har ikke
vist toksicitet bortset fra udsat fødselstidspunkt og forlænget varighed af fødsel ved doser 50 gange
større end den maksimale anbefalede dosis til human brug (se pkt. 5.3). Brug under graviditet
anbefales kun, når der ikke er et mere sikkert alternativ, og når sygdommen er en større risiko for
moderen og fosteret.
Erfaringerne med hydrochlorthiazid under graviditet, særligt i første trimester, er begrænsede. Data
fra dyrestudier er utilstrækkelige.
Hydrochlorthiazid krydser placenta. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske
virkningsmekanisme kan brug i andet og tredje trimester kompromittere den føto-placentale perfusion
og forårsage føtale og neonatale virkninger såsom icterus, forstyrrelse i elektrolytbalancen og
trombocytopeni.
Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes ved graviditetsødem, gestational hypertension eller præeklampsi
på grund af risiko for nedsat plasmavolumen og placental hypoperfusion uden gavnlig effekt på
tilstanden.
Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder, undtagen i
sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan anvendes.
Rasitrio bør ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten. Rasitrio er kontraindikeret under 2. og
3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3).
Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Rasitrio således seponeres omgående.
Amning
Det er ukendt, om aliskiren og/eller amlodipin udskilles i human mælk. Aliskiren udskilles i mælken
hos diegivende rotter.
Hydrochlorthiazid udskilles i human mælk i små mængder. Thiazider i høje doser, der forårsager
intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen.
Brug af Rasitrio frarådes under amning. Hvis Rasitrio anvendes under amning, bør dosis holdes så lav
som muligt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Fertilitet
Der er ingen kliniske data vedrørende påvirkning af fertiliteten ved brug af Rasitrio.
Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse patienter,
som blev behandlet med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at afklare
amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af fertiliteten hos hanner
(se pkt. 5.3). Rotters fertilitet var upåvirket ved doser op til 250 mg/kg/dag aliskiren og 4 mg/kg/dag
hydrochlorthiazid (se pkt. 5.3).
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene
maskiner. Når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, skal man imidlertid være opmærksom
på, at der lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed under behandlingen med Rasitrio.
Amlodipin kan have indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller
moderat grad. Hvis patienter, der får amlodipin, lider af svimmelhed, sløvhed, hovedpine, træthed
eller kvalme kan evnen til at reagere være nedsat.
4.8
Bivirkninger
Resumé af sikkerhedsprofilen
Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination
Rasitrios sikkerhedsprofil vist herunder er baseret på kliniske studier udført med Rasitrio og de kendte
sikkerhedsprofiler for de individuelle komponenter, aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Der er
begrænset sikkerhedsinformation for Rasitrio til patienter på 75 år og ældre.
Den hyppigste bivirkning set med Rasitrio er hypotension og svimmelhed. Bivirkningerne, der
tidligere er indberettet for en af de individuelle komponenter i Rasitrio (aliskiren, amlodipin og
hydrochlorthiazid), og præsenteret i de respektive afsnit for de individuelle komponenter kan
forekomme med Rasitrio.
Liste over bivirkninger i tabelform:
Bivirkningerne for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid er opstillet efter frekvens med den
hyppigste først ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100
til < 1/10): ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden
(< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt
frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er
anført først.
Information om Rasitrio
Nervesystemet
Almindelig:
Svimmelhed
Vaskulære sygdomme
Almindelig:
Hypotension
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Almindelig:
Perifert ødem
Perifert ødem er en kendt, dosisafhængig bivirkning ved amlodipin, og er også indberettet ved
behandling med aliskiren efter markedsføring. Forekomsten af perifert ødem med Rasitrio i et
kortsigtet, dobbelt aktivt kontrolleret studie var 7,1 %, mens forekomsten var henholdsvis 8,0 %,
4,1 % og 2,0 % med kombinationerne aliskiren/amlodipin, amlodipin/hydrochlorthiazid og
aliskiren/hydrochlorthiazid.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Forekomsten af potentielt hypotensionrelaterede bivirkninger i et kortvarigt, aktivt kontrolleret studie
var 4,9 % med Rasitrio mod op til 3,7 % med kombinationer af to præparater. Hos patienter ≥ 65 år
var forekomsten 10,2 % med Rasitrio mod op til 5,4 % med kombinationer af to præparater.
Yderligere information om de individuelle komponenter
Andre bivirkninger, som tidligere er indberettet for de individuelle komponenter kan også opstå for
Rasitrio, selv, hvor de ikke er set i kliniske studier.
Aliskiren
Alvorlige bivirkninger omfatter anafylaktiske reaktioner og angioødem, som efter markedsføring er
blevet rapporteret med frekvensen sjælden (mindre end 1 tilfælde ud af 1.000 patienter). Den
hyppigste bivirkning er diarré.
Liste over bivirkninger i tabelform:
De kendte bivirkninger ved aliskiren er præsenteret i tabellen herunder ved brug af de samme
konventioner, som tidligere er beskrevet for faste kombinationer.
Immunsystemet
Sjælden:
Anafylaktisk reaktion, overfølsomhedsreaktioner
Hjerte
Almindelig:
Svimmelhed
Ikke almindelig:
Palpitationer, perifert ødem
Vaskulære sygdomme
Ikke almindelig:
Hypotension
Luftveje, thorax og mediastinum
Ikke almindelig:
Hoste
Mave-tarm-kanalen
Almindelig:
Diarré
Lever og galdeveje
Ikke kendt:
Leverforstyrrelser
, gulsot, hepatitis, leversvigt**
Hud og subkutane væv
Ikke almindelig:
Svære kutane bivirkninger inklusive Stevens-Johnsons syndrom,
toksisk epidermal nekrolyse (TEN), bivirkninger fra mundslimhinden,
udslæt, kløe, urticaria
Sjælden:
Angioødem, erytem
Knogler, led, muskler og bindevæv
Almindelig:
Artralgi
Nyrer og urinveje
Ikke almindelig:
Akut nyresvigt, nedsat nyrefunktion
Undersøgelser
Almindelig:
Hyperkaliæmi
Ikke almindelig:
Forhøjede leverenzymer
Sjælden:
Fald i hæmoglobinværdi, fald i hæmatokritværdi, forhøjet
blodkreatinin
*Isolerede tilfælde af leverforstyrrelser med kliniske symptomer og laboratorie-dokumentation for
mere markant leverdysfunktion.
**Inklusive et tilfælde af ’fulminant leversvigt’, der er rapporteret post-marketing, og hvor en kausal
sammenhæng med aliskiren ikke kan udelukkes.
Beskrivelse af udvalgte bivirkninger:
Overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner og angioødem er forekommet under
behandling med aliskiren.
I kontrollerede kliniske studier forekom angioødem og overfølsomhedsreaktioner sjældent under
behandling med aliskiren og med tilsvarende hyppighed som placebo eller komparator.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Tilfælde af angioødem eller symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller
tunge) er også rapporteret efter markedsføring. Et antal af disse patienter havde en anamnese med
angioødem eller symptomer, der tydede på angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af
anden medicin, der er kendt for at forårsage angioødem, inklusive RAAS-blokkere (ACE-hæmmere
eller ARB’er).
Efter markedsføring er der rapporteret tilfælde af angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når
aliskiren blev administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er.
Der er også blevet indberettet overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner efter
markedsføring (se pkt. 4.4).
Ved tegn tydende på en overfølsomhedsreaktion/angioødem (specielt besvær med vejrtrækning eller
synkning, udslæt, kløe, urticaria eller hævelse i ansigt, ekstremiteter, øjne, læber og/eller tunge,
svimmelhed) skal patienten afbryde behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).
Efter markedsføring er der rapporteret artralgi. I nogle tilfælde opstod dette som en del af en
overfølsomhedsreaktion.
Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos
risikopatienter (se pkt. 4.4).
Undersøgelser: I kontrollerede kliniske studier blev klinisk relevante ændringer i
standardlaboratorieparametre i få tilfælde associeret med administration af aliskiren. I kliniske studier
af hypertensive patienter havde aliskiren ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-
kolesterol, fastende triglycerider, fastende glukose eller urinsyre.
Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi
(gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik
seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også for andre lægemidler, som virker
på RAAS, fx ACE-hæmmere og ARB’er.
Serumkalium: Der er set stigning i serumkalium med aliskiren, og den kan blive mere udtalt ved
samtidig brug af andre stoffer, som virket på RAAS, eller af NSAID’er. Hvis samtidig brug skønnes
nødvendig, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inklusive serumelektrolytter i
overensstemmelse med standardpraksis. Kombination af aliskiren og ARB’er eller ACE-hæmmere er
kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR
< 60 ml/min/1,73 m
) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Pædiatrisk population: Baseret på de begrænsede sikkerhedsdata, der er tilgængelige fra et
farmakokinetisk studie af aliskirenbehandling hos 39 hypertensive børn i alderen 6-17 år, forventes
frekvensen, typen og alvorligheden af bivirkninger hos børn at svare til det, der ses hos hypertensive
voksne. Som for andre RAAS-hæmmere er hovedpine en almindelig bivirkning hos børn, der
behandles med aliskiren.
Amlodipin
Blod og lymfesystem
Meget sjælden:
Leukopeni, trombocytopeni
Immunsystemet
Meget sjælden:
Allergisk reaktion
Metabolisme og ernæring
Meget sjælden:
Hyperglykæmi
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Psykiske forstyrrelser
Ikke almindelig:
Søvnløshed, humørsvingninger (inklusive angst), depression
Sjælden:
Forvirring
Nervesystemet
Almindelig:
Somnolens, hovedpine (især i begyndelsen af behandling)
Ikke almindelig:
Tremor, smagsforstyrrelser, synkope, hypoæstesi, paræstesi