Rasitrio

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Rasitrio 150 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Aliskiren/amlodipine/hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio

Sådan skal du tage Rasitrio

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Virkning

Rasitrio indeholder tre aktive stoffer, der hedder aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Alle tre

stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk (hypertension).

Aliskiren tilhører en klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. De nedsætter den mængde

angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen,

hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af,

og det sænker blodtrykket.

Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som hedder calcium-antagonister, der hjælper til med at

kontrollere forhøjet blodtryk. Amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og slappe af, hvilket

sænker blodtrykket.

Hydrochlorthiazid tilhører en klasse af medicin, som kaldes thiaziddiuretika. Hydrochlorthiazid

øger mængden af urin, hvilket også hjælper med at sænke blodtrykket.

Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det

beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,

hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få

disse sygdomme.

Anvendelse

Rasitrio bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos voksne patienter, som allerede har sit blodtryk

kontrolleret med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid taget som separate lægemidler givet

samtidigt. Disse patienter kan derfor have en fordel ved at tage én tablet, der indeholder alle tre

stoffer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio

Tag ikke Rasitrio

hvis du er allergisk over for aliskiren, over for amlodipin eller over for anden medicin med

dihydropyridinderivater (kendt som calciumantagonister), over for hydrochlorthiazid,

sulfonamidafledt medicin (medicin, der anvendes til at behandle bryst- eller

urinvejsinfektioner) eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i

punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du ikke tage Rasitrio og kontakte lægen for

vejledning.

hvis du har oplevet følgende typer angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller har

haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):

angioødem når du har taget aliskiren

arveligt angioødem

agioødem uden kendt årsag

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Rasitrio tidligt i graviditeten bør

også undgås – se afsnittet om Graviditet).

hvis du har svære leverproblemer.

hvis du har svære nyreproblemer.

hvis du ikke producerer urin (anuri).

hvis niveauet af kalium i dit blod er lavere end normalt, selvom du bliver behandlet for det.

hvis niveauet af natrium i dit blod er for lavt.

hvis niveauet af calcium i dit blod er for højt.

hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).

hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning af

organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)

itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)

quinidin (medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer

lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du har et meget lavt blodtryk

hvis du lider af shock, inkl. kardiogent shock

hvis du har en forsnævring af aortaklappen (aortastenose)

hvis du har hjerteproblemer efter et akut hjertetilfælde

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du ikke tage Rasitrio og du skal kontakte din

læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Rasitrio:

hvis du lider af opkastning eller diarré, eller hvis du tager et diuretikum (medicin, som øger den

mængde urin, du producerer)

hvis du tidligere har haft angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller hævet

ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge). Hvis det sker, skal du stoppe

med at tage Rasitrio og du skal kontakte din læge

hvis du har hjerteproblemer

hvis du er på en salt-fattig diæt

hvis din urinmængde er markant nedsat i 24 timer eller længere tid, og/eller hvis du har

alvorlige nyreproblemer (fx hvis dialyse er nødvendig), gælder også hvis du fået en

nyretransplantation eller har en forsnævring eller blokade af blodårerne som tilfører blod til

nyrerne

hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Rasitrio er egnet til dig, og kan

vælge at følge dig nøje

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du har leverproblemer (nedsat leverfunktion)

hvis du har sukkersyge (diabetes, højt blodsukker)

hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet

hvis du lider af en sygdom kaldet lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”)

hvis du har allergi eller astma

hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du er 65 år eller ældre (se punktet Ældre (i alderen 65 år eller derover) herunder)

hvis der er tegn og symptomer såsom unormal tørst, tør mund, generel svaghed, sløvhed,

rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, svaghed, lavt blodtryk, nedsat urinproduktion,

kvalme, opkastning eller unormalt hurtige hjerteslag, som kan tyde på en overdreven virkning

af hydrochlorthiazid (et af de aktive stoffer i Rasitrio)

hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen

hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og

kan opstå inden for timer eller uger efter indtagelse af Rasitrio. Det kan medføre permanent

synstab, hvis det ikke bliver behandlet

hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodkarrene til en eller begge nyrer)

hvis du har alvorligt hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt

blod rundt i kroppen)

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Rasitrio

frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages på dette tidspunkt (se

afsnittet om Graviditet).

Børn og teenagere

Rasitrio bør ikke bruges til børn og teenagere op til 18 år.

Ældre

Du skal fortælle din læge, hvis du er 65 år eller derover, da du muligvis er mere følsom for

bivirkninger, som er relateret til lavt blodtryk (se punkt 4 om bivirkninger). Din læge vil omhyggeligt

overveje, om Rasitrio er velegnet til dig. Hvis du er 75 år eller derover, vil din læge muligvis

kontrollere dit blodtryk jævnligt.

Hos de fleste patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg aliskiren ikke yderligere

blodtryksnedsættelse sammenlignet med en dosis på 150 mg.

Brug af anden medicin sammen med Rasitrio

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tag ikke Rasitrio og kontakt din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

ciclosporin (medicin, der bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå afstødning

af organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)

itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)

quinidin (medicin, som bruges mod forstyrrelser i hjerterytmen)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du tager nogen af følgende typer medicin,

som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fortæl det til din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud

eller salterstatninger, der indeholder kalium, samt kaliumbesparende medicin og heparin.

medicin, som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende

tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, carbenoxolon, amphotericin eller benzylpenicillin.

medicin, som nedsætter blodtrykket, inkl. methyldopa.

medicin, som bruges til at øge blodtrykket, som fx noradrenalin og adrenalin.

medicin, som kan medføre ”torsades de pointes” (uregelmæssig hjerterytme), som fx

antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika.

ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.

verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller

til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).

clarithromycin, telithromycin, erythromycin, der er antibiotika og bruges til behandling af

infektioner.

amiodaron, medicin, der bruges til behandling af unormal hjerterytme.

atorvastatin, medicin, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol.

furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen diuretika og bruges til at øge

urinproduktionen. Diuretika bruges også til behandling af visse hjerteproblemer (hjertesvigt)

eller ophobning af væske (ødem).

medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva, antipsykotika,

antiepileptika (carbamazepin).

rifampicin, medicin, der bruges til at forebygge eller behandle infektioner.

prikbladet perikum (hypericum perforatum), naturmedicin, der bruges til at højne humøret.

smertestillende medicin/gigtmedicin, såsom non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID),

inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere) (bruges hovedsageligt af

patienter over 65 år).

diltiazem, medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer.

ritonavir, medicin til behandling af virusinfektioner.

lithium (medicin til behandling af visse typer depression).

visse afføringsmidler.

medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurionol.

digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer).

D-vitamin og calciumsalte.

en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

medicin til kontrol af hjerterytmen.

medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin såsom metformin, eller

insulin).

medicin, som kan øge blodsukkeret, som fx betablokkere og diazoxid.

steroider.

cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat og

cyclophosphamid.

gigtmedicin.

medicin til behandling af halsbrand og inflammation (fx carbenoxolon).

muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne).

amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for

at forebygge visse virus-infektioner).

antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx

gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons

sygdom samt i forbindelse med narkose.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til

behandling af forhøjet fedtniveau i blodet).

alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre

procedurer).

iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik).

Det kan være nødvendigt at din læge ændrer din dosis og/eller tager andre forholdsregler, hvis

du bruger et af følgende lægemidler:

furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen kaldet diuretika og som bruges til at

øge mængden af den urin, du producerer. Diuretika bruges også til behandling af visse

hjerteproblemer (hjertesvigt) eller ophobning af væske (ødem)

visse lægemidler, som bruges til behandling af infektioner, som fx ketoconazol, amphotericin

eller benzylpencillin

Brug af Rasitrio sammen med mad og drikke

Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme

tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.

Hvis du drikker alkohol, mens du behandles med dette lægemiddel, kan du på grund af

hydrochlorthiazid-indholdet i Rasitrio opleve øget svimmelhed, når du rejser dig fra siddende stilling.

Graviditet

Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er gravid (se afsnittet ”Tag ikke Rasitrio”). Hvis du bliver

gravid, mens du tager dette lægemiddel, skal du straks stoppe med at tage det og kontakte din læge.

Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge

eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at

tage Rasitrio, inden du bliver gravid og råde dig til at tage anden medicin i stedet for Rasitrio. Rasitrio

frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje måned af

graviditeten.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med

Rasitrio frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden

behandling til dig.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin kan få dig til at føle dig svimmel. Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller

arbejde med værktøj eller maskiner.

3.

Sådan skal du tage Rasitrio

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning og overskrid ikke den anbefalede dosis. Er

du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis af Rasitrio er en tablet daglig.

Indtagelse

Synk tabletten hel sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad,

én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen

med grapefrugtjuice.

Hvis du har taget for meget Rasitrio

Hvis du er kommet til at tage for mange Rasitrio-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Det kan

være nødvendigt med lægebehandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du har glemt at tage Rasitrio

Hvis du glemmer at tage en dosis af denne medicin, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om

det, og derefter tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal

du bare tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter

samtidig) som erstatning for den glemte tablet.

Du må ikke stoppe med denne medicin, selvom du har det godt (medmindre du har aftalt det med

din læge).

Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt

raske. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå

det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også

selvom du føler dig rask.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger indberettet med Rasitrio:

Almindelig bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

svimmelhed

lavt blodtryk

hævede hænder, ankler og fødder (perifert ødem)

Kontakt din læge omgående hvis du oplever følgende i starten af din behandling:

Besvimelse og/eller uklarhed i forbindelse med lavt blodtryk kan opstå i begyndelsen af behandlingen

med Rasitrio. Patienter på 65 år eller derover er mere følsomme for bivirkninger, der er relateret til

lavt blodtryk. I kliniske forsøg forekom lavt blodtryk oftere hos patienter, der tog Rasitrio, end hos

patienter, der kun tog en kombination af to aktive stoffer: aliskiren/amlodipin,

aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid (se punkt 2).

De følgende, muligvis alvorlige, bivirkninger er blevet indberettet med lægemidler, der kun indeholder

aliskiren, amlodipin eller hydrochlorthiazid.

Aliskiren

Nogle bivirkninger kan være alvorlige (hyppighed ikke kendt):

Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af

1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:

Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller

tunge, besvær med at trække vejret, svimmelhed.

Kvalme, manglende appetit, mørk-farvet urin eller gulfarvning af hud og øjne (tegn på

leversygdom).

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

diarré

ledsmerter

højt indhold af kalium i blodet

svimmelhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)

hududslæt (dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se

”Sjældne” bivirkninger herunder)

nyreproblemer, inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion)

hævede hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger)

alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller bivirkninger fra slimhinden i

munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund, hudafskalning, feber)

lavt blodtryk

hjertebanken

hoste

kløe, kløende udslæt (nældefeber)

forhøjede leverenzymer.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion)

overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner)

angioødem (symptomerne kan være besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt,

kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller

svimmelhed)

forhøjet indhold af kreatinin i blodet

Hudrødme (erytem)

Amlodipin

Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende blevet indberettet:

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

søvnighed

svimmelhed

hovedpine (især i begyndelsen af behandlingen)

hedeture

mavesmerter

kvalme

hævede ankler

hævelse

træthed

hjertebanken

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)

søvnløshed

humørsvingninger (inklusive angst)

depression

rysten

smagsforstyrrelser

pludseligt kortvarigt tab af bevidsthed

nedsat følsomhed i huden

prikken eller følelsesløshed

synsforstyrrelse (inklusive dobbeltsyn)

ringen for ørene

lavt blodtryk

åndenød

løbenæse

opkastning

ubehag i maven efter et måltid

ændringer i tarmfunktionen (inklusive diarré og forstoppelse)

mundtørhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hårtab

røde områder på huden

misfarvning af huden

øget svedtendens

kløe; udslæt

alment udslæt

ledsmerter

muskelsmerter

muskelkramper

rygsmerter

problemer med vandladningen

natlig vandladning

øget behov for vandladning

impotens

forstørrede bryster hos mænd

brystsmerter

svækkelse

smerte

føler sig utilpas

vægtøgning

vægttab

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

forvirring

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

lavt niveau af hvide blodlegemer og blodplader

overfølsomhedsreaktioner med symptomer såsom udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at

trække vejret og med at synke, svimmelhed

højt blodsukker

øget muskelstivhed og svært ved at strække ud

følelse af snurren og følelsesløshed med fornemmelse af brændende fingre og tæer

hjerteanfald

uregelmæssigt hjerteslag

betændelse i blodkarrene

hoste

kraftig smerte i øvre del af maven

betændelse i mavehinden

blødende, ømme eller hævede gummer

betændelse i leveren

lidelser i leveren, som kan opstå sammen med gulfarvning af hud og øjne eller mørk farvet urin

unormale resultater i leverfunktionstest

angioødem (besvær med at trække vejret eller med at synke, eller hævet ansigt, hænder og

fødder, øjne, læber og/eller tunge)

hudreaktioner med rødme og afskalning, blister omkring læber, øjne eller mund; tør hud, udslæt

og kløende udslæt

hududslæt med flager eller afskalning; udslæt, rød hud; blister omkring læber, øjne eller mund,

hudafskalning, feber

hævelse især af ansigt og svælg

øget følsomhed i huden over for solen

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hydrochlorthiazid

Hos patienter, der fik hydrochlorthiazid alene, er følgende indberettet, hyppigheden kan dog ikke

estimeres ud fra den tilgængelige data:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

lavt indhold af kalium i blodet

forhøjet indhold af lipider (fedt) i blodet

Almindelig (forekommer op til 1 ud af 10 patienter)

højt indhold af urinsyre i blodet

lavt indhold af magnesium i blodet

lavt indhold af natrium i blodet

svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig

nedsat appetit

kvalme og opkastning

kløende udslæt og andre former for udslæt

manglende evne til at få eller vedligeholde erektion

Sjældne (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)

højt indhold af calcium i blodet

højt blodsukker

forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes

nedtrykthed (depression)

søvnforstyrrelser

svimmelhed

hovedpine

prikken i huden eller følelsesløshed

synsforstyrrelser

uregelmæssig hjerterytme (puls)

ubehag i maven

forstoppelse

diarré

leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne

øget hudfølsomhed over for sol

sukker i urinen

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal

hvide blodlegemer)

bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi)

udslæt, kløe, nældefeber, besvær med vejrtrækningen eller med at synke, svimmelhed

(overfølsomhedsreaktioner)

forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk

alkalose)

åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter

lungebetændelse og lungeødem)

svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)

udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)

betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)

svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, øjne eller mund, afskalning

af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

svaghedsfølelse

blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)

nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (kan være tegn på akut lukketvinklet

glaukom)

alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, øjne eller mund,

afskalning af hud, feber (erythema multiforme)

muskelkramper

stærkt nedsat urinmængde (kan være tegn på nyresygdom eller nyresvigt), svaghed (asteni)

feber

Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være

nødvendigt at stoppe behandlingen med Rasitrio.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterfolien efter EXP.

Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevar Rasitrio-tabletterne i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt og lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Rasitrio indeholder

Hver Rasitrio 150 mg/5 mg/12,5 mg overtrukken tablet indeholder 150 mg aliskiren (som

hemifumarat), 5 mg amlodipin (som besylat) og 12,5 mg hydrochlorthiazid. Øvrige

indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid

vandfri silica, hypromellose, titandioxid (E 171), macrogol, talcum, rød jernoxid (E 172), sort

jernoxid (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser

Rasitrio 150 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter er violet-hvide, ovale tabletter præget

med ”YIY” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 56, 98 tabletter i kalenderpakninger.

Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98 tabletter (2 pakninger af 49) i kalenderpakninger.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 30 eller 90 tabletter i blister.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 56x1 tabletter i perforerede

enkeltdosisblisterpakninger.

Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98x1 tabletter (2 pakninger af 49x1) i perforerede

enkeltdosisblisterpakninger.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Fremstiller

Novartis Farma S.p.A.

Via Provinciale Schito 131

I-80058 Torre Annunziata/NA

Italien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Pharma Services Inc.

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft. Pharma

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Rasitrio 300 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Aliskiren/amlodipine/hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio

Sådan skal du tage Rasitrio

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Virkning

Rasitrio indeholder tre aktive stoffer, der hedder aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Alle tre

stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk (hypertension).

Aliskiren tilhører en klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. De nedsætter den mængde

angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen,

hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af,

og det sænker blodtrykket.

Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som hedder calcium-antagonister, der hjælper til med at

kontrollere forhøjet blodtryk. Amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og slappe af, hvilket

sænker blodtrykket.

Hydrochlorthiazid tilhører en klasse af medicin, som kaldes thiaziddiuretika. Hydrochlorthiazid

øger mængden af urin, hvilket også hjælper med at sænke blodtrykket.

Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det

beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,

hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få

disse sygdomme.

Anvendelse

Rasitrio bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos voksne patienter, som allerede har sit blodtryk

kontrolleret med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid taget som separate lægemidler givet

samtidigt. Disse patienter kan derfor have en fordel ved at tage én tablet, der indeholder alle tre

stoffer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio

Tag ikke Rasitrio

hvis du er allergisk over for aliskiren, over for amlodipin eller over for anden medicin med

dihydropyridinderivater (kendt som calciumantagonister), over for hydrochlorthiazid,

sulfonamidafledt medicin (medicin, der anvendes til at behandle bryst- eller

urinvejsinfektioner) eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i

punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du ikke tage Rasitrio og kontakte lægen for

vejledning.

hvis du har oplevet følgende typer angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller har

haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):

angioødem når du har taget aliskiren

arveligt angioødem

agioødem uden kendt årsag

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Rasitrio tidligt i graviditeten bør

også undgås – se afsnittet om Graviditet).

hvis du har svære leverproblemer.

hvis du har svære nyreproblemer.

hvis du ikke producerer urin (anuri).

hvis niveauet af kalium i dit blod er lavere end normalt, selvom du bliver behandlet for det.

hvis niveauet af natrium i dit blod er for lavt.

hvis niveauet af calcium i dit blod er for højt.

hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).

hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning af

organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)

itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)

quinidin (medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer

lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du har et meget lavt blodtryk

hvis du lider af shock, inkl. kardiogent shock

hvis du har en forsnævring af aortaklappen (aortastenose)

hvis du har hjerteproblemer efter et akut hjertetilfælde

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du ikke tage Rasitrio og du skal kontakte din

læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Rasitrio:

hvis du lider af opkastning eller diarré, eller hvis du tager et diuretikum (medicin, som øger den

mængde urin, du producerer)

hvis du tidligere har haft angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller hævet

ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge). Hvis det sker, skal du stoppe

med at tage Rasitrio og du skal kontakte din læge

hvis du har hjerteproblemer

hvis du er på en salt-fattig diæt

hvis din urinmængde er markant nedsat i 24 timer eller længere tid, og/eller hvis du har

alvorlige nyreproblemer (fx hvis dialyse er nødvendig), gælder også hvis du fået en

nyretransplantation eller har en forsnævring eller blokade af blodårerne som tilfører blod til

nyrerne

hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Rasitrio er egnet til dig, og kan

vælge at følge dig nøje

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du har leverproblemer (nedsat leverfunktion)

hvis du har sukkersyge (diabetes, højt blodsukker)

hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet

hvis du lider af en sygdom kaldet lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”)

hvis du har allergi eller astma

hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du er 65 år eller ældre (se punktet Ældre (i alderen 65 år eller derover) herunder)

hvis der er tegn og symptomer såsom unormal tørst, tør mund, generel svaghed, sløvhed,

rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, svaghed, lavt blodtryk, nedsat urinproduktion,

kvalme, opkastning eller unormalt hurtige hjerteslag, som kan tyde på en overdreven virkning

af hydrochlorthiazid (et af de aktive stoffer i Rasitrio)

hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen

hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og

kan opstå inden for timer eller uger efter indtagelse af Rasitrio. Det kan medføre permanent

synstab, hvis det ikke bliver behandlet

hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodkarrene til en eller begge nyrer)

hvis du har alvorligt hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt

blod rundt i kroppen)

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Rasitrio

frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages på dette tidspunkt (se

afsnittet om Graviditet).

Børn og teenagere

Rasitrio bør ikke bruges til børn og teenagere op til 18 år.

Ældre

Du skal fortælle din læge, hvis du er 65 år eller derover, da du muligvis er mere følsom for

bivirkninger, som er relateret til lavt blodtryk (se punkt 4 om bivirkninger). Din læge vil omhyggeligt

overveje, om Rasitrio er velegnet til dig. Hvis du er 75 år eller derover, vil din læge muligvis

kontrollere dit blodtryk jævnligt.

Hos de fleste patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg aliskiren ikke yderligere

blodtryksnedsættelse sammenlignet med en dosis på 150 mg.

Brug af anden medicin sammen med Rasitrio

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tag ikke Rasitrio og kontakt din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

ciclosporin (medicin, der bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå afstødning

af organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)

itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)

quinidin (medicin, som bruges mod forstyrrelser i hjerterytmen)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du tager nogen af følgende typer medicin,

som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fortæl det til din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud

eller salterstatninger, der indeholder kalium, samt kaliumbesparende medicin og heparin.

medicin, som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende

tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, carbenoxolon, amphotericin eller benzylpenicillin.

medicin, som nedsætter blodtrykket, inkl. methyldopa.

medicin, som bruges til at øge blodtrykket, som fx noradrenalin og adrenalin.

medicin, som kan medføre ”torsades de pointes” (uregelmæssig hjerterytme), som fx

antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika.

ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.

verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller

til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).

clarithromycin, telithromycin, erythromycin, der er antibiotika og bruges til behandling af

infektioner.

amiodaron, medicin, der bruges til behandling af unormal hjerterytme.

atorvastatin, medicin, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol.

Furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen diuretika og bruges til at øge

urinproduktionen. Diuretika bruges også til behandling af visse hjerteproblemer (hjertesvigt)

eller ophobning af væske (ødem).

medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva, antipsykotika,

antiepileptika (carbamazepin).

rifampicin, medicin, der bruges til at forebygge eller behandle infektioner.

prikbladet perikum (hypericum perforatum), naturmedicin, der bruges til at højne humøret.

smertestillende medicin/gigtmedicin, såsom non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID),

inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere) (bruges hovedsageligt af

patienter over 65 år).

diltiazem, medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer.

ritonavir, medicin til behandling af virusinfektioner.

lithium (medicin til behandling af visse typer depression).

visse afføringsmidler.

medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurionol.

digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer).

D-vitamin og calciumsalte.

en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

medicin til kontrol af hjerterytmen.

medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin såsom metformin, eller

insulin).

medicin, som kan øge blodsukkeret, som fx betablokkere og diazoxid.

steroider.

cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat og

cyclophosphamid.

gigtmedicin.

medicin til behandling af halsbrand og inflammation (fx carbenoxolon).

muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne).

amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for

at forebygge visse virus-infektioner).

antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx

gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons

sygdom samt i forbindelse med narkose.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til

behandling af forhøjet fedtniveau i blodet).

alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre

procedurer).

iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik).

Det kan være nødvendigt at din læge ændrer din dosis og/eller tager andre forholdsregler, hvis

du bruger et af følgende lægemidler:

furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen kaldet diuretika og som bruges til at

øge mængden af den urin, du producerer. Diuretika bruges også til behandling af visse

hjerteproblemer (hjertesvigt) eller ophobning af væske (ødem)

visse lægemidler, som bruges til behandling af infektioner, som fx ketoconazol, amphotericin

eller benzylpencillin

Brug af Rasitrio sammen med mad og drikke

Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme

tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.

Hvis du drikker alkohol, mens du behandles med dette lægemiddel, kan du på grund af

hydrochlorthiazid-indholdet i Rasitrio opleve øget svimmelhed, når du rejser dig fra siddende stilling.

Graviditet

Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er gravid (se afsnittet ”Tag ikke Rasitrio”). Hvis du bliver

gravid, mens du tager dette lægemiddel, skal du straks stoppe med at tage det og kontakte din læge.

Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge

eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at

tage Rasitrio, inden du bliver gravid og råde dig til at tage anden medicin i stedet for Rasitrio. Rasitrio

frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje måned af

graviditeten.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med

Rasitrio frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden

behandling til dig.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin kan få dig til at føle dig svimmel. Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller

arbejde med værktøj eller maskiner.

3.

Sådan skal du tage Rasitrio

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning og overskrid ikke den anbefalede dosis. Er

du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis af Rasitrio er en tablet daglig.

Indtagelse

Synk tabletten hel sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad,

én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen

med grapefrugtjuice.

Hvis du har taget for meget Rasitrio

Hvis du er kommet til at tage for mange Rasitrio-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Det kan

være nødvendigt med lægebehandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du har glemt at tage Rasitrio

Hvis du glemmer at tage en dosis af denne medicin, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om

det, og derefter tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal

du bare tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter

samtidig) som erstatning for den glemte tablet.

Du må ikke stoppe med denne medicin, selvom du har det godt (medmindre du har aftalt det med

din læge).

Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt

raske. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå

det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også

selvom du føler dig rask.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger indberettet med Rasitrio:

Almindelig bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

svimmelhed

lavt blodtryk

hævede hænder, ankler og fødder (perifert ødem)

Kontakt din læge omgående hvis du oplever følgende i starten af din behandling:

Besvimelse og/eller uklarhed i forbindelse med lavt blodtryk kan opstå i begyndelsen af behandlingen

med Rasitrio. Patienter på 65 år eller derover er mere følsomme for bivirkninger, der er relateret til

lavt blodtryk. I kliniske forsøg forekom lavt blodtryk oftere hos patienter, der tog Rasitrio, end hos

patienter, der kun tog en kombination af to aktive stoffer: aliskiren/amlodipin,

aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid (se punkt 2).

De følgende, muligvis alvorlige, bivirkninger er blevet indberettet med lægemidler, der kun indeholder

aliskiren, amlodipin eller hydrochlorthiazid.

Aliskiren

Nogle bivirkninger kan være alvorlige (hyppighed ikke kendt):

Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af

1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:

Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller

tunge, besvær med at trække vejret, svimmelhed.

Kvalme, manglende appetit, mørk-farvet urin eller gulfarvning af hud og øjne (tegn på

leversygdom).

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

diarré

ledsmerter

højt indhold af kalium i blodet

svimmelhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)

hududslæt (dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se

”Sjældne” bivirkninger herunder)

nyreproblemer, inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion)

hævede hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger)

alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller bivirkninger fra slimhinden i

munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund, hudafskalning, feber)

lavt blodtryk

hjertebanken

hoste

kløe, kløende udslæt (nældefeber)

forhøjede leverenzymer.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion)

overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner)

angioødem (symptomerne kan være besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt,

kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller

svimmelhed)

forhøjet indhold af kreatinin i blodet

Hudrødme (erytem)

Amlodipin

Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende blevet indberettet:

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

søvnighed

svimmelhed

hovedpine (især i begyndelsen af behandlingen)

hedeture

mavesmerter

kvalme

hævede ankler

hævelse

træthed

hjertebanken

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)

søvnløshed

humørsvingninger (inklusive angst)

depression

rysten

smagsforstyrrelser

pludseligt kortvarigt tab af bevidsthed

nedsat følsomhed i huden

prikken eller følelsesløshed

synsforstyrrelse (inklusive dobbeltsyn)

ringen for ørene

lavt blodtryk

åndenød

løbenæse

opkastning

ubehag i maven efter et måltid

ændringer i tarmfunktionen (inklusive diarré og forstoppelse)

mundtørhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hårtab

røde områder på huden

misfarvning af huden

øget svedtendens

kløe; udslæt

alment udslæt

ledsmerter

muskelsmerter

muskelkramper

rygsmerter

problemer med vandladningen

natlig vandladning

øget behov for vandladning

impotens

forstørrede bryster hos mænd

brystsmerter

svækkelse

smerte

føler sig utilpas

vægtøgning

vægttab

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

forvirring

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

lavt niveau af hvide blodlegemer og blodplader

overfølsomhedsreaktioner med symptomer såsom udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at

trække vejret og med at synke, svimmelhed

højt blodsukker

øget muskelstivhed og svært ved at strække ud

følelse af snurren og følelsesløshed med fornemmelse af brændende fingre og tæer

hjerteanfald

uregelmæssigt hjerteslag

betændelse i blodkarrene

hoste

kraftig smerte i øvre del af maven

betændelse i mavehinden

blødende, ømme eller hævede gummer

betændelse i leveren

lidelser i leveren, som kan opstå sammen med gulfarvning af hud og øjne eller mørk farvet urin

unormale resultater i leverfunktionstest

angioødem (besvær med at trække vejret eller med at synke, eller hævet ansigt, hænder og

fødder, øjne, læber og/eller tunge)

hudreaktioner med rødme og afskalning, blister omkring læber, øjne eller mund; tør hud, udslæt

og kløende udslæt

hududslæt med flager eller afskalning; udslæt, rød hud; blister omkring læber, øjne eller mund,

hudafskalning, feber

hævelse især af ansigt og svælg

øget følsomhed i huden over for solen

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hydrochlorthiazid

Hos patienter, der fik hydrochlorthiazid alene, er følgende indberettet, hyppigheden kan dog ikke

estimeres ud fra den tilgængelige data:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

lavt indhold af kalium i blodet

forhøjet indhold af lipider (fedt) i blodet

Almindelig (forekommer op til 1 ud af 10 patienter)

højt indhold af urinsyre i blodet

lavt indhold af magnesium i blodet

lavt indhold af natrium i blodet

svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig

nedsat appetit

kvalme og opkastning

kløende udslæt og andre former for udslæt

manglende evne til at få eller vedligeholde erektion

Sjældne (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)

højt indhold af calcium i blodet

højt blodsukker

forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes

nedtrykthed (depression)

søvnforstyrrelser

svimmelhed

hovedpine

prikken i huden eller følelsesløshed

synsforstyrrelser

uregelmæssig hjerterytme (puls)

ubehag i maven

forstoppelse

diarré

leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne

øget hudfølsomhed over for sol

sukker i urinen

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal

hvide blodlegemer)

bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi)

udslæt, kløe, nældefeber, besvær med vejrtrækningen eller med at synke, svimmelhed

(overfølsomhedsreaktioner)

forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk

alkalose)

åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter

lungebetændelse og lungeødem)

svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)

udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)

betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)

svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, øjne eller mund, afskalning

af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

svaghedsfølelse

blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)

nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (kan være tegn på akut lukketvinklet

glaukom)

alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, øjne eller mund,

afskalning af hud, feber (erythema multiforme)

muskelkramper

stærkt nedsat urinmængde (kan være tegn på nyresygdom eller nyresvigt), svaghed (asteni)

feber

Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være

nødvendigt at stoppe behandlingen med Rasitrio.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterfolien efter EXP.

Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevar Rasitrio-tabletterne i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Rasitrio indeholder

Hver Rasitrio 300 mg/5 mg/12,5 mg overtrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som

hemifumarat), 5 mg amlodipin (som besylat) og 12,5 mg hydrochlorthiazid. Øvrige

indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid

vandfri silica, hypromellose, titandioxid (E 171), macrogol, talcum, rød jernoxid (E 172), sort

jernoxid (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser

Rasitrio 300 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter er lys pink, ovale tabletter præget med

”LIL” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 56, 98 tabletter i kalenderpakninger.

Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98 tabletter (2 pakninger af 49) i kalenderpakninger.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 30 eller 90 tabletter i blister.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 56x1 tabletter i perforerede

enkeltdosisblisterpakninger.

Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98x1 tabletter (2 pakninger af 49x1) i perforerede

enkeltdosisblisterpakninger.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Fremstiller

Novartis Farma S.p.A.

Via Provinciale Schito 131

I-80058 Torre Annunziata/NA

Italien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Pharma Services Inc.

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft. Pharma

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Rasitrio 300 mg/5 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Aliskiren/amlodipine/hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio

Sådan skal du tage Rasitrio

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Virkning

Rasitrio indeholder tre aktive stoffer, der hedder aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Alle tre

stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk (hypertension).

Aliskiren tilhører en klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. De nedsætter den mængde

angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen,

hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af,

og det sænker blodtrykket.

Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som hedder calcium-antagonister, der hjælper til med at

kontrollere forhøjet blodtryk. Amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og slappe af, hvilket

sænker blodtrykket.

Hydrochlorthiazid tilhører en klasse af medicin, som kaldes thiaziddiuretika. Hydrochlorthiazid

øger mængden af urin, hvilket også hjælper med at sænke blodtrykket.

Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det

beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,

hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få

disse sygdomme.

Anvendelse

Rasitrio bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos voksne patienter, som allerede har sit blodtryk

kontrolleret med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid taget som separate lægemidler givet

samtidigt. Disse patienter kan derfor have en fordel ved at tage én tablet, der indeholder alle tre

stoffer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio

Tag ikke Rasitrio

hvis du er allergisk over for aliskiren, over for amlodipin eller over for anden medicin med

dihydropyridinderivater (kendt som calciumantagonister), over for hydrochlorthiazid,

sulfonamidafledt medicin (medicin, der anvendes til at behandle bryst- eller

urinvejsinfektioner) eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i

punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du ikke tage Rasitrio og kontakte lægen for

vejledning.

hvis du har oplevet følgende typer angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller har

haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):

angioødem når du har taget aliskiren

arveligt angioødem

agioødem uden kendt årsag

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Rasitrio tidligt i graviditeten bør

også undgås – se afsnittet om Graviditet).

hvis du har svære leverproblemer.

hvis du har svære nyreproblemer.

hvis du ikke producerer urin (anuri).

hvis niveauet af kalium i dit blod er lavere end normalt, selvom du bliver behandlet for det.

hvis niveauet af natrium i dit blod er for lavt.

hvis niveauet af calcium i dit blod er for højt.

hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).

hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning af

organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)

itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)

quinidin (medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer

lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du har et meget lavt blodtryk

hvis du lider af shock, inkl. kardiogent shock

hvis du har en forsnævring af aortaklappen (aortastenose)

hvis du har hjerteproblemer efter et akut hjertetilfælde

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du ikke tage Rasitrio og du skal kontakte din

læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Rasitrio:

hvis du lider af opkastning eller diarré, eller hvis du tager et diuretikum (medicin, som øger den

mængde urin, du producerer)

hvis du tidligere har haft angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller hævet

ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge). Hvis det sker, skal du stoppe

med at tage Rasitrio og du skal kontakte din læge

hvis du har hjerteproblemer

hvis du er på en salt-fattig diæt

hvis din urinmængde er markant nedsat i 24 timer eller længere tid, og/eller hvis du har

alvorlige nyreproblemer (fx hvis dialyse er nødvendig), gælder også hvis du fået en

nyretransplantation eller har en forsnævring eller blokade af blodårerne som tilfører blod til

nyrerne

hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Rasitrio er egnet til dig, og kan

vælge at følge dig nøje

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du har leverproblemer (nedsat leverfunktion)

hvis du har sukkersyge (diabetes, højt blodsukker)

hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet

hvis du lider af en sygdom kaldet lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”)

hvis du har allergi eller astma

hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du er 65 år eller ældre (se punktet Ældre (i alderen 65 år eller derover) herunder)

hvis der er tegn og symptomer såsom unormal tørst, tør mund, generel svaghed, sløvhed,

rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, svaghed, lavt blodtryk, nedsat urinproduktion,

kvalme, opkastning eller unormalt hurtige hjerteslag, som kan tyde på en overdreven virkning

af hydrochlorthiazid (et af de aktive stoffer i Rasitrio)

hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen

hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og

kan opstå inden for timer eller uger efter indtagelse af Rasitrio. Det kan medføre permanent

synstab, hvis det ikke bliver behandlet

hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodkarrene til en eller begge nyrer)

hvis du har alvorligt hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt

blod rundt i kroppen)

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Rasitrio

frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages på dette tidspunkt (se

afsnittet om Graviditet).

Børn og teenagere

Rasitrio bør ikke bruges til børn og teenagere op til 18 år.

Ældre

Du skal fortælle din læge, hvis du er 65 år eller derover, da du muligvis er mere følsom for

bivirkninger, som er relateret til lavt blodtryk (se punkt 4 om bivirkninger). Din læge vil omhyggeligt

overveje, om Rasitrio er velegnet til dig. Hvis du er 75 år eller derover, vil din læge muligvis

kontrollere dit blodtryk jævnligt.

Hos de fleste patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg aliskiren ikke yderligere

blodtryksnedsættelse sammenlignet med en dosis på 150 mg.

Brug af anden medicin sammen med Rasitrio

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tag ikke Rasitrio og kontakt din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

ciclosporin (medicin, der bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå afstødning

af organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)

itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)

quinidin (medicin, som bruges mod forstyrrelser i hjerterytmen)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du tager nogen af følgende typer medicin,

som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fortæl det til din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud

eller salterstatninger, der indeholder kalium, samt kaliumbesparende medicin og heparin.

medicin, som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende

tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, carbenoxolon, amphotericin eller benzylpenicillin.

medicin, som nedsætter blodtrykket, inkl. methyldopa.

medicin, som bruges til at øge blodtrykket, som fx noradrenalin og adrenalin.

medicin, som kan medføre ”torsades de pointes” (uregelmæssig hjerterytme), som fx

antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika.

ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.

verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller

til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).

clarithromycin, telithromycin, erythromycin, der er antibiotika og bruges til behandling af

infektioner.

amiodaron, medicin, der bruges til behandling af unormal hjerterytme.

atorvastatin, medicin, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol.

furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen diuretika og bruges til at øge

urinproduktionen. Diuretika bruges også til behandling af visse hjerteproblemer (hjertesvigt)

eller ophobning af væske (ødem).

medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva, antipsykotika,

antiepileptika (carbamazepin).

rifampicin, medicin, der bruges til at forebygge eller behandle infektioner.

prikbladet perikum (hypericum perforatum), naturmedicin, der bruges til at højne humøret.

smertestillende medicin/gigtmedicin, såsom non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID),

inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere) (bruges hovedsageligt af

patienter over 65 år).

diltiazem, medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer.

ritonavir, medicin til behandling af virusinfektioner.

lithium (medicin til behandling af visse typer depression).

visse afføringsmidler.

medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurionol.

digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer).

D-vitamin og calciumsalte.

en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

medicin til kontrol af hjerterytmen.

medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin såsom metformin, eller

insulin).

medicin, som kan øge blodsukkeret, som fx betablokkere og diazoxid.

steroider.

cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat og

cyclophosphamid.

gigtmedicin.

medicin til behandling af halsbrand og inflammation (fx carbenoxolon).

muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne).

amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for

at forebygge visse virus-infektioner).

antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx

gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons

sygdom samt i forbindelse med narkose.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til

behandling af forhøjet fedtniveau i blodet).

alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre

procedurer).

iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik).

Det kan være nødvendigt at din læge ændrer din dosis og/eller tager andre forholdsregler, hvis

du bruger et af følgende lægemidler:

furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen kaldet diuretika og som bruges til at

øge mængden af den urin, du producerer. Diuretika bruges også til behandling af visse

hjerteproblemer (hjertesvigt) eller ophobning af væske (ødem)

visse lægemidler, som bruges til behandling af infektioner, som fx ketoconazol, amphotericin

eller benzylpencillin

Brug af Rasitrio sammen med mad og drikke

Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme

tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.

Hvis du drikker alkohol, mens du behandles med dette lægemiddel, kan du på grund af

hydrochlorthiazid-indholdet i Rasitrio opleve øget svimmelhed, når du rejser dig fra siddende stilling.

Graviditet

Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er gravid (se afsnittet ”Tag ikke Rasitrio”). Hvis du bliver

gravid, mens du tager dette lægemiddel, skal du straks stoppe med at tage det og kontakte din læge.

Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge

eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at

tage Rasitrio, inden du bliver gravid og råde dig til at tage anden medicin i stedet for Rasitrio. Rasitrio

frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje måned af

graviditeten.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med

Rasitrio frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden

behandling til dig.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin kan få dig til at føle dig svimmel. Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller

arbejde med værktøj eller maskiner.

3.

Sådan skal du tage Rasitrio

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning og overskrid ikke den anbefalede dosis. Er

du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis af Rasitrio er en tablet daglig.

Indtagelse

Synk tabletten hel sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad,

én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen

med grapefrugtjuice.

Hvis du har taget for meget Rasitrio

Hvis du er kommet til at tage for mange Rasitrio-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Det kan

være nødvendigt med lægebehandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du har glemt at tage Rasitrio

Hvis du glemmer at tage en dosis af denne medicin, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om

det, og derefter tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal

du bare tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter

samtidig) som erstatning for den glemte tablet.

Du må ikke stoppe med denne medicin, selvom du har det godt (medmindre du har aftalt det med

din læge).

Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt

raske. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå

det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også

selvom du føler dig rask.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger indberettet med Rasitrio:

Almindelig bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

svimmelhed

lavt blodtryk

hævede hænder, ankler og fødder (perifert ødem)

Kontakt din læge omgående hvis du oplever følgende i starten af din behandling:

Besvimelse og/eller uklarhed i forbindelse med lavt blodtryk kan opstå i begyndelsen af behandlingen

med Rasitrio. Patienter på 65 år eller derover er mere følsomme for bivirkninger, der er relateret til

lavt blodtryk. I kliniske forsøg forekom lavt blodtryk oftere hos patienter, der tog Rasitrio, end hos

patienter, der kun tog en kombination af to aktive stoffer: aliskiren/amlodipin,

aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid (se punkt 2).

De følgende, muligvis alvorlige, bivirkninger er blevet indberettet med lægemidler, der kun indeholder

aliskiren, amlodipin eller hydrochlorthiazid.

Aliskiren

Nogle bivirkninger kan være alvorlige (hyppighed ikke kendt):

Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af

1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:

Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller

tunge, besvær med at trække vejret, svimmelhed.

Kvalme, manglende appetit, mørk-farvet urin eller gulfarvning af hud og øjne (tegn på

leversygdom).

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

diarré

ledsmerter

højt indhold af kalium i blodet

svimmelhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)

hududslæt (dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se

”Sjældne” bivirkninger herunder)

nyreproblemer, inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion)

hævede hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger)

alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller bivirkninger fra slimhinden i

munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund, hudafskalning, feber)

lavt blodtryk

hjertebanken

hoste

kløe, kløende udslæt (nældefeber)

forhøjede leverenzymer.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion)

overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner)

angioødem (symptomerne kan være besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt,

kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller

svimmelhed)

forhøjet indhold af kreatinin i blodet

Hudrødme (erytem)

Amlodipin

Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende blevet indberettet:

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

søvnighed

svimmelhed

hovedpine (især i begyndelsen af behandlingen)

hedeture

mavesmerter

kvalme

hævede ankler

hævelse

træthed

hjertebanken

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)

søvnløshed

humørsvingninger (inklusive angst)

depression

rysten

smagsforstyrrelser

pludseligt kortvarigt tab af bevidsthed

nedsat følsomhed i huden

prikken eller følelsesløshed

synsforstyrrelse (inklusive dobbeltsyn)

ringen for ørene

lavt blodtryk

åndenød

løbenæse

opkastning

ubehag i maven efter et måltid

ændringer i tarmfunktionen (inklusive diarré og forstoppelse)

mundtørhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hårtab

røde områder på huden

misfarvning af huden

øget svedtendens

kløe; udslæt

alment udslæt

ledsmerter

muskelsmerter

muskelkramper

rygsmerter

problemer med vandladningen

natlig vandladning

øget behov for vandladning

impotens

forstørrede bryster hos mænd

brystsmerter

svækkelse

smerte

føler sig utilpas

vægtøgning

vægttab

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

forvirring

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

lavt niveau af hvide blodlegemer og blodplader

overfølsomhedsreaktioner med symptomer såsom udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at

trække vejret og med at synke, svimmelhed

højt blodsukker

øget muskelstivhed og svært ved at strække ud

følelse af snurren og følelsesløshed med fornemmelse af brændende fingre og tæer

hjerteanfald

uregelmæssigt hjerteslag

betændelse i blodkarrene

hoste

kraftig smerte i øvre del af maven

betændelse i mavehinden

blødende, ømme eller hævede gummer

betændelse i leveren

lidelser i leveren, som kan opstå sammen med gulfarvning af hud og øjne eller mørk farvet urin

unormale resultater i leverfunktionstest

angioødem (besvær med at trække vejret eller med at synke, eller hævet ansigt, hænder og

fødder, øjne, læber og/eller tunge)

hudreaktioner med rødme og afskalning, blister omkring læber, øjne eller mund; tør hud, udslæt

og kløende udslæt

hududslæt med flager eller afskalning; udslæt, rød hud; blister omkring læber, øjne eller mund,

hudafskalning, feber

hævelse især af ansigt og svælg

øget følsomhed i huden over for solen

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hydrochlorthiazid

Hos patienter, der fik hydrochlorthiazid alene, er følgende indberettet, hyppigheden kan dog ikke

estimeres ud fra den tilgængelige data:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

lavt indhold af kalium i blodet

forhøjet indhold af lipider (fedt) i blodet

Almindelig (forekommer op til 1 ud af 10 patienter)

højt indhold af urinsyre i blodet

lavt indhold af magnesium i blodet

lavt indhold af natrium i blodet

svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig

nedsat appetit

kvalme og opkastning

kløende udslæt og andre former for udslæt

manglende evne til at få eller vedligeholde erektion

Sjældne (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)

højt indhold af calcium i blodet

højt blodsukker

forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes

nedtrykthed (depression)

søvnforstyrrelser

svimmelhed

hovedpine

prikken i huden eller følelsesløshed

synsforstyrrelser

uregelmæssig hjerterytme (puls)

ubehag i maven

forstoppelse

diarré

leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne

øget hudfølsomhed over for sol

sukker i urinen

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal

hvide blodlegemer)

bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi)

udslæt, kløe, nældefeber, besvær med vejrtrækningen eller med at synke, svimmelhed

(overfølsomhedsreaktioner)

forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk

alkalose)

åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter

lungebetændelse og lungeødem)

svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)

udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)

betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)

svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, øjne eller mund, afskalning

af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

svaghedsfølelse

blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)

nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (kan være tegn på akut lukketvinklet

glaukom)

alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, øjne eller mund,

afskalning af hud, feber (erythema multiforme)

muskelkramper

stærkt nedsat urinmængde (kan være tegn på nyresygdom eller nyresvigt), svaghed (asteni)

feber

Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være

nødvendigt at stoppe behandlingen med Rasitrio.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterfolien efter EXP.

Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevar Rasitrio-tabletterne i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Rasitrio indeholder

Hver Rasitrio 300 mg/5 mg/25 mg overtrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som

hemifumarat), 5 mg amlodipin (som besylat) og 25 mg hydrochlorthiazid. Øvrige

indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid

vandfri silica, hypromellose, titandioxid (E 171), macrogol, talcum, sort jernoxid (E 172), rød

jernoxid (E 172), gul jernoxid (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser

Rasitrio 300 mg/5 mg/25 mg filmovertrukne er lys orangebrune, ovale tabletter præget med

”OIO” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 56, 98 tabletter i kalenderpakninger.

Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98 tabletter (2 pakninger af 49) i kalenderpakninger.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 30 eller 90 tabletter i blister.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 56x1 tabletter i perforerede

enkeltdosisblisterpakninger.

Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98x1 tabletter (2 pakninger af 49x1) i perforerede

enkeltdosisblisterpakninger.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Fremstiller

Novartis Farma S.p.A.

Via Provinciale Schito 131

I-80058 Torre Annunziata/NA

Italien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Pharma Services Inc.

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft. Pharma

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Rasitrio 300 mg/10 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

Aliskiren/amlodipine/hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio

Sådan skal du tage Rasitrio

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Virkning

Rasitrio indeholder tre aktive stoffer, der hedder aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Alle tre

stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk (hypertension).

Aliskiren tilhører en klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. De nedsætter den mængde

angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen,

hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af,

og det sænker blodtrykket.

Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som hedder calcium-antagonister, der hjælper til med at

kontrollere forhøjet blodtryk. Amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og slappe af, hvilket

sænker blodtrykket.

Hydrochlorthiazid tilhører en klasse af medicin, som kaldes thiaziddiuretika. Hydrochlorthiazid

øger mængden af urin, hvilket også hjælper med at sænke blodtrykket.

Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det

beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,

hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få

disse sygdomme.

Anvendelse

Rasitrio bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos voksne patienter, som allerede har sit blodtryk

kontrolleret med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid taget som separate lægemidler givet

samtidigt. Disse patienter kan derfor have en fordel ved at tage én tablet, der indeholder alle tre

stoffer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio

Tag ikke Rasitrio

hvis du er allergisk over for aliskiren, over for amlodipin eller over for anden medicin med

dihydropyridinderivater (kendt som calciumantagonister), over for hydrochlorthiazid,

sulfonamidafledt medicin (medicin, der anvendes til at behandle bryst- eller

urinvejsinfektioner) eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i

punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du ikke tage Rasitrio og kontakte lægen for

vejledning.

hvis du har oplevet følgende typer angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller har

haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):

angioødem når du har taget aliskiren

arveligt angioødem

agioødem uden kendt årsag

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Rasitrio tidligt i graviditeten bør

også undgås – se afsnittet om Graviditet).

hvis du har svære leverproblemer.

hvis du har svære nyreproblemer.

hvis du ikke producerer urin (anuri).

hvis niveauet af kalium i dit blod er lavere end normalt, selvom du bliver behandlet for det.

hvis niveauet af natrium i dit blod er for lavt.

hvis niveauet af calcium i dit blod er for højt.

hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).

hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning af

organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)

itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)

quinidin (medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer

lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du har et meget lavt blodtryk

hvis du lider af shock, inkl. kardiogent shock

hvis du har en forsnævring af aortaklappen (aortastenose)

hvis du har hjerteproblemer efter et akut hjertetilfælde

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du ikke tage Rasitrio og du skal kontakte din

læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Rasitrio:

hvis du lider af opkastning eller diarré, eller hvis du tager et diuretikum (medicin, som øger den

mængde urin, du producerer)

hvis du tidligere har haft angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller hævet

ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge). Hvis det sker, skal du stoppe

med at tage Rasitrio og du skal kontakte din læge

hvis du har hjerteproblemer

hvis du er på en salt-fattig diæt

hvis din urinmængde er markant nedsat i 24 timer eller længere tid, og/eller hvis du har

alvorlige nyreproblemer (fx hvis dialyse er nødvendig), gælder også hvis du fået en

nyretransplantation eller har en forsnævring eller blokade af blodårerne som tilfører blod til

nyrerne

hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Rasitrio er egnet til dig, og kan

vælge at følge dig nøje

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du har leverproblemer (nedsat leverfunktion)

hvis du har sukkersyge (diabetes, højt blodsukker)

hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet

hvis du lider af en sygdom kaldet lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”)

hvis du har allergi eller astma

hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du er 65 år eller ældre (se punktet Ældre (i alderen 65 år eller derover) herunder)

hvis der er tegn og symptomer såsom unormal tørst, tør mund, generel svaghed, sløvhed,

rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, svaghed, lavt blodtryk, nedsat urinproduktion,

kvalme, opkastning eller unormalt hurtige hjerteslag, som kan tyde på en overdreven virkning

af hydrochlorthiazid (et af de aktive stoffer i Rasitrio)

hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen

hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og

kan opstå inden for timer eller uger efter indtagelse af Rasitrio. Det kan medføre permanent

synstab, hvis det ikke bliver behandlet

hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodkarrene til en eller begge nyrer)

hvis du har alvorligt hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt

blod rundt i kroppen)

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Rasitrio

frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages på dette tidspunkt (se

afsnittet om Graviditet).

Børn og teenagere

Rasitrio bør ikke bruges til børn og teenagere op til 18 år.

Ældre

Du skal fortælle din læge, hvis du er 65 år eller derover, da du muligvis er mere følsom for

bivirkninger, som er relateret til lavt blodtryk (se punkt 4 om bivirkninger). Din læge vil omhyggeligt

overveje, om Rasitrio er velegnet til dig. Hvis du er 75 år eller derover, vil din læge muligvis

kontrollere dit blodtryk jævnligt.

Hos de fleste patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg aliskiren ikke yderligere

blodtryksnedsættelse sammenlignet med en dosis på 150 mg.

Brug af anden medicin sammen med Rasitrio

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tag ikke Rasitrio og kontakt din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

ciclosporin (medicin, der bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå afstødning

af organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)

itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)

quinidin (medicin, som bruges mod forstyrrelser i hjerterytmen)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du tager nogen af følgende typer medicin,

som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fortæl det til din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud

eller salterstatninger, der indeholder kalium, samt kaliumbesparende medicin og heparin.

medicin, som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende

tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, carbenoxolon, amphotericin eller benzylpenicillin.

medicin, som nedsætter blodtrykket, inkl. methyldopa.

medicin, som bruges til at øge blodtrykket, som fx noradrenalin og adrenalin.

medicin, som kan medføre ”torsades de pointes” (uregelmæssig hjerterytme), som fx

antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika.

ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.

verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller

til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).

clarithromycin, telithromycin, erythromycin, der er antibiotika og bruges til behandling af

infektioner.

amiodaron, medicin, der bruges til behandling af unormal hjerterytme.

atorvastatin, medicin, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol.

furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen diuretika og bruges til at øge

urinproduktionen. Diuretika bruges også til behandling af visse hjerteproblemer (hjertesvigt)

eller ophobning af væske (ødem).

medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva, antipsykotika,

antiepileptika (carbamazepin).

rifampicin, medicin, der bruges til at forebygge eller behandle infektioner.

prikbladet perikum (hypericum perforatum), naturmedicin, der bruges til at højne humøret.

smertestillende medicin/gigtmedicin, såsom non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID),

inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere) (bruges hovedsageligt af

patienter over 65 år).

diltiazem, medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer.

ritonavir, medicin til behandling af virusinfektioner.

lithium (medicin til behandling af visse typer depression).

visse afføringsmidler.

medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurionol.

digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer).

D-vitamin og calciumsalte.

en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

medicin til kontrol af hjerterytmen.

medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin såsom metformin, eller

insulin).

medicin, som kan øge blodsukkeret, som fx betablokkere og diazoxid.

steroider.

cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat og

cyclophosphamid.

gigtmedicin.

medicin til behandling af halsbrand og inflammation (fx carbenoxolon).

muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne).

amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for

at forebygge visse virus-infektioner).

antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx

gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons

sygdom samt i forbindelse med narkose.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til

behandling af forhøjet fedtniveau i blodet).

alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre

procedurer).

iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik).

Det kan være nødvendigt at din læge ændrer din dosis og/eller tager andre forholdsregler, hvis

du bruger et af følgende lægemidler:

furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen kaldet diuretika og som bruges til at

øge mængden af den urin, du producerer. Diuretika bruges også til behandling af visse

hjerteproblemer (hjertesvigt) eller ophobning af væske (ødem)

visse lægemidler, som bruges til behandling af infektioner, som fx ketoconazol, amphotericin

eller benzylpencillin

Brug af Rasitrio sammen med mad og drikke

Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme

tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.

Hvis du drikker alkohol, mens du behandles med dette lægemiddel, kan du på grund af

hydrochlorthiazid-indholdet i Rasitrio opleve øget svimmelhed, når du rejser dig fra siddende stilling.

Graviditet

Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er gravid (se afsnittet ”Tag ikke Rasitrio”). Hvis du bliver

gravid, mens du tager dette lægemiddel, skal du straks stoppe med at tage det og kontakte din læge.

Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge

eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at

tage Rasitrio, inden du bliver gravid og råde dig til at tage anden medicin i stedet for Rasitrio. Rasitrio

frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje måned af

graviditeten.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med

Rasitrio frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden

behandling til dig.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin kan få dig til at føle dig svimmel. Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller

arbejde med værktøj eller maskiner.

3.

Sådan skal du tage Rasitrio

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning og overskrid ikke den anbefalede dosis. Er

du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis af Rasitrio er en tablet daglig.

Indtagelse

Synk tabletten hel sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad,

én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen

med grapefrugtjuice.

Hvis du har taget for meget Rasitrio

Hvis du er kommet til at tage for mange Rasitrio-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Det kan

være nødvendigt med lægebehandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du har glemt at tage Rasitrio

Hvis du glemmer at tage en dosis af denne medicin, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om

det, og derefter tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal

du bare tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter

samtidig) som erstatning for den glemte tablet.

Du må ikke stoppe med denne medicin, selvom du har det godt (medmindre du har aftalt det med

din læge).

Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt

raske. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå

det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også

selvom du føler dig rask.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger indberettet med Rasitrio:

Almindelig bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

svimmelhed

lavt blodtryk

hævede hænder, ankler og fødder (perifert ødem)

Kontakt din læge omgående hvis du oplever følgende i starten af din behandling:

Besvimelse og/eller uklarhed i forbindelse med lavt blodtryk kan opstå i begyndelsen af behandlingen

med Rasitrio. Patienter på 65 år eller derover er mere følsomme for bivirkninger, der er relateret til

lavt blodtryk. I kliniske forsøg forekom lavt blodtryk oftere hos patienter, der tog Rasitrio, end hos

patienter, der kun tog en kombination af to aktive stoffer: aliskiren/amlodipin,

aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid (se punkt 2).

De følgende, muligvis alvorlige, bivirkninger er blevet indberettet med lægemidler, der kun indeholder

aliskiren, amlodipin eller hydrochlorthiazid.

Aliskiren

Nogle bivirkninger kan være alvorlige (hyppighed ikke kendt):

Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af

1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:

Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller

tunge, besvær med at trække vejret, svimmelhed.

Kvalme, manglende appetit, mørk-farvet urin eller gulfarvning af hud og øjne (tegn på

leversygdom).

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

diarré

ledsmerter

højt indhold af kalium i blodet

svimmelhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)

hududslæt (dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se

”Sjældne” bivirkninger herunder)

nyreproblemer, inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion)

hævede hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger)

alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller bivirkninger fra slimhinden i

munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund, hudafskalning, feber)

lavt blodtryk

hjertebanken

hoste

kløe, kløende udslæt (nældefeber)

forhøjede leverenzymer.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion)

overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner)

angioødem (symptomerne kan være besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt,

kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller

svimmelhed)

forhøjet indhold af kreatinin i blodet

Hudrødme (erytem)

Amlodipin

Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende blevet indberettet:

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

søvnighed

svimmelhed

hovedpine (især i begyndelsen af behandlingen)

hedeture

mavesmerter

kvalme

hævede ankler

hævelse

træthed

hjertebanken

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)

søvnløshed

humørsvingninger (inklusive angst)

depression

rysten

smagsforstyrrelser

pludseligt kortvarigt tab af bevidsthed

nedsat følsomhed i huden

prikken eller følelsesløshed

synsforstyrrelse (inklusive dobbeltsyn)

ringen for ørene

lavt blodtryk

åndenød

løbenæse

opkastning

ubehag i maven efter et måltid

ændringer i tarmfunktionen (inklusive diarré og forstoppelse)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

mundtørhed

hårtab

røde områder på huden

misfarvning af huden

øget svedtendens

kløe; udslæt

alment udslæt

ledsmerter

muskelsmerter

muskelkramper

rygsmerter

problemer med vandladningen

natlig vandladning

øget behov for vandladning

impotens

forstørrede bryster hos mænd

brystsmerter

svækkelse

smerte

føler sig utilpas

vægtøgning

vægttab

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

forvirring

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

lavt niveau af hvide blodlegemer og blodplader

overfølsomhedsreaktioner med symptomer såsom udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at

trække vejret og med at synke, svimmelhed

højt blodsukker

øget muskelstivhed og svært ved at strække ud

følelse af snurren og følelsesløshed med fornemmelse af brændende fingre og tæer

hjerteanfald

uregelmæssigt hjerteslag

betændelse i blodkarrene

hoste

kraftig smerte i øvre del af maven

betændelse i mavehinden

blødende, ømme eller hævede gummer

betændelse i leveren

lidelser i leveren, som kan opstå sammen med gulfarvning af hud og øjne eller mørk farvet urin

unormale resultater i leverfunktionstest

angioødem (besvær med at trække vejret eller med at synke, eller hævet ansigt, hænder og

fødder, øjne, læber og/eller tunge)

hudreaktioner med rødme og afskalning, blister omkring læber, øjne eller mund; tør hud, udslæt

og kløende udslæt

hududslæt med flager eller afskalning; udslæt, rød hud; blister omkring læber, øjne eller mund,

hudafskalning, feber

hævelse især af ansigt og svælg

øget følsomhed i huden over for solen

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hydrochlorthiazid

Hos patienter, der fik hydrochlorthiazid alene, er følgende indberettet, hyppigheden kan dog ikke

estimeres ud fra den tilgængelige data:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

lavt indhold af kalium i blodet

forhøjet indhold af lipider (fedt) i blodet

Almindelig (forekommer op til 1 ud af 10 patienter)

højt indhold af urinsyre i blodet

lavt indhold af magnesium i blodet

lavt indhold af natrium i blodet

svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig

nedsat appetit

kvalme og opkastning

kløende udslæt og andre former for udslæt

manglende evne til at få eller vedligeholde erektion

Sjældne (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)

højt indhold af calcium i blodet

højt blodsukker

forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes

nedtrykthed (depression)

søvnforstyrrelser

svimmelhed

hovedpine

prikken i huden eller følelsesløshed

synsforstyrrelser

uregelmæssig hjerterytme (puls)

ubehag i maven

forstoppelse

diarré

leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne

øget hudfølsomhed over for sol

sukker i urinen

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal

hvide blodlegemer)

bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi)

udslæt, kløe, nældefeber, besvær med vejrtrækningen eller med at synke, svimmelhed

(overfølsomhedsreaktioner)

forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk

alkalose)

åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter

lungebetændelse og lungeødem)

svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)

udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)

betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)

svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, øjne eller mund, afskalning

af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

svaghedsfølelse

blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)

nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (kan være tegn på akut lukketvinklet

glaukom)

alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, øjne eller mund,

afskalning af hud, feber (erythema multiforme)

muskelkramper

stærkt nedsat urinmængde (kan være tegn på nyresygdom eller nyresvigt), svaghed (asteni)

feber

Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være

nødvendigt at stoppe behandlingen med Rasitrio.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterfolien efter EXP.

Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevar Rasitrio-tabletterne i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Rasitrio indeholder

Hver Rasitrio 300 mg/10 mg/12,5 mg overtrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som

hemifumarat), 10 mg amlodipin (som besylat) og 12,5 mg hydrochlorthiazid. Øvrige

indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid

vandfri silica, hypromellose, titandioxid (E 171), macrogol, talcum, rød jernoxid (E 172), sort

jernoxid (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser

Rasitrio 300 mg/10 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter er lys røde, ovale tabletter præget med

”UIU” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 56, 98 tabletter i kalenderpakninger.

Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98 tabletter (2 pakninger af 49) i kalenderpakninger.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 30 eller 90 tabletter i blister.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 56x1 tabletter i perforerede

enkeltdosisblisterpakninger.

Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98x1 tabletter (2 pakninger af 49x1) i perforerede

enkeltdosisblisterpakninger.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Fremstiller

Novartis Farma S.p.A.

Via Provinciale Schito 131

I-80058 Torre Annunziata/NA

Italien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Pharma Services Inc.

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft. Pharma

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Rasitrio 300 mg/10 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

Aliskiren/amlodipine/hydrochlorthiazid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apoteketspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio

Sådan skal du tage Rasitrio

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Virkning

Rasitrio indeholder tre aktive stoffer, der hedder aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Alle tre

stoffer hjælper med at kontrollere højt blodtryk (hypertension).

Aliskiren tilhører en klasse af medicin, kaldet reninhæmmere. De nedsætter den mængde

angiotensin-II, kroppen kan producere. Angiotensin-II får blodkarrene til at trække sig sammen,

hvilket øger blodtrykket. Når mængden af angiotensin-II mindskes, kan blodkarrene slappe af,

og det sænker blodtrykket.

Amlodipin tilhører en gruppe stoffer, som hedder calcium-antagonister, der hjælper til med at

kontrollere forhøjet blodtryk. Amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og slappe af, hvilket

sænker blodtrykket.

Hydrochlorthiazid tilhører en klasse af medicin, som kaldes thiaziddiuretika. Hydrochlorthiazid

øger mængden af urin, hvilket også hjælper med at sænke blodtrykket.

Forhøjet blodtryk øger belastningen på hjerte og blodkar. Hvis det fortsætter i lang tid, kan det

beskadige blodkarrene i hjernen, hjertet og nyrerne, som kan føre til slagtilfælde, hjertesvigt,

hjerteanfald eller nyresvigt. Når blodtrykket sænkes til normalt niveau, mindskes risikoen for at få

disse sygdomme.

Anvendelse

Rasitrio bruges til behandling af forhøjet blodtryk hos voksne patienter, som allerede har sit blodtryk

kontrolleret med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid taget som separate lægemidler givet

samtidigt. Disse patienter kan derfor have en fordel ved at tage én tablet, der indeholder alle tre

stoffer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Rasitrio

Tag ikke Rasitrio

hvis du er allergisk over for aliskiren, over for amlodipin eller over for anden medicin med

dihydropyridinderivater (kendt som calciumantagonister), over for hydrochlorthiazid,

sulfonamidafledt medicin (medicin, der anvendes til at behandle bryst- eller

urinvejsinfektioner) eller over for et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel (angivet i

punkt 6). Hvis du mener, at du er allergisk, skal du ikke tage Rasitrio og kontakte lægen for

vejledning.

hvis du har oplevet følgende typer angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller har

haft hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge):

angioødem når du har taget aliskiren

arveligt angioødem

agioødem uden kendt årsag

hvis du er mere end 3 måneder henne i graviditeten (brug af Rasitrio tidligt i graviditeten bør

også undgås – se afsnittet om Graviditet).

hvis du har svære leverproblemer.

hvis du har svære nyreproblemer.

hvis du ikke producerer urin (anuri).

hvis niveauet af kalium i dit blod er lavere end normalt, selvom du bliver behandlet for det.

hvis niveauet af natrium i dit blod er for lavt.

hvis niveauet af calcium i dit blod er for højt.

hvis du har urinsyregigt (urinsyrekrystaller i leddene).

hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

ciclosporin (medicin, der bruges til organtransplantation for at undgå afstødning af

organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)

itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)

quinidin (medicin, som bruges til at korrigere hjerterytmen)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du behandles med nogen af følgende typer

lægemidler, som bruges til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du har et meget lavt blodtryk

hvis du lider af shock, inkl. kardiogent shock

hvis du har en forsnævring af aortaklappen (aortastenose)

hvis du har hjerteproblemer efter et akut hjertetilfælde

Hvis noget af ovenstående gælder for dig, skal du ikke tage Rasitrio og du skal kontakte din

læge.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, før du tager Rasitrio:

hvis du lider af opkastning eller diarré, eller hvis du tager et diuretikum (medicin, som øger den

mængde urin, du producerer)

hvis du tidligere har haft angioødem (svært ved at trække vejret eller at synke eller hævet

ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge). Hvis det sker, skal du stoppe

med at tage Rasitrio og du skal kontakte din læge

hvis du har hjerteproblemer

hvis du er på en salt-fattig diæt

hvis din urinmængde er markant nedsat i 24 timer eller længere tid, og/eller hvis du har

alvorlige nyreproblemer (fx hvis dialyse er nødvendig), gælder også hvis du fået en

nyretransplantation eller har en forsnævring eller blokade af blodårerne som tilfører blod til

nyrerne

hvis du har nedsat nyrefunktion, vil din læge nøje overveje, om Rasitrio er egnet til dig, og kan

vælge at følge dig nøje

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du har leverproblemer (nedsat leverfunktion)

hvis du har sukkersyge (diabetes, højt blodsukker)

hvis du har et højt niveau af kolesterol eller triglycerider i blodet

hvis du lider af en sygdom kaldet lupus erythematosus (også kaldet ”lupus” eller ”SLE”)

hvis du har allergi eller astma

hvis du tager nogen af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

hvis du er 65 år eller ældre (se punktet Ældre (i alderen 65 år eller derover) herunder)

hvis der er tegn og symptomer såsom unormal tørst, tør mund, generel svaghed, sløvhed,

rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, svaghed, lavt blodtryk, nedsat urinproduktion,

kvalme, opkastning eller unormalt hurtige hjerteslag, som kan tyde på en overdreven virkning

af hydrochlorthiazid (et af de aktive stoffer i Rasitrio)

hvis du oplever hudreaktioner, som fx udslæt efter at have været i solen

hvis du oplever nedsat syn eller øjensmerter. Dette kan være symptomer på øget tryk i øjet og

kan opstå inden for timer eller uger efter indtagelse af Rasitrio. Det kan medføre permanent

synstab, hvis det ikke bliver behandlet

hvis du har nyrearteriestenose (forsnævring af blodkarrene til en eller begge nyrer)

hvis du har alvorligt hjertesvigt (en hjertesygdom, hvor dit hjerte ikke kan pumpe tilstrækkeligt

blod rundt i kroppen)

Du skal fortælle det til din læge, hvis du tror, du er gravid (eller planlægger at blive gravid). Rasitrio

frarådes i den tidlige periode af graviditeten og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, da det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages på dette tidspunkt (se

afsnittet om Graviditet).

Børn og teenagere

Rasitrio bør ikke bruges til børn og teenagere op til 18 år.

Ældre

Du skal fortælle din læge, hvis du er 65 år eller derover, da du muligvis er mere følsom for

bivirkninger, som er relateret til lavt blodtryk (se punkt 4 om bivirkninger). Din læge vil omhyggeligt

overveje, om Rasitrio er velegnet til dig. Hvis du er 75 år eller derover, vil din læge muligvis

kontrollere dit blodtryk jævnligt.

Hos de fleste patienter på 65 år og derover giver en dosis på 300 mg aliskiren ikke yderligere

blodtryksnedsættelse sammenlignet med en dosis på 150 mg.

Brug af anden medicin sammen med Rasitrio

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Tag ikke Rasitrio og kontakt din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

ciclosporin (medicin, der bruges i forbindelse med organtransplantation for at undgå afstødning

af organet. Bruges også til andre tilstande, fx gigt eller hudeksem)

itraconazol (medicin, der bruges til behandling af svampeinfektioner)

quinidin (medicin, som bruges mod forstyrrelser i hjerterytmen)

hvis du har diabetes eller nedsat nyrefunktion, og du tager nogen af følgende typer medicin,

som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fortæl det til din læge, hvis du bruger nogen af følgende lægemidler:

medicin eller andre stoffer, der øger indholdet af kalium i dit blod. Dette omfatter kaliumtilskud

eller salterstatninger, der indeholder kalium, samt kaliumbesparende medicin og heparin.

medicin, som kan nedsætte mængden af kalium i dit blod, som fx diuretika (vanddrivende

tabletter), kortikosteroider, afføringsmidler, carbenoxolon, amphotericin eller benzylpenicillin.

medicin, som nedsætter blodtrykket, inkl. methyldopa.

medicin, som bruges til at øge blodtrykket, som fx noradrenalin og adrenalin.

medicin, som kan medføre ”torsades de pointes” (uregelmæssig hjerterytme), som fx

antiarytmika (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer) og visse antipsykotika.

ketoconazol, medicin, der bruges til at behandle svampeinfektioner.

verapamil, medicin, der bruges til at sænke forhøjet blodtryk, til at korrigere hjerterytmen eller

til at behandle hjertekrampe (angina pectoris).

clarithromycin, telithromycin, erythromycin, der er antibiotika og bruges til behandling af

infektioner.

amiodaron, medicin, der bruges til behandling af unormal hjerterytme.

atorvastatin, medicin, der bruges til behandling af forhøjet kolesterol.

furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen diuretika og bruges til at øge

urinproduktionen. Diuretika bruges også til behandling af visse hjerteproblemer (hjertesvigt)

eller ophobning af væske (ødem).

medicin, som kan nedsætte mængden af natrium i dit blod, såsom antidepressiva, antipsykotika,

antiepileptika (carbamazepin).

rifampicin, medicin, der bruges til at forebygge eller behandle infektioner.

prikbladet perikum (hypericum perforatum), naturmedicin, der bruges til at højne humøret.

smertestillende medicin/gigtmedicin, såsom non-steroid anti-inflammatorisk medicin (NSAID),

inkl. selektive cyclooxygenase-2-hæmmere (Cox-2-hæmmere) (bruges hovedsageligt af

patienter over 65 år).

diltiazem, medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer.

ritonavir, medicin til behandling af virusinfektioner.

lithium (medicin til behandling af visse typer depression).

visse afføringsmidler.

medicin til behandling af urinsyre-gigt, som fx allupurionol.

digoxin og andre digitalisglykosider (medicin, som bruges til behandling af hjerteproblemer).

D-vitamin og calciumsalte.

en af følgende typer medicin, som anvendes til at behandle for højt blodtryk:

en ”angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer”, som fx enalapril, lisinopril,

ramipril osv.

eller

en ”angiotensin-II receptorblokker”, som fx valsartan, telmisartan, irbesartan osv.

medicin til kontrol af hjerterytmen.

medicin til behandling af sukkersyge (diabetes mellitus) (oral medicin såsom metformin, eller

insulin).

medicin, som kan øge blodsukkeret, som fx betablokkere og diazoxid.

steroider.

cytotoksisk medicin (anvendes til behandling af kræft), som fx methotrexat og

cyclophosphamid.

gigtmedicin.

medicin til behandling af halsbrand og inflammation (fx carbenoxolon).

muskelrelaksantia (medicin, som bruges under operationer til at afslappe musklerne).

amantadin (medicin til behandling af Parkinsons sygdom, bruges også til behandling af eller for

at forebygge visse virus-infektioner).

antikolinerge stoffer (medicin, som bruges til at behandle forskellige sygdomme som fx

gastrointestinale kramper, urinblærekramper, astma, transportsyge, muskelkramper, Parkinsons

sygdom samt i forbindelse med narkose.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

colestyramin og colestipol eller andre ionbytterresiner (medicin, der primært bruges til

behandling af forhøjet fedtniveau i blodet).

alkohol, sovemedicin og narkosemedicin (medicin, der bruges ved operationer og andre

procedurer).

iodkontrastmidler (stoffer, som bruges til billeddiagnostik).

Det kan være nødvendigt at din læge ændrer din dosis og/eller tager andre forholdsregler, hvis

du bruger et af følgende lægemidler:

furosemid eller torasemid, er medicin, der tilhører gruppen kaldet diuretika og som bruges til at

øge mængden af den urin, du producerer. Diuretika bruges også til behandling af visse

hjerteproblemer (hjertesvigt) eller ophobning af væske (ødem)

visse lægemidler, som bruges til behandling af infektioner, som fx ketoconazol, amphotericin

eller benzylpencillin

Brug af Rasitrio sammen med mad og drikke

Du skal tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad én gang daglig, fortrinsvis på samme

tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen med grapefrugtjuice.

Hvis du drikker alkohol, mens du behandles med dette lægemiddel, kan du på grund af

hydrochlorthiazid-indholdet i Rasitrio opleve øget svimmelhed, når du rejser dig fra siddende stilling.

Graviditet

Du må ikke tage dette lægemiddel, hvis du er gravid (se afsnittet ”Tag ikke Rasitrio”). Hvis du bliver

gravid, mens du tager dette lægemiddel, skal du straks stoppe med at tage det og kontakte din læge.

Hvis du har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge

eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel Normalt vil din læge råde dig til at stoppe med at

tage Rasitrio, inden du bliver gravid og råde dig til at tage anden medicin i stedet for Rasitrio. Rasitrio

frarådes i den tidlige periode af graviditeten, og må ikke tages, hvis du er mere end 3 måneder henne i

graviditeten, fordi det kan forårsage alvorlig skade på dit barn, hvis det tages efter tredje måned af

graviditeten.

Amning

Fortæl det til din læge, hvis du ammer, eller hvis du skal starte med at amme. Behandling med

Rasitrio frarådes til mødre, som ammer. Hvis du ønsker at amme, kan din læge vælge en anden

behandling til dig.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin kan få dig til at føle dig svimmel. Hvis du oplever dette, må du ikke køre bil eller

arbejde med værktøj eller maskiner.

3.

Sådan skal du tage Rasitrio

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning og overskrid ikke den anbefalede dosis. Er

du i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Den sædvanlige dosis af Rasitrio er en tablet daglig.

Indtagelse

Synk tabletten hel sammen med vand. Du bør tage dette lægemiddel sammen med et let måltid mad,

én gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Du må ikke tage dette lægemiddel sammen

med grapefrugtjuice.

Hvis du har taget for meget Rasitrio

Hvis du er kommet til at tage for mange Rasitrio-tabletter, skal du straks kontakte en læge. Det kan

være nødvendigt med lægebehandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du har glemt at tage Rasitrio

Hvis du glemmer at tage en dosis af denne medicin, skal du tage den så snart, du kommer i tanker om

det, og derefter tage den næste dosis til sædvanlig tid. Hvis det næsten er tid til den næste dosis, skal

du bare tage den næste tablet til sædvanlig tid. Du må ikke tage en dobbeltdosis (to tabletter

samtidig) som erstatning for den glemte tablet.

Du må ikke stoppe med denne medicin, selvom du har det godt (medmindre du har aftalt det med

din læge).

Mennesker med forhøjet blodtryk bemærker ofte ingen tegn på dette problem. Mange føler sig helt

raske. Det er meget vigtigt, at du tager medicinen nøjagtigt efter lægens anvisninger, hvis du vil opnå

det bedste resultat og mindske risikoen for bivirkninger. Overhold dine aftaler med lægen, også

selvom du føler dig rask.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger indberettet med Rasitrio:

Almindelig bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

svimmelhed

lavt blodtryk

hævede hænder, ankler og fødder (perifert ødem)

Kontakt din læge omgående hvis du oplever følgende i starten af din behandling:

Besvimelse og/eller uklarhed i forbindelse med lavt blodtryk kan opstå i begyndelsen af behandlingen

med Rasitrio. Patienter på 65 år eller derover er mere følsomme for bivirkninger, der er relateret til

lavt blodtryk. I kliniske forsøg forekom lavt blodtryk oftere hos patienter, der tog Rasitrio, end hos

patienter, der kun tog en kombination af to aktive stoffer: aliskiren/amlodipin,

aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid (se punkt 2).

De følgende, muligvis alvorlige, bivirkninger er blevet indberettet med lægemidler, der kun indeholder

aliskiren, amlodipin eller hydrochlorthiazid.

Aliskiren

Nogle bivirkninger kan være alvorlige (hyppighed ikke kendt):

Nogle få patienter har oplevet disse alvorlige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af

1.000 patienter). Kontakt din læge med det samme, hvis du oplever noget af følgende:

Alvorlige allergiske reaktioner med symptomer som fx udslæt, kløe, hævet ansigt, læber eller

tunge, besvær med at trække vejret, svimmelhed.

Kvalme, manglende appetit, mørk-farvet urin eller gulfarvning af hud og øjne (tegn på

leversygdom).

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

diarré

ledsmerter

højt indhold af kalium i blodet

svimmelhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)

hududslæt (dette kan også være symptomer på en overfølsomhedsreaktion eller angioødem – se

”Sjældne” bivirkninger herunder)

nyreproblemer, inklusive akut nyresvigt (svært nedsat urinproduktion)

hævede hænder, ankler eller fødder (væskeansamlinger)

alvorlige hudreaktioner (toksisk epidermal nekrolyse og/eller bivirkninger fra slimhinden i

munden - rød hud, blæredannelse omkring læber, øjne eller mund, hudafskalning, feber)

lavt blodtryk

hjertebanken

hoste

kløe, kløende udslæt (nældefeber)

forhøjede leverenzymer.

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

alvorlige allergiske reaktioner (anafylaktisk reaktion)

overfølsomhedsreaktioner (allergiske reaktioner)

angioødem (symptomerne kan være besvær med at trække vejret eller med at synke, udslæt,

kløe, nældefeber, hævet ansigt, hænder og fødder, øjenomgivelser, læber og/eller tunge eller

svimmelhed)

forhøjet indhold af kreatinin i blodet

Hudrødme (erytem)

Amlodipin

Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende blevet indberettet:

Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter)

søvnighed

svimmelhed

hovedpine (især i begyndelsen af behandlingen)

hedeture

mavesmerter

kvalme

hævede ankler

hævelse

træthed

hjertebanken

Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter)

søvnløshed

humørsvingninger (inklusive angst)

depression

rysten

smagsforstyrrelser

pludseligt kortvarigt tab af bevidsthed

nedsat følsomhed i huden

prikken eller følelsesløshed

synsforstyrrelse (inklusive dobbeltsyn)

ringen for ørene

lavt blodtryk

åndenød

løbenæse

opkastning

ubehag i maven efter et måltid

ændringer i tarmfunktionen (inklusive diarré og forstoppelse)

mundtørhed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hårtab

røde områder på huden

misfarvning af huden

øget svedtendens

kløe; udslæt

alment udslæt

ledsmerter

muskelsmerter

muskelkramper

rygsmerter

problemer med vandladningen

natlig vandladning

øget behov for vandladning

impotens

forstørrede bryster hos mænd

brystsmerter

svækkelse

smerte

føler sig utilpas

vægtøgning

vægttab

Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

forvirring

Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

lavt niveau af hvide blodlegemer og blodplader

overfølsomhedsreaktioner med symptomer såsom udslæt, kløe, nældefeber, besvær med at

trække vejret og med at synke, svimmelhed

højt blodsukker

øget muskelstivhed og svært ved at strække ud

følelse af snurren og følelsesløshed med fornemmelse af brændende fingre og tæer

hjerteanfald

uregelmæssigt hjerteslag

betændelse i blodkarrene

hoste

kraftig smerte i øvre del af maven

betændelse i mavehinden

blødende, ømme eller hævede gummer

betændelse i leveren

lidelser i leveren, som kan opstå sammen med gulfarvning af hud og øjne eller mørk farvet urin

unormale resultater i leverfunktionstest

angioødem (besvær med at trække vejret eller med at synke, eller hævet ansigt, hænder og

fødder, øjne, læber og/eller tunge)

hudreaktioner med rødme og afskalning, blister omkring læber, øjne eller mund; tør hud, udslæt

og kløende udslæt

hududslæt med flager eller afskalning; udslæt, rød hud; blister omkring læber, øjne eller mund,

hudafskalning, feber

hævelse især af ansigt og svælg

øget følsomhed i huden over for solen

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hydrochlorthiazid

Hos patienter, der fik hydrochlorthiazid alene, er følgende indberettet, hyppigheden kan dog ikke

estimeres ud fra den tilgængelige data:

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter)

lavt indhold af kalium i blodet

forhøjet indhold af lipider (fedt) i blodet

Almindelig (forekommer op til 1 ud af 10 patienter)

højt indhold af urinsyre i blodet

lavt indhold af magnesium i blodet

lavt indhold af natrium i blodet

svimmelhed eller besvimelse, når man rejser sig

nedsat appetit

kvalme og opkastning

kløende udslæt og andre former for udslæt

manglende evne til at få eller vedligeholde erektion

Sjældne (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter)

lavt antal blodplader (sommetider med blødning eller blå mærker under huden)

højt indhold af calcium i blodet

højt blodsukker

forværring af den metaboliske tilstand ved diabetes

nedtrykthed (depression)

søvnforstyrrelser

svimmelhed

hovedpine

prikken i huden eller følelsesløshed

synsforstyrrelser

uregelmæssig hjerterytme (puls)

ubehag i maven

forstoppelse

diarré

leversygdomme, der kan optræde sammen med gulfarvning af hud og øjne

øget hudfølsomhed over for sol

sukker i urinen

Meget sjælden (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 patienter)

feber, ondt i halsen eller sår i munden, øget hyppighed af infektioner (manglende eller lavt antal

hvide blodlegemer)

bleg hud, træthed, åndenød, mørkfarvet urin (hæmolytisk anæmi)

udslæt, kløe, nældefeber, besvær med vejrtrækningen eller med at synke, svimmelhed

(overfølsomhedsreaktioner)

forvirring, træthed, muskelsammentrækninger og -kramper, hurtigt åndedræt (hypokloræmisk

alkalose)

åndedrætsbesvær med feber, hoste, hvæsen, åndenød (respiratorisk lidelse, der indbefatter

lungebetændelse og lungeødem)

svære smerter øverst i maven (betændelse i bugspytkirtlen)

udslæt i ansigtet, ledsmerter, muskelsygdomme, feber (lupus erythematosus)

betændelse i blodårer med symptomer som fx udslæt, purpurrøde pletter, feber (vaskulitis)

svær hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelser på læber, øjne eller mund, afskalning

af hud, feber (toksisk epidermal nekrolyse)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data)

svaghedsfølelse

blå mærker og hyppige infektioner (aplastisk anæmi)

nedsat syn eller øjensmerter på grund af højt tryk i øjet (kan være tegn på akut lukketvinklet

glaukom)

alvorlig hudsygdom med udslæt, hudrødme, blæredannelse på læber, øjne eller mund,

afskalning af hud, feber (erythema multiforme)

muskelkramper

stærkt nedsat urinmængde (kan være tegn på nyresygdom eller nyresvigt), svaghed (asteni)

feber

Fortæl det til din læge, hvis nogle af disse bivirkninger påvirker dig alvorligt. Det kan være

nødvendigt at stoppe behandlingen med Rasitrio.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterfolien efter EXP.

Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevar Rasitrio-tabletterne i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Rasitrio indeholder

Hver Rasitrio 300 mg/10 mg/25 mg overtrukken tablet indeholder 300 mg aliskiren (som

hemifumarat), 10 mg amlodipin (som besylat) og 25 mg hydrochlorthiazid. Øvrige

indholdsstoffer: mikrokrystallinsk cellulose, crospovidon, povidon, magnesiumstearat, kolloid

vandfri silica, hypromellose, titandioxid (E 171), macrogol, talcum, sort jernoxid (E 172), rød

jernoxid (E 172), gul jernoxid (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser

Rasitrio 300 mg/10 mg/25 mg filmovertrukne tabletter er brune, ovale tabletter præget med

”VIV” på den ene side og ”NVR” på den anden side.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 14, 28, 56, 98 tabletter i kalenderpakninger.

Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98 tabletter (2 pakninger af 49) i kalenderpakninger.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 30 eller 90 tabletter i blister.

Rasitrio er tilgængelig i pakninger, der indeholder 56x1 tabletter i perforerede

enkeltdosisblisterpakninger.

Det er også tilgængeligt i multipakninger på 98x1 tabletter (2 pakninger af 49x1) i perforerede

enkeltdosisblisterpakninger.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

Fremstiller

Novartis Farma S.p.A.

Via Provinciale Schito 131

I-80058 Torre Annunziata/NA

Italien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Lietuva

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +370 5 269 16 50

България

Novartis Pharma Services Inc.

Тел.: +359 2 489 98 28

Luxembourg/Luxemburg

Novartis Pharma N.V.

Tél/Tel: +32 2 246 16 11

Česká republika

Novartis s.r.o.

Tel: +420 225 775 111

Magyarország

Novartis Hungária Kft. Pharma

Tel.: +36 1 457 65 00

Danmark

Novartis Healthcare A/S

Tlf: +45 39 16 84 00

Malta

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +356 2122 2872

Deutschland

Novartis Pharma GmbH

Tel: +49 911 273 0

Nederland

Novartis Pharma B.V.

Tel: +31 26 37 82 111

Eesti

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +372 66 30 810

Norge

Novartis Norge AS

Tlf: +47 23 05 20 00

Ελλάδα

Novartis (Hellas) A.E.B.E.

Τηλ: +30 210 281 17 12

Österreich

Novartis Pharma GmbH

Tel: +43 1 86 6570

España

Novartis Farmacéutica, S.A.

Tel: +34 93 306 42 00

Polska

Novartis Poland Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 375 4888

France

Novartis Pharma S.A.S.

Tél: +33 1 55 47 66 00

Portugal

Novartis Farma - Produtos Farmacêuticos, S.A.

Tel: +351 21 000 8600

Hrvatska

Novartis Hrvatska d.o.o.

Tel. +385 1 6274 220

România

Novartis Pharma Services Romania SRL

Tel: +40 21 31299 01

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ireland

Novartis Ireland Limited

Tel: +353 1 260 12 55

Slovenija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +386 1 300 75 50

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Novartis Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 5542 5439

Italia

Novartis Farma S.p.A.

Tel: +39 02 96 54 1

Suomi/Finland

Novartis Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)10 6133 200

Κύπρος

Novartis Pharma Services Inc.

Τηλ: +357 22 690 690

Sverige

Novartis Sverige AB

Tel: +46 8 732 32 00

Latvija

Novartis Pharma Services Inc.

Tel: +371 67 887 070

United Kingdom

Novartis Pharmaceuticals UK Ltd.

Tel: +44 1276 698370

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Rasitrio 150 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 150 mg aliskiren (som hemifumarat), 5 mg amlodipin (som

besylat) og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet.

Violet-hvid, konveks, oval filmovertrukket tablet med facetslebne kanter præget med ”YIY” på den

ene side og ”NVR” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Rasitrio er indiceret til behandling af essentiel hypertension som erstatningsterapi til voksne patienter,

hvis blodtryk er tilstrækkeligt behandlet med en kombination af aliskiren, amlodipin og

hydrochlorthiazid, givet samtidigt på samme dosisniveau som i kombinationen.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Rasitrio er én tablet daglig.

Patienter, der får aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid som separate tabletter, der gives

sideløbende på samme tid på dagen, kan skiftes over til en kombinationstablet af Rasitrio, der

indeholder de samme komponentdoser.

Den faste dosiskombination må kun anvendes, når en stabil virkning af monokomponenttabletterne,

der gives sideløbende, er etableret efter dosistitrering. Dosis bør individualiseres og skal justeres i

henhold til patientens kliniske respons.

Særlige populationer

Ældre patienter på 65 år eller derover

Der er beviser for en øget risiko for bivirkninger relateret til hypotension hos patienter på 65 år eller

ældre behandlet med Rasitrio. Der skal derfor udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres

til patienter på 65 år eller derover.

Til denne patientgruppe er den anbefalede initialdosis af aliskiren 150 mg. Hos størstedelen af de

ældre patienter er der ikke set klinisk relevant ekstra blodtryksreduktion ved at øge dosis til 300 mg.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ældre patienter på 75 år eller derover

Der er meget begrænsede data tilgængelige for brug af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre (se

pkt. 5.2). Brugen af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre skal begrænses til de patienter, hvis

blodtrykskontrol er fastlagt for den frie kombination af aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid

givet samtidigt uden tilhørende sikkerhedsproblemer, specielt hypotension. Der anbefales ekstrem

forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen justering af initialdosis for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion

(estimeret glomerulær filtrationsrate (GFR) på henholdsvis 89-60 ml/min/1,73 m

59-30 ml/min/1,73 m

) (se pkt 4.4 og 5.2). På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er, Rasitrio

kontraindiceret til patienter med anuri og til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR

< 30 ml/min/1,73 m

). Samtidig brug af Rasitrio og angiotensin-II receptorblokkere (ARB) eller

angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat

nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Rasitrio er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion. Der skal udvises forsigtighed

ved behandling med Rasitrio hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og hos patienter

med progressiv leversygdom. Der er ikke fastsat en anbefalet dosis for amlodipin til patienter med let

til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

Rasitrios sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen

data.

Administration

Oral anvendelse. Tabletterne skal synkes hele med lidt vand. Rasitrio bør tages med et let måltid én

gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Grapefrugtjuice må ikke tages sammen med

Rasitrio (se pkt. 4.5).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1, over for andre diydropyridinderivater eller over for andre sulfonamid-afledte stoffer.

Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.

Arveligt eller idiopatisk angioødem.

2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).

Anuri.

Stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m

Hyponatriæmi, hyperkalcæmi, symptomatisk hyperurikæmi og refraktorisk hypokaliæmi.

Stærkt nedsat leverfunktion.

Samtidig brug af aliskiren med ciclosporin eller itraconazol, to yderst potente P-glykoprotein-

(P-gp)-hæmmere, eller andre potente P-gp-hæmmere (fx. quinidin), er kontraindiceret (se

pkt. 4.5).

Anvendelse af aliskiren sammen med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se

pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og 5.1).

Svær hypotension.

Shock (inklusive kardiogent shock).

Obstruktion af venstre ventrikels udløb (fx høj grad af aortastenose).

Hæmodynamisk ustabil hjertesvigt efter akut myokardie infarkt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

I tilfælde af alvorlig og vedvarende diarré bør Rasitrio seponeres (se pkt. 4.8).

Som med andre antihypertensive lægemidler kan kraftig sænkning af blodtrykket hos patienter med

iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i et myokardieinfarkt eller

slagtilfælde.

Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev

behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne

aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid.

Overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid kan forekomme, men ses hyppigst hos patienter

med allergi eller astma.

Systemisk lupus erythematosus

Det er rapporteret, at thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forværre eller aktivere

systemisk lupus erythematosus.

Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke klarlagt.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er rapporteret hypotension, syncope, apopleksi, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen

(herunder akut nyresvigt) hos følsomme patienter, specielt ved anvendelse af flere lægemidler, der

påvirker dette system (se pkt. 5.1). Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet ved

kombination af aliskiren med en angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer eller en

angiotensin-II receptorblokker (ARB) frarådes. Blodtryk, nyrefunktion og elektrolytter skal

monitoreres tæt, hvis samtidig administration vurderes at være absolut nødvendig.

Anvendelse af aliskiren i kombination med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Geriatriske patienter på 65 år og derover

Der skal udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres til patienter på 65 år eller ældre.

Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev

behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne

aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid. Patienter på 65 år

eller derover er mere udsatte overfor hypotensionrelaterede bivirkninger ved behandling med Rasitrio

(se pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.1).

Geriatriske patienter på 75 år og derover

Der er meget begrænset effekt- og sikkerhedsdata tilgængeligt for brug af Rasitrio til patienter på

75 år eller ældre. Der anbefales ekstrem forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se

pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.2).

Hjertesvigt

Calciumantagonister, inklusive amlodipin, bør anvendes med forsigtighed til patienter med

hjertesvigt, da de kan øge risikoen for nye kardiovaskulære hændelser og mortalitet.

Der er ingen tilgængelige data med hensyn til mortalitet og morbiditet for Rasitrio til patienter med

hjertesvigt ( se pkt. 5.1).

Der skal udvises forsigtighed, når aliskiren anvendes til patienter med hjertesvigt, der behandles med

furosemid eller torasemid (se pkt. 4.5).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Risiko for symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter i behandling med Rasitrio i følgende

tilfælde:

Patienter med markant væskemangel eller patienter med natriummangel (fx patienter, der får

høje doser diuretika) eller

Anvendelse af aliskiren sammen med andre stoffer, der virker på RAAS.

Væske- og natriummangel bør korrigeres før administration af Rasitrio, eller behandlingen skal

indledes under nøje klinisk overvågning.

Elektrolytforstyrrelse

Behandling med Rasitrio bør kun påbegyndes efter korrektion af hypokaliæmi og eventuel samtidigt

forekommende hypomagnesiæmi. Tiaziddiuretika kan forårsage nyt tilfælde af hypokaliæmi eller

forværre allerede eksisterende hypokaliæmi. Thiaziddiuretika bør administreres med forsigtighed til

patienter med risiko for øget kaliumtab, fx med salttabende nefropati eller prærenal (kardiogen)

nedsættelse af nyrefunktionen. Hvis der opstår hypokaliæmi under behandling med hydrochlorthiazid,

bør Rasitrio seponeres, indtil stabil kaliumbalance er genoprettet.

Hypokaliæmi kan udvikle sig ved brug af thiaziddiuretika. Risikoen for hypokaliæmi er størst hos

patienter med levercirrhose, hos patienter, der oplever kraftig diurese, hos patienter, der har

mangelfuld oral indtagelse af elektrolytter, og hos patienter, der samtidigt modtager behandling med

kortikosteroider eller adrenocorticotropt hormon (ACTH) (se pkt. 4.5 og 4.8).

Omvendt er der efter markedsføringen set stigning i serumkalium med aliskiren: denne stigning kan

blive mere udtalt ved samtidig brug af andre stoffer, der virker på RAAS, eller ved samtidig brug af

non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Hvis samtidig brug skønnes nødvendig,

tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktionen inklusive serumelektrolytter i overensstemmelse med

standardpraksis. Anvendelse af aliskiren i kombination med ACE-hæmmere eller ARB’er er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3, 4.5 og 4.8).

Thiaziddiuretika kan forårsage hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose og forværre allerede

eksisterende hyponatriæmi. Der er set tilfælde af hyponatriæmi, som var ledsaget af neurologiske

symptomer (kvalme, progressiv desorientering, apati). Behandling med hydrochlorthiazid bør først

initieres efter korrektion af allerede eksisterende hyponatriæmi. Hvis svær eller pludselig

hyponatriæmi opstår under behandling med Rasitrio, bør behandlingen seponeres, indtil

natriumbalancen er normaliseret.

Elektrolytbalancen, især kalium, natrium og magnesium, bør monitorers regelmæssigt hos alle

patienter, der får thiaziddiuretika.

Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en intermitterende og let stigning i

serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er

kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-

eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under

behandlingen. Serumcalcium-niveauet bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider.

Markant hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før

udførelse af test for parathyroidea-funktion.

Der er intet, der tyder på, at Rasitrio ville reducere eller forhindre diuretikainduceret hyponatriæmi.

Chloridmangel er generelt mild og kræver normalt ingen behandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Thiaziddiuretika kan forårsage azotæmi hos patienter med kronisk nyresygdom. Når Rasitrio anvendes

hos patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales regelmæssig monitorering af serum-elektrolytter

herunder kalium, samt serum-kreatinin og serum-urinsyre. Der foreligger ingen data om hypertensive

patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder

og ≥ 177 μmol/l eller 2,00 mg/dl hos mænd og/eller en skønnet glomerulær filtrationsrate (GFR)

< 30 ml/min/1,73 m

), tidligere dialyse, nefrotisk syndrom eller renovaskulær hypertension. Rasitrio

er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m

) eller anuri

(se pkt. 4.2 og 4.3). Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion.

Som for andre lægemidler, der virker på RAAS, skal der udvises forsigtighed, når Rasitrio gives til

patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (fx pga. blodtab, alvorlig eller

vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse, diabetes mellitus eller

nyrelidelse. Samtidig brug af aliskiren og ACE-hæmmere eller ARB’er er kontraindiceret hos

patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

). Akut nyresvigt, som var reversibel

ved seponering af behandlingen, er efter markedsføring rapporteret hos risikopatienter, som fik

aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes med det samme.

Der er ingen erfaringer med brug af Rasitrio til patienter, som for nylig har gennemgået en

nyretransplantation; der skal derfor udvises forsigtighed over for disse patienter.

Nedsat leverfunktion

Rasitrio kontraindiceret til hypertensive patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2).

Der skal udvises forsigtighed, hvis Rasitrio administreres til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion eller progressiv leversygdom (se pkt. 4.2 og 5.2).

Halveringstiden af amlodipin er forlænget og AUC større hos patienter med nedsat leverfunktion; der

kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende dosering.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved andre vasodilatorer skal der udvises særlig forsigtighed, når amlodipin anvendes til patienter,

der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.

Metaboliske og endokrine virkninger

Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan ændre glucosetolerancen og forhøje

serumkoncentrationen af kolesterol og triglycerider og af urinsyre. Hos diabetespatienter kan

dosisjustering af insulin og orale antidiabetika være påkrævet under behandling med Rasitrio.

Samtidig brug af Rasitrio og ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med

diabetes mellitus (se pkt. 4.3).

På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er Rasitrio kontraindiceret ved symptomatisk

hyperurikæmi (se pkt. 4.3). Hydrochlorthiazid kan muligvis øge serumurinsyre på grund af nedsat

urinsyreclearance og udløse eller forværre hyperurikæmi, ligesom det kan forårsage arthritis urica hos

følsomme patienter.

Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en tilbagevendende og let stigning i

serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er

kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-

eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under

behandlingen. Serumcalcium bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider. Markant

hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før udførelse af

test for parathyroidea-funktion.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nyrearteriestenose

Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Rasitrio til patienter med unilateral

eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Rasitrio til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der er

dog ligesom for andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, en øget risiko

for nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med

aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal

behandlingen afbrydes.

Anafylaktisk reaktioner og angioødem

Der er set anafylaktiske reaktioner under behandling med aliskiren efter markedsføring (se pkt. 4.8).

Som ved andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, er angioødem eller

symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller tunge), blevet rapporteret

hos patienter, som behandles med aliskiren.

Et antal af disse patienter havde en anamnese med angioødem eller symptomer, der tydede på

angioødem, som i nogle tilfælde havde optrådt efter brug af anden medicin, der kan forårsage

angioødem, inklusive RAAS-blokkere (angiotensin-konverteringsenzym-hæmmere eller angiotensin-

receptorblokkere) (se pkt. 4.8).

Efter markedsføring er der set angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når aliskiren blev

administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er (se pkt. 4.8).

Der skal udvises særlig forsigtighed hos patienter disponeret for allergi.

Patienter med angioødem i anamnesen kan have en øget risiko for angioødem under behandling med

aliskiren (se pkt. 4.3 og 4.8). Der skal derfor udvises forsigtighed, når aliskiren ordineres til patienter

med angioødem i anamnesen, og disse patienter skal følges tæt under behandlingen, især i

begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.8).

Hvis anafylaktiske reaktioner eller angioødem opstår, skal Rasitrio seponeres med det samme, og der

skal iværksættes relevant behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende ophævelse af

tegn og symptomer er indtrådt. Patienter skal informeres om at kontakte læge, hvis de udvikler tegn på

allergiske reaktioner, specielt vejrtrækningsproblemer eller synkebesvær, hævelse i ansigt,

ekstremiteter, øjne, læber eller tunge. Hvis tunge, glottis eller svælg er involveret, skal der gives

adrenalin. Yderligere skal der tages de nødvendige forholdsregler for at opretholde frie luftveje.

Lysfølsomhed

Der er rapporteret lysfølsomhedsreaktioner ved behandling med thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Hvis

der opstår lysfølsomhedsreaktioner under behandlingen med Rasitrio, anbefales det at seponere

behandlingen. Hvis genoptagelse af behandling med diuretika skønnes nødvendig, anbefales det at

beskytte eksponerede områder mod sol og kunstig UVA.

Akut lukketvinklet glaukom

Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, er blevet relateret til en idiosynkratisk reaktion, som kan

resultere i akut forbigående myopi og akut lukketvinklet glaukom. Symptomerne omfatter akut nedsat

syn og øjensmerter og opstår typisk inden for timer til uger efter behandlingsstart. Ubehandlet

lukketvinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Den primære behandling er seponering af

hydrochlorthiazid så hurtigt som muligt. Det kan være nødvendigt at overveje promte medicinsk eller

kirurgisk behandling, hvis det intraokulære tryk ikke kommer under kontrol. Risikofaktorer for at

udvikle akut lukketvinklet glaukom kan inkludere sulfonamid- eller penicillinallergi i anamnesen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Information om interaktioner med Rasitrio

En farmakokinetisk analyse af en patientpopulation med hypertension tydede ikke på klinisk relevante

ændringer i steady state-eksponeringen (AUC) og C

for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid

sammenlignet med de tilsvarende behandlinger med to præparater.

Lægemidler, som påvirker serumkalium: Hydrochlorthiazids kaliumudtømmende virkning dæmpes

ved aliskirens kaliumbesparende virkning. Denne virkning af hydrochlorthiazid på serumkalium ville

imidlertid forventes at blive gjort mere virkningsfuld af andre lægemidler forbundet med kaliumtab og

hypokaliæmi (fx andre kaliuretiske diuretika, kortikosteroider, afføringsmidler, adrenokortikotropt

hormon (ACTH), amphotericin, carbenoxolon, benzylpenicillin (G-penicillin), salicylsyrederivater).

Omvendt, kan samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID’er eller af stoffer, som

øger serumkalium (fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger,

heparin) medføre stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration

af et stof, som påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Lægemidler, der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser: Regelmæssig overvågning af serumkalium

anbefales, når Rasitrio administreres sammen med lægemidler, der påvirkes af

serumkaliumforstyrrelser (fx digitalisglykosider, antiarytmika).

Non-steroide-anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), inklusive selektive cyclooxygenase-2-

hæmmere (COX-2-hæmmere), acetylsalicylsyre og ikke-selektive NSAID: Som for andre stoffer, der

påvirker renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens antihypertensive effekt. NSAID

kan også svække hydrochlorthiazids diuretiske og antihypertensive effekt.

Hos visse patienter med svækket nyrefunktion (dehydrerede patienter eller ældre patienter) kan

administration af aliskiren og hydrochlorthiazid sammen med NSAID medføre en yderligere

forværring af nyrefunktion, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel.

Anvendelse af Rasitrio sammen med et NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patienter.

Information om interaktioner med aliskiren

Kontraindiceret (se pkt. 4.3)

Dobbelt RAAS-blokade

Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter

(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Potente P-glykoprotein (gp)-hæmmere

Et interaktionsstudie med raske personer, hvor dosis blev administreret en gang, viste, at ciclosporin

(200 og 600 mg) øger C

af 75 mg aliskiren cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange. Forøgelsen kan

være større for højere aliskirendoser. Hos raske personer øger itraconazol (100 mg) AUC og C

aliskiren (150 mg) henholdsvis 6,5 gange og 5,8 gange. Derfor er samtidig administration af aliskiren

og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Anbefales ikke (se pkt. 4.2)

Grapefrugtjuice

Indtagelse af grapefrugtjuice sammen med aliskiren resulterede i en reduktion i AUC og C

aliskiren. Indtagelse sammen med 150 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

61 %, og indtagelse sammen med 300 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

38 %. Det er sandsynligt, at denne reduktion skyldes hæmning af organisk anion-transport-polypeptid-

medieret optagelse af aliskiren, forårsaget af grapefrugtjuice i mave-tarm-kanalen. På grund af risiko

for terapisvigt bør grapefrugtjuice ikke tages sammen med Rasitrio.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Forsigtighed ved samtidig brug

Interaktioner med P-gp

I prækliniske studier er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i

aliskirens intestinale absorption og biliære udskillelse. Rifampicin, som er en P-gp-induktor, nedsatte

aliskirens biotilgængelighed med omkring 50 % i et klinisk studie. Andre induktorer af P-gp

(prikbladet perikum) kan derfor muligvis nedsætte aliskirens biotilgængelighed. Selvom det ikke er

blevet undersøgt for aliskiren, er det kendt, at P-gp også kontrollerer optagelsen af et stort udvalg af

substrater i væv, og P-gp kan øge væv:plasma-koncentrationsforholdet. Derfor kan kan P-gp-

induktorer muligvis øge vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for

lægemiddelinteraktioner ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af denne transportørs

hæmningsgrad.

Moderate P-gp-hæmmere

Administration af ketoconazol (200 mg) eller verapamil (240 mg) sammen med aliskiren (300 mg)

resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Ændring af aliskirens

plasmaniveau ved tilstedeværelse af ketoconazol eller verapamil forventes at ligge inden for det

område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller

det dobbelte af den højeste, anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i

kontrollerede kliniske studier. Prækliniske studier tyder på, at samtidig administration af aliskiren og

ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Der skal

derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen med ketoconazol, verapamil eller andre

moderate P-gp-hæmmere (clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).

Lægemidler, som påvirker serumkalium

Samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID eller af stoffer, som øger serumkalium

(fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger, heparin), kan medføre

stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af et stof, som

påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-

hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Furosemid og torasemid

Samtidig oral administration af aliskiren og furosemid havde ingen effekt på aliskirens

farmakokinetik, men reducerede eksponeringen af furosemid med 20-30 % (effekten af aliskiren på

furosemid, administreret intramuskulært eller intravenøst, er ikke blevet undersøgt). Efter gentagne

furosemiddoser (60 mg/dag), administreret samtidig med aliskiren (300 mg/dag) til patienter med

hjertesvigt, var udskillelsen af natrium i urinen og urinvoluminet reduceret med henholdsvis 31 % og

24 % i de første 4 timer, sammenlignet med furosemid alene. Gennemsnitsvægten af patienter i

samtidig behandling med furosemid og 300 mg aliskiren (84,6 kg) var højere end vægten af patienter

behandlet med furosemid alene (83,4 kg). Der blev observeret mindre ændringer i furosemids

farmakokinetik og effekt ved aliskiren 150 mg/dag.

De kliniske data indikerede ikke, at der blev anvendt højere doser af torasemid ved samtidig

behandling med aliskiren. Den renale udskillelse af torasemid vides at være medieret af organisk

anion-transportere (OAT). Aliskiren udskilles minimalt gennem nyrerne, og kun 0,6 % af aliskiren-

dosis genfindes i urinen efter oral administration (se pkt. 5.2). Aliskiren kan dog potentielt reducere

plasmakoncentrationen af torasemid ved at interferere med absorptionsprocessen, da aliskiren er vist

at være substrat for det organisk anion-transporterende polypeptid 1A2 (OATP1A2) (se interaktion

med hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)).

Hos patienter, der behandles med både aliskiren og oral furosemid eller torasemid, anbefales det

derfor at monitorere virkningen af furosemid eller torasemid ved initiering og justering af furosemid-,

torasemid- eller aliskirenbehandling for at undgå ændringer i det ekstracellulære væskevolumen og

potentielle situationer med volumen-overload (se pkt. 4.4).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Warfarin

Effekten af aliskiren på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.

Fødeindtagelse

Måltider (med højt eller lavt fedtindhold) reducerer absorptionen af aliskiren betragteligt (se pkt. 4.2).

Ingen interaktioner

Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier med aliskiren inkluderer

acenocoumarol, atenolol, celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat og

hydrochlortiazid. Der er ikke identificeret nogen interaktioner.

Administration af aliskiren sammen med enten metformin (↓28 %), amlodipin (↑29 %) eller

cimetidin (↑19 %) resulterede i ændring af C

eller AUC for aliskiren på mellem 20 % og

30 %. Ved administration sammen med atorvastatin steg AUC og C

for aliskiren ved steady

state med 50 %. Samtidig administration af aliskiren havde ingen signifikant indvirkning på

atorvastatins, metformins eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering af aliskiren eller

disse samtidigt administrerede lægemidler er derfor ikke nødvendig.

Aliskiren kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin og verapamil i let grad.

Interaktioner med CYP

Aliskiren hæmmer ikke CYP-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren

inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering

af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres

minimalt af CYP-enzymer. Derfor forventes ingen interaktioner på grund af hæmning eller induktion

af CYP-isoenzymer. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte også P-gp. Øget aliskiren-eksponering ved

samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også

P-glycoprotein interaktioner i pkt. 4.5).

P-gp-substrater og svage P-gp-hæmmere

Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin.

Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og C

aliskiren øget med 50 % ved steady state. I forsøgsdyr er det blevet vist, at P-gp har stor indflydelse

på aliskirens biotilgængelighed. Inducere af P-gp (perikon, rifampicin) kan derfor nedsætte

biotilgængeligheden af aliskiren.

Hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)

Prækliniske studier tyder på, at aliskiren kan være et substrat for organisk anion-transporterende

polypetider. Der er derfor risiko for interaktion mellem hæmmere af OATP og aliskiren, hvis de

administreres samtidigt (se interaktion med grapefrugtjuice).

Information om interaktioner med amlodipin

Andre lægemidlers virkning på amlodipin

Forsigtighed ved samtidig brug

CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,

svampemidler af azoltypen, makrolider som fx erythromycin og clarithromycin samt verapamil og

diltiazem) kan give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration. Det kliniske

udtryk af disse farmakokinetiske variationer kan være mere udtalt hos ældre. Monitorering og

dosisjustering kan være nødvendig.

CYP3A4-inducere

Der foreligger ingen data vedrørende virkningen af CYP3A4-induktorer på amlodipin. Samtidig

administration af CYP3A4-induktorer (fx rifampicin, perikon) kan medføre lavere

plasmakoncentration af amlodipin. Forsigtighed bør udvises ved samtidig anvendelse af amlodipin og

CYP3A4-induktorer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Grapefrugtjuice

Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da

biotilgængeligheden kan øges hos nogen patienter, hvilket kan resultere i en øget blodtrykssænkende

effekt.

Dantrolen (infusion)

Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i forbindelse med hyperkaliæmi

efter indgift af verapamil og dantrolen i.v. Grundet risiko for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig

indgift af calciumantagonister, såsom amlodipin, undgås hos patienter mistænkt for eller i behandling

for malign hypertermi.

Amlodipins virkning på andre lægemidler

Amlodipins blodtrykssænkende virkning øger den blodtrykssænkende virkning af andre

antihypertensive lægemidler.

Samtidig administration af gentagne doser af 10 mg amlodipin sammen med 80 mg simvastatin

resulterede i en 77 % stigning i eksponeringen for simvastatin sammenlignet med simvastatin

alene. Det anbefales at begrænse dosis af simvastatin til 20 mg dagligt til patienter, som er i

behandling med amlodipin.

Ingen interaktioner

I kliniske interaktionsstudier påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af atorvastatin,

digoxin, warfarin eller ciclosporin.

Information om interaktioner med hydrochlorthiazid

Ved samtidig administration kan følgende lægemidler interagere med thiaziddiuretika:

Ikke anbefalet

Lithium

Lithiums nyreclearance nedsættes af thiazider; derfor kan risikoen for lithiumtoksicitet øges med

hydrochlorthiazid. Kombinationen af lithium og hydrochlorthiazid anbefales ikke. Hvis denne

kombination viser sig at være væsentlig, anbefales nøje monitorering af serumlithiumniveaet under

samtidig brug.

Forsigtighed nødvendig ved samtidig brug

Alkohol, barbiturater og narkosemidler

Administration af thiaziddiuretika samtidig med andre midler, som også har en blodtrykssænkende

virkning (fx ved at reducere aktiviteten i det sympatiske centralnervesystem eller ved direkte

vasodilatation) kan forstærke ortostatisk hypotension.

Amantadin

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for bivirkninger forårsaget af amantadin.

Antidiabetika (fx insulin og orale midler)

Thiazider kan ændre glucosetolerancen. Det kan være nødvendigt at justere dosis af antidiabetika (se

pkt. 4.4). Metformin skal anvendes med forsigtighed pga. risikoen for laktatacidose fremkaldt af

muligt funktionelt nyresvigt forårsaget af hydrochlorthiazid.

Antikolinerge lægemidler og andre lægemidler, som påvirker den gastrointestinale motilitet

Antikolinerge midler (fx atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af thiazidtypen,

tilsyneladende ved at reducere den gastrointestinale motilitet og mavetømningshastigheden. Omvendt

forventes det, at prokinetiske stoffer som cisaprid kan nedsætte biotilgængeligheden af

thiaziddiuretika.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lægemidler, der anvendes til behandling af arthritis urica

Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, da hydrochlorthiazid kan øge

serumurinsyre. En øget dosis af probenicid- eller sulfinpyrazon kan være nødvendig. Samtidig

administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for

overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.

Lægemidler, som kan forårsage torsades de pointes

På grund af risiko for hypokaliæmi bør hydrochlorthiazid gives med forsigtighed sammen med

lægemidler, der kan forårsage torsades de pointes især Klasse Ia- og Klasse III-antiarytmika og visse

antipsykotika.

Lægemidler der påvirker serumnatrium

Den hyponatriæmiske virkning af diuretika kan forstærkes ved samtidig administration af lægemidler

som antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika osv. Forsigtighed skal iagttages ved

langtidsbehandling med disse lægemidler.

Betablokkere og diazoxid

Samtidig brug af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, og betablokkere kan øge risikoen for

hyperglykæmi. Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forstærke diazoxids

hyperglykæmiske effekt.

Ionbytterresiner

Absorptionen af thiaziddiuretika inklusive hydrochlorthiazid nedsættes af colestyramin og colestipol.

Dette kan resultere i en sub-terapeutisk effekt af thiaziddiuretika. Forskydning af doseringen af

hydrochlorthiazid og anionbytterresin således, at hydrochlorthiazid gives mindst 4 timer før eller

4-6 timer efter indgift af anionbytterresin, kan dog muligvis minimere interaktionen.

D-vitamin og calciumsalte

Administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, sammen med D-vitamin eller

calciumsalte kan forstærke stigningen i serumcalcium. Samtidig brug af thiaziddiuretika kan medføre

hyperkalcæmi hos patienter, som er prædisponerede for hyperkalcæmi (fx hyperparathyroidisme,

maligne sygdomme eller D-vitamin-medierede forhold) ved at øge den tubulære reabsorption af

calcium.

Ikke-depolariserende muskelrelaksantia

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, forstærker virkningen af perifert virkende

skeletmuskelrelaksantia såsom curarederivater.

Cytotoksiske midler

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan nedsætte den renale ekskretion af cytotoksiske midler (fx

cyclophosphamid, methotrexat) og forstærke deres myelosuppressive virkning.

Digoxin og andre digitalisglykosider

Thiazid-induceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi fremmer start af digitalis-inducerede

hjertearytmier (se pkt. 4.4).

Methyldopa

Der har været isolerede rapporter om hæmolytisk anæmi, som er opstået ved samtidig brug af

hydrochlorthiazid og methyldopa.

Kontraststoffer med iod

I tilfælde af diuretikuminduceret dehydrering er der en øget risiko for akut nyresvigt, særlig ved høje

doser af iodpræparat. Patienterne skal rehydreres før administrationen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Karkontraherende aminer (fx noradrenalin, adrenalin)

Hydrochlorthiazid kan hæmme virkningen af karkontraherende pressoraminer såsom noradrenalin.

Den kliniske betydning heraf er usikker og ikke tilstrækkelig til at udelukke brugen.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/kontraception til mænd og kvinder

Læger, som ordinerer Rasitrio, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle risiko under

graviditet. Et skift til en passende hypertensionsbehandling skal ske inden planlagt graviditet, da

Rasitrio ikke må anvendes af kvinder, som planlægger at blive gravide.

Graviditet

Der foreligger ikke data om brugen af aliskiren hos gravide kvinder. Aliskiren var ikke teratogent i

rotter eller kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på renin-angiotensin-aldosteron-

systemet, associeres med alvorlige fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Aliskiren bør, som

andre lægemidler, der virker direkte på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, ikke anvendes under

1. trimester i graviditeten og er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3).

Amlodipins sikkerhed ved human graviditet er ikke fastslået. Reproduktionsstudier i rotter har ikke

vist toksicitet bortset fra udsat fødselstidspunkt og forlænget varighed af fødsel ved doser 50 gange

større end den maksimale anbefalede dosis til human brug (se pkt. 5.3). Brug under graviditet

anbefales kun, når der ikke er et mere sikkert alternativ, og når sygdommen er en større risiko for

moderen og fosteret.

Erfaringerne med hydrochlorthiazid under graviditet, særligt i første trimester, er begrænsede. Data

fra dyrestudier er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid krydser placenta. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske

virkningsmekanisme kan brug i andet og tredje trimester kompromittere den føto-placentale perfusion

og forårsage føtale og neonatale virkninger såsom icterus, forstyrrelse i elektrolytbalancen og

trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes ved graviditetsødem, gestational hypertension eller præeklampsi

på grund af risiko for nedsat plasmavolumen og placental hypoperfusion uden gavnlig effekt på

tilstanden.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder, undtagen i

sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan anvendes.

Rasitrio bør ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten. Rasitrio er kontraindikeret under 2. og

3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3).

Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Rasitrio således seponeres omgående.

Amning

Det er ukendt, om aliskiren og/eller amlodipin udskilles i human mælk. Aliskiren udskilles i mælken

hos diegivende rotter.

Hydrochlorthiazid udskilles i human mælk i små mængder. Thiazider i høje doser, der forårsager

intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen.

Brug af Rasitrio frarådes under amning. Hvis Rasitrio anvendes under amning, bør dosis holdes så lav

som muligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fertilitet

Der er ingen kliniske data vedrørende påvirkning af fertiliteten ved brug af Rasitrio.

Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse patienter,

som blev behandlet med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at afklare

amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af fertiliteten hos hanner

(se pkt. 5.3). Rotters fertilitet var upåvirket ved doser op til 250 mg/kg/dag aliskiren og 4 mg/kg/dag

hydrochlorthiazid (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, skal man imidlertid være opmærksom

på, at der lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed under behandlingen med Rasitrio.

Amlodipin kan have indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller

moderat grad. Hvis patienter, der får amlodipin, lider af svimmelhed, sløvhed, hovedpine, træthed

eller kvalme kan evnen til at reagere være nedsat.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination

Rasitrios sikkerhedsprofil vist herunder er baseret på kliniske studier udført med Rasitrio og de kendte

sikkerhedsprofiler for de individuelle komponenter, aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Der er

begrænset sikkerhedsinformation for Rasitrio til patienter på 75 år og ældre.

Den hyppigste bivirkning set med Rasitrio er hypotension og svimmelhed. Bivirkningerne, der

tidligere er indberettet for en af de individuelle komponenter i Rasitrio (aliskiren, amlodipin og

hydrochlorthiazid), og præsenteret i de respektive afsnit for de individuelle komponenter kan

forekomme med Rasitrio.

Liste over bivirkninger i tabelform:

Bivirkningerne for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid er opstillet efter frekvens med den

hyppigste først ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100

til < 1/10): ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden

(< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er

anført først.

Information om Rasitrio

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hypotension

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Perifert ødem

Perifert ødem er en kendt, dosisafhængig bivirkning ved amlodipin, og er også indberettet ved

behandling med aliskiren efter markedsføring. Forekomsten af perifert ødem med Rasitrio i et

kortsigtet, dobbelt aktivt kontrolleret studie var 7,1 %, mens forekomsten var henholdsvis 8,0 %,

4,1 % og 2,0 % med kombinationerne aliskiren/amlodipin, amlodipin/hydrochlorthiazid og

aliskiren/hydrochlorthiazid.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Forekomsten af potentielt hypotensionrelaterede bivirkninger i et kortvarigt, aktivt kontrolleret studie

var 4,9 % med Rasitrio mod op til 3,7 % med kombinationer af to præparater. Hos patienter ≥ 65 år

var forekomsten 10,2 % med Rasitrio mod op til 5,4 % med kombinationer af to præparater.

Yderligere information om de individuelle komponenter

Andre bivirkninger, som tidligere er indberettet for de individuelle komponenter kan også opstå for

Rasitrio, selv, hvor de ikke er set i kliniske studier.

Aliskiren

Alvorlige bivirkninger omfatter anafylaktiske reaktioner og angioødem, som efter markedsføring er

blevet rapporteret med frekvensen sjælden (mindre end 1 tilfælde ud af 1.000 patienter). Den

hyppigste bivirkning er diarré.

Liste over bivirkninger i tabelform:

De kendte bivirkninger ved aliskiren er præsenteret i tabellen herunder ved brug af de samme

konventioner, som tidligere er beskrevet for faste kombinationer.

Immunsystemet

Sjælden:

Anafylaktisk reaktion, overfølsomhedsreaktioner

Hjerte

Almindelig:

Svimmelhed

Ikke almindelig:

Palpitationer, perifert ødem

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Diarré

Lever og galdeveje

Ikke kendt:

Leverforstyrrelser

, gulsot, hepatitis, leversvigt**

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Svære kutane bivirkninger inklusive Stevens-Johnsons syndrom,

toksisk epidermal nekrolyse (TEN), bivirkninger fra mundslimhinden,

udslæt, kløe, urticaria

Sjælden:

Angioødem, erytem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Artralgi

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Akut nyresvigt, nedsat nyrefunktion

Undersøgelser

Almindelig:

Hyperkaliæmi

Ikke almindelig:

Forhøjede leverenzymer

Sjælden:

Fald i hæmoglobinværdi, fald i hæmatokritværdi, forhøjet

blodkreatinin

*Isolerede tilfælde af leverforstyrrelser med kliniske symptomer og laboratorie-dokumentation for

mere markant leverdysfunktion.

**Inklusive et tilfælde af ’fulminant leversvigt’, der er rapporteret post-marketing, og hvor en kausal

sammenhæng med aliskiren ikke kan udelukkes.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger:

Overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner og angioødem er forekommet under

behandling med aliskiren.

I kontrollerede kliniske studier forekom angioødem og overfølsomhedsreaktioner sjældent under

behandling med aliskiren og med tilsvarende hyppighed som placebo eller komparator.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Tilfælde af angioødem eller symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller

tunge) er også rapporteret efter markedsføring. Et antal af disse patienter havde en anamnese med

angioødem eller symptomer, der tydede på angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af

anden medicin, der er kendt for at forårsage angioødem, inklusive RAAS-blokkere (ACE-hæmmere

eller ARB’er).

Efter markedsføring er der rapporteret tilfælde af angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når

aliskiren blev administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er.

Der er også blevet indberettet overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner efter

markedsføring (se pkt. 4.4).

Ved tegn tydende på en overfølsomhedsreaktion/angioødem (specielt besvær med vejrtrækning eller

synkning, udslæt, kløe, urticaria eller hævelse i ansigt, ekstremiteter, øjne, læber og/eller tunge,

svimmelhed) skal patienten afbryde behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).

Efter markedsføring er der rapporteret artralgi. I nogle tilfælde opstod dette som en del af en

overfølsomhedsreaktion.

Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos

risikopatienter (se pkt. 4.4).

Undersøgelser: I kontrollerede kliniske studier blev klinisk relevante ændringer i

standardlaboratorieparametre i få tilfælde associeret med administration af aliskiren. I kliniske studier

af hypertensive patienter havde aliskiren ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-

kolesterol, fastende triglycerider, fastende glukose eller urinsyre.

Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi

(gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik

seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også for andre lægemidler, som virker

på RAAS, fx ACE-hæmmere og ARB’er.

Serumkalium: Der er set stigning i serumkalium med aliskiren, og den kan blive mere udtalt ved

samtidig brug af andre stoffer, som virket på RAAS, eller af NSAID’er. Hvis samtidig brug skønnes

nødvendig, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inklusive serumelektrolytter i

overensstemmelse med standardpraksis. Kombination af aliskiren og ARB’er eller ACE-hæmmere er

kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Pædiatrisk population: Baseret på de begrænsede sikkerhedsdata, der er tilgængelige fra et

farmakokinetisk studie af aliskirenbehandling hos 39 hypertensive børn i alderen 6-17 år, forventes

frekvensen, typen og alvorligheden af bivirkninger hos børn at svare til det, der ses hos hypertensive

voksne. Som for andre RAAS-hæmmere er hovedpine en almindelig bivirkning hos børn, der

behandles med aliskiren.

Amlodipin

Blod og lymfesystem

Meget sjælden:

Leukopeni, trombocytopeni

Immunsystemet

Meget sjælden:

Allergisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden:

Hyperglykæmi

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Søvnløshed, humørsvingninger (inklusive angst), depression

Sjælden:

Forvirring

Nervesystemet

Almindelig:

Somnolens, hovedpine (især i begyndelsen af behandling)

Ikke almindelig:

Tremor, smagsforstyrrelser, synkope, hypoæstesi, paræstesi

Meget sjælden:

Hypertoni, perifert neuropati

Øjne

Ikke almindelig:

Synsforstyrrelser (inklusive dobbeltsyn)

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Tinnitus

Hjerte

Almindelig:

Hjertebanken

Meget sjælden:

Myokardie infarkt, arytmi (inklusive bradykardi, ventrikulær

takykardi og atrieflimmer)

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Rødmen

Meget sjælden:

Vaskulitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø, rhinitis

Meget sjælden:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Mavesmerter, kvalme

Ikke almindelig:

Opkastning, dyspepsi, ændrede afføringsvaner (inklusive diarré og

forstoppelse), mundtørhed

Meget sjælden:

Pankreatitis, gastritis, gingival hyperplasi

Lever og galdeveje

Meget sjælden:

Hepatitis, gulsot, forhøjede leverenzymsværdier (mest i forbindelse

med kolestase)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Alopeci, purpura, misfarvning af huden, hyperhidrose, pruritus,

udslæt, eksantem

Meget sjælden:

Angiødem, erythema multiforme, urticaria, exfoliativ dermatitis,

Stevens-Johnson syndrom, Quincks ødem, lysfølsomhed

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Hævede ankler

Ikke almindelig:

Artralgi, myalgi, muskelkramper, rygsmerter

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Vandladningsproblemer, nykturi, øget vandladningsfrekvens

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Impotens, gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Ødem, træthed

Ikke almindelig:

Brystsmerter, asteni, smerte, utilpashed

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Vægtøgning, vægttab

Der er set enkelte tilfælde af ekstrapyramidale symptomer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid er blevet ordineret i stor udstrækning i mange år, ofte i højere dosis end indholdet i

Rasitrio. Følgende bivirkninger er blevet rapporteret hos patienter behandlet med thiazid-diuretika

alene, inklusive hydrochlorthiazid:

Blod og lymfesystem

Sjælden:

Trombocytopeni, sommetider med purpura

Meget sjælden:

Agranulocytose, knoglemarvsdepression, hæmolytisk anæmi,

leukopeni

Ikke kendt:

Aplastisk anæmi

Immunsystemet

Meget sjælden:

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Hypokaliæmi

Almindelig:

Hyperurikæmi, hypomagnesiæmi, hyponatriæmi

Sjælden:

Hyperkalcæmi, hyperglykæmi, forværring af den metaboliske tilstand

ved diabetes

Meget sjælden:

Hypokloræmisk alkalose

Psykiske forstyrrelser

Sjælden:

Depression, søvnforstyrrelser

Nervesystemet

Sjælden:

Svimmelhed, hovedpine, paræstesi

Øjne

Sjælden:

Nedsat syn

Ikke kendt:

Akut lukketvinklet glaukom

Hjerte

Sjælden:

Hjertearytmier

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget sjælden:

Respiratorisk distress (herunder pneumonitis og lungeødem)

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Nedsat appetit, let kvalme og opkastning

Sjælden:

Abdominalt ubehag, obstipation, diarré

Meget sjælden:

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Sjælden:

Intrahepatisk kolestase, gulsot

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Urticaria og andre former for udslæt

Sjælden:

Lysfølsomhedsreaktioner

Meget sjælden:

Kutan lupus erythematosus-lignende reaktioner, reaktivering af kutan

lupus erythematosus, nekrotiserende vaskulitis og toksisk epidermal

nekrolyse

Ikke kendt:

Erythema multiforme

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt:

Muskelspasmer

Nyrer og urinveje

Ikke kendt:

Renal dysfunktion, akut nyresvigt

Det reproduktive system og mammae

Almindelig:

Impotens

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke kendt:

Asteni, pyreksi

Undersøgelser

Meget almindelig:

Stigning i kolesterol og triglycerider

Sjælden:

Glukosuri

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.9

Overdosering

Symptomer

De mest sandsynlige manifestationer for Rasitrio vil være hypotension relateret til aliskiren og

amlodipins antihypertensive virkning af kombinationen aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid.

For aliskiren vil den mest sandsynlige manifestation af overdosering være hypotension relateret dets

antihypertensive virkning.

Tilgængelige data vedrørende amlodipin antyder, at kraftig overdosering kan resultere i udtalt perifer

vasodilatation og muligvis refleks-takykardi. Der er rapporteret markant og sandsynligvis forlænget

systemisk hypotension op til og inklusive shock med dødelig udgang med amlodipin.

Overdosering med hydrochlorthiazid er forbundet med elektrolytmangel (hypokaliæmi, hypokloriæmi,

hyponatriæmi) og dehydrering, der er forårsaget af overdreven diurese. De mest almindelige tegn og

symptomer på overdosering er kvalme og somnolens. Hypokaliæmi kan resultere i muskelspasmer

og/eller forstærke hjertearytmier forbundet med samtidig brug af digitalisglykosider eller visse anti-

arytmiske lægemidler.

Behandling

Hvis der skulle opstå symptomatisk hypotension med Rasitrio, bør der iværksættes støttende

behandling.

Klinisk signifikant hypotension pga. overdosering med amlodipin kræver aktiv kardiovaskulær

støttebehandling inklusive hyppig monitorering af hjerte- og respirationsfunktionen, hævning af

ekstremiteterne og opmærksomhed på cirkulerende blodvolumen og urinproduktion.

En vasokonstriktor kan være gavnlig til genoprettelse af vaskulær tonus og blodtryk, forudsat at

anvendelsen ikke er kontraindiceret. Intravenøs calciumglyconat kan være gavnlig til ophævelse af

calciumkanalblokaden.

Maveskyldning kan være af værdi i nogle tilfælde. Indgift af aktivt kul op til 2 timer efter

administration af 10 mg amlodipin har vist, at det nedsætter absorptionshastigheden af amlodipin.

Da amlodipin er stærkt proteinbundet, er det ikke sandsynligt at dialyse har gavnlig virkning.

I et studie udført hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie (end stage renal disease,

ESRD) var clearence

dialyse

af aliskiren lav (< 2 % oral clearence). Dialyse er derfor ikke tilstrækkeligt

til behandling af aliskiren-overdosering.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, renin-hæmmere;

ATC-kode: C09XA53

Rasitrio kombinerer tre antihypertensive stoffer, som kontrollerer blodtrykket hos patienter med

essentiel hypertension ved komplementære virkningsmekanismer: Aliskiren tilhører klassen kaldet

direkte reninhæmmere, amlodipin tilhører klassen kaldet calciumantagonister og hydrochlorthiazid

tilhører klassen kaldet thiaziddiuretika. Når de kombineres, resulterer den samlede virkning af

hæmning af renin-angiontensin-aldosteronsystem, calciumkanal medieret vasodilation og

natriumchlorid udskillelse i en blodtryksnedsættelse, som er større end den tilsvarende

kombinationsbehandling af to præparater.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination

Hos hypertensive patienter gav Rasitrio én gang dagligt klinisk betydningsfulde reduktioner af både

systolisk og diastolisk blodtryk, som opretholdtes i hele dosisintervallet på 24 timer. Den større

reduktion af blodtrykket med Rasitrio i forhold til hver af kombinationerne af to præparater blev set

ved hver time, herunder også i de tidlige morgentimer, ved hjælp af ambulatant døgnmonitorering af

blodtrykket.

Rasitrio er blevet undersøgt i et dobbeltblindet, randomiseret, aktivt kontrolleret studie hos

1.181 patienter, hvoraf 773 var klassificeret som moderat hypertensive (msSBP 160-180 mmHg) og

408 som svært hypertensive (msSBP > 180 mmHg) ved baseline. Mange af patienterne var stærkt

overvægtige (49 %), og over 14 % of den samlede population havde diabetes. I de første 4 uger af den

dobbeltblindede behandling fik patienterne en kombination af aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid

(HCTZ) 150/5/12,5 mg (N=308), eller en kombination af aliskiren/HCTZ 150/12,5 mg (N=295),

aliskiren/amlodipin 150/5 mg (N=282) eller amlodipin/HCTZ 5/12,5 mg (N=295). Patienterne blev

efter de første 4 uger tvangstitreret til højere doser i de næste 4 ugers dobbeltblindede behandling med

aliskiren/amlodipine/HCTZ 300/10/25 mg, aliskiren/HCTZ 300/25 mg, aliskiren/amlodipin

300/10 mg og amlodipin/HCTZ 10/25 mg.

I dette studie viste Rasitrio ved en dosis på 300/10/25 mg statistisk signifikante blodtryksreduktioner

(systolisk/diastolisk) i forhold til baseline på 37,9/20,6 mmHg sammenlignet med 31,4/18,0 mmHg

med aliskiren/amlodipin-kombinationen (300/10 mg), 28,0/14,3 mmHg med

aliskiren/hydrochlorthiazid (300/25 mg) og 30,8/17,0 mmHg med amlodipin/hydrochlorthiazid

(10/25 mg) hos patienter med moderat til svær hypertension. Hos patienter med svær hypertension

(SBP ≥ 180 mmHg) var blodtryksreduktionen i forhold til baseline med henholdsvis Rasitrio og

kombinationerne af to præparater 49,5/22,5 mmHg sammenlignet med 38,1/17,6 mmHg med

aliskiren/amlodipin-kombinationen (300/10 mg), 33,2/14,3 mmHg med aliskiren/hydrochlorthiazid

(300/25 mg) og 39,9/17,8 mmHg med amlodipin/hydrochlorthiazid (10/25 mg). I en undergruppe på

588 patienter, hvor patienter > 65 år var dårligt repræsenteret og de > 75 år var meget dårligt

repræsenteret, viste kombinationen af aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid (300/10/25 mg) en

middel systolisk/diastolisk blodtryksreduktion på 39,7/21,1 mmHg i forhold til baseline sammenlignet

med 31,3/18,74 mmHg for aliskiren/amlodipin (300/10 mg), 25,5/12,5 mmHg for

aliskiren/hydrochlorthiazid (300/25 mg) og 29,2/16,4 mmHg for amlodipin/hydrochlorthiazid

(10/25 mg) (undergruppen består af patienter uden afvigende målinger, defineret som en forskel

mellem systoliske blodtryksmålinger (SBT) ≥ 10 mmHg ved behandlingsstart (baseline) eller ved

endepunkt). Rasitrios virkning blev set så tidligt som én uge efter påbegyndt terapi. Den

blodtrykssænkende effekt hos patienter med moderat til svær hypertension var uafhængig af alder,

køn, race, body mass index og sygdomme forbundet med overvægt (metabolisk syndrom og diabetes).

Rasitrio medførte en signifikant reduktion af plasmareninaktiviteten (PRA) (-34 %) i forhold til

baseline, mens kombinationen af amlodipin og hydrochlorthiazid forhøjede PRA (+170 %). Den

kliniske betydning af forskellene i effekten på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

I et 28 til 54 ugers åbent studie vedrørende sikkerhed måltes virkningen som sekundært endepunkt, og

Rasitrio bevirkede ved en dosis på 300/10/25 mg middelblodtryksreduktioner (systolisk/diastolisk) på

37,3/21,8 mmHg gennem 28 til 54 ugers behandling. Rasitrios virkning opretholdtes gennem et års

behandling uden evidens for tab af effekt.

I et randomiseret, dobbeltblindet, aktivt kontrolleret 36 ugers studie hos ældre patienter, hvis blodtryk

ikke var kontrolleret med aliskiren/HCTZ 300/25 mg (SBP ≥ 140 mmHg), blev der set en klinisk

betydningsfuld yderligere blodtryksreduktion efter 36 uger, som var endepunktet, hos patienter, som

fik Rasitrio i en dosis på 300/10/25 mg (fra reduktioner i msSBP/msDBP på 15,0/8,6 mmHg efter

22 uger til reduktioner på 30,8/14,1 mmHg ved endepunktet efter 36 uger).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Rasitrio er blevet administreret til flere end 1.155 patienter i afsluttede kliniske studier, herunder

182 patients i et år eller længere. Behandling med Rasitrio tolereredes godt ved doser op til

300 mg/10 mg/25 mg med en samlet forekomst af bivirkninger svarende til forekomsten ved

behandling med kombinationerne af to præparater, bortset fra symptomatisk hypotension.

Forekomsten af potentielt hypotensionrelaterede bivirkninger i et kortsigtet, kontrolleret studie var

4,9 % med Rasitrio mod op til 3,7 % med kombinationerne af to præparater. Hos patienter ≥ 65 år var

forekomsten 10,2 % med Rasitrio mod op til 5,4 % med kombinationer af to præparater.

Hyppigheden af bivirkninger viste ingen forbindelse med køn, alder (bortset fra symptomatisk

hypotension),body mass index, race eller etnicitet. Bivirkninger har generelt været af mild og

forbigående karakter. De tilgængelige sikkerhedsdata for patienter > 75 år eller patienter med større

kardiovaskulære komorbiditeter er meget begrænsede. Behandlingsophør på grund af en klinisk

bivirkning forekom hos 3,6 % af de patienter, der blev behandlet med Rasitrio, mod 2,4 % med

aliskiren/amlodipin, 0,7 % med aliskiren/hydrochlorthiazid og 2,7 % med

amlodipin/hydrochlorthiazid.

Aliskiren

Aliskiren er en oral aktiv, non-peptid, potent og selektiv direkte hæmmer af humant renin.

Ved at hæmme enzymet renin hæmmer aliskiren RAAS’ aktiveringspunkt og blokerer konverteringen

af angiotensinogen til angiotensin I og mindsker niveauet af angiotensin I og angiotensin II. Mens

andre lægemidler, som hæmmer RAAS (ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister (ARB))

forårsager en kompensatorisk stigning i plasmareninaktiviteten (PRA), mindsker behandling med

aliskiren PRA hos hypertensive patienter med ca. 50-80 %. Tilsvarende reduktioner blev fundet, når

aliskiren blev kombineret med andre antihypertensive lægemidler. Den kliniske betydning af

forskellene i effekt på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

Hypertension

Hos hypertensive patienter gav administration af aliskiren en gang dagligt i doser på 150 mg og

300 mg dosisafhængige reduktioner i både det systoliske og det diastoliske blodtryk, som blev

opretholdt over hele dosisintervallet på 24 timer (med vedvarende gavnlig virkning tidligt om

morgenen) med en gennemsnitlig peak/trough ratio for diastolisk respons på op til 98 % for 300 mg-

dosen. 85-90 % af den maksimale blodtrykssænkende effekt blev observeret efter 2 uger. Den

blodtryksnedsættende effekt blev opretholdt under langtidsbehandling og var uafhængig af alder, køn,

BMI og etnicitet. Aliskiren er undersøgt i 1.864 patienter i alderen 65 år eller derover og i

426 patienter i alderen 75 år eller derover.

Undersøgelser af aliskiren-monoterapi har vist en blodtrykssænkende effekt, som er sammenlignelig

med andre klasser af antihypertensive lægemidler, herunder ACE-hæmmere og angiotension-II-

antagonister. Sammenlignet med et diuretikum (hydrochlortiazid – HCTZ) sænkede aliskiren 300 mg

det systoliske/diastoliske blodtryk med 17,0/12,3 mmHg sammenlignet med 14,4/10,5 mmHg for

HCTZ 25 mg efter 12 ugers behandling.

Der er undersøgelser af kombinationsbehandling tilgængelige, hvor aliskiren er kombineret med

diuretikummet hydrochlorthiazid, calciumantagonisten amlodipin og betablokeren atenolol. Disse

kombinationer var veltolererede. Aliskiren inducerede en additiv blodtrykssænkende virkning ved

kombination med hydrochlorthiazid.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Virkningen og sikkerheden af aliskiren-baseret behandling blev sammenlignet med ramipril-baseret

behandling i et 9-måneders non-inferioritetsstudie med 901 ældre patienter (≥ 65 år) med essentiel

systolisk hypertension. Aliskiren 150 mg eller 300 mg pr. dag eller ramipril 5 mg eller 10 mg pr. dag

blev administreret i 36 uger med mulighed for tillæg af hydrochlorthiazid (12,5 mg eller 25 mg) ved

uge 12 og amlodipin (5 mg eller 10 mg) ved uge 22. Over 12-ugers-perioden sænkede aliskiren-

monoterapi systolisk/diastolisk blodtryk med 14,0/5,1 mmHg sammenlignet med 11,6/3,6 mmHg for

ramipril i overensstemmelse med aliskirens non-inferioritet til ramipril ved de valgte doser.

Forskellene i systolisk og diastolisk blodtryk var statistisk signifikante. Tolerabiliteten var

sammenlignelig for de to behandlingsarme, men hoste blev oftere rapporteret med ramipril-regimet

end med aliskiren-regimet (14,2 % vs. 4,4 %), mens diarré var mere almindelig med aliskiren-regimet

end med ramipril-regimet (6,6 % vs. 5,0 %).

I et 8-ugers studie med 754 hypertensive geriatriske patienter på 65 år eller ældre og geriatriske

patienter på 75 år eller ældre (30 %) gav aliskiren i doser på 75 mg, 150 mg og 300 mg statistisk

signifikant større blodtryksreduktioner (både systolisk og diastolisk) sammenlignet med placebo. Der

blev ikke påvist yderligere blodtrykssænkende effekt med 300 mg aliskiren sammenlignet med

150 mg aliskiren. Alle tre doser var veltolereret hos både ældre og gamle patienter.

Der er ingen tegn på hypotension efter første dosis og ingen indvirkning på pulsen hos patienter, som

er blevet behandlet i kontrollerede kliniske undersøgelser. Udtalt hypotension var usædvanlig (0,1 %)

hos patienter med ukompliceret hypertension, som blev behandlet med aliskiren alene. Hypotension

var også usædvanlig (< 1 %) under kombinationsbehandling med andre antihypertensive lægemidler.

Ved ophør af behandlingen vendte blodtrykket gradvist tilbage mod basisniveauet over flere uger, og

der var ingen tegn på reboundeffekt for blodtrykket eller PRA.

I et 36-ugers studie med 820 patienter med iskæmisk dysfunktion af venstre ventrikel blev der ikke

påvist ændringer i remodellering vurderet ved venstresidig systolisk ventrikulær slutvolumen for

aliskiren sammenlignet med placebo, givet som tillæg til normalbehandling.

De kombinerede hyppigheder for kardiovaskulær død, hospitalsindlæggelser pga. hjertesvigt,

tilbagevendende hjerteanfald, slagtilfælde og genoplivning ved pludselig død var de samme for

grupperne givet aliskiren og placebo. Hos patienter, som fik aliskiren var der dog en signifikant højere

hyppighed af hyperkaliæmi, hypotension og nyreproblemer sammenlignet med gruppen, der fik

placebo.

Aliskirens eventuelle gavnlige virkning på hjerte-kar og/eller nyrer blev undersøgt i et dobbeltblindt,

placebokontrolleret, randomiseret studie hos 8.606 patienter med type 2-diabetes og kronisk

nyresygdom (vist ved proteinuri og/eller GFR < 60 ml/min/1,73m

) med eller uden hjerte-karsygdom.

Blodtrykket var velkontrolleret ved baseline hos de fleste patienter. Det primære endepunkt var en

kombination af hjertekar- og nyrekomplikationer.

I dette studie blev tillæg af 300 mg aliskiren sammenlignet med tillæg af placebo til

standardbehandling, som inkluderede enten en angiotensin-konverteringshæmmer eller en

angiotensin-receptorblokker. Studiet blev afbrudt før tid, fordi det var usandsynligt, at deltagerne

havde gavn af aliskiren. Resultater fra studiet indikerede en hazard ratio for det primære endepunkt på

1,11 til fordel for placebo (95 % konfidensinterval: 1,00-1,23, 2-sidet p=0,05). Desuden blev der

observeret en øget forekomst af bivirkninger ved aliskiren sammenlignet med placebo (37,9 % vs.

30,2 %). Der var især en øget forekomst af nedsat nyrefunktion (14,0 % vs. 12,1 %), hyperkaliæmi

(38,9 % vs. 28,8 %), hypotension-relaterede tilfælde (19,7 % vs. 16,2 %) og bekræftede apopleksi-

endepunkter (3,4 % vs. 2,6 %). Forekomsten af apopleksi var højere blandt patienter med

nyreinsufficiens.

Virkninger af aliskiren på mortalitet og kardiovaskulær morbiditet er for nærværende ikke kendt.

Der foreligger i øjeblikket ingen langtidsdata for effekten af aliskiren hos patienter med

hjerteinsufficiens (se pkt. 4.4).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Kardiel elektrofysiologi

Ingen effekt på QT-intervallet blev rapporteret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo og aktivt

kontrolleret studie ved anvendelse af standard og Holter elektrokardiografi.

Amlodipin

Amlodipin-delen af Rasitrio hæmmer den transmembrane indtrængning af calciumioner i hjertets og

karvæggens glatte muskulatur. Amlodipins antihypertensive virkning skyldes den direkte afslappende

effekt på karvæggens glatte muskel, hvilket fører til nedsat perifer vaskulær modstand og nedsat

blodtryk. Data fra dyrestudier tyder på, at amlodipin binder til både dihydropyridin og ikke-

dihydropyridin-bindingssteder.

En sammentrækning af hjertemusklens og karvæggens glatte muskulatur er afhængig af

ekstracellulære calciumioners vandring ind i disse celler gennem specifikke ionkanaler.

Efter administration af terapeutiske doser til patienter med hypertension giver amlodipin en

vasodilation, som resulterer i nedsat blodtryk i liggende og stående stilling. Ved kronisk dosering

ledsages det nedsatte blodtryk ikke af en signifikant påvirkning af pulsen eller af

plasmakatecholaminer.

Plasmakoncentrationen korrelerer med virkningen hos både yngre og ældre patienter.

Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske doser af amlodipin i en

nedat renal vaskulær modstand med øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal plasma

flow, uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.

Som med andre calciumantagonister har hæmodynamiske undersøgelser af hjertefunktionen i hvile og

ved fysisk aktivitet (eller vedvarende aktivitet) hos patienter med normal ventrikelfunktion og i

behandling med amlodipin, generelt vist en lille forøgelse i hjerteindekset uden signifikant indflydelse

på dP/dt eller venstre ventrikels slutdiastoliske tryk eller volumen. I hæmodynamiske studier har

amlodipin ikke været forbundet med negativ inotrop effekt, når det blev givet til mennesker eller

levende dyr i det terapeutiske dosisinterval. Det samme gjaldt, når det blev givet til mennesker

sammen med betablokkere.

Amlodipin ændrer ikke sinusknudefunktionen eller den atrioventrikulære overledning hos levende dyr

eller hos mennesker. I kliniske undersøgelser, hvor amlodipin blev givet i kombination med

betablokkere til patienter med enten hypertension eller angina, er der ikke set bivirkninger på de

elektrokardiografiske parametre.

Amlodipin har vist gavnlig klinisk effekt til patienter med kronisk stabil angina, vasospastisk angina

og angiografisk dokumenteret koronarterielidelse.

Anvendelse til patienter med hjerteinsufficiens

Calciumkanalblokkere, inklusive amlodipin, bør anvendes med forsigtighed til patienter med

hjerteinsufficiens, da de kan øge risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser og mortalitet.

Anvendelse til patienter med hypertension

Et dobbeltblindet morbiditet-mortalitets studie kaldet ”Antihypertensive and Lipid-Lowering

treatment to prevent Heart Attack Trial” (ALLHAT) blev gennemført for at sammenligne nye

behandlinger: Amlodipin 2,5-10 mg/dag (calcium-antagonist) eller lisinopril 10-40 mg/dag (ACE-

hæmmer) som førstevalgsbehandling i tillæg til thiaziddiuretikummet chlorthalidon 12,5-25 mg/dag

ved mild til moderat hypertension.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Der blev randomiseret i alt 33.357 hypertensive patienter på 55 år eller ældre, der blev fulgt i

gennemsnitligt 4,9 år. Patienterne havde mindst én ekstra risikofaktor for koronar hjertelidelse,

inklusive: tidligere myokardie infarkt eller slagtilfælde (> 6 måneder før inkludering) eller

dokumenteret anden aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (tilsammen 51,5 %), type 2 diabetes

(36,1 %), høj-densitet-lipoprotein – kolesterol < 35 mg/dl eller < 0,906 mmol/l (11,6 %), venstresidig

ventrikulær hypertrofi diagnosticeret ved elektrokardiogram eller ekkokardiografi (20,9 %), aktiv

rygning (21,9 %).

Det primære endepunkt var en sammensætning af fatal koronarsygdom eller ikke-fatalt myokardie

infarkt. Der var ingen signifikant forskel mellem amlodipin-baseret behandling og chlorthalidon-

baseret behandling på det primære endepunkt: Risikoratio (RR) 0,98 95 % KI (0,90-1,07) p=0,65.

Blandt de sekundære endepunkter var incidensen af hjertesvigt (del af et sammensat kombineret

kardiovaskulært endepunkt) signifikant højere for amlodipin-gruppen sammenlignet med

chlorthalidon-gruppen (10,2 % vs 7,7 %, RR 1,38, 95 % KI [1,25-1,52] p<0,001). Der var dog ingen

signifikant forskel på mortalitet af alle årsager mellem amlodipin-baseret behandling og

chlorthalidon-baseret behandling, RR 0,96 95 % KI [0,89-1,02] p=0,20.

Hydrochlorthiazid

Thiaziddiuretikas virkningspunkt er primært i nyrens tubulus contortus distalis. Det er blevet påvist, at

der er en højaffinitetsreceptor i renal cortex som det primære bindingssted for den thiaziddiuretiske

virkning og hæmning af NaCl-transport i tubulus contortus distalis. Thiaziders virkningsmåde er

gennem hæmning af Na+Cl- symporteren ved at konkurrere om Cl-bindingsstedet, hvorved

elektrolytreabsorptionsmekanismerne påvirkes: ved direkte at øge natrium- og kloridudskillelse i

omtrent lige omfang og indirekte ved, at denne diuretiske virkning reducerer plasmavolumen med

efterfølgende stigninger i plasmareninaktivitet, aldosteronudskillelse og urinkaliumtab samt en

reduktion i serumkalium.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Rasitrio i alle undergrupper af den pædiatriske population med essentiel hypertension (se pkt. 4.2

for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination

Efter oral indgivelse af en kombinationstablet med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid

opnåedes maksimale koncentrationer for aliskiren inden for 1-2 timer, for amlodipin inden for 8 timer

og for hydrochlorthiazid inden for 2-3 timer. Absorptionshastigheden og -graden for aliskiren,

amlodipin og hydrochlorthiazid efter indgivelse af en kombinationstablet er stort set den samme som

ved individuel indgivelse af disse stoffer.

Resultaterne af et fødevareeffektstudie med anvendelse af et standardmåltid med højt fedtindhold

sammen med kombinationstabletten på 300/10/25 mg viste, at maden for aliskirens vedkommende

medførte en reduktion af absorptionshastighed og -grad af samme størrelsesorden som ved monoterapi

med dette stof. Mad havde ingen effekt på farmakokinetikken af amlodipin eller hydrochlorthiazid i

kombinationstabletten.

Aliskiren

Absorption

Efter oral absorption nås de maksimale plasmakoncentrationer af aliskiren efter 1-3 timer. Aliskirens

absolutte biotilgængelighed er ca. 2-3 %. Ved steady state reducerer måltider med lavt fedtindhold

med 76 % og AUC

0-tau

med 67 % hos hypertensive patienter. Steady state-

plasmakoncentrationerne nås inden for 5-7 dage efter administration en gang dagligt, og steady state-

niveauerne er ca. 2 gange større end ved initialdosen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Distribution

Efter intravenøs administration er det gennemsnitlige distributionsvolumen omkring 135 liter, hvilket

indikerer, at aliskiren distribueres omfattende i det ekstravaskulære rum. Aliskirens

plasmaproteinbinding er moderat (47-51 %) og uafhængig af koncentrationen.

Biotransformation og elimination

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 40 timer (interval 34-41 timer). Aliskiren udskilles

hovedsageligt som et uændret stof i fæces (78 %). Cirka 1,4 % af den totale orale dosis bliver

metaboliseret. Denne metabolisering skyldes enzymet CYP3A4. Omkring 0,6 % af dosis genfindes i

urinen efter oral administration. Efter intravenøs administration er den gennemsnitlige

plasmaclearance ca. 9 l/time.

Linearitet

Eksponeringen med aliskiren øgedes mere end proportionelt sammenlignet med stigningen i dosis.

Efter administration af en enkelt dosis i intervallet 75 til 600 mg, resulterede en fordobling i dosis i en

~2,3 og 2,6 fold stigning i respektivt AUC og C

. Ved steady state kan non-linearitet være mere

udtalt. Mekanismen der er årsag til afvigelsen fra linearitet er ikke blevet identificeret. En mulig

mekanisme er mætning af transportere på absorptionsstedet eller ved den hepatobiliære

udskillelsesrute.

Pædiatrisk population

I et farmakokinetisk studie af aliskirenbehandling hos 39 pædiatriske patienter (i alderen 6-17 år), som

fik en daglig dosis aliskiren på 2 mg/kg eller 6 mg/kg, administreret som granulat (3,125 mg/tablet),

svarede de farmakokinetiske parametre til dem, der er set hos voksne. De tilgængelige data tyder ikke

på, at alder, kropsvægt eller køn har nogen signifikant effekt på den systemiske eksponering af

aliskiren (se pkt. 4.2).

Amlodipin

Absorption

Efter oral administration af amlodipin alene i terapeutiske doser opnås maksimal plasmakoncentration

af amlodipin efter 6-12 timer. Den absolutte biotilgængelighed er estimeret til at være mellem 64 %

og 80 %. Amlodipins biotilgængelighed er upåvirket af fødeindtagelse.

Distribution

Fordelingsvolumen er omkring 21 l/kg. In vitro-undersøgelser med amlodipin har vist, at ca. 97,5 % af

det cirkulerende amlodipin er bundet til plasmaproteiner.

Biotranformation og elimination

Amlodipin bliver i udstrakt grad (ca. 90 %) metaboliseret i leveren til inaktive metabolitter, og 10 %

uomdannet amlodipin og 60 % af metabolitterne udskilles i urinen.

Amlodipin udskilles bifasisk fra plasma med en terminal halveringstid på ca. 30 til 50 timer. Steady-

state-plasmaniveauerne opnås efter vedvarende administration i 7-8 dage.

Linearitet

Amlodipin udviser linær farmakokinetik i det terapeutiske dosisinterval på 5 mg og 10 mg.

Hydrochlorthiazid

Absorption

Efter en oral dosis absorberes hydrochlorthiazid hurtigt (T

omkring 2 timer).

Fødeindtagelse har kun minimal, hvis overhovedet nogen klinisk betydning for absorptionen af

hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids absolutte biotilgængelighed er 70 % efter oral administration.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Distribution

Det tilsyneladende distributionsvolumen er 4-8 l/kg. Cirkulerende hydrochlorthiazid er bundet til

serumproteiner (40-70 %), hovedsagelig serumalbumin. Hydrochlorthiazid akkumuleres også i

erythrocytter ca. 3 gange mere end niveauet i plasma.

Biotransformation og elimination

Hydrochlorthiazid udskilles hovedsageligt uomdannet. Hydrochlorthiazid elimineres fra plasma med

en gennemsnitlig halveringstid på 6 til 15 timer i den terminale eliminationsfase. Der er ingen ændring

i hydrochlorthiazids kinetik efter gentagen dosering, og akkumulation er minimal ved dosering en

gang daglig. Mere end 95 % af den absorberede dosis udskilles uændret i urinen. Renal clearance

består af passiv filtration og aktiv sekretion i de renale tubuli.

Linearitet

Stigningen i middel-AUC er lineær og dosisproportional i det terapeutiske område.

Særlige populationer

Rasitrio tages en gang dagligt og er et effektivt antihypertensivt middel til behandling af voksne

patienter uanset køn, alder, body mass indeks og etnicitet.

Nedsat nyrefunktion

På grund af hydrochlorthiazidkomponenten er Rasitrio kontraindiceret hos patienter med anuri eller

stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3). Der kræves ingen justering af

initialdosen for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 4.2).

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos patienter med varierende grader af nedsat nyrefunktion.

Den relative AUC og C

for aliskiren hos personer med nedsat nyrefunktion lå på mellem

0,8 og 2 gange niveauet hos raske personer efter administration af en enkelt dosis og ved steady state.

Disse observerede ændringer korrelerede imidlertid ikke med graden af nedsat nyrefunktion. Det er

ikke nødvendigt at justere initialdosen af aliskiren hos patienter med mildt til moderat nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4). Aliskiren anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(glomerulær filtrationsrate (GFR) < 30 ml/min/1,73 m

). Samtidig brug af aliskiren og ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

(se pkt. 4.3).

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie

(ESRD). Administration af en enkelt oral dosis på 300 mg aliskiren viste minimale ændringer i

aliskirens farmakokinetik (ændring i C

på mindre end 1,2 gange; AUC forøget op til 1,6 gange)

sammenlignet med tilsvarende raske personer. Tidspunktet for hæmodialyse ændrede ikke signifikant

aliskirens farmakokinetik hos ESRD-patienter. Derfor er dosisjustering ikke påkrævet, hvis

administration af aliskiren til ESRD-patienter i hæmodialyse skønnes nødvendig. Anvendelse af

aliskiren til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion frarådes dog (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion har ikke en signifikant indflydelse på amlodipins farmakokinetik.

Som forventet af en forbindelse, der udskilles næsten udelukkende via nyrerne, har nyrefunktionen

imidlertid en markant virkning på hydrochlorthiazids kinetik. Ved nedsat nyrefunktion er den

gennemsnitlige peak-plasmakoncentration og AUC-værdi for hydrochlorthiazid øget, og udskillelsen i

urinen er nedsat. Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion er en 3 gange større AUC-

værdi for hydrochlorthiazid observeret. Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion er en 8 gange

større AUC-værdi for hydrochlorthiazid observeret.

Nedsat leverfunktion

Rasitrio kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Aliskirens farmakokinetik blev ikke signifikant påvirket hos patienter med let til svær leversygdom.

Derfor er justering af initialdosen af aliskiren ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat

nedsat leverfunktion.

Der er meget få tilgængelige kliniske data vedrørende amlodipin-administration til patienter med

nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat leverfunktion har nedsat udskillelse af amlodipin, hvilket

medfører et øget AUC på ca. 40-60 %. Der skal derfor udvises forsigtighed over for patienter med

nedsat leverfunktion.

Geriatriske patienter

Der foreligger ingen data om systemisk eksponering efter administration af Rasitrio til geriatriske

patienter. Når aliskiren gives alene, er AUC for aliskiren hos geriatriske patienter (> 65 år) 50 %

højere end hos unge patienter. Tiden til maksimal plasmakoncentration af amlodipin er den samme for

ældre og yngre patienter. Der er en tendens til, at amlodipin-clearance aftager, hvilket medfører

stigninger i AUC og forlængelse af elimineringshalveringstiden hos geriatriske patienter. Derfor

anbefales særlig forsigtighed, når Rasitrio gives til patienter på 65 år og derover og ekstrem

forsigtighed overfor patienter på 75 år eller ældre (se pkt. 4.2, 4.4, 4.8 og 5.1).

Begrænsede data tyder på, at hydrochlorthiazids systemiske clearance er nedsat hos både raske og

hypertensive ældre patienter sammenlignet med unge, raske frivillige. Der foreligger ingen specifikke

data for effekten af hydrochlorthiazid hos ældre patienter.

Pædiatriske population (under 18 år)

Rasitrios farmakokinetik er ikke undersøgt. Et farmakokinetisk populationsstudie er blevet udført med

74 hypertensive børn i alderen 1 til 17 år (med 34 patienter i alderen 6 til 12 år og 28 patienter i

alderen 13 til 17 år), der fik amlodipin mellem 1,25 og 20 mg enten en eller to gange daglig. Hos børn

i alderen 6 til 12 år og hos teenagere i alderen 13-17 år var den typiske oral clearance (CL/F)

henholdsvis 22,5 og 27,4 l/time hos drenge og henholdsvis 16,4 og 21,3 l/time hos piger. Der er

observeret stor inter-individuel variabilitet i eksponering. Der er begrænsede data fra børn under 6 år.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Aliskiren/hydrochlorthiazid og aliskiren/amlodipin

Der er ikke foretaget toksikologiske dyrestudier med Rasitrio alene; kun med de enkelte komponenter.

Toksicitetsprofilerne for aliskiren/hydrochlorthiazid-kombinationen og aliskiren/amlodipin-

kombinationen er veldokumenterede i prækliniske undersøgelser. Begge kombinationer tolereredes

generelt godt af rotter. Resultaterne af 2- og 13-ugers orale toksicitetsstudier stemte overens med

resultaterne for de enkelte komponenter.

Aliskiren

Det karcinogene potentiale blev vurderet i et 2-årigt rottestudie og i et 6-måneders studie af transgene

mus. Der blev ikke påvist noget karcinogent potentiale. Der er registreret et tilfælde af adenom i kolon

og et tilfælde af adenocarcinom i coecum hos rotter ved dosen 1500 mg/kg/dag, hvilket ikke var

statistisk signifikant. Selvom aliskiren har et kendt irritationspotentiale blev de opnåede

sikkerhedsmargener i et studie på raske frivillige forsøgspersoner hos mennesker ved en dosis på

300 mg anset for at være passende ved 9-11 gange baseret på fækale koncentrationer eller 6 gange

baseret på koncentrationerne i mucosa, sammenlignet med 250 mg/kg/dag i karcinogenitetsstudiet hos

rotter.

Aliskiren havde ikke noget mutagent potentiale i in vitro- og in vivo-mutagenicitetsstudierne.

Analyserne omfattede in vitro-analyser af bakterie- og pattedyrsceller og in vivo-vurderinger hos

rotter.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Studier af aliskirens reproduktive toksicitet viste ingen tegn på embryoføtal toksicitet eller

teratogenicitet ved doser på op til 600 mg/kg/dag hos rotter eller 100 mg/kg/dag hos kaniner.

Fertiliteten og den præ- og postnatale udvikling blev ikke påvirket hos rotter ved doser på op til

250 mg/kg/dag. Doserne hos rotter og kaniner gav en systemisk eksponering, der var henholdsvis 1-4

og 5 gange højere end den maksimale anbefalede humane dosis (300 mg).

Sikkerhedsfarmakologistudier afslørede ingen bivirkninger på funktionen af centralnervesystemet og

respiratorisk eller kardiovaskulær funktion. Hændelser under gentagen-dosis toksicitetsstudier i dyr

var i overensstemmelse med det kendte potentiale for lokalirritation eller de forventede

farmakologiske effekter af aliskiren.

Amlodipin

Både kliniske og ikke-kliniske sikkerhedsdata for amlodipin er veletableret.

Reproduktionstoksikologi

Reproduktionsstudier med rotter og mus har vist forsinket fødsel, forlænget fødsel og nedsat

overlevelse af afkommet ved doser ca. 50 gange højere end de maksimalt anbefalede doser til

mennesker baseret på mg/kg.

Nedsat fertilitet

Der sås ingen effekt på fertiliteten hos rotter behandlet med amlodipin (hanner i 64 dage og hunner i

14 dage før parring) ved doser op til 10 mg/kg/dag (8 gange* den maksimalt anbefalede dosis til

mennesker på 10 mg baseret på mg/m

). I et andet rottestudie, hvor hanrotter blev behandlet med

amlodipinbesilat i 30 dage med en dosis sammenlignelig med doser til mennesker baseret på mg/kg,

blev der fundet nedsat follikelstimulerende hormon og testosteron i plasma, nedsat spermdensitet samt

nedsat antal modne spermatider og Sertoliceller.

Karcinogenicitet, mutagenicitet

I studier med rotter og mus, der fik amlodipin i foderet i to år ved koncentrationer beregnet til at give

daglige dosisniveauer på 0,5, 1,25 og 2,5 mg/kg, sås ingen tegn på karcinogenicitet. Den højeste dosis

(for mus lig med og for rotter 2 gange* den maksimalt anbefalede kliniske dosis på 10 mg baseret på

mg/m

) var tæt på den maksimalt tolererede dosis for mus, men ikke for rotter.

Mutagenicitetsstudier viste ingen lægemiddelrelaterede virkninger på hverken gen- eller

kromosomniveau.

*Baseret på en patient på 50 kg

Hydrochlorthiazid

Prækliniske evalueringer, der støtter administrationen af hydrochlorthiazid til mennesker, omfattede

in vitro- genotoksicitetsanalyser og reproduktionstoksicitets- og carcinogenicitetsstudier af gnavere.

Omfattende kliniske data er tilgængelige for hydrochlorthiazid, og disse er afspejlet i de relevante

afsnit.

Hydrochlorthiazid havde ingen uønskede virkninger på fertiliteten hos mus og rotter af begge køn i

studier, hvor disse arter via deres kost blev eksponeret for doser på op til henholdsvis 100 og

4 mg/kg/dag forud for parring og gennem hele drægtighedsperioden. Disse doser hydrochlorthiazid til

mus og rotter repræsenterer henholdsvis 19 og 1,5 gange den maksimale dosis, der anbefales til

mennesker baseret på mg/m

. (Beregningerne forudsætter en oral dosis på 25 mg/dag og en patient på

60 kg).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon

Povidon

Magnesiumstearat

Silica, kolloid vandfri

Filmovertræk

Hypromellose

Titandioxid (E 171)

Macrogol

Talcum

Rød jernoxid (E 172)

Sort jernoxid (E 172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-kalenderblister:

2 år

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) - Alu-blister:

2 år

PA/Alu/PVC - Alu kalenderblister:

18 måneder

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt og lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-kalenderblister:

Enkeltpakninger indeholdende 14, 28, 56, 98 tabletter.

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) - Alu-blister:

Enkeltpakninger indeholdende 30, 90 tabletter.

Enkeltdosispakning (perforeret enkeltdosisblister) indeholdende 56x1 tabletter.

Enkeltdoserede multipakninger (perforeret enkeltdosisblister) indeholdende 98x1 tabletter

(2 pakninger af 49x1).

PA/Alu/PVC - Alu kalenderblister:

Enkeltpakninger indeholdende 14, 28, 56 tabletter.

Multipakninger indeholdende 98 tabletter (2 pakninger af 49)

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/11/730/001-012

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. november 2011

Dato for seneste fornyelse:

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Rasitrio 300 mg/5 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 300 mg aliskiren (som hemifumarat), 5 mg amlodipin (som

besylat) og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet.

Lys pink, konveks, oval filmovertrukket tablet med facetslebne kanter præget med ”LIL” på den ene

side og ”NVR” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Rasitrio er indiceret til behandling af essentiel hypertension som erstatningsterapi til voksne patienter,

hvis blodtryk er tilstrækkeligt behandlet med en kombination af aliskiren, amlodipin og

hydrochlorthiazid, givet samtidigt på samme dosisniveau som i kombinationen.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Rasitrio er én tablet daglig.

Patienter, der får aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid som separate tabletter, der gives

sideløbende på samme tid på dagen, kan skiftes over til en kombinationstablet af Rasitrio, der

indeholder de samme komponentdoser.

Den faste dosiskombination må kun anvendes, når en stabil virkning af monokomponenttabletterne,

der gives sideløbende, er etableret efter dosistitrering. Dosis bør individualiseres og skal justeres i

henhold til patientens kliniske respons.

Særlige populationer

Ældre patienter på 65 år eller derover

Der er beviser for en øget risiko for bivirkninger relateret til hypotension hos patienter på 65 år eller

ældre behandlet med Rasitrio. Der skal derfor udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres

til patienter på 65 år eller derover.

Til denne patientgruppe er den anbefalede initialdosis af aliskiren 150 mg. Hos størstedelen af de

ældre patienter er der ikke set klinisk relevant ekstra blodtryksreduktion ved at øge dosis til 300 mg.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ældre patienter på 75 år eller derover

Der er meget begrænsede data tilgængelige for brug af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre (se

pkt. 5.2). Brugen af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre skal begrænses til de patienter, hvis

blodtrykskontrol er fastlagt for den frie kombination af aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid

givet samtidigt uden tilhørende sikkerhedsproblemer, specielt hypotension. Der anbefales ekstrem

forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen justering af initialdosis for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion

(estimeret glomerulær filtrationsrate (GFR) på henholdsvis 89-60 ml/min/1,73 m

59-30 ml/min/1,73 m

) (se pkt 4.4 og 5.2). På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er, Rasitrio

kontraindiceret til patienter med anuri og til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR

< 30 ml/min/1,73 m

). Samtidig brug af Rasitrio og angiotensin-II receptorblokkere (ARB) eller

angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat

nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Rasitrio er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion. Der skal udvises forsigtighed

ved behandling med Rasitrio hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og hos patienter

med progressiv leversygdom. Der er ikke fastsat en anbefalet dosis for amlodipin til patienter med let

til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

Rasitrios sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen

data.

Administration

Oral anvendelse. Tabletterne skal synkes hele med lidt vand. Rasitrio bør tages med et let måltid én

gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Grapefrugtjuice må ikke tages sammen med

Rasitrio (se pkt. 4.5).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1, over for andre diydropyridinderivater eller over for andre sulfonamid-afledte stoffer.

Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.

Arveligt eller idiopatisk angioødem.

2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).

Anuri.

Stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m

Hyponatriæmi, hyperkalcæmi, symptomatisk hyperurikæmi og refraktorisk hypokaliæmi.

Stærkt nedsat leverfunktion.

Samtidig brug af aliskiren med ciclosporin eller itraconazol, to yderst potente P-glykoprotein-

(P-gp)-hæmmere, eller andre potente P-gp-hæmmere (fx. quinidin), er kontraindiceret (se

pkt. 4.5).

Anvendelse af aliskiren sammen med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se

pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og 5.1).

Svær hypotension.

Shock (inklusive kardiogent shock).

Obstruktion af venstre ventrikels udløb (fx høj grad af aortastenose).

Hæmodynamisk ustabil hjertesvigt efter akut myokardie infarkt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

I tilfælde af alvorlig og vedvarende diarré bør Rasitrio seponeres (se pkt. 4.8).

Som med andre antihypertensive lægemidler kan kraftig sænkning af blodtrykket hos patienter med

iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i et myokardieinfarkt eller

slagtilfælde.

Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev

behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne

aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid.

Overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid kan forekomme, men ses hyppigst hos patienter

med allergi eller astma.

Systemisk lupus erythematosus

Det er rapporteret, at thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forværre eller aktivere

systemisk lupus erythematosus.

Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke klarlagt.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er rapporteret hypotension, syncope, apopleksi, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen

(herunder akut nyresvigt) hos følsomme patienter, specielt ved anvendelse af flere lægemidler, der

påvirker dette system (se pkt. 5.1). Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet ved

kombination af aliskiren med en angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer eller en

angiotensin-II receptorblokker (ARB) frarådes. Blodtryk, nyrefunktion og elektrolytter skal

monitoreres tæt, hvis samtidig administration vurderes at være absolut nødvendig.

Anvendelse af aliskiren i kombination med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Geriatriske patienter på 65 år og derover

Der skal udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres til patienter på 65 år eller ældre.

Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev

behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne

aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid. Patienter på 65 år

eller derover er mere udsatte overfor hypotensionrelaterede bivirkninger ved behandling med Rasitrio

(se pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.1).

Geriatriske patienter på 75 år og derover

Der er meget begrænset effekt- og sikkerhedsdata tilgængeligt for brug af Rasitrio til patienter på

75 år eller ældre. Der anbefales ekstrem forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se

pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.2).

Hjertesvigt

Calciumantagonister, inklusive amlodipin, bør anvendes med forsigtighed til patienter med

hjertesvigt, da de kan øge risikoen for nye kardiovaskulære hændelser og mortalitet.

Der er ingen tilgængelige data med hensyn til mortalitet og morbiditet for Rasitrio til patienter med

hjertesvigt ( se pkt. 5.1).

Der skal udvises forsigtighed, når aliskiren anvendes til patienter med hjertesvigt, der behandles med

furosemid eller torasemid (se pkt. 4.5).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Risiko for symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter i behandling med Rasitrio i følgende

tilfælde:

Patienter med markant væskemangel eller patienter med natriummangel (fx patienter, der får

høje doser diuretika) eller

Anvendelse af aliskiren sammen med andre stoffer, der virker på RAAS.

Væske- og natriummangel bør korrigeres før administration af Rasitrio, eller behandlingen skal

indledes under nøje klinisk overvågning.

Elektrolytforstyrrelse

Behandling med Rasitrio bør kun påbegyndes efter korrektion af hypokaliæmi og eventuel samtidigt

forekommende hypomagnesiæmi. Tiaziddiuretika kan forårsage nyt tilfælde af hypokaliæmi eller

forværre allerede eksisterende hypokaliæmi. Thiaziddiuretika bør administreres med forsigtighed til

patienter med risiko for øget kaliumtab, fx med salttabende nefropati eller prærenal (kardiogen)

nedsættelse af nyrefunktionen. Hvis der opstår hypokaliæmi under behandling med hydrochlorthiazid,

bør Rasitrio seponeres, indtil stabil kaliumbalance er genoprettet.

Hypokaliæmi kan udvikle sig ved brug af thiaziddiuretika. Risikoen for hypokaliæmi er størst hos

patienter med levercirrhose, hos patienter, der oplever kraftig diurese, hos patienter, der har

mangelfuld oral indtagelse af elektrolytter, og hos patienter, der samtidigt modtager behandling med

kortikosteroider eller adrenocorticotropt hormon (ACTH) (se pkt. 4.5 og 4.8).

Omvendt er der efter markedsføringen set stigning i serumkalium med aliskiren: denne stigning kan

blive mere udtalt ved samtidig brug af andre stoffer, der virker på RAAS, eller ved samtidig brug af

non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Hvis samtidig brug skønnes nødvendig,

tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktionen inklusive serumelektrolytter i overensstemmelse med

standardpraksis. Anvendelse af aliskiren i kombination med ACE-hæmmere eller ARB’er er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3, 4.5 og 4.8).

Thiaziddiuretika kan forårsage hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose og forværre allerede

eksisterende hyponatriæmi. Der er set tilfælde af hyponatriæmi, som var ledsaget af neurologiske

symptomer (kvalme, progressiv desorientering, apati). Behandling med hydrochlorthiazid bør først

initieres efter korrektion af allerede eksisterende hyponatriæmi. Hvis svær eller pludselig

hyponatriæmi opstår under behandling med Rasitrio, bør behandlingen seponeres, indtil

natriumbalancen er normaliseret.

Elektrolytbalancen, især kalium, natrium og magnesium, bør monitorers regelmæssigt hos alle

patienter, der får thiaziddiuretika.

Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en intermitterende og let stigning i

serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er

kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-

eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under

behandlingen. Serumcalcium-niveauet bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider.

Markant hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før

udførelse af test for parathyroidea-funktion.

Der er intet, der tyder på, at Rasitrio ville reducere eller forhindre diuretikainduceret hyponatriæmi.

Chloridmangel er generelt mild og kræver normalt ingen behandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Thiaziddiuretika kan forårsage azotæmi hos patienter med kronisk nyresygdom. Når Rasitrio anvendes

hos patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales regelmæssig monitorering af serum-elektrolytter

herunder kalium, samt serum-kreatinin og serum-urinsyre. Der foreligger ingen data om hypertensive

patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder

og ≥ 177 μmol/l eller 2,00 mg/dl hos mænd og/eller en skønnet glomerulær filtrationsrate (GFR)

< 30 ml/min/1,73 m

), tidligere dialyse, nefrotisk syndrom eller renovaskulær hypertension. Rasitrio

er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m

) eller anuri

(se pkt. 4.2 og 4.3). Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion.

Som for andre lægemidler, der virker på RAAS, skal der udvises forsigtighed, når Rasitrio gives til

patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (fx pga. blodtab, alvorlig eller

vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse, diabetes mellitus eller

nyrelidelse. Samtidig brug af aliskiren og ACE-hæmmere eller ARB’er er kontraindiceret hos

patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

). Akut nyresvigt, som var reversibel

ved seponering af behandlingen, er efter markedsføring rapporteret hos risikopatienter, som fik

aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes med det samme.

Der er ingen erfaringer med brug af Rasitrio til patienter, som for nylig har gennemgået en

nyretransplantation; der skal derfor udvises forsigtighed over for disse patienter.

Nedsat leverfunktion

Rasitrio kontraindiceret til hypertensive patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2).

Der skal udvises forsigtighed, hvis Rasitrio administreres til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion eller progressiv leversygdom (se pkt. 4.2 og 5.2).

Halveringstiden af amlodipin er forlænget og AUC større hos patienter med nedsat leverfunktion; der

kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende dosering.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved andre vasodilatorer skal der udvises særlig forsigtighed, når amlodipin anvendes til patienter,

der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.

Metaboliske og endokrine virkninger

Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan ændre glucosetolerancen og forhøje

serumkoncentrationen af kolesterol og triglycerider og af urinsyre. Hos diabetespatienter kan

dosisjustering af insulin og orale antidiabetika være påkrævet under behandling med Rasitrio.

Samtidig brug af Rasitrio og ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med

diabetes mellitus (se pkt. 4.3).

På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er Rasitrio kontraindiceret ved symptomatisk

hyperurikæmi (se pkt. 4.3). Hydrochlorthiazid kan muligvis øge serumurinsyre på grund af nedsat

urinsyreclearance og udløse eller forværre hyperurikæmi, ligesom det kan forårsage arthritis urica hos

følsomme patienter.

Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en tilbagevendende og let stigning i

serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er

kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-

eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under

behandlingen. Serumcalcium bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider. Markant

hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før udførelse af

test for parathyroidea-funktion.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nyrearteriestenose

Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Rasitrio til patienter med unilateral

eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Rasitrio til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der er

dog ligesom for andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, en øget risiko

for nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med

aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal

behandlingen afbrydes.

Anafylaktisk reaktioner og angioødem

Der er set anafylaktiske reaktioner under behandling med aliskiren efter markedsføring (se pkt. 4.8).

Som ved andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, er angioødem eller

symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller tunge), blevet rapporteret

hos patienter, som behandles med aliskiren.

Et antal af disse patienter havde en anamnese med angioødem eller symptomer, der tydede på

angioødem, som i nogle tilfælde havde optrådt efter brug af anden medicin, der kan forårsage

angioødem, inklusive RAAS-blokkere (angiotensin-konverteringsenzym-hæmmere eller angiotensin-

receptorblokkere) (se pkt. 4.8).

Efter markedsføring er der set angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når aliskiren blev

administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er (se pkt. 4.8).

Der skal udvises særlig forsigtighed hos patienter disponeret for allergi.

Patienter med angioødem i anamnesen kan have en øget risiko for angioødem under behandling med

aliskiren (se pkt. 4.3 og 4.8). Der skal derfor udvises forsigtighed, når aliskiren ordineres til patienter

med angioødem i anamnesen, og disse patienter skal følges tæt under behandlingen, især i

begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.8).

Hvis anafylaktiske reaktioner eller angioødem opstår, skal Rasitrio seponeres med det samme, og der

skal iværksættes relevant behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende ophævelse af

tegn og symptomer er indtrådt. Patienter skal informeres om at kontakte læge, hvis de udvikler tegn på

allergiske reaktioner, specielt vejrtrækningsproblemer eller synkebesvær, hævelse i ansigt,

ekstremiteter, øjne, læber eller tunge. Hvis tunge, glottis eller svælg er involveret, skal der gives

adrenalin. Yderligere skal der tages de nødvendige forholdsregler for at opretholde frie luftveje.

Lysfølsomhed

Der er rapporteret lysfølsomhedsreaktioner ved behandling med thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Hvis

der opstår lysfølsomhedsreaktioner under behandlingen med Rasitrio, anbefales det at seponere

behandlingen. Hvis genoptagelse af behandling med diuretika skønnes nødvendig, anbefales det at

beskytte eksponerede områder mod sol og kunstig UVA.

Akut lukketvinklet glaukom

Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, er blevet relateret til en idiosynkratisk reaktion, som kan

resultere i akut forbigående myopi og akut lukketvinklet glaukom. Symptomerne omfatter akut nedsat

syn og øjensmerter og opstår typisk inden for timer til uger efter behandlingsstart. Ubehandlet

lukketvinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Den primære behandling er seponering af

hydrochlorthiazid så hurtigt som muligt. Det kan være nødvendigt at overveje promte medicinsk eller

kirurgisk behandling, hvis det intraokulære tryk ikke kommer under kontrol. Risikofaktorer for at

udvikle akut lukketvinklet glaukom kan inkludere sulfonamid- eller penicillinallergi i anamnesen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Information om interaktioner med Rasitrio

En farmakokinetisk analyse af en patientpopulation med hypertension tydede ikke på klinisk relevante

ændringer i steady state-eksponeringen (AUC) og C

for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid

sammenlignet med de tilsvarende behandlinger med to præparater.

Lægemidler, som påvirker serumkalium: Hydrochlorthiazids kaliumudtømmende virkning dæmpes

ved aliskirens kaliumbesparende virkning. Denne virkning af hydrochlorthiazid på serumkalium ville

imidlertid forventes at blive gjort mere virkningsfuld af andre lægemidler forbundet med kaliumtab og

hypokaliæmi (fx andre kaliuretiske diuretika, kortikosteroider, afføringsmidler, adrenokortikotropt

hormon (ACTH), amphotericin, carbenoxolon, benzylpenicillin (G-penicillin), salicylsyrederivater).

Omvendt, kan samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID’er eller af stoffer, som

øger serumkalium (fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger,

heparin) medføre stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration

af et stof, som påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Lægemidler, der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser: Regelmæssig overvågning af serumkalium

anbefales, når Rasitrio administreres sammen med lægemidler, der påvirkes af

serumkaliumforstyrrelser (fx digitalisglykosider, antiarytmika).

Non-steroide-anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), inklusive selektive cyclooxygenase-2-

hæmmere (COX-2-hæmmere), acetylsalicylsyre og ikke-selektive NSAID: Som for andre stoffer, der

påvirker renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens antihypertensive effekt. NSAID

kan også svække hydrochlorthiazids diuretiske og antihypertensive effekt.

Hos visse patienter med svækket nyrefunktion (dehydrerede patienter eller ældre patienter) kan

administration af aliskiren og hydrochlorthiazid sammen med NSAID medføre en yderligere

forværring af nyrefunktion, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel.

Anvendelse af Rasitrio sammen med et NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patienter.

Information om interaktioner med aliskiren

Kontraindiceret (se pkt. 4.3)

Dobbelt RAAS-blokade

Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter

(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Potente P-glykoprotein (gp)-hæmmere

Et interaktionsstudie med raske personer, hvor dosis blev administreret en gang, viste, at ciclosporin

(200 og 600 mg) øger C

af 75 mg aliskiren cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange. Forøgelsen kan

være større for højere aliskirendoser. Hos raske personer øger itraconazol (100 mg) AUC og C

aliskiren (150 mg) henholdsvis 6,5 gange og 5,8 gange. Derfor er samtidig administration af aliskiren

og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Anbefales ikke (se pkt. 4.2)

Grapefrugtjuice

Indtagelse af grapefrugtjuice sammen med aliskiren resulterede i en reduktion i AUC og C

aliskiren. Indtagelse sammen med 150 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

61 %, og indtagelse sammen med 300 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

38 %. Det er sandsynligt, at denne reduktion skyldes hæmning af organisk anion-transport-polypeptid-

medieret optagelse af aliskiren, forårsaget af grapefrugtjuice i mave-tarm-kanalen. På grund af risiko

for terapisvigt bør grapefrugtjuice ikke tages sammen med Rasitrio.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Forsigtighed ved samtidig brug

Interaktioner med P-gp

I prækliniske studier er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i

aliskirens intestinale absorption og biliære udskillelse. Rifampicin, som er en P-gp-induktor, nedsatte

aliskirens biotilgængelighed med omkring 50 % i et klinisk studie. Andre induktorer af P-gp

(prikbladet perikum) kan derfor muligvis nedsætte aliskirens biotilgængelighed. Selvom det ikke er

blevet undersøgt for aliskiren, er det kendt, at P-gp også kontrollerer optagelsen af et stort udvalg af

substrater i væv, og P-gp kan øge væv:plasma-koncentrationsforholdet. Derfor kan kan P-gp-

induktorer muligvis øge vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for

lægemiddelinteraktioner ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af denne transportørs

hæmningsgrad.

Moderate P-gp-hæmmere

Administration af ketoconazol (200 mg) eller verapamil (240 mg) sammen med aliskiren (300 mg)

resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Ændring af aliskirens

plasmaniveau ved tilstedeværelse af ketoconazol eller verapamil forventes at ligge inden for det

område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller

det dobbelte af den højeste, anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i

kontrollerede kliniske studier. Prækliniske studier tyder på, at samtidig administration af aliskiren og

ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Der skal

derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen med ketoconazol, verapamil eller andre

moderate P-gp-hæmmere (clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).

Lægemidler, som påvirker serumkalium

Samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID eller af stoffer, som øger serumkalium

(fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger, heparin), kan medføre

stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af et stof, som

påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-

hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Furosemid og torasemid

Samtidig oral administration af aliskiren og furosemid havde ingen effekt på aliskirens

farmakokinetik, men reducerede eksponeringen af furosemid med 20-30 % (effekten af aliskiren på

furosemid, administreret intramuskulært eller intravenøst, er ikke blevet undersøgt). Efter gentagne

furosemiddoser (60 mg/dag), administreret samtidig med aliskiren (300 mg/dag) til patienter med

hjertesvigt, var udskillelsen af natrium i urinen og urinvoluminet reduceret med henholdsvis 31 % og

24 % i de første 4 timer, sammenlignet med furosemid alene. Gennemsnitsvægten af patienter i

samtidig behandling med furosemid og 300 mg aliskiren (84,6 kg) var højere end vægten af patienter

behandlet med furosemid alene (83,4 kg). Der blev observeret mindre ændringer i furosemids

farmakokinetik og effekt ved aliskiren 150 mg/dag.

De kliniske data indikerede ikke, at der blev anvendt højere doser af torasemid ved samtidig

behandling med aliskiren. Den renale udskillelse af torasemid vides at være medieret af organisk

anion-transportere (OAT). Aliskiren udskilles minimalt gennem nyrerne, og kun 0,6 % af aliskiren-

dosis genfindes i urinen efter oral administration (se pkt. 5.2). Aliskiren kan dog potentielt reducere

plasmakoncentrationen af torasemid ved at interferere med absorptionsprocessen, da aliskiren er vist

at være substrat for det organisk anion-transporterende polypeptid 1A2 (OATP1A2) (se interaktion

med hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)).

Hos patienter, der behandles med både aliskiren og oral furosemid eller torasemid, anbefales det

derfor at monitorere virkningen af furosemid eller torasemid ved initiering og justering af furosemid-,

torasemid- eller aliskirenbehandling for at undgå ændringer i det ekstracellulære væskevolumen og

potentielle situationer med volumen-overload (se pkt. 4.4).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Warfarin

Effekten af aliskiren på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.

Fødeindtagelse

Måltider (med højt eller lavt fedtindhold) reducerer absorptionen af aliskiren betragteligt (se pkt. 4.2).

Ingen interaktioner

Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier med aliskiren inkluderer

acenocoumarol, atenolol, celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat og

hydrochlortiazid. Der er ikke identificeret nogen interaktioner.

Administration af aliskiren sammen med enten metformin (↓28 %), amlodipin (↑29 %) eller

cimetidin (↑19 %) resulterede i ændring af C

eller AUC for aliskiren på mellem 20 % og

30 %. Ved administration sammen med atorvastatin steg AUC og C

for aliskiren ved steady

state med 50 %. Samtidig administration af aliskiren havde ingen signifikant indvirkning på

atorvastatins, metformins eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering af aliskiren eller

disse samtidigt administrerede lægemidler er derfor ikke nødvendig.

Aliskiren kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin og verapamil i let grad.

Interaktioner med CYP

Aliskiren hæmmer ikke CYP-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren

inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering

af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres

minimalt af CYP-enzymer. Derfor forventes ingen interaktioner på grund af hæmning eller induktion

af CYP-isoenzymer. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte også P-gp. Øget aliskiren-eksponering ved

samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også

P-glycoprotein interaktioner i pkt. 4.5).

P-gp-substrater og svage P-gp-hæmmere

Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin.

Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og C

aliskiren øget med 50 % ved steady state. I forsøgsdyr er det blevet vist, at P-gp har stor indflydelse

på aliskirens biotilgængelighed. Inducere af P-gp (perikon, rifampicin) kan derfor nedsætte

biotilgængeligheden af aliskiren.

Hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)

Prækliniske studier tyder på, at aliskiren kan være et substrat for organisk anion-transporterende

polypetider. Der er derfor risiko for interaktion mellem hæmmere af OATP og aliskiren, hvis de

administreres samtidigt (se interaktion med grapefrugtjuice).

Information om interaktioner med amlodipin

Andre lægemidlers virkning på amlodipin

Forsigtighed ved samtidig brug

CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,

svampemidler af azoltypen, makrolider som fx erythromycin og clarithromycin samt verapamil og

diltiazem) kan give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration. Det kliniske

udtryk af disse farmakokinetiske variationer kan være mere udtalt hos ældre. Monitorering og

dosisjustering kan være nødvendig.

CYP3A4-inducere

Der foreligger ingen data vedrørende virkningen af CYP3A4-induktorer på amlodipin. Samtidig

administration af CYP3A4-induktorer (fx rifampicin, perikon) kan medføre lavere

plasmakoncentration af amlodipin. Forsigtighed bør udvises ved samtidig anvendelse af amlodipin og

CYP3A4-induktorer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Grapefrugtjuice

Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da

biotilgængeligheden kan øges hos nogen patienter, hvilket kan resultere i en øget blodtrykssænkende

effekt.

Dantrolen (infusion)

Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i forbindelse med hyperkaliæmi

efter indgift af verapamil og dantrolen i.v. Grundet risiko for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig

indgift af calciumantagonister, såsom amlodipin, undgås hos patienter mistænkt for eller i behandling

for malign hypertermi.

Amlodipins virkning på andre lægemidler

Amlodipins blodtrykssænkende virkning øger den blodtrykssænkende virkning af andre

antihypertensive lægemidler.

Samtidig administration af gentagne doser af 10 mg amlodipin sammen med 80 mg simvastatin

resulterede i en 77 % stigning i eksponeringen for simvastatin sammenlignet med simvastatin

alene. Det anbefales at begrænse dosis af simvastatin til 20 mg dagligt til patienter, som er i

behandling med amlodipin.

Ingen interaktioner

I kliniske interaktionsstudier påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af atorvastatin,

digoxin, warfarin eller ciclosporin.

Information om interaktioner med hydrochlorthiazid

Ved samtidig administration kan følgende lægemidler interagere med thiaziddiuretika:

Ikke anbefalet

Lithium

Lithiums nyreclearance nedsættes af thiazider; derfor kan risikoen for lithiumtoksicitet øges med

hydrochlorthiazid. Kombinationen af lithium og hydrochlorthiazid anbefales ikke. Hvis denne

kombination viser sig at være væsentlig, anbefales nøje monitorering af serumlithiumniveaet under

samtidig brug.

Forsigtighed nødvendig ved samtidig brug

Alkohol, barbiturater og narkosemidler

Administration af thiaziddiuretika samtidig med andre midler, som også har en blodtrykssænkende

virkning (fx ved at reducere aktiviteten i det sympatiske centralnervesystem eller ved direkte

vasodilatation) kan forstærke ortostatisk hypotension.

Amantadin

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for bivirkninger forårsaget af amantadin.

Antidiabetika (fx insulin og orale midler)

Thiazider kan ændre glucosetolerancen. Det kan være nødvendigt at justere dosis af antidiabetika (se

pkt. 4.4). Metformin skal anvendes med forsigtighed pga. risikoen for laktatacidose fremkaldt af

muligt funktionelt nyresvigt forårsaget af hydrochlorthiazid.

Antikolinerge lægemidler og andre lægemidler, som påvirker den gastrointestinale motilitet

Antikolinerge midler (fx atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af thiazidtypen,

tilsyneladende ved at reducere den gastrointestinale motilitet og mavetømningshastigheden. Omvendt

forventes det, at prokinetiske stoffer som cisaprid kan nedsætte biotilgængeligheden af

thiaziddiuretika.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lægemidler, der anvendes til behandling af arthritis urica

Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, da hydrochlorthiazid kan øge

serumurinsyre. En øget dosis af probenicid- eller sulfinpyrazon kan være nødvendig. Samtidig

administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for

overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.

Lægemidler, som kan forårsage torsades de pointes

På grund af risiko for hypokaliæmi bør hydrochlorthiazid gives med forsigtighed sammen med

lægemidler, der kan forårsage torsades de pointes især Klasse Ia- og Klasse III-antiarytmika og visse

antipsykotika.

Lægemidler der påvirker serumnatrium

Den hyponatriæmiske virkning af diuretika kan forstærkes ved samtidig administration af lægemidler

som antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika osv. Forsigtighed skal iagttages ved

langtidsbehandling med disse lægemidler.

Betablokkere og diazoxid

Samtidig brug af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, og betablokkere kan øge risikoen for

hyperglykæmi. Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forstærke diazoxids

hyperglykæmiske effekt.

Ionbytterresiner

Absorptionen af thiaziddiuretika inklusive hydrochlorthiazid nedsættes af colestyramin og colestipol.

Dette kan resultere i en sub-terapeutisk effekt af thiaziddiuretika. Forskydning af doseringen af

hydrochlorthiazid og anionbytterresin således, at hydrochlorthiazid gives mindst 4 timer før eller

4-6 timer efter indgift af anionbytterresin, kan dog muligvis minimere interaktionen.

D-vitamin og calciumsalte

Administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, sammen med D-vitamin eller

calciumsalte kan forstærke stigningen i serumcalcium. Samtidig brug af thiaziddiuretika kan medføre

hyperkalcæmi hos patienter, som er prædisponerede for hyperkalcæmi (fx hyperparathyroidisme,

maligne sygdomme eller D-vitamin-medierede forhold) ved at øge den tubulære reabsorption af

calcium.

Ikke-depolariserende muskelrelaksantia

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, forstærker virkningen af perifert virkende

skeletmuskelrelaksantia såsom curarederivater.

Cytotoksiske midler

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan nedsætte den renale ekskretion af cytotoksiske midler (fx

cyclophosphamid, methotrexat) og forstærke deres myelosuppressive virkning.

Digoxin og andre digitalisglykosider

Thiazid-induceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi fremmer start af digitalis-inducerede

hjertearytmier (se pkt. 4.4).

Methyldopa

Der har været isolerede rapporter om hæmolytisk anæmi, som er opstået ved samtidig brug af

hydrochlorthiazid og methyldopa.

Kontraststoffer med iod

I tilfælde af diuretikuminduceret dehydrering er der en øget risiko for akut nyresvigt, særlig ved høje

doser af iodpræparat. Patienterne skal rehydreres før administrationen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Karkontraherende aminer (fx noradrenalin, adrenalin)

Hydrochlorthiazid kan hæmme virkningen af karkontraherende pressoraminer såsom noradrenalin.

Den kliniske betydning heraf er usikker og ikke tilstrækkelig til at udelukke brugen.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/kontraception til mænd og kvinder

Læger, som ordinerer Rasitrio, bør rådgive kvinder i den fertile alder om den potentielle risiko under

graviditet. Et skift til en passende hypertensionsbehandling skal ske inden planlagt graviditet, da

Rasitrio ikke må anvendes af kvinder, som planlægger at blive gravide.

Graviditet

Der foreligger ikke data om brugen af aliskiren hos gravide kvinder. Aliskiren var ikke teratogent i

rotter eller kaniner (se pkt. 5.3). Andre stoffer, som virker direkte på renin-angiotensin-aldosteron-

systemet, associeres med alvorlige fostermisdannelser og dødsfald hos nyfødte. Aliskiren bør, som

andre lægemidler, der virker direkte på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, ikke anvendes under

1. trimester i graviditeten og er kontraindikeret under 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3).

Amlodipins sikkerhed ved human graviditet er ikke fastslået. Reproduktionsstudier i rotter har ikke

vist toksicitet bortset fra udsat fødselstidspunkt og forlænget varighed af fødsel ved doser 50 gange

større end den maksimale anbefalede dosis til human brug (se pkt. 5.3). Brug under graviditet

anbefales kun, når der ikke er et mere sikkert alternativ, og når sygdommen er en større risiko for

moderen og fosteret.

Erfaringerne med hydrochlorthiazid under graviditet, særligt i første trimester, er begrænsede. Data

fra dyrestudier er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid krydser placenta. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske

virkningsmekanisme kan brug i andet og tredje trimester kompromittere den føto-placentale perfusion

og forårsage føtale og neonatale virkninger såsom icterus, forstyrrelse i elektrolytbalancen og

trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes ved graviditetsødem, gestational hypertension eller præeklampsi

på grund af risiko for nedsat plasmavolumen og placental hypoperfusion uden gavnlig effekt på

tilstanden.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes til essentiel hypertension hos gravide kvinder, undtagen i

sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan anvendes.

Rasitrio bør ikke anvendes under 1. trimester i graviditeten. Rasitrio er kontraindikeret under 2. og

3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3).

Hvis der opstår graviditet under behandlingen, skal Rasitrio således seponeres omgående.

Amning

Det er ukendt, om aliskiren og/eller amlodipin udskilles i human mælk. Aliskiren udskilles i mælken

hos diegivende rotter.

Hydrochlorthiazid udskilles i human mælk i små mængder. Thiazider i høje doser, der forårsager

intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen.

Brug af Rasitrio frarådes under amning. Hvis Rasitrio anvendes under amning, bør dosis holdes så lav

som muligt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fertilitet

Der er ingen kliniske data vedrørende påvirkning af fertiliteten ved brug af Rasitrio.

Der er rapporteret om reversible biokemiske ændringer i spermatozoers hoveder hos visse patienter,

som blev behandlet med calciumantagonister. De kliniske data er utilstrækkelige til at afklare

amlodipins potentielle virkning på fertiliteten. Et rottestudie viste påvirkning af fertiliteten hos hanner

(se pkt. 5.3). Rotters fertilitet var upåvirket ved doser op til 250 mg/kg/dag aliskiren og 4 mg/kg/dag

hydrochlorthiazid (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, skal man imidlertid være opmærksom

på, at der lejlighedsvis kan optræde svimmelhed eller træthed under behandlingen med Rasitrio.

Amlodipin kan have indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller

moderat grad. Hvis patienter, der får amlodipin, lider af svimmelhed, sløvhed, hovedpine, træthed

eller kvalme kan evnen til at reagere være nedsat.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination

Rasitrios sikkerhedsprofil vist herunder er baseret på kliniske studier udført med Rasitrio og de kendte

sikkerhedsprofiler for de individuelle komponenter, aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid. Der er

begrænset sikkerhedsinformation for Rasitrio til patienter på 75 år og ældre.

Den hyppigste bivirkning set med Rasitrio er hypotension og svimmelhed. Bivirkningerne, der

tidligere er indberettet for en af de individuelle komponenter i Rasitrio (aliskiren, amlodipin og

hydrochlorthiazid), og præsenteret i de respektive afsnit for de individuelle komponenter kan

forekomme med Rasitrio.

Liste over bivirkninger i tabelform:

Bivirkningerne for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid er opstillet efter frekvens med den

hyppigste først ved anvendelse af følgende definition: Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100

til < 1/10): ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden

(< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er

anført først.

Information om Rasitrio

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hypotension

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Perifert ødem

Perifert ødem er en kendt, dosisafhængig bivirkning ved amlodipin, og er også indberettet ved

behandling med aliskiren efter markedsføring. Forekomsten af perifert ødem med Rasitrio i et

kortsigtet, dobbelt aktivt kontrolleret studie var 7,1 %, mens forekomsten var henholdsvis 8,0 %,

4,1 % og 2,0 % med kombinationerne aliskiren/amlodipin, amlodipin/hydrochlorthiazid og

aliskiren/hydrochlorthiazid.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Forekomsten af potentielt hypotensionrelaterede bivirkninger i et kortvarigt, aktivt kontrolleret studie

var 4,9 % med Rasitrio mod op til 3,7 % med kombinationer af to præparater. Hos patienter ≥ 65 år

var forekomsten 10,2 % med Rasitrio mod op til 5,4 % med kombinationer af to præparater.

Yderligere information om de individuelle komponenter

Andre bivirkninger, som tidligere er indberettet for de individuelle komponenter kan også opstå for

Rasitrio, selv, hvor de ikke er set i kliniske studier.

Aliskiren

Alvorlige bivirkninger omfatter anafylaktiske reaktioner og angioødem, som efter markedsføring er

blevet rapporteret med frekvensen sjælden (mindre end 1 tilfælde ud af 1.000 patienter). Den

hyppigste bivirkning er diarré.

Liste over bivirkninger i tabelform:

De kendte bivirkninger ved aliskiren er præsenteret i tabellen herunder ved brug af de samme

konventioner, som tidligere er beskrevet for faste kombinationer.

Immunsystemet

Sjælden:

Anafylaktisk reaktion, overfølsomhedsreaktioner

Hjerte

Almindelig:

Svimmelhed

Ikke almindelig:

Palpitationer, perifert ødem

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Diarré

Lever og galdeveje

Ikke kendt:

Leverforstyrrelser

, gulsot, hepatitis, leversvigt**

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Svære kutane bivirkninger inklusive Stevens-Johnsons syndrom,

toksisk epidermal nekrolyse (TEN), bivirkninger fra mundslimhinden,

udslæt, kløe, urticaria

Sjælden:

Angioødem, erytem

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Artralgi

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Akut nyresvigt, nedsat nyrefunktion

Undersøgelser

Almindelig:

Hyperkaliæmi

Ikke almindelig:

Forhøjede leverenzymer

Sjælden:

Fald i hæmoglobinværdi, fald i hæmatokritværdi, forhøjet

blodkreatinin

*Isolerede tilfælde af leverforstyrrelser med kliniske symptomer og laboratorie-dokumentation for

mere markant leverdysfunktion.

**Inklusive et tilfælde af ’fulminant leversvigt’, der er rapporteret post-marketing, og hvor en kausal

sammenhæng med aliskiren ikke kan udelukkes.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger:

Overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner og angioødem er forekommet under

behandling med aliskiren.

I kontrollerede kliniske studier forekom angioødem og overfølsomhedsreaktioner sjældent under

behandling med aliskiren og med tilsvarende hyppighed som placebo eller komparator.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Tilfælde af angioødem eller symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller

tunge) er også rapporteret efter markedsføring. Et antal af disse patienter havde en anamnese med

angioødem eller symptomer, der tydede på angioødem, som i nogle tilfælde havde efterfulgt brug af

anden medicin, der er kendt for at forårsage angioødem, inklusive RAAS-blokkere (ACE-hæmmere

eller ARB’er).

Efter markedsføring er der rapporteret tilfælde af angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når

aliskiren blev administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er.

Der er også blevet indberettet overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaktiske reaktioner efter

markedsføring (se pkt. 4.4).

Ved tegn tydende på en overfølsomhedsreaktion/angioødem (specielt besvær med vejrtrækning eller

synkning, udslæt, kløe, urticaria eller hævelse i ansigt, ekstremiteter, øjne, læber og/eller tunge,

svimmelhed) skal patienten afbryde behandlingen og kontakte lægen (se pkt. 4.4).

Efter markedsføring er der rapporteret artralgi. I nogle tilfælde opstod dette som en del af en

overfølsomhedsreaktion.

Efter markedsføring er der rapporteret om renal dysfunktion og tilfælde af akut nyresvigt hos

risikopatienter (se pkt. 4.4).

Undersøgelser: I kontrollerede kliniske studier blev klinisk relevante ændringer i

standardlaboratorieparametre i få tilfælde associeret med administration af aliskiren. I kliniske studier

af hypertensive patienter havde aliskiren ingen klinisk signifikant virkning på total kolesterol, HDL-

kolesterol, fastende triglycerider, fastende glukose eller urinsyre.

Hæmoglobin og hæmatokritværdi: Der blev observeret små fald i hæmoglobin og hæmatokritværdi

(gennemsnitligt fald på henholdsvis ca. 0,05 mmol/l og 0,16 volumenprocent). Ingen patienter fik

seponeret behandlingen på grund af anæmi. Denne virkning ses også for andre lægemidler, som virker

på RAAS, fx ACE-hæmmere og ARB’er.

Serumkalium: Der er set stigning i serumkalium med aliskiren, og den kan blive mere udtalt ved

samtidig brug af andre stoffer, som virket på RAAS, eller af NSAID’er. Hvis samtidig brug skønnes

nødvendig, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inklusive serumelektrolytter i

overensstemmelse med standardpraksis. Kombination af aliskiren og ARB’er eller ACE-hæmmere er

kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Pædiatrisk population: Baseret på de begrænsede sikkerhedsdata, der er tilgængelige fra et

farmakokinetisk studie af aliskirenbehandling hos 39 hypertensive børn i alderen 6-17 år, forventes

frekvensen, typen og alvorligheden af bivirkninger hos børn at svare til det, der ses hos hypertensive

voksne. Som for andre RAAS-hæmmere er hovedpine en almindelig bivirkning hos børn, der

behandles med aliskiren.

Amlodipin

Blod og lymfesystem

Meget sjælden:

Leukopeni, trombocytopeni

Immunsystemet

Meget sjælden:

Allergisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden:

Hyperglykæmi

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Søvnløshed, humørsvingninger (inklusive angst), depression

Sjælden:

Forvirring

Nervesystemet

Almindelig:

Somnolens, hovedpine (især i begyndelsen af behandling)

Ikke almindelig:

Tremor, smagsforstyrrelser, synkope, hypoæstesi, paræstesi

Meget sjælden:

Hypertoni, perifert neuropati

Øjne

Ikke almindelig:

Synsforstyrrelser (inklusive dobbeltsyn)

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Tinnitus

Hjerte

Almindelig:

Hjertebanken

Meget sjælden:

Myokardie infarkt, arytmi (inklusive bradykardi, ventrikulær

takykardi og atrieflimmer)

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Rødmen

Meget sjælden:

Vaskulitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø, rhinitis

Meget sjælden:

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Mavesmerter, kvalme

Ikke almindelig:

Opkastning, dyspepsi, ændrede afføringsvaner (inklusive diarré og

forstoppelse), mundtørhed

Meget sjælden:

Pankreatitis, gastritis, gingival hyperplasi

Lever og galdeveje

Meget sjælden:

Hepatitis, gulsot, forhøjede leverenzymsværdier (mest i forbindelse

med kolestase)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Alopeci, purpura, misfarvning af huden, hyperhidrose, pruritus,

udslæt, eksantem

Meget sjælden:

Angiødem, erythema multiforme, urticaria, exfoliativ dermatitis,

Stevens-Johnson syndrom, Quincks ødem, lysfølsomhed

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Hævede ankler

Ikke almindelig:

Artralgi, myalgi, muskelkramper, rygsmerter

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Vandladningsproblemer, nykturi, øget vandladningsfrekvens

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Impotens, gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Ødem, træthed

Ikke almindelig:

Brystsmerter, asteni, smerte, utilpashed

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Vægtøgning, vægttab

Der er set enkelte tilfælde af ekstrapyramidale symptomer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid er blevet ordineret i stor udstrækning i mange år, ofte i højere dosis end indholdet i

Rasitrio. Følgende bivirkninger er blevet rapporteret hos patienter behandlet med thiazid-diuretika

alene, inklusive hydrochlorthiazid:

Blod og lymfesystem

Sjælden:

Trombocytopeni, sommetider med purpura

Meget sjælden:

Agranulocytose, knoglemarvsdepression, hæmolytisk anæmi,

leukopeni

Ikke kendt:

Aplastisk anæmi

Immunsystemet

Meget sjælden:

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Hypokaliæmi

Almindelig:

Hyperurikæmi, hypomagnesiæmi, hyponatriæmi

Sjælden:

Hyperkalcæmi, hyperglykæmi, forværring af den metaboliske tilstand

ved diabetes

Meget sjælden:

Hypokloræmisk alkalose

Psykiske forstyrrelser

Sjælden:

Depression, søvnforstyrrelser

Nervesystemet

Sjælden:

Svimmelhed, hovedpine, paræstesi

Øjne

Sjælden:

Nedsat syn

Ikke kendt:

Akut lukketvinklet glaukom

Hjerte

Sjælden:

Hjertearytmier

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget sjælden:

Respiratorisk distress (herunder pneumonitis og lungeødem)

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Nedsat appetit, let kvalme og opkastning

Sjælden:

Abdominalt ubehag, obstipation, diarré

Meget sjælden:

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Sjælden:

Intrahepatisk kolestase, gulsot

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Urticaria og andre former for udslæt

Sjælden:

Lysfølsomhedsreaktioner

Meget sjælden:

Kutan lupus erythematosus-lignende reaktioner, reaktivering af kutan

lupus erythematosus, nekrotiserende vaskulitis og toksisk epidermal

nekrolyse

Ikke kendt:

Erythema multiforme

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt:

Muskelspasmer

Nyrer og urinveje

Ikke kendt:

Renal dysfunktion, akut nyresvigt

Det reproduktive system og mammae

Almindelig:

Impotens

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke kendt:

Asteni, pyreksi

Undersøgelser

Meget almindelig:

Stigning i kolesterol og triglycerider

Sjælden:

Glukosuri

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.9

Overdosering

Symptomer

De mest sandsynlige manifestationer for Rasitrio vil være hypotension relateret til aliskiren og

amlodipins antihypertensive virkning af kombinationen aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid.

For aliskiren vil den mest sandsynlige manifestation af overdosering være hypotension relateret dets

antihypertensive virkning.

Tilgængelige data vedrørende amlodipin antyder, at kraftig overdosering kan resultere i udtalt perifer

vasodilatation og muligvis refleks-takykardi. Der er rapporteret markant og sandsynligvis forlænget

systemisk hypotension op til og inklusive shock med dødelig udgang med amlodipin.

Overdosering med hydrochlorthiazid er forbundet med elektrolytmangel (hypokaliæmi, hypokloriæmi,

hyponatriæmi) og dehydrering, der er forårsaget af overdreven diurese. De mest almindelige tegn og

symptomer på overdosering er kvalme og somnolens. Hypokaliæmi kan resultere i muskelspasmer

og/eller forstærke hjertearytmier forbundet med samtidig brug af digitalisglykosider eller visse anti-

arytmiske lægemidler.

Behandling

Hvis der skulle opstå symptomatisk hypotension med Rasitrio, bør der iværksættes støttende

behandling.

Klinisk signifikant hypotension pga. overdosering med amlodipin kræver aktiv kardiovaskulær

støttebehandling inklusive hyppig monitorering af hjerte- og respirationsfunktionen, hævning af

ekstremiteterne og opmærksomhed på cirkulerende blodvolumen og urinproduktion.

En vasokonstriktor kan være gavnlig til genoprettelse af vaskulær tonus og blodtryk, forudsat at

anvendelsen ikke er kontraindiceret. Intravenøs calciumglyconat kan være gavnlig til ophævelse af

calciumkanalblokaden.

Maveskyldning kan være af værdi i nogle tilfælde. Indgift af aktivt kul op til 2 timer efter

administration af 10 mg amlodipin har vist, at det nedsætter absorptionshastigheden af amlodipin.

Da amlodipin er stærkt proteinbundet, er det ikke sandsynligt at dialyse har gavnlig virkning.

I et studie udført hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie (end stage renal disease,

ESRD) var clearence

dialyse

af aliskiren lav (< 2 % oral clearence). Dialyse er derfor ikke tilstrækkeligt

til behandling af aliskiren-overdosering.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Stoffer, der virker på renin-angiotensin-systemet, renin-hæmmere;

ATC-kode: C09XA53

Rasitrio kombinerer tre antihypertensive stoffer, som kontrollerer blodtrykket hos patienter med

essentiel hypertension ved komplementære virkningsmekanismer: Aliskiren tilhører klassen kaldet

direkte reninhæmmere, amlodipin tilhører klassen kaldet calciumantagonister og hydrochlorthiazid

tilhører klassen kaldet thiaziddiuretika. Når de kombineres, resulterer den samlede virkning af

hæmning af renin-angiontensin-aldosteronsystem, calciumkanal medieret vasodilation og

natriumchlorid udskillelse i en blodtryksnedsættelse, som er større end den tilsvarende

kombinationsbehandling af to præparater.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination

Hos hypertensive patienter gav Rasitrio én gang dagligt klinisk betydningsfulde reduktioner af både

systolisk og diastolisk blodtryk, som opretholdtes i hele dosisintervallet på 24 timer. Den større

reduktion af blodtrykket med Rasitrio i forhold til hver af kombinationerne af to præparater blev set

ved hver time, herunder også i de tidlige morgentimer, ved hjælp af ambulatant døgnmonitorering af

blodtrykket.

Rasitrio er blevet undersøgt i et dobbeltblindet, randomiseret, aktivt kontrolleret studie hos

1.181 patienter, hvoraf 773 var klassificeret som moderat hypertensive (msSBP 160-180 mmHg) og

408 som svært hypertensive (msSBP > 180 mmHg) ved baseline. Mange af patienterne var stærkt

overvægtige (49 %), og over 14 % of den samlede population havde diabetes. I de første 4 uger af den

dobbeltblindede behandling fik patienterne en kombination af aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid

(HCTZ) 150/5/12,5 mg (N=308), eller en kombination af aliskiren/HCTZ 150/12,5 mg (N=295),

aliskiren/amlodipin 150/5 mg (N=282) eller amlodipin/HCTZ 5/12,5 mg (N=295). Patienterne blev

efter de første 4 uger tvangstitreret til højere doser i de næste 4 ugers dobbeltblindede behandling med

aliskiren/amlodipine/HCTZ 300/10/25 mg, aliskiren/HCTZ 300/25 mg, aliskiren/amlodipin

300/10 mg og amlodipin/HCTZ 10/25 mg.

I dette studie viste Rasitrio ved en dosis på 300/10/25 mg statistisk signifikante blodtryksreduktioner

(systolisk/diastolisk) i forhold til baseline på 37,9/20,6 mmHg sammenlignet med 31,4/18,0 mmHg

med aliskiren/amlodipin-kombinationen (300/10 mg), 28,0/14,3 mmHg med

aliskiren/hydrochlorthiazid (300/25 mg) og 30,8/17,0 mmHg med amlodipin/hydrochlorthiazid

(10/25 mg) hos patienter med moderat til svær hypertension. Hos patienter med svær hypertension

(SBP ≥ 180 mmHg) var blodtryksreduktionen i forhold til baseline med henholdsvis Rasitrio og

kombinationerne af to præparater 49,5/22,5 mmHg sammenlignet med 38,1/17,6 mmHg med

aliskiren/amlodipin-kombinationen (300/10 mg), 33,2/14,3 mmHg med aliskiren/hydrochlorthiazid

(300/25 mg) og 39,9/17,8 mmHg med amlodipin/hydrochlorthiazid (10/25 mg). I en undergruppe på

588 patienter, hvor patienter > 65 år var dårligt repræsenteret og de > 75 år var meget dårligt

repræsenteret, viste kombinationen af aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid (300/10/25 mg) en

middel systolisk/diastolisk blodtryksreduktion på 39,7/21,1 mmHg i forhold til baseline sammenlignet

med 31,3/18,74 mmHg for aliskiren/amlodipin (300/10 mg), 25,5/12,5 mmHg for

aliskiren/hydrochlorthiazid (300/25 mg) og 29,2/16,4 mmHg for amlodipin/hydrochlorthiazid

(10/25 mg) (undergruppen består af patienter uden afvigende målinger, defineret som en forskel

mellem systoliske blodtryksmålinger (SBT) ≥ 10 mmHg ved behandlingsstart (baseline) eller ved

endepunkt). Rasitrios virkning blev set så tidligt som én uge efter påbegyndt terapi. Den

blodtrykssænkende effekt hos patienter med moderat til svær hypertension var uafhængig af alder,

køn, race, body mass index og sygdomme forbundet med overvægt (metabolisk syndrom og diabetes).

Rasitrio medførte en signifikant reduktion af plasmareninaktiviteten (PRA) (-34 %) i forhold til

baseline, mens kombinationen af amlodipin og hydrochlorthiazid forhøjede PRA (+170 %). Den

kliniske betydning af forskellene i effekten på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

I et 28 til 54 ugers åbent studie vedrørende sikkerhed måltes virkningen som sekundært endepunkt, og

Rasitrio bevirkede ved en dosis på 300/10/25 mg middelblodtryksreduktioner (systolisk/diastolisk) på

37,3/21,8 mmHg gennem 28 til 54 ugers behandling. Rasitrios virkning opretholdtes gennem et års

behandling uden evidens for tab af effekt.

I et randomiseret, dobbeltblindet, aktivt kontrolleret 36 ugers studie hos ældre patienter, hvis blodtryk

ikke var kontrolleret med aliskiren/HCTZ 300/25 mg (SBP ≥ 140 mmHg), blev der set en klinisk

betydningsfuld yderligere blodtryksreduktion efter 36 uger, som var endepunktet, hos patienter, som

fik Rasitrio i en dosis på 300/10/25 mg (fra reduktioner i msSBP/msDBP på 15,0/8,6 mmHg efter

22 uger til reduktioner på 30,8/14,1 mmHg ved endepunktet efter 36 uger).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Rasitrio er blevet administreret til flere end 1.155 patienter i afsluttede kliniske studier, herunder

182 patients i et år eller længere. Behandling med Rasitrio tolereredes godt ved doser op til

300 mg/10 mg/25 mg med en samlet forekomst af bivirkninger svarende til forekomsten ved

behandling med kombinationerne af to præparater, bortset fra symptomatisk hypotension.

Forekomsten af potentielt hypotensionrelaterede bivirkninger i et kortsigtet, kontrolleret studie var

4,9 % med Rasitrio mod op til 3,7 % med kombinationerne af to præparater. Hos patienter ≥ 65 år var

forekomsten 10,2 % med Rasitrio mod op til 5,4 % med kombinationer af to præparater.

Hyppigheden af bivirkninger viste ingen forbindelse med køn, alder (bortset fra symptomatisk

hypotension),body mass index, race eller etnicitet. Bivirkninger har generelt været af mild og

forbigående karakter. De tilgængelige sikkerhedsdata for patienter > 75 år eller patienter med større

kardiovaskulære komorbiditeter er meget begrænsede. Behandlingsophør på grund af en klinisk

bivirkning forekom hos 3,6 % af de patienter, der blev behandlet med Rasitrio, mod 2,4 % med

aliskiren/amlodipin, 0,7 % med aliskiren/hydrochlorthiazid og 2,7 % med

amlodipin/hydrochlorthiazid.

Aliskiren

Aliskiren er en oral aktiv, non-peptid, potent og selektiv direkte hæmmer af humant renin.

Ved at hæmme enzymet renin hæmmer aliskiren RAAS’ aktiveringspunkt og blokerer konverteringen

af angiotensinogen til angiotensin I og mindsker niveauet af angiotensin I og angiotensin II. Mens

andre lægemidler, som hæmmer RAAS (ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister (ARB))

forårsager en kompensatorisk stigning i plasmareninaktiviteten (PRA), mindsker behandling med

aliskiren PRA hos hypertensive patienter med ca. 50-80 %. Tilsvarende reduktioner blev fundet, når

aliskiren blev kombineret med andre antihypertensive lægemidler. Den kliniske betydning af

forskellene i effekt på PRA er ikke kendt på nuværende tidspunkt.

Hypertension

Hos hypertensive patienter gav administration af aliskiren en gang dagligt i doser på 150 mg og

300 mg dosisafhængige reduktioner i både det systoliske og det diastoliske blodtryk, som blev

opretholdt over hele dosisintervallet på 24 timer (med vedvarende gavnlig virkning tidligt om

morgenen) med en gennemsnitlig peak/trough ratio for diastolisk respons på op til 98 % for 300 mg-

dosen. 85-90 % af den maksimale blodtrykssænkende effekt blev observeret efter 2 uger. Den

blodtryksnedsættende effekt blev opretholdt under langtidsbehandling og var uafhængig af alder, køn,

BMI og etnicitet. Aliskiren er undersøgt i 1.864 patienter i alderen 65 år eller derover og i

426 patienter i alderen 75 år eller derover.

Undersøgelser af aliskiren-monoterapi har vist en blodtrykssænkende effekt, som er sammenlignelig

med andre klasser af antihypertensive lægemidler, herunder ACE-hæmmere og angiotension-II-

antagonister. Sammenlignet med et diuretikum (hydrochlortiazid – HCTZ) sænkede aliskiren 300 mg

det systoliske/diastoliske blodtryk med 17,0/12,3 mmHg sammenlignet med 14,4/10,5 mmHg for

HCTZ 25 mg efter 12 ugers behandling.

Der er undersøgelser af kombinationsbehandling tilgængelige, hvor aliskiren er kombineret med

diuretikummet hydrochlorthiazid, calciumantagonisten amlodipin og betablokeren atenolol. Disse

kombinationer var veltolererede. Aliskiren inducerede en additiv blodtrykssænkende virkning ved

kombination med hydrochlorthiazid.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Virkningen og sikkerheden af aliskiren-baseret behandling blev sammenlignet med ramipril-baseret

behandling i et 9-måneders non-inferioritetsstudie med 901 ældre patienter (≥ 65 år) med essentiel

systolisk hypertension. Aliskiren 150 mg eller 300 mg pr. dag eller ramipril 5 mg eller 10 mg pr. dag

blev administreret i 36 uger med mulighed for tillæg af hydrochlorthiazid (12,5 mg eller 25 mg) ved

uge 12 og amlodipin (5 mg eller 10 mg) ved uge 22. Over 12-ugers-perioden sænkede aliskiren-

monoterapi systolisk/diastolisk blodtryk med 14,0/5,1 mmHg sammenlignet med 11,6/3,6 mmHg for

ramipril i overensstemmelse med aliskirens non-inferioritet til ramipril ved de valgte doser.

Forskellene i systolisk og diastolisk blodtryk var statistisk signifikante. Tolerabiliteten var

sammenlignelig for de to behandlingsarme, men hoste blev oftere rapporteret med ramipril-regimet

end med aliskiren-regimet (14,2 % vs. 4,4 %), mens diarré var mere almindelig med aliskiren-regimet

end med ramipril-regimet (6,6 % vs. 5,0 %).

I et 8-ugers studie med 754 hypertensive geriatriske patienter på 65 år eller ældre og geriatriske

patienter på 75 år eller ældre (30 %) gav aliskiren i doser på 75 mg, 150 mg og 300 mg statistisk

signifikant større blodtryksreduktioner (både systolisk og diastolisk) sammenlignet med placebo. Der

blev ikke påvist yderligere blodtrykssænkende effekt med 300 mg aliskiren sammenlignet med

150 mg aliskiren. Alle tre doser var veltolereret hos både ældre og gamle patienter.

Der er ingen tegn på hypotension efter første dosis og ingen indvirkning på pulsen hos patienter, som

er blevet behandlet i kontrollerede kliniske undersøgelser. Udtalt hypotension var usædvanlig (0,1 %)

hos patienter med ukompliceret hypertension, som blev behandlet med aliskiren alene. Hypotension

var også usædvanlig (< 1 %) under kombinationsbehandling med andre antihypertensive lægemidler.

Ved ophør af behandlingen vendte blodtrykket gradvist tilbage mod basisniveauet over flere uger, og

der var ingen tegn på reboundeffekt for blodtrykket eller PRA.

I et 36-ugers studie med 820 patienter med iskæmisk dysfunktion af venstre ventrikel blev der ikke

påvist ændringer i remodellering vurderet ved venstresidig systolisk ventrikulær slutvolumen for

aliskiren sammenlignet med placebo, givet som tillæg til normalbehandling.

De kombinerede hyppigheder for kardiovaskulær død, hospitalsindlæggelser pga. hjertesvigt,

tilbagevendende hjerteanfald, slagtilfælde og genoplivning ved pludselig død var de samme for

grupperne givet aliskiren og placebo. Hos patienter, som fik aliskiren var der dog en signifikant højere

hyppighed af hyperkaliæmi, hypotension og nyreproblemer sammenlignet med gruppen, der fik

placebo.

Aliskirens eventuelle gavnlige virkning på hjerte-kar og/eller nyrer blev undersøgt i et dobbeltblindt,

placebokontrolleret, randomiseret studie hos 8.606 patienter med type 2-diabetes og kronisk

nyresygdom (vist ved proteinuri og/eller GFR < 60 ml/min/1,73m

) med eller uden hjerte-karsygdom.

Blodtrykket var velkontrolleret ved baseline hos de fleste patienter. Det primære endepunkt var en

kombination af hjertekar- og nyrekomplikationer.

I dette studie blev tillæg af 300 mg aliskiren sammenlignet med tillæg af placebo til

standardbehandling, som inkluderede enten en angiotensin-konverteringshæmmer eller en

angiotensin-receptorblokker. Studiet blev afbrudt før tid, fordi det var usandsynligt, at deltagerne

havde gavn af aliskiren. Resultater fra studiet indikerede en hazard ratio for det primære endepunkt på

1,11 til fordel for placebo (95 % konfidensinterval: 1,00-1,23, 2-sidet p=0,05). Desuden blev der

observeret en øget forekomst af bivirkninger ved aliskiren sammenlignet med placebo (37,9 % vs.

30,2 %). Der var især en øget forekomst af nedsat nyrefunktion (14,0 % vs. 12,1 %), hyperkaliæmi

(38,9 % vs. 28,8 %), hypotension-relaterede tilfælde (19,7 % vs. 16,2 %) og bekræftede apopleksi-

endepunkter (3,4 % vs. 2,6 %). Forekomsten af apopleksi var højere blandt patienter med

nyreinsufficiens.

Virkninger af aliskiren på mortalitet og kardiovaskulær morbiditet er for nærværende ikke kendt.

Der foreligger i øjeblikket ingen langtidsdata for effekten af aliskiren hos patienter med

hjerteinsufficiens (se pkt. 4.4).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Kardiel elektrofysiologi

Ingen effekt på QT-intervallet blev rapporteret i et randomiseret, dobbeltblindet, placebo og aktivt

kontrolleret studie ved anvendelse af standard og Holter elektrokardiografi.

Amlodipin

Amlodipin-delen af Rasitrio hæmmer den transmembrane indtrængning af calciumioner i hjertets og

karvæggens glatte muskulatur. Amlodipins antihypertensive virkning skyldes den direkte afslappende

effekt på karvæggens glatte muskel, hvilket fører til nedsat perifer vaskulær modstand og nedsat

blodtryk. Data fra dyrestudier tyder på, at amlodipin binder til både dihydropyridin og ikke-

dihydropyridin-bindingssteder.

En sammentrækning af hjertemusklens og karvæggens glatte muskulatur er afhængig af

ekstracellulære calciumioners vandring ind i disse celler gennem specifikke ionkanaler.

Efter administration af terapeutiske doser til patienter med hypertension giver amlodipin en

vasodilation, som resulterer i nedsat blodtryk i liggende og stående stilling. Ved kronisk dosering

ledsages det nedsatte blodtryk ikke af en signifikant påvirkning af pulsen eller af

plasmakatecholaminer.

Plasmakoncentrationen korrelerer med virkningen hos både yngre og ældre patienter.

Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske doser af amlodipin i en

nedat renal vaskulær modstand med øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal plasma

flow, uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.

Som med andre calciumantagonister har hæmodynamiske undersøgelser af hjertefunktionen i hvile og

ved fysisk aktivitet (eller vedvarende aktivitet) hos patienter med normal ventrikelfunktion og i

behandling med amlodipin, generelt vist en lille forøgelse i hjerteindekset uden signifikant indflydelse

på dP/dt eller venstre ventrikels slutdiastoliske tryk eller volumen. I hæmodynamiske studier har

amlodipin ikke været forbundet med negativ inotrop effekt, når det blev givet til mennesker eller

levende dyr i det terapeutiske dosisinterval. Det samme gjaldt, når det blev givet til mennesker

sammen med betablokkere.

Amlodipin ændrer ikke sinusknudefunktionen eller den atrioventrikulære overledning hos levende dyr

eller hos mennesker. I kliniske undersøgelser, hvor amlodipin blev givet i kombination med

betablokkere til patienter med enten hypertension eller angina, er der ikke set bivirkninger på de

elektrokardiografiske parametre.

Amlodipin har vist gavnlig klinisk effekt til patienter med kronisk stabil angina, vasospastisk angina

og angiografisk dokumenteret koronarterielidelse.

Anvendelse til patienter med hjerteinsufficiens

Calciumkanalblokkere, inklusive amlodipin, bør anvendes med forsigtighed til patienter med

hjerteinsufficiens, da de kan øge risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser og mortalitet.

Anvendelse til patienter med hypertension

Et dobbeltblindet morbiditet-mortalitets studie kaldet ”Antihypertensive and Lipid-Lowering

treatment to prevent Heart Attack Trial” (ALLHAT) blev gennemført for at sammenligne nye

behandlinger: Amlodipin 2,5-10 mg/dag (calcium-antagonist) eller lisinopril 10-40 mg/dag (ACE-

hæmmer) som førstevalgsbehandling i tillæg til thiaziddiuretikummet chlorthalidon 12,5-25 mg/dag

ved mild til moderat hypertension.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Der blev randomiseret i alt 33.357 hypertensive patienter på 55 år eller ældre, der blev fulgt i

gennemsnitligt 4,9 år. Patienterne havde mindst én ekstra risikofaktor for koronar hjertelidelse,

inklusive: tidligere myokardie infarkt eller slagtilfælde (> 6 måneder før inkludering) eller

dokumenteret anden aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom (tilsammen 51,5 %), type 2 diabetes

(36,1 %), høj-densitet-lipoprotein – kolesterol < 35 mg/dl eller < 0,906 mmol/l (11,6 %), venstresidig

ventrikulær hypertrofi diagnosticeret ved elektrokardiogram eller ekkokardiografi (20,9 %), aktiv

rygning (21,9 %).

Det primære endepunkt var en sammensætning af fatal koronarsygdom eller ikke-fatalt myokardie

infarkt. Der var ingen signifikant forskel mellem amlodipin-baseret behandling og chlorthalidon-

baseret behandling på det primære endepunkt: Risikoratio (RR) 0,98 95 % KI (0,90-1,07) p=0,65.

Blandt de sekundære endepunkter var incidensen af hjertesvigt (del af et sammensat kombineret

kardiovaskulært endepunkt) signifikant højere for amlodipin-gruppen sammenlignet med

chlorthalidon-gruppen (10,2 % vs 7,7 %, RR 1,38, 95 % KI [1,25-1,52] p<0,001). Der var dog ingen

signifikant forskel på mortalitet af alle årsager mellem amlodipin-baseret behandling og

chlorthalidon-baseret behandling, RR 0,96 95 % KI [0,89-1,02] p=0,20.

Hydrochlorthiazid

Thiaziddiuretikas virkningspunkt er primært i nyrens tubulus contortus distalis. Det er blevet påvist, at

der er en højaffinitetsreceptor i renal cortex som det primære bindingssted for den thiaziddiuretiske

virkning og hæmning af NaCl-transport i tubulus contortus distalis. Thiaziders virkningsmåde er

gennem hæmning af Na+Cl- symporteren ved at konkurrere om Cl-bindingsstedet, hvorved

elektrolytreabsorptionsmekanismerne påvirkes: ved direkte at øge natrium- og kloridudskillelse i

omtrent lige omfang og indirekte ved, at denne diuretiske virkning reducerer plasmavolumen med

efterfølgende stigninger i plasmareninaktivitet, aldosteronudskillelse og urinkaliumtab samt en

reduktion i serumkalium.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Rasitrio i alle undergrupper af den pædiatriske population med essentiel hypertension (se pkt. 4.2

for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Aliskiren/amlodipin/hydrochlorthiazid-kombination

Efter oral indgivelse af en kombinationstablet med aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid

opnåedes maksimale koncentrationer for aliskiren inden for 1-2 timer, for amlodipin inden for 8 timer

og for hydrochlorthiazid inden for 2-3 timer. Absorptionshastigheden og -graden for aliskiren,

amlodipin og hydrochlorthiazid efter indgivelse af en kombinationstablet er stort set den samme som

ved individuel indgivelse af disse stoffer.

Resultaterne af et fødevareeffektstudie med anvendelse af et standardmåltid med højt fedtindhold

sammen med kombinationstabletten på 300/10/25 mg viste, at maden for aliskirens vedkommende

medførte en reduktion af absorptionshastighed og -grad af samme størrelsesorden som ved monoterapi

med dette stof. Mad havde ingen effekt på farmakokinetikken af amlodipin eller hydrochlorthiazid i

kombinationstabletten.

Aliskiren

Absorption

Efter oral absorption nås de maksimale plasmakoncentrationer af aliskiren efter 1-3 timer. Aliskirens

absolutte biotilgængelighed er ca. 2-3 %. Ved steady state reducerer måltider med lavt fedtindhold

med 76 % og AUC

0-tau

med 67 % hos hypertensive patienter. Steady state-

plasmakoncentrationerne nås inden for 5-7 dage efter administration en gang dagligt, og steady state-

niveauerne er ca. 2 gange større end ved initialdosen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Distribution

Efter intravenøs administration er det gennemsnitlige distributionsvolumen omkring 135 liter, hvilket

indikerer, at aliskiren distribueres omfattende i det ekstravaskulære rum. Aliskirens

plasmaproteinbinding er moderat (47-51 %) og uafhængig af koncentrationen.

Biotransformation og elimination

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 40 timer (interval 34-41 timer). Aliskiren udskilles

hovedsageligt som et uændret stof i fæces (78 %). Cirka 1,4 % af den totale orale dosis bliver

metaboliseret. Denne metabolisering skyldes enzymet CYP3A4. Omkring 0,6 % af dosis genfindes i

urinen efter oral administration. Efter intravenøs administration er den gennemsnitlige

plasmaclearance ca. 9 l/time.

Linearitet

Eksponeringen med aliskiren øgedes mere end proportionelt sammenlignet med stigningen i dosis.

Efter administration af en enkelt dosis i intervallet 75 til 600 mg, resulterede en fordobling i dosis i en

~2,3 og 2,6 fold stigning i respektivt AUC og C

. Ved steady state kan non-linearitet være mere

udtalt. Mekanismen der er årsag til afvigelsen fra linearitet er ikke blevet identificeret. En mulig

mekanisme er mætning af transportere på absorptionsstedet eller ved den hepatobiliære

udskillelsesrute.

Pædiatrisk population

I et farmakokinetisk studie af aliskirenbehandling hos 39 pædiatriske patienter (i alderen 6-17 år), som

fik en daglig dosis aliskiren på 2 mg/kg eller 6 mg/kg, administreret som granulat (3,125 mg/tablet),

svarede de farmakokinetiske parametre til dem, der er set hos voksne. De tilgængelige data tyder ikke

på, at alder, kropsvægt eller køn har nogen signifikant effekt på den systemiske eksponering af

aliskiren (se pkt. 4.2).

Amlodipin

Absorption

Efter oral administration af amlodipin alene i terapeutiske doser opnås maksimal plasmakoncentration

af amlodipin efter 6-12 timer. Den absolutte biotilgængelighed er estimeret til at være mellem 64 %

og 80 %. Amlodipins biotilgængelighed er upåvirket af fødeindtagelse.

Distribution

Fordelingsvolumen er omkring 21 l/kg. In vitro-undersøgelser med amlodipin har vist, at ca. 97,5 % af

det cirkulerende amlodipin er bundet til plasmaproteiner.

Biotranformation og elimination

Amlodipin bliver i udstrakt grad (ca. 90 %) metaboliseret i leveren til inaktive metabolitter, og 10 %

uomdannet amlodipin og 60 % af metabolitterne udskilles i urinen.

Amlodipin udskilles bifasisk fra plasma med en terminal halveringstid på ca. 30 til 50 timer. Steady-

state-plasmaniveauerne opnås efter vedvarende administration i 7-8 dage.

Linearitet

Amlodipin udviser linær farmakokinetik i det terapeutiske dosisinterval på 5 mg og 10 mg.

Hydrochlorthiazid

Absorption

Efter en oral dosis absorberes hydrochlorthiazid hurtigt (T

omkring 2 timer).

Fødeindtagelse har kun minimal, hvis overhovedet nogen klinisk betydning for absorptionen af

hydrochlorthiazid. Hydrochlorthiazids absolutte biotilgængelighed er 70 % efter oral administration.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Distribution

Det tilsyneladende distributionsvolumen er 4-8 l/kg. Cirkulerende hydrochlorthiazid er bundet til

serumproteiner (40-70 %), hovedsagelig serumalbumin. Hydrochlorthiazid akkumuleres også i

erythrocytter ca. 3 gange mere end niveauet i plasma.

Biotransformation og elimination

Hydrochlorthiazid udskilles hovedsageligt uomdannet. Hydrochlorthiazid elimineres fra plasma med

en gennemsnitlig halveringstid på 6 til 15 timer i den terminale eliminationsfase. Der er ingen ændring

i hydrochlorthiazids kinetik efter gentagen dosering, og akkumulation er minimal ved dosering en

gang daglig. Mere end 95 % af den absorberede dosis udskilles uændret i urinen. Renal clearance

består af passiv filtration og aktiv sekretion i de renale tubuli.

Linearitet

Stigningen i middel-AUC er lineær og dosisproportional i det terapeutiske område.

Særlige populationer

Rasitrio tages en gang dagligt og er et effektivt antihypertensivt middel til behandling af voksne

patienter uanset køn, alder, body mass indeks og etnicitet.

Nedsat nyrefunktion

På grund af hydrochlorthiazidkomponenten er Rasitrio kontraindiceret hos patienter med anuri eller

stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3). Der kræves ingen justering af

initialdosen for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 4.2).

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos patienter med varierende grader af nedsat nyrefunktion.

Den relative AUC og C

for aliskiren hos personer med nedsat nyrefunktion lå på mellem

0,8 og 2 gange niveauet hos raske personer efter administration af en enkelt dosis og ved steady state.

Disse observerede ændringer korrelerede imidlertid ikke med graden af nedsat nyrefunktion. Det er

ikke nødvendigt at justere initialdosen af aliskiren hos patienter med mildt til moderat nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4). Aliskiren anbefales ikke til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(glomerulær filtrationsrate (GFR) < 30 ml/min/1,73 m

). Samtidig brug af aliskiren og ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

(se pkt. 4.3).

Aliskirens farmakokinetik blev evalueret hos hæmodialyse-patienter med nyresygdom i slutstadie

(ESRD). Administration af en enkelt oral dosis på 300 mg aliskiren viste minimale ændringer i

aliskirens farmakokinetik (ændring i C

på mindre end 1,2 gange; AUC forøget op til 1,6 gange)

sammenlignet med tilsvarende raske personer. Tidspunktet for hæmodialyse ændrede ikke signifikant

aliskirens farmakokinetik hos ESRD-patienter. Derfor er dosisjustering ikke påkrævet, hvis

administration af aliskiren til ESRD-patienter i hæmodialyse skønnes nødvendig. Anvendelse af

aliskiren til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion frarådes dog (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion har ikke en signifikant indflydelse på amlodipins farmakokinetik.

Som forventet af en forbindelse, der udskilles næsten udelukkende via nyrerne, har nyrefunktionen

imidlertid en markant virkning på hydrochlorthiazids kinetik. Ved nedsat nyrefunktion er den

gennemsnitlige peak-plasmakoncentration og AUC-værdi for hydrochlorthiazid øget, og udskillelsen i

urinen er nedsat. Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion er en 3 gange større AUC-

værdi for hydrochlorthiazid observeret. Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion er en 8 gange

større AUC-værdi for hydrochlorthiazid observeret.

Nedsat leverfunktion

Rasitrio kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Aliskirens farmakokinetik blev ikke signifikant påvirket hos patienter med let til svær leversygdom.

Derfor er justering af initialdosen af aliskiren ikke nødvendig hos patienter med mildt til moderat

nedsat leverfunktion.

Der er meget få tilgængelige kliniske data vedrørende amlodipin-administration til patienter med

nedsat leverfunktion. Patienter med nedsat leverfunktion har nedsat udskillelse af amlodipin, hvilket

medfører et øget AUC på ca. 40-60 %. Der skal derfor udvises forsigtighed over for patienter med

nedsat leverfunktion.

Geriatriske patienter

Der foreligger ingen data om systemisk eksponering efter administration af Rasitrio til geriatriske

patienter. Når aliskiren gives alene, er AUC for aliskiren hos geriatriske patienter (> 65 år) 50 %

højere end hos unge patienter. Tiden til maksimal plasmakoncentration af amlodipin er den samme for

ældre og yngre patienter. Der er en tendens til, at amlodipin-clearance aftager, hvilket medfører

stigninger i AUC og forlængelse af elimineringshalveringstiden hos geriatriske patienter. Derfor

anbefales særlig forsigtighed, når Rasitrio gives til patienter på 65 år og derover og ekstrem

forsigtighed overfor patienter på 75 år eller ældre (se pkt. 4.2, 4.4, 4.8 og 5.1).

Begrænsede data tyder på, at hydrochlorthiazids systemiske clearance er nedsat hos både raske og

hypertensive ældre patienter sammenlignet med unge, raske frivillige. Der foreligger ingen specifikke

data for effekten af hydrochlorthiazid hos ældre patienter.

Pædiatriske population (under 18 år)

Rasitrios farmakokinetik er ikke undersøgt. Et farmakokinetisk populationsstudie er blevet udført med

74 hypertensive børn i alderen 1 til 17 år (med 34 patienter i alderen 6 til 12 år og 28 patienter i

alderen 13 til 17 år), der fik amlodipin mellem 1,25 og 20 mg enten en eller to gange daglig. Hos børn

i alderen 6 til 12 år og hos teenagere i alderen 13-17 år var den typiske oral clearance (CL/F)

henholdsvis 22,5 og 27,4 l/time hos drenge og henholdsvis 16,4 og 21,3 l/time hos piger. Der er

observeret stor inter-individuel variabilitet i eksponering. Der er begrænsede data fra børn under 6 år.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Aliskiren/hydrochlorthiazid og aliskiren/amlodipin

Der er ikke foretaget toksikologiske dyrestudier med Rasitrio alene; kun med de enkelte komponenter.

Toksicitetsprofilerne for aliskiren/hydrochlorthiazid-kombinationen og aliskiren/amlodipin-

kombinationen er veldokumenterede i prækliniske undersøgelser. Begge kombinationer tolereredes

generelt godt af rotter. Resultaterne af 2- og 13-ugers orale toksicitetsstudier stemte overens med

resultaterne for de enkelte komponenter.

Aliskiren

Det karcinogene potentiale blev vurderet i et 2-årigt rottestudie og i et 6-måneders studie af transgene

mus. Der blev ikke påvist noget karcinogent potentiale. Der er registreret et tilfælde af adenom i kolon

og et tilfælde af adenocarcinom i coecum hos rotter ved dosen 1500 mg/kg/dag, hvilket ikke var

statistisk signifikant. Selvom aliskiren har et kendt irritationspotentiale blev de opnåede

sikkerhedsmargener i et studie på raske frivillige forsøgspersoner hos mennesker ved en dosis på

300 mg anset for at være passende ved 9-11 gange baseret på fækale koncentrationer eller 6 gange

baseret på koncentrationerne i mucosa, sammenlignet med 250 mg/kg/dag i karcinogenitetsstudiet hos

rotter.

Aliskiren havde ikke noget mutagent potentiale i in vitro- og in vivo-mutagenicitetsstudierne.

Analyserne omfattede in vitro-analyser af bakterie- og pattedyrsceller og in vivo-vurderinger hos

rotter.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Studier af aliskirens reproduktive toksicitet viste ingen tegn på embryoføtal toksicitet eller

teratogenicitet ved doser på op til 600 mg/kg/dag hos rotter eller 100 mg/kg/dag hos kaniner.

Fertiliteten og den præ- og postnatale udvikling blev ikke påvirket hos rotter ved doser på op til

250 mg/kg/dag. Doserne hos rotter og kaniner gav en systemisk eksponering, der var henholdsvis 1-4

og 5 gange højere end den maksimale anbefalede humane dosis (300 mg).

Sikkerhedsfarmakologistudier afslørede ingen bivirkninger på funktionen af centralnervesystemet og

respiratorisk eller kardiovaskulær funktion. Hændelser under gentagen-dosis toksicitetsstudier i dyr

var i overensstemmelse med det kendte potentiale for lokalirritation eller de forventede

farmakologiske effekter af aliskiren.

Amlodipin

Både kliniske og ikke-kliniske sikkerhedsdata for amlodipin er veletableret.

Reproduktionstoksikologi

Reproduktionsstudier med rotter og mus har vist forsinket fødsel, forlænget fødsel og nedsat

overlevelse af afkommet ved doser ca. 50 gange højere end de maksimalt anbefalede doser til

mennesker baseret på mg/kg.

Nedsat fertilitet

Der sås ingen effekt på fertiliteten hos rotter behandlet med amlodipin (hanner i 64 dage og hunner i

14 dage før parring) ved doser op til 10 mg/kg/dag (8 gange* den maksimalt anbefalede dosis til

mennesker på 10 mg baseret på mg/m

). I et andet rottestudie, hvor hanrotter blev behandlet med

amlodipinbesilat i 30 dage med en dosis sammenlignelig med doser til mennesker baseret på mg/kg,

blev der fundet nedsat follikelstimulerende hormon og testosteron i plasma, nedsat spermdensitet samt

nedsat antal modne spermatider og Sertoliceller.

Karcinogenicitet, mutagenicitet

I studier med rotter og mus, der fik amlodipin i foderet i to år ved koncentrationer beregnet til at give

daglige dosisniveauer på 0,5, 1,25 og 2,5 mg/kg, sås ingen tegn på karcinogenicitet. Den højeste dosis

(for mus lig med og for rotter 2 gange* den maksimalt anbefalede kliniske dosis på 10 mg baseret på

mg/m

) var tæt på den maksimalt tolererede dosis for mus, men ikke for rotter.

Mutagenicitetsstudier viste ingen lægemiddelrelaterede virkninger på hverken gen- eller

kromosomniveau.

*Baseret på en patient på 50 kg

Hydrochlorthiazid

Prækliniske evalueringer, der støtter administrationen af hydrochlorthiazid til mennesker, omfattede

in vitro- genotoksicitetsanalyser og reproduktionstoksicitets- og carcinogenicitetsstudier af gnavere.

Omfattende kliniske data er tilgængelige for hydrochlorthiazid, og disse er afspejlet i de relevante

afsnit.

Hydrochlorthiazid havde ingen uønskede virkninger på fertiliteten hos mus og rotter af begge køn i

studier, hvor disse arter via deres kost blev eksponeret for doser på op til henholdsvis 100 og

4 mg/kg/dag forud for parring og gennem hele drægtighedsperioden. Disse doser hydrochlorthiazid til

mus og rotter repræsenterer henholdsvis 19 og 1,5 gange den maksimale dosis, der anbefales til

mennesker baseret på mg/m

. (Beregningerne forudsætter en oral dosis på 25 mg/dag og en patient på

60 kg).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon

Povidon

Magnesiumstearat

Silica, kolloid vandfri

Filmovertræk

Hypromellose

Titandioxid (E 171)

Macrogol

Talcum

Rød jernoxid (E 172)

Sort jernoxid (E 172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-kalenderblister:

2 år

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) - Alu-blister:

2 år

PA/Alu/PVC - Alu kalenderblister:

18 måneder

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) – Alu-kalenderblister:

Enkeltpakninger indeholdende 14, 28, 56, 98 tabletter.

PVC/polychlortrifluorethylen (PCTFE) - Alu-blister:

Enkeltpakninger indeholdende 30, 90 tabletter.

Enkeltdosispakning (perforeret enkeltdosisblister) indeholdende 56x1 tabletter.

Enkeltdoserede multipakninger (perforeret enkeltdosisblister) indeholdende 98x1 tabletter

(2 pakninger af 49x1).

PA/Alu/PVC - Alu kalenderblister:

Enkeltpakninger indeholdende 14, 28, 56 tabletter.

Multipakninger indeholdende 98 tabletter (2 pakninger af 49)

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Novartis Europharm Limited

Wimblehurst Road

Horsham

West Sussex, RH12 5AB

Storbritannien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/11/730/013-024

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 22. november 2011

Dato for seneste fornyelse:

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Rasitrio 300 mg/5 mg/25 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 300 mg aliskiren (som hemifumarat), 5 mg amlodipin (som

besylat) og 25 mg hydrochlorthiazid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukket tablet.

Lys orangebrun, konveks, oval filmovertrukket tablet med facetslebne kanter præget med ”OIO” på

den ene side og ”NVR” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Rasitrio er indiceret til behandling af essentiel hypertension som erstatningsterapi til voksne patienter,

hvis blodtryk er tilstrækkeligt behandlet med en kombination af aliskiren, amlodipin og

hydrochlorthiazid, givet samtidigt på samme dosisniveau som i kombinationen.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Rasitrio er én tablet daglig.

Patienter, der får aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid som separate tabletter, der gives

sideløbende på samme tid på dagen, kan skiftes over til en kombinationstablet af Rasitrio, der

indeholder de samme komponentdoser.

Den faste dosiskombination må kun anvendes, når en stabil virkning af monokomponenttabletterne,

der gives sideløbende, er etableret efter dosistitrering. Dosis bør individualiseres og skal justeres i

henhold til patientens kliniske respons.

Særlige populationer

Ældre patienter på 65 år eller derover

Der er beviser for en øget risiko for bivirkninger relateret til hypotension hos patienter på 65 år eller

ældre behandlet med Rasitrio. Der skal derfor udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres

til patienter på 65 år eller derover.

Til denne patientgruppe er den anbefalede initialdosis af aliskiren 150 mg. Hos størstedelen af de

ældre patienter er der ikke set klinisk relevant ekstra blodtryksreduktion ved at øge dosis til 300 mg.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ældre patienter på 75 år eller derover

Der er meget begrænsede data tilgængelige for brug af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre (se

pkt. 5.2). Brugen af Rasitrio til patienter på 75 år eller ældre skal begrænses til de patienter, hvis

blodtrykskontrol er fastlagt for den frie kombination af aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid

givet samtidigt uden tilhørende sikkerhedsproblemer, specielt hypotension. Der anbefales ekstrem

forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Der kræves ingen justering af initialdosis for patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion

(estimeret glomerulær filtrationsrate (GFR) på henholdsvis 89-60 ml/min/1,73 m

59-30 ml/min/1,73 m

) (se pkt 4.4 og 5.2). På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er, Rasitrio

kontraindiceret til patienter med anuri og til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR

< 30 ml/min/1,73 m

). Samtidig brug af Rasitrio og angiotensin-II receptorblokkere (ARB) eller

angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med nedsat

nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Rasitrio er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion. Der skal udvises forsigtighed

ved behandling med Rasitrio hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion og hos patienter

med progressiv leversygdom. Der er ikke fastsat en anbefalet dosis for amlodipin til patienter med let

til moderat nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

Rasitrios sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen

data.

Administration

Oral anvendelse. Tabletterne skal synkes hele med lidt vand. Rasitrio bør tages med et let måltid én

gang daglig, fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag. Grapefrugtjuice må ikke tages sammen med

Rasitrio (se pkt. 4.5).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1, over for andre diydropyridinderivater eller over for andre sulfonamid-afledte stoffer.

Angioødem forårsaget af aliskiren i anamnesen.

Arveligt eller idiopatisk angioødem.

2. og 3. trimester af graviditet (se pkt. 4.6).

Anuri.

Stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m

Hyponatriæmi, hyperkalcæmi, symptomatisk hyperurikæmi og refraktorisk hypokaliæmi.

Stærkt nedsat leverfunktion.

Samtidig brug af aliskiren med ciclosporin eller itraconazol, to yderst potente P-glykoprotein-

(P-gp)-hæmmere, eller andre potente P-gp-hæmmere (fx. quinidin), er kontraindiceret (se

pkt. 4.5).

Anvendelse af aliskiren sammen med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se

pkt. 4.2, 4.4, 4.5 og 5.1).

Svær hypotension.

Shock (inklusive kardiogent shock).

Obstruktion af venstre ventrikels udløb (fx høj grad af aortastenose).

Hæmodynamisk ustabil hjertesvigt efter akut myokardie infarkt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

I tilfælde af alvorlig og vedvarende diarré bør Rasitrio seponeres (se pkt. 4.8).

Som med andre antihypertensive lægemidler kan kraftig sænkning af blodtrykket hos patienter med

iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i et myokardieinfarkt eller

slagtilfælde.

Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev

behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne

aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid.

Overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid kan forekomme, men ses hyppigst hos patienter

med allergi eller astma.

Systemisk lupus erythematosus

Det er rapporteret, at thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forværre eller aktivere

systemisk lupus erythematosus.

Amlodipins sikkerhed og effekt ved hypertensiv krise er ikke klarlagt.

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er rapporteret hypotension, syncope, apopleksi, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen

(herunder akut nyresvigt) hos følsomme patienter, specielt ved anvendelse af flere lægemidler, der

påvirker dette system (se pkt. 5.1). Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet ved

kombination af aliskiren med en angiotensin-konverteringsenzym (ACE)-hæmmer eller en

angiotensin-II receptorblokker (ARB) frarådes. Blodtryk, nyrefunktion og elektrolytter skal

monitoreres tæt, hvis samtidig administration vurderes at være absolut nødvendig.

Anvendelse af aliskiren i kombination med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Geriatriske patienter på 65 år og derover

Der skal udvises særlig forsigtighed, når Rasitrio administreres til patienter på 65 år eller ældre.

Symptomatisk hypotension forekom hyppigere hos patienter med ukompliceret hypertension, der blev

behandlet med Rasitrio, end hos patienter, der blev behandlet med kombinationerne

aliskiren/amlodipin, aliskiren/hydrochlorthiazid eller amlodipin/hydrochlorthiazid. Patienter på 65 år

eller derover er mere udsatte overfor hypotensionrelaterede bivirkninger ved behandling med Rasitrio

(se pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.1).

Geriatriske patienter på 75 år og derover

Der er meget begrænset effekt- og sikkerhedsdata tilgængeligt for brug af Rasitrio til patienter på

75 år eller ældre. Der anbefales ekstrem forsigtighed, inklusive hyppigere monitorering af blodtryk (se

pkt. 4.2, 4.8, 5.1 og 5.2).

Hjertesvigt

Calciumantagonister, inklusive amlodipin, bør anvendes med forsigtighed til patienter med

hjertesvigt, da de kan øge risikoen for nye kardiovaskulære hændelser og mortalitet.

Der er ingen tilgængelige data med hensyn til mortalitet og morbiditet for Rasitrio til patienter med

hjertesvigt ( se pkt. 5.1).

Der skal udvises forsigtighed, når aliskiren anvendes til patienter med hjertesvigt, der behandles med

furosemid eller torasemid (se pkt. 4.5).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Risiko for symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension kan forekomme hos patienter i behandling med Rasitrio i følgende

tilfælde:

Patienter med markant væskemangel eller patienter med natriummangel (fx patienter, der får

høje doser diuretika) eller

Anvendelse af aliskiren sammen med andre stoffer, der virker på RAAS.

Væske- og natriummangel bør korrigeres før administration af Rasitrio, eller behandlingen skal

indledes under nøje klinisk overvågning.

Elektrolytforstyrrelse

Behandling med Rasitrio bør kun påbegyndes efter korrektion af hypokaliæmi og eventuel samtidigt

forekommende hypomagnesiæmi. Tiaziddiuretika kan forårsage nyt tilfælde af hypokaliæmi eller

forværre allerede eksisterende hypokaliæmi. Thiaziddiuretika bør administreres med forsigtighed til

patienter med risiko for øget kaliumtab, fx med salttabende nefropati eller prærenal (kardiogen)

nedsættelse af nyrefunktionen. Hvis der opstår hypokaliæmi under behandling med hydrochlorthiazid,

bør Rasitrio seponeres, indtil stabil kaliumbalance er genoprettet.

Hypokaliæmi kan udvikle sig ved brug af thiaziddiuretika. Risikoen for hypokaliæmi er størst hos

patienter med levercirrhose, hos patienter, der oplever kraftig diurese, hos patienter, der har

mangelfuld oral indtagelse af elektrolytter, og hos patienter, der samtidigt modtager behandling med

kortikosteroider eller adrenocorticotropt hormon (ACTH) (se pkt. 4.5 og 4.8).

Omvendt er der efter markedsføringen set stigning i serumkalium med aliskiren: denne stigning kan

blive mere udtalt ved samtidig brug af andre stoffer, der virker på RAAS, eller ved samtidig brug af

non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er). Hvis samtidig brug skønnes nødvendig,

tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktionen inklusive serumelektrolytter i overensstemmelse med

standardpraksis. Anvendelse af aliskiren i kombination med ACE-hæmmere eller ARB’er er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3, 4.5 og 4.8).

Thiaziddiuretika kan forårsage hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose og forværre allerede

eksisterende hyponatriæmi. Der er set tilfælde af hyponatriæmi, som var ledsaget af neurologiske

symptomer (kvalme, progressiv desorientering, apati). Behandling med hydrochlorthiazid bør først

initieres efter korrektion af allerede eksisterende hyponatriæmi. Hvis svær eller pludselig

hyponatriæmi opstår under behandling med Rasitrio, bør behandlingen seponeres, indtil

natriumbalancen er normaliseret.

Elektrolytbalancen, især kalium, natrium og magnesium, bør monitorers regelmæssigt hos alle

patienter, der får thiaziddiuretika.

Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en intermitterende og let stigning i

serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er

kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-

eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under

behandlingen. Serumcalcium-niveauet bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider.

Markant hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før

udførelse af test for parathyroidea-funktion.

Der er intet, der tyder på, at Rasitrio ville reducere eller forhindre diuretikainduceret hyponatriæmi.

Chloridmangel er generelt mild og kræver normalt ingen behandling.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Thiaziddiuretika kan forårsage azotæmi hos patienter med kronisk nyresygdom. Når Rasitrio anvendes

hos patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales regelmæssig monitorering af serum-elektrolytter

herunder kalium, samt serum-kreatinin og serum-urinsyre. Der foreligger ingen data om hypertensive

patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (serumkreatinin ≥ 150 μmol/l eller 1,70 mg/dl hos kvinder

og ≥ 177 μmol/l eller 2,00 mg/dl hos mænd og/eller en skønnet glomerulær filtrationsrate (GFR)

< 30 ml/min/1,73 m

), tidligere dialyse, nefrotisk syndrom eller renovaskulær hypertension. Rasitrio

er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min/1,73 m

) eller anuri

(se pkt. 4.2 og 4.3). Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion.

Som for andre lægemidler, der virker på RAAS, skal der udvises forsigtighed, når Rasitrio gives til

patienter, der er prædisponerede for renal dysfunktion som hypovolæmi (fx pga. blodtab, alvorlig eller

vedvarende diarré, vedvarende opkastning), hjertelidelse, leverlidelse, diabetes mellitus eller

nyrelidelse. Samtidig brug af aliskiren og ACE-hæmmere eller ARB’er er kontraindiceret hos

patienter med nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

). Akut nyresvigt, som var reversibel

ved seponering af behandlingen, er efter markedsføring rapporteret hos risikopatienter, som fik

aliskiren. Hvis der opstår tegn på nyresvigt, skal aliskirenbehandling afbrydes med det samme.

Der er ingen erfaringer med brug af Rasitrio til patienter, som for nylig har gennemgået en

nyretransplantation; der skal derfor udvises forsigtighed over for disse patienter.

Nedsat leverfunktion

Rasitrio kontraindiceret til hypertensive patienter med stærkt nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2).

Der skal udvises forsigtighed, hvis Rasitrio administreres til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion eller progressiv leversygdom (se pkt. 4.2 og 5.2).

Halveringstiden af amlodipin er forlænget og AUC større hos patienter med nedsat leverfunktion; der

kan ikke gives nogen anbefaling vedrørende dosering.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved andre vasodilatorer skal der udvises særlig forsigtighed, når amlodipin anvendes til patienter,

der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.

Metaboliske og endokrine virkninger

Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan ændre glucosetolerancen og forhøje

serumkoncentrationen af kolesterol og triglycerider og af urinsyre. Hos diabetespatienter kan

dosisjustering af insulin og orale antidiabetika være påkrævet under behandling med Rasitrio.

Samtidig brug af Rasitrio og ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret hos patienter med

diabetes mellitus (se pkt. 4.3).

På grund af indholdet af hydrochlorthiazid er Rasitrio kontraindiceret ved symptomatisk

hyperurikæmi (se pkt. 4.3). Hydrochlorthiazid kan muligvis øge serumurinsyre på grund af nedsat

urinsyreclearance og udløse eller forværre hyperurikæmi, ligesom det kan forårsage arthritis urica hos

følsomme patienter.

Thiazider nedsætter calciumudskillelsen i urinen og kan forårsage en tilbagevendende og let stigning i

serumcalcium uden tilstedeværelse af kendt forstyrrelse i calciummetabolismen. Rasitrio er

kontraindiceret til patienter med hyperkalcæmi og bør kun anvendes efter korrektion af præ-

eksisterende hyperkalcæmi. Rasitrio skal seponeres, hvis der udvikles hyperkalcæmi under

behandlingen. Serumcalcium bør monitoreres regelmæssigt under behandling med thiazider. Markant

hyperkalcæmi kan være tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiazider bør seponeres før udførelse af

test for parathyroidea-funktion.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nyrearteriestenose

Der er ingen tilgængelige kontrollerede kliniske data om brug af Rasitrio til patienter med unilateral

eller bilateral nyrearteriestenose eller brug af Rasitrio til patienter med stenose i en enkelt nyre. Der er

dog ligesom for andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, en øget risiko

for nyreinsufficiens, inklusive akut nyresvigt, når patienter med nyrearteriestenose behandles med

aliskiren. Derfor skal der udvises forsigtighed hos disse patienter. Hvis der opstår nyresvigt, skal

behandlingen afbrydes.

Anafylaktisk reaktioner og angioødem

Der er set anafylaktiske reaktioner under behandling med aliskiren efter markedsføring (se pkt. 4.8).

Som ved andre lægemidler, der virker på renin-angiotensin-aldosteron-systemet, er angioødem eller

symptomer, som tyder på angioødem (hævet ansigt, læber, svælg og/eller tunge), blevet rapporteret

hos patienter, som behandles med aliskiren.

Et antal af disse patienter havde en anamnese med angioødem eller symptomer, der tydede på

angioødem, som i nogle tilfælde havde optrådt efter brug af anden medicin, der kan forårsage

angioødem, inklusive RAAS-blokkere (angiotensin-konverteringsenzym-hæmmere eller angiotensin-

receptorblokkere) (se pkt. 4.8).

Efter markedsføring er der set angioødem eller angioødem-lignende reaktioner, når aliskiren blev

administreret sammen med ACE-hæmmere og/eller ARB’er (se pkt. 4.8).

Der skal udvises særlig forsigtighed hos patienter disponeret for allergi.

Patienter med angioødem i anamnesen kan have en øget risiko for angioødem under behandling med

aliskiren (se pkt. 4.3 og 4.8). Der skal derfor udvises forsigtighed, når aliskiren ordineres til patienter

med angioødem i anamnesen, og disse patienter skal følges tæt under behandlingen, især i

begyndelsen af behandlingen (se pkt. 4.8).

Hvis anafylaktiske reaktioner eller angioødem opstår, skal Rasitrio seponeres med det samme, og der

skal iværksættes relevant behandling og monitorering, indtil komplet og vedvarende ophævelse af

tegn og symptomer er indtrådt. Patienter skal informeres om at kontakte læge, hvis de udvikler tegn på

allergiske reaktioner, specielt vejrtrækningsproblemer eller synkebesvær, hævelse i ansigt,

ekstremiteter, øjne, læber eller tunge. Hvis tunge, glottis eller svælg er involveret, skal der gives

adrenalin. Yderligere skal der tages de nødvendige forholdsregler for at opretholde frie luftveje.

Lysfølsomhed

Der er rapporteret lysfølsomhedsreaktioner ved behandling med thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Hvis

der opstår lysfølsomhedsreaktioner under behandlingen med Rasitrio, anbefales det at seponere

behandlingen. Hvis genoptagelse af behandling med diuretika skønnes nødvendig, anbefales det at

beskytte eksponerede områder mod sol og kunstig UVA.

Akut lukketvinklet glaukom

Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, er blevet relateret til en idiosynkratisk reaktion, som kan

resultere i akut forbigående myopi og akut lukketvinklet glaukom. Symptomerne omfatter akut nedsat

syn og øjensmerter og opstår typisk inden for timer til uger efter behandlingsstart. Ubehandlet

lukketvinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Den primære behandling er seponering af

hydrochlorthiazid så hurtigt som muligt. Det kan være nødvendigt at overveje promte medicinsk eller

kirurgisk behandling, hvis det intraokulære tryk ikke kommer under kontrol. Risikofaktorer for at

udvikle akut lukketvinklet glaukom kan inkludere sulfonamid- eller penicillinallergi i anamnesen.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Information om interaktioner med Rasitrio

En farmakokinetisk analyse af en patientpopulation med hypertension tydede ikke på klinisk relevante

ændringer i steady state-eksponeringen (AUC) og C

for aliskiren, amlodipin og hydrochlorthiazid

sammenlignet med de tilsvarende behandlinger med to præparater.

Lægemidler, som påvirker serumkalium: Hydrochlorthiazids kaliumudtømmende virkning dæmpes

ved aliskirens kaliumbesparende virkning. Denne virkning af hydrochlorthiazid på serumkalium ville

imidlertid forventes at blive gjort mere virkningsfuld af andre lægemidler forbundet med kaliumtab og

hypokaliæmi (fx andre kaliuretiske diuretika, kortikosteroider, afføringsmidler, adrenokortikotropt

hormon (ACTH), amphotericin, carbenoxolon, benzylpenicillin (G-penicillin), salicylsyrederivater).

Omvendt, kan samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID’er eller af stoffer, som

øger serumkalium (fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger,

heparin) medføre stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration

af et stof, som påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller

ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Lægemidler, der påvirkes af serumkaliumforstyrrelser: Regelmæssig overvågning af serumkalium

anbefales, når Rasitrio administreres sammen med lægemidler, der påvirkes af

serumkaliumforstyrrelser (fx digitalisglykosider, antiarytmika).

Non-steroide-anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), inklusive selektive cyclooxygenase-2-

hæmmere (COX-2-hæmmere), acetylsalicylsyre og ikke-selektive NSAID: Som for andre stoffer, der

påvirker renin-angiotensin-systemet, kan NSAID reducere aliskirens antihypertensive effekt. NSAID

kan også svække hydrochlorthiazids diuretiske og antihypertensive effekt.

Hos visse patienter med svækket nyrefunktion (dehydrerede patienter eller ældre patienter) kan

administration af aliskiren og hydrochlorthiazid sammen med NSAID medføre en yderligere

forværring af nyrefunktion, inklusive risiko for akut nyresvigt, som sædvanligvis er reversibel.

Anvendelse af Rasitrio sammen med et NSAID kræver derfor forsigtighed, især hos ældre patienter.

Information om interaktioner med aliskiren

Kontraindiceret (se pkt. 4.3)

Dobbelt RAAS-blokade

Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-hæmmere er kontraindiceret til patienter med

diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter

(se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Potente P-glykoprotein (gp)-hæmmere

Et interaktionsstudie med raske personer, hvor dosis blev administreret en gang, viste, at ciclosporin

(200 og 600 mg) øger C

af 75 mg aliskiren cirka 2,5 gange og AUC cirka 5 gange. Forøgelsen kan

være større for højere aliskirendoser. Hos raske personer øger itraconazol (100 mg) AUC og C

aliskiren (150 mg) henholdsvis 6,5 gange og 5,8 gange. Derfor er samtidig administration af aliskiren

og potente P-gp-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Anbefales ikke (se pkt. 4.2)

Grapefrugtjuice

Indtagelse af grapefrugtjuice sammen med aliskiren resulterede i en reduktion i AUC og C

aliskiren. Indtagelse sammen med 150 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

61 %, og indtagelse sammen med 300 mg aliskiren resulterede i en reduktion i AUC for aliskiren på

38 %. Det er sandsynligt, at denne reduktion skyldes hæmning af organisk anion-transport-polypeptid-

medieret optagelse af aliskiren, forårsaget af grapefrugtjuice i mave-tarm-kanalen. På grund af risiko

for terapisvigt bør grapefrugtjuice ikke tages sammen med Rasitrio.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Forsigtighed ved samtidig brug

Interaktioner med P-gp

I prækliniske studier er det vist, at MDR1/Mdr1a/1b (P-gp) er det vigtigste efflukssystem involveret i

aliskirens intestinale absorption og biliære udskillelse. Rifampicin, som er en P-gp-induktor, nedsatte

aliskirens biotilgængelighed med omkring 50 % i et klinisk studie. Andre induktorer af P-gp

(prikbladet perikum) kan derfor muligvis nedsætte aliskirens biotilgængelighed. Selvom det ikke er

blevet undersøgt for aliskiren, er det kendt, at P-gp også kontrollerer optagelsen af et stort udvalg af

substrater i væv, og P-gp kan øge væv:plasma-koncentrationsforholdet. Derfor kan kan P-gp-

induktorer muligvis øge vævskoncentrationen mere end plasmakoncentrationen. Muligheden for

lægemiddelinteraktioner ved P-gp’s bindingssted vil sandsynligvis afhænge af denne transportørs

hæmningsgrad.

Moderate P-gp-hæmmere

Administration af ketoconazol (200 mg) eller verapamil (240 mg) sammen med aliskiren (300 mg)

resulterede i henholdsvis 76 % og 97 % stigning i aliskirens AUC. Ændring af aliskirens

plasmaniveau ved tilstedeværelse af ketoconazol eller verapamil forventes at ligge inden for det

område, der ville være opnået, hvis aliskirendosis blev fordoblet. Aliskirendoser på op til 600 mg eller

det dobbelte af den højeste, anbefalede terapeutiske dosis er fundet at være veltolererede i

kontrollerede kliniske studier. Prækliniske studier tyder på, at samtidig administration af aliskiren og

ketoconazol øger aliskirens gastrointestinale absorption og mindsker den biliære udskillelse. Der skal

derfor udvises forsigtighed, hvis aliskiren gives sammen med ketoconazol, verapamil eller andre

moderate P-gp-hæmmere (clarithromycin, telithromycin, erythromycin, amiodaron).

Lægemidler, som påvirker serumkalium

Samtidig brug af andre stoffer, som påvirker RAAS, af NSAID eller af stoffer, som øger serumkalium

(fx kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger, heparin), kan medføre

stigning i serumkalium. Der bør udvises forsigtighed, hvis samtidig administration af et stof, som

påvirker serumkalium, skønnes nødvendig. Kombination af aliskiren med ARB’er eller ACE-

hæmmere er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) og frarådes til andre patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Furosemid og torasemid

Samtidig oral administration af aliskiren og furosemid havde ingen effekt på aliskirens

farmakokinetik, men reducerede eksponeringen af furosemid med 20-30 % (effekten af aliskiren på

furosemid, administreret intramuskulært eller intravenøst, er ikke blevet undersøgt). Efter gentagne

furosemiddoser (60 mg/dag), administreret samtidig med aliskiren (300 mg/dag) til patienter med

hjertesvigt, var udskillelsen af natrium i urinen og urinvoluminet reduceret med henholdsvis 31 % og

24 % i de første 4 timer, sammenlignet med furosemid alene. Gennemsnitsvægten af patienter i

samtidig behandling med furosemid og 300 mg aliskiren (84,6 kg) var højere end vægten af patienter

behandlet med furosemid alene (83,4 kg). Der blev observeret mindre ændringer i furosemids

farmakokinetik og effekt ved aliskiren 150 mg/dag.

De kliniske data indikerede ikke, at der blev anvendt højere doser af torasemid ved samtidig

behandling med aliskiren. Den renale udskillelse af torasemid vides at være medieret af organisk

anion-transportere (OAT). Aliskiren udskilles minimalt gennem nyrerne, og kun 0,6 % af aliskiren-

dosis genfindes i urinen efter oral administration (se pkt. 5.2). Aliskiren kan dog potentielt reducere

plasmakoncentrationen af torasemid ved at interferere med absorptionsprocessen, da aliskiren er vist

at være substrat for det organisk anion-transporterende polypeptid 1A2 (OATP1A2) (se interaktion

med hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)).

Hos patienter, der behandles med både aliskiren og oral furosemid eller torasemid, anbefales det

derfor at monitorere virkningen af furosemid eller torasemid ved initiering og justering af furosemid-,

torasemid- eller aliskirenbehandling for at undgå ændringer i det ekstracellulære væskevolumen og

potentielle situationer med volumen-overload (se pkt. 4.4).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Warfarin

Effekten af aliskiren på warfarins farmakokinetik er ikke blevet evalueret.

Fødeindtagelse

Måltider (med højt eller lavt fedtindhold) reducerer absorptionen af aliskiren betragteligt (se pkt. 4.2).

Ingen interaktioner

Stoffer, som er undersøgt i kliniske farmakokinetiske studier med aliskiren inkluderer

acenocoumarol, atenolol, celecoxib, pioglitazon, allopurinol, isosorbid-5-mononitrat og

hydrochlortiazid. Der er ikke identificeret nogen interaktioner.

Administration af aliskiren sammen med enten metformin (↓28 %), amlodipin (↑29 %) eller

cimetidin (↑19 %) resulterede i ændring af C

eller AUC for aliskiren på mellem 20 % og

30 %. Ved administration sammen med atorvastatin steg AUC og C

for aliskiren ved steady

state med 50 %. Samtidig administration af aliskiren havde ingen signifikant indvirkning på

atorvastatins, metformins eller amlodipins farmakokinetik. Dosisjustering af aliskiren eller

disse samtidigt administrerede lægemidler er derfor ikke nødvendig.

Aliskiren kan nedsætte biotilgængeligheden af digoxin og verapamil i let grad.

Interaktioner med CYP

Aliskiren hæmmer ikke CYP-isoenzymer (CYP1A2, 2C8, 2C9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A). Aliskiren

inducerer ikke CYP3A4. Det forventes derfor ikke, at aliskiren påvirker den systemiske eksponering

af stoffer, som hæmmer, inducerer eller metaboliseres af disse enzymer. Aliskiren metaboliseres

minimalt af CYP-enzymer. Derfor forventes ingen interaktioner på grund af hæmning eller induktion

af CYP-isoenzymer. CYP3A4-hæmmere påvirker dog ofte også P-gp. Øget aliskiren-eksponering ved

samtidig administration af CYP3A4-hæmmere, som også hæmmer P-gp, kan derfor forventes (se også

P-glycoprotein interaktioner i pkt. 4.5).

P-gp-substrater og svage P-gp-hæmmere

Der er ikke observeret nogen relevante interaktioner med atenolol, digoxin, amlodipin eller cimetidin.

Ved samtidig administration af aliskiren (300 mg) og atorvastatin (80 mg) blev AUC og C

aliskiren øget med 50 % ved steady state. I forsøgsdyr er det blevet vist, at P-gp har stor indflydelse

på aliskirens biotilgængelighed. Inducere af P-gp (perikon, rifampicin) kan derfor nedsætte

biotilgængeligheden af aliskiren.

Hæmmere af organisk anion-transporterende polypeptid (OATP)

Prækliniske studier tyder på, at aliskiren kan være et substrat for organisk anion-transporterende

polypetider. Der er derfor risiko for interaktion mellem hæmmere af OATP og aliskiren, hvis de

administreres samtidigt (se interaktion med grapefrugtjuice).

Information om interaktioner med amlodipin

Andre lægemidlers virkning på amlodipin

Forsigtighed ved samtidig brug

CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere (proteasehæmmere,

svampemidler af azoltypen, makrolider som fx erythromycin og clarithromycin samt verapamil og

diltiazem) kan give anledning til signifikant stigning i amlodipins plasmakoncentration. Det kliniske

udtryk af disse farmakokinetiske variationer kan være mere udtalt hos ældre. Monitorering og

dosisjustering kan være nødvendig.

CYP3A4-inducere

Der foreligger ingen data vedrørende virkningen af CYP3A4-induktorer på amlodipin. Samtidig

administration af CYP3A4-induktorer (fx rifampicin, perikon) kan medføre lavere

plasmakoncentration af amlodipin. Forsigtighed bør udvises ved samtidig anvendelse af amlodipin og

CYP3A4-induktorer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Grapefrugtjuice

Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapefrugtjuice kan ikke anbefales, da

biotilgængeligheden kan øges hos nogen patienter, hvilket kan resultere i en øget blodtrykssænkende

effekt.

Dantrolen (infusion)

Hos dyr er der set letal ventrikelflimren og kardiovaskulært kollaps i forbindelse med hyperkaliæmi

efter indgift af verapamil og dantrolen i.v. Grundet risiko for hyperkaliæmi anbefales det, at samtidig

indgift af calciumantagonister, såsom amlodipin, undgås hos patienter mistænkt for eller i behandling

for malign hypertermi.

Amlodipins virkning på andre lægemidler

Amlodipins blodtrykssænkende virkning øger den blodtrykssænkende virkning af andre

antihypertensive lægemidler.

Samtidig administration af gentagne doser af 10 mg amlodipin sammen med 80 mg simvastatin

resulterede i en 77 % stigning i eksponeringen for simvastatin sammenlignet med simvastatin

alene. Det anbefales at begrænse dosis af simvastatin til 20 mg dagligt til patienter, som er i

behandling med amlodipin.

Ingen interaktioner

I kliniske interaktionsstudier påvirkede amlodipin ikke farmakokinetikken af atorvastatin,

digoxin, warfarin eller ciclosporin.

Information om interaktioner med hydrochlorthiazid

Ved samtidig administration kan følgende lægemidler interagere med thiaziddiuretika:

Ikke anbefalet

Lithium

Lithiums nyreclearance nedsættes af thiazider; derfor kan risikoen for lithiumtoksicitet øges med

hydrochlorthiazid. Kombinationen af lithium og hydrochlorthiazid anbefales ikke. Hvis denne

kombination viser sig at være væsentlig, anbefales nøje monitorering af serumlithiumniveaet under

samtidig brug.

Forsigtighed nødvendig ved samtidig brug

Alkohol, barbiturater og narkosemidler

Administration af thiaziddiuretika samtidig med andre midler, som også har en blodtrykssænkende

virkning (fx ved at reducere aktiviteten i det sympatiske centralnervesystem eller ved direkte

vasodilatation) kan forstærke ortostatisk hypotension.

Amantadin

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for bivirkninger forårsaget af amantadin.

Antidiabetika (fx insulin og orale midler)

Thiazider kan ændre glucosetolerancen. Det kan være nødvendigt at justere dosis af antidiabetika (se

pkt. 4.4). Metformin skal anvendes med forsigtighed pga. risikoen for laktatacidose fremkaldt af

muligt funktionelt nyresvigt forårsaget af hydrochlorthiazid.

Antikolinerge lægemidler og andre lægemidler, som påvirker den gastrointestinale motilitet

Antikolinerge midler (fx atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af thiazidtypen,

tilsyneladende ved at reducere den gastrointestinale motilitet og mavetømningshastigheden. Omvendt

forventes det, at prokinetiske stoffer som cisaprid kan nedsætte biotilgængeligheden af

thiaziddiuretika.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lægemidler, der anvendes til behandling af arthritis urica

Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, da hydrochlorthiazid kan øge

serumurinsyre. En øget dosis af probenicid- eller sulfinpyrazon kan være nødvendig. Samtidig

administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan øge risikoen for

overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.

Lægemidler, som kan forårsage torsades de pointes

På grund af risiko for hypokaliæmi bør hydrochlorthiazid gives med forsigtighed sammen med

lægemidler, der kan forårsage torsades de pointes især Klasse Ia- og Klasse III-antiarytmika og visse

antipsykotika.

Lægemidler der påvirker serumnatrium

Den hyponatriæmiske virkning af diuretika kan forstærkes ved samtidig administration af lægemidler

som antidepressiva, antipsykotika, antiepileptika osv. Forsigtighed skal iagttages ved

langtidsbehandling med disse lægemidler.

Betablokkere og diazoxid

Samtidig brug af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, og betablokkere kan øge risikoen for

hyperglykæmi. Thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, kan forstærke diazoxids

hyperglykæmiske effekt.

Ionbytterresiner

Absorptionen af thiaziddiuretika inklusive hydrochlorthiazid nedsættes af colestyramin og colestipol.

Dette kan resultere i en sub-terapeutisk effekt af thiaziddiuretika. Forskydning af doseringen af

hydrochlorthiazid og anionbytterresin således, at hydrochlorthiazid gives mindst 4 timer før eller

4-6 timer efter indgift af anionbytterresin, kan dog muligvis minimere interaktionen.

D-vitamin og calciumsalte

Administration af thiaziddiuretika, herunder hydrochlorthiazid, sammen med D-vitamin eller

calciumsalte kan forstærke stigningen i serumcalcium. Samtidig brug af thiaziddiuretika kan medføre

hyperkalcæmi hos patienter, som er prædisponerede for hyperkalcæmi (fx hyperparathyroidisme,

maligne sygdomme eller D-vitamin-medierede forhold) ved at øge den tubulære reabsorption af

calcium.