Rapiscan

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
regadenoson
Tilgængelig fra:
GE Healthcare AS 
ATC-kode:
C01EB21
INN (International Name):
regadenoson
Terapeutisk gruppe:
Hjertetapi
Terapeutisk område:
Myokardiel Perfusion Imaging
Terapeutiske indikationer:
Dette lægemiddel er kun til diagnostisk brug. Rapiscan er en selektiv koronar vasodilator, til brug som en farmakologisk stress agent for radionuklid myocardial perfusion imaging (MPI) i voksne patienter i stand til at gennemgå tilstrækkelig motion stress.
Produkt oversigt:
Revision: 11
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/001176
Autorisation dato:
2010-09-06
EMEA kode:
EMEA/H/C/001176

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B.

INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Rapiscan 400 mikrogram injektionsvæske, opløsning

Regadenoson

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du får Rapiscan

Sådan vil du få Rapiscan

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Rapiscan indeholder det aktive stof regadenoson. Det tilhører en gruppe af medicin, som hedder

‘koronare

vasodilatatorer’

. Det får arterierne i hjertet til at udvide sig og forøger pulsen, hvilket får

mere blod til at løbe til hjertets muskulatur.

Kun til diagnostisk brug.

Rapiscan anvendes til en form for hjerteskanning hos voksne, som hedder ‘radionuklear undersøgelse

af myokardieperfusionen (myokardieskintigrafi)’.

Ved skanningen anvendes et radioaktivt stof, som kaldes ‘radioaktiv medicin’, til at danne billeder.

Disse billeder viser, hvor godt blodet løber til hjertets muskulatur. Normalt motionerer man på et

løbebånd for at udsætte hjertet for en stressbelastning før en skanning. Under stressbelastningen får du

en indsprøjtning af en

lille mængde radioaktivt stof (radioaktiv medicin), normalt i en vene i hånden.

Dernæst tages der billeder af hjertet. Lægen kan så se, om hjertemuskulaturen har tilstrækkelig

blodgennemstrømning, når den udsættes

for stress. Hvis du ikke er i stand til at motionere nok til at

opnå tilstrækkelig belastning af hjertet, vil Rapiscan injiceres for at give en tilsvarende

påvirkning/belastning af hjertet for at øge blodgennemstrømningen.

Rapiscan bruges også under kateterisering og visualisering af arterier i hjertet (invasiv

koronarangiografi) til at udvide hjertets arterier for at måle forskellen i tryk, der skyldes en

indsnævring i en eller flere arterier. Under hjertekateterisering indsættes et langt tyndt rør kaldet et

kateter enten gennem din lårpulsåre eller en af underarmsarterierne, og føres videre gennem dine

blodkar til dit hjerte. Lægen, der udfører kateteriseringen, kan også ønske at måle forskellen i tryk

(fraktioneret flowreserve) på grund af en indsnævring, der er fundet i en eller flere arterier i hjertet.

2.

Det skal du vide, før du får Rapiscan

Du må ikke få Rapiscan

hvis du lider af

en langsom puls

hjerteblok i høj grad eller syg-sinus-syndrom

), og du ikke har

fået indsat en pacemaker.

hvis du har

brystsmerter,

der kommer uforudsigeligt, (

ustabil angina pectoris

) og ikke er blevet

bedre efter behandling.

hvis du har

lavt blodtryk

hypotension

hvis du har

hjertesvigt

hvis du er allergisk over for regadenoson eller et af de øvrige indholdsstoffer i Rapiscan (angivet

i punkt 6).

Tal med din læge eller apotekspersonalet, inden du får Rapiscan

Din læge skal vide det, før du får Rapiscan:

hvis du har haft et

alvorligt hjerteproblem for nyligt

for eksempel et hjerteanfald eller

unormal hjerterytme

hvis du har en hjerterytme, hvor dit hjerteslag er meget hurtigt eller uregelmæssigt (atrieflimren

eller atrieflagren)

hvis du har højt blodtryk, der ikke er kontrolleret, især hvis du i den forbindelse for nylig har

oplevet tilfælde af næseblod, hovedpine, synsforstyrrelser eller dobbeltsyn

hvis du tidligere har haft mini-slagtilfælde (kaldet transitorisk cerebral iskæmi)

hvis du lider af en forstyrrelse af hjerterytmen, som kaldes

forlænget QT-interval

hvis du har episoder med

hjerteblok

(som kan gøre dit hjerte langsommere) eller en

meget

langsom puls

hvis du har en

sygdom i hjertet

eller

blodårerne

, især en som

bliver værre

, når dit blodtryk

falder. Sådanne omfatter lavt blodvolumen (

for eksempel forårsaget af alvorlig diarré eller

dehydrering eller

indtagelse af vanddrivende piller

), betændelse rundt om hjertet (

perikarditis

og nogen former for

sygdom i hjerteklapperne eller arterierne (

for eksempel aorta- eller

mitralstenose

hvis du har en lidelse, der forårsager krampeanfald, såsom epilepsi, eller hvis du tidligere har haft

krampeanfald.

hvis du har

astma

eller en

lungesygdom

Hvis noget af dette gælder for dig,

skal du fortælle det til din læge, før du får injektionen

Børn og unge

Rapiscan bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Rapiscan

Fortæl det altid til lægen, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også

medicin, som ikke er købt på recept.

Vær især forsigtig med at bruge følgende medicin

theophyllin

, medicin til behandling af astma og andre lungesygdomme,

må ikke anvendes i

mindst 12 timer før

du får Rapiscan, da det kan blokere Rapiscans virkning.

dipyridamol

, medicin til at forhindre blodpropper,

må ikke anvendes i mindst to dage før

får Rapiscan, da det kan ændre Rapiscans virkning.

Brug af Rapiscan sammen med mad og drikke

Lad være med at spise mad eller indtage drikke, der indeholder caffein (for eksempel te, kaffe, kakao,

cola eller chokolade) i mindst 12 timer før du får Rapiscan, da caffein kan påvirke Rapiscans virkning.

Graviditet og amning

Fortæl det til din læge, før du får Rapiscan:

Hvis

du er gravid

, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid. Der er ikke

tilstrækkelig information om anvendelse

af Rapiscan til gravide kvinder. Der er blevet

observeret skadelige virkninger i dyreforsøg, men det vides ikke, om der er en risiko for

mennesker. Din læge vil kun give dig Rapiscan, hvis det er klart nødvendigt.

Hvis

du ammer

. Det er ukendt, om Rapiscan kan udskilles i brystmælk, og det vil kun blive

givet til dig, hvis din læge mener, at det er nødvendigt. Du bør undgå at amme i mindst 10 timer

efter, du har fået Rapiscan.

Spørg din læge til råds, før du bruger nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Rapiscan kan føre til, at du føler dig svimmel. Det kan forårsage andre symptomer (hovedpine eller

stakåndethed), som kan påvirke din evne til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Disse

virkninger varer normalt ikke længere end 30 minutter. Kør ikke bil eller motorcykel og lad være med

at betjene

maskiner, indtil disse virkninger er aftaget.

Rapiscan indeholder natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis. Efter du har fået Rapiscan,

vil du få en injektion med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske, der indeholder 45 mg

natrium. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn hertil.

3.

Sådan vil du få Rapiscan

Rapiscan injiceres af sundhedspersonalet

(en læge, sygeplejerske eller medicotekniker) på et

sygehus eller en klinik, hvor dit hjerte og dit blodtryk kan overvåges. Det injiceres direkte ind i en

vene, som en enkelt dosis på 400 mikrogram i en 5 ml opløsning – injektionen tager ca. 10 sekunder.

Den injicerede dosis afhænger ikke af din vægt.

Du vil også få

en injektion med natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) opløsning (5 ml) og en injektion med

lille mængde radioaktivt stof (radioaktiv medicin).

Når du får Rapiscan

, vil din puls hurtigt forøges. Din puls og dit blodtryk vil blive overvåget.

Efter injektionen med Rapiscan

skal du sidde eller ligge ned, indtil din puls og dit blodtryk vender

tilbage til dine normale niveauer. Lægen, sygeplejersken eller medicoteknikeren vil fortælle dig,

hvornår du må rejse

dig op.

Der vil blive foretaget en skanning af dit hjerte, når der er gået tid nok til, at den radioaktive medicin er

nået frem til hjertemuskulaturen.

Under kateterisering af hjertets arterier kan din læge måle trykforskellen (også kendt som fraktioneret

flowreserve - FFR) på grund af en indsnævring i en eller flere arterier i hjertet.

Hvis det skønnes nødvendigt, kan en anden dosis på 400 mikrogram injiceres mindst 10 minutter efter

den første dosis for sådanne trykforskelsmålinger under samme kateteriseringsprocedure.

Hjertefrekvens og blodtryk overvåges under hele undersøgelsen.

Hvis du får for meget Rapiscan

Nogle personer har oplevet rødmen, svimmelhed og forøget puls, når de har fået for meget Rapiscan.

Hvis din læge mener, at du har alvorlige bivirkninger, eller hvis virkningen af Rapiscan varer for

længe, kan du få en injektion med en form for medicin, som hedder aminophyllin, der dæmper disse

virkninger.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkningerne er normalt milde.

De begynder normalt hurtigt efter injektionen med Rapiscan, og de

er

normalt overstået i løbet af 30 minutter

. De behøver normalt ikke at blive behandlet.

Mere alvorlige bivirkninger omfatter:

pludseligt hjertestop eller beskadigelse af hjertet, forstyrrelse af hjertets elektriske signal, hvor

signalet

ikke kan passere fra de øvre til de nedre kamre (hjerteblok), hurtigt hjerteslag

lavt blodtryk, som kan resultere i besvimelse eller mini-slagtilfælde (herunder muskelslaphed i

ansigtet eller manglende evne til at tale). Rapiscan kan i sjældne tilfælde medføre et slagtilfælde

(også kaldet en cerebrovaskulær hændelse).

en allergisk reaktion, der kan forårsage udslæt, hævelse, hævelser under huden omkring øjnene

eller halsen, snørende fornemmelse omkring halsen og vejrtrækningsbesvær. Symptomerne kan

opstå med det samme eller forsinket efter injektion med Rapiscan.

Fortæl det straks til din læge, hvis du tror, at du har alvorlige bivirkninger. Din læge kan så give dig en

injektion med en form for medicin, som hedder aminophyllin, der dæmper disse virkninger.

Meget almindelige bivirkninger

forekommer hos mere end 1 ud af 10 brugere

hovedpine, svimmelhed

stakåndethed

brystsmerter

ændringer i testresultater fra undersøgelser af hjertet (elektrokardiogram)

rødmen

mavebesvær

Almindelige bivirkninger

forekommer hos 1 til 10 brugere ud af 100

smerter i hjertet (angina pectoris), unormal hjerterytme, hurtigt hjerteslag, følelse af, at hjertet

springer et slag over, flagrer eller banker for hårdt eller for hurtigt (palpitationer)

lavt blodtryk

sammensnørende fornemmelse og irritation i halsen, hoste

opkastning, kvalme

utilpashed eller svaghed

overdreven svedtendens

smerter i ryggen, armene, benene, nakken eller kæben

ubehag i knogler og muskler

prikkende fornemmelse, nedsat følelse, ændret smagssans

ubehag i munden

Ikke almindelige bivirkninger

forekommer hos 1 til 10 brugere ud af 1.000

pludseligt hjertestop eller beskadigelse af hjertet, en forstyrrelse af hjertets elektriske signal, hvor

signalet ikke kan passere fra de øvre til de nedre kamre (hjerteblok), langsomt hjerteslag

anfald, besvimelse, mini-slagtilfælde (herunder muskelslaphed i ansigtet eller manglende evne til

kunne tale), nedsat reaktionsevne (som kan omfatte en komatilstand), rysten, søvnighed

en allergisk reaktion, der kan forårsage udslæt, hævelse, hævelser under huden omkring øjnene

eller halsen, snørende fornemmelse omkring halsen, vejrtrækningsbesvær

hivende vejrtrækning

hurtig vejrtrækning

forhøjet blodtryk, bleghed, kolde hænder eller fødder

sløret syn, øjensmerter

angst, søvnbesvær

ringen for ørerne

oppustethed, diarré, ufrivillig afføring

hudrødmen

smerter i leddene

smerter eller ubehag rundt om injektionsområdet, legemssmerter

Ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

vejrtrækningsbesvær (bronkospasme)

respirationssvigt

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar Rapiscan utilgængeligt for børn.

Brug ikke Rapiscan efter den udløbsdato, der står på hætteglasset og æske efter EXP.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Brug ikke Rapiscan, hvis opløsningen er misfarvet eller der er partikler til stede.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Hvad dette lægemiddel angår, er det

sundhedspersonalet, der skal sørge for korrekt opbevaring og bortskaffelse.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Rapiscan indeholder:

Aktivt stof: regadenoson. Hvert 5 ml hætteglas med Rapiscan indeholder 400 mikrogram

regadenoson.

Øvrige indholdsstoffer: Dinatriumedetat, dinatriumphosphatdihydrat, natriumdihydrogen-

phosphatmonohydrat, propylenglycol, vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Rapiscan injektionsvæske, opløsning, er en klar, farveløs opløsning uden synlige partikler. Rapiscan

leveres i

en æske med et 5 ml hætteglas til engangsbrug med en gummiprop og et aluminiumsforseglet

låg.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

GE Healthcare AS

Nycoveien 1

NO-0485

Oslo

Norge

Fremstiller:

AndersonBrecon (UK) Limited

Wye Valley Business Park

Hay-on-Wye, Hereford

HR3 5PG

Storbritannien

Millmount Healthcare Limited,

Block 7, City North Business Campus,

Stamullen, Co Meath, K32 YD60, Irland.

Denne indlægsseddel blev senest ændret MM/ÅÅÅÅ

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

Denne indlægsseddel findes på alle EU-/EØS-sprog på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside.

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Rapiscan bør indgives som en hurtig 10-sekunders-injektion i en perifer vene med et kateter eller en

kanyle, som er 0,64 mm (22-gauge) eller derover.

5 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske skal indgives umiddelbart efter injektionen af

Rapiscan. Det radioaktive lægemiddel til undersøgelse af myokardieperfusion skal indgives 10-20

sekunder efter de 5 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske. Det radioaktive lægemiddel

kan injiceres direkte i det samme kateter som Rapiscan.

For måling af Fraktioneret flowreserve (FFR), bør Rapiscan indgives som en hurtig 10-sekunders-

injektion i en perifer vene med et kateter eller en kanyle, som er 0,64 mm (22-gauge) eller derover.

10 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske, opløsning skal indgives umiddelbart efter

injektionen af Rapiscan. Standardkateterisering og FFR målingsteknikker skal følges, og FFR bør

måles som den laveste værdi af Pd/Pa opnået under steady state maximum hyperæmi.

Hvis det skønnes nødvendigt, kan en anden dosis på 400 mikrogram injiceres mindst 10 minutter efter

den første dosis til FFR-måling under den samme kateteriseringsprocedure.

Da der ikke foreligger studier vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette præparat ikke blandes

andre præparater.

Dette lægemiddel skal inspiceres visuelt for partikler og misfarvning før indgivelse.

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

Se venligst hele Produktresuméet for yderligere oplysninger.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Rapiscan 400 mikrogram injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert 5 ml hætteglas indeholder 400 mikrogram regadenoson (80 mikrogram/ml).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning

Klar, farveløs opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Dette lægemiddel er kun til diagnostisk brug.

Rapiscan er en selektiv koronar vasodilatator til opnåelse af farmakologisk stress hos voksne ved:

radionuklear

undersøgelse af myokardieperfusionen (myokardieskintigrafi) hos patienter, som

ikke kan opnå tilstrækkelig fysisk stressbelastning.

måling af fraktioneret flowreserve (FFR) af en enkelt koronararteriestenose under invasiv

koronarangiografi, når gentagne FFR målinger ikke forventes (se pkt. 4.2 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandlingen med Rapiscan er begrænset til brug i nærvær af medicinske faciliteter, hvor der

forefindes udstyr til hjerteovervågning og genoplivning.

Dosering

Den anbefalede dosis er en enkelt injektion af 400 mikrogram regadenoson (5 ml) i en perifer vene.

Dosisjustering efter legemsvægt er ikke nødvendig.

Patienterne bør undgå indtagelse af produkter, der indeholder methylxanthiner (f.eks. caffein), samt

lægemidler, der indeholder theophyllin, i mindst 12 timer før indgivelse af Rapiscan (se pkt. 4.5).

Hvis det er muligt, bør dipyridamol tilbageholdes i mindst to dage før indgivelse af Rapiscan (se pkt.

4.5).

Aminophyllin kan anvendes til at dæmpe svære og/eller vedvarende bivirkninger udløst af

regadenoson, men bør ikke bruges udelukkende med henblik på at standse et krampeanfald udløst af

Rapiscan (se pkt. 4.4).

Regadenoson forårsager en hurtig forhøjelse af hjertefrekvensen (se pkt. 4.4 og 5.1). Patienterne bør

forblive siddende eller liggende og overvåges tæt efter injektionen, indtil EKG-parametre,

hjertefrekvens og blodtryk igen er på niveauer som før indgivelsen.

Gentagen brug

Ved myokardieskintigrafi (MPI): Dette lægemiddel må kun indgives én gang inden for en 24-timers

periode. Sikkerhed og tolerabilitet ved gentagen brug af dette lægemiddel inden for 24 timer er ikke

blevet karakteriseret.

Ved FFR: Dette lægemiddel må ikke indgives mere end to gange med mindst 10 minutter mellem hver

administration inden for en 24 timers periode. Komplette sikkerhedsdata er ikke tilgængelige for den

anden injektion af Rapiscan, når produktet administreres to gange med 10 minutter mellem

administrationerne inden for 24 timer.

Pædiatrisk population

Regadenosons sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Indgivelsesmåde

Til intravenøs anvendelse.

Radionuklear

undersøgelse af myokardieperfusionen (myokardieskintigrafi) (MPI):

Rapiscan bør indgives som en hurtig 10-sekunders-injektion i en perifer vene med et kateter eller

en kanyle, som er 0,64 mm (22-gauge) eller derover.

5 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske skal indgives umiddelbart efter injektionen

Rapiscan.

Det radioaktive lægemiddel til undersøgelse af myokardieperfusion skal indgives 10-20 sekunder

efter

de 5 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske. Det radioaktive lægemiddel kan

injiceres direkte i det samme kateter som Rapiscan.

Fraktioneret flowreserve (FFR):

Rapiscan bør indgives som en hurtig 10-sekunders-injektion i en perifer vene med et kateter eller

en kanyle, som er 0,64 mm (22-gauge) eller derover.

10 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9%) injektionsvæske, opløsning skal indgives umiddelbart efter

injektionen af

Rapiscan.

FFR bør måles som den laveste værdi af Pd/Pa opnået under steady state hyperæmi

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt.

6.1.

2. eller 3. grads atrioventrikulært (AV) blok eller sinusknudedysfunktion, med mindre disse

patienter

har en velfungerende kunstig pacemaker.

Ustabil angina pectoris, der ikke er stabiliseret med medicinsk behandling.

Svær hypotension.

Dekompenseret hjerteinsufficiens.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Regadenoson kan forårsage alvorlige og livstruende reaktioner, herunder de nedenfor anførte (se også

pkt. 4.8).

Vedvarende EKG-overvågning skal udføres, og vitalparametre skal overvåges tæt, indtil

EKG-parametre,

hjertefrekvens og blodtryk igen er på niveau som før indgivelsen. Regadenoson skal

anvendes med forsigtighed og bør kun indgives i på medicinske faciliteter med udstyr til

hjerteovervågning og genoplivning. Aminophyllin kan indgives i doser fra 50 mg til 250 mg via

langsom intravenøs injektion (50 mg til 100 mg i

løbet af 30-60 sekunder) for at dæmpe svære og/eller

vedvarende bivirkninger udløst af regadenoson, men bør ikke bruges udelukkende med henblik på at

standse et krampeanfald udløst af regadenoson.

Myokardieiskæmi

Myokardieiskæmi induceret af midler til farmakologisk stress, såsom eregadenoson, kan resultere i

fatalt

hjertestop, livstruende ventrikulære arytmier og myokardieinfarkt

.

Regadenoson skal anvendes med forsigtighed til patienter med nyligt myokardieinfarkt. – Radionuklear

MPI - kliniske

studier, der er gennemført med regadenoson, var patienter med nyligt (inden for 3

måneder)

myokardieinfarkt ekskluderet.

Kliniske studier til måling af FFR inkluderede ikke patienter med akut myokardieinfarkt eller patienter

som havde haft akut myokardieinfarkt inden for de seneste 5 dage.

Sinoatrialt og atrioventrikulært blok

Adenosinreceptoragonister, herunder regadenoson, kan undertrykke sinusknuden og AV-knuden og

forårsage 1., 2. eller 3. grads AV-blok eller sinusbradykardi.

Hypotension

Adenosinreceptoragonister, herunder regadenoson, inducerer arteriel vasodilatation og hypotension.

Risikoen

for alvorlig hypotension kan være større hos patienter med autonom dysfunktion,

hypovolæmi, venstre

hovedstammestenose, stenotisk klapsygdom, perikarditis, perikardieansamling

eller carotisstenose med

cerebrovaskulær insufficiens.

Forhøjet blodtryk

Regadenoson kan forårsage klinisk signifikante stigninger i blodtrykket, og det kan hos nogle patienter

medføre en hypertensiv krise (se pkt. 4.8). Risikoen for signifikante blodtryksstigninger kan være

højere hos patienter med ukontrolleret hypertension. Det bør overvejes at forsinke indgiften af

Regadenoson, indtil blodtrykket er under kontrol.

Kombination med fysisk aktivitet

Brug af regadenoson, der involverer fysisk aktivitet, er blevet forbundet med alvorlige bivirkninger,

herunder

hypotension, hypertension, synkope og hjertestop. Patienter, der har haft symptomer eller

tegn på akut

myokardieiskæmi under fysisk aktivitet eller restituering, har sandsynligvis en større

risiko for alvorlige bivirkninger.

Transitorisk cerebral iskæmi og cerebrovaskulære hændelser

Regadenoson kan medføre transitorisk cerebral iskæmi (se pkt. 4.8). Der er efter markedsføringen

rapporteret om cerebrovaskulære hændelser (CVA).

Risiko for krampeanfald

Der skal udvises forsigtighed ved administration af Regadenoson til patienter med tidligere

krampeanfald eller

andre risikofaktorer for krampeanfald, herunder samtidig administration af

lægemidler, der sænker krampetærkslen (f.eks. antipsykotika, antidepressiva, theofylliner, tramadol,

systemiske steroider og quinoloner).

Aminophyllin bør bruges med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald eller andre

risikofaktorer for krampeanfald, da det kan forlænge et krampeanfald eller medføre adskillige

krampeanfald på grund af dets krampefremkaldende virkning. Det frarådes derfor at indgive

aminophyllin udelukkende med henblik på at standse et krampeanfald, der er udløst af Regadenoson.

Atrieflimren eller atrieflagren

Regadenoson bør bruges med forsigtighed til patienter med tidligere atrieflimren eller atrieflagren.

Efter

markedsføring har der været tilfælde af forværring eller recidiv af atrieflimren efter

administration af regadenoson.

Bronkokonstriktion

Regadenoson kan forårsage bronkokonstriktion og respirationssvigt (se pkt. 4.8), især hos patienter med

kendt eller mistænkt bronkokonstriktion, kronisk obstruktiv lungesygdom (

chronic obstructive

pulmonary

disease

, COPD) eller astma. Hensigtsmæssig bronkieudvidende behandling og

genoplivningsudstyr skal være

tilgængeligt, før indgivelsen af regadenoson påbegyndes.

Forlænget QT-interval

Regadenoson stimulerer sympatisk aktivitet og kan forhøje risikoen for ventrikulære takyarytmier hos

patienter med forlænget QT-interval.

Advarsler angående hjælpestofferne

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis. Injektionen af

natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske indeholder imidlertid 45 mg natrium. Hvis patienterne

er på natrium- eller saltfattig diæt, skal der tages hensyn hertil.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Methylxanthiner

Methylxanthiner (f.eks. caffein og theophyllin) er uspecifikke adenosinreceptorantagonister og kan

påvirke regadenosons vasodilatator-aktivitet (se pkt. 5.1). Patienterne bør undgå indtagelse af

lægemidler, der indeholder methylxanthiner, samt lægemidler, der indeholder theophyllin, i mindst 12

timer før indgivelse af

regadenoson (se pkt. 4.2).

Dipyridamol

Dipyridamol forhøjer niveauet af adenosin i blodet og responsen på regadenoson kan ændres, når

niveauet af adenosin i blodet er forhøjet. Hvis det er muligt, bør dipyridamol tilbageholdes i mindst to

dage før indgivelse af regadenoson (se pkt. 4.2).

Kardioaktive lægemidler

I kliniske studier blev regadenoson indgivet til patienter, som fik andre kardioaktive lægemidler (dvs.

β-blokkere, calciumkanalblokkere, ACE-hæmmere, nitrater, hjerteglykosider og

angiotensinreceptorhæmmere), uden tydelig virkning på sikkerheds- og virkningsprofilen for

regadenoson.

Andre interaktioner

Regadenoson hæmmer ikke metabolismen af CYP1A2-, CYP2C8-, CYP2C9-, CYP2C19-, CYP2D6-

eller

CYP3A4-substrater i humane levermikrosomer. Dette indikerer, at det sandsynligvis ikke ændrer

farmakokinetikken af lægemidler, der metaboliseres af disse cytokrom P450-enzymer.

Regadenoson hæmmer ikke transportproteinerne OAT1, OAT3, OCT1, OATP1B1, OATP1B3,

MATE1, MATE2-K, BCRP, P-gp, BSEP, ENT 1 eller ENT2 signifikant ved 1 µM.Datagrundlaget er

ikke tilstrækkeligt til at drage konklusioner om risikoen for interaktioner på disse transportproteiners

niveau, da det i de fleste tilfælde var en enkelt koncentration, der blev evalueret.

Regadenoson kan have en beskeden hæmmende virkning på det aktive nyretransportprotein, OCT2, og

det er påvist, at det er et sandsynligt substrat for BCRP-, ENT1- elle ENT2-medieret transport. I

betragtning af den påtænke anvendelsesvarighed er det dog usandsynligt, at

lægemiddeltransportproteinernes virkninger vil være klinisk relevante.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelsen af regadenoson til gravide kvinder. Der er ikke blevet udført

dyreforsøg af præ- og postnatal udvikling. Føtotoksicitet, men ikke teratogenicitet blev bemærket i

embryoføtale udviklingsforsøg (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Regadenoson bør ikke anvendes under graviditeten, medmindre det er klart nødvendigt.

Amning

Det er ukendt, om regadenoson udskilles i human mælk. Udskillelsen af regadenoson i mælk hos dyr er

ikke blevet undersøgt. Det skal besluttes, om amning eller behandling med regadenoson skal ophøre,

idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for

moderen. Hvis regadenoson indgives, bør kvinden ikke amme i mindst 10 timer (dvs. mindst 5 gange

eliminationshalveringstiden i plasma) efter indgivelsen af regadenoson.

Fertilitet

Der er ikke foretaget fertilitetsstudier med regadenoson (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Indgivelse af regadenoson kan resultere i bivirkninger, såsom svimmelhed, hovedpine og dyspnø (se

pkt. 4.8) straks efter indgivelsen. De fleste bivirkninger er dog milde, forbigående og forsvinder i løbet

30 minutter efter indgivelse af regadenoson. Derfor kan det forventes, at regadenoson ikke eller i

ubetydelig grad

påvirker evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, efter behandlingen er

gennemført, og disse reaktioner er forsvundet.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofil

De bivirkninger, som forekom hos de fleste patienter i kliniske studier med regadenoson, var milde,

forbigående

(forsvandt normalt i løbet af 30 minutter efter indgivelse af regadenoson) og krævede

ingen medicinsk behandling. Bivirkninger opstod hos ca. 80% af patienterne. De mest almindelige

bivirkninger, som blev

rapporteret i løbet af præparatets kliniske udvikling med i alt 1.651

patienter/forsøgspersoner, var: dyspnø (29%), hovedpine (27%), rødmen (23%), brystsmerter (19%),

elektrokardiogram- ST-segmentændringer (18%), mave-tarm-besvær (15%) og svimmelhed (11%).

Regadenoson kan forårsage myokardieiskæmi (eventuelt associeret med fatalt hjertestop, livstruende

ventrikulære arytmier og myokardieinfarkt), hypotension med synkope og transitorisk cerebral iskæmi,

forhøjet blodtryk medførende hypertension og hypertensive kriser samt

sinusknude/AV-knude-blok

med 1., 2. eller 3. grads AV-blok eller sinusbradykardi, hvor behandling er nødvendig (se pkt. 4.4).

Tegn på overfølsomhed (udslæt, urticaria, angioødem, anafylaksi og/eller snørende

fornemmelse

omkring halsen) kan opstå med det samme eller forsinket. Aminophyllin kan anvendes til at dæmpe

svære eller vedvarende bivirkninger udløst af regadenoson, men bør ikke bruges udelukkende med

henblik på at standse et krampeanfald udløst af regadenoson (se pkt. 4.4).

Tabel over bivirkninger

Vurderingen af bivirkninger for regadenoson er baseret på sikkerhedsdata fra kliniske studier og

erfaring

efter markedsføring. Alle bivirkninger er vist i tabellen nedenfor og er opstillet efter

systemorganklasse og hyppighed. Hyppighederne er defineret som meget almindelige (≥ 1/10),

almindelige (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelige (≥ 1/1.000 til < 1/100) og sjælden (≥ 1/10.000 til

< 1/1.000). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet

efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

Immunsystemet:

Ikke almindelig

Overfølsomhedsreaktioner, herunder udslæt, urticaria, angioødem, anafylaksi og/eller

snørende fornemmelse omkring halsen

Psykiske forstyrrelser:

Ikke almindelig

Angst, søvnløshed

Nervesystemet:

Meget almindelig

Hovedpine, svimmelhed

Almindelig

Paræstesi, hypoæstesi, dysgeusi

Ikke almindelig

Krampeanfald, synkope, transitorisk cerebral iskæmi, ingen reaktion på stimulering,

nedsat bevidsthedsniveau, tremor, døsighed

Sjælden

Cerebrovaskulær hændelse

Øjne:

Ikke almindelig

Sløret syn, øjensmerter

Øre og labyrint:

Ikke almindelig

Tinnitus

Hjerte:

Meget almindelig

Elektrokardiogram-ST-segmentændringer

Almindelig

Angina pectoris, atrioventrikulært blok, takykardi, palpitationer, andre EKG-

abnormiteter, herunder forlænget korrigeret QT-interval

Ikke almindelig

Hjertestop, myokardieinfarkt, totalt AV-blok, bradykardi, atrieflagren, nye tilfælde,

forværring eller recidiv af atrieflimren

Vaskulære sygdomme:

Meget almindelig

Rødmen

Almindelig

Hypotension

Ikke almindelig

Hypertension, bleghed, kolde perifere legemsdele

Luftveje, thorax og mediastinum:

Meget almindelig

Dyspnø

Almindelig

Sammensnørende fornemmelse og irritation i halsen, hoste

Ikke almindelig

Takypnø, hivende vejrtrækning

Ikke kendt

Bronkospasme, respirationssvigt

Mave-tarm-kanalen:

Meget almindelig

Mave-tarm-besvær

Almindelig

Opkastning, kvalme, orale gener

Ikke almindelig

Abdominal udspiling, diarré, fækal inkontinens

Hud og subkutane væv:

Almindelig

Hyperhidrose

Ikke almindelig

Erytem

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Almindelig

Ryg-, hals- eller kæbesmerter, smerter i ekstremiteter, gener fra bevægeapparatet

Ikke almindelig

Artralgi

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet:

Meget almindelig

Brystsmerter

Almindelig

Utilpashed, asteni

Ikke almindelig

Smerter på injektionsstedet, generelle legemssmerter

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Myokardieiskæmi induceret af midler til farmakologisk stress, kan resultere i fatalt hjertestop,

livstruende

ventrikulære arytmier og myokardieinfarkt. Genoplivningsudstyr og uddannet personale

skal stå til rådighed,

før indgivelsen af regadenoson påbegyndes (se pkt. 4.4).

Sinoatrialt og atrioventrikulært blok

Ragadenoson kan undertrykke sinusknuden og AV-knuden og forårsage 1., 2. eller 3. grads AV-blok

eller sinusbradykardi, som kræver behandling. I kliniske studier udvikledes 1. grads

AV-blok (PR-

forlængelse > 220 msek.) hos 3% af patienterne i løbet af 2 timer efter indgivelse af regadenoson;

forbigående 2. grads AV-blok, med et tabt slag, blev observeret hos en patient, der fik regadenoson.

Efter

markedsføring blev der rapporteret om 3. grads hjerteblok og asystole inden for få minutter efter

indgivelsen

af regadenoson.

Hypotension

Adenosinreceptoragonister, herunder regadenoson, inducerer arteriel vasodilatation og hypotension. I

kliniske

studier blev der observeret reduceret systolisk blodtryk (> 35 mmHg) hos 7% af patienterne

og reduceret diastolisk blodtryk (> 25 mmHg) hos 4% af patienterne inden for 45 minutter efter

indgivelse af regadenoson. Risikoen for alvorlig hypotension kan være større hos patienter med

autonom dysfunktion, hypovolæmi,

venstre hovedstammestenose, stenotisk klapsygdom, perikarditis,

perikardieansamling eller carotisstenose

cerebrovaskulær insufficiens. Efter markedsføring blev der

rapporteret om synkope og transitorisk cerebral

iskæmi.

Forhøjet blodtryk

I kliniske studier blev der observeret øget systolisk blodtryk (≥ 50 mmHg) hos 0,7 % af patienterne og

øget diastolisk blodtryk (≥ 30 mmHg) hos 0,5 % af patienterne. De fleste stigninger forsvandt inden

for 10-15 minutter, men i nogle tilfælde sås stigningerne 45 minutter efter indgiften.

Forlænget QT-interval

Regadenoson forhøjer den sympatiske tonus, hvilket forårsager en forhøjelse af hjertefrekvensen og en

forkortelse af QT-intervallet. Hos en patient med et forlænget QT-interval, kan sympatisk stimulering

resultere i en mindre forkortelse af QT-intervallet end normalt, og den kan endda medføre en paradoks

forlængelse af QT-intervallet. Hos disse patienter kan R på T-fænomenet forekomme, hvor et ekstra

hjerteslag forstyrrer T-takken fra det foregående hjerteslag, og dette forhøjer risikoen for ventrikulær

takyarytmi.

Hovedpine

Hovedpine blev rapporteret af 27% af forsøgspersonerne, som fik regadenoson i kliniske studier.

Hovedpinen

blev anset som alvorlig hos 3% af forsøgspersonerne.

Ældre population

Bivirkningsprofilen for ældre patienter (≥ 75 år; n = 321) var sammenlignelig med bivirkningsprofilen

yngre patienter (< 65 år; n = 1.016), men de ældre patienter havde en større forekomst af

hypotension (2%

versus

< 1%).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

I et studie med raske frivillige blev symptomer som rødmen, svimmelhed og forhøjet hjertefrekvens

vurderet som intolerable ved doser af regadenoson større end 0,02 mg/kg.

Behandling

Aminophyllin kan anvendes til at dæmpe svære eller vedvarende bivirkninger udløst af regadenoson,

men bør ikke bruges udelukkende for at standse et krampeanfald fremkaldt af regadenoson (se pkt.

4.4).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Hjerteterapi, andre hjertemidler, ATC-kode: C01EB21

Virkningsmekanisme

Regadenoson er en lavaffinitetsagonist (K

≈ 1,3 µM) for A

-adenosinreceptoren, med en mindst

10 gange lavere affinitet til A

-adenosinreceptoren (K

> 16,5 µM), og en meget lille, hvis

eksisterende, affinitet til A

- og A

-adenosinreceptorerne. Aktivering af A

-adenosinreceptoren

medfører koronar vasodilatation og

forøger den koronare blodgennemstrømning (

coronary blood flow

CBF). På trods af lav affinitet til A

-adenosinreceptoren, har regadenoson en potent evne til at forøge

hjertets ledningsevne i hjerter isoleret

fra rotter og marsvin, med EC

-værdier på hhv. 6,4 nM og

6,7-18,6 nM. Regadenoson udviser selektivitet

(≥ 215 gange) for at forøge hjertets ledningsevne

-medieret respons) relativt til nedsættelse af ledningsevnen for hjertets AV-knude (A

-medieret

respons), målt ved AV-ledningstid (rottehjerte) eller S-H-intervallet (hjerte fra marsvin). Regadenoson

har præference for at forøge blodgennemstrømningen i

koronarcirkulationen sammenlignet med den

perifere arterielle karseng (forben, hjerne, lunge) hos bedøvede

hunde.

Farmakodynamisk virkning

Koronar blodgennemstrømning

Regadenoson forårsager en hurtig stigning i CBF, som opretholdes i et kort stykke tid. Hos patienter,

som fik

foretaget koronarkateterisation, blev intrakoronar

Doppler

-ultralydsundersøgelse anvendt til at

måle den gennemsnitlige maksimale hastighed (

average peak velocity

, APV) af CBF før og op til 30

minutter efter indgivelse af regadenoson (400 mikrogram, intravenøst). Gennemsnitlig APV var

forøget til over det dobbelte af

baseline efter 30 sekunder og reduceret til under det halve af den

maksimale virkning i løbet af 10 minutter

(se pkt. 5.2).

Myokardiets optagelse af det radioaktive diagnostikum (isotop tracer) er proportional med CBF. Da

regadenoson forøger blodgennemstrømningen i normale kranspulsårer, med en ringe eller ikke

eksisterende forøgelse i de stenotiske arterier, forårsager regadenoson en relativt mindre optagelse af

det radioaktive middel i karområder, som forsynes af stenotiske arterier. Myokardiets radioaktive

traceroptagelse efter indgivelse af regadenoson er derfor større i områder, der perfunderes af normale

arterier sammenlignet med stenotiske arterier. Det samme gælder for FFR-målinger, da den maksimale

myokardiale blodgennemstrømning reduceres ved alvorlig koronararteriestenose.

Radionuklear

undersøgelse af myokardieperfusionen (myokardieskintigrafi) (MPI)

Hæmodynamisk virkning

Størstedelen af patienterne får en hurtig forhøjelse af hjertefrekvensen. Den største gennemsnitlige

ændring

fra baseline (21 slag pr. minut) forekommer ca. 1 minut efter indgivelse af regadenoson.

Hjertefrekvensen vender tilbage til baseline i løbet af 10 minutter. Systoliske og diastoliske

blodtryksændringer var variable, med den største gennemsnitlige ændring af systolisk tryk på -

3 mmHg og af diastolisk tryk på -4 mmHg ca.

1 minut efter indgivelse af regadenoson. Der er hos

nogle patienter observeret en forhøjelse af blodtrykket

(maksimalt systolisk blodtryk på 240 mmHg og

maksimalt diastolisk blodtryk på 138 mmHg).

Respiratoriske virkninger

- og A

-adenosinreceptorer har betydning for patofysiologien ved bronkokonstriktion hos udsatte

personer (dvs. astmatikere). I

in vitro

-studier er det vist, at regadenoson har en lille bindingsaffinitet til

og A

-adenosinreceptorerne. Forekomst af FEV

-reduktion > 15% fra

baseline

efter indgivelse

af regadenoson blev vurderet i tre randomiserede, kontrollerede kliniske studier. I det første studie med

49 patienter med

moderat til svær COPD var hyppigheden af FEV

-reduktion > 15% fra baseline hhv.

12% og 6% (p = 0,31) efter indgivelse af regadenoson og placebo. I det andet studie med 48 patienter

med let til moderat astma, som

tidligere havde udvist bronkokonstriktionsreaktioner over for

adenosinmonofosfat, var hyppigheden af

-reduktion > 15% fra baseline den samme (4%) efter indgivelse af regadenoson og placebo. I det

tredje

studie, der omfattede 1.009 patienter med let eller moderat astma (n = 537) og moderat eller

svær COPD (n = 472), var forekomsten af FEV

-reduktion > 15% fra baseline 1,1% og 2,9% hos

patienter med astma (p = 0,15) og 4,2% og 5,4% hos patienter med COPD (p = 0,58) efter indgivelse

af hhv. regadenoson og placebo. I det første og andet studie blev dyspnø rapporteret som en bivirkning

efter indgivelse af regadenoson (61% for patienter med COPD; 34% for patienter med astma), men

ingen forsøgspersoner oplevede dyspnø efter

indgivelse af placebo. I det tredje studie blev der

hyppigere rapporteret om dyspnø efter indgivelse af

regadenoson (18% for patienter med COPD; 11%

for patienter med astma) end ved placebo, men mindre hyppigt end rapporteret under den kliniske

udvikling (se pkt. 4.8). Sammenhængen mellem øget sygdomssværhedsgrad og øget forekomst af

dyspnø var tydelig hos patienter med astma, men ikke hos patienter med COPD. Brugen af

bronkodilatator til behandling af symptomer var den samme for regadenoson og

placebo. Der var ikke

korrelation mellem dyspnø og reduktion i FEV

Fraktioneret Flowreserve (FFR)

Hæmodynamiske virkninger

Ved måling af FFR var tiden til at nå den maksimale hyperæmi 30 ± 13 sekunder. Den gennemsnitlige

varighed af det hyperæmiske plateau var 163 (± 169) sekunder, og den maksimale hyperæmi varede

mindst 19 sekunder hos 90% af patienterne, men varigheden af hyperæmi varierede mellem 10

sekunder og mere end 10 minutter hos den enkelte patient. Hyperæmi kan variere mellem sub-

maksimum- og maksimumniveauer, indtil det langsomt forsvinder. Det 10 sekunders vindue af

hyperæmi ved steady state kan være for kort til at udføre omfattende flowmålinger for at vurdere

kompleks eller diffus koronararteriesygdom. Gentagen dosering inden for 10 minutter, undtagen hos

patienter, hvor hyperæmi blev opretholdt i mere end 10 minutter, havde en tilsvarende virkning på

maxværdien og varigheden af hyperæmi.

Klinisk virkning og sikkerhed

Kliniske studier har påvist regadenoson´s virkning og sikkerhed hos patienter med indikation for

skanning af

myokardieperfusionen med radionuklid under farmakologisk stress og for måling af FFR.

Farmakologisk-induceret stress MPI med radionuklider

Regadenosons virkning og sikkerhed i forbindelse med farmakologisk-induceret stress MPI med

radionuklider blev bestemt i forhold til adenosin i to randomiserede, dobbeltblindede

studier

(ADVANCE MPI 1 og ADVANCE MPI 2) hos 2.015 patienter, med kendt eller mistænkt sygdom i

kranspulsårerne, som var henvist til klinisk indiceret skanning af myokardieperfusionen med

radionuklid

under farmakologisk stress. Hos i alt 1.871 af disse patienter var de kliniske

skanningsbilleder gyldige mhp. den primære effektevaluering, herunder 1.294 (69%) mænd og 577

(31%) kvinder med en median alder på 66 år (interval 26-93 år). Hver patient fik en indledende stress-

skanning med brug af adenosin (6-minutters infusion med en dosis på 0,14 mg/kg/min, uden

motionsbelastning) og en radionuklear

gated

SPECT

(single photon emission computed tomography)

protokol. Efter den indledende skanning blev patienterne randomiseret til enten regadenoson eller

adenosin, og de fik derpå en ny stress-skanning med den samme radionuklid-SPECT-protokol, som

blev brugt til den indledende skanning. Det mediane tidsinterval mellem

skanningerne var 7 dage

(interval på 1-104 dage).

Patienternes mest almindelige kardiovaskulære anamnese omfattede hypertension (81%), bypasskirurgi

coronary artery bypass graft

, CABG), ballondilatation af koronarstenose (

percutaneous transluminal

coronary angioplasty

, PTCA) eller stent-anlæggelse (51%), angina pectoris (63%) og tidligere

myokardieinfarkt (41%) eller arytmi (33%); anden medicinsk anamnese omfattede diabetes (32%) og

COPD (5%). Patienter med alvorlig ukontrolleret ventrikulær arytmi, myokardieinfarkt eller nylig

ustabil angina pectoris, anamnese med mere end 1. grads AV-blok eller med symptomatisk bradykardi,

syg-

sinusknude-syndrom eller tidligere hjertetransplantation blev ekskluderede. En del patienter fik

kardioaktive

lægemidler på skanningsdagen, herunder β-blokkere (18%), calciumkanalblokkere (9%)

og nitrater (6%).

Sammenligning af de billeder, der blev optaget med regadenoson med dem, der blev optaget med

adenosin, blev

udført på følgende måde: Ved hjælp af 17-segmentmodellen blev antallet af segmenter,

der viste en reversibel perfusionsdefekt, beregnet for den indledende adenosinundersøgelse og for den

randomiserede undersøgelse med regadenoson eller adenosin. I den samlede undersøgelsespopulation

havde 68% af patienterne 0-1 segmenter med reversible defekter i den indledende skanning, 24%

havde 2-4 segmenter og 9% havde ≥ 5 segmenter. Frekvensen for overensstemmelse af det billede, der

blev optaget med regadenoson eller adenosin, sammenlignet med det indledende billede med adenosin,

blev beregnet ved at bestemme, hvor

hyppigt patienterne, som blev rubriceret i hver kategori (0-1, 2-4,

5-17 reversible segmenter) ved den

indledende adenosinskanning, blev placeret i den samme kategori

ved den randomiserede skanning. Frekvenserne for overensstemmelse for regadenoson og adenosin

blev beregnet som gennemsnittet af frekvenserne for overensstemmelse mellem alle tre kategorier

fastlagt i den indledende skanning. ADVANCE MPI 1- og ADVANCE MPI 2-studierne, hver for sig

og kombineret, viste, at regadenoson er

sammenlignelig med adenosin til vurdering af graden af

30 Churchill Place Canary Wharf London E14 5EU United Kingdom

An agency of the European

Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/175972/2015

EMEA/H/C/001176

EPAR - sammendrag for offentligheden

Rapiscan

regadenoson

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Rapiscan. Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet

og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine

anbefalinger om, hvordan Rapiscan skal anvendes.

Hvad er Rapiscan?

Rapiscan er en injektionsvæske, der indeholder det aktive stof regadenoson.

Hvad anvendes Rapiscan til?

Rapiscan er kun til diagnostisk brug. Det anvendes ved en form for hjertescanning kaldet ‘radionuklear

undersøgelse af myokardieperfusionen’ (myokardieskintigrafi).

Inden denne form for scanning sættes patientens hjerte normalt under pres via motion såsom at gå

eller løbe på et løbebånd for at få blodkarrene i hjertet til at udvide sig og øge blodtilførslen til

hjertemuskulaturen. Rapiscan anvendes som et ‘stress-stof’, der har en tilsvarende virkning på hjertet

som motion. Det anvendes til voksne patienter (i alderen 18 år og derover), som ikke kan motionere

tilstrækkeligt til en stresstest.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Rapiscan?

Rapiscan må udelukkende anvendes i på et hospital, som har udstyr til genoplivning og overvågning af

patienten.

Det gives som en 10-sekunders injektion af 400 mikrogram i en vene, straks efterfulgt af en injektion

af natriumchlorid (saltvands-) opløsning. Patienten gennemgår dernæst den radionukleare

undersøgelse af myokardieperfusionen, begyndende med en injektion af et radioaktivt stof 10 til 20

Rapiscan

EMA/175972/2015

Side 2/3

sekunder efter natriumchloridindsprøjtningen. Da Rapiscan hurtigt øger hjerterytmen og bevirker et

blodtryksfald, skal patienterne sidde eller ligge ned og overvåges hyppigt, indtil virkningerne af

lægemidlet er klinget af.

Rapiscan må kun anvendes en gang inden for en periode på 24 timer. Patienterne må ikke tage noget

lægemiddel eller stof, som indeholder methylxanthiner (såsom kaffein eller theophyllin), i mindst 12

timer, inden de får Rapiscan. De skal også holde op med at tage dipyridamol (et lægemiddel, som

anvendes til forebyggelse af blodpropper) i mindst to dage, inden de får Rapiscan. De nærmere

oplysninger om anvendelsen af Rapiscan fremgår af produktresuméet (også en del af denne EPAR).

Hvordan virker Rapiscan?

Det aktive stof i Rapiscan, regadenoson, er en A

adenosinreceptoragonist. Det virker ved at binde sig

til A

adenosinreceptorer i væggene i blodkarrene i hjertet, hvilket får blodkarrene til at udvide sig og

øger blodtilstrømningen til hjertemuskulaturen. Dette gør det muligt klarere at se blodtilstrømningen til

hjertet under undersøgelsen af myokardieperfusionen.

Hvordan blev Rapiscan undersøgt?

I to hovedundersøgelser gennemgik ca. 2 000 voksne patienter først en myokardieperfusionsscanning

udført ved hjælp af adenosin (et andet lægemiddel anvendt som et stress-stof) efterfulgt af endnu en

scanning med enten adenosin eller Rapiscan. Det primære mål for effekt byggede på lighedspunkterne

mellem resultaterne af scanningerne med Rapiscan og adenosin.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Rapiscan?

Resultaterne af scanningerne ved hjælp af Rapiscan og adenosin var sammenlignelige.

"Overensstemmelsesprocenterne" mellem den første og den anden scanning var de samme, uanset

hvilket af de to lægemidler der blev anvendt i anden scanning.

Hvilken risiko er der forbundet med Rapiscan?

De hyppigste bivirkninger ved Rapiscan (som optræder hos flere end 1 ud af 10 patienter) er

hovedpine, svimmelhed, ændringer i ST-segmentet (unormal visning på elektrokardiogram eller EKG),

rødme, dyspnø (vejrtrækningsbesvær), gastrointestinale (mave og tarm) gener og brystsmerter. Den

fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Rapiscan fremgår af indlægssedlen.

Rapiscan må ikke anvendes til patienter med langsom hjerterytme, medmindre de har en pacemaker,

ustabil angina (en form for brystsmerter af skiftende sværhedsgrad), som ikke er blevet reguleret med

behandling, svær hypotension (for lavt blodtryk) eller dekompenseret hjerteinsufficiens (når hjertet

ikke virker så godt som det burde). Den fuldstændige liste over begrænsninger fremgår af

indlægssedlen.

Hvorfor blev Rapiscan godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved Rapiscan opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse.

Rapiscan

EMA/175972/2015

Side 3/3

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Rapiscan?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Rapiscan anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for

Rapiscan, herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.

Andre oplysninger om Rapiscan:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Rapiscan den 6. september 2010.

Den fuldstændige EPAR for Rapiscan findes på agenturets websted under

EMA website/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Rapiscan, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 03-2015.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information