Raloxifene Teva

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
raloxifenhydrochlorid
Tilgængelig fra:
Teva B.V.
ATC-kode:
G03XC01
INN (International Name):
raloxifene
Terapeutisk gruppe:
Køn hormoner og modulatorer af den genitale system,
Terapeutisk område:
Osteoporose, postmenopausale
Terapeutiske indikationer:
Raloxifen er indiceret til behandling og forebyggelse af osteoporose hos postmenopausale kvinder. En signifikant reduktion i forekomsten af ​​vertebrale, men ikke hoftefrakturer er blevet påvist. Når du bestemme valg af raloxifen eller andre behandlingsformer, herunder østrogener, for en individuel postmenopausale kvinde, bør det overvejes, menopausale symptomer, effekter på livmoder og bryst væv, og hjerte-kar-risiko og fordele.
Produkt oversigt:
Revision: 8
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/001075
Autorisation dato:
2010-04-29
EMEA kode:
EMEA/H/C/001075

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Raloxifen Teva 60 mg filmovertrukne tabletter

raloxifenhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Raloxifen Teva til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apoteket, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Raloxifen Teva

Sådan skal du tage Raloxifen Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Raloxifen Teva bruges til at behandle og forebygge knogleskørhed hos kvinder, der har passeret

overgangsalderen. Raloxifen Teva nedsætter risikoen for brud på rygsøjlen hos kvinder med

knogleskørhed efter overgangsalderen. En nedsat risiko for hoftebrud er ikke set.

Virkning

Raloxifen Teva tilhører en gruppe af ikke-hormonale lægemidler, som kaldes selektive

østrogenreceptormodulatorer (SERM). Når en kvinde kommer i overgangsalderen, falder

produktionen af det kvindelige kønshormon, østrogen. Raloxifen Teva efterligner nogle af de gavnlige

virkninger af østrogen efter overgangsalderen.

Knogleskørhed er en sygdom, som gør dine knogler tynde og skrøbelige. Denne sygdom er især

almindelig hos kvinder efter overgangsalderen. Selvom knogleskørhed i begyndelsen ikke giver

symptomer, kan den øge risikoen for, at du brækker dine knogler, specielt rygsøjlen, hofterne og

håndleddene. Knogleskørhed kan også medføre, at du får rygsmerter, bliver lavere og får en rund ryg.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Raloxifen Teva

Tag ikke Raloxifen Teva

hvis du er allergisk over for raloxifen eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

hvis du stadigvæk har mulighed for at blive gravid. Raloxifen Teva kan skade det ufødte barn.

hvis du bliver eller har været behandlet for blodpropper

blodprop i de dybe vener (dyb

venetrombose), blodprop i lungerne (lungeemboli) eller blodprop i øjets nethinde

(nethindevenetrombose).

hvis du har en leversygdom (eksempler på leversygdomme omfatter skrumpelever, let nedsat

leverfunktion og gulsot på grund af afløbshindring).

hvis du af ukendt årsag har blødning fra underlivet. Dette skal undersøges af din læge.

hvis du har aktiv livmoderkræft, da der er utilstrækkelig erfaring med Raloxifen Teva hos

kvinder med denne sygdom.

hvis du har en alvorlig nyresygdom.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apoteket, før du begynder at tage Raloxifen Teva:

hvis du ikke kan bevæge dig normalt i nogen tid fordi du sidder i kørestol, skal på hospitalet

eller ligge i sengen efter en operation eller en uventet sygdom.

hvis du tager hormontabletter med østrogen.

hvis du har brystkræft, idet der er begrænset erfaring med brug af Raloxifen Teva hos kvinder

med denne sygdom.

hvis du har haft et slagtilfælde, eller hvis din læge har fortalt dig, at du har høj risiko for at

få et.

hvis du har leverproblemer, da der er utilstrækkelig erfaring hos mennesker med

leverproblemer. Hvis du har leverproblemer, og din læge stadig anbefaler behandling, kan det

være nødvendigt, at du skal have taget nogle blodprøver under behandlingen.

Det er usandsynligt, at Raloxifen Teva vil give blødning fra underlivet. Enhver form for blødning fra

underlivet, mens du tager Raloxifen Teva, er derfor uventet. Du bør have dette undersøgt af din læge.

Raloxifen Teva kan ikke lindre symptomer, såsom hedestigninger, som opstår i forbindelse med

overgangsalderen.

Raloxifen Teva sænker det samlede kolesterol og LDL (”farligt”) kolesterol. Generelt set påvirker det

hverken triglycerider eller HDL (”sundt”) kolesterol. Hvis du imidlertid tidligere har taget østrogen,

og du har haft voldsomme stigninger i blodets triglycerider, bør du tale med din læge, før du tager

Raloxifen Teva.

Brug af anden medicin sammen med Raloxifen Teva

Fortæl altid lægen eller apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig.

Hvis du tager digitalispræparater på grund af dit hjerte eller antikoagulantia for at fortynde dit

blod (f.eks. warfarin), er din læge måske nødt til at justere din dosis af denne medicin.

Fortæl det til din læge, hvis du får colestyramin, der hovedsageligt anvendes som lipidsænkede

medicin.

Graviditet og amning

Raloxifen Teva må kun anvendes af kvinder, der har passeret overgangsalderen og må ikke anvendes

af kvinder, der stadig kan få børn. Raloxifen Teva kunne skade det ufødte barn.

Anvend ikke Raloxifen Teva hvis du ammer, da det muligvis udskilles i modermælk.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Raloxifen Teva påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at køre bil eller betjene maskiner.

3.

Sådan skal du tage Raloxifen Teva

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Den anbefalede dosis er én tablet dagligt. Det er lige meget, hvornår på dagen du tager din tablet, men

hvis du tager tabletten på samme tidspunkt hver dag, er det nemmere at huske. Du kan tage tabletten

med eller uden mad.

Tabletterne er til oral anvendelse.

Synk tabletten hel. Du bør synke tabletten med et glas vand eller anden væske.

Deres læge vil fortælle dig, hvor længe du skal tage Raloxifen Teva. Din læge vil måske også råde dig

til at tage kalk- eller D-vitamintilskud.

Hvis du har taget for mange RaloxifenTeva filmovertrukne tabletter

Tal med lægen eller apoteket. Du kan få kramper i benene eller blive svimmel, hvis du har taget flere

Raloxifen Teva, end du skal.

Hvis du har glemt at tage Raloxifen Teva

Tag en tablet lige så snart, du husker det, og fortsæt derefter som før.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Raloxifen Teva

Du bør først tale med din læge om det.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage Raloxifen Teva i så lang tid, som lægen har ordineret

medicinen. Raloxifen Teva kan kun behandle eller forebygge knogleskørhed, hvis du fortsætter med at

tage tabletterne.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Størstedelen af de bivirkninger, som er set med Raloxifen Teva, har været milde.

Meget almindelig (kan ramme flere end 1 ud af 10 patienter)

Hedestigninger.

Influenzasymptomer.

Gener fra mave-tarm-kanalen, såsom kvalme, opkastning, mavesmerter, fordøjelsesbesvær.

Forhøjet blodtryk.

Almindelig (kan ramme 1 til 10 ud af 100 patienter)

Hovedpine, herunder migræne.

Kramper i benene.

Hævede hænder, fødder og ben (perifer væskeophobning).

Galdesten.

Hududslæt.

Lette symptomer i brystet, såsom smerter, hævelse, ømhed.

Ikke almindelig (kan ramme 1 til 10 ud af 1.000 patienter)

Øget risiko for blodpropper i benene (dyb venetrombose).

Øget risiko for blodpropper i lungerne (lungeemboli).

Øget risiko for blodproper i øjet (nethinde-venetrombose).

Rød og smertende hud omkring en vene (årebetændelse med blodprop i huden).

Blodprop i en arterie (f.eks. slagtilfælde samt en øget risiko for at dø af et slagtilfælde).

Færre blodplader i blodet.

I sjældne tilfælde kan blodets indhold af leverenzymer stige under behandling med Raloxifen Teva.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Sundhedsstyrelsen via det nationale rapporteringssystem anført

i Appendiks V*. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information

om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakken efter EXP. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C. Opbevares i original emballage for at beskytte mod

fugt.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Raloxifen Teva indeholder:

Det aktive stof er raloxifenhydrochlorid. Hver filmovertrukken tablet indeholder 60 mg

raloxifenhydrochlorid, hvilket svarer til 56 mg raloxifen.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: Prægelatineret stivelse (majs), magnesiumstearat, povidon (K30), kolloid vandfri

silica og mikrokrystallinsk cellulose, silicificeret.

Tabletovertræk: Polydextrose (E1200), titandioxid (E171), hypromellose (E464) og macrogol

4000.

Udseende og pakningsstørrelser

De filmovertrukne tabletter er hvide til offwhite ovale tabletter præget med nummeret "60" på den ene

side og "N" på den anden side.

Raloxifen Teva 60 mg fås i pakningsstørrelser a 14, 28 eller 84 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen:

Teva B.V.

Swensweg 5

2031GA Haarlem

Holland

Fremstillere:

Teva Pharmaceutical Works Private Limited Company

Pallagi út 13

Debrecen H-4042

Ungarn

TEVA UK Ltd

Brampton Road

Hampden Park

Eastbourne, East Sussex

BN22 9AG

England

Pharmachemie B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

GALIEN LPS

98 rue Bellocier

89100 Sens

Frankrig

Merckle GmbH

Ludwig-Merckle-Straße 3

89143 Blaubeuren

Tyskland

Hvis du vil have yderligere oplysninger om Raloxifen Teva, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant:

België/Belgique/Belgien

Teva Pharma Belgium N.V./S.A. /A.G

Tel/Tél: +32 3 820 73 73

Lietuva

UAB Sicor Biotech

Tel: +370 5 266 02 03

България

Актавис ЕАД

Тел: +359 24899585

Luxembourg/Luxemburg

Teva Pharma Belgium S.A. /A.G

Tél/Tel: +32 3 820 73 73

Česká republika

Teva Pharmaceuticals CR, s.r.o.

Tel: +420 251 007 111

Magyarország

Teva Gyógyszergyár Zrt.,

Tel.: +36 1 288 64 00

Danmark

Teva Denmark A/S

Tlf: +45 44 98 55 11

Malta

Teva Pharmaceuticals Ireland

L-Irlanda

Tel: +353 51 321740

Deutschland

Teva GmbH

Tel: +49 73140208

Nederland

Teva Nederland B.V.

Tel: +31 (0) 800 0228400

Eesti

UAB Sicor Biotech Eesti filiaal

Tel: +372 6610801

Norge

Teva Norway AS

Tlf: +47 66 77 55 90

Ελλάδα

Teva Ελλάς Α.Ε.

Τηλ: +30 210 72 79 099

Österreich

ratiopharm Arzneimittel Vertriebs-GmbH

Tel: +43/1/97007-0

España

Teva Pharma, S.L.U.

Tél: +(34) 91 387 32 80

Polska

Teva Pharmaceuticals Polska Sp. z o.o.

Tel.: +(48) 22 345 93 00

France

Teva Santé

Tél: +(33) 1 55 91 7800

Portugal

Teva Pharma - Produtos Farmacêuticos Lda

Tel: +351214767550

Hrvatska

Pliva Hrvatska d.o.o

Tel: + 385 1 37 20 000

România

Teva Pharmaceuticals S.R.L

Tel: +4021 230 65 24

Ireland

Teva Pharmaceuticals Ireland

Tel: ++353 (0)51 321 740

Slovenija

Pliva Ljubljana d.o.o.

Tel: +386 1 58 90 390

Ísland

ratiopharm Oy

Finnland

Puh/Tel: +358 20 180 5900

Slovenská republika

Teva Pharmaceuticals Slovakia s.r.o.

Tel: +(421) 2 5726 7911

Italia

Teva Italia S.r.l.

Tel: +39 028917981

Suomi/Finland

ratiopharm Oy

Puh/Tel: +358 20 180 5900

Κύπρος

Teva Ελλάς Α.Ε.

Τηλ: +30 210 72 79 099

Sverige

Teva Sweden AB

Tel: +(46) 42 12 11 00

Latvija

UAB Sicor Biotech filiāle Latvijā

Tel: +371 67 323 666

United Kingdom

Teva UK Limited

Tel: +44 1977628500

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere information om Raloxifen Teva på Det europæiske Lægemiddelagenturs

(EMAs) hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Raloxifen Teva 60 mg filmovertrukne tabletter.

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 60 mg raloxifenhydrochlorid svarende til 56 mg raloxifen fri

base.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukken tablet.

Hvide til offwhite filmovertrukne, ovale tabletter, præget med tallet "60" på den ene side og "N" på

den anden side af tabletten.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Raloxifen er indiceret til behandling og forebyggelse af osteoporose hos postmenopausale kvinder. En

signifikant reduktion af forekomsten af vertebrale frakturer, men ikke hoftefrakturer, er påvist.

Når valget mellem raloxifen eller anden behandling, inklusive østrogener, skal tages for den enkelte

postmenopausale kvinde, bør menopausale symptomer, effekt på uterint væv og brystvæv og kardio-

vaskulære risici og fordele indgå i overvejelserne (se afsnit 5.1).

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis er én tablet dagligt. Raloxifen er beregnet til langvarig brug på grund af

karakteren af sygdomsprocessen.

Calcium- og D-vitamintilskud anbefales generelt til kvinder med lav calciumindtagelse via føden.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Raloxifen bør ikke anvendes til patienter med svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.3). Raloxifen bør

anvendes med forsigtighed til patienter med moderat til mild nedsat nyrefunktion.

Patienter med nedsat leverfunktion

Raloxifen bør ikke anvendes til patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

Raloxifen bør ikke anvendes til børn uanset alder. Der er ingen relevante indikationer for raloxifen i

den pædiatriske population.

AdministrationOral administration.

Tabletten kan tages på et hvilket som helst tidspunkt på dagen uden hensyn til måltider.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Må ikke anvendes af fertile kvinder.

Aktive eller tidligere tilfælde af venøs tromboemboli (VTE), inklusive dyb venetrombose,

lungeemboli og retinal venetrombose.

Leverfunktionsnedsættelse inklusive cholestasis.

Svært nedsat nyrefunktion.

Uforklaret uterin blødning.

Raloxifen bør ikke anvendes af patienter med tegn eller symptomer på endometriecancer, da sikker-

heden ved anvendelse hos denne patientgruppe ikke er tilstrækkeligt undersøgt.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Raloxifen er forbundet med en øget risiko for venøse tromboemboliske sygdomme, der er i samme

størrelsesorden som den risiko, der er rapporteret for gængs brug af hormonal substitutionsterapi.

Fordele og risici bør afvejes hos patienter med risiko for venøs tromboemboli af enhver ætiologi.

Raloxifen bør seponeres i tilfælde af sygdom eller omstændigheder, som vil medføre en længere

periode med immobilisering. Seponering bør ske hurtigst muligt i tilfælde af sygdom eller fra 3 dage

før immobilisering vil finde sted. Behandlingen bør ikke genoptages før de omstændigheder, som

medførte immobilisering, er ovre, og patienten er fuldt mobiliseret.

I et forsøg med postmenopausale kvinder med dokumenteret koronar hjertesygdom eller forhøjet

risiko for koronar hjertesygdom påvirkede raloxifen ikke forekomsten af hjerteinfarkt, indlæggelser

med akut koronar hjertesygdom, total dødelighed, medregnet total kardiovaskulær dødelighed, eller

slagtilfælde sammenlignet med placebo. Der var dog en øget dødelighed som følge af slagtilfælde hos

kvinder, der fik raloxifen. Hyppigheden af død som følge af slagtilfælde var 1,5 pr. 1000 kvinder pr. år

for placebo mod 2,2 pr. 1000 kvinder pr. år for raloxifen. Dette bør tages i betragtning, når der

ordineres raloxifen til postmenopausale kvinder, der tidligere har haft slagtilfælde eller har andre

signifikante risikofaktorer for slagtilfælde, såsom transitorisk cerebral iskæmi eller atrieflimren.

Der foreligger intet bevis for endometrieproliferation. Enhver uterin blødning, som forekommer under

behandling med raloxifen, er derfor uventet og bør undersøges grundigt af en specialist. De to

hyppigste diagnoser, som var relaterede til uterin blødning under behandling med raloxifen, var

endometrieatrofi og benigne endometriepolypper. Hos postmenopausale kvinder, som var i

raloxifen-behandling i 4 år, blev benigne endometriepolypper rapporteret hos 0,9 % i forhold til 0,3 %

hos kvinder, som var i placebo-behandling.

Raloxifen metaboliseres hovedsageligt i leveren. Enkeltdoser af raloxifen, som blev givet til patienter

med cirrose og mild leverfunktionsnedsættelse (Child-Pugh klasse A), medførte

plasmakoncentrationer af raloxifen, som var 2,5 gange højere end hos kontrolgruppen. Denne stigning

korrelerede med totale bilirubinkoncentrationer. Indtil sikkerhed og effekt er blevet undersøgt

nærmere hos patienter med leverinsufficiens, kan brug af raloxifen ikke anbefales til denne

patientgruppe. Hvis der observeres forhøjede værdier af total serumbilirubin,

gamma-glutamyltransferase, alkalisk fosfatase, ALAT og ASAT, bør disse parametre overvåges nøje

under behandlingen.

Begrænsede kliniske data tyder på at raloxifen kan være forbundet med en mærkbar øgning i

serumtriglycerid hos patienter, der tidligere har haft oral østrogeninduceret hypertriglyceridæmi

(> 5,6 mmol/l). Serumtriglycerid bør overvåges hos patienter med denne sygehistorie når de får

raloxifen.

Sikkerheden af raloxifen hos patienter med brystcancer er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Der findes

ikke tilgængelige data omkring samtidig brug af raloxifen og midler brugt i behandlingen af tidlig eller

avanceret brystcancer. Derfor bør raloxifen først anvendes til behandling eller forebyggelse af

osteoporose, når behandlingen af brystcancer inklusive adjuverende behandling er tilendebragt.

Information omkring sikkerhed ved samtidig administration af raloxifen og systemisk østrogen er

begrænset. Derfor kan denne anvendelse ikke anbefales.

Raloxifen er ikke effektivt til reduktion af vasodilatation (hedestigninger) eller andre

menopausesymptomer, som er forbundet med østrogenmangel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig administration af antacida, som indeholder calciumcarbonat, aluminium- eller

magnesiumhydroxid, påvirker ikke den systemiske eksponering for raloxifen.

Samtidig administration af raloxifen og warfarin ændrer ikke disse lægemidlers farmakokinetik.

Beskedne fald i protrombintiden er imidlertid observeret. Hvis raloxifen gives samtidig med warfarin

eller andre coumarinderivater, bør protrombintiden derfor overvåges. Virkninger på protrombintiden

kan udvikles over flere uger, hvis raloxifen-behandling påbegyndes hos patienter, som allerede er i

antikoagulans-behandling med coumarin.

Raloxifen har ingen effekt på farmakokinetikken af methylprednisolon, administreret som en enkelt

dosis.

Raloxifen påvirker ikke steady state AUC af digoxin. Cmax af digoxin øges med mindre end 5 %.

Virkningen af samtidig medicin på raloxifen-plasmakoncentrationer blev evalueret i forsøgene til

forebyggelse og behandling af osteoporose. Lægemidler, som hyppigt blev anvendt samtidig med

raloxifen, omfattede: paracetamol, nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (såsom acetylsalicylsyre,

ibuprofen og naproxen), perorale antibiotika, H1- og H2-antagonister og benzodiazepiner. En klinisk

relevant påvirkning af raloxifen-plasmakoncentrationer ved samtidig administration af disse

lægemidler blev ikke observeret.

Samtidig brug af vaginale østrogenpræparater var tilladt i det kliniske forsøgsprogram, i givet fald til

behandling af atrofiske vaginale symptomer. I forhold til placebo var der ingen øget anvendelse hos de

patienter, som blev behandlet med raloxifen.

Raloxifen interagerede ikke

in vitro

med proteinbindingen af warfarin, phenytoin eller tamoxifen.

Raloxifen bør ikke administreres samtidig med colestyramin (eller andre anionbyttere), idet

absorptionen og det enterohepatiske kredsløb af raloxifen hermed reduceres signifikant.

Maksimale plasmakoncentrationer af raloxifen reduceres ved samtidig administration af ampicillin.

Eftersom den totale absorption og eliminationshastigheden af raloxifen imidlertid ikke ændres, kan

raloxifen administreres samtidig med ampicillin.

Raloxifen øger i beskedent omfang koncentrationerne af hormonbindende globulin, inklusive

kønshormonbindende globuliner (SHBG), thyroxinbindende globulin (TBG) og

kortikosteroidbindende globulin (CBG) med tilsvarende stigninger i totale hormonkoncentrationer.

Disse ændringer påvirker ikke koncentrationerne af frit hormon.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Raloxifen må kun anvendes af postmenopausale kvinder.

Raloxifen må ikke anvendes af fertile kvinder. Raloxifen kan medføre fosterskader ved administration

til gravide kvinder. Hvis præparatet fejlagtigt anvendes under graviditet, eller hvis patienten bliver

gravid under behandling med præparatet, bør patienten informeres om den mulige risiko for fosteret

(se afsnit 5.3).

Amning

Det vides ikke, hvorvidt raloxifen udskilles i modermælk. Dets kliniske anvendelse kan derfor ikke

anbefales til ammende kvinder. Raloxifen kan påvirke barnets udvikling.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Raloxifen påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

a. Resumé af sikkerhedsprofil

De vigtigste, kliniske bivirkning, som er rapporteret hos postmenopausale kvinder behandlet med

raloxifen, var venøse tromboemboliske hændelser (se pkt. 4.4), som forekom hos færre end 1 % af de

behandlede patienter.

b. Tabuleret resumé over bivirkninger

Tabellen nedenfor angiver bivirkninger og frekvenser observeret i behandlings- og

forebyggelsesstudier med over 13.000 postmenopausale kvinder sammen med bivirkninger fra

postmarketing-rapporter. Behandlingsvarigheden i disse undersøgelser var fra 6 til 60 måneder.

Størstedelen af bivirkningerne nødvendiggjorde sædvanligvis ikke ophør af behandlingen.

Frekvenserne fra postmarketing-rapporter blev beregnet ud fra placebo-kontrollerede, kliniske studier

(bestående af i alt 15.234 patienter, 7.601 på raloxifen 60 mg og 7.633 på placebo) hos

postmenopausale kvinder med osteoporose, etableret koronar hjertesygdom (CHD) eller øget risiko for

CHD, uden sammenligning med frekvenserne af bivirkningerne i placebogruppen.

Blandt deltagere i forsøgene til forebyggelse af osteoporose forekom behandlingsophør som følge af

enhver bivirkning hos 10,7 % af 581 raloxifen-behandlede patienter og hos 11,1 % af 584 placebo-

behandlede patienter. Blandt deltagere i forsøgene til behandling af osteoporose forekom behandlings-

ophør som følge af enhver bivirkning hos 12,8 % af 2.557 raloxifen-behandlede patienter og hos

11,1 % af 2.576 placebo-behandlede patienter.

Følgende konvention er brugt til klassifikation af bivirkningerne: meget almindelig (≥ 1/10),

almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til

< 1/1.000) og meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende

data).

Blod og lymfesystemet

Ikke almindelig:

Trombocytopeni

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine, herunder migræne

Ikke almindelig:

Apopleksi med dødelig udgang

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig:

Vasodilation (hedestigninger)

Ikke almindelig:

Venøse tromboemboliske tilfælde, inklusive dyb venetrombose, lungeemboli, retinal

venetrombose, tromboflebitis i overfladiske vener, arterielle tromboemboliske bivirkninger

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Gastrointestinale symptomer

som kvalme, opkastning, abdominalsmerter,

dyspepsi.

Hud og subkutane væv

Almindelig

: Hududslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Kramper i benene

Det reproduktive system og mammae

Almindelig:

Lette symptomer i brystet

såsom smerter, hævelse og ømhed

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Influenzalignende syndrom

Almindelig:

Perifert ødem

Undersøgelser

Meget almindelig:

Forhøjet blodtryk

Term(er) inkluderet på baggrund af postmarketing erfaringer.

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Sammenlignet med placebo-behandlede patienter var forekomsten af vasodilatation (hedestigninger)

let øget hos patienter, som blev behandlet med raloxifen (kliniske lægemiddelforsøg til forebyggelse

af osteoporose, 2 til 8 år postmenopausal, 24,3 % for raloxifen og 18,2 % for placebo; kliniske

lægemiddelforsøg til behandling af osteoporose, gennemsnitlig alder på 66 år, 10,6 % for raloxifen og

7,1 % for placebo). Denne bivirkning var mest almindelig i de første 6 måneder af behandlingen og

forekom derefter sjældent på ny.

I et forsøg med 10.101 postmenopausale kvinder med dokumenteret koronar hjertesygdom eller med

forhøjet risiko for koronartilfælde (RUTH), var forekomsten af vasodilation (hedeture) 7,8 % hos

raloxifenbehandlede patienter og 4,7 % hos placebobehandlede patienter.

I alle placebo-kontrollerede kliniske lægemiddelforsøg med raloxifen mod osteoporose forekom

venøse tromboemboliske tilfælde, inklusive dyb venetrombose, lungeemboli og retinal venetrombose,

med en frekvens på ca. 0,8 % eller 3,22 tilfælde pr. 1.000 patientår. En relativ risiko på 1,60

(konfidensinterval 0,95-2,71) blev observeret hos raloxifen-behandlede patienter i forhold til placebo.

Risikoen for et tromboembolisk tilfælde var størst i de første fire måneder af behandlingen.

Trombophlebitis i overfladiske vener forekom med en frekvens på mindre end 1 %.

I RUTH-forsøget forekom venøse tromboemboliske tilfælde med en frekvens på ca. 2,0 % eller 3,88

tilfælde pr. 1000 patientår i raloxifen-gruppen og 1,4 % eller 2,7 tilfælde pr. 1000 patientår i

placebo-gruppen. Risikoforholdet (= hazard ratio) for alle VTE-tilfælde i RUTH-forsøget var

HR = 1,44 (1,06-1,95). Trombophlebitis i overfladiske vener forekom med en frekvens på 1 % i

raloxifen-gruppen og 0,6 % i placebo-gruppen.

I RUTH-studiet, påvirkede raloxifen ikke forekomsten af slagtilfælde, sammenlignet med placebo.

Der var dog en øget dødelighed som følge af apopleksi hos kvinder, der fik raloxifen. Hyppigheden af

død som følge af apopleksi var 2,2 pr. 1.000 kvinder pr. år for raloxifen mod 1,5 pr. 1.000 kvinder pr.

år for placebo (se pkt. 4.4). I løbet af en gennemsnitlig opfølgningstid på 5,6 år døde 59 (1,2 %)

raloxifenbehandlede kvinder af et apopleksi sammenlignet med 39 (0,8%) placebo-behandlede

kvinder.

En anden observeret bivirkning var kramper i benene (5,5 % for raloxifen og 1,9 % for placebo blandt

deltagere i forsøgene til forebyggelse og 9,2 % for raloxifen og 6,0 % for placebo blandt deltagere i

forsøgene til behandling). I RUTH-forsøget blev kramper i benene observeret hos 12,1 % af de

raloxifen-behandlede patienter og hos 8,3 % af de placebo-behandlede patienter.

Influenzalignende syndrom blev rapporteret af 16,2 % af de patienter, som blev behandlet med

raloxifen, og af 14,0 % af de patienter, som blev behandlet med placebo.

Der blev set endnu en ændring, som ikke var statistisk signifikant (p > 0,05), men som viste en

signifikant dosistendens. Dette var perifert ødem, som forekom med en hyppighed på 3,1 % for

raloxifen og 1,9 % for placebo blandt deltagere i forsøgene til forebyggelse og med en hyppighed på

7,1 % for raloxifen og 6,1 % for placebo blandt deltagere i forsøgene til behandling.

I RUTH-forsøget forekom perifert ødem hos 14,1 % af de raloxifen-behandlede patienter og hos

11,7 % af de placebo-behandlede patienter, hvilket var statistisk signifikant. Let nedsatte (6-10 %)

trombocyttal er rapporteret under behandling med raloxifen i placebo-kontrollerede kliniske forsøg

med raloxifen mod osteoporose.

Sjældne tilfælde af moderate stigninger af ASAT og/eller ALAT, hvor en kausal sammenhæng med

raloxifen ikke kan udelukkes, er observeret. En tilsvarende frekvens af stigninger blev observeret hos

placebo-behandlede patienter.

I et forsøg (RUTH) med postmenopausale kvinder med dokumenteret koronar hjertesygdom eller med

forhøjet risiko for koronartilfælde, sås cholelithiasis som en yderligere bivirkning hos 3,3 % af de

patienter, der blev behandlet med raloxifen, mens tallet var 2,6 % for patienterne, der fik placebo.

Kolecystektomi-hyppigheden for raloxifen (2,3 %) var ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo

(2,0 %).

Raloxifen (n = 317) blev i visse kliniske lægemiddelforsøg sammenlignet med hormonal substitutions-

terapi, som blev givet som kontinuerlig (n = 110) eller cyklisk (n = 205) kombinationsbehandling.

Forekomsten af brystsymptomer og uterin blødning var hos raloxifen-behandlede kvinder signifikant

lavere end hos kvinder, som blev behandlet med den ene eller anden form for hormonal substitutions-

behandling.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V*.

4.9

Overdosering

I nogle kliniske forsøg blev der givet daglige doser op til 600 mg i 8 uger og 120 mg i 3 år. I de

kliniske forsøg var der ikke rapporter om tilfælde med overdosering af raloxifen.

Hos voksne patienter, der tog mere end 120 mg på én gang, omfattede de rapporterede symptomer

kramper i benene og svimmelhed.

I ulykkestilfælde med overdosering hos børn under 2 år har den maksimale rapporterede dosis været

180 mg. Hos børn omfatter de rapporterede symptomer ataksi, svimmelhed, opkastning, udslæt, diarre,

rysten og rødmen samt stigning i alkalisk fosfatase.

Den højeste overdosering har været på ca. 1,5 gram. Der er ikke rapporteret om død som følge af

overdosering.

Der er ingen specifik antidot til raloxifenhydrochlorid.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Selektiv østrogenreceptormodulator, ATC-kode: G03XC01

Virkningsmekanisme og farmakodynamisk virkning

Som en selektiv østrogenreceptormodulator (SERM) har raloxifen selektiv agonistisk eller

antagonistisk effekt på væv, som påvirkes af østrogen. Raloxifen virker som en agonist på knoglevæv

og virker delvist på kolesterol-metabolisme (fald i total og LDL-kolesterol), men ikke på

hypothalamus eller på uterint væv eller brystvæv.

De biologiske virkninger af raloxifen er ligesom for østrogen medieret gennem binding med høj

affinitet til østrogenreceptorer samt regulering af genekspression. Denne binding resulterer i

differentieret ekspression af flere østrogen-regulerede gener i forskelligt væv. Nye data tyder på, at

østrogenreceptoren kan regulere ekspression af gener via mindst to forskellige mekanismer, som er

ligand-, vævs- og/eller genspecifikke.

a)

Effekt på knoglevæv

Den aftagende produktion af østrogen i menopausen, medfører en markant forøgelse af knogle-

resorptionen, knogletabet og risikoen for frakturer. Knogletabet forløber særligt hurtigt i løbet af de

første 10 år efter menopausen, fordi den kompenserende knogledannelse ikke er tilstrækkelig til at

opveje knogleresorptionen. Andre risikofaktorer, som kan føre til udvikling af osteoporose, inkluderer

tidlig menopause, osteopeni (mindst 1 SD under maksimal knoglemasse), spinkel legemsbygning,

kaukasisk eller asiatisk oprindelse og familiær disposition for osteoporose. Substitutionsbehandling

modvirker som regel den ekscessive knogleresorption. Hos postmenopausale kvinder med osteoporose

reducerer raloxifen forekomsten af vertebrale frakturer, bevarer knoglemassen og øger

knoglemineraltætheden (BMD).

Baseret på disse risikofaktorer er osteoporoseforebyggelse med raloxifen indiceret hos kvinder inden

for ti år efter menopausen med BMD af rygsøjlen mellem 1,0 og 2,5 SD under middelværdien for en

normal ung population, under hensyntagen til deres høje livstidsrisiko for osteoporotiske frakturer.

Ligeledes er raloxifen indiceret til behandling af osteoporose eller etableret osteoporose hos kvinder

med BMD af rygsøjlen på 2,5 SD under middelværdien for en normal ung population og/eller med

vertebrale frakturer, uanset BMD.

i) Forekomst af frakturer. I en undersøgelse af 7.705 postmenopausale kvinder med en gennemsnitlig

alder på 66 år og med osteoporose eller osteoporose med en eksisterende fraktur, reducerede 3 års

behandling med raloxifen forekomsten af vertebrale frakturer med henholdsvis 47 % (relativ

risiko 0,53, konfidensinterval 0,35-0,79; p < 0,001) og 31 % (relativ risiko 0,69,

konfidensinterval 0,56-0,86; p < 0,001). Det vil være nødvendigt at behandle 45 kvinder med

osteoporose eller 15 kvinder med osteoporose med en eksisterende fraktur med raloxifen i 3 år for at

afværge en eller flere vertebrale frakturer. Behandling med raloxifen i 4 år reducerede forekomsten af

vertebrale frakturer med 46 % (relativ risiko 0,54, konfidensinterval 0,38-0,75) og 32 % (relativ

risiko 0,68, konfidensinterval 0,56-0,83) hos patienter med henholdsvis osteoporose eller osteoporose

med en eksisterende fraktur. I det fjerde år alene reducerede raloxifen risikoen for nye vertebrale

frakturer med 39 % (relativ risiko 0,61, konfidensinterval 0,43-0,88). En effekt på ikke-vertebrale

frakturer er ikke påvist. Fra det 4. års til det 8. års behandling måtte patienterne samtidig bruge

bisphosphonater, calcitonin og fluorid, og alle patienter i denne undersøgelse fik calcium- og D-

vitamintilskud.

I RUTH-forsøget blev de samlede kliniske frakturer indsamlet som et sekundært endpoint. Raloxifen

nedsatte forekomsten af kliniske vertebrale frakturer med 35 % sammenlignet med placebo (HR 0,65,

konfidensinterval 0,47-0,89). Disse resultater kan være blevet forstyrret af baselineforskelle i BMD og

vertebrale frakturer. Der var ingen forskel mellem behandlingsgrupperne mht. forekomst af nye ikke-

vertebrale frakturer. Under hele forsøgets længde var det tilladt samtidigt at bruge anden medicin med

virkning på knoglerne.

ii) Knoglemineraltæthed (BMD): Effekten af raloxifen én gang dagligt blev hos postmenopausale

kvinder med eller uden uterus, og som var op til 60 år gamle, fastlagt over en to-årig

behandlingsperiode. Kvinderne havde været postmenopausale i 2 til 8 år. Tre lægemiddelforsøg

inkluderede 1.764 postmenopausale kvinder, som blev behandlet med raloxifen og calcium eller

placebo suppleret med calcium. I et af disse lægemiddelforsøg var kvinderne tidligere blevet

hysterektomeret. Raloxifen øgede knoglemineraltætheden i hofte og rygsøjle samt knoglemassen i

hele kroppen signifikant i forhold til placebo. Denne øgning var sædvanligvis en 2 % øgning af BMD i

forhold til placebo. En tilsvarende øgning af BMD blev observeret i forsøgspopulationen, der modtog

raloxifen i op til 7 år. I forsøgene til forebyggelse af osteoporose var den procentdel af

forsøgspersoner, som oplevede en forøgelse eller en reduktion af BMD under behandling med

raloxifen, henholdsvis 37 % og 63 % for rygsøjlen og henholdsvis 29 % og 71 % for hoften.

iii) Calcium-kinetik. Raloxifen og østrogen påvirker knogleombygningen og calciummetabolismen på

samme måde. Raloxifen var forbundet med reduceret knogleresorption og en gennemsnitlig positiv

forskydning af calciumbalancen på 60 mg pr. dag, hovedsagelig som følge af nedsat calciumtab med

urinen.

iv) Histomorfometri (knoglekvalitet). I en sammenlignende undersøgelse med raloxifen over for

østrogen var patienternes knoglevæv under begge behandlinger histologisk normalt uden tegn på

mineraliseringsdefekter, ikke-lamellær knogle (woven bone) eller knoglemarvsfibrose.

Raloxifen nedsætter knogleresorptionen. Denne virkning på knoglevævet manifesteres som

reduk-tioner i serum- og urinkoncentrationerne af knogleomsætningsmarkører, reduktioner i

knogleresorptionen baseret på kinetiske undersøgelser med radioaktivt mærket calcium, stigninger i

BMD og reduktioner i forekomsten af frakturer.

b)

Effekt på lipidmetabolisme og kardiovaskulær risiko

Kliniske lægemiddelforsøg har vist, at en daglig dosis af raloxifen på 60 mg signifikant nedsatte total

kolesterol (3-6 %) og LDL-kolesterol (4-10 %). De kvinder, som havde de højeste baseline

kolesterol-koncentrationer, oplevede også de største reduktioner. Koncentrationerne af

HDL-kolesterol og triglycerid ændredes ikke signifikant. Efter 3 års behandling reducerede raloxifen

fibrinogen (6,71 %). I osteoporosebehandlingsundersøgelsen havde signifikant færre

raloxifen-behandlede patienter behov for påbegyndelse af lipidsænkende behandling i forhold til

placebo.

Raloxifenbehandling i 8 år havde ingen signifikant effekt på risikoen for kardiovaskulære hændelser

hos patienter, der medvirkede i osteoporosebehandlingsforsøget. Tilsvarende sås i RUTH-forsøget, at

raloxifen ikke påvirkede hyppigheden af hjerteinfarkt, indlæggelse på grund af akut hjertesygdom,

slagtilfælde eller samlet dødelighed, inklusive samlet kardiovaskulær dødelighed set i forhold til

placebo (for forhøjet risiko for fatalt slagtilfælde, se pkt. 4.4).

Den relative risiko for venøse tromboemboliske tilfælde, som er observeret under

raloxifen-behandling, var 1,60 (konfidensinterval 0,95-2,71) i forhold til placebo og 1,0

(konfidensinterval 0,3-6,2) i forhold til østrogen eller hormonal substitutionsterapi. Risikoen for

tromboemboliske tilfælde var størst i de første fire måneder af behandlingen.

c)

Effekt på endometriet og på bækkenbunden

I kliniske lægemiddelforsøg stimulerede raloxifen ikke det postmenopausale endometrium.

Sammen-lignet med placebo, var raloxifen ikke forbundet med pletblødning, blødning eller

endometriehyperplasi. Omtrent 3.000 transvaginale ultralydsundersøgelser (TVU) fra 831 kvinder i

alle dosisgrupper blev vurderet. Raloxifen-behandlede kvinder havde en endometrietykkelse, som ikke

var forskellig fra placebo. Efter 3 års behandling blev en øgning af endometrietykkelsen på mindst 5

mm, målt med transvaginal ultralyd, observeret hos 1,9 % af de 211 kvinder, som blev behandlet med

raloxifen 60 mg/dag, sammenlignet med 1,8 % af de 219 kvinder, som blev behandlet med placebo.

Der var ingen forskel mellem raloxifen- og placebogruppen med hensyn til forekomsten af rapporteret

uterin blødning.

Endometriebiopsier, som blev taget efter seks måneders behandling med raloxifen 60 mg/dag, viste

non-proliferative endometrier hos alle patienter. Endvidere viste en undersøgelse med 2,5 gange den

anbefalede daglige dosis af raloxifen ingen tegn på endometrieproliferation og ingen forøgelse af

livmoderstørrelse.

I osteoporosebehandlingsundersøgelsen blev endometrietykkelsen evalueret årligt i 4 år i en

under-gruppe af undersøgelsespopulationen (1.644 patienter). Målinger af endometrietykkelsen hos

raloxifen-behandlede kvinder afveg ikke fra baseline efter 4 års behandling. Der var ingen forskel

mellem raloxifen- og placebo-behandlede kvinder i forekomsten af vaginal blødning (pletblødning)

eller vaginalt udflåd. Færre raloxifen-behandlede kvinder havde behov for et operativt indgreb for

uterint prolaps end placebo-behandlede kvinder. Sikkerhedsdata baseret på 3 års raloxifenbehandling

indikerer, at raloxifenbehandling ikke forøger svækkelse af bækkenbunden samt risikoen for et

operativt indgreb i bækkenbunden.

Efter 4 år har raloxifen ikke øget risikoen for endometrie- eller ovariecancer. Hos postmenopausale

kvinder, som var i raloxifenbehandling i 4 år, blev benigne endometriepolypper rapporteret hos 0,9 %

i forhold til 0,3 % hos kvinder, som var i placebo-behandling.

d)

Effekt på brystvæv

Raloxifen stimulerer ikke brystvæv. I alle placebo-kontrollerede lægemiddelforsøg var der ingen

forskel mellem raloxifen og placebo med hensyn til frekvens og sværhedsgrad af brystsymptomer

(ingen hævelse, ømhed og brystsmerter).

I løbet af de 4 års osteoporosebehandlingsforsøg (med 7705 patienter), reducerede

raloxifen-behandling risikoen for brystcancer i forhold til placebo med 62 % (relativ risiko 0,38,

konfidensinterval 0,21-0,69), risikoen for invasiv brystcancer med 71 % (relativ risiko 0,29,

konfidensinterval 0,13-0,58) samt risikoen for invasiv østrogenreceptor-positiv brystcancer med 79 %

(relativ risiko 0,21, konfidensinterval 0,07-0,50). Raloxifen har ingen indvirkning på risikoen for

østrogenreceptor-negativ brystcancer. Disse observationer støtter konklusionen, at raloxifen ikke

udviser østrogen agonistaktivitet i brystvæv.

e)

Effekt på kognitiv funktion

Der er ikke set uønskede virkninger på den kognitive funktion.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Raloxifen absorberes hurtigt efter peroral administration. Ca. 60 % af en peroral dosis absorberes.

Præsystemisk glukuronidering er omfattende. Absolut biotilgængelighed af raloxifen er 2 %. Den tid,

det tager at nå den gennemsnitlige maksimale plasmakoncentration og biotilgængelighed, afhænger af

systemisk interkonvertering og enterohepatisk kredsløb af raloxifen og dets glukuronidmetabolitter.

Fordeling

Raloxifen fordeles i vid udstrækning i organismen. Fordelingsvolumenet er ikke dosisafhængigt.

Raloxifen er i høj grad bundet til plasmaproteiner (98-99 %).

Biotransformation

Raloxifen undergår omfattende first pass-metabolisme til glukuronid-konjugater:

raloxifen-4'-glukuronid, raloxifen-6-glukuronid og raloxifen-6,4'-diglukuronid. Andre metabolitter er

ikke identificeret. Raloxifen udgør mindre end 1 % af den samlede koncentration af raloxifen og

glukuronidmetabolitter. Koncentrationen af raloxifen opretholdes ved hjælp af det enterohepatiske

kredsløb, hvilket resulterer i en plasmahalveringstid på 27,7 timer.

Resultater fra perorale enkeltdoser af raloxifen tyder på flerdosiskinetik. Stigende doser af raloxifen

medfører en lidt mindre end proportional øgning af arealet under plasma-tid-koncentrationskurven

(AUC).

Elimination

Størstedelen af en dosis af raloxifen og glukuronidmetabolitter udskilles indenfor 5 dage og genfindes

primært i fæces. Mindre end 6 % udskilles i urin.

Specielle populationer

Nyreinsufficiens - Mindre end 6 % af den totale dosis elimineres i urinen. I en

populations-farmako-kinetisk undersøgelse medførte et 47 % fald i fedtfri legemsvægt-justeret

creatinin-clearance et 17 % fald i raloxifen-clearance og et 15 % fald i clearance af

raloxifen-konjugater.

Leverinsufficiens - Farmakokinetikken af en enkelt dosis af raloxifen hos patienter med cirrose og

mild leverfunktionsnedsættelse (Child-Pugh klasse A) er blevet sammenlignet med raske personer.

Plasmakoncentrationerne af raloxifen var ca. 2,5 gange højere end hos kontrolgruppen og korrelerede

med bilirubinkoncentrationer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I en to-årig carcinogenicitetsundersøgelse af rotter observeredes en øget forekomst af ovarietumorer af

granulosa-/thecacelleoprindelse hos højdosis-hunner (279 mg/kg/dag). Systemisk eksponering (AUC)

for raloxifen var i denne gruppe ca. 400 gange større end hos postmenopausale kvinder, som fik en

dosis på 60 mg. I en 21 måneders carcinogenicitetsundersøgelse af mus sås en øget forekomst af

testikulære interstitialcelletumorer og prostataadenomer og -adenocarcinomer blandt hanner, som fik

41 eller 210 mg/kg, og prostataleiomyoblastomer blandt hanner, som fik 210 mg/kg. Hos hunmus,

som fik 9 til 242 mg/kg (0,3 til 32 gange AUC hos mennesker), sås en øget forekomst af

ovarietumorer, som inkluderede benigne og maligne tumorer af granulosa-/thecacelleoprindelse og

benigne tumorer af epitelcelleoprindelse. Hungnavere blev i disse undersøgelser behandlet i løbet af

deres reproduktive liv, hvor deres ovarier var funktionelle og meget følsomme for hormonal

stimulation. I modsætning til de yderst følsomme ovarier i denne gnavermodel, er det humane

ovarium efter menopausen forholdsvist upåvirkeligt af hormonal stimulation.

Raloxifen var ikke genotoksisk i nogen af de omfattende testsystemer, som blev benyttet.

Effekten på forplantning og udvikling hos dyr er i overensstemmelse med den kendte farmakologiske

profil af raloxifen. Ved doser på 0,1 til 10 mg/kg/dag til hunrotter afbrød raloxifen østralcykli under

behandlingen, men forsinkede ikke fertile parringer efter behandlingens ophør og reducerede kun

marginalt kuldstørrelsen, øgede drægtighedsperioden og ændrede tidspunktet for de neonatale

udviklingstrin. Når raloxifen blev givet i præimplantationsperioden forsinkede og afbrød raloxifen

embryoimplantationen, hvilket resulterede i forlænget drægtighed og reduceret kuldstørrelse, men

påvirkede ikke udviklingen af afkommet i perioden frem til afvænning. Teratogenforsøg blev udført

på kaniner og rotter. Hos kaniner sås svangerskabsafbrydelse og en lav forekomst af

ventrikelseptumdefekter (≥ 0,1 mg/kg) og hydrocephalus (≥ 10 mg/kg). Hos rotter forekom forsinket

fosterudvikling, bølgeformede ribben og hulheder i nyrer (≥ 1 mg/kg).

Raloxifen er et potent antiøstrogen i rotteuterus og forhindrede vækst af østrogen-afhængige

mamma-tumorer hos rotter og mus.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Prægelatineret stivelse (majs)

Magnesiumstearat

Povidon (K30)

Kolloid vandfri silica

Mikrokrystallinsk cellulose, silicificeret

Tabletovertræk:

Polydextrose (E1200)

Titandioxid (E171)

Hypromellose (E464)

Macrogol 4000

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C. Opbevares i original emballage for at beskytte mod

fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Transparente PVC/PVdC - Aluminiumblistere. Pakningsstørrelser på 14, 28 og 84 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031GA Haarlem

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/10/627/001-003

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 29. april 2010.

Dato for seneste fornyelse: 06 februar, 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs

(EMAs) hjemmeside http://www.ema.europa.eu

EMA/805509/2014

EMEA/H/C/001075

EPAR - sammendrag for offentligheden

Raloxifene Teva

raloxifenehydrochlorid

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Raloxifene Teva. Det forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede

lægemidlet og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til

sine anbefalinger om anvendelsesbetingelserne for Raloxifene Teva.

Hvad er Raloxifene Teva?

Raloxifene Teva er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof raloxifenehydrochlorid. Det fås som

tabletter (60 mg).

Raloxifene Teva er et ‘generisk lægemiddel’. Det betyder, at Raloxifene Teva er identisk med et

‘referencelægemiddel’, der allerede er godkendt i Den Europæiske Union (EU), og som hedder Evista.

Der kan indhentes yderligere oplysninger om generiske lægemidler i dokumentet med spørgsmål og

svar her

.

Hvad anvendes Raloxifene Teva til?

Raloxifene Teva anvendes til behandling og forebyggelse af osteoporose (en sygdom, der gør

knoglerne skøre) hos kvinder, der er forbi overgangsalderen. Det er påvist, at Raloxifene Teva i

væsentlig grad begrænser forekomsten af vertebrale frakturer (brud på rygsøjlen), men ikke

hoftefrakturer.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Raloxifene Teva?

Den anbefalede dosis Raloxifene Teva er én tablet én gang dagligt. Patienterne kan også få calcium- og

vitamin D-tilskud, hvis de ikke får tilstrækkeligt gennem deres kost. Raloxifene Teva er beregnet til

langtidsbehandling.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

Hvordan virker Raloxifene Teva?

Osteoporose opstår, når der ikke dannes tilstrækkeligt knoglemasse til at erstatte den, som nedbrydes

naturligt. Knoglerne bliver gradvis tynde og skøre, og sandsynligheden for brud (fraktur) øges.

Osteoporose er mere almindelig hos kvinder efter overgangsalderen, når mængden af det kvindelige

hormon østrogen falder: østrogen gør knoglenedbrydningen langsommere, hvilket bevirker, at det er

mindre sandsynligt, at knoglerne brækker.

Det aktive stof i Raloxifene Teva, Raloxifene, er en selektiv østrogen receptor modulator (SERM).

Raloxifene virker som en østrogenreceptor “agonist” (et stof, som stimulerer østrogenreceptoren) i

visse former for kropsvæv. Raloxifene har samme effekt som østrogen i knoglerne, men det har ikke

nogen effekt i bryst og livmoder.

Hvordan blev Raloxifene Teva undersøgt?

Da Raloxifene Teva er et generisk lægemiddel, har patientundersøgelserne været begrænset til at

påvise, at det er bioækvivalent med referencelægemidlet Evista. To lægemidler er bioækvivalente, når

de danner den samme mængde af det aktive stof i kroppen.

Hvilken fordel og risiko er der forbundet med Raloxifene Teva?

Da Raloxifene Teva er et generisk lægemiddel, som er bioækvivalent med referencelægemidlet, anses

benefit/risk-forholdet for at være det samme som for referencelægemidlet.

Hvorfor blev Raloxifene Teva godkendt?

CHMP konkluderede, at det i overensstemmelse med EU’s krav er blevet påvist, at Raloxifene Teva er

af sammenlignelig kvalitet og er bioækvivalent med Evista. Det var derfor CHMP's opfattelse, at

fordelene opvejer de identificerede risici som for Evista. Udvalget anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse for Raloxifene Teva.

Andre oplysninger om Raloxifene Teva

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Raloxifene Teva den 29. april 2010.

Den fuldstændige EPAR for Raloxifene Teva findes på agenturets websted under

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Raloxifene Teva, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne

EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.

Den fuldstændige EPAR for referencelægemidlet findes også på agenturets websted.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 01-2015.

Raloxifene Teva

EMA/805509/2014

Side 2/2

Andre produkter

search_alerts

share_this_information