24-03-2020
24-03-2020
08-04-2019
B. INDLÆGSSEDDEL
Indlægsseddel: Information til brugeren
Privigen 100 mg/ml (10 %) infusionsvæske, opløsning
Humant normalt immunglobulin (IVIg)
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller på sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Tal med lægen eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får
bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at få Privigen
Sådan skal du bruge Privigen
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
Hvad er Privigen
Privigen hører til lægemiddelgruppen, der kaldes humane normale immunglobuliner.
Immunglobuliner kendes også som antistoffer og er blodproteiner, der hjælper kroppen med at
bekæmpe infektioner.
Sådan virker Privigen
Privigen indeholder immunglobuliner, der stammer fra blod fra raske mennesker. Lægemidlet fungerer
præcist på samme måde som de immunglobuliner, der findes naturligt i blodet hos mennesker.
Privigen anvendes til
Privigen anvendes til behandling af voksne og børn (0-18 år) i følgende situationer:
Til at forøge unormalt lave immunglobulinniveauer i blodet til normale niveauer
(substitutionsterapi). Der er 2 grupper:
Patienter, som er født med en nedsat eller manglende evne til at producere
immunglobuliner (primære immundefekter (PID))
Patienter med erhvervet immundefekt (SID), som lider af svære eller tilbagevendende
infektioner, ineffektiv antimikrobiel behandling og enten bevist specifikt antistofsvigt
eller serumværdi under 4 g/l.
Til at behandle visse betændelsestilstande (immunmodulation). Der er 5 grupper:
Patienter, som ikke har et tilstrækkeligt stort antal blodplader (primær
immuntrombocytopeni (ITP)), og
er i højrisikogruppe for blødning eller
skal have foretaget en operation i den nærmeste fremtid.
Patienter med Guillain-Barrés syndrom. Det er en akut sygdom, der karakteriseres ved
betændelse i de perifere nerver, og som forårsager alvorlig muskelsvækkelse
hovedsageligt i ben og øvre ekstremiteter.
Patienter med Kawasakis sygdom. Det er en akut sygdom, der hovedsageligt rammer
mindre børn. Den er karakteriseret ved betændelse i hele kroppens blodkar.
Patienter med kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP). Det er en
kronisk sygdom, der er karakteriseret ved inflammation i de perifere nerver, der
forårsager muskelsvaghed og/eller følelsesløshed hovedsageligt i benene og armene.
Patienter med multifokal motorisk neuropati (MMN). Dette er en langsomt udviklende
sygdom i de motoriske nerver, der giver svaghed i arme og ben.
2.
Det skal du vide, før du begynder at få Privigen
Læs dette punkt grundigt. Du og din læge skal tage hensyn til den angivne information, før du
får Privigen.
Brug IKKE Privigen
hvis du er overfølsom over for antistoffer fra mennesker (humane immunglobuliner) eller over
for prolin.
hvis du har udviklet antistoffer over for immunglobulin af typen IgA i dit blod.
hvis du lider af hyperprolinæmi type I eller II (en genetisk lidelse, der forårsger høje niveauer
af aminosyren prolin i blodet). Det er en yderst sjælden lidelse. Globalt kender man kun til
nogle få familier med denne sygdom.
Advarsler og forsigtighedsregler
Hvilke omstændigheder øger risikoen for at få bivirkninger?
Tal med lægen eller sundhedspersonalet før behandlingen, hvis nogen af nedenstående
omstændigheder gælder for dig:
Du får dette lægemiddel i høje doser enten på dag 1 eller over flere dage, og du har en blodtype
A, B eller AB, og/eller du har en underliggende inflammatorisk tilstand. Under disse
omstændigheder rapporteres det hyppigt, at immunglobuliner øger risikoen for nedbrydning af
røde blodlegemer (hæmolyse).
Du er overvægtig, ældre, har diabetes, har været sengeliggende i lang tid, har højt blodtryk, har
nedsat blodvolumen (hypovolæmi), har problemer med dine blodkar (karsygdomme), har en
øget tendens til at danne blodpropper (trombofili eller trombotiske episoder) eller har en lidelse
der gør, at dit blod fortykkes (hyperviskøst blod). Under disse omstændigheder kan
immunglobuliner øge risikoen for hjertetilfælde (hjerteinfarkt), slagtilfælde, blodprop i lungen
(lungeemboli) eller blokering af et blodkar i benet, selvom det kun er meget sjældent.
Du er diabetiker. Selvom Privigen ikke indeholder sukker, kan det være fortyndet med en særlig
sukkeropløsning (5 % glucose), hvilket kan påvirke dit blodsukkerniveau.
Du har eller har tidligere haft problemer med dine nyrer eller tager lægemidler, der kan
beskadige nyrerne (nefrotoksisk medicin). Under disse omstændigheder kan immunglobuliner
øge risikoen for alvorligt, hurtigt tab af nyrefunktion (akut nyresvigt), selvom det kun er meget
sjældent. Nyresvigt med dødelig udgang er forekommet i enkeltstående hæmolysetilfælde.
Hvilken type overvågning kræves under infusionen?
Af hensyn til din personlige sikkerhed vil behandlingen med Privigen finde sted under overvågning af
din læge eller sundhedspersonalet. Du vil normalt blive overvåget under hele infusionen og i mindst
20 minutter herefter. Under visse omstændigheder kan særlige forholdsregler være nødvendige.
Eksempler på sådanne omstændigheder er:
du får indgivet Privigen ved en høj indgivelseshastighed eller
du får indgivet Privigen for første gang eller efter en lang pause i behandlingen (f.eks. flere
måneder).
I disse tilfælde vil du blive nøje overvåget under hele infusionen og i mindst 1 time bagefter.
Hvornår kan det være påkrævet at sænke infusionshastigheden eller stoppe infusionen?
Du kan være overfølsom (allergisk) over for immunglobuliner uden at vide det.
Ægte overfølsomhedsreaktioner er dog sjældne. De kan forekomme, hvis du tidligere har fået
antistoffer fra mennesker (humane immunglobuliner) og har tålt dem godt. Det kan især ske,
hvis du har udviklet antistoffer mod immunglobuliner af typen IgA. I disse sjældne tilfælde kan
der forekomme overfølsomhedsreaktioner såsom et pludseligt blodtryksfald eller chok (se også
pkt. 4 “Bivirkninger”).
I meget sjældne tilfælde kan transfusionsrelateret akut lungesygdom (TRALI) forekomme efter
behandling med immunglobuliner. Dette medfører, at der ophober sig væske i lungernes luftrum
uden relation til hjertet (ikke-kardiogent lungeødem). TRALI giver sig til kende ved, at du får
meget svært ved at trække vejret (svær respiratorisk påvirkning), unormalt lavt iltindhold i
blodet (hypoksæmi), normal hjertefunktion (funktion af venstre ventrikel) og feber. Symptomer
fremkommer typisk inden for 1-6 timer, efter at du har fået behandlingen.
Fortæl det omgående til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du bemærker sådanne tegn
under infusionen af Privigen. Han eller hun vil beslutte, om infusionshastigheden skal
sænkes, eller om infusionen skal stoppes helt.
Blodprøver
Fortæl din læge om din behandling med Privigen inden eventuelle blodprøver.
Efter at du har fået indgivet Privigen kan resultaterne af visse blodprøver (serologiske prøver) være
svækket i et bestemt stykke tid.
Information om sikkerhed med hensyn til infektioner
Privigen er fremstillet af humant blodplasma (det er den flydende del af blodet).
Når medicin fremstilles af blod fra mennesker eller plasma, træffes der visse forholdsregler for at
forhindre, at der overføres infektioner til patienterne. Disse omfatter
omhyggelig udvælgelse af blod- og plasmadonorer for at sikre, at mulige infektionsbærere
udelukkes,
testning af hver plasmadonation og –pulje for tegn på virus/infektioner,
medtagelsen af processer i behandlingen af blodet og plasmaet, der kan inaktivere eller fjerne
vira.
På trods af disse forholdsregler kan overførsel af smitsomme stoffer ikke fuldstændigt udelukkes ved
indgivelse af medicin, der er fremstillet på basis af blod fra mennesker eller plasma. Dette gælder også
alle ukendte eller nye vira og andre infektionstyper.
De trufne forholdsregler anses for at være effektive mod vira, der ikke kan overleve uden for kroppen
(kappebærende vira) såsom human immundefektvirus (HIV), hepatitis B virus og hepatitis C virus og
for hepatitis A og B19, som kan overleve uden for kroppen (ikke-kappebærende vira).
Antistoffer (immunglobuliner) er ikke blevet forbundet med hepatitis A- eller parvovirus B19V-
infektioner muligvis fordi antistoffer mod disse infektioner, som produktet indeholder, er
beskyttende. Det anbefales kraftigt at notere præparatets navn og batchnummer, hver gang du får
indgivet en dosis Privigen for at have en registrering af de anvendte batcher.
Brug af anden medicin sammen med Privigen
Fortæl altid lægen eller sundhedspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for
nyligt.
Vaccinationer
Inden en vaccination skal du fortælle den vaccinerende læge om din behandling med Privigen.
Efter at have fået indgivet Privigen kan virkningen af visse vaccinationer være svækket. De
vaccinationer, der påvirkes, er vaccinationer med levende, svækkede virusvacciner mod f.eks.
mæslinger, fåresyge, røde hunde og skoldkopper. Sådanne vaccinationer skal udsættes i mindst 3
måneder efter den sidste infusion af Privigen. I tilfælde af mæslingevaccinationer kan virkningen være
nedsat i op til 1 år. Derfor skal den vaccinerende læge kontrollere virkningen af
mæslingevaccinationen.
Blodprøver
Efter at du har fået indgivet Privigen kan resultaterne af visse blodprøver (serologiske prøver) være
svækket i et bestemt stykke tid.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid, planlægger at blive gravid eller ammer, skal du fortælle det til lægen eller
sundhedspersonalet. Din læge vil afgøre, om du kan få indgivet Privigen under din graviditet,
eller mens du ammer.
Ikke desto mindre er medicin med antistoffer blevet anvendt til gravide og ammende kvinder.
Langtidserfaring har vist, at der ikke kan forventes skadelige indvirkninger under graviditetsforløbet
eller på den nyfødte.
Hvis du får indgivet Privigen, mens du ammer, findes antistofferne i dette lægemiddel også i
modermælken. Din baby kan således også få indgivet de beskyttende antistoffer.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Patienter kan opleve virkninger som svimmelhed eller kvalme under behandling med Privigen, som
kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Hvis dette sker, må du ikke føre
motorkøretøj eller betjene maskiner, før virkningerne er forsvundet.
Privigen indeholder prolin
Du må ikke få lægemidlet, hvis du lider af hyperprolinæmi (se også pkt. 2 “Det skal du vide, før du
begynder at få Privigen”).
Fortæl det til din læge før behandlingen.
3.
Sådan skal du bruge Privigen
Privigen er udelukkende beregnet til infusion i en åre (intravenøs infusion) og indgives normalt af din
læge eller sundhedspersonalet. Din læge beregner den rette dosis for dig under hensyntagen til din
vægt, de specifikke omstændigheder, der er angivet under pkt. 2 ”Advarsler og forsigtighedsregler”,
og responsen på behandlingen. Dosisberegningen for børn og unge patienter foregår ikke anderledes,
end den gør for voksne. I begyndelsen får du indgivet Privigen ved en langsom indgivelseshastighed.
Hvis du tåler denne godt, kan din læge gradvist øge indgivelseshastigheden.
Hvis du har fået indgivet for meget Privigen
Det er meget usandsynligt, at der forekommer overdosering, da Privigen normalt indgives under
lægelig overvågning. Hvis du, på trods af dette, får indgivet mere Privigen, end du skulle, bliver dit
blod for tykt (hyperviskøst), hvilket kan forøge risikoen for at udvikle blodpropper. Dette kan især ske,
hvis du er en patient, der er i risikogruppe, hvis f.eks. du er ældre eller lider af en hjerte- eller
nyresygdom. Fortæl det til lægen, hvis du har nogen helbredsproblemer eller sygdomme
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Mulige
bivirkninger kan reduceres eller endda undgås ved at indgive Privigen ved en langsom
indgivelseshastighed. Sådanne bivirkninger kan forekomme, selvom du tidligere har fået indgivet
humane immunglobuliner (antistoffer) og har tålt dem godt.
I sjældne og isolerede tilfælde er der set de følgende bivirkninger med immunglobulinpræparater:
alvorlige overfølsomhedsreaktioner, som f.eks. et pludseligt blodtryksfald eller anafylaktisk
chok (du kan f.eks. føle dig svimmel, ør, besvime i stående tilstand, føle kulde i hænder og
fødder, mærke en unormal hjertebanken eller brystsmerte eller have et sløret syn), selv når du
ikke har haft overfølsomhedsreaktioner ved tidligere infusioner
fortæl det omgående til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du bemærker sådanne tegn
under infusionen af Privigen. Han eller hun vil beslutte, om infusionshastigheden skal
sænkes, eller om infusionen skal stoppes helt.
dannelse af blodpropper, som kan blive ført væk med blodcirkulationen (tromboemboliske
reaktioner), og som kan resultere i f.eks.:blodprop i hjertet (hjerteinfarkt) (hvis du f.eks. får
pludselige brystsmerter eller er stakåndet), slagtilfælde (hvis du f.eks. får pludselige anfald af
muskelsvaghed, mærker følelsesløshed og/eller manglende balance, nedsat opmærksomhed eller
talebesvær), blodpropper i lungerne (f.eks. hvis du har brystsmerter, vejrtrækningsbesvær eller
hoster blod op), blodprop i dybtliggende vene (dyb venetrombose) (f.eks. hvis du rødmen, føler
varme, smerter, ømhed eller hæver på det ene eller begge ben),
brystsmerter, gener i brystet, smerter, når du trækker vejret, på grund af transfusionsrelateret
lungesygdom (TRALI)
fortæl det omgående til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du har nogen af ovenstående
symptomer. Alle, der oplever sådanne symptomer, skal omgående transporteres til
skadestuen på et hospital for at blive evalueret og behandlet
midlertidig ikke-smitsom meningitis (reversibel aseptisk meningitis)
fortæl det omgående til lægen eller sundhedspersonalet, hvis du har stiv nakke sammen
med én eller flere af følgende symptomer: feber, kvalme, opkastning, hovedpine, unormal
følsomhed til lette, mentale forstyrrelser
forhøjet blodkreatinin
protein i urinen (proteinuri)
akut nyresvigt
forbigående fald i de røde blodlegemer (reversibel hæmolytisk anæmi/hæmolyse),blodmangel
(anæmi), lavt antal hvide blodlegemer (leukopeni), varierende størrelse af røde blodlegemer
(anisocytose) (herunder små røde blodlegemer (mikrocytose)).
Bivirkninger, observeret i kontrollerede kliniske studier og efter markedsføring, præsenteret med
faldende hyppighed:
Meget almindelige: (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter):
Hovedpine (herunder sinus-hovedpine, migræne, hovedgener, spændingshovedpine), kvalme, smerter,
(herunder rygsmerter, smerter i arme og ben, smerter i led og knogler (artralgi), nakkesmerter,
ansigtssmerter), feber (herunder kuldegysninger), influenzalignende sygdom (herunder løbende næse,
(nasofaryngitis), smerter i hals og svælg (pharyngolaryngeal smerte), blærer i mund og hals
(oropharyngeal blæredannelse), tæthed i halsen.
Almindelige: (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter):
Midlertidigt fald i antallet af røde blodlegemer (anæmi), nedbrydning af røde blodlegemer
(hæmolyse), fald i antallet af hvide blodlegemer (leukopeni), overfølsomhed, svimmelhed (herunder
vertigo), forhøjet blodtryk ((hypertension), rødmen (herunder hedeture, hyperæmi), hypotension
(herunder nedsat blodtryk), åndenød (dyspnø, herunder smerter i brystet, ubehag i brystet, smertefuld
vejrtrækning), opkastning, diarré, mavesmerter, hudlidelse (herunder hududslæt, kløe, nældefeber
(urticaria), makulo-papuløst udslæt, rødmen i huden (erytem), afskalning af huden), smerter i
musklerne (herunder muskelkramper og stivhed), træthed, fysisk svaghed (asteni), svaghed i
musklerne.
Rutinemæssige laboratorieprøver kan afsløre ændringer af leverfunktioner (hyperbilirubinæmi samt
ændringer i blodtallet (f.eks. Coombs’ (direkte) test positiv), forhøjet alaninaminotransferase, forhøjet
aspartataminotransferase, forhøjet blodlaktatdehydrogenase).
Ikke almindelige: (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter):
Midlertid, ikke-infektiøs meningitis (reversibel, aseptisk meningitis), uregelmæssig form af de røde
blodlegemer (mikroskopisk fund), tilstedeværelse af et højt antal blodplader i blodet (trombocytose),
søvnighed, rysten (tremor), palpitationer, takykardi, tromboemboliske hændelser, manglende
blodcirkulation i underbenene, hvilket f.eks. kan medføre smerter ved gang (perifer vaskulær sygdom),
tilstedeværelse af for meget serumprotein i urinen (proteinuri, herunder forhøjet blodkreatinin),
smerter på injektionsstedet.
I enkelte tilfælde (efter markedsføring) er følgende observeret hos patienter, som blev behandlet med
Privigen: unormalt lavt niveau af specifikke hvide blodlegemer kaldet neutrofiler (nedsat antal
neutrofiler), anafylaktisk shock, smertefuld vejrtrækning på grund af transfusionsrelateret lungeskade
(TRALI ) og akut nyresvigt.
Tal med lægen eller sundhedspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som
ikke fremgår af denne indlægsseddel.
Se også pkt. 2 “Det skal du vide, før du begynder at få Privigen” for at få yderligere oplysninger om
forhold, som øger risikoen for at få bivirkninger.
Indberetning af bivirkninger
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder
også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan
også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem
anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere
information om sikkerheden af dette lægemiddel.
5.
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, som står på den ydre pakning og flaskens
etiket efter Anv. før. Udløbsdatoen refererer til den sidste dag i den pågældende måned.
Da injektionsvæskeen ikke indeholder konserveringsmidler, skal sundhedspersonalet infundere
den, så hurtigt som muligt efter åbning af flasken
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
Må ikke nedfryses.
Opbevar flasken i yderkarton for at beskytte mod lys.
Brug ikke dette lægemiddel, hvis du bemærker, at injektionsvæskeen er uklar eller indeholder
partikler, der flyder rundt i opløsningen.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Privigen indeholder
Aktive stof: humant normalt immunglobulin (antistoffer af typen IgG). Privigen indeholder 100
mg/ml (10 %) humant protein, hvoraf mindst 98 % er IgG.
Den omtrentlige procentdel af IgG-subklasser er som følger:
...................... 69 %
...................... 26 %
........................ 3 %
........................ 2 %
Dette lægemiddel indeholder spormidler af IgA (ikke mere end 25 mikrogram/ml).
Privigen er stort set fri for natrium.
Øvrige indholdsstoffer (hjælpestoffer): aminosyren prolin og vand til injektionsvæsker.
Udseende og pakningsstørrelser
Privigen er en infusionsvæske.
Injektionsvæskeen er klar eller let uigennemsigtig og farveløs til lysegul.
Pakningsstørrelser:
1 hætteglas (2,5 g/25 ml, 5 g/50 ml, 10 g/100 ml, 20 g/200 ml eller 40 g/400 ml),
3 hætteglas (10 g/100 ml eller 20 g/200 ml).
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller
CSL Behring GmbH
Emil-von-Behring-Strasse 76
D-35041 Marburg
Tyskland
Hvis du vil have yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale
repræsentant.
België/Belgique/Belgien
CSL Behring NV
Tél/Tel: +32 15 28 89 20
Luxembourg/Luxemburg
CSL Behring NV
Tél/Tel: +32 15 28 89 20
България
Ей енд Ди Фарма България ЕАД
Тел: +359 2 810 3949
Magyarország
CSL Behring Kft.
Tel: +36 1 213 4290
Česká republika
CSL Behring s.r.o.
Tel: +420 702 137 233
Malta
AM Mangion Ltd.
Tel: +356 2397 6333
Danmark
CSL Behring ApS
Tlf: +45 4520 1420
Nederland
CSL Behring B.V.
Tel: + 31 85 111 96 00
Deutschland
CSL Behring GmbH
Tel: +49 69 30584437
Norge
CSL Behring AB
Tlf: +46 8 544 966 70
Eesti
CSL Behring GmbH
Tel: +49 69 30584437
Österreich
CSL Behring GmbH
Tel: +43 1 80101 2463
Ελλάδα
CSL Behring ΕΠΕ
Τηλ: +30 210 7255 660
Polska
CSL Behring Sp. z o.o.
Tel.: +48 22 213 22 65
España
CSL Behring S.A.
Tel: +34 933 67 1870
Portugal
CSL Behring Lda
Tel: +351 21 782 62 30
France
CSL Behring SA
Tél: + 33 1 53 58 54 00
România
Prisum International Trading srl
Tel: +40 21 322 01 71
Hrvatska
Marti Farm d.o.o.
Tel: +385 1 5588297
Slovenija
MediSanus d.o.o.
Tel: +386 1 25 71 496
Ireland
CSL Behring GmbH
Tel: +49 69 30517254
Slovenská republika
CSL Behring s.r.o.
Tel: +421 911 653 862
Ísland
CSL Behring AB
Sími: +46 8 544 966 70
Suomi/Finland
CSL Behring AB
Puh/Tel: +46 8 544 966 70
Italia
CSL Behring S.p.A.
Tel: +39 02 34964 200
Sverige
CSL Behring AB
Tel: +46 8 544 966 70
Κύπρος
CSL Behring ΕΠΕ
Τηλ: +30 210 7255 660
United Kingdom
CSL Behring UK Ltd.
Tel: +44 1444 447405
Latvija
CSL Behring GmbH
Tel: +49 69 30584437
Lietuva
CSL Behring GmbH
Tel: +49 69 30584437
Denne indlægsseddel blev senest ændret den
Du kan finde yderligere information om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside: http://www.ema.europa.eu/.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Følgende oplysninger er tiltænkt sundhedspersonale:
Dosering og indgivelsesmåde
Doseringsanbefalingerne fremgår af tabellen nedenfor:
Indikation
Dosis
Injektionshyppighed
Substitutionsbehandling
Primær immundefektsyndromer
(PID)
Sekundære immundefekter
initialdosis:
0,4-0,8 g/kg legemsvægt
vedligeholdelsesdosis:
0,2-0,8 g/kg legemsvægt
0,2-0,4 g/kg legemsvægt
hver 3. til 4. uge for at opnå IgG-
mindste-koncentrationer på mindst
5 til 6 g/l
hver 3. til 4. uge for at opnå IgG-
mindste-koncentrationer på mindst
5 til 6 g/l
Immunmodulation
Primær immun trombocytopeni
(ITP)
Guillain-Barrés syndrom
Kawasakis sygdom
Kronisk inflammatorisk
demyeliniserende polyneuropati
(CIDP)
0,8-1,0 g/kg legemsvægt
eller
0,4 g/kg legemsvægt/dag
0,4 g/kg legemsvægt/dag
1,6-2,0 g/kg legemsvægt
eller
2,0 g/kg legemsvægt
startdosis: 2 g/kg
legemsvægt
vedligeholdelsesdosis:
1 g/kg legemsvægt
på dag 1 - gentages evt. én gang
inden for 3 dage
i 2 til 5 dage
i 5 dage
fordelt på flere doser i 2 til 5 dage
sammen med acetylsalicylsyre
i én dosis sammen med
acetylsalicylsyre
fordelt over 2 til 5 dage
hver 3. uge fordelt over 1 til 2 dage
Multifokal motorisk neuropati
(MMN)
startdosis:
2 g/kg legemsvægt
vedligeholdelsesdosis:
1 g/kg legemsvægt
eller
2 g/kg legemsvægt
i løbet af 2 til 5 på hinanden
følgende dage
hver 2. til 4. uge
eller
hver 4. til 8. uge over 2 til 5 dage
Administration
Til intravenøs anvendelse.
Humant normalt immunglobulin skal infunderes intravenøst ved en initial infusionshastighed på
0,3 ml/kg/time i ca. 30 minutter. Hvis infusionshastigheden tåles godt, kan den gradvist øges til
maksimalt 4,8 ml/kg legemsvægt/time.
Hos PID-patienter, som har tolereret infusionshastigheden på 4,8 ml/kg legemsvægt/time godt, kan
hastigheden gradvist øges til et maksimum på 7,2 ml/kg legemsvægt/time.
Hvis fortynding forud for infusion ønskes, kan Privigen fortyndes med 5 % glucoseopløsning til en
slutkoncentration på 50 mg/ml (5 %).
Særlige forholdsregler
Ved bivirkninger skal enten infusionshastigheden reduceres eller infusionen seponeres.
Det anbefales kraftigt at notere præparatets navn og batchnummer, hver gang Privigen administreres
til en patient for at registrere forbindelsen mellem patienten og den pågældende batch.
Uforligeligheder
Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført herunder.
Regler for destruktion og anden håndtering
Lægemidlet skal have rum- eller legemstemperatur før brug. Der skal anvendes en separat
infusionsslange til administration af Privigen. Perforér altid proppen i midten i det markerede område.
Injektionsvæskeen skal være klar eller let opaliserende og farveløs eller lysegul. Injektionsvæsker, der
er uklare eller indeholder bundfald, må ikke anvendes.
Hvis der ønskes fortynding, anbefales 5 % glucoseopløsning. For at opnå en
immunglobulinkoncentration på 50 mg/ml (5 %) skal Privigen 100 mg/ml (10 %) fortyndes med et
tilsvarende volumen glucoseopløsning. Aseptisk teknik skal strengt overholdes under fortyndingen af
Privigen.
Når hætteglasset er åbnet under aseptiske forhold, skal indholdet anvendes omgående. Da
injektionsvæskeen ikke indeholder konserveringsmidler, skal Privigen infunderes så snart som muligt.
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Privigen 100 mg/ml infusionsvæske, infusionsvæske
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Humant normalt immunglobulin (IVIg)*
En ml indeholder:
Humant normalt immunglobulin .............................................................................................
100 mg
(renhed på mindst 98 % IgG)
Hvert hætteglas med 25 ml infusionsvæske indeholder 2,5 g humant normalt immunglobulin
Hvert hætteglas med 50 ml infusionsvæske indeholder 5 g humant normalt immunglobulin
Hvert hætteglas med 100 ml infusionsvæske indeholder 10 g humant normalt immunglobulin
Hvert hætteglas med 200 ml infusionsvæske indeholder 20 g humant normalt immunglobulin
Hvert hætteglas med 400 ml infusionsvæske indeholder 40 g humant normalt immunglobulin
Fordeling af IgG-subklasser (omtrentlige værdier):
.......................69 %
.......................26 %
........................ 3 %
........................ 2 %
Det maksimale IgA-indhold er 25 mikrogram/ml.
*Fremstillet af plasma fra humane donorer.
Hjælpestoffer som behandleren skal være opmærksom på:
Privigen indeholder ca. 250 mmol/l (i området: 210 til 290) L-prolin.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Infusionsvæske, opløsning.
Injektionsvæsken er klar eller let opaliserende og farveløs til lysegul.
Privigen er isotonisk med en osmolalitet på cirka 320 mOsmol/kg.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Substitutionsterapi hos voksne samt børn og unge (0-18 år) ved:
Primære immundefektsyndromer (PID) med nedsat produktion af antistof (se pkt. 4.4.).
Sekundære immundefekter (SID) hos patienter, som lider af svære eller tilbagevendende
infektioner, ineffektiv antimikrobiel behandling og enten bevist specifikt antistofsvigt (PSAF)*
eller serumværdi på <4 g/l.
* PSAF = manglende evne til at opnå mindst en stigning til det dobbelte i IgG-antistoftiter for
pneumokok polysaccharid- og popypeptid antigen-vacciner.
Immunmodulation hos voksne samt børn og unge (0-18 år) ved:
Primær immun trombocytopeni (ITP) hos patienter med høj blødningsrisiko eller før kirurgiske
indgreb for at korrigere trombocyttallet.
Guillain-Barrés syndrom.
Kawasakis sygdom.
Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP). Der er kun begrænset erfaring
med intravenøs brug af immunglobuliner hos børn med CIPD.
Multifokal motorisk neuropati (MMN).
4.2
Dosering og administration
Substitutionsbehandling bør initieres og monitoreres under supervision af en læge, der har erfaring
med behandling af immundefekter.
Dosering
Dosis og dosisregime afhænger af indikationen.
Ved substitutionsterapi kan der være behov for individuel dosis til den enkelte patient afhængigt af
klinisk respons. De følgende doseringsregimer er vejledende.
Substitutionsterapi ved primære immundefektsyndromer (PID)
Dosisregimet bør opnå en mindste-koncentration (målt før næste infusion) for IgG på mindst 5 til 6
g/l. Ligevægt indtræffer 3 til 6 måneder efter indledning af behandlingen.
Den anbefalede initialdosis er 0,4 til 0,8 g/kg legemsvægt givet én gang efterfulgt af mindst 0,2 g/kg
legemsvægt hver 3. til 4. uge.
Den dosis, som kræves for at opnå en mindste-koncentration på 5 til 6 g/l, ligger i størrelsesordenen
0,2 til 0,8 g/kg legemsvægt om måneden. Dosisintervallet efter opnået ligevægt varierer fra 3 til 4
uger.
Dalkoncentrationer skal måles og vurderes sammen med patientens kliniske respons. Afhængigt af den
kliniske respons (f.eks. infektionshyppigheden) kan det overvejes at justere dosis og/eller
dosisintervallet for at tilstræbe højere mindste-koncentrationer.
Sekundære immundefekter (som defineret i pkt. 4.1)
Den anbefalede dosis er 0,2 - 0,4 g/kg hver tredje til fjerde uge.
Mindste-koncentration af IgG skal måles og vurderes sammen med forekomsten af infektion. Dosis
skal justeres efter behov for at opnå optimal beskyttelse med infektioner. Det kan være nødvendigt at
øge dosis hos patienter med vedholdende infektioner; en dosisreduktion kan overvejes, når patienten
forbliver fri for infektioner.
Primær immun trombocytopeni (ITP)
Der foreligger 2 forskellige behandlingsplaner:
0,8 til 1,0 g/kg legemsvægt på dag 1; denne dosis kan gentages én gang i løbet af 3 dage
0,4 g/kg legemsvægt dagligt i 2 til 5 dage.
I tilfælde af tilbagefald kan behandlingen gentages.
Guillain-Barrés syndrom
0,4 g/kg legemsvægt dagligt over 5 dage.
Kawasakis sygdom
Der administreres 1,6 til 2,0 g/kg legemsvægt i delte doser over 2 til 5 dage eller 2,0 g/kg legemsvægt
som enkeltdosis.
Patienterne bør samtidig behandles med acetylsalicylsyre.
Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP)*
Den anbefalede startdosis er 2 g/kg legemsvægt fordelt over 2 til 5 på hinanden følgende dage
efterfulgt af vedligeholdelsesdosis på 1 g/kg legemsvægt over 1 til 2 på hinanden følgende dage hver
3. uge.
Multifokal motorisk neuropati (MMN)
Startdosis: 2 g/kg administreret over 2-5 på hinanden følgende dage.
Vedligeholdelsesdosis: 1 g/kg hver 2. til 4. uge eller 2 g/kg hver 4. til 8. uge.
Behandlingseffekten skal evalueres efter hver cyklus. Hvis der er utilstrækkelig behandlingseffekt
efter 6 måneder, skal behandlingen seponeres.
Hvis behandlingen er effektiv, skal langvarig behandling vurderes af lægen på baggrund af patientens
respons. Det kan være nødvendigt at tilpasse dosering og interval til sygdommens individuelle forløb.
Doseringsanbefalingerne fremgår af tabellen nedenfor:
Indikation
Dosis
Injektionshyppighed
Substitutionsbehandling
Primær immundefektsyndromer
(PID)
Sekundære immundefekter (som
defineret i pkt. 4.1)
initialdosis:
0,4-0,8 g/kg legemsvægt
vedligeholdelsesdosis:
0,2-0,8 g/kg legemsvægt
0,2-0,4 g/kg legemsvægt
hver 3. til 4. uge for at opnå IgG-
mindste-koncentrationer på mindst
5-6 g/l
hver 3. til 4. uge for at opnå IgG-
mindste-koncentrationer på mindst
5-6 g/l
Immunmodulation
Primær immun trombocytopeni
(ITP)
Guillain-Barrés syndrom
Kawasakis sygdom
Kronisk inflammatorisk
demyeliniserende polyneuropati
(CIDP)*
0,8-1,0 g/kg legemsvægt
eller
0,4 g/kg legemsvægt/dag
0,4 g/kg legemsvægt/dag
1,6-2,0 g/kg legemsvægt
eller
2,0 g/kg legemsvægt
startdosis:
2 g/kg legemsvægt
vedligeholdelsesdosis:
1 g/kg legemsvægt
på dag 1 - gentages evt. én gang
inden for 3 dage
i 2 til 5 dage
i 5 dage
fordelt på flere doser i 2 til 5 dage
sammen med acetylsalicylsyre
i én dosis sammen med
acetylsalicylsyre
fordelt over 2 til 5 dage
hver 3. uge fordelt over 1 til 2 dage
Multifokal motorisk neuropati
(MMN)
startdosis:
2 g/kg legemsvægt
vedligeholdelsesdosis:
1 g/kg legemsvægt
eller
2 g/kg legemsvægt
i løbet af 2 til 5 på hinanden
følgende dage
hver 2. til 4. uge
eller
hver 4. til 8. uge over 2 til 5 dage
*Dosis er baseret på den dosis, som blev anvendt i de kliniske studier, der blev udført med Privigen.
Behandlingsvarighed ud over 25 uger skal baseres på lægens vurdering af patientens respons og
vedligeholdelsesresponset på lang sigt. Doseringen og intervallerne skal muligvis tilpasses det
individuelle sygdomsforløb.
Pædiatrisk population
Doseringen til børn og unge (0-18 år) adskiller sig ikke fra den, der anvendes til voksne, da doseringen
for hver indikation afhænger af legemsvægten og tilpasses det kliniske resultat af ovennævnte
tilstande.
Administration
Til intravenøs anvendelse.
Privigen skal infunderes intravenøst ved en initial infusionshastighed på 0,3 ml/kg/time i ca. 30
minutter. Hvis infusionshastigheden tåles godt (se pkt. 4.4), kan den gradvist øges til maksimalt 4,8
ml/kg legemsvægt/time.
Hos PID-patienter, som har tolereret infusionshastigheden på 4,8 ml/kg legemsvægt/time godt, kan
hastigheden gradvist øges til et maksimum på 7,2 ml/kg legemsvægt/time.
Hvis fortynding forud for infusion ønskes, kan Privigen fortyndes med 5 % glucoseopløsning til en
slutkoncentration på 50 mg/ml (5 %). Se pkt. 6.6 for instruktioner.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1
(se også pkt. 4.4).
Overfølsomhed over for humane immunglobuliner, specielt hos patienter med antistoffer mod IgA.
Patienter med hyperprolinæmi type I eller II.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Visse alvorlige bivirkninger kan skyldes infusionshastigheden. Den anbefalede infusionshastighed
under pkt. 4.2 skal følges nøje. Patienter skal monitoreres og observeres nøje for eventuelle
symptomer i hele infusionsperioden.
Visse bivirkninger kan forekomme hyppigere:
ved høj infusionshastighed,
hos patienter med hypogammaglobulinæmi eller agammaglobulinæmi, med eller uden IgA-
mangel.
hos patienter, som får humant normalt immunglobulin for første gang, eller i sjældne tilfælde,
når der skiftes fra et humant normalt immunglobulinpræparat til et andet eller, hvis der er gået
lang tid siden sidste infusion.
Mulige komplikationer kan ofte undgås ved at sikre, at patienterne:
ikke er overfølsomme over for humant normalt immunglobulin ved initialt at injicere
lægemidlet langsomt (≤0,3 ml/kg legemsvægt/time),
monitoreres omhyggeligt for eventuelle symptomer under hele infusionsperioden. Det er særlig
vigtigt, at patienter, som ikke tidligere har fået humant normalt immunglobulin, som skifter over
fra et alternativt IVIg-præparat, eller som har haft et længere interval siden sidste infusion,
overvåges under den første infusion og i den første time efter den første infusion for at opdage
potentielle tegn på bivirkninger. Alle andre patienter bør observeres i mindst 20 minutter efter
administration.
Hvis der opstår en uønsket reaktion, skal infusionshastigheden reduceres eller infusionen standses.
Den nødvendige behandling afhænger af arten og alvoren af den uønskede reaktion.
I tilfælde af shock skal standardbehandling for shock gives.
IVIg-administrering kræver hos alle patienter:
Tilstrækkelig hydrering før IVIg-infusionen starter
Monitorering af diurese
Monitorering af serum-kreatinin
At samtidig brug af loop-diuretika undgås.
Hos patienter, der lider af diabetes mellitus, og hvor fortynding af Privigen til lavere koncentrationer
er nødvendig, skal der tages højde for, at den anbefalede fortyndingsvæske indeholder glucose.
Overfølsomhed
Rigtige overfølsomhedsreaktioner er sjældne. De kan forekomme hos patienter med anti-IgA-
antistoffer.
IVIg er ikke indiceret til patienter med selektiv IgA-mangel, hvor IgA-manglen er den eneste
væsentlige abnormitet.
I sjældne tilfælde kan humant normalt immunglobulin fremkalde blodtryksfald med anafylaktoid
reaktion, selv hos patienter, som tidligere har tålt behandling med humant normalt immunglobulin.
Hæmolytisk anæmi
IVIg-præparater kan indeholde blodtypeantistoffer, der kan optræde som hæmolysiner og inducere in
vivo belægning med immunglobulin på røde blodlegemer (RBC), hvilket kan medføre en positiv,
direkte antiglobulinreaktion (Coombs' test) og i sjældne tilfælde hæmolyse. Hæmolytisk anæmi kan
udvikles efter behandling med IVIg pga. forstærket RBC-sekvestrering.
Der er forekommet isolerede tilfælde af hæmolyserelateret nyredysfunktion/nyresvigt eller
dissemineret intravaskulær koagulation og dødsfald.
Følgende risikofaktorer er forbundet med udvikling af hæmolyse: høje doser, uanset om de gives som
en enkelt administration eller fordeles over flere dage, andre blodtyper end 0 samt underliggende
inflammatorisk tilstand. Da denne hændelse hyppigt blev rapporteret hos patienter, der ikke har
blodtype 0, og som får høje doser for ikke-PID-indikationer, tilrådes øget årvågenhed. Der er kun
sjældent blevet rapporteret om hæmolyse hos patienter, der har fået substitutionsbehandling for PID.
Patienter, der får IVIg, bør overvåges for kliniske tegn og symptomer på hæmolyse. Hvis der udvikler
sig tegn og/eller symptomer på hæmolyse under eller efter en IVIg-infusion, bør den behandlende
læge overveje seponering af IVIg-behandlingen (se også pkt. 4.8).
Aseptisk meningitissyndrom (AMS)
Aseptisk meningitissyndrom er rapporteret i forbindelse med IVIg-behandling.
Seponering af IVIg-behandlingen har resulteret i remission af AMS i løbet af adskillige dage uden
følgevirkninger. Syndromet begynder normalt inden for adskillige timer til 2 dage efter IVIg-
behandlingen. Undersøgelse af cerebrospinalvæsken er hyppigt positiv for pleocytose med op til flere
tusinde celler pr. mm
, hovedsageligt forskellige typer granulocytter, og forhøjede proteinniveauer op
til flere hundrede mg/dl.
AMS kan forekomme hyppigere i forbindelse med højdosis (2 g/kg) IVIg-behandling.
Tromboemboli
Der er klinisk bevis for en sammenhæng mellem IVIg-indgivelse og tromboemboliske episoder som
hjerteinfarkt, cerebrovaskulær hændelse (inklusive apopleksi), lungeemboli og dyb venetrombose, som
man forudsætter har relation til en relativ forhøjelse i blodets viskositet ved høj infusionshastighed af
immunglobulin hos risikopatienter. Man bør udøve forsigtighed ved ordinering og infusion af IVIg til
obese patienter og patienter med præ-eksisterende risikofaktorer for tromboemboliske forstyrrelser
(såsom høj alder, hypertension, diabetes mellitus og tidligere vaskulære sygdomme eller
tromboemboliske episoder, patienter med erhvervede eller arvelige trombofiliske lidelser, patienter
med længere perioder med ubevægelighed, patienter med alvorlig hypovolæmi, patienter med
sygdomme, der forhøjer blodets viskositet).
Hos patienter med risiko for tromboemboliske bivirkninger bør IVIg-produkter indgives med den
lavest mulige infusionshastighed og dosis.
Akut nyresvigt
Der er forekommet indberetninger af akut nyresvigt hos patienter i behandling med IVIg. I de fleste
tilfælde blev risikofaktorerne identificeret såsom præeksisterende nyreinsufficiens, diabetes mellitus,
hypovolæmi, overvægt, samtidig brug af nefrotoksiske lægemidler eller alder over 65 år.
I tilfælde af nedsat nyrefunktion bør seponering af IVIg overvejes.
Selvom rapporterne om nyredysfunktion og akut nyresvigt er sat i forbindelse med brug af mange af
de markedsførte IVIg-præparater, der indeholder forskellige hjælpestoffer såsom saccharose, glucose
og maltose, tegnede de præparater, der indeholdt saccharose som stabilisator, sig for en
uforholdsmæssigt stor andel af det samlede antal. Hos patienter i risikogruppen bør det overvejes at
anvende IVIg-præparater, der ikke indeholder saccharose. Privigen indeholder ikke saccharose,
maltose eller glucose.
IVIg-præparater skal administreres med lavest mulige infusionshastighed og dosering hos patienter,
der har risiko for at få akut nyresvigt.
Transfusionsrelateret akut lungesygdom (TRALI)
Ikke-kardiogent lungeødem kan i meget sjældne tilfælde forekomme efter behandling med IVIg-
produkter. TRALI er kendetegnet ved svær respiratorisk påvirkning, lungeødem, hypoksæmi, normal
funktion af venstre ventrikel og feber. Symptomer fremkommer typisk inden for 1-6 timer efter
behandlingen.
Monitorér patienter for pulmonale bivirkninger. TRALI kan behandles med oxygenbehandling med
adækvat ventilering.
Interferens med serologiske test
Efter injektion af immunglobulin kan forbigående stigning af forskellige passivt overførte antistoffer i
patientens blod føre til falsk positive resultater ved serologiske test.
Passiv overførsel af antistoffer mod erytrocytantigener, f.eks. A, B og D, kan interferere med nogle
serologiske test for erytrocyt-antistoffer for eksempel den direkte antiglobulin test (DAT, direkte
Coombs' test).
Transmissible agenser
Privigen er fremstillet af humant plasma. Standardforholdsregler til forebyggelse af infektioner, der
skyldes brug af lægemidler, der er fremstillet af humant blod eller plasma, omfatter udvælgelse af
donorer, screening af enkeltdonationer og plasmapools for specifikke infektionsmarkører samt
inkludering af effektive trin til inaktivering/eliminering af vira som en del af fremstillingsproceduren.
På trods af dette kan overførsel af infektiøse agenser ikke fuldstændigt udelukkes ved indgivelse af
lægemidler, der er fremstillet på basis af humant blod eller plasma. Dette gælder også ukendte eller
nye vira og andre patogener.
De trufne forholdsregler anses for at være effektive mod kappebærende vira såsom human
immundefektvirus (HIV), hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) og mod ikke-
kappebærende vira som hepatitis A virus (HAV) og parvovirus B19.
Kliniske erfaringer taler for, at hepatitis A og parvovirus B19 ikke overføres med immunglobuliner.
Endvidere antages antistofindholdet at bidrage i væsentlig grad til virussikkerheden.
Det anbefales kraftigt at notere præparatets navn og batchnummer, hver gang Privigen administreres
til en patient for at registrere forbindelsen mellem patienten og den pågældende batch.
Natriumindhold
Privigen er stort set fri for natrium.
Pædiatrisk population
Selvom der kun foreligger begrænsede data, forventes det, at de samme advarsler, forholdsregler og
risikofaktorer gælder for den pædiatriske population. I indberetninger efter markedsføring er det
observeret, at IVIG-højdosisindikationer hos børn, især med Kawasakis sygdom, er forbundet med en
øget indberetning af hæmolytiske reaktioner sammenlignet med andre IVIG-indikationer hos børn.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Levende svækkede virusvacciner
Behandling med immunglobulin kan i en periode på mindst seks uger og op til tre måneder svække
effekten af levende svækkede virusvacciner mod f.eks. mæslinger, røde hunde, fåresyge og
skoldkopper. Efter administration af dette produkt bør der gå tre måneder inden vaccination med
levende svækkede virusvacciner. I tilfælde af mæslinger kan virkningen være nedsat i op til 1 år.
Patienter, som får mæslingevaccine, bør derfor få deres antistofstatus kontrolleret.
Pædiatrisk population
Selvom der kun foreligger begrænsede data, forventes de samme interaktioner at kunne forekomme
hos den pædiatriske population.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Sikkerheden ved brugen af lægemidlet under graviditet er ikke påvist i kontrollerede kliniske studier,
og der bør derfor udvises forsigtighed ved ordinering til gravide og ammende kvinder. IVIg-
præparater er vist at passere placenta, i stigende grad efter tredje trimester. Klinisk erfaring med
immunglobuliner indikerer ingen skadelige virkninger på graviditetsforløbet eller på fostret og det
nyfødte barn.
Eksperimentelle studier af hjælpestoffet L-prolin udført på dyr, fandt ikke nogen direkte eller indirekte
toksicitet der påvirkede graviditet, embryo- eller fosterudvikling.
Amning
Immunglobuliner udskilles i mælken og kan måske bidrage til at beskytte det nyfødte barn mod
patogener, der har adgang via slimhinder.
Fertilitet
Klinisk erfaring med immunglobuliner indikerer, at der ikke forventes skadelige virkninger på
fertiliteten.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner kan være forringet pga. visse bivirkninger af
Privigen. Patienter, der oplever bivirkninger under behandlingen, bør vente med at føre motorkøretøj
eller betjene maskiner, indtil disse er ophørt.
4.8
Bivirkninger
Sammendrag af sikkerhedsprofilen
I forbindelse med intravenøs indgivelse af humant immunglobulin kan der undertiden forekomme
bivirkninger såsom kuldegysninger, hovedpine, svimmelhed, feber, opkastning, allergiske reaktioner,
kvalme, ledsmerter, lavt blodtryk og moderate lændesmerter.
I sjældne tilfælde kan humant normalt immunglobulin udløse et pludseligt blodtryksfald samt i
enkeltstående tilfælde anafylaktisk chok, selv når patienten ikke har udvist overfølsomhed ved
tidligere administration.
Der er observeret tilfælde af reversibel aseptisk meningitis og sjældne tilfælde af forbigående
hudreaktioner (herunder kutan lupus erythematosus – hyppighed ikke kendt) ved behandling med
humant normalt immunglobulin.
Reversible hæmolytiske reaktioner er blevet observeret hos patienter, især patienter med andre
blodtyper end 0, der er i immunmodulerende behandling. I sjældne tilfælde kan hæmolytisk anæmi,
der kræver transfusion, udvikles efter behandling med høje doser IVIg (se pkt 4.4).
Forhøjet serumkreatinin og/eller akut nyresvigt er observeret.
Meget sjældent: Transfusionsrelateret akut lungesygdom og tromboemboliske reaktioner såsom
hjerteinfarkt, slagtilfælde, lungeemboli og dyb venetrombose.
Tabel over bivirkninger
Der blev foretaget seks kliniske studier med Privigen, som inkluderede patienter med PID, ITP og
CIDP. I det pivotale PID-studie blev 80 patienter behandlet med Privigen. Ud af disse fuldførte 72 den
12 måneder lange behandling. I forlængelsesstudiet med PID blev 55 patienter behandlet med
Privigen. De to ITP studier blev foretaget med 57 patienter i hver. De to CIDP studier blev foretaget
på henholdsvis 28 og 207 patienter.
De fleste bivirkninger, der blev observeret i de seks kliniske studier, var milde til moderate.
I nedenstående tabel vises en oversigt over de bivirkninger, der blev observeret i de seks kliniske
studier i overensstemmelse med MedDRAs systemorganklasser (systemorganklasse og foretrukken
term) og hyppighed.
Hyppigheden var evalueret i henhold til følgende konvention: Meget almindelig (
1/10), Almindelig
1/100 til <1/10), Ikke almindelig (
1/1.000 til <1/100), Sjælden (
1/10.000 til <1/1.000), Meget
sjælden (<1/10.000). Hyppigheden for spontane bivirkninger, der er indberettet efter markedsføring, er
kategoriseret som ikke kendt.
Indenfor hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor hyppige de er.
MedDRA-
systemorganklasse
Bivirkninger
Hyppighed
Infektioner og parasitære
sygdomme
Aseptisk meningitis
Ikke almindelig
Blod- og lymfesystem
Aanæmi, hæmolyse (herunder hæmolytisk
anæmi), leukopeni.
Almindelig
Anisocytose (herunder mikrocytose,
trombocytose
Ikke almindelig
Nedsat neutrofiltal
Ikke kendt
Immunsystemet
Overfølsomhed
Almindelig
Anafylaktisk chok
Ikke kendt
Nervesystemet
Hovedpine (herunder sinus-hovedpine, migræne,
ubehag i hovedet, spændingshovedpine)
Meget almindelig
Svimmelhed (herunder vertigo)
Almindelig
Somnolens, tremor
Ikke almindelig
Hjerte
Palpitationer, takykardi
Ikke almindelig
Vaskulære sygdomme
Hypertension, rødmen (herunder hedeture,
hyperæmi), hypotension
Almindelig
Tromboemboliske hændelser, vaskulitis
(herunder perifer vaskulær sygdom)
Ikke almindelig
Transfusionsrelateret akut lungesygdom
Ikke kendt
Luftveje, thorax og
mediastinum
Dyspnø (herunder brystsmerter, ubehag i brystet
,
smertefuld respiration)
Almindelig
Mave-tarm-kanalen
Kvalme
Meget almindelig
Opkastning, diarré, abdominalsmerter
Almindelig
Lever og galdeveje
Hyperbilirubinæmi
Almindelig
Hud og subkutane væv
Hudlidelse (herunder hududslæt, pruritus,
urticaria, makulo-papuløst udslæt, erytem,
hudafskalning)
Almindelig
Knogler, led, muskler og
bindevæv
Myalgi (herunder muskelspasmer,
muskuloskeletal stivhed, muskuloskeletale
smerter)
Almindelig
Nyrer og urinveje
Proteinuri, forhøjet kreatinin i blodet
Ikke almindelig
Akut nyresvigt
Ikke kendt
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Smerter (herunder rygsmerter, smerter i
ekstremitet, ledsmerter, nakkesmerter,
ansigtssmerter), pyreksi (herunder
kuldegysninger), influenzalignende sygdom
Meget almindelig
(herunder nasofaryngitis, smerter i hals og svælg,
oropharyngeale blærer, ondt i halsen)
Træthed, asteni (herunder muskelsvaghed)
Almindelig
Smerte på injektionsstedet
Ikke almindelig
Undersøgelser
Nedsat hæmoglobin (herunder nedsat antal røde
blodlegemer, nedsat hæmatokrit), Coombs’
direkte test positiv, forhøjet
alaninaminotransferase, forhøjet
aspartataminotransferase, forhøjet
blodlaktatdehydrogenase
Almindelig
Se pkt. 4.4 vedrørende sikkerhed i forbindelse med transmissible agenser, samt yderligere oplysninger
om risikofaktorer.
Pædiatrisk population
I kliniske studier med Privigen hos pædiatriske patienter var der ingen forskel på bivirkningernes
hyppighed, art og sværhedsgrad hos børn og voksne. I rapporter efter markedsføring er det observeret,
at andelen af hæmolysetilfælde i forhold til alle bivirkningsrapporter blandt børn er lidt større end hos
voksne. Se pkt . 4.4 for at få yderligere oplysninger om risikofaktorer og anbefalinger om kontrol.
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende
overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at
indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.
4.9
Overdosering
Overdosering kan medføre væskeophobninger og hyperviskositet, især hos patienter i risikogruppen,
herunder ældre patienter eller patienter med nedsat hjerte- eller nyrefunktion.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: immunsera og immunglobuliner: normale humane
immunglobuliner til intravaskulær administration, ATC-kode: J06BA02.
Humant normalt immunglobulin indeholder hovedsageligt immunglobulin G (IgG) med et bredt
spektrum af antistoffer mod infektiøse agenser.
Humant normalt immunglobulin indeholder de IgG-antistoffer, der forekommer hos
normalbefolkningen. Det fremstilles normalt ud fra plasma, der er poolet fra mindst 1000 donorer.
Fordelingen af immunglobulin G-subklasser er omtrent proportional med fordelingen i normalt
humant plasma. Tilstrækkelige doser af lægemidlet kan normalisere unormalt lave immunglobulin G-
niveauer, og således hjælpe med at bekæmpe infektioner.
Virkningsmekanismen ved andre indikationer end substitutionsterapi er ikke fuldt belyst, men omfatter
immunmodulerende virkninger.
Privigens sikkerhed og virkning blev evalueret i 6 prospektive, open-label, multicenterstudier af
enkeltgrupper, foretaget i Europa (ITP-, PID- og CIDP-studier) samt i USA (PID-studie).
PID
I det pivotale PID-studie deltog i alt 80 patienter i alderen mellem 3 og 69 år. 19 børn (3-11 år),
12 teenagere (12-16 år) og 49 voksne blev behandlet med Privigen over 12 måneder. 1038 infusioner
blev administreret, 272 (hos 16 patienter) i 3-ugers planen og 766 (hos 64 patienter) i 4-ugers planen.
De mediane doser administreret i henholdsvis den 3-ugers og den 4-ugers behandlingsplan var næsten
ens (428,3 vs. 440,6 mg IgG/ kg legemsvægt).
I PID-forlængelsesstudiet deltog i alt 55 patienter mellem 4 og 81 år. 13 børn (3-11 år), 8 teenagere
(12-15 år) og 34 voksne blev behandlet med Privigen over 29 måneder. 771 infusioner blev
administreret og den mediane administrerede dosis var 492,3 mg IgG/kg legemsvægt.
ITP
I det pivotale ITP-studie blev i alt 57 patienter i alderen mellem 15 og 69 år behandlet med
2 infusioner Privigen ved i alt 114 infusioner. Den planlagte dosis på 1 g/kg legemsvægt pr. infusion
blev nøje overholdt hos alle patienter (median 2 g IgG/kg legemsvægt).
I det andet ITP-studie blev 57 patienter med ITP (trombocyttal ved baseline ≤30×10
/l) i alderen 18-65
år behandlet med Privigen med 1 g/kg legemsvægt. På dag 3 kunne patienterne få en anden dosis på
1 g/kg legemsvægt, mens denne anden dosis var obligatorisk for patienter med et trombocyttal på
<50×10
/l på dag 3. I alt steg trombocyttallet mindst én gang hos 42 patienter (74 %) til ≥50×10
inden for 6 dage efter den første infusion, hvilket lå rigeligt inden for det forventede interval. En anden
dosis til patienter med et trombocyttal på ≥50×10
/l efter den første dosis gav en relevant yderligere
fordel med højere og længerevarende trombocyttal sammenlignet med en enkelt dosis. Hos patienter
med et trombocyttal på <50×10
/l efter den første dosis havde 30 % en trombocytreaktion på
≥50×10
/l efter den obligatoriske anden dosis.
CIPD
I det første CIDP-studie, et prospektivt open-label-multicenterforsøg (Privigens indvirkning på
PRIMA-mobilitets- og autonomiundersøgelse), blev 28 patienter (13 forsøgspersoner, som tidligere
havde fået IVIG og 15 forsøgspersoner, som ikke havde) behandlet med en Privigen-begyndelsesdosis
på 2 g/kg legemsvægt givet over 2-5 dage efterfulgt af 6 vedligeholdelsesdoser på 1 g/kg legemsvægt
over 1-2 dage hver 3. uge. Tidligere behandlede patienter blev trukket ud af IVIG indtil en bekræftet
svækkelse før start på Privigen. På den justerede 10 points INCAT- (Inflammatory Neuropathy Cause
and Treatment) skala blev der observeret en klinisk betydningsfuld forbedring på mindst 1 point fra
basislinje til behandlingsuge 25 hos 17 ud af 28 patienter. INCAT-respondentraten var 60,7 % (95 %
konfidensinterval [42,41; 76,4]). 9 patienter responderede efter at have fået den indledende
induktionsdosis i uge 4, 16 patienter responderede ved uge 10.
Muskelstyrken, som blev målt iht. MRC- (Medical Research Council) pointskalaen, blev forbedret hos
alle patienter med 6,9 point (95 % konfidensinterval) [4,11; 9,75], hos tidligere behandlede patienter
med 6,1 point (95 % konfidensinterval [2,72; 9,44]) og hos ubehandlede patienter med 7,7 point (95 %
konfidensinterval [2,89, 12,44]). MRC-respondentraten var 84,8 %, en stigning på mindst 3 point,
hvilket var enssvarende hos tidligere behandlede (81,5 % [58,95; 100,00]) og ubehandlede (86,7 %
[69,46; 100,00]) patienter.
Hos patienter, der blev defineret som INCAT-ikke-respondenter, var muskelstyrken forbedret med 5,5
point (95 % konfidensinterval [0,6; 10,2]) sammenlignet med INCAT-respondenterne (7,4 point (95 %
konfidensinterval [4,0; 11,7]).
I et andet prospektivt, randomiseret, placebo-kontrolleret, klinisk multicenterstudie (Polyneuropathy
and Treatment with Hizentra, PATH studiet), blev 207 forsøgspersoner med CIDP behandlet med
Privigen i prærandomiseringsfasen af studiet. Forsøgspersoner, der alle have fået IVIg forbehandling i
mindst 8 uger og med en IVIg afhængighed, der var bekræftet af klinisk evident forværring under en
IVIg afvænningsfase i op til 12 uger, fik en Privigen begyndelsesdosis på 2 g/kg legemsvægt efterfulgt
af op til 4 Privigen vedligeholdelsesdoser på 1 g/kg legemsvægt hver 3. uge i op til 13 uger.
Efter klinisk forværring under IVIg afvænning blev klinisk forbedring af CIDP primært defineret som
et fald på ≤ 1 point i den justerede INCAT score. Ydeligere mål for CIDP forbedring var en stigning i
R-ODS (Rasch-built Overall Disability Scale) score på ≤ 4 point, en stigning i middelgribestyrke
≤ 8 kPa eller en stigning i MRC sumscore på ≤ 3 point. Samlet set viste 91 % af forsøgspersonerne
(188 patienter) forbedring i mindst ét af de ovenstående kriterier i uge 13.
Med den justerede INCAT score var respondentraten i uge 13 72,9 % (151 / 207 patienter) med
149 patienter, der responderede allerede i uge 10. I alt 43 af de 207 patienter opnåede en bedre CIDP
status vurderet med den justerede INCAT score sammenlignet med deres CIDP status ved índtræden i
forsøget.
Den gennemsnitlige vurdering i afslutningen af behandlingsperioden sammenlignet med
referencebesøget var 1,4 point i PRIMA studiet (1,8 point i IVIg forbehandlede forsøgspersoner) og
1,2 point i PATH studiet.
I PRIMA studiet var procentdelen af respondenter i den samlede Medical Research Council (MRC)
score (defineret som en stigning på ≤ 3 point) 85 % (87 % hos de IVIg ubehandlede og 82 % hos de
IVIg forbehandlede) og 57 % i PATH studiet. Den samlede mediane tid til første MRC sumscore-
respons i PRIMA var 6 uger (6 uger hos de IVIg ubehandlede og 3 uger hos de IVIg forbehandlede)
og 9,3 uger i PATH. MRC sumscoren i PRIMA blev forbedret med 6,9 point (7,7 point for IVIg
ubehandlede og 6,1 point for IVIg forbehandlede) og med 3,6 point i PATH.
Gribestyrken i den dominante hånd blev forbedret med 14,1 kPa (17,0 kPa hos IVIg ubehandlede og
10,8 kPa hos IVIg forbehandlede forsøgspersoner) i PRIMA studiet, mens gribestyrken i den
dominante hånd i PATH var blevet forbedret med 12,2 kPa. Lignende resultater blev observeret for
den ikke-dominante hånd i både PRIMA og PATH forsøgene.
Effekt- og sikkerhedsprofilen i PRIMA og PATH studiet hos CIDP patienter var samlet set
sammenlignelig.
Pædiatrisk population
Der konstateredes ingen forskel i de farmakodynamiske egenskaber hos voksne og pædiatriske
patienter i studierne.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Efter intravenøs administration af humant normalt immunglobulin opnås omgående og fuldstændig
biotilgængelighed i recipientens kredsløb.
Distribution
Det fordeler sig relativt hurtigt mellem plasma og ekstravaskulær væske, og efter ca. 3-5 dage opnås
der ligevægt mellem det intra- og ekstravaskulære rum.
Elimination
IgG og IgG-komplekser nedbrydes i cellerne i det retikulo-endoteliale system. Halveringstiden kan
variere fra patient til patient. De farmakokinetiske parametre for Privigen blev bestemt i et klinisk
studie af PID-patienter (se pkt. 5.1). 25 patienter (mellem 13-69 år) deltog i den farmakokinetiske
vurdering. I dette studie var den gennemsnitlige halveringstid af Privigen hos PID-patienter 36,6 dage.
Yderligere et klinisk studie blev udført hos 13 PID-patienter (mellem 3-65 år). I dette studie var den
gennemsnitlige halveringstid af Privigen 31,1 dage (se tabellen herunder).
Farmakokinetiske parametre for Privigen hos PID-patienter
Parameter
Pivotal studie (N=25)
ZLB03 002CR
Median (område)
Forlængelses studie (N=13)
ZLB05 006CR
Median (område)
(maksimum, g/l)
23,4 (10,4-34,6)
26,3 (20,9-32,9)
(minimum, g/l)
10,2 (5,8-14,7)
12,3 (10,4-18,8) (3-ugers skema)
9,4 (7,3-13,2) (4-ugers skema)
(dage)
36,6 (20,6-96,6)
31,1 (14,6-43,6)
: maksimal serumkoncentration; C
: minimal serumkoncentration; t
: elimineringshalveringstid
Pædiatrisk population
Der konstateredes ingen forskel i de farmakokinetiske parametre hos voksne og pædiatriske patienter i
studierne med PID. Der foreligger ingen data angående farmakokinetiske egenskaber hos pædiatriske
patienter med CIDP.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Immunglobuliner er normale bestanddele i menneskekroppen. L-prolin er en fysiologisk, ikke-
essentiel aminosyre.
Privigens sikkerhed er blevet vurderet i flere prækliniske studier med særlig reference til hjælpestoffet
L-prolin. Nogle publicerede studier vedrørende hyperprolinæmi har vist, at høje langtidsdoser af L-
prolin påvirker hjerneudviklingen hos meget unge rotter. I studier, hvor doseringen var fastlagt til at
afspejle de kliniske indikationer for Privigen, blev der dog ikke observeret indvirkninger på
hjerneudviklingen. Ikke-kliniske data udviser ingen særlig risiko for mennesker på basis af
farmakologiske og toksiske sikkerhedsstudier.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
L-prolin, vand til injektionsvæsker.
6.2
Uforligeligheder
Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler, fortyndingsvæsker eller opløsningsvæsker
end dem, der er anført i pkt. 6.6.
6.3
Opbevaringstid
3 år
Stabilitet efter første åbning:
Når hætteglasset er brudt , skal indholdet anvendes omgående. Da injektionsvæskeen ikke indeholder
konserveringsmidler, skal Privigen infunderes omgående.
Stabilitet efter fortynding:
Hvis præparatet fortyndes til lavere koncentrationer (se pkt. 6.6), anbefales anvendelse umiddelbart
efter fortyndingen. Efter fortynding af Privigen med en 5 % glucoseopløsning til en slutkoncentration
på 50 mg/ml (5 %) er der blevet vist stabilitet i 10 dage ved 30 ºC. Forhold omkring mikrobiel
kontaminering blev imidlertid ikke undersøgt.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.
Må ikke nedfryses.
Opbevar hætteglasset i yderkarton for at beskytte mod lys.
Opbevaringsforhold efter anbrud af lægemidlet og efter fortynding, se pkt. 6.3.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
25 ml injektionsvæske i et enkelt hætteglas (type I-glas) med grå gummiprop, en krympehætte
(aluminium), en flip-off plastskive, mærkat med indbygget ophængningsfunktion.
50 eller 100 ml injektionsvæske i et enkelt hætteglas (type I eller II-glas) med grå gummiprop, en
krympehætte (aluminium), en flip-off plastskive, mærkat med indbygget ophængningsfunktion.
200 eller 400 ml injektionsvæske i et enkelt hætteglas (type II-glas) med grå gummiprop, en
krympehætte (aluminium), en flip-off plastskive, mærkat med indbygget ophængningsfunktion.
Pakningsstørrelser
1 hætteglas (2,5 g/25 ml, 5 g/50 ml, 10 g/100 ml, 20 g/200 ml eller 40 g/400 ml),
3 hætteglas (10 g/100 ml eller 20 g/200 ml).
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for bortskaffelse og anden håndtering
Privigen leveres som en brugsklar injektionsvæske i engangsflasker. Lægemidlet skal have
rumtemperatur (25 °C) før brug. Der skal anvendes en separat infusionsslange til administration af
Privigen. Det er tilladt at skylle infusionsslangerne med fysiologisk saltvand eller en 5 %
glucoseopløsning.
Perforér altid proppen i midten i det markerede område.
Injektionsvæskeen skal være klar eller let opaliserende og farveløs eller lysegul. Injektionsvæskeer,
der er uklare eller indeholder bundfald, må ikke anvendes.
Hvis fortynding ønskes, bør 5 % glucoseopløsning anvendes. For at opnå en
immunglobulinkoncentration på 50 mg/ml (5%) skal Privigen 100 mg/ml (10 %) fortyndes med et
tilsvarende volumen 5 % glucoseopløsning. Aseptisk teknik skal strengt overholdes under
fortyndingen af Privigen.
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
CSL Behring GmbH
Emil-von-Behring-Strasse 76
D-35041 Marburg
Tyskland
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE
EU/1/08/446/001
EU/1/08/446/002
EU/1/08/446/003
EU/1/08/446/004
EU/1/08/446/005
EU/1/08/446/006
EU/1/08/446/007
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første markedsføringstilladelse: 25, april, 2008
Dato for første fornyelse: 28, november, 2017
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside: http://www.ema.europa.eu/
30 Churchill Place
Canary Wharf
London E14 5EU
United Kingdom
An agency of the European Union
Telephone
+44 (0)20 3660 6000
Facsimile
+44 (0)20 3660 5555
Send a question via our website
www.ema.europa.eu/contact
© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/22384/2019
EMEA/H/C/000831
Privigen (humant normalt immunglobulin)
En oversigt over Privigen, og hvorfor det er godkendt i EU
Hvad er Privigen, og hvad anvendes det til?
Privigen er et lægemiddel, der anvendes til at understøtte immunsystemet (kroppens naturlige forsvar)
hos to hovedpatientgrupper:
patienter, som risikerer infektion, fordi de ikke har nok antistoffer (også kaldet immunglobuliner,
dvs. proteiner i blodet, der hjælper kroppen med at bekæmpe sygdom). Disse kan være personer,
hvis mangel på antistoffer er medfødt (primært immundefektsyndrom (PID)). De kan også være
personer, som har udviklet en mangel på antistoffer efter fødslen (sekundært
immundefektsyndrom (SID)), som har lave niveauer af visse antistoffer (kaldet IgG), og som lider
af alvorlige infektioner, der er tilbagevendende og ikke kan helbredes ved hjælp af lægemidler til
behandling af infektioner
patienter med visse immunsygdomme. Disse omfatter patienter med primær
immuntrombocytopeni (ITP), som har for få blodplader (bestanddele i blodet, der hjælper det til at
størkne) og derfor høj risiko for blødninger, patienter med Guillain-Barré-syndrom eller kronisk
inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP), inflammatoriske nervelidelser, der
medfører muskelsvækkelse og -følelsesløshed, patienter med Kawasakis sygdom, der navnlig ses
hos børn, og som forårsager betændelse i blodkarrene, og patienter med multifokal motorisk
neuropati (MMN), nerveskade, som medfører svaghed i arme og ben.
Lægemidlet indeholder det aktive stof humant normalt immunglobulin.
Hvordan anvendes Privigen?
Privigen udleveres kun efter recept, og behandling af patienter med en mangel på antistoffer bør
indledes og overvåges af en læge med erfaring i behandling af sådanne tilstande. Lægemidlet fås som
en væske (opløsning) til infusion (drop) i en vene.
Dosis og hyppighed af infusionerne (dvs. hvor ofte de gives) afhænger af den sygdom, der behandles.
Det kan være nødvendigt at tilpasse doseringen afhængigt af behandlingens virkning på den enkelte
patient.
For mere information om brug af Privigen, se indlægssedlen, eller kontakt lægen eller
apotekspersonalet.
Privigen (humant normalt immunglobulin)
EMA/22384/2019
Side 2/3
Hvordan virker Privigen?
Det aktive stof i Privigen, humant normalt immunglobulin, er et højtrenset protein, der er udvundet af
humant blodplasma (en bestanddel af blodet). Det indeholder immunglobulin G (IgG), som er en type
antistof. IgG har været brugt som lægemiddel siden 1980'erne og har en bredspektret virkning mod
organismer, der kan forårsage infektion. Privigen virker ved at bringe et unormalt lavt IgG-indhold i
blodet tilbage til det normale niveau. I større doser kan det medvirke til at regulere et abnormt
immunsystem og modulere immunreaktionen.
Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Privigen?
Da humant normalt immunglobulin har været anvendt til behandling af de pågældende sygdomme i
lang tid, var det i henhold til de gældende retningslinjer tilstrækkeligt med tre små studier til at fastslå
virkningen og sikkerheden af Privigen hos patienterne. Privigen blev ikke sammenlignet med andre
behandlinger i studierne.
I det første studie blev Privigen anvendt hos 80 patienter med PID, idet lægemidlet blev givet som
infusion hver tredje eller fjerde uge. Virkningen blev hovedsageligt målt på antallet af alvorlige
bakterielle infektioner i løbet et års behandling. Patienterne oplevede i gennemsnit 0,08 alvorlige
infektioner årligt. Da dette er under den på forhånd fastlagte tærskelværdi på én alvorlig infektion
årligt, tyder det på, at lægemidlet er effektivt som erstatningsbehandling.
I det andet studie blev Privigen anvendt hos 57 patienter med ITP. Privigen blev givet på to på
hinanden følgende dage. Virkningen blev hovedsageligt målt på, hvor højt indholdet af blodplader
nåede op i løbet af den uge, hvor Privigen blev givet. I det andet studie havde 46 (81 %) ud af 57
patienter et blodpladeniveau på over 50 millioner per milliliter mindst en gang i løbet af studiet. Det
bekræftede, at Privigen er effektivt som immunmodulerende middel.
I et tredje studie blev anvendelsen af Privigen som immunmodulerende middel undersøgt hos 28
patienter med CIDP, som fik Privigen hver tredje uge i løbet af en periode på 24 uger. Virkningen blev
hovedsageligt målt på antallet af patienter, som opnåede en bedring af deres handicap i arme og ben,
målt ved et fald på en 10-punkts handicapskala. I det tredje studie opnåede 17 (61 %) af de 28
patienter en forbedring som følge af behandlingen på mindst 1 point på handicapskalaen. Den
gennemsnitlige forbedring var på omkring 1,4 point.
Hvilke risici er der forbundet med Privigen?
De hyppigste bivirkninger ved Privigen (som optræder hos mere end 1 ud af 10 patienter) er
hovedpine, kvalme, smerter (herunder i ryggen, halsen, lemmerne, leddene og ansigtet), feber,
kulderystelser og influenzalignende symptomer.
Nogle bivirkninger er mere tilbøjelige til at opstå, hvis infusionshastigheden er høj, hos patienter med
et lavt indhold af immunglobulin, eller hos patienter, der ikke har fået humant normalt immunglobulin
før eller ikke har fået det i lang tid. Den fuldstændige liste over alle bivirkninger ved Privigen fremgår
af indlægssedlen.
Privigen må ikke anvendes hos personer, der er allergiske over for normalt humant immunglobulin
eller nogen af de andre indholdsstoffer, eller hos patienter med allergi over for andre typer
immunglobulin, navnlig hvis de har et meget lavt indhold af immunglobulin A (IgA) og danner
antistoffer mod IgA. Privigen må ikke anvendes hos patienter med hyperprolinæmi type I eller II (en
genetisk sygdom, der forårsager et højt indhold af aminosyreprolin i blodet).
Privigen (humant normalt immunglobulin)
EMA/22384/2019
Side 3/3
Hvorfor blev Privigen godkendt i EU?
Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Privigen opvejer risiciene, og
anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Privigen.
Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv
anvendelse af Privigen?
Hæmolyse (nedbrydning af røde blodlegemer) er en ikke almindelig bivirkning hos patienter, der får
humant normalt immunglobulin (forekommer ved mindre end 1 dosis ud af 100). Det er tidligere
blevet indberettet, at svær hæmolyse er lidt mere hyppig med Privigen end med enkelte andre
produkter, der indeholder det samme aktive stof. Virksomheden, der markedsfører Privigen, har
foretaget visse ændringer i produktionen af lægemidlet for at reducere denne risiko og gennemfører et
studie for at overvåge virkningen af disse ændringer.
Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som
patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Privigen.
Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Privigen løbende overvåget. Bivirkninger
rapporteret for Privigen vurderes omhyggeligt, og der tages nødvendige forholdsregler for at beskytte
patienterne.
Andre oplysninger om Privigen
Privigen fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 25. april 2008.
Yderligere information om Privigen findes på agenturets websted under:
ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/Privigen
Denne oversigt blev sidst ajourført i 01-2019.