Pregabalin Sandoz GmbH

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
pregabalin
Tilgængelig fra:
Sandoz GmbH
ATC-kode:
N03AX16
INN (International Name):
pregabalin
Terapeutisk gruppe:
Antiepileptika,
Terapeutisk område:
Angst Lidelser, Epilepsi
Terapeutiske indikationer:
EpilepsyPregabalin Sandoz GmbH er indiceret som adjuverende behandling til voksne med partielle anfald med eller uden sekundær generalisering. Generaliseret Angst DisorderPregabalin Sandoz GmbH er indiceret til behandling af Generaliseret Angst (GAD) hos voksne.
Produkt oversigt:
Revision: 4
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/004070
Autorisation dato:
2015-06-19
EMEA kode:
EMEA/H/C/004070

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Pregabalin Sandoz GmbH 25 mg hårde kapsler

Pregabalin Sandoz GmbH 50 mg hårde kapsler

Pregabalin Sandoz GmbH 75 mg hårde kapsler

Pregabalin Sandoz GmbH 100 mg hårde kapsler

Pregabalin Sandoz GmbH 150 mg hårde kapsler

Pregabalin Sandoz GmbH 200 mg hårde kapsler

Pregabalin Sandoz GmbH 225 mg hårde kapsler

Pregabalin Sandoz GmbH 300 mg hårde kapsler

Pregabalin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til Dem personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som

De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Pregabalin Sandoz GmbH

Sådan skal De tage Pregabalin Sandoz GmbH

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Pregabalin Sandoz GmbH tilhører den gruppe medicin, der anvendes til behandling af epilepsi og

generaliseret angst hos voksne.

Epilepsi: Pregabalin Sandoz GmbH anvendes til behandling af visse former for epilepsi (partielle

anfald med eller uden sekundær generalisering) hos voksne. Deres læge vil udskrive Pregabalin

Sandoz GmbH til behandling af Deres epilepsi, hvis Deres nuværende behandling ikke kan kontrollere

Deres tilstand. De skal tage Pregabalin Sandoz GmbH sammen med Deres nuværende behandling.

Pregabalin Sandoz GmbH er ikke beregnet til at blive brugt alene, men skal altid anvendes i

kombination med anden behandling mod epilepsi.

Generaliseret angst: Pregabalin Sandoz GmbH anvendes til generaliseret angst. Symptomer på

generaliseret angst er vedvarende og udtalt angst og bekymring, som er svær at kontrollere.

Generaliseret angst kan også medføre rastløshed, anspændthed, pirrelighed, øget træthed,

koncentrationsbesvær, en følelse af at være ”tom i hovedet”, irritabilitet, muskelspændinger eller

søvnforstyrrelser. Symptomerne er værre end de, der kan opleves i forbindelse med dagligdagens

stress og anstrengelser.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage Pregabalin Sandoz GmbH

Tag ikke Pregabalin Sandoz GmbH:

Hvis De er allergisk over for pregabalin eller et af de øvrige indholdsstoffer (angivet i punkt 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før De tager Pregabalin Sandoz GmbH.

Hos nogle patienter, der tager pregabalin, er der rapporteret om symptomer, der tyder på en

overfølsomhedsreaktion. Disse symptomer omfatter hævelse af ansigt, læber, tunge og hals samt

hududslæt. Kontakt straks lægen (ring 112) hvis De oplever disse reaktioner.

Pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge risikoen for faldulykker

hos ældre patienter. De bør derfor være forsigtig, indtil De ved, hvordan medicinen virker på

Dem.

Pregabalin Sandoz GmbH kan forårsage sløret syn, synstab eller andre synsændringer, som kan

være forbigående. Kontakt straks lægen, hvis De får synsforandringer.

Nogle diabetespatienter kan få vægtøgning, når de tager pregabalin, og kan derfor have behov

for at ændre deres diabetesmedicin.

Visse bivirkninger, såsom søvnighed, kan være hyppigere hos patienter med rygmarvsskader,

som følge af samtidig brug af andre præparater med lignende bivirkningsprofil, f.eks. til

behandling af smerter eller spasticitet. Sværhedsgraden af en bivirkning kan øges, når flere

lægemidler med samme bivirkning anvendes samtidig.

Hos nogle patienter, der tager pregabalin, er der set kronisk venstresidig hjertesvigt. Dette er

overvejende set hos ældre patienter med hjerte-kar-sygdom. Fortæl det altid til lægen, før De

starter behandling med pregabalin, hvis De tidligere har haft en hjertelidelse.

Hos nogle patienter, der tager pregabalin, er der set nyresvigt. Tal med lægen, hvis De har

nedsat urinmængde. Det kan være nødvendigt at stoppe behandlingen.

En lille andel af de personer, der bliver behandlet med epilepsimedicin som for eksempel

Pregabalin Sandoz GmbH, har haft selvmordstanker eller tanker om at gøre skade på sig selv.

Hvis De på noget tidspunkt får sådanne tanker, bør De straks kontakte Deres læge.

Når Pregabalin Sandoz GmbH tages med andre lægemidler, som er kendt for at kunne give

forstoppelse (som f.eks. visse typer smertestillende medicin), kan det give maveproblemer

(f.eks. forstoppelse, tarmslyng). Fortæl lægen, hvis De får forstoppelse, især hvis De er

tilbøjelig til at få forstoppelse.

Inden De tager denne medicin, skal De fortælle lægen, hvis De nogensinde har misbrugt eller

været afhængig af alkohol, medicin eller stoffer. De må ikke tage mere medicin end foreskrevet.

Der er set kramper i forbindelse med behandling med pregabalin og kort tid efter ophør af

behandling med pregabalin. Hvis De får kramper, skal De straks kontakte lægen.

Hos nogle patienter med andre sygdomme er der set nedsat hjernefunktion (encefalopati) i

forbindelse med pregabalin-behandling. Fortæl lægen, hvis De har eller tidligere har haft en

alvorlig sygdom, herunder lever- eller nyresygdom.

Børn og unge

Sikkerheden og virkningen hos børn og unge (under 18 år) er ikke klarlagt, og derfor bør pregabalin

ikke anvendes til denne aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Pregabalin Sandoz GmbH

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for

nylig.

Pregabalin Sandoz GmbH og anden medicin kan påvirke hinanden (interaktion). Når det bruges

sammen med visse typer medicin, kan Pregabalin Sandoz GmbH forstærke de bivirkninger, der er set

med denne type medicin, herunder åndedrætssvigt og dyb bevidstløshed. Graden af svimmelhed,

søvnighed og nedsat koncentrationsevne kan øges, når Pregabalin Sandoz GmbH tages sammen med

lægemidler, der indeholder:

Oxycodon – (er et smertestillende middel)

Lorazepam – (anvendes til behandling af angst)

Alkohol

Pregabalin Sandoz GmbH kan tages sammen med svangerskabsforebyggende medicin.

Brug af Pregabalin Sandoz GmbH sammen med mad, drikke og alkohol

Pregabalin Sandoz GmbH kapsler kan tages både sammen med og uden mad.

Det tilrådes ikke at drikke alkohol, når De tager Pregabalin Sandoz GmbH.

Graviditet og amning

Pregabalin Sandoz GmbH bør ikke tages under graviditet, eller hvis De ammer, medmindre Deres

læge har givet Dem en anden besked. Hvis De er i den fødedygtige alder, skal De bruge sikker

prævention. Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive

gravid, skal De spørge Deres læge eller apotekspersonalet til råds, før De tager dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Pregabalin Sandoz GmbH kan give svimmelhed, søvnighed og nedsat koncentrationsevne. De bør ikke

køre bil, betjene indviklede maskiner eller udsætte Dem for andre aktiviteter, der kan være farlige, før

De ved, om denne medicin påvirker Deres evne til at udføre disse aktiviteter.

3.

Sådan skal De tage Pregabalin Sandoz GmbH

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Deres læge vil fastsætte den dosis, der passer til Dem.

Pregabalin Sandoz GmbH er kun til oral anvendelse.

Epilepsi eller generaliseret angst:

Tag det antal kapsler, som lægen har ordineret.

Den dosis, som er blevet tilpasset til Dem og Deres tilstand, vil normalt være 150-600 mg

dagligt.

Deres læge vil fortælle, at De enten skal tage Pregabalin Sandoz GmbH 2 gange eller 3 gange dagligt.

For 2 gange dagligt skal Pregabalin Sandoz GmbH tages én gang om morgenen og én gang om aftenen

og på omtrent samme tid hver dag. For 3 gange dagligt skal Pregabalin Sandoz GmbH tages én gang

om morgenen, én gang om eftermiddagen og én gang om aftenen og på omtrent samme tid hver dag.

Hvis De har indtryk af, at virkningen af Pregabalin Sandoz GmbH er for stærk eller alt for svag, skal

De tale med Deres læge eller apotekspersonalet.

Hvis De er ældre (over 65 år), skal De tage Pregabalin Sandoz GmbH som normalt, medmindre De har

nyreproblemer.

Deres læge kan have anvist en anden doseringsvejledning og/eller dosis, hvis De har nyreproblemer.

Kapslerne skal sluges hele og indtages med vand.

Fortsæt med at tage Pregabalin Sandoz GmbH, indtil Deres læge beder Dem om at stoppe.

Hvis De har taget for meget Pregabalin Sandoz GmbH

Kontakt omgående lægen eller skadestuen. Medbring pakningen med Pregabalin Sandoz GmbH

kapsler. De kan føle Dem søvnig, forvirret, oprevet eller rastløs, hvis De har taget for meget

Pregabalin Sandoz GmbH. Der er også rapporteret krampeanfald.

Hvis De har glemt at tage Pregabalin Sandoz GmbH

Det er vigtigt, at De tager Deres Pregabalin Sandoz GmbH kapsler regelmæssigt og på samme tid hver

dag. Hvis De glemmer at tage en dosis, skal De tage den straks, De kommer i tanke herom, medmindre

det er ved at være tid for Deres næste dosis. I så fald skal De fortsætte med at tage Deres næste dosis

som normalt. De må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis De holder op med at tage Pregabalin Sandoz GmbH

De må ikke stoppe med at tage Pregabalin Sandoz GmbH, medmindre Deres læge har bedt Dem

herom. Ophør af behandlingen skal ske gradvist over mindst 1 uge.

Når De stopper med at tage Pregabalin Sandoz GmbH efter langtidsbehandling eller

korttidsbehandling, skal De vide, at De måske får visse bivirkninger. Disse bivirkninger omfatter

søvnforstyrrelser, hovedpine, kvalme, følelse af angst, diarré, influenzalignende symptomer, kramper,

nervøsitet, depression, smerter, svedtendens og svimmelhed. Disse symptomer kan forekomme oftere

eller i en alvorligere grad, hvis De har taget Pregabalin Sandoz GmbH i længere tid.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige: Kan optræde hos flere end 1 ud af 10 behandlede

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.

Almindelige: Kan optræde hos op til 1 ud af 10 behandlede

Øget appetit.

Følelse af opstemthed, forvirring, desorientering, nedsat seksuel interesse, irritabilitet.

Opmærksomhedsforstyrrelser, klodsethed, hukommelsesproblemer, hukommelsestab, rysten,

talevanskeligheder, snurrende fornemmelse, følelsesløshed, sløvhed, søvnlignende

sløvhedstilstand, søvnforstyrrelser, træthed, følelse af at være unormal.

Sløret syn, dobbeltsyn.

Svimmelhed, balanceproblemer, faldtendens.

Mundtørhed, forstoppelse, opkastning, luft i tarmen, diarré, kvalme, oppustethed.

Problemer med at opnå penisrejsning.

Hævelser i kroppen, herunder af arme og ben.

Følelse af at være beruset, unormal gangart.

Vægtøgning.

Muskelkrampe, ledsmerter, rygsmerter, smerter i arme og ben.

Ondt i halsen.

Ikke almindelige: Kan optræde hos op til 1 ud af 100 behandlede

Manglende appetit, vægttab, lavt blodsukker, højt blodsukker.

Ændret selvopfattelse, rastløshed, depression, uro, humørsvingninger, taleproblemer,

hallucinationer, drømmeforstyrrelser, panikanfald, sløvhed, aggressivitet, hævet stemningsleje,

mental svækkelse, vanskelighed ved at tænke, øget seksuel interesse, seksuelle problemer

herunder problemer med at få orgasme, forsinket udløsning.

Synsforstyrrelser, usædvanlige øjenbevægelser, ændring i synet herunder tunnelsyn, lysglimt,

urolige bevægelser, nedsatte reflekser, øget aktivitet, svimmelhed i stående stilling, følsom hud,

manglende smagsevne, brændende fornemmelse, rysten ved bevægelse, nedsat bevidsthed,

bevidshedstab, besvimelse, øget følsomhed over for støj, utilpashed.

Tørre øjne, hævede øjne, øjensmerter, trætte øjne, øjne, der løber i vand, øjenirritation.

Hjerterytmeforstyrrelser, hurtigere hjerterytme (puls), lavt blodtryk, højt blodtryk, ændringer i

hjerteslag, hjertesvigt.

Rødmen, hedeture.

Vejrtrækningsproblemer, tør næse, tilstoppet næse.

Øget spytproduktion, halsbrand, følelsesløshed omkring munden.

Svedtendens, udslæt, kulderystelser, feber.

Muskeltrækninger, ledhævelser, muskelstivhed, smerter herunder muskelsmerter, smerter i

nakken.

Brystsmerter.

Vanskelighed ved eller smertefuld vandladning, inkontinens.

Svaghed, tørst, trykken for brystet.

Ændringer i levertal og blodprøveresultater (forhøjet kreatinkinase i blodet, forhøjet alanin-

aminotransferase, forhøjet aspartat-aminotransferase, nedsat trombocyttal, for få hvide

blodlegemer (neutropeni), forhøjet kreatinin i blodet, nedsat kalium i blodet).

Overfølsomhed, hævelse af ansigt, kløe, nældefeber, løbende næse, næseblod, hoste, snorken.

Smertefuld menstruation.

Kolde hænder og fødder.

Sjældne: Kan optræde hos op til 1 ud af 1.000 behandlede

Unormal lugtesans, synsforstyrelser, ændret synsopfattelse af dybde, øget lysfølsomhed,

synstab.

Udvidede pupiller, skeløjethed.

Koldsved, halssammensnøring, opsvulmet tunge.

Betændelse i bugspytkirtlen.

Problemer med at synke.

Langsom eller nedsat kropsbevægelse.

Problemer med at skrive korrekt.

Væskeophobning i maven.

Væske i lungerne.

Kramper.

Forandringer i elektrokardiogrammet (ekg, optagelse af hjertets elektriske aktivitet), der svarer

til hjerterytmeforstyrrelser.

Muskelsvækkelse.

Flåd fra brystvorter, unormal vækst af bryster, vækst af bryster hos mænd.

Menstruationsforstyrrelser.

Nyresvigt, nedsat urinmængde, besvær med at lade vandet.

Nedsat antal hvide blodlegemer.

Upassende opførsel.

Allergiske reaktioner (der kan omfatte åndedrætsbesvær, hornhindebetændelse (keratitis) og en

alvorlig hudreaktion med udslæt, blæredannelse og afskalning af hud samt smerte).

Gulsot (gulfarvning af hud og øjne).

Meget sjældne: Kan optræde hos op til 1 ud af 10.000 behandlede

Leversvigt.

Leverbetændelse (hepatitis).

Hvis Deres ansigt eller tunge hæver eller, hvis huden bliver rød og begynder at danne blærer

eller skalle af, skal De straks kontakte læge eller skadestue.

Visse bivirkninger, såsom søvnighed, kan være hyppigere hos patienter med rygmarvsskader, som

følge af samtidig brug af andre præparater med lignende bivirkningsprofil, f.eks. til behandling af

smerter eller spasticitet. Sværhedsgraden af en bivirkning kan øges, når flere lægemidler med samme

bivirkning, anvendes samtidig.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisteren, beholderen eller kartonen.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

HDPE-flasker: Anvendes senest 6 måneder efter første åbning.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Pregabalin Sandoz GmbH indeholder:

Aktivt stof: pregabalin. 1 hård kapsel indeholder 25 mg, 50 mg, 75 mg, 100 mg, 150 mg,

200 mg, 225 mg eller 300 mg pregabalin.

Øvrige indholdsstoffer: pregelatineret majsstivelse, majsstivelse, talcum, gelatine, titandioxid

(E171), gul jernoxid (E172) (alle styrker undtagen 150 mg), rød jernoxid (E172) (alle styrker

undtagen 50 mg og 150 mg), sort jernoxid (E172) (kun 25 mg og 300 mg).

Udseende og pakningsstørrelser

25 mg kapsler

Lys gulbrun uigennemsigtig overdel og underdel, kapselstørrelse 4

(14,3 mm x 5,3 mm), fyldt med hvidt eller næsten hvidt pulver.

50 mg kapsler

Lysegul uigennemsigtig overdel og underdel, kapselstørrelse 3

(15,9 mm x 5,8 mm), fyldt med hvidt eller næsten hvidt pulver.

75 mg kapsler

Rød uigennemsigtig overdel og hvid uigennemsigtig underdel,

kapselstørrelse 4 (14,3 mm x 5,3 mm), fyldt med hvidt eller næsten hvidt

pulver.

100 mg kapsler

Rød uigennemsigtig overdel og underdel, kapselstørrelse 3

(15,9 mm x 5,8 mm), fyldt med hvidt eller næsten hvidt pulver.

150 mg kapsler

Hvid uigennemsigtig overdel og underdel, kapselstørrelse 2

(18,0 mm x 6,4 mm), fyldt med hvidt eller næsten hvidt pulver.

200 mg kapsler

Lys orange uigennemsigtig overdel og underdel, kapselstørrelse 1

(19,4 mm x 6,9 mm), fyldt med hvidt eller næsten hvidt pulver.

225 mg kapsler

Lys orange uigennemsigtig overdel og hvid uigennemsigtig underdel,

kapselstørrelse 1 (19,4 mm x 6,9 mm), fyldt med hvidt eller næsten hvidt

pulver.

300 mg kapsler

Rød uigennemsigtig overdel og lys gulbrun uigennemsigtig underdel,

kapselstørrelse 0 (21,7 mm x 7,6 mm), fyldt med hvidt eller næsten hvidt

pulver.

Pregabalin Sandoz GmbH findes i de følgende præsentationer:

PVC/PVDC//Alu-blistere pakket i æske.

PVC/PVDC//Alu-blistere (enkeltdosis) pakket i æske

HDPE-beholder med PP-skruelåg pakket i æske.

25 mg kapsler:

Blistere med 14, 28, 56, 70, 84, 100 eller 120 hårde kapsler.

Blistere (enkeltdosis) med 56 x 1, 84 x 1 eller 100 x 1 hårde kapsler.

HDPE-flasker med 200 hårde kapsler.

50 mg kapsler:

Blistere med 14, 21, 28, 56, 84 eller 100 hårde kapsler.

Blistere (enkeltdosis) med 84 x 1 hårde kapsler.

HDPE-flasker med 200 hårde kapsler.

75 mg kapsler:

Blistere med 14, 21, 28, 56, 70, 84, 100 eller 120 hårde kapsler.

Blistere (enkeltdosis) med 14, 56, 84, 100 eller 210 (3 x 70) hårde kapsler.

HDPE-flasker med 100, 200 eller 250 hårde kapsler.

100 mg kapsler:

Blistere med 14, 21, 28, 56, 84 eller 100 hårde kapsler.

Blistere (enkeltdosis) med 84 eller 100 hårde kapsler.

150 mg kapsler:

Blistere med 14, 21, 28, 56, 70, 84, 100 eller 120 hårde kapsler.

Blistere (enkeltdosis) med 56, 84, 100 eller 210 (3 x 70) hårde kapsler.

HDPE-flasker med 100, 200 eller 250 hårde kapsler.

200 mg kapsler:

Blistere med 21, 28, 84 eller 100 hårde kapsler.

Blistere (enkeltdosis) med 84 eller 100 hårde kapsler.

225 mg kapsler:

Blistere med 14, 56, 70, 84, 100 eller 120 hårde kapsler.

300 mg kapsler:

Blistere med 14, 21, 28, 56, 70, 84 (2 x 42), 100 (2 x 50) eller 120 (2 x 60) hårde kapsler.

Blistere (enkeltdosis) med 56, 84 (2 x 42), 100 (2 x 50) eller 210 (3 x 70) hårde kapsler.

HDPE-flasker med 100, 200 eller 250 hårde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Sandoz GmbH, Biochemiestrasse 10, A-6250 Kundl, Østrig

Fremstiller

Lek Pharmaceuticals d.d.

Verovškova 57

1526 Ljubljana

Slovenien

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Sandoz nv/sa

Medialaan 40

B-1800 Vilvoorde

Tél/Tel.: +32 2 722 97 97

regaff.belgium@sandoz.com

Lietuva

Sandoz Pharmaceuticals d.d. filialas

Šeimyniškių 3A,

LT 09312 Vilnius

Tel: +370 5 26 36 037

Info.lithuania@sandoz.com

България

ТП Сандоз

Бизнес Парк София, Младост 4,

Бул.“Никола Вапцаров“ No. 55

сгр. 4, ет. 4

1407 София

regaffairs.bg@sandoz.com

Luxembourg/Luxemburg

Sandoz nv/sa

Medialaan 40

B-1800 Vilvoorde

Tél/Tel.: +32 2 722 97 97

regaff.belgium@sandoz.com

Česká republika

Sandoz s.r.o.

Na Pankráci 1724/129

CZ-140 00 Praha 4 - Nusle

Tel: +420 225 775 111

office.cz@sandoz.com

Magyarország

Sandoz Hungária Kft.

Tel.: +36 1 430 2890

Danmark

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S

Danmark

Tlf: + 45 6395 1000

variations.nordic@sandoz.com

Malta

Medical Logistics Ltd.

ADC Building, Triq L-Esportaturi

Mriehel, BKR 3000

Malta

Tel: +356 2277 8000

mgatt@medicallogisticsltd.com

Deutschland

Hexal AG

Industriestrasse 25

D-83607 Holzkirchen

Tel: +49 8024 908 0

E-mail: service@hexal.com

Nederland

Sandoz B.V.

Veluwezoom 22

NL-1327 AH Almere

Tel: +31 36 5241600

info.sandoz-nl@sandoz.com

Eesti

Sandoz d.d. Eesti filiaal

Pärnu mnt105

EE-11312 Tallinn

Tel.: +372 665 2400

Info.ee@sandoz.com

Norge

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S

Danmark

Tlf: + 45 6395 1000

variations.nordic@sandoz.com

Ελλάδα

Österreich

Novartis (Hellas) S.A.C.I.

Εθνική Οδός No 1 (12ο km)

Μεταμόρφωση

GR-144 51 Αθήνα

Τηλ: +30 210 2811712

Sandoz GmbH

Biochemiestr. 10

A-6250 Kundl

Tel: +43 5338 2000

España

Sandoz Farmacéutica, S.A.

Centro empresarial Parque Norte

Edificio Roble

C/Serrano Galvache, N°56

28033 Madrid

Spain

Tel: +34 900 456 856

registros.spain@sandoz.com

Polska

Sandoz Polska Sp. z o.o.

ul. Domaniewska 50C

02-672 Warszawa

Tel.: + 48 22 209 70 00

biuro.pl@sandoz.com

France

Sandoz SAS

49 avenue Georges Pompidou

F-92593 Levallois-Perret Cedex

Tél: + 33 1 4964 4800

Portugal

Sandoz Farmacêutica Lda.

Phone: +351 21 924 19 11

Hrvatska

Sandoz d.o.o.

Maksimirska 120

10000 Zagreb

Tel: + 385 1 2353111

e-mail: upit.croatia@sandoz.com

România

S.C. Sandoz Pharma Services S.R.L.

Calea Floreasca nr. 169A,

Cladirea A, etaj 1, sector 1,

Bucure

Ireland

Rowex Ltd.,

Bantry, Co. Cork,

Ireland.

Tel: + 353 27 50077

e-mail: reg@rowa-pharma.ie

Slovenija

Lek farmacevtska družba d.d.

Tel: +386 1 580 21 11

Ísland

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 København S

Danmörk

Tlf: + 45 6395 1000

variations.nordic@sandoz.com

Slovenská republika

Sandoz d.d. organizačná zložka

Žižkova 22B

SK-811 02 Bratislava

Tel: + 421 2 48 200 600

info@sandoz.sk

Italia

Sandoz S.p.A

Largo Umberto Boccioni 1

I - 21040 Origgio/VA

Tel: + 39 02 96541

Suomi/Finland

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 Kööpenhamina S

Tanska

Tlf: + 45 6395 1000

variations.nordic@sandoz.com

Κύπρος

Panayiotis Hadjigeorgiou

Γιλντίζ 31, 3042

CY-000 00 Πόλη: Λεμεσός

Sverige

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

DK-2300 Köpenhamn S

Τηλ: 00357 25372425

hapanicos@cytanet.com.cy

Danmark

Tlf: + 45 6395 1000

variations.nordic@sandoz.com

Latvija

Sandoz d..d Pārstāvniecība Latvijā

K.Valdemāra iela 33-30

Rīga, LV1010

Tel: + 371 67892006

United Kingdom

Sandoz Limited

Frimley Business Park

Camberley, GU16 7SR, UK

Tel: + 44 1276 698020

uk.regaffairs@sandoz.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Pregabalin Sandoz GmbH 25 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 hård kapsel indeholder 25 mg pregabalin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Lys gulbrun uigennemsigtig overdel og underdel, kapselstørrelse 4 (14,3 mm x 5,3 mm), fyldt med

hvidt eller næsten hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epilepsi

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret som supplerende behandling til voksne med refraktære partielle

anfald med eller uden sekundær generalisering.

Generaliseret angst

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på enten 2 eller 3 doser.

Epilepsi

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser.

Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Den

maksimale dosis på 600 mg dagligt kan nås efter yderligere 7 dage.

Generaliseret angst

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser. Behov for behandling bør regelmæssigt

revurderes.

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt. Afhængigt af patientens

respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan

dosis øges til 450 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan dosis øges til den maksimale dosis på

600 mg dagligt.

Seponering af pregabalin

Hvis pregabalin skal seponeres, anbefales det at lade seponeringen ske gradvist over mindst 1 uge

uafhængigt af indikationen og i overensstemmelse med gældende klinisk praksis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin udskilles fra det systemiske kredsløb primært via renal udskillelse som uomdannet

lægemiddelstof. Da pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2),

skal dosis individuelt tilpasses patienter med nedsat nyrefunktion i henhold til kreatininclearance.

Disse fremgår af tabel 1 og er udregnet med følgende formel:

Pregabalin fjernes effektivt fra plasma via hæmodialyse (50 % af lægemiddelstoffet på 4 timer). Hos

patienter, der er i hæmodialysebehandling, skal den daglige dosis af pregabalin justeres i forhold til

nyrefunktionen. Udover den daglige dosis, skal supplerende dosis gives umiddelbart efter hver

4. times hæmodialysebehandling (se tabel 1).

Tabel 1. Pregabalin dosisjustering i forhold til nyrefunktion

Kreatininclearance

(CLcr) (ml/min)

Total daglig dosis pregabalin *

Dosisinterval

Startdosis (mg/døgn)

Maksimal dosis

(mg/døgn)

≥ 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 30 - < 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 15 - < 30

25 - 50

1 gang dagligt eller fordelt

på 2 daglige doser

< 15

1 gang dagligt

Supplerende dosis efter hæmodialyse (mg)

Engangsdosis

* Total døgndosis (mg/døgn) skal fordeles som anført under dosisinterval for at give mg/dosis

Supplerende dosis er en enkelt tillægsdosis.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatriske patienter

Pregabalins sikkerhed og virkning hos børn under 12 år og unge (12-17 år) er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Ældre

Dosisreduktion hos ældre kan være nødvendig på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Administration

Pregabalin Sandoz GmbH kan tages med eller uden mad.

Pregabalin Sandoz GmbH er kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diabetespatienter

Nogle diabetespatienter, der er i pregabalinbehandling, kan få vægtøgning, og den hypoglykæmiske

medicin bør justeres i overensstemmelse med gældende klinisk praksis.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring har der været rapporter om overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde af

angioødem. Behandling med pregabalin skal straks seponeres i tilfælde af symptomer på angioødem,

f.eks. hævelse af ansigtet, læberne eller de øvre luftveje.

Svimmelhed, søvnighed, bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse

Behandling med pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge risikoen for

faldulykker hos ældre patienter. Efter markedsføring er der også set tilfælde af bevidsthedstab,

konfusion og mental svækkelse. Derfor bør patienter tilrådes at udvise forsigtighed, indtil de er

bekendt med bivirkningerne af medicinen.

Synsrelaterede bivirkninger

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. I de kliniske studier, hvor der blev udført øjenundersøgelse, var hyppigheden af reduktion

af synsskarphed og ændringer i synsfelt større hos patienter behandlet med pregabalin end hos

patienter behandlet med placebo. Hyppigheden af forandringer af øjenbaggrunden var større hos

patienter behandlet med placebo (se pkt. 5.1).

Efter markedsføring er der set tilfælde af øjenbivirkninger, herunder synstab, sløring af synet eller

andre forandringer i synsskarpheden, hvoraf mange var forbigående. Seponering af behandling med

pregabalin kan føre til en normalisering eller forbedring af af disse synssymptomer.

Nyresvigt

Der er set tilfælde af nyresvigt, og denne bivirkning er i nogle tilfælde reversibel ved seponering af

pregabalin.

Seponering af andre antiepileptika

Ved tillægsbehandling med pregabalin, er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at seponere

samtidig brug af anden antiepileptika, selv om anfaldskontrol er opnået, for derved at

monoterapibehandle med pregabalin.

Seponeringssymptomer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression, smerter, kramper,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Der kan opstå kramper, herunder status epilepticus og tonisk-kloniske kramper under behandling med

pregabalin eller kort tid efter behandlingsophør.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Hjerteinsufficiens

Efter markedsføring er der rapporteret om kronisk venstresidig hjerteinsufficiens hos nogle patienter i

behandling med pregabalin. Disse hændelser er overvejende set hos ældre kardiovaskulært,

kompromiterede patienter, der er i behandling med pregabalin for en neuropatisk indikation.

Pregabalin bør anvendes med forsigtighed til disse patienter. Hændelsen kan gå i sig selv ved

seponering af behandlingen.

Birvirkninger hos patienter med rygmarvsskader

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed. Dette kan

måske tilskrives en additiv effekt på grund af samtidig medicin (f.eks. antispastisk medicin), som er

nødvendig for behandling af denne tilstand.

Selvmordstanker og -adfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika ved flere

forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede forsøg med

antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data udelukker ikke muligheden for en forøget

risiko for pregabalin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og passende

behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge læge, hvis der opstår

tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Nedsat funktion af mave-tarm-kanalen

Efter markedsføring er der rapporteret om bivirkninger relateret til nedsat funktion af mave-tarm-

kanalen (f.eks intestinal obstruktion, paralytisk ileus, obstipation), når pregabalin gives samtidig med

lægemidler, der potentielt kan medføre obstipation, herunder opioide analgetika. Når pregabalin og

opioider gives i kombination, bør der tages forholdsregler for at undgå obstipation (især hos kvinder

og ældre patienter).

Forkert brug, misbrug eller afhængighed

Tilfælde af forkert brug, misbrug og afhængighed er blevet rapporteret. Der bør udvises forsigtighed

ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør overvåges for

symptomer på forkert brug, misbrug eller afhængighed af pregabalin (der er rapporteret om udvikling

af tolerans, dosisstigning og stofsøgende adfærd).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati er blevet rapporteret, især hos patienter med underliggende tilstande, der kan

udløse encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pregabalin udskilles hovedsagligt uomdannet i urin, gennemgår ubetydelig metabolisme hos

mennesker (< 2 % af dosis genfindes i urin som metabolitter), hæmmer ikke lægemiddelmetabolisme

in-vitro, og bindes ikke til plasmaproteiner. Derfor er det usandsynligt, at pregabalin vil forårsage eller

selv vil blive påvirket af farmakokinetiske interaktioner.

In-vivo forsøg og populationsfarmakokinetiske analyser

Følgelig har in-vivo forsøg ikke vist klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner mellem

pregabalin og phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin, gabapentin, lorazepam, oxycodon eller

ethanol. Farmakokinetiske befolkningsanalyser tyder på, at orale antidiabetika, diuretika, insulin,

phenobarbital, tiagabin og topiramat, ikke har nogen klinisk betydende virkning på pregabalin-

clearance.

Orale kontraceptiva, norethisteron og/eller ethinylestradiol

Samtidig indgift af pregabalin og orale kontraceptiva norethisteron og/eller ethinyløstradiol påvirker

ikke steady-state farmakokinetikken af nogen af stofferne.

Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet

Pregabalin kan potensere virkningerne af ethanol og lorazepam. I kontrollerede kliniske studier blev

flere orale doser af pregabalin givet samtidig med oxycodon, lorazepam eller ethanol, og det førte ikke

til klinisk afgørende påvirkninger af respirationen. Efter markedsføring er der rapporteret om

respirationssvigt og koma hos patienter, der tager pregabalin og andre lægemidler, der supprimerer

centralnervesystemet (CNS). Pregabalin synes at være additiv ved den nedsættelse af kognitiv og

grovmotorisk funktion, der forårsages af oxycodon.

Interaktioner og ældre

Der er ikke udført specifikke farmakodynamiske interaktionsstudier på ældre raske forsøgspersoner.

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder / antikonception hos mænd og kvinder

Da den potentielle risiko for mennesker er ukendt, skal kvinder i den fertile alder anvende sikker

antikonception.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af pregabalin hos gravide.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er

ukendt.

Pregabalin Sandoz GmbH bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt (hvis

fordelene for moderen klart opvejer den mulige risiko for fosteret/det nyfødte barn).

Amning

Pregabalin udskilles i modermælken (se pkt. 5.2). Virkningen af pregabalin på det ammede barn er

ukendt. Det skal besluttes, om amning eller behandling med pregabalin skal ophøre, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der findes ingen kliniske data om virkningen af pregabalin på fertiliteten hos kvinder.

I et klinisk forsøg, udført for at vurdere spermens motilitet, fik raske mandlige forsøgspersoner

pregabalindoser på 600 mg/dag. Efter 3 måneders behandling sås der ingen påvirkning af motiliteten.

Et fertilitetsstudie på hunrotter har vist påvirkning af reproduktionen. Fertilitetsstudier på hanrotter har

vist påvirkning af reproduktion og udvikling. Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke (se

pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Pregabalin Sandoz GmbH kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre

eller moderat grad. Pregabalin Sandoz GmbH kan forårsage svimmelhed og søvnighed, og derfor kan

det påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Patienter opfordres til ikke at køre bil, betjene

indviklede maskiner eller udsætte sig for andre potentielt farlige aktiviteter før det vides, hvordan

denne medicin påvirker deres evne til at udføre disse aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Det kliniske program med pregabalin omfatter over 8.900 patienter, som fik pregabalin. Heraf har over

5.600 deltaget i dobbelt-blinde placebokontrollerede forsøg. De hyppigst rapporterede bivirkninger er

svimmelhed og søvnighed. Bivirkningerne er som regel milde til moderate. I de kontrollerede forsøg

udgik 12 % af patienterne, der fik pregabalin, og 5 % af patienterne, der fik placebo, på grund af

bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som førte til seponering af behandlingen i pregabalin-

gruppen, var svimmelhed og søvnighed.

Tabel 2 nedenfor viser bivirkninger, som optræder med en højere hyppighed end placebo og hos mere

end 1 patient. De er anført efter organklasse og hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10); almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget

sjældne (< 1/10.000)), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

De anførte bivirkninger kan også have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og / eller anden

samtidig behandling.

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring, er anført i kursiv i tabellen nedenfor.

Tabel 2 Bivirkninger ved pregabalin

Organklasse

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Nasopharyngitis.

Blod- og lymfesystem

Ikke almindelig

Neutropeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed.

Sjælden

Angioødem, allergiske reaktioner.

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Øget appetite.

Ikke almindelig

Anoreksi, hypoglykæmi.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Eufori, konfusion, irritabilitet, desorientering, søvnløshed, nedsat

libido.

Ikke almindelig

Hallucinationer, panikanfald, rastløshed, agitation, depression,

forsænket stemningsleje, hævet stemningsleje, aggression,

humørsvingninger, depersonalisation, svært ved at finde ord,

drømmeforstyrrelser, øget libido, anorgasme, apati.

Sjælden

Impulsivitet.

Nervesystemet

Meget almindelig

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.

Almindelig

Ataksi, koordinationsforstyrrelser, tremor, dysartri, amnesi,

hukommelsesproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser, paræstesi,

hypæstesi, sedation, balanceforstyrrelser, letargi.

Ikke almindelig

Synkope, stupor, myokloni, bevidsthedstab, psykomotorisk

Organklasse

Bivirkning

hyperaktivitet, dyskinesi, ortostatisk svimmelhed, intentionstremor,

nystagmus, kognitiv forstyrrelse, mental svækkelse, taleproblemer,

hyporefleksi, hyperæstesi, brændende fornemmelse, manglende

smagsopfattelse, utilpashed.

Sjælden

Kramper, parosmi, hypokinesi, dysgrafi.

Øjne

Almindelig

Sløret syn, dobbeltsyn.

Ikke almindelig

Tab af perifert syn, synsforstyrrelser, hævede øjne, synsfeltdefekt,

nedsat synsskarphed, øjensmerter, øjentræthed, fotopsi, tørre øjne,

tåreflåd, øjenirritation.

Sjælden

Synstab, keratitis, oscillopsi, ændret visuel dybdeopfattelse,

mydriasis,

skelen, øget lysindtryk.

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo.

Ikke almindelig

Støjoverfølsomhed.

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, atrioventrikulært blok af første grad, sinusbradykardi,

kongestiv hjerteinsufficiens.

Sjælden

Forlængelse af QT-intervallet, sinustakykardi, sinusarytmi.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, hypertension, hedeture, flushing, perifer kuldefølelse.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, næseblod, hoste, nasal kongestion, rhinitis, snorken, tørre

næseslimhinder.

Sjælden

Lungeødem, følelse af at halsen snører sig sammen.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Opkastning, kvalme, obstipation, diarré, flatulens, oppustethed,

mundtørhed.

Ikke almindelig

Gastroøsofageal refluks, øget spytsekretion, oral hypæstesi.

Sjælden

Ascites, pankreatitis, opsvulmet tunge, dysfagi.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Forhøjede leverenzymer*.

Sjælden

Ikterus.

Meget sjælden

Leversvigt, hepatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Papuløst udslæt, urticaria, hyperhidrose, kløe.

Sjælden

Stevens-Johnsons syndrom, koldsved.

Organklasse

Bivirkning

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelkramper, artralgi, rygsmerte, ekstremitetssmerter, spasmer i

cervikalmuskulaturen.

Ikke almindelig

Ledhævelser, myalgi, muskeltrækninger, nakkesmerter,

muskelstivhed.

Sjælden

Rabdomyolyse.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Urininkontinens, dysuri.

Sjælden

Nyresvigt, oliguri, urinretention.

Det reproduktive system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion.

Ikke almindelig

Seksual dysfunktion, forsinket ejakulation, dysmenoré, brystsmerter.

Sjælden

Amenorré, brystflåd, brystforstørrelse, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Perifere ødemer, ødem, gangforstyrrelser, faldtendens, følelse af

beruselse, føle sig unormal, træthed.

Ikke almindelig

Generaliseret ødem, ansigtsødem, trykken for brystet, smerte, pyreksi,

tørst, kulderystelser, asteni.

Undersøgelser

Almindelig

Vægtøgning.

Ikke almindelig

Forhøjet blod-kreatinin-fosfokinase, forhøjet

blodglucose, nedsat antal

blodplader, forhøjet S-kreatinin, nedsat

S-kalium, vægttab.

Sjælden

Nedsat antal hvide blodlegemer.

* Forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) og forhøjet aspartataminotransferase (ASAT).

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, kramper, nervøsitet, depression, smerter,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Pædiatrisk population

Den sikkerhedsprofil for pregabalin, der blev observeret i 3 pædiatriske studier hos patienter med

partielle anfald med eller uden sekundær generalisering (effekt- og sikkerhedsstudie af 12 ugers

varighed hos patienter med partielle anfald, n=295; farmakokinetik- og tolerabilitetsstudier, n=65; og 1

års åben opfølgning af sikkerhedsstudiet, n=54), var den samme som den, der blev observeret i studier

med voksne patienter med epilepsi. Den mest almindelige bivirkning, der blev observeret i studiet af

12 ugers varighed med behandling med pregabalin, var døsighed, pyreksi, øvre luftvejsinfektioner,

øget appetit, vægtøgning og nasopharyngitis (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Efter markedsføring er søvnighed, konfus tilstand, agitation og rastløshed blandt de hyppigst

rapporterede bivirkninger, når pregabalin tages i overdosis. Der er også rapporteret krampeanfald.

Koma er set i sjældne tilfælde.

Behandling af overdosis er generelt understøttende og kan omfatte hæmodialyse om nødvendigt (se

pkt. 4.2 tabel 1).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, andre antiepileptika ATC-kode: N03AX16

Det aktive indholdsstof, pregabalin, er en gamma-aminosmørsyre-analog

(S)-3-(aminomethyl)-5-methylhexansyre

Virkningsmekanisme

Pregabalin bindes til en hjælpeundergruppe (α

-δ protein) i de spændingsafhængige calciumkanaler i

centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Epilepsi

Tillægsbehandling

Pregabalin er undersøgt i 3 kontrollerede studier af 12 ugers varighed med dosering enten 2 eller

3 gange dagligt. Den samlede profil for sikkerhed og effekt er ens for dosering 2 og 3 gange dagligt.

En reduktion i anfaldshyppighed ses efter 1 uge.

Pædiatrisk population

Pregabalins virkning og sikkerhed som tillægsbehandling ved epilepsi hos pædiatriske patienter under

12 år og hos unge er ikke fastlagt. De bivirkninger, der sås i et farmakokinetikstudie og et

tolerabilitetsstudie omfattende patienter i alderen fra 3 måneder til 16 år (n=65) med partielle anfald,

var de samme som dem, der sås hos voksne. Resultaterne af et placebokontrolleret studie af 12 ugers

varighed med 295 pædiatriske patienter i alderen 4-16 år, som blev udført for at vurdere effekten og

sikkerheden af pregabalin som tillægsbehandling ved behandling af partielle anfald og et åbent

sikkerhedsstudie af 1 års varighed med 54 pædiatriske epilepsipatienter i alderen fra 3 måneder til 16

år, indikerer, at bivirkningerne pyreksi og øvre luftvejsinfektioner blev observeret hyppigere end i

studier med voksne epilepsipatienter (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

I det placebokontrollerede studie af 12 ugers varighed blev pædiatriske patienter behandlet med enten

pregabalin 2,5 mg/kg/dag (maksimum 150 mg/dag), pregabalin 10 mg/kg/dag (maksimum 600

mg/dag) eller placebo. Procentdelen af forsøgsdeltagere med mindst 50% reduktion i antallet af

partielle anfald sammenlignet med baseline var 40,6% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med

pregabalin 10 mg/kg/dag (p=0,0068 versus placebo), 29,1% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet

med pregabalin 2,5 mg/kg/dag (p=0,2600 versus placebo) og 22,6% af dem, der fik placebo.

Monoterapi (nydiagnosticerede patienter)

Pregabalin er undersøgt i et kontrolleret studie af 56 ugers varighed med dosering 2 gange dagligt.

Pregabalin opnåede ikke non-inferioritet over for lamotrigin baseret på 6-måneders anfaldsfrihed som

endepunkt. Pregabalin og lamotrigin var lige sikre og veltolererede.

Generaliseret angst

Pregabalin er undersøgt i 6 kontrollerede studier af 4-6 ugers varighed, et studie med ældre af 8 ugers

varighed og et langtids relaps-forebyggelsesstudie med en dobbelt-blind relaps-forebyggelsesfase af

6 måneders varighed.

Der blev set lindring af symptomer på generaliseret angst, målt ved ”Hamilton Anxiety Rating Scale”

(HAM-A), efter 1 uge.

I de kontrollerede kliniske studier (af 4-8 ugers varighed) opnåede 52 % af patienterne behandlet med

pregabalin og 38 % af patienterne på placebo mindst en 50 % forbedring i HAM-A totalscore fra

baseline til endpoint.

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. Oftalmologisk undersøgelse (herunder synsskarphedstest, formel synsfelttest og udvidet

fundoskopi) blev udført på over 3.600 patienter i de kontrollerede kliniske undersøgelser.

Synsskarpheden blev nedsat hos 6,5 % af disse patienter, der blev behandlet med pregabalin, og hos

4,8 % af placebobehandlede patienter. Synsfeltforandringer blev set hos 12,4 % af patienterne, der

blev behandlet med pregabalin, og hos 11,7 % af placebobehandlede patienter. Forandringer af

øjenbaggrunden blev observeret hos 1,7 % af patienterne, der blev behandlet med pregabalin og 2,1 %

af placebobehandlede patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pregabalins steady-state farmakokinetik er ens hos raske forsøgspersoner, hos patienter med epilepsi i

anti-epileptisk behandling og hos patienter med kroniske smerter.

Absorption

Pregabalin absorberes hurtigt, når det gives fastende, og maksimal plasmakoncentration nås indenfor

1 time efter indgift af både enkelte og gentagne doser. Biotilgængeligheden af oral pregabalin anslås at

være ≥ 90 %, og er ikke dosisafhængig. Efter gentagne doser nås steady-state indenfor 24-48 timer.

Absorptionshastigheden af pregabalin nedsættes ved samtidig indtagelse af føde, hvilket nedsætter

med ca. 25-30 % og en forsinkelse i t

på ca. 2½ time. Indgift af pregabalin sammen med føde

har dog ingen klinisk betydende effekt på absorptionen af pregabalin.

Fordeling

I prækliniske studier har det vist sig, at pregabalin krydser blod-hjernebarrieren hos mus, rotter og

aber. Pregabalin har vist sig at krydse placenta hos rotter og genfindes i mælk hos ammende rotter.

Hos mennesker er pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen efter oral indgift ca. 0,56 l/kg.

Pregabalin bindes ikke til plasmaproteiner.

Biotransformation

Pregabalin undergår ubetydelig metabolisme hos mennesker. Efter en dosis radiomærket pregabalin

genfindes ca. 98 % af radioaktiviteten i urinen som uomdannet pregabalin. Det N-methylerede derivat

af pregabalin, der er pregabalins hovedmetabolit, genfindes i urin og svarer til 0,9 % af dosis. I

prækliniske studier ses ingen tegn på racemisering af pregabalins S-enantiomer til R-enantiomer.

Elimination

Pregabalin udskilles fra kroppen primært via renal udskillelse som uomdannet lægemiddelstof.

Pregabalins gennemsnitlige halveringstid er 6,3 timer. Plasmaclearance og renalclearance af

pregabalin er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2 Nedsat nyrefunktion).

Dosisjustering er nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, som er i dialyse (se

pkt. 4.2 tabel 1).

Linearitet/non-linearitet

Pregabalins farmakokinetik er lineær i det anbefalede daglige dosisområde. Variabiliteten i

farmakokinetikken for pregabalin hos forskellige forsøgspersoner er lav (< 20 %). Farmakokinetikken

for gentagne doser kan forudsiges ud fra enkeltdosis-data. Derfor er det ikke nødvendigt at monitorere

pregabalins plasmakoncentrationer regelmæssigt.

Køn

Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk betydende indflydelse på plasmakoncen-

trationen af pregabalin.

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance. Derudover kan pregabalin

effektivt fjernes fra plasma via hæmodialyse (efter 4 timers hæmodialysebehandling er

plasmakoncentrationerne af pregabalin reduceret med ca. 50 %). Fordi renal udskillelse er

hovedeliminationsvejen, er det nødvendigt med dosisreduktion hos patienter med nedsat nyrefunktion,

og dosistilskud efter hæmodialyse (se pkt. 4.2 tabel 1).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført specifikke farmakokinetiske forsøg på patienter med nedsat leverfunktion. Da

pregabalin ikke undergår signifikant metabolisme og hovedsageligt udskilles som uomdannet

lægemiddelstof i urinen, anses det ikke for sandsynligt, at nedsat leverfunktion signifikant vil ændre

pregabalins plasmakoncentrationer.

Pædiatrisk population

Pregabalins farmakokinetik blev evalueret hos pædiatriske patienter med epilepsi (aldersgrupper:

1-23 måneder, 2-6 år, 7-11 år og 12-16 år) ved dosisniveauer på 2,5, 5, 10 og 15 mg/kg dagligt i et

farmakokinetik- og tolerabilitetsstudie.

Efter oral indgift af pregabalin hos fastende pædiatriske patienter var tidsperioden, til den højeste

plasmakoncentration blev nået, generelt ens på tværs af alle aldersgrupper, og den højeste

plasmakoncentration indtraf 0,5-2 timer efter dosisindgift.

- og AUC-parametrene for pregabalin steg lineært med stigende dosis inden for hver aldersgruppe.

AUC var 30 % lavere hos pædiatriske patienter med en vægt under 30 kg på grund af en øgning i

kropsvægtjusteret clearance på 43 % hos disse patienter sammenlignet med patienter, der vejede

≥30 kg.

Pregabalins gennemsnitlige terminale halveringstid lå på omkring 3-4 timer hos pædiatriske patienter i

alderen op til 6 år og på 4-6 timer hos patienter på 7 år og derover.

En farmakokinetisk populationsanalyse viste, at efter oral indgift var kreatininclearance en signifikant

kovariat af pregabalin-clearance, at kropsvægt var en signifikant kovariat af pregabalins tilsyneladende

fordelingsvolumen, og at disse forhold var ens hos pædiatriske og voksne patienter.

Pregabalins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter under 3 måneder (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.1).

Ældre

Pregabalin-clearance falder ofte med øget alder, svarende til det fald i kreatininclearance, som skyldes

øget alder. Pregabalin dosisreduktion kan være nødvendig hos patienter med aldersbetinget nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 tabel 1).

Ammende kvinder

Farmakokinetikken for 150 mg pregabalin indgivet hver 12. time (daglig dosis på 300 mg) blev

evalueret hos 10 ammende kvinder, som alle var mindst 12 uger postpartum. Amning havde kun lille

eller ingen indflydelse på pregabalins farmakokinetik. Pregabalin blev udskilt i mælken med

gennemsnitlige koncentrationer ved steady state på ca. 76 % af de koncentrationer, der sås i moderens

plasma. Den estimerede dosis, som spædbarnet fik fra mælken (forudsat, at mælkeindtagelsen var på

150 ml/kg dagligt) fra kvinder, der fik 300 mg dagligt eller den maksimale dosis på 600 mg dagligt,

ville være henholdsvis 0,31 eller 0,62 mg/kg dagligt. Disse estimerede doser er ca. 7 % af moderens

samlede daglige dosis baseret på mg/kg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi på dyr, tåles pregabalin godt i klinisk

relevante doser. I gentagne dosis-toksicitetsundersøgelser på rotter og aber ses påvirkning af

centralnervesystemet, bl.a. ved hypoaktivitet, hyperaktivitet og ataksi. En øget hyppighed af

nethindeatrofi ses sædvanligvis hos ældre albinorotter efter langtidseksponering med pregabalin ved

doser ≥ 5 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis.

Pregabalin er ikke teratogent hos mus, rotter eller kaniner. Føtal toksicitet ses hos rotter og kaniner,

men kun ved doser signifikant højere end humane doser. I præ-natale /post-natale

toksicitetsundersøgelser fremkalder pregabalin udviklingstoksicitet hos afkom af rotter ved

doser > 2 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Påvirkning af fertilitet hos han- og hunrotter blev kun observeret ved eksponeringer, der i væsentlig

grad oversteg den terapeutiske eksponering. Bivirkninger på de mandlige forplantningsorganer og

spermparametre var reversible og opstod kun ved eksponeringer, der i væsentlig grad oversteg den

terapeutiske eksponering, eller som var forbundet med spontane, degenerative processer i de mandlige

forplantningsorganer hos rotten. Derfor blev denne virkning betragtet som værende af ringe eller ingen

klinisk relevans.

På baggrund af in vitro og in vivo tests vurderes det, at pregabalin ikke er genotoksisk.

2-års karcinogenicitetsforsøg er udført med pregabalin på rotter og mus. Der blev ikke set tumorer hos

rotter ved en eksponering op til 24 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis på

600 mg/dag. Der blev ikke set øget forekomst af tumorer hos mus ved en eksponering, der er den

samme som den gennemsnitlige humane dosis, men en øget forekomst af hæmangiosarkom blev set

ved højere doser. Den ikke-genotoksiske mekanisme af pregabalin-induceret tumordannelse hos mus

involverer trombocytændringer og er forbundet med endotelcelleproliferation. Disse

trombocytændringer er ikke til stede hos rotter eller hos mennesker baseret på kliniske korttids- eller

begrænsede langtidsdata. Der er intet bevis for, at der er en lignende risiko for mennesker.

Toksicitetstyperne set hos juvenile rotter er ikke kvalitativ forskellig fra dem, der ses hos voksne

rotter. Juvenile rotter er imidlertid mere følsomme. Ved terapeutiske doser er der kliniske tegn på

påvirkning af centralnervesystemet så som hyperaktivitet og tænderskæren samt nogle ændringer på

vækst (undertrykkelse af forbigående legemsvægtøgning). Virkningerne på den oestrale periode ses

ved doser 5 gange højere end terapeutisk dosis hos mennesker. Reduceret respons for akustisk

forskrækkelse ses hos juvenile rotter 1-2 uger efter doser > 2 gange højere end terapeutisk dosis hos

mennesker. Denne effekt kan ikke ses 9 uger efter eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Pregelatineret majsstivelse

Majsstivelse

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, sort (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Efter første anbrud af beholderen: 6 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC//Alu blister.

HDPE-beholder med PP-skruelåg.

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger: 14, 28, 56, 70, 84, 100 eller 120 hårde kapsler.

Blisterpakninger (enkeltdosis). 56 x 1, 84 x 1 eller 100 x 1 hårde kapsler.

Beholderpakninger: 200 hårde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz GmbH

Biochemiestrasse 10

A-6250 Kundl

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1012/001-010, EU/1/15/1012/084

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Pregabalin Sandoz GmbH 50 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 hård kapsel indeholder 50 mg pregabalin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Lysegul uigennemsigtig overdel og underdel, kapselstørrelse 3 (15,9 mm x 5,8 mm), fyldt med hvidt

eller næsten hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epilepsi

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret som supplerende behandling til voksne med refraktære partielle

anfald med eller uden sekundær generalisering.

Generaliseret angst

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på enten 2 eller 3 doser.

Epilepsi

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser.

Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Den

maksimale dosis på 600 mg dagligt kan nås efter yderligere 7 dage.

Generaliseret angst

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser. Behov for behandling bør regelmæssigt

revurderes.

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt. Afhængigt af patientens

respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan

dosis øges til 450 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan dosis øges til den maksimale dosis på

600 mg dagligt.

Seponering af pregabalin

Hvis pregabalin skal seponeres, anbefales det at lade seponeringen ske gradvist over mindst 1 uge

uafhængigt af indikationen og i overensstemmelse med gældende klinisk praksis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin udskilles fra det systemiske kredsløb primært via renal udskillelse som uomdannet

lægemiddelstof. Da pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2),

skal dosis individuelt tilpasses patienter med nedsat nyrefunktion i henhold til kreatininclearance.

Disse fremgår af tabel 1 og er udregnet med følgende formel:

Pregabalin fjernes effektivt fra plasma via hæmodialyse (50 % af lægemiddelstoffet på 4 timer). Hos

patienter, der er i hæmodialysebehandling, skal den daglige dosis af pregabalin justeres i forhold til

nyrefunktionen. Udover den daglige dosis, skal supplerende dosis gives umiddelbart efter hver

4. times hæmodialysebehandling (se tabel 1).

Tabel 1. Pregabalin dosisjustering i forhold til nyrefunktion

Kreatininclearance

(CLcr) (ml/min)

Total daglig dosis pregabalin *

Dosisinterval

Startdosis (mg/døgn)

Maksimal dosis

(mg/døgn)

≥ 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 30 - < 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 15 - < 30

25 - 50

1 gang dagligt eller fordelt

på 2 daglige doser

< 15

1 gang dagligt

Supplerende dosis efter hæmodialyse (mg)

Engangsdosis

* Total døgndosis (mg/døgn) skal fordeles som anført under dosisinterval for at give mg/dosis

Supplerende dosis er en enkelt tillægsdosis.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatriske patienter

Pregabalins sikkerhed og virkning hos børn under 12 år og unge (12-17 år) er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Ældre

Dosisreduktion hos ældre kan være nødvendig på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Administration

Pregabalin Sandoz GmbH kan tages med eller uden mad.

Pregabalin Sandoz GmbH er kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diabetespatienter

Nogle diabetespatienter, der er i pregabalinbehandling, kan få vægtøgning, og den hypoglykæmiske

medicin bør justeres i overensstemmelse med gældende klinisk praksis.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring har der været rapporter om overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde af

angioødem. Behandling med pregabalin skal straks seponeres i tilfælde af symptomer på angioødem,

f.eks. hævelse af ansigtet, læberne eller de øvre luftveje.

Svimmelhed, søvnighed, bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse

Behandling med pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge risikoen for

faldulykker hos ældre patienter. Efter markedsføring er der også set tilfælde af bevidsthedstab,

konfusion og mental svækkelse. Derfor bør patienter tilrådes at udvise forsigtighed, indtil de er

bekendt med bivirkningerne af medicinen.

Synsrelaterede bivirkninger

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. I de kliniske studier, hvor der blev udført øjenundersøgelse, var hyppigheden af reduktion

af synsskarphed og ændringer i synsfelt større hos patienter behandlet med pregabalin end hos

patienter behandlet med placebo. Hyppigheden af forandringer af øjenbaggrunden var større hos

patienter behandlet med placebo (se pkt. 5.1).

Efter markedsføring er der set tilfælde af øjenbivirkninger, herunder synstab, sløring af synet eller

andre forandringer i synsskarpheden, hvoraf mange var forbigående. Seponering af behandling med

pregabalin kan føre til en normalisering eller forbedring af af disse synssymptomer.

Nyresvigt

Der er set tilfælde af nyresvigt, og denne bivirkning er i nogle tilfælde reversibel ved seponering af

pregabalin.

Seponering af andre antiepileptika

Ved tillægsbehandling med pregabalin, er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at seponere

samtidig brug af anden antiepileptika, selv om anfaldskontrol er opnået, for derved at

monoterapibehandle med pregabalin.

Seponeringssymptomer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression, smerter, kramper,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Der kan opstå kramper, herunder status epilepticus og tonisk-kloniske kramper under behandling med

pregabalin eller kort tid efter behandlingsophør.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Hjerteinsufficiens

Efter markedsføring er der rapporteret om kronisk venstresidig hjerteinsufficiens hos nogle patienter i

behandling med pregabalin. Disse hændelser er overvejende set hos ældre kardiovaskulært,

kompromiterede patienter, der er i behandling med pregabalin for en neuropatisk indikation.

Pregabalin bør anvendes med forsigtighed til disse patienter. Hændelsen kan gå i sig selv ved

seponering af behandlingen.

Birvirkninger hos patienter med rygmarvsskader

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed. Dette kan

måske tilskrives en additiv effekt på grund af samtidig medicin (f.eks. antispastisk medicin), som er

nødvendig for behandling af denne tilstand.

Selvmordstanker og -adfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika ved flere

forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede forsøg med

antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data udelukker ikke muligheden for en forøget

risiko for pregabalin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og passende

behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge læge, hvis der opstår

tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Nedsat funktion af mave-tarm-kanalen

Efter markedsføring er der rapporteret om bivirkninger relateret til nedsat funktion af mave-tarm-

kanalen (f.eks intestinal obstruktion, paralytisk ileus, obstipation), når pregabalin gives samtidig med

lægemidler, der potentielt kan medføre obstipation, herunder opioide analgetika. Når pregabalin og

opioider gives i kombination, bør der tages forholdsregler for at undgå obstipation (især hos kvinder

og ældre patienter).

Forkert brug, misbrug eller afhængighed

Tilfælde af forkert brug, misbrug og afhængighed er blevet rapporteret. Der bør udvises forsigtighed

ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør overvåges for

symptomer på forkert brug, misbrug eller afhængighed af pregabalin (der er rapporteret om udvikling

af tolerans, dosisstigning og stofsøgende adfærd).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati er blevet rapporteret, især hos patienter med underliggende tilstande, der kan

udløse encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pregabalin udskilles hovedsagligt uomdannet i urin, gennemgår ubetydelig metabolisme hos

mennesker (< 2 % af dosis genfindes i urin som metabolitter), hæmmer ikke lægemiddelmetabolisme

in-vitro, og bindes ikke til plasmaproteiner. Derfor er det usandsynligt, at pregabalin vil forårsage eller

selv vil blive påvirket af farmakokinetiske interaktioner.

In-vivo forsøg og populationsfarmakokinetiske analyser

Følgelig har in-vivo forsøg ikke vist klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner mellem

pregabalin og phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin, gabapentin, lorazepam, oxycodon eller

ethanol. Farmakokinetiske befolkningsanalyser tyder på, at orale antidiabetika, diuretika, insulin,

phenobarbital, tiagabin og topiramat, ikke har nogen klinisk betydende virkning på pregabalin-

clearance.

Orale kontraceptiva, norethisteron og/eller ethinylestradiol

Samtidig indgift af pregabalin og orale kontraceptiva norethisteron og/eller ethinyløstradiol påvirker

ikke steady-state farmakokinetikken af nogen af stofferne.

Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet

Pregabalin kan potensere virkningerne af ethanol og lorazepam. I kontrollerede kliniske studier blev

flere orale doser af pregabalin givet samtidig med oxycodon, lorazepam eller ethanol, og det førte ikke

til klinisk afgørende påvirkninger af respirationen. Efter markedsføring er der rapporteret om

respirationssvigt og koma hos patienter, der tager pregabalin og andre lægemidler, der supprimerer

centralnervesystemet (CNS). Pregabalin synes at være additiv ved den nedsættelse af kognitiv og

grovmotorisk funktion, der forårsages af oxycodon.

Interaktioner og ældre

Der er ikke udført specifikke farmakodynamiske interaktionsstudier på ældre raske forsøgspersoner.

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder / antikonception hos mænd og kvinder

Da den potentielle risiko for mennesker er ukendt, skal kvinder i den fertile alder anvende sikker

antikonception.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af pregabalin hos gravide.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er

ukendt.

Pregabalin Sandoz GmbH bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt (hvis

fordelene for moderen klart opvejer den mulige risiko for fosteret/det nyfødte barn).

Amning

Pregabalin udskilles i modermælken (se pkt. 5.2). Virkningen af pregabalin på det ammede barn er

ukendt. Det skal besluttes, om amning eller behandling med pregabalin skal ophøre, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der findes ingen kliniske data om virkningen af pregabalin på fertiliteten hos kvinder.

I et klinisk forsøg, udført for at vurdere spermens motilitet, fik raske mandlige forsøgspersoner

pregabalindoser på 600 mg/dag. Efter 3 måneders behandling sås der ingen påvirkning af motiliteten.

Et fertilitetsstudie på hunrotter har vist påvirkning af reproduktionen. Fertilitetsstudier på hanrotter har

vist påvirkning af reproduktion og udvikling. Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke (se

pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Pregabalin Sandoz GmbH kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre

eller moderat grad. Pregabalin Sandoz GmbH kan forårsage svimmelhed og søvnighed, og derfor kan

det påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Patienter opfordres til ikke at køre bil, betjene

indviklede maskiner eller udsætte sig for andre potentielt farlige aktiviteter før det vides, hvordan

denne medicin påvirker deres evne til at udføre disse aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Det kliniske program med pregabalin omfatter over 8.900 patienter, som fik pregabalin. Heraf har over

5.600 deltaget i dobbelt-blinde placebokontrollerede forsøg. De hyppigst rapporterede bivirkninger er

svimmelhed og søvnighed. Bivirkningerne er som regel milde til moderate. I de kontrollerede forsøg

udgik 12 % af patienterne, der fik pregabalin, og 5 % af patienterne, der fik placebo, på grund af

bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som førte til seponering af behandlingen i pregabalin-

gruppen, var svimmelhed og søvnighed.

Tabel 2 nedenfor viser bivirkninger, som optræder med en højere hyppighed end placebo og hos mere

end 1 patient. De er anført efter organklasse og hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10); almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget

sjældne (< 1/10.000)), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

De anførte bivirkninger kan også have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og / eller anden

samtidig behandling.

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring, er anført i kursiv i tabellen nedenfor.

Tabel 2 Bivirkninger ved pregabalin

Organklasse

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Nasopharyngitis.

Blod- og lymfesystem

Ikke almindelig

Neutropeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed.

Sjælden

Angioødem, allergiske reaktioner.

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Øget appetite.

Ikke almindelig

Anoreksi, hypoglykæmi.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Eufori, konfusion, irritabilitet, desorientering, søvnløshed, nedsat

libido.

Ikke almindelig

Hallucinationer, panikanfald, rastløshed, agitation, depression,

forsænket stemningsleje, hævet stemningsleje, aggression,

humørsvingninger, depersonalisation, svært ved at finde ord,

drømmeforstyrrelser, øget libido, anorgasme, apati.

Sjælden

Impulsivitet.

Nervesystemet

Meget almindelig

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.

Almindelig

Ataksi, koordinationsforstyrrelser, tremor, dysartri, amnesi,

hukommelsesproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser, paræstesi,

hypæstesi, sedation, balanceforstyrrelser, letargi.

Ikke almindelig

Synkope, stupor, myokloni, bevidsthedstab, psykomotorisk

Organklasse

Bivirkning

hyperaktivitet, dyskinesi, ortostatisk svimmelhed, intentionstremor,

nystagmus, kognitiv forstyrrelse, mental svækkelse, taleproblemer,

hyporefleksi, hyperæstesi, brændende fornemmelse, manglende

smagsopfattelse, utilpashed.

Sjælden

Kramper, parosmi, hypokinesi, dysgrafi.

Øjne

Almindelig

Sløret syn, dobbeltsyn.

Ikke almindelig

Tab af perifert syn, synsforstyrrelser, hævede øjne, synsfeltdefekt,

nedsat synsskarphed, øjensmerter, øjentræthed, fotopsi, tørre øjne,

tåreflåd, øjenirritation.

Sjælden

Synstab, keratitis, oscillopsi, ændret visuel dybdeopfattelse,

mydriasis,

skelen, øget lysindtryk.

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo.

Ikke almindelig

Støjoverfølsomhed.

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, atrioventrikulært blok af første grad, sinusbradykardi,

kongestiv hjerteinsufficiens.

Sjælden

Forlængelse af QT-intervallet, sinustakykardi, sinusarytmi.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, hypertension, hedeture, flushing, perifer kuldefølelse.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, næseblod, hoste, nasal kongestion, rhinitis, snorken, tørre

næseslimhinder.

Sjælden

Lungeødem, følelse af at halsen snører sig sammen.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Opkastning, kvalme, obstipation, diarré, flatulens, oppustethed,

mundtørhed.

Ikke almindelig

Gastroøsofageal refluks, øget spytsekretion, oral hypæstesi.

Sjælden

Ascites, pankreatitis, opsvulmet tunge, dysfagi.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Forhøjede leverenzymer*.

Sjælden

Ikterus.

Meget sjælden

Leversvigt, hepatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Papuløst udslæt, urticaria, hyperhidrose, kløe.

Sjælden

Stevens-Johnsons syndrom, koldsved.

Organklasse

Bivirkning

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelkramper, artralgi, rygsmerte, ekstremitetssmerter, spasmer i

cervikalmuskulaturen.

Ikke almindelig

Ledhævelser, myalgi, muskeltrækninger, nakkesmerter,

muskelstivhed.

Sjælden

Rabdomyolyse.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Urininkontinens, dysuri.

Sjælden

Nyresvigt, oliguri, urinretention.

Det reproduktive system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion.

Ikke almindelig

Seksual dysfunktion, forsinket ejakulation, dysmenoré, brystsmerter.

Sjælden

Amenorré, brystflåd, brystforstørrelse, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Perifere ødemer, ødem, gangforstyrrelser, faldtendens, følelse af

beruselse, føle sig unormal, træthed.

Ikke almindelig

Generaliseret ødem, ansigtsødem, trykken for brystet, smerte, pyreksi,

tørst, kulderystelser, asteni.

Undersøgelser

Almindelig

Vægtøgning.

Ikke almindelig

Forhøjet blod-kreatinin-fosfokinase, forhøjet

blodglucose, nedsat antal

blodplader, forhøjet S-kreatinin, nedsat

S-kalium, vægttab.

Sjælden

Nedsat antal hvide blodlegemer.

* Forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) og forhøjet aspartataminotransferase (ASAT).

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, kramper, nervøsitet, depression, smerter,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Pædiatrisk population

Den sikkerhedsprofil for pregabalin, der blev observeret i 3 pædiatriske studier hos patienter med

partielle anfald med eller uden sekundær generalisering (effekt- og sikkerhedsstudie af 12 ugers

varighed hos patienter med partielle anfald, n=295; farmakokinetik- og tolerabilitetsstudier, n=65; og 1

års åben opfølgning af sikkerhedsstudiet, n=54), var den samme som den, der blev observeret i studier

med voksne patienter med epilepsi. Den mest almindelige bivirkning, der blev observeret i studiet af

12 ugers varighed med behandling med pregabalin, var døsighed, pyreksi, øvre luftvejsinfektioner,

øget appetit, vægtøgning og nasopharyngitis (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Efter markedsføring er søvnighed, konfus tilstand, agitation og rastløshed blandt de hyppigst

rapporterede bivirkninger, når pregabalin tages i overdosis. Der er også rapporteret krampeanfald.

Koma er set i sjældne tilfælde.

Behandling af overdosis er generelt understøttende og kan omfatte hæmodialyse om nødvendigt (se

pkt. 4.2 tabel 1).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, andre antiepileptika ATC-kode: N03AX16

Det aktive indholdsstof, pregabalin, er en gamma-aminosmørsyre-analog

(S)-3-(aminomethyl)-5-methylhexansyre

Virkningsmekanisme

Pregabalin bindes til en hjælpeundergruppe (α

-δ protein) i de spændingsafhængige calciumkanaler i

centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Epilepsi

Tillægsbehandling

Pregabalin er undersøgt i 3 kontrollerede studier af 12 ugers varighed med dosering enten 2 eller

3 gange dagligt. Den samlede profil for sikkerhed og effekt er ens for dosering 2 og 3 gange dagligt.

En reduktion i anfaldshyppighed ses efter 1 uge.

Pædiatrisk population

Pregabalins virkning og sikkerhed som tillægsbehandling ved epilepsi hos pædiatriske patienter under

12 år og hos unge er ikke fastlagt. De bivirkninger, der sås i et farmakokinetikstudie og et

tolerabilitetsstudie omfattende patienter i alderen fra 3 måneder til 16 år (n=65) med partielle anfald,

var de samme som dem, der sås hos voksne. Resultaterne af et placebokontrolleret studie af 12 ugers

varighed med 295 pædiatriske patienter i alderen 4-16 år, som blev udført for at vurdere effekten og

sikkerheden af pregabalin som tillægsbehandling ved behandling af partielle anfald og et åbent

sikkerhedsstudie af 1 års varighed med 54 pædiatriske epilepsipatienter i alderen fra 3 måneder til 16

år, indikerer, at bivirkningerne pyreksi og øvre luftvejsinfektioner blev observeret hyppigere end i

studier med voksne epilepsipatienter (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

I det placebokontrollerede studie af 12 ugers varighed blev pædiatriske patienter behandlet med enten

pregabalin 2,5 mg/kg/dag (maksimum 150 mg/dag), pregabalin 10 mg/kg/dag (maksimum 600

mg/dag) eller placebo. Procentdelen af forsøgsdeltagere med mindst 50% reduktion i antallet af

partielle anfald sammenlignet med baseline var 40,6% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med

pregabalin 10 mg/kg/dag (p=0,0068 versus placebo), 29,1% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet

med pregabalin 2,5 mg/kg/dag (p=0,2600 versus placebo) og 22,6% af dem, der fik placebo.

Monoterapi (nydiagnosticerede patienter)

Pregabalin er undersøgt i et kontrolleret studie af 56 ugers varighed med dosering 2 gange dagligt.

Pregabalin opnåede ikke non-inferioritet over for lamotrigin baseret på 6-måneders anfaldsfrihed som

endepunkt. Pregabalin og lamotrigin var lige sikre og veltolererede.

Generaliseret angst

Pregabalin er undersøgt i 6 kontrollerede studier af 4-6 ugers varighed, et studie med ældre af 8 ugers

varighed og et langtids relaps-forebyggelsesstudie med en dobbelt-blind relaps-forebyggelsesfase af

6 måneders varighed.

Der blev set lindring af symptomer på generaliseret angst, målt ved ”Hamilton Anxiety Rating Scale”

(HAM-A), efter 1 uge.

I de kontrollerede kliniske studier (af 4-8 ugers varighed) opnåede 52 % af patienterne behandlet med

pregabalin og 38 % af patienterne på placebo mindst en 50 % forbedring i HAM-A totalscore fra

baseline til endpoint.

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. Oftalmologisk undersøgelse (herunder synsskarphedstest, formel synsfelttest og udvidet

fundoskopi) blev udført på over 3.600 patienter i de kontrollerede kliniske undersøgelser.

Synsskarpheden blev nedsat hos 6,5 % af disse patienter, der blev behandlet med pregabalin, og hos

4,8 % af placebobehandlede patienter. Synsfeltforandringer blev set hos 12,4 % af patienterne, der

blev behandlet med pregabalin, og hos 11,7 % af placebobehandlede patienter. Forandringer af

øjenbaggrunden blev observeret hos 1,7 % af patienterne, der blev behandlet med pregabalin og 2,1 %

af placebobehandlede patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pregabalins steady-state farmakokinetik er ens hos raske forsøgspersoner, hos patienter med epilepsi i

anti-epileptisk behandling og hos patienter med kroniske smerter.

Absorption

Pregabalin absorberes hurtigt, når det gives fastende, og maksimal plasmakoncentration nås indenfor

1 time efter indgift af både enkelte og gentagne doser. Biotilgængeligheden af oral pregabalin anslås at

være ≥ 90 %, og er ikke dosisafhængig. Efter gentagne doser nås steady-state indenfor 24-48 timer.

Absorptionshastigheden af pregabalin nedsættes ved samtidig indtagelse af føde, hvilket nedsætter

med ca. 25-30 % og en forsinkelse i t

på ca. 2½ time. Indgift af pregabalin sammen med føde

har dog ingen klinisk betydende effekt på absorptionen af pregabalin.

Fordeling

I prækliniske studier har det vist sig, at pregabalin krydser blod-hjernebarrieren hos mus, rotter og

aber. Pregabalin har vist sig at krydse placenta hos rotter og genfindes i mælk hos ammende rotter.

Hos mennesker er pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen efter oral indgift ca. 0,56 l/kg.

Pregabalin bindes ikke til plasmaproteiner.

Biotransformation

Pregabalin undergår ubetydelig metabolisme hos mennesker. Efter en dosis radiomærket pregabalin

genfindes ca. 98 % af radioaktiviteten i urinen som uomdannet pregabalin. Det N-methylerede derivat

af pregabalin, der er pregabalins hovedmetabolit, genfindes i urin og svarer til 0,9 % af dosis. I

prækliniske studier ses ingen tegn på racemisering af pregabalins S-enantiomer til R-enantiomer.

Elimination

Pregabalin udskilles fra kroppen primært via renal udskillelse som uomdannet lægemiddelstof.

Pregabalins gennemsnitlige halveringstid er 6,3 timer. Plasmaclearance og renalclearance af

pregabalin er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2 Nedsat nyrefunktion).

Dosisjustering er nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, som er i dialyse (se

pkt. 4.2 tabel 1).

Linearitet/non-linearitet

Pregabalins farmakokinetik er lineær i det anbefalede daglige dosisområde. Variabiliteten i

farmakokinetikken for pregabalin hos forskellige forsøgspersoner er lav (< 20 %). Farmakokinetikken

for gentagne doser kan forudsiges ud fra enkeltdosis-data. Derfor er det ikke nødvendigt at monitorere

pregabalins plasmakoncentrationer regelmæssigt.

Køn

Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk betydende indflydelse på plasmakoncen-

trationen af pregabalin.

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance. Derudover kan pregabalin

effektivt fjernes fra plasma via hæmodialyse (efter 4 timers hæmodialysebehandling er

plasmakoncentrationerne af pregabalin reduceret med ca. 50 %). Fordi renal udskillelse er

hovedeliminationsvejen, er det nødvendigt med dosisreduktion hos patienter med nedsat nyrefunktion,

og dosistilskud efter hæmodialyse (se pkt. 4.2 tabel 1).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført specifikke farmakokinetiske forsøg på patienter med nedsat leverfunktion. Da

pregabalin ikke undergår signifikant metabolisme og hovedsageligt udskilles som uomdannet

lægemiddelstof i urinen, anses det ikke for sandsynligt, at nedsat leverfunktion signifikant vil ændre

pregabalins plasmakoncentrationer.

Pædiatrisk population

Pregabalins farmakokinetik blev evalueret hos pædiatriske patienter med epilepsi (aldersgrupper:

1-23 måneder, 2-6 år, 7-11 år og 12-16 år) ved dosisniveauer på 2,5, 5, 10 og 15 mg/kg dagligt i et

farmakokinetik- og tolerabilitetsstudie.

Efter oral indgift af pregabalin hos fastende pædiatriske patienter var tidsperioden, til den højeste

plasmakoncentration blev nået, generelt ens på tværs af alle aldersgrupper, og den højeste

plasmakoncentration indtraf 0,5-2 timer efter dosisindgift.

- og AUC-parametrene for pregabalin steg lineært med stigende dosis inden for hver aldersgruppe.

AUC var 30 % lavere hos pædiatriske patienter med en vægt under 30 kg på grund af en øgning i

kropsvægtjusteret clearance på 43 % hos disse patienter sammenlignet med patienter, der vejede

≥30 kg.

Pregabalins gennemsnitlige terminale halveringstid lå på omkring 3-4 timer hos pædiatriske patienter i

alderen op til 6 år og på 4-6 timer hos patienter på 7 år og derover.

En farmakokinetisk populationsanalyse viste, at efter oral indgift var kreatininclearance en signifikant

kovariat af pregabalin-clearance, at kropsvægt var en signifikant kovariat af pregabalins tilsyneladende

fordelingsvolumen, og at disse forhold var ens hos pædiatriske og voksne patienter.

Pregabalins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter under 3 måneder (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.1).

Ældre

Pregabalin-clearance falder ofte med øget alder, svarende til det fald i kreatininclearance, som skyldes

øget alder. Pregabalin dosisreduktion kan være nødvendig hos patienter med aldersbetinget nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 tabel 1).

Ammende kvinder

Farmakokinetikken for 150 mg pregabalin indgivet hver 12. time (daglig dosis på 300 mg) blev

evalueret hos 10 ammende kvinder, som alle var mindst 12 uger postpartum. Amning havde kun lille

eller ingen indflydelse på pregabalins farmakokinetik. Pregabalin blev udskilt i mælken med

gennemsnitlige koncentrationer ved steady state på ca. 76 % af de koncentrationer, der sås i moderens

plasma. Den estimerede dosis, som spædbarnet fik fra mælken (forudsat, at mælkeindtagelsen var på

150 ml/kg dagligt) fra kvinder, der fik 300 mg dagligt eller den maksimale dosis på 600 mg dagligt,

ville være henholdsvis 0,31 eller 0,62 mg/kg dagligt. Disse estimerede doser er ca. 7 % af moderens

samlede daglige dosis baseret på mg/kg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi på dyr, tåles pregabalin godt i klinisk

relevante doser. I gentagne dosis-toksicitetsundersøgelser på rotter og aber ses påvirkning af

centralnervesystemet, bl.a. ved hypoaktivitet, hyperaktivitet og ataksi. En øget hyppighed af

nethindeatrofi ses sædvanligvis hos ældre albinorotter efter langtidseksponering med pregabalin ved

doser ≥ 5 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis.

Pregabalin er ikke teratogent hos mus, rotter eller kaniner. Føtal toksicitet ses hos rotter og kaniner,

men kun ved doser signifikant højere end humane doser. I præ-natale /post-natale

toksicitetsundersøgelser fremkalder pregabalin udviklingstoksicitet hos afkom af rotter ved

doser > 2 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Påvirkning af fertilitet hos han- og hunrotter blev kun observeret ved eksponeringer, der i væsentlig

grad oversteg den terapeutiske eksponering. Bivirkninger på de mandlige forplantningsorganer og

spermparametre var reversible og opstod kun ved eksponeringer, der i væsentlig grad oversteg den

terapeutiske eksponering, eller som var forbundet med spontane, degenerative processer i de mandlige

forplantningsorganer hos rotten. Derfor blev denne virkning betragtet som værende af ringe eller ingen

klinisk relevans.

På baggrund af in vitro og in vivo tests vurderes det, at pregabalin ikke er genotoksisk.

2-års karcinogenicitetsforsøg er udført med pregabalin på rotter og mus. Der blev ikke set tumorer hos

rotter ved en eksponering op til 24 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis på

600 mg/dag. Der blev ikke set øget forekomst af tumorer hos mus ved en eksponering, der er den

samme som den gennemsnitlige humane dosis, men en øget forekomst af hæmangiosarkom blev set

ved højere doser. Den ikke-genotoksiske mekanisme af pregabalin-induceret tumordannelse hos mus

involverer trombocytændringer og er forbundet med endotelcelleproliferation. Disse

trombocytændringer er ikke til stede hos rotter eller hos mennesker baseret på kliniske korttids- eller

begrænsede langtidsdata. Der er intet bevis for, at der er en lignende risiko for mennesker.

Toksicitetstyperne set hos juvenile rotter er ikke kvalitativ forskellig fra dem, der ses hos voksne

rotter. Juvenile rotter er imidlertid mere følsomme. Ved terapeutiske doser er der kliniske tegn på

påvirkning af centralnervesystemet så som hyperaktivitet og tænderskæren samt nogle ændringer på

vækst (undertrykkelse af forbigående legemsvægtøgning). Virkningerne på den oestrale periode ses

ved doser 5 gange højere end terapeutisk dosis hos mennesker. Reduceret respons for akustisk

forskrækkelse ses hos juvenile rotter 1-2 uger efter doser > 2 gange højere end terapeutisk dosis hos

mennesker. Denne effekt kan ikke ses 9 uger efter eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Pregelatineret majsstivelse

Majsstivelse

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Efter første anbrud af beholderen: 6 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC//Alu blister.

HDPE-beholder med PP-skruelåg.

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger: 14, 21, 28, 56, 84 eller 100 hårde kapsler.

Blisterpakninger (enkeltdosis): 84 x 1 hårde kapsler.

Beholderpakninger: 200 hårde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz GmbH

Biochemiestrasse 10

A-6250 Kundl

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1012/011-017, EU/1/15/1012/085

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Pregabalin Sandoz GmbH 75 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 hård kapsel indeholder 75 mg pregabalin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Rød uigennemsigtig overdel og hvid uigennemsigtig underdel, kapselstørrelse 4 (14,3 mm x 5,3 mm),

fyldt med hvidt eller næsten hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epilepsi

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret som supplerende behandling til voksne med refraktære partielle

anfald med eller uden sekundær generalisering.

Generaliseret angst

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på enten 2 eller 3 doser.

Epilepsi

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser.

Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Den

maksimale dosis på 600 mg dagligt kan nås efter yderligere 7 dage.

Generaliseret angst

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser. Behov for behandling bør regelmæssigt

revurderes.

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt. Afhængigt af patientens

respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan

dosis øges til 450 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan dosis øges til den maksimale dosis på

600 mg dagligt.

Seponering af pregabalin

Hvis pregabalin skal seponeres, anbefales det at lade seponeringen ske gradvist over mindst 1 uge

uafhængigt af indikationen og i overensstemmelse med gældende klinisk praksis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin udskilles fra det systemiske kredsløb primært via renal udskillelse som uomdannet

lægemiddelstof. Da pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2),

skal dosis individuelt tilpasses patienter med nedsat nyrefunktion i henhold til kreatininclearance.

Disse fremgår af tabel 1 og er udregnet med følgende formel:

Pregabalin fjernes effektivt fra plasma via hæmodialyse (50 % af lægemiddelstoffet på 4 timer). Hos

patienter, der er i hæmodialysebehandling, skal den daglige dosis af pregabalin justeres i forhold til

nyrefunktionen. Udover den daglige dosis, skal supplerende dosis gives umiddelbart efter hver

4. times hæmodialysebehandling (se tabel 1).

Tabel 1. Pregabalin dosisjustering i forhold til nyrefunktion

Kreatininclearance

(CLcr) (ml/min)

Total daglig dosis pregabalin *

Dosisinterval

Startdosis (mg/døgn)

Maksimal dosis

(mg/døgn)

≥ 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 30 - < 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 15 - < 30

25 - 50

1 gang dagligt eller fordelt

på 2 daglige doser

< 15

1 gang dagligt

Supplerende dosis efter hæmodialyse (mg)

Engangsdosis

* Total døgndosis (mg/døgn) skal fordeles som anført under dosisinterval for at give mg/dosis

Supplerende dosis er en enkelt tillægsdosis.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatriske patienter

Pregabalins sikkerhed og virkning hos børn under 12 år og unge (12-17 år) er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Ældre

Dosisreduktion hos ældre kan være nødvendig på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Administration

Pregabalin Sandoz GmbH kan tages med eller uden mad.

Pregabalin Sandoz GmbH er kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diabetespatienter

Nogle diabetespatienter, der er i pregabalinbehandling, kan få vægtøgning, og den hypoglykæmiske

medicin bør justeres i overensstemmelse med gældende klinisk praksis.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring har der været rapporter om overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde af

angioødem. Behandling med pregabalin skal straks seponeres i tilfælde af symptomer på angioødem,

f.eks. hævelse af ansigtet, læberne eller de øvre luftveje.

Svimmelhed, søvnighed, bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse

Behandling med pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge risikoen for

faldulykker hos ældre patienter. Efter markedsføring er der også set tilfælde af bevidsthedstab,

konfusion og mental svækkelse. Derfor bør patienter tilrådes at udvise forsigtighed, indtil de er

bekendt med bivirkningerne af medicinen.

Synsrelaterede bivirkninger

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. I de kliniske studier, hvor der blev udført øjenundersøgelse, var hyppigheden af reduktion

af synsskarphed og ændringer i synsfelt større hos patienter behandlet med pregabalin end hos

patienter behandlet med placebo. Hyppigheden af forandringer af øjenbaggrunden var større hos

patienter behandlet med placebo (se pkt. 5.1).

Efter markedsføring er der set tilfælde af øjenbivirkninger, herunder synstab, sløring af synet eller

andre forandringer i synsskarpheden, hvoraf mange var forbigående. Seponering af behandling med

pregabalin kan føre til en normalisering eller forbedring af af disse synssymptomer.

Nyresvigt

Der er set tilfælde af nyresvigt, og denne bivirkning er i nogle tilfælde reversibel ved seponering af

pregabalin.

Seponering af andre antiepileptika

Ved tillægsbehandling med pregabalin, er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at seponere

samtidig brug af anden antiepileptika, selv om anfaldskontrol er opnået, for derved at

monoterapibehandle med pregabalin.

Seponeringssymptomer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression, smerter, kramper,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Der kan opstå kramper, herunder status epilepticus og tonisk-kloniske kramper under behandling med

pregabalin eller kort tid efter behandlingsophør.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Hjerteinsufficiens

Efter markedsføring er der rapporteret om kronisk venstresidig hjerteinsufficiens hos nogle patienter i

behandling med pregabalin. Disse hændelser er overvejende set hos ældre kardiovaskulært,

kompromiterede patienter, der er i behandling med pregabalin for en neuropatisk indikation.

Pregabalin bør anvendes med forsigtighed til disse patienter. Hændelsen kan gå i sig selv ved

seponering af behandlingen.

Birvirkninger hos patienter med rygmarvsskader

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed. Dette kan

måske tilskrives en additiv effekt på grund af samtidig medicin (f.eks. antispastisk medicin), som er

nødvendig for behandling af denne tilstand.

Selvmordstanker og -adfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika ved flere

forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede forsøg med

antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data udelukker ikke muligheden for en forøget

risiko for pregabalin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og passende

behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge læge, hvis der opstår

tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Nedsat funktion af mave-tarm-kanalen

Efter markedsføring er der rapporteret om bivirkninger relateret til nedsat funktion af mave-tarm-

kanalen (f.eks intestinal obstruktion, paralytisk ileus, obstipation), når pregabalin gives samtidig med

lægemidler, der potentielt kan medføre obstipation, herunder opioide analgetika. Når pregabalin og

opioider gives i kombination, bør der tages forholdsregler for at undgå obstipation (især hos kvinder

og ældre patienter).

Forkert brug, misbrug eller afhængighed

Tilfælde af forkert brug, misbrug og afhængighed er blevet rapporteret. Der bør udvises forsigtighed

ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør overvåges for

symptomer på forkert brug, misbrug eller afhængighed af pregabalin (der er rapporteret om udvikling

af tolerans, dosisstigning og stofsøgende adfærd).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati er blevet rapporteret, især hos patienter med underliggende tilstande, der kan

udløse encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pregabalin udskilles hovedsagligt uomdannet i urin, gennemgår ubetydelig metabolisme hos

mennesker (< 2 % af dosis genfindes i urin som metabolitter), hæmmer ikke lægemiddelmetabolisme

in-vitro, og bindes ikke til plasmaproteiner. Derfor er det usandsynligt, at pregabalin vil forårsage eller

selv vil blive påvirket af farmakokinetiske interaktioner.

In-vivo forsøg og populationsfarmakokinetiske analyser

Følgelig har in-vivo forsøg ikke vist klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner mellem

pregabalin og phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin, gabapentin, lorazepam, oxycodon eller

ethanol. Farmakokinetiske befolkningsanalyser tyder på, at orale antidiabetika, diuretika, insulin,

phenobarbital, tiagabin og topiramat, ikke har nogen klinisk betydende virkning på pregabalin-

clearance.

Orale kontraceptiva, norethisteron og/eller ethinylestradiol

Samtidig indgift af pregabalin og orale kontraceptiva norethisteron og/eller ethinyløstradiol påvirker

ikke steady-state farmakokinetikken af nogen af stofferne.

Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet

Pregabalin kan potensere virkningerne af ethanol og lorazepam. I kontrollerede kliniske studier blev

flere orale doser af pregabalin givet samtidig med oxycodon, lorazepam eller ethanol, og det førte ikke

til klinisk afgørende påvirkninger af respirationen. Efter markedsføring er der rapporteret om

respirationssvigt og koma hos patienter, der tager pregabalin og andre lægemidler, der supprimerer

centralnervesystemet (CNS). Pregabalin synes at være additiv ved den nedsættelse af kognitiv og

grovmotorisk funktion, der forårsages af oxycodon.

Interaktioner og ældre

Der er ikke udført specifikke farmakodynamiske interaktionsstudier på ældre raske forsøgspersoner.

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder / antikonception hos mænd og kvinder

Da den potentielle risiko for mennesker er ukendt, skal kvinder i den fertile alder anvende sikker

antikonception.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af pregabalin hos gravide.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er

ukendt.

Pregabalin Sandoz GmbH bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt (hvis

fordelene for moderen klart opvejer den mulige risiko for fosteret/det nyfødte barn).

Amning

Pregabalin udskilles i modermælken (se pkt. 5.2). Virkningen af pregabalin på det ammede barn er

ukendt. Det skal besluttes, om amning eller behandling med pregabalin skal ophøre, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der findes ingen kliniske data om virkningen af pregabalin på fertiliteten hos kvinder.

I et klinisk forsøg, udført for at vurdere spermens motilitet, fik raske mandlige forsøgspersoner

pregabalindoser på 600 mg/dag. Efter 3 måneders behandling sås der ingen påvirkning af motiliteten.

Et fertilitetsstudie på hunrotter har vist påvirkning af reproduktionen. Fertilitetsstudier på hanrotter har

vist påvirkning af reproduktion og udvikling. Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke (se

pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Pregabalin Sandoz GmbH kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre

eller moderat grad. Pregabalin Sandoz GmbH kan forårsage svimmelhed og søvnighed, og derfor kan

det påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Patienter opfordres til ikke at køre bil, betjene

indviklede maskiner eller udsætte sig for andre potentielt farlige aktiviteter før det vides, hvordan

denne medicin påvirker deres evne til at udføre disse aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Det kliniske program med pregabalin omfatter over 8.900 patienter, som fik pregabalin. Heraf har over

5.600 deltaget i dobbelt-blinde placebokontrollerede forsøg. De hyppigst rapporterede bivirkninger er

svimmelhed og søvnighed. Bivirkningerne er som regel milde til moderate. I de kontrollerede forsøg

udgik 12 % af patienterne, der fik pregabalin, og 5 % af patienterne, der fik placebo, på grund af

bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som førte til seponering af behandlingen i pregabalin-

gruppen, var svimmelhed og søvnighed.

Tabel 2 nedenfor viser bivirkninger, som optræder med en højere hyppighed end placebo og hos mere

end 1 patient. De er anført efter organklasse og hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10); almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget

sjældne (< 1/10.000)), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

De anførte bivirkninger kan også have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og / eller anden

samtidig behandling.

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring, er anført i kursiv i tabellen nedenfor.

Tabel 2 Bivirkninger ved pregabalin

Organklasse

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Nasopharyngitis.

Blod- og lymfesystem

Ikke almindelig

Neutropeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed.

Sjælden

Angioødem, allergiske reaktioner.

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Øget appetite.

Ikke almindelig

Anoreksi, hypoglykæmi.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Eufori, konfusion, irritabilitet, desorientering, søvnløshed, nedsat

libido.

Ikke almindelig

Hallucinationer, panikanfald, rastløshed, agitation, depression,

forsænket stemningsleje, hævet stemningsleje, aggression,

humørsvingninger, depersonalisation, svært ved at finde ord,

drømmeforstyrrelser, øget libido, anorgasme, apati.

Sjælden

Impulsivitet.

Nervesystemet

Meget almindelig

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.

Almindelig

Ataksi, koordinationsforstyrrelser, tremor, dysartri, amnesi,

hukommelsesproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser, paræstesi,

hypæstesi, sedation, balanceforstyrrelser, letargi.

Ikke almindelig

Synkope, stupor, myokloni, bevidsthedstab, psykomotorisk

Organklasse

Bivirkning

hyperaktivitet, dyskinesi, ortostatisk svimmelhed, intentionstremor,

nystagmus, kognitiv forstyrrelse, mental svækkelse, taleproblemer,

hyporefleksi, hyperæstesi, brændende fornemmelse, manglende

smagsopfattelse, utilpashed.

Sjælden

Kramper, parosmi, hypokinesi, dysgrafi.

Øjne

Almindelig

Sløret syn, dobbeltsyn.

Ikke almindelig

Tab af perifert syn, synsforstyrrelser, hævede øjne, synsfeltdefekt,

nedsat synsskarphed, øjensmerter, øjentræthed, fotopsi, tørre øjne,

tåreflåd, øjenirritation.

Sjælden

Synstab, keratitis, oscillopsi, ændret visuel dybdeopfattelse,

mydriasis,

skelen, øget lysindtryk.

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo.

Ikke almindelig

Støjoverfølsomhed.

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, atrioventrikulært blok af første grad, sinusbradykardi,

kongestiv hjerteinsufficiens.

Sjælden

Forlængelse af QT-intervallet, sinustakykardi, sinusarytmi.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, hypertension, hedeture, flushing, perifer kuldefølelse.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, næseblod, hoste, nasal kongestion, rhinitis, snorken, tørre

næseslimhinder.

Sjælden

Lungeødem, følelse af at halsen snører sig sammen.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Opkastning, kvalme, obstipation, diarré, flatulens, oppustethed,

mundtørhed.

Ikke almindelig

Gastroøsofageal refluks, øget spytsekretion, oral hypæstesi.

Sjælden

Ascites, pankreatitis, opsvulmet tunge, dysfagi.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Forhøjede leverenzymer*.

Sjælden

Ikterus.

Meget sjælden

Leversvigt, hepatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Papuløst udslæt, urticaria, hyperhidrose, kløe.

Sjælden

Stevens-Johnsons syndrom, koldsved.

Organklasse

Bivirkning

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelkramper, artralgi, rygsmerte, ekstremitetssmerter, spasmer i

cervikalmuskulaturen.

Ikke almindelig

Ledhævelser, myalgi, muskeltrækninger, nakkesmerter,

muskelstivhed.

Sjælden

Rabdomyolyse.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Urininkontinens, dysuri.

Sjælden

Nyresvigt, oliguri, urinretention.

Det reproduktive system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion.

Ikke almindelig

Seksual dysfunktion, forsinket ejakulation, dysmenoré, brystsmerter.

Sjælden

Amenorré, brystflåd, brystforstørrelse, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Perifere ødemer, ødem, gangforstyrrelser, faldtendens, følelse af

beruselse, føle sig unormal, træthed.

Ikke almindelig

Generaliseret ødem, ansigtsødem, trykken for brystet, smerte, pyreksi,

tørst, kulderystelser, asteni.

Undersøgelser

Almindelig

Vægtøgning.

Ikke almindelig

Forhøjet blod-kreatinin-fosfokinase, forhøjet

blodglucose, nedsat antal

blodplader, forhøjet S-kreatinin, nedsat

S-kalium, vægttab.

Sjælden

Nedsat antal hvide blodlegemer.

* Forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) og forhøjet aspartataminotransferase (ASAT).

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, kramper, nervøsitet, depression, smerter,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Pædiatrisk population

Den sikkerhedsprofil for pregabalin, der blev observeret i 3 pædiatriske studier hos patienter med

partielle anfald med eller uden sekundær generalisering (effekt- og sikkerhedsstudie af 12 ugers

varighed hos patienter med partielle anfald, n=295; farmakokinetik- og tolerabilitetsstudier, n=65; og 1

års åben opfølgning af sikkerhedsstudiet, n=54), var den samme som den, der blev observeret i studier

med voksne patienter med epilepsi. Den mest almindelige bivirkning, der blev observeret i studiet af

12 ugers varighed med behandling med pregabalin, var døsighed, pyreksi, øvre luftvejsinfektioner,

øget appetit, vægtøgning og nasopharyngitis (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Efter markedsføring er søvnighed, konfus tilstand, agitation og rastløshed blandt de hyppigst

rapporterede bivirkninger, når pregabalin tages i overdosis. Der er også rapporteret krampeanfald.

Koma er set i sjældne tilfælde.

Behandling af overdosis er generelt understøttende og kan omfatte hæmodialyse om nødvendigt (se

pkt. 4.2 tabel 1).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, andre antiepileptika ATC-kode: N03AX16

Det aktive indholdsstof, pregabalin, er en gamma-aminosmørsyre-analog

(S)-3-(aminomethyl)-5-methylhexansyre

Virkningsmekanisme

Pregabalin bindes til en hjælpeundergruppe (α

-δ protein) i de spændingsafhængige calciumkanaler i

centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Epilepsi

Tillægsbehandling

Pregabalin er undersøgt i 3 kontrollerede studier af 12 ugers varighed med dosering enten 2 eller

3 gange dagligt. Den samlede profil for sikkerhed og effekt er ens for dosering 2 og 3 gange dagligt.

En reduktion i anfaldshyppighed ses efter 1 uge.

Pædiatrisk population

Pregabalins virkning og sikkerhed som tillægsbehandling ved epilepsi hos pædiatriske patienter under

12 år og hos unge er ikke fastlagt. De bivirkninger, der sås i et farmakokinetikstudie og et

tolerabilitetsstudie omfattende patienter i alderen fra 3 måneder til 16 år (n=65) med partielle anfald,

var de samme som dem, der sås hos voksne. Resultaterne af et placebokontrolleret studie af 12 ugers

varighed med 295 pædiatriske patienter i alderen 4-16 år, som blev udført for at vurdere effekten og

sikkerheden af pregabalin som tillægsbehandling ved behandling af partielle anfald og et åbent

sikkerhedsstudie af 1 års varighed med 54 pædiatriske epilepsipatienter i alderen fra 3 måneder til 16

år, indikerer, at bivirkningerne pyreksi og øvre luftvejsinfektioner blev observeret hyppigere end i

studier med voksne epilepsipatienter (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

I det placebokontrollerede studie af 12 ugers varighed blev pædiatriske patienter behandlet med enten

pregabalin 2,5 mg/kg/dag (maksimum 150 mg/dag), pregabalin 10 mg/kg/dag (maksimum 600

mg/dag) eller placebo. Procentdelen af forsøgsdeltagere med mindst 50% reduktion i antallet af

partielle anfald sammenlignet med baseline var 40,6% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med

pregabalin 10 mg/kg/dag (p=0,0068 versus placebo), 29,1% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet

med pregabalin 2,5 mg/kg/dag (p=0,2600 versus placebo) og 22,6% af dem, der fik placebo.

Monoterapi (nydiagnosticerede patienter)

Pregabalin er undersøgt i et kontrolleret studie af 56 ugers varighed med dosering 2 gange dagligt.

Pregabalin opnåede ikke non-inferioritet over for lamotrigin baseret på 6-måneders anfaldsfrihed som

endepunkt. Pregabalin og lamotrigin var lige sikre og veltolererede.

Generaliseret angst

Pregabalin er undersøgt i 6 kontrollerede studier af 4-6 ugers varighed, et studie med ældre af 8 ugers

varighed og et langtids relaps-forebyggelsesstudie med en dobbelt-blind relaps-forebyggelsesfase af

6 måneders varighed.

Der blev set lindring af symptomer på generaliseret angst, målt ved ”Hamilton Anxiety Rating Scale”

(HAM-A), efter 1 uge.

I de kontrollerede kliniske studier (af 4-8 ugers varighed) opnåede 52 % af patienterne behandlet med

pregabalin og 38 % af patienterne på placebo mindst en 50 % forbedring i HAM-A totalscore fra

baseline til endpoint.

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. Oftalmologisk undersøgelse (herunder synsskarphedstest, formel synsfelttest og udvidet

fundoskopi) blev udført på over 3.600 patienter i de kontrollerede kliniske undersøgelser.

Synsskarpheden blev nedsat hos 6,5 % af disse patienter, der blev behandlet med pregabalin, og hos

4,8 % af placebobehandlede patienter. Synsfeltforandringer blev set hos 12,4 % af patienterne, der

blev behandlet med pregabalin, og hos 11,7 % af placebobehandlede patienter. Forandringer af

øjenbaggrunden blev observeret hos 1,7 % af patienterne, der blev behandlet med pregabalin og 2,1 %

af placebobehandlede patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pregabalins steady-state farmakokinetik er ens hos raske forsøgspersoner, hos patienter med epilepsi i

anti-epileptisk behandling og hos patienter med kroniske smerter.

Absorption

Pregabalin absorberes hurtigt, når det gives fastende, og maksimal plasmakoncentration nås indenfor

1 time efter indgift af både enkelte og gentagne doser. Biotilgængeligheden af oral pregabalin anslås at

være ≥ 90 %, og er ikke dosisafhængig. Efter gentagne doser nås steady-state indenfor 24-48 timer.

Absorptionshastigheden af pregabalin nedsættes ved samtidig indtagelse af føde, hvilket nedsætter

med ca. 25-30 % og en forsinkelse i t

på ca. 2½ time. Indgift af pregabalin sammen med føde

har dog ingen klinisk betydende effekt på absorptionen af pregabalin.

Fordeling

I prækliniske studier har det vist sig, at pregabalin krydser blod-hjernebarrieren hos mus, rotter og

aber. Pregabalin har vist sig at krydse placenta hos rotter og genfindes i mælk hos ammende rotter.

Hos mennesker er pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen efter oral indgift ca. 0,56 l/kg.

Pregabalin bindes ikke til plasmaproteiner.

Biotransformation

Pregabalin undergår ubetydelig metabolisme hos mennesker. Efter en dosis radiomærket pregabalin

genfindes ca. 98 % af radioaktiviteten i urinen som uomdannet pregabalin. Det N-methylerede derivat

af pregabalin, der er pregabalins hovedmetabolit, genfindes i urin og svarer til 0,9 % af dosis. I

prækliniske studier ses ingen tegn på racemisering af pregabalins S-enantiomer til R-enantiomer.

Elimination

Pregabalin udskilles fra kroppen primært via renal udskillelse som uomdannet lægemiddelstof.

Pregabalins gennemsnitlige halveringstid er 6,3 timer. Plasmaclearance og renalclearance af

pregabalin er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2 Nedsat nyrefunktion).

Dosisjustering er nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, som er i dialyse (se

pkt. 4.2 tabel 1).

Linearitet/non-linearitet

Pregabalins farmakokinetik er lineær i det anbefalede daglige dosisområde. Variabiliteten i

farmakokinetikken for pregabalin hos forskellige forsøgspersoner er lav (< 20 %). Farmakokinetikken

for gentagne doser kan forudsiges ud fra enkeltdosis-data. Derfor er det ikke nødvendigt at monitorere

pregabalins plasmakoncentrationer regelmæssigt.

Køn

Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk betydende indflydelse på plasmakoncen-

trationen af pregabalin.

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance. Derudover kan pregabalin

effektivt fjernes fra plasma via hæmodialyse (efter 4 timers hæmodialysebehandling er

plasmakoncentrationerne af pregabalin reduceret med ca. 50 %). Fordi renal udskillelse er

hovedeliminationsvejen, er det nødvendigt med dosisreduktion hos patienter med nedsat nyrefunktion,

og dosistilskud efter hæmodialyse (se pkt. 4.2 tabel 1).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført specifikke farmakokinetiske forsøg på patienter med nedsat leverfunktion. Da

pregabalin ikke undergår signifikant metabolisme og hovedsageligt udskilles som uomdannet

lægemiddelstof i urinen, anses det ikke for sandsynligt, at nedsat leverfunktion signifikant vil ændre

pregabalins plasmakoncentrationer.

Pædiatrisk population

Pregabalins farmakokinetik blev evalueret hos pædiatriske patienter med epilepsi (aldersgrupper:

1-23 måneder, 2-6 år, 7-11 år og 12-16 år) ved dosisniveauer på 2,5, 5, 10 og 15 mg/kg dagligt i et

farmakokinetik- og tolerabilitetsstudie.

Efter oral indgift af pregabalin hos fastende pædiatriske patienter var tidsperioden, til den højeste

plasmakoncentration blev nået, generelt ens på tværs af alle aldersgrupper, og den højeste

plasmakoncentration indtraf 0,5-2 timer efter dosisindgift.

- og AUC-parametrene for pregabalin steg lineært med stigende dosis inden for hver aldersgruppe.

AUC var 30 % lavere hos pædiatriske patienter med en vægt under 30 kg på grund af en øgning i

kropsvægtjusteret clearance på 43 % hos disse patienter sammenlignet med patienter, der vejede

≥30 kg.

Pregabalins gennemsnitlige terminale halveringstid lå på omkring 3-4 timer hos pædiatriske patienter i

alderen op til 6 år og på 4-6 timer hos patienter på 7 år og derover.

En farmakokinetisk populationsanalyse viste, at efter oral indgift var kreatininclearance en signifikant

kovariat af pregabalin-clearance, at kropsvægt var en signifikant kovariat af pregabalins tilsyneladende

fordelingsvolumen, og at disse forhold var ens hos pædiatriske og voksne patienter.

Pregabalins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter under 3 måneder (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.1).

Ældre

Pregabalin-clearance falder ofte med øget alder, svarende til det fald i kreatininclearance, som skyldes

øget alder. Pregabalin dosisreduktion kan være nødvendig hos patienter med aldersbetinget nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 tabel 1).

Ammende kvinder

Farmakokinetikken for 150 mg pregabalin indgivet hver 12. time (daglig dosis på 300 mg) blev

evalueret hos 10 ammende kvinder, som alle var mindst 12 uger postpartum. Amning havde kun lille

eller ingen indflydelse på pregabalins farmakokinetik. Pregabalin blev udskilt i mælken med

gennemsnitlige koncentrationer ved steady state på ca. 76 % af de koncentrationer, der sås i moderens

plasma. Den estimerede dosis, som spædbarnet fik fra mælken (forudsat, at mælkeindtagelsen var på

150 ml/kg dagligt) fra kvinder, der fik 300 mg dagligt eller den maksimale dosis på 600 mg dagligt,

ville være henholdsvis 0,31 eller 0,62 mg/kg dagligt. Disse estimerede doser er ca. 7 % af moderens

samlede daglige dosis baseret på mg/kg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi på dyr, tåles pregabalin godt i klinisk

relevante doser. I gentagne dosis-toksicitetsundersøgelser på rotter og aber ses påvirkning af

centralnervesystemet, bl.a. ved hypoaktivitet, hyperaktivitet og ataksi. En øget hyppighed af

nethindeatrofi ses sædvanligvis hos ældre albinorotter efter langtidseksponering med pregabalin ved

doser ≥ 5 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis.

Pregabalin er ikke teratogent hos mus, rotter eller kaniner. Føtal toksicitet ses hos rotter og kaniner,

men kun ved doser signifikant højere end humane doser. I præ-natale /post-natale

toksicitetsundersøgelser fremkalder pregabalin udviklingstoksicitet hos afkom af rotter ved

doser > 2 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Påvirkning af fertilitet hos han- og hunrotter blev kun observeret ved eksponeringer, der i væsentlig

grad oversteg den terapeutiske eksponering. Bivirkninger på de mandlige forplantningsorganer og

spermparametre var reversible og opstod kun ved eksponeringer, der i væsentlig grad oversteg den

terapeutiske eksponering, eller som var forbundet med spontane, degenerative processer i de mandlige

forplantningsorganer hos rotten. Derfor blev denne virkning betragtet som værende af ringe eller ingen

klinisk relevans.

På baggrund af in vitro og in vivo tests vurderes det, at pregabalin ikke er genotoksisk.

2-års karcinogenicitetsforsøg er udført med pregabalin på rotter og mus. Der blev ikke set tumorer hos

rotter ved en eksponering op til 24 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis på

600 mg/dag. Der blev ikke set øget forekomst af tumorer hos mus ved en eksponering, der er den

samme som den gennemsnitlige humane dosis, men en øget forekomst af hæmangiosarkom blev set

ved højere doser. Den ikke-genotoksiske mekanisme af pregabalin-induceret tumordannelse hos mus

involverer trombocytændringer og er forbundet med endotelcelleproliferation. Disse

trombocytændringer er ikke til stede hos rotter eller hos mennesker baseret på kliniske korttids- eller

begrænsede langtidsdata. Der er intet bevis for, at der er en lignende risiko for mennesker.

Toksicitetstyperne set hos juvenile rotter er ikke kvalitativ forskellig fra dem, der ses hos voksne

rotter. Juvenile rotter er imidlertid mere følsomme. Ved terapeutiske doser er der kliniske tegn på

påvirkning af centralnervesystemet så som hyperaktivitet og tænderskæren samt nogle ændringer på

vækst (undertrykkelse af forbigående legemsvægtøgning). Virkningerne på den oestrale periode ses

ved doser 5 gange højere end terapeutisk dosis hos mennesker. Reduceret respons for akustisk

forskrækkelse ses hos juvenile rotter 1-2 uger efter doser > 2 gange højere end terapeutisk dosis hos

mennesker. Denne effekt kan ikke ses 9 uger efter eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Pregelatineret majsstivelse

Majsstivelse

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Efter første anbrud af beholderen: 6 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC//Alu blister.

HDPE-beholder med PP-skruelåg

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger: 14, 21, 28, 56, 70, 84, 100 eller 120 hårde kapsler.

Blisterpakninger (enkeltdosis): 14 x 1, 56 x 1, 84 x 1, 100 x 1 eller 210 x 1 (3 x 70) hårde kapsler.

Beholderpakninger: 100, 200 eller 250 hårde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz GmbH

Biochemiestrasse 10

A-6250 Kundl

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1012/018-033

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Pregabalin Sandoz GmbH 100 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 hård kapsel indeholder 100 mg pregabalin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Rød uigennemsigtig overdel og underdel, kapselstørrelse 3 (15,9 mm x 5,8 mm), fyldt med hvidt eller

næsten hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epilepsi

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret som supplerende behandling til voksne med refraktære partielle

anfald med eller uden sekundær generalisering.

Generaliseret angst

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på enten 2 eller 3 doser.

Epilepsi

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser.

Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Den

maksimale dosis på 600 mg dagligt kan nås efter yderligere 7 dage.

Generaliseret angst

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser. Behov for behandling bør regelmæssigt

revurderes.

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt. Afhængigt af patientens

respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan

dosis øges til 450 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan dosis øges til den maksimale dosis på

600 mg dagligt.

Seponering af pregabalin

Hvis pregabalin skal seponeres, anbefales det at lade seponeringen ske gradvist over mindst 1 uge

uafhængigt af indikationen og i overensstemmelse med gældende klinisk praksis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin udskilles fra det systemiske kredsløb primært via renal udskillelse som uomdannet

lægemiddelstof. Da pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2),

skal dosis individuelt tilpasses patienter med nedsat nyrefunktion i henhold til kreatininclearance.

Disse fremgår af tabel 1 og er udregnet med følgende formel:

Pregabalin fjernes effektivt fra plasma via hæmodialyse (50 % af lægemiddelstoffet på 4 timer). Hos

patienter, der er i hæmodialysebehandling, skal den daglige dosis af pregabalin justeres i forhold til

nyrefunktionen. Udover den daglige dosis, skal supplerende dosis gives umiddelbart efter hver

4. times hæmodialysebehandling (se tabel 1).

Tabel 1. Pregabalin dosisjustering i forhold til nyrefunktion

Kreatininclearance

(CLcr) (ml/min)

Total daglig dosis pregabalin *

Dosisinterval

Startdosis (mg/døgn)

Maksimal dosis

(mg/døgn)

≥ 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 30 - < 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 15 - < 30

25 - 50

1 gang dagligt eller fordelt

på 2 daglige doser

< 15

1 gang dagligt

Supplerende dosis efter hæmodialyse (mg)

Engangsdosis

* Total døgndosis (mg/døgn) skal fordeles som anført under dosisinterval for at give mg/dosis

Supplerende dosis er en enkelt tillægsdosis.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatriske patienter

Pregabalins sikkerhed og virkning hos børn under 12 år og unge (12-17 år) er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Ældre

Dosisreduktion hos ældre kan være nødvendig på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Administration

Pregabalin Sandoz GmbH kan tages med eller uden mad.

Pregabalin Sandoz GmbH er kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diabetespatienter

Nogle diabetespatienter, der er i pregabalinbehandling, kan få vægtøgning, og den hypoglykæmiske

medicin bør justeres i overensstemmelse med gældende klinisk praksis.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring har der været rapporter om overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde af

angioødem. Behandling med pregabalin skal straks seponeres i tilfælde af symptomer på angioødem,

f.eks. hævelse af ansigtet, læberne eller de øvre luftveje.

Svimmelhed, søvnighed, bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse

Behandling med pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge risikoen for

faldulykker hos ældre patienter. Efter markedsføring er der også set tilfælde af bevidsthedstab,

konfusion og mental svækkelse. Derfor bør patienter tilrådes at udvise forsigtighed, indtil de er

bekendt med bivirkningerne af medicinen.

Synsrelaterede bivirkninger

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. I de kliniske studier, hvor der blev udført øjenundersøgelse, var hyppigheden af reduktion

af synsskarphed og ændringer i synsfelt større hos patienter behandlet med pregabalin end hos

patienter behandlet med placebo. Hyppigheden af forandringer af øjenbaggrunden var større hos

patienter behandlet med placebo (se pkt. 5.1).

Efter markedsføring er der set tilfælde af øjenbivirkninger, herunder synstab, sløring af synet eller

andre forandringer i synsskarpheden, hvoraf mange var forbigående. Seponering af behandling med

pregabalin kan føre til en normalisering eller forbedring af af disse synssymptomer.

Nyresvigt

Der er set tilfælde af nyresvigt, og denne bivirkning er i nogle tilfælde reversibel ved seponering af

pregabalin.

Seponering af andre antiepileptika

Ved tillægsbehandling med pregabalin, er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at seponere

samtidig brug af anden antiepileptika, selv om anfaldskontrol er opnået, for derved at

monoterapibehandle med pregabalin.

Seponeringssymptomer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression, smerter, kramper,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Der kan opstå kramper, herunder status epilepticus og tonisk-kloniske kramper under behandling med

pregabalin eller kort tid efter behandlingsophør.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Hjerteinsufficiens

Efter markedsføring er der rapporteret om kronisk venstresidig hjerteinsufficiens hos nogle patienter i

behandling med pregabalin. Disse hændelser er overvejende set hos ældre kardiovaskulært,

kompromiterede patienter, der er i behandling med pregabalin for en neuropatisk indikation.

Pregabalin bør anvendes med forsigtighed til disse patienter. Hændelsen kan gå i sig selv ved

seponering af behandlingen.

Birvirkninger hos patienter med rygmarvsskader

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed. Dette kan

måske tilskrives en additiv effekt på grund af samtidig medicin (f.eks. antispastisk medicin), som er

nødvendig for behandling af denne tilstand.

Selvmordstanker og -adfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika ved flere

forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede forsøg med

antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data udelukker ikke muligheden for en forøget

risiko for pregabalin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og passende

behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge læge, hvis der opstår

tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Nedsat funktion af mave-tarm-kanalen

Efter markedsføring er der rapporteret om bivirkninger relateret til nedsat funktion af mave-tarm-

kanalen (f.eks intestinal obstruktion, paralytisk ileus, obstipation), når pregabalin gives samtidig med

lægemidler, der potentielt kan medføre obstipation, herunder opioide analgetika. Når pregabalin og

opioider gives i kombination, bør der tages forholdsregler for at undgå obstipation (især hos kvinder

og ældre patienter).

Forkert brug, misbrug eller afhængighed

Tilfælde af forkert brug, misbrug og afhængighed er blevet rapporteret. Der bør udvises forsigtighed

ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør overvåges for

symptomer på forkert brug, misbrug eller afhængighed af pregabalin (der er rapporteret om udvikling

af tolerans, dosisstigning og stofsøgende adfærd).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati er blevet rapporteret, især hos patienter med underliggende tilstande, der kan

udløse encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pregabalin udskilles hovedsagligt uomdannet i urin, gennemgår ubetydelig metabolisme hos

mennesker (< 2 % af dosis genfindes i urin som metabolitter), hæmmer ikke lægemiddelmetabolisme

in-vitro, og bindes ikke til plasmaproteiner. Derfor er det usandsynligt, at pregabalin vil forårsage eller

selv vil blive påvirket af farmakokinetiske interaktioner.

In-vivo forsøg og populationsfarmakokinetiske analyser

Følgelig har in-vivo forsøg ikke vist klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner mellem

pregabalin og phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin, gabapentin, lorazepam, oxycodon eller

ethanol. Farmakokinetiske befolkningsanalyser tyder på, at orale antidiabetika, diuretika, insulin,

phenobarbital, tiagabin og topiramat, ikke har nogen klinisk betydende virkning på pregabalin-

clearance.

Orale kontraceptiva, norethisteron og/eller ethinylestradiol

Samtidig indgift af pregabalin og orale kontraceptiva norethisteron og/eller ethinyløstradiol påvirker

ikke steady-state farmakokinetikken af nogen af stofferne.

Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet

Pregabalin kan potensere virkningerne af ethanol og lorazepam. I kontrollerede kliniske studier blev

flere orale doser af pregabalin givet samtidig med oxycodon, lorazepam eller ethanol, og det førte ikke

til klinisk afgørende påvirkninger af respirationen. Efter markedsføring er der rapporteret om

respirationssvigt og koma hos patienter, der tager pregabalin og andre lægemidler, der supprimerer

centralnervesystemet (CNS). Pregabalin synes at være additiv ved den nedsættelse af kognitiv og

grovmotorisk funktion, der forårsages af oxycodon.

Interaktioner og ældre

Der er ikke udført specifikke farmakodynamiske interaktionsstudier på ældre raske forsøgspersoner.

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder / antikonception hos mænd og kvinder

Da den potentielle risiko for mennesker er ukendt, skal kvinder i den fertile alder anvende sikker

antikonception.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af pregabalin hos gravide.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er

ukendt.

Pregabalin Sandoz GmbH bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt (hvis

fordelene for moderen klart opvejer den mulige risiko for fosteret/det nyfødte barn).

Amning

Pregabalin udskilles i modermælken (se pkt. 5.2). Virkningen af pregabalin på det ammede barn er

ukendt. Det skal besluttes, om amning eller behandling med pregabalin skal ophøre, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der findes ingen kliniske data om virkningen af pregabalin på fertiliteten hos kvinder.

I et klinisk forsøg, udført for at vurdere spermens motilitet, fik raske mandlige forsøgspersoner

pregabalindoser på 600 mg/dag. Efter 3 måneders behandling sås der ingen påvirkning af motiliteten.

Et fertilitetsstudie på hunrotter har vist påvirkning af reproduktionen. Fertilitetsstudier på hanrotter har

vist påvirkning af reproduktion og udvikling. Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke (se

pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Pregabalin Sandoz GmbH kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre

eller moderat grad. Pregabalin Sandoz GmbH kan forårsage svimmelhed og søvnighed, og derfor kan

det påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Patienter opfordres til ikke at køre bil, betjene

indviklede maskiner eller udsætte sig for andre potentielt farlige aktiviteter før det vides, hvordan

denne medicin påvirker deres evne til at udføre disse aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Det kliniske program med pregabalin omfatter over 8.900 patienter, som fik pregabalin. Heraf har over

5.600 deltaget i dobbelt-blinde placebokontrollerede forsøg. De hyppigst rapporterede bivirkninger er

svimmelhed og søvnighed. Bivirkningerne er som regel milde til moderate. I de kontrollerede forsøg

udgik 12 % af patienterne, der fik pregabalin, og 5 % af patienterne, der fik placebo, på grund af

bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som førte til seponering af behandlingen i pregabalin-

gruppen, var svimmelhed og søvnighed.

Tabel 2 nedenfor viser bivirkninger, som optræder med en højere hyppighed end placebo og hos mere

end 1 patient. De er anført efter organklasse og hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10); almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget

sjældne (< 1/10.000)), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

De anførte bivirkninger kan også have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og / eller anden

samtidig behandling.

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring, er anført i kursiv i tabellen nedenfor.

Tabel 2 Bivirkninger ved pregabalin

Organklasse

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Nasopharyngitis.

Blod- og lymfesystem

Ikke almindelig

Neutropeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed.

Sjælden

Angioødem, allergiske reaktioner.

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Øget appetite.

Ikke almindelig

Anoreksi, hypoglykæmi.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Eufori, konfusion, irritabilitet, desorientering, søvnløshed, nedsat

libido.

Ikke almindelig

Hallucinationer, panikanfald, rastløshed, agitation, depression,

forsænket stemningsleje, hævet stemningsleje, aggression,

humørsvingninger, depersonalisation, svært ved at finde ord,

drømmeforstyrrelser, øget libido, anorgasme, apati.

Sjælden

Impulsivitet.

Nervesystemet

Meget almindelig

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.

Almindelig

Ataksi, koordinationsforstyrrelser, tremor, dysartri, amnesi,

hukommelsesproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser, paræstesi,

hypæstesi, sedation, balanceforstyrrelser, letargi.

Ikke almindelig

Synkope, stupor, myokloni, bevidsthedstab, psykomotorisk

Organklasse

Bivirkning

hyperaktivitet, dyskinesi, ortostatisk svimmelhed, intentionstremor,

nystagmus, kognitiv forstyrrelse, mental svækkelse, taleproblemer,

hyporefleksi, hyperæstesi, brændende fornemmelse, manglende

smagsopfattelse, utilpashed.

Sjælden

Kramper, parosmi, hypokinesi, dysgrafi.

Øjne

Almindelig

Sløret syn, dobbeltsyn.

Ikke almindelig

Tab af perifert syn, synsforstyrrelser, hævede øjne, synsfeltdefekt,

nedsat synsskarphed, øjensmerter, øjentræthed, fotopsi, tørre øjne,

tåreflåd, øjenirritation.

Sjælden

Synstab, keratitis, oscillopsi, ændret visuel dybdeopfattelse,

mydriasis,

skelen, øget lysindtryk.

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo.

Ikke almindelig

Støjoverfølsomhed.

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, atrioventrikulært blok af første grad, sinusbradykardi,

kongestiv hjerteinsufficiens.

Sjælden

Forlængelse af QT-intervallet, sinustakykardi, sinusarytmi.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, hypertension, hedeture, flushing, perifer kuldefølelse.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, næseblod, hoste, nasal kongestion, rhinitis, snorken, tørre

næseslimhinder.

Sjælden

Lungeødem, følelse af at halsen snører sig sammen.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Opkastning, kvalme, obstipation, diarré, flatulens, oppustethed,

mundtørhed.

Ikke almindelig

Gastroøsofageal refluks, øget spytsekretion, oral hypæstesi.

Sjælden

Ascites, pankreatitis, opsvulmet tunge, dysfagi.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Forhøjede leverenzymer*.

Sjælden

Ikterus.

Meget sjælden

Leversvigt, hepatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Papuløst udslæt, urticaria, hyperhidrose, kløe.

Sjælden

Stevens-Johnsons syndrom, koldsved.

Organklasse

Bivirkning

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelkramper, artralgi, rygsmerte, ekstremitetssmerter, spasmer i

cervikalmuskulaturen.

Ikke almindelig

Ledhævelser, myalgi, muskeltrækninger, nakkesmerter,

muskelstivhed.

Sjælden

Rabdomyolyse.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Urininkontinens, dysuri.

Sjælden

Nyresvigt, oliguri, urinretention.

Det reproduktive system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion.

Ikke almindelig

Seksual dysfunktion, forsinket ejakulation, dysmenoré, brystsmerter.

Sjælden

Amenorré, brystflåd, brystforstørrelse, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Perifere ødemer, ødem, gangforstyrrelser, faldtendens, følelse af

beruselse, føle sig unormal, træthed.

Ikke almindelig

Generaliseret ødem, ansigtsødem, trykken for brystet, smerte, pyreksi,

tørst, kulderystelser, asteni.

Undersøgelser

Almindelig

Vægtøgning.

Ikke almindelig

Forhøjet blod-kreatinin-fosfokinase, forhøjet

blodglucose, nedsat antal

blodplader, forhøjet S-kreatinin, nedsat

S-kalium, vægttab.

Sjælden

Nedsat antal hvide blodlegemer.

* Forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) og forhøjet aspartataminotransferase (ASAT).

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, kramper, nervøsitet, depression, smerter,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Pædiatrisk population

Den sikkerhedsprofil for pregabalin, der blev observeret i 3 pædiatriske studier hos patienter med

partielle anfald med eller uden sekundær generalisering (effekt- og sikkerhedsstudie af 12 ugers

varighed hos patienter med partielle anfald, n=295; farmakokinetik- og tolerabilitetsstudier, n=65; og 1

års åben opfølgning af sikkerhedsstudiet, n=54), var den samme som den, der blev observeret i studier

med voksne patienter med epilepsi. Den mest almindelige bivirkning, der blev observeret i studiet af

12 ugers varighed med behandling med pregabalin, var døsighed, pyreksi, øvre luftvejsinfektioner,

øget appetit, vægtøgning og nasopharyngitis (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Efter markedsføring er søvnighed, konfus tilstand, agitation og rastløshed blandt de hyppigst

rapporterede bivirkninger, når pregabalin tages i overdosis. Der er også rapporteret krampeanfald.

Koma er set i sjældne tilfælde.

Behandling af overdosis er generelt understøttende og kan omfatte hæmodialyse om nødvendigt (se

pkt. 4.2 tabel 1).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, andre antiepileptika ATC-kode: N03AX16

Det aktive indholdsstof, pregabalin, er en gamma-aminosmørsyre-analog

(S)-3-(aminomethyl)-5-methylhexansyre

Virkningsmekanisme

Pregabalin bindes til en hjælpeundergruppe (α

-δ protein) i de spændingsafhængige calciumkanaler i

centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Epilepsi

Tillægsbehandling

Pregabalin er undersøgt i 3 kontrollerede studier af 12 ugers varighed med dosering enten 2 eller

3 gange dagligt. Den samlede profil for sikkerhed og effekt er ens for dosering 2 og 3 gange dagligt.

En reduktion i anfaldshyppighed ses efter 1 uge.

Pædiatrisk population

Pregabalins virkning og sikkerhed som tillægsbehandling ved epilepsi hos pædiatriske patienter under

12 år og hos unge er ikke fastlagt. De bivirkninger, der sås i et farmakokinetikstudie og et

tolerabilitetsstudie omfattende patienter i alderen fra 3 måneder til 16 år (n=65) med partielle anfald,

var de samme som dem, der sås hos voksne. Resultaterne af et placebokontrolleret studie af 12 ugers

varighed med 295 pædiatriske patienter i alderen 4-16 år, som blev udført for at vurdere effekten og

sikkerheden af pregabalin som tillægsbehandling ved behandling af partielle anfald og et åbent

sikkerhedsstudie af 1 års varighed med 54 pædiatriske epilepsipatienter i alderen fra 3 måneder til 16

år, indikerer, at bivirkningerne pyreksi og øvre luftvejsinfektioner blev observeret hyppigere end i

studier med voksne epilepsipatienter (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

I det placebokontrollerede studie af 12 ugers varighed blev pædiatriske patienter behandlet med enten

pregabalin 2,5 mg/kg/dag (maksimum 150 mg/dag), pregabalin 10 mg/kg/dag (maksimum 600

mg/dag) eller placebo. Procentdelen af forsøgsdeltagere med mindst 50% reduktion i antallet af

partielle anfald sammenlignet med baseline var 40,6% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med

pregabalin 10 mg/kg/dag (p=0,0068 versus placebo), 29,1% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet

med pregabalin 2,5 mg/kg/dag (p=0,2600 versus placebo) og 22,6% af dem, der fik placebo.

Monoterapi (nydiagnosticerede patienter)

Pregabalin er undersøgt i et kontrolleret studie af 56 ugers varighed med dosering 2 gange dagligt.

Pregabalin opnåede ikke non-inferioritet over for lamotrigin baseret på 6-måneders anfaldsfrihed som

endepunkt. Pregabalin og lamotrigin var lige sikre og veltolererede.

Generaliseret angst

Pregabalin er undersøgt i 6 kontrollerede studier af 4-6 ugers varighed, et studie med ældre af 8 ugers

varighed og et langtids relaps-forebyggelsesstudie med en dobbelt-blind relaps-forebyggelsesfase af

6 måneders varighed.

Der blev set lindring af symptomer på generaliseret angst, målt ved ”Hamilton Anxiety Rating Scale”

(HAM-A), efter 1 uge.

I de kontrollerede kliniske studier (af 4-8 ugers varighed) opnåede 52 % af patienterne behandlet med

pregabalin og 38 % af patienterne på placebo mindst en 50 % forbedring i HAM-A totalscore fra

baseline til endpoint.

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. Oftalmologisk undersøgelse (herunder synsskarphedstest, formel synsfelttest og udvidet

fundoskopi) blev udført på over 3.600 patienter i de kontrollerede kliniske undersøgelser.

Synsskarpheden blev nedsat hos 6,5 % af disse patienter, der blev behandlet med pregabalin, og hos

4,8 % af placebobehandlede patienter. Synsfeltforandringer blev set hos 12,4 % af patienterne, der

blev behandlet med pregabalin, og hos 11,7 % af placebobehandlede patienter. Forandringer af

øjenbaggrunden blev observeret hos 1,7 % af patienterne, der blev behandlet med pregabalin og 2,1 %

af placebobehandlede patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pregabalins steady-state farmakokinetik er ens hos raske forsøgspersoner, hos patienter med epilepsi i

anti-epileptisk behandling og hos patienter med kroniske smerter.

Absorption

Pregabalin absorberes hurtigt, når det gives fastende, og maksimal plasmakoncentration nås indenfor

1 time efter indgift af både enkelte og gentagne doser. Biotilgængeligheden af oral pregabalin anslås at

være ≥ 90 %, og er ikke dosisafhængig. Efter gentagne doser nås steady-state indenfor 24-48 timer.

Absorptionshastigheden af pregabalin nedsættes ved samtidig indtagelse af føde, hvilket nedsætter

med ca. 25-30 % og en forsinkelse i t

på ca. 2½ time. Indgift af pregabalin sammen med føde

har dog ingen klinisk betydende effekt på absorptionen af pregabalin.

Fordeling

I prækliniske studier har det vist sig, at pregabalin krydser blod-hjernebarrieren hos mus, rotter og

aber. Pregabalin har vist sig at krydse placenta hos rotter og genfindes i mælk hos ammende rotter.

Hos mennesker er pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen efter oral indgift ca. 0,56 l/kg.

Pregabalin bindes ikke til plasmaproteiner.

Biotransformation

Pregabalin undergår ubetydelig metabolisme hos mennesker. Efter en dosis radiomærket pregabalin

genfindes ca. 98 % af radioaktiviteten i urinen som uomdannet pregabalin. Det N-methylerede derivat

af pregabalin, der er pregabalins hovedmetabolit, genfindes i urin og svarer til 0,9 % af dosis. I

prækliniske studier ses ingen tegn på racemisering af pregabalins S-enantiomer til R-enantiomer.

Elimination

Pregabalin udskilles fra kroppen primært via renal udskillelse som uomdannet lægemiddelstof.

Pregabalins gennemsnitlige halveringstid er 6,3 timer. Plasmaclearance og renalclearance af

pregabalin er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2 Nedsat nyrefunktion).

Dosisjustering er nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, som er i dialyse (se

pkt. 4.2 tabel 1).

Linearitet/non-linearitet

Pregabalins farmakokinetik er lineær i det anbefalede daglige dosisområde. Variabiliteten i

farmakokinetikken for pregabalin hos forskellige forsøgspersoner er lav (< 20 %). Farmakokinetikken

for gentagne doser kan forudsiges ud fra enkeltdosis-data. Derfor er det ikke nødvendigt at monitorere

pregabalins plasmakoncentrationer regelmæssigt.

Køn

Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk betydende indflydelse på plasmakoncen-

trationen af pregabalin.

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance. Derudover kan pregabalin

effektivt fjernes fra plasma via hæmodialyse (efter 4 timers hæmodialysebehandling er

plasmakoncentrationerne af pregabalin reduceret med ca. 50 %). Fordi renal udskillelse er

hovedeliminationsvejen, er det nødvendigt med dosisreduktion hos patienter med nedsat nyrefunktion,

og dosistilskud efter hæmodialyse (se pkt. 4.2 tabel 1).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført specifikke farmakokinetiske forsøg på patienter med nedsat leverfunktion. Da

pregabalin ikke undergår signifikant metabolisme og hovedsageligt udskilles som uomdannet

lægemiddelstof i urinen, anses det ikke for sandsynligt, at nedsat leverfunktion signifikant vil ændre

pregabalins plasmakoncentrationer.

Pædiatrisk population

Pregabalins farmakokinetik blev evalueret hos pædiatriske patienter med epilepsi (aldersgrupper:

1-23 måneder, 2-6 år, 7-11 år og 12-16 år) ved dosisniveauer på 2,5, 5, 10 og 15 mg/kg dagligt i et

farmakokinetik- og tolerabilitetsstudie.

Efter oral indgift af pregabalin hos fastende pædiatriske patienter var tidsperioden, til den højeste

plasmakoncentration blev nået, generelt ens på tværs af alle aldersgrupper, og den højeste

plasmakoncentration indtraf 0,5-2 timer efter dosisindgift.

- og AUC-parametrene for pregabalin steg lineært med stigende dosis inden for hver aldersgruppe.

AUC var 30 % lavere hos pædiatriske patienter med en vægt under 30 kg på grund af en øgning i

kropsvægtjusteret clearance på 43 % hos disse patienter sammenlignet med patienter, der vejede

≥30 kg.

Pregabalins gennemsnitlige terminale halveringstid lå på omkring 3-4 timer hos pædiatriske patienter i

alderen op til 6 år og på 4-6 timer hos patienter på 7 år og derover.

En farmakokinetisk populationsanalyse viste, at efter oral indgift var kreatininclearance en signifikant

kovariat af pregabalin-clearance, at kropsvægt var en signifikant kovariat af pregabalins tilsyneladende

fordelingsvolumen, og at disse forhold var ens hos pædiatriske og voksne patienter.

Pregabalins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter under 3 måneder (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.1).

Ældre

Pregabalin-clearance falder ofte med øget alder, svarende til det fald i kreatininclearance, som skyldes

øget alder. Pregabalin dosisreduktion kan være nødvendig hos patienter med aldersbetinget nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 tabel 1).

Ammende kvinder

Farmakokinetikken for 150 mg pregabalin indgivet hver 12. time (daglig dosis på 300 mg) blev

evalueret hos 10 ammende kvinder, som alle var mindst 12 uger postpartum. Amning havde kun lille

eller ingen indflydelse på pregabalins farmakokinetik. Pregabalin blev udskilt i mælken med

gennemsnitlige koncentrationer ved steady state på ca. 76 % af de koncentrationer, der sås i moderens

plasma. Den estimerede dosis, som spædbarnet fik fra mælken (forudsat, at mælkeindtagelsen var på

150 ml/kg dagligt) fra kvinder, der fik 300 mg dagligt eller den maksimale dosis på 600 mg dagligt,

ville være henholdsvis 0,31 eller 0,62 mg/kg dagligt. Disse estimerede doser er ca. 7 % af moderens

samlede daglige dosis baseret på mg/kg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi på dyr, tåles pregabalin godt i klinisk

relevante doser. I gentagne dosis-toksicitetsundersøgelser på rotter og aber ses påvirkning af

centralnervesystemet, bl.a. ved hypoaktivitet, hyperaktivitet og ataksi. En øget hyppighed af

nethindeatrofi ses sædvanligvis hos ældre albinorotter efter langtidseksponering med pregabalin ved

doser ≥ 5 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis.

Pregabalin er ikke teratogent hos mus, rotter eller kaniner. Føtal toksicitet ses hos rotter og kaniner,

men kun ved doser signifikant højere end humane doser. I præ-natale /post-natale

toksicitetsundersøgelser fremkalder pregabalin udviklingstoksicitet hos afkom af rotter ved

doser > 2 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Påvirkning af fertilitet hos han- og hunrotter blev kun observeret ved eksponeringer, der i væsentlig

grad oversteg den terapeutiske eksponering. Bivirkninger på de mandlige forplantningsorganer og

spermparametre var reversible og opstod kun ved eksponeringer, der i væsentlig grad oversteg den

terapeutiske eksponering, eller som var forbundet med spontane, degenerative processer i de mandlige

forplantningsorganer hos rotten. Derfor blev denne virkning betragtet som værende af ringe eller ingen

klinisk relevans.

På baggrund af in vitro og in vivo tests vurderes det, at pregabalin ikke er genotoksisk.

2-års karcinogenicitetsforsøg er udført med pregabalin på rotter og mus. Der blev ikke set tumorer hos

rotter ved en eksponering op til 24 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis på

600 mg/dag. Der blev ikke set øget forekomst af tumorer hos mus ved en eksponering, der er den

samme som den gennemsnitlige humane dosis, men en øget forekomst af hæmangiosarkom blev set

ved højere doser. Den ikke-genotoksiske mekanisme af pregabalin-induceret tumordannelse hos mus

involverer trombocytændringer og er forbundet med endotelcelleproliferation. Disse

trombocytændringer er ikke til stede hos rotter eller hos mennesker baseret på kliniske korttids- eller

begrænsede langtidsdata. Der er intet bevis for, at der er en lignende risiko for mennesker.

Toksicitetstyperne set hos juvenile rotter er ikke kvalitativ forskellig fra dem, der ses hos voksne

rotter. Juvenile rotter er imidlertid mere følsomme. Ved terapeutiske doser er der kliniske tegn på

påvirkning af centralnervesystemet så som hyperaktivitet og tænderskæren samt nogle ændringer på

vækst (undertrykkelse af forbigående legemsvægtøgning). Virkningerne på den oestrale periode ses

ved doser 5 gange højere end terapeutisk dosis hos mennesker. Reduceret respons for akustisk

forskrækkelse ses hos juvenile rotter 1-2 uger efter doser > 2 gange højere end terapeutisk dosis hos

mennesker. Denne effekt kan ikke ses 9 uger efter eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Pregelatineret majsstivelse

Majsstivelse

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC//Alu blister.

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger: 14, 21, 28, 56, 84 eller 100 hårde kapsler.

Blisterpakninger (enkeltdosis): 84 x 1 eller 100 x 1 hårde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz GmbH

Biochemiestrasse 10

A-6250 Kundl

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1012/034-041

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Pregabalin Sandoz GmbH 150 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 hård kapsel indeholder 150 mg pregabalin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Hvid uigennemsigtig overdel og underdel, kapselstørrelse 2 (18,0 mm x 6,4 mm), fyldt med hvidt eller

næsten hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epilepsi

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret som supplerende behandling til voksne med refraktære partielle

anfald med eller uden sekundær generalisering.

Generaliseret angst

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på enten 2 eller 3 doser.

Epilepsi

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser.

Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Den

maksimale dosis på 600 mg dagligt kan nås efter yderligere 7 dage.

Generaliseret angst

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser. Behov for behandling bør regelmæssigt

revurderes.

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt. Afhængigt af patientens

respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan

dosis øges til 450 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan dosis øges til den maksimale dosis på

600 mg dagligt.

Seponering af pregabalin

Hvis pregabalin skal seponeres, anbefales det at lade seponeringen ske gradvist over mindst 1 uge

uafhængigt af indikationen og i overensstemmelse med gældende klinisk praksis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin udskilles fra det systemiske kredsløb primært via renal udskillelse som uomdannet

lægemiddelstof. Da pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2),

skal dosis individuelt tilpasses patienter med nedsat nyrefunktion i henhold til kreatininclearance.

Disse fremgår af tabel 1 og er udregnet med følgende formel:

Pregabalin fjernes effektivt fra plasma via hæmodialyse (50 % af lægemiddelstoffet på 4 timer). Hos

patienter, der er i hæmodialysebehandling, skal den daglige dosis af pregabalin justeres i forhold til

nyrefunktionen. Udover den daglige dosis, skal supplerende dosis gives umiddelbart efter hver

4. times hæmodialysebehandling (se tabel 1).

Tabel 1. Pregabalin dosisjustering i forhold til nyrefunktion

Kreatininclearance

(CLcr) (ml/min)

Total daglig dosis pregabalin *

Dosisinterval

Startdosis (mg/døgn)

Maksimal dosis

(mg/døgn)

≥ 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 30 - < 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 15 - < 30

25 - 50

1 gang dagligt eller fordelt

på 2 daglige doser

< 15

1 gang dagligt

Supplerende dosis efter hæmodialyse (mg)

Engangsdosis

* Total døgndosis (mg/døgn) skal fordeles som anført under dosisinterval for at give mg/dosis

Supplerende dosis er en enkelt tillægsdosis.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatriske patienter

Pregabalins sikkerhed og virkning hos børn under 12 år og unge (12-17 år) er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Ældre

Dosisreduktion hos ældre kan være nødvendig på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Administration

Pregabalin Sandoz GmbH kan tages med eller uden mad.

Pregabalin Sandoz GmbH er kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diabetespatienter

Nogle diabetespatienter, der er i pregabalinbehandling, kan få vægtøgning, og den hypoglykæmiske

medicin bør justeres i overensstemmelse med gældende klinisk praksis.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring har der været rapporter om overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde af

angioødem. Behandling med pregabalin skal straks seponeres i tilfælde af symptomer på angioødem,

f.eks. hævelse af ansigtet, læberne eller de øvre luftveje.

Svimmelhed, søvnighed, bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse

Behandling med pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge risikoen for

faldulykker hos ældre patienter. Efter markedsføring er der også set tilfælde af bevidsthedstab,

konfusion og mental svækkelse. Derfor bør patienter tilrådes at udvise forsigtighed, indtil de er

bekendt med bivirkningerne af medicinen.

Synsrelaterede bivirkninger

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. I de kliniske studier, hvor der blev udført øjenundersøgelse, var hyppigheden af reduktion

af synsskarphed og ændringer i synsfelt større hos patienter behandlet med pregabalin end hos

patienter behandlet med placebo. Hyppigheden af forandringer af øjenbaggrunden var større hos

patienter behandlet med placebo (se pkt. 5.1).

Efter markedsføring er der set tilfælde af øjenbivirkninger, herunder synstab, sløring af synet eller

andre forandringer i synsskarpheden, hvoraf mange var forbigående. Seponering af behandling med

pregabalin kan føre til en normalisering eller forbedring af af disse synssymptomer.

Nyresvigt

Der er set tilfælde af nyresvigt, og denne bivirkning er i nogle tilfælde reversibel ved seponering af

pregabalin.

Seponering af andre antiepileptika

Ved tillægsbehandling med pregabalin, er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at seponere

samtidig brug af anden antiepileptika, selv om anfaldskontrol er opnået, for derved at

monoterapibehandle med pregabalin.

Seponeringssymptomer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression, smerter, kramper,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Der kan opstå kramper, herunder status epilepticus og tonisk-kloniske kramper under behandling med

pregabalin eller kort tid efter behandlingsophør.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Hjerteinsufficiens

Efter markedsføring er der rapporteret om kronisk venstresidig hjerteinsufficiens hos nogle patienter i

behandling med pregabalin. Disse hændelser er overvejende set hos ældre kardiovaskulært,

kompromiterede patienter, der er i behandling med pregabalin for en neuropatisk indikation.

Pregabalin bør anvendes med forsigtighed til disse patienter. Hændelsen kan gå i sig selv ved

seponering af behandlingen.

Birvirkninger hos patienter med rygmarvsskader

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed. Dette kan

måske tilskrives en additiv effekt på grund af samtidig medicin (f.eks. antispastisk medicin), som er

nødvendig for behandling af denne tilstand.

Selvmordstanker og -adfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika ved flere

forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede forsøg med

antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data udelukker ikke muligheden for en forøget

risiko for pregabalin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og passende

behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge læge, hvis der opstår

tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Nedsat funktion af mave-tarm-kanalen

Efter markedsføring er der rapporteret om bivirkninger relateret til nedsat funktion af mave-tarm-

kanalen (f.eks intestinal obstruktion, paralytisk ileus, obstipation), når pregabalin gives samtidig med

lægemidler, der potentielt kan medføre obstipation, herunder opioide analgetika. Når pregabalin og

opioider gives i kombination, bør der tages forholdsregler for at undgå obstipation (især hos kvinder

og ældre patienter).

Forkert brug, misbrug eller afhængighed

Tilfælde af forkert brug, misbrug og afhængighed er blevet rapporteret. Der bør udvises forsigtighed

ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør overvåges for

symptomer på forkert brug, misbrug eller afhængighed af pregabalin (der er rapporteret om udvikling

af tolerans, dosisstigning og stofsøgende adfærd).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati er blevet rapporteret, især hos patienter med underliggende tilstande, der kan

udløse encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pregabalin udskilles hovedsagligt uomdannet i urin, gennemgår ubetydelig metabolisme hos

mennesker (< 2 % af dosis genfindes i urin som metabolitter), hæmmer ikke lægemiddelmetabolisme

in-vitro, og bindes ikke til plasmaproteiner. Derfor er det usandsynligt, at pregabalin vil forårsage eller

selv vil blive påvirket af farmakokinetiske interaktioner.

In-vivo forsøg og populationsfarmakokinetiske analyser

Følgelig har in-vivo forsøg ikke vist klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner mellem

pregabalin og phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin, gabapentin, lorazepam, oxycodon eller

ethanol. Farmakokinetiske befolkningsanalyser tyder på, at orale antidiabetika, diuretika, insulin,

phenobarbital, tiagabin og topiramat, ikke har nogen klinisk betydende virkning på pregabalin-

clearance.

Orale kontraceptiva, norethisteron og/eller ethinylestradiol

Samtidig indgift af pregabalin og orale kontraceptiva norethisteron og/eller ethinyløstradiol påvirker

ikke steady-state farmakokinetikken af nogen af stofferne.

Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet

Pregabalin kan potensere virkningerne af ethanol og lorazepam. I kontrollerede kliniske studier blev

flere orale doser af pregabalin givet samtidig med oxycodon, lorazepam eller ethanol, og det førte ikke

til klinisk afgørende påvirkninger af respirationen. Efter markedsføring er der rapporteret om

respirationssvigt og koma hos patienter, der tager pregabalin og andre lægemidler, der supprimerer

centralnervesystemet (CNS). Pregabalin synes at være additiv ved den nedsættelse af kognitiv og

grovmotorisk funktion, der forårsages af oxycodon.

Interaktioner og ældre

Der er ikke udført specifikke farmakodynamiske interaktionsstudier på ældre raske forsøgspersoner.

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder / antikonception hos mænd og kvinder

Da den potentielle risiko for mennesker er ukendt, skal kvinder i den fertile alder anvende sikker

antikonception.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af pregabalin hos gravide.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er

ukendt.

Pregabalin Sandoz GmbH bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt (hvis

fordelene for moderen klart opvejer den mulige risiko for fosteret/det nyfødte barn).

Amning

Pregabalin udskilles i modermælken (se pkt. 5.2). Virkningen af pregabalin på det ammede barn er

ukendt. Det skal besluttes, om amning eller behandling med pregabalin skal ophøre, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der findes ingen kliniske data om virkningen af pregabalin på fertiliteten hos kvinder.

I et klinisk forsøg, udført for at vurdere spermens motilitet, fik raske mandlige forsøgspersoner

pregabalindoser på 600 mg/dag. Efter 3 måneders behandling sås der ingen påvirkning af motiliteten.

Et fertilitetsstudie på hunrotter har vist påvirkning af reproduktionen. Fertilitetsstudier på hanrotter har

vist påvirkning af reproduktion og udvikling. Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke (se

pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Pregabalin Sandoz GmbH kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre

eller moderat grad. Pregabalin Sandoz GmbH kan forårsage svimmelhed og søvnighed, og derfor kan

det påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Patienter opfordres til ikke at køre bil, betjene

indviklede maskiner eller udsætte sig for andre potentielt farlige aktiviteter før det vides, hvordan

denne medicin påvirker deres evne til at udføre disse aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Det kliniske program med pregabalin omfatter over 8.900 patienter, som fik pregabalin. Heraf har over

5.600 deltaget i dobbelt-blinde placebokontrollerede forsøg. De hyppigst rapporterede bivirkninger er

svimmelhed og søvnighed. Bivirkningerne er som regel milde til moderate. I de kontrollerede forsøg

udgik 12 % af patienterne, der fik pregabalin, og 5 % af patienterne, der fik placebo, på grund af

bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som førte til seponering af behandlingen i pregabalin-

gruppen, var svimmelhed og søvnighed.

Tabel 2 nedenfor viser bivirkninger, som optræder med en højere hyppighed end placebo og hos mere

end 1 patient. De er anført efter organklasse og hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10); almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget

sjældne (< 1/10.000)), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

De anførte bivirkninger kan også have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og / eller anden

samtidig behandling.

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring, er anført i kursiv i tabellen nedenfor.

Tabel 2 Bivirkninger ved pregabalin

Organklasse

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Nasopharyngitis.

Blod- og lymfesystem

Ikke almindelig

Neutropeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed.

Sjælden

Angioødem, allergiske reaktioner.

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Øget appetite.

Ikke almindelig

Anoreksi, hypoglykæmi.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Eufori, konfusion, irritabilitet, desorientering, søvnløshed, nedsat

libido.

Ikke almindelig

Hallucinationer, panikanfald, rastløshed, agitation, depression,

forsænket stemningsleje, hævet stemningsleje, aggression,

humørsvingninger, depersonalisation, svært ved at finde ord,

drømmeforstyrrelser, øget libido, anorgasme, apati.

Sjælden

Impulsivitet.

Nervesystemet

Meget almindelig

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.

Almindelig

Ataksi, koordinationsforstyrrelser, tremor, dysartri, amnesi,

hukommelsesproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser, paræstesi,

hypæstesi, sedation, balanceforstyrrelser, letargi.

Organklasse

Bivirkning

Ikke almindelig

Synkope, stupor, myokloni, bevidsthedstab, psykomotorisk

hyperaktivitet, dyskinesi, ortostatisk svimmelhed, intentionstremor,

nystagmus, kognitiv forstyrrelse, mental svækkelse, taleproblemer,

hyporefleksi, hyperæstesi, brændende fornemmelse, manglende

smagsopfattelse, utilpashed.

Sjælden

Kramper, parosmi, hypokinesi, dysgrafi.

Øjne

Almindelig

Sløret syn, dobbeltsyn.

Ikke almindelig

Tab af perifert syn, synsforstyrrelser, hævede øjne, synsfeltdefekt,

nedsat synsskarphed, øjensmerter, øjentræthed, fotopsi, tørre øjne,

tåreflåd, øjenirritation.

Sjælden

Synstab, keratitis, oscillopsi, ændret visuel dybdeopfattelse,

mydriasis,

skelen, øget lysindtryk.

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo.

Ikke almindelig

Støjoverfølsomhed.

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, atrioventrikulært blok af første grad, sinusbradykardi,

kongestiv hjerteinsufficiens.

Sjælden

Forlængelse af QT-intervallet, sinustakykardi, sinusarytmi.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, hypertension, hedeture, flushing, perifer kuldefølelse.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, næseblod, hoste, nasal kongestion, rhinitis, snorken, tørre

næseslimhinder.

Sjælden

Lungeødem, følelse af at halsen snører sig sammen.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Opkastning, kvalme, obstipation, diarré, flatulens, oppustethed,

mundtørhed.

Ikke almindelig

Gastroøsofageal refluks, øget spytsekretion, oral hypæstesi.

Sjælden

Ascites, pankreatitis, opsvulmet tunge, dysfagi.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Forhøjede leverenzymer*.

Sjælden

Ikterus.

Meget sjælden

Leversvigt, hepatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Papuløst udslæt, urticaria, hyperhidrose, kløe.

Sjælden

Stevens-Johnsons syndrom, koldsved.

Organklasse

Bivirkning

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelkramper, artralgi, rygsmerte, ekstremitetssmerter, spasmer i

cervikalmuskulaturen.

Ikke almindelig

Ledhævelser, myalgi, muskeltrækninger, nakkesmerter,

muskelstivhed.

Sjælden

Rabdomyolyse.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Urininkontinens, dysuri.

Sjælden

Nyresvigt, oliguri, urinretention.

Det reproduktive system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion.

Ikke almindelig

Seksual dysfunktion, forsinket ejakulation, dysmenoré, brystsmerter.

Sjælden

Amenorré, brystflåd, brystforstørrelse, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Perifere ødemer, ødem, gangforstyrrelser, faldtendens, følelse af

beruselse, føle sig unormal, træthed.

Ikke almindelig

Generaliseret ødem, ansigtsødem, trykken for brystet, smerte, pyreksi,

tørst, kulderystelser, asteni.

Undersøgelser

Almindelig

Vægtøgning.

Ikke almindelig

Forhøjet blod-kreatinin-fosfokinase, forhøjet

blodglucose, nedsat antal

blodplader, forhøjet S-kreatinin, nedsat

S-kalium, vægttab.

Sjælden

Nedsat antal hvide blodlegemer.

* Forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) og forhøjet aspartataminotransferase (ASAT).

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, kramper, nervøsitet, depression, smerter,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Pædiatrisk population

Den sikkerhedsprofil for pregabalin, der blev observeret i 3 pædiatriske studier hos patienter med

partielle anfald med eller uden sekundær generalisering (effekt- og sikkerhedsstudie af 12 ugers

varighed hos patienter med partielle anfald, n=295; farmakokinetik- og tolerabilitetsstudier, n=65; og 1

års åben opfølgning af sikkerhedsstudiet, n=54), var den samme som den, der blev observeret i studier

med voksne patienter med epilepsi. Den mest almindelige bivirkning, der blev observeret i studiet af

12 ugers varighed med behandling med pregabalin, var døsighed, pyreksi, øvre luftvejsinfektioner,

øget appetit, vægtøgning og nasopharyngitis (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Efter markedsføring er søvnighed, konfus tilstand, agitation og rastløshed blandt de hyppigst

rapporterede bivirkninger, når pregabalin tages i overdosis. Der er også rapporteret krampeanfald.

Koma er set i sjældne tilfælde.

Behandling af overdosis er generelt understøttende og kan omfatte hæmodialyse om nødvendigt (se

pkt. 4.2 tabel 1).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, andre antiepileptika ATC-kode: N03AX16

Det aktive indholdsstof, pregabalin, er en gamma-aminosmørsyre-analog

(S)-3-(aminomethyl)-5-methylhexansyre

Virkningsmekanisme

Pregabalin bindes til en hjælpeundergruppe (α

-δ protein) i de spændingsafhængige calciumkanaler i

centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Epilepsi

Tillægsbehandling

Pregabalin er undersøgt i 3 kontrollerede studier af 12 ugers varighed med dosering enten 2 eller

3 gange dagligt. Den samlede profil for sikkerhed og effekt er ens for dosering 2 og 3 gange dagligt.

En reduktion i anfaldshyppighed ses efter 1 uge.

Pædiatrisk population

Pregabalins virkning og sikkerhed som tillægsbehandling ved epilepsi hos pædiatriske patienter under

12 år og hos unge er ikke fastlagt. De bivirkninger, der sås i et farmakokinetikstudie og et

tolerabilitetsstudie omfattende patienter i alderen fra 3 måneder til 16 år (n=65) med partielle anfald,

var de samme som dem, der sås hos voksne. Resultaterne af et placebokontrolleret studie af 12 ugers

varighed med 295 pædiatriske patienter i alderen 4-16 år, som blev udført for at vurdere effekten og

sikkerheden af pregabalin som tillægsbehandling ved behandling af partielle anfald og et åbent

sikkerhedsstudie af 1 års varighed med 54 pædiatriske epilepsipatienter i alderen fra 3 måneder til 16

år, indikerer, at bivirkningerne pyreksi og øvre luftvejsinfektioner blev observeret hyppigere end i

studier med voksne epilepsipatienter (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

I det placebokontrollerede studie af 12 ugers varighed blev pædiatriske patienter behandlet med enten

pregabalin 2,5 mg/kg/dag (maksimum 150 mg/dag), pregabalin 10 mg/kg/dag (maksimum 600

mg/dag) eller placebo. Procentdelen af forsøgsdeltagere med mindst 50% reduktion i antallet af

partielle anfald sammenlignet med baseline var 40,6% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med

pregabalin 10 mg/kg/dag (p=0,0068 versus placebo), 29,1% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet

med pregabalin 2,5 mg/kg/dag (p=0,2600 versus placebo) og 22,6% af dem, der fik placebo.

Monoterapi (nydiagnosticerede patienter)

Pregabalin er undersøgt i et kontrolleret studie af 56 ugers varighed med dosering 2 gange dagligt.

Pregabalin opnåede ikke non-inferioritet over for lamotrigin baseret på 6-måneders anfaldsfrihed som

endepunkt. Pregabalin og lamotrigin var lige sikre og veltolererede.

Generaliseret angst

Pregabalin er undersøgt i 6 kontrollerede studier af 4-6 ugers varighed, et studie med ældre af 8 ugers

varighed og et langtids relaps-forebyggelsesstudie med en dobbelt-blind relaps-forebyggelsesfase af

6 måneders varighed.

Der blev set lindring af symptomer på generaliseret angst, målt ved ”Hamilton Anxiety Rating Scale”

(HAM-A), efter 1 uge.

I de kontrollerede kliniske studier (af 4-8 ugers varighed) opnåede 52 % af patienterne behandlet med

pregabalin og 38 % af patienterne på placebo mindst en 50 % forbedring i HAM-A totalscore fra

baseline til endpoint.

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. Oftalmologisk undersøgelse (herunder synsskarphedstest, formel synsfelttest og udvidet

fundoskopi) blev udført på over 3.600 patienter i de kontrollerede kliniske undersøgelser.

Synsskarpheden blev nedsat hos 6,5 % af disse patienter, der blev behandlet med pregabalin, og hos

4,8 % af placebobehandlede patienter. Synsfeltforandringer blev set hos 12,4 % af patienterne, der

blev behandlet med pregabalin, og hos 11,7 % af placebobehandlede patienter. Forandringer af

øjenbaggrunden blev observeret hos 1,7 % af patienterne, der blev behandlet med pregabalin og 2,1 %

af placebobehandlede patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pregabalins steady-state farmakokinetik er ens hos raske forsøgspersoner, hos patienter med epilepsi i

anti-epileptisk behandling og hos patienter med kroniske smerter.

Absorption

Pregabalin absorberes hurtigt, når det gives fastende, og maksimal plasmakoncentration nås indenfor

1 time efter indgift af både enkelte og gentagne doser. Biotilgængeligheden af oral pregabalin anslås at

være ≥ 90 %, og er ikke dosisafhængig. Efter gentagne doser nås steady-state indenfor 24-48 timer.

Absorptionshastigheden af pregabalin nedsættes ved samtidig indtagelse af føde, hvilket nedsætter

med ca. 25-30 % og en forsinkelse i t

på ca. 2½ time. Indgift af pregabalin sammen med føde

har dog ingen klinisk betydende effekt på absorptionen af pregabalin.

Fordeling

I prækliniske studier har det vist sig, at pregabalin krydser blod-hjernebarrieren hos mus, rotter og

aber. Pregabalin har vist sig at krydse placenta hos rotter og genfindes i mælk hos ammende rotter.

Hos mennesker er pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen efter oral indgift ca. 0,56 l/kg.

Pregabalin bindes ikke til plasmaproteiner.

Biotransformation

Pregabalin undergår ubetydelig metabolisme hos mennesker. Efter en dosis radiomærket pregabalin

genfindes ca. 98 % af radioaktiviteten i urinen som uomdannet pregabalin. Det N-methylerede derivat

af pregabalin, der er pregabalins hovedmetabolit, genfindes i urin og svarer til 0,9 % af dosis. I

prækliniske studier ses ingen tegn på racemisering af pregabalins S-enantiomer til R-enantiomer.

Elimination

Pregabalin udskilles fra kroppen primært via renal udskillelse som uomdannet lægemiddelstof.

Pregabalins gennemsnitlige halveringstid er 6,3 timer. Plasmaclearance og renalclearance af

pregabalin er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2 Nedsat nyrefunktion).

Dosisjustering er nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, som er i dialyse (se

pkt. 4.2 tabel 1).

Linearitet/non-linearitet

Pregabalins farmakokinetik er lineær i det anbefalede daglige dosisområde. Variabiliteten i

farmakokinetikken for pregabalin hos forskellige forsøgspersoner er lav (< 20 %). Farmakokinetikken

for gentagne doser kan forudsiges ud fra enkeltdosis-data. Derfor er det ikke nødvendigt at monitorere

pregabalins plasmakoncentrationer regelmæssigt.

Køn

Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk betydende indflydelse på plasmakoncen-

trationen af pregabalin.

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance. Derudover kan pregabalin

effektivt fjernes fra plasma via hæmodialyse (efter 4 timers hæmodialysebehandling er

plasmakoncentrationerne af pregabalin reduceret med ca. 50 %). Fordi renal udskillelse er

hovedeliminationsvejen, er det nødvendigt med dosisreduktion hos patienter med nedsat nyrefunktion,

og dosistilskud efter hæmodialyse (se pkt. 4.2 tabel 1).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført specifikke farmakokinetiske forsøg på patienter med nedsat leverfunktion. Da

pregabalin ikke undergår signifikant metabolisme og hovedsageligt udskilles som uomdannet

lægemiddelstof i urinen, anses det ikke for sandsynligt, at nedsat leverfunktion signifikant vil ændre

pregabalins plasmakoncentrationer.

Pædiatrisk population

Pregabalins farmakokinetik blev evalueret hos pædiatriske patienter med epilepsi (aldersgrupper:

1-23 måneder, 2-6 år, 7-11 år og 12-16 år) ved dosisniveauer på 2,5, 5, 10 og 15 mg/kg dagligt i et

farmakokinetik- og tolerabilitetsstudie.

Efter oral indgift af pregabalin hos fastende pædiatriske patienter var tidsperioden, til den højeste

plasmakoncentration blev nået, generelt ens på tværs af alle aldersgrupper, og den højeste

plasmakoncentration indtraf 0,5-2 timer efter dosisindgift.

- og AUC-parametrene for pregabalin steg lineært med stigende dosis inden for hver aldersgruppe.

AUC var 30 % lavere hos pædiatriske patienter med en vægt under 30 kg på grund af en øgning i

kropsvægtjusteret clearance på 43 % hos disse patienter sammenlignet med patienter, der vejede

≥30 kg.

Pregabalins gennemsnitlige terminale halveringstid lå på omkring 3-4 timer hos pædiatriske patienter i

alderen op til 6 år og på 4-6 timer hos patienter på 7 år og derover.

En farmakokinetisk populationsanalyse viste, at efter oral indgift var kreatininclearance en signifikant

kovariat af pregabalin-clearance, at kropsvægt var en signifikant kovariat af pregabalins tilsyneladende

fordelingsvolumen, og at disse forhold var ens hos pædiatriske og voksne patienter.

Pregabalins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter under 3 måneder (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.1).

Ældre

Pregabalin-clearance falder ofte med øget alder, svarende til det fald i kreatininclearance, som skyldes

øget alder. Pregabalin dosisreduktion kan være nødvendig hos patienter med aldersbetinget nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 tabel 1).

Ammende kvinder

Farmakokinetikken for 150 mg pregabalin indgivet hver 12. time (daglig dosis på 300 mg) blev

evalueret hos 10 ammende kvinder, som alle var mindst 12 uger postpartum. Amning havde kun lille

eller ingen indflydelse på pregabalins farmakokinetik. Pregabalin blev udskilt i mælken med

gennemsnitlige koncentrationer ved steady state på ca. 76 % af de koncentrationer, der sås i moderens

plasma. Den estimerede dosis, som spædbarnet fik fra mælken (forudsat, at mælkeindtagelsen var på

150 ml/kg dagligt) fra kvinder, der fik 300 mg dagligt eller den maksimale dosis på 600 mg dagligt,

ville være henholdsvis 0,31 eller 0,62 mg/kg dagligt. Disse estimerede doser er ca. 7 % af moderens

samlede daglige dosis baseret på mg/kg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi på dyr, tåles pregabalin godt i klinisk

relevante doser. I gentagne dosis-toksicitetsundersøgelser på rotter og aber ses påvirkning af

centralnervesystemet, bl.a. ved hypoaktivitet, hyperaktivitet og ataksi. En øget hyppighed af

nethindeatrofi ses sædvanligvis hos ældre albinorotter efter langtidseksponering med pregabalin ved

doser ≥ 5 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis.

Pregabalin er ikke teratogent hos mus, rotter eller kaniner. Føtal toksicitet ses hos rotter og kaniner,

men kun ved doser signifikant højere end humane doser. I præ-natale /post-natale

toksicitetsundersøgelser fremkalder pregabalin udviklingstoksicitet hos afkom af rotter ved

doser > 2 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Påvirkning af fertilitet hos han- og hunrotter blev kun observeret ved eksponeringer, der i væsentlig

grad oversteg den terapeutiske eksponering. Bivirkninger på de mandlige forplantningsorganer og

spermparametre var reversible og opstod kun ved eksponeringer, der i væsentlig grad oversteg den

terapeutiske eksponering, eller som var forbundet med spontane, degenerative processer i de mandlige

forplantningsorganer hos rotten. Derfor blev denne virkning betragtet som værende af ringe eller ingen

klinisk relevans.

På baggrund af in vitro og in vivo tests vurderes det, at pregabalin ikke er genotoksisk.

2-års karcinogenicitetsforsøg er udført med pregabalin på rotter og mus. Der blev ikke set tumorer hos

rotter ved en eksponering op til 24 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis på

600 mg/dag. Der blev ikke set øget forekomst af tumorer hos mus ved en eksponering, der er den

samme som den gennemsnitlige humane dosis, men en øget forekomst af hæmangiosarkom blev set

ved højere doser. Den ikke-genotoksiske mekanisme af pregabalin-induceret tumordannelse hos mus

involverer trombocytændringer og er forbundet med endotelcelleproliferation. Disse

trombocytændringer er ikke til stede hos rotter eller hos mennesker baseret på kliniske korttids- eller

begrænsede langtidsdata. Der er intet bevis for, at der er en lignende risiko for mennesker.

Toksicitetstyperne set hos juvenile rotter er ikke kvalitativ forskellig fra dem, der ses hos voksne

rotter. Juvenile rotter er imidlertid mere følsomme. Ved terapeutiske doser er der kliniske tegn på

påvirkning af centralnervesystemet så som hyperaktivitet og tænderskæren samt nogle ændringer på

vækst (undertrykkelse af forbigående legemsvægtøgning). Virkningerne på den oestrale periode ses

ved doser 5 gange højere end terapeutisk dosis hos mennesker. Reduceret respons for akustisk

forskrækkelse ses hos juvenile rotter 1-2 uger efter doser > 2 gange højere end terapeutisk dosis hos

mennesker. Denne effekt kan ikke ses 9 uger efter eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Pregelatineret majsstivelse

Majsstivelse

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Efter første anbrud af beholderen: 6 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC//Alu blister.

HDPE-beholder med PP-skruelåg.

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger: 14, 21, 28, 56, 70, 84, 100 eller 120 hårde kapsler.

Blisterpakninger (enkeltdosis): 56 x 1, 84 x 1, 100 x 1 eller 210 x 1 (3 x 70) hårde kapsler.

Beholderpakninger: 100, 200 eller 250 hårde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz GmbH

Biochemiestrasse 10

A-6250 Kundl

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1012/042-056

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Pregabalin Sandoz GmbH 200 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 hård kapsel indeholder 200 mg pregabalin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Lys orange uigennemsigtig overdel og underdel, kapselstørrelse 1 (19,4 mm x 6,9 mm), fyldt med

hvidt eller næsten hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epilepsi

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret som supplerende behandling til voksne med refraktære partielle

anfald med eller uden sekundær generalisering.

Generaliseret angst

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på enten 2 eller 3 doser.

Epilepsi

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser.

Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Den

maksimale dosis på 600 mg dagligt kan nås efter yderligere 7 dage.

Generaliseret angst

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser. Behov for behandling bør regelmæssigt

revurderes.

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt. Afhængigt af patientens

respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan

dosis øges til 450 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan dosis øges til den maksimale dosis på

600 mg dagligt.

Seponering af pregabalin

Hvis pregabalin skal seponeres, anbefales det at lade seponeringen ske gradvist over mindst 1 uge

uafhængigt af indikationen og i overensstemmelse med gældende klinisk praksis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin udskilles fra det systemiske kredsløb primært via renal udskillelse som uomdannet

lægemiddelstof. Da pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2),

skal dosis individuelt tilpasses patienter med nedsat nyrefunktion i henhold til kreatininclearance.

Disse fremgår af tabel 1 og er udregnet med følgende formel:

Pregabalin fjernes effektivt fra plasma via hæmodialyse (50 % af lægemiddelstoffet på 4 timer). Hos

patienter, der er i hæmodialysebehandling, skal den daglige dosis af pregabalin justeres i forhold til

nyrefunktionen. Udover den daglige dosis, skal supplerende dosis gives umiddelbart efter hver

4. times hæmodialysebehandling (se tabel 1).

Tabel 1. Pregabalin dosisjustering i forhold til nyrefunktion

Kreatininclearance

(CLcr) (ml/min)

Total daglig dosis pregabalin *

Dosisinterval

Startdosis (mg/døgn)

Maksimal dosis

(mg/døgn)

≥ 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 30 - < 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 15 - < 30

25 - 50

1 gang dagligt eller fordelt

på 2 daglige doser

< 15

1 gang dagligt

Supplerende dosis efter hæmodialyse (mg)

Engangsdosis

* Total døgndosis (mg/døgn) skal fordeles som anført under dosisinterval for at give mg/dosis

Supplerende dosis er en enkelt tillægsdosis.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatriske patienter

Pregabalins sikkerhed og virkning hos børn under 12 år og unge (12-17 år) er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Ældre

Dosisreduktion hos ældre kan være nødvendig på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Administration

Pregabalin Sandoz GmbH kan tages med eller uden mad.

Pregabalin Sandoz GmbH er kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diabetespatienter

Nogle diabetespatienter, der er i pregabalinbehandling, kan få vægtøgning, og den hypoglykæmiske

medicin bør justeres i overensstemmelse med gældende klinisk praksis.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring har der været rapporter om overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde af

angioødem. Behandling med pregabalin skal straks seponeres i tilfælde af symptomer på angioødem,

f.eks. hævelse af ansigtet, læberne eller de øvre luftveje.

Svimmelhed, søvnighed, bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse

Behandling med pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge risikoen for

faldulykker hos ældre patienter. Efter markedsføring er der også set tilfælde af bevidsthedstab,

konfusion og mental svækkelse. Derfor bør patienter tilrådes at udvise forsigtighed, indtil de er

bekendt med bivirkningerne af medicinen.

Synsrelaterede bivirkninger

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. I de kliniske studier, hvor der blev udført øjenundersøgelse, var hyppigheden af reduktion

af synsskarphed og ændringer i synsfelt større hos patienter behandlet med pregabalin end hos

patienter behandlet med placebo. Hyppigheden af forandringer af øjenbaggrunden var større hos

patienter behandlet med placebo (se pkt. 5.1).

Efter markedsføring er der set tilfælde af øjenbivirkninger, herunder synstab, sløring af synet eller

andre forandringer i synsskarpheden, hvoraf mange var forbigående. Seponering af behandling med

pregabalin kan føre til en normalisering eller forbedring af af disse synssymptomer.

Nyresvigt

Der er set tilfælde af nyresvigt, og denne bivirkning er i nogle tilfælde reversibel ved seponering af

pregabalin.

Seponering af andre antiepileptika

Ved tillægsbehandling med pregabalin, er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at seponere

samtidig brug af anden antiepileptika, selv om anfaldskontrol er opnået, for derved at

monoterapibehandle med pregabalin.

Seponeringssymptomer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression, smerter, kramper,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Der kan opstå kramper, herunder status epilepticus og tonisk-kloniske kramper under behandling med

pregabalin eller kort tid efter behandlingsophør.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Hjerteinsufficiens

Efter markedsføring er der rapporteret om kronisk venstresidig hjerteinsufficiens hos nogle patienter i

behandling med pregabalin. Disse hændelser er overvejende set hos ældre kardiovaskulært,

kompromiterede patienter, der er i behandling med pregabalin for en neuropatisk indikation.

Pregabalin bør anvendes med forsigtighed til disse patienter. Hændelsen kan gå i sig selv ved

seponering af behandlingen.

Birvirkninger hos patienter med rygmarvsskader

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed. Dette kan

måske tilskrives en additiv effekt på grund af samtidig medicin (f.eks. antispastisk medicin), som er

nødvendig for behandling af denne tilstand.

Selvmordstanker og -adfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika ved flere

forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede forsøg med

antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data udelukker ikke muligheden for en forøget

risiko for pregabalin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og passende

behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge læge, hvis der opstår

tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Nedsat funktion af mave-tarm-kanalen

Efter markedsføring er der rapporteret om bivirkninger relateret til nedsat funktion af mave-tarm-

kanalen (f.eks intestinal obstruktion, paralytisk ileus, obstipation), når pregabalin gives samtidig med

lægemidler, der potentielt kan medføre obstipation, herunder opioide analgetika. Når pregabalin og

opioider gives i kombination, bør der tages forholdsregler for at undgå obstipation (især hos kvinder

og ældre patienter).

Forkert brug, misbrug eller afhængighed

Tilfælde af forkert brug, misbrug og afhængighed er blevet rapporteret. Der bør udvises forsigtighed

ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør overvåges for

symptomer på forkert brug, misbrug eller afhængighed af pregabalin (der er rapporteret om udvikling

af tolerans, dosisstigning og stofsøgende adfærd).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati er blevet rapporteret, især hos patienter med underliggende tilstande, der kan

udløse encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pregabalin udskilles hovedsagligt uomdannet i urin, gennemgår ubetydelig metabolisme hos

mennesker (< 2 % af dosis genfindes i urin som metabolitter), hæmmer ikke lægemiddelmetabolisme

in-vitro, og bindes ikke til plasmaproteiner. Derfor er det usandsynligt, at pregabalin vil forårsage eller

selv vil blive påvirket af farmakokinetiske interaktioner.

In-vivo forsøg og populationsfarmakokinetiske analyser

Følgelig har in-vivo forsøg ikke vist klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner mellem

pregabalin og phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin, gabapentin, lorazepam, oxycodon eller

ethanol. Farmakokinetiske befolkningsanalyser tyder på, at orale antidiabetika, diuretika, insulin,

phenobarbital, tiagabin og topiramat, ikke har nogen klinisk betydende virkning på pregabalin-

clearance.

Orale kontraceptiva, norethisteron og/eller ethinylestradiol

Samtidig indgift af pregabalin og orale kontraceptiva norethisteron og/eller ethinyløstradiol påvirker

ikke steady-state farmakokinetikken af nogen af stofferne.

Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet

Pregabalin kan potensere virkningerne af ethanol og lorazepam. I kontrollerede kliniske studier blev

flere orale doser af pregabalin givet samtidig med oxycodon, lorazepam eller ethanol, og det førte ikke

til klinisk afgørende påvirkninger af respirationen. Efter markedsføring er der rapporteret om

respirationssvigt og koma hos patienter, der tager pregabalin og andre lægemidler, der supprimerer

centralnervesystemet (CNS). Pregabalin synes at være additiv ved den nedsættelse af kognitiv og

grovmotorisk funktion, der forårsages af oxycodon.

Interaktioner og ældre

Der er ikke udført specifikke farmakodynamiske interaktionsstudier på ældre raske forsøgspersoner.

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder / antikonception hos mænd og kvinder

Da den potentielle risiko for mennesker er ukendt, skal kvinder i den fertile alder anvende sikker

antikonception.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af pregabalin hos gravide.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er

ukendt.

Pregabalin Sandoz GmbH bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt (hvis

fordelene for moderen klart opvejer den mulige risiko for fosteret/det nyfødte barn).

Amning

Pregabalin udskilles i modermælken (se pkt. 5.2). Virkningen af pregabalin på det ammede barn er

ukendt. Det skal besluttes, om amning eller behandling med pregabalin skal ophøre, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der findes ingen kliniske data om virkningen af pregabalin på fertiliteten hos kvinder.

I et klinisk forsøg, udført for at vurdere spermens motilitet, fik raske mandlige forsøgspersoner

pregabalindoser på 600 mg/dag. Efter 3 måneders behandling sås der ingen påvirkning af motiliteten.

Et fertilitetsstudie på hunrotter har vist påvirkning af reproduktionen. Fertilitetsstudier på hanrotter har

vist påvirkning af reproduktion og udvikling. Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke (se

pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Pregabalin Sandoz GmbH kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre

eller moderat grad. Pregabalin Sandoz GmbH kan forårsage svimmelhed og søvnighed, og derfor kan

det påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Patienter opfordres til ikke at køre bil, betjene

indviklede maskiner eller udsætte sig for andre potentielt farlige aktiviteter før det vides, hvordan

denne medicin påvirker deres evne til at udføre disse aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Det kliniske program med pregabalin omfatter over 8.900 patienter, som fik pregabalin. Heraf har over

5.600 deltaget i dobbelt-blinde placebokontrollerede forsøg. De hyppigst rapporterede bivirkninger er

svimmelhed og søvnighed. Bivirkningerne er som regel milde til moderate. I de kontrollerede forsøg

udgik 12 % af patienterne, der fik pregabalin, og 5 % af patienterne, der fik placebo, på grund af

bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som førte til seponering af behandlingen i pregabalin-

gruppen, var svimmelhed og søvnighed.

Tabel 2 nedenfor viser bivirkninger, som optræder med en højere hyppighed end placebo og hos mere

end 1 patient. De er anført efter organklasse og hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10); almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget

sjældne (< 1/10.000)), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

De anførte bivirkninger kan også have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og / eller anden

samtidig behandling.

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring, er anført i kursiv i tabellen nedenfor.

Tabel 2 Bivirkninger ved pregabalin

Organklasse

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Nasopharyngitis.

Blod- og lymfesystem

Ikke almindelig

Neutropeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed.

Sjælden

Angioødem, allergiske reaktioner.

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Øget appetite.

Ikke almindelig

Anoreksi, hypoglykæmi.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Eufori, konfusion, irritabilitet, desorientering, søvnløshed, nedsat

libido.

Ikke almindelig

Hallucinationer, panikanfald, rastløshed, agitation, depression,

forsænket stemningsleje, hævet stemningsleje, aggression,

humørsvingninger, depersonalisation, svært ved at finde ord,

drømmeforstyrrelser, øget libido, anorgasme, apati.

Sjælden

Impulsivitet.

Nervesystemet

Meget almindelig

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.

Almindelig

Ataksi, koordinationsforstyrrelser, tremor, dysartri, amnesi,

hukommelsesproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser, paræstesi,

hypæstesi, sedation, balanceforstyrrelser, letargi.

Ikke almindelig

Synkope, stupor, myokloni, bevidsthedstab, psykomotorisk

Organklasse

Bivirkning

hyperaktivitet, dyskinesi, ortostatisk svimmelhed, intentionstremor,

nystagmus, kognitiv forstyrrelse, mental svækkelse, taleproblemer,

hyporefleksi, hyperæstesi, brændende fornemmelse, manglende

smagsopfattelse, utilpashed.

Sjælden

Kramper, parosmi, hypokinesi, dysgrafi.

Øjne

Almindelig

Sløret syn, dobbeltsyn.

Ikke almindelig

Tab af perifert syn, synsforstyrrelser, hævede øjne, synsfeltdefekt,

nedsat synsskarphed, øjensmerter, øjentræthed, fotopsi, tørre øjne,

tåreflåd, øjenirritation.

Sjælden

Synstab, keratitis, oscillopsi, ændret visuel dybdeopfattelse,

mydriasis,

skelen, øget lysindtryk.

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo.

Ikke almindelig

Støjoverfølsomhed.

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, atrioventrikulært blok af første grad, sinusbradykardi,

kongestiv hjerteinsufficiens.

Sjælden

Forlængelse af QT-intervallet, sinustakykardi, sinusarytmi.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, hypertension, hedeture, flushing, perifer kuldefølelse.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, næseblod, hoste, nasal kongestion, rhinitis, snorken, tørre

næseslimhinder.

Sjælden

Lungeødem, følelse af at halsen snører sig sammen.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Opkastning, kvalme, obstipation, diarré, flatulens, oppustethed,

mundtørhed.

Ikke almindelig

Gastroøsofageal refluks, øget spytsekretion, oral hypæstesi.

Sjælden

Ascites, pankreatitis, opsvulmet tunge, dysfagi.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Forhøjede leverenzymer*.

Sjælden

Ikterus.

Meget sjælden

Leversvigt, hepatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Papuløst udslæt, urticaria, hyperhidrose, kløe.

Sjælden

Stevens-Johnsons syndrom, koldsved.

Organklasse

Bivirkning

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelkramper, artralgi, rygsmerte, ekstremitetssmerter, spasmer i

cervikalmuskulaturen.

Ikke almindelig

Ledhævelser, myalgi, muskeltrækninger, nakkesmerter,

muskelstivhed.

Sjælden

Rabdomyolyse.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Urininkontinens, dysuri.

Sjælden

Nyresvigt, oliguri, urinretention.

Det reproduktive system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion.

Ikke almindelig

Seksual dysfunktion, forsinket ejakulation, dysmenoré, brystsmerter.

Sjælden

Amenorré, brystflåd, brystforstørrelse, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Perifere ødemer, ødem, gangforstyrrelser, faldtendens, følelse af

beruselse, føle sig unormal, træthed.

Ikke almindelig

Generaliseret ødem, ansigtsødem, trykken for brystet, smerte, pyreksi,

tørst, kulderystelser, asteni.

Undersøgelser

Almindelig

Vægtøgning.

Ikke almindelig

Forhøjet blod-kreatinin-fosfokinase, forhøjet

blodglucose, nedsat antal

blodplader, forhøjet S-kreatinin, nedsat

S-kalium, vægttab.

Sjælden

Nedsat antal hvide blodlegemer.

* Forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) og forhøjet aspartataminotransferase (ASAT).

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, kramper, nervøsitet, depression, smerter,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Pædiatrisk population

Den sikkerhedsprofil for pregabalin, der blev observeret i 3 pædiatriske studier hos patienter med

partielle anfald med eller uden sekundær generalisering (effekt- og sikkerhedsstudie af 12 ugers

varighed hos patienter med partielle anfald, n=295; farmakokinetik- og tolerabilitetsstudier, n=65; og 1

års åben opfølgning af sikkerhedsstudiet, n=54), var den samme som den, der blev observeret i studier

med voksne patienter med epilepsi. Den mest almindelige bivirkning, der blev observeret i studiet af

12 ugers varighed med behandling med pregabalin, var døsighed, pyreksi, øvre luftvejsinfektioner,

øget appetit, vægtøgning og nasopharyngitis (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Efter markedsføring er søvnighed, konfus tilstand, agitation og rastløshed blandt de hyppigst

rapporterede bivirkninger, når pregabalin tages i overdosis. Der er også rapporteret krampeanfald.

Koma er set i sjældne tilfælde.

Behandling af overdosis er generelt understøttende og kan omfatte hæmodialyse om nødvendigt (se

pkt. 4.2 tabel 1).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, andre antiepileptika ATC-kode: N03AX16

Det aktive indholdsstof, pregabalin, er en gamma-aminosmørsyre-analog

(S)-3-(aminomethyl)-5-methylhexansyre

Virkningsmekanisme

Pregabalin bindes til en hjælpeundergruppe (α

-δ protein) i de spændingsafhængige calciumkanaler i

centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Epilepsi

Tillægsbehandling

Pregabalin er undersøgt i 3 kontrollerede studier af 12 ugers varighed med dosering enten 2 eller

3 gange dagligt. Den samlede profil for sikkerhed og effekt er ens for dosering 2 og 3 gange dagligt.

En reduktion i anfaldshyppighed ses efter 1 uge.

Pædiatrisk population

Pregabalins virkning og sikkerhed som tillægsbehandling ved epilepsi hos pædiatriske patienter under

12 år og hos unge er ikke fastlagt. De bivirkninger, der sås i et farmakokinetikstudie og et

tolerabilitetsstudie omfattende patienter i alderen fra 3 måneder til 16 år (n=65) med partielle anfald,

var de samme som dem, der sås hos voksne. Resultaterne af et placebokontrolleret studie af 12 ugers

varighed med 295 pædiatriske patienter i alderen 4-16 år, som blev udført for at vurdere effekten og

sikkerheden af pregabalin som tillægsbehandling ved behandling af partielle anfald og et åbent

sikkerhedsstudie af 1 års varighed med 54 pædiatriske epilepsipatienter i alderen fra 3 måneder til 16

år, indikerer, at bivirkningerne pyreksi og øvre luftvejsinfektioner blev observeret hyppigere end i

studier med voksne epilepsipatienter (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

I det placebokontrollerede studie af 12 ugers varighed blev pædiatriske patienter behandlet med enten

pregabalin 2,5 mg/kg/dag (maksimum 150 mg/dag), pregabalin 10 mg/kg/dag (maksimum 600

mg/dag) eller placebo. Procentdelen af forsøgsdeltagere med mindst 50% reduktion i antallet af

partielle anfald sammenlignet med baseline var 40,6% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med

pregabalin 10 mg/kg/dag (p=0,0068 versus placebo), 29,1% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet

med pregabalin 2,5 mg/kg/dag (p=0,2600 versus placebo) og 22,6% af dem, der fik placebo.

Monoterapi (nydiagnosticerede patienter)

Pregabalin er undersøgt i et kontrolleret studie af 56 ugers varighed med dosering 2 gange dagligt.

Pregabalin opnåede ikke non-inferioritet over for lamotrigin baseret på 6-måneders anfaldsfrihed som

endepunkt. Pregabalin og lamotrigin var lige sikre og veltolererede.

Generaliseret angst

Pregabalin er undersøgt i 6 kontrollerede studier af 4-6 ugers varighed, et studie med ældre af 8 ugers

varighed og et langtids relaps-forebyggelsesstudie med en dobbelt-blind relaps-forebyggelsesfase af

6 måneders varighed.

Der blev set lindring af symptomer på generaliseret angst, målt ved ”Hamilton Anxiety Rating Scale”

(HAM-A), efter 1 uge.

I de kontrollerede kliniske studier (af 4-8 ugers varighed) opnåede 52 % af patienterne behandlet med

pregabalin og 38 % af patienterne på placebo mindst en 50 % forbedring i HAM-A totalscore fra

baseline til endpoint.

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. Oftalmologisk undersøgelse (herunder synsskarphedstest, formel synsfelttest og udvidet

fundoskopi) blev udført på over 3.600 patienter i de kontrollerede kliniske undersøgelser.

Synsskarpheden blev nedsat hos 6,5 % af disse patienter, der blev behandlet med pregabalin, og hos

4,8 % af placebobehandlede patienter. Synsfeltforandringer blev set hos 12,4 % af patienterne, der

blev behandlet med pregabalin, og hos 11,7 % af placebobehandlede patienter. Forandringer af

øjenbaggrunden blev observeret hos 1,7 % af patienterne, der blev behandlet med pregabalin og 2,1 %

af placebobehandlede patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pregabalins steady-state farmakokinetik er ens hos raske forsøgspersoner, hos patienter med epilepsi i

anti-epileptisk behandling og hos patienter med kroniske smerter.

Absorption

Pregabalin absorberes hurtigt, når det gives fastende, og maksimal plasmakoncentration nås indenfor

1 time efter indgift af både enkelte og gentagne doser. Biotilgængeligheden af oral pregabalin anslås at

være ≥ 90 %, og er ikke dosisafhængig. Efter gentagne doser nås steady-state indenfor 24-48 timer.

Absorptionshastigheden af pregabalin nedsættes ved samtidig indtagelse af føde, hvilket nedsætter

med ca. 25-30 % og en forsinkelse i t

på ca. 2½ time. Indgift af pregabalin sammen med føde

har dog ingen klinisk betydende effekt på absorptionen af pregabalin.

Fordeling

I prækliniske studier har det vist sig, at pregabalin krydser blod-hjernebarrieren hos mus, rotter og

aber. Pregabalin har vist sig at krydse placenta hos rotter og genfindes i mælk hos ammende rotter.

Hos mennesker er pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen efter oral indgift ca. 0,56 l/kg.

Pregabalin bindes ikke til plasmaproteiner.

Biotransformation

Pregabalin undergår ubetydelig metabolisme hos mennesker. Efter en dosis radiomærket pregabalin

genfindes ca. 98 % af radioaktiviteten i urinen som uomdannet pregabalin. Det N-methylerede derivat

af pregabalin, der er pregabalins hovedmetabolit, genfindes i urin og svarer til 0,9 % af dosis. I

prækliniske studier ses ingen tegn på racemisering af pregabalins S-enantiomer til R-enantiomer.

Elimination

Pregabalin udskilles fra kroppen primært via renal udskillelse som uomdannet lægemiddelstof.

Pregabalins gennemsnitlige halveringstid er 6,3 timer. Plasmaclearance og renalclearance af

pregabalin er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2 Nedsat nyrefunktion).

Dosisjustering er nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, som er i dialyse (se

pkt. 4.2 tabel 1).

Linearitet/non-linearitet

Pregabalins farmakokinetik er lineær i det anbefalede daglige dosisområde. Variabiliteten i

farmakokinetikken for pregabalin hos forskellige forsøgspersoner er lav (< 20 %). Farmakokinetikken

for gentagne doser kan forudsiges ud fra enkeltdosis-data. Derfor er det ikke nødvendigt at monitorere

pregabalins plasmakoncentrationer regelmæssigt.

Køn

Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk betydende indflydelse på plasmakoncen-

trationen af pregabalin.

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance. Derudover kan pregabalin

effektivt fjernes fra plasma via hæmodialyse (efter 4 timers hæmodialysebehandling er

plasmakoncentrationerne af pregabalin reduceret med ca. 50 %). Fordi renal udskillelse er

hovedeliminationsvejen, er det nødvendigt med dosisreduktion hos patienter med nedsat nyrefunktion,

og dosistilskud efter hæmodialyse (se pkt. 4.2 tabel 1).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført specifikke farmakokinetiske forsøg på patienter med nedsat leverfunktion. Da

pregabalin ikke undergår signifikant metabolisme og hovedsageligt udskilles som uomdannet

lægemiddelstof i urinen, anses det ikke for sandsynligt, at nedsat leverfunktion signifikant vil ændre

pregabalins plasmakoncentrationer.

Pædiatrisk population

Pregabalins farmakokinetik blev evalueret hos pædiatriske patienter med epilepsi (aldersgrupper:

1-23 måneder, 2-6 år, 7-11 år og 12-16 år) ved dosisniveauer på 2,5, 5, 10 og 15 mg/kg dagligt i et

farmakokinetik- og tolerabilitetsstudie.

Efter oral indgift af pregabalin hos fastende pædiatriske patienter var tidsperioden, til den højeste

plasmakoncentration blev nået, generelt ens på tværs af alle aldersgrupper, og den højeste

plasmakoncentration indtraf 0,5-2 timer efter dosisindgift.

- og AUC-parametrene for pregabalin steg lineært med stigende dosis inden for hver aldersgruppe.

AUC var 30 % lavere hos pædiatriske patienter med en vægt under 30 kg på grund af en øgning i

kropsvægtjusteret clearance på 43 % hos disse patienter sammenlignet med patienter, der vejede

≥30 kg.

Pregabalins gennemsnitlige terminale halveringstid lå på omkring 3-4 timer hos pædiatriske patienter i

alderen op til 6 år og på 4-6 timer hos patienter på 7 år og derover.

En farmakokinetisk populationsanalyse viste, at efter oral indgift var kreatininclearance en signifikant

kovariat af pregabalin-clearance, at kropsvægt var en signifikant kovariat af pregabalins tilsyneladende

fordelingsvolumen, og at disse forhold var ens hos pædiatriske og voksne patienter.

Pregabalins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter under 3 måneder (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.1).

Ældre

Pregabalin-clearance falder ofte med øget alder, svarende til det fald i kreatininclearance, som skyldes

øget alder. Pregabalin dosisreduktion kan være nødvendig hos patienter med aldersbetinget nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 tabel 1).

Ammende kvinder

Farmakokinetikken for 150 mg pregabalin indgivet hver 12. time (daglig dosis på 300 mg) blev

evalueret hos 10 ammende kvinder, som alle var mindst 12 uger postpartum. Amning havde kun lille

eller ingen indflydelse på pregabalins farmakokinetik. Pregabalin blev udskilt i mælken med

gennemsnitlige koncentrationer ved steady state på ca. 76 % af de koncentrationer, der sås i moderens

plasma. Den estimerede dosis, som spædbarnet fik fra mælken (forudsat, at mælkeindtagelsen var på

150 ml/kg dagligt) fra kvinder, der fik 300 mg dagligt eller den maksimale dosis på 600 mg dagligt,

ville være henholdsvis 0,31 eller 0,62 mg/kg dagligt. Disse estimerede doser er ca. 7 % af moderens

samlede daglige dosis baseret på mg/kg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi på dyr, tåles pregabalin godt i klinisk

relevante doser. I gentagne dosis-toksicitetsundersøgelser på rotter og aber ses påvirkning af

centralnervesystemet, bl.a. ved hypoaktivitet, hyperaktivitet og ataksi. En øget hyppighed af

nethindeatrofi ses sædvanligvis hos ældre albinorotter efter langtidseksponering med pregabalin ved

doser ≥ 5 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis.

Pregabalin er ikke teratogent hos mus, rotter eller kaniner. Føtal toksicitet ses hos rotter og kaniner,

men kun ved doser signifikant højere end humane doser. I præ-natale /post-natale

toksicitetsundersøgelser fremkalder pregabalin udviklingstoksicitet hos afkom af rotter ved

doser > 2 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Påvirkning af fertilitet hos han- og hunrotter blev kun observeret ved eksponeringer, der i væsentlig

grad oversteg den terapeutiske eksponering. Bivirkninger på de mandlige forplantningsorganer og

spermparametre var reversible og opstod kun ved eksponeringer, der i væsentlig grad oversteg den

terapeutiske eksponering, eller som var forbundet med spontane, degenerative processer i de mandlige

forplantningsorganer hos rotten. Derfor blev denne virkning betragtet som værende af ringe eller ingen

klinisk relevans.

På baggrund af in vitro og in vivo tests vurderes det, at pregabalin ikke er genotoksisk.

2-års karcinogenicitetsforsøg er udført med pregabalin på rotter og mus. Der blev ikke set tumorer hos

rotter ved en eksponering op til 24 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis på

600 mg/dag. Der blev ikke set øget forekomst af tumorer hos mus ved en eksponering, der er den

samme som den gennemsnitlige humane dosis, men en øget forekomst af hæmangiosarkom blev set

ved højere doser. Den ikke-genotoksiske mekanisme af pregabalin-induceret tumordannelse hos mus

involverer trombocytændringer og er forbundet med endotelcelleproliferation. Disse

trombocytændringer er ikke til stede hos rotter eller hos mennesker baseret på kliniske korttids- eller

begrænsede langtidsdata. Der er intet bevis for, at der er en lignende risiko for mennesker.

Toksicitetstyperne set hos juvenile rotter er ikke kvalitativ forskellig fra dem, der ses hos voksne

rotter. Juvenile rotter er imidlertid mere følsomme. Ved terapeutiske doser er der kliniske tegn på

påvirkning af centralnervesystemet så som hyperaktivitet og tænderskæren samt nogle ændringer på

vækst (undertrykkelse af forbigående legemsvægtøgning). Virkningerne på den oestrale periode ses

ved doser 5 gange højere end terapeutisk dosis hos mennesker. Reduceret respons for akustisk

forskrækkelse ses hos juvenile rotter 1-2 uger efter doser > 2 gange højere end terapeutisk dosis hos

mennesker. Denne effekt kan ikke ses 9 uger efter eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Pregelatineret majsstivelse

Majsstivelse

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC//Alu blister.

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger: 21, 28, 84 eller 100 hårde kapsler.

Blisterpakninger (enkeltdosis): 84 x 1 eller 100 x 1 hårde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz GmbH

Biochemiestrasse 10

A-6250 Kundl

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1012/057-062

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Pregabalin Sandoz GmbH 225 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 hård kapsel indeholder 225 mg pregabalin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Lys orange uigennemsigtig overdel og hvid uigennemsigtig underdel, kapselstørrelse 1

(19,4 mm x 6,9 mm), fyldt med hvidt eller næsten hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epilepsi

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret som supplerende behandling til voksne med refraktære partielle

anfald med eller uden sekundær generalisering.

Generaliseret angst

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på enten 2 eller 3 doser.

Epilepsi

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser.

Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Den

maksimale dosis på 600 mg dagligt kan nås efter yderligere 7 dage.

Generaliseret angst

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser. Behov for behandling bør regelmæssigt

revurderes.

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt. Afhængigt af patientens

respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan

dosis øges til 450 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan dosis øges til den maksimale dosis på

600 mg dagligt.

Seponering af pregabalin

Hvis pregabalin skal seponeres, anbefales det at lade seponeringen ske gradvist over mindst 1 uge

uafhængigt af indikationen og i overensstemmelse med gældende klinisk praksis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin udskilles fra det systemiske kredsløb primært via renal udskillelse som uomdannet

lægemiddelstof. Da pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2),

skal dosis individuelt tilpasses patienter med nedsat nyrefunktion i henhold til kreatininclearance.

Disse fremgår af tabel 1 og er udregnet med følgende formel:

Pregabalin fjernes effektivt fra plasma via hæmodialyse (50 % af lægemiddelstoffet på 4 timer). Hos

patienter, der er i hæmodialysebehandling, skal den daglige dosis af pregabalin justeres i forhold til

nyrefunktionen. Udover den daglige dosis, skal supplerende dosis gives umiddelbart efter hver

4. times hæmodialysebehandling (se tabel 1).

Tabel 1. Pregabalin dosisjustering i forhold til nyrefunktion

Kreatininclearance

(CLcr) (ml/min)

Total daglig dosis pregabalin *

Dosisinterval

Startdosis (mg/døgn)

Maksimal dosis

(mg/døgn)

≥ 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 30 - < 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 15 - < 30

25 - 50

1 gang dagligt eller fordelt

på 2 daglige doser

< 15

1 gang dagligt

Supplerende dosis efter hæmodialyse (mg)

Engangsdosis

* Total døgndosis (mg/døgn) skal fordeles som anført under dosisinterval for at give mg/dosis

Supplerende dosis er en enkelt tillægsdosis.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatriske patienter

Pregabalins sikkerhed og virkning hos børn under 12 år og unge (12-17 år) er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Ældre

Dosisreduktion hos ældre kan være nødvendig på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Administration

Pregabalin Sandoz GmbH kan tages med eller uden mad.

Pregabalin Sandoz GmbH er kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diabetespatienter

Nogle diabetespatienter, der er i pregabalinbehandling, kan få vægtøgning, og den hypoglykæmiske

medicin bør justeres i overensstemmelse med gældende klinisk praksis.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring har der været rapporter om overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde af

angioødem. Behandling med pregabalin skal straks seponeres i tilfælde af symptomer på angioødem,

f.eks. hævelse af ansigtet, læberne eller de øvre luftveje.

Svimmelhed, søvnighed, bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse

Behandling med pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge risikoen for

faldulykker hos ældre patienter. Efter markedsføring er der også set tilfælde af bevidsthedstab,

konfusion og mental svækkelse. Derfor bør patienter tilrådes at udvise forsigtighed, indtil de er

bekendt med bivirkningerne af medicinen.

Synsrelaterede bivirkninger

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. I de kliniske studier, hvor der blev udført øjenundersøgelse, var hyppigheden af reduktion

af synsskarphed og ændringer i synsfelt større hos patienter behandlet med pregabalin end hos

patienter behandlet med placebo. Hyppigheden af forandringer af øjenbaggrunden var større hos

patienter behandlet med placebo (se pkt. 5.1).

Efter markedsføring er der set tilfælde af øjenbivirkninger, herunder synstab, sløring af synet eller

andre forandringer i synsskarpheden, hvoraf mange var forbigående. Seponering af behandling med

pregabalin kan føre til en normalisering eller forbedring af af disse synssymptomer.

Nyresvigt

Der er set tilfælde af nyresvigt, og denne bivirkning er i nogle tilfælde reversibel ved seponering af

pregabalin.

Seponering af andre antiepileptika

Ved tillægsbehandling med pregabalin, er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at seponere

samtidig brug af anden antiepileptika, selv om anfaldskontrol er opnået, for derved at

monoterapibehandle med pregabalin.

Seponeringssymptomer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression, smerter, kramper,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Der kan opstå kramper, herunder status epilepticus og tonisk-kloniske kramper under behandling med

pregabalin eller kort tid efter behandlingsophør.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Hjerteinsufficiens

Efter markedsføring er der rapporteret om kronisk venstresidig hjerteinsufficiens hos nogle patienter i

behandling med pregabalin. Disse hændelser er overvejende set hos ældre kardiovaskulært,

kompromiterede patienter, der er i behandling med pregabalin for en neuropatisk indikation.

Pregabalin bør anvendes med forsigtighed til disse patienter. Hændelsen kan gå i sig selv ved

seponering af behandlingen.

Birvirkninger hos patienter med rygmarvsskader

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed. Dette kan

måske tilskrives en additiv effekt på grund af samtidig medicin (f.eks. antispastisk medicin), som er

nødvendig for behandling af denne tilstand.

Selvmordstanker og -adfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika ved flere

forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede forsøg med

antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data udelukker ikke muligheden for en forøget

risiko for pregabalin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og passende

behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge læge, hvis der opstår

tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Nedsat funktion af mave-tarm-kanalen

Efter markedsføring er der rapporteret om bivirkninger relateret til nedsat funktion af mave-tarm-

kanalen (f.eks intestinal obstruktion, paralytisk ileus, obstipation), når pregabalin gives samtidig med

lægemidler, der potentielt kan medføre obstipation, herunder opioide analgetika. Når pregabalin og

opioider gives i kombination, bør der tages forholdsregler for at undgå obstipation (især hos kvinder

og ældre patienter).

Forkert brug, misbrug eller afhængighed

Tilfælde af forkert brug, misbrug og afhængighed er blevet rapporteret. Der bør udvises forsigtighed

ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør overvåges for

symptomer på forkert brug, misbrug eller afhængighed af pregabalin (der er rapporteret om udvikling

af tolerans, dosisstigning og stofsøgende adfærd).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati er blevet rapporteret, især hos patienter med underliggende tilstande, der kan

udløse encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pregabalin udskilles hovedsagligt uomdannet i urin, gennemgår ubetydelig metabolisme hos

mennesker (< 2 % af dosis genfindes i urin som metabolitter), hæmmer ikke lægemiddelmetabolisme

in-vitro, og bindes ikke til plasmaproteiner. Derfor er det usandsynligt, at pregabalin vil forårsage eller

selv vil blive påvirket af farmakokinetiske interaktioner.

In-vivo forsøg og populationsfarmakokinetiske analyser

Følgelig har in-vivo forsøg ikke vist klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner mellem

pregabalin og phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin, gabapentin, lorazepam, oxycodon eller

ethanol. Farmakokinetiske befolkningsanalyser tyder på, at orale antidiabetika, diuretika, insulin,

phenobarbital, tiagabin og topiramat, ikke har nogen klinisk betydende virkning på pregabalin-

clearance.

Orale kontraceptiva, norethisteron og/eller ethinylestradiol

Samtidig indgift af pregabalin og orale kontraceptiva norethisteron og/eller ethinyløstradiol påvirker

ikke steady-state farmakokinetikken af nogen af stofferne.

Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet

Pregabalin kan potensere virkningerne af ethanol og lorazepam. I kontrollerede kliniske studier blev

flere orale doser af pregabalin givet samtidig med oxycodon, lorazepam eller ethanol, og det førte ikke

til klinisk afgørende påvirkninger af respirationen. Efter markedsføring er der rapporteret om

respirationssvigt og koma hos patienter, der tager pregabalin og andre lægemidler, der supprimerer

centralnervesystemet (CNS). Pregabalin synes at være additiv ved den nedsættelse af kognitiv og

grovmotorisk funktion, der forårsages af oxycodon.

Interaktioner og ældre

Der er ikke udført specifikke farmakodynamiske interaktionsstudier på ældre raske forsøgspersoner.

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder / antikonception hos mænd og kvinder

Da den potentielle risiko for mennesker er ukendt, skal kvinder i den fertile alder anvende sikker

antikonception.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af pregabalin hos gravide.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er

ukendt.

Pregabalin Sandoz GmbH bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt (hvis

fordelene for moderen klart opvejer den mulige risiko for fosteret/det nyfødte barn).

Amning

Pregabalin udskilles i modermælken (se pkt. 5.2). Virkningen af pregabalin på det ammede barn er

ukendt. Det skal besluttes, om amning eller behandling med pregabalin skal ophøre, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der findes ingen kliniske data om virkningen af pregabalin på fertiliteten hos kvinder.

I et klinisk forsøg, udført for at vurdere spermens motilitet, fik raske mandlige forsøgspersoner

pregabalindoser på 600 mg/dag. Efter 3 måneders behandling sås der ingen påvirkning af motiliteten.

Et fertilitetsstudie på hunrotter har vist påvirkning af reproduktionen. Fertilitetsstudier på hanrotter har

vist påvirkning af reproduktion og udvikling. Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke (se

pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Pregabalin Sandoz GmbH kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre

eller moderat grad. Pregabalin Sandoz GmbH kan forårsage svimmelhed og søvnighed, og derfor kan

det påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Patienter opfordres til ikke at køre bil, betjene

indviklede maskiner eller udsætte sig for andre potentielt farlige aktiviteter før det vides, hvordan

denne medicin påvirker deres evne til at udføre disse aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Det kliniske program med pregabalin omfatter over 8.900 patienter, som fik pregabalin. Heraf har over

5.600 deltaget i dobbelt-blinde placebokontrollerede forsøg. De hyppigst rapporterede bivirkninger er

svimmelhed og søvnighed. Bivirkningerne er som regel milde til moderate. I de kontrollerede forsøg

udgik 12 % af patienterne, der fik pregabalin, og 5 % af patienterne, der fik placebo, på grund af

bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som førte til seponering af behandlingen i pregabalin-

gruppen, var svimmelhed og søvnighed.

Tabel 2 nedenfor viser bivirkninger, som optræder med en højere hyppighed end placebo og hos mere

end 1 patient. De er anført efter organklasse og hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10); almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget

sjældne (< 1/10.000)), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

De anførte bivirkninger kan også have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og / eller anden

samtidig behandling.

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring, er anført i kursiv i tabellen nedenfor.

Tabel 2 Bivirkninger ved pregabalin

Organklasse

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Nasopharyngitis.

Blod- og lymfesystem

Ikke almindelig

Neutropeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed.

Sjælden

Angioødem, allergiske reaktioner.

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Øget appetite.

Ikke almindelig

Anoreksi, hypoglykæmi.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Eufori, konfusion, irritabilitet, desorientering, søvnløshed, nedsat

libido.

Ikke almindelig

Hallucinationer, panikanfald, rastløshed, agitation, depression,

forsænket stemningsleje, hævet stemningsleje, aggression,

humørsvingninger, depersonalisation, svært ved at finde ord,

drømmeforstyrrelser, øget libido, anorgasme, apati.

Sjælden

Impulsivitet.

Nervesystemet

Meget almindelig

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.

Almindelig

Ataksi, koordinationsforstyrrelser, tremor, dysartri, amnesi,

hukommelsesproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser, paræstesi,

hypæstesi, sedation, balanceforstyrrelser, letargi.

Ikke almindelig

Synkope, stupor, myokloni, bevidsthedstab, psykomotorisk

Organklasse

Bivirkning

hyperaktivitet, dyskinesi, ortostatisk svimmelhed, intentionstremor,

nystagmus, kognitiv forstyrrelse, mental svækkelse, taleproblemer,

hyporefleksi, hyperæstesi, brændende fornemmelse, manglende

smagsopfattelse, utilpashed.

Sjælden

Kramper, parosmi, hypokinesi, dysgrafi.

Øjne

Almindelig

Sløret syn, dobbeltsyn.

Ikke almindelig

Tab af perifert syn, synsforstyrrelser, hævede øjne, synsfeltdefekt,

nedsat synsskarphed, øjensmerter, øjentræthed, fotopsi, tørre øjne,

tåreflåd, øjenirritation.

Sjælden

Synstab, keratitis, oscillopsi, ændret visuel dybdeopfattelse,

mydriasis,

skelen, øget lysindtryk.

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo.

Ikke almindelig

Støjoverfølsomhed.

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, atrioventrikulært blok af første grad, sinusbradykardi,

kongestiv hjerteinsufficiens.

Sjælden

Forlængelse af QT-intervallet, sinustakykardi, sinusarytmi.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, hypertension, hedeture, flushing, perifer kuldefølelse.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, næseblod, hoste, nasal kongestion, rhinitis, snorken, tørre

næseslimhinder.

Sjælden

Lungeødem, følelse af at halsen snører sig sammen.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Opkastning, kvalme, obstipation, diarré, flatulens, oppustethed,

mundtørhed.

Ikke almindelig

Gastroøsofageal refluks, øget spytsekretion, oral hypæstesi.

Sjælden

Ascites, pankreatitis, opsvulmet tunge, dysfagi.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Forhøjede leverenzymer*.

Sjælden

Ikterus.

Meget sjælden

Leversvigt, hepatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Papuløst udslæt, urticaria, hyperhidrose, kløe.

Sjælden

Stevens-Johnsons syndrom, koldsved.

Organklasse

Bivirkning

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelkramper, artralgi, rygsmerte, ekstremitetssmerter, spasmer i

cervikalmuskulaturen.

Ikke almindelig

Ledhævelser, myalgi, muskeltrækninger, nakkesmerter,

muskelstivhed.

Sjælden

Rabdomyolyse.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Urininkontinens, dysuri.

Sjælden

Nyresvigt, oliguri, urinretention.

Det reproduktive system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion.

Ikke almindelig

Seksual dysfunktion, forsinket ejakulation, dysmenoré, brystsmerter.

Sjælden

Amenorré, brystflåd, brystforstørrelse, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Perifere ødemer, ødem, gangforstyrrelser, faldtendens, følelse af

beruselse, føle sig unormal, træthed.

Ikke almindelig

Generaliseret ødem, ansigtsødem, trykken for brystet, smerte, pyreksi,

tørst, kulderystelser, asteni.

Undersøgelser

Almindelig

Vægtøgning.

Ikke almindelig

Forhøjet blod-kreatinin-fosfokinase, forhøjet

blodglucose, nedsat antal

blodplader, forhøjet S-kreatinin, nedsat

S-kalium, vægttab.

Sjælden

Nedsat antal hvide blodlegemer.

* Forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) og forhøjet aspartataminotransferase (ASAT).

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, kramper, nervøsitet, depression, smerter,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Pædiatrisk population

Den sikkerhedsprofil for pregabalin, der blev observeret i 3 pædiatriske studier hos patienter med

partielle anfald med eller uden sekundær generalisering (effekt- og sikkerhedsstudie af 12 ugers

varighed hos patienter med partielle anfald, n=295; farmakokinetik- og tolerabilitetsstudier, n=65; og 1

års åben opfølgning af sikkerhedsstudiet, n=54), var den samme som den, der blev observeret i studier

med voksne patienter med epilepsi. Den mest almindelige bivirkning, der blev observeret i studiet af

12 ugers varighed med behandling med pregabalin, var døsighed, pyreksi, øvre luftvejsinfektioner,

øget appetit, vægtøgning og nasopharyngitis (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Efter markedsføring er søvnighed, konfus tilstand, agitation og rastløshed blandt de hyppigst

rapporterede bivirkninger, når pregabalin tages i overdosis. Der er også rapporteret krampeanfald.

Koma er set i sjældne tilfælde.

Behandling af overdosis er generelt understøttende og kan omfatte hæmodialyse om nødvendigt (se

pkt. 4.2 tabel 1).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, andre antiepileptika ATC-kode: N03AX16

Det aktive indholdsstof, pregabalin, er en gamma-aminosmørsyre-analog

(S)-3-(aminomethyl)-5-methylhexansyre

Virkningsmekanisme

Pregabalin bindes til en hjælpeundergruppe (α

-δ protein) i de spændingsafhængige calciumkanaler i

centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Epilepsi

Tillægsbehandling

Pregabalin er undersøgt i 3 kontrollerede studier af 12 ugers varighed med dosering enten 2 eller

3 gange dagligt. Den samlede profil for sikkerhed og effekt er ens for dosering 2 og 3 gange dagligt.

En reduktion i anfaldshyppighed ses efter 1 uge.

Pædiatrisk population

Pregabalins virkning og sikkerhed som tillægsbehandling ved epilepsi hos pædiatriske patienter under

12 år og hos unge er ikke fastlagt. De bivirkninger, der sås i et farmakokinetikstudie og et

tolerabilitetsstudie omfattende patienter i alderen fra 3 måneder til 16 år (n=65) med partielle anfald,

var de samme som dem, der sås hos voksne. Resultaterne af et placebokontrolleret studie af 12 ugers

varighed med 295 pædiatriske patienter i alderen 4-16 år, som blev udført for at vurdere effekten og

sikkerheden af pregabalin som tillægsbehandling ved behandling af partielle anfald og et åbent

sikkerhedsstudie af 1 års varighed med 54 pædiatriske epilepsipatienter i alderen fra 3 måneder til 16

år, indikerer, at bivirkningerne pyreksi og øvre luftvejsinfektioner blev observeret hyppigere end i

studier med voksne epilepsipatienter (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

I det placebokontrollerede studie af 12 ugers varighed blev pædiatriske patienter behandlet med enten

pregabalin 2,5 mg/kg/dag (maksimum 150 mg/dag), pregabalin 10 mg/kg/dag (maksimum 600

mg/dag) eller placebo. Procentdelen af forsøgsdeltagere med mindst 50% reduktion i antallet af

partielle anfald sammenlignet med baseline var 40,6% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med

pregabalin 10 mg/kg/dag (p=0,0068 versus placebo), 29,1% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet

med pregabalin 2,5 mg/kg/dag (p=0,2600 versus placebo) og 22,6% af dem, der fik placebo.

Monoterapi (nydiagnosticerede patienter)

Pregabalin er undersøgt i et kontrolleret studie af 56 ugers varighed med dosering 2 gange dagligt.

Pregabalin opnåede ikke non-inferioritet over for lamotrigin baseret på 6-måneders anfaldsfrihed som

endepunkt. Pregabalin og lamotrigin var lige sikre og veltolererede.

Generaliseret angst

Pregabalin er undersøgt i 6 kontrollerede studier af 4-6 ugers varighed, et studie med ældre af 8 ugers

varighed og et langtids relaps-forebyggelsesstudie med en dobbelt-blind relaps-forebyggelsesfase af

6 måneders varighed.

Der blev set lindring af symptomer på generaliseret angst, målt ved ”Hamilton Anxiety Rating Scale”

(HAM-A), efter 1 uge.

I de kontrollerede kliniske studier (af 4-8 ugers varighed) opnåede 52 % af patienterne behandlet med

pregabalin og 38 % af patienterne på placebo mindst en 50 % forbedring i HAM-A totalscore fra

baseline til endpoint.

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. Oftalmologisk undersøgelse (herunder synsskarphedstest, formel synsfelttest og udvidet

fundoskopi) blev udført på over 3.600 patienter i de kontrollerede kliniske undersøgelser.

Synsskarpheden blev nedsat hos 6,5 % af disse patienter, der blev behandlet med pregabalin, og hos

4,8 % af placebobehandlede patienter. Synsfeltforandringer blev set hos 12,4 % af patienterne, der

blev behandlet med pregabalin, og hos 11,7 % af placebobehandlede patienter. Forandringer af

øjenbaggrunden blev observeret hos 1,7 % af patienterne, der blev behandlet med pregabalin og 2,1 %

af placebobehandlede patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pregabalins steady-state farmakokinetik er ens hos raske forsøgspersoner, hos patienter med epilepsi i

anti-epileptisk behandling og hos patienter med kroniske smerter.

Absorption

Pregabalin absorberes hurtigt, når det gives fastende, og maksimal plasmakoncentration nås indenfor

1 time efter indgift af både enkelte og gentagne doser. Biotilgængeligheden af oral pregabalin anslås at

være ≥ 90 %, og er ikke dosisafhængig. Efter gentagne doser nås steady-state indenfor 24-48 timer.

Absorptionshastigheden af pregabalin nedsættes ved samtidig indtagelse af føde, hvilket nedsætter

med ca. 25-30 % og en forsinkelse i t

på ca. 2½ time. Indgift af pregabalin sammen med føde

har dog ingen klinisk betydende effekt på absorptionen af pregabalin.

Fordeling

I prækliniske studier har det vist sig, at pregabalin krydser blod-hjernebarrieren hos mus, rotter og

aber. Pregabalin har vist sig at krydse placenta hos rotter og genfindes i mælk hos ammende rotter.

Hos mennesker er pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen efter oral indgift ca. 0,56 l/kg.

Pregabalin bindes ikke til plasmaproteiner.

Biotransformation

Pregabalin undergår ubetydelig metabolisme hos mennesker. Efter en dosis radiomærket pregabalin

genfindes ca. 98 % af radioaktiviteten i urinen som uomdannet pregabalin. Det N-methylerede derivat

af pregabalin, der er pregabalins hovedmetabolit, genfindes i urin og svarer til 0,9 % af dosis. I

prækliniske studier ses ingen tegn på racemisering af pregabalins S-enantiomer til R-enantiomer.

Elimination

Pregabalin udskilles fra kroppen primært via renal udskillelse som uomdannet lægemiddelstof.

Pregabalins gennemsnitlige halveringstid er 6,3 timer. Plasmaclearance og renalclearance af

pregabalin er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2 Nedsat nyrefunktion).

Dosisjustering er nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, som er i dialyse (se

pkt. 4.2 tabel 1).

Linearitet/non-linearitet

Pregabalins farmakokinetik er lineær i det anbefalede daglige dosisområde. Variabiliteten i

farmakokinetikken for pregabalin hos forskellige forsøgspersoner er lav (< 20 %). Farmakokinetikken

for gentagne doser kan forudsiges ud fra enkeltdosis-data. Derfor er det ikke nødvendigt at monitorere

pregabalins plasmakoncentrationer regelmæssigt.

Køn

Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk betydende indflydelse på plasmakoncen-

trationen af pregabalin.

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance. Derudover kan pregabalin

effektivt fjernes fra plasma via hæmodialyse (efter 4 timers hæmodialysebehandling er

plasmakoncentrationerne af pregabalin reduceret med ca. 50 %). Fordi renal udskillelse er

hovedeliminationsvejen, er det nødvendigt med dosisreduktion hos patienter med nedsat nyrefunktion,

og dosistilskud efter hæmodialyse (se pkt. 4.2 tabel 1).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført specifikke farmakokinetiske forsøg på patienter med nedsat leverfunktion. Da

pregabalin ikke undergår signifikant metabolisme og hovedsageligt udskilles som uomdannet

lægemiddelstof i urinen, anses det ikke for sandsynligt, at nedsat leverfunktion signifikant vil ændre

pregabalins plasmakoncentrationer.

Pædiatrisk population

Pregabalins farmakokinetik blev evalueret hos pædiatriske patienter med epilepsi (aldersgrupper:

1-23 måneder, 2-6 år, 7-11 år og 12-16 år) ved dosisniveauer på 2,5, 5, 10 og 15 mg/kg dagligt i et

farmakokinetik- og tolerabilitetsstudie.

Efter oral indgift af pregabalin hos fastende pædiatriske patienter var tidsperioden, til den højeste

plasmakoncentration blev nået, generelt ens på tværs af alle aldersgrupper, og den højeste

plasmakoncentration indtraf 0,5-2 timer efter dosisindgift.

- og AUC-parametrene for pregabalin steg lineært med stigende dosis inden for hver aldersgruppe.

AUC var 30 % lavere hos pædiatriske patienter med en vægt under 30 kg på grund af en øgning i

kropsvægtjusteret clearance på 43 % hos disse patienter sammenlignet med patienter, der vejede

≥30 kg.

Pregabalins gennemsnitlige terminale halveringstid lå på omkring 3-4 timer hos pædiatriske patienter i

alderen op til 6 år og på 4-6 timer hos patienter på 7 år og derover.

En farmakokinetisk populationsanalyse viste, at efter oral indgift var kreatininclearance en signifikant

kovariat af pregabalin-clearance, at kropsvægt var en signifikant kovariat af pregabalins tilsyneladende

fordelingsvolumen, og at disse forhold var ens hos pædiatriske og voksne patienter.

Pregabalins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter under 3 måneder (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.1).

Ældre

Pregabalin-clearance falder ofte med øget alder, svarende til det fald i kreatininclearance, som skyldes

øget alder. Pregabalin dosisreduktion kan være nødvendig hos patienter med aldersbetinget nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 tabel 1).

Ammende kvinder

Farmakokinetikken for 150 mg pregabalin indgivet hver 12. time (daglig dosis på 300 mg) blev

evalueret hos 10 ammende kvinder, som alle var mindst 12 uger postpartum. Amning havde kun lille

eller ingen indflydelse på pregabalins farmakokinetik. Pregabalin blev udskilt i mælken med

gennemsnitlige koncentrationer ved steady state på ca. 76 % af de koncentrationer, der sås i moderens

plasma. Den estimerede dosis, som spædbarnet fik fra mælken (forudsat, at mælkeindtagelsen var på

150 ml/kg dagligt) fra kvinder, der fik 300 mg dagligt eller den maksimale dosis på 600 mg dagligt,

ville være henholdsvis 0,31 eller 0,62 mg/kg dagligt. Disse estimerede doser er ca. 7 % af moderens

samlede daglige dosis baseret på mg/kg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi på dyr, tåles pregabalin godt i klinisk

relevante doser. I gentagne dosis-toksicitetsundersøgelser på rotter og aber ses påvirkning af

centralnervesystemet, bl.a. ved hypoaktivitet, hyperaktivitet og ataksi. En øget hyppighed af

nethindeatrofi ses sædvanligvis hos ældre albinorotter efter langtidseksponering med pregabalin ved

doser ≥ 5 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis.

Pregabalin er ikke teratogent hos mus, rotter eller kaniner. Føtal toksicitet ses hos rotter og kaniner,

men kun ved doser signifikant højere end humane doser. I præ-natale /post-natale

toksicitetsundersøgelser fremkalder pregabalin udviklingstoksicitet hos afkom af rotter ved

doser > 2 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Påvirkning af fertilitet hos han- og hunrotter blev kun observeret ved eksponeringer, der i væsentlig

grad oversteg den terapeutiske eksponering. Bivirkninger på de mandlige forplantningsorganer og

spermparametre var reversible og opstod kun ved eksponeringer, der i væsentlig grad oversteg den

terapeutiske eksponering, eller som var forbundet med spontane, degenerative processer i de mandlige

forplantningsorganer hos rotten. Derfor blev denne virkning betragtet som værende af ringe eller ingen

klinisk relevans.

På baggrund af in vitro og in vivo tests vurderes det, at pregabalin ikke er genotoksisk.

2-års karcinogenicitetsforsøg er udført med pregabalin på rotter og mus. Der blev ikke set tumorer hos

rotter ved en eksponering op til 24 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis på

600 mg/dag. Der blev ikke set øget forekomst af tumorer hos mus ved en eksponering, der er den

samme som den gennemsnitlige humane dosis, men en øget forekomst af hæmangiosarkom blev set

ved højere doser. Den ikke-genotoksiske mekanisme af pregabalin-induceret tumordannelse hos mus

involverer trombocytændringer og er forbundet med endotelcelleproliferation. Disse

trombocytændringer er ikke til stede hos rotter eller hos mennesker baseret på kliniske korttids- eller

begrænsede langtidsdata. Der er intet bevis for, at der er en lignende risiko for mennesker.

Toksicitetstyperne set hos juvenile rotter er ikke kvalitativ forskellig fra dem, der ses hos voksne

rotter. Juvenile rotter er imidlertid mere følsomme. Ved terapeutiske doser er der kliniske tegn på

påvirkning af centralnervesystemet så som hyperaktivitet og tænderskæren samt nogle ændringer på

vækst (undertrykkelse af forbigående legemsvægtøgning). Virkningerne på den oestrale periode ses

ved doser 5 gange højere end terapeutisk dosis hos mennesker. Reduceret respons for akustisk

forskrækkelse ses hos juvenile rotter 1-2 uger efter doser > 2 gange højere end terapeutisk dosis hos

mennesker. Denne effekt kan ikke ses 9 uger efter eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Pregelatineret majsstivelse

Majsstivelse

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC//Alu blister.

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger: 14, 56, 70, 84, 100 eller 120 hårde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz GmbH

Biochemiestrasse 10

A-6250 Kundl

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1012/063-068

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Pregabalin Sandoz GmbH 300 mg hårde kapsler

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 hård kapsel indeholder 300 mg pregabalin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hård kapsel.

Rød uigennemsigtig overdel og lys gulbrun uigennemsigtig underdel, kapselstørrelse 0.

(21,7 mm x 7,6 mm), fyldt med hvidt eller næsten hvidt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epilepsi

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret som supplerende behandling til voksne med refraktære partielle

anfald med eller uden sekundær generalisering.

Generaliseret angst

Pregabalin Sandoz GmbH er indiceret til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på enten 2 eller 3 doser.

Epilepsi

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser.

Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Den

maksimale dosis på 600 mg dagligt kan nås efter yderligere 7 dage.

Generaliseret angst

Dosis er 150-600 mg dagligt fordelt på 2 eller 3 doser. Behov for behandling bør regelmæssigt

revurderes.

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg dagligt. Afhængigt af patientens

respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan

dosis øges til 450 mg dagligt. Efter yderligere 7 dage kan dosis øges til den maksimale dosis på

600 mg dagligt.

Seponering af pregabalin

Hvis pregabalin skal seponeres, anbefales det at lade seponeringen ske gradvist over mindst 1 uge

uafhængigt af indikationen og i overensstemmelse med gældende klinisk praksis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin udskilles fra det systemiske kredsløb primært via renal udskillelse som uomdannet

lægemiddelstof. Da pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2),

skal dosis individuelt tilpasses patienter med nedsat nyrefunktion i henhold til kreatininclearance.

Disse fremgår af tabel 1 og er udregnet med følgende formel:

Pregabalin fjernes effektivt fra plasma via hæmodialyse (50 % af lægemiddelstoffet på 4 timer). Hos

patienter, der er i hæmodialysebehandling, skal den daglige dosis af pregabalin justeres i forhold til

nyrefunktionen. Udover den daglige dosis, skal supplerende dosis gives umiddelbart efter hver

4. times hæmodialysebehandling (se tabel 1).

Tabel 1. Pregabalin dosisjustering i forhold til nyrefunktion

Kreatininclearance

(CLcr) (ml/min)

Total daglig dosis pregabalin *

Dosisinterval

Startdosis (mg/døgn)

Maksimal dosis

(mg/døgn)

≥ 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 30 - < 60

Fordelt på 2 eller 3 daglige

doser

≥ 15 - < 30

25 - 50

1 gang dagligt eller fordelt

på 2 daglige doser

< 15

1 gang dagligt

Supplerende dosis efter hæmodialyse (mg)

Engangsdosis

* Total døgndosis (mg/døgn) skal fordeles som anført under dosisinterval for at give mg/dosis

Supplerende dosis er en enkelt tillægsdosis.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatriske patienter

Pregabalins sikkerhed og virkning hos børn under 12 år og unge (12-17 år) er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

Ældre

Dosisreduktion hos ældre kan være nødvendig på grund af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Administration

Pregabalin Sandoz GmbH kan tages med eller uden mad.

Pregabalin Sandoz GmbH er kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diabetespatienter

Nogle diabetespatienter, der er i pregabalinbehandling, kan få vægtøgning, og den hypoglykæmiske

medicin bør justeres i overensstemmelse med gældende klinisk praksis.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring har der været rapporter om overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde af

angioødem. Behandling med pregabalin skal straks seponeres i tilfælde af symptomer på angioødem,

f.eks. hævelse af ansigtet, læberne eller de øvre luftveje.

Svimmelhed, søvnighed, bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse

Behandling med pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge risikoen for

faldulykker hos ældre patienter. Efter markedsføring er der også set tilfælde af bevidsthedstab,

konfusion og mental svækkelse. Derfor bør patienter tilrådes at udvise forsigtighed, indtil de er

bekendt med bivirkningerne af medicinen.

Synsrelaterede bivirkninger

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. I de kliniske studier, hvor der blev udført øjenundersøgelse, var hyppigheden af reduktion

af synsskarphed og ændringer i synsfelt større hos patienter behandlet med pregabalin end hos

patienter behandlet med placebo. Hyppigheden af forandringer af øjenbaggrunden var større hos

patienter behandlet med placebo (se pkt. 5.1).

Efter markedsføring er der set tilfælde af øjenbivirkninger, herunder synstab, sløring af synet eller

andre forandringer i synsskarpheden, hvoraf mange var forbigående. Seponering af behandling med

pregabalin kan føre til en normalisering eller forbedring af af disse synssymptomer.

Nyresvigt

Der er set tilfælde af nyresvigt, og denne bivirkning er i nogle tilfælde reversibel ved seponering af

pregabalin.

Seponering af andre antiepileptika

Ved tillægsbehandling med pregabalin, er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at seponere

samtidig brug af anden antiepileptika, selv om anfaldskontrol er opnået, for derved at

monoterapibehandle med pregabalin.

Seponeringssymptomer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression, smerter, kramper,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Der kan opstå kramper, herunder status epilepticus og tonisk-kloniske kramper under behandling med

pregabalin eller kort tid efter behandlingsophør.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Hjerteinsufficiens

Efter markedsføring er der rapporteret om kronisk venstresidig hjerteinsufficiens hos nogle patienter i

behandling med pregabalin. Disse hændelser er overvejende set hos ældre kardiovaskulært,

kompromiterede patienter, der er i behandling med pregabalin for en neuropatisk indikation.

Pregabalin bør anvendes med forsigtighed til disse patienter. Hændelsen kan gå i sig selv ved

seponering af behandlingen.

Birvirkninger hos patienter med rygmarvsskader

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed. Dette kan

måske tilskrives en additiv effekt på grund af samtidig medicin (f.eks. antispastisk medicin), som er

nødvendig for behandling af denne tilstand.

Selvmordstanker og -adfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika ved flere

forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede forsøg med

antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -adfærd. Mekanismen bag

denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data udelukker ikke muligheden for en forøget

risiko for pregabalin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og passende

behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge læge, hvis der opstår

tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Nedsat funktion af mave-tarm-kanalen

Efter markedsføring er der rapporteret om bivirkninger relateret til nedsat funktion af mave-tarm-

kanalen (f.eks intestinal obstruktion, paralytisk ileus, obstipation), når pregabalin gives samtidig med

lægemidler, der potentielt kan medføre obstipation, herunder opioide analgetika. Når pregabalin og

opioider gives i kombination, bør der tages forholdsregler for at undgå obstipation (især hos kvinder

og ældre patienter).

Forkert brug, misbrug eller afhængighed

Tilfælde af forkert brug, misbrug og afhængighed er blevet rapporteret. Der bør udvises forsigtighed

ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør overvåges for

symptomer på forkert brug, misbrug eller afhængighed af pregabalin (der er rapporteret om udvikling

af tolerans, dosisstigning og stofsøgende adfærd).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati er blevet rapporteret, især hos patienter med underliggende tilstande, der kan

udløse encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pregabalin udskilles hovedsagligt uomdannet i urin, gennemgår ubetydelig metabolisme hos

mennesker (< 2 % af dosis genfindes i urin som metabolitter), hæmmer ikke lægemiddelmetabolisme

in-vitro, og bindes ikke til plasmaproteiner. Derfor er det usandsynligt, at pregabalin vil forårsage eller

selv vil blive påvirket af farmakokinetiske interaktioner.

In-vivo forsøg og populationsfarmakokinetiske analyser

Følgelig har in-vivo forsøg ikke vist klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner mellem

pregabalin og phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin, gabapentin, lorazepam, oxycodon eller

ethanol. Farmakokinetiske befolkningsanalyser tyder på, at orale antidiabetika, diuretika, insulin,

phenobarbital, tiagabin og topiramat, ikke har nogen klinisk betydende virkning på pregabalin-

clearance.

Orale kontraceptiva, norethisteron og/eller ethinylestradiol

Samtidig indgift af pregabalin og orale kontraceptiva norethisteron og/eller ethinyløstradiol påvirker

ikke steady-state farmakokinetikken af nogen af stofferne.

Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet

Pregabalin kan potensere virkningerne af ethanol og lorazepam. I kontrollerede kliniske studier blev

flere orale doser af pregabalin givet samtidig med oxycodon, lorazepam eller ethanol, og det førte ikke

til klinisk afgørende påvirkninger af respirationen. Efter markedsføring er der rapporteret om

respirationssvigt og koma hos patienter, der tager pregabalin og andre lægemidler, der supprimerer

centralnervesystemet (CNS). Pregabalin synes at være additiv ved den nedsættelse af kognitiv og

grovmotorisk funktion, der forårsages af oxycodon.

Interaktioner og ældre

Der er ikke udført specifikke farmakodynamiske interaktionsstudier på ældre raske forsøgspersoner.

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder / antikonception hos mænd og kvinder

Da den potentielle risiko for mennesker er ukendt, skal kvinder i den fertile alder anvende sikker

antikonception.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af pregabalin hos gravide.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er

ukendt.

Pregabalin Sandoz GmbH bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt (hvis

fordelene for moderen klart opvejer den mulige risiko for fosteret/det nyfødte barn).

Amning

Pregabalin udskilles i modermælken (se pkt. 5.2). Virkningen af pregabalin på det ammede barn er

ukendt. Det skal besluttes, om amning eller behandling med pregabalin skal ophøre, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

Fertilitet

Der findes ingen kliniske data om virkningen af pregabalin på fertiliteten hos kvinder.

I et klinisk forsøg, udført for at vurdere spermens motilitet, fik raske mandlige forsøgspersoner

pregabalindoser på 600 mg/dag. Efter 3 måneders behandling sås der ingen påvirkning af motiliteten.

Et fertilitetsstudie på hunrotter har vist påvirkning af reproduktionen. Fertilitetsstudier på hanrotter har

vist påvirkning af reproduktion og udvikling. Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke (se

pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Pregabalin Sandoz GmbH kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i mindre

eller moderat grad. Pregabalin Sandoz GmbH kan forårsage svimmelhed og søvnighed, og derfor kan

det påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Patienter opfordres til ikke at køre bil, betjene

indviklede maskiner eller udsætte sig for andre potentielt farlige aktiviteter før det vides, hvordan

denne medicin påvirker deres evne til at udføre disse aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Det kliniske program med pregabalin omfatter over 8.900 patienter, som fik pregabalin. Heraf har over

5.600 deltaget i dobbelt-blinde placebokontrollerede forsøg. De hyppigst rapporterede bivirkninger er

svimmelhed og søvnighed. Bivirkningerne er som regel milde til moderate. I de kontrollerede forsøg

udgik 12 % af patienterne, der fik pregabalin, og 5 % af patienterne, der fik placebo, på grund af

bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som førte til seponering af behandlingen i pregabalin-

gruppen, var svimmelhed og søvnighed.

Tabel 2 nedenfor viser bivirkninger, som optræder med en højere hyppighed end placebo og hos mere

end 1 patient. De er anført efter organklasse og hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10); almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget

sjældne (< 1/10.000)), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

De anførte bivirkninger kan også have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og / eller anden

samtidig behandling.

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter grundet rygmarvsskader, er der generelt set en øget

forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især søvnighed (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring, er anført i kursiv i tabellen nedenfor.

Tabel 2 Bivirkninger ved pregabalin

Organklasse

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Nasopharyngitis.

Blod- og lymfesystem

Ikke almindelig

Neutropeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed.

Sjælden

Angioødem, allergiske reaktioner.

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Øget appetite.

Ikke almindelig

Anoreksi, hypoglykæmi.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Eufori, konfusion, irritabilitet, desorientering, søvnløshed, nedsat

libido.

Ikke almindelig

Hallucinationer, panikanfald, rastløshed, agitation, depression,

forsænket stemningsleje, hævet stemningsleje, aggression,

humørsvingninger, depersonalisation, svært ved at finde ord,

drømmeforstyrrelser, øget libido, anorgasme, apati.

Sjælden

Impulsivitet.

Nervesystemet

Meget almindelig

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.

Almindelig

Ataksi, koordinationsforstyrrelser, tremor, dysartri, amnesi,

hukommelsesproblemer, opmærksomhedsforstyrrelser, paræstesi,

hypæstesi, sedation, balanceforstyrrelser, letargi.

Ikke almindelig

Synkope, stupor, myokloni, bevidsthedstab, psykomotorisk

Organklasse

Bivirkning

hyperaktivitet, dyskinesi, ortostatisk svimmelhed, intentionstremor,

nystagmus, kognitiv forstyrrelse, mental svækkelse, taleproblemer,

hyporefleksi, hyperæstesi, brændende fornemmelse, manglende

smagsopfattelse, utilpashed.

Sjælden

Kramper, parosmi, hypokinesi, dysgrafi.

Øjne

Almindelig

Sløret syn, dobbeltsyn.

Ikke almindelig

Tab af perifert syn, synsforstyrrelser, hævede øjne, synsfeltdefekt,

nedsat synsskarphed, øjensmerter, øjentræthed, fotopsi, tørre øjne,

tåreflåd, øjenirritation.

Sjælden

Synstab, keratitis, oscillopsi, ændret visuel dybdeopfattelse,

mydriasis,

skelen, øget lysindtryk.

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo.

Ikke almindelig

Støjoverfølsomhed.

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, atrioventrikulært blok af første grad, sinusbradykardi,

kongestiv hjerteinsufficiens.

Sjælden

Forlængelse af QT-intervallet, sinustakykardi, sinusarytmi.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, hypertension, hedeture, flushing, perifer kuldefølelse.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, næseblod, hoste, nasal kongestion, rhinitis, snorken, tørre

næseslimhinder.

Sjælden

Lungeødem, følelse af at halsen snører sig sammen.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Opkastning, kvalme, obstipation, diarré, flatulens, oppustethed,

mundtørhed.

Ikke almindelig

Gastroøsofageal refluks, øget spytsekretion, oral hypæstesi.

Sjælden

Ascites, pankreatitis, opsvulmet tunge, dysfagi.

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Forhøjede leverenzymer*.

Sjælden

Ikterus.

Meget sjælden

Leversvigt, hepatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Papuløst udslæt, urticaria, hyperhidrose, kløe.

Sjælden

Stevens-Johnsons syndrom, koldsved.

Organklasse

Bivirkning

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelkramper, artralgi, rygsmerte, ekstremitetssmerter, spasmer i

cervikalmuskulaturen.

Ikke almindelig

Ledhævelser, myalgi, muskeltrækninger, nakkesmerter,

muskelstivhed.

Sjælden

Rabdomyolyse.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Urininkontinens, dysuri.

Sjælden

Nyresvigt, oliguri, urinretention.

Det reproduktive system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion.

Ikke almindelig

Seksual dysfunktion, forsinket ejakulation, dysmenoré, brystsmerter.

Sjælden

Amenorré, brystflåd, brystforstørrelse, gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Perifere ødemer, ødem, gangforstyrrelser, faldtendens, følelse af

beruselse, føle sig unormal, træthed.

Ikke almindelig

Generaliseret ødem, ansigtsødem, trykken for brystet, smerte, pyreksi,

tørst, kulderystelser, asteni.

Undersøgelser

Almindelig

Vægtøgning.

Ikke almindelig

Forhøjet blod-kreatinin-fosfokinase, forhøjet

blodglucose, nedsat antal

blodplader, forhøjet S-kreatinin, nedsat

S-kalium, vægttab.

Sjælden

Nedsat antal hvide blodlegemer.

* Forhøjet alaninaminotransferase (ALAT) og forhøjet aspartataminotransferase (ASAT).

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed, hovedpine,

kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, kramper, nervøsitet, depression, smerter,

hyperhidrose og svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed. Patienten bør informeres

om dette ved initiering af behandlingen.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og sværhedsgrad af

seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Pædiatrisk population

Den sikkerhedsprofil for pregabalin, der blev observeret i 3 pædiatriske studier hos patienter med

partielle anfald med eller uden sekundær generalisering (effekt- og sikkerhedsstudie af 12 ugers

varighed hos patienter med partielle anfald, n=295; farmakokinetik- og tolerabilitetsstudier, n=65; og 1

års åben opfølgning af sikkerhedsstudiet, n=54), var den samme som den, der blev observeret i studier

med voksne patienter med epilepsi. Den mest almindelige bivirkning, der blev observeret i studiet af

12 ugers varighed med behandling med pregabalin, var døsighed, pyreksi, øvre luftvejsinfektioner,

øget appetit, vægtøgning og nasopharyngitis (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle mistænkte bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Efter markedsføring er søvnighed, konfus tilstand, agitation og rastløshed blandt de hyppigst

rapporterede bivirkninger, når pregabalin tages i overdosis. Der er også rapporteret krampeanfald.

Koma er set i sjældne tilfælde.

Behandling af overdosis er generelt understøttende og kan omfatte hæmodialyse om nødvendigt (se

pkt. 4.2 tabel 1).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Antiepileptika, andre antiepileptika ATC-kode: N03AX16

Det aktive indholdsstof, pregabalin, er en gamma-aminosmørsyre-analog

(S)-3-(aminomethyl)-5-methylhexansyre

Virkningsmekanisme

Pregabalin bindes til en hjælpeundergruppe (α

-δ protein) i de spændingsafhængige calciumkanaler i

centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Epilepsi

Tillægsbehandling

Pregabalin er undersøgt i 3 kontrollerede studier af 12 ugers varighed med dosering enten 2 eller

3 gange dagligt. Den samlede profil for sikkerhed og effekt er ens for dosering 2 og 3 gange dagligt.

En reduktion i anfaldshyppighed ses efter 1 uge.

Pædiatrisk population

Pregabalins virkning og sikkerhed som tillægsbehandling ved epilepsi hos pædiatriske patienter under

12 år og hos unge er ikke fastlagt. De bivirkninger, der sås i et farmakokinetikstudie og et

tolerabilitetsstudie omfattende patienter i alderen fra 3 måneder til 16 år (n=65) med partielle anfald,

var de samme som dem, der sås hos voksne. Resultaterne af et placebokontrolleret studie af 12 ugers

varighed med 295 pædiatriske patienter i alderen 4-16 år, som blev udført for at vurdere effekten og

sikkerheden af pregabalin som tillægsbehandling ved behandling af partielle anfald og et åbent

sikkerhedsstudie af 1 års varighed med 54 pædiatriske epilepsipatienter i alderen fra 3 måneder til 16

år, indikerer, at bivirkningerne pyreksi og øvre luftvejsinfektioner blev observeret hyppigere end i

studier med voksne epilepsipatienter (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

I det placebokontrollerede studie af 12 ugers varighed blev pædiatriske patienter behandlet med enten

pregabalin 2,5 mg/kg/dag (maksimum 150 mg/dag), pregabalin 10 mg/kg/dag (maksimum 600

mg/dag) eller placebo. Procentdelen af forsøgsdeltagere med mindst 50% reduktion i antallet af

partielle anfald sammenlignet med baseline var 40,6% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet med

pregabalin 10 mg/kg/dag (p=0,0068 versus placebo), 29,1% af de forsøgsdeltagere, der blev behandlet

med pregabalin 2,5 mg/kg/dag (p=0,2600 versus placebo) og 22,6% af dem, der fik placebo.

Monoterapi (nydiagnosticerede patienter)

Pregabalin er undersøgt i et kontrolleret studie af 56 ugers varighed med dosering 2 gange dagligt.

Pregabalin opnåede ikke non-inferioritet over for lamotrigin baseret på 6-måneders anfaldsfrihed som

endepunkt. Pregabalin og lamotrigin var lige sikre og veltolererede.

Generaliseret angst

Pregabalin er undersøgt i 6 kontrollerede studier af 4-6 ugers varighed, et studie med ældre af 8 ugers

varighed og et langtids relaps-forebyggelsesstudie med en dobbelt-blind relaps-forebyggelsesfase af

6 måneders varighed.

Der blev set lindring af symptomer på generaliseret angst, målt ved ”Hamilton Anxiety Rating Scale”

(HAM-A), efter 1 uge.

I de kontrollerede kliniske studier (af 4-8 ugers varighed) opnåede 52 % af patienterne behandlet med

pregabalin og 38 % af patienterne på placebo mindst en 50 % forbedring i HAM-A totalscore fra

baseline til endpoint.

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med pregabalin

end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet normaliseret efter fortsat

behandling. Oftalmologisk undersøgelse (herunder synsskarphedstest, formel synsfelttest og udvidet

fundoskopi) blev udført på over 3.600 patienter i de kontrollerede kliniske undersøgelser.

Synsskarpheden blev nedsat hos 6,5 % af disse patienter, der blev behandlet med pregabalin, og hos

4,8 % af placebobehandlede patienter. Synsfeltforandringer blev set hos 12,4 % af patienterne, der

blev behandlet med pregabalin, og hos 11,7 % af placebobehandlede patienter. Forandringer af

øjenbaggrunden blev observeret hos 1,7 % af patienterne, der blev behandlet med pregabalin og 2,1 %

af placebobehandlede patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pregabalins steady-state farmakokinetik er ens hos raske forsøgspersoner, hos patienter med epilepsi i

anti-epileptisk behandling og hos patienter med kroniske smerter.

Absorption

Pregabalin absorberes hurtigt, når det gives fastende, og maksimal plasmakoncentration nås indenfor

1 time efter indgift af både enkelte og gentagne doser. Biotilgængeligheden af oral pregabalin anslås at

være ≥ 90 %, og er ikke dosisafhængig. Efter gentagne doser nås steady-state indenfor 24-48 timer.

Absorptionshastigheden af pregabalin nedsættes ved samtidig indtagelse af føde, hvilket nedsætter

med ca. 25-30 % og en forsinkelse i t

på ca. 2½ time. Indgift af pregabalin sammen med føde

har dog ingen klinisk betydende effekt på absorptionen af pregabalin.

Fordeling

I prækliniske studier har det vist sig, at pregabalin krydser blod-hjernebarrieren hos mus, rotter og

aber. Pregabalin har vist sig at krydse placenta hos rotter og genfindes i mælk hos ammende rotter.

Hos mennesker er pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen efter oral indgift ca. 0,56 l/kg.

Pregabalin bindes ikke til plasmaproteiner.

Biotransformation

Pregabalin undergår ubetydelig metabolisme hos mennesker. Efter en dosis radiomærket pregabalin

genfindes ca. 98 % af radioaktiviteten i urinen som uomdannet pregabalin. Det N-methylerede derivat

af pregabalin, der er pregabalins hovedmetabolit, genfindes i urin og svarer til 0,9 % af dosis. I

prækliniske studier ses ingen tegn på racemisering af pregabalins S-enantiomer til R-enantiomer.

Elimination

Pregabalin udskilles fra kroppen primært via renal udskillelse som uomdannet lægemiddelstof.

Pregabalins gennemsnitlige halveringstid er 6,3 timer. Plasmaclearance og renalclearance af

pregabalin er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2 Nedsat nyrefunktion).

Dosisjustering er nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, som er i dialyse (se

pkt. 4.2 tabel 1).

Linearitet/non-linearitet

Pregabalins farmakokinetik er lineær i det anbefalede daglige dosisområde. Variabiliteten i

farmakokinetikken for pregabalin hos forskellige forsøgspersoner er lav (< 20 %). Farmakokinetikken

for gentagne doser kan forudsiges ud fra enkeltdosis-data. Derfor er det ikke nødvendigt at monitorere

pregabalins plasmakoncentrationer regelmæssigt.

Køn

Kliniske forsøg tyder på, at køn ikke har nogen klinisk betydende indflydelse på plasmakoncen-

trationen af pregabalin.

Nedsat nyrefunktion

Pregabalin-clearance er direkte proportionalt med kreatininclearance. Derudover kan pregabalin

effektivt fjernes fra plasma via hæmodialyse (efter 4 timers hæmodialysebehandling er

plasmakoncentrationerne af pregabalin reduceret med ca. 50 %). Fordi renal udskillelse er

hovedeliminationsvejen, er det nødvendigt med dosisreduktion hos patienter med nedsat nyrefunktion,

og dosistilskud efter hæmodialyse (se pkt. 4.2 tabel 1).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke gennemført specifikke farmakokinetiske forsøg på patienter med nedsat leverfunktion. Da

pregabalin ikke undergår signifikant metabolisme og hovedsageligt udskilles som uomdannet

lægemiddelstof i urinen, anses det ikke for sandsynligt, at nedsat leverfunktion signifikant vil ændre

pregabalins plasmakoncentrationer.

Pædiatrisk population

Pregabalins farmakokinetik blev evalueret hos pædiatriske patienter med epilepsi (aldersgrupper:

1-23 måneder, 2-6 år, 7-11 år og 12-16 år) ved dosisniveauer på 2,5, 5, 10 og 15 mg/kg dagligt i et

farmakokinetik- og tolerabilitetsstudie.

Efter oral indgift af pregabalin hos fastende pædiatriske patienter var tidsperioden, til den højeste

plasmakoncentration blev nået, generelt ens på tværs af alle aldersgrupper, og den højeste

plasmakoncentration indtraf 0,5-2 timer efter dosisindgift.

- og AUC-parametrene for pregabalin steg lineært med stigende dosis inden for hver aldersgruppe.

AUC var 30 % lavere hos pædiatriske patienter med en vægt under 30 kg på grund af en øgning i

kropsvægtjusteret clearance på 43 % hos disse patienter sammenlignet med patienter, der vejede

≥30 kg.

Pregabalins gennemsnitlige terminale halveringstid lå på omkring 3-4 timer hos pædiatriske patienter i

alderen op til 6 år og på 4-6 timer hos patienter på 7 år og derover.

En farmakokinetisk populationsanalyse viste, at efter oral indgift var kreatininclearance en signifikant

kovariat af pregabalin-clearance, at kropsvægt var en signifikant kovariat af pregabalins tilsyneladende

fordelingsvolumen, og at disse forhold var ens hos pædiatriske og voksne patienter.

Pregabalins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter under 3 måneder (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.1).

Ældre

Pregabalin-clearance falder ofte med øget alder, svarende til det fald i kreatininclearance, som skyldes

øget alder. Pregabalin dosisreduktion kan være nødvendig hos patienter med aldersbetinget nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2 tabel 1).

Ammende kvinder

Farmakokinetikken for 150 mg pregabalin indgivet hver 12. time (daglig dosis på 300 mg) blev

evalueret hos 10 ammende kvinder, som alle var mindst 12 uger postpartum. Amning havde kun lille

eller ingen indflydelse på pregabalins farmakokinetik. Pregabalin blev udskilt i mælken med

gennemsnitlige koncentrationer ved steady state på ca. 76 % af de koncentrationer, der sås i moderens

plasma. Den estimerede dosis, som spædbarnet fik fra mælken (forudsat, at mælkeindtagelsen var på

150 ml/kg dagligt) fra kvinder, der fik 300 mg dagligt eller den maksimale dosis på 600 mg dagligt,

ville være henholdsvis 0,31 eller 0,62 mg/kg dagligt. Disse estimerede doser er ca. 7 % af moderens

samlede daglige dosis baseret på mg/kg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi på dyr, tåles pregabalin godt i klinisk

relevante doser. I gentagne dosis-toksicitetsundersøgelser på rotter og aber ses påvirkning af

centralnervesystemet, bl.a. ved hypoaktivitet, hyperaktivitet og ataksi. En øget hyppighed af

nethindeatrofi ses sædvanligvis hos ældre albinorotter efter langtidseksponering med pregabalin ved

doser ≥ 5 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis.

Pregabalin er ikke teratogent hos mus, rotter eller kaniner. Føtal toksicitet ses hos rotter og kaniner,

men kun ved doser signifikant højere end humane doser. I præ-natale /post-natale

toksicitetsundersøgelser fremkalder pregabalin udviklingstoksicitet hos afkom af rotter ved

doser > 2 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Påvirkning af fertilitet hos han- og hunrotter blev kun observeret ved eksponeringer, der i væsentlig

grad oversteg den terapeutiske eksponering. Bivirkninger på de mandlige forplantningsorganer og

spermparametre var reversible og opstod kun ved eksponeringer, der i væsentlig grad oversteg den

terapeutiske eksponering, eller som var forbundet med spontane, degenerative processer i de mandlige

forplantningsorganer hos rotten. Derfor blev denne virkning betragtet som værende af ringe eller ingen

klinisk relevans.

På baggrund af in vitro og in vivo tests vurderes det, at pregabalin ikke er genotoksisk.

2-års karcinogenicitetsforsøg er udført med pregabalin på rotter og mus. Der blev ikke set tumorer hos

rotter ved en eksponering op til 24 gange den maksimale anbefalede gennemsnitlige humane dosis på

600 mg/dag. Der blev ikke set øget forekomst af tumorer hos mus ved en eksponering, der er den

samme som den gennemsnitlige humane dosis, men en øget forekomst af hæmangiosarkom blev set

ved højere doser. Den ikke-genotoksiske mekanisme af pregabalin-induceret tumordannelse hos mus

involverer trombocytændringer og er forbundet med endotelcelleproliferation. Disse

trombocytændringer er ikke til stede hos rotter eller hos mennesker baseret på kliniske korttids- eller

begrænsede langtidsdata. Der er intet bevis for, at der er en lignende risiko for mennesker.

Toksicitetstyperne set hos juvenile rotter er ikke kvalitativ forskellig fra dem, der ses hos voksne

rotter. Juvenile rotter er imidlertid mere følsomme. Ved terapeutiske doser er der kliniske tegn på

påvirkning af centralnervesystemet så som hyperaktivitet og tænderskæren samt nogle ændringer på

vækst (undertrykkelse af forbigående legemsvægtøgning). Virkningerne på den oestrale periode ses

ved doser 5 gange højere end terapeutisk dosis hos mennesker. Reduceret respons for akustisk

forskrækkelse ses hos juvenile rotter 1-2 uger efter doser > 2 gange højere end terapeutisk dosis hos

mennesker. Denne effekt kan ikke ses 9 uger efter eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Pregelatineret majsstivelse

Majsstivelse

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, sort (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Efter første anbrud af beholderen: 6 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC/PVDC//Alu blister.

HDPE-beholder med PP-skruelåg.

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger: 14, 21, 28, 56, 70, 84 (2 x 42), 100 (2 x 50) eller 120 (2 x 60) hårde kapsler.

Blisterpakninger (enkeltdosis): 56 x 1, 84 x 1 (2 x 42), 100 x 1 (2 x 50) eller 210 x 1 (3 x 70) hårde

kapsler.

Containerpakninger: 100, 200 eller 250 kapsler, hårde.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz GmbH

Biochemiestrasse 10

A-6250 Kundl

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1012/069-083

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 19. juni 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

30 Churchill Place Canary Wharf London E14 5EU United Kingdom

An agency of the European

Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/277981/2015

EMEA/H/C/004070

EPAR - sammendrag for offentligheden

Pregabalin Sandoz GmbH

pregabalin

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Pregabalin Sandoz GmbH. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale

udstedelse af en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en

praktisk vejledning i, hvordan Pregabalin Sandoz GmbH bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Pregabalin Sandoz GmbH, kan du læse

indlægssedlen eller kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Pregabalin Sandoz GmbH, og hvad anvendes det til?

Pregabalin Sandoz GmbH er et lægemiddel til behandling af voksne med følgende tilstande:

som tillægsbehandling ved epilepsi med partielle epileptiske anfald (anfald, der begynder i en

bestemt del af hjernen), når anfaldene ikke kan kontrolleres med patientens nuværende

behandling,

generaliseret angstsygdom (langvarig angst eller nervøsitet over hverdagsanliggender).

Pregabalin Sandoz GmbH er et "generisk lægemiddel". Det betyder, at Pregabalin Sandoz GmbH er

identisk med et "referencelægemiddel", som allerede er godkendt i Den Europæiske Union, og som

hedder Lyrica. Der kan indhentes yderligere oplysninger om generiske lægemidler i dokumentet med

spørgsmål og svar her

Pregabalin Sandoz GmbH indeholder det aktive stof pregabalin.

Hvordan anvendes Pregabalin Sandoz GmbH?

Pregabalin Sandoz GmbH fås som kapsler (25, 50, 75, 100, 150, 200, 225 og 300 mg) og udleveres

kun efter recept. Den anbefalede startdosis er 150 mg dagligt fordelt på to eller tre doser. Efter tre til

Pregabalin Sandoz GmbH

EMA/277981/2015

Side 2/3

syv dage kan dosis øges til 300 mg dagligt. Dosis kan maksimalt øges endnu to gange, indtil den mest

effektive dosis er nået. Den maksimale dosis er 600 mg dagligt. Ved ophør af behandlingen med

Pregabalin Sandoz GmbH bør dette ligeledes ske gradvis, i løbet af mindst en uge. Til patienter med

nyreproblemer kan lavere dosering være nødvendig.

Hvordan virker Pregabalin Sandoz GmbH?

Det aktive stof i Pregabalin Sandoz GmbH, pregabalin, minder i struktur om kroppens eget signalstof

GABA (neurotransmitteren gamma-aminosmørsyre), men dets biologiske virkninger er meget

anderledes. Neurotransmittere er kemiske signalstoffer, som nervecellerne anvender til deres indbyrdes

kommunikation. Det vides endnu ikke nøjagtigt, hvordan pregabalin virker, men det menes at påvirke

indstrømningen af calcium i nervecellerne. Dette nedsætter aktiviteten i visse nerveceller i hjernen og

rygmarven. Derved mindskes frigivelsen af andre neurotransmittere, der er en medvirkende årsag til

smerter, epilepsi og angst.

Hvordan blev Pregabalin Sandoz GmbH undersøgt?

Pregabalin Sandoz GmbH er et generisk lægemiddel. Patientundersøgelserne har derfor været

begrænset til at påvise, at det er bioækvivalent med referencelægemidlet Lyrica. To lægemidler er

bioækvivalente, når de danner den samme mængde af det aktive stof i kroppen.

Hvilke fordele og risici er der forbundet med Pregabalin Sandoz GmbH?

Da Pregabalin Sandoz GmbH er et generisk lægemiddel, som er bioækvivalent med

referencelægemidlet, anses benefit/risk-forholdet for at være det samme som for referencelægemidlet.

Hvorfor blev Pregabalin Sandoz GmbH godkendt?

Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at det i overensstemmelse med EU's krav

er påvist, at Pregabalin Sandoz GmbH er af sammenlignelig kvalitet og er bioækvivalent med Lyrica.

Det var derfor CHMP's opfattelse, at fordelene opvejer de identificerede risici som for Lyrica. Udvalget

anbefalede, at Pregabalin Sandoz GmbH godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Pregabalin Sandoz GmbH?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Pregabalin Sandoz GmbH anvendes så sikkert

som muligt. På baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og

indlægssedlen for Pregabalin Sandoz GmbH, herunder passende forholdsregler, som patienter og

sundhedspersonale skal følge.

Yderligere oplysninger fremgår af resuméet af risikostyringsplanen

Andre oplysninger om Pregabalin Sandoz GmbH

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Pregabalin Sandoz GmbH den 19. juni 2015.

Den fuldstændige EPAR og resuméet af risikostyringsplanen for Pregabalin Sandoz GmbH findes på

agenturets websted under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European public

assessment reports. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om behandling med Pregabalin Sandoz

Pregabalin Sandoz GmbH

EMA/277981/2015

Side 3/3

GmbH, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit

apotek.

Den fuldstændige EPAR for referencelægemidlet findes også på agenturets websted.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 06-2015.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information