Praluent

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
Alirocumab
Tilgængelig fra:
sanofi-aventis groupe
ATC-kode:
C10AX14
INN (International Name):
alirocumab
Terapeutisk gruppe:
Lipid modificerende midler
Terapeutisk område:
dyslipidæmi
Terapeutiske indikationer:
Primære hypercholesterolaemia og blandet dyslipidaemiaPraluent er indiceret hos voksne med primær hypercholesterolaemia (heterozygote familiær og ikke-familiær) eller blandet dyslipidaemia, som et supplement til kost:i kombination med et statin eller statin med andre lipidsænkende behandlinger på patienter i stand til at nå LDL-C mål med den maksimalt tolererede dosis af et statin, eller,alene eller i kombination med andre lipidsænkende behandlinger på patienter, der er statin-intolerant, eller for hvem en statin-præparat er kontraindiceret. Der er etableret aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom Praluent er indiceret hos voksne med nedsat aterosklerotisk hjerte-kar-sygdomme at reducere hjerte-kar-risikoen ved at sænke LDL-C-niveauer, som et supplement til korrektion af andre risikofaktorer:i kombination med den maksimalt tolererede dosis af statin med eller uden andre lipidsænkende behandlinger eller,alene eller i kombination med andre lipidsænkende behandlinger på patienter, der er statin-intolerant, eller for h
Produkt oversigt:
Revision: 13
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/003882
Autorisation dato:
2015-09-23
EMEA kode:
EMEA/H/C/003882

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Praluent 75 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Praluent 150 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

alirocumab

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Praluent

Sådan skal du tage Praluent

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Hvad er Praluent

Praluent indeholder det aktive stof alirocumab.

Praluent er et monoklonalt antistof (en type af specialiseret protein designet til at binde til et

specifikt stof i kroppen). Monoklonale antistoffer er proteiner, der genkender og binder til andre

unikke proteiner. Alirocumab binder til PCSK9.

Hvordan virker Praluent

Praluent medvirker til at sænke niveauet af det “dårlige” kolesterol (også kaldet “LDL kolesterol”).

Praluent hæmmer et protein, der hedder PCSK9

PCSK9 er et protein, der udskilles af leverceller.

“Dårligt” kolesterol fjernes normalt fra blodet ved at binde sig til særlige “receptorer” (docking

stationer) i leveren.

PCSK9 sænker antallet af disse receptorer i leveren – det resulterer i, at dit “dårlige” kolesterol

bliver for højt.

Ved at hæmme PCSK9 øger Praluent antallet af de receptorer, der kan medvirke til at fjerne det

“dårlige” kolesterol – derved sænkes indholdet af det “dårlige” kolesterol i blodet.

Hvad bruges Praluent til

Voksne med højt kolesterolniveau i blodet (hyperkolesterolæmi, heterozygot familiær og non-

familiær, eller kombineret dyslipidæmi).

Voksne med højt kolesterolniveau i blodet og hjertekarsygdom for at mindske risikoen for

hjertekar-hændelser.

Det gives:

sammen med et statin (almindelig anvendt medicin, til behandling af forhøjet kolesterol) eller

anden kolesterolsænkende medicin, hvis den maksimale dosis af et statin ikke sænker niveauet

af kolesterol tilstrækkeligt, eller,

alene eller sammen med anden kolesterolsænkende medicin, når statiner ikke tolereres eller

ikke kan anvendes.

Bliv ved med at følge din kolesterolsænkende diæt, mens du er i behandling med denne

medicin.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Praluent

Brug ikke Praluent:

hvis du er allergisk over for alirocumab eller et af de øvrige indholdsstoffer i denne medicin

(angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken vedrørende dine sygdomme, herunder allergier,

før du bruger Praluent.

Hvis du får en alvorlig allergisk reaktion, skal du stoppe med at bruge Praluent, og straks tale med din

læge. I nogle tilfælde er alvorlige allergiske reaktioner så som overfølsomhed inklusive angioødem

(vejrtrækningsbesvær eller hævelse af ansigtet, læber, hals eller tunge), nummulat eksem (rødlige

pletter på huden, nogle gange blærer) og hypersensitiv vaskulitis (en særlig form for

overfølsomhedsreaktion med symptomer så som diarre, med udslæt, eller lillafarvede pletter på huden)

forekommet. I afsnit 4 kan du læse om de allergiske reaktioner, man kan få, mens man bruger

Praluent.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, før du bruger dette lægemiddel, hvis du har

nyre- eller leversygdom, fordi Praluent er undersøgt i få patienter med alvorlig nyresygdom og ikke i

patienter med alvorlig leversygdom.

Børn og unge

Praluent frarådes til børn og unge under 18 år. Det skyldes, at man ikke har nogen erfaring med brug

af Praluent til denne aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Praluent

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin, for nylig har brugt anden

medicin eller planlægger at bruge anden medicin.

Graviditet og amning

Praluent frarådes under graviditet og amning.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin forventes ikke at påvirke din evne til at køre bil eller betjene maskiner.

3.

Sådan skal du bruge Praluent

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens, apotekspersonalets eller sygeplejerskens anvisning. Er du

i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken.

Hvor meget skal der injiceres (indsprøjtes)

Lægen vil fortælle dig, hvilken dosis, der passer til dig og hvor ofte du skal injicere (75 mg eller

150 mg én gang hver 2. uge, eller 300 mg én gang hver 4. uge/månedligt). Lægen vil undersøge dit

kolesterolniveau og kan justere dosis (op eller ned) under behandlingen.

Du skal altid læse etiketten på pennen for at sikre dig, at du tager den rigtige medicin og den rigtige

styrke.

Hvor ofte skal medicinen injiceres

Praluent skal injiceres én gang hver 2. uge (for 75 mg eller 150 mg dosen), eller én gang hver 4.

uge/månedligt (for 300 mg dosen). For at opnå 300 mg dosen, gives to 150 mg injektioner lige efter

hinanden på to forskellige injektionssteder.

Før du foretager injektionen (indsprøjtningen)

Læs den detaljerede brugsanvisning før du injicerer Praluent.

Hvor skal indsprøjtningen injiceres

Læs i den detaljerede brugsanvisning hvor du skal injicere.

Undervisning i hvordan den fyldte pen bruges

Din læge, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet vil vise dig, hvordan du foretager injektionen

med Praluent, inden du skal bruge pennen første gang.

Læs

“Brugsanvisningen”

der ligger i æsken.

Brug altid pennen som beskrevet i

“Brugsanvisningen”.

Hvis du har brugt for meget Praluent

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du har brugt for meget Praluent.

Hvis du har glemt at bruge Praluent

Hvis du har glemt en dosis Praluent, skal du injicere den glemte dosis, så snart du har mulighed for

det. Herefter skal du tage den næste dosis til sædvanlig tid. På den måde vil du holde dig til den

oprindelige plan. Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du ikke er sikker på,

hvornår du skal tage injektionen.

Hvis du holder op med at bruge Praluent

Du må ikke stoppe med at bruge Praluent uden at tale med lægen. Hvis du stopper med at bruge

Praluent, kan dit kolesterolniveau stige.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du får en alvorlig allergisk reaktion, skal du stoppe med at bruge Praluent, og straks tale med din

læge. I nogle tilfælde er alvorlige allergiske reaktioner forekommet, så som overfølsomhed

(vejrtrækningsbesvær), nummulat eksem (rødlige pletter på huden, nogle gange blærer) og

hypersensitiv vaskulitis (en særlig form for overfølsomhedsreaktion med symptomer så som diarré,

med udslæt, eller lillafarvede pletter på huden) (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Øvrige bivirkninger:

Almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

rødme, kløe, hævelse, smerter/ømhed hvor medicinen blev injiceret (lokale reaktioner ved

injektionsstedet).

symptomer fra de øvre luftveje så som ondt i halsen, løbenæse, nysen.

kløe (pruritus).

Sjælden

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

røde og kløende hævede områder på huden eller nældefeber (urticaria).

Ikke kendt

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret efter markedsføring af Praluent, men hvor ofte de

forekommer vides ikke:

influenzalignende sygdom

vejrtrækningsbesvær eller hævelse af ansigtet, læber, hals eller tunge (angioødem)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekespersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C til 8 °C). Må ikke nedfryses.

Opbevar pennen i yderkartonen for at beskytte mod lys.

Om nødvendigt kan de individuelle fyldte penne opbevares uden for køleskab under 25 °C i højst 30

dage. Beskyt mod lys. Efter udtagning fra køleskab skal Praluent bruges inden for 30 dage eller

bortskaffes.

Brug ikke lægemidlet, hvis det er misfarvet, grumset eller indeholder synlige flager eller partikler.

Efter brug placeres pennen i en kanyleboks. Kanyleboksen skal opbevares utilgængeligt for børn.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken hvordan kanyleboksen skal bortskaffes.

Kanyleboksen må ikke genbruges.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Praluent indeholder:

Aktivt stof: alirocumab. Hver engangspen indeholder enten 75 mg (75 mg pr. ml) eller 150 mg

(150 mg pr. ml) alirocumab.

Øvrige indholdsstoffer: Histidin, saccharose, polysorbat 20 og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Praluent er en klar, farveløs til svag gul injektionsvæske, som fås i en fyldt pen.

Hver fyldt pen med grøn knap indeholder 1 ml væske, der giver en enkelt dosis på 75 mg.

Den fås i pakninger med 1, 2 eller 6 fyldte penne.

Hver fyldt pen med grå knap indeholder 1 ml væske, der giver en enkelt dosis på 150 mg.

Den fås i pakninger med 1, 2 eller 6 fyldte penne.

Ikke alle styrker og pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F – 75008 Paris

Frankrig

Fremstiller

Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Brüningstraße 50

Industriepark Hoechst

65926 Frankfurt am Main

Tyskland

Fremstiller

Genzyme Ireland Ltd

IDA Industrial Park

Old Kilmeaden Road

Waterford

Ireland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00

Lietuva

UAB “SANOFI-AVENTIS LIETUVA”

Tel: +370 5 2755224

България

SANOFI BULGARIA EOOD

Тел.: +359 (0)2 970 53 00

Luxembourg/Luxemburg

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00 (Belgique/Belgien)

Česká republika

sanofi-aventis, s.r.o.

Tel: +420 233 086 111

Magyarország

SANOFI-AVENTIS Zrt.

Tel.: +36 1 505 0050

Danmark

Sanofi A/S

Tlf: +45 45 16 70 00

Malta

Sanofi S.p.A.

Tel: +39 02 39394275

Deutschland

Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Tel.: 0800 52 52 010

Tel. aus dem Ausland: +49 69 305 21 131

Nederland

sanofi-aventis Netherlands B.V.

Tel: +31 20 245 4000

Eesti

sanofi-aventis Estonia OÜ

Tel: +372 627 34 88

Norge

sanofi-aventis Norge AS

Tlf: +47 67 10 71 00

Ελλάδα

sanofi-aventis AEBE

Τηλ: +30 210 900 16 00

Österreich

sanofi-aventis GmbH

Tel: +43 1 80 185 – 0

España

sanofi-aventis, S.A

Tel: +34 93 485 94 00

Polska

sanofi-aventis Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 280 00 00

France

sanofi-aventis France

Tél: 0 800 222 555

Appel depuis l’étranger : +33 1 57 63 23 23

Portugal

Sanofi - Produtos Farmacêuticos, Lda.

Tel: +351 21 35 89 400

Hrvatska

sanofi-aventis Croatia d.o.o.

Tel: +385 1 600 34 00

România

Sanofi Romania SRL

Tel: +40 (0) 21 317 31 36

Ireland

sanofi-aventis Ireland Ltd. T/A SANOFI

Tel: +353 (0) 1 403 56 00

Slovenija

sanofi-aventis d.o.o.

Tel: +386 1 560 48 00

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

sanofi-aventis Pharma Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 33 100 100

Italia

Sanofi S.p.A.

Tel: 800 13 12 12 (domande di tipo tecnico)

800 536389 (altre domande)

Suomi/Finland

Sanofi Oy

Puh/Tel: +358 (0) 201 200 300

Κύπρος

sanofi-aventis Cyprus Ltd.

Τηλ: +357 22 871600

Sverige

Sanofi AB

Tel: +46 (0)8 634 50 00

Latvija

sanofi-aventis Latvia SIA

Tel: +371 67 33 24 51

United Kingdom

Sanofi

Tel: +44 (0) 845 372 7101

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

www.laegemiddelstyrelsen.dk.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Praluent 75 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Praluent 150 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

alirocumab

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se sidst i

afsnit 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge Praluent

Sådan skal du tage Praluent

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Hvad er Praluent

Praluent indeholder det aktive stof alirocumab.

Praluent er et monoklonalt antistof (en type af specialiseret protein designet til at binde til et

specifikt stof til i kroppen). Monoklonale antistoffer er proteiner der genkender og binder til

andre unikke proteiner. Alirocumab binder til PCSK9.

Hvordan virker Praluent

Praluent medvirker til at sænke niveauet af det “dårlige” kolesterol (også kaldet “LDL kolesterol”).

Praluent hæmmer et protein, der hedder PCSK9.

PCSK9 er et protein, der udskilles af leverceller.

“Dårligt” kolesterol fjernes normalt fra blodet ved at binde sig til særlige “receptorer” (docking

stationer) i leveren.

PCSK9 sænker antallet af disse receptorer i leveren – det resulterer i, at dit “dårlige” kolesterol

bliver for højt.

Ved at hæmme PCSK9 øger Praluent antallet af de receptorer, der kan medvirke til at fjerne det

“dårlige” kolesterol – derved sænkes indholdet af det “dårlige” kolesterol i blodet.

Hvad bruges Praluent til

Voksne med højt kolesterolniveau i blodet (hyperkolesterolæmi, heterozygot familiær og non-

familiær, eller kombineret dyslipidæmi).

Voksne med højt kolesterolniveau i blodet og hjertekarsygdom for at mindske risikoen for

hjertekar-hændelser.

Det gives:

sammen med et statin (almindelig anvendt medicin, til behandling af forhøjet kolesterol) eller

anden kolesterolsænkende medicin, hvis den maksimale dosis af et statin ikke sænker

niveauet af kolesterol tilstrækkeligt, eller,

alene eller sammen med anden kolesterolsænkende medicin, når statiner ikke tolereres eller

ikke kan anvendes.

Bliv ved med at følge din kolesterolsænkende diæt, mens du er i behandling med denne

medicin.

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge Praluent

Brug ikke Praluent:

hvis du er allergisk over for alirocumab eller et af de øvrige indholdsstoffer i denne medicin

(angivet i afsnit 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet vedrørende dine sygdomme, herunder

allergier, før du bruger Praluent.

Hvis du får en alvorlig allergisk reaktion, skal du stoppe med at bruge Praluent, og straks tale med din

læge. I nogle tilfælde er alvorlige allergiske reaktioner så som overfølsomhed, inklusiv angioødem

(vejrtrækningsbesvær, eller hævelse af ansigtet, læber, hals eller tunge), nummulat eksem (rødlige

pletter på huden, nogle gange blærer) og hypersensitiv vaskulitis (en særlig form for

overfølsomhedsreaktion med symptomer så som diarre, med udslet, eller lillafarvede pletter på huden)

forekommet. I afsnit 4 kan du læse om de allergiske reaktioner, man kan få, mens man bruger

Praluent.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger dette lægemiddel, hvis du

har nyre- eller leversygdom, fordi Praluent er undersøgt i få patienter med alvorlig nyresygdom og

ikke i patienter med alvorlig leversygdom.

Børn og unge

Praluent frarådes til børn og unge under 18 år. Det skyldes, at man ikke har nogen erfaring med brug

af Praluent til denne aldersgruppe.

Brug af anden medicin sammen med Praluent

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Graviditet og amning

Praluent frarådes under graviditet og amning.

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Denne medicin forventes ikke at påvirke din evne til at køre bil eller betjene maskiner.

3.

Sådan skal du bruge Praluent

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens, apotekspersonalets eller sundhedspersonalets anvisning.

Er du i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.

Hvor meget skal der injiceres (indsprøjtes)

Lægen vil fortælle dig, hvilken dosis, der passer til dig og hvor ofte du skal injicere (75 mg eller

150 mg én gang hver 2. uge, eller 300 mg én gang hver 4. uge/månedligt). Lægen vil undersøge dit

kolesterolniveau og kan justere dosis (op eller ned) under behandlingen.

Du skal altid læse etiketten på sprøjten for at sikre dig, at du tager den rigtige medicin og den rigtige

styrke.

Hvor ofte skal medicinen injiceres

Praluent skal injiceres én gang hver 2. uge (for 75 mg eller 150 mg dosen), eller én gang hver 4.

uge/månedligt (for 300 mg dosen). For at opnå 300 mg dosen, gives to 150 mg injektioner lige efter

hinanden på to forskellige injektionssteder.

Før du foretager injektionen (indsprøjtningen)

Læs den detaljerede brugsanvisning før du injicerer Praluent.

Hvor skal indsprøjtningen injiceres

Læs i den detaljerede brugsanvisning hvor du skal injicere.

Undervisning i hvordan den fyldte injektionssprøjte bruges

Din læge, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet vil vise dig, hvordan du foretager injektionen

med Praluent, inden du skal bruge injektionssprøjten første gang.

Læs

"Brugsanvisningen"

, der ligger i æsken.

Brug altid injektionssprøjten som beskrevet i

“Brugsanvisningen”.

Hvis du har brugt for meget Praluent

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du har brugt for meget Praluent.

Hvis du har glemt at bruge Praluent

Hvis du har glemt en dosis Praluent, skal du injicere den glemte dosis, så snart du har mulighed for

det. Herefter skal du tage den næste dosis til sædvanlig tidPå den måde vil du holde dig til den

oprindelige plan. Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du ikke er sikker på,

hvornår du skal tage injektionen.

Hvis du holder op med at bruge Praluent

Du må ikke stoppe med at bruge Praluent uden at tale med lægen. Hvis du stopper med at bruge

Praluent, kan dit kolesterolniveau stige.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Hvis du får en alvorlig allergisk reaktion, skal du stoppe med at bruge Praluent, og straks tale med din

læge. I nogle tilfælde er alvorlige allergiske reaktioner forekommet, så som overfølsomhed

(vejrtrækningsbesvær), nummulat eksem (rødlige pletter på huden, nogle gange blærer) og

hypersensitiv vaskulitis (en særlig form for overfølsomhedsreaktion med symptomer så som diarré,

med udslet, eller lillafarvede pletter på huden) (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

Øvrige bivirkninger:

Almindelig

(kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer)

rødme, kløe, hævelse, smerter/ømhed hvor medicinen blev injiceret (lokale reaktioner ved

injektionsstedet).

symptomer fra de øvre luftveje så som ondt i halsen, løbenæse, nysen.

kløe (pruritus).

Sjælden

(kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer)

røde og kløende hævede områder på huden eller nældefeber (urticaria).

Ikke kendt

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret efter markedsføring af Praluent, men hvor ofte de

forekommer vides ikke:

influenzalignende sygdom

vejrtrækningsbesvær, eller hævelse af ansigtet, læber, hals og tunge (angioødem)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter Exp. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C til 8 °C). Må ikke nedfryses.

Opbevar injektionssprøjten i yderkartonen for at beskytte mod lys.

Om nødvendigt kan de individuelle fyldte sprøjter opbevares uden for køleskab under 25 °C i højst 30

dage. Beskyt mod lys. Efter udtagning fra køleskab skal Praluent bruges inden for 30 dage eller

bortskaffes.

Brug ikke lægemidlet, hvis det er misfarvet, grumset eller indeholder synlige flager eller partikler.

Efter brug placeres sprøjten i en kanyleboks. Kanyleboksen skal opbevares utilgængeligt for børn.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet hvordan kanyleboksen skal bortskaffes.

Kanyleboksen må ikke genbruges.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Praluent indeholder:

Aktivt stof: alirocumab. Hver engangssprøjte indeholder enten 75 mg (75 mg pr. ml) eller

150 mg (150 mg pr. ml) alirocumab.

Øvrige indholdsstoffer: Histidin, saccharose, polysorbat 20 og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Praluent er en klar, farveløs til svag gul injektionsvæske, som fås i en fyldt injektionssprøjte.

Hver fyldt injektionssprøjte med grønt stempel indeholder 1 ml væske, der giver en enkelt dosis på

75 mg.

Den fås i pakninger med 1, 2 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Hver fyldt injektionssprøjte med gråt stempel indeholder 1 ml væske, der giver en enkelt dosis på

150 mg.

Den fås i pakninger med 1, 2 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Ikke alle styrker og pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F – 75008 Paris

Frankrig

Fremstiller

Sanofi Winthrop Industrie

1051 Boulevard Industriel

76580 Le Trait

Frankrig

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00

Lietuva

UAB “SANOFI-AVENTIS LIETUVA”

Tel: +370 5 2755224

България

SANOFI BULGARIA EOOD

Тел.: +359 (0)2 970 53 00

Luxembourg/Luxemburg

Sanofi Belgium

Tél/Tel: +32 (0)2 710 54 00 (Belgique/Belgien)

Česká republika

sanofi-aventis, s.r.o.

Tel: +420 233 086 111

Magyarország

SANOFI-AVENTIS Zrt.

Tel.: +36 1 505 0050

Danmark

Sanofi A/S

Tlf: +45 45 16 70 00

Malta

Sanofi S.p.A.

Tel: +39 02 39394275

Deutschland

Sanofi-Aventis Deutschland GmbH

Tel.: 0800 52 52 010

Tel. aus dem Ausland: +49 69 305 21 131

Nederland

sanofi-aventis Netherlands B.V.

Tel: +31 20 245 4000

Eesti

sanofi-aventis Estonia OÜ

Tel: +372 627 34 88

Norge

sanofi-aventis Norge AS

Tlf: +47 67 10 71 00

Ελλάδα

sanofi-aventis AEBE

Τηλ: +30 210 900 16 00

Österreich

sanofi-aventis GmbH

Tel: +43 1 80 185 – 0

España

sanofi-aventis, S.A

Tel: +34 93 485 94 00

Polska

sanofi-aventis Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 280 00 00

France

sanofi-aventis France

Tél: 0 800 222 555

Appel depuis l’étranger : +33 1 57 63 23 23

Portugal

Sanofi - Produtos Farmacêuticos, Lda.

Tel: +351 21 35 89 400

Hrvatska

sanofi-aventis Croatia d.o.o.

Tel: +385 1 600 34 00

România

Sanofi Romania SRL

Tel: +40 (0) 21 317 31 36

Ireland

sanofi-aventis Ireland Ltd. T/A SANOFI

Tel: +353 (0) 1 403 56 00

Slovenija

sanofi-aventis d.o.o.

Tel: +386 1 560 48 00

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

sanofi-aventis Pharma Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 33 100 100

Italia

Sanofi S.p.A.

Tel: 800 13 12 12 (domande di tipo tecnico)

800 536389 (altre domande)

Suomi/Finland

Sanofi Oy

Puh/Tel: +358 (0) 201 200 300

Κύπρος

sanofi-aventis Cyprus Ltd.

Τηλ: +357 22 871600

Sverige

Sanofi AB

Tel: +46 (0)8 634 50 00

Latvija

sanofi-aventis Latvia SIA

Tel: +371 67 33 24 51

United Kingdom

Sanofi

Tel: +44 (0) 845 372 7101

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu og på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

www.laegemiddelstyrelsen.dk

Praluent 75 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

alirocumab

Brugsanvisning

På dette billede ses Praluent-pennens dele.

Vigtige oplysninger

Dette er en fyldt pen til engangsbrug. Den indeholder 75 mg Praluent (alirocumab) i 1 ml.

Medicinen injiceres (indsprøjtes) under huden. Enten kan du selv injicere, eller du kan få en

anden (omsorgsperson) til at gøre det for dig.

Pennen er kun til engangsbrug og skal kasseres efter brug.

Det skal du huske

Opbevar Praluent-pennen utilgængeligt for børn.

Læs hele brugsanvisningen, før du bruger Praluent-pennen.

Følg disse anvisninger hver gang du bruger en Praluent-pen.

De ubrugte penne skal opbevares i køleskab ved 2 °C til 8 °C. Se indlægssedlen for Praluent for

nærmere oplysninger om opbevaringsforhold.

Det må du ikke

Du må ikke røre ved den gule beskyttelseshætte.

Du må ikke bruge pennen, hvis den er blevet tabt eller beskadiget.

Du må ikke bruge pennen, hvis den blå hætte mangler eller ikke sidder ordentligt fast.

Kun til

engangsbrug

Grøn knap

Hoveddel

Vindue

Gul beskyttelses-

hætte

Nål indeni

Blå hætte

Du må ikke genbruge en pen.

Du må ikke ryste pennen.

Du må ikke nedfryse pennen.

Du må ikke udsætte pennen for direkte sollys.

Behold denne folder. Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet hvis du har

spørgsmål - eller ring til sanofi-aventis på det telefonnummer, der står i indlægssedlen.

TRIN A: Klargøring af en injektion

Du skal bruge:

Praluent-pennen

renseserviet

vattot eller gaze

kanyleboks (se Trin B, 8).

Læs etiketten på pennen.

Kontroller at du har det rigtige produkt og den korrekte dosis.

Kontroller udløbsdatoen: du må ikke bruge den, hvis datoen er udløbet.

Kig på vinduet.

Kontroller at væsken er klar, farveløs til svag gul og uden partikler – hvis den ikke er det, må du

ikke bruge den (se billede A).

Du kan måske se en luftboble. Det er normalt.

Du må ikke bruge pennen, hvis vinduet er helt gult (se billede B).

Lad pennen varme op ved stuetemperatur i 30-40 minutter.

Du må ikke opvarme pennen, lad den selv blive varm.

Du må ikke lægge pennen tilbage i køleskabet.

Klargøring af injektionsstedet.

Vask hænder med vand og sæbe og tør dem i et håndklæde.

Du kan foretage injektionen i:

dit lår

din mave (undtagen 5 cm rundt om navlen)

ydersiden af din overarm

(se billedet herunder).

Du kan enten stå op eller sidde ned, når du foretager injektionen.

Rengør huden på injektionsstedet med en renseserviet.

Du må ikke injicere i hud, der er øm, hård, rød eller varm.

Du må ikke injicere i områder nær en synlig blodåre.

Brug et nyt sted hver gang du injicerer.

Injicer ikke Praluent sammen med anden medicin på samme sted.

TRIN B: Sådan foretager du injektionen

Efter du har udført alle trin i “Trin A: Klargøring af en injektion”, skal du fjerne den blå

hætte

Du må først trække hætten af, når du er klar til at foretage injektionen.

Du må ikke sætte den blå hætte på igen.

Hold Praluent-pennen på denne måde.

Du må ikke røre den gule beskyttelseshætte.

Sørg for at du kan se pennens vindue.

Blå hætte

Tryk den gule beskyttelseshætte vinkelret (90°) mod huden.

Tryk pennen ind mod huden, indtil den gule beskyttelseshætte ikke længere er synlig og hold

pennen der. Pennen virker ikke, hvis den gule beskyttelseshætte ikke er trykket helt ned.

Du kan evt. klemme huden sammen, så injektionsstedet bliver fast.

Tryk med tommelfingeren på den grønne knap og slip straks.

Der lyder et klik. Injektionen er begyndt.

Vinduet begynder at blive gult.

Bliv ved med at holde pennen nede mod huden efter du har sluppet knappen

Injektionen kan tage op til 20 sekunder.

Kontroller om vinduet er blevet gult, før du fjerner pennen.

Du må ikke fjerne pennen, før hele vinduet er blevet gult.

Injektionen er færdig, når vinduet er helt gult, og der lyder måske endnu et klik.

Slip knappen

med det samme

Klik

Hvis hele vinduet ikke bliver gult, skal du ringe til sanofi-aventis og få hjælp. Du må ikke give

dig selv en ekstra dosis, uden at tale med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.

Fjern pennen fra huden.

Du må ikke gnide på huden efter injektionen.

Hvis det bløder, kan du presse en vattot eller gaze på stedet, indtil blødningen stopper.

Kasser pennen og hætten

Du må ikke sætte den blå hætte på igen.

Læg pennen og hætten i en kanyleboks straks efter brug.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvordan du skal bortskaffe

kanyleboksen.

Kanyleboksen skal altid opbevares utilgængeligt for børn.

Praluent 150 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

alirocumab

Brugsanvisning

På dette billede ses Praluent-pennens dele.

Vigtige oplysninger

Dette er en fyldt pen til engangsbrug. Den indeholder 150 mg Praluent (alirocumab) i 1 ml.

Medicinen injiceres (indsprøjtes) under huden. Enten kan du selv injicere eller du kan få en

anden (omsorgsperson) til at gøre det for dig.

Pennen er kun til engangsbrug og skal kasseres efter brug.

Det skal du huske

Opbevar Praluent-pennen utilgængeligt for børn.

Læs hele brugsanvisningen, før du bruger Praluent-pennen.

Følg disse anvisninger hver gang du bruger en Praluent-pen.

De ubrugte penne skal opbevares i køleskab ved 2 °C til 8 °C. Se indlægssedlen for Praluent for

nærmere oplysninger om opbevaringsforhold.

Det må du ikke

Du må ikke røre ved den gule beskyttelseshætte.

Du må ikke bruge pennen, hvis den er blevet tabt eller beskadiget.

Du må ikke bruge pennen, hvis den blå hætte mangler eller ikke sidder ordentligt fast.

Du må ikke genbruge en pen.

Du må ikke ryste pennen.

Du må ikke nedfryse pennen.

Du må ikke udsætte pennen for direkte sollys.

Hoveddel

Grå knap

Vindue

Gul beskyttelses-

hætte

Nål indeni

Blå hætte

Kun til

engangsbrug

Behold denne folder. Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet hvis du har

spørgsmål - eller ring til sanofi-aventis på det telefonnummer, der står i indlægssedlen.

TRIN A: Klargøring af en injektion

Du skal bruge:

Praluent-pennen

renseserviet

vattot eller gaze

kanyleboks (se Trin B, 8).

Læs etiketten på pennen.

Kontroller at du har det rigtige produkt og den korrekte dosis.

Kontroller udløbsdatoen: du må ikke bruge den, hvis datoen er udløbet.

Kig på vinduet.

Kontroller at væsken er klar, farveløs til svag gul og uden partikler – hvis den ikke er det, må du

ikke bruge den (se billede A).

Du kan måske se en luftboble. Det er normalt.

Du må ikke bruge pennen, hvis vinduet er helt gult (se billede B).

Lad pennen varme op ved stuetemperatur i 30-40 minutter.

Du må ikke opvarme pennen, lad den selv blive varm.

Du må ikke lægge pennen tilbage i køleskabet.

Klargøring af injektionsstedet.

Vask hænder med vand og sæbe og tør dem i et håndklæde.

Du kan foretage injektionen i:

dit lår

din mave (undtagen 5 cm rundt om navlen)

ydersiden af din overarm

(se billedet herunder).

Du kan enten stå op eller sidde ned, når du foretager injektionen.

Rengør huden på injektionsstedet med en renseserviet.

Du må ikke injicere i hud, der er øm, hård, rød eller varm.

Du må ikke injicere i områder nær en synlig blodåre.

Brug et nyt sted hver gang du injicerer.

Injicer ikke Praluent sammen med anden medicin på samme sted.

TRIN B: Sådan foretager du injektionen

Efter du har udført alle trin i “Trin A: Klargøring af en injektion”, skal du fjerne den blå

hætte

Du må først trække hætten af, når du er klar til at foretage injektionen.

Du må ikke sætte den blå hætte på igen.

Hold Praluent-pennen på denne måde.

Du må ikke røre den gule beskyttelseshætte.

Sørg for at du kan se pennens vindue.

Tryk den gule beskyttelseshætte vinkelret (90º) mod huden.

Tryk pennen ind mod huden og hold pennen mod huden, indtil den gule beskyttelseshætte ikke

længere er synlig og hold pennen der. Pennen virker ikke, hvis den gule beskyttelseshætte ikke

er trykket helt ned.

Du kan evt. klemme huden sammen, så injektionsstedet bliver fast.

Blå hætte

Tryk med tommelfingeren på den grå knap og slip straks.

Der lyder et klik. Injektionen er begyndt.

Vinduet begynder at blive gult.

Bliv ved med at holde pennen nede mod huden efter du har sluppet knappen

Injektionen kan tage op til 20 sekunder.

Kontroller om vinduet er blevet gult, før du fjerner pennen.

Du må ikke fjerne pennen, før hele vinduet er blevet gult.

Injektionen er færdig, når vinduet er helt gult, og der lyder måske endnu et klik.

Hvis hele vinduet ikke bliver gult, skal du ringe til sanofi-aventis og få hjælp. Du må ikke give

dig selv en ekstra dosis, uden at tale med lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.

Slip knappen med det

samme

Klik!

Fjern pennen fra huden.

Du må ikke gnide på huden efter injektionen.

Hvis det bløder, kan du presse en vattot eller gaze på stedet, indtil blødningen stopper.

Kasser pennen og hætten

Du må ikke sætte den blå hætte på igen.

Læg pennen og hætten i en kanyleboks straks efter brug.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvordan du skal bortskaffe

kanyleboksen.

Kanyleboksen skal altid opbevares utilgængeligt for børn.

Praluent 75 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

alirocumab

Brugsanvisning

På dette billede ses Praluent-injektionssprøjtens dele.

Vigtige oplysninger

Dette er en fyldt injektionssprøjte til engangsbrug. Den indeholder 75 mg Praluent (alirocumab)

i 1 ml.

Medicinen injiceres (indsprøjtes) under huden. Enten kan du selv injicere, eller du kan få en

anden (omsorgsperson) til at gøre det for dig.

Injektionssprøjten er kun til engangsbrug og skal kasseres efter brug.

Det skal du huske

Opbevar Praluent-injektionssprøjten utilgængeligt for børn.

Læs hele brugsanvisningen, før du bruger Praluent-injektionssprøjten.

Følg disse anvisninger hver gang du bruger en Praluent-injektionssprøjte.

De ubrugte injektionssprøjter skal opbevares i køleskab ved 2 °C til 8 °C. Se indlægssedlen for

Praluent for nærmere oplysninger om opbevaringsforhold.

Det må du ikke

Du må ikke røre ved kanylen.

Du må ikke bruge injektionssprøjten, hvis den er blevet tabt eller beskadiget.

Du må ikke bruge injektionssprøjten, hvis den grå kanylehætte mangler eller ikke sidder

ordentligt fast.

Du må ikke genbruge en injektionssprøjte.

Du må ikke ryste injektionssprøjten.

Du må ikke nedfryse injektionssprøjten.

Du må ikke udsætte injektionssprøjten for direkte sollys.

Grønt stempel

Cylinder

Nålehætte

Nål

Behold denne folder. Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet hvis du har

spørgsmål - eller ring til sanofi-aventis på det telefonnummer, der står i indlægssedlen.

TRIN A: Klargøring af en injektion

Du skal bruge:

Praluent-injektionssprøjten

renseserviet

vattot eller gaze

kanyleboks (se Trin B, 6).

Inden du begynder.

Tag sprøjten ud af pakningen ved at tage fat om cylinderen.

Læs etiketten på sprøjten.

Kontroller at du har det rigtige produkt og den korrekte dosis (grønt stempel på 75 mg/ml).

Kontroller udløbsdatoen og brug den ikke, hvis datoen er overskredet.

Kontroller at væsken er klar, farveløs til svag gul og uden partikler; hvis den ikke er det, må du

ikke bruge den.

Kontroller at sprøjten ikke er åbnet eller beskadiget.

Lad sprøjten varme op ved stuetemperatur i 30-40 minutter.

Du må ikke opvarme sprøjten, lad den selv blive varm.

Du må ikke lægge sprøjten tilbage i køleskabet.

Klargøring af injektionsstedet.

Vask hænder med vand og sæbe og tør dem i et håndklæde.

Du kan foretage injektionen i:

dit lår

din mave (undtagen 5 cm rundt om navlen)

ydersiden af din overarm

(se billedet herunder).

Du kan enten stå op eller sidde ned, når du foretager injektionen.

Rengør huden på injektionsstedet med en renseserviet.

Du må ikke injicere i hud, der er øm, hård, rød eller varm.

Du må ikke injicere i områder nær en synlig blodåre.

Brug et nyt sted hver gang du injicerer.

Injicer ikke Praluent sammen med anden medicin på samme sted.

TRIN B: Sådan foretager du injektionen

Efter du har udført alle trin i “Trin A: Klargøring af en injektion”, skal du fjerne

kanylehætten

Du må først trække kanylehætten af, når du er klar til at foretage injektionen.

Hold midt på sprøjten, så kanylen peger væk fra dig.

Du må ikke holde på stemplet.

Du kan måske se en luftboble. Dette er normalt. Du skal ikke forsøge at fjerne eventuelle

luftbobler i sprøjten inden injektionen.

Du må ikke sætte den grå hætte på igen.

Du kan eventuelt klemme huden sammen.

Klem om huden på injektionsstedet med tommelfinger og pegefinger.

Klem sammen om huden som vist på billedet under hele injektionen.

Stik med en hurtig ”dartpil-lignende” bevægelse kanylen ind i den fastklemte hud.

Hold sprøjten i en vinkel på 90º, hvis du kan klemme sammen om 5 cm hud.

Hold sprøjten i en vinkel på 45°, hvis du kun kan klemme sammen om 2 cm hud.

Stempel

Nålehætte

Tryk stemplet i bund.

Injicer al væsken ved langsomt og roligt at trykke stemplet i bund.

Kontroller at sprøjten er tom, før du fjerner kanylen.

Du må ikke fjerne sprøjten, før den er helt tom.

Træk kanylen ud af huden i den samme vinkel, som da du førte den ind.

Du må ikke gnide på huden efter injektionen.

Hvis det bløder, kan du presse en vattot eller gaze på stedet, indtil blødningen stopper.

Kasser sprøjten og hætten

Du må ikke sætte den grå kanylehætte på igen.

Du må ikke genbruge sprøjten.

Læg sprøjten og hætten i en kanyleboks straks efter brug.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvordan du skal bortskaffe

kanyleboksen.

Kanyleboksen skal altid opbevares utilgængeligt for børn.

Praluent 150 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

alirocumab

Brugsanvisning

På dette billede ses Praluent-injektionssprøjtens dele.

Vigtige oplysninger

Dette er en fyldt injektionssprøjte til engangsbrug. Den indeholder 150 mg Praluent

(alirocumab) i 1 ml.

Medicinen injiceres (indsprøjtes) under huden. Enten kan du selv injicere, eller du kan få en

anden (omsorgsperson) til at gøre det for dig.

Injektionssprøjten er kun til engangsbrug og skal kasseres efter brug.

Det skal du huske

Opbevar Praluent-injektionssprøjten utilgængeligt for børn.

Læs hele brugsanvisningen, før du bruger Praluent-injektionssprøjten.

Følg disse anvisninger hver gang du bruger en Praluent-injektionssprøjte.

De ubrugte injektionssprøjter skal opbevares i køleskab ved 2 °C til 8 °C. Se indlægssedlen for

Praluent for nærmere oplysninger om opbevaringsforhold.

Det må du ikke

Du må ikke røre ved kanylen.

Du må ikke bruge injektionssprøjten, hvis den er blevet tabt eller beskadiget.

Du må ikke bruge injektionssprøjten, hvis den grå kanylehætte mangler eller ikke sidder

ordentligt fast.

Du må ikke genbruge en injektionssprøjte.

Du må ikke ryste injektionssprøjten.

Du må ikke nedfryse injektionssprøjten.

Du må ikke udsætte injektionssprøjten for direkte sollys.

Gråt stempel

Cylinder

Nålehætte

Nål

Behold denne folder. Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet hvis du har

spørgsmål - eller ring til sanofi-aventis på det telefonnummer, der står i indlægssedlen.

TRIN A: Klargøring af en injektion

Du skal bruge:

Praluent-injektionssprøjten

renseserviet

vattot eller gaze

kanyleboks (se Trin B, 6).

Inden du begynder.

Tag sprøjten ud af pakningen ved at tage fat om cylinderen.

Læs etiketten på sprøjten.

Kontroller at du har det rigtige produkt og den korrekte dosis (gråt stempel på 150 mg/ml).

Kontroller udløbsdatoen og brug den ikke, hvis datoen er overskredet.

Kontroller at væsken er klar, farveløs til svag gul og uden partikler; hvis den ikke er det, må du

ikke bruge den.

Kontroller at sprøjten ikke er åbnet eller beskadiget.

Lad sprøjten varme op ved stuetemperatur i 30-40 minutter.

Du må ikke opvarme sprøjten, lad den selv blive varm.

Du må ikke lægge sprøjten tilbage i køleskabet.

Klargøring af injektionsstedet.

Vask hænder med vand og sæbe og tør dem i et håndklæde.

Du kan foretage injektionen i:

dit lår

din mave (undtagen 5 cm rundt om navlen)

ydersiden af din overarm

(se billedet herunder).

Du kan enten stå op eller sidde ned, når du foretager injektionen.

Rengør huden på injektionsstedet med en renseserviet.

Du må ikke injicere i hud, der er øm, hård, rød eller varm.

Du må ikke injicere i områder nær en synlig blodåre.

Brug et nyt sted hver gang du injicerer.

Injicer ikke Praluent sammen med anden medicin på samme sted.

TRIN B: Sådan foretager du injektionen

Efter du har udført alle trin i “Trin A: Klargøring af en injektion”, skal du fjerne

kanylehætten

Du må først trække kanylehætten af, når du er klar til at foretage injektionen.

Hold midt på sprøjten, så kanylen peger væk fra dig.

Du må ikke holde på stemplet.

Du kan måske se en luftboble. Dette er normalt. Du skal ikke forsøge at fjerne eventuelle

luftbobler i sprøjten inden injektionen.

Du må ikke sætte den grå hætte på igen.

Du kan eventuelt klemme huden sammen.

Klem om huden på injektionsstedet med tommelfinger og pegefinger.

Klem sammen om huden som vist på billedet under hele injektionen.

Stik med en hurtig ”dartpil-lignende” bevægelse kanylen ind i den fastklemte hud.

Hold sprøjten i en vinkel på 90º, hvis du kan klemme sammen om 5 cm hud.

Hold sprøjten i en vinkel på 45°, hvis du kun kan klemme sammen om 2 cm hud.

Nålehætte

Stempel

Tryk stemplet i bund.

Injicer al væsken ved langsomt og roligt at trykke stemplet i bund.

Kontroller at sprøjten er tom, før du fjerner kanylen.

Du må ikke fjerne sprøjten, før den er helt tom.

Træk kanylen ud af huden i den samme vinkel, som da du førte den ind.

Du må ikke gnide på huden efter injektionen.

Hvis det bløder, kan du presse en vattot eller gaze på stedet, indtil blødningen stopper.

Kasser sprøjten og hætten

Du må ikke sætte den grå kanylehætte på igen.

Du må ikke genbruge sprøjten.

Læg sprøjten og hætten i en kanyleboks straks efter brug.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvordan du skal bortskaffe

kanyleboksen.

Kanyleboksen skal altid opbevares utilgængeligt for børn.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i

pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Praluent 75 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Praluent 150 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Praluent 75 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Praluent 150 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

75 mg/ml injektionsvæske, opløsning:

Hver fyldt engangspen indeholder 75 mg alirocumab i 1 ml opløsning.

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 75 mg alirocumab i 1 ml opløsning.

150 mg/ml injektionsvæske, opløsning:

Hver fyldt engangspen indeholder 150 mg alirocumab i 1 ml opløsning.

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 150 mg alirocumab i 1 ml opløsning.

Alirocumab er et humant IgG1 monoklonalt antistof fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i

ovarieceller fra kinesiske hamstre.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning (injektion).

Klar, farveløs til svag gul opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Primær hyperkolesterolæmi og kombineret dyslipidæmi

Praluent er indiceret til voksne med primær hyperkolesterolæmi (heterozygot familiær og non-

familiær) eller kombineret dyslipidæmi som tillæg til diæt:

i kombination med et statin eller i kombination med et statin sammen med anden

lipidsænkende behandling hos patienter, som ikke når deres mål for LDL-C med maksimalt

tolereret dosis af et statin eller,

alene eller i kombination med anden lipidsænkende behandling hos patienter, der er statin-

intolerate eller for hvem statinbehandling er kontraindiceret.

Konstateret atherosklerotisk kardiovaskulær sygdom

Praluent er indiceret til voksne med konstateret atherosklerotisk kardiovaskulær sygdom til at reducere

den kardiovaskulære risiko ved at sænke LDL-C-niveauerne som adjuvans til korrektion af andre

risikofaktorer:

i kombination med den maksimalt tolererede dosis statin med eller uden anden lipidsænkende

behandling eller,

alene eller i kombination med anden lipidsænkende behandling hos patienter, der er statin-

intolerante eller for hvem statinbehandling er kontraindiceret.

Se pkt. 5.1 vedrørende studieresultater for virkningerne på LDL-C, kardiovaskulære hændelser og

undersøgte populationer.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Inden behandling med Praluent initieres, bør sekundære årsager til hyperlipidæmi eller kombineret

dyslipidæmi (f.eks. nefrotisk syndrom, hypotyroidisme) udelukkes.

Den sædvanlige startdosis for Praluent er 75 mg administreret subkutant én gang hver 2. uge. Patienter

med behov for en større reduktion i LDL-C (>60 %) kan opstartes med 150 mg én gang hver 2. uge,

eller 300 mg én gang hver 4. uge (månedligt), administreret subkutant.

Dosis af Praluent kan tilpasses den enkelte patient baseret på patientkarakteristika så som

baseline

LDL-C niveau, mål for behandlingen og respons. Lipidniveauer kan vurderes 4 til 8 uger efter

behandlingsstart eller titrering, og dosis justeres herefter (optitrering eller nedtitrering). Hvis

yderligere LDL-C reduktion behøves hos patienter behandlet med 75 mg én gang hver 2. uge eller 300

mg én gang hver 4. uge (månedligt), kan doseringen ændres til maksimal dosis på 150 mg én gang

hver 2. uge.

Hvis patienten har glemt en dosis, bør denne dosis injiceres hurtigst muligt. Herefter skal

behandlingen genoptages efter den oprindelige plan.

Særlige populationer

Pædiatrisk population

Praluents sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen

data.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig til ældre patienter.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med mild eller moderat nedsat leverfunktion. Der

foreligger ingen data for patienter med svært nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med mild eller moderat nedsat nyrefunktion. Der

foreligger begrænsede data for patienter med svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Kropsvægt

Dosisjustering er ikke nødvendig baseret på patientens vægt.

Administration

Subkutan anvendelse.

Praluent administreres som subkutan injektion i låret, abdomen eller overarmen.

Til administrering af en dosis på 300 mg, gives to injektioner af 150 mg efter hinanden på to

forskellige injektionssteder.

Det anbefales at skifte injektionssted for hver injektion.

Praluent bør ikke injiceres i områder med aktiv hudsygdom eller skader som f.eks. solskoldning,

hududslæt, inflammation eller hudinfektioner.

Praluent må ikke administreres sammen med andre injektionspræparater på samme injektionssted.

Patienten kan enten selv injicere Praluent eller en omsorgsperson kan administrere Praluent efter at

have fået vejledning af en læge eller sygeplejerske om korrekt subkutan injektionsteknik.

Sikkerhedsforanstaltninger der skal tages før håndtering

Praluent bør nå stuetemperatur, inden det anvendes (se pkt. 6.6).

Hver fyldt pen eller fyldt injektionssprøjte er kun til engangsbrug.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Allergiske reaktioner

I kliniske studier er der rapporteret om generelle allergiske reaktioner, inklusive pruritus, samt sjældne

og i nogle tilfælde alvorlige allergiske reaktioner som f.eks. overfølsomhed, nummulat eksem,

urticaria og allergisk vaskulitis. Angioødem er blevet rapporteret efter markedsføring (se pkt. 4.8).

Hvis der opstår tegn eller symptomer på alvorlige allergiske reaktioner, skal behandling med Praluent

seponeres og passende symptomatisk behandling iværksættes (se pkt. 4.3).

Nedsat nyrefunktion

I kliniske studier var der begrænset repræsentation af patienter med svært nedsat nyrefunktion

(defineret som eGFR < 30 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 5.2). Praluent skal anvendes med forsigtighed til

patienter med svært nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) er ikke blevet undersøgt (se pkt. 5.2).

Praluent skal anvendes med forsigtighed til patienter med svært nedsat leverfunktion.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Alirocumabs effekt på andre lægemidler

Da alirocumab er et biologisk lægemiddel forventes alirocumab ikke at have effekt på andre

lægemidlers farmakokinetik, og der forventes ingen effekt på cytochrom P450 enzymer.

Andre lægemidlers effekt på alirocumab

Statiner og anden lipidmodificerende behandling er kendt for at øge produktionen af PCSK9, som er

det protein alirocumab er rettet imod. Dette medfører øget target-medieret clearance og nedsat

systemisk eksponering af alirocumab. Sammenlignet med alirocumab som monoterapi er

eksponering af alirocumab ca. 40 %, 15 % og 35 % lavere, når det anvendes samtidig med henholdvis

statiner, ezetimibe og fenofibrat. Reduktionen i LDL-C opretholdes imidlertid i

doseringsintervallet, når alirocumab administreres hver 2. uge.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ingen data om brug af Praluent til gravide kvinder. Alirocumab er et rekombinant

IgG1 antistof og det forventes derfor at passere placentabarrieren (se pkt. 5.3). Dyrestudier viser ingen

direkte eller indirekte skadelige virkninger med hensyn til opretholdelse af graviditet eller den

embryo-føtale udvikling. Maternal toksicitet blev observeret i rotter men ikke i aber, ved doser der

oversteg den humane dosis, og et svagere sekundært immunrespons på antigen-påvirkning blev

observeret hos afkommet af aber (se pkt. 5.3). Brug af Praluent anbefales ikke under graviditet,

medmindre kvindens kliniske tilstand kræver behandling med alirocumab.

Amning

Det vides ikke, om alirocumab udskilles i human mælk. Human immunoglobulin G (IgG) udskilles i

human mælk, især i kolostrum; brug af Praluent anbefales ikke til ammende kvinder i denne periode. I

den resterende del af ammeperioden forventes eksponeringen at være lav. Da effekterne af alirocumab

på det diende barn er ukendt, skal det besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med Praluent

skal seponeres i denne periode.

Fertilitet

I dyrestudier var der ingen ændringer af surrogatmarkører for fertilitet (se pkt. 5.3). Der foreligger

ingen data om ændringer af fertiliteten hos mennesker.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Praluent påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

I ti kontrollerede fase 3 studier med patienter med primær hyperkolesterolæmi og kombineret

dyslipidæmi var de mest almindelige bivirkninger lokale reaktioner ved injektionsstedet, symptomer

fra de øvre luftveje og pruritus. De mest almindelige bivirkninger der medførte seponering af

behandlingen hos patienter, der blev behandlet med Praluent, var lokale reaktioner ved

injektionsstedet.

Den eneste bivirkning, der blev identificeret i ODYSSEY OUTCOMES (studie vedr. langsigtet effekt

på kardiovaskulære hændelser ), var reaktioner ved injektionsstedet.

Sikkerhedsprofilen for ODYSSEY OUTCOMES var i overenstemmelse med den samlede

sikkherhedsprofil beskrevet i de kontrollerede fase 3 studier.

Der blev ikke observeret nogen forskel på sikkerhedsprofilen mellem de to doser (75 mg og 150 mg),

der blev anvendt i fase 3 programmet.

Tabel over bivirkninger

Følgende bivirkninger blev rapporteret hos patienter behandlet med alirocumab i poolede

kontrollerede studier og/eller efter markedsføring (se tabel 1).

Hyppigheden af alle bivirkninger, der blev identificeret i kliniske studier, er beregnet baseret på deres

forekomst i de poolede kliniske fase 3 studier. Bivirkningerne er anført efter systemorganklasse.

Hyppighederne er defineret som: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til <1/10), ikke

almindelig (≥ 1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000) og ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Hyppigheden af bivirkninger rapporteret ved brug efter markedsføring kan ikke bestemmes, da de er

afledt af spontane rapporter. Følgelig er hyppigheden af disse bivirkninger kvalificeret som "ikke

kendt".

Tabel 1 – Bivirkninger rapporteret hos patienter, der blev behandlet med alirocumab i kontrollerede

studier og efter markedsføring

Systemorganklasse

Almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Immunsystemet

Overfølsomhed,

allergisk vaskulitis

Luftveje, thorax og

mediastinum

Symptomer fra de

øvre luftveje*

Hud og subkutane væv

Pruritus

Urticaria,

nummulat eksem

Angioødem

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Reaktioner ved

injektionsstedet**

Influenzalignende

sygdom

* inklusiv hovedsagelig orofaryngeale smerter, rhinoré, nysen

** inklusiv erytem/rødme, kløe, hævelse, smerter/ømhed

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Lokale reaktioner ved injektionsstedet

Lokale reaktioner ved injektionsstedet, inklusive erytem/rødme, kløe, hævelse og smerter/ømhed, blev

rapporteret hos 6,1 % af de patienter, der blev behandlet med alirocumab

versus

4,1 % i

kontrolgruppen (som fik placeboinjektioner). Størstedelen af reaktionerne ved injektionsstedet var

forbigående og milde. Seponeringshyppigheden på grund af lokale reaktioner ved injektionsstedet var

sammenlignelig de to grupper imellem (0,2 % i alirocumab-gruppen

versus

0,3 % i kontrolgruppen). I

studiet vedr. effekt på kardiovaskulær hændelser (ODYSSEY OUTCOMES) forekom reaktioner ved

injektionsstedet ligeledes hyppigere hos de patienter, der blev behandlet med alirocumab end hos de

patienter, der blev behandlet med placebo (3,8 % alirocumab

versus

2,1 % placebo).

Generelle allergiske reaktioner

Generelle allergiske reaktioner blev rapporteret mere hyppigt i alirocumab-gruppen (8,1 % af

patienterne) end i kontrolgruppen (7,0 % af patienterne), hovedsageligt på grund af en forskel i

hyppigheden af pruritus. De observerede tilfælde af pruritus var typisk milde og forbigående.

Derudover er sjældne og i nogle tilfælde alvorlige allergiske reaktioner som f.eks. overfølsomhed,

nummulat eksem, urticaria og allergisk vaskulitis blevet rapporteret i kontrollerede kliniske studier (se

pkt. 4.4). I studiet vedr. kardiovaskulær effekt (ODYSSEY OUTCOMES) svarede de generelle

allergiske reaktioner hos de patienter, der blev behandlet med alirocumab, til de generelle allergiske

reaktioner hos de patienter, der blev behandlet med placebo (7,9 % alirocumab, 7,8 % placebo). Der

blev ikke observeret nogen forskel i forekomsten af pruritus.

Særlige populationer

Ældre

Selvom der ikke er observeret sikkerhedsproblemer hos patienter over 75 år, er data for denne

aldersgruppe begrænset. I de kontrollerede fase 3 studier vedr. primær hyperkolesterolæmi og

kombineret dyslipidæmi var 1158 (34,7 %) af de patienter, der blev behandlet med Praluent ≥65 år, og

241 (7,2 %) af de patienter, der blev behandlet med Praluent var ≥75 år. I det kontrollerede studie af

effekt på kardiovaskulær hændelser var 2505 (26,5 %) af de patienter, der blev behandlet med Praluent

≥65 år, og 493 (5,2 %) af de patienter, der blev behandlet med Praluent ≥75 år. Der blev ikke

observeret signifikante forskelle i sikkerhed og virkning ved stigende alder.

Hver 4. uge doseringsstudie

Sikkerhedsprofilen hos patienter behandlet med 300 mg én gang hver 4. uge (månedligt), ligner

sikkerhedsprofilen beskrevet for det kliniske studieprogram som bruger et 2 ugers doseringsregime,

bortset fra en højere forekomst af lokale reaktioner på injektionstedet.Der blev rapporteret lokale

reaktioner på injektionstedet med en hyppighed på 16,6% for behandlingsgruppen med 300 mg én

gang hver 4. uge og 7,9% i placebogruppen. Patienter i behandlingsgruppe med alirocumab 300 mg

hver 4. uge modtog skiftende placeboinjektioner for at bibeholde “blindheden” i forhold til

injektionshyppigheden. Bortset fra reaktioner på injektionsstedet (ISR) som opstod efter disse

placeboinjektioner, var hyppigheden af ISR 11,8%. Seponeringshyppighed på grund af reaktioner på

injektionsstedet var 0,7% hos behandlingsgruppen med 300 mg én gang hver 4. uge og 0% hos

placebogruppen.

LDL-C-værdier <25 mg/dl (<0,65 mmol/l)

I alle kliniske studier kunne lipidsænkende baggrundsbehandling ikke justeres i forhold til

studiedesign. Procentdelen af de patienter, som nåede LDL-C-værdier <25 mg/dl (<0,65 mmol/l)

afhang af både LDL-C ved

baseline

og dosis af alirocumab.

I en pulje af kontrollerede studier, hvor der blev anvendt en startdosis på 75 mg hver 2. uge (Q2W), og

hvor dosis blev øget til 150 mg Q2W, hvis patientens LDL-C ikke var <70 mg/dl eller < 100 mg/dl

(1,81 mmol/l eller 2,59 mmol/l), havde 29,3 % af patienterne med LDL-C <100 mg/dl ved

baseline

5,0 % af patienterne med LDL-C ≥100 mg/dl ved

baseline

og som blev behandlet med alirocumab, to

på hinanden følgende LDL-C-værdier <25 mg/dl (<0,65 mmol/l). I ODYSSEY OUTCOMES-studiet,

hvor startdosis af alirocumab var 75 mg Q2W og dosis blev øget til 150 mg Q2W, hvis patientens

LDL-C ikke var <50 mg/dl (1,29 mmol/l), havde 54,8 % af patienterne med LDL-C <100 mg/dl ved

baseline

og 24,2 % af patienterne med LDL-C ≥100

mg/dL ved

baseline

og som blev behandlet med

alirocumab, to på hinanden følgende LDL-C-værdier <25 mg/dl (<0,65 mmol/l).

Selvom der i studier med alirocumab ikke er blevet observeret skadelige følger af meget lav LDL-C,

kendes langtidseffekten af meget lave LDL-C-niveauer ikke. I publicerede genetikstudier samt

kliniske studier og observationsstudier med lipidsænkende behandling er lave LDL-C-niveauer blevet

associeret med en øget risiko for nyopstået diabetes.

Immunogenicitet / Antistof mod lægemidlet (ADA,

Anti-Drug Antibodies

I ODYSSEY OUTCOMES-studiet blev der hos 5,5 % af patienterne, som blev behandlet med 75 mg

og/eller 150 mg alirocumab hver 2. uge (Q2W), detekteret antistoffer mod lægemidlet (ADA) efter

påbegyndt behandling sammenlignet med 1,6 % af de patienter, som blev behandlet med placebo,

størstedelen af disse var forbigående respons. Der blev observeret vedvarende ADA-respons hos 0,7 %

af de patienter, der blev behandlet med alirocumab og 0,4 % af de patienter, der blev behandlet med

placebo. Der blev observeret neutraliserende antistofrespons (NAb) hos 0,5 % af de patienter, der blev

behandlet med alirocumab og hos <0,1 % af de patienter, der blev behandlet med placebo.

ADA-respons, inklusive Nab, var lav titer og syntes ikke at have en klinisk betydningsfuld indvirkning

på alirocumabs sikkerhed eller virkning, med undtagelse af en højere hyppighed af reaktioner ved

injektionsstedet hos patienter med behandlingsrelateret ADA i forhold til patienter, som var

ADA-negative (7,5 %

versus

3,6 %).

De langvarige konsekvenser af fortsat behandling med alirocumab ved tilstedeværelse af ADA kendes

ikke.

I en pulje bestående af ti placebokontrollerede studier og aktivt kontrollerede studier, hvor patienter

blev behandlet med alirocumab 75 mg og/eller 150 mg hver 2. uge samt i et separat klinisk studie,

hvor patienter blev behandlet med alirocumab 75 mg hver 2. uge eller 300 mg hver 4. uge (inklusive

en række patienter, der fik justeret dosis til 150 mg hver 2. uge), var hyppigheden af detekteret ADA

og NAb den samme som resultaterne fra ovennævnte ODYSSEY OUTCOMES-studie.

Immunogenicitetsdata er meget afhængige af følsomheden og specificiteten af ADA-analysen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

I kontrollerede kliniske studier blev der ikke identificeret sikkerhedsproblemer ved en hyppigere

dosering end den anbefalede dosering hver 2. uge. Der er ingen specifik behandling i tilfælde af

overdosering med Praluent. I tilfælde af en overdosering skal patienten behandles symptomatisk, og

understøttende behandling iværksættes efter behov.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Andre lipidmodificerende midler. ATC-kode:

C10AX14.

Virkningsmekanisme

Alirocumab er et fuldt humant IgG1 monoklonalt antistof, som bindes med høj affinitet og specificitet

til proprotein convertase subtilisin kexin type 9 (PCSK9). PCSK9 binder til

lavdensitetslipoprotein-receptorerne (LDLR) på hepatocytternes overflade for at fremme

LDLR-nedbrydning i leveren. LDLR er den primære receptor, der fjerner cirkulerende LDL, og derfor

medfører det reducerede niveau af LDLR, forårsaget af PCSK9, en forhøjet koncentration af LDL-C i

blodet. Ved at hæmme binding af PCSK9 til LDLR øger alirocumab antallet af LDLR’er, som kan

fjerne LDL og derved sænke LDL-C-koncentrationen.

LDLR bindes også til de triglyceridholdige VLDL-lipoprotein restpartikler og intermediærdensitets

lipoproteiner (IDL). Derfor kan behandling med alirocumab reducere disse lipoprotein-rester som vist

ved dets reduktion af apolipoprotein B (Apo B), non-højdensiteteslipoprotein kolesterol (non-HDL-C)

og triglycerider (TG). Alirocumab resulterer også i reduktion af lipoprotein (a) [Lp(a)], som er en type

LDL, der bindes til apolipoprotein (a). LDLR er imidlertid vist at have lav affinitet for Lp(a), og derfor

er den præcise mekanisme hvormed alirocumab sænker Lp(a) ikke helt klarlagt.

I genetiske studier i mennesker er der identificeret PCSK9-varianter med enten

loss of

function

-mutationer eller

gain of function

-mutationer. Personer med en enkelt allel PCSK9

loss of

function

-mutation har en lavere koncentration af LDL-C, hvilket er korreleret med en signifikant

lavere incidens af koronar hjertesygdom. Der er rapporteret om få personer, som er bærere af PCSK9

loss of function

-mutationer i to alleler og som har udpræget lave LDL-C-koncentrationer og HDL-C-

og TG-koncentrationer inden for normalområdet. Omvendt er der fundet

gain of function

-mutationer i

PCSK9-genet hos patienter med forhøjede LDL-C-koncentrationer og den kliniske diagnose familiær

hyperkolesterolæmi.

I et dobbeltblindet, placebokontrolleret multicenterstudie af 14 ugers varighed, blev 13 patienter med

heterozygot familiær hyperkolesterolæmi (heFH) på grund af

gain of function

-mutationer i

PCSK9-genet randomiseret til at få enten alirocumab 150 mg hver 2. uge eller placebo. Gennemsnitlig

LDL-C ved

baseline

var 151,5 mg/dl (3,90 mmol/l). Ved uge 2 var gennemsnitlig reduktion af LDL-C

baseline

62,5 % hos alirocumab-behandlede patienter sammenlignet med 8,8 % hos

placebopatienterne. Ved uge 8 var gennemsnitlig reduktion af LDL-C fra

baseline

72,4 % hos alle

patienter, der blev behandlet med alirocumab.

Farmakodynamisk virkning

in vitro

analyser inducerede alirocumab ikke Fc-medieret aktivitet for effektorfunktion

(antistofafhængig cellemedieret toksicitet og komplement-afhængig cytotoksicitet), hverken ved

tilstedeværelse eller fravær af PCSK9, og der er ikke blevet observeret opløselige immunkomplekser,

som er i stand til at binde komplementproteiner, når alirocumab bindes til PCSK9.

Klinisk virkning og sikkerhed ved primær hyperkolesterolæmi og kombineret dyslipidæmi

Sammendrag af kliniske fase 3 program – 75 mg og/eller 150 mg hver 2. uge (Q2W) doseringsregimen

Alirocumabs virkning er blevet undersøgt i ti fase 3 studier (fem placebokontrollerede og fem

ezetimibe-kontrollerede studier) med 5296 randomiserede patienter med hyperkolesterolæmi

(heterozygot familiær og non-familiær) eller kombineret dyslipidæmi, hvoraf 3188 patienter blev

randomiseret til alirocumab. I fase 3 studierne havde 31 % af patienterne type 2-diabetes mellitus, og

64 % af patienterne havde koronar hjertesygdom i anamnesen. Tre af de ti studier blev udelukkende

udført i patienter med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi (heFH). Størstedelen af patienterne i

fase 3 programmet var i lipidmodificerende baggrundsbehandling bestående af maksimalt tolereret

dosis statin, med eller uden anden lipidmodificerende behandling og havde en høj eller meget høj

kardiovaskulær risiko. To studier blev udført i patienter, som ikke var i samtidig behandling med et

statin, inklusive et studie i patienter med dokumenteret statin-intolerans.

To studier (

LONG TERM

HIGH FH

) med i alt 2416 patienter blev udført med kun én dosis på

150 mg hver 2. uge. Otte studier blev udført med en dosis på 75 mg hver 2. uge og protokolbaseret

optitrering til 150 mg hver 2. uge ved uge 12 hos patienter, som ved uge 8 ikke nåede deres

prædefinerede mål for LDL-C baseret på deres kardiovaskulære risikoniveau.

Det primære effektmål i alle fase 3 studierne var den gennemsnitlige procentvise reduktion i LDL-C

baseline

ved uge 24 sammenlignet med placebo eller ezetimibe. Alle studierne nåede deres

primære effektmål. Generelt medførte administration af alirocumab også en statistisk signifikant

højere procentvis reduktion i totalt kolesterol (Total-C), non-højdensitetslipoprotein kolesterol

(non-HDL-C), apolipoprotein B (Apo B) og lipoprotein (a) [Lp(a)] i forhold til placebo/ ezetimibe,

uanset om patienterne var i samtidig behandling med et statin. Alirocumab reducerede også

triglycerider (TG) og øgede højdensitetslipoprotein kolesterol (HDL-C) og apolipoprotein A-1 (Apo

A-1) i forhold til placebo. Se tabel 2 nedenfor for detaljerede resultater. Reduktion i LDL-C blev

observeret på tværs af alder, køn,

body mass index

(BMI), race, LDL-C-koncentration ved

baseline

patienter med og uden heFH, patienter med kombineret dyslipidæmi og patienter med diabetes.

Selvom en tilsvarende effekt blev observeret hos patienter over 75 år, er data begrænsede for denne

aldersgruppe. LDL-C-reduktion var konsistent uanset samtidig administration af statiner og dosis. En

signifikant højere andel af patienter nåede et LDL-C på ˂70 mg/dl (<1,81 mmol/l) i

alirocumab-gruppen i forhold til placebo eller ezetimibe ved uge 12 og uge 24. I de studier, hvor den

protokolbaserede optitrering blev anvendt, nåede størstedelen af patienterne det prædefinerede mål for

LDL-C (baseret på deres kardiovaskulære risikoniveau) med en dosis på 75 mg hver 2. anden uge, og

størstedelen af patienterne forblev i behandling med en dosis på 75 mg hver 2. uge. Alirocumabs

lipidsænkende virkning blev observeret inden for 15 dage efter den første dosis og nåede maksimal

virkning ved ca. uge 4. Ved langtidsbehandling var effekten vedvarende i studiernes fulde forløb (op

til 2 år). Efter seponering af alirocumab blev der ikke observeret

rebound

i LDL-C, og

LDL-C-koncentrationen vendte gradvist tilbage til

baseline

niveauet.

I prædefinerede analyser, før mulig optitrering ved uge 12, i de 8 studier, hvor patienterne startede

med 75 mg hver 2. uge, blev der opnået en gennemsnitlig reduktion i LDL-C på mellem 44,5 % og

49,2 %. I de 2 studier hvor patienterne startede på og fortsatte med 150 mg hver 2. uge, blev der

opnået en gennemsnitlig reduktion i LDL-C på 62,6 %. I analyser af alle de fase 3 studier, som tillod

optitrering, medførte en øgning af alirocumab-dosis ved uge 12 fra 75 mg hver 2. uge til 150 mg hver

2. uge blandt subgruppen af patienter, der blev optitreret, en yderligere gennemsnitlig reduktion i

LDL-C på 14 % hos patienter i baggrundsbehandling med statin. Hos patienter, der ikke var i

baggrundsbehandling med statin, medførte optitrering af alirocumab en yderligere gennemsnitlig

reduktion i LDL-C på 3 %, hvoraf størstedelen af effekten blev set hos ca. 25 % af patienterne, der

oplevede en reduktion i LDL-C på mindst 10 % efter optitrering. Patienter, der blev optitreret til

150 mg hver 2. uge, havde højere gennemsnitlig LDL-C ved

baseline

Vurdering af kardiovaskulære hændelser

I prædefinerede analyser på tværs af fase 3 studierne blev der rapporteret om behandlingsrelaterede

kardiovaskulære hændelser hos 110 (3,5 %) patienter i alirocumab-gruppen og 53 (3,0 %) patienter i

kontrolgruppen (placebo eller aktiv kontrol), HR=1,08 (95 % CI, 0,78 til 1,50). Disse blev bekræftet af

en bedømmelseskomite og omfattede død pga. koronar hjertesygdom (CHD), myokardieinfarkt,

iskæmisk apopleksi, ustabil angina pectoris, der krævede hospitalsindlæggelse, indlæggelse pga.

hjerteinsufficiens og revaskularisering. Alvorlige kardiovaskulære hændelser

(Major Adverse

Cardiovascular Events

”MACE-plus”, dvs. død pga. koronar hjertesygdom, myokardieinfarkt,

iskæmisk apopleksi og ustabil angina pectoris, som kræver hospitalsindlæggelse) bekræftet af en

bedømmelseskomite blev rapporteret hos 52 ud af 3182 (1,6 %) patienter i alirocumab-gruppen og 33

ud af 1792 (1,8 %) patienter i kontrolgruppen (placebo eller aktiv kontrol); HR=0,81 (95 % CI, 0,52 til

1,25).

I præ-specificerede analyser af

LONG TERM

studiet, forekom behandlingsrelaterede kardiovaskulære

hændelser, bekræftet af en bedømmelseskomite, hos 72 ud af 1550 (4,6 %) patienter i

alirocumab-gruppen og hos 40 ud af 788 (5,1 %) patienter i placebo-gruppen; MACE-plus bekræftet

af en bedømmelseskomite blev rapporteret hos 27 ud af 1550 (1,7 %) patienter i alirocumab-gruppen

og 26 ud af 788 (3,3 %) patienter i placebo-gruppen.

Hazard ratio

blev beregnet efterfølgende; for alle

kardiovaskulære hændelser, HR=0,91 (95 % CI, 0,62 til 1,34); for MACE-plus, HR=0,52 (95 % CI,

0,31 til 0,90).

Mortalitet uanset årsag

Mortalitet uanset årsag i fase 3 studier var 0,6 % (20 ud af 3182 patienter) i alirocumab-gruppen og 0,9

% (17 ud af 1792 patienter) i kontrolgruppen. Den primære dødsårsag hos størstedelen af disse

patienter var kardiovaskulære hændelser.

Kombinationsbehandling med et statin

Placebo-kontrollerede fase 3 studier (med statin som baggrundsbehandling) hos patienter med primær

hyperkolesterolæmi eller kombineret dyslipidæmi

LONG TERM studiet

Dette dobbeltblindede, placebo-kontrollerede multicenterstudie af 18 måneders varighed omfattede

2310 patienter med primær hyperkolesterolæmi samt høj eller meget høj kardiovaskulær risiko, som

var i behandling med makismal tolereret dosis statin, med eller uden anden lipidmodificerende

behandling. Patienterne fik enten alirocumab i en dosis på 150 mg hver 2. uge eller placebo, som

tillæg til deres eksisterende lipidmodificerende behandling.

LONG TERM

studiet omfattede 17,7 %

heFH-patienter, 34,6 % med type 2-diabetes mellitus og 68,6 % med koronar hjertesygdom i

anamnesen. Ved uge 24 var gennemsnitlig behandlingsforskel i procentvis ændring i LDL-C fra

baseline

i forhold til placebo -61,9 % (95 % CI: -64,3 %, -59,4 %; p-værdi: ˂0,0001). Se detaljerede

resultater i tabel 2. Ved uge 12 nåede 82,1 % af patienterne i alirocumab-gruppen et LDL-C ˂70 mg/dl

(<1,81 mmol/l) sammenlignet med 7,2 % af patienterne i placebo-gruppen. Forskel i forhold til

placebo var statistisk signifikant ved uge 24 for alle lipider/ lipoproteiner.

COMBO I studiet

Et dobbeltblindet, placebo-kontrolleret multicenterstudie af 52 ugers varighed omfattede 311 patienter

kategoriseret som havende meget høj kardiovaskulær risiko og som ikke havde nået deres

prædefinererede LDL-C-mål på maksimal tolereret dosis statin, med eller uden anden

lipidmodificerende behandling. Patienterne fik enten 75 mg alirocumab hver 2. uge eller placebo i

tillæg til deres eksisterende lipidmodificerende behandling. Optitrering af alirocumab-dosis til 150 mg

hver 2. uge skete ved uge 12 hos patienter med LDL-C ≥70 mg/dl (

1,81 mmol/l). Ved uge 24 var den

gennemsnitlige behandlingsforskel i procentvis ændring i LDL-C fra

baseline

i forhold til placebo -

45,9 % (95 % CI: -52,5 %, -39,3 %; p-værdi: ˂0,0001). Se tabel 2 for detaljerede resultater. Ved

uge 12 (før optitrering) nåede 76,0 % af patienterne i alirocumab-gruppen et LDL-C på ˂70 mg/dl

(<

,81 mmol/l) sammenlignet med 11,3 % i placebo-gruppen. Dosis blev optitreret til 150 mg hver

2. uge hos 32 (16,8 %) af de patienter, der blev behandlet længere end 12 uger. I undergruppen med

patienter, der blev optitreret ved uge 12, blev der ved uge 24 opnået en yderligere gennemsnitlig

ændring i LDL-C på 22,8 %. Forskel i forhold til placebo var statistisk signifikant ved uge 24 for alle

lipider/ lipoproteiner undtagen TG og Apo A-1.

Placebo-kontrollerede fase 3 studier (med statin som baggrundsbehandling) med patienter med

heterozygot familiær hyperkolesterolæmi (heFH)

FH I- og FH II-studierne

To placebo-kontrollerede, dobbeltblindede multicenterstudier af 18 måneders varighed omfattede 732

patienter med heFH, som fik maksimalt tolereret dosis statin, med eller uden lipidmodificerende

behandling. Patienterne fik enten alirocumab 75 mg hver 2. uge eller placebo, i tillæg til deres

eksisterende lipidmodificerende behandling. Optitrering af alirocumab-dosis til 150 mg hver 2. uge

skete ved uge 12 hos patienter med LDL-C ≥70 mg/dl (≥≥≥≥1,81 mmol/l). Ved uge 24 var

gennemsnitlig behandlingsforskel i procentvis ændring i LDL-C fra baseline i forhold til placebo -55,8

% (95 % CI: -60,0 %, -51,6 %; p-værdi: ˂ 0,0001). Se tabel 2 for detaljerede resultater. Ved uge 12

(før optitrering), nåede 50,2 % af patienterne et LDL-C på ˂70 mg/dl (≥≥≥<1,81 mmol/l)

sammenlignet med 0,6 % i placebo-gruppen. I undergruppen af patienter, der blev optitreret ved

uge 12, blev der opnået en yderligere gennemsnitlig reduktion i LDL-C ved uge 24. Forskel i forhold

til placebo var statistisk signifikant ved uge 24 for alle lipider/ lipoproteiner.

HIGH FH-studiet

Et tredje dobbeltblindet, placebokontrolleret multicenterstudie af 18 måneders varighed omfattede 106

heFH-patienter, som fik maksimalt tolereret dosis statin, med eller uden lipidmodificerende

behandling og havde et

baseline

LDL-C ≥160 mg/dl (

4,14 mmol/l). Patienterne fik enten alirocumab

i en dosis på 150 mg hver 2. uge eller placebo, i tillæg til deres eksisterende lipidmodificerende

behandling. Ved uge 24 var den gennemsnitlige behandlingsforskel i procentvis ændring i LDL-C fra

baseline

i forhold til placebo -39,1 % (95 % CI: -51,1 %, -27,1 %; p-værdi: ˂0,0001). Se tabel 2 for

detaljerede resultater. Gennemsnitlige ændringer for alle andre lipider/ lipoproteiner svarede til FH I-

og FH II-studierne, men statistisk signifikans blev ikke nået for TG, HDL-C og Apo A-1.

Ezetimibe-kontrolleret fase 3 studie (med baggrundsbehandling med statin) hos patienter med primær

hyperkolesterolæmi eller kombineret dyslipidæmi

COMBO II-studiet

Et dobbeltblindet, ezetimibe-kontrolleret multicenterstudie af 2 års varighed omfattede 707 patienter

kategoriseret som havende meget høj kardiovaskulær risiko, og som ikke havde nået det prædefinerede

LDL kolesterolmål på maksimalt tolereret dosis statin. Patienterne fik enten alirocumab 75 mg hver

2. uge eller ezetimibe 10 mg en gang dagligt, i tillæg til deres eksisterende statinbehandling.

Optitrering af alirocumab-dosis til 150 mg hver 2. uge skete ved uge 12 hos patienter med LDL-C

≥70 mg/dl (

1,81 mmol/l). Ved uge 24 var den gennemsnitlige behandlingsforskel i procentvis

ændring i LDL-C fra

baseline

i forhold til ezetimibe -29,8 % (95 % CI: -34,4 %, -25,3 %; p-værdi:

˂0.0001). Se tabel 2 for detaljerede resultater. Ved uge 12 (før optitrering) nåede 77,2 % af patienterne

et LDL-C på ˂70 mg/dl (

<

1,81 mmol/l) sammenlignet med 46,2 % i ezetimibe-gruppen. I

undergruppen med patienter, der blev optitreret ved uge 12, blev der opnået en yderligere

gennemsnitlig reduktion på 10,5 % i LDL-C ved uge 24. Forskel i forhold til ezetimibe var statistisk

signifikant ved uge 24 for alle lipider/ lipoproteiner, undtagen for TG og Apo A-1.

Monoterapi eller tillæg til non-statin lipidmodificerende behandling

Ezetimibe-kontrollerede fase 3 forsøg i patienter med primær hyperkolesterolæmi (uden

baggrundsbehandling med statin)

ALTERNATIVE-studiet

Et dobbeltblindet, ezetimibe-kontrolleret multicenterstudie af 24 ugers varighed omfattede 248

patients med dokumenteret statin-intolerans på grund af symptomer relateret til skeletmuskulaturen.

Patienterne fik enten alirocumab 75 mg hver 2. uge eller ezetimibe 10 mg en gang dagligt, eller

atorvastatin 20 mg en gang dagligt (som

re-challenge

arm). Optitrering af alirocumab-dosis til 150 mg

hver 2. uge skete ved uge 12 hos patienter med LDL-C ≥70 mg/dl (

1,81 mmol/l) eller ≥100 mg/dl

2,59 mmol/l), afhængigt af deres kardiovaskulære risikoniveau. Ved uge 24 var den gennemsnitlige

behandlingsforskel i procentvis ændring i LDL-C fra

baseline

i forhold til ezetimibe -30,4 % (95 %

CI: -36,6 %, -24,2 %; p-værdi: ˂0,0001). Se tabel 2 for detaljerede resultater. Ved uge

12 (før

optitrering) nåede 34,9 % af patienterne et LDL-C på ˂70 mg/dl (˂1.81 mmol/l) sammenlignet med 0

% i ezetimibe-gruppen. I undergruppen af patienter, der blev optitreret ved uge 12, blev der opnået en

yderligere gennemsnitlig reduktion på 3,6 % i LDL-C ved uge 24. Forskel i forhold til ezetimibe var

statistisk signifikant ved uge 24 for LDL-C, Total-C, Non-HDL-C, Apo B og Lp(a).

Dette forsøg undersøgte patienter, som ikke tolererede mindst to statiner (mindst et statin ved lavest

godkendte dosis). Hos disse patienter forekom bivirkninger i skeletmuskulaturen mindre hyppigt i

alirocumab-gruppen (32,5 %) end i atorvastatin-gruppen (46,0 %) (HR= 0,61 [95 % CI, 0,38 til 0,99]),

og en lavere procentdel af patienterne i alirocumab-gruppen (15,9 %) afbrød studiebehandlingen på

grund af bivirkninger i skeletmuskulaturen sammenlignet med atorvastatin-gruppen (22,2 %). I de fem

placebo-kontrollerede forsøg med patienter, der fik en maksmalt tolereret dosis statin (n=3752), var

seponeringsraten på grund af bivirkninger i skeletmuskulaturen 0,4 % i alirocumab-gruppen og 0,5 % i

placebo-gruppen.

MONO-studiet

Et dobbeltblindet, ezetimibe-kontrolleret multicenterstudie af 24 ugers varighed omfattede 103

patienter med en moderat kardiovaskulær risiko, som ikke fik statiner eller anden lipidmodificerende

behandling og som havde et LDL-C ved

baseline

på 100 mg/dl (2,59 mmol/l) til 190 mg/dl (4,91

mmol/l). Patienterne fik enten alirocumab 75 mg hver 2.uge eller ezetimibe 10 mg en gang dagligt.

Optitrering af alirocumab-dosis til 150 mg hver 2.uge skete ved uge 12 hos patienter med LDL-C

≥70 mg/dl (≥1,81 mmol/l). Ved uge 24, var den gennemsnitlige behandlingsforskel i procentvis

ændring i LDLC fra

baseline

i forhold til ezetimibe var -31,6 % (95 % CI: -40,2 %, -23,0 %;

p-værdi: ˂0,0001). Se tabel 2 for detaljerede resultater. Ved uge 12 (før optitrering) nåede 57,7 % af

patienterne et LDL-C på ˂70 mg/dl (˂1,81 mmol/l)

sammenlignet med 0 % i ezetimibe-gruppen.

Dosis blev optitreret til 150 mg hver 2. uge hos 14 (30,4 %) patienter, der blev behandlet længere end

12 uger. I undergruppen af patienter, der blev optitreret ved uge 12, blev der opnået en yderligere

gennemsnitlig reduktion i LDL-C på 1,4 % ved uge 24. Forskel i forhold til ezetimibe var statistisk

signifikant ved uge 24 for LDL-C, Total-C, Non-HDL-C, Apo B.

Tabel 2: Gennemsnitlig procentvis ændring fra baseline i LDL-C og andre lipider/ lipoproteiner

i placebo-kontrollerede og ezetimibe-kontrollerede studier – 75 mg og/eller 150 mg Q2W

doseringsregimen

Gennemsnitlig procentvis ændring fra baseline i placebo-kontrollerede studier med statin baggrundsbehandling

LONG TERM (N=2310)

FH I and FH II (N=732)

High FH (N=106)

COMBO I (N=311)

Placebo

Alirocumab

Placebo

Alirocumab

Placebo

Alirocumab

Placebo

Alirocumab

Antal patienter

1530

Gennemsnitligt

baseline LDL-C

i mg/dl

(mmol/l)

122,0

(3,16)

122,8

(3,18)

140,9

(3,65)

141,3

(3,66)

201,0

(5,21)

196,3

(5,10)

104,6

(2,71)

100,3

(2,60)

Uge 12

LDL-C (ITT)

-63,3

-43,6

-6,6

-46,9

-46,3

LDL-C (i

behandling)

-64,2

-44,0

-6,6

-46,9

-47,6

Week 24

LDL-C (ITT)

-61,0

-48,8

-6,6

-45,7

-2,3

-48,2

LDL-C (i

behandling)

-62,8

-49,3

-6,6

-45,5

-0,8

-50,7

Non-HDL-C

-51,6

-42,8

-6,2

-41,9

-1,6

-39,1

Apo B

-52,8

-41,7

-8,7

-39,0

-0,9

-36,7

Total-C

-0,3

-37,8

-31,2

-4,8

-33,2

-2,9

-27,9

Lp(a)

-3,7

-29,3

-8,5

-26,9

-8,7

-23,5

-5,9

-20,5

-15,6

-9,8

-1,9

-10,5

-5,4

-6,0

HDL-C

-0,6

-3,8

Apo A-1

-0,4

-2,5

Gennemsnitlig procentvis ændring fra baseline i ezetimibe-kontrollerede studier

Med statin som

baggrundsbehandling

Uden statin som

baggrundsbehandling

COMBO II (N=707)

ALTERNATIVE (N=248)

MONO (N=103)

Ezetimibe

Alirocumab

Ezetimibe

Alirocumab

Ezetimibe

Alirocumab

Antal patienter

Gennemsnitlig

baseline LDL-C i

mg/dl (mmol/l)

104,5

(2,71)

108,3

(2,81)

194,2

(5,03)

191,1

(5,0)

138,3

(3,58)

141,1

(3,65)

Week 12

LDL-C (ITT )

-21,8

-51,2

-15,6

-47,0

-19,6

-48,1

LDL-C (i behandling)

-22,7

-52,4

-18,0

-51,2

-20,4

-53,2

Week24

LDL-C (ITT)

-20,7

-50,6

-14,6

-45,0

-15,6

-47,2

LDL-C (i behandling)

-21,8

-52,4

-17,1

-52,2

-17,2

-54,1

Non-HDL-C

-19,2

-42,1

-14,6

-40,2

-15,1

-40,6

Apo B

-18,3

-40,7

-11,2

-36,3

-11,0

-36,7

Total-C

-14,6

-29,3

-10,9

-31,8

-10,9

-29,6

Lp(a)

-6,1

-27,8

-7,3

-25,9

-12,3

-16,7

-12,8

-13,0

-3,6

-9,3

-10,8

-11,9

HDL-C

Apo A-1

-1,3

-0,6

ITT-analyse –

intention-to-treat

population, inkluderer alle lipiddata i studiets forløb uanset overholdelse af

studiebehandlingen

b ”

I behandling” analyse – analyse, der begrænser sig til den periode, hvor patienterne faktisk var i behandling.

-74,2 mg/dl (-1,92 mmol/l);

-71,1 mg/dl (-1,84 mmol/l);

-90,8 mg/dl (-2,35 mmol/l);

-50,3 mg/dl (-1,30

mmol/l);

-55,4 mg/dl (-1,44 mmol/l);

-84,2 mg/dl (-2,18 mmol/l);

-66,9 mg/dl (-1,73 mmol/l)

Hver 4. uge (Q4W) doseringsregimen

CHOICE I studie

Et multicenter, dobbel-blindende, placebo-kontrolleret, 48 ugers studie inklusive 540 patienter på en

maksimal tolereret dosis af statin, med eller uden andre lipid-modificerende terapi (308 i 300 mg

alirocumab Q4W gruppen, 76 i 75 mg alirocumab Q2W gruppen og 156 i placebogruppen), og 252

patienter uden behandling med statin (144 i 300 mg alirocumab Q4W gruppen, 37 i 75 mg alirocumab

Q2W gruppen, og 71 i placebogruppen). Patienter modtog enten 300 mg alirocumab Q4W, 75 mg

alirocumab Q2W, eller placebo i forlængelse af deres eksisterende lipid-modificerende terapi (statin,

ikke-statin terapi eller diæt alene). Patienter i behandlingsgruppe med 300 mg alirocumab hver 4. uge

modtog skiftende placeboinjektioner for at bibeholde “blindheden” i forhold til

injektionshyppigheden. I alt blev 71,6% af patienterne kategoriseret med høj eller meget høj CV risiko

og ikke på deres LDL-C mål. Ændring af dosis i alirocumab grupper til 150 mg hver 2. uge skete i uge

12 hos patienterne med LDL-C ≥ 70 mg/dL eller ≥100mg/dL afhængigt af deres CV-risiko niveau,

eller hos patienter som ikke havde mindst 30% reduktion af LDL-C fra baseline.

I kohorten af patienter behandlet med statin var den gennemsnitslige baseline LDL-C 112,7 mg/dL. I

uge 12 var den gennemsnitslige procentvise ændring fra baseline med 300 mg alirocumab Q4W i

LDL-C (ITT undersøglese) -55,3% sammenlignet med +1,1% for placebo. I uge 12 (før dosisjustering)

nåede 77,3% af patienterne behandlet med 300 mg alirocumab Q4W en LDL-C på <70 mg/dL

samenlignet med 9,3% hos placebogruppen. I uge 24 var den gennemsnitlige procentvise ændring fra

baseline med 300 mg alirocumab Q4W/150 mg Q2W i LDL-C (ITT undersøgelse) -58,8%

sammenlignet med -0,1% for placebo. I uge 24 var den gennemsnitlige behandlingsforskel for 300 mg

alirocumabQ4W/150 mg Q2W fra placebo i LDL-C procetvise ændring fra baseline -58,7%. (97,5%

CI: -65,0%, -52,4%; p-værdi: <0,0001). Hos patienter behandlet i mere end 12 uger, blev dosis justeret

til 150 mg Q2W hos 56 (19,3%) ud af 290 patienter i 300 mg alirocumab Q4W-armen. Blandt

undergrupper af patienter dosisjusteret til 150 mg Q2W i uge 12, blev en yderligere 25,4% reduktion i

LDL-C opnået i uge 24.

I kohorten af patienter som ikke blev behandlet med statin samtidig, var den gennemsnitslige baseline

LDL-C 142,1 mg/dL. I uge 12 var den gennemsnitlige procentvise ændring fra baseline med 300 mg

alirocumab Q4W i LDL-C (ITT undersøgelse) -58,4% sammenlignet med +0,3% for placebo. I uge 12

(før dosisjustering) opnåede 65,2% af patienterne behandlet med 300 mg alirocumab Q4W en LDL-C

på <70 mg/dL sammenlignet med 2,8% i placebogruppen. I uge 24 var den gennemsnitlige procentvise

ændring fra baseline med 300 mg alirocumab Q4W/150 mgQ2W i LDL-C (ITT undersøgelse) -52,7%

sammenlignet med -0,3% for placebo. I uge 24 var den gennemsnitlige behandlingsforskel for 300 mg

alirocumab Q4W/150 mg Q2W fra placbo i LDL-C procentvise ændring fra baseline -52,4% (97,5%

CI: -59,8%, -45,0%; p-værdi: <0,0001). Hos patienter behandlet i mere end 12 uger blev dosis justeret

til 150 mg Q2W hos 19 (14,7%) af 129 patienter i 300 mg alirocumab Q4W-armen. Blandt

undergrupperne af patienter dosisjusteret til 150 mg Q2W i uge 12, blev en yderligere 7,3%

gennemsnitlig reduktion i LDL-C opnået i uge 24.

I begge kohorter var forskellen vs placebo statistisk signifikant i uge 24 for alle lipid parametrene,

bortset fra Apo A-1 i undergruppen af patienter behandlet med statin.

Klinisk virkning og sikkerhed ved forebyggelse af kardiovaskulære hændelser

ODYSSEY OUTCOMES-studiet

Et dobbeltblindt, placebokontrolleret multicenterstudie omfattede 18.924 voksne patienter (9.462

alirocumab; 9.462 placebo), som blev fulgt i op til 5 år. Patienterne havde haft en hændelse med akut

koronart syndrom (AKS) 4 til 52 uger forud for randomisering og modtog et lipidmodificerende

behandlings (LMT)-regime i form af intensiv statinbehandling (defineret som atorvastatin 40 eller 80

mg, eller rosuvastatin 20 eller 40 mg) eller maksimal tolereret dosis af disse statiner, med eller uden

anden LMT. Patienterne blev randomiseret 1:1 til at få enten alirocumab 75 mg en gang hver anden

uge (Q2W) eller placebo Q2W. Ved måned 2, blev alirocumab justeret til 150 mg Q2W, forudsat at

yderligere LDL-C-reduktion var nødvendig baseret på præspecificerede LDL-C-kriterier (LDL-C ≥50

mg/dl eller 1,29 mmol/dl). Hos patienter, som fik dosis justeret til 150 mg Q2W og som havde to på

hinanden følgende LDL-C-værdier under 25 mg/dl (0,65 mmol/l), blev dosis nedtitreret fra 150 mg

Q2W til 75 mg Q2W. Patienter, som fik 75 mg Q2W og som havde to på hinanden følgende LDL-C-

værdier under 15 mg/dl (0,39 mmol/l) blev skiftet til placebo under blindede forhold. Ca. 2.615 (27,7

%) ud af 9.451 af de patienter, der blev behandlet med alirocumab behøvede dosisjustering til 150 mg

Q2W. Af disse 2.615 patienter blev 805 (30,8 %) nedtitreret til 75 mg Q2W. Samlet set skiftede 730

(7,7 %) af de 9.451 patienter til placebo. I alt 99,5 % af patienterne blev fulgt med hensyn til

overlevelse indtil studieafslutning. Den mediane opfølgningstid var 33 måneder.

Registreret AKS-hændelse var myokardieinfarkt hos 83,2 % af patienterne (34,6 % STEMI, 48,6 %

NSTEMI) og et tilfælde med ustabil angina hos 16,8 % af patienterne. Størstedelen af patienterne

(88,8 %) fik højintensiv statinbehandling med eller uden anden LMT ved randomisering.

Gennemsnitlig LDL-C-værdi ved

baseline

var 92,4 mg/dl (2,39 mmol/l).

Alirocumab reducerede signifikant risikoen for det primære sammensatte endepunkt for tiden til første

forekomst af en alvorlig kardiovaskulær hændelse (–MACE-plus) defineret som død som følge af

koronar hjertesygdom (CHD), ikke-fatal myokardieinfarkt (MI), fatal og ikke-fatal iskæmisk apopleksi

eller ustabil angina (UA), der kræver hospitalsindlæggelse (HR 0,85, 95 % KI: 0,78; 0,93; p-

værdi=0,0003). Alirocumab reducerede også følgende sammensatte endepunkter signifikant: risiko for

CHD-hændelse; alvorlig CHD-hændelse; kardiovaskulær hændelse; og mortalitet uanset årsag, ikke-

fatal MI og ikke-fatal iskæmisk apopleksi. Der blev ligeledes observeret en reduktion i samlet

mortalitet af kun nominel statistisk signifikans i hierakiske tests (HR 0,85, 95 % KI: 0,73; 0,98).

Resultaterne er vist i tabel 3.

Tabel 3: Alirocumabs virkning i ODYSSEY OUTCOMES (samlet population)

Endpoint

Number of events

Hazard ratio

(95% CI)

p-value

Alirocumab

N=9462

n (%)

Placebo

N=9462

n (%)

Primary endpoint (MACE-

plus

)

903 (9.5%)

1052 (11.1%)

0.85 (0.78, 0.93)

0.0003

CHD Death

205 (2.2%)

222 (2.3%)

0.92 (0.76, 1.11)

0.38

Non-fatal MI

626 (6.6%)

722 (7.6%)

0.86 (0.77, 0.96)

0.006

Ischemic Stroke

111 (1.2%)

152 (1.6%)

0.73 (0.57, 0.93)

0.01

Unstable Angina

37 (0.4%)

60 (0.6%)

0.61 (0.41, 0.92)

0.02

Secondary Endpoints

CHD Event

1199 (12.7%)

1349 (14.3%)

0.88 (0.81, 0.95)

0.0013

Major CHD Event

793 (8.4%)

899 (9.5%)

0.88 (0.80, 0.96)

0.0060

Cardiovascular Event

1301 (13.7%)

1474 (15.6%)

0.87 (0.81, 0.94)

0.0003

All-cause mortality, non-fatal

MI, non-fatal ischemic stroke

973 (10.3%)

1126 (11.9%)

0.86 (0.79, 0.93)

0.0003

CHD Death

205 (2.2%)

222 (2.3%)

0.92 (0.76, 1.11)

0.3824

CV Death

240 (2.5%)

271 (2.9%)

0.88 (0.74, 1.05)

0.1528

All-cause Mortality

334 (3.5%)

392 (4.1%)

0.85 (0.73, 0.98)

0.0261

MACE-plus defineret som en sammensætning af: død pga. koronar hjertesygdom (CHD), myokardieinfarkt

(MI), iskæmisk apopleksi og ustabil angina pectoris (UA), som kræver hospitalsindlæggelse

Ustabil angina, der kræver hospitalsindlæggelse

CHD-hændelse defineret som: alvorlig CHD-hændelse

, ustabil angina der kræver hospitalsindlæggelse,

iskæmisk hjertesygdom med behov for revaskulariserende indgreb

Alvorlig CHD-hændelse defineret som: CHD-død, ikke-fatal MI

Kardiovaskulær hændelse defineret som følgende: CV-død, enhver ikke-fatal CHD-hændelse og ikke-fatal

iskæmisk apopleksi

Nominel signifikans

Kaplan-Meier estimater for den samlede forekomst af det primære endepunkt i den samlede

patientpopulation over tid er vist i figur 1.

Favours Alirocumab Favours Placebo

Figur 1 Primært sammensat endepunkt for samlet forekomst over 4 år i ODYSSEY

OUTCOMES

Samlet population

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med Praluent i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af forhøjet

kolesterol (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Praluent i alle undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af kombineret

dyslipidæmi (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter subkutan administration af 50 mg til 300 mg alirocumab var mediantid til maksimal

serumkoncentration (t

) 3-7 dage.Alirocumabs farmakokinetik var ens efter en enkelt subkutan

administration af 75 mg i abdomen, overarm eller lår. Alirocumabs absolutte biotilgængelighed efter

subkutan administration var ca. 85 % bestemt ved populationsfarmakokinetiske analyser. Månedlig

eksponering med behandling med 300 mg hver 4. uge var sammenlignelig med 150 mg hver 2. uge.

Udsving mellem C

og C

var højere for hver 4. uge dosisregimen.

Steady state

blev nået efter 2-3

doser med en akkumulationsrate op til et maksimum på ca. det dobbelte.

Fordeling

Efter intravenøs administration var fordelingsvolumen ca. 0,04 til 0,05 l/kg, hvilket tyder på, at

alirocumab hovedsageligt fordeles i kredsløbet.

Biotransformation

Der er ikke udført specifikke biotransformationsstudier, eftersom alirocumab er et protein. Alirocumab

forventes at nedbrydes til små peptider og aminosyrer.

Elimination

Der er observeret to eliminationsfaser for alirocumab. Ved lave koncentrationer sker eliminationen

hovedsageligt gennem mættet binding til målet (PCSK9), mens eliminationen af alirocumab ved

højere koncentrationer primært sker gennem umættet proteolytisk

pathway

Baseret på en populationsfarmakokinetisk undersøgelse var alirocumabs mediane tilsyneladende

halveringstid ved

steady state

17-20 dage hos patienter, der fik alirocumab som monoterapi ved

Tid (måneder)

Hazard ratio

: 0,85

95 % KI (0,78; 0,93)

Samlet forekomst af hændelser

subkutane doser på enten 75 mg hver 2. uge eller 150 mg hver 2. uge. Ved samtidig administration af

et statin var alirocumabs mediane tilsyneladende halveringstid 12 dage.

Linearitet/non-linearitet

Ved en fordobling af dosis fra 75 mg til 150 mg hver 2. uge blev der observeret en lidt større end

dosisproportional stigning i koncentrationen af total alirocumab (2,1- til 2,7 gange).

Særlige populationer

Ældre

Baseret på en populationsfarmakokinetisk undersøgelse er alder associeret med en lille forskel i

eksponeringen for alirocumab ved

steady state

, uden at dette påvirker virkning eller sikkerhed.

Køn

Baseret på en populationsfarmakokinetisk undersøgelse har køn ingen effekt på alirocumabs

farmakokinetik.

Race

Baseret på en populationsfarmakokinetisk undersøgelse har race ingen effekt på alirocumabs

farmakokinetik.

Efter subkutan administration af en enkelt dosis 100 mg til 300 mg alirocumab, blev der ikke

observeret nogen signifikant forskel i eksponering mellem japanske og kaukasiske raske

forsøgspersoner.

Kropsvægt

I den endelige populationsfarmakokinetiske model blev kropsvægt identificeret som en signifikant

kovariant, der påvirkede alirocumabs farmakokinetik. Eksponering for alirocumab (AUC

0-14d

) ved

steady state

ved en dosis på både 75 og 150 mg hver 2. uge blev reduceret med henholdsvis 29 % og

36 % hos patienter, der vejede over 100 kg sammenlignet med patienter, der vejede mellem 50 kg og

100 kg. Dette medførte ikke en klinisk relevant forskel i reduktion af LDL-C.

Nedsat leverfunktion

I et fase 1 studie med forsøgspersoner med mild og moderat nedsat leverfunktion var alirocumabs

farmakokinetiske profil den samme som hos forsøgspersoner med normal leverfunktion efter

administration af en enkelt subkutan dosis på 75 mg. Der foreligger ingen data for patienter med svært

nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Eftersom monoklonale antistoffer ikke menes at blive elimineret via nyrerne, forventes nyrefunktionen

ikke at påvirke alirocumabs farmakokinetik. Populationsfarmakokinetiske resultater viste, at

alirocumab eksponering (AUC

0-14d

) ved

steady state

ved doser på både 75 og 150 mg hver 2. uge blev

øget med henholdsvis 22 %-35 % og 49 %-50 % hos patienter med mild og moderat nedsat

nyrefunktion sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion. Fordelingen af kropsvægt og

alder, som er to kovarianter, der påvirker alirocumab-eksponering, var forskellige i

nyrefunktionskategorierne og er sandsynligvis forklaringen på de observerede farmakokinetiske

forskelle. Der foreligger begrænsede data for patienter med svært nedsat nyrefunktion; hos disse

patienter var eksponeringen for alirocumab cirka 2 gange så høj sammenligned med forsøgspersoner

med normal nyrefunktion.

Farmakokinetiske/farmakodynamiske forhold

Alirocumabs farmakodynamiske effekt, der sænker LDL-C, er indirekte og medieret gennem binding

til PCSK9. En koncentrationsafhængig reduktion i frit PCSK9 og LDL-C kan observeres, indtil den

ønskede mætning er nået. Efter mætning af PCSK9-binding, medfører yderligere stigninger i

alirocumab-koncentrationen ikke en yderligere LDL-C-reduktion. Forlænget varighed af den

LDL-C-sænkende effekt kan dog observeres.

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

Non-kliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker baseret på evaluering af

sikkerhedsfarmakologi og toksicitet efter gentagne doser.

Reproduktionstoksicitetsstudier i rotter og aber tydede på, at alirocumab, i lighed med andre

IgG-antistoffer, krydser placentabarrieren.

Der var ingen ændringer på surrogatmarkører for fertilitet (f.eks. østralcyklus, testikelvolumen,

ejakulationsvolumen, spermmotilitet eller totalt spermtal pr. ejakulation) i aber, og ingen

alirocumab-relaterede anatomiske patalogiske eller histopatalogiske fund i de reproduktive væv i

toksikologistudier i hverken rotter eller aber.

Der var ingen ændringer i fostervægt og –udvikling i rotter eller aber. Der sås ingen maternal

toksicitet i drægtige aber ved systemiske eksponeringer, der var 81 gange højere end den humane

eksponering ved en dosis på 150 mg hver 2. uge. Der blev imidlertid observeret maternal toksicitet i

drægtige rotter ved systemiske eksponeringer, der blev estimeret til at være ca. 5,3 gange højere end

den humane eksponering ved en dosis på 150 mg hver 2. uge (baseret på eksponering målt i ikke-

drægtige rotter under et toksikologistudie af 5 ugers varighed).

Afkom af aber, som fik høje doser alirocumab hver uge under hele drægtighedsperioden, havde et

svagere sekundært immunrespons ved eksponering for antigen sammenlignet med afkommet af

kontroldyr. Der sås ingen andre tegn på alirocumab-relateret immun dysfunktion hos afkommet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Histidin

Saccharose

Polysorbat 20

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

Praluent 75 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

30 måneder.

Praluent 75 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

30 måneder.

Praluent 150 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

24 måneder.

Praluent 150 mg injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

24 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C til 8 °C). Må ikke nedfryses.

Praluent kan opbevares uden for køleskab (under 25 °C) beskyttet mod lys i en enkelt periode, som

ikke overskrider 30 dage. Efter udtagning fra køleskab skal lægemidlet anvendes inden for 30 dage

eller bortskaffes.

Opbevar pen eller injektionssprøjte i yderkartonen for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

1 ml opløsning i en silikoniseret Type 1 klar glassprøjte med en rustfri stålkanyle, en blød

styren-butadiengummi kanylehætte og en ethylentetrafluoroethylen-film-coated bromobutyl gummi

stempelstopper.

Fyldt pen 75 mg:

Sprøjtedelene udgør en fyldt pen til engangsbrug med en blå hætte og en lysegrøn aktiveringsknap.

Fyldt pen 150 mg:

Sprøjtedelene udgør en fyldt pen til engangsbrug med en blå hætte og en mørkegrå aktiveringsknap.

Fyldt injektionssprøjte 75 mg:

Injektionssprøjten er udstyret med en lysegrøn stempelstang af polypropylen.

Fyldt injektionssprøjte 150 mg:

150 mg: Injektionssprøjten er udstyret med en mørkegrå stempelstang af polypropylen.

Pakningstørrelser:

1, 2 eller 6 fyldte penne

1, 2 eller 6 fyldte injektionssprøjter.

Ikke alle styrker og pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Væsken skal være klar, farveløs til svag gul. Væsken må ikke anvendes, hvis den er misfarvet eller

indeholder synlige partikler.

Efter brug placeres engangspennen/injektionssprøjten i en egnet kanyleboks og kasseres i henhold til

lokale retningslinjer. Kanyleboksen må ikke genbruges. Kanyleboksen skal opbevares utilgængeligt

for børn.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

sanofi-aventis groupe

54, rue La Boétie

F – 75008 Paris

Frankrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/15/1031/001

EU/1/15/1031/002

EU/1/15/1031/003

EU/1/15/1031/004

EU/1/15/1031/005

EU/1/15/1031/006

EU/1/15/1031/007

EU/1/15/1031/008

EU/1/15/1031/009

EU/1/15/1031/010

EU/1/15/1031/011

EU/1/15/1031/012

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 23. september 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

http://www.ema.europa.eu hjemmeside

og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside http://www.sst.dk.

Official address

Domenico Scarlattilaan 6

1083 HS Amsterdam

The Netherlands

An agency of the European Union

Address for visits and deliveries

Refer to www.ema.europa.eu/how-to-find-us

Send us a question

Go to www.ema.europa.eu/contact

Telephone

+31 (0)88 781 6000

© European Medicines Agency, 2019. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/159486/2019

EMEA/H/C/00388

Praluent (alirocumab)

En oversigt over Praluent, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Praluent, og hvad anvendes det til?

Praluent er et lægemiddel beregnet til at sænke fedtindholdet i blodet.

Det anvendes til at reducere fedtindholdet hos voksne med primær hyperkolesterolæmi (højt kolesterol

i blodet uden en identificerbar årsag, ofte som følge af personens genetiske sammensætning) og

blandet dyslipidæmi (abnormt indhold af forskellige fedtstoffer i blodet, herunder kolesterol).

Det anvendes også til at mindske risikoen for hjerteproblemer og slagtilfælde hos patienter med

aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom (hjerteproblemer såsom hjerteanfald, slagtilfælde eller andre

kredsløbsproblemer forårsaget af fedtdepoter, der ophobes i arterievæggene).

Praluent anvendes i kombination med et statin eller med et statin og andre fedtstofnedsættende

lægemidler. Praluent kan også anvendes uden et statin hos patienter, der ikke kan tåle statiner. Nogle

patienter skal have fedtfattig kost.

Det indeholder det aktive stof alirocumab.

Hvordan anvendes Praluent?

Før påbegyndelse af behandlingen med Praluent bør andre årsager til forhøjet kolesterol og unormalt

fedtindhold i blodet udelukkes. Lægemidlet fås kun på recept.

Praluent findes som injektionsvæske, opløsning, i fyldte injektionssprøjter eller fyldte penne (75 og

150 mg). Injektionen gives under huden på maven, låret eller overarmen.

Den sædvanlige startdosis er 75 mg hver anden uge, men patienter, der har behov for større

nedsættelse af blodets fedtindhold, kan begynde med 150 mg hver anden uge eller 300 mg hver fjerde

uge. Dosissen af Praluent justeres efter fedtindholdet i blodet og responsen på lægemidlet. Hvis den

ønskede virkning ikke er opnået efter 4-8 ugers behandling, kan lægen øge eller nedsætte dosissen.

Patienten selv eller dennes omsorgsgiver kan injicere lægemidlet efter at være blevet instrueret heri af

en sundhedsperson. Hvis du ønsker mere information om anvendelsen af Praluent, kan du læse

indlægssedlen eller kontakte lægen eller apotekspersonalet.

Hvordan virker Praluent?

Det aktive stof i Praluent, alirocumab, er et monoklonalt antistof (en type protein), som er fremstillet,

så det genkender og binder til et enzym kaldet PCSK9. Dette enzym binder sig til

kolesterolreceptorerne på overfladen af leverceller og bevirker, at disse receptorer absorberes og

nedbrydes inde i cellerne. Disse receptorer regulerer blodets indhold af kolesterol, navnlig LDL-

kolesterol, ved at fjerne det fra blodbanen. Ved at bindes til og blokere PCSK9 forhindrer Praluent

receptorerne i at blive nedbrudt inde i cellerne og øger derfor antallet af dem på celleoverfladen, hvor

de kan bindes til LDL-kolesterol og fjerne dette fra blodbanen. Dette bidrager til at nedsætte LDL-

kolesterolmængden i blodet. Alirocumab er også med til at reducere indholdet af andre fedtstoffer i

blodet hos patienter med blandet dyslipidæmi.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Praluent?

Hyperkolesterolæmi og blandet dyslipidæmi

Praluent er blevet undersøgt i 10 hovedstudier med over 5.000 voksne patienter med

hyperkolesterolæmi (herunder patienter med heterozygot arvelig sygdom) og blandet dyslipidæmi. I

nogle af studierne blev Praluent anvendt alene, mens det i andre blev undersøgt i kombination med

andre fedtstofsænkende lægemidler, bl.a. hos patienter på den maksimalt anbefalede dosis af statiner.

I nogle af studierne blev Praluent sammenlignet med placebo (en uvirksom behandling), i andre blev

det sammenlignet med et andet lægemiddel mod hyperkolesterolæmi (ezetimibe). Af disse studier

fremgik det, at når Praluent blev givet som tillægsbehandling til et statin, medførte det en væsentlig

mindskelse af blodets indhold af LDL-kolesterol (mellem 39 og 62 % mere end placebo) efter 6

måneders behandling. Når Praluent blev givet som tillægsbehandling til standardbehandling eller alene,

medførte det en 24-36 % større reduktion af blodets indhold af LDL-kolesterol end ezetimibe.

Aterosklerotisk hjertesygdom

I et studie med deltagelse af mere end 18.000 patienter, som havde fået konstateret hjertesygdom,

oplevede under 10 % af de patienter, der fik Praluent, en hjerte-kar-hændelse (dvs. død, hjerteanfald,

slagtilfælde, brystsmerter forårsaget af problemer med blodgennemstrømningen til hjertet, med

indlæggelse til følge) i løbet af studiet, sammenlignet med over 11 % af de patienter, der fik placebo.

Hvilke risici er der forbundet med Praluent?

De hyppigste bivirkninger ved Praluent (som kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer) er

reaktioner på injektionsstedet i form af smerter og rødme, problemer med næse og hals såsom

forkølelse, og kløe. De hyppigste bivirkninger, der medførte seponering, var lokale reaktioner på

injektionsstedet. Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor er Praluent godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Praluent opvejer risiciene, og at

det kan godkendes til anvendelse i EU. Agenturet bemærkede, at i alle studierne hos patienter med

primær hyperkolesterolæmi og blandet dyslipidæmi, herunder patienter, der fik den maksimalt

anbefalede dosis af statiner eller ikke tålte den, medførte behandling med Praluent en signifikant

reduktion af indholdet af LDL-kolesterol, som er en kendt risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme

(kardiovaskulære sygdomme). Praluent er derfor godkendt til anvendelse hos patienter, hos hvem den

maksimalt tålte dosis af statiner ikke virker, eller som ikke må få statiner.

Hos patienter med aterosklerotisk hjertesygdom mindskede Praluent antallet af hjerte-kar-hændelser,

navnlig hjerteanfald og slagtilfælde. Hvad sikkerheden angår, bemærkede agenturet, at

sikkerhedsprofilen var acceptabel.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Praluent?

Der er anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som patienter og

sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Praluent.

Som for alle lægemidler bliver data vedrørende brugen af Praluent løbende overvåget. De indberettede

bivirkninger ved Praluent vurderes omhyggeligt, og der tages de nødvendige forholdsregler for at

beskytte patienterne.

Andre oplysninger om Praluent

Praluent fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 23. september 2015.

Yderligere information om Praluent findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/medicines/human/EPAR/Praluent.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 03-2019.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information