Pexion

B. INDLÆGSSEDDEL

INDLÆGSSEDDEL:

Pexion 100 mg tabletter til hunde

Pexion 400 mg tabletter til hunde

1.

NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER

ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE, HVIS FORSKELLIG HERFRA

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller ansvarlig for batchfrigivelse:

Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH

55216 Ingelheim/Rhein

TYSKLAND

2.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN

Pexion 100 mg tabletter til hunde

Pexion 400 mg tabletter til hunde

imepitoin

3.

ANGIVELSE AF DE(T) AKTIVE STOF(FER) OG ANDRE INDHOLDSSTOFFER

Hvide, aflange tabletter med delekærv og indsat logo “I 01” (100 mg) eller “I 02” (400 mg) på den ene

side. Tabletten kan deles i to lige store dele.

En tablet indeholder:

Imepitoin

100 mg

Imepitoin

400 mg

4.

INDIKATIONER

Til reduktion af hyppigheden af generaliserede anfald som følge af idiopatisk epilepsi hos hunde.

Anvendes efter en nøje vurdering af alternative behandlingsmuligheder.

Til reduktion af angst og frygt i forbindelse med støjfobi hos hunde.

5.

KONTRAINDIKATIONER

Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, eller et eller flere af

hjælpestofferne.

Bør ikke anvendes til dyr med alvorligt nedsat leverfunktion, svære nyresygdomme eller alvorlige

hjertekarsygdomme.

6.

BIVIRKNINGER

Idiopatisk epilepsi

Følgende milde og generelt forbigående bivirkninger er blevet observeret i prækliniske og kliniske

studier af behandling af epilepsiindikationen i rækkefølge efter faldende hyppighed: ataksi (usikre

bevægelser), emesis (opkastning), polyfagi (øget appetit) set ved behandlingens start, somnolens

(døsighed) (meget almindelig), hyperaktivitet (rastløshed), apati, polydipsi (øget tørst), diarré,

desorientering, anoreksi (mistet appetit), hypersalivation (øget spytsekretion), polyuri (øget udskillelse

af urin) (almindelig), blinkhindefremfald (tydeligt tredje øjenlåg) og nedsat syn (isolerede rapporter).

Hos epileptiske hunde er hyppigheden af aggression rapporteret som ikke almindelig, og der har i

sjældne tilfælde været rapporter fra feltet om øget følsomhed over for lyd og angst. Disse tegn kan

potientielt være relateret til behandlingen. De kan også ses i den præiktale eller postiktale fase (tiden

umiddelbart før eller efter et anfald) eller som adfærdsændringer, der forekommer som en del af

sygdommen.

En mild stigning i serumkreatinin, urea og kolesteroltal er observeret hos hunde i behandling med

imepitoin, men disse oversteg generelt ikke de normale referenceværdier og var ikke forbundet med

nogen klinisk signifikante observationer eller hændelser

Støjfobi

Følgende bivirkninger er observeret under prækliniske og kliniske studier, som er udført for at støtte

støjfobiindikationen: ataksi (mindsket koordinationsevne), øget appetit, letargi (meget almindelig),

emesis (opkastning), aggression (se punktet ”Særlige advarsler”) (almindelig), hyperaktivitet,

somnolens (døsighed), hypersalivation (øget spytsekretion) (ikke almindelig). De fleste tilfælde er

forbigående og går i sig selv under eller kort efter ophør af behandlingen.

Forbigående ataxi er rapporteret i begyndelsen af behandlingen med hyppigheden meget almindelig

under et klinisk forsøg med støjfobi. Hos mere end halvdelen af hundene, som oplevede ataksi under

dette kliniske forsøg, forsvandt tegnene spontant inden for 24 timer trods fortsat behandling og hos

halvdelen af de resterende hunde inden for 48 timer.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en

behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Kontakt din dyrlæge, hvis du observerer bivirkninger. Dette gælder også bivirkninger, der ikke

allerede er anført i denne indlægsseddel eller hvis du mener, at dette lægemiddel ikke har virket efter

anbefalingerne.

7.

DYREARTER

Hunde

8.

DOSERING FOR HVER DYREART, ANVENDELSESMÅDER OG

INDGIVELSESVEJ(E)

Idiopatisk epilepsi

Oral indgivelse i dosisintervallet 10 mg til 30 mg imepitoin pr. kg legemsvægt to gange dagligt, med

ca. 12 timers mellemrum. Hver tablet kan halveres for at opnå korrekt dosering, der passer til hver

enkelt hunds legemsvægt. Eventuelt resterende delte tabletter bør anvendes ved næste dosering.

Den nødvendige dosis varierer fra hund til hund og afhænger af sygdommens sværhedsgrad.

Den anbefalede startdosis af imepitoin er 10 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt.

Start behandlingen ved at at anvende legemsvægt i kg og doseringsskemaet. Hvis ikke

anfaldsfrekvensen er tilfredsstillende nedsat efter minimum 1 uges behandling med den aktuelle dosis,

bør den tilsynsførende dyrlæge revurdere hunden. Hvis det veterinære lægemiddel tåles godt hos

hunden kan den indgivne dosis øges med 50 til 100 % ad gangen til en maksimal dosis på 30 mg pr. kg

legemsvægt to gange dagligt.

Biotilgængeligheden er større hos fastende hunde. Timing af tabletadministrering i relation til fodring

bør være ens ved hver administrering.

Antal tabletter (der skal gives to gange dagligt) i den indledende epilepsibehandling:

Dosis: 10 mg/kg to gange

dagligt

Antal tabletter pr. administration

Legemsvægt (kg)

100 mg tablet

400 mg tablet

5,1 – 10

10,1 – 15

1 ½

15,1 – 20

20,1 – 40

40,1 – 60

1 ½

Over 60

Støjfobi

Oral administration med en dosis på 30 mg imepitoin pr. kg legemsvægt to gange dagligt med ca.

12 timers mellemrum.

Tabletten kan halveres med henblik på en dosering, som passer til den enkelte hunds legemsvægt.

Behandling intieres 2 dage før dagen med den forventede støjhændelse og fortsætter, indtil

støjhændelsen er afsluttet, idet tabellen med nedenstående angivelser af legemsvægt i kg og dosering

anvendes.

Biotilgængeligheden er større hos fastende hunde. Timing af tabletadministration i relation til fodring

bør være ens ved hver administration.

Antal tabletter (der skal gives to gange dagligt) med henblik på behandling for støjfobi:

Dosis: 30 mg/kg to gange

dagligt

Antal tabletter pr. administration

Legemsvægt (kg)

100 mg tablet

400 mg tablet

2,5 – 3,9

4 – 5,9

1 ½

6 – 7,9

8 – 10,9

11 – 15,9

16 – 22,9

1 ½

23 – 29,9

30 – 36,9

2 ½

37 – 43,9

44 – 49,9

3 ½

50 – 55,9

56 – 71,9

4 ½

72 – 80

9.

OPLYSNINGER OM KORREKT ANVENDELSE

Hver tablet kan halveres for at opnå en nøjagtig dosering, der passer til hver enkelt hunds legemsvægt.

10.

TILBAGEHOLDELSESTID(ER)

Ikke relevant.

11.

EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VEDRØRENDE OPBEVARING

Opbevares utilgængeligt for børn.

Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Brug ikke dette veterinærlægemiddel efter den udløbsdato (EXP), der står på æsken og flasken.

12.

SÆRLIG(E) ADVARSEL/ADVARSLER

Idiopatisk epilepsi

Epilepsiens karakter medfører, at den kliniske respons på behandlingen kan variere. Nogle hunde vil

blive fri for anfald, hos andre hunde kan observeres en reduktion i antallet af anfald, mens andre igen

ikke vil respondere. Derfor bør det overvejes nøje, inden der træffes afgørelse om at skifte behandling

til imepitoin på en stabiliseret hund i anden behandling. Hos ikke-responderende hunde kan en

stigning i anfaldsfrekvens observeres. Hvis anfald ikke er tilstrækkeligt under kontrol, bør yderligere

diagnostiske foranstaltninger samt anden antiepileptisk behandling overvejes. Når det er medicinsk

nødvendigt at foretage et skift mellem forskellige anti-epileptiske lægemidler, bør det ske gradvist og

med passende klinisk overvågning.

Effekten af veterinærlægemidlet hos hunde med status epilepticus og serielle anfald (cluster seizures)

er ikke undersøgt. Derfor bør imepitoin ikke anvendes som primær behandling hos hunde med serielle

anfald (cluster seizures) og status epilepticus.

Der er ikke observeret tab af krampestillende virkning (toleranceudvikling) ved kontinuerlig

behandling på 4 uger i de eksperimentelle undersøgelser af fire ugers varighed.

Ingen definitive konklusioner kan drages omkring imepitoins effekt, som supplerende terapi til

phenobarbital, kaliumbromid og/eller levetiracetam, baseret på det begrænset antal af tilgængelige

kliniske forsøg (se også punktet ”Interaktion”).

Støjfobi

Effekten på reduktion af angst og frygt associeret med støjfobi er ikke afprøvet hos hunde på under

12 måneder.

Op til 2 dages forbehandling kan være nødvendig for at opnå optimal anxiolytisk effekt hos hunde

med støjfobi. Se punktet ‘Dosering for hver dyreart, anvendelsesmåde og indgivelsesvej(e)’.

Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen

Virkningen af det veterinære lægemiddel er ikke testet på hunde, der vejer mindre end 2 kg eller hos

hunde med mistanke om nyre-, lever-, hjerte-, mave-tarm eller anden sygdom.

Anxiolytika, som virker på benzodiazepinreceptorerne, f.eks. imepitoin, kan føre til disinhibering af

frygtbaseret adfærd. Produktet kan derfor resultere i et øget eller mindsket aggressionsniveau.

Hos hunde med tidligere aggressionsproblemer skal der foretages en grundig benefit-risk-vurdering

før behandling. Denne vurdering kan omfatte overvejelse af inducerende faktorer eller situationer

associeret med tidligere aggressive episoder. Før der initieres behandling i disse tilfælde, skal

adfærdsterapi eller henvisning til en adfærdsspecialist overvejes. Hos disse hunde bør der, for

behandlingen indledes, iværksættes yderligere foranstaltninger for at begrænse risikoen for

aggressionsproblemer efter behov.

Milde adfærdsmæssige eller muskulære symptomer kan ses ved hunde med brat ophør af behandling

med imepitoin.

Indikationen for behandling af støjfobi er baseret på et pivotalt feltstudie, som undersøgte en

3-dagesbehandling for en støjhændelse associeret med fyrværkeri. Ved længere behandlingsvarighed

for støjfobi bør dyrlægen først foretage en benefit-risk-vurdering. Det skal overvejes at anvende et

adfærdsmodifikationsprogram.

Særlige forsigtighedsregler for personer, der administrerer lægemidlet til dyr

Indtagelse af dette produkt kan medføre svimmelhed, sløvhed og kvalme. I tilfælde af at især et barn

utilsigtet indtager tabletter, skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten skal vises

til lægen.

For at forhindre utilsigtet indtag af tabletter, bør låget sættes på flasken umiddelbart efter det

nødvendige antal tabletter for én administrering er taget ud.

Drægtighed og laktation

Anvendelse af veterinærlægemidlet frarådes hos hanhunde, som bruges til avl og til tæver under

drægtighed og diegivning. Se også punktet ”Overdosering”.

Interaktioner med andre lægemidler og andre former for interaktion

Præparatet har været anvendt i kombination med phenobarbital, kaliumbromid og/eller i et mindre

antal tilfælde i kombination med levetiracetam og ingen skadelige kliniske interaktioner er observeret

(se også punktet ”Særlige advarsler”).

Overdosis (symptomer, nødforanstaltninger, modgift)

I tilfælde af gentagen overdosering med op til 5 gange den højeste anbefalede dosis på 30 mg

imepitoin pr. kg legemsvægt, er der set påvirkning af centralnervesystemet (CNS), påvirkning af

mavetarmkanalen og reversibel forlængelse af QT-intervallet. Ved sådanne doser er symptomerne

normalt ikke livstruende, og de forsvinder generelt inden for 24 timer, hvis der gives symptomatisk

behandling.

Disse CNS-relaterede bivirkninger kan inkludere tab af opretningsreflekser (balancetab), nedsat

aktivitet, lukkede øjenlåg, tåresekretion (unormalt høj tåreproduktion), øjentørhed (utilstrækkelig

tåreproduktion) og nystagmus (usædvanlig øjenbevægelse).

Ved 5 gange den anbefalede dosis, kan der ses nedsat kropsvægt.

Ved administrering af ti gange den højeste anbefalede teraputiske dosis, er der set diffus atrofi af

sædkanaler i testiklerne og dertil hørende reduceret sædtal.

Se også sektion ”Drægtighed og laktation”.

13.

EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF

UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE, OM NØDVENDIGT

Lægemidler må ikke bortskaffes via spildevand eller husholdningsaffald. Kontakt din dyrlæge

vedrørende bortskaffelse af lægemidler, der ikke længere findes anvendelse for. Disse foranstaltninger

skal bidrage til at beskytte miljøet.

14.

DATO FOR SENESTE GODKENDELSE AF INDLÆGSSEDLEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

15.

ANDRE OPLYSNINGER

Kliniske forsøg med epilepsi

I et europæisk feltforsøg, der sammenlignede effekten af imepitoin med phenobarbital hos 226 hunde

med nydiagnosticeret idiopatisk epilepsi, blev 45 % af tilfældene fra imepitoin-gruppen og 20 % fra

phenobarbital-gruppen udelukket fra virkningsanalysen blandt andet på grund af manglende effekt af

behandlingen. Hos de resterende hunde (64 hunde for Pexion og 88 hunde for phenobarbital) blev

følgende kliniske resutater observeret: Middelhyppighed af generaliserede anfald blev reduceret fra

2,3 anfald pr. måned hos imepitoin-gruppen og fra 2,4 anfald per måned hos phenobarbital-gruppen til

1,1 anfald pr. måned hos begge grupper efter 20 ugers behandling. Forskellen mellem imepitoin- og

phenobarbitalgrupperne i anfaldsfrekvens pr. måned efter behandling (justeret for forskel i startværdi)

var 0.004, 95% CI [-0.928, 0.935]. Under evalueringsfasen på 12 uger var andelen af generelt

anfaldsfrie hunde 47% (30 hunde) i imepitoin-gruppen og 58% (51 hunde) i phenobarbital-gruppen.

Selvom effekten kan være ufuldstændig anses imepitoin alligevel for at være et passende valg til

behandling af nogle hunde pga sikkershedsprofilen.

Sikkerheden af begge behandlinger blev evalueret i det fulde analysedatasæt ( eller sikkerhedsdatasæt,

dvs. 116 dyr i imepitoin-gruppen og 110 dyr i phenobarbital-gruppen). Stigende doser af phenobarbital

blev forbundet med stigende niveauer af leverenzymerne ALT, AP, AST, GGT, og GLDH. Til

sammenligning steg ingen af de fem enzymer med stigende doser af imepitoin. En lille stigning i

kreatinin-værdier sammenlignet med startværdi blev observeret i de imepitoin-behandlede hunde. Dog

forblev den øvre grænse for konfidensintervallet for kreatinin indenfor referenceområdet ved alle

undersøgelser. Derudover blev færre bivirkninger bemærket for polyuria (10 % vs 19 % ), polydipsia

(14% vs 23 %) og udpræget sedation (14 % vs 25 %) ved sammenligning af imepitoin med

phenobarbital. Se også punktet "Bivirkninger".

I et feltforsøg fra USA, sammenlignedes effekten af imepitoin som fast dosis på 30 mg/kg 2 gange

daglig, i forhold til placebo hos 151 hunde med idiopatisk epilepsi gennem en behandlingsperiode på

84 dage. Andelen af hunde, der var frie for generaliserede anfald, var 21% (21 hunde ud af 99; 95 %

CI [0.131; 0.293]) i imepitoin gruppen og 8% (4 hunde ud af 52; 95% CI [0.004; 0.149]) i placebo

gruppen. 25% af hundene responderede ikke på behandlingen med imepitoin (samme eller øget

hyppighed af anfald).

Kliniske forsøg med støjfobi

I et placebokontrolleret feltforsøg med en behandlingsvarighed på 3 dage blev effekten af imepitoin

undersøgt hos hunde, som havde fået konstateret støjfobi under det traditionelle nytårsfyrværkeri. Til

effektanalysen blev 226 hunde (104 imepitoin, 122 placebo) medtaget (mindst én dosis medicin og

data til evaluering af co-primære endepunkter), og følgende resultater blev observeret for de to co-

primære endepunkter:

Ejer vurderede den samlede effekt af forsøgsbehandlingen (baseret på tegn under en

støjhændelse og en sammenligning med tegn under en eller flere tidligere støjhændelser uden

behandling: De kumulative odds for en god eller glimrende effekt var signifikant højere i

imepitopin gruppen end i placebogruppen (odds-ratio = 4,689, p

0,0001, 95 % CI [2,79;7,89]).

Ejerrapporterede målinger af angstsymptomerne hos deres hunde (baseret på Lincoln Sound

Sensitivity Scale) under en støjhændelse: Sumscorerne viste en statistisk signifikant

behandlingseffekt til fordel for imepitoin med en forskel i angstscore mellem imepitoin og

placebo på -6,1, p

0,0001, 95 % CI [-8,6,-3,6].

Pakningsstørrelser:

Flaske med 30, 100 eller 250 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN

Pexion 100 mg tabletter til hunde

Pexion 400 mg tabletter til hunde

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder:

Aktivt stof:

Imepitoin

100 mg

Imepitoin

400 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet

Hvide, aflange tabletter med delekærv og indsat logo “I 01” (100 mg) eller “I 02” (400 mg) på den ene

side.

Tabletten kan deles i to lige store dele.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

Hunde

4.2

Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

Til reduktion af hyppigheden af generaliserede anfald som følge af idiopatisk epilepsi hos hunde.

Anvendes efter en nøje vurdering af alternative behandlingsmuligheder.

Til reduktion af angst og frygt i forbindelse med støjfobi hos hunde.

4.3

Kontraindikationer

Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller et eller flere af

hjælpestofferne.

Bør ikke anvendes til hunde med alvorlig nedsat leverfunktion, svære nyresygdomme eller alvorlige

hjertekarsygdomme

4.4

Særlige advarsler for hver enkelt dyreart, som lægemidlet er beregnet til

Idiopatisk epilepsi

Den farmakologiske respons på imepitoin kan variere og effekten kan være ufuldstændig. Ved

behandling vil nogle hunde blive fri for anfald, hos andre hunde kan observeres en reduktion i antallet

af anfald, mens andre igen ikke vil respondere. Derfor bør det overvejes nøje, inden der træffes

afgørelse om at skifte behandling til imepitoin på en stabiliseret hund i anden behandling. Hos ikke-

responderende hunde kan en stigning i anfaldsfrekvens observeres. Hvis anfald ikke er tilstrækkelig

under kontrol, bør yderligere diagnostiske foranstaltninger samt anden antiepileptisk behandling

overvejes.

Når det er medicinsk nødvendigt at foretage et skift mellem forskellige anti-epileptiske

lægemidler, bør det ske gradvist og med passende klinisk overvågning.

Effekten af veterinærlægemidlet hos hunde med status epilepticus og serielle anfald (cluster seizures)

er ikke undersøgt. Derfor bør imepitoin ikke anvendes som primær behandling hos hunde med serielle

anfald (cluster seizures) og status epilepticus..

Der er ikke observeret tab af krampestillende virkning (toleranceudvikling) ved kontinuerlig

behandling i 4 uger i de eksperimentelle undersøgelser af fire ugers varighed.

Ingen definitive konklusioner kan drages omkring imepitoins effekt, som supplerende terapi til

phenobarbital, kaliumbromid og/eller levetiracetam, baseret på det begrænset antal af tilgængelige

kliniske forsøg (se punkt 4.8).

Støjforbi

Effekten på reduktion af angst og frygt associeret med støjfobi er ikke afprøvet hos hunde på under

12 måneder.

Op til 2 dages forbehandling kan være nødvendig for at opnå optimal anxiolytisk effekt hos hunde

med støjfobi. Se pkt. 4.9 (dosering og indgivelsesvej).

4.5

Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen

Særlige forsigtighedsregler vedrørende brug til dyr

Det veterinære lægemidels virkning og sikkerhed er ikke testet på hunde, der vejer mindre end 2 kg

eller hos hunde med mistanke om nyre-, lever-, hjerte-, mave-tarm- eller anden sygdom.

Anxiolytika, som virker på benzodiazepinreceptorerne, f.eks. imepitoin, kan føre til disinhibering af

frygtbaseret adfærd. Produktet kan derfor resultere i et øget eller mindsket aggressionsniveau.

Hos hunde med tidligere aggressionsproblemer skal der foretages en grundig benefit-risk-vurdering

før behandling. Denne vurdering kan omfatte overvejelse af inducerende faktorer eller situationer

associeret med tidligere aggressive episoder. Før der initieres behandling i disse tilfælde, skal

adfærdsterapi eller henvisning til en adfærdsspecialist overvejes. Hos disse hunde bør der, før

behandlingen indledes, iværksættes yderligere foranstaltninger for at begrænse risikoen for

aggressionsproblemer efter behov.

Milde adfærdsmæssige eller muskulære symptomer kan ses ved hunde med brat ophør af behandling

med imepitoin.

Indikationen for behandling af støjfobi er baseret på et pivotalt feltstudie, som undersøgte en 3-

dagesbehandling for en støjhændelse associeret med fyrværkeri. Ved længere behandlingsvarighed for

støjfobi bør dyrlægen først foretage en benefit-risk-vurdering. Det skal overvejes at anvende et

adfærdsmodifikationsprogram.

Særlige forsigtighedsregler for personer, som indgiver lægemidlet til dyr

Indtagelse af dette produkt kan medføre svimmelhed, sløvhed og kvalme I tilfælde af at især et barn

utilsigtet indtager tabletterne, skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten vises til

lægen.

For at forhindre utilsigtet indtag af tabletter, bør låget sættes på flasken umiddelbart efter det

nødvendige antal tabletter for én administrering, er taget ud.

4.6

Bivirkninger (forekomst og sværhedsgrad)

Idiopatisk epilepsi

Følgende milde og generelt forbigående bivirkninger er blevet observeret i prækliniske og kliniske

studier af behandling af epilepsi indikationen i rækkefølge efter faldende hyppighed: ataksi, emesis,

polyfagi i begyndelse af behandlingen, døsighed (meget almindelig), hyperaktivitet, apati, polydipsi,

diarré, desorientering, anoreksi hypersalivation, polyuri (almindelig), blinkhindefremfald og nedsat

syn (isolerede rapporter).

Hos epileptiske hunde er hyppigheden af aggression rapporteret som ikke almindelig, og der har i

sjældne tilfælde været rapporteret fra feltet om øget følsomhed over for lyd og angst. Disse tegn kan

potientielt være relateret til behandlingen. De kan også ses i den præiktale eller postiktale fase (tiden

umiddelbart før eller efter et anfald), eller som adfærdsændringer, der forekommer som en del af

sygdommen.

En mild stigning i serumkreatinin, urea og kolesteroltal er observeret hos hunde i behandling med

imepitoin, men disse oversteg generelt ikke de normale referenceværdier og var ikke forbundet med

nogen klinisk signifikante observationer eller hændelser.

Støjfobi

Følgende bivirkninger er observeret under prækliniske og kliniske studier, som er udført for at støtte

støjfobiindikationen: ataksi, øget appetit, letargi (meget almindelig), emesis, aggression (se punkt 4.5)

(almindelig), hyperaktivitet, døsighed, hypersalivation (ikke almindelig). De fleste tilfælde er

forbigående og går i sig selv under eller kort efter ophør af behandlingen.

Forbigående ataksi er rapportet med hyppigheden meget almindelig under et klinisk forsøg med

støjfobi og forekom i begyndelsen i behandlingen. Hos mere end halvdelen af hundene, som oplevede

ataksi under dette kliniske forsøg, forsvandt tegnene spontant inden for 24 timer trods fortsat

behandling og hos halvdelen af de resterende hunde inden for 48 timer.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en

behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

4.7

Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning

Anvendelse af veterinærlægemidlet frarådes hos hanhunde, som bruges til avl og til tæver under

drægtighed og diegivning. Se også punkt 4.10.

4.8

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Præparatet har været anvendt i kombination med phenobarbital, kaliumbromid og/eller i et mindre

antal tilfælde i kombination med levetiracetam og ingen skadelige kliniske interaktioner blev

observeret (se punkt 4.4).

4.9

Dosering og indgivelsesvej

Idiopatisk epilepsi

Oral indgivelse i et dosisinterval på 10 mg til 30 mg imepitoin pr. kg legemsvægt to gange dagligt,

med ca. 12 timers mellemrum. Hver tablet kan halveres for korrekt dosering i overensstemmelse med

hundens individuelle legemsvægt. Eventuelt resterende delte tabletter bør anvendes ved næste

dosering.

Den nødvendige dosis varierer fra hund til hund og afhænger af sygdommens sværhedsgrad.

Den anbefalede startdosis af imepitoin er 10 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt.

Start behandlingen ved at anvende legemsvægt i kg og doseringsskemaet. Hvis ikke anfaldsfrekvensen

er tilfredsstillende nedsat efter minimum 1 uges behandling med den aktuelle dosis, bør den

tilsynsførende dyrlæge revurdere hunden. Hvis det veterinære lægemiddel tåles godt af hunden, kan

den indgivne dosis øges med 50 til100 % ad gangen til en maksimal dosis på 30 mg pr. kg legemsvægt

to gange dagligt.

Biotilgængeligheden er større hos fastende hunde. Timing af tabletadministrering i relation til fodring

bør holdes konsistent.

Antal tabletter (der skal gives to gange dagligt) i den indledende epilepsibehandling:

Dosis: 10 mg/kg to gange

dagligt

Antal tabletter pr. administration

Legemsvægt (kg)

100 mg tablet

400 mg tablet

5,1 – 10

10,1 – 15

1 ½

15,1 – 20

20,1 – 40

40,1 – 60

1 ½

Over 60

Støjfobi

Oral administration med en dosis på 30 mg imepitoin pr. kg legemsvægt to gange dagligt med ca.

12 timers mellemrum.

Tabletten kan halveres med henblik på en dosering, som passer til den enkelte hunds legemsvægt.

Behandling intieres 2 dage før dagen med den forventede støjhændelse og fortsætter, indtil

støjhændelsen er afsluttet, idet tabellen med nedenstående angivelser af legemsvægt i kg og dosering

anvendes.

Biotilgængeligheden er større hos fastende hunde. Timing af tabletadministration i relation til fodring

bør være ens ved hver administration.

Antal tabletter (der skal gives to gange dagligt) med henblik på behandling af støjfobi:

Dosis: 30 mg/kg to gange

dagligt

Antal tabletter pr. administration

Legemsvægt (kg)

100 mg tablet

400 mg tablet

2,5 – 3,9

4 – 5,9

1 ½

6 – 7,9

8 – 10,9

11 – 15,9

16 – 22,9

1 ½

23 – 29,9

30 – 36,9

2 ½

37 – 43,9

44 – 49,9

3 ½

50 – 55,9

56 – 71,9

4 ½

72 – 80

4.10

Overdosering (symptomer, nødforanstaltninger, modgift), om nødvendigt

I tilfælde af gentagen overdosering med op til 5 gange den højeste anbefalede dosis på 30 mg

imepitoin pr. kg legemsvægt er der set påvirkning af centralnervesystemet (CNS), påvirkning af mave-

tarmkanalen og reversibel forlængelse af QT-intervallet. Ved sådanne doser er symptomerne normalt

ikke livstruende, og de forsvinder generelt inden for 24 timer, hvis der gives symptomatisk

behandling.

Disse CNS-relaterede bivirkninger kan inkludere tab af opretningsreflekser, nedsat aktivitet, lukkede

øjenlåg, tåresekretion, øjentørhed og nystagmus.

Ved 5 gange den anbefalede dosis, kan der ses nedsat kropsvægt.

Ved administrering af ti gange den højest anbefalede terapeutiske dosis, er der set diffus atrofi af

sædkanaler i testiklerne og dertil hørende reduceret sædtal.

Se også punkt 4.7.

4.11

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

Farmakoterapeutisk gruppe: Antiepileptika, andre antiepileptica, imepitoin

ATCvet-kode: QN03AX90

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Imepitoin er en centralt virkende substans med anxiolytiske og antiepileptiske egenskaber, der krydser

blod-hjernebarrieren uden involvering af aktiv transport eller aktiv clearance , hvilket resulterer i

umiddelbar ligevægt mellem plasma og hjerne. Her virker den som en partiel

benzodiazepinreceptoragonist med lav affinitet.

Imepitoins anxiolytiske virkning medieres via GABA

-receptoren. Imepitoin hæmmer også anfald via

potensering af de GABA

receptor-medierede hæmmende virkninger på neuronerne, og imepitoin

fungerer desuden som en svag calciumkanalblokker, hvilket kan bidrage til dets antikonvulsive

egenskaber.

Kliniske forsøg med epilepsi

I et europæisk feltforsøg, der sammenlignede effekten af imepitoin med phenobarbital hos 226 hunde

med nydiagnosticeret idiopatisk epilepsi, blev 45 % af tilfældene fra imepitoin-gruppen og 20% fra

phenobarbital-gruppen udelukket fra virkningsanalysen blandt andet på grund af manglende effekt af

behandlingen. Hos de resterende hunde (64 hunde for Pexion og 88 hunde for phenobarbital) blev

følgende kliniske resutater observeret: Middelhyppighed af generaliserede anfald blev reduceret fra

2,3 anfald pr. måned hos imepitoin-gruppen og fra 2,4 anfald per måned hos phenobarbital-gruppen til

1,1 anfald pr. måned hos begge grupper efter 20 ugers behandling. Forskellen mellem imepitoin- og

phenobarbitalgrupperne i anfaldsfrekvens pr. måned efter behandling (justeret for forskel i startværdi)

var 0.004, 95% CI [-0.928, 0.935]. Under evalueringsfasen på 12 uger var andelen af generelt

anfaldsfrie hunde 47% (30 hunde) i imepitoin-gruppen og 58% (51 hunde) i phenobarbital-gruppen.

Sikkerheden af begge behandlinger blev evalueret i det fulde analysedatasæt ( eller sikkerhedsdatasæt,

dvs. 116 dyr i imepitoin-gruppen og 110 dyr i phenobarbital-gruppen). Stigende doser af phenobarbital

blev forbundet med stigende niveauer af leverenzymerne ALT, AP, AST, GGT, og GLDH. Til

sammenligning steg ingen af de fem enzymer med stigende doser af imepitoin. En lille stigning i

kreatinin-værdier sammenlignet med startværdi blev observeret i de imepitoin-behandlede hunde. Dog

forblev den øvre grænse for konfidensintervallet for kreatinin indenfor referenceområdet ved alle

undersøgelser. Derudover blev færre bivirkninger bemærket for polyuria (10% vs 19% ), polydipsia

(14% vs 23%) og udpræget sedation (14% vs 25%) ved sammenligning af imepitoin med

phenobarbital. Der henvises til punkt 4.6 i produktresumeet for yderligere oplysninger om

bivirkninger.

I et feltforsøg i USA, sammenlignedes effekten af imepitoin som fast dosis på 30 mg/kg 2 gange

daglig, i forhold til placebo hos 151 hunde med idiopatisk epilepsi gennem en behandlingsperiode på

84 dage. Andelen af hunde, der var frie for generaliserede anfald, var 21% (21 hunde ud af 99; 95 %

CI [0.131; 0.293]) i imepitoin gruppen og 8% (4 hunde ud af 52; 95% CI [0.004; 0.149]) i placebo

gruppen. 25% af hundene responderede ikke på behandlingen med imepitoin (samme eller øget

hyppighed af anfald).

Kliniske forsøg med støjfobi

I et placebokontrolleret feltforsøg med en behandlingsvarighed på 3 dage blev effekten af imepitoin

undersøgt hos hunde, som havde fået konstateret støjfobi under det traditionelle nytårsfyrværkeri. Til

effektanalysen blev 226 hunde (104 imepitoin, 122 placebo) medtaget (mindst én dosis medicin og

data til evaluering af co-primære endepunkter), og følgende resultater blev observeret for de to co-

primære endepunkter:

Ejer vurderede den samlede effekt af forsøgsbehandlingen (baseret på tegn under en

støjhændelse og en sammenligning med tegn under en eller flere tidligere støjhændelser uden

behandling: De kumulative odds for en god eller glimrende effekt var signifikant højere i

imepitoin gruppen end i placebogruppen (odds-ratio = 4,689, p

0,0001, 95 % CI [2,79;7,89]).

Ejerrapporterede målinger af angstsymptomerne hos deres hunde (baseret på Lincoln Sound

Sensitivity Scale) under en støjhændelse: Sumscorerne viste en statistisk signifikant

behandlingseffekt til fordel for imepitoin med en forskel i angstscore mellem imepitoin og

placebo på -6,1, p

0,0001, 95 % CI [-8,6,-3,6].

5.2

Farmakokinetiske oplysninger

Absorption

Farmakokinetiske studier indikerer, at imepitoin absorberes godt (> 92%) efter oral administrering, og

at der ikke forekommer nogen udtalt first pass-metabolisme. Efter oral administrering af imepitoin-

tabletter på 30 mg/kg uden foder, opnås peak-blodkoncentrationerne hurtigt med en T

på ca.

2 timer, en C

på ca. 18 µg/ml. Samtidig adminstrering af imepitoin-tabletter med foder reducerer

det totale AUC med 30%, men giver ingen væsentlig ændring i T

og C

. Der forekommer ikke

kønsspecifikke forskelle.

Distribution

Der forekommer dosislinearitet over imepitoins terapeutiske dosisinterval.

Imepitoin har en relativt høj distributionsvolumen (579 til 1548 ml/kg). Imepitoins in vivo plasma-

proteinbinding i hunde er lav (60 til 70%). Derfor forventes der ingen interaktion med stærkt

proteinbundne substanser. Der forekommer ingen akkumulation af imepitoin i plasma efter gentagen

administrering, når først steady-state er opnået.

Metabolisme

Imepitoin metaboliseres i stort omfang før elimination. Metabolitprofiler i urin og fæces viste fire

væsentlige inaktive metabolitter, der dannes via oksidativ modifikation.

Elimination

Imepitoin fjernes hurtigt fra blodet (Cl = 260 til 568 ml/timer/kg) med en eliminationshalveringstid på

ca. 1,5 til 2 timer. Størstedelen af imepitoin og dets metabolitter udskilles i højere grad via fæces end

via urinvejene, så der forventes ingen væsentlig ændring i farmakokinetikken og ingen akkumulation

hos nyresvækkede hunde.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Fortegnelse over hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Hypromellose

Magnesiumstearat

Natriumstivelsesglycolat

6.2

Væsentlige uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Den indre emballages art og indhold

Pakningsstørrelser på 30, 100 eller 250 tabletter i polyethylenflaske af høj densitet med børnesikret

lukning.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Eventuelle særlige forholdsregler ved bortskaffelse af ubrugte veterinærlægemidler eller

affaldsmaterialer fra brugen af sådanne

Ikke anvendte veterinærlægemidler, samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinier

7.

INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH

55216 Ingelheim/Rhein

TYSKLAND

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSENS NUMRE

EU/2/12/147/001 100 tabletter (100 mg)

EU/2/12/147/002 250 tabletter (100 mg)

EU/2/12/147/003 100 tabletter (400 mg)

EU/2/12/147/004 250 tabletter (400 mg)

EU/2/12/147/005 30 tabletter (400 mg)

EU/2/12/147/006 30 tabletter (100 mg)

9.

DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse:

25.02.2013

Dato for seneste fornyelse af markedføringstilladelse:

21.11.2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

FORBUD MOD SALG, UDLEVERING OG/ELLER BRUG

Ikke relevant.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/807398/2012

EMEA/V/C/002543

Pexion (imepitoin)

En oversigt over Pexion, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Pexion, og hvad anvendes det til?

Pexion er et veterinært lægemiddel, som anvendes hos hunde til:

at nedsætte hyppigheden af generaliserede krampeanfald (anfald, der omfatter det meste af

eller hele hjernen) i forbindelse med såkaldt idiopatisk epilepsi (dvs. epilepsi af ukendt

oprindelse). Det bør anvendes efter nøje overvejelse af andre behandlingsmuligheder

at reducere angst og frygt i forbindelse med støjfobi.

Pexion indeholder det aktive stof imepitoin.

Hvordan anvendes Pexion?

Pexion fås som tabletter og udleveres kun på recept. Dosen beregnes ud fra hundens vægt.

Ved epilepsi bør startdosen af Pexion være 10 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt. Hvis

krampeanfaldene ikke er tilstrækkeligt kontrolleret efter en uge, kan dyrlægen øge dosen med 50-100 %

ad gangen op til maks. 30 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt.

Ved støjfobi gives en dosis på 30 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt, og behandlingen

påbegyndes 2 dage før en forventet støjhændelse og fortsætter, indtil støjhændelsen er afsluttet.

Hvordan virker Pexion?

Det aktive stof i Pexion, imepitoin, er et lægemiddel mod epilepsi og angst. Epilepsi skyldes for stærk

elektrisk aktivitet i hjernen. Imepitoin aktiverer delvist receptorerne for signalstoffet GABA, der

nedsætter den elektriske aktivitet i hjernen. Signalstoffer som GABA er kemiske stoffer, som

nervecellerne anvender til at kommunikere med hinanden. Når imepitoin aktiverer GABA's receptorer,

øges effekten af GABA, hvorved krampeanfald forebygges. Imepitoin virker desuden svagt blokerende på

kalciumkanalerne. Kalciumkanalerne er porer, der lukker kalcium ind i nervecellerne, så der kan sendes

elektriske impulser rundt mellem nervecellerne. Dette kan også være med til at kontrollere

krampeanfaldene. Imepitoins virkning på GABA-receptorerne reducerer også frygt og angst.

Pexion (imepitoin)

EMA/807398/2012

Side 2/3

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Pexion?

I et feltstudie i EU af virkningen på epilepsi blev det gennemsnitlige antal generaliserede krampeanfald

reduceret fra 2,3 til 1,1 om måneden efter 20 ugers behandling med Pexion ved en dosis på 10-30 mg

pr. kg legemsvægt to gange dagligt. Dette skal sammenholdes med en reduktion i krampeanfald fra 2,4

til 1,1 pr. måned ved behandling med phenobarbital (et andet lægemiddel mod epilepsi). I

evalueringsfasen på 12 uger var 47 % (30 ud af 64) af de Pexion-behandlede hunde fri for generaliserede

krampeanfald, mens 58 % (51 ud af 88) af de phenobarbital-behandlede hunde var uden anfald. Selvom

andelen af hunde uden anfald var lavere med Pexion end med phenobarbital, var nogle hunde

velkontrollerede med Pexion. Da bivirkninger forekom mindre hyppigt med Pexion end med

phenobarbital, er Pexion en velegnet behandlingsmulighed for nogle hunde, navnlig i betragtning af

sikkerhedsprofilen.

I et andet feltstudie fra USA, der omfattede 151 hunde, resulterede Pexion-behandling i 12 uger med en

fast dosis på 30 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt i, at 21 % af hundene (21 ud af 99) blev fri for

generaliserede krampeanfald, sammenholdt med 8 % af de hunde (4 ud af 52), der fik placebo (ikke-

aktivt stof). 25 % af hundene reagerede ikke på Pexion-behandling og havde det samme eller et øget

antal anfald.

I et feltstudie i EU, der undersøgte virkningen på støjfobi, blev virkningen af 3 dages behandling med

Pexion ved en dosis på 30 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt undersøgt i forbindelse fyrværkeri

nytårsaften hos hunde, der var diagnosticeret med støjfobi. Ud af 104 Pexion-behandlede hunde

oplevede 64 % en god eller fremragende virkning sammenholdt med 25 % blandt de 122 hunde, der fik

placebo-behandling (bedømt af ejerne). Pexion-behandlede hunde havde også lavere scores for angst

end de placebo-behandlede hunde.

Hvilke risici er der forbundet med Pexion?

Ved epilepsi er de hyppigste bivirkninger ved Pexion (som kan forekomme hos mere end 1 ud af

10 hunde) ataksi (manglende evne til at koordinere muskelbevægelser), opkastning, polyfagi

(overspisning) og søvnighed. Disse bivirkninger er milde og generelt kortvarige.

Ved støjfobi er de hyppigste bivirkninger ved Pexion (som kan forekomme hos mere end 1 ud af 10

hunde) kortvarig ataksi, øget appetit og letargi (manglende energi).

Pexion må ikke anvendes hos hunde med svært nedsat lever-, nyre- eller hjertefunktion.

Virkningen af Pexion til behandling af hunde, der lider af såkaldt status epilepticus (vedvarende anfald)

og klyngeanfald (række af anfald tæt på hinanden), er ikke undersøgt. Derfor bør Pexion ikke anvendes

som førstevalg hos hunde med klyngeanfald og status epilepticus.

Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved Pexion fremgår af indlægssedlen.

Hvilke forholdsregler skal der træffes af den, der indgiver lægemidlet eller

kommer i berøring med dyret?

Indtagelse af dette lægemiddel kan medføre svimmelhed, apati og kvalme. Ved utilsigtet indtagelse,

navnlig hos børn, skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten skal vises til lægen.

For at undgå utilsigtet indtagelse bør låget sættes tilbage på beholderen med det samme, når det

ønskede antal tabletter svarende til én dosis er taget frem.

Pexion (imepitoin)

EMA/807398/2012

Side 3/3

Hvorfor blev Pexion godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Pexion opvejer risiciene, og at det

kan godkendes til anvendelse i EU.

Andre oplysninger om Pexion

Pexion modtog en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 25. februar 2013.

Yderligere information vedrørende Pexion findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Veterinary medicines/European public assessment reports.

Denne oversigt blev sidst ajourført i maj 2018.