15-08-2018
15-08-2018
15-08-2018
B. INDLÆGSSEDDEL
INDLÆGSSEDDEL:
Pexion 100 mg tabletter til hunde
Pexion 400 mg tabletter til hunde
1.
NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER
ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE, HVIS FORSKELLIG HERFRA
Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller ansvarlig for batchfrigivelse:
Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH
55216 Ingelheim/Rhein
TYSKLAND
2.
VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
Pexion 100 mg tabletter til hunde
Pexion 400 mg tabletter til hunde
imepitoin
3.
ANGIVELSE AF DE(T) AKTIVE STOF(FER) OG ANDRE INDHOLDSSTOFFER
Hvide, aflange tabletter med delekærv og indsat logo “I 01” (100 mg) eller “I 02” (400 mg) på den ene
side. Tabletten kan deles i to lige store dele.
En tablet indeholder:
Imepitoin
100 mg
Imepitoin
400 mg
4.
INDIKATIONER
Til reduktion af hyppigheden af generaliserede anfald som følge af idiopatisk epilepsi hos hunde.
Anvendes efter en nøje vurdering af alternative behandlingsmuligheder.
Til reduktion af angst og frygt i forbindelse med støjfobi hos hunde.
5.
KONTRAINDIKATIONER
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, eller et eller flere af
hjælpestofferne.
Bør ikke anvendes til dyr med alvorligt nedsat leverfunktion, svære nyresygdomme eller alvorlige
hjertekarsygdomme.
6.
BIVIRKNINGER
Idiopatisk epilepsi
Følgende milde og generelt forbigående bivirkninger er blevet observeret i prækliniske og kliniske
studier af behandling af epilepsiindikationen i rækkefølge efter faldende hyppighed: ataksi (usikre
bevægelser), emesis (opkastning), polyfagi (øget appetit) set ved behandlingens start, somnolens
(døsighed) (meget almindelig), hyperaktivitet (rastløshed), apati, polydipsi (øget tørst), diarré,
desorientering, anoreksi (mistet appetit), hypersalivation (øget spytsekretion), polyuri (øget udskillelse
af urin) (almindelig), blinkhindefremfald (tydeligt tredje øjenlåg) og nedsat syn (isolerede rapporter).
Hos epileptiske hunde er hyppigheden af aggression rapporteret som ikke almindelig, og der har i
sjældne tilfælde været rapporter fra feltet om øget følsomhed over for lyd og angst. Disse tegn kan
potientielt være relateret til behandlingen. De kan også ses i den præiktale eller postiktale fase (tiden
umiddelbart før eller efter et anfald) eller som adfærdsændringer, der forekommer som en del af
sygdommen.
En mild stigning i serumkreatinin, urea og kolesteroltal er observeret hos hunde i behandling med
imepitoin, men disse oversteg generelt ikke de normale referenceværdier og var ikke forbundet med
nogen klinisk signifikante observationer eller hændelser
Støjfobi
Følgende bivirkninger er observeret under prækliniske og kliniske studier, som er udført for at støtte
støjfobiindikationen: ataksi (mindsket koordinationsevne), øget appetit, letargi (meget almindelig),
emesis (opkastning), aggression (se punktet ”Særlige advarsler”) (almindelig), hyperaktivitet,
somnolens (døsighed), hypersalivation (øget spytsekretion) (ikke almindelig). De fleste tilfælde er
forbigående og går i sig selv under eller kort efter ophør af behandlingen.
Forbigående ataxi er rapporteret i begyndelsen af behandlingen med hyppigheden meget almindelig
under et klinisk forsøg med støjfobi. Hos mere end halvdelen af hundene, som oplevede ataksi under
dette kliniske forsøg, forsvandt tegnene spontant inden for 24 timer trods fortsat behandling og hos
halvdelen af de resterende hunde inden for 48 timer.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en
behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Kontakt din dyrlæge, hvis du observerer bivirkninger. Dette gælder også bivirkninger, der ikke
allerede er anført i denne indlægsseddel eller hvis du mener, at dette lægemiddel ikke har virket efter
anbefalingerne.
7.
DYREARTER
Hunde
8.
DOSERING FOR HVER DYREART, ANVENDELSESMÅDER OG
INDGIVELSESVEJ(E)
Idiopatisk epilepsi
Oral indgivelse i dosisintervallet 10 mg til 30 mg imepitoin pr. kg legemsvægt to gange dagligt, med
ca. 12 timers mellemrum. Hver tablet kan halveres for at opnå korrekt dosering, der passer til hver
enkelt hunds legemsvægt. Eventuelt resterende delte tabletter bør anvendes ved næste dosering.
Den nødvendige dosis varierer fra hund til hund og afhænger af sygdommens sværhedsgrad.
Den anbefalede startdosis af imepitoin er 10 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt.
Start behandlingen ved at at anvende legemsvægt i kg og doseringsskemaet. Hvis ikke
anfaldsfrekvensen er tilfredsstillende nedsat efter minimum 1 uges behandling med den aktuelle dosis,
bør den tilsynsførende dyrlæge revurdere hunden. Hvis det veterinære lægemiddel tåles godt hos
hunden kan den indgivne dosis øges med 50 til 100 % ad gangen til en maksimal dosis på 30 mg pr. kg
legemsvægt to gange dagligt.
Biotilgængeligheden er større hos fastende hunde. Timing af tabletadministrering i relation til fodring
bør være ens ved hver administrering.
Antal tabletter (der skal gives to gange dagligt) i den indledende epilepsibehandling:
Dosis: 10 mg/kg to gange
dagligt
Antal tabletter pr. administration
Legemsvægt (kg)
100 mg tablet
400 mg tablet
5,1 – 10
10,1 – 15
1 ½
15,1 – 20
20,1 – 40
40,1 – 60
1 ½
Over 60
Støjfobi
Oral administration med en dosis på 30 mg imepitoin pr. kg legemsvægt to gange dagligt med ca.
12 timers mellemrum.
Tabletten kan halveres med henblik på en dosering, som passer til den enkelte hunds legemsvægt.
Behandling intieres 2 dage før dagen med den forventede støjhændelse og fortsætter, indtil
støjhændelsen er afsluttet, idet tabellen med nedenstående angivelser af legemsvægt i kg og dosering
anvendes.
Biotilgængeligheden er større hos fastende hunde. Timing af tabletadministration i relation til fodring
bør være ens ved hver administration.
Antal tabletter (der skal gives to gange dagligt) med henblik på behandling for støjfobi:
Dosis: 30 mg/kg to gange
dagligt
Antal tabletter pr. administration
Legemsvægt (kg)
100 mg tablet
400 mg tablet
2,5 – 3,9
4 – 5,9
1 ½
6 – 7,9
8 – 10,9
11 – 15,9
16 – 22,9
1 ½
23 – 29,9
30 – 36,9
2 ½
37 – 43,9
44 – 49,9
3 ½
50 – 55,9
56 – 71,9
4 ½
72 – 80
9.
OPLYSNINGER OM KORREKT ANVENDELSE
Hver tablet kan halveres for at opnå en nøjagtig dosering, der passer til hver enkelt hunds legemsvægt.
10.
TILBAGEHOLDELSESTID(ER)
Ikke relevant.
11.
EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VEDRØRENDE OPBEVARING
Opbevares utilgængeligt for børn.
Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Brug ikke dette veterinærlægemiddel efter den udløbsdato (EXP), der står på æsken og flasken.
12.
SÆRLIG(E) ADVARSEL/ADVARSLER
Idiopatisk epilepsi
Epilepsiens karakter medfører, at den kliniske respons på behandlingen kan variere. Nogle hunde vil
blive fri for anfald, hos andre hunde kan observeres en reduktion i antallet af anfald, mens andre igen
ikke vil respondere. Derfor bør det overvejes nøje, inden der træffes afgørelse om at skifte behandling
til imepitoin på en stabiliseret hund i anden behandling. Hos ikke-responderende hunde kan en
stigning i anfaldsfrekvens observeres. Hvis anfald ikke er tilstrækkeligt under kontrol, bør yderligere
diagnostiske foranstaltninger samt anden antiepileptisk behandling overvejes. Når det er medicinsk
nødvendigt at foretage et skift mellem forskellige anti-epileptiske lægemidler, bør det ske gradvist og
med passende klinisk overvågning.
Effekten af veterinærlægemidlet hos hunde med status epilepticus og serielle anfald (cluster seizures)
er ikke undersøgt. Derfor bør imepitoin ikke anvendes som primær behandling hos hunde med serielle
anfald (cluster seizures) og status epilepticus.
Der er ikke observeret tab af krampestillende virkning (toleranceudvikling) ved kontinuerlig
behandling på 4 uger i de eksperimentelle undersøgelser af fire ugers varighed.
Ingen definitive konklusioner kan drages omkring imepitoins effekt, som supplerende terapi til
phenobarbital, kaliumbromid og/eller levetiracetam, baseret på det begrænset antal af tilgængelige
kliniske forsøg (se også punktet ”Interaktion”).
Støjfobi
Effekten på reduktion af angst og frygt associeret med støjfobi er ikke afprøvet hos hunde på under
12 måneder.
Op til 2 dages forbehandling kan være nødvendig for at opnå optimal anxiolytisk effekt hos hunde
med støjfobi. Se punktet ‘Dosering for hver dyreart, anvendelsesmåde og indgivelsesvej(e)’.
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Virkningen af det veterinære lægemiddel er ikke testet på hunde, der vejer mindre end 2 kg eller hos
hunde med mistanke om nyre-, lever-, hjerte-, mave-tarm eller anden sygdom.
Anxiolytika, som virker på benzodiazepinreceptorerne, f.eks. imepitoin, kan føre til disinhibering af
frygtbaseret adfærd. Produktet kan derfor resultere i et øget eller mindsket aggressionsniveau.
Hos hunde med tidligere aggressionsproblemer skal der foretages en grundig benefit-risk-vurdering
før behandling. Denne vurdering kan omfatte overvejelse af inducerende faktorer eller situationer
associeret med tidligere aggressive episoder. Før der initieres behandling i disse tilfælde, skal
adfærdsterapi eller henvisning til en adfærdsspecialist overvejes. Hos disse hunde bør der, for
behandlingen indledes, iværksættes yderligere foranstaltninger for at begrænse risikoen for
aggressionsproblemer efter behov.
Milde adfærdsmæssige eller muskulære symptomer kan ses ved hunde med brat ophør af behandling
med imepitoin.
Indikationen for behandling af støjfobi er baseret på et pivotalt feltstudie, som undersøgte en
3-dagesbehandling for en støjhændelse associeret med fyrværkeri. Ved længere behandlingsvarighed
for støjfobi bør dyrlægen først foretage en benefit-risk-vurdering. Det skal overvejes at anvende et
adfærdsmodifikationsprogram.
Særlige forsigtighedsregler for personer, der administrerer lægemidlet til dyr
Indtagelse af dette produkt kan medføre svimmelhed, sløvhed og kvalme. I tilfælde af at især et barn
utilsigtet indtager tabletter, skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten skal vises
til lægen.
For at forhindre utilsigtet indtag af tabletter, bør låget sættes på flasken umiddelbart efter det
nødvendige antal tabletter for én administrering er taget ud.
Drægtighed og laktation
Anvendelse af veterinærlægemidlet frarådes hos hanhunde, som bruges til avl og til tæver under
drægtighed og diegivning. Se også punktet ”Overdosering”.
Interaktioner med andre lægemidler og andre former for interaktion
Præparatet har været anvendt i kombination med phenobarbital, kaliumbromid og/eller i et mindre
antal tilfælde i kombination med levetiracetam og ingen skadelige kliniske interaktioner er observeret
(se også punktet ”Særlige advarsler”).
Overdosis (symptomer, nødforanstaltninger, modgift)
I tilfælde af gentagen overdosering med op til 5 gange den højeste anbefalede dosis på 30 mg
imepitoin pr. kg legemsvægt, er der set påvirkning af centralnervesystemet (CNS), påvirkning af
mavetarmkanalen og reversibel forlængelse af QT-intervallet. Ved sådanne doser er symptomerne
normalt ikke livstruende, og de forsvinder generelt inden for 24 timer, hvis der gives symptomatisk
behandling.
Disse CNS-relaterede bivirkninger kan inkludere tab af opretningsreflekser (balancetab), nedsat
aktivitet, lukkede øjenlåg, tåresekretion (unormalt høj tåreproduktion), øjentørhed (utilstrækkelig
tåreproduktion) og nystagmus (usædvanlig øjenbevægelse).
Ved 5 gange den anbefalede dosis, kan der ses nedsat kropsvægt.
Ved administrering af ti gange den højeste anbefalede teraputiske dosis, er der set diffus atrofi af
sædkanaler i testiklerne og dertil hørende reduceret sædtal.
Se også sektion ”Drægtighed og laktation”.
13.
EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF
UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE, OM NØDVENDIGT
Lægemidler må ikke bortskaffes via spildevand eller husholdningsaffald. Kontakt din dyrlæge
vedrørende bortskaffelse af lægemidler, der ikke længere findes anvendelse for. Disse foranstaltninger
skal bidrage til at beskytte miljøet.
14.
DATO FOR SENESTE GODKENDELSE AF INDLÆGSSEDLEN
Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.
15.
ANDRE OPLYSNINGER
Kliniske forsøg med epilepsi
I et europæisk feltforsøg, der sammenlignede effekten af imepitoin med phenobarbital hos 226 hunde
med nydiagnosticeret idiopatisk epilepsi, blev 45 % af tilfældene fra imepitoin-gruppen og 20 % fra
phenobarbital-gruppen udelukket fra virkningsanalysen blandt andet på grund af manglende effekt af
behandlingen. Hos de resterende hunde (64 hunde for Pexion og 88 hunde for phenobarbital) blev
følgende kliniske resutater observeret: Middelhyppighed af generaliserede anfald blev reduceret fra
2,3 anfald pr. måned hos imepitoin-gruppen og fra 2,4 anfald per måned hos phenobarbital-gruppen til
1,1 anfald pr. måned hos begge grupper efter 20 ugers behandling. Forskellen mellem imepitoin- og
phenobarbitalgrupperne i anfaldsfrekvens pr. måned efter behandling (justeret for forskel i startværdi)
var 0.004, 95% CI [-0.928, 0.935]. Under evalueringsfasen på 12 uger var andelen af generelt
anfaldsfrie hunde 47% (30 hunde) i imepitoin-gruppen og 58% (51 hunde) i phenobarbital-gruppen.
Selvom effekten kan være ufuldstændig anses imepitoin alligevel for at være et passende valg til
behandling af nogle hunde pga sikkershedsprofilen.
Sikkerheden af begge behandlinger blev evalueret i det fulde analysedatasæt ( eller sikkerhedsdatasæt,
dvs. 116 dyr i imepitoin-gruppen og 110 dyr i phenobarbital-gruppen). Stigende doser af phenobarbital
blev forbundet med stigende niveauer af leverenzymerne ALT, AP, AST, GGT, og GLDH. Til
sammenligning steg ingen af de fem enzymer med stigende doser af imepitoin. En lille stigning i
kreatinin-værdier sammenlignet med startværdi blev observeret i de imepitoin-behandlede hunde. Dog
forblev den øvre grænse for konfidensintervallet for kreatinin indenfor referenceområdet ved alle
undersøgelser. Derudover blev færre bivirkninger bemærket for polyuria (10 % vs 19 % ), polydipsia
(14% vs 23 %) og udpræget sedation (14 % vs 25 %) ved sammenligning af imepitoin med
phenobarbital. Se også punktet "Bivirkninger".
I et feltforsøg fra USA, sammenlignedes effekten af imepitoin som fast dosis på 30 mg/kg 2 gange
daglig, i forhold til placebo hos 151 hunde med idiopatisk epilepsi gennem en behandlingsperiode på
84 dage. Andelen af hunde, der var frie for generaliserede anfald, var 21% (21 hunde ud af 99; 95 %
CI [0.131; 0.293]) i imepitoin gruppen og 8% (4 hunde ud af 52; 95% CI [0.004; 0.149]) i placebo
gruppen. 25% af hundene responderede ikke på behandlingen med imepitoin (samme eller øget
hyppighed af anfald).
Kliniske forsøg med støjfobi
I et placebokontrolleret feltforsøg med en behandlingsvarighed på 3 dage blev effekten af imepitoin
undersøgt hos hunde, som havde fået konstateret støjfobi under det traditionelle nytårsfyrværkeri. Til
effektanalysen blev 226 hunde (104 imepitoin, 122 placebo) medtaget (mindst én dosis medicin og
data til evaluering af co-primære endepunkter), og følgende resultater blev observeret for de to co-
primære endepunkter:
Ejer vurderede den samlede effekt af forsøgsbehandlingen (baseret på tegn under en
støjhændelse og en sammenligning med tegn under en eller flere tidligere støjhændelser uden
behandling: De kumulative odds for en god eller glimrende effekt var signifikant højere i
imepitopin gruppen end i placebogruppen (odds-ratio = 4,689, p
0,0001, 95 % CI [2,79;7,89]).
Ejerrapporterede målinger af angstsymptomerne hos deres hunde (baseret på Lincoln Sound
Sensitivity Scale) under en støjhændelse: Sumscorerne viste en statistisk signifikant
behandlingseffekt til fordel for imepitoin med en forskel i angstscore mellem imepitoin og
placebo på -6,1, p
0,0001, 95 % CI [-8,6,-3,6].
Pakningsstørrelser:
Flaske med 30, 100 eller 250 tabletter.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
BILAG I
PRODUKTRESUME
1.
VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
Pexion 100 mg tabletter til hunde
Pexion 400 mg tabletter til hunde
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
En tablet indeholder:
Aktivt stof:
Imepitoin
100 mg
Imepitoin
400 mg
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1
3.
LÆGEMIDDELFORM
Tablet
Hvide, aflange tabletter med delekærv og indsat logo “I 01” (100 mg) eller “I 02” (400 mg) på den ene
side.
Tabletten kan deles i to lige store dele.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Dyrearter, som lægemidlet er beregnet til
Hunde
4.2
Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til
Til reduktion af hyppigheden af generaliserede anfald som følge af idiopatisk epilepsi hos hunde.
Anvendes efter en nøje vurdering af alternative behandlingsmuligheder.
Til reduktion af angst og frygt i forbindelse med støjfobi hos hunde.
4.3
Kontraindikationer
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller et eller flere af
hjælpestofferne.
Bør ikke anvendes til hunde med alvorlig nedsat leverfunktion, svære nyresygdomme eller alvorlige
hjertekarsygdomme
4.4
Særlige advarsler for hver enkelt dyreart, som lægemidlet er beregnet til
Idiopatisk epilepsi
Den farmakologiske respons på imepitoin kan variere og effekten kan være ufuldstændig. Ved
behandling vil nogle hunde blive fri for anfald, hos andre hunde kan observeres en reduktion i antallet
af anfald, mens andre igen ikke vil respondere. Derfor bør det overvejes nøje, inden der træffes
afgørelse om at skifte behandling til imepitoin på en stabiliseret hund i anden behandling. Hos ikke-
responderende hunde kan en stigning i anfaldsfrekvens observeres. Hvis anfald ikke er tilstrækkelig
under kontrol, bør yderligere diagnostiske foranstaltninger samt anden antiepileptisk behandling
overvejes.
Når det er medicinsk nødvendigt at foretage et skift mellem forskellige anti-epileptiske
lægemidler, bør det ske gradvist og med passende klinisk overvågning.
Effekten af veterinærlægemidlet hos hunde med status epilepticus og serielle anfald (cluster seizures)
er ikke undersøgt. Derfor bør imepitoin ikke anvendes som primær behandling hos hunde med serielle
anfald (cluster seizures) og status epilepticus..
Der er ikke observeret tab af krampestillende virkning (toleranceudvikling) ved kontinuerlig
behandling i 4 uger i de eksperimentelle undersøgelser af fire ugers varighed.
Ingen definitive konklusioner kan drages omkring imepitoins effekt, som supplerende terapi til
phenobarbital, kaliumbromid og/eller levetiracetam, baseret på det begrænset antal af tilgængelige
kliniske forsøg (se punkt 4.8).
Støjforbi
Effekten på reduktion af angst og frygt associeret med støjfobi er ikke afprøvet hos hunde på under
12 måneder.
Op til 2 dages forbehandling kan være nødvendig for at opnå optimal anxiolytisk effekt hos hunde
med støjfobi. Se pkt. 4.9 (dosering og indgivelsesvej).
4.5
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brug til dyr
Det veterinære lægemidels virkning og sikkerhed er ikke testet på hunde, der vejer mindre end 2 kg
eller hos hunde med mistanke om nyre-, lever-, hjerte-, mave-tarm- eller anden sygdom.
Anxiolytika, som virker på benzodiazepinreceptorerne, f.eks. imepitoin, kan føre til disinhibering af
frygtbaseret adfærd. Produktet kan derfor resultere i et øget eller mindsket aggressionsniveau.
Hos hunde med tidligere aggressionsproblemer skal der foretages en grundig benefit-risk-vurdering
før behandling. Denne vurdering kan omfatte overvejelse af inducerende faktorer eller situationer
associeret med tidligere aggressive episoder. Før der initieres behandling i disse tilfælde, skal
adfærdsterapi eller henvisning til en adfærdsspecialist overvejes. Hos disse hunde bør der, før
behandlingen indledes, iværksættes yderligere foranstaltninger for at begrænse risikoen for
aggressionsproblemer efter behov.
Milde adfærdsmæssige eller muskulære symptomer kan ses ved hunde med brat ophør af behandling
med imepitoin.
Indikationen for behandling af støjfobi er baseret på et pivotalt feltstudie, som undersøgte en 3-
dagesbehandling for en støjhændelse associeret med fyrværkeri. Ved længere behandlingsvarighed for
støjfobi bør dyrlægen først foretage en benefit-risk-vurdering. Det skal overvejes at anvende et
adfærdsmodifikationsprogram.
Særlige forsigtighedsregler for personer, som indgiver lægemidlet til dyr
Indtagelse af dette produkt kan medføre svimmelhed, sløvhed og kvalme I tilfælde af at især et barn
utilsigtet indtager tabletterne, skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten vises til
lægen.
For at forhindre utilsigtet indtag af tabletter, bør låget sættes på flasken umiddelbart efter det
nødvendige antal tabletter for én administrering, er taget ud.
4.6
Bivirkninger (forekomst og sværhedsgrad)
Idiopatisk epilepsi
Følgende milde og generelt forbigående bivirkninger er blevet observeret i prækliniske og kliniske
studier af behandling af epilepsi indikationen i rækkefølge efter faldende hyppighed: ataksi, emesis,
polyfagi i begyndelse af behandlingen, døsighed (meget almindelig), hyperaktivitet, apati, polydipsi,
diarré, desorientering, anoreksi hypersalivation, polyuri (almindelig), blinkhindefremfald og nedsat
syn (isolerede rapporter).
Hos epileptiske hunde er hyppigheden af aggression rapporteret som ikke almindelig, og der har i
sjældne tilfælde været rapporteret fra feltet om øget følsomhed over for lyd og angst. Disse tegn kan
potientielt være relateret til behandlingen. De kan også ses i den præiktale eller postiktale fase (tiden
umiddelbart før eller efter et anfald), eller som adfærdsændringer, der forekommer som en del af
sygdommen.
En mild stigning i serumkreatinin, urea og kolesteroltal er observeret hos hunde i behandling med
imepitoin, men disse oversteg generelt ikke de normale referenceværdier og var ikke forbundet med
nogen klinisk signifikante observationer eller hændelser.
Støjfobi
Følgende bivirkninger er observeret under prækliniske og kliniske studier, som er udført for at støtte
støjfobiindikationen: ataksi, øget appetit, letargi (meget almindelig), emesis, aggression (se punkt 4.5)
(almindelig), hyperaktivitet, døsighed, hypersalivation (ikke almindelig). De fleste tilfælde er
forbigående og går i sig selv under eller kort efter ophør af behandlingen.
Forbigående ataksi er rapportet med hyppigheden meget almindelig under et klinisk forsøg med
støjfobi og forekom i begyndelsen i behandlingen. Hos mere end halvdelen af hundene, som oplevede
ataksi under dette kliniske forsøg, forsvandt tegnene spontant inden for 24 timer trods fortsat
behandling og hos halvdelen af de resterende hunde inden for 48 timer.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en
behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
4.7
Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning
Anvendelse af veterinærlægemidlet frarådes hos hanhunde, som bruges til avl og til tæver under
drægtighed og diegivning. Se også punkt 4.10.
4.8
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Præparatet har været anvendt i kombination med phenobarbital, kaliumbromid og/eller i et mindre
antal tilfælde i kombination med levetiracetam og ingen skadelige kliniske interaktioner blev
observeret (se punkt 4.4).
4.9
Dosering og indgivelsesvej
Idiopatisk epilepsi
Oral indgivelse i et dosisinterval på 10 mg til 30 mg imepitoin pr. kg legemsvægt to gange dagligt,
med ca. 12 timers mellemrum. Hver tablet kan halveres for korrekt dosering i overensstemmelse med
hundens individuelle legemsvægt. Eventuelt resterende delte tabletter bør anvendes ved næste
dosering.
Den nødvendige dosis varierer fra hund til hund og afhænger af sygdommens sværhedsgrad.
Den anbefalede startdosis af imepitoin er 10 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt.
Start behandlingen ved at anvende legemsvægt i kg og doseringsskemaet. Hvis ikke anfaldsfrekvensen
er tilfredsstillende nedsat efter minimum 1 uges behandling med den aktuelle dosis, bør den
tilsynsførende dyrlæge revurdere hunden. Hvis det veterinære lægemiddel tåles godt af hunden, kan
den indgivne dosis øges med 50 til100 % ad gangen til en maksimal dosis på 30 mg pr. kg legemsvægt
to gange dagligt.
Biotilgængeligheden er større hos fastende hunde. Timing af tabletadministrering i relation til fodring
bør holdes konsistent.
Antal tabletter (der skal gives to gange dagligt) i den indledende epilepsibehandling:
Dosis: 10 mg/kg to gange
dagligt
Antal tabletter pr. administration
Legemsvægt (kg)
100 mg tablet
400 mg tablet
5,1 – 10
10,1 – 15
1 ½
15,1 – 20
20,1 – 40
40,1 – 60
1 ½
Over 60
Støjfobi
Oral administration med en dosis på 30 mg imepitoin pr. kg legemsvægt to gange dagligt med ca.
12 timers mellemrum.
Tabletten kan halveres med henblik på en dosering, som passer til den enkelte hunds legemsvægt.
Behandling intieres 2 dage før dagen med den forventede støjhændelse og fortsætter, indtil
støjhændelsen er afsluttet, idet tabellen med nedenstående angivelser af legemsvægt i kg og dosering
anvendes.
Biotilgængeligheden er større hos fastende hunde. Timing af tabletadministration i relation til fodring
bør være ens ved hver administration.
Antal tabletter (der skal gives to gange dagligt) med henblik på behandling af støjfobi:
Dosis: 30 mg/kg to gange
dagligt
Antal tabletter pr. administration
Legemsvægt (kg)
100 mg tablet
400 mg tablet
2,5 – 3,9
4 – 5,9
1 ½
6 – 7,9
8 – 10,9
11 – 15,9
16 – 22,9
1 ½
23 – 29,9
30 – 36,9
2 ½
37 – 43,9
44 – 49,9
3 ½
50 – 55,9
56 – 71,9
4 ½
72 – 80
4.10
Overdosering (symptomer, nødforanstaltninger, modgift), om nødvendigt
I tilfælde af gentagen overdosering med op til 5 gange den højeste anbefalede dosis på 30 mg
imepitoin pr. kg legemsvægt er der set påvirkning af centralnervesystemet (CNS), påvirkning af mave-
tarmkanalen og reversibel forlængelse af QT-intervallet. Ved sådanne doser er symptomerne normalt
ikke livstruende, og de forsvinder generelt inden for 24 timer, hvis der gives symptomatisk
behandling.
Disse CNS-relaterede bivirkninger kan inkludere tab af opretningsreflekser, nedsat aktivitet, lukkede
øjenlåg, tåresekretion, øjentørhed og nystagmus.
Ved 5 gange den anbefalede dosis, kan der ses nedsat kropsvægt.
Ved administrering af ti gange den højest anbefalede terapeutiske dosis, er der set diffus atrofi af
sædkanaler i testiklerne og dertil hørende reduceret sædtal.
Se også punkt 4.7.
4.11
Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
Farmakoterapeutisk gruppe: Antiepileptika, andre antiepileptica, imepitoin
ATCvet-kode: QN03AX90
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Imepitoin er en centralt virkende substans med anxiolytiske og antiepileptiske egenskaber, der krydser
blod-hjernebarrieren uden involvering af aktiv transport eller aktiv clearance , hvilket resulterer i
umiddelbar ligevægt mellem plasma og hjerne. Her virker den som en partiel
benzodiazepinreceptoragonist med lav affinitet.
Imepitoins anxiolytiske virkning medieres via GABA
-receptoren. Imepitoin hæmmer også anfald via
potensering af de GABA
receptor-medierede hæmmende virkninger på neuronerne, og imepitoin
fungerer desuden som en svag calciumkanalblokker, hvilket kan bidrage til dets antikonvulsive
egenskaber.
Kliniske forsøg med epilepsi
I et europæisk feltforsøg, der sammenlignede effekten af imepitoin med phenobarbital hos 226 hunde
med nydiagnosticeret idiopatisk epilepsi, blev 45 % af tilfældene fra imepitoin-gruppen og 20% fra
phenobarbital-gruppen udelukket fra virkningsanalysen blandt andet på grund af manglende effekt af
behandlingen. Hos de resterende hunde (64 hunde for Pexion og 88 hunde for phenobarbital) blev
følgende kliniske resutater observeret: Middelhyppighed af generaliserede anfald blev reduceret fra
2,3 anfald pr. måned hos imepitoin-gruppen og fra 2,4 anfald per måned hos phenobarbital-gruppen til
1,1 anfald pr. måned hos begge grupper efter 20 ugers behandling. Forskellen mellem imepitoin- og
phenobarbitalgrupperne i anfaldsfrekvens pr. måned efter behandling (justeret for forskel i startværdi)
var 0.004, 95% CI [-0.928, 0.935]. Under evalueringsfasen på 12 uger var andelen af generelt
anfaldsfrie hunde 47% (30 hunde) i imepitoin-gruppen og 58% (51 hunde) i phenobarbital-gruppen.
Sikkerheden af begge behandlinger blev evalueret i det fulde analysedatasæt ( eller sikkerhedsdatasæt,
dvs. 116 dyr i imepitoin-gruppen og 110 dyr i phenobarbital-gruppen). Stigende doser af phenobarbital
blev forbundet med stigende niveauer af leverenzymerne ALT, AP, AST, GGT, og GLDH. Til
sammenligning steg ingen af de fem enzymer med stigende doser af imepitoin. En lille stigning i
kreatinin-værdier sammenlignet med startværdi blev observeret i de imepitoin-behandlede hunde. Dog
forblev den øvre grænse for konfidensintervallet for kreatinin indenfor referenceområdet ved alle
undersøgelser. Derudover blev færre bivirkninger bemærket for polyuria (10% vs 19% ), polydipsia
(14% vs 23%) og udpræget sedation (14% vs 25%) ved sammenligning af imepitoin med
phenobarbital. Der henvises til punkt 4.6 i produktresumeet for yderligere oplysninger om
bivirkninger.
I et feltforsøg i USA, sammenlignedes effekten af imepitoin som fast dosis på 30 mg/kg 2 gange
daglig, i forhold til placebo hos 151 hunde med idiopatisk epilepsi gennem en behandlingsperiode på
84 dage. Andelen af hunde, der var frie for generaliserede anfald, var 21% (21 hunde ud af 99; 95 %
CI [0.131; 0.293]) i imepitoin gruppen og 8% (4 hunde ud af 52; 95% CI [0.004; 0.149]) i placebo
gruppen. 25% af hundene responderede ikke på behandlingen med imepitoin (samme eller øget
hyppighed af anfald).
Kliniske forsøg med støjfobi
I et placebokontrolleret feltforsøg med en behandlingsvarighed på 3 dage blev effekten af imepitoin
undersøgt hos hunde, som havde fået konstateret støjfobi under det traditionelle nytårsfyrværkeri. Til
effektanalysen blev 226 hunde (104 imepitoin, 122 placebo) medtaget (mindst én dosis medicin og
data til evaluering af co-primære endepunkter), og følgende resultater blev observeret for de to co-
primære endepunkter:
Ejer vurderede den samlede effekt af forsøgsbehandlingen (baseret på tegn under en
støjhændelse og en sammenligning med tegn under en eller flere tidligere støjhændelser uden
behandling: De kumulative odds for en god eller glimrende effekt var signifikant højere i
imepitoin gruppen end i placebogruppen (odds-ratio = 4,689, p
0,0001, 95 % CI [2,79;7,89]).
Ejerrapporterede målinger af angstsymptomerne hos deres hunde (baseret på Lincoln Sound
Sensitivity Scale) under en støjhændelse: Sumscorerne viste en statistisk signifikant
behandlingseffekt til fordel for imepitoin med en forskel i angstscore mellem imepitoin og
placebo på -6,1, p
0,0001, 95 % CI [-8,6,-3,6].
5.2
Farmakokinetiske oplysninger
Absorption
Farmakokinetiske studier indikerer, at imepitoin absorberes godt (> 92%) efter oral administrering, og
at der ikke forekommer nogen udtalt first pass-metabolisme. Efter oral administrering af imepitoin-
tabletter på 30 mg/kg uden foder, opnås peak-blodkoncentrationerne hurtigt med en T
på ca.
2 timer, en C
på ca. 18 µg/ml. Samtidig adminstrering af imepitoin-tabletter med foder reducerer
det totale AUC med 30%, men giver ingen væsentlig ændring i T
og C
. Der forekommer ikke
kønsspecifikke forskelle.
Distribution
Der forekommer dosislinearitet over imepitoins terapeutiske dosisinterval.
Imepitoin har en relativt høj distributionsvolumen (579 til 1548 ml/kg). Imepitoins in vivo plasma-
proteinbinding i hunde er lav (60 til 70%). Derfor forventes der ingen interaktion med stærkt
proteinbundne substanser. Der forekommer ingen akkumulation af imepitoin i plasma efter gentagen
administrering, når først steady-state er opnået.
Metabolisme
Imepitoin metaboliseres i stort omfang før elimination. Metabolitprofiler i urin og fæces viste fire
væsentlige inaktive metabolitter, der dannes via oksidativ modifikation.
Elimination
Imepitoin fjernes hurtigt fra blodet (Cl = 260 til 568 ml/timer/kg) med en eliminationshalveringstid på
ca. 1,5 til 2 timer. Størstedelen af imepitoin og dets metabolitter udskilles i højere grad via fæces end
via urinvejene, så der forventes ingen væsentlig ændring i farmakokinetikken og ingen akkumulation
hos nyresvækkede hunde.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Fortegnelse over hjælpestoffer
Lactosemonohydrat
Mikrokrystallinsk cellulose
Hypromellose
Magnesiumstearat
Natriumstivelsesglycolat
6.2
Væsentlige uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 3 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
6.5
Den indre emballages art og indhold
Pakningsstørrelser på 30, 100 eller 250 tabletter i polyethylenflaske af høj densitet med børnesikret
lukning.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Eventuelle særlige forholdsregler ved bortskaffelse af ubrugte veterinærlægemidler eller
affaldsmaterialer fra brugen af sådanne
Ikke anvendte veterinærlægemidler, samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinier
7.
INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH
55216 Ingelheim/Rhein
TYSKLAND
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSENS NUMRE
EU/2/12/147/001 100 tabletter (100 mg)
EU/2/12/147/002 250 tabletter (100 mg)
EU/2/12/147/003 100 tabletter (400 mg)
EU/2/12/147/004 250 tabletter (400 mg)
EU/2/12/147/005 30 tabletter (400 mg)
EU/2/12/147/006 30 tabletter (100 mg)
9.
DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN
Dato for første markedsføringstilladelse:
25.02.2013
Dato for seneste fornyelse af markedføringstilladelse:
21.11.2017
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu
FORBUD MOD SALG, UDLEVERING OG/ELLER BRUG
Ikke relevant.
30 Churchill Place
Canary Wharf
London E14 5EU
United Kingdom
An agency of the European Union
Telephone
+44 (0)20 3660 6000
Facsimile
+44 (0)20 3660 5555
Send a question via our website
www.ema.europa.eu/contact
© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/807398/2012
EMEA/V/C/002543
Pexion (imepitoin)
En oversigt over Pexion, og hvorfor det er godkendt i EU
Hvad er Pexion, og hvad anvendes det til?
Pexion er et veterinært lægemiddel, som anvendes hos hunde til:
at nedsætte hyppigheden af generaliserede krampeanfald (anfald, der omfatter det meste af
eller hele hjernen) i forbindelse med såkaldt idiopatisk epilepsi (dvs. epilepsi af ukendt
oprindelse). Det bør anvendes efter nøje overvejelse af andre behandlingsmuligheder
at reducere angst og frygt i forbindelse med støjfobi.
Pexion indeholder det aktive stof imepitoin.
Hvordan anvendes Pexion?
Pexion fås som tabletter og udleveres kun på recept. Dosen beregnes ud fra hundens vægt.
Ved epilepsi bør startdosen af Pexion være 10 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt. Hvis
krampeanfaldene ikke er tilstrækkeligt kontrolleret efter en uge, kan dyrlægen øge dosen med 50-100 %
ad gangen op til maks. 30 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt.
Ved støjfobi gives en dosis på 30 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt, og behandlingen
påbegyndes 2 dage før en forventet støjhændelse og fortsætter, indtil støjhændelsen er afsluttet.
Hvordan virker Pexion?
Det aktive stof i Pexion, imepitoin, er et lægemiddel mod epilepsi og angst. Epilepsi skyldes for stærk
elektrisk aktivitet i hjernen. Imepitoin aktiverer delvist receptorerne for signalstoffet GABA, der
nedsætter den elektriske aktivitet i hjernen. Signalstoffer som GABA er kemiske stoffer, som
nervecellerne anvender til at kommunikere med hinanden. Når imepitoin aktiverer GABA's receptorer,
øges effekten af GABA, hvorved krampeanfald forebygges. Imepitoin virker desuden svagt blokerende på
kalciumkanalerne. Kalciumkanalerne er porer, der lukker kalcium ind i nervecellerne, så der kan sendes
elektriske impulser rundt mellem nervecellerne. Dette kan også være med til at kontrollere
krampeanfaldene. Imepitoins virkning på GABA-receptorerne reducerer også frygt og angst.
Pexion (imepitoin)
EMA/807398/2012
Side 2/3
Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Pexion?
I et feltstudie i EU af virkningen på epilepsi blev det gennemsnitlige antal generaliserede krampeanfald
reduceret fra 2,3 til 1,1 om måneden efter 20 ugers behandling med Pexion ved en dosis på 10-30 mg
pr. kg legemsvægt to gange dagligt. Dette skal sammenholdes med en reduktion i krampeanfald fra 2,4
til 1,1 pr. måned ved behandling med phenobarbital (et andet lægemiddel mod epilepsi). I
evalueringsfasen på 12 uger var 47 % (30 ud af 64) af de Pexion-behandlede hunde fri for generaliserede
krampeanfald, mens 58 % (51 ud af 88) af de phenobarbital-behandlede hunde var uden anfald. Selvom
andelen af hunde uden anfald var lavere med Pexion end med phenobarbital, var nogle hunde
velkontrollerede med Pexion. Da bivirkninger forekom mindre hyppigt med Pexion end med
phenobarbital, er Pexion en velegnet behandlingsmulighed for nogle hunde, navnlig i betragtning af
sikkerhedsprofilen.
I et andet feltstudie fra USA, der omfattede 151 hunde, resulterede Pexion-behandling i 12 uger med en
fast dosis på 30 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt i, at 21 % af hundene (21 ud af 99) blev fri for
generaliserede krampeanfald, sammenholdt med 8 % af de hunde (4 ud af 52), der fik placebo (ikke-
aktivt stof). 25 % af hundene reagerede ikke på Pexion-behandling og havde det samme eller et øget
antal anfald.
I et feltstudie i EU, der undersøgte virkningen på støjfobi, blev virkningen af 3 dages behandling med
Pexion ved en dosis på 30 mg pr. kg legemsvægt to gange dagligt undersøgt i forbindelse fyrværkeri
nytårsaften hos hunde, der var diagnosticeret med støjfobi. Ud af 104 Pexion-behandlede hunde
oplevede 64 % en god eller fremragende virkning sammenholdt med 25 % blandt de 122 hunde, der fik
placebo-behandling (bedømt af ejerne). Pexion-behandlede hunde havde også lavere scores for angst
end de placebo-behandlede hunde.
Hvilke risici er der forbundet med Pexion?
Ved epilepsi er de hyppigste bivirkninger ved Pexion (som kan forekomme hos mere end 1 ud af
10 hunde) ataksi (manglende evne til at koordinere muskelbevægelser), opkastning, polyfagi
(overspisning) og søvnighed. Disse bivirkninger er milde og generelt kortvarige.
Ved støjfobi er de hyppigste bivirkninger ved Pexion (som kan forekomme hos mere end 1 ud af 10
hunde) kortvarig ataksi, øget appetit og letargi (manglende energi).
Pexion må ikke anvendes hos hunde med svært nedsat lever-, nyre- eller hjertefunktion.
Virkningen af Pexion til behandling af hunde, der lider af såkaldt status epilepticus (vedvarende anfald)
og klyngeanfald (række af anfald tæt på hinanden), er ikke undersøgt. Derfor bør Pexion ikke anvendes
som førstevalg hos hunde med klyngeanfald og status epilepticus.
Den fuldstændige liste over bivirkninger og begrænsninger ved Pexion fremgår af indlægssedlen.
Hvilke forholdsregler skal der træffes af den, der indgiver lægemidlet eller
kommer i berøring med dyret?
Indtagelse af dette lægemiddel kan medføre svimmelhed, apati og kvalme. Ved utilsigtet indtagelse,
navnlig hos børn, skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten skal vises til lægen.
For at undgå utilsigtet indtagelse bør låget sættes tilbage på beholderen med det samme, når det
ønskede antal tabletter svarende til én dosis er taget frem.
Pexion (imepitoin)
EMA/807398/2012
Side 3/3
Hvorfor blev Pexion godkendt i EU?
Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Pexion opvejer risiciene, og at det
kan godkendes til anvendelse i EU.
Andre oplysninger om Pexion
Pexion modtog en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 25. februar 2013.
Yderligere information vedrørende Pexion findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find
medicine/Veterinary medicines/European public assessment reports.
Denne oversigt blev sidst ajourført i maj 2018.