PegIntron

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
peginterferon alfa-2b
Tilgængelig fra:
Merck Sharp & Dohme B.V.
ATC-kode:
L03AB10
INN (International Name):
peginterferon alfa-2b
Terapeutisk gruppe:
Immunostimulants,
Terapeutisk område:
Hepatitis C Kronisk
Terapeutiske indikationer:
Voksne (tritherapy) PegIntron i kombination med ribavirin og boceprevir (tritherapy) er indiceret til behandling af kronisk hepatitis C (CHC) genotype-1 infektion hos voksne patienter (i alderen 18 år og ældre) med kompenseret leversygdom, der er tidligere ubehandlet eller som har undladt tidligere terapi. Der henvises til ribavirin og boceprevir produktresuméer (SmPCs), når PegIntron skal anvendes i kombination med disse lægemidler. Voksne (bitherapy og monoterapi) PegIntron er indiceret til behandling af voksne patienter (i alderen 18 år og ældre) med CHC, der er positive for hepatitis C-virus RNA (HCV-RNA), herunder patienter med kompenseret cirrose og / eller co-inficeret med klinisk stabilt HIV. PegIntron i kombination med ribavirin (bitherapy) er indiceret til behandling af CHC-infektion hos voksne patienter, der er tidligere ubehandlet, herunder patienter med klinisk stabilt HIV co-infektion, og hos voksne patienter, der har undladt tidligere behandling med interferon-alfa (pegyleret eller non-pegylere
Produkt oversigt:
Revision: 36
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000280
Autorisation dato:
2000-05-24
EMEA kode:
EMEA/H/C/000280

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

peginterferon alfa-2b

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give

medicinen til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage PegIntron

Sådan skal du tage PegIntron

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Det aktive indholdsstof i dette lægemiddel er et protein som kaldes peginterferon alfa-2b, og som

tilhører klassen af lægemidler kaldet interferoner. Interferoner produceres af kroppens immunsystem

for at bekæmpe infektioner og alvorlige sygdomme. Dette lægemiddel indsprøjtes i din krop for at arbejde

sammen med dit immunsystem. Dette lægemiddel anvendes til behandling af kronisk hepatitis C, en

virusinfektion i leveren.

Voksne

Kombination af dette lægemiddel med ribavirin og boceprevir anbefales til brug ved nogle typer af

kronisk hepatitis C virus-infektion (kaldes også hcv-infektion) hos voksne i alderen 18 år og ældre. Det

kan bruges hos voksne, der ikke tidligere er behandlet for hcv-infektion, eller som tidligere har brugt

lægemidler kaldet interferoner og pegylerede interferoner.

Kombination af dette lægemiddel med ribavirin anbefales til voksne i alderen 18 år og ældre, som ikke

tidligere er behandlet med disse lægemidler. Dette omfatter også voksne som er smittet med klinisk stabilt

hiv (human immundefekt virus. Denne kombination kan også anvendes til behandling af voksne, der ikke

tidligere har reageret på interferon alfa eller peginterferon alfa i kombinationsbehandling med ribavirin

eller interferon alfa alene.

Hvis du har en sygdom, der gør brugen af ribavirin farlig, eller hvis du allerede har haft et problem med at

bruge det, vil din læge sandsynligvis give dette lægemiddel alene.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende brugen af dette

lægemiddel.

Børn og unge

Dette lægemiddel anvendes i kombination med ribavirin hos børn i alderen 3 år og ældre samt unge,

som ikke tidligere er blevet behandlet for kronisk hepatitis C.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage PegIntron

Tag ikke PegIntron

Før du begynder behandlingen, skal du fortælle lægen, hvis du eller barnet, du har ansvar for:

er allergisk over for peginterferon alfa-2b eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

er allergisk over for et hvilket som helst interferon.

har haft alvorlige hjerteproblemer.

har en hjertesygdom, som ikke har været velbehandlet gennem de seneste 6 måneder.

har en eller flere alvorlige sygdomme, der gør dig meget svag.

har autoimmun hepatitis eller en anden sygdom i dit immunsystem.

bruger medicin, der undertrykker dit immunsystem.

har en fremskreden, ikke-kontrolleret leversygdom (ud over hepatitis C).

har en skjoldbruskkirtelsygdom, der ikke er velkontrolleret med medicin.

har epilepsi, der forårsager kramper (anfald eller trækninger).

er i behandling med telbivudin (se punktet "Brug af anden medicin sammen med PegIntron").

Du må ikke tage PegIntron, hvis du, eller det barn, du har ansvar for, har en eller flere af ovenstående

sygdomme.

Desuden børn og unge ikke tage dette lægemiddel, hvis de har haft alvorlige nervøse eller mentale

problemer, såsom svær depression eller selvmordstanker.

Bemærk: Læs også afsnittet "Tag ikke" i indlægssedlen for ribavirin og boceprevir, før du tager dem

i kombination med dette lægemiddel.

Advarsler og forsigtighedsregler

Søg øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af en alvorlig allergisk reaktion (såsom vejrtrækningsbesvær,

hiven efter vejret eller udslæt).

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis du eller barnet, du har ansvar for:

har haft alvorlige nervøse eller psykiske problemer eller tidligere har haft et misbrug (f.eks. af

alkohol eller stoffer).

Brugen af dette lægemiddel er ikke tilladt hos børn og unge med eksisterende eller tidligere svære

psykiske problemer (se afsnittet "Brug ikke PegIntron" ovenfor).

er i behandling for mental sygdom eller tidligere har fået behandling for anden nervøs eller psykisk

lidelse herunder depression (såsom følelse af tristhed, modløshed) eller selvmords- eller

drabstanker (se punkt 4 ”Bivirkninger”).

har haft et hjerteanfald eller en hjertelidelse.

har en nyresygdom, så vil lægen eventuelt ordinere en mindre dosis end sædvanligt og undersøge

blodtal for nyrefunktionen regelmæssigt under behandling. Hvis dette lægemiddel bruges i

kombination med ribavirin, bør lægen følge dig eller barnet, du har ansvar for, mere

omhyggeligt for et fald i antallet af røde blodlegemer.

har skrumpelever eller anden leversygdom (ud over hepatitis C).

får symptomer forbundet med en forkølelse eller anden luftvejsinfektion, såsom feber, hoste eller

anden form for vejrtrækningsbesvær.

har sukkersyge eller har højt blodtryk, kan lægen bede dig eller barnet du har ansvar for, om at

få foretaget en øjenundersøgelse.

har haft en alvorlig sygdom med påvirkning af din vejrtrækning eller dit blod.

har hudsygdommene psoriasis eller sarkoidose, idet de kan forværres, mens du tager dette

lægemiddel.

planlægger at blive gravid, så diskuter dette med din læge før start af behandling med dette

lægemiddel.

har fået en organtransplantation, enten af nyre eller lever, da interferonbehandling kan give øget

risiko for afstødning. Du bør diskutere dette med lægen.

Hvis du også behandles for hiv (se afsnittet ”Brug af anden medicin sammen med PegIntron”).

hvis du har eller har haft en infektion med hepatitis B-virus, da din læge måske vil overvåge dig

tættere.

Bemærk: Læs afsnittet "Advarsler og forsigtighedsregler" i indlægssedlen for ribavirin, før du tager

det i kombination med dette lægemiddel.

Tand- og mundproblemer er blevet rapporteret hos patienter, der fik dette lægemiddel i kombination

med ribavirin. Du kan få tandkødssygdomme, som kan føre til tab af tænder. Du kan få mundtørhed

eller opkastninger, begge dele kan skade tænderne. Det er vigtigt at børste dine tænder grundigt to

gange om dagen, skyl munden, hvis du kaster op, og gå til regelmæssig tandkontrol.

Under behandlingen kan nogle patienter opleve øjenproblemer, eller i sjældne tilfælde synstab.

Lægen bør foretage en øjenundersøgelse før behandlingsstart. I tilfælde af tegn på synsforstyrrelser

skal du fortælle det til lægen og få en hurtig og fuldkommen øjenundersøgelse. Hvis du har en

sygdom, som kan føre til fremtidige øjenproblemer (f.eks. sukkersyge eller forhøjet blodtryk), bør du

få foretaget regelmæssige øjenundersøgelser under behandlingen. Hvis din øjensygdom bliver

forværret, eller hvis du får nye øjensygdomme, vil din behandling blive afbrudt.

Under behandlingen med PegIntron vil lægen måske råde dig til at drikke ekstra væske for at hjælpe

med at forebygge lavt blodtryk.

Lægen vil teste dit blod, før du begynder behandlingen og under behandlingen for at sikre, at

behandlingen er sikker og effektiv.

Børn og unge

Dette lægemiddel anbefales ikke til patienter på under 3 år.

Brug af anden medicin sammen med PegIntron

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du eller barnet, du har ansvar for:

bruger anden eller for nylig har taget medicin eller vitaminer/kosttilskud. Dette gælder

også medicin, som ikke er købt på recept.

er smittet med både humant immundefekt-virus (hiv-positiv) og hepatitis C-virus

(hcv), og bliver behandlet med et anti-hiv lægemiddel - [nukleosid revers transkriptase-

hæmmer (NRTI) og/eller høj-aktiv anti-retroviral terapi (HAART)]. Din læge vil følge

dig for tegn og symptomer på disse tilstande.

Hvis dette lægemiddel tages i kombination med ribavirin og et eller flere anti-hiv-

lægemiddel(ler) kan risikoen øges for mælkesyreacidose, leversvigt og udvikling af

blodabnormiteter: reduktion i antallet af røde blodlegemer, hvide blodlegemer og

blodkoagulerende celler kaldet blodplader. Patienter med fremskreden leversygdom, som

er i behandling med HAART, kan have øget risiko for forværring af leverfunktionen.

Derfor kan opstart af behandling med dette lægemiddel alene eller i kombination med

ribavirin øge disse patienters risiko yderligere.

Med zidovudin eller stavudin er det ikke sikkert, om ribavirin vil ændre den måde, disse

lægemidler virker på. Derfor skal dit blod kontrolleres regelmæssigt for at være sikker

på, at hiv-infektionen ikke forværres. Hvis den bliver værre, vil lægen beslutte, hvorvidt

din ribavirin behandling skal ændres. Derudover kan patienter behandlet med dette

lægemiddel og ribavirin kombinationsbehandling og zidovudin have en øget risiko for at

få anæmi (lavt antal røde blodlegemer). Derfor anbefales anvendelse af zidovudin

sammen med dette lægemiddel og ribavirin-kombinationsbehandling ikke.

Bemærk: Læs afsnittet “Brug af anden medicin” i indlægssedlen for ribavirin, før du bruger

det i kombination med dette lægemiddel.

tager telbivudin. Hvis du tager telbivudin sammen med dette lægemiddel eller en anden

form for interferonmedicin til injektion, har du større risiko for at få perifer neuropati

(følelsesløshed, snurrende og/eller brændende fornemmelser i arme og/eller ben). Denne

bivirkning kan også være mere alvorlig. Du må derfor ikke tage dette lægemiddel

sammen med telbivudin.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

I studier med drægtige dyr har interferoner sommetider forårsaget abort. Indvirkningen af dette

lægemiddel på graviditet hos mennesker er ukendt. Piger eller kvinder i den fødedygtige alder skal

anvende effektiv prævention under behandling med dette lægemiddel.

Ribavirin kan være yderst skadelig for et ufødt barn. Derfor skal du og din partner bruge særlige

forholdsregler i jeres seksuelle aktivitet, hvis der er nogen mulighed for, at en graviditet kan opstå:

hvis du er en pige eller kvinde i den fødedygtige alder og bruger ribavirin:

skal du have en negativ graviditetstest før behandling, hver måned under behandling, og i 4 måneder

efter, at behandlingen er stoppet. Du skal anvende en effektiv præventionsmetode i den periode, du

bruger ribavirin og i 4 måneder efter, at behandlingen er afsluttet. Du bør diskutere dette med lægen.

hvis du er en mand, der bruger ribavirin:

så hav ikke samleje med en gravid kvinde, medmindre du bruger kondom. Hvis din kvindelige

partner ikke er gravid, men er i den fødedygtige alder, skal hun testes for graviditet hver måned under

behandling og i 7 måneder efter, at behandlingen er stoppet. Du eller din partner skal bruge en effektiv

præventionsmetode i den periode, du bruger ribavirin og 7 i måneder efter, at behandlingen er stoppet.

Du bør diskutere dette med lægen.

Amning

Det vides ikke, om dette lægemiddel udskilles i mælken hos mennesker. Derfor må du ikke amme et

barn, hvis du tager dette lægemiddel. Spørg din læge til råds.

Bemærk: Læs afsnittet "Graviditet og amning" i indlægssedlen for ribavirin, før du bruger den i

kombination med dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kør ikke bil og betjen ikke værktøj eller maskiner, hvis du føler dig træt, søvnig eller forvirret, mens

du tager dette lægemiddel.

PegIntron indeholder saccharose

Dette lægemiddel indeholder saccharose. Kontakt lægen, før du bruger denne medicin, hvis du ikke tåler

visse sukkerarter.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per 0,7 ml, det vil sige, at det

praktisk taget er "natriumfrit".

3.

Sådan skal du tage PegIntron

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Generel information om brugen af dette lægemiddel:

Lægen har bestemt den rette dosis af dette lægemiddel baseret på hvor meget du eller barnet, du har

ansvar for, vejer. Om nødvendigt kan dosis blive ændret under behandlingen.

Dette lægemiddel er beregnet til subkutan anvendelse. Dette betyder, at det indsprøjtes med en kort

kanyle i fedtvævet lige under huden. Hvis du selv skal indsprøjte denne medicin, vil du blive instrueret

i, hvordan injektionen forberedes og indsprøjtes. Detaljerede vejledninger for subkutan anvendelse

er angivet i slutningen af denne indlægsseddel (se pkt ”Hvordan du selv indsprøjter PegIntron”).

Vand til injektion og PegIntron-pulver leveres i separate emballager. Tilbered dosis ved at tilsætte

vand til injektion til PegIntron-pulver umiddelbart før du planlægger at indsprøjte den og brug den

straks. Se omhyggeligt på den tilberedte opløsning før indsprøjtning. Opløsningen skal være klar og

farveløs. Brug ikke opløsningen, hvis den er misfarvet (ændret farve fra originalen) eller hvis der er

partikler i opløsningen. Kassér en eventuel rest af opløsningen, der måtte være tilbage i hætteglasset,

efter at du selv har givet indsprøjtningen. For bortskaffelse, se punkt 5 "Opbevaring".

Indsprøjt dette lægemiddel en gang om ugen på den samme ugedag. Indsprøjtning på det samme

tidspunkt af dagen hver uge vil hjælpe dig til ikke at glemme at bruge den.

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Overskrid ikke den anbefalede dosis, og

brug den så længe som foreskrevet.

Hvis din læge ordinerer dette lægemiddel sammen med ribavirin eller sammen med ribavirin og

boceprevir, skal du læse indlægssedlen for ribavirin og boceprevir, før du påbegynder

kombinationsbehandlingen.

Brug hos voksne – PegIntron i kombinationsbehandling

Når dette lægemiddel anvendes sammen med ribavirin-kapsler, gives det sædvanligvis i en dosis på

1,5 mikrogram per kilo legemsvægt en gang om ugen. Hvis du har en nyresygdom, kan din dosis være

lavere, afhængigt af din nyrefunktion.

Brug hos voksne - PegIntron alene

Når dette lægemiddel anvendes alene, gives det sædvanligvis i en dosis på 0,5 eller 1,0 mikrogram per

kilo legemsvægt en gang om ugen i 6 måneder til 1 år. Hvis du har en nyresygdom, vil din dosis

eventuelt være lavere, afhængigt af nyrefunktionen. Lægen bestemmer, hvilken dosis der er korrekt for

dig.

Brug til børn i alderen 3 år og derover samt unge

PegIntron vil blive givet sammen med ribavirin. PegIntron-dosis beregnes ud fra både højde og vægt.

Lægen bestemmer, hvilken dosis der er korrekt for dig eller det barn, du har ansvar for.

Behandlingsvarigheden er op til 1 år baseret på lægens vurdering for dig/barnet.

Alle patienter

Hvis du selv indsprøjter dette lægemiddel, skal du se efter, at den dosis, som er blevet ordineret, er

tydeligt angivet på pakningen af lægemidlet, du får.

Hvis du har taget for meget PegIntron

Fortæl det snarest muligt til lægen eller sundhedspersonalet .

Hvis du har glemt at tage PegIntron

Tag/giv dosis af dette lægemiddel, så snart du husker det, men kun hvis det er inden for 1-2 dage efter

den glemte dosis. Hvis det er meget tæt på din næste dosis, må du ikke tage en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte dosis, men fortsætte din behandling som sædvanligt.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet for dig eller barnet, du har ansvar for, hvis der er noget, du er i

tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Selv om

ikke alle de anførte bivirkninger behøver at forekomme, kan de kræve lægehjælp, hvis de opstår.

Når dette lægemiddel anvendes alene, er sandsynligheden for nogle af bivirkningerne mindre og nogle

forekommer slet ikke.

Psykiske sygdomme og sygdomme i centralnervesystemet:

Nogle mennesker bliver deprimerede, når de anvender dette lægemiddel alene eller i kombinations

med ribavirin, og i nogle tilfælde har personer haft tanker om at true andre på livet, selvmordstanker

eller aggressiv opførsel (sommetider rettet mod andre). Nogle patienter har endda begået selvmord. Søg

akut hjælp, hvis du bemærker, at du bliver deprimeret eller har selvmordstanker eller ændringer i din

opførsel. Bed et familiemedlem eller en nær ven om at hjælpe dig med at være opmærksom på tegn på

depression eller ændringer i din opførsel.

Børn og unge er særligt udsatte for at udvikle depression, når de behandles med dette lægemiddel og

ribavirin. Pårørende til børn og unge skal straks kontakte læge eller skadestue, hvis de bemærker

nogen som helst tegn på usædvanlig opførsel, depression eller aggressiv adfærd rettet mod barnet eller

den unge selv eller andre.

Vækst og udvikling (børn og unge):

Med op til et års behandling med dette lægemiddel i kombination med ribavirin, voksede nogle børn

og unge ikke eller tog ikke på i vægt som forventet. Nogle børn nåede ikke den forventede højde inden

for 1-5,5 år efter behandlingen.

Kontakt omgående lægen, hvis en af følgende alvorlige bivirkninger forekommer:

Meget almindelige bivirkninger (kan berøre flere end 1 ud af 10 personer):

vejrtrækningsbesvær (inklusive åndenød),

depressionsfølelse

besvær med at sove, tænke eller koncentrere dig, svimmelhed,

kraftige mavesmerter eller mavekramper

feber eller kulderystelser begyndende efter få ugers behandling,

smertende eller betændte muskler (undertiden alvorligt).

Almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 10 personer):

brystsmerter, ændringer i måden hjertet slår på,

forvirring,

besvær med at holde dig vågen, følelsesløshed eller prikkende fornemmelse,

smerte i den nederste del af ryggen eller i siden, vanskelig eller umulig vandladning,

problemer med øjne, syn eller hørelse,

kraftig eller smertefuld rødme af hud eller slimhinder,

kraftig blødning fra næse, gummer eller andre dele kroppen.

Ikke almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 100 personer):

ønske om at skade sig selv,

hallucinationer.

Sjældne bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 1.000 personer):

krampeanfald,

blod eller størknet blod i afføringen (eller sort, tjæret afføring)

Bivirkninger med ukendt hyppighed (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra forhåndenværende

data):

ønske om at skade andre

Andre bivirkninger rapporteret hos voksne inkluderer:

Meget almindelige bivirkninger (kan berøre flere end 1 ud af 10 personer):

depressionsfølelse, irritabilitet, besvær med at falde i søvn eller sove igennem, følelse af angst

eller nervøsitet, koncentrationsbesvær, humørsvingninger,

hovedpine, svimmelhed, træthedsfølelse, kulderystelser, feber, influenzalignende symptomer,

virusinfektion, svaghed,

vejrtrækningsbesvær, faryngitis (ondt i halsen), hoste,

mavesmerter, opkastning, kvalme, diarré, appetitløshed, vægttab, mundtørhed,

hårtab, kløe, tør hud, udslæt, irritation eller rødme (og i sjældne tilfælde hudskade) på

injektionsstedet,

nedsat antal røde blodlegemer (som kan føre til svaghed, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed),

nedsat antal af bestemte hvide blodlegemer (som gør dig mere modtagelig over for forskellige

infektioner),

smerter i led og muskler, muskel- og knoglesmerter.

Almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud ad 10 personer):

nedsat antal blodkoagulerende celler kaldet blodplader, som kan resultere i, at man nemt får blå

mærker og spontan blødning, for meget urinsyre (som ved podagra) i blodet, lavt calciumniveau

i blodet,

fald i skjoldbruskkirtelfunktionen (hvilket kan gøre, at du føler dig træt, deprimeret, øge din

følsomhed over for kulde og andre symptomer), stigning i skjoldbruskkirtelfunktionen (som kan

forårsage nervøsitet, ubehag ved varme og overdreven svedtendens, vægttab, hjertebanken,

rysten), hævede kirtler (hævede lymfeknuder), tørst,

ændret opførsel eller aggressiv opførsel (sommetider rettet mod andre), rastløs uro, nervøsitet,

følelse af søvnighed, søvnbesvær, usædvanlige drømme, manglende interesse i aktiviteter,

nedsat sexlyst, rejsningsproblem, øget appetit, forvirring, rystende hænder, dårlig koordinering,

svimmelhed (følelse af at det hele drejer rundt), følelsesløshed, smerte eller prikkende følelse,

øget eller nedsat følsomhed ved berøring, spændte muskler, smerter i lemmerne, gigt, migræne,

øget svedtendens,

øjensmerter eller -infektion, uklart syn, tørre eller tårefyldte øjne, ændret hørelse /høretab eller

ringen for ørerne

bihulebetændelse, luftvejsinfektioner, stoppet eller løbende næse, talebesvær, næseblod,

forkølelsessår (herpes simplex), svampe- eller bakterieinfektioner, øreinfektion/ørepine,

fordøjelsesbesvær (maveonde), halsbrand, rødme eller sår i munden, brændende fornemmelse på

tungen, rødt eller blødende tandkød, forstoppelse, tarmluft (flatulens), oppustethed, hæmorroider,

ondt i tungen, smagsforstyrrelser, tandproblemer, overdreven tab af kropsvæske, forstørret lever,

psoriasis, lysfølsomhed, udslæt med hævede plettede læsioner, rødme af huden eller hudlidelser,

opsvulmet ansigt, opsvulmede hænder eller fødder, eksem (betændt, rød, kløende og tør hud i nogle

tilfælde med væskende læsioner), akne, hiven efter vejret, unormal hårstruktur, neglelidelser,

smerter ved indsprøjtningsstedet,

problematisk, uregelmæssig eller udebleven menstruation, unormal kraftig og langvarig

menstruation, æggestok- eller vaginalidelser, brystsmerter, seksualproblemer, irritation i

prostatakirtlen, øget vandladningstrang,

brystsmerte, smerte på højre side ved ribbenene, utilpashed, lavt eller højt blodtryk,

svaghedsfornemmelse, rødmen, hjertebanken (dunkende hjerteslag), hurtig hjerterytme.

Ikke almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 100 personer):

selvmord, selvmordsforsøg, tanker om at skade sig selv, panikanfald, vrangforestillinger,

hallucinationer,

overfølsomhedsreaktion overfor lægemidlet, hjerteanfald, betændelse i bugspytkirtlen, smerter

i knoglerne og diabetes mellitus (sukkersyge),

nethinde-ekssudater (hvid aflejring på nethinden).

Sjældne bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 1.000 personer):

diabetisk ketoacidose (en medicinsk nødsituation, hvor et forhøjet niveau af ketonstoffer i blodet

opstår som et resultat af, at diabetes er ude af kontrol),

anfald (kramper) og bipolare lidelser (humørsvingninger karakteriseret ved vekslende episoder

af tungsind og begejstring),

øjenproblemer herunder ændringer i synet, beskadigelse af nethinden, obstruktion af

nethindearterien, betændelse i synsnerven, hævelse af øjet,

hjerteinsufficiens, unormal hjerterytme, perikarditis (betændelse i hjertesækken), betændelse og

nedbrydning af muskelvæv og perifere nerver, nyreproblemer,

sarkoidose (en sygdom karakteriseret ved længerevarende feber, vægttab, smertende og

opsvulmede led, hudskader og hævede kirtler).

Meget sjældne bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 10.000 personer):

aplastisk anæmi, slagtilfælde (blodprop i hjernen eller hjerneblødning), toksisk epidermal

nekrolyse/Stevens-Johnsons syndrom/erythema multiforme (et spektrum af udslæt af varierende

sværhedsgrad inklusive dødsfald, som kan være forbundet med blister i mund, næse, øjne og

andre slimhindemembraner og afstødning af det berørte område af huden).

Tab af bevidstheden er set i meget sjældne tilfælde ved alfa interferoner, oftest hos ældre

patienter behandlet med høje doser.

Bivirkninger med ukendt hyppighed (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra forhåndenværende

data):

pure red cell aplasia (en tilstand, hvor kroppen er ophørt med eller har nedsat produktionen af

røde blodlegemer). Dette forårsager svær anæmi, og symptomer på dette vil omfatte usædvanlig

træthed og mangel på energi.

ansigtslammelse (svækkelse og lammelse i den ene side af ansigtet) og alvorlige allergiske

reaktioner såsom angioødem (en allergisk hudsygdom karakteriseret ved afgrænsede hævede

pletter, der omfatter huden og dens subkutane lag, slimhinderne og indimellem de indre

organer), mani (unormalt stor eller unødvendig entusiasme), perikardial effusion (en

væskeansamling, der udvikles mellem perikardium (hjertesækken) og selve hjertet), Vogt-

Koyanagi-Harada syndrom (en autoimmun inflammatorisk lidelse, der påvirker øjnene, huden

og membraner i ører, hjerne og rygmarv), ændring i tungens farve.

tanker om at true andre på livet.

lungefibrose (dannelse af arvæv i lungerne).

pulmonal arteriel hypertension – en sygdom, der medfører svær forsnævring af blodkarrene i

lungerne med deraf følgende højt blodtryk i de blodkar, der fører blodet fra hjertet til lungerne.

Dette kan navnlig forekomme hos patienter med risikofaktorer såsom hivinfektion eller svære

leverproblemer (cirrose). Bivirkningerne kan indtræde på forskellige tidspunkter under

behandlingen, typisk flere måneder efter påbegyndelse af behandlingen med PegIntron.

reaktivering af hepatitis B hos patienter med samtidig infektion med HCV og HBV

(tilbagevenden af hepatitis B-sygdom).

Hvis du både er inficeret med hcvog hiv og får HAART, kan brugen af dette lægemiddel sammen

med ribavirin øge din risiko for mælkesyreacidose, leversvigt og bivirkninger i blodet (nedsat antal

røde blodlegemer, der transporterer ilt, visse hvide blodlegemer, der bekæmper infektion, samt

cellerne, som får blodet til at størkne, kaldet blodplader).

Nedenstående andre bivirkninger (ikke nævnt ovenfor) er forekommet ved kombinationen af dette

lægemiddel og ribavirin-kapsler (voksne) hos patienter med samtidig hcv/hiv infektion, der fik

HAART:

svamp i mundhulen (trøske),

ufuldkommen fedtomsætning,

nedsat antal CD4 lymfocytter,

nedsat appetit,

rygsmerter,

leverbetændelse,

smerte i lemmer

og unormale blodprøver (laboratorieværdier).

Bivirkninger hos børn og unge

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret hos børn og unge:

Meget almindelige bivirkninger (kan berøre flere end 1 ud af 10 personer):

tab af appetit, svimmelhed, hovedpine, opkast, kvalme, mavesmerter,

hårtab, tør hud, smerter i led og muskler, rødmen ved indsprøjtningsstedet,

irritabilitet, træthed, utilpashed, smerte, kulderystelser, feber, influenzalignende symptomer,

svaghed, nedsat væksthastighed (aldersvarende højde og vægt),

nedsat antal røde blodlegemer som kan skabe træthed, åndenød, svimmelhed.

Almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 10 personer):

svampeinfektion, almindelig forkølelse, forkølelsessår, halsbetændelse (ondt i halsen),

bihulebetændelse, øreinfektion, hoste, halssmerter, kuldefølelse, øjensmerter,

nedsat antal blodkoagulerende celler kaldet blodplader, som kan resultere i at man nemt får blå

mærker og spontan blødning, hævede kirtler (hævede lymfeknuder), unormale blodprøver for

skjoldbruskkirtelhormon, nedsat skjoldbruskkirtelaktivitet, som kan forårsage træthed, depression,

øge din følsomhed mod kulde og andre symptomer,

ønske om eller forsøg på at skade sig selv, aggressiv opførsel, rastløs uro, vrede,

humørforandringer, nervøsitet eller rastløshed, depression, følelse af uro, problemer med at falde i

søvn eller at sove igennem, følelsesmæssig ustabil, dårlig søvnkvalitet, træthedsfølelse,

opmærksomhedsforstyrrelser,

smagsforandringer, diarré, maveonde, mundsmerter,

besvimelse, palpitation (dunkende hjertebanken), hurtig hjerterytme, rødmen, næseblod,

sår i munden, afskalning af læberne og revner i mundvigene, udslæt, rødmende hud, kløe, eksem

(betændt, rød, kløende og tør hud i nogle tilfælde med væskende læsioner), akne,

rygsmerter, muskel- og knoglesmerter, smerter i lemmerne, tørhed, smerter, udslæt, irritation eller

kløe ved indsprøjtningsstedet.

Ikke almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 100 personer):

smertefuld eller vanskelig vandladning, hyppig vandladning, tilstedeværelse af overskud af

protein i urinen, smertefuld menstruation,

kløe i analområdet (børneorm eller spolorm), betændelse af mavesæk og tarm,

tandkødsbetændelse, forstørret lever,

unormal opførsel, følelsesmæssige forstyrrelser, angst, mareridt, rysten, nedsat følsomhed ved

berøring, følelsesløshed eller prikkende fornemmelse, smerte som stråler ud langs en eller flere

nerver, døsighed,

blødning fra slimhinden i øjenlåg, kløende øjne, øjensmerter, sløret syn, lysfølsomhed,

lavt blodtryk, bleghed, ubehag i næsen, løbende næse, hvæsende vejrtrækning,

vejrtrækningsbesvær, brystsmerter eller ubehag,

rødmen, hævelse, hudsmerter, helvedesild, lysoverfølsomhed af huden, udslæt med hævede

plettede læsioner, hudmisfarvning, afskalning af huden, forkortelse af muskelvæv,

muskelsammentrækning, ansigtssmerter, blå mærker.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

Bemærkning til voksne patienter, der får ordineret kombinationsbehandling med dette lægemiddel plus

boceprevir og ribavirin: Læs afsnittet "Bivirkninger" i indlægssedlerne.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Anvend den færdigt blandede opløsning (den opløsning, du forberedte ved tilsætning af vand til

injektion til PegIntron pulver) straks eller inden for 24 timer ved opbevaring i køleskab (2 °C – 8 °C).

Anvend ikke lægemidlet, hvis du bemærker misfarvning af pulveret, som skal være hvidt. Den

tilberedte opløsning skal være klar og farveløs. Må ikke anvendes, hvis den er misfarvet, eller hvis der

er partikler tilstede. PegIntron hætteglas er kun til engangsbrug. Kasser en eventuel rest.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

PegIntron indeholder:

Aktivt stof: Peginterferon alfa-2b.

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 50 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hvert hætteglas giver 50 mikrogram/0,5 ml opløsning, når det er rekonstitueret som anbefalet.

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 80 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hvert hætteglas giver 80 mikrogram/0,5 ml opløsning, når det er rekonstitueret som anbefalet.

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 100 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hvert hætteglas giver 100 mikrogram/0,5 ml opløsning, når det er rekonstitueret som anbefalet.

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 120 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hvert hætteglas giver 120 mikrogram/0,5 ml opløsning, når det er rekonstitueret som anbefalet.

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 150 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hvert hætteglas giver 150 mikrogram/0,5 ml opløsning, når det er rekonstitueret som anbefalet.

Øvrige indholdsstoffer:

Pulver: Dinatriumphosphat; vandfri, natriumdihydrogenphosphatdihydrat; saccharose og

polysorbat 80

Solvens: Vand til injektionsvæsker

Udseende og pakningsstørrelser

Dette lægemiddel er et pulver og solvens (opløsningsmiddel) til injektionsvæske, opløsning.

Det hvide pulver er indeholdt i et 2 ml hætteglas, og den klare, farveløse solvens er i en 2 ml

glasampul.

PegIntron leveres i forskellige pakningsstørrelser:

1 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning og 1 ampul solvens til injektion;

1 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning, 1 ampul solvens til

injektion, 1 injektionssprøjte, 2 kanyler og 1 renseserviet;

4 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning og 4 ampuller solvens til injektion;

4 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning, 4 ampuller solvens til

injektion, 4 injektionssprøjter, 8 kanyler og 4 renseservietter;

6 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning og 6 ampuller solvens til injektion;

12 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning, 12 ampuller solvens til

injektion, 12 injektionssprøjter, 24 kanyler og 12 renseservietter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

2031 BN Haarlem

Holland

Fremstiller

SP Labo N.V.

Industriepark, 30

B-2220 Heist-op-den-Berg

Belgien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tel: 0800 38 693 (+32(0)27766211)

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel. +370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak@merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary Kft.

Tel.: +36 1 888 5300

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: + 45 4482 4000

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel: 8007 4433 (+356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

MSD SHARP & DOHME GMBH

Tel: 0800 673 673 673 (+49 (0) 89 4561 2612)

e-mail@msd.de

Nederland

Merck Sharp & Dohme BV

Tel: 0800 9999000 (+31 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel.: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Ελλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε.

Τηλ: +30 210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Merck Sharp & Dohme de España, S.A.

Tel: +34 91 321 06 00

msd_info@merck.com

Polska

MSD Polska Sp. z o.o.

Tel: +48 22 549 51 00

msdpolska@merck.com

France

MSD France

Tél: + 33-(0)1 80 46 40 40

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

clic@merck.com

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 6611 333

Croatia_info@merck.com

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: +40 21 529 2900

msdromania@merck.com

Ireland

Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health)

Limited

Tel: +353 (0)1 2998700

medinfo_ireland@merck.com

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila d.o.o.

Tel: +386 1 5204 201

msd.slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s. r. o.

Tel: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak@merck.com

Italia

MSD Italia S.r.l.

Tel: +39 06 361911

medicalinformation.it@merck.com

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)9 804 650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ.: 800 00 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: +371 67364224

msd_lv@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 77 5700488

medicinskinfo@merck.com

United Kingdom

Merck Sharp & Dohme Limited

Tel: +44 (0) 1992 467272

medicalinformationuk@merck.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret MM/ÅÅÅÅ

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

Hvordan du selv indsprøjter PegIntron?

En læge eller sygeplejerske vil instruere dig i, hvordan du selv indsprøjter dette lægemiddel.

Prøv ikke selv at indsprøjte, medmindre du er sikker på, at du forstår proceduren og

forudsætningen for selv-injektion. Følgende vejledning forklarer, hvordan du selv indsprøjter dette

lægemiddel. Læs venligst vejledningerne omhyggeligt og følg den trin for trin.

Forberedelse

Saml det nødvendige udstyr, før du begynder:

et hætteglas med PegIntron pulver til injektionsvæske

en ampul med solvens, vand til injektionsvæsker til at fremstille PegIntron-opløsningen,

en 1 ml sprøjte,

en lang kanyle (for eksempel 0,8

40 mm [21 gauge 1,5 tomme]) til brug for at tilføre vand til

injektionsvæsker til PegIntron pulver hætteglasset,

en kort kanyle (for eksempel 0,3

13 mm [30 gauge 0,5 tomme]) til den subkutane injektion,

en renseserviet.

Vask dine hænder omhyggeligt.

Færdigtilberedning af PegIntron pulver til injektionsvæske

Før færdigtilberedning vil dette lægemiddel være et hvidt, tabletformet fast stof, der kan være i et eller

flere stykker, eller som et hvidt pulver.

Når hele mængden af solvens kombineres med hele mængden af PegIntron-pulveret, vil opløsningen

være i den rigtige koncentration til at afmåle din dosis (det vil sige at den anførte mængde er indeholdt

i 0,5 ml).

En lille smule går tabt under færdigtilberedning af dette lægemiddel til injektion, og når dosis afmåles

og indsprøjtes. Hvert hætteglas indeholder derfor en ekstra mængde af solvens og PegIntron-pulver for

at sikre indsprøjtning af den anførte dosis i 0,5 ml PegIntron injektionsvæske.

Fjern beskyttelseslåget fra PegIntron-hætteglasset.

Rens gummimembranen med en renseserviet. Du kan gemme servietten til at rense hudområdet,

hvor du vil indsprøjte dosis.

Tag sprøjten ud af emballagen og rør ikke ved spidsen af sprøjten.

Tag den lange kanyle og sæt den fast på spidsen af sprøjten.

Fjern kanylehætten uden at røre kanylen og hold sprøjten med kanylen i din hånd.

Bank let på toppen af ampullen med solvens for at sikre, at al væsken er i bunden af ampullen.

Bræk toppen af ampullen med solvens.

Indfør kanylen i ampullen med solvens og træk hele mængden af solvens op.

Stik kanylen gennem gummimembranen på PegIntron hætteglasset og placer forsigtigt

kanylespidsen mod glasvæggen i hætteglasset uden at røre den rensede membran på hætteglasset med

hænderne.

Tilsæt LANGSOMT solvens, ved at rette væskestrømmen mod glasvæggen i hætteglasset. Det er

bedst ikke at rette strømmen direkte mod det hvide faste stof eller pulver, eller at tilsætte væsken

hurtigt, da dette vil give en større mængde bobler. Opløsningen kan forekomme uklar eller boblefyldt i

et par minutter. Dette kan forventes og bør ikke give anledning til bekymring.

Opløs indholdet fuldstændigt ved at svinge PegIntron-hætteglasset med en rolig, roterende

bevægelse, mens kanylen og den påsatte sprøjte stadig sidder i hætteglasset.

Omryst ikke, men vend hætteglasset roligt op og ned, indtil alt pulver i toppen af hætteglasset er

opløst.

Indholdet skulle nu være fuldstændigt opløst.

Stil hætteglasset fra dig og lad alle boblerne i opløsningen stige op til overfladen. Når opløsningen

har sat sig, og alle bobler er steget op til overfladen af opløsningen, skulle du have en klar opløsning

med en lille ring af bittesmå bobler i kanten af overfladen. Anvend opløsningen straks. Hvis den ikke

kan anvendes straks, kan opløsningen opbevares i køleskab i op til 24 timer.

Afmåling af PegIntron dosis fra det færdigtilberedte pulver til indsprøjtning

Vend hætteglasset og sprøjten med bunden i vejret i den ene hånd. Se efter, at spidsen af kanylen er i

den færdigtilberedte PegIntron-opløsning. Din anden hånd vil være fri til at bevæge stemplet. Træk

stemplet langsomt tilbage for at udtage lidt mere end den dosis, som er foreskrevet af din læge, i

sprøjten.

Hold sprøjten med kanylen i hætteglasset opad. Fjern sprøjten fra den lange kanyle, efterlad kanylen i

hætteglasset uden at røre spidsen af sprøjten. Tag den korte kanyle og sæt den fast på spidsen af

sprøjten. Fjern kanylehætten fra sprøjtekanylen og se efter luftbobler i sprøjten. Hvis du ser nogle

bobler, træk da stemplet lidt tilbage; bank let på sprøjten, med kanylen pegende opad, indtil boblerne

forsvinder. Tryk stemplet langsomt op tilbage til den korrekte dosis. Sæt kanylehætten på igen og læg

sprøjten med kanylen på en jævn overflade.

Vær sikker på, at opløsningen har stuetemperatur op til 25 °C. Hvis opløsningen er kold, så varm

sprøjten mellem dine håndflader. Kig på den færdigtilberedte opløsning før indsprøjtning. Anvend den

ikke i tilfælde af misfarvning (ændring i den oprindelige farve af opløsningen) eller tilstedeværelse af

bundfald. Du er nu klar til at indsprøjte dosis.

Indsprøjtning af opløsningen

Vælg indsprøjtningsstedet. De bedste steder til indsprøjtning er væv med et fedtlag mellem hud og

muskel. Disse er lår, ydersiden af overarmen (du skal eventuelt have hjælp af en anden person for at

bruge dette sted) og underlivet (undtagen navlen og taljen). Hvis du er usædvanligt tynd, så brug kun

låret eller ydersiden af overarmen til indsprøjtning.

Varier indsprøjtningsstedet hver gang.

Rens og desinficer huden, hvor indsprøjtningen skal foretages. Vent til området er tørt. Fjern

kanylehætten. Med den ene hånd klemmes en fold af løs hud sammen. Hold sprøjten med din

anden hånd, som du ville holde en blyant. Stik kanylen ind i den sammenklemte hud i en vinkel på

cirka 45

. Når kanylen er isat, så fjern hånden, der blev brugt til at sammenklemme huden, og brug

den til at holde sprøjtecylinderen. Træk stemplet en smule tilbage med den ene hånd. Hvis der

kommer blod ind i sprøjten, har kanylen ramt en blodåre. Sprøjt ikke ind på dette sted, træk kanylen

ud og gentag proceduren. Indsprøjt opløsningen ved blidt at trykke stemplet helt i bund.

Træk kanylen lige ud af huden. Pres på indsprøjtningsstedet med en lille forbinding eller steril gaze om

nødvendigt i adskillige sekunder. Massere ikke indsprøjtningsstedet. Hvis der er blødning, så dæk med

et plaster.

Hætteglasset, ampullen og injektionsmaterialerne beregnet til engangsbrug skal bortkastes. Smid

sprøjten og kanylerne sikkert ud i en lukket beholder.

Indlægsseddel: Information til brugeren

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

peginterferon alfa-2b

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage PegIntron

Sådan skal du tage PegIntron

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Det aktive indholdsstof i dette lægemiddel er et protein som kaldes peginterferon alfa-2b, og som

tilhører klassen af lægemidler kaldet interferoner. Interferoner produceres af kroppens immunsystem

for at bekæmpe infektioner og alvorlige sygdomme. Dette lægemiddel indsprøjtes i din krop for at arbejde

sammen med dit immunsystem. Dette lægemiddel anvendes til behandling af kronisk hepatitis C, en

virusinfektion i leveren.

Voksne

Kombination af dette lægemiddel med ribavirin og boceprevir anbefales til brug ved nogle typer af

kronisk hepatitis C virus-infektion (kaldes også hcv-infektion) hos voksne i alderen 18 år og ældre. Det

kan bruges hos voksne, der ikke tidligere er behandlet for hcv-infektion, eller som tidligere har brugt

lægemidler kaldet interferoner og pegylerede interferoner.

Kombination af dette lægemiddel med ribavirin anbefales til voksne i alderen 18 år og ældre, som ikke

tidligere er behandlet med disse lægemidler. Dette omfatter også voksne som er smittet med klinisk stabilt

hiv (humant immundefekt virus). Denne kombination kan også anvendes til behandling af voksne, der

ikke tidligere har reageret på interferon alfa eller peginterferon alfa i kombinationsbehandling med

ribavirin eller interferon alfa alene.

Hvis du har en sygdom, der gør brugen af ribavirin farlig, eller hvis du allerede har haft et problem med at

bruge det, vil din læge sandsynligvis give dette lægemiddel alene.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende brugen af dette

lægemiddel.

Børn og unge

Dette lægemiddel anvendes i kombination med ribavirin hos børn i alderen 3 år og ældre samt unge,

som ikke tidligere er blevet behandlet for kronisk hepatitis C.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage PegIntron

Tag ikke PegIntron

Før du begynder behandlingen, skal du fortælle lægen, hvis du eller barnet, du har ansvar for:

er allergisk over for peginterferon alfa-2b eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

er allergisk over for et hvilket som helst interferon.

har haft alvorlige hjerteproblemer.

har en hjertesygdom, som ikke har været velbehandlet gennem de seneste 6 måneder.

har en eller flere alvorlige sygdomme, der gør dig meget svag.

har autoimmun hepatitis eller en anden sygdom i dit immunsystem.

bruger medicin, der undertrykker dit immunsystem.

har en fremskreden, ikke-kontrolleret leversygdom (ud over hepatitis C).

har en skjoldbruskkirtelsygdom, der ikke er velkontrolleret med medicin.

har epilepsi, der forårsager kramper (anfald eller trækninger).

er i behandling med telbivudin (se punktet "Brug af anden medicin sammen med PegIntron").

Du må ikke tage PegIntron, hvis du eller det barn, du har ansvar for, har en eller flere af ovenstående

sygdomme.

Desuden børn og unge ikke tage dette lægemiddel, hvis de har haft alvorlige nervøse eller mentale

problemer, såsom svær depression eller selvmordstanker.

Bemærk: Læs også afsnittet "Tag ikke" i indlægssedlen for ribavirin og boceprevir, før du tager dem

i kombination med dette lægemiddel.

Advarsler og forsigtighedsregler

Søg øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af en alvorlig allergisk reaktion (såsom vejrtrækningsbesvær,

hiven efter vejret eller udslæt).

Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis du eller barnet, du har ansvar for:

har haft alvorlige nervøse eller psykiske problemer eller tidligere har haft et misbrug (f.eks. af

alkohol eller stoffer).

Brugen af dette lægemiddel er ikke tilladt hos børn og unge med eksisterende eller tidligere svære

psykiske problemer (se afsnittet "Brug ikke PegIntron" ovenfor).

er i behandling for mental sygdom eller tidligere har fået behandling for anden nervøs eller psykisk

lidelse herunder depression (såsom følelse af tristhed, modløshed) eller selvmords- eller

drabstanker (se punkt 4 ”Bivirkninger”).

har haft et hjerteanfald eller en hjertelidelse.

har en nyresygdom, så vil lægen eventuelt ordinere en mindre dosis end sædvanligt og undersøge

blodtal for nyrefunktionen regelmæssigt under behandling. Hvis dette lægemiddel bruges i

kombination med ribavirin, bør lægen følge dig eller barnet, du har ansvar for, mere

omhyggeligt for et fald i antallet af røde blodlegemer.

har skrumpelever eller anden leversygdom (ud over hepatitis C).

får symptomer forbundet med en forkølelse eller anden luftvejsinfektion, såsom feber, hoste eller

anden form for vejrtrækningsbesvær.

har sukkersyge eller har højt blodtryk, kan lægen bede dig eller barnet du har ansvar for, om at

få foretaget en øjenundersøgelse.

har haft en alvorlig sygdom med påvirkning af din vejrtrækning eller dit blod.

har hudsygdommene psoriasis eller sarkoidose, idet de kan forværres, mens du tager dette

lægemiddel.

planlægger at blive gravid, så diskuter dette med din læge før start af behandling med dette

lægemiddel.

har fået en organtransplantation, enten af nyre eller lever, da interferonbehandling kan give øget

risiko for afstødning. Du bør diskutere dette med lægen.

Hvis du også behandles for hiv (se afsnittet ”Brug af anden medicin sammen med PegIntron”).

hvis du har eller har haft en infektion med hepatitis B-virus, da din læge måske vil overvåge dig

tættere.

Bemærk: Læs afsnittet "Advarsler og forsigtighedsregler" i indlægssedlen for ribavirin, før du tager

det i kombination med dette lægemiddel.

Tand- og mundproblemer er blevet rapporteret hos patienter, der fik dette lægemiddel i kombination

med ribavirin. Du kan få tandkødssygdomme, som kan føre til tab af tænder. Du kan få mundtørhed

eller opkastninger, begge dele kan skade tænderne. Det er vigtigt at børste dine tænder grundigt to

gange om dagen, skyl munden, hvis du kaster op, og gå til regelmæssig tandkontrol.

Under behandlingen kan nogle patienter opleve øjenproblemer, eller i sjældne tilfælde synstab.

Lægen bør foretage en øjenundersøgelse før behandlingsstart. I tilfælde af tegn på synsforstyrrelser

skal du fortælle det til lægen og få en hurtig og fuldkommen øjenundersøgelse. Hvis du har en

sygdom, som kan føre til fremtidige øjenproblemer (f.eks. sukkersyge eller forhøjet blodtryk), bør du

få foretaget regelmæssige øjenundersøgelser under behandlingen. Hvis din øjensygdom bliver

forværret, eller hvis du får nye øjensygdomme, vil din behandling blive afbrudt.

Under behandlingen med PegIntron vil lægen måske råde dig til at drikke ekstra væske for at hjælpe

med at forebygge lavt blodtryk.

Lægen vil teste dit blod, før du begynder behandlingen og under behandlingen for at sikre, at

behandlingen er sikker og effektiv.

Børn og unge

Dette lægemiddel anbefales ikke til patienter på under 3 år.

Brug af anden medicin sammen med PegIntron

Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du eller barnet, du har ansvar for:

bruger anden eller for nylig har taget medicin eller vitaminer/kosttilskud. Dette gælder også

medicin, som ikke er købt på recept.

er smittet med både humant immundefekt-virus (hiv-positiv) og hepatitis C-virus (hcv) og

bliver behandlet med et anti-hiv lægemiddel - [nukleosid revers transkriptase-hæmmer (NRTI)

og/eller høj-aktiv anti-retroviral terapi (HAART)]. Din læge vil følge dig for tegn og symptomer

på disse tilstande.

Hvis dette lægemiddel tages i kombination med ribavirin og et eller flere anti-hiv-lægemiddel(ler)

kan risikoen øges for mælkesyreacidose, leversvigt og udvikling af blodabnormiteter: reduktion i

antallet af røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodkoagulerende celler kaldet blodplader.

Patienter med fremskreden leversygdom, som er i behandling med HAART, kan have øget risiko

for forværring af leverfunktionen. Derfor kan opstart af behandling med dette lægemiddel alene

eller i kombination med ribavirin øge disse patienters risiko yderligere.

Med zidovudin eller stavudin er det ikke sikkert, om ribavirin vil ændre den måde, disse

lægemidler virker på. Derfor skal dit blod kontrolleres regelmæssigt for at være sikker på, at hiv-

infektionen ikke forværres. Hvis den bliver værre, vil lægen beslutte, hvorvidt din ribavirin

behandling skal ændres. Derudover kan patienter behandlet med dette lægemiddel og ribavirin

kombinationsbehandling og zidovudin have en øget risiko for at få anæmi (lavt antal røde

blodlegemer). Derfor anbefales anvendelse af zidovudin sammen med dette lægemiddel og

ribavirin-kombinationsbehandling ikke.

Bemærk: Læs afsnittet “Brug af anden medicin” i indlægssedlen for ribavirin, før du bruger det i

kombination med dette lægemiddel.

tager telbivudin. Hvis du tager telbivudin sammen med dette lægemiddel eller en anden form for

interferonmedicin til injektion, har du større risiko for at få perifer neuropati (følelsesløshed,

snurrende og/eller brændende fornemmelser i arme og/eller ben). Denne bivirkning kan også være

mere alvorlig. Du må derfor ikke tage dette lægemiddel sammen med telbivudin.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager dette lægemiddel.

Graviditet

I studier med drægtige dyr har interferoner sommetider forårsaget abort. Indvirkningen af dette

lægemiddel på graviditet hos mennesker er ukendt. Piger eller kvinder i den fødedygtige alder skal

anvende effektiv prævention under behandling med dette lægemiddel.

Ribavirin kan være yderst skadelig for et ufødt barn. Derfor skal du og din partner bruge særlige

forholdsregler i jeres seksuelle aktivitet, hvis der er nogen mulighed for, at en graviditet kan opstå:

hvis du er en pige eller kvinde i den fødedygtige alder og bruger ribavirin:

skal du have en negativ graviditetstest før behandling, hver måned under behandling, og i 4 måneder

efter, at behandlingen er stoppet. Du skal anvende en effektiv præventionsmetode i den periode, du

bruger ribavirin og i 4 måneder efter, at behandlingen er afsluttet. Du bør diskutere dette med lægen.

hvis du er en mand, der bruger ribavirin:

så hav ikke samleje med en gravid kvinde, medmindre du bruger kondom. Hvis din kvindelige

partner ikke er gravid, men er i den fødedygtige alder, skal hun testes for graviditet hver måned under

behandling og i 7 måneder efter, at behandlingen er stoppet. Du eller din partner skal bruge en effektiv

præventionsmetode i den periode, du bruger ribavirin og i 7 måneder efter, at behandlingen er stoppet.

Du bør diskutere dette med lægen.

Amning

Det vides ikke, om dette lægemiddel udskilles i mælken hos mennesker. Derfor må du ikke amme et

barn, hvis du tager dette lægemiddel. Spørg din læge til råds.

Bemærk: Læs afsnittet "Graviditet og amning" i indlægssedlen for ribavirin, før du bruger den i

kombination med dette lægemiddel.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Kør ikke bil og betjen ikke værktøj eller maskiner, hvis du føler dig træt, søvnig eller forvirret, mens

du tager dette lægemiddel.

PegIntron indeholder saccharose.

Dette lægemiddel indeholder saccharose. Kontakt lægen, før du bruger denne medicin, hvis du ikke tåler

visse sukkerarter.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per 0,7 ml, det vil sige, at det

praktisk taget er "natriumfrit".

3.

Sådan skal du tage PegIntron

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller apotekspersonalet.

Generel information om brugen af dette lægemiddel:

Lægen har bestemt den rette dosis af dette lægemiddel baseret på hvor meget du eller barnet, du har

ansvar for, vejer. Om nødvendigt kan dosis blive ændret under behandlingen.

Dette lægemiddel er beregnet til subkutan anvendelse. Dette betyder, at det indsprøjtes med en kort

kanyle i fedtvævet lige under huden. Hvis du selv skal indsprøjte denne medicin, vil du blive instrueret

i, hvordan injektionen forberedes og indsprøjtes. Detaljerede vejledninger for subkutan anvendelse

er angivet i slutningen af denne indlægsseddel (se TILLÆG TIL INDLÆGSSEDLEN ”Sådan

bruger du PegIntron fyldt pen”).

Tilbered dosis umiddelbart før du planlægger at indsprøjte den og brug den straks. Se omhyggeligt på

den tilberedte opløsning før indsprøjtning. Opløsningen skal være klar og farveløs. Brug ikke

opløsningen, hvis den er misfarvet (ændret farve fra originalen) eller hvis der er partikler i

opløsningen. PegIntron pennen (CLEARCLICK) kasseres med en eventuel rest af opløsningen, der

måtte være tilbage, efter du selv har givet indsprøjtningen. For bortskaffelse, se punkt 5 "Opbevaring".

Indsprøjt dette lægemiddel en gang om ugen på den samme ugedag. Indsprøjtning på det samme

tidspunkt af dagen hver uge vil hjælpe dig til ikke at glemme at bruge den.

Brug altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Overskrid ikke den anbefalede dosis, og

brug den så længe som foreskrevet.

Hvis din læge ordinerer dette lægemiddel sammen med ribavirin eller sammen med ribavirin og

boceprevir, skal du læse indlægssedlen for ribavirin og boceprevir, før du påbegynder

kombinationsbehandlingen.

Brug hos voksne – PegIntron i kombinationsbehandling

Når dette lægemiddel anvendes sammen med ribavirin-kapsler, gives det sædvanligvis i en dosis på

1,5 mikrogram per kilo legemsvægt en gang om ugen. Hvis du har en nyresygdom, kan din dosis være

lavere, afhængigt af din nyrefunktion.

Brug hos voksne - PegIntron alene

Når dette lægemiddel anvendes alene, gives det sædvanligvis i en dosis på 0,5 eller 1,0 mikrogram per

kilo legemsvægt en gang om ugen i 6 måneder til 1 år. Hvis du har en nyresygdom, vil din dosis

eventuelt være lavere, afhængigt af nyrefunktionen. Lægen bestemmer, hvilken dosis der er korrekt for

dig.

Brug til børn i alderen 3 år og derover samt unge

PegIntron vil blive givet sammen med ribavirin. PegIntron-dosis beregnes ud fra både højde og vægt.

Lægen bestemmer, hvilken dosis der er korrekt for dig eller det barn, du har ansvar for.

Behandlingsvarigheden er op til 1 år baseret på lægens vurdering for dig/barnet.

Alle patienter

Hvis du selv indsprøjter dette lægemiddel, skal du se efter, at den dosis, som er blevet ordineret, er

tydeligt angivet på pakningen af lægemidlet, du får.

Hvis du har taget for meget PegIntron

Fortæl det snarest muligt til lægen eller sundhedspersonalet.

Hvis du har glemt at tage PegIntron

Tag/giv dosis af dette lægemiddel, så snart du husker det, men kun hvis det er inden for 1-2 dage efter

den glemte dosis. Hvis det er meget tæt på din næste dosis, må du ikke tage en dobbeltdosis som

erstatning for den glemte dosis, men fortsætte din behandling som sædvanligt.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet for dig eller barnet, du har ansvar for, hvis der er noget, du er i

tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Selv om

ikke alle de anførte bivirkninger behøver at forekomme, kan de kræve lægehjælp, hvis de opstår.

Når dette lægemiddel anvendes alene, er sandsynligheden for nogle af bivirkningerne mindre og nogle

forekommer slet ikke.

Psykiske sygdomme og sygdomme i centralnervesystemet:

Nogle mennesker bliver deprimerede, når de anvender dette lægemiddel alene eller i kombinations

med ribavirin, og i nogle tilfælde har personer haft tanker om at true andre på livet, selvmordstanker

eller aggressiv opførsel (sommetider rettet mod andre). Nogle patienter har endda begået selvmord. Søg

akut hjælp, hvis du bemærker, at du bliver deprimeret eller har selvmordstanker eller ændringer i din

opførsel. Bed et familiemedlem eller en nær ven om at hjælpe dig med at være opmærksom på tegn på

depression eller ændringer i din opførsel.

Børn og unge er særligt udsatte for at udvikle depression, når de behandles med dette lægemiddel og

ribavirin. Pårørende til børn og unge skal straks kontakte læge eller skadestue, hvis de bemærker

nogen som helst tegn på usædvanlig opførsel, depression eller aggressiv adfærd rettet mod barnet eller

den unge selv eller andre.

Vækst og udvikling (børn og unge):

Med op til et års behandling med dette lægemiddel i kombination med ribavirin, voksede nogle børn

og unge ikke eller tog ikke på i vægt som forventet. Nogle børn nåede ikke den forventede højde inden

for 1-5,5 år efter behandlingen.

Kontakt omgående lægen, hvis en af følgende alvorlige bivirkninger forekommer:

Meget almindelige bivirkninger (kan berøre flere end 1 ud af 10 personer):

vejrtrækningsbesvær (inklusive åndenød)

depressionsfølelse,

besvær med at sove, tænke eller koncentrere dig, svimmelhed,

kraftige mavesmerter eller mavekramper,

feber eller kulderystelser begyndende efter få ugers behandling,

smertende eller betændte muskler (undertiden alvorligt).

Almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 10 personer):

brystsmerter, ændringer i måden hjertet slår på,

forvirring,

besvær med at holde dig vågen, følelsesløshed eller prikkende fornemmelse,

smerte i den nederste del af ryggen eller i siden, vanskelig eller umulig vandladning,

problemer med øjne, syn eller hørelse,

kraftig eller smertefuld rødme af hud eller slimhinder,

kraftig blødning fra næse, gummer eller andre dele kroppen.

Ikke almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 100 personer):

ønske om at skade sig selv,

hallucinationer.

Sjældne bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 1.000 personer):

krampeanfald,

blod eller størknet blod i afføringen (eller sort, tjæret afføring)

Bivirkninger med ukendt hyppighed (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra forhåndenværende

data):

ønske om at skade andre

Andre bivirkninger rapporteret hos voksne inkluderer:

Meget almindelige bivirkninger (kan berøre flere end 1 ud af 10 personer):

depressionsfølelse, irritabilitet, besvær med at falde i søvn eller sove igennem, følelse af angst

eller nervøsitet, koncentrationsbesvær, humørsvingninger,

hovedpine, svimmelhed, træthedsfølelse, kulderystelser, feber, influenzalignende symptomer,

virusinfektion, svaghed,

vejrtrækningsbesvær, faryngitis (ondt i halsen), hoste,

mavesmerter, opkastning, kvalme, diarré, appetitløshed, vægttab, mundtørhed,

hårtab, kløe, tør hud, udslæt, irritation eller rødme (og i sjældne tilfælde hudskade) på

injektionsstedet,

nedsat antal røde blodlegemer (som kan føre til svaghed, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed),

nedsat antal af bestemte hvide blodlegemer (som gør dig mere modtagelig over for forskellige

infektioner),

smerter i led og muskler, muskel- og knoglesmerter.

Almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud ad 10 personer):

nedsat antal blodkoagulerende celler kaldet blodplader, som kan resultere i, at man nemt får blå

mærker og spontan blødning, for meget urinsyre (som ved podagra) i blodet, lavt calciumniveau

i blodet,

fald i skjoldbruskkirtelfunktionen (hvilket kan gøre, at du føler dig træt, deprimeret, øge din

følsomhed over for kulde og andre symptomer), stigning i skjoldbruskkirtelfunktionen (som kan

forårsage nervøsitet, ubehag ved varme og overdreven svedtendens, vægttab, hjertebanken,

rysten), hævede kirtler (hævede lymfeknuder), tørst,

ændret opførsel eller aggressiv opførsel (sommetider rettet mod andre), rastløs uro, nervøsitet,

følelse af søvnighed, søvnbesvær, usædvanlige drømme, manglende interesse i aktiviteter,

nedsat sexlyst, rejsningsproblem, øget appetit, forvirring, rystende hænder, dårlig koordinering,

svimmelhed (følelse af at det hele drejer rundt), følelsesløshed, smerte eller prikkende følelse,

øget eller nedsat følsomhed ved berøring, spændte muskler, smerter i lemmerne, gigt, migræne,

øget svedtendens,

øjensmerter eller -infektion, uklart syn, tørre eller tårefyldte øjne, ændret hørelse /høretab eller

ringen for ørerne

bihulebetændelse, luftvejsinfektioner, stoppet eller løbende næse, talebesvær, næseblod,

forkølelsessår (herpes simplex), svampe- eller bakterieinfektioner, øreinfektion/ørepine,

fordøjelsesbesvær (maveonde), halsbrand, rødme eller sår i munden, brændende fornemmelse på

tungen, rødt eller blødende tandkød, forstoppelse, tarmluft (flatulens), oppustethed, hæmorroider,

ondt i tungen, smagsforstyrrelser, tandproblemer, overdreven tab af kropsvæske, forstørret lever,

psoriasis, lysfølsomhed, udslæt med hævede plettede læsioner, rødme af huden eller hudlidelser,

opsvulmet ansigt, opsvulmede hænder eller fødder, eksem (betændt, rød, kløende og tør hud i nogle

tilfælde med væskende læsioner), akne, hiven efter vejret, unormal hårstruktur, neglelidelser,

smerter ved indsprøjtningsstedet,

problematisk, uregelmæssig eller udebleven menstruation, unormal kraftig og langvarig

menstruation, æggestok- eller vaginalidelser, brystsmerter, seksualproblemer, irritation i

prostatakirtlen, øget vandladningstrang,

brystsmerte, smerte på højre side ved ribbenene, utilpashed, lavt eller højt blodtryk,

svaghedsfornemmelse, rødmen, hjertebanken (dunkende hjerteslag), hurtig hjerterytme.

Ikke almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 100 personer):

selvmord, selvmordsforsøg, tanker om at skade sig selv, panikanfald, vrangforestillinger,

hallucinationer,

overfølsomhedsreaktion overfor lægemidlet, hjerteanfald, betændelse i bugspytkirtlen, smerter

i knoglerne og diabetes mellitus (sukkersyge),

nethinde-ekssudater (hvid aflejring på nethinden).

Sjældne bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 1.000 personer):

diabetisk ketoacidose (en medicinsk nødsituation, hvor et forhøjet niveau af ketonstoffer i blodet

opstår som et resultat af, at diabetes er ude af kontrol),

anfald (kramper) og bipolare lidelser (humørsvingninger karakteriseret ved vekslende episoder

af tungsind og begejstring),

øjenproblemer herunder ændringer i synet, beskadigelse af nethinden, obstruktion af

nethindearterien, betændelse i synsnerven, hævelse af øjet,

hjerteinsufficiens, unormal hjerterytme, perikarditis (betændelse i hjertesækken), betændelse og

nedbrydning af muskelvæv og perifere nerver, nyreproblemer,

sarkoidose (en sygdom karakteriseret ved længerevarende feber, vægttab, smertende og

opsvulmede led, hudskader og hævede kirtler).

Meget sjældne bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 10.000 personer):

aplastisk anæmi, slagtilfælde (blodprop i hjernen eller hjerneblødning hændelser), toksisk

epidermal nekrolyse/Stevens-Johnsons syndrom/erythema multiforme (et spektrum af udslæt af

varierende sværhedsgrad inklusive dødsfald, som kan være forbundet med blister i mund, næse,

øjne og andre slimhindemembraner og afstødning af det berørte område af huden).

Tab af bevidstheden er set i meget sjældne tilfælde ved alfa interferoner, oftest hos ældre

patienter behandlet med høje doser.

Bivirkninger med ukendt hyppighed (hyppigheden kan ikke vurderes ud fra forhåndenværende

data):

pure red cell aplasia (en tilstand, hvor kroppen er ophørt med eller har nedsat produktionen af

røde blodlegemer). Dette forårsager svær anæmi, og symptomer på dette vil omfatte usædvanlig

træthed og mangel på energi.

ansigtslammelse (svækkelse og lammelse i den ene side af ansigtet) og alvorlige allergiske

reaktioner såsom angioødem (en allergisk hudsygdom karakteriseret ved afgrænsede hævede

pletter, der omfatter huden og dens subkutane lag, slimhinderne og indimellem de indre

organer), mani (unormalt stor eller unødvendig entusiasme), perikardial effusion (en

væskeansamling, der udvikles mellem perikardium (hjertesækken) og selve hjertet), Vogt-

Koyanagi-Harada syndrom (en autoimmun inflammatorisk lidelse, der påvirker øjnene, huden

og membraner i ører, hjerne og rygmarv), ændring i tungens farve.

tanker om at true andre på livet.

lungefibrose (dannelse af arvæv i lungerne).

pulmonal arteriel hypertension – en sygdom, der medfører svær forsnævring af blodkarrene i

lungerne med deraf følgende højt blodtryk i de blodkar, der fører blodet fra hjertet til lungerne.

Dette kan navnlig forekomme hos patienter med risikofaktorer såsom hivinfektion eller svære

leverproblemer (cirrose). Bivirkningerne kan indtræde på forskellige tidspunkter under

behandlingen, typisk flere måneder efter påbegyndelse af behandlingen med PegIntron.

reaktivering af hepatitis B hos patienter med samtidig infektion med HCV og HBV

(tilbagevenden af hepatitis B-sygdom).

Hvis du både er inficeret med hcv og hiv og får HAART, kan brugen af dette lægemiddel sammen

med ribavirin øge din risiko for mælkesyreacidose, leversvigt og bivirkninger i blodet (nedsat antal

røde blodlegemer, der transporterer ilt, visse hvide blodlegemer, der bekæmper infektion, samt

cellerne, som får blodet til at størkne, kaldet blodplader).

Nedenstående andre bivirkninger (ikke nævnt ovenfor) er forekommet ved kombinationen af dette

lægemiddel og ribavirin-kapsler (voksne) hos patienter med samtidig hcv/hiv infektion, der fik

HAART:

svamp i mundhulen (trøske),

ufuldkommen fedtomsætning,

nedsat antal CD4 lymfocytter,

nedsat appetit,

rygsmerter,

leverbetændelse,

smerte i lemmer

og unormale blodprøver (laboratorieværdier).

Bivirkninger hos børn og unge

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret hos børn og unge:

Meget almindelige bivirkninger (kan berøre flere end 1 ud af 10 personer):

tab af appetit, svimmelhed, hovedpine, opkast, kvalme, mavesmerter,

hårtab, tør hud, smerter i led og muskler, rødmen ved indsprøjtningsstedet,

irritabilitet, træthed, utilpashed, smerte, kulderystelser, feber, influenzalignende symptomer,

svaghed, nedsat væksthastighed (aldersvarende højde og vægt),

nedsat antal røde blodlegemer som kan skabe træthed, åndenød, svimmelhed.

Almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 10 personer):

svampeinfektion, almindelig forkølelse, forkølelsessår, halsbetændelse (ondt i halsen),

bihulebetændelse, øreinfektion, hoste, halssmerter, kuldefølelse, øjensmerter,

nedsat antal blodkoagulerende celler kaldet blodplader, som kan resultere i at man nemt får blå

mærker og spontan blødning, hævede kirtler (hævede lymfeknuder), unormale blodprøver for

skjoldbruskkirtelhormon, nedsat skjoldbruskkirtelaktivitet, som kan forårsage træthed, depression,

øge din følsomhed mod kulde og andre symptomer,

ønske om eller forsøg på at skade sig selv, aggressiv opførsel, rastløs uro, vrede,

humørforandringer, nervøsitet eller rastløshed, depression, følelse af uro, problemer med at falde i

søvn eller at sove igennem, følelsesmæssig ustabil, dårlig søvnkvalitet, træthedsfølelse,

opmærksomhedsforstyrrelser,

smagsforandringer, diarré, maveonde, mundsmerter,

besvimelse, palpitation (dunkende hjertebanken), hurtig hjerterytme, rødmen, næseblod,

sår i munden, afskalning af læberne og revner i mundvigene, udslæt, rødmende hud, kløe, eksem

(betændt, rød, kløende og tør hud i nogle tilfælde med væskende læsioner), akne,

rygsmerter, muskel- og knoglesmerter, smerter i lemmerne, tørhed, smerter, udslæt, irritation eller

kløe ved indsprøjtningsstedet.

Ikke almindelige bivirkninger (kan berøre op til 1 ud af 100 personer):

smertefuld eller vanskelig vandladning, hyppig vandladning, tilstedeværelse af overskud af

protein i urinen, smertefuld menstruation,

kløe i analområdet (børneorm eller spolorm), betændelse af mavesæk og tarm,

tandkødsbetændelse, forstørret lever,

unormal opførsel, følelsesmæssige forstyrrelser, angst, mareridt, rysten, nedsat følsomhed ved

berøring, følelsesløshed eller prikkende fornemmelse, smerte som stråler ud langs en eller flere

nerver, døsighed,

blødning fra slimhinden i øjenlåg, kløende øjne, øjensmerter, sløret syn, lysfølsomhed,

lavt blodtryk, bleghed, ubehag i næsen, løbende næse, hvæsende vejrtrækning,

vejrtrækningsbesvær, brystsmerter eller ubehag,

rødmen, hævelse, hudsmerter, helvedesild, lysoverfølsomhed af huden, udslæt med hævede

plettede læsioner, hudmisfarvning, afskalning af huden, forkortelse af muskelvæv,

muskelsammentrækning, ansigtssmerter, blå mærker.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

Bemærkning til voksne patienter, der får ordineret kombinationsbehandling med dette lægemiddel plus

boceprevir og ribavirin: Læs afsnittet "Bivirkninger" i indlægssedlerne.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C). Må ikke nedfryses.

Anvend den færdigt blandede opløsning (den opløsning du tilberedte ved at mikse pulveret og væsken

i pennen) straks eller inden for 24 timer ved opbevaring i køleskab (2°C - 8°C).

Anvend ikke lægemidlet, hvis du bemærker misfarvning af pulveret, som skal være hvidt.

Den tilberedte opløsning skal være klar og farveløs. Må ikke anvendes, hvis den er misfarvet eller hvis

der er partikler tilstede. Efter indsprøjtningen af dosis kasseres PegIntron fyldt pen (CLEARCLICK)

med en eventuel rest af opløsning.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

PegIntron indeholder:

Aktivt stof: Peginterferon alfa-2b.

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen indeholder 50 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hver fyldt pen giver 50 mikrogram/0,5 ml opløsning, når det er blandet som anbefalet.

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen indeholder 80 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hver fyldt pen giver 80 mikrogram/0,5 ml opløsning, når det er blandet som anbefalet.

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen indeholder 100 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hver fyldt pen giver 100 mikrogram/0,5 ml opløsning, når det er blandet som anbefalet.

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen indeholder 120 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hver fyldt pen giver 120 mikrogram/0,5 ml opløsning, når det er blandet som anbefalet.

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen indeholder 150 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hver fyldt pen giver 150 mikrogram/0,5 ml opløsning, når det er blandet som anbefalet.

Øvrige indholdsstoffer:

Pulver: Dinatriumphosphat; vandfri, natriumdihydrogenphosphatdihydrat; saccharose og

polysorbat 80

Solvens: Vand til injektionsvæsker

Udseende og pakningsstørrelser

Dette lægemiddel er et pulver og solvens (opløsningsmiddel) til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

(CLEARCLICK).

Det hvide pulver og det klare og farveløse solvens er begge indeholdt i en to-kammer glascylinder

samlet i en enkeltdosis fyldt pen.

PegIntron leveres i forskellige pakningsstørrelser:

1 fyldt pen indeholdende pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning, 1 kanyle (”Push-on

Needle”), 2 renseservietter;

4 fyldte penne indeholdende pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning, 4 kanyler (”Push-

on Needle”), 8 renseservietter;

12 fyldte penne indeholdende pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning, 12 kanyler

(”Push-on Needle”), 24 renseservietter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

2031 BN Haarlem

Holland

Fremstiller

SP Labo N.V.

Industriepark, 30

B-2220 Heist-op-den-Berg

Belgien

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tel: 0800 38 693 (+32(0)27766211)

dpoc_belux@merck.com

Lietuva

UAB Merck Sharp & Dohme

Tel. +370 5 278 02 47

msd_lietuva@merck.com

България

Мерк Шарп и Доум България ЕООД

Тел.: +359 2 819 3737

info-msdbg@merck.com

Luxembourg/Luxemburg

MSD Belgium BVBA/SPRL

Tel: +32(0)27766211

dpoc_belux@merck.com

Česká republika

Merck Sharp & Dohme s.r.o.

Tel: +420 233 010 111

dpoc_czechslovak@merck.com

Magyarország

MSD Pharma Hungary Kft.

Tel.: +36 1 888 5300

hungary_msd@merck.com

Danmark

MSD Danmark ApS

Tlf: + 45 4482 4000

dkmail@merck.com

Malta

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Tel: 8007 4433 (+356 99917558)

malta_info@merck.com

Deutschland

MSD SHARP & DOHME GMBH

Tel: 0800 673 673 673 (+49 (0) 89 4561 2612)

e-mail@msd.de

Nederland

Merck Sharp & Dohme BV

Tel: 0800 9999000 (+31 23 5153153)

medicalinfo.nl@merck.com

Eesti

Merck Sharp & Dohme OÜ

Tel.: +372 6144 200

msdeesti@merck.com

Norge

MSD (Norge) AS

Tlf: +47 32 20 73 00

msdnorge@msd.no

Ελλάδα

MSD Α.Φ.Β.Ε.Ε.

Τηλ: +30 210 98 97 300

dpoc_greece@merck.com

Österreich

Merck Sharp & Dohme Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 1 26 044

msd-medizin@merck.com

España

Merck Sharp & Dohme de España, S.A.

Tel: +34 91 321 06 00

msd_info@merck.com

Polska

MSD Polska Sp. z o.o.

Tel: +48 22 549 51 00

msdpolska@merck.com

France

MSD France

Tél: + 33-(0)1 80 46 40 40

Portugal

Merck Sharp & Dohme, Lda

Tel: +351 21 4465700

clic@merck.com

Hrvatska

Merck Sharp & Dohme d.o.o.

Tel: + 385 1 6611 333

Croatia_info@merck.com

România

Merck Sharp & Dohme Romania S.R.L.

Tel: +40 21 529 2900

msdromania@merck.com

Ireland

Merck Sharp & Dohme Ireland (Human Health)

Limited

Tel: +353 (0)1 2998700

medinfo_ireland@merck.com

Slovenija

Merck Sharp & Dohme, inovativna zdravila d.o.o.

Tel: +386 1 5204 201

msd.slovenia@merck.com

Ísland

Vistor hf.

Sími: + 354 535 7000

Slovenská republika

Merck Sharp & Dohme, s. r. o.

Tel: +421 2 58282010

dpoc_czechslovak@merck.com

Italia

MSD Italia S.r.l.

Tel: +39 06 361911

medicalinformation.it@merck.com

Suomi/Finland

MSD Finland Oy

Puh/Tel: +358 (0)9 804 650

info@msd.fi

Κύπρος

Merck Sharp & Dohme Cyprus Limited

Τηλ.: 800 00 673 (+357 22866700)

cyprus_info@merck.com

Latvija

SIA Merck Sharp & Dohme Latvija

Tel: +371 67364224

msd_lv@merck.com

Sverige

Merck Sharp & Dohme (Sweden) AB

Tel: +46 77 5700488

medicinskinfo@merck.com

United Kingdom

Merck Sharp & Dohme Limited

Tel: +44 (0) 1992 467272

medicalinformationuk@merck.com

Denne indlægsseddel blev senest ændret MM/ÅÅÅÅ

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

TILLÆG TIL INDLÆGSSEDLEN

Sådan bruger du PegIntron fyldt pen

Følgende vejledning forklarer, hvordan du giver dig selv en indsprøjtning med den fyldte pen. Læs

vejledningen omhyggeligt, og følg den trin for trin. Din læge eller sygeplejerske vil vise dig, hvordan

du giver dig selv en indsprøjtning. Forsøg ikke at give dig selv en indsprøjtning, før du er sikker på, at

du forstår, hvordan du bruger pennen. Hver pen kan kun bruges en gang.

Forberedelse:

Find en ren, godt belyst, plan overflade, fx et bord.

Tag den fyldte pen ud af køleskabet. Kontrollér udløbsdatoen, der står på pakningen for at sikre

dig, at udløbsdatoen ikke er overskredet. Hvis udløbsdatoen er overskredet, må du ikke bruge

pennen.

Tag den fyldte pen ud af pakningen.

Læg den fyldte pen på en plan, ren overflade og vent, til den får stuetemperatur (men ikke over

25°C). Dette kan tage op til 20 minutter.

Vask hænderne grundigt med vand og sæbe. Det er vigtigt, at du holder dit arbejdsområde,

hænderne og injektionsstedet rent for at mindske risikoen for infektion.

Pakningen indeholder følgende, som du har brug for:

en fyldt pen (CLEARCLICK)

en kanyle (”Push-on Needle”)

2 renseservietter

1. Bland medicinen

Hold den fyldte pen opad, så doseringsknappen vender nedad.

Drej doseringsknappen til tallet 1 (se figur 1). Du hører et ”klik”.

Vindue

Doseringsknap

Penkrop

Nålebeskytter

"Push-On

Needle"

(kanyle)

Figur 1

RYST IKKE PENNEN. Vend forsigtigt den fyldte pen på hovedet to gange (se figur 2).

Figur 2

Kig gennem pennens vindue. Injektionsvæsken skal være klar og farveløs før brug. Der kan være

nogle bobler til stede, men det er normalt. Brug ikke injektionsvæsken, hvis den er misfarvet eller

indeholder partikler.

2.

Sæt kanylen på

Drej doseringsknappen til tallet 2 (se Figur 3). Du hører et “klik”..

Figur 3

Tør toppen på den fyldte pen med en renseserviet, der hvor kanylen skal sættes på (se Figur 4).

Figur 4

Fjern den gule papirflig fra kanylehætten, før kanylen ("Push-On Needle") sættes på den fyldte pen

(se Figur 5)

Figur 5

Hold den fyldte pen opad og tryk kanylen lige ned med et fast tryk (se Figur 6). Du kan høre en let

lyd, når kanylen trykkes på plads.

Figur 6

Fjern kanylehætten. Du kan eventuelt se noget væske pible ud fra kanylen (se Figur 7). Dette er

normalt.

Figur 7

3. Indstil dosis

Drej doseringsknappen til din foreskrevne dosis (se Figur 8). Du kan eventuelt høre klikkelyde,

mens du drejer. Bemærk: Nålebeskyttelsen vil automatisk ”SNAP UP”, når du drejer

doseringsknappen (se Figur 9). Du kan dreje op eller ned til den ønskede dosis før indsprøjtning.

Figur 8 Figur 9

Klar til indsprøjtning

Vælg et indsprøjtningssted på maven eller låret. Undgå området omkring navlen og taljen. Hvis du

er meget tynd, skal du bruge låret til indsprøjtning. Du bør bruge forskellige steder, hver gang du

SNAP!

skal give dig selv en indsprøjtning. Indsprøjt ikke PegIntron på et område, hvor huden er irriteret,

rød, har blå mærker, er betændt, eller har ar, strækmærker eller knuder.

Rens huden på injektionsstedet med en ny renseserviet, og vent til huden er tør.

Klem en fold af løs hud sammen i det område, du har renset til indsprøjtningen.

Tryk den fyldte pen mod huden som vist i Figur 10. Nålebeskytteren vil automatisk glide tilbage, så

kanylen kan indsprøjte medicinen.

Hold den fyldte pen mod huden i 15 sekunder. Bemærk: Den fyldte pen vil give en klikkende lyd i

op til 10 sekunder – afhængigt af din dosis. Yderligere 5 sekunder vil sikre, at hele dosen er indgivet.

Bemærk: Når den fyldte pen fjernes fra huden, vil nålebeskytteren falde på plads.

Figur 10: Indsprøjtning i låret

Bortskaffelse af materiale

Den fyldte pen, kanylen og andet materiale fra indsprøjtningen er beregnet til engangsbrug og skal

kasseres efter indsprøjtning. Læg på forsvarlig vis den brugte pen sikkert i en lukket beholder. Bed

sundhedspersonalet eller apotekspersonalet om en egnet beholder.

15 sek

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 50 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hvert hætteglas giver 50 mikrogram/0,5 ml peginterferon alfa-2b efter tilberedning som anbefalet.

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 80 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hvert hætteglas giver 80 mikrogram/0,5 ml peginterferon alfa-2b efter tilberedning som anbefalet.

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 100 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hvert hætteglas giver 100 mikrogram/0,5 ml peginterferon alfa-2b efter tilberedning som anbefalet.

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 120 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hvert hætteglas giver 120 mikrogram/0,5 ml peginterferon alfa-2b efter tilberedning som anbefalet.

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 150 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hvert hætteglas giver 150 mikrogram/0,5 ml peginterferon alfa-2b efter tilberedning som anbefalet.

Det aktive stof er en covalent konjugering af rekombinant interferon alfa-2b* med

monomethoxypolyethylenglycol. Potensen af dette lægemiddel bør ikke sammenlignes med et andet

pegyleret eller ikke-pegyleret protein i samme terapeutiske gruppe (se pkt. 5.1).

*produceret ved hjælp af rDNA teknologi i E. coli-celler indeholdende et genetisk fremstillet

plasmahybrid med et interferon alfa-2b-gen fra humane leukocytter.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Hvert hætteglas indeholder 40 mg saccharose per 0,5 ml.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Hvidt pulver.

Klar og farveløs solvens.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne (3-stofsbehandling)

PegIntron i kombination med ribavirin og boceprevir (3-stofsbehandling) er indiceret til behandling af

kronisk hepatitis C (CHC) genotype 1-infektion hos voksne patienter (18 år og ældre) med

kompenseret leversygdom, der ikke tidligere har været i behandling, eller hvor tidligere behandling er

mislykkedes (se pkt. 5.1).

Se produktresumeer (SPC'er) for ribavirin og boceprevir, når PegIntron skal bruges i kombination med

disse lægemidler.

Voksne (2-stofsbehandling og monoterapi)

PegIntron er indiceret til behandling af voksne patienter (18 år og ældre) med CHC, som er positive

med hensyn til hepatitis C-virus-RNA (hcv-RNA), inklusive patienter med kompenseret cirrose

og/eller co-inficerede med klinisk stabil hiv (se pkt. 4.4).

PegIntron i kombination med ribavirin (2-stofsbehandling) er indiceret til behandling af CHC-

infektion hos voksne patienter, der ikke tidligere har været i behandling, inklusive patienter med

klinisk stabil hiv-co-infektion, og til voksne patienter, hvor tidligere kombinationsbehandling med

interferon alfa (pegyleret eller non-pegyleret) plus ribavirin eller interferon alfa monoterapi er

mislykkedes (se pkt. 5.1).

Interferon-monoterapi, inklusive PegIntron, er hovedsageligt indiceret i tilfælde af intolerance eller

kontraindikation over for ribavirin.

Se SPC for ribavirin, når PegIntron skal bruges i kombination med ribavirin.

Pædiatrisk population (2-stofsbehandling)

PegIntron er, i kombination med ribavirin, indiceret til behandling af børn i alderen 3 år eller ældre

samt unge, som lider af tidligere ubehandlet kronisk hepatitis C uden leverdekompensation, og som er

positive for hcv-RNA.

Ved beslutning om ikke at udsætte behandlingen til barnet er voksent, er det vigtigt at betænke, at

kombinationsbehandlingen forårsagede væksthæmning, som kan være irreversibel hos nogle patienter.

Beslutningen om at behandle bør tages individuelt fra patient til patient (se pkt. 4.4).

Se SPC for ribavirin kapsler eller oral opløsning, når PegIntron skal anvendes i kombination med

ribavirin.

4.2

Dosering og administration

Behandling bør kun initieres og overvåges af en læge med erfaring i behandling af patienter med

hepatitis C.

Dosering

PegIntron bør indgives som en ugentlig subkutan injektion. Den indgivne dosis hos voksne afhænger

af, om den anvendes som kombinationsbehandling (2-stofs- eller 3-stofsbehandling) eller som

monoterapi.

PegIntron kombinationsbehandling (2-stofs- eller 3-stofsbehandling)

2-stofsbehandling (PegIntron med ribavirin): Kan anvendes til alle voksne og pædiatriske patienter

i alderen tre år og ældre.

3-stofsbehandling (PegIntron med ribavirin og boceprevir): Kan anvendes til voksne patienter med

genotype 1-CHC.

Voksne - dosering

PegIntron 1,5 mikrogram/kg/uge i kombination med ribavirin kapsler.

Den foreskrevne dosis PegIntron 1,5

g/kg til anvendelse i kombination med ribavirin kan indgives

efter vægt kategorier og styrken af PegIntron, som anført i Tabel 1. Ribavirin-kapsler skal indtages

oralt hver dag fordelt på to doser samtidig med et måltid (morgen og aften).

Tabel 1 - Dosering ved kombinationsbehandling*

Legemsvægt

(kg)

PegIntron

Ribavirin-kapsler

Styrke af

PegIntron

(

g/0,5ml)

Indgives en

gang om ugen

(ml)

Total daglig

ribavirin dosis

(mg)

Antal kapsler

(200 mg)

< 40

40-50

51-64

65-75

1.000

76-80

1.000

81-85

1.200

86-105

1.200

> 105

1.400

a: 2 morgen, 2 aften

b: 2 morgen, 3 aften

c: 3 morgen, 3 aften

d: 3 morgen, 4 aften

* Se SPC for boceprevir for detaljer omkring, hvilken dosis boceprevir, der skal bruges ved 3-stofsbehandling.

Voksne - Behandlingsvarighed - behandlingsnaive patienter

3-stofsbehandling: Se SPC for boceprevir.

2-stofsbehandling: Forudsigelighed for vedvarende virologisk respons - Patienter inficeret med virus

genotype 1, som ikke opnår ikke-detekterbar hcv-RNA eller demonstrerer tilstrækkeligt virologisk

respons ved uge 4 eller 12, har en meget lille sandsynlighed for at blive vedvarende virologisk

responderende og bør evalueres for seponering (se også pkt. 5.1).

Genotype 1:

- Patienter, som ikke har detekterbar hcv-RNA ved behandlingsuge 12, bør fortsætte

behandlingen i yderligere ni måneder (dvs. i alt 48 uger).

- Patienter med detekterbar, men ≥ 2 log fald i hcv-RNA-niveau fra baseline ved behandlings-

uge 12, bør revurderes ved behandlingsuge 24, og hvis hcv-RNA ikke er målbart, bør de

fortsætte hele behandlingsforløbet (dvs. i alt 48 uger). Dog bør det overvejes at afbryde

behandlingen, hvis hcv-RNA stadig kan genfindes ved behandlingsuge 24.

- I undergruppen af patienter med genotype 1 og lav virusmængde (< 600.000 IE/ml), som

bliver hcv-RNA-negative ved behandlingsuge 4, og som stadig er hcv-RNA-negative ved uge

24, kan behandlingen enten stoppes efter denne 24 ugers behandlingsperiode eller fortsættes i

yderligere 24 uger (dvs. en samlet 48 ugers behandlingsperiode). Imidlertid kan en samlet

24 ugers behandlingsperiode være forbundet med større risiko for relaps frem for en 48 ugers

behandlingsperiode (se pkt. 5.1).

Genotype 2 eller 3:

Det anbefales, at alle patienter behandles med 2-stofsbehandling i 24 uger, bortset fra hcv/hiv

co-inficerede patienter, der bør behandles i 48 uger.

Genotype 4:

Patienter inficeret med genotype 4 betragtes generelt som sværere at behandle, og begrænsede

undersøgelsesresultater (n=66) tyder på, at de er forenelige med en behandlingsvarighed med 2-

stofsbehandling som for genotype 1.

Voksne – Behandlingsvarighed –hcv/hiv co-infektion

2-stofsbehandling: Den anbefalede behandlingsvarighed af hcv/hiv co-inficerede patienter er 48 uger

med 2-stofsbehandling uanset genotype.

Forudsigelighed af respons og non-respons ved hcv/hiv co-infektion

Tidlig virologisk respons i

Uge 12, defineret som et 2 log viralt fald i load eller ikke-detekterbare niveauer af hcv-RNA, har vist

sig at være forudsigeligt for et vedvarende respons. Den negative forudsigelige værdi for vedvarende

respons hos hcv/hiv co-inficerede patienter, der blev behandlet med PegIntron i kombination med

ribavirin, var 99 % (67/68; Undersøgelse 1) (se pkt. 5.1). En positiv forudsigelig værdi

på 50 % (52/104; Undersøgelse 1) blev observeret for hcv/hiv co-inficerede patienter, der fik 2-

stofsbehandling.

Voksne - Behandlingsvarighed – Genbehandling

3-stofsbehandling: Se SPC for boceprevir.

2-stofsbehandling: Forudsigelighed af vedvarende virologisk respons

Alle patienter, uanset

genotype, der har vist serum hcv-RNA under de målbare grænser i Uge 12, bør modtage 48 ugers 2-

stofsbehandling. Det er ikke sandsynligt, at genbehandlede patienter, hvor det er mislykkedes at opnå

virologisk respons (dvs. hcv-RNA under detektionsgrænsen) i Uge 12, vil have vedvarende virologiske

reaktioner efter 48 ugers behandling (se også pkt. 5.1).

Genbehandling af mere end 48 ugers varighed for ikke-responderende patienter med genotype 1 er

ikke blevet undersøgt med kombinationsbehandling med pegyleret interferon alfa-2b og ribavirin.

Pædiatrisk population (kun 2-stofsbehandling) - Dosering

Dosering til børn i alderen 3 år og derover og unge patienter er baseret på patientens

legemsoverfladeareal for PegIntron og på legemsvægt for ribavirin. Den anbefalede dosis for

PegIntron er 60 µg/m

/uge subkutant i kombination med 15 mg/kg/dag ribavirin oralt fordelt på to

doser sammen med et måltid (morgen og aften).

Pædiatrisk population (kun 2-stofsbehandling) - Behandlingsvarighed

Genotype 1:

Den anbefalede behandlingsvarighed ved 2-stofsbehandling er 1 år. Ved ekstrapolation fra

kliniske data fra kombinationsbehandling med standard interferon hos pædiatriske patienter

(negativ prædikativ værdi 96 % for interferon alfa-2b/ribavirin), har patienter, der ikke opnår

virologisk respons efter 12 uger, meget lille sandsynlighed for at blive vedvarende virologisk

responderende. Det anbefales derfor, at behandlingen af børn og unge patienter, der får

PegIntron/ribavirin kombination, afbrydes, hvis deres uge 12 hcv-RNA falder < 2 log

forhold til før behandlingen, eller hvis de har detekterbar hcv-RNA i behandlingsuge 24.

Genotype 2 eller 3:

Den anbefalede behandlingsvarighed ved 2-stofsbehandling er 24 uger.

Genotype 4:

Kun 5 børn og unge med Genotype 4 blev behandlet i kliniske undersøgelser med

PegIntron/ribavirin. Den anbefalede behandlingsvarighed ved 2-stofsbehandling er 1 år. Det

anbefales, at behandling af børn og unge patienter, der får PegIntron/ribavirin i kombination,

afbrydes, hvis deres uge 12 hcv-RNA falder < 2 log

i forhold til før behandlingen, eller hvis

de har detekterbar hcv-RNA i behandlingsuge 24.

PegIntron-monoterapi – Voksne

Dosering

Ved monoterapi er PegIntron-regimenet 0,5 eller 1,0

g/kg/uge. Den laveste styrke, der er til rådighed

for PegIntron, er 50

g/0,5 ml. Doser til patienter, der ordineres 0,5

g/kg/uge, skal således justeres

ved volumen, som vist i Tabel 2. For dosen 1,0

g/kg kan der foretages en tilsvarende justering af

volumen, eller der kan anvendes andre styrker, som vist i Tabel 2. PegIntron monoterapi blev ikke

undersøgt i hcv/hiv co-inficerede patienter.

Tabel 2- Dosering ved monoterapi

0,5

g/kg

1,0

g/kg

Legemsvægt

(kg)

Styrke af

PegIntron

(

g/0,5ml)

Indgives en gang

om ugen

(ml)

Styrke af

PegIntron

(

g/0,5ml)

Indgives en gang

om ugen

(ml)

30-35

0,15

36-45

46-56

0,25

57-72

73-88

89-106

107-120**

Mindste indgift med pen er 0,2 ml.

* Hætteglas skal anvendes.

** Ved vægt > 120 kg bør PegIntron dosis beregnes på grundlag af den enkelte patients vægt. Dette kan kræve kombination

af flere PegIntron-styrker og volumener.

Behandlingsvarighed

Hos patienter, som udviser virologisk respons ved uge 12, bør behandlingen fortsættes i en periode på

mindst tre måneder mere (svarende til totalt seks måneder). Beslutningen om at forlænge behandlingen

til et års behandling bør træffes på grundlag af andre prognostiske faktorer (såsom alder > 40 år,

hankøn, bridging fibrose).

Dosisjustering for alle patienter (monoterapi og kombinationsbehandling)

Hvis der udvikles alvorlige bivirkninger eller unormale laboratorieværdier under behandling med

PegIntron monoterapi eller kombinationsbehandling, skal doserne af PegIntron og/eller ribavirin justeres

efter behov, indtil bivirkningerne aftager. Dosisreduktion af boceprevir anbefales ikke. Boceprevir må

ikke gives uden samtidig behandling med PegIntron og ribavirin. Da efterlevelse kan være vigtig for

udfaldet af behandlingen, skal dosis for PegIntron og ribavirin være så tæt på den anbefalede standard

dosis som muligt. Vejledninger for dosisjustering blev udviklet i kliniske undersøgelser.

Kombinationsbehandling - vejledninger for dosisreduktion

Tabel 2a

Retningslinjer for dosisjustering af kombinationsbehandling, baseret på

laboratorieparametre

Laboratorieværdier

Reducer kun

ribavirin daglig dosis

(se note 1) hvis:

Reducer kun PegIntron

dosis (se note 2), hvis:

Seponer

kombinations-

behandling, hvis:

Hæmoglobin

≥ 8,5 g/dl og < 10 g/dl

< 8,5 g/dl

Voksne: Hæmoglobin

hos patienter med

tidligere stabil

hjertesygdom

Børn og unge: Ikke

relevant

2 g/dl fald i hæmoglobin under en hvilken som

helst 4 ugers periode under behandling

(permanent dosisreduktion)

< 12 g/dl efter

4 ugers dosis-

reduktion

Leukocytter

≥ 1,0 x 10

/l, og

< 1,5 x 10

< 1,0 x 10

Neutrofiler

≥ 0,5 x 10

/l, og

< 0,75 x 10

< 0,5 x 10

Trombocytter

≥ 25 x 10

/l, og

< 50 x 10

/l (voksne)

≥ 50 x 10

/l, og <70 x

< 25 x 10

(voksne)

< 50 x 10

/1 (børn

/1 (børn og unge)

og unge)

Bilirubin – direkte

2,5 x ULN

Bilirubin - indirekte

> 5 mg/dl

> 4 mg/dl

(i > 4 uger)

Serumkreatinin

> 2,0 mg/dl

Kreatininclearance

Seponer ribavirin-

behandlingen hvis

CrCL < 50 ml/min

Alanin

aminotransferase

(ALAT)

eller

Aspartat-

aminotransferase

(ASAT)

2 x baseline og

> 10 x ULN

2 x baseline og

> 10 x ULN

Øvre grænse for normalområdet

Note 1: Hos voksne patienter er 1. dosisreduktion af ribavirin med 200 mg/dag (undtagen hos

patienter, der fik 1.400 mg, her bør dosis nedsættes med 400 mg/dag). 2. dosisreduktion af

ribavirin er med yderligere 200 mg/dag, hvis det er nødvendigt. Patienter, hvis

ribavirindosis er reduceret til 600 mg dagligt, skal have en 200 mg kapsel om morgenen og

to 200 mg kapsler om aftenen.

Hos børn og unge patienter er 1. dosisreduktion af ribavirin til 12 mg/kg/dag, 2.

dosisreduktion af ribavirin er til 8 mg/kg/dag.

Note 2: Hos voksne patienter er 1. dosisreduktion af PegIntron til 1 μg/kg/uge. 2. dosisreduktion af

PegIntron er til 0,5 μg/kg/uge, hvis det er nødvendigt. For patienter i PegIntron monoterapi:

Der henvises til afsnittet om retningslinjer for dosisreduktion ved monoterapi.

Hos børn og unge reduceres PegIntron 1. gang til 40 μg/m

/uge, 2. dosisreduktion af

PegIntron er til 20 μg/m

/uge.

Dosisreduktion af PegIntron hos voksne kan ske ved at reducere det ordinerede volumen eller ved at

bruge en lavere styrke, som anført i Tabel 2b. Dosisreduktion af PegIntron hos børn og unge kan ske

ved at modificere den anbefalede dosis i to trin fra den originale startdosis på 60 µg/m

/uge til 40

/uge og så til 20

/uge hvis nødvendigt.

Tabel 2b To-trins-dosisreduktion af PegIntron i kombinationsbehandling hos voksne

Første dosisreduktion til PegIntron 1 µg/kg

Anden dosisreduktion til PegIntron 0,5 µg/kg

Legems-

vægt

(kg)

PegIntron

styrke

(µg/0,5

ml)

Mængden af

PegIntron,

der skal

administrere

s (µg)

Volumen

af

PegIntron,

der skal

administre

res (ml)

Legems-

vægt

(kg)

PegIntron

styrke

(µg/0,5

ml)

Mængden af

PegIntron,

der skal

administre-

res (μg)

Volumen

af

PegIntron,

der skal

administre-

res (ml)

< 40

0,35

< 40

40 – 50

40 – 50

0,25

51 – 64

0,35

51 – 64

65 – 75

0,35

65 – 75

0,35

76 – 85

76 – 85

86 –

86 –

> 105

0,35

> 105

PegIntron monoterapi vejledninger for dosisreduktion hos voksne.

Retningslinjer for dosisjustering hos voksne patienter, som anvender PegIntron monoterapi, fremgår af

Tabel 3a.

Tabel 3a

Retningslinjer for dosisjustering af PegIntron-monoterapi hos voksne,

baseret på laboratorieparametre

Laboratorieværdier

Reducer PegIntron

til halv dosis, hvis:

Seponer PegIntron, hvis:

Neutrofiler

≥0,5 x 10

/l, og

< 0,75 x 10

< 0,5 x 10

Trombocytter

≥ 25 x 10

/l, og < 50 x 10

< 25 x 10

Hos voksne patienter, som anvender PegIntron 0,5

g/kg som monoterapi, kan dosisreduktion ske ved

at reducere det ordinerede volumen med halvdelen som vist i Tabel 3b.

Tabel 3b – Reduceret PegIntron-dosis (0,25 µg/kg) for 0,5

g/kg monoterapiregimenet hos

voksne

Legemsvægt

(kg)

PegIntron-styrke

(

g/0,5 ml)

Mængde PegIntron, der

skal indgives

(

g)

PegIntron volumen, der

skal indgives

(ml)

30-35

0.08

36-45

46-56

0.13

57-72

73-88

89-106

0.25

107-120**

Mindste indgift med pen er 0,2 ml.

* Hætteglas skal anvendes.

** Ved vægt > 120 kg bør PegIntron dosis beregnes på grundlag af den enkelte patients vægt. Dette kan kræve kombination

af flere PegIntron-styrker og volumener.

Hos voksne patienter, som anvender PegIntron 1,0

g/kg som monoterapi, kan dosisreduktion ske ved

at reducere det ordinerede volumen med halvdelen eller ved at anvende en lavere styrke, som vist i

Tabel 3c.

Tabel 3c – Reduceret PegIntron-dosis (0,5 µg/kg) for 1,0

g/kg monoterapiregimenet hos voksne

Legemsvægt

(kg)

PegIntron styrke

(

g/0,5 ml)

Mængde

PegIntron,

der skal

indgives

(

g)

PegIntron

volume,

der skal

indgives

(ml)

30-35

0,15

36-45

0,20

46-56

0,25

57-72

73-88

89-106

107-120**

Mindste indgift med pen er 0,2 ml.

* Hætteglas skal anvendes.

** Ved vægt > 120 kg bør PegIntron dosis beregnes på grundlag af den enkelte patients vægt. Dette kan kræve kombination

af flere PegIntron-styrker og volumener.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Monoterapi

PegIntron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med moderat til kraftig nedsættelse af

nyrefunktionen. Hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/minut)

bør initialdosis af PegIntron reduceres med 25 %. Patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 15-29 ml/minut) bør have initialdosis af PegIntron reduceret med 50 %. Der er

ingen resultater til rådighed for anvendelse af PegIntron hos patienter med kreatininclearance

< 15 ml/minut (se pkt. 5.2). Patienter med stærkt nedsat nyrefunktion, inklusive patienter i

hæmodialyse, bør nøje monitoreres. Hvis nyrefunktionen nedsættes under behandling, bør PegIntron-

behandlingen seponeres.

Kombinationsbehandling

Patienter med kreatininclearance < 50 ml/minut må ikke behandles med PegIntron i kombination med

ribavirin (se ribavirin SPC). Når det gives som kombinationsbehandling, bør patienter med nedsat

nyrefunktion monitoreres mere omhyggeligt for udvikling af anæmi.

Nedsat leverfunktion

Sikkerhed og effekt ved PegIntron-behandling er ikke blevet vurderet hos patienter med alvorligt nedsat

leverfunktion, derfor må PegIntron ikke anvendes til disse patienter.

Ældre (

65 år)

Der er ingen påviselige aldersrelaterede virkninger på farmakokinetikken for PegIntron. Resultater fra

ældre patienter behandlet med en enkelt dosis PegIntron tyder på, at ingen ændring i PegIntron dosis er

nødvendig på basis af alder (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

PegIntron kan anvendes i kombination med ribavirin hos pædiatriske patienter i alderen 3 år og ældre.

Administration

PegIntron skal gives som subkutan injektion. For specielle håndteringsoplysninger se pkt. 6.6. Patienterne

kan selv injicere PegIntron, hvis lægen beslutter, at det er hensigtsmæssigt og med opfølgning hos lægen

efter behov.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et hvilket som helst interferon eller over

for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1;

Anamnese med alvorlig forud eksisterende hjertesygdom, inklusive ustabil eller ukontrolleret

hjertesygdom i de seneste seks måneder (se pkt. 4.4);

Alvorlige, svækkende sygdomstilstande;

Autoimmun hepatitis eller tidligere autoimmun sygdom;

Alvorligt nedsat leverfunktion eller dekompenseret levercirrose;

Forud eksisterende thyroideasygdom, medmindre den kan kontrolleres med standardbehandling;

Epilepsi og/eller påvirket centralnervesystem (CNS)-funktion;

hcv/hiv-patienter med cirrose og en Child-Pugh score ≥ 6.

PegIntron i kombination med telbivudin.

Pædiatrisk population

Eksisterende eller tidligere alvorlig psykiatrisk lidelse, især alvorlig depression, selvmordstanker

eller selvmordsforsøg.

Kombinationsbehandling

Se også SPC for ribavirin og boceprevir, hvis PegIntron skal gives som kombinationsbehandling hos

patienter med kronisk hepatitis C.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Psykiatriske sygdomme og sygdomme i centralnervesystemet (CNS)

Alvorlig CNS-påvirkning, særlig depression, selvmordstanker og selvmordsforsøg, er set hos nogle

patienter under PegIntron-behandling, og selv efter behandlingsophør især under 6-måneders

opfølgningsperioden. Andre CNS-virkninger inklusive aggressiv adfærd (sommetider rettet mod andre

såsom drabstanker), bipolare lidelser, mani, forvirring og ændret mental tilstand er blevet set med alfa-

interferoner. Patienter bør følges nøje for eventuelle tegn eller symptomer på psykiske lidelser. Hvis

sådanne symptomer forekommer, skal den ordinerende læge være opmærksom på den potentielle alvor

af disse bivirkninger, og behovet for passende terapeutisk håndtering bør overvejes. Hvis psykiatriske

symptomer vedvarer eller forværres, eller hvis selvmords- eller drabstanker identificeres, anbefales

det, at PegIntron seponeres, og at patienten følges med passende psykiatrisk intervention.

Patienter med aktuelle eller tidligere alvorlige psykiatriske tilstande

Hvis behandling med peginterferon alfa-2b bedømmes som værende nødvendig hos voksne patienter med

aktuelle eller tidligere alvorlige psykiske lidelser, bør dette kun initieres efter sikring af en passende

individuel diagnostisk og terapeutisk behandling af den psykiatriske lidelse.

- Brug af PegIntron hos børn og unge som har eller har haft svære psykiske tilstande er kontraindiceret (se

pkt. 4.3). Blandt børn og unge behandlet med interferon alfa-2b i kombination med ribavirin er

selvmordstanker eller -forsøg hyppigere rapporteret sammenlignet med voksne patienter (2,4 % vs. 1 %)

under behandling og under 6 måneders efterbehandling. Børn og unge oplevede ligesom voksne andre

psykiske bivirkninger (f.eks. depression, følelsesmæssig labilitet og døsighed)

Patienter med misbrug

hcv-inficerede patienter, der samtidig er misbrugere (af alkohol, cannabis osv.), har en øget risiko for

udvikling af psykiske lidelser eller forværring af allerede eksisterende psykiske lidelser under

behandling med interferon alfa. Hvis behandling med interferon alfa bedømmes som værende nødvendig

hos disse patienter, skal tilstedeværelsen af samtidig psykisk sygdom og potentialet for anden misbrug

vurderes omhyggeligt og håndteres i tilstrækkelig grad, før behandling påbegyndes. Om nødvendigt bør

en interdisciplinær tilgang, der involverer en psykiatrisk behandler eller misbrugsspecialist, overvejes, for

at evaluere, behandle og følge patienten. Patienten bør overvåges nøje under behandlingen, og også efter

at behandlingen er ophørt. Tidlig intervention over for tilbagevendende psykiske lidelser og misbrug eller

udvikling heraf anbefales.

Vækst og udvikling (børn og unge)

Under behandlingsforløbet, der varede op til 48 uger hos patienter i alderen 3 til 17 år, var vægttab og

væksthæmning almindelig. Tilgængelige langtidsdata hos børn i kombinationsbehandling med pegyleret

interferon/ribavirin er indikative for betragtelig højdereduktion. 32 % (30/94) af forsøgspersonerne udviste

>15 percentilreduktion på højdepercentilen for alderen 5 år efter afsluttet behandling (se pkt. 4.8 og 5.1).

Case by case fordel/risiko-vurdering hos børn

Den forventede fordel ved behandling skal nøje vægtes med de sikkerhedsresultater observeret hos børn

og unge i de kliniske forsøg (se pkt. 4.8 og 5.1).

Det er vigtigt at tage i betragtning, at kombinationsbehandlingen inducerede væksthæmning, som

medførte reduceret højde hos nogle patienter.

Denne risiko skal vægtes mod sygdomskarakteristika hos barnet, såsom tegn på sygdomsudvikling

(især fibrose), co-morbiditet, der kan have en negativ effekt på sygdomsudviklingen (såsom hiv co-

infektion), såvel som prognostiske faktorer på respons (hcv-genotype og virusbelastning).

Når det er muligt, bør barnet først behandles efter pubertetens vækstspurt for at reducere risikoen for

væksthæmning. Selvom data er begrænsede, blev der ikke set tegn på langtidsvirkning på kønsmodningen

i det 5-årige opfølgende observationsstudie.

Mere udtalt sløvhed og koma, inklusive tilfælde af encefalopati, er set hos nogle patienter,

sædvanligvis ældre, behandlet med høje doser ved onkologiske indikationer. Selv om disse virkninger

almindeligvis er reversible, tog fuldstændig restitution hos nogle få patienter op til tre uger. Meget

sjældent er der set kramper ved høje doser af interferon alfa.

Alle patienter i de udvalgte kliniske undersøgelser af kronisk hepatitis C fik foretaget leverbiopsi før

inklusion, men i visse tilfælde (for eksempel patienter med genotype 2 og 3), kan behandling være mulig

uden histologisk verifikation. Gældende behandlingsvejledninger bør overvejes med hensyn til, om en

leverbiopsi er nødvendig før behandling initieres.

Akut overfølsomhed

Akutte overfølsomhedsreaktioner (såsom urticaria, angioødem, bronkokonstriktion, anafylaksi) er

observeret i sjældne tilfælde under interferon alfa-2b-behandling. Hvis en sådan reaktion udvikles under

behandling med PegIntron, skal behandlingen seponeres og passende behandling omgående iværksættes.

Forbigående udslæt kræver ikke afbrydelse af behandlingen.

Kardiovaskulære system

Som med interferon alfa-2b kræves tæt monitorering af voksne patienter med tidligere hjerteinsufficiens,

myokardieinfarkt og/eller tidligere eller nuværende arytmilidelser, der får PegIntron-behandling. Det

anbefales, at patienter, der har forud eksisterende hjerteanomalier, får taget elektrokardiogram før og

under behandlingsforløbet. Hjertearytmier (primært supraventrikulære) responderer sædvanligvis på

konventionel behandling, men kan kræve seponering af PegIntron. Der foreligger ingen data for børn og

unge med tidligere hjertesygdom.

Leversvigt

PegIntron øger risikoen for leverdekompensation og død hos patienter med cirrose. Som ved alle

interferoner seponeres PegIntron hos patienter, der udvikler forlængede koagulationsmarkører, hvilket kan

være tegn på leversvigt. Leverenzymer og leverfunktion skal monitoreres tæt hos patienter med cirrose.

Feber

Da feber kan ses sammen med de influenzalignende reaktioner, der sædvanligvis rapporteres under

interferonbehandling, bør andre årsager til vedvarende feber udelukkes.

Hydrering

Tilstrækkelig hydrering skal opretholdes hos patienter, der får PegIntron-behandling, da hypotension

relateret til væskemangel er observeret hos nogle patienter behandlet med alfa interferoner.

Væsketilførsel kan være nødvendigt.

Lungeforandringer

Lungeinfiltrater, pneumonitis og pneumoni, i visse tilfælde dødeligt forløbende, er i sjældne tilfælde

blevet set hos interferon alfa-behandlede patienter. Enhver patient, der får feber, hoste, dyspnø eller

andre luftvejssymptomer, skal have taget thorax-røntgen. Hvis dette thorax-røntgen viser

lungeinfiltrater, eller der er tegn på forringet lungefunktion, skal patienten følges nøje, og om

nødvendigt skal interferon alfa seponeres. Øjeblikkelig seponering af interferon alfa og behandling

med kortikosteroider synes at være forbundet med ophør af lungebivirkningerne.

Autoimmun sygdom

Udvikling af auto-antistoffer og autoimmune sygdomme er blevet rapporteret under behandling med

alfa interferoner. Patienter, der er prædisponerede for udviklingen af autoimmune sygdomme, kan

have øget risiko. Patienter med sygdomstegn eller symptomer, der er forenelige med autoimmune

sygdomme, bør evalueres nøje, og fordele versus risici ved fortsat interferonbehandling bør revurderes

(se også pkt. 4.4 Thyroideaændringer og pkt. 4.8).

Tilfælde af Vogt-Koyanagi-Harada (VKH) syndrom er rapporteret hos patienter med kronisk

hepatitis C, der blev behandlet med interferon. Dette syndrom er en granulomatøs inflammatorisk

lidelse, der kan påvirke synet, hørelsen, hjernehinden og huden. Hvis der er mistanke om VKH

syndrom, bør antiviral behandling stoppes og kortikosteroid behandling diskuteres (se pkt. 4.8).

Øjenforandringer

Oftalmologiske forstyrrelser, inklusive nethindehæmoragi, nethinde-ekssudater, serøs nethindeløsning og

retinal arterie- eller veneokklusion er blevet rapporteret i sjældne tilfælde efter behandling med alfa

interferoner (se pkt. 4.8). Alle patienter bør have foretaget en øjenundersøgelse ved behandlingens start.

Enhver patient, som klager over øjensymptomer, inklusive nedsat synsskarphed eller forringet synsfelt

skal straks have foretaget en fuldstændig øjenundersøgelse. Regelmæssige synsundersøgelser anbefales

under PegIntron-behandling, især hos patienter med sygdomme, der kan være forbundet med retinopati,

såsom diabetes mellitus eller hypertension. Seponering af PegIntron bør overvejes hos patienter, der

udvikler nye eller forværrede oftalmologiske forstyrrelser.

Thyroidea-ændringer

I sjældne tilfælde har voksne patienter behandlet for kronisk hepatitis C med interferon alfa udviklet

thyroideaabnormiteter, enten hypothyreoidisme eller hyperthyreoidisme. Omtrent 21 % af børn

behandlet med kombinationsbehandling med PegIntron/ribavirin fik øget thyroideastimulerende

hormon (TSH). Omtrent 2 % havde et forbigående fald til under den nedre normalgrænse. Inden

initiering af PegIntron-behandling skal TSH-niveauet evalueres, og mulige thyroideaabnormaliteter

detekteret på dette tidspunkt skal behandles med konventionel behandling.

TSH-værdier bør bestemmes, hvis en patient under behandlingsforløbet udvikler symptomer, der

stemmer overens med mulig nedsat thyroideafunktion. Ved tilstedeværelse af nedsat thyroideafunktion

kan PegIntron-behandling fortsættes, hvis TSH værdier kan bibeholdes i normalområdet med medicin.

Børn og unge bør monitoreres hver 3. måned for tegn på thyroideadysfunktion (f.eks. TSH).

Metaboliske forstyrrelser

Der er observeret hypertriglyceridæmi og forværring af hypertriglyceridæmi, undertiden alvorlig.

Derfor anbefales monitorering af lipidniveauer.

Samtidig infektion med hcv/hiv

Mitokondriel toksicitet og mælkesyreacidose

Patienter, der samtidig er inficeret med hiv og modtager høj-aktiv anti-retroviral terapi (HAART), kan

have øget risiko for at udvikle mælkesyreacidose. Forsigtighed bør udvises, når PegIntron og ribavirin

adderes til HAART terapi (se ribavirin SPC).

Hepatisk dekompensering hos hcv/hiv co-inficerede patienter med fremskreden cirrose

Co-inficerede patienter med fremskreden cirrose, der får HAART, kan have øget risiko for nedsat

leverfunktion og død. Supplerende behandling med alfa interferoner alene eller i kombination med

ribavirin kan medføre øget risiko for denne undergruppe af patienter. Andre baseline-faktorer hos co-

inficerede patienter, som kan associeres med en højere risiko for hepatisk dekompensering, inkluderer

behandling med didanosin og forhøjet bilirubin serumkoncentration.

Co-inficerede patienter, der får både antiretroviral (ARV) og antihepatitis-behandling, bør monitoreres

tæt. Child-Pugh-score bør vurderes under behandlingen. Hos patienter, som udvikler hepatisk

dekompensation, skal antihepatis-behandlingen seponeres øjeblikkeligt, og ARV-behandlingen skal

revurderes.

Hæmatologiske anomalier hos hcv/hiv co-inficerede patienter

Patienter, der samtidig er inficeret med hcv/hiv, og som får peginterferon alfa-2b/ribavirin- behandling

og HAART, kan have øget risiko for at udvikle hæmatologiske anomalier (som neutropeni,

trombocytopeni og anæmi) sammenlignet med hcv mono-inficerede patienter. Selvom hovedparten af

dem kunne håndteres ved dosisreduktion, bør hæmatologiske parametre monitoreres tæt hos denne

patientpopulation (se pkt. 4.2 og ”Laboratorieanalyser” herunder og pkt. 4.8).

Patienter, der er i kombinationsbehandling med PegIntron og ribavirin og zidovudin, har en øget risiko

for at udvikle anæmi. Samtidig anvendelse af denne kombination med zidovudin anbefales derfor ikke

(se pkt. 4.5).

Patienter med lave CD4-tal

Blandt patienter, der er co-inficeret med hcv/hiv, er der, begrænsede tilgængelige effekt- og

sikkerhedsdata for patienter med CD4-tal under 200 celler/μl (N = 25). Forsigtighed anbefales derfor i

behandlingen af patienter med lave CD4-tal.

For de antiretrovirale lægemidler, der skal tages samtidig med hcv-behandling, henvises der til disses

respektive SPCer for kendskab og håndtering af toksicitet, der er specifik for det enkelte produkt samt

potentialet for overlappende toksiciteter med PegIntron og ribavirin.

Co-infektion med HCV/HBV

Der er rapporteret om tilfælde af reaktivering af hepatitis B (nogle med alvorlige konsekvenser) hos

patienter, der er co-inficerede med hepatitis B- og hepatitis C-virus, som blev behandlet med

interferon. Hyppigheden af denne slags reaktivering forekommer at være lav.

Alle patienter skal screenes for hepatitis B før initiering af behandling med interferon for hepatitis C.

Patienter, der er co-inficerede med hepatitis B og C, skal herefter monitoreres og behandles i henhold

til gældende kliniske vejledninger.

Dentale og parodontale lidelser

Dentale og parodontale lidelser, som kan føre til tab af tænder, er blevet rapporteret hos patienter, der

fik PegIntron og ribavirin kombinationsbehandling. Herudover kan mundtørhed have en skadelig

virkning på tænder og mundslimhinder under langtidsbehandling med kombinationen af PegIntron og

ribavirin. Patienter bør børste deres tænder omhyggeligt to gange daglig og have regelmæssige

tandeftersyn. Nogle patienter kan desuden opleve opkastning. Hvis denne reaktion forekommer, bør de

anbefales at skylle deres mund omhyggeligt bagefter.

Organtransplantatmodtagere

Sikkerheden og effekten af PegIntron alene eller i kombination med ribavirin ved behandling af

hepatitis C hos lever- eller andre organtransplanterede patienter er ikke blevet undersøgt. Præliminære

resultater tyder på, at behandling med interferon alfa kan være forbundet med en øget frekvens af

nyretransplantatafstødning. Afstødelse af levertransplantat er også rapporteret.

Andet

På grund af meddelelser om at interferon alfa kan forværre tilstedeværende psoriasissygdom og

sarkoidose, kan brug af PegIntron til patienter med psoriasis eller sarkoidose kun anbefales, hvis den

potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den mulige risiko.

Laboratorieundersøgelser

Hæmatologiske og klinisk-kemiske standardanalyser samt kontrol af thyroideafunktionen skal udføres hos

alle patienter, før behandling påbegyndes. Acceptable udgangsværdier, som kan anvendes som

retningslinje før påbegyndelse af PegIntron-behandling, er:

Trombocytter

100.000/mm

Neutrofiler

1.500/mm

TSH-niveau

skal være inden for normalområdet

Laboratorieundersøgelser skal udføres ved behandlingsuge 2 og 4 og herefter med mellemrum efter

klinisk behov. HVC-RNA bør måles regelmæssigt under behandling (se pkt. 4.2).

Langtidsvedligeholdelses-monoterapi

I et klinisk studie blev det vist, at peginterferon alfa-2b ved lav dosis (0,5 μg/kg/uge) ikke var effektivt

til langtidsvedligeholdelses-monoterapi (gennemsnitsvarighed 2,5 år) til forebyggelse af

sygdomsprogression hos ikke-responderende med kompenseret cirrose. Der blev ikke observeret statistisk

signifikant effekt på tiden til udvikling af den første kliniske hændelse (leverdekompensation,

hepatocellulært karcinom, død og/eller levertransplantation) sammenlignet med manglende behandling.

PegIntron bør derfor ikke anvendes som langtidsvedligeholdelses-monoterapi.

Vigtige oplysninger om visse af indholdsstofferne i PegIntron

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans, glucose/galaktose malabsorption eller

sucrase-isomaltasemangel.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per 0,7 ml, det vil sige, at det

praktisk taget er "natriumfrit".

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Telbivudin

Et klinisk studie, der undersøgte kombinationen af telbivudin 600 mg dagligt og pegyleret interferon

alfa-2a 180 mikrogram subkutant en gang ugentligt, indikerer, at denne kombination er associeret med

en øget risiko for udvikling af perifer neuropati. Mekanismen bag denne bivirkning er ikke kendt (se

pkt. 4.3, 4.4 og 4.5 i SPC for telbivudin). Derudover er telbivudins sikkerhed og virkning i

kombination med interferoner ved behandling af kronisk hepatitis B ikke klarlagt. Kombination af

PegIntron og telbivudin er derfor kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Methadon

Hos patienter med kronisk hepatitis C, der fik stabil methadon-vedligeholdelsesbehandling, og som var

behandlingsnaive for peginterferon alfa-2b, øgede et tillæg af 1,5 mikrogram/kg/uge PegIntron

subkutant i 4 uger R-methadon-AUC med ca. 15 % (95 % Cl for AUC-ratio estimat 103-128 %). Den

kliniske signifikans af denne observation er ukendt; patienter bør imidlertid monitoreres for tegn og

symptomer på øget sedativ effekt og respirationsdepression. Særligt hos patienter på en høj dosis

methadon bør risikoen for forlængelse af QTc overvejes.

Peginterferon alfa-2b’s virkning på samtidigt administreret medicin

Den potentielle interaktion mellem peginterferon alfa-2b (PegIntron) og substrater for metaboliske

enzymer blev vurderet i 3 klinisk farmakologiske multidosis-studier. I disse studier blev virkningen af

multidosisregimer med peginterferon alfa-2b (PegIntron) undersøgt hos forsøgspersoner med hepatitis

C (1,5 mikrogram/uge) og raske forsøgspersoner (1 mikrogram/uge eller 3 mikrogram/uge) (Tabel 4).

Der sås ingen klinisk signifikant farmakokinetisk interaktion mellem peginterferon alfa-2b (PegIntron)

og tolbutamid, midazolam eller dapson; dosisjustering er derfor ikke nødvendig, når peginterferon

alfa-2b (PegIntron) administreres sammen med lægemidler, der metaboliseres af CYP2C9, CYP3A4

og N-acetyltransferase. Samtidig administration af peginterferon alfa-2b (PegIntron) og caffein eller

desipramin øger i beskeden grad eksponeringen for caffein og desipramin. Når patienterne får

PegIntron sammen med medicin, der metaboliseres af CYP1A2 eller CYP2D6, er det ikke sandsynligt,

at faldet i CYP-aktivitet har klinisk indvirkning, undtagen med medicin, der har en snæver terapeutisk

margin (Tabel 5).

Tabel 4 Peginterferon alfa-2b’s virkning på samtidigt administreret medicin

Samtidigt

administreret

medicin

Peginterferon

alfa-2b dosis

Studiepopulation

Geometrisk middelværdi

(med/uden peginterferon

alfa-2b)

AUC

(90% CI)

C

max

(90% CI)

Caffein

(CYP1A2-substrat)

1,5 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Forsøgspersoner

med kronisk

hepatitis C (N=22)

1,39

(1,27; 1,51)

1,02

(0,95; 1,09)

1 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=24)

1,18

(1,07; 1,31)

1,12

(1,05; 1,19)

3 mikrog/kg/uge

(2 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=13)

1,36

(1,25; 1,49)

1,16

(1,10; 1,24)

Tolbutamid

(CYP2C9-substrat)

1,5 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Forsøgspersoner

med kronisk

hepatitis C (N=22)

1,1#

(0,94; 1,28)

1 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=24)

0,90#

(0,81; 1,00)

3 mikrog/kg/uge

(2 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=13)

0,95

(0,89; 1,01)

0,99

(0,92; 1,07)

Samtidigt

administreret

medicin

Peginterferon

alfa-2b dosis

Studiepopulation

Geometrisk middelværdi

(med/uden peginterferon

alfa-2b)

AUC

(90% CI)

C

max

(90% CI)

Dextromethorphan

hydrobromid

(CYP2D6 og CYP3A-

substrat)

1,5 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Forsøgspersoner

med kronisk

hepatitis C (N=22)

0,96##

(0,73; 1,26)

1 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=24)

2,03#

(1,55; 2,67)

Desipramin

(CYP2D6-substrat)

3 mikrog/kg/uge

(2 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=13)

1,30

(1,18; 1,43)

1,08

(1,00; 1,16)

Midazolam

(CYP3A4-substrat)

1,5 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Forsøgspersoner

med kronisk

hepatitis C (N=24)

1,07

(0,91; 1,25)

1,12

(0,94; 1,33)

1 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=24)

1,07

(0,99; 1,16)

1,33

(1,15; 1,53)

3 mikrog/kg/uge

(2 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=13)

1,18

(1,06; 1,32)

1,24

(1,07; 1,43)

Dapson

(N-acetyltransferase-

substrat)

1,5 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Forsøgspersoner

med kronisk

hepatitis C (N=24)

1,05

(1,02; 1,08)

1,03

(1,00; 1,06)

# Beregnet på baggrund af urindata samlet over et 48 timers interval

## Beregnet på baggrund af urindata samlet over et 24 timers interval

Tabel 5 Forholdsregler ved samtidig administration (PegIntron skal administreres med

forsigtighed, når det administreres sammen med følgende lægemidler)

Lægemiddel

Tegn, symptomer og behandling

Mekanisme og risikofaktorer

Theophyllin

Samtidig administration af

theophyllin og PegIntron kan øge

koncentrationen af theophyllin i

blodet. Forsigtighed tilrådes ved

samtidig administration. Der

henvises til indlægssedlen for

theophyllin, når det administreres

sammen med PegIntron.

Theophyllins metabolisering

hæmmes af PegIntrons hæmmende

virkning på CYP1A2.

Thioridazin

Samtidig administration af

thioridazin og PegIntron kan øge

koncentrationen af thioridazin i

blodet. Forsigtighed tilrådes ved

samtidig administration. Der

henvises til indlægssedlen for

thioridazin, når det administreres

sammen med PegIntron.

Thioridazins metabolisering

hæmmes af PegIntrons hæmmende

virkning på CYP2D6.

Theophyllin,

Phenazon,

Warfarin

Der er rapporteret om stigning i

koncentrationen af disse lægemidler

i blodet, når de blev administreret i

kombination med andre

interferonpræparater, og

forsigtighed skal derfor udvises.

Metabolisering af disse lægemidler

i leveren kan være hæmmet.

Lægemiddel

Tegn, symptomer og behandling

Mekanisme og risikofaktorer

Zidovudin

Ved administration i kombination

med andre interferonpræparater kan

den hæmmende virkning på

knoglemarvsfunktionen øges, og

forværring af blodcellereduktionen

såsom fald i hvide blodceller kan

forekomme.

Virkningsmekanismen er ukendt,

men begge lægemidler anses for at

have en hæmmende virkning på

knoglemarven.

Immunsuppressiva

Ved administration i kombination

med andre interferonpræparater kan

virkningen af immunsupprimerende

behandling svækkes hos

transplanterede (nyre, knoglemarv,

etc.) patienter.

Transplantatafstødning kan

fremkaldes.

Der sås ingen farmakokinetiske interaktioner mellem PegIntron og ribavirin i en flerdosis

farmakokinetisk undersøgelse.

Hcv/hiv co-infektion

Nukleosidanaloger

Anvendelse af nukleosid-analoger, alene eller i kombination med andre nukleosider, har resulteret i

lactacidose. Farmakologisk øger ribavirin fosforylerede metabolitter af purinnukleosider in vitro.

Denne virkning kunne øge den risiko for lactacidose, der er forårsaget af purinnukleosid-analoger

(såsom didanosin eller abacavir). Ribavirin bør ikke anvendes samtidig med didanosin. Tilfælde af

mitokondrietoksicitet, særligt mælkesyreacidose og pankreatitis, nogle dødelige, er rapporteret (se

ribavirin SPC).

Til trods for at den nøjagtige mekanisme stadig mangler at blive belyst, er der set forværring af anæmi

som følge af ribavirin, når zidovudin er en del af de lægemidler, der anvendes til behandling af hiv.

Samtidig anvendelse af ribavirin med zidovudin kan ikke anbefales som følge af en øget risiko for

anæmi (se pkt. 4.4). Det bør overvejes, hvorvidt zidovudin kan erstattes i en kombinationsbehandling

med anti-retrovirale (ART) lægemidler, hvis en sådan allerede er etableret. Dette vil være særligt

vigtigt for patienter, der har zidovudininduceret anæmi i anamnesen.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/Kontraception til mænd og kvinder

PegIntron anbefales kun til brug hos fertile kvinder, når de anvender effektiv kontraception under

behandlingen.

Kombinationsbehandling med ribavirin

Den yderste forsigtighed skal udvises for at undgå graviditet hos kvindelige patienter eller hos partnere til

mandlige patienter, der får PegIntron i kombination med ribavirin. Fertile kvinder skal anvende effektiv

kontraception under behandlingen og i 4 måneder efter, at behandlingen er afsluttet. Mandlige patienter

eller deres kvindelige partnere skal anvende effektiv kontraception under behandling og i 7 måneder efter,

at behandlingen er afsluttet (se SPC for ribavirin).

Graviditet

Der forligger ikke tilstrækkelige data om brugen af interferon alfa-2b hos gravide kvinder. Dyreforsøg har

påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Interferon alfa-2b har vist sig at være abortfremkaldende hos

primater. PegIntron forårsager sandsynligvis også denne effekt.

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. PegIntron skal kun anvendes under graviditet, hvis den

mulige fordel opvejer den mulige risiko for fosteret.

Kombinationsbehandling med ribavirin

Ribavirin forårsager alvorlige medfødte misdannelser ved indgivelse under graviditet, derfor er

behandling med ribavirin kontraindiceret hos kvinder, der er gravide.

Amning

Det vides ikke, om indholdsstofferne i dette lægemiddel udskilles i human mælk. På grund af risikoen

for bivirkninger hos det ammede barn, bør amning afbrydes før behandlingsstart.

Fertilitet

Der foreligger ingen data vedrørende mulig påvirkning af fertiliteten ved behandling med PegIntron.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Patienter, der udvikler træthed, søvnighed eller forvirring under behandling med PegIntron, advares mod

at køre bil og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Voksne

3-stofsbehandling

Se SPC for boceprevir.

2-stofsbehandling og monoterapi

Opsummering af sikkerhedsprofilen

De hyppigste behandlingsrelaterede bivirkninger, der er rapporteret under kliniske undersøgelser med

PegIntron i kombination med ribavirin hos voksne, og som er set hos mere end halvdelen af

forsøgspersonerne, var træthed, hovedpine og reaktion på injektionsstedet. Yderligere bivirkninger, der

er rapporteret hos mere end 25 % af personerne, omfattede kvalme, kuldegysninger, søvnløshed,

anæmi, feber, myalgi, asteni, smerte, alopeci, anoreksi, vægttab, depression, udslæt og irritabilitet. De

hyppigst rapporterede bivirkninger var oftest af let til moderat sværhedsgrad og kunne klares uden

behov for dosisjusteringer eller behandlingsophør. Træthed, alopeci, kløe, kvalme, anoreksi, vægttab,

irritabilitet og søvnløshed forekommer i en bemærkelsesværdig lavere frekvens hos patienter behandlet

med PegIntron monoterapi sammenlignet med dem, der behandledes med kombinationsbehandling (se

Tabel 6).

Bivirkningstabel

Følgende behandlingsrelaterede bivirkninger blev rapporteret hos voksne i kliniske undersøgelser eller

via post-marketing overvågning hos patienter behandlet med peginterferon alfa-2b, herunder PegIntron

monoterapi eller PegIntron/ribavirin. Reaktionerne er anført i tabel 6 efter systemorganklasse og

hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til

< 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) eller ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra tilgængelige data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe skal bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger skal anføres først.

Tabel 6

Bivirkninger, der er rapporteret hos voksne i kliniske forsøg eller efter

markedsføring, hos patienter behandlet med peginterferon alfa-2b, inklusive

PegIntron-monoterapi eller PegIntron + ribavirin

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelig:

Virusinfektion

*

, faryngitis

*

Almindelig:

Bakterieinfektion (inklusive sepsis), svampeinfektion, influenza, øvre

luftvejsinfektion, bronkitis, herpes simplex, sinuitis, otitis media, rinitis

Ikke almindelig:

Infektion på injektionsstedet, nedre luftvejsinfektion

Ikke kendt:

Reaktivering af hepatitis B hos HCV/HBV co-inficerede patienter

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Anæmi, neutropeni

Almindelig:

Hæmolytisk anæmi, leukopeni, trombocytopeni, lymfadenopati

Meget sjælden:

Aplastisk anæmi

Ikke kendt:

Pure red cell aplasia

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Overfølsomhed overfor lægemidlet

Sjælden:

Sarkoidose

Ikke kendt:

Akutte allergiske reaktioner inklusive angioødem, anafylaksi og

anafylaktiske reaktioner inklusive anafylaktisk shock, idiopatisk

trombocytopenisk purpura, trombotisk trombocytopenisk purpura,

systemisk lupus erythematosus

Det endokrine system

Almindelig:

Hypotyroidisme, hypertyroidisme

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Anoreksi

Almindelig:

Hypokalcæmi, hyperurikæmi, dehydrering, øget appetit

Ikke almindelig:

Diabetes mellitus, hypertriglyceridæmi

Sjælden:

Diabetisk ketoacidose

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig:

Depression, angst

*

, emotionel labilitet

*

, nedsat koncentration,

søvnløshed

Almindelig:

Aggression, agitation, vrede, humørændring, unormal adfærd,

nervøsitet, søvnforstyrrelser, nedsat libido, apati, unormale drømme,

gråd

Ikke almindelig:

Selvmord, selvmordsforsøg, selvmordstanker, psykose, hallucinationer,

panikanfald

Sjælden:

Bipolare lidelser

Ikke kendt:

Drabstanker, mani

Nervesystemet

Meget almindelig:

Hovedpine, svimmelhed

Almindelig:

Amnesi, svigtende hukommelse, synkope, migræne, ataksi, forvirring,

neuralgi, paræstesi, hypoæstesi, hyperæstesi, hypertoni, døsighed,

opmærksomhedsforstyrrelser, tremor, smagsforstyrrelser

Ikke almindelig:

Neuropati, perifer neuropati

Sjælden:

Krampeanfald

Meget sjælden:

Cerebrovaskulær blødning, cerebrovaskulær iskæmi, encefalopati

Ikke kendt:

Ansigtslammelse, mononeuropatier

Øjne

Almindelig:

Synsforstyrrelser, sløret syn, fotofobi, konjunktivitis, øjenirritation,

tåresekretionsforstyrrelse, øjensmerter, øjentørhed

Ikke almindelig:

Retinale ekssudater

Sjælden:

Tab af synsskarphed eller synsfelt, nethindehæmoragi, retinopati,

nethindearterieokklusion, nethindeveneokklusion, optisk neuritis,

papilødem, makuløst ødem

Ikke kendt:

Serøs nethindeløsning

Øre og labyrint

Almindelig:

Nedsat hørelse/tab, tinnitus, svimmelhed

Ikke almindelig:

Øresmerter

Hjerte

Almindelig:

Palpitation, takykardi

Ikke almindelig:

Myokardieinfarkt

Sjælden:

Kongestivt hjertesvigt, kardiomyopati, arytmi, perikarditis

Meget sjælden:

Hjerteiskæmi

Ikke kendt:

Perikardial effusion

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hypotension, hypertension, rødmen

Sjælden:

Vasculitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig:

Dyspnø

*

, hoste

*

Almindelig:

Dysfoni, epistaxis, vejrtrækningsproblemer, tilstoppede luftveje,

tilstoppede bihuler, tilstoppet næse, næseflåd, øget sekretion i øvre

luftveje, faryngolaryngeale smerter

Meget sjælden:

Interstitiel lungesygdom

Ikke kendt:

Lungefibrose, pulmonal arteriel hypertension

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Opkastning

*

, kvalme, abdominalsmerter, diaré, mundtørhed

*

Almindelig:

Dyspepsi, gastroøsofageal refluks, stomatitis, mundsår, glossalgi,

gingival blødning, forstoppelse, flatulens, hæmorroider, cheilitis,

abdominal udspiling, gingivitis, glossitis, tandlidelse

Ikke almindelig:

Pankreatitis, mundsmerter

Sjælden:

Iskæmisk colitis

Meget sjælden:

Colitis ulcerosa

Ikke kendt:

Pigmentering af tungen

Lever og galdeveje

Almindelig:

Hyperbilirubinæmi, hepatomegali

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Alopeci, pruritus

*

, tør hud

*

, udslæt

*

Almindelig:

Psoriasis, fotosensitivitetsreaktion, makulopapuløst udslæt, dermatitis,

erytematøst udslæt, eksem, nattesved, hyperhidrose, akne, furunkulose,

erytem, urticaria, unormal hårstruktur, neglelidelse

Sjælden:

Kutan sarkoidose

Meget sjælden:

Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, erythema

multiforme

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig:

Myalgi, artralgi, muskulo-skeletale smerter

Almindelig:

Artritis, rygsmerter, muskelspasmer, ekstremitetssmerter

Ikke almindelig:

Knogle smerte, muskelsvækkelse

Sjælden:

Rabdomyolyse, myositis, reumatoid artritis

Nyrer og urinveje

Almindelig:

Ændret vandladningsfrekvens, polyuri, abnorm urin

Sjælden:

Nyresvigt, nedsat nyrefunktion

Det reproduktive system og mammae

Almindelig:

Amenorré, brystsmerter, menoragi, menstruationsforstyrrelser, ovarie-

forstyrrelser, vaginale gener, seksuel dysfunktion, prostatitis, erektil

dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Reaktion på injektionsstedet

*

, inflammation på injektionsstedet,

træthed,

asteni, irritabilitet, kuldegysninger, feber, influenzalignende

symptomer, smerter

Almindelig:

Brystsmerter, ubehag i brystet, smerter på injektionsstedet, utilpashed,

ansigtsødem, perifert ødem, unormal fornemmelse, tørst

Sjælden:

Nekrose på injektionsstedet

Undersøgelser

Meget almindelig:

Vægttab

*

Disse bivirkninger var almindelige (≥ 1/100 til < 1/10) i kliniske forsøg hos patienter behandlet med PegIntron monoterapi.

Vedrørende klassebetegnelse for interferonlægemidler: se pulmonal arteriel hypertension nedenfor.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger hos voksne

De fleste tilfælde af neutropeni og trombocytopeni var milde (WHO grad 1 eller 2). Der var nogle tilfælde

af mere alvorlig neutropeni hos patienter behandlet med de anbefalede doser af PegIntron i kombination

med ribavirin (WHO grad 3: 39 af 186 [21 %]; og WHO grad 4: 13 af 186 [7 %]).

I et klinisk forsøg rapporterede cirka 1,2 % af patienter behandlet med PegIntron eller interferon alfa-

2b i kombination med ribavirin livstruende psykiatriske bivirkninger under behandling. Disse

bivirkninger omfattede selvmordstanker og selvmordsforsøg (se pkt. 4.4).

Kardiovaskulære (CV) bivirkninger, specielt arytmi, syntes for det meste at være indbyrdes forbundet med

tidligere CV sygdom og tidligere behandling med kardiotoksiske stoffer (se pkt. 4.4). Kardiomyopati, som

kan være reversibel efter seponering af interferon alfa, er blevet rapporteret sjældent hos patienter uden

tidligere observeret hjertesygdom.

Der er indberettet tilfælde af pulmonal arteriel hypertension (PAH) i forbindelse med lægemidler

indeholdende interferon alfa, navnlig hos patienter med risikofaktorer for PAH (såsom

portalhypertension, hivinfektion og cirrose). Hændelserne blev indberettet på forskellige tidspunkter,

typisk flere måneder efter påbegyndelse af behandlingen med interferon alfa.

Oftalmologiske lidelser, der er rapporteret sjældent med alfa interferoner, omfatter retinopatier

(inklusive makuløst ødem), nethindehæmoragier, arterie- eller veneokklusion i nethinden, retinalt

ekssudat, nedsat visuel skarphed eller synsfelt, optisk neuritis og papilødem (se pkt. 4.4).

Mange forskellige autoimmune og immunmedierede lidelser er blevet rapporteret med alfa interferoner

inklusive thyroidea lidelser, systemisk lupus erythematosus, reumatoid athritis (ny eller forværret),

idiopatiske og trombotiske trombocytopenisk purpura, vaskulitis, neuropatier inklusive mononeuropatier

og Vogt-Koyanagi-Harada syndrom (se også pkt. 4.4).

Samtidig infektion med hcv/hiv

Opsummering af sikkerhedsprofilen

For hcv/hiv co-inficerede patienter, der fik PegIntron i kombination med ribavirin, har der været

rapporteret andre bivirkninger (som ikke blev rapporteret hos mono-inficerede patienter). Bivirkninger,

der blev rapporteret i de større studier med en hyppighed > 5 %, var oral candidiasis (14 %), erhvervet

lipodystrofi (13 %), nedsat CD4-lymfocytter (8 %), nedsat appetit (8 %), forhøjet gamma-

glutamyltransferase (9 %), rygsmerter (5 %), forhøjet amylase i blodet (6 %), forhøjet mælkesyre i blodet

(5 %), cytolytisk hepatitis (6 %), øget lipase (6 %) og smerter i lemmerne (6 %).

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Mitokondriel toksicitet

Mitokondriel toksicitet og mælkesyreacidose har været rapporteret hos hiv-positive patienter, der modtog

NRTI-regimen og associeret ribavirin for samtidig hcv-infektion (se pkt. 4.4).

Laboratorieværdier for samtidig infektion med hcv/hiv

Selvom hæmatologisk toksicitet af neutropeni, trombocytopeni og anæmi forekom mere hyppigt hos

patienter med samtidig infektion af hcv/hiv, kunne hovedparten afhjælpes med en modificering af

dosis og krævede sjældent for tidlig afbrydelse af behandling (se pkt. 4.4). Hæmatologiske anomalier

blev rapporteret mere hyppigt hos patienter, der modtog PegIntron i kombination med ribavirin end

hos patienter, der modtog interferon alfa-2b i kombination med ribavirin. I forsøg 1 (se pkt. 5.1) blev

der set et fald i absolut neutrofil-tal til under 500 celler/mm

hos 4 % (88/194) af patienterne. Et fald i

trombocytter under 50.000/mm

blev også observeret hos 4 % (8/194) af de patienter, der fik PegIntron

i kombination med ribavirin. Hos 12 % (23/194) af patienterne, der blev behandlet med PegIntron i

kombination med ribavirin, blev der rapporteret om anæmi (hæmoglobin < 9,4 g/dl).

Fald i CD4-lymfocytter

Behandling med PegIntron i kombination med ribavirin, blev associeret med et fald i absolut CD4+-

celletælling inden for de 4 første uger uden en reduktion i CD4+-celleprocenten. Faldet i CD4+-

celletællinger var reversible efter dosisreduktion eller behandlingsophør. Anvendelsen af PegIntron i

kombination med ribavirin havde ingen observerbar negativ indvirkning på kontrollen af hiv-viræmi

under behandling eller opfølgning. Begrænsede sikkerhedsdata er tilgængelige (N = 25) hos co-

inficerede patienter med CD4+-celletællinger < 200/μl (se pkt. 4.4).

For de antiretrovirale lægemidler, der skal tages samtidig med hcv-behandling, henvises der til disses

respektive SPCer for kendskab og håndtering af toksicitet, der er specifik for det enkelte produkt samt

potentialet for overlappende toksiciteter med PegIntron i kombination med ribavirin.

Pædiatrisk population

Opsummering af sikkerhedsprofilen

I et klinisk forsøg med 107 børn og unge patienter (3 til 17 år), behandlet med PegIntron og ribavirin

som kombinationbehandling, var dosisændring nødvendig hos 25 % af patienterne, hyppigst på grund

af anæmi, neutropeni og vægttab. Generelt svarede bivirkningsprofilen hos børn og unge til den profil,

der er observeret hos voksne, selvom der er en specifik pædiatrisk bekymring vedrørende

væksthæmning. Ved kombinationsbehandling i op til 48 uger med PegIntron og ribavirin blev der

observeret væksthæmning, som medførte reduceret højde hos nogle patienter (se pkt. 4.4). Vægttab og

væksthæmning var meget almindeligt under behandlingen (ved slutningen af behandlingen var

gennemsnitlig nedgang fra baseline i vægt- og højdepercentil henholdsvis 15 percentiler og 8

percentiler) og væksthastighed var inhiberet (< 3. percentil i 70 % af patienterne).

Ved udgangen af 24 ugers opfølgningen efter behandling var den gennemsnitlige reduktion fra

baseline i vægt og højde percentiler stadig henholdsvis 3 percentiler og 7 percentiler, og 20 % af

børnene fortsatte med at have hæmmet vækst (væksthastighed < 3. percentil). 94 af 107 børn blev

inkluderet i det opfølgende 5-årige langtidsstudie. Virkningen på væksten var mindre hos de børn, der

var blevet behandlet i 24 uger end hos dem, der var blevet behandlet i 48 uger. Blandt de børn, der

blev behandlet i 24 eller 48 uger, reduceredes højdepercentilen for alderen henholdsvis 1,3 og 9,0

percentiler fra før behandling til afslutning af langtidsopfølgningen. Hos 24 % (11/46) af de børn, der

blev behandlet i 24 uger, og hos 40 % (19/48) af de børn, der blev behandlet i 48 uger, var der en

reduktion på > 15 percentil for alderen i perioden fra før behandling til afslutningen af den 5-årige

langtidsopfølgning i forhold til baseline-percentilerne før behandlingen. Hos 11 % (5/46) af de børn,

der blev behandlet i 24 uger, og hos 13 % (6/48) af de børn, der blev behandlet i 48 uger, var der en

reduktion i højden fra baseline før behandling til afslutningen af den 5-årige langtidsopfølgning på

> 30 percentiler for alderen. Med hensyn til vægten var der en reduktion i vægten for alderen fra før

behandling til afslutning af langtidsopfølgningen på henholdsvis 1,3 og 5,5 percentiler hos de børn, der

var blevet behandlet i 24 eller 48 uger. Med hensyn til BMI var der en reduktion i BMI for alderen fra

før behandling til afslutning af langtidsopfølgningen på henholdsvis 1,8 og 7,5 percentiler hos de børn,

der var blevet behandlet i 24 eller 48 uger. Fald i gennemsnitlig højde-percentil i 1. år af

langtidsopfølgningen var mest fremtrædende hos præpubertale børn. Reduktionen i højde, vægt og

BMI, som blev set i behandlingsfasen i sammenligning med en normativ population, var ikke

fuldstændigt indhentet ved afslutningen af perioden med langtidsopfølgning for børn, der havde været

i behandling i 48 uger (se pkt. 4.4).

I behandlingsfasen af dette studie var de hyppigste bivirkninger hos alle forsøgspersoner feber (80 %),

hovedpine (62 %), neutropeni (33 %), træthed (30 %), anoreksi (29 %) og erytem på injektionsstedet

(29 %). Kun 1 forsøgsperson ophørte med behandlingen som følge af en bivirkning (trombocytopeni).

Flertallet af bivirkninger i studiet var milde eller moderate i sværhedsgrad. Alvorlige bivirkninger blev

rapporteret hos 7 % (8 / 107) af alle forsøgspersonerne og inkluderede smerter på injektionsstedet (1

%), smerter i ekstremitet (1 %), hovedpine (1 %), neutropeni (1 %), og feber (4 %). Vigtige

behandlingsrelaterede bivirkninger, som opstod hos denne patientpopulation, var nervøsitet (8 %),

aggression (3 %), vrede (2%), depression / trykket stemning (4 %) og hypotyroidisme (3 %); 5

forsøgspersoner fik levothyroxin-behandling for hypotyroidisme / forhøjet TSH.

Bivirkningstabel

Følgende behandlingsrelaterede bivirkninger blev rapporteret i forsøget hos børn og unge behandlet

med PegIntron i kombination med ribavirin. Reaktionerne er anført i tabel 7 efter systemorganklasse

og hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000

til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) eller ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe skal bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger skal anføres først.

Tabel 7

Bivirkninger, der er meget almindelige, almindelige og ikke almindelige rapporteret i

kliniske forsøg hos børn og unge behandlet med PegIntron i kombination

med ribavirin.

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig:

Svampeinfektion, influenza, oral herpes, otitis media,

streptokokfaryngitis, nasofaryngitis, sinusitis

Ikke almindelig:

Pneumoni, askariose, enterobiasis, herpes zoster, cellulitis,

urinvejsinfektion, gastroenteritis

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Anæmi, leukopeni, neutropeni

Almindelig:

Trombocytopeni, lymfadenopati

Det endokrine system

Almindelig:

Hypothyreoidisme

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Anoreksi, nedsat appetit

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Selvmordstanker

, selvmordsforsøg

depression, aggressiv adfærd,

affektlabilitet, vrede, agitation, uro, humørforandringer, rastløshed,

nervøsitet, søvnløshed

Ikke almindelig:

Adfærdsforstyrrelser, depressiv stemning, følelsesmæssige forstyrrelser,

angst, mareridt

Nervesystemet

Meget almindelig:

Hovedpine, svimmelhed

Almindelig:

Dysgeusi, besvimelse, opmærksomhedsforstyrrelser, døsighed, dårlig

søvnkvalitet

Ikke almindelig

Neuralgi, letargi, paræstesi, hypoæstesi, psykomotorisk hyperaktivitet,

tremor

Øjne

Almindelig:

Øjensmerte

Ikke almindelig:

Conjunktiva-blødning, øjenpruritus, keratitis, sløret syn, fotofobi

Øre og labyrint

Almindelig:

Svimmelhed (vertigo)

Hjerte

Almindelig:

Palpitationer, takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Rødmen

Ikke almindelige:

Hypotension, bleghed

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig:

Hoste, epistaxis, faryngeale smerter

Ikke almindelig:

Hvæsende vejrtrækning, nasalt ubehag, rinorré

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Mavesmerter, øvre mavesmerter, opkastning, kvalme

Almindelig:

Diarre, aftøs stomatitis, cheilitis, mundsår, maveubehag, smerter i

munden

Ikke almindelig:

Dyspepsi, gingivitis

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Hepatomegali

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Alopeci, tør hud

Almindelig:

Kløe, udslæt, erytematøst udslæt, eksem, akne, erytem

Ikke almindelig:

Fotosensitivitetsreaktion, makulopapuløst udslæt, hudeksfoliation,

pigmentsygdom, atopisk dermatitis, misfarvning af huden

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig:

Myalgi, artralgi

Almindelig:

Muskulo-skeletale smerter, smerter i ekstremiteterne, rygsmerter

Ikke almindelig:

Muskelkontraktur, kortvarige muskelsammentrækninger

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Proteinuri

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Hos kvinder: Dysmenoré

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Erytem på injektionsstedet, træthed, feber, rigor, influenzalignende

symptomer, asteni, smerter, utilpashed, irritabilitet

Almindelig:

Reaktioner på injektionsstedet, pruritus på injektionsstedet, udslæt på

injektionsstedet, tørhed på injektionsstedet, smerter på injektionsstedet,

kuldefølelse

Ikke almindelig:

Brystsmerter, brystubehag, ansigtssmerter

Undersøgelser

Meget almindelig:

Nedsat væksthastighed (mindre højde og/eller nedsat vægt i forhold til

alderen)

Almindelig:

Øget thyroideastimulerende hormon i blodet, øget thyroglobulin

Ikke almindelig:

Positiv test for antityroide antistoffer

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Ikke almindelig:

Kontusion

klasseeffekt for lægemidler som indeholder interferon-alfa – rapporteret ved standard interferon-behandling af voksne og

pædiatriske patienter; med PegIntron er det rapporteret for voksne patienter.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger hos børn og unge

De fleste af ændringerne i laboratorieværdierne for de kliniske forsøg med PegIntron/ribavirin var milde

eller moderate. Fald i hæmoglobin, leukocytter, trombocytter, neutrofiler og stigning i bilirubin kan kræve

dosisreduktion eller permanent seponering af behandlingen (se pkt. 4.2).

Selv om der blev observeret ændringer i laboratorieværdier hos nogle patienter behandlet med PegIntron i

kombination med ribavirin i kliniske forsøg, vendte værdierne tilbage til baselineniveau inden for et par

uger efter afslutningen af behandlingen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er set doser op til 10,5 gange den tilsigtede dosis. Den maksimale daglige dosis, der er set, er

1.200 mikrogram i én dag. Generelt er bivirkninger, der er set ved tilfælde af overdosering, hvor

PegIntron er involveret, i overensstemmelse med den kendte sikkerhedsprofil for PegIntron;

sværhedsgraden af tilfældene kan imidlertid øges. Standardmetoder til at øge udskillelsen af

lægemidlet, f.eks. dialyse, har ikke vist sig at være brugbare. Der findes ingen specifik antidot til

PegIntron; i tilfælde af overdosering anbefales derfor symptomatisk behandling og tæt observation af

patienten. Om nødvendigt, anbefales det at ordinerende læger kontakter forgiftningscentralen på H:S

Bispebjerg Hospital.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunstimulerende lægemidler, Interferoner, ATC-kode: L03A

B10.

Rekombinant interferon alfa-2b er kovalent konjugeret med monomethoxypolyethylenglycol med en

gennemsnitlig substitutionsgrad på 1 mol polymer/mol protein. Den gennemsnitlige molekylevægt er

omkring 31.300 dalton, hvoraf proteindelen udgør cirka 19.300.

Virkningsmekanisme

In vitro og in vivo forsøg tyder på, at den biologiske aktivitet af PegIntron stammer fra dets interferon alfa-

2b-del.

Interferoner udøver deres cellulære virkninger ved at binde sig til specifikke membranreceptorer på

celleoverfladen. Forsøg med andre interferoner har vist artsspecificitet. Dog er visse abearter, som for

eksempel Rhesusaber, følsomme overfor farmakodynamisk stimulering ved udsættelse for humane

type 1 interferoner.

Når først interferon er bundet til cellemembranen, udløser det en kompleks række af intracellulære

virkninger, som inkluderer induktion af visse enzymer. Det formodes, at denne proces, i det mindste

delvist, er ansvarlig for de forskellige cellulære reaktioner på interferon, inklusive hæmning af

virusreplikation i virusinficerede celler, suppression af celledeling og sådanne immunmodulerende

aktiviteter som øgning af makrofagers fagocytiske aktivitet og øgning af lymfocytters specifikke

cytotoksicitet for målcellerne. Nogle eller alle af disse reaktioner kan være medvirkende til interferons

terapeutiske virkninger.

Rekombinant interferon alfa-2b hæmmer også viral replikation in vitro og in vivo. Skønt den nøjagtige

antivirale virkningsmekanisme af rekombinant interferon alfa-2b er ukendt, synes det at ændre

værtscellemetaboliseringen. Denne virkning hæmmer viral replikation, eller hvis replikation finder

sted, så er de dannede virioner ude af stand til at forlade cellen.

Farmakodynamiske virkninger

Farmakodynamikken af PegIntron blev undersøgt i et forsøg med stigende enkeltdoser hos raske

forsøgspersoner ved at undersøge ændringer i mundtemperatur, koncentrationer af effektorproteiner

såsom serum-neopterin og 2’5’-oligoadenylatsyntetase (2’5’-OAS), og ligeledes antal leukocytter og

neutrofiler. Personer behandlet med PegIntron viste lette dosisrelaterede stigninger i

legemstemperatur. Efter enkeltdoser af PegIntron mellem 0,25 og 2,0 mikrogram/kg/uge, blev serum

neopterin-koncentrationen øget på en dosisafhængig måde. Reduktionen i antallet af neutrofiler og

leukocytter ved slutningen af uge 4 korrelerede til dosis af PegIntron.

Klinisk virkning og sikkerhed – Voksne

3-stofsbehandling med PegIntron, ribavirin og boceprevir:

Se SPC for boceprevir.

Monoterapi med PegIntron og 2-stofsbehandling med PegIntron og ribavirin

Behandlingsnaive patienter

To pivotale forsøg er blevet udført, en (C/I97-010) med PegIntron monoterapi; den anden (C/I98-580)

med PegIntron i kombination med ribavirin. Hos patienter, der var egnede til disse forsøg, var kronisk

hepatitis C bekræftet ved en positiv hcv-RNA polymerasekædereaktionstest (PCR) (> 30 IE/ml), en

leverbiopsi i overensstemmelse med en histologisk diagnose på kronisk hepatitis uden anden årsag til

den kroniske hepatitis, samt en abnorm serum-ALAT.

I PegIntron monoterapiundersøgelsen blev i alt 916 naive kroniske hepatitis C-patienter behandlet med

PegIntron (0,5, 1,0 eller 1,5 mikrogram/kg/uge) i et år med en opfølgningsperiode på seks måneder.

Herudover fik 303 patienter interferon alfa-2b (3 millioner internationale enheder [MIE] tre gange om

ugen [tre gange om ugen]) til sammenligning. Dette studie viste, at PegIntron var bedre end interferon

alfa-2b (Tabel 8).

I PegIntron kombinationsforsøget blev 1.530 naive patienter behandlet i et år med et af følgende

kombinationsregimer:

- PegIntron (1,5 mikrogram/kg/uge) + ribavirin (800 mg/dag), (n = 511).

- PegIntron (1,5 mikrogram/kg/uge i en måned efterfulgt af 0,5 mikrogram/kg/uge i 11 måneder)

+ ribavirin (1.000/1.200 mg/dag), (n = 514).

- Interferon alfa-2b (3 MIE tre gange om ugen) + ribavirin (1.000/1.200 mg/dag) (n = 505).

I dette forsøg var kombinationen af PegIntron (1,5 mikrogram/kg/uge) og ribavirin signifikant mere

effektivt end kombinationen af interferon alfa-2b og ribavirin (Tabel 8), især hos patienter inficeret

med genotype 1 (Tabel 9). Vedvarende respons blev vurderet ved responsraten seks måneder efter

behandlingsophør.

hcv-genotype og baseline-virusmængde er prognostiske faktorer, som er kendt for at påvirke

responsrater. Responsraterne i dette forsøg blev imidlertid vist også at være afhængige af dosis af

ribavirin indgivet i kombination med PegIntron eller interferon alfa-2b. Hos disse patienter, som fik

> 10,6 mg/kg ribavirin (800 mg dosis for en typisk patient på 75 kg), uafhængigt af genotype eller

virusbelastning, var responsraten signifikant højere end hos de patienter, der fik

10,6 mg/kg ribavirin

(Tabel 9), mens responsraten hos patienter, der fik > 13,2 mg/kg ribavirin var endnu højere.

Tabel 8

Vedvarende virologisk respons (% patienter hcv-negative)

PegIntron monoterapi

PegIntron + ribavirin

Behandlingsregimen

P 1,5

P 1,0

P 0,5

I

P 1,5/R

P 0,5/R

I/R

Antal patienter

Respons ved afsluttet

behandling

49 % 41 % 33 %

24 %

65 %

56 %

54 %

Vedvarende respons

23 %*

25 % 18 % 12 %

54 %**

47 %

47 %

P 1,5

PegIntron 1,5 mikrogram/kg

P 1,0

PegIntron 1,0 mikrogram/kg

P 0,5

PegIntron 0,5 mikrogram/kg

Interferon alfa-2b 3 MIE

P 1,5/R

PegIntron (1,5 mikrogram/kg) + ribavirin (800 mg)

P 0,5/R

PegIntron (1,5 til 0,5 mikrogram/kg) + ribavirin (1.000/1.200 mg)

Interferon alfa-2b (3 MIE) + ribavirin (1.000/1.200 mg)

p < 0,001 P 1,5 mod I

= 0,0143 P 1,5/R mod I/R

Tabel 9

Vedvarende responsrater med PegIntron + ribavirin

(efter ribavirindosis, genotype og virusmængde)

hcv Genotype

Ribavirin

dosis

(mg/kg)

P 1,5/R

P 0,5/R

I/R

Alle genotyper

Alle

54 %

47 %

47 %

10,6

50 %

41 %

27 %

> 10,6

61 %

48 %

47 %

Genotype 1

Alle

42 %

34 %

33 %

10,6

38 %

25 %

20 %

> 10,6

48 %

34 %

34 %

Genotype 1

600.000 IE/ml

Alle

73 %

51 %

45 %

10,6

74 %

25 %

33 %

> 10,6

71 %

52 %

45 %

Genotype 1

> 600.000 IE/ml

Alle

30 %

27 %

29 %

10,6

27 %

25 %

17 %

> 10,6

37 %

27 %

29 %

Genotype 2/3

Alle

82 %

80 %

79 %

10,6

79 %

73 %

50 %

> 10,6

88 %

80 %

80 %

P 1,5/R

PegIntron (1,5 mikrogram/kg) + ribavirin (800 mg)

P 0,5/R

PegIntron (1,5 til 0,5 mikrogram/kg) + ribavirin (1.000/1.200 mg)

Interferon alfa-2b (3 MIE) + ribavirin (1.000/1.200 mg)

I PegIntron monoterapiforsøget var livskvaliteten generelt mindre påvirket ved 0,5 mikrogram/kg

PegIntron end ved enten 1,0 mikrogram/kg PegIntron en gang om ugen eller 3 MIE interferon alfa-2b

tre gange om ugen.

I et separat forsøg fik 224 patienter med genotype 2 eller 3 PegIntron, 1,5 mikrogram/kg subkutant en

gang ugentlig, i kombination med ribavirin 800 mg –1.400 mg p.o. i 6 måneder (baseret på kropsvægt,

kun tre patienter, der vejede > 105 kg, fik 1.400 mg dosen) (Tabel 10). Fireogtyve % havde bridging

fibrose eller cirrose (Knodell 3/4).

Tabel 10

Virologisk

respons

ved

afsluttet

behandling,

vedvarende

virologisk

respons

og

tilbagefald efter hcv-Genotype og virusmængde*

PegIntron 1,5

g/kg en gang ugentlig plus ribavirin 800-1.400 mg/dag

Respons ved afsluttet

behandling

Vedvarende virologisk respons

Relaps

Alle patienter

94 % (211/224)

81 % (182/224)

12 %

(27/224)

hcv 2

100 % (42/42)

93 % (39/42)

7 % (3/42)

600.000 IE/ml

100 % (20/20)

95 % (19/20)

5 % (1/20)

> 600.000 IE/ml

100 % (22/22)

91 % (20/22)

9 % (2/22)

hcv 3

93 % (169/182)

79 % (143/182)

14 %

(24/166)

600.000 IE/ml

93 % (92/99)

86 % (85/99)

8 % (7/91)

> 600.000 IE/ml

93 % (77/83)

70 % (58/83)

23 % (17/75)

* Enhver patient med et ikke målbart hcv-RNA-niveau ved besøget i opfølgningsuge 12 og manglende resultater ved

besøget i opfølgningsuge 24 blev betragtet som vedvarende responderende. Enhver patient med manglende resultater i

og efter perioden omkring opfølgningsuge 12 blev betragtet som non-responderende ved 24 ugers opfølgning.

Den 6 måneders behandlingsvarighed i dette forsøg blev tolereret bedre end et års behandling i det

grundlæggende kombinationsforsøg; seponering hos 5 % versus 14 %, dosisjustering hos 18 % versus

49 %.

I et ikke-komparativt studie fik 235 patienter med genotype 1 og lav virusbelastning (< 600.000 IE/ml)

PegIntron 1,5 mikrogram/kg subkutant en gang ugentlig i kombination med vægtjusteret ribavarin.

Den totale vedvarende responsrate efter en 24 ugers behandlingsperiode var 50 %. Enogfyrre procent

af forsøgspersonerne (97/235) havde plasma hcv-RNA niveauer under detektionsgrænsen ved

behandlingens uge 4 og uge 24. I denne undergruppe af patienter var der 92 % (89/97) med

vedvarende virologisk responsrate. Den høje vedvarende responsrate i denne undergruppe af patienter

blev identificeret i en interimanalyse (n=49) og prospektivt bekræftet (n=48).

Begrænsede historiske data indikerer, at behandling i 48 uger kan være forbundet med en højere

vedvarende responsrate (11/11) og en lavere risiko for recidiv (0/11 i sammenligning med 7/96 efter

24 ugers behandling).

Et stort randomiseret studie sammenlignede sikkerhed og effekt af behandling i 48 uger med to

PegIntron/ribavirin regimer [PegIntron 1,5 μg/kg og 1 μg/kg subkutant en gang ugentligt begge i

kombination med ribavirin 800 til 1.400 mg p.o. dagligt (fordelt på to doser)] og peginterferon alfa-2a

180 μg subkutant en gang ugentligt med ribavirin 1.000 til 1.200 mg per os dagligt (fordelt på to

doser) hos 3.070 behandlingsnaive voksne med kronisk hepatitis C genotype 1. Respons på

behandlingen blev målt ved vedvarende virologisk respons (SVR), der er defineret som ikke målbart

hcv-RNA 24 uger efter behandlingen (se tabel 11).

Tabel 11 Virologisk respons ved behandlingsuge 12, respons ved afslutning af

behandlingen, tilbagefaldsrate *og vedvarende virologisk respons (SVR)

Behandlings-

gruppe

% (antal) af patienter

PegIntron 1,5 µg/kg

+ ribavirin

PegIntron

1 µg/kg +

ribavirin

peginterferon

alfa-2a 180 µg +

ribavirin

Ikke-detekterbar

hcv-RNA ved

behandlingsuge 12

40 (407/1.019)

36 (366/1.016)

45 (466/1.035)

Respons ved

afslutning af

behandlingen

53 (542/1.019)

49 (500/1.016)

64 (667/1.035)

Recidiv

24 (123/523)

20 (95/475)

32 (193/612)

40 (406/1.019)

38 (386/1.016)

41 (423/1.035)

SVR i patienter

med ikke

detekterbar hcv-

RNA ved

behandlingsuge

81 (328/407)

83 (303/366)

74 (344/466)

* (hcv-RNA PCR analyse, med en nedre kvantificeringsgrænse på 27 IE/ml)

Mangel på tidligt virologisk respons ved behandlingsuge 12 (detekterbar hcv-RNA med < 2 log

reduktion

fra baseline) var et kriterium for seponering af behandlingen.

I alle tre behandlingsgrupper var den vedvarende virologiske responsrate ens. Hos patienter med

afroamerikansk oprindelse (som er kendt for at være en dårlig prognostisk faktor for hcv-udryddelse),

medførte en behandling med PegIntron (1,5 μg/kg)/ribavirin kombinationsbehandling højere

vedvarende virologisk responsrate sammenlignet med PegIntron 1 μg/kg dosis. Ved PegIntron

1,5 μg/kg plus ribavirin-dosen, var den vedvarende virologiske responsrate lavere hos patienter med

cirrose, end patienter med normal ALAT-værdi, hos patienter med en baseline virusbelastning >

600.000 IE/ml, og hos patienter > 40 år. Kaukasiske patienter havde en højere vedvarende virologisk

responsrate end de afroamerikanske. Blandt patienter med ikke-detekterbart hcv-RNA efter endt

behandling, var recidivraten 24 %.

Forudsigelighed med hensyn til vedvarende virologisk respons - Naive patienter

Det virologiske respons ved uge 12, defineret som et fald på mindst 2-log virusbelastning eller ikke-

detekterbart niveau af hcv-RNA. Det virologiske respons i uge 4, defineres som et fald på mindst 1-log

virusbelastning eller et ikke-detekterbart niveau af hcv-RNA. Disse tidspunkter (4- og 12

behandlingsuge) har vist sig at være prædiktive med hensyn til vedvarende respons (Tabel 12).

Tabel 12 Prædiktiv værdi af virologisk respons ved kombinationsbehandling med PegIntron 1,5

µg/kg + ribavirin 800-1.400 mg

Negativ

Positiv

Ingen

respons ved

behandlings

-uge

Intet

vedvarend

e respons

Negativ

prædiktiv

værdi

Respons

behandlings

-uge

Vedvarend

e respons

Positiv

prædiktiv

værdi

Genotype 1*

Ved uge 4***

(n=950)

hcv-RNA-negative

65 %

(539/834

92 %

(107/116

hcv-RNA negativ

eller

≥ 1 log fald i

virusbelastnin

95 %

(210/220

54 %

(392/730

Ved uge 12***

(n=915)

hcv-RNA-negative

85 %

(433/508

81 %

(328/407

hcv-RNA-negative

eller

≥ 2 log fald i

virusbelastning

N/A

57 %

(402/709

Genotype 2, 3**

Ved uge 12

(n= 215)

hcv-RNA negativ

eller

≥ 2 log fald i

virusbelastning

50 %

(1/2)

83 %

(177/213

*Genotype 1 modtager 48 ugers behandling

**Genotype 2, 3 modtager 24 ugers behandling

***De præsenterede resultater er fra et enkelt tidspunkt. En patient kan mangle eller have haft et andet resultat for uge 4 og

uge 12.

Disse kriterier blev anvendt i protokollen: Hvis hcv-RNA findes positivt i uge 12, og der er et fald på < 2log

fra baseline,

skal patienterne stoppe behandlingen. Hvis hcv-RNA findes positivt i uge 12, og der er et fald på ≥ 2log

fra baseline, skal

der re-testes for hcv-RNA i uge 24, og hvis dette findes positivt, skal patienten stoppe behandlingen.

Den negative prædiktive værdi for vedvarende respons hos patienter behandlet med PegIntron i

monoterapi var 98 %.

Samtidig infektion med hcv/hiv

Der er udført to forsøg hos patienter med samtidig infektion af hcv og hiv. Respons på behandlingen i

disse 2 forsøg er vist i Tabel 13. Forsøg 1 (RIBAVIC; P01017) var et randomiseret, multicenterforsøg,

der omfattede 412 tidligere ubehandlede voksne patienter med kronisk hepatitis C, der samtidig var

inficeret med hiv. Patienterne blev randomiseret til enten at modtage PegIntron (1,5 μg/kg/uge) plus

ribavirin (800 mg/dag) eller interferon alfa-2b (3 MIE TIW) plus ribavirin (800 mg/dag) i 48 uger med

en opfølgningsperiode på 6 måneder. Forsøg 2 (P02080) var et randomiseret, enkelt centerforsøg, der

omfattede 95 tidligere ubehandlede voksne patienter med kronisk hepatitis C, der samtidig var

inficeret med hiv. Patienterne blev randomiseret til enten at modtage PegIntron (100 eller 150 μg/uge

baseret på vægt) plus ribavirin (800-1.200 mg/dag baseret på vægt) eller interferon alfa-2b (3 MIE

TIW) plus ribavirin (800-1.200 mg/dag baseret på vægt). Behandlingsvarigheden var 48 uger med en

opfølgningsperiode på 6 måneder med undtagelse af patienter, der var inficeret med

genotyper 2 og 3 og virusbelastning < 800.000 IE/ml (Amplicor), som blev behandlet i 24 uger med

en 6 måneders opfølgningsperiode.

Tabel 13

Vedvarende virologisk respons efter PegIntron i kombination med Ribavirin hos

patienter med samtidig infektion af hcv/hiv, baseret på genotype

Forsøg 1

Forsøg 2

PegIntron

(1,5 µg/kg/

uge) +

ribavirin

(800 mg)

Interferon

alfa-2b

(3 MIE TIW) +

ribavirin

(800 mg)

værdi

PegIntron

(100 or

µg/uge)

+ ribavirin

(800-

1.200 mg)

Interferon

alfa-2b

(3 MIE TIW)

+ ribavirin

(800-

1.200 mg)

værdi

Alle

27 % (56/205)

20 % (41/205)

0,047

44 % (23/52)

21 % (9/43)

0,017

Genotype 1,

17 % (21/125)

6 % (8/129)

0,006

38 % (12/32)

7 % (2/27)

0,007

Genotype 2,

44 % (35/80)

43 % (33/76)

0,88

53 % (10/19)

47 % (7/15)

0,730

MIE = millioner internationale enheder; TIW = tre gange ugentlig.

a: p værdi baseret på Cochran-Mantel Haenszel Chi square test.

b: P-værdi baseret på chi-square test.

c: forsøgspersoner < 75 kg fik 100 µg/uge PegIntron og forsøgspersoner ≥ 75 kg fik 150 µg/uge PegIntron.

d: ribavirin dosis var 800 mg for patienter < 60 kg, 1.000 mg for patienter 60-75 kg, og 1.200 mg for patienter > 75 kg.

Carrat F, Bani-Sadr F, Pol S et al. JAMA 2004; 292(23): 2839-2848.

Laguno M, Murillas J, Blanco J.L et al. AIDS 2004; 18(13): F27-F36.

Histologisk respons

Leverbiopsier blev taget før og efter behandling i Forsøg 1 og var tilgængelige for 210 af

de 412 forsøgspersoner (51%). Både Metavir-score og Ishak-graden faldt blandt forsøgspersoner, der

blev behandlet med PegIntron i kombination med ribavirin. Dette fald var signifikant blandt de

responderende (-0,3 for Metavir og -1,2 for Ishak) og stabilt (-0,1 for Metavir og -0,2 for Ishak) blandt

de ikke-responderende. Med hensyn til aktivitet viste omkring en tredjedel af de vedvarende

responderende bedring, og ingen viste forværring. Der var ingen bedring i relation til fibrose

observeret i forsøget. Steatose var signifikant forbedret hos de patienter, der var inficeret med hcv-

genotype 3.

PegIntron/ribavirin genbehandling af patienter, som ikke har responderet på tidligere behandling

2.293 patienter i et ikke sammenligningsforsøg, som havde moderat til svær fibrose, hvor tidligere

behandling med kombinationen af alfa interferon/ribavirin var uden effekt, blev behandlet med

PegIntron givet subkutant (1,5 mikrogram/kg/uge) i kombination med ribavirin baseret på kropsvægt.

Manglende effekt af tidligere behandling blev defineret som recidiv eller non-respons (hcv-RNA-

positiv ved afslutningen på en 12 ugers behandling).

Patienter, som var hcv-RNA-negative ved afslutningen af en 12 ugers behandling, fortsatte

behandlingen i alt 48 uger og blev overvåget i de næste 24 uger efter, at behandlingen var afsluttet. 12

ugers respons på behandlingen blev defineret som ikke målbart hcv-RNA efter 12 ugers behandling.

Vedvarende virologisk respons (SVR) er defineret som ikke målbart hcv-RNA 24 uger efter endt

behandling (Tabel 14).

Tabel 14 Responsrater på genbehandling af patienter, som ikke har responderet på tidligere

behandling

Patienter med ikke målbart hcv-RNA

efter 12 ugers behandling og SVR lige efter genbehandling

Interferon alfa/ribavirin

Peginterferon alfa/ribavirin

Samlet

population*

Respons %

12. uge (n/N)

SVR % (n/N)

99% CI

Respons %

12. uge (n/N)

SVR % (n/N)

99% CI

SVR % (n/N)

99% CI

Overordnet respons

38,6

(549/1.423)

59,4 (326/549)

54,0 ; 64,8

31,5 (272/863)

50,4 (137/272)

42,6 ; 58,2

21,7 (497/2.293)

19,5 ; 23,9

Tidligere respons

Recidiv

67,7 (203/300)

59,6 (121/203)

50,7 ; 68,5

58,1 (200/344)

52,5 (105/200)

43,4 ; 61,6

37,7 (243/645)

32,8 ; 42,6

Genotype 1/4

59,7 (129/216)

51,2 (66/129)

39,8 ; 62,5

48,6 (122/251)

44,3 (54/122)

32,7 ; 55,8

28,6 (134/468)

23,3 ; 34,0

Genotype 2/3

88,9 (72/81)

73,6 (53/72)

(60,2 ; 87,0)

83,7 (77/92)

64,9 (50/77)

50,9 ; 78,9

61,3 (106/173)

51,7 ; 70,8

28,6 (258/903)

57,0 (147/258)

49,0 ; 64,9

12,4 (59/476)

44,1 (26/59)

27,4 ; 60,7

13,6 (188/1.385)

11,2 ; 15,9

Genotype 1/4

23,0 (182/790)

51,6 (69/182)

42,1 ; 61,2

9,9 (44/446)

38,6 (17/44)

19,7 ; 57,5

9,9 (123/1.242)

7,7 ; 12,1

Genotype 2/3

67,9 (74/109)

70,3 (52/74)

56,6 ; 84,0

53,6 (15/28)

60,0 (9/15)

27,4 ; 92,6

46,0 (63/137)

35,0 ; 57,0

Genotype

30,2

(343/1.135)

51,3 (176/343)

44,4 ; 58,3

23,0 (162/704)

42,6 (69/162)

32,6 ; 52,6

14,6 (270/1.846)

12,5 ; 16,7

77,1 (185/240)

73,0 (135/185)

64,6 ; 81,4

75,6 (96/127)

63,5 (61/96)

50,9 ; 76,2

55,3 (203/367)

48,6 ; 62,0

42,5 (17/40)

70,6 (12/17)

42,1 ; 99,1

44,4 (12/27)

50,0 (6/12)

12,8 ; 87,2

28,4 (19/67)

14,2 ; 42,5

METAVIR

Fibrose-score

46,0 (193/420)

66,8 (129/193)

58,1 ; 75,6

33,6 (78/232)

57,7 (45/78)

43,3 ; 72,1

29,2 (191/653)

24,7 ; 33,8

38,0 (162/429)

62,6 (102/163)

52,8 ; 72,3

32,4 (78/241)

51,3 (40/78)

36,7 ; 65,9

21,9 (147/672)

17,8 ; 26,0

33,6 (192/572)

49,5 (95/192)

40,2 ; 58,8

29,7 (116/390)

44,8 (52/116)

32,9 ; 56,7

16,5 (159/966)

13,4 ; 19,5

Baseline

virusbelastning

HVL (<600.000

IE/ml)

32,4 (280/864)

56,1 (157/280)

48,4 ; 63,7

26,5 (152/573)

41,4 (63/152)

31,2 ; 51,7

16,6 (239/1.441)

14,1 ; 19,1

(≤600.000

IE/ml)

48,3 (269/557)

62,8 (169/269)

55,2 ; 70,4

41,0 (118/288)

61,0 (72/118)

49,5 ; 72,6

30,2 (256/848)

26,1 ; 34,2

NR: Ikke-responderende defineres som serum/plasma-hcv-RNA-positive ved afslutning af mindst 12 ugers behandling.

Plasma-hcv-RNA blev målt ved en videnskabeligt baseret kvantitativ polymerasekædereaktionsanalyse på et centralt

laboratorium

*Intention to treat-populationen inkluderer 7 patienter, hvor mindst 12 ugers tidligere behandling ikke kunne bekræftes.

Overordnet havde ca. 36 % (821/2.286) af patienterne ikke målbart plasma-hcv-RNA i den

12. behandlingsuge, målt ved hjælp af en videnskabelig baseret test (detektionsgrænse 125 IE/ml). I

denne undergruppe opretholdt 56 % (463/823) den virologiske responsrate. For patienter, som tidligere

ikke har responderet på behandling med ikke-pegyleret interferon eller pegyleret interferon, og som

var negative i 12. behandlings uge, var den vedvarende responsrate henholdsvis 59 % og 50 %. Blandt

480 patienter med > 2 log viral reduktion, men målbar virus i uge 12, fortsatte sammenlagt

188 patienter behandlingen. Hos disse patienter var SVR 12 %.

Ikke-responderende, som tidligere havde fået behandling med pegyleret interferon alfa/ribavirin, var

mindre tilbøjelige til at respondere i 12. uge på genbehandling end ikke-responderende på ikke

pegyleret interferon alfa/ribavirin (12,4 % versus 28,6 %). Hvis respons i 12. uge imidlertid var

opnået, var der en lille forskel i SVR uanset tidligere behandling eller tidligere respons.

Data vedrørende langtidsvirkning - Voksne

Et stort forsøg med langtidsopfølgning inkluderede 567 patienter efter behandling i en tidligere forsøg

med PegIntron (med eller uden ribavirin). Formålet med forsøget var at vurdere varigheden af det

vedvarende virologiske respons (SVR) og bestemme betydningen af den fortsatte virale negativitet på

det kliniske resultat. 327 patienter fuldførte mindst 5 års langtidsopfølgning og kun 3 ud af

366 vedvarende responderende fik recidiv under forsøget.

Kaplan-Meier-estimatet for fortsat vedvarende respons over 5 år for alle patienter er 99 % (95 % CI:

98-100 %). SVR resulterer, efter behandling af kronisk hcv med PegIntron (med eller uden ribavirin), i

langtidsclearence af virus og giver afhjælpning af den hepatiske infektion og klinisk ”helbredelse” af

kroniskhcv. Dette udelukker imidlertid ikke forekomsten af hepatiske tilfælde hos patienter med

cirrose (inklusive hepatokarcinom).

Klinisk virkning og sikkerhed – pædiatrisk population

Børn og unge i alderen 3 til 17 år med kompenseret kronisk hepatitis C og påviselig hcv-RNA deltog i

et multicenter-forsøg og blev behandlet med ribavirin 15 mg/kg per dag plus PegIntron 60 μg/m

gang ugentligt i 24 eller 48 uger, baseret på hcv-genotype og virusbelastning ved baseline. Alle

patienter blev fulgt i 24 uger efter behandlingen. I alt 107 patienter fik behandling, hvoraf 52 % var

kvinder, 89 % kaukasiske, 67 % med hcv Genotype 1 og 63 % < 12 år. Populationen, der var tilmeldt,

bestod hovedsageligt af børn med mild til moderat hepatitis C. På grund af mangel på data for børn

med svær progression af sygdommen, og potentialet for uønskede virkninger, skal fordel/risiko for

kombinationen af PegIntron og ribavirin nøje overvejes i denne population (se pkt. 4.1, 4.4 og 4.8).

Forsøgets resultater er sammenfattet i Tabel 15.

Tabel 15

Vedvarende virologisk responsrate (n

a,b

(%)) hos tidligere ubehandlede børn og unge

med genotype og behandlingsvarighed – Alle forsøgspersoner n = 107

24 uger

48 uger

Alle genotyper

26/27 (96 %)

44/80 (55 %)

Genotype 1

38/72 (53 %)

Genotype 2

14/15 (93 %)

Genotype 3

12/12 (100 %)

2/3 (67 %)

Genotype 4

4/5 (80 %)

a: Respons på behandling blev defineret som ikke detekterbar hcv-RNA 24 uger efter behandlingen, laveste

grænse for detektion = 125 IE/ml.

b: n = antallet af respondenter/antal patienter med given genotype, og fastsat behandlingsvarighed.

c: Patienter med genotype 3 lav virusbelastning (< 600.000 IE/ml) fik 24 ugers behandling, mens de med

genotype 3 og høj virusbelastning (≥ 600.000 IE/ml) fik 48 ugers behandling

Data vedrørende langtidsvirkning – pædiatrisk population

Et fem-årigt langtidsopfølgende observationsstudie indrullerede 94 pædiatriske patienter med kronisk

hepatitis C efter behandling i et multicenterstudie. Heraf var 63 vedvarende respondenter. Formålet

med dette studie var årligt at vurdere varigheden af vedvarende virologisk respons (SVR) og vurdere

virkningen af fortsat viral negativitet på de kliniske resultater hos patienter, der var vedvarende

respondenter 24 uger efter behandling med peginterferon alfa-2b og ribavirin i 24 eller 48 uger. Efter 5

år afsluttede 85 % (80/94) af alle deltagende patienter og 86 % (54/63) af de vedvarende respondenter

studiet. Ingen af de pædiatriske forsøgspersoner med SVR fik tilbagefald i den 5-årige

opfølgningsperiode.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

PegIntron er et velkarakteriseret polyethylenglycol-modificeret (“pegyleret”) derivat af interferon alfa-

2b og består hovedsageligt af monopegylerede arter. Plasmahalveringstiden for PegIntron er forlænget

i sammenligning med ikke-pegyleret interferon alfa-2b. PegIntron har et potentiale for at depegylere til

frit interferon alfa-2b. Den biologiske aktivitet af de pegylerede isomerer er kvalitativt den samme,

men svagere end frit interferon alfa-2b.

Efter subkutan indgift forekommer maksimale serumkoncentrationer mellem 15-44 timer efter dosis,

og vedvarer i op til 48-72 timer efter dosis.

PegIntron C

og AUC målinger stiger på en dosis-relateret måde. Det gennemsnitlige tilsyneladende

fordelingsvolumen er 0,99 l/kg.

Efter flere doser akkumuleres immunreaktive interferoner. Der er imidlertid kun en beskeden stigning i

biologisk aktivitet målt ved et bioassay.

Gennemsnitlig (SD) PegIntron eliminationshalveringstid er cirka 40 timer (13,3 timer) med tilsyneladende

clearance på 22,0 ml/time∙kg. De mekanismer, der er involveret i udskillelsen af interferoner hos

mennesker, er ikke blevet fuldstændigt belyst. Renal elimination kan imidlertid forklare en mindre del

(cirka 30 %) af den tilsyneladende clearance af PegIntron.

Nedsat nyrefunktion

Renal udskillelse synes at være ansvarlig for 30 % af total clearance af PegIntron. I en

enkeltdosisforsøg (1,0 mikrogram/kg) hos patienter med nedsat nyrefunktion, steg C

, AUC og

halveringstiden i forhold til graden af nyrefunktionsforringelsen.

Efter gentagne doser af PegIntron (1,0 mikrogram/kg indgivet subkutant hver uge i fire uger) reduceres

clearance af PegIntron med gennemsnitlig 17 % hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-49 ml/minut) og med gennemsnitlig 44 % hos patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance 15-29 ml/minut) sammenlignet med personer med normal

nyrefunktion. Baseret på resultater med enkeltdosis var clearance den samme hos patienter med stærkt

nedsat nyrefunktion uden dialyse som hos patienter, der fik hæmodialyse. Dosen af PegIntron i

monoterapi bør reduceres hos patienter med moderat eller stærkt nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2 og

4.4). Patienter med kreatininclearance < 50 ml/minut må ikke behandles med PegIntron i kombination

med ribavirin (2-stofs- eller 3-stofsbehandling) (se pkt. 4.3).

På grund af betydelig variabilitet i interferons farmakokinetik fra person til person anbefales det, at

patienter med stærkt nedsat nyrefunktion monitoreres omhyggeligt under behandling med PegIntron

(se pkt. 4.2)

Nedsat leverfunktion

Farmakokinetikken for PegIntron er ikke blevet undersøgt hos patienter med svær

leverfunktionspåvirkning.

Ældre (

65 år)

Farmakokinetikken for PegIntron efter en enkelt subkutan dosis på 1,0 mikrogram/kg var ikke påvirket

af alder. Resultater tyder på, at det ikke er nødvendigt med dosisændring af PegIntron med stigende

alder.

Pædiatrisk population

Flerdosis farmakokinetiske egenskaber for PegIntron og ribavirin (kapsler og oral opløsning) hos børn

og unge patienter med kronisk hepatitis C er blevet evalueret i et klinisk forsøg. Hos børn og unge

patienter, der fik legemsoverflade-justeret dosering af PegIntron med 60 μg/m

/uge, forudses det log-

transformerede ratioestimat af eksponering i doseringsintervallet at være 58 % (90 % CI: 141-177 %)

højere end observeret hos voksne, der fik 1,5 μg/kg/uge..

Interferonneutraliserende faktorer

Analyser af interferonneutraliserende faktor blev udført på serum-prøver fra patienter, som fik

PegIntron i det kliniske forsøg. Interferonneutraliserende faktorer er antistoffer, som neutraliserer

interferons antivirale aktivitet. Den kliniske forekomst af neutraliserende faktorer hos patienter, der fik

PegIntron 0,5 mikrogram/kg, er 1,1 %.

Overførsel til sædvæske

Der er foretaget undersøgelser af overførsel af ribavirin via sæd. Ribavirin-koncentrationen i

sædvæske er cirka to gange højere end i serum. Den systemiske eksponering for ribavirin er imidlertid

blevet vurderet hos en kvindelig partner efter samleje med en behandlet patient, og den forbliver yderst

begrænset sammenlignet med den terapeutiske plasma-koncentration af ribavirin.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

PegIntron

Bivirkninger, der ikke sås i kliniske forsøg, blev ikke set i toksicitetsforsøg hos aber. Disse studier var

begrænset til fire uger på grund af fremkomsten af anti-interferon antistoffer hos de fleste aber.

Der er ikke foretaget reproduktionsforsøg med PegIntron. Interferon alfa-2b er vist at være

abortfremkaldende i primater. PegIntron kan sandsynligvis også have denne virkning. Effekt på fertiliteten

er ikke undersøgt. Det er uvist, om dele af dette lægemiddel udskilles i mælken hos forsøgsdyr eller

mennesker (se pkt. 4.6 for relevante humane data om graviditet og amning). PegIntron viste intet

genotoksisk potentiale.

Den relative non-toksicitet af monomethoxy-polyethylenglycol (mPEG), som frigøres fra PegIntron

ved metabolisering in vivo, er blevet påvist i prækliniske akutte og subkroniske toksicitetsforsøg hos

gnavere og aber, standard embryofoetale udviklingsforsøg og i in vitro mutagenicitetsforsøg.

PegIntron plus ribavirin

Ved anvendelse i kombination med ribavirin forårsagede PegIntron ikke nogen virkninger, som ikke

tidligere var set med hvert aktivt stof alene. Den største behandlingsrelaterede ændring var en

reversibel, mild til moderat anæmi, hvis sværhedsgrad var større end den, der sås ved hvert aktivt stof

alene.

Der er ikke udført forsøg på unge dyr med henblik på at undersøge effekten af behandling med

PegIntron på vækst, udvikling, seksuel modning og adfærd. Prækliniske toksicitetsresultater hos unge

dyr viste en mindre dosisrelateret nedsættelse i den overordnede vækst hos neonatale rotter behandlet

med ribavirin (se pkt. 5.3 af SPC for Rebetol, hvis PegIntron skal gives i kombination med ribavirin).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Pulver

Dinatriumphosphat, vandfri

Natriumdihydrogenphosphatdihydrat

Saccharose

Polysorbat 80

Solvens

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel bør kun tilberedes med det leverede solvens (se pkt. 6.6). Dette lægemiddel må ikke

blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

Før rekonstitution

3 år.

Efter rekonstitution

Kemisk og fysisk holdbarhed under brug er påvist for 24 timer ved 2 °C – 8 ºC.

Fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er

opbevaringstider og –betingelser under brug indtil indgift brugerens ansvar og skal normalt ikke være

længere end 24 timer ved 2 °C – 8 °C.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C).

Opbevaringsforhold for det rekonstituerede lægemiddel, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Pulveret er påfyldt i et 2 ml hætteglas (Type I flintglas) med en butylgummiprop i flip-off-forsegling af

aluminium med en polypropylenhætte. Solvens findes i en 2 ml ampul (Type I flintglas).

PegIntron leveres som:

1 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning og 1 ampul solvens til parenteral brug;

1 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning, 1 ampul solvens til parenteral

brug, 1 injektionssprøjte, 2 kanyler og 1 renseserviet;

4 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning og 4 ampuller solvens til parenteral brug;

4 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning, 4 ampuller solvens til parenteral

brug, 4 injektionssprøjter, 8 kanyler og 4 renseservietter;

6 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning og 6 ampuller solvens til parenteral brug.

12 hætteglas pulver til injektionsvæske, opløsning, 12 ampuller solvens til parenteral

brug, 12 injektionssprøjter, 24 kanyler og 12 renseservietter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas skal rekonstitueres med 0,7 ml vand til injektionsvæsker for indgift af op til 0,5 ml

opløsning. Et lille volumen går tabt under tilberedningen af PegIntron til injektion, når dosen afmåles

og injiceres. Hvert hætteglas indeholder derfor en ekstra mængde solvens og PegIntron pulver for at

sikre indgift af den anførte dosis i 0,5 ml PegIntron, injektionsvæske. Den rekonstituerede opløsning

har en koncentration på 50 mikrogram/0,5 ml.

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas skal rekonstitueres med 0,7 ml vand til injektionsvæsker for indgift af op til 0,5 ml

opløsning. Et lille volumen går tabt under tilberedningen af PegIntron til injektion, når dosen afmåles

og injiceres. Hvert hætteglas indeholder derfor en ekstra mængde solvens og PegIntron pulver for at

sikre indgift af den anførte dosis i 0,5 ml PegIntron, injektionsvæske. Den rekonstituerede opløsning

har en koncentration på 80 mikrogram/0,5 ml.

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas skal rekonstitueres med 0,7 ml vand til injektionsvæsker for indgift af op til 0,5 ml

opløsning. Et lille volumen går tabt under tilberedningen af PegIntron til injektion, når dosen afmåles

og injiceres. Hvert hætteglas indeholder derfor en ekstra mængde solvens og PegIntron pulver for at

sikre indgift af den anførte dosis i 0,5 ml PegIntron, injektionsvæske. Den rekonstituerede opløsning

har en koncentration på 100 mikrogram/0,5 ml.

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas skal rekonstitueres med 0,7 ml vand til injektionsvæsker for indgift af op til 0,5 ml

opløsning. Et lille volumen går tabt under tilberedningen af PegIntron til injektion, når dosen afmåles

og injiceres. Hvert hætteglas indeholder derfor en ekstra mængde solvens og PegIntron pulver for at

sikre indgift af den anførte dosis i 0,5 ml PegIntron, injektionsvæske. Den rekonstituerede opløsning

har en koncentration på 120 mikrogram/0,5 ml.

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas skal rekonstitueres med 0,7 ml vand til injektionsvæsker for indgift af op til 0,5 ml

opløsning. Et lille volumen går tabt under tilberedningen af PegIntron til injektion, når dosen afmåles

og injiceres. Hvert hætteglas indeholder derfor en ekstra mængde solvens og PegIntron pulver for at

sikre indgift af den anførte dosis i 0,5 ml PegIntron, injektionsvæske. Den rekonstituerede opløsning

har en koncentration på 150 mikrogram/0,5 ml.

Ved hjælp af en steril injektionssprøjte og kanyle injiceres 0,7 ml vand til injektionsvæsker, i

hætteglasset med PegIntron. Opløsning af pulveret fuldendes ved at omryste forsigtigt. Den

foreskrevne dosis kan herefter udtrækkes med en steril injektionssprøjte og injiceres. En komplet

instruktion er givet i bilaget til indlægssedlen.

Som ved alle parenterale lægemidler skal den tilberedte opløsning inspiceres visuelt før indgift. Den

rekonstituerede opløsning bør være klar og farveløs. Hvis der er misfarvning eller bundfald i den

rekonstituerede opløsning, må den ikke anvendes. Ikke anvendt lægemiddel skal bortskaffes.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

2031 BN Haarlem

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

EU/1/00/131/001

EU/1/00/131/002

EU/1/00/131/003

EU/1/00/131/004

EU/1/00/131/005

EU/1/00/131/026

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

EU/1/00/131/006

EU/1/00/131/007

EU/1/00/131/008

EU/1/00/131/009

EU/1/00/131/010

EU/1/00/131/027

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

EU/1/00/131/011

EU/1/00/131/012

EU/1/00/131/013

EU/1/00/131/014

EU/1/00/131/015

EU/1/00/131/028

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

EU/1/00/131/016

EU/1/00/131/017

EU/1/00/131/018

EU/1/00/131/019

EU/1/00/131/020

EU/1/00/131/029

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

EU/1/00/131/021

EU/1/00/131/022

EU/1/00/131/023

EU/1/00/131/024

EU/1/00/131/025

EU/1/00/131/030

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 25. maj 2000

Dato for seneste fornyelse: 25. maj 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om PegIntron findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen indeholder 50 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hver fyldt pen giver 50 mikrogram/0,5 ml peginterferon alfa-2b efter tilberedning som anbefalet.

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen indeholder 80 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hver fyldt pen giver 80 mikrogram/0,5 ml peginterferon alfa-2b efter tilberedning som anbefalet.

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen indeholder 100 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hver fyldt pen giver 100 mikrogram/0,5 ml peginterferon alfa-2b efter tilberedning som anbefalet.

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen indeholder 120 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hver fyldt pen giver 120 mikrogram/0,5 ml peginterferon alfa-2b efter tilberedning som anbefalet.

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen indeholder 150 mikrogram peginterferon alfa-2b målt på proteinbasis.

Hver fyldt pen giver 150 mikrogram/0,5 ml peginterferon alfa-2b efter tilberedning som anbefalet.

Det aktive stof er en covalent konjugering af rekombinant interferon alfa-2b* med

monomethoxypolyethylenglycol. Potensen af dette lægemiddel bør ikke sammenlignes med et andet

pegyleret eller ikke-pegyleret protein i samme terapeutiske gruppe (se pkt. 5.1).

*produceret ved hjælp af rDNA teknologi i E. coli-celler indeholdende et genetisk fremstillet

plasmahybrid med et interferon alfa-2b-gen fra humane leukocytter.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Hver fyldt pen indeholder 40 mg saccharose per 0,5 ml.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen.

Hvidt pulver.

Klar og farveløs solvens.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne (3-stofsbehandling)

PegIntron i kombination med ribavirin og boceprevir (3-stofsbehandling) er indiceret til behandling af

kronisk hepatitis C (CHC) genotype 1-infektion hos voksne patienter (18 år og ældre) med

kompenseret leversygdom, der ikke tidligere har været i behandling, eller hvor tidligere behandling er

mislykkedes (se pkt. 5.1).

Se produktresumeer (SPC’er) for ribavirin og boceprevir, når PegIntron skal bruges i kombination med

disse lægemidler.

Voksne (2-stofsbehandling og monoterapi)

PegIntron er indiceret til behandling af voksne patienter (18 år og ældre) med CHC, som er positive

med hensyn til hepatitis C-virus-RNA (hcv-RNA), inklusive patienter med kompenseret cirrose

og/eller co-inficerede med klinisk stabil hiv (se pkt. 4.4).

PegIntron i kombination med ribavirin (2-stofsbehandling) er indiceret til behandling af CHC-

infektion hos voksne patienter, der ikke tidligere har været i behandling, inklusive patienter med

klinisk stabil hiv-co-infektion, og til voksne patienter, hvor tidligere kombinationsbehandling med

interferon alfa (pegyleret eller non-pegyleret) plus ribavirin eller interferon alfa monoterapi er

mislykkedes (se pkt. 5.1).

Interferon-monoterapi, inklusive PegIntron, er hovedsageligt indiceret i tilfælde af intolerance eller

kontraindikation over for ribavirin.

Se SPC for ribavirin, når PegIntron skal bruges i kombination med ribavirin.

Pædiatrisk population (2-stofsbehandling)

PegIntron er, i kombination med ribavirin, indiceret til behandling af børn i alderen 3 år eller ældre

samt unge, som lider af tidligere ubehandlet kronisk hepatitis C uden leverdekompensation, og som er

positive for hcv-RNA.

Ved beslutning om ikke at udsætte behandlingen til barnet er voksent, er det vigtigt at betænke, at

kombinationsbehandlingen forårsagede væksthæmning, som kan være irreversibel hos nogle patienter.

Beslutningen om at behandle bør tages individuelt fra patient til patient (se pkt. 4.4).

Se SPC for ribavirin kapsler eller oral opløsning, når PegIntron skal anvendes i kombination med

ribavirin.

4.2

Dosering og administration

Behandling bør kun initieres og overvåges af en læge med erfaring i behandling af patienter med

hepatitis C.

Dosering

PegIntron bør indgives som en ugentlig subkutan injektion. Den indgivne dosis hos voksne afhænger

af, om den anvendes som kombinationsbehandling (2-stofs- eller 3-stofsbehandling) eller som

monoterapi.

PegIntron kombinationsbehandling (2-stofs- eller 3-stofsbehandling)

2-stofsbehandling (PegIntron med ribavirin): Kan anvendes til alle voksne og pædiatriske patienter

i alderen tre år og ældre.

3-stofsbehandling (PegIntron med ribavirin og boceprevir): Kan anvendes til voksne patienter med

genotype 1-CHC.

Voksne - Dosering

PegIntron 1,5 mikrogram/kg/uge i kombination med ribavirin kapsler.

Den foreskrevne dosis PegIntron 1,5

g/kg til anvendelse i kombination med ribavirin kan indgives

efter vægtkategorier og styrken af PegIntron, som anført i Tabel 1.

Ribavirin-kapsler skal indtages oralt hver dag fordelt på to doser samtidig med et måltid (morgen og

aften).

Tabel 1 - Dosering ved kombinationsbehandling*

Legemsvægt

(kg)

PegIntron

Ribavirin-kapsler

Styrke af PegIntron

(

g/0,5ml)

Indgives en

gang om ugen

(ml)

Total daglig

ribavirin dosis

(mg)

Antal kapsler

(200 mg)

< 40

40-50

51-64

65-75

1.000

76-80

1.000

81-85

1.200

86-105

1.200

> 105

1.400

a: 2 morgen, 2 aften

b: 2 morgen, 3 aften

c: 3 morgen, 3 aften

d: 3 morgen, 4 aften

* Se SPC for boceprevir for detaljer omkring, hvilken dosis boceprevir, der skal bruges ved 3-stofsbehandling.

Voksne - Behandlingsvarighed - Behandlingsnaive patienter

3-stofsbehandling: Se SPC for boceprevir.

2-stofsbehandling: Forudsigelighed for vedvarende virologisk respons - Patienter inficeret med virus

genotype 1, som ikke opnår ikke-detekterbar hcv-RNA eller demonstrerer tilstrækkeligt virologisk

respons ved uge 4 eller 12, har meget lille sandsynlighed for at blive vedvarende virologisk

responderende og bør evalueres for seponering (se også pkt. 5.1).

Genotype 1:

- Patienter, som ikke har detekterbar hcv-RNA ved behandlingsuge 12, bør fortsætte

behandlingen i yderligere ni måneder (dvs. i alt 48 uger).

- Patienter med detekterbar, men ≥ 2 log fald i hcv-RNA-niveau fra baseline ved behandlings

uge 12, bør revurderes ved behandlingsuge 24, og hvis hcv-RNA ikke er målbart, bør de

fortsætte hele behandlingsforløbet (dvs. i alt 48 uger). Dog bør det overvejes at afbryde

behandlingen, hvis hcv-RNA stadig kan genfindes ved behandlingsuge 24.

- I undergruppen af patienter med genotype 1 og lav virusmængde (< 600.000 IE/ml), som

bliver hcv-RNA-negative ved behandlingsuge 4, og som stadig er hcv-RNA-negative ved uge

24, kan behandlingen enten stoppes efter denne 24 ugers behandlingsperiode eller fortsættes i

yderligere 24 uger (dvs. en samlet 48 ugers behandlingsperiode). Imidlertid kan en samlet

24 ugers behandlingsperiode være forbundet med større risiko for relaps frem for en 48 ugers

behandlingsperiode (se pkt. 5.1).

Genotype 2 eller 3:

Det anbefales, at alle patienter behandles med 2-stofsbehandling i 24 uger, bortset fra hcv/hiv

co-inficerede patienter, der bør behandles i 48 uger.

Genotype 4:

Patienter inficeret med genotype 4 betragtes generelt som sværere at behandle, og begrænsede

forsøgsresultater (n=66) tyder på, at de er forenelige med en behandlingsvarighed med 2-

stofsbehandling som for genotype 1.

Voksne - Behandlingsvarighed - hcv/hiv co-infektion

2-stofsbehandling: Den anbefalede behandlingsvarighed af hcv/hiv co-inficerede patienter er 48 uger

med 2-stofsbehandling uanset genotype.

Forudsigelighed af respons og non-respons ved hcv/hiv co-infektion

Tidlig virologisk respons i

Uge 12, defineret som et 2 log viralt fald i load eller ikke-detekterbare niveauer af hcv-RNA, har vist

sig at være forudsigeligt for et vedvarende respons. Den negative forudsigelige værdi for vedvarende

respons hos hcv/hiv co-inficerede patienter, der blev behandlet med PegIntron i kombination med

ribavirin, var 99 % (67/68; Forsøg 1) (se pkt. 5.1). En positiv forudsigelig værdi på 50 % (52/104;

Forsøg 1) blev observeret for hcv/hiv co-inficerede patienter, der fik 2-stofsbehandling.

Voksne - Behandlingsvarighed – Genbehandling

3-stofsbehandling: Se SPC for boceprevir.

2-stofsbehandling: Forudsigelighed af vedvarende virologisk respons

Alle patienter, uanset

genotype, der har vist serum hcv-RNA under de målbare grænser i Uge 12, bør modtage 48 ugers 2-

stofsbehandling. Det er ikke sandsynligt, at genbehandlede patienter, hvor det er mislykkedes at opnå

virologisk respons (dvs. hcv-RNA under detektionsgrænsen) i Uge 12, vil have vedvarende virologiske

reaktioner efter 48 ugers behandling (se også pkt. 5.1).

Genbehandling af mere end 48 ugers varighed for ikke-responderende patienter med genotype 1 er

ikke blevet undersøgt med kombinationsbehandling med pegyleret interferon alfa-2b og ribavirin.

Pædiatrisk population (kun 2-stofsbehandling) - Dosering

Dosering til børn i alderen 3 år og derover og unge patienter er baseret på patientens

legemsoverfladeareal for PegIntron og på legemsvægt for ribavirin. Den anbefalede dosis for

PegIntron er 60 µg/m

/uge subkutant i kombination med 15 mg/kg/dag ribavirin oralt fordelt på to

doser sammen med et måltid (morgen og aften).

Pædiatrisk population (kun 2-stofsbehandling) - Behandlingsvarighed

Genotype 1:

Den anbefalede behandlingsvarighed ved 2-stofsbehandling er 1 år. Ved ekstrapolation fra

kliniske data fra kombinationsbehandling med standard interferon hos pædiatriske patienter

(negativ prædikativ værdi 96 % for interferon alfa-2b/ribavirin), har patienter, der ikke opnår

virologisk respons efter 12 uger, meget lille sandsynlighed for at blive vedvarende virologisk

responderende. Det anbefales derfor, at behandlingen af børn og unge patienter, der får

PegIntron/ribavirin kombination, afbrydes, hvis deres uge 12 hcv-RNA falder < 2 log

forhold til før behandlingen, eller hvis de har detekterbar hcv-RNA i behandlingsuge 24.

Genotype 2 eller 3:

Den anbefalede behandlingsvarighed ved 2-stofsbehandling er 24 uger.

Genotype 4:

Kun 5 børn og unge med Genotype 4 blev behandlet i kliniske forsøg med PegIntron/ribavirin.

Den anbefalede behandlingsvarighed ved 2-stofsbehandling er 1 år. Det anbefales, at

behandling af børn og unge patienter, der får PegIntron/ribavirin i kombination, afbrydes, hvis

deres uge 12 hcv-RNA falder < 2 log

i forhold til før behandlingen, eller hvis de har

detekterbar hcv-RNA i behandlingsuge 24.

PegIntron-monoterapi – Voksne

Dosering

Ved monoterapi er PegIntron-regimenet 0,5 eller 1,0

g/kg/uge. Den laveste styrke, der er til rådighed

for PegIntron, er 50

g/0,5 ml. Doser til patienter, der ordineres 0,5

g/kg/uge, skal således justeres

ved volumen, som vist i Tabel 2. For dosen 1,0

g/kg kan der foretages en tilsvarende justering af

volumen, eller der kan anvendes andre styrker, som vist i Tabel 2. PegIntron monoterapi blev ikke

undersøgt i hcv/hiv co-inficerede patienter.

Tabel 2- Dosering ved monoterapi

0,5

g/kg

1,0

g/kg

Legemsvægt

(kg)

Styrke af

PegIntron

(

g/0,5ml)

Indgives en gang

om ugen

(ml)

Styrke af

PegIntron

(

g/0,5ml)

Indgives en gang

om ugen

(ml)

30-35

0,15

36-45

46-56

0,25

57-72

73-88

89-106

107-120**

Mindste indgift med pen er 0,2 ml.

* Hætteglas skal anvendes.

** Ved vægt > 120 kg bør PegIntron dosis beregnes på grundlag af den enkelte patients vægt. Dette kan kræve kombination

af flere PegIntron-styrker og volumner.

Behandlingsvarighed

Hos patienter, som udviser virologisk respons ved uge 12, bør behandlingen fortsættes i en periode på

mindst tre måneder mere (svarende til totalt seks måneder). Beslutningen om at forlænge behandlingen

til et års behandling bør træffes på grundlag af andre prognostiske faktorer (såsom alder > 40 år,

hankøn, bridging fibrose).

Dosisjustering for alle patienter (monoterapi og kombinationsbehandling)

Hvis der udvikles alvorlige bivirkninger eller unormale laboratorieværdier under behandling med

PegIntron monoterapi eller kombinationsbehandling, skal doserne af PegIntron og/eller ribavirin justeres

efter behov, indtil bivirkningerne aftager. Dosisreduktion af boceprevir anbefales ikke. Boceprevir må

ikke gives uden samtidig behandling med PegIntron og ribavirin. Da efterlevelse kan være vigtig for

udfaldet af behandlingen, skal dosis for PegIntron og ribavirin være så tæt på den anbefalede standard

dosis som muligt. Vejledninger for dosisjustering blev udviklet i kliniske forsøg.

Kombinationsbehandling - vejledninger for dosisreduktion

Tabel 2a

Retningslinjer for dosisjustering af kombinationsbehandling, baseret på

laboratorie parametre

Laboratorieværdier

Reducer kun

ribavirin daglig dosis

(se note 1) hvis:

Reducer kun PegIntron

dosis (se note 2), hvis:

Seponer

kombinations-

behandling, hvis:

Hæmoglobin

≥ 8,5 g/dl, og

< 10 g/dl

< 8,5 g/dl

Voksne: Hæmoglobin

hos patienter med

tidligere stabil

hjertesygdom

Børn og unge: Ikke

relevant

2 g/dl fald i hæmoglobin under en hvilken som

helst 4 ugers periode under behandling

(permanent dosisreduktion)

< 12 g/dl efter

4 ugers dosis-

reduktion

Leukocytter

≥ 1,0 x 10

/l, og

< 1,5 x 10

< 1,0 x 10

Neutrofiler

≥ 0,5 x 10

/l, og

< 0,75 x 10

< 0,5 x 10

Trombocytter

≥ 25 x 10

/l, og

< 25 x 10

< 50 x 10

/l (voksne)

≥ 50 x 10

/l, <70 x 10

(børn og unge)

(voksne)

< 50 x 10

/1 (børn

og unge)

Bilirubin – direkte

2,5 x ULN

Bilirubin - indirekte

> 5 mg/dl

> 4 mg/dl

(i > 4 uger)

Serumkreatinin

> 2,0 mg/dl

Kreatininclearance

Seponer ribavirin-

behandlingen hvis

CrCL < 50 ml/min

Alanin-

aminotransferase

(ALAT)

eller

Aspartat-

aminotransferase

(ASAT)

2 x baseline og

> 10 x ULN

2 x baseline og

> 10 x ULN

Øvre grænse for normalområdet

Note 1: Hos voksne patienter er 1. dosisreduktion af ribavirin med 200 mg/dag (undtagen hos

patienter, der fik 1.400 mg, her bør dosis nedsættes med 400 mg/dag). 2. dosisreduktion af

ribavirin er med yderligere 200 mg/dag, hvis det er nødvendigt. Patienter, hvis

ribavirindosis er reduceret til 600 mg dagligt, skal have en 200 mg kapsel om morgenen og

to 200 mg kapsler om aftenen.

Hos børn og unge patienter er 1. dosisreduktion af ribavirin til 12 mg/kg/dag, 2.

dosisreduktion af ribavirin er til 8 mg/kg/dag.

Note 2: Hos voksne patienter er 1. dosisreduktion af PegIntron til 1 μg/kg/uge. 2. dosisreduktion af

PegIntron er til 0,5 μg/kg/uge, hvis det er nødvendigt. For patienter i PegIntron monoterapi:

Der henvises til afsnittet om retningslinjer for dosisreduktion ved monoterapi.

Hos børn og unge reduceres PegIntron 1. gang til 40 μg/m

/uge, 2. dosisreduktion af

PegIntron er til 20 μg/m

/uge.

Dosisreduktion af PegIntron hos voksne kan ske ved at reducere det ordinerede volumen eller ved at

bruge en lavere styrke, som anført i Tabel 2b. Dosisreduktion af PegIntron hos børn og unge kan ske

ved at modificere den anbefalede dosis i to trin fra den originale startdosis på 60 µg/m

/uge til 40

/uge og så til 20

/uge hvis nødvendigt.

Tabel 2b To-trins-dosisreduktion af

PegIntron i kombinationsbehandling hos

voksneFørste dosisreduktion til PegIntron 1 µg/kg

Anden dosisreduktion til PegIntron 0,5 µg/kg

Legems-

vægt

(kg)

PegIntron

styrke

(µg/0,5

ml)

Mængden af

PegIntron,

der skal

administrere

s (μg)

Volumen

af

PegIntron,

der skal

administre

res (ml)

Legems-

vægt

(kg)

PegIntron

styrke

(µg/0,5

ml)

Mængden af

PegIntron,

der skal

administre-

res (μg)

Volumen

af

PegIntron,

der skal

administre-

res (ml)

< 40

0,35

< 40

40 – 50

40 – 50

0,25

51 – 64

0,35

51 – 64

65 – 75

0,35

65 – 75

0,35

76 – 85

76 – 85

86 –

86 –

> 105

0,35

> 105

PegIntron monoterapi vejledninger for dosisreduktion hos voksne

Retningslinjer for dosisjustering hos voksne patienter, som anvender PegIntron monoterapi, fremgår af

Tabel 3a.

Tabel 3a

Retningslinjer for dosisjustering for PegIntron-monoterapi hos voksne, baseret på

laboratorieparametre

Laboratorieværdier

Reducer PegIntron

til halv dosis, hvis:

Seponer PegIntron, hvis:

Neutrofiler

≥ 0,5 x 10

/l, og

< 0,75 x 10

< 0,5 x 10

Trombocytter

≥ 25 x 10

/l, og < 50 x 10

< 25 x 10

Hos voksne patienter, som anvender PegIntron 0,5

g/kg som monoterapi, kan dosisreduktion ske ved

at reducere det ordinerede volumen med halvdelen som vist i Tabel 3b.

Tabel 3b – Reduceret PegIntron-dosis (0,25 µg/kg) for 0,5

g/kg monoterapiregimenet hos

voksne

Legemsvægt

(kg)

PegIntron-styrke

(

g/0,5 ml)

Mængde PegIntron, der

skal indgives

(

g)

PegIntron-volumen, der

skal indgives

(ml)

30-35

0.08

36-45

46-56

0.13

57-72

73-88

89-106

0.25

107-120**

Mindste indgift med pen er 0,2 ml.

* Hætteglas skal anvendes.

** Ved vægt > 120 kg bør PegIntron dosis beregnes på grundlag af den enkelte patients vægt. Dette kan kræve kombination

af flere PegIntron-styrker og volumener.

Hos voksne patienter, som anvender PegIntron 1,0

g/kg som monoterapi, kan dosisreduktion ske ved

at reducere det ordinerede volumen med halvdelen eller ved at anvende en lavere styrke, som vist i

Tabel 3c.

Tabel 3c – Reduceret PegIntron-dosis (0,5 µg/kg) for 1,0

g/kg monoterapiregimenet hos voksne

Legemsvægt

(kg)

PegIntron styrke

(

g/0,5 ml)

Mængde

PegIntron,

der skal

indgives

(

g)

PegIntron

volume,

der skal

indgives

(ml)

30-35

0,15

36-45

0,20

46-56

0,25

57-72

73-88

89-106

107-120**

Mindste indgift med pen er 0,2 ml.

* Hætteglas skal anvendes.

** Ved vægt > 120 kg bør PegIntron dosis beregnes på grundlag af den enkelte patients vægt. Dette kan kræve kombination

af flere PegIntron-styrker og volumener.

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

Monoterapi

PegIntron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med moderat til kraftig nedsættelse af

nyrefunktionen. Hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-50 ml/minut)

bør initialdosis af PegIntron reduceres med 25 %. Patienter med stærkt nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 15-29 ml/minut) bør have initialdosis af PegIntron reduceret med 50 %. Der er

ingen resultater til rådighed for anvendelse af PegIntron hos patienter med kreatininclearance

< 15 ml/minut (se pkt. 5.2). Patienter med stærkt nedsat nyrefunktion, inklusive patienter i

hæmodialyse, bør nøje monitoreres. Hvis nyrefunktionen nedsættes under behandling, bør PegIntron-

behandlingen seponeres.

Kombinationsbehandling

Patienter med kreatininclearance < 50 ml/minut må ikke behandles med PegIntron i kombination med

ribavirin (se ribavirin SPC). Når det gives som kombinationsbehandling, bør patienter med nedsat

nyrefunktion monitoreres mere omhyggeligt for udvikling af anæmi.

Nedsat leverfunktion

Sikkerhed og effekt ved PegIntron-behandling er ikke blevet vurderet hos patienter med alvorligt nedsat

leverfunktion, derfor må PegIntron ikke anvendes til disse patienter.

Ældre (

65 år)

Der er ingen påviselige aldersrelaterede virkninger på farmakokinetikken for PegIntron. Resultater fra

ældre patienter behandlet med en enkelt dosis PegIntron tyder på, at ingen ændring i PegIntron dosis er

nødvendig på basis af alder (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

PegIntron kan anvendes i kombination med ribavirin hos pædiatriske patienter i alderen 3 år og ældre.

Administration

PegIntron skal gives som subkutan injektion. For specielle håndteringsoplysninger se pkt. 6.6. Patienterne

kan selv injicere PegIntron, hvis lægen beslutter, at det er hensigtsmæssigt og med opfølgning hos lægen

efter behov.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et hvilket som helst interferon eller over

for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1;

Anamnese med alvorlig forud eksisterende hjertesygdom, inklusive ustabil eller ukontrolleret

hjertesygdom i de seneste seks måneder (se pkt. 4.4);

Alvorlige, svækkende sygdomstilstande;

Autoimmun hepatitis eller tidligere autoimmun sygdom;

Alvorligt nedsat leverfunktion eller dekompenseret levercirrose;

Forud eksisterende thyroideasygdom, medmindre den kan kontrolleres med standardbehandling;

Epilepsi og/eller påvirket centralnervesystem (CNS)-funktion;

hcv/hiv-patienter med cirrose og en Child-Pugh score ≥ 6.

PegIntron i kombination med telbivudin.

Pædiatrisk population

Eksisterende eller tidligere alvorlig psykiatrisk lidelse, især alvorlig depression, selvmordstanker

eller selvmordsforsøg.

Kombinationsbehandling

Se også SPC for ribavirin og boceprevir, hvis PegIntron skal gives som kombinationsbehandling hos

patienter med kronisk hepatitis C.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Psykiatriske sygdomme og sygdomme i centralnervesystemet (CNS)

Alvorlig CNS-påvirkning, særlig depression, selvmordstanker og selvmordsforsøg, er set hos nogle

patienter under PegIntron-behandling, og selv efter behandlingsophør især under 6-måneders

opfølgningsperioden. Andre CNS-virkninger inklusive aggressiv adfærd (sommetider rettet mod andre

såsom drabstanker), bipolare lidelser, mani, forvirring og ændret mental tilstand er blevet set med alfa-

interferoner. Patienter bør følges nøje for eventuelle tegn eller symptomer på psykiske lidelser. Hvis

sådanne symptomer forekommer, skal den ordinerende læge være opmærksom på den potentielle alvor

af disse bivirkninger, og behovet for passende terapeutisk håndtering bør overvejes. Hvis psykiatriske

symptomer vedvarer eller forværres, eller hvis selvmords- eller drabstanker identificeres, anbefales

det, at PegIntron seponeres, og at patienten følges med passende psykiatrisk intervention.

Patienter med aktuelle eller tidligere alvorlige psykiatriske tilstande

Hvis behandling med peginterferon alfa-2b bedømmes som værende nødvendig hos voksne patienter med

aktuelle eller tidligere alvorlige psykiske lidelser, bør dette kun initieres efter sikring af en passende

individuel diagnostisk og terapeutisk behandling af den psykiatriske lidelse.

- Brug af PegIntron hos børn og unge som har eller har haft svære psykiske tilstande er kontraindiceret (se

pkt. 4.3). Blandt børn og unge behandlet med interferon alfa-2b i kombination med ribavirin er

selvmordstanker eller -forsøg hyppigere rapporteret sammenlignet med voksne patienter (2,4 % vs. 1 %)

under behandling og under 6 måneders efterbehandling. Børn og unge oplevede ligesom voksne andre

psykiske bivirkninger (f.eks. depression, følelsesmæssig labilitet og døsighed)

Patienter med misbrug

hcv-inficerede patienter, der samtidig er misbrugere (af alkohol, cannabis osv.), har en øget risiko for

udvikling af psykiske lidelser eller forværring af allerede eksisterende psykiske lidelser under

behandling med interferon alfa. Hvis behandling med interferon alfa bedømmes som værende nødvendig

hos disse patienter, skal tilstedeværelsen af samtidig psykisk sygdom og potentialet for anden misbrug

vurderes omhyggeligt og håndteres i tilstrækkelig grad, før behandling påbegyndes. Om nødvendigt bør

en interdisciplinær tilgang, der involverer en psykiatrisk behandler eller misbrugsspecialist, overvejes, for

at evaluere, behandle og følge patienten. Patienten bør overvåges nøje under behandlingen, og også efter

at behandlingen er ophørt. Tidlig intervention over for tilbagevendende psykiske lidelser og misbrug eller

udvikling heraf anbefales.

Vækst og udvikling (børn og unge)

Under behandlingsforløbet, der varede op til 48 uger hos patienter i alderen 3 til 17 år, var vægttab og

væksthæmning almindelig. Tilgængelige langtidsdata hos børn i kombinationsbehandling med pegyleret

interferon/ribavirin er indikative for betragtelig højdereduktion. 32 % (30/94) af forsøgspersonerne udviste

>15 percentilreduktion på højdepercentilen for alderen 5 år efter afsluttet behandling (se pkt. 4.8 og 5.1).

Case by case fordel/risiko-vurdering hos børn

Den forventede fordel ved behandling skal nøje vægtes med de sikkerhedsresultater observeret hos børn

og unge i de kliniske forsøg (se pkt. 4.8 og 5.1).

Det er vigtigt at tage i betragtning, at kombinationsbehandlingen inducerede væksthæmning, som

medførte reduceret højde hos nogle patienter.

Denne risiko skal vægtes mod sygdomskarakteristika hos barnet, såsom tegn på sygdomsudvikling

(især fibrose), co-morbiditet, der kan have en negativ effekt på sygdomsudviklingen (såsom hiv co-

infektion), såvel som prognostiske faktorer på respons (hcv-genotype og virusbelastning).

Når det er muligt, bør barnet først behandles efter pubertetens vækstspurt for at reducere risikoen for

væksthæmning. Selvom data er begrænsede, blev der ikke set tegn på langtidsvirkning på kønsmodningen

i det 5-årige opfølgende observationsstudie.

Mere udtalt sløvhed og koma, inklusive tilfælde af encefalopati, er set hos nogle patienter,

sædvanligvis ældre, behandlet med høje doser ved onkologiske indikationer. Selv om disse virkninger

almindeligvis er reversible, tog fuldstændig restitution hos nogle få patienter op til tre uger. Meget

sjældent er der set kramper ved høje doser af interferon alfa.

Alle patienter i de udvalgte kliniske forsøg af kronisk hepatitis C fik foretaget leverbiopsi før inklusion,

men i visse tilfælde (for eksempel patienter med genotype 2 og 3), kan behandling være mulig uden

histologisk verifikation. Gældende behandlingsvejledninger bør overvejes med hensyn til, om en

leverbiopsi er nødvendig før behandling initieres.

Akut overfølsomhed

Akutte overfølsomhedsreaktioner (såsom urticaria, angioødem, bronkokonstriktion, anafylaksi) er

observeret i sjældne tilfælde under interferon alfa-2b-behandling. Hvis en sådan reaktion udvikles under

behandling med PegIntron, skal behandlingen seponeres og passende behandling omgående iværksættes.

Forbigående udslæt kræver ikke afbrydelse af behandlingen.

Kardiovaskulære system

Som med interferon alfa-2b kræves tæt monitorering af voksne patienter med tidligere hjerteinsufficiens,

myokardieinfarkt og/eller tidligere eller nuværende arytmilidelser, der får PegIntron-behandling. Det

anbefales, at patienter, der har forud eksisterende hjerteanomalier, får taget elektrokardiogram før og

under behandlingsforløbet. Hjertearytmier (primært supraventrikulære) responderer sædvanligvis på

konventionel behandling, men kan kræve seponering af PegIntron. Der foreligger ingen data for børn og

unge med tidligere hjertesygdom.

Leversvigt

PegIntron øger risikoen for leverdekompensation og død hos patienter med cirrose. Som ved alle

interferoner seponeres PegIntron hos patienter, der udvikler forlængede koagulationsmarkører, hvilket kan

være tegn på leversvigt. Leverenzymer og leverfunktion skal monitoreres tæt hos patienter med cirrose.

Feber

Da feber kan ses sammen med de influenzalignende reaktioner, der sædvanligvis rapporteres under

interferonbehandling, bør andre årsager til vedvarende feber udelukkes.

Hydrering

Tilstrækkelig hydrering skal opretholdes hos patienter, der får PegIntron-behandling, da hypotension

relateret til væskemangel er observeret hos nogle patienter behandlet med alfa interferoner.

Væsketilførsel kan være nødvendigt.

Lungeforandringer

Lungeinfiltrater, pneumonitis og pneumoni, i visse tilfælde dødeligt forløbende, er i sjældne tilfælde

blevet set hos interferon alfa-behandlede patienter. Enhver patient, der får feber, hoste, dyspnø eller

andre luftvejssymptomer, skal have taget thorax-røntgen. Hvis dette thorax-røntgen viser

lungeinfiltrater, eller der er tegn på forringet lungefunktion, skal patienten følges nøje, og om

nødvendigt skal interferon alfa seponeres. Øjeblikkelig seponering af interferon alfa og behandling

med kortikosteroider synes at være forbundet med ophør af lungebivirkningerne.

Autoimmun sygdom

Udvikling af auto-antistoffer og autoimmune sygdomme er blevet rapporteret under behandling med

alfa interferoner. Patienter, der er prædisponerede for udviklingen af autoimmune sygdomme, kan

have øget risiko. Patienter med sygdomstegn eller symptomer, der er forenelige med autoimmune

sygdomme, bør evalueres nøje, og fordele versus risici ved fortsat interferonbehandling bør revurderes

(se også pkt. 4.4 Thyroideaændringer og pkt. 4.8).

Tilfælde af Vogt-Koyanagi-Harada (VKH) syndrom er rapporteret hos patienter med kronisk

hepatitis C, der blev behandlet med interferon. Dette syndrom er en granulomatøs inflammatorisk

lidelse, der kan påvirke synet, hørelsen, hjernehinden og huden. Hvis der er mistanke om VKH

syndrom, bør antiviral behandling stoppes og kortikosteroid behandling diskuteres (se pkt. 4.8).

Øjenforandringer

Oftalmologiske forstyrrelser, inklusive nethindehæmoragi, nethinde-ekssudater, serøs nethindeløsning og

retinal arterie- eller veneokklusion er blevet rapporteret i sjældne tilfælde efter behandling med alfa

interferoner (se pkt. 4.8). Alle patienter bør have foretaget en øjenundersøgelse ved behandlingens start.

Enhver patient, som klager over øjensymptomer, inklusive nedsat synsskarphed eller forringet synsfelt

skal straks have foretaget en fuldstændig øjenundersøgelse. Regelmæssige synsundersøgelser anbefales

under PegIntron-behandling, især hos patienter med sygdomme, der kan være forbundet med retinopati,

såsom diabetes mellitus eller hypertension. Seponering af PegIntron bør overvejes hos patienter, der

udvikler nye eller forværrede oftalmologiske forstyrrelser.

Thyroidea-ændringer

I sjældne tilfælde har voksne patienter behandlet for kronisk hepatitis C med interferon alfa udviklet

thyroideaabnormiteter, enten hypothyreoidisme eller hyperthyreoidisme. Omtrent 21 % af børn

behandlet med kombinationsbehandling med PegIntron/ribavirin fik øget thyroideastimulerende

hormon (TSH). Omtrent 2 % havde et forbigående fald til under den nedre normalgrænse. Inden

initiering af PegIntron-behandling skal TSH-niveauet evalueres, og mulige thyroideaabnormaliteter

detekteret på dette tidspunkt skal behandles med konventionel behandling.

TSH-værdier bør bestemmes, hvis en patient under behandlingsforløbet udvikler symptomer, der

stemmer overens med mulig nedsat thyroideafunktion. Ved tilstedeværelse af nedsat thyroideafunktion

kan PegIntron-behandling fortsættes, hvis TSH værdier kan bibeholdes i normalområdet med medicin.

Børn og unge bør monitoreres hver 3. måned for tegn på thyroideadysfunktion (f.eks. TSH).

Metaboliske forstyrrelser

Der er observeret hypertriglyceridæmi og forværring af hypertriglyceridæmi, undertiden alvorlig.

Derfor anbefales monitorering af lipidniveauer.

Samtidig infektion med hcv/hiv

Mitokondriel toksicitet og mælkesyreacidose

Patienter, der samtidig er inficeret med hiv og modtager høj-aktiv anti-retroviral terapi (HAART), kan

have øget risiko for at udvikle mælkesyreacidose. Forsigtighed bør udvises, når PegIntron og ribavirin

adderes til HAART terapi (se ribavirin SPC).

Hepatisk dekompensering hos hcv/hiv co-inficerede patienter med fremskreden cirrose

Co-inficerede patienter med fremskreden cirrose, der får HAART, kan have øget risiko for nedsat

leverfunktion og død. Supplerende behandling med alfa interferoner alene eller i kombination med

ribavirin kan medføre øget risiko for denne undergruppe af patienter. Andre baseline-faktorer hos co-

inficerede patienter, som kan associeres med en højere risiko for hepatisk dekompensering, inkluderer

behandling med didanosin og forhøjet bilirubin serumkoncentration.

Co-inficerede patienter, der får både antiretroviral (ARV) og antihepatitis-behandling, bør monitoreres

tæt. Child-Pugh-score bør vurderes under behandlingen. Hos patienter, som udvikler hepatisk

dekompensation, skal antihepatitisbehandlingen seponeres øjeblikkeligt, og ARV-behandlingen skal

revurderes.

Hæmatologiske anomalier hos hcv/hiv co-inficerede patienter

Patienter, der samtidig er inficeret med hcv/hiv, og som får peginterferon alfa-2b/ribavirin- behandling

og HAART, kan have øget risiko for at udvikle hæmatologiske anomalier (som neutropeni,

trombocytopeni og anæmi) sammenlignet med hcv mono-inficerede patienter. Selvom hovedparten af

dem kunne håndteres ved dosisreduktion, bør hæmatologiske parametre monitoreres tæt hos denne

patientpopulation (se pkt. 4.2 og ”Laboratorieanalyser” herunder og pkt. 4.8).

Patienter, der er i kombinationsbehandling med PegIntron og ribavirin og zidovudin, har en øget risiko

for at udvikle anæmi. Samtidig anvendelse af denne kombination med zidovudin anbefales derfor ikke

(se pkt. 4.5)

Patienter med lave CD4-tal

Blandt patienter, der er co-inficeret med hcv/hiv, er der begrænsede tilgængelige effekt- og

sikkerhedsdata for patienter med CD4-tal under 200 celler/μl (N = 25). Forsigtighed anbefales derfor i

behandlingen af patienter med lave CD4-tal.

For de antiretrovirale lægemidler, der skal tages samtidig med hcv-behandling, henvises der til disses

respektive SPCer for kendskab og håndtering af toksicitet, der er specifik for det enkelte produkt samt

potentialet for overlappende toksiciteter med PegIntron og ribavirin.

Co-infektion med HCV/HBV

Der er rapporteret om tilfælde af reaktivering af hepatitis B (nogle med alvorlige konsekvenser) hos

patienter, der er co-inficerede med hepatitis B- og hepatitis C-virus, som blev behandlet med

interferon. Hyppigheden af denne slags reaktivering forekommer at være lav.

Alle patienter skal screenes for hepatitis B før initiering af behandling med interferon for hepatitis C.

Patienter, der er co-inficerede med hepatitis B og C, skal herefter monitoreres og behandles i henhold

til gældende kliniske vejledninger.

Dentale og parodontale lidelser

Dentale og parodontale lidelser, som kan føre til tab af tænder, er blevet rapporteret hos patienter, der

fik PegIntron og ribavirin kombinationsbehandling. Herudover kan mundtørhed have en skadelig

virkning på tænder og mundslimhinder under langtidsbehandling med kombinationen af PegIntron og

ribavirin. Patienter bør børste deres tænder omhyggeligt to gange daglig og have regelmæssige

tandeftersyn. Nogle patienter kan desuden opleve opkastning. Hvis denne reaktion forekommer, bør de

anbefales at skylle deres mund omhyggeligt bagefter.

Organtransplantatmodtagere

Sikkerheden og effekten af PegIntron alene eller i kombination med ribavirin ved behandling af

hepatitis C hos lever- eller andre organtransplanterede er ikke blevet undersøgt. Præliminære resultater

tyder på, at behandling med interferon alfa kan være forbundet med en øget frekvens af

nyretransplantatafstødning. Afstødelse af levertransplantat er også rapporteret.

Andet

På grund af meddelelser om at interferon alfa kan forværre tilstedeværende psoriasissygdom og

sarkoidose, kan brug af PegIntron til patienter med psoriasis eller sarkoidose kun anbefales, hvis den

potentielt gavnlige effekt retfærdiggør den mulige risiko.

Laboratorieundersøgelser

Hæmatologiske og klinisk-kemiske standardanalyser samt kontrol af thyroideafunktionen skal udføres hos

alle patienter, før behandling påbegyndes. Acceptable udgangsværdier, som kan anvendes som

retningslinje før påbegyndelse af PegIntron-behandling, er:

Trombocytter

100.000/mm

Neutrofiler

1.500/mm

TSH-niveau

skal være inden for normalområdet

Laboratorieundersøgelser skal udføres ved behandlingsuge 2 og 4 og herefter med mellemrum efter

klinisk behov. HVC-RNA bør måles regelmæssigt under behandling (se pkt. 4.2).

Langtidsvedligeholdelses-monoterapi

I et klinisk studie blev det vist, at peginterferon alfa-2b ved lav dosis (0,5 μg/kg/uge) ikke var effektivt

til langtidsvedligeholdelses-monoterapi (gennemsnitsvarighed 2,5 år) til forebyggelse af

sygdomsprogression hos ikke-responderende med kompenseret cirrose. Der blev ikke observeret statistisk

signifikant effekt på tiden til udvikling af den første kliniske hændelse (leverdekompensation,

hepatocellulært karcinom, død og/eller levertransplantation) sammenlignet med manglende behandling.

PegIntron bør derfor ikke anvendes som langtidsvedligeholdelses-monoterapi.

Vigtige oplysninger om visse af indholdsstofferne i PegIntron

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans, glucose/galaktose malabsorption eller

sucrase-isomaltasemangel.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) per 0,7 ml, det vil sige, at det

praktisk taget er "natriumfrit".

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Telbivudin

Et klinisk studie, der undersøgte kombinationen af telbivudin 600 mg dagligt og pegyleret interferon

alfa-2a 180 mikrogram subkutant en gang ugentligt, indikerer, at denne kombination er associeret med

en øget risiko for udvikling af perifer neuropati. Mekanismen bag denne bivirkning er ikke kendt (se

pkt. 4.3, 4.4 og 4.5 i SPC for telbivudin). Derudover er telbivudins sikkerhed og virkning i

kombination med interferoner ved behandling af kronisk hepatitis B ikke klarlagt. Kombination af

PegIntron og telbivudin er derfor kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Methadon

Hos patienter med kronisk hepatitis C, der fik stabil methadon-vedligeholdelsesbehandling, og som var

behandlingsnaive for peginterferon alfa-2b, øgede et tillæg af 1,5 mikrogram/kg/uge PegIntron

subkutant i 4 uger R-methadon-AUC med ca. 15 % (95 % Cl for AUC-ratio estimat 103-128 %). Den

kliniske signifikans af denne observation er ukendt; patienter bør imidlertid monitoreres for tegn og

symptomer på øget sedativ effekt og respirationsdepression. Særligt hos patienter på en høj dosis

methadon bør risikoen for forlængelse af QTc overvejes.

Peginterferon alfa-2b’s virkning på samtidigt administreret medicin

Den potentielle interaktion mellem peginterferon alfa-2b (PegIntron) og substrater for metaboliske

enzymer blev vurderet i 3 klinisk farmakologiske multidosis-studier. I disse studier blev virkningen af

multidosisregimer med peginterferon alfa-2b (PegIntron) undersøgt hos forsøgspersoner med hepatitis

C (1,5 mikrogram/uge) og raske forsøgspersoner (1 mikrogram/uge eller 3 mikrogram/uge) (Tabel 4).

Der sås ingen klinisk signifikant farmakokinetisk interaktion mellem peginterferon alfa-2b (PegIntron)

og tolbutamid, midazolam eller dapson; dosisjustering er derfor ikke nødvendig, når peginterferon

alfa-2b (PegIntron) administreres sammen med lægemidler, der metaboliseres af CYP2C9, CYP3A4

og N-acetyltransferase. Samtidig administration af peginterferon alfa-2b (PegIntron) og caffein eller

desipramin øger i beskeden grad eksponeringen for caffein og desipramin. Når patienterne får

PegIntron sammen med medicin, der metaboliseres af CYP1A2 eller CYP2D6, er det ikke sandsynligt,

at faldet i CYP-aktivitet har klinisk indvirkning, undtagen med medicin, der har en snæver terapeutisk

margin (Tabel 5).

Tabel 4 Peginterferon alfa-2b’s virkning på samtidigt administreret medicin

Samtidigt

administreret

medicin

Peginterferon

alfa-2b dosis

Studiepopulation

Geometrisk middelværdi

(med/uden peginterferon

alfa-2b)

AUC

(90% CI)

C

max

(90% CI)

Caffein

(CYP1A2-substrat)

1,5 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Forsøgspersoner

med kronisk

hepatitis C (N=22)

1,39

(1,27; 1,51)

1,02

(0,95; 1,09)

1 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=24)

1,18

(1,07; 1,31)

1,12

(1,05; 1,19)

3 mikrog/kg/uge

(2 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=13)

1,36

(1,25; 1,49)

1,16

(1,10; 1,24)

Tolbutamid

(CYP2C9-substrat)

1,5 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Forsøgspersoner

med kronisk

hepatitis C (N=22)

1,1#

(0,94; 1,28)

1 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=24)

0,90#

(0,81; 1,00)

Samtidigt

administreret

medicin

Peginterferon

alfa-2b dosis

Studiepopulation

Geometrisk middelværdi

(med/uden peginterferon

alfa-2b)

AUC

(90% CI)

C

max

(90% CI)

3 mikrog/kg/uge

(2 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=13)

0,95

(0,89; 1,01)

0,99

(0,92; 1,07)

Dextromethorphan

hydrobromid

(CYP2D6 og CYP3A-

substrat)

1,5 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Forsøgspersoner

med kronisk

hepatitis C (N=22)

0,96##

(0,73; 1,26)

1 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=24)

2,03#

(1,55; 2,67)

Desipramin

(CYP2D6-substrat)

3 mikrog/kg/uge

(2 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=13)

1,30

(1,18; 1,43)

1,08

(1,00; 1,16)

Midazolam

(CYP3A4-substrat)

1,5 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Forsøgspersoner

med kronisk

hepatitis C (N=24)

1,07

(0,91; 1,25)

1,12

(0,94; 1,33)

1 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=24)

1,07

(0,99; 1,16)

1,33

(1,15; 1,53)

3 mikrog/kg/uge

(2 uger)

Raske

forsøgspersoner

(N=13)

1,18

(1,06; 1,32)

1,24

(1,07; 1,43)

Dapson

(N-acetyltransferase-

substrat)

1,5 mikrog/kg/uge

(4 uger)

Forsøgspersoner

med kronisk

hepatitis C (N=24)

1,05

(1,02; 1,08)

1,03

(1,00; 1,06)

# Beregnet på baggrund af urindata samlet over et 48 timers interval

## Beregnet på baggrund af urindata samlet over et 24 timers interval

Tabel 5 Forholdsregler ved samtidig administration (PegIntron skal administreres med

forsigtighed, når det administreres sammen med følgende lægemidler)

Lægemiddel

Tegn, symptomer og behandling

Mekanisme og risikofaktorer

Theophyllin

Samtidig administration af

theophyllin og PegIntron kan øge

koncentrationen af theophyllin i

blodet. Forsigtighed tilrådes ved

samtidig administration. Der

henvises til indlægssedlen for

theophyllin, når det administreres

sammen med PegIntron.

Theophyllins metabolisering

hæmmes af PegIntrons hæmmende

virkning på CYP1A2.

Thioridazin

Samtidig administration af

thioridazin og PegIntron kan øge

koncentrationen af thioridazin i

blodet. Forsigtighed tilrådes ved

samtidig administration. Der

henvises til indlægssedlen for

thioridazin, når det administreres

sammen med PegIntron.

Thioridazins metabolisering

hæmmes af PegIntrons hæmmende

virkning på CYP2D6.

Theophyllin,

Phenazon,

Warfarin

Der er rapporteret om stigning i

koncentrationen af disse lægemidler

i blodet, når de blev administreret i

kombination med andre

interferonpræparater, og

forsigtighed skal derfor udvises.

Metaboliseringen af disse

lægemidler i leveren kan være

hæmmet.

Lægemiddel

Tegn, symptomer og behandling

Mekanisme og risikofaktorer

Zidovudin

Ved administration i kombination

med andre interferonpræparater kan

den hæmmende virkning på

knoglemarvsfunktionen øges, og

forværring af blodcellereduktionen

såsom fald i hvide blodceller kan

forekomme.

Virkningsmekanismen er ukendt,

men begge lægemidler anses for at

have en hæmmende virkning på

knoglemarven.

Immunsuppressiva

Ved administration i kombination

med andre interferonpræparater kan

virkningen af immunsupprimerende

behandling svækkes hos

transplanterede (nyre, knoglemarv,

etc.) patienter.

Transplantatafstødning kan

fremkaldes.

Der sås ingen farmakokinetiske interaktioner mellem PegIntron og ribavirin i et flerdosis

farmakokinetisk forsøg.

Hcv/hiv co-infektion

Nukleosidanaloger

Anvendelse af nukleosid-analoger, alene eller i kombination med andre nukleosider, har resulteret i

lactacidose. Farmakologisk øger ribavirin fosforylerede metabolitter af purinnukleosider in vitro.

Denne virkning kunne øge den risiko for lactacidose, der er forårsaget af purinnukleosid-analoger

(såsom didanosin eller abacavir). Ribavirin bør ikke anvendes samtidig med didanosin. Tilfælde af

mitokondrietoksicitet, særligt mælkesyreacidose og pankreatitis, nogle dødelige, er rapporteret (se

ribavirin SPC).

Til trods for at den nøjagtige mekanisme stadig mangler at blive belyst, er der set forværring af anæmi

som følge af ribavirin, når zidovudin er en del af de lægemidler, der anvendes til behandling af hiv.

Samtidig anvendelse af ribavirin med zidovudin kan ikke anbefales som følge af en øget risiko for

anæmi (se pkt. 4.4). Det bør overvejes, hvorvidt zidovudin kan erstattes i en kombinationsbehandling

med anti-retrovirale (ART) lægemidler, hvis en sådan allerede er etableret. Dette vil være særligt

vigtigt for patienter, der har zidovudininduceret anæmi i anamnesen.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/Kontraception til mænd og kvinder

PegIntron anbefales kun til brug hos fertile kvinder, når de anvender effektiv kontraception under

behandlingen.

Kombinationsbehandling med ribavirin

Den yderste forsigtighed skal udvises for at undgå graviditet hos kvindelige patienter eller hos partnere til

mandlige patienter, der får PegIntron i kombination med ribavirin. Fertile kvinder skal anvende effektiv

kontraception under behandlingen og i 4 måneder efter, at behandlingen er afsluttet. Mandlige patienter

eller deres kvindelige partnere skal anvende effektiv kontraception under behandling og i 7 måneder efter,

at behandlingen er afsluttet (se SPC for ribavirin).

Graviditet

Der forligger ikke tilstrækkelige data om brugen af interferon alfa-2b hos gravide kvinder. Dyreforsøg har

påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Interferon alfa-2b har vist sig at være abortfremkaldende hos

primater. PegIntron forårsager sandsynligvis også denne effekt.

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt. PegIntron skal kun anvendes under graviditet, hvis den

mulige fordel opvejer den mulige risiko for fosteret.

Kombinationsbehandling med ribavirin

Ribavirin forårsager alvorlige medfødte misdannelser ved indgivelse under graviditet, derfor er

behandling med ribavirin kontraindiceret hos kvinder, der er gravide.

Amning

Det vides ikke, om indholdsstofferne i dette lægemiddel udskilles i human mælk. På grund af risikoen

for bivirkninger hos det ammede barn, bør amning afbrydes før behandlingsstart.

Fertilitet

Der foreligger ingen data vedrørende mulig påvirkning af fertiliteten ved behandling med PegIntron.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Patienter, der udvikler træthed, søvnighed eller forvirring under behandling med PegIntron, advares mod

at køre bil og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Voksne

3-stofsbehandling

Se SPC for boceprevir.

2-stofsbehandling og monoterapi

Opsummering af sikkerhedsprofilen

De hyppigste behandlingsrelaterede bivirkninger, der er rapporteret under kliniske forsøg med

PegIntron i kombination med ribavirin hos voksne, og som er set hos mere end halvdelen af

forsøgspersonerne, var træthed, hovedpine og reaktion på injektionsstedet. Yderligere bivirkninger, der

er rapporteret hos mere end 25 % af personerne, omfattede kvalme, kuldegysninger, søvnløshed,

anæmi, feber, myalgi, asteni, smerte, alopeci, anoreksi, vægttab, depression, udslæt og irritabilitet. De

hyppigst rapporterede bivirkninger var oftest af let til moderat sværhedsgrad og kunne klares uden

behov for dosisjusteringer eller behandlingsophør. Træthed, alopeci, kløe, kvalme, anoreksi, vægttab,

irritabilitet og søvnløshed forekommer i en bemærkelsesværdig lavere frekvens hos patienter behandlet

med PegIntron monoterapi sammenlignet med dem, der behandledes med kombinationsbehandling (se

Tabel 6).

Bivirkningstabel

Følgende behandlingsrelaterede bivirkninger blev rapporteret hos voksne i kliniske forsøg eller via

post-marketing overvågning hos patienter behandlet med peginterferon alfa-2b, herunder PegIntron

monoterapi eller PegIntron/ribavirin. Reaktionerne er anført i tabel 6 efter systemorganklasse og

hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til

< 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) eller ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra tilgængelige data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe skal bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger skal anføres først.

Tabel 6

Bivirkninger, der er rapporteret i kliniske hos voksne forsøg eller efter

markedsføring, hos patienter behandlet med peginterferon alfa-2b, inklusive

PegIntron-monoterapi eller PegIntron + ribavirin

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelig:

Virusinfektion

*

, faryngitis

*

Almindelig:

Bakterieinfektion (inklusive sepsis), svampeinfektion, influenza, øvre

luftvejsinfektion, bronkitis, herpes simplex, sinuitis, otitis media, rinitis

Ikke almindelig:

Infektion på injektionsstedet, nedre luftvejsinfektion

Ikke kendt:

Reaktivering af hepatitis B hos HCV/HBV co-inficerede patienter

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Anæmi, neutropeni

Almindelig:

Hæmolytisk anæmi, leukopeni, trombocytopeni, lymfadenopati

Meget sjælden:

Aplastisk anæmi

Ikke kendt:

Pure red cell aplasia

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Overfølsomhed overfor lægemidlet

Sjælden:

Sarkoidose

Ikke kendt:

Akutte allergiske reaktioner inklusive angioødem, anafylaksi og

anafylaktiske reaktioner inklusive anafylaktisk shock, idiopatisk

trombocytopenisk purpura, trombotisk trombocytopenisk purpura,

systemisk lupus erythematosus

Det endokrine system

Almindelig:

Hypotyroidisme, hypertyroidisme

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Anoreksi

Almindelig:

Hypokalcæmi, hyperurikæmi, dehydrering, øget appetit

Ikke almindelig:

Diabetes mellitus, hypertriglyceridæmi

Sjælden:

Diabetisk ketoacidose

Psykiske forstyrrelser

Meget almindelig:

Depression, angst

*

, emotionel labilitet

*

, nedsat koncentration,

søvnløshed

Almindelig:

Aggression, agitation, vrede, humørændring, unormal adfærd,

nervøsitet, søvnforstyrrelser, nedsat libido, apati, unormale drømme,

gråd

Ikke almindelig:

Selvmord, selvmordsforsøg, selvmordstanker, psykose, hallucinationer,

panikanfald

Sjælden:

Bipolare lidelser

Ikke kendt:

Drabstanker, mani

Nervesystemet

Meget almindelig:

Hovedpine, svimmelhed

Almindelig:

Amnesi, svigtende hukommelse, synkope, migræne, ataksi, forvirring,

neuralgi, paræstesi, hypoæstesi, hyperæstesi, hypertoni, døsighed,

opmærksomhedsforstyrrelser, tremor, smagsforstyrrelser

Ikke almindelig:

Neuropati, perifer neuropati

Sjælden:

Krampeanfald

Meget sjælden:

Cerebrovaskulær blødning, cerebrovaskulær iskæmi, encefalopati

Ikke kendt:

Ansigtslammelse, mononeuropatier

Øjne

Almindelig:

Synsforstyrrelser, sløret syn, fotofobi, konjunktivitis, øjenirritation,

tåresekretionsforstyrrelse, øjensmerter, øjentørhed

Ikke almindelig:

Retinale ekssudater

Sjælden:

Tab af synsskarphed eller synsfelt, nethindehæmoragi, retinopati,

nethindearterieokklusion, nethindeveneokklusion, optisk neuritis,

papilødem, makuløst ødem

Ikke kendt:

Serøs nethindeløsning

Øre og labyrint

Almindelig:

Nedsat hørelse/tab, tinnitus, svimmelhed

Ikke almindelig:

Øresmerter

Hjerte

Almindelig:

Palpitation, takykardi

Ikke almindelig:

Myokardieinfarkt

Sjælden:

Kongestivt hjertesvigt, kardiomyopati, arytmi, perikarditis

Meget sjælden:

Hjerteiskæmi

Ikke kendt:

Perikardial effusion

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hypotension, hypertension, rødmen

Sjælden:

Vasculitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig:

Dyspnø

*

, hoste

*

Almindelig:

Dysfoni, epistaxis, vejrtrækningsproblemer, tilstoppede luftveje,

tilstoppede bihuler, tilstoppet næse, næseflåd, øget sekretion i øvre

luftveje, faryngolaryngeale smerter

Meget sjælden:

Interstitiel lungesygdom

Ikke kendt:

Lungefibrose, pulmonal arteriel hypertension

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Opkastning

*

, kvalme, abdominalsmerter, diaré, mundtørhed

*

Almindelig:

Dyspepsi, gastroøsofageal refluks, stomatitis, mundsår, glossalgi,

gingival blødning, forstoppelse, flatulens, hæmorroider, cheilitis,

abdominal udspiling, gingivitis, glossitis, tandlidelse

Ikke almindelig:

Pankreatitis, mundsmerter

Sjælden:

Iskæmisk colitis

Meget sjælden:

Colitis ulcerosa

Ikke kendt:

Pigmentering af tungen

Lever og galdeveje

Almindelig:

Hyperbilirubinæmi, hepatomegali

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Alopeci, pruritus

*

, tør hud

*

, udslæt

*

Almindelig:

Psoriasis, fotosensitivitetsreaktion, makulopapuløst udslæt, dermatitis,

erytematøst udslæt, eksem, nattesved, hyperhidrose, akne, furunkulose,

erytem, urticaria, unormal hårstruktur, neglelidelse

Sjælden:

Kutan sarkoidose

Meget sjælden:

Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, erythema

multiforme

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig:

Myalgi, artralgi, muskulo-skeletale smerter

Almindelig:

Artritis, rygsmerter, muskelspasmer, ekstremitetssmerter

Ikke almindelig:

Knogle smerte, muskelsvækkelse

Sjælden:

Rabdomyolyse, myositis, reumatoid artritis

Nyrer og urinveje

Almindelig:

Ændret vandladningsfrekvens, polyuri, abnorm urin

Sjælden:

Nyresvigt, nedsat nyrefunktion

Det reproduktive system og mammae

Almindelig:

Amenorré, brystsmerter, menoragi, menstruationsforstyrrelser, ovarie-

forstyrrelser, vaginale gener, seksuel dysfunktion, prostatitis, erektil

dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Reaktion på injektionsstedet

*

, inflammation på injektionsstedet,

træthed,

asteni, irritabilitet, kuldegysninger, feber, influenzalignende

symptomer, smerter

Almindelig:

Brystsmerter, ubehag i brystet, smerter på injektionsstedet, utilpashed,

ansigtsødem, perifert ødem, unormal fornemmelse, tørst

Sjælden:

Nekrose på injektionsstedet

Undersøgelser

Meget almindelig:

Vægttab

*

Disse bivirkninger var almindelige (≥ 1/100 til < 1/10) i kliniske forsøg hos patienter behandlet med PegIntron monoterapi.

Vedrørende klassebetegnelse for interferonlægemidler: se pulmonal arteriel hypertension nedenfor.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger hos voksne

De fleste tilfælde af neutropeni og trombocytopeni var milde (WHO grad 1 eller 2). Der var nogle tilfælde

af mere alvorlig neutropeni hos patienter behandlet med de anbefalede doser af PegIntron i kombination

med ribavirin (WHO grad 3: 39 af 186 [21 %]; og WHO grad 4: 13 af 186 [7 %]).

I et klinisk forsøg rapporterede cirka 1,2 % af patienter behandlet med PegIntron eller interferon alfa-

2b i kombination med ribavirin livstruende psykiatriske bivirkninger under behandling. Disse

bivirkninger omfattede selvmordstanker og selvmordsforsøg (se pkt. 4.4).

Kardiovaskulære (CV) bivirkninger, specielt arytmi, syntes for det meste at være indbyrdes forbundet med

tidligere CV sygdom og tidligere behandling med kardiotoksiske stoffer (se pkt. 4.4). Kardiomyopati, som

kan være reversibel efter seponering af interferon alfa, er blevet rapporteret sjældent hos patienter uden

tidligere observeret hjertesygdom.

Der er indberettet tilfælde af pulmonal arteriel hypertension (PAH) i forbindelse med lægemidler

indeholdende interferon alfa, navnlig hos patienter med risikofaktorer for PAH (såsom

portalhypertension, hivinfektion og cirrose). Hændelserne blev indberettet på forskellige tidspunkter,

typisk flere måneder efter påbegyndelse af behandlingen med interferon alfa.

Oftalmologiske lidelser, der er rapporteret sjældent med alfa interferoner, omfatter retinopatier

(inklusive makuløst ødem), nethindehæmoragier, arterie- eller veneokklusion i nethinden, retinalt

ekssudat, nedsat visuel skarphed eller synsfelt, optisk neuritis og papilødem (se pkt. 4.4).

Mange forskellige autoimmune og immunmedierede lidelser er blevet rapporteret med alfa interferoner

inklusive thyroidea lidelser, systemisk lupus erythematosus, reumatoid athritis (ny eller forværret),

idiopatiske og trombotiske trombocytopenisk purpura, vaskulitis, neuropatier inklusive mononeuropatier

og Vogt-Koyanagi-Harada syndrom (se også pkt. 4.4).

Samtidig infektion med hcv/hiv

Opsummering af sikkerhedsprofilen

For hcv/hiv co-inficerede patienter, der fik

PegIntron

i kombination med ribavirin, har der været

rapporteret andre bivirkninger (som ikke blev rapporteret hos mono-inficerede patienter). Bivirkninger,

der blev rapporteret i de større forsøg med en hyppighed > 5 %, var oral candidiasis (14 %), erhvervet

lipodystrofi (13 %), nedsatte CD4-lymfocytter (8 %), nedsat appetit (8 %), forhøjet gamma-

glutamyltransferase (9 %), rygsmerter (5 %), forhøjet amylase i blodet (6 %), forhøjet mælkesyre i blodet

(5 %), cytolytisk hepatitis (6 %), øget lipase (6 %) og smerter i lemmerne (6 %).

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Mitokondriel toksicitet

Mitokondriel toksicitet og mælkesyreacidose har været rapporteret hos hiv-positive patienter, der modtog

NRTI-regimen og associeret ribavirin for samtidig hcv-infektion (se pkt. 4.4).

Laboratorieværdier for samtidig infektion med hcv/hiv

Selvom hæmatologisk toksicitet af neutropeni, trombocytopeni og anæmi forekom mere hyppigt hos

patienter med samtidig infektion af hcv/hiv, kunne hovedparten afhjælpes med en modificering af

dosis og krævede sjældent for tidlig afbrydelse af behandling (se pkt. 4.4). Hæmatologiske anomalier

blev rapporteret mere hyppigt hos patienter, der modtog PegIntron i kombination med ribavirin end

hos patienter, der modtog interferon alfa-2b i kombination med ribavirin. I forsøg 1 (se pkt. 5.1) blev

der set et fald i absolut neutrofil-tal til under 500 celler/mm

hos 4 % (88/194) af patienterne. Et fald i

trombocytter til under 50.000/mm

blev også observeret hos 4 % (8/194) af de patienter, der fik

PegIntron i kombination med ribavirin. Hos 12 % (23/194) af patienterne, der blev behandlet med

PegIntron i kombination med ribavirin, blev der rapporteret om anæmi (hæmoglobin < 9,4 g/dl).

Fald i CD4 lymfocytter

Behandling med PegIntron i kombination med ribavirin, blev associeret med et fald i absolut CD4+-

celletælling inden for de 4 første uger uden en reduktion i CD4+-celleprocenten. Faldet i CD4+-

celletællinger var reversible efter dosisreduktion eller behandlingsophør. Anvendelsen af PegIntron i

kombination med ribavirin havde ingen observerbar negativ indvirkning på kontrollen af hiv-viræmi

under behandling eller opfølgning. Begrænsede sikkerhedsdata er tilgængelige (N = 25) hos co-

inficerede patienter med CD4+-celletællinger < 200/μl (se pkt. 4.4).

For de antiretrovirale lægemidler, der skal tages samtidig med hcv-behandling, henvises der til disses

respektive SPCer for kendskab og håndtering af toksicitet, der er specifik for det enkelte produkt samt

potentialet for overlappende toksiciteter med PegIntron i kombination med ribavirin.

Pædiatrisk population

Opsummering af sikkerhedsprofilen

I et klinisk forsøg med 107 børn og unge patienter (3 til 17 år), behandlet med PegIntron og ribavirin

som kombinationbehandling, var dosisændring nødvendig hos 25 % af patienterne, hyppigst på grund

af anæmi, neutropeni og vægttab. Generelt svarede bivirkningsprofilen hos børn og unge til den profil,

der er observeret hos voksne, selvom der er en specifik pædiatrisk bekymring vedrørende

væksthæmning. Ved kombinationsbehandling i op til 48 uger med PegIntron og ribavirin blev der

observeret væksthæmning, som medførte reduceret højde hos nogle patienter (se pkt. 4.4). Vægttab og

væksthæmning var meget almindeligt under behandlingen (ved slutningen af behandlingen var

gennemsnitlig nedgang fra baseline i vægt- og højdepercentil henholdsvis 15 percentiler og 8

percentiler) og væksthastighed var inhiberet (< 3. percentil i 70 % af patienterne).

Ved udgangen af 24 ugers opfølgningen efter behandling var den gennemsnitlige reduktion fra

baseline i vægt- og højde-percentiler stadig henholdsvis 3 percentiler og 7 percentiler, og 20 % af

børnene fortsatte med at have hæmmet vækst (væksthastighed < 3. percentil). 94 af 107 børn var

inkluderet i det opfølgende 5-årige langtidsstudie. Virkningen på væksten var mindre hos de børn, der

var blevet behandlet i 24 uger end hos dem, der var blevet behandlet i 48 uger. Blandt de børn, der

blev behandlet i 24 eller 48 uger, reduceredes højdepercentilen for alderen henholdsvis 1,3 og 9,0

percentiler fra før behandling til afslutning af langtidsopfølgningen. Hos 24 % (11/46) af de børn, der

blev behandlet i 24 uger, og hos 40 % (19/48) af de børn, der blev behandlet i 48 uger, var der en

reduktion på > 15 percentil for alderen i perioden fra før behandling til afslutningen af den 5-årige

langtidsopfølgning i forhold til baseline-percentilerne før behandlingen. Hos 11 % (5/46) af de børn,

der blev behandlet i 24 uger og hos 13 % (6/48) af de børn, der blev behandlet i 48 uger, var der en

reduktion i højden fra baseline før behandling til afslutningen af den 5-årige langtidsopfølgning på

> 30 percentiler for alderen. Med hensyn til vægten var der en reduktion i vægten for alderen fra før

behandling til afslutning af langtidsopfølgningen på henholdsvis 1,3 og 5,5 percentiler hos de børn, der

var blevet behandlet i 24 eller 48 uger. Med hensyn til BMI var der en reduktion i BMI for alderen fra

før behandling til afslutning af langtidsopfølgningen på henholdsvis 1,8 og 7,5 percentiler hos de børn,

der var blevet behandlet i 24 eller 48 uger. Fald i gennemsnitlig højde-percentil i 1. år af

langtidsopfølgningen var mest fremtrædende hos præpubertale børn. Reduktionen i højde, vægt og

BMI, som blev set i behandlingsfasen i sammenligning med en normativ population, var ikke

fuldstændigt indhentet ved afslutningen af perioden med langtidsopfølgning for børn, der havde været

i behandling i 48 uger (se pkt. 4.4).

I behandlingsfasen af dette studie var de hyppigste bivirkninger hos alle forsøgspersoner feber (80 %),

hovedpine (62 %), neutropeni (33 %), træthed (30 %), anoreksi (29 %) og erytem på injektionsstedet

(29 % ). Kun 1 forsøgsperson ophørte med behandlingen som følge af en bivirkning (trombocytopeni).

Flertallet af bivirkninger i studiet var milde eller moderate i sværhedsgrad. Alvorlige bivirkninger blev

rapporteret hos 7 % (8 / 107) af alle forsøgspersonerne og inkluderede smerter på injektionsstedet (1

%), smerter i ekstremitet (1 %), hovedpine (1 %), neutropeni (1 %), og feber (4 %). Vigtige

behandlingsrelaterede bivirkninger, som opstod hos denne patientpopulation, var nervøsitet (8 %),

aggression (3 %), vrede (2%), depression / trykket stemning (4 %) og hypotyroidisme (3 %); 5

forsøgspersoner fik levothyroxin-behandling for hypotyroidisme / forhøjet TSH.

Bivirkningstabel

Følgende behandlingsrelaterede bivirkninger blev rapporteret i forsøgene hos børn og unge behandlet

med PegIntron i kombination med ribavirin. Reaktionerne er anført i tabel 7 efter systemorganklasse

og hyppighed (meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000

til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) eller ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe skal bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger skal anføres først.

Tabel 7

Bivirkninger, der er meget almindelige, almindelige og ikke almindelige rapporteret i

kliniske forsøg hos børn og unge behandlet med PegIntron i kombination

med ribavirin.

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig:

Svampeinfektion, influenza, oral herpes, otitis media,

streptokokfaryngitis, nasofaryngitis, sinusitis

Ikke almindelig:

Pneumoni, askariose, enterobiasis, herpes zoster, cellulitis,

urinvejsinfektion, gastroenteritis

Blod og lymfesystem

Meget almindelig:

Anæmi, leukopeni, neutropeni

Almindelig:

Trombocytopeni, lymfadenopati

Det endokrine system

Almindelig:

Hypothyreoidisme

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Anoreksi, nedsat appetit

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Selvmordstanker

, selvmordsforsøg

depression, aggressiv adfærd,

affektlabilitet, vrede, agitation, uro, humørforandringer, rastløshed,

nervøsitet, søvnløshed

Ikke almindelig:

Adfærdsforstyrrelser, depressiv stemning, følelsesmæssige forstyrrelser,

angst, mareridt

Nervesystemet

Meget almindelig:

Hovedpine, svimmelhed

Almindelig:

Dysgeusi, besvimelse, opmærksomhedsforstyrrelser, døsighed, dårlig

søvnkvalitet

Ikke almindelig

Neuralgi, letargi, paræstesi, hypoæstesi, psykomotorisk hyperaktivitet,

tremor

Øjne

Almindelig:

Øjensmerte

Ikke almindelig:

Conjunktiva-blødning, øjenpruritus, keratitis, sløret syn, fotofobi

Øre og labyrint

Almindelig:

Svimmelhed (vertigo)

Hjerte

Almindelig:

Palpitationer, takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Rødmen

Ikke almindelige:

Hypotension, bleghed

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig:

Hoste, epistaxis, faryngeale smerter

Ikke almindelig:

Hvæsende vejrtrækning, nasalt ubehag, rinorré

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Mavesmerter, øvre mavesmerter, opkastning, kvalme

Almindelig:

Diarre, aftøs stomatitis, cheilitis, mundsår, maveubehag, smerter i

munden

Ikke almindelig:

Dyspepsi, gingivitis

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Hepatomegali

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Alopeci, tør hud

Almindelig:

Kløe, udslæt, erytematøst udslæt, eksem, akne, erytem

Ikke almindelig:

Fotosensitivitetsreaktion, makulopapuløst udslæt, hudeksfoliation,

pigmentsygdom, atopisk dermatitis, misfarvning af huden

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig:

Myalgi, artralgi

Almindelig:

Muskulo-skeletale smerter, smerter i ekstremiteterne, rygsmerter

Ikke almindelig:

Muskelkontraktur, kortvarige muskelsammentrækninger

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Proteinuri

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Hos kvinder: Dysmenoré

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Erytem på injektionsstedet, træthed, feber, rigor, influenzalignende

symptomer, asteni, smerter, utilpashed, irritabilitet

Almindelig:

Reaktioner på injektionsstedet, pruritus på injektionsstedet, udslæt på

injektionsstedet, tørhed på injektionsstedet, smerter på injektionsstedet,

kuldefølelse

Ikke almindelig:

Brystsmerter, brystubehag, ansigtssmerter

Undersøgelser

Meget almindelig:

Nedsat væksthastighed (mindre højde og/eller nedsat vægt i forhold til

alderen)

Almindelig:

Øget thyroideastimulerende hormon i blodet, øget thyroglobulin

Ikke almindelig:

Positiv test for antityroide antistoffer

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Ikke almindelig:

Kontusion

klasseeffekt for lægemidler som indeholder interferon-alfa – rapporteret ved standard interferon-behandling af voksne og

pædiatriske patienter; med PegIntron er det rapporteret for voksne patienter.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger hos børn og unge

De fleste af ændringerne i laboratorieværdierne for de kliniske forsøg med PegIntron/ribavirin var milde

eller moderate. Fald i hæmoglobin, leukocytter, trombocytter, neutrofiler og stigning i bilirubin kan kræve

dosisreduktion eller permanent seponering af behandlingen (se pkt. 4.2).

Selv om der blev observeret ændringer i laboratorieværdier hos nogle patienter behandlet med PegIntron i

kombination med ribavirin i kliniske forsøg, vendte værdierne tilbage til baselineniveau inden for et par

uger efter afslutningen af behandlingen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er set doser op til 10,5 gange den tilsigtede dosis. Den maksimale daglige dosis, der er set, er

1.200 mikrogram i én dag. Generelt er bivirkninger, der er set ved tilfælde af overdosering, hvor

PegIntron er involveret, i overensstemmelse med den kendte sikkerhedsprofil for PegIntron;

sværhedsgraden af tilfældene kan imidlertid øges. Standardmetoder til at øge udskillelsen af

lægemidlet, f.eks. dialyse, har ikke vist sig at være brugbare. Der findes ingen specifik antidot til

PegIntron; i tilfælde af overdosering anbefales derfor symptomatisk behandling og tæt observation af

patienten. Om nødvendigt, anbefales det at ordinerende læger kontakter forgiftningscentralen på H:S

Bispebjerg Hospital.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Immunstimulerende lægemidler, Interferoner, ATC-kode: L03A

B10.

Rekombinant interferon alfa-2b er kovalent konjugeret med monomethoxypolyethylenglycol med en

gennemsnitlig substitutionsgrad på 1 mol polymer/mol protein. Den gennemsnitlige molekylevægt er

omkring 31.300 dalton, hvoraf proteindelen udgør cirka 19.300.

Virkningsmekanisme

In vitro og in vivo forsøg tyder på, at den biologiske aktivitet af PegIntron stammer fra dets interferon alfa-

2b-del.

Interferoner udøver deres cellulære virkninger ved at binde sig til specifikke membranreceptorer på

celleoverfladen. Forsøg med andre interferoner har vist artsspecificitet. Dog er visse abearter, som for

eksempel Rhesusaber, følsomme overfor farmakodynamisk stimulering ved udsættelse for humane

type 1 interferoner.

Når først interferon er bundet til cellemembranen, udløser det en kompleks række af intracellulære

virkninger, som inkluderer induktion af visse enzymer. Det formodes, at denne proces, i det mindste

delvist, er ansvarlig for de forskellige cellulære reaktioner på interferon, inklusive hæmning af

virusreplikation i virusinficerede celler, suppression af celledeling og sådanne immunmodulerende

aktiviteter som øgning af makrofagers fagocytiske aktivitet og øgning af lymfocytters specifikke

cytotoksicitet for målcellerne. Nogle eller alle af disse reaktioner kan være medvirkende til interferons

terapeutiske virkninger.

Rekombinant interferon alfa-2b hæmmer også viral replikation in vitro og in vivo. Skønt den nøjagtige

antivirale virkningsmekanisme af rekombinant interferon alfa-2b er ukendt, synes det at ændre

værtscellemetaboliseringen. Denne virkning hæmmer viral replikation, eller hvis replikation finder

sted, så er de dannede virioner ude af stand til at forlade cellen.

Farmakodynamiske virkninger

Farmakodynamikken af PegIntron blev undersøgt i et forsøg med stigende enkeltdoser hos raske

forsøgspersoner ved at undersøge ændringer i mundtemperatur, koncentrationer af effektorproteiner

såsom serum neopterin og 2’5’-oligoadenylatsyntetase (2’5’-OAS), og ligeledes antal leukocytter og

neutrofiler. Personer behandlet med PegIntron viste lette dosisrelaterede stigninger i

legemstemperatur. Efter enkeltdoser af PegIntron mellem 0,25 og 2,0 mikrogram/kg/uge, blev serum

neopterin-koncentrationen øget på en dosisafhængig måde. Reduktionen i antallet af neutrofiler og

leukocytter ved slutningen af uge 4 korrelerede til dosis af PegIntron.

Klinisk virkning og sikkerhed – Voksne

3-stofsbehandling med PegIntron, ribavirin og boceprevir

Se SPC for boceprevir.

Monoterapi med PegIntron og 2-stofsbehandling med PegIntron og ribavirin

Behandlingsnaive patienter

To pivotale forsøg er blevet udført, en (C/I97-010) med PegIntron monoterapi; den anden (C/I98-580)

med PegIntron i kombination med ribavirin. Hos patienter, der var egnede til disse forsøg, vark

kronisk hepatitis C bekræftet ved en positiv hcv-RNA-polymerasekædereaktionstest (PCR)

(> 30 IE/ml), en leverbiopsi i overensstemmelse med en histologisk diagnose på kronisk hepatitis uden

anden årsag til den kroniske hepatitis, samt en abnorm serum-ALAT.

I PegIntron monoterapiforsøget blev i alt 916 naive kroniske hepatitis C-patienter behandlet med

PegIntron (0,5, 1,0 eller 1,5 mikrogram/kg/uge) i et år med en opfølgningsperiode på seks måneder.

Herudover fik 303 patienter interferon alfa-2b (3 millioner internationale enheder [MIE] tre gange om

ugen [tre gange om ugen]) til sammenligning. Dette studie viste, at PegIntron var bedre end interferon

alfa-2b (Tabel 8).

I PegIntron kombinationsforsøget blev 1.530 naive patienter behandlet i et år med et af følgende

kombinationsregimer:

- PegIntron (1,5 mikrogram/kg/uge) + ribavirin (800 mg/dag), (n = 511).

- PegIntron (1,5 mikrogram/kg/uge i en måned efterfulgt af 0,5 mikrogram/kg/uge i 11 måneder)

+ ribavirin (1.000/1.200 mg/dag), (n = 514).

- Interferon alfa-2b (3 MIE tre gange om ugen) + ribavirin (1.000/1.200 mg/dag) (n = 505).

I dette forsøg var kombinationen af PegIntron (1,5 mikrogram/kg/uge) og ribavirin signifikant mere

effektivt end kombinationen af interferon alfa-2b og ribavirin (Tabel 8), især hos patienter inficeret

med genotype 1 (Tabel 9). Vedvarende respons blev vurderet ved responsraten seks måneder efter

behandlingsophør.

Hcv-genotype og baseline-virusmængde er prognostiske faktorer, som er kendt for at påvirke

responsrater. Responsraterne i dette forsøg blev imidlertid vist også at være afhængige af dosis af

ribavirin indgivet i kombination med PegIntron eller interferon alfa-2b. Hos disse patienter, som fik

> 10,6 mg/kg ribavirin (800 mg dosis for en typisk patient på 75 kg), uafhængigt af genotype eller

virusbelastning, var responsraten signifikant højere end hos de patienter, der fik

10,6 mg/kg ribavirin

(Tabel 9), mens responsraten hos patienter, der fik > 13,2 mg/kg ribavirin var endnu højere.

Tabel 8

Vedvarende virologisk respons (% patienter hcv-negative)

PegIntron monoterapi

PegIntron + ribavirin

Behandlingsregimen

P 1,5

P 1,0

P 0,5

I

P 1,5/R

P 0,5/R

I/R

Antal patienter

Respons ved afsluttet

behandling

49 % 41 % 33 %

24 %

65 %

56 %

54 %

Vedvarende respons

23 %*

25 % 18 % 12 %

54 %**

47 %

47 %

P 1,5

PegIntron 1,5 mikrogram/kg

P 1,0

PegIntron 1,0 mikrogram/kg

P 0,5

PegIntron 0,5 mikrogram/kg

Interferon alfa-2b 3 MIE

P 1,5/R

PegIntron (1,5 mikrogram/kg) + ribavirin (800 mg)

P 0,5/R

PegIntron (1,5 til 0,5 mikrogram/kg) + ribavirin (1.000/1.200 mg)

Interferon alfa-2b (3 MIE) + ribavirin (1.000/1.200 mg)

p < 0,001 P 1,5 mod I

= 0,0143 P 1,5/R mod I/R

Tabel 9

Vedvarende responsrater med PegIntron + ribavirin

(efter ribavirindosis, genotype og virusmængde)

hcv Genotype

Ribavirin

dosis

(mg/kg)

P 1,5/R

P 0,5/R

I/R

Alle genotyper

Alle

54 %

47 %

47 %

10,6

50 %

41 %

27 %

> 10,6

61 %

48 %

47 %

Genotype 1

Alle

42 %

34 %

33 %

10,6

38 %

25 %

20 %

> 10,6

48 %

34 %

34 %

Genotype 1

600.000 IE/ml

Alle

73 %

51 %

45 %

10,6

74 %

25 %

33 %

> 10,6

71 %

52 %

45 %

Genotype 1

> 600.000 IE/ml

Alle

30 %

27 %

29 %

10,6

27 %

25 %

17 %

> 10,6

37 %

27 %

29 %

Genotype 2/3

Alle

82 %

80 %

79 %

10,6

79 %

73 %

50 %

> 10,6

88 %

80 %

80 %

P 1,5/R

PegIntron (1,5 mikrogram/kg) + ribavirin (800 mg)

P 0,5/R

PegIntron (1,5 til 0,5 mikrogram/kg) + ribavirin (1.000/1.200 mg)

Interferon alfa-2b (3 MIE) + ribavirin (1.000/1.200 mg)

I PegIntron monoterapiforsøget var livskvaliteten generelt mindre påvirket ved 0,5 mikrogram/kg

PegIntron end ved enten 1,0 mikrogram/kg PegIntron en gang om ugen eller 3 MIE interferon alfa-2b

tre gange om ugen.

I et separat forsøg fik 224 patienter med genotype 2 eller 3 PegIntron, 1,5 mikrogram/kg subkutant en

gang ugentlig, i kombination med ribavirin 800 mg –1.400 mg p.o. i 6 måneder (baseret på kropsvægt,

kun tre patienter, der vejede > 105 kg, fik 1.400 mg dosen) (Tabel 10). Fireogtyve % havde bridging

fibrose eller cirrose (Knodell 3/4).

Tabel 10

Virologisk

respons

ved

afsluttet

behandling,

vedvarende

virologisk

respons

og

tilbagefald efter hcv-Genotype og virusmængde*

PegIntron 1,5

g/kg en gang ugentlig plus ribavirin 800-1.400 mg/dag

Respons ved afsluttet

behandling

Vedvarende virologisk respons

Relaps

Alle patienter

94 % (211/224)

81 % (182/224)

12 %

(27/224)

hcv 2

100 % (42/42)

93 % (39/42)

7 % (3/42)

600.000 IE/ml

100 % (20/20)

95 % (19/20)

5 % (1/20)

> 600.000 IE/ml

100 % (22/22)

91 % (20/22)

9 % (2/22)

hcv 3

93 % (169/182)

79 % (143/182)

14 %

(24/166)

600.000 IE/ml

93 % (92/99)

86 % (85/99)

8 % (7/91)

> 600.000 IE/ml

93 % (77/83)

70 % (58/83)

23 % (17/75)

* Enhver patient med et ikke målbart hcv-RNA niveau ved besøget i opfølgningsuge 12 og manglende resultater ved

besøget i opfølgningsuge 24 blev betragtet som vedvarende responderende. Enhver patient med manglende resultater i

og efter perioden omkring opfølgningsuge 12 blev betragtet som non-responderende ved 24 ugers opfølgning.

Den 6 måneders behandlingsvarighed i dette forsøg blev tolereret bedre end et års behandling i den

grundlæggende kombinationsforsøg; seponering hos 5 % versus 14 %, dosisjustering hos 18 % versus

49 %.

I et ikke-komparativt studie fik 235 patienter med genotype 1 og lav virusbelastning (< 600.000 IE/ml)

PegIntron 1,5 mikrogram/kg subkutant en gang ugentlig i kombination med vægtjusteret ribavarin.

Den totale vedvarende responsrate efter en 24 ugers behandlingsperiode var 50 %. Enogfyrre procent

af forsøgspersonerne (97/235) havde plasma hcv-RNA niveauer under detektionsgrænsen ved

behandlingens uge 4 og uge 24. I denne undergruppe af patienter var der 92 % (89/97) med

vedvarende virologisk responsrate. Den høje vedvarende responsrate i denne undergruppe af patienter

blev identificeret i en interimanalyse (n=49) og prospektivt bekræftet (n=48).

Begrænsede historiske data indikerer, at behandling i 48 uger kan være forbundet med en højere

vedvarende responsrate (11/11) og en lavere risiko for recidiv (0/11 i sammenligning med 7/96 efter

24 ugers behandling).

Et stort randomiseret studie sammenlignede sikkerhed og effekt af behandling i 48 uger med to

PegIntron/ribavirin regimer [PegIntron 1,5 μg/kg og 1 μg/kg subkutant en gang ugentligt begge i

kombination med ribavirin 800 til 1.400 mg p.o. dagligt (fordelt på to doser)] og peginterferon alfa-2a

180 μg subkutant en gang ugentligt med ribavirin 1.000 til 1.200 mg per os dagligt (fordelt på to

doser) hos 3.070 behandlingsnaive voksne med kronisk hepatitis C genotype 1. Respons på

behandlingen blev målt ved vedvarende virologisk respons (SVR), der er defineret som ikke målbart

hcv-RNA 24 uger efter behandlingen (se tabel 11).

Tabel 11 Virologisk respons ved behandlingsuge 12, respons ved afslutning af

behandlingen, tilbagefaldsrate *og vedvarende virologisk respons (SVR)

Behandlings-

gruppe

% (antal) af patienter

PegIntron 1,5 µg/kg

+ ribavirin

PegIntron

1 µg/kg +

ribavirin

peginterferon

alfa-2a 180 µg +

ribavirin

Ikke-detekterbar

hcv-RNA ved

behandlingsuge

40 (407/1.019)

36 (366/1.016)

45 (466/1.035)

Respons ved

afslutning af

behandlingen

53 (542/1.019)

49 (500/1.016)

64 (667/1.035)

Recidiv

24 (123/523)

20 (95/475)

32 (193/612)

40 (406/1.019)

38 (386/1.016)

41 (423/1.035)

SVR i patienter

med ikke

detekterbar hcv-

RNA ved

behandlingsuge

81 (328/407)

83 (303/366)

74 (344/466)

* (hcv-RNA PCR analyse, med en nedre kvantificeringsgrænse på 27 IE/ml)

Mangel på tidligt virologisk respons ved behandlingsuge 12 (detekterbar hcv-RNA med < 2 log

reduktion

fra baseline) var et kriterium for seponering af behandlingen.

I alle tre behandlingsgrupper var den vedvarende virologiske responsrate ens. Hos patienter med

afroamerikansk oprindelse (som er kendt for at være en dårlig prognostisk faktor for hcv-udryddelse),

medførte en behandling med PegIntron (1,5 μg/kg)/ribavirin kombinationsbehandling højere

vedvarende virologisk responsrate sammenlignet med PegIntron 1 μg/kg dosis. Ved PegIntron

1,5 μg/kg plus ribavirin-dosen, var den vedvarende virologiske responsrate lavere hos patienter med

cirrose, end patienter med normal ALAT-værdi, hos patienter med en baseline virusbelastning >

600.000 IE/ml, og hos patienter > 40 år. Kaukasiske patienter havde en højere vedvarende virologisk

responsrate end de afroamerikanske. Blandt patienter med ikke-detekterbart hcv-RNA efter endt

behandling, var recidivraten 24 %.

Forudsigelighed med hensyn til vedvarende virologisk respons - Naive patienter: Det virologiske

respons ved uge 12, defineret som et fald på mindst 2-log virusbelastning eller ikke-detekterbart

niveau af hcv-RNA. Det virologiske respons i uge 4, defineres som et fald på mindst 1-log

virusbelastning eller et ikke-detekterbart niveau af hcv-RNA. Disse tidspunkter (4- og 12

behandlingsuge) har vist sig at være prædiktive med hensyn til vedvarende respons (Tabel 12).

Tabel 12 Prædiktiv værdi af virologisk respons ved kombinationsbehandling med PegIntron 1,5

µg/kg + ribavirin 800-1.400 mg

Negativ

Positiv

Ingen

respons ved

behandling

s uge

Intet

vedvarend

e respons

Negativ

prædiktiv

værdi

Respons

behandling

s uge

Vedvarend

e respons

Positiv

prædiktiv

værdi

Genotype 1*

Ved uge 4***

(n=950)

hcv-RNA-negative

65 %

(539/834

92 %

(107/116

hcv-RNA negativ

eller

≥ 1 log fald i

virusbelastnin

95 %

(210/220

54 %

(392/730

Ved uge 12***

(n=915)

hcv-RNA-negative

85 %

(433/508

81 %

(328/407

hcv-RNA-negativ

eller

≥ 2 log fald i

virusbelastning

N/A

57 %

(402/709

Genotype 2, 3**

Ved uge 12

(n= 215)

hcv-RNA negativ

eller

≥ 2 log fald i

virusbelastning

50 %

(1/2)

83 %

(177/213

*Genotype 1 modtager 48 ugers behandling

**Genotype 2, 3 modtager 24 ugers behandling

***De præsenterede resultater er fra et enkelt tidspunkt. En patient kan mangle eller have haft et andet resultat for uge 4 og

uge 12.

Disse kriterier blev anvendt i protokollen: Hvis hcv-RNA findes positivt i uge 12, og der er et fald på < 2log

fra baseline,

skal patienterne stoppe behandlingen. Hvis hcv-RNA findes positivt i uge 12, og der er et fald på ≥ 2log

fra baseline, skal

der re-testes for hcv-RNA i uge 24, og hvis dette findes positivt, skal patienten stoppe behandlingen.

Den negative prædiktive værdi for vedvarende respons hos patienter behandlet med PegIntron i

monoterapi var 98 %.

Samtidig infektion med hcv/hiv

Der er udført to forsøg hos patienter med samtidig infektion af hcv og hiv. Respons på behandlingen i

disse 2 forsøg er vist i Tabel 13. Forsøg 1 (RIBAVIC; P01017) var en randomiseret,

multicenterforsøg, der omfattede 412 tidligere ubehandlede voksne patienter med kronisk hepatitis C,

der samtidig var inficeret med hiv. Patienterne blev randomiseret til enten at modtage PegIntron

(1,5 μg/kg/uge) plus ribavirin (800 mg/dag) eller interferon alfa-2b (3 MIE TIW) plus ribavirin

(800 mg/dag) i 48 uger med en opfølgningsperiode på 6 måneder. Forsøg 2 (P02080) var en

randomiseret, enkelt centerforsøg, der omfattede 95 tidligere ubehandlede voksne patienter med

kronisk hepatitis C, der samtidig var inficeret med hiv. Patienterne blev randomiseret til enten at

modtage PegIntron (100 eller 150 μg/uge baseret på vægt) plus ribavirin (800-1.200 mg/dag baseret på

vægt) eller interferon alfa-2b (3 MIE TIW) plus ribavirin (800-1.200 mg/dag baseret på vægt).

Behandlingsvarigheden var 48 uger med en opfølgningsperiode på 6 måneder med undtagelse af

patienter, der var inficeret med genotyper 2 og 3 og virusbelastning < 800.000 IE/ml (Amplicor), som

blev behandlet i 24 uger med en 6 måneders opfølgningsperiode.

Tabel 13

Vedvarende virologisk respons efter PegIntron i kombination med Ribavirin hos

patienter med samtidig infektion af hcv/hiv, baseret på genotype

Forsøg 1

Forsøg 2

PegIntron

(1,5 µg/kg/

uge) +

ribavirin

(800 mg)

Interferon

alfa-2b

(3 MIE TIW) +

ribavirin

(800 mg)

værdi

PegIntron

(100 or

µg/uge)

+ ribavirin

(800-

1.200 mg)

Interferon

alfa-2b

(3 MIE TIW)

+ ribavirin

(800-

1.200 mg)

værdi

Alle

27 % (56/205)

20 % (41/205)

0,047

44 % (23/52)

21 % (9/43)

0,017

Genotype 1,

17 % (21/125)

6 % (8/129)

0,006

38 % (12/32)

7 % (2/27)

0,007

Genotype 2,

44 % (35/80)

43 % (33/76)

0,88

53 % (10/19)

47 % (7/15)

0,730

MIE = millioner internationale enheder; TIW = tre gange ugentlig.

a: P-værdi baseret på Cochran-Mantel Haenszel Chi square test.

b: P-værdi baseret på chi-square test.

c: forsøgspersoner < 75 kg fik 100 µg/uge PegIntron og forsøgspersoner ≥ 75 kg fik 150 µg/uge PegIntron.

d: ribavirin dosis var 800 mg for patienter < 60 kg, 1.000 mg for patienter 60-75 kg, og 1.200 mg for patienter > 75 kg.

Carrat F, Bani-Sadr F, Pol S et al. JAMA 2004; 292(23): 2839-2848.

Laguno M, Murillas J, Blanco J.L et al. AIDS 2004; 18(13): F27-F36.

Histologisk respons: Leverbiopsier blev taget før og efter behandling i Forsøg 1 og var tilgængelige

for 210 af de 412 forsøgspersoner (51%). Både Metavir-score og Ishak-graden faldt blandt

forsøgspersoner, der blev behandlet med PegIntron i kombination med ribavirin. Dette fald var

signifikant blandt de responderende (-0,3 for Metavir og -1,2 for Ishak) og stabilt (-0,1 for Metavir og

-0,2 for Ishak) blandt de ikke-responderende. Med hensyn til aktivitet viste omkring en tredjedel af de

vedvarende responderende bedring, og ingen viste forværring. Der var ingen bedring i relation til

fibrose observeret i forsøget. Steatose var signifikant forbedret hos de patienter, der var inficeret med

hcv-genotype 3.

PegIntron/ribavirin genbehandling af patienter, som ikke har responderet på tidligere behandling

2.293 patienter i et ikke sammenligningsforsøg, som havde moderat til svær fibrose, hvor tidligere

behandling med kombinationen af alfa interferon/ribavirin var uden effekt, blev behandlet med

PegIntron givet subkutant (1,5 mikrogram/kg/uge) i kombination med ribavirin baseret på kropsvægt.

Manglende effekt af tidligere behandling blev defineret som recidiv eller non-respons (hcv-RNA

positiv ved afslutningen på en 12 ugers behandling).

Patienter, som var hcv-RNA-negative ved afslutningen af en 12 ugers behandling, fortsatte

behandlingen i alt 48 uger og blev overvåget i de næste 24 uger efter, at behandlingen var afsluttet. 12

ugers respons på behandlingen blev defineret som ikke målbart hcv-RNA efter 12 ugers behandling.

Vedvarende virologisk respons (SVR) er defineret som ikke målbart hcv-RNA 24 uger efter endt

behandling (Tabel 14).

Tabel 14 Responsrater på genbehandling af patienter, som ikke har responderet på tidligere

behandling

Patienter med ikke målbart hcv-RNA

efter 12 ugers behandling og SVR lige efter genbehandling

Interferon alfa/ribavirin

Peginterferon alfa/ribavirin

Samlet

population*

Respons %

12. uge (n/N)

SVR % (n/N)

99% CI

Respons %

12. uge (n/N)

SVR % (n/N)

99% CI

SVR % (n/N)

99% CI

Overordnet respons

38,6

(549/1.423)

59,4 (326/549)

54,0; 64,8

31,5 (272/863)

50,4 (137/272)

42,6; 58,2

21,7 (497/2.293)

19,5; 23,9

Tidligere respons

Recidiv

67,7 (203/300)

59,6 (121/203)

50,7; 68,5

58,1 (200/344)

52,5 (105/200)

43,4; 61,6

37,7 (243/645)

32,8; 42,6

Genotype 1/4

59,7 (129/216)

51,2 (66/129)

39,8; 62,5

48,6 (122/251)

44,3 (54/122)

32,7; 55,8

28,6 (134/468)

23,3; 34,0

Genotype 2/3

88,9 (72/81)

73,6 (53/72)

(60,2; 87,0)

83,7 (77/92)

64,9 (50/77)

50,9; 78,9

61,3 (106/173)

51,7; 70,8

28,6 (258/903)

57,0 (147/258)

49,0; 64,9

12,4 (59/476)

44,1 (26/59)

27,4; 60,7

13,6 (188/1.385)

11,2; 15,9

Genotype 1/4

23,0 (182/790)

51,6 (69/182)

42,1; 61,2

9,9 (44/446)

38,6 (17/44)

19,7; 57,5

9,9 (123/1.242)

7,7; 12,1

Genotype 2/3

67,9 (74/109)

70,3 (52/74)

56,6; 84,0

53,6 (15/28)

60,0 (9/15)

27,4; 92,6

46,0 (63/137)

35,0; 57,0

Genotype

30,2

(343/1.135)

51,3 (176/343)

44,4; 58,3

23,0 (162/704)

42,6 (69/162)

32,6; 52,6

14,6 (270/1.846)

12,5; 16,7

77,1 (185/240)

73,0 (135/185)

64,6; 81,4

75,6 (96/127)

63,5 (61/96)

50,9; 76,2

55,3 (203/367)

48,6; 62,0

42,5 (17/40)

70,6 (12/17)

42,1; 99,1

44,4 (12/27)

50,0 (6/12)

12,8; 87,2

28,4 (19/67)

14,2; 42,5

METAVIR

Fibrose-score

46,0 (193/420)

66,8 (129/193)

58,1; 75,6

33,6 (78/232)

57,7 (45/78)

43,3; 72,1

29,2 (191/653)

24,7; 33,8

38,0 (162/429)

62,6 (102/163)

52,8; 72,3

32,4 (78/241)

51,3 (40/78)

36,7; 65,9

21,9 (147/672)

17,8; 26,0

33,6 (192/572)

49,5 (95/192)

40,2; 58,8

29,7 (116/390)

44,8 (52/116)

32,9; 56,7

16,5 (159/966)

13,4; 19,5

Baseline

virusbelastning

HVL (<600.000

IE/ml)

32,4 (280/864)

56,1 (157/280)

48,4; 63,7

26,5 (152/573)

41,4 (63/152)

31,2; 51,7

16,6 (239/1.441)

14,1; 19,1

(≤600.000

IE/ml)

48,3 (269/557)

62,8 (169/269)

55,2; 70,4

41,0 (118/288)

61,0 (72/118)

49,5; 72,6

30,2 (256/848)

26,1; 34,2

NR: Ikke-responderende defineres som serum/plasma-hcv-RNA-positive ved afslutning af mindst 12 ugers behandling.

Plasma-hcv-RNA blev målt ved en videnskabeligt baseret kvantitativ polymerasekædereaktionsanalyse på et centralt

laboratorium

*Intention-to-treat-populationen inkluderer 7 patienter, hvor mindst 12 ugers tidligere behandling ikke kunne bekræftes.

Overordnet havde ca. 36 % (821/2.286) af patienterne ikke målbart plasma-hcv-RNA i den

12. behandlingsuge, målt ved hjælp af en videnskabelig baseret test (detektionsgrænse 125 IE/ml). I

denne undergruppe opretholdt 56 % (463/823) den virologiske responsrate. For patienter, som tidligere

ikke har responderet påbehandling med ikke-pegyleret interferon eller pegyleret interferon, og som var

negative i 12. behandlings uge, var den vedvarende responsrate henholdsvis 59 % og 50 %. Blandt

480 patienter med > 2 log viral reduktion, men målbar virus i uge 12, fortsatte sammenlagt

188 patienter behandlingen. Hos disse patienter var SVR 12 %.

Ikke-responderende, som tidligere havde fået behandling med pegyleret interferon alfa/ribavirin, var

mindre tilbøjelige til at respondere i 12. uge på genbehandling end ikke-responderende på ikke

pegyleret interferon alfa/ribavirin (12,4 % versus 28,6 %). Hvis respons i 12. uge imidlertid var

opnået, var der en lille forskel i SVR uanset tidligere behandling eller tidligere respons.

Data vedrørende langtidsvirkning - Voksne

Et stort forsøg med langtidsopfølgning inkluderede 567 patienter efter behandling i en tidligere forsøg

med PegIntron (med eller uden ribavirin). Formålet med forsøget var at vurdere varigheden af det

vedvarende virologiske respons (SVR) og bestemme betydningen af den fortsatte virale negativitet på

det kliniske resultat. 327 patienter fuldførte mindst 5 års langtidsopfølgning og kun 3 ud af

366 vedvarende responderende fik recidiv under forsøget.

Kaplan-Meier-estimatet for fortsat vedvarende respons over 5 år for alle patienter er 99 % (95 % CI:

98-100 %). SVR resulterer, efter behandling af kronisk hcv med PegIntron (med eller uden ribavirin), i

langtidsclearence af virus og giver afhjælpning af den hepatiske infektion og klinisk ”helbredelse” af

kronisk hcv. Dette udelukker imidlertid ikke forekomsten af hepatiske tilfælde hos patienter med

cirrose (inklusive hepatokarcinom).

Klinisk virkning og sikkerhed – pædiatrisk population

Børn og unge i alderen 3 til 17 år med kompenseret kronisk hepatitis C og påviselig hcv-RNA deltog i

et multicenter-forsøg og blev behandlet med ribavirin 15 mg/kg per dag plus PegIntron 60 μg/m

gang ugentligt i 24 eller 48 uger, baseret på hcv-genotype og virusbelastning ved baseline. Alle

patienter blev fulgt i 24 uger efter behandlingen. I alt 107 patienter fik behandling, hvoraf 52 % var

kvinder, 89 % kaukasiske, 67 % med hcv Genotype 1 og 63 % < 12 år. Populationen, der var tilmeldt,

bestod hovedsageligt af børn med mild til moderat hepatitis C. På grund af mangel på data for børn

med svær progression af sygdommen, og potentialet for uønskede virkninger, skal fordel/risiko for

kombinationen af PegIntron og ribavirin nøje overvejes i denne population (se pkt. 4.1, 4.4 og 4.8).

Forsøgets resultater er sammenfattet i Tabel 15.

Tabel 15

Vedvarende virologisk responsrate (n

a,b

(%)) hos tidligere ubehandlede børn og unge

med genotype og behandlingsvarighed – Alle forsøgspersoner n = 107

24 uger

48 uger

Alle genotyper

26/27 (96 %)

44/80 (55 %)

Genotype 1

38/72 (53 %)

Genotype 2

14/15 (93 %)

Genotype 3

12/12 (100 %)

2/3 (67 %)

Genotype 4

4/5 (80 %)

a: Respons på behandling blev defineret som ikke detekterbar hcv-RNA 24 uger efter behandlingen, laveste

grænse for detektion = 125 IE/ml.

b: n = antallet af respondenter/antal patienter med given genotype, og fastsat behandlingsvarighed.

c: Patienter med genotype 3 lav virusbelastning (< 600.000 IE/ml) fik 24 ugers behandling, mens de med

genotype 3 og høj virusbelastning (≥ 600.000 IE/ml) fik 48 ugers behandling

Data vedrørende langtidsvirkning – pædiatrisk population

Et fem-årigt langtidsopfølgende observationsstudie indrullerede 94 pædiatriske patienter med kronisk

hepatitis C efter behandling i et multicenterstudie. Heraf var 63 vedvarende respondenter. Formålet

med dette studie var årligt at vurdere varigheden af vedvarende virologisk respons (SVR) og vurdere

virkningen af fortsat viral negativitet på de kliniske resultater hos patienter, der var vedvarende

respondenter 24 uger efter behandling med peginterferon alfa-2b og ribavirin i 24 eller 48 uger. Efter 5

år afsluttede 85 % (80/94) af alle deltagende patienter og 86 % (54/63) af de vedvarende respondenter

studiet. Ingen af de pædiatriske forsøgspersoner med SVR fik tilbagefald i den 5-årige

opfølgningsperiode.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

PegIntron er et velkarakteriseret polyethylenglycol-modificeret (“pegyleret”) derivat af interferon alfa-

2b og består hovedsageligt af monopegylerede arter. Plasmahalveringstiden for PegIntron er forlænget

i sammenligning med ikke-pegyleret interferon alfa-2b. PegIntron har et potentiale for at depegylere til

frit interferon alfa-2b. Den biologiske aktivitet af de pegylerede isomerer er kvalitativt den samme,

men svagere end frit interferon alfa-2b.

Efter subkutan indgift forekommer maksimale serumkoncentrationer mellem 15-44 timer efter dosis,

og vedvarer i op til 48-72 timer efter dosis.

PegIntron C

-og AUC-målinger stiger på en dosis-relateret måde. Det gennemsnitlige tilsyneladende

fordelingsvolumen er 0,99 l/kg.

Efter flere doser akkumuleres immunreaktive interferoner. Der er imidlertid kun en beskeden stigning i

biologisk aktivitet målt ved et bioassay.

Gennemsnitlig (SD) PegIntron eliminationshalveringstid er cirka 40 timer (13,3 timer) med tilsyneladende

clearance på 22,0 ml/time∙kg. De mekanismer, der er involveret i udskillelsen af interferoner hos

mennesker, er ikke blevet fuldstændigt belyst. Renal elimination kan imidlertid forklare en mindre del

(cirka 30 %) af den tilsyneladende clearence af PegIntron.

Nedsat nyrefunktion

Renal udskillelse synes at være ansvarlig for 30 % af total clearance af PegIntron. I en

enkeltdosisforsøg (1,0 mikrogram/kg) hos patienter med nedsat nyrefunktion, steg C

, AUC og

halveringstiden i forhold til graden af nyrefunktionsforringelsen.

Efter gentagne doser af PegIntron (1,0 mikrogram/kg indgivet subkutant hver uge i fire uger) reduceres

clearance af PegIntron med gennemsnitlig 17 % hos patienter med moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance 30-49 ml/minut) og med gennemsnitlig 44 % hos patienter med stærkt nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance 15-29 ml/minut) sammenlignet med personer med normal

nyrefunktion. Baseret på resultater med enkeltdosis var clearance den samme hos patienter med stærkt

nedsat nyrefunktion uden dialyse som hos patienter, der fik hæmodialyse. Dosen af PegIntron i

monoterapi bør reduceres hos patienter med moderat eller stærkt nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2 og

4.4). Patienter med kreatininclearance < 50 ml/minut må ikke behandles med PegIntron i kombination

med ribavirin (2-stofs- eller 3-stofsbehandling) (se pkt. 4.3).

På grund af betydelig variabilitet i interferons farmakokinetik fra person til person anbefales det, at

patienter med stærkt nedsat nyrefunktion monitoreres omhyggeligt under behandling med PegIntron

(se pkt. 4.2)

Nedsat leverfunktion

Farmakokinetikken for PegIntron er ikke blevet undersøgt hos patienter med svær

leverfunktionspåvirkning.

Ældre (

65 år)

Farmakokinetikken for PegIntron efter en enkelt subkutan dosis på 1,0 mikrogram/kg var ikke påvirket

af alder. Resultater tyder på, at det ikke er nødvendigt med dosisændring af PegIntron med stigende

alder.

Pædiatrisk population

Flerdosis farmakokinetiske egenskaber for PegIntron og ribavirin (kapsler og oral opløsning) hos børn

og unge patienter med kronisk hepatitis C er blevet evalueret i et klinisk forsøg. Hos børn og unge

patienter, der fik legemsoverflade-justeret dosering af PegIntron med 60 μg/m

/uge, forudses det log-

transformerede ratioestimat af eksponering i doseringsintervallet at være 58 % (90 % CI: 141-177 %)

højere end observeret hos voksne, der fik 1,5 μg/kg/uge.

Interferonneutraliserende faktorer

Analyser af interferonneutraliserende faktor blev udført på serum-prøver fra patienter, som fik

PegIntron i det kliniske forsøg. Interferonneutraliserende faktorer er antistoffer, som neutraliserer

interferons antivirale aktivitet. Den kliniske forekomst af neutraliserende faktorer hos patienter, der fik

PegIntron 0,5 mikrogram/kg, er 1,1 %.

Overførsel til sædvæske

Der er foretaget undersøgelser af overførsel af ribavirin via sæd. Ribavirin-koncentrationen i

sædvæske er cirka to gange højere end i serum. Den systemiske eksponering for ribavirin er imidlertid

blevet vurderet hos en kvindelig partner efter samleje med en behandlet patient, og den forbliver yderst

begrænset sammenlignet med den terapeutiske plasma-koncentration af ribavirin.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

PegIntron

Bivirkninger, der ikke sås i kliniske forsøg, blev ikke set i toksicitetsforsøg hos aber. Disse studier var

begrænset til fire uger på grund af fremkomsten af anti-interferon antistoffer hos de fleste aber.

Der er ikke foretaget reproduktionsforsøg med PegIntron. Interferon alfa-2b er vist at være

abortfremkaldende i primater. PegIntron kan sandsynligvis også have denne virkning. Effekt på fertiliteten

er ikke undersøgt. Det er uvist, om dele af dette lægemiddel udskilles i mælken hos forsøgsdyr eller

mennesker (se pkt. 4.6 for relevante humane data om graviditet og amning). PegIntron viste intet

genotoksisk potentiale.

Den relative non-toksicitet af monomethoxy-polyethylenglycol (mPEG), som frigøres fra PegIntron

ved metabolisering in vivo, er blevet påvist i prækliniske akutte og subkroniske toksicitetsforsøg hos

gnavere og aber, standard embryofoetale udviklingsforsøg og i in vitro mutagenicitetsforsøg.

PegIntron plus ribavirin

Ved anvendelse i kombination med ribavirin forårsagede PegIntron ikke nogen virkninger, som ikke

tidligere var set med hvert aktivt stof alene. Den største behandlingsrelaterede ændring var en

reversibel, mild til moderat anæmi, hvis sværhedsgrad var større end den, der sås ved hvert aktivt stof

alene.

Der er ikke udført forsøg på unge dyr med henblik på at undersøge effekten af behandling med

PegIntron på vækst, udvikling, seksuel modning og adfærd. Prækliniske toksicitetsresultater hos unge

dyr viste en mindre dosisrelateret nedsættelse i den overordnede vækst hos neonatale rotter behandlet

med ribavirin (se pkt. 5.3 af SPC for Rebetol, hvis PegIntron skal gives i kombination med ribavirin).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Pulver

Dinatriumphosphat, vandfri

Natriumdihydrogenphosphatdihydrat

Saccharose

Polysorbat 80

Solvens

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

Før rekonstitution

3 år.

Efter rekonstitution

Kemisk og fysisk holdbarhed under brug er påvist for 24 timer ved 2 °C – 8 ºC.

Fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks, er

opbevaringstider og –betingelser under brug indtil indgift brugerens ansvar og skal normalt ikke være

længere end 24 timer ved 2 °C – 8 °C.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C). Må ikke nedfryses.

Opbevaringsforhold for det rekonstituerede lægemiddel, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Pulver og solvens er begge anbragt i en tokammer cylinderampul (type I flintglas) adskilt af et

brombutylgummimembranstempel. Cylinderampullen er forseglet i den ene ende med en

polypropylenhætte indeholdende en brombutylgummiindsats og i den anden ende med et

brombutylgummistempel.

PegIntron leveres som:

1 fyldt pen (CLEARCLICK) indeholdende pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning,

1 kanyle (”Push-On Needle”), 2 renseservietter;

4 fyldte penne (CLEARCLICK) indeholdende pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning,

4 kanyler (”Push-On Needle”), 8 renseservietter;

12 fyldte penne (CLEARCLICK) indeholdende pulver og solvens til injektionsvæske,

opløsning, 12 kanyler (”Push-On Needle”), 24 renseservietter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

PegIntron fyldt pen bør fjernes fra køleskabet før indgift for at lade solvens nå stuetemperatur (ikke

over 25

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen (CLEARCLICK) tilberedes med den vedlagte solvens i tokammer-cylinderampullen

(vand til injektionsvæsker) for indgift af op til 0,5 ml opløsning. Et lille volumen går tabt under

færdigtilberedningen af PegIntron til injektion, når dosen udmåles og injiceres. Hver fyldt pen

indeholder derfor en ekstra mængde solvens og PegIntron-pulver for at sikre indgift af den anførte

dosis i 0,5 ml PegIntron injektionsvæske, opløsning. Den tilberedte opløsning har en koncentration

på 50 mikrogram i 0,5 ml.

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen (CLEARCLICK) tilberedes med den vedlagte solvens i tokammer-cylinderampullen

(vand til injektionsvæsker) for indgift af op til 0,5 ml opløsning. Et lille volumen går tabt under

færdigtilberedningen af PegIntron til injektion, når dosen udmåles og injiceres. Hver fyldt pen

indeholder derfor en ekstra mængde solvens og PegIntron-pulver for at sikre indgift af den anførte

dosis i 0,5 ml PegIntron injektionsvæske, opløsning. Den tilberedte opløsning har en koncentration

på 80 mikrogram i 0,5 ml.

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen (CLEARCLICK) tilberedes med den vedlagte solvens i tokammer-cylinderampullen

(vand til injektionsvæsker) for indgift af op til 0,5 ml opløsning. Et lille volumen går tabt under

færdigtilberedningen af PegIntron til injektion, når dosen udmåles og injiceres. Hver fyldt pen

indeholder derfor en ekstra mængde solvens og PegIntron-pulver for at sikre indgift af den anførte

dosis i 0,5 ml PegIntron injektionsvæske, opløsning. Den tilberedte opløsning har en koncentration

på 100 mikrogram i 0,5 ml.

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen (CLEARCLICK) tilberedes med den vedlagte solvens i tokammer-cylinderampullen

(vand til injektionsvæsker) for indgift af op til 0,5 ml opløsning. Et lille volumen går tabt under

færdigtilberedningen af PegIntron til injektion, når dosen udmåles og injiceres. Hver fyldt pen

indeholder derfor en ekstra mængde solvens og PegIntron-pulver for at sikre indgift af den anførte

dosis i 0,5 ml PegIntron injektionsvæske, opløsning. Den tilberedte opløsning har en koncentration

på 120 mikrogram i 0,5 ml.

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

Hver fyldt pen (CLEARCLICK) tilberedes med den vedlagte solvens i tokammer-cylinderampullen

(vand til injektionsvæsker) for indgift af op til 0,5 ml opløsning. Et lille volumen går tabt under

færdigtilberedningen af PegIntron til injektion, når dosen udmåles og injiceres. Hver fyldt pen

indeholder derfor en ekstra mængde solvens og PegIntron-pulver for at sikre indgift af den anførte

dosis i 0,5 ml PegIntron injektionsvæske, opløsning. Den tilberedte opløsning har en koncentration

på 150 mikrogram i 0,5 ml.

PegIntron injiceres subkutant efter tilberedning af pulveret som foreskrevet, påsættelse af en kanyle og

indstilling af den foreskrevne dosis. Et fuldstændigt og illustreret sæt instruktioner findes i tillægget til

indlægssedlen.

Som ved alle parenterale lægemidler, skal den tilberedte injektionsvæske inspiceres visuelt før indgift.

Den tilberedte opløsning skal være klar og farveløs. Hvis der er misfarvning eller bundfald i den

rekonstituerede opløsning, må den ikke anvendes. Efter indgift af dosen bortkastes PegIntron fyldt pen

med en eventuel rest af opløsning heri og bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

2031 BN Haarlem

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

PegIntron 50 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

EU/1/00/131/031

EU/1/00/131/032

EU/1/00/131/034

PegIntron 80 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

EU/1/00/131/035

EU/1/00/131/036

EU/1/00/131/038

PegIntron 100 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

EU/1/00/131/039

EU/1/00/131/040

EU/1/00/131/042

PegIntron 120 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

EU/1/00/131/043

EU/1/00/131/044

EU/1/00/131/046

PegIntron 150 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen

EU/1/00/131/047

EU/1/00/131/048

EU/1/00/131/050

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 25. maj 2000

Dato for seneste fornyelse: 25. maj 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om PegIntron findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu.

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2012. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/158077/2012

EMEA/H/C/000280

EPAR sammendrag for offentligheden

PegIntron

peginterferon alfa-2b

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

PegIntron. Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede

lægemidlet og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til

sine anbefalinger om anvendelsesbetingelserne for PegIntron.

Hvad er PegIntron?

PegIntron er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof peginterferon alfa-2b. Det leveres som et

pulver med solvens, der blandes til en injektionsvæske (opløsning), og som fyldte engangspenne.

Begge leveres med et indhold på 50, 80, 100, 120 eller 150 mikrogram peginterferon alfa-2b pr.

0,5 ml.

Hvad anvendes PegIntron til?

PegIntron anvendes til behandling af patienter i alderen 3 år og opad med langvarig hepatitis C

(leverbetændelse forårsaget af hepatitis C-virus).

Hos voksne (fra 18. år) kan PegIntron anvendes til ikke tidligere behandlede patienter eller hvor en

tidligere behandling har slået fejl. PegIntron kan gives i en tredobbelt kombinationsbehandling

sammen med ribavirin og boceprevir til voksne med hepatitis C type 1, hvis lever er beskadiget, men

stadig virker normalt (kompenseret leversygdom). Hos andre voksne med hepatitis C-virus i blodet,

herunder patienter, der desuden er smittet med humant immundefektvirus (hiv), gives PegIntron

enten sammen med ribavirin (dobbeltbehandling) eller alene, hvis patienterne ikke må få ribavirin.

Dobbeltbehandling med ribavirin anvendes desuden hos tidligere ubehandlede børn og unge (fra 3 til

17 år), så længe deres lever stadig fungerer normalt.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

PegIntron

EMA/171272/2010

Side 2/4

Hvordan anvendes PegIntron?

Behandlingen med PegIntron bør indledes og overvåges af en læge med erfaring i behandling af

patienter med hepatitis C. PegIntron gives en gang om ugen som indsprøjtning under huden. Hos

voksne gives det i kombinationsbehandling sammen med ribavirin i en dosis på 1,5 mikrogram pr. kg

legemsvægt, eller det anvendes alene i en dosis på 0,5 eller 1,0 mikrogram/kg legemsvægt. Hos børn

og unge er dosis 60 mikrogram pr. m

legemsoverfladeareal (beregnet ud fra patientens højde og

vægt). Behandlingens varighed afhænger af patientens tilstand og reaktion på behandlingen og er på

mellem 6 måneder og ét år. I tilfælde af bivirkninger kan det være nødvendigt at justere dosis af

ribavirin og PegIntron. Afhængigt af graden af bivirkningerne kan det være nødvendigt helt at standse

behandlingen (herunder boceprevir). Patienterne kan selv give indsprøjtningerne, hvis de er behørigt

instrueret heri. Yderligere oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker PegIntron?

Det aktive stof i PegIntron, peginterferon alfa-2b, tilhører gruppen af "interferoner". Interferoner er

naturlige stoffer, der produceres af kroppen som forsvar mod f.eks. virusinfektioner. Det vides ikke

nøjagtigt, hvordan de virker ved virussygdomme, men de menes at virke immunmodulerende (dvs. de

ændrer den måde, kroppens immunsystem virker på). Desuden blokerer de muligvis formeringen af

virus.

Peginterferon alfa-2b ligner interferon alfa-2b, der allerede har været markedsført i Den Europæiske

Union (EU) i en årrække. I PegIntron er interferon alfa-2b blevet "pegyleret" (dvs. bundet til det

kemiske stof polyethylenglycol). Dette bevirker, at stoffet udskilles langsommere af kroppen, så

lægemidlet ikke skal gives så ofte. Interferon alfa-2b i PegIntron fremstilles ved hjælp af en metode,

der kaldes "rekombinant DNA-teknologi": Det fremstilles af en bakterie, der har fået indsat et gen

(DNA), som sætter den i stand til at producere interferon alfa-2b. Det kunstigt fremstillede interferon

alfa virker på samme måde som det naturlige.

Hvordan blev PegIntron undersøgt?

PegIntron blev – henholdsvis med og uden ribavirin - sammenlignet med interferon alfa-2b i fem

hovedundersøgelser, der i alt omfattede over 6 000 ikke tidligere behandlede voksne med hepatitis C,

herunder 328 patienter med cirrose og 507 patienter, der også var smittet med hiv. Kombinationen af

PegIntron og ribavirin blev også undersøgt i en undersøgelse, der omfattede 1 354 voksne, hvis

tidligere behandling var slået fejl, og i en undersøgelse, der omfattede 107 børn og unge mellem tre og

17 år, som ikke var blevet behandlet før. Det primære mål for virkningen var indholdet af hepatitis C-

virus i blodet før og efter seks måneders eller et års behandling og ved opfølgningen seks måneder

senere. I nogle undersøgelser undersøgte man også tegn på forbedring af leverens tilstand.

Der blev udført to hovedundersøgelser med i alt 1 503 voksne patienter med hepatitis C type 1 og

kompenseret leversygdom. Undersøgelserne vedrørte virkningen af PegIntron i en tredobbelt

kombinationsbehandling med ribavirin og boceprevir, som blev sammenlignet med PegIntron og

ribavirin alene. Den første undersøgelse omfattede tidligere ubehandlede patienter, mens den anden

undersøgelse omfattede patienter, hos hvem tidligere behandling havde slået fejl. I disse

undersøgelser blev effektiviteten hovedsagelig målt på det antal patienter, der ikke havde påviselige

mængder af hepatitis C-virus i blodet 24 uger efter behandlingens afslutning. Disse patienter blev

betragtet som helbredt.

PegIntron

EMA/171272/2010

Side 3/4

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved PegIntron?

Hos voksne var PegIntron mere effektivt end interferon alfa-2b til ikke tidligere behandlede patienter,

idet ca. en fjerdedel af patienterne responderede på PegIntron alene, og ca. halvdelen responderede

på kombinationen af PegIntron og ribavirin. Kombinationen af PegIntron og ribavirin var effektiv hos

patienter med cirrose og hos hiv-smittede patienter. Omkring en fjerdedel af de voksne, hvis tidligere

behandling var slået fejl, og omkring to tredjedele af børnene og de unge responderede på behandling

med PegIntron og ribavirin.

I undersøgelserne med tredobbelt kombinationsbehandling ved hepatitis C type 1 og kompenseret

leversygdom var PegIntron i kombination med ribavirin og boceprevir mere effektivt end den dobbelte

kombination af PegIntron og ribavirin alene. Den tredobbelte behandling resulterede i en stigning på

cirka 30 % i antallet af tidligere ubehandlede patienter, der reagerede hurtigt på behandlingen og blev

helbredt. Blandt tidligere behandlede patienter var stigningen 40 %.

Hvilken risiko er der forbundet med PegIntron?

Hos voksne er de hyppigst forekommende bivirkninger ved PegIntron (set hos flere end 1 ud af 10

patienter) virusinfektion, faryngitis (ondt i halsen), anæmi (lavt antal røde blodlegemer), neutropeni

(lavt antal neutrofiler, som er en type hvide blodlegemer), appetitløshed, depression, angst, emotionel

labilitet (humørsvingninger), nedsat koncentrationsevne, insomni (søvnbesvær), hovedpine,

svimmelhed, dyspnø (vejrtrækningsbesvær), hoste, opkastning, kvalme, mavesmerter, diarré,

mundtørhed, alopeci (hårtab), kløe, tør hud, udslæt, muskelsmerter, ledsmerter, smerter i muskler og

knogler, reaktioner på injektionsstedet, betændelse på injektionsstedet, træthed, asteni (svaghed),

irritabilitet, kulderystelser, pyreksi (feber), influenzalignende sygdom og vægttab. Hos børn og unge,

der fik PegIntron i kombination med ribavirin, var bivirkningerne de samme som hos voksne. Nedsat

vækst forekom dog også hos flere end 1 ud af 10 patienter. Den fuldstændige liste over alle de

indberettede bivirkninger ved PegIntron fremgår af indlægssedlen.

PegIntron må ikke anvendes hos patienter, der er overfølsomme (allergiske) over for nogen

interferoner eller andre af indholdsstofferne. PegIntron må ikke anvendes hos patienter med en

alvorlig sygdomstilstand, alvorlige leverproblemer, ukontrollerede skjoldbruskkirtelsygdomme, epilepsi

eller andre problemer med centralnervesystemet. Det må ikke anvendes hos patienter, som har haft

en alvorlig hjertesygdom eller en autoimmun sygdom (en sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar

angriber normalt væv), eller hos børn eller unge, som har haft alvorlige psykiske sygdomme, navnlig

svær depression, selvmordstanker eller selvmordsforsøg. Den fuldstændige liste over begrænsninger

fremgår af indlægssedlen.

Da PegIntron sættes i forbindelse med bivirkninger som depression, skal patienterne overvåges nøje

under behandlingen. PegIntron sættes ligeledes i forbindelse med vægttab og nedsat vækst hos børn

og unge. Læger bør tage højde for denne risiko, før de beslutter, om patienter skal behandles, inden

de er voksne.

Hvorfor blev PegIntron godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved PegIntron er større end risiciene, og anbefalede udstedelse af

markedsføringstilladelse for PegIntron.

Udvalget konstaterede, at den dobbelte kombination med ribavirin var effektiv mod kronisk infektion

med hepatitis C-virus hos voksne og børn. Der var desuden en markant stigning i

helbredelsesprocenten hos patienter med kronisk hepatitis C type 1, når de fik den tredobbelte

behandling bestående af PegIntron i kombination med ribavirin og boceprevir.

PegIntron

EMA/171272/2010

Side 4/4

Andre oplysninger om PegIntron

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU for PegIntron den

25. maj 2000.

Den fuldstændige EPAR for PegIntron findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med PegIntron, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 03-2012.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information