Optruma

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
raloxifenhydrochlorid
Tilgængelig fra:
Eli Lilly Nederland B.V.
ATC-kode:
G03XC01
INN (International Name):
raloxifene
Terapeutisk gruppe:
Køn hormoner og modulatorer af den genitale system,
Terapeutisk område:
Osteoporose, postmenopausale
Terapeutiske indikationer:
Optruma er indiceret til behandling og forebyggelse af osteoporose hos postmenopausale kvinder. En signifikant reduktion i forekomsten af ​​vertebrale, men ikke hoftefrakturer er blevet påvist. Ved valg af Optruma eller andre terapier, herunder østrogener, bør der tages hensyn til menopausale symptomer, virkninger på livmoder- og brystvæv samt hjerte-kar-risici og fordele (se afsnit 5) for en individuel postmenopausal kvinde..
Produkt oversigt:
Revision: 23
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000185
Autorisation dato:
1998-08-05
EMEA kode:
EMEA/H/C/000185

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Optruma 60 mg filmovertrukne tabletter

raloxifenhydrochlorid

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apoteketspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Optruma til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder bivirkninger, som

ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at tage Optruma

Sådan skal De tage Optruma

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Optruma indeholder det aktive indholdsstof raloxifenhydrochlorid.

Optruma bruges til at behandle og forebygge knogleskørhed hos kvinder, der har passeret overgangs-

alderen (postmenopausal osteoporose). Optruma nedsætter risikoen for brud på rygsøjlen hos kvinder

med knogleskørhed efter overgangsalderen. En nedsat risiko for hoftebrud er ikke set.

Virkning

Optruma tilhører en gruppe af ikke-hormonale lægemidler, som kaldes selektive østrogen-receptor

modulatorer (SERM). Når en kvinde kommer i overgangsalderen, falder produktionen af det

kvindelige kønshormon, østrogen. Optruma efterligner nogle af de gavnlige virkninger af østrogen

efter overgangsalderen.

Knogleskørhed er en sygdom, som gør Deres knogler tynde og skrøbelige. Denne sygdom er især

almindelig hos kvinder efter overgangsalderen. Selvom knogleskørhed i begyndelsen ikke giver

symptomer, kan den øge risikoen for, at De brækker Deres knogler, specielt rygsøjlen, hofterne og

håndleddene. Knogleskørhed kan også medføre, at De får rygsmerter, bliver lavere og får en rund

ryg.

2.

Det skal De vide, før De begynder at tage Optruma

Tag ikke Optruma:

hvis De bliver eller har været behandlet for blodpropper (blodprop i benene, blodprop i

lungerne eller blodprop i øjets nethinde).

hvis De er allergisk (overfølsom) over for raloxifen eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel (angivet i punkt 6).

hvis De stadigvæk har mulighed for at blive gravid. Optruma kan skade det ufødte barn.

hvis De har en leversygdom (eksempler på leversygdomme omfatter skrumpelever, let nedsat

leverfunktion og gulsot på grund af afløbshindring).

hvis De har svære problemer med nyrerne.

hvis De af ukendt årsag har blødning fra underlivet. Dette skal undersøges af Deres læge.

hvis De har aktiv livmoderkræft, da der er utilstrækkelig erfaring med Optruma hos kvinder

med denne sygdom.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen eller apoteketspersonalet, før De tager Optruma

hvis De ikke kan bevæge Dem normalt i nogen tid, fordi De sidder i kørestol, skal på

hospitalet eller ligge i sengen efter en operation eller en uventet sygdom, da dette kan øge

Deres risiko for blodpropper (blodprop i benene, blodprop i lungerne eller blodprop i øjets

nethinde).

Optrumahvis De har haft et slagtilfælde, eller hvis Deres læge har fortalt Dem, at De har høj

risiko for at få et.

hvis De har en leversygdom

hvis De har brystkræft, idet der er begrænset erfaring med brug af Optruma hos kvinder med

denne sygdom.

hvis De tager hormontabletter med østrogen.

Det er usandsynligt, at Optruma vil give blødning fra underlivet. Enhver form for blødning fra

underlivet, mens De tager Optruma, er derfor uventet. De bør have dette undersøgt af Deres læge.

Optruma kan ikke lindre symptomer, såsom hedestigninger, som opstår i forbindelse med overgangs-

alderen.

Optruma sænker det samlede kolesterol og LDL (”farligt”) kolesterol. Generelt set påvirker det

hverken triglycerider eller HDL (”sundt”) kolesterol. Hvis De imidlertid tidligere har taget østrogen,

og De har haft voldsomme stigninger i blodets triglycerider, bør De tale med Deres læge, før De

tager Optruma.

Optruma indeholder lactose

Kontakt lægen, før De tager denne medicin, hvis lægen har fortalt Dem, at De ikke tåler visse

sukkerarter,

Brug af anden medicin sammen med Optruma

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis De bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.

Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler, og vitaminer og

mineraler.

Hvis De tager digitalispræparater på grund af Deres hjerte eller antikoagulantia for at fortynde Deres

blod (f.eks. warfarin), er Deres læge måske nødt til at justere Deres dosis af denne medicin.

Fortæl det til Deres læge, hvis De får colestyramin, der hovedsageligt anvendes som lipidsænkede

medicin, da Optruma muligvis ikke virker så godt sammen med colestyramin.

Graviditet og amning

Optruma må kun anvendes af kvinder, der har passeret overgangsalderen og må ikke anvendes af

kvinder, der stadig kan få børn. Optruma kunne skade det ufødte barn.

Anvend ikke Optruma hvis De ammer, da det muligvis udskilles i modermælk.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Optruma påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at køre bil eller betjene maskiner.

3.

Sådan skal De tage Optruma

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller

apoteketspersonalet.

Doseringen er én tablet daglig. Det er lige meget, hvornår på dagen De tager din tablet, men hvis De

tager tabletten på samme tidspunkt hver dag, er det nemmere at huske. De kan tage tabletten med

eller uden mad.

Tabletterne er til oral anvendelse.

Synk tabletten hel. De skal synke tabletten med et glas vand eller anden væske. Del eller knus ikke

tabletten inden indtagelse. En delt eller knust tablet kan smage dårligt, og der er risiko for, at De får

en forkert dosis.

Deres læge vil fortælle Dem, hvor længe De skal tage Optruma. Deres læge vil måske også råde

Dem til at tage kalk- eller vitamin D-tilskud.

Hvis De har taget for mange Optruma tabletter

Kontakt lægen eller apoteket. De kan få kramper i benene eller blive svimmel, hvis De har taget

flere Optruma tabletter, end De skal.

Hvis De har glemt at tage Optruma

Tag en tablet lige så snart, De husker det, og fortsæt derefter som før. De må ikke tage en

dobbeltdosis som erstatning for den glemte.

Hvis De holder op med at tage Optruma

De skal først tale med Deres læge om det.

Det er vigtigt, at De fortsætter med at tage Optruma i så lang tid, som lægen har ordineret medicinen.

Optruma kan kun behandle eller forebygge knogleskørhed, hvis De fortsætter med at tage tabletterne.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, De er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Størstedelen af de bivirkninger, som er set med Optruma, har været lette.

Meget almindelig (kan ramme mere end 1 af 10 patienter):

Hedeture

Influenzasymptomer

Gener fra mave-tarmkanalen såsom kvalme, opkastning, mavesmerter,

fordøjelsesbesvær

Forhøjet blodtryk

Almindelig (kan ramme 1 til 10 ud af 100 patienter):

Hovedpine herunder migræne

Kramper i benene

Hævede hænder, fødder og ben (perifer væskeophobning):

Galdesten

Hududslæt

Lette symptomer i brystet, såsom smerter, hævelse, ømhed

Ikke almindelig (kan ramme 1 til 10 ud af 1.000 patienter):

Øget risiko for blodpropper i benene (dyb venetrombose)

Øget risiko for blodpropper i lungerne (lungeemboli)

Øget risiko for blodproper i øjet (nethinde venetrombose)

Rød og smertende hud omkring en vene (årebetændelse med blodprop i huden)

Blodprop i en arterie (f.eks. slagtilfælde samt en øget risiko for at dø af et slagtilfælde)

Færre blodplader i blodet

I sjældne tilfælde kan blodets indhold af leverenzymer stige under behandling med Optruma.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres

pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale

rapporteringssystem anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at

fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke Optruma efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den

nævnte måned.

Opbevares i originalemballagen. Må ikke fryses.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Optruma indeholder:

Aktivt stof: raloxifenhydrochlorid. Hver tablet indeholder 60 mg raloxifenhydrochlorid, hvilket

svarer til 56 mg raloxifen.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne: Povidon, polysorbat 80, vandfri lactose, lactosemonohydrat, crospovidon,

magnesiumstearat.

Tabletovertræk: Titandioxid (E 171), polysorbat 80, hypromellose, macrogol 400,

carnaubavoks.

Blæk: Shellac, propylenglycol, indigotin I (E 132).

Udseende og pakningsstørrelser

Optruma er hvide, ovale tabletter med et filmovertræk. Tabletterne er mærket med nummeret 4165.

De fås i blisterpakninger eller i tabletglas af plastic. Blisterpakningerne indeholder 14, 28 eller 84

tabletter. Tabletglassene indeholder 100 tabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis

markedsført.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen

Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland.

Fremstiller

Lilly S.A., Avda. de la Industria 30, 28108 Alcobendas (Madrid), Spanien.

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Lietuva

Eli Lilly Lietuva

Tel. +370 (5) 2649600

Luxembourg/Luxemburg

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32-(0)2 548 84 84

Magyarország

Lilly Hungária Kft.

Tel: + 36 1 328 5100

Malta

Charles de Giorgio Ltd.

Tel: + 356 25600 500

Nederland

Eli Lilly Nederland B.V.

Tel: + 31-(0) 30 60 25 800

Norge

Eli Lilly Norge A.S.

Tlf: + 47 22 88 18 00

Österreich

Eli Lilly Ges. m.b.H.

Tel: + 43-(0) 1 711 780

Polska

Eli Lilly Polska Sp. z o.o.

Tel: +48 22 440 33 00

Portugal

Laboratórios Vitória S.A.

Tel: + 351- 21 4758300

România

Eli Lilly România S.R.L.

Tel: + 40 21 4023000

Slovenija

Eli Lilly farmacevtska družba, d.o.o.

Tel: +386 (0)1 580 00 10

Slovenská republika

Eli Lilly Slovakia, s.r.o.

Tel: + 421 220 663 111

Suomi/Finland

Oy Eli Lilly Finland Ab

Puh/Tel: + 358-(0) 9 85 45 250

Sverige

Eli Lilly Sweden AB

Tel: + 46-(0) 8 7378800

United Kingdom

Eli Lilly and Company Limited

Tel: + 44-(0) 1256 315000

België/Belgique/Belgien

Eli Lilly Benelux S.A./N.V.

Tél/Tel: + 32-(0)2 548 84 84

България

ТП "Ели Лили Недерланд" Б.В. - България

тел. + 359 2 491 41 40

Česká republika

ELI LILLY ČR, s.r.o.

Tel: + 420 234 664 111

Danmark

Eli Lilly Danmark A/S

Tlf: +45 45 26 60 00

Deutschland

Daiichi Sankyo Deutschland GmbH

Tel. +49-(0) 89 78080

Eesti

Eli Lilly Nederland B.V.

Tel:

+

372 6 817 280

Ελλάδα

ΦΑΡΜΑΣΕΡΒ-ΛΙΛΛΥ Α.Ε.Β.Ε.

Τηλ: +30 210 629 4600

España

Esteve Pharmaceuticals, S.A.

Tel: + 34-93 446 60 00

France

Pierre Fabre Médicament

Tél: + 33-(0) 1 49 10 80 00

Hrvatska

Eli Lilly Hrvatska d.o.o.

Tel: +385 1 2350 999

Ireland

Eli Lilly and Company (Ireland) Limited.

Tel: + 353-(0) 1 661 4377

Ísland

Icepharma hf.

Sími + 354 540 8000

Italia

A. Menarini

Industrie Farmaceutiche Riunite s.r.l

Tel: +39-055 56801

Κύπρος

Phadisco Ltd

Τηλ: +357 22 715000

Latvija

Eli Lilly (Suisse) S.A Pārstāvniecība Latvijā

Tel: +371 67364000

Denne indlægsseddel blev senest ændret

De kan finde yderligere oplysninger om Optruma på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Optruma 60 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukken tablet indeholder 60 mg raloxifenhydrochlorid svarende til 56 mg raloxifen fri

base.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver tablet indeholder lactose (149,40 mg)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter. Tabletterne er elliptiske, hvide og påtrykt koden 4165.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Optruma er indiceret til behandling og forebyggelse af osteoporose hos postmenopausale kvinder. En

signifikant reduktion af forekomsten af vertebrale frakturer, men ikke hoftefrakturer, er påvist.

Når valget mellem Optruma eller anden behandling, inklusiv østrogener, skal tages for den enkelte

postmenopausale kvinde, bør menopausale symptomer, effekt på uterint væv og brystvæv og kardio-

vaskulære risici og fordele indgå i overvejelserne (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den anbefalede dosis er én tablet daglig ved oral administration. Tabletten kan tages på et hvilket

som helst tidspunkt af dagen uden hensyntagen til måltider. Optruma er beregnet til langvarig brug

på grund af karakteren af sygdomsprocessen.

Calcium- og D-vitamintilskud anbefales generelt til kvinder med lav calciumindtagelse via føden.

Ældre:

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre.

Nedsat nyrefunktion:

Optruma bør ikke anvendes til patienter med svært nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.3). Optruma bør

anvendes med forsigtighed til patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion:

Optruma bør ikke anvendes til patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population:

Optruma bør ikke anvendes til børn uanset alder. Der er ingen relevante indikationer for Optruma i

den pædiatriske population.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Må ikke anvendes af fertile kvinder (se pkt. 4.6).

Aktive eller tidligere tilfælde af venøs tromboemboli (VTE), inklusiv dyb venetrombose,

lungeemboli og retinal venetrombose.

Leverfunktionsnedsættelse inklusive cholestasis.

Svært nedsat nyrefunktion.

Uforklaret uterin blødning.

Optruma bør ikke anvendes af patienter med tegn eller symptomer på endometriecancer, da sikker-

heden ved anvendelse hos denne patientgruppe ikke er tilstrækkeligt undersøgt.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Raloxifen er forbundet med en øget risiko for venøse tromboemboliske sygdomme, der er i samme

størrelsesorden som den risiko, der er rapporteret for gængs brug af hormonal substitutionsterapi.

Fordele og risici bør afvejes hos patienter med risiko for venøs tromboemboli af enhver ætiologi.

Optruma bør seponeres i tilfælde af sygdom eller omstændigheder, som vil medføre en længere

periode med immobilisering. Seponering bør ske hurtigst muligt i tilfælde af sygdom eller fra 3 dage

før immobilisering vil finde sted. Behandlingen bør ikke genoptages før de omstændigheder, som

medførte immobilisering, er ovre, og patienten er fuldt mobiliseret.

I et studie med postmenopausale kvinder med dokumenteret koronar hjertesygdom eller forhøjet

risiko for koronar hjertesygdom påvirkede raloxifen ikke forekomsten af hjerteinfarkt, indlæggelser

med akut koronar hjertesygdom, total dødelighed, medregnet total kardiovaskulær dødelighed, eller

apopleksi sammenlignet med placebo. Der var dog en øget dødelighed som følge af apopleksi hos

kvinder, der fik raloxifen. Hyppigheden af død som følge af apopleksi var 2,2 pr. 1.000 kvinder pr. år

for raloxifen mod 1,5 pr. 1.000 kvinder pr. år for placebo (se pkt. 4.8). Dette skal tages i betragtning,

når der ordineres raloxifen til postmenopausale kvinder, der tidligere har haft apopleksi eller har

andre signifikante risikofaktorer for slagtilfælde, såsom transitorisk cerebral iskæmi eller

atrieflimren.

Der foreligger intet bevis for endometrieproliferation. Enhver uterin blødning, som forekommer

under behandling med Optruma, er derfor uventet og bør undersøges grundigt af en specialist. De to

hyppigste diagnoser, som var relaterede til uterin blødning under behandling med raloxifen, var

endometrieatrofi og benigne endometriepolypper. Hos postmenopausale kvinder, som var i

raloxifenbehandling i 4 år, blev benigne endometriepolypper rapporteret hos 0,9 % i forhold til 0,3 %

hos kvinder, som var i placebo-behandling.

Raloxifen metaboliseres hovedsageligt i leveren. Enkeltdoser af raloxifen, som blev givet til

patienter med cirrose og mild leverfunktionsnedsættelse (Child-Pugh klasse A), medførte plasma-

koncentrationer af raloxifen, som var 2,5 gange højere end hos kontrolgruppen. Denne stigning

korrelerede med totale bilirubinkoncentrationer. Derfor kan Optruma ikke anbefales til patienter med

nedsat leverfunktion. Hvis der observeres forhøjede værdier af total-serumbilirubin, gamma-

glutamyltransferase, alkalisk fosfatase, ALAT og ASAT, bør disse parametre overvåges nøje under

behandlingen.

Begrænsede kliniske data tyder på at raloxifen kan være forbundet med en mærkbar øgning i serum-

triglycerid hos patienter der tidligere har haft oral østrogeninduceret hypertriglyceridæmi

(>5,6 mmol/l). Serumtriglycerid bør overvåges hos patienter med denne sygehistorie når de får

raloxifen.

Sikkerheden af Optruma hos patienter med brystcancer er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Der findes

ikke tilgængelige data omkring samtidig brug af Optruma og midler brugt i behandlingen af tidlig

eller avanceret brystcancer. Derfor bør Optruma først anvendes til behandling eller forebyggelse af

osteoporose, når behandlingen af brystcancer inklusiv adjuverende behandling er tilendebragt.

Information omkring sikkerhed ved samtidig administration af raloxifen og systemisk østrogen er

begrænset. Derfor kan denne anvendelse ikke anbefales.

Optruma er ikke effektivt til reduktion af vasodilatation (hedestigninger) eller andre menopause-

symptomer, som er forbundet med østrogenmangel.

Optruma indeholder lactose. Patienter med sjældne arvelige tilstande såsom galactoseintolerans,

Lapp-laktase-mangel eller glucose-galactose-malabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig administration af antacida, som indeholder calciumcarbonat, aluminium- eller magnesium-

hydroxid, påvirker ikke den systemiske eksponering for raloxifen.

Samtidig administration af raloxifen og warfarin ændrer ikke disse lægemidlers farmakokinetik.

Beskedne fald i protrombintiden er imidlertid observeret. Hvis raloxifen gives samtidig med warfarin

eller andre coumarinderivater, bør protrombintiden derfor overvåges. Virkninger på protrombintiden

kan udvikles over flere uger, hvis Optruma-behandling påbegyndes hos patienter, som allerede er i

antikoagulans-behandling med coumarin.

Raloxifen har ingen effekt på farmakokinetikken af methylprednisolon, administreret som en enkelt

dosis.

Raloxifen påvirker ikke steady state AUC af digoxin. C

af digoxin øges med mindre end 5 %.

Virkningen af samtidig medicin på raloxifen-plasmakoncentrationer blev evalueret i de kliniske

studier til forebyggelse og behandling af osteoporose. Lægemidler, som hyppigt blev anvendt

samtidig med raloxifen, omfattede: paracetamol, nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (såsom

acetylsalicylsyre, ibuprofen og naproxen), perorale antibiotika, H

- og H

-receptorantagonister og

benzodiazepiner. En klinisk relevant påvirkning af raloxifen-plasmakoncentrationer ved samtidig

administration af disse lægemidler blev ikke observeret.

Samtidig brug af vaginale østrogenpræparater var tilladt i det kliniske studie, i givet fald til

behandling af atrofiske vaginale symptomer. I forhold til placebo var der ingen øget anvendelse hos

de patienter, som blev behandlet med Optruma.

Raloxifen interagerede ikke

in vitro

med proteinbindingen af warfarin, phenytoin eller tamoxifen.

Raloxifen bør ikke administreres samtidig med colestyramin (eller andre anionbyttere), idet

absorptionen og det enterohepatiske kredsløb af raloxifen hermed reduceres signifikant.

Maksimale plasmakoncentrationer af raloxifen reduceres ved samtidig administration af ampicillin.

Eftersom den totale absorption og eliminationshastigheden af raloxifen imidlertid ikke ændres, kan

raloxifen administreres samtidig med ampicillin.

Raloxifen øger i beskedent omfang koncentrationerne af hormonbindende globulin, inklusiv køns-

hormonbindende globuliner (SHBG), thyroxinbindende globulin (TBG) og kortikosteroidbindende

globulin (CBG) med tilsvarende stigninger i totale hormonkoncentrationer. Disse ændringer påvirker

ikke koncentrationerne af frit hormon.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Optruma må kun anvendes af postmenopausale kvinder.

Optruma må ikke anvendes af fertile kvinder. Raloxifen kan medføre fosterskader ved administration

til gravide kvinder. Hvis præparatet fejlagtigt anvendes under graviditet, eller hvis patienten bliver

gravid under behandling med præparatet, skal patienten informeres om den mulige risiko for fosteret

(se pkt. 5.3).

Amning

Det ukendt, om raloxifen/raloxifenmetabolitter udskilles i human mælk. En risiko for den

nyfødte/spædbarnet kan ikke udelukkes. Derfor kan klinisk anvendelse ikke anbefales til ammende

kvinder. Optruma kan påvirke barnets udvikling.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Raloxifen påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

a. Resumé af sikkerhedsprofil

De vigtigste, kliniske bivirkning, som er rapporteret hos postmenopausale kvinder behandlet med

Optruma, var venøse tromboemboliske hændelser (se pkt. 4.4), som forekom hos færre end 1% af de

behandlede patienter.

b. Tabuleret resumé over bivirkninger

Tabellen nedenfor angiver bivirkninger og frekvenser observeret i behandlings- og

forebyggelsesstudier med over 13.000 postmenopausale kvinder sammen med bivirkninger fra

postmarketing-rapporter. Behandlingsvarigheden i disse undersøgelser var fra 6 til 60 måneder.

Størstedelen af bivirkningerne nødvendiggjorde sædvanligvis ikke ophør af behandlingen.

Frekvenserne fra postmarketing-rapporter blev beregnet ud fra placebo-kontrollerede, kliniske

studier (bestående af i alt 15.234 patienter, 7.601 på raloxifen 60 mg og 7.633 på placebo) hos

postmenopausale kvinder med osteoporose, etableret koronar hjertesygdom (CHD) eller øget risiko

for CHD, uden sammenligning med frekvenserne af bivirkningerne i placebogruppen.

Blandt deltagere i studier til forebyggelse af osteoporose forekom behandlingsophør som følge af

enhver bivirkning hos 10,7 % af 581 Optruma-behandlede patienter og hos 11,1 % af 584 placebo-

behandlede patienter. Blandt deltagere i studier til behandling af osteoporose forekom behandlings-

ophør som følge af enhver bivirkning hos 12,8 % af 2.557 Optruma-behandlede patienter og hos

11,1 % af 2.576 placebo-behandlede patienter.

Følgende konvention er brugt til klassifikation af bivirkningerne: meget almindelig (≥1/10),

almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

og meget sjælden (<1/10.000).

Blod og lymfesystemet

Ikke almindelig:

Trombocytopeni

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine herunder migræne

Ikke almindelig:

Apopleksi med dødelig udgang

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig:

Vasodilatation (hedestigninger)

Ikke almindelig:

Venøse tromboemboliske tilfælde, inklusive dyb venetrombose,

lungeemboli, retinal venetrombose,

tromboflebitis i overfladiske vener,

arterielle tromboemboliske bivirkninger

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Gastrointestinale symptomer

som kvalme, opkastning, abdominalsmerter,

dyspepsi.

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Hududslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig:

Kramper i benene

Det reproduktive system og mammae

Almindelig:

Lette symptomer i brystet

såsom smerter, hævelse og ømhed

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig:

Influenzalignende syndrom

Almindelig:

Perifert ødem

Undersøgelser

Meget almindelig:

Forhøjet blodtryk

Term(er) inkluderet på baggrund af postmarketing erfaringer.

c. Beskrivelse a udvalgte bivirkninger

Sammenlignet med placebobehandlede patienter var forekomsten af vasodilatation (hedestigninger)

let øget hos patienter, som blev behandlet med Optruma (kliniske studie til forebyggelse af

osteoporose, 2 til 8 år postmenopausal, 24,3 % for Optruma og 18,2 % for placebo; kliniske studier

til behandling af osteoporose, gennemsnitlig alder på 66 år, 10,6 % for Optruma og 7,1 % for

placebo). Denne bivirkning var mest almindelig i de første 6 måneder af behandlingen og forekom

derefter sjældent på ny.

I et studie med 10101 postmenopausale kvinder med dokumenteret koronar hjertesygdom eller med

forhøjet risiko for koronar tilfælde (RUTH), var forekomsten af vasodilation (hedeture) 7,8% hos

raloxifenbehandlede patienter og 4,7% hos placebobehandlede patienter.

I alle placebokontrollerede kliniske studier med raloxifen mod osteoporose forekom venøse

tromboemboliske tilfælde, inklusiv dyb venetrombose, lungeemboli og retinal venetrombose, med en

frekvens på ca. 0,8 % eller 3,22 tilfælde pr. 1.000 patientår. En relativ risiko på 1,60

(konfidensinterval 0,95-2,71) blev observeret hos Optruma-behandlede patienter i forhold til

placebo. Risikoen for et tromboembolisk tilfælde var størst i de første fire måneder af behandlingen.

Thrombophlebitis i overfladiske vener forekom med en frekvens på mindre end 1 %.

I RUTH-studiet forekom venøse tromboemboliske tilfælde med en frekvens på ca. 2,0% eller 3.88

tilfælde pr. 1000 patientår i raloxifengruppen og 1,4% eller 2,7 tilfælde pr. 1000 patientår i

placebogruppen. Risikoforholdet (= hazard ratio) for alle VTE tilfælde i RUTH-studiet var HR =

1,44 (1,06 – 1,95). Thrombophlebitis i overfladiske vener forekom med en frekvens på 1% i

raloxifengruppen og 0,6% i placebogruppen.

I RUTH-studiet, påvirkede raloxifen ikke forekomsten af slagtilfælde, sammenlignet med placebo.

Der var dog en øget dødelighed som følge af apopleksi hos kvinder, der fik raloxifen. Hyppigheden

af død som følge af apopleksi var 2,2 pr. 1.000 kvinder pr. år for raloxifen mod 1.5 pr. 1.000 kvinder

pr. år for placebo (se pkt. 4.4). I løbet af en gennemsnitlig opfølgningstid på 5,6 år døde 59 (1,2%)

raloxifen-behandlede kvinder af et apopleksi sammenlignet med 39 (0,8%) placebo-behandlede

kvinder.

En anden observeret bivirkning var kramper i benene (5,5 % for Optruma og 1,9 % for placebo

blandt deltagere i studier til forebyggelse af osteoporose og 9,2 % for Optruma og 6,0 % for placebo

blandt deltagere i studie til behandling af osteoporose).

I RUTH-studiet blev kramper i benene observeret hos 12,1% af de raloxifenbehandlede patienter og

hos 8,3% af de placebobehandlede patienter.

Influenzalignende syndrom blev rapporteret af 16,2 % af de patienter, som blev behandlet med

Optruma, og af 14,0 % af de patienter, som blev behandlet med placebo.

Perifert ødem, som ikke var statistisk signifikant (p > 0,05), men som viste en signifikant dosis-

tendens, forekom med en hyppighed på 3,1 % for Optruma og 1,9 % for placebo blandt deltagere i

studier til forebyggelse af osteoporose og med en hyppighed på 7,1 % for Optruma og 6,1 % for

placebo blandt deltagere i studie til behandling af osteoporose.

I RUTH-studiet forekom perifert ødem hos 14,1% af de raloxifenbehandlede patienter og hos 11,7%

af de placebobehandlede patienter, hvilket var statistisk signifikant.

Let nedsatte (6-10%) trombocyttal er rapporteret under behandling med raloxifen i placebokontrol-

lerede kliniske studie med raloxifen mod osteoporose.

Sjældne tilfælde af moderate stigninger af ASAT og/eller ALAT, hvor en kausal sammenhæng med

raloxifen ikke kan udelukkes, er observeret. En tilsvarende frekvens af stigninger blev observeret hos

placebobehandlede patienter.

I et studie (RUTH) med postmenopausale kvinder med dokumenteret koronar hjertesygdom eller

med forhøjet risiko for koronar tilfælde, sås cholelithiasis som en yderligere bivirkning hos 3,3% af

de patienter, der blev behandlet med raloxifen, mens tallet var 2,6% for patienterne, der fik placebo.

Hyppigheden af kolecystektomi for raloxifen (2,3%) var ikke statistisk signifikant forskellig fra

placebo (2,0%).

Optruma (n = 317) blev i visse kliniske lægemiddelstudier sammenlignet med hormonal

substitutionsterapi, som blev givet som kontinuerlig (n = 110) eller cyklisk (n = 205) kombinations-

behandling. Forekomsten af brystsymptomer og uterin blødning var hos raloxifenbehandlede kvinder

signifikant lavere end hos kvinder, som blev behandlet med den ene eller anden form for hormonal

substitutionsbehandling.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

I nogle kliniske studier blev der givet daglige doser op til 600 mg i 8 uger og 120 mg i 3 år. I de

kliniske studier var der ikke rapporter om tilfælde med overdosering af raloxifen.

Hos voksne patienter, der tog mere end 120 mg på én gang, omfattede de rapporterede symptomer

kramper i benene og svimmelhed.

I ulykkestilfælde med overdosering hos børn under 2 år har den maksimale rapporterede dosis været

180 mg. Hos børn omfatter de rapporterede symptomer ataksi, svimmelhed, opkastning, udslæt,

diarre, rysten og rødmen samt stigning i alkalisk fosfatase.

Den højeste overdosering har været på ca. 1,5 gram. Der er ikke rapporteret om død som følge af

overdosering.

Der er ingen specifik antidot til raloxifenhydrochlorid.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Selektiv østrogen-receptor modulator, ATC-kode: G03XC01

Virkningsmekanisme og farmakodynamisk virkning

Som en selektiv østrogen-receptor modulator (SERM) har raloxifen selektiv agonistisk eller anta-

gonistisk effekt på væv, som påvirkes af østrogen. Raloxifen virker som en agonist på knoglevæv og

virker delvist på kolesterol metabolisme (fald i total og LDL-kolesterol), men ikke på hypothalamus

eller på uterint væv eller brystvæv.

De biologiske virkninger af raloxifen er ligesom for østrogen medieret gennem binding med høj

affinitet til østrogen-receptorer samt regulering af genekspression. Denne binding resulterer i

differentieret ekspression af flere østrogen-regulerede gener i forskelligt væv. Data tyder på, at

østrogen-receptoren kan regulere ekspression af gener via mindst to forskellige mekanismer, som er

ligand-, vævs- og/eller genspecifikke.

a)

Effekt på knoglevæv

Den aftagende produktion af østrogen i menopausen, medfører en markant forøgelse af knogle-

resorptionen, knogletabet og risikoen for frakturer. Knogletabet forløber særligt hurtigt i løbet af de

første 10 år efter menopausen, fordi den kompenserende knogledannelse ikke er tilstrækkelig til at

opveje knogleresorptionen. Andre risikofaktorer, som kan føre til udvikling af osteoporose,

inkluderer tidlig menopause, osteopeni (mindst 1 SD under maksimal knoglemasse), spinkel

legemsbygning, kaukasisk eller asiatisk oprindelse og familiær disposition. Substitutionsbehandling

modvirker som regel den ekscessive knogleresorption. Hos postmenopausale kvinder med

osteoporose reducerer Optruma forekomsten af vertebrale frakturer, bevarer knoglemassen og øger

knoglemineraltætheden (BMD).

Baseret på disse risikofaktorer er osteoporoseforebyggelse med Optruma indiceret hos kvinder inden

for ti år efter menopausen med BMD af rygsøjlen mellem 1,0 og 2,5 SD under middelværdien for en

normal ung population, under hensyntagen til deres høje livstidsrisiko for osteoporotiske frakturer.

Ligeledes er Optruma indiceret til behandling af osteoporose eller etableret osteoporose hos kvinder

med BMD af rygsøjlen på 2,5 SD under middelværdien for en normal ung population og/eller med

vertebrale frakturer, uanset BMD.

i) Forekomst af frakturer. I en undersøgelse af 7.705 postmenopausale kvinder med en gennemsnitlig

alder på 66 år og med osteoporose eller osteoporose med en eksisterende fraktur, reducerede 3 års

behandling med Optruma forekomsten af vertebrale frakturer med henholdsvis 47 % (relativ risiko

0,53, konfidensinterval 0,35-0,79; p < 0,001) og 31 % (relativ risiko 0,69, konfidensinterval 0,56-

0,86; p < 0,001). Det vil være nødvendigt at behandle 45 kvinder med osteoporose eller 15 kvinder

med osteoporose med en eksisterende fraktur med Optruma i 3 år for at afværge en eller flere

frakturer. Behandling med Optruma i 4 år reducerede forekomsten af vertebrale frakturer med 46%

(relativ risiko 0,54, konfidensinterval 0,38-0,75) og 32% (relativ risiko 0,68, konfidensinterval 0,56-

0,83) hos patienter med henholdsvis osteoporose eller osteoporose med en eksisterende fraktur. I det

fjerde år alene reducerede Optruma risikoen for nye vertebrale frakturer med 39% (relativ risiko

0,61, konfidensinterval 0,43-0,88). En effekt på ikke-vertebrale frakturer er ikke påvist. Fra det 4. års

til det 8. års behandling måtte patienterne samtidig bruge bisphosphonater, calcitonin og fluorid, og

alle patienter i denne undersøgelse fik calcium- og D-vitamintilskud.

I RUTH-studiet blev de samlede kliniske frakturer indsamlet som et sekundært endpoint. Optruma

nedsatte forekomsten af kliniske vertebrale frakturer med 35% sammenlignet med placebo (HR 0,65,

konfidensinterval 0,47 – 0,89). Disse resultater kan være blevet forstyrret af baselineforskelle i BMD

og vertebrale frakturer. Under hele studiets længde var det tilladt samtidigt at bruge anden medicin

med virkning på knoglerne.

ii) Knoglemineraltæthed (BMD): Effekten af Optruma én gang daglig blev hos postmenopausale

kvinder med eller uden uterus, og som var op til 60 år gamle, fastlagt over en toårig behandlings-

periode. Kvinderne havde været postmenopausale i 2 til 8 år. Tre studier inkluderede 1.764

postmenopausale kvinder, som blev behandlet med Optruma og calcium eller placebo suppleret med

calcium. I et af disse studier var kvinderne tidligere blevet hysterektomeret. Optruma øgede

knoglemineraltætheden i hofte og rygsøjle samt knoglemassen i hele kroppen signifikant i forhold til

placebo. Denne øgning var sædvanligvis en 2 % øgning af BMD i forhold til placebo. En tilsvarende

øgning af BMD blev observeret i studiepopulationen, der modtog Optruma i op til 7 år. I studier til

forebyggelse af osteoporose var den procentdel af studie personer, som oplevede en forøgelse eller

en reduktion af BMD under behandling med raloxifen, henholdsvis 63 % og 37 % for rygsøjlen og

henholdsvis 71 % og 29 % for hoften.

iii) Calcium-kinetik. Optruma og østrogen påvirker knogleombygningen og calciummetabolismen på

samme måde. Optruma var forbundet med reduceret knogleresorption og en gennemsnitlig positiv

forskydning af calciumbalancen på 60 mg pr. dag, hovedsagelig som følge af nedsat calciumtab med

urinen.

iv) Histomorfometri (knoglekvalitet). I en sammenlignende undersøgelse med Optruma overfor

østrogen var patienternes knoglevæv under begge behandlinger histologisk normalt uden tegn på

mineraliseringsdefekter, ikke-lamellær knogle (woven bone) eller knoglemarvsfibrose.

Raloxifen nedsætter knogleresorptionen. Denne virkning på knoglevævet manifesteres som reduk-

tioner i serum- og urinkoncentrationerne af knogleomsætningsmarkører, reduktioner i knogleresorp-

tionen baseret på kinetiske undersøgelser med radioaktivt mærket calcium, stigninger i BMD og

reduktioner i forekomsten af frakturer.

b)

Effekt på lipidmetabolisme og kardiovaskulær risiko

Kliniske studier har vist, at en daglig dosis af Optruma på 60 mg signifikant nedsatte total kolesterol

(3-6 %) og LDL kolesterol (4-10 %). De kvinder, som havde de højeste baseline kolesterol-

koncentrationer, oplevede også de største reduktioner. Koncentrationerne af HDL kolesterol og

triglycerid ændredes ikke signifikant. Efter 3 års behandling reducerede Optruma fibrinogen

(6,71 %). I osteoporosebehandlingsundersøgelsen havde signifikant færre Optruma-behandlede

patienter behov for påbegyndelse af lipidsænkende behandling i forhold til placebo.

Optruma-behandling i 8 år havde ingen signifikant effekt på risikoen for kardiovaskulære hændelser

hos patienter, der medvirkede i osteoporosebehandlings studiet. Tilsvarende sås i RUTH-studiet at

raloxifen ikke påvirkede hyppigheden af hjerteinfarkt, indlæggelse på grund af akut hjertesygdom,

apopleksi eller samlet dødelighed, inklusive samlet kardiovasculær dødelighed set i forhold til

placebo (for forhøjet risiko for fatalt slagtilfælde, se pkt. 4.4)

Den relative risiko for venøse tromboemboliske tilfælde, som er observeret under

raloxifenbehandling, var 1,60 (konfidensinterval 0,95-2,71) i forhold til placebo og 1,0

(konfidensinterval 0,3-6,2) i forhold til østrogen eller hormonal substitutionsterapi. Risikoen for

tromboemboliske tilfælde var størst i de første fire måneder af behandlingen.

c)

Effekt på endometriet og på bækkenbunden

I kliniske studier stimulerede Optruma ikke det postmenopausale endometrium. Sammenlignet med

placebo, var raloxifen ikke forbundet med pletblødning, blødning eller endometriehyperplasi.

Omtrent 3.000 transvaginale ultralydsundersøgelser (TVU) fra 831 kvinder i alle dosisgrupper blev

vurderet. Raloxifenbehandlede kvinder havde en endometrietykkelse, som ikke var forskellig fra

placebo. Efter 3 års behandling blev en øgning af endometrietykkelsen på mindst 5 mm, målt med

transvaginal ultralyd, observeret hos 1,9% af de 211 kvinder, som blev behandlet med raloxifen 60

mg/dag, sammenlignet med 1,8% af de 219 kvinder, som blev behandlet med placebo. Der var ingen

forskel mellem raloxifen- og placebogruppen med hensyn til forekomsten af rapporteret uterin

blødning.

Endometriebiopsier, som blev taget efter seks måneders behandling med Optruma 60 mg/dag, viste

non-proliferative endometrier hos alle patienter. Endvidere viste en undersøgelse med 2,5 gange den

anbefalede daglige dosis af Optruma ingen tegn på endometrieproliferation og ingen forøgelse af

livmoderstørrelse.

I osteoporosebehandlingsundersøgelsen blev endometrietykkelsen evalueret årligt i 4 år i en under-

gruppe af undersøgelsespopulationen (1.644 patienter). Målinger af endometrietykkelsen hos

Optruma-behandlede kvinder afveg ikke fra baseline efter 4 års behandling. Der var ingen forskel

mellem Optruma- og placebo-behandlede kvinder i forekomsten af vaginal blødning (pletblødning)

eller vaginalt udflåd. Færre Optruma-behandlede kvinder havde behov for et operativt indgreb for

uterint prolaps end placebo-behandlede kvinder. Sikkerhedsdata baseret på 3 års raloxifenbehandling

indikerer, at raloxifenbehandling ikke forøger svækkelse af bækkenbunden samt risikoen for et

operativt indgreb i bækkenbunden.

Efter 4 år har raloxifen ikke øget risikoen for endometrie- eller ovariecancer. Hos postmenopausale

kvinder, som var i raloxifenbehandling i 4 år, blev benigne endometriepolypper rapporteret hos

0,9 % i forhold til 0,3 % hos kvinder, som var i placebo-behandling.

d)

Effekt på brystvæv

Optruma stimulerer ikke brystvæv. I alle placebokontrollerede studier var der ingen forskel mellem

Optruma og placebo med hensyn til frekvens og sværhedsgrad af brystsymptomer (ingen hævelse,

ømhed og brystsmerter).

I løbet af de 4 års osteoporosebehandlings studier (med 7705 patienter), reducerede Optruma-

behandling risikoen for brystcancer i forhold til placebo med 62% (relativ risiko 0,38, konfidens-

interval 0,21-0,69), risikoen for invasiv brystcancer med 71% (relativ risiko 0,29, konfidensinterval

0,13-0,58) samt risikoen for invasiv østrogenreceptor-positiv brystcancer med 79% (relativ risiko

0,21, konfidensinterval 0,07-0,50). Optruma har ingen indvirkning på risikoen for østrogenreceptor-

negativ brystcancer. Disse observationer støtter konklusionen, at raloxifen ikke udviser østrogen

agonistaktivitet i brystvæv.

e)

Effekt på kognitiv funktion

Der er ikke set uønskede virkninger på den kognitive funktion.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Raloxifen absorberes hurtigt efter peroral administration. Ca. 60% af en peroral dosis absorberes.

Præsystemisk glukuronidering er omfattende. Absolut biotilgængelighed af raloxifen er 2%. Den tid,

det tager at nå den gennemsnitlige maksimale plasmakoncentration og biotilgængelighed, afhænger

af systemisk interkonvertering og enterohepatisk kredsløb af raloxifen og dets

glukuronidmetabolitter.

Fordeling

Raloxifen fordeles i vid udstrækning i organismen. Fordelingsvolumenet er ikke dosisafhængigt.

Raloxifen er i høj grad bundet til plasmaproteiner (98-99%).

Biotransformation

Raloxifen undergår omfattende first pass metabolisme til glukuronid-konjugater: raloxifen-4'-

glukuronid, raloxifen-6-glukuronid og raloxifen-6,4'-diglukuronid. Andre metabolitter er ikke

identificeret. Raloxifen udgør mindre end 1% af den samlede koncentration af raloxifen og

glukuronid metabolitter. Koncentrationen af raloxifen opretholdes ved hjælp af det enterohepatiske

kredsløb, hvilket resulterer i en plasmahalveringstid på 27,7 timer.

Resultater fra perorale enkeltdoser af raloxifen tyder på flerdosiskinetik. Stigende doser af raloxifen

medfører en lidt mindre end proportional øgning af arealet under plasma-tid-koncentrationskurven

(AUC).

Elimination

Størstedelen af en dosis af raloxifen og glukuronidmetabolitter udskilles indenfor 5 dage og

genfindes primært i fæces. Mindre end 6% udskilles i urin.

Specielle populationer

Nyreinsufficiens - Mindre end 6% af den totale dosis elimineres i urinen. I en populations-farmako-

kinetisk undersøgelse medførte et 47% fald i fedtfri legemsvægt-justeret creatinin-clearance et 17%

fald i raloxifenclearance og et 15% fald i clearance af raloxifen-konjugater.

Leverinsufficiens - Farmakokinetikken af en enkelt dosis af raloxifen hos patienter med cirrose og

mild leverfunktionsnedsættelse (Child-Pugh klasse A) er blevet sammenlignet med raske personer.

Plasmakoncentrationerne af raloxifen var ca. 2,5 gange højere end hos kontrolgruppen og korrelerede

med bilirubinkoncentrationer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I en toårig carcinogenicitetsundersøgelse af rotter observeredes en øget forekomst af ovarietumorer

af granulosa-/thecacelle oprindelse hos højdosis hunner (279 mg/kg/dag). Systemisk eksponering

(AUC) for raloxifen var i denne gruppe ca. 400 gange større end hos postmenopausale kvinder, som

fik en dosis på 60 mg. I en 21 måneders carcinogenicitetsundersøgelse af mus sås en øget forekomst

af testikulære interstitialcelletumorer og prostataadenomer og -adenocarcinomer blandt hanner, som

fik 41 eller 210 mg/kg, og prostataleiomyoblastomer blandt hanner, som fik 210 mg/kg. Hos

hunmus, som fik 9 til 242 mg/kg (0,3 til 32 gange AUC hos mennesker), sås en øget forekomst af

ovarietumorer, som inkluderede benigne og maligne tumorer af granulosa-/thecacelle oprindelse og

benigne tumorer af epitelcelle oprindelse. Hungnavere blev i disse undersøgelser behandlet i løbet af

deres reproduktive liv, hvor deres ovarier var funktionelle og meget følsomme for hormonal

stimulation. I modsætning til de yderst følsomme ovarier i denne gnavermodel, er det humane

ovarium efter menopausen forholdsvist upåvirkeligt af hormonal stimulation.

Raloxifen var ikke genotoksisk i nogen af de omfattende testsystemer, som blev benyttet.

Effekten på forplantning og udvikling hos dyr er i overensstemmelse med den kendte farmakologiske

profil af raloxifen. Ved doser på 0,1 til 10 mg/kg/dag til hunrotter afbrød raloxifen østralcykli under

behandlingen, men forsinkede ikke fertile parringer efter behandlingens ophør og reducerede kun

marginalt kuldstørrelsen, øgede drægtighedsperioden og ændrede tidspunktet for de neonatale

udviklingstrin. Når raloxifen blev givet i præimplantationsperioden forsinkede og afbrød raloxifen

embryoimplantationen, hvilket resulterede i forlænget drægtighed og reduceret kuldstørrelse, men

påvirkede ikke udviklingen af afkommet i perioden frem til afvænning. Teratogenstudie blev udført

på kaniner og rotter. Hos kaniner sås svangerskabsafbrydelse og en lav forekomst af ventrikel-

septumdefekter (

0,1 mg/kg) og hydrocephalus (

10 mg/kg). Hos rotter forekom forsinket

fosterudvikling, bølgeformede ribben og hulheder i nyrer (

1 mg/kg).

Raloxifen er et potent antiøstrogen i rotteuterus og forhindrede vækst af østrogen-afhængige

mammatumorer hos rotter og mus.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Povidon

Polysorbat 80

Vandfri lactose

Lactosemonohydrat

Crospovidon

Magnesiumstearat

Tabletovertræk:

Titandioxid (E171)

Polysorbat 80

Hypromellose

Macrogol 400

Carnaubavoks

Tryk:

Shellac

Propylenglycol

Indigotin I (E132).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning. Må ikke fryses.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Optruma tabletter pakkes i PVC/PE/PCTFE blisterkort eller i tabletglas af high density polyethylen.

Blisterpakninger indeholder 14, 28 eller 84 tabletter. Tabletglas indeholder 100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Eli Lilly Nederland B.V.

Papendorpseweg 83

3528 BJ Utrecht

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/98/074/001

EU/1/98/074/002

EU/1/98/074/003

EU/1/98/074/004

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 5. august 1998

Dato for sidste fornyelse: 11. august 2008

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

DD måned ÅÅÅÅ

Yderligere oplysninger om Optruma findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

European Medicines Agency

7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, UK

Tel. (44-20) 74 18 84 00 Fax (44-20) 74 18 84 16

E-mail: mail@emea.europa.eu http://www.emea.europa.eu

European Medicines Agency, 2008. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMEA/H/C/185

EUROPÆISK OFFENTLIG VURDERINGSRAPPORT (EPAR)

OPTRUMA

EPAR - sammendrag for offentligheden

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Det

forklarer, hvordan Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) vurderede de

gennemførte undersøgelser og nåede frem til sine anbefalinger om, hvordan lægemidlet skal

anvendes.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om din sygdomstilstand eller behandling, kan du læse

indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om baggrunden for CHMP’s anbefalinger, kan du læse den faglige

drøftelse (også en del af denne EPAR).

Hvad er Optruma?

Optruma er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof raloxifenhydrochlorid. Det fås som hvide

ovale tabletter (60 mg).

Hvad anvendes Optruma til?

Optruma anvendes til behandling og forebyggelse af osteoporose (en sygdom, der gør knoglerne

skøre) hos kvinder, der har været gennem overgangsalderen. Det er påvist, at Optruma i væsentlig

grad begrænser forekomsten af vertebrale frakturer (brud på rygsøjlen), men ikke hoftefrakturer.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Optruma?

Den anbefalede dosis for voksne og ældre er en tablet en gang daglig med eller uden et måltid.

Patienterne kan også få calcium- og vitamin D-tilskud, hvis de ikke får tilstrækkeligt gennem deres

kost. Optruma er beregnet til langtidsbehandling.

Hvordan virker Optruma?

Osteoporose opstår, når der ikke dannes tilstrækkeligt knoglemasse til at erstatte den, som nedbrydes

naturligt. Gradvis bliver knoglerne tynde og skøre, og sandsynligheden for brud (fraktur) øges.

Osteoporose er mere almindelig hos kvinder efter overgangsalderen, når mængden af det kvindelige

hormon østrogen falder: østrogen gør knoglenedbrydningen langsommere, hvilket bevirker, at det er

mindre sandsynligt, at knoglerne brækker.

Det aktive stof i Optruma, raloxifen, er en selektiv østrogen receptor modulator (SERM). Raloxifen

virker som en østrogenreceptor “agonist” (et stof, som stimulerer østrogenreceptoren) i visse former

for kropsvæv. Raloxifen har samme effekt som østrogen i knoglerne, men det har ikke nogen effekt i

bryst og livmoder.

Hvordan blev Optruma undersøgt?

Optruma blev undersøgt i fire hovedundersøgelser til behandling og forebyggelse af osteoporose.

I tre undersøgelser undersøgte man forebyggelse af osteoporose hos 1 764 kvinder, som fik enten

Optruma eller placebo (en uvirksomhed behandling) i to år. Knogletætheden blev målt i disse

undersøgelser.

I den fjerde undersøgelse sammenlignede man effekten af Optruma med effekten af placebo til

behandling af osteoporose hos 7 705 kvinder over fire år. Den vigtigste målestok for virkningen var,

hvor mange kvinder der havde vertebrale frakturer (rygsøjlen) i løbet af undersøgelsen.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, der er ved Optruma?

Optruma var mere effektiv end placebo til at forebygge og behandle osteoporose.

Med hensyn til forebyggelse af osteoporose havde kvinder, som fik Optruma, en stigning i

knogletætheden i hoften eller rygsøjlen på 1,6 % over to år, og dem, der fik placebo, havde et fald på

0,8 %.

Til behandling af osteoporose var Optruma mere effektivt end placebo til at reducere antallet af

vertebrale frakturer. Sammenlignet med placebo nedsatte Optruma over 4 år hyppigheden af nye

vertebrale frakturer med 46 % hos kvinder, som havde osteoporose, og med 32 % hos kvinder, som

havde osteoporose og en eksisterende fraktur. Der var ingen effekt af Optruma på hoftefrakturer.

Hvilken risiko er der forbundet med Optruma?

De hyppigste bivirkninger ved Optruma (som ses hos flere end 1 ud af 10 patienter) er vasodilation

(hedestigninger) og influenzalignende symptomer. Den fuldstændige liste over de indberettede

bivirkninger for Optruma fremgår af indlægssedlen.

Optruma bør ikke anvendes af kvinder, som:

kan blive gravide

har eller har haft blodpropssygdomme, herunder dyb venetrombose og lungeemboli (blodprop i

lungen)

har en leversygdom, svær nyresygdom, uforklarlige blødninger fra livmoderen eller endometrial

cancer (livmoderslimhindekræft).

Optruma bør ikke anvendes hos personer, som kan være overfølsomme (allergiske) over for raloxifen

eller et af de øvrige indholdsstoffer

Hvorfor blev Optruma godkendt?

Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP) konkluderede, at Optruma havde vist sig at

være virksomt til forebyggelse og behandling af osteoporose, og at det ikke havde nogen indvirkning

på bryst og livmoder.

alget besluttede, at fordelene ved Optruma er større end risiciene ved

behandling og forebyggelse af osteoporose hos postmenopausale kvinder. Udvalget anbefalede

udstedelse af markedsføringstilladelse for Optruma.

Andre oplysninger om Optruma:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Optruma til Eli Lilly Nederland B.V. den 5. august 1998. Markedsføringstilladelsen blev

fornyet den 5. august 2003 og den 5. august 2008.

Den fuldstændige EPAR for Optruma findes her

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 07-2008.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information