Onduarp

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
telmisartan / amlodipin besilate
Tilgængelig fra:
Boehringer Ingelheim International GmbH
ATC-kode:
C09DB04
INN (International Name):
telmisartan / amlodipine
Terapeutisk gruppe:
Kardiovaskulære system
Terapeutisk område:
Forhøjet blodtryk
Terapeutiske indikationer:
Behandling af essentiel hypertension hos voksne:Tilføje therapyOnduarp er indiceret hos voksne, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på amlodipin. Udskiftning therapyAdult patienter, der får telmisartan og amlodipin fra separate tabletter kan i stedet modtage tabletter af Onduarp, der indeholder den samme komponent doser.
Produkt oversigt:
Revision: 2
Autorisation status:
Trukket tilbage
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/002118
Autorisation dato:
2011-11-24
EMEA kode:
EMEA/H/C/002118

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Onduarp 40 mg /5 mg tabletter

telmisartan/amlodipin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Onduarp til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Onduarp

Sådan skal du tage Onduarp

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Onduarp tabletter indeholder to aktive stoffer - telmisartan og amlodipin. Begge disse stoffer hjælper

med at kontrollere blodtrykket.

- Telmisartan er en angiotensin II-receptorantagonist, og virker ved at blokere virkningen af

angiotensin II. Angiotensin II er et stof, der produceres i kroppen, og som får blodkarrene til at trække

sig sammen, hvilket øger blodtrykket.

- Amlodipin er en calciumantagonist. Amlodipin forhindrer calcium i at bevæge sig ind i blodkarrenes

vægge, hvilket forhindrer blodkarrene i at trække sig sammen.

Begge stoffer forhindrer således blodkarrene i at trække sig sammen. Resultatet er, at blodkarrene

bliver slappere, og blodtrykket sænkes.

Onduarp bruges til at behandle højt blodtryk

- hos voksne patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin

- hos voksne patienter, der allerede får telmisartan og amlodipin fra 2 forskellige tabletter, og som

ønsker at gøre behandlingen lettere ved i stedet at tage de samme doser i én tablet

Ubehandlet højt blodtryk kan medføre skader på blodkarrene i flere organer, hvilket betyder, at der er

risiko for alvorlige hændelser hos patienten såsom hjerteanfald, hjerte- eller nyresvigt, slagtilfælde

eller blindhed. Sædvanligvis er der ingen symptomer på højt blodtryk, før skader er indtruffet. Derfor

er det vigtigt jævnligt at få sit blodtryk målt for at kontrollere, om det ligger inden for normalområdet.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Onduarp

hvis du er allergisk over for telmisartan eller amlodipin eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Onduarp (angivet i punkt 6).

hvis du er overfølsom over for andre lægemidler af dihydropyridintypen (en type

calciumantagonist).

hvis du er gravid og er mere end 3 måneder henne. (Det foretrækkes også at undgå Onduarp

tidligt i graviditeten – se punktet Advarsler og forsigtighedsregler og punktet Graviditet.)

hvis du har svære leverproblemer eller galdevejsobstruktion (problemer med afløb af galde fra

leveren eller galdeblæren).

hvis du lider af svært nedsat blodtryk (herunder shock).

hvis dit

hjerte ikke pumper nok blod på grund af et alvorligt hjerteproblem.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du har sukkersyge (diabetes mellitus) eller nedsat nyrefunktion, og du også tager Rasilez.

Hvis et eller flere af disse punkter gælder for dig, så tal med din læge eller apoteket, før du tager

Onduarp.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, hvis du har eller tidligere har haft en af de følgende tilstande eller lidelser:

Nyresygdom eller har fået en nyretransplantation.

Har forsnævring af blodkar, der fører til den ene eller begge nyrer (nyrearteriestenose).

Leversygdom.

Hjerteproblemer.

Ophobning af vand i kroppen forårsaget af forhøjede aldosteronniveauer (som medfører

ophobning af vand og salt i kroppen sammen med ubalance af forskellige mineraler i blodet).

Lavt blodtryk (hypotension), som kan opstå, hvis du er dehydreret (overdrevent væsketab fra

kroppen) eller har saltmangel på grund af diuretikabehandling (”vanddrivende tabletter”),

saltfattig fødeindtagelse, diarré eller opkastning.

Muskelsvaghed, forvirring, talebesvær pga. for højt kalium i blodet.

Sukkersyge (diabetes).

Forsnævring af hjertets legemspulsåre, aorta (aortastenose).

Hjerte-relaterede smerter i brystet, også i hvile eller ved meget lav aktivitet (ustabil angina

pectoris).

Har haft et hjerteanfald inden for de sidste fire uger.

Kontakt lægen, før du tager Onduarp:

hvis du tager Rasilez - et lægemiddel, der bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

hvis du tager digoxin.

Hvis du skal opereres eller bedøves, skal du fortælle din læge, at du tager Onduarp.

Børn og teenagere

Behandling af børn og unge under 18 år med Onduarp frarådes.

Brug af anden medicin sammen med Onduarp

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis af den anden medicin eller træffer andre

forholdsregler. I nogle tilfælde kan du være nødt til at stoppe med at tage et af lægemidlerne. Det

gælder især for de nedenfor anførte lægemidler, når de tages sammen med Onduarp:

Lithiumholdige lægemidler til behandling af visse typer depression.

Medicin, der kan øge kaliumniveauet i blodet, såsom salterstatninger indeholdende kalium,

kaliumbesparende diuretika (visse vanddrivende tabletter).

ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, renin-hæmmere.

NSAID'er (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen),

heparin, immunsupprimerende lægemidler (f.eks. ciclosporin eller tacrolimus) og det

antibiotiske middel trimethoprim.

Rifampicin, perikon.

Lægemidler, der bruges til behandling af hiv/aids (f.eks. ritonavir) eller svampeinfektioner

(f.eks. ketoconazol).

Erythromycin (antibotikum).

Diltiazem (hjertemedicin).

Simvastatin til behandling af forhøjet kolesterol.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Rasilez - et lægemiddel, der bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

Digoxin.

Som ved andre blodtrykssænkende lægemidler kan virkningen af Onduarp være nedsat, hvis du

samtidig tager NSAID'er (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, f.eks. acetylsalicylsyre eller

ibuprofen) eller kortikosteroider.

Onduarp kan øge den blodtrykssænkende virkning af andre lægemidler, der bruges til behandling af

højt blodtryk, eller af lægemidler, der potentielt kan sænke blodtrykket (f.eks. baklofen, amifostin,

antipsykotika eller antidepressiva). Derudover kan indtagelse af alkohol sænke blodtrykket. Du kan

opleve dette som svimmelhed, når du rejser dig op.

Brug af Onduarp sammen med mad og drikke

Se punkt 3.

Du må ikke indtage grapefrugtjuice og grapefrugt, mens du tager Onduarp. Det skyldes, at grapefrugt

og grapefrugtjuice kan medføre øgede blodkoncentrationer af det aktive stof amlodipin hos nogle

patienter, hvilket kan øge den blodtrykssænkende virkning af Onduarp.

Graviditet og amning

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, du er (eller kan blive

) gravid. Lægen vil normalt råde dig til at stoppe

med at tage Onduarp, før du bliver gravid, eller så snart du ved, du er gravid, og vil råde dig til at tage

en anden medicin end Onduarp. Onduarp frarådes tidligt i graviditeten og må ikke tages efter

graviditetens tredje måned, da det kan forårsage alvorlig skade på din baby, hvis det anvendes efter

graviditetens tredje måned.

Amning

Giv din læge besked, hvis du ammer, eller hvis du skal begynde at amme. Onduarp frarådes til mødre,

der ammer. Din læge kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme - især hvis dit

barn er nyfødt eller født for tidligt.

Spørg din læge eller apoteket til råds, inden du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle mennesker kan opleve bivirkninger som besvimelse, søvnighed, svimmelhed eller en

fornemmelse af at dreje rundt (vertigo), når de behandles for højt blodtryk. Kør ikke bil eller

motorcykel, og lad være med at cykle eller bruge maskiner, hvis du oplever disse bivirkninger.

Onduarp indeholder sorbitol

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Onduarp

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Den anbefalede dosis er én tablet dagligt. Forsøg at tage tabletten på det samme tidspunkt hver dag.

Tryk først Onduarp tabletten ud af blisterkortet, umiddelbart før du skal tage den.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Du kan tage Onduarp med eller uden mad. Tabletterne skal synkes sammen med vand eller andre

alkoholfrie drikkevarer.

Hvis din lever ikke fungerer korrekt, bør den sædvanlige dosis ikke overstige én 40 mg/5 mg-tablet

eller én 40 mg/10 mg-tablet pr. dag.

Hvis du har taget for mange Onduarp

Hvis du ved et uheld tager for mange tabletter, skal du med det samme kontakte din læge, apoteket

eller den nærmeste skadestue. Du kan få lavt blodtryk og hurtig hjerterytme. Desuden er der set

tilfælde af langsom hjerterytme, svimmelhed, nedsat nyrefunktion, herunder nyresvigt, udtalt og

langvarigt lavt blodtryk, herunder shock og død.

Hvis du har glemt at tage Onduarp

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det, og fortsætte

behandlingen som hidtil. Hvis du en hel dag glemmer at tage din tablet, skal du nøjes med at tage den

normale dosis den næste dag. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Onduarp

Det er vigtigt, at du tager Onduarp hver dag, indtil din læge siger noget andet. Hvis du føler, at

virkningen af Onduarp er for kraftig eller for svag, bør du tale med din læge eller dit apotek herom.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægehjælp:

Du skal straks kontakte din læge, hvis du får nogle af følgende symptomer:

Sepsis (ofte kaldet "blodforgiftning", en alvorlig infektion med betændelsesreaktion i hele kroppen)

eller hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem). Disse bivirkninger er sjældne (kan forekomme

hos op til 1 ud af 1.000 brugere), men er meget alvorlige, og indtagelse af medicinen skal stoppe og

læge straks kontaktes. Hvis disse bivirkninger ikke bliver behandlet, kan de være dødelige. Sepsis er

kun set efter telmisartan alene, men kan ikke udelukkes for Onduarp.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 brugere):

Svimmelhed, hævede ankler (ødem).

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Søvnighed, migræne, hovedpine, snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder, følelse af at dreje

rundt (vertigo), langsom puls, hjertebanken (bevidsthed om din hjerterytme), lavt blodtryk

(hypotension), svimmelhed, når du rejser dig op (ortostatisk hypotension), rødmen, hoste, mavekneb

(mavesmerter), diarré, kvalme, kløe, ledsmerter, muskelkramper, muskelsmerter, manglende evne til

at få erektion, svaghed, brystsmerter, træthed, hævelser (ødemer), forhøjede leverenzymtal.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Infektion i urinblæren, tristhed (depression), angst, søvnløshed, besvimelse, nerveskader i hænder eller

fødder, reduceret følsomhed, smagsforstyrrelser, rysten, opkastning, overvækst af tandkød, ubehag i

maven, mundtørhed, eksem (hudsygdom), hudrødme, udslæt, rygsmerter, smerter i benene, natlig

trang til at lade vandet, utilpashed, forhøjede urinsyreniveauer i blodet.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Følgende bivirkninger er observeret med henholdsvis telmisartan og amlodipin taget alene og kan også

forekomme med Onduarp:

Telmisartan

Hos patienter, der tager telmisartan alene, er følgende yderligere bivirkninger set:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Urinvejsinfektioner, infektioner i de øvre luftveje (f.eks. ondt i halsen, bihulebetændelse, forkølelse),

mangel på røde blodlegemer (anæmi), forhøjede kaliumniveauer i blodet, kortåndethed, oppustethed,

øget svedtendens, nyreskade herunder akut nyresvigt, forhøjede kreatininniveauer.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Øget antal af visse hvide blodlegemer (eosinofili), lavt antal blodplader (trombocytopeni),

overfølsomhedsreaktion (f.eks. udslæt, kløe, åndedrætsbesvær, hiven efter vejret, hævelse af ansigtet

eller lavt blodtryk), lave blodsukkerniveauer (hos sukkersygepatienter), nedsat syn, hurtig hjerterytme,

mavebesvær, unormal leverfunktion*, nældefeber (urticaria), lægemiddeludslæt, betændelse i sener,

influenzalignende sygdom (f.eks. muskelsmerter, generel utilpashed), nedsatte niveauer af

hæmoglobin (et blodprotein), forhøjet indhold i blodet af kreatininfosfokinase.

* De fleste tilfælde af unormal leverfunktion og leversygdom, som er set, efter telmisartan er blevet

markedsført, forekom hos japanske patienter. Japanske patienter har større sandsynlighed for at få

denne bivirkning.

Amlodipin

Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende yderligere bivirkninger blevet rapporteret:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Humørsvingninger, nedsat syn, ringen for ørerne, åndenød, nysen/løbende næse, ændring af

afføringsvaner, hårtab, usædvanlige blå mærker og blødning (beskadigelse af røde blodlegemer),

misfarvning af huden, øget svedtendens, vandladningsbesvær, øget vandladningsbehov især om natten,

brystforstørrelse hos mænd, smerter, vægtøgning, vægttab.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Forvirring.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 brugere):

Færre hvide blodlegemer (leukopeni), lavt antal blodplader (trombocytopeni), overfølsomhedsreaktion

(f.eks. udslæt, kløe, åndedrætsbesvær, hiven efter vejret, hævelse af ansigtet eller lavt blodtryk), for

højt blodsukker, ukontrollerede spjættende eller rykkende bevægelser, hjerteanfald, uregelmæssig

hjerterytme, betændelse i blodkarrene, betændelse i bugspytkirtel, betændelse i mavesækkens

slimhinde (gastritis), leverbetændelse, gulfarvning af huden (gulsot), forhøjede leverenzymtal med

gulsot, hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem), alvorlige hudreaktioner, nældefeber

(urticaria), alvorlige overfølsomhedsreaktioner med udvikling af blærer på hud og slimhinder

(eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom), øget hudfølsomhed over for sol.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterkortet. Udløbsdatoen

(Exp) er den sidste dag i den nævnte måned.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Tryk først Onduarp tabletten ud af blisterkortet, umiddelbart før du skal tage den.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Onduarp indeholder:

Aktive stoffer: telmisartan og amlodipin.

Hver tablet indeholder 40 mg telmisartan og 5 mg amlodipin (som besilat).

Øvrige indholdsstoffer: kolloid vandfri silica, brilliant blue FCF (E133), sort jernoxid (E172),

gul jernoxid (E172), magnesiumstearat, majsstivelse, meglumin, mikrokrystallinsk cellulose,

povidon K25, prægelatineret stivelse, natriumhydroxid, sorbitol (E420).

Udseende og pakningsstørrelser

Onduarp 40 mg/5 mg tabletter er blå og hvide ovale tolagstabletter præget med produktkoden A1 og

firmalogo på den anden side.

Onduarp fås i en pakning med 28 tabletter i alu/alu-blisterkort.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Fremstiller

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Lietuva

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Lietuvos filialas

Tel.: +370 37 473922

България

Бьорингер Ингелхайм РЦВ ГмбХ и Ко КГ -

клон България

Тел: +359 2 958 79 98

Luxembourg/Luxemburg

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Česká republika

Boehringer Ingelheim spol. s r.o.

Tel: +420 234 655 111

Magyarország

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Magyarországi Fióktelepe

Tel.: +36 1 299 89 00

Danmark

Boehringer Ingelheim Danmark A/S

Tlf: +45 39 15 88 88

Malta

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Deutschland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Tel: +49 (0) 800 77 90 900

Nederland

Boehringer Ingelheim b.v.

Tel: +31 (0) 800 22 55 889

Eesti

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Eesti Filiaal

Tel: +372 612 8000

Norge

Boehringer Ingelheim Norway KS

Tlf: +47 66 76 13 00

Ελλάδα

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Österreich

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Tel: +43 1 80 105-0

España

Boehringer Ingelheim España S.A.

Tel: +34 93 404 51 00

Polska

Boehringer Ingelheim Sp.zo.o.

Tel.: +48 22 699 0 699

France

Boehringer Ingelheim France S.A.S.

Tél: +33 3 26 50 45 33

Portugal

Boehringer Ingelheim, Lda.

Tel: +351 21 313 53 00

Hrvatska

Boehringer Ingelheim Zagreb d.o.o.

Tel: +385 1 2444 600

România

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Viena - Sucursala Bucuresti

Tel: +40 21 302 2800

Ireland

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +353 1 295 9620

Slovenija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Podružnica Ljubljana

Tel: +386 1 586 40 00

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

organizačná zložka

Tel: +421 2 5810 1211

Italia

Boehringer Ingelheim Italia S.p.A.

Tel: +39 02 5355 1

Suomi/Finland

Boehringer Ingelheim Finland Ky

Puh/Tel: +358 10 3102 800

Κύπρος

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Sverige

Boehringer Ingelheim AB

Tel: +46 8 721 21 00

Latvija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Latvijas filiāle

Tel: +371 67 240 011

United Kingdom

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Denne indlægsseddel blev senest ændret <dato>

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Onduarp 40 mg /10 mg tabletter

telmisartan/amlodipin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Onduarp til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Onduarp

Sådan skal du tage Onduarp

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1

Virkning og anvendelse

Onduarp tabletter indeholder to aktive stoffer - telmisartan og amlodipin. Begge disse stoffer hjælper

med at kontrollere blodtrykket.

- Telmisartan er en angiotensin II-receptorantagonist, og virker ved at blokere virkningen af

angiotensin II. Angiotensin II er et stof, der produceres i kroppen, og som får blodkarrene til at trække

sig sammen, hvilket øger blodtrykket.

- Amlodipin er en calciumantagonist. Amlodipin forhindrer calcium i at bevæge sig ind i blodkarrenes

vægge, hvilket forhindrer blodkarrene i at trække sig sammen.

Begge stoffer forhindrer således blodkarrene i at trække sig sammen. Resultatet er, at blodkarrene

bliver slappere, og blodtrykket sænkes.

Onduarp bruges til at behandle højt blodtryk

- hos voksne patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin

- hos voksne patienter, der allerede får telmisartan og amlodipin fra 2 forskellige tabletter, og som

ønsker at gøre behandlingen lettere ved i stedet at tage de samme doser i én tablet

Ubehandlet højt blodtryk kan medføre skader på blodkarrene i flere organer, hvilket betyder, at der er

risiko for alvorlige hændelser hos patienten såsom hjerteanfald, hjerte- eller nyresvigt, slagtilfælde

eller blindhed. Sædvanligvis er der ingen symptomer på højt blodtryk, før skader er indtruffet. Derfor

er det vigtigt jævnligt at få sit blodtryk målt for at kontrollere, om det ligger inden for normalområdet.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Onduarp

Tag ikke Onduarp

hvis du er allergisk over for telmisartan eller amlodipin eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Onduarp (angivet i punkt 6).

hvis du er overfølsom over for andre lægemidler af dihydropyridintypen (en type

calciumantagonist)

hvis du er gravid og er mere end 3 måneder henne. (Det foretrækkes også at undgå Onduarp

tidligt i graviditeten – se punktet Advarsler og forsigtighedsregler og punktet Graviditet.)

hvis du har svære leverproblemer eller galdevejsobstruktion (problemer med afløb af galde fra

leveren eller galdeblæren)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du lider af svært nedsat blodtryk (herunder shock)

hvis dit hjerte ikke pumper nok blod på grund af et alvorligt hjerteproblem.

hvis du har sukkersyge (diabetes mellitus) eller nedsat nyrefunktion, og du også tager Rasilez.

Hvis et eller flere af disse punkter gælder for dig, så tal med din læge eller apoteket, før du tager

Onduarp.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, hvis du har eller tidligere har haft en af de følgende tilstande eller lidelser:

Nyresygdom eller har fået en nyretransplantation.

Har forsnævring af blodkar, der fører til den ene eller begge nyrer (nyrearteriestenose).

Leversygdom.

Hjerteproblemer.

Ophobning af vand i kroppen forårsaget af forhøjede aldosteronniveauer (som medfører

ophobning af vand og salt i kroppen sammen med ubalance af forskellige mineraler i blodet).

Lavt blodtryk (hypotension), som kan opstå, hvis du er dehydreret (overdrevent væsketab fra

kroppen) eller har saltmangel på grund af diuretikabehandling (”vanddrivende tabletter”),

saltfattig fødeindtagelse, diarré eller opkastning.

Muskelsvaghed, forvirring, talebesvær pga. for højt kalium i blodet.

Sukkersyge (diabetes).

Forsnævring af hjertets legemspulsåre, aorta (aortastenose).

Hjerte-relaterede smerter i brystet, også i hvile eller ved meget lav aktivitet (ustabil angina

pectoris).

Har haft et hjerteanfald inden for de sidste fire uger.

Kontakt lægen, før du tager Onduarp:

hvis du tager Rasilez - et lægemiddel, der bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

hvis du tager digoxin.

Hvis du skal opereres eller bedøves, skal du fortælle din læge, at du tager Onduarp.

Børn og teenagere

Behandling af børn og unge under 18 år med Onduarp frarådes.

Brug af anden medicin sammen med Onduarp

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis af den anden medicin eller træffer andre

forholdsregler. I nogle tilfælde kan du være nødt til at stoppe med at tage et af lægemidlerne. Det

gælder især for de nedenfor anførte lægemidler, når de tages sammen med Onduarp:

Lithiumholdige lægemidler til behandling af visse typer depression.

Medicin, der kan øge kaliumniveauet i blodet, såsom salterstatninger indeholdende kalium,

kaliumbesparende diuretika (visse vanddrivende tabletter).

ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, renin-hæmmere.

NSAID'er (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen),

heparin, immunsupprimerende lægemidler (f.eks. ciclosporin eller tacrolimus) og det

antibiotiske middel trimethoprim.

Rifampicin, perikon.

Lægemidler, der bruges til behandling af hiv/aids (f.eks. ritonavir) eller svampeinfektioner

(f.eks. ketoconazol).

Erythromycin (antibotikum).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Diltiazem (hjertemedicin).

Simvastatin til behandling af forhøjet kolesterol.

Rasilez - et lægemiddel, der bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

Digoxin.

Som ved andre blodtrykssænkende lægemidler kan virkningen af Onduarp være nedsat, hvis du

samtidig tager NSAID'er (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, f.eks. acetylsalicylsyre eller

ibuprofen) eller kortikosteroider.

Onduarp kan øge den blodtrykssænkende virkning af andre lægemidler, der bruges til behandling af

højt blodtryk, eller af lægemidler, der potentielt kan sænke blodtrykket (f.eks. baklofen, amifostin,

antipsykotika eller antidepressiva). Derudover kan indtagelse af alkohol sænke blodtrykket. Du kan

opleve dette som svimmelhed, når du rejser dig op.

Brug af Onduarp sammen med mad og drikke

Se punkt 3.

Du må ikke indtage grapefrugtjuice og grapefrugt, mens du tager Onduarp. Det skyldes, at grapefrugt

og grapefrugtjuice kan medføre øgede blodkoncentrationer af det aktive stof amlodipin hos nogle

patienter, hvilket kan øge den blodtrykssænkende virkning af Onduarp.

Graviditet og amning

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, du er (eller kan blive

) gravid. Lægen vil normalt råde dig til at stoppe

med at tage Onduarp, før du bliver gravid, eller så snart du ved, du er gravid, og vil råde dig til at tage

en anden medicin end Onduarp. Onduarp frarådes tidligt i graviditeten og må ikke tages efter

graviditetens tredje måned, da det kan forårsage alvorlig skade på din baby, hvis det anvendes efter

graviditetens tredje måned.

Amning

Giv din læge besked, hvis du ammer, eller hvis du skal begynde at amme. Onduarp frarådes til mødre,

der ammer. Din læge kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme - især hvis dit

barn er nyfødt eller født for tidligt.

Spørg din læge eller apoteket til råds, inden du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle mennesker kan opleve bivirkninger som besvimelse, søvnighed, svimmelhed eller en

fornemmelse af at dreje rundt (vertigo), når de behandles for højt blodtryk. Kør ikke bil eller

motorcykel, og lad være med at cykle eller bruge maskiner, hvis du oplever disse bivirkninger.

Onduarp indeholder sorbitol

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Onduarp

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Den anbefalede dosis er én tablet dagligt. Forsøg at tage tabletten på det samme tidspunkt hver dag.

Tryk først Onduarp tabletten ud af blisterkortet, umiddelbart før du skal tage den.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Du kan tage Onduarp med eller uden mad. Tabletterne skal synkes sammen med vand eller andre

alkoholfrie drikkevarer.

Hvis din lever ikke fungerer korrekt, bør den sædvanlige dosis ikke overstige én 40 mg/5 mg-tablet

eller én 40 mg/10 mg-tablet pr. dag.

Hvis du har taget for mange Onduarp

Hvis du ved et uheld tager for mange tabletter, skal du med det samme kontakte din læge, apoteket

eller den nærmeste skadestue. Du kan få lavt blodtryk og hurtig hjerterytme. Desuden er der set

tilfælde af langsom hjerterytme, svimmelhed, nedsat nyrefunktion, herunder nyresvigt, udtalt og

langvarigt lavt blodtryk, herunder shock og død.

Hvis du har glemt at tage Onduarp

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det, og fortsætte

behandlingen som hidtil. Hvis du en hel dag glemmer at tage din tablet, skal du nøjes med at tage den

normale dosis den næste dag. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Onduarp

Det er vigtigt, at du tager Onduarp hver dag, indtil din læge siger noget andet. Hvis du føler, at

virkningen af Onduarp er for kraftig eller for svag, bør du tale med din læge eller dit apotek herom.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægehjælp:

Du skal straks kontakte din læge, hvis du får nogle af følgende symptomer:

Sepsis (ofte kaldet "blodforgiftning", en alvorlig infektion med betændelsesreaktion i hele kroppen)

eller hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem). Disse bivirkninger er sjældne (kan forekomme

hos op til 1 ud af 1.000 brugere), men er meget alvorlige, og indtagelse af medicinen skal stoppe og

læge straks kontaktes. Hvis disse bivirkninger ikke bliver behandlet, kan de være dødelige. Sepsis er

kun set efter telmisartan alene, men kan ikke udelukkes for Onduarp.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 brugere):

Svimmelhed, hævede ankler (ødem).

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Søvnighed, migræne, hovedpine, snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder, følelse af at dreje

rundt (vertigo), langsom puls, hjertebanken (bevidsthed om din hjerterytme), lavt blodtryk

(hypotension), svimmelhed, når du rejser dig op (ortostatisk hypotension), rødmen, hoste, mavekneb

(mavesmerter), diarré, kvalme, kløe, ledsmerter, muskelkramper, muskelsmerter, manglende evne til

at få erektion, svaghed, brystsmerter, træthed, hævelser (ødemer), forhøjede leverenzymtal.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Infektion i urinblæren, tristhed (depression), angst, søvnløshed, besvimelse, nerveskader i hænder eller

fødder, reduceret følsomhed, smagsforstyrrelser, rysten, opkastning, overvækst af tandkød, ubehag i

maven, mundtørhed, eksem (hudsygdom), hudrødme, udslæt, rygsmerter, smerter i benene, natlig

trang til at lade vandet, utilpashed, forhøjede urinsyreniveauer i blodet.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Følgende bivirkninger er observeret med henholdsvis telmisartan og amlodipin taget alene og kan også

forekomme med Onduarp:

Telmisartan

Hos patienter, der tager telmisartan alene, er følgende yderligere bivirkninger set:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Urinvejsinfektioner, infektioner i de øvre luftveje (f.eks. ondt i halsen, bihulebetændelse, forkølelse),

mangel på røde blodlegemer (anæmi), forhøjede kaliumniveauer i blodet, kortåndethed, oppustethed,

øget svedtendens, nyreskade herunder akut nyresvigt, forhøjede kreatininniveauer.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Øget antal af visse hvide blodlegemer (eosinofili), lavt antal blodplader (trombocytopeni),

overfølsomhedsreaktion (f.eks. udslæt, kløe, åndedrætsbesvær, hiven efter vejret, hævelse af ansigtet

eller lavt blodtryk), lave blodsukkerniveauer (hos sukkersygepatienter), nedsat syn, hurtig hjerterytme,

mavebesvær, unormal leverfunktion*, nældefeber (urticaria), lægemiddeludslæt, betændelse i sener,

influenzalignende sygdom (f.eks. muskelsmerter, generel utilpashed), nedsatte niveauer af

hæmoglobin (et blodprotein), forhøjet indhold i blodet af kreatininfosfokinase.

* De fleste tilfælde af unormal leverfunktion og leversygdom, som er set, efter telmisartan er blevet

markedsført, forekom hos japanske patienter. Japanske patienter har større sandsynlighed for at få

denne bivirkning.

Amlodipin

Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende yderligere bivirkninger blevet rapporteret:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Humørsvingninger, nedsat syn, ringen for ørerne, åndenød, nysen/løbende næse, ændring af

afføringsvaner, hårtab, usædvanlige blå mærker og blødning (beskadigelse af røde blodlegemer),

misfarvning af huden, øget svedtendens, vandladningsbesvær, øget vandladningsbehov især om natten,

brystforstørrelse hos mænd, smerter, vægtøgning, vægttab.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Forvirring.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 brugere):

Færre hvide blodlegemer (leukopeni), lavt antal blodplader (trombocytopeni), overfølsomhedsreaktion

(f.eks. udslæt, kløe, åndedrætsbesvær, hiven efter vejret, hævelse af ansigtet eller lavt blodtryk), for

højt blodsukker, ukontrollerede spjættende eller rykkende bevægelser, hjerteanfald, uregelmæssig

hjerterytme, betændelse i blodkarrene, betændelse i bugspytkirtel, betændelse i mavesækkens

slimhinde (gastritis), leverbetændelse, gulfarvning af huden (gulsot), forhøjede leverenzymtal med

gulsot, hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem), alvorlige hudreaktioner, nældefeber

(urticaria), alvorlige overfølsomhedsreaktioner med udvikling af blærer på hud og slimhinder

(eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom), øget hudfølsomhed over for sol.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterkortet. Udløbsdatoen

(Exp) er den sidste dag i den nævnte måned.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Tryk først Onduarp tabletten ud af blisterkortet, umiddelbart før du skal tage den.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Onduarp indeholder:

Aktive stoffer: telmisartan og amlodipin.

Hver tablet indeholder 40 mg telmisartan og 10 mg amlodipin (som besilat).

Øvrige indholdsstoffer: kolloid vandfri silica, brilliant blue FCF (E133), sort jernoxid (E172),

gul jernoxid (E172), magnesiumstearat, majsstivelse, meglumin, mikrokrystallinsk cellulose,

povidon K25, prægelatineret stivelse, natriumhydroxid, sorbitol (E420).

Udseende og pakningsstørrelser

Onduarp 40 mg/10 mg tabletter er blå og hvide ovale tolagstabletter præget med produktkoden A2 og

firmalogo på den anden side.

Onduarp fås i en pakning med 28 tabletter i alu/alu-blisterkort.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Fremstiller

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Lietuva

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Lietuvos filialas

Tel.: +370 37 473922

България

Бьорингер Ингелхайм РЦВ ГмбХ и Ко КГ -

клон България

Тел: +359 2 958 79 98

Luxembourg/Luxemburg

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Česká republika

Boehringer Ingelheim spol. s r.o.

Tel: +420 234 655 111

Magyarország

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Magyarországi Fióktelepe

Tel.: +36 1 299 89 00

Danmark

Boehringer Ingelheim Danmark A/S

Tlf: +45 39 15 88 88

Malta

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Deutschland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Tel: +49 (0) 800 77 90 900

Nederland

Boehringer Ingelheim b.v.

Tel: +31 (0) 800 22 55 889

Eesti

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Eesti Filiaal

Tel: +372 612 8000

Norge

Boehringer Ingelheim Norway KS

Tlf: +47 66 76 13 00

Ελλάδα

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Österreich

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Tel: +43 1 80 105-0

España

Boehringer Ingelheim España S.A.

Tel: +34 93 404 51 00

Polska

Boehringer Ingelheim Sp.zo.o.

Tel.: +48 22 699 0 699

France

Boehringer Ingelheim France S.A.S.

Tél: +33 3 26 50 45 33

Portugal

Boehringer Ingelheim, Lda.

Tel: +351 21 313 53 00

Hrvatska

Boehringer Ingelheim Zagreb d.o.o.

Tel: +385 1 2444 600

România

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Viena - Sucursala Bucuresti

Tel: +40 21 302 2800

Ireland

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +353 1 295 9620

Slovenija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Podružnica Ljubljana

Tel: +386 1 586 40 00

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

organizačná zložka

Tel: +421 2 5810 1211

Italia

Boehringer Ingelheim Italia S.p.A.

Tel: +39 02 5355 1

Suomi/Finland

Boehringer Ingelheim Finland Ky

Puh/Tel: +358 10 3102 800

Κύπρος

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Sverige

Boehringer Ingelheim AB

Tel: +46 8 721 21 00

Latvija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Latvijas filiāle

Tel: +371 67 240 011

United Kingdom

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Denne indlægsseddel blev senest ændret <dato>

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Onduarp 80 mg /5 mg tabletter

telmisartan/amlodipin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Onduarp til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Onduarp

Sådan skal du tage Onduarp

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Onduarp tabletter indeholder to aktive stoffer - telmisartan og amlodipin. Begge disse stoffer hjælper

med at kontrollere blodtrykket.

- Telmisartan er en angiotensin II-receptorantagonist, og virker ved at blokere virkningen af

angiotensin II. Angiotensin II er et stof, der produceres i kroppen, og som får blodkarrene til at trække

sig sammen, hvilket øger blodtrykket.

- Amlodipin er en calciumantagonist. Amlodipin forhindrer calcium i at bevæge sig ind i blodkarrenes

vægge, hvilket forhindrer blodkarrene i at trække sig sammen.

Begge stoffer forhindrer således blodkarrene i at trække sig sammen. Resultatet er, at blodkarrene

bliver slappere, og blodtrykket sænkes.

Onduarp bruges til at behandle højt blodtryk

- hos voksne patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin

- hos voksne patienter, der allerede får telmisartan og amlodipin fra 2 forskellige tabletter, og som

ønsker at gøre behandlingen lettere ved i stedet at tage de samme doser i én tablet

Ubehandlet højt blodtryk kan medføre skader på blodkarrene i flere organer, hvilket betyder, at der er

risiko for alvorlige hændelser hos patienten såsom hjerteanfald, hjerte- eller nyresvigt, slagtilfælde

eller blindhed. Sædvanligvis er der ingen symptomer på højt blodtryk, før skader er indtruffet. Derfor

er det vigtigt jævnligt at få sit blodtryk målt for at kontrollere, om det ligger inden for normalområdet.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Onduarp

Tag ikke Onduarp

hvis du er allergisk over for telmisartan eller amlodipin eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Onduarp (angivet i punkt 6).

hvis du er overfølsom over for andre lægemidler af dihydropyridintypen (en type

calciumantagonist).

hvis du er gravid og er mere end 3 måneder henne. (Det foretrækkes også at undgå Onduarp

tidligt i graviditeten – se punktet Advarsler og forsigtighedsregler og punktet Graviditet.)

hvis du har svære leverproblemer eller galdevejsobstruktion (problemer med afløb af galde fra

leveren eller galdeblæren).

hvis du lider af svært nedsat blodtryk (herunder shock).

hvis dit hjerte ikke pumper nok blod på grund af et alvorligt hjerteproblem.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du har sukkersyge (diabetes mellitus) eller nedsat nyrefunktion, og du også tager Rasilez.

Hvis et eller flere af disse punkter gælder for dig, så tal med din læge eller apoteket, før du tager

Onduarp.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, hvis du har eller tidligere har haft en af de følgende tilstande eller lidelser:

Nyresygdom eller har fået en nyretransplantation.

Har forsnævring af blodkar, der fører til den ene eller begge nyrer (nyrearteriestenose).

Leversygdom.

Hjerteproblemer.

Ophobning af vand i kroppen forårsaget af forhøjede aldosteronniveauer (som medfører

ophobning af vand og salt i kroppen sammen med ubalance af forskellige mineraler i blodet).

Lavt blodtryk (hypotension), som kan opstå, hvis du er dehydreret (overdrevent væsketab fra

kroppen) eller har saltmangel på grund af diuretikabehandling (”vanddrivende tabletter”),

saltfattig fødeindtagelse, diarré eller opkastning.

Muskelsvaghed, forvirring, talebesvær pga. for højt kalium i blodet.

Sukkersyge (diabetes).

Forsnævring af hjertets legemspulsåre, aorta (aortastenose).

Hjerte-relaterede smerter i brystet, også i hvile eller ved meget lav aktivitet (ustabil angina

pectoris).

Har haft et hjerteanfald inden for de sidste fire uger.

Kontakt lægen, før du tager Onduarp:

hvis du tager Rasilez - et lægemiddel, der bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

hvis du tager digoxin.

Hvis du skal opereres eller bedøves, skal du fortælle din læge, at du tager Onduarp.

Børn og teenagere

Behandling af børn og unge under 18 år med Onduarp frarådes.

Brug af anden medicin sammen med Onduarp

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis af den anden medicin eller træffer andre

forholdsregler. I nogle tilfælde kan du være nødt til at stoppe med at tage et af lægemidlerne. Det

gælder især for de nedenfor anførte lægemidler, når de tages sammen med Onduarp:

Lithiumholdige lægemidler til behandling af visse typer depression.

Medicin, der kan øge kaliumniveauet i blodet, såsom salterstatninger indeholdende kalium,

kaliumbesparende diuretika (visse vanddrivende tabletter).

ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, renin-hæmmere.

NSAID'er (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen),

heparin, immunsupprimerende lægemidler (f.eks. ciclosporin eller tacrolimus) og det

antibiotiske middel trimethoprim.

Rifampicin, perikon.

Lægemidler, der bruges til behandling af hiv/aids (f.eks. ritonavir) eller svampeinfektioner

(f.eks. ketoconazol).

Erythromycin (antibotikum).

Diltiazem (hjertemedicin).

Simvastatin til behandling af forhøjet kolesterol.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Rasilez - et lægemiddel, der bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

Digoxin.

Som ved andre blodtrykssænkende lægemidler kan virkningen af Onduarp være nedsat, hvis du

samtidig tager NSAID'er (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, f.eks. acetylsalicylsyre eller

ibuprofen) eller kortikosteroider.

Onduarp kan øge den blodtrykssænkende virkning af andre lægemidler, der bruges til behandling af

højt blodtryk, eller af lægemidler, der potentielt kan sænke blodtrykket (f.eks. baklofen, amifostin,

antipsykotika eller antidepressiva). Derudover kan indtagelse af alkohol sænke blodtrykket. Du kan

opleve dette som svimmelhed, når du rejser dig op.

Brug af Onduarp sammen med mad og drikke

Se punkt 3.

Du må ikke indtage grapefrugtjuice og grapefrugt, mens du tager Onduarp. Det skyldes, at grapefrugt

og grapefrugtjuice kan medføre øgede blodkoncentrationer af det aktive stof amlodipin hos nogle

patienter, hvilket kan øge den blodtrykssænkende virkning af Onduarp.

Graviditet og amning

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, du er (eller kan blive

) gravid. Lægen vil normalt råde dig til at stoppe

med at tage Onduarp, før du bliver gravid, eller så snart du ved, du er gravid, og vil råde dig til at tage

en anden medicin end Onduarp. Onduarp frarådes tidligt i graviditeten og må ikke tages efter

graviditetens tredje måned, da det kan forårsage alvorlig skade på din baby, hvis det anvendes efter

graviditetens tredje måned.

Amning

Giv din læge besked, hvis du ammer, eller hvis du skal begynde at amme. Onduarp frarådes til mødre,

der ammer. Din læge kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme - især hvis dit

barn er nyfødt eller født for tidligt.

Spørg din læge eller apoteket til råds, inden du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle mennesker kan opleve bivirkninger som besvimelse, søvnighed, svimmelhed eller en

fornemmelse af at dreje rundt (vertigo), når de behandles for højt blodtryk. Kør ikke bil eller

motorcykel, og lad være med at cykle eller bruge maskiner, hvis du oplever disse bivirkninger.

Onduarp indeholder sorbitol

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Onduarp

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Den anbefalede dosis er én tablet dagligt. Forsøg at tage tabletten på det samme tidspunkt hver dag.

Tryk først Onduarp tabletten ud af blisterkortet, umiddelbart før du skal tage den.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Du kan tage Onduarp med eller uden mad. Tabletterne skal synkes sammen med vand eller andre

alkoholfrie drikkevarer.

Hvis din lever ikke fungerer korrekt, bør den sædvanlige dosis ikke overstige én 40 mg/5 mg-tablet

eller én 40 mg/10 mg-tablet pr. dag.

Hvis du har taget for mange Onduarp

Hvis du ved et uheld tager for mange tabletter, skal du med det samme kontakte din læge, apoteket

eller den nærmeste skadestue. Du kan få lavt blodtryk og hurtig hjerterytme. Desuden er der set

tilfælde af langsom hjerterytme, svimmelhed, nedsat nyrefunktion, herunder nyresvigt, udtalt og

langvarigt lavt blodtryk, herunder shock og død.

Hvis du har glemt at tage Onduarp

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det, og fortsætte

behandlingen som hidtil. Hvis du en hel dag glemmer at tage din tablet, skal du nøjes med at tage den

normale dosis den næste dag. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Onduarp

Det er vigtigt, at du tager Onduarp hver dag, indtil din læge siger noget andet. Hvis du føler, at

virkningen af Onduarp er for kraftig eller for svag, bør du tale med din læge eller dit apotek herom.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægehjælp:

Du skal straks kontakte din læge, hvis du får nogle af følgende symptomer:

Sepsis (ofte kaldet "blodforgiftning", en alvorlig infektion med betændelsesreaktion i hele kroppen)

eller hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem). Disse bivirkninger er sjældne (kan forekomme

hos op til 1 ud af 1.000 brugere), men er meget alvorlige, og indtagelse af medicinen skal stoppe og

læge straks kontaktes. Hvis disse bivirkninger ikke bliver behandlet, kan de være dødelige. Sepsis er

kun set efter telmisartan alene, men kan ikke udelukkes for Onduarp.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 brugere):

Svimmelhed, hævede ankler (ødem).

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Søvnighed, migræne, hovedpine, snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder, følelse af at dreje

rundt (vertigo), langsom puls, hjertebanken (bevidsthed om din hjerterytme), lavt blodtryk

(hypotension), svimmelhed, når du rejser dig op (ortostatisk hypotension), rødmen, hoste, mavekneb

(mavesmerter), diarré, kvalme, kløe, ledsmerter, muskelkramper, muskelsmerter, manglende evne til

at få erektion, svaghed, brystsmerter, træthed, hævelser (ødemer), forhøjede leverenzymtal.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Infektion i urinblæren, tristhed (depression), angst, søvnløshed, besvimelse, nerveskader i hænder eller

fødder, reduceret følsomhed, smagsforstyrrelser, rysten, opkastning, overvækst af tandkød, ubehag i

maven, mundtørhed, eksem (hudsygdom), hudrødme, udslæt, rygsmerter, smerter i benene, natlig

trang til at lade vandet, utilpashed, forhøjede urinsyreniveauer i blodet.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Følgende bivirkninger er observeret med henholdsvis telmisartan og amlodipin taget alene og kan også

forekomme med Onduarp:

Telmisartan

Hos patienter, der tager telmisartan alene, er følgende yderligere bivirkninger set:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Urinvejsinfektioner, infektioner i de øvre luftveje (f.eks. ondt i halsen, bihulebetændelse, forkølelse),

mangel på røde blodlegemer (anæmi), forhøjede kaliumniveauer i blodet, kortåndethed, oppustethed,

øget svedtendens, nyreskade herunder akut nyresvigt, forhøjede kreatininniveauer.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Øget antal af visse hvide blodlegemer (eosinofili), lavt antal blodplader (trombocytopeni),

overfølsomhedsreaktion (f.eks. udslæt, kløe, åndedrætsbesvær, hiven efter vejret, hævelse af ansigtet

eller lavt blodtryk), lave blodsukkerniveauer (hos sukkersygepatienter), nedsat syn, hurtig hjerterytme,

mavebesvær, unormal leverfunktion*, nældefeber (urticaria), lægemiddeludslæt, betændelse i sener,

influenzalignende sygdom (f.eks. muskelsmerter, generel utilpashed), nedsatte niveauer af

hæmoglobin (et blodprotein), forhøjet indhold i blodet af kreatininfosfokinase.

* De fleste tilfælde af unormal leverfunktion og leversygdom, som er set, efter telmisartan er blevet

markedsført, forekom hos japanske patienter. Japanske patienter har større sandsynlighed for at få

denne bivirkning.

Amlodipin

Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende yderligere bivirkninger blevet rapporteret:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Humørsvingninger, nedsat syn, ringen for ørerne, åndenød, nysen/løbende næse, ændring af

afføringsvaner, hårtab, usædvanlige blå mærker og blødning (beskadigelse af røde blodlegemer),

misfarvning af huden, øget svedtendens, vandladningsbesvær, øget vandladningsbehov især om natten,

brystforstørrelse hos mænd, smerter, vægtøgning, vægttab.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Forvirring.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 brugere):

Færre hvide blodlegemer (leukopeni), lavt antal blodplader (trombocytopeni), overfølsomhedsreaktion

(f.eks. udslæt, kløe, åndedrætsbesvær, hiven efter vejret, hævelse af ansigtet eller lavt blodtryk), for

højt blodsukker, ukontrollerede spjættende eller rykkende bevægelser, hjerteanfald, uregelmæssig

hjerterytme, betændelse i blodkarrene, betændelse i bugspytkirtel, betændelse i mavesækkens

slimhinde (gastritis), leverbetændelse, gulfarvning af huden (gulsot), forhøjede leverenzymtal med

gulsot, hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem), alvorlige hudreaktioner, nældefeber

(urticaria), alvorlige overfølsomhedsreaktioner med udvikling af blærer på hud og slimhinder

(eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom), øget hudfølsomhed over for sol.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterkortet. Udløbsdatoen

(Exp) er den sidste dag i den nævnte måned.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Tryk først Onduarp tabletten ud af blisterkortet, umiddelbart før du skal tage den.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Onduarp indeholder:

Aktive stoffer: telmisartan og amlodipin.

Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan og 5 mg amlodipin (som besilat).

Øvrige indholdsstoffer: kolloid vandfri silica, brilliant blue FCF (E133), sort jernoxid (E172),

gul jernoxid (E172), magnesiumstearat, majsstivelse, meglumin, mikrokrystallinsk cellulose,

povidon K25, prægelatineret stivelse, natriumhydroxid, sorbitol (E420).

Udseende og pakningsstørrelser

Onduarp 80 mg/5 mg tabletter er blå og hvide ovale tolagstabletter præget med produktkoden A3 og

firmalogo på den anden side.

Onduarp fås i en pakning med 28 tabletter i alu/alu-blisterkort og i en pakning, der indeholder 360

(4 x 90 x 1) tabletter i perforerede enkeltdosis-alu/alu-blisterkort.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Fremstiller

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Lietuva

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Lietuvos filialas

Tel.: +370 37 473922

България

Бьорингер Ингелхайм РЦВ ГмбХ и Ко КГ -

клон България

Тел: +359 2 958 79 98

Luxembourg/Luxemburg

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Česká republika

Boehringer Ingelheim spol. s r.o.

Tel: +420 234 655 111

Magyarország

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Magyarországi Fióktelepe

Tel.: +36 1 299 89 00

Danmark

Boehringer Ingelheim Danmark A/S

Tlf: +45 39 15 88 88

Malta

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Deutschland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Tel: +49 (0) 800 77 90 900

Nederland

Boehringer Ingelheim b.v.

Tel: +31 (0) 800 22 55 889

Eesti

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Eesti Filiaal

Tel: +372 612 8000

Norge

Boehringer Ingelheim Norway KS

Tlf: +47 66 76 13 00

Ελλάδα

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Österreich

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Tel: +43 1 80 105-0

España

Boehringer Ingelheim España S.A.

Tel: +34 93 404 51 00

Polska

Boehringer Ingelheim Sp.zo.o.

Tel.: +48 22 699 0 699

France

Boehringer Ingelheim France S.A.S.

Tél: +33 3 26 50 45 33

Portugal

Boehringer Ingelheim, Lda.

Tel: +351 21 313 53 00

Hrvatska

Boehringer Ingelheim Zagreb d.o.o.

Tel: +385 1 2444 600

România

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Viena - Sucursala Bucuresti

Tel: +40 21 302 2800

Ireland

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +353 1 295 9620

Slovenija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Podružnica Ljubljana

Tel: +386 1 586 40 00

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

organizačná zložka

Tel: +421 2 5810 1211

Italia

Boehringer Ingelheim Italia S.p.A.

Tel: +39 02 5355 1

Suomi/Finland

Boehringer Ingelheim Finland Ky

Puh/Tel: +358 10 3102 800

Κύπρος

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Sverige

Boehringer Ingelheim AB

Tel: +46 8 721 21 00

Latvija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Latvijas filiāle

Tel: +371 67 240 011

United Kingdom

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Denne indlægsseddel blev senest ændret <dato>

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Indlægsseddel: Information til brugeren

Onduarp 80 mg /10 mg tabletter

telmisartan/amlodipin

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret Onduarp til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det

kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her.

Oversigt over indlægssedlen:

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Onduarp

Sådan skal du tage Onduarp

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Onduarp tabletter indeholder to aktive stoffer - telmisartan og amlodipin. Begge disse stoffer hjælper

med at kontrollere blodtrykket.

- Telmisartan er en angiotensin II-receptorantagonist, og virker ved at blokere virkningen af

angiotensin II. Angiotensin II er et stof, der produceres i kroppen, og som får blodkarrene til at trække

sig sammen, hvilket øger blodtrykket.

- Amlodipin er en calciumantagonist. Amlodipin forhindrer calcium i at bevæge sig ind i blodkarrenes

vægge, hvilket forhindrer blodkarrene i at trække sig sammen.

Begge stoffer forhindrer således blodkarrene i at trække sig sammen. Resultatet er, at blodkarrene

bliver slappere, og blodtrykket sænkes.

Onduarp bruges til at behandle højt blodtryk

- hos voksne patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin

- hos voksne patienter, der allerede får telmisartan og amlodipin fra 2 forskellige tabletter, og som

ønsker at gøre behandlingen lettere ved i stedet at tage de samme doser i én tablet

Ubehandlet højt blodtryk kan medføre skader på blodkarrene i flere organer, hvilket betyder, at der er

risiko for alvorlige hændelser hos patienten såsom hjerteanfald, hjerte- eller nyresvigt, slagtilfælde

eller blindhed. Sædvanligvis er der ingen symptomer på højt blodtryk, før skader er indtruffet. Derfor

er det vigtigt jævnligt at få sit blodtryk målt for at kontrollere, om det ligger inden for normalområdet.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Onduarp

Tag ikke Onduarp

hvis du er allergisk over for telmisartan eller amlodipin eller et af de øvrige indholdsstoffer i

Onduarp (angivet i punkt 6).

hvis du er overfølsom over for andre lægemidler af dihydropyridintypen (en type

calciumantagonist).

hvis du er gravid og er mere end 3 måneder henne. (Det foretrækkes også at undgå Onduarp

tidligt i graviditeten – se punktet Advarsler og forsigtighedsregler og punktet Graviditet.)

hvis du har svære leverproblemer eller galdevejsobstruktion (problemer med afløb af galde fra

leveren eller galdeblæren).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

hvis du lider af svært nedsat blodtryk (herunder shock).

hvis dit hjerte ikke pumper nok blod på grund af et alvorligt hjerteproblem.

hvis du har sukkersyge (diabetes mellitus) eller nedsat nyrefunktion, og du også tager Rasilez.

Hvis et eller flere af disse punkter gælder for dig, så tal med din læge eller apoteket, før du tager

Onduarp.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, hvis du har eller tidligere har haft en af de følgende tilstande eller lidelser:

Nyresygdom eller har fået en nyretransplantation.

Har forsnævring af blodkar, der fører til den ene eller begge nyrer (nyrearteriestenose).

Leversygdom.

Hjerteproblemer.

Ophobning af vand i kroppen forårsaget af forhøjede aldosteronniveauer (som medfører

ophobning af vand og salt i kroppen sammen med ubalance af forskellige mineraler i blodet).

Lavt blodtryk (hypotension), som kan opstå, hvis du er dehydreret (overdrevent væsketab fra

kroppen) eller har saltmangel på grund af diuretikabehandling (”vanddrivende tabletter”),

saltfattig fødeindtagelse, diarré eller opkastning.

Muskelsvaghed, forvirring, talebesvær pga. for højt kalium i blodet.

Sukkersyge (diabetes).

Forsnævring af hjertets legemspulsåre, aorta (aortastenose).

Hjerte-relaterede smerter i brystet, også i hvile eller ved meget lav aktivitet (ustabil angina

pectoris).

Har haft et hjerteanfald inden for de sidste fire uger.

Kontakt lægen, før du tager Onduarp:

hvis du tager Rasilez - et lægemiddel, der bruges til behandling af forhøjet blodtryk.

hvis du tager digoxin.

Hvis du skal opereres eller bedøves, skal du fortælle din læge, at du tager Onduarp.

Børn og teenagere

Behandling af børn og unge under 18 år med Onduarp frarådes.

Brug af anden medicin sammen med Onduarp

Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette

gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.

Det er muligt, at lægen er nødt til at ændre din dosis af den anden medicin eller træffer andre

forholdsregler. I nogle tilfælde kan du være nødt til at stoppe med at tage et af lægemidlerne. Det

gælder især for de nedenfor anførte lægemidler, når de tages sammen med Onduarp:

Lithiumholdige lægemidler til behandling af visse typer depression.

Medicin, der kan øge kaliumniveauet i blodet, såsom salterstatninger indeholdende kalium,

kaliumbesparende diuretika (visse vanddrivende tabletter).

ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, renin-hæmmere.

NSAID'er (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, f.eks. acetylsalicylsyre eller ibuprofen),

heparin, immunsupprimerende lægemidler (f.eks. ciclosporin eller tacrolimus) og det

antibiotiske middel trimethoprim.

Rifampicin, perikon.

Lægemidler, der bruges til behandling af hiv/aids (f.eks. ritonavir) eller svampeinfektioner

(f.eks. ketoconazol).

Erythromycin (antibotikum).

Diltiazem (hjertemedicin).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Simvastatin til behandling af forhøjet kolesterol.

Rasilez - et lægemiddel, der bruges til behandling af højt blodtryk.

Digoxin.

Som ved andre blodtrykssænkende lægemidler kan virkningen af Onduarp være nedsat, hvis du

samtidig tager NSAID'er (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, f.eks. acetylsalicylsyre eller

ibuprofen) eller kortikosteroider.

Onduarp kan øge den blodtrykssænkende virkning af andre lægemidler, der bruges til behandling af

højt blodtryk, eller af lægemidler, der potentielt kan sænke blodtrykket (f.eks. baklofen, amifostin,

antipsykotika eller antidepressiva). Derudover kan indtagelse af alkohol sænke blodtrykket. Du kan

opleve dette som svimmelhed, når du rejser dig op.

Brug af Onduarp sammen med mad og drikke

Se punkt 3.

Du må ikke indtage grapefrugtjuice og grapefrugt, mens du tager Onduarp. Det skyldes, at grapefrugt

og grapefrugtjuice kan medføre øgede blodkoncentrationer af det aktive stof amlodipin hos nogle

patienter, hvilket kan øge den blodtrykssænkende virkning af Onduarp.

Graviditet og amning

Graviditet

Fortæl det til lægen, hvis du tror, du er (eller kan blive

) gravid. Lægen vil normalt råde dig til at stoppe

med at tage Onduarp, før du bliver gravid, eller så snart du ved, du er gravid, og vil råde dig til at tage

en anden medicin end Onduarp. Onduarp frarådes tidligt i graviditeten og må ikke tages efter

graviditetens tredje måned, da det kan forårsage alvorlig skade på din baby, hvis det anvendes efter

graviditetens tredje måned.

Amning

Giv din læge besked, hvis du ammer, eller hvis du skal begynde at amme. Onduarp frarådes til mødre,

der ammer. Din læge kan vælge en anden behandling til dig, hvis du ønsker at amme - især hvis dit

barn er nyfødt eller født for tidligt.

Spørg din læge eller apoteket til råds, inden du tager nogen form for medicin.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Nogle mennesker kan opleve bivirkninger som besvimelse, søvnighed, svimmelhed eller en

fornemmelse af at dreje rundt (vertigo), når de behandles for højt blodtryk. Kør ikke bil eller

motorcykel, og lad være med at cykle eller bruge maskiner, hvis du oplever disse bivirkninger.

Onduarp indeholder sorbitol

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse

sukkerarter.

3.

Sådan skal du tage Onduarp

Tag altid dette lægemiddel nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller på

apoteket.

Den anbefalede dosis er én tablet dagligt. Forsøg at tage tabletten på det samme tidspunkt hver dag.

Tryk først Onduarp tabletten ud af blisterkortet, umiddelbart før du skal tage den.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Du kan tage Onduarp med eller uden mad. Tabletterne skal synkes sammen med vand eller andre

alkoholfrie drikkevarer.

Hvis din lever ikke fungerer korrekt, bør den sædvanlige dosis ikke overstige én 40 mg/5 mg-tablet

eller én 40 mg/10 mg-tablet pr. dag.

Hvis du har taget for mange Onduarp

Hvis du ved et uheld tager for mange tabletter, skal du med det samme kontakte din læge, apoteket

eller den nærmeste skadestue. Du kan få lavt blodtryk og hurtig hjerterytme. Desuden er der set

tilfælde af langsom hjerterytme, svimmelhed, nedsat nyrefunktion, herunder nyresvigt, udtalt og

langvarigt lavt blodtryk, herunder shock og død.

Hvis du har glemt at tage Onduarp

Hvis du har glemt at tage en dosis, skal du tage den, så snart du kommer i tanke om det, og fortsætte

behandlingen som hidtil. Hvis du en hel dag glemmer at tage din tablet, skal du nøjes med at tage den

normale dosis den næste dag. Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Onduarp

Det er vigtigt, at du tager Onduarp hver dag, indtil din læge siger noget andet. Hvis du føler, at

virkningen af Onduarp er for kraftig eller for svag, bør du tale med din læge eller dit apotek herom.

Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Nogle bivirkninger kan være alvorlige og kræver omgående lægehjælp:

Du skal straks kontakte din læge, hvis du får nogle af følgende symptomer:

Sepsis (ofte kaldet "blodforgiftning", en alvorlig infektion med betændelsesreaktion i hele kroppen)

eller hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem). Disse bivirkninger er sjældne (kan forekomme

hos op til 1 ud af 1.000 brugere), men er meget alvorlige, og indtagelse af medicinen skal stoppe og

læge straks kontaktes. Hvis disse bivirkninger ikke bliver behandlet, kan de være dødelige. Sepsis er

kun set efter telmisartan alene, men kan ikke udelukkes for Onduarp.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 brugere):

Svimmelhed, hævede ankler (ødem).

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Søvnighed, migræne, hovedpine, snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder, følelse af at dreje

rundt (vertigo), langsom puls, hjertebanken (bevidsthed om din hjerterytme), lavt blodtryk

(hypotension), svimmelhed, når du rejser dig op (ortostatisk hypotension), rødmen, hoste, mavekneb

(mavesmerter), diarré, kvalme, kløe, ledsmerter, muskelkramper, muskelsmerter, manglende evne til

at få erektion, svaghed, brystsmerter, træthed, hævelser (ødemer), forhøjede leverenzymtal.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Infektion i urinblæren, tristhed (depression), angst, søvnløshed, besvimelse, nerveskader i hænder eller

fødder, reduceret følsomhed, smagsforstyrrelser, rysten, opkastning, overvækst af tandkød, ubehag i

maven, mundtørhed, eksem (hudsygdom), hudrødme, udslæt, rygsmerter, smerter i benene, natlig

trang til at lade vandet, utilpashed, forhøjede urinsyreniveauer i blodet.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Følgende bivirkninger er observeret med henholdsvis telmisartan og amlodipin taget alene og kan også

forekomme med Onduarp:

Telmisartan

Hos patienter, der tager telmisartan alene, er følgende yderligere bivirkninger set:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Urinvejsinfektioner, infektioner i de øvre luftveje (f.eks. ondt i halsen, bihulebetændelse, forkølelse),

mangel på røde blodlegemer (anæmi), forhøjede kaliumniveauer i blodet, kortåndethed, oppustethed,

øget svedtendens, nyreskade herunder akut nyresvigt, forhøjede kreatininniveauer.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Øget antal af visse hvide blodlegemer (eosinofili), lavt antal blodplader (trombocytopeni),

overfølsomhedsreaktion (f.eks. udslæt, kløe, åndedrætsbesvær, hiven efter vejret, hævelse af ansigtet

eller lavt blodtryk), lave blodsukkerniveauer (hos sukkersygepatienter), nedsat syn, hurtig hjerterytme,

mavebesvær, unormal leverfunktion*, nældefeber (urticaria), lægemiddeludslæt, betændelse i sener,

influenzalignende sygdom (f.eks. muskelsmerter, generel utilpashed), nedsatte niveauer af

hæmoglobin (et blodprotein), forhøjet indhold i blodet af kreatininfosfokinase.

* De fleste tilfælde af unormal leverfunktion og leversygdom, som er set, efter telmisartan er blevet

markedsført, forekom hos japanske patienter. Japanske patienter har større sandsynlighed for at få

denne bivirkning.

Amlodipin

Hos patienter, der tager amlodipin alene, er følgende yderligere bivirkninger blevet rapporteret:

Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 brugere):

Humørsvingninger, nedsat syn, ringen for ørerne, åndenød, nysen/løbende næse, ændring af

afføringsvaner, hårtab, usædvanlige blå mærker og blødning (beskadigelse af røde blodlegemer),

misfarvning af huden, øget svedtendens, vandladningsbesvær, øget vandladningsbehov især om natten,

brystforstørrelse hos mænd, smerter, vægtøgning, vægttab.

Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 brugere):

Forvirring.

Meget sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10.000 brugere):

Færre hvide blodlegemer (leukopeni), lavt antal blodplader (trombocytopeni), overfølsomhedsreaktion

(f.eks. udslæt, kløe, åndedrætsbesvær, hiven efter vejret, hævelse af ansigtet eller lavt blodtryk), for

højt blodsukker, ukontrollerede spjættende eller rykkende bevægelser, hjerteanfald, uregelmæssig

hjerterytme, betændelse i blodkarrene, betændelse i bugspytkirtel, betændelse i mavesækkens

slimhinde (gastritis), leverbetændelse, gulfarvning af huden (gulsot), forhøjede leverenzymtal med

gulsot, hurtig hævelse af hud og slimhinder (angioødem), alvorlige hudreaktioner, nældefeber

(urticaria), alvorlige overfølsomhedsreaktioner med udvikling af blærer på hud og slimhinder

(eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom), øget hudfølsomhed over for sol.

Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke

fremgår af denne indlægsseddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke Onduarp efter den udløbsdato, der står på pakningen og blisterkortet. Udløbsdatoen (Exp) er

den sidste dag i den nævnte måned.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Tryk først Onduarp tabletten ud af blisterkortet, umiddelbart før du skal tage den.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Onduarp indeholder:

Aktive stoffer: telmisartan og amlodipin.

Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan og 10 mg amlodipin (som besilat).

Øvrige indholdsstoffer: kolloid vandfri silica, brilliant blue FCF (E133), sort jernoxid (E172),

gul jernoxid (E172), magnesiumstearat, majsstivelse, meglumin, mikrokrystallinsk cellulose,

povidon K25, prægelatineret stivelse, natriumhydroxid, sorbitol (E420).

Udseende og pakningsstørrelser

Onduarp 80 mg/10 mg tabletter er blå og hvide ovale tolagstabletter præget med produktkoden A4 og

firmalogo på den anden side.

Onduarp fås i en pakning med 28 tabletter i alu/alu-blisterkort og i en pakning, der indeholder 360

(4 x 90 x 1) tabletter i perforerede enkeltdosis-alu/alu-blisterkort.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Fremstiller

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Lietuva

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Lietuvos filialas

Tel.: +370 37 473922

България

Бьорингер Ингелхайм РЦВ ГмбХ и Ко КГ -

клон България

Тел: +359 2 958 79 98

Luxembourg/Luxemburg

SCS Boehringer Ingelheim Comm.V

Tél/Tel: +32 2 773 33 11

Česká republika

Boehringer Ingelheim spol. s r.o.

Tel: +420 234 655 111

Magyarország

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Magyarországi Fióktelepe

Tel.: +36 1 299 89 00

Danmark

Boehringer Ingelheim Danmark A/S

Tlf: +45 39 15 88 88

Malta

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Deutschland

Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Tel: +49 (0) 800 77 90 900

Nederland

Boehringer Ingelheim b.v.

Tel: +31 (0) 800 22 55 889

Eesti

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Eesti Filiaal

Tel: +372 612 8000

Norge

Boehringer Ingelheim Norway KS

Tlf: +47 66 76 13 00

Ελλάδα

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Österreich

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Tel: +43 1 80 105-0

España

Boehringer Ingelheim España S.A.

Tel: +34 93 404 51 00

Polska

Boehringer Ingelheim Sp.zo.o.

Tel.: +48 22 699 0 699

France

Boehringer Ingelheim France S.A.S.

Tél: +33 3 26 50 45 33

Portugal

Boehringer Ingelheim, Lda.

Tel: +351 21 313 53 00

Hrvatska

Boehringer Ingelheim Zagreb d.o.o.

Tel: +385 1 2444 600

România

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Viena - Sucursala Bucuresti

Tel: +40 21 302 2800

Ireland

Boehringer Ingelheim Ireland Ltd.

Tel: +353 1 295 9620

Slovenija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Podružnica Ljubljana

Tel: +386 1 586 40 00

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

organizačná zložka

Tel: +421 2 5810 1211

Italia

Boehringer Ingelheim Italia S.p.A.

Tel: +39 02 5355 1

Suomi/Finland

Boehringer Ingelheim Finland Ky

Puh/Tel: +358 10 3102 800

Κύπρος

Boehringer Ingelheim Ellas A.E.

Tηλ: +30 2 10 89 06 300

Sverige

Boehringer Ingelheim AB

Tel: +46 8 721 21 00

Latvija

Boehringer Ingelheim RCV GmbH & Co KG

Latvijas filiāle

Tel: +371 67 240 011

United Kingdom

Boehringer Ingelheim Ltd.

Tel: +44 1344 424 600

Denne indlægsseddel blev senest ændret <dato>

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

BILAG I

PRODUKTRESUME

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Onduarp 40 mg/5 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 40 mg telmisartan og 5 mg amlodipin (som amlodipinbesilat).

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 168,64 mg

sorbitol (E420).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet

Blå og hvide ovale tolagstabletter præget med produktkoden A1 og firmalogo på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne:

Tillægsbehandling

Onduarp er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin.

Erstatningsbehandling

Voksne patienter, der får telmisartan og amlodipin fra separate tabletter, kan i stedet få Onduarp

tabletter, der indeholder de samme doser af de aktive stoffer.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Onduarp er én tablet dagligt.

Den maksimale anbefalede dosis er én Onduarp 80 mg/10 mg tablet pr. dag. Onduarp er indiceret til

langtidsbehandling.

Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapejuice anbefales ikke, da

biotilgængeligheden kan øges hos nogle patienter, hvilket kan resultere i en kraftigere

blodtryksreduktion (se pkt. 4.5).

Tillægsbehandling

Onduarp 40 mg/5 mg tabletter kan ordineres til patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret med 5 mg amlodipin alene.

Individuel dosistitrering med komponenterne (dvs. amlodipin og telmisartan) anbefales, før der skiftes

til den faste dosiskombination. I tilfælde, hvor det er klinisk relevant, kan det overvejes at skifte

direkte fra monoterapi til den faste kombination.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patienter i behandling med 10 mg amlodipin, som oplever en hvilken som helst dosisbegrænsende

bivirkning såsom ødem, kan skiftes til Onduarp 40 mg/5 mg én gang dagligt og dermed få reduceret

amlodipin-dosen, uden at det samlede forventede antihypertensive respons reduceres.

Erstatningsbehandling

Patienter, der får telmisartan og amlodipin fra separate tabletter, kan i stedet én gang dagligt få

Onduarp tabletter, der indeholder de samme aktive stoffer i én tablet, med henblik på f.eks. større

bekvemmelighed eller bedre komplians.

Særlige populationer

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig hos den ældre population. Der er kun meget begrænset viden om

behandling af meget ældre patienter.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Ingen dosisjustering hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion. Der er begrænsede data for

patienter med svært nedsat nyrefunktion eller som er i hæmodialyse. Der skal udvises forsigtighed ved

brug af Onduarp til sådanne patienter, da amlodipin og telmisartan ikke kan fjernes ved dialyse (se

også pkt. 4.4).

Samtidig brug af telmisartan og aliskiren er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion

(GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Patienter med nedsat leverfunktion

Der skal udvises forsigtighed ved brug af Onduarp til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion. Dosis af telmisartan bør ikke overstige 40 mg én gang dagligt (se pkt. 4.4). Onduarp er

kontraindiceret til patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Onduarps sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Onduarp kan tages sammen med mad eller uden mad. Det anbefales at tage Onduarp med væske.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, dihydropyridinderivater eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Graviditet i andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6)

Biliære obstruktive lidelser og svært nedsat leverfunktion

Shock (herunder kardiogent shock)

Svær hypotension

Obstruktion i udløbet fra venstre ventrikel (f.eks. aortastenose i svær grad)

Hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt

Samtidig brug af telmisartan og aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller

nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.2, 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Graviditet

Behandling med angiotensin II-receptorantagonister bør ikke påbegyndes under graviditet.

Patienter, der planlægger at blive gravide, bør skifte til en alternativ antihypertensionsbehandling med

en dokumenteret sikkerhedsprofil til brug under graviditet, medmindre behandling med angiotensin II-

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

receptorantagonister sker på tvingende indikation. Ved konstateret graviditet bør behandling med

angiotensin II-receptorantagonister stoppes øjeblikkeligt, og hvis det er nødvendigt, bør alternativ

behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nedsat leverfunktion

Telmisartan udskilles overvejende med galden. Nedsat clearance kan forventes hos patienter med

biliære obstruktive forstyrrelser eller nedsat leverfunktion. For amlodipin, som for alle andre

calciumantagonister, er halveringstiden forlænget hos patienter med nedsat leverfunktion uden der er

fastsat nogen dosisanbefalinger. Der skal udvises forsigtighed ved administration af Onduarp til disse

patienter.

Renovaskulær hypertension

Når patienter med bilateral nyrearteriestenose eller patienter med stenose af arterien til den eneste

fungerende nyre, behandles med lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er der

en øget risiko for svær hypotension og nyresvigt.

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Periodisk monitorering af kalium- og kreatininniveauerne i serum anbefales, når Onduarp bruges til

patienter med nedsat nyrefunktion. Der er ingen data for anvendelse af Onduarp hos patienter, som

kort tid forinden har fået foretaget en nyretransplantation. Telmisartan og amlodipin kan ikke fjernes

ved dialyse.

Intravaskulær hypovolæmi

Især efter den første dosis kan symptomatisk hypotension forekomme hos patienter med væske-

og/eller natriummangel som følge af behandling med højdosis-diuretika, saltfattig kost, diarré eller

opkastning. De nævnte tilstande bør afhjælpes før indgivelse af telmisartan. Ved hypotension i

forbindelse med Onduarp bør patienten placeres i liggende stilling, og om nødvendigt gives intravenøs

infusion af isotonisk saltvand. Behandlingen kan fortsættes, når blodtrykket igen er blevet stabiliseret.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Brug af telmisartan i kombination med aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus

eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Hypotension, synkope, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen (herunder akut nyresvigt) er set

hos følsomme patienter. Oftest er det set efter anvendelse af flere lægemidler, der hæmmer renin-

angiotensin-aldosteronsystemet. Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (f.eks. ved

at administrere telmisartan sammen med andre blokkere af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) kan

derfor ikke anbefales. Tæt monitorering af nyrefunktionen anbefales, hvis kombinationsbehandling

vurderes nødvendig.

Andre tilstande med stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende styres via aktiviteten i

renin-angiotensin-aldosteronsystemet (f.eks. patienter med svær kongestiv hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), er set akut hypotension, hyperazotæmi,

oliguri eller sjældent akut nyresvigt (se pkt. 4.8) i forbindelse med behandling med lægemidler, der

påvirker dette system.

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på antihypertensiva, der virker ved

hæmning af renin-angiotensinsystemet. Brug af telmisartan frarådes derfor.

Aorta-og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Patienter, der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

behandles med særlig forsigtighed som ved behandling med andre vasodilatatorer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ustabil angina pectoris eller myokardieinfarkt

Der er ingen data, som understøtter anvendelsen af Onduarp ved ustabil angina pectoris eller under og

inden for en måned efter myokardieinfarkt.

Hjerteinsufficiens

Amlodipin blev, i et langtids, placebokontrolleret studie (PRAISE-2) med patienter med NYHA-klasse

III- og IV-hjerteinsufficiens af non-iskæmisk ætiologi, associeret med øget rapportering af pulmonært

ødem, uden der var signifikant forskel i forekomsten af forværret hjerteinsufficiens når sammenlignet

med placebo (se pkt. 5.1).

Diabetespatienter, som behandles med insulin eller antidiabetika

Hos disse patienter kan hypoglykæmi forekomme under behandling med telmisartan. Passende

monitorering af blodglucose bør overvejes, og dosisjustering af insulin eller antidiabetika kan være

påkrævet.

Hyperkaliæmi

Brugen af lægemidler, der kan påvirke renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan medføre

hyperkaliæmi. Hyperkaliæmi kan medføre døden hos ældre patienter, patienter med nyresvigt,

diabetespatienter, patienter, der samtidig bliver behandlet med andre lægemidler, der kan øge

kaliumniveauet og/eller patienter med interkurrente hændelser.

Før initiering af samtidig brug af lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, skal

risk

benefit-forholdet vurderes.

De vigtigste risikofaktorer for hyperkaliæmi, der skal overvejes, er:

Diabetes mellitus, nedsat nyrefunktion, alder (> 70 år).

Kombination med ét eller flere andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-

aldosteronsystemet, og/eller med kaliumtilskud. Lægemidler, der kan fremprovokere

hyperkaliæmi, er kaliumholdige salterstatninger, kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister, nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er,

herunder selektive COX-2-hæmmere), heparin, immunosuppressiva (ciclosporin eller

tacrolimus) og trimethoprim.

Interkurrente hændelser, særligt dehydrering, akut hjertedekompensation, metabolisk acidose,

forværret nyrefunktion, pludselig forværring af nyretilstanden (f.eks. infektionssygdomme),

cellenedbrydning (f.eks. akut iskæmi i ekstremiteter, rabdomyolyse, længerevarende trauma).

Hos disse patienter bør kaliumniveauet i serum monitoreres tæt (se pkt. 4.5).

Sorbitol

Dette lægemiddel indeholder sorbitol (E420). Onduarp bør ikke anvendes til patienter med arvelig

fructoseintolerans.

Andet

Overdreven nedsættelse af blodtryk hos patienter med iskæmisk kardiomyopati eller iskæmisk hjerte-

karsygdom kan, som ved andre antihypertensiva, medføre myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke i de kliniske studier observeret nogen interaktioner mellem de to aktive stoffer i denne

fastdosiskombination.

Kendte interaktioner ved kombinationen

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Bør tages i betragtning ved samtidig brug.

Andre antihypertensiva

Den blodtrykssænkende virkning ved Onduarp kan øges ved samtidig brug med andre antihypertensiva.

Lægemidler med blodtrykssænkende potentiale

Baseret på de farmakologiske egenskaber kan f.eks. lægemidlerne baclofen, amifostin, antipsykotika

eller antidepressiva forventes at forstærke de hypotensive virkninger af alle antihypertensiva, herunder

Onduarp. Desuden kan ortostatisk hypotension forværres ved indtagelse af alkohol.

Kortikosteroider (systemisk administrationsvej)

Reduktion af den antihypertensive virkning.

Interaktioner associeret til telmisartan

Kontraindiceret (se pkt.4.3)

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombination af telmisartan med aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller

nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) og anbefales ikke til andre patienter (se pkt. 4.3 og

4.4).

Samtidig brug, der frarådes

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

Angiotensin II-receptorantagonister såsom telmisartan svækker det diuretisk inducerede kaliumtab.

Kaliumbesparende diuretika f.eks. spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid, kaliumtilskud

eller kaliumholdige salterstatninger kan medføre en signifikant stigning i serumkalium. Hvis samtidig

brug er indiceret på grund af dokumenteret hypokaliæmi, skal de bruges med forsigtighed og med

hyppig monitorering af serumkalium.

Lithium

Der er rapporteret om reversibel forøgelse af serumlitiumkoncentrationer og toksicitet ved

administration af litium samtidig med angiotensinkonverterende enzymhæmmere og med angiotensin

II-receptorantagonister, herunder telmisartan. Hvis det viser sig nødvendigt at bruge kombinationen,

anbefales det at monitorere serumlitiumniveauerne nøje.

Samtidig brug, der kræver forsigtighed

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler

NSAID'er (dvs. acetylsalicylsyre ved antiinflammatoriske dosisregimener, COX-2-hæmmere og ikke-

selektive NSAID'er) kan reducere den antihypertensive virkning af angiotensin II-

receptorantagonister.

Hos nogle patienter med kompromitteret nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre

patienter med kompromitteret nyrefunktion) kan samtidig administration af angiotensin II-

receptorantagonister og lægemidler, der hæmmer cyklooxygenase, resultere i yderligere forværring af

nyrefunktionen, herunder muligvis akut nyresvigt, hvilket sædvanligvis er reversibelt. Ved

administrering af kombinationen skal derfor udvises forsigtighed, særligt hos ældre. Patienterne bør

være tilstrækkeligt hydrerede, og nyrefunktionen bør monitoreres, ved initiering og under samtidig

behandling.

Ramipril

I et studie medførte samtidig administration af telmisartan og ramipril en stigning i AUC

0-24

og C

for ramipril og ramiprilat på op til 2,5 gange. Den kliniske relevans af denne observation er ikke kendt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Samtidig brug, der skal tages i betragtning

Digoxin

Ved samtidig administration af telmisartan og digoxin sås stigning i medianværdien for digoxin-C

(49 %) og -C

(20 %). Ved opstart, justering og seponering af telmisartan skal digoxinniveauet

monitoreres for at holde plasmakoncentrationen inden for det terapeutiske område.

Interaktioner associeret til amlodipin

Samtidig brug, der kræver forsigtighed

CYP3A4-hæmmere

Ved brug sammen med henholdsvis CYP3A4-hæmmeren erythromycin hos unge patienter og

diltiazem hos ældre patienter steg plasmakoncentrationen af amlodipin med henholdsvis 22% og 50%.

Den kliniske relevans heraf er usikker. Det kan ikke udelukkes, at stærke CYP3A4-hæmmere (f.eks.

ketoconazol, itraconazol, ritonavir) kan øge plasmakoncentrationerne af amlodipin i højere grad end

ved diltiazem. Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af amlodipin sammen med CYP3A4-

hæmmere. Der er dog ikke rapporteret om uønskede hændelser, der relateres til sådanne interaktioner.

CYP3A4-induktorer

Der er ingen viden om virkningen af CYP3A4-induktorer på amlodipin. Samtidig brug af CYP3A4-

induktorer (dvs. rifampicin, Hypericum perforatum) kan medføre lavere plasmakoncentration af

amlodipin.

Grapefrugt og grapefrugtjuice

240 ml grapefrugtjuice givet samtidig med en enkelt oral dosis på 10 mg amlodipin til 20 raske

frivillige viste ikke nogen signifikant virkning på de farmakokinetiske egenskaber for amlodipin.

Samtidig indtagelse af amlodipin og grapefrugt eller grapefrugtjuice anbefales fortsat ikke til patienter,

da biotilgængeligheden af amlodipin kan øges hos nogen og resultere i forstærket hypotensiv virkning.

Samtidig brug, der skal tages i betragtning

Simvastatin

Samtidig behandling med 80 mg simvastatin og gentagne doser amlodipin resulterede i en øget

eksponering for simvastatin med op til 77% sammenlignet med simvastatin alene. Til patienter i

behandling med amlodipin bør dosis af simvastatin derfor begrænses til 20 mg dagligt.

Andre

Amlodipin har uden problemer været administreret sammen med digoxin, warfarin, atorvastatin,

sildenafil, antacida (aluminiumhydroxid, magnesiumhydroxid, simeticon), cimetidin, ciclosporin,

antibiotika og perorale hypoglykæmiske lægemidler. Ved kombination af amlodipin og sildenafil

udviste hvert stof deres egen uafhængige blodtrykssænkende virkning.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ikke tilstrækkelige data fra brug af Onduarp hos gravide kvinder. Der er ikke udført

undersøgelser af reproduktionstoksicitet i dyrestudier med Onduarp.

Telmisartan

Brug af angiotensin II-receptorantagonister frarådes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Brug

af angiotensin II-receptorantagonister er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Dyrestudier med telmisartan har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Der er ikke afgørende epidemiologisk bevis for risikoen for teratogenicitet efter eksponering over for

ACE-hæmmere i graviditetens første trimester, men en let øget risiko kan ikke udelukkes. Mens der

ikke findes nogen kontrollerede epidemiologiske data for risikoen med angiotensin II-

receptorantagonister, kan der eksistere lignende risici for denne lægemiddelklasse. Medmindre fortsat

behandling med angiotensin II-receptorantagonister anses for at være af afgørende betydning, bør

patienter, der planlægger at blive gravide, skiftes til en alternativ antihypertensionsbehandling med en

dokumenteret sikkerhedsprofil til brug under graviditet. Ved konstateret graviditet bør behandling med

angiotensin II-receptorantagonister stoppes øjeblikkeligt, og om nødvendigt bør en alternativ

behandling påbegyndes.

Behandling med angiotensin II-receptorantagonist i andet og tredje trimester er kendt for at inducere

føtotoksicitet hos mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation af kraniet)

og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis der er behandlet med angiotensin II-receptorantagonister fra graviditetens andet trimester,

anbefales ultralydsundersøgelse af fostrets nyrefunktion og kranium.

Spædbørn, hvis mødre har taget angiotensin II-antagonister, skal observeres nøje for hypotension (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Amlodipin

Data fra et begrænset antal graviditeter med eksponering indikerer ikke, at amlodipin eller andre

calciumantagonister har nogen skadelig virkning på fosterets helbred. Der kan dog være risiko for

forlænget fødsel.

Amning

Da der ikke er nogen viden vedrørende brugen af telmisartan og/eller amlodipin under amning,

frarådes brug af Onduarp, og alternative behandlinger med bedre dokumenterede sikkerhedsprofiler

under amning foretrækkes, særligt under amning af en nyfødt eller et for tidligt født spædbarn.

Fertilitet

Der er ingen data fra kontrollerede kliniske studier for fastdosiskombinationen eller for de enkelte

aktive stoffer.

Der er ikke gennemført separate reproduktionstoksicitetsstudier med kombination af telmisartan og

amlodipin.

I de prækliniske studier blev der ikke observeret nogen virkninger af telmisartan på fertiliteten hos

hanner eller hunner.

Tilsvarende er der heller ikke rapporteret om virkninger af amlodipin på fertiliteten hos hanner eller

hunner (se afsnit 5.3).

I prækliniske studier og in vitro-studier med calciumantagonister er set reversible biokemiske

forandringer i hovedet af spermatozoer, som kan nedsætte befrugtningsevnen. Der er ikke påvist

nogen klinisk relevans.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Onduarp har moderat indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Patienterne

skal dog oplyses om, at de kan opleve bivirkninger såsom synkope, døsighed, svimmelhed eller

vertigo under behandlingen (se pkt. 4.8). Derfor skal det anbefales, at der udvises forsigtighed, når

patienten fører et motorkøretøj eller betjener maskiner. Patienter, der oplever disse bivirkninger, skal

undgå at foretage sig ting, der er potentielt farlige, såsom at føre et motorkøretøj eller betjene

maskiner.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

De almindeligste uønskede hændelser omfatter svimmelhed og perifere ødemer. Alvorlig synkope er

set i sjældne tilfælde (mindre end 1 tilfælde pr. 1.000 patienter).

Sikkerheden og tolerabiliteten ved brug af Onduarp er blevet evalueret i fem kontrollerede kliniske

studier med over 3.500 patienter, hvoraf over 2.500 modtog telmisartan i kombination med amlodipin.

Tabel med liste over bivirkninger

Bivirkningerne er opstillet efter hyppighed ved anvendelse af følgende definition:

meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100),

sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Systemorgan-

Klasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Infektioner og

parasitære sygdomme

Cystitis

Psykiske forstyrrelser

depression,

angst,

insomni

Nervesystemet

Svimmelhed

døsighed,

migræne,

hovedpine,

paræstesi

synkope,

perifer neuropati,

hypæstesi,

dysgeusi,

tremor

Øre og labyrint

vertigo

Hjerte

bradykardi,

palpitationer

Vaskulære sygdomme

hypotension,

ortostatisk

hypotension, rødmen

Luftveje, thorax og

mediastinum

hoste

Mave-tarm-kanalen

abdominale smerter,

diarré,

nausea

opkastning,

gingival hypertrofi,

dyspepsi,

mundtørhed

Hud og subkutane væv

pruritus

eksem, erytem,

udslæt

Knogler, led, muskler

og bindevæv

artralgi,

muskelspasmer

(kramper i benene),

myalgi

rygsmerter,

smerter i

ekstremiteterne

(smerter i benene)

Nyrer og urinveje

Natlig vandlading

Det reproduktive

system og mammae

erektil dysfunktion

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

perifert ødem

asteni,

smerter i brystet,

træthed,

ødemer

utilpashed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Undersøgelser

forhøjede

leverenzymtal

forhøjet

urinsyreniveau i blodet

Yderligere oplysninger for de aktive stoffer

Tidligere rapporterede bivirkninger for hvert af de aktive stoffer (telmisartan eller amlodipin) kan

ligeledes være mulige bivirkninger ved Onduarp, selvom de ikke er observeret i kliniske studier eller

efter markedsføring.

Telmisartan

Infektioner og parasitære

sygdomme

Ikke almindelig:

Sjælden:

Infektion i de øvre luftveje, herunder faryngitis og sinuitis,

urinvejsinfektion, herunder cystitis

Sepsis, herunder med fatal udgang

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Sjælden:

Anæmi

Trombocytopeni, eosinofili

Immunsystemet

Sjælden:

Overfølsomhed, anafylaktisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Sjælden:

Hyperkaliæmi

Hypoglykæmi (hos diabetikere)

Øjne

Sjælden:

Synsforstyrrelser

Hjerte

Sjælden:

Takykardi

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig:

Sjælden:

Flatulens

Mavekneb

Lever og galdeveje

Sjælden:

Anormal leverfunktion, leversygdom

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Sjælden:

Hyperhidrose

Angioødem (med dødelig udgang), lægemiddelrelateret udslæt,

toksisk hududslæt, urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden:

Smerter i sener (tendinitis-lignende symptomer)

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Nedsat nyrefunktion, herunder akut nyresvigt

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Sjælden:

Influenza-lignende sygdom

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Sjælden:

Forhøjet blodkreatinin

Forhøjet kreatinkinase i blodet, nedsat hæmoglobin

: hændelsen kan være en tilfældighed eller relateret til en endnu ukendt mekanisme

: de fleste tilfælde af unormal leverfunktion/leversygdom rapporteret for telmisartan efter

markedsføringen forekom hos japanske patienter. Japanske patienter har større sandsynlighed for at

opleve disse bivirkninger.

Amlodipin:

Blod og lymfesystem

Sjælden:

Leukocytopeni, trombocytopeni

Immunsystemet

Meget sjælden:

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden:

Hyperglykæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Humørsvingninger

Sjælden:

Konfusion

Nervesystemet

Meget sjælden:

Ekstrapyramidalt syndrom

Øjne

Ikke almindelig:

Nedsat syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Tinnitus

Hjerte

Meget sjælden:

Myokardieinfarkt, arytmi, ventrikulær takykardi, atrieflimren

Vaskulære sygdomme

Sjælden:

Vaskulitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø, rinitis

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Ændrede afføringsvaner

Meget sjælden:

Pankreatitis, gastritis

Lever og galdeveje

Meget sjælden:

Hepatitis, gulsot, forhøjede leverenzymtal (i reglen konsistent med

kolestase)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Alopeci, purpura, misfarvning af huden, hyperhidrose

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Meget sjælden:

Angioødem, erythema multiforme, urticaria, dermatitis exfoliativa,

Stevens-Johnsons syndrom, fotosensitivitet

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Vandladningsforstyrrelser, pollakisuri

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Smerter

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Vægtøgning, vægttab

4.9

Overdosering

Symptomer

Tegn og symptomer på overdosering forventes at være som ved unormal høj farmakologisk virkning.

De mest udtalte symptomer ved telmisartan-overdosering forventes at være hypotension og takykardi.

Bradykardi, svimmelhed, stigning i serumkreatinin og akut nyresvigt er også blevet rapporteret.

Overdosering med amlodipin kan resultere i udtalt perifer vasodilatation og risiko for refleks-

takykardi. Udtalt og sandsynligvis forlænget systemisk hypotension til og med shock med dødelig

udgang er set.

Behandling

Patienten skal monitoreres nøje, og behandlingen skal være symptomatisk og understøttende.

Behandlingen afhænger af den tid, der er gået siden indtagelse, samt af symptomernes sværhedsgrad.

De anbefalede forholdsregler omfatter provokeret emesis og/eller ventrikelskylning. Aktivt kul kan

være nyttigt til behandling af overdosering med både telmisartan og amlodipin.

Serumelektrolytter og -kreatinin skal monitoreres hyppigt. Hvis hypotension indtræder, skal patienten

placeres i liggende stilling med hævede ekstremiteter, og der skal hurtigt gives salt- og

væskeerstatning. Der skal iværksættes understøttende behandling. Intravenøst calciumglyconat kan

have en gavnlig effekt på ophævelsen af calciumkanalblokaden. Telmisartan og amlodipin fjernes ikke

ved hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler med virkning på renin-angiotensin-systemet, angiotensin II-

antagonister og calciumantagonister; ATC-kode: C09DB04.

Onduarp kombinerer to antihypertensive stoffer med komplementære virkningsmekanismer, som

kontrollerer blodtrykket hos patienter med essentiel hypertension: en angiotensin II-

receptorantagonist, telmisartan, og en dihydropyridin-calciumantagonist, amlodipin.

Kombinationen af disse stoffer har en additiv antihypertensiv virkning ved at nedsætte blodtrykket i

større grad end hver komponent alene.

Onduarp én gang dagligt giver en effektiv og konsistent nedsættelse af blodtrykket i hele

dosisintervallet på 24 timer.

Telmisartan

Telmisartan er en peroralt aktiv og specifik angiotensin II-receptor (type AT

)-antagonist. Telmisartan

flytter angiotensin II med meget høj affinitet fra dets proteinbindingssted på AT

-receptorundertypen,

som er ansvarlig for de kendte virkninger af angiotensin II. Telmisartan udviser ikke nogen delvis

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

agonistaktivitet på AT

-receptoren. Telmisartan binder AT

-receptoren selektivt. Bindingen

opretholdes i lang tid. Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT

og andre

mindre karakteriserede AT-receptorer. Funktionen af disse receptorer er ikke kendt, dette gælder også

effekten af deres mulige overstimulering af angiotensin II, hvis niveau øges af telmisartan. Plasma-

aldosteron-niveauerne sænkes af telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke humant plasmarenin og

blokerer heller ikke ionkanaler. Telmisartan hæmmer ikke "angiotensin-converting-enzyme"

(kininase II), som også nedbryder bradykinin. Det forventes derfor ikke, at bradykinin-medierede

bivirkninger potenseres.

En dosis på 80 mg telmisartan hæmmer næsten fuldstændigt en angiotensin II-fremkaldte

blodtryksstigning. Den hæmmende virkning vedvarer i mere end 24 timer og er stadig målbar i op til

48 timer.

Efter den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive aktivitet gradvist inden for 3 timer.

Den maksimale reduktion i blodtryk opnås generelt 4 til 8 uger efter behandlingsstart og fastholdes

gennem langtidsbehandling.

Den antihypertensive virkning holder sig konstant i 24 timer efter dosering, hvilket også gælder de

sidste 4 timer forud for næste dosis som vist ved døgnblodtryksmåling. Dette er bekræftet i

placebokontrollerede kliniske studier, der blev foretaget på tidspunktet for maksimal effekt og

umiddelbart forud for den næste dosis, hvor trough/peak ratio var over 80 % efter doser på 40 og

80 mg telmisartan. Tilsyneladende er der en tendens mod dosisafhængighed i forholdt til tid til

tilbagevenden til baseline for det systoliske blodtryk (SBP). Data for diastolisk blodtryk (DBP) er her

inkonsistente.

Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og det diastoliske blodtryk

uden at påvirke pulsen. Den nøjagtige virkningsmekanisme ved hvordan lægemidlets diuretiske og

natriuretiske effekt medvirker til dets hypotensive aktivitet, er ikke fuldstændig klarlagt. Telmisartans

antihypertensive virkning er sammenlignelig med effekten af andre klasser af antihypertensiva (påvist

i kliniske studier ved sammenligning af telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril,

hydrochlorthiazid og lisinopril).

Ved pludseligt ophør af behandling med telmisartan vil blodtrykket over en periode på flere dage

gradvist vende tilbage til værdierne fra før behandling uden der ses tegn på ”rebound”-hypertension.

Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos patienter, der blev behandlet med telmisartan, end

hos patienter, der fik angiotensin-konverterende enzymhæmmere i kliniske studier med direkte

sammenligning af de to antihypertensive behandlinger.

Amlodipin

Amlodipin er en calciuminflukshæmmer (langsom kanalblokker eller calciumionantagonist), der

hæmmer den transmembranale calciuminfluks i hjerte og glat muskulatur. Amlodipins

antihypertensive virkning skyldes den direkte afslappende effekt på karvæggens glatte muskulatur,

hvilket fører til nedsat perifer vaskulær modstand og nedsat blodtryk. Dyrestudier antyder, at

amlodipin binder til både dihydropyridin- og ikke-dihydropyridin-bindingssteder. Amlodipin er

relativt kar-selektiv og har en større virkning på vaskulære glatte muskelceller end på

hjertemuskelceller.

Hos hypertensive patienter reduceres blodtrykket klinisk signifikant i alle døgnets 24 timer både i

liggende og stående stilling efter 1 daglig dosis. På grund af den langsomt indsættende virkning er

akut hypotension ikke et problem ved behandling med amlodipin.

Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske amlodipin-doser i en

nedsat renal vaskulær modstand med øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal plasma

flow, uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.

Amlodipin har ikke forårsaget metaboliske bivirkninger eller forandringer i plasmalipider og er egnet

til patienter med astma, diabetes og urinsyregigt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patienter med hjerteinsufficiens

Hæmodynamiske undersøgelser og exercise-baserede kontrollerede kliniske studier med

hjerteinsufficiente patienter i NYHA klasse II-IV har vist, at amlodipin ikke fremkalder klinisk

forværring som målt ved arbejdstolerance, venstre ventrikels uddrivningsfraktion og klinisk

symptomatologi.

Et placebokontrolleret studie (PRAISE) designet til at evaluere patienter i NYHA-klasse III-IV

hjerteinsufficiens, som fik digoxin, diuretika og ACE-hæmmere, har vist, at amlodipin ikke medførte

en forøget risiko for mortalitet eller kombineret mortalitet og morbiditet hos patienter med

hjerteinsufficiens.

I et langtids, follow-up, placebokontrolleret studie (PRAISE-2) med amlodipin hos hjerteinsufficiente

patienter i NYHA-klasse III og IV uden kliniske symptomer eller objektive fund, der tydede på

underliggende iskæmisk sygdom, som fik stabile doser af ACE-hæmmere, digitalis og diuretika, havde

amlodipin ingen virkning på den totale kardiovaskulære mortalitet. I den samme population blev

amlodipin associeret med et øget antal indberetninger af lungeødem, selvom der ikke var nogen

signifikant forskel på incidensen af forværring af hjerteinsufficiens sammenlignet med placebo.

Telmisartan/amlodipin

I et 8-ugers randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, faktuelt, parallelgruppe-,

multicenterstudie med 1.461 patienter med let til svær hypertension (gennemsnitligt DBP siddende

≥95 og ≤119 mmHg) resulterede behandling med enhver Onduarp kombination i signifikant større

reduktion af diastolisk og systolisk blodtryk og bedre blodtrykskontrol sammenlignet med monoterapi

med de to aktive stoffer.

Onduarp viste dosisrelateret reduktion i systolisk/diastolisk blodtryk i dosisintervallerne

-21,8/-16,5 mmHg (40 mg/5 mg), -22,1/-18,2 mmHg (80 mg/5 mg), -24,7/-20,2 mmHg (40 mg/10 mg)

og -26,4/-20,1 mmHg (80 mg/10 mg). Reduktion af det diastoliske blodtryk til < 90 mmHg sås hos

henholdsvis 71,6%, 74,8%, 82,1% 85,3% af patienterne. Værdierne er justeret for baseline og

ophavsland.

Størst antihypertensiv virkning sås inden for 2 uger efter behandlingsstart.

32,7 - 51,8% patienter i en delgruppe med 1.050 moderat til svært hypertensive patienter

(DBP ≥100 mmHg), responderede i tilstrækkelig grad på monoterapi med enten telmisartan eller

amlodipin. De observerede gennemsnitlige ændringer i systolisk/diastolisk blodtryk set ved

kombinationsbehandling indeholdende amlodipin 5 mg (-22,2/-17,2 mmHg med 40 mg/5 mg;

-22,5/-19,1 mmHg med 80 mg/5 mg) var lig med eller større end de reduktioner set med amlodipin

10 mg (-21,0/-17,6 mmHg), og var forbundet med signifikant lavere frekvens af ødem (1,4% med

40 mg/5 mg; 0,5% med 80 mg/5 mg; 17,6% med amlodipin 10 mg).

Automatiseret døgnblodtryksmåling (ABPM) hos en delgruppe på 562 patienter bekræftede de

resultater, der blev set for reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk på klinikken som konsistente

over hele dosisintervallet på 24 timer.

I et yderligere randomiseret, dobbeltblindet, aktiv-kontrolleret, parallelgruppe, multicenterstudie fik

1.097 let til svær hypertensive patienter, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin 5 mg,

Onduarp (40 mg/5 mg eller 80 mg/5 mg) eller amlodipin alene (5 mg eller 10 mg). Efter 8 ugers

behandling var hver af kombinationsbehandlingerne statistisk signifikant overlegen amlodipin som

monoterapi, for så vidt angik reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk (-13,6/-9,4 mmHg,

-15,0/-10,6 mmHg med 40 mg/5 mg, 80 mg/5 mg over for -6,2/-5,7 mmHg, -11,1/-8,0 mmHg med

amlodipin 5 mg og 10 mg). Der blev tillige set en bedre blodtrykskontrol af diastolisk blodtryk

sammenlignet med monoterapi (56,7%, 63,8% med henholdsvis 40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg over for

42%, 56,7% med amlodipin henholdsvis 5 mg og 10 mg). Frekvensen af forekomst af ødem var

signifikant lavere med 40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg end med amlodipin 10 mg (4,4% versus 24,9%).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

I et andet randomiseret, dobbeltblindet, aktiv-kontrolleret, parallelgruppe, multicenterstudie fik i alt

947 let til svært hypertensive patienter, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin 10 mg,

Onduarp (40 mg/10 mg eller 80 mg/10 mg) eller amlodipin alene (10 mg). Efter 8 ugers behandling

var hver af kombinationerne statistisk signifikant overlegen amlodipin som monoterapi, for så vidt

angik reduktion af diastolisk og systolisk blodtryk (-11,1/-9,2 mmHg, -11,3/-9,3 mmHg med

40 mg/10 mg, 80 mg/10 mg over for -7,4/-6,5 mmHg med amlodipin 10 mg). Der blev tillige set

højere normaliseringsrater for diastolisk blodtryk sammenlignet med monoterapi (63,7%, 66,5% med

40 mg/10 mg, 80 mg/10 mg over for 51,1% med amlodipin 10 mg).

I to identiske åbne, langtids, follow-up studier gennemført over yderligere 6 måneder, blev virkningen

af Onduarp fastholdt i hele studieperioden. Yderlig blev vist, at hos nogle patienter, der ikke var

tilstrækkeligt kontrolleret med Onduarp 40 mg/10 mg, blev blodtrykket yderligere reduceret ved

optitrering til Onduarp 80 mg/10 mg.

Den samlede incidens af bivirkninger ved Onduarp i det kliniske studieprogram var lav, idet kun

12,7% af de behandlede patienter oplevede bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger var perifert

ødem og svimmelhed, se også pkt. 4.8. De rapporterede bivirkninger var i overensstemmelse med de

forventede bivirkninger fra sikkerhedsprofilen for stofferne telmisartan og amlodipin. Ingen nye eller

sværere bivirkninger blev observeret. De ødemrelaterede hændelser (perifert ødem, udbredt ødem og

ødem) var konsistent lavere hos patienter, der fik Onduarp, end hos patienter, der modtog amlodipin

10 mg. I studiet med faktuelt design var ødemfrekvensen 1,3% med Onduarp 40 mg/5 mg og

80 mg/5 mg, 8,8% med Onduarp 40 mg/10 mg og 80 mg/10 mg og 18,4% med amlodipin 10 mg. Hos

patienter, der fik amlodipin 5 mg, og som ikke var kontrollerede, var ødemfrekvensen 4,4% for

40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg og 24,9% for amlodipin 10 mg.

Den antihypertensive virkning af Onduarp var den samme uanset alder og køn, og den var ens hos

patienter med og uden diabetes.

Onduarp er kun undersøgt i patientpopulationer med hypertension. Telmisartan er blevet undersøgt i et

stort resultatstudie hos 25.620 patienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom (ONTARGET).

Amlodipin er undersøgt hos patienter med kronisk stabil angina, vasospastisk angina og angiografisk

dokumenteret koronararteriesygdom.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Onduarp i alle undergrupper af den pædiatriske population med hypertension (se pkt. 4.2 for

oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetik for fastdosiskombination (FDC)

Absorptionshastighed og -grad for Onduarp er ækvivalent med telmisartans og amlodipins

biotilgængelighed, når de gives som individuelle tabletter.

Absorption

Telmisartan absorberes hurtigt, selvom den absorberede mængde varierer. Den gennemsnitlige

absolutte biotilgængelighed for telmisartan er ca. 50%. Når telmisartan tages sammen med mad,

varierer reduktion i arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC

0-∞

) fra ca. 6% (40 mg-dosis) til

ca. 19% (160 mg-dosis). 3 timer efter administration er plasmakoncentrationerne ens, uanset om

telmisartan tages fastende eller sammen med føde.

Amlodipin absorberes godt efter oral indgift af terapeutiske doser, og der opnås maksimale

blodkoncentrationer 6-12 timer efter indgift. Den absolutte biotilgængelighed er mellem 64% og 80%.

Absorption af amlodipin er upåvirket af fødeindtagelse.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Distribution

Telmisartan er i høj grad bundet til plasmaprotein (>99,5%), hovedsagelig albumin og alfa-1-syre-

glykoprotein. Det tilsyneladende steady state-fordelingsvolumen (V

) er ca. 500 l.

Fordelingsvolumen for amlodipin er ca. 21 l/kg. In vitro-undersøgelser har vist, at ca. 97,5% af det

cirkulerende amlodipin er bundet til plasmaproteiner hos hypertensive patienter.

Biotransformation

Telmisartan metaboliseres ved konjugation til glucuronidet af modersubstansen. Der er ikke set nogen

farmakologisk aktivitet fra konjugatet.

Amlodipin metaboliseres i vid udstrækning til inaktive metabolitter (ca. 90%) i leveren.

Elimination

Telmisartan har en bieksponentiel faldende farmakokinetik med en terminal eliminationshalveringstid

på >20 timer. Den maksimale plasmakoncentration (C

) og i mindre grad arealet under

plasmakoncentrationskurven (AUC) stiger disproportionalt med dosis. Der er ingen tegn på klinisk

relevant akkumulering af telmisartan, når det tages i den anbefalede dosis. Plasmakoncentrationerne

var højere hos kvinder end hos mænd uden relevant påvirkning af effekten.

Telmisartan udskilles efter peroral (og intravenøs) administration næsten udelukkende med fæces,

hovedsageligt som uomdannet stof. Kumulativ urinudskillelse er <1% af dosis. Total plasma-clearance

) er høj (ca. 1.000 ml/min) sammenlignet med hepatisk blodgennemstrømning (omkring

1.500 ml/min).

Amlodipin elimineres bifasisk fra plasma med en terminal eliminationshalveringstid på ca. 30 til 50

timer konsistent med dosering én gang dagligt. Steady-state koncentration nås efter 7-8 dage. 10%

uomdannet amlodipin og 60% af amlodipin-metabolitterne udskilles i urinen.

Linearitet/non-linearitet

Den lille reduktion i AUC for telmisartan forventes ikke at påvirke den terapeutiske virkning. Der er

ikke noget lineært forhold mellem doser og plasmaniveauer. C

og i mindre grad AUC stiger

disproportionalt ved doser over 40 mg.

Amlodipin udviser lineær farmakokinetik.

Særlige populationer

Pædiatrisk population (under 18 år)

Der er ingen farmakokinetiske data for den pædiatriske population.

Køn

For telmisartan blev set forskelle i plasmakoncentrationer, idet C

og AUC for kvinder var

henholdsvis ca. 3 og 2 gange højere end for mænd.

Ældre

For telmisartan er der ingen forskel i farmakokinetik hos unge og ældre patienter.

For amlodipin var tiden, der går før den maksimale plasmakoncentration er opnået, er ens hos ældre og

yngre patienter. Amlodipins clearance har tendens til at falde hos ældre patienter, hvilket resulterer i

øget AUC og øget eliminationshalveringstid.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med let til moderat og svært nedsat nyrefunktion, blev der observeret fordobling af

plasmakoncentrationen af telmisartan. For patienter med nyreinsufficiens og som var i dialyse, blev

der dog observeret lavere plasmakoncentrationer. Hos patienter med nyreinsufficiens er telmisartan i

høj grad bundet til plasmaprotein og det kan ikke fjernes ved dialyse. Eliminationshalveringstiden

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

ændres ikke hos patienter med nedsat nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion har ikke nogen signifikant

indflydelse på amlodipins farmakokinetik.

Nedsat leverfunktion

Den absolutte biotilgængelighed af telmisartan var hos patienter med nedsat leverfunktion øget med

op til næsten 100%. Eliminationshalveringstiden ændres ikke hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Clearance af amlodipin hos patienter med nedsat leverfunktion er nedsat, hvilket medfører en stigning

i AUC på ca. 40-60%.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Da de præ-kliniske toksicitetsprofiler for telmisartan og amlodipin ikke er overlappende, forventedes

ingen forværring i toksiciteten ved kombinationsbehandling. Dette er bekræftet i et subkronisk

(13-ugers) toksikologisk studie i rotter, hvor dosisniveauer på 3,2/0,8, 10/2,5 og 40/10 mg/kg

telmisartan og amlodipin blev testet.

Prækliniske data for stofferne i denne fastdosiskombination er angivet nedenfor.

Telmisartan

I prækliniske sikkerhedsstudier medførte doser, hvor eksponeringen var sammenlignelig med den i det

klinisk terapeutiske område, fandt man reduktion af røde blodcelleparametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit), ændringer i den renale hæmodynamik (forhøjet carbamid-niveau og

kreatinin) såvel som forhøjet serumkalium hos normotensive dyr. Hos hunde sås tubulær dilatation og

atrofi. Skader på ventrikelslimhinder (erosion, ulcus eller inflammation) sås hos rotter og hunde. Disse

farmakologisk-medierede uønskede virkninger, som er kendt fra prækliniske studier med både ACE-

hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister, blev forebygget ved peroralt saltvandstilskud. Hos

begge arter sås øget plasma-reninaktivitet og hypertrofi/hyperplasi af de renale juxtaglomerulære

celler. Disse forandringer, som også udgør en klassevirkning af ACE-hæmmere og andre angiotensin

II-receptorantagonister, synes ikke at have klinisk betydning.

Der er ikke blevet observeret nogen tydelige tegn på teratogenicitet. Ved toksiske doser af telmisartan

blev der imidlertid observeret en virkning på den postnatale udvikling af afkommet, såsom lavere

legemsvægt og forsinket åbning af øjnene. Der var ingen tegn på mutagenicitet og relevant klastogen

aktivitet i in vitro-studier og heller ingen tegn på karcinogenicitet hos rotter og mus.

Amlodipin

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og karcinogenicitet.

I reproduktionstoksicitetsstudier i rotter blev der ved høje doser set forsinket fødsel, vanskelig fødsel

og nedsat føtal overlevelse samt nedsat overlevelse af unger. Der var ingen effekt på fertiliteten hos

rotter, der blev behandlet peroralt med amlodipinmaleat (hanner i 64 dage og hunner i 14 dage før

parring) i doser på op til 10 mg amlodipin/kg/dag (ca. 10 gange den maksimalt anbefalede humane

dosis på 10 mg/dag udtrykt i mg/m

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kolloid vandfri silica

Brilliant blue FCF (E133)

Sort jernoxid (E172)

Gul jernoxid (E172)

Magnesiumstearat

Majsstivelse

Meglumin

Mikrokrystallinsk cellulose

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Povidon K25

Prægelatineret stivelse

Natriumhydroxid

Sorbitol (E420)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperatur for dette lægemiddel.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Tag tabletterne ud af blisteren kort før administration.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Aluminium/aluminium-blisterkort (PA/Al/PVC/Al) i æske indeholdende 28 tabletter.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/11/729/001 (28 tabletter)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 24. november 2011

Dato for seneste fornyelse:

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om Onduarp findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

/.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Onduarp 40 mg/10 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 40 mg telmisartan og 10 mg amlodipin (som amlodipinbesilat).

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 168,64 mg

sorbitol (E420).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet

Blå og hvide ovale tolagstabletter præget med produktkoden A2 og firmalogo på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne:

Tillægsbehandling

Onduarp er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin.

Erstatningsbehandling

Voksne patienter, der får telmisartan og amlodipin fra separate tabletter, kan i stedet få Onduarp

tabletter, der indeholder de samme doser af de aktive stoffer.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Onduarp er én tablet dagligt.

Den maksimale anbefalede dosis er én Onduarp 80 mg/10 mg tablet pr. dag. Onduarp er indiceret til

langtidsbehandling.

Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapejuice anbefales ikke, da

biotilgængeligheden kan øges hos nogle patienter, hvilket kan resultere i en kraftigere

blodtryksreduktion (se pkt. 4.5).

Tillægsbehandling

Onduarp 40 mg/10 mg tabletter kan ordineres til patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret med 10 mg amlodipin.

Individuel dosistitrering med komponenterne (dvs. amlodipin og telmisartan) anbefales, før der skiftes

til den faste dosiskombination. I tilfælde, hvor det er klinisk relevant, kan det overvejes at skifte

direkte fra monoterapi til den faste kombination.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patienter i behandling med 10 mg amlodipin, som oplever en hvilken som helst dosisbegrænsende

bivirkning såsom ødem, kan skiftes til Onduarp 40 mg/5 mg én gang dagligt og dermed få reduceret

amlodipin-dosen, uden at det samlede forventede antihypertensive respons reduceres.

Erstatningsbehandling

Patienter, der får telmisartan og amlodipin fra separate tabletter, kan i stedet én gang dagligt få

Onduarp tabletter, der indeholder de samme aktive stoffer i én tablet, med henblik på f.eks. større

bekvemmelighed eller bedre komplians.

Særlige populationer

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig hos den ældre population. Der er kun meget begrænset viden om

behandling af meget ældre patienter.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Ingen dosisjustering hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion. Der er begrænsede data for

patienter med svært nedsat nyrefunktion eller som er i hæmodialyse. Der skal udvises forsigtighed ved

brug af Onduarp til sådanne patienter, da amlodipin og telmisartan ikke kan fjernes ved dialyse (se

også pkt. 4.4).

Samtidig brug af telmisartan og aliskiren er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion

(GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Patienter med nedsat leverfunktion

Der skal udvises forsigtighed ved brug af Onduarp til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion. Dosis af telmisartan bør ikke overstige 40 mg én gang dagligt (se pkt. 4.4). Onduarp er

kontraindiceret til patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Onduarps sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Onduarp kan tages sammen med mad eller uden mad. Det anbefales at tage Onduarp med væske.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, dihydropyridinderivater eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Graviditet i andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6)

Biliære obstruktive lidelser og svært nedsat leverfunktion

Shock (herunder kardiogent shock)

Svær hypotension

Obstruktion i udløbet fra venstre ventrikel (f.eks. aortastenose i svær grad)

Hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt

Samtidig brug af telmisartan og aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller

nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.2, 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Graviditet

Behandling med angiotensin II-receptorantagonister bør ikke påbegyndes under graviditet.

Patienter, der planlægger at blive gravide, bør skifte til en alternativ antihypertensionsbehandling med

en dokumenteret sikkerhedsprofil til brug under graviditet, medmindre behandling med angiotensin II-

receptorantagonister sker på tvingende indikation. Ved konstateret graviditet bør behandling med

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

angiotensin II-receptorantagonister stoppes øjeblikkeligt, og hvis det er nødvendigt, bør alternativ

behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nedsat leverfunktion

Telmisartan udskilles overvejende med galden. Nedsat clearance kan forventes hos patienter med

biliære obstruktive forstyrrelser eller nedsat leverfunktion. For amlodipin, som for alle andre

calciumantagonister, er halveringstiden forlænget hos patienter med nedsat leverfunktion uden der er

fastsat nogen dosisanbefalinger. Der skal udvises forsigtighed ved administration af Onduarp til disse

patienter.

Renovaskulær hypertension

Når patienter med bilateral nyrearteriestenose eller patienter med stenose af arterien til den eneste

fungerende nyre, behandles med lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er der

en øget risiko for svær hypotension og nyresvigt.

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Periodisk monitorering af kalium- og kreatininniveauerne i serum anbefales, når Onduarp bruges til

patienter med nedsat nyrefunktion. Der er ingen data for anvendelse af Onduarp hos patienter, som

kort tid forinden har fået foretaget en nyretransplantation. Telmisartan og amlodipin kan ikke fjernes

ved dialyse.

Intravaskulær hypovolæmi

Især efter den første dosis kan symptomatisk hypotension forekomme hos patienter med væske-

og/eller natriummangel som følge af behandling med højdosis-diuretika, saltfattig kost, diarré eller

opkastning. De nævnte tilstande bør afhjælpes før indgivelse af telmisartan. Ved hypotension i

forbindelse med Onduarp bør patienten placeres i liggende stilling, og om nødvendigt gives intravenøs

infusion af isotonisk saltvand. Behandlingen kan fortsættes, når blodtrykket igen er blevet stabiliseret.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Brug af telmisartan sammen med aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller

nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Hypotension, synkope, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen (herunder akut nyresvigt) er set

hos følsomme patienter. Oftest er det set efter anvendelse af flere lægemidler, der hæmmer renin-

angiotensin-aldosteronsystemet. Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (f.eks. ved

at administrere telmisartan sammen med andre blokkere af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) kan

derfor ikke anbefales. Tæt monitorering af nyrefunktionen anbefales, hvis kombinationsbehandling

vurderes nødvendig.

Andre tilstande med stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende styres via aktiviteten i

renin-angiotensin-aldosteronsystemet (f.eks. patienter med svær kongestiv hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), er set akut hypotension, hyperazotæmi,

oliguri eller sjældent akut nyresvigt (se pkt. 4.8) i forbindelse med behandling med lægemidler, der

påvirker dette system.

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på antihypertensiva, der virker ved

hæmning af renin-angiotensinsystemet. Brug af telmisartan frarådes derfor.

Aorta-og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Patienter, der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

behandles med særlig forsigtighed som ved behandling med andre vasodilatatorer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ustabil angina pectoris eller myokardieinfarkt

Der er ingen data, som understøtter anvendelsen af Onduarp ved ustabil angina pectoris eller under og

inden for en måned efter myokardieinfarkt.

Hjerteinsufficiens

Amlodipin blev, i et langtids, placebokontrolleret studie (PRAISE-2) med patienter med NYHA-klasse

III- og IV-hjerteinsufficiens af non-iskæmisk ætiologi, associeret med øget rapportering af pulmonært

ødem, uden der var signifikant forskel i forekomsten af forværret hjerteinsufficiens når sammenlignet

med placebo (se pkt. 5.1).

Diabetespatienter, som behandles med insulin eller antidiabetika

Hos disse patienter kan hypoglykæmi forekomme under behandling med telmisartan. Passende

monitorering af blodglucose bør overvejes, og dosisjustering af insulin eller antidiabetika kan være

påkrævet.

Hyperkaliæmi

Brugen af lægemidler, der kan påvirke renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan medføre

hyperkaliæmi. Hyperkaliæmi kan medføre døden hos ældre patienter, patienter med nyresvigt,

diabetespatienter, patienter, der samtidig bliver behandlet med andre lægemidler, der kan øge

kaliumniveauet og/eller patienter med interkurrente hændelser.

Før initiering af samtidig brug af lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, skal

risk

benefit-forholdet vurderes.

De vigtigste risikofaktorer for hyperkaliæmi, der skal overvejes, er:

Diabetes mellitus, nedsat nyrefunktion, alder (> 70 år).

Kombination med ét eller flere andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-

aldosteronsystemet, og/eller med kaliumtilskud. Lægemidler, der kan fremprovokere

hyperkaliæmi, er kaliumholdige salterstatninger, kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister, nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er,

herunder selektive COX-2-hæmmere), heparin, immunosuppressiva (ciclosporin eller

tacrolimus) og trimethoprim.

Interkurrente hændelser, særligt dehydrering, akut hjertedekompensation, metabolisk acidose,

forværret nyrefunktion, pludselig forværring af nyretilstanden (f.eks. infektionssygdomme),

cellenedbrydning (f.eks. akut iskæmi i ekstremiteter, rabdomyolyse, længerevarende trauma).

Hos disse patienter bør kaliumniveauet i serum monitoreres tæt (se pkt. 4.5).

Sorbitol

Dette lægemiddel indeholder sorbitol (E420). Onduarp bør ikke anvendes til patienter med arvelig

fructoseintolerans.

Andet

Overdreven nedsættelse af blodtryk hos patienter med iskæmisk kardiomyopati eller iskæmisk hjerte-

karsygdom kan, som ved andre antihypertensiva, medføre myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke i de kliniske studier observeret nogen interaktioner mellem de to aktive stoffer i denne

fastdosiskombination.

Kendte interaktioner ved kombinationen

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Bør tages i betragtning ved samtidig brug.

Andre antihypertensiva

Den blodtrykssænkende virkning ved Onduarp kan øges ved samtidig brug med andre antihypertensiva.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lægemidler med blodtrykssænkende potentiale

Baseret på de farmakologiske egenskaber kan f.eks. lægemidlerne baclofen, amifostin, antipsykotika

eller antidepressiva forventes at forstærke de hypotensive virkninger af alle antihypertensiva, herunder

Onduarp. Desuden kan ortostatisk hypotension forværres ved indtagelse af alkohol.

Kortikosteroider (systemisk administrationsvej)

Reduktion af den antihypertensive virkning.

Interaktioner associeret til telmisartan

Kontraindiceret (se pkt. 4.3)

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombination af telmisartan og aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller

nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) og anbefales ikke hos andre patienter (se pkt. 4.3 og

4.4).

Samtidig brug, der frarådes

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

Angiotensin II-receptorantagonister såsom telmisartan svækker det diuretisk inducerede kaliumtab.

Kaliumbesparende diuretika f.eks. spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid, kaliumtilskud

eller kaliumholdige salterstatninger kan medføre en signifikant stigning i serumkalium. Hvis samtidig

brug er indiceret på grund af dokumenteret hypokaliæmi, skal de bruges med forsigtighed og med

hyppig monitorering af serumkalium.

Lithium

Der er rapporteret om reversibel forøgelse af serumlitiumkoncentrationer og toksicitet ved

administration af litium samtidig med angiotensinkonverterende enzymhæmmere og med angiotensin

II-receptorantagonister, herunder telmisartan. Hvis det viser sig nødvendigt at bruge kombinationen,

anbefales det at monitorere serumlitiumniveauerne nøje.

Samtidig brug, der kræver forsigtighed

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler

NSAID'er (dvs. acetylsalicylsyre ved antiinflammatoriske dosisregimener, COX-2-hæmmere og ikke-

selektive NSAID'er) kan reducere den antihypertensive virkning af angiotensin II-

receptorantagonister.

Hos nogle patienter med kompromitteret nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre

patienter med kompromitteret nyrefunktion) kan samtidig administration af angiotensin II-

receptorantagonister og lægemidler, der hæmmer cyklooxygenase, resultere i yderligere forværring af

nyrefunktionen, herunder muligvis akut nyresvigt, hvilket sædvanligvis er reversibelt. Ved

administrering af kombinationen skal derfor udvises forsigtighed, særligt hos ældre. Patienterne bør

være tilstrækkeligt hydrerede, og nyrefunktionen bør monitoreres, ved initiering og under samtidig

behandling.

Ramipril

I et studie medførte samtidig administration af telmisartan og ramipril en stigning i AUC

0-24

og C

for ramipril og ramiprilat på op til 2,5 gange. Den kliniske relevans af denne observation er ikke kendt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Samtidig brug, der skal tages i betragtning

Digoxin

Ved samtidig administration af telmisartan og digoxin sås stigning i medianværdien for digoxin-C

(49 %) og -C

(20 %). Ved opstart, justering og seponering af telmisartan skal digoxinniveauet

monitoreres for at holde plasmakoncentrationen inden for det terapeutiske område.

Interaktioner associeret til amlodipin

Samtidig brug, der kræver forsigtighed

CYP3A4-hæmmere

Ved brug sammen med henholdsvis CYP3A4-hæmmeren erythromycin hos unge patienter og

diltiazem hos ældre patienter steg plasmakoncentrationen af amlodipin med henholdsvis 22% og 50%.

Den kliniske relevans heraf er usikker. Det kan ikke udelukkes, at stærke CYP3A4-hæmmere (f.eks.

ketoconazol, itraconazol, ritonavir) kan øge plasmakoncentrationerne af amlodipin i højere grad end

ved diltiazem. Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af amlodipin sammen med CYP3A4-

hæmmere. Der er dog ikke rapporteret om uønskede hændelser, der relateres til sådanne interaktioner.

CYP3A4-induktorer

Der er ingen viden om virkningen af CYP3A4-induktorer på amlodipin. Samtidig brug af CYP3A4-

induktorer (dvs. rifampicin, Hypericum perforatum) kan medføre lavere plasmakoncentration af

amlodipin.

Grapefrugt og grapefrugtjuice

240 ml grapefrugtjuice givet samtidig med en enkelt oral dosis på 10 mg amlodipin til 20 raske

frivillige viste ikke nogen signifikant virkning på de farmakokinetiske egenskaber for amlodipin.

Samtidig indtagelse af amlodipin og grapefrugt eller grapefrugtjuice anbefales fortsat ikke til patienter,

da biotilgængeligheden af amlodipin kan øges hos nogen og resultere i forstærket hypotensiv virkning.

Samtidig brug, der skal tages i betragtning

Simvastatin

Samtidig behandling med 80 mg simvastatin og gentagne doser amlodipin resulterede i en øget

eksponering for simvastatin med op til 77% sammenlignet med simvastatin alene. Til patienter i

behandling med amlodipin bør dosis af simvastatin derfor begrænses til 20 mg dagligt.

Andre

Amlodipin har uden problemer været administreret sammen med digoxin, warfarin, atorvastatin,

sildenafil, antacida (aluminiumhydroxid, magnesiumhydroxid, simeticon), cimetidin, ciclosporin,

antibiotika og perorale hypoglykæmiske lægemidler. Ved kombination af amlodipin og sildenafil

udviste hvert stof deres egen uafhængige blodtrykssænkende virkning.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ikke tilstrækkelige data fra brug af Onduarp hos gravide kvinder. Der er ikke udført

undersøgelser af reproduktionstoksicitet i dyrestudier med Onduarp.

Telmisartan

Brug af angiotensin II-receptorantagonister frarådes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Brug

af angiotensin II-receptorantagonister er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Dyrestudier med telmisartan har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Der er ikke afgørende epidemiologisk bevis for risikoen for teratogenicitet efter eksponering over for

ACE-hæmmere i graviditetens første trimester, men en let øget risiko kan ikke udelukkes. Mens der

ikke findes nogen kontrollerede epidemiologiske data for risikoen med angiotensin II-

receptorantagonister, kan der eksistere lignende risici for denne lægemiddelklasse. Medmindre fortsat

behandling med angiotensin II-receptorantagonister anses for at være af afgørende betydning, bør

patienter, der planlægger at blive gravide, skiftes til en alternativ antihypertensionsbehandling med en

dokumenteret sikkerhedsprofil til brug under graviditet. Ved konstateret graviditet bør behandling med

angiotensin II-receptorantagonister stoppes øjeblikkeligt, og om nødvendigt bør en alternativ

behandling påbegyndes.

Behandling med angiotensin II-receptorantagonist i andet og tredje trimester er kendt for at inducere

føtotoksicitet hos mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation af kraniet)

og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis der er behandlet med angiotensin II-receptorantagonister fra graviditetens andet trimester,

anbefales ultralydsundersøgelse af fostrets nyrefunktion og kranium.

Spædbørn, hvis mødre har taget angiotensin II-antagonister, skal observeres nøje for hypotension (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Amlodipin

Data fra et begrænset antal graviditeter med eksponering indikerer ikke, at amlodipin eller andre

calciumantagonister har nogen skadelig virkning på fosterets helbred. Der kan dog være risiko for

forlænget fødsel.

Amning

Da der ikke er nogen viden vedrørende brugen af telmisartan og/eller amlodipin under amning,

frarådes brug af Onduarp, og alternative behandlinger med bedre dokumenterede sikkerhedsprofiler

under amning foretrækkes, særligt under amning af en nyfødt eller et for tidligt født spædbarn.

Fertilitet

Der er ingen data fra kontrollerede kliniske studier for fastdosiskombinationen eller for de enkelte

aktive stoffer.

Der er ikke gennemført separate reproduktionstoksicitetsstudier med kombination af telmisartan og

amlodipin.

I de prækliniske studier blev der ikke observeret nogen virkninger af telmisartan på fertiliteten hos

hanner eller hunner.

Tilsvarende er der heller ikke rapporteret om virkninger af amlodipin på fertiliteten hos hanner eller

hunner (se afsnit 5.3).

I prækliniske studier og in vitro-studier med calciumantagonister er set reversible biokemiske

forandringer i hovedet af spermatozoer, som kan nedsætte befrugtningsevnen. Der er ikke påvist

nogen klinisk relevans.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Onduarp har moderat indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Patienterne

skal dog oplyses om, at de kan opleve bivirkninger såsom synkope, døsighed, svimmelhed eller

vertigo under behandlingen (se pkt. 4.8). Derfor skal det anbefales, at der udvises forsigtighed, når

patienten fører et motorkøretøj eller betjener maskiner. Patienter, der oplever disse bivirkninger, skal

undgå at foretage sig ting, der er potentielt farlige, såsom at føre et motorkøretøj eller betjene

maskiner.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

De almindeligste uønskede hændelser omfatter svimmelhed og perifere ødemer. Alvorlig synkope er

set i sjældne tilfælde (mindre end 1 tilfælde pr. 1.000 patienter).

Sikkerheden og tolerabiliteten ved brug af Onduarp er blevet evalueret i fem kontrollerede kliniske

studier med over 3.500 patienter, hvoraf over 2.500 modtog telmisartan i kombination med amlodipin.

Tabel med liste over bivirkninger

Bivirkningerne er opstillet efter hyppighed ved anvendelse af følgende definition:

meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100),

sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Infektioner og

parasitære sygdomme

cystitis

Psykiske forstyrrelser

depression,

angst,

insomni

Nervesystemet

Svimmelhed

døsighed,

migræne,

hovedpine,

paræstesi

synkope,

perifer neuropati,

hypæstesi,

dysgeusi,

tremor

Øre og labyrint

vertigo

Hjerte

bradykardi, palpitationer

Vaskulære sygdomme

hypotension, ortostatisk

hypotension, rødmen

Luftveje, thorax og

mediastinum

hoste

Mave-tarm-kanalen

abdominale smerter, diarré,

nausea

opkastning,

gingival hypertrofi,

dyspepsi,

mundtørhed

Hud og subkutane væv

pruritus

eksem, erytem,

udslæt

Knogler, led, muskler

og bindevæv

artralgi,

muskelspasmer (kramper i

benene), myalgi

rygsmerter,

smerter i

ekstremiteterne

(smerter i benene)

Nyrer og urinveje

Natlig vandlading

Det reproduktive

system og mammae

erektil dysfunktion

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

perifert ødem

asteni,

smerter i brystet, træthed,

ødemer

utilpashed

Undersøgelser

forhøjede leverenzymtal

forhøjet

urinsyreniveau i blodet

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Yderligere oplysninger for de aktive stoffer

Tidligere rapporterede bivirkninger for hvert af de aktive stoffer (telmisartan eller amlodipin) kan

ligeledes være mulige bivirkninger ved Onduarp, selvom de ikke er observeret i kliniske studier eller

efter markedsføring.

Telmisartan

Infektioner og parasitære

sygdomme

Ikke almindelig:

Sjælden:

Infektion i de øvre luftveje, herunder faryngitis og sinuitis,

urinvejsinfektion, herunder cystitis

Sepsis, herunder med fatal udgang

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Sjælden:

Anæmi

Trombocytopeni, eosinofili

Immunsystemet

Sjælden:

Overfølsomhed, anafylaktisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Sjælden:

Hyperkaliæmi

Hypoglykæmi (hos diabetikere)

Øjne

Sjælden:

Synsforstyrrelser

Hjerte

Sjælden:

Takykardi

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig:

Sjælden:

Flatulens

Mavekneb

Lever og galdeveje

Sjælden:

Anormal leverfunktion, leversygdom

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Sjælden:

Hyperhidrose

Angioødem (med dødelig udgang), lægemiddelrelateret udslæt,

toksisk hududslæt, urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden:

Smerter i sener (tendinitis-lignende symptomer)

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Nedsat nyrefunktion, herunder akut nyresvigt

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Sjælden:

Influenza-lignende sygdom

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Sjælden:

Forhøjet blodkreatinin

Forhøjet kreatinkinase i blodet, nedsat hæmoglobin

: hændelsen kan være en tilfældighed eller relateret til en endnu ukendt mekanisme

: de fleste tilfælde af unormal leverfunktion/leversygdom rapporteret for telmisartan efter

markedsføringen forekom hos japanske patienter. Japanske patienter har større sandsynlighed for at

opleve disse bivirkninger.

Amlodipin:

Blod og lymfesystem

Sjælden:

Leukocytopeni, trombocytopeni

Immunsystemet

Meget sjælden:

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden:

Hyperglykæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Humørsvingninger

Sjælden:

Konfusion

Nervesystemet

Meget sjælden:

Ekstrapyramidalt syndrom

Øjne

Ikke almindelig:

Nedsat syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Tinnitus

Hjerte

Meget sjælden:

Myokardieinfarkt, arytmi, ventrikulær takykardi, atrieflimren

Vaskulære sygdomme

Sjælden:

Vaskulitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø, rinitis

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Ændrede afføringsvaner

Meget sjælden:

Pankreatitis, gastritis

Lever og galdeveje

Meget sjælden:

Hepatitis, gulsot, forhøjede leverenzymtal (i reglen konsistent med

kolestase)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Alopeci, purpura, misfarvning af huden, hyperhidrose

Meget sjælden:

Angioødem, erythema multiforme, urticaria, dermatitis exfoliativa,

Stevens-Johnsons syndrom, fotosensitivitet

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Vandladningsforstyrrelser, pollakisuri

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Smerter

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Vægtøgning, vægttab

4.9

Overdosering

Symptomer

Tegn og symptomer på overdosering forventes at være som ved unormal høj farmakologisk virkning.

De mest udtalte symptomer ved telmisartan-overdosering forventes at være hypotension og takykardi.

Bradykardi, svimmelhed, stigning i serumkreatinin og akut nyresvigt er også blevet rapporteret.

Overdosering med amlodipin kan resultere i udtalt perifer vasodilatation og risiko for refleks-

takykardi. Udtalt og sandsynligvis forlænget systemisk hypotension til og med shock med dødelig

udgang er set.

Behandling

Patienten skal monitoreres nøje, og behandlingen skal være symptomatisk og understøttende.

Behandlingen afhænger af den tid, der er gået siden indtagelse, samt af symptomernes sværhedsgrad.

De anbefalede forholdsregler omfatter provokeret emesis og/eller ventrikelskylning. Aktivt kul kan

være nyttigt til behandling af overdosering med både telmisartan og amlodipin.

Serumelektrolytter og -kreatinin skal monitoreres hyppigt. Hvis hypotension indtræder, skal patienten

placeres i liggende stilling med hævede ekstremiteter, og der skal hurtigt gives salt- og

væskeerstatning. Der skal iværksættes understøttende behandling. Intravenøst calciumglyconat kan

have en gavnlig effekt på ophævelsen af calciumkanalblokaden. Telmisartan og amlodipin fjernes ikke

ved hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler med virkning på renin-angiotensin-systemet, angiotensin II-

antagonister og calciumantagonister; ATC-kode: C09DB04.

Onduarp kombinerer to antihypertensive stoffer med komplementære virkningsmekanismer, som

kontrollerer blodtrykket hos patienter med essentiel hypertension: en angiotensin II-

receptorantagonist, telmisartan, og en dihydropyridin-calciumantagonist, amlodipin.

Kombinationen af disse stoffer har en additiv antihypertensiv virkning ved at nedsætte blodtrykket i

større grad end hver komponent alene.

Onduarp én gang dagligt giver en effektiv og konsistent nedsættelse af blodtrykket i hele

dosisintervallet på 24 timer.

Telmisartan

Telmisartan er en peroralt aktiv og specifik angiotensin II-receptor (type AT

)-antagonist. Telmisartan

flytter angiotensin II med meget høj affinitet fra dets proteinbindingssted på AT

-receptorundertypen,

som er ansvarlig for de kendte virkninger af angiotensin II. Telmisartan udviser ikke nogen delvis

agonistaktivitet på AT

-receptoren. Telmisartan binder AT

-receptoren selektivt. Bindingen

opretholdes i lang tid. Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT

og andre

mindre karakteriserede AT-receptorer. Funktionen af disse receptorer er ikke kendt, dette gælder også

effekten af deres mulige overstimulering af angiotensin II, hvis niveau øges af telmisartan. Plasma-

aldosteron-niveauerne sænkes af telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke humant plasmarenin og

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

blokerer heller ikke ionkanaler. Telmisartan hæmmer ikke "angiotensin-converting-enzyme"

(kininase II), som også nedbryder bradykinin. Det forventes derfor ikke, at bradykinin-medierede

bivirkninger potenseres.

En dosis på 80 mg telmisartan hæmmer næsten fuldstændigt en angiotensin II-fremkaldte

blodtryksstigning. Den hæmmende virkning vedvarer i mere end 24 timer og er stadig målbar i op til

48 timer.

Efter den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive aktivitet gradvist inden for 3 timer.

Den maksimale reduktion i blodtryk opnås generelt 4 til 8 uger efter behandlingsstart og fastholdes

gennem langtidsbehandling.

Den antihypertensive virkning holder sig konstant i 24 timer efter dosering, hvilket også gælder de

sidste 4 timer forud for næste dosis som vist ved døgnblodtryksmåling. Dette er bekræftet i

placebokontrollerede kliniske studier, der blev foretaget på tidspunktet for maksimal effekt og

umiddelbart forud for den næste dosis, hvor trough/peak ratio var over 80 % efter doser på 40 og

80 mg telmisartan. Tilsyneladende er der en tendens mod dosisafhængighed i forholdt til tid til

tilbagevenden til baseline for det systoliske blodtryk (SBP). Data for diastolisk blodtryk (DBP) er her

inkonsistente.

Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og det diastoliske blodtryk

uden at påvirke pulsen. Den nøjagtige virkningsmekanisme ved hvordan lægemidlets diuretiske og

natriuretiske effekt medvirker til dets hypotensive aktivitet, er ikke fuldstændig klarlagt. Telmisartans

antihypertensive virkning er sammenlignelig med effekten af andre klasser af antihypertensiva (påvist

i kliniske studier ved sammenligning af telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril,

hydrochlorthiazid og lisinopril).

Ved pludseligt ophør af behandling med telmisartan vil blodtrykket over en periode på flere dage

gradvist vende tilbage til værdierne fra før behandling uden der ses tegn på ”rebound”-hypertension.

Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos patienter, der blev behandlet med telmisartan, end

hos patienter, der fik angiotensin-konverterende enzymhæmmere i kliniske studier med direkte

sammenligning af de to antihypertensive behandlinger.

Amlodipin

Amlodipin er en calciuminflukshæmmer (langsom kanalblokker eller calciumionantagonist), der

hæmmer den transmembranale calciuminfluks i hjerte og glat muskulatur. Amlodipins

antihypertensive virkning skyldes den direkte afslappende effekt på karvæggens glatte muskulatur,

hvilket fører til nedsat perifer vaskulær modstand og nedsat blodtryk. Dyrestudier antyder, at

amlodipin binder til både dihydropyridin- og ikke-dihydropyridin-bindingssteder. Amlodipin er

relativt kar-selektiv og har en større virkning på vaskulære glatte muskelceller end på

hjertemuskelceller.

Hos hypertensive patienter reduceres blodtrykket klinisk signifikant i alle døgnets 24 timer både i

liggende og stående stilling efter 1 daglig dosis. På grund af den langsomt indsættende virkning er

akut hypotension ikke et problem ved behandling med amlodipin.

Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske amlodipin-doser i en

nedsat renal vaskulær modstand med øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal plasma

flow, uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.

Amlodipin har ikke forårsaget metaboliske bivirkninger eller forandringer i plasmalipider og er egnet

til patienter med astma, diabetes og urinsyregigt.

Patienter med hjerteinsufficiens

Hæmodynamiske undersøgelser og exercise-baserede kontrollerede kliniske studier med

hjerteinsufficiente patienter i NYHA klasse II-IV har vist, at amlodipin ikke fremkalder klinisk

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

forværring som målt ved arbejdstolerance, venstre ventrikels uddrivningsfraktion og klinisk

symptomatologi.

Et placebokontrolleret studie (PRAISE) designet til at evaluere patienter i NYHA-klasse III-IV

hjerteinsufficiens, som fik digoxin, diuretika og ACE-hæmmere, har vist, at amlodipin ikke medførte

en forøget risiko for mortalitet eller kombineret mortalitet og morbiditet hos patienter med

hjerteinsufficiens.

I et langtids, follow-up, placebokontrolleret studie (PRAISE-2) med amlodipin hos hjerteinsufficiente

patienter i NYHA-klasse III og IV uden kliniske symptomer eller objektive fund, der tydede på

underliggende iskæmisk sygdom, som fik stabile doser af ACE-hæmmere, digitalis og diuretika, havde

amlodipin ingen virkning på den totale kardiovaskulære mortalitet. I den samme population blev

amlodipin associeret med et øget antal indberetninger af lungeødem, selvom der ikke var nogen

signifikant forskel på incidensen af forværring af hjerteinsufficiens sammenlignet med placebo.

Telmisartan/amlodipin

I et 8-ugers randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, faktuelt, parallelgruppe-,

multicenterstudie med 1.461 patienter med let til svær hypertension (gennemsnitligt DBP siddende

≥95 og ≤119 mmHg) resulterede behandling med enhver Onduarp kombination i signifikant større

reduktion af diastolisk og systolisk blodtryk og bedre blodtrykskontrol sammenlignet med monoterapi

med de to aktive stoffer.

Onduarp viste dosisrelateret reduktion i systolisk/diastolisk blodtryk i dosisintervallerne

-21,8/-16,5 mmHg (40 mg/5 mg), -22,1/-18,2 mmHg (80 mg/5 mg), -24,7/-20,2 mmHg (40 mg/10 mg)

og -26,4/-20,1 mmHg (80 mg/10 mg). Reduktion af det diastoliske blodtryk til < 90 mmHg sås hos

henholdsvis 71,6%, 74,8%, 82,1% 85,3% af patienterne. Værdierne er justeret for baseline og

ophavsland.

Størst antihypertensiv virkning sås inden for 2 uger efter behandlingsstart.

32,7 - 51,8% patienter i en delgruppe med 1.050 moderat til svært hypertensive patienter

(DBP ≥100 mmHg), responderede i tilstrækkelig grad på monoterapi med enten telmisartan eller

amlodipin. De observerede gennemsnitlige ændringer i systolisk/diastolisk blodtryk set ved

kombinationsbehandling indeholdende amlodipin 5 mg (-22,2/-17,2 mmHg med 40 mg/5 mg;

-22,5/-19,1 mmHg med 80 mg/5 mg) var lig med eller større end de reduktioner set med amlodipin

10 mg (-21,0/-17,6 mmHg), og var forbundet med signifikant lavere frekvens af ødem (1,4% med

40 mg/5 mg; 0,5% med 80 mg/5 mg; 17,6% med amlodipin 10 mg).

Automatiseret døgnblodtryksmåling (ABPM) hos en delgruppe på 562 patienter bekræftede de

resultater, der blev set for reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk på klinikken som konsistente

over hele dosisintervallet på 24 timer.

I et yderligere randomiseret, dobbeltblindet, aktiv-kontrolleret, parallelgruppe, multicenterstudie fik

1.097 let til svær hypertensive patienter, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin 5 mg,

Onduarp (40 mg/5 mg eller 80 mg/5 mg) eller amlodipin alene (5 mg eller 10 mg). Efter 8 ugers

behandling var hver af kombinationsbehandlingerne statistisk signifikant overlegen amlodipin som

monoterapi, for så vidt angik reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk (-13,6/-9,4 mmHg,

-15,0/-10,6 mmHg med 40 mg/5 mg, 80 mg/5 mg over for -6,2/-5,7 mmHg, -11,1/-8,0 mmHg med

amlodipin 5 mg og 10 mg). Der blev tillige set en bedre blodtrykskontrol af diastolisk blodtryk

sammenlignet med monoterapi (56,7%, 63,8% med henholdsvis 40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg over for

42%, 56,7% med amlodipin henholdsvis 5 mg og 10 mg). Frekvensen af forekomst af ødem var

signifikant lavere med 40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg end med amlodipin 10 mg (4,4% versus 24,9%).

I et andet randomiseret, dobbeltblindet, aktiv-kontrolleret, parallelgruppe, multicenterstudie fik i alt

947 let til svært hypertensive patienter, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin 10 mg,

Onduarp (40 mg/10 mg eller 80 mg/10 mg) eller amlodipin alene (10 mg). Efter 8 ugers behandling

var hver af kombinationerne statistisk signifikant overlegen amlodipin som monoterapi, for så vidt

angik reduktion af diastolisk og systolisk blodtryk (-11,1/-9,2 mmHg, -11,3/-9,3 mmHg med

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

40 mg/10 mg, 80 mg/10 mg over for -7,4/-6,5 mmHg med amlodipin 10 mg). Der blev tillige set

højere normaliseringsrater for diastolisk blodtryk sammenlignet med monoterapi (63,7%, 66,5% med

40 mg/10 mg, 80 mg/10 mg over for 51,1% med amlodipin 10 mg).

I to identiske åbne, langtids, follow-up studier gennemført over yderligere 6 måneder, blev virkningen

af Onduarp fastholdt i hele studieperioden. Yderlig blev vist, at hos nogle patienter, der ikke var

tilstrækkeligt kontrolleret med Onduarp 40 mg/10 mg, blev blodtrykket yderligere reduceret ved

optitrering til Onduarp 80 mg/10 mg.

Den samlede incidens af bivirkninger ved Onduarp i det kliniske studieprogram var lav, idet kun

12,7% af de behandlede patienter oplevede bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger var perifert

ødem og svimmelhed, se også pkt. 4.8. De rapporterede bivirkninger var i overensstemmelse med de

forventede bivirkninger fra sikkerhedsprofilen for stofferne telmisartan og amlodipin. Ingen nye eller

sværere bivirkninger blev observeret. De ødemrelaterede hændelser (perifert ødem, udbredt ødem og

ødem) var konsistent lavere hos patienter, der fik Onduarp, end hos patienter, der modtog amlodipin

10 mg. I studiet med faktuelt design var ødemfrekvensen 1,3% med Onduarp 40 mg/5 mg og

80 mg/5 mg, 8,8% med Onduarp 40 mg/10 mg og 80 mg/10 mg og 18,4% med amlodipin 10 mg. Hos

patienter, der fik amlodipin 5 mg, og som ikke var kontrollerede, var ødemfrekvensen 4,4% for

40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg og 24,9% for amlodipin 10 mg.

Den antihypertensive virkning af Onduarp var den samme uanset alder og køn, og den var ens hos

patienter med og uden diabetes.

Onduarp er kun undersøgt i patientpopulationer med hypertension. Telmisartan er blevet undersøgt i et

stort resultatstudie hos 25.620 patienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom (ONTARGET).

Amlodipin er undersøgt hos patienter med kronisk stabil angina, vasospastisk angina og angiografisk

dokumenteret koronararteriesygdom.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Onduarp i alle undergrupper af den pædiatriske population med hypertension (se pkt. 4.2 for

oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetik for fastdosiskombination (FDC)

Absorptionshastighed og -grad for Onduarp er ækvivalent med telmisartans og amlodipins

biotilgængelighed, når de gives som individuelle tabletter.

Absorption

Telmisartan absorberes hurtigt, selvom den absorberede mængde varierer. Den gennemsnitlige

absolutte biotilgængelighed for telmisartan er ca. 50%. Når telmisartan tages sammen med mad,

varierer reduktion i arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC

0-∞

) fra ca. 6% (40 mg-dosis) til

ca. 19% (160 mg-dosis). 3 timer efter administration er plasmakoncentrationerne ens, uanset om

telmisartan tages fastende eller sammen med føde.

Amlodipin absorberes godt efter oral indgift af terapeutiske doser, og der opnås maksimale

blodkoncentrationer 6-12 timer efter indgift. Den absolutte biotilgængelighed er mellem 64% og 80%.

Absorption af amlodipin er upåvirket af fødeindtagelse.

Distribution

Telmisartan er i høj grad bundet til plasmaprotein (>99,5%), hovedsagelig albumin og alfa-1-syre-

glykoprotein. Det tilsyneladende steady state-fordelingsvolumen (V

) er ca. 500 l.

Fordelingsvolumen for amlodipin er ca. 21 l/kg. In vitro-undersøgelser har vist, at ca. 97,5% af det

cirkulerende amlodipin er bundet til plasmaproteiner hos hypertensive patienter.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Biotransformation

Telmisartan metaboliseres ved konjugation til glucuronidet af modersubstansen. Der er ikke set nogen

farmakologisk aktivitet fra konjugatet.

Amlodipin metaboliseres i vid udstrækning til inaktive metabolitter (ca. 90%) i leveren.

Elimination

Telmisartan har en bieksponentiel faldende farmakokinetik med en terminal eliminationshalveringstid

på >20 timer. Den maksimale plasmakoncentration (C

) og i mindre grad arealet under

plasmakoncentrationskurven (AUC) stiger disproportionalt med dosis. Der er ingen tegn på klinisk

relevant akkumulering af telmisartan, når det tages i den anbefalede dosis. Plasmakoncentrationerne

var højere hos kvinder end hos mænd uden relevant påvirkning af effekten.

Telmisartan udskilles efter peroral (og intravenøs) administration næsten udelukkende med fæces,

hovedsageligt som uomdannet stof. Kumulativ urinudskillelse er <1% af dosis. Total plasma-clearance

) er høj (ca. 1.000 ml/min) sammenlignet med hepatisk blodgennemstrømning (omkring

1.500 ml/min).

Amlodipin elimineres bifasisk fra plasma med en terminal eliminationshalveringstid på ca. 30 til 50

timer konsistent med dosering én gang dagligt. Steady-state koncentration nås efter 7-8 dage. 10%

uomdannet amlodipin og 60% af amlodipin-metabolitterne udskilles i urinen.

Linearitet/non-linearitet

Den lille reduktion i AUC for telmisartan forventes ikke at påvirke den terapeutiske virkning. Der er

ikke noget lineært forhold mellem doser og plasmaniveauer. C

og i mindre grad AUC stiger

disproportionalt ved doser over 40 mg.

Amlodipin udviser lineær farmakokinetik.

Særlige populationer

Pædiatrisk population (under 18 år)

Der er ingen farmakokinetiske data for den pædiatriske population.

Køn

For telmisartan blev set forskelle i plasmakoncentrationer, idet C

og AUC for kvinder var

henholdsvis ca. 3 og 2 gange højere end for mænd.

Ældre

For telmisartan er der ingen forskel i farmakokinetik hos unge og ældre patienter.

For amlodipin var tiden, der går før den maksimale plasmakoncentration er opnået, er ens hos ældre og

yngre patienter. Amlodipins clearance har tendens til at falde hos ældre patienter, hvilket resulterer i

øget AUC og øget eliminationshalveringstid.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med let til moderat og svært nedsat nyrefunktion, blev der observeret fordobling af

plasmakoncentrationen af telmisartan. For patienter med nyreinsufficiens og som var i dialyse, blev

der dog observeret lavere plasmakoncentrationer. Hos patienter med nyreinsufficiens er telmisartan i

høj grad bundet til plasmaprotein og det kan ikke fjernes ved dialyse. Eliminationshalveringstiden

ændres ikke hos patienter med nedsat nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion har ikke nogen signifikant

indflydelse på amlodipins farmakokinetik.

Nedsat leverfunktion

Den absolutte biotilgængelighed af telmisartan var hos patienter med nedsat leverfunktion øget med

op til næsten 100%. Eliminationshalveringstiden ændres ikke hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Clearance af amlodipin hos patienter med nedsat leverfunktion er nedsat, hvilket medfører en stigning

i AUC på ca. 40-60%.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Da de præ-kliniske toksicitetsprofiler for telmisartan og amlodipin ikke er overlappende, forventedes

ingen forværring i toksiciteten ved kombinationsbehandling. Dette er bekræftet i et subkronisk

(13-ugers) toksikologisk studie i rotter, hvor dosisniveauer på 3,2/0,8, 10/2,5 og 40/10 mg/kg

telmisartan og amlodipin blev testet.

Prækliniske data for stofferne i denne fastdosiskombination er angivet nedenfor.

Telmisartan

I prækliniske sikkerhedsstudier medførte doser, hvor eksponeringen var sammenlignelig med den i det

klinisk terapeutiske område, fandt man reduktion af røde blodcelleparametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit), ændringer i den renale hæmodynamik (forhøjet carbamid-niveau og

kreatinin) såvel som forhøjet serumkalium hos normotensive dyr. Hos hunde sås tubulær dilatation og

atrofi. Skader på ventrikelslimhinder (erosion, ulcus eller inflammation) sås hos rotter og hunde. Disse

farmakologisk-medierede uønskede virkninger, som er kendt fra prækliniske studier med både ACE-

hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister, blev forebygget ved peroralt saltvandstilskud. Hos

begge arter sås øget plasma-reninaktivitet og hypertrofi/hyperplasi af de renale juxtaglomerulære

celler. Disse forandringer, som også udgør en klassevirkning af ACE-hæmmere og andre angiotensin

II-receptorantagonister, synes ikke at have klinisk betydning.

Der er ikke blevet observeret nogen tydelige tegn på teratogenicitet. Ved toksiske doser af telmisartan

blev der imidlertid observeret en virkning på den postnatale udvikling af afkommet, såsom lavere

legemsvægt og forsinket åbning af øjnene. Der var ingen tegn på mutagenicitet og relevant klastogen

aktivitet i in vitro-studier og heller ingen tegn på karcinogenicitet hos rotter og mus.

Amlodipin

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og karcinogenicitet.

I reproduktionstoksicitetsstudier i rotter blev der ved høje doser set forsinket fødsel, vanskelig fødsel

og nedsat føtal overlevelse samt nedsat overlevelse af unger. Der var ingen effekt på fertiliteten hos

rotter, der blev behandlet peroralt med amlodipinmaleat (hanner i 64 dage og hunner i 14 dage før

parring) i doser på op til 10 mg amlodipin/kg/dag (ca. 10 gange den maksimalt anbefalede humane

dosis på 10 mg/dag udtrykt i mg/m

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kolloid vandfri silica

Brilliant blue FCF (E133)

Sort jernoxid (E172)

Gul jernoxid (E172)

Magnesiumstearat

Majsstivelse

Meglumin

Mikrokrystallinsk cellulose

Povidon K25

Prægelatineret stivelse

Natriumhydroxid

Sorbitol (E420)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperatur for dette lægemiddel.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Tag tabletterne ud af blisteren kort før administration.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Aluminium/aluminium-blisterkort (PA/Al/PVC/Al) i æske indeholdende 28 tabletter.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/11/729/002 (28 tabletter)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 24. november 2011

Dato for seneste fornyelse:

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om Onduarp findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

/.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Onduarp 80 mg/5 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan og 5 mg amlodipin (som amlodipinbesilat).

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 337,28 mg

sorbitol (E420).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet

Blå og hvide ovale tolagstabletter præget med produktkoden A3 og firmalogo på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne:

Tillægsbehandling

Onduarp er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin.

Erstatningsbehandling

Voksne patienter, der får telmisartan og amlodipin fra separate tabletter, kan i stedet få Onduarp

tabletter, der indeholder de samme doser af de aktive stoffer.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Onduarp er én tablet dagligt.

Den maksimale anbefalede dosis er én Onduarp 80 mg/10 mg tablet pr. dag. Onduarp er indiceret til

langtidsbehandling.

Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapejuice anbefales ikke, da

biotilgængeligheden kan øges hos nogle patienter, hvilket kan resultere i en kraftigere

blodtryksreduktion (se pkt. 4.5).

Tillægsbehandling

Onduarp 80 mg/5 mg tabletter kan ordineres til patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret med Onduarp 40 mg/5 mg.

Individuel dosistitrering med komponenterne (dvs. amlodipin og telmisartan) anbefales, før der skiftes

til den faste dosiskombination. I tilfælde, hvor det er klinisk relevant, kan det overvejes at skifte

direkte fra monoterapi til den faste kombination.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patienter i behandling med 10 mg amlodipin, som oplever en hvilken som helst dosisbegrænsende

bivirkning såsom ødem, kan skiftes til Onduarp 40 mg/5 mg én gang dagligt og dermed få reduceret

amlodipin-dosen, uden at det samlede forventede antihypertensive respons reduceres.

Erstatningsbehandling

Patienter, der får telmisartan og amlodipin fra separate tabletter, kan i stedet én gang dagligt få

Onduarp tabletter, der indeholder de samme aktive stoffer i én tablet, med henblik på f.eks. større

bekvemmelighed eller bedre komplians.

Særlige populationer

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig hos den ældre population. Der er kun meget begrænset viden om

behandling af meget ældre patienter.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Ingen dosisjustering hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion. Der er begrænsede data for

patienter med svært nedsat nyrefunktion eller som er i hæmodialyse. Der skal udvises forsigtighed ved

brug af Onduarp til sådanne patienter, da amlodipin og telmisartan ikke kan fjernes ved dialyse (se

også pkt. 4.4).

Samtidig brug af telmisartan og aliskiren er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion

(GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Patienter med nedsat leverfunktion

Der skal udvises forsigtighed ved brug af Onduarp til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion. Dosis af telmisartan bør ikke overstige 40 mg én gang dagligt (se pkt. 4.4). Onduarp er

kontraindiceret til patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Onduarps sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Onduarp kan tages sammen med mad eller uden mad. Det anbefales at tage Onduarp med væske.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, dihydropyridinderivater eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Graviditet i andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6)

Biliære obstruktive lidelser og svært nedsat leverfunktion

Shock (herunder kardiogent shock)

Svær hypotension

Obstruktion i udløbet fra venstre ventrikel (f.eks. aortastenose i svær grad)

Hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt

Samtidig brug af telmisartan og aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller

nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.2, 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Graviditet

Behandling med angiotensin II-receptorantagonister bør ikke påbegyndes under graviditet.

Patienter, der planlægger at blive gravide, bør skifte til en alternativ antihypertensionsbehandling med

en dokumenteret sikkerhedsprofil til brug under graviditet, medmindre behandling med angiotensin II-

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

receptorantagonister sker på tvingende indikation. Ved konstateret graviditet bør behandling med

angiotensin II-receptorantagonister stoppes øjeblikkeligt, og hvis det er nødvendigt, bør alternativ

behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nedsat leverfunktion

Telmisartan udskilles overvejende med galden. Nedsat clearance kan forventes hos patienter med

biliære obstruktive forstyrrelser eller nedsat leverfunktion. For amlodipin, som for alle andre

calciumantagonister, er halveringstiden forlænget hos patienter med nedsat leverfunktion uden der er

fastsat nogen dosisanbefalinger. Der skal udvises forsigtighed ved administration af Onduarp til disse

patienter.

Renovaskulær hypertension

Når patienter med bilateral nyrearteriestenose eller patienter med stenose af arterien til den eneste

fungerende nyre, behandles med lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er der

en øget risiko for svær hypotension og nyresvigt.

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Periodisk monitorering af kalium- og kreatininniveauerne i serum anbefales, når Onduarp bruges til

patienter med nedsat nyrefunktion. Der er ingen data for anvendelse af Onduarp hos patienter, som

kort tid forinden har fået foretaget en nyretransplantation. Telmisartan og amlodipin kan ikke fjernes

ved dialyse.

Intravaskulær hypovolæmi

Især efter den første dosis kan symptomatisk hypotension forekomme hos patienter med væske-

og/eller natriummangel som følge af behandling med højdosis-diuretika, saltfattig kost, diarré eller

opkastning. De nævnte tilstande bør afhjælpes før indgivelse af telmisartan. Ved hypotension i

forbindelse med Onduarp bør patienten placeres i liggende stilling, og om nødvendigt gives intravenøs

infusion af isotonisk saltvand. Behandlingen kan fortsættes, når blodtrykket igen er blevet stabiliseret.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Brug af telmisartan i kombination med aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus

eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Hypotension, synkope, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen (herunder akut nyresvigt) er set

hos følsomme patienter. Oftest er det set efter anvendelse af flere lægemidler, der hæmmer renin-

angiotensin-aldosteronsystemet. Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (f.eks. ved

at administrere telmisartan sammen med andre blokkere af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) kan

derfor ikke anbefales. Tæt monitorering af nyrefunktionen anbefales, hvis kombinationsbehandling

vurderes nødvendig.

Andre tilstande med stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende styres via aktiviteten i

renin-angiotensin-aldosteronsystemet (f.eks. patienter med svær kongestiv hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), er set akut hypotension, hyperazotæmi,

oliguri eller sjældent akut nyresvigt (se pkt. 4.8) i forbindelse med behandling med lægemidler, der

påvirker dette system.

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på antihypertensiva, der virker ved

hæmning af renin-angiotensinsystemet. Brug af telmisartan frarådes derfor.

Aorta-og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Patienter, der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

behandles med særlig forsigtighed som ved behandling med andre vasodilatatorer.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Ustabil angina pectoris eller myokardieinfarkt

Der er ingen data, som understøtter anvendelsen af Onduarp ved ustabil angina pectoris eller under og

inden for en måned efter myokardieinfarkt.

Hjerteinsufficiens

Amlodipin blev, i et langtids, placebokontrolleret studie (PRAISE-2) med patienter med NYHA-klasse

III- og IV-hjerteinsufficiens af non-iskæmisk ætiologi, associeret med øget rapportering af pulmonært

ødem, uden der var signifikant forskel i forekomsten af forværret hjerteinsufficiens når sammenlignet

med placebo (se pkt. 5.1).

Diabetespatienter, som behandles med insulin eller antidiabetika

Hos disse patienter kan hypoglykæmi forekomme under behandling med telmisartan. Passende

monitorering af blodglucose bør overvejes, og dosisjustering af insulin eller antidiabetika kan være

påkrævet.

Hyperkaliæmi

Brugen af lægemidler, der kan påvirke renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan medføre

hyperkaliæmi. Hyperkaliæmi kan medføre døden hos ældre patienter, patienter med nyresvigt,

diabetespatienter, patienter, der samtidig bliver behandlet med andre lægemidler, der kan øge

kaliumniveauet og/eller patienter med interkurrente hændelser.

Før initiering af samtidig brug af lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, skal

risk

benefit-forholdet vurderes.

De vigtigste risikofaktorer for hyperkaliæmi, der skal overvejes, er:

Diabetes mellitus, nedsat nyrefunktion, alder (> 70 år).

Kombination med ét eller flere andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-

aldosteronsystemet, og/eller med kaliumtilskud. Lægemidler, der kan fremprovokere

hyperkaliæmi, er kaliumholdige salterstatninger, kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister, nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er,

herunder selektive COX-2-hæmmere), heparin, immunosuppressiva (ciclosporin eller

tacrolimus) og trimethoprim.

Interkurrente hændelser, særligt dehydrering, akut hjertedekompensation, metabolisk acidose,

forværret nyrefunktion, pludselig forværring af nyretilstanden (f.eks. infektionssygdomme),

cellenedbrydning (f.eks. akut iskæmi i ekstremiteter, rabdomyolyse, længerevarende trauma).

Hos disse patienter bør kaliumniveauet i serum monitoreres tæt (se pkt. 4.5).

Sorbitol

Dette lægemiddel indeholder sorbitol (E420). Onduarp bør ikke anvendes til patienter med arvelig

fructoseintolerans.

Andet

Overdreven nedsættelse af blodtryk hos patienter med iskæmisk kardiomyopati eller iskæmisk hjerte-

karsygdom kan, som ved andre antihypertensiva, medføre myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke i de kliniske studier observeret nogen interaktioner mellem de to aktive stoffer i denne

fastdosiskombination.

Kendte interaktioner ved kombinationen

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Bør tages i betragtning ved samtidig brug.

Andre antihypertensiva

Den blodtrykssænkende virkning ved Onduarp kan øges ved samtidig brug med andre antihypertensiva.

Lægemidler med blodtrykssænkende potentiale

Baseret på de farmakologiske egenskaber kan f.eks. lægemidlerne baclofen, amifostin, antipsykotika

eller antidepressiva forventes at forstærke de hypotensive virkninger af alle antihypertensiva, herunder

Onduarp. Desuden kan ortostatisk hypotension forværres ved indtagelse af alkohol.

Kortikosteroider (systemisk administrationsvej)

Reduktion af den antihypertensive virkning.

Interaktioner associeret til telmisartan

Kontraindiceret (se pkt.4.3)

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombination af telmisartan med aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller

nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) og anbefales ikke til andre patienter (se pkt. 4.3 og

4.4).

Samtidig brug, der frarådes

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

Angiotensin II-receptorantagonister såsom telmisartan svækker det diuretisk inducerede kaliumtab.

Kaliumbesparende diuretika f.eks. spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid, kaliumtilskud

eller kaliumholdige salterstatninger kan medføre en signifikant stigning i serumkalium. Hvis samtidig

brug er indiceret på grund af dokumenteret hypokaliæmi, skal de bruges med forsigtighed og med

hyppig monitorering af serumkalium.

Lithium

Der er rapporteret om reversibel forøgelse af serumlitiumkoncentrationer og toksicitet ved

administration af litium samtidig med angiotensinkonverterende enzymhæmmere og med angiotensin

II-receptorantagonister, herunder telmisartan. Hvis det viser sig nødvendigt at bruge kombinationen,

anbefales det at monitorere serumlitiumniveauerne nøje.

Samtidig brug, der kræver forsigtighed

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler

NSAID'er (dvs. acetylsalicylsyre ved antiinflammatoriske dosisregimener, COX-2-hæmmere og ikke-

selektive NSAID'er) kan reducere den antihypertensive virkning af angiotensin II-

receptorantagonister.

Hos nogle patienter med kompromitteret nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre

patienter med kompromitteret nyrefunktion) kan samtidig administration af angiotensin II-

receptorantagonister og lægemidler, der hæmmer cyklooxygenase, resultere i yderligere forværring af

nyrefunktionen, herunder muligvis akut nyresvigt, hvilket sædvanligvis er reversibelt. Ved

administrering af kombinationen skal derfor udvises forsigtighed, særligt hos ældre. Patienterne bør

være tilstrækkeligt hydrerede, og nyrefunktionen bør monitoreres, ved initiering og under samtidig

behandling.

Ramipril

I et studie medførte samtidig administration af telmisartan og ramipril en stigning i AUC

0-24

og C

for ramipril og ramiprilat på op til 2,5 gange. Den kliniske relevans af denne observation er ikke kendt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Samtidig brug, der skal tages i betragtning

Digoxin

Ved samtidig administration af telmisartan og digoxin sås stigning i medianværdien for digoxin-C

(49 %) og -C

(20 %). Ved opstart, justering og seponering af telmisartan skal digoxinniveauet

monitoreres for at holde plasmakoncentrationen inden for det terapeutiske område.

Interaktioner associeret til amlodipin

Samtidig brug, der kræver forsigtighed

CYP3A4-hæmmere

Ved brug sammen med henholdsvis CYP3A4-hæmmeren erythromycin hos unge patienter og

diltiazem hos ældre patienter steg plasmakoncentrationen af amlodipin med henholdsvis 22% og 50%.

Den kliniske relevans heraf er usikker. Det kan ikke udelukkes, at stærke CYP3A4-hæmmere (f.eks.

ketoconazol, itraconazol, ritonavir) kan øge plasmakoncentrationerne af amlodipin i højere grad end

ved diltiazem. Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af amlodipin sammen med CYP3A4-

hæmmere. Der er dog ikke rapporteret om uønskede hændelser, der relateres til sådanne interaktioner.

CYP3A4-induktorer

Der er ingen viden om virkningen af CYP3A4-induktorer på amlodipin. Samtidig brug af CYP3A4-

induktorer (dvs. rifampicin, Hypericum perforatum) kan medføre lavere plasmakoncentration af

amlodipin.

Grapefrugt og grapefrugtjuice

240 ml grapefrugtjuice givet samtidig med en enkelt oral dosis på 10 mg amlodipin til 20 raske

frivillige viste ikke nogen signifikant virkning på de farmakokinetiske egenskaber for amlodipin.

Samtidig indtagelse af amlodipin og grapefrugt eller grapefrugtjuice anbefales fortsat ikke til patienter,

da biotilgængeligheden af amlodipin kan øges hos nogen og resultere i forstærket hypotensiv virkning.

Samtidig brug, der skal tages i betragtning

Simvastatin

Samtidig behandling med 80 mg simvastatin og gentagne doser amlodipin resulterede i en øget

eksponering for simvastatin med op til 77% sammenlignet med simvastatin alene. Til patienter i

behandling med amlodipin bør dosis af simvastatin derfor begrænses til 20 mg dagligt.

Andre

Amlodipin har uden problemer været administreret sammen med digoxin, warfarin, atorvastatin,

sildenafil, antacida (aluminiumhydroxid, magnesiumhydroxid, simeticon), cimetidin, ciclosporin,

antibiotika og perorale hypoglykæmiske lægemidler. Ved kombination af amlodipin og sildenafil

udviste hvert stof deres egen uafhængige blodtrykssænkende virkning.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ikke tilstrækkelige data fra brug af Onduarp hos gravide kvinder. Der er ikke udført

undersøgelser af reproduktionstoksicitet i dyrestudier med Onduarp.

Telmisartan

Brug af angiotensin II-receptorantagonister frarådes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Brug

af angiotensin II-receptorantagonister er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Dyrestudier med telmisartan har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Der er ikke afgørende epidemiologisk bevis for risikoen for teratogenicitet efter eksponering over for

ACE-hæmmere i graviditetens første trimester, men en let øget risiko kan ikke udelukkes. Mens der

ikke findes nogen kontrollerede epidemiologiske data for risikoen med angiotensin II-

receptorantagonister, kan der eksistere lignende risici for denne lægemiddelklasse. Medmindre fortsat

behandling med angiotensin II-receptorantagonister anses for at være af afgørende betydning, bør

patienter, der planlægger at blive gravide, skiftes til en alternativ antihypertensionsbehandling med en

dokumenteret sikkerhedsprofil til brug under graviditet. Ved konstateret graviditet bør behandling med

angiotensin II-receptorantagonister stoppes øjeblikkeligt, og om nødvendigt bør en alternativ

behandling påbegyndes.

Behandling med angiotensin II-receptorantagonist i andet og tredje trimester er kendt for at inducere

føtotoksicitet hos mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation af kraniet)

og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis der er behandlet med angiotensin II-receptorantagonister fra graviditetens andet trimester,

anbefales ultralydsundersøgelse af fostrets nyrefunktion og kranium.

Spædbørn, hvis mødre har taget angiotensin II-antagonister, skal observeres nøje for hypotension (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Amlodipin

Data fra et begrænset antal graviditeter med eksponering indikerer ikke, at amlodipin eller andre

calciumantagonister har nogen skadelig virkning på fosterets helbred. Der kan dog være risiko for

forlænget fødsel.

Amning

Da der ikke er nogen viden vedrørende brugen af telmisartan og/eller amlodipin under amning,

frarådes brug af Onduarp, og alternative behandlinger med bedre dokumenterede sikkerhedsprofiler

under amning foretrækkes, særligt under amning af en nyfødt eller et for tidligt født spædbarn.

Fertilitet

Der er ingen data fra kontrollerede kliniske studier for fastdosiskombinationen eller for de enkelte

aktive stoffer.

Der er ikke gennemført separate reproduktionstoksicitetsstudier med kombination af telmisartan og

amlodipin.

I de prækliniske studier blev der ikke observeret nogen virkninger af telmisartan på fertiliteten hos

hanner eller hunner.

Tilsvarende er der heller ikke rapporteret om virkninger af amlodipin på fertiliteten hos hanner eller

hunner (se afsnit 5.3).

I prækliniske studier og in vitro-studier med calciumantagonister er set reversible biokemiske

forandringer i hovedet af spermatozoer, som kan nedsætte befrugtningsevnen. Der er ikke påvist

nogen klinisk relevans.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Onduarp har moderat indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Patienterne

skal dog oplyses om, at de kan opleve bivirkninger såsom synkope, døsighed, svimmelhed eller

vertigo under behandlingen (se pkt. 4.8). Derfor skal det anbefales, at der udvises forsigtighed, når

patienten fører et motorkøretøj eller betjener maskiner. Patienter, der oplever disse bivirkninger, skal

undgå at foretage sig ting, der er potentielt farlige, såsom at føre et motorkøretøj eller betjene

maskiner.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

De almindeligste uønskede hændelser omfatter svimmelhed og perifere ødemer. Alvorlig synkope er

set i sjældne tilfælde (mindre end 1 tilfælde pr. 1.000 patienter).

Sikkerheden og tolerabiliteten ved brug af Onduarp er blevet evalueret i fem kontrollerede kliniske

studier med over 3.500 patienter, hvoraf over 2.500 modtog telmisartan i kombination med amlodipin.

Tabel med liste over bivirkninger

Bivirkningerne er opstillet efter hyppighed ved anvendelse af følgende definition:

meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100),

sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Infektioner og

parasitære sygdomme

cystitis

Psykiske forstyrrelser

depression,

angst,

insomni

Nervesystemet

svimmelhed

døsighed,

migræne,

hovedpine,

paræstesi

synkope,

perifer neuropati,

hypæstesi,

dysgeusi,

tremor

Øre og labyrint

vertigo

Hjerte

bradykardi,

palpitationer

Vaskulære sygdomme

hypotension,

ortostatisk

hypotension, rødmen

Luftveje, thorax og

mediastinum

hoste

Mave-tarm-kanalen

abdominale smerter,

diarré,

nausea

opkastning,

gingival hypertrofi,

dyspepsi,

mundtørhed

Hud og subkutane væv

pruritus

eksem, erytem,

udslæt

Knogler, led, muskler

og bindevæv

artralgi,

muskelspasmer

(kramper i benene),

myalgi

rygsmerter,

smerter i

ekstremiteterne

(smerter i benene)

Nyrer og urinveje

Natlig vandlading

Det reproduktive

system og mammae

erektil dysfunktion

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

perifert ødem

asteni,

smerter i brystet,

træthed,

ødemer

utilpashed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Undersøgelser

forhøjede

leverenzymtal

forhøjet

urinsyreniveau i blodet

Yderligere oplysninger for de aktive stoffer

Tidligere rapporterede bivirkninger for hvert af de aktive stoffer (telmisartan eller amlodipin) kan

ligeledes være mulige bivirkninger ved Onduarp, selvom de ikke er observeret i kliniske studier eller

efter markedsføring.

Telmisartan

Infektioner og parasitære

sygdomme

Ikke almindelig:

Sjælden:

Infektion i de øvre luftveje, herunder faryngitis og sinuitis,

urinvejsinfektion, herunder cystitis

Sepsis, herunder med fatal udgang

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Sjælden:

Anæmi

Trombocytopeni, eosinofili

Immunsystemet

Sjælden:

Overfølsomhed, anafylaktisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Sjælden:

Hyperkaliæmi

Hypoglykæmi (hos diabetikere)

Øjne

Sjælden:

Synsforstyrrelser

Hjerte

Sjælden:

Takykardi

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig:

Sjælden:

Flatulens

Mavekneb

Lever og galdeveje

Sjælden:

Anormal leverfunktion, leversygdom

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Sjælden:

Hyperhidrose

Angioødem (med dødelig udgang), lægemiddelrelateret udslæt,

toksisk hududslæt, urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden:

Smerter i sener (tendinitis-lignende symptomer)

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Nedsat nyrefunktion, herunder akut nyresvigt

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Sjælden:

Influenza-lignende sygdom

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Sjælden:

Forhøjet blodkreatinin

Forhøjet kreatinkinase i blodet, nedsat hæmoglobin

: hændelsen kan være en tilfældighed eller relateret til en endnu ukendt mekanisme

: de fleste tilfælde af unormal leverfunktion/leversygdom rapporteret for telmisartan efter

markedsføringen forekom hos japanske patienter. Japanske patienter har større sandsynlighed for at

opleve disse bivirkninger.

Amlodipin:

Blod og lymfesystem

Sjælden:

Leukocytopeni, trombocytopeni

Immunsystemet

Meget sjælden:

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden:

Hyperglykæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Humørsvingninger

Sjælden:

Konfusion

Nervesystemet

Meget sjælden:

Ekstrapyramidalt syndrom

Øjne

Ikke almindelig:

Nedsat syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Tinnitus

Hjerte

Meget sjælden:

Myokardieinfarkt, arytmi, ventrikulær takykardi, atrieflimren

Vaskulære sygdomme

Sjælden:

Vaskulitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø, rinitis

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Ændrede afføringsvaner

Meget sjælden:

Pankreatitis, gastritis

Lever og galdeveje

Meget sjælden:

Hepatitis, gulsot, forhøjede leverenzymtal (i reglen konsistent med

kolestase)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Alopeci, purpura, misfarvning af huden, hyperhidrose

Meget sjælden:

Angioødem, erythema multiforme, urticaria, dermatitis exfoliativa,

Stevens-Johnsons syndrom, fotosensitivitet

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Vandladningsforstyrrelser, pollakisuri

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Smerter

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Vægtøgning, vægttab

4.9

Overdosering

Symptomer

Tegn og symptomer på overdosering forventes at være som ved unormal høj farmakologisk virkning.

De mest udtalte symptomer ved telmisartan-overdosering forventes at være hypotension og takykardi.

Bradykardi, svimmelhed, stigning i serumkreatinin og akut nyresvigt er også blevet rapporteret.

Overdosering med amlodipin kan resultere i udtalt perifer vasodilatation og risiko for refleks-

takykardi. Udtalt og sandsynligvis forlænget systemisk hypotension til og med shock med dødelig

udgang er set.

Behandling

Patienten skal monitoreres nøje, og behandlingen skal være symptomatisk og understøttende.

Behandlingen afhænger af den tid, der er gået siden indtagelse, samt af symptomernes sværhedsgrad.

De anbefalede forholdsregler omfatter provokeret emesis og/eller ventrikelskylning. Aktivt kul kan

være nyttigt til behandling af overdosering med både telmisartan og amlodipin.

Serumelektrolytter og -kreatinin skal monitoreres hyppigt. Hvis hypotension indtræder, skal patienten

placeres i liggende stilling med hævede ekstremiteter, og der skal hurtigt gives salt- og

væskeerstatning. Der skal iværksættes understøttende behandling. Intravenøst calciumglyconat kan

have en gavnlig effekt på ophævelsen af calciumkanalblokaden. Telmisartan og amlodipin fjernes ikke

ved hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler med virkning på renin-angiotensin-systemet, angiotensin II-

antagonister og calciumantagonister; ATC-kode: C09DB04.

Onduarp kombinerer to antihypertensive stoffer med komplementære virkningsmekanismer, som

kontrollerer blodtrykket hos patienter med essentiel hypertension: en angiotensin II-

receptorantagonist, telmisartan, og en dihydropyridin-calciumantagonist, amlodipin.

Kombinationen af disse stoffer har en additiv antihypertensiv virkning ved at nedsætte blodtrykket i

større grad end hver komponent alene.

Onduarp én gang dagligt giver en effektiv og konsistent nedsættelse af blodtrykket i hele

dosisintervallet på 24 timer.

Telmisartan

Telmisartan er en peroralt aktiv og specifik angiotensin II-receptor (type AT

)-antagonist. Telmisartan

flytter angiotensin II med meget høj affinitet fra dets proteinbindingssted på AT

-receptorundertypen,

som er ansvarlig for de kendte virkninger af angiotensin II. Telmisartan udviser ikke nogen delvis

agonistaktivitet på AT

-receptoren. Telmisartan binder AT

-receptoren selektivt. Bindingen

opretholdes i lang tid. Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT

og andre

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

mindre karakteriserede AT-receptorer. Funktionen af disse receptorer er ikke kendt, dette gælder også

effekten af deres mulige overstimulering af angiotensin II, hvis niveau øges af telmisartan. Plasma-

aldosteron-niveauerne sænkes af telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke humant plasmarenin og

blokerer heller ikke ionkanaler. Telmisartan hæmmer ikke "angiotensin-converting-enzyme"

(kininase II), som også nedbryder bradykinin. Det forventes derfor ikke, at bradykinin-medierede

bivirkninger potenseres.

En dosis på 80 mg telmisartan hæmmer næsten fuldstændigt en angiotensin II-fremkaldte

blodtryksstigning. Den hæmmende virkning vedvarer i mere end 24 timer og er stadig målbar i op til

48 timer.

Efter den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive aktivitet gradvist inden for 3 timer.

Den maksimale reduktion i blodtryk opnås generelt 4 til 8 uger efter behandlingsstart og fastholdes

gennem langtidsbehandling.

Den antihypertensive virkning holder sig konstant i 24 timer efter dosering, hvilket også gælder de

sidste 4 timer forud for næste dosis som vist ved døgnblodtryksmåling. Dette er bekræftet i

placebokontrollerede kliniske studier, der blev foretaget på tidspunktet for maksimal effekt og

umiddelbart forud for den næste dosis, hvor trough/peak ratio var over 80 % efter doser på 40 og

80 mg telmisartan. Tilsyneladende er der en tendens mod dosisafhængighed i forholdt til tid til

tilbagevenden til baseline for det systoliske blodtryk (SBP). Data for diastolisk blodtryk (DBP) er her

inkonsistente.

Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og det diastoliske blodtryk

uden at påvirke pulsen. Den nøjagtige virkningsmekanisme ved hvordan lægemidlets diuretiske og

natriuretiske effekt medvirker til dets hypotensive aktivitet, er ikke fuldstændig klarlagt. Telmisartans

antihypertensive virkning er sammenlignelig med effekten af andre klasser af antihypertensiva (påvist

i kliniske studier ved sammenligning af telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril,

hydrochlorthiazid og lisinopril).

Ved pludseligt ophør af behandling med telmisartan vil blodtrykket over en periode på flere dage

gradvist vende tilbage til værdierne fra før behandling uden der ses tegn på ”rebound”-hypertension.

Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos patienter, der blev behandlet med telmisartan, end

hos patienter, der fik angiotensin-konverterende enzymhæmmere i kliniske studier med direkte

sammenligning af de to antihypertensive behandlinger.

Amlodipin

Amlodipin er en calciuminflukshæmmer (langsom kanalblokker eller calciumionantagonist), der

hæmmer den transmembranale calciuminfluks i hjerte og glat muskulatur. Amlodipins

antihypertensive virkning skyldes den direkte afslappende effekt på karvæggens glatte muskulatur,

hvilket fører til nedsat perifer vaskulær modstand og nedsat blodtryk. Dyrestudier antyder, at

amlodipin binder til både dihydropyridin- og ikke-dihydropyridin-bindingssteder. Amlodipin er

relativt kar-selektiv og har en større virkning på vaskulære glatte muskelceller end på

hjertemuskelceller.

Hos hypertensive patienter reduceres blodtrykket klinisk signifikant i alle døgnets 24 timer både i

liggende og stående stilling efter 1 daglig dosis. På grund af den langsomt indsættende virkning er

akut hypotension ikke et problem ved behandling med amlodipin.

Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske amlodipin-doser i en

nedsat renal vaskulær modstand med øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal plasma

flow, uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.

Amlodipin har ikke forårsaget metaboliske bivirkninger eller forandringer i plasmalipider og er egnet

til patienter med astma, diabetes og urinsyregigt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patienter med hjerteinsufficiens

Hæmodynamiske undersøgelser og exercise-baserede kontrollerede kliniske studier med

hjerteinsufficiente patienter i NYHA klasse II-IV har vist, at amlodipin ikke fremkalder klinisk

forværring som målt ved arbejdstolerance, venstre ventrikels uddrivningsfraktion og klinisk

symptomatologi.

Et placebokontrolleret studie (PRAISE) designet til at evaluere patienter i NYHA-klasse III-IV

hjerteinsufficiens, som fik digoxin, diuretika og ACE-hæmmere, har vist, at amlodipin ikke medførte

en forøget risiko for mortalitet eller kombineret mortalitet og morbiditet hos patienter med

hjerteinsufficiens.

I et langtids, follow-up, placebokontrolleret studie (PRAISE-2) med amlodipin hos hjerteinsufficiente

patienter i NYHA-klasse III og IV uden kliniske symptomer eller objektive fund, der tydede på

underliggende iskæmisk sygdom, som fik stabile doser af ACE-hæmmere, digitalis og diuretika, havde

amlodipin ingen virkning på den totale kardiovaskulære mortalitet. I den samme population blev

amlodipin associeret med et øget antal indberetninger af lungeødem, selvom der ikke var nogen

signifikant forskel på incidensen af forværring af hjerteinsufficiens sammenlignet med placebo.

Telmisartan/amlodipin

I et 8-ugers randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, faktuelt, parallelgruppe-,

multicenterstudie med 1.461 patienter med let til svær hypertension (gennemsnitligt DBP siddende

≥95 og ≤119 mmHg) resulterede behandling med enhver Onduarp kombination i signifikant større

reduktion af diastolisk og systolisk blodtryk og bedre blodtrykskontrol sammenlignet med monoterapi

med de to aktive stoffer.

Onduarp viste dosisrelateret reduktion i systolisk/diastolisk blodtryk i dosisintervallerne

-21,8/-16,5 mmHg (40 mg/5 mg), -22,1/-18,2 mmHg (80 mg/5 mg), -24,7/-20,2 mmHg (40 mg/10 mg)

og -26,4/-20,1 mmHg (80 mg/10 mg). Reduktion af det diastoliske blodtryk til < 90 mmHg sås hos

henholdsvis 71,6%, 74,8%, 82,1% 85,3% af patienterne. Værdierne er justeret for baseline og

ophavsland.

Størst antihypertensiv virkning sås inden for 2 uger efter behandlingsstart.

32,7 - 51,8% patienter i en delgruppe med 1.050 moderat til svært hypertensive patienter

(DBP ≥100 mmHg), responderede i tilstrækkelig grad på monoterapi med enten telmisartan eller

amlodipin. De observerede gennemsnitlige ændringer i systolisk/diastolisk blodtryk set ved

kombinationsbehandling indeholdende amlodipin 5 mg (-22,2/-17,2 mmHg med 40 mg/5 mg;

-22,5/-19,1 mmHg med 80 mg/5 mg) var lig med eller større end de reduktioner set med amlodipin

10 mg (-21,0/-17,6 mmHg), og var forbundet med signifikant lavere frekvens af ødem (1,4% med

40 mg/5 mg; 0,5% med 80 mg/5 mg; 17,6% med amlodipin 10 mg).

Automatiseret døgnblodtryksmåling (ABPM) hos en delgruppe på 562 patienter bekræftede de

resultater, der blev set for reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk på klinikken som konsistente

over hele dosisintervallet på 24 timer.

I et yderligere randomiseret, dobbeltblindet, aktiv-kontrolleret, parallelgruppe, multicenterstudie fik

1.097 let til svær hypertensive patienter, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin 5 mg,

Onduarp (40 mg/5 mg eller 80 mg/5 mg) eller amlodipin alene (5 mg eller 10 mg). Efter 8 ugers

behandling var hver af kombinationsbehandlingerne statistisk signifikant overlegen amlodipin som

monoterapi, for så vidt angik reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk (-13,6/-9,4 mmHg,

-15,0/-10,6 mmHg med 40 mg/5 mg, 80 mg/5 mg over for -6,2/-5,7 mmHg, -11,1/-8,0 mmHg med

amlodipin 5 mg og 10 mg). Der blev tillige set en bedre blodtrykskontrol af diastolisk blodtryk

sammenlignet med monoterapi (56,7%, 63,8% med henholdsvis 40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg over for

42%, 56,7% med amlodipin henholdsvis 5 mg og 10 mg). Frekvensen af forekomst af ødem var

signifikant lavere med 40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg end med amlodipin 10 mg (4,4% versus 24,9%).

I et andet randomiseret, dobbeltblindet, aktiv-kontrolleret, parallelgruppe, multicenterstudie fik i alt

947 let til svært hypertensive patienter, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin 10 mg,

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Onduarp (40 mg/10 mg eller 80 mg/10 mg) eller amlodipin alene (10 mg). Efter 8 ugers behandling

var hver af kombinationerne statistisk signifikant overlegen amlodipin som monoterapi, for så vidt

angik reduktion af diastolisk og systolisk blodtryk (-11,1/-9,2 mmHg, -11,3/-9,3 mmHg med

40 mg/10 mg, 80 mg/10 mg over for -7,4/-6,5 mmHg med amlodipin 10 mg). Der blev tillige set

højere normaliseringsrater for diastolisk blodtryk sammenlignet med monoterapi (63,7%, 66,5% med

40 mg/10 mg, 80 mg/10 mg over for 51,1% med amlodipin 10 mg).

I to identiske åbne, langtids, follow-up studier gennemført over yderligere 6 måneder, blev virkningen

af Onduarp fastholdt i hele studieperioden. Yderlig blev vist, at hos nogle patienter, der ikke var

tilstrækkeligt kontrolleret med Onduarp 40 mg/10 mg, blev blodtrykket yderligere reduceret ved

optitrering til Onduarp 80 mg/10 mg.

Den samlede incidens af bivirkninger ved Onduarp i det kliniske studieprogram var lav, idet kun

12,7% af de behandlede patienter oplevede bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger var perifert

ødem og svimmelhed, se også pkt. 4.8. De rapporterede bivirkninger var i overensstemmelse med de

forventede bivirkninger fra sikkerhedsprofilen for stofferne telmisartan og amlodipin. Ingen nye eller

sværere bivirkninger blev observeret. De ødemrelaterede hændelser (perifert ødem, udbredt ødem og

ødem) var konsistent lavere hos patienter, der fik Onduarp, end hos patienter, der modtog amlodipin

10 mg. I studiet med faktuelt design var ødemfrekvensen 1,3% med Onduarp 40 mg/5 mg og

80 mg/5 mg, 8,8% med Onduarp 40 mg/10 mg og 80 mg/10 mg og 18,4% med amlodipin 10 mg. Hos

patienter, der fik amlodipin 5 mg, og som ikke var kontrollerede, var ødemfrekvensen 4,4% for

40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg og 24,9% for amlodipin 10 mg.

Den antihypertensive virkning af Onduarp var den samme uanset alder og køn, og den var ens hos

patienter med og uden diabetes.

Onduarp er kun undersøgt i patientpopulationer med hypertension. Telmisartan er blevet undersøgt i et

stort resultatstudie hos 25.620 patienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom (ONTARGET).

Amlodipin er undersøgt hos patienter med kronisk stabil angina, vasospastisk angina og angiografisk

dokumenteret koronararteriesygdom.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Onduarp i alle undergrupper af den pædiatriske population med hypertension (se pkt. 4.2 for

oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetik for fastdosiskombination (FDC)

Absorptionshastighed og -grad for Onduarp er ækvivalent med telmisartans og amlodipins

biotilgængelighed, når de gives som individuelle tabletter.

Absorption

Telmisartan absorberes hurtigt, selvom den absorberede mængde varierer. Den gennemsnitlige

absolutte biotilgængelighed for telmisartan er ca. 50%. Når telmisartan tages sammen med mad,

varierer reduktion i arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC

0-∞

) fra ca. 6% (40 mg-dosis) til

ca. 19% (160 mg-dosis). 3 timer efter administration er plasmakoncentrationerne ens, uanset om

telmisartan tages fastende eller sammen med føde.

Amlodipin absorberes godt efter oral indgift af terapeutiske doser, og der opnås maksimale

blodkoncentrationer 6-12 timer efter indgift. Den absolutte biotilgængelighed er mellem 64% og 80%.

Absorption af amlodipin er upåvirket af fødeindtagelse.

Distribution

Telmisartan er i høj grad bundet til plasmaprotein (>99,5%), hovedsagelig albumin og alfa-1-syre-

glykoprotein. Det tilsyneladende steady state-fordelingsvolumen (V

) er ca. 500 l.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fordelingsvolumen for amlodipin er ca. 21 l/kg. In vitro-undersøgelser har vist, at ca. 97,5% af det

cirkulerende amlodipin er bundet til plasmaproteiner hos hypertensive patienter.

Biotransformation

Telmisartan metaboliseres ved konjugation til glucuronidet af modersubstansen. Der er ikke set nogen

farmakologisk aktivitet fra konjugatet.

Amlodipin metaboliseres i vid udstrækning til inaktive metabolitter (ca. 90%) i leveren.

Elimination

Telmisartan har en bieksponentiel faldende farmakokinetik med en terminal eliminationshalveringstid

på >20 timer. Den maksimale plasmakoncentration (C

) og i mindre grad arealet under

plasmakoncentrationskurven (AUC) stiger disproportionalt med dosis. Der er ingen tegn på klinisk

relevant akkumulering af telmisartan, når det tages i den anbefalede dosis. Plasmakoncentrationerne

var højere hos kvinder end hos mænd uden relevant påvirkning af effekten.

Telmisartan udskilles efter peroral (og intravenøs) administration næsten udelukkende med fæces,

hovedsageligt som uomdannet stof. Kumulativ urinudskillelse er <1% af dosis. Total plasma-clearance

) er høj (ca. 1.000 ml/min) sammenlignet med hepatisk blodgennemstrømning (omkring

1.500 ml/min).

Amlodipin elimineres bifasisk fra plasma med en terminal eliminationshalveringstid på ca. 30 til 50

timer konsistent med dosering én gang dagligt. Steady-state koncentration nås efter 7-8 dage. 10%

uomdannet amlodipin og 60% af amlodipin-metabolitterne udskilles i urinen.

Linearitet/non-linearitet

Den lille reduktion i AUC for telmisartan forventes ikke at påvirke den terapeutiske virkning. Der er

ikke noget lineært forhold mellem doser og plasmaniveauer. C

og i mindre grad AUC stiger

disproportionalt ved doser over 40 mg.

Amlodipin udviser lineær farmakokinetik.

Særlige populationer

Pædiatrisk population (under 18 år)

Der er ingen farmakokinetiske data for den pædiatriske population.

Køn

For telmisartan blev set forskelle i plasmakoncentrationer, idet C

og AUC for kvinder var

henholdsvis ca. 3 og 2 gange højere end for mænd.

Ældre

For telmisartan er der ingen forskel i farmakokinetik hos unge og ældre patienter.

For amlodipin var tiden, der går før den maksimale plasmakoncentration er opnået, er ens hos ældre og

yngre patienter. Amlodipins clearance har tendens til at falde hos ældre patienter, hvilket resulterer i

øget AUC og øget eliminationshalveringstid.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med let til moderat og svært nedsat nyrefunktion, blev der observeret fordobling af

plasmakoncentrationen af telmisartan. For patienter med nyreinsufficiens og som var i dialyse, blev

der dog observeret lavere plasmakoncentrationer. Hos patienter med nyreinsufficiens er telmisartan i

høj grad bundet til plasmaprotein og det kan ikke fjernes ved dialyse. Eliminationshalveringstiden

ændres ikke hos patienter med nedsat nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion har ikke nogen signifikant

indflydelse på amlodipins farmakokinetik.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nedsat leverfunktion

Den absolutte biotilgængelighed af telmisartan var hos patienter med nedsat leverfunktion øget med

op til næsten 100%. Eliminationshalveringstiden ændres ikke hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Clearance af amlodipin hos patienter med nedsat leverfunktion er nedsat, hvilket medfører en stigning

i AUC på ca. 40-60%.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Da de præ-kliniske toksicitetsprofiler for telmisartan og amlodipin ikke er overlappende, forventedes

ingen forværring i toksiciteten ved kombinationsbehandling. Dette er bekræftet i et subkronisk

(13-ugers) toksikologisk studie i rotter, hvor dosisniveauer på 3,2/0,8, 10/2,5 og 40/10 mg/kg

telmisartan og amlodipin blev testet.

Prækliniske data for stofferne i denne fastdosiskombination er angivet nedenfor.

Telmisartan

I prækliniske sikkerhedsstudier medførte doser, hvor eksponeringen var sammenlignelig med den i det

klinisk terapeutiske område, fandt man reduktion af røde blodcelleparametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit), ændringer i den renale hæmodynamik (forhøjet carbamid-niveau og

kreatinin) såvel som forhøjet serumkalium hos normotensive dyr. Hos hunde sås tubulær dilatation og

atrofi. Skader på ventrikelslimhinder (erosion, ulcus eller inflammation) sås hos rotter og hunde. Disse

farmakologisk-medierede uønskede virkninger, som er kendt fra prækliniske studier med både ACE-

hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister, blev forebygget ved peroralt saltvandstilskud. Hos

begge arter sås øget plasma-reninaktivitet og hypertrofi/hyperplasi af de renale juxtaglomerulære

celler. Disse forandringer, som også udgør en klassevirkning af ACE-hæmmere og andre angiotensin

II-receptorantagonister, synes ikke at have klinisk betydning.

Der er ikke blevet observeret nogen tydelige tegn på teratogenicitet. Ved toksiske doser af telmisartan

blev der imidlertid observeret en virkning på den postnatale udvikling af afkommet, såsom lavere

legemsvægt og forsinket åbning af øjnene. Der var ingen tegn på mutagenicitet og relevant klastogen

aktivitet i in vitro-studier og heller ingen tegn på karcinogenicitet hos rotter og mus.

Amlodipin

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og karcinogenicitet.

I reproduktionstoksicitetsstudier i rotter blev der ved høje doser set forsinket fødsel, vanskelig fødsel

og nedsat føtal overlevelse samt nedsat overlevelse af unger. Der var ingen effekt på fertiliteten hos

rotter, der blev behandlet peroralt med amlodipinmaleat (hanner i 64 dage og hunner i 14 dage før

parring) i doser på op til 10 mg amlodipin/kg/dag (ca. 10 gange den maksimalt anbefalede humane

dosis på 10 mg/dag udtrykt i mg/m

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kolloid vandfri silica

Brilliant blue FCF (E133)

Sort jernoxid (E172)

Gul jernoxid (E172)

Magnesiumstearat

Majsstivelse

Meglumin

Mikrokrystallinsk cellulose

Povidon K25

Prægelatineret stivelse

Natriumhydroxid

Sorbitol (E420)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperatur for dette lægemiddel.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Tag tabletterne ud af blisteren kort før administration.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Aluminium/aluminium-blisterkort (PA/Al/PVC/Al) i æske indeholdende 28 tabletter eller perforerede

enkeltdosis-aluminium/aluminium-blisterkort (PA/Al/PVC/Al) i multipakninger indeholdende 360

(4 pakninger med 90 x 1) tabletter.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/11/729/003 (28 tabletter)

EU/1/11/729/004 (360 (4 x 90 x 1) tabletter)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 24. november 2011

Dato for seneste fornyelse:

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om Onduarp findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

/.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Onduarp 80 mg/10 mg tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan og 10 mg amlodipin (som amlodipinbesilat).

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 337,28 mg

sorbitol (E420).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tablet

Blå og hvide ovale tolagstabletter præget med produktkoden A4 og firmalogo på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne:

Tillægsbehandling

Onduarp er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin.

Erstatningsbehandling

Voksne patienter, der får telmisartan og amlodipin fra separate tabletter, kan i stedet få Onduarp

tabletter, der indeholder de samme doser af de aktive stoffer.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Onduarp er én tablet dagligt.

Den maksimale anbefalede dosis er én Onduarp 80 mg/10 mg tablet pr. dag. Onduarp er indiceret til

langtidsbehandling.

Administration af amlodipin sammen med grapefrugt eller grapejuice anbefales ikke, da

biotilgængeligheden kan øges hos nogle patienter, hvilket kan resultere i en kraftigere

blodtryksreduktion (se pkt. 4.5).

Tillægsbehandling

Onduarp 80 mg/10 mg tabletter kan ordineres til patienter, hvis blodtryk ikke er tilstrækkeligt

kontrolleret med Onduarp 40 mg/10 mg eller med Onduarp 80 mg/5 mg.

Individuel dosistitrering med komponenterne (dvs. amlodipin og telmisartan) anbefales, før der skiftes

til den faste dosiskombination. I tilfælde, hvor det er klinisk relevant, kan det overvejes at skifte

direkte fra monoterapi til den faste kombination.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patienter i behandling med 10 mg amlodipin, som oplever en hvilken som helst dosisbegrænsende

bivirkning såsom ødem, kan skiftes til Onduarp 40 mg/5 mg én gang dagligt og dermed få reduceret

amlodipin-dosen, uden at det samlede forventede antihypertensive respons reduceres.

Erstatningsbehandling

Patienter, der får telmisartan og amlodipin fra separate tabletter, kan i stedet én gang dagligt få

Onduarp tabletter, der indeholder de samme aktive stoffer i én tablet, med henblik på f.eks. større

bekvemmelighed eller bedre komplians.

Særlige populationer

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig hos den ældre population. Der er kun meget begrænset viden om

behandling af meget ældre patienter.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Ingen dosisjustering hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion. Der er begrænsede data for

patienter med svært nedsat nyrefunktion eller som er i hæmodialyse. Der skal udvises forsigtighed ved

brug af Onduarp til sådanne patienter, da amlodipin og telmisartan ikke kan fjernes ved dialyse (se

også pkt. 4.4).

Samtidig brug af telmisartan og aliskiren er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion

(GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Patienter med nedsat leverfunktion

Der skal udvises forsigtighed ved brug af Onduarp til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion. Dosis af telmisartan bør ikke overstige 40 mg én gang dagligt (se pkt. 4.4). Onduarp er

kontraindiceret til patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Onduarps sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Onduarp kan tages sammen med mad eller uden mad. Det anbefales at tage Onduarp med væske.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer, dihydropyridinderivater eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

Graviditet i andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6)

Biliære obstruktive lidelser og svært nedsat leverfunktion

Shock (herunder kardiogent shock)

Svær hypotension

Obstruktion i udløbet fra venstre ventrikel (f.eks. aortastenose i svær grad)

Hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt

Samtidig brug af telmisartan og aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller

nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.2, 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Graviditet

Behandling med angiotensin II-receptorantagonister bør ikke påbegyndes under graviditet.

Patienter, der planlægger at blive gravide, bør skifte til en alternativ antihypertensionsbehandling med

en dokumenteret sikkerhedsprofil til brug under graviditet, medmindre behandling med angiotensin II-

receptorantagonister sker på tvingende indikation. Ved konstateret graviditet bør behandling med

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

angiotensin II-receptorantagonister stoppes øjeblikkeligt, og hvis det er nødvendigt, bør alternativ

behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nedsat leverfunktion

Telmisartan udskilles overvejende med galden. Nedsat clearance kan forventes hos patienter med

biliære obstruktive forstyrrelser eller nedsat leverfunktion. For amlodipin, som for alle andre

calciumantagonister, er halveringstiden forlænget hos patienter med nedsat leverfunktion uden der er

fastsat nogen dosisanbefalinger. Der skal udvises forsigtighed ved administration af Onduarp til disse

patienter.

Renovaskulær hypertension

Når patienter med bilateral nyrearteriestenose eller patienter med stenose af arterien til den eneste

fungerende nyre, behandles med lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er der

en øget risiko for svær hypotension og nyresvigt.

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Periodisk monitorering af kalium- og kreatininniveauerne i serum anbefales, når Onduarp bruges til

patienter med nedsat nyrefunktion. Der er ingen data for anvendelse af Onduarp hos patienter, som

kort tid forinden har fået foretaget en nyretransplantation. Telmisartan og amlodipin kan ikke fjernes

ved dialyse.

Intravaskulær hypovolæmi

Især efter den første dosis kan symptomatisk hypotension forekomme hos patienter med væske-

og/eller natriummangel som følge af behandling med højdosis-diuretika, saltfattig kost, diarré eller

opkastning. De nævnte tilstande bør afhjælpes før indgivelse af telmisartan. Ved hypotension i

forbindelse med Onduarp bør patienten placeres i liggende stilling, og om nødvendigt gives intravenøs

infusion af isotonisk saltvand. Behandlingen kan fortsættes, når blodtrykket igen er blevet stabiliseret.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Brug af telmisartan i kombination med aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus

eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Hypotension, synkope, hyperkaliæmi og ændringer i nyrefunktionen (herunder akut nyresvigt) er set

hos følsomme patienter. Oftest er det set efter anvendelse af flere lægemidler, der hæmmer renin-

angiotensin-aldosteronsystemet. Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (f.eks. ved

at administrere telmisartan sammen med andre blokkere af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) kan

derfor ikke anbefales. Tæt monitorering af nyrefunktionen anbefales, hvis kombinationsbehandling

vurderes nødvendig.

Andre tilstande med stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende styres via aktiviteten i

renin-angiotensin-aldosteronsystemet (f.eks. patienter med svær kongestiv hjerteinsufficiens eller

underliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), er set akut hypotension, hyperazotæmi,

oliguri eller sjældent akut nyresvigt (se pkt. 4.8) i forbindelse med behandling med lægemidler, der

påvirker dette system.

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på antihypertensiva, der virker ved

hæmning af renin-angiotensinsystemet. Brug af telmisartan frarådes derfor.

Aorta-og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Patienter, der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

behandles med særlig forsigtighed som ved behandling med andre vasodilatatorer.

Ustabil angina pectoris eller myokardieinfarkt

Der er ingen data, som understøtter anvendelsen af Onduarp ved ustabil angina pectoris eller under og

inden for en måned efter myokardieinfarkt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Hjerteinsufficiens

Amlodipin blev, i et langtids, placebokontrolleret studie (PRAISE-2) med patienter med NYHA-klasse

III- og IV-hjerteinsufficiens af non-iskæmisk ætiologi, associeret med øget rapportering af pulmonært

ødem, uden der var signifikant forskel i forekomsten af forværret hjerteinsufficiens når sammenlignet

med placebo (se pkt. 5.1).

Diabetespatienter, som behandles med insulin eller antidiabetika

Hos disse patienter kan hypoglykæmi forekomme under behandling med telmisartan. Passende

monitorering af blodglucose bør overvejes, og dosisjustering af insulin eller antidiabetika kan være

påkrævet.

Hyperkaliæmi

Brugen af lægemidler, der kan påvirke renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan medføre

hyperkaliæmi. Hyperkaliæmi kan medføre døden hos ældre patienter, patienter med nyresvigt,

diabetespatienter, patienter, der samtidig bliver behandlet med andre lægemidler, der kan øge

kaliumniveauet og/eller patienter med interkurrente hændelser.

Før initiering af samtidig brug af lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, skal

risk

benefit-forholdet vurderes.

De vigtigste risikofaktorer for hyperkaliæmi, der skal overvejes, er:

Diabetes mellitus, nedsat nyrefunktion, alder (> 70 år).

Kombination med ét eller flere andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-

aldosteronsystemet, og/eller med kaliumtilskud. Lægemidler, der kan fremprovokere

hyperkaliæmi, er kaliumholdige salterstatninger, kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister, nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er,

herunder selektive COX-2-hæmmere), heparin, immunosuppressiva (ciclosporin eller

tacrolimus) og trimethoprim.

Interkurrente hændelser, særligt dehydrering, akut hjertedekompensation, metabolisk acidose,

forværret nyrefunktion, pludselig forværring af nyretilstanden (f.eks. infektionssygdomme),

cellenedbrydning (f.eks. akut iskæmi i ekstremiteter, rabdomyolyse, længerevarende trauma).

Hos disse patienter bør kaliumniveauet i serum monitoreres tæt (se pkt. 4.5).

Sorbitol

Dette lægemiddel indeholder sorbitol (E420). Onduarp bør ikke anvendes til patienter med arvelig

fructoseintolerans.

Andet

Overdreven nedsættelse af blodtryk hos patienter med iskæmisk kardiomyopati eller iskæmisk hjerte-

karsygdom kan, som ved andre antihypertensiva, medføre myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke i de kliniske studier observeret nogen interaktioner mellem de to aktive stoffer i denne

fastdosiskombination.

Kendte interaktioner ved kombinationen

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Bør tages i betragtning ved samtidig brug.

Andre antihypertensiva

Den blodtrykssænkende virkning ved Onduarp kan øges ved samtidig brug med andre antihypertensiva.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Lægemidler med blodtrykssænkende potentiale

Baseret på de farmakologiske egenskaber kan f.eks. lægemidlerne baclofen, amifostin, antipsykotika

eller antidepressiva forventes at forstærke de hypotensive virkninger af alle antihypertensiva, herunder

Onduarp. Desuden kan ortostatisk hypotension forværres ved indtagelse af alkohol.

Kortikosteroider (systemisk administrationsvej)

Reduktion af den antihypertensive virkning.

Interaktioner associeret til telmisartan

Kontraindiceret (se pkt.4.3)

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombination af telmisartan med aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller

nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

) og anbefales ikke til andre patienter (se pkt. 4.3 og

4.4).

Samtidig brug, der frarådes

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

Angiotensin II-receptorantagonister såsom telmisartan svækker det diuretisk inducerede kaliumtab.

Kaliumbesparende diuretika f.eks. spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid, kaliumtilskud

eller kaliumholdige salterstatninger kan medføre en signifikant stigning i serumkalium. Hvis samtidig

brug er indiceret på grund af dokumenteret hypokaliæmi, skal de bruges med forsigtighed og med

hyppig monitorering af serumkalium.

Lithium

Der er rapporteret om reversibel forøgelse af serumlitiumkoncentrationer og toksicitet ved

administration af litium samtidig med angiotensinkonverterende enzymhæmmere og med angiotensin

II-receptorantagonister, herunder telmisartan. Hvis det viser sig nødvendigt at bruge kombinationen,

anbefales det at monitorere serumlitiumniveauerne nøje.

Samtidig brug, der kræver forsigtighed

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler

NSAID'er (dvs. acetylsalicylsyre ved antiinflammatoriske dosisregimener, COX-2-hæmmere og ikke-

selektive NSAID'er) kan reducere den antihypertensive virkning af angiotensin II-

receptorantagonister.

Hos nogle patienter med kompromitteret nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre

patienter med kompromitteret nyrefunktion) kan samtidig administration af angiotensin II-

receptorantagonister og lægemidler, der hæmmer cyklooxygenase, resultere i yderligere forværring af

nyrefunktionen, herunder muligvis akut nyresvigt, hvilket sædvanligvis er reversibelt. Ved

administrering af kombinationen skal derfor udvises forsigtighed, særligt hos ældre. Patienterne bør

være tilstrækkeligt hydrerede, og nyrefunktionen bør monitoreres, ved initiering og under samtidig

behandling.

Ramipril

I et studie medførte samtidig administration af telmisartan og ramipril en stigning i AUC

0-24

og C

for ramipril og ramiprilat på op til 2,5 gange. Den kliniske relevans af denne observation er ikke kendt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Samtidig brug, der skal tages i betragtning

Digoxin

Ved samtidig administration af telmisartan og digoxin sås stigning i medianværdien for digoxin-C

(49 %) og -C

(20 %). Ved opstart, justering og seponering af telmisartan skal digoxinniveauet

monitoreres for at holde plasmakoncentrationen inden for det terapeutiske område.

Interaktioner associeret til amlodipin

Samtidig brug, der kræver forsigtighed

CYP3A4-hæmmere

Ved brug sammen med henholdsvis CYP3A4-hæmmeren erythromycin hos unge patienter og

diltiazem hos ældre patienter steg plasmakoncentrationen af amlodipin med henholdsvis 22% og 50%.

Den kliniske relevans heraf er usikker. Det kan ikke udelukkes, at stærke CYP3A4-hæmmere (f.eks.

ketoconazol, itraconazol, ritonavir) kan øge plasmakoncentrationerne af amlodipin i højere grad end

ved diltiazem. Der skal udvises forsigtighed ved anvendelse af amlodipin sammen med CYP3A4-

hæmmere. Der er dog ikke rapporteret om uønskede hændelser, der relateres til sådanne interaktioner.

CYP3A4-induktorer

Der er ingen viden om virkningen af CYP3A4-induktorer på amlodipin. Samtidig brug af CYP3A4-

induktorer (dvs. rifampicin, Hypericum perforatum) kan medføre lavere plasmakoncentration af

amlodipin.

Grapefrugt og grapefrugtjuice

240 ml grapefrugtjuice givet samtidig med en enkelt oral dosis på 10 mg amlodipin til 20 raske

frivillige viste ikke nogen signifikant virkning på de farmakokinetiske egenskaber for amlodipin.

Samtidig indtagelse af amlodipin og grapefrugt eller grapefrugtjuice anbefales fortsat ikke til patienter,

da biotilgængeligheden af amlodipin kan øges hos nogen og resultere i forstærket hypotensiv virkning.

Samtidig brug, der skal tages i betragtning

Simvastatin

Samtidig behandling med 80 mg simvastatin og gentagne doser amlodipin resulterede i en øget

eksponering for simvastatin med op til 77% sammenlignet med simvastatin alene. Til patienter i

behandling med amlodipin bør dosis af simvastatin derfor begrænses til 20 mg dagligt.

Andre

Amlodipin har uden problemer været administreret sammen med digoxin, warfarin, atorvastatin,

sildenafil, antacida (aluminiumhydroxid, magnesiumhydroxid, simeticon), cimetidin, ciclosporin,

antibiotika og perorale hypoglykæmiske lægemidler. Ved kombination af amlodipin og sildenafil

udviste hvert stof deres egen uafhængige blodtrykssænkende virkning.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ikke tilstrækkelige data fra brug af Onduarp hos gravide kvinder. Der er ikke udført

undersøgelser af reproduktionstoksicitet i dyrestudier med Onduarp.

Telmisartan

Brug af angiotensin II-receptorantagonister frarådes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Brug

af angiotensin II-receptorantagonister er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Dyrestudier med telmisartan har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Der er ikke afgørende epidemiologisk bevis for risikoen for teratogenicitet efter eksponering over for

ACE-hæmmere i graviditetens første trimester, men en let øget risiko kan ikke udelukkes. Mens der

ikke findes nogen kontrollerede epidemiologiske data for risikoen med angiotensin II-

receptorantagonister, kan der eksistere lignende risici for denne lægemiddelklasse. Medmindre fortsat

behandling med angiotensin II-receptorantagonister anses for at være af afgørende betydning, bør

patienter, der planlægger at blive gravide, skiftes til en alternativ antihypertensionsbehandling med en

dokumenteret sikkerhedsprofil til brug under graviditet. Ved konstateret graviditet bør behandling med

angiotensin II-receptorantagonister stoppes øjeblikkeligt, og om nødvendigt bør en alternativ

behandling påbegyndes.

Behandling med angiotensin II-receptorantagonist i andet og tredje trimester er kendt for at inducere

føtotoksicitet hos mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation af kraniet)

og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis der er behandlet med angiotensin II-receptorantagonister fra graviditetens andet trimester,

anbefales ultralydsundersøgelse af fostrets nyrefunktion og kranium.

Spædbørn, hvis mødre har taget angiotensin II-antagonister, skal observeres nøje for hypotension (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Amlodipin

Data fra et begrænset antal graviditeter med eksponering indikerer ikke, at amlodipin eller andre

calciumantagonister har nogen skadelig virkning på fosterets helbred. Der kan dog være risiko for

forlænget fødsel.

Amning

Da der ikke er nogen viden vedrørende brugen af telmisartan og/eller amlodipin under amning,

frarådes brug af Onduarp, og alternative behandlinger med bedre dokumenterede sikkerhedsprofiler

under amning foretrækkes, særligt under amning af en nyfødt eller et for tidligt født spædbarn.

Fertilitet

Der er ingen data fra kontrollerede kliniske studier for fastdosiskombinationen eller for de enkelte

aktive stoffer.

Der er ikke gennemført separate reproduktionstoksicitetsstudier med kombination af telmisartan og

amlodipin.

I de prækliniske studier blev der ikke observeret nogen virkninger af telmisartan på fertiliteten hos

hanner eller hunner.

Tilsvarende er der heller ikke rapporteret om virkninger af amlodipin på fertiliteten hos hanner eller

hunner (se afsnit 5.3).

I prækliniske studier og in vitro-studier med calciumantagonister er set reversible biokemiske

forandringer i hovedet af spermatozoer, som kan nedsætte befrugtningsevnen. Der er ikke påvist

nogen klinisk relevans.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Onduarp har moderat indflydelse på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Patienterne

skal dog oplyses om, at de kan opleve bivirkninger såsom synkope, døsighed, svimmelhed eller

vertigo under behandlingen (se pkt. 4.8). Derfor skal det anbefales, at der udvises forsigtighed, når

patienten fører et motorkøretøj eller betjener maskiner. Patienter, der oplever disse bivirkninger, skal

undgå at foretage sig ting, der er potentielt farlige, såsom at føre et motorkøretøj eller betjene

maskiner.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

4.8

Bivirkninger

Opsummering af sikkerhedsprofilen

De almindeligste uønskede hændelser omfatter svimmelhed og perifere ødemer. Alvorlig synkope er

set i sjældne tilfælde (mindre end 1 tilfælde pr. 1.000 patienter).

Sikkerheden og tolerabiliteten ved brug af Onduarp er blevet evalueret i fem kontrollerede kliniske

studier med over 3.500 patienter, hvoraf over 2.500 modtog telmisartan i kombination med amlodipin.

Tabel med liste over bivirkninger

Bivirkningerne er opstillet efter hyppighed ved anvendelse af følgende definition:

meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100),

sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Infektioner og

parasitære sygdomme

cystitis

Psykiske forstyrrelser

depression,

angst,

insomni

Nervesystemet

svimmelhed

døsighed,

migræne,

hovedpine,

paræstesi

synkope,

perifer neuropati,

hypæstesi,

dysgeusi,

tremor

Øre og labyrint

vertigo

Hjerte

bradykardi,

palpitationer

Vaskulære sygdomme

hypotension,

ortostatisk

hypotension, rødmen

Luftveje, thorax og

mediastinum

hoste

Mave-tarm-kanalen

abdominale smerter,

diarré,

nausea

opkastning,

gingival hypertrofi,

dyspepsi,

mundtørhed

Hud og subkutane væv

pruritus

eksem, erytem,

udslæt

Knogler, led, muskler

og bindevæv

artralgi,

muskelspasmer

(kramper i benene),

myalgi

rygsmerter,

smerter i

ekstremiteterne

(smerter i benene)

Nyrer og urinveje

Natlig vandlading

Det reproduktive

system og mammae

erektil dysfunktion

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

perifert ødem

asteni,

smerter i brystet,

træthed,

ødemer

utilpashed

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Undersøgelser

forhøjede

leverenzymtal

forhøjet

urinsyreniveau i blodet

Yderligere oplysninger for de aktive stoffer

Tidligere rapporterede bivirkninger for hvert af de aktive stoffer (telmisartan eller amlodipin) kan

ligeledes være mulige bivirkninger ved Onduarp, selvom de ikke er observeret i kliniske studier eller

efter markedsføring.

Telmisartan

Infektioner og parasitære

sygdomme

Ikke almindelig:

Sjælden:

Infektion i de øvre luftveje, herunder faryngitis og sinuitis,

urinvejsinfektion, herunder cystitis

Sepsis, herunder med fatal udgang

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Sjælden:

Anæmi

Trombocytopeni, eosinofili

Immunsystemet

Sjælden:

Overfølsomhed, anafylaktisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Sjælden:

Hyperkaliæmi

Hypoglykæmi (hos diabetikere)

Øjne

Sjælden:

Synsforstyrrelser

Hjerte

Sjælden:

Takykardi

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig:

Sjælden:

Flatulens

Mavekneb

Lever og galdeveje

Sjælden:

Anormal leverfunktion, leversygdom

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Sjælden:

Hyperhidrose

Angioødem (med dødelig udgang), lægemiddelrelateret udslæt,

toksisk hududslæt, urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden:

Smerter i sener (tendinitis-lignende symptomer)

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Nedsat nyrefunktion, herunder akut nyresvigt

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Sjælden:

Influenza-lignende sygdom

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Sjælden:

Forhøjet blodkreatinin

Forhøjet kreatinkinase i blodet, nedsat hæmoglobin

1

: hændelsen kan være en tilfældighed eller relateret til en endnu ukendt mekanisme

: de fleste tilfælde af unormal leverfunktion/leversygdom rapporteret for telmisartan efter

markedsføringen forekom hos japanske patienter. Japanske patienter har større sandsynlighed for at

opleve disse bivirkninger.

Amlodipin:

Blod og lymfesystem

Sjælden:

Leukocytopeni, trombocytopeni

Immunsystemet

Meget sjælden:

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Meget sjælden:

Hyperglykæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Humørsvingninger

Sjælden:

Konfusion

Nervesystemet

Meget sjælden:

Ekstrapyramidalt syndrom

Øjne

Ikke almindelig:

Nedsat syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Tinnitus

Hjerte

Meget sjælden:

Myokardieinfarkt, arytmi, ventrikulær takykardi, atrieflimren

Vaskulære sygdomme

Sjælden:

Vaskulitis

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø, rinitis

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Ændrede afføringsvaner

Meget sjælden:

Pankreatitis, gastritis

Lever og galdeveje

Meget sjælden:

Hepatitis, gulsot, forhøjede leverenzymtal (i reglen konsistent med

kolestase)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Alopeci, purpura, misfarvning af huden, hyperhidrose

Meget sjælden:

Angioødem, erythema multiforme, urticaria, dermatitis exfoliativa,

Stevens-Johnsons syndrom, fotosensitivitet

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Vandladningsforstyrrelser, pollakisuri

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Smerter

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Vægtøgning, vægttab

4.9

Overdosering

Symptomer

Tegn og symptomer på overdosering forventes at være som ved unormal høj farmakologisk virkning.

De mest udtalte symptomer ved telmisartan-overdosering forventes at være hypotension og takykardi.

Bradykardi, svimmelhed, stigning i serumkreatinin og akut nyresvigt er også blevet rapporteret.

Overdosering med amlodipin kan resultere i udtalt perifer vasodilatation og risiko for refleks-

takykardi. Udtalt og sandsynligvis forlænget systemisk hypotension til og med shock med dødelig

udgang er set.

Behandling

Patienten skal monitoreres nøje, og behandlingen skal være symptomatisk og understøttende.

Behandlingen afhænger af den tid, der er gået siden indtagelse, samt af symptomernes sværhedsgrad.

De anbefalede forholdsregler omfatter provokeret emesis og/eller ventrikelskylning. Aktivt kul kan

være nyttigt til behandling af overdosering med både telmisartan og amlodipin.

Serumelektrolytter og -kreatinin skal monitoreres hyppigt. Hvis hypotension indtræder, skal patienten

placeres i liggende stilling med hævede ekstremiteter, og der skal hurtigt gives salt- og

væskeerstatning. Der skal iværksættes understøttende behandling. Intravenøst calciumglyconat kan

have en gavnlig effekt på ophævelsen af calciumkanalblokaden. Telmisartan og amlodipin fjernes ikke

ved hæmodialyse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler med virkning på renin-angiotensin-systemet, angiotensin II-

antagonister og calciumantagonister; ATC-kode: C09DB04.

Onduarp kombinerer to antihypertensive stoffer med komplementære virkningsmekanismer, som

kontrollerer blodtrykket hos patienter med essentiel hypertension: en angiotensin II-

receptorantagonist, telmisartan, og en dihydropyridin-calciumantagonist, amlodipin.

Kombinationen af disse stoffer har en additiv antihypertensiv virkning ved at nedsætte blodtrykket i

større grad end hver komponent alene.

Onduarp én gang dagligt giver en effektiv og konsistent nedsættelse af blodtrykket i hele

dosisintervallet på 24 timer.

Telmisartan

Telmisartan er en peroralt aktiv og specifik angiotensin II-receptor (type AT

)-antagonist. Telmisartan

flytter angiotensin II med meget høj affinitet fra dets proteinbindingssted på AT

-receptorundertypen,

som er ansvarlig for de kendte virkninger af angiotensin II. Telmisartan udviser ikke nogen delvis

agonistaktivitet på AT

-receptoren. Telmisartan binder AT

-receptoren selektivt. Bindingen

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

opretholdes i lang tid. Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT

og andre

mindre karakteriserede AT-receptorer. Funktionen af disse receptorer er ikke kendt, dette gælder også

effekten af deres mulige overstimulering af angiotensin II, hvis niveau øges af telmisartan. Plasma-

aldosteron-niveauerne sænkes af telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke humant plasmarenin og

blokerer heller ikke ionkanaler. Telmisartan hæmmer ikke "angiotensin-converting-enzyme"

(kininase II), som også nedbryder bradykinin. Det forventes derfor ikke, at bradykinin-medierede

bivirkninger potenseres.

En dosis på 80 mg telmisartan hæmmer næsten fuldstændigt en angiotensin II-fremkaldte

blodtryksstigning. Den hæmmende virkning vedvarer i mere end 24 timer og er stadig målbar i op til

48 timer.

Efter den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive aktivitet gradvist inden for 3 timer.

Den maksimale reduktion i blodtryk opnås generelt 4 til 8 uger efter behandlingsstart og fastholdes

gennem langtidsbehandling.

Den antihypertensive virkning holder sig konstant i 24 timer efter dosering, hvilket også gælder de

sidste 4 timer forud for næste dosis som vist ved døgnblodtryksmåling. Dette er bekræftet i

placebokontrollerede kliniske studier, der blev foretaget på tidspunktet for maksimal effekt og

umiddelbart forud for den næste dosis, hvor trough/peak ratio var over 80 % efter doser på 40 og

80 mg telmisartan. Tilsyneladende er der en tendens mod dosisafhængighed i forholdt til tid til

tilbagevenden til baseline for det systoliske blodtryk (SBP). Data for diastolisk blodtryk (DBP) er her

inkonsistente.

Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og det diastoliske blodtryk

uden at påvirke pulsen. Den nøjagtige virkningsmekanisme ved hvordan lægemidlets diuretiske og

natriuretiske effekt medvirker til dets hypotensive aktivitet, er ikke fuldstændig klarlagt. Telmisartans

antihypertensive virkning er sammenlignelig med effekten af andre klasser af antihypertensiva (påvist

i kliniske studier ved sammenligning af telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril,

hydrochlorthiazid og lisinopril).

Ved pludseligt ophør af behandling med telmisartan vil blodtrykket over en periode på flere dage

gradvist vende tilbage til værdierne fra før behandling uden der ses tegn på ”rebound”-hypertension.

Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos patienter, der blev behandlet med telmisartan, end

hos patienter, der fik angiotensin-konverterende enzymhæmmere i kliniske studier med direkte

sammenligning af de to antihypertensive behandlinger.

Amlodipin

Amlodipin er en calciuminflukshæmmer (langsom kanalblokker eller calciumionantagonist), der

hæmmer den transmembranale calciuminfluks i hjerte og glat muskulatur. Amlodipins

antihypertensive virkning skyldes den direkte afslappende effekt på karvæggens glatte muskulatur,

hvilket fører til nedsat perifer vaskulær modstand og nedsat blodtryk. Dyrestudier antyder, at

amlodipin binder til både dihydropyridin- og ikke-dihydropyridin-bindingssteder. Amlodipin er

relativt kar-selektiv og har en større virkning på vaskulære glatte muskelceller end på

hjertemuskelceller.

Hos hypertensive patienter reduceres blodtrykket klinisk signifikant i alle døgnets 24 timer både i

liggende og stående stilling efter 1 daglig dosis. På grund af den langsomt indsættende virkning er

akut hypotension ikke et problem ved behandling med amlodipin.

Hos hypertensive patienter med normal nyrefunktion resulterede terapeutiske amlodipin-doser i en

nedsat renal vaskulær modstand med øget glomerulær filtrationshastighed og effektivt renal plasma

flow, uden ændring i filtrationsfraktionen eller proteinuri.

Amlodipin har ikke forårsaget metaboliske bivirkninger eller forandringer i plasmalipider og er egnet

til patienter med astma, diabetes og urinsyregigt.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Patienter med hjerteinsufficiens

Hæmodynamiske undersøgelser og exercise-baserede kontrollerede kliniske studier med

hjerteinsufficiente patienter i NYHA klasse II-IV har vist, at amlodipin ikke fremkalder klinisk

forværring som målt ved arbejdstolerance, venstre ventrikels uddrivningsfraktion og klinisk

symptomatologi.

Et placebokontrolleret studie (PRAISE) designet til at evaluere patienter i NYHA-klasse III-IV

hjerteinsufficiens, som fik digoxin, diuretika og ACE-hæmmere, har vist, at amlodipin ikke medførte

en forøget risiko for mortalitet eller kombineret mortalitet og morbiditet hos patienter med

hjerteinsufficiens.

I et langtids, follow-up, placebokontrolleret studie (PRAISE-2) med amlodipin hos hjerteinsufficiente

patienter i NYHA-klasse III og IV uden kliniske symptomer eller objektive fund, der tydede på

underliggende iskæmisk sygdom, som fik stabile doser af ACE-hæmmere, digitalis og diuretika, havde

amlodipin ingen virkning på den totale kardiovaskulære mortalitet. I den samme population blev

amlodipin associeret med et øget antal indberetninger af lungeødem, selvom der ikke var nogen

signifikant forskel på incidensen af forværring af hjerteinsufficiens sammenlignet med placebo.

Telmisartan/amlodipin

I et 8-ugers randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, faktuelt, parallelgruppe-,

multicenterstudie med 1.461 patienter med let til svær hypertension (gennemsnitligt DBP siddende

≥95 og ≤119 mmHg) resulterede behandling med enhver Onduarp kombination i signifikant større

reduktion af diastolisk og systolisk blodtryk og bedre blodtrykskontrol sammenlignet med monoterapi

med de to aktive stoffer.

Onduarp viste dosisrelateret reduktion i systolisk/diastolisk blodtryk i dosisintervallerne

-21,8/-16,5 mmHg (40 mg/5 mg), -22,1/-18,2 mmHg (80 mg/5 mg), -24,7/-20,2 mmHg (40 mg/10 mg)

og -26,4/-20,1 mmHg (80 mg/10 mg). Reduktion af det diastoliske blodtryk til < 90 mmHg sås hos

henholdsvis 71,6%, 74,8%, 82,1% 85,3% af patienterne. Værdierne er justeret for baseline og

ophavsland.

Størst antihypertensiv virkning sås inden for 2 uger efter behandlingsstart.

32,7 - 51,8% patienter i en delgruppe med 1.050 moderat til svært hypertensive patienter

(DBP ≥100 mmHg), responderede i tilstrækkelig grad på monoterapi med enten telmisartan eller

amlodipin. De observerede gennemsnitlige ændringer i systolisk/diastolisk blodtryk set ved

kombinationsbehandling indeholdende amlodipin 5 mg (-22,2/-17,2 mmHg med 40 mg/5 mg;

-22,5/-19,1 mmHg med 80 mg/5 mg) var lig med eller større end de reduktioner set med amlodipin

10 mg (-21,0/-17,6 mmHg), og var forbundet med signifikant lavere frekvens af ødem (1,4% med

40 mg/5 mg; 0,5% med 80 mg/5 mg; 17,6% med amlodipin 10 mg).

Automatiseret døgnblodtryksmåling (ABPM) hos en delgruppe på 562 patienter bekræftede de

resultater, der blev set for reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk på klinikken som konsistente

over hele dosisintervallet på 24 timer.

I et yderligere randomiseret, dobbeltblindet, aktiv-kontrolleret, parallelgruppe, multicenterstudie fik

1.097 let til svær hypertensive patienter, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin 5 mg,

Onduarp (40 mg/5 mg eller 80 mg/5 mg) eller amlodipin alene (5 mg eller 10 mg). Efter 8 ugers

behandling var hver af kombinationsbehandlingerne statistisk signifikant overlegen amlodipin som

monoterapi, for så vidt angik reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk (-13,6/-9,4 mmHg,

-15,0/-10,6 mmHg med 40 mg/5 mg, 80 mg/5 mg over for -6,2/-5,7 mmHg, -11,1/-8,0 mmHg med

amlodipin 5 mg og 10 mg). Der blev tillige set en bedre blodtrykskontrol af diastolisk blodtryk

sammenlignet med monoterapi (56,7%, 63,8% med henholdsvis 40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg over for

42%, 56,7% med amlodipin henholdsvis 5 mg og 10 mg). Frekvensen af forekomst af ødem var

signifikant lavere med 40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg end med amlodipin 10 mg (4,4% versus 24,9%).

I et andet randomiseret, dobbeltblindet, aktiv-kontrolleret, parallelgruppe, multicenterstudie fik i alt

947 let til svært hypertensive patienter, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret med amlodipin 10 mg,

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Onduarp (40 mg/10 mg eller 80 mg/10 mg) eller amlodipin alene (10 mg). Efter 8 ugers behandling

var hver af kombinationerne statistisk signifikant overlegen amlodipin som monoterapi, for så vidt

angik reduktion af diastolisk og systolisk blodtryk (-11,1/-9,2 mmHg, -11,3/-9,3 mmHg med

40 mg/10 mg, 80 mg/10 mg over for -7,4/-6,5 mmHg med amlodipin 10 mg). Der blev tillige set

højere normaliseringsrater for diastolisk blodtryk sammenlignet med monoterapi (63,7%, 66,5% med

40 mg/10 mg, 80 mg/10 mg over for 51,1% med amlodipin 10 mg).

I to identiske åbne, langtids, follow-up studier gennemført over yderligere 6 måneder, blev virkningen

af Onduarp fastholdt i hele studieperioden. Yderlig blev vist, at hos nogle patienter, der ikke var

tilstrækkeligt kontrolleret med Onduarp 40 mg/10 mg, blev blodtrykket yderligere reduceret ved

optitrering til Onduarp 80 mg/10 mg.

Den samlede incidens af bivirkninger ved Onduarp i det kliniske studieprogram var lav, idet kun

12,7% af de behandlede patienter oplevede bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger var perifert

ødem og svimmelhed, se også pkt. 4.8. De rapporterede bivirkninger var i overensstemmelse med de

forventede bivirkninger fra sikkerhedsprofilen for stofferne telmisartan og amlodipin. Ingen nye eller

sværere bivirkninger blev observeret. De ødemrelaterede hændelser (perifert ødem, udbredt ødem og

ødem) var konsistent lavere hos patienter, der fik Onduarp, end hos patienter, der modtog amlodipin

10 mg. I studiet med faktuelt design var ødemfrekvensen 1,3% med Onduarp 40 mg/5 mg og

80 mg/5 mg, 8,8% med Onduarp 40 mg/10 mg og 80 mg/10 mg og 18,4% med amlodipin 10 mg. Hos

patienter, der fik amlodipin 5 mg, og som ikke var kontrollerede, var ødemfrekvensen 4,4% for

40 mg/5 mg og 80 mg/5 mg og 24,9% for amlodipin 10 mg.

Den antihypertensive virkning af Onduarp var den samme uanset alder og køn, og den var ens hos

patienter med og uden diabetes.

Onduarp er kun undersøgt i patientpopulationer med hypertension. Telmisartan er blevet undersøgt i et

stort resultatstudie hos 25.620 patienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom (ONTARGET).

Amlodipin er undersøgt hos patienter med kronisk stabil angina, vasospastisk angina og angiografisk

dokumenteret koronararteriesygdom.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med Onduarp i alle undergrupper af den pædiatriske population med hypertension (se pkt. 4.2 for

oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetik for fastdosiskombination (FDC)

Absorptionshastighed og -grad for Onduarp er ækvivalent med telmisartans og amlodipins

biotilgængelighed, når de gives som individuelle tabletter.

Absorption

Telmisartan absorberes hurtigt, selvom den absorberede mængde varierer. Den gennemsnitlige

absolutte biotilgængelighed for telmisartan er ca. 50%. Når telmisartan tages sammen med mad,

varierer reduktion i arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC

0-∞

) fra ca. 6% (40 mg-dosis) til

ca. 19% (160 mg-dosis). 3 timer efter administration er plasmakoncentrationerne ens, uanset om

telmisartan tages fastende eller sammen med føde.

Amlodipin absorberes godt efter oral indgift af terapeutiske doser, og der opnås maksimale

blodkoncentrationer 6-12 timer efter indgift. Den absolutte biotilgængelighed er mellem 64% og 80%.

Absorption af amlodipin er upåvirket af fødeindtagelse.

Distribution

Telmisartan er i høj grad bundet til plasmaprotein (>99,5%), hovedsagelig albumin og alfa-1-syre-

glykoprotein. Det tilsyneladende steady state-fordelingsvolumen (V

) er ca. 500 l.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Fordelingsvolumen for amlodipin er ca. 21 l/kg. In vitro-undersøgelser har vist, at ca. 97,5% af det

cirkulerende amlodipin er bundet til plasmaproteiner hos hypertensive patienter.

Biotransformation

Telmisartan metaboliseres ved konjugation til glucuronidet af modersubstansen. Der er ikke set nogen

farmakologisk aktivitet fra konjugatet.

Amlodipin metaboliseres i vid udstrækning til inaktive metabolitter (ca. 90%) i leveren.

Elimination

Telmisartan har en bieksponentiel faldende farmakokinetik med en terminal eliminationshalveringstid

på >20 timer. Den maksimale plasmakoncentration (C

) og i mindre grad arealet under

plasmakoncentrationskurven (AUC) stiger disproportionalt med dosis. Der er ingen tegn på klinisk

relevant akkumulering af telmisartan, når det tages i den anbefalede dosis. Plasmakoncentrationerne

var højere hos kvinder end hos mænd uden relevant påvirkning af effekten.

Telmisartan udskilles efter peroral (og intravenøs) administration næsten udelukkende med fæces,

hovedsageligt som uomdannet stof. Kumulativ urinudskillelse er <1% af dosis. Total plasma-clearance

) er høj (ca. 1.000 ml/min) sammenlignet med hepatisk blodgennemstrømning (omkring

1.500 ml/min).

Amlodipin elimineres bifasisk fra plasma med en terminal eliminationshalveringstid på ca. 30 til 50

timer konsistent med dosering én gang dagligt. Steady-state koncentration nås efter 7-8 dage. 10%

uomdannet amlodipin og 60% af amlodipin-metabolitterne udskilles i urinen.

Linearitet/non-linearitet

Den lille reduktion i AUC for telmisartan forventes ikke at påvirke den terapeutiske virkning. Der er

ikke noget lineært forhold mellem doser og plasmaniveauer. C

og i mindre grad AUC stiger

disproportionalt ved doser over 40 mg.

Amlodipin udviser lineær farmakokinetik.

Særlige populationer

Pædiatrisk population (under 18 år)

Der er ingen farmakokinetiske data for den pædiatriske population.

Køn

For telmisartan blev set forskelle i plasmakoncentrationer, idet C

og AUC for kvinder var

henholdsvis ca. 3 og 2 gange højere end for mænd.

Ældre

For telmisartan er der ingen forskel i farmakokinetik hos unge og ældre patienter.

For amlodipin var tiden, der går før den maksimale plasmakoncentration er opnået, er ens hos ældre og

yngre patienter. Amlodipins clearance har tendens til at falde hos ældre patienter, hvilket resulterer i

øget AUC og øget eliminationshalveringstid.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med let til moderat og svært nedsat nyrefunktion, blev der observeret fordobling af

plasmakoncentrationen af telmisartan. For patienter med nyreinsufficiens og som var i dialyse, blev

der dog observeret lavere plasmakoncentrationer. Hos patienter med nyreinsufficiens er telmisartan i

høj grad bundet til plasmaprotein og det kan ikke fjernes ved dialyse. Eliminationshalveringstiden

ændres ikke hos patienter med nedsat nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion har ikke nogen signifikant

indflydelse på amlodipins farmakokinetik.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

Nedsat leverfunktion

Den absolutte biotilgængelighed af telmisartan var hos patienter med nedsat leverfunktion øget med

op til næsten 100%. Eliminationshalveringstiden ændres ikke hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Clearance af amlodipin hos patienter med nedsat leverfunktion er nedsat, hvilket medfører en stigning

i AUC på ca. 40-60%.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Da de præ-kliniske toksicitetsprofiler for telmisartan og amlodipin ikke er overlappende, forventedes

ingen forværring i toksiciteten ved kombinationsbehandling. Dette er bekræftet i et subkronisk

(13-ugers) toksikologisk studie i rotter, hvor dosisniveauer på 3,2/0,8, 10/2,5 og 40/10 mg/kg

telmisartan og amlodipin blev testet.

Prækliniske data for stofferne i denne fastdosiskombination er angivet nedenfor.

Telmisartan

I prækliniske sikkerhedsstudier medførte doser, hvor eksponeringen var sammenlignelig med den i det

klinisk terapeutiske område, fandt man reduktion af røde blodcelleparametre (erytrocytter,

hæmoglobin, hæmatokrit), ændringer i den renale hæmodynamik (forhøjet carbamid-niveau og

kreatinin) såvel som forhøjet serumkalium hos normotensive dyr. Hos hunde sås tubulær dilatation og

atrofi. Skader på ventrikelslimhinder (erosion, ulcus eller inflammation) sås hos rotter og hunde. Disse

farmakologisk-medierede uønskede virkninger, som er kendt fra prækliniske studier med både ACE-

hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister, blev forebygget ved peroralt saltvandstilskud. Hos

begge arter sås øget plasma-reninaktivitet og hypertrofi/hyperplasi af de renale juxtaglomerulære

celler. Disse forandringer, som også udgør en klassevirkning af ACE-hæmmere og andre angiotensin

II-receptorantagonister, synes ikke at have klinisk betydning.

Der er ikke blevet observeret nogen tydelige tegn på teratogenicitet. Ved toksiske doser af telmisartan

blev der imidlertid observeret en virkning på den postnatale udvikling af afkommet, såsom lavere

legemsvægt og forsinket åbning af øjnene. Der var ingen tegn på mutagenicitet og relevant klastogen

aktivitet i in vitro-studier og heller ingen tegn på karcinogenicitet hos rotter og mus.

Amlodipin

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og karcinogenicitet.

I reproduktionstoksicitetsstudier i rotter blev der ved høje doser set forsinket fødsel, vanskelig fødsel

og nedsat føtal overlevelse samt nedsat overlevelse af unger. Der var ingen effekt på fertiliteten hos

rotter, der blev behandlet peroralt med amlodipinmaleat (hanner i 64 dage og hunner i 14 dage før

parring) i doser på op til 10 mg amlodipin/kg/dag (ca. 10 gange den maksimalt anbefalede humane

dosis på 10 mg/dag udtrykt i mg/m

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kolloid vandfri silica

Brilliant blue FCF (E133)

Sort jernoxid (E172)

Gul jernoxid (E172)

Magnesiumstearat

Majsstivelse

Meglumin

Mikrokrystallinsk cellulose

Povidon K25

Prægelatineret stivelse

Natriumhydroxid

Sorbitol (E420)

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperatur for dette lægemiddel.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

Tag tabletterne ud af blisteren kort før administration.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Aluminium/aluminium-blisterkort (PA/Al/PVC/Al) i æske indeholdende 28 tabletter eller perforerede

enkeltdosis-aluminium/aluminium-blisterkort (PA/Al/PVC/Al) i multipakninger indeholdende 360

(4 pakninger med 90 x 1) tabletter.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Boehringer Ingelheim International GmbH

Binger Str. 173

D-55216 Ingelheim am Rhein

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/11/729/005 (28 tabletter)

EU/1/11/729/006 (36 (4 x 90 x 1) tabletter)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 24. november 2011

Dato for seneste fornyelse:

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere information om Onduarp findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu

/.

Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@em.uropa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2011. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/857935/2011

EMEA/H/C/002118

EPAR - sammendrag for offentligheden

Onduarp

telmisartan/amlodipin

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Onduarp. Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet

og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine

anbefalinger om anvendelsesbetingelserne for Onduarp.

Hvad er Onduarp?

Onduarp er et lægemiddel, der indeholder to aktive stoffer, telmisartan og amlodipin. Det fås som

tabletter (40 mg telmisartan/10 mg amlodipin, 40 mg telmisartan/5 mg amlodipin, 80 mg

telmisartan/10 mg amlodipin og 80 mg telmisartan/5 mg amlodipin).

Dette lægemiddel er identisk med Twynsta, som allerede er godkendt i Den Europæiske Union (EU).

Virksomheden, som fremstiller Twynsta, har givet tilladelse til, at dens videnskabelige oplysninger må

anvendes for Onduarp ("informeret samtykke").

Hvad anvendes Onduarp til?

Onduarp anvendes til behandling af essentiel hypertension (højt blodtryk) hos voksne (18 år og

derover). "Essentiel" betyder, at hypertensionen ikke har nogen klar årsag.

Onduarp anvendes til patienter, hvis blodtryk ikke kontrolleres tilstrækkeligt med amlodipin alene.

Onduarp kan ligeledes anvendes i stedet for behandling med telmisartan og amlodipin hos patienter,

der tager begge lægemidler som separate tabletter.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Onduarp?

Onduarp tages gennem munden som én tablet en gang dagligt og anvendes til langtidsbehandling. Den

maksimale dosis er én tablet med den højeste styrke (80/10 mg) en gang dagligt.

Přípavek již není registrován

Til patienter, hvis blodtryk ikke kontrolleres tilstrækkeligt med amlodipin, bør der anvendes separate

tabletter med amlodipin og telmisartan for at justere doserne, før der skiftes til Onduarp. Hvis det er

hensigtsmæssigt, kan et direkte skift til Onduarp overvejes.

For en patient, der har taget amlodipin og telmisartan som separate tabletter, afhænger den dosis

Onduarp, der skal tages, af de doser telmisartan og amlodipin, som han eller hun har taget tidligere.

Hvordan virker Onduarp?

Onduarp indeholder to aktive stoffer, telmisartan og amlodipin. De er begge blodtrykssænkende

lægemidler, der har været tilgængelige på markedet i Den Europæiske Union (EU) siden 1990'erne. De

virker på samme måde og sænker blodtrykket ved at få blodkarrene til at afslappes. Ved at sænke

blodtrykket reduceres risiciene i forbindelse med højt blodtryk, såsom slagtilfælde.

Telmisartan er en "angiotensin II-receptorantagonist", hvilket betyder, at det blokerer virkningen af et

hormon i kroppen, der kaldes angiotensin II. Angiotensin II er en kraftig vasokonstriktor (et stof, som

forsnævrer blodkarrene). Ved at blokere de receptorer, som angiotensin II normalt binder sig til,

standser telmisartan virkningen af hormonet og gør det muligt for blodkarrene at udvide sig.

Amlodipin er en calciumkanalblokker. Det blokerer særlige kanaler på celleoverfladen kaldet

calciumkanaler, igennem hvilke calciumionerne normalt kommer ind i cellerne. Når calciumionerne

kommer ind i muskelcellerne i blodkarvæggene, forårsager det en sammentrækning. Ved at reducere

mængden af calcium til cellerne forhindrer amlodipin cellerne i at trække sig sammen, hvilket får

blodkarrene til at afslappes.

Hvordan blev Onduarp undersøgt?

Virksomheden fremlagde data fra faglitteraturen samt resultaterne fra undersøgelser af lægemidlet.

I en hovedundersøgelse blev 1 461 voksne med hypertension behandlet med kombinationer af

telmisartan og amlodipin, med telmisartan eller amlodipin alene eller med placebo (en virkningsløs

behandling). I to andre hovedundersøgelser fik 1 978 voksne, hvis hypertension ikke havde

responderet tilstrækkeligt på amlodipin, enten Onduarp eller fortsatte med at tage amlodipin med

samme eller højere dosis. Det primære effektmål i de tre undersøgelser var faldet i det diastoliske

blodtryk (blodtrykket målt mellem to hjerteslag) efter otte uger.

Der blev ligeledes foretaget undersøgelser for at vise, at Onduarp-tabletter optages på samme måde i

kroppen som separate amlodipin- og telmisartan-tabletter.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved Onduarp?

I den første undersøgelse var faldet i det diastoliske blodtryk hos patienter, der tog kombinationer af

telmisartan og amlodipin, større end hos de patienter, der udelukkende tog et af de aktive stoffer eller

placebo.

I de to andre undersøgelser var Onduarp mere effektivt til at reducere det diastoliske blodtryk end

fortsat behandling med amlodipin alene. Alt efter styrken af Onduarp og amlodipin var faldet i det

diastoliske blodtryk større hos patienter, der tog Onduarp, nemlig mellem 1,4 mmHg og 4,9 mmHg.

Onduarp

Side 2/3

Přípavek již není registrován

Onduarp

Side 3/3

Hvilken risiko er der forbundet med Onduarp?

De hyppigste bivirkninger ved Onduarp (som optræder hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er

svimmelhed og perifert ødem (hævelse i navnlig ankler og fødder). Den fuldstændige liste over alle de

indberettede bivirkninger ved Onduarp fremgår af indlægssedlen.

Onduarp må ikke anvendes hos patienter, der kan være overfølsomme (allergiske) over for

telmisartan, amlodipin, andre lægemidler i klassen af "dihydropyridin-derivater" eller andre af

indholdsstofferne. Det må ikke anvendes hos kvinder, som er mere end tre måneder henne i

graviditeten. Onduarp må heller ikke anvendes hos patienter, som lider af svære lever- eller

galdeproblemer, chok (et brat fald i blodtrykket), svær hypotension (lavt blodtryk) og obstruktion af

blodgennemstrømningen fra venstre side af hjertet, eller hos patienter med hjertesvigt efter et

myokardieinfarkt (hjerteanfald).

Hvorfor blev Onduarp godkendt?

CHMP bemærkede, at patienter, der allerede tager de to aktive stoffer som separate tabletter, har

højere sandsynlighed for at følge deres behandling, hvis de ordineres Onduarp. Desuden viste

undersøgelserne, at lægemidlet var effektivt hos patienter, hvis blodtryk ikke kontrolleres tilstrækkeligt

med amlodipin alene. Udvalget konkluderede, at fordelene ved Onduarp er større end risiciene, og

anbefalede, at der blev udstedt markedsføringstilladelse for Onduarp.

Andre oplysninger om Onduarp:

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Onduarp den 24. november 2011.

Den fuldstændige EPAR for Onduarp findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Onduarp, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR)

eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 10-2011.

Přípavek již není registrován

Andre produkter

search_alerts

share_this_information