Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)
24-07-2014
24-07-2014
24-07-2014
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
B. INDLÆGSSEDDEL
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Indlægsseddel: Information til brugeren
OLANZAPIN CIPLA 2,5 mg, overtrukne tabletter
OLANZAPIN CIPLA 5 mg, overtrukne tabletter
OLANZAPIN CIPLA 7,5 mg, overtrukne tabletter
OLANZAPIN CIPLA 10 mg, overtrukne tabletter
OLANZAPIN CIPLA 15 mg, overtrukne tabletter
OLANZAPIN CIPLA 20 mg, overtrukne tabletter
olanzapin
Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den
indeholder vigtige oplysninger.
Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.
Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til
andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,
som ikke er nævnt her.
Oversigt over indlægssedlen:
Virkning og anvendelse
Det skal du vide, før du begynder at tage OLANZAPIN CIPLA
Sådan skal du tage OLANZAPIN CIPLA
Bivirkninger
Opbevaring
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
1.
Virkning og anvendelse
OLANZAPIN CIPLA tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes antipsykotika. De
anvendes til behandling af følgende lidelser:
Skizofreni, en lidelse med symptomer såsom: mistro, ualmindelig mistænksomhed og
indesluttethed eller at man hører, ser og mærker ting, som ikke eksisterer. Mennesker med
denne lidelse kan også føle sig deprimerede, angste eller anspændte.
Moderate til svære maniske episoder, en tilstand med symptomer som begejstring og eufori. Det
er vist, at OLANZAPIN CIPLA forebygger tilbagefald af disse symptomer ved bipolar lidelse
(maniodepressiv sygdom) hos patienter, hvis maniske episode har reageret på
olanzapinbehandling.
2.
Det skal du vide, før du begynder at tage
OLANZAPIN CIPLA
Tag ikke OLANZAPIN CIPLA
hvis du er allergisk (overfølsom) over for olanzapin eller et af de øvrige indholdsstoffer i
dette
lægemiddel (angivet i punkt 6).
. En allergisk reaktion kan kendes ved udslæt, kløe, hævelse
af ansigt eller læber eller kortåndethed. Hvis du har oplevet dette, skal du fortælle det til lægen.
hvis du tidligere har fået at vide, at du har en bestemt slags glaukom (grøn stær) med øget tryk i
øjet.
Advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apoteket, før du tager OLANZAPIN CIPLA
OLANZAPIN CIPLA anbefales ikke til ældre, demente patienter, da det kan have alvorlige
bivirkninger
Denne type medicin kan forårsage usædvanlige bevægelser af især ansigt eller tunge. Hvis dette
forekommer, når du har taget OLANZAPIN CIPLA, skal du fortælle det til lægen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Yderst sjældent forårsager denne slags medicin en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning,
svedtendens, muskelstivhed og døsighed/søvnighed. Hvis dette forekommer, skal du omgående
kontakte din læge.
Vægtøgning er set hos patienter, som tager OLANZAPIN CIPLA. Du og din læge bør jævnligt
kontrollere din vægt.
Højt sukker- og fedtindhold (triglycerider og kolesterol) i blodet er set hos patienter, som tager
OLANZAPIN CIPLA. Inden du påbegynder behandling med OLANZAPIN CIPLA samt
jævnligt i løbet af behandlingen skal din læge tage blodprøver for at kontrollere indholdet af
sukker og fedt i dit blod,
Fortæl det til lægen, hvis du eller nogen i din familie tidligere har haft blodpropper, da denne
type medicin kan være forbundet med dannelse af blodpropper
Hvis du lider af en af de følgende sygdomme, skal du fortælle det til din læge hurtigst muligt:
Slagtilfælde eller forbigående symptomer på slagtilfælde
Parkinsons sygdom
Problemer med prostata (blærehalskirtlen)
Tarmslyng (paralytisk ileus)
Lever- eller nyresygdom
Blodsygdomme
Hjertesygdom
Sukkersyge (diabetes mellitus)
Krampeanfald
Hvis du lider af demens, bør du, din pårørende eller en anden, der hjælper dig, fortælle din læge, hvis
du nogensinde har haft et slagtilfælde, forbigående symptomer på slagtilfælde.
Som almindelig forholdsregel bør du - hvis du er over 65 år - have målt dit blodtryk hos din læge.
Børn og teenagere
OLANZAPIN CIPLA er ikke beregnet til patienter under 18 år.
Brug af anden medicin
sammen med OLANZAPIN CIPLA
Tag kun anden medicin sammen med OLANZAPIN CIPLA, hvis din læge siger, at du må. Du kan
komme til at føle dig døsig, hvis OLANZAPIN CIPLA tages sammen med depressionsmidler eller
medicin til behandling af angst eller søvnløshed (sovepiller).
Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette
gælder også medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og vitaminer og mineraler.
Det er især vigtigt at fortælle lægen, hvis du tager:
Medicin for Parkinsons sygdom.
Carbamazepin (mod epilepsi og stemningsforstyrrelser), fluvoxamin (mod depression) eller
ciprofloxacin (mod infektion), da det kan blive nødvendigt at ændre din OLANZAPIN CIPLA-
dosis
Brug af OLANZAPIN CIPLA sammen med
alkohol
Drik ikke nogen form for alkohol, når du får OLANZAPIN CIPLA, da det sammen med alkohol kan
gøre dig døsig.
Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal
du spørge din læge eller apoteket til råds, før du bruger dette lægemiddel. Du bør ikke få denne
medicin, mens du ammer, da små mængder OLANZAPIN CIPLA kan overføres til modermælken.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Følgende symptomer kan forekomme hos nyfødte af mødre, som har taget OLANZAPIN CIPLA i
sidste trimester (de sidste tre måneder af graviditeten): rystelser, muskelstivhed og/eller svaghed,
søvnighed, ophidselse, vejrtrækningsbesvær og besvær med at indtage føde. Hvis dit barn får nogle af
disse symptomer, bør du kontakte din læge.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Der er risiko for døsighed, når du får OLANZAPIN CIPLA. Hvis dette opstår, må du ikke føre bil
eller betjene værktøj eller maskiner. Fortæl det til din læge.
OLANZAPIN CIPLA indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen
har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
3.
Sådan skal du tage
OLANZAPIN CIPLA
Tag altid
dette lægemiddel
nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller
apoteket.
Din læge vil fortælle dig, hvor mange OLANZAPIN CIPLA tabletter, du skal tage og i hvor lang tid,
du skal tage dem. Dagsdosis for OLANZAPIN CIPLA er 5-20 mg. Konsulter din læge, hvis dine
symptomer vender tilbage, men stop ikke med at tage OLANZAPIN CIPLA medmindre, at din læge
siger det.
Du bør tage OLANZAPIN CIPLA tabletter én gang dagligt efter din læges anvisning. Forsøg at tage
tabletterne på samme tidspunkt hver dag. Det er ligegyldigt, om du tager tabletterne til et måltid eller
ej. OLANZAPIN CIPLA overtrukne tabletter er til at synke. Du bør synke OLANZAPIN CIPLA
tabletterne hele med vand.
Hvis du har taget for meget OLANZAPIN CIPLA
Patienter, som har taget mere OLANZAPIN CIPLA end de burde, har oplevet følgende symptomer:
Hurtig hjerterytme, ophidselse/aggression, problemer med at tale, usædvanlige bevægelser (især af
ansigt eller tunge) eller nedsat bevidsthedsniveau (døsighed). Andre symptomer kan være: Akut
forvirring, krampeanfald (epilepsi), koma, en kombination af feber, hurtigere vejrtrækning,
svedtendens, muskelstivhed og døsighed/søvnighed, langsommere vejrtrækning, aspiration, højt eller
lavt blodtryk, unormal hjerterytme.
Kontakt omgående din læge eller dit sygehus, hvis du får nogen af de ovennævnte symptomer. Vis
tabletpakningen til lægen.
Hvis du har glemt at tage OLANZAPIN CIPLA
Tag dine tabletter lige så snart, du kommer i tanke om det. Du må ikke tage to doser på en dag.
Hvis du holder op med at tage OLANZAPIN CIPLA
Du må ikke holde op med at tage tabletterne, fordi du har fået det bedre. Det er vigtigt, du fortsætter
med at tage OLANZAPIN CIPLA, så længe lægen beder dig om det.
Hvis du pludseligt holder op med at tage OLANZAPIN CIPLA, kan der forekomme symptomer som
svedtendens, søvnbesvær, rysten, angst, kvalme og opkastning. Din læge vil måske foreslå dig, at du
nedsætter din dosis gradvist, før du helt stopper.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
4.
Bivirkninger
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Fortæl straks lægen, hvis du får:
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Unormale bevægelser (en almindelig bivirkning, som forekommer hos op til 1 ud af 10
patienter) særligt i ansigtet eller tungen (grimasser);
Blodpropper i venerne (en ikke almindelig bivirkning, som forekommer hos op til 1 ud af 100
patienter), særligt i benene (symptomerne omfatter hævelse og smerte i benet samt hudrødme).
Blodproppen kan rive sig løs og flyde med blodet til lungerne og kan dermed forårsage
brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. Hvis du bemærker nogle af disse symptomer, skal du
omgående søge læge.
En kombination af feber, hurtigt åndedræt, svedtendens, muskelstivhed og sløvhed eller
søvnighed (hyppigheden af denne bivirkning kan ikke bestemmes ud fra tilgængelige data).
Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter) omfatter
vægtstigning, søvnighed samt forhøjede niveauer af prolaktin i blodet. I begyndelsen af behandlingen
kan nogle patienter føle svimmelhed eller svaghed (med langsom puls), særligt når de rejser sig fra
liggende eller siddende stilling. Det vil sædvanligvis gå over af sig selv, men hvis det ikke gør, så
fortæl det til lægen.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 10 patienter) omfatter ændringer i mængden
af visse blodceller, cirkulerende fedtstoffer i blodet samt forbigående forhøjede leverenzymer tidligt i
behandlingen; forhøjet sukker i blodet og urinen; forhøjet urinsyre og kreatinkinase i blodet; øget
sultfornemmelse; svimmelhed; rastløshed; rysten; unormale bevægelser (dyskinesi); forstoppelse;
mundtørhed; hududslæt; tab af styrke; udpræget træthed; væskeophobning, som medfører hævede
hænder, ankler eller fødder; feber; ledsmerter og seksuelle problemer såsom nedsat sexlyst (libido) hos
mænd og kvinder eller rejsningsbesvær hos mænd.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 100 patienter) omfatter overfølsomhed
(f.eks. hævelser i mund og hals, kløe, hududslæt); sukkersyge eller forværring af sukkersyge, af og til
ledsaget af syreforgiftning (ketoacidose - ketonstoffer i blod og urin) eller bevidstløshed;
krampeanfald, sædvanligvis hos patienter med tidligere krampeanfald (epilepsi); muskelstivhed eller
muskelkramper (herunder øjenbevægelser); problemer med at tale; langsom hjertefrekvens (puls);
følsomhed over for sollys; næseblod; udspilet mave; hukommelsestab eller glemsomhed; ufrivillig
vandladning (urininkontinens); vandladningsbesvær; hårtab; manglende menstruation eller længere
intervaller mellem menstruationerne; brystforandringer hos mænd og kvinder, såsom unormal
produktion af brystmælk eller unormal vækst.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos op til 1 ud af 1.000 patienter) omfatter ; nedsat
kropstemperatur; unormal hjerterytme; pludselig uforklarlig død; betændelse i bugspytkirtlen, som
forårsager voldsomme mavesmerter, feber og utilpashed; leversygdom, som viser sig ved gulfarvning
af huden og af det hvide i øjnene; muskelsygdom, som viser sig med uforklarlige smerter; forlænget
og/eller pinefuld erektion.
Ældre patienter med demens kan under behandling med OLANZAPIN CIPLA opleve slagtilfælde,
lungebetændelse og urininkontinens. De kan også falde, blive voldsomt trætte, få synsbedrag, forhøjet
kropstemperatur, rødme i huden og få besvær med at gå. Der er set nogle dødsfald i denne gruppe af
patienter.
Hos patienter med Parkinsons sygdom kan OLANZAPIN CIPLA forværre symptomerne.
Tal med lægen eller apotekspersonalet, hvis du får bivirkninger, herunder bivirkninger, som ikke
fremgår af denne indlægsseddel.
5.
Opbevaring
Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.
Anvend ikke dette lægemiddel efter udløbsdatoen, som er angivet på æsken.
OLANZAPIN CIPLA bør opbevares i den originale yderpakning.
Må ikke opbevares over 30°C.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide
medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
6.
Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger
Hvad OLANZAPIN CIPLA indeholder
Det aktive stof er olanzapin. Hver OLANZAPIN CIPLA overtrukken tablet indeholder
enten 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg, 10 mg eller 15 mg af det aktive stof.
De øvrige indholdstoffer er:
Tabletkernen: lactosemonohydrat (se også slutningen af pkt. 2 – Vigtige oplysninger om visse af
indholdsstofferne i OLANZAPIN CIPLA), majsstivelse, hydroxypropylcellulose,
magnesiumstearat.
Tabletovertrækket:
2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg og 10 mg tabletter: Opadry white indeholdende hypromellose (E464),
titandioxid (E171), lactosemonohydrat, polyethylenglycol 3000 og glyceroltriacetat
15 mg tabletter: Opadry Blue indeholdende hypromellose (E464), titandioxide (E171),
polyethylenglycol 6000, indigo carmine aluminium lake (E132), brilliant blue FCF aluminium
lake (E133) og jernoxid sort (E172)
OLANZAPIN CIPLAs udseende og pakningsindhold
OLANZAPIN CIPLA 2,5 mg overtrukne tabletter er hvide, runde, bikonvekse, filmovertrukne
tabletter mærket ‘2.5’ på den ene side og ‘OLZ’ på den anden.
OLANZAPIN CIPLA 5 mg overtrukne tabletter er hvide, runde, bikonvekse, overtrukne tabletter
mærket ‘OLZ 5’ på den ene side og ‘NEO’ on the other.
OLANZAPIN CIPLA 7,5 mg overtrukne tabletter er hvide, runde, bikonvekse, overtrukne tabletter
mærket ‘OLZ 7.5’ på den ene side og ‘NEO’ på den anden.
OLANZAPIN CIPLA 10 mg overtrukne tabletter er hvide, runde, bikonvekse, overtrukne tabletter
mærket ‘OLZ 10’ på den ene side og ‘NEO’ på den anden.
OLANZAPIN CIPLA 15 mg overtrukne tabletter er blå, elliptiske, konvekse, overtrukne tabletter
mærket ‘NEO’ på den ene side og umærkede på den anden.
OLANZAPIN CIPLA 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg og 10 mg overtrukne tabletter fås i blisterpakninger med
28 eller 56.
OLANZAPIN CIPLA 10 mg overtrukne tabletter fås i blisterpakninger med 7, 28 eller 56.
Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller
Indehaver af markedsføringstilladelse: Cipla (EU) Limited, Hillbrow House, Hillbrow Road, Esher,
Surrey, KT10 9NW, Storbritannien
Tlf: +44 (0)1372 461407
Fax: +44 (0)1372 461401
Fremstiller:
Pharmadox Healthcare Limited, KW20A Kordin Industrial Park, Paola, PLA 3000, Malta.
Tlfl: +356 21 808662
Fax: +356 21 808663
Denne indlægsseddel blev senest ændret
{MM/ÅÅÅÅ}.
Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
BILAG I
PRODUKTRESUMÉ
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Olanzapin Cipla 2,5 mg overtrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver overtrukken tablet indeholder 2,5 mg olanzapin.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder: 80.7 mg
lactosemonohydrat .
Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1
3.
LÆGEMIDDELFORM
Overtrukne tabletter
Hvide, runde, bikonvekse, overtrukne tabletter mærket ‘2.5’ på den ene side og ‘OLZ’ på den anden.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Voksne
Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.
Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af patienter, der
har vist initial behandlingsrespons.
Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.
Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive episoder i bipolær
lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).
4.2
Dosering og
administration
Voksne
Skizofreni: Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.
Manisk episode: Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved monoterapi,
eller 10 mg daglig ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).
Forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse. Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag. Patienter, som
har fået olanzapin til behandling af maniske episoder fortsættes i terapi med samme dosis for
forebyggelse af tilbagefald. I tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller depressiv episode bør
olanzapinbehandlingen fortsættes (med dosisoptimering efter behov), med klinisk indiceret
supplerende terapi til behandling af stemningssymptomer.
Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse kan
den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle kliniske status indenfor intervallet 5-
20 mg/dag. Dosisøgning udover den anbefalede startdosis kan kun anbefales efter en passende klinisk
revurdering og bør generelt foretages med mindst 24 timers interval. Olanzapin kan tages uden
hensyntagen til måltider, da absorptionen ikke påvirkes af fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin
bør det overvejes gradvist at reducere dosis.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Pædiatrisk population
Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende dokumentation for
sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning, lipid- og prolaktinforandringer i en større
mængde i kortvarige studier med unge patienter end i studier med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8,
5.1 og 5.2).
Ældre patienter
En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til patienter
65 år,
dersom det findes klinisk indiceret (se pkt. 4.4).
Patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion
En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat leverinsufficiens
(cirrose, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør kun øges med forsigtighed.
Køn
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisforløb hos kvinder i forhold til
mænd.
Rygere
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i forhold til
rygere.
Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder, ældre, ikke-
rygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når indiceret, bør hos sådanne
patienter foretages med forsigtighed.
(Se pkt. 4.5 og 5.2).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens kliniske tilstand
bedres. Patienterne bør følges nøje i denne periode.
Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse, og
bør ikke anvendes hos denne patientgruppe på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære
hændelser. I placebokontrollerede kliniske forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter
(gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var der en
dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapinbehandlede patienter i forhold til de
placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5 % og 1,5 %). Den højere forekomst af dødsfald var ikke
relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg) eller behandlingsvarighed.
Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til øget mortalitet, inkluderer alder >65
år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering, pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller
uden aspiration) eller samtidig brug af benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos
olanzapin-behandlede patienter end hos patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse
risikofaktorer.
I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde, forbigående
iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en tre gange så høj
forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin,
sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo (henholdsvis 1,3 % og 0,4 %). Alle
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
de olanzapin- og placebobehandlede patienter,som oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde
præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år og vaskulær/blandet demens blev identificeret som
risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser i relation til olanzapinbehandling. Effekten af olanzapin
blev ikke påvist i disse forsøg.
Parkinsons sygdom
Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med
Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret Parkinson
symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for placebo (se pkt. 4.8), og
olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af psykotiske symptomer. I disse forsøg
skulle patienterne initialt være stabiliserede på den lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling
(dopaminagonist) og skulle forblive på den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele
forsøget. Olanzapin blev initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens
vurdering.
Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)
NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotika. Sjældne tilfælde af
mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske manifestationer af NMS er
hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på autonom ustabilitet (uregelmæssig puls
eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og hjertearytmi). Yderligere symptomer kan inkludere
forhøjet kreatinfosfokinase, myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut nyresvigt. Hvis en patient får
tegn og symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber uden yderligere kliniske
manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin, seponeres.
Hyperglykæmi og diabetes
Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med
ketoacidose eller koma, er
indberettet med hyppigheden ikke almindelig
, heriblandt dødelige
tilfælde (se pkt. 4.8) . I nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret, hvilket kan være en
disponerende faktor. Passende klinisk monitorering tilrådes i overensstemmelse med anvendte
antipsykotiske vejledninger
som f.eks. måling af blodsukker ved baseline, 12 uger efter start på
olanzapinbehandling og derefter årligt. Patienter i behandling med antipsykotika herunder
OLANZAPIN CIPLA bør observeres for tegn og symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi,
polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med diabetes mellitus eller patienter med risikofaktorer for
udvikling af diabetes bør monitoreres regelmæssigt for dårligere blodsukkerkontrol.Vægten bør
kontrolleres regelmæssigt
f.eks. ved baseline, 4, 8 og 12 uger efter start på olanzapinbehandling og
derefter kvartalsvist.
Lipidforandringer
Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske
studier
er der set uønskede
forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal håndteres i henhold til
normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og hos patienter med risikofaktorer for
udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles med antipsykotika herunder OLANZAPIN
CIPLA, bør have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold til de anvendte antipsykotiske
vejledninger
f.eks. ved baseline, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter hvert 5. år.
Antikolinerg aktivitet
Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet in vitro, frembød kliniske
studier
en lav forekomst af
dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter med samtidige sygdomme
er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter med prostatahypertrofi eller paralytisk
ileus og beslægtede tilstande.
Leverfunktion
Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT er almindeligt
forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos
patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på
leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset
leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. I
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
tilfælde, hvor hepatitis (inklusive hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er
diagnosticeret, bør olanzapin seponeres.
Neutropeni
Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag, hos
patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med tidligere
medicin-induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvsdepression forårsaget af
samtidig sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos patienter med hypereosinofile tilstande
eller myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat
anvendes samtidig (se pkt. 4.8).
Ophør med behandling
Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning er
rapporteret sjældent (≥ 0,01 % og < 0,1 %) når olanzapin stoppes pludseligt.
QT-interval
I de kliniske forsøg var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1 % til 1 %) hos de
patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret som Fridericia korrigeret
QT (QTcF)
500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst tidspunkt post-baseline hos patienter
med baseline QTcF <500 msek. I forhold til placebo var der ingen signifikante forskelle i
hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse. Som med ethvert andet antipsykotisk middel
skal der udvises forsigtighed, når olanzapin ordineres sammen med lægemidler, der er kendt for at øge
QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos patienter hvor syndrom med lang QT er medfødt,
hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.
Tromboemboli
Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret med
frekvensen "ikke almindelig" (≥ 1/1.000 til < 1/100)
Der er ikke blevet konstateret nogen kausal
sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På
trods af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres og forebyggende
foranstaltninger, f.eks. immobilisering af patienter, iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni,
ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.
Almindelig CNS-aktivitet
Som følge af olanzapins primære effekt på centralnervesystemet bør der udvises forsigtighed, når
stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol. Da olanzapin
udviser in vitro antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte eller indirekte dopaminagomisme.
Krampeanfald
Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller som er udsat
for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer med hyppigheden ikke
almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af disse tilfælde var tidligere
krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.
Tardiv dyskinesi
I sammenlignende
studier
af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk lavere
forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges imidlertid ved
længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør overvejes, hvis der
forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i behandling med olanzapin.
Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå efter afslutning af behandling.
Postural hypotension
Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske
studier
med olanzapin. Som med
andre antipsykotiske midler, anbefales det periodisk at måle blodtryk på patienter over 65 år.
Pludselig, uventet hjertedød
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød blevet
rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt observationskohortestudie var
risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt patienter behandlet med olanzapin dobbelt så
stor som hos patienter, der ikke blev behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin
var i studiet sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var
inkluderet i en pooled analyse.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. Forsøg med patienter i alderen
13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer i metaboliske parametre og
stigning i prolaktinværdier. Resultaterne efter længere tid i forbindelse med disse reaktioner er ikke
undersøgt og kendes ikke (se pkt. 4.5 og 5.1).
Lactose
OLANZAPIN CIPLA-tabletter indeholder lactose. Tabletterne bør ikke anvendes til patienter med
følgende lidelser: arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase
deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Pædiatrisk population
Interaktionsstudier
er kun udført hos voksne.
Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin
Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller inhiberer dette
isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.
Induktion af CYP1A2
Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan medføre
reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat øgning af olanzapin
clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede, men klinisk overvågning anbefales
og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.2).
Inhibition af CYP1A2
Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen af
olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C
efter fluvoxamin var 54 % hos kvindelige
ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var
henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør overvejes hos patienter, som
anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af
olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor af CYP1A2 initieres.
Nedsat biotilgængelighed
Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages mindst 2
timer før eller efter olanzapin.
Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida (aluminium,
magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin signifikant.
Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler
Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopamin agonister.
Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP-isoenzymer in vitro (f.eks. 1A2, 2D6, 2C9, 2C19, 3A4).
Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af in vivo studier, hvor der ikke blev
fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser: tricykliske antidepressiva
(hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin (CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og
2C19).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller biperiden.
Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af valproatdosis er
nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.
Almindelig CNS aktivitet
Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der kan
undertrykke centralnervesystemet.
Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons sygdom og
demente frarådes (se pkt. 4.4).
QTc-interval
Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som øger QTc-
intervallet.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede
studier
af gravide kvinder. Patienter bør rådes
til at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide under behandling
med olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun anvendes til gravide, hvis den
potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko for fosteret.
Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive olanzapinl) under tredje trimester af
graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,
som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om ophidselse,
hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtag. Derfor
bør nyfødte overvåges nøje.
Amning
I en
studier
af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i mælken. Den gennemsnitlige dosis,
som barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved steady state bestemt til at være 1,8 % af moderens
olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis de er i behandling med olanzapin.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Der er ikke foretaget
studier
af virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes forsigtighed ved
bilkørsel og maskinbetjening.
4.8
Bivirkninger
Voksne
De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i forbindelse med
anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed og vægtøgning, eosinofili, forhøjede niveauer
af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri, øget appetit, svimmelhed,
akatisi, parkinsonisme,
leukopeni, neutropeni
(se pkt. 4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension,
antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4),
hududslæt, asteni, træthed pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af
gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af kreatinkinase ogsamt ødemer.
Resumé af bivirkninger i tabelform
Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger og i
kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende grad af
alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til
1/1.000), meget sjælden
(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Meget almindelig
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Blod og lymfesystem
Eosinofili
Leukopeni
Neutropeni
Trombocytopeni
Immunsystemet
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Vægtstigning
Forhøjede
kolesterolniveauer
Forhøjede
glucoseniveauer
Forhøjede
triglyceridniveauer
Glukosuri
Øget appetit
Udvikling eller
forværring af diabetes
lejlighedsvist sammen
med ketoacidose eller
coma, heriblandt
dødelige tilfælde (se
pkt. 4.4)
Hypotermi
Nervesystemet
Døsighed
Svimmelhed
Akatisi
Parkinsonisme
Dyskinesi
Krampeanfald, hvor
der i de fleste tilfælde
var rapporteret
krampeanfald i
anamnesen eller
risikofaktorer for
kramper
Dystoni (inklusive
okulogyration)
Tardiv dyskinesi
Amnesi
Dysartri
Malignt
neuroleptikasyndrom
(se pkt. 4.4)
Abstinenssymptomer
Hjerte
Bradykardi
forlængelse (se
pkt. 4.4)
Ventrikulær
takykardi/ventrikel-
flimren
Pludselig død (se pkt.
4.4)
Vaskulære sygdomme
Ortostatisk
hypotension
Tromboemboli
(inklusive lungeemboli
og dyb venetrombose)
(se pkt. 4.4)
Mave-tarmkanalen
Lette forbigående
antikolinerge
virkninger, herunder
forstoppelse og
mundtørhed
Udspilet abdomen
Pankreatitis
Lever og galdeveje
Forbigående,
asymptomatisk
forhøjede
leveraminotransferaser
(ALAT, ASAT), særlig
Hepatitis (inklusive
hepatocellulær
cholestatisk eller
blandet leverskade)
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
initialt i behandlingen
(se pkt. 4.4)
Hud og subkutane væv
Hududslæt
Lysfølsomhedsreaktion
Alopeci
Knogler, led, muskler og bindevæv
Artralgi
Rabdomyolyse
Nyrer og urinveje
Urininkontinens
Urinretention
Vandladningsbesvær
Det reproduktive system og mammae
Erektil dysfunktion
hosmænd
Nedsat libido hos
mænd og kvinder
Amenorré
Brystforstørrelse
Galaktorré hos kvinder
Gynækomasti/brystfor-
størrelse hos mænd
Priapisme
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Asteni
Træthed
Ødemer
Pyreksi
Undersøgelser
Forhøjede
plasmaprolaktinniveau
Forhøjet alkalisk
fosfatase
Høje niveauer af
kreatinkinase
Høje niveauer af
gammaglutamyl-
transferase
Høje niveauer af
urinsyre
Forhøjet total-bilirubin
Ikke kendt
Graviditet, puerperium og den perinatale periode
Abstinenssyndrom hos
nyfødte (se pkt. 4.6)
Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle baseline bodymassindex (BMI)
kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var vægtøgning
7 % af
baseline kropsvægt meget almindelig (22,2 %),
15 % var almindelig (4,2 %) og ≥ 25 % var ikke
almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på
7 %,
15 % og ≥25 % af baseline kropsvægt ved
langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7 % og 12,3
Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (totalt kolesterol, LDL kolesterol og triglycerider) var
højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved baseline.
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt niveau
6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
5,17 -
< 6,2 mmol/l) til højt niveau (
6,2 mmol/l) var meget almindeligt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt niveau
7 mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
5,56 -
< 7 mmol/l) til højt niveau (
7 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt niveau
2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
1,69 -
< 2,26 mmol/l) til højt niveau (
2,26 mmol/l) var meget almindeligt.
I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede patienter
numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter behandlet med
olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni sammenlignet med titrerede
doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om tidligere individuelle akutte og
tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at
olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.
Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning er
rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.
I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre
normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal baseline-
prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og den
forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.
Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed bestemt
ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed
estimeret ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede
Olanzapindatabase.
Langvarig eksponering (mindst 48 uger)
Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,
total/LDL/HDL-cholesterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter, som
fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af middelblodglucose efter ca. 6
måneder.
Yderligere oplysninger om særlige populationer
I kliniske forsøg med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en højere
incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se også pkt. 4.4).
Meget almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til denne patientgruppe var
unormal gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati, erythem, synsforstyrrelser og
urininkontinens blev observeret almindeligt.
I kliniske forsøg med patienter med lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist) i forbindelse med
Parkinsons sygdom, blev der rapporteret forværring af Parkinson symptomatologi og hallucinationer
meget almindeligt og hyppigere end med placebo.
I et klinisk forsøg med patienter med bipolær mani resulterede valproat kombinationsterapi med
olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor kunne være høje
niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med lithium eller valproat resulterede i
øgede værdier (≥ 10 %) af rysten, mundtørhed, øget appetit og øget vægt. Taleforstyrrelser blev
ligeledes rapporteret almindeligt. Under behandling med olanzapin sammen med lithium eller valproat
forekom en stigning på ≥ 7 % af baseline legemsvægt hos 17,4 % af patienterne ved akut behandling
(op til 6 uger). Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
patienter med bipolær sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af baseline legemsvægt hos
39,9 % af patienterne.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at ingen kliniske
studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er data fra studier med unge
blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.
Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens hos unge
patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun blev identificeret i
kortvatige kliniske forsøg med unge patienter. Klinisk signifikant vægtøgning (≥ 7 %) synes at
forekomme hyppigst i den unge population sammenlignet med ældre med sammenlignelig
eksponering. Størrelsen af vægtøgning og andelen af unge patienter, som havde klinisk signifikant
vægtøgning, var større ved langvarig eksponering (mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering.
Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af alvorlighed.
Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til < 1/10).
Metabolisme og ernæring
Meget almindelig: Vægtstigning
, forhøjede triglyceridniveauer
, øget appetit..
Almindelig: Forhøjede kolesterolniveauer
Nervesystemet
Meget almindelig: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, døsighed).
Mave-tarmkanalen
Almindelig: Mundtørhed
Lever og galdeveje
Meget almindelig: Forhøjede leveraminotransferaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).
Undersøgelser
Meget almindelig: Nedsat total bilirubin, forhøjet GGT, forhøjet plasmaprolaktin
legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6 %), ≥ 15 % af baseline legemsvægt var almindelig (7,1%)
og ≥ 25 % var almindelig (2,5 %). Ved langvarig eksponering (mindst 24 uger), tog 89,4 % ≥ 7 % på
i vægt, 55,3 % tog ≥ 15 % på i vægt og 29,1 % tog ≥ 25 % af deres baseline kropsvægt på.
14
Observerede normalniveauer ved faste ved baseline (< 1.016 mmol/l, som steg til (≥ 1.467 mmol/l)
og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved baseline (≥ 1.016 mmol/l - < 1.467 mmol/l) op
til (≥ 1.467 mmol/l).
Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved baseline (< 4.39 mmol/l) op til
(≥ 5.17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra
grænser ved baseline (≥ 4.39 - < 5.17 mmol/l) op til (≥ 5.17 mmol/l) var meget almindeligt.
Forhøjet plasmaprolaktin blev rapporteret hos 47% af de unge patienter.
4.9
Overdosering
Tegn og symptomer
Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,
agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat bevidsthedsniveau,
varierende fra sedation til koma.
Andre medicinsk signifikante sequelae efter overdosering inkluderer delirium, kramper, koma, muligt
malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,
hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært ophør. Dødelig udgang er
rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også rapporteret efter akut
overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Behandling
Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales. Standard
procedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (fx ventrikelskylning, administration af
aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af
olanzapin med 50-60 %.
Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes afhængig af den
kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt samt understøtning af den
respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller andre sympatomimetiske midler med beta-
agonist aktivitet, da beta-stimulation kan forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det
kardiovaskulære system for at afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning
bør fortsætte indtil patienten kommer sig.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: diazepiner, oxazepiner og thiazepiner, ATC-kode: N05A H03
Farmakodynamisk virkning
Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med en bred
farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.
I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (K
< 100 nM) til serotonin 5-HT
2A/2C
, 5-HT
, 5-HT
dopamin D
, kolinerge muskarine receptorer M
-adrenerge og histamin H
receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5-HT, dopamin og kolinerg antagonisme i
overensstemmelse med receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5-HT
end til dopamin D
- receptorerne i in vitro studier og større 5-HT
- end D
-aktivitet i in vivo modeller.
Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de
mesolimbiske (A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale
(A9) baner for motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned
avoidance response), en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de, der
frembringer katalepsi, en effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til visse andre
antipsykotika øger olanzapin responset ved en "anxiolytisk" test.
I et enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET) studie hos raske forsøgspersoner bandt
olanzapin til flere 5-HT
end til dopamin D
- receptorer. Desuden afslørede et Single Photon
Emission Computed Tomography (SPECT) studie af skizofrene patienter, at olanzapin-responderende
patienter havde en lavere striatal D
-binding end visse andre antipsykotika- og risperidon-
responderende patienter, hvorimod det var sammenligneligt med clozapin-responderende patienter.
Klinisk virkning og sikkerhed
I 2 ud af 2 placebo- og 2 ud af 3 komparatorkontrollerede studier af mere end 2.900 skizofrene
patienter med både positive og negative symptomer blev olanzapin forbundet med statistisk
signifikante større forbedringer af negative såvel som af positive symptomer.
Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni, skizoaffektive og
beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1481 patienter med varierende grad af hertil forbundne
depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16,6 ved Montgomery-Asberg Depression
Rating Scale). Studiet viste en prospektiv sekundær analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før
behandling til endt behandling en statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter
behandlet med olanzapin (-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).
Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sindslidelse havde olanzapin overlegen
effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til placebo og valproat. Olanzapin
havde også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved andelen af patienter med symptomatisk
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
remission af mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie af patienter i behandling med lithium
eller valproat i minimum 2 uger medførte samtidig behandling med olanzapin 10 mg
(kombinationsterapi med lithium eller valproat) en større reduktion af symptomerne på mani efter 6
uger end ved lithium- eller valproat-monoterapi.
I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde
opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo. Olanzapin viste sig
statistisk signifikant overlegen overfor placebo på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald.
Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel overfor placebo i form af forebyggelse af enten
tilbagefald til mani eller tilbagefald til depression.
I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde opnået
bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på olanzapin eller lithium
alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald
(olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055)
I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter stabiliseret med
olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste langtids olanzapin co-terapi med
lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant overlegen overfor lithium eller valproat alene i
forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske)
kriterium.
Pædiatrisk population
Erfaringen med unge (alder 13 – 17 år) omfatter mindre end 200 unge og er begrænset til kortvarige
effektdata ved skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse med bipolar I-sygdom (3 uger). Olanzapin
blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg daglig. Under
behandling med olanzapin tog de unge signifikant mere på i vægt sammenlignet med voksne.
Størrelsen af ændringer i faste totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin (se pkt. 4.4
og 4.8) var større hos unge end hos voksne. Der findes ingen data vedrørende virkning ved
vedligeholdelsesbehandling og begrænsede data for langvarig sikkerhed (se pkt. 4.4 og 4.8).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Olanzapin absorberes godt efter peroral administration og når maksimal plasmakoncentration indenfor
5 til 8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse. Fuldstændig peroral biotilgængelighed
relativ til intravenøs administration er ikke bestemt.
Distribution
Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til ca.
1.000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt
-glykoprotein.
Biotransformation
Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende cirkulerende
metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren. Cytochrom P450-CYP1A2 og
P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-hydroxymethyl metabolitterne, der udviser
signifikant mindre in vivo farmakologisk aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende
farmakologiske aktivitet stammer fra det native olanzapin.
Elimination
Efter peroral administration sås en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for
olanzapin hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.
Hos raske ældre forsøgspersoner (> 65 år) var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget
(51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret (17,5 versus 18,2 l/time). Den farmakokinetiske
variation hos ældre forsøgspersoner er indenfor variationen hos ikke-ældre. Hos 44 patienter > 65 år
med skizofreni gav dosering med 5-20 mg/dag ingen udsving i bivirkningsprofilen.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige halveringstid en del forlænget (36,7 versus 32,3
timer) og clearance reduceret (18,9 versus 27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg) udviste imidlertid en
sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n=467) som hos mandlige patienter (n=869).
Nedsat nyrefunktion
Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance < 10 ml/min) versus raske forsøgspersoner
fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (37,7 versus 32,4
timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time).
Et studie
af den totale omsætning af olanzapin viste
imidlertid, at omkring 57 % radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som
metabolitter.
Rygere
Hos rygere med let leverfunktionsnedsættelse var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (39,3
timer) forlænget, og clearance (18,0 l/time) reduceret i overensstemmelse med raske ikke-rygende
forsøgspersoner (henholdsvis 48,8 timer og 14,1 l/time).
Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder) var den gennemsnitlige eliminations halveringstid
forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret (18,6 versus 27,7 l/time).
Olanzapins plasmaclearance er lavere hos: ældre end hos yngre personer, kvinder end hos mænd og
ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins clearance og halveringstid grundet
alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle variation fra person til person.
I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske individer fandtes ingen forskel i farmakokinetiske
parametre i de tre populationsgrupper.
Pædiatrisk population
Unge (alder 13 – 17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og voksne. Den
gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske forsøg ca. 27 % højere hos unge.
Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere gennemsnitlig legemsvægt og
færre unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis til den højere gennemsnitlige
eksponering, som blev set hos unge.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Akut (enkelt-dosis) toksicitet
Den observerede perorale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske
lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, coma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og hæmmet
vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede
perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi,
tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale
enkelt-doser på op til 100 mg/kg afkræftelse og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.
Toksicitet ved gentagen dosis
I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var CNS
depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de dominerende effekter.
Der udvikledes tolerance over for CNS-depressionen. Vækstparametre mindskedes ved høje doser.
Reversible virkninger, som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat
vægt af ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.
Hæmatologisk toksicitet
Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder dosisafhængig
reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af cirkulerende leukocytter
hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni,
trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos
cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.
Reproduktiv toksicitet
Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos hanrotter.
Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human dosis), og
reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange maksimal human dosis). Hos
afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en forsinket fosterudvikling og et
forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.
Mutagenicitet
Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede bakterielle
mutationstests og in vitro og in vivo tests på pattedyr.
Karcinogenicitet
På baggrund af resultater fra
studier
af mus og rotter blev det konkluderet, at olanzapin ikke er
karcinogent.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Lactosemonohydrat
Majsstivelse
Hydroxypropylcellulose
Magnesiumstearat
Tabletovertræk
Opadry II White indeholdende:
Hypromellose (E464)
Titandioxid E171
Lactosemonohydrat
Polyethylenglycol 3000
Glyceroltriacetat
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i den originale yderpakning.
Må ikke opbevares over 30°C.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
Aluminium blisterkort i kartoner á 28 eller 56 tabletter pr. karton.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
6.6
Regler for bortskaffelse og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Cipla (EU) Limited
Hillbrow House
Hillbrow Road
Esher
Surrey
KT10 9NW
Storbritannien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
EU/1/07/426/001 – Olanzapine Cipla – 2.5 mg – overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton
EU/1/07/426/002 – Olanzapine Cipla – 2.5 mg – overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGS TILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første tilladelse: 14. november 2007
Dato for seneste fornyelse: 01.
oktober
2012
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om OLANZAPIN CIPLA findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Olanzapin Cipla 5 mg overtrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver overtrukken tablet indeholder 5 mg olanzapin.
Hjælpestof: Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet
indeholder 161.3 mg lactosemonohydrat.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1
3.
LÆGEMIDDELFORM
Overtrukne tabletter
Hvide, runde, bikonvekse, overtrukne tabletter mærket ‘OLZ 5’ på den ene side og ‘NEO’ on the
other.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Voksne
Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.
Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af patienter, der
har vist initial behandlingsrespons.
Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.
Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive episoder i bipolær
lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).
4.2
Dosering og
administration
Voksne
Skizofreni: Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.
Manisk episode: Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved monoterapi,
eller 10 mg daglig ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).
Forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse. Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag. Patienter, som
har fået olanzapin til behandling af maniske episoder fortsættes i terapi med samme dosis for
forebyggelse af tilbagefald. I tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller depressiv episode bør
olanzapinbehandlingen fortsættes (med dosisoptimering efter behov), med klinisk indiceret
supplerende terapi til behandling af stemningssymptomer.
Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse kan
den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle kliniske status indenfor intervallet 5-
20 mg/dag. Dosisøgning udover den anbefalede startdosis kan kun anbefales efter en passende klinisk
revurdering og bør generelt foretages med mindst 24 timers interval. Olanzapin kan tages uden
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hensyntagen til måltider, da absorptionen ikke påvirkes af fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin
bør det overvejes gradvist at reducere dosis.
Pædiatrisk population
Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende dokumentation for
sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning, lipid- og prolaktinforandringer i en større
mængde i kortvarige studier med unge patienter end i studier med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8,
5.1 og 5.2).
Ældre patienter
En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til patienter
65 år,
dersom det findes klinisk indiceret (se pkt. 4.4).
Patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion
En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat leverinsufficiens
(cirrose, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør kun øges med forsigtighed.
Køn
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisforløb hos kvinder i forhold til
mænd.
Rygere
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i forhold til
rygere.
Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder, ældre, ikke-
rygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når indiceret, bør hos sådanne
patienter foretages med forsigtighed.
(Se pkt. 4.5 og 5.2).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens kliniske tilstand
bedres. Patienterne bør følges nøje i denne periode.
Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse, og
bør ikke anvendes hos denne patientgruppe på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære
hændelser. I placebokontrollerede kliniske forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter
(gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var der en
dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapinbehandlede patienter i forhold til de
placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5 % og 1,5 %). Den højere forekomst af dødsfald var ikke
relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg) eller behandlingsvarighed.
Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til øget mortalitet, inkluderer alder >65
år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering, pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller
uden aspiration) eller samtidig brug af benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos
olanzapin-behandlede patienter end hos patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse
risikofaktorer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde, forbigående
iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en tre gange så høj
forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin,
sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo (henholdsvis 1,3 % og 0,4 %). Alle
de olanzapin- og placebobehandlede patienter,som oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde
præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år og vaskulær/blandet demens blev identificeret som
risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser i relation til olanzapinbehandling. Effekten af olanzapin
blev ikke påvist i disse forsøg.
Parkinsons sygdom
Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med
Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret Parkinson
symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for placebo (se pkt. 4.8), og
olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af psykotiske symptomer. I disse forsøg
skulle patienterne initialt være stabiliserede på den lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling
(dopaminagonist) og skulle forblive på den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele
forsøget. Olanzapin blev initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens
vurdering.
Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)
NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotikIsk behandling. Sjældne
tilfælde af mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske manifestationer af
NMS er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på autonom ustabilitet
(uregelmæssig puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og hjertearytmi). Yderligere
symptomer kan inkludere forhøjet kreatinfosfokinase, myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut
nyresvigt. Hvis en patient får tegn og symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber
uden yderligere kliniske manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin,
seponeres.
Hyperglykæmi og diabetes
Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med
ketoacidose eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt dødelige tilfælde
(se pkt. 4.8) . I nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret, hvilket kan være en
disponerende faktor. Passende klinisk monitorering tilrådes i overensstemmelse med anvendte
antipsykotiske vejledninger
som f.eks. måling af blodsukker ved baseline, 12 uger efter start på
olanzapinbehandling og derefter årligt. Patienter i behandling med antipsykotika herunder
OLANZAPIN CIPLA bør observeres for tegn og symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi,
polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med diabetes mellitus eller patienter med risikofaktorer for
udvikling af diabetes bør monitoreres regelmæssigt for dårligere blodsukkerkontrol.Vægten bør
kontrolleres regelmæssigt
f.eks. ved baseline, 4, 8 og 12 uger efter start på olanzapinbehandling og
derefter kvartalsvist.
Lipidforandringer
Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske
studier
er der set uønskede
forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal håndteres i henhold til
normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og hos patienter med risikofaktorer for
udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles med antipsykotika herunder OLANZAPIN
CIPLA, bør have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold til de anvendte antipsykotiske
vejledninger
f.eks. ved baseline, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter hvert 5. år.
Antikolinerg aktivitet
Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet in vitro, frembød kliniske
studier
en lav forekomst af
dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter med samtidige sygdomme
er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter med prostatahypertrofi eller paralytisk
ileus og beslægtede tilstande.
Leverfunktion
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT er almindeligt
forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos
patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på
leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset
leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. I
tilfælde, hvor hepatitis (inklusive hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er
diagnosticeret, bør olanzapin seponeres.
Neutropeni
Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag, hos
patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med tidligere
medicin-induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvsdepression forårsaget af
samtidig sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos patienter med hypereosinofile tilstande
eller myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat
anvendes samtidig (se pkt. 4.8).
Ophør med behandling
Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning er
rapporteret sjældent (≥ 0,01 % og < 0,1 %) når olanzapin stoppes pludseligt.
QT-interval
I de kliniske forsøg var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1 % til 1 %) hos de
patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret som Fridericia korrigeret
QT (QTcF)
500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst tidspunkt post-baseline hos patienter
med baseline QTcF <500 msek. I forhold til placebo var der ingen signifikante forskelle i
hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse. Som med ethvert andet antipsykotisk middel
skal der udvises forsigtighed, når olanzapin ordineres sammen med lægemidler, der er kendt for at øge
QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos patienter hvor syndrom med lang QT er medfødt,
hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.
Tromboemboli
Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret med
frekvensen "ikke almindelig" (≥ 1/1.000 til < 1/100)
Der er ikke blevet konstateret nogen kausal
sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På
trods af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres og forebyggende
foranstaltninger, f.eks. immobilisering af patienter, iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni,
ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.
Almindelig CNS-aktivitet
Som følge af olanzapins primære effekt på centralnervesystemet bør der udvises forsigtighed, når
stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol. Da olanzapin
udviser in vitro antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte eller indirekte dopaminagomisme.
Krampeanfald
Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller som er udsat
for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommee med hyppigheden ikke
almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af disse tilfælde var tidligere
krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.
Tardiv dyskinesi
I sammenlignende
studier
af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk lavere
forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges imidlertid ved
længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør overvejes, hvis der
forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i behandling med olanzapin.
Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå efter afslutning af behandling.
Postural hypotension
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske
studier
med olanzapin. Som med
andre antipsykotiske midler, anbefales det periodisk at måle blodtryk på patienter over 65 år.
Pludselig, uventet hjertedød
I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød blevet
rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt observationskohortestudie var
risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt patienter behandlet med olanzapin dobbelt så
stor som hos patienter, der ikke blev behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin
var i studiet sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var
inkluderet i en pooled analyse.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. Forsøg med patienter i alderen
13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer i metaboliske parametre og
stigning i prolaktinværdier. Resultaterne efter længere tid i forbindelse med disse reaktioner er ikke
undersøgt og kendes ikke (se pkt. 4.5 og 5.1).
Lactose
OLANZAPIN CIPLA-tabletter indeholder lactose. Tabletterne bør ikke anvendes til patienter med
følgende lidelser: arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase
deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Pædiatrisk population
Interaktionsstudier
er kun udført hos voksne.
Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin
Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller inhiberer dette
isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.
Induktion af CYP1A2
Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan medføre
reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat øgning af olanzapin
clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede, men klinisk overvågning anbefales
og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.2).
Inhibition af CYP1A2
Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen af
olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C
efter fluvoxamin var 54 % hos kvindelige
ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var
henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør overvejes hos patienter, som
anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af
olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor af CYP1A2 initieres.
Nedsat biotilgængelighed
Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages mindst 2
timer før eller efter olanzapin.
Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida (aluminium,
magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin signifikant.
Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler
Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopamin agonister.
Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP-isoenzymer in vitro (f.eks. 1A2, 2D6, 2C9, 2C19, 3A4).
Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af in vivo studier, hvor der ikke blev
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser: tricykliske antidepressiva
(hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin (CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og
2C19).
Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller biperiden.
Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af valproatdosis er
nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.
Almindelig CNS aktivitet
Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der kan
undertrykke centralnervesystemet.
Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons sygdom og
demente frarådes (se pkt. 4.4).
QTc-interval
Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som øger QTc-
intervallet.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede
studier
af gravide kvinder. Patienter bør rådes
til at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide under behandling
med olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun anvendes til gravide, hvis den
potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko for fosteret.
Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive olanzapinl) under tredje trimester af
graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,
som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om ophidselse,
hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtag. Derfor
bør nyfødte overvåges nøje.
Amning
I et
studier
af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i mælken. Den gennemsnitlige dosis,
som barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved steady state bestemt til at være 1,8 % af moderens
olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis de er i behandling med olanzapin.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Der er ikke foretaget
studier
af virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes forsigtighed ved
bilkørsel og maskinbetjening.
4.8
Bivirkninger
Voksne
De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i forbindelse med
anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed og vægtøgning, eosinofili, forhøjede niveauer
af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri, øget appetit, svimmelhed,
akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt. 4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension,
antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4),
hududslæt, asteni, træthed, pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af
gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Resumé af bivirkninger i tabelform
Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger og i
kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende grad af
alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100
til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til
1/1.000), meget sjælden
(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Meget almindelig
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Blod og lymfesystem
Eosinofili
Leukopeni
Neutropeni
Trombocytopeni
Immunsystemet
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Vægtstigning
Forhøjede
kolesterolniveauer
Forhøjede
glucoseniveauer
Forhøjede
triglyceridniveauer
Glukosuri
Øget appetit
Udvikling eller
forværring af diabetes
lejlighedsvist sammen
med ketoacidose eller
koma, heriblandt
dødelige tilfælde (se
pkt. 4.4)
Hypotermi
Nervesystemet
Døsighed
Svimmelhed
Akatisi
Parkinsonisme
Dyskinesi
Krampeanfald, hvor
der i de fleste tilfælde
var rapporteret
krampeanfald i
anamnesen eller
risikofaktorer for
kramper
Dystoni (inklusive
okulogyration)
Tardiv dyskinesi
Amnesi
Dysartri
Malignt
neuroleptikasyndrom
(se pkt. 4.4)
Abstinenssymptomer
Luftveje, thorax og mediastinum
Epistaxis
Hjerte
Bradykardi
forlængelse (se
pkt. 4.4)
Ventrikulær
takykardi/ventrikel-
flimren
Pludselig død (se pkt.
4.4)
Vaskulære sygdomme
Ortostatisk
hypotension
Tromboemboli
(inklusive lungeemboli
og dyb venetrombose)
(se pkt. 4.4)
Mave-tarmkanalen
Lette forbigående
antikolinerge
virkninger, herunder
forstoppelse og
Udspilet abdomen
Pankreatitis
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
mundtørhed
Lever og galdeveje
Forbigående,
asymptomatisk
forhøjede
leveraminotransferaser
(ALAT, ASAT), særlig
initialt i behandlingen
(se pkt. 4.4)
Hepatitis (inklusive
hepatocellulær
cholestatisk eller
blandet leverskade)
Hud og subkutane væv
Hududslæt
Lysfølsomhedsreaktion
Alopeci
Knogler, led, muskler og bindevæv
Artralgi
Rabdomyolyse
Nyrer og urinveje
Urininkontinens
Urinretention
Vandladningsbesvær
Det reproduktive system og mammae
Erektil dysfunktion
hosmænd
Nedsat libido hos
mænd og kvinder
Amenorré
Brystforstørrelse
Galaktorré hos kvinder
Gynækomasti/brystfor-
størrelse hos mænd
Priapisme
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Asteni
Træthed
Ødemer
Pyreksi
Undersøgelser
Forhøjede
plasmaprolaktinniveau
Forhøjet alkalisk
fosfatase
Høje niveauer af
kreatinkinase
Høje niveauer af
gammaglutamyl-
transferase
Høje niveauer af
urinsyre
Forhøjet total-bilirubin
Ikke kendt
Graviditet, puerperium og den perinatale periode
Abstinenssyndrom hos
nyfødte (se pkt. 4.6)
Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle baseline bodymassindex (BMI)
kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var vægtøgning
7 % af
baseline kropsvægt meget almindelig (22,2 %),
15 % var almindelig (4,2 %) og ≥ 25 % var ikke
almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på
7 %,
15 % og ≥25 % af baseline kropsvægt ved
langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7 % og 12,3
Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (totalt kolesterol, LDL kolesterol og triglycerider) var
højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved baseline.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt niveau
6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
5,17 -
< 6,2 mmol/l) til højt niveau (
6,2 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt niveau
7 mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
5,56 -
< 7 mmol/l) til højt niveau (
7 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt niveau
2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
1,69 -
< 2,26 mmol/l) til højt niveau (
2,26 mmol/l) var meget almindeligt.
I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede patienter
numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter behandlet med
olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni sammenlignet med titrerede
doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om tidligere individuelle akutte og
tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at
olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.
Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning er
rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.
I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre
normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal baseline-
prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og den
forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.
Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed bestemt
ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed
estimeret ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede
Olanzapindatabase.
Langvarig eksponering (mindst 48 uger)
Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,
total/LDL/HDL-cholesterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter, som
fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af middelblodglucose efter ca. 6
måneder.
Yderligere oplysninger om særlige populationer
I kliniske forsøg med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en højere
incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se også pkt. 4.4).
Meget almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til denne patientgruppe var
unormal gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati, erythem, synsforstyrrelser og
urininkontinens blev observeret almindeligt.
I kliniske forsøg med patienter med lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist) i forbindelse med
Parkinsons sygdom, blev der rapporteret forværring af Parkinson symptomatologi og hallucinationer
meget almindeligt og hyppigere end med placebo.
I et klinisk forsøg med patienter med bipolær mani resulterede valproat kombinationsterapi med
olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor kunne være høje
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med lithium eller valproat resulterede i
øgede værdier (≥ 10 %) af rysten, mundtørhed, øget appetit og øget vægt. Taleforstyrrelser blev
ligeledes rapporteret almindeligt. Under behandling med olanzapin sammen med lithium eller valproat
forekom en stigning på ≥ 7 % af baseline legemsvægt hos 17,4 % af patienterne ved akut behandling
(op til 6 uger). Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos
patienter med bipolær sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af baseline legemsvægt hos
39,9 % af patienterne.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at ingen kliniske
studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er data fra studier med unge
blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.
Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens hos unge
patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun blev identificeret i
kortvatige kliniske forsøg med unge patienter. Klinisk signifikant vægtøgning (≥ 7 %) synes at
forekomme hyppigst i den unge population sammenlignet med ældre med sammenlignelig
eksponering. Størrelsen af vægtøgning og andelen af unge patienter, som havde klinisk signifikant
vægtøgning, var større ved langvarig eksponering (mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering.
Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af alvorlighed.
Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til < 1/10).
Metabolisme og ernæring
Meget almindelig: Vægtstigning
, forhøjede triglyceridniveauer
, øget appetit..
Almindelig: Forhøjede kolesterolniveauer
Nervesystemet
Meget almindelig: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, døsighed).
Mave-tarmkanalen
Almindelig: Mundtørhed
Lever og galdeveje
Meget almindelig: Forhøjede leveraminotransferaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).
Undersøgelser
Meget almindelig: Nedsat total bilirubin, orhøjetGGT, forhøjet plasmaprolaktin
legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6 %), ≥ 15 % af baseline legemsvægt var almindelig (7,1%)
og ≥ 25 % var almindelig (2,5 %). Ved langvarig eksponering (mindst 24 uger), tog 89,4 % ≥ 7 % på
i vægt, 55,3 % tog ≥ 15 % på i vægt og 29,1 % tog ≥ 25 % af deres baseline kropsvægt på.
14
Observerede normalniveauer ved faste ved baseline (< 1.016 mmol/l, som steg til (≥ 1.467 mmol/l)
og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved baseline (≥ 1.016 mmol/l - < 1.467 mmol/l) op
til (≥ 1.467 mmol/l).
Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved baseline (< 4.39 mmol/l) op til
(≥ 5.17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra
grænser ved baseline (≥ 4.39 - < 5.17 mmol/l) op til (≥ 5.17 mmol/l) var meget almindeligt.
Forhøjet plasmaprolaktin blev rapporteret hos 47% af de unge patienter.
4.9
Overdosering
Tegn og symptomer
Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,
agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat bevidsthedsniveau,
varierende fra sedation til koma.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Andre medicinsk signifikante sequelae efter overdosering inkluderer delirium, kramper, koma, muligt
malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,
hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært ophør. Dødelig udgang er
rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også rapporteret efter akut
overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.
Behandling
Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales. Standard
procedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (fx ventrikelskylning, administration af
aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af
olanzapin med 50-60 %.
Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes afhængig af den
kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt samt understøtning af den
respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller andre sympatomimetiske midler med beta-
agonist aktivitet, da beta-stimulation kan forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det
kardiovaskulære system for at afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning
bør fortsætte indtil patienten kommer sig.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: diazepiner, oxazepiner og thiazepiner, ATC-kode: N05A H03
Farmakodynamisk virkning
Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med en bred
farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.
I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (K
< 100 nM) til serotonin 5-HT
2A/2C
, 5-HT
, 5-HT
dopamin D
, kolinerge muskarine receptorer M
-adrenerge og histamin H
receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5-HT, dopamin og kolinerg antagonisme i
overensstemmelse med receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5-HT
end til dopamin D
- receptorerne i in vitro studier og større 5-HT
- end D
-aktivitet i in vivo modeller.
Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de
mesolimbiske (A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale
(A9) baner for motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned
avoidance response), en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de, der
frembringer katalepsi, en effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til visse andre
antipsykotika øger olanzapin responset ved en "anxiolytisk" test.
I en enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET) studie hos raske forsøgspersoner bandt
olanzapin til flere 5-HT
end til dopamin D
- receptorer. Desuden afslørede et Single Photon
Emission Computed Tomography (SPECT) studie af skizofrene patienter, at olanzapin-responderende
patienter havde en lavere striatal D
-binding end visse andre antipsykotika- og risperidon-
responderende patienter, hvorimod det var sammenligneligt med clozapin-responderende patienter.
Klinisk virkning og sikkerhed
I 2 ud af 2 placebo- og 2 ud af 3 komparatorkontrollerede studier af mere end 2.900 skizofrene
patienter med både positive og negative symptomer blev olanzapin forbundet med statistisk
signifikante større forbedringer af negative såvel som af positive symptomer.
Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni, skizoaffektive og
beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1481 patienter med varierende grad af hertil forbundne
depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16,6 ved Montgomery-Asberg Depression
Rating Scale). Studiet viste en prospektiv sekundær analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
behandling til endt behandling en statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter
behandlet med olanzapin (-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).
Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sindslidelse havde olanzapin overlegen
effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til placebo og valproat. Olanzapin
havde også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved andelen af patienter med symptomatisk
remission af mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie af patienter i behandling med lithium
eller valproat i minimum 2 uger medførte samtidig behandling med olanzapin 10 mg
(kombinationsterapi med lithium eller valproat) en større reduktion af symptomerne på mani efter 6
uger end ved lithium- eller valproat-monoterapi.
I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde
opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo. Olanzapin viste sig
statistisk signifikant overlegen overfor placebo på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald.
Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel overfor placebo i form af forebyggelse af enten
tilbagefald til mani eller tilbagefald til depression.
I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde opnået
bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på olanzapin eller lithium
alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald
(olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055)
I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter stabiliseret med
olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste langtids olanzapin co-terapi med
lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant overlegen overfor lithium eller valproat alene i
forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske)
kriterium.
Pædiatrisk population
Erfaringen med unge (alder 13 – 17 år) omfatter mindre end 200 unge og er begrænset til kortvarige
effektdata ved skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse med bipolar I-sygdom (3 uger). Olanzapin
blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg daglig. Under
behandling med olanzapin tog de unge signifikant mere på i vægt sammenlignet med voksne.
Størrelsen af ændringer i faste totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin (se pkt. 4.4
og 4.8) var større hos unge end hos voksne. Der findes ingen data vedrørende virkning ved
vedligeholdelsesbehandling og begrænsede data for langvarig sikkerhed (se pkt. 4.4 og 4.8).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Olanzapin absorberes godt efter peroral administration og når maksimal plasmakoncentration indenfor
5 til 8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse. Fuldstændig peroral biotilgængelighed
relativ til intravenøs administration er ikke bestemt.
Distribution
Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til ca.
1.000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt
-glykoprotein.
Biotransformation
Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende cirkulerende
metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren. Cytochrom P450-CYP1A2 og
P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-hydroxymethyl metabolitterne, der udviser
signifikant mindre in vivo farmakologisk aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende
farmakologiske aktivitet stammer fra det native olanzapin.
Elimination
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Efter peroral administration sås en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for
olanzapin hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.
Hos raske ældre forsøgspersoner (> 65 år) var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget
(51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret (17,5 versus 18,2 l/time). Den farmakokinetiske
variation hos ældre forsøgspersoner er indenfor variationen hos ikke-ældre. Hos 44 patienter > 65 år
med skizofreni gav dosering med 5-20 mg/dag ingen udsving i bivirkningsprofilen.
Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige halveringstid en del forlænget (36,7 versus 32,3
timer) og clearance reduceret (18,9 versus 27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg) udviste imidlertid en
sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n=467) som hos mandlige patienter (n=869).
Nedsat nyrefunktion
Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance < 10 ml/min) versus raske forsøgspersoner
fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (37,7 versus 32,4
timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time).
Et studie
af den totale omsætning af olanzapin viste
imidlertid, at omkring 57 % radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som
metabolitter.
Rygere
Hos rygere med let leverfunktionsnedsættelse var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (39,3
timer) forlænget, og clearance (18,0 l/time) reduceret i overensstemmelse med raske ikke-rygende
forsøgspersoner (henholdsvis 48,8 timer og 14,1 l/time).
Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder) var den gennemsnitlige eliminations halveringstid
forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret (18,6 versus 27,7 l/time).
Olanzapins plasmaclearance er lavere hos: ældre end hos yngre personer, kvinder end hos mænd og
ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins clearance og halveringstid grundet
alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle variation fra person til person.
I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske individer fandtes ingen forskel i farmakokinetiske
parametre i de tre populationsgrupper.
Pædiatrisk population
Unge (alder 13 – 17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og voksne. Den
gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske forsøg ca. 27 % højere hos unge.
Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere gennemsnitlig legemsvægt og
færre unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis til den højere gennemsnitlige
eksponering, som blev set hos unge.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Akut (enkelt-dosis) toksicitet
Den observerede perorale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske
lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, coma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og hæmmet
vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede
perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi,
tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale
enkelt-doser på op til 100 mg/kg afkræftelse og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.
Toksicitet ved gentagen dosis
I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var CNS
depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de dominerende effekter.
Der udvikledes tolerance over for CNS-depressionen. Vækstparametre mindskedes ved høje doser.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Reversible virkninger, som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat
vægt af ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.
Hæmatologisk toksicitet
Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder dosisafhængig
reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af cirkulerende leukocytter
hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni,
trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller
10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos
cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.
Reproduktiv toksicitet
Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos hanrotter.
Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human dosis), og
reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange maksimal human dosis). Hos
afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en forsinket fosterudvikling og et
forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.
Mutagenicitet
Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede bakterielle
mutationstests og in vitro og in vivo tests på pattedyr.
Karcinogenicitet
På baggrund af resultater fra
studier
af mus og rotter blev det konkluderet, at olanzapin ikke er
karcinogent.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Lactosemonohydrat
Majsstivelse
Hydroxypropylcellulose
Magnesiumstearat
Tabletovertræk
Opadry II White indeholdende:
Hypromellose (E464)
Titandioxid E171
Lactosemonohydrat
Polyethylenglycol 3000
Glyceroltriacetat
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i den originale yderpakning.
Må ikke opbevares over 30°C.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
Aluminium blisterkort i kartoner á 28 eller 56 tabletter pr. karton.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for bortskaffelse og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Cipla (EU) Limited
Hillbrow House
Hillbrow Road
Esher
Surrey
KT10 9NW
Storbritannien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
EU/1/07/426/003 – Olanzapine Cipla – 5 mg – overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton
EU/1/07/426/004 – Olanzapine Cipla – 5 mg – overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGS TILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første tilladelse: 14. november 2007
Dato for seneste fornyelse: 01.
oktober
2012
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om OLANZAPIN CIPLA findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Olanzapin Cipla 7,5 mg overtrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver overtrukken tablet indeholder 7,5 mg olanzapin.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 242 mg
lactosemonohydrat.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1
3.
LÆGEMIDDELFORM
Overtrukne tabletter
Hvide, runde, bikonvekse, overtrukne tabletter mærket ‘OLZ 7.5’ på den ene side og ‘NEO’ på den
anden.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Voksne
Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.
Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af patienter, der
har vist initial behandlingsrespons.
Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.
Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive episoder i bipolær
lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).
4.2
Dosering og
administration
Voksne
Skizofreni: Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.
Manisk episode: Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved monoterapi,
eller 10 mg daglig ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).
Forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse. Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag. Patienter, som
har fået olanzapin til behandling af maniske episoder fortsættes i terapi med samme dosis for
forebyggelse af tilbagefald. I tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller depressiv episode bør
olanzapinbehandlingen fortsættes (med dosisoptimering efter behov), med klinisk indiceret
supplerende terapi til behandling af stemningssymptomer.
Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse kan
den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle kliniske status indenfor intervallet 5-
20 mg/dag. Dosisøgning udover den anbefalede startdosis kan kun anbefales efter en passende klinisk
revurdering og bør generelt foretages med mindst 24 timers interval. Olanzapin kan tages uden
hensyntagen til måltider, da absorptionen ikke påvirkes af fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin
bør det overvejes gradvist at reducere dosis.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Pædiatrisk population
Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende dokumentation for
sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning, lipid- og prolaktinforandringer i en større
mængde i kortvarige studier med unge patienter end i studier med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8,
5.1 og 5.2).
Ældre patienter
En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til patienter
65 år,
dersom det findes klinisk indiceret (se pkt. 4.4).
Patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion
En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat leverinsufficiens
(cirrose, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør kun øges med forsigtighed.
Køn
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisforløb hos kvinder i forhold til
mænd.
Rygere
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i forhold til
rygere.
Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder, ældre, ikke-
rygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når indiceret, bør hos sådanne
patienter foretages med forsigtighed.
(Se pkt. 4.5 og 5.2).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens kliniske tilstand
bedres. Patienterne bør følges nøje i denne periode.
Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse, og
bør ikke anvendes hos denne patientgruppe på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære
hændelser. I placebokontrollerede kliniske forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter
(gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var der en
dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapinbehandlede patienter i forhold til de
placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5 % og 1,5 %). Den højere forekomst af dødsfald var ikke
relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg) eller behandlingsvarighed.
Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til øget mortalitet, inkluderer alder >65
år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering, pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller
uden aspiration) eller samtidig brug af benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos
olanzapin-behandlede patienter end hos patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse
risikofaktorer.
I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde, forbigående
iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en tre gange så høj
forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin,
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo (henholdsvis 1,3 % og 0,4 %). Alle
de olanzapin- og placebobehandlede patienter,som oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde
præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år og vaskulær/blandet demens blev identificeret som
risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser i relation til olanzapinbehandling. Effekten af olanzapin
blev ikke påvist i disse forsøg.
Parkinsons sygdom
Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med
Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret Parkinson
symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for placebo (se pkt. 4.8), og
olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af psykotiske symptomer. I disse forsøg
skulle patienterne initialt være stabiliserede på den lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling
(dopaminagonist) og skulle forblive på den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele
forsøget. Olanzapin blev initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens
vurdering.
Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)
NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotikisk behandling. Sjældne
tilfælde af mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske manifestationer af
NMS er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på autonom ustabilitet
(uregelmæssig puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og hjertearytmi). Yderligere
symptomer kan inkludere forhøjet kreatinfosfokinase, myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut
nyresvigt. Hvis en patient får tegn og symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber
uden yderligere kliniske manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin,
seponeres.
Hyperglykæmi og diabetes
Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med
ketoacidose eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt dødelige tilfælde
(se pkt. 4.8) . I nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret, hvilket kan være en
disponerende faktor. Passende klinisk monitorering tilrådes i overensstemmelse med anvendte
antipsykotiske vejledninger
som f.eks. måling af blodsukker ved baseline, 12 uger efter start på
olanzapinbehandling og derefter årligt. Patienter i behandling med antipsykotika herunder
OLANZAPIN CIPLA bør observeres for tegn og symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi,
polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med diabetes mellitus eller patienter med risikofaktorer for
udvikling af diabetes bør monitoreres regelmæssigt for dårligere blodsukkerkontrol.Vægten bør
kontrolleres regelmæssigt
f.eks. ved baseline, 4, 8 og 12 uger efter start på olanzapinbehandling og
derefter kvartalsvist.
Lipidforandringer
Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske
studier
er der set uønskede
forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal håndteres i henhold til
normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og hos patienter med risikofaktorer for
udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles med antipsykotika herunder OLANZAPIN
CIPLA, bør have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold til de anvendte antipsykotiske
vejledninger
f.eks. ved baseline, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter hvert 5. år.
Antikolinerg aktivitet
Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet in vitro, frembød kliniske
studier
en lav forekomst af
dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter med samtidige sygdomme
er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter med prostatahypertrofi eller paralytisk
ileus og beslægtede tilstande.
Leverfunktion
Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT er almindeligt
forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos
patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset
leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. I
tilfælde, hvor hepatitis (inklusive hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er
diagnosticeret, bør olanzapin seponeres.
Neutropeni
Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag, hos
patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med tidligere
medicin-induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvsdepression forårsaget af
samtidig sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos patienter med hypereosinofile tilstande
eller myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat
anvendes samtidig (se pkt. 4.8).
Ophør med behandling
Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning er
rapporteret sjældent (≥ 0,01 % og < 0,1 %) når olanzapin stoppes pludseligt.
QT-interval
I de kliniske forsøg var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1 % til 1 %) hos de
patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret som Fridericia korrigeret
QT (QTcF)
500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst tidspunkt post-baseline hos patienter
med baseline QTcF <500 msek. I forhold til placebo var der ingen signifikante forskelle i
hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse. Som med ethvert andet antipsykotisk middel
skal der udvises forsigtighed, når olanzapin ordineres sammen med lægemidler, der er kendt for at øge
QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos patienter hvor syndrom med lang QT er medfødt,
hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.
Tromboemboli
Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret med
frekvensen "ikke almindelig" (≥ 1/1.000 til < 1/100)
Der er ikke blevet konstateret nogen kausal
sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På
trods af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres og forebyggende
foranstaltninger, f.eks. immobilisering af patienter, iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni,
ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.
Almindelig CNS-aktivitet
Som følge af olanzapins primære effekt på centralnervesystemet bør der udvises forsigtighed, når
stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol. Da olanzapin
udviser in vitro antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte eller indirekte dopaminagomisme.
Krampeanfald
Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller som er udsat
for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer med hyppigheden ikke
almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af disse tilfælde var tidligere
krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.
Tardiv dyskinesi
I sammenlignende
studier
af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk lavere
forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges imidlertid ved
længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør overvejes, hvis der
forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i behandling med olanzapin.
Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå efter afslutning af behandling.
Postural hypotension
Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske
studier
med olanzapin. Som med
andre antipsykotiske midler, anbefales det periodisk at måle blodtryk på patienter over 65 år.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Pludselig, uventet hjertedød
I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød blevet
rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt observationskohortestudie var
risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt patienter behandlet med olanzapin dobbelt så
stor som hos patienter, der ikke blev behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin
var i studiet sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var
inkluderet i en pooled analyse.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. Forsøg med patienter i alderen
13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer i metaboliske parametre og
stigning i prolaktinværdier. Resultaterne efter længere tid i forbindelse med disse reaktioner er ikke
undersøgt og kendes ikke (se pkt. 4.5 og 5.1).
Lactose
OLANZAPIN CIPLA-tabletter indeholder lactose. Tabletterne bør ikke anvendes til patienter med
følgende lidelser: arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase
deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Pædiatrisk population
Interaktionsstudier
er kun udført hos voksne.
Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin
Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller inhiberer dette
isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.
Induktion af CYP1A2
Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan medføre
reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat øgning af olanzapin
clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede, men klinisk overvågning anbefales
og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.2).
Inhibition af CYP1A2
Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen af
olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C
efter fluvoxamin var 54 % hos kvindelige
ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var
henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør overvejes hos patienter, som
anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af
olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor af CYP1A2 initieres.
Nedsat biotilgængelighed
Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages mindst 2
timer før eller efter olanzapin.
Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida (aluminium,
magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin signifikant.
Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler
Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopamin agonister.
Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP-isoenzymer in vitro (f.eks. 1A2, 2D6, 2C9, 2C19, 3A4).
Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af in vivo studier, hvor der ikke blev
fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser: tricykliske antidepressiva
(hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin (CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og
2C19).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller biperiden.
Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af valproatdosis er
nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.
Almindelig CNS aktivitet
Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der kan
undertrykke centralnervesystemet.
Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons sygdom og
demente frarådes (se pkt. 4.4).
QTc-interval
Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som øger QTc-
intervallet.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede
studier
af gravide kvinder. Patienter bør rådes
til at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide under behandling
med olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun anvendes til gravide, hvis den
potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko for fosteret.
Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive olanzapinl) under tredje trimester af
graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,
som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om ophidselse,
hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtag. Derfor
bør nyfødte overvåges nøje.
Amning
I en
studier
af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i mælken. Den gennemsnitlige dosis,
som barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved steady state bestemt til at være 1,8 % af moderens
olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis de er i behandling med olanzapin.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Der er ikke foretaget
studier
af virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes forsigtighed ved
bilkørsel og maskinbetjening.
4.8
Bivirkninger
Voksne
De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i forbindelse med
anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed og vægtøgning, eosinofili, forhøjede niveauer
af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri, øget appetit, svimmelhed,
akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt. 4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension,
antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4),
hududslæt, asteni, træthed, pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af
gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.
Resumé af bivirkninger i tabelform
Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger og i
kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende grad af
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100
til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til
1/1.000), meget sjælden
(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Meget almindelig
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Blod og lymfesystem
Eosinofili
Leukopeni
Neutropeni
Trombocytopeni
Immunsystemet
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Vægtstigning
Forhøjede
kolesterolniveauer
Forhøjede
glucoseniveauer
Forhøjede
triglyceridniveauer
Glukosuri
Øget appetit
Udvikling eller
forværring af diabetes
lejlighedsvist sammen
med ketoacidose eller
koma, heriblandt
dødelige tilfælde (se
pkt. 4.4)
Hypotermi
Nervesystemet
Døsighed
Svimmelhed
Akatisi
Parkinsonisme
Dyskinesi
Krampeanfald, hvor
der i de fleste tilfælde
var rapporteret
krampeanfald i
anamnesen eller
risikofaktorer for
kramper
Dystoni (inklusive
okulogyration)
Tardiv dyskinesi
Amnesi
Dysartri
Malignt
neuroleptikasyndrom
(se pkt. 4.4)
Abstinenssymptomer
Luftveje, thorax og mediastinu
Epistaxis
Hjerte
Bradykardi
forlængelse (se
pkt. 4.4)
Ventrikulær
takykardi/ventrikel-
flimren
Pludselig død (se pkt.
4.4)
Vaskulære sygdomme
Ortostatisk
hypotension
Tromboemboli
(inklusive lungeemboli
og dyb venetrombose)
(se pkt. 4.4)
Mave-tarmkanalen
Lette forbigående
antikolinerge
virkninger, herunder
forstoppelse og
mundtørhed
Udspilet abdomen
Pankreatitis
Lever og galdeveje
Forbigående,
asymptomatisk
Hepatitis (inklusive
hepatocellulær
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
forhøjede
leveraminotransferaser
(ALAT, ASAT), særlig
initialt i behandlingen
(se pkt. 4.4)
cholestatisk eller
blandet leverskade)
Hud og subkutane væv
Hududslæt
Lysfølsomhedsreaktion
Alopeci
Knogler, led, muskler og bindevæv
Artralgi
Rabdomyolyse
Nyrer og urinveje
Urininkontinens
Urinretention
Vandladningsbesvær
Det reproduktive system og mammae
Erektil dysfunktion
hosmænd
Nedsat libido hos
mænd og kvinder
Amenorré
Brystforstørrelse
Galaktorré hos kvinder
Gynækomasti/brystfor-
størrelse hos mænd
Priapisme
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Asteni
Træthed
Ødemer
Pyreksi
Undersøgelser
Forhøjede
plasmaprolaktinniveau
Forhøjet alkalisk
fosfatase
Høje niveauer af
kreatinkinase
Høje niveauer af
gammaglutamyl-
transferase
Høje niveauer af
urinsyre
Forhøjet total-bilirubin
Ikke kendt
Graviditet, puerperium og den perinatale periode
Abstinenssyndrom hos
nyfødte (se pkt. 4.6)
Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle baseline bodymassindex (BMI)
kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var vægtøgning
7 % af
baseline kropsvægt meget almindelig (22,2 %),
15 % var almindelig (4,2 %) og ≥ 25 % var ikke
almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på
7 %,
15 % og ≥25 % af baseline kropsvægt ved
langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7 % og 12,3
Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (totalt kolesterol, LDL kolesterol og triglycerider) var
højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved baseline.
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt niveau
6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
5,17 -
< 6,2 mmol/l) til højt niveau (
6,2 mmol/l) var meget almindeligt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt niveau
7 mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
5,56 -
< 7 mmol/l) til højt niveau (
7 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt niveau
2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
1,69 -
< 2,26 mmol/l) til højt niveau (
2,26 mmol/l) var meget almindeligt.
I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede patienter
numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter behandlet med
olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni sammenlignet med titrerede
doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om tidligere individuelle akutte og
tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at
olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.
Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning er
rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.
I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre
normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal baseline-
prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og den
forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.
Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed bestemt
ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed
estimeret ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede
Olanzapindatabase.
Langvarig eksponering (mindst 48 uger)
Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,
total/LDL/HDL-cholesterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter, som
fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af middelblodglucose efter ca. 6
måneder.
Yderligere oplysninger om særlige populationer
I kliniske forsøg med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en højere
incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se også pkt. 4.4).
Meget almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til denne patientgruppe var
unormal gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati, erythem, synsforstyrrelser og
urininkontinens blev observeret almindeligt.
I kliniske forsøg med patienter med lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist) i forbindelse med
Parkinsons sygdom, blev der rapporteret forværring af Parkinson symptomatologi og hallucinationer
meget almindeligt og hyppigere end med placebo.
I et klinisk forsøg med patienter med bipolær mani resulterede valproat kombinationsterapi med
olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor kunne være høje
niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med lithium eller valproat resulterede i
øgede værdier (≥ 10 %) af rysten, mundtørhed, øget appetit og øget vægt. Taleforstyrrelser blev
ligeledes rapporteret almindeligt. Under behandling med olanzapin sammen med lithium eller valproat
forekom en stigning på ≥ 7 % af baseline legemsvægt hos 17,4 % af patienterne ved akut behandling
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
(op til 6 uger). Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos
patienter med bipolær sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af baseline legemsvægt hos
39,9 % af patienterne.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at ingen kliniske
studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er data fra studier med unge
blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.
Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens hos unge
patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun blev identificeret i
kortvatige kliniske forsøg med unge patienter. Klinisk signifikant vægtøgning (≥ 7 %) synes at
forekomme hyppigst i den unge population sammenlignet med ældre med sammenlignelig
eksponering. Størrelsen af vægtøgning og andelen af unge patienter, som havde klinisk signifikant
vægtøgning, var større ved langvarig eksponering (mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering.
Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af alvorlighed.
Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til < 1/10).
Metabolisme og ernæring
Meget almindelig: Vægtstigning
, forhøjede triglyceridniveauer
, øget appetit..
Almindelig: Forhøjede kolesterolniveauer
Nervesystemet
Meget almindelig: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, døsighed).
Mave-tarmkanalen
Almindelig: Mundtørhed
Lever og galdeveje
Meget almindelig: Forhøjede leveraminotransferaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).
Undersøgelser
Meget almindelig: Nedsat total bilirubin, øget GGT, forhøjede niveauer af plasmaprolaktin
legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6 %), ≥ 15 % af baseline legemsvægt var almindelig (7,1%)
og ≥ 25 % var almindelig (2,5 %). Ved langvarig eksponering (mindst 24 uger), tog 89,4 % ≥ 7 % på
i vægt, 55,3 % tog ≥ 15 % på i vægt og 29,1 % tog ≥ 25 % af deres baseline kropsvægt på.
14
Observerede normalniveauer ved faste ved baseline (< 1.016 mmol/l, som steg til (≥ 1.467 mmol/l)
og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved baseline (≥ 1.016 mmol/l - < 1.467 mmol/l) op
til (≥ 1.467 mmol/l).
Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved baseline (< 4.39 mmol/l) op til
(≥ 5.17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra
grænser ved baseline (≥ 4.39 - < 5.17 mmol/l) op til (≥ 5.17 mmol/l) var meget almindeligt.
Forhøjede plasmaprolaktinniveauer blev rapporteret hos 47% af de unge patienter.
4.9
Overdosering
Tegn og symptomer
Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,
agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat bevidsthedsniveau,
varierende fra sedation til koma.
Andre medicinsk signifikante sequelae efter overdosering inkluderer delirium, kramper, koma, muligt
malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,
hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært ophør. Dødelig udgang er
rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også rapporteret efter akut
overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Behandling
Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales. Standard
procedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (fx ventrikelskylning, administration af
aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af
olanzapin med 50-60 %.
Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes afhængig af den
kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt samt understøtning af den
respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller andre sympatomimetiske midler med beta-
agonist aktivitet, da beta-stimulation kan forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det
kardiovaskulære system for at afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning
bør fortsætte indtil patienten kommer sig.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: diazepiner, oxazepiner og thiazepiner, ATC-kode: N05A H03
Farmakodynamisk virkning
Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med en bred
farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.
I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (K
< 100 nM) til serotonin 5-HT
2A/2C
, 5-HT
, 5-HT
dopamin D
, kolinerge muskarine receptorer M
-adrenerge og histamin H
receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5-HT, dopamin og kolinerg antagonisme i
overensstemmelse med receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5-HT
end til dopamin D
- receptorerne i in vitro studier og større 5-HT
- end D
-aktivitet i in vivo modeller.
Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de
mesolimbiske (A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale
(A9) baner for motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned
avoidance response), en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de, der
frembringer katalepsi, en effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til visse andre
antipsykotika øger olanzapin responset ved en "anxiolytisk" test.
t enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET) studie hos raske forsøgspersoner bandt
olanzapin til flere 5-HT
end til dopamin D
- receptorer. Desuden afslørede et Single Photon
Emission Computed Tomography (SPECT) studie af skizofrene patienter, at olanzapin-responderende
patienter havde en lavere striatal D
-binding end visse andre antipsykotika- og risperidon-
responderende patienter, hvorimod det var sammenligneligt med clozapin-responderende patienter.
Klinisk virkning og sikkerhed
I 2 ud af 2 placebo- og 2 ud af 3 komparatorkontrollerede studier af mere end 2.900 skizofrene
patienter med både positive og negative symptomer blev olanzapin forbundet med statistisk
signifikante større forbedringer af negative såvel som af positive symptomer.
Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni, skizoaffektive og
beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1481 patienter med varierende grad af hertil forbundne
depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16,6 ved Montgomery-Asberg Depression
Rating Scale). Studiet viste en prospektiv sekundær analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før
behandling til endt behandling en statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter
behandlet med olanzapin (-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).
Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sindslidelse havde olanzapin overlegen
effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til placebo og valproat. Olanzapin
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
havde også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved andelen af patienter med symptomatisk
remission af mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie af patienter i behandling med lithium
eller valproat i minimum 2 uger medførte samtidig behandling med olanzapin 10 mg
(kombinationsterapi med lithium eller valproat) en større reduktion af symptomerne på mani efter 6
uger end ved lithium- eller valproat-monoterapi.
I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde
opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo. Olanzapin viste sig
statistisk signifikant overlegen overfor placebo på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald.
Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel overfor placebo i form af forebyggelse af enten
tilbagefald til mani eller tilbagefald til depression.
I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde opnået
bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på olanzapin eller lithium
alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald
(olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055)
I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter stabiliseret med
olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste langtids olanzapin co-terapi med
lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant overlegen overfor lithium eller valproat alene i
forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske)
kriterium.
Pædiatrisk population
Erfaringen med unge (alder 13 – 17 år) omfatter mindre end 200 unge og er begrænset til kortvarige
effektdata ved skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse med bipolar I-sygdom (3 uger). Olanzapin
blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg daglig. Under
behandling med olanzapin tog de unge signifikant mere på i vægt sammenlignet med voksne.
Størrelsen af ændringer i faste totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin (se pkt. 4.4
og 4.8) var større hos unge end hos voksne. Der findes ingen data vedrørende virkning ved
vedligeholdelsesbehandling og begrænsede data for langvarig sikkerhed (se pkt. 4.4 og 4.8).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Olanzapin absorberes godt efter peroral administration og når maksimal plasmakoncentration indenfor
5 til 8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse. Fuldstændig peroral biotilgængelighed
relativ til intravenøs administration er ikke bestemt.
Distribution
Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til ca.
1.000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt
-glykoprotein.
Biotransformation
Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende cirkulerende
metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren. Cytochrom P450-CYP1A2 og
P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-hydroxymethyl metabolitterne, der udviser
signifikant mindre in vivo farmakologisk aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende
farmakologiske aktivitet stammer fra det native olanzapin.
Elimination
Efter peroral administration sås en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for
olanzapin hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.
Hos raske ældre forsøgspersoner (> 65 år) var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget
(51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret (17,5 versus 18,2 l/time). Den farmakokinetiske
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
variation hos ældre forsøgspersoner er indenfor variationen hos ikke-ældre. Hos 44 patienter > 65 år
med skizofreni gav dosering med 5-20 mg/dag ingen udsving i bivirkningsprofilen.
Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige halveringstid en del forlænget (36,7 versus 32,3
timer) og clearance reduceret (18,9 versus 27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg) udviste imidlertid en
sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n=467) som hos mandlige patienter (n=869).
Nedsat nyrefunktion
Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance < 10 ml/min) versus raske forsøgspersoner
fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (37,7 versus 32,4
timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time).
Et studie
af den totale omsætning af olanzapin viste
imidlertid, at omkring 57 % radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som
metabolitter.
Rygere
Hos rygere med let leverfunktionsnedsættelse var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (39,3
timer) forlænget, og clearance (18,0 l/time) reduceret i overensstemmelse med raske ikke-rygende
forsøgspersoner (henholdsvis 48,8 timer og 14,1 l/time).
Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder) var den gennemsnitlige eliminations halveringstid
forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret (18,6 versus 27,7 l/time).
Olanzapins plasmaclearance er lavere hos: ældre end hos yngre personer, kvinder end hos mænd og
ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins clearance og halveringstid grundet
alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle variation fra person til person.
I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske individer fandtes ingen forskel i farmakokinetiske
parametre i de tre populationsgrupper.
Pædiatrisk population
Unge (alder 13 – 17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og voksne. Den
gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske forsøg ca. 27 % højere hos unge.
Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere gennemsnitlig legemsvægt og
færre unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis til den højere gennemsnitlige
eksponering, som blev set hos unge.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Akut (enkelt-dosis) toksicitet
Den observerede perorale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske
lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, coma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og hæmmet
vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede
perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi,
tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale
enkelt-doser på op til 100 mg/kg afkræftelse og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.
Toksicitet ved gentagen dosis
I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var CNS
depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de dominerende effekter.
Der udvikledes tolerance over for CNS-depressionen. Vækstparametre mindskedes ved høje doser.
Reversible virkninger, som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat
vægt af ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.
Hæmatologisk toksicitet
Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder dosisafhængig
reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af cirkulerende leukocytter
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni,
trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller
10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos
cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.
Reproduktiv toksicitet
Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos hanrotter.
Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human dosis), og
reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange maksimal human dosis). Hos
afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en forsinket fosterudvikling og et
forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.
Mutagenicitet
Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede bakterielle
mutationstests og in vitro og in vivo tests på pattedyr.
Karcinogenicitet
På baggrund af resultater fra
studier
af mus og rotter blev det konkluderet, at olanzapin ikke er
karcinogent.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Lactosemonohydrat
Majsstivelse
Hydroxypropylcellulose
Magnesiumstearat
Tabletovertræk
Opadry II White indeholdende:
Hypromellose (E464)
Titandioxid E171
Lactosemonohydrat
Polyethylenglycol 3000
Glyceroltriacetat
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i den originale yderpakning.
Må ikke opbevares over 30°C.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
Aluminium blisterkort i kartoner á 28 eller 56 tabletter pr. karton.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
6.6
Regler for bortskaffelse og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Cipla (EU) Limited
Hillbrow House
Hillbrow Road
Esher
Surrey
KT10 9NW
Storbritannien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
EU/1/07/426/005 – Olanzapine Cipla – 7.5 mg – overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton
EU/1/07/426/006 – Olanzapine Cipla – 7.5 mg – overtrukne tabletter -- 56 tabletter pr. karton
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGS TILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første tilladelse: 14. november 2007
Dato for seneste fornyelse: 01.
oktober
2012
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om OLANZAPIN CIPLA findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Olanzapin Cipla 10 mg overtrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver overtrukken tablet indeholder 10 mg olanzapin.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 322.6 mg
lactosemonohydrat.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1
3.
LÆGEMIDDELFORM
Overtrukne tabletter
Hvide, runde, bikonvekse, overtrukne tabletter mærket ‘OLZ 10’ på den ene side og ‘NEO’ på den
anden.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Voksne
Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.
Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af patienter, der
har vist initial behandlingsrespons.
Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.
Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive episoder i bipolær
lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).
4.2
Dosering og
administration
Voksne
Skizofreni: Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.
Manisk episode: Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved monoterapi,
eller 10 mg daglig ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).
Forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse. Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag. Patienter, som
har fået olanzapin til behandling af maniske episoder fortsættes i terapi med samme dosis for
forebyggelse af tilbagefald. I tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller depressiv episode bør
olanzapinbehandlingen fortsættes (med dosisoptimering efter behov), med klinisk indiceret
supplerende terapi til behandling af stemningssymptomer.
Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse kan
den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle kliniske status indenfor intervallet 5-
20 mg/dag. Dosisøgning udover den anbefalede startdosis kan kun anbefales efter en passende klinisk
revurdering og bør generelt foretages med mindst 24 timers interval. Olanzapin kan tages uden
hensyntagen til måltider, da absorptionen ikke påvirkes af fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin
bør det overvejes gradvist at reducere dosis.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Pædiatrisk population
Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende dokumentation for
sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning, lipid- og prolaktinforandringer i en større
mængde i kortvarige studier med unge patienter end i studier med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8,
5.1 og 5.2).
Ældre patienter
En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til patienter
65 år,
dersom det findes klinisk indiceret (se pkt. 4.4).
Patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion
En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat leverinsufficiens
(cirrose, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør kun øges med forsigtighed.
Køn
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisforløb hos kvinder i forhold til
mænd.
Rygere
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i forhold til
rygere.
Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder, ældre, ikke-
rygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når indiceret, bør hos sådanne
patienter foretages med forsigtighed.
(Se pkt. 4.5 og 5.2).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens kliniske tilstand
bedres. Patienterne bør følges nøje i denne periode.
Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse, og
bør ikke anvendes hos denne patientgruppe på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære
hændelser. I placebokontrollerede kliniske forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter
(gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var der en
dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapinbehandlede patienter i forhold til de
placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5 % og 1,5 %). Den højere forekomst af dødsfald var ikke
relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg) eller behandlingsvarighed.
Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til øget mortalitet, inkluderer alder >65
år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering, pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller
uden aspiration) eller samtidig brug af benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos
olanzapin-behandlede patienter end hos patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse
risikofaktorer.
I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde, forbigående
iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en tre gange så høj
forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin,
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo (henholdsvis 1,3 % og 0,4 %). Alle
de olanzapin- og placebobehandlede patienter,som oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde
præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år og vaskulær/blandet demens blev identificeret som
risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser i relation til olanzapinbehandling. Effekten af olanzapin
blev ikke påvist i disse forsøg.
Parkinsons sygdom
Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med
Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret Parkinson
symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for placebo (se pkt. 4.8), og
olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af psykotiske symptomer. I disse forsøg
skulle patienterne initialt være stabiliserede på den lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling
(dopaminagonist) og skulle forblive på den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele
forsøget. Olanzapin blev initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens
vurdering.
Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)
NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotikisk behandling. Sjældne
tilfælde af mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske manifestationer af
NMS er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på autonom ustabilitet
(uregelmæssig puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og hjertearytmi). Yderligere
symptomer kan inkludere forhøjet kreatinfosfokinase, myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut
nyresvigt. Hvis en patient får tegn og symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber
uden yderligere kliniske manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin,
seponeres.
Hyperglykæmi og diabetes
Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med
ketoacidose eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt dødelige tilfælde
(se pkt. 4.8) . I nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret, hvilket kan være en
disponerende faktor. Passende klinisk monitorering tilrådes i overensstemmelse med anvendte
antipsykotiske vejledninger
som f.eks. måling af blodsukker ved baseline, 12 uger efter start på
olanzapinbehandling og derefter årligt. Patienter i behandling med antipsykotika herunder
OLANZAPIN CIPLA bør observeres for tegn og symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi,
polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med diabetes mellitus eller patienter med risikofaktorer for
udvikling af diabetes bør monitoreres regelmæssigt for dårligere blodsukkerkontrol.Vægten bør
kontrolleres regelmæssigt
f.eks. ved baseline, 4, 8 og 12 uger efter start på olanzapinbehandling og
derefter kvartalsvist.
Lipidforandringer
Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske
studier
er der set uønskede
forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal håndteres i henhold til
normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og hos patienter med risikofaktorer for
udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles med antipsykotika herunder OLANZAPIN
CIPLA, bør have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold til de anvendte antipsykotiske
vejledninger
f.eks. ved baseline, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter hvert 5. år.
Antikolinerg aktivitet
Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet in vitro, frembød kliniske
studier
en lav forekomst af
dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter med samtidige sygdomme
er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter med prostatahypertrofi eller paralytisk
ileus og beslægtede tilstande.
Leverfunktion
Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT er almindeligt
forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos
patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset
leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. I
tilfælde, hvor hepatitis (inklusive hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er
diagnosticeret, bør olanzapin seponeres.
Neutropeni
Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag, hos
patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med tidligere
medicin-induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvsdepression forårsaget af
samtidig sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos patienter med hypereosinofile tilstande
eller myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat
anvendes samtidig (se pkt. 4.8).
Ophør med behandling
Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning er
rapporteret sjældent (≥ 0,01 % og < 0,1 %) når olanzapin stoppes pludseligt.
QT-interval
I de kliniske forsøg var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1 % til 1 %) hos de
patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret som Fridericia korrigeret
QT (QTcF)
500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst tidspunkt post-baseline hos patienter
med baseline QTcF <500 msek. I forhold til placebo var der ingen signifikante forskelle i
hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse. Som med ethvert andet antipsykotisk middel
skal der udvises forsigtighed, når olanzapin ordineres sammen med lægemidler, der er kendt for at øge
QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos patienter hvor syndrom med lang QT er medfødt,
hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.
Tromboemboli
Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret med
frekvensen "ikke almindelig" (≥ 1/1.000 til < 1/100). Der er ikke blevet konstateret nogen kausal
sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På
trods af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres og forebyggende
foranstaltninger, f.eks. immobilisering af patienter, iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni,
ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.
Almindelig CNS-aktivitet
Som følge af olanzapins primære effekt på centralnervesystemet bør der udvises forsigtighed, når
stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol. Da olanzapin
udviser in vitro antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte eller indirekte dopaminagomisme.
Krampeanfald
Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller som er udsat
for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer med hyppigheden ikke
almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af disse tilfælde var tidligere
krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.
Tardiv dyskinesi
I sammenlignende
studier
af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk lavere
forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges imidlertid ved
længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør overvejes, hvis der
forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i behandling med olanzapin.
Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå efter afslutning af behandling.
Postural hypotension
Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske
studier
med olanzapin. Som med
andre antipsykotiske midler, anbefales det periodisk at måle blodtryk på patienter over 65 år.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Pludselig, uventet hjertedød
I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød blevet
rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt observationskohortestudie var
risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt patienter behandlet med olanzapin dobbelt så
stor som hos patienter, der ikke blev behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin
var i studiet sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var
inkluderet i en pooled analyse.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. Forsøg med patienter i alderen
13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer i metaboliske parametre og
stigning i prolaktinværdier. Resultaterne efter længere tid i forbindelse med disse reaktioner er ikke
undersøgt og kendes ikke (se pkt. 4.5 og 5.1).
Lactose
OLANZAPIN CIPLA-tabletter indeholder lactose. Tabletterne bør ikke anvendes til patienter med
følgende lidelser: arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase
deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Pædiatrisk population
Interaktionsstudier
er kun udført hos voksne.
Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin
Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller inhiberer dette
isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.
Induktion af CYP1A2
Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan medføre
reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat øgning af olanzapin
clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede, men klinisk overvågning anbefales
og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.2).
Inhibition af CYP1A2
Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen af
olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C
efter fluvoxamin var 54 % hos kvindelige
ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var
henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør overvejes hos patienter, som
anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af
olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor af CYP1A2 initieres.
Nedsat biotilgængelighed
Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages mindst 2
timer før eller efter olanzapin.
Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida (aluminium,
magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin signifikant.
Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler
Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopamin agonister.
Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP-isoenzymer in vitro (f.eks. 1A2, 2D6, 2C9, 2C19, 3A4).
Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af in vivo studier, hvor der ikke blev
fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser: tricykliske antidepressiva
(hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin (CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og
2C19).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller biperiden.
Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af valproatdosis er
nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.
Almindelig CNS aktivitet
Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der kan
undertrykke centralnervesystemet.
Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons sygdom og
demente frarådes (se pkt. 4.4).
QTc-interval
Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som øger QTc-
intervallet.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede
studier
af gravide kvinder. Patienter bør rådes
til at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide under behandling
med olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun anvendes til gravide, hvis den
potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko for fosteret.
Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive olanzapinl) under tredje trimester af
graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,
som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om ophidselse,
hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtag. Derfor
bør nyfødte overvåges nøje.
Amning
I en
studier
af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i mælken. Den gennemsnitlige dosis,
som barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved steady state bestemt til at være 1,8 % af moderens
olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis de er i behandling med olanzapin.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Der er ikke foretaget
studier
af virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes forsigtighed ved
bilkørsel og maskinbetjening.
4.8
Bivirkninger
Voksne
De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i forbindelse med
anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed og vægtøgning, eosinofili, forhøjede niveauer
af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri, øget appetit, svimmelhed,
akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt. 4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension,
antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4),
hududslæt, asteni, træthed, pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af
gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.
Resumé af bivirkninger i tabelform
Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger og i
kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende grad af
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100
til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til
1/1.000), meget sjælden
(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Meget almindelig
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Blod og lymfesystem
Eosinofili
Leukopeni
Neutropeni
Trombocytopeni
Immunsystemet
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Vægtstigning
Forhøjede
kolesterolniveauer
Forhøjede
glucoseniveauer
Forhøjede
triglyceridniveauer
Glukosuri
Øget appetit
Udvikling eller
forværring af diabetes
lejlighedsvist sammen
med ketoacidose eller
koma, heriblandt
dødelige tilfælde (se
pkt. 4.4)
Hypotermi
Nervesystemet
Døsighed
Svimmelhed
Akatisi
Parkinsonisme
Dyskinesi
Krampeanfald, hvor
der i de fleste tilfælde
var rapporteret
krampeanfald i
anamnesen eller
risikofaktorer for
kramper
Dystoni (inklusive
okulogyration)
Tardiv dyskinesi
Amnesi
Dysartri
Malignt
neuroleptikasyndrom
(se pkt. 4.4)
Abstinenssymptomer
Luftveje, thorax og mediastinum
Epistaxis
Hjerte
Bradykardi
forlængelse (se
pkt. 4.4)
Ventrikulær
takykardi/ventrikel-
flimren
Pludselig død (se pkt.
4.4)
Vaskulære sygdomme
Ortostatisk
hypotension
Tromboemboli
(inklusive lungeemboli
og dyb venetrombose)
(se pkt. 4.4)
Mave-tarmkanalen
Lette forbigående
antikolinerge
virkninger, herunder
forstoppelse og
mundtørhed
Udspilet abdomen
Pankreatitis
Lever og galdeveje
Forbigående,
asymptomatisk
Hepatitis (inklusive
hepatocellulær
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
forhøjede
leveraminotransferaser
(ALAT, ASAT), særlig
initialt i behandlingen
(se pkt. 4.4)
cholestatisk eller
blandet leverskade)
Hud og subkutane væv
Hududslæt
Lysfølsomhedsreaktion
Alopeci
Knogler, led, muskler og bindevæv
Artralgi
Rabdomyolyse
Nyrer og urinveje
Urininkontinens
Urinretention
Vandladningsbesvær
Det reproduktive system og mammae
Erektil dysfunktion
hosmænd
Nedsat libido hos
mænd og kvinder
Amenorré
Brystforstørrelse
Galaktorré hos kvinder
Gynækomasti/brystfor-
størrelse hos mænd
Priapisme
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Asteni
Træthed
Ødemer
Pyreksi
Undersøgelser
Forhøjede
plasmaprolaktinniveau
Forhøjet alkalisk
fosfatase
Høje niveauer af
kreatinkinase
Høje niveauer af
gammaglutamyl-
transferase
Høje niveauer af
urinsyre
Forhøjet total-bilirubin
Ikke kendt
Graviditet, puerperium og den perinatale periode
Abstinenssyndrom hos
nyfødte (se pkt. 4.6)
Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle baseline bodymassindex (BMI)
kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var vægtøgning
7 % af
baseline kropsvægt meget almindelig (22,2 %),
15 % var almindelig (4,2 %) og ≥ 25 % var ikke
almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på
7 %,
15 % og ≥25 % af baseline kropsvægt ved
langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7 % og 12,3
Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (totalt kolesterol, LDL kolesterol og triglycerider) var
højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved baseline.
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt niveau
6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
5,17 -
< 6,2 mmol/l) til højt niveau (
6,2 mmol/l) var meget almindeligt.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt niveau
7 mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
5,56 -
< 7 mmol/l) til højt niveau (
7 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt niveau
2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
1,69 -
< 2,26 mmol/l) til højt niveau (
2,26 mmol/l) var meget almindeligt.
I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede patienter
numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter behandlet med
olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni sammenlignet med titrerede
doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om tidligere individuelle akutte og
tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at
olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.
Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning er
rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.
I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre
normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal baseline-
prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og den
forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.
Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed bestemt
ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed
estimeret ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede
Olanzapindatabase.
Langvarig eksponering (mindst 48 uger)
Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,
total/LDL/HDL-cholesterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter, som
fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af middelblodglucose efter ca. 6
måneder.
Yderligere oplysninger om særlige populationer
I kliniske forsøg med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en højere
incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se også pkt. 4.4).
Meget almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til denne patientgruppe var
unormal gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati, erythem, synsforstyrrelser og
urininkontinens blev observeret almindeligt.
I kliniske forsøg med patienter med lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist) i forbindelse med
Parkinsons sygdom, blev der rapporteret forværring af Parkinson symptomatologi og hallucinationer
meget almindeligt og hyppigere end med placebo.
I et klinisk forsøg med patienter med bipolær mani resulterede valproat kombinationsterapi med
olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor kunne være høje
niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med lithium eller valproat resulterede i
øgede værdier (≥ 10 %) af rysten, mundtørhed, øget appetit og øget vægt. Taleforstyrrelser blev
ligeledes rapporteret almindeligt. Under behandling med olanzapin sammen med lithium eller valproat
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
forekom en stigning på ≥ 7 % af baseline legemsvægt hos 17,4 % af patienterne ved akut behandling
(op til 6 uger). Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos
patienter med bipolær sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af baseline legemsvægt hos
39,9 % af patienterne.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at ingen kliniske
studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er data fra studier med unge
blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.
Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens hos unge
patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun blev identificeret i
kortvatige kliniske forsøg med unge patienter. Klinisk signifikant vægtøgning (≥ 7 %) synes at
forekomme hyppigst i den unge population sammenlignet med ældre med sammenlignelig
eksponering. Størrelsen af vægtøgning og andelen af unge patienter, som havde klinisk signifikant
vægtøgning, var større ved langvarig eksponering (mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering.
Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af alvorlighed.
Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til < 1/10).
Metabolisme og ernæring
Meget almindelig: Vægtstigning
, forhøjede triglyceridniveauer
, øget appetit..
Almindelig: Forhøjede kolesterolniveauer
Nervesystemet
Meget almindelig: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, døsighed).
Mave-tarmkanalen
Almindelig: Mundtørhed
Lever og galdeveje
Meget almindelig: Forhøjede leveraminotransferaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).
Undersøgelser
Meget almindelig: Nedsat total bilirubin, øget GGT, forhøjede niveauer af plasmaprolaktin
legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6 %), ≥ 15 % af baseline legemsvægt var almindelig (7,1%)
og ≥ 25 % var almindelig (2,5 %). Ved langvarig eksponering (mindst 24 uger), tog 89,4 % ≥ 7 % på
i vægt, 55,3 % tog ≥ 15 % på i vægt og 29,1 % tog ≥ 25 % af deres baseline kropsvægt på.
14
Observerede normalniveauer ved faste ved baseline (< 1.016 mmol/l, som steg til (≥ 1.467 mmol/l)
og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved baseline (≥ 1.016 mmol/l - < 1.467 mmol/l) op
til (≥ 1.467 mmol/l).
Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved baseline (< 4.39 mmol/l) op til
(≥ 5.17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra
grænser ved baseline (≥ 4.39 - < 5.17 mmol/l) op til (≥ 5.17 mmol/l) var meget almindeligt.
Forhøjet plasma-prolaktin blev rapporteret hos 47% af de unge patienter.
4.9
Overdosering
Tegn og symptomer
Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,
agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat bevidsthedsniveau,
varierende fra sedation til koma.
Andre medicinsk signifikante sequelae efter overdosering inkluderer delirium, kramper, koma, muligt
malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,
hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært ophør. Dødelig udgang er
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også rapporteret efter akut
overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.
Behandling
Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales. Standard
procedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (fx ventrikelskylning, administration af
aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af
olanzapin med 50-60 %.
Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes afhængig af den
kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt samt understøtning af den
respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller andre sympatomimetiske midler med beta-
agonist aktivitet, da beta-stimulation kan forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det
kardiovaskulære system for at afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning
bør fortsætte indtil patienten kommer sig.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: diazepiner, oxazepiner og thiazepiner, ATC-kode: N05A H03
Farmakodynamisk virkning
Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med en bred
farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.
I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (K
< 100 nM) til serotonin 5-HT
2A/2C
, 5-HT
, 5-HT
dopamin D
, kolinerge muskarine receptorer M
-adrenerge og histamin H
receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5-HT, dopamin og kolinerg antagonisme i
overensstemmelse med receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5-HT
end til dopamin D
- receptorerne i in vitro studier og større 5-HT
- end D
-aktivitet i in vivo modeller.
Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de
mesolimbiske (A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale
(A9) baner for motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned
avoidance response), en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de, der
frembringer katalepsi, en effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til visse andre
antipsykotika øger olanzapin responset ved en "anxiolytisk" test.
t enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET) studie hos raske forsøgspersoner bandt
olanzapin til flere 5-HT
end til dopamin D
- receptorer. Desuden afslørede et Single Photon
Emission Computed Tomography (SPECT) studie af skizofrene patienter, at olanzapin-responderende
patienter havde en lavere striatal D
-binding end visse andre antipsykotika- og risperidon-
responderende patienter, hvorimod det var sammenligneligt med clozapin-responderende patienter.
Klinisk virkning og sikkerhed
I 2 ud af 2 placebo- og 2 ud af 3 komparatorkontrollerede studier af mere end 2.900 skizofrene
patienter med både positive og negative symptomer blev olanzapin forbundet med statistisk
signifikante større forbedringer af negative såvel som af positive symptomer.
Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni, skizoaffektive og
beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1481 patienter med varierende grad af hertil forbundne
depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16,6 ved Montgomery-Asberg Depression
Rating Scale). Studiet viste en prospektiv sekundær analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før
behandling til endt behandling en statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter
behandlet med olanzapin (-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sindslidelse havde olanzapin overlegen
effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til placebo og valproat. Olanzapin
havde også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved andelen af patienter med symptomatisk
remission af mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie af patienter i behandling med lithium
eller valproat i minimum 2 uger medførte samtidig behandling med olanzapin 10 mg
(kombinationsterapi med lithium eller valproat) en større reduktion af symptomerne på mani efter 6
uger end ved lithium- eller valproat-monoterapi.
I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde
opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo. Olanzapin viste sig
statistisk signifikant overlegen overfor placebo på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald.
Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel overfor placebo i form af forebyggelse af enten
tilbagefald til mani eller tilbagefald til depression.
I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde opnået
bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på olanzapin eller lithium
alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald
(olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055)
I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter stabiliseret med
olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste langtids olanzapin co-terapi med
lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant overlegen overfor lithium eller valproat alene i
forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske)
kriterium.
Pædiatrisk population
Erfaringen med unge (alder 13 – 17 år) omfatter mindre end 200 unge og er begrænset til kortvarige
effektdata ved skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse med bipolar I-sygdom (3 uger). Olanzapin
blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg daglig. Under
behandling med olanzapin tog de unge signifikant mere på i vægt sammenlignet med voksne.
Størrelsen af ændringer i faste totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin (se pkt. 4.4
og 4.8) var større hos unge end hos voksne. Der findes ingen data vedrørende virkning ved
vedligeholdelsesbehandling og begrænsede data for langvarig sikkerhed (se pkt. 4.4 og 4.8).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Olanzapin absorberes godt efter peroral administration og når maksimal plasmakoncentration indenfor
5 til 8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse. Fuldstændig peroral biotilgængelighed
relativ til intravenøs administration er ikke bestemt.
Distribution
Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til ca.
1.000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt
-glykoprotein.
Biotransformation
Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende cirkulerende
metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren. Cytochrom P450-CYP1A2 og
P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-hydroxymethyl metabolitterne, der udviser
signifikant mindre in vivo farmakologisk aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende
farmakologiske aktivitet stammer fra det native olanzapin.
Elimination
Efter peroral administration sås en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for
olanzapin hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Hos raske ældre forsøgspersoner (> 65 år) var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget
(51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret (17,5 versus 18,2 l/time). Den farmakokinetiske
variation hos ældre forsøgspersoner er indenfor variationen hos ikke-ældre. Hos 44 patienter > 65 år
med skizofreni gav dosering med 5-20 mg/dag ingen udsving i bivirkningsprofilen.
Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige halveringstid en del forlænget (36,7 versus 32,3
timer) og clearance reduceret (18,9 versus 27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg) udviste imidlertid en
sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n=467) som hos mandlige patienter (n=869).
Nedsat nyrefunktion
Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance < 10 ml/min) versus raske forsøgspersoner
fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (37,7 versus 32,4
timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time).
Et studie
af den totale omsætning af olanzapin viste
imidlertid, at omkring 57 % radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som
metabolitter.
Rygere
Hos rygere med let leverfunktionsnedsættelse var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (39,3
timer) forlænget, og clearance (18,0 l/time) reduceret i overensstemmelse med raske ikke-rygende
forsøgspersoner (henholdsvis 48,8 timer og 14,1 l/time).
Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder) var den gennemsnitlige eliminations halveringstid
forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret (18,6 versus 27,7 l/time).
Olanzapins plasmaclearance er lavere hos: ældre end hos yngre personer, kvinder end hos mænd og
ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins clearance og halveringstid grundet
alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle variation fra person til person.
I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske individer fandtes ingen forskel i farmakokinetiske
parametre i de tre populationsgrupper.
Pædiatrisk population
Unge (alder 13 – 17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og voksne. Den
gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske forsøg ca. 27 % højere hos unge.
Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere gennemsnitlig legemsvægt og
færre unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis til den højere gennemsnitlige
eksponering, som blev set hos unge.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Akut (enkelt-dosis) toksicitet
Den observerede perorale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske
lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, coma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og hæmmet
vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede
perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi,
tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale
enkelt-doser på op til 100 mg/kg afkræftelse og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.
Toksicitet ved gentagen dosis
I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var CNS
depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de dominerende effekter.
Der udvikledes tolerance over for CNS-depressionen. Vækstparametre mindskedes ved høje doser.
Reversible virkninger, som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat
vægt af ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.
Hæmatologisk toksicitet
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder dosisafhængig
reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af cirkulerende leukocytter
hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni,
trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller
10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos
cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.
Reproduktiv toksicitet
Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos hanrotter.
Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human dosis), og
reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange maksimal human dosis). Hos
afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en forsinket fosterudvikling og et
forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.
Mutagenicitet
Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede bakterielle
mutationstests og in vitro og in vivo tests på pattedyr.
Karcinogenicitet
På baggrund af resultater fra
studier
af mus og rotter blev det konkluderet, at olanzapin ikke er
karcinogent.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Lactosemonohydrat
Majsstivelse
Hydroxypropylcellulose
Magnesiumstearat
Tabletovertræk
Opadry II White indeholdende:
Hypromellose (E464)
Titandioxid E171
Lactosemonohydrat
Polyethylenglycol 3000
Glyceroltriacetat
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i den originale yderpakning.
Må ikke opbevares over 30°C.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
Aluminium blisterkort i kartoner á 7, 28 eller 56 tabletter pr. karton.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for bortskaffelse og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Cipla (EU) Limited
Hillbrow House
Hillbrow Road
Esher
Surrey
KT10 9NW
Storbritannien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
EU/1/07/426/007 – Olanzapine Cipla – 10 mg – overtrukne tabletter-7 tabletter pr. karton
EU/1/07/426/008 – Olanzapine Cipla – 10 mg – overtrukne tabletter-28 tabletter pr. karton
EU/1/07/426/009 – Olanzapine Cipla – 10 mg – overtrukne tabletter-56 tabletter pr. karton
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGS TILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første tilladelse: 14. november 2007
Dato for seneste fornyelse: 01.
oktober
2012
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om OLANZAPIN CIPLA findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Olanzapin Cipla 15 mg overtrukne tabletter
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver overtrukken tablet indeholder 15 mg olanzapin.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver overtrukken tablet indeholder 315 mg
lactosemonohydrat
Alle hjælpestoffer er anført under pkt.6.1
3.
LÆGEMIDDELFORM
Overtrukne tabletter
Blå, elliptiske, konvekse, overtrukne tabletter mærket ‘NEO’ på den ene side og umærkede på den
anden.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Voksne
Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.
Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af patienter, der
har vist initial behandlingsrespons.
Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.
Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive episoder i bipolær
lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).
4.2
Dosering og
administration
Voksne
Skizofreni: Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.
Manisk episode: Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved monoterapi,
eller 10 mg daglig ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).
Forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse. Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag. Patienter, som
har fået olanzapin til behandling af maniske episoder fortsættes i terapi med samme dosis for
forebyggelse af tilbagefald. I tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller depressiv episode bør
olanzapinbehandlingen fortsættes (med dosisoptimering efter behov), med klinisk indiceret
supplerende terapi til behandling af stemningssymptomer.
Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse kan
den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle kliniske status indenfor intervallet 5-
20 mg/dag. Dosisøgning udover den anbefalede startdosis kan kun anbefales efter en passende klinisk
revurdering og bør generelt foretages med mindst 24 timers interval. Olanzapin kan tages uden
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
hensyntagen til måltider, da absorptionen ikke påvirkes af fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin
bør det overvejes gradvist at reducere dosis.
Pædiatrisk population
Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende dokumentation for
sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning, lipid- og prolaktinforandringer i en større
mængde i kortvarige studier med unge patienter end i studier med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8,
5.1 og 5.2).
Ældre patienter
En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til patienter
65 år,
dersom det findes klinisk indiceret (se pkt. 4.4).
Patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion
En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat leverinsufficiens
(cirrose, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør kun øges med forsigtighed.
Køn
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisforløb hos kvinder i forhold til
mænd.
Rygere
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i forhold til
rygere.
Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder, ældre, ikke-
rygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når indiceret, bør hos sådanne
patienter foretages med forsigtighed.
(Se pkt. 4.5 og 5.2).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.
Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens kliniske tilstand
bedres. Patienterne bør følges nøje i denne periode.
Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse, og
bør ikke anvendes hos denne patientgruppe på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære
hændelser. I placebokontrollerede kliniske forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter
(gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var der en
dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapinbehandlede patienter i forhold til de
placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5 % og 1,5 %). Den højere forekomst af dødsfald var ikke
relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg) eller behandlingsvarighed.
Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til øget mortalitet, inkluderer alder >65
år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering, pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller
uden aspiration) eller samtidig brug af benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos
olanzapin-behandlede patienter end hos patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse
risikofaktorer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde, forbigående
iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en tre gange så høj
forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin,
sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo (henholdsvis 1,3 % og 0,4 %). Alle
de olanzapin- og placebobehandlede patienter,som oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde
præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år og vaskulær/blandet demens blev identificeret som
risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser i relation til olanzapinbehandling. Effekten af olanzapin
blev ikke påvist i disse forsøg.
Parkinsons sygdom
Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med
Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret Parkinson
symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for placebo (se pkt. 4.8), og
olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af psykotiske symptomer. I disse forsøg
skulle patienterne initialt være stabiliserede på den lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling
(dopaminagonist) og skulle forblive på den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele
forsøget. Olanzapin blev initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens
vurdering.
Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)
NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotikisk behandling. Sjældne
tilfælde af mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske manifestationer af
NMS er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på autonom ustabilitet
(uregelmæssig puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og hjertearytmi). Yderligere
symptomer kan inkludere forhøjet kreatinfosfokinase, myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut
nyresvigt. Hvis en patient får tegn og symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber
uden yderligere kliniske manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin,
seponeres.
Hyperglykæmi og diabetes
Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med
ketoacidose eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt dødelige tilfælde
(se pkt. 4.8) . I nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret, hvilket kan være en
disponerende faktor. Passende klinisk monitorering tilrådes i overensstemmelse med anvendte
antipsykotiske vejledninger, som f.eks. måling af blodsukker ved baseline, 12 uger efter start på
olanzapinbehandling og derefter årligt. Patienter i behandling med antipsykotika herunder
OLANZAPIN CIPLA bør observeres for tegn og symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi,
polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med diabetes mellitus eller patienter med risikofaktorer for
udvikling af diabetes bør monitoreres regelmæssigt for dårligere blodsukkerkontrol.Vægten bør
kontrolleres regelmæssigt, f.eks. ved baseline, 4, 8 og 12 uger efter start på olanzapinbehandling og
derefter kvartalsvist.
Lipidforandringer
Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske studier er der set uønskede
forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal håndteres i henhold til
normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og hos patienter med risikofaktorer for
udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles med antipsykotika herunder OLANZAPIN
CIPLA, bør have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold til de anvendte antipsykotiske
vejledninger, f.eks. ved baseline, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter hvert 5. år.
Antikolinerg aktivitet
Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet in vitro, frembød kliniske
studier
en lav forekomst af
dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter med samtidige sygdomme
er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter med prostatahypertrofi eller paralytisk
ileus og beslægtede tilstande.
Leverfunktion
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT er almindeligt
forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos
patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på
leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset
leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. I
tilfælde, hvor hepatitis (inklusive hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er
diagnosticeret, bør olanzapin seponeres.
Neutropeni
Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag, hos
patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med tidligere
medicin-induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvsdepression forårsaget af
samtidig sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos patienter med hypereosinofile tilstande
eller myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat
anvendes samtidig (se pkt. 4.8).
Ophør med behandling
Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning er
rapporteret sjældent (≥ 0,01 % og < 0,1 %) når olanzapin stoppes pludseligt.
QT-interval
I de kliniske forsøg var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1 % til 1 %) hos de
patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret som Fridericia korrigeret
QT (QTcF)
500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst tidspunkt post-baseline hos patienter
med baseline QTcF <500 msek. I forhold til placebo var der ingen signifikante forskelle i
hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse. Som med ethvert andet antipsykotisk middel
skal der udvises forsigtighed, når olanzapin ordineres sammen med lægemidler, der er kendt for at øge
QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos patienter hvor syndrom med lang QT er medfødt,
hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi.
Tromboemboli
Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret med
frekvensen "ikke almindelig" (≥ 1/1.000 til < 1/100)
Der er ikke blevet konstateret nogen kausal
sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På
trods af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres og forebyggende
foranstaltninger, f.eks. immobilisering af patienter, iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni,
ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.
Almindelig CNS-aktivitet
Som følge af olanzapins primære effekt på centralnervesystemet bør der udvises forsigtighed, når
stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol. Da olanzapin
udviser in vitro antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte eller indirekte dopaminagomisme.
Krampeanfald
Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller som er udsat
for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer med hyppigheden ikke
almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af disse tilfælde var tidligere
krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.
Tardiv dyskinesi
I sammenlignende
studier
af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk lavere
forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges imidlertid ved
længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør overvejes, hvis der
forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i behandling med olanzapin.
Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå efter afslutning af behandling.
Postural hypotension
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske
studier
med olanzapin. Som med
andre antipsykotiske midler, anbefales det periodisk at måle blodtryk på patienter over 65 år.
Pludselig, uventet hjertedød
I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød blevet
rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt observationskohortestudie var
risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt patienter behandlet med olanzapin dobbelt så
stor som hos patienter, der ikke blev behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin
var i studiet sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var
inkluderet i en pooled analyse.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. Forsøg med patienter i alderen
13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer i metaboliske parametre og
stigning i prolaktinværdier. Resultaterne efter længere tid i forbindelse med disse reaktioner er ikke
undersøgt og kendes ikke (se pkt. 4.5 og 5.1).
Lactose
OLANZAPIN CIPLA-tabletter indeholder lactose. Tabletterne bør ikke anvendes til patienter med
følgende lidelser: arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase
deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Pædiatrisk population
Interaktionsstudier
er kun udført hos voksne.
Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin
Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller inhiberer dette
isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.
Induktion af CYP1A2
Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan medføre
reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat øgning af olanzapin
clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede, men klinisk overvågning anbefales
og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis nødvendigt (se pkt. 4.2).
Inhibition af CYP1A2
Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen af
olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C
efter fluvoxamin var 54 % hos kvindelige
ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var
henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør overvejes hos patienter, som
anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af
olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor af CYP1A2 initieres.
Nedsat biotilgængelighed
Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages mindst 2
timer før eller efter olanzapin.
Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida (aluminium,
magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin signifikant.
Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler
Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopamin agonister.
Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP-isoenzymer in vitro (f.eks. 1A2, 2D6, 2C9, 2C19, 3A4).
Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af in vivo studier, hvor der ikke blev
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser: tricykliske antidepressiva
(hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin (CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og
2C19).
Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller biperiden.
Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af valproatdosis er
nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.
Almindelig CNS aktivitet
Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der kan
undertrykke centralnervesystemet.
Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons sygdom og
demente frarådes (se pkt. 4.4).
QTc-interval
Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som øger QTc-
intervallet.
4.6
Fertilitet, graviditet og amning
Graviditet
Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede
studier
af gravide kvinder. Patienter bør rådes
til at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide under behandling
med olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun anvendes til gravide, hvis den
potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko for fosteret.
Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive olanzapinl) under tredje trimester af
graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller abstinenssymptomer,
som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der er blevet rapporteret om ophidselse,
hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, akut respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtag. Derfor
bør nyfødte overvåges nøje.
Amning
I en
studier
af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i mælken. Den gennemsnitlige dosis,
som barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved steady state bestemt til at være 1,8 % af moderens
olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis de er i behandling med olanzapin.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Der er ikke foretaget
studier
af virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes forsigtighed ved
bilkørsel og maskinbetjening.
4.8
Bivirkninger
Voksne
De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i forbindelse med
anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed og vægtøgning, eosinofili, forhøjede niveauer
af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4), glukosuri, øget appetit, svimmelhed,
akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt. 4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension,
antikolinerge virkninger, forbigående asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4),
hududslæt, asteni, træthed, pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af
gammaglutamyltransferase, af urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Resumé af bivirkninger i tabelform
Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger og i
kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter faldende grad af
alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100
til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til
1/1.000), meget sjælden
(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Meget almindelig
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Blod og lymfesystem
Eosinofili
Leukopeni
Neutropeni
Trombocytopeni
Immunsystemet
Overfølsomhed
Metabolisme og ernæring
Vægtstigning
Forhøjede
kolesterolniveauer
Forhøjede
glucoseniveauer
Forhøjede
triglyceridniveauer
Glukosuri
Øget appetit
Udvikling eller
forværring af diabetes
lejlighedsvist sammen
med ketoacidose eller
koma, heriblandt
dødelige tilfælde (se
pkt. 4.4)
Hypotermi
Nervesystemet
Døsighed
Svimmelhed
Akatisi
Parkinsonisme
Dyskinesi
Krampeanfald, hvor
der i de fleste tilfælde
var rapporteret
krampeanfald i
anamnesen eller
risikofaktorer for
kramper
Dystoni (inklusive
okulogyration)
Tardiv dyskinesi
Amnesi
Dysartri
Malignt
neuroleptikasyndrom
(se pkt. 4.4)
Abstinenssymptomer
Luftveje, thorax og mediastinum
Epistaxis
Hjerte
Bradykardi
forlængelse (se
pkt. 4.4)
Ventrikulær
takykardi/ventrikel-
flimren
Pludselig død (se pkt.
4.4)
Vaskulære sygdomme
Ortostatisk
hypotension
Tromboemboli
(inklusive lungeemboli
og dyb venetrombose)
(se pkt. 4.4)
Mave-tarmkanalen
Lette forbigående
antikolinerge
virkninger, herunder
forstoppelse og
Udspilet abdomen
Pankreatitis
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
mundtørhed
Lever og galdeveje
Forbigående,
asymptomatisk
forhøjede
leveraminotransferaser
(ALAT, ASAT), særlig
initialt i behandlingen
(se pkt. 4.4)
Hepatitis (inklusive
hepatocellulær
cholestatisk eller
blandet leverskade)
Hud og subkutane væv
Hududslæt
Lysfølsomhedsreaktion
Alopeci
Knogler, led, muskler og bindevæv
Artralgi
Rabdomyolyse
Nyrer og urinveje
Urininkontinens
Urinretention
Vandladningsbesvær
Det reproduktive system og mammae
Erektil dysfunktion
hosmænd
Nedsat libido hos
mænd og kvinder
Amenorré
Brystforstørrelse
Galaktorré hos kvinder
Gynækomasti/brystfor-
størrelse hos mænd
Priapisme
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet
Asteni
Træthed
Ødemer
Pyreksi
Undersøgelser
Forhøjede
plasmaprolaktinniveau
Forhøjet alkalisk
fosfatase
Høje niveauer af
kreatinkinase
Høje niveauer af
gammaglutamyl-
transferase
Høje niveauer af
urinsyre
Forhøjet total-bilirubin
Ikke kendt
Graviditet, puerperium og den perinatale periode
Abstinenssyndrom hos
nyfødte (se pkt. 4.6)
Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle baseline bodymassindex (BMI)
kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var vægtøgning
7 % af
baseline kropsvægt meget almindelig (22,2 %),
15 % var almindelig (4,2 %) og ≥ 25 % var ikke
almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på
7 %,
15 % og ≥25 % af baseline kropsvægt ved
langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7 % og 12,3
Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (totalt kolesterol, LDL kolesterol og triglycerider) var
højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved baseline.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt niveau
6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
5,17 -
< 6,2 mmol/l) til højt niveau (
6,2 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt niveau
7 mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
5,56 -
< 7 mmol/l) til højt niveau (
7 mmol/l) var meget almindeligt.
Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt niveau
2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved baseline (
1,69 -
< 2,26 mmol/l) til højt niveau (
2,26 mmol/l) var meget almindeligt.
I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede patienter
numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter behandlet med
olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni sammenlignet med titrerede
doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret information om tidligere individuelle akutte og
tardive ekstrapyramidale bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at
olanzapin forårsager mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.
Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og opkastning er
rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.
I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den øvre
normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal baseline-
prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af disse patienter, og den
forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.
Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed bestemt
ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.
Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en hyppighed
estimeret ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den Integrerede
Olanzapindatabase.
Langvarig eksponering (mindst 48 uger)
Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,
total/LDL/HDL-cholesterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter, som
fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af middelblodglucose efter ca. 6
måneder.
Yderligere oplysninger om særlige populationer
I kliniske forsøg med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en højere
incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se også pkt. 4.4).
Meget almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til denne patientgruppe var
unormal gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati, erythem, synsforstyrrelser og
urininkontinens blev observeret almindeligt.
I kliniske forsøg med patienter med lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist) i forbindelse med
Parkinsons sygdom, blev der rapporteret forværring af Parkinson symptomatologi og hallucinationer
meget almindeligt og hyppigere end med placebo.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
I et klinisk forsøg med patienter med bipolær mani resulterede valproat kombinationsterapi med
olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor kunne være høje
niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med lithium eller valproat resulterede i
øgede værdier (≥ 10 %) af rysten, mundtørhed, øget appetit og øget vægt. Taleforstyrrelser blev
ligeledes rapporteret almindeligt. Under behandling med olanzapin sammen med lithium eller valproat
forekom en stigning på ≥ 7 % af baseline legemsvægt hos 17,4 % af patienterne ved akut behandling
(op til 6 uger). Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos
patienter med bipolær sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af baseline legemsvægt hos
39,9 % af patienterne.
Pædiatrisk population
Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at ingen kliniske
studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er data fra studier med unge
blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.
Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens hos unge
patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun blev identificeret i
kortvatige kliniske forsøg med unge patienter. Klinisk signifikant vægtøgning (≥ 7 %) synes at
forekomme hyppigst i den unge population sammenlignet med ældre med sammenlignelig
eksponering. Størrelsen af vægtøgning og andelen af unge patienter, som havde klinisk signifikant
vægtøgning, var større ved langvarig eksponering (mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering.
Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af alvorlighed.
Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til < 1/10).
Metabolisme og ernæring
Meget almindelig: Vægtstigning
, forhøjede triglyceridniveauer
, øget appetit..
Almindelig: Forhøjede kolesterolniveauer
Nervesystemet
Meget almindelig: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, døsighed).
Mave-tarmkanalen
Almindelig: Mundtørhed
Lever og galdeveje
Meget almindelig: Forhøjede leveraminotransferaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).
Undersøgelser
Meget almindelig: Nedsat total bilirubin, forhøjet GGT, forhøjede niveauer af plasmaprolaktin
legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6 %), ≥ 15 % af baseline legemsvægt var almindelig (7,1%)
og ≥ 25 % var almindelig (2,5 %). Ved langvarig eksponering (mindst 24 uger), tog 89,4 % ≥ 7 % på
i vægt, 55,3 % tog ≥ 15 % på i vægt og 29,1 % tog ≥ 25 % af deres baseline kropsvægt på.
14
Observerede normalniveauer ved faste ved baseline (< 1.016 mmol/l, som steg til (≥ 1.467 mmol/l)
og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved baseline (≥ 1.016 mmol/l - < 1.467 mmol/l) op
til (≥ 1.467 mmol/l).
Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved baseline (< 4.39 mmol/l) op til
(≥ 5.17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra
grænser ved baseline (≥ 4.39 - < 5.17 mmol/l) op til (≥ 5.17 mmol/l) var meget almindeligt.
Forhøjede plasmaprolaktinniveauer blev rapporteret hos 47% af de unge patienter.
4.9
Overdosering
Tegn og symptomer
Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,
agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat bevidsthedsniveau,
varierende fra sedation til koma.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Andre medicinsk signifikante sequelae efter overdosering inkluderer delirium, kramper, koma, muligt
malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension eller hypotension,
hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært ophør. Dødelig udgang er
rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men overlevelse er også rapporteret efter akut
overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.
Behandling
Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales. Standard
procedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (fx ventrikelskylning, administration af
aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af
olanzapin med 50-60 %.
Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes afhængig af den
kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt samt understøtning af den
respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller andre sympatomimetiske midler med beta-
agonist aktivitet, da beta-stimulation kan forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det
kardiovaskulære system for at afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning
bør fortsætte indtil patienten kommer sig.
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakoterapeutisk klassifikation: diazepiner, oxazepiner og thiazepiner, ATC-kode: N05A H03
Farmakodynamisk virkning
Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med en bred
farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.
I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (K
< 100 nM) til serotonin 5-HT
2A/2C
, 5-HT
, 5-HT
dopamin D
, kolinerge muskarine receptorer M
-adrenerge og histamin H
receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5-HT, dopamin og kolinerg antagonisme i
overensstemmelse med receptorbindingsprofilen. Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5-HT
end til dopamin D
- receptorerne i in vitro studier og større 5-HT
- end D
-aktivitet i in vivo modeller.
Elektrofysiologiske undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de
mesolimbiske (A10) dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale
(A9) baner for motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned
avoidance response), en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de, der
frembringer katalepsi, en effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til visse andre
antipsykotika øger olanzapin responset ved en "anxiolytisk" test.
t enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET) studie hos raske forsøgspersoner bandt
olanzapin til flere 5-HT
end til dopamin D
- receptorer. Desuden afslørede et Single Photon
Emission Computed Tomography (SPECT) studie af skizofrene patienter, at olanzapin-responderende
patienter havde en lavere striatal D
-binding end visse andre antipsykotika- og risperidon-
responderende patienter, hvorimod det var sammenligneligt med clozapin-responderende patienter.
Klinisk virkning og sikkerhed
I 2 ud af 2 placebo- og 2 ud af 3 komparatorkontrollerede studier af mere end 2.900 skizofrene
patienter med både positive og negative symptomer blev olanzapin forbundet med statistisk
signifikante større forbedringer af negative såvel som af positive symptomer.
Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni, skizoaffektive og
beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1481 patienter med varierende grad af hertil forbundne
depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16,6 ved Montgomery-Asberg Depression
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Rating Scale). Studiet viste en prospektiv sekundær analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før
behandling til endt behandling en statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter
behandlet med olanzapin (-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).
Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sindslidelse havde olanzapin overlegen
effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til placebo og valproat. Olanzapin
havde også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved andelen af patienter med symptomatisk
remission af mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie af patienter i behandling med lithium
eller valproat i minimum 2 uger medførte samtidig behandling med olanzapin 10 mg
(kombinationsterapi med lithium eller valproat) en større reduktion af symptomerne på mani efter 6
uger end ved lithium- eller valproat-monoterapi.
I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde
opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo. Olanzapin viste sig
statistisk signifikant overlegen overfor placebo på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald.
Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel overfor placebo i form af forebyggelse af enten
tilbagefald til mani eller tilbagefald til depression.
I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som havde opnået
bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på olanzapin eller lithium
alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære slutpunkt for bipolære tilbagefald
(olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055)
I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter stabiliseret med
olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste langtids olanzapin co-terapi med
lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant overlegen overfor lithium eller valproat alene i
forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske)
kriterium.
Pædiatrisk population
Erfaringen med unge (alder 13 – 17 år) omfatter mindre end 200 unge og er begrænset til kortvarige
effektdata ved skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse med bipolar I-sygdom (3 uger). Olanzapin
blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg daglig. Under
behandling med olanzapin tog de unge signifikant mere på i vægt sammenlignet med voksne.
Størrelsen af ændringer i faste totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin (se pkt. 4.4
og 4.8) var større hos unge end hos voksne. Der findes ingen data vedrørende virkning ved
vedligeholdelsesbehandling og begrænsede data for langvarig sikkerhed (se pkt. 4.4 og 4.8).
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Olanzapin absorberes godt efter peroral administration og når maksimal plasmakoncentration indenfor
5 til 8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse. Fuldstændig peroral biotilgængelighed
relativ til intravenøs administration er ikke bestemt.
Distribution
Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til ca.
1.000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt
-glykoprotein.
Biotransformation
Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende cirkulerende
metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren. Cytochrom P450-CYP1A2 og
P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-hydroxymethyl metabolitterne, der udviser
signifikant mindre in vivo farmakologisk aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende
farmakologiske aktivitet stammer fra det native olanzapin.
Elimination
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Efter peroral administration sås en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for
olanzapin hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.
Hos raske ældre forsøgspersoner (> 65 år) var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget
(51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret (17,5 versus 18,2 l/time). Den farmakokinetiske
variation hos ældre forsøgspersoner er indenfor variationen hos ikke-ældre. Hos 44 patienter > 65 år
med skizofreni gav dosering med 5-20 mg/dag ingen udsving i bivirkningsprofilen.
Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige halveringstid en del forlænget (36,7 versus 32,3
timer) og clearance reduceret (18,9 versus 27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg) udviste imidlertid en
sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n=467) som hos mandlige patienter (n=869).
Nedsat nyrefunktion
Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance < 10 ml/min) versus raske forsøgspersoner
fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (37,7 versus 32,4
timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time).
Et studie
af den totale omsætning af olanzapin viste
imidlertid, at omkring 57 % radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som
metabolitter.
Rygere
Hos rygere med let leverfunktionsnedsættelse var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid (39,3
timer) forlænget, og clearance (18,0 l/time) reduceret i overensstemmelse med raske ikke-rygende
forsøgspersoner (henholdsvis 48,8 timer og 14,1 l/time).
Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder) var den gennemsnitlige eliminations halveringstid
forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret (18,6 versus 27,7 l/time).
Olanzapins plasmaclearance er lavere hos: ældre end hos yngre personer, kvinder end hos mænd og
ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins clearance og halveringstid grundet
alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle variation fra person til person.
I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske individer fandtes ingen forskel i farmakokinetiske
parametre i de tre populationsgrupper.
Pædiatrisk population
Unge (alder 13 – 17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og voksne. Den
gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske forsøg ca. 27 % højere hos unge.
Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere gennemsnitlig legemsvægt og
færre unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis til den højere gennemsnitlige
eksponering, som blev set hos unge.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Akut (enkelt-dosis) toksicitet
Den observerede perorale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske
lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, coma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og hæmmet
vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede
perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi,
tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale
enkelt-doser på op til 100 mg/kg afkræftelse og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.
Toksicitet ved gentagen dosis
I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var CNS
depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de dominerende effekter.
Der udvikledes tolerance over for CNS-depressionen. Vækstparametre mindskedes ved høje doser.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Reversible virkninger, som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat
vægt af ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.
Hæmatologisk toksicitet
Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder dosisafhængig
reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af cirkulerende leukocytter
hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni,
trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller
10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos
cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.
Reproduktiv toksicitet
Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos hanrotter.
Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human dosis), og
reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange maksimal human dosis). Hos
afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en forsinket fosterudvikling og et
forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.
Mutagenicitet
Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede bakterielle
mutationstests og in vitro og in vivo tests på pattedyr.
Karcinogenicitet
På baggrund af resultater fra
studier
af mus og rotter blev det konkluderet, at olanzapin ikke er
karcinogent.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Lactosemonohydrat
Majsstivelse
Hydroxypropylcellulose
Magnesiumstearat
Tabletovertræk
Opadry Blue indeholdende:
Hypromellose (E464)
Titaniumdioxid (E171)
Polyethylenglycol 6000
Indigo carmine aluminium lake (E132)
Brilliant blue FCF aluminium lake (E133)
Jernoxid sort (E172)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
2 år
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Opbevares i den originale yderpakning.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Må ikke opbevares over 30°C.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
Aluminium blisterkort i kartoner á 28 eller 56 tabletter pr. karton.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for bortskaffelse og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Cipla (EU) Limited
Hillbrow House
Hillbrow Road
Esher
Surrey
KT10 9NW
Storbritannien
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
EU/1/07/426/010 – Olanzapine Cipla – 15 mg – overtrukne tabletter - 28 tabletter pr. karton
EU/1/07/426/011 – Olanzapine Cipla – 15 mg – overtrukne tabletter - 56 tabletter pr. karton
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF
TILLADELSEN
Dato for første tilladelse: 14. november 2007
Dato for seneste fornyelse: 01.
oktober
2012
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
Yderligere information om OLANZAPIN CIPLA findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs
hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.
7 Westferry Circus
Canary Wharf
London E14 4HB
United Kingdom
Telephone
+44 (0)20 7418 8400
Facsimile
+44 (0)20 7418 8416
info@ema.europa.eu
Website
www.ema.europa.eu
An agency of the European Union
© European Medicines Agency, 2014. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
EMA/338475/2014
EMEA/H/C/000793
EPAR - sammendrag for offentligheden
Olanzapine Cipla
olanzapin
Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Olanzapine Cipla.
Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede
frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om,
hvordan Olanzapine Cipla skal anvendes.
Hvad er Olanzapine Cipla?
Olanzapine Cipla er et lægemiddel, som indeholder det aktive stof olanzapin. Det fås som tabletter
(2,5, 5, 7,5, 10 og 15 mg).
Olanzapine Cipla er et ‘generisk lægemiddel’. Det betyder, at Olanzapine Cipla er identisk med et
”referencelægemiddel”, som allerede er godkendt i Den Europæiske Union (EU), og som hedder
Zyprexa. Der kan indhentes yderligere oplysninger om generiske lægemidler i dokumentet med
spørgsmål og svar her.
Hvad anvendes Olanzapine Cipla til?
Olanzapine Cipla anvendes til behandling af voksne med skizofreni. Skizofreni er en sindssygdom med
en række symptomer, herunder desorganiseret tankegang og tale, hallucinationer (opfattelsen af at
høre eller se ting, som ikke er der), mistænksomhed og vrangforestillinger (forestillinger, der er ude af
trit med virkeligheden). Olanzapine Cipla er også effektivt til at fastholde den kliniske bedring ved
fortsat behandling af patienter, der har vist initial behandlingsrespons.
Olanzapine Cipla anvendes også til behandling af moderate til svære maniske episoder (ekstremt højt
humør) hos voksne. Det kan endvidere anvendes til at forebygge tilbagefald af sådanne episoder ved
bipolar sygdom (en psykisk lidelse, der forårsager skiftende perioder med henholdsvis højt humør og
depression) hos voksne, der har responderet på det første behandlingsforløb.
Lægemidlet udleveres kun efter recept.
Tidligere kendt som Olanzapine Neopharma.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Olanzapine Cipla
EMA/338475/2014
Side 2/3
Hvordan anvendes Olanzapine Cipla?
Den anbefalede startdosis af Olanzapine Cipla afhænger af, hvilken sygdom der behandles: Der
anvendes 10 mg om dagen til skizofreni og forebyggelse af maniske episoder og 15 mg om dagen til
behandling af maniske episoder, medmindre det anvendes sammen med andre lægemidler. I så fald
kan startdosis være på 10 mg om dagen. Dosis justeres afhængigt af, hvor god patientens respons er,
og hvor godt patienten tåler behandlingen. Det sædvanlige dosisområde ligger mellem 5 og 20 mg om
dagen. Patienter over 65 år og patienter, som har problemer med deres lever eller nyrer, skal muligvis
have en lavere startdosis på 5 mg om dagen.
Hvordan virker Olanzapine Cipla?
Det aktive stof i Olanzapine Cipla , olanzapin, er et antipsykotisk lægemiddel. Det kaldes et "atypisk"
antipsykotisk lægemiddel, fordi det adskiller sig fra de ældre antipsykotiske lægemidler, der har været
på markedet siden 1950'erne. Dets nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke, men det bindes til en
række receptorer på overfladen af nervecellerne i hjernen. Derved afbrydes de signaler, som
hjernecellerne sender til hinanden ved hjælp af "neurotransmittere", dvs. kemiske stoffer, som
nervecellerne bruger til at kommunikere indbyrdes. Det menes, at den gavnlige virkning af olanzapin
skyldes, at det blokerer receptorerne for de to neurotransmittere 5-hydroxytryptamin (også kaldet
serotonin) og dopamin. Da disse neurotransmittere er medvirkende til skizofreni og bipolær lidelse,
hjælper olanzapin med til at normalisere hjernevirksomheden, hvilket mindsker symptomerne på disse
sygdomme.
Hvordan blev Olanzapine Cipla undersøgt?
Da Olanzapine Cipla er et generisk lægemiddel, har patientundersøgelserne været begrænset til test
for at påvise, at det er bioækvivalent med referencelægemidlet Zyprexa To lægemidler er
bioækvivalente, når de danner den samme mængde af det aktive stof i kroppen.
Hvilken fordel og risiko er der forbundet med Olanzapine Cipla?
Da Olanzapine Cipla er et generisk lægemiddel, som er bioækvivalent med referencelægemidlet, anses
benefit/risk-forholdet for at være det samme som for referencelægemidlet.
Hvorfor blev Olanzapine Cipla godkendt?
CHMP konkluderede, at det i overensstemmelse med EU’s krav er blevet påvist, at Olanzapine Cipla er
af sammenlignelig kvalitet og er bioækvivalent med Zyprexa. Det var derfor CHMP's opfattelse, at
fordelene opvejer de identificerede risici ligesom for Zyprexa. Udvalget anbefalede udstedelse af
markedsføringstilladelse for Olanzapine Cipla.
Andre oplysninger om Olanzapine Cipla
Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske
Union for Vasovist den 14. november 2007. Lægemidlets navn blev ændret til
Olanzapine Cipla
16.maj 2013
Den fuldstændige EPAR for Olanzapine Cipla findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find
medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger om behandling med Olanzapine Cipla, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne
EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg
Olanzapine Cipla
EMA/338475/2014
Side 3/3
Den fuldstændige EPAR for referencelægemidlet findes også på agenturets websted.
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 08-2013.
Lægemidlet er ikke længere autoriseret til salg