Nplate

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
romiplostim
Tilgængelig fra:
Amgen Europe B.V.
ATC-kode:
B02BX04
INN (International Name):
romiplostim
Terapeutisk gruppe:
Antihemorrhagics,
Terapeutisk område:
Purpura, trombocytopenisk, Idiopatisk
Terapeutiske indikationer:
Nplate er indiceret til voksne patienter med kronisk-immun (idiopatisk) -trombocytopenisk-purpura (ITP), som er ildfaste mod andre behandlinger (e. kortikosteroider, immunglobuliner).
Produkt oversigt:
Revision: 21
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000942
Autorisation dato:
2009-02-04
EMEA kode:
EMEA/H/C/000942

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Nplate 125 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

Nplate 250 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

Nplate 500 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

romiplostim

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Nplate til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at bruge Nplate

Sådan skal De bruge Nplate

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

1.

Virkning og anvendelse

Nplates aktive stof er romiplostim, som er et protein, som anvendes til at behandle lave blodpladetal

hos patienter med immun (idiopatisk) trombocytopenisk purpura (kaldet ITP). ITP er en sygdom, hvor

kroppens immunforsvar ødelægger sine egne blodplader. Blodplader er de celler i blodet, som hjælper

med at lukke sår og fremme størkning af blodet. Et meget lavt antal blodplader kan give blå mærker

og forårsage alvorlig blødning.

Nplate anvendes til at behandle patienter på 1 år og derover, der eventuelt har fået fjernet milten på

grund af kronisk ITP, og som tidligere er behandlet med kortikosteroider eller immunglobuliner, hvor

disse former for behandling ikke virker.

Nplate virker ved at stimulere knoglemarven (den del af knoglen, som producerer blodceller) til at

producere flere blodplader. Dette skal hjælpe med at forhindre blå mærker og blødning forbundet med

ITP.

2.

Det skal De vide, før De begynder at bruge Nplate

Brug ikke Nplate:

hvis De er allergisk over for romiplostim eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

hvis De er allergisk over for andre lægemidler, som er fremstillet vha. DNA-teknologi under

anvendelse af mikroorganismen

Escherichia coli

E. coli

Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis De ophører med at få Nplate, vil De sandsynligvis få et lavt blodpladetal (trombocytopeni)

igen. Hvis De ophører med at få Nplate, skal Deres blodpladetal overvåges, og Deres læge vil

drøfte passende forsigtighedsregler med Dem.

Hvis De har risiko for blodpropper, eller hvis blodpropper er almindelige i Deres familie.

Risikoen for blodpropper kan også øges, hvis De:

har leverproblemer,

er ældre (≥ 65 år),

er sengeliggende,

har kræft,

tager p-piller eller får hormonbehandling,

for nylig er blevet opereret eller har været ude for et uheld,

er meget overvægtig,

ryger.

Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, før De bruger Nplate.

Hvis De har et meget højt blodpladetal, kan dette øge risikoen for blodpropper. Deres læge vil justere

Deres Nplate-dosis for at sørge for, at Deres blodpladetal ikke bliver for højt.

Knoglemarvsforandringer (forhøjet retikulin og mulig knoglemarvsfibrose)

Langvarig brug af Nplate kan medføre forandringer af knoglemarven. Disse forandringer kan medføre

unormale blodceller, eller at kroppen danner færre blodceller. Den milde form for disse

knoglemarvsforandringer kaldes “forhøjet retikulin” og er blevet observeret i kliniske forsøg med

Nplate. Det vides ikke, om dette kan udvikle sig til den mere alvorlige form kaldet

“knoglemarvsfibrose”. Tegn på knoglemarvsforandringer kan vise sig som unormale værdier i Deres

blodprøver. Deres læge vil afgøre, om unormale blodprøver er ensbetydende med, at De skal have

foretaget knoglemarvsprøver, eller om De skal stoppe med at tage Nplate.

Forværring af blodkræft

Deres læge kan beslutte at tage en knoglemarvsbiopsi, hvis lægen mener, det er nødvendigt for at

sikre, at De har ITP og ikke andre lidelser som f.eks. myelodysplastisk syndrom (MDS). Hvis De har

MDS og får Nplate, kan antallet af blastceller stige, og Deres MDS kan forværres og blive til akut

myeloid leukæmi, som er en type kræft i blodet.

Ophørt virkning af romiplostim

Hvis virkningen ophører, eller hvis De ikke kan opretholde blodpladerrespons med romiplostim-

behandling, vil Deres læge undersøge årsagerne til dette, herunder om De har et forøget antal

knoglemarvsfibre (retikulin) eller har udviklet antistoffer, som neutraliserer romiplostims aktivitet.

Børn og teenagere

Nplate anbefales ikke til brug til børn under 1 år.

Brug af anden medicin sammen med Nplate

Fortæl altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin, har brugt det for nylig eller

planlægger at bruge anden medicin.

Hvis De også tager lægemidler til forebyggelse af blodpropper (behandling med

koagulationshæmmende eller blodpladefunktionshæmmende midler), er der større risiko for blødning.

Deres læge vil drøfte dette med Dem.

Hvis De tager kortikosteroider, danazol og/eller azathioprin for ITP, kan dosis af disse lægemidler

blive nedsat eller behandlingen med dem helt standse, når De tager Nplate.

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

De spørge Deres læge eller apoteket til råds, før De tager dette lægemiddel. Brug af Nplate frarådes

under graviditet, medmindre Deres læge har foreskrevet det.

Det vides ikke, hvorvidt romiplostim udskilles i mælken hos mennesker. Behandling med Nplate

frarådes under amning. Beslutningen om, hvorvidt amning skal afbrydes, eller behandling med

romiplostim ophøre, skal træffes under hensyntagen til fordelen for barnet ved amning og fordelen for

Dem ved behandling med romiplostim.

Trafik- og arbejdssikkerhed

De skal tale med Deres læge, inden De kører bil eller betjener maskiner, da nogle bivirkninger (f.eks.

forbigående anfald af svimmelhed) kan forringe Deres evne til at gøre dette på en sikker måde.

3.

Sådan skal De bruge Nplate

Voksne og børn (1 til 17 år):

Nplate vil blive givet under direkte opsyn af Deres læge, som omhyggeligt vil kontrollere den mængde

Nplate, som De får.

Nplate indgives én gang om ugen som en injektion under huden (subkutant).

Deres startdosis er 1 mikrogram Nplate pr. kilogram legemsvægt én gang om ugen. Deres læge vil

fortælle Dem, hvor meget De skal tage. Nplate skal injiceres en gang om ugen for at holde Deres

blodpladetal oppe. Deres læge vil tage regelmæssige blodprøver for at måle, hvordan Deres blodplader

reagerer, og om nødvendigt justere Deres dosis.

Efter Deres blodpladetal er kommet under kontrol, fortsætter lægen med at kontrollere Deres blod

regelmæssigt. Deres dosis kan justeres yderligere for at holde blodpladetallet under kontrol på lang

sigt.

Børn (1 til 17 år): udover justering af Deres dosis baseret på blodpladetallet, vil Deres læge også

regelmæssigt veje Dem for at kunne justere Deres dosis.

Hvis De har brugt for meget Nplate

Deres læge vil sikre, at De får den rigtige dosis Nplate. Hvis De har fået mere Nplate, end De skulle,

vil De muligvis ikke føle nogen fysiske symptomer, men Deres blodpladetal kan stige til et meget højt

niveau, hvilket kan forøge risikoen for blodpropper. Hvis Deres læge derfor har mistanke om, at De

har fået mere Nplate, end De skulle, tilrådes det, at De overvåges for eventuelle tegn og symptomer på

bivirkninger, og at De øjeblikkeligt gives passende behandling.

Hvis De har brugt for lidt Nplate

Deres læge vil sikre, at De får den rigtige dosis Nplate. Hvis De har fået mindre Nplate, end De skulle,

vil De muligvis ikke føle nogen fysiske symptomer, men Deres blodpladetal kan blive lavt, hvilket kan

øge risikoen for blødning. Hvis Deres læge derfor har mistanke om, at De har fået mindre Nplate, end

De skulle, tilrådes det, at De overvåges for eventuelle tegn og symptomer på bivirkninger, og at De

øjeblikkeligt får passende behandling.

Hvis De har glemt at bruge Nplate

Hvis De har glemt at tage en dosis af Nplate, vil Deres læge drøfte med Dem, hvornår De skal have

Deres næste dosis.

Hvis De holder op med at bruge Nplate

Hvis De ophører med at tage Nplate, vil Deres lave blodpladetal (trombocytopeni) sandsynligvis

vende tilbage. Deres læge beslutter, om De skal holde op med at tage Nplate.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger hos voksne med ITP

Meget almindelige: kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer

hovedpine,

allergisk reaktion,

infektion i øvre luftveje.

Almindelige: kan påvirke op til 1 ud af 10 personer

knoglemarvslidelse, herunder et forøget antal knoglemarvsfibre (retikulin),

søvnløshed (insomni),

svimmelhed,

snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder (paræstesi),

migræne,

rødmen (flushing) i huden,

blodprop i lungearterien (lungeemboli),

kvalme,

diarré,

mavesmerter,

fordøjelsesbesvær (dyspepsi),

forstoppelse,

kløe i huden (pruritus),

blødning under huden (ekkymose),

blå mærker (kontusion),

udslæt,

ledsmerter (artralgi),

muskelsmerter eller -svaghed (myalgi),

smerter i hænder og fødder,

muskelkramper,

rygsmerter,

knoglesmerter,

træthed,

reaktioner på injektionsstedet,

hævelse af hænder og fødder (perifert ødem),

influenzalignende symptomer,

smerter,

svaghed (asteni),

feber (pyreksi),

kulderystelser,

kontusion,

hævelse i ansigt, af læber, i mund, tunge eller hals, hvilket kan give synkebesvær og

åndedrætsbesvær (angioødem),

mave-tarm-katar (gastroenteritis),

hjertebanken (palpitationer).

Almindelige: kan påvirke op til 1 ud af 10 personer (kan vise sig i blod- eller urinprøver)

lavt antal blodplader (trombocytopeni) og lavt antal blodplader efter ophør med Nplate,

et blodpladetal, som er højere end normalt (trombocytose),

anæmi (blodmangel).

Ikke almindelige: kan påvirke op til 1 ud af 100 personer

knoglemarvssvigt; lidelse i knoglemarven, der forårsager ardannelse (myelofibrose); forstørret

milt (splenomegali); blødning fra skeden (vaginalblødning); blødning fra endetarmen

(rektalblødning); blødning i munden; blødning på injektionsstedet,

blodprop i hjertet (myokardieinfarkt); hurtigere puls,

svimmelhed (vertigo),

problemer med øjnene, herunder: blødning i øjet (konjunktival blødning); problemer med at

fokusere eller sløret syn (akkommodationslidelse, papilødem eller øjenlidelse); blindhed;

øjenkløe; tåreflåd eller synsforstyrrelser,

problemer med fordøjelsessystemet, herunder: opkastning; dårlig ånde; synkebesvær;

fordøjelsesbesvær eller halsbrand (gastroøsofageal reflukssygdom); blod i afføringen;

mavegener; sår eller blærer i munden (stomatitis); misfarvede tænder,

nedsat eller øget vægt; intolerance mod alkohol; appetitløshed eller nedsat appetit; dehydrering,

almen utilpashed; brystsmerter; irritabilitet; hævelse i ansigtet (ansigtsødem);

varmefornemmelse; forhøjet kropstemperatur; anspændthed,

influenza; lokaliseret infektion; betændelse i næse og hals (nasofaryngit),

problemer med næse og hals, herunder: hoste; løbende næse; halstørhed; åndenød eller

åndedrætsbesvær (dyspnø); tilstoppet næse; smerter ved vejtrækning,

smertefulde, hævede led på grund af urinsyre (urinsyre dannes ved nedbrydning af maden)

(podagra),

spændte muskler; muskelsvaghed; skuldersmerter; muskeltrækninger,

problemer med nervesystemet, herunder ufrivillige muskelsammentrækninger; ændret

smagssans; nedsat smagssans; nedsat følsomhed især i huden; ændring i nervefunktionerne i

arme og ben (perifer neuropati); blodprop i hjernens sinus transversus,

depression; abnorme drømme,

hårtab (alopeci); øget følsomhed mod lys; akne; allergisk reaktion i huden efter kontakt med

allergen (kontaktdermatitis); hudreaktion med udslæt og blærer (eksem); tør hud; rødme af

huden (erytem); kraftig skældannelse eller afskallende udslæt; abnorm hårvækst; fortykkelse af

huden eller hudkløe på grund af gentagen kradsen (prurigo); blødning under huden eller blå

mærker under huden (purpura); ujævnt udslæt (papuløst udslæt); kløende udslæt; nældefeber

(urticaria); knude i huden; unormal hudlugt,

problemer med blodcirkulationen, herunder blodprop i venen i leveren (portal venetrombose);

dyb venetrombose; lavt blodtryk (hypotension); forhøjet blodtryk; blokering af blodkar (perifer

emboli); nedsat blodgennemstrømning i hænder, ankler eller fødder (perifer iskæmi); hævelse

eller blodpropper i en vene, der kan være meget øm, når den berøres (flebit eller overfladisk

tromboflebit); blodprop,

en sjælden lidelse, der er kendetegnet ved perioder med brændende smerte, rødmen og varme i

fødder og hænder (erytromelalgi).

Ikke almindelige: kan påvirke op til 1 ud af 100 personer (kan vise sig i blod- eller urinprøver)

en sjælden form for anæmi, hvor antallet af røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader

er nedsat (aplastisk anæmi),

forhøjet antal hvide blodlegemer (leukocytose),

for høj produktion af blodplader (trombocytæmi); forhøjet antal blodplader (trombocytter,

hindrer blodet i at størkne); unormalt antal blodplader,

ændringer i nogle blodprøver (forhøjet transaminase, forhøjet laktatdehydrogenase i blodet),

uhæmmet vækst af visse hvide blodlegemer (myelomatose),

protein i urinen.

Bivirkninger hos børn med ITP

Meget almindelige: kan påvirke mere end 1 ud af 10 personer

infektioner i øvre luftveje,

smerter i mund og hals (oropharyngeal smerte),

kløende, løbende eller blokeret næse (rhinitis),

hoste,

øvre mavesmerter,

diarre,

udslæt,

feber (pyrexi),

blå mærker (kontusion).

Almindelige: kan påvirke op til 1 ud af 10 personer

gastroenteritis,

ondt i halsen og ubehag ved synkning (faryngit),

øjenbetændelse (konjunktivitis),

ørebetændelse,

bihulebetændelse (sinusitis),

hævelse i lemmer/hænder/fødder,

blødning under hudens overflade eller blå mærker under huden (purpura),

kløende udslæt (urticaria).

Ikke almindelig: kan påvirke op til 1 ud af 100 personer

blodpladetal højere end normalt (trombocytose).

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på ydre karton og hætteglassets etiket efter

EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Må ikke nedfryses.

Skal opbevares i den originale karton for at beskytte mod lys.

Dette lægemiddel kan opbevares uden for køleskab i 30 dage ved stuetemperatur (op til 25 °C) i den

originale karton.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Nplate indeholder

Aktivt stof: romiplostim.

Hvert hætteglas med Nplate 125 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning, indeholder i

alt 230 mikrogram romiplostim. Hvert hætteglas indeholder en ekstra mængde for at sikre, at

der kan indgives 125 mikrogram romiplostim. Efter opløsning indeholder en anvendelig

mængde på 0,25 ml opløsning 125 mikrogram romiplostim (500 mikrogram/ml).

Hvert hætteglas med Nplate 250 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning, indeholder i

alt 375 mikrogram romiplostim. Hvert hætteglas indeholder en ekstra mængde for at sikre, at

der kan indgives 250 mikrogram romiplostim. Efter opløsning indeholder en anvendelig

mængde på 0,5 ml opløsning 250 mikrogram romiplostim (500 mikrogram/ml).

Hvert hætteglas med Nplate 500 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning, indeholder i

alt 625 mikrogram romiplostim. Hvert hætteglas indeholder en ekstra mængde for at sikre, at

der kan indgives 500 mikrogram romiplostim. Efter opløsning indeholder en anvendelig

mængde på 1 ml opløsning 500 mikrogram romiplostim (500 mikrogram/ml).

Øvrige indholdsstoffer: Mannitol (E421), saccharose, L-histidin, saltsyre (til justering af pH) og

polysorbat 20.

Udseende og pakningsstørrelser

Nplate er et hvidt pulver til injektionsvæske, opløsning, som leveres i et enkeltdosis hætteglas.

Hver karton indeholder 1 eller 4 hætteglas med enten 125 mikrogram (beige hætte), 250 mikrogram

(rød hætte) eller 500 mikrogram (blå hætte) romiplostim.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

4817 ZK Breda

Holland

Indehaver af markedsføringstilladelse

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

4817 ZK Breda

Holland

Fremstiller

Amgen Technology (Ireland) Unlimited Company

Pottery Road

Dun Laoghaire

Co Dublin

Irland

Fremstiller

Amgen NV

Arianelaan 5

1200 Brussel

Belgien

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

s.a. Amgen n.v.

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Lietuva

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +370 5 219 7474

България

Амджен България ЕООД

Тел.: +359 (0)2 424 7440

Luxembourg/Luxemburg

s.a. Amgen

Belgique/Belgien

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Česká republika

Amgen s.r.o.

Tel: +420 221 773 500

Magyarország

Amgen Kft.

Tel.: +36 1 35 44 700

Danmark

Amgen, filial af Amgen AB, Sverige

Tlf: +45 39617500

Malta

Amgen B.V.

The Netherlands

Tel: +31 (0)76 5732500

Deutschland

AMGEN GmbH

Tel.: +49 89 1490960

Nederland

Amgen B.V.

Tel: +31 (0)76 5732500

Eesti

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +372 586 09553

Norge

Amgen AB

Tel: +47 23308000

Ελλάδα

Amgen Ελλάς Φαρμακευτικά Ε.Π.Ε.

Τηλ.: +30 210 3447000

Österreich

Amgen GmbH

Tel: +43 (0)1 50 217

España

Amgen S.A.

Tel: +34 93 600 18 60

Polska

Amgen Biotechnologia Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 581 3000

France

Amgen S.A.S.

Tél: +33 (0)9 69 363 363

Portugal

Amgen Biofarmacêutica, Lda.

Tel: +351 21 4220606

Hrvatska

Amgen d.o.o.

Tel: +385 (0)1 562 57 20

România

Amgen România SRL

Tel: +4021 527 3000

Ireland

Amgen Ireland Limited

Tel: +353 1 8527400

Slovenija

AMGEN zdravila d.o.o.

Tel: +386 (0)1 585 1767

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Amgen Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 321 114 49

Italia

Amgen S.r.l.

Tel: +39 02 6241121

Suomi/Finland

Amgen AB, sivuliike Suomessa/Amgen AB, filial

i Finland

Puh/Tel: +358 (0)9 54900500

Kύπρος

C.A. Papaellinas Ltd

Τηλ.: +357 22741 741

Sverige

Amgen AB

Tel: +46 (0)8 6951100

Latvija

Amgen Switzerland AG Rīgas filiāle

Tel: +371 257 25888

United Kingdom

Amgen Limited

Tel: +44 (0)1223 420305

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nedenstående oplysninger er til læger og sundhedspersonale:

Rekonsitution:

Nplate er et sterilt, men ukonserveret præparat og er kun beregnet til engangsbrug. Nplate skal

rekonstitueres i overensstemmelse med god aseptisk praksis.

Nplate 125 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

skal rekonstitueres med 0,44 ml

sterilt vand til injektionsvæsker, så det er muligt at udtage et volumen på 0,25 ml. Hvert

hætteglas indeholder en ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 125 mikrogram

romiplostim (se nedenstående tabel over indholdet af hætteglassene).

eller

Nplate 250 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

skal rekonstitueres med 0,72 ml

sterilt vand til injektionsvæsker, så det er muligt at udtage et volumen på 0,5 ml. Hvert

hætteglas indeholder en ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 250 mikrogram

romiplostim (se nedenstående tabel over indholdet af hætteglassene).

eller

Nplate 500 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

skal rekonstitueres med 1,2 ml

sterilt vand til injektionsvæsker, så det er muligt at udtage et volumen på 1 ml. Hvert hætteglas

indeholder en ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 500 mikrogram romiplostim (se

nedenstående tabel over indholdet af hætteglassene).

Indhold af hætteglas:

Engangshætte-glas

med Nplate

Indhold af

romiplostim i

alt i hætteglas

Mængde

sterilt vand

til injektion

Injicérbart

produkt og

volumen

Endelig

koncentration

125 mikrog

230 mikrog

0,44 ml

125 mikrog i

0,25 ml

500 mikrog/ml

Engangshætte-glas

med Nplate

Indhold af

romiplostim i

alt i hætteglas

Mængde

sterilt vand

til injektion

Injicérbart

produkt og

volumen

Endelig

koncentration

250 mikrog

375 mikrog

0,72 ml

250 mikrog i

0,50 ml

500 mikrog/ml

500 mikrog

625 mikrog

1,20 ml

500 mikrog i

1,00 ml

500 mikrog/ml

Der bør kun anvendes sterilt vand til injektioner ved rekonstitution af medicinen. Der bør ikke bruges

natriumchloridopløsninger eller bakteriostatisk vand til rekonstitution af medicinen.

Vand til injektionsvæsker skal injiceres ind i hætteglasset. Indholdet af hætteglasset kan hvirvles

forsigtigt rundt, og glasset vendes op og ned under opløsning.

Hætteglasset må ikke rystes eller

bevæges for meget.

Opløsning af Nplate tager som regel under 2 minutter. Kontrollér opløsningen for

partikler og misfarvning inden indgivelse. Den rekonstituerede opløsning skal være klar og farveløs og

må ikke indgives, hvis der ses partikler og/eller misfarvning.

Set fra et mikrobiologisk perspektiv skal medicinen anvendes med det samme. Hvis det ikke anvendes

med det samme, er opbevaringstider og forholdene før brug af præparatet brugerens ansvar.

Opbevaringstiden må normalt ikke overstige 24 timer ved 25 °C eller 24 timer i køleskab (2 °C –

8 °C), beskyttet mod lys.

Ikke anvendt medicin samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

Fortynding (påkrævet når den beregnede individuelle patientdosis er på mindre end 23 mikrogram)

Indledende rekonstitution af romiplostim med de angivne mængder sterilt vand til injektionsvæsker

giver en koncentration på 500 mikrogram/ml i alle hætteglasstørrelser. Hvis den beregnede

individuelle patientdosis er mindre end 23 mikrogram, kræves der et yderligere fortyndingstrin til

125 mikrogram/ml med

konserveringsfri, steril, natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske,

opløsning

for at sikre nøjagtig volumen (se nedenstående tabel).

Fortyndingsvejledning:

Engangshætteglas med

Nplate

Tilsæt dette volumen konserveringsfri, steril

natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %)

injektionsvæske, opløsning til det

rekonstituerede hætteglas

Koncentration efter

fortynding

125 mikrog

1,38 ml

125 mikrog/ml

250 mikrog

2,25 ml

125 mikrog/ml

500 mikrog

3,75 ml

125 mikrog/ml

Der må kun anvendes konserveringsfri, steril natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske,

opløsning til fortynding. Dextrose (5 %) i vand eller sterilt vand til injektion bør ikke anvendes til

fortynding. Der er ikke testet andre fortyndingsmidler.

Set fra et mikrobiologisk perspektiv skal lægemidlet anvendes med det samme. Hvis det ikke

anvendes med det samme, er opbevaringstider og forhold inden og under brug af lægemidlet brugerens

ansvar. Det skal normalt ikke opbevares mere end 4 timer ved 25 °C i engangssprøjter eller 4 timer i

køleskab (2 °C – 8 °C) i de originale hætteglas, og det skal beskyttes mod lys.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Nplate 250 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Nplate 500 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

romiplostim

Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, De vil vide.

Lægen har ordineret Nplate til Dem personligt. Lad derfor være med at give medicinen til andre.

Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som De har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis De får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal De vide, før De begynder at bruge Nplate

Sådan skal De bruge Nplate

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Instruktioner til tilberedelse og indgivelse af en injektion med Nplate

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk.

1.

Virkning og anvendelse

Nplates aktive stof er romiplostim, som er et protein, som anvendes til at behandle lave blodpladetal

hos patienter med immun (idiopatisk) trombocytopenisk purpura (kaldet ITP). ITP er en sygdom, hvor

kroppens immunforsvar ødelægger sine egne blodplader. Blodplader er de celler i blodet, som hjælper

med at lukke sår og fremme størkning af blodet. Et meget lavt antal blodplader kan give blå mærker

og forårsage alvorlig blødning.

Nplate anvendes til at behandle voksne patienter (18 år og derover), der eventuelt har fået fjernet

milten på grund af kronisk ITP, og som tidligere er behandlet med kortikosteroider eller

immunglobuliner, hvor disse former for behandling ikke virker.

Nplate virker ved at stimulere knoglemarven (den del af knoglen, som producerer blodceller) til at

producere flere blodplader. Dette skal hjælpe med at forhindre blå mærker og blødning forbundet med

ITP.

2.

Det skal De vide, før De begynder at bruge Nplate

Brug ikke Nplate:

hvis De er allergisk over for romiplostim eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

hvis De er allergisk over for andre lægemidler, som er fremstillet vha. DNA-teknologi under

anvendelse af mikroorganismen

Escherichia coli

E. coli

Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis De ophører med at få Nplate, vil De sandsynligvis få et lavt blodpladetal (trombocytopeni)

igen. Hvis De ophører med at få Nplate, skal Deres blodpladetal overvåges, og Deres læge vil

drøfte passende forsigtighedsregler med Dem.

Hvis De har risiko for blodpropper, eller hvis blodpropper er almindelige i Deres familie.

Risikoen for blodpropper kan også øges, hvis De:

har leverproblemer,

er ældre (≥ 65 år),

er sengeliggende,

har kræft,

tager p-piller eller får hormonbehandling,

for nylig er blevet opereret eller har været ude for et uheld,

er meget overvægtig,

ryger.

Kontakt lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, før De bruger Nplate.

Hvis De har et meget højt blodpladetal, kan dette øge risikoen for blodpropper. Deres læge vil justere

Deres Nplate-dosis for at sørge for, at Deres blodpladetal ikke bliver for højt.

Knoglemarvsforandringer (forhøjet retikulin og mulig knoglemarvsfibrose)

Langvarig brug af Nplate kan medføre forandringer af knoglemarven. Disse forandringer kan medføre

unormale blodceller, eller at kroppen danner færre blodceller. Den milde form for disse

knoglemarvsforandringer kaldes “forhøjet retikulin” og er blevet observeret i kliniske forsøg med

Nplate. Det vides ikke, om dette kan udvikle sig til den mere alvorlige form kaldet

“knoglemarvsfibrose”. Tegn på knoglemarvsforandringer kan vise sig som unormale værdier i Deres

blodprøver. Deres læge vil afgøre, om unormale blodprøver er ensbetydende med, at De skal have

foretaget knoglemarvsprøver, eller om De skal stoppe med at tage Nplate.

Forværring af blodkræft

Deres læge kan beslutte at tage en knoglemarvsbiopsi, hvis lægen mener, det er nødvendigt for at

sikre, at De har ITP og ikke andre lidelser som f.eks. myelodysplastisk syndrom (MDS). Hvis De har

MDS og får Nplate, kan antallet af blastceller stige, og Deres MDS kan forværres og blive til akut

myeloid leukæmi, der er en type kræft i blodet.

Ophørt virkning af romiplostim

Hvis virkningen ophører, eller hvis De ikke kan opretholde blodpladerrespons med romiplostim-

behandling, vil Deres læge undersøge årsagerne til dette, herunder om De har et forøget antal

knoglemarvsfibre (retikulin) eller har udviklet antistoffer, som neutraliserer romiplostims aktivitet.

Børn og teenagere

Nplate anbefales ikke til brug til børn under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med Nplate

Fortæl altid til lægen eller på apoteket, hvis De bruger anden medicin, har brugt det for nylig eller

planlægger at bruge anden medicin.

Hvis De også tager lægemidler til forebyggelse af blodpropper (behandling med

koagulationshæmmende eller blodpladefunktionshæmmende midler), er der større risiko for blødning.

Deres læge vil drøfte dette med Dem.

Hvis De tager kortikosteroider, danazol og/eller azathioprin for ITP, kan dosis af disse lægemidler

blive nedsat eller behandlingen med dem helt standse, når De tager Nplate.

Graviditet og amning

Hvis De er gravid eller ammer, har mistanke om, at De er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

De spørge Deres læge eller apoteket til råds, før De tager dette lægemiddel. Brug af Nplate frarådes

under graviditet, medmindre Deres læge har foreskrevet det.

Det vides ikke, hvorvidt romiplostim udskilles i mælken hos mennesker. Behandling med Nplate

frarådes under amning. Beslutningen om, hvorvidt amning skal afbrydes, eller behandling med

romiplostim ophøre, skal træffes under hensyntagen til fordelen for barnet ved amning og fordelen for

Dem ved behandling med romiplostim.

Trafik- og arbejdssikkerhed

De skal tale med Deres læge, inden De kører bil eller betjener maskiner, da nogle bivirkninger (f.eks.

forbigående anfald af svimmelhed) kan forringe Deres evne til at gøre dette på en sikker måde.

3.

Sådan skal De bruge Nplate

Nplate vil blive givet under direkte opsyn af Deres læge, som omhyggeligt vil kontrollere den mængde

Nplate, som De får.

Nplate indgives én gang om ugen som en injektion under huden (subkutant).

Deres startdosis er 1 mikrogram Nplate pr. kilogram legemsvægt én gang om ugen. Deres læge vil

fortælle Dem, hvor meget De skal tage. Nplate skal injiceres en gang om ugen for at holde Deres

blodpladetal oppe. Deres læge vil tage regelmæssige blodprøver for at måle, hvordan Deres blodplader

reagerer, og om nødvendigt justere Deres dosis.

Efter Deres blodpladetal er kommet under kontrol, fortsætter lægen med at kontrollere Deres blod

regelmæssigt. Deres dosis kan justeres yderligere for at holde blodpladetallet under kontrol på lang

sigt.

Brug altid Nplate nøjagtigt efter lægens anvisning. Er De i tvivl, så spørg lægen eller på apoteket.

Instruktioner til tilberedelse og indgivelse af en injektion med Nplate

Efter passende oplæring vil Deres læge muligvis også give Dem lov til selv at injicere Nplate. Læs

instruktionerne sidst i denne indlægsseddel med information om, hvordan Nplate skal injiceres, som

De har gennemgået det med Deres læge. Hvis Deres læge har givet Dem lov til selv at injicere, bør De

gå til kontrol hos Deres læge hver måned, så lægen kan fastlægge, om Nplate virker for Dem, eller om

en anden behandling skal overvejes.

Efter den første måned med selvinjektion af Nplate vil De skulle vise, at De stadig kan tilberede og

injicere Nplate korrekt.

Hvis De har brugt for meget Nplate

Deres læge vil sikre, at De får den rigtige dosis Nplate. Hvis De har fået mere Nplate, end De skulle,

vil De muligvis ikke føle nogen fysiske symptomer, men Deres blodpladetal kan stige til et meget højt

niveau, hvilket kan forøge risikoen for blodpropper. Hvis Deres læge derfor har mistanke om, at De

har fået mere Nplate, end De skulle, tilrådes det, at De overvåges for eventuelle tegn og symptomer på

bivirkninger, og at De øjeblikkeligt gives passende behandling.

Fortæl det straks til Deres læge, hvis lægen har givet Dem lov til selv at give injektionerne, og De har

brugt for meget Nplate.

Hvis De har brugt for lidt Nplate

Deres læge vil sikre, at De får den rigtige dosis Nplate. Hvis De har fået mindre Nplate, end De skulle,

vil De muligvis ikke føle nogen fysiske symptomer, men Deres blodpladetal kan blive lavt, hvilket kan

øge risikoen for blødning. Hvis Deres læge derfor har mistanke om, at De har fået mindre Nplate, end

De skulle, tilrådes det, at De overvåges for eventuelle tegn og symptomer på bivirkninger, og at De

øjeblikkeligt får passende behandling.

Fortæl det straks til Deres læge, hvis lægen har givet Dem lov til selv at give injektionerne, og De har

brugt for lidt Nplate.

Hvis De har glemt at bruge Nplate

Hvis De har glemt at tage en dosis af Nplate, vil Deres læge drøfte med Dem, hvornår De skal have

Deres næste dosis.

Fortæl det straks til Deres læge, hvis lægen har givet Dem lov til selv at injicere, og De glemmer at

tage en injektion.

Hvis De holder op med at bruge Nplate

Hvis De ophører med at tage Nplate, vil Deres lave blodpladetal (trombocytopeni) sandsynligvis

vende tilbage. Deres læge beslutter, om De skal holde op med at tage Nplate.

Hvis De selv skal injicere Nplate

Deres læge vil muligvis beslutte, at det er bedst, hvis De selv injicerer Nplate. Deres læge,

sundhedspersonalet eller apotekspersonalet vil vise Dem, hvordan De injicerer Dem selv med Nplate.

Forsøg ikke at injicere Dem selv, hvis De ikke har fået undervisning i det. Det er meget vigtigt, at De

tilbereder Nplate rigtigt og tager den korrekte dosis (se punkt 7, Instruktioner til tilberedelse og

indgivelse af en injektion med Nplate, sidst i indlægssedlen.)

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige: kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer

hovedpine,

allergisk reaktion,

infektion i øvre luftveje.

Almindelige: kan påvirke op til 1 ud af 10 personer

knoglemarvslidelse, herunder et forøget antal knoglemarvsfibre (retikulin),

søvnløshed (insomni),

svimmelhed,

snurren eller følelsesløshed i hænder eller fødder (paræstesi),

migræne,

rødmen (flushing) i huden,

blodprop i lungearterien (lungeemboli),

kvalme,

diarré,

mavesmerter,

fordøjelsesbesvær (dyspepsi),

forstoppelse,

kløe i huden (pruritus),

blødning under huden (ekkymose),

blå mærker (kontusion),

udslæt,

ledsmerter (artralgi),

muskelsmerter eller -svaghed (myalgi),

smerter i hænder og fødder,

muskelkramper,

rygsmerter,

knoglesmerter,

træthed,

reaktioner på injektionsstedet,

hævelse af hænder og fødder (perifert ødem),

influenzalignende symptomer,

smerter,

svaghed (asteni),

feber (pyreksi),

kulderystelser,

kontusion,

hævelse i ansigt, af læber, i mund, tunge eller hals, hvilket kan give synkebesvær og

åndedrætsbesvær (angioødem),

mave-tarm-katar (gastroenteritis),

hjertebanken (palpitationer).

Almindelige: kan påvirke op til 1 ud af 10 personer (kan vise sig i blod- eller urinprøver)

lavt antal blodplader (trombocytopeni) og lavt antal blodplader efter ophør med Nplate,

et blodpladetal, som er højere end normalt (trombocytose),

anæmi (blodmangel).

Ikke almindelige: kan påvirke op til 1 ud af 100 personer

knoglemarvssvigt; lidelse i knoglemarven, der forårsager ardannelse (myelofibrose); forstørret

milt (splenomegali); blødning fra skeden (vaginalblødning); blødning fra endetarmen

(rektalblødning); blødning i munden; blødning på injektionsstedet,

blodprop i hjertet (myokardieinfarkt); hurtigere puls,

svimmelhed (vertigo),

problemer med øjnene, herunder: blødning i øjet (konjunktival blødning); problemer med at

fokusere eller sløret syn (akkommodationslidelse, papilødem eller øjenlidelse); blindhed;

øjenkløe; tåreflåd eller synsforstyrrelser,

problemer med fordøjelsessystemet, herunder: opkastning; dårlig ånde; synkebesvær;

fordøjelsesbesvær eller halsbrand (gastroøsofageal reflukssygdom); blod i afføringen;

mavegener; sår eller blærer i munden (stomatitis); misfarvede tænder,

nedsat eller øget vægt; intolerance mod alkohol; appetitløshed eller nedsat appetit; dehydrering,

almen utilpashed; brystsmerter; irritabilitet; hævelse i ansigtet (ansigtsødem);

varmefornemmelse; forhøjet kropstemperatur; anspændthed,

influenza; lokaliseret infektion; betændelse i næse og hals (nasofaryngit),

problemer med næse og hals, herunder: hoste; løbende næse; halstørhed; åndenød eller

åndedrætsbesvær (dyspnø); tilstoppet næse; smerter ved vejtrækning,

smertefulde, hævede led på grund af urinsyre (urinsyre dannes ved nedbrydning af maden)

(podagra),

spændte muskler; muskelsvaghed; skuldersmerter; muskeltrækninger,

problemer med nervesystemet, herunder ufrivillige muskelsammentrækninger; ændret

smagssans; nedsat smagssans; nedsat følsomhed især i huden; ændring i nervefunktionerne i

arme og ben (perifer neuropati); blodprop i hjernens sinus transversus,

depression; abnorme drømme,

hårtab (alopeci); øget følsomhed mod lys; akne; allergisk reaktion i huden efter kontakt med

allergen (kontaktdermatitis); hudreaktion med udslæt og blærer (eksem); tør hud; rødme af

huden (erytem); kraftig skældannelse eller afskallende udslæt; abnorm hårvækst; fortykkelse af

huden eller hudkløe på grund af gentagen kradsen (prurigo); blødning under huden eller blå

mærker under huden (purpura); ujævnt udslæt (papuløst udslæt); kløende udslæt; nældefeber

(urticaria); knude i huden; unormal hudlugt,

problemer med blodcirkulationen, herunder blodprop i venen i leveren (portal venetrombose);

dyb venetrombose; lavt blodtryk (hypotension); forhøjet blodtryk; blokering af blodkar (perifer

emboli); nedsat blodgennemstrømning i hænder, ankler eller fødder (perifer iskæmi); hævelse

eller blodpropper i en vene, der kan være meget øm, når den berøres (flebit eller overfladisk

tromboflebit); blodprop,

en sjælden lidelse, der er kendetegnet ved perioder med brændende smerte, rødmen og varme i

fødder og hænder (erytromelalgi).

Ikke almindelige: kan påvirke op til 1 ud af 100 personer (kan vise sig i blod- eller urinprøver)

en sjælden form for anæmi, hvor antallet af røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader

er nedsat (aplastisk anæmi),

forhøjet antal hvide blodlegemer (leukocytose),

for høj produktion af blodplader (trombocytæmi); forhøjet antal blodplader (trombocytter,

hindrer blodet i at størkne); unormalt antal blodplader,

ændringer i nogle blodprøver (forhøjet transaminase, forhøjet laktatdehydrogenase i blodet),

uhæmmet vækst af visse hvide blodlegemer (myelomatose),

protein i urinen.

Indberetning af bivirkninger

Hvis De oplever bivirkninger, bør De tale med Deres læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. De eller Deres pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan De hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn.

Brug ikke dette lægemiddel efter den udløbsdato, der står på hætteglassets etiket efter EXP.

Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Må ikke nedfryses.

Skal opbevares i den originale karton for at beskytte mod lys.

Dette lægemiddel kan opbevares uden for køleskab i 30 dage ved stuetemperatur (op til 25 °C) i den

originale karton.

Spørg på apoteket, hvordan De skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må De ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Nplate indeholder

Aktivt stof: romiplostim.

Hvert hætteglas med Nplate 250 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning, indeholder i

alt 375 mikrogram romiplostim. Hvert hætteglas indeholder en ekstra mængde for at sikre, at

der kan indgives 250 mikrogram romiplostim. Efter opløsning indeholder en anvendelig

mængde på 0,5 ml opløsning 250 mikrogram romiplostim (500 mikrogram/ml).

Hvert hætteglas med Nplate 500 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning, indeholder i

alt 625 mikrogram romiplostim. Hvert hætteglas indeholder en ekstra mængde for at sikre, at

der kan indgives 500 mikrogram romiplostim. Efter opløsning indeholder en anvendelig

mængde på 1 ml opløsning 500 mikrogram romiplostim (500 mikrogram/ml).

Øvrige indholdsstoffer:

Pulver: Mannitol (E421), saccharose, L-histidin, saltsyre (til justering af pH) og polysorbat 20.

Solvens: vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

Nplate er et hvidt pulver til injektionsvæske, opløsning, som leveres i et 5 ml enkeltdosis hætteglas.

Nplate leveres som en pakning med 1 stk. eller en multipakke bestående af 4 pakninger. Hver pakning

indeholder:

1 hætteglas med enten 250 mikrogram eller 500 mikrogram romiplostim.

1 fyldt injektionssprøjte med 0,72 ml eller 1,2 ml vand til injektionsvæsker.

1 stempelstang til fyldt injektionssprøjte.

1 steril hætteglasadapter.

1 steril 1 ml Luer lock-sprøjte.

1 steril sikkerhedskanyle.

4 sprittamponer.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

4817 ZK Breda

Holland

Indehaver af markedsføringstilladelse

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

4817 ZK Breda

Holland

Fremstiller

Amgen Technology (Ireland) Unlimited Company

Pottery Road

Dun Laoghaire

Co Dublin

Irland

Fremstiller

Amgen NV

Arianelaan 5

1200 Brussel

Belgien

Hvis De ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal De henvende Dem til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

s.a. Amgen n.v.

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Lietuva

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +370 5 219 7474

България

Амджен България ЕООД

Тел.: +359 (0)2 424 7440

Luxembourg/Luxemburg

s.a. Amgen

Belgique/Belgien

Tel/Tél: +32 (0)2 7752711

Česká republika

Amgen s.r.o.

Tel: +420 221 773 500

Magyarország

Amgen Kft.

Tel.: +36 1 35 44 700

Danmark

Amgen, filial af Amgen AB, Sverige

Tlf: +45 39617500

Malta

Amgen B.V.

The Netherlands

Tel: +31 (0)76 5732500

Deutschland

AMGEN GmbH

Tel.: +49 89 1490960

Nederland

Amgen B.V.

Tel: +31 (0)76 5732500

Eesti

Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas

Tel: +372 586 09553

Norge

Amgen AB

Tel: +47 23308000

Ελλάδα

Amgen Ελλάς Φαρμακευτικά Ε.Π.Ε.

Τηλ.: +30 210 3447000

Österreich

Amgen GmbH

Tel: +43 (0)1 50 217

España

Amgen S.A.

Tel: +34 93 600 18 60

Polska

Amgen Biotechnologia Sp. z o.o.

Tel.: +48 22 581 3000

France

Amgen S.A.S.

Tél: +33 (0)9 69 363 363

Portugal

Amgen Biofarmacêutica, Lda.

Tel: +351 21 4220606

Hrvatska

Amgen d.o.o.

Tel: +385 (0)1 562 57 20

România

Amgen România SRL

Tel: +4021 527 3000

Ireland

Amgen Ireland Limited

Tel: +353 1 8527400

Slovenija

AMGEN zdravila d.o.o.

Tel: +386 (0)1 585 1767

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

Slovenská republika

Amgen Slovakia s.r.o.

Tel: +421 2 321 114 49

Italia

Amgen S.r.l.

Tel: +39 02 6241121

Suomi/Finland

Amgen AB, sivuliike Suomessa/Amgen AB, filial

i Finland

Puh/Tel: +358 (0)9 54900500

Kύπρος

C.A. Papaellinas Ltd

Τηλ.: +357 22741 741

Sverige

Amgen AB

Tel: +46 (0)8 6951100

Latvija

Amgen Switzerland AG Rīgas filiāle

Tel: +371 257 25888

United Kingdom

Amgen Limited

Tel: +44 (0)1223 420305

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

De kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

7.

Instruktioner til tilberedelse og indgivelse af en injektion med Nplate

Dette afsnit fortæller, hvordan De giver Dem selv en injektion med Nplate. Det er vigtigt, at De ikke

forsøger at injicere Dem selv, medmindre De har fået undervisning i det af Deres læge,

sundhedspersonalet eller apotekspersonalet. Spørg Deres læge, sundhedspersonalet eller

apotekspersonalet, hvis De er i tvivl om, hvordan De giver injektionerne. Det er meget vigtigt, at De

tilbereder Nplate rigtigt og tager den korrekte dosis.

Dette afsnit er inddelt i følgende underafsnit:

Inden De går i gang

Trin 1. Klargøring af materialerne til en injektion

Trin 2. Klargøring af hætteglasset til brug, påsætning af hætteglasadapter

Trin 3. Klargøring af sprøjte med sterilt vand

Trin 4. Opløsning af Nplate ved injektion af vand i hætteglasset

Trin 5. Klargøring af en ny injektionssprøjte

Trin 6. Klargøring af kanylen

Trin 7. Valg og klargøring af et injektionssted

Trin 8. Injektion af Nplate-væsken

Trin 9. Bortskaffelse af materialer

Inden De går i gang

Læs alle instruktioner til anvendelsen grundigt.

Disse instruktioner er beregnet til patienter, der af

sundhedspersonale (for eksempel lægen, en sygeplejerske eller apotekspersonale) allerede har fået

undervisning i selvinjektion af Nplate. Kontakt Deres sundhedsmedarbejder, hvis De ikke har fået

undervisning.

Selvinjektionssættet til Nplate skal opbevares i den originale emballage indtil anvendelse for at

beskytte hætteglasset med Nplate mod lys. Selvinjektionssættet til Nplate skal opbevares i køleskab

ved 2 °C til 8 °C.

Nplate skal injiceres med det samme, efter at det er opløst.

De kan have ekstra Nplate tilovers efter indgivelse af den ordinerede dosis. Genbrug ikke Nplate!

Opløst Nplate, der er tilovers, skal kasseres straks, efter at proceduren med injektion er overstået.

Nplate, der er tilovers i et hætteglas, må ALDRIG genbruges til en anden injektion.

Trin 1. Klargøring af materialerne til en injektion

Gør følgende:

Find et fladt arbejdsområde med god belysning, for eksempel et bord.

Tag selvinjektionssættet til Nplate ud af køleskabet.

Brug ikke hvis det er frossent.

Kontakt

Deres sundhedsmedarbejder for yderligere vejledning, hvis De er i tvivl om opbevaringen.

Kontrollér udløbsdatoen på selvinjektionssættet. Brug ikke hvis udløbsdatoen er

overskredet.

Stop proceduren og kontakt Deres sundhedsmedarbejder.

Bemærk:

Hvis Deres sundhedsmedarbejder har fortalt Dem, at Deres dosis af Nplate kræver

mere end én injektion af Nplate, skal De bruge mere end ét selvinjektionssæt. Følg trinene som

beskrevet i denne indlægsseddel og brug så mange selvinjektionssæt som er nødvendige for at få

Deres ordinerede dosis af Nplate.

Sørg for at have følgende artikler klar:

Pakning med sprittamponer

x4

Et hætteglas med pulver, enten 250 mikrogram

ELLER 500 mikrogram

x1

13 mm hætteglasadapter

x1

Stempelstang til fyldt sprøjte med sterilt vand

x1

Fyldt sprøjte med sterilt vand

x1

1 ml sprøjte med Luer lock-spids

x1

Sikkerhedskanyle

x1

Åbn ikke

artiklerne, før der står i instruktionerne, at De skal.

Brug ikke

dele, der ser ud til at være berørt eller beskadiget.

Genbrug ikke

artiklerne.

Trin 2. Klargøring af hætteglasset til brug, påsætning af hætteglasadapter

Brug:

2 pakninger med sprittamponer, 1 hætteglas og 1 pakning med hætteglasadapter.

Gør følgende:

Vask Deres hænder

med sæbe og varmt

vand.

Rengør det flade arbejdsområde med en

ny sprittampon.

Tag den røde (250 mikrogram) eller blå

(500 mikrogram) plasthætte af

hætteglasset.

Rens hætteglasproppen

med anvendelse af

en ny sprittampon.

Berør ikke

hætteglasproppen, efter den er

blevet renset.

Tag langsomt papirbelægningen af

hætteglasadapteren, mens adapteren

stadig er i plastpakningen.

Rør ikke

ved hætteglasproppen eller piggen

på hætteglasadapteren.

Anbring piggen på hætteglasadapteren på

linje med midten af proppen på

hætteglasset

, mens

hætteglasset står på et

bord

og hætteglasadapteren er i

plastpakningen.

Skub hætteglasadapteren ned på

hætteglasset, indtil den

sidder godt fast, og

den ikke kan skubbes længere ned.

Løft hætteglasadapterens plastemballage

af, idet hætteglasadapteren bliver

siddende på hætteglasset.

Rør ikke

ved toppen af adapteren.

Trin 3. Klargøring af sprøjte med sterilt vand

Brug:

Fyldt sprøjte med sterilt vand og stempelstang.

Inden De går i gang med trin 3, bemærk følgende:

Den gennemsigtige stempelstang af plast SKAL altid sættes på først, inden den hvide spids

brækkes af den fyldte sprøjte med sterilt vand. Udfør trin 3a før trin 3b.

Gør følgende:

Trin 3a: Sæt den gennemsigtige

stempelstang af plast på den fyldte sprøjte

med sterilt vand

ved at sætte den ende af

stempelstangen, der har gevind, ind i

sprøjten og forsigtigt dreje stangen med uret

over på det grå sprøjtestempel, indtil der

mærkes en smule modstand. Spænd ikke for

meget.

Trin 3b: Bøj spidsen af den hvide

plastbeskyttelse nedad med den ene hånd,

mens sprøjten holdes med den anden

hånd.

Dette bryder forseglingen på den

hvide plastbeskyttelse.

Træk den hvide plastbeskyttelse af

, når

forseglingen er brudt.

Gråt gummi vil

kunne ses i hætten.

Trin 4. Opløsning af Nplate ved injektion af vand i hætteglasset

Brug:

Fyldt sprøjte med sterilt vand og hætteglas med hætteglasadapter påsat.

Inden De går i gang med trin 4, bemærk følgende:

Husk

at opløse langsomt og forsigtigt. Dette er et proteinprodukt, og proteiner ødelægges nemt

ved forkert blanding og for kraftig omrysten.

Gør følgende:

Sæt den vandfyldte sprøjte fast på

hætteglasadapteren, mens hætteglasset er

på bordet,

ved at holde på siden af

hætteglasadapteren med den ene hånd og

dreje sprøjtespidsen med uret over på

adapteren med den anden hånd, indtil en let

modstand mærkes.

Skub meget langsomt og forsigtigt ned på

stempelstangen for at injicere alt vand i

sprøjten ind i hætteglasset.

Vandet skal

flyde langsomt ind i pulveret.

Vandet

må ikke

tvinges ind i hætteglasset.

Bemærk:

Efter injektion af vandet ind i

hætteglasset er det normalt, at stemplet

bevæger sig op igen. De behøver ikke

opretholde trykket på stemplet i resten af

trin 4.

Tryk langsomt og forsigtigt

Inden De fortsætter:

Husk

inden opløsning at sikre, at alt vandet er injiceret fra sprøjten og ind i hætteglasset.

Hold det sted, hvor hætteglasset og

hætteglasadapteren mødes, mellem Deres

fingre. Skvulp forsigtigt hætteglasset ved

at dreje Deres håndled, indtil alt pulveret

er opløst, og væsken i hætteglasset er klar

og farveløs.

Skvulp

hætteglasset forsigtigt.

Ryst

ikke

hætteglasset.

ikke

med hætteglasset mellem

håndfladerne.

Bemærk:

Det kan tage op til 2 minutter,

inden pulveret er helt opløst.

Rigtigt

Forkert

Inden De fortsætter:

Kontrollér

den opløste væske visuelt for partikler og/eller misfarvning. Den skal være klar og

farveløs og helt opløst.

Bemærk:

Kontakt Deres sundhedsmedarbejder, hvis

der er farve eller partikler i væsken

Kontrollér,

at væsken er helt opløst, inden sprøjten tages af.

Tag den tomme sprøjte af, når Nplate er

helt opløst, ved at dreje sprøjten mod uret

af hætteglasadapteren.

Smid den tomme sprøjte ud

i en kanylebøtte eller beholder til risikoaffald. Behold hætteglasset

med det opløste Nplate. Gør straks en ny injektionssprøjte klar.

Udsæt

ikke

injektionen af Nplate.

Trin 5. Klargøring af en ny injektionssprøjte

Brug:

En ny pakning med 1 ml sprøjte og hætteglasset med det opløste, klare Nplate.

Inden De fortsætter:

Kontrollér

Deres dosis, inden De går i gang med dette trin.

Bemærk:

Nplate-væsken er meget kraftig, hvorfor nøjagtighed og afmåling ved dosis er vigtigt.

Kontrollér,

at alle luftbobler er fjernet inden injektionen.

Gør følgende:

Tag 1 ml-sprøjten ud af pakningen.

Træk luft ind i sprøjten til 1 ml-mærket.

Træk ikke

stemplet tilbage til mere end

1 ml-mærket.

Træk luft ind i sprøjte til 1 ml-mærket

Sæt 1 ml-sprøjten på hætteglasadapteren

med det opløste Nplate ved at dreje

sprøjtespidsen med uret over på

hætteglasadapteren, indtil en let modstand

mærkes.

A.

Skub luft ind i hætteglasset.

B.

Oprethold trykket på stemplet.

C.

Vend hætteglasset med sprøjten på

hovedet,

så hætteglasset er direkte over

sprøjten.

A.

B.

C.

Vend

Træk hele væskemængden ind i sprøjten.

Den maksimale tilførte mængde for

hætteglasset med 250 mikrogram er

0,5 ml, og for hætteglasset med

500 mikrogram er det 1 ml.

Træk ikke stemplet ud af bagsiden af

sprøjten.

Kontrollér,

at stemplet bliver i sprøjten.

Rigtigt

Se efter og fjern alle luftbobler i sprøjten.

Bank forsigtigt på sprøjten med

fingrene for at adskille boblerne fra

væsken.

Skub langsomt stemplet op

for at

tvinge luftboblerne ud af sprøjten.

Luftbobler: forkert

Rigtigt

Træk langsomt stemplet tilbage, så der

kun er den mængde tilbage, som De har

fået ordineret af deres

sundhedsmedarbejder.

Sørg for, at toppen af stempelhovedet er

på linje med det sprøjtemærke, der svarer

til Deres ordinerede dosis.

Skub om

nødvendigt væske tilbage i hætteglasset for

at opnå den ønskede dosis.

Juster mængden til den ordinerede dosis

Udfør en sidste kontrol for at sikre, at den

korrekte mængde væske til den

ordinerede dosis er i sprøjten,

og alle

luftbobler er fjernet.

Inden De fortsætter:

Kontrollér,

at den korrekte mængde væske til den ordinerede dosis er i sprøjten.

Kontrollér,

at alle luftbobler er fjernet fra sprøjten.

Drej sprøjten af hætteglasadapteren

, når

alle luftbobler er fjernet, og sprøjten er fyldt

med den korrekte dosis.

Hold den fyldte sprøjte i hånden og rør

ikke ved sprøjtespidsen.

Sæt ikke

den fyldte sprøjte ned, efter

fjernelse fra hætteglasset.

Trin 6. Klargøring af kanylen

Brug:

Den fyldte sprøjte med den afmålte dosis Nplate og en sikkerhedskanyle.

Gør følgende:

Tag sikkerhedskanylen ud af pakningen

mens De holder sprøjten i håndfladen med

sprøjtespidsen opad.

Sæt sikkerhedskanylen

på den fyldte

sprøjte.

Brug kræfter til at dreje, når

sikkerhedskanylen skal sættes på sprøjten.

Drej med uret

for at låse kanylen fast i

Luer lock-spidsen.

Produktet er herefter klar til at blive injiceret.

Fortsæt STRAKS til trin 7.

Trin 7. Valg og klargøring af et injektionssted

Brug:

En ny sprittampon.

Gør følgende:

Injektionssted

Vælg injektionssted.

De tre anbefalede

injektionssteder for Nplate er:

Midt på lårene foran

Maven – bortset fra 5 centimeter rundt

om navlen

Hvis en anden giver Dem injektionen,

kan ydersiden af overarmene også

bruges

Husk at

skifte

injektionssted fra gang

til gang.

Foran

Bagpå

Injicer ikke på steder, hvor huden er øm,

har blå mærker eller er hård.

Injicer

ikke

på steder, hvor der er ar eller

mærker.

Aftør stedet, hvor Nplate skal injiceres, med

en sprittampon og med en cirkulær

bevægelse.

Rør

ikke

dette sted igen, før injektionen skal

gives.

Trin 8. Injektion af Nplate-væsken

Brug:

Samlingen med den fyldte sprøjte og kanylen.

Gør følgende:

Træk den lyserøde sikkerhedshætte

tilbage

(mod sprøjten og væk fra kanylen).

Fjern den gennemsigtige

kanylebeskyttelse

ved at holde sprøjten i

den ene hånd og forsigtigt trække

beskyttelsen lige af med den anden hånd.

Husk

at fjerne den gennemsigtige

kanylebeskyttelse inden injektionen.

Klem forsigtigt

afrensede område

huden sammen med den ene hånd og hold

godt fast.

Hold sprøjten (som en blyant)

med en 45 graders vinkel

i forhold til

huden med den anden hånd.

Tryk kanylen ind i huden

med en kort,

skarp bevægelse.

Injicer den ordinerede dosis under huden

efter lægens, sygeplejerskens eller

apotekspersonalets anvisninger.

Træk kanylen ud af huden, når sprøjten er

tom,

og sørg for at holde kanylen i

samme vinkel som ved indføringen.

Der kan være lidt blødning på

injektionsstedet. De kan trykke på

injektionsstedet i 10 sekunder med et

stykke vat eller gaze.

Gnid ikke på injektionsstedet.

nødvendigt kan De sætte et plaster på

injektionsstedet.

Brug tommelfingeren (eller en

fingerspids) efter injektionen til at

aktivere den lyserøde sikkerhedshætte

ved at skubbe hætten fremad med samme

hånd, indtil De hører og/eller mærker et

klik, og lås hætten på plads på kanylen.

Kontrollér visuelt,

at kanylespidsen er

dækket. Kanylen skal altid dækkes med

den lyserøde sikkerhedshætte, inden den

kasseres.

Trin 9. Bortskaffelse af materialer

Gør følgende:

Kassér straks sprøjten med den tildækkede kanyle

i en kanylebøtte.

Kassér straks det brugte hætteglas med Nplate

i en passende affaldsbeholder.

Sørg for, at alle øvrige materialer kasseres i dertil indrettede beholdere.

Injektionsanordningen og hætteglasset med Nplate må

ALDRIG

genbruges.

Den brugte kanyle og sprøjte

skal

kasseres i en kanylebøtte.

Eventuel resterende Nplate

skal

kasseres i en passende affaldsbeholder.

Resterende Nplate i

hætteglasset må ALDRIG genbruges til en anden injektion.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Nplate 125 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

Nplate 250 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

Nplate 500 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Nplate 125 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 125 mikrog romiplostim. Efter rekonstitution indeholder et volumen på

0,25 ml opløsning, som er klar til injektion, 125 mikrog romiplostim (500 mikrog/ml). Hvert hætteglas

indeholder en ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 125 mikrog romiplostim.

Nplate 250 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 250 mikrog romiplostim. Efter rekonstitution indeholder et volumen på

0,5 ml opløsning, som er klar til injektion, 250 mikrog romiplostim (500 mikrog/ml). Hvert hætteglas

indeholder en ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 250 mikrog romiplostim.

Nplate 500 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 500 mikrog romiplostim. Efter rekonstitution indeholder et volumen på

1 ml opløsning, som er klar til injektion, 500 mikrog romiplostim (500 mikrog/ml). Hvert hætteglas

indeholder en ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 500 mikrog romiplostim.

Romiplostim fremstilles ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi i

Escherichia coli

E. coli

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektionsvæske, opløsning (pulver til injektionsvæske).

Pulveret er hvidt.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Nplate er indiceret til patienter på et år eller derover med kronisk immun (idiopatisk)

trombocytopenisk purpura (ITP), som er refraktære mod andre behandlinger (fx kortikosteroider,

immunglobuliner) (se pkt. 4.2 og 5.1).

4.2

Dosering og administration

Behandling skal ske under supervision af en læge med erfaring i behandling af hæmatologiske

sygdomme.

Dosering

Nplate skal indgives én gang ugentligt som en subkutan injektion.

Initialdosis

Initialdosis for romiplostim er 1 mikrog/kg baseret på aktuel legemsvægt.

Beregning af dosis

Indgivelsesvolumen af romiplostim beregnes baseret på legemsvægt, påkrævet dosis og koncentration

af produktet.

Tabel 1. Retningslinjer for beregning af individuel patientdosis og ingivelsesvolumen af

romiplostim

Individuel patientdosis

(mikrog)

Individuel patientdosis (mikrog) = vægt (kg) x dosis i mikrog/kg.

Anvend altid den aktuelle legemsvægt ved behandlingsstart til beregning af

initialdosis.

Fremtidige dosisjusteringer hos voksne er udelukkende baseret på

ændringer i trombocyttal.

Fremtidige dosisjusteringer hos pædiatriske patienter er baseret på

ændringer i trombocytal og

ændringer i legemsvægt

. Revurdering

af legemsvægt anbefales hver 12. uge.

Hvis individuel

patientdosis er

≥ 23 mikrog

Rekonstituer det frysetørrede produkt som beskrevet i pkt. 6.6. Den

resulterende koncentration er 500 mikrog/ml.

Indgivelsesvolumen (ml) = Individuel patientdosis (mikrog)/500 mikrog/ml

(afrund volumen til nærmeste hundrededel ml).

Hvis individuel

patientdosis er

< 23 mikrog

Der kræves fortynding for at sikre nøjagtig dosering. Rekonstituer det

frysetørrede produkt og fortynd derefter produktet som beskrevet i pkt. 6.6.

Den resulterende koncentration er 125 mikrog/ml.

Indgivelsesvolumen (ml) = Individuel patientdosis (mikrog)/125 mikrog/ml

(afrund volumen til nærmeste hundrededel ml).

Eksempel

En patient på 10 kg begynder med en dosis på 1 mikrog/kg romiplostim.

Individuel patientdosis (mikrog) = 10 kg x 1 mikrog/kg = 10 mikrog.

Da dosen er < 23 mikrog, kræves der fortynding for at sikre en nøjagtig

dosering. Rekonstituer det frysetørrede produkt og fortynd derefter

produktet som beskrevet i pkt. 6.6. Den resulterende koncentration er

125 mikrog/ml.

Indgivelsesvolumen (ml) = 10 mikrog/125 mikrog/ml = 0,08 ml.

Dosisjustering

Patientens aktuelle legemsvægt ved behandlingsstart bruges til beregning af dosis. Den ugentlige dosis

romiplostim øges i trin på 1 mikrog/kg, indtil patientens trombocyttal når ≥ 50 x 10

/l. Patientens

trombocyttal skal kontrolleres ugentligt, indtil det stabiliseres (≥ 50 x 10

/l i mindst 4 uger uden

justering af dosis). Derefter måles trombocyttallene én gang om måneden, og der foretages passende

dosisjustering iht. dosisjusteringstabellen (tabel 2) med henblik på at opretholde trombocyttal inden

for det anbefalede område. Se nedenstående tabel 2 for dosisjustering og monitorering . En maksimal

ugentlig dosis på 10 mikrog/kg må ikke overskrides.

Tabel 2. Retningslinje for dosisjustering baseret på trombocyttal

Trombocyttal

(x 10

9

/l)

Handling

< 50

Dosis én gang ugentligt forøges med 1 mikrog/kg

> 150 i to uger i

træk

Dosis én gang ugentligt reduceres med 1 mikrog/kg

> 250

Ingen dosering; trombocyttal kontrolleres fortsat hver uge

Når trombocyttallet er faldet til < 150 x 10

/l, genoptages indgivelsen med

dosis én gang ugentligt, der er reduceret med 1 mikrog/kg

På grund af den interindividuelle variation i trombocytrespons kan trombocyttallet hos nogle patienter

pludseligt falde til under 50 x 10

/l efter dosisreduktion eller seponering af behandlingen. I disse

tilfælde kan højere grænseværdier for trombocyttal i forbindelse med dosisreduktion (200 x 10

/l) og

seponering af behandling (400 x 10

/l) overvejes efter medicinsk vurdering, hvis det er klinisk

hensigtsmæssigt.

Ved manglende respons eller manglende opretholdelse af en respons i trombocyttal ved behandling

med romiplostim inden for det anbefalede doseringsområde bør de tilgrundliggende faktorer

undersøges (se pkt. 4.4, Tab af respons på romiplostim).

Seponering af behandling

Behandlingen med romiplostim bør seponeres, hvis trombocyttallet ikke stiger til et niveau, der er

tilstrækkeligt til at undgå klinisk betydende blødning efter 4 ugers behandling med romiplostim ved

den højeste ugentlige dosis på 10 mikrog/kg.

Patienterne bør jævnligt undersøges klinisk, og den behandlende læge skal fastlægge individuelt for

den enkelte patient, om behandlingen skal fortsætte; hos ikke-splenektomerede patienter bør dette

inkludere en evaluering for så vidt angår splenektomi. Recidiv af trombocytopeni er sandsynlig efter

behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Ældre patienter (≥ 65 år)

Der er ikke observeret nogen generel forskel på sikkerhed eller virkning for patienter < 65 og ≥ 65 år

(se pkt. 5.1). Selvom det på grundlag af disse data ikke er nødvendigt at justere doseringsregimet med

henblik på behandling af ældre patienter, tilrådes det dog at være forsigtig i betragtning af det lille

antal ældre patienter, der har været inkluderet i kliniske undersøgelser indtil nu.

Pædiatrisk population

Romiplostims sikkerhed og virkning hos børn under 1 år er endnu ikke klarlagt.

Patienter med nedsat leverfunktion

Behandling med trombopoietin (TPO)-agonister er vist at medføre en risiko for portal venetrombose

hos patienter med trombocytopeni i forbindelse med leverinsufficiens (se pkt. 4.4). Romiplostim må

derfor ikke anvendes til patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh-score ≥ 7),

medmindre den forventede fordel opvejer den påviste risiko for portal venetrombose.

Hvis det anses for nødvendigt at bruge romiplostim, skal trombocyttallet monitoreres nøje for at

mindske risikoen for tromboemboliske komplikationer.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der er ikke udført formelle kliniske forsøg for disse patientgrupper. Nplate skal anvendes med

forsigtighed til disse patientgrupper.

Administration

Til subkutan anvendelse.

Nplate injektionsvæske, opløsning, indgives subkutant efter rekonstituering af pulveret.

Injektionsvoluminet kan være meget lille. Der skal udvises forsigtighed under tilberedelse af Nplate i

forbindelse med beregning af dosis og fortynding med den korrekte mængde sterilt vand til

injektionsvæsker. Hvis den beregnede individuelle patientdosis er mindre end 23 mikrog, kræves der

yderligere fortynding med konserveringsfri, steril, natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske,

opløsning, for at sikre nøjagtig dosering (se pkt. 6.6). Der skal udvises særlig forsigtighed for at sikre,

at den rigtige volumen Nplate trækkes ud af hætteglasset til subkutan injektion; en sprøjte med

inddelinger på 0,01 ml bør anvendes.

Selvindgivelse af Nplate er ikke tilladt for pædiatriske patienter.

For instruktioner om rekonstitution af dette lægemiddel før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

eller over for

E. coli

-afledte proteiner.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Recidiv af trombocytopeni og blødning efter behandlingsophør

Det er sandsynligt, at trombocytopeni recidiverer efter ophør af behandling med romiplostim.

Der er

en større blødningsrisiko, hvis behandlingen med romiplostim seponeres under brug af koagulations-

hæmmende midler eller midler, som hæmmer trombocytfunktioner. Patienterne skal overvåges tæt for

faldende trombocyttal og skal behandles medicinsk for at undgå blødning efter ophør af behandling

med romiplostim. Ved seponering af behandling med romiplostim tilrådes det, at ITP-behandlingen

genoptages i henhold til de aktuelle retningslinjer for behandling. Yderligere medicinsk behandling

kan omfatte seponering af koagulationshæmmende og/eller trombocytfunktionshæmmende

behandling, ophævelse af den antikoagulerende virkning eller støtte af trombocytfunktion.

Øget knoglemarvsretikulin

Øget knoglemarvsretikulin menes at være et resultat af stimulering af TPO-receptorerne, hvilket

resulterer i et øget antal megakaryocytter i knoglemarven, som efterfølgende kan afgive cytokiner.

Morfologiske forandringer i de perifere blodceller kan være et tegn på øget retikulin, hvilket kan

påvises med en knoglemarvsbiopsi. Undersøgelser af cellulære morfologiske abnormiteter ved brug af

perifere blodudstrygninger og et fuldstændigt blodbillede (CBC, Complete blood count) tilrådes derfor

før og under behandling med romiplostim. Pkt. 4.8 indeholder information om stigninger i retikulin,

der er observeret i kliniske undersøgelser med romiplostim.

Hvis der hos patienter ses en reduceret virkning og en abnorm perifer blodudstrygning, skal

indgivelsen af romiplostim seponeres, og der skal foretages en helbredsundersøgelse, og en

knoglemarvsbiopsi med relevant retikulin-farvning skal overvejes. Om muligt skal denne

sammenlignes med en tidligere knoglemarvsbiopsi. Hvis der fortsat ses en virkning hos patienter, der

dog har en abnorm perifer blodudstrygning, skal lægen foretage en passende klinisk vurdering,

herunder overveje en eventuel knoglemarvsbiopsi. Endvidere skal lægen på ny vurdere

fordele/ulemper ved behandling med romiplostim og alternative ITP-behandlinger.

Trombotiske/tromboemboliske komplikationer

Trombocyttal over det normale værdiområde udgør en risiko for trombotiske/tromboemboliske

komplikationer. Antallet af trombotiske/tromboemboliske hændelser, som blev set i kliniske

undersøgelser, var 6,0 % for romiplostim og 3,6 % for placebo. Der skal udvises forsigtighed ved

administration af romiplostim til patienter med kendte risikofaktorer for tromboembolisme, herunder,

men ikke begrænset til arvelige (f.eks. Faktor V Leiden) eller erhvervede (f.eks. ATIII-mangel,

antifosfolipid-syndrom) risikofaktorer, fremskreden alder, patienter med længere tids immobilisering,

maligne sygdomme, antikonceptionsmidler og hormonsubstitutionsbehandling (HRT), kirurgi/traume,

fedme og rygning.

Tilfælde af tromboemboliske hændelser (TEE'er), herunder portal venetrombose, er rapporteret hos

patienter med kronisk leversygdom, som får romiplostim. Romiplostim skal bruges med forsigtighed

til disse patienter. Retningslinjerne for justering af dosis bør følges (se pkt. 4.2).

Medicineringsfejl

Der er indberettet medicineringsfejl, herunder overdosering og underdosering, hos patienter, der fik

Nplate. Retningslinjerne for beregning og justering af dosis skal følges. Hos visse pædiatriske

patienter afhænger nøjagtig dosering af et yderligere fortyndingstrin efter rekonstituering, hvilket

muligvis øger risikoen for medicineringsfejl (se pkt. 4.2).

Overdosering kan medføre en kraftig stigning i trombocyttal forbundet med

trombotiske/tromboemboliske komplikationer. Hvis trombocyttallet stiger kraftigt, seponeres Nplate,

og trombocyttallet monitoreres. Genstart behandling med Nplate i overensstemmelse med

anbefalingerne for dosering og administration. Underdosering kan medføre trombocyttal, der er lavere

end forventet, og risiko for blødning. Trombocyttallet bør monitoreres hos patienter, der får Nplate (se

pkt. 4.2, 4.4 og 4.9).

Progression af eksisterende myelodysplastiske syndromer (MDS)

Der er kun fastlagt et positivt benefit/risk forhold for romiplostim ved behandling af trombocytopeni

associeret med kronisk ITP, og romiplostim må ikke anvendes til andre kliniske tilstande, der er

forbundet med trombocytopeni.

Diagnosen ITP hos voksne og ældre patienter skal være verificeret ved udelukkelse af andre kliniske

tilstande med trombocytopeni, især skal diagnosen MDS udelukkes. Der skal normalt være udført

knoglemarvsaspirat og -biopsi i sygdoms- og behandlingsforløbet, især hos patienter over 60 år samt

hos patienter med systemiske symptomer eller abnorme tegn såsom øget antal perifere blastceller.

I kliniske studier med behandling med romiplostim hos voksne patienter med MDS blev der

observeret tilfælde af forbigående stigning i blastceller, og der blev indberettet tilfælde af progression

fra MDS til AML. I et randomiseret, placebokontrolleret forsøg med MDS-patienter blev behandling

med romiplostim afbrudt før tid på grund af et numerisk større antal patienter med

sygdomsprogression til AML og med en stigning i cirkulerende blastceller på over 10 % i

romiplostim-armen. Blandt de observerede tilfælde af progression fra MDS til AML havde patienter

med RAEB-1-klassifikation af MDS ved baseline større sandsynlighed for at progrediere til AML

sammenlignet med MDS med lavere risiko.

Romiplostim må ikke anvendes til behandling af trombocytopeni, der skyldes MDS eller andre årsager

til trombocytopeni end ITP, bortset fra kliniske forsøg.

Tab af respons på romiplostim

Et tab af respons eller manglende evne til at opretholde en trombocytreaktion ved behandling med

romiplostim inden for det anbefalede doseringsområde bør give anledning til, at man søger efter

årsagssammenhænge, inklusive immunogenicitet (se pkt. 4.8) og øget knoglemarvsretikulin (se

ovenfor).

Virkningerne af romiplostim på røde og hvide blodlegemer

Ændringer i parametre for røde (et fald) og hvide (en stigning) blodlegemer er observeret i

ikke-kliniske toksikologistudier (rotter og aber) og hos ITP-patienter. Der kan opstå samtidig anæmi

og leukocytose (inden for en periode på 4 uger) hos patienter, uanset splenektomi-status, men er set

hyppigere hos patienter, der tidligere har fået foretaget splenektomi. Monitorering af disse parametre

skal overvejes hos patienter, der behandles med romiplostim.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsundersøgelser. De potentielle interaktioner mellem romiplostim og

samtidig anvendte lægemidler som følge af bindingen til plasmaproteiner kendes endnu ikke.

Lægemidler, der er brugt til behandling af ITP i kombination med romiplostim i kliniske forsøg,

inkluderede kortikosteroider, danazol og/eller azathioprin, intravenøst immunglobulin (IVIG) og

anti-D immunglobulin. Trombocyttallet skal overvåges, når romiplostim kombineres med andre

lægemidler til behandling af ITP, for at undgå trombocyttal uden for det anbefalede værdiområde (se

pkt. 4.2).

Brug af kortikosteroider, danazol og azathioprin kan reduceres eller seponeres, når de gives i

kombination med romiplostim (se pkt. 5.1). Trombocyttal bør kontrolleres i forbindelse med reduktion

eller seponering af andre ITP-behandlinger for at undgå, at trombocyttallene kommer uden for det

anbefalede område (se pkt. 4.2).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af romiplostim til gravide kvinder.

Dyrestudier har påvist, at romiplostim krydser placenta og forhøjer trombocyttallene hos fostre. I

dyrestudier er der desuden forekommet postimplantationstab og en let stigning i perinatal mortalitet

hos afkommet (se pkt. 5.3).

Romiplostim bør ikke anvendes under graviditeten og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender

sikker kontraception.

Amning

Det er ukendt, om romiplostim/metabolitterne udskilles i human mælk. En risiko for nyfødte/spædbørn

kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om amning skal ophøre, eller behandling med romiplostim

seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele

for moderen.

Fertilitet

Der foreligger ikke data vedrørende virkning på fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Nplate påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. I kliniske forsøg

oplevede nogle patienter lette til moderate forbigående anfald af svimmelhed.

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

En analyse af alle de voksne ITP-patienter, som fik romiplostim i fire kontrollerede og

fem ikke-kontrollerede kliniske forsøg, viste, at den samlede bivirkningsforekomst hos patienter, der

blev behandlet med romiplostim, var 91,5 % (248/271). Den gennemsnitlige eksponeringsvarighed hos

de patienter, der blev behandlet med romiplostim, var 50 uger.

De mest alvorlige bivirkninger, der kan opstå under behandling med Nplate, er: recidiv af

trombocytopeni og blødning efter behandlingsophør, forhøjet knoglemarvsretikulin,

trombotiske/tromboemboliske komplikationer, medicineringsfejl og progression af eksisterende MDS

til AML. De mest almindelige bivirkninger, der blev observeret, omfattede blandt andet

overfølsomhedsreaktioner (herunder tilfælde af udslæt, urticaria og angioødem) samt hovedpine.

Tabel over bivirkninger

Hyppighederne defineres som: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke

almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og

ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt

systemorganklasse i henhold til MedDRA og frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor

alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Systemorganklasser i

henhold til MedDRA

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Infektioner og parasitære

sygdomme

Infektion i øvre

luftveje

Rhinitis***

Gastroenteritis

Faryngit***

Konjunktivitis***

Øreinfektion***

Sinusitis***

Influenza

Lokaliseret infektion

Nasofaryngit

Benigne, maligne og

uspecificerede tumorer

(inkl. cyster og polypper)

Myelomatose

Myelofibrose

Blod og lymfesystem

Knoglemarvslidelse*

Trombocytopeni*

Anæmi

Aplastisk anæmi

Knoglemarvssvigt

Leukocytose

Splenomegali

Trombocytæmi

Forhøjet trombocyttal

Abnormt trombocyttal

Immunsystemet

Overfølsomhed**

Angioødem

Metabolisme og ernæring

Alkoholintolerans

Anoreksi

Nedsat appetit

Dehydrering

Arthritis urica

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Depression

Abnorme drømme

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Migræne

Paræstesi

Clonus

Dysgeusi

Hypæstesi

Hypogeusi

Perifer neuropati

Trombe i sinus transversus

Systemorganklasser i

henhold til MedDRA

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Øjne

Konjunktivalblødning

Akkomodationsforstyrrelser

Blindhed

Øjenlidelse

Øjenpruritus

Øget tåredannelse

Papilødem

Synsforstyrrelser

Øre og labyrint

Vertigo

Hjerte

Palpitationer

Myokardieinfarkt

Øget hjertefrekvens

Vaskulære sygdomme

Flushing

Dyb venetrombose

Hypotension

Perifer emboli

Perifer iskæmi

Flebit

Overfladisk tromboflebit

Trombose

Erythromelalgi

Luftveje, thorax og

mediastinum

Oropharyngeal

smerte***

Lungeemboli*

Hoste

Rinoré

Tør hals

Dyspnø

Tilstoppet næse

Smerter ved respiration

Mave-tarm-kanalen

Øvre

abdominalsmerter***

Kvalme

Diarré

Abdominalsmerter

Obstipation

Dyspepsi

Opkastning

Rektalblødning

Dårlig ånde

Dysfagi

Gastroøsofageal

reflukssygdom

Hæmatokesi

Blødning i munden

Mavegener

Stomatitis

Misfarvning af tænder

Lever og galdeveje

Portal venetrombose

Forhøjet aminotransferase

Hud og subkutane væv

Pruritus

Ekkymose

Udslæt

Alopeci

Lysfølsomhedsreaktion

Akne

Kontaktdermatitis

Tør hud

Eksem

Erytem

Eksfoliativt udslæt

Abnorm hårvækst

Prurigo

Purpura

Papuløst udslæt

Kløende udslæt

Hudknude

Abnorm hudlugt

Urticaria

Systemorganklasser i

henhold til MedDRA

Meget almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Artralgi

Myalgi

Muskelspasmer

Ekstremitetssmerter

Rygsmerter

Knoglesmerter

Spændte muskler

Muskelsvaghed

Skuldersmerter

Muskeltrækninger

Nyrer og urinveje

Protein i urinen

Det reproduktive system

og mammae

Vaginalblødning

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Træthed

Perifert ødem

Influenzalignende

sygdom

Smerte

Asteni

Pyreksi

Kuldegysninger

Reaktion på

injektionsstedet

Perifer hævelse***

Blødning på

injektionsstedet

Brystsmerter

Irritabilitet

Utilpashed

Ansigtsødem

Varmefornemmelse

Anspændthed

Undersøgelser

Forhøjet blodtryk

Forhøjet

laktatdehydrogenase i

blodet

Forhøjet legemstemperatur

Nedsat vægt

Øget vægt

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikationer

Kontusion

* se pkt. 4.4

** Overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde af udslæt, urticaria og angioødem

*** Yderligere bivirkninger, der blev observeret i pædiatriske undersøgelser

Pædiatrisk population

I de pædiatriske undersøgelser blev 282 pædiatriske ITP-patienter behandlet med romiplostim i

to kontrollerede og tre ikke-kontrollerede kliniske forsøg. Den gennemsnitlige eksponeringsvarighed

var 65,4 uger. Den samlede sikkerhedsprofil var den samme, som den der sås hos voksne.

De pædiatriske bivirkninger er afledt af hvert af de randomiserede sikkerhedssæt for pædiatrisk ITP

(2 kontrollerede kliniske forsøg) og sikkerhedssæt for pædiatrisk ITP (2 kontrollerede og

3 ikke-kontrollerede kliniske forsøg), hvor incidensraten var mindst 5 % højere i romiplostim-armen

sammenlignet med placebo og mindst 5 % hos romiplostim-behandlede patienter.

De mest almindelige bivirkninger hos pædiatriske ITP-patienter på 1 år og ældre var infektion i øvre

luftveje, rhinitis, hoste, orofaryngeal smerte, øvre abdominalsmerter, diarré, udslæt, pyreksi, kontusion

(meget almindeligt rapporteret (≥ 1/10)) og faryngitis, konjunktivitis, øreinfektion, gastroenteritis,

sinusitis, purpura, urticaria og perifer hævelse (almindeligt rapporteret (≥ 1/100 til < 1/10)).

Yderligere bivirkninger, der sås i pædiatriske undersøgelser sammenlignet med voksne undersøgelser,

var orofaryngeal smerte, øvre abdominalsmerter, rhinitis, faryngitis, konjunktivitis, øreinfektion,

sinusitis og perifer hævelse.

Nogle af de bivirkninger, der sås hos voksne, blev rapporteret hyppigere hos pædiatriske patienter,

såsom hoste, diarré, udslæt, pyreksi og kontusion, som var meget almindeligt rapporteret (≥ 1/10) hos

pædiatriske patienter, og purpura og urticaria, som blev hyppigt rapporteret (≥ 1/100 til < 1/10) hos

pædiatriske patienter.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Endvidere har man vurderet, at de bivirkninger, der angives nedenfor, er associeret til

romiplostim-behandling.

Blødningshændelser

Der blev på tværs af hele det kliniske program for voksen ITP set et omvendt forhold mellem

blødningshændelser og trombocyttal. Alle klinisk signifikante (≥ grad 3) blødningshændelser forekom

ved trombocyttal < 30 x 10

/l. Alle blødningshændelser ≥ grad 2 forekom ved trombocyttal

< 50 x 10

/l. Der blev ikke observeret nogen statistisk signifikante forskelle i den samlede forekomst

af blødningshændelser mellem Nplate-behandlede og placebo-behandlede patienter.

I de to placebokontrollerede undersøgelser hos voksne rapporterede ni patienter blødningshændelser,

som blev betragtet som alvorlige (5 [6,0 %] romiplostim, 4 [9,8 %] placebo, oddsratio

[romiplostim/placebo] = 0,59, 95 % CI = (0,15; 2,31)). Blødningshændelser, som var grad 2 eller

højere, blev rapporteret af 15 % af de patienter, som blev behandlet med romiplostim, og 34 % af de

patienter, som blev behandlet med placebo (oddsratio [romiplostim/placebo] = 0,35, 95 %

CI = (0,14; 0,85)).

I den pædiatriske fase III-undersøgelse var det gennemsnitlige (SD) antal kombinerede

blødningshændelser (se pkt. 5.1) 1,9 (4,2) for romiplostim-armen og 4,0 (6,9) for placebo-armen.

Trombocytose

I en analyse af alle de voksne ITP-patienter, som fik romiplostim i fire kontrollerede og

fem ikke-kontrollerede kliniske forsøg, blev tre tilfælde af trombocytose, n = 271, rapporteret.

blev ikke indberettet kliniske følgetilstande i forbindelse med de forhøjede blodpladetal hos nogen af

de tre patienter.

Trombocytose hos pædiatriske forsøgspersoner forekom ikke almindeligvis (≥ 1/1.000 til < 1/100)

med en incidensrate på 1 (0,4 %). Incidensraten var 1 (0,4 %) for alle grader ≥ 3 eller alvorlig

trombocytose.

Trombocytopeni efter behandlingsophør

Ved analyse af alle de voksne ITP-patienter, som fik romiplostim i fire kontrollerede og

fem ikke-kontrollerede kliniske forsøg, blev der fundet fire tilfælde af trombocytopeni efter

behandlingsophør, n = 271 (se pkt. 4.4).

Progression af eksisterende myelodysplastiske syndromer (MDS)

I et randomiseret, placebokontrolleret forsøg med voksne MDS-patienter blev behandling med

romiplostim afbrudt før tid på grund af en numerisk stigning i patienter med progression fra MDS til

AML og med forbigående stigning i blastceller i romiplostim-armen sammenlignet med

placebo-armen. Blandt de observerede tilfælde af progression fra MDS til AML havde patienter med

RAEB-1-klassifikation af MDS ved baseline større sandsynlighed for at progrediere til AML (se

pkt. 4.4). Den samlede overlevelse svarede til placebo.

Forhøjet knoglemarvsretikulin

I kliniske forsøg med voksne måtte romiplostim-behandlingen seponeres hos fire ud af 271 patienter

pga. aflejring af retikulin i knoglemarven. Hos yderligere seks patienter blev der fundet retikulin ved

knoglemarvsbiopsi (se pkt. 4.4).

I et igangværende klinisk forsøg med pædiatriske forsøgspersoner med en evaluerbar

knoglemarvsbiopsi under forsøget udviklede 5 ud af 27 forsøgspersoner (18,5 %) øget retikulin i

kohorte 1, og 2 ud af 4 forsøgspersoner (50,0 %) udviklede øget retikulin i kohorte 2. Dog udviste

ingen af forsøgspersonerne nogen knoglemarvsabnormaliteter, der var uforenelige med en

underliggende diagnose af ITP ved baseline eller i behandling.

Immunogenicitet

Kliniske forsøg med voksne ITP-patienter undersøgte antistoffer mod romiplostim.

Mens 5,8 % og 3,9 % af forsøgspersonerne havde udviklet bindende antistoffer mod henholdsvis

romiplostim og TPO, havde kun 2 forsøgspersoner (0,4 %) neutraliserende antistoffer mod

romiplostim, men disse antistoffer krydsreagerede ikke med endogen TPO. Begge forsøgspersoner

blev testet negative for neutraliserende antistoffer mod romiplostim 4 måneder efter sidste dosis.

Forekomsten af præeksisterende antistoffer mod romiplostim og TPO var henholdsvis 8,0 % og 5,4 %.

I pædiatriske undersøgelser var forekomsten af bindende antistoffer mod romiplostim til enhver tid

7,8 % (22/282). Af de 22 forsøgspersoner havde 2 forsøgspersoner eksisterende bindende

ikke-neutraliserende antistoffer mod romiplostim ved baseline. Derudover udviklede 2,5 % (7/282)

neutraliserende antistoffer mod romiplostim. I alt 3,2 % (9/282) af forsøgspersonerne havde bindende

antistoffer mod TPO til enhver tid under behandling med romiplostim. Af disse 9 forsøgspersoner

havde 2 forsøgspersoner eksisterende bindende ikke-neutraliserende antistoffer mod TPO. Alle

forsøgspersoner var negative for neutraliserende aktivitet over for TPO.

I registerundersøgelsen efter markedsføring blev der inkluderet 19 bekræftede pædiatriske patienter.

Forekomsten af bindende antistof efter behandling var 16 % (3/19) mod romiplostim, hvoraf 5,3 %

(1/19) var positive for neutraliserende antistoffer mod romiplostim. Der blev ikke fundet antistoffer

mod TPO. Der blev inkluderet 184 bekræftede voksne patienter i denne undersøgelse, og for disse

patienter var forekomsten af bindende antistof efter behandling 3,8 % (7/184) mod romiplostim,

hvoraf 0,5 % (1/184) var positive for neutraliserende antistoffer mod romiplostim. I alt 2,2 % (4/184)

af voksne patienter udviklede bindende, ikke-neutraliserende antistof mod TPO.

Som for alle terapeutiske proteiner er der mulighed for immunogenicitet. Ved mistanke om dannelse

af neutraliserende antistoffer skal den lokale repræsentant for indehaveren af

markedsføringstilladelsen kontaktes (se indlægssedlens pkt. 6) med henblik på antistof-testning.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der sås ingen bivirkninger hos rotter, som fik en enkelt dosis på 1.000 mikrog/kg, eller hos aber efter

gentagen indgivelse af 500 mikrog/kg romiplostim (henholdsvis 100 eller 50 gange den maksimale

kliniske dosis på 10 mikrog/kg).

I tilfælde af overdosering kan trombocyttallet stige voldsomt og medføre

trombotiske/tromboemboliske komplikationer. Hvis trombocyttallet er meget forhøjet, skal

behandlingen med Nplate afbrydes, og trombocyttallet monitoreres. Genoptag behandling med Nplate

i overensstemmelse med doserings- og indgivelsesanbefalinger (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-hæmoragisk, andre systemiske hæmostatika. ATC-kode:

B02BX04

Virkningsmekanisme

Romiplostim er et Fc-peptid-fusionsprotein (peptibody), som signalerer og aktiverer intracellulære

transkriptionsveje via TPO-receptoren (også betegnet cMpl) til at øge trombocytproduktion.

Peptibody-molekylet består af et humant immunglobulin IgG1 Fc-domæne med hver enkeltkædet

underenhed bundet kovalent ved C-terminalen til en peptidkæde med to TPO-receptorbindende

domæner.

Romiplostim har ingen homologi i aminosyresekvensen med endogent TPO. Ingen

anti-romiplostim-antistoffer krydsreagerede med endogent TPO i prækliniske og kliniske forsøg.

Klinisk virkning og sikkerhed

Sikkerheden og effekten ved romiplostim er blevet undersøgt under op til 3 års kontinuerlig

behandling. I kliniske forsøg resulterede behandling med romiplostim i dosisafhængige forøgelser af

trombocyttal. Den maksimale virkning på trombocyttal ses efter 10-14 dage og er uafhængig af dosis.

Efter en enkelt subkutan dosis på 1 til 10 mikrog/kg romiplostim hos ITP-patienter var det maksimale

trombocyttal 1,3 til 14,9 gange højere end trombocyttallet ved baseline over en periode på 2 til 3 uger,

og responsen varierede fra patient til patient. Trombocyttallene for patienter med ITP, som modtog

6 ugentlige doser på 1 eller 3 mikrog/kg romiplostim, lå for de fleste patienters vedkommende inden

for området 50 til 450 x 10

/l. Af de 271 patienter, som fik romiplostim i de kliniske forsøg

vedrørende ITP, var 55 (20 %) 65 år eller derover, og 27 (10 %) var 75 år eller derover. Der blev ikke

observeret nogen generel forskel på sikkerhed eller virkning for ældre og yngre patienter i de

placebokontrollerede undersøgelser.

Resultater fra pivotale placebokontrollerede undersøgelser

Romiplostims sikkerhed og virkning blev evalueret i to placebokontrollerede, dobbeltblindede

undersøgelser hos voksne med ITP, som havde gennemført mindst én behandling inden optagelse i

undersøgelsen, og som var repræsentative for alle sådanne patienter med ITP.

I undersøgelse S1 (212) indgik ikke-splenektomerede patienter, som havde en utilfredsstillende

respons på tidligere behandlinger, eller som var intolerante mod tidligere behandlinger. Patienterne

havde haft diagnosen ITP i cirka 2 år på tidspunktet for optagelse i undersøgelsen. Patienterne havde

som medianværdi fået tre (fra 1 til 7) behandlinger for ITP inden optagelse i undersøgelsen. Tidligere

behandlinger inkluderede kortikosteroider (90 % af alle patienter), immunglobuliner (76 %), rituximab

(29 %), cytotoksiske behandlinger (21 %), danazol (11 %) og azathioprin (5 %). Medianværdien for

patienternes trombocyttal var 19 x 10

/l ved optagelse i undersøgelsen.

I undersøgelse S2 (105) indgik splenektomerede patienter, som stadig havde trombocytopeni.

Patienterne havde haft diagnosen ITP i cirka 8 år på tidspunktet for optagelse i undersøgelsen. Ud over

en splenektomi havde patienterne som median fået 6 (fra 3 til 10) behandlinger for ITP inden

optagelse i undersøgelsen. Tidligere behandlinger inkluderede kortikosteroider (98 % af alle

patienter), immunglobuliner (97 %), rituximab (71 %), danazol (37 %), cytotoksiske behandlinger

(68 %) og azathioprin (24 %). Median for patienternes trombocyttal var 14 x 10

/l ved optagelse i

undersøgelsen.

Designet var det samme for begge undersøgelser. Patienterne (≥ 18 år) blev randomiseret i

forholdet 2:1 til at modtage en initialdosis af romiplostim på 1 mikrog/kg eller placebo. Patienterne fik

subkutane injektioner en gang om ugen i 24 uger. Doserne blev justeret for at fastholde

(50 til 200 x 10

/l) trombocyttal. I begge undersøgelser blev virkningen bestemt ud fra stigningen i

andelen af patienter med en varig trombocyt-respons. Median for den gennemsnitlige ugentlige dosis

for splenektomerede patienter var 3 mikrog/kg, og den var 2 mikrog/kg for ikke-splenektomerede

patienter.

En markant større andel af de patienter, der fik romiplostim, opnåede en varig trombocytrespons end

de patienter, der fik placebo i begge undersøgelser. Efter de første 4 uger af undersøgelsen opretholdt

romiplostim trombocyttal ≥ 50 x 10

/l hos mellem 50 % og 70 % af patienterne i den 6 måneder lange

behandlingsperiode i de placebokontrollerede undersøgelser. I placebogruppen opnåede 0 % til 7 % af

patienterne en trombocytrespons i løbet af den 6 måneder lange behandlingsperiode. En oversigt over

de vigtigste effektmål er vist nedenfor.

En oversigt over de vigtigste effektresultater fra placebokontrollerede undersøgelser

Undersøgelse 1

Ikke-splenektomerede

patienter

Undersøgelse 2

Splenektomerede

patienter

Kombineret

undersøgelse 1 og 2

romiplostim

(n = 41)

placebo

(n = 21)

romiplostim

(n = 42)

placebo

(n = 21)

romiplostim

(n = 83)

placebo

(n = 42)

Antal (%)

patienter med

varig

trombocyt-respons

a

25 (61 %)

1 (5 %)

16 (38 %)

0 (0 %)

41 (50 %)

1 (2 %)

(95 % CI)

(45 %,

76 %)

(0 %, 24 %)

(24 %,

54 %)

(0 %,

16 %)

(38 %,

61 %)

(0 %,

13 %)

p-værdi

< 0,0001

0,0013

< 0,0001

Antal (%)

patienter med

generel

trombocyt-respons

b

36 (88 %)

3 (14 %)

33 (79 %)

0 (0 %)

69 (83 %)

3 (7 %)

(95 % CI)

(74 %,

96 %)

(3 %, 36 %)

(63 %,

90 %)

(0 %,

16 %)

(73 %,

91 %)

(2 %,

20 %)

p-værdi

< 0,0001

< 0,0001

< 0,0001

Middelværdi for

antal uger med

trombocyt-respons

c

(SD)

p-værdi

< 0,0001

< 0,0001

< 0,0001

Antal (%)

patienter, som

krævede ”rescue”-

behandling

d

8 (20 %)

13 (62 %)

11 (26 %)

12 (57 %)

19 (23 %)

25 (60 %)

(95 % CI)

(9 %, 35 %)

(38 %,

82 %)

(14 %,

42 %)

(34 %,

78 %)

(14 %,

33 %)

(43 %,

74 %)

p-værdi

0,001

0,0175

< 0,0001

Antal (%)

patienter med

varig

trombocyt-respons

ved stabil dosis

e

21 (51 %)

0 (0 %)

13 (31 %)

0 (0 %)

34 (41 %)

0 (0 %)

(95 % CI)

(35 %,

67 %)

(0 %, 16 %)

(18 %,

47 %)

(0 %,

16 %)

(30 %, 52 %)

(0 %,

8 %)

p-værdi

0,0001

0,0046

< 0,0001

Varig

trombocytrespons

defineres

ugentligt

trombocyttal

≥ 50 x 10

seks gange

eller

mere

undersøgelsesugerne 18-25 og fravær af ”rescue”-behandlinger i hele behandlingsperioden.

Generel trombocytrespons defineres som opnåelse af varige eller forbigående trombocytresponser. Forbigående

trombocytrespons

defineres

ugentlige

trombocyttal

≥ 50 x 10

4 gange

eller

mere

uge 2-25

undersøgelsen, men uden en varig trombocytrespons. Det er muligt, at patienterne ikke har en ugentlig respons

inden for 8 uger efter indgift af eventuelle ”rescue”-lægemidler.

Antal uger med trombocytrespons defineres som antallet af uger med trombocyttal ≥ 50 x 10

/l i uge 2-25 af

undersøgelsen. Det er muligt, at patienterne ikke har en ugentlig respons inden for 8 uger efter indgift af

eventuelle ”rescue”-lægemidler.

”Rescue”-behandlinger defineres som enhver behandling, som gives for at forhøje trombocyttallene. Patienter,

som har behov for ”rescue”-lægemidler, blev ikke taget i betragtning for varig trombocytrespons. Tilladte

”rescue”-behandlinger i denne undersøgelse var IVIG, trombocyttransfusion, anti-D immunglobulin og

kortikosteroider.

Stabil dosis defineres som dosis uforandret inden for ± 1 mikrog/kg i de sidste 8 uger med behandling.

Resultater af studier med sammenligning med standardbehandling hos ikke-splenektomerede patienter

Studie S3 (131) var et åbent, randomiseret 52 ugers forsøg med voksne patienter, der fik romiplostim

eller medicinsk standardbehandling. I dette studie undersøgte man ikke-splenektomerede patienter

med ITP og trombocyttal < 50 x 10

/l. Romiplostim blev administreret til 157 patienter som en

subkutan (s.c.) injektion én gang om ugen med en startdosis på 3 mikrog/kg, og dosis blev justeret

under hele studiet inden for et interval på 1-10 mikrog/kg med henblik på at opretholde trombocyttal

mellem 50 og 200 x 10

/l. 77 patienter fik standardbehandling i henhold til institutionens

standardpraksis eller terapeutiske retningslinjer.

Den samlede incidensrate for splenektomi var 8,9 % (14 ud af 157 patienter) i romiplostim-gruppen

sammenlignet med 36,4 % (28 ud af 77 patienter) i gruppen med standardbehandling med en oddsratio

(romiplostim

vs.

standardbehandling) på 0,17 (95 % CI: 0,08; 0,35).

Den samlede incidensrate for behandlingssvigt var 11,5 % (18 ud af 157 patienter) i romiplostim-

gruppen sammenlignet med 29,9 % (23 ud af 77 patienter) i gruppen med standardbehandling med en

oddsratio (romiplostim

vs.

standardbehandling) på 0,31 (95 % CI: 0,15; 0,61).

3 ud af de 157 patienter, der var randomiseret til romiplostim-gruppen, fik ikke romiplostim. Blandt de

154 patienter, der fik romiplostim, var den samlede mediane eksponering for romiplostim 52,0 uger,

interval 2 til 53 uger. Den hyppigst anvendte ugentlige dosis var 3-5 mikrog/kg (henholdsvis

25.-75. percentil; median 3 mikrog/kg).

2 ud af de 77 patienter, der var randomiseret til gruppen med standardbehandling, fik ingen

standardbehandling. Blandt de 75 patienter, der fik mindst én dosis af standardbehandlingen, var den

samlede mediane eksponering for standardbehandling 51 uger, interval 0,4 til 52 uger.

Reduktion i tilladte samtidige medicinske behandlinger af ITP

I begge placebokontrollerede, dobbeltblindede undersøgelser fik voksne patienter, som allerede fik

medicinsk behandling for ITP i henhold til en konstant doseringsplan, lov til at fortsætte med disse

medicinske behandlinger under hele undersøgelsen (kortikosteroider, danazol og/eller azathioprin).

Enogtyve ikke-splenektomerede patienter og 18 splenektomerede patienter fik en anden samtidig

tilladt medicinsk behandling (primært kortikosteroider) for ITP ved undersøgelsesstart. For alle

(100 %) splenektomerede patienter, som fik romiplostim, kunne dosis reduceres med mere end 25 %,

eller samtidig medicinsk behandling af ITP kunne ophøre ved afslutningen af behandlingsperioden

sammenlignet med 17 % af de patienter, som blev behandlet med placebo. For 73 % af de

ikke-splenektomerede patienter, som fik romiplostim, kunne dosis reduceres med mere end 25 %, eller

samtidig medicinsk behandling af ITP kunne ophøre ved afslutningen af undersøgelsen, sammenlignet

med 50 % af patienter, som blev behandlet med placebo (se pkt. 4.5).

Blødningshændelser

Der blev på tværs af hele det kliniske program for voksen ITP set et omvendt forhold mellem

blødningshændelser og trombocyttal. Alle klinisk signifikante (≥ grad 3) blødningshændelser forekom

ved trombocyttal < 30 x 10

/l. Alle blødningshændelser (≥ grad 2) forekom ved trombocyttal

< 50 x 10

/l. Der blev ikke observeret nogen statistisk signifikante forskelle i den samlede forekomst

af blødningshændelser mellem Nplate-behandlede og placebo-behandlede patienter.

I de to placebokontrollerede undersøgelser med voksne rapporterede ni patienter blødningshændelser,

som blev betragtet som alvorlige (5 (6,0 %) romiplostim, 4 (9,8 %) placebo; oddsratio

(romiplostim/placebo) = 0,59; 95 % CI = (0,15; 2,31)). Blødningshændelser, som var grad 2 eller

højere, blev rapporteret af 15 % af de patienter, som blev behandlet med romiplostim, og 34 % af de

patienter, som blev behandlet med placebo; (oddsratio (romiplostim/placebo) = 0,35; 95 %

CI = (0,14; 0,85)).

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge data for børn < 1 år.

Romiplostims sikkerhed og virkning blev vurderet i to placebokontrollerede, dobbeltblindede

undersøgelser. Undersøgelse S4 (279) var en fase III-undersøgelse med 24 ugers behandling med

romiplostim, og undersøgelse S5 (195) var en fase I/II-undersøgelse med 12 ugers behandling med

romiplostim (op til 16 uger for egnede respondenter, som indgik i en 4-ugers farmakokinetisk

vurderingsperiode).

I begge undersøgelser blev der inkluderet pædiatriske forsøgspersoner (≥ 1 år til < 18 år) med

trombocytopeni (defineret som i gennemsnit to trombocytal på ≤ 30 x 10

/l, hvor ingen af

trombocytallene var > 35 x 10

/l i begge undersøgelser) med ITP uanset splenektomi-status.

I undersøgelse S4, blev 62 forsøgspersoner randomiseret i forholdet 2:1 til at få romiplostim (n = 42)

eller placebo (n = 20) og stratificeret til 1 ud af 3 kohorter. Startdosis af romiplostim var 1 mikrog/kg

og doserne blev justeret for at opretholde (50 til 200 x 10

/l) trombocyttal. Den hyppigst anvendte

ugentlige dosis var 3-10 mikrog/kg, og den maksimalt tilladte dosis i undersøgelsen var 10 mikrog/kg.

Patienterne fik subkutane injektioner en gang om ugen i 24 uger. Af de 62 forsøgspersoner havde

48 forsøgspersoner haft ITP i > 12 måneder (32 forsøgspersoner fik romiplostim, og

16 forsøgspersoner fik placebo).

Det primære endepunkt var forekomsten af varigt respons defineret som opnåelse af mindst

6 ugentlige trombocyttal på ≥ 50 x 10

/l i løbet af uge 18 til 25 af behandlingen. Generelt opnåede en

signifikant større andel af patienterne i romiplostim-armen det primære endepunkt sammenlignet med

forsøgspersoner i placebo-armen (p = 0,0018). I alt 22 forsøgspersoner (52 %) opnåede varig

trombocytrespons i romiplostim-armen sammenlignet med 2 forsøgspersoner (10 %) i placebo-armen:

≥ 1 til < 6 år 38 % kontra 25 %, ≥ 6 til < 12 år 56 % kontra 11 %, ≥ 12 til < 18 år 56 % kontra 0 %.

I delmængden af patienter med ITP i > 12 måneder var forekomsten af varigt respons også signifikant

større i romiplostim-armen sammenlignet med placebo-armen (p = 0,0022). I alt 17 forsøgspersoner

(53,1 %) opnåede varigt trombocytrespons i romiplostim-armen sammenlignet med 1 forsøgsperson

(6,3 %) i placebo­armen: ≥ 1 til < 6 år 28,6 % kontra 25 %, ≥ 6 til < 12 år 63,6 % kontra 0 %, ≥ 12 til

< 18 år 57,1 % kontra 0%.

Den kombinerede blødningshændelse blev defineret som klinisk signifikante blødningshændelser eller

brug af "rescue"-lægemiddel for at forhindre en klinisk signifikant blødningshændelse i løbet af uge 2

til 25 i behandlingsperioden. En klinisk signifikant blødningshændelse blev defineret som en grad ≥ 2

blødningshændelse iht. Common Terminology Criteria for Adverse Events (CTCAE) version 3.0. Det

gennemsnitlige (SD) antal kombinerede blødningshændelser var 1,9 (4,2) for romiplostim-armen og

4,0 (6,9) for placebo-armen med et gennemsnitligt (Q1, Q3) antal blødningshændelser på 0,0 (0; 2) for

romiplostim-armen og 0,5 (0; 4,5) for placebo-armen. I delmængden af forsøgspersoner med ITP

i > 12 måneder var det gennemsnitlige (SD) antal kombinerede blødningshændelser på 2,1 (4,7) for

romiplostim-armen og 4,2 (7,5) for placebo-armen med et gennemsnitligt (Q1, Q3) antal

blødningshændelser på 0,0 (0; 2) for romiplostim-armen og 0,0 (0; 4) i placebo-armen. Eftersom

statistisk testning for forekomst af brug af "rescue"-lægemiddel ikke var signifikant, blev der ikke

foretaget nogen statistisk testning af endepunktet for antallet af kombinerede blødningshændelser.

I undersøgelse S5 blev 22 forsøgspersoner randomiseret i forholdet 3:1 til at få romiplostim (n = 17)

eller placebo (n = 5). Doserne blev trinvist øget med 2 mikrog/kg hver 2. uge, og måltrombocyttallet

var ≥ 50 x 10

Behandling med romiplostim resulterede i en statistisk signifikant større forekomst af

trombocytrespons sammenlignet med placebo (p = 0,0008). Af de 22 forsøgspersoner havde

17 forsøgspersoner haft ITP i > 12 måneder (14 forsøgspersoner fik romiplostim, og 3 forsøgspersoner

fik placebo). Behandling med romiplostim resulterede i en statistisk signifikant større forekomst af

trombocytrespons sammenlignet med placebo (p = 0,0147).

Pædiatriske forsøgspersoner, som havde gennemført en tidligere undersøgelse med romiplostim

(herunder undersøgelse S4), fik lov til at blive optaget i undersøgelse S6 (340), en åben

forlængelsesundersøgelse, der evaluerede sikkerheden og virkningen af langvarig dosering af

romiplostim til trombocytopeniske pædiatriske patienter med ITP.

Der blev i alt optaget 66 forsøgspersoner i denne undersøgelse, herunder 54 forsøgspersoner (82 %),

der havde fuldført undersøgelse S4. Af disse fik 65 forsøgspersoner (98,5 %) mindst 1 dosis

romiplostim. Den gennemsnitlige (Q1, Q3) behandlingsvarighed var 135,0 uger (95,0 uger,

184,0 uger). Den gennemsnitlige (Q1, Q3) ugentlige dosis var 4,82 mikrog/kg (1,88 mikrog/kg,

8,79 mikrog/kg). Medianen (Q1, Q3) for den mest hyppige dosis, der blev givet til forsøgspersonerne i

behandlingsperioden, var 5,0 mikrog/kg (1,0 mikrog/kg, 10,0 mikrog/kg). Af de 66 forsøgspersoner,

som var optaget i undersøgelsen, havde 63 personer haft ITP i > 12 måneder. Alle 63 forsøgspersoner

fik mindst 1 dosis romiplostim. Den gennemsnitlige (Q1, Q3) behandlingsvarighed var 138,0 uger

(91,1 uger, 186,0 uger). Den gennemsnitlige (Q1, Q3) ugentlige dosis var 4,82 mikrog/kg

(1,88 mikrog/kg, 8,79 mikrog/kg). Medianen (Q1, Q3) for den mest hyppige dosis, der blev givet til

forsøgspersonerne i behandlingsperioden, var 5,0 mikrog/kg (1,0 mikrog/kg, 10,0 mikrog/kg).

På tværs af undersøgelsen var den generelle forekomst af trombocytrespons (1 eller flere trombocyttal

på ≥ 50 x 10

/l og fravær af "rescue"-lægemiddel) på 93,8 % (n = 61), og forekomsten var ens på tværs

af aldersgrupperne. På tværs af alle forsøgspersoner var det gennemsnitlige (Q1, Q3) antal måneder

med trombocytrespons 30,0 måneder (13,0 måneder, 43,0 måneder), og den gennemsnitlige (Q1, Q3)

tid i undersøgelsen var 34,0 måneder (24,0 måneder, 46,0 måneder). På tværs af alle forsøgspersoner

var den gennemsnitlige (Q1, Q3) procent af måneder med trombocytrespons 93,33 % (67,57 %,

100,00 %), og den var ens på tværs af aldersgrupperne.

I delmængden af forsøgspersoner med ITP i > 12 måneder var den samlede forekomst af

trombocytrespons 93,7 % (n = 59), og den var ens på tværs af aldersgrupperne. På tværs af alle

forsøgspersoner var det gennemsnitlige (Q1, Q3) antal måneder med trombocytrespons 30,0 måneder

(13,0 måneder, 43,0 måneder), og den gennemsnitlige (Q1, Q3) tid i undersøgelsen var 35,0 måneder

(23,0 måneder, 47,0 måneder). På tværs af alle forsøgspersoner var den gennemsnitlige (Q1, Q3)

procent af måneder med trombocytrespons 93,33 % (67,57 %, 100,00 %), og den var ens på tværs af

aldersgrupperne.

I alt 31 forsøgspersoner (47,7 %) fik samtidig ITP-behandling i løbet af undersøgelsen, herunder

23 forsøgspersoner (35,4 %), der brugte "rescue"-lægemiddel, og 5 forsøgspersoner (7,7 %), der fik

samtidig ITP-behandling ved baseline. Prævalensen af forsøgspersonernes brug af samtidig

ITP-behandling viste en tendens til reduktion i løbet af undersøgelsen: fra 30,8 % (uge 1 til 12) til

< 20,0 % (uge 13 til 240) og derefter 0 % fra uge 240 til slutningen af undersøgelsen.

I delmængden af forsøgspersoner med ITP i > 12 måneder brugte 29 forsøgspersoner (46,0 %)

samtidig ITP-behandling i løbet af undersøgelsen, herunder 21 forsøgspersoner (33,3 %), som brugte

"rescue"-lægemiddel, og 5 forsøgspersoner (7,9 %), som brugte samtidig ITP-behandling ved baseline.

Prævalensen blandt forsøgspersonerne i brugen af samtidig ITP-behandling viste en tendens til

reduktion i løbet af undersøgelsen: fra 31,7 % (uge 1 til 12) til < 20,0 % (uge 13 til 240) og derefter

0 % fra uge 240 til slutningen af undersøgelsen.

Prævalensen blandt forsøgspersonerne i brugen af "rescue"-lægemiddel viste en tendens til reduktion i

løbet af undersøgelsen: fra 24,6 % (uge 1 til 12) til < 13,0 % (uge 13 til 216) og derefter 0 % efter

uge 216 til slutningen af undersøgelsen. Der blev set en lignende reduktion i prævalensen blandt

forsøgspersonerne i brugen af "rescue"-lægemiddel i løbet af undersøgelsen i delmængden af

forsøgspersoner med ITP i > 12 måneder: fra 25,4 % (uge 1 til 12) til ≤ 13,1 % (uge 13 til 216) og

derefter 0 % efter uge 216 til slutningen af undersøgelsen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Romiplostims farmakokinetik involverede target-medieret aflejring, hvilket antageligt medieres af

TPO-receptorer på trombocytter og andre celler af trombopoietisk afstamning, såsom

megakaryocytter.

Absorption

Efter subkutan indgivelse af 3 til 15 mikrog/kg romiplostim blev maksimale romiplostim-serum-

niveauer hos ITP-patienter nået efter 7-50 timer (median 14 timer). Serumkoncentrationerne varierede

blandt patienterne og korrelerede ikke med den indgivne dosis. Romiplostims serum-niveauer synes at

stå i omvendt forhold til trombocyttal.

Fordeling

Romiplostims fordelingsvolumen efter intravenøs indgift af romiplostim faldt non-lineært fra 122;

78,8; til 48,2 ml/kg for intravenøse doser på henholdsvis 0,3; 1,0 og 10 mikrog/kg hos raske

forsøgspersoner. Denne non-lineære reduktion i fordelingsvolumen svarer til den (megakaryocyt og

trombocyt) target-medierede binding af romiplostim, som kan være mættet ved de højere anvendte

doser.

Elimination

Halveringstiden for romiplostim hos patienter med ITP varierede mellem 1 og 34 dage (median

3,5 dage).

Elimineringen af romiplostim i serum afhænger delvist af TPO-receptoren på trombocytterne. Ved en

given dosis forbindes patienter med høje trombocyttal derfor med lave serumkoncentrationer og

omvendt. I et andet klinisk forsøg relateret til ITP sås der ikke akkumulering i serumkoncentrationer

efter 6 ugentlige doser romiplostim (3 mikrog/kg).

Specielle populationer

Romiplostims farmakokinetik for patienter med nyre- og leverinsufficiens er ikke blevet undersøgt.

Romiplostims farmakokinetik synes ikke at være signifikant påvirket af alder, vægt og køn.

Pædiatrisk population

Der blev indsamlet farmakokinetiske data for romiplostim fra to undersøgelser med 21 pædiatriske

patienter med ITP. I undersøgelse S5 (195) var der romiplostimkoncentrationer tilgængelige fra

17 forsøgspersoner i dosisintervallet 1 til 10 mikrog/kg. I undersøgelse S6 (340) var der intensive

romiplostimkoncentrationer tilgængelige fra 4 forsøgspersoner (2 ved 7 mikrog/kg og 2 ved

9 mikrog/kg).

Serumkoncentrationer af romiplostim hos pædiatriske patienter med ITP lå inden for det

samme interval, der blev observeret hos voksne ITP-patienter, som fik romiplostim inden for det

samme dosisinterval. Romiplostims farmakokinetik hos både voksne og pædiatriske forsøgspersoner

er yderst variabel og er ikke pålidelig og forudsigelig. Dataene er dog utilstrækkelige til at drage en

meningsfuld konklusion vedrørende virkningen af dosis og alder på romiplostims farmakokinetik.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Toksikologiske undersøgelser med flere doser romiplostim blev foretaget hos rotter i 4 uger og hos

aber i op til 6 måneder. Generelt var virkningerne, som sås i disse undersøgelser, relateret til

romiplostims trombopoietiske aktivitet og var stort set ens uanset undersøgelsens varighed. Reaktioner

på injektionsstedet var også forbundet med indgift af romiplostim. Der er blevet set myelofibrose i

knoglemarven hos rotter ved alle testede dosisniveauer. I disse undersøgelser blev der ikke set

myelofibrose hos dyr efter en restitutionstid på 4 uger efter behandling, hvilket indikerer reversibilitet.

I toksikologiske undersøgelser af én måneds varighed hos rotter og aber blev der observeret et lille

fald i røde blodlegemer, hæmatokrit og hæmoglobin. Der var også en stimulatorisk effekt på leukocyt-

produktionen, da de perifere blodtal for neutrofiler, lymfocytter, monocytter og eosinofiler steg en

anelse. I den længerevarende kroniske undersøgelse med aber var der ingen virkning på erytroide og

leukocytiske afstamninger, da romiplostim blev indgivet i 6 måneder, hvor indgivelsen af romiplostim

blev reduceret fra tre gange ugentligt til én gang ugentligt. Sammenlignet med placebo-behandlede

patienter påvirkede romiplostim i øvrigt hverken de røde eller de hvide blodlegemers afstamninger i de

pivotale fase 3-undersøgelser.

Romiplostims farmakodynamiske virkning aftog ofte hos rotter pga. dannelsen af neutraliserende

antistoffer ved indgift af lægemidlet over længere tid. Toksikokinetiske undersøgelser viste ingen

interaktion med antistoffer ved de målte koncentrationer. Selvom højere doser blev testet i dyreforsøg,

kan sikkerhedsmargen ikke med sikkerhed fastslås pga. forskellene mellem laboratoriearterne og

mennesker mht. følsomheden mod romiplostims farmakodynamiske virkning og virkningen af de

neutraliserende antistoffer.

Karcinogenicitet

Romiplostims karcinogene potentiale er ikke blevet evalueret. Derfor er risikoen for mulig

karcinogenicitet forbundet med brug af romiplostim hos mennesker uvis.

Reproduktionstoksicitet

I alle udviklingsundersøgelser blev der dannet neutraliserende antistoffer, som kan have hæmmet

romiplostims virkning. I undersøgelser af embryo-føtal udvikling hos rotter og mus sås udelukkende

nedsat maternel legemsvægt hos mus. Hos mus var der tegn på øget tab efter implantation. I en

prænatal og postnatal udviklingsundersøgelse med rotter sås en forøgelse af drægtighedsperioden og

en lille stigning i fosterdødeligheden. Romiplostim vides at krydse placentabarrieren hos rotter og kan

muligvis overføres fra moderen til det voksende foster og stimulere føtal trombocytproduktion. Der

sås ingen virkning af romiplostim på fertiliteten hos rotter.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mannitol (E421)

Saccharose

L-histidin

Saltsyre (til justering af pH)

Polysorbat 20

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

Efter rekonstitution: Kemisk og fysisk stabilitet under brug er blevet påvist i 24 timer ved 25 °C og i

24 timer ved 2 °C – 8 °C, når præparatet er beskyttet mod lys og opbevares i det originale hætteglas.

Set fra et mikrobiologisk perspektiv skal lægemidlet anvendes med det samme. Hvis det ikke

anvendes med det samme, er opbevaringstider og forhold inden og under brug af lægemidlet brugerens

ansvar. Det skal normalt ikke opbevares mere end 24 timer ved 25 °C eller 24 timer i køleskab (2 °C –

8 °C), og det skal beskyttes mod lys.

Efter fortynding: Kemisk og fysisk stabilitet under brug er blevet påvist i 4 timer ved 25 °C, hvis det

fortyndede produkt opbevares i en engangssprøjte, eller 4 timer i køleskab (2 °C – 8 °C), hvis det

fortyndede produkt opbevares i det originale hætteglas.

Set fra et mikrobiologisk perspektiv skal det fortyndede lægemiddel anvendes med det samme. Hvis

det ikke anvendes med det samme, er opbevaringstider og forhold inden og under brug af lægemidlet

brugerens ansvar. Det skal normalt ikke opbevares mere end 4 timer ved 25 °C i engangssprøjter eller

4 timer i køleskab (2 °C – 8 °C) i det originale hætteglas, og det skal beskyttes mod lys.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C –8 °C).

Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale karton for at beskytte mod lys.

Kan opbevares uden for køleskab i 30 dage ved stuetemperatur (op til 25 °C) i den originale karton.

Opbevaringsforhold efter rekonstituering og fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Enkeltdosis hætteglas (gennemsigtigt type 1-glas) med chlorbutylgummiprop, forsegling (aluminium)

og ”flip-off”-hætte (polypropylen). Hætten på hætteglasset med 125 mikrog er beige, hætten på

hætteglasset med 250 mikrog er rød, og hætten på hætteglasset med 500 mikrog er blå.

Kartonen indeholder 1 eller 4 hætteglas romiplostim.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Rekonstitution

Nplate er et sterilt, men ukonserveret lægemiddel og er kun beregnet til engangsbrug. Nplate skal

rekonstitueres i overensstemmelse med god aseptisk praksis.

Nplate 125 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

Nplate 125 mikrog pulver til injektionsvæske, opløsning, skal rekonstitueres med 0,44 ml sterilt vand

til injektionsvæsker, så det er muligt at udtage et volumen på 0,25 ml. Hvert hætteglas indeholder en

ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 125 mikrog romiplostim (se nedenstående tabel over

indholdet af hætteglassene).

Nplate 250 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

Nplate 250 mikrog pulver til injektionsvæske, opløsning, skal rekonstitueres med 0,72 ml sterilt vand

til injektionsvæsker, så det er muligt at udtage et volumen på 0,5 ml. Hvert hætteglas indeholder en

ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 250 mikrog romiplostim (se nedenstående tabel over

indholdet af hætteglassene).

Nplate 500 mikrogram pulver til injektionsvæske, opløsning

Nplate 500 mikrog pulver til injektionsvæske, opløsning, skal rekonstitueres med 1,2 ml sterilt vand til

injektionsvæsker, så det er muligt at udtage et volumen på 1 ml. Hvert hætteglas indeholder en ekstra

mængde for at sikre, at der kan indgives 500 mikrog romiplostim (se nedenstående tabel over

indholdet af hætteglassene).

Indhold af hætteglas:

Engangshætte-glas

med Nplate

Indhold af

romiplostim i

alt i hætteglas

Mængde

sterilt vand til

injektion

Injicérbart

produkt og

volumen

Endelig

koncentration

125 mikrog

230 mikrog

0,44 ml

125 mikrog i

0,25 ml

500 mikrog/ml

250 mikrog

375 mikrog

0,72 ml

250 mikrog i

0,50 ml

500 mikrog/ml

500 mikrog

625 mikrog

1,20 ml

500 mikrog i

1,00 ml

500 mikrog/ml

Der bør kun anvendes sterilt vand til injektionsvæsker til rekonstitution af lægemidlet. Der bør ikke

anvendes natriumchloridopløsninger eller bakteriostatisk vand til rekonstitution af lægemidlet.

Vand til injektionsvæsker skal injiceres ind i hætteglasset. Indholdet af hætteglasset kan hvirvles

forsigtigt rundt og vendes op og ned under opløsning. Hætteglasset må ikke rystes eller bevæges for

meget. Opløsning af Nplate tager som regel under 2 minutter. Kontrollér opløsningen for partikler og

misfarvning inden indgivelse. Den rekonstituerede opløsning skal altid være klar og farveløs og må

ikke indgives, hvis der ses partikler og/eller misfarvning.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.

Ikke anvendte lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Fortynding (påkrævet når den beregnede individuelle patientdosis er på mindre end 23 mikrogram)

Indledende rekonstitution af romiplostim med de angivne mængder sterilt vand til injektionsvæsker

giver en koncentration på 500 mikrog/ml i alle hætteglasstørrelser. Hvis den beregnede individuelle

patientdosis er på mindre end 23 mikrog (se pkt. 4.2), kræves der et yderligere fortyndingstrin til

125 mikrog/ml med

konserveringsfri, steril, natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske

opløsning for at sikre nøjagtig volumen (se nedenstående tabel).

Fortyndingsvejledning:

Engangshætteglas med

Nplate

Tilsæt dette volumen konserveringsfri, steril

natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %)

injektionsvæske, opløsning til det

rekonstituerede hætteglas

Koncentration efter

fortynding

125 mikrog

1,38 ml

125 mikrog/ml

250 mikrog

2,25 ml

125 mikrog/ml

500 mikrog

3,75 ml

125 mikrog/ml

Kun konserveringsfri, steril natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning må anvendes

til fortynding. Dextrose (5 %) i vand eller sterilt vand til injektionsvæsker bør ikke anvendes til

fortyndingen. Der er ikke testet andre fortyndingsmidler.

Opbevaringsforhold efter rekonstituering af det fortyndede lægemiddelt, se pkt. 6.3.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

4817 ZK Breda

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/08/497/009

EU/1/08/497/010

EU/1/08/497/001

EU/1/08/497/003

EU/1/08/497/002

EU/1/08/497/004

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 4. februar 2009

Dato for seneste fornyelse: 20. december 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Nplate 250 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Nplate 500 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Nplate 250 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 250 mikrog romiplostim. Efter rekonstitution indeholder et volumen på

0,5 ml opløsning, som er klar til injektion, 250 mikrog romiplostim (500 mikrog/ml). Hvert hætteglas

indeholder en ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 250 mikrog romiplostim.

Nplate 500 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Hvert hætteglas indeholder 500 mikrog romiplostim. Efter rekonstitution indeholder et volumen på

1 ml opløsning, som er klar til injektion, 500 mikrog romiplostim (500 mikrog/ml). Hvert hætteglas

indeholder en ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 500 mikrog romiplostim.

Romiplostim fremstilles ved hjælp af rekombinant DNA-teknologi i

Escherichia coli

E. coli

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning (pulver til injektionsvæske).

Pulveret er hvidt.

Solvensen er en klar, farveløs væske.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Nplate er indiceret til voksne patienter med kronisk immun (idiopatisk) trombocytopenisk purpura

(ITP), som er refraktære mod andre behandlinger (fx kortikosteroider, immunglobuliner) (se pkt. 4.2

og 5.1).

4.2

Dosering og administration

Behandling skal ske under supervision af en læge med erfaring i behandling af hæmatologiske

sygdomme.

Dosering

Nplate skal indgives én gang ugentligt som en subkutan injektion.

Initialdosis

Initialdosis for romiplostim er 1 mikrog/kg baseret på aktuel legemsvægt.

Beregning af dosis

Begyndelses- eller

efterfølgende ugentlig

dosis:

Vægt* i kg x dosis i mikrog/kg = Individuel patientdosis i mikrog

Indgivelsesvolumen:

Dosis i mikrog x

1 mL

= Mængde, som skal injiceres, i ml

500 mikrog

Eksempel:

En patient på 75 kg begynder med en dosis på 1 mikrog romiplostim/kg.

Patientens individuelle dosis =

75 kg x 1 mikrog/kg = 75 mikrog

Det tilsvarende volumen Nplate-opløsning, som skal injiceres =

75 mikrog x

1 mL

= 0,15 ml

500 mikrog

*Anvend altid den aktuelle legemsvægt ved behandlingsstart til beregning af romiplostim-dosis. Justeringer af

dosis baseres derefter udelukkende på ændringer i trombocyttal og foretages i trin på 1 mikrog/kg (se tabel

nedenfor).

Dosisjustering

Patientens aktuelle legemsvægt ved behandlingsstart bruges til beregning af dosis. Den ugentlige dosis

romiplostim øges i trin på 1 mikrog/kg, indtil patientens trombocyttal når ≥ 50 x 10

/l. Patientens

trombocyttal skal kontrolleres ugentligt, indtil det stabiliseres (≥ 50 x 10

/l i mindst 4 uger uden

justering af dosis). Derefter måles trombocyttallene én gang om måneden. En maksimal ugentlig dosis

på 10 mikrog/kg må ikke overskrides.

Dosis justeres som følger:

Trombocyttal

(x 10

Handling

< 50

Dosis én gang ugentligt forøges med 1 mikrog/kg

> 150 i to uger i

træk

Dosis én gang ugentligt reduceres med 1 mikrog/kg

> 250

Ingen dosering; trombocyttal kontrolleres fortsat hver uge

Når trombocyttallet er faldet til < 150 x 10

/l genoptages indgivelsen med

dosis én gang ugentligt, der er reduceret med 1 mikrog/kg

På grund af den interindividuelle variation i trombocytrespons kan trombocyttallet hos nogle patienter

pludseligt falde til under 50 x 10

/l efter dosisreduktion eller seponering af behandlingen. I disse

tilfælde kan højere grænseværdier for trombocyttal i forbindelse med dosisreduktion (200 x 10

/l) og

seponering af behandling (400 x 10

/l) overvejes efter medicinsk vurdering, hvis det er klinisk

hensigtsmæssigt.

Ved manglende respons eller manglende opretholdelse af en respons i trombocyttal ved behandling

med romiplostim inden for det anbefalede doseringsområde bør de tilgrundliggende faktorer

undersøges (se pkt. 4.4, Tab af respons på romiplostim).

Seponering af behandling

Behandlingen med romiplostim bør seponeres, hvis trombocyttallet ikke stiger til et niveau, der er

tilstrækkeligt til at undgå klinisk betydende blødning efter 4 ugers behandling med romiplostim ved

den højeste ugentlige dosis på 10 mikrog/kg.

Patienterne bør jævnligt undersøges klinisk, og den behandlende læge skal fastlægge individuelt for

den enkelte patient, om behandlingen skal fortsætte; hos ikke-splenektomerede patienter bør dette

inkludere en evaluering for så vidt angår splenektomi. Recidiv af trombocytopeni er sandsynlig efter

behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Ældre patienter (≥ 65 år)

Der er ikke observeret nogen generel forskel på sikkerhed eller virkning for patienter < 65 og ≥ 65 år

(se pkt. 5.1). Selvom det på grundlag af disse data ikke er nødvendigt at justere doseringsregimet med

henblik på behandling af ældre patienter, tilrådes det dog at være forsigtig i betragtning af det lille

antal ældre patienter, der har været inkluderet i kliniske undersøgelser indtil nu.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og effekten af romiplostim 250/500 mikrog pulver og solvens til injektionsvæske,

opløsning, også brugt til selvadministration af egnede voksne patienter, er ikke fastlagt hos patienter

under 18 år. Selvadministration af romiplostim er ikke tilladt for pædiatriske patienter. Der foreligger

ingen data. Andre lægemiddelformuleringer/styrker kan være mere hensigtsmæssige med hensyn til

administration til denne population.

Patienter med nedsat leverfunktion

Behandling med trombopoietin (TPO)-agonister er vist at medføre en risiko for portal venetrombose

hos patienter med trombocytopeni i forbindelse med leverinsufficiens (se pkt. 4.4). Romiplostim må

derfor ikke anvendes til patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh-score ≥ 7),

medmindre den forventede fordel opvejer den påviste risiko for portal venetrombose.

Hvis det anses for nødvendigt at bruge romiplostim, skal trombocyttallet monitoreres nøje for at

mindske risikoen for tromboemboliske komplikationer.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der er ikke udført formelle kliniske forsøg for disse patientgrupper. Nplate skal anvendes med

forsigtighed til disse patientgrupper.

Administration

Til subkutan anvendelse.

Nplate injektionsvæske, opløsning, indgives subkutant efter rekonstituering af pulveret.

Injektionsvoluminet kan være meget lille. Der skal udvises forsigtighed under tilberedelse af Nplate i

forbindelse med beregning af dosis og fortynding med den korrekte mængde sterilt vand til

injektionsvæsker. Der skal udvises særlig forsigtighed for at sikre, at den rigtige volumen Nplate

trækkes ud af hætteglasset til subkutan injektion; en sprøjte med inddelinger på 0,01 ml, bør anvendes.

Patienter, der har et stabilt trombocyttal på ≥ 50 x 10

/l i mindst 4 uger uden dosisjustering kan, efter

den inspicerende læges skøn, selv indgive Nplate injektionsvækse, opløsning. Patienter, der er egnede

til selv at indgive Nplate, skal undervises i disse procedurer.

Efter de første 4 ugers selvadministration skal patienten igen overvåges, mens Nplate fortyndes og

administreres. Kun patienter, der udviser evne til at fortynde og selv administrere Nplate, må fortsætte

med at gøre det.

For instruktioner om rekonstitution af dette lægemiddel før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

eller over for

E. coli

-afledte proteiner.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Recidiv af trombocytopeni og blødning efter behandlingsophør

Det er sandsynligt, at trombocytopeni recidiverer efter ophør af behandling med romiplostim. Der er

en større blødningsrisiko, hvis behandlingen med romiplostim seponeres under brug af koagulations-

hæmmende midler eller midler, som hæmmer trombocytfunktioner. Patienterne skal overvåges tæt for

faldende trombocyttal og skal behandles medicinsk for at undgå blødning efter ophør af behandling

med romiplostim. Ved seponering af behandling med romiplostim tilrådes det, at ITP-behandlingen

genoptages i henhold til de aktuelle retningslinjer for behandling. Yderligere medicinsk behandling

kan omfatte seponering af koagulationshæmmende og/eller trombocytfunktionshæmmende

behandling, ophævelse af den antikoagulerende virkning eller støtte af trombocytfunktion.

Øget knoglemarvsretikulin

Øget knoglemarvsretikulin menes at være et resultat af stimulering af TPO-receptorerne, hvilket

resulterer i et øget antal megakaryocytter i knoglemarven, som efterfølgende kan afgive cytokiner.

Morfologiske forandringer i de perifere blodceller kan være et tegn på øget retikulin, hvilket kan

påvises med en knoglemarvsbiopsi. Undersøgelser af cellulære morfologiske abnormiteter ved brug af

perifere blodudstrygninger og et fuldstændigt blodbillede (CBC, Complete blood count) tilrådes derfor

før og under behandling med romiplostim. Pkt. 4.8 indeholder information om stigninger i retikulin,

der er observeret i kliniske undersøgelser med romiplostim.

Hvis der hos patienter ses en reduceret virkning og en abnorm perifer blodudstrygning, skal

indgivelsen af romiplostim seponeres, og der skal foretages en helbredsundersøgelse, og en

knoglemarvsbiopsi med relevant retikulin-farvning skal overvejes. Om muligt skal denne

sammenlignes med en tidligere knoglemarvsbiopsi. Hvis der fortsat ses en virkning hos patienter, der

dog har en abnorm perifer blodudstrygning, skal lægen foretage en passende klinisk vurdering,

herunder overveje en eventuel knoglemarvsbiopsi. Endvidere skal lægen på ny vurdere

fordele/ulemper ved behandling med romiplostim og alternative ITP-behandlinger.

Trombotiske/tromboemboliske komplikationer

Trombocyttal over det normale værdiområde udgør en risiko for trombotiske/tromboemboliske

komplikationer. Antallet af trombotiske/tromboemboliske hændelser, som blev set i kliniske

undersøgelser, var 6,0 % for romiplostim og 3,6 % for placebo. Der skal udvises forsigtighed ved

administration af romiplostim til patienter med kendte risikofaktorer for tromboembolisme, herunder,

men ikke begrænset til arvelige (f.eks. Faktor V Leiden) eller erhvervede (f.eks. ATIII-mangel,

antifosfolipid-syndrom) risikofaktorer, fremskreden alder, patienter med længere tids immobilisering,

maligne sygdomme, antikonceptionsmidler og hormonsubstitutionsbehandling (HRT), kirurgi/traume,

fedme og rygning.

Tilfælde af tromboemboliske hændelser (TEE'er), herunder portal venetrombose, er rapporteret hos

patienter med kronisk leversygdom, som får romiplostim. Romiplostim skal bruges med forsigtighed

til disse patienter. Retningslinjerne for justering af dosis bør følges (se pkt. 4.2).

Medicineringsfejl

Der er indberettet medicineringsfejl, herunder overdosering og underdosering, hos patienter, der fik

Nplate. Retningslinjerne for beregning og justering af dosis skal følges (se pkt. 4.2).

Overdosering kan medføre en kraftig stigning i trombocyttal forbundet med

trombotiske/tromboemboliske komplikationer. Hvis trombocyttallet stiger kraftigt, seponeres Nplate,

og trombocyttallet monitoreres. Genstart behandling med Nplate i overensstemmelse med

anbefalingerne for dosering og administration. Underdosering kan medføre trombocyttal, der er lavere

end forventet, og risiko for blødning. Trombocyttallet bør monitoreres hos patienter, der får Nplate (se

pkt. 4.2, 4.4 og 4.9).

Progression af eksisterende myelodysplastiske syndromer (MDS)

Der er kun fastlagt et positivt benefit/risk forhold for romiplostim ved behandling af trombocytopeni

associeret med kronisk ITP, og romiplostim må ikke anvendes til andre kliniske tilstande, der er

forbundet med trombocytopeni.

Diagnosen ITP hos voksne og ældre patienter skal være verificeret ved udelukkelse af andre kliniske

tilstande med trombocytopeni, især skal diagnosen MDS udelukkes. Der skal normalt være udført

knoglemarvsaspirat og -biopsi i sygdoms- og behandlingsforløbet, især hos patienter over 60 år samt

hos patienter med systemiske symptomer eller abnorme tegn såsom øget antal perifere blastceller.

I kliniske studier med behandling med romiplostim hos patienter med MDS blev der observeret

tilfælde af forbigående stigning i blastceller, og der blev indberettet tilfælde af progression fra MDS til

AML. I et randomiseret, placebokontrolleret forsøg med MDS-patienter blev behandling med

romiplostim afbrudt før tid på grund af et numerisk større antal patienter med sygdomsprogression til

AML og med en stigning i cirkulerende blastceller på over 10 % i romiplostim-armen. Blandt de

observerede tilfælde af progression fra MDS til AML havde patienter med RAEB-1-klassifikation af

MDS ved baseline større sandsynlighed for at progrediere til AML sammenlignet med MDS med

lavere risiko.

Romiplostim må ikke anvendes til behandling af trombocytopeni, der skyldes MDS eller andre årsager

til trombocytopeni end ITP, bortset fra kliniske forsøg.

Tab af respons på romiplostim

Et tab af respons eller manglende evne til at opretholde en trombocytreaktion ved behandling med

romiplostim inden for det anbefalede doseringsområde bør give anledning til, at man søger efter

årsagssammenhænge, inklusive immunogenicitet (se pkt. 4.8) og øget knoglemarvsretikulin (se

ovenfor).

Virkningerne af romiplostim på røde og hvide blodlegemer

Ændringer i parametre for røde (et fald) og hvide (en stigning) blodlegemer er observeret i

ikke-kliniske toksikologistudier (rotter og aber) og hos ITP-patienter. Der kan opstå samtidig anæmi

og leukocytose (inden for en periode på 4 uger) hos patienter, uanset splenektomi-status, men er set

hyppigere hos patienter, der tidligere har fået foretaget splenektomi. Monitorering af disse parametre

skal overvejes hos patienter, der behandles med romiplostim.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsundersøgelser. De potentielle interaktioner mellem romiplostim og

samtidig anvendte lægemidler som følge af bindingen til plasmaproteiner kendes endnu ikke.

Lægemidler, der er brugt til behandling af ITP i kombination med romiplostim i kliniske forsøg,

inkluderede kortikosteroider, danazol og/eller azathioprin, intravenøst immunglobulin (IVIG) og

anti-D immunglobulin. Trombocyttallet skal overvåges, når romiplostim kombineres med andre

lægemidler til behandling af ITP, for at undgå trombocyttal uden for det anbefalede værdiområde (se

pkt. 4.2).

Brug af kortikosteroider, danazol og azathioprin kan reduceres eller seponeres, når de gives i

kombination med romiplostim (se pkt. 5.1). Trombocyttal bør kontrolleres i forbindelse med reduktion

eller seponering af andre ITP-behandlinger for at undgå, at trombocyttallene kommer uden for det

anbefalede område (se pkt. 4.2).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af romiplostim til gravide kvinder.

Dyrestudier har påvist, at romiplostim krydser placenta og forhøjer trombocyttallene hos fostre. I

dyrestudier er der desuden forekommet postimplantationstab og en let stigning i perinatal mortalitet

hos afkommet (se pkt. 5.3).

Romiplostim bør ikke anvendes under graviditeten og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender

sikker kontraception.

Amning

Det er ukendt, om romiplostim/metabolitterne udskilles i human mælk. En risiko for nyfødte/spædbørn

kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om amning skal ophøre, eller behandling med romiplostim

seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele

for moderen.

Fertilitet

Der foreligger ikke data vedrørende virkning på fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Nplate påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. I kliniske forsøg

oplevede nogle patienter lette til moderate forbigående anfald af svimmelhed.

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

En analyse af alle de voksne ITP-patienter, som fik romiplostim i fire kontrollerede og

fem ikke-kontrollerede kliniske forsøg, viste, at den samlede bivirkningsforekomst hos patienter, der

blev behandlet med romiplostim, var 91,5 % (248/271). Den gennemsnitlige eksponeringsvarighed hos

de patienter, der blev behandlet med romiplostim, var 50 uger.

De mest alvorlige bivirkninger, der kan opstå under behandling med Nplate, er: recidiv af

trombocytopeni og blødning efter behandlingsophør, forhøjet knoglemarvsretikulin,

trombotiske/tromboemboliske komplikationer, medicineringsfejl og progression af eksisterende MDS

til AML. De mest almindelige bivirkninger, der blev observeret, omfattede blandt andet

overfølsomhedsreaktioner (herunder tilfælde af udslæt, urticaria og angioødem) samt hovedpine.

Tabel over bivirkninger

Hyppighederne defineres som: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke

almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000) og

ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt

systemorganklasse i henhold til MedDRA og frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor

alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Systemorganklasser i

henhold til MedDRA

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Infektioner og parasitære

sygdomme

Infektion i øvre

luftveje

Gastroenteritis

Influenza

Lokaliseret infektion

Nasofaryngit

Benigne, maligne og

uspecificerede tumorer

(inkl. cyster og polypper)

Myelomatose

Myelofibrose

Blod og lymfesystem

Knoglemarvslidelse*

Trombocytopeni*

Anæmi

Aplastisk anæmi

Knoglemarvssvigt

Leukocytose

Splenomegali

Trombocytæmi

Forhøjet trombocyttal

Abnormt trombocyttal

Immunsystemet

Overfølsomhed**

Angioødem

Metabolisme og ernæring

Alkoholintolerans

Anoreksi

Nedsat appetit

Dehydrering

Arthritis urica

Psykiske forstyrrelser

Søvnløshed

Depression

Abnorme drømme

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Migræne

Paræstesi

Clonus

Dysgeusi

Hypæstesi

Hypogeusi

Perifer neuropati

Trombe i sinus transversus

Øjne

Konjunktivalblødning

Akkomodationsforstyrrelser

Blindhed

Øjenlidelse

Øjenpruritus

Øget tåredannelse

Papilødem

Synsforstyrrelser

Øre og labyrint

Vertigo

Hjerte

Palpitationer

Myokardieinfarkt

Øget hjertefrekvens

Vaskulære sygdomme

Flushing

Dyb venetrombose

Hypotension

Perifer emboli

Perifer iskæmi

Flebit

Overfladisk tromboflebit

Trombose

Erythromelalgi

Luftveje, thorax og

mediastinum

Lungeemboli*

Hoste

Rinoré

Tør hals

Dyspnø

Tilstoppet næse

Smerter ved respiration

Systemorganklasser i

henhold til MedDRA

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Diarré

Abdominalsmerter

Obstipation

Dyspepsi

Opkastning

Rektalblødning

Dårlig ånde

Dysfagi

Gastroøsofageal

reflukssygdom

Hæmatokesi

Blødning i munden

Mavegener

Stomatitis

Misfarvning af tænder

Lever og galdeveje

Portal venetrombose

Forhøjet aminotransferase

Hud og subkutane væv

Pruritus

Ekkymose

Udslæt

Alopeci

Lysfølsomhedsreaktion

Akne

Kontaktdermatitis

Tør hud

Eksem

Erytem

Eksfoliativt udslæt

Abnorm hårvækst

Prurigo

Purpura

Papuløst udslæt

Kløende udslæt

Hudknude

Abnorm hudlugt

Urticaria

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Artralgi

Myalgi

Muskelspasmer

Ekstremitetssmerter

Rygsmerter

Knoglesmerter

Spændte muskler

Muskelsvaghed

Skuldersmerter

Muskeltrækninger

Nyrer og urinveje

Protein i urinen

Det reproduktive system

og mammae

Vaginalblødning

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Træthed

Perifert ødem

Influenzalignende

sygdom

Smerte

Asteni

Pyreksi

Kuldegysninger

Reaktion på

injektionsstedet

Blødning på injektionsstedet

Brystsmerter

Irritabilitet

Utilpashed

Ansigtsødem

Varmefornemmelse

Anspændthed

Systemorganklasser i

henhold til MedDRA

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Undersøgelser

Forhøjet blodtryk

Forhøjet

laktatdehydrogenase i blodet

Forhøjet legemstemperatur

Nedsat vægt

Øget vægt

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikationer

Kontusion

* se pkt. 4.4

** Overfølsomhedsreaktioner, herunder tilfælde af udslæt, urticaria og angioødem

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Endvidere har man vurderet, at de bivirkninger, der angives nedenfor, er associeret til romiplostim-

behandling.

Trombocytose

I en analyse af alle de voksne ITP-patienter, som fik romiplostim i fire kontrollerede og

fem ikke-kontrollerede kliniske forsøg, blev tre tilfælde af trombocytose, n = 271, rapporteret.

blev ikke indberettet kliniske følgetilstande i forbindelse med de forhøjede blodpladetal hos nogen af

de tre patienter.

Trombocytopeni efter behandlingsophør

Ved analyse af alle de voksne ITP-patienter, som fik romiplostim i fire kontrollerede og

fem ikke-kontrollerede kliniske forsøg, blev der fundet fire tilfælde af trombocytopeni efter

behandlingsophør, n = 271 (se pkt. 4.4).

Progression af eksisterende myelodysplastiske syndromer (MDS)

I et randomiseret, placebokontrolleret forsøg med MDS-patienter blev behandling med romiplostim

afbrudt før tid på grund af en numerisk stigning i patienter med progression fra MDS til AML og med

forbigående stigning i blastceller i romiplostim-armen sammenlignet med placebo-armen. Blandt de

observerede tilfælde af progression fra MDS til AML havde patienter med RAEB-1-klassifikation af

MDS ved baseline større sandsynlighed for at progrediere til AML (se pkt. 4.4). Den samlede

overlevelse svarede til placebo.

Forhøjet knoglemarvsretikulin

I kliniske forsøg måtte romiplostim-behandlingen seponeres hos fire ud af 271 patienter pga. aflejring

af retikulin i knoglemarven. Hos yderligere seks patienter blev der fundet retikulin ved

knoglemarvsbiopsi (se pkt. 4.4).

Immunogenicitet

Kliniske forsøg med voksne ITP-patienter undersøgte antistoffer mod romiplostim.

Mens 5,8 % og 3,9 % af forsøgspersonerne havde udviklet bindende antistoffer mod henholdsvis

romiplostim og TPO, havde kun 2 forsøgspersoner (0,4 %) neutraliserende antistoffer mod

romiplostim, men disse antistoffer krydsreagerede ikke med endogen TPO. Begge forsøgspersoner

blev testet negative for neutraliserende antistoffer mod romiplostim 4 måneder efter sidste dosis.

Forekomsten af præeksisterende antistoffer mod romiplostim og TPO var henholdsvis 8,0 % og 5,4 %.

Som for alle terapeutiske proteiner er der mulighed for immunogenicitet. Ved mistanke om dannelse

af neutraliserende antistoffer skal den lokale repræsentant for indehaveren af

markedsføringstilladelsen kontaktes (se indlægssedlens pkt. 6) med henblik på antistof-testning.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der sås ingen bivirkninger hos rotter, som fik en enkelt dosis på 1.000 mikrog/kg, eller hos aber efter

gentagen indgivelse af 500 mikrog/kg romiplostim (henholdsvis 100 eller 50 gange den maksimale

kliniske dosis på 10 mikrog/kg).

I tilfælde af overdosering kan trombocyttallet stige voldsomt og medføre

trombotiske/tromboemboliske komplikationer. Hvis trombocyttallet er meget forhøjet, skal

behandlingen med Nplate afbrydes, og trombocyttallet monitoreres. Genoptag behandling med Nplate

i overensstemmelse med doserings- og indgivelsesanbefalinger (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-hæmoragisk, andre systemiske hæmostatika. ATC-kode:

B02BX04

Virkningsmekanisme

Romiplostim er et Fc-peptid-fusionsprotein (peptibody), som signalerer og aktiverer intracellulære

transkriptionsveje via TPO-receptoren (også betegnet cMpl) til at øge trombocytproduktion.

Peptibody-molekylet består af et humant immunglobulin IgG1 Fc-domæne med hver enkeltkædet

underenhed bundet kovalent ved C-terminalen til en peptidkæde med to TPO-receptorbindende

domæner.

Romiplostim har ingen homologi i aminosyresekvensen med endogent TPO. Ingen anti-romiplostim-

antistoffer krydsreagerede med endogent TPO i prækliniske og kliniske forsøg.

Klinisk virkning og sikkerhed

Sikkerheden og effekten ved romiplostim er blevet undersøgt under op til 3 års kontinuerlig

behandling. I kliniske forsøg resulterede behandling med romiplostim i dosisafhængige forøgelser af

trombocyttal. Den maksimale virkning på trombocyttal ses efter 10-14 dage og er uafhængig af dosis.

Efter en enkelt subkutan dosis på 1 til 10 mikrog/kg romiplostim hos ITP-patienter var det maksimale

trombocyttal 1,3 til 14,9 gange højere end trombocyttallet ved baseline over en periode på 2 til 3 uger,

og responsen varierede fra patient til patient. Trombocyttallene for patienter med ITP, som modtog

6 ugentlige doser på 1 eller 3 mikrog/kg romiplostim, lå for de fleste patienters vedkommende inden

for området 50 til 450 x 10

/l. Af de 271 patienter, som fik romiplostim i de kliniske forsøg

vedrørende ITP, var 55 (20 %) 65 år eller derover, og 27 (10 %) var 75 år eller derover. Der blev ikke

observeret nogen generel forskel på sikkerhed eller virkning for ældre og yngre patienter i de

placebokontrollerede undersøgelser.

Resultater fra pivotale placebokontrollerede undersøgelser

Romiplostims sikkerhed og virkning blev evalueret i to placebokontrollerede, dobbeltblindede

undersøgelser hos voksne med ITP, som havde gennemført mindst én behandling inden optagelse i

undersøgelsen, og som var repræsentative for alle sådanne patienter med ITP.

I undersøgelse S1 (212) indgik ikke-splenektomerede patienter, som havde en utilfredsstillende

respons på tidligere behandlinger, eller som var intolerante mod tidligere behandlinger. Patienterne

havde haft diagnosen ITP i cirka 2 år på tidspunktet for optagelse i undersøgelsen. Patienterne havde

som medianværdi fået tre (fra 1 til 7) behandlinger for ITP inden optagelse i undersøgelsen. Tidligere

behandlinger inkluderede kortikosteroider (90 % af alle patienter), immunglobuliner (76 %), rituximab

(29 %), cytotoksiske behandlinger (21 %), danazol (11 %) og azathioprin (5 %). Medianværdien for

patienternes trombocyttal var 19 x 10

/l ved optagelse i undersøgelsen.

I undersøgelse S2 (105) indgik splenektomerede patienter, som stadig havde trombocytopeni.

Patienterne havde haft diagnosen ITP i cirka 8 år på tidspunktet for optagelse i undersøgelsen. Ud over

en splenektomi havde patienterne som median fået 6 (fra 3 til 10) behandlinger for ITP inden

optagelse i undersøgelsen. Tidligere behandlinger inkluderede kortikosteroider (98 % af alle

patienter), immunglobuliner (97 %), rituximab (71 %), danazol (37 %), cytotoksiske behandlinger

(68 %) og azathioprin (24 %). Median for patienternes trombocyttal var 14 x 10

/l ved optagelse i

undersøgelsen.

Designet var det samme for begge undersøgelser. Patienterne (≥ 18 år) blev randomiseret i

forholdet 2:1 til at modtage en initialdosis af romiplostim på 1 mikrog/kg eller placebo. Patienterne fik

subkutane injektioner en gang om ugen i 24 uger. Doserne blev justeret for at fastholde

(50 til 200 x 10

/l) trombocyttal. I begge undersøgelser blev virkningen bestemt ud fra stigningen i

andelen af patienter med en varig trombocyt-respons. Median for den gennemsnitlige ugentlige dosis

for splenektomerede patienter var 3 mikrog/kg, og den var 2 mikrog/kg for ikke-splenektomerede

patienter.

En markant større andel af de patienter, der fik romiplostim, opnåede en varig trombocytrespons end

de patienter, der fik placebo i begge undersøgelser. Efter de første 4 uger af undersøgelsen opretholdt

romiplostim trombocyttal ≥ 50 x 10

/l hos mellem 50 % og 70 % af patienterne i den 6 måneder lange

behandlingsperiode i de placebokontrollerede undersøgelser. I placebogruppen opnåede 0 % til 7 % af

patienterne en trombocytrespons i løbet af den 6 måneder lange behandlingsperiode. En oversigt over

de vigtigste effektmål er vist nedenfor.

En oversigt over de vigtigste effektresultater fra placebokontrollerede undersøgelser

Undersøgelse 1

Ikke-splenektomerede

patienter

Undersøgelse 2

Splenektomerede

patienter

Kombineret

undersøgelse 1 og 2

romiplostim

(n = 41)

placebo

(n = 21)

romiplostim

(n = 42)

placebo

(n = 21)

romiplostim

(n = 83)

placebo

(n = 42)

Antal (%)

patienter med

varig

trombocyt-respons

a

25 (61 %)

1 (5 %)

16 (38 %)

0 (0 %)

41 (50 %)

1 (2 %)

(95 % CI)

(45 %,

76 %)

(0 %,

24 %)

(24 %,

54 %)

(0 %,

16 %)

(38 %,

61 %)

(0 %,

13 %)

p-værdi

< 0,0001

0,0013

< 0,0001

Undersøgelse 1

Ikke-splenektomerede

patienter

Undersøgelse 2

Splenektomerede

patienter

Kombineret

undersøgelse 1 og 2

romiplostim

(n = 41)

placebo

(n = 21)

romiplostim

(n = 42)

placebo

(n = 21)

romiplostim

(n = 83)

placebo

(n = 42)

Antal (%)

patienter med

generel

trombocyt-respons

b

36 (88 %)

3 (14 %)

33 (79 %)

0 (0 %)

69 (83 %)

3 (7 %)

(95 % CI)

(74 %,

96 %)

(3 %,

36 %)

(63 %,

90 %)

(0 %,

16 %)

(73 %,

91 %)

(2 %,

20 %)

p-værdi

< 0,0001

< 0,0001

< 0,0001

Middelværdi for

antal uger med

trombocyt-respons

c

(SD)

p-værdi

< 0,0001

< 0,0001

< 0,0001

Antal (%)

patienter, som

krævede ”rescue”-

behandling

d

8 (20 %)

13 (62 %)

11 (26 %)

12 (57 %)

19 (23 %)

25 (60 %)

(95 % CI)

(9 %, 35 %)

(38 %,

82 %)

(14 %,

42 %)

(34 %,

78 %)

(14 %,

33 %)

(43 %,

74 %)

p-værdi

0,001

0,0175

< 0,0001

Antal (%)

patienter med

varig

trombocyt-respons

ved stabil dosis

e

21 (51 %)

0 (0 %)

13 (31 %)

0 (0 %)

34 (41 %)

0 (0 %)

(95 % CI)

(35 %,

67 %)

(0 %,

16 %)

(18 %,

47 %)

(0 %,

16 %)

(30 %,

52 %)

(0 %, 8 %)

p-værdi

0,0001

0,0046

< 0,0001

Varig trombocytrespons defineres som et ugentligt trombocyttal ≥ 50 x 10

/l seks gange eller mere i

undersøgelsesugerne 18-25 og fravær af ”rescue”-behandlinger i hele behandlingsperioden.

Generel trombocytrespons defineres som opnåelse af varige eller forbigående trombocytresponser. Forbigående

trombocytrespons defineres som ugentlige trombocyttal ≥ 50 x 10

/l 4 gange eller mere i uge 2-25 af

undersøgelsen, men uden en varig trombocytrespons. Det er muligt, at patienterne ikke har en ugentlig respons

inden for 8 uger efter indgift af eventuelle ”rescue”-lægemidler.

Antal uger med trombocytrespons defineres som antallet af uger med trombocyttal ≥ 50 x 10

/l i uge 2-25 af

undersøgelsen. Det er muligt, at patienterne ikke har en ugentlig respons inden for 8 uger efter indgift af

eventuelle ”rescue”-lægemidler.

”Rescue”-behandlinger defineres som enhver behandling, som gives for at forhøje trombocyttallene. Patienter,

som har behov for ”rescue”-lægemidler, blev ikke taget i betragtning for varig trombocytrespons. Tilladte

”rescue”-behandlinger i denne undersøgelse var IVIG, trombocyttransfusion, anti-D immunglobulin og

kortikosteroider.

Stabil dosis defineres som dosis uforandret inden for ± 1 mikrog/kg i de sidste 8 uger med behandling.

Resultater af studier med sammenligning med standardbehandling hos ikke-splenektomerede patienter

Studie S3 (131) var et åbent, randomiseret 52 ugers forsøg med patienter, der fik romiplostim eller

medicinsk standardbehandling. I dette studie undersøgte man ikke-splenektomerede patienter med ITP

og trombocyttal < 50 x 10

/l. Romiplostim blev administreret til 157 patienter som en subkutan (s.c.)

injektion én gang om ugen med en startdosis på 3 mikrog/kg, og dosis blev justeret under hele studiet

inden for et interval på 1-10 mikrog/kg med henblik på at opretholde trombocyttal mellem 50

og 200 x 10

/l. 77 patienter fik standardbehandling i henhold til institutionens standardpraksis eller

terapeutiske retningslinjer.

Den samlede incidensrate for splenektomi var 8,9 % (14 ud af 157 patienter) i romiplostim-gruppen

sammenlignet med 36,4 % (28 ud af 77 patienter) i gruppen med standardbehandling med en oddsratio

(romiplostim

vs.

standardbehandling) på 0,17 (95 % CI: 0,08; 0,35).

Den samlede incidensrate for behandlingssvigt var 11,5 % (18 ud af 157 patienter) i romiplostim-

gruppen sammenlignet med 29,9 % (23 ud af 77 patienter) i gruppen med standardbehandling med en

oddsratio (romiplostim

vs.

standardbehandling) på 0,31 (95 % CI: 0,15; 0,61).

3 ud af de 157 patienter, der var randomiseret til romiplostim-gruppen, fik ikke romiplostim. Blandt de

154 patienter, der fik romiplostim, var den samlede mediane eksponering for romiplostim 52,0 uger,

interval 2 til 53 uger. Den hyppigst anvendte ugentlige dosis var 3-5 mikrog/kg (henholdsvis

25.-75. percentil; median 3 mikrog/kg).

2 ud af de 77 patienter, der var randomiseret til gruppen med standardbehandling, fik ingen

standardbehandling. Blandt de 75 patienter, der fik mindst én dosis af standardbehandlingen, var den

samlede mediane eksponering for standardbehandling 51 uger, interval 0,4 til 52 uger.

Reduktion i tilladte samtidige medicinske behandlinger af ITP

I begge placebokontrollerede, dobbeltblindede undersøgelser fik patienter, som allerede fik medicinsk

behandling for ITP i henhold til en konstant doseringsplan, lov til at fortsætte med disse medicinske

behandlinger under hele undersøgelsen (kortikosteroider, danazol og/eller azathioprin). Enogtyve

ikke-splenektomerede patienter og 18 splenektomerede patienter fik en anden samtidig tilladt

medicinsk behandling (primært kortikosteroider) for ITP ved undersøgelsesstart. For alle (100 %)

splenektomerede patienter, som fik romiplostim, kunne dosis reduceres med mere end 25 %, eller

samtidig medicinsk behandling af ITP kunne ophøre ved afslutningen af behandlingsperioden

sammenlignet med 17 % af de patienter, som blev behandlet med placebo. For 73 % af de

ikke-splenektomerede patienter, som fik romiplostim, kunne dosis reduceres med mere end 25 %, eller

samtidig medicinsk behandling af ITP kunne ophøre ved afslutningen af undersøgelsen, sammenlignet

med 50 % af patienter, som blev behandlet med placebo (se pkt. 4.5).

Blødningshændelser

Der blev på tværs af hele det kliniske program for ITP set et omvendt forhold mellem

blødningshændelser og trombocyttal. Alle klinisk signifikante (≥ grad 3) blødningshændelser forekom

ved trombocyttal < 30 x 10

/l. Alle blødningshændelser (≥ grad 2) forekom ved trombocyttal

< 50 x 10

/l. Der blev ikke observeret nogen statistisk signifikante forskelle i den samlede forekomst

af blødningshændelser mellem Nplate-behandlede og placebo-behandlede patienter.

I de to placebokontrollerede undersøgelser rapporterede ni patienter blødningshændelser, som blev

betragtet som alvorlige (5 (6,0 %) romiplostim, 4 (9,8 %) placebo; oddsratio

(romiplostim/placebo) = 0,59; 95 % CI = (0,15; 2,31)). Blødningshændelser, som var grad 2 eller

højere, blev rapporteret af 15 % af de patienter, som blev behandlet med romiplostim, og 34 % af de

patienter, som blev behandlet med placebo; (oddsratio (romiplostim/placebo) = 0,35; 95 %

CI = (0,14; 0,85)).

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med Nplate i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af immun

trombocytopeni (idiopatisk trombocytopenisk purpura) (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk

anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Romiplostims farmakokinetik involverede target-medieret aflejring, hvilket antageligt medieres af

TPO-receptorer på trombocytter og andre celler af trombopoietisk afstamning, såsom

megakaryocytter.

Absorption

Efter subkutan indgivelse af 3 til 15 mikrog/kg romiplostim blev maksimale romiplostim-serum-

niveauer hos ITP-patienter nået efter 7-50 timer (median 14 timer). Serumkoncentrationerne varierede

blandt patienterne og korrelerede ikke med den indgivne dosis. Romiplostims serum-niveauer synes at

stå i omvendt forhold til trombocyttal.

Fordeling

Romiplostims fordelingsvolumen efter intravenøs indgift af romiplostim faldt non-lineært fra 122;

78,8; til 48,2 ml/kg for intravenøse doser på henholdsvis 0,3; 1,0 og 10 mikrog/kg hos raske

forsøgspersoner. Denne non-lineære reduktion i fordelingsvolumen svarer til den (megakaryocyt og

trombocyt) target-medierede binding af romiplostim, som kan være mættet ved de højere anvendte

doser.

Elimination

Halveringstiden for romiplostim hos patienter med ITP varierede mellem 1 og 34 dage (median

3,5 dage).

Elimineringen af romiplostim i serum afhænger delvist af TPO-receptoren på trombocytterne. Ved en

given dosis forbindes patienter med høje trombocyttal derfor med lave serumkoncentrationer og

omvendt. I et andet klinisk forsøg relateret til ITP sås der ikke akkumulering i serumkoncentrationer

efter 6 ugentlige doser romiplostim (3 mikrog/kg).

Specielle populationer

Romiplostims farmakokinetik for patienter med nyre- og leverinsufficiens er ikke blevet undersøgt.

Romiplostims farmakokinetik synes ikke at være signifikant påvirket af alder, vægt og køn.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Toksikologiske undersøgelser med flere doser romiplostim blev foretaget hos rotter i 4 uger og hos

aber i op til 6 måneder. Generelt var virkningerne, som sås i disse undersøgelser, relateret til

romiplostims trombopoietiske aktivitet og var stort set ens uanset undersøgelsens varighed. Reaktioner

på injektionsstedet var også forbundet med indgift af romiplostim. Der er blevet set myelofibrose i

knoglemarven hos rotter ved alle testede dosisniveauer. I disse undersøgelser blev der ikke set

myelofibrose hos dyr efter en restitutionstid på 4 uger efter behandling, hvilket indikerer reversibilitet.

I toksikologiske undersøgelser af én måneds varighed hos rotter og aber blev der observeret et lille

fald i røde blodlegemer, hæmatokrit og hæmoglobin. Der var også en stimulatorisk effekt på leukocyt-

produktionen, da de perifere blodtal for neutrofiler, lymfocytter, monocytter og eosinofiler steg en

anelse. I den længerevarende kroniske undersøgelse med aber var der ingen virkning på erytroide og

leukocytiske afstamninger, da romiplostim blev indgivet i 6 måneder, hvor indgivelsen af romiplostim

blev reduceret fra tre gange ugentligt til én gang ugentligt. Sammenlignet med placebo-behandlede

patienter påvirkede romiplostim i øvrigt hverken de røde eller de hvide blodlegemers afstamninger i de

pivotale fase 3-undersøgelser.

Romiplostims farmakodynamiske virkning aftog ofte hos rotter pga. dannelsen af neutraliserende

antistoffer ved indgift af lægemidlet over længere tid. Toksikokinetiske undersøgelser viste ingen

interaktion med antistoffer ved de målte koncentrationer. Selvom højere doser blev testet i dyreforsøg,

kan sikkerhedsmargen ikke med sikkerhed fastslås pga. forskellene mellem laboratoriearterne og

mennesker mht. følsomheden mod romiplostims farmakodynamiske virkning og virkningen af de

neutraliserende antistoffer.

Karcinogenicitet

Romiplostims karcinogene potentiale er ikke blevet evalueret. Derfor er risikoen for mulig

karcinogenicitet forbundet med brug af romiplostim hos mennesker uvis.

Reproduktionstoksicitet

I alle udviklingsundersøgelser blev der dannet neutraliserende antistoffer, som kan have hæmmet

romiplostims virkning. I undersøgelser af embryo-føtal udvikling hos rotter og mus sås udelukkende

nedsat maternel legemsvægt hos mus. Hos mus var der tegn på øget tab efter implantation. I en

prænatal og postnatal udviklingsundersøgelse med rotter sås en forøgelse af drægtighedsperioden og

en lille stigning i fosterdødeligheden. Romiplostim vides at krydse placentabarrieren hos rotter og kan

muligvis overføres fra moderen til det voksende foster og stimulere føtal trombocytproduktion. Der

sås ingen virkning af romiplostim på fertiliteten hos rotter.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mannitol (E421)

Saccharose

L-histidin

Saltsyre (til justering af pH)

Polysorbat 20

Solvens:

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Efter rekonstitution: Kemisk og fysisk stabilitet under brug er blevet påvist i 24 timer ved 25 °C og i

24 timer ved 2 °C – 8 °C, når præparatet er beskyttet mod lys og opbevares i det originale hætteglas.

Set fra et mikrobiologisk perspektiv skal lægemidlet anvendes med det samme. Hvis det ikke

anvendes med det samme, er opbevaringstider og forhold inden og under brug af lægemidlet brugerens

ansvar. Det skal normalt ikke opbevares mere end 24 timer ved 25 °C eller 24 timer i køleskab (2 °C –

8 °C), og det skal beskyttes mod lys.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale karton for at beskytte mod lys.

Kan opbevares uden for køleskab i 30 dage ved stuetemperatur (op til 25 °C) i den originale karton.

Opbevaringsforhold efter rekonstituering af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Pulver:

5 ml enkeltdosis hætteglas (gennemsigtigt type 1-glas) med chlorbutylgummiprop, forsegling

(aluminium) og ”flip-off”-hætte (polypropylen).

Solvens:

Nplate 250 mikrog pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning: Fyldt injektionssprøjte

(gennemsigtigt type 1-glas med stempel af bromobutylgummi) med 0,72 ml vand til injektionsvæsker

til rekonstitution.

Nplate 500 mikrog pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning: Fyldt injektionssprøjte

(gennemsigtigt type 1-glas med stempel af bromobutylgummi) med 1,2 ml vand til injektionsvæsker

til rekonstitution.

Pakningsstørrelse:

Nplate 250 mikrog pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning:

Nplate leveres som 1 pakning eller multipakning med 4 pakninger. Hver pakning indeholder:

1 hætteglas med 250 mikrog romiplostim.

1 fyldt injektionssprøjte med 0,72 ml vand til injektionsvæsker til rekonstitution.

1 stempelstang til den fyldte injektionssprøjte.

1 steril hætteglasadapter.

1 steril 1 ml Luer lock-sprøjte.

1 steril sikkerhedskanyle.

4 sprittamponer.

Nplate 500 mikrog pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning:

Nplate leveres som 1 pakning eller multipakning med 4 pakninger. Hver pakning indeholder:

1 hætteglas med 500 mikrog romiplostim.

1 fyldt injektionssprøjte med 1,2 ml vand til injektionsvæsker til rekonstitution.

1 stempelstang til den fyldte injektionssprøjte.

1 steril hætteglasadapter.

1 steril 1 ml Luer lock-sprøjte.

1 steril sikkerhedskanyle.

4 sprittamponer.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Nplate er et sterilt, men ukonserveret lægemiddel og er kun beregnet til engangsbrug. Nplate skal

rekonstitueres i overensstemmelse med god aseptisk praksis.

Nplate 250 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Nplate 250 mikrog pulver til injektionsvæske, opløsning, skal rekonstitueres med 0,72 ml sterilt vand

til injektionsvæsker, så det er muligt at udtage et volumen på 0,5 ml. Hvert hætteglas indeholder en

ekstra mængde for at sikre, at der kan indgives 250 mikrog romiplostim (se nedenstående tabel over

indholdet af hætteglassene).

Nplate 500 mikrogram pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

Nplate 500 mikrog pulver til injektionsvæske, opløsning, skal rekonstitueres med 1,2 ml sterilt vand til

injektionsvæsker, så det er muligt at udtage et volumen på 1 ml. Hvert hætteglas indeholder en ekstra

mængde for at sikre, at der kan indgives 500 mikrog romiplostim (se nedenstående tabel over

indholdet af hætteglassene).

Indhold af hætteglas:

Engangshætte-glas

med Nplate

Indhold af

romiplostim i

alt i hætteglas

Mængde sterilt

vand til

injektion

Injicérbart

produkt og

volumen

Endelig

koncentration

250 mikrog

375 mikrog

0,72 ml

250 mikrog i

0,50 ml

500 mikrog/ml

500 mikrog

625 mikrog

1,20 ml

500 mikrog i

1,00 ml

500 mikrog/ml

Fra en mikrobiologisk synsvinkel skal præparatet anvendes med det samme. Hvis det ikke anvendes

straks, ligger ansvaret for opbevaringstiden samt forholdene før brug hos brugeren. Opbevaringstiden

må normalt ikke overstige 24 timer ved 25 °C eller 24 timer i køleskab (2 °C – 8 °C), beskyttet mod

lys.

Fjern plastlåget fra hætteglasset med Nplate pulver og

rengør gummistemplet med den medfølgende

sprittampon.

Sæt hætteglasadapteren på Nplate hætteglasset ved at

trække

papiret bag på hætteglasadapteren af, men lad

hætteglasadapteren blive i emballagen.

Hold

hætteglasset på bordet,

skub hætteglasadapteren ned

midt i hætteglasset, indtil den sidder godt fast.

Bemærk: For at undgå kontaminering af præparatet

må spidsen af hætteglasadapteren eller

Luer lock-sprøjten ikke berøres.

Fjern og bortskaf hætteglasadapterens emballage.

Sæt stempelstangen på den fyldte injektionssprøjte

med vand til injektionsvæsker

ved at dreje

stempelstangen på sprøjtens stempel med uret, indtil De

føler let modstand.

Hold den fyldte injektionssprøjte med vand til

injektionsvæsker i den ene hånd og bøj spidsen af den

hvide plastbeskyttelse nedad med den anden hånd.

Derved brydes forseglingen af den hvide

plastbeskyttelse. Når forseglingen er brudt, skal

beskyttelsen trækkes af for at fjerne den grå

gummihætte fra den gennemsigtige plastspids på

sprøjten.

Hold hætteglasset på bordet, og fastgør den fyldte

injektionssprøjte med vand til injektionsvæsker til

hætteglasadapteren:

Hold fast i hætteglasadapterens

yderste kant med den ene hånd, og drej sprøjtespidsen på

adapteren med uret med den anden hånd, indtil De føler

let modstand.

Pres meget langsomt og forsigtigt alt vandet

ned i

pulverhætteglasset. Vandet skal strømme langsomt ned

på pulveret. Drej FORSIGTIGT hætteglasset rundt, indtil

alt pulveret er opløst, og væsken i glasset er klar og

farveløs.

Ryst

ikke

glasset

Bemærk: Fra en mikrobiologisk synsvinkel skal

præparatet anvendes med det samme. Hvis det

rekonstituerede præparat ikke anvendes med det

samme, bør sprøjten ikke tages op af

hætteglasadapteren for at bevare mikrobiologisk

integritet.

Bemærk:

Det kan tage op til

2 minutter, før pulveret er opløst

helt.

Inden der fortsættes:

Foretag

en visuel kontrol af den rekonstituerede opløsning for partikler og/eller misfarvning. Den

rekonstituerede opløsning skal være klar og farveløs og bør ikke indgives, hvis der konstateres

partikler og/eller misfarvning.

Kontroller

, at opløsningen er helt opløst, før sprøjten fjernes.

Fjern den tomme forfyldte injektionssprøjte fra

hætteglasadapteren.

Tag 1 ml injektionssprøjten ud af emballagen. Sæt

1 ml sprøjten på

hætteglasadapteren til den

rekonstituerede opløsning ved at dreje sprøjtespidsen på

hætteglasadapteren, indtil De mærker let modstand.

Vend sprøjten og hætteglasset på hovedet,

hætteglasset med rekonstitueret præparat befinder sig

over sprøjten.

Træk hele

præparatopløsningen op i

injektionssprøjten.

Sørg

endelig for, at stemplet bliver i sprøjten.

Sørg for

, at injektionssprøjten indeholder

den korrekte

mængde opløsning

i forhold til patientdosis ved at

injicere eventuel overskydende opløsning tilbage i

hætteglasset.

Bemærk: Fjern alle luftbobler i sprøjten for at sikre

det præcise volumen i sprøjten.

Drej injektionssprøjten af hætteglasadapteren.

Fastgør sikkerhedskanylen

til den fyldte

injektionssprøjte ved at dreje kanylen

med uret

ind i

sprøjtens Luer lock-spids.

Forbered injektionsstedet med en ny sprittampon.

Træk

den lyserøde sikkerhedsbeskyttelse tilbage

sprøjten og væk fra kanylen.

Fjern den gennemsigtige kanylebeskyttelse fra den

klargjorte kanyle

ved at holde sprøjten i den ene hånd og

forsigtigt trække beskyttelsen lige af med den anden

hånd.

Injicer subkutant

i henhold til lokale retningslinjer og

god aseptisk teknik.

Efter injicering skal den lyserøde

sikkerhedsbeskyttelse aktiveres

ved at presse

beskyttelsen frem med samme hånd, indtil De hører

og/eller føler et klik.

Kassér omgående sprøjten og kanylen

i en godkendt

beholder til stikkende og skærende genstande.

Opbevaringsforhold efter rekonstitution af lægemidlet, se pkt. 6.3.

Ikke anvendte lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Amgen Europe B.V.

Minervum 7061

4817 ZK Breda

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

EU/1/08/497/005

EU/1/08/497/006

EU/1/08/497/007

EU/1/08/497/008

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 4. februar 2009

Dato for seneste fornyelse: 20. december 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/790608/2017

EMEA/H/C/000942

EPAR — sammendrag for offentligheden

Nplate

romiplostim

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Nplate.

Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af en

markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Nplate bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Nplate, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Nplate, og hvad anvendes det til?

Nplate anvendes til patienter fra 1 år og opefter med kronisk immun trombocytopenisk purpura (ITP),

en sygdom, hvor patientens immunsystem ødelægger blodpladerne (bestanddele i blodet, som er

vigtige for blodets evne til at størkne). Patienter med ITP har et lavt antal blodplader og har risiko for

blødning.

Nplate anvendes, når behandling med lægemidler såsom kortikosteroider eller immunglobuliner ikke

har haft nogen virkning. Nplate kan anvendes til patienter, hvis milt er blevet fjernet, for at kontrollere

sygdommen, og til patienter, som stadig har en milt. Milten er et organ, der sidder bag mavesækken,

og som medvirker til at fjerne blodplader fra blodet.

Da antallet af patienter med ITP er lavt, betragtes sygdommen som "sjælden", og Nplate blev udpeget

som "lægemiddel til sjældne sygdomme" den 27. maj 2005.

Nplate indeholder det aktive stof romiplostim.

Hvordan anvendes Nplate?

Nplate udleveres kun efter recept, og behandlingen skal overvåges af en læge med erfaring i

behandling af blodsygdomme.

Nplate

EMA/790608/2017

Side 2/3

Nplate er et pulver, der anvendes til fremstilling af en injektionsvæske, opløsning. Det gives en gang

om ugen som en injektion under huden. Startdosen afhænger af patientens vægt og justeres

efterfølgende for at holde antallet af blodplader på målniveauerne. Behandlingen skal stoppes, hvis

antallet af blodplader ikke når højt nok op til at mindske risikoen for blødning efter 4 ugers behandling

med maksimumdosen af Nplate. Voksne, hvis blodplader ligger på et stabilt niveau, kan selv indgive

lægemidlet, når de er blevet behørigt instrueret heri.

De nærmere oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker Nplate?

Det aktive stof i Nplate, romiplostim, stimulerer produktionen af blodplader. I kroppen stimulerer et

hormon kaldet "trombopoietin" normalt produktionen af blodplader i knoglemarven. Romiplostim er

designet til at binde sig til og stimulere de samme mål (receptorer) som trombopoietin. Ved at

efterligne trombopoietins virkemåde stimulerer romiplostim produktionen af blodplader. Dermed øger

det antallet af blodplader og mindsker risikoen for blødning.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Nplate?

I to hovedstudier hos voksne og en tredje hos børn blev Nplate fundet effektiv til behandling af kronisk

ITP. I alle studierne blev Nplate sammenlignet med placebo (en uvirksom behandling). Patienterne

blev behandlet i 24 uger, og virkningen blev hovedsageligt målt på stigningen i blodpladeantallet til

over en tærskel på 50 mio. blodplader pr. ml blod i mindst 6 af de sidste 8 behandlingsuger. Et

blodpladeantal på under 30 mio. pr. ml giver patienterne risiko for blødning. Det normale antal er

mellem 150 og 400 mio. pr. ml.

Det første studie omfattede 63 patienter, hvis sygdom ikke var under kontrol, selv om de havde fået

fjernet milten. Blodpladeantallet steg til over tærsklen hos 38 % af de patienter, der fik Nplate (16 ud

af 42), sammenlignet med ingen af de 21 patienter, der fik placebo.

Det andet studie omfattede 62 patienter, som tidligere var blevet behandlet for ITP (men som ikke

havde fået fjernet milten). Blodpladeantallet steg til over tærsklen hos 61 % af de patienter, der fik

Nplate (25 ud af 41), sammenlignet med 5 % af de patienter, der fik placebo (1 ud af 21).

Studiet hos børn omfattede 62 patienter over 1 år og under 18 år, som tidligere var blevet behandlet

for ITP (herunder nogle, der havde fået milten fjernet). Blodpladeantallet steg til over tærsklen hos

52 % af de patienter, der fik Nplate (22 ud af 42), sammenlignet med 10 % af de patienter, der fik

placebo (2 ud af 20).

Langtidsstudier hos over 1.000 patienter, hvoraf nogle blev behandlet i over 5 år, bekræftede, at

Nplate forblev effektiv både hos patienter, der havde fået milten fjernet, og patienter, der havde milten

i behold.

Hvilke risici er der forbundet med Nplate?

De hyppigste bivirkninger ved Nplate hos voksne (som optræder hos mere end 1 ud af 10 patienter) er

hovedpine, infektioner i næse og hals og allergiske reaktioner (overfølsomhedsreaktioner) såsom

udslæt, kløe og hurtige hævelser under huden. De hyppigste bivirkninger hos børn omfatter infektioner

i næse og hals, løbende næse, hoste, feber, smerter i mund og hals, mavesmerter, diarré, udslæt og

blå mærker. Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Nplate fremgår af

indlægssedlen.

Nplate

EMA/790608/2017

Side 3/3

Nplate må ikke anvendes til personer, der er overfølsomme (allergiske) over for romiplostim, et eller

flere af de øvrige indholdsstoffer eller proteiner, der produceres af Escherichia coli (en bakterie).

Hvorfor blev Nplate godkendt?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Nplate opvejer risiciene, og

anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Nplate.

Agenturet bemærkede, at Nplate både var effektivt hos patienter, som havde fået fjernet milten, og

hos patienter, som ikke havde fået fjernet milten. Forbedringen i blodpladeantallet var langvarig og

klinisk relevant hos begge grupper, selv om behandlingen kun modvirker symptomerne og ikke

helbreder. Derfor bør muligheden for at fjerne milten hos de patienter, der stadig har milten i behold,

evalueres jævnligt.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Nplate?

Virksomheden, der markedsfører Nplate, vil udlevere en "dosisberegner" til lægerne for at hjælpe dem

med at beregne de undertiden meget små mængder Nplate, der skal injiceres. Lægerne kan også få

udleveret en undervisningspakke med materiale om, hvordan de instruerer patienter, der skal give sig

selv injektionerne med Nplate i hjemmet, og materiale til patienterne om, hvordan de klargør

lægemidlet til injektion.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Nplate.

Andre oplysninger om Nplate

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Nplate den 4. februar 2009.

Den fuldstændige EPAR for Nplate findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Nplate, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Sammendraget af udtalelsen fra Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme om Nplate findes på

agenturets websted under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/Rare disease designation

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 12-2017.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information