Ninlaro

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
ixazomibcitrat
Tilgængelig fra:
Takeda Pharma A/S
ATC-kode:
L01XX50
INN (International Name):
ixazomib
Terapeutisk gruppe:
Antineoplastiske midler,
Terapeutisk område:
Multipelt myelom
Terapeutiske indikationer:
Ninlaro i kombination med lenalidomid og dexamethason er indiceret til behandling af voksne patienter med multipelt myelom, der har modtaget mindst en tidligere behandling.
Produkt oversigt:
Revision: 5
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/003844
Autorisation dato:
2016-11-21
EMEA kode:
EMEA/H/C/003844

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

NINLARO 2,3 mg kapsler, hårde

NINLARO 3 mg kapsler, hårde

NINLARO 4 mg kapsler, hårde

ixazomib

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye

oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger,

du får. Se sidst i

punkt 4, hvordan du indberetter bivirkninger.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger,

herunder

bivirkninger,

som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse af NINLARO

Det skal du vide, før du begynder at tage NINLARO

Sådan skal du tage NINLARO

Bivirkninger

Opbevaring af NINLARO

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse af NINLARO

Virkning af NINLARO

NINLARO er et lægemiddel mod kræft, der indeholder ixazomib, som er en såkaldt

proteasomhæmmer.

NINLARO anvendes til behandling af en kræfttype i knoglemarven, der hedder myelomatose. Det

aktive stof ixazomib virker ved at blokere proteasomers virkning. Proteasomer er strukturer inde i

cellen, der nedbryder proteiner, og er vigtige for cellens overlevelse. Da myelomceller danner mange

proteiner, kan blokering af proteasomers virkning slå kræftcellerne ihjel.

Anvendelse af NINLARO

NINLARO anvendes til behandling af voksne med myelomatose. Du vil få NINLARO sammen med

lenalidomid

og dexamethason, som også er lægemidler, der bruges til behandling af myelomatose.

Om myelomatose

Myelomatose er en type kræft i blodet, som påvirker en celletype, kaldet plasmaceller. En plasmacelle

er en blodcelle, der normalt danner proteiner for at bekæmpe infektioner. Personer med myelomatose

har kræftramte plasmaceller, også kaldet myelomceller, som kan beskadige knoglerne. Protein dannet

af myelomceller kan beskadige nyrerne. Behandling af myelomatose skal slå myelomcellerne ihjel og

reducere sygdommens symptomer.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage NINLARO

Tag ikke NINLARO

hvis du er allergisk over for ixazomib eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, før du tager NINLARO, hvis du er i tvivl, om

dette gælder for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager NINLARO, hvis:

du tidligere har haft problemer med blødning

du har vedvarende kvalme, opkastning eller diarré

du tidligere har haft nerveproblemer, herunder en prikkende fornemmelse eller følelsesløshed i

huden

du tidligere har lidt af hævelser

du har et vedvarende udslæt

du har eller har haft problemer med leveren eller nyrerne, da din dosis måske skal justeres.

Lægen undersøger dig, og du vil blive overvåget nøje under behandlingen. Før du begynder at tage

NINLARO og under behandlingen, vil der blive taget blodprøver for at sikre, at du har blodceller nok.

Børn og unge

NINLARO anbefales ikke til børn og unge på under 18 år.

Brug af anden medicin sammen med NINLARO

Fortæl altid lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du tager anden medicin for nylig. har

taget anden medicin eller planlægger at tage anden medicin Det gælder også al håndkøbsmedicin,

f.eks. vitaminer og naturlægemidler. Det skyldes, at anden medicin kan påvirke den måde, NINLARO

fungerer på. Husk især at fortælle lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du tager et af

følgende lægemidler: carbamazepin, phenytoin, rifampicin og perikon (Hypericum perforatum). Disse

lægemidler skal undgås, da de kan nedsætte virkningen af NINLARO.

Graviditet og amning

NINLARO anbefales ikke under graviditet, da det kan skade dit ufødte barn. Du skal stoppe med at

amme, når du tager NINLARO.

Undgå at blive gravid eller amme, mens du får NINLARO. Hvis du er gravid eller ammer, har

mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller

apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.

Hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder eller en mand, der kan blive far til et barn, skal du

benytte sikker prævention under behandlingen og i mindst 90 dage efter, behandlingen er afsluttet.

Kvinder, der bruger hormonel prævention, skal derudover bruge en barrieremetode som prævention.

Fortæl straks lægen, hvis du eller din partner bliver gravid under behandlingen med NINLARO.

Da NINLARO anvendes i kombination med lenalidomid,

skal du overholde programmet for

forebyggelse af graviditet, der gælder for lenalidomid, fordi lenalidomid kan være skadeligt for det

ufødte barn. Læs indlægssedlen for lenalidomid

og dexamethason for at få yderligere oplysninger om

graviditet og amning.

Trafik- og arbejdssikkerhed

NINLARO kan påvirke din evne til at køre motorkøretøj og betjene maskiner. Du kan føle dig træt og

svimmel, mens du tager NINLARO. Undgå at køre motorkøretøj og betjene maskiner, hvis du får

disse bivirkninger.

3.

Sådan skal du tage NINLARO

NINLARO skal ordineres af en læge med erfaring i behandling af myelomatose. Tag altid dette

lægemiddel nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning.

NINLARO anvendes sammen med lenalidomid (et lægemiddel, som påvirker den måde,

immunsystemet fungerer på) og dexamethason (et lægemiddel mod inflammation

(betændelseslignende reaktioner)).

NINLARO, lenalidomid og dexamethason tages i behandlingscyklusser på 4 uger.

NINLARO tages én gang om ugen (på samme ugedag) i de første 3 uger i denne cyklus. Den

anbefalede dosis er én 4 mg kapsel, der skal indtages gennem munden.

Den anbefalede dosis af lenalidomid

er 25 mg, der skal tages hver dag i de første 3 uger af cyklussen.

Den anbefalede dosis af dexamethason er 40 mg, der skal tages én gang om ugen på den samme

ugedag i alle 4 uger i cyklussen.

Du skal læse indlægssedlerne for de to andre lægemidler for at få yderligere oplysninger om deres

anvendelse og virkning.

Hvis du har lever- eller nyreproblemer, kan lægen udskrive NINLARO-kapsler, der indeholder 3 mg.

Hvis du får bivirkninger,

kan lægen udskrive NINLARO-kapsler, der indeholder 3 mg eller 2,3 mg.

Lægen kan også justere dosis af de to andre lægemidler.

Sådan skal du tage NINLARO

Tag NINLARO mindst én time før eller mindst to timer efter indtagelse af føde.

Slug kapslen hel sammen med vand. Kapslen må ikke knuses, tygges eller åbnes.

Lad ikke indholdet i kapslen komme i kontakt med din hud. Hvis pulveret ved et uheld kommer

i kontakt med din hud, skal du vaske huden grundigt med vand og sæbe. Hvis kapslen går i

stykker, skal du tørre pulveret op og passe på, at det ikke hvirvles op i luften.

Hvis du har taget for meget NINLARO

Hvis du har taget for meget NINLARO, skal du tale med en læge eller tage direkte på hospitalet.

Medbring emballagen til lægemidlet.

Varighed af behandlingen med NINLARO

Du skal fortsætte behandlingen, indtil lægen siger, du skal stoppe.

Hvis du glemmer at tage NINLARO

Hvis du glemmer en dosis eller ikke kan tage den til tiden, skal du tage dosis, hvis der er mindst

3 dage eller 72 timer til den næste planlagte dosis. Du må ikke tage en manglende dosis, hvis der er

under 3 dage eller 72 timer til den næste planlagte dosis.

Hvis du kaster op efter at have taget en dosis, skal du ikke tage en ekstra dosis. Tag den næste dosis

som planlagt, når det er tid.

Doseringsskema: NINLARO taget sammen med lenalidomid og dexamethason

Tag lægemidlet

28-dages cyklus (en 4-ugers cyklus)

Uge 1

Uge 2

Uge 3

Uge 4

Dag 1

2 til 7

Dag 8

9 til 14

16 til 21

Dag 23

til 28

NINLARO

Lenalidomid

Dagligt

Dagligt

Dagligt

Dexamethason

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger,

men ikke alle får bivirkninger.

Fortæl det straks til din læge eller på apoteket, hvis du får nogen af følgende alvorlige meget

almindelige bivirkninger, som kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer:

lavt antal trombocytter (trombocytopeni), hvilket kan øge risikoen for næseblod, og at du nemt

får blå mærker

kvalme, opkastning og diarré

følelsesløshed eller en prikkende eller brændende fornemmelse i hænder eller fødder (perifer

neuropati)

hævede ben og fødder (perifert ødem)

hududslæt, der kan klø og forekommer pletvist på kroppen eller over hele kroppen.

Fortæl det også straks til en læge, hvis du bemærker nogen af følgende s jældne bivirkninger,

som kan forekomme hos op til 1 ud af 1.000 personer:

alvorligt hududslæt som røde til lilla knopper (Sweets syndrom) eller udslæt med hudafskalning

og sår i munden (Stevens-Johnsons syndrom)

muskelsvaghed, manglende følesans i tæer og fødder eller lammelse af benene (transversel

myelitis)

synsforstyrrelser, ændringer i mental tilstand eller krampeanfald (posteriort reversibelt

encefalopati-syndrom)

hurtig død af kræftceller, der kan forårsage svimmelhed, nedsat vandladning, forvirring,

opkastning, kvalme, hævelse, åndenød eller forstyrrelser i hjerterytmen (tumorlysesyndrom)

sjælden blodsygdom som følge af blodpropper, hvilket kan forårsage træthed, feber, blå

mærker, næseblod, nedsat vandladning (trombotisk trombocytopenisk purpura).

Andre bivirkninger

Fortæl det til din læge eller apotekspersonalet, hvis nogen af nedenstående bivirkninger bliver svære.

Meget almindelige bivirkninger, som kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 personer:

forstoppelse

rygsmerter

influenzalignende symptomer (infektion i øvre luftveje)

træthed eller svaghed

nedsat antal af de hvide blodlegemer, der kaldes neutrofiler (neutropeni). Det kan øge risikoen

for infektioner.

manglende lyst til at spise (appetitløshed)

uregelmæssig hjerterytme (arytmi)

problemer med øjnene, herunder sløret syn, tørre øjne og øjenbetændelse.

Almindelige bivirkninger, som kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer:

hvilende (latent) skoldkoppevirus bliver aktivt, hvilket kan forårsage hududslæt og smerter

(helvedesild)

lavt blodtryk (hypotension)

stakåndethed, vedvarende hoste eller pibende vejrtrækning (hjertesvigt)

gulfarvning af øjne og hud (gulsot, hvilket kan være symptom på nedsat leverfunktion)

nedsat indhold af kalium i blodet (hypokaliæmi).

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejersken eller apotekspersonalet. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisteren, blistermappen og pakningen efter

EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod fugt.

Kapslen må først tages ud af emballagen lige inden, at du skal tage en dosis.

Brug ikke lægemidlet, hvis du bemærker eventuelle skader eller tegn på, at emballagen har været

åbnet.

Spørg apoteketspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet eller toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

NINLARO indeholder

NINLARO 2,3 mg kapsel, hård:

Det aktive stof er ixazomib. Hver kapsel indeholder 2,3 mg ixazomib (som 3,3 mg

ixazomibcitrat).

Øvrige indholdsstoffer:

Kapsel: mikrokrystallinsk

cellulose, magnesiumstearat og talcum.

Kapselskal: gelatine, titandioxid (E 171) og rød jernoxid (E 172)

Prægeblæk: shellac, propylenglycol, kaliumhydroxid

og sort jernoxid (E 172).

NINLARO 3 mg kapsel, hård:

Det aktive stof er ixazomib. Hver kapsel indeholder 3 mg ixazomib (som 4,3 mg

ixazomibcitrat).

Øvrige indholdsstoffer:

Kapsel: mikrokrystallinsk

cellulose, magnesiumstearat og talcum.

Kapselskal: gelatine, titandioxid (E 171) og sort jernoxid (E 172)

Prægeblæk: shellac, propylenglycol, kaliumhydroxid

og sort jernoxid (E 172).

NINLARO 4 mg kapsel, hård:

Det aktive stof er ixazomib. Hver kapsel indeholder 4 mg ixazomib (som 5,7 mg

ixazomibcitrat).

Øvrige indholdsstoffer:

Kapsel: mikrokrystallinsk

cellulose, magnesiumstearat og talcum.

Kapselskal: gelatine, titandioxid (E 171), gul jernoxid (E 172) og rød jernoxid (E 172)

Prægeblæk: shellac, propylenglycol, kaliumhydroxid

og sort jernoxid (E 172).

Udseende og pakningsstørrelser

NINLARO 2,3 mg kapsel, hård: Lyserød, størrelse 4, mærket med "Takeda" på overdel og "2.3 mg"

på underdelen med sort farve.

NINLARO 3 mg kapsel, hård: Lysegrå, størrelse 4, mærket med "Takeda" på overdel og "3 mg" på

underdel med sort farve.

NINLARO 4 mg kapsel, hård: Lysorange, størrelse 3, mærket med "Takeda" på overdel og "4 mg" på

underdel med sort farve.

Hver pakning indeholder 3 hårde kapsler (tre enkeltpakninger, som hver indeholder et blisterkort

forseglet i en mappe. Hvert blisterkort indeholder én kapsel).

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Takeda Pharma A/S

Dybendal Alle 10

2630 Taastrup

Danmark

Fremstiller

Takeda Ireland Limited

Grange Castle Business Park

Dublin 22

D22 XR57

Irland

Takeda Pharma A/S

Dybendal Alle 10

2630 Taastrup

Danmark

Takeda GmbH

Takeda (Werk Singen)

Robert Bosch Straße 8

78224 Singen

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Takeda Belgium

Tel/Tél: +32 2 464 06 11

takeda-belgium@takeda.com

Lietuva

Takeda, UAB

Tel: +370 521 09 070

lt-info@takeda.com

България

Такеда България

Тел.: + 359 2 958 27 36;

Luxembourg/Luxemburg

Takeda Belgium

Tel/Tél: +32 2 464 06 11

takeda-belgium@takeda.com

Česká republika

Takeda Pharmaceuticals

Czech Republic s.r.o.

Tel: + 420 234722722

Magyarország

Takeda Pharma Kft.

Tel: +361 2707030

Danmark

Takeda Pharma A/S

Tlf: +45 46 77 11 11

Malta

Takeda Italia S.p.A.

Tel: +39 06 502601

Deutschland

Takeda GmbH

Tel: 0800 825 3325

medinfo@takeda.de

Nederland

Takeda Nederland bv

Tel: +31 23 56 68 777

nl.medical.info@takeda.com

Eesti

Takeda Pharma AS

Tel: +372 6177 669

Norge

Takeda AS

Tlf: +47 6676 3030

infonorge@takeda.com

Ελλάδα

TAKEDA ΕΛΛΑΣ Α.Ε

Tηλ: +30 210 6387800

gr.info@takeda.com

Österreich

Takeda Pharma Ges.m.b.H.

Tel: +43 (0) 800-20 80 50

España

Takeda Farmacéutica España S.A

Tel: +34 917 14 99 00

spain@takeda.com

Polska

Takeda Pharma sp. z o.o

Tel.: + 48 22 608 13 00

France

Takeda France

Tél: +33 1 46 25 16 16

Portugal

Takeda Farmacêuticos Portugal, Lda.

Tel: + 351 21 120 1457

Hrvatska

Takeda Pharmaceuticals Croatia d.o.o.

Tel: +385 1 377 88 96

Ireland

Takeda Products Ireland Limited

Tel: +353 (0) 1 6420021

România

Takeda Pharmaceuticals SRL

Tel: +40 21 335 03 91

Slovenija

Takeda GmbH Podružnica Slovenija

Tel.+ 386 (0) 59 082 480

Ísland

Vistor hf.

Sími: +354 535 7000

vistor@vistor.is

Slovenská republika

Takeda Pharmaceuticals Slovakia s.r.o.

Tel: +421 (2) 20 602 600

Italia

Takeda Italia S.p.A.

Tel: +39 06 502601

Suomi/Finland

Takeda Oy

Puh/Tel: +358 20 746 5000

Κύπρος

A. POTAMITIS MEDICARE LTD

Tηλ: +357 22583333

info@potamitismedicare.com

Sverige

Takeda Pharma AB

Tel: +46 8 731 28 00

infosweden@takeda.com

Latvija

Takeda Latvia SIA

Tel: +371 67840082

United Kingdom

Takeda UK Ltd

Tel: +44 (0)1628 537 900

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Andre informationskilder

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger

hurtigt tilvejebringes. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger. Se i

pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

NINLARO 2,3 mg kapsler, hårde

NINLARO 3 mg kapsler, hårde

NINLARO 4 mg kapsler, hårde

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

NINLARO 2,3 mg kapsler, hårde

Hver kapsel indeholder 2,3 mg ixazomib (som 3,3 mg ixazomibcitrat)

NINLARO 3 mg kapsler, hårde

Hver kapsel indeholder 3 mg ixazomib (som 4,3 mg ixazomibcitrat)

NINLARO 4 mg kapsler, hårde

Hver kapsel indeholder 4 mg ixazomib (som 5,7 mg ixazomibcitrat)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Kapsler, hårde.

NINLARO 2,3 mg kapsler, hårde

Lyserød hård gelatinekapsel, størrelse 4, mærket med "Takeda" på overdel og "2.3 mg" på underdel

med sort farve.

NINLARO 3 mg kapsler, hårde

Lysegrå hård gelatinekapsel, størrelse 4, mærket med "Takeda" på overdel og "3 mg" på underdel med

sort farve.

NINLARO 4 mg kapsler, hårde

Lysorange hård gelatinekapsel, størrelse 3, mærket med "Takeda" på overdel og "4 mg" på underdel

med sort farve.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

NINLARO i kombination med lenalidomid

og dexamethason er indiceret til behandling af voksne

patienter med myelomatose, som har fået mindst én tidligere behandling.

4.2

Dosering og administration

Behandlingen skal påbegyndes og superviseres af en læge med erfaring i behandling af myelomatose.

Dosering

Den anbefalede startdosis af ixazomib er 4 mg, som gives oralt én gang om ugen på dag 1, 8 og 15 i en

28-dages behandlingscyklus.

Den anbefalede startdosis af lenalidomid er 25 mg, som gives dagligt dag 1 til 21 i en 28-dages

behandlingscyklus.

Den anbefalede startdosis af dexamethason er 40 mg, som indgives dag 1, 8, 15 og 22 i en 28-dages

behandlingscyklus.

For yderligere information om lenalidomid og dexamethason, se produktresuméet for disse

lægemidler.

Før en ny behandlingscyklus påbegyndes:

Det absolutte neutrofiltal skal være

1.000/mm

Trombocyttal skal være

75.000/mm

Ikke-hæmatologiske toksiciteter skal generelt være restitueret til patientens baseline-niveau eller

grad 1, efter lægens skøn

Behandlingen bør fortsættes indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Behandling med

ixazomib i kombination med lenalidomid

og dexamethason i mere end 24 cyklusser bør ske på

grundlag af en individuel

benefit/risk-vurdering, da data vedr. tolerabilitet og toksicitet ud over 24

cyklusser er begrænsede (se pkt. 5.1).

Forsinkede eller manglende doser

Hvis en ixazomib-dosis forsinkes eller glemmes, må dosis kun tages, hvis der er

72 timer til den

næste planlagte dosis. En manglende dosis må ikke tages inden for 72 timer før den næste planlagte

dosis. Tag ikke dobbeltdosis som kompensation for en manglende dosis.

Hvis en patient kaster op efter at have taget en dosis, skal patienten ikke tage en ny dosis, men

genoptage doseringen på tidspunktet for den næste planlagte dosis.

Dosisjustering

Dosisreduktionstrinnene for ixazomib kan ses i

Tabel 1

, og retningslinjerne for dosisjustering ses i

Error! Reference source not found..

Doseringsskema: ixazomib taget sammen med lenalidomid og dexamethason

28-dages cyklus (en 4-ugers cyklus)

Uge 1

Uge 2

Uge 3

Uge 4

Dag 1

2 til 7

Dag 8

9 til 14

16 til 21

Dag 23

til 28

Ixazomib

Lenalidomid

Dagligt

Dagligt

Dagligt

Dexamethason

= Indtagelse af lægemidlet

Tabel 1: Dosisreduktionstrin for ixazomib

Anbefalet startdosis*

Første reduktion til

Anden reduktion til

Seponer

4 mg

3 mg

2,3 mg

*Anbefalet reduceret startdosis på 3 mg i tilfælde af moderat eller alvorligt nedsat leverfunktion, alvorligt

nedsat nyrefunktion eller dialysekrævende terminal nyresygdom (ESRD).

Der anbefales en successiv dosisjustering for henholdsvis ixazomib og lenalidomid i tilfælde af

overlappende toksicitet i form af trombocytopeni, neutropeni og udslæt. Ved disse bivirkninger er

første dosisjustering at pausere/reducere lenalidomid. Se pkt. 4.2 i produktresuméet for lenalidomid

vedrørende dosisreduktionstrin ved disse bivirkninger.

Tabel 2: Retningslinjer for dosisjustering for ixazomib i kombination med lenalidomid og

dexamethason

Hæmatologiske toksiciteter

Anbefalede handlinger

Trombocytopeni (trombocyttal)

Trombocyttal

< 30.000/mm

Udsæt ixazomib og lenalidomid, indtil trombocyttallet

er ≥ 30.000/mm

Efter restitution, genoptag dosering af lenalidomid ved

den næste lavere dosis i henhold til produktresuméet og

af ixazomib ved den senest givne dosis.

Hvis trombocyttallet atter falder til < 30.000/mm

udsættes ixazomib og lenalidomid, indtil

trombocyttallet er ≥ 30.000/mm

Efter restitution, genoptag dosering af ixazomib ved

den næste lavere dosis og af lenalidomid ved den senest

givne dosis.*

Neutropeni (absolut neutrofiltal)

Absolut neutrofiltal < 500/mm

Udsæt ixazomib og lenalidomid, indtil det absolutte

neutrofiltal er ≥ 500/mm

. Overvej at tilføje G-CSF i

henhold til de kliniske retningslinjer.

Efter restitution, genoptag dosering af lenalidomid ved

den næste lavere dosis i henhold til

ordinationsoplysningerne og ixazomib ved den senest

givne dosis.

Hvis det absolutte neutrofiltal atter

falder til

< 500/mm

, udsæt ixazomib og lenalidomid,

indtil det

absolutte neutrofiltal er ≥ 500/mm

Efter restitution, genoptag dosering af ixazomib ved

den næste lavere dosis og af lenalidomid ved den

senest givne dosis.*

Ikke-hæmatologiske toksiciteter

Anbefalede handlinger

Udslæt

Grad

2 eller 3

Udsæt lenalidomid,

indtil udslættet er bedret til

≤ grad 1.

Efter restitution, genoptag dosering af lenalidomid ved

den næste lavere dosis i henhold til produktresuméet.

Hvis der atter opstår udslæt af grad 2 eller 3, udsæt

ixazomib og lenalidomid,

indtil udslættet er bedret til ≤ grad 1.

Efter restitution, genoptag dosering af ixazomib ved

den næste lavere dosis og af lenalidomid ved den senest givne

dosis.*

Grad 4

Seponer behandlingen.

Perifer neuropati

Grad 1 perifer neuropati med

smerter og grad 2 perifer neuropati

Udsæt ixazomib, indtil perifer neuropati er bedret til

≤ grad 1 uden smerter eller til patientens baseline-niveau.

Efter restitution, genoptag dosering af ixazomib ved

den senest givne dosis.

Grad 2 perifer neuropati med

smerter og grad 3 perifer neuropati

Udsæt ixazomib. Generelt skal toksiciteten bedres til

patientens baseline-niveau eller ≤ grad 1 efter lægens skøn, før

dosering af ixazomib genoptages.

Efter restitution, genoptag dosering af ixazomib ved

den næste lavere dosis.

Grad 4 perifer neuropati

Seponer behandlingen.

Andre ikke-hæmatologiske toksiciteter

Andre grad 3 eller 4

ikke-hæmatologiske toksiciteter

Udsæt ixazomib. Generelt skal toksiciteten bedres til

patientens baseline-niveau eller højst grad 1 efter lægens skøn,

før dosering af ixazomib genoptages.

Hvis toksiciteten tilskrives ixazomib, genoptag dosering af

ixazomib ved den næste lavere dosis.

*Ved yderligere forekomster justeres skiftevis dosis for lenalidomid og ixazomib.

Klassificering baseret på National Cancer Institute Common Terminology Criteria (CTCAE) version 4.03

Samtidig brug af lægemidler

Antiviral profylakse skal overvejes hos patienter, der behandles med ixazomib, for at reducere risikoen

for reaktivering af herpes zoster. I studier med ixazomib havde patienter, som fik antiviral profylakse,

en lavere forekomst af herpes zoster-infektion sammenlignet med patienter, som ikke fik profylakse.

Tromboseprofylakse anbefales til patienter, der er i behandling med ixazomib i kombination med

lenalidomid

og dexamethason, og skal baseres på en vurdering af patientens underliggende risici og

kliniske status.

Se de aktuelle produktresuméer for lenalidomid

og dexamethason vedrørende eventuel nødvendig

samtidig behandling med andre lægemidler.

Særlige patientpopulationer

Ældre

Dosisjustering af ixazomib er ikke nødvendig for patienter over 65 år.

Blandt patienter > 75 år blev det rapporteret, at 13 patienter (28%) i ixazomib-gruppen og 10 patienter

(16%) i placebogruppen seponerede behandlingen. Blandt patienter > 75 år blev der observeret

hjertearytmier hos 10 patienter (21%) i ixazomib-gruppen og hos 9 patienter (15%) i placebogruppen.

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering af ixazomib er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat leverfunktion

(total-bilirubin

øvre grænse for normalområdet (ULN) og aspartat-aminotransferase (ASAT) > ULN

eller total-bilirubin

> 1-1,5 x ULN og enhver ASAT). Den reducerede dosis på 3 mg anbefales til

patienter med moderat nedsat leverfunktion (total-bilirubin

> 1,5-3 x ULN) eller alvorligt nedsat

leverfunktion (total-bilirubin

> 3 x ULN) (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering af ixazomib er ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance

30 ml/min.). Den reducerede dosis på 3 mg anbefales til patienter med alvorligt

nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.) eller dialysekrævende terminal nyresygdom

(ESRD). ixazomib er ikke dialyserbart og kan derfor gives uden hensyntagen til tidsplanen for dialyse

(se pkt. 5.2).

Se produktresuméet for lenalidomid

vedrørende anbefalede doser til patienter med nedsat

nyrefunktion.

Pædiatrisk population

Ixazomibs sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Ixazomib er til oral anvendelse.

Ixazomib skal tages på omtrent samme tidspunkt dag 1, 8 og 15 i hver behandlingscyklus

og mindst

1 time før eller 2 timer efter indtagelse af føde (se pkt. 5.2). Kapslen skal sluges hel sammen med vand

og må ikke knuses, tygges eller åbnes (se pkt. 6.6).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Da ixazomib gives i kombination med lenalidomid

og dexamethason, henvises der til disse

lægemidlers produktresuméer vedrørende yderligere kontraindikationer.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Da ixazomib anvendes i kombination med lenalidomid

og dexamethason, henvises der til disse

lægemidlers produktresuméer vedrørende yderligere særlige advarsler og forsigtighedsregler

vedrørende brugen.

Trombocytopeni

Der er rapporteret trombocytopeni i forbindelse med ixazomib (se pkt. 4.8), typisk med laveste

trombocytniveau mellem dag 14 og 21 i hver 28-dages cyklus og med restitution til baseline-niveau

ved starten af den næste cyklus (se pkt. 4.8).

Trombocytter skal monitoreres mindst en gang om måneden under behandling med ixazomib.

Hyppigere monitorering skal overvejes i de første tre cyklusser i henhold til produktresuméet for

lenalidomid. Trombocytopeni kan håndteres med dosisjusteringer (se pkt. 4.2) og

trombocyttransfusioner i henhold til gældende kliniske retningslinjer.

Gastrointestinal toksicitet

Der er rapporteret om diarré, obstipation, kvalme og opkastning med ixazomib, hvilket lejlighedsvis

kræver brug af antiemetika og lægemidler mod diarré samt understøttende behandling (se pkt. 4.8).

Dosis skal justeres ved alvorlige (grad 3-4) symptomer (se pkt. 4.2). I tilfælde af alvorlige

gastrointestinale bivirkninger anbefales monitorering af serum-kalium.

Perifer neuropati

Der er blevet rapporteret perifer neuropati i forbindelse med ixazomib (se pkt. 4.8). Patienten skal

overvåges for symptomer på perifer neuropati. Dosisjustering kan være nødvendig hos patienter med

nyopstået eller forværring af perifer neuropati (se pkt. 4.2).

Perifert ødem

Der er blevet rapporteret perifert ødem i forbindelse med ixazomib (se pkt. 4.8). Patienten skal

vurderes med henblik på underliggende årsager og eventuelt gives understøttende pleje. Ved

grad 3- eller 4-symptomer skal dosis af dexamethason (i henhold til doseringsvejledningen) eller af

ixazomib justeres (se pkt. 4.2).

Kutane reaktioner

Der er blevet rapporteret udslæt i forbindelse med ixazomib (se pkt. 4.8). Udslæt skal håndteres med

understøttende pleje og med dosisændringer ved grad 2 eller højere (se pkt. 4.2).

Levertoksicitet

Lægemiddelinducerede leverskader, hepatocellulære skader, hepatisk steatose, kolestatisk hepatitis og

levertoksicitet er i sjældne tilfælde blevet rapporteret i forbindelse med ixazomib (se pkt. 4.8).

Leverenzymer skal monitoreres regelmæssigt, og dosis skal justeres ved grad 3- eller 4-symptomer (se

pkt. 4.2).

Graviditet

Kvinder skal undgå at blive gravide, mens de er i behandling med ixazomib. Hvis ixazomib anvendes

under graviditet, eller hvis patienten bliver gravid, mens hun tager ixazomib, skal patienten informeres

om den potentielle risiko for fostret.

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception, mens de tager ixazomib, og i mindst

90 dage efter behandlingsophør (se pkt. 4.5 og 4.6). Kvinder, der anvender hormonel kontraception,

skal derudover anvende en barrieremetode.

Posteriort reversibelt encefalopati-syndrom

Posteriort reversibelt encefalopati-syndrom (PRES) er forekommet hos patienter, der fik ixazomib.

PRES er en sjælden, reversibel neurologisk lidelse, som kan vise sig med krampeanfald, hypertension,

hovedpine, ændret bevidsthedsniveau og synsforstyrrelser. Billeddiagnostisk

undersøgelse af hjernen

(MR-scanning bør foretrækkes) anvendes til at bekræfte diagnosen. ixazomib skal seponeres hos

patienter, som udvikler PRES.

Potente CYP3A-induktorer

Potente induktorer kan reducere effektiviteten af ixazomib. Derfor skal samtidig brug af potente

CYP3A-induktorer, f.eks. carbamazepin, phenytoin, rifampicin og perikon (Hypericum perforatum),

undgås (se pkt. 4.5 og 5.2). Hvis samtidig administration af en potent CYP3A-induktor ikke kan

undgås, skal patienten monitoreres tæt med henblik på sygdomskontrol.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakokinetiske interaktioner

CYP-hæmmere

Samtidig behandling med ixazomib og clarithromycin, en potent CYP3A-hæmmer, resulterede ikke i

en klinisk relevant ændring i den systemiske eksponering af ixazomib. Ixazomib-C

blev reduceret

med 4%, og AUC blev øget med 11%. Dosisjustering er derfor ikke nødvendig ved samtidig

behandling med ixazomib og potente CYP3A-hæmmere.

Baseret på resultaterne af en farmakokinetisk (PK) populationsanalyse resulterer samtidig behandling

med ixazomib og potente CYP1A2-hæmmere ikke i en klinisk relevant ændring i den systemiske

eksponering af ixazomib. Dosisjustering er derfor ikke nødvendig ved samtidig behandling med

ixazomib og potente CYP1A2-hæmmere.

CYP-induktorer

Samtidig behandling med ixazomib og rifampicin reducerede ixazomib-C

med 54% og AUC med

74%. Derfor frarådes samtidig behandling med potente CYP3A-induktorer og ixazomib (se pkt. 4.4).

Ixazomibs indvirkning på andre lægemidler

Ixazomib er ikke en reversibel eller tidsafhængig hæmmer af CYP'erne 1A2, 2B6, 2C8, 2C9, 2C19,

2D6 eller 3A4/5. Ixazomib inducerede ikke CYP1A2-, CYP2B6- og CYP3A4/5-aktivitet eller

tilhørende immunreaktive proteinniveauer. Ixazomib forventes ikke at forårsage

lægemiddelinteraktioner via CYP-hæmning eller -induktion.

Transportørbaserede interaktioner

Ixazomib er et P-gp-substrat med lav affinitet. Ixazomib er ikke substrat for BCRP, MRP2 eller

hepatiske OATP'er. Ixazomib hæmmer ikke P-gp, BCRP, MRP2, OATP1B1, OATP1B3, OCT2,

OAT1, OAT3, MATE1 eller MATE2-K. Ixazomib forventes ikke at forårsage transportørmedierede

lægemiddelinteraktioner.

Orale kontraceptiva

Når ixazomib anvendes i kombination med dexamethason, en svag til moderat induktor af CYP3A4 og

andre enzymer og transportører, skal risikoen for reduceret effektivitet af orale kontraceptiva tages i

betragtning. Kvinder, der bruger hormonel kontraception, skal derudover anvende en barrieremetode.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Da ixazomib anvendes i kombination med lenalidomid

og dexamethason, henvises der til

produktresuméet for disse lægemidler vedrørende oplysninger om fertilitet, graviditet og amning.

Kvinder i den fertile alder/kontraception hos mænd og kvinder

Fertile mandlige og kvindelige patienter skal benytte sikker kontraception under behandling og i

mindst 90 dage efter behandlingsophør. ixazomib frarådes til kvinder i den fertile alder, som ikke

benytter kontraception.

Når ixazomib anvendes i kombination med dexamethason, en svag til moderat induktor af CYP3A4 og

andre enzymer og transportører, skal risikoen for reduceret effektivitet af orale kontraceptiva tages i

betragtning. Kvinder, der bruger p-piller, skal derfor også anvende en barrieremetode.

Graviditet

Ixazomib anbefales ikke under graviditet, da det kan forårsage fosterskader, når det anvendes til en

gravid kvinde. Derfor skal kvinder undgå at blive gravide, mens de er i behandling med ixazomib.

Der er ingen data fra anvendelse af ixazomib til gravide kvinder. Dyrestudier har påvist

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Ixazomib gives i kombination med lenalidomid.

Lenalidomid er strukturelt beslægtet med thalidomid.

Thalidomid er et aktivt stof, som er teratogent hos mennesker, og som forårsager alvorlige livstruende

medfødte misdannelser. Der forventes en teratogen virkning hos mennesker, hvis lenalidomid

tages

under graviditet. Betingelserne i graviditetsforebyggelsesprogrammet for lenalidomid

skal overholdes

hos alle patienter, medmindre der er pålidelig evidens for, at patienten ikke er fertil. Der henvises til

det aktuelle produktresumé for lenalidomid.

Amning

Det er ukendt, om ixazomib eller dets metabolitter udskilles i human mælk. Der foreligger ingen data

fra dyrestudier. En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes, og derfor skal amning ophøre.

Ixazomib gives i kombination med lenalidomid,

og amning skal ophøre på grund af lenalidomid.

Fertilitet

Der er ikke udført fertilitetsstudier med ixazomib (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ixazomib påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Der er observeret

træthed og svimmelhed i kliniske studier. Patienterne skal informeres om ikke at føre motorkøretøj og

betjene maskiner, hvis de oplever nogen af disse -bivirkninger.

4.8

Bivirkninger

Da ixazomib anvendes i kombination med lenalidomid

og dexamethason, henvises til disse

lægemidlers produktresuméer vedrørende yderligere bivirkninger.

Resumé af sikkerhedsprofilen

Data præsenteret herunder udgør de puljede sikkerhedsdata fra det pivotale globale C16010 fase

3-studie (N = 720) og det dobbeltblinde,

placebokontrollerede C16010 China Continuation Study

(n = 115). De hyppigst rapporterede bivirkninger (≥ 20%) blandt de 417 patienter, der blev behandlet i

ixazomib-gruppen og de 418 patienter i placebogruppen, var diarré (39% mod 32%), trombocytopeni

(33% mod 21%), neutropeni (33% mod 30%), obstipation (30% mod 22%), perifer neuropati (25%

mod 20%), kvalme (23% mod 18%), perifert ødem (23% mod 17%), opkastning (20% mod 10%) og

infektion i de øvre luftveje (21% mod 16%). Alvorlige bivirkninger er rapporteret hos ≥ 2% af

patienterne og omfattede trombocytopeni (2%) og diarré (2%).

Tabel over bivirkninger

Der anvendes følgende konventioner til klassificering af hyppigheden af bivirkninger (ADR): meget

almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til < 1/10), ikke almindelig

1/1.000 til < 1/100), sjælden

1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data). Inden for hver systemorganklasse er bivirkningerne anført efter hyppighed.

De hyppigste bivirkninger er anført først. Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne anført

efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført først.

Tabel 3: Bivirkninger hos patienter, der fik ixazomib i kombination med lenalidomid og

dexamethason (alle grader, grad 3 og grad 4)

Systemorganklasse/bivirkning

Bivirkninger

(alle grader)

Grad 3-bivirkninger

Grad 4-bivirkninger

Infektioner og parasitære sygdomme

Infektion i de øvre luftveje

Meget

almindelig

Ikke almindelig

Herpes zoster

Almindelig

Almindelig

Blod og lymfesystem

Trombocytopeni*

Meget

almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Neutropeni*

Meget

almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Nervesystemet

Perifere neuropatier*

Meget

almindelig

Almindelig

Mave-tarm-kanalen

Diarré

Meget

almindelig

Almindelig

Kvalme

Meget

almindelig

Almindelig

Opkastning

Meget

almindelig

Ikke almindelig

Obstipation

Meget

almindelig

Ikke almindelig

Hud og subkutane væv

Udslæt*

Meget

almindelig

Almindelig

Knogler, led, muskler og bindevæv

Rygsmerter

Meget

almindelig

Ikke almindelig

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Perifert ødem

Meget

almindelig

Almindelig

Bemærk: De bivirkninger, der er angivet som foretrukne termer, er baseret på MedDRA-version

16.0.

*Repræsenterer en sammenlægning af foretrukne termer

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Seponering

For hver bivirkning

blev et eller flere af de tre lægemidler seponeret hos

1% af patienterne i

ixazomib-gruppen.

Trombocytopeni

3% af patienterne i ixazomib-gruppen og 1% af patienterne i placebogruppen havde trombocyttal

≤ 10.000/mm

under behandlingen. I begge grupper havde under 1% af patienterne trombocyttal

≤ 5.000/mm

under behandlingen. Trombocytopeni resulterede i seponering af et eller flere af de tre

lægemidler hos < 1% af patienterne i ixazomib-gruppen og < 1% af patienterne i placebogruppen.

Trombocytopeni resulterede ikke i en stigning i blødningstilfælde eller trombocyttransfusioner.

Gastrointestinal toksicitet

Diarré resulterede i seponering af et eller flere af de tre lægemidler hos 1% af patienterne i

ixazomib-gruppen og < 1% af patienterne i placebogruppen.

Udslæt

Udslæt forekom hos 18% af patienterne i ixazomib-gruppen sammenlignet med 10% i

placebogruppen. Den hyppigste form for udslæt rapporteret i begge grupper var makulopapuløst og

makuløst udslæt. Udslæt af grad 3 blev rapporteret hos 2% af patienterne i ixazomib-gruppen og hos

1% i placebogruppen. Udslæt resulterede i seponering af et eller flere af de tre lægemidler hos < 1% af

patienterne i begge grupper.

Perifer neuropati

Perifer neuropati forekom hos 25% af patienterne i ixazomib-gruppen

sammenlignet med 20% i

placebogruppen. I begge grupper blev perifer neuropati rapporteret som grad 3-bivirkning hos 2% af

patienterne. Den hyppigst rapporterede bivirkning var perifer sensorisk neuropati (16% og 12% i

henholdsvis ixazomib- og placebogruppen). Perifer motorisk neuropati blev rapporteret hos < 1% i

begge grupper. Perifer neuropati resulterede i seponering af et eller flere af de tre lægemidler hos 1%

af patienterne i ixazomib-gruppen mod < 1% i placebo-gruppen.

Øjne

Øjenlidelser blev indberettet under mange forskellige foretrukne termer, men samlet under et var

hyppigheden 24% i ixazomib-gruppen og 15% i placebogruppen. De hyppigste øjenbivirkninger var

sløret syn (5% i ixazomib-gruppen og 4% i placebogruppen), tørre øjne (4% i ixazomib-gruppen og

1% i placebogruppen) og konjunktivitis

(5% i ixazomib-gruppen og 1% i placebogruppen) og katarakt

(4% i ixazomib-gruppen og 5% i placebogruppen). Bivirkninger af grad 3 blev rapporteret hos 2% af

patienterne i begge grupper.

Andre bivirkninger

Uden for fase 3-studiet blev følgende alvorlige bivirkninger

rapporteret sjældent: akut febril neutrofil

dermatose (Sweets syndrom), Stevens-Johnsons syndrom, transversel myelitis, posteriort reversibelt

encefalopati-syndrom, tumorlysesyndrom og trombotisk trombocytopenisk purpura.

I det puljede datasæt fra det pivotale globale C16010 fase 3-studie (N = 720) og det dobbeltblindede,

placebokontrollerede C16010 China Continuation Study (n = 115) forekom følgende bivirkninger med

en sammenlignelig hyppighed i ixazomib- og placebogrupperne: træthed (26% mod 24%),

appetitløshed (12% mod 9%), hypotension (4% for begge), hjertesvigt

(3% for begge), arytmi

(12%

mod 11%) og nedsat leverfunktion, herunder enzymændringer

(8% mod 6%).

Hyppigheden af alvorlige (grad 3-4) hændelser med hypokalæmi var højere i ixazomib-gruppen (5%)

end i placebogruppen (< 1%).

Fungal og viral pneumoni med dødelig udgang blev sjældent rapporteret hos patienter, der fik en

kombination af ixazomib, lenalidomid

og dexamethason.

Standardiserede MedDRA-retningslinjer (SMQ’er)

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er ingen kendt specifik antidot mod overdosering af ixazomib. De kliniske data er begrænsede,

men der er rapporteret om doser på op til 12 mg i det randomiserede kontrollerede studie. I tilfælde af

en overdosis skal patienten overvåges for bivirkninger (pkt. 4.8), og der skal ydes passende

understøttende behandling.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation:

Antineoplastiske midler, andre antineoplastiske midler, ATC-kode:

L01XX50

Virkningsmekanisme

Ixazomibcitrat er et pro-drug, der under fysiologiske betingelser hurtigt hydrolyseres til dets biologisk

aktive form, ixazomib.

Ixazomib er en oral, meget selektiv og reversibel proteasomhæmmer. Ixazomib binder fortrinsvist til

og hæmmer den kymotrypsinlignende

aktivitet af beta 5-underenheden af 20S-proteasomet.

Ixazomib inducerede apoptose i flere typer tumorceller in vitro. Ixazomib udviste

in vitro-cytotoksicitet over for myelomceller fra patienter, som havde fået tilbagefald efter flere

tidligere behandlinger, herunder bortezomib, lenalidomid og dexamethason. Kombinationen af

ixazomib og lenalidomid udviste synergistiske cytotoksiske virkninger i myelomatosecellelinjer.

In vivo udviste ixazomib antitumoraktivitet i forskellige tumor-xenograftmodeller, herunder modeller

af myelomatose. In vitro påvirkede ixazomib celletyper, der blev fundet i knoglemarvens mikromiljø,

herunder vaskulære endotelceller, osteoklaster og osteoblaster.

Hjerteelektrofysiologi

Baseret på resultaterne fra en farmakokinetisk-farmakodynamisk analyse af data fra 245 patienter

forlænger ixazomib ikke QTc-intervallet ved klinisk relevante eksponeringer. Ved 4 mg-dosen blev

den gennemsnitlige ændring i QTcF i forhold til baseline estimeret til 0,07 ms (90% CI 90% -0,22;

0,36) i den modelbaserede analyse. Der kunne ikke konstateres nogen sammenhæng mellem

ixazomibkoncentration

og RR-interval, hvilket tyder på, at ixazomib ikke har nogen klinisk relevant

indvirkning

på hjerterytmen.

Klinisk virkning og sikkerhed

Ixazomibs effekt og sikkerhed i kombination med lenalidomid

og dexamethason blev evalueret i et

internationalt randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret fase 3-multicenterstudie (C16010) hos

patienter med recidiverende og/eller refraktær myelomatose, som havde fået mindst én tidligere

behandling. I alt 722 patienter (intent-to-treat-population) (ITT-population) blev randomiseret i

forholdet 1:1 og fik enten kombinationen af ixazomib, lenalidomid

og dexamethason (N = 360,

ixazomib-gruppen) eller placebo plus lenalidomid

og dexamethason (N = 362, placebogruppen)

indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. De patienter, der deltog i studiet, havde

myelomatose, der var refraktær, herunder primær refraktær, havde recidiveret efter tidligere

behandling eller havde recidiveret og var refraktær over for enhver tidligere behandling. Patienter,

der skiftede behandling før sygdomsprogression, var kvalificerede til at deltage, ligesom patienter

med kontrolleret kardiovaskulær sygdom var det. Fase 3-studiet udelukkede patienter, der var

refraktære over for lenalidomid eller proteasomhæmmere, og patienter, der havde fået mere end tre

tidligere behandlinger. I dette studie blev refraktær sygdom defineret som sygdomsprogression under

behandling eller progression inden for 60 dage efter den sidste dosis af lenalidomid

eller en

proteasomhæmmer. Da der foreligger begrænsede data for disse patienter, anbefales en omhyggelig

risk/benefit-vurdering, før et ixazomib-regime påbegyndes.

Tromboseprofylakse blev anbefalet til alle patienter i de to behandlingsgrupper i henhold til

produktresuméet for lenalidomid. Efter lægens skøn fik patienterne samtidig lægemidler, f.eks.

antiemetika, antivirale midler og antihistaminer, som forebyggelse mod og/eller håndtering af

symptomer.

Patienterne fik ixazomib 4 mg eller placebo på dag 1, 8 og 15 samt lenalidomid (25 mg) på dag 1 til 21

og dexamethason (40 mg) på dag 1, 8, 15 og 22 i en 28-dages cyklus. Patienter med nedsat

nyrefunktion fik en startdosis af lenalidomid

i henhold til produktresumeet. Behandlingen fortsatte

indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet.

De demografiske data og sygdomskarakteristika ved baseline var afbalancerede og sammenlignelige

mellem de to forsøgsgrupper. Medianalderen var 66 år (38-91 år); 58% af patienterne var over 65 år.

57% af patienterne var mænd. 85% af populationen var hvide, 9% asiater og 2% sorte. 93% af

patienterne havde ECOG-performancestatus 0-1, og 12% havde ISS-stadie III ved baseline (N = 90).

25% af patienterne havde kreatininclearance på < 60 ml/min. 23% af patienterne havde light chain

disease, og 12% havde kun målbar sygdom ved free light chain assay. 19% havde højrisiko

cytogenetiske abnormiteter (del[17], t[4;14], t[14;16]) N = 137), 10% havde del(17) (N = 69), og

34% havde 1q amplifikation (1q21) (N = 247). Patienterne havde gennemgået et til tre tidligere

behandlingsregimer (median på 1), herunder med bortezomib (69%), carfilzomib (< 1%), thalidomid

(45%), lenalidomid

(12%) og melphalan (81%). 57% af patienterne havde gennemgået

stamcelletransplantation. 77% af patienterne recidiverede efter tidligere behandlinger, og 11% var

refraktære over for tidligere behandlinger. Primær refraktær, defineret som bedste respons af stabil

sygdom eller sygdomsprogression på alle tidligere behandlinger, blev dokumenteret hos 6% af

patienterne.

Det primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS) i henhold til de standardiserede

responskriterier fra IMWG (International Myeloma Working Group) fra 2011 efter vurdering af et

uafhængigt bedømmelsesudvalg (IRC) baseret på centrallaboratorie-resultater. Responsen blev

vurderet hver 4. uge indtil sygdomsprogression. Ved den primære analyse (median opfølgning på

14,7 måneder og et mediant antal cyklusser på 13) var PFS statistisk signifikant forskellig mellem de

to behandlingsarme. Resultaterne for PFS er opsummeret i tabel 4 og figur 1. Forbedringen i PFS i

ixazomib-gruppen blev understøttet af forbedringer i den samlede responsrate.

Tabel 4: Progressionsfri overlevelse og responsresultater hos patienter med myelomatose

behandlet med ixazomib eller placebo i kombination med lenalidomid og dexamethason

(ITT-population)

ixazomib + lenalidomid

dexamethason

(N = 360)

Placebo + lenalidomid

dexamethason

(N = 362)

Progressionsfri overlevelse

Tilfælde, n (%)

129 (36)

157 (43)

Median (måneder)

20,6

14,7

p-værdi*

0,012

Hazard ratio

(CI 95%)

0,74

(0,59; 0,94)

Overordnet responsrate

, n

(%)

282 (78,3)

259 (71,5)

Responskategori, n (%)

Komplet respons

42 (11,7)

24 (6,6)

Meget god partiel respons

131 (36,4)

117 (32,3)

Partiel respons

109 (30,3)

118 (32,6)

Tid til respons, måneder

Median

Responsvarighed

, måneder

Median

20,5

15,0

*p-værdien er baseret på den stratificerede log rank test.

Hazard ratio er baseret på den stratificerede Cox-regressionsmodel. En hazard ratio under 1 indikerer en fordel

for ixazomib-regimet.

ORR = CR+VGPR+PR

Baseret på responders i den respons-evaluerbare population

Figur 1: Kaplan-Meier kurver over progressionsfri overlevelse i ITT-populationen

En planlagt interim-analyse af samlet overlevelse (OS) efter en median opfølgning på 23 måneder blev

udført med 35% af det krævede antal dødsfald til den endelige OS-analyse i ITT-populationen: der var

81 dødsfald i ixazomib-gruppen

og 90 dødsfald i placebogruppen. Medianen for samlet overlevelse

(OS) blev ikke nået i nogen af grupperne. Ved denne analyse var den estimerede mediane PFS

20 måneder i ixazomib-gruppen

og 15,9 måneder i placebogruppen (HR = 0,82 [95% CI (0,67; 1,0)]) i

ITT-populationen.

Et randomiseret, dobbeltblindet,

placebokontrolleret fase 3-studie blev gennemførtudført i Kina

(N = 115) med samme studiedesign og egnethedskriterier. Mange af de patienter, der var inkluderet i

forsøget, havde fremskreden sygdom med Durie-Salmon stadie III (69%) ved den initialt stillede

diagnose og en behandlingshistorik

med mindst to foregående behandlinger (60%) samt status som

thalidomidrefraktær (63%). Ved den primære analyse (median for opfølgning var 8 måneder og en

median på 6 behandlingsserier) var median PFS 6,7 måneder i ixazomib-gruppen mod 4 måneder i

placebogruppen (p-værdi = 0,035, HR = 0,60). Ved den endelige analyse for OS, med en median for

opfølgning på 19,8 måneder var OS forbedret for patienter, der blev behandlet i ixazomib-gruppen

sammenlignet med placebo [p-værdi = 0,0014, HR = 0,42, 95% CI: 0,242, 0,726]).

Da myelomatose er en heterogen sygdom, kan fordelene variere i de forskellige undergrupper i fase

3-studiet (se Figur 2).

Figur 2: Forest-plot af progressionsfri overlevelse i alle undergrupper

I fase 3-studiet (C16010) havde 10 patienter (5 i hver behandlingsgruppe) svært nedsat nyrefunktion

ved baseline. Af de 5 patienter i ixazomib-gruppen havde én patient bekræftet delvis respons og 3

bekræftet stabil sygdom (2 havde dog ikke-bekræftet delvis respons, og 1 havde ikke-bekræftet meget

god delvis respons). Af de 5 patienter i placebogruppen havde 2 bekræftet meget god delvis respons.

Livskvaliteten, vurderet på grundlag af score for overordnet helbredsstatus (EORTC QLQ-C30 og

MY-20), blev bevaret under behandlingen og var sammenlignelig i de to grupper i fase 3-studiet

(C16010).

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge resultaterne af studier

med ixazomib i alle undergrupper af den pædiatriske population ved myelomatose (se pkt. 4.2 for

information om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral indgivelse blev maksimal ixazomib-plasmakoncentration

nået ca. en time efter dosering.

Den gennemsnitlige absolutte orale biotilgængelighed

er 58%. Ixazomib-AUC øges proportionalt med

dosis i et dosisområde på 0,2-10,6 mg.

Indgivelse sammen med et fedtrigt måltid reducerede ixazomib-AUC med 28% sammenlignet med

indgivelse efter faste natten over (se pkt. 4.2).

Fordeling

Ixazomib er 99% bundet til plasmaproteiner og fordeles i røde blodlegemer med en blod:plasma

AUC-ratio på 10. Ved steady state er fordelingsvolumenet 543 l.

Biotransformation

Efter oral indgivelse af en radioaktivt mærket dosis udgjorde ixazomib 70% af de samlede

lægemiddelrelaterede stoffer i plasma. Metabolisering via flere CYP-enzymer og ikke-CYP-proteiner

forventes at være den vigtigste clearancemekanisme for ixazomib. Ved klinisk relevante

ixazomib-koncentrationer tyder in vitro-studier med humane cDNA-udtrykte CYP-isozymer på, at der

ikke er et specifikt CYP-isozym, der fortrinsvist bidrager til metaboliseringen af ixazomib, og at

ikke-CYP-proteiner bidrager til den samlede metabolisme. Ved koncentrationer, der er højere end de

klinisk observerede, blev ixazomib metaboliseret af flere CYP-isoformer med anslået relative bidrag

fra 3A4 (42,3%), 1A2 (26,1%), 2B6 (16,0%), 2C8 (6,0%), 2D6 (4,8%), 2C19 (4,8%) o

Elimination

Ixazomib udviser en multieksponentiel fordelingsprofil.

Baseret på en populationsfarmakokinetisk

analyse er den systemiske clearance (CL) ca. 1,86 l/time med en inter-individuel

variation på 44%.

Den terminale halveringstid (t

) for ixazomib er 9,5 dage. Ved ugentlig oral dosering blev der dag

15 observeret ca. 2-fold akkumulering i AUC.

Udskillelse

Efter indgivelse af en enkelt oral dosis

C-ixazomib til 5 patienter med fremskreden cancer blev 62%

af den indgivne radioaktivitet udskilt i urinen og 22% i fæces. Uomdannet ixazomib udgjorde < 3,5%

af den indgivne dosis, der blev genfundet i urinen.

Særlige populationer

Nedsat leverfunktion

Baseret på resultaterne fra en populationsfarmakokinetisk analyse er farmakokinetikken (PK) for

ixazomib sammenlignelig

hos patienter med normal leverfunktion og patienter med let nedsat

leverfunktion (total-bilirubin

< ULN og ASAT > ULN eller total-bilirubin

> 1-1,5 x ULN og enhver

ASAT).

PK for ixazomib blev bestemt hos patienter med normal leverfunktion ved en dosis på 4 mg (N = 12).

Hos patienter med moderat nedsat leverfunktion (total-bilirubin

> 1,5-3 x ULN, N = 13) blev PK for

ixazomib bestemt ved en dosis på 2,3 mg og hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion

(total-bilirubin

> 3 x ULN, N = 18) ved en dosis på 1,5 mg. Ikke-bundet dosis-normaliseret AUC var

27% højere hos patienter med moderat eller alvorligt nedsat leverfunktion sammenlignet med patienter

med normal leverfunktion (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Baseret på resultaterne af en populationsfarmakokinetisk analyse er PK for ixazomib sammenlignelig

hos patienter med normal nyrefunktion og patienter med let eller moderat nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance

30 ml/min.).

Ixazomibs PK blev bestemt ved en dosis på 3 mg hos patienter med normal nyrefunktion

(kreatininclearance

90 ml/min., N = 18), alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

< 30 ml/min., N = 14) eller dialysekrævende ESRD (N = 6). Ikke-bundet dosis-normaliseret AUC var

38% højere hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion eller dialysekrævende ESRD

sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion. Ixazomib-koncentrationerne før og efter

dialysatoren, målt under hæmodialysesessionen, var stort set ens, hvilket tyder på, at ixazomib ikke er

dialyserbart (se pkt. 4.2).

Alder, køn og race

Baseret på resultaterne af en populationsfarmakokinetisk analyse har alder (23-91 år), køn,

kropsoverfladeareal (1,2-2,7 m

) og race ingen klinisk relevant indvirkning på ixazomibs clearance.

Det gennemsnitlige AUC var 35% højere hos asiatiske patienter, men der var overlap i AUC for

ixazomib på tværs af hvide og asiatiske patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Mutagenicitet

Ixazomib var ikke mutagent i en bakteriel tilbagemutationstest (Ames' test) eller klastogent i en

mikronukleus test i knoglemarv fra mus. Ixazomib var positiv i en in vitro klastogenicitetstest i

humane perifere blodlymfocytter. Derimod var ixazomib negativ i en in vivo comet-metode, i hvilken

procent DNA i halen blev vurderet i celler fra mave og lever hos mus. Evidensen vurderes følgelig at

indikere, at ixazomib ikke repræsenterer en genotoksisk risiko.

Reproduktiv og embryo-føtal udvikling

Ixazomib forårsagede kun embryo-føtal toksicitet hos drægtige rotter og kaniner ved maternelt

toksiske doser og ved eksponeringer, som var lidt højere end observeret hos patienter, der fik den

anbefalede dosis. Der er ikke udført studier af fertilitet og tidlig fosterudvikling eller præ- og postnatal

toksikologiske studier med ixazomib, men reproduktionsvæv blev evalueret i de generelle

toksicitetsstudier. Ixazomibbehandling

havde ingen indvirkning på hanlige eller hunlige

forplantningsorganer i studier af op til 6 måneders varighed hos rotter og af op til 9 måneders varighed

hos hunde.

Toksikologiske og/eller farmakologiske studier hos dyr

I toksicitetsstudier hos rotter og hunde med gentagen dosering og flere cyklusser omfattede de

vigtigste målorganer mave-tarm-kanalen, lymfevæv og nervesystemet. I 9-måneders studiet (10

cyklusser), hvor hunde fik lægemidlet oralt efter et doseringsskema, der efterlignede det kliniske

regime (28-dages cyklus), var de mikroskopiske neuronale fund generelt minimale og blev kun

observeret ved 0,2 mg/kg (4 mg/m

). De fleste fund for målorganerne viste delvis til fuld restitution

efter seponering med undtagelse af neuronale fund i den lumbale dorsale rodganglie og rygsøjlen.

Efter oral indgivelse viste et studie af vævsfordelingen af ixazomib hos rotter, at hjernen og rygmarven

var blandt de væv, der havde de laveste niveauer, hvilket tyder på, at penetrationen af ixazomib

gennem blod-hjerne-barrieren synes at være begrænset. Relevansen for mennesker er dog ukendt.

Ikke-kliniske farmakologiske sikkerhedsstudier, både in vitro (på hERG-kanaler) og in vivo (på

telemetriovervågede hunde efter en enkelt oral indgivelse) viste ingen indvirkning

af ixazomib på

kardiovaskulære og respiratoriske funktioner ved AUC på mere end 8 gange den kliniske værdi.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

NINLARO 2,3 mg kapsler, hårde

Kapselindhold

Mikrokrystallinsk

cellulose

Magnesiumstearat

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E 171)

Rød jernoxid (E 172)

Prægeblæk

Shellac

Propylenglycol

Kaliumhydroxid

Sort jernoxid (E 172)

NINLARO 3 mg kapsler, hårde

Kapselindhold

Mikrokrystallinsk

cellulose

Magnesiumstearat

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E 171)

Sort jernoxid (E 172)

Prægeblæk

Shellac

Propylenglycol

Kaliumhydroxid

Sort jernoxid (E 172)

NINLARO 4 mg kapsler, hårde

Kapselindhold

Mikrokrystallinsk

cellulose

Magnesiumstearat

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E 171)

Gul jernoxid (E 172)

Rød jernoxid (E 172)

Prægeblæk

Shellac

Propylenglycol

Kaliumhydroxid

Sort jernoxid (E 172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C. Må ikke nedfryses.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

PVC-aluminiums-/aluminiumsblisterkort

forseglet i en mappe, der indeholder én kapsel.

Tre mapper i karton med hver én enkelt blister pakket i en yderpakning.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ixazomib er cytotoksisk. Kapslen må først tages ud af emballagen lige før dosering. Kapslerne må

ikke åbnes eller knuses. Undgå direkte kontakt med kapslens indhold. Hvis en kapsel går itu, undgå at

hvirvle støv op under oprydningen. Vask grundigt med sæbe og vand, hvis der opstår kontakt.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Takeda Pharma A/S

Dybendal Alle 10

2630 Taastrup

Danmark

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/16/1094/001

EU/1/16/1094/002

EU/1/16/1094/003

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 21. november 2016

Dato for seneste fornyelse: 16. september 2019

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu.

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2017. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/511451/2017

EMEA/H/C/003844

EPAR – sammendrag for offentligheden

Ninlaro

ixazomib

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Ninlaro.

Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af en

markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Ninlaro bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Ninlaro, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Ninlaro, og hvad anvendes det til?

Ninlaro er et kræftlægemiddel, der anvendes til at behandle voksne patienter med myelomatose (en

knoglemarvskræft). Det anvendes sammen med to andre lægemidler (lenalidomid og dexamethason)

hos patienter, der har gennemgået mindst én tidligere behandling.

Da antallet af patienter med myelomatose er lavt, betragtes sygdommen som "sjælden", og Ninlaro

blev udpeget som "lægemiddel til sjældne sygdomme" den 27. september 2011.

Ninlaro indeholder det aktive stof ixazomib.

Hvordan anvendes Ninlaro?

Ninlaro udleveres kun efter recept, og behandlingen skal iværksættes og overvåges af en læge med

erfaring i behandling af myelomatose.

Ninlaro fås som kapsler (2,3 mg, 3 mg og 4 mg), der skal tages mindst én time før eller to timer efter

et måltid. Den anbefalede dosis er 4 mg, der tages én gang om ugen (på den samme ugedag) i tre

uger i træk, efterfulgt af en uge uden Ninlaro-behandling. Denne fireugers behandlingscyklus

gentages, indtil sygdommen forværres eller bivirkningerne bliver uacceptable. Hvis patienten oplever

visse bivirkninger, kan det være nødvendigt at afbryde behandlingen midlertidigt eller nedsætte dosis.

Ninlaro

EMA/511451/2017

Side 2/3

Dosis kan også nedsættes hos patienter med moderat eller svært nedsat leverfunktion og hos patienter

med svært nedsat nyrefunktion.

De nærmere oplysninger fremgår af indlægssedlen.

Hvordan virker Ninlaro?

Det aktive stof i Ninlaro, ixazomib, er en proteasomhæmmer. Det betyder, at det blokerer

proteasomet, som er cellernes system til at nedbryde proteiner, der ikke længere er brug for. Når

proteinerne i kræftcellerne ikke bliver nedbrudt, herunder de proteiner, der styrer cellernes vækst,

bliver kræftcellerne beskadiget og ender med at dø.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Ninlaro?

Ninlaro er blevet undersøgt i én hovedundersøgelse, der omfattede 722 voksne med myelomatose,

hvis tilstand ikke havde vist tegn på bedring, eller hvis sygdom var vendt tilbage efter tidligere

behandlinger. I undersøgelsen sammenlignedes Ninlaro med placebo (en uvirksom behandling), idet

begge stoffer blev taget sammen med lenalidomid og dexamethason. En indledende analyse af

dataene viste, at Ninlaro er effektivt til at forlænge patienternes overlevelse uden sygdomsforværring

(progressionsfri overlevelse). Hos de patienter, der fik Ninlaro, gik der i gennemsnit 21 måneder, inden

sygdommen forværredes, sammenlignet med 15 måneder hos de patienter, der fik placebo. Der

hersker imidlertid en vis usikkerhed med hensyn til omfanget af forbedringen, idet en efterfølgende

analyse af dataene viste en reduceret virkning.

Af en efterfølgende lignende undersøgelse omfattende 115 patienter, mange af hvis sygdom var

fremskreden, fremgik det, at de, der modtog Ninlaro med lenalidomid og dexamethason, levede i

gennemsnit i 6,7 måneder, uden at deres sygdom forværredes, sammenlignet med fire måneder hos

dem, der modtog placebo med lenalidomid og dexamethason.

Hvilke risici er der forbundet med Ninlaro?

De hyppigste bivirkninger ved Ninlaro, når det tages sammen med lenalidomid og dexamethason (som

optræder hos mere end 1 ud af 5 patienter), var diarré, forstoppelse, trombocytopeni (lavt antal

blodplader), neutropeni (lavt indhold af neutrofiler), perifer neuropati (nerveskader i hænder og

fødder, som medfører en prikkende fornemmelse eller følelsesløshed), kvalme, perifert ødem

(hævelse, især af anklerne og fødderne), opkastning og næse- og halsinfektion. Lignende bivirkninger

sås, når lenalidomid og dexamethason blev anvendt uden Ninlaro.

Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger og begrænsninger ved Ninlaro fremgår af

indlægssedlen.

Hvorfor blev Ninlaro godkendt?

Data fra hovedundersøgelsen tydede på, at Ninlaro forbedrede patienternes progressionsfrie

overlevelse. Da en efterfølgende analyse imidlertid har medført en vis usikkerhed med hensyn til

omfanget af forbedringen, skal den virksomhed, der markedsfører lægemidlet, fremlægge yderligere

bekræftende data. Intet tyder på, at brug af Ninlaro sammen med lenalidomid og dexamethason øger

hyppigheden af alvorlige bivirkninger i betydelig grad, og lægemidlet har den fordel, at patienterne kan

tage kapslerne i deres hjem.

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede derfor, at fordelene ved Ninlaro opvejer risiciene, og

anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU.

Ninlaro

EMA/511451/2017

Side 3/3

Ninlaro har fået en "betinget godkendelse". Det betyder, at der er flere videnskabelige beviser på vej

om lægemidlet, som virksomheden er blevet pålagt at fremskaffe. Hvert år gennemgår Det

Europæiske Lægemiddelagentur alle nye oplysninger, der måtte foreligge, og ajourfører om nødvendigt

dette sammendrag.

Hvilke oplysninger afventes der stadig for Ninlaro?

Da Ninlaro har fået en betinget godkendelse, vil virksomheden, der markedsfører Ninlaro, fremskaffe

yderligere data om fordelene ved dette lægemiddel fra andre undersøgelser, herunder fra en

undersøgelse af patienter, der ikke tidligere er blevet behandlet.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Ninlaro?

Virksomheden, der markedsfører Ninlaro, vil fremskaffe endelige data fra hovedundersøgelsen om

lægemidlets virkning på den samlede overlevelse.

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Ninlaro.

Andre oplysninger om Ninlaro

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Ninlaro 21.11.2016.

Den fuldstændige EPAR for Ninlaro findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med Ninlaro, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Sammendraget af udtalelsen fra Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme om Ninlaro findes på

agenturets websted under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/Rare disease designation.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 10/2017.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information