NeoRecormon

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
epoetin beta
Tilgængelig fra:
Roche Registration GmbH
ATC-kode:
B03XA01
INN (International Name):
epoetin beta
Terapeutisk gruppe:
Antianemiske præparater
Terapeutisk område:
Nyresvigt, Kronisk, Anæmi, Kræft, Blodtransfusion, Autolog
Terapeutiske indikationer:
Behandling af symptomatisk blodmangel forbundet med kronisk nyresvigt (CRF) hos voksne og pædiatriske patienter, behandling af symptomatisk anæmi hos voksne patienter med ikke-myeloid maligne sygdomme, der modtager kemoterapi;at øge udbyttet af autologt blod fra patienter i en pre-donation-programmet. Dens anvendelse i denne betegnelse skal ses i forhold til de rapporterede øget risiko for tromboemboliske hændelser. Behandling bør kun gives til patienter med moderat anæmi (Hb 10 - 13 g/dl [6. 21 - 8. 07 mmol/l], ingen jernmangel), hvis blod bevarelse procedurer, der ikke er tilgængelige eller utilstrækkelige, når der er planlagt større elektiv kirurgi kræver en stor mængde blod (4 eller flere enheder af blod til kvinder eller 5 eller flere genstande for mænd).
Produkt oversigt:
Revision: 28
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000116
Autorisation dato:
1997-07-16
EMEA kode:
EMEA/H/C/000116

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

NeoRecormon Flerdosis 50.000 IE

lyofilisat og solvens til injektionsvæske, opløsning (5.000 IE/ml)

Epoetin beta

Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller på apotekspersonalet, hvis der er mere du vil vide.

Lægen har ordineret NeoRecormon til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får

bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge NeoRecormon

Sådan skal du bruge NeoRecormon

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Dette NeoRecormon indeholder et hvidt lyofilisat og solvens. Efter opløsning indsprøjtes NeoRecormon

under huden (

subkutant

) eller i en vene (

intravenøst

NeoRecormon indeholder et hormon, som kaldes

epoetin beta

, som stimulerer produktionen af røde

blodlegemer. Epoetin beta er produceret ved hjælp af speciel genteknologi og virker på samme måde som

det naturligt forekommende hormon, erythropoietin.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

NeoRecormon injektion er indiceret til:

behandling af symptomgivende blodmangel forårsaget af kronisk nyresygdom

(renal anæmi)

hos patienter i dialyse eller som endnu ikke er i dialyse.

behandling af blodmangel med relaterede symptomer hos voksne cancerpatienter som

modtager kemoterapi.

behandling af patienter, der tappes for eget blod inden operation.

Injektioner af epoetin beta

øger mængden af blod, som kan tappes fra kroppen før operation, og som kan gives tilbage under

eller efter en operation (dette kaldes en

autolog transfusion).

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge NeoRecormon

Brug ikke NeoRecormon:

hvis du er allergisk

over for epoetin beta eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette

lægemiddel eller benzoesyre, en metabolit af benzylalkohol (angivet i punkt 6)

hvis du har blodtryksproblemer

, der er vanskelige at kontrollere

hvis du donerer eget blod før operation og:

har haft

hjerteanfald

eller

slagtilfælde

indenfor måneden op til behandlingen

hvis du har

ustabil hjertekrampe (angina pectoris

) – nyligt opståede eller flere smerter

i brystet

hvis du har

risiko for at udvikle blodpropper

i venerne (

dyb venetrombose

), f.eks. hvis

du har haft blodpropper før

til spædbørn eller små børn under 3 år,

idet NeoRecormon Flerdosis indeholder

benzylalkohol som konservering i solvenset

Fortæl det til lægen, hvis ovenstående gælder/gælder måske for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler:

Tal med lægen før du anvender NeoRecormon

hvis blodmanglen ikke bedres med

epoetinbehandling

hvis du lider af mangel på visse B-vitaminer (folinsyre eller B

12

-vitamin)

hvis du har meget høje værdier af aluminium

i blodet

hvis antallet af blodplader er højt

hvis du lider af kronisk leversygdom

hvis du har epilepsi

hvis du har udviklet anti-erythropoietin-antistoffer eller pure red cell aplasia

(reduceret

eller ophørt produktion af røde blodlegemer) under tidligere behandling med erytropoietiske

præparater. I en sådan situation bør du ikke skifte til NeoRecormon.

Vær ekstra forsigtig med at anvende andre lægemidler, som stimulerer produktionen af røde

blodceller:

NeoRecormon tilhører en gruppe lægemidler, som stimulerer produktionen af røde blodceller, ligesom

det humane protein, erythropoietin gør. Din læge vil altid notere præcist det lægemiddel, du bruger, i

din journal.

Alvorlige hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN), er blevet rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling.

Stevens-Johnsons syndrom (SJS)/toksisk epidermal nekrolyse (TEN) kan i begyndelsen vise sig som

rødlige, målskivelignende pletter eller runde områder, ofte med blærer centralt på kroppen. Der kan

også opstå sår i mund, hals, næse, kønsorganer og øjne (røde og hævede øjne). Disse alvorlige

hududslæt kommer ofte efter feber og/eller influenzalignende symptomer. Udslættet kan udvikle sig til

udbredt afskalning af huden og livstruende komplikationer.

Hvis du udvikler et alvorligt udslæt eller får andre af disse hudsymptomer, skal du stoppe med at tage

NeoRecormon og straks kontakte din læge eller søge lægehjælp.

Særlige advarsler

Under behandling med NeoRecormon

Hvis du har en kronisk nyresygdom,

og især hvis du ikke reagerer på den dosis af NeoRecormon, du

får, vil din læge kontrollere din NeoRecormon-dosis..

Hvis dosis af NeoRecormon øges flere gange samtidigt med, at du ikke reagerer på behandlingen, kan

risikoen for at få hjerteproblemer eller problemer med blodårerne øges, ligesom der også er større

risiko for at få et hjertetilfælde eller et slagtilfælde eller at dø.

Hvis du er cancerpatient,

skal du være opmærksom på, at NeoRecormon kan virke som en blodcelle-

vækstfaktor, og kan i nogle tilfælde have en negativ virkning på din cancer. Afhængig af din

individuelle situation kan en blodtransfusion være at foretrække. Diskuter dette med din læge.

Hvis du har skrumpenyre (nefrosklerose)

, og endnu ikke er i dialysebehandling, vil lægen afgøre, om

behandlingen er rigtig for dig. Det skyldes, at det ikke helt kan udelukkes, at en forværring af

nyresygdommen fremskyndes.

Lægen vil regelmæssigt tage blodprøver

for at kontrollere:

Indholdet af kalium i blodet. Hvis du har høje eller stigende kaliumniveauer, vil lægen måske

genoverveje behandlingen.

Blodpladetallet. Antallet af blodplader kan øges lidt eller moderat under epoetinbehandling, og

det kan betyde ændringer i blodstørkningsprocessen.

Hvis du er nyrepatient og er i hæmodialyse,

vil lægen måske ændre din heparindosis. Det sker for at

forhindre, at blodet størkner i slangerne.

Hvis du er nyrepatient, er i hæmodialyse og har risiko for fisteltrombose,

dvs. blodpropper

tromboser

). som kan dannes i fistlen (anordning til forbindelse med dialysesystemet). Lægen vil

måske ordinere acetylsalicylsyre eller ændre på fistlen.

Hvis du prædonerer dit eget blod før operation,

vil lægen:

Kontrollere, at du er i stand til at give blod, især hvis du vejer mindre end 50 kg.

Kontrollere, at du har et tilstrækkeligt niveau af røde blodlegemer (

hæmoglobin på mindst

11 g/dl )

Sikre sig, at kun 12 % af dit blod doneres på en gang.

Misbrug ikke NeoRecormon

Misbrug af NeoRecormon af raske personer kan medføre et øget antal blodplader og dermed gøre

blodet mere tyktflydende. Det kan medføre livstruende komplikationer i hjertet eller i blodkarrene.

Brug af anden medicin sammen med NeoRecormon

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Der er ikke megen erfaring med behandling af gravide eller ammende med NeoRecormon. Spørg

lægen eller på apotekspersonalet, inden du tager nogen form for medicin.

NeoRecormon har ikke vist tegn på at nedsætte frugtbarheden hos dyr. Den mulige risiko hos

mennesker kendes ikke.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Ingen effekt på evnen til at køre bil eller anvende maskiner er observeret.

NeoRecormon

indeholder phenylalanin, benzylalkahol og natrium.

Dette lægemiddel kan være skadeligt for patienter med phenylketonuri (Føllings sygdom, PKU). Hvis

du har phenylketonuri, så

tal med lægen

om din NeoRecormonbehandling.

Hver ampul med solvens i NeoRecormon Flerdosis indeholder op til 40 mg benzylalkohol som

konserveringsmiddel. Præparatet må derfor ikke gives til spædbørn og børn under 3 år.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1mmol natrium (23 mg) per dosis, dvs. det er næsten

natriumfrit.

3.

Sådan skal du bruge NeoRecormon

NeoRecormonbehandling påbegyndes af en læge

med speciale i din lidelse. Den første dosis gives

normalt under lægeligt opsyn på grund af risikoen for allergiske reaktioner.

NeoRecormoninjektioner kan derefter blive givet af en sygeplejerske, en læge eller af andet

sundhedspersonale (se brugervejledning i slutningen af denne indlægsseddel)

Dosering af NeoRecormon

Mængden af NeoRecormondosis afhænger af din sygdom og hvordan injektionen er givet (under huden

eller i en vene) og også af din legemsvægt. Lægen vil udregne den rigtige dosis for dig.

Din læge vil bruge den laveste effektive dosis til at kontrollere symptomerne på din anæmi.

Hvis du ikke reagerer tilstrækkeligt på behandlingen med NeoRecormon, vil din læge kontrollere din

dosis. Du vil blive informeret, hvis du har behov for ændringer i din NeoRecormon-dosis.

Symptomgivende blodmangel forårsaget af kronisk nyresygdom

Injektionerne gives under huden eller i en vene.

Hvis injektionsvæsken er givet i en vene, skal den

indgives over omkring 2 minutter, f.eks. vil personer i hæmodialyse modtage deres injektion via A-V

fistlen i slutningen af dialysen.

Patienter, der ikke er i hæmodialyse vil sædvanligvis få injektionerne under huden.

Behandling med NeoRecormon forløber i to faser:

a)

Korrektion af blodmanglen

Begyndelsesdosis for injektion under huden

er 20 IE pr. injektion for hvert kg legemsvægt, givet 3

gange om ugen.

Efter 4 uger

vil lægen kontrollere behandlingen, og hvis resultatet af behandlingen ikke er tilstrækkeligt,

vil din dosis måske blive øget til 40 IE/kg pr. injektion indgivet 3 gange ugentligt. Lægen vil måske blive

ved med at øge dosis med månedlige intervaller, hvis det viser sig nødvendigt.

Den ugentlige dosis kan også blive fordelt på daglige doser.

Begyndelsesdosis for injektioner i vener

er 40 IE pr. injektion for hvert kg legemsvægt, givet 3 gange

om ugen.

Efter 4 uger

vil lægen kontrollere behandlingen, og hvis resultatet af behandlingen ikke er tilstrækkeligt,

vil din dosis måske blive øget til 80 IE/kg pr. injektion, indgivet 3 gange ugentligt. Lægen vil måske

fortsætte med at øge dosis med månedlige intervaller, hvis det viser sig nødvendigt.

For begge typer af injektioner,

bør den maksimale dosis ikke overskride 720 IE/kg legemsvægt pr. uge.

b)

Vedligeholdelse af niveauet af røde blodlegemer

Vedligeholdelsesdosis

: Når niveauet af røde blodlegemer har nået et acceptabelt niveau, bliver dosis

reduceret til halvdelen af, hvad der skal til for at korrigere blodmanglen. Den ugentlige dosis kan gives

som én dosis ugentligt, eller deles op i 3 eller 7 doser ugentligt. Hvis niveauet af røde blodlegemer er

stabilt ved en ugentlig dosering, kan din dosis blive givet hver anden uge. Hvis det er tilfældet, skal dosis

måske øges.

Hver uge eller hver anden uge

vil lægen måske justere dosis for at finde den individuelle

vedligeholdelsesdosis.

Børn

starter med at følge de samme retningslinjer. I studier har børn som regel haft behov for større

doser af NeoRecormon (jo yngre barn, des højere dosis).

Behandling med NeoRecormon er normalt en langtidsbehandling. Den kan dog blive afbrudt når som

helst, hvis det er nødvendigt.

Voksne med symptomgivende blodmangel i behandling med kemoterapi for cancer

Injektionerne gives under huden

Din læge vil måske påbegynde behandling med NeoRecormon, hvis dit hæmoglobinniveau er 10 g/dl

eller mindre. Efter påbegyndt behandling vil din læge opretholde dit hæmoglobinniveau på mellem 10 og

12 g/dl.

Den ugentlige begyndelsesdosis er

30.000 IE. Denne kan gives som én injektion ugentligt, eller deles

og gives i 3 til 7 injektioner ugentligt.

Din læge vil tage regelmæssige blodprøver.

Afhængigt af

prøveresultaterne kan lægen øge eller nedsætte dosis eller afbryde din behandling.

Hæmoglobinniveauet må ikke overstige en værdi på 12 g/dl.

Behandlingen skal fortsætte i op til 4 uger efter endt kemoterapibehandling.

Maksimumdosis

bør ikke overskride 60.000 IE pr. uge.

Patienter, der donerer blod til sig selv før operation

Injektionerne gives i en vene over 2 minutter eller under huden

Dosis af NeoRecormon

afhænger af sygdommen, antallet af røde blodlegemer og hvor meget blod, der

skal doneres før operationen.

Den dosis, som skal gives, udregnes af lægen og vil blive givet 2 gange ugentligt i 4 uger. Når du donerer

blod, vil NeoRecormon blive indgivet efter hver bloddonation.

Den maksimale dosis

bør ikke overskride:

Ved injektioner i vener: 1600 IE pr. kg legemsvægt pr. uge

Ved injektioner under huden: 1200 IE pr. kg legemsvægt pr. uge

Hvis du har fået for meget NeoRecormon

Hvis du tror at du har fået injiceret mere NeoRecormon end du skulle, så kontakt lægen. Det er

sandsynligvis ikke farligt. Selv ved meget høje doser i blodet, er der ikke set symptomer på forgiftning.

Hvis du har glemt at få NeoRecormon

Hvis du tror du ikke har fået en injektion eller fået injiceret for lidt, så tal med lægen.

Du må ikke få dobbeltdoser

i stedet for glemte doser.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger som kan ramme enhver patient

De fleste patienter (meget almindeligt, forekommer hos flere end 1 ud af 10 personer) får

et lavere niveau af jern i blodet.

Næsten alle patienter skal have jernsupplement, når de

behandles med NeoRecormon.

Sjældne tilfælde (forekommer hos op til 1 ud 1000 personer) af allergi eller hudreaktioner

såsom udslæt eller nældefeber, kløe eller reaktioner ved injektionsstedet er set.

Meget sjældne tilfælde (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 personer) af en alvorlig form

for allergisk reaktion

er set, specielt lige efter en injektion. Det skal behandles med det

samme. Hvis du oplever udsædvanlig

hvæsen eller hiven efter vejret, opsvulmet tunge,

ansigt eller hals, eller opsvulmet injektionssted; hvis du føler dig svimmel, besvimer eller

kollapser, skal du fortælle det til lægen med det samme.

Meget sjældent (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 personer) har patienter oplevet

influenzalignende symptomer, specielt lige ved behandlingens start. Det omfatter

feber,

kulderystelser, hovedpine, smerter i ben og arme, smerter i knoglerne og/eller generel følelse af

utilpashed. Disse symptomer er som oftest milde til moderate og forsvinder i løbet af få timer

eller dage.

Alvorligt hududslæt, herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN), er blevet rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling. Det kan vise sig som rødlige,

målskivelignende pletter eller runde områder, ofte med blærer centralt på kroppen,

hudafskalning samt sår i mund, hals, næse og på kønsorganer og øjne, og det kan komme efter

feber og influenzalignende symptomer. Stop med at bruge NeoRecormon, hvis du udvikler disse

symptomer, og kontakt straks din læge eller søg lægehjælp. Se også pkt. 2.

Yderligere bivirkninger hos patienter med kronisk nyresygdom (renal anæmi)

Forhøjelse af blodtrykket, forværring af eksisterende højt blodtryk og hovedpine

er de

hyppigste bivirkninger (meget almindelige, forekommer hos flere end 1 ud af 10 personer). Din

læge vil regelmæssigt kontrollere dit blodtryk, især i begyndelsen af behandlingen. Lægen kan

behandle det forhøjede blodtryk med lægemidler eller afbryde NeoRecormonbehandlingen for

en tid.

Tilkald lægen med det samme

hvis du oplever

hovedpine, især pludselig, stikkende,

migrænelignende hovedpine, forvirring, taleforstyrrelser, besværet gang, anfald og

kramper.

Dette kan være tegn på alvorligt, forhøjet blodtryk (

hypertensiv krise)

, selvom dit

blodtryk som regel er lavt eller normalt. Det skal behandles med det samme.

Hvis du har et lavt blodtryk eller fistelkomplikationer

, kan du risikere at udvikle

fisteltromboser (en blodprop i den slange, der forbinder dig med dialysesystemet).

Meget sjældent (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 personer) har patienter oplevet

forhøjede niveauer af kalium eller phosphat

i blodet. Det kan behandles af lægen.

Pure red cell aplasia forårsaget af neutraliserende antistoffer er blevet observeret under

erythropoietinbehandling,

inklusive isolerede tilfælde ved behandling med NeoRecormon.

Pure red cell aplasia

betyder, at kroppen har stoppet eller nedsat produktionen af røde

blodlegemer. Det kan give alvorlig blodmangel, og symptomerne omfatter usædvanlig træthed

og mangel på energi. Hvis din krop producerer neutraliserende antistoffer, vil din læge afbryde

behandlingen med NeoRecormon og afgøre den bedste metode til at behandle din blodmangel.

Yderligere bivirkninger hos voksne, som får kemoterapi for cancer

Forhøjelse af blodtrykket og hovedpine

kan forekomme en gang imellem. Lægen vil måske

behandle det forhøjede blodtryk med lægemidler.

En forøgelse af forekomsten af blodpropper

er observeret.

Yderligere bivirkninger hos patienter, som donerer deres eget blod før operation

En lille forøgelse af forekomsten af blodpropper

er observeret.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke NeoRecormon efter den udløbsdato, der står på etiketten og æsken efter EXP.

Opbevar lægemidlet i køleskab (2 °C – 8 °C )

Hætteglasset

kan fjernes fra køleskabet og opbevares ved stuetemperatur i en enkelt periode i op

til 5 dage (men ikke over 25 °C)

Den færdigblandede opløsning kan opbevares i køleskab ved 2 °C – 8 °C i op til én måned.

Opbevar hætteglasset i yderpakningen, for at beskytte mod lys.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Hvad NeoRecormon indeholder

Det aktive stof er epoetin beta. 1 hætteglas indeholder 50.000 IE (internationale enheder)

epoetin beta.

De øvrige indholdsstoffer er:

I tørstof: urea, natriumchlorid, polysorbat 20, natriumdihydrogenphosphat,

dinatriumhydrogenphosphat, calciumchlorid, glycin, L-Leucin, L-Isoleucin, L-Threonin, L-

Glutaminsyre og L-Phenylalanin.

I solvens: benzylalkohol og benzalkoniumchlorid som konserveringsmidler og vand til

injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

NeoRecormon Flerdosis er et lyofilisat (frysetørret tørstof) og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Lyofilisatet er hvidt, og solvens er klar og farveløs.

Hver pakning indeholder et hætteglas med 50.000IE epoetin beta, 1 ampul med 10 ml solvens, 1

anordning (device) til rekonstituering og optrækning, 1 nål (27G1/2) og 1 engangssprøjte.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

Fremstiller

Roche Pharma AG

Emil-Barell-Strasse 1

D-79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om NeoRecormon, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

N.V. Roche S.A.

Tél/Tel: +32 (0) 2 525 82 11

Lietuva

UAB “Roche Lietuva”

Tel: +370 5 2546799

България

Рош България ЕООД

Тел: +359 2 818 44 44

Luxembourg/Luxemburg

(Voir/siehe Belgique/Belgien)

Česká republika

Roche s. r. o.

Tel: +420 - 2 20382111

Magyarország

Roche (Magyarország) Kft.

Tel: +36 - 23 446 800

Danmark

Roche a/s

Tlf: +45 - 36 39 99 99

Malta

(See Ireland)

Deutschland

Roche Pharma AG

Tel: +49 (0) 7624 140

Nederland

Roche Nederland B.V.

Tel: +31 (0) 348 438050

Eesti

Roche Eesti OÜ

Tel: + 372 - 6 177 380

Norge

Roche Norge AS

Tlf: +47 - 22 78 90 00

Ελλάδα

Roche (Hellas) A.E.

Τηλ: +30 210 61 66 100

Österreich

Roche Austria GmbH

Tel: +43 (0) 1 27739

España

Roche Farma S.A.

Tel: +34 - 91 324 81 00

Polska

Roche Polska Sp.z o.o.

Tel: +48 - 22 345 18 88

France

Roche

Tél: +33 (0)1 47 61 40 00

Portugal

Roche Farmacêutica Química, Lda

Tel: +351 - 21 425 70 00

Hrvatska

Roche d.o.o

Tel: +385 1 4722 333

România

Roche România S.R.L.

Tel: +40 21 206 47 01

Ireland

Roche Products (Ireland) Ltd.

Tel: +353 (0) 1 469 0700

Slovenija

Roche farmacevtska družba d.o.o.

Tel: +386 - 1 360 26 00

Ísland

Roche a/s

c/o Icepharma hf

Sími: +354 540 8000

Slovenská republika

Roche Slovensko, s.r.o.

Tel: +421 - 2 52638201

Italia

Roche S.p.A.

Tel: +39 - 039 2471

Suomi/Finland

Roche Oy

Puh/Tel: +358 (0) 10 554 500

Kύπρος

Γ.Α.Σταμάτης & Σια Λτδ.

Τηλ: +357 - 22 76 62 76

Sverige

Roche AB

Tel: +46 (0) 8 726 1200

Latvija

Roche Latvija SIA

Tel: +371 - 6 7039831

United Kingdom

Roche Products Ltd.

Tel: +44 (0) 1707 366000

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

Indlægsseddel: Information til brugeren

NeoRecormon 500 IE

NeoRecormon 2.000 IE

NeoRecormon 3.000 IE

NeoRecormon 4.000 IE

NeoRecormon 5.000 IE

NeoRecormon 6.000 IE

NeoRecormon 10.000 IE

NeoRecormon 20.000 IE

NeoRecormon 30.000 IE

Opløsning til injektion i fyldt injektionssprøjte

Epoetin beta

Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere du vil vide.

Lægen har ordineret NeoRecormon til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen til

andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger,

som ikke er nævnt her. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at bruge NeoRecormon

Sådan skal du bruge NeoRecormon

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

NeoRecormon er en klar, farveløs opløsning til injektion under huden (

subkutant

) eller i en vene

intravenøst)

. NeoRecormon indeholder et hormon, som kaldes

epoetin beta

, som stimulerer

produktionen af røde blodlegemer. Epoetin beta er produceret ved hjælp af speciel genteknologi og virker

på samme måde som det naturligt forekommende hormon, erythropoietin.

Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre.

NeoRecormon injektion er kun indiceret til:

behandling af symptomgivende blodmangel forårsaget af kronisk nyresygdom

(renal anæmi)

hos patienter i dialyse eller som endnu ikke er i dialyse.

forebyggelse af blodmangel hos for tidligt fødte (præmature) spædbørn

(som vejer mellem

750 og 1500 g og født før 34. uge).

behandling af blodmangel med relaterede symptomer hos voksne cancerpatienter som

modtager kemoterapi

behandling af patienter, der tappes for eget blod inden operation.

Injektioner af epoetin beta

øger mængden af blod, som kan tappes fra kroppen før operation, og som kan gives tilbage under

eller efter en operation (dette kaldes en

autolog transfusion).

2.

Det skal du vide, før du begynder at bruge NeoRecormon

Anvend ikke NeoRecormon:

hvis du er allergisk overfor epoetin beta eller et af de øvrige indholdsstoffer i dette lægemiddel

(angivet i punkt 6).

hvis du har blodtryksproblemer, der er vanskelige at kontrollere.

hvis du donerer eget blod før operation og:

har haft hjerteanfald eller slagtilfælde indenfor måneden op til behandlingen.

hvis du har ustabil hjertekrampe (angina pectoris) – nyligt opståede eller flere

smerter i brystet.

hvis du har risiko for at udvikle blodpropper i venerne (dyb venetrombose), f.eks. hvis du

har haft blodpropper før.

Fortæl det til lægen

omgående

hvis ovenstående gælder/gælder måske for dig.

Advarsler og forsigtighedsregler:

Tal med lægen, inden du bruger NeoRecormon

hvis dit spædbarn behøver behandling med NeoRecormon, vil barnet blive fulgt tæt for potentiel

påvirkning af øjene.

hvis blodmanglen ikke bedres med epoetinbehandling.

hvis du lider af mangel på visse B-vitaminer (folinsyre eller B

-vitamin).

hvis du har meget høje værdier af aluminium i blodet.

hvis antallet af blodplader er højt.

hvis du lider af kronisk leversygdom.

hvis du har epilepsi.

hvis du har udviklet

anti-erythropoietin-antistoffer

eller

pure red cell aplasia

(reduceret eller

ophørt produktion af røde blodlegemer) under tidligere behandling med erytropoietiske

præparater. I en sådan situation bør du ikke skifte til NeoRecormon.

Vær ekstra forsigtig med at anvende andre lægemidler, som stimulerer produktionen af røde

blodceller:

NeoRecormon tilhører en gruppe lægemidler, som stimulerer produktionen af røde blodceller, ligesom

det humane protein, erythropoietin gør. Din læge vil altid notere præcist det lægemiddel, du bruger, i

din journal.

Alvorlige hudreaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN), er blevet rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling.

Stevens-Johnsons syndrom (SJS)/toksisk epidermal nekrolyse (TEN) kan i begyndelsen vise sig som

rødlige, målskivelignende pletter eller runde områder, ofte med blærer centralt på kroppen. Der kan

også opstå sår i mund, hals, næse, kønsorganer og øjne (røde og hævede øjne). Disse alvorlige

hududslæt kommer ofte efter feber og/eller influenzalignende symptomer. Udslættet kan udvikle sig til

udbredt afskalning af huden og livstruende komplikationer.

Hvis du udvikler et alvorligt udslæt eller får andre af disse hudsymptomer, skal du stoppe med at tage

NeoRecormon og straks kontakte din læge eller søge lægehjælp.

Særlige advarsler

Under behandling med NeoRecormon

Hvis du har en kronisk nyresygdom,

og især hvis du ikke reagerer på den dosis af NeoRecormon, du

får, vil din læge kontrollere din NeoRecormon-dosis.

Hvis dosis af NeoRecormon øges flere gange samtidigt med, at du ikke reagerer på behandlingen, kan

risikoen for at få hjerteproblemer eller problemer med blodårerne øges, ligesom der også er større

risiko for at få et hjertetilfælde eller et slagtilfælde eller at dø.

Hvis du er cancerpatient,

skal du være opmærksom på, at NeoRecormon kan virke som en blodcelle-

vækstfaktor, og at den i nogle tilfælde kan have en negativ virkning på din cancer. Afhængig af din

situation kan det være bedre med en blodtransfusion. Diskuter dette med din læge.

Hvis du har skrumpenyre (nefrosklerose)

, og endnu ikke er i dialysebehandling, vil lægen afgøre, om

behandlingen er rigtig for dig. Det skyldes, at det ikke helt kan udelukkes, at en forværring af

nyresygdommen fremskyndes.

Lægen vil regelmæssigt tage blodprøver for at kontrollere:

Indholdet af kalium i blodet. Hvis du har høje eller stigende kaliumniveauer, vil lægen måske

genoverveje behandlingen.

Blodpladetallet. Antallet af blodplader kan øges lidt eller moderat under epoetinbehandling og

det kan betyde ændringer i blodstørkningsprocessen.

Hvis du er nyrepatient og er i hæmodialyse,

vil lægen måske ændre din heparindosis. Det sker for at

forhindre, at blodet størkner i slangerne.

Hvis du er nyrepatient, er i hæmodialyse og har risiko for fisteltrombose

, dvs. blodpropper

(tromboser), som kan dannes i fistlen (anordning til forbindelse med dialysesystemet). Lægen vil

måske ordinere acetylsalicylsyre eller ændre på fistlen.

Hvis du prædonerer dit eget blod før operation,

vil lægen:

Kontrollere at du er i stand til at give blod, især hvis du vejer mindre end 50 kg.

Kontrollere at du har et tilstrækkeligt niveau af røde blodlegemer (hæmoglobin på mindst

11 g/dl).

Sikre sig, at kun 12 % af dit blod doneres på en gang.

Misbrug ikke NeoRecormon

Misbrug af NeoRecormon af raske personer kan medføre et øget antal blodplader som derved kan gøre

blodet mere tyktflydende. Det kan medføre livstruende komplikationer i hjertet eller i blodkarrene.

Brug af anden medicin sammen med NeoRecormon

Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for

nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.

Graviditet, amning og frugtbarhed

Der er ikke megen erfaring med behandling af gravide eller ammende med NeoRecormon. Spørg

lægen eller på apoteket, inden du tager nogen form for medicin.

NeoRecormon har ikke vist tegn på at nedsætte frugtbarheden hos dyr. Den mulige risiko hos

mennesker kendes ikke.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Ingen effekt på evnen til at køre bil eller anvende maskiner er observeret.

NeoRecormon indeholder phenylalanin og natrium.

Dette lægemiddel indeholder phenylalanin. Kan være skadeligt for patienter med phenylketonuri

(Føllings sygdom, PKU) . Hvis du har phenylketonuri, så

tal med lægen

om din

NeoRecormonbehandling.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1mmol natrium (23 mg) per dosis, dvs. deter næsten

natriumfrit.

3.

Sådan skal du bruge NeoRecormon

Brug altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Lægen vil bruge den laveste effektive dosis for at kontrollere symptomerne på din anæmi.

Hvis du ikke respondere tilstrækkeligt på NeoRecormon, vil din læge tjekke din dosis og informere dig

om, hvis du skal ændre dosis af NeoRecormon.

Behandling skal opstartes under supervision af din læge.

Yderligere injektioner gives af din læge eller du kan selv injicere NeoRecormon efter du er blev trænet (se

brugsanvisning til sidst i denne indlægsseddel).

NeoRecormon kan injiceres under huden i maven, armen, låret eller ind i en blodåre. Din læge vil beslutte

hvad der er bedst for dig.

Din læge vil tage regelmæssige blodprøver for at overvåge, hvordan din anæmi responderer til

behandlingen ved at måle dit hæmoglobinniveau.

Dosering af NeoRecormon

Mængden af NeoRecormondosis afhænger af din sygdom og hvordan injektionen er givet (under huden

eller i en vene) og også af din legemsvægt. Lægen vil udregne den rigtige dosis for dig.

Din læge vil bruge den laveste effektive dosis til at kontrollere symptomerne på din anæmi.

Hvis du ikke reagerer tilstrækkeligt på behandlingen med NeoRecormon, vil din læge kontrollere din

dosis. Du vil blive informeret, hvis du har behov for ændringer i din NeoRecormon-dosis.

Symptomgivende blodmangel forårsaget af kronisk nyresygdom

Injektionerne gives under huden eller i en vene.

Hvis injektionsvæsken skal gives i en vene, skal

injektionen indgives over ca. 2 minutter, f.eks. vil patienter i hæmodialyse få injektionen via A-V fistlen i

slutningen af dialysen.

Patienter, som ikke er i hæmodialyse, vil som regel få injektionerne under huden.

Behandling med NeoRecormon forløber i to faser:

a)

Korrektion af blodmanglen

Begyndelsesdosis for injektion under huden

er 20 IE pr. injektion for hvert kg legemsvægt, givet 3

gange om ugen.

Efter 4 uger

vil lægen kontrollere behandlingen, og hvis resultatet af behandlingen ikke er tilstrækkeligt,

vil din dosis måske blive øget til 40 IE/kg pr. injektion indgivet 3 gange ugentligt. Lægen kan måske blive

ved med at øge dosis med månedlige intervaller, hvis det viser sig nødvendigt. Den ugentlige dosis kan

også blive fordelt på daglige doser.

Begyndelsesdosis for injektion i vener

er 40 IE pr. injektion pr. kg legemsvægt, givet 3 gange ugentligt.

Efter 4 uger,

vil lægen kontrollere behandlingen, og hvis resultatet af behandlingen ikke er tilstrækkeligt,

vil din dosis måske blive øget til 80 IE/kg pr. injektion, indgivet 3 gange om ugen. Lægen vil måske

fortsætte med at øge dosis med månedlige intervaller, hvis det viser sig nødvendigt.

For begge typer af injektioner

må maksimumdosis ikke overskride 720 IE pr. kg legemsvægt pr. uge.

b)

Vedligeholdelse af niveauet af røde blodlegemer

Vedligeholdelsesdosis

: Når niveauet af røde blodlegemer har nået et acceptabelt niveau, bliver dosis

reduceret til halvdelen af, hvad der skal til for at korrigere blodmanglen. Den ugentlige dosis kan gives

som én dosis ugentligt, eller deles op i 3 eller 7 doser ugentligt. Hvis niveauet af røde blodlegemer er

stabilt ved en ugentlig dosering, kan din dosis blive givet hver anden uge. Hvis det er tilfældet, skal dosis

måske øges.

Hver uge eller hver anden uge

vil lægen justere dosis for at finde den individuelle vedligeholdelsesdosis.

Børn

starter med at følge de samme retningslinjer. I studier har børn som regel haft behov for større doser

af NeoRecormon (jo yngre barn, des højere dosis).

Behandling med NeoRecormon er normalt en langtidsbehandling. Den kan dog blive afbrudt når som

helst, hvis det er nødvendigt.

Blodmangel hos for tidligt fødte (præmature) spædbørn

Injektionerne gives under huden

Begyndelsesdosis

er 250 IE for hvert kg legemsvægt for barnet, givet 3 gange om ugen.

For tidlig fødte spædbørn som har fået blodtransfusioner før behandling med NeoRecormon vil nok ikke

få så meget ud af behandlingen som børn, der ikke har fået blodtransfusion.

Den anbefalede behandlingslængde er 6 uger.

Voksne med symptomgivende blodmangel i behandling med kemoterapi for cancer

Injektionerne gives under huden

Din læge vil måske påbegynde behandling med NeoRecormon, hvis dit hæmoglobinniveau er 10 g/dl

eller mindre. Efter påbegyndt behandling vil din læge opretholde dit hæmoglobinniveau på mellem 10 og

12 g/dl.

Den ugentlige begyndelsesdosis er

30.000 IE. Denne kan gives som én injektion ugentligt, eller deles

og gives i 3 til 7 injektioner ugentligt.

Din læge vil tage regelmæssige blodprøver.

Afhængigt af

prøveresultaterne kan lægen øge eller nedsætte dosis eller afbryde din behandling.

Hæmoglobinniveauet må ikke overstige en værdi på 12 g/dl.

Behandlingen skal fortsætte i op til 4 uger efter endt kemoterapibehandling.

Maksimumdosis

bør ikke overskride 60.000 IE pr. uge.

Patienter, der donerer blod til sig selv før operation

Injektionerne gives i en vene over 2 minutter eller under huden

Dosis af NeoRecormon

afhænger af sygdommen, antallet af røde blodlegemer og hvor meget blod, der

skal doneres før operation.

Den dosis, som skal gives, udregnes af lægen og vil blive givet 2 gange ugentligt i 4 uger. Når du donerer

blod vil NeoRecormon blive indgivet efter hver bloddonation.

Den maksimale dosis

bør ikke overskride:

Ved injektion i venerne: 1600 IE pr. kg legemsvægt pr. uge

Ved injektion under huden: 1200 IE pr. kg legemsvægt pr. uge

Hvis du tager for meget NeoRecormon

Øg ikke den dosis, som lægen har foreskrevet. Hvis du tror, at du har injiceret mere NeoRecormon end du

skulle, så kontakt lægen. Det er sandsynligvis ikke farligt. Selv ved meget høje doser i blodet, er der ikke

set symptomer på forgiftning.

Hvis du glemmer at tage NeoRecormon

Hvis du har glemt en injektion eller injiceret for lidt, så tal med lægen.

Tag ikke dobbeltdoser

i stedet for glemte doser.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Bivirkninger som kan ramme enhver patient

De fleste patienter (meget almindeligt, forekommer hos flere end 1 ud af 10 personer) får

et lavere niveau af jern i blodet.

Næsten alle patienter skal have jernsupplement når de

behandles med NeoRecormon.

Sjældne tilfælde (forekommer hos op til 1 ud 1000 personer) af allergi eller hudreaktioner

såsom udslæt eller nældefeber, kløe eller reaktioner ved injektionsstedet er set.

Meget sjældne tilfælde (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 personer) af en alvorlig form

for allergisk reaktion

er set, specielt lige efter en injektion. Det skal behandles med det

samme. Hvis du oplever udsædvanlig

hvæsen eller hiven efter vejret, opsvulmet tunge,

ansigt eller hals, eller opsvulmet injektionssted; hvis du føler dig svimmel, besvimer eller

kollapser, skal du fortælle det til lægen med det samme.

Meget sjældent (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 personer) har patienter oplevet

influenzalignende symptomer, specielt lige ved behandlingens start. Det omfatter

feber,

kulderystelser, hovedpine, smerter i ben og arme, smerter i knoglerne og/eller generel følelse af

utilpashed. Disse symptomer er som oftest milde til moderate og forsvinder i løbet af få timer

eller dage.

Alvorligt hududslæt, herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse

(TEN), er blevet rapporteret i forbindelse med epoetinbehandling. Det kan vise sig som rødlige,

målskivelignende pletter eller runde områder, ofte med blærer centralt på kroppen,

hudafskalning samt sår i mund, hals, næse og på kønsorganer og øjne, og det kan komme efter

feber og influenzalignende symptomer. Stop med at bruge NeoRecormon, hvis du udvikler disse

symptomer, og kontakt straks din læge eller søg lægehjælp. Se også pkt. 2.

Yderligere bivirkninger hos patienter med kronisk nyresygdom (renal anæmi)

Forhøjelse af blodtrykket, forværring af eksisterende højt blodtryk og hovedpine

er de

hyppigste bivirkninger (meget almindelige, forekommer hos flere end 1 ud af 10 personer). Din

læge vil regelmæssigt kontrollere dit blodtryk, især i starten af behandlingen. Lægen kan

behandle det forhøjede blodtryk med lægemidler eller afbryde NeoRecormonbehandlingen for

en tid.

Tilkald lægen med det samme

, hvis du oplever

hovedpine, især pludselig, stikkende,

migrænelignende hovedpine, forvirring, taleforstyrrelser, besværet gang, anfald og

kramper.

Dette kan være tegn på alvorligt, forhøjet blodtryk (

hypertensiv krise)

, selvom dit

blodtryk som regel er lavt eller normalt. Det skal behandles med det samme.

Hvis du har et lavt blodtryk eller fistelkomplikationer

kan du risikere at udvikle

fisteltromboser (en blodprop i den slange, der forbinder dig med dialysesystemet).

Meget sjældent (forekommer hos op til 1 ud af 10.000 personer) har patienter oplevet

forhøjede niveauer af kalium eller phosphat

i blodet. Det kan behandles af lægen.

Pure red cell aplasia forårsaget af neutraliserende antistoffer er blevet observeret under

erythropoietinbehandling,

inklusive isolerede tilfælde ved behandling med NeoRecormon.

Pure red cell aplasia

betyder, at kroppen har stoppet eller nedsat produktionen af røde

blodlegemer. Det kan give alvorlig blodmangel, og symptomerne omfatter usædvanlig træthed

og mangel på energi. Hvis din krop producerer neutraliserende antistoffer, vil din læge afbryde

behandlingen med NeoRecormon og afgøre den bedste metode til at behandle din blodmangel.

Yderligere bivirkninger hos voksne, som får kemoterapi for cancer

Forhøjelse af blodtrykket og hovedpine

kan forekomme en gang imellem. Lægen vil måske

behandle det forhøjede blodtryk med lægemidler.

En forøgelse af forekomsten af blodpropper

er observeret.

Yderligere bivirkninger hos patienter, som donerer deres eget blod før operation

En lille forøgelse af forekomsten af blodpropper

er observeret.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke NeoRecormon efter den udløbsdato, der står på etiketten og æskeen.

Opbevar lægemidlet i yderpakningen, for at beskytte mod lys.

Opbevar lægemidlet i køleskab (ved 2 °C – 8 °C).

Sprøjterne kan tages ud af køleskabet og opbevares udenfor køleskab i op til maksimalt 3 dage

(men ikke over 25 °C).

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Hvad NeoRecormon indeholder

Det aktive stof er epoetin beta.

1 fyldt injektionssprøjte indeholder enten 500, 2.000, 3.000, 4.000, 5.000, 6.000, 10.000,

20.000 eller 30.000 IE (internationale enheder) epoetin beta i 0,3 ml eller 0,6 ml opløsning.

De øvrige indholdsstoffer er:

urea, natriumchlorid, polysorbat 20, natriumdihydrogenphosphatdihydrat,

dinatriumphosphatdodecahydrat, calciumchloriddihydrat, glycin, L-Leucin, L-Isoleucin, L-

Threonin, L-Glutaminsyre og L-Phenylalanin og vand til injektionsvæsker.

Udseende og pakningsstørrelser

NeoRecormon er en opløsning til injektion i fyldt injektionssprøjte

Opløsningen er farveløs, klar til let uigennemsigtig.

NeoRecormon 500 IE, 2.000 IE, 3.000 IE, 4.000 IE, 5.000 IE og 6.000 IE: Hver fyldt injektionsprøjte

indeholder 0,3 ml opløsning.

NeoRecormon 10.000 IE, 20.000 IE og 30.000 IE: Hver fyldt injektionsprøjte indeholder 0,6 ml

opløsning.

NeoRecormon 500 IE

1 fyldt injektionssprøjte og 1 nål (30G1/2) eller

6 fyldte injektionssprøjter og 6 nåle (30G1/2).

NeoRecormon 2.000 IE, 3.000 IE, 4.000 IE, 5.000 IE, 6.000 IE,10,000 IE og 20.000 IE

1 fyldt injektionssprøjte og 1 nål (27G1/2) eller

6 fyldte injektionssprøjter og 6 nåle(27G1/2).

NeoRecormon 30.000 IE

1 fyldt injektionssprøjte og 1nål (27G1/2) eller

4 fyldte injektionssprøjter og 4 nåle (27G1/2).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelse og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

Fremstiller

Roche Pharma AG

Emil-Barell-Strasse 1

D-79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om NeoRecormon, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

N.V. Roche S.A.

Tél/Tel: +32 (0) 2 525 82 11

Lietuva

UAB “Roche Lietuva”

Tel: +370 5 2546799

България

Рош България ЕООД

Тел: +359 2 818 44 44

Luxembourg/Luxemburg

(Voir/siehe Belgique/Belgien)

Česká republika

Roche s. r. o.

Tel: +420 - 2 20382111

Magyarország

Roche (Magyarország) Kft.

Tel: +36 - 23 446 800

Danmark

Roche a/s

Tlf: +45 - 36 39 99 99

Malta

(See Ireland)

Deutschland

Roche Pharma AG

Tel: +49 (0) 7624 140

Nederland

Roche Nederland B.V.

Tel: +31 (0) 348 438050

Eesti

Roche Eesti OÜ

Tel: + 372 - 6 177 380

Norge

Roche Norge AS

Tlf: +47 - 22 78 90 00

Ελλάδα

Roche (Hellas) A.E.

Τηλ: +30 210 61 66 100

Österreich

Roche Austria GmbH

Tel: +43 (0) 1 27739

España

Roche Farma S.A.

Tel: +34 - 91 324 81 00

Polska

Roche Polska Sp.z o.o.

Tel: +48 - 22 345 18 88

France

Roche

Tél: +33 (0)1 47 61 40 00

Portugal

Roche Farmacêutica Química, Lda

Tel: +351 - 21 425 70 00

Hrvatska

Roche d.o.o

Tel: +385 1 4722 333

România

Roche România S.R.L.

Tel: +40 21 206 47 01

Ireland

Roche Products (Ireland) Ltd.

Tel: +353 (0) 1 469 0700

Slovenija

Roche farmacevtska družba d.o.o.

Tel: +386 - 1 360 26 00

Ísland

Roche a/s

c/o Icepharma hf

Sími: +354 540 8000

Slovenská republika

Roche Slovensko, s.r.o.

Tel: +421 - 2 52638201

Italia

Roche S.p.A.

Tel: +39 - 039 2471

Suomi/Finland

Roche Oy

Puh/Tel: +358 (0) 10 554 500

Kύπρος

Γ.Α.Σταμάτης & Σια Λτδ.

Τηλ: +357 - 22 76 62 76

Sverige

Roche AB

Tel: +46 (0) 8 726 1200

Latvija

Roche Latvija SIA

Tel: +371 - 6 7039831

United Kingdom

Roche Products Ltd.

Tel: +44 (0) 1707 366000

Denne indlægsseddel blev senest ændret <{MM/YYYY}> <{måned ÅÅÅÅ}>

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu/.

NeoRecormon fyldt injektionssprøjte

Brugsanvisning

Den følgende brugsanvisning forklarer hvordan en injektion af NeoRecormon skal gives. Vær sikker

på, at du læser, forstår og følger brugsanvisningen samt indlægssedlen inden du injicerer

NeoRecormon. Sundhedspersonalet vil vise dig, hvordan du forbereder og injicerer NeoRecormon

korrekt, inden du tager det for første gang. Injicer ikke dig selv medmindre du har modtaget træning.

Kontakt sundhedspersonalet, hvis du har brug for yderligere information.

NeoRecormon kan indgives via 2 administrationsveje, din læge vil beslutte hvilken vej, der er den

rigtige for dig:

Intravenøs administration (ind i en blodåre eller via venflon), må kun udføres af

sundhedspersonale.

Subkutan administration (under huden).

Før du begynder

Tag ikke

nålehætten af indtil du er klar til at injicere NeoRecormon.

Forsøg ikke

at skille injektionssprøjten fra hinanden på noget tidspunkt.

Genbrug ikke

den samme injektionssprøjte.

Brug ikke

injektionssprøjten, hvis den er blevet tabt eller beskadiget.

Forlad ikke

injektionssprøjten uden opsyn.

Opbevar injektionssprøjten og nål, samt den punkteringsresistente beholder eller beholder

til skarpe genstande utilgængeligt for børn.

Kontakt sundhedspersonalet, hvis du har spørgsmål.

Opbevaringsvejledning

Opbevar din(e) ubrugte injektionssprøjte(r) i den originale æske, og opbevar i køleskab

ved 2˚C – 8˚C.

Opbevar ikke din injektionssprøjte i direkte sollys.

Må ikke

fryses.

Brug ikke

injektionssprøjten, hvis den har været frosset.

Opbevar altid injektionssprøjten tørt

Forsyninger, der er nødvendige, for at give din injektion

Inkluderet i æsken:

NeoRecormon fyldt injektionssprøjte(r).

Injektionsnål(e) 27G eller 30G (afhængig af den ordinerede styrke af medicinen) med

beskyttelseshylster (bruges til fjernelse af luften, indstilling af dosis og til injektion af

medicinen).

OBS: En æske indeholder enten 1

injektionssprøjte/1 nål, 4 injektionssprøjter/4 nåle eller 6 injektionssprøjter/6 nåle.

Brugsanvisning og en indlægsseddel.

Ikke inkluderet i æsken:

1 alkoholserviet

1 tør steril serviet

1 punkteringsresistent beholder eller beholder til skarpe genstande for sikker bortskaffelse

af gummiprop, nålehætte og brugt injektionssprøjte.

Forberedelse af injektion

1.

Find en veloplyst, ren, flad overflade til at arbejde på.

Tag æsken med injektionssprøjte(r) og nål(e) ud af køleskab

2.

Undersøg, at æsken ikke er beskadiget og at udløbsdato ikke er overskredet.

Brug den ikke

, hvis udløbsdato er overskredet, injektionssprøjten er blevet tabt eller

beskadiget eller hvis æsken synes at være åbnet. I dette tilfælde, gå videre til pkt. 19 og

kontakt sundhedspersonalet.

3.

Tag en injektionssprøjte ud af æsken og en nål fra nåle-æsken. Vær forsigtig, når

injektionssprøjten tages ud. Sørg altid for at holde injektionssprøjten, som vist på billedet

nedenfor.

Vend ikke

æsken på hovedet for at fjerne injektionssprøjten.

Håndter ikke

injektionssprøjten ved at holde på stemplet eller nålehætten.

Bemærkning: Hvis du har en multipakning, så sæt æsken med den(de) resterende injektionssprøjte(r)

tilbage i køleskab

4.

Undersøg injektionssprøjten og nålen

Undersøg injektionssprøjten og nålen for enhver beskadigelse.

Brug ikke

injektionssprøjten, hvis du har tabt injektionssprøjten eller hvis dele af injektionssprøjten

synes beskadiget.

Undersøg udløbsdatoen på injektionssprøjten og nålen.

Brug ikke

injektionssprøjten eller

nålen, hvis udløbsdatoen er overskredet.

Undersøg væsken i injektionssprøjten. Væsken skal være klar og farveløs.

Brug ikke

injektionssprøjten, hvis væsken er uklar, misfarvet eller indeholder partikler.

5.

Placer injektionssprøjten på en ren, flad overflade.

Læg injektionssprøjten til side i 30 minutter, så den kan varme op til stuetemperatur. Lad

nålehætten sidde på mens den varmer op.

Fremskynd ikke

opvarmningen på nogen måde og kom ikke injektionssprøjten i en

mikrobølgeovn eller i varmt vand.

Bemærkning: Hvis ikke injektionssprøjten opnår stuetemperatur, kan injektionen føles ubehagelig og

gøre det svært at presse stemplet.

6.

Fastgør nålen til injektionssprøjten

Fjern nålen fra dens blister.

Træk gummiproppen af enden af injektionssprøjten (A).

Bortskaf straks gummiproppen i en punkteringsresistent beholder eller beholder til skarpe

genstande.

Rør ikke

ved spidsen af injektionssprøjten.

Skub eller træk ikke

i stemplet.

Hold injektionssprøjten om glasbeholderen og skub nålen på injektionssprøjten (B).

Vrid forsigtigt indtil den er fuldt fastgjort (C).

7.

Placer injektionssprøjten på en ren, flad overflade indtil den er klar til brug.

8.

Vask dine hænder med sæbe og vand.

9.

Vælg et injektionssted:

De anbefalede injektionssteder er øverst på låret eller den nedre del af din mave under

navlen.

Injicer ikke

inden for et 5 cm område rundt om din navle.

Vælg et forskelligt injektionssted for hver ny injektion.

Injicer ikke

ind i modermærker, ar, blå mærker eller områder hvor huden er øm, rød, hård

eller ikke intakt.

Injicer ikke

ind i en blodåre eller ind i en muskel.

10.

Tør injektionsstedet med en alkoholserviet og lad det lufttørre i 10 sekunder.

Ventiler eller pust ikke

på det rengjorte område.

Rør ikke

ved injektionsstedet igen inden indgivelse af injektionen.

Administration af subkutan injektion

11.

Fjern beskyttelseshylstret fra nålen i retning mod injektionssprøjtens glasbeholder.

12.

Hold injektionssprøjten og nålen tæt på spidsen og træk forsigtigt injektionsnålehætten væk

fra injektionssprøjten. Brug injektionssprøjten inden for 5 minutter efter fjernelse af hætten,

ellers kan nålen tilstoppe.

Hold ikke

på stemplet mens du fjerner nålehætten.

Rør ikke

ved nålen efter fjernelse af nålehætten.

Sæt ikke

hætten på nålen igen.

Smid straks nålehætten i en beholder til skarpe genstande.

13.

Hold injektionssprøjten med nålen pegende opad. Fjern de større luftbobler ved forsigtigt at

knipse på injektionssprøjtens glasbeholder med dine fingre indtil luftboblerne stiger til toppen

af injektionssprøjten. Skub derefter langsomt stemplet op for at skubbe luftboblerne ud af

injektionssprøjten.

14.

Juster til din ordinerede dosis ved langsomt at skubbe stemplet.

15.

Klem det valgte injektionssted og sæt nålen helt ind med en 45° til 90° vinkel med en hurtig

og fast bevægelse.

Rør ikke

ved stemplet mens nålen indsættes i huden.

Indsæt ikke

nålen gennem tøj

Så snart nålen er indsat, frigør klemmet og hold injektionssprøjten stramt på plads.

16.

Injicer langsomt din ordinerede dosis ved forsigtigt at skubbe stemplet helt i bund.

Fjern nålen og injektionssprøjten fra injektionsstedet i den samme vinkel, som den blev sat

ind.

Efter injektionen

17.

Der kan være lidt blødning på injektionsstedet. Du kan presse en tør steril serviet på

injektionsstedet.

Gnid ikke

på injektionsstedet.

Hvis nødvendigt, kan du dække injektionsstedet med en lille bandage.

I tilfælde af, at huden kommer i kontakt med medicinen, så vask området, som rørte

medicinen, med vand.

18.

Bevæg beskyttelseshylstret fremad 90°, væk fra injektionssprøjtens glasbeholder (A).

Hold injektionssprøjten med én hånd, pres beskyttelseshylstret ned mod en flad overflade med en

fast, hurtig bevægelse indtil du hører et ”klik” (B).

Hvis ikke du hører et klik, så se efter om nålen er fuldt dækket af beskyttelseshylstret.

Hold dine fingre bagved beskyttelseshylstret og væk fra nålen hele tiden.

19.

Kom din brugte injektionssprøjte i en beholder til skarpe genstande lige efter brug.

Forsøg ikke

at fjerne den brugte injektionsnål fra den brugte injektionssprøjte.

Kom ikke

hætten på injektionsnålen igen.

Smid ikke

injektionssprøjten i dit husholdningsaffald.

Vigtigt:

Opbevar altid beholderen til skarpe genstande utilgængeligt for børn.

<--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

--->

Brugsanvisning beregnet til sundhedspersonale

Følgende information er kun beregnet til sundhedspersonale:

Følgende brugsanvisning forklarer hvordan en intravenøs injektion af NeoRecormon gives. Vær sikker

på, at du læser, forstår og følger brugsanvisningen samt indlægssedlen inden du injicerer

NeoRecormon.

Administration af intravenøs injektion

Forberedelse af injektion: følg pkt. 1 til 8

9.

Udvælg en blodåre. Skift blodåre ved hver injektion for at undgå ømhed på ét sted.

Injicer ikke

ind i et rødt eller hævet område.

Injicer ikke

ind i en muskel.

Rengør huden over blodåren med en alkoholserviet og lad det tørre.

Ventiler eller pust ikke

på det rengjorte område.

Rør ikke

ved injektionsstedet igen inden indgivelse af injektionen.

10.

Forbered injektionssprøjten og nålen:

følg pkt. 11 til 14.

15.

Indsæt nålen i blodåren.

Hold eller skub ikke

stemplet mens nålen indsættes.

16.

Injicer langsomt den ordinerede dosis ved forsigtigt at skubbe stemplet helt i bund. Fjern

nålen og injektionssprøjten fra injektionsstedet i den samme vinkel, som den blev sat ind.

Efter injektionen følg pkt. 17 til 19.

Administration af intravenøs injektion via venflon

Forberedelse af injektion: følg pkt. 1 til 8

9.

Rengør huden omkring venflon med en alkoholserviet og lad det tørre.

Rengør venflon som instrueret af fabrikanten.

Ventiler eller pust ikke

på det rengjorte område.

Rør ikke

ved injektionsstedet igen inden indgivelse af injektionen.

10.

Forbered injektionssprøjten og nålen:

følg pkt. 11 til 14.

15.

Indsæt nålen i venflon (følg instruktionen fra fabrikanten af venflon)

Hold eller skub ikke

stemplet mens nålen indsættes.

16.

Injicer langsomt den ordinerede dosis ved forsigtigt at skubbe stemplet helt i bund. Fjern

nålen og injektionssprøjten fra venflon i den samme vinkel, som den blev sat ind.

Efter injektionen følg pkt. 17 til 19.

BILAG I

PRODUKTRESUME

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

NeoRecormon Flerdosis 50.000 IE lyofilisat og solvens til injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Et hætteglas indeholder 50.000 internationale enheder (IE) svarende til 415 mikrogram epoetin beta*

(rekombinant humant erythropoietin).

En ampul indeholder 10 ml solvens (vand til injektionsvæsker med benzylalkohol og

benzalkoniumchlorid som konserveringsmiddel).

En ml rekonstitueret opløsning indeholder 5.000 IE epoetin beta.

* Produceret i ovarieceller fra kinesisk hamster (KHO) ved rekombinant DNA-teknologi.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Phenylalanin (op til 5,0 mg/hætteglas)

Natrium (mindre end 1 mmol pr. dosis)

Benzylalkohol (op til 40 mg pr. Flerdosis solvensampul)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Lyofilisat og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Hvidt lyofilisat og klar, farveløs opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

NeoRecormon er indiceret til:

behandling af symptomatisk anæmi i forbindelse med kronisk nyresvigt (CRF) hos voksne og

pædiatriske patienter.

behandling af symptomatisk anæmi hos voksne patienter med non-myeloide maligne sygdomme,

der behandles med kemoterapi.

at øge udbyttet af autologt blod for patienter i et prædonationsprogram.

NeoRecormons anvendelse til denne indikation må afvejes overfor en rapporteret forøget risiko for

tromboemboliske tilfælde. Behandlingen bør kun gives til patienter med moderat anæmi

(hæmoglobinværdien 10 - 13 g/dl [6,21-8,07 mmol/l] og ingen jernmangel), hvis

blodopbevaringsprocedure ikke er tilgængelig eller er utilstrækkelig, når det planlagte store

kirurgiske indgreb kræver en stor mængde blod (4 eller flere blodportioner for kvinder eller 5 eller

flere portioner for mænd). Se pkt. 5.1

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandling med NeoRecormon bør initieres af speciallæge med erfaring i ovennævnte indikationer. Det

anbefales, at den første dosis administreres under lægeligt opsyn, idet enkelte overfølsomhedsreaktioner er

observeret.

Dosering

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne og pædiatriske patienter med kronisk nyresvigt:

Anæmiske symptomer og følgesygdomme kan variere med alder, køn og samlet sygdomsbelastning: en

læges evaluering af den enkelte patients kliniske forløb og tilstand er nødvendig. NeoRecormon bør

administreres enten subkutant eller intravenøst for at øge hæmoglobinkoncentration til højst 12 g/dl

(7,5 mmol/l). Subkutan anvendelse foretrækkes til patienter, som ikke er i hæmodialyse, for at undgå

perforering af de perifere vener. Hvis injektionsvæsken administreres intravenøst, skal den injiceres over

ca. 2 minutter, f.eks. til hæmodialysepatienter via den arteriovenøse fistel efter afsluttet dialyse.

På grund af intra-patientvariabilitet kan der til tider observeres individuelle hæmoglobinværdier over

og under det ønskede hæmoglobinniveau. Hæmoglobinvariabilitet bør håndteres ved at styre dosis,

med det tilstræbte hæmoglobininterval på 10 g/dl (6,2 mmol/l) til 12 g/dl (7,5 mmol/l) taget i

betragtning. Et vedvarende forhøjet hæmoglobinniveau over 12 g/dl (7,5 mmol/l) bør undgås.

Vejledning for passende dosisjustering, når der er observeret hæmoglobinværdier over 12 g/dl

(7,5 mmol/l), er beskrevet nedenfor.

En stigning i hæmoglobin på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en 4 ugers periode bør undgås. Hvis

dette forekommer, bør passende dosisjustering udføres som foreskrevet. Dosis bør reduceres med cirka

25 %, hvis hastigheden for stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2 g/dl (1,25 mmol/l)

på en måned, eller hvis hæmoglobinniveauet stiger og nærmer sig 12 g/dl (7,45 mmol/l). Hvis

hæmoglobinniveauet fortsætter med at stige, bør behandlingen afbrydes, indtil hæmoglobinniveauet

begynder at falde. På dette tidspunkt bør behandlingen genoptages med en dosis svarende til cirka

25 % under den forrige administrerede dosis.

Patienterne bør monitoreres nøje for at sikre, at den laveste godkendte effektive dosis af

NeoRecormon der kan kontrollere de anæmiske symptomer i tilstrækkelig grad, anvendes, mens en

hæmoglobin-koncentration under eller på 12 g/dl (7,45 mmol) opretholdes.

Der skal udvises forsigtighed ved øgning af NeoRecormon-dosis hos patienter med kronisk

nyreinsufficiens. Hos patienter med ringe hæmoglobinrespons på NeoRecormon, bør alternative

forklaringer på det ringe respons overvejes (se pkt. 4.4 og 5.1).

For patienter med hypertension eller eksisterende kardiovaskulær, cerebrovaskulær eller perifer vaskulær

sygdom bør den ugentlige stigning i hæmoglobinkoncentrationen og det tilstræbte hæmoglobinniveau

fastsættes individuelt, med det kliniske billede taget i betragtning.

Behandling med NeoRecormon opdeles i 2 faser:

Korrektionsfase

Subkutan injektion:

Initialdosis er 3 x 20 IE/kg legemsvægt pr. uge. Doseringen kan øges hver 4. uge med 3 x 20 IE/kg

pr. uge, hvis forøgelsen af hæmoglobinkoncentrationen ikke er tilstrækkelig (< 0,25 g/dl pr. uge).

Den ugentlige dosis kan også deles i daglige doser.

Intravenøs injektion:

Den initiale dosis er 3 x 40 IE/kg pr. uge. Dosis kan efter 4 uger øges til 3 x 80 IE/kg pr. uge – og

kan om nødvendigt yderligere øges med 3 x 20 IE/kg pr. uge med intervaller på en måned.

For begge administrationsveje må den maksimale dosis ikke overskride 720 IE/kg pr. uge.

Vedligeholdelsesfase

For at vedligeholde et hæmoglobinniveau på mellem 10 - 12 g/dl skal dosis initialt reduceres til halvdelen

af den tidligere administrerede mængde. Som følge heraf skal doseringen tilpasses med intervaller på 1

eller 2 uger individuelt for hver patient (vedligeholdelsesdosis).

I tilfælde af subkutan administration kan den ugentlige dosis indgives som en enkelt injektion om ugen

eller som inddelte doser tre eller syv gange om ugen. Patienter, der er stabile på én gang ugentlig dosering,

kan skifte til at få administration hver anden uge. I dette tilfælde er en dosisforøgelse nødvendig.

Resultater af kliniske studier hos børn har vist, at NeoRecormon-doser skal være højere, jo yngre

patienterne er. Ikke desto mindre bør det anbefalede doseringsskema følges, idet det individuelle respons

kan ikke forudsiges .

Behandling med NeoRecormon er sædvanligvis en langvarig behandling. Den kan dog om nødvendigt

afbrydes på ethvert tidspunkt. Data for den én gang ugentlige dosering er baseret på kliniske studier med

en behandlingsvarighed på 24 uger.

Behandling af symptomatisk kemoterapi-induceret anæmi hos cancerpatienter:

NeoRecormon bør administreres subkutant til patienter med anæmi (f.eks. med en

hæmoglobinkoncentration ≤ 10 g/dl (6,2 mmol/l)). Anæmiske symptomer og følgesygdomme kan variere

med alder, køn og samlet sygdomsbelastning: en læges evaluering af den enkelte patients kliniske forløb

og tilstand er nødvendig.

Den ugentlige dosis kan gives som én injektion ugentligt, eller den kan deles og gives 3-7 gange

ugentligt.

Den anbefalede initialdosis er 30.000 IE om ugen (dette svarer omtrent til 450 IE/kg/uge beregnet med

gennemsnitsvægten for en patient).

På grund af intra-patientvariabilitet kan der hos en patient til tider observeres individuelle

hæmoglobinværdier over og under det ønskede hæmoglobinniveau. Hæmoglobinvariabilitet bør

håndteres ved at styre dosis, med det tilstræbte hæmoglobininterval på 10 g/dl (6,2 mmol/l) til 12 g/dl

(7,5 mmol/l) taget i betragtning. Et vedvarende forhøjet hæmoglobinniveau over 12 g/dl (7,5 mmol/l)

bør undgås. Vejledning for passende dosisjustering, når der er observeret hæmoglobinværdier over

12 g/dl (7,5 mmol/l), er beskrevet nedenfor.

Hvis hæmoglobinniveauet efter fire ugers behandling er steget med mindst 1 g/dl (0,62 mmol/l), bør

den anvendte dosis bibeholdes. Hvis hæmoglobinniveauet ikke er steget med mindst 1 g/dl

(0,62 mmol/l), bør det overvejes at fordoble den ugentlige dosis. Hvis hæmoglobinniveauet efter otte

ugers behandling ikke er steget med mindst 1 g/dl (0,62 mmol/l), anses respons for usandsynligt, og

behandlingen bør afbrydes.

Behandlingen bør fortsættes i op til fire uger efter endt kemoterapi.

Den maksimale dosis bør ikke overstige 60.000 IE/uge.

Når den enkelte patient har nået det terapeutiske mål, bør dosis reduceres med 25-50 % for at fastholde

hæmoglobinniveauet. Passende dosistitrering bør overvejes.

Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l) bør dosis reduceres med cirka 25-

50 %. Behandling med NeoRecormon bør midlertidigt afbrydes, hvis hæmoglobinniveauet overstiger

13 g/dl (8,1 mmol/l). Efter hæmoglobinniveauet er faldet til 12 g/dl (7,5 mmol/l) eller lavere, bør

behandlingen genoptages med en cirka 25 % lavere dosis end den tidligere dosis.

Hvis stigningen i hæmoglobinniveauet er højere end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, bør dosis

reduceres med 25-50 %.

Patienterne bør monitoreres nøje for at sikre, at den lavest godkendte dosis af NeoRecormon anvendes

til at sørge for tilstrækkelig kontrol af de anæmiske symptomer.

Behandling for at øge udbyttet ved autolog blodtransfusion:

Den rekonstituerede opløsning indgives intravenøst over ca. 2 minutter eller subkutant.

NeoRecormon indgives 2 gange ugentlig i 4 uger. I de situationer, hvor patientens hæmatokrit tillader

blodtapning, dvs. hæmatokrit over 33 % administreres NeoRecormon umiddelbart efter blodtapning.

Igennem hele behandlingsperioden må man ikke overskride en hæmatokrit på 48 %.

Dosis må fastlægges af kirurgen individuelt fra patient til patient som en funktion af den krævede mængde

prædoneret blod og den endogene reserve af røde blodlegemer:

Den krævede mængde prædoneret blod afhænger at forventet blodtab, brug af blodbevarende

procedure og patientens fysiske tilstand.

Denne mængde bør svare til, hvad der forventes at være sufficient for at undgå homolog

blodtransfusion.

Den krævede mængde prædoneret blod udtrykkes i enheder, hvor en enhed i nomogrammet er

ækvivalent med 180 ml røde blodlegemer.

Muligheden for at afgive blod afhænger hovedsagelig af patientens blodvolumen og hæmatokrit.

Begge faktorer bestemmer den til rådighed værende mængde af røde blodlegemer, som kan

beregnes i henhold til følgende formel:

Endogen reserve af røde blodlegemer = blodvolumen (ml) x (hæmatokrit - 33) ÷ 100

Kvinder:

blodvolumen (ml) = 41 (ml/kg) x legemsvægt (kg) + 1200 (ml)

Mænd:

blodvolumen (ml) = 44 (ml/kg) x legemsvægt (kg) + 1600 (ml)

(Legemsvægt > 45 kg)

Indikationen for behandling med NeoRecormon og den enkelte dosis bør fastlægges ud fra den krævede

mængde prædoneret blod og den endogene reserve af røde blodlegemer i henhold til følgende figurer:

Kvinder

Mænd

Krævede mængde prædoneret blod

Krævede mængde prædoneret blod

[enheder]

[enheder]

Endogen reserve af røde blodlegemer [ml]

Endogen reserve af røde blodlegemer [ml]

Den på ovennævnte måde beregnede dosis indgives 2 gange om ugen i 4 uger. Maksimal dosis må ikke

overstige 1600 IE/kg legemsvægt pr. uge ved intravenøs eller 1200 IE/kg pr. uge ved subkutan

administration.

Administration

Denne Flerdosis formulering kan anvendes til flere patienter. For at undgå risiko for krydsinfektion skal

der altid anvendes aseptisk procedure og engangssprøjter og engangsnåle ved hver administration.

Kontrollér at kun ét hætteglas (rekonstitueret) med NeoRecormon Flerdosis er i brug ad gangen.

Den rekonstituerede injektionsvæske er en klar, farveløs til let opaliserende opløsning.

Se pkt. 6.6 for instruktioner vedrørende rekonstituering af præparatet inden administration.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Dårligt reguleret hypertension.

For indikationen “øgning af udbyttet ved autolog blodtransfusion”: Myokardieinfarkt eller slagtilfælde i

den forudgående måned af behandlingen, ustabil angina pectoris, øget risiko for dyb venetrombose

såsom venøs trombolytisk sygdom i anamnesen.

NeoRecormon Flerdosis indeholder benzylalkohol som konserveringsmiddel og må derfor ikke gives

til spædbørn og små børn yngre end 3 år.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

NeoRecormon bør bruges med forsigtighed ved tilstedeværelse af refraktær anæmi med et øget antal

umodne celler, epilepsi, trombocytose og kronisk leversygdom. Folinsyre og vitamin B

mangel bør

udelukkes, da de nedsætter NeoRecormon's virkning.

Der skal udvises forsigtighed ved øgning af NeoRecormon-dosis hos patienter med kronisk

nyreinsufficiens, da høje kumulative doser af epoetin kan være associeret med en øget risiko for død

og alvorlige kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser. Hos patienter med ringe

hæmoglobinrespons på epoetiner, bør alternative forklaringer på det ringe respons overvejes (se pkt.

4.2 og 5.1).

For at sikre effektiv erythropoiesis, skal jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandlingen.

Behandling med jernsupplement kan blive nødvendig og skal i så fald udføres i henhold til gældende

terapeutiske retningslinjer.

Alvorlig aluminium intoksikation som følge af behandling for nyresvigt kan kompromittere virkningen af

NeoRecormon.

Indikation for behandling med NeoRecormon af nefrosklerotiske patienter, som endnu ikke får dialyse,

skal fastlægges individuelt, da en mulig acceleration af progredierende nyresvigt ikke kan udelukkes.

Pure red cell aplasia (PRCA)

PRCA forårsaget af neutraliserende antierythropoietin-antistoffer er blevet rapporteret i forbindelse

med erythropoietinterapi, herunder NeoRecormon. Disse antistoffer har vist sig at kunne krydsreagere

med alle erythropoietinproteiner, og patienter, for hvem der er mistanke om eller påvist

neutraliserende antistoffer overfor erythropoietin, skal ikke skifte til NeoRecormon (se pkt. 4.8).

PRCA hos patienter med hepatitis C

Et paradoksalt fald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi associeret med lave reticulocyttal skal

medføre, at behandling med epoetin straks ophører og anti-erythropoietin-antistofmåling udføres. Der

er rapporteret tilfælde hos patienter med hepatitis C, som har været behandlet med interferon og

ribavirin, når epoetiner er anvendt samtidigt. Epoetiner er ikke godkendt til behandling af anæmi i

forbindelse med hepatitis C.

Blodtryksmonitorering

Stigning i blodtrykket eller forværring af eksisterende forhøjet blodtryk, især i tilfælde af hurtig

stigning i hæmatokrit, kan forekomme. Denne stigning i blodtrykket kan behandles medicinsk. Hvis

stigningen i blodtrykket ikke kan kontrolleres medicinsk, kan en forbigående afbrydelse af

NeoRecormonbehandlingen anbefales. Især i begyndelsen af behandlingen anbefales det at kontrollere

blodtrykket regelmæssigt, også mellem dialyser. Hypertensive kriser med encephalopati-lignende

symptomer kan forekomme, hvilket kræver umiddelbar opmærksomhed af en læge og intensiv

medicinsk behandling. Opmærksomheden skal i særdeleshed henledes på pludseligt opståede

migrænelignende hovedpiner, som et muligt advarselssignal.

Svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller fatale, er blevet rapporteret i forbindelse med

epoetinbehandling (se pkt. 4.8). Der er observeret flere svære tilfælde med langtidsvirkende epoetiner.

Ved ordineringen bør patienterne gøres opmærksomme på tegn og symptomer og monitoreres nøje for

hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, som tyder på sådanne reaktioner, skal

NeoRecormon straks seponeres, og en alternativ behandling skal overvejes. Hvis patienten har

udviklet en svær kutan bivirkning såsom Stevens-Johnsons syndrom (SJS) eller toksisk epidermal

nekrolyse (TEN) på grund af brugen af NeoRecormon, må behandling med erytropoiese-stimulerende

stoffer (ESAs) ikke genoptages hos denne patient på noget tidspunkt.

Kronisk nyresvigt

Under behandlingen med NeoRecormon kan der hos patienter med

kronisk nyresvigt

forekomme en

moderat dosisafhængig stigning i trombocyttallet indenfor referenceintervallet, specielt efter

intravenøs administration. Den forsvinder under fortsat behandling. Det anbefales, at trombocyttallet

kontrolleres regelmæssigt under de første 8 ugers behandling.

Hæmoglobinkoncentration

Hos patienter med kronisk nyresvigt bør vedligeholdelses-hæmoglobinkoncentrationen ikke overstige

den øvre grænse for den tilstræbte hæmoglobinkoncentration, som anbefales i pkt. 4.2. I kliniske

studier blev der observeret en øget risiko for dødsfald og alvorlige kardiovaskulære hændelser eller

cerebrovaskulære hændelser, inklusive apopleksi, når erythropoiese-stimulerende stoffer (ESAs) blev

administreret for at opnå en hæmoglobinkoncentration over 12 g/dl (7,5 mmol/l).

Kontrollerede kliniske studier har ikke vist signifikante fordele, der kan tilskrives administration af

epoetiner, når hæmoglobinkoncentrationen øges over niveauet, som er nødvendigt for at kontrollere

anæmisymptomerne og for at undgå blodtransfusion.

Virkninger på tumorvækst

Epoetiner er vækstfaktorer, som primært stimulerer produktionen af røde blodceller.

Erythropoietinreceptorer kan være udtrykt på overfladen af forskellige tumorceller. Som for alle

vækstfaktorer er der bekymring for, at epoetiner kan stimulere tumorvækst. I adskillige kontrollerede

studier har epoetiner ikke vist at kunne forbedre total overlevelse eller mindske risikoen for

tumorprogression hos patienter, der har anæmi i forbindelse med cancer.

Anvendelse af NeoRecormon og andre erytropoiesisstimulerende stoffer (ESAs) i kontrollerede

kliniske studier har vist:

At tiden til tumorprogression var forkortet hos patienter, som har fremskreden hoved- og

halscancer, og som får strålebehandling, når disse stoffer blev administreret for at opnå en

hæmoglobinkoncentration højere end 14 g/dl (8,7 mmol/l)

At total overlevelse var mindsket, og dødsfald var øget pga. sygdomsprogression efter 4

måneder hos patienter, som har metastatisk brystkræft, og som får kemoterapi, når disse stoffer

blev administreret for at opnå en hæmoglobinkoncentration på 12 – 14 g/dl (7,5 - 8,7 mmol/l)

At risiko for dødsfald var øget hos patienter, som har en aktiv malign sygdom, og som hverken

får kemoterapi eller strålebehandling, når disse stoffer blev administreret for at opnå en

hæmoglobinkoncentration på 12 g/dl (7,5 mmol/l). ESAs er ikke indiceret til denne

patientpopulation.

Set i lyset af ovenstående bør blodtransfusion i visse kliniske situationer være den fortrukne

behandling for at styre anæmien i patienter med cancer. Beslutningen om at administrere

rekombinante erythropoietiner bør bygge på en fordel-risiko-analyse med deltagelse af den enkelte

patient. Analysen bør tage hensyn til den specifikke kliniske kontekst. De faktorer, som bør overvejes i

denne analyse, bør inkludere typen af tumor og dens stadie, graden af anæmi, forventet levealder,

patientens behandlingsomgivelser og patientens præference (se pkt. 5.1).

Der kan forekomme forhøjet blodtryk under behandlingen, som kan behandles med lægemidler. Det

anbefales derfor at kontrollere blodtrykket, specielt i begyndelsen af behandlingen hos cancerpatienter.

Blodpladeantal og hæmoglobinniveau bør monitoreres regelmæssigt hos cancerpatienter.

Hos patienter i et autologt blod-prædoneringsprogram kan der forekomme en stigning i

trombocyttallet, for det meste indenfor referenceområdet. Derfor anbefales det, at trombocyttallet hos

disse patienter kontrolleres mindst én gang om ugen. Hvis trombocyttallet stiger med mere end

150 x 10

/l, eller hvis trombocyttallet stiger til over øvre referencegrænse, skal behandlingen med

NeoRecormon afbrydes.

Under behandling med NeoRecormon er det på grund af øget erytrocytvolumenfraktion ofte

nødvendigt at øge heparindosis under hæmodialyse hos patienter med kronisk nyresvigt. Okklusion af

dialysesystemet er mulig, hvis hepariniseringen ikke er optimal.

Tidlig fistelomlægning og tromboseprofylakse ved administration af f.eks. acetylsalicylsyre bør

overvejes hos patienter med kronisk nyresvigt, hvor der er risiko for fisteltrombose.

Kalium- og phosphatværdien i serum skal kontrolleres regelmæssigt under behandlingen med

NeoRecormon. Hos få uræmiske patienter ved behandling med NeoRecormon er der rapporteret forhøjet

kaliumniveau, skønt årsagssammenhængen ikke er klarlagt. Iagttages et forhøjet og stigende kalium

niveau, bør det overvejes at indstille behandling med NeoRecormon, indtil niveauet igen er normaliseret.

Ved anvendelse af NeoRecormon i et autologt prædonationsprogram skal de officielle retningslinjer for

principper ved blodtransfusion følges i særdeleshed:

kun patienter med hæmatokrit

33 % (hæmoglobin

11 g/dl [6,83 mmol/l]) bør behandles,

specielle hensyn skal tages til patienter med en legemsvægt under 50 kg,

den enkelte udtagne portion blod bør ikke overstige ca. 12 % af patientens estimerede

blodvolumen.

Behandlingen bør reserveres patienter for hvem, det betragtes som særdeles vigtigt at undgå homolog

blodtransfusion, idet man vurderer fordele/ulemper ved homolog blodtransfusion.

Misbrug

Misbrug hos raske personer kan føre til en voldsom stigning i hæmatokrit. Dette kan føre til livstruende

kardiovaskulære komplikationer.

Hjælpestoffer

NeoRecormon Flerdosis indeholder op til 5,0 mg phenylalanin/hætteglas som hjælpestof. Dette bør

tages i betragtning for patienter som lider af alvorlige former for phenylketonuri.

NeoRecormon i rekonstitueret Flerdosisopløsning indeholder benzylalkohol, som kan forårsage

toksiske reaktioner og anafylaktiske reaktioner hos spædbørn og børn op til 3 år.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. hætteglas og kan derfor

betragtes som ”fri for natrium”.

Sporbarhed af NeoRecormon

For at forbedre sporbarheden af erytropoiese-stimulerende stoffer (ESAs) skal navnet på det ordinerede

ESA tydeligt registreres (eller angives) i patientjournalen.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

De kliniske resultater, der er opnået indtil nu, viser ingen interaktion mellem NeoRecormon og andre

lægemidler.

Dyreeksperimentelle studier viste, at epoetin beta ikke potenserer myelotoksiciteten af cytostatika, såsom

etoposid, cisplatin, cyclofosfamid og fluorouracil.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet:

Dyrestudier viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger på graviditet, embryoets/fostrets

udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3).

Graviditet

Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for epoetin beta under graviditet.

Der skal udvises forsigtighed ved ordination til gravide kvinder.

Amning

Det vides ikke, om epoetin beta udskilles i human mælk.

Der skal besluttes, om amning eller behandling med epoetin beta skal ophøre, idet der tages højde for

fordele ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

NeoRecormon påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Baseret på kliniske studier, der inkluderede 1.725 patienter, forventes omkring 8 % af de patienter, der

bliver behandlet med NeoRecormon at opleve bivirkninger.

Anæmiske patienter med kronisk nedsat nyrefunktion

Den hyppigste bivirkning ved behandling med NeoRecormon er en stigning i blodtrykket eller forværring

af eksisterende hypertension, specielt i tilfælde med hurtig øgning af hæmatokrit (se pkt. 4.4).

Hypertensive kriser med encefalopatilignende symptomer (f.eks. hovedpine og forvirring, sensomotoriske

sygdomme - som taleforstyrrelser, gangforstyrrelser osv. til tonisk-kloniske anfald) kan også forekomme

hos patienter med normalt eller lavt blodtryk (se pkt. 4.4).

Shunttromboser kan forekomme, især hos patienter, som har tendens til hypotension eller hvis

arteriovenøse fistler medfører komplikationer (f.eks. stenoser, aneurismer), se pkt. 4.4. I de fleste tilfælde

ses et fald i serumferritinværdierne samtidig med en stigning i det samlede cellevolumen (se pkt. 4.4).

Yderligere er forbigående øgning af serumkalium og serumphosphat observeret i enkelte tilfælde (se pkt.

4.4).

Der er rapporteret om isolerede tilfælde af neutraliserende antierythropoietin-antistofmedieret PRCA i

forbindelse med NeoRecormonbehandling. I tilfælde af at antierythropoietin-antistofmedieret PRCA

diagnosticeres, skal behandling med NeoRecormon stoppes, og patienten bør ikke skifte til et andet

erythropoietinprotein (se pkt. 4.4).

Bivirkningerne er vist i tabel 1 nedenfor.

Cancerpatienter

Hovedpine og hypertension, som er relateret til behandlingen med epoetin beta, og som kan behandles

med lægemidler, er almindelig (se pkt. 4.4).

Hos nogle patienter, er der observeret et fald i serumjern (se pkt. 4.4).

Kliniske studier har vist en højere frekvens af tromboemboliske hændelser hos cancerpatienter, som

behandles med NeoRecormon, sammenlignet med ubehandlede kontrolgrupper eller placebo. For

patienter behandlet med NeoRecormon er hyppigheden 7 % i forhold til 4 % hos kontrolgruppen. Der

er ingen forøget tromboembolisk mortalitet i forhold til kontrolgruppen.

Bivirkningerne er vist i tabel 2 nedenfor.

Patienter i autologt blodprædonationsprogram

Patienter i autologt blodprædonationsprogram, udviser en lille forøget frekvens i forekomsten af

tromboemboliske hændelser. Der kan dog ikke påvises en sammenhæng med behandling af

NeoRecormon.

I placebokontrollede forsøg var forbigående jernunderskud mere udtalt hos patienter, der blev

behandlet med NoeRecormon end i kontrolgruppen (se pkt. 4.4).

Bivirkningerne er vist i tabel 3 nedenfor.

Svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller fatale, er blevet rapporteret i forbindelse med

epoetinbehandling (se pkt. 4.4).

Tabel over bivirkninger

Bivirkninger er angivet efter MedDRA-systemorganklasse og frekvenskategori.

Frekvenskategorierne er defineret på følgende måde: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100,

<1/10); ikke almindelig (≥1/1.000, <1/100); sjælden (≥1/10.000, <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000);

ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1: Bivirkninger hos patienter med kronisk nyresygdom relateret til behandlingen med

NeoRecormon i kontrollerede, kliniske studier

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Almindelig

Hypertensiv krise

Ikke almindelig

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Blod- og lymfesystem

Shunttrombose

Trombocytose

Sjælden

Meget sjælden

Tabel 2: Bivirkninger hos cancerpatienter relateret til behandling med NeoRecormon i

kontrollerede kliniske studier

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Almindelig

Blod- og lymfesystem

Tromboemboliske

hændelser

Almindelig

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Tabel 3: Bivirkninger hos patienter i autologt blodprædonationsprogram relateret til behandling med

NeoRecormon i kontrollerede kliniske studier.

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I sjældne tilfælde kan der opstå hudreaktioner såsom udslæt, pruritus, urticaria eller reaktioner ved

injektionsstedet i forbindelse med epoetin betabehandling. Der er i meget sjældne tilfælde rapporteret om

overfølsomhedsreaktioner i forbindelse med epoetin betabehandling. I kontrollerede kliniske studier blev

der imidlertid ikke fundet nogen øgning i forekomsten af overfølsomhedsreaktioner.

I meget sjældne tilfælde, især i starten af behandlingen, er influenza-lignende symptomer såsom feber,

kulderystninger, hovedpine, smerter i ekstremiteterne, utilpashed og/eller knoglesmerter blevet

rapporteret i forbindelse med epoetin betabehandling. Disse reaktioner var milde eller moderate og

forsvandt efter få timer eller dage.

Data fra et kontrolleret klinisk forsøg med epoetin alfa eller darbepoetin alfa viste, at hyppigheden for

apopleksi er almindelig).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V

4.9

Overdosering

NeoRecormons terapeutiske margen er meget bred. Selv ved høje serumniveauer er der ikke observeret

symptomer på forgiftning.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler mod anæmi, ATC-kode: B03XA01

Virkningsmekanisme

Erythropoietin er et glykoprotein, der stimulerer dannelsen af erytrocytter fra særlige stamceller. Det

fungerer som mitosestimulerende faktor og differentieringshormon.

Epoetin beta, den aktive substans i NeoRecormon, er identisk i dets aminosyre- og

kulhydratsammensætning med erythropoietin, som er isoleret fra urinen hos patienter med blodmangel.

Den biologiske effekt af epoetin beta er blevet påvist efter intravenøs og subkutan administration hos

forskellige dyrearter

in vivo

(normale og uræmiske rotter, polycytæmiske mus, hunde). Efter indgift af

epoetin beta øges antallet af erytrocytter, Hb-værdien og retikulocytantallet såvel som

optagelseshastigheden.

En forhøjet

H-thymidin optagelse i miltens erythroide forstadier er blevet fundet

in vitro

(musemiltcelle-

kultur) efter inkubation med epoetin beta.

Det kan vises ved hjælp af cellekulturer fra humane knoglemarvsceller, at epoetin beta stimulerer specielt

erythropoiese og ikke påvirker leukopoiese. Cytotoksisk virkning af epoetin beta på knoglemarv eller på

humane hudceller er ikke set.

Efter en enkelt administration af epoetin beta kunne der ikke konstateres nogen virkninger på adfærd eller

lokomotorisk aktivitet hos mus og kredsløbs- eller respirationsfunktion hos hunde.

Klinisk virkning og sikkerhed

I et randomiseret, dobbeltblindet, place-bokontrolleret studie indgik 4.038 patienter med kronisk nyresvigt

(CRF), type 2-diabetes og hæmoglobinniveauer ≤ 11 g/dl, og som ikke var i dialyse. Patienterne fik enten

behandling med darbepoetin alfa for at opnå hæmoglobinniveauer på 13 g/dl eller med placebo (se pkt.

4.4). Studiet nåede ingen af de primære mål

at demonstrere en reduktion af risikoen for død (af alle

årsager), kardiovaskulær morbiditet eller nyresygdom i slutstadiet (ESRD). Analyse af de enkelte

komponenter i de sammensatte endepunker viste følgende hazard ratio (95 % konfidensinterval): død 1,05

(0,92-1,21), apopleksi 1,92 (1,38-2,68), kongestiv hjerteinsufficiens (CHF) 0,89 (0,74-1,08),

myokardieinfarkt (MI) 0,96 (0,75-1,23), indlæggelse for myokardieiskæmi 0,84 (0,55-1,27),

nyresygdom i slutstadiet (ESRD) 1,02 (0,87-1,18).

Puljede

post-hoc

analyser af kliniske studier med ESAs har været udført hos patienter med kronisk

nyreinsufficiens (i dialyse, ikke i dialyse, diabetiske- og ikke-diabetiske patienter). Uafhængigt af

status for diabetes og dialyse blev der observeret en tendens til højere risiko estimater for død af alle

årsager og kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser i forbindelse med højere kumulative ESA-

doser (se pkt. 4.2 og 4.4).

Erythropoietin er en vækstfaktor, som primært stimulerer dannelsen af røde blodceller.

Erythropoietinreceptorer kan også være udtrykt på overfladen af forskellige tumorceller.

Overlevelse og tumorprogression har været undersøgt i fem store kontrollerede studier, som i alt

involverede 2833 patienter. Heraf var fire studier dobbelt-blindede placebo-kontrollerede studier, og et

studie var et ublindet studie. I to af studierne rekrutteredes patienter, som var i kemoterapibehandling.

Den tilstræbte hæmoglobinkoncentration i to studier var > 13 g/dl; i de øvrige studier var den 12 –

14 g/dl. I det ublindede studie var der ingen forskel på total overlevelse for patienter, der blev

behandlet med rekombinant human erythropoietin og kontrolgruppen. I de fire placebo-kontrollerede

studier var hazard ratio for total overlevelse mellem 1,25 og 2,47 i kontrolgruppens favør. Disse

studier har vist en konsistent uforklarlig statistisk signifikant overdødelighed hos patienter, som har

anæmi i følgeskab med diverse almindelige cancerformer, og som har fået rekombinant human

erythropoietin, sammenlignet med kontrolgruppen. Resultatet af samlet overlevelse i studierne kunne

ikke forklares tilfredsstillende med forskelle i hyppigheden af trombose og relaterede komplikationer

mellem de patienter, som fik rekombinant human erytropoietin, og patienterne i kontrolgruppen.

En individuel patientdata-baseret meta-analyse, som inkluderede data fra alle 12 kontrollerede kliniske

studier af anæmiske cancerpatienter, som blev behandlet med NeoRecormon (n=2301), viste en samlet

hazard ratio for overlevelse på 1,13 i kontrolgruppens favør (95 % konfidensinterval: 0,87, 1,46). Hos

patienter med en baseline hæmoglobinkoncentration på ≤ 10 g/dl (n=899) var hazard ratioen for

overlevelse 0,98 (95 % konfidensinterval: 0,68 til 1,40). En øget relativ risiko for tromboemboliske

hændelser blev observeret i den samlede population (RR: 1,62, 95 % konfidensinterval; 1,13, 2,31).

En dataanalyse på patientniveau er også blevet udført for mere end 13.900 cancerpatienter (kemo-,

radio-, kemoradio- eller ingen behandling), som deltog i 53 kontrollerede kliniske studier, som

involverede flere epoetiner. En meta-analyse af data for total overlevelse gav et hazard ratio

punktestimat på 1,06 til fordel for kontrolgruppen (95% konfidensinterval: 1,00, 1,12; 53 forsøg og

13.933 patienter) og for cancerpatienter, som fik kemoterapi, var hazard ratio for total overlevelse 1,04

(95% konfidensinterval: 0,97, 1,11; 38 forsøg og 10.441 patienter). Meta-analyser indikerer også

konsekvent en signifikant øget relativ risiko for tromboemboliske hændelser hos cancerpatienter, som

får rekombinant humant erythropoietin (se pkt. 4.4).

Under behandling med rHuEPO optrådte der i meget sjældne tilfælde neutraliserende

anti-erytropoietinantistoffer med eller uden

pure red cell aplasi

a (PRCA).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetiske studier hos raske, frivillige personer og hos uræmiske patienter viser, at halveringstiden

af intravenøst administreret epoetin beta er mellem 4 og 12 timer, og at fordelingsvolumenet svarer til 1-2

gange plasmavolumenet. Tilsvarende resultater er blevet fundet i dyreeksperimenter hos uræmiske og

normale rotter.

Efter subkutan administration med epoetin beta hos uræmiske patienter resulterer den protraherede

absorption i et serumkoncentrationsniveau, hvorved maksimumkoncentrationen nås efter et gennemsnit på

12-28 timer. Halveringstiden for beta-fasen (eliminationsfasen) er højere end efter intravenøs

administration med et gennemsnit på 13-28 timer.

Epoetin beta's biotilgængelighed efter subkutan administration er mellem 23 og 42 % sammenlignet med

intravenøs administration.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De præ-kliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle undersøgelser

af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og reproduktionstoksicitet.

En karcinogenicitetsundersøgelse med homologt erythropoietin i mus viste ingen tegn på proliferativt eller

carcinogent potentiale.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lyofilisat

Urea,

Natriumchlorid,

Polysorbat 20,

Natriumdihydrogenphosphat,

Dinatriumhydrogenphosphat,

Calciumchlorid,

Glycin,

L-Leucin,

L-Isoleucin,

L-Threonin,

L-Glutaminsyre,

L-Phenylalanin

Solvens

Benzylalkohol,

Benzalkoniumchlorid,

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6

(indholdet i den medfølgende solvensampul).

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Kemisk og fysisk stabilitet af den rekonstituerede opløsning er vist for én måned ved 2 °C - 8 °C. Fra

et mikrobiologisk synspunkt kan den rekonstituerede opløsning efter åbning opbevares i højst én

måned ved 2 °C – 8 °C. Andre opbevaringstider og –forhold fra rekonstituering til anvendelse er

brugerens ansvar.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Opbevar hætteglasset i originalemballage, beskyttet mod lys.

Med henblik på ambulant anvendelse kan patienten tage det ikke rekonstituerede lægemiddel ud af

køleskabet og opbevare det ved stuetemperatur (op til 25 °C) i en enkelt periode på højst 5 dage.

Opbevaring af den rekonstituerede opløsning uden for køleskabet bør begrænses til den tid, der er

nødvendig for at forberede injektionen.

Opbevaringsbetingelser for det rekonstituerede lægemiddel, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Lyofilisat. Hætteglas (type I-glas) med en prop (af teflonbelagt gummi). Solvens: 10 ml ampul (type I-

glas).

Pakning med 1 hætteglas indeholdende 50.000 IE epoetin beta, 1 ampul indeholdende 10 ml solvens, 1

device til rekonstituering og optrækning, 1 nål (21G2, rustfri stål), og 1 engangssprøjte (polypropylen

og polyethylen).

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

NeoRecormon Flerdosis leveres som lyofilisat til injektionvæske, opløsning i hætteglas, der opløses med

indholdet af medfølgende solvens ampul som angivet nedenfor.

Kun klare eller svagt opaliserende,

farveløse opløsninger, der er fri for synlige partikler, må injiceres. Anvend ikke glasmateriale til injektion,

anvend kun plastmaterialer.

Dette er et Flerdosis præparat, hvor forskellige enkeltdoser kan udtages fra, i en periode på 1 måned efter

rekonstitution. For at undgå risiko for kontaminering af indholdet skal der altid anvendes aseptisk teknik

(f.eks. sterile engangssprøjter og engangsnåle til administration af hver dosis) og brugervejledningen

nedenfor følges nøje. Gummiforseglingen på overføringsnålen desinficeres med alkohol før hver

enkeltdosis udtages for at forhindre kontaminering af indholdet på grund af gentagne indføringer af nålen.

Tilberedning af NeoRecormon Flerdosis injektionsvæske

(1)

Tag hætteglasset med den frysetørrede substans ud af pakningen. Skriv dato for rekonstitution og

udløb på etiketten (udløber 1 måned efter rekonstitution).

(2)

Fjern plastikhætten fra hætteglasset.

(3)

Desinficer gummiproppen med sprit.

(4)

Tag devicet til rekonstituering og optrækning (som tillader udveksling af steril luft) ud af æsken og

fjern beskyttelseshætten fra spidsen.

(5)

Sæt devicet på hætteglasset. Der lyder et klik, når det sidder korrekt

(6)

. Sæt den grønne nål på sprøjten fra pakningen og fjern nålens beskyttelseshætte.

(7)

Hold OPC (One-Point-Cut) ampullen med det blå mærke opad. Ryst eller knips på ampullen så al

væsken løber ned i selve ampullen. Hold ampullen og tag omkring ampulhalsen og bræk den af væk fra

dig selv. Træk al solvens op i sprøjten. Desinficer gummiproppen på devicet med sprit.

(8)

Stiknålen ned igennem forseglingen til en dybde af ca. 1 cm og injicer langsomt solvensen ned i

hætteglasset. Fjern derefter sprøjte (med nål) fra devicet.

(9)

Hætteglasset vendes forsigtigt, indtil lyofilisatet er opløst. Ryst ikke. Kontroller, at opløsningen er klar,

farveløs og praktisk taget fri for partikler. Sæt beskyttelseshætten på toppen af device.

(10)

Før og efter rekonstitueringen skal NeoRecormon Flerdosis opbevares i køleskab ved 2 ºC – 8 ºC

Tilberedning af en enkelt injektion

(1)

Før udtagning af hver dosis desinficeres gummiproppen på devicet med sprit .

(2)

Sæt en 27 G nål på en passende engangssprøjte (maks. 1 ml).

(3)

Fjern nålens beskyttelseshætte og tryk nålen gennem gummiproppen på devicet. Træk

NeoRecormoninjektionsvæske op i sprøjten,.Uddriv luften i sprøjten over i hætteglasset og juster

mængden af NeoRecormoninjektionsvæske i sprøjten til den dosis, der er ordineret. Derefter fjernes

sprøjten (med nål) fra devicet.

(4)

Erstat nålen med en ny. Den nye nål bør have den størrelse, som normalt anvendes til injektion.

(5)

Fjern nålens beskyttelseshætte og fjern forsigtigt luft fra nålen ved at holde sprøjten lodret og forsigtigt

presse stemplet opad, indtil en dråbe kommer til syne ved nålens spids.

Ved subkutan injektion: Aftør huden på injektionsstedet med en spritswap. Dan en hudfold ved at klemme

huden mellem tommel- og pegefinger. Stik nålen i hudfolden med en hurtig og fast bevægelse. Injicer

NeoRecormonopløsningen. Træk nålen hurtigt ud og pres en tør steril gaze over injektionsstedet.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

EU/1/97/031/019

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 16 juli 1997

Dato for sidste fornyelse: 16 juli 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

NeoRecormon 500 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

NeoRecormon 2.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

NeoRecormon 3.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

NeoRecormon 4.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

NeoRecormon 5.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

NeoRecormon 6.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

NeoRecormon 10.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

NeoRecormon 20.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

NeoRecormon 30.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

NeoRecormon 500 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

En fyldt injektionssprøjte med 0,3 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 500 internationale

enheder (IE) svarende til 4,15 mikrogram epoetin beta* (rekombinant humant erythropoietin).

En ml injektionsvæske, opløsning indeholder 1667 IE epoetin beta.

NeoRecormon 2.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

En fyldt injektionssprøjte med 0,3 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 2.000 internationale

enheder (IE) svarende til 16,6 mikrogram epoetin beta* (rekombinant humant erythropoietin).

En ml injektionsvæske, opløsning indeholder 6667 IE epoetin beta.

NeoRecormon 3.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

En fyldt injektionssprøjte med 0,3 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 3.000 internationale

enheder (IE) svarende til 24,9 mikrogram epoetin beta* (rekombinant humant erythropoietin).

En ml injektionsvæske, opløsning indeholder 10.000 IE epoetin beta.

NeoRecormon 4.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

En fyldt injektionssprøjte med 0,3 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 4.000 internationale

enheder (IE) svarende til 33,2 mikrogram epoetin beta* (rekombinant humant erythropoietin).

En ml injektionsvæske, opløsning indeholder 13.333 IE epoetin beta.

NeoRecormon 5.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

En fyldt injektionssprøjte med 0,3 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 5.000 internationale

enheder (IE) svarende til 41,5 mikrogram epoetin beta* (rekombinant humant erythropoietin).

En ml injektionsvæske, opløsning indeholder 16.667 IE epoetin beta.

NeoRecormon 6.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

En fyldt injektionssprøjte med 0,3 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 6.000 internationale

enheder (IE) svarende til 49,8 mikrogram epoetin beta* (rekombinant humant erythropoietin).

En ml injektionsvæske, opløsning indeholder 20.000 IE epoetin beta.

NeoRecormon 10.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

En fyldt injektionssprøjte med 0,6 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 10.000 internationale

enheder (IE) svarende til 83 mikrogram epoetin beta* (rekombinant humant erythropoietin).

En ml injektionsvæske, opløsning indeholder 16.667 IE epoetin beta.

NeoRecormon 20.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

En fyldt injektionssprøjte med 0,6 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 20.000 internationale

enheder (IE) svarende til 166 mikrogram epoetin beta* (rekombinant humant erythropoietin).

En ml injektionsvæske, opløsning indeholder 33.333 IE epoetin beta.

NeoRecormon 30.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

En fyldt injektionssprøjte med 0,6 ml injektionsvæske, opløsning indeholder 30.000 internationale

enheder (IE) svarende til 250 mikrogram epoetin beta* (rekombinant humant erythropoietin).

En ml injektionsvæske, opløsning indeholder 50.000 IE epoetin beta.

*Produceret i ovarieceller fra kinesisk hamster (KHO) ved rekombinant DNA-teknologi.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Phenylalanin (op til 0,3 mg/injektionssprøjte)

Natrium (mindre end 1 mmol/injektionssprøjte)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Farveløs, klar til let opaliserende opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

NeoRecormon er indiceret til:

behandling af symptomatisk anæmi i forbindelse med kronisk nyresvigt (CRF) hos voksne og

pædiatriske patienter.

forebyggelse af anæmi hos præmature børn med en fødselsvægt på 750-1500 g og en

svangerskabsalder på mindre end 34 uger.

behandling af symptomatisk anæmi hos voksne patienter med non-myeloide maligne sygdomme,

der behandles med kemoterapi.

at øge udbyttet af autologt blod for patienter i et prædonationsprogram.

NeoRecormons anvendelse til denne indikation må afvejes overfor en rapporteret forøget risiko for

tromboemboliske tilfælde. Behandlingen bør kun gives til patienter med moderat anæmi

(hæmoglobinværdien 10 - 13 g/dl [6,21 - 8,07 mmol/l] og ingen jernmangel), hvis

blodopbevaringsprocedure ikke er tilgængelig eller er utilstrækkelig, når det planlagte store

kirurgiske indgreb kræver en stor mængde blod (4 eller flere blodportioner for kvinder eller 5 eller

flere portioner for mænd). Se pkt. 5.1

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandling med NeoRecormon bør initieres af speciallæge med erfaring i ovennævnte indikationer. Det

anbefales, at den første dosis administreres under lægeligt opsyn, idet enkelte overfølsomhedsreaktioner er

observeret.

Dosering

Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne og pædiatriske patienter med kronisk nyresvigt:

Anæmiske symptomer og følgesygdomme kan variere med alder, køn og samlet sygdomsbelastning: en

læges evaluering af den enkelte patients kliniske forløb og tilstand er nødvendig. NeoRecormon bør

administreres enten subkutant eller intravenøst for at øge hæmoglobinkoncentration til højst 12 g/dl

(7,5 mmol/l). Subkutan anvendelse foretrækkes til patienter, som ikke er i hæmodialyse, for at undgå

perforering af de perifere vener. Hvis injektionsvæsken administreres intravenøst, skal den injiceres over

ca. 2 minutter, f.eks. til hæmodialysepatienter via den arteriovenøse fistel efter afsluttet dialyse.

På grund af intra-patientvariabilitet kan der til tider observeres individuelle hæmoglobinværdier over

og under det ønskede hæmoglobinniveau. Hæmoglobinvariabilitet bør håndteres ved at styre dosis,

med det tilstræbte hæmoglobininterval på 10 g/dl (6,2 mmol/l) til 12 g/dl (7,5 mmol/l) taget i

betragtning. Et vedvarende forhøjet hæmoglobinniveau over 12 g/dl (7,5 mmol/l) bør undgås.

Vejledning for passende dosisjustering, når der er observeret hæmoglobinværdier over 12 g/dl

(7,5 mmol/l), er beskrevet nedenfor.

En stigning i hæmoglobin på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en 4 ugers periode bør undgås. Hvis

dette forekommer, bør passende dosisjustering udføres som foreskrevet. Dosis bør reduceres med cirka

25 %, hvis hastigheden for stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2 g/dl (1,25 mmol/l)

på en måned, eller hvis hæmoglobinniveauet stiger og nærmer sig 12 g/dl (7,45 mmol/l). Hvis

hæmoglobinniveauet fortsætter med at stige, bør behandlingen afbrydes, indtil hæmoglobinniveauet

begynder at falde. På dette tidspunkt bør behandlingen genoptages med en dosis svarende til cirka

25 % under den forrige administrerede dosis.

Patienterne bør monitoreres nøje for at sikre, at den laveste godkendte effektive dosis af

NeoRecormon der kan kontrollere de anæmiske symptomer i tilstrækkelig grad, anvendes, mens en

hæmoglobin-koncentration under eller på 12 g/dl (7,45 mmol) opretholdes.

Der skal udvises forsigtighed ved øgning af NeoRecormon-dosis hos patienter med kronisk

nyreinsufficiens. Hos patienter med ringe hæmoglobinrespons på NeoRecormon, bør alternative

forklaringer på det ringe respons overvejes (se pkt. 4.4 og 5.1).

For patienter med hypertension eller eksisterende kardiovaskulær, cerebrovaskulær eller perifer vaskulær

sygdom bør den ugentlige stigning i hæmoglobinkoncentrationen og den tilstræbte

hæmoglobinkoncentrationen fastsættes individuelt, med det kliniske billede taget i betragtning.

Behandling med NeoRecormon opdeles i 2 faser:

Korrektionsfase

Subkutan injektion:

Initialdosis er 3 x 20 IE/kg legemsvægt pr. uge. Doseringen kan øges hver 4. uge med 3 x 20 IE/kg

pr. uge, hvis forøgelsen af hæmoglobinkoncentrationen ikke er tilstrækkelig (<0,25 g/dl pr. uge).

Den ugentlige dosis kan også deles i daglige doser.

Intravenøs injektion:

Den initiale dosis er 3 x 40 IE/kg pr. uge. Dosis kan efter 4 uger øges til 3 x 80 IE/kg pr. uge - og

kan om nødvendigt yderligere øges 3 x 20 IE/kg pr. uge med intervaller på en måned.

For begge administrationsveje må den maksimale dosis ikke overskride 720 IE/kg pr. uge.

Vedligeholdelsesfase

For at vedligeholde et hæmoglobinniveau på mellem 10 - 12 g/dl skal dosis initialt reduceres til halvdelen

af den tidligere administrerede mængde. Som følge heraf skal doseringen tilpasses med intervaller på 1

eller 2 uger individuelt for hver patient (vedligeholdelsesdosis).

I tilfælde af subkutan administration kan den ugentlige dosis indgives som en enkelt injektion om ugen

eller som inddelte doser tre eller syv gange om ugen. Patienter, der er stabile på én gang ugentlig dosering,

kan skifte til at få administration hver anden uge. I dette tilfælde er en dosisforøgelse nødvendig.

Resultater af kliniske studier hos børn har vist, at NeoRecormon-doser skal være højere, jo yngre

patienterne er. Ikke desto mindre bør det anbefalede doseringsskema følges, idet det individuelle respons

kan ikke forudsiges.

Behandling med NeoRecormon er sædvanligvis en langvarig behandling. Den kan dog om nødvendigt

afbrydes på ethvert tidspunkt. Data for den én gang ugentlige dosering er baseret på kliniske studier med

en behandlingsvarighed på 24 uger.

Forebyggelse af anæmi hos præmature:

Subkutan administration med en dosis på 3 x 250 IE/kg legemsvægt pr. uge. For tidligt fødte børn, som

før start af behandling med NeoRecormon har modtaget transfusion oplever nok ikke helt den samme

virkning som ikke transfunderede børn. .Den anbefalede behandlingslængde er 6 uger.

Behandling af symptomatisk kemoterapi-induceret anæmi hos cancerpatienter:

NeoRecormon bør administreres subkutant til patienter med anæmi (f.eks. med en

hæmoglobinkoncentration ≤10 g/dl (6,2 mmol/l)). Anæmiske symptomer og følgesygdomme kan variere

med alder, køn og samlet sygdomsbelastning: en læges evaluering af den enkelte patients kliniske forløb

og tilstand er nødvendig.

Den ugentlige dosis kan gives som én injektion ugentligt, eller den kan deles og gives 3-7 gange

ugentligt.

Den anbefalede initialdosis er 30.000 IE om ugen (dette svarer omtrent til 450 IE/kg/uge beregnet med

gennemsnitsvægten for en patient).

På grund af intra-patientvariabilitet kan der hos en patient til tider observeres individuelle

hæmoglobinværdier over og under det ønskede hæmoglobinniveau. Hæmoglobinvariabilitet bør

håndteres ved at styre dosis, med det tilstræbte hæmoglobininterval på 10 g/dl (6,2 mmol/l) til 12 g/dl

(7,5 mmol/l) taget i betragtning. Et vedvarende forhøjet hæmoglobinniveau over 12 g/dl (7,5 mmol/l)

bør undgås. Vejledning for passende dosisjustering, når der er observeret hæmoglobinværdier over

12 g/dl (7,5 mmol/l), er beskrevet nedenfor.

Hvis hæmoglobinniveauet efter fire ugers behandling er steget med mindst 1 g/dl (0,62 mmol/l), bør

den anvendte dosis bibeholdes. Hvis hæmoglobinniveauet ikke er steget med mindst 1 g/dl

(0,62 mmol/l), bør det overvejes at fordoble den ugentlige dosis. Hvis hæmoglobinniveuaet efter otte

ugers behandling ikke er steget med mindst 1 g/dl (0,62 mmol/l), anses respons for usandsynligt, og

behandlingen bør afbrydes.

Behandlingen bør fortsættes i op til fire uger efter endt kemoterapi.

Den maksimale dosis bør ikke overstige 60.000 IE/uge.

Når den enkelte patient har nået det terapeutiske mål, bør dosis reduceres med 25-50 % for at fastholde

hæmoglobinniveauet. Passende dosistitrering bør overvejes.

Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 12 g/dl (7,5 mmol/l) bør dosis reduceres med cirka 25-

50 %. Behandling med NeoRecormon bør midlertidigt afbrydes, hvis hæmoglobinniveauet overstiger

13 g/dl (8,1 mmol/l). Efter hæmoglobinniveauet er faldet til 12 g/dl (7,5 mmol/l) eller lavere, bør

behandlingen genoptages med en cirka 25 % lavere dosis end den tidligere dosis.

Hvis stigningen i hæmoglobinniveauet er højere end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, bør dosis

reduceres med 25-50 %.

Patienterne bør monitoreres nøje for at sikre, at den lavest godkendte dosis af NeoRecormon anvendes

til at sørge for tilstrækkelig kontrol af de anæmiske symptomer.

Behandling for at øge udbyttet ved autolog blodtransfusion:

Opløsning indgives intravenøst over ca. 2 minutter eller subkutant.

NeoRecormon indgives 2 gange ugentlig i 4 uger. I de situationer, hvor patientens hæmatokrit tillader

blodtapning, dvs. hæmatokrit over 33 % administreres NeoRecormon umiddelbart efter blodtapning.

Igennem hele behandlingsperioden må man ikke overskride en hæmatokrit på 48 %.

Dosis må fastlægges af kirurgen individuelt fra patient til patient som en funktion af den krævede mængde

prædoneret blod og den endogene reserve af røde blodlegemer:

Den krævede mængde prædoneret blod afhænger at forventet blodtab, brug af blodbevarende

procedure og patientens fysiske tilstand.

Denne mængde bør svare til, hvad der forventes at være sufficient for at undgå homolog

blodtransfusion.

Den krævede mængde prædoneret blod udtrykkes i enheder, hvor en enhed i nomogrammet er

ækvivalent med 180 ml røde blodlegemer.

Muligheden for at afgive blod afhænger hovedsagelig af patientens blodvolumen og hæmatokrit.

Begge faktorer bestemmer den til rådighed værende mængde af røde blodlegemer, som kan

beregnes i henhold til følgende formel:

Endogen reserve af røde blodlegemer = blodvolumen (ml) x (hæmatokrit - 33) ÷ 100

Kvinder:

blodvolumen (ml) = 41 (ml/kg) x legemsvægt (kg) + 1200 (ml)

Mænd:

blodvolumen (ml) = 44 (ml/kg) x legemsvægt (kg) + 1600 (ml)

(Legemsvægt > 45 kg)

Indikationen for behandling med NeoRecormon og den enkelte dosis bør fastlægges ud fra den krævede

mængde prædoneret blod og den endogene reserve af røde blodlegemer i henhold til følgende figurer:

Kvinder

Mænd

Krævede mængde prædoneret blod

Krævede mængde prædoneret blod

[enheder]

[enheder]

Endogen reserve af røde blodlegemer [ml]

Endogen reserve af røde blodlegemer [ml]

Den på ovennævnte måde beregnede dosis indgives 2 gange om ugen i 4 uger. Maksimal dosis må ikke

overstige 1600 IE/kg legemsvægt pr. uge ved intravenøs eller 1200 IE/kg pr. uge ved subkutan

administration.

Administration

NeoRecormon i fyldt injektionssprøjte er klar til brug. Kun klare eller svagt opaliserende, farveløse

opløsninger, der er fri for synlige partikler, må injiceres.

NeoRecormon i fyldt injektionssprøjte er et sterilt produkt men uden konserveringsmiddel. Der må under

ingen omstændigheder administreres mere end én dosis per sprøjte. Lægemidlet er kun til engangsbrug.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Dårligt reguleret hypertension.

For indikationen “øgning af udbyttet ved autolog blodtransfusion”: Myokardieinfarkt eller apopleksi i

den forudgående måned af behandlingen, ustabil angina pectoris, øget risiko for dyb venetrombose

såsom venøs trombolytisk sygdom i anamnesen.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

NeoRecormon bør bruges med forsigtighed ved tilstedeværelse af refraktær anæmi med et øget antal

umodne celler, epilepsi, trombocytose og kronisk leversygdom. Folinsyre og vitamin B

mangel bør

udelukkes, da de nedsætter NeoRecormon's virkning.

Der skal udvises forsigtighed ved øgning af NeoRecormon-dosis hos patienter med kronisk

nyreinsufficiens, da høje kumulative doser af epoetin kan være associeret med en øget risiko for død

og alvorlige kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser. Hos patienter med ringe

hæmoglobinrespons på epoetiner, bør alternative forklaringer på det ringe respons overvejes (se pkt.

4.2 og 5.1).

For at sikre effektiv erythropoiesis, skal jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandlingen.

Behandling med jernsupplement kan blive nødvendig og skal i så fald udføres i henhold til gældende

terapeutiske retningslinjer.

Alvorlig aluminium intoksikation som følge af behandling for nyresvigt kan kompromittere virkningen af

NeoRecormon.

Indikation for behandling med NeoRecormon af nefrosklerotiske patienter, som endnu ikke får dialyse,

skal fastlægges individuelt, da en mulig acceleration af progredierende nyresvigt ikke kan udelukkes.

Pure red cell aplasia (PRCA)

PRCA forårsaget af neutraliserende antierythropoietin-antistoffer er blevet rapporteret i forbindelse

med erythropoietinterapi, herunder NeoRecormon. Disse antistoffer har vist sig at kunne krydsreagere

med alle erythropoietinproteiner, og patienter, for hvem der er mistanke om eller påvist

neutraliserende antistoffer overfor erythropoietin, skal ikke skifte til NeoRecormon (se pkt. 4.8).

PRCA hos patienter med hepatitis C

Et paradoksalt fald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi associeret med lave reticulocyttal skal

medføre, at behandling med epoetin straks ophører og anti-erythropoietin-antistofmåling udføres. Der

er rapporteret tilfælde hos patienter med hepatitis C, som har været behandlet med interferon og

ribavirin, når epoetiner er anvendt samtidigt. Epoetiner er ikke godkendt til behandling af anæmi i

forbindelse med hepatitis C.

Blodtryksmonitorering

Stigning i blodtrykket eller forværring af eksisterende forhøjet blodtryk, især i tilfælde af hurtig

stigning i hæmatokrit, kan forekomme. Denne stigning i blodtrykket kan behandles medicinsk. Hvis

stigningen i blodtrykket ikke kan kontrolleres medicinsk, kan en forbigående afbrydelse af

NeoRecormonbehandlingen anbefales. Især i begyndelsen af behandlingen anbefales det at kontrollere

blodtrykket regelmæssigt, også mellem dialyser. Hypertensive kriser med encephalopati-lignende

symptomer kan forekomme, hvilket kræver umiddelbar opmærksomhed af en læge og intensiv

medicinsk behandling. Opmærksomheden skal i særdeleshed henledes på pludseligt opståede

migrænelignende hovedpiner, som et muligt advarselssignal.

Svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller fatale, er blevet rapporteret i forbindelse med

epoetinbehandling (se pkt. 4.8). Der er observeret flere svære tilfælde med langtidsvirkende epoetiner.

Ved ordineringen bør patienterne gøres opmærksomme på tegn og symptomer og monitoreres nøje for

hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, som tyder på sådanne reaktioner, skal

NeoRecormon straks seponeres, og en alternativ behandling skal overvejes. Hvis patienten har

udviklet en svær kutan bivirkning såsom Stevens-Johnsons syndrom (SJS) eller toksisk epidermal

nekrolyse (TEN) på grund af brugen af NeoRecormon, må behandling med erytropoiese-stimulerende

stoffer (ESAs) ikke genoptages hos denne patient på noget tidspunkt.

Kronisk nyresvigt

Under behandlingen med NeoRecormon kan der hos patienter med

kronisk nyresvigt

forekomme en

moderat dosisafhængig stigning i trombocyttallet indenfor referenceintervallet, specielt efter

intravenøs administration. Den forsvinder under fortsat behandling. Det anbefales, at trombocyttallet

kontrolleres regelmæssigt under de første 8 ugers behandling.

Hæmoglobinkoncentration

Hos patienter med kronisk nyresvigt bør vedligeholdelses-hæmoglobinkoncentrationen ikke overstige

den øvre grænse for den tilstræbte hæmoglobinkoncentration, som anbefales i pkt. 4.2. I kliniske

studier blev der observeret en øget risiko for dødsfald og alvorlige kardiovaskulære hændelser eller

cerebrovaskulære hændelser, inklusive apopleksi, når erythropoiese-stimulerende stoffer (ESAs) blev

administreret for at opnå en hæmoglobinkoncentration over 12 g/dl (7,5 mmol/l).

Kontrollerede kliniske studier har ikke vist signifikante fordele, der kan tilskrives administration af

epoetiner, når hæmoglobinkoncentrationen øges over niveauet, som er nødvendigt for at kontrollere

anæmisymptomerne og for at undgå blodtransfusion.

Hos præmature børn kan der forekomme en lille stigning i trombocyttallet, specielt op til 12-14 dages

alderen. Derfor bør trombocyttallet kontrolleres regelmæssigt.

Virkninger på tumorvækst

Epoetiner er vækstfaktorer, som primært stimulerer produktionen af røde blodceller.

Erythropoietinreceptorer kan være udtrykt på overfladen af forskellige tumorceller. Som for alle

vækstfaktorer er der bekymring for, at epoetiner kan stimulere tumorvækst. I adskillige kontrollerede

studier har epoetiner ikke vist at kunne forbedre total overlevelse eller mindske risikoen for

tumorprogression hos patienter, der har anæmi i forbindelse med cancer.

Anvendelse af NeoRecormon og andre erytropoiesisstimulerende stoffer (ESAs) i kontrollerede

kliniske studier har vist:

At tiden til tumorprogression var forkortet hos patienter, som har fremskreden hoved- og

halscancer, og som får strålebehandling, når disse stoffer blev administreret for at opnå en

hæmoglobinkoncentration højere end 14 g/dl (8,7 mmol/l)

At total overlevelse var mindsket, og dødsfald var øget pga. sygdomsprogression efter 4

måneder hos patienter, som har metastatisk brystkræft, og som får kemoterapi, når disse stoffer

blev administreret for at opnå en hæmoglobinkoncentration på 12 – 14 g/dl (7,5 - 8,7 mmol/l)

At risiko for dødsfald var øget hos patienter, som har en aktiv malign sygdom, og som hverken

får kemoterapi eller strålebehandling, når disse stoffer blev administreret for at opnå en

hæmoglobinkoncentration på 12 g/dl (7,5 mmol/l). ESAs er ikke indiceret til denne

patientpopulation.

Set i lyset af ovenstående bør blodtransfusion i visse kliniske situationer være den fortrukne

behandling for at styre anæmien i patienter med cancer. Beslutningen om at administrere

rekombinante erythropoietiner bør bygge på en fordel-risiko-analyse med deltagelse af den enkelte

patient. Analysen bør tage hensyn til den specifikke kliniske kontekst. De faktorer, som bør overvejes i

denne analyse, bør inkludere typen af tumor og dens stadie, graden af anæmi, forventet levealder,

patientens behandlingsomgivelser og patientens præference (se pkt. 5.1).

Der kan forekomme forhøjet blodtryk under behandlingen, som kan behandles med lægemidler. Det

anbefales derfor at kontrollere blodtrykket specielt i begyndelsen af behandlingen hos cancerpatienter.

Blodpladeantal og hæmoglobinniveau bør monitoreres regelmæssigt hos cancerpatienter.

Hos patienter i et autologt blod-prædoneringsprogram kan der forekomme en stigning i

trombocyttallet, for det meste indenfor referenceområdet. Derfor anbefales det, at trombocyttallet hos

disse patienter kontrolleres mindst én gang om ugen. Hvis trombocyttallet stiger med mere end

150 x 10

/l, eller hvis trombocyttallet stiger til over øvre referencegrænse, skal behandlingen med

NeoRecormon afbrydes.

Hos præmature spædbørn

kan en potentiel risiko for, at erytropoietin forårsager retinopati, ikke

udelukkes. Derfor skal der udvises forsigtighed og valg af behandling skal opvejes mod den

potentielle fordel og risiko ved denne behandling og ved alternative muligheder.

Under behandling med NeoRecormon er det på grund af øget erytrocytvolumenfraktion ofte

nødvendigt at øge heparindosis under hæmodialyse hos patienter med kronisk nyresvigt. Okklusion af

dialysesystemet er mulig, hvis hepariniseringen ikke er optimal.

Tidlig fistelomlægning og tromboseprofylakse ved administration af f.eks. acetylsalicylsyre bør

overvejes hos patienter med kronisk nyresvigt, hvor der er risiko for fisteltrombose.

Kalium- og phosphatværdien i serum skal kontrolleres regelmæssigt under behandlingen med

NeoRecormon. Hos få uræmiske patienter ved behandling med NeoRecormon er der rapporteret forhøjet

kaliumniveau, skønt årsagssammenhængen ikke er klarlagt. Iagttages et forhøjet og stigende kalium

niveau, bør det overvejes at indstille behandling med NeoRecormon, indtil niveauet igen er normaliseret.

Ved anvendelse af NeoRecormon i et autologt prædonationsprogram skal de officielle retningslinjer for

principper ved blodtransfusion følges i særdeleshed:

kun patienter med hæmatokrit

33 % (hæmoglobin

11 g/dl [6,83 mmol/l]) bør behandles,

specielle hensyn skal tages til patienter med en legemsvægt under 50 kg,

den enkelte udtagne portion blod bør ikke overstige ca. 12 % af patientens estimerede

blodvolumen.

Behandlingen bør reserveres patienter for hvem, det betragtes som særdeles vigtigt at undgå homolog

blodtransfusion, idet man vurderer fordele/ulemper ved homolog blodtransfusion.

Misbrug

Misbrug hos raske personer kan føre til en voldsom stigning i hæmatokrit. Dette kan føre til livstruende

kardiovaskulære komplikationer.

Hjælpestoffer

NeoRecormon i fyldt injektionssprøjte indeholder 0,3 mg phenylalanin/injektionssprøjte som

hjælpestof. Dette bør tages i betragtning for patienter som lider af alvorlige former for phenylketonuri

.

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. fyldt injektionssprøjte og kan

derfor betragtes som ”fri for natrium”.

Sporbarhed af NeoRecormon

For at forbedre sporbarheden af erytropoiese-stimulerende stoffer (ESAs) skal navnet på det

ordinerede ESA tydeligt registreres (eller angives) i patientjournalen.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

De kliniske resultater, der er opnået indtil nu, viser ingen interaktion mellem NeoRecormon og andre

lægemidler.

Dyreeksperimentelle studier viste, at epoetin beta ikke potenserer myelotoksiciteten af cytostatika, såsom

etoposid, cisplatin, cyclofosfamid og fluorouracil.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

Dyrestudier viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger på graviditet, embryoets/fostrets

udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3).

Graviditet

Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for epoetin beta under graviditet.

Der skal udvises forsigtighed ved ordination til gravide kvinder.

Amning

Det vides ikke, om epoetin beta udskilles i human mælk.

Der skal besluttes, om amning eller behandling med epoetin beta skal ophøre, idet der tages højde for

fordele ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

NeoRecormon påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen:

Baseret på kliniske studier, der inkluderede 1.725 patienter, forventes omkring 8 % af de patienter, der

bliver behandlet med NeoRecormon at opleve bivirkninger.

Anæmiske patienter med kronisk nedsat nyrefunktion

Den hyppigste bivirkning ved behandling med NeoRecormon er en stigning i blodtrykket eller forværring

af eksisterende hypertension, specielt i tilfælde med hurtig øgning af hæmatokrit (se pkt. 4.4).

Hypertensive kriser med encefalopatilignende symptomer (f.eks. hovedpine og forvirring, sensomotoriske

sygdomme - som taleforstyrrelser, gangforstyrrelser osv. til tonisk-kloniske anfald) kan også forekomme

hos patienter med normalt eller lavt blodtryk (se pkt. 4.4).

Shunttromboser kan forekomme, især hos patienter, som har tendens til hypotension eller hvis

arteriovenøse fistler medfører komplikationer (f.eks. stenoser, aneurismer), se pkt. 4.4. I de fleste tilfælde

ses et fald i serumferritinværdierne samtidig med en stigning i det samlede cellevolumen (se pkt. 4.4).

Yderligere er forbigående øgning af serumkalium og serumphosphat observeret i enkelte tilfælde (se pkt.

4.4).

Der er rapporteret om isolerede tilfælde af neutraliserende antierythropoietin-antistofmedieret PRCA i

forbindelse med NeoRecormonbehandling. I tilfælde af at antierythropoietin-antistofmedieret PRCA

diagnosticeres, skal behandling med NeoRecormon stoppes, og patienten bør ikke skifte til et andet

erythropoietinprotein (se pkt. 4.4).

Bivirkningerne er vist i tabel 1 nedenfor.

Cancerpatienter

Hovedpine og hypertension, som er relateret til behandlingen med epoetin beta, og som kan behandles

med lægemidler, er almindelig (se pkt. 4.4).

Hos nogle patienter, er der observeret et fald i serumjern (se pkt. 4.4).

Kliniske studier har vist en højere frekvens af tromboemboliske hændelser hos cancerpatienter, som

behandles med NeoRecormon, sammenlignet med ubehandlede kontrolgrupper eller placebo. For

patienter behandlet med NeoRecormon er hyppigheden 7 % i forhold til 4 % hos kontrolgruppen. Der

er ingen forøget tromboembolisk mortalitet i forhold til kontrolgruppen.

Bivirkningerne er vist i tabel 2 nedenfor.

Patienter i autologt blodprædonationsprogram

Patienter i autologt blodprædonationsprogram, udviser en lille forøget frekvens i forekomsten af

tromboemboliske hændelser. Der kan dog ikke påvises en sammenhæng med behandling af

NeoRecormon.

I placebokontrollede forsøg var forbigående jernunderskud mere udtalt hos patienter, der blev

behandlet med NeoRecormon end i kontrolgruppen (se pkt. 4.4).

Bivirkningerne er vist i tabel 3 nedenfor.

Svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller fatale, er blevet rapporteret i forbindelse med

epoetinbehandling (se pkt. 4.4).

Tabel over bivirkninger.

Bivirkninger er angivet efter MedDRA-systemorganklasse og frekvenskategori.

Frekvenskategorierne er defineret på følgende måde: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100,

<1/10); ikke almindelig (≥1/1.000, <1/100); sjælden (≥1/10.000, <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000);

ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1: Bivirkninger hos patienter med kronisk nyresygdom relateret til behandlingen med

NeoRecormon i kontrollerede, kliniske studier

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Almindelig

Hypertensiv krise

Ikke almindelig

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Blod- og lymfesystem

Shunttrombose

Trombocytose

Sjælden

Meget sjælden

Tabel 2: Bivirkninger hos cancerpatienter relateret til behandling med NeoRecormon i kontrollerede

kliniske studier

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Almindelig

Blod- og lymfesystem

Tromboemboliske

hændelser

Almindelig

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Tabel 3: Bivirkninger hos patienter i autologt blodprædonationsprogram relateret til behandling med

NeoRecormon i kontrollerede kliniske studier.

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Præmature børn

Et fald i serumferritinværdierne er meget almindeligt (se pkt. 4.4).

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

I sjældne tilfælde kan der opstå hudreaktioner såsom udslæt, pruritus, urticaria eller reaktioner ved

injektionsstedet i forbindelse med epoetin betabehandling. Der er i meget sjældne tilfælde rapporteret om

overfølsomhedsreaktioner i forbindelse med epoetin betabehandling. I kontrollerede kliniske studier blev

der imidlertid ikke fundet nogen øgning i forekomsten af overfølsomhedsreaktioner.

I meget sjældne tilfælde, især i starten af behandlingen, er influenza-lignende symptomer såsom feber,

kulderystninger, hovedpine, smerter i ekstremiteterne, utilpashed og/eller knoglesmerter blevet

rapporteret i forbindelse med epoetin betabehandling. Disse reaktioner var milde eller moderate og

forsvandt efter få timer eller dage.

Data fra et kontrolleret klinisk forsøg med epoetin alfa eller darbepoetin alfa viste, at hyppigheden for

apopleksi er almindelig.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

NeoRecormons terapeutiske margen er meget bred. Selv ved høje serumniveauer er der ikke observeret

symptomer på forgiftning.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler mod anæmi, ATC-kode: B03XA01

Virkningsmekanisme

Erythropoietin er et glykoprotein, der stimulerer dannelsen af erytrocytter fra særlige stamceller. Det

fungerer som mitosestimulerende faktor og differentieringshormon.

Epoetin beta, den aktive substans i NeoRecormon, er identisk i dets aminosyre- og

kulhydratsammensætning med erythropoietin, som er isoleret fra urinen hos patienter med blodmangel.

Den biologiske effekt af epoetin beta er blevet påvist efter intravenøs og subkutan administration hos

forskellige dyrearter

in vivo

(normale og uræmiske rotter, polycytæmiske mus, hunde). Efter indgift af

epoetin beta øges antallet af erytrocytter, Hb-værdien og retikulocytantallet såvel som

optagelseshastigheden.

En forhøjet

H-thymidin optagelse i miltens erythroide forstadier er blevet fundet

in vitro

(musemiltcelle-

kultur) efter inkubation med epoetin beta.

Det kan vises ved hjælp af cellekulturer fra humane knoglemarvsceller, at epoetin beta stimulerer specielt

erythropoiese og ikke påvirker leukopoiese. Cytotoksisk virkning af epoetin beta på knoglemarv eller på

humane hudceller er ikke set.

Efter en enkelt administration af epoetin beta kunne der ikke konstateres nogen virkninger på adfærd eller

lokomotorisk aktivitet hos mus og kredsløbs- eller respirationsfunktion hos hunde.

Klinisk virkning og sikkerhed

I et randomiseret, dobbeltblindet, place-bokontrolleret studie indgik 4.038 patienter med kronisk nyresvigt

(CRF), type 2-diabetes og hæmoglobinniveauer ≤ 11 g/dl, og som ikke var i dialyse. Patienterne fik enten

behandling med darbepoetin alfa for at opnå hæmoglobinniveauer på 13 g/dl eller med placebo (se pkt.

4.4). Studiet nåede ingen af de primære mål

at demonstrere en reduktion af risikoen for død (af alle

årsager), kardiovaskulær morbiditet eller nyresygdom i slutstadiet (ESRD). Analyse af de enkelte

komponenter i de sammensatte endepunker viste følgende hazard ratio (95 % konfidensinterval): død 1,05

(0,92-1,21), apopleksi 1,92 (1,38-2,68), kongestiv hjerteinsufficiens (CHF) 0,89 (0,74-1,08),

myokardieinfarkt (MI) 0,96 (0,75-1,23), indlæggelse for myokardieiskæmi 0,84 (0,55-1,27),

nyresygdom i slutstadiet (ESRD) 1,02 (0,87-1,18).

Puljede

post-hoc

analyser af kliniske studier med ESAs har været udført hos patienter med kronisk

nyreinsufficiens (i dialyse, ikke i dialyse, diabetiske- og ikke-diabetiske patienter). Uafhængigt af

status for diabetes og dialyse blev der observeret en tendens til højere risiko estimater for død af alle

årsager og kardiovaskulære og cerebrovaskulære hændelser i forbindelse med højere kumulative ESA-

doser (se pkt. 4.2 og 4.4).

Erythropoietin er en vækstfaktor, som primært stimulerer dannelsen af røde blodceller.

Erythropoietinreceptorer kan også være udtrykt på overfladen af forskellige tumorceller.

Overlevelse og tumorprogression har været undersøgt i fem store kontrollerede studier, som i alt

involverede 2833 patienter. Heraf var fire studier dobbelt-blindede placebo-kontrollerede studier, og et

studie var et ublindet studie. I to af studierne rekrutteredes patienter, som var i kemoterapibehandling.

Den tilstræbte hæmoglobinkoncentration i to studier var > 13 g/dl; i de øvrige studier var den 12 –

14 g/dl. I det ublindede studie var der ingen forskel på total overlevelse for patienter, der blev

behandlet med rekombinant human erythropoietin og kontrolgruppen. I de fire placebo-kontrollerede

studier var hazard ratio for total overlevelse mellem 1,25 og 2,47 i kontrolgruppens favør. Disse

studier har vist en konsistent uforklarlig statistisk signifikant overdødelighed hos patienter, som har

anæmi i følgeskab med diverse almindelige cancerformer, og som har fået rekombinant human

erythropoietin, sammenlignet med kontrolgruppen. Resultatet af samlet overlevelse i studierne kunne

ikke forklares tilfredsstillende med forskelle i hyppigheden af trombose og relaterede komplikationer

mellem de patienter, som fik rekombinant human erytropoietin, og patienterne i kontrolgruppen.

En individuel patientdata-baseret meta-analyse, som inkluderede data fra alle 12 kontrollerede kliniske

studier af anæmiske cancerpatienter, som blev behandlet med NeoRecormon (n=2301), viste en samlet

hazard ratio for overlevelse på 1,13 i kontrolgruppens favør (95 % konfidensinterval: 0,87, 1,46). Hos

patienter med en baseline hæmoglobinkoncentration på ≤ 10 g/dl (n=899) var hazard ratioen for

overlevelse 0,98 (95 % konfidensinterval: 0,68 til 1,40). En øget relativ risiko for tromboemboliske

hændelser blev observeret i den samlede population (RR: 1,62, 95 % konfidensinterval; 1,13, 2,31).

En dataanalyse på patientniveau er også blevet udført for mere end 13.900 cancerpatienter (kemo-,

radio-, kemoradio- eller ingen behandling), som deltog i 53 kontrollerede kliniske studier, som

involverede flere epoetiner. En meta-analyse af data for total overlevelse gav et hazard ratio

punktestimat på 1,06 til fordel for kontrolgruppen (95% konfidensinterval: 1,00, 1,12; 53 forsøg og

13.933 patienter) og for cancerpatienter, som fik kemoterapi, var hazard ratio for total overlevelse 1,04

(95% konfidensinterval: 0,97, 1,11; 38 forsøg og 10.441 patienter). Meta-analyser indikerer også

konsekvent en signifikant øget relativ risiko for tromboemboliske hændelser hos cancerpatienter, som

får rekombinant humant erythropoietin (se pkt. 4.4).

Under behandling med rHuEPO optrådte der i meget sjældne tilfælde neutraliserende

anti-erytropoietinantistoffer med eller uden

pure red cell aplasi

a (PRCA).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetiske studier hos raske, frivillige personer og hos uræmiske patienter viser, at halveringstiden

af intravenøst administreret epoetin beta er mellem 4 og 12 timer, og at fordelingsvolumenet svarer til 1-2

gange plasmavolumenet. Tilsvarende resultater er blevet fundet i dyreeksperimenter hos uræmiske og

normale rotter.

Efter subkutan administration med epoetin beta hos uræmiske patienter resulterer den protraherede

absorption i et serumkoncentrationsniveau, hvorvedmaksimumkoncentrationen nås efter et gennemsnit på

12-28 timer. Halveringstiden for beta-fasen (eliminationsfasen) er højere end efter intravenøs

administration med et gennemsnit på 13-28 timer.

Epoetin beta's biotilgængelighed efter subkutan administration er mellem 23 og 42 % sammenlignet med

intravenøs administration.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De præ-kliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle undersøgelser

af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og reproduktionstoksicitet.

En karcinogenicitetsundersøgelse med homologt erythropoietin i mus viste ingen tegn på proliferativt eller

carcinogent potentiale.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Urea,

Natriumchlorid,

Polysorbat 20,

Natriumdihydrogenphosphatdihydrat,

Dinatriumphosphatdodecahydrat,

Calciumchloriddihydrat,

Glycin,

L-Leucin,

L-isoleucin,

L-Threonin,

L-Glutaminsyre,

L-Phenylalanin,

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke

blandes med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C – 8 °C).

Opbevar den fyldte injektionssprøjte i originalemballage, beskyttet mod lys.

Med henblik på ambulant anvendelse kan patienten tage præparatet ud af køleskabet og opbevare det

ved stuetemperatur (op til 25 °C) i en enkelt periode på op til 3 dage.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Fyldt injektionssprøjte (type I-glas) med en aftagelig hætte og stempelprop (teflonbelagt gummi).

NeoRecormon 500 IE, NeoRecormon 2.000 IE, NeoRecormon 3.000 IE, NeoRecormon 4.000 IE,

NeoRecormon 5.000 IE og NeoRecormon 6.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt

injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,3 ml opløsning.

NeoRecormon 10.000 IE, NeoRecormon 20.000 IE og NeoRecormon 30.000 IE injektionsvæske,

opløsning, i fyldt injektionssprøjte

Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 0,6 ml opløsning.

NeoRecormon leveres i følgende pakningsstørrelser:

NeoRecormon 500 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med én nål (30G1/2) eller 6 fyldte injektionssprøjter med 6 nåle (30G1/2).

NeoRecormon 2.000 IE, NeoRecormon 3.000 IE, NeoRecormon 4.000 IE, NeoRecormon 5.000 IE,

NeoRecormon 6.000 IE, NeoRecormon 10.000 IE og NeoRecormon 20.000 IE injektionsvæske,

opløsning, i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med én nål (27G1/2) eller 6 fyldte injektionssprøjter med 6 nåle (27G1/2).

NeoRecormon 30.000 IE injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte

1 fyldt injektionssprøjte med én nål (27G1/2) eller 4 fyldte injektionssprøjter med 4 nåle (27G1/2).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Vask først Deres hænder!

Fjern en sprøjte fra pakningen og check at opløsningen er klar, farveløs og fri for synlige

partikler. Fjern hætten fra sprøjten.

Fjern en nål fra pakningen, sæt den på sprøjten og fjern den beskyttende hætte fra nålen.

Fjern luften i sprøjten ved at holde sprøjten lodret med nålen opad, mens stemplet langsomt

presses opad. Pres indtil der er den mængde NeoRecormon tilbage i sprøjten, som er ordineret.

Aftør huden på injektionsstedet med en spritswap. Dan en hudfold ved at klemme huden mellem

tommel- og pegefinger. Stik nålen i hudfolden med en hurtig og fast bevægelse. Injicer

NeoRecormonopløsning. Træk nålen hurtigt ud, og pres samtidig en spritswap over

injektionsstedet.

Dette lægemiddel er kun til engangsbrug. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes

henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Roche Registration GmbH

Emil-Barell-Strasse 1

79639 Grenzach-Wyhlen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMRE

EU/1/97/031/025 – 026

EU/1/97/031/029 – 030

EU/1/97/031/031 – 032EU/1/97/031/033 – 034

EU/1/97/031/035 – 036

EU/1/97/031/037 – 038

EU/1/97/031/041 – 042

EU/1/97/031/043 – 044

EU/1/97/031/045 – 046

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første tilladelse: 16 juli 1997

Dato for sidste fornyelse: 16 juli 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside

http://www.ema.europa.eu/

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/683554/2015

EMEA/H/C/000116

EPAR - sammendrag for offentligheden

NeoRecormon

epoetin beta

Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for NeoRecormon. Det

forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede lægemidlet og nåede frem

til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til sine anbefalinger om,

hvordan NeoRecormon skal anvendes.

Hvad er NeoRecormon?

NeoRecormon er et lægemiddel, der stimulerer væksten af røde blodlegemer. Det fås som et pulver,

der opløses i den medfølgende væske og derefter gives som injektion. Det fås også som en fyldt

injektionssprøjte. NeoRecormon fås i forskellige styrker fra 500 til 50 000 internationale enheder (IE).

Det indeholder det aktive stof epoetin beta.

Hvad anvendes NeoRecormon til?

NeoRecormon anvendes i følgende situationer:

til behandling af anæmi (mangel på røde blodlegemer), som giver symptomer hos voksne og børn

med "kronisk nyresvigt" (langvarig, fremadskridende nedsættelse af nyrefunktionen)

til forebyggelse af anæmi hos for tidligt fødte spædbørn

til behandling af anæmi, som giver symptomer hos voksne, som modtager kemoterapi til

behandling af ikke-myeloid cancer (cancer, der ikke har sin oprindelse i knoglemarven)

til at forøge mængden af blod, som kan tages fra voksne patienter med moderat anæmi, der skal

opereres, og som skal donere sit eget blod inden det kirurgiske indgreb (autolog blodtransfusion).

Dette gøres udelukkende, hvis der ingen procedurer for indsamling og opbevaring forligger, eller

når de er utilstrækkelige, fordi operationen kræver en stor mængde blod.

NeoRecormon

EMA/683554/2015

Side 2/3

Hvordan anvendes NeoRecormon?

Behandlingen med NeoRecormon bør indledes og overvåges af en læge med erfaring i behandling af

patienter med de former for anæmi, som NeoRecormon anvendes til at behandle og forebygge.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Til patienter med kronisk nyresvigt kan NeoRecormon gives ved indsprøjtning i en vene eller under

huden. Hos for tidligt fødte babyer og patienter, der får kemoterapi, skal NeoRecormon indsprøjtes

under huden. Hos patienter, der skal give blod til deres egen operation, skal NeoRecormon indsprøjtes

i en vene. Dosisstørrelse, injektionshyppighed, og hvor længe det anvendes, afhænger af hvorfor

NeoRecormon anvendes, og skal tilpasses patientens respons. De nærmere oplysninger fremgår af

indlægssedlen.

Hvordan virker NeoRecormon?

Det aktive stof i NeoRecormon, epoetin beta, er en kopi af et humant hormon kaldet erythropoietin.

Erythropoietin dannes i nyrerene og stimulerer dannelsen af røde blodlegemer i rygmarven. Hos

patienter i kemoterapi eller patienter med nyreproblemer kan der opstå anæmi, fordi de mangler

erytropoietin, eller fordi kroppen ikke reagerer tilstrækkeligt på det naturligt dannede erytropoietin.

Epoetin beta i NeoRecormon har nøjagtigt samme stimulerende virkning i kroppen på dannelsen af

røde blodlegemer som det naturlige hormon.

Hvordan blev NeoRecormon undersøgt?

Virkningen af NeoRecormon til behandling eller forebyggelse af anæmi er undersøgt i mange forsøg,

der har omfattet kronisk nyresvigt (1 663 patienter, heraf nogle i sammenligningsforsøg mod placebo

(virkningsløs behandling), autolog blodtransfusion (419 patienter, sammenligning med placebo),

anæmi hos for tidligt fødte børn (177 spædbørn, sammenligning med ingen behandling), og kræft

(1 204 patienter med forskellige kræftformer, sammenligning med placebo). Behandlingens virkning i

de fleste af undersøgelserne blev bedømt på, om NeoRecormon øger hæmoglobinniveauet eller

mindsker behovet for blodtransfusioner.

Hvilken fordel viser undersøgelserne, at der er ved NeoRecormon?

NeoRecormon er væsentligt mere effektivt end placebo (virkningsløs behandling) til at øge

hæmoglobinniveauet hos patienter med forskellige former for anæmi, herunder patienter med kronisk

nyresvigt. Det øgede også mængden af blod, der kan tappes fra patienter inden en operation med

henblik på autolog blodtransfusion, og mindskede behovet for transfusion hos for tidligt fødte babyer

og hos kræftpatienter, der får kemoterapi.

Hvilken risiko er der forbundet med NeoRecormon?

Bivirkningerne ved NeoRecormon afhænger af årsagerne til patientens anæmi. De mest almindelige

bivirkninger (set hos mellem 1 og 10 patienter ud af 100) er hypertension (for højt blodtryk),

hovedpine, tromboemboliske hændelser (dannelse af blodpropper i blodkarrene). Den fuldstændige

liste over indberettede bivirkninger ved NeoRecormon fremgår af indlægssedlen.

NeoRecormon må ikke gives til patienter med højt blodtryk, som ikke er tilstrækkelig kontrolleret.

NeoRecormon må heller ikke gives til patienter, som får autolog blodtransfusion, hvis de har haft et

hjerteanfald eller slagtilfælde inden for den seneste måned, hvis de har angina pectoris (en svær form

for brystsmerter), eller hvis de har risiko for at udvikle dyb venetrombose (DVT, dannelse af en

blodprop i en dybtliggende vene, sædvanligvis i benet). Flerdosis formulering af NeoRecormon

NeoRecormon

EMA/683554/2015

Side 3/3

indeholder benzylalkohol og må ikke gives til børn under tre år. Den fuldstændige liste over

begrænsninger fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev NeoRecormon godkendt?

CHMP besluttede, at fordelene ved NeoRecormon opvejer risiciene, og anbefalede udstedelse af en

markedsføringstilladelse for NeoRecormon.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af NeoRecormon?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at NeoRecormon anvendes så sikkert som muligt.

På baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for

NeoRecormon, herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.

Andre oplysninger om NeoRecormon

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for NeoRecormon den 17. juli 1997.

Den fuldstændige EPAR for NeoRecormon findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du ønsker yderligere

oplysninger om behandling med NeoRecormon, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne

EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 11-2015.

Andre produkter

search_alerts

share_this_information