Mycophenolate mofetil Teva

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

08-04-2020

Aktiv bestanddel:
mycophenolatmofetil
Tilgængelig fra:
Teva Pharma B.V.
ATC-kode:
L04AA06
INN (International Name):
mycophenolate mofetil
Terapeutisk gruppe:
immunosuppressiva
Terapeutisk område:
Graft Afvisning
Terapeutiske indikationer:
Mycophenolatmofetil Teva angives i kombination med ciclosporin og kortikosteroider til forebyggelse af akutte transplantation afvisning i patienter, allogen nyre, hjerte eller hepatisk transplantationer.
Produkt oversigt:
Revision: 21
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000882
Autorisation dato:
2008-02-21
EMEA kode:
EMEA/H/C/000882

Dokumenter på andre sprog

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - bulgarsk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - bulgarsk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - spansk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - spansk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tjekkisk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tjekkisk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - tysk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tysk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tysk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - estisk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - estisk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - græsk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - græsk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - engelsk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - engelsk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - fransk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - fransk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - italiensk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - italiensk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - lettisk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - lettisk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - litauisk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - litauisk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - ungarsk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - ungarsk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - maltesisk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - maltesisk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - hollandsk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - hollandsk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - polsk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - polsk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - portugisisk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - portugisisk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - rumænsk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - rumænsk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovakisk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovakisk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovensk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovensk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - finsk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - finsk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - svensk

08-04-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - svensk

21-07-2013

Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - norsk

08-04-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - islandsk

08-04-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk

08-04-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - kroatisk

08-04-2020

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til brugeren

Mycophenolate mofetil Teva 250 mg kapsler, hårde

mycophenolatmofetil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Mycophenolate mofetil Teva

Sådan skal du tage Mycophenolate mofetil Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Mycophenolate mofetil Teva er medicin, der anvendes til at nedsætte immunforsvaret.

Det aktive stof i denne medicin hedder mycophenolatmofetil.

Mycophenolate mofetil Teva anvendes til at forhindre kroppen i at afstøde en transplanteret nyre,

hjerte eller lever. Det anvendes sammen med anden medicin med tilsvarende virkning (inklusive

ciclosporin og binyrebarkhormon).

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Mycophenolate mofetil Teva

ADVARSEL

Mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort. Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal

der foreligge en negativ graviditetstest, før behandlingen igangsættes, og du skal følge lægens råd

vedrørende prævention.

Lægen vil tale med dig og give dig skriftlig information, især om mycophenolats virkninger på

fosteret. Læs informationen grundigt og følg vejledningen.

Hvis du ikke helt forstår informationen, skal du bede lægen om at forklare den igen, før du tager

mycophenolat. Se også yderligere information i dette afsnit under ”Advarsler og forsigtighedsregler”

og ”Graviditet, prævention og amning”.

Tag ikke Mycophenolate mofetil Teva

Hvis du er allergisk over for mycophenolatmofetil, mycophenolsyre eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Mycophenolate mofetil Teva (angivet i punkt 6).

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, og der ikke foreligger en negativ graviditetstest, før du

har fået den første recept, eftersom mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort.

Hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid eller tror, at du kan være gravid.

Hvis du ikke anvender sikker prævention (se ”Graviditet, prævention og amning”).

Hvis du ammer.

Tag ikke dette lægemiddel, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Spørg lægen eller på apoteket,

før du tager Mycophenolate mofetil Teva, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen med det samme, før behandling med Mycophenolat mofetil Teva igangsættes:.

Hvis du oplever nogen form for tegn på infektion (f.eks. feber, ondt i halsen), uventede blå

mærker og/eller blødning.

Hvis du har eller nogensinde har haft problemer med dit fordøjelsessystem, feks. mavesår.

Hvis du planlægger at blive gravid, eller hvis du bliver gravid, mens du eller din partner tager

Mycophenolate mofetil Teva.

Mycophenolate mofetil Teva nedsætter din organismes forsvarsmekanismer. Af denne grund er der en

øget risiko for hudkræft. Derfor skal du begrænse din udsættelse for sollys og ultraviolet (UV) lys ved

hjælp af beskyttende beklædning og solblokker med høj beskyttelsesfaktor.

Du må ikke give blod under behandling med Mycophenolate mofetil Teva og i mindst 6 uger efter

behandlingens ophør. Mænd må ikke være sæddonorer under behandling med Mycophenolate mofetil

Teva og i mindst 90 dage efter behandlingens ophør.

Børn og unge

Mycophenolate mofetil Teva anvendes til børn og unge (2-18 år) for at forhindre, at deres krop

afstøder en transplanteret nyre.

Mycophenolate mofetil Teva bør ikke anvendes til børn og unge (2-18 år) i forbindelse med hjerte-

eller levertransplantation.

Mycophenolate mofetil Teva bør under ingen omstændigheder anvendes til børn under 2 år.

Brug af anden medicin sammen med Mycophenolate mofetil Teva

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden

medicin eller planlægger at tage anden medicin.

Hvis du kan svare ja til nogen af de følgende spørgsmål, skal du tale med din læge, før du begynder at

tage Mycophenolate mofetil Teva:

Tager du nogen form for medicin, som indeholder:

azathioprin eller andre stoffer der nedsætter immunforsvaret (som undertiden gives til patienter

efter en transplantationsoperation),

colestyramin (som bruges til behandling af patienter med for højt kolesteroltal),

rifampicin (antibiotika),

mavesårsmedicin eller protonpumpehæmmere (bruges mod for meget mavesyre, f.eks. ved

fordøjelsesbesvær, phosphatbindere (bruges til patienter med kronisk nyresvigt for at reducere

absorptionen af phosphat),

antibiotika – bruges til behandling af bakterielle infektioner

isavuconazol – bruges til behandling af svampeinfektioner

telmisartan – bruges til behandling af forhøjet blodtryk

eller anden medicin (inklusive håndkøbsmedicin), som din læge ikke er bekendt med?

Skal du vaccineres (levende vaccine)? Din læge vil rådgive dig om, hvilke vacciner du må bruge.

Graviditet, prævention og amning

Prævention hos kvinder, som tager Mycophenolate mofetil Teva

Hvis du er en kvinde og kan blive gravid, skal du bruge en effektiv præventionsmetode, mens du tager

Mycophenolate mofetil Teva, herunder:

Før du starter med at tage Mycophenolate mofetil Teva

Under hele behandlingen med Mycophenolate mofetil Teva

I 6 uger efter du er stoppet med at tage Mycophenolate mofetil Teva.

Kontakt lægen om den bedst egnede prævention for dig. Det vil afhænge af din situation. Brug af to

former for prævention er bedre, da dette vil gøre risikoen for utilsigtet graviditet mindre.

Kontakt

lægen så hurtigt som muligt, hvis du tror at din prævention har svigtet, eller hvis du har glemt

at tage de svangerskabsforebyggende tabletter (f.eks. p-piller).

Hvis du er kvinde, kan du ikke blive gravid, hvis et af følgende gælder for dig:

Du har passeret overgangsalderen, dvs. er mindst 50 år, og din sidste menstruation var for mere end

et år siden (hvis din menstruation er stoppet, fordi du er blevet behandlet for kræft, er der

stadigvæk mulighed for, at du kan blive gravid).

Dine æggeledere og begge dine æggestokke er blevet fjernet ved operation (bilateral salpingo-

ooforektomi).

Din livmoder (uterus) er blevet fjernet ved operation (hysterektomi).

Dine æggestokke er ophørt med at fungere (for tidligt ovariesvigt, som er blevet bekræftet af en

speciallæge i gynækologi).

Du blev født med en af følgende sjældne tilstande, som gør graviditet umulig: XY-genotype,

Turners syndrom eller manglende livmoder.

Du er barn eller teenager, og endnu ikke har fået menstruation.

Prævention hos mænd, som tager Mycophenolate mofetil Teva

Tilgængelige data indikerer ikke øget risiko for misdannelser eller abort hvis faderen tager

mycophenolat. En risiko kan dog ikke udelukkes helt. Som en sikkerhedsforanstaltning anbefales det,

at du eller din kvindelige partner bruger pålidelig prævention under behandlingen og i 90 dage efter, at

du er stoppet med at tage Mycophenolate mofetil Teva.

Hvis du planlægger at få et barn, skal du tale med din læge om potentielle risici og alternative

behandlinger.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Lægen vil tale med

dig om risici i forbindelse med graviditet og alternative behandlinger, du kan tage for at forhindre

afstødning af det transplanterede organ, hvis:

Du planlægger at blive gravid.

Du ikke får din menstruation eller tror, du ikke har fået din menstruation eller har en usædvanlig

menstruation eller tror, at du er gravid.

Hvis du har haft sex uden at anvende sikker prævention.

Hvis du bliver gravid under behandlingen med mycophenolat, skal du straks kontakte lægen. Fortsæt

dog behandlingen med Mycophenolate mofetil Teva, indtil du ser lægen.

Graviditet

Mycophenolat forårsager en meget høj frekvens af aborter (50 %) og svære misdannelser (23-27 %)

hos det ufødte barn. Medfødte misdannelser, som har været rapporteret, inkluderer abnormiteter i ører,

øjne og ansigt (læbe-gane spalte) eller i fingrenes udvikling, samt i hjerte, spiserør, nyrer og

nervesystem (f.eks. manglende sammenvoksning af rygraden (spina bifida)). Barnet kan have en eller

flere af disse misdannelser.

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal der foreligge en negativ graviditetstest, før du må

påbegynde behandlingen, og du skal følge lægens råd om prævention. Lægen kan kræve mere end én

test for at sikre, at du ikke er gravid, før du påbegynder behandlingen.

Amning

Tag ikke Mycophenolate mofetil Teva, hvis du ammer. Dette skyldes, at små mængder af medicinen

kan passere over i mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Mycophenolate mofetil Teva påvirker i moderat grad din evne til at føre motorkøretøj og bruge

værktøj eller maskiner. Hvis du oplever døsighed, følelsesløshed eller forvirring, bør du tale med din

læge eller sygeplejerske, og vente med at føre motorkøretøj og bruge værktøj eller maskiner til du har

fået det bedre.

Mycophenolate mofetil Teva indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

3.

Sådan skal du tage Mycophenolate Mofetil Teva

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Din behandling startes af og overvåges af en læge, som er specialiseret i transplantationer.

Den sædvanlige dosis er:

Nyretransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 72 timer efter transplantationen. Den anbefalede daglige dosis er

8 kapsler (2 g af den aktive bestanddel) indtaget som to separate doser. Det vil sige, at man skal tage

4 kapsler om morgenen og 4 kapsler om aftenen.

Børn og unge (2-18 år)

Dosis afhænger af barnets størrelse. Din læge afgør den mest passende dosis baseret på

legemsoverfladens areal (højde og vægt). Den anbefalede dosis er 600 mg/m² to gange daglig.

Hjertetransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 5 døgn efter transplantationen. Den anbefalede daglige dosis er

12 kapsler (3 g af den aktive bestanddel) indtaget som to separate doser. Det vil sige, at man skal tage

6 kapsler om morgenen og 6 kapsler om aftenen.

Børn

Der er ingen information om brug af Mycophenolate mofetil Teva til hjertetransplanterede børn.

Levertransplantation

Voksne

Den første dosis til indtagelse gennem munden gives tidligst 4 dage efter transplantationen, og når du

er i stand til at indtage medicin gennem munden. Den anbefalede daglige dosis er 12 kapsler (3 g

aktivt stof) indtaget som to separate doser. Det vil sige, at man skal tage 6 kapsler om morgenen og

6 kapsler om aftenen.

Børn

Der er ingen information om brug af Mycophenolate mofetil Teva til levertransplanterede børn.

Anvendelsesmåde og indgivelsesvej

Synk kapslerne hele med et glas vand. Du kan tage dem med eller uden mad. De må ikke brækkes

over eller knuses. Indtag ikke kapsler, der er åbnede eller gået itu. Undgå kontakt med pulver fra

itugåede kapsler. Hvis en kapsel går i stykker ved et uheld, og du har fået noget af pulveret på huden,

skal du vaske huden med sæbe og vand. Hvis du får pulver fra en itugået kapsel, i øjnene eller i

munden, skal du skylle grundigt med rigeligt, frisk vand.

Behandlingen skal fortsætte så længe, du har behov for at få nedsat immunforsvaret, for at hindre at

din krop afstøder det transplanterede organ.

Hvis du har taget for meget Mycophenolate mofetil Teva

Det er vigtigt ikke at indtage for mange kapsler. Kontakt det nærmeste hospital, den nærmeste

skadestue eller din læge, hvis du har slugt flere kapsler, end du har fået anvist, eller hvis du formoder,

at et barn har slugt nogle af kapslerne.

Hvis du har glemt at tage Mycophenolate mofetil Teva

Hvis du på noget tidspunkt har glemt at tage medicinen, skal du tage den, så snart du kommer i tanke

om det. Fortsæt derefter med at tage den til de sædvanlige tider.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Mycophenolate mofetil Teva

Stop ikke med at tage Mycophenolate mofetil Teva, bare fordi du måtte få det bedre. Det er vigtigt at

indtage medicinen så lang tid, som din læge har fortalt dig. Hvis behandlingen med Mycophenolate

mofetil Teva stoppes, kan risikoen for afstødning af det transplanterede organ øges. Stop ikke med at

tage din medicin, med mindre lægen har bedt dig om det.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Kontakt straks lægen, hvis du bemærker nogle af de følgende alvorlige bivirkninger – du kan

have behov for akut medicinsk behandling:

du har tegn på infektion, såsom feber eller ondt i halsen.

du har uventede blå mærker eller blødninger.

du har et udslæt, hævelse af ansigt, læber, tunge eller halsen, med vejrtrækningsbesvær – du kan

have en alvorlig allergisk reaktion på lægemidlet (såsom anafylaksi, angioødem).

din afføring er sort eller blodig, eller du kaster blod op eller mørke partikler, der ligner

kaffegrums. Det kan være tegn på blødning i mave eller tarm.

Hyppigheden af visse bivirkninger afhænger af det transplanterede organ, dvs. nogle bivirkninger kan

forekomme mere eller mindre hyppigt, afhængigt af om lægemidlet tages for at forhindre, at din krop

afstøder et transplanteret hjerte eller en transplanteret nyre. For klarhedens skyld anføres hver

bivirkning altid under dens største hyppighed.

Andre bivirkninger

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end l ud af 10 patienter)

bakterielle, virale og/eller svampeinfektioner

alvorlig infektion, som kan påvirke hele kroppen

fald i antallet af hvide blodceller, blodplader eller røde blodceller, hvilket kan resultere i en øget

risiko for infektioner, blå mærker, blødninger, kortåndethed og svaghed

blødning under huden

stigning i antallet af hvide blodceller

for megen syre i kroppen

højt niveau af kolesterol og/eller fedtstoffer i blodet

højt niveau af sukker i blodet

højt niveau af kalium i blodet, lavt niveau af kalium, magnesium, calcium og/eller fosfat i blodet

højt niveau af urinsyre i blodet, podagra (urinsyregigt)

rastløshed, unormale tanker; opfattelse og bevidsthedsniveauer, depression, angst, søvnbesvær

øget muskelspænding, rysten, søvnighed, svimmelhed, hovedpine, snurren, prikken eller

følelsesløshed

hurtigere hjerteslag

lavt/højt blodtryk, blodkarudvidelse

væskeophobning i lungen, stakåndethed, hoste

oppustet mave

opkastning, mavesmerter, diarré, kvalme

forstoppelse, fordøjelsesbesvær, luft i maven (flatulens)

nedsat appetit

ændringer i forskellige laboratorieparametre

leverbetændelse, gulfarvning af huden og det hvide i øjnene

vækst i huden, udslæt, akne

muskelsvaghed

ledsmerter

nyreproblemer

blod i urinen

feber, kuldefornemmelse, smerter, svaghed og kraftløshed

væskeophobning i kroppen

del af et indvendigt organ eller væv, som buler ud gennem et svagt sted i mavemusklerne

muskelsmerter, nakke- og rygsmerter

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

hudkræft eller godartede vækster på huden

abnorm og overdriven vævsvækst

fald i antallet af alle blodceller

godartet forstørrelse af lymfeknuderne, betændelsesændringer i huden (pseudolymfom)

vægttab

abnorm tankevirksomhed

anfald

ændringer i smagssansen

blodprop, der dannes i en vene

betændelse i det væv, der dækker den indre væg af bughulen (abdomen) og dækker de fleste

organer i bughulen

tarmblokering

tyktarmsbetændelse, som giver mavesmerter eller diarré (nogle gange forårsaget af

cytomegalovirus), sår i munden og/eller mavesår og/eller sår i tolvfingertarmen, betændelse i

maven, spiserøret og/eller munden og læberne

bøvsen

hårtab

følelse af utilpashed

overvækst af tandkødet

betændelse i bugspytkirtlen, som giver svære smerter i maven og ryggen

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

infektioner med protozoer (encellede organismer)

spredning af lymfevæv, herunder kræftsvulster

utilstrækkelig produktion af røde blodceller

alvorlige sygdomme i knoglemarven

ophobning af lymfevæske i kroppen

kortåndethed, hoste, som kan skyldes bronkiektasi (en tilstand, hvor bronkierne er abnormalt

udvidede) eller lungefibrose (dannelse af arvæv i lungene). Kontakt lægen, hvis du udvikler

vedvarende hoste eller kortåndethed.

fald i antallet af antistoffer i blodet

betydelig reduktion af antallet af visse hvide blodceller (mulige symptomer er feber, ondt i

halsen, hyppige infektioner (agranulocytose).

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

ændringer i den indre tyndtarmsvæg (intestinal villus atrofi)

alvorlig betændelse af hinden, der dækker hjernen og rygmarven

alvorlig betændelse i hjertet og hjerteklapperne

bakterieinfektioner, der sædvanligvis resulterer i en alvorlig lungesygdom (tuberkulose, atypisk

mycobakteriel infektion)

alvorlig nyresygdom (BK-virus forbundet med nefropati)

alvorlig sygdom i centralnervesystemet (JC-virus forbundet med progressiv multifokal

leukoencefalopati)

fald i antallet af visse hvide blodceller (neutropeni)

ændring af formen af visse hvide blodceller

Stop ikke med at tage din medicin, med mindre du først har talt med din læge.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsenvia det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisteret og kartonen efter EXP. Udløbsdatoen

er den sidste dag i den nævnte måned.

Denne medicin kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Mycophenolate mofetil Teva indeholder:

Aktivt stof: mycophenolatmofetil.

Hver kapsel indeholder 250 mg mycophenolatmofetil

Øvrige indholdsstoffer:

Kapselindhold

Pregelatineret majsstivelse

Povidon K-30

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Kapselskal

Hoved

Indigo carmin (E132)

Titandioxid (E 171)

Gelatine

Krop

Rød jernoxid (E172)

Gul jernoxid (E172)

Titandioxid (E 171)

Gelatine

Sort blæk indeholder: Sort jernoxid (E172), propylenglycol og kaliumhydroxid

Udseende og pakningsstørrelser

Kapsler, hårde

Krop:

er uigennemsigtig karamelfarvet printet ”250” aksialt med sort blæk.

Hoved:

er uigennemsigtig lyseblå printet ”M” aksialt med sort blæk.

Mycophenolate mofetil Teva 250 mg kapsler, hårde fås i PVC/PVdC-aluminium blister i

pakningsstørrelser på 100 eller 300 eller 100x1 kapsler pr. karton.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Teva B.V.

Swensweg 5

2031GA Haarlem

Holland

Fremstiller

Teva Pharmaceuticals Works Private Limited Company

Pallagi út 13.

Debrecen H-4042

Ungarn

Teva UK Ltd

Brampton Road

Hampden Park

Eastbourne, East Sussex

BN22 9AG

England

Pharmachemie B.V

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Nederlandene

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Teva Pharma Belgium N.V./S.A./AG

Tél/Tel: +32 38207373

Lietuva

UAB Teva Baltics

Tel: +370 52660203

България

Актавис ЕАД

Тел: +359 24899585

Luxembourg/Luxemburg

Teva Pharma Belgium N.V./S.A./AG

Belgique/Belgien

Tél/Tel: +32 38207373

Česká republika

Teva Pharmaceuticals CR, s.r.o.

Tel: +420 251007111

Magyarország

Teva Gyógyszergyár Zrt.

Tel: +36 12886400

Danmark

Teva Denmark A/S

Tlf: +45 44985511

Malta

Teva Pharmaceuticals Ireland

L-Irlanda

Tel: +353 19630330

Deutschland

TEVA GmbH

Tel: +49 73140208

Nederland

Teva Nederland B.V.

Tel: +31 8000228400

Eesti

UAB Teva Baltics Eesti filiaal

Tel: +372 6610801

Norge

Teva Norway AS

Tlf: +47 66775590

Ελλάδα

Teva Ελλάς Α.Ε.

Τηλ: +30 2118805000

Österreich

ratiopharm Arzneimittel Vertriebs-GmbH

Tel: +43 1970070

España

Teva Pharma, S.L.U.

Tel: +34 913873280

Polska

Teva Pharmaceuticals Polska Sp. z o.o.

Tel: +48 223459300

France

Teva Santé

Tél: +33 155917800

Portugal

Teva Pharma - Produtos Farmacêuticos, Lda.

Tel: +351 214767550

Hrvatska

Pliva Hrvatska d.o.o.

Tel: +385 13720000

România

Teva Pharmaceuticals S.R.L.

Tel: +40 212306524

Ireland

Teva Pharmaceuticals Ireland

Tel: +353 19630330

Slovenija

Pliva Ljubljana d.o.o.

Tel: +386 15890390

Ísland

Teva Finland Oy

Finnland

Sími: +358 201805900

Slovenská republika

TEVA Pharmaceuticals Slovakia s.r.o.

Tel: +421 257267911

Italia

Teva Italia S.r.l.

Tel: +39 028917981

Suomi/Finland

Teva Finland Oy

Puh/Tel: +358 201805900

Κύπρος

Teva Ελλάς Α.Ε.

Ελλάδα

Τηλ: +30 2118805000

Sverige

Teva Sweden AB

Tel: +46 42121100

Latvija

UAB Teva Baltics filiāle Latvijā

Tel: +371 67323666

United Kingdom

Teva UK Limited

Tel: +44 1977628500

Denne indlægsseddel blev senest ændret i {MM/ÅÅÅÅ}.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

http://www.ema.europa.eu hjemmeside.

Indlægsseddel: Information til brugeren

Mycophenolate mofetil Teva 500 filmovertrukne tabletter

mycophenolatmofetil

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selv om de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sygeplejersken, hvis du får bivirkninger, herunder

bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Se punkt 4.

Se den nyeste indlægsseddel på www.indlaegsseddel.dk

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Mycophenolate mofetil Teva

Sådan skal du tage Mycophenolate mofetil Teva

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Mycophenolate mofetil Teva er medicin, der anvendes til at nedsætte immunforsvaret.

Det aktive stof i denne medicin hedder mycophenolatmofetil.

Mycophenolate mofetil Teva anvendes til at forhindre kroppen i at afstøde en transplanteret nyre,

hjerte eller lever. Det anvendes sammen med anden medicin med tilsvarende virkning (inklusive

ciclosporin og binyrebarkhormon).

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Mycophenolate mofetil Teva

ADVARSEL

Mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort. Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal

der foreligge en negativ graviditetstest, før behandlingen igangsættes, og du skal følge lægens råd

vedrørende prævention.

Lægen vil tale med dig og give dig skriftlig information, især om mycophenolats virkninger på

fosteret. Læs informationen grundigt og følg vejledningen.

Hvis du ikke helt forstår informationen, skal du bede lægen om at forklare den igen, før du tager

mycophenolat. Se også yderligere information i dette afsnit under ”Advarsler og forsigtighedsregler”

og ”Graviditet, prævention og amning”.

Tag ikke Mycophenolate mofetil Teva

Hvis du er allergisk over for mycophenolatmofetil, mycophenolsyre eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Mycophenolate mofetil Teva (angivet i punkt 6).

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, og der ikke foreligger en negativ graviditetstest, før du

har fået den første recept, eftersom mycophenolat forårsager medfødte misdannelser og abort.

Hvis du er gravid eller planlægger at blive gravid eller tror, at du kan være gravid.

Hvis du ikke anvender sikker prævention (se ”Graviditet, prævention og amning”).

Hvis du ammer.

Tag ikke dette lægemiddel, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Spørg lægen eller på apoteket,

før du tager Mycophenolate mofetil Teva, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen med det samme, før behandling med Mycophenolate mofetil Teva igangsættes:

Hvis du oplever nogen form for tegn på infektion (f.eks. feber, ondt i halsen), uventede blå

mærker og/eller blødning.

Hvis du har eller nogensinde har haft problemer med dit fordøjelsessystem, feks. mavesår.

Hvis du planlægger at blive gravid, eller hvis du bliver gravid, mens du eller din partner tager

Mycophenolate mofetil Teva.

Mycophenolate mofetil Teva nedsætter din organismes forsvarsmekanismer. Af denne grund er der en

øget risiko for hudkræft. Derfor skal du begrænse din udsættelse for sollys og ultraviolet (UV) lys ved

hjælp af beskyttende beklædning og solblokker med høj beskyttelsesfaktor.

Du må ikke give blod under behandling med Mycophenolate mofetil Teva og i mindst 6 uger efter

behandlingens ophør. Mænd må ikke være sæddonorer under behandling med Mycophenolate mofetil

Teva og i mindst 90 dage efter behandlingens ophør.

Børn og unge

Mycophenolate mofetil Teva anvendes til børn og unge (2-18 år) for at forhindre, at deres krop

afstøder en transplanteret nyre.

Mycophenolate mofetil Teva bør ikke anvendes til børn og unge (2-18 år) i forbindelse med hjerte-

eller levertransplantation.

Mycophenolate mofetil Teva bør under ingen omstændigheder anvendes til børn under 2 år.

Brug af anden medicin sammen med Mycophenolate mofetil Teva

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin, for nylig har taget anden

medicin eller planlægger at tage anden medicin.

Hvis du kan svare ja til nogen af de følgende spørgsmål, skal du tale med din læge, før du begynder at

tage Mycophenolate mofetil Teva:

Tager du nogen form for medicin, som indeholder:

azathioprin eller andre stoffer der nedsætter immunforsvaret (som undertiden gives til patienter

efter en transplantationsoperation),

colestyramin (som bruges til behandling af patienter med for højt kolesteroltal),

rifampicin (antibiotika),

mavesårsmedicin eller protonpumpehæmmere (bruges mod for meget mavesyre, f.eks. ved

fordøjelsesbesvær, phosphatbindere (bruges til patienter med kronisk nyresvigt for at reducere

absorptionen af phosphat),

antibiotika – bruges til behandling af bakterielle infektioner

isavuconazol – bruges til behandling af svampeinfektioner

telmisartan – bruges til behandling af forhøjet blodtryk

eller anden medicin (inklusive håndkøbsmedicin), som din læge ikke er bekendt med?

Skal du vaccineres (levende vaccine)? Din læge vil rådgive dig om, hvilke vacciner du må bruge.

Graviditet, prævention og amning

Prævention hos kvinder, som tager Mycophenolate mofetil Teva

Hvis du er en kvinde og kan blive gravid, skal du bruge en effektiv præventionsmetode, mens du tager

Mycophenolate mofetil Teva, herunder:

Før du starter med at tage Mycophenolate mofetil Teva

Under hele behandlingen med Mycophenolate mofetil Teva

I 6 uger efter du er stoppet med at tage Mycophenolate mofetil Teva.

Kontakt lægen om den bedst egnede prævention for dig. Det vil afhænge af din situation.

Brug af to

former for prævention er bedre, da dette vil gøre risikoen for utilsigtet graviditet mindre.

Kontakt

lægen så hurtigt som muligt, hvis du tror at din prævention har svigtet, eller hvis du har glemt

at tage de svangerskabsforebyggende tabletter (f.eks. p-piller).

Hvis du er kvinde, kan du ikke blive gravid, hvis et af følgende gælder for dig:

Du har passeret overgangsalderen, dvs. er mindst 50 år, og din sidste menstruation var for mere end

et år siden (hvis din menstruation er stoppet, fordi du er blevet behandlet for kræft, er der

stadigvæk mulighed for, at du kan blive gravid).

Dine æggeledere og begge dine æggestokke er blevet fjernet ved operation (bilateral salpingo-

ooforektomi).

Din livmoder (uterus) er blevet fjernet ved operation (hysterektomi).

Dine æggestokke er ophørt med at fungere (for tidligt ovariesvigt, som er blevet bekræftet af en

speciallæge i gynækologi).

Du blev født med en af følgende sjældne tilstande, som gør graviditet umulig: XY-genotype,

Turners syndrom eller manglende livmoder.

Du er barn eller teenager, og endnu ikke har fået menstruation.

Prævention hos mænd, som tager Mycophenolate mofetil Teva

Tilgængelige data indikerer ikke øget risiko for misdannelser eller abort hvis faderen tager

mycophenolat. En risiko kan dog ikke udelukkes helt. Som en sikkerhedsforanstaltning anbefales det,

at du eller din kvindelige partner bruger pålidelig prævention under behandlingen og i 90 dage efter, at

du er stoppet med at tage Mycophenolate mofetil Teva.

Hvis du planlægger at få et barn, skal du tale med din læge om potentielle risici og alternative

behandlinger.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal

du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Lægen vil tale med

dig om risici i forbindelse med graviditet og alternative behandlinger, du kan tage for at forhindre

afstødning af det transplanterede organ, hvis:

Du planlægger at blive gravid.

Du ikke får din menstruation eller tror, du ikke har fået din menstruation eller har en usædvanlig

menstruation eller tror, at du er gravid.

Hvis du har haft sex uden at anvende sikker prævention.

Hvis du bliver gravid under behandlingen med mycophenolat, skal du straks kontakte lægen. Fortsæt

dog behandlingen med Mycophenolate mofetil Teva, indtil du ser lægen.

Graviditet

Mycophenolat forårsager en meget høj frekvens af aborter (50 %) og svære misdannelser (23-27 %)

hos det ufødte barn. Medfødte misdannelser, som har været rapporteret, inkluderer abnormiteter i ører,

øjne og ansigt (læbe-gane spalte) eller i fingrenes udvikling, samt i hjerte, spiserør, nyrer og

nervesystem (f.eks. manglende sammenvoksning af rygraden (spina bifida)). Barnet kan have en eller

flere af disse misdannelser.

Hvis du er kvinde og kan blive gravid, skal der foreligge en negativ graviditetstest, før du må

påbegynde behandlingen, og du skal følge lægens råd om prævention. Lægen kan kræve mere end én

test for at sikre, at du ikke er gravid, før du påbegynder behandlingen.

Amning

Tag ikke Mycophenolate mofetil Teva, hvis du ammer. Dette skyldes, at små mængder af medicinen

kan passere over i mælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Mycophenolate mofetil Teva påvirker i moderat grad din evne til at føre motorkøretøj og bruge

værktøj eller maskiner. Hvis du oplever døsighed, følelsesløshed eller forvirring, bør du tale med din

læge eller sygeplejerske, og vente med at føre motorkøretøj og bruge værktøj eller maskiner til du har

fået det bedre.

Mycophenolate mofetil Teva indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. filmovertrukket tablet, dvs. det

er i det væsentlige natrium-frit.

3.

Sådan skal du tage Mycophenolate Mofetil Teva

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller

apotekspersonalet.

Din behandling startes af og overvåges af en læge, som er specialiseret i transplantationer.

Den sædvanlige dosis er:

Nyretransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 72 timer efter transplantationen. Den anbefalede daglige dosis er

4 tabletter (2 g af den aktive bestanddel) indtaget som to separate doser. Det vil sige, at man skal tage

2 tabletter om morgenen og 2 tabletter om aftenen.

Børn og unge (2-18 år)

Dosis afhænger af barnets størrelse. Din læge afgør den mest passende dosis baseret på

legemsoverfladens areal (højde og vægt). Den anbefalede dosis er 600 mg/m² to gange daglig.

Hjertetransplantation

Voksne

Den første dosis gives inden for 5 døgn efter transplantationen. Den anbefalede daglige dosis er

6 tabletter (3 g af den aktive bestanddel) indtaget som to separate doser. Det vil sige, at man skal tage

3 tabletter om morgenen og 3 tabletter om aftenen.

Børn

Der er ingen information om brug af Mycophenolate mofetil Teva til hjertetransplanterede børn.

Levertransplantation

Voksne

Den første dosis Mycophenolate mofetil Teva til indtagelse gennem munden gives tidligst 4 dage efter

transplantationen, og når du er i stand til at indtage medicin gennem munden. Den anbefalede daglige

dosis er 6 tabletter (3 g aktivt stof) indtaget som to separate doser. Det vil sige, at man skal tage

3 tabletter om morgenen og 3 tabletter om aftenen.

Børn

Der er ingen information om brug af Mycophenolate mofetil Teva til levertransplanterede børn.

Anvendelsesmåde og indgivelsesvej

Synk tabletterne hele med et glas vand. Du kan tage dem med eller uden mad. De må ikke brækkes

over eller knuses.

Behandlingen skal fortsætte så længe, du har behov for at få nedsat immunforsvaret, for at hindre at

din krop afstøder det transplanterede organ.

Hvis du har taget for meget Mycophenolate mofetil Teva

Det er vigtigt ikke at indtage for mange tabletter. Kontakt det nærmeste hospital, den nærmeste

skadestue eller din læge, hvis du har slugt flere tabletter end, du har fået anvist, eller hvis du formoder,

at et barn har slugt nogle af tabletterne.

Hvis du har glemt at tage Mycophenolate mofetil Teva

Hvis du på noget tidspunkt har glemt at tage medicinen, skal du tage den, så snart du kommer i tanke

om det. Fortsæt derefter med at tage den til de sædvanlige tider.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Hvis du holder op med at tage Mycophenolate mofetil Teva

Stop ikke med at tage Mycophenolate mofetil Teva, bare fordi du måtte få det bedre. Det er vigtigt at

indtage medicinen så lang tid, som din læge har fortalt dig. Hvis behandlingen med Mycophenolate

mofetil Teva stoppes, kan risikoen for afstødning af det transplanterede organ øges. Stop ikke med at

tage din medicin, med mindre lægen har bedt dig om det.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som alle andre lægemidler give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Kontakt straks lægen, hvis du bemærker nogle af de følgende alvorlige bivirkninger – du kan

have behov for akut medicinsk behandling:

du har tegn på infektion, såsom feber eller ondt i halsen.

du har uventede blå mærker eller blødninger.

du har et udslæt, hævelse af ansigt, læber, tunge eller halsen, med vejrtrækningsbesvær – du kan

have en alvorlig allergisk reaktion på lægemidlet (såsom anafylaksi, angioødem).

din afføring er sort eller blodig, eller du kaster blod op eller mørke partikler, der ligner

kaffegrums. Det kan være tegn på blødning i mave eller tarm.

Hyppigheden af visse bivirkninger afhænger af det transplanterede organ, dvs. nogle bivirkninger kan

forekomme mere eller mindre hyppigt, afhængigt af om lægemidlet tages for at forhindre, at din krop

afstøder et transplanteret hjerte eller en transplanteret nyre. For klarhedens skyld anføres hver

bivirkning altid under dens største hyppighed.

Andre bivirkninger

Meget almindelig (kan forekomme hos flere end l ud af 10 patienter)

bakterielle, virale og/eller svampeinfektioner

alvorlig infektion, som kan påvirke hele kroppen

fald i antallet af hvide blodceller, blodplader eller røde blodceller, hvilket kan resultere i en øget

risiko for infektioner, blå mærker, blødninger, kortåndethed og svaghed

blødning under huden

stigning i antallet af hvide blodceller

for megen syre i kroppen

højt niveau af kolesterol og/eller fedtstoffer i blodet

højt niveau af sukker i blodet

højt niveau af kalium i blodet, lavt niveau af kalium, magnesium, calcium og/eller fosfat i blodet

højt niveau af urinsyre i blodet, podagra (urinsyregigt)

rastløshed, unormale tanker; opfattelse og bevidsthedsniveauer, depression, angst, søvnbesvær

øget muskelspænding, rysten, søvnighed, svimmelhed, hovedpine, snurren, prikken eller

følelsesløshed

hurtigere hjerteslag

lavt/højt blodtryk, blodkarudvidelse

væskeophobning i lungen, stakåndethed, hoste

oppustet mave

opkastning, mavesmerter, diarré, kvalme

forstoppelse, fordøjelsesbesvær, luft i maven (flatulens)

nedsat appetit

ændringer i forskellige laboratorieparametre

leverbetændelse, gulfarvning af huden og det hvide i øjnene

vækst i huden, udslæt, akne

muskelsvaghed

ledsmerter

nyreproblemer

blod i urinen

feber, kuldefornemmelse, smerter, svaghed og kraftløshed

væskeophobning i kroppen

del af et indvendigt organ eller væv, som buler ud gennem et svagt sted i mavemusklerne

muskelsmerter, nakke- og rygsmerter

Almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter)

hudkræft eller godartede vækster på huden

abnorm og overdriven vævsvækst

fald i antallet af alle blodceller

godartet forstørrelse af lymfeknuderne, betændelsesændringer i huden (pseudolymfom)

vægttab

abnorm tankevirksomhed

anfald

ændringer i smagssansen

blodprop, der dannes i en vene

betændelse i det væv, der dækker den indre væg af bughulen (abdomen) og dækker de fleste

organer i bughulen

tarmblokering

tyktarmsbetændelse, som giver mavesmerter eller diarré (nogle gange forårsaget af

cytomegalovirus), sår i munden og/eller mavesår og/eller sår i tolvfingertarmen, betændelse i

maven, spiserøret og/eller munden og læberne

bøvsen

hårtab

følelse af utilpashed

overvækst af tandkødet

betændelse i bugspytkirtlen, som giver svære smerter i maven og ryggen

Ikke almindelig (kan forekomme hos op til 1 ud af 100 patienter)

infektioner med protozoer (encellede organismer)

spredning af lymfevæv, herunder kræftsvulster

utilstrækkelig produktion af røde blodceller

alvorlige sygdomme i knoglemarven

ophobning af lymfevæske i kroppen

kortåndethed, hoste, som kan skyldes bronkiektasi (en tilstand, hvor bronkierne er abnormalt

udvidede) eller lungefibrose (dannelse af arvæv i lungene). Kontakt lægen, hvis du udvikler

vedvarende hoste eller kortåndethed.

fald i antallet af antistoffer i blodet

betydelig reduktion af antallet af visse hvide blodceller (mulige symptomer er feber, ondt i

halsen, hyppige infektioner (agranulocytose).

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

ændringer i den indre tyndtarmsvæg (intestinal villus atrofi)

alvorlig betændelse af hinden, der dækker hjernen og rygmarven

alvorlig betændelse i hjertet og hjerteklapperne

bakterieinfektioner, der sædvanligvis resulterer i en alvorlig lungesygdom (tuberkulose, atypisk

mycobakteriel infektion)

alvorlig nyresygdom (BK-virus forbundet med nefropati)

alvorlig sygdom i centralnervesystemet (JC-virus forbundet med progressiv multifokal

leukoencefalopati)

fald i antallet af visse hvide blodceller (neutropeni)

ændring af formen af visse hvide blodceller

Stop ikke med at tage din medicin, med mindre du først har talt med din læge.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, apotekspersonalet eller sygeplejersken. Dette

gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende

kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsenvia det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på blisteret og kartonen efter EXP. Udløbsdatoen

er den sidste dag i den nævnte måned.

Denne medicin kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg apotekspersonalet, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke

smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Mycophenolate mofetil Teva indeholder:

Aktivt stof: mycophenolatmofetil.

Hver tablet indeholder 500 mg mycophenolatmofetil.

Øvrige indholdsstoffer:

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Povidon K-30

Magnesiumstearat

Croscarmellosenatrium

Tabletovertræk

Hypromellose (HPMC 2910)

Titandioxid (E 171)

Macrogol (PEG 400)

Talcum

Indigocarmin (E132)

Sort jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172)

Udseende og pakningsstørrelser

Filmovertrukne tabletter

Lys lilla oval formet filmovertrukken tablet med præget med "M500" på den ene side og glat på den

anden side.

Mycophenolate mofetil Teva 500 mg filmovertrukket tabletter fås i PVC/PVdC-aluminium blistre i

pakningstørrelser på 50 og 150 eller 50x1 tabletter pr. karton.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Indehaver af markedsføringstilladelsen og fremstiller

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Teva B.V.

Swensweg 5

2031GA Haarlem

Holland

Fremstiller

Teva Pharmaceuticals Works Private Limited Company

Pallagi út 13

Debrecen H-4042

Ungarn

Teva UK Ltd

Brampton Road

Hampden Park

Eastbourne, East Sussex

BN22 9AG

England

Pharmachemie B.V

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Nederlandene

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om dette lægemiddel, skal du henvende dig til den lokale

repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen:

België/Belgique/Belgien

Teva Pharma Belgium N.V./S.A./AG

Tél/Tel: +32 38207373

Lietuva

UAB Teva Baltics

Tel: +370 52660203

България

Актавис ЕАД

Тел: +359 24899585

Luxembourg/Luxemburg

Teva Pharma Belgium N.V./S.A./AG

Belgique/Belgien

Tél/Tel: +32 38207373

Česká republika

Teva Pharmaceuticals CR, s.r.o.

Tel: +420 251007111

Magyarország

Teva Gyógyszergyár Zrt.

Tel: +36 12886400

Danmark

Teva Denmark A/S

Tlf: +45 44985511

Malta

Teva Pharmaceuticals Ireland

L-Irlanda

Tel: +353 19630330

Deutschland

TEVA GmbH

Tel: +49 73140208

Nederland

Teva Nederland B.V.

Tel: +31 8000228400

Eesti

UAB Teva Baltics Eesti filiaal

Tel: +372 6610801

Norge

Teva Norway AS

Tlf: +47 66775590

Ελλάδα

Teva Ελλάς Α.Ε.

Τηλ: +30 2118805000

Österreich

ratiopharm Arzneimittel Vertriebs-GmbH

Tel: +43 1970070

España

Teva Pharma, S.L.U.

Tel: +34 913873280

Polska

Teva Pharmaceuticals Polska Sp. z o.o.

Tel: +48 223459300

France

Teva Santé

Tél: +33 155917800

Portugal

Teva Pharma - Produtos Farmacêuticos, Lda.

Tel: +351 214767550

Hrvatska

Pliva Hrvatska d.o.o.

Tel: +385 13720000

România

Teva Pharmaceuticals S.R.L.

Tel: +40 212306524

Ireland

Teva Pharmaceuticals Ireland

Tel: +353 19630330

Slovenija

Pliva Ljubljana d.o.o.

Tel: +386 15890390

Ísland

Teva Finland Oy

Finnland

Sími: +358 201805900

Slovenská republika

TEVA Pharmaceuticals Slovakia s.r.o.

Tel: +421 257267911

Italia

Teva Italia S.r.l.

Tel: +39 028917981

Suomi/Finland

Teva Finland Oy

Puh/Tel: +358 201805900

Κύπρος

Teva Ελλάς Α.Ε.

Ελλάδα

Τηλ: +30 2118805000

Sverige

Teva Sweden AB

Tel: +46 42121100

Latvija

UAB Teva Baltics filiāle Latvijā

Tel: +371 67323666

United Kingdom

Teva UK Limited

Tel: +44 1977628500

Denne indlægsseddel blev senest ændret i {MM/ÅÅÅÅ}.

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

http://www.ema.europa.eu

hjemmeside.

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Mycophenolate mofetil Teva 250 mg kapsler, hårde

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder 250 mg mycophenolatmofetil.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Kapsler, hårde (kapsler)

Kapslens ”krop” er uigennemsigtig karamelfarvet, printet med ”250” aksialt med sort blæk.

Kapslens ”hoved” er uigennemsigtig lyseblå printet ”M” aksialt med sort blæk.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Mycophenolate mofetil Teva er, i kombination med ciclosporin og kortikosteroider, indiceret til

forebyggelse af akut transplantatafstødning hos patienter, der modtager allogene nyre-, hjerte-, eller

levertransplantater.

4.2

Dosering og administration

Behandling med Mycophenolate mofetil Teva bør påbegyndes og fortsættes af specialister med særligt

kendskab til transplantationer.

Dosering

Anvendelse i forbindelse med nyretransplantation

Voksne

Oralt Mycophenolate mofetil Teva bør gives inden for 72 timer efter transplantationen. Den

anbefalede dosis til nyretransplanterede patienter er 1 g administreret to gange daglig (døgndosis, 2 g).

Pædiatrisk population 2-18 år

Den anbefalede dosis af mycophenolatmofetil er 600 mg/m

oralt to gange daglig (højst 2 g daglig).

Mycophenolate mofetil Teva kapsler må kun ordineres til patienter med en legemsoverflade på mindst

1,25 m

. Til patienter med en legemsoverflade på 1,25-1,5 m

kan der ordineres Mycophenolate

mofetil Teva -kapsler i en dosis på 750 mg to gange daglig (daglig dosis: 1,5 g). Til patienter med en

legemsoverflade > 1,5 m

kan der ordineres Mycophenolate mofetil Teva-kapsler i en dosis på 1 g to

gange daglig (daglig dosis: 2 g). Da nogle bivirkninger forekommer hyppigere i denne aldersgruppe

(se pkt. 4.8) end hos voksne, kan det blive nødvendigt forbigående at nedsætte dosis eller afbryde

behandlingen, under behørig hensyntagen til relevante kliniske faktorer, inklusive

bivirkningssværhedsgraden.

Pædiatrisk population < 2 år

For børn under 2 år er der begrænsede data om sikkerhed og virkning. De er ikke tilstrækkelige til af

komme med dosisrekommendationer, og det anbefales derfor ikke at anvende Mycophenolate mofetil

Teva til denne aldersgruppe.

Anvendelse i forbindelse med hjertetransplantation

Voksne

Oralt Mycophenolate mofetil Teva bør gives indenfor 5 døgn efter transplantationen. Den anbefalede

dosis til hjertetransplantationspatienter er 1,5 g administreret to gange daglig (døgndosis, 3 g).

Pædiatrisk population

Der foreligger ingen data vedrørende hjertetransplantationer hos pædiatriske patienter.

Anvendelse i forbindelse med levertransplantation

Voksne

Mycophenolatmofetil skal gives intravenøst i de 4 første dage efter en levertransplantation og herefter

skal oral administration påbegyndes så snart det tåles. Den anbefalede orale Mycophenolate mofetil

Teva dosis til levertransplantationspatienter er 1,5 g to gange daglig (en døgndosis på 3 g).

Pædiatrisk population

Der foreligger ingen data vedrørende levertransplantationer hos pædiatriske patienter.

Anvendelse hos særlige populationer

Ældre

Den anbefalede dosering på 1 g administreret to gange daglig til nyretransplantationspatienter og 1,5 g

administreret to gange daglig til hjerte- eller levertransplanterede patienter er passende til ældre.

Nedsat nyrefunktion

Hos nyretransplanterede patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate

< 25 ml/min/1,73 m

), bortset fra perioden umiddelbart efter transplantionen, skal doser på mere end

1 g administreret to gange dagligt undgås. Desuden skal disse patienter observeres omhyggeligt.

Dosisregulering er ikke nødvendig hos patienter, der oplever forsinket nyretransplantatfunktion post-

operativt (se pkt. 5.2). Der foreligger ingen data for hjerte- eller levertransplanterede patienter med

svær, kronisk nedsat nyrefunktion.

Svært nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendigt hos nyretransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Der foreligger ingen data for hjertetransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Behandling under afstødningsepisoder

Mycophenolsyre (MPA) er den aktive metabolit af mycophenolatmofetil. Afstødning af

nyretransplantat medfører ingen ændringer af MPAs farmakokinetik; dosisreduktion eller afbrydelse

af Mycophenolate mofetil Teva er ikke nødvendig. Der er ikke grundlag for justering af

Mycophenolate mofetil Teva-dosis efter afstødning af hjertetransplantat. Der findes ingen

farmakokinetiske data for afstødning af levertransplantat.

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende behandling af primær- eller refraktær afstødning hos pædiatriske

transplanterede patienter.

Administration

Oral administration

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet

Da mycophenolatmofetil har udvist teratogen virkning hos rotter og kaniner, må Mycophenolate

mofetil Teva kapsler ikke åbnes eller knuses for at undgå inhalation og undgå at hud og slimhinder

kommer i direkte kontakt med pulveret i Mycophenolate mofetil Teva kapslerne. Vask omhyggeligt

med sæbe og vand, hvis en sådan kontakt forekommer; skyl øjnene med rent vand.

4.3

Kontraindikationer

Mycophenolate mofetil Teva må ikke anvendes til patienter med overfølsomhed over for

mycophenolatmofetil, mycophenolsyre eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Der er observeret overfølsomhedsreaktioner over for Mycophenolate mofetil Teva (se pkt. 4.8)

Mycophenolate mofetil Teva må ikke anvendes hos kvinder i den fertile alder, som ikke anvender

meget sikker kontraception (se pkt. 4.6).

Mycophenolate mofetil Teva-behandling må ikke initieres hos kvinder i den fertile alder uden at en

negativ graviditetstest foreligger, for at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet (se pkt. 4.6).

Mycophenolate mofetil Teva må ikke anvendes under graviditet, medmindre der ikke findes en

hensigtsmæssig alternativ behandling til at forhindre afstødning af transplantatet (se pkt. 4.6).

Mycophenolate mofetil Teva må ikke anvendes til ammende kvinder (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Neoplasmer

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, som inkluderer,

Mycophenolate mofetil Teva har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især

i huden (se pkt. 4.8). Risikoen synes snarere at være relateret til intensiteten og varigheden af

immunsuppression end til brugen af et bestemt middel. For at minimere risikoen for hudkræft må det

generelt tilrådes, at udsættelse for sollys og ultraviolet (UV) lys begrænses ved, at der bæres

beskyttende beklædning, og ved at der anvendes en solblokker med en høj beskyttelsesfaktor.

Infektioner

Patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva herunder Mycophenolate mofetil Teva, har en

øget risiko for opportunistiske infektioner (bakteriel, svampe, viral og protozoel), dødelige infektioner

og sepsis (se pkt. 4.8). Sådanne infektioner inkluderer latent viral reaktivering, såsom hepatitis B, eller

hepatitis C-reaktivering og infektioner forårsaget af polyomavira (BK-virus forbundet med nefropati,

JC-virus forbundet med progressiv multifokal leukoencefalopati PML). Tilfælde af hepatitis, som

skyldes reaktivering af hepatitis B eller hepatitis C, er rapporteret hos smittebærere behandlet med

immunsuppressiva. Disse infektioner er ofte forbundet med en høj samlet immunsuppressiv belastning

og kan forårsage alvorlige eller dødelige tilstande. Lægen skal overveje dette som

differentialdiagnose hos immunsupprimerede patienter med svækket nyrefunktion eller neurologiske

symptomer.

Der er rapporteret hypogammaglobulinæmi i forbindelse med tilbagevendende infektioner hos

patienter, der har fået mycophenolatmofetil i kombination med andre immunsuppressiva. I nogle af

disse tilfælde blev serum-IgG normaliseret, når mycophenolatmofetil blev erstattet af alternative

immunsuppressiva. Patienter i behandling med mycophenolatmofetil, der får tilbagevendende

infektioner, skal have målt serum-immunoglobuliner. I tilfælde af vedvarende, klinisk relevant

hypogammaglobulinæmi skal passende kliniske tiltag overvejes under hensyntagen til den potente

cytostatiske virkning, mycophenolsyre har på T-og B-lymfocytter.

Der er publicerede tilfælde af bronkiektasi hos voksne og børn, der har fået mycophenolatmofetil i

kombination med andre immunsuppressiva. I nogle af disse tilfælde sås forbedringer i de

respiratoriske symptomer, når mycophenolatmofetil blev erstattet af alternative immunsuppressiva.

Risikoen for bronkiektasi kan være knyttet til hypogammaglobulinæmi eller til direkte påvirkning af

lungerne. Der er også rapporteret enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose, som i

nogle tilfælde var dødelige (se pkt. 4.8). Det anbefales at undersøge patienter, som udvikler

vedvarende pulmonale symptomer, såsom hoste og dyspnø.

Blod og immunsystem

Patienter, der får Mycophenolate mofetil Teva, bør monitoreres for neutropeni, som kan relateres til

Mycophenolate mofetil Teva, samtidig lægemidler, virale infektioner eller en eller anden kombination

af disse årsager. Patienter, som får Mycophenolate mofetil Teva, bør have foretaget fuldstændig

blodtælling hver uge den første måned, to gange om måneden den anden og tredje behandlingsmåned

og derefter en gang om måneden igennem det første år. Hvis der optræder neutropeni (det absolutte

neutrofillocyttal < 1,3 x 10

l), skal behandlingen med Mycophenolate mofetil Teva måske afbrydes

eller stoppes.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er blevet rapporteret hos patienter i behandling med

mycophenolatmofetil i kombination med andre immunsuppressiva. Mekanismen for

mycophenolatmofetil-induceret PRCA er ukendt. PRCA kan forsvinde ved reduktion af dosis eller ved

ophør af Mycophenolate mofetil Teva-behandling. Ændringer i behandlingen med Mycophenolate

mofetil Teva må kun foretages under tilstrækkelig overvågning af den transplanterede patient, så

risikoen for afstødning af transplantat minimeres (se pkt. 4.8).

Patienter, som får Mycophenolate mofetil Teva, skal informeres om straks at indberette alle tegn på

infektion, uventede blodudtrædninger, blødning eller andre manifestationer på knoglemarvssvigt.

Patienterne skal underrettes om at under behandling med Mycophenolate mofetil Teva kan

vaccinationer være mindre effektive og levende svækkede vacciner bør undgås (se pkt. 4.5).

Vaccination mod influenza kan være af værdi. Receptudstedere bør henvise til nationale retningslinier

for influenzavaccination.

Mave-tarm-kanalen

Mycophenolatmofetil er blevet sat i forbindelse med en øget incidens af bivirkninger i

fordøjelsessystemet inklusive sjældne tilfælde af ulceration, blødning og perforation. Mycophenolate

mofetil Teva bør administreres med forsigtighed til patienter med aktiv alvorlig sygdom i

fordøjelsessystemet.

Mycophenolate mofetil Teva er en inosinmonofosfatdehydrogenase (IMPDH) hæmmer. Det bør derfor

undgås til patienter med sjældne arvelig mangel på hypoxantin-guanin-fosforibosyltransferase

(HGPRT) såsom Lesch-Nyhan og Kelley-Seegmiller syndrom.

Interaktioner

Der skal udvises forsigtighed ved skift fra kombinationsbehandlingsregimer indeholdende

immunsuppressiva, som interfererer med MPAs enterohepatiske recirkulation, f.eks. ciclosporin, til

andre som ikke interfererer, f.eks. tacrolimus, sirolimus, belatacept, eller omvendt, da dette kan

resultere i ændring af eksponeringen af MPA. Lægemidler, som påvirker MPAs enterohepatiske

cirkulation (f.eks. colestyramin, antibiotika) bør anvendes med forsigtighed, da de potentielt kan

reducere plasmaniveauet og virkningen af mycophenolatmofetil (se også pkt. 4.5). Terapeutisk

lægemiddelovervågning af MPA kan være hensigtsmæssigt ved skift i kombinationsbehandling (f.eks

fra ciclosporin til tacrolimus eller omvendt) eller for at sikre tilstrækkelig immunosuppression hos

patienter med høj immunologisk risiko (f.eks risiko for afstødning, behandling med antibiotika,

tilføjelse eller seponering af interagerende lægemidler).

Mycophenolatmofetil bør ikke administreres sammen med azathioprin, da en sådan samtidig

administration ikke er blevet undersøgt.

Risiko-/fordel forholdet ved anvendelse af mycophenolatmofetil i kombination med sirolimus er ikke

blevet klarlagt (se også pkt. 4.5).

Særlige populationer

Ældre patienter kan have større risiko for bivirkninger, såsom visse infektioner (inklusiv vævsinvasiv

sygdom forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis gastrointestinal blødning og lungeødem,

sammenlignet med yngre patienter (se pkt. 4.8).

Teratogen virkning

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker. Spontane aborter (frekvens på 45 % til

49 %) og medfødte misdannelser (estimeret frekvens på 23 % til 27 %) er blevet rapporteret efter

mycophenolatmofetil-eksponering under graviditet. Derfor er Mycophenolate mofetil Teva

kontraindiceret under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ behandling

til at forhindre afstødning af transplantatet. Kvinder i den fødedygtige alder skal informeres om risici

og følge anbefalingerne angivet under pkt. 4.6 (f.eks. prævention, graviditetstests) før, under og efter

behandling med mycophenolat. Lægen skal sikre, at kvinder, som tager mycophenolat, forstår risikoen

for skader hos barnet, nødvendigheden af sikker kontraception og nødvendigheden af at kontakte

lægen straks, hvis der er risiko for graviditet.

Kontraception (se pkt. 4.6).

På grund af robust klinisk evidens, der viser en høj risiko for abort og medfødte misdannelser, når

mycophenolatmofetil anvendes under graviditet, skal graviditet under behandlingen undgås. Derfor

skal kvinder i den fertile alder anvende mindst én pålidelig form for antikonception (se pkt. 4.3), inden

behandling med Mycophenolate mofetil Teva påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter

behandlingsophør, medmindre seksuel afholdenhed er den valgte form for kontraception. Samtidig

brug af to komplementære former for antikonception fortrækkes for at minimere risikoen for svigt i

prævention og utilsigtet graviditet.

For antikonceptionelle råd til mænd, se pkt. 4.6.

Uddannelsesmateriale

Indehaveren af markedføringstilladelsen vil sikre uddannelsesmateriale til sundhedspersonale, for at

hjælpe patienter med at undgå føtal eksponering af mycophenolat og for at fremskaffe yderligere

vigtig sikkerhedsinformation. Uddannelsesmaterialet vil fremhæve advarsler vedrørende

mycophenolats teratogenicitet, give vejledning om kontraception inden behandling initieres og

vejledning omkring nødvendigheden af graviditetstests. Lægen skal give kvinder i den fertile alder og

fertile mænd, når det er relevant, udførlig patientinformation om de teratogene risici og forholdsregler

til at forebygge graviditet.

Yderligere forsigtighedsregler

Patienten må ikke donere blod under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af

mycophenolat. Mænd må ikke være sæddonorer under behandlingen og i mindst 90 dage efter

seponering af mycophenolat.

Hjælpestof

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. hårde kapsel, dvs. det er i det

væsentlige natrium-frit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Aciclovir

Der blev observeret højere aciclovir plasmakoncentrationer, når mycophenolatmofetil blev

administreret sammen med aciclovir sammenlignet med administration af aciclovir alene.

Ændringerne i MPAGs (MPAs fenoliske glukuronid) farmakokinetik (MPAG steg med 8 %) var

minimale og anses ikke for klinisk signifikante. Da MPAG-plasmakoncentrationer forhøjes ved nedsat

nyrefunktion, lige som aciclovir-koncentrationerne bliver det, er der en mulighed for, at

mycophenolatmofetil og aciclovir, eller deres prodrugs, f.eks. valaciclovir, vil konkurrere om den

tubulære sekretion, og at der kan ske yderligere forhøjelser af koncentrationerne af begge stoffer.

Antacida og protonpumpehæmmere

Der er observeret nedsat eksponering MPA, når antacida, såsom magnesium-og aluminiumhydroxider,

og protonpumpehæmmere, inklusive lansoprazol og pantoprazol, bliver administeret sammen med

mycophenolatmofetil. Der blev ikke set signifikante forskelle i hyppigheden af afstødning eller tab af

transplantat hos mycophenolatmofetil-patienter, som tog protonpumpehæmmer

versus

mycophenolatmofetil-patienter, som ikke tog protonpumpehæmmer. Data supporterer ekstrapolering

af dette fund til alle antacida, fordi reduktionen i eksponering er betydelig mindre, når

mycophenolatmofetil gives samtidig med magnesium-og aluminumhydroxider, end når

mycophenolatmofetil gives samtidig med protonpumpehæmmere.

Lægemidler som interfererer med den enterohepatiske recirkulation (f.eks. colestyramin,

ciclosporin A, antibiotika)

Der skal udvises forsigtighed med lægemidler, som interfererer med den enterohepatiske recirkulation

pga. risikoen for nedsat effekt af mycophenolatmofetil.

Colestyramin

Efter enkeltdosis-administration af 1,5 g mycophenolatmofetil til normale, sunde personer

forbehandlet med 4 g colestyramin tre gange daglig i 4 dage var der en 40 % reduktion af MPA-AUC

(se pkt. 4.4 og pkt. 5.2). Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration pga. muligheden

for nedsat effekt af mycophenolatmofetil.

Ciclosporin A

Ciclosporin A (CsA)'s farmakokinetik påvirkes ikke af mycophenolatmofetil. Derimod må en stigning

i MPAs AUC på ca. 30 % forventes, hvis samtidig CsA-behandling seponeres. CsA interfererer med

den enterohepatiske recirkulation af MPA, resulterende i en reduceret eksponering af MPA på 30-

50 % hos nyretransplanterede patienter behandlet med mycophenolatmofetil og CsA, sammenlignet

med patienter behandlet med sirolimus eller belatacept og sammenlignelige doser af

mycophenolatmofetil (se også pkt. 4.4). Ligeledes bør der forventes ændringer i eksponeringen af

MPA hos patienter, som skifter fra CsA til et af de immunsuppressiva, som ikke interfererer med

MPAs enterohepatiske cirkulation.

Antibiotika, der eliminerer

-glukuronidaseproducerende bakterier i tarmene (f.eks. aminoglycosid,

cephalosporin, fluorquinolon og penicillinklasser af antibiotika) kan interferere med MPAG/MPA

enterohepatisk recirkulation, hvilket fører til reduceret systemisk MPA-eksponering. Oplysninger om

følgende antibiotika er tilgængelige:

Ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre

Hos nyretransplanterede patienter er der i dagene umiddelbart efter start af behandling med oral

ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre rapporteret en reduktion i præ-dosis MPA (trough)

koncentrationerne på ca. 50 %. Denne effekt syntes at reduceres ved fortsat brug af antibiotika og

forsvandt inden for få dage efter seponering af antibiotika. Ændringen i præ-dosisniveauet viser ikke

nødvendigvis et præcist billede af ændringerne i den samlede MPA-eksponering. Derfor er det normalt

ikke nødvendigt at ændre dosis af Mycophenolate mofetil Teva, hvis der ikke er klinisk evidens for

dysfunktion af transplantatet. Derimod skal der foretages en nøje klinisk monitorering under

behandlingskombinationen samt kort tid efter den antibiotiske behandling.

Norfloxacin og metronidazol

Der blev ikke observeret nogen signifikant interaktion hos raske frivillige, når mycophenolatmofetil

blev administreret samtidigt enten med norfloxacin eller metronidazol hver for sig. Kombinationen af

norfloxacin og metronidazol reducerede MPA-eksponeringen med ca. 30 % efter én

mycophenolatmofetil-enkeltdosis.

Trimethoprim/sulfamethoxazol

Der blev ikke observeret nogen virkning på MPAs biotilgængelighed.

Lægemidler, der påvirker glukuronidation (f.eks. isavuconazol, telmisartan)

Samtidig administration af lægemidler, der påvirker glukuronidering af MPA, kan ændre MPA-

eksponeringen. Forsigtighed anbefales derfor, når disse lægemidler administreres samtidigt med

mycophenolatmofetil.

Isavuconazol

Ved samtidig administration af isavuconazol blev der observeret en stigning i MPA AUC

0-∞

35 %.

Telmisartan

Samtidig administration af telmisartan og mycophenolatmofetil resulterede i et fald i

MPA-koncentrationerne på ca. 30 %. Telmisartan ændrer eliminationen af MPA ved at øge

ekspressionen af PPAR-gamma (peroxisom-proliferator-aktiveret receptor gamma), hvilket resulterer i

en øget UGT1A9-ekspression og -aktivitet. Der blev ikke set kliniske konsekvenser af de

farmakokinetiske lægemiddelinteraktioner ved sammenligning af hyppigheden af afstødning af

transplantat eller tab af transplantat eller bivirkningsprofilen mellem mycophenolatmofetil-patienter

med og uden samtidig telmisartan-medicinering.

Ganciclovir

Baseret på resultaterne fra et studie med enkelt dosis indgift af anbefalede doser af oral

mycophenolatmofetil og intravenøs ganciclovir og de kendte virkninger af nedsat nyrefunktion på

mycophenolatmofetils og ganciclovirs farmakokinetik (se pkt. 4.2

), forudses det at samtidig

administration af disse lægemidler (som konkurrerer om den renale tubulære ekskretionsmekanisme)

vil medføre forhøjelser af MPAG og ganciclovir koncentrationerne. Der forudses ingen væsentlig

ændring af MPAs farmakokinetik og dosisjustering af mycophenolatmofetil er ikke nødvendig. Hos

patienter med nedsat nyrefunktion, som får Mycophenolate mofetil Teva og ganciclovir, eller deres

prodrugs, f.eks. valganciclovir, samtidig bør dosisanbefalingerne for ganciclovir følges og patienterne

monitoreres omhyggeligt.

Orale antikonceptionsmidler

Farmakokinetikken og farmakodynamikken af orale antikonceptionsmidler påvirkedes ikke af

samtidig administration af mycophenolatmofetil (se også pkt. 5.2).

Rifampicin

Hos patienter, som ikke fik ciclosporin, sås ved samtidig administration af mycophenolatmofetil og

rifampicin et fald på 18-70 % i MPA-eksponeringen (AUC

0-12 timer

). For at opretholde den kliniske

effekt bør MPA-eksponeringen overvåges, og Mycophenolate mofetil Teva-doserne justeres i forhold

til dette, når rifampicin administreres samtidigt.

Sevelamer

Når mycophenolatmofetil blev administreret samtidig med sevelamer, faldt MPA- C

og AUC

0-12timer

med henholdsvis 30 % og 25 %, dog uden at dette havde kliniske konsekvenser (f.eks. i form af

transplantatafstødning). Mycophenolate mofetil Teva bør imidlertid administreres mindst én time før

eller tre timer efter indtagelsen af sevelamer for at minimere dets indvirkning på MPA-absorptionen.

Der er ingen data for administrationen af mycophenolatmofetil med andre phosphatbindere end

sevelamer.

Tacrolimus

Hos levertransplanterede patienter, der indledningsvis blev behandlet med mycophenolatmofetil og

tacrolimus samtidigt, blev MPAs C

og AUC – mycophenolatmofetils aktive metabolit - ikke

signifikant påvirket af den samtidige administration af tacrolimus.

I modsætning hertil blev AUC for tacrolimus øget med ca. 20 %, når flere mycophenolatmofetil-doser

(1,5 g to gange daglig, morgen og aften) blev givet til levertransplanterede patienter, som fik

tacrolimus. Hos nyretransplanterede patienter blev tacrolimuskoncentrationen imidlertid

tilsyneladende ikke påvirket af mycophenolatmofetil (se også pkt. 4.4).

Levende vacciner

Levende vacciner må ikke gives til patienter med nedsat immunforsvar. Antistofresponset overfor

andre vacciner kan nedsættes (se også pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Potentielle interaktioner

Samtidig administration af probenecid og mycophenolatmofetil forhøjer MPAGs plasma AUC 3

gange hos aber. Derfor kan andre stoffer, der vides at udskilles ved renal tubulær sekretion, konkurrere

med MPAG og derved forhøje plasmakoncentrationerne af MPAG eller andre stoffer, der udskilles

ved tubulær sekretion.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder

Indtagelse af mycophenolat under graviditet skal undgås. Derfor skal kvinder i den fødedygtige alder

anvende mindst én form for pålidelig antikonception (se pkt. 4.3), inden behandling med

Mycophenolate mofetil Teva påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør,

medmindre seksuel afholdenhed er den valgte form for prævention. Samtidig brug af to

komplementære former for prævention er foretrukket.

Graviditet

Mycophenolate mofetil Teva er kontraindiceret under graviditeten, medmindre der ikke findes en

hensigtsmæssig alternativ behandling til at forhindre afstødning af transplantatet. For at udelukke en

uønsket anvendelse under graviditet må behandling ikke initieres, uden at en negativ graviditetstest

foreligger.

Når behandlingen initieres, skal kvinder i den fertile alder informeres om den øgede risiko for abort og

medfødte misdannelser, og de skal vejledes omkring prævention og graviditetsplanlægning.

Før Mycophenolate mofetil Teva-behandlingen initieres, skal kvinder i den fertile alder have to

negative graviditetstests (serum eller urin) med en sensitivitet på mindst 25 mIE/ml for at udelukke en

uønsket mycophenolat-eksponering til fosteret. Det anbefales, at test nummer 2 skal udføres

8-10°dage efter den første test. Ved modtagelse af transplantater fra afdøde donorer, kan det på grund

af tidspunktet for tilgængeligheden af transplantationsorganet, ikke altid være muligt at udføre to tests

8-10 dage efter hinanden, inden behandlingen initieres. Hvis det er tilfældet, skal en graviditetstest

udføres umiddelbart før behandlingen initieres og en yderligere test udføres 8-10 dage senere. En ny

graviditetstest skal udføres som klinisk indiceret (f.eks. efter rapportering af manglende

kontraception). Resultaterne af alle graviditetstests skal diskuteres med patienten. Patienterne skal

informeres om straks at kontakte deres læge, hvis graviditet opstår.

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker med en øget risiko for spontane aborter

og medfødte misdannelser ved eksponering under graviditet:

Spontane aborter er rapporteret hos 45 til 49 % af de gravide kvinder, som var eksponeret for

mycophenolatmofetil, sammenlignet med en hyppighed på 12 til 33 % hos patienter, der havde

gennemgået en transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre

immunsuppressiva end mycophenolatmofetil.

Baseret på litteraturrapporter forekom misdannelser hos 23 til 27 % af levendefødte børn, hvor

moderen var eksponeret for mycophenolatmofetil under graviditet (sammenlignet med 2 til 3 % hos

levendefødte børn i hele populationen og ca. 4 til 5 % hos patienter, der havde gennemgået en

transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre immunsuppressiva end

mycophenolatmofetil).

Efter markedsføring er der observeret medfødte misdannelser, herunder rapporter om multiple

misdannelser hos børn af patienter, som under graviditeten var blevet behandlet med mycophenolat i

kombination med andre immunsuppressiva. Følgende misdannelser blev hyppigst rapporteret:

abnormiteter i ørerne (f.eks. abnormt formet eller manglende ydre øre), tillukning af øregangen

(mellemøret);

misdannelser i ansigtet såsom læbespalte, ganespalte, mikrognati og hypertelorisme;

abnormiteter i øjnene (f.eks. coloboma);

medfødt hjertesygdom såsom atriale og ventrikulære septumdefekter;

misdannelser af fingre (f.eks. polydaktyli, syndaktyli);

trakeo-øsofageale misdannelser (f.eks. øsofagusatresi);

misdannelser i nervesystemet såsom rygmarvsbrok;

renale abnormiteter.

Derudover har der været enkelte rapporter om følgende misdannelser:

mikroftalmi;

medfødt plexus choriodeus-cyste;

septum pellucidum agenesi;

nervus olfactorius agenesi.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Amning

Det er påvist at mycophenolatmofetil udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det er ukendt, om

dette lægemiddel udskilles i human mælk. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger af

mycophenolatmofetil hos ammende spædbørn, er Mycophenolate mofetil Teva kontraindiceret hos

ammende mødre (se pkt. 4.3).

Mænd

Begrænset klinisk evidens indikerer ikke en øget risiko for misdannelser eller abort efter faderens

eksponering for mycophenolatmofetil.

MPA er et stærkt teratogen. Det vides ikke, om MPA findes i sæd. Beregninger baseret på

dyremodeller viser, at den maksimale mængde af MPA, der potentielt kunne overføres til kvinden, er

så lav, at det sandsynligvis ikke vil have effekt. Mycophenolat har vist sig at være genotoksisk i

dyrestudier ved koncentrationer, der kun overstiger de menneskelige terapeutiske eksponeringer med

små marginer, således at risikoen for genotoksiske virkninger på sædceller ikke helt kan udelukkes.

Derfor anbefales det som sikkerhedsforanstaltning, at seksuelt aktive mandlige patienter eller deres

kvindelige partnere anvender pålidelig antikonception under behandling af den mandlige patient og i

mindst 90 dage efter ophør af mycophenolatmofetil. Kvalificeret sundhedspersonale bør gøre

mandlige patienter med reproduktivt potentiale opmærksomme på og tale med dem om de potentielle

risici ved at blive far til et barn.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Mycophenolatmofetil påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Mycophenolatmofetil kan forårsage somnolens, konfusion, svimmelhed, tremor og hypotension, og

patienterne rådes derfor til at udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj og betjener maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I alt 1.557 (estimeret antal) patienter blev i fem kliniske studier behandlet med mycophenolatmofetil

med henblik på forebyggelse af akut transplantatafstødelse. Af disse deltog 991 i tre nyrestudier, 277

deltog i et leverstudie og 289 deltog i et hjertestudie. Azathioprin var komparator i lever- og

hjertestudierne og i to af nyrestudierne, hvorimod det sidste nyrestudie var placebokontrolleret. Alle

patienter i alle behandlingsarmene fik også ciclosporin og kortikosteroider. Typen af bivirkninger

rapporteret efter markedsføring af mycophenolatmofetil er sammenlignelig med de der ses i de

kontrollerede nyre-, hjerte- og levertransplantantionsstudier.

Diarré, leukopeni, sepsis og opkastning var blandt de mest almindelige og/eller alvorlige bivirkninger i

forbindelse med administration af mycophenolatmofetil i kombination med ciclosporin og

kortikosteroider. Der er også tegn på større hyppighed af visse typer infektioner (se pkt. 4.4).

Skema over bivirkninger

Bivirkninger fra de kliniske studier og efter markedsføring er angivet i tabel 1 efter MedDRA

systemorganklasse og hyppighed. Følgende hyppighedskategorier er anvendt: meget almindelig

(≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000) og meget sjælden (<1/10.000). Da der er observeret store forskelle i hyppigheden af nogle

bivirkninger på tværs af de forskellige transplantat-indikationer, er hyppighederne angivet separat for

nyre-, lever- og hjertetransplanterede patienter.

Tabel 1: Skema over indberettede bivirkninger hos patienter behandlet med

mycophenolatmofetil i kliniske studier og efter markedsføring

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Infektioner og parasitære sygdomme

Bakterielle infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Svampeinfektioner

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Protozoale infektioner

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Virale infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer (inkl. cyster og polypper)

Benignt hudneoplasme

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Lymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Lymfoproliferativ sygdom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Neoplasme

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Hudkræft

Almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Blod og lymfesystem

Anæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pure red cell aplasia

(PRCA)

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Knoglemarvssvigt

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ecchymose

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Leukocytose

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Leukopeni

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pancytopeni

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Pseudolymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Trombocytopeni

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Metabolisme og ernæring

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Acidose

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperkolesterolæmi

Meget almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperglykæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperkaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperlipidæmi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hypocalcæmi

Almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Hypokaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypomagnesæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypofosfatæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Hyperurikæmi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Arthritis urica

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Vægttab

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Konfusion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Depression

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Insomnia

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Agitation

Ikke almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Angst

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Abnorme tanker

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Nervesystemet

Svimmelhed

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hovedpine

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypertoni

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Paræstesi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Somnolens

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Tremor

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Konvulsion

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Dysgeusi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Hjerte

Takykardi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypotension

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Lymfocele

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Venetrombose

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Vasodilatation

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Luftveje, thorax og mediastinum

Bronkiektasi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Hoste

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspnø

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Interstitiel lungesygdom

Ikke almindelig

Meget sjælden

Meget sjælden

Pleural effusion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Lungefibrose

Meget sjælden

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Mave-tarmkanalen

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Abdominal distension

Almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Abdominalsmerter

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Colitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Obstipation

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Nedsat appetit

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Diarré

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspepsi

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Oesophagitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Opstød

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Flatulens

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Gastritis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Gastrointestinal blødning

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Mavesår

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Gingival hyperplasi

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Ileus

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Mundsår

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Kvalme

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pankreatitis

Ikke almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Stomatitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Opkastning

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Immunsystemet

Hypersensitivitet

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Hypogammaglobulinæmi

Ikke almindelig

Meget sjælden

Meget sjælden

Lever og galdeveje

Forhøjede basiske

phosphataser i blodet

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Forhøjet

laktatdehydrogenase i

blodet

Almindelig

Ikke almindelig

Meget almindelig

Forhøjede leverenzymer

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hepatitis

Almindelig

Meget almindelig

Ikke almindelig

Hyperbilirubinæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Gulsot

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Hud og subkutane væv

Acne

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Alopeci

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Udslæt

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hudhypertrofi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Knogler, led, muskler og bindevæv

Arthralgi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Muskelsvækkelse

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Nyrer og urinveje

Forhøjet creatinin i blodet

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Forhøjet carbamid i blodet

Ikke almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hæmaturi

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Nedsat nyrefunktion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Almene symptomer og reaktioner på administrations-stedet

Asteni

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Kulderystelser

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Ødem

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Brok

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Utilpashed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Smerter

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Feber

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Note: 991 (2 g / 3 g mycophenolatmofetil dagligt), 289 (3 g mycophenolatmofetil dagligt) og 277 (2 g

i.v. / 3 g oral mycophenolatmofetil dagligt) patienter i fase III- studier blev behandlet med henblik på

forebyggelse af afstødelse efter henholdsvis nyre-, hjerte- og levertransplantation.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Maligniteter

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, inklusive

mycophenolatmofetil, har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især i

huden (se pkt. 4.4). Sammenlignet med data efter 1 år viste sikkerhedsdata for 3 år ingen uventede

ændringer mht. hyppighed af malignitet hos nyre- og hjertetransplanterede patienter.

Levertransplanterede patienter fulgtes i mindst 1 år, men i mindre 3 år.

Infektioner

Alle patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva, har forhøjet risiko for bakterielle, virale

og svampeinfektioner (hvoraf nogle kan være letale), inklusive dem, der skyldes opportunistiske

mikroorganismer og latent viral reaktivering. Risikoen øges med stigende immunsuppresiv belastning

(se pkt. 4.4). De mest alvorlige infektioner var sepsis, peritonitis, meningitis, endocarditis, tuberkulose

og atypisk mycobakteriel infektion. I kontrollerede kliniske studier hos nyre-, hjerte- og

levertransplantationspatienter, som blev fulgt i mindst 1 år, var de almindeligste opportunistiske

infektioner hos patienter, som fik mycophenolatmofetil (2 g eller 3 g daglig) sammen med andre

immunsupprimerende stoffer, mukokutane candidainfektioner, cytomegalovirus (CMV)

viræmi/syndrom og herpes simplex infektioner. Andelen af patienter med CMV-viræmi/syndrome var

13,5 %.

Tilfælde af BK-virus forbundet med nefropati såvel som tilfælde af JC-virus forbundet med progressiv

multifokal leukoencefalopati (PML) er blevet rapporteret hos patienter, der behandles med

immunsuppressiva herunder mycophenolatmofetil.

Blod og lymfesystem

Cytopenier, inklusive leukopeni, anæmi, trombocytopeni og pancytopeni er velkendte risici associeret

med mycophenolatmofetil og kan forårsage eller medvirke til infektioner og blødninger (se pkt. 4.4).

Agranulocytose og neutropeni er rapporteret; derfor tilrådes regelmæssig monitorering af patienter i

behandling med mycophenolatmofetil (se pkt. 4.4). Der har været indberetninger om aplastisk anæmi

og knoglemarvssvigt hos patienter behandlet med mycophenolatmofetil, hvor nogle har været

dødelige.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er rapporteret hos patienter, behandlet med

mycophenolatmofetil (se pkt. 4.4)

Isolerede tilfælde af abnorm neutrofil morfologi, inklusive den erhvervede Pelger-Huet anomali, er

observeret hos patienter, som er behandlet med mycophenolatmofetil. Ændringerne er ikke associerede

med en svækket neutrofil funktion. Hæmatologiske analyser antyder, at disse ændringer er et ”venstre

skift” i modenhed af neutrofilerne, som fejlagtigt kan blive tolket som et tegn på infektion hos

immunsupprimerede patienter, såsom de der behandles med mycophenolatmofetil.

Mave-tarmkanalen

De mest alvorlige gastrointestinale bivirkninger var ulceration og blødninger, som er velkendte risici

associeret med mycophenolatmofetil. Sår i munden, spiserøret, mavesækken, duodenum og tarmene,

ofte forværret af blødninger, såvel som hæmatemese, melæna og hæmoragisk gastritis og colitis blev

indberettet som almindelige bivirkninger i de pivotale kliniske studier. De mest almindelige

gastrointestinale bivirkninger var imidlertid diarré, kvalme og opkastning. Endoskopi af patienter med

mycophenolatmofetil-relatered diarré har identificeret isolerede tilfælde af intestinal villøs atrofi (se

pkt. 4.4).

Hypersensitivitet

Hypersensitive reaktioner, herunder angioneurotisk ødem og anafylaktiske reaktioner, er blevet

rapporteret.

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Der er rapporteret tilfælde af spontane aborter hos patienter, som har været eksponeret for

mycophenolatmofetil, hovedsageligt i første trimester (se pkt. 4.6).

Medfødte misdannelser

Efter markedsføring er der blevet observeret medfødte misdannelser hos børn af patienter, der har

været eksponeret for mycophenolatmofetil i kombination med andre immunsuppressiva (se pkt. 4.6).

Luftveje, thorax og mediastinum

Der er rapporteret om enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose hos patienter, som

fik mycophenolatmofetil i kombination med andre immunsuppressiva. Nogle af tilfældene var

dødelige. Der er også rapporteret bronkiektasi hos børn og voksne.

Immunsystemet

Hypogammaglobulinæmi er rapporteret hos patienter, der har fået mycophenolatmofetil i kombination

med andre immunsuppressiva.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ødemer, inklusive perifere, ansigts- og skrotalødemer, blev indberettet som meget almindelige

bivirkninger i de pivotale kliniske studier. Smerter i led og muskler som myalgi, nakke- og rygsmerter

blev også indberettet som meget almindelige bivirkninger.

Særlige populationer

Pædiatrisk population

I et klinisk studie, som rekrutterede 92 børn i alderen 2-18 år, som fik 600 mg/m

mycophenolatmofetil oralt to gange daglig, var typen og hyppigheden af bivirkninger generelt den

samme som dem, der observeredes hos voksne patienter, som fik 1 g mycophenolatmofetil to gange

daglig. Imidlertid var følgende behandlingsrelaterede bivirkninger hyppigere i den pædiatriske

population, især hos børn under 6 år, sammenlignet med voksne: diarré, sepsis, leukopeni, anæmi og

infektion.

Ældre

Ældre patienter (

65 år) har i almindelighed større risiko for bivirkninger pga. immunsuppresion.

Ældre patienter som får Mycophenolate mofetil Teva som led i et immunsuppressivt

kombinationsregime, kan have større risiko for visse infektioner (inklusive vævsinvasiv sygdom

forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis gastrointestinal blødning og lungeødem, sammenlignet

med yngre individer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er modtaget rapporter om overdosering med mycophenolatmofetil fra kliniske studier og

efter markedsføring. I adskillige af disse tilfælde blev der ikke rapporteret bivirkninger. I de

tilfælde af overdosering, hvor der var bivirkninger, fandtes disse at være inden for den kendte

sikkerhedsprofil for lægemidlet.

Det forventes, at en overdosering af mycophenolatmofetil muligvis kan medføre oversuppression af

immunsystemet og dermed forøge modtageligheden over for infektioner og knoglemarvsdepression

(se pkt. 4.4). Hvis der udvikles neutropeni, skal administrationen af Mycophenolate mofetil Teva

afbrydes eller dosis nedsættes (se pkt. 4.4).

Hæmodialyse forventes ikke at kunne fjerne klinisk signifikante mængder MPA eller MPAG.

Galdesyrebindende stoffer, som colestyramin, kan fjerne MPA ved at nedsætte den enterohepatiske

recirkulation af stoffet (se pkt. 5.2).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: immunsuppressive midler, ATC-kode L04AA06

Virkningsmekanisme

Mycophenolatmofetil er 2-morpholinoethyl-esteren af mycophenolsyre (MPA). MPA er en potent,

selektiv, ikke-kompetitiv og reversibel inhibitor af inosin-monophosfat-dehydrogenase og hæmmer

derfor

de novo-

vejen for en guanosin-nucleotid- syntese uden inkorporering i DNA. Da T- og B-

lymfocytter i deres proliferation, i modsætning til andre celletyper, der kan anvende alternative veje, er

helt afhængige af en

de novo-

syntese af puriner, har MPA en mere potent cytostatisk virkning på

lymfocytter end på andre celler.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration gennemgår mycophenolatmofetil en hurtig og udstrakt absorption og

fuldstændig præsystemisk metabolisme til den aktive metabolit, MPA. Som vist ved suppression af

akut afstødning efter nyretransplantation er den immunsuppressive virkning af mycophenolatmofetil

korreleret til MPA koncentrationen. Oral mycophenolatmofetils gennemsnitlige biotilgængelighed,

baseret på MPA AUC, er 94 % i forhold til intravenøs mycophenolatmofetil. Føde har ingen effekt på

absorptionen (MPA AUC) af mycophenolatmofetil, når det gives i doser på 1,5 g to gange daglig til

nyretransplanterede patienter. MPA C

var dog nedsat med 40 % i nærvær af føde.

Mycophenolatmofetil kan ikke måles systemisk i plasma efter oral administration.

Fordeling

Som et resultat af den enterohepatiske recirkulation observeres sekundære stigninger i

plasmakoncentrationen af MPA sædvanligvis omkring 6-12 timer efter indgift. En reduktion af MPA

AUC på ca. 40 % er associeret til den samtidige administration af colestyramin (4 g tre gange daglig),

hvilket indikerer, at der er en betragtelig enterohepatisk recirkulation.

Ved klinisk relevante koncentrationer er ca. 97 % af MPA bundet til plasmaalbumin.

Biotransformation

MPA metaboliseres hovedsageligt af glucuronyltransferase (isoform UGT1A9) til et inaktivt

phenolglucuronid af MPA (MPAG).

In vivo

bliver MPAG omdannet tilbage til frit MPA via den

enterohepatiske recirkulation. Et acylglukuronid (AcMPAG) bliver også dannet i mindre omfang.

AcMPAG er farmakologisk aktiv og mistænkes for at være ansvarlig for nogle af

mycophenolatmofetils bivirkninger (diarré, leukopeni).

Elimination

Ubetydelige mængder af stoffet udskilles som MPA (< 1 % af dosis) i urinen. Oral administration af

radioaktivt mærket mycophenolatmofetil resulterede i fuldstændig genfinding af den administrerede

dosis: 93 % af den administrerede dosis genfundet i urinen og 6 % genfundet i fæces. Det meste (ca.

87 %) af den administrerede dosis udskilles i urinen som MPAG.

MPA og MPAG i kliniske koncentrationer fjernes ikke ved hæmodialyse. Ved høje MPAG-

plasmakoncentrationer (> 100 µg/ml) fjernes dog mindre mængder MPAG.

Galdesyrekompleksdannere såsom colestyramin, reducerer MPAs AUC ved at interferere med den

enterohepatiske recirkulation af lægemidlet (se pkt. 4.9).

MPAs fordeling afhænger af adskillige transportører. Organisk aniontransporterende polypeptider

(OATP’er) og

multidrug resistance protein 2

(MRP2) er involverede i fordelingen af MPA;

OATP-isoformer, MRP2 og brystcancer-resistent protein er transportører som er associeret med

glukoroniders galdesekretion.

Multidrug resistance protein 1

(MRP1) er ligeledes i stand til at

transportere MPA, men synes at være begrænset til absorptionsprocessen. I nyrerne kan MPA og dets

metabolitter i vidt omfang interagere med renale organisk aniontransportører.

I den tidlige posttransplantationsperiode (< 40 dage efter transplantationen) var den gennemsnitlige

MPA AUC hos nyre-, hjerte- og levertransplanterede patienter ca. 30 % lavere og C

ca. 40 % lavere

sammenlignet med den sene posttransplantationsperiode (3-6 måneder efter transplantationen).

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

I et enkeltdosisstudie (6 personer per gruppe) blev middelværdi for plasma MPA AUC hos personer

med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate < 25 ml/min/1,73 m

) observeret til

28-75 % højere i forhold til middelværdierne hos normale, sunde personer eller personer med let

nedsat nyrefunktion. Middelværdien af MPAG-AUC efter en enkelt dosis var 3-6 gange højere hos

personer med svært nedsat nyrefunktion end hos personer med let nedsat nyrefunktion eller normale,

sunde personer svarende til den kendte renale udskillelse af MPAG. Indgift af flere doser af

mycophenolatmofetil til patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion er ikke blevet undersøgt. Der

foreligger ingen data for hjerte- eller levertransplanterede patienter med svær kronisk nedsat

nyrefunktion.

Forsinket renal transplantatfunktion

Hos patienter med forsinket renal transplantatfunktion post-transplantativt var middelværdi for MPA

0-12 timer

sammenlignelig med, hvad man så hos post-transplantations-patienter uden forsinket

transplantatfunktion. Middelværdien for plasma-MPAG AUC

0-12 timer

var 2-3 gange højere end hos

posttransplantationspatienter uden forsinket transplantatfunktion. Der kan være en forbigående

stigning i den frie fraktion og i koncentrationen af plasma-MPA hos patienter med forsinket renal

transplantatfunktion. Justering af Mycophenolate mofetil Teva-dosis er ikke nødvendig.

Leverinsufficiens

Hos frivillige med alkoholisk cirrhose var de hepatiske MPA glukuronideringsprocesser forholdsvis

upåvirkede af den hepatiske parenkymsygdom. Virkningen af hepatisk sygdom på denne proces

afhænger sandsynligvis af den enkelte sygdom. Imidlertid kan hepatisk sygdom med overvejende

biliær skade som f.eks. primær biliær cirrhose vise en anden virkning.

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske parametre evalueredes hos 49 nyretransplanterede børn (2-18 år), som fik

600 mg/m

mycophenolatmofetil oralt to gange daglig. Med denne dosis opnåedes MPA AUC værdier

svarende til hos voksne, nyretransplanterede patienter, som fik mycophenolatmofetil 1 g to gange

daglig i den tidlige og sene posttransplantationsperiode. MPA AUC værdier mellem aldersgrupper var

sammenlignelige i den tidlige og sene posttransplantationsperiode.

Ældre patienter

Farmakokinetikken af mycophenolatmofetil og dets metabolitter er ikke observeret at være anderledes

hos ældre patienter (

65 år) sammenlignet med yngre transplanterede patienter.

Patienter som tager orale kontraceptiva

Et studie om samtidig administration af mycophenolatmofetil (1 g 2 gange daglig) og orale

kontraceptiva af kombinationstypen indeholdende ethinylestradiol (0,02-0,04 mg) og levonorgestrel

(0,05-0,15 mg), desogestrel (0,15 mg) eller gestoden (0,05-0,10 mg) hos 18 ikke-transplanterede

kvinder (som ikke fik andre immunsupressiva) i 3 konsekutive menstruationscykler viste ingen klinisk

relevant påvirkning af mycophenolatmofetil på den ovulationshæmmende virkning af de orale

kontraceptiva.

Serumnivauet af luteiniserende hormon (LH), folikelstimulenrende hormon (FSH) og progesteron blev

ikke signifikant påvirket. Farmakokinetikken af orale kontraceptiva påvirkedes ikke af samtidig

administration af mycophenolatmofetil (se også pkt. 4.5).

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

I forsøgsmodeller var mycophenolatmofetil ikke tumordannende. Den i dyre carcinogenicitetsstudier

højest testede dosis resulterede i ca. 2-3 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

) der er

observeret hos nyre transplantationspatienter der fik den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig og

1,3-2 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

) observeret hos hjerte

transplantationspatienter der fik den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig.

To genotoksicitets tests (

in vitro

muselymfom test og

in vivo

museknoglemarvs-mikronucleus-test)

viste, at mycophenolatmofetil potentielt kan forårsage kromosomaberrationer. Det kan skyldes den

farmakodynamiske effekt, dvs. hæmning af nukleotidsyntesen i sensitive celler. Andre

in vitro

tests

for genmutation kunne ikke påvise genotoksisk aktivitet.

Mycophenolatmofetil havde ingen effekt på fertiliteten hos hanrotter i orale doser op til 20 mg/kg/dag.

Den systemiske eksponering af denne dosis repræsenterer 2-3 gange den kliniske eksponering ved den

anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig til nyre transplanterede patienter og 1,3-2 gange den kliniske

eksponering ved den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til hjerte transplanterede patienter. I et

studie af fertilitet og reproduktion udført på hunrotter forårsagede orale doser på 4.5 mg/kg/dag

misdannelser (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) hos det første generationsafkom ved

fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering af denne dosis var ca. 0,5 gange den

kliniske eksponering af den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig til nyre transplanterede patienter

og ca. 0,3 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til hjerte

transplantationspatienter. Der var ingen tydelig påvirkning af fertilitets- og reproduktionsparametre

hos moderdyrene og den følgende generation.

Ved teratologiske undersøgelser på rotter og kaniner forekom der føtal resorption og misdannelser hos

rotter ved 6 mg/kg/dag (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) og hos kaniner ved

90 mg/kg/dag (inkl. kardiovaskulære og nyre anomalier, såsom cordis ectopia og ectopiske nyrer og

diafragma og umbilical brok) med fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering på disse

niveauer er omtrent lig med eller mindre end 0,5 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede

dosis på 2 g daglig til nyre transplanterede patienter og ca. 0,3 gange den kliniske eksponering ved den

anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til hjertetransplanterede patienter (se pkt. 4.6).

De hæmopoietiske og lymfoide organsystemer var de første primære organer der blev afficeret i de

toksikologiske studier der blev foretaget med mycophenolatmofetil på rotter, mus, hunde og aber.

Disse effekter forekom ved systemiske eksponeringsniveauer som er lig med eller mindre end de

kliniske niveauer ved den anbefalede dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter.

Gastrointestinale virkninger observeredes hos hunde ved systemiske niveauer lig med eller mindre end

det kliniske niveau ved den anbefalede dosis. Dehydreringslignende gastrointestinale- og

nyrepåvirkninger observeredes også hos aber ved de højeste doser (systemiske niveauer lig med eller

større end kliniske niveauer). Den ikke-kliniske toksikologiske profil af mycophenolatmofetil

forekommer i overensstemmelse med bivirkninger observerede i de humane kliniske studier som nu

fremviser bivirkningsdata der er mere relevante for en patientpopulation (se pkt. 4.8).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Pregelatineret majsstivelse

Povidon K-30

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Kapselskal

Hoved

Indigo carmin (E132)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Krop

Rød jernoxid (E172)

Gul jernoxid (E172)

Titandioxid (E171)

Gelatine

Sort blæk indeholder: Shellac, sort jernoxid (E172), propylenglycol og kaliumhydroxid.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Transparent PVC/PVdC-aluminium blister i pakningsstørrelser af 100 eller 300 eller 100x1 kapsler pr.

karton.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031GA Haarlem

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/07/439/001 (100 kapsler)

EU/1/07/439/002 (300 kapsler)

EU/1/07/439/006 (100x1 kapsler)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 21, februar, 2008

Dato for seneste fornyelse:19. november 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Mycophenolate mofetil Teva 500 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 500 mg mycophenolatmofetil.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Lys lilla oval formet filmovertrukken tablet præget med ”M500” på den ene side og glat på den anden

side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Mycophenolate mofetil Teva er, i kombination med ciclosporin og kortikosteroider, indiceret til

forebyggelse af akut transplantatafstødning hos patienter, der modtager allogene nyre-, hjerte-, eller

levertransplantater.

4.2

Dosering og administration

Behandling med Mycophenolate mofetil Teva bør påbegyndes og fortsættes af specialister med særligt

kendskab til transplantationer.

Dosering

Anvendelse i forbindelse med nyretransplantation

Voksne

Oralt Mycophenolate mofetil Teva bør gives inden for 72 timer efter transplantationen. Den

anbefalede dosis til nyretransplanterede patienter er 1 g administreret to gange daglig (døgndosis, 2 g).

Pædiatrisk population 2-18 år

Den anbefalede dosis af mycophenolatmofetil er 600 mg/m

oralt to gange daglig (højst 2 g daglig).

Mycophenolate mofetil Teva tabletter må kun ordineres til patienter med en legemsoverflade på

mindst 1,5 m

, i en dosis på 1 g to gange daglig (daglig dosis: 2 g). Da nogle bivirkninger forekommer

hyppigere i denne aldersgruppe (se pkt. 4.8) end hos voksne, kan det blive nødvendigt forbigående at

nedsætte dosis eller afbryde behandlingen, under behørig hensyntagen til relevante kliniske faktorer,

inklusive bivirkningssværhedsgraden.

Pædiatrisk population < 2 år

For børn under 2 år er der begrænsede data om sikkerhed og virkning. De er ikke tilstrækkelige til af

komme med dosisrekommendationer, og det anbefales derfor ikke at anvende Mycophenolate mofetil

Teva til denne aldersgruppe.

Anvendelse i forbindelse med hjertetransplantation

Voksne

Oralt Mycophenolate mofetil Teva bør gives indenfor 5 døgn efter transplantationen. Den anbefalede

dosis til hjertetransplantationspatienter er 1,5 g administreret to gange daglig (døgndosis, 3 g).

Pædiatrisk population

Der foreligger ingen data vedrørende hjertetransplantationer hos pædiatriske patienter.

Anvendelse i forbindelse med levertransplantation

Voksne

Mycophenolatmofetil skal gives intravenøst i de 4 første dage efter en levertransplantation og herefter

skal oral administration påbegyndes så snart det tåles. Den anbefalede orale Mycophenolate mofetil

Teva dosis til levertransplantationspatienter er 1,5 g to gange daglig (en døgndosis på 3 g).

Pædiatrisk population

Der foreligger ingen data vedrørende levertransplantationer hos pædiatriske patienter.

Anvendelse hos særlige populationer

Ældre

Den anbefalede dosering på 1 g administreret to gange daglig til nyretransplantationspatienter og 1,5 g

administreret to gange daglig til hjerte- eller levertransplanterede patienter er passende til ældre.

Nedsat nyrefunktion

Hos nyretransplanterede patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate

< 25 ml/min/1,73 m

), bortset fra perioden umiddelbart efter transplantionen, skal doser på mere end

1 g administreret to gange dagligt undgås. Desuden skal disse patienter observeres omhyggeligt.

Dosisregulering er ikke nødvendig hos patienter, der oplever forsinket nyretransplantatfunktion post-

operativt (se pkt. 5.2). Der foreligger ingen data for hjerte- eller levertransplanterede patienter med

svær, kronisk nedsat nyrefunktion.

Svært nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendigt hos nyretransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Der foreligger ingen data for hjertetransplanterede patienter med svær leverparenkymlidelse.

Behandling under afstødningsepisoder

Mycophenolsyre (MPA) er den aktive metabolit af mycophenolatmofetil. Afstødning af

nyretransplantat medfører ingen ændringer af MPAs farmakokinetik; dosisreduktion eller afbrydelse

af Mycophenolate mofetil Teva er ikke nødvendig. Der er ikke grundlag for justering af

Mycophenolate mofetil Teva-dosis efter afstødning af hjertetransplantat. Der findes ingen

farmakokinetiske data for afstødning af levertransplantat.

Pædiatrisk population

Der er ingen data vedrørende behandling af primær- eller refraktær afstødning hos pædiatriske

transplanterede patienter.

Administration

Oral administration

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet

Da mycophenolatmofetil har udvist teratogen virkning hos rotter og kaniner, må Mycophenolate

mofetil Teva tabletter ikke knuses.

4.3

Kontraindikationer

Mycophenolate mofetil Teva må ikke anvendes til patienter med overfølsomhed over for

mycophenolatmofetil, mycophenolsyre eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Der er observeret overfølsomhedsreaktioner over for Mycophenolate mofetil Teva (se pkt. 4.8)

Mycophenolate mofetil Teva må ikke anvendes hos kvinder i den fertile alder, som ikke anvender

meget sikker kontraception (se pkt. 4.6).

Mycophenolate mofetil Teva-behandling må ikke initieres hos kvinder i den fertile alder uden at en

negativ graviditetstest foreligger, for at udelukke en uønsket anvendelse under graviditet (se pkt. 4.6).

Mycophenolate mofetil Teva må ikke anvendes under graviditet, medmindre der ikke findes en

hensigtsmæssig alternativ behandling til at forhindre afstødning af transplantatet (se pkt. 4.6).

Mycophenolate mofetil Teva må ikke anvendes til ammende kvinder (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Neoplasmer

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, som inkluderer,

Mycophenolate mofetil Teva har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især

i huden (se pkt. 4.8). Risikoen synes snarere at være relateret til intensiteten og varigheden af

immunsuppression end til brugen af et bestemt middel. For at minimere risikoen for hudkræft må det

generelt tilrådes, at udsættelse for sollys og ultraviolet (UV) lys begrænses ved, at der bæres

beskyttende beklædning, og ved at der anvendes en solblokker med en høj beskyttelsesfaktor.

Infektioner

Patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva herunder Mycophenolate mofetil Teva, har en

øget risiko for opportunistiske infektioner (bakteriel, svampe, viral og protozoel), dødelige infektioner

og sepsis (se pkt. 4.8). Sådanne infektioner inkluderer latent viral reaktivering, såsom hepatitis B, eller

hepatitis C-reaktivering og infektioner forårsaget af polyomavira (BK-virus forbundet med nefropati,

JC-virus forbundet med progressiv multifokal leukoencefalopati PML). Tilfælde af hepatitis, som

skyldes reaktivering af hepatitis B eller hepatitis C, er rapporteret hos smittebærere behandlet med

immunsuppressiva. Disse infektioner er ofte forbundet med en høj samlet immunsuppressiv belastning

og kan forårsage alvorlige eller dødelige tilstande. Lægen skal overveje dette som

differentialdiagnose hos immunsupprimerede patienter med svækket nyrefunktion eller neurologiske

symptomer.

Der er rapporteret hypogammaglobulinæmi i forbindelse med tilbagevendende infektioner hos

patienter, der har fået mycophenolatmofetil i kombination med andre immunsuppressiva. I nogle af

disse tilfælde blev serum-IgG normaliseret, når mycophenolatmofetil blev erstattet af alternative

immunsuppressiva. Patienter i behandling med mycophenolatmofetil, der får tilbagevendende

infektioner, skal have målt serum-immunoglobuliner. I tilfælde af vedvarende, klinisk relevant

hypogammaglobulinæmi skal passende kliniske tiltag overvejes under hensyntagen til den potente

cytostatiske virkning, mycophenolsyre har på T-og B-lymfocytter.

Der er publicerede tilfælde af bronkiektasi hos voksne og børn, der har fået mycophenolatmofetil i

kombination med andre immunsuppressiva. I nogle af disse tilfælde sås forbedringer i de

respiratoriske symptomer, når mycophenolatmofetil blev erstattet af alternative immunsuppressiva.

Risikoen for bronkiektasi kan være knyttet til hypogammaglobulinæmi eller til direkte påvirkning af

lungerne. Der er også rapporteret enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose, som i

nogle tilfælde var dødelige (se pkt. 4.8). Det anbefales at undersøge patienter, som udvikler

vedvarende pulmonale symptomer, såsom hoste og dyspnø.

Blod og immunsystem

Patienter, der får Mycophenolate mofetil Teva, bør monitoreres for neutropeni, som kan relateres til

Mycophenolate mofetil Teva, samtidig lægemidler, virale infektioner eller en eller anden kombination

af disse årsager. Patienter, som får Mycophenolate mofetil Teva, bør have foretaget fuldstændig

blodtælling hver uge den første måned, to gange om måneden den anden og tredje behandlingsmåned

og derefter en gang om måneden igennem det første år. Hvis der optræder neutropeni (det absolutte

neutrofillocyttal < 1,3 x 10

l), skal behandlingen med Mycophenolate mofetil Teva måske afbrydes

eller stoppes.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er blevet rapporteret hos patienter i behandling med

mycophenolatmofetil i kombination med andre immunsuppressiva. Mekanismen for

mycophenolatmofetil-induceret PRCA er ukendt. PRCA kan forsvinde ved reduktion af dosis eller ved

ophør af Mycophenolate mofetil Teva-behandling. Ændringer i behandlingen med Mycophenolate

mofetil Teva må kun foretages under tilstrækkelig overvågning af den transplanterede patient, så

risikoen for afstødning af transplantat minimeres (se pkt. 4.8).

Patienter, som får Mycophenolate mofetil Teva, skal informeres om straks at indberette alle tegn på

infektion, uventede blodudtrædninger, blødning eller andre manifestationer på knoglemarvssvigt.

Patienterne skal underrettes om at under behandling med Mycophenolate mofetil Teva kan

vaccinationer være mindre effektive og levende svækkede vacciner bør undgås (se pkt. 4.5).

Vaccination mod influenza kan være af værdi. Receptudstedere bør henvise til nationale retningslinier

for influenzavaccination.

Mave-tarm-kanalen

Mycophenolatmofetil er blevet sat i forbindelse med en øget incidens af bivirkninger i

fordøjelsessystemet inklusive sjældne tilfælde af ulceration, blødning og perforation. Mycophenolate

mofetil Teva bør administreres med forsigtighed til patienter med aktiv alvorlig sygdom i

fordøjelsessystemet.

Mycophenolate mofetil Teva er en inosinmonofosfatdehydrogenase (IMPDH) hæmmer. Det bør derfor

undgås til patienter med sjældne arvelig mangel på hypoxantin-guanin-fosforibosyltransferase

(HGPRT) såsom Lesch-Nyhan og Kelley-Seegmiller syndrom.

Interaktioner

Der skal udvises forsigtighed ved skift fra kombinationsbehandlingsregimer indeholdende

immunsuppressiva, som interfererer med MPAs enterohepatiske recirkulation, f.eks. ciclosporin, til

andre som ikke interfererer, f.eks. tacrolimus, sirolimus, belatacept, eller omvendt, da dette kan

resultere i ændring af eksponeringen af MPA. Lægemidler, som påvirker MPAs enterohepatiske

cirkulation (f.eks. colestyramin, antibiotika) bør anvendes med forsigtighed, da de potentielt kan

reducere plasmaniveauet og virkningen af mycophenolatmofetil (se også pkt. 4.5). Terapeutisk

lægemiddelovervågning af MPA kan være hensigtsmæssigt ved skift i kombinationsbehandling (f.eks

fra ciclosporin til tacrolimus eller omvendt) eller for at sikre tilstrækkelig immunosuppression hos

patienter med høj immunologisk risiko (f.eks risiko for afstødning, behandling med antibiotika,

tilføjelse eller seponering af interagerende lægemidler).

Mycophenolatmofetil bør ikke administreres sammen med azathioprin, da en sådan samtidig

administration ikke er blevet undersøgt.

Risiko-/fordel forholdet ved anvendelse af mycophenolatmofetil i kombination med sirolimus er ikke

blevet klarlagt (se også pkt. 4.5).

Særlige populationer

Ældre patienter kan have større risiko for bivirkninger, såsom visse infektioner (inklusiv vævsinvasiv

sygdom forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis gastrointestinal blødning og lungeødem,

sammenlignet med yngre patienter (se pkt. 4.8).

Teratogen virkning

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker. Spontane aborter (frekvens på 45 % til

49 %) og medfødte misdannelser (estimeret frekvens på 23 % til 27 %) er blevet rapporteret efter

mycophenolatmofetil-eksponering under graviditet. Derfor er Mycophenolate mofetil Teva

kontraindiceret under graviditet, medmindre der ikke findes en hensigtsmæssig alternativ behandling

til at forhindre afstødning af transplantatet. Kvinder i den fødedygtige alder skal informeres om risici

og følge anbefalingerne angivet under pkt. 4.6 (f.eks. prævention, graviditetstests) før, under og efter

behandling med mycophenolat. Lægen skal sikre, at kvinder, som tager mycophenolat, forstår risikoen

for skader hos barnet, nødvendigheden af sikker kontraception og nødvendigheden af at kontakte

lægen straks, hvis der er risiko for graviditet.

Kontraception (se pkt. 4.6).

På grund af robust klinisk evidens, der viser en høj risiko for abort og medfødte misdannelser, når

mycophenolatmofetil anvendes under graviditet, skal graviditet under behandlingen undgås. Derfor

skal kvinder i den fertile alder anvende mindst én pålidelig form for antikonception (se pkt. 4.3), inden

behandling med Mycophenolate mofetil Teva påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter

behandlingsophør, medmindre seksuel afholdenhed er den valgte form for kontraception. Samtidig

brug af to komplementære former for antikonception fortrækkes for at minimere risikoen for svigt i

prævention og utilsigtet graviditet.

For antikonceptionelle råd til mænd, se pkt. 4.6.

Uddannelsesmateriale

Indehaveren af markedføringstilladelsen vil sikre uddannelsesmateriale til sundhedspersonale, for at

hjælpe patienter med at undgå føtal eksponering af mycophenolat og for at fremskaffe yderligere

vigtig sikkerhedsinformation. Uddannelsesmaterialet vil fremhæve advarsler vedrørende

mycophenolats teratogenicitet, give vejledning om kontraception inden behandling initieres og

vejledning omkring nødvendigheden af graviditetstests. Lægen skal give kvinder i den fertile alder og

fertile mænd, når det er relevant, udførlig patientinformation om de teratogene risici og forholdsregler

til at forebygge graviditet.

Yderligere forsigtighedsregler

Patienten må ikke donere blod under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af

mycophenolat. Mænd må ikke være sæddonorer under behandlingen og i mindst 90 dage efter

seponering af mycophenolat.

Hjælpestof

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. filmovertrukket tablet, dvs. det

er i det væsentlige natrium-frit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Aciclovir

Der blev observeret højere aciclovir plasmakoncentrationer, når mycophenolatmofetil blev

administreret sammen med aciclovir sammenlignet med administration af aciclovir alene.

Ændringerne i MPAGs (MPAs fenoliske glukuronid) farmakokinetik (MPAG steg med 8 %) var

minimale og anses ikke for klinisk signifikante. Da MPAG-plasmakoncentrationer forhøjes ved nedsat

nyrefunktion, lige som aciclovir-koncentrationerne bliver det, er der en mulighed for, at

mycophenolatmofetil og aciclovir, eller deres prodrugs, f.eks. valaciclovir, vil konkurrere om den

tubulære sekretion, og at der kan ske yderligere forhøjelser af koncentrationerne af begge stoffer.

Antacida og protonpumpehæmmere

Der er observeret nedsat eksponering MPA, når antacida, såsom magnesium-og aluminiumhydroxider,

og protonpumpehæmmere, inklusive lansoprazol og pantoprazol, bliver administeret sammen med

mycophenolatmofetil. Der blev ikke set signifikante forskelle i hyppigheden af afstødning eller tab af

transplantat hos mycophenolatmofetil-patienter, som tog protonpumpehæmmer

versus

mycophenolatmofetil-patienter, som ikke tog protonpumpehæmmer. Data supporterer ekstrapolering

af dette fund til alle antacida, fordi reduktionen i eksponering er betydelig mindre, når

mycophenolatmofetil gives samtidig med magnesium-og aluminumhydroxider, end når

mycophenolatmofetil gives samtidig med protonpumpehæmmere.

Lægemidler som interfererer med den enterohepatiske recirkulation (f.eks. colestyramin,

ciclosporin A, antibiotika)

Der skal udvises forsigtighed med lægemidler, som interfererer med den enterohepatiske recirkulation

pga. risikoen for nedsat effekt af mycophenolatmofetil.

Colestyramin

Efter enkeltdosis-administration af 1,5 g mycophenolatmofetil til normale, sunde personer

forbehandlet med 4 g colestyramin tre gange daglig i 4 dage var der en 40 % reduktion af MPA-AUC

(se pkt. 4.4 og pkt. 5.2). Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration pga. muligheden

for nedsat effekt af mycophenolatmofetil.

Ciclosporin A

Ciclosporin A (CsA)'s farmakokinetik påvirkes ikke af mycophenolatmofetil. Derimod må en stigning

i MPAs AUC på ca. 30 % forventes, hvis samtidig CsA-behandling seponeres. CsA interfererer med

den enterohepatiske recirkulation af MPA, resulterende i en reduceret eksponering af MPA på 30-

50 % hos nyretransplanterede patienter behandlet med mycophenolatmofetil og CsA, sammenlignet

med patienter behandlet med sirolimus eller belatacept og sammenlignelige doser af

mycophenolatmofetil (se også pkt. 4.4). Ligeledes bør der forventes ændringer i eksponeringen af

MPA hos patienter, som skifter fra CsA til et af de immunsuppressiva, som ikke interfererer med

MPAs enterohepatiske cirkulation.

Antibiotika, der eliminerer

-glukuronidaseproducerende bakterier i tarmene (f.eks. aminoglycosid,

cephalosporin, fluorquinolon og penicillinklasser af antibiotika) kan interferere med MPAG/MPA

enterohepatisk recirkulation, hvilket fører til reduceret systemisk MPA-eksponering. Oplysninger om

følgende antibiotika er tilgængelige:

Ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre

Hos nyretransplanterede patienter er der i dagene umiddelbart efter start af behandling med oral

ciprofloxacin eller amoxicillin plus clavulansyre rapporteret en reduktion i præ-dosis MPA (trough)

koncentrationerne på ca. 50 %. Denne effekt syntes at reduceres ved fortsat brug af antibiotika og

forsvandt inden for få dage efter seponering af antibiotika. Ændringen i præ-dosisniveauet viser ikke

nødvendigvis et præcist billede af ændringerne i den samlede MPA-eksponering. Derfor er det normalt

ikke nødvendigt at ændre dosis af Mycophenolate mofetil Teva, hvis der ikke er klinisk evidens for

dysfunktion af transplantatet. Derimod skal der foretages en nøje klinisk monitorering under

behandlingskombinationen samt kort tid efter den antibiotiske behandling.

Norfloxacin og metronidazol

Der blev ikke observeret nogen signifikant interaktion hos raske frivillige, når mycophenolatmofetil

blev administreret samtidigt enten med norfloxacin eller metronidazol hver for sig. Kombinationen af

norfloxacin og metronidazol reducerede MPA-eksponeringen med ca. 30 % efter én

mycophenolatmofetil-enkeltdosis.

Trimethoprim/sulfamethoxazol

Der blev ikke observeret nogen virkning på MPAs biotilgængelighed.

Lægemidler, der påvirker glukuronidation (f.eks. isavuconazol, telmisartan)

Samtidig administration af lægemidler, der påvirker glukuronidering af MPA, kan ændre MPA-

eksponeringen. Forsigtighed anbefales derfor, når disse lægemidler administreres samtidigt med

mycophenolatmofetil.

Isavuconazol

Ved samtidig administration af isavuconazol blev der observeret en stigning i MPA AUC

0-∞

35 %.

Telmisartan

Samtidig administration af telmisartan og mycophenolatmofetil resulterede i et fald i

MPA-koncentrationerne på ca. 30 %. Telmisartan ændrer eliminationen af MPA ved at øge

ekspressionen af PPAR-gamma (peroxisom-proliferator-aktiveret receptor gamma), hvilket resulterer i

en øget UGT1A9-ekspression og -aktivitet. Der blev ikke set kliniske konsekvenser af de

farmakokinetiske lægemiddelinteraktioner ved sammenligning af hyppigheden af afstødning af

transplantat eller tab af transplantat eller bivirkningsprofilen mellem mycophenolatmofetil-patienter

med og uden samtidig telmisartan-medicinering.

Ganciclovir

Baseret på resultaterne fra et studie med enkelt dosis indgift af anbefalede doser af oral

mycophenolatmofetil og intravenøs ganciclovir og de kendte virkninger af nedsat nyrefunktion på

mycophenolatmofetils og ganciclovirs farmakokinetik (se pkt. 4.2

), forudses det at samtidig

administration af disse lægemidler (som konkurrerer om den renale tubulære ekskretionsmekanisme)

vil medføre forhøjelser af MPAG og ganciclovir koncentrationerne. Der forudses ingen væsentlig

ændring af MPAs farmakokinetik og dosisjustering af mycophenolatmofetil er ikke nødvendig. Hos

patienter med nedsat nyrefunktion, som får Mycophenolate mofetil Teva og ganciclovir, eller deres

prodrugs, f.eks. valganciclovir, samtidig bør dosisanbefalingerne for ganciclovir følges og patienterne

monitoreres omhyggeligt.

Orale antikonceptionsmidler

Farmakokinetikken og farmakodynamikken af orale antikonceptionsmidler påvirkedes ikke af

samtidig administration af mycophenolatmofetil (se også pkt. 5.2).

Rifampicin

Hos patienter, som ikke fik ciclosporin, sås ved samtidig administration af mycophenolatmofetil og

rifampicin et fald på 18-70 % i MPA-eksponeringen (AUC

0-12 timer

). For at opretholde den kliniske

effekt bør MPA-eksponeringen overvåges, og Mycophenolate mofetil Teva-doserne justeres i forhold

til dette, når rifampicin administreres samtidigt.

Sevelamer

Når mycophenolatmofetil blev administreret samtidig med sevelamer, faldt MPA- C

og AUC

0-12 timer

med henholdsvis 30 % og 25 %, dog uden at dette havde kliniske konsekvenser (f.eks. i form af

transplantatafstødning). Mycophenolate mofetil Teva bør imidlertid administreres mindst én time før

eller tre timer efter indtagelsen af sevelamer for at minimere dets indvirkning på MPA-absorptionen.

Der er ingen data for administrationen af mycophenolatmofetil med andre phosphatbindere end

sevelamer.

Tacrolimus

Hos levertransplanterede patienter, der indledningsvis blev behandlet med mycophenolatmofetil og

tacrolimus samtidigt, blev MPAs C

og AUC – mycophenolatmofetils aktive metabolit - ikke

signifikant påvirket af den samtidige administration af tacrolimus.

I modsætning hertil blev AUC for tacrolimus øget med ca. 20 %, når flere mycophenolatmofetil-doser

(1,5 g to gange daglig, morgen og aften) blev givet til levertransplanterede patienter, som fik

tacrolimus. Hos nyretransplanterede patienter blev tacrolimuskoncentrationen imidlertid

tilsyneladende ikke påvirket af mycophenolatmofetil (se også pkt. 4.4).

Levende vacciner

Levende vacciner må ikke gives til patienter med nedsat immunforsvar. Antistofresponset overfor

andre vacciner kan nedsættes (se også pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Potentielle interaktioner

Samtidig administration af probenecid og mycophenolatmofetil forhøjer MPAGs plasma AUC 3

gange hos aber. Derfor kan andre stoffer, der vides at udskilles ved renal tubulær sekretion, konkurrere

med MPAG og derved forhøje plasmakoncentrationerne af MPAG eller andre stoffer, der udskilles

ved tubulær sekretion.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder

Indtagelse af mycophenolat under graviditet skal undgås. Derfor skal kvinder i den fødedygtige alder

anvende mindst én form for pålidelig antikonception (se pkt. 4.3), inden behandling med

Mycophenolate mofetil Teva påbegyndes, under behandlingen og i seks uger efter behandlingsophør,

medmindre seksuel afholdenhed er den valgte form for prævention. Samtidig brug af to

komplementære former for prævention er foretrukket.

Graviditet

Mycophenolate mofetil Teva er kontraindiceret under graviditeten, medmindre der ikke findes en

hensigtsmæssig alternativ behandling til at forhindre afstødning af transplantatet. For at udelukke en

uønsket anvendelse under graviditet må behandling ikke initieres, uden at en negativ graviditetstest

foreligger.

Når behandlingen initieres, skal kvinder i den fertile alder informeres om den øgede risiko for abort og

medfødte misdannelser, og de skal vejledes omkring prævention og graviditetsplanlægning.

Før Mycophenolate mofetil Teva-behandlingen initieres, skal kvinder i den fertile alder have to

negative graviditetstests (serum eller urin) med en sensitivitet på mindst 25 mIE/ml for at udelukke en

uønsket mycophenolat-eksponering til fosteret. Det anbefales, at test nummer 2 skal udføres

8-10°dage efter den første test. Ved modtagelse af transplantater fra afdøde donorer, kan det på grund

af tidspunktet for tilgængeligheden af transplantationsorganet, ikke altid være muligt at udføre to tests

8-10 dage efter hinanden, inden behandlingen initieres. Hvis det er tilfældet, skal en graviditetstest

udføres umiddelbart før behandlingen initieres og en yderligere test udføres 8-10 dage senere. En ny

graviditetstest skal udføres som klinisk indiceret (f.eks. efter rapportering af manglende

kontraception). Resultaterne af alle graviditetstests skal diskuteres med patienten. Patienterne skal

informeres om straks at kontakte deres læge, hvis graviditet opstår.

Mycophenolat har en potent teratogen virkning hos mennesker med en øget risiko for spontane aborter

og medfødte misdannelser ved eksponering under graviditet:

Spontane aborter er rapporteret hos 45 til 49 % af de gravide kvinder, som var eksponeret for

mycophenolatmofetil, sammenlignet med en hyppighed på 12 til 33 % hos patienter, der havde

gennemgået en transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre

immunsuppressiva end mycophenolatmofetil.

Baseret på litteraturrapporter forekom misdannelser hos 23 til 27 % af levendefødte børn, hvor

moderen var eksponeret for mycophenolatmofetil under graviditet (sammenlignet med 2 til 3 % hos

levendefødte børn i hele populationen og ca. 4 til 5 % hos patienter, der havde gennemgået en

transplantation af solide organer, og som blev behandlet med andre immunsuppressiva end

mycophenolatmofetil).

Efter markedsføring er der observeret medfødte misdannelser, herunder rapporter om multiple

misdannelser hos børn af patienter, som under graviditeten var blevet behandlet med mycophenolat i

kombination med andre immunsuppressiva. Følgende misdannelser blev hyppigst rapporteret:

abnormiteter i ørerne (f.eks. abnormt formet eller manglende ydre øre), tillukning af øregangen

(mellemøret);

misdannelser i ansigtet såsom læbespalte, ganespalte, mikrognati og hypertelorisme;

abnormiteter i øjnene (f.eks. coloboma);

medfødt hjertesygdom såsom atriale og ventrikulære septumdefekter;

misdannelser af fingre (f.eks. polydaktyli, syndaktyli);

trakeo-øsofageale misdannelser (f.eks. øsofagusatresi);

misdannelser i nervesystemet såsom rygmarvsbrok;

renale abnormiteter.

Derudover har der været enkelte rapporter om følgende misdannelser:

mikroftalmi;

medfødt plexus choriodeus-cyste;

septum pellucidum agenesi;

nervus olfactorius agenesi.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Amning

Det er påvist at mycophenolatmofetil udskilles i mælken hos diegivende rotter. Det er ukendt, om

dette lægemiddel udskilles i human mælk. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger af

mycophenolatmofetil hos ammende spædbørn, er Mycophenolate mofetil Teva kontraindiceret hos

ammende mødre (se pkt. 4.3).

Mænd

Begrænset klinisk evidens indikerer ikke en øget risiko for misdannelser eller abort efter faderens

eksponering for mycophenolatmofetil.

MPA er et stærkt teratogen. Det vides ikke, om MPA findes i sæd. Beregninger baseret på

dyremodeller viser, at den maksimale mængde af MPA, der potentielt kunne overføres til kvinden, er

så lav, at det sandsynligvis ikke vil have effekt. Mycophenolat har vist sig at være genotoksisk i

dyrestudier ved koncentrationer, der kun overstiger de menneskelige terapeutiske eksponeringer med

små marginer, således at risikoen for genotoksiske virkninger på sædceller ikke helt kan udelukkes.

Derfor anbefales det som sikkerhedsforanstaltning, at seksuelt aktive mandlige patienter eller deres

kvindelige partnere anvender pålidelig antikonception under behandling af den mandlige patient og i

mindst 90 dage efter ophør af mycophenolatmofetil. Kvalificeret sundhedspersonale bør gøre

mandlige patienter med reproduktivt potentiale opmærksomme på og tale med dem om de potentielle

risici ved at blive far til et barn.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Mycophenolatmofetil påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Mycophenolatmofetil kan forårsage somnolens, konfusion, svimmelhed, tremor og hypotension, og

patienterne rådes derfor til at udvise forsigtighed, når de fører motorkøretøj og betjener maskiner.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

I alt 1.557 (estimeret antal) patienter blev i fem kliniske studier behandlet med mycophenolatmofetil

med henblik på forebyggelse af akut transplantatafstødelse. Af disse deltog 991 i tre nyrestudier, 277

deltog i et leverstudie og 289 deltog i et hjertestudie. Azathioprin var komparator i lever- og

hjertestudierne og i to af nyrestudierne, hvorimod det sidste nyrestudie var placebokontrolleret. Alle

patienter i alle behandlingsarmene fik også ciclosporin og kortikosteroider. Typen af bivirkninger

rapporteret efter markedsføring af mycophenolatmofetil er sammenlignelig med de der ses i de

kontrollerede nyre-, hjerte- og levertransplantantionsstudier.

Diarré, leukopeni, sepsis og opkastning var blandt de mest almindelige og/eller alvorlige bivirkninger i

forbindelse med administration af mycophenolatmofetil i kombination med ciclosporin og

kortikosteroider. Der er også tegn på større hyppighed af visse typer infektioner (se pkt. 4.4).

Skema over bivirkninger

Bivirkninger fra de kliniske studier og efter markedsføring er angivet i tabel 1 efter MedDRA

systemorganklasse og hyppighed. Følgende hyppighedskategorier er anvendt: meget almindelig

(≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000) og meget sjælden (<1/10.000). Da der er observeret store forskelle i hyppigheden af nogle

bivirkninger på tværs af de forskellige transplantat-indikationer, er hyppighederne angivet separat for

nyre-, lever- og hjertetransplanterede patienter.

Tabel 1: Skema over indberettede bivirkninger hos patienter behandlet med

mycophenolatmofetil i kliniske studier og efter markedsføring

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Infektioner og parasitære sygdomme

Bakterielle infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Svampeinfektioner

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Protozoale infektioner

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Virale infektioner

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Benigne, maligne og uspecificerede neoplasmer (inkl. cyster og polypper)

Benignt hudneoplasme

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Lymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Lymfoproliferativ sygdom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Neoplasme

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Hudkræft

Almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Blod og lymfesystem

Anæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pure red cell aplasia

(PRCA)

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Knoglemarvssvigt

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ecchymose

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Leukocytose

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Leukopeni

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pancytopeni

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Pseudolymfom

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Trombocytopeni

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Metabolisme og ernæring

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Acidose

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperkolesterolæmi

Meget almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperglykæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperkaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hyperlipidæmi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hypocalcæmi

Almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Hypokaliæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypomagnesæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypofosfatæmi

Meget almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Hyperurikæmi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Arthritis urica

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Vægttab

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Konfusion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Depression

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Insomnia

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Agitation

Ikke almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Angst

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Abnorme tanker

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Nervesystemet

Svimmelhed

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hovedpine

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypertoni

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Paræstesi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Somnolens

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Tremor

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Konvulsion

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Dysgeusi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Hjerte

Takykardi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hypotension

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Lymfocele

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Venetrombose

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Vasodilatation

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Luftveje, thorax og mediastinum

Bronkiektasi

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Hoste

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspnø

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Interstitiel lungesygdom

Ikke almindelig

Meget sjælden

Meget sjælden

Pleural effusion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Lungefibrose

Meget sjælden

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Mave-tarmkanalen

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Abdominal distension

Almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Abdominalsmerter

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Colitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Obstipation

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Nedsat appetit

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Diarré

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Dyspepsi

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Oesophagitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Opstød

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Almindelig

Flatulens

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Gastritis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Gastrointestinal blødning

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Mavesår

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Gingival hyperplasi

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Ileus

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Mundsår

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Kvalme

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Pankreatitis

Ikke almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Stomatitis

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Opkastning

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Immunsystemet

Hypersensitivitet

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Hypogammaglobulinæmi

Ikke almindelig

Meget sjælden

Meget sjælden

Lever og galdeveje

Forhøjede basiske

phosphataser i blodet

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Forhøjet

laktatdehydrogenase i

blodet

Almindelig

Ikke almindelig

Meget almindelig

Forhøjede leverenzymer

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hepatitis

Almindelig

Meget almindelig

Ikke almindelig

Hyperbilirubinæmi

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Gulsort

Ikke almindelig

Almindelig

Almindelig

Hud og subkutane væv

Acne

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Alopeci

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Udslæt

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hudhypertrofi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Knogler, led, muskler og bindevæv

Arthralgi

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Muskelsvækkelse

Almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Nyrer og urinveje

Forhøjet creatinin i blodet

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Forhøjet carbamid i blodet

Ikke almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Hæmaturi

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Bivirkning

Nyretransplantat

(n = 991)

Levertransplantat

(n = 277)

Hjertetransplantat

(n = 289)

Systemorganklasse

Hyppighed

Hyppighed

Hyppighed

Nedsat nyrefunktion

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Almene symptomer og reaktioner på administrations-stedet

Asteni

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Kulderystelser

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Ødem

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Brok

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Utilpashed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Smerter

Almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Feber

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Note: 991 (2 g / 3 g mycophenolatmofetil dagligt), 289 (3 g mycophenolatmofetil dagligt) og 277 (2 g

i.v. / 3 g oral mycophenolatmofetil dagligt) patienter i fase III- studier blev behandlet med henblik på

forebyggelse af afstødelse efter henholdsvis nyre-, hjerte- og levertransplantation.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Maligniteter

Patienter, der får immunsuppressiv behandling med kombinationer af lægemidler, inklusive

mycophenolatmofetil, har forøget risiko for at udvikle lymfomer og andre maligne lidelser, især i

huden (se pkt. 4.4). Sammenlignet med data efter 1 år viste sikkerhedsdata for 3 år ingen uventede

ændringer mht. hyppighed af malignitet hos nyre- og hjertetransplanterede patienter.

Levertransplanterede patienter fulgtes i mindst 1 år, men i mindre 3 år.

Infektioner

Alle patienter, som bliver behandlet med immunsuppressiva, har forhøjet risiko for bakterielle, virale

og svampeinfektioner (hvoraf nogle kan være letale), inklusive dem, der skyldes opportunistiske

mikroorganismer og latent viral reaktivering. Risikoen øges med stigende immunsuppresiv belastning

(se pkt. 4.4). De mest alvorlige infektioner var sepsis, peritonitis, meningitis, endocarditis, tuberkulose

og atypisk mycobakteriel infektion. I kontrollerede kliniske studier hos nyre-, hjerte- og

levertransplantationspatienter, som blev fulgt i mindst 1 år, var de almindeligste opportunistiske

infektioner hos patienter, som fik mycophenolatmofetil (2 g eller 3 g daglig) sammen med andre

immunsupprimerende stoffer, mukokutane candidainfektioner, cytomegalovirus (CMV)

viræmi/syndrom og herpes simplex infektioner. Andelen af patienter med CMV-viræmi/syndrome var

13,5 %.

Tilfælde af BK-virus forbundet med nefropati såvel som tilfælde af JC-virus forbundet med progressiv

multifokal leukoencefalopati (PML) er blevet rapporteret hos patienter, der behandles med

immunsuppressiva herunder mycophenolatmofetil.

Blod og lymfesystem

Cytopenier, inklusive leukopeni, anæmi, trombocytopeni og pancytopeni er velkendte risici associeret

med mycophenolatmofetil og kan forårsage eller medvirke til infektioner og blødninger (se pkt. 4.4).

Agranulocytose og neutropeni er rapporteret; derfor tilrådes regelmæssig monitorering af patienter i

behandling med mycophenolatmofetil (se pkt. 4.4). Der har været indberetninger om aplastisk anæmi

og knoglemarvssvigt hos patienter behandlet med mycophenolatmofetil, hvor nogle har været

dødelige.

Tilfælde af

pure red cell aplasia

(PRCA) er rapporteret hos patienter, behandlet med

mycophenolatmofetil (se pkt. 4.4)

Isolerede tilfælde af abnorm neutrofil morfologi, inklusive den erhvervede Pelger-Huet anomali, er

observeret hos patienter, som er behandlet med mycophenolatmofetil. Ændringerne er ikke associerede

med en svækket neutrofil funktion. Hæmatologiske analyser antyder, at disse ændringer er et ”venstre

skift” i modenhed af neutrofilerne, som fejlagtigt kan blive tolket som et tegn på infektion hos

immunsupprimerede patienter, såsom de der behandles med mycophenolatmofetil.

Mave-tarmkanalen

De mest alvorlige gastrointestinale bivirkninger var ulceration og blødninger, som er velkendte risici

associeret med mycophenolatmofetil. Sår i munden, spiserøret, mavesækken, duodenum og tarmene,

ofte forværret af blødninger, såvel som hæmatemese, melæna og hæmoragisk gastritis og colitis blev

indberettet som almindelige bivirkninger i de pivotale kliniske studier. De mest almindelige

gastrointestinale bivirkninger var imidlertid diarré, kvalme og opkastning. Endoskopi af patienter med

mycophenolatmofetil-relatered diarré har identificeret isolerede tilfælde af intestinal villøs atrofi (se

pkt. 4.4).

Hypersensitivitet

Hypersensitive reaktioner, herunder angioneurotisk ødem og anafylaktiske reaktioner, er blevet

rapporteret.

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Der er rapporteret tilfælde af spontane aborter hos patienter, som har været eksponeret for

mycophenolatmofetil, hovedsageligt i første trimester (se pkt. 4.6).

Medfødte misdannelser

Efter markedsføring er der blevet observeret medfødte misdannelser hos børn af patienter, der har

været eksponeret for mycophenolatmofetil i kombination med andre immunsuppressiva (se pkt. 4.6).

Luftveje, thorax og mediastinum

Der er rapporteret om enkelte tilfælde af interstitiel lungesygdom og lungefibrose hos patienter, som

fik mycophenolatmofetil i kombination med andre immunsuppressiva. Nogle af tilfældene var

dødelige. Der er også rapporteret bronkiektasi hos børn og voksne.

Immunsystemet

Hypogammaglobulinæmi er rapporteret hos patienter, der har fået mycophenolatmofetil i kombination

med andre immunsuppressiva.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ødemer, inklusive perifere, ansigts- og skrotalødemer, blev indberettet som meget almindelige

bivirkninger i de pivotale kliniske studier. Smerter i led og muskler som myalgi, nakke- og rygsmerter

blev også indberettet som meget almindelige bivirkninger.

Særlige populationer

Pædiatrisk population

I et klinisk studie, som rekrutterede 92 børn i alderen 2-18 år, som fik 600 mg/m

mycophenolatmofetil oralt to gange daglig, var typen og hyppigheden af bivirkninger generelt den

samme som dem, der observeredes hos voksne patienter, som fik 1 g mycophenolatmofetil to gange

daglig. Imidlertid var følgende behandlingsrelaterede bivirkninger hyppigere i den pædiatriske

population, især hos børn under 6 år, sammenlignet med voksne: diarré, sepsis, leukopeni, anæmi og

infektion.

Ældre

Ældre patienter (

65 år) har i almindelighed større risiko for bivirkninger pga. immunsuppresion.

Ældre patienter som får Mycophenolate mofetil Teva som led i et immunsuppressivt

kombinationsregime, kan have større risiko for visse infektioner (inklusive vævsinvasiv sygdom

forårsaget af cytomegalovirus) og muligvis gastrointestinal blødning og lungeødem, sammenlignet

med yngre individer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Der er modtaget rapporter om overdosering med mycophenolatmofetil fra kliniske studier og

efter markedsføring. I adskillige af disse tilfælde blev der ikke rapporteret bivirkninger. I de

tilfælde af overdosering, hvor der var bivirkninger, fandtes disse at være inden for den kendte

sikkerhedsprofil for lægemidlet.

Det forventes, at en overdosering af mycophenolatmofetil muligvis kan medføre oversuppression af

immunsystemet og dermed forøge modtageligheden over for infektioner og knoglemarvsdepression

(se pkt. 4.4). Hvis der udvikles neutropeni, skal administrationen af Mycophenolate mofetil Teva

afbrydes eller dosis nedsættes (se pkt. 4.4).

Hæmodialyse forventes ikke at kunne fjerne klinisk signifikante mængder MPA eller MPAG.

Galdesyrebindende stoffer, som colestyramin, kan fjerne MPA ved at nedsætte den enterohepatiske

recirkulation af stoffet (se pkt. 5.2).

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: immunsuppressive midler, ATC-kode L04AA06

Virkningsmekanisme

Mycophenolatmofetil er 2-morpholinoethyl-esteren af mycophenolsyre (MPA). MPA er en potent,

selektiv, ikke-kompetitiv og reversibel inhibitor af inosin-monophosfat-dehydrogenase og hæmmer

derfor

de novo-

vejen for en guanosin-nucleotid- syntese uden inkorporering i DNA. Da T- og B-

lymfocytter i deres proliferation, i modsætning til andre celletyper, der kan anvende alternative veje, er

helt afhængige af en

de novo-

syntese af puriner, har MPA en mere potent cytostatisk virkning på

lymfocytter end på andre celler.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration gennemgår mycophenolatmofetil en hurtig og udstrakt absorption og

fuldstændig præsystemisk metabolisme til den aktive metabolit, MPA. Som vist ved suppression af

akut afstødning efter nyretransplantation er den immunsuppressive virkning af mycophenolatmofetil

korreleret til MPA koncentrationen. Oral mycophenolatmofetils gennemsnitlige biotilgængelighed,

baseret på MPA AUC, er 94 % i forhold til intravenøs mycophenolatmofetil. Føde har ingen effekt på

absorptionen (MPA AUC) af mycophenolatmofetil, når det gives i doser på 1,5 g to gange daglig til

nyretransplanterede patienter. MPA C

var dog nedsat med 40 % i nærvær af føde.

Mycophenolatmofetil kan ikke måles systemisk i plasma efter oral administration.

Fordeling

Som et resultat af den enterohepatiske recirkulation observeres sekundære stigninger i

plasmakoncentrationen af MPA sædvanligvis omkring 6-12 timer efter indgift. En reduktion af MPA

AUC på ca. 40 % er associeret til den samtidige administration af colestyramin (4 g tre gange daglig),

hvilket indikerer, at der er en betragtelig enterohepatisk recirkulation.

Ved klinisk relevante koncentrationer er ca. 97 % af MPA bundet til plasmaalbumin.

Biotransformation

MPA metaboliseres hovedsageligt af glucuronyltransferase (isoform UGT1A9) til et inaktivt

phenolglucuronid af MPA (MPAG).

In vivo

bliver MPAG omdannet tilbage til frit MPA via den

enterohepatiske recirkulation. Et acylglukuronid (AcMPAG) bliver også dannet i mindre omfang.

AcMPAG er farmakologisk aktiv og mistænkes for at være ansvarlig for nogle af

mycophenolatmofetils bivirkninger (diarré, leukopeni).

Elimination

Ubetydelige mængder af stoffet udskilles som MPA (< 1 % af dosis) i urinen. Oral administration af

radioaktivt mærket mycophenolatmofetil resulterede i fuldstændig genfinding af den administrerede

dosis: 93 % af den administrerede dosis genfundet i urinen og 6 % genfundet i fæces. Det meste (ca.

87 %) af den administrerede dosis udskilles i urinen som MPAG.

MPA og MPAG i kliniske koncentrationer fjernes ikke ved hæmodialyse. Ved høje MPAG-

plasmakoncentrationer (> 100 µg/ml) fjernes dog mindre mængder MPAG.

Galdesyrekompleksdannere såsom colestyramin, reducerer MPAs AUC ved at interferere med den

enterohepatiske recirkulation af lægemidlet (se pkt. 4.9).

MPAs fordeling afhænger af adskillige transportører. Organisk aniontransporterende polypeptider

(OATP’er) og

multidrug resistance protein 2

(MRP2) er involverede i fordelingen af MPA;

OATP-isoformer, MRP2 og brystcancer-resistent protein er transportører som er associeret med

glukoroniders galdesekretion.

Multidrug resistance protein 1

(MRP1) er ligeledes i stand til at

transportere MPA, men synes at være begrænset til absorptionsprocessen. I nyrerne kan MPA og dets

metabolitter i vidt omfang interagere med renale organisk aniontransportører.

I den tidlige posttransplantationsperiode (< 40 dage efter transplantationen) var den gennemsnitlige

MPA AUC hos nyre-, hjerte- og levertransplanterede patienter ca. 30 % lavere og C

ca. 40 % lavere

sammenlignet med den sene posttransplantationsperiode (3-6 måneder efter transplantationen).

Særlige populationer

Nedsat nyrefunktion

I et enkeltdosisstudie (6 personer per gruppe) blev middelværdi for plasma MPA AUC hos personer

med svær, kronisk nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationsrate < 25 ml/min/1,73 m

) observeret til

28-75 % højere i forhold til middelværdierne hos normale, sunde personer eller personer med let

nedsat nyrefunktion. Middelværdien af MPAG-AUC efter en enkelt dosis var 3-6 gange højere hos

personer med svært nedsat nyrefunktion end hos personer med let nedsat nyrefunktion eller normale,

sunde personer svarende til den kendte renale udskillelse af MPAG. Indgift af flere doser af

mycophenolatmofetil til patienter med svær, kronisk nedsat nyrefunktion er ikke blevet undersøgt. Der

foreligger ingen data for hjerte- eller levertransplanterede patienter med svær kronisk nedsat

nyrefunktion.

Forsinket renal transplantatfunktion

Hos patienter med forsinket renal transplantatfunktion post-transplantativt var middelværdi for MPA

0-12 timer

sammenlignelig med, hvad man så hos post-transplantations-patienter uden forsinket

transplantatfunktion. Middelværdien for plasma-MPAG AUC

0-12 timer

var 2-3 gange højere end hos

posttransplantationspatienter uden forsinket transplantatfunktion. Der kan være en forbigående

stigning i den frie fraktion og i koncentrationen af plasma-MPA hos patienter med forsinket renal

transplantatfunktion. Justering af Mycophenolate mofetil Teva-dosis er ikke nødvendig.

Leverinsufficiens

Hos frivillige med alkoholisk cirrhose var de hepatiske MPA glukuronideringsprocesser forholdsvis

upåvirkede af den hepatiske parenkymsygdom. Virkningen af hepatisk sygdom på denne proces

afhænger sandsynligvis af den enkelte sygdom. Imidlertid kan hepatisk sygdom med overvejende

biliær skade som f.eks. primær biliær cirrhose vise en anden virkning.

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske parametre evalueredes hos 49 nyretransplanterede børn (2-18 år), som fik

600 mg/m

mycophenolatmofetil oralt to gange daglig. Med denne dosis opnåedes MPA AUC værdier

svarende til hos voksne, nyretransplanterede patienter, som fik mycophenolatmofetil 1 g to gange

daglig i den tidlige og sene posttransplantationsperiode. MPA AUC værdier mellem aldersgrupper var

sammenlignelige i den tidlige og sene posttransplantationsperiode.

Ældre patienter

Farmakokinetikken af mycophenolatmofetil og dets metabolitter er ikke observeret at være anderledes

hos ældre patienter (

65 år) sammenlignet med yngre transplanterede patienter.

Patienter som tager orale kontraceptiva

Et studie om samtidig administration af mycophenolatmofetil (1 g 2 gange daglig) og orale

kontraceptiva af kombinationstypen indeholdende ethinylestradiol (0,02-0,04 mg) og levonorgestrel

(0,05-0,15 mg), desogestrel (0,15 mg) eller gestoden (0,05-0,10 mg) hos 18 ikke-transplanterede

kvinder (som ikke fik andre immunsupressiva) i 3 konsekutive menstruationscykler viste ingen klinisk

relevant påvirkning af mycophenolatmofetil på den ovulationshæmmende virkning af de orale

kontraceptiva.

Serumnivauet af luteiniserende hormon (LH), folikelstimulenrende hormon (FSH) og progesteron blev

ikke signifikant påvirket. Farmakokinetikken af orale kontraceptiva påvirkedes ikke af samtidig

administration af mycophenolatmofetil (se også pkt. 4.5).

5.3

Non-kliniske sikkerhedsdata

I forsøgsmodeller var mycophenolatmofetil ikke tumordannende. Den i dyre carcinogenicitetsstudier

højest testede dosis resulterede i ca. 2-3 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

) der er

observeret hos nyre transplantationspatienter der fik den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig og

1,3-2 gange den systemiske eksponering (AUC eller C

) observeret hos hjerte

transplantationspatienter der fik den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig.

To genotoksicitets tests (

in vitro

muselymfom test og

in vivo

museknoglemarvs-mikronucleus-test)

viste, at mycophenolatmofetil potentielt kan forårsage kromosomaberrationer. Det kan skyldes den

farmakodynamiske effekt, dvs. hæmning af nukleotidsyntesen i sensitive celler. Andre

in vitro

tests

for genmutation kunne ikke påvise genotoksisk aktivitet.

Mycophenolatmofetil havde ingen effekt på fertiliteten hos hanrotter i orale doser op til 20 mg/kg/dag.

Den systemiske eksponering af denne dosis repræsenterer 2-3 gange den kliniske eksponering ved den

anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig til nyre transplanterede patienter og 1,3-2 gange den kliniske

eksponering ved den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til hjerte transplanterede patienter. I et

studie af fertilitet og reproduktion udført på hunrotter forårsagede orale doser på 4.5 mg/kg/dag

misdannelser (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) hos det første generationsafkom ved

fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering af denne dosis var ca. 0,5 gange den

kliniske eksponering af den anbefalede kliniske dosis på 2 g daglig til nyre transplanterede patienter

og ca. 0,3 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til hjerte

transplantationspatienter. Der var ingen tydelig påvirkning af fertilitets- og reproduktionsparametre

hos moderdyrene og den følgende generation.

Ved teratologiske undersøgelser på rotter og kaniner forekom der føtal resorption og misdannelser hos

rotter ved 6 mg/kg/dag (inkl. anophthalmi, agnathi og hydrocephalus) og hos kaniner ved

90 mg/kg/dag (inkl. kardiovaskulære og nyre anomalier, såsom cordis ectopia og ectopiske nyrer og

diafragma og umbilical brok) med fravær af maternel toksicitet. Den systemiske eksponering på disse

niveauer er omtrent lig med eller mindre end 0,5 gange den kliniske eksponering ved den anbefalede

dosis på 2 g daglig til nyre transplanterede patienter og ca. 0,3 gange den kliniske eksponering ved den

anbefalede kliniske dosis på 3 g daglig til hjertetransplanterede patienter (se pkt. 4.6).

De hæmopoietiske og lymfoide organsystemer var de første primære organer der blev afficeret i de

toksikologiske studier der blev foretaget med mycophenolatmofetil på rotter, mus, hunde og aber.

Disse effekter forekom ved systemiske eksponeringsniveauer som er lig med eller mindre end de

kliniske niveauer ved den anbefalede dosis på 2 g daglig til nyretransplanterede patienter.

Gastrointestinale virkninger observeredes hos hunde ved systemiske niveauer lig med eller mindre end

det kliniske niveau ved den anbefalede dosis. Dehydreringslignende gastrointestinale- og

nyrepåvirkninger observeredes også hos aber ved de højeste doser (systemiske niveauer lig med eller

større end kliniske niveauer). Den ikke-kliniske toksikologiske profil af mycophenolatmofetil

forekommer i overensstemmelse med bivirkninger observerede i de humane kliniske studier som nu

fremviser bivirkningsdata der er mere relevante for en patientpopulation (se pkt. 4.8).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Povidon K-30

Magnesiumstearat

Croscarmellosenatrium

Tabletovertræk

Hypromellose (HPMC 2910)

Titandioxid (E171)

Macrogol (PEG 400)

Talcum

Indigocarmin (E 132)

Jernoxid, sort (E172)

Jernoxid, rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Transparent PVC/PVdC-aluminium blister i pakningsstørrelser af 50 eller 150 eller 50x1 tabletter pr.

karton.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031GA Haarlem

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/07/1/439/003 (50 tabletter)

EU/07/1/439/004 (150 tabletter)

EU/1/07/439/005 (50x1 tabletter)

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 21, februar, 2008

Dato for seneste fornyelse: 19. november 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

7 Westferry Circus

Canary Wharf

London E14 4HB

United Kingdom

Telephone

+44 (0)20 7418 8400

Facsimile

+44 (0)20 7418 8416

E-mail

info@ema.europa.eu

Website

www.ema.europa.eu

An agency of the European Union

© European Medicines Agency, 2012. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/664784/2012

EMEA/H/C/000882

EPAR - sammendrag for offentligheden

Mycophenolate mofetil Teva

mycophenolatmofetil

Dette er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for Mycophenolate

mofetil Teva. Det forklarer, hvordan Udvalget for Lægemidler til Mennesker (CHMP) vurderede

lægemidlet og nåede frem til sin udtalelse til fordel for udstedelse af en markedsføringstilladelse og til

sine anbefalinger om anvendelsesbetingelserne for Mycophenolate mofetil Teva.

Hvad er Mycophenolate mofetil Teva?

Mycophenolate mofetil Teva er et lægemiddel, der indeholder det aktive stof mycophenolatmofetil. Det

fås som kapsler (250 mg) og tabletter (500 mg).

Mycophenolate mofetil Teva er et "generisk lægemiddel". Det betyder, at Mycophenolate mofetil Teva

er identisk med et "referencelægemiddel", der allerede er godkendt i Den Europæiske Union (EU), og

som hedder CellCept. Der kan indhentes yderligere oplysninger om generiske lægemidler i dokumentet

med spørgsmål og svar her

Hvad anvendes Mycophenolate mofetil Teva til?

Mycophenolate mofetil Teva anvendes til at forhindre kroppen i at afstøde et transplanteret organ,

f.eks. en nyre, hjertet eller leveren. Det anvendes sammen med ciclosporin og kortikosteroider (andre

lægemidler, der anvendes til at forebygge organafstødning).

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Hvordan anvendes Mycophenolate mofetil Teva?

Behandling med Mycophenolate mofetil Teva bør påbegyndes og fortsættes af en kvalificeret specialist

i transplantationer.

Den måde, hvorpå Mycophenolate mofetil Teva skal gives, og i hvilken dosis afhænger af arten af

organtransplantationen og af patientens alder og størrelse.

Mycophenolate mofetil Teva

EMA/664784/2012

Side 2/2

Ved transplantation af nyrer er den anbefalede dosis for voksne 1,0 g to gange dagligt med start inden

for 72 timer efter transplantationen. Mycophenolate mofetil Teva-dosis ved behandling af børn mellem

to og 18 år beregnes på grundlag af højde og vægt.

Ved hjertetransplantation er den anbefalede dosis til voksne 1,5 g to gange dagligt, idet behandlingen

skal indledes inden for fem dage efter transplantationen.

Ved transplantation af lever hos voksne bør der gives mycophenolatmofetil som infusion (drop i en

vene) i de første fire dage efter transplantationen, hvorefter patienten skiftes over til 1,5 g

Mycophenolate mofetil Teva to gange dagligt, så snart patienten kan tåle det.

Det kan være nødvendigt at tilpasse dosis hos patienter med lever- eller nyresygdomme. Nærmere

oplysninger fremgår af produktresuméet (også en del af denne EPAR).

Hvordan virker Mycophenolate mofetil Teva?

Det aktive stof i Mycophenolate mofetil Teva, mycophenolatmofetil, er et immunsuppressivt

lægemiddel. Det omdannes i kroppen til mycophenolsyre, der blokerer enzymet inosinmonofosfat-

dehydrogenase. Dette enzym er vigtigt for dannelsen af dna i cellerne, især i lymfocytterne (en slags

hvide blodceller, der deltager i afstødningen af transplanterede organer). Mycophenolate mofetil Teva

virker ved at forhindre produktionen af nyt dna og reducerer derigennem hastigheden, hvormed

lymfocytterne formerer sig. Det gør dem mindre effektive til at genkende og angribe det

transplanterede organ, og risikoen for, at organet afstødes, bliver derfor mindre.

Hvordan blev Mycophenolate mofetil Teva undersøgt?

Da Mycophenolate mofetil Teva er et generisk lægemiddel, har patientundersøgelserne været

begrænset til at påvise, at det er bioækvivalent med referencelægemidlet CellCept. To lægemidler er

bioækvivalente, når de danner samme mængder af det aktive stof i kroppen.

Hvilke fordele og risici er der forbundet med Mycophenolate mofetil Teva?

Da Mycophenolate mofetil Teva er et generisk lægemiddel, som er bioækvivalent med

referencelægemidlet, anses benefit/risk-forholdet for at være det samme som for referencelægemidlet.

Hvorfor blev Mycophenolate mofetil Teva godkendt?

CHMP konkluderede, at det i overensstemmelse med EU’s krav er blevet påvist, at Mycophenolate

mofetil Teva er af sammenlignelig kvalitet og er bioækvivalent med CellCept. Det var derfor CHMP's

opfattelse, at fordelene opvejer de identificerede risici som for CellCept. Udvalget anbefalede

udstedelse af markedsføringstilladelse for Mycophenolate mofetil Teva.

Andre oplysninger om Mycophenolate mofetil Teva

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Mycophenolate mofetil Teva den 21. februar 2008.

Den fuldstændige EPAR for Mycophenolate mofetil Teva findes på agenturets websted under:

ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European public assessment reports

. Hvis du ønsker

yderligere oplysninger om behandling med Mycophenolate mofetil Teva, kan du læse indlægssedlen

(også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.

Den fuldstændige EPAR for referencelægemidlet findes også på EMA’s websted.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 11-2012.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information