Moventig

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel PIL
Produktets egenskaber SPC
Offentlige vurderingsrapport PAR
Aktiv bestanddel:
naloxegol oxalat
Tilgængelig fra:
Kyowa Kirin Holdings B.V.
ATC-kode:
A06AH03
INN (International Name):
naloxegol
Terapeutisk gruppe:
Perifere opioid-receptor-antagonister, Medicin mod forstoppelse
Terapeutisk område:
Forstoppelse, Opioid-Relaterede Lidelser
Terapeutiske indikationer:
Behandling af opioidinduceret forstoppelse (OIC) hos voksne patienter, som har haft utilstrækkelig respons på afføringsmiddel (er).
Produkt oversigt:
Revision: 11
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/002810
Autorisation dato:
2014-12-07
EMEA kode:
EMEA/H/C/002810

Dokumenter

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk
Produktresumé Produktresumé - bulgarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk
Produktresumé Produktresumé - spansk
Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk
Produktresumé Produktresumé - tjekkisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk
Produktresumé Produktresumé - estisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk
Produktresumé Produktresumé - græsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk
Produktresumé Produktresumé - engelsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk
Produktresumé Produktresumé - fransk
Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk
Produktresumé Produktresumé - italiensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk
Produktresumé Produktresumé - lettisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk
Produktresumé Produktresumé - litauisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk
Produktresumé Produktresumé - ungarsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk
Produktresumé Produktresumé - maltesisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk
Produktresumé Produktresumé - hollandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk
Produktresumé Produktresumé - polsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk
Produktresumé Produktresumé - portugisisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk
Produktresumé Produktresumé - rumænsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk
Produktresumé Produktresumé - slovakisk
Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk
Produktresumé Produktresumé - slovensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk
Produktresumé Produktresumé - finsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk
Produktresumé Produktresumé - svensk
Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk bokmål
Produktresumé Produktresumé - norsk bokmål
Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk
Produktresumé Produktresumé - islandsk
Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk
Produktresumé Produktresumé - kroatisk

B. INDLÆGSSEDDEL

Indlægsseddel: Information til patienten

Moventig 12,5 mg filmovertrukne tabletter

Moventig 25 mg filmovertrukne tabletter

naloxegol

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den

indeholder vigtige oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er mere, du vil vide.

Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give medicinen

til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre,

eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her. Se afsnit 4.

Oversigt over indlægssedlen

Virkning og anvendelse

Det skal du vide, før du begynder at tage Moventig

Sådan skal du tage Moventig

Bivirkninger

Opbevaring

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1.

Virkning og anvendelse

Moventig indeholder det aktive stof naloxegol. Det er et lægemiddel, der anvendes til voksne til

behandling af forstoppelse, der er specifikt forårsaget af regelmæssig brug af smertestillende

lægemidler, der kaldes opioider (f.eks. morfin, oxycodon, fentanyl, tramadol og kodein). Det

anvendes, når afføringsmidler ikke har givet tilfredsstillende lindring af forstoppelse.

Opioid-relateret forstoppelse kan resultere i symptomer, såsom:

mavesmerter

anstrengelse ved afføring (du skal presse meget hårdt for at få afføringen ud af endetarmen,

hvilket også kan forårsage smerter i endetarmsåbningen, når du presser)

hård afføring (afføringer, der er ”hårde som sten”)

ufuldstændig tømning af endetarmen (efter en afføring er der en følelse af, at der stadig er

afføring i endetarmen, som skal ud)

Det er påvist i kliniske forsøg; at Moventig øger antallet af afføringer og forbedrer opioidforårsagede

forstoppelsessymptomer hos patienter, der tager opioider, der forårsager forstoppelse, og som har

prøvet mindst et afføringsmiddel uden at opnå komplet lindring af forstoppelse.

2.

Det skal du vide, før du begynder at tage Moventig

Tag ikke Moventig:

hvis du er allergisk over for naloxegol eller lignende lægemidler eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Moventig (angivet i afsnit 6).

hvis dine tarme er, eller der er mistanke om, at de er blokerede, eller hvis du har fået at vide, at

du har risiko for, at dine tarme bliver blokeret.

hvis du har kræft i tarmen eller ’bughinden’ (en hinde i maveregionen) eller fremskreden eller

tilbagevendende kræft i æggestokkene, eller hvis du tager lægemidler, der anvendes til

behandling af kræft, såsom ”VEGF-hæmmere” (f.eks. bevacizumab).

hvis du tager visse andre lægemidler, såsom ketoconazol eller itraconazol (til behandling af

svampeinfektioner), clarithromycin eller telithromycin (antibiotika) eller ritonavir, indinavir

eller saquinavir (til behandling af hiv).

Brug ikke Moventig, hvis noget af ovenstående gælder for dig. Hvis du er i tvivl, så spørg lægen,

apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Moventig.

Advarsler og forsigtighedsregler

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du tager Moventig:

hvis du har mavesår, Crohns sygdom (en sygdom med betændelse i tarmen), diverticulitis (en

anden sygdom med betændelse i tarmen), kræft i tarmen eller ’bughinden’ (hinden i

maveregionen) eller en anden sygdom, som eventuelt kan beskadige tarmvæggen.

hvis du for nuværende har usædvanligt stærke, vedvarende eller forværrede mavesmerter.

hvis den naturlige beskyttelsesbarriere mellem blodkarrene i hovedet og i hjernen (den såkaldte

blod-hjerne-barriere) er beskadiget, for eksempel hvis du har kræft i hjernen eller

centralnervesystemet, eller hvis du har en sygdom i centralnervesystemet, såsom multipel

sklerose eller Alzheimers sygdom. Kontakt omgående lægen, hvis dine smerter ikke lindres med

dine opioider, eller hvis du får opioidabstinens (se afsnit 4).

hvis du tager methadon (se afsnittet nedenfor ”Brug af anden medicin sammen med Moventig”).

hvis du har haft et hjertetilfælde inden for de sidste 6 måneder, hvis du har hjertesvigt med

daglig stakåndethed eller andre alvorlige problemer med hjertet, som forårsager daglige

symptomer.

hvis du har nyreproblemer – Din læge vil eventuelt ordinere en anden dosis (se afsnittet ”Sådan

skal du tage Moventig” nedenfor).

hvis du har en alvorlig leversygdom.

hvis du har kræftrelaterede smerter.

Hvis noget af ovennævnte gælder for dig, eller du er i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller

sundhedspersonalet, før du tager Moventig.

Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, mens du tager Moventig:

hvis du får stærke, vedvarende eller forværrede mavesmerter. Det kan være et symptom på

beskadigelse af tarmvæggen, som kan være livstruende. Kontakt omgående lægen. Du skal

måske have en lavere dosis eller stoppe med at tage Moventig.

hvis din behandling med opioider skal afbrydes i mere end 24 timer.

hvis du får symptomer på opioidabstinens (se afsnit 4 nedenfor). Kontakt lægen, det kan være

nødvendigt at stoppe behandlingen med Moventig.

Børn og unge

Moventig er ikke anbefalet til brug hos børn og unge under 18 år, fordi det ikke er blevet undersøgt i

disse aldersgrupper.

Brug af anden medicin sammen med Moventig

Fortæl lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Fortæl

lægen, hvilke smertestillende opioider, du tager, og i hvilken dosis.

Tag ikke Moventig, hvis du tager et eller flere af følgende lægemidler (se afsnittet ”Tag ikke

Moventig”):

ketoconazol eller itraconazol – til behandling af svampeinfektioner

clarithromycin eller telithromycin - antibiotika

ritonavir, indinavir eller saquinavir – til behandling af hiv

Tag ikke Moventig, hvis noget af ovenstående gælder for dig.

Fortæl det til lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis du tager et eller flere af følgende

lægemidler:

andre lægemidler mod forstoppelse (et hvilket som helst afføringsmiddel)

methadon

diltiazem eller verapamil (mod forhøjet blodtryk eller brystsmerter (angina)). Det kan være, at

du skal tage en lavere dosis af Moventig.

rifampicin (et antibiotikum), carbamazepin (mod epilepsi) eller naturlægemidlet perikon (mod

depression). Det kan være, at du skal stoppe med at tage Moventig.

lægemidler, der kaldes ‘opioidantagonister’ (såsom naltrexon og naloxon), som anvendes til at

modvirke virkningen af opioider.

Hvis noget af ovennævnte gælder for dig, eller du er i tvivl, så spørg lægen, apotekspersonalet eller

sundhedspersonalet, før du tager Moventig.

Brug af Moventig sammen med drikke

Du bør ikke drikke store mængder grapefrugtjuice, når du tager Moventig. Det skyldes, at store

mængder heraf kan påvirke mængden af medicin (naloxegol), som du får ind i kroppen.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge

din læge, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel. Da der er

yderligere data fra anvendelsen af dette lægemiddel til gravide kvinder, frarådes det at bruge Moventig

under graviditeten.

Da det er ukendt, om dette lægemiddel udskilles i human mælk, må Moventig ikke bruges, hvis du

ammer.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Moventig forventes ikke at påvirke din evne til at køre bil og betjene værktøj og maskiner.

Moventig indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. 12,5 mg / 25 mg tablet, dvs. det

er i det væsentlige natrium-frit.

3.

Sådan skal du tage Moventig

Tag altid lægemidlet nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg

lægen eller på apoteket.

Den anbefalede dosis er én 25 mg-tablet om dagen.

Tag Moventig om morgenen for at undgå afføring midt om natten. Moventig skal tages på tom mave

mindst 30 minutter før dagens første måltid eller 2 timer efter dagens første måltid.

Når du begynder på behandlingen med Moventig, skal du stoppe med at tage alle andre

afføringsmidler, du bruger, indtil din læge fortæller dig, at du kan starte igen.

Din læge vil eventuelt anvise en lavere dosis på 12,5 mg

hvis du har nyreproblemer.

hvis du tager diltiazem eller verapamil (mod forhøjet blodtryk eller brystsmerter (angina)).

Afhængigt af, hvordan du reagerer på medicinen, vil lægen eventuelt øge din dosis til 25 mg.

Hvis du har problemer med at synke tabletten

Hvis du har problemer med at synke tabletten, kan du knuse den og blande den med vand på denne

måde:

Knus tabletten til pulver

Hæld pulveret i et halvt glas vand (120 ml)

Rør rundt og drik straks vandet

For at sikre, at der ikke er noget medicin tilbage, skal du skylle det tomme glas med endnu et

halvt glas vand (120 ml) og drikke det.

Hvis du har taget for meget Moventig

Kontakt lægen eller tag på skadestuen, hvis du har taget mere af Moventig, end der står i denne

information, eller mere end lægen har foreskrevet.

Hvis du har glemt at tage Moventig

Hvis du glemmer en dosis af Moventig, skal du tage den, så snart du kommer i tanker om det.

Hvis der er mindre end 12 timer til din næste dosis, skal du dog springe den glemte dosis over.

Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.

Spørg lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

4.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Stop med at tage lægemidlet, og fortæl det straks til lægen,

hvis du udvikler opioidabstinens-

symptomer (hvis du har en kombination af tre eller flere af følgende symptomer: nedtrykthed, kvalme,

opkastning, muskelsmerter, øget tåresekretion, næseflåd, udvidede pupiller, gåsehud, udtalt

svedtendens, diarré, gaben, feber eller søvnløshed), hvilket normalt vil indtræde i løbet af de første

dage efter opstart af naloxegol. Opioidabstinens-symptomer kan forekomme hos op til 1 ud af

100 personer.

Andre bivirkninger:

Meget almindelige (kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 behandlede):

mavesmerter

diarré (hyppige, vandige afføring)

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede):

luftafgang fra tarmen

kvalme

opkastning

nasofaryngitis (snue med løbende eller tilstoppet næse)

hovedpine

udtalt svedtendens

Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data):

allergisk reaktion

gastrointestinal perforation (der udvikles et hul i tarmvæggen)

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder

også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du eller dine pårørende kan

også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen via det nationale rapporteringssystem

anført i Appendiks V. Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere

information om sikkerheden af dette lægemiddel.

5.

Opbevaring

Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.

Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter ”EXP”. Udløbsdatoen er den

sidste dag i den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6.

Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Moventig indeholder:

Aktivt stof: naloxegol.

Hver Moventig 12,5 mg filmovertrukken tablet (tablet) indeholder 12,5 mg naloxegol

som naloxegoloxalat.

Hver Moventig 25 mg filmovertrukken tablet (tablet) indeholder 25 mg naloxegol som

naloxegoloxalat.

Øvrige indholdsstoffer:

tabletkerne: mannitol (E421), mikrokrystallinsk cellulose (E460), croscarmellosenatrium

(E468) - se afsnit 2 under ’Moventig indeholder natrium’, magnesiumstearat (E470b),

propylgallat (E310).

filmovertræk: hypromellose (E464), titandioxid (E171), macrogol (E1521), rød jernoxid

(E172) og sort jernoxid (E172).

Udseende og pakningsstørrelser

Moventig 12,5 mg: en lyserød, oval, filmovertrukken tablet, der måler 10,5 x 5,5 mm og er mærket

”nGL” på den ene side og ”12.5” på den anden side.

Moventig 25 mg: en lyserød oval, filmovertrukken tablet, der måler 13 x 7 mm og er mærket ”nGL”

på den ene side og ”25” på den anden side.

Moventig 12,5 mg tabletter fås i aluminiumblistre i pakningsstørrelserne 30 eller 90 filmovertrukne

tabletter i blistre uden perforering og 30x1 eller 90x1 tabletter i perforerede enkeltdosisblistre.

Moventig 25 mg tabletter fås i aluminiumblistre i pakningsstørrelserne 10, 30 eller 90 filmovertrukne

tabletter i blistre uden perforering og 10x1, 30x1, 90x1 eller 100x1 tabletter i perforerede

enkeltdosisblistre.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført i dit land.

Indehaver af markedsføringstilladelsen

Kyowa Kirin Holdings B.V.

Bloemlaan 2

2132NP Hoofddorp

Holland

Fremstiller

Piramal Healthcare UK Limited

Whalton Road

Morpeth

Northumberland, NE61 3YA

Storbritannien

Piramal Pharma Solutions (Dutch) B.V.

Bargelaan 200 u 715

Leiden

2333CW

Holland

Denne indlægsseddel blev senest ændret

Du kan finde yderligere oplysninger om dette lægemiddel på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside: http://www.ema.europa.eu/

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Moventig 12,5 mg filmovertrukne tabletter

Moventig 25 mg filmovertrukne tabletter

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Moventig 12,5 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder naloxegoloxalat svarende til 12,5 mg naloxegol.

Moventig 25 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukken tablet indeholder naloxegoloxalat svarende til 25 mg naloxegol.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Moventig 12,5 mg filmovertrukken tablet (tablet).

Oval, 10,5 x 5,5 mm, lyserød tablet.

Moventig 25 mg filmovertrukken tablet (tablet).

Oval, 13 x 7 mm, lyserød tablet.

Tabletterne er præget med ”nGL” på den ene side og tabletstyrken på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Moventig er indiceret til behandling af opioidinduceret obstipation hos voksne patienter, som har haft

et utilstrækkeligt respons på laksantia.

Se definitionen af utilstrækkeligt respons på laksantia i pkt. 5.1.

4.2

Dosering og administration

Dosering

Den anbefalede dosis af Moventig er 25 mg én gang dagligt.

Ved påbegyndelse af behandling med naloxegol anbefales det, at alle samtidigt anvendte

vedligeholdelsesbehandlinger med laksantia afbrydes, indtil den kliniske virkning af naloxegol er

fastlagt.

Særlige populationer

Ældre

Det anbefales ikke at justere dosis på baggrund af alder (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion

Startdosen til patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens er 12,5 mg. Hvis der opstår

bivirkninger med indvirkning på tolerancen, bør naloxegol seponeres. Dosen kan øges til 25 mg, hvis

12,5 mg er veltolereret af patienten (se pkt. 5.2). Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter

med mild nyreinsufficiens.

Nedsat leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med mild til moderat leverinsufficiens. Sikkerhed

og virkning er ikke fastlagt hos patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 5.2). Brug hos patienter

med svær leverinsufficiens er frarådet.

CYP3A4-hæmmere

Startdosen til patienter, der tager moderate CYP3A4-hæmmere (f.eks. diltiazem, verapamil) er

12,5 mg én gang dagligt. Dosen kan øges til 25 mg, hvis 12,5 mg er veltolereret af patienten (se pt.

4.5).

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter, der tager svage CYP3A4-hæmmere (f.eks.

alprazolam, atorvastatin) (se pkt. 4.5).

Patienter med cancerrelaterede smerter

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med cancerrelaterede smerter (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

Naloxegols sikkerhed og virkning hos børn i alderen <18 år er endnu ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

Administration

Oral anvendelse

For patientens velværes skyld anbefales det, at Moventig tages om morgenen for at undgå afføring

midt om natten.

Moventig skal tages på tom mave mindst 30 minutter før dagens første måltid eller 2 timer efter

dagens første måltid.

Til patienter, der ikke er i stand til at synke tabletten hel, kan den knuses til pulver og blandes i et halvt

glas vand (120 ml) og drikkes straks. Glasset skal skylles med yderligere et halvt glas vand (120 ml),

og indholdet skal drikkes. Se pkt. 6.6 for yderligere oplysninger om administration via nasogastrisk

sonde.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne angivet i pkt. 6.1

eller over for andre opioidantagonister.

Gastrointestinal obstruktion

Patienter med kendt eller mistænkt gastrointestinal (GI) obstruktion eller patienter med øget risiko for

tilbagevendende obstruktion på grund af muligheden for gastrointestinal perforation (se pkt. 4.4).

Sygdomme hos patienter med cancersmerter

Patienter med underliggende cancer, som har øget risiko for gastrointestinal perforation, såsom

patienter med:

underliggende maligniteter i mave-tarm-kanalen eller peritoneum

tilbagevendende eller fremskreden ovariecancer

behandling med vaskulær endotelial vækstfaktor (VEGF)-hæmmer.

Stærke CYP3A4-hæmmere

Samtidig brug af stærke CYP3A4-hæmmere (f.eks. clarithromycin, ketoconazol, itraconazol eller

telithromycin; proteasehæmmere såsom ritonavir, indinavir eller saquinavir; grapefrugtjuice i store

mængder) se pkt. 4.5.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Tilstande med øget risiko for gastrointestinal perforation

Efter markedsføringen er der rapporteret om tilfælde af gastrointestinal perforation, herunder dødelige

tilfælde, hvor naloxegol blev anvendt til patienter med en øget risiko for gastrointestinal perforation.

Naloxegol må ikke anvendes til patienter med kendt eller mistanke om gastrointestinal obstruktion

eller til patienter med en øget risiko for tilbagevendende obstruktion eller til patienter med en

underliggende cancer, som har en øget risiko for gastrointestinal perforation (se pkt. 4.3).

Der skal udvises forsigtighed med hensyn til brug af naloxegol hos patienter med en hvilken som helst

tilstand, der kan resultere i nedsat integritet af mave-tarm-kanalens væg (f.eks. svær ulcus pepticum,

Crohns sygdom, aktiv eller tilbagevendende diverticulitis, infiltrerende maligniteter i mave-tarm-

kanalen eller peritonealmetastaser). Der skal tages hensyn til den samlede benefit/risk-profil hos hver

enkelt patient. Patienter bør rådes til at seponere behandlingen med naloxegol og omgående underrette

deres læge, hvis de udvikler usædvanligt svære eller vedvarende mavesmerter.

Klinisk betydelige beskadigelser af blod-hjernebarrieren

Naloxegol er en perifert virkende my-opioidreceptorantagonist med begrænset adgang til

centralnervesystemet (CNS). Det er vigtigt, at blod-hjernebarrieren er intakt for at minimere

optagelsen af naloxegol i CNS. Patienter med klinisk betydelige beskadigelser af blod-hjernebarrieren

(f.eks. primære hjernemaligniteter, CNS-metastaser eller andre inflammatoriske tilstande, aktiv

multipel sklerose, fremskreden Alzheimers sygdom osv.) blev ikke inkluderet i de kliniske studier og

kan have en risiko for, at naloxegol går ind i CNS. Naloxegol skal ordineres med forsigtighed til

sådanne patienter under hensyntagen til deres individuelle benefit/risk-forhold, og de skal holdes

under observation for potentielle CNS-virkninger, såsom symptomer på opioidabstinens og/eller

forstyrrelser i opioidmedieret analgesi. Hvis der opstår tegn på opioidmedierede forstyrrelser i analgesi

eller opioidabstinens, skal patienten instrueres i at seponere Moventig og kontakte lægen.

Samtidig brug af methadon

I kliniske studier var der en højere forekomst af gastrointestinale bivirkninger (såsom mavesmerter og

diarré) hos de patienter, der tog methadon som primær behandling for deres smertetilstand, end hos de

patienter, der ikke fik methadon. I nogle få tilfælde blev der set symptomer, der tydede på

opioidabstinens ved indtagelse af naloxegol 25 mg hos patienter, der tog methadon for deres

smertetilstand. Dette blev set hos en større andel af de patienter, der tog methadon, end hos de

patienter, der ikke tog methadon. Patienter, der tog methadon til behandling af opioidafhængighed

blev ikke inkluderet i det kliniske udviklingsprogram, og der skal udvises forsigtighed ved brug af

naloxegol hos sådanne patienter.

Gastrointestinale bivirkninger

Der er rapporteret om svære mavesmerter og diarré i kliniske studier med 25 mg-dosen. Disse

virkninger indtrådte typisk kort tid efter opstart af behandlingen. Hos de patienter, der tog 25 mg-

dosen, var der en højere forekomst af seponering på grund af diarré (0,7 % med placebo kontra 3,1 %

med naloxegol 25 mg) og mavesmerter (hhv. 0,2 % kontra 2,9 %), end hos de patienter, der tog

placebo. Patienter skal rådes til omgående at indberette svære, vedvarende eller forværrede symptomer

til deres læge. Det kan overvejes at nedsætte dosen til 12,5 mg hos patienter, der oplever svære

gastrointestinale bivirkninger afhængigt af den individuelle patients respons og tolerance.

Opioidabstinenssyndrom

Der er rapporteret om tilfælde af opioidabstinenssyndrom i det kliniske program for naloxegol

(DSM-5). Opioidabstinenssyndrom er et symptomkompleks med tre eller flere af følgende tegn eller

symptomer: dysfori, kvalme eller opkastning, muskelsmerter, tåresekretion eller rinorré,

pupiludvidelse eller piloarrektion eller svedtendens, diarré, gaben, feber eller insomni.

Opioidabstinenssyndrom udvikles typisk i løbet af nogle minutter til adskillige dage efter

administration af en opioidantagonist. Hvis der er mistanke om opioidabstinenssyndrom, skal

patienten seponere Moventig og kontakte sin læge.

Patienter med kardiovaskulære sygdomme

I det kliniske studieprogram blev naloxegol ikke undersøgt hos patienter med nyligt myokardieinfarkt

(inden for 6 måneder), symptomatisk kongestivt hjertesvigt, åbenlys kardiovaskulær (CV) sygdom i

anamnesen eller hos patienter med et QT-interval ≥ 500 msek. Moventig skal anvendes med

forsigtighed hos sådanne patienter. I et QTc-studie udført med naloxegol hos raske frivillige blev der

ikke set tegn på forlængelse af QT-intervallet.

CYP3A4-induktorer

Naloxegol er frarådet til patienter, der tager stærke CYP3A4-induktorer (f.eks. carbamazepin,

rifampicin, hypericum perforatum) (se pkt. 4.5).

For oplysninger vedrørende samtidig brug af CYP3A4-hæmmere: se pkt. 4.2, 4.3 og 4.5.

Nyreinsufficiens

Startdosen til patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens er 12,5 mg. Hvis der opstår

bivirkninger med indvirkning på tolerancen, bør naloxegol seponeres. Dosen kan øges til 25 mg, hvis

12,5 mg er veltolereret af patienten (se pkt. 5.2).

Svær leverinsufficiens

Naloxegol er ikke undersøgt hos patienter med svær leverinsufficiens. Det frarådes at anvende

naloxegol hos sådanne patienter.

Cancerrelaterede smerter

Der er begrænset klinisk erfaring med brug af naloxegol hos patienter med opioidinduceret obstipation

og cancerrelaterede smerter. Der skal derfor udvises forsigtighed ved ordination af naloxegol til

sådanne patienter (se pkt. 4.3).

Moventig indeholder natrium

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. 12,5 mg / 25 mg tablet, dvs. det

er i det væsentlige natrium-frit.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktion med CYP3A4-hæmmere og -induktorer

Interaktion med stærke CYP3A4-hæmmere

I et ikke-randomiseret overkrydsningsstudie med åben behandling, faste sekvenser, 3 perioder og

3 behandlinger til evaluering af virkningen af flere doser af ketoconazol på farmakokinetikken af

enkeltdosis-naloxegol, resulterede samtidig administration af ketoconazol og naloxegol i en 12,9-folds

(90 % CI: 11,3-14,6) stigning i AUC af naloxegol og i en 9,6-folds stigning i C

af naloxegol (90 %

CI: 8,1-11,3), sammenlignet med administration af naloxegol alene. Derfor er samtidig brug af stærke

CYP3A4-hæmmere kontraindiceret (se pkt. 4.3). Grapefrugtjuice er klassificeret som en potent

CYP3A4-hæmmer, når det indtages i store mængder. Der foreligger ingen data vedrørende samtidig

brug af naloxegol og grapefrugtjuice. Samtidig indtagelse af grapefrugtjuice under behandling med

naloxegol bør generelt undgås og bør kun overvejes efter konsultation med en læge (se pkt. 4.3).

Interaktion med moderate CYP3A4-hæmmere

I et ikke-randomiseret overkrydsningsstudie med åben behandling, faste sekvenser, 3 perioder og

3 behandlinger til evaluering af virkningen af flere doser af diltiazem på farmakokinetikken af

enkeltdosis-naloxegol, resulterede samtidig administration af diltiazem og naloxegol i en 3,4-folds

(90 % CI: 3,2-3,7) stigning i AUC af naloxegol og i en 2,9-folds stigning i C

af naloxegol (90 %

CI: 2,6-3,1), sammenlignet med administration af naloxegol alene. Det anbefales derfor at justere

dosis af naloxegol ved samtidig administration af diltiazem og andre moderate CYP3A4-hæmmere (se

pkt. 4.2). Startdosen til patienter, der tager moderate CYP3A4-hæmmere, er 12,5 mg én gang dagligt,

og dosen kan øges til 25 mg, hvis 12,5 mg er veltolereret af patienten (se pt. 4.2).

Det er ikke nødvendigt at justere dosen hos patienter, der tager svage CYP3A4-hæmmere.

Interaktion med stærke CYP3A4-induktorer

I et ikke-randomiseret overkrydsningsstudie med åben behandling, faste sekvenser, 3 perioder,

3 behandlinger og enkeltdosis til evaluering af virkningen af flere doser af rifampicin på

farmakokinetikken af enkeltdosis-naloxegol, resulterede samtidig administration af rifampicin og

naloxegol i en reduktion på 89 % (90 % CI: 88 %-90 %) i AUC af naloxegol og i en reduktion på

76 % i C

af naloxegol (90 % CI: 69 %-80 %), sammenlignet med administration af naloxegol alene.

Derfor er Moventig frarådet hos patienter, der tager stærke CYP3A4-induktorer (se pkt. 4.4).

Interaktion med P-gp-hæmmere

Der blev udført et dobbeltblindet, randomiseret overkrydsningsstudie i 2 dele på et enkelt center for at

evaluere virkningen af quinidin på farmakokinetikken af naloxegol og virkningen af samtidig

administration af naloxegol og quinidin på morfininduceret miosis hos raske frivillige. Samtidig

administration af Pgp-hæmmeren quinidin resulterede i en 1,4-folds stigning i AUC (90 % CI: 1,3-1,5)

og i en 2,4-folds stigning i C

(90 % CI: 2,2-2,8) af naloxegol. Samtidig administration af naloxegol

og quinidin antagoniserede ikke den morfininducerede miosis-effekt, hvilket tyder på, at P-gp-

hæmning ikke har nogen betydelig indvirkning på naloxegols evne til at krydse blod-hjernebarrieren i

terapeutiske doser.

Da virkningerne af P-gp-hæmmere på naloxegols farmakokinetik var små i forhold til virkningerne af

CYP3A4-hæmmere, bør doseringsanbefalingerne for Moventig ved samtidig administration af

lægemidler, der forårsager både P-gp- og CYP3A4-hæmning, baseres på CYP3A4-hæmmerens status

- stærk, moderat eller svag (se pkt. 4.2, 4.3 og 4.5).

Interaktion med andre opioidantagonister

Anvendelse af naloxegol sammen med en anden opioidantagonist (f.eks. naltrexon, naloxon) bør

undgås på grund af risikoen for en additiv virkning af opioid-receptorantagonisme og en øget risiko

for opioidabstinens.

Pædiatrisk population

Der er kun udført interaktionsstudier hos voksne.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der er begrænsede data vedrørende brug af naloxegol hos gravide kvinder.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet ved systemiske eksponeringer, der var flere gange

højere end de terapeutiske eksponeringsniveauer (se pkt. 5.3).

Der er en teoretisk mulighed for at fremprovokere opioidabstinens hos fostret, hvis der anvendes en

opioidreceptorantagonist til en moder, der samtidig er i behandling med et opioid. Det frarådes derfor

at anvende naloxegol under graviditeten.

Amning

Det er ukendt, om naloxegol udskilles i human mælk. Tilgængelige toksikologiske data fra rotter har

vist, at naloxegol udskilles i mælken (se pkt. 5.3).

Ved brug af terapeutiske doser udskilles de fleste opioider (f.eks. morfin, meperidin, methadon) i

modermælken i minimale mængder. Der er en teoretisk mulighed for, at naloxegol kan fremprovokere

opioidabstinens hos et ammet spædbarn, hvis moder tager en opioidreceptoragonist. Brug hos

ammende mødre frarådes derfor.

Fertilitet

Naloxegols indvirkning på fertiliteten hos mennesker er ikke blevet undersøgt. Der blev ikke set nogen

indvirkning af naloxegol på fertiliteten hos han- og hunrotter ved brug af orale doser på op til

1.000 mg/kg pr. dag (over 1.000 gange højere end den humane terapeutiske eksponering (AUC) ved

brug af den anbefalede humane dosis på 25 mg/dag).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Moventig påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

I de samlede data fra kliniske studier er de hyppigst indberettede bivirkninger med naloxegol (≥5 %):

mavesmerter, diarré, kvalme, hovedpine og flatulens. Størstedelen af de gastrointestinale bivirkninger

blev karakteriseret som milde til moderate, indtrådte tidligt i behandlingen og forsvandt ved fortsat

behandling. De blev ofte indberettet med et element af krampende ubehag.

Tabeloversigt over bivirkninger

Bivirkningerne er klassificeret i henhold til hyppighed og systemorganklasse. Hyppighedskategorierne

er defineret i henhold til følgende konventioner: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til

<1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<

1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000) og ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1 Bivirkninger i henhold til systemorganklasse og hyppighed

Systemorgan-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Ikke

kendt

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Nasopharyngitis

Immunsystemet

Overfølsomhed

Nervesystemet

Hovedpine

Opioidabstinens

-syndrom

Mave-tarm-

kanalen

Mavesmerter

diarré

Flatulens, kvalme,

opkastning

Gastrointestinal

perforation (se

pkt. 4.4)

Hud og subkutane

væv

Hyperhidrose

Bemærk: Valget af bivirkninger og deres hyppighed er baseret på 25 mg-dosen.

Afspejler den foretrukne MedDRA-term for: "mavesmerter”, ”øvre mavesmerter”, ”nedre mavesmerter” og

”gastrointestinale smerter”.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Opioidabstinenssyndrom

Naloxegol i terapeutiske doser optages minimalt på tværs af blod-hjernebarrieren. Hos visse patienter

er der dog rapporteret om et symptomkompleks, der ligner central opioidabstinens. De fleste af disse

tilfælde blev observeret kort tid efter den første administration af lægemidlet og var af mild eller

moderat sværhedsgrad.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

I kliniske studier blev der administreret naloxegol-doser på op til 1.000 mg hos raske forsøgspersoner.

Der blev observeret en potentiel CNS-virkning (reversering af opioidforårsaget pupilforsnævring, målt

ved pupillometri) hos 1 rask forsøgsperson i gruppen, der fik 250 mg, og hos 1 rask forsøgsperson i

gruppen, der fik 1.000 mg. I et klinisk studie med patienter med opioidinduceret obstipation var den

daglige dosis på 50 mg forbundet med en øget forekomst af uudholdelige gastrointestinale virkninger

(primært mavesmerter).

Der er ingen kendt antidot mod naloxegol, og dialyse var ikke effektivt til elimination i et klinisk

studie af patienter med nyresvigt.

Hvis en patient i opioidbehandling får en overdosis af naloxegol, skal patienten overvåges nøje for

potentielle tegn på opioidabstinens eller reversering af centralanalgetisk virkning. I tilfælde af kendt

eller mistænkt overdosering af naloxegol, skal der iværksættes symptomatisk behandling og

overvågning af de vitale funktioner.

Pædiatrisk population

Brug af naloxegol i den pædiatriske population er ikke blevet undersøgt.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Lægemidler mod obstipation, perifere opioidreceptorantagonister,

ATC-kode: A06AH03

Virkningsmekanisme og farmakodynamisk virkning

Naloxegol er et PEGyleret derivat af my-opioidreceptorantagonisten naloxon.

PEGylering reducerer

naloxegols passive permeabilitet og gør også stoffet til et substrat for transportproteinet P-gp. På grund

af den ringere permeabilitet og øgede effluks af naloxegol på tværs af blod-hjernebarrieren, der er

relateret til P-gp-substratets egenskaber, er naloxegols indtrængen i CNS minimal.

In vitro-

studier har vist, at naloxegol er en komplet neutral antagonist ved my-opioidreceptoren

.

Naloxegol virker ved binding til my-opioidreceptorerne i mave-tarm-kanalen og modvirker de

underliggende årsager til opioidinduceret obstipation (dvs. reduceret gastrointestinal motilitet,

hypertonicitet og øget væskeabsorption som følge af langvarig opioidbehandling).

Naloxegol er en perifert virkende my-opioidreceptorantagonist i mave-tarm-kanalen og reducerer

dermed de obstiperende virkninger af opioider uden at påvirke de opioidforårsagede analgetiske

virkninger på centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Virkningen og sikkerheden af naloxegol blev fastlagt i to dobbeltblindede, placebokontrollerede

replikationsstudier med patienter med opioidinduceret obstipation og ikke-cancerrelaterede smerter

(Kodiac 4 og Kodiac 5). Patienter, der tog minimum 30 morfinækvivalente enheder (meu) af opioider

om dagen i mindst 4 uger inden inklusion og havde selvrapporteret opioidinduceret obstipation, var

egnede til deltagelse. Opioidinduceret obstipation blev bekræftet via en to-ugers indkøringsperiode og

defineret som <3 spontane afføringer (spontaneous bowel movements (SBM)) om ugen i gennemsnit

og med obstipationssymptomer i forbindelse med mindst 25 % af afføringerne. Det var ikke tilladt for

patienterne at anvende laksantia bortset fra bisacodyl som nødlaksativ, hvis de ikke havde haft

afføring i 72 timer. SBM var defineret som afføring uden indtagelse af nødlaksantia inden for de sidste

24 timer. Patienter med en gennemsnitlig smertescore på

Numeric Rating Scale

(NRS) på 7 eller

derover blev ikke undersøgt på grund af risikoen for at påvirke effektresultaterne som følge af

ukontrolleret smerte. Patienter, der havde et QTcF >500 msek. ved screeningen, nyligt

myokardieinfarkt (inden for 6 måneder inden randomisering) i anamnesen, symptomatisk kongestivt

hjertesvigt eller andre åbenlyse CV-sygdomme, blev udelukket fra de kliniske studier. I et grundigt

QT-/QTc-studie, defineret i henhold til ICH E14-vejledningen, blev der ikke set nogen klinisk

betydelige ændringer i HR-, RR-, QT-, PR- eller QRS-interval eller T-bølgemorfologi. Der blev

desuden ikke identificeret nogen sikkerheds- eller toleransproblemer i dette studie op til den højeste

anvendte dosis (150 mg). I henhold til ICH E14-vejledningen anses dette studie som et definitivt

negativt, grundigt QT-/QTc-studie. Patienter med moderat eller svær leverinsufficiens (Child-Pugh-

klasse B eller C) blev udelukket fra fase III-studierne (Kodiac 4 og 5). Naloxegol er derfor ikke

undersøgt hos patienter med opioidinduceret obstipation og moderat eller svær leverinsufficiens.

Begge studier havde styrken til og var stratificeret således, at mindst 50 % af de patienter, der blev

randomiseret til de enkelte behandlingsarme, levede op til baselinekriteriet om utilstrækkeligt respons

på laksantia.

Definition af utilstrækkeligt respons på laksantia

For at blive kvalificeret som havende utilstrækkeligt respons på laksantia skulle patienterne i de to

uger inden det første studiebesøg have rapporteret om symptomer på opioidinduceret obstipation af

mindst moderat sværhedsgrad, selvom de tog mindst en klasse af laksantia i mindst fire dage inden

studieperioden.

Virkning hos den patientpopulation, som dette produktresumé henvender sig til

Respons over 12 uger i gruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia

Effektiviteten og virkningsvarigheden blev målt i det primære endepunkt som respons på naloxegol

over en 12-ugers behandlingsperiode, hvilket var defineret som ≥3 SBM om ugen og en ændring i

forhold til baseline på ≥1 SBM om ugen i mindst 9 ud af de 12 studieuger og 3 ud af de sidste 4 uger.

Det første af tre muliplicitetsbeskyttede sekundære endepunkter var respondentraten efter 12 uger i

undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia.

Der var en statistisk signifikant forskel med 25 mg-dosen kontra placebo i respondentraten i

undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia i Kodiac 4 (p=0,002) og Kodiac 5 (p=0,014).

Under multiplicitetsafprøvningsproceduren blev der set statistisk signifikans i forhold til placebo i den

behandlingsgruppe, der fik 12,5 mg, i undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia i Kodiac

4 (p=0,028) men ikke i Kodiac 5 (p=0,074). I Kodiac 4 var responsraterne i placebo-, 12,5 mg- og

25 mg-grupperne i undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia hhv. 28,8 %, 42,6 % og

48,7 %, mens de tilsvarende responsrater i Kodiac 5 var på hhv.31,4 %, 42,4 % og 46,8 %. I de

samlede data fra Kodiac 4 og Kodiac 5 var respondentraterne i undergrupperne med utilstrækkeligt

respons på laksantia 30,1 % med placebo, 42,5 % med 12,5 mg-dosen og 47,7 % med 25 mg-dosen, og

den relative risiko (95 % CI) for behandlingens virkning kontra placebo var hhv. 1.410(1.106, 1.797)

og 1.584(1.253, 2.001) i grupperne med 12,5 mg og 25 mg.

Respons over 12 uger hos patienter med utilstrækkeligt respons på mindst to klasser af laksantia

Responset på naloxegol over 12 uger blev afprøvet i undergruppen af patienter med utilstrækkeligt

respons på mindst to klasser af laksantia, der udgjorde cirka 20 % af de randomiserede patienter. I den

samlede analyse af Kodiac 4 og Kodiac 5 (90, 88 og 99 patienter i hhv. placebo-, 12,5 mg- og 25 mg-

grupperne) blev der set højere responsrater i denne population med 25 mg-dosen i forhold til placebo

(p=0,040). Respondentraterne i denne population var 30 % med placebo, 44,3 % med 12,5 mg og

44,4 % med 25 mg.

Tid til første spontane afføring

I undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia var tiden til første spontane afføring efter

indtagelse af første dosis kortere med 25 mg-dosen end med placebo i Kodiac 4 (p<0,001) og Kodiac 5

(p=0,002). Der blev også påvist en kortere tid til første spontane afføring efter dosering med 12,5 mg-

dosen i undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia i forhold til placebo i Kodiac 4

(p=0,002) og Kodiac 5 (p<0,001). I Kodiac 4 var den gennemsnitlige tid til første spontane afføring

efter dosering af placebo, 12,5 mg og 25 mg hhv. 43,4 timer, 20,6 timer og 5,4 timer. I Kodiac 5 var

de tilsvarende tider til første spontane afføring efter dosering hhv. 38,2 timer, 12,8 timer og 18,1 timer.

Gennemsnitligt antal dage om ugen med mindst en spontan afføring

Der var en stigning i det gennemsnitlige antal dage om ugen med mindst en spontan afføring i

undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia med 25 mg-dosen i Kodiac 4 og Kodiac 5

(p<0,001 i begge studier) og også med 12,5 mg-dosen (p=0,006 i begge studier).

Forbedring af symptomer på opioidinduceret obstipation

25 mg-dosen i undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia forbedrede den rektale

anstrengelse (Kodiac 4 p=0,043, Kodiac 5 p<0,001). Afføringskonsistensen målt på Bristol

afføringsskala (Bristol Stool Scale) blev forbedret i undergruppen med utilstrækkeligt respons på

laksantia i Kodiac 5 kontra placebo (p<0,001) men ikke i Kodiac 4 (p=0,156). 25 mg-dosen i

undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia øgede det gennemsnitlige antal dage om ugen

med mindst 1 fuldstændig spontan afføring i forhold til placebo i begge studier (Kodiac 4 p=0,002,

Kodiac 5 p<0,001).

Endepunktet symptomrespondenter

En ”symptomrespondent” var defineret som en patient, der levede op til det 12-ugers

respondentkriterie, og som udviste forbedring i de præspecificerede symptomer på opioidinduceret

obstipation, og som ikke havde nogen forværring i symptomer. I undergruppen med utilstrækkeligt

respons på laksantia øgede 25 mg-dosen symptomresponsraten i begge studier i forhold til placebo

(Kodiac 4 p=0,001, Kodiac 5 p=0,005). Symptomresponsraten i undergruppen med utilstrækkeligt

respons på laksantia i Kodiac 4 var 24,6 % med placebo, 36,5 % med 12,5 mg og 45,3 % med 25 mg,

og symptomresponsraterne i Kodiac 5 var hhv. 25,6 %, 33,6 % og 42,7 %.

Spørgeskema til patientvurdering af obstipationssymptomer (PAC-SYM)

I undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia resulterede naloxegol 25 mg-dosen i en større

forbedring (ændring i forhold til baseline) end placebo i patienternes totalscore ifm. vurdering af

obstipationssymptomer (PAC-SYM) i begge studier efter 12 uger (Kodiac 4 p=0,023, Kodiac 5

p=0,002). I undergruppen med utilstrækkeligt respons på laksantia resulterede 12,5 mg-dosen også i en

større forbedring end placebo i total PAC SYM efter 12 uger i begge studier (hhv. p=0,020 og

p=0,001). Sammenlignet med placebo gav naloxegol 25 mg-dosen også større forbedring (ændring i

forhold til baseline) efter uge 12 på PAC-SYM, hvad angik rektaldomænescorer i begge studier

(p=0,004 og p<0,001 i hhv. Kodiac 4 og 5) og afføringsdomænescorer i Kodiac 4 (p=0,031) og Kodiac

5 (p<0,001). Der var ingen relevant indvirkning på mavesymptomer i nogen af studierne (p=0,256 og

p=0,916 i hhv. Kodiac 4 og 5).

Potentiale for forstyrrelser i opioidmedieret analgesi

Der var ingen klinisk relevante forskelle mellem naloxegol 12,5 mg, 25 mg og placebo i de

gennemsnitlige scorer for smerteintensitet, daglig opioiddosis eller opioidabstinens over det 12-ugers

studie.

I studierne af 12 ugers varighed (Kodiac 4 og 5) var hyppigheden af hændelser i form af rygsmerter

4,3 % med naloxegol 25 mg kontra 2,0 % med placebo, og hyppigheden af hændelser i form af

ekstremitetssmerter var 2,2 % med naloxegol 25 mg kontra 0,7 % med placebo. I et langsigtet

sikkerhedsstudie (Kodiac 8) var hyppigheden af hændelsesrapporter om rygsmerter 8,9 % med

naloxegol 25 mg kontra 8,8 % med sædvanlig behandling. Hvad angår ekstremitetssmerter, var

hyppigheden med naloxegol 25 mg 3,5 % kontra 3,3 % med sædvanlig behandling.

Sikkerhed og tolerance over en 12-ugers forlængelsesperiode

Kodiac 7 var en 12-ugers sikkerhedsforlængelse, der tillod patienter fra Kodiac 4 at fortsætte med den

samme blindede behandling som i Kodiac 4 i yderligere 12 uger (placebo, naloxegol 12,5 mg eller

25 mg dagligt). Det primære formål var at sammenligne sikkerheden og tolerancen blandt de tre

behandlingsgrupper i yderligere 12 uger (udover observationerne i Kodiac 4) ved hjælp af deskriptiv

statistik. I dette studie var naloxegol i doser på 12,5 mg og 25 mg generelt sikre og veltolererede

sammenlignet med placebo ved behandling af patienter med opioidinduceret obstipation og ikke-

cancerrelaterede smerter.

I alle behandlingsgrupper, herunder placebo, blev de forbedringer i PAC-SYM, der blev set i Kodiac

4, fastholdt hos de patienter, der fortsatte i Kodiac 7.

Langsigtet sikkerhed og tolerance

Kodiac 8 var et 52-ugers randomiseret parallelgruppe- og multicenterstudie i fase III med åben

behandling til vurdering af sikkerheden og tolerancen af naloxegol kontra sædvanlig behandling af

opioidinduceret obstipation hos patienter med ikke-cancerrelaterede smerter. Det primære formål var

at vurdere den langsigtede sikkerhed af og tolerance over for naloxegol 25 mg og at sammenligne med

sædvanlig behandling ved hjælp af deskriptiv statistik.

Egnede patienter blev randomiseret i forholdet 2:1 til at modtage enten naloxegol 25 mg dagligt eller

sædvanlig behandling for opioidinduceret obstipation i 52 uger. De patienter, der fik tildelt sædvanlig

behandling, fulgte et laksansbehandlingsregimen for opioidinduceret obstipation, der blev fastlagt af

investigatoren på baggrund af dennes bedste kliniske vurdering, eksklusive perifere my-opioid-

receptorantagonister.

Ud af de 844 patienter, der blev randomiseret, afsluttede 61,1 % studiet (defineret som fuldførelse af

det opfølgende besøg 2 uger efter behandlingsperioden på 52 uger). I dette studie blev i alt 393 og

317 patienter eksponeret for naloxegol 25 mg i hhv. 6 og 12 måneder, hvilket levede op til de

specificerede eksponeringskrav.

Langvarig eksponering for naloxegol 25 mg (op til 52 uger) var generelt sikker og veltolereret ved

behandling af patienter med opioidinduceret obstipation og ikke-cancerrelaterede smerter. I løbet af

den 52-ugers behandlingsperiode var der ingen vigtige uventede forskelle i sikkerheden og tolerancen

mellem de grupper, der fik hhv. naloxegol 25 mg og sædvanlig behandling.

Pædiatrisk population

Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til at fremlægge resultaterne af studier

med Moventig i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved opioidinduceret

obstipation (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes naloxegol hurtigt, og de maksimale koncentrationer (C

) opnås

efter mindre end 2 timer. Hos de fleste patienter blev der set endnu et peak i plasmakoncentrationen af

naloxegol cirka 0,4 til 3 timer efter det første peak. Enterohepatisk recirkulation kan være

forklaringen, idet der blev set omfattende udskillelse i galden hos rotter.

Indvirkning af føde:

Et måltid med højt fedtindhold øgede omfanget og hastigheden af

naloxegolabsorptionen. C

og arealet under plasmakoncentrations-/tidskurven (AUC) steg med hhv.

cirka 30 % og 45 %.

Naloxegol som knust tablet, blandet i vand, administreret oralt eller via nasogastrisk sonde ned i

maven, er bioækvivalent med en hel tablet med en gennemsnitlig t

på 0,75 og 1,50 time (interval

0,23 til 5,02 timer), når den knuste tablet administreres henholdsvis oralt og via nasogastrisk sonde.

Fordeling

Det gennemsnitlige, tilsyneladende distributionsvolumen i den terminale fase (Vz/F) hos raske

frivillige rangerede fra 968 til 2.140 liter på tværs af doseringsgrupper og studier. Resultaterne fra et

QWBA-studie (Quantitative Whole Body Autoradiography Study) hos rotter og den manglende

antagonisme af opiatvirkninger på CNS hos mennesker ved brug af naloxegoldoser under 250 mg

tyder på minimal fordeling af naloxegol til CNS. Plasmaproteinbindingen af naloxegol hos mennesker

var lav, og den ubundne fraktion rangerede fra 80 % til 100 %.

Biotransformation

I et massebalancestudie hos mennesker blev der identificeret i alt 6 metabolitter i plasma, urin og

fæces. Disse metabolitter repræsenterede over 32 % af den administrerede dosis og blev dannet via N-

dealkylering, O-demetylering, oxidering og delvist tab af PEG-kæden. Ingen af metabolitterne var til

stede med >10 % af plasmakoncentrationen af moderstoffet eller det totale moderstof- og

metabolitrelaterede materiale.

Elimination

Efter oral administration af radioaktivt mærket naloxegol blev hhv. 68 % og 16 % af den totale

administrerede dosis genfundet i fæces og urin.

Udskillelsen af moderstoffet naloxegol i urinen

udgjorde mindre end 6 % af den totale administrerede dosis. Renal udskillelse er dermed en mindre

udskillelsesvej for naloxegol. I kliniske farmakologistudier var halveringstiden af naloxegol i

terapeutiske doser 6 til 11 timer.

Linearitet/non-linearitet

På tværs af de vurderede dosisintervaller steg de maksimale plasmakoncentrationer og AUC på

dosisproportionel eller næsten dosisproportionel vis.

Særlige populationer

Alder og køn

Alder har en lille indvirkning på farmakokinetikken af naloxegol (stigning i AUC på cirka 0,7 % for

hvert års aldersstigning).

Der anbefales ingen dosisjustering hos ældre patienter. Patienter over 65 år

var repræsenteret i fase III-studierne.

De kliniske studier af naloxegol omfattede ikke et tilstrækkeligt

antal patienter over 75 år til at afgøre, hvorvidt de responderer anderledes end yngre patienter. På

baggrund af det aktive stofs virkningsmåde er der dog intet teoretisk belæg for, at de skulle være

nødvendigt at justere dosis i denne aldersgruppe. Se pkt. 4.2 vedrørende doseringsanbefalinger hos

patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens. Køn har ingen indvirkning på farmakokinetikken af

naloxegol.

Race

Race har lille indvirkning på farmakokinetikken af naloxegol (AUC ca. 20 % lavere hos andre grupper

end kaukasere), og derfor er det ikke nødvendigt at justere dosis.

Legemsvægt

Eksponeringen for naloxegol blev øget i takt med øget legemsvægt. Forskellene i eksponeringen blev

dog ikke anset for at være klinisk relevante.

Nyreinsufficiens

Da den renale clearance udgør en ubetydelig eliminationsvej for naloxegol, var indvirkningen af

nyreinsufficiens på farmakokinetikken af naloxegol minimal hos de fleste patienter, uanset

sværhedsgrad (dvs. nyreinsufficiens af moderat og svær grad og i slutstadiet). Der blev dog set op til

10-folds stigninger i eksponeringen for naloxegol hos 2 ud af 8 patienter (i grupperne med såvel

moderat som svær nyreinsufficiens, men ikke i gruppen med nyreinsufficiens i slutstadiet). Hos

sådanne patienter kan nyreinsufficiens have negativ indvirkning på andre udskillelsesveje

(lægemiddelmetabolisering i leveren/tarmen etc.) og resultere i højere eksponering. Startdosen til

patienter med moderat eller svær nyreinsufficiens er 12,5 mg. Hvis der opstår bivirkninger med

indvirkning på tolerancen, bør naloxegol seponeres. Dosen kan øges til 25 mg, hvis 12,5 mg er

veltolereret af patienten (se pkt. 4.2). Eksponeringen for naloxegol hos patienter med nyresygdom i

slutstadiet i hæmodialyse var ensartet med eksponeringen hos raske frivillige med normal

nyrefunktion.

Leverinsufficiens

Der blev set et fald på under 20 % i AUC og et fald på 10 % i C

hos patienter med mild og moderat

leverinsufficiens (Child-Pugh-klasse A og B). Indvirkningen af svær leverinsufficiens (Child-Pugh-

klasse C) på farmakokinetikken af naloxegol blev ikke vurderet. Brug hos patienter med svær

leverinsufficiens er frarådet.

Pædiatrisk population

Farmakokinetikken af naloxegol i den pædiatriske population er ikke blevet undersøgt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af

sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og fertilitet.

Der blev udført studier af den embryoføtale udvikling hos rotter og kaniner. Der blev set en potentielt

behandlingsrelateret stigning i forekomsten af skeletvarianten todelt vertebralt centrum og et enkelt

foster med anorchia ved den højeste afprøvede dosis i studiet af den embryoføtale udvikling hos rotter.

Der blev noteret en potentielt behandlingsrelateret føtal skeletal misdannelse i form af arcusfusion

med den højeste afprøvede dosis i studiet af den embryoføtale udvikling hos kaniner uden maternel

toksicitet. I et separat studie af den præ- og postnatale udvikling hos rotter var legemsvægten lavere

hos hanungerne efter administration af den høje dosis til moderdyret. Alle disse virkninger blev kun

set ved eksponeringer, der blev vurderet at være tilstrækkeligt højere end den maksimale humane

eksponering, hvilket tyder på, at de er af ringe relevans i klinisk brug.

Der blev udført karcinogenicitetsstudier af naloxegol hos rotter og mus. Hos hanrotterne blev der set

en dosisrelateret stigning i Leydigcelleadenomer og interstitiel cellehyperplasi ved eksponeringer, der

blev vurderet at være tilstrækkeligt højere end den maksimale humane eksponering. De observerede

neoplastiske forandringer er velkendte hormonelle og centralt medierede virkninger hos rotter, som

ikke er relevante for mennesker.

Studier af diende rotter har vist, at naloxegol udskilles i mælken.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

mannitol (E421)

cellulose, mikrokrystallinsk (E460)

croscarmellosenatrium (E468)

magnesiumstearat (E470b)

propylgallat (E310)

Tabletovertræk

hypromellose (E464)

titandioxid (E171)

macrogol (E1521)

jernoxid, rød (E172)

jernoxid, sort (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

4 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Alu/alu-blister.

12,5 mg filmovertrukne tabletter

Pakningsstørrelser med 30 og 90 filmovertrukne tabletter i ikke-perforerede blistre.

Pakningsstørrelser med 30 x 1 og 90 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede enkeltdosisblistre.

25 mg filmovertrukne tabletter

Pakningsstørrelser med 10, 30 og 90 filmovertrukne tabletter i ikke-perforerede blistre.

Pakningsstørrelser med 10 x 1, 30 x 1, 90 x 1 og 100 x 1 filmovertrukne tabletter i perforerede

enkeltdosisblistre.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal

bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Blandingen kan også administreres via nasogastrisk sonde (CH8 eller højere). I sådanne tilfælde kan

tabletten knuses til et pulver og blandes med vand (120 ml). Det er vigtigt at skylle den nasogastriske

sonde gennem med vand efter administration af blandingen.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Kyowa Kirin Holdings B.V.

Bloemlaan 2

2132NP Hoofddorp

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)

EU/1/14/962/001

EU/1/14/962/002

EU/1/14/962/003

EU/1/14/962/004

EU/1/14/962/005

EU/1/14/962/006

EU/1/14/962/007

EU/1/14/962/008

EU/1/14/962/009

EU/1/14/962/010

EU/1/14/962/011

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE/FORNYELSE AF

TILLADELSEN

Dato for første markedsføringstilladelse: 8. december 2014

Dato for seneste fornyelse: 23. september 2019

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

Yderligere oplysninger om dette lægemiddel findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemmeside http://www.ema.europa.eu

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2015. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/596398/2014

EMEA/H/C/002810

EPAR - sammendrag for offentligheden

Moventig

naloxegol

Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR) for

Moventig. Det forklarer, hvordan agenturet vurderede lægemidlet for at kunne anbefale udstedelse af

en markedsføringstilladelse i EU og fastlægge anvendelsesbetingelserne. Det er ikke en praktisk

vejledning i, hvordan Moventig bør anvendes.

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Moventig, kan du læse indlægssedlen eller

kontakte din læge eller dit apotek.

Hvad er Moventig, og hvad anvendes det til?

Moventig er et lægemiddel, der anvendes til behandling af voksne med forstoppelse, som skyldes en

type smertestillende midler kaldet opioider. Det anvendes til patienter, hvor behandling med

afføringsmidler ikke har virket.

Moventig indeholder det aktive stof naloxegol.

Hvordan anvendes Moventig?

Moventig fås som tabletter (12,5 og 25 mg). Den anbefalede dosis er én 25 mg tablet dagligt. En lavere

startdosis på 12,5 mg kan ordineres til patienter, der har moderat eller svært nedsat nyrefunktion, eller

som tager visse andre lægemidler, der øger virkningen af Moventig. Før behandling med Moventig bør

behandling med afføringsmidler stoppes.

Lægemidlet udleveres kun efter recept.

Moventig

EMA/596398/2014

Side 2/3

Hvordan virker Moventig?

Opioider virker smertestillende ved at binde sig til »opioidreceptorer« i hjernen og rygmarven. Disse

receptorer findes imidlertid også i mavetarmkanalen, og når opioider binder sig til mavetarmkanalens

receptorer, reduceres mavetarmkanalens mobilitet, hvilket kan føre til forstoppelse.

Det aktive stof i Moventig, naloxegol, er en perifert virkende my-opioid-receptorantagonist. Det

betyder, at det binder sig til en særlig type opioidreceptor kaldet »my-opioid-receptoren« og forhindrer

opioider i at binde sig til disse receptorer. Naloxegol er et derivat af naloxon, et velkendt stof, som

anvendes til at blokere virkningen af opioider. Naloxegol har sværere ved at få adgang til hjernen end

naloxon, hvilket betyder, at det kan blokere my-opioid-receptorerne i mavetarmkanalen, men i mindre

grad i hjernen. Ved at blokere receptorerne i mavetarmkanalen, reducerer Moventig forstoppelse, der

skyldes opioider, uden at det hindrer opioidernes smertestillende virkning.

Hvilke fordele viser undersøgelserne, at der er ved Moventig?

Moventig blev i to hovedundersøgelser påvist at være effektivt til behandling af voksne, der havde

forstoppelse som følge af opioider, og som ikke responderede tilstrækkeligt på afføringsmidler.

Undersøgelserne omfattede 1 352 voksne med forstoppelse forårsaget af opioider, der var brugt til

behandling af smerter af andre årsager end kræft, hvoraf halvdelen ikke responderede tilstrækkeligt på

afføringsmidler (720). Patienterne fik i 12 uger enten Moventig (12,5 og 25 mg) eller placebo (en

virkningsløs behandling). Respons på behandlingen blev vurderet ud fra en forbedring af antallet af

spontane afføringer pr. uge, som skulle opretholdes så længe som muligt i løbet af undersøgelsen. Ser

man sammenlagt på resultaterne af de to hovedundersøgelser, var der på behandlingen respons hos

48 % (115 ud af 241) af de voksne, som ikke tidligere havde responderet tilstrækkeligt på

afføringsmidler, og som fik 25 mg Moventig, sammenlignet med 30 % (72 ud af 239) af de voksne, som

fik placebo. Hos voksne, som fik 12,5 mg Moventig, og som ikke tidligere havde responderet

tilstrækkeligt på afføringsmidler, responderede 43 % (102 ud af 240) på behandlingen.

Hvilke risici er der forbundet med Moventig?

De hyppigste bivirkninger ved Moventig (som optræder hos mere end 5 ud af 100 personer) er

mavesmerter, diarré, kvalme, hovedpine og flatulens (luft i maven). De fleste bivirkninger, der påvirker

mavetarmkanalen, var milde til moderate, forekom tidligt i behandlingen og blev bedre ved fortsat

behandling.

Moventig må ikke anvendes til patienter med høj risiko for obstruktion (blokering af mavetarmkanalen)

eller til kræftpatienter med høj risiko for gastrointestinal perforation (udvikling af et hul i tarmvæggen).

Det må heller ikke anvendes sammen med visse lægemidler, der påvirker nedbrydningen af Moventig i

kroppen.

Den fuldstændige liste over indberettede bivirkninger ved Moventig fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Moventig godkendt?

Agenturets Udvalg for Lægemidler til Mennesker (CHMP) konkluderede, at fordelene ved Moventig

opvejer risiciene, og anbefalede, at det godkendes til anvendelse i EU. CHMP tog i betragtning, at der

med Moventig er påvist klinisk relevante fordele, når det anvendes til voksne, som ikke tidligere har

responderet tilstrækkeligt på behandling med afføringsmidler. Selv om der ikke er gennemført

undersøgelser hos patienter med kræftrelaterede smerter, kan det ud fra lægemidlets

virkningsmekanisme forventes, at fordelene for disse patienter ikke er anderledes, men sikkerheden bør

Moventig

EMA/596398/2014

Side 3/3

overvåges nøje. Med hensyn til sikkerheden blev bivirkningerne betragtet som acceptable eller

håndterbare.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Moventig?

Der er udarbejdet en risikostyringsplan for at sikre, at Moventig anvendes så sikkert som muligt. På

baggrund af denne er der anført sikkerhedsoplysninger i produktresuméet og indlægssedlen for

Moventig, herunder passende forholdsregler, som patienter og sundhedspersonale skal følge.

Yderligere oplysninger fremgår af resuméet af risikostyringsplanen

Andre oplysninger om Moventig

Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske

Union for Moventig den 8. december 2014.

Den fuldstændige EPAR og resuméet af risikostyringsplanen for Moventig findes på agenturets websted

under: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European public assessment reports. Hvis du

ønsker yderligere oplysninger om behandling med Moventig, kan du læse indlægssedlen (også en del

af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.

Dette sammendrag blev sidst ajourført i 12-2014.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Del denne information