Lucentis

Den Europæiske Union - dansk - EMA (European Medicines Agency)

Køb det nu

Indlægsseddel Indlægsseddel (PIL)

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber (SPC)

23-10-2020

Aktiv bestanddel:
ranibizumab
Tilgængelig fra:
Novartis Europharm Limited
ATC-kode:
S01LA04
INN (International Name):
ranibizumab
Terapeutisk gruppe:
Ophthalmologicals,
Terapeutisk område:
Vådt Makuladegeneration, Maculaødem, Nærsynethed, Degenerative, Diabetes Komplikationer
Terapeutiske indikationer:
Lucentis er angivet i voksne til:behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret macula degeneration (AMD)behandling af synsnedsættelse på grund af choroidal neovascularisation (CNV)behandling af synsnedsættelse på grund af diabetisk macula ødem (DME)behandling af synsnedsættelse på grund af macula ødem sekundær til retinal veneokklusion (filial RVO eller central RVO).
Produkt oversigt:
Revision: 37
Autorisation status:
autoriseret
Autorisationsnummer:
EMEA/H/C/000715
Autorisation dato:
2007-01-22
EMEA kode:
EMEA/H/C/000715

Dokumenter på andre sprog

Indlægsseddel Indlægsseddel - bulgarsk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - bulgarsk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - bulgarsk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - spansk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - spansk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - spansk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - tjekkisk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tjekkisk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tjekkisk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - tysk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - tysk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - tysk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - estisk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - estisk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - estisk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - græsk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - græsk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - græsk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - engelsk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - engelsk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - engelsk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - fransk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - fransk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - fransk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - italiensk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - italiensk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - italiensk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - lettisk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - lettisk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - lettisk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - litauisk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - litauisk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - litauisk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - ungarsk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - ungarsk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - ungarsk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - maltesisk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - maltesisk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - maltesisk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - hollandsk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - hollandsk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - hollandsk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - polsk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - polsk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - polsk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - portugisisk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - portugisisk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - portugisisk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - rumænsk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - rumænsk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - rumænsk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovakisk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovakisk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovakisk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - slovensk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - slovensk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - slovensk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - finsk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - finsk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - finsk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - svensk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - svensk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - svensk

06-11-2018

Indlægsseddel Indlægsseddel - norsk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - norsk

23-10-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - islandsk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - islandsk

23-10-2020

Indlægsseddel Indlægsseddel - kroatisk

23-10-2020

Produktets egenskaber Produktets egenskaber - kroatisk

23-10-2020

Offentlige vurderingsrapport Offentlige vurderingsrapport - kroatisk

06-11-2018

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Lucentis 10 mg/ml injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml indeholder 10 mg ranibizumab*. Hvert hætteglas indeholder 2,3 mg ranibizumab i 0,23 ml

opløsning. Dette giver en brugbar mængde til at levere en enkelt dosis på 0,05 ml indeholdende

0,5 mg ranibizumab til voksne, og en enkelt dosis på 0,02 ml indeholdende 0,2 mg ranibizumab til

præmature spædbørn.

*Ranibizumab er et humaniseret monoklonalt antistoffragment fremstillet i

Escherichia coli-

celler

vha. rekombinant dna-teknologi.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Klar, farveløs til svagt gul vandig opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Lucentis er indiceret hos voksne til:

Behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (AMD)

Behandling af synsnedsættelse grundet diabetisk maculaødem (DME)

Behandling af proliferativ diabetisk retinopati (PDR)

Behandling af synsnedsættelse grundet maculaødem som følge af retinal veneokklusion (RVO)

(grenveneokklusion eller centralveneokklusion)

Behandling af synsnedsættelse grundet koroidal neovaskularisation (CNV)

Lucentis er indiceret hos præmature spædbørn til:

Behandling af præmatur retinopati (ROP) med sygdommen i zone I (stadie 1+, 2+,3 eller 3+),

zone II (stadie 3+) eller AP-ROP (aggressiv posterior ROP)

4.2

Dosering og administration

Lucentis skal indgives af en øjenlæge med erfaring i intravitreale injektioner.

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis af Lucentis til voksne er 0,5 mg givet som en enkelt intravitreal injektion. Dette

svarer til et injiceret volumen på 0,05 ml. Intervallet mellem to injektioner i samme øje skal være

mindst fire uger.

Behandlingen af voksne initieres med én injektion pr. måned, indtil maksimal synsskarphed er opnået,

og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, dvs at der ikke er nogen ændring i synsskarphed og i

andre tegn og symptomer på sygdommen under fortsat behandling. Hos patienter med våd AMD,

DME, PDR og RVO kan det initielt være nødvendigt at indgive tre eller flere konsekutive månedlige

injektioner.

Derefter skal monitorerings- og behandlingsintervaller afgøres af lægen på basis af sygdomsaktivitet

vurderet ved synsskarphed og/eller anatomiske parametre.

Hvis lægen vurderer, at visuelle og anatomiske parametre indikerer, at patienten ikke får gavn af

fortsat behandling, bør Lucentis seponeres.

Monitorering for sygdomsaktivitet kan inkludere klinisk undersøgelse, funktionstest eller

billeddiagnostik (f.eks. optisk kohærenstomografi eller fluorescensangiografi).

Hvis patienterne behandles efter et

treat-and-extend

-regime, kan behandlingsintervallerne, når der er

opnået maksimal synsskarphed, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, øges trinvist, indtil der

igen opstår tegn på sygdomsaktivitet eller synsnedsættelse. Behandlingsintervallerne bør højst øges

med to uger ad gangen ved våd AMD og kan øges med op til en måned ad gangen ved DME. Ved

PDR og RVO kan behandlingsintervallerne ligeledes øges gradvist, der er dog ikke tilstrækkelige data

til at konkludere på længden af disse intervaller. Hvis der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet, skal

behandlingsintervallerne forkortes tilsvarende.

Behandling af synsnedsættelse grundet CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients

sygdomsaktivitet. Nogle patienter vil måske kun have behov for én injektion i de første 12 måneder,

mens andre kan have behov for hyppigere behandling, herunder injektion hver måned. Ved CNV som

følge af patologisk myopi (PM) vil mange patienter måske kun have behov for en eller to injektioner

det første år (se pkt. 5.1).

Lucentis og laserbehandling ved DME og ved maculaødem som følge af BRVO

Der er nogen erfaring med Lucentis-administration sammen med laserbehandling (se pkt. 5.1). Når det

gives samme dag, bør Lucentis gives mindst 30 minutter efter laserbehandlingen. Lucentis kan

anvendes til patienter, der tidligere er blevet behandlet med laser.

Behandling med Lucentis og fotodynamisk behandling med verteporfin ved CNV som følge af PM

Der er ingen erfaringer med samtidig administration af Lucentis og verteporfin.

Præmature spædbørn

Den anbefalede dosis af Lucentis til præmature spædbørn er 0,2 mg givet som en intravitreal injektion.

Dette svarer til et injiceret volumen på 0,02 ml. Behandlingen af ROP hos præmature spædbørn

initieres med en enkelt injektion per øje, og kan gives i begge øjne den samme dag. Indenfor

6 måneder fra opstart af behandling må der i alt administreres op til tre injektioner per øje, hvis der er

tegn på sygdomsaktivitet. I det kliniske forsøg modtog de fleste patienter (78 %) en injektion per øje.

Administration af mere end 3 injektioner per øje er ikke blevet undersøgt. Intervallet mellem to doser

injiceret i samme øje bør være mindst 4 uger.

Specielle populationer

Leverinsufficiens

Lucentis er ikke undersøgt hos patienter med leverinsufficiens. Specielle hensyn er imidlertid ikke

nødvendige hos denne population.

Nyreinsufficiens

Der er ikke behov for dosisjustering hos patienter med nyreinsufficiens (se pkt. 5.2).

Ældre

Dosisjustering er ikke påkrævet hos ældre. Der er begrænset erfaring med DME-patienter ældre end

75 år.

Pædiatrisk population

Lucentis’ sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år for andre indikationer end præmatur

retinopati, er ikke klarlagt. De foreliggende data for unge patienter i alderen 12 til 17 år med

synsnedsættelse grundet CNV er beskrevet i pkt. 5.1, men det er ikke muligt at anbefale en dosering.

Administration

Engangshætteglas kun til intravitreal anvendelse.

Da volumet indeholdt i hætteglasset (0,23 ml) er større end den anbefalede dosis (0,05 ml for voksne

og 0,02 ml for præmature spædbørn), skal en del af volumet indeholdt i hætteglasset kasseres inden

administration.

Lucentis skal inspiceres visuelt for partikler og misfarvning før administration.

For information om tilberedning af Lucentis, se pkt. 6.6.

Injektionsproceduren skal udføres under aseptiske forhold, hvilket omfatter brug af kirurgisk

hånddesinfektion, sterile handsker, et sterilt afdækningsstykke og et sterilt øjenlågsspekel (eller

tilsvarende) og mulighed for steril paracentese (hvis påkrævet). Patientens anamnese mht.

overfølsomhedsreaktioner skal vurderes omhyggeligt før udførelse af den intravitreale procedure (se

pkt. 4.4). Hensigtsmæssig anæstesi og et bredspektret topisk mikrobicid til desinficering af periokulær

hud, øjenlåg og okulær overflade skal administreres før injektionen i henhold til lokal praksis.

Voksne

Hos voksne skal injektionskanylen føres ind 3,5-4,0 mm posteriort for limbus i corpus vitreum-hulen,

idet den horisontale meridian undgås, og der sigtes mod øjeæblets centrum. Herefter indsprøjtes

injektionsvolumenet på 0,05 ml. Stedet på sklera skal roteres ved efterfølgende injektioner.

Pædiatrisk population

Ved behandling af præmature spædbørn skal sprøjten til lavt volumen og høj nøjagtighed samt

injektionsnålen (30G x ½″) fra VISURE-sættet anvendes (se også pkt. 6.6).

Hos præmature spædbørn skal injektionsnålen føres ind i øjet 1,0 til 2,0 mm posteriort for limbus, idet

nålen rettes mod synsnerven. Herefter indsprøjtes injektionsvolumen på 0,02 ml.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med aktive eller mistænkte okulære eller periokulære infektioner.

Patienter med aktiv svær intraokulær inflammation.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Intravitreale injektions-relaterede reaktioner

Intravitreale injektioner, herunder injektioner med Lucentis, er blevet sat i forbindelse med

endoftalmit, intraokulær inflammation, rhegmatogen nethindeløsning, nethinderift og iatrogen

traumatisk katarakt (se pkt. 4.8). Der skal altid anvendes korrekt aseptisk injektionsteknik ved

indgivelse af Lucentis. Desuden skal patienterne monitoreres i ugen efter injektionen for at muliggøre

tidlig behandling, hvis der skulle forekomme en infektion. Patienterne skal instrueres i ufortøvet at

indberette alle symptomer, der tyder på endoftalmit eller en eller flere af ovennævnte hændelser.

Stigning i intraokulært tryk

Hos voksne er der set forbigående stigning i det intraokulære tryk (IOP) inden for 60 minutter efter

injektion af Lucentis. Vedvarende forhøjet IOP er også set (se pkt. 4.8). Både intraokulært tryk og

perfusionen af synsnervepapillen skal monitoreres og behandles på behørig vis.

Patienter bør informeres om symptomerne på disse potentielle bivirkninger, og instrueres i at

informere deres læge, hvis de udvikler symptomer såsom øjensmerter eller øget utilpashed, forværring

af røde øjne, sløret eller nedsat syn, et øget antal små partikler i deres synsfelt eller øget lysfølsomhed

(se pkt. 4.8).

Bilateral behandling

Begrænsede data om bilateral anvendelse af Lucentis (inklusive administration samme dag) tyder ikke

på en øget risiko for systemiske bivirkninger sammenlignet med unilateral behandling.

Immunogenicitet

Der er risiko for immunogenicitet ved brug af Lucentis. Da der muligvis er øget systemisk

eksponering hos patienter med DME, kan en øget risiko for overfølsomhedsreaktioner hos disse

patienter ikke udelukkes. Patienterne bør også instrueres i at rapportere de tilfælde, hvor en intraokular

inflammation forværres. Dette kan være et klinisk tegn på intraokulær antistofdannelse.

Samtidig brug af andre anti-VEGF (vaskulær endotelial vækstfaktor)

Lucentis bør ikke administreres samtidig med andre anti-VEGF lægemidler (systemisk eller okulært).

Tilbageholdelse af Lucentis hos voksne

Dosis bør tilbageholdes, og behandlingen bør ikke genoptages tidligere end den næste fastsatte

behandling, i følgende tilfælde:

Et fald i bedst korrigeret synsskarphed (BCVA) af ≥30 bogstaver sammenlignet med den sidste

bestemmelse af synsskarphed;

Et intraokulært tryk ≥30 mmHg;

En nethinderift;

En subretinal blødning der omfatter centret af fovea, eller hvis størrelsen af blødningen er

≥50 % af det totale læsionsareal;

Udførte eller planlagte intraokulære operationer inden for de foregående eller næste 28 dage.

Rifter i pigmentepitelcellelaget i retina

Risikofaktorer forbundet med udvikling af en rift i pigmentepitelcellelaget i retina efter anti-VEGF-

behandling for våd AMD og muligvis også andre former for CNV inkluderer en stor/eller høj retinal

pigmentepitelløsning. Ved opstart af ranibizumab-behandling bør der udvises forsigtighed hos

patienter med disse risikofaktorer for rifter i pigmentepitelcellelaget i retina.

Rhegmatogen nethindeløsning eller maculært hul hos voksne

Behandlingen bør afbrydes hos individer med rhegmatogen nethindeløsning eller maculært hul i

stadium 3 eller 4.

Pædiatrisk population

Advarsler og forsigtighedsregler for voksne er også gældende for præmature spædbørn med ROP.

Langtidssikkerhed hos præmature spædbørn med ROP er blevet undersøgt i 2 år i RAINBOW-

forlængelsesforsøget og viste ingen nye sikkerhedssignaler. Sikkerhedsprofilen for præmature

spædbørn er ikke klarlagt ud over 2 år.

Populationer med begrænset data

Der er kun begrænset erfaring med behandlingen af patienter med DME, som skyldes type I-diabetes.

Lucentis er ikke blevet undersøgt hos patienter, der tidligere har fået intravitreale injektioner, hos

patienter med aktive systemiske infektioner eller hos patienter med samtidig øjensygdom såsom

nethindeløsning eller makulært hul. Der er begrænset erfaring med Lucentis-behandling hos diabetiske

patienter med HbA1c over 108 mmol/mol (12 %) og ingen erfaring hos patienter med ukontrolleret

hypertension. Lægen bør tage denne manglende dokumentation i betragtning, ved behandling hos

disse patienter.

Der er utilstrækkelige data til at kunne konkludere på effekten af Lucentis hos patienter med RVO,

som har irreversibelt, iskæmisk synstab.

Der er begrænsede data vedrørende effekten af Lucentis hos patienter med PM, der tidligere har fået

fotodynamisk terapi med verteporfin (vPDT) uden succes. Derudover er der, på trods af, at der er set

en konsistent effekt hos patienter med subfoveale og jukstafoveale læsioner, utilstrækkelige data til at

konkludere på Lucentis effekt hos patienter med PM, der har ekstrafoveale læsioner.

Systemiske bivirkninger efter intravitreal anvendelse

Systemiske bivirkninger, herunder ikke-okulære blødninger og arterielle tromboemboliske hændelser,

er blevet rapporteret efter intravitreal injektion af VEGF-hæmmere.

Der er begrænsede sikkerhedsdata vedrørende behandling af patienter med henholdsvis DME,

maculaødem som følge af RVO og CNV som følge af PM, der tidligere har haft apopleksi eller

transitorisk cerebral iskæmi (TCI). Der skal udvises forsigtighed ved behandling af sådanne patienter

(se pkt. 4.8).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført formelle interaktionsstudier.

For supplerende anvendelse af fotodynamisk terapi (PDT) med verteporfin og Lucentis ved våd AMD

og PM, se pkt. 5.1.

For supplerende anvendelse af laserbehandling og Lucentis ved DME og BRVO, se pkt. 4.2 og 5.1.

I kliniske studier vedrørende behandling af nedsat syn grundet DME var resultatet med hensyn til

synsskarphed eller central retinadelfelttykkelse (CSFT) hos patienter, der blev behandlet med

Lucentis, ikke påvirket af samtidig behandling med thiazolidindioner.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført interaktionsstudier.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/kontraception til kvinder

Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception under behandlingen.

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af ranibizumab til gravide kvinder. Studier på cynomolgusaber

indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår graviditet eller

embryonal/føtal udvikling (se pkt. 5.3). Den systemiske eksponering for ranibizumab er meget lille

efter okulær indgivelse, men på grund at dets virkningsmekanisme skal ranibizumab betragtes som

potentielt teratogent og embryo-/føtotoksisk. Ranibizumab må derfor ikke anvendes under graviditet,

medmindre den forventede fordel ved behandlingen opvejer den potentielle risiko for fosteret.

Kvinder, der ønsker at blive gravide, og som er blevet behandlet med ranibizumab, anbefales at vente i

mindst 3 måneder efter den sidste behandling, før barnet undfanges.

Amning

Det er ukendt, om Lucentis udskilles i human mælk. Amning frarådes under behandling med Lucentis.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data vedrørende fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Behandlingsproceduren kan fremkalde midlertidige synsforstyrrelser, som kan påvirke evnen til at

føre bil eller betjene maskiner (se pkt. 4.8). Patienter, som får disse symptomer, må ikke føre bil eller

betjene maskiner, før disse midlertidige synsforstyrrelser aftager.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over bivirkninger

Størstedelen af bivirkninger, som er rapporteret efter behandling med Lucentis, er relateret til den

intravitreale injektionsprocedure.

De hyppigst forekommende okulære bivirkninger efter behandling med Lucentis er: øjensmerter,

okulær hyperæmi, øget intraokulært tryk, vitrit, corpus vitreum-løsning, nethindeblødning,

synsforstyrrelser, mouches volantes, konjunktival blødning, øjenirritation, fornemmelse af

fremmedlegeme i øjnene, øget tåreflåd, blepharitis, tørt øje og øjenkløe.

De hyppigst rapporterede non-okulære bivirkninger er hovedpine, nasofaryngitis og artralgi.

Mindre hyppigt rapporterede, men mere alvorlige, bivirkninger omfatter endoftalmit, blindhed,

nethindeløsning, nethinderift og iatrogen traumatisk katarakt (se pkt. 4.4).

Bivirkninger efter administration af Lucentis i kliniske forsøg er beskrevet i tabellen nedenfor.

Skematisk oversigt over bivirkninger

Bivirkningerne er opført efter organsystemklasse og hyppighed: meget almindelig (≥1/10), almindelig

(≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget

sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelig

Nasofaryngitis

Almindelig

Urinvejsinfektion*

Blod og lymfesystem

Almindelig

Anæmi

Immunsystemet

Almindelig

Overfølsomhed

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Angst

Nervesystemet

Meget almindelig

Hovedpine

Øjne

Meget almindelig

Vitrit, corpus vitreum-løsning, nethindeblødning,

synsforstyrelse, øjensmerter, mouches volantes, konjunktival

blødning, øjenirritation, fornemmelse af fremmedlegeme i

øjnene, øget tåreflod, blefarit, tørt øje, okulær hyperæmi,

øjenkløe.

Almindelig

Nethindedegeneration, nethindesygdom, nethindeløsning,

retinarift, retinal pigmentepitelløsning, retinal pigmentepitelrift,

nedsat syn, corpus vitreum blødning, corpus vitreum-sygdom,

uveit, irit, iridocyklit, katarakt, nukleær katarakt, opacifikation af

bageste kapsel, punktformet keratit, hornhindeabrasion, lysvej i

forreste kammer, sløret syn, blødninger ved injektionsstedet,

øjen blødninger, konjunctivitis, allergisk konjunctivitis, øjenflåd,

lysfornemmelser som flimren, fotofobi, okulært ubehag,

øjenlågsødem,øjenlågsirritation, øjenlågssmerter, konjunktival

hyperæmi.

Ikke almindelig

Blindhed, endophthalmitis, hypopyon, hyphaema, keratopati, iris

adhæsion, hornhindeaflejring, cornea ødem, striae corneae,

smerter ved injektionsstedet, irritation ved injektionsstedet,

abnorm følelse i øjet, øjenlågsirritation.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Kvalme

Hud og subkutane væv

Almindelig

Allergiske reaktioner (udslæt, urticaria, pruritus, eksem)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig

Artralgi

Undersøgelser

Meget almindelig

Forhøjet intraokulært tryk

Bivirkninger blev defineret som hændelser (i mindst 0,5 procentpoint af patienter) der forekom ved

en højere frekvens (mindst 2 procentpoint) hos patienter der fik behandling med Lucentis 0,5 mg i

forhold til de patienter, der fik kontrolbehandling (sham eller Verteporfin PDT)

* Kun set hos DME-populationen

Klasse-relaterede bivirkninger

I våd AMD fase III-studierne var den samlede frekvens af ikke-okulære blødninger, en bivirkning som

potentielt er relateret til VEGF (vaskulær endotelial vækstfaktor)-hæmning, let øget hos ranibizumab-

behandlede patienter. Der var imidlertid ikke noget fast mønster blandt de forskellige former for

blødning. Der er en teoretisk risiko for arterielle tromboemboliske hændelser inklusive apopleksi og

myokardieinfarkt ved intravitreal anvendelse af VEGF-hæmmere. Der blev observeret en lav

forekomst af arterielle tromboemboliske tilfælde i de kliniske studier med Lucentis hos patienter med

AMD, DME. PDR, RVO og CNV, og der var ingen større forskel mellem de grupper, der blev

behandlet med ranibizumab, og kontrolgrupperne.

Pædiatrisk population

Sikkerheden af Lucentis 0,2 mg blev undersøgt i et 6 måneders klinisk forsøg (RAINBOW), som

inkluderede 73 præmature spædbørn med ROP behandlet med ranibizumab 0,2 mg (se pkt. 5.1). De

okulære bivirkninger, som blev rapporteret for flere end én patient behandlet med ranibizumab 0,2 mg,

var nethindeblødning og konjunktival blødning. De non-okulære bivirkninger, som blev rapporteret

for flere end én patient behandlet med ranibizumab 0,2 mg, var nasofaryngitis, anæmi, hoste,

urinvejsinfektion og allergiske reaktioner. Bivirkninger klarlagt for de voksne indikationer er anset

som værende gældende for præmature spædbørn på trods af, at de ikke alle blev observeret i

RAINBOW-forsøget. Langtidssikkerhed hos præmature spædbørn med ROP er blevet undersøgt i 2 år

i RAINBOW-forlængelsesforsøget og viste ingen nye sikkerhedssignaler. Sikkerhedsprofilen for

præmature spædbørn er ikke klarlagt ud over 2 år.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tilfælde af overdosis givet ved uheld er blevet indberettet fra de kliniske studier i våd AMD og fra

post-marketing data. De hændelser, som var mest forbundet med disse tilfælde var stigning i det

intraokulære tryk, forbigående synstab, nedsat synsskarphed, cornea ødem, smerte i cornea og

øjensmerter. Hvis en overdosis forekommer, skal det intraokulære tryk monitoreres og behandles, i

fald den behandlende læge skønner det nødvendigt.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Oftalmologika, antineovaskulære midler, ATC-kode: S01LA04

Virkningsmekanisme

Ranibizumab er et humaniseret rekombinant monoklonalt antistoffragment rettet mod human vaskulær

endotelial vækstfaktor A (VEGF-A). Det binder sig med høj affinitet til isoformer af VEGF-A (f.eks.

VEGF

, VEGF

og VEGF

), hvorved det forhindrer binding af VEGF-A til dets receptorer

VEGFR-1 og VEGFR-2. Binding af VEGF-A til dets receptorer medfører endotelial celleproliferation

og neovaskularisation samt vaskulær lækage, som alt sammen menes at bidrage til progressionen af

den neovaskulære form af aldersrelateret maculadegeneration, patologisk myopi og CNV eller til

synsnedsættelse forårsaget af enten diabetisk maculaødem eller maculaødem som følge af RVO hos

voksne og præmatur retinopati hos præmature spædbørn.

Klinisk virkning og sikkerhed

Behandling af våd AMD

Den kliniske sikkerhed og effekt af Lucentis ved våd AMD er blevet vurderet i tre randomiserede,

dobbeltblinde, sham- eller aktivt kontrollerede studier af 24 måneders varighed hos patienter med

neovaskulær AMD. I alt 1.323 patienter (879 aktiv og 444 kontrol) blev indrulleret i disse studier.

I studie FVF2598g (MARINA) blev 716 patienter med minimalt klassiske eller okkulte og ingen

klassiske læsioner randomiseret i forholdet 1:1:1 til at få månedlige injektioner af Lucentis 0,3 mg,

Lucentis 0,5 mg eller sham.

I studie FVF2587g (ANCHOR) blev 423 patienter med overvejende klassiske CNV-læsioner

randomiseret i forholdet 1:1:1 til at få Lucentis 0,3 mg månedligt, Lucentis 0,5 mg månedligt eller

verteporfin-PDT (ved

baseline

og hver 3. måned derefter, hvis fluorescensangiografi viste persistens

eller recidiv af vaskulær lækage).

De vigtigste resultater er sammenfattet i Tabel 1 og Figur 1.

Tabel 1

Resultater efter måned 12 og måned 24 i studie FVF2598g (MARINA) og FVF2587g

(ANCHOR)

FVF2598g (MARINA)

FVF2587g (ANCHOR)

Resultatmålemetode

Måned

Sham

(n=238)

Lucentis

0,5 mg

(n=240)

Verteporfin-

(n=143)

Lucentis

0,5 mg

(n=140)

Tab af <15 bogstaver i

synsskarphed

(Synsbevarelse, primært

endepunkt)

Måned 12

62 %

95 %

64 %

96 %

Måned 24

53 %

90 %

66 %

90 %

Gevinst på ≥15 bogstaver i

synsskarphed (%)

Måned 12

34 %

40 %

Måned 24

33 %

41 %

Middelændring i synsskarphed

(bogstaver) (SD)

Måned 12

-10,5 (16,6)

+7,2 (14,4)

-9,5 (16,4)

+11,3 (14,6)

Måned 24

-14,9 (18,7)

+6,6 (16,5)

-9,8 (17,6)

+10,7 (16,5)

p<0,01

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Lucentis 10 mg/ml injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml indeholder 10 mg ranibizumab*. Hvert hætteglas indeholder 2,3 mg ranibizumab i 0,23 ml

opløsning. Dette giver en brugbar mængde til at levere en enkelt dosis på 0,05 ml indeholdende

0,5 mg ranibizumab til voksne, og en enkelt dosis på 0,02 ml indeholdende 0,2 mg ranibizumab til

præmature spædbørn.

*Ranibizumab er et humaniseret monoklonalt antistoffragment fremstillet i

Escherichia coli-

celler

vha. rekombinant dna-teknologi.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Klar, farveløs til svagt gul vandig opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Lucentis er indiceret hos voksne til:

Behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (AMD)

Behandling af synsnedsættelse grundet diabetisk maculaødem (DME)

Behandling af proliferativ diabetisk retinopati (PDR)

Behandling af synsnedsættelse grundet maculaødem som følge af retinal veneokklusion (RVO)

(grenveneokklusion eller centralveneokklusion)

Behandling af synsnedsættelse grundet koroidal neovaskularisation (CNV)

Lucentis er indiceret hos præmature spædbørn til:

Behandling af præmatur retinopati (ROP) med sygdommen i zone I (stadie 1+, 2+,3 eller 3+),

zone II (stadie 3+) eller AP-ROP (aggressiv posterior ROP)

4.2

Dosering og administration

Lucentis skal indgives af en øjenlæge med erfaring i intravitreale injektioner.

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis af Lucentis til voksne er 0,5 mg givet som en enkelt intravitreal injektion. Dette

svarer til et injiceret volumen på 0,05 ml. Intervallet mellem to injektioner i samme øje skal være

mindst fire uger.

Behandlingen af voksne initieres med én injektion pr. måned, indtil maksimal synsskarphed er opnået,

og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, dvs at der ikke er nogen ændring i synsskarphed og i

andre tegn og symptomer på sygdommen under fortsat behandling. Hos patienter med våd AMD,

DME, PDR og RVO kan det initielt være nødvendigt at indgive tre eller flere konsekutive månedlige

injektioner.

Derefter skal monitorerings- og behandlingsintervaller afgøres af lægen på basis af sygdomsaktivitet

vurderet ved synsskarphed og/eller anatomiske parametre.

Hvis lægen vurderer, at visuelle og anatomiske parametre indikerer, at patienten ikke får gavn af

fortsat behandling, bør Lucentis seponeres.

Monitorering for sygdomsaktivitet kan inkludere klinisk undersøgelse, funktionstest eller

billeddiagnostik (f.eks. optisk kohærenstomografi eller fluorescensangiografi).

Hvis patienterne behandles efter et

treat-and-extend

-regime, kan behandlingsintervallerne, når der er

opnået maksimal synsskarphed, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, øges trinvist, indtil der

igen opstår tegn på sygdomsaktivitet eller synsnedsættelse. Behandlingsintervallerne bør højst øges

med to uger ad gangen ved våd AMD og kan øges med op til en måned ad gangen ved DME. Ved

PDR og RVO kan behandlingsintervallerne ligeledes øges gradvist, der er dog ikke tilstrækkelige data

til at konkludere på længden af disse intervaller. Hvis der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet, skal

behandlingsintervallerne forkortes tilsvarende.

Behandling af synsnedsættelse grundet CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients

sygdomsaktivitet. Nogle patienter vil måske kun have behov for én injektion i de første 12 måneder,

mens andre kan have behov for hyppigere behandling, herunder injektion hver måned. Ved CNV som

følge af patologisk myopi (PM) vil mange patienter måske kun have behov for en eller to injektioner

det første år (se pkt. 5.1).

Lucentis og laserbehandling ved DME og ved maculaødem som følge af BRVO

Der er nogen erfaring med Lucentis-administration sammen med laserbehandling (se pkt. 5.1). Når det

gives samme dag, bør Lucentis gives mindst 30 minutter efter laserbehandlingen. Lucentis kan

anvendes til patienter, der tidligere er blevet behandlet med laser.

Behandling med Lucentis og fotodynamisk behandling med verteporfin ved CNV som følge af PM

Der er ingen erfaringer med samtidig administration af Lucentis og verteporfin.

Præmature spædbørn

Den anbefalede dosis af Lucentis til præmature spædbørn er 0,2 mg givet som en intravitreal injektion.

Dette svarer til et injiceret volumen på 0,02 ml. Behandlingen af ROP hos præmature spædbørn

initieres med en enkelt injektion per øje, og kan gives i begge øjne den samme dag. Indenfor

6 måneder fra opstart af behandling må der i alt administreres op til tre injektioner per øje, hvis der er

tegn på sygdomsaktivitet. I det kliniske forsøg modtog de fleste patienter (78 %) en injektion per øje.

Administration af mere end 3 injektioner per øje er ikke blevet undersøgt. Intervallet mellem to doser

injiceret i samme øje bør være mindst 4 uger.

Specielle populationer

Leverinsufficiens

Lucentis er ikke undersøgt hos patienter med leverinsufficiens. Specielle hensyn er imidlertid ikke

nødvendige hos denne population.

Nyreinsufficiens

Der er ikke behov for dosisjustering hos patienter med nyreinsufficiens (se pkt. 5.2).

Ældre

Dosisjustering er ikke påkrævet hos ældre. Der er begrænset erfaring med DME-patienter ældre end

75 år.

Pædiatrisk population

Lucentis’ sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år for andre indikationer end præmatur

retinopati, er ikke klarlagt. De foreliggende data for unge patienter i alderen 12 til 17 år med

synsnedsættelse grundet CNV er beskrevet i pkt. 5.1, men det er ikke muligt at anbefale en dosering.

Administration

Engangshætteglas kun til intravitreal anvendelse.

Da volumet indeholdt i hætteglasset (0,23 ml) er større end den anbefalede dosis (0,05 ml for voksne

og 0,02 ml for præmature spædbørn), skal en del af volumet indeholdt i hætteglasset kasseres inden

administration.

Lucentis skal inspiceres visuelt for partikler og misfarvning før administration.

For information om tilberedning af Lucentis, se pkt. 6.6.

Injektionsproceduren skal udføres under aseptiske forhold, hvilket omfatter brug af kirurgisk

hånddesinfektion, sterile handsker, et sterilt afdækningsstykke og et sterilt øjenlågsspekel (eller

tilsvarende) og mulighed for steril paracentese (hvis påkrævet). Patientens anamnese mht.

overfølsomhedsreaktioner skal vurderes omhyggeligt før udførelse af den intravitreale procedure (se

pkt. 4.4). Hensigtsmæssig anæstesi og et bredspektret topisk mikrobicid til desinficering af periokulær

hud, øjenlåg og okulær overflade skal administreres før injektionen i henhold til lokal praksis.

Voksne

Hos voksne skal injektionskanylen føres ind 3,5-4,0 mm posteriort for limbus i corpus vitreum-hulen,

idet den horisontale meridian undgås, og der sigtes mod øjeæblets centrum. Herefter indsprøjtes

injektionsvolumenet på 0,05 ml. Stedet på sklera skal roteres ved efterfølgende injektioner.

Pædiatrisk population

Ved behandling af præmature spædbørn skal sprøjten til lavt volumen og høj nøjagtighed samt

injektionsnålen (30G x ½″) fra VISURE-sættet anvendes (se også pkt. 6.6).

Hos præmature spædbørn skal injektionsnålen føres ind i øjet 1,0 til 2,0 mm posteriort for limbus, idet

nålen rettes mod synsnerven. Herefter indsprøjtes injektionsvolumen på 0,02 ml.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med aktive eller mistænkte okulære eller periokulære infektioner.

Patienter med aktiv svær intraokulær inflammation.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Intravitreale injektions-relaterede reaktioner

Intravitreale injektioner, herunder injektioner med Lucentis, er blevet sat i forbindelse med

endoftalmit, intraokulær inflammation, rhegmatogen nethindeløsning, nethinderift og iatrogen

traumatisk katarakt (se pkt. 4.8). Der skal altid anvendes korrekt aseptisk injektionsteknik ved

indgivelse af Lucentis. Desuden skal patienterne monitoreres i ugen efter injektionen for at muliggøre

tidlig behandling, hvis der skulle forekomme en infektion. Patienterne skal instrueres i ufortøvet at

indberette alle symptomer, der tyder på endoftalmit eller en eller flere af ovennævnte hændelser.

Stigning i intraokulært tryk

Hos voksne er der set forbigående stigning i det intraokulære tryk (IOP) inden for 60 minutter efter

injektion af Lucentis. Vedvarende forhøjet IOP er også set (se pkt. 4.8). Både intraokulært tryk og

perfusionen af synsnervepapillen skal monitoreres og behandles på behørig vis.

Patienter bør informeres om symptomerne på disse potentielle bivirkninger, og instrueres i at

informere deres læge, hvis de udvikler symptomer såsom øjensmerter eller øget utilpashed, forværring

af røde øjne, sløret eller nedsat syn, et øget antal små partikler i deres synsfelt eller øget lysfølsomhed

(se pkt. 4.8).

Bilateral behandling

Begrænsede data om bilateral anvendelse af Lucentis (inklusive administration samme dag) tyder ikke

på en øget risiko for systemiske bivirkninger sammenlignet med unilateral behandling.

Immunogenicitet

Der er risiko for immunogenicitet ved brug af Lucentis. Da der muligvis er øget systemisk

eksponering hos patienter med DME, kan en øget risiko for overfølsomhedsreaktioner hos disse

patienter ikke udelukkes. Patienterne bør også instrueres i at rapportere de tilfælde, hvor en intraokular

inflammation forværres. Dette kan være et klinisk tegn på intraokulær antistofdannelse.

Samtidig brug af andre anti-VEGF (vaskulær endotelial vækstfaktor)

Lucentis bør ikke administreres samtidig med andre anti-VEGF lægemidler (systemisk eller okulært).

Tilbageholdelse af Lucentis hos voksne

Dosis bør tilbageholdes, og behandlingen bør ikke genoptages tidligere end den næste fastsatte

behandling, i følgende tilfælde:

Et fald i bedst korrigeret synsskarphed (BCVA) af ≥30 bogstaver sammenlignet med den sidste

bestemmelse af synsskarphed;

Et intraokulært tryk ≥30 mmHg;

En nethinderift;

En subretinal blødning der omfatter centret af fovea, eller hvis størrelsen af blødningen er

≥50 % af det totale læsionsareal;

Udførte eller planlagte intraokulære operationer inden for de foregående eller næste 28 dage.

Rifter i pigmentepitelcellelaget i retina

Risikofaktorer forbundet med udvikling af en rift i pigmentepitelcellelaget i retina efter anti-VEGF-

behandling for våd AMD og muligvis også andre former for CNV inkluderer en stor/eller høj retinal

pigmentepitelløsning. Ved opstart af ranibizumab-behandling bør der udvises forsigtighed hos

patienter med disse risikofaktorer for rifter i pigmentepitelcellelaget i retina.

Rhegmatogen nethindeløsning eller maculært hul hos voksne

Behandlingen bør afbrydes hos individer med rhegmatogen nethindeløsning eller maculært hul i

stadium 3 eller 4.

Pædiatrisk population

Advarsler og forsigtighedsregler for voksne er også gældende for præmature spædbørn med ROP.

Langtidssikkerhed hos præmature spædbørn med ROP er blevet undersøgt i 2 år i RAINBOW-

forlængelsesforsøget og viste ingen nye sikkerhedssignaler. Sikkerhedsprofilen for præmature

spædbørn er ikke klarlagt ud over 2 år.

Populationer med begrænset data

Der er kun begrænset erfaring med behandlingen af patienter med DME, som skyldes type I-diabetes.

Lucentis er ikke blevet undersøgt hos patienter, der tidligere har fået intravitreale injektioner, hos

patienter med aktive systemiske infektioner eller hos patienter med samtidig øjensygdom såsom

nethindeløsning eller makulært hul. Der er begrænset erfaring med Lucentis-behandling hos diabetiske

patienter med HbA1c over 108 mmol/mol (12 %) og ingen erfaring hos patienter med ukontrolleret

hypertension. Lægen bør tage denne manglende dokumentation i betragtning, ved behandling hos

disse patienter.

Der er utilstrækkelige data til at kunne konkludere på effekten af Lucentis hos patienter med RVO,

som har irreversibelt, iskæmisk synstab.

Der er begrænsede data vedrørende effekten af Lucentis hos patienter med PM, der tidligere har fået

fotodynamisk terapi med verteporfin (vPDT) uden succes. Derudover er der, på trods af, at der er set

en konsistent effekt hos patienter med subfoveale og jukstafoveale læsioner, utilstrækkelige data til at

konkludere på Lucentis effekt hos patienter med PM, der har ekstrafoveale læsioner.

Systemiske bivirkninger efter intravitreal anvendelse

Systemiske bivirkninger, herunder ikke-okulære blødninger og arterielle tromboemboliske hændelser,

er blevet rapporteret efter intravitreal injektion af VEGF-hæmmere.

Der er begrænsede sikkerhedsdata vedrørende behandling af patienter med henholdsvis DME,

maculaødem som følge af RVO og CNV som følge af PM, der tidligere har haft apopleksi eller

transitorisk cerebral iskæmi (TCI). Der skal udvises forsigtighed ved behandling af sådanne patienter

(se pkt. 4.8).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført formelle interaktionsstudier.

For supplerende anvendelse af fotodynamisk terapi (PDT) med verteporfin og Lucentis ved våd AMD

og PM, se pkt. 5.1.

For supplerende anvendelse af laserbehandling og Lucentis ved DME og BRVO, se pkt. 4.2 og 5.1.

I kliniske studier vedrørende behandling af nedsat syn grundet DME var resultatet med hensyn til

synsskarphed eller central retinadelfelttykkelse (CSFT) hos patienter, der blev behandlet med

Lucentis, ikke påvirket af samtidig behandling med thiazolidindioner.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført interaktionsstudier.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/kontraception til kvinder

Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception under behandlingen.

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af ranibizumab til gravide kvinder. Studier på cynomolgusaber

indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår graviditet eller

embryonal/føtal udvikling (se pkt. 5.3). Den systemiske eksponering for ranibizumab er meget lille

efter okulær indgivelse, men på grund at dets virkningsmekanisme skal ranibizumab betragtes som

potentielt teratogent og embryo-/føtotoksisk. Ranibizumab må derfor ikke anvendes under graviditet,

medmindre den forventede fordel ved behandlingen opvejer den potentielle risiko for fosteret.

Kvinder, der ønsker at blive gravide, og som er blevet behandlet med ranibizumab, anbefales at vente i

mindst 3 måneder efter den sidste behandling, før barnet undfanges.

Amning

Det er ukendt, om Lucentis udskilles i human mælk. Amning frarådes under behandling med Lucentis.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data vedrørende fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Behandlingsproceduren kan fremkalde midlertidige synsforstyrrelser, som kan påvirke evnen til at

føre bil eller betjene maskiner (se pkt. 4.8). Patienter, som får disse symptomer, må ikke føre bil eller

betjene maskiner, før disse midlertidige synsforstyrrelser aftager.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over bivirkninger

Størstedelen af bivirkninger, som er rapporteret efter behandling med Lucentis, er relateret til den

intravitreale injektionsprocedure.

De hyppigst forekommende okulære bivirkninger efter behandling med Lucentis er: øjensmerter,

okulær hyperæmi, øget intraokulært tryk, vitrit, corpus vitreum-løsning, nethindeblødning,

synsforstyrrelser, mouches volantes, konjunktival blødning, øjenirritation, fornemmelse af

fremmedlegeme i øjnene, øget tåreflåd, blepharitis, tørt øje og øjenkløe.

De hyppigst rapporterede non-okulære bivirkninger er hovedpine, nasofaryngitis og artralgi.

Mindre hyppigt rapporterede, men mere alvorlige, bivirkninger omfatter endoftalmit, blindhed,

nethindeløsning, nethinderift og iatrogen traumatisk katarakt (se pkt. 4.4).

Bivirkninger efter administration af Lucentis i kliniske forsøg er beskrevet i tabellen nedenfor.

Skematisk oversigt over bivirkninger

Bivirkningerne er opført efter organsystemklasse og hyppighed: meget almindelig (≥1/10), almindelig

(≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget

sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelig

Nasofaryngitis

Almindelig

Urinvejsinfektion*

Blod og lymfesystem

Almindelig

Anæmi

Immunsystemet

Almindelig

Overfølsomhed

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Angst

Nervesystemet

Meget almindelig

Hovedpine

Øjne

Meget almindelig

Vitrit, corpus vitreum-løsning, nethindeblødning,

synsforstyrelse, øjensmerter, mouches volantes, konjunktival

blødning, øjenirritation, fornemmelse af fremmedlegeme i

øjnene, øget tåreflod, blefarit, tørt øje, okulær hyperæmi,

øjenkløe.

Almindelig

Nethindedegeneration, nethindesygdom, nethindeløsning,

retinarift, retinal pigmentepitelløsning, retinal pigmentepitelrift,

nedsat syn, corpus vitreum blødning, corpus vitreum-sygdom,

uveit, irit, iridocyklit, katarakt, nukleær katarakt, opacifikation af

bageste kapsel, punktformet keratit, hornhindeabrasion, lysvej i

forreste kammer, sløret syn, blødninger ved injektionsstedet,

øjen blødninger, konjunctivitis, allergisk konjunctivitis, øjenflåd,

lysfornemmelser som flimren, fotofobi, okulært ubehag,

øjenlågsødem,øjenlågsirritation, øjenlågssmerter, konjunktival

hyperæmi.

Ikke almindelig

Blindhed, endophthalmitis, hypopyon, hyphaema, keratopati, iris

adhæsion, hornhindeaflejring, cornea ødem, striae corneae,

smerter ved injektionsstedet, irritation ved injektionsstedet,

abnorm følelse i øjet, øjenlågsirritation.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Kvalme

Hud og subkutane væv

Almindelig

Allergiske reaktioner (udslæt, urticaria, pruritus, eksem)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig

Artralgi

Undersøgelser

Meget almindelig

Forhøjet intraokulært tryk

Bivirkninger blev defineret som hændelser (i mindst 0,5 procentpoint af patienter) der forekom ved

en højere frekvens (mindst 2 procentpoint) hos patienter der fik behandling med Lucentis 0,5 mg i

forhold til de patienter, der fik kontrolbehandling (sham eller Verteporfin PDT)

* Kun set hos DME-populationen

Klasse-relaterede bivirkninger

I våd AMD fase III-studierne var den samlede frekvens af ikke-okulære blødninger, en bivirkning som

potentielt er relateret til VEGF (vaskulær endotelial vækstfaktor)-hæmning, let øget hos ranibizumab-

behandlede patienter. Der var imidlertid ikke noget fast mønster blandt de forskellige former for

blødning. Der er en teoretisk risiko for arterielle tromboemboliske hændelser inklusive apopleksi og

myokardieinfarkt ved intravitreal anvendelse af VEGF-hæmmere. Der blev observeret en lav

forekomst af arterielle tromboemboliske tilfælde i de kliniske studier med Lucentis hos patienter med

AMD, DME. PDR, RVO og CNV, og der var ingen større forskel mellem de grupper, der blev

behandlet med ranibizumab, og kontrolgrupperne.

Pædiatrisk population

Sikkerheden af Lucentis 0,2 mg blev undersøgt i et 6 måneders klinisk forsøg (RAINBOW), som

inkluderede 73 præmature spædbørn med ROP behandlet med ranibizumab 0,2 mg (se pkt. 5.1). De

okulære bivirkninger, som blev rapporteret for flere end én patient behandlet med ranibizumab 0,2 mg,

var nethindeblødning og konjunktival blødning. De non-okulære bivirkninger, som blev rapporteret

for flere end én patient behandlet med ranibizumab 0,2 mg, var nasofaryngitis, anæmi, hoste,

urinvejsinfektion og allergiske reaktioner. Bivirkninger klarlagt for de voksne indikationer er anset

som værende gældende for præmature spædbørn på trods af, at de ikke alle blev observeret i

RAINBOW-forsøget. Langtidssikkerhed hos præmature spædbørn med ROP er blevet undersøgt i 2 år

i RAINBOW-forlængelsesforsøget og viste ingen nye sikkerhedssignaler. Sikkerhedsprofilen for

præmature spædbørn er ikke klarlagt ud over 2 år.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tilfælde af overdosis givet ved uheld er blevet indberettet fra de kliniske studier i våd AMD og fra

post-marketing data. De hændelser, som var mest forbundet med disse tilfælde var stigning i det

intraokulære tryk, forbigående synstab, nedsat synsskarphed, cornea ødem, smerte i cornea og

øjensmerter. Hvis en overdosis forekommer, skal det intraokulære tryk monitoreres og behandles, i

fald den behandlende læge skønner det nødvendigt.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Oftalmologika, antineovaskulære midler, ATC-kode: S01LA04

Virkningsmekanisme

Ranibizumab er et humaniseret rekombinant monoklonalt antistoffragment rettet mod human vaskulær

endotelial vækstfaktor A (VEGF-A). Det binder sig med høj affinitet til isoformer af VEGF-A (f.eks.

VEGF

, VEGF

og VEGF

), hvorved det forhindrer binding af VEGF-A til dets receptorer

VEGFR-1 og VEGFR-2. Binding af VEGF-A til dets receptorer medfører endotelial celleproliferation

og neovaskularisation samt vaskulær lækage, som alt sammen menes at bidrage til progressionen af

den neovaskulære form af aldersrelateret maculadegeneration, patologisk myopi og CNV eller til

synsnedsættelse forårsaget af enten diabetisk maculaødem eller maculaødem som følge af RVO hos

voksne og præmatur retinopati hos præmature spædbørn.

Klinisk virkning og sikkerhed

Behandling af våd AMD

Den kliniske sikkerhed og effekt af Lucentis ved våd AMD er blevet vurderet i tre randomiserede,

dobbeltblinde, sham- eller aktivt kontrollerede studier af 24 måneders varighed hos patienter med

neovaskulær AMD. I alt 1.323 patienter (879 aktiv og 444 kontrol) blev indrulleret i disse studier.

I studie FVF2598g (MARINA) blev 716 patienter med minimalt klassiske eller okkulte og ingen

klassiske læsioner randomiseret i forholdet 1:1:1 til at få månedlige injektioner af Lucentis 0,3 mg,

Lucentis 0,5 mg eller sham.

I studie FVF2587g (ANCHOR) blev 423 patienter med overvejende klassiske CNV-læsioner

randomiseret i forholdet 1:1:1 til at få Lucentis 0,3 mg månedligt, Lucentis 0,5 mg månedligt eller

verteporfin-PDT (ved

baseline

og hver 3. måned derefter, hvis fluorescensangiografi viste persistens

eller recidiv af vaskulær lækage).

De vigtigste resultater er sammenfattet i Tabel 1 og Figur 1.

Tabel 1

Resultater efter måned 12 og måned 24 i studie FVF2598g (MARINA) og FVF2587g

(ANCHOR)

FVF2598g (MARINA)

FVF2587g (ANCHOR)

Resultatmålemetode

Måned

Sham

(n=238)

Lucentis

0,5 mg

(n=240)

Verteporfin-

(n=143)

Lucentis

0,5 mg

(n=140)

Tab af <15 bogstaver i

synsskarphed

(Synsbevarelse, primært

endepunkt)

Måned 12

62 %

95 %

64 %

96 %

Måned 24

53 %

90 %

66 %

90 %

Gevinst på ≥15 bogstaver i

synsskarphed (%)

Måned 12

34 %

40 %

Måned 24

33 %

41 %

Middelændring i synsskarphed

(bogstaver) (SD)

Måned 12

-10,5 (16,6)

+7,2 (14,4)

-9,5 (16,4)

+11,3 (14,6)

Måned 24

-14,9 (18,7)

+6,6 (16,5)

-9,8 (17,6)

+10,7 (16,5)

p<0,01

30 Churchill Place

Canary Wharf

London E14 5EU

United Kingdom

An agency of the European Union

Telephone

+44 (0)20 3660 6000

Facsimile

+44 (0)20 3660 5555

Send a question via our website

www.ema.europa.eu/contact

© European Medicines Agency, 2018. Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.

EMA/554038/2018

EMEA/H/C/000715

Lucentis (ranibizumab)

En oversigt over Lucentis, og hvorfor det er godkendt i EU

Hvad er Lucentis, og hvad anvendes det til?

Lucentis er et lægemiddel til behandling af voksne med visse synsforstyrrelser, der skyldes

beskadigelse af nethinden (det lysfølsomme lag bagest i øjet), nærmere betegnet dens centrum (der

også kaldes makula eller den gule plet). Makula giver det skarpsyn, som man bruger i hverdagen,

f.eks. når man fører motorkøretøj, læser og genkender ansigter. Lucentis bruges til at behandle

følgende tilstande:

den "våde" form af aldersbetinget makuladegeneration (AMD). Den våde form af AMD skyldes

såkaldt koroidal neovaskularisering (unormal dannelse af blodkar under nethinden, som kan afgive

væske og blod og medføre hævelse)

andre synsforstyrrelser forbundet med koroidal neovaskularisering

makulaødem (hævelse af makula) forårsaget af diabetes

makulaødem forårsaget af okklusion (blokering) af venerne bag retina.

Hvordan anvendes Lucentis?

Lucentis fås som injektionsvæske i fyldte sprøjter eller hætteglas til engangsbrug. Det gives ved

intravitreal injektion (injektion i glaslegemet, den geléagtige væske i øjet). Det udleveres kun efter

recept og skal indgives af en øjenlæge med erfaring i intravitreal injektion.

Den anbefalede dosis Lucentis er 0,5 mg, givet som en enkelt intravitreal injektion. Intervallet mellem

to injektioner af Lucentis i det samme øje skal være på mindst fire uger. Før hver injektion gives

lokalbedøvelse for at mindske eller forebygge eventuelle smerter ved injektionen, og øjet, øjenlåget og

huden omkring øjet desinficeres. Den fyldte sprøjte indeholder mere end den anbefalede dosis. Ved

forberedelse af injektionen skal lægen derfor trykke den overskydende mængde ud af sprøjten og

sørge for at injicere den korrekte dosis.

Behandlingen med Lucentis indledes med én injektion hver måned, med regelmæssige kontroller af

patientens syn og bageste del af øjet, indtil det maksimale syn er nået, og/eller der ikke er tegn på

sygdomsaktivitet. Overvågnings- og behandlingsintervallerne skal derefter bestemmes af den læge,

der står for behandlingen, ud fra patientens tilstand og respons. Behandlingen med Lucentis bør

ophøre, hvis patienten ikke har gavn af den.

Lucentis (ranibizumab)

EMA/554038/2018

Side 2/4

For mere information om brug af Lucentis, se indlægssedlen eller kontakt lægen eller

apotekspersonalet.

Hvordan virker Lucentis?

Det aktive stof i Lucentis, ranibizumab, er et lille stykke monoklonalt antistof. Et monoklonalt antistof

er en type protein, der er designet til at genkende og binde til et særligt mål (et antigen), som findes i

visse celler i kroppen.

Ranibizumab er designet til at binde til og blokere et stof, der kaldes vaskulær endotelial vækstfaktor A

(VEGF-A). VEGF-A er et protein, som får blodkarrene til at vokse og lække væske og blod, der skader

den gule plet. Ved at blokere denne faktor mindsker ranibizumab væksten i blodkarrene og begrænser

udsivningen og hævelsen.

Hvilke fordele viser studierne, at der er ved Lucentis?

AMD

Tre hovedstudier af Lucentis omfattede 1 323 patienter med den våde form af AMD. Alle patienterne

var over 50 år og var ikke tidligere blevet behandlet for våd AMD. To af studierne sammenlignede

Lucentis-injektion med en skininjektion (en procedure, som svarer til en injektion, hvor

injektionssprøjten sættes mod øjets overflade, men hvor der i virkeligheden ikke gives nogen

injektion). Patienterne kan ikke mærke, om de har fået Lucentis eller en skininjektionen. I det tredje

studie blev Lucentis sammenlignet med fotodynamisk terapi med verteporfin (en anden behandling for

AMD). Det primære mål for virkning var ændringen af synet på det pågældende øje efter et års

behandling, målt ved hjælp af en almindelig synstavle. Hvis det antal bogstaver, patienterne kunne se,

var steget, var uændret eller var mindsket med mindre end 15, blev patienternes synsstyrke

klassificeret som uden væsentlig forringelse.

Lucentis var mere effektivt til at forebygge forringelse af synet end sammenligningspræparaterne.

Efter ét år oplevede mellem 94 % og 96 % af de AMD-patienter, der fik Lucentis hver måned, ingen

væsentlige forringelser af synet, sammenholdt med 62 % af dem, der fik skininjektioner, og 64 % af

dem, der fik fotodynamisk terapi med verteporfin. Også i et studie, hvor injektionerne blev givet

mindre hyppigt, forblev synet bedre hos patienter, der fik Lucentis, end hos patienter, der fik

skininjektioner. I de første tre måneder af dette studie blev injektionerne givet hver måned og derefter

hver tredje måned.

Koroidal neovaskularisering

Ved koroidal neovaskularisering, som ikke er forbundet med våd AMD, er behandling med Lucentis

blevet undersøgt i to hovedstudier af hver ét års varighed. I begge var det primære mål for virkning

ændringen af synet målt ved hjælp af en almindelig synstavle. I det ene studie blev Lucentis

sammenlignet med verteporfin PDT hos 277 patienter med koroidal neovaskularisering forbundet med

patologisk nærsynethed. Patienter, der fik Lucentis, kunne efter de første tre måneder i gennemsnit se

8-9 bogstaver mere end dem, der fik fotodynamisk terapi med verteporfin.

I det andet studie, der omfattede 178 patienter med koroidal neovaskularisering forbundet med andre

tilstande, blev Lucentis sammenlignet med en skininjektion. Efter to måneders behandling kunne de

patienter, der fik Lucentis, i gennemsnit se ca. 10 bogstaver mere end dem, der fik skininjektioner.

I begge studier bevaredes synsforbedringen under hele forløbet.

Lucentis (ranibizumab)

EMA/554038/2018

Side 3/4

Diabetisk makulaødem

Ved diabetisk makulaødem blev behandling med Lucentis undersøgt i to hovedstudier med i alt

454 patienter. I det første studie blev Lucentis sammenlignet med en skininjektion. Det andet studie

sammenlignede Lucentis givet enten alene eller som tillægsbehandling til laserfotokoagulation (en type

laserbehandling) med laserfotokoagulation alene.

Lucentis var mere effektivt til at forbedre synet end sammenligningsbehandlingerne. I det første

studie, der varede et år, kunne de patienter, der fik Lucentis, se ca. 6 bogstaver mere end dem, der fik

skininjektioner. I det andet studie kunne de patienter, der fik Lucentis alene eller som

tillægsbehandling til laserfotokoagulation, efter et år se ca. 5 bogstaver mere end de patienter, der fik

laserfotokoagulation alene.

Makulaødem som følge af retinal veneokklusion

Der blev set nærmere på Lucentis til behandling af makulaødem som følge af retinal veneokklusion i to

hovedstudier med i alt 789 patienter, hvor Lucentis blev sammenlignet med en skininjektion. I begge

studier var det primære mål for virkning ændringen af synet i det pågældende øje målt ved

sammenligning af antallet af bogstaver, som patienten kunne se ved behandlingsperiodens afslutning,

med antallet inden behandlingsstart.

Lucentis var mere effektivt end en skininjektion: I det ene studie kunne de patienter, som fik Lucentis i

en dosis på 0,5 mg i seks måneder, se ca. 11 bogstaver mere end de patienter, der fik en

skininjektion, og 14 bogstaver mere i det andet studie.

Hvilke risici er der forbundet med Lucentis?

De hyppigste bivirkninger ved Lucentis (der kan forekomme hos flere end 1 ud af 10 patienter) er øget

tryk i øjet, hovedpine, betændelse i øjet, glaslegemeløsning (forskydning af glaslegemet i den bageste

del af øjet), nethindeblødning (blødning bagest i øjet), synsforstyrrelser, øjensmerter, pletter i

synsfeltet ("flyvende fluer"), konjunktival blødning (blødning forrest i øjet), øjenirritation,

fornemmelsen af at have noget i øjet, øget tåreproduktion, øjenlågsbetændelse, tørre øjne, røde øjne,

kløe i øjnene, ledsmerter og betændelse i næse og svælg. I sjældne tilfælde kan der opstå betændelse

i øjets indre strukturer, blindhed, alvorlig beskadigelse af retina og grå stær (uklarhed i øjets linse).

Den fuldstændige liste over bivirkninger ved Lucentis fremgår af indlægssedlen.

Lucentis må ikke anvendes hos patienter med infektion i øjet eller i øjenomgivelserne eller hos

patienter med en alvorlig betændelsestilstand inde i øjet. Den fuldstændige liste over begrænsninger

fremgår af indlægssedlen.

Hvorfor blev Lucentis godkendt i EU?

Det Europæiske Lægemiddelagentur konkluderede, at fordelene ved Lucentis opvejer risiciene, og at

det kan godkendes til anvendelse i EU.

Hvilke foranstaltninger træffes der for at sikre risikofri og effektiv

anvendelse af Lucentis?

Den virksomhed, der markedsfører Lucentis, skal udarbejde informationsmateriale til patienterne, så

de kan forberede sig på behandlingen med Lucentis, genkende alvorlige bivirkninger og vide, hvornår

de skal søge akut lægehjælp.

Lucentis (ranibizumab)

EMA/554038/2018

Side 4/4

Der er desuden anført anbefalinger og forholdsregler i produktresuméet og indlægssedlen, som

patienter og sundhedspersonale skal følge for at sikre risikofri og effektiv anvendelse af Lucentis. Som

for alle lægemidler bliver data vedrørende brug af Lucentis løbende overvåget. Bivirkninger rapporteret

for Lucentis vurderes omhyggeligt, og der tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte

patienterne.

Andre oplysninger om Lucentis

Lucentis fik en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele EU den 22. januar 2007.

Yderligere information om Lucentis findes på agenturets websted under: ema.europa.eu/Find

medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports.

Denne oversigt blev sidst ajourført i 08-2018.

Lignende produkter

Søg underretninger relateret til dette produkt

Se dokumenthistorik

Del denne information