Lucentis

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Lucentis 10 mg/ml injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml indeholder 10 mg ranibizumab*. Hvert hætteglas indeholder 2,3 mg ranibizumab i 0,23 ml

opløsning. Dette giver en brugbar mængde til at levere en enkelt dosis på 0,05 ml indeholdende

0,5 mg ranibizumab til voksne, og en enkelt dosis på 0,02 ml indeholdende 0,2 mg ranibizumab til

præmature spædbørn.

*Ranibizumab er et humaniseret monoklonalt antistoffragment fremstillet i

Escherichia coli-

celler

vha. rekombinant dna-teknologi.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Klar, farveløs til svagt gul vandig opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Lucentis er indiceret hos voksne til:

Behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (AMD)

Behandling af synsnedsættelse grundet diabetisk maculaødem (DME)

Behandling af proliferativ diabetisk retinopati (PDR)

Behandling af synsnedsættelse grundet maculaødem som følge af retinal veneokklusion (RVO)

(grenveneokklusion eller centralveneokklusion)

Behandling af synsnedsættelse grundet koroidal neovaskularisation (CNV)

Lucentis er indiceret hos præmature spædbørn til:

Behandling af præmatur retinopati (ROP) med sygdommen i zone I (stadie 1+, 2+,3 eller 3+),

zone II (stadie 3+) eller AP-ROP (aggressiv posterior ROP)

4.2

Dosering og administration

Lucentis skal indgives af en øjenlæge med erfaring i intravitreale injektioner.

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis af Lucentis til voksne er 0,5 mg givet som en enkelt intravitreal injektion. Dette

svarer til et injiceret volumen på 0,05 ml. Intervallet mellem to injektioner i samme øje skal være

mindst fire uger.

Behandlingen af voksne initieres med én injektion pr. måned, indtil maksimal synsskarphed er opnået,

og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, dvs at der ikke er nogen ændring i synsskarphed og i

andre tegn og symptomer på sygdommen under fortsat behandling. Hos patienter med våd AMD,

DME, PDR og RVO kan det initielt være nødvendigt at indgive tre eller flere konsekutive månedlige

injektioner.

Derefter skal monitorerings- og behandlingsintervaller afgøres af lægen på basis af sygdomsaktivitet

vurderet ved synsskarphed og/eller anatomiske parametre.

Hvis lægen vurderer, at visuelle og anatomiske parametre indikerer, at patienten ikke får gavn af

fortsat behandling, bør Lucentis seponeres.

Monitorering for sygdomsaktivitet kan inkludere klinisk undersøgelse, funktionstest eller

billeddiagnostik (f.eks. optisk kohærenstomografi eller fluorescensangiografi).

Hvis patienterne behandles efter et

treat-and-extend

-regime, kan behandlingsintervallerne, når der er

opnået maksimal synsskarphed, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, øges trinvist, indtil der

igen opstår tegn på sygdomsaktivitet eller synsnedsættelse. Behandlingsintervallerne bør højst øges

med to uger ad gangen ved våd AMD og kan øges med op til en måned ad gangen ved DME. Ved

PDR og RVO kan behandlingsintervallerne ligeledes øges gradvist, der er dog ikke tilstrækkelige data

til at konkludere på længden af disse intervaller. Hvis der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet, skal

behandlingsintervallerne forkortes tilsvarende.

Behandling af synsnedsættelse grundet CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients

sygdomsaktivitet. Nogle patienter vil måske kun have behov for én injektion i de første 12 måneder,

mens andre kan have behov for hyppigere behandling, herunder injektion hver måned. Ved CNV som

følge af patologisk myopi (PM) vil mange patienter måske kun have behov for en eller to injektioner

det første år (se pkt. 5.1).

Lucentis og laserbehandling ved DME og ved maculaødem som følge af BRVO

Der er nogen erfaring med Lucentis-administration sammen med laserbehandling (se pkt. 5.1). Når det

gives samme dag, bør Lucentis gives mindst 30 minutter efter laserbehandlingen. Lucentis kan

anvendes til patienter, der tidligere er blevet behandlet med laser.

Behandling med Lucentis og fotodynamisk behandling med verteporfin ved CNV som følge af PM

Der er ingen erfaringer med samtidig administration af Lucentis og verteporfin.

Præmature spædbørn

Den anbefalede dosis af Lucentis til præmature spædbørn er 0,2 mg givet som en intravitreal injektion.

Dette svarer til et injiceret volumen på 0,02 ml. Behandlingen af ROP hos præmature spædbørn

initieres med en enkelt injektion per øje, og kan gives i begge øjne den samme dag. Indenfor

6 måneder fra opstart af behandling må der i alt administreres op til tre injektioner per øje, hvis der er

tegn på sygdomsaktivitet. I det kliniske forsøg modtog de fleste patienter (78 %) en injektion per øje.

Administration af mere end 3 injektioner per øje er ikke blevet undersøgt. Intervallet mellem to doser

injiceret i samme øje bør være mindst 4 uger.

Specielle populationer

Leverinsufficiens

Lucentis er ikke undersøgt hos patienter med leverinsufficiens. Specielle hensyn er imidlertid ikke

nødvendige hos denne population.

Nyreinsufficiens

Der er ikke behov for dosisjustering hos patienter med nyreinsufficiens (se pkt. 5.2).

Ældre

Dosisjustering er ikke påkrævet hos ældre. Der er begrænset erfaring med DME-patienter ældre end

75 år.

Pædiatrisk population

Lucentis’ sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år for andre indikationer end præmatur

retinopati, er ikke klarlagt. De foreliggende data for unge patienter i alderen 12 til 17 år med

synsnedsættelse grundet CNV er beskrevet i pkt. 5.1, men det er ikke muligt at anbefale en dosering.

Administration

Engangshætteglas kun til intravitreal anvendelse.

Da volumet indeholdt i hætteglasset (0,23 ml) er større end den anbefalede dosis (0,05 ml for voksne

og 0,02 ml for præmature spædbørn), skal en del af volumet indeholdt i hætteglasset kasseres inden

administration.

Lucentis skal inspiceres visuelt for partikler og misfarvning før administration.

For information om tilberedning af Lucentis, se pkt. 6.6.

Injektionsproceduren skal udføres under aseptiske forhold, hvilket omfatter brug af kirurgisk

hånddesinfektion, sterile handsker, et sterilt afdækningsstykke og et sterilt øjenlågsspekel (eller

tilsvarende) og mulighed for steril paracentese (hvis påkrævet). Patientens anamnese mht.

overfølsomhedsreaktioner skal vurderes omhyggeligt før udførelse af den intravitreale procedure (se

pkt. 4.4). Hensigtsmæssig anæstesi og et bredspektret topisk mikrobicid til desinficering af periokulær

hud, øjenlåg og okulær overflade skal administreres før injektionen i henhold til lokal praksis.

Voksne

Hos voksne skal injektionskanylen føres ind 3,5-4,0 mm posteriort for limbus i corpus vitreum-hulen,

idet den horisontale meridian undgås, og der sigtes mod øjeæblets centrum. Herefter indsprøjtes

injektionsvolumenet på 0,05 ml. Stedet på sklera skal roteres ved efterfølgende injektioner.

Pædiatrisk population

Ved behandling af præmature spædbørn skal sprøjten til lavt volumen og høj nøjagtighed samt

injektionsnålen (30G x ½″) fra VISURE-sættet anvendes (se også pkt. 6.6).

Hos præmature spædbørn skal injektionsnålen føres ind i øjet 1,0 til 2,0 mm posteriort for limbus, idet

nålen rettes mod synsnerven. Herefter indsprøjtes injektionsvolumen på 0,02 ml.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med aktive eller mistænkte okulære eller periokulære infektioner.

Patienter med aktiv svær intraokulær inflammation.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Intravitreale injektions-relaterede reaktioner

Intravitreale injektioner, herunder injektioner med Lucentis, er blevet sat i forbindelse med

endoftalmit, intraokulær inflammation, rhegmatogen nethindeløsning, nethinderift og iatrogen

traumatisk katarakt (se pkt. 4.8). Der skal altid anvendes korrekt aseptisk injektionsteknik ved

indgivelse af Lucentis. Desuden skal patienterne monitoreres i ugen efter injektionen for at muliggøre

tidlig behandling, hvis der skulle forekomme en infektion. Patienterne skal instrueres i ufortøvet at

indberette alle symptomer, der tyder på endoftalmit eller en eller flere af ovennævnte hændelser.

Stigning i intraokulært tryk

Hos voksne er der set forbigående stigning i det intraokulære tryk (IOP) inden for 60 minutter efter

injektion af Lucentis. Vedvarende forhøjet IOP er også set (se pkt. 4.8). Både intraokulært tryk og

perfusionen af synsnervepapillen skal monitoreres og behandles på behørig vis.

Patienter bør informeres om symptomerne på disse potentielle bivirkninger, og instrueres i at

informere deres læge, hvis de udvikler symptomer såsom øjensmerter eller øget utilpashed, forværring

af røde øjne, sløret eller nedsat syn, et øget antal små partikler i deres synsfelt eller øget lysfølsomhed

(se pkt. 4.8).

Bilateral behandling

Begrænsede data om bilateral anvendelse af Lucentis (inklusive administration samme dag) tyder ikke

på en øget risiko for systemiske bivirkninger sammenlignet med unilateral behandling.

Immunogenicitet

Der er risiko for immunogenicitet ved brug af Lucentis. Da der muligvis er øget systemisk

eksponering hos patienter med DME, kan en øget risiko for overfølsomhedsreaktioner hos disse

patienter ikke udelukkes. Patienterne bør også instrueres i at rapportere de tilfælde, hvor en intraokular

inflammation forværres. Dette kan være et klinisk tegn på intraokulær antistofdannelse.

Samtidig brug af andre anti-VEGF (vaskulær endotelial vækstfaktor)

Lucentis bør ikke administreres samtidig med andre anti-VEGF lægemidler (systemisk eller okulært).

Tilbageholdelse af Lucentis hos voksne

Dosis bør tilbageholdes, og behandlingen bør ikke genoptages tidligere end den næste fastsatte

behandling, i følgende tilfælde:

Et fald i bedst korrigeret synsskarphed (BCVA) af ≥30 bogstaver sammenlignet med den sidste

bestemmelse af synsskarphed;

Et intraokulært tryk ≥30 mmHg;

En nethinderift;

En subretinal blødning der omfatter centret af fovea, eller hvis størrelsen af blødningen er

≥50 % af det totale læsionsareal;

Udførte eller planlagte intraokulære operationer inden for de foregående eller næste 28 dage.

Rifter i pigmentepitelcellelaget i retina

Risikofaktorer forbundet med udvikling af en rift i pigmentepitelcellelaget i retina efter anti-VEGF-

behandling for våd AMD og muligvis også andre former for CNV inkluderer en stor/eller høj retinal

pigmentepitelløsning. Ved opstart af ranibizumab-behandling bør der udvises forsigtighed hos

patienter med disse risikofaktorer for rifter i pigmentepitelcellelaget i retina.

Rhegmatogen nethindeløsning eller maculært hul hos voksne

Behandlingen bør afbrydes hos individer med rhegmatogen nethindeløsning eller maculært hul i

stadium 3 eller 4.

Pædiatrisk population

Advarsler og forsigtighedsregler for voksne er også gældende for præmature spædbørn med ROP.

Langtidssikkerhed hos præmature spædbørn med ROP er blevet undersøgt i 2 år i RAINBOW-

forlængelsesforsøget og viste ingen nye sikkerhedssignaler. Sikkerhedsprofilen for præmature

spædbørn er ikke klarlagt ud over 2 år.

Populationer med begrænset data

Der er kun begrænset erfaring med behandlingen af patienter med DME, som skyldes type I-diabetes.

Lucentis er ikke blevet undersøgt hos patienter, der tidligere har fået intravitreale injektioner, hos

patienter med aktive systemiske infektioner eller hos patienter med samtidig øjensygdom såsom

nethindeløsning eller makulært hul. Der er begrænset erfaring med Lucentis-behandling hos diabetiske

patienter med HbA1c over 108 mmol/mol (12 %) og ingen erfaring hos patienter med ukontrolleret

hypertension. Lægen bør tage denne manglende dokumentation i betragtning, ved behandling hos

disse patienter.

Der er utilstrækkelige data til at kunne konkludere på effekten af Lucentis hos patienter med RVO,

som har irreversibelt, iskæmisk synstab.

Der er begrænsede data vedrørende effekten af Lucentis hos patienter med PM, der tidligere har fået

fotodynamisk terapi med verteporfin (vPDT) uden succes. Derudover er der, på trods af, at der er set

en konsistent effekt hos patienter med subfoveale og jukstafoveale læsioner, utilstrækkelige data til at

konkludere på Lucentis effekt hos patienter med PM, der har ekstrafoveale læsioner.

Systemiske bivirkninger efter intravitreal anvendelse

Systemiske bivirkninger, herunder ikke-okulære blødninger og arterielle tromboemboliske hændelser,

er blevet rapporteret efter intravitreal injektion af VEGF-hæmmere.

Der er begrænsede sikkerhedsdata vedrørende behandling af patienter med henholdsvis DME,

maculaødem som følge af RVO og CNV som følge af PM, der tidligere har haft apopleksi eller

transitorisk cerebral iskæmi (TCI). Der skal udvises forsigtighed ved behandling af sådanne patienter

(se pkt. 4.8).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført formelle interaktionsstudier.

For supplerende anvendelse af fotodynamisk terapi (PDT) med verteporfin og Lucentis ved våd AMD

og PM, se pkt. 5.1.

For supplerende anvendelse af laserbehandling og Lucentis ved DME og BRVO, se pkt. 4.2 og 5.1.

I kliniske studier vedrørende behandling af nedsat syn grundet DME var resultatet med hensyn til

synsskarphed eller central retinadelfelttykkelse (CSFT) hos patienter, der blev behandlet med

Lucentis, ikke påvirket af samtidig behandling med thiazolidindioner.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført interaktionsstudier.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/kontraception til kvinder

Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception under behandlingen.

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af ranibizumab til gravide kvinder. Studier på cynomolgusaber

indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår graviditet eller

embryonal/føtal udvikling (se pkt. 5.3). Den systemiske eksponering for ranibizumab er meget lille

efter okulær indgivelse, men på grund at dets virkningsmekanisme skal ranibizumab betragtes som

potentielt teratogent og embryo-/føtotoksisk. Ranibizumab må derfor ikke anvendes under graviditet,

medmindre den forventede fordel ved behandlingen opvejer den potentielle risiko for fosteret.

Kvinder, der ønsker at blive gravide, og som er blevet behandlet med ranibizumab, anbefales at vente i

mindst 3 måneder efter den sidste behandling, før barnet undfanges.

Amning

Det er ukendt, om Lucentis udskilles i human mælk. Amning frarådes under behandling med Lucentis.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data vedrørende fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Behandlingsproceduren kan fremkalde midlertidige synsforstyrrelser, som kan påvirke evnen til at

føre bil eller betjene maskiner (se pkt. 4.8). Patienter, som får disse symptomer, må ikke føre bil eller

betjene maskiner, før disse midlertidige synsforstyrrelser aftager.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over bivirkninger

Størstedelen af bivirkninger, som er rapporteret efter behandling med Lucentis, er relateret til den

intravitreale injektionsprocedure.

De hyppigst forekommende okulære bivirkninger efter behandling med Lucentis er: øjensmerter,

okulær hyperæmi, øget intraokulært tryk, vitrit, corpus vitreum-løsning, nethindeblødning,

synsforstyrrelser, mouches volantes, konjunktival blødning, øjenirritation, fornemmelse af

fremmedlegeme i øjnene, øget tåreflåd, blepharitis, tørt øje og øjenkløe.

De hyppigst rapporterede non-okulære bivirkninger er hovedpine, nasofaryngitis og artralgi.

Mindre hyppigt rapporterede, men mere alvorlige, bivirkninger omfatter endoftalmit, blindhed,

nethindeløsning, nethinderift og iatrogen traumatisk katarakt (se pkt. 4.4).

Bivirkninger efter administration af Lucentis i kliniske forsøg er beskrevet i tabellen nedenfor.

Skematisk oversigt over bivirkninger

Bivirkningerne er opført efter organsystemklasse og hyppighed: meget almindelig (≥1/10), almindelig

(≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget

sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelig

Nasofaryngitis

Almindelig

Urinvejsinfektion*

Blod og lymfesystem

Almindelig

Anæmi

Immunsystemet

Almindelig

Overfølsomhed

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Angst

Nervesystemet

Meget almindelig

Hovedpine

Øjne

Meget almindelig

Vitrit, corpus vitreum-løsning, nethindeblødning,

synsforstyrelse, øjensmerter, mouches volantes, konjunktival

blødning, øjenirritation, fornemmelse af fremmedlegeme i

øjnene, øget tåreflod, blefarit, tørt øje, okulær hyperæmi,

øjenkløe.

Almindelig

Nethindedegeneration, nethindesygdom, nethindeløsning,

retinarift, retinal pigmentepitelløsning, retinal pigmentepitelrift,

nedsat syn, corpus vitreum blødning, corpus vitreum-sygdom,

uveit, irit, iridocyklit, katarakt, nukleær katarakt, opacifikation af

bageste kapsel, punktformet keratit, hornhindeabrasion, lysvej i

forreste kammer, sløret syn, blødninger ved injektionsstedet,

øjen blødninger, konjunctivitis, allergisk konjunctivitis, øjenflåd,

lysfornemmelser som flimren, fotofobi, okulært ubehag,

øjenlågsødem,øjenlågsirritation, øjenlågssmerter, konjunktival

hyperæmi.

Ikke almindelig

Blindhed, endophthalmitis, hypopyon, hyphaema, keratopati, iris

adhæsion, hornhindeaflejring, cornea ødem, striae corneae,

smerter ved injektionsstedet, irritation ved injektionsstedet,

abnorm følelse i øjet, øjenlågsirritation.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Kvalme

Hud og subkutane væv

Almindelig

Allergiske reaktioner (udslæt, urticaria, pruritus, eksem)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig

Artralgi

Undersøgelser

Meget almindelig

Forhøjet intraokulært tryk

Bivirkninger blev defineret som hændelser (i mindst 0,5 procentpoint af patienter) der forekom ved

en højere frekvens (mindst 2 procentpoint) hos patienter der fik behandling med Lucentis 0,5 mg i

forhold til de patienter, der fik kontrolbehandling (sham eller Verteporfin PDT)

* Kun set hos DME-populationen

Klasse-relaterede bivirkninger

I våd AMD fase III-studierne var den samlede frekvens af ikke-okulære blødninger, en bivirkning som

potentielt er relateret til VEGF (vaskulær endotelial vækstfaktor)-hæmning, let øget hos ranibizumab-

behandlede patienter. Der var imidlertid ikke noget fast mønster blandt de forskellige former for

blødning. Der er en teoretisk risiko for arterielle tromboemboliske hændelser inklusive apopleksi og

myokardieinfarkt ved intravitreal anvendelse af VEGF-hæmmere. Der blev observeret en lav

forekomst af arterielle tromboemboliske tilfælde i de kliniske studier med Lucentis hos patienter med

AMD, DME. PDR, RVO og CNV, og der var ingen større forskel mellem de grupper, der blev

behandlet med ranibizumab, og kontrolgrupperne.

Pædiatrisk population

Sikkerheden af Lucentis 0,2 mg blev undersøgt i et 6 måneders klinisk forsøg (RAINBOW), som

inkluderede 73 præmature spædbørn med ROP behandlet med ranibizumab 0,2 mg (se pkt. 5.1). De

okulære bivirkninger, som blev rapporteret for flere end én patient behandlet med ranibizumab 0,2 mg,

var nethindeblødning og konjunktival blødning. De non-okulære bivirkninger, som blev rapporteret

for flere end én patient behandlet med ranibizumab 0,2 mg, var nasofaryngitis, anæmi, hoste,

urinvejsinfektion og allergiske reaktioner. Bivirkninger klarlagt for de voksne indikationer er anset

som værende gældende for præmature spædbørn på trods af, at de ikke alle blev observeret i

RAINBOW-forsøget. Langtidssikkerhed hos præmature spædbørn med ROP er blevet undersøgt i 2 år

i RAINBOW-forlængelsesforsøget og viste ingen nye sikkerhedssignaler. Sikkerhedsprofilen for

præmature spædbørn er ikke klarlagt ud over 2 år.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tilfælde af overdosis givet ved uheld er blevet indberettet fra de kliniske studier i våd AMD og fra

post-marketing data. De hændelser, som var mest forbundet med disse tilfælde var stigning i det

intraokulære tryk, forbigående synstab, nedsat synsskarphed, cornea ødem, smerte i cornea og

øjensmerter. Hvis en overdosis forekommer, skal det intraokulære tryk monitoreres og behandles, i

fald den behandlende læge skønner det nødvendigt.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Oftalmologika, antineovaskulære midler, ATC-kode: S01LA04

Virkningsmekanisme

Ranibizumab er et humaniseret rekombinant monoklonalt antistoffragment rettet mod human vaskulær

endotelial vækstfaktor A (VEGF-A). Det binder sig med høj affinitet til isoformer af VEGF-A (f.eks.

VEGF

, VEGF

og VEGF

), hvorved det forhindrer binding af VEGF-A til dets receptorer

VEGFR-1 og VEGFR-2. Binding af VEGF-A til dets receptorer medfører endotelial celleproliferation

og neovaskularisation samt vaskulær lækage, som alt sammen menes at bidrage til progressionen af

den neovaskulære form af aldersrelateret maculadegeneration, patologisk myopi og CNV eller til

synsnedsættelse forårsaget af enten diabetisk maculaødem eller maculaødem som følge af RVO hos

voksne og præmatur retinopati hos præmature spædbørn.

Klinisk virkning og sikkerhed

Behandling af våd AMD

Den kliniske sikkerhed og effekt af Lucentis ved våd AMD er blevet vurderet i tre randomiserede,

dobbeltblinde, sham- eller aktivt kontrollerede studier af 24 måneders varighed hos patienter med

neovaskulær AMD. I alt 1.323 patienter (879 aktiv og 444 kontrol) blev indrulleret i disse studier.

I studie FVF2598g (MARINA) blev 716 patienter med minimalt klassiske eller okkulte og ingen

klassiske læsioner randomiseret i forholdet 1:1:1 til at få månedlige injektioner af Lucentis 0,3 mg,

Lucentis 0,5 mg eller sham.

I studie FVF2587g (ANCHOR) blev 423 patienter med overvejende klassiske CNV-læsioner

randomiseret i forholdet 1:1:1 til at få Lucentis 0,3 mg månedligt, Lucentis 0,5 mg månedligt eller

verteporfin-PDT (ved

baseline

og hver 3. måned derefter, hvis fluorescensangiografi viste persistens

eller recidiv af vaskulær lækage).

De vigtigste resultater er sammenfattet i Tabel 1 og Figur 1.

Tabel 1

Resultater efter måned 12 og måned 24 i studie FVF2598g (MARINA) og FVF2587g

(ANCHOR)

FVF2598g (MARINA)

FVF2587g (ANCHOR)

Resultatmålemetode

Måned

Sham

(n=238)

Lucentis

0,5 mg

(n=240)

Verteporfin-

(n=143)

Lucentis

0,5 mg

(n=140)

Tab af <15 bogstaver i

synsskarphed

(Synsbevarelse, primært

endepunkt)

Måned 12

62 %

95 %

64 %

96 %

Måned 24

53 %

90 %

66 %

90 %

Gevinst på ≥15 bogstaver i

synsskarphed (%)

Måned 12

34 %

40 %

Måned 24

33 %

41 %

Middelændring i synsskarphed

(bogstaver) (SD)

Måned 12

-10,5 (16,6)

+7,2 (14,4)

-9,5 (16,4)

+11,3 (14,6)

Måned 24

-14,9 (18,7)

+6,6 (16,5)

-9,8 (17,6)

+10,7 (16,5)

p<0,01

BILAG I

PRODUKTRESUMÉ

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Lucentis 10 mg/ml injektionsvæske, opløsning

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml indeholder 10 mg ranibizumab*. Hvert hætteglas indeholder 2,3 mg ranibizumab i 0,23 ml

opløsning. Dette giver en brugbar mængde til at levere en enkelt dosis på 0,05 ml indeholdende

0,5 mg ranibizumab til voksne, og en enkelt dosis på 0,02 ml indeholdende 0,2 mg ranibizumab til

præmature spædbørn.

*Ranibizumab er et humaniseret monoklonalt antistoffragment fremstillet i

Escherichia coli-

celler

vha. rekombinant dna-teknologi.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektionsvæske, opløsning.

Klar, farveløs til svagt gul vandig opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Lucentis er indiceret hos voksne til:

Behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (AMD)

Behandling af synsnedsættelse grundet diabetisk maculaødem (DME)

Behandling af proliferativ diabetisk retinopati (PDR)

Behandling af synsnedsættelse grundet maculaødem som følge af retinal veneokklusion (RVO)

(grenveneokklusion eller centralveneokklusion)

Behandling af synsnedsættelse grundet koroidal neovaskularisation (CNV)

Lucentis er indiceret hos præmature spædbørn til:

Behandling af præmatur retinopati (ROP) med sygdommen i zone I (stadie 1+, 2+,3 eller 3+),

zone II (stadie 3+) eller AP-ROP (aggressiv posterior ROP)

4.2

Dosering og administration

Lucentis skal indgives af en øjenlæge med erfaring i intravitreale injektioner.

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis af Lucentis til voksne er 0,5 mg givet som en enkelt intravitreal injektion. Dette

svarer til et injiceret volumen på 0,05 ml. Intervallet mellem to injektioner i samme øje skal være

mindst fire uger.

Behandlingen af voksne initieres med én injektion pr. måned, indtil maksimal synsskarphed er opnået,

og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, dvs at der ikke er nogen ændring i synsskarphed og i

andre tegn og symptomer på sygdommen under fortsat behandling. Hos patienter med våd AMD,

DME, PDR og RVO kan det initielt være nødvendigt at indgive tre eller flere konsekutive månedlige

injektioner.

Derefter skal monitorerings- og behandlingsintervaller afgøres af lægen på basis af sygdomsaktivitet

vurderet ved synsskarphed og/eller anatomiske parametre.

Hvis lægen vurderer, at visuelle og anatomiske parametre indikerer, at patienten ikke får gavn af

fortsat behandling, bør Lucentis seponeres.

Monitorering for sygdomsaktivitet kan inkludere klinisk undersøgelse, funktionstest eller

billeddiagnostik (f.eks. optisk kohærenstomografi eller fluorescensangiografi).

Hvis patienterne behandles efter et

treat-and-extend

-regime, kan behandlingsintervallerne, når der er

opnået maksimal synsskarphed, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet, øges trinvist, indtil der

igen opstår tegn på sygdomsaktivitet eller synsnedsættelse. Behandlingsintervallerne bør højst øges

med to uger ad gangen ved våd AMD og kan øges med op til en måned ad gangen ved DME. Ved

PDR og RVO kan behandlingsintervallerne ligeledes øges gradvist, der er dog ikke tilstrækkelige data

til at konkludere på længden af disse intervaller. Hvis der igen opstår tegn på sygdomsaktivitet, skal

behandlingsintervallerne forkortes tilsvarende.

Behandling af synsnedsættelse grundet CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients

sygdomsaktivitet. Nogle patienter vil måske kun have behov for én injektion i de første 12 måneder,

mens andre kan have behov for hyppigere behandling, herunder injektion hver måned. Ved CNV som

følge af patologisk myopi (PM) vil mange patienter måske kun have behov for en eller to injektioner

det første år (se pkt. 5.1).

Lucentis og laserbehandling ved DME og ved maculaødem som følge af BRVO

Der er nogen erfaring med Lucentis-administration sammen med laserbehandling (se pkt. 5.1). Når det

gives samme dag, bør Lucentis gives mindst 30 minutter efter laserbehandlingen. Lucentis kan

anvendes til patienter, der tidligere er blevet behandlet med laser.

Behandling med Lucentis og fotodynamisk behandling med verteporfin ved CNV som følge af PM

Der er ingen erfaringer med samtidig administration af Lucentis og verteporfin.

Præmature spædbørn

Den anbefalede dosis af Lucentis til præmature spædbørn er 0,2 mg givet som en intravitreal injektion.

Dette svarer til et injiceret volumen på 0,02 ml. Behandlingen af ROP hos præmature spædbørn

initieres med en enkelt injektion per øje, og kan gives i begge øjne den samme dag. Indenfor

6 måneder fra opstart af behandling må der i alt administreres op til tre injektioner per øje, hvis der er

tegn på sygdomsaktivitet. I det kliniske forsøg modtog de fleste patienter (78 %) en injektion per øje.

Administration af mere end 3 injektioner per øje er ikke blevet undersøgt. Intervallet mellem to doser

injiceret i samme øje bør være mindst 4 uger.

Specielle populationer

Leverinsufficiens

Lucentis er ikke undersøgt hos patienter med leverinsufficiens. Specielle hensyn er imidlertid ikke

nødvendige hos denne population.

Nyreinsufficiens

Der er ikke behov for dosisjustering hos patienter med nyreinsufficiens (se pkt. 5.2).

Ældre

Dosisjustering er ikke påkrævet hos ældre. Der er begrænset erfaring med DME-patienter ældre end

75 år.

Pædiatrisk population

Lucentis’ sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år for andre indikationer end præmatur

retinopati, er ikke klarlagt. De foreliggende data for unge patienter i alderen 12 til 17 år med

synsnedsættelse grundet CNV er beskrevet i pkt. 5.1, men det er ikke muligt at anbefale en dosering.

Administration

Engangshætteglas kun til intravitreal anvendelse.

Da volumet indeholdt i hætteglasset (0,23 ml) er større end den anbefalede dosis (0,05 ml for voksne

og 0,02 ml for præmature spædbørn), skal en del af volumet indeholdt i hætteglasset kasseres inden

administration.

Lucentis skal inspiceres visuelt for partikler og misfarvning før administration.

For information om tilberedning af Lucentis, se pkt. 6.6.

Injektionsproceduren skal udføres under aseptiske forhold, hvilket omfatter brug af kirurgisk

hånddesinfektion, sterile handsker, et sterilt afdækningsstykke og et sterilt øjenlågsspekel (eller

tilsvarende) og mulighed for steril paracentese (hvis påkrævet). Patientens anamnese mht.

overfølsomhedsreaktioner skal vurderes omhyggeligt før udførelse af den intravitreale procedure (se

pkt. 4.4). Hensigtsmæssig anæstesi og et bredspektret topisk mikrobicid til desinficering af periokulær

hud, øjenlåg og okulær overflade skal administreres før injektionen i henhold til lokal praksis.

Voksne

Hos voksne skal injektionskanylen føres ind 3,5-4,0 mm posteriort for limbus i corpus vitreum-hulen,

idet den horisontale meridian undgås, og der sigtes mod øjeæblets centrum. Herefter indsprøjtes

injektionsvolumenet på 0,05 ml. Stedet på sklera skal roteres ved efterfølgende injektioner.

Pædiatrisk population

Ved behandling af præmature spædbørn skal sprøjten til lavt volumen og høj nøjagtighed samt

injektionsnålen (30G x ½″) fra VISURE-sættet anvendes (se også pkt. 6.6).

Hos præmature spædbørn skal injektionsnålen føres ind i øjet 1,0 til 2,0 mm posteriort for limbus, idet

nålen rettes mod synsnerven. Herefter indsprøjtes injektionsvolumen på 0,02 ml.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Patienter med aktive eller mistænkte okulære eller periokulære infektioner.

Patienter med aktiv svær intraokulær inflammation.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Intravitreale injektions-relaterede reaktioner

Intravitreale injektioner, herunder injektioner med Lucentis, er blevet sat i forbindelse med

endoftalmit, intraokulær inflammation, rhegmatogen nethindeløsning, nethinderift og iatrogen

traumatisk katarakt (se pkt. 4.8). Der skal altid anvendes korrekt aseptisk injektionsteknik ved

indgivelse af Lucentis. Desuden skal patienterne monitoreres i ugen efter injektionen for at muliggøre

tidlig behandling, hvis der skulle forekomme en infektion. Patienterne skal instrueres i ufortøvet at

indberette alle symptomer, der tyder på endoftalmit eller en eller flere af ovennævnte hændelser.

Stigning i intraokulært tryk

Hos voksne er der set forbigående stigning i det intraokulære tryk (IOP) inden for 60 minutter efter

injektion af Lucentis. Vedvarende forhøjet IOP er også set (se pkt. 4.8). Både intraokulært tryk og

perfusionen af synsnervepapillen skal monitoreres og behandles på behørig vis.

Patienter bør informeres om symptomerne på disse potentielle bivirkninger, og instrueres i at

informere deres læge, hvis de udvikler symptomer såsom øjensmerter eller øget utilpashed, forværring

af røde øjne, sløret eller nedsat syn, et øget antal små partikler i deres synsfelt eller øget lysfølsomhed

(se pkt. 4.8).

Bilateral behandling

Begrænsede data om bilateral anvendelse af Lucentis (inklusive administration samme dag) tyder ikke

på en øget risiko for systemiske bivirkninger sammenlignet med unilateral behandling.

Immunogenicitet

Der er risiko for immunogenicitet ved brug af Lucentis. Da der muligvis er øget systemisk

eksponering hos patienter med DME, kan en øget risiko for overfølsomhedsreaktioner hos disse

patienter ikke udelukkes. Patienterne bør også instrueres i at rapportere de tilfælde, hvor en intraokular

inflammation forværres. Dette kan være et klinisk tegn på intraokulær antistofdannelse.

Samtidig brug af andre anti-VEGF (vaskulær endotelial vækstfaktor)

Lucentis bør ikke administreres samtidig med andre anti-VEGF lægemidler (systemisk eller okulært).

Tilbageholdelse af Lucentis hos voksne

Dosis bør tilbageholdes, og behandlingen bør ikke genoptages tidligere end den næste fastsatte

behandling, i følgende tilfælde:

Et fald i bedst korrigeret synsskarphed (BCVA) af ≥30 bogstaver sammenlignet med den sidste

bestemmelse af synsskarphed;

Et intraokulært tryk ≥30 mmHg;

En nethinderift;

En subretinal blødning der omfatter centret af fovea, eller hvis størrelsen af blødningen er

≥50 % af det totale læsionsareal;

Udførte eller planlagte intraokulære operationer inden for de foregående eller næste 28 dage.

Rifter i pigmentepitelcellelaget i retina

Risikofaktorer forbundet med udvikling af en rift i pigmentepitelcellelaget i retina efter anti-VEGF-

behandling for våd AMD og muligvis også andre former for CNV inkluderer en stor/eller høj retinal

pigmentepitelløsning. Ved opstart af ranibizumab-behandling bør der udvises forsigtighed hos

patienter med disse risikofaktorer for rifter i pigmentepitelcellelaget i retina.

Rhegmatogen nethindeløsning eller maculært hul hos voksne

Behandlingen bør afbrydes hos individer med rhegmatogen nethindeløsning eller maculært hul i

stadium 3 eller 4.

Pædiatrisk population

Advarsler og forsigtighedsregler for voksne er også gældende for præmature spædbørn med ROP.

Langtidssikkerhed hos præmature spædbørn med ROP er blevet undersøgt i 2 år i RAINBOW-

forlængelsesforsøget og viste ingen nye sikkerhedssignaler. Sikkerhedsprofilen for præmature

spædbørn er ikke klarlagt ud over 2 år.

Populationer med begrænset data

Der er kun begrænset erfaring med behandlingen af patienter med DME, som skyldes type I-diabetes.

Lucentis er ikke blevet undersøgt hos patienter, der tidligere har fået intravitreale injektioner, hos

patienter med aktive systemiske infektioner eller hos patienter med samtidig øjensygdom såsom

nethindeløsning eller makulært hul. Der er begrænset erfaring med Lucentis-behandling hos diabetiske

patienter med HbA1c over 108 mmol/mol (12 %) og ingen erfaring hos patienter med ukontrolleret

hypertension. Lægen bør tage denne manglende dokumentation i betragtning, ved behandling hos

disse patienter.

Der er utilstrækkelige data til at kunne konkludere på effekten af Lucentis hos patienter med RVO,

som har irreversibelt, iskæmisk synstab.

Der er begrænsede data vedrørende effekten af Lucentis hos patienter med PM, der tidligere har fået

fotodynamisk terapi med verteporfin (vPDT) uden succes. Derudover er der, på trods af, at der er set

en konsistent effekt hos patienter med subfoveale og jukstafoveale læsioner, utilstrækkelige data til at

konkludere på Lucentis effekt hos patienter med PM, der har ekstrafoveale læsioner.

Systemiske bivirkninger efter intravitreal anvendelse

Systemiske bivirkninger, herunder ikke-okulære blødninger og arterielle tromboemboliske hændelser,

er blevet rapporteret efter intravitreal injektion af VEGF-hæmmere.

Der er begrænsede sikkerhedsdata vedrørende behandling af patienter med henholdsvis DME,

maculaødem som følge af RVO og CNV som følge af PM, der tidligere har haft apopleksi eller

transitorisk cerebral iskæmi (TCI). Der skal udvises forsigtighed ved behandling af sådanne patienter

(se pkt. 4.8).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført formelle interaktionsstudier.

For supplerende anvendelse af fotodynamisk terapi (PDT) med verteporfin og Lucentis ved våd AMD

og PM, se pkt. 5.1.

For supplerende anvendelse af laserbehandling og Lucentis ved DME og BRVO, se pkt. 4.2 og 5.1.

I kliniske studier vedrørende behandling af nedsat syn grundet DME var resultatet med hensyn til

synsskarphed eller central retinadelfelttykkelse (CSFT) hos patienter, der blev behandlet med

Lucentis, ikke påvirket af samtidig behandling med thiazolidindioner.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført interaktionsstudier.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/kontraception til kvinder

Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception under behandlingen.

Graviditet

Der er ingen data fra anvendelse af ranibizumab til gravide kvinder. Studier på cynomolgusaber

indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger hvad angår graviditet eller

embryonal/føtal udvikling (se pkt. 5.3). Den systemiske eksponering for ranibizumab er meget lille

efter okulær indgivelse, men på grund at dets virkningsmekanisme skal ranibizumab betragtes som

potentielt teratogent og embryo-/føtotoksisk. Ranibizumab må derfor ikke anvendes under graviditet,

medmindre den forventede fordel ved behandlingen opvejer den potentielle risiko for fosteret.

Kvinder, der ønsker at blive gravide, og som er blevet behandlet med ranibizumab, anbefales at vente i

mindst 3 måneder efter den sidste behandling, før barnet undfanges.

Amning

Det er ukendt, om Lucentis udskilles i human mælk. Amning frarådes under behandling med Lucentis.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data vedrørende fertilitet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Behandlingsproceduren kan fremkalde midlertidige synsforstyrrelser, som kan påvirke evnen til at

føre bil eller betjene maskiner (se pkt. 4.8). Patienter, som får disse symptomer, må ikke føre bil eller

betjene maskiner, før disse midlertidige synsforstyrrelser aftager.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over bivirkninger

Størstedelen af bivirkninger, som er rapporteret efter behandling med Lucentis, er relateret til den

intravitreale injektionsprocedure.

De hyppigst forekommende okulære bivirkninger efter behandling med Lucentis er: øjensmerter,

okulær hyperæmi, øget intraokulært tryk, vitrit, corpus vitreum-løsning, nethindeblødning,

synsforstyrrelser, mouches volantes, konjunktival blødning, øjenirritation, fornemmelse af

fremmedlegeme i øjnene, øget tåreflåd, blepharitis, tørt øje og øjenkløe.

De hyppigst rapporterede non-okulære bivirkninger er hovedpine, nasofaryngitis og artralgi.

Mindre hyppigt rapporterede, men mere alvorlige, bivirkninger omfatter endoftalmit, blindhed,

nethindeløsning, nethinderift og iatrogen traumatisk katarakt (se pkt. 4.4).

Bivirkninger efter administration af Lucentis i kliniske forsøg er beskrevet i tabellen nedenfor.

Skematisk oversigt over bivirkninger

Bivirkningerne er opført efter organsystemklasse og hyppighed: meget almindelig (≥1/10), almindelig

(≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget

sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget almindelig

Nasofaryngitis

Almindelig

Urinvejsinfektion*

Blod og lymfesystem

Almindelig

Anæmi

Immunsystemet

Almindelig

Overfølsomhed

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Angst

Nervesystemet

Meget almindelig

Hovedpine

Øjne

Meget almindelig

Vitrit, corpus vitreum-løsning, nethindeblødning,

synsforstyrelse, øjensmerter, mouches volantes, konjunktival

blødning, øjenirritation, fornemmelse af fremmedlegeme i

øjnene, øget tåreflod, blefarit, tørt øje, okulær hyperæmi,

øjenkløe.

Almindelig

Nethindedegeneration, nethindesygdom, nethindeløsning,

retinarift, retinal pigmentepitelløsning, retinal pigmentepitelrift,

nedsat syn, corpus vitreum blødning, corpus vitreum-sygdom,

uveit, irit, iridocyklit, katarakt, nukleær katarakt, opacifikation af

bageste kapsel, punktformet keratit, hornhindeabrasion, lysvej i

forreste kammer, sløret syn, blødninger ved injektionsstedet,

øjen blødninger, konjunctivitis, allergisk konjunctivitis, øjenflåd,

lysfornemmelser som flimren, fotofobi, okulært ubehag,

øjenlågsødem,øjenlågsirritation, øjenlågssmerter, konjunktival

hyperæmi.

Ikke almindelig

Blindhed, endophthalmitis, hypopyon, hyphaema, keratopati, iris

adhæsion, hornhindeaflejring, cornea ødem, striae corneae,

smerter ved injektionsstedet, irritation ved injektionsstedet,

abnorm følelse i øjet, øjenlågsirritation.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Kvalme

Hud og subkutane væv

Almindelig

Allergiske reaktioner (udslæt, urticaria, pruritus, eksem)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig

Artralgi

Undersøgelser

Meget almindelig

Forhøjet intraokulært tryk

Bivirkninger blev defineret som hændelser (i mindst 0,5 procentpoint af patienter) der forekom ved

en højere frekvens (mindst 2 procentpoint) hos patienter der fik behandling med Lucentis 0,5 mg i

forhold til de patienter, der fik kontrolbehandling (sham eller Verteporfin PDT)

* Kun set hos DME-populationen

Klasse-relaterede bivirkninger

I våd AMD fase III-studierne var den samlede frekvens af ikke-okulære blødninger, en bivirkning som

potentielt er relateret til VEGF (vaskulær endotelial vækstfaktor)-hæmning, let øget hos ranibizumab-

behandlede patienter. Der var imidlertid ikke noget fast mønster blandt de forskellige former for

blødning. Der er en teoretisk risiko for arterielle tromboemboliske hændelser inklusive apopleksi og

myokardieinfarkt ved intravitreal anvendelse af VEGF-hæmmere. Der blev observeret en lav

forekomst af arterielle tromboemboliske tilfælde i de kliniske studier med Lucentis hos patienter med

AMD, DME. PDR, RVO og CNV, og der var ingen større forskel mellem de grupper, der blev

behandlet med ranibizumab, og kontrolgrupperne.

Pædiatrisk population

Sikkerheden af Lucentis 0,2 mg blev undersøgt i et 6 måneders klinisk forsøg (RAINBOW), som

inkluderede 73 præmature spædbørn med ROP behandlet med ranibizumab 0,2 mg (se pkt. 5.1). De

okulære bivirkninger, som blev rapporteret for flere end én patient behandlet med ranibizumab 0,2 mg,

var nethindeblødning og konjunktival blødning. De non-okulære bivirkninger, som blev rapporteret

for flere end én patient behandlet med ranibizumab 0,2 mg, var nasofaryngitis, anæmi, hoste,

urinvejsinfektion og allergiske reaktioner. Bivirkninger klarlagt for de voksne indikationer er anset

som værende gældende for præmature spædbørn på trods af, at de ikke alle blev observeret i

RAINBOW-forsøget. Langtidssikkerhed hos præmature spædbørn med ROP er blevet undersøgt i 2 år

i RAINBOW-forlængelsesforsøget og viste ingen nye sikkerhedssignaler. Sikkerhedsprofilen for

præmature spædbørn er ikke klarlagt ud over 2 år.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør løbende

overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale anmodes om at

indberette alle formodede bivirkninger via det nationale rapporteringssystem anført i Appendiks V.

4.9

Overdosering

Tilfælde af overdosis givet ved uheld er blevet indberettet fra de kliniske studier i våd AMD og fra

post-marketing data. De hændelser, som var mest forbundet med disse tilfælde var stigning i det

intraokulære tryk, forbigående synstab, nedsat synsskarphed, cornea ødem, smerte i cornea og

øjensmerter. Hvis en overdosis forekommer, skal det intraokulære tryk monitoreres og behandles, i

fald den behandlende læge skønner det nødvendigt.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: Oftalmologika, antineovaskulære midler, ATC-kode: S01LA04

Virkningsmekanisme

Ranibizumab er et humaniseret rekombinant monoklonalt antistoffragment rettet mod human vaskulær

endotelial vækstfaktor A (VEGF-A). Det binder sig med høj affinitet til isoformer af VEGF-A (f.eks.

VEGF

, VEGF

og VEGF

), hvorved det forhindrer binding af VEGF-A til dets receptorer

VEGFR-1 og VEGFR-2. Binding af VEGF-A til dets receptorer medfører endotelial celleproliferation

og neovaskularisation samt vaskulær lækage, som alt sammen menes at bidrage til progressionen af

den neovaskulære form af aldersrelateret maculadegeneration, patologisk myopi og CNV eller til

synsnedsættelse forårsaget af enten diabetisk maculaødem eller maculaødem som følge af RVO hos

voksne og præmatur retinopati hos præmature spædbørn.

Klinisk virkning og sikkerhed

Behandling af våd AMD

Den kliniske sikkerhed og effekt af Lucentis ved våd AMD er blevet vurderet i tre randomiserede,

dobbeltblinde, sham- eller aktivt kontrollerede studier af 24 måneders varighed hos patienter med

neovaskulær AMD. I alt 1.323 patienter (879 aktiv og 444 kontrol) blev indrulleret i disse studier.

I studie FVF2598g (MARINA) blev 716 patienter med minimalt klassiske eller okkulte og ingen

klassiske læsioner randomiseret i forholdet 1:1:1 til at få månedlige injektioner af Lucentis 0,3 mg,

Lucentis 0,5 mg eller sham.

I studie FVF2587g (ANCHOR) blev 423 patienter med overvejende klassiske CNV-læsioner

randomiseret i forholdet 1:1:1 til at få Lucentis 0,3 mg månedligt, Lucentis 0,5 mg månedligt eller

verteporfin-PDT (ved

baseline

og hver 3. måned derefter, hvis fluorescensangiografi viste persistens

eller recidiv af vaskulær lækage).

De vigtigste resultater er sammenfattet i Tabel 1 og Figur 1.

Tabel 1

Resultater efter måned 12 og måned 24 i studie FVF2598g (MARINA) og FVF2587g

(ANCHOR)

FVF2598g (MARINA)

FVF2587g (ANCHOR)

Resultatmålemetode

Måned

Sham

(n=238)

Lucentis

0,5 mg

(n=240)

Verteporfin-

(n=143)

Lucentis

0,5 mg

(n=140)

Tab af <15 bogstaver i

synsskarphed

(Synsbevarelse, primært

endepunkt)

Måned 12

62 %

95 %

64 %

96 %

Måned 24

53 %

90 %

66 %

90 %

Gevinst på ≥15 bogstaver i

synsskarphed (%)

Måned 12

34 %

40 %

Måned 24

33 %

41 %

Middelændring i synsskarphed

(bogstaver) (SD)

Måned 12

-10,5 (16,6)

+7,2 (14,4)

-9,5 (16,4)

+11,3 (14,6)

Måned 24

-14,9 (18,7)

+6,6 (16,5)

-9,8 (17,6)

+10,7 (16,5)

p<0,01