Vionate
Primær information
- Handelsnavn:
- Vionate 5 mg filmovertrukne tabletter
- Aktiv bestanddel:
- Risedronatnatriumhemipentahydrat
- Tilgængelig fra:
- Mylan AB
- ATC-kode:
- M05BA07
- INN (International Name):
- Risedronatnatriumhemipentahydrat
- Dosering:
- 5 mg
- Lægemiddelform:
- filmovertrukne tabletter
- Brugt til:
- Mennesker
- Medicin typen:
- Allopatiske stof
Dokumenter
- for sundhedspersonale:
- Produktresumé
-
- for den brede offentlighed:
- Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.
Anmode informationsbrochure for offentligheden.
Lokation
- Fås i:
-
Danmark
- Sprog:
- dansk
Andre oplysninger
Status
- Kilde:
- Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
- Autorisationsnummer:
- 41890
- Sidste ændring:
- 01-02-2018
Produktresumé: dosering, interaktioner, bivirkninger
22. august 2017
PRODUKTRESUMÉ
for
Vionate, filmovertrukne tabletter 5 mg
0.
D.SP.NR.
25402
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Vionate
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg risedronatnatrium (svarende til 4,64 mg
risedronatsyre).
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 0,57 mg
lactose.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Filmovertrukne tabletter
Hvid, rund, bikonveks, filmovertrukket tablet med en diameter på 6,1 mm, en tykkelse på
2,6 mm.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Behandling af postmenopausal osteoporose til reduktion af risikoen for vertebrale
frakturer. Behandling af etableret postmenopausal osteoporose til reduktion af risikoen for
hoftefrakturer. Forebyggelse af osteoporose hos postmenopausale kvinder med øget risiko
for osteoporose (se pkt. 5.1). Opretholdelse eller forøgelse af knoglemassen hos
postmenopausale kvinder, som er i systemisk langtidsbehandling (mere end 3 måneder)
med kortikosteroider i doser ≥ 7,5 mg/dag prednison eller tilsvarende.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Den anbefalede daglige dosis til voksne er en tablet à 5 mg peroralt.
41890_spc.doc
Side 1 af 11
Optagelsen af risedronatnatrium påvirkes af samtidig fødeindtagelse. For at sikre
tilstrækkelig optagelse skal patienten derfor indtage Vionate:
Før morgenmaden: Mindst 30 minutter før dagens første måltid, andre lægemidler
eller drikke (bortset fra almindeligt vand).
Hvis indtagelse før morgenmaden ikke er praktisk for patienten, kan Vionate tages
mellem to måltider eller om aftenen på samme tidspunkt hver dag under streng
overholdelse af nedenstående retningslinjer for at sikre, at Vionate tages fastende:
Mellem to måltider: Vionate skal tages mindst 2 timer før og mindst 2 timer efter
indtagelse af føde, andre lægemidler eller drikke (bortset fra almindeligt vand).
Om aftenen: Vionate skal tages mindst 2 timer efter dagens sidste måltid, andre
lægemidler eller drikke (bortset fra almindeligt vand). Vionate skal tages mindst 30
minutter før sengetid.
Hvis en dosis glemmes, kan Vionate tages før morgenmaden, mellem to måltider eller om
aftenen i henhold til ovenstående retningslinjer.
Tabletten skal sluges hel og må ikke suges eller tygges. For at lette passagen af tabletten til
ventriklen skal Vionate indtages i oprejst stilling (stående eller siddende) og skylles ned
med et glas almindeligt vand (≥ 120 ml). Patienten må ikke ligge ned i mindst 30 minutter
efter indtagelse af tabletten (se pkt. 4.4).
Supplerende behandling med calcium og D-vitamin bør overvejes, hvis indtagelsen af disse
med kosten er utilstrækkelig.
Ældre
Dosisjustering er ikke nødvendig, eftersom biotilgængelighed, fordeling og elimination var
den samme hos ældre (> 60 år) som hos yngre forsøgspersoner.
Nedsat nyrefunktion
Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.
Brugen af risedronatnatrium er kontraindiceret hos patienter med svær nedsat nyrefunktion
(kreatininclearance under 30 ml/min) (se pkt. 4.3 og 5.2).
Pædiatrisk population
Risedronatnatrium bør ikke anvendes til børn under 18 år på grund af manglende
oplysninger om sikkerhed og virkning (se også pkt. 5.1).
Den optimale varighed af bisphosphonatbehandling ved osteoporose er ikke fastlagt.
Behovet for fortsat behandling skal revurderes regelmæssigt, baseret på fordele og mulige
risici af Vionate for den enkelte patient, især efter anvendelse i 5 år eller mere.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført
i pkt. 6.1.
Hypocalcæmi (se pkt. 4.4).
Graviditet og amning.
Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).
41890_spc.doc
Side 2 af 11
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Fødevarer, drikkevarer (bortset fra almindeligt vand) og lægemidler indeholdende
polyvalente kationer (f.eks. calcium, magnesium, jern og aluminium) påvirker optagelsen
af bisfosfonater og må ikke indtages samtidig med Vionate (se pkt. 4.5). For at opnå den
tilstræbte effekt er det nødvendigt at følge doseringsvejledningen nøje (se pkt. 4.2).
Effekten af bisfosfonater til behandling af postmenopausal osteoporose er relateret til
tilstedeværelsen af lav knoglemineraldensitet (BMD T-score på ≤ –2,5 SD ved hofte eller
columna lumbalis) og/eller hyppige frakturer.
Høj alder eller kliniske risikofaktorer for fraktur alene er ikke tilstrækkelig grund til at
iværksætte behandling af osteoporose med et bisfosfonat. Data vedrørende effekten af
bisfosfonater, herunder risedronatnatrium til de noget ældre kvinder (> 80 år), er
begrænsede (se pkt. 5.1).
Bisfosfonater har været forbundet med øsofagitis, gastritis, oesophagale ulcerationer og
gastroduodenale ulcerationer. Der bør derfor udvises forsigtighed:
hos patienter med kendte øsofagussygdomme, som kan forsinke den øsofageale
passage eller tømning, f.eks. striktur eller akalasi.
hos patienter, som ikke er i stand til at holde sig i oprejst stilling i mindst 30
minutter efter indtagelse af tabletten.
hos patienter, der har aktive, eller for nyligt har haft oesophagus eller øvre
gastrointestinale problemer (herunder kendt Barrett’s oesophagus).
Ved ordination af præparatet skal lægen understrege over for patienten, at det er vigtigt at
overholde præparatets doseringsvejledning og være opmærksom på tegn eller symptomer
på eventuelle øsofageale reaktioner. Derudover skal patienten have besked på straks at
søge læge, hvis der opstår symptomer på øsofageal irritation, f.eks. dysfagi, synkesmerter,
retrosternale smerter eller forekomst af eller forværret halsbrand.
Hypocalcæmi skal behandles, før behandlingen med risedronatnatrium iværksættes. Andre
forstyrrelser af knogle- og mineralomsætningen (f.eks. paratyreoideadysfunktion, D-
hypovitaminose) skal behandles samtidig med iværksættelse af behandling med
risedronatnatrium.
Der er rapporteret osteonekrose af øregangen med bisfosfonater, hovedsageligt i
forbindelse med langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for osteonekrose af øregangen
inkluderer steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer som infektioner eller
traumer. Muligheden for osteonekrose af øregangen skal overvejes hos patienter, der får
behandling med bisfosfonater, og som udviser øresymptomer, herunder kroniske
øreinfektioner.
Osteonekrose i kæben, sædvanligvis i forbindelse med tandudtrækning og/eller lokal
infektion (inklusive osteomyelitis), er rapporteret hos patienter i cancerbehandling, som
primært har omfattet intravenøs indgift af bisfosfonater. Mange af disse patienter fik
samtidig også kemoterapi og kortikosteroider. Osteonekrose i kæben er også rapporteret
hos osteoporosepatienter i behandling med orale bisfosfonater.
En tandlægeundersøgelse med passende forebyggende tandbehandling bør overvejes, før
behandling med bisfosfonater iværksættes hos patienter med ledsagende risikofaktorer
(f.eks. cancer, kemoterapi, strålebehandling, kortikosteroider, dårlig mundhygiejne).
41890_spc.doc
Side 3 af 11
Under behandling bør disse patienter så vidt muligt undgå operative tandindgreb. Hos
patienter, der udvikler osteonekrose i kæben under behandling med bisfosfonater, kan
tandoperationer forværre tilstanden. Der findes ingen tilgængelige data, der antyder,
hvorvidt ophør af behandlingen med bisfosfonater reducerer risikoen for osteonekrose i
kæben hos patienter med behov for tandindgreb.
Den behandlende læges kliniske bedømmelse bør vejlede behandlingsforløbet for hver
patient baseret på individuel vurdering af fordele/risici.
Atypiske frakturer på femur
Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved
bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse
transverse eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige
under trochanter minor til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer
efter minimalt eller intet traume, men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med
tilhørende billedmæssige karakteristika af stressfrakturer, uger til måneder før den
komplette femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte bilaterale. Derfor bør den
kontralaterale femur undersøges hos patienter, som behandles med bisphosphonater, og
som har pådraget sig en fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer er også
blevet rapporteret. Det bør overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med
mistanke om atypisk femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret
på en individuel benefit/risk-vurdering.
Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under
bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal
evalueres for en ufuldstændig femurfraktur.
Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med en arvelig
galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)
eller glucose/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
Der er ikke gennemført formelle interaktionsstudier. Imidlertid blev der ikke fundet klinisk
relevante interaktioner med andre lægemidler under de kliniske forsøg. I fase III-
osteoporoseforsøg med risedronatnatrium blev det rapporteret, at 33 % og 45 % af
patienterne brugte henholdsvis acetylsalicylsyre eller NSAID.
Hvis det anses for relevant, kan risedronatnatrium anvendes samtidig med østrogentilskud.
Mad, drikke (bortset fra postevand) og samtidig indtagelse af lægemidler indeholdende
polyvalente kationer (f.eks. calcium, magnesium, jern og aluminium) hæmmer optagelsen
af risedronatnatrium (se pkt. 4.4).
Risedronatnatrium metaboliseres ikke systemisk, inducerer ikke cytokrom P450-enzymer
og har en lav proteinbinding.
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Data for anvendelse af risedronatnatrium til gravide er utilstrækkelige. Dyreforsøg har
påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke.
41890_spc.doc
Side 4 af 11
Amning
Dyreforsøg tyder på, at der udskilles en lille mængde risedronatnatrium i brystmælk.
Risedronatnatrium må ikke anvendes under graviditet eller amning.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Påvirkning af evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner er ikke observeret.
4.8
Bivirkninger
Risedronat er undersøgt i kliniske fase III-forsøg hos mere end 15.000 patienter.
Hovedparten af de bivirkninger, der blev observeret i kliniske forsøg, var lette til moderate
og krævede sædvanligvis ikke ophør af behandlingen.
De bivirkninger, der blev rapporteret i kliniske fase III-forsøg hos postmenopausale
kvinder med osteoporose, som blev behandlet i op til 36 måneder med risedronat 5 mg/dag
(n = 5.020) eller placebo (n = 5.048), og som blev anset for at have mulig eller sandsynlig
årsagssammenhæng med risedronat, anføres nedenfor med anvendelse af følgende
definitioner (incidenser over for placebo vises i parentes):
Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100, <1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000,
< 1/100), sjælden (≥ 1/10.000, <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000).
Nervesystemet:
Almindelig:
Hovedpine (1,8 % over for 1,4 %).
Øjne:
Ikke almindelig:
Iritis.*
Mave-tarm-kanalen:
Almindelig:
Forstoppelse (5,0 % over for 4,8 %), dyspepsi (4,5 % over
for 4,1 %), kvalme (4,3 % over for 4,0 %), mavesmerter
(3,5 % over for 3,3 %), diarré (3,0 % over for 2,7 %).
Ikke almindelig:
Gastritis (0,9 % over for 0,7 %), øsofagitis (0,9 % over for
0,9 %), dysfagi (0,4 % over for 0,2 %), duodenitis (0,2 %
over for 0,1 %), ulcus oesophagi (0,2 % over for 0,2 %)
Sjælden:
Glossitis (< 0,1 % over for 0,1 %), øsofageal striktur
(< 0,1 % over for 0,0 %).
Knogler, led, muskler og bindevæv:
Almindelig:
Muskuloskeletale smerter (2,1 % over for 1,9 %).
Meget sjælden:
Osteonekrose af øregangen (klasse-bivirkning for
bisfosfonater)
Undersøgelser:
Sjælden:
Anormale leverfunktionstest.*
* Ingen relevante forekomster fra fase III-osteoporoseforsøg, frekvens baseret på
observation af bivirkninger/laboratoriefund/fund ved reeksponering i tidligere kliniske
forsøg.
41890_spc.doc
Side 5 af 11
Laboratoriefund:
Tidlig, forbigående, asymptomatisk og let fald i serumcalcium- og fosfatniveauer er
observeret hos enkelte patienter.
Følgende yderligere bivirkninger er rapporteret ved brug efter markedsføring (frekvens
ikke kendt):
Øjne:
Iritis, uveitis.
Knogler, led, muskler og bindevæv:
Osteonekrose i kæben.
Hud og subkutane væv:
Overfølsomhed og hudreaktioner, herunder angioødem, generaliseret udslæt, urticaria,
bulløse hudreaktioner og leukocytoklastisk vaskulitis, i nogle tilfælde svære inklusive
isolerede rapporteringer med Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.
Hårtab.
Immunsystemet:
Anafylaktiske reaktioner.
Lever og galdeveje:
Alvorlige leversygdomme. I de fleste rapporterede tilfælde blev patienterne også behandlet
med andre produkter, kendt for at være skyld i lever sygdomme.
Efter markedsføringen er følgende bivirkninger blevet rapporteret (hyppighed sjælden):
Atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer (bisphosphonat klassevirkningen).
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Der findes ingen specifikke oplysninger om behandling af overdosering med
risedronatnatrium.
Der kan forventes fald i serumcalcium efter betydelig overdosering. Nogle af disse
patienter kan få tegn og symptomer på hypocalcæmi.
Mælk eller antacida, der indeholder magnesium, calcium eller aluminium, bør gives for at
binde risedronat og dermed reducere optagelsen af risedronatnatrium. I tilfælde af
41890_spc.doc
Side 6 af 11
betydelig overdosering kan ventrikelskylning overvejes for at fjerne ikke-absorberet
risedronatnatrium.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: M 05 BA 07. Bisphosphonater.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Risedronatnatrium er et pyridinylbisfosfonat, der binder til knoglehydroxyapatit og
hæmmer osteoklastmedieret knogleresorption. Knogleomsætningen reduceres, mens
osteoblastaktiviteten og knoglemineraliseringen bevares. I prækliniske forsøg udviste
risedronatnatrium kraftig antiosteoklastisk og antiresorptiv aktivitet med dosisafhængig
øgning af knoglemassen og den biomekaniske skeletale styrke. Risedronatnatriums
aktivitet blev bekræftet ved måling af biokemiske markører for knogleomsætningen i
farmakodynamiske og kliniske forsøg. Fald i biokemiske markører for knogleomsætning
blev observeret inden for 1 måned og nåede maksimum i løbet af 3-6 måneder.
Behandling og forebyggelse af postmenopausal osteoporose
Forskellige risikofaktorer såsom lav knoglemasse, lav knoglemineraldensitet, tidlig
menopause, rygning og osteoporose i familien kan associeres med postmenopausal
osteoporose. Den kliniske konsekvens af osteoporose er frakturer. Risikoen for frakturer
øges med antallet af risikofaktorer.
Det kliniske program omfattede en undersøgelse af effekten af risedronatnatrium på
risikoen for hoftefrakturer og vertebrale frakturer og omfattede både tidlige og sene
postmenopausale kvinder med og uden frakturer. Der blev givet daglige doser på 2,5 mg
og 5 mg, og samtlige grupper, herunder også kontrolgrupperne, fik calcium og D-vitamin
(hvis niveauet var lavt ved forsøgsopstart). Den absolutte og relative risiko for nye
vertebrale frakturer og hoftefrakturer blev estimeret ved anvendelse af en ”tid til første
fraktur”-analyse.
To placebokontrollerede forsøg (n = 3.661) omfattede postmenopausale kvinder
under 85 år med vertebrale frakturer ved behandlingsstart. Risedronatnatrium 5 mg
daglig i 3 år reducerede risikoen for nye vertebrale frakturer i forhold til
kontrolgruppen. Hos kvinder med mindst to eller mindst en vertebral fraktur var den
relative risikoreduktion henholdsvis 49 % og 41 % (incidensen af nye vertebrale
frakturer var henholdsvis 18,1 % og 11,3 % med risedronatnatrium og henholdsvis
29,0 % og 16,3 % med placebo). Effekten af behandlingen var synlig allerede i
slutningen af det første behandlingsår. Den gavnlige effekt sås også hos kvinder med
multiple frakturer ved behandlingsstart. Risedronatnatrium 5 mg daglig reducerede
også den årlige højdereduktion sammenlignet med kontrolgruppen.
Yderligere to placebokontrollerede forsøg omfattede postmenopausale kvinder over
70 år med eller uden vertebral fraktur ved behandlingsstart. Der blev inkluderet
kvinder på 70-79 år med en T-score på < –3 SD (fremstillers interval, dvs. –2,5 SD
med NHANES III) for collum femoris-BMD og mindst en yderligere risikofaktor.
Kvinder ≥ 80 år kunne inkluderes, hvis de havde mindst en ikke-skeletrelateret
41890_spc.doc
Side 7 af 11
risikofaktor for hoftefraktur eller lav knoglemineraldensitet ved collum femoris.
Statistisk signifikans for effekten af risedronatnatrium over for placebo opnås kun, når
de to behandlingsgrupper 2,5 mg og 5 mg puljes. Følgende resultater er kun baseret på
en a posteriori-analyse af undergrupper defineret gennem klinisk praksis og aktuelle
definitioner af osteoporose:
I undergruppen omfattende patienter med en T-score på < –2,5 SD (NHANES III)
for collum femoris-BMD og mindst en vertebral fraktur ved behandlingsstart
reducerede risedronatnatrium indgivet i 3 år risikoen for hoftefraktur med 46 % i
forhold til kontrolgruppen (incidensen af hoftefraktur var 3,8 % i kombinerede
risedronatnatrium 2,5 mg- og 5 mg-grupper og 7,4 % for placebo).
Data tyder på, at en mere begrænset beskyttelse end dette kan ses hos de noget
ældre kvinder (> 80 år). Dette kan skyldes, at ikke-skeletrelaterede faktorer bliver
vigtigere for hoftefrakturer med alderen. I disse forsøg viste data analyseret som et
sekundært effektmål en reduktion af risikoen for nye vertebrale frakturer hos
patienter med lav collum femoris-BMD uden vertebrale frakturer og hos patienter
med lav collum femoris-BMD med eller uden vertebrale frakturer.
Risedronatnatrium 5 mg daglig i 3 år øgede knoglemineraldensiteten i forhold til
kontrolgruppen ved columna lumbalis, collum femoris, trochanter og håndled og
forebyggede knogletab fra corpus radii.
I en 1-års opfølgning uden behandling efter 3 års behandling med
risedronatnatrium 5 mg daglig sås en hurtig tilbagegang af risedronatnatriums
hæmmende effekt på knogleomsætningshastigheden.
Hos postmenopausale kvinder, som fik østrogen, øgede risedronatnatrium 5 mg
daglig kun knoglemineraldensiteten ved collum femoris og corpus radii
sammenlignet med østrogen alene.
Knoglebiopsier fra postmenopausale kvinder, der blev behandlet med
risedronatnatrium 5 mg daglig i 2-3 år, viste en forventet moderat reduktion af
knogleomsætningen. Knogle dannet under behandling med risedronatnatrium
havde normal lamelstruktur og knoglemineralisering. Disse data sammenholdt
med nedsættelsen af incidensen af osteoporoserelaterede vertebrale frakturer hos
kvinder med osteoporose synes ikke at vise nogen skadelig effekt på
knoglekvaliteten.
Endoskopifund hos et antal patienter med en række moderate til svære
gastrointestinale gener i både risedronatnatrium- og kontrolgruppen viste ikke
tegn på behandlingsrelateret gastrisk ulcus, ulcus duodeni eller ulcus oesophagi i
nogen af grupperne, selv om duodenitis var sjældent forekommende i
risedronatnatriumgruppen.
I et forsøg, der sammenlignede indtagelse før morgenmaden og indtagelse på
andre tidspunkter af dagen hos kvinder med postmenopausal osteoporose, var
forøgelsen af columna lumbalis-BMD statistisk højere ved indtagelse før
morgenmaden.
Risedronatnatrium har vist sig overlegen i forhold til placebo ved at øge columna
lumbalis-BMD efter 12 og 24 måneder hos postmenopausale kvinder med
osteopeni.
Kortikosteroidinduceret osteoporose
Det kliniske program omfattede patienter, som havde påbegyndt behandling med
kortikosteroider (≥ 7,5 mg/dag prednison eller tilsvarende) inden for de foregående 3
måneder, eller patienter, som havde taget kortikosteroider i mere end 6 måneder. Resultatet
af disse forsøg viste følgende:
41890_spc.doc
Side 8 af 11
Risedronatnatrium 5 mg daglig i 1 år bevarer eller øger knoglemineraldensiteten ved
columna lumbalis, collum femoris og trochanter sammenlignet med kontrolgruppen.
Risedronatnatrium 5 mg daglig reducerede incidensen af vertebrale frakturer
monitoreret med hensyn til sikkerheden sammenlignet med kontrolgruppen efter 1 år i
puljede forsøg.
Histologisk undersøgelse af knoglebiopsier fra patienter, som tog kortikosteroider og
risedronatnatrium 5 mg daglig, viste ikke tegn på forstyrrelse af
mineraliseringsprocessen.
Pædiatriske patienter
Sikkerheden og virkningen af risedronatnatrium er blevet undersøgt i et tre-årigt studie (et
randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, multicenter, parallelgruppestudie af et
års varighed efterfulgt af to-års open-label-behandling) med pædiatriske patienter i alderen
4-16 år med mild til moderat osteogenesis imperfecta. I dette studie fik patienter, der
vejede 10-30 kg 2,5 mg risedronat dagligt og patienter, der vejede mere end 30 kg fik 5 mg
risedronat dagligt. Efter afslutning af den et-årige, randomiserede, dobbeltblinde,
placebokontrollerede periode blev der påvist en statistisk signifikant stigning i lumbal
BMD i risedronat-gruppen versus placebo-gruppen. Der blev imidlertid observeret en øget
hyppighed på mindst en ny morfometrisk (identificeret via røntgen) vertebral fraktur i
risedronat-gruppen sammenlignet med placebo. I løbet af den et-årige, dobbelblindede
periode var procentdelen af patienter, der rapporterede kliniske frakturer 30,9 % i
risedronatgruppen og 49 % i placebogruppen. I open label-perioden, hvor alle patienter fik
risedronat (måned 12 til måned 36), blev kliniske frakturer rapporteret hos 65,3 % af
patienterne, der initielt var randomiseret til placebogruppen og hos 52,9 % af patienterne,
der initielt var randomiseret til risedronatgruppen. Overordnet set er resultaterne
utilstrækkelige til at understøtte brugen af risedronatnatrium hos pædiatriske patienter med
mild til moderat osteogenesis imperfecta.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Absorption
Absorption efter en oral dosis er relativt hurtig (tmax ~1 time) og afhænger ikke af dosis i
det undersøgte dosisinterval (2,5-30 mg). Tablettens gennemsnitlige orale
biotilgængelighed er 0,63 %, og den falder, når risedronatnatrium indgives sammen med
føde. Biotilgængeligheden er ens hos mænd og kvinder.
Fordeling
Gennemsnitlig steady state-fordelingsvolumen er 6,3 l/kg hos mennesker.
Plasmaproteinbindingen er ca. 24 %.
Biotransformation
Der er ingen tegn på systemisk metabolisering af risedronatnatrium.
Elimination
Omkring halvdelen af den absorberede dosis udskilles med urinen inden for 24 timer, og
85 % af en intravenøs dosis genfindes i urinen efter 28 dage. Den gennemsnitlige renale
clearance er 105 ml/min, og den gennemsnitlige totale clearance er 122 ml/min, hvor
forskellen sandsynligvis kan tilskrives clearance som følge af binding til knoglevæv. Den
renale clearance er ikke afhængig af koncentrationen, og der er et lineært forhold mellem
renal clearance og kreatininclearance. Ikke-absorberet risedronatnatrium udskilles
41890_spc.doc
Side 9 af 11
uomdannet med fæces. Efter oral indgift viser koncentrations-/tidsprofilen tre
eliminationsfaser med en terminal halveringstid på 480 timer.
Særlige populationer
Ældre
Dosisjustering er ikke nødvendig.
Brugere af acetylsalicylsyre/NSAID
Blandt regelmæssige brugere af acetylsalicylsyre eller NSAID (3 eller flere dage pr. uge)
svarede incidensen af øvre gastrointestinale bivirkninger hos patienter behandlet med
risedronat til kontrolgruppen.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
I toksikologiske forsøg med rotter og hunde sås dosisafhængige levertoksiske virkninger af
risedronatnatrium, primært som enzymforhøjelser med histologiske forandringer hos rotter.
Den kliniske relevans af disse fund er ukendt. Testikulær toksicitet sås hos rotter og hunde
ved eksponering, som anses for at være højere end den terapeutiske humane eksponering.
Dosisafhængig forekomst af irritation i de øvre luftveje sås hyppigt hos gnavere. Lignende
virkninger er set med andre bisfosfonater. Virkninger i de nedre luftveje er også set hos
gnavere i langtidsforsøg, men den kliniske betydning af disse fund er uvis. I reproduk-
tionstoksikologiske forsøg med en eksponering tæt på den kliniske eksponering sås
ossifikationsændringer i sternum og/eller kranium hos fostre fra behandlede rotter og
hypokalcæmi og mortalitet hos drægtige hunner, der fik lov til at føde. Der var ingen tegn
på teratogenese ved doser på 3,2 mg/kg/dag hos rotter og 10 mg/kg/dag hos kaniner, selv
om der kun forefindes data for et lille antal kaniner. Maternel toksicitet forhindrede forsøg
med højere doser. Undersøgelser af genotoksicitet og karcinogenicitet viste ingen særlig
risiko for mennesker.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Tabletkerne
Pregelatiniseret stivelse (majs)
Mikrokrystallinsk cellulose
Crospovidon
Magnesiumstearat
Filmovertræk
Hypromellose
Lactosemonohydrat
Titandioxid (E171)
Macrogol 4000
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
3 år.
41890_spc.doc
Side 10 af 11
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
6.5
Emballagetype og pakningsstørrelser
Mat PVC/PE/PVDC/aluminiumblisterkort, i æske.
Pakningsstørrelser: 14 og 28 stk.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Mylan AB
Postboks 23033
104 35 Stockholm
Sverige
Repræsentant
Mylan ApS
Sluseholmen 2-4
2450 København S
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
41890
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
24. april 2009
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
22. august 2017
41890_spc.doc
Side 11 af 11
- Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.
Anmode informationsbrochure for offentligheden.
Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her
- Adgang til dette dokument er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Tilmeld dig nu for fuld adgang