Vionate

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Vionate 5 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 5 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Vionate 5 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 41890
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

22. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Vionate, filmovertrukne tabletter 5 mg

0.

D.SP.NR.

25402

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Vionate

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg risedronatnatrium (svarende til 4,64 mg

risedronatsyre).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 0,57 mg

lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Hvid, rund, bikonveks, filmovertrukket tablet med en diameter på 6,1 mm, en tykkelse på

2,6 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af postmenopausal osteoporose til reduktion af risikoen for vertebrale

frakturer. Behandling af etableret postmenopausal osteoporose til reduktion af risikoen for

hoftefrakturer. Forebyggelse af osteoporose hos postmenopausale kvinder med øget risiko

for osteoporose (se pkt. 5.1). Opretholdelse eller forøgelse af knoglemassen hos

postmenopausale kvinder, som er i systemisk langtidsbehandling (mere end 3 måneder)

med kortikosteroider i doser ≥ 7,5 mg/dag prednison eller tilsvarende.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den anbefalede daglige dosis til voksne er en tablet à 5 mg peroralt.

41890_spc.doc

Side 1 af 11

Optagelsen af risedronatnatrium påvirkes af samtidig fødeindtagelse. For at sikre

tilstrækkelig optagelse skal patienten derfor indtage Vionate:

Før morgenmaden: Mindst 30 minutter før dagens første måltid, andre lægemidler

eller drikke (bortset fra almindeligt vand).

Hvis indtagelse før morgenmaden ikke er praktisk for patienten, kan Vionate tages

mellem to måltider eller om aftenen på samme tidspunkt hver dag under streng

overholdelse af nedenstående retningslinjer for at sikre, at Vionate tages fastende:

Mellem to måltider: Vionate skal tages mindst 2 timer før og mindst 2 timer efter

indtagelse af føde, andre lægemidler eller drikke (bortset fra almindeligt vand).

Om aftenen: Vionate skal tages mindst 2 timer efter dagens sidste måltid, andre

lægemidler eller drikke (bortset fra almindeligt vand). Vionate skal tages mindst 30

minutter før sengetid.

Hvis en dosis glemmes, kan Vionate tages før morgenmaden, mellem to måltider eller om

aftenen i henhold til ovenstående retningslinjer.

Tabletten skal sluges hel og må ikke suges eller tygges. For at lette passagen af tabletten til

ventriklen skal Vionate indtages i oprejst stilling (stående eller siddende) og skylles ned

med et glas almindeligt vand (≥ 120 ml). Patienten må ikke ligge ned i mindst 30 minutter

efter indtagelse af tabletten (se pkt. 4.4).

Supplerende behandling med calcium og D-vitamin bør overvejes, hvis indtagelsen af disse

med kosten er utilstrækkelig.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig, eftersom biotilgængelighed, fordeling og elimination var

den samme hos ældre (> 60 år) som hos yngre forsøgspersoner.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Brugen af risedronatnatrium er kontraindiceret hos patienter med svær nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance under 30 ml/min) (se pkt. 4.3 og 5.2).

Pædiatrisk population

Risedronatnatrium bør ikke anvendes til børn under 18 år på grund af manglende

oplysninger om sikkerhed og virkning (se også pkt. 5.1).

Den optimale varighed af bisphosphonatbehandling ved osteoporose er ikke fastlagt.

Behovet for fortsat behandling skal revurderes regelmæssigt, baseret på fordele og mulige

risici af Vionate for den enkelte patient, især efter anvendelse i 5 år eller mere.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Hypocalcæmi (se pkt. 4.4).

Graviditet og amning.

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).

41890_spc.doc

Side 2 af 11

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fødevarer, drikkevarer (bortset fra almindeligt vand) og lægemidler indeholdende

polyvalente kationer (f.eks. calcium, magnesium, jern og aluminium) påvirker optagelsen

af bisfosfonater og må ikke indtages samtidig med Vionate (se pkt. 4.5). For at opnå den

tilstræbte effekt er det nødvendigt at følge doseringsvejledningen nøje (se pkt. 4.2).

Effekten af bisfosfonater til behandling af postmenopausal osteoporose er relateret til

tilstedeværelsen af lav knoglemineraldensitet (BMD T-score på ≤ –2,5 SD ved hofte eller

columna lumbalis) og/eller hyppige frakturer.

Høj alder eller kliniske risikofaktorer for fraktur alene er ikke tilstrækkelig grund til at

iværksætte behandling af osteoporose med et bisfosfonat. Data vedrørende effekten af

bisfosfonater, herunder risedronatnatrium til de noget ældre kvinder (> 80 år), er

begrænsede (se pkt. 5.1).

Bisfosfonater har været forbundet med øsofagitis, gastritis, oesophagale ulcerationer og

gastroduodenale ulcerationer. Der bør derfor udvises forsigtighed:

hos patienter med kendte øsofagussygdomme, som kan forsinke den øsofageale

passage eller tømning, f.eks. striktur eller akalasi.

hos patienter, som ikke er i stand til at holde sig i oprejst stilling i mindst 30

minutter efter indtagelse af tabletten.

hos patienter, der har aktive, eller for nyligt har haft oesophagus eller øvre

gastrointestinale problemer (herunder kendt Barrett’s oesophagus).

Ved ordination af præparatet skal lægen understrege over for patienten, at det er vigtigt at

overholde præparatets doseringsvejledning og være opmærksom på tegn eller symptomer

på eventuelle øsofageale reaktioner. Derudover skal patienten have besked på straks at

søge læge, hvis der opstår symptomer på øsofageal irritation, f.eks. dysfagi, synkesmerter,

retrosternale smerter eller forekomst af eller forværret halsbrand.

Hypocalcæmi skal behandles, før behandlingen med risedronatnatrium iværksættes. Andre

forstyrrelser af knogle- og mineralomsætningen (f.eks. paratyreoideadysfunktion, D-

hypovitaminose) skal behandles samtidig med iværksættelse af behandling med

risedronatnatrium.

Der er rapporteret osteonekrose af øregangen med bisfosfonater, hovedsageligt i

forbindelse med langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for osteonekrose af øregangen

inkluderer steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer som infektioner eller

traumer. Muligheden for osteonekrose af øregangen skal overvejes hos patienter, der får

behandling med bisfosfonater, og som udviser øresymptomer, herunder kroniske

øreinfektioner.

Osteonekrose i kæben, sædvanligvis i forbindelse med tandudtrækning og/eller lokal

infektion (inklusive osteomyelitis), er rapporteret hos patienter i cancerbehandling, som

primært har omfattet intravenøs indgift af bisfosfonater. Mange af disse patienter fik

samtidig også kemoterapi og kortikosteroider. Osteonekrose i kæben er også rapporteret

hos osteoporosepatienter i behandling med orale bisfosfonater.

En tandlægeundersøgelse med passende forebyggende tandbehandling bør overvejes, før

behandling med bisfosfonater iværksættes hos patienter med ledsagende risikofaktorer

(f.eks. cancer, kemoterapi, strålebehandling, kortikosteroider, dårlig mundhygiejne).

41890_spc.doc

Side 3 af 11

Under behandling bør disse patienter så vidt muligt undgå operative tandindgreb. Hos

patienter, der udvikler osteonekrose i kæben under behandling med bisfosfonater, kan

tandoperationer forværre tilstanden. Der findes ingen tilgængelige data, der antyder,

hvorvidt ophør af behandlingen med bisfosfonater reducerer risikoen for osteonekrose i

kæben hos patienter med behov for tandindgreb.

Den behandlende læges kliniske bedømmelse bør vejlede behandlingsforløbet for hver

patient baseret på individuel vurdering af fordele/risici.

Atypiske frakturer på femur

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse

transverse eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige

under trochanter minor til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer

efter minimalt eller intet traume, men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med

tilhørende billedmæssige karakteristika af stressfrakturer, uger til måneder før den

komplette femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte bilaterale. Derfor bør den

kontralaterale femur undersøges hos patienter, som behandles med bisphosphonater, og

som har pådraget sig en fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer er også

blevet rapporteret. Det bør overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med

mistanke om atypisk femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret

på en individuel benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal

evalueres for en ufuldstændig femurfraktur.

Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med en arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke gennemført formelle interaktionsstudier. Imidlertid blev der ikke fundet klinisk

relevante interaktioner med andre lægemidler under de kliniske forsøg. I fase III-

osteoporoseforsøg med risedronatnatrium blev det rapporteret, at 33 % og 45 % af

patienterne brugte henholdsvis acetylsalicylsyre eller NSAID.

Hvis det anses for relevant, kan risedronatnatrium anvendes samtidig med østrogentilskud.

Mad, drikke (bortset fra postevand) og samtidig indtagelse af lægemidler indeholdende

polyvalente kationer (f.eks. calcium, magnesium, jern og aluminium) hæmmer optagelsen

af risedronatnatrium (se pkt. 4.4).

Risedronatnatrium metaboliseres ikke systemisk, inducerer ikke cytokrom P450-enzymer

og har en lav proteinbinding.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Data for anvendelse af risedronatnatrium til gravide er utilstrækkelige. Dyreforsøg har

påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke.

41890_spc.doc

Side 4 af 11

Amning

Dyreforsøg tyder på, at der udskilles en lille mængde risedronatnatrium i brystmælk.

Risedronatnatrium må ikke anvendes under graviditet eller amning.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Påvirkning af evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner er ikke observeret.

4.8

Bivirkninger

Risedronat er undersøgt i kliniske fase III-forsøg hos mere end 15.000 patienter.

Hovedparten af de bivirkninger, der blev observeret i kliniske forsøg, var lette til moderate

og krævede sædvanligvis ikke ophør af behandlingen.

De bivirkninger, der blev rapporteret i kliniske fase III-forsøg hos postmenopausale

kvinder med osteoporose, som blev behandlet i op til 36 måneder med risedronat 5 mg/dag

(n = 5.020) eller placebo (n = 5.048), og som blev anset for at have mulig eller sandsynlig

årsagssammenhæng med risedronat, anføres nedenfor med anvendelse af følgende

definitioner (incidenser over for placebo vises i parentes):

Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100, <1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000,

< 1/100), sjælden (≥ 1/10.000, <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000).

Nervesystemet:

Almindelig:

Hovedpine (1,8 % over for 1,4 %).

Øjne:

Ikke almindelig:

Iritis.*

Mave-tarm-kanalen:

Almindelig:

Forstoppelse (5,0 % over for 4,8 %), dyspepsi (4,5 % over

for 4,1 %), kvalme (4,3 % over for 4,0 %), mavesmerter

(3,5 % over for 3,3 %), diarré (3,0 % over for 2,7 %).

Ikke almindelig:

Gastritis (0,9 % over for 0,7 %), øsofagitis (0,9 % over for

0,9 %), dysfagi (0,4 % over for 0,2 %), duodenitis (0,2 %

over for 0,1 %), ulcus oesophagi (0,2 % over for 0,2 %)

Sjælden:

Glossitis (< 0,1 % over for 0,1 %), øsofageal striktur

(< 0,1 % over for 0,0 %).

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Almindelig:

Muskuloskeletale smerter (2,1 % over for 1,9 %).

Meget sjælden:

Osteonekrose af øregangen (klasse-bivirkning for

bisfosfonater)

Undersøgelser:

Sjælden:

Anormale leverfunktionstest.*

* Ingen relevante forekomster fra fase III-osteoporoseforsøg, frekvens baseret på

observation af bivirkninger/laboratoriefund/fund ved reeksponering i tidligere kliniske

forsøg.

41890_spc.doc

Side 5 af 11

Laboratoriefund:

Tidlig, forbigående, asymptomatisk og let fald i serumcalcium- og fosfatniveauer er

observeret hos enkelte patienter.

Følgende yderligere bivirkninger er rapporteret ved brug efter markedsføring (frekvens

ikke kendt):

Øjne:

Iritis, uveitis.

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Osteonekrose i kæben.

Hud og subkutane væv:

Overfølsomhed og hudreaktioner, herunder angioødem, generaliseret udslæt, urticaria,

bulløse hudreaktioner og leukocytoklastisk vaskulitis, i nogle tilfælde svære inklusive

isolerede rapporteringer med Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.

Hårtab.

Immunsystemet:

Anafylaktiske reaktioner.

Lever og galdeveje:

Alvorlige leversygdomme. I de fleste rapporterede tilfælde blev patienterne også behandlet

med andre produkter, kendt for at være skyld i lever sygdomme.

Efter markedsføringen er følgende bivirkninger blevet rapporteret (hyppighed sjælden):

Atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer (bisphosphonat klassevirkningen).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen specifikke oplysninger om behandling af overdosering med

risedronatnatrium.

Der kan forventes fald i serumcalcium efter betydelig overdosering. Nogle af disse

patienter kan få tegn og symptomer på hypocalcæmi.

Mælk eller antacida, der indeholder magnesium, calcium eller aluminium, bør gives for at

binde risedronat og dermed reducere optagelsen af risedronatnatrium. I tilfælde af

41890_spc.doc

Side 6 af 11

betydelig overdosering kan ventrikelskylning overvejes for at fjerne ikke-absorberet

risedronatnatrium.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 05 BA 07. Bisphosphonater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Risedronatnatrium er et pyridinylbisfosfonat, der binder til knoglehydroxyapatit og

hæmmer osteoklastmedieret knogleresorption. Knogleomsætningen reduceres, mens

osteoblastaktiviteten og knoglemineraliseringen bevares. I prækliniske forsøg udviste

risedronatnatrium kraftig antiosteoklastisk og antiresorptiv aktivitet med dosisafhængig

øgning af knoglemassen og den biomekaniske skeletale styrke. Risedronatnatriums

aktivitet blev bekræftet ved måling af biokemiske markører for knogleomsætningen i

farmakodynamiske og kliniske forsøg. Fald i biokemiske markører for knogleomsætning

blev observeret inden for 1 måned og nåede maksimum i løbet af 3-6 måneder.

Behandling og forebyggelse af postmenopausal osteoporose

Forskellige risikofaktorer såsom lav knoglemasse, lav knoglemineraldensitet, tidlig

menopause, rygning og osteoporose i familien kan associeres med postmenopausal

osteoporose. Den kliniske konsekvens af osteoporose er frakturer. Risikoen for frakturer

øges med antallet af risikofaktorer.

Det kliniske program omfattede en undersøgelse af effekten af risedronatnatrium på

risikoen for hoftefrakturer og vertebrale frakturer og omfattede både tidlige og sene

postmenopausale kvinder med og uden frakturer. Der blev givet daglige doser på 2,5 mg

og 5 mg, og samtlige grupper, herunder også kontrolgrupperne, fik calcium og D-vitamin

(hvis niveauet var lavt ved forsøgsopstart). Den absolutte og relative risiko for nye

vertebrale frakturer og hoftefrakturer blev estimeret ved anvendelse af en ”tid til første

fraktur”-analyse.

To placebokontrollerede forsøg (n = 3.661) omfattede postmenopausale kvinder

under 85 år med vertebrale frakturer ved behandlingsstart. Risedronatnatrium 5 mg

daglig i 3 år reducerede risikoen for nye vertebrale frakturer i forhold til

kontrolgruppen. Hos kvinder med mindst to eller mindst en vertebral fraktur var den

relative risikoreduktion henholdsvis 49 % og 41 % (incidensen af nye vertebrale

frakturer var henholdsvis 18,1 % og 11,3 % med risedronatnatrium og henholdsvis

29,0 % og 16,3 % med placebo). Effekten af behandlingen var synlig allerede i

slutningen af det første behandlingsår. Den gavnlige effekt sås også hos kvinder med

multiple frakturer ved behandlingsstart. Risedronatnatrium 5 mg daglig reducerede

også den årlige højdereduktion sammenlignet med kontrolgruppen.

Yderligere to placebokontrollerede forsøg omfattede postmenopausale kvinder over

70 år med eller uden vertebral fraktur ved behandlingsstart. Der blev inkluderet

kvinder på 70-79 år med en T-score på < –3 SD (fremstillers interval, dvs. –2,5 SD

med NHANES III) for collum femoris-BMD og mindst en yderligere risikofaktor.

Kvinder ≥ 80 år kunne inkluderes, hvis de havde mindst en ikke-skeletrelateret

41890_spc.doc

Side 7 af 11

risikofaktor for hoftefraktur eller lav knoglemineraldensitet ved collum femoris.

Statistisk signifikans for effekten af risedronatnatrium over for placebo opnås kun, når

de to behandlingsgrupper 2,5 mg og 5 mg puljes. Følgende resultater er kun baseret på

en a posteriori-analyse af undergrupper defineret gennem klinisk praksis og aktuelle

definitioner af osteoporose:

I undergruppen omfattende patienter med en T-score på < –2,5 SD (NHANES III)

for collum femoris-BMD og mindst en vertebral fraktur ved behandlingsstart

reducerede risedronatnatrium indgivet i 3 år risikoen for hoftefraktur med 46 % i

forhold til kontrolgruppen (incidensen af hoftefraktur var 3,8 % i kombinerede

risedronatnatrium 2,5 mg- og 5 mg-grupper og 7,4 % for placebo).

Data tyder på, at en mere begrænset beskyttelse end dette kan ses hos de noget

ældre kvinder (> 80 år). Dette kan skyldes, at ikke-skeletrelaterede faktorer bliver

vigtigere for hoftefrakturer med alderen. I disse forsøg viste data analyseret som et

sekundært effektmål en reduktion af risikoen for nye vertebrale frakturer hos

patienter med lav collum femoris-BMD uden vertebrale frakturer og hos patienter

med lav collum femoris-BMD med eller uden vertebrale frakturer.

Risedronatnatrium 5 mg daglig i 3 år øgede knoglemineraldensiteten i forhold til

kontrolgruppen ved columna lumbalis, collum femoris, trochanter og håndled og

forebyggede knogletab fra corpus radii.

I en 1-års opfølgning uden behandling efter 3 års behandling med

risedronatnatrium 5 mg daglig sås en hurtig tilbagegang af risedronatnatriums

hæmmende effekt på knogleomsætningshastigheden.

Hos postmenopausale kvinder, som fik østrogen, øgede risedronatnatrium 5 mg

daglig kun knoglemineraldensiteten ved collum femoris og corpus radii

sammenlignet med østrogen alene.

Knoglebiopsier fra postmenopausale kvinder, der blev behandlet med

risedronatnatrium 5 mg daglig i 2-3 år, viste en forventet moderat reduktion af

knogleomsætningen. Knogle dannet under behandling med risedronatnatrium

havde normal lamelstruktur og knoglemineralisering. Disse data sammenholdt

med nedsættelsen af incidensen af osteoporoserelaterede vertebrale frakturer hos

kvinder med osteoporose synes ikke at vise nogen skadelig effekt på

knoglekvaliteten.

Endoskopifund hos et antal patienter med en række moderate til svære

gastrointestinale gener i både risedronatnatrium- og kontrolgruppen viste ikke

tegn på behandlingsrelateret gastrisk ulcus, ulcus duodeni eller ulcus oesophagi i

nogen af grupperne, selv om duodenitis var sjældent forekommende i

risedronatnatriumgruppen.

I et forsøg, der sammenlignede indtagelse før morgenmaden og indtagelse på

andre tidspunkter af dagen hos kvinder med postmenopausal osteoporose, var

forøgelsen af columna lumbalis-BMD statistisk højere ved indtagelse før

morgenmaden.

Risedronatnatrium har vist sig overlegen i forhold til placebo ved at øge columna

lumbalis-BMD efter 12 og 24 måneder hos postmenopausale kvinder med

osteopeni.

Kortikosteroidinduceret osteoporose

Det kliniske program omfattede patienter, som havde påbegyndt behandling med

kortikosteroider (≥ 7,5 mg/dag prednison eller tilsvarende) inden for de foregående 3

måneder, eller patienter, som havde taget kortikosteroider i mere end 6 måneder. Resultatet

af disse forsøg viste følgende:

41890_spc.doc

Side 8 af 11

Risedronatnatrium 5 mg daglig i 1 år bevarer eller øger knoglemineraldensiteten ved

columna lumbalis, collum femoris og trochanter sammenlignet med kontrolgruppen.

Risedronatnatrium 5 mg daglig reducerede incidensen af vertebrale frakturer

monitoreret med hensyn til sikkerheden sammenlignet med kontrolgruppen efter 1 år i

puljede forsøg.

Histologisk undersøgelse af knoglebiopsier fra patienter, som tog kortikosteroider og

risedronatnatrium 5 mg daglig, viste ikke tegn på forstyrrelse af

mineraliseringsprocessen.

Pædiatriske patienter

Sikkerheden og virkningen af risedronatnatrium er blevet undersøgt i et tre-årigt studie (et

randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, multicenter, parallelgruppestudie af et

års varighed efterfulgt af to-års open-label-behandling) med pædiatriske patienter i alderen

4-16 år med mild til moderat osteogenesis imperfecta. I dette studie fik patienter, der

vejede 10-30 kg 2,5 mg risedronat dagligt og patienter, der vejede mere end 30 kg fik 5 mg

risedronat dagligt. Efter afslutning af den et-årige, randomiserede, dobbeltblinde,

placebokontrollerede periode blev der påvist en statistisk signifikant stigning i lumbal

BMD i risedronat-gruppen versus placebo-gruppen. Der blev imidlertid observeret en øget

hyppighed på mindst en ny morfometrisk (identificeret via røntgen) vertebral fraktur i

risedronat-gruppen sammenlignet med placebo. I løbet af den et-årige, dobbelblindede

periode var procentdelen af patienter, der rapporterede kliniske frakturer 30,9 % i

risedronatgruppen og 49 % i placebogruppen. I open label-perioden, hvor alle patienter fik

risedronat (måned 12 til måned 36), blev kliniske frakturer rapporteret hos 65,3 % af

patienterne, der initielt var randomiseret til placebogruppen og hos 52,9 % af patienterne,

der initielt var randomiseret til risedronatgruppen. Overordnet set er resultaterne

utilstrækkelige til at understøtte brugen af risedronatnatrium hos pædiatriske patienter med

mild til moderat osteogenesis imperfecta.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorption efter en oral dosis er relativt hurtig (tmax ~1 time) og afhænger ikke af dosis i

det undersøgte dosisinterval (2,5-30 mg). Tablettens gennemsnitlige orale

biotilgængelighed er 0,63 %, og den falder, når risedronatnatrium indgives sammen med

føde. Biotilgængeligheden er ens hos mænd og kvinder.

Fordeling

Gennemsnitlig steady state-fordelingsvolumen er 6,3 l/kg hos mennesker.

Plasmaproteinbindingen er ca. 24 %.

Biotransformation

Der er ingen tegn på systemisk metabolisering af risedronatnatrium.

Elimination

Omkring halvdelen af den absorberede dosis udskilles med urinen inden for 24 timer, og

85 % af en intravenøs dosis genfindes i urinen efter 28 dage. Den gennemsnitlige renale

clearance er 105 ml/min, og den gennemsnitlige totale clearance er 122 ml/min, hvor

forskellen sandsynligvis kan tilskrives clearance som følge af binding til knoglevæv. Den

renale clearance er ikke afhængig af koncentrationen, og der er et lineært forhold mellem

renal clearance og kreatininclearance. Ikke-absorberet risedronatnatrium udskilles

41890_spc.doc

Side 9 af 11

uomdannet med fæces. Efter oral indgift viser koncentrations-/tidsprofilen tre

eliminationsfaser med en terminal halveringstid på 480 timer.

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Brugere af acetylsalicylsyre/NSAID

Blandt regelmæssige brugere af acetylsalicylsyre eller NSAID (3 eller flere dage pr. uge)

svarede incidensen af øvre gastrointestinale bivirkninger hos patienter behandlet med

risedronat til kontrolgruppen.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I toksikologiske forsøg med rotter og hunde sås dosisafhængige levertoksiske virkninger af

risedronatnatrium, primært som enzymforhøjelser med histologiske forandringer hos rotter.

Den kliniske relevans af disse fund er ukendt. Testikulær toksicitet sås hos rotter og hunde

ved eksponering, som anses for at være højere end den terapeutiske humane eksponering.

Dosisafhængig forekomst af irritation i de øvre luftveje sås hyppigt hos gnavere. Lignende

virkninger er set med andre bisfosfonater. Virkninger i de nedre luftveje er også set hos

gnavere i langtidsforsøg, men den kliniske betydning af disse fund er uvis. I reproduk-

tionstoksikologiske forsøg med en eksponering tæt på den kliniske eksponering sås

ossifikationsændringer i sternum og/eller kranium hos fostre fra behandlede rotter og

hypokalcæmi og mortalitet hos drægtige hunner, der fik lov til at føde. Der var ingen tegn

på teratogenese ved doser på 3,2 mg/kg/dag hos rotter og 10 mg/kg/dag hos kaniner, selv

om der kun forefindes data for et lille antal kaniner. Maternel toksicitet forhindrede forsøg

med højere doser. Undersøgelser af genotoksicitet og karcinogenicitet viste ingen særlig

risiko for mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Pregelatiniseret stivelse (majs)

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose

Lactosemonohydrat

Titandioxid (E171)

Macrogol 4000

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

41890_spc.doc

Side 10 af 11

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Mat PVC/PE/PVDC/aluminiumblisterkort, i æske.

Pakningsstørrelser: 14 og 28 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Mylan AB

Postboks 23033

104 35 Stockholm

Sverige

Repræsentant

Mylan ApS

Sluseholmen 2-4

2450 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

41890

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

24. april 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

22. august 2017

41890_spc.doc

Side 11 af 11

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her