Venlafaxin "Orifarm"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Venlafaxin "Orifarm" 150 mg depotkapsler, hårde
  • Dosering:
  • 150 mg
  • Lægemiddelform:
  • depotkapsler, hårde
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Venlafaxin "Orifarm" 150 mg depotkapsler, hårde
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 56317
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

23. maj 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Venlafaxin ”Orifarm”, hårde depotkapsler (Orifarm A/S)

0.

D.SP.NR.

23315

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Venlafaxin ”Orifarm”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

37,5 mg: Hver depotkapsel indeholder venlafaxinhydrochlorid svarende til 37,5 mg

venlafaxin.

75 mg: Hver depotkapsel indeholder venlafaxinhydrochlorid svarende til 75 mg

venlafaxin.

150 mg: Hver depotkapsel indeholder venlafaxinhydrochlorid svarende til 150 mg

venlafaxin.

Hjælpestof: Saccharose.

Én 37,5 mg kapsel indeholder 32,5 mg saccharose.

Én 75 mg kapsel indeholder 65 mg saccharose.

Én 150 mg kapsel indeholder 130 mg saccharose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depotkapsler, hårde (Orifarm A/S)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af major depression (ICD-10 ”Moderat til svær depressiv episode”).

Til forebyggelse af tilbagefald af større depressive episoder.

Behandling af generaliseret angst.

Behandling af socialfobi.

Behandling af panikangst med eller uden agorafobi.

56317_spc.doc

Side 1 af 20

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Major depression

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang dagligt. Patienter,

som ikke responderer på startdosen på 75 mg dagligt, kan have fordel af forøgelser af dosis

op til en maksimal dosis på 375 mg dagligt. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger

eller mere. Hvis det er klinisk berettiget på grund af symptomernes alvor, kan dosis øges

med hyppigere intervaller, men ikke mindre end 4 dage.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag. Længerevarende behandling kan også være relevant for at forebygge nye anfald af

større depressive episoder. I de fleste tilfælde er den anbefalede dosis til forebyggelse af ny

depressiv episode den samme, som anvendes ved den igangværende episode.

Behandling med antidepressiv medicin bør fortsætte i mindst 6 måneder efter remission.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang dagligt. Patienter,

som ikke responderer på startdosen på 75 mg dagligt, kan have fordel af forøgelser af dosis

til maksimalt 225 mg dagligt. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Socialfobi

Den anbefalede dosis for venlafaxin depotkapsler er 75 mg 1 gang dagligt. Der er ingen

evidens for, at højere doser giver nogen yderligere fordel.

Til enkelte patienter, som ikke responderer på initialdosen på 75 mg dagligt, kan det

overvejes at øge dosis op til en maksimal dosis på 225 mg/dag. Dosis kan forøges med et

interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Panikangst

Det anbefales at anvende en dosis venlafaxin depotkapsel på 37,5 mg dagligt i 7 dage.

Dosis skal derefter forøges til 75 mg dagligt. Patienter, som ikke responderer på dosen på

56317_spc.doc

Side 2 af 20

75 mg dagligt, kan have fordel af forøgelser af dosis op til maksimalt 225 mg dagligt.

Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienter skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Ældre patienter

Specifikke dosisjusteringer af venlafaxin til ældre er ikke nødvendig alene på grundlag af

patientens alder.

Der skal dog udvises forsigtighed ved behandling af ældre (f.eks. på grund af muligheden

for nedsat nyrefunktion og potentielle ændringer i neurotransmitter-følsomhed og affinitet,

som optræder med alderen). Der skal altid anvendes lavest mulige dosis, og patienterne

skal overvåges omhyggeligt, hvis en dosisøgning er nødvendig.

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til børn og unge.

Kontrollerede kliniske studier med børn og unge med større depressive lidelser kunne ikke

påvise virkning og understøtter ikke brugen af venlafaxin til disse patienter (se pkt. 4.4 og

4.8).

Virkning og sikkerhed ved brug af venlafaxin til andre indikationer hos børn og unge under

18 år er ikke fastslået.

Nedsat leverfunktion

En dosisreduktion på 50 % bør generelt overvejes til patienter med mild til moderat nedsat

leverfunktion. På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan

det dog være ønskeligt med individuel dosering.

Der er begrænsede data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Der bør udvises

forsigtighed, og en dosisreduktion på mere end 50 % bør overvejes. Den potentielle fordel

bør opvejes mod risikoen ved behandlingen af patienter med svært nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Der anbefales forsigtighed selv om dosisjustering ikke er nødvendig til patienter med en

glomerulær filtrationshastighed (GFR) mellem 30-70 ml/min.

Til patienter i hæmodialyse og patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR

< 30 ml/min.) bør dosis reduceres med 50 %.

På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan det være

ønskeligt med individuel dosering.

56317_spc.doc

Side 3 af 20

Abstinenssymptomer ved seponering af venlafaxin

Pludseligt behandlingsstop bør undgås. Når behandling med venlafaxin stoppes, bør dosis

reduceres gradvist over en periode på mindst en til to uger for at reducere risikoen for

abstinensreaktioner (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår uacceptable symptomer efter en

dosisreduktion eller efter behandlingsophør, kan det overvejes at genoptage den tidligere

foreskrevne dosering. Lægen kan efterfølgende fortsætte med at reducere dosis, men endnu

mere gradvist.

Administration

Til oral anvendelse.

Det anbefales at tage venlafaxin depotkapslerne sammen med mad på omtrent samme

tidspunkt hver dag. Kapslerne skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles,

knuses, tygges eller opløses.

Patienter, som behandles med venlafaxin tabletter til umiddelbar udløsning, kan skifte til

venlafaxin depotkapsler på den nærmeste tilsvarende daglige dosis. F.eks. kan venlafaxin-

tabletter til umiddelbar udløsning 37,5 mg to gange dagligt skiftes til venlafaxin

depotkapsler 75 mg 1 gang dagligt. Individuelle dosisjusteringer kan være nødvendige.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Samtidig behandling med irreversible monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) er

kontraindiceret på grund af risikoen for serotoninsyndrom med symptomer som agitation,

tremor og hypertermi.

Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en irreversibel

MAOhæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel

MAOhæmmer påbegyndes (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en forhøjet risiko for selvmordstanker, adfærd hvor man

forvolder skade på sig selv og reelle selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Risikoen

er vedvarende indtil der sker en signifikant remission. Da der muligvis ikke sker en

bedring i de første uger af behandlingen, skal patienter overvåges nøje, indtil denne

bedring indtræffer. De generelle kliniske erfaringer er, at risikoen for selvmord kan øges i

de tidlige stadier af bedringen.

Andre psykiatriske lidelser, som venlafaxin ordineres til, kan også være forbundet med en

forhøjet risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være

komorbide med en større depressiv lidelse. Ved behandling af patienter med andre

psykiatriske lidelser skal der derfor træffes de samme forholdsregler som dem, der gælder

for patienter med større depressiv lidelse.

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, som udviser en

signifikant grad af selvmordstanker, før behandlingsstart, har større risiko for

selvmordstanker eller selvmordsforsøg og skal overvåges nøje under behandlingen. En

56317_spc.doc

Side 4 af 20

meta-analyse af placebokontrollerede kliniske studier med antidepressiva til voksne

patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter

under 25 år i behandling med antidepressiva sammenlignet med placebo.

Den medicinske behandling bør følges af tæt overvågning af patienterne, i særdeleshed hos

højrisikopatienter, især i begyndelsen af behandlingen og efter dosisændringer. Patienterne

og deres omsorgsgivere skal være opmærksomme på behovet for at monitorere enhver

klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker og usædvanlige ændringer i opførsel, og

de skal omgående søge lægelig rådgivning, hvis disse symptomer opstår.

Pædiatrisk population

Venlafaxin ”Orifarm” bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. I

kliniske studier blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og

fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) hyppigere set hos børn

og unge, som blev behandlet med antidepressiva end hos dem, som blev behandlet med

placebo. Hvis, der alligevel på grundlag af et klinisk behov træffes beslutning om

behandling, skal patienten overvåges nøje for selvmordssymptomer. Der er ingen data på

langtidssikkerheden hos børn og unge vedrørende vækst, modning samt kognitiv og

adfærdsmæssig udvikling.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan serotoninsyndrom, en potentielt livstruende

tilstand, forekomme under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

stoffer, som påvirker det serotonerge-neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI’er,

SNRI’er, lithium, sibutramin, perikon (Hypericum perforatum), fentanyl og analoger heraf,

tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin), med

lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin herunder MAO-hæmmere (f.eks.

methylenblåt), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) eller med antipsykotika

eller andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomerne på serotoninsyndrom kan omfatte: Ændringer i mentaltilstand (f.eks.

agitation, hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (f.eks. takykardi, ustabilt blodtryk,

hypertermi), neuromuskulære afvigelser (f.eks. hyperrefleksi, koordinationssvigt) og/eller

gastrointestinale symptomer (f.eks. kvalme, opkastning, diarré). Serotoninsyndrom er den

mest alvorlige form, som kan ligne MNS, og symptomerne omfatter hypertermi,

muskelstivhed, autonom ustabilitet med mulige hurtige udsving i vitale tegn og ændringer i

mental tilstand.

Hvis der er klinisk behov for samtidig behandling med venlafaxin og andre stoffer, som

kan påvirke de serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystemer, tilrådes det at

observere patienten nøje, især ved behandlingensstart og ved dosisøgninger.

Samtidig brug af venlafaxin med serotoninprækursorer (f.eks. tryptofantilskud) anbefales

ikke.

Snævervinklet glaukom

Mydriasis kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Nøje overvågning af patienter

med forhøjet intraokulært tryk eller patienter, som har risiko for akut snævervinklet

glaukom (vinkelblokglaukom) anbefales.

56317_spc.doc

Side 5 af 20

Blodtryk

Der er hyppigt rapporteret om dosisrelaterede stigninger i blodtrykket i forbindelse med

behandling med venlafaxin. Efter markedsføring er der i nogle tilfælde rapporteret om

alvorlige tilfælde af forhøjet blodtryk, der kræver omgående behandling. Alle patienter bør

omhyggeligt screenes for højt blodtryk, og eksisterende hypertension skal være

kontrolleret, før behandlingen sættes i gang. Behandlingsstart og efter dosisforhøjelser skal

blodtrykket kontrolleres regelmæssigt. Der skal udvises forsigtighed hos patienter, hvis

underliggende sygdomme kan forværres af en stigning i blodtrykket, f.eks. patienter med

nedsat hjertefunktion.

Hjertefrekvens

Der kan forekomme stigninger i hjertefrekvensen, navnlig ved højere doser. Der skal

udvises forsigtighed hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en

stigning i hjertefrekvensen.

Hjertesygdom og risiko for arytmi

Venlafaxin er ikke undersøgt hos patienter med myokardieinfarkt eller ustabil

hjertesygdom i den nylige anamnese. Det skal derfor anvendes med forsigtighed hos disse

patienter.

Efter markedsføring er der indberetninger om tilfælde af QTc-forlængelse, Torsades de

Pointes (TdP), ventrikulær takykardi og dødelig hjertearytmi ved brug af venlafaxin,

specielt ved overdosering eller hos patienter med andre risikofaktorer for QTc-

forlængelse/TdP. Før venlafaxin ordineres til patienter, der har stor risiko for alvorlig

hjertearytmi eller QTc-forlængelse, bør balancen mellem risici og fordele tages i

betragtning.

Kramper

Der kan forekomme kramper ved venlafaxinbehandling. Som med alle antidepressiva skal

behandling med venlafaxin iværksættes med forsigtighed hos patienter med kramper i

anamnesen, og de pågældende patienter skal overvåges nøje. Behandlingen skal ophøre

hos de patienter, som udvikler kramper.

Hyponatriæmi

Der kan forekomme tilfælde af hyponatriæmi og/eller Inappropriate Antidiuretic Hormone

secretion (SIADH) i forbindelse med venlafaxin. Dette er oftest forekommet hos

volumendepleterede eller dehydrerede patienter. Ældre patienter, patienter som tager

diuretika, og patienter, som på anden vis er volumendepleterede, kan have større risiko for

sådanne tilfælde.

Abnorm blødning

Lægemidler, der hæmmer serotoninoptagelsen, kan føre til nedsat trombocytfunktion.

Blødningshændelser såsom ekkymoser, hæmatomer, epitaksis, petekkier samt

gastriintestinal og livstruende blødning kan opstå i forbindelse med SSRI- og

SNRI-behandling. Risikoen for blødning kan øges hos patienter, som tager venlafaxin.

Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere skal venlafaxin anvendes med forsigtighed

til patienter, som er disponeret for blødning, herunder patienter i behandling med

antikoagulantia og trombocythæmmere.

56317_spc.doc

Side 6 af 20

Serumkolesterol

Der blev registreret klinisk relevante stigninger i serumkolesterol hos 5,3 % af de

venlafaxinbehandlede patienter og 0,0 % af de placebobehandlede patienter, som blev

behandlet i mindst 3 måneder i placebo-kontrollerede kliniske studier. Det skal overvejes

at måle serumkolesterolniveauet under langvarig behandling.

Samtidig behandling med vægttabsmedicin

Der er ikke dokumentation for sikkerhed og virkning af venlafaxinbehandling kombineret

med vægttabsmedicin, herunder også fentermin. Samtidig behandling med venlafaxin og

vægttabsmedicin frarådes. Venlafaxin er ikke indiceret til vægttab alene eller i

kombination med andre produkter.

Mani/hypomani

Mani/hypomani kan forekomme hos en lille andel af patienter med affektive sindslidelser,

som har fået antidepressiva, herunder også venlafaxin. Som med andre antidepressiva skal

venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter med bipolær affektiv sindslidelse i

anamnesen eller den familiære anamnese.

Aggression

Aggression kan forekomme hos et lille antal patienter, som har fået antidepressiva,

herunder venlafaxin. Dette er set ved behandlingsstart, dosisændringer samt ved

behandlingsophør.

Som med andre antidepressiva skal venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter

med aggression i anamnesen.

Seponering af behandling

Abstinenssymptomer er almindelige ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stopper

brat (se pkt. 4.8). I kliniske studier opstod bivirkninger ved behandlingsophør (aftrapning

og post-aftrapning) hos ca. 31 % af patienterne, som blev behandlet med venlafaxin, og

hos 17 % af patienterne, som fik placebo.

Risikoen for abstinenssymptomer kan være afhængig af flere faktorer, herunder

behandlingsvarighed, dosering og af hastigheden ved dosisreduktion. Svimmelhed,

føleforstyrrelser (inkl. paræstesi), søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme),

agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten og hovedpine er de mest

almindeligt indberettede reaktioner. Generelt er disse symptomer lette til moderate, men

hos nogle patienter kan de være alvorlige i deres intensitet. De opstår normalt inden for de

første få dage efter behandlingsophør, men der er i sjældne tilfælde rapporteret om sådanne

symptomer hos patienter, som har glemt en dosis. Generelt er symptomerne

selvbegrænsende og går over i løbet af 2 uger, men hos nogle patienter kan de dog vare

længere (2-3 måneder eller mere). Det tilrådes derfor, at venlafaxin aftrappes gradvist over

en periode på flere uger eller måneder ved behandlingsophør, alt afhængig af patientens

behov (se pkt. 4.2).

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af venlafaxin er sat i forbindelse med udviklingen af akatisi karakteriseret ved en

subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at bevæge sig, ofte ledsaget

af manglende evne til at sidde eller stå stille. Dette sker mest sandsynligt inden for de

56317_spc.doc

Side 7 af 20

første uger af behandlingen. For patienter, som udvikler disse symptomer, kan en

dosisøgning være skadelig.

Mundtørhed

Der er rapporteret om mundtørhed hos 10 % af patienterne, som er i behandling med

venlafaxin. Dette kan forøge risikoen for karies, og patienterne skal informeres om

vigtigheden af god tandhygiejne.

Diabetes

Behandling med en SSRI eller venlafaxin kan ændre den glykæmiske kontrol hos patienter

med diabetes. Dosisjustering af insulin og/eller peroralt antidiabetikum kan være

nødvendigt.

Lægemiddel-Laboratorieanalyse interaktioner

Hos patienter i venlafaxinbehandling er der blevet rapporteret om falsk positive

urinimmunoassay screening analyser for fencyklidin (PCP) og amfetamin, hvilket skyldes

manglende specificitet af screeningsanalysen. Det forventes, at falsk positive

analyseresultater kan måles flere dage efter, at venlafaxinbehandlingen er blevet afbrudt.

En bekræftende analyse, såsom gaskromatografi eller massespektrografi, vil kunne adskille

venlafaxin fra PCP og amfetamin.

Venlafaxin ”Orifarm” indeholder saccharose. Patienter med sjælden, arvelige fructose

intolerans, glukose/galactosemalabsorption eller sucrase-isomaltase-mangel bør ikke tage

denne medicin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

Irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere

Venlafaxin må ikke anvendes i kombination med irreversible, ikke-selektive MAO-

hæmmere (se pkt. 4.3). Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en

irreversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må

påbegyndes. Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en

irreversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.4).

Reversibel, selektiv MAO-hæmmer (moclobemid)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom kan kombinationen af venlafaxin og en

reversibel og selektiv MAO-hæmmer, som f.eks. moclobemid, ikke anbefales. Efter

behandling med en reversibel MAO-hæmmer kan en kortere aftrapningsperiode end 14

dage tillades, før behandling med venlafaxin sættes i gang. Det anbefales at seponere

venlafaxin i mindst 7 dage, før behandling med en reversibel MAO-hæmmer sættes i gang

(se pkt. 4.4).

Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Antibiotikummet linezolid er en svag, reversibel og ikke-selektiv MAO-hæmmer og må

ikke gives til patienter i venlafaxinbehandling (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret alvorlige bivirkninger hos patienter, som for nylig har fået seponeret en

MAO-hæmmer og er begyndt på venlafaxin, eller som for nylig har fået seponeret en

venlafaxinbehandling før opstart af en MAO-hæmmer. Disse reaktioner har omfattet:

56317_spc.doc

Side 8 af 20

Tremor, myoklonus, diaforese, kvalme, opkastning, rødmen, svimmelhed og hypertermi

med kendetegn, der ligner malignt neuroleptikasyndrom, kramper og dødsfald.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan serotoninsyndrom, en potentielt livstruende

tilstand, forekommer under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

stoffer, som påvirker det serotonerge neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI’er,

SNRI’er, lithium, sibutramin, perikon (Hypericum perforatum), fentanyl og analoger heraf,

tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin), med

lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin (f.eks. MAO-hæmmere såsom

methylenblåt), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) eller med antipsykotika

eller andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hvis samtidig behandling med venlafaxin og en SSRI, en SNRI eller en serotonin-

receptoragonist (triptan) er klinisk berettiget, tilrådes det at overvåge patienten nøje,

navnlig under iværksættelse af behandlingen og forhøjelser af dosis. Samtidig brug af

venlafaxin og serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) frarådes (se pkt. 4.4).

CNS-aktive stoffer

Risikoen ved at anvende venlafaxin i kombination med andre CNS-aktive stoffer er ikke

undersøgt. Derfor tilrådes forsigtighed, når venlafaxin tages i kombination med andre

CNS-aktive stoffer.

Ethanol

Det er påvist, at venlafaxin ikke øger den svækkelse af de mentale og motoriske

færdigheder, der forårsages af ethanol. Som med alle CNS-aktive stoffer skal patienter dog

tilrådes at undgå at indtage alkohol.

Lægemidler, der forlænger QT intervallet

Risikoen for QTc-forlængelse og/eller ventrikulær arytmi (f.eks. TdP) er øget ved brug af

anden medicin som forlænger QT-intervallet. Samtidig administration af sådanne

lægemidler bør undgås (se pkt. 4.4).

Relevante klasser inkluderer:

Klasse Ia og III arytmika (f.eks. quinidin, amiodaron, sotalol, dofetilid)

Nogle antipsykotika (f.eks. thioridazin)

Nogle makrolider (f.eks. erythromycin)

Nogle antihistaminer

Nogle quinolon antibiotika (f.eks. moxifloxacin)

Ovennævnte lister er ikke fyldestgørende og andre individuelle lægemidler som signifikant

øger QT-intervallet bør undgås.

Andre lægemidlers virkning på venlafaxin

Ketoconazol (CYP3A4-hæmmer)

Et farmakokinetisk studie med ketoconazol til personer med god metaboliseringsevne

(GM) og ringe metaboliseringsevne (RM) af CYP2D6 gav en højere AUC for venlafaxin

(henholdsvis 70 % og 21 % hos CYP2D6 RM-patienter og CYP2D6 GM-patienter) og

O-desmethylvenlafaxin (henholdsvis 33 % og 23 % hos CYP2D6 RM-patienter og

CYP2D6 GM-patienter) efter administration af ketoconazol. Samtidig brug af CYP3A4-

56317_spc.doc

Side 9 af 20

hæmmere (f.eks. atazanavir, clarithromycin, indinavir, itraconazol, voriconazol,

posaconazol, ketoconazol, nelfinavir, ritonavir, saquinavir, telithromycin) og venlafaxin

kan øge niveauet af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin. Derfor tilrådes forsigtighed, når

en patients behandling omfatter en CYP3A4-hæmmer og venlafaxin samtidig.

Venlafaxins virkning på andre lægemidler

Lægemidler, der metaboliseres af cytochrom P450-isoenzymer

In vivo-studier indikerer, at venlafaxin er en relativt svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin

hæmmede ikke CYP3A4 (alprazolam og carbamazepin), CYP1A2 (koffein) og CYP2C9

(tolbutamid) eller CYP2C19 (diazepam) in vivo.

Lithium

Serotoninsyndrom kan forekomme ved samtidig brug af venlafaxin og lithium (se

Serotoninsyndrom).

Diazepam

Venlafaxin har ingen virkning på diazepams farmakokinetik og farmakodynamik og dets

aktive metabolit, desmethyldiazepam. Diazepam synes ikke at påvirke hverken venlafaxins

eller O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Det er uvist, om der en farmakokinetisk

og/eller farmakodynamisk interaktion med andre benzodiazepiner.

Imipramin

Venlafaxin påvirkede ikke imipramins og 2-OH-imipramins farmakokinetik. Der var en

dosisafhængig stigning i AUC for 2-OH-desipramin på 2,5 til 4,5 gange ved administration

af venlafaxin 75 mg til 150 mg dagligt. Imipramin påvirkede ikke venlafaxins og

O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Den kliniske betydning af denne interaktion er

ukendt. Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og

imipramin.

Haloperidol

Et farmakokinetisk studie med haloperidol har vist et fald på 42 % i total oral clearance, en

stigning på 70 % i AUC, en stigning på 88 % i C

, men ingen ændring i halveringstid for

haloperidol. Der skal tages højde for dette hos patienter, som behandles samtidig med

haloperidol og venlafaxin. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Risperidon

Venlafaxin øgede AUC for risperidon med 50 %, men ændrede ikke den farmakokinetiske

profil signifikant for den totale aktive del (risperidon plus 9-hydroxyrisperidon). Den

kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Metoprolol

Samtidig administration af venlafaxin og metoprolol til raske frivillige i et farmakokinetisk

interaktionsstudie med begge lægemidler gav en stigning i metoprolols

plasmakoncentrationer på ca. 30-40 % uden at ændre plasmakoncentrationerne af dets

aktive metabolit, a-hydroxymetoprolol. Den kliniske relevans af dette fund hos

hypertensive patienter er ikke kendt. Metoprolol ændrede ikke den farmakokinetiske profil

af venlafaxin eller dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin. Der skal udvises

forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og metoprolol.

56317_spc.doc

Side 10 af 20

Indinavir

Et farmakokinetisk studie med indinavir har påvist et fald på 28 % i AUC og et fald på

% i C

for indinavir. Indinavir påvirkede ikke venlafaxins og O-desmethylvenlafaxins

farmakokinetik. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Orale præventionsmidler

Der har været post marketing-rapporter om ikke planlagte graviditeter hos personer, der

har taget orale præventionsmidler samtidig med venlafaxin. Der er ingen tydelig evidens

på, at disse graviditeter skyldtes lægemiddelinteraktion med venlafaxin. Der er ikke udført

nogen interaktionsstudier med hormonelle præventionsmidler.

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af venlafaxin hos gravide kvinder.

Dyrestudier har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt. Venlafaxin må kun gives til gravide kvinder, hvis de forventede

fordele opvejer de mulige risici.

Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere (SSRI’er/SNRI’er) kan der forekomme

seponeringssyndrom hos nyfødte, hvis venlafaxin anvendes indtil eller indtil kort tid før

fødslen.

Nogle nyfødte, som har været udsat for venlafaxin sent i tredje trimester, har udviklet

komplikationer, der kræver respirationsstøtte, sondeernæring eller forlænget indlæggelse.

Disse komplikationer kan opstå straks efter fødslen.

Epidemiologiske data tyder på at brug af SSRI’ere under graviditet, især sidst i

graviditeten, kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den

Nyfødte (PPHN). Selv om ingen studier har undersøgt den mulige forbindelse mellem

PPHN og SNRI-behandling, kan den potentielle risiko ikke udelukkes med venlafaxin i

betragtning af den relaterede virkningsmekanisme (hæmning af genoptagelse af serotonin).

Der er set følgende symptomer hos nyfødte, hvor moderen har anvendt en SSRI/SNRI sent

i graviditeten: Irritabilitet, tremor, hypotoni, vedvarende gråd og besvær med at sutte eller

sove. Disse symptomer kan skyldes enten serotonerge virkninger eller være

eksponeringssymptomer. I de fleste af tilfældene blev disse komplikationer set umiddelbart

eller inden for 24 timer efter fødslen.

Amning

Venlafaxin og dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin, udskilles i modermælken.

Der har været post marketing-rapporter om gråd, irritabilitet og anormale søvnmønstre hos

brystbørn. Der er også rapporteret symptomer, som er konsistente med seponering af

venlafaxin, efter ammestop. En risiko for det ammede barn kan ikke udelukkes. Der skal

derfor træffes en beslutning om, hvorvidt amningen skal fortsætte/ophøre, eller

behandlingen med Venlafaxin ”Orifarm” skal fortsætte/seponeres, idet der tages højde for

fordelene for barnet ved amning og fordelene for kvinden ved behandlingen med

Venlafaxin ”Orifarm”.

56317_spc.doc

Side 11 af 20

Fertilitet

Der er set nedsat fertilitet i forsøg med både han- og hunrotter eksponeret med O-

desmethylvenlafaxin (ODV). Relevans for mennesker kendes ikke (se pkt. 5.3).

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Alle psykoaktive lægemidler kan nedsætte dømmekraften, tænkeevnen og de motoriske

færdigheder. Derfor skal patienter, som får venlafaxin, tilrådes at udvise forsigtighed, når

det gælder evnen til at føre motorkøretøj og betjene farlige maskiner.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Bivirkninger rapporteret som meget almindelige (>1/10) fra kliniske studier var kvalme,

mundtørhed, hovedpine og perspiration (incl. nattesved).

Tabel over bivirkninger

Bivirkningerne er anført nedenfor opdelt efter organklasse og hyppighed. Inden for hver

enkelt hyppighedsgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De

alvorligste bivirkninger er anført først.

Hyppigheden defineres som: Meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til

1/10),

ikke almindelig (

1/1.000 til

1/100), sjælden (

1/10.000 til

1/1.000), meget sjælden

(<10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

System-

organ-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesys-

tem

Agranulo-

cytose*,

aplastisk

anæmi*,

pancyto-

peni*,

neutropeni*

Trombo-

cytopeni*

Immun-

systemet

Anafylaktisk

reaktion*

Det

endokrine

system

Uhensigts-

mæssig

ADH-

sekretion*

Øget blod-

prolaktin*

Metabolis-

me og

ernæring

Nedsat appetit

Hypo-

natriæmi*

Psykiske

forstyrrel-

ser

Søvnløshed

Forvirring*,

depersonali-

sering*,

abnorme

drømme,

nervøsitet,

nedsat libido,

agitation*,

anorgasme

Mani,

hypomani,

hallucina-

tioner,

derealisation,

abnorm

orgasme,

bruxismus*

apati

Delirium*

Selvmords-

tanker og

selvmords-

adfærd

aggression

56317_spc.doc

Side 12 af 20

System-

organ-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Nerve-

systemet

Hoved-

pine*

svimmmel-

hed, sedation

Akatesi*,

tremor,

paræstesi,

dysgeusi

Synkope,

myoklonus,

balance-

forstyrrelser*,

unormal ko-

ordination*,

dyskinesi*

Malignt

neurolepti-

kasyndrom

(NMS)*,

serotonin

syndrom*,

kramper,

dystoni

Tardive

dyskinesier*

Øjne

Nedsat syn,

akkomodati-

onsforstyrrel-

ser inkl. sløret

syn, mydriasis,

Snæver-

vinklet

glaukom*

Øre og

labyrint

Tinnitus*

Vertigo

Hjerte

Takykardi,

palpitationer*

Torsades de

pointes*,

ventrikulær

takykardi*,

ventrikel-

flimren,

QT-forlæn-

gelse på

EKG*

Vaskulære

sygdomme

Hypertension,

hedeture

Ortostatisk

hypotension,

hypoten-

sion*

Luftveje,

thorax og

media-

stinum

Dyspnø*,

gaben

Interstitiel

lunge-

sygdom*,

pulmonal

eosinofili*

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

mundtørhed,

forstoppelse

Diarré*,

opkastning

Gastro-

intestinal

blødning*

Pancreatitis*

Lever og

galdeveje

Abnorme

leverfunk-

tionstests*

Hepatitis*

Hud og

subkutane

væv

Hyper-

hidrose*

(inkl.

nattesved)

Udslæt,

pruritus*

Urticaria*,

alopeci*,

ekkymose,

angio-ødem*,

foto-

sensitivitets-

reaktion

Stevens-

Johnsons

syndrom*,

toksisk epi-

dermal

nekrolyse*,

erythema

multiforme*

Knogler,

led,

muskler og

bindevæv

Hypertoni

Rhabdo-

myolyse*

56317_spc.doc

Side 13 af 20

System-

organ-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Nyrer og

urinveje

Vandlad-

ningsbesvær,

urinretention,

pollakiuria*

Urininkon-

tinens*

Det repro-

duktive

system og

mammae

Menoragi*,

metroragi*,

erektil

dysfunktion,

ejakulations-

forstyrrelser

Almene

symptomer

og

reaktioner

på admini-

strations-

stedet

Træthed,

asteni,

kuldegys-

ninger*

Blødning i

slimhinder*

Under-

søgelser

Vægtstigning,

vægttab,

forhøjet

plasma-

kolesterol

Forlænget

blødningstid*

Bivirkninger set efter markedsføring.

Der er rapporteret om selvmordstanker og selvmordsadfærd under behandling med

venlafaxin eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Se pkt. 4.4

I sammenlagte kliniske studier var forekomsten af hovedpine den samme ved brug af

venlafaxin og placebo.

Behandlingsophør

Behandlingsophør med venlafaxin (specielt hvis behandlingen ophører brat) medfører

almindeligvis abstinenssymptomer. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inkl. paræstesi),

søvnforstyrrelser (inkl. insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme

og/eller opkastning, rysten, vertigo, hovedpine og influenzasyndrom er de mest

almindelige indberettede reaktioner. Generelt er disse tilfælde milde til moderate og er

selvbegrænsende, men hos nogle patienter kan de dog være alvorlige og/eller vare længere

tid. Der tilrådes derfor gradvis ophør med aftrapning af dosis, når behandling med

venlafaxin ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).

Pædiatrisk population

Generelt var venlafaxins bivirkningsprofil (i placebo-kontrollerede kliniske studier) hos

børn og unge (i alderen 6 til 17 år) den samme som hos voksne. Ligesom hos voksne sås

der nedsat appetit, vægttab, forhøjet blodtryk og forhøjet serumkolesterol (se pkt. 4.4).

56317_spc.doc

Side 14 af 20

I kliniske pædiatriske studier blev tanker om selvmord observeret som bivirkning. Der var

også øgede indberetninger om fjendtlighed og, navnlig ved større depressiv lidelse,

selvbeskadigelse.

Specielt sås følgende bivirkninger hos pædiatriske patienter: Abdominalsmerter, agitation,

dyspepsi, ekkymose, næseblod og myalgi.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Ved erfaringerne efter markedsføring blev overdosering med venlafaxin fortrinsvis

rapporteret i kombination med alkohol og/eller andre lægemidler. De mest almindeligt

rapporterede hændelser ved overdosering omfatter: Takykardi, ændringer i

bevidsthedsniveauet (fra somnolens til koma), mydriasis, kramper og opkastning. Andre

rapporterede hændelser omfatter: EKG-ændringer (f.eks. forlængelse af QT-intervallet,

grenblok, QRS-forlængelse), ventrikulær takykardi, bradykardi, hypotension, vertigo og

dødsfald.

Offentliggjorte, retrospektive studier rapporterer, at overdosering af venlafaxin kan være

forbundet med en forhøjet risiko for dødelig udgang i forhold til det, der ses med

SSRI-antidepressiva, men lavere end for tricykliske antidepressiva. Epidemiologiske

studier har påvist, at patienter, som behandles med venlafaxin, har en større byrde af

selvmordsrisikofaktorer end SSRI-patienter. I hvor høj grad fundet af en forhøjet risiko for

dødelig udgang kan tilskrives venlafaxins toksicitet ved overdosering i modsætning til en

række karakteristika hos patienter, som behandles med venlafaxin, er ikke klart. For at

reducere risikoen for overdosering skal venlafaxin ordineres i den mindste mulige dosis,

der er i overensstemmelse med god patientbehandling.

Anbefalet behandling

Det anbefales at yde generel symptomatisk behandling og støtteforanstaltninger.

Hjerterytme og vitale tegn skal monitoreres. Fremkaldelse af opkastning frarådes, når der

er risiko for aspiration.Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den udføres kort tid efter

indtagelse eller hos symptomatiske patienter. Administration af aktivt kul kan også

begrænse absorptionen af det aktive indholdsstof. Forceret diurese, dialyse,

hæmoperfusion og udskiftningstransfusion vil sandsynligvis ikke have nogen effekt. Der

kendes ingen specifikke antidoter til venlafaxin.

4.10

Udlevering

56317_spc.doc

Side 15 af 20

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N06AX16. Psychoanaleptica, andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Venlafaxins antidepressive virkningsmekanisme hos mennesker menes at være forbundet

med dets potensering af neurotransmitteraktiviteten i centralnervesystemet. Prækliniske

studier har vist, at venlafaxin og dets hovedmetabolit, O-desmethylvenlafaxin (ODV),

hæmmer serotonin og noradrenalin genoptag. Venlafaxin hæmmer også svagt

dopamingenoptag. Venlafaxin og dets aktive metabolit reducerer den β-adrenerge

modtagelighed efter både akut (enkeltdosis) og kronisk administration. Venlafaxin og

ODV er meget ens med hensyn til deres samlede virkning på neurotransmitter-genoptag og

receptorbinding.

Venlafaxin har så godt som ingen affinitet for muskarine, kolinerge, H

-histaminerge eller

-adrenerge receptorer in vitro. Farmakologisk aktivitet ved disse receptorer kan være

relateret til forskellige bivirkninger set ved andre antidepressive lægemidler såsom

antikolinerge, sedative og kardiovaskulære bivirkninger.

Venlafaxin har ingen MAO-hæmmende aktivitet.

In vitro-studier viste, at venlafaxin så godt som ikke har nogen affinitet for opiater eller

benzodiazepinfølsomme receptorer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Major depression

Virkningen af venlafaxin med umiddelbar udløsning til behandling af større depressive

episoder blev fastlagt i 5 randomiserede, dobbeltblinde, placebo-kontrollerede, kortvarige

studier af 4 til 6 ugers varighed, med doser op til 375 mg/dag. Virkningen af venlafaxin

depot til behandling af større depressive episoder blev fastlagt i 2 placebo-kontrollerede,

kortvarige studier af 8 og12 ugers varighed, med doser fra 75 til 225 mg/dag.

I et længerevarende studie blev voksne ambulante patienter, som under et 8-ugers åbent

studie havde responderet på venlafaxin depot (75, 150, eller 225 mg, hver morgen),

randomiseret til enten at fortsætte på den samme venlafaxin depot-dosis eller til placebo

med henblik på op til 26 ugers observation for recidiv.

I et andet længerevarende studie blev virkningen af venlafaxin til forebyggelse af nye

anfald af depressive episoder i en 12-måneders periode fastslået i et placebo-kontrolleret,

dobbeltblindt klinisk studie med voksne ambulante patienter med tilbagevendende større

depressive episoder, som havde responderet på venlafaxinbehandling (100 til 200 mg

dagligt, to gange dagligt) under den sidste depressionsepisode.

Generaliseret angst

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af generaliseret angst (GAD) hos

voksne ambulante patienter er fastslået i to 8-ugers placebo-kontrollerede studier med fast

dosis (75 til 225 mg/dag), et 6-måneders placebo-kontrolleret studie med fast dosis (75 til

56317_spc.doc

Side 16 af 20

225 mg/dag) og et 6-måneders placebo-kontrolleret studie med fleksibel dosis (37,5, 75 og

150 mg/dag).

Selv om der også var evidens for, at en dosis på 37,5 mg/dag var bedre end placebo, var

denne dosis ikke så konsekvent effektiv som de højere doser.

Socialfobi

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af socialfobi hos voksne ambulante

patienter er fastslået i fire dobbeltblinde, parallel-gruppe-, 12-ugers multicenter, placebo-

kontrollerede studier med fleksibel dosis og et dobbeltblindt, parallel-gruppe-, 6-måneders

placebo-kontrolleret studie med fast/fleksibel dosis. Patienterne fik doser på mellem 75 og

225 mg/dag. Der var ingen evidens for større effektivitet hos gruppen, som fik 150 til

225 mg/dag, sammenlignet med gruppen, som fik 75 mg/dag i studiet over 6 måneder.

Panikangst

Virkningen af venlafaxin depotkapsler til behandling af panikangst hos voksne ambulante

patienter med panikangst med eller uden agorafobi er fastslået i to dobbeltblinde, 12-ugers

multicenter, placebo-kontrollerede studier. Initialdosis i studierne med panikangst var

37,5 mg/dag i 7 dage. Derefter fik patienterne en fast dosis på 75 eller 150 mg/dag i det ene

studie og 75 til 225 mg/dag i det andet studie.

Virkningen med hensyn til langtidssikkerhed, effekt og forebyggelse af tilbagefald blev

også fastslået i et langtids-, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret parallel-gruppe-studie med

voksne ambulante patienter, som responderede på åben behandling. Patienterne fortsatte

med at få samme dosis venlafaxin depot, som de havde taget ved slutningen af den åbne

fase (75, 150 eller 225 mg).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Venlafaxin metaboliseres i omfattende grad, primært til den aktive metabolit,

O-desmethylvenlafaxin (ODV). Venlafaxins og ODVs middel ± SD plasma-halveringstid

er henholdsvis 5 ±2 timer og 11 ±2 timer. Steady state-koncentrationer af venlafaxin og

ODV nås inden for 3 dages behandling med multiple orale doser. Venlafaxin og ODV

udviser lineær kinetik gennem dosisintervallet fra 75 mg til 450 mg dagligt.

Absorption

Mindst 92 % venlafaxin absorberes efter enkelte orale doser venlafaxin til umiddelbar

udløsning. Absolut biotilgængelighed er 40 % til 45 % på grund af præsystemisk

metabolisme. Efter administration af venlafaxin til umiddelbar udløsning forekommer de

højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og ODV efter henholdsvis 2 og 3 timer. Efter

administration af venlafaxin depotkapsler nås de højeste plasmakoncentrationer af

venlafaxin og ODV inden for henholdsvis 5,5 timer og 9 timer. Når der administreres lige

store daglige doser venlafaxin, som enten tabletter til umiddelbar udløsning eller som

depotkapsler, giver depotkapsler en langsommere absorption, men samme grad af

absorption som tabletten til umiddelbar udløsning. Mad påvirker ikke venlafaxins og

ODVs biotilgængelighed.

Fordeling

Venlafaxin og ODV binder sig minimalt til humane plasmaproteiner ved terapeutiske

koncentrationer (henholdsvis 27 % og 30 %). Venlafaxins fordelingsvolumen ved steady

state er 4,4 ±1,6 l/kg efter intravenøs administration.

56317_spc.doc

Side 17 af 20

Biotransformation

Venlafaxin gennemgår en omfattende hepatisk metabolisering. In vitro- og in vivo-studier

viser, at venlafaxin biotransformeres til dens aktive hovedmetabolit, ODV, af CYP2D6. In

vitro- og in- vivo-studier viser, at venlafaxin metaboliseres til en underordnet, mindre aktiv

metabolit, N-desmethylvenlafaxin, af CYP3A4. In vitro- og in vivo-studier viser, at

venlafaxin er en svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin hæmmer ikke CYP1A2, CYP2C9

eller CYP3A4.

Elimination

Venlafaxin og dens metabolitter udskilles hovedsageligt via nyrerne. Omtrent 87 % af en

venlafaxindosis genfindes i urinen inden for 48 timer som enten uændret venlafaxin (5 %),

ukonjugeret ODV (29 %), konjugeret ODV (26 %) eller andre underordnede inaktive

metabolitter (27 %). Middel ± SD plasma steady state clearance for venlafaxin og ODV er

henholdsvis 1,3 ±0,6 l/t/kg og 0,4 ±0,2 l/t/kg.

Særlige populationer

Alder og køn

Forsøgspersonens alder og køn påvirker ikke i signifikant grad venlafaxins og ODVs

farmakokinetik.

Personer med god og ringe CYP2D6-metaboliseringsevne

Plasmakoncentrationerne af venlafaxin er højere hos personer, som har en ringe CYP2D6-

metaboliseringsevne end hos personer, som har en god metaboliseringsevne. Eftersom den

totale eksponering (AUC) for venlafaxin og ODV er den samme hos personer med en god

og personer med en ringe metaboliseringsevne, er der ikke behov for forskellige

dosisregimer for venlafaxin for disse to grupper.

Nedsat leverfunktion

Hos forsøgspersoner med Child-Pugh A (let nedsat leverfunktion) og Child-Pugh B

(moderat nedsat leverfunktion) blev halveringstiden for venlafaxin og ODV forlænget i

forhold til raske forsøgspersoner. Både clearance for oralt venlafaxin og ODV blev

reduceret. Der sås en høj grad af variabilitet mellem forsøgspersonerne. Der er begrænsede

data for patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Hos dialysepatienter blev eliminationshalveringstiden for venlafaxin forlænget med ca.

180% og clearance reduceret med ca. 57% i forhold til raske forsøgspersoner, mens

elimineringshalveringstiden for ODV blev forlænget med ca. 142 % og clearance blev

reduceret med ca. 56%. Det er nødvendigt at justere dosis til patienter med svært nedsat

nyrefunktion og til patienter, som kræver hæmodialyse (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Studier med venlafaxin til rotter og mus viste ingen evidens for karcinogenese. Venlafaxin

var ikke mutagent i en lang række in vitro- og in vivo-test.

Dyrestudier vedrørende reproduktionstoksicitet har hos rotter påvist et fald i ungernes

vægt, en stigning i antallet af dødfødte unger og en stigning i dødsfald blandt ungerne i

løbet af de første 5 dages laktation. Årsagen til disse dødsfald er ikke kendt. Disse

virkninger indtraf ved 30 mg/kg/dag, 4 gange den humane daglige dosis på 375 mg

56317_spc.doc

Side 18 af 20

venlafaxin (på en mg/kg basis). Dosis uden effekt i disse fund var 1,3 gange human dosis.

Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Nedsat fertilitet blev observeret i et studie, hvor både han- og hunrotter blev eksponeret for

ODV. Denne eksponering var ca. 1-2 gange højere end en human venlafaxindosis på 375

mg dagligt. Den humane relevans af dette fund kendes ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Sukker kugler (saccharose og majsstivelse)

Hydroxypropylcellulose (E463)

Povidon K-30 (E1201)

Ethylcellulose

Dibutylsebasat

Talcum (E553B)

Kapselskal:

Gelatine

Jernoxid, rød (E172)

Titandioxid (E171)

Jernoxid, gul (E172) – kun i 75 mg og 150 mg kapsler

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette produkt kræver ikke særlige opbevaringsforhold.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm A/S

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

37,5 mg:

56315

75 mg:

56316

150 mg:

56317

56317_spc.doc

Side 19 af 20

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. august 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

23. maj 2018

56317_spc.doc

Side 20 af 20

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

4-6-2018

Hospira Issues a Voluntary Nationwide Recall for Two Lots of Naloxone Hydrochloride Injection, USP, in the Carpuject™ Syringe System due to the Potential Presence of Particulate Matter

Hospira Issues a Voluntary Nationwide Recall for Two Lots of Naloxone Hydrochloride Injection, USP, in the Carpuject™ Syringe System due to the Potential Presence of Particulate Matter

Hospira, Inc., a Pfizer company, is voluntarily recalling lots 72680LL and 76510LL of Naloxone Hydrochloride Injection, USP, 0.4 mg/mL, 1 mL in 2.5 mL, Carpuject Single-use cartridge syringe system (NDC 0409-1782-69), to the hospital/institution level due to the potential presence of embedded and loose particulate matter on the syringe plunger.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

4-6-2018

Naloxone Hydrochloride Injection, USP, 0.4 mg/mL, 1 mL in 2.5 mL in the Carpuject™ Single-use Cartridge Syringe System   by Hospira: Recall - Due to the Potential Presence of Particulate Matter

Naloxone Hydrochloride Injection, USP, 0.4 mg/mL, 1 mL in 2.5 mL in the Carpuject™ Single-use Cartridge Syringe System by Hospira: Recall - Due to the Potential Presence of Particulate Matter

The patient has a low likelihood of experiencing adverse events ranging from local irritation, allergic reactions, phlebitis, end-organ granuloma, tissue ischemia, pulmonary emboli, pulmonary dysfunction, pulmonary infarction, and toxicity.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

16-5-2018

FDA approves the first non-opioid treatment for management of opioid withdrawal symptoms in adults

FDA approves the first non-opioid treatment for management of opioid withdrawal symptoms in adults

FDA approved Lucemyra (lofexidine hydrochloride) for the mitigation of withdrawal symptoms to facilitate abrupt discontinuation of opioids in adults.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

11-7-2018

Ariclaim (Eli Lilly Nederland B.V.)

Ariclaim (Eli Lilly Nederland B.V.)

Ariclaim (Active substance: duloxetine hydrochloride) - Centralised - Withdrawal - Commission Decision (2018)4515 of Wed, 11 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

5-7-2018

Scientific guideline:  Draft pegylated liposomal doxorubicin hydrochloride concentrate for solution 2 mg/ml product-specific bioequivalence guidance, draft: consultation open

Scientific guideline: Draft pegylated liposomal doxorubicin hydrochloride concentrate for solution 2 mg/ml product-specific bioequivalence guidance, draft: consultation open

This document provides product-specific guidance on the demonstration of the bioequivalence of pegylated liposomal doxorubicin hydrochloride concentrate for solution 2 mg/ml.

Europe - EMA - European Medicines Agency

3-7-2018

Efficib (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Efficib (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Efficib (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018) 4254 of Tue, 03 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/896/T/90

Europe -DG Health and Food Safety

3-7-2018

Ristfor (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Ristfor (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Ristfor (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018) 4249 of Tue, 03 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/1235/T/77

Europe -DG Health and Food Safety

3-7-2018

Velmetia (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Velmetia (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Velmetia (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018) 4252 of Tue, 03 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/862/T/93

Europe -DG Health and Food Safety

3-7-2018

Janumet (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Janumet (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Janumet (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018) 4251 of Tue, 03 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/861/T/90

Europe -DG Health and Food Safety

30-5-2018

Eviplera (Gilead Sciences Ireland UC)

Eviplera (Gilead Sciences Ireland UC)

Eviplera (Active substance: emtricitabine / rilpivirine (as hydrochloride) / tenofovir disoproxil (as fumarate)) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3453 of Wed, 30 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2312/T/91

Europe -DG Health and Food Safety

30-5-2018

Vokanamet (Janssen-Cilag International NV)

Vokanamet (Janssen-Cilag International NV)

Vokanamet (Active substance: canagliflozin / metformin hydrochloride) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3463 of Wed, 30 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety

29-5-2018

EU/3/18/2017 (Spedding Research Solutions SAS)

EU/3/18/2017 (Spedding Research Solutions SAS)

EU/3/18/2017 (Active substance: Ambroxol hydrochloride) - Orphan designation - Commission Decision (2018)3384 of Tue, 29 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/236/17

Europe -DG Health and Food Safety

24-5-2018

Velmetia (Merck Sharp and Dohme Limited)

Velmetia (Merck Sharp and Dohme Limited)

Velmetia (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3261 of Thu, 24 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/2003/201708

Europe -DG Health and Food Safety

24-5-2018

Ristfor (Merck Sharp and Dohme Limited)

Ristfor (Merck Sharp and Dohme Limited)

Ristfor (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3262 of Thu, 24 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/2003/201708

Europe -DG Health and Food Safety

24-5-2018

Janumet (Merck Sharp and Dohme Limited)

Janumet (Merck Sharp and Dohme Limited)

Janumet (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3260 of Thu, 24 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/2003/201708

Europe -DG Health and Food Safety

24-5-2018

Efficib (Merck Sharp and Dohme Limited)

Efficib (Merck Sharp and Dohme Limited)

Efficib (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3276 of Thu, 24 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/2003/201708

Europe -DG Health and Food Safety

21-5-2018

EU/3/14/1353 (Lupin Europe GmbH)

EU/3/14/1353 (Lupin Europe GmbH)

EU/3/14/1353 (Active substance: Mexiletine hydrochloride) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3134 of Mon, 21 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/074/14/T/03

Europe -DG Health and Food Safety

21-5-2018

EU/3/14/1421 (Incyte Biosciences Distribution B.V.)

EU/3/14/1421 (Incyte Biosciences Distribution B.V.)

EU/3/14/1421 (Active substance: Ponatinib hydrochloride) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3141 of Mon, 21 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/212/14/T/02

Europe -DG Health and Food Safety

15-5-2018

Votrient (Novartis Europharm Limited)

Votrient (Novartis Europharm Limited)

Votrient (Active substance: Pazopanib hydrochloride) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3062 of Tue, 15 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/1141/T/46

Europe -DG Health and Food Safety

21-3-2018

EU/3/11/919 (Monopar Therapeutics SARL)

EU/3/11/919 (Monopar Therapeutics SARL)

EU/3/11/919 (Active substance: Clonidine hydrochloride) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)1817 of Wed, 21 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/069/11/T/02

Europe -DG Health and Food Safety