Venlafaxin "Medical Valley"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Venlafaxin "Medical Valley" 75 mg depottabletter
  • Dosering:
  • 75 mg
  • Lægemiddelform:
  • depottabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Venlafaxin "Medical Valley" 75 mg depottabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 58739
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

29. juni 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Venlafaxin "Medical Valley", depottabletter

0.

D.SP.NR.

30557

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Venlafaxin "Medical Valley"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

75 mg

Hver depottablet indeholder 75 mg venlafaxin (som hydrochlorid).

150 mg

Hver depottablet indeholder 150 mg venlafaxin (som hydrochlorid).

225 mg

Hver depottablet indeholder 225 mg venlafaxin (som hydrochlorid).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

En tablet indeholder henholdsvis 3,4 mg, 5,7 mg og 6,5 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter

75 mg: 7,5 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.

150 mg: 9,5 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.

225 mg: 11 mm runde, bikonvekse, hvide tabletter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af større depressive episoder.

Til forebyggelse af tilbagefald af større depressive episoder.

Behandling af generaliseret angst.

Behandling af socialfobi.

Behandling af panikangst med eller uden agorafobi.

58739_spc.docx

Side 1 af 19

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Større depressive episoder

Den anbefalede startdosis for depotvenlafaxin er 75 mg 1 gang daglig. Patienter, som ikke

responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis op til en

maksimal dosis på 375 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

Hvis det er klinisk berettiget på grund af symptomernes alvor, kan dosis øges med

hyppigere intervaller, men ikke mindre end 4 dage.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag. Længerevarende behandling kan også være relevant for at forebygge nye anfald af

større depressive episoder. I de fleste tilfælde er den anbefalede dosis til forebyggelse af ny

depressiv episode den samme, som anvendes ved den igangværende episode.

Behandling med antidepressiv medicin bør fortsætte i mindst 6 måneder efter remission.

Generaliseret angst

Den anbefalede startdosis for depotvenlafaxin er 75 mg 1 gang daglig. Patienter, som ikke

responderer på startdosen på 75 mg daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis til

maksimalt 225 mg daglig. Dosis kan forøges med et interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Socialfobi

Den anbefalede startdosis for depotvenlafaxin er 75 mg 1 gang daglig. Der er ingen

evidens for, at højere doser giver nogen yderligere fordel.

Til enkelte patienter, som ikke responderer på initialdosen på 75 mg daglig, kan det dog

overvejes at øge dosis op til en maksimal dosis på 225 mg/dag. Dosis kan forøges med et

interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienten skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Panikangst

58739_spc.docx

Side 2 af 19

Det anbefales at anvende en dosis depotvenlafaxin på 37,5 mg daglig i 7 dage. Dosis skal

derefter forøges til 75 mg daglig. Patienter, som ikke responderer på dosen på 75 mg

daglig, kan have fordel af forøgelser af dosis op til maksimalt 225 mg daglig. Dosis kan

forøges med et interval på 2 uger eller mere.

På grund af risikoen for dosisrelaterede bivirkninger bør dosisforøgelser kun ske efter

klinisk vurdering (se pkt. 4.4). Den lavest effektive dosis bør anvendes.

Patienter skal behandles i en tilstrækkelig lang periode, normalt flere måneder eller

længere. Behandlingen skal revurderes med regelmæssige intervaller, der fastsættes fra sag

til sag.

Ældre patienter

Specifikke dosisjusteringer af venlafaxin til ældre er ikke nødvendigt. Der skal dog udvises

forsigtighed ved behandling af ældre (fx på grund af muligheden for nedsat nyrefunktion

og potentielle ændringer i neurotransmitter-følsomhed og affinitet, som optræder med

alderen). Der skal altid anvendes lavest mulige dosis, og patienterne skal overvåges

omhyggeligt, hvis en dosisøgning er nødvendig.

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til børn og unge.

Kontrollerede kliniske undersøgelser med børn og unge med større depressive lidelser

kunne ikke påvise effekt og understøtter ikke brugen af venlafaxin til disse patienter (se

pkt. 4.4 og 4.8).

Virkning og sikkerhed ved brug af venlafaxin til andre indikationer hos børn og unge under

18 år er ikke fastslået.

Patienter med nedsat leverfunktion

En dosisreduktion på 50 % bør generelt overvejes til patienter med mildt til moderat nedsat

leverfunktion. På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan

det dog være ønskeligt med individuel dosering.

Der er begrænsede data for patienter med svært nedsat leverfunktion. Der bør udvises

forsigtighed, og en dosisreduktion på mere end 50 % bør overvejes. Den potentielle fordel

bør opvejes mod risikoen ved behandling af patienter med svært nedsat leverfunktion.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Der anbefales forsigtighed selv om dosisjustering ikke er nødvendigt til patienter med en

glomerulær filtrationshastighed (GFR) mellem 30-70 ml/min. Til patienter i hæmodialyse

og patienter med svært nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min.) bør dosis reduceres med

50 %. På grund af den interindividuelle forskel i clearance hos disse patienter kan det være

ønskeligt med individuel dosering.

58739_spc.docx

Side 3 af 19

Abstinenssymptomer ved seponering af venlafaxin

Pludseligt behandlingsstop bør undgås. Når behandling med venlafaxin stoppes, bør dosis

reduceres gradvist over en periode på mindst en til to uger for at reducere risikoen for

abstinensreaktioner (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår uacceptable symptomer efter en

dosisreduktion eller efter behandlingsophør, kan det overvejes at genoptage den tidligere

foreskrevne dosering. Lægen kan efterfølgende fortsætte med at reducere dosis, men endnu

mere gradvist.

Administration

Til oral anvendelse.

Det anbefales at tage venlafaxindepottabletter, på nogen lunde samme tid hver dag.

Tabletterne skal synkes hele sammen med væske og må ikke deles, knuses, tygges eller

opløses.

Patienter, som behandles med venlafaxintabletter til umiddelbar udløsning, kan skifte til

venlafaxindepottabletter på den nærmeste tilsvarende daglige dosis. Fx kan

ventafaxintabletter til umiddelbar udløsning 37,5 mg to gange daglig skiftes til

venlafaxindepottabletter 75 mg 1 gang daglig. Individuelle dosisjusteringer kan være

nødvendige.

Depottabletten holder sin facon under hele fordøjelsesprocessen og udløser det aktive stof,

og elimineres intakt i afføringen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Samtidig behandling med irreversible monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere) er

kontraindiceret på grund af risikoen for serotoninsyndrom med symptomer som agitation,

tremor og hypertermi. Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en

irreversibel MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel

MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.4 og 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en forhøjet risiko for selvmordstanker, adfærd hvor man

forvolder skade på sig selv og reelle selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Risiko er

vedvarende indtil der sker en signifikant remission. Da der muligvis ikke sker en bedring i

de første uger af behandlingen, skal patienter overvåges nøje, indtil denne bedring

indtræffer. De generelle kliniske erfaringer er, at risikoen for selvmord kan øges i de tidlige

stadier af bedringen.

Andre psykiatriske lidelser, som venlafaxin ordineres til, kan også være forbundet med en

forhøjet risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være

komorbide med en større depressiv lidelse. Ved behandling af patienter med andre

psykiatriske lidelser skal der derfor træffes de samme forholdsregler som dem, der gælder

for patienter med større depressiv lidelse.

58739_spc.docx

Side 4 af 19

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, som udviser en

signifikant grad af selvmordstanker, før behandlingens start, har større risiko for

selvmordstanker eller selvmordsforsøg og skal overvåges nøje under behandlingen. En

meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva til voksne

patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter

under 25 år i behandling med antidepressiva sammenlignet med placebo.

Den medicinske behandling bør følges af tæt overvågning af patienterne, i særdeleshed hos

højrisikopatienter, især i begyndelsen af behandlingen og efter dosisændringer. Patienterne

(og deres omsorgsgivere) skal være opmærksomme på behovet for at monitorere enhver

klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker og usædvanlige ændringer i opførsel, og

de skal omgående søge lægelig rådgivning, hvis disse symptomer opstår.

Pædiatrisk population

Venlafaxin bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år. I kliniske

undersøgelser blev selvmordsrelateret adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og

fjendtlighed (fortrinsvis aggression, oppositionel adfærd og vrede) hyppigere set hos børn

og unge, som blev behandlet med antidepressiva end hos dem, som blev behandlet med

placebo. Hvis, der alligevel på grundlag af et klinisk behov træffes beslutning om

behandling, skal patienten overvåges nøje for selvmordssymptomer. Der er ingen data på

langtidssikkerheden hos børn og unge vedrørende vækst, modning samt kognitiv og

adfærdsmæssig udvikling.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan serotoninsyndrom, en potentielt livstruende

tilstand, forekomme under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

stoffer som påvirker det serotonerge-neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI’er,

SNRI’er, lithium, sibutramin, perikon (Hypericum perforatum), fentanyl og analoger heraf,

tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin), med

lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin herunder MAO-hæmmere (fx

methylenblåt), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) eller med antipsykotika

eller med andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.5).

Symptomerne på serotoninsyndrom kan omfatte: Ændringer i mentaltilstand (fx agitation,

hallucinationer, koma), autonom ustabilitet (fx takykardi, ustabilt blodtryk, hypertermi),

neuromuskulære afvigelser (fx hyperrefleksi, koordinationssvigt) og/eller gastrointestinale

symptomer (fx kvalme, opkastning, diarré).

Serotoninsyndrom er den mest alvorlige form, som kan ligne NMS, og symptomerne

omfatter hypertermi, muskelstivhed, autonom ustabilitet med mulige hurtige udsving i

vitale tegn og ændringer i mental tilstand.

Hvis der er klinisk behov for samtidig behandling med venlafaxin og andre stoffer, som

kan påvirke de serotonerge og/eller dopaminerge neurotransmittersystemer, tilrådes det at

observere patienten nøje, især ved behandlingsstart og ved dosisøgninger.

Samtidig brug af venlafaxin med serotoninprækursorer (fx tryptofantilskud) anbefales ikke.

Snævervinklet glaukom

Mydriasis kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Nøje overvågning af patienter

med forhøjet intraokulært tryk eller patienter, som har risiko for akut snævervinklet

glaukom (vinkelblokglaukom) anbefales.

58739_spc.docx

Side 5 af 19

Blodtryk

Der er hyppigt rapporteret om dosisrelaterede stigninger i blodtrykket i forbindelse med

behandling med venlafaxin. Efter markedsføring er der i nogle tilfælde rapporteret om

alvorlige tilfælde af forhøjet blodtryk, der krævede omgående behandling. Alle patienter

bør omhyggeligt screenes for højt blodtryk, og eksisterende hypertension skal være

kontrolleret, før behandlingen sættes i gang. Efter behandlingsstart og efter dosis-

forhøjelser skal blodtrykket kontrolleres regelmæssigt. Der skal udvises forsigtighed hos

patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en stigning i blodtrykket, fx

patienter med nedsat hjertefunktion.

Hjertefrekvens

Der kan forekomme stigninger i hjertefrekvensen, navnlig ved højere doser. Der skal

udvises forsigtighed hos patienter, hvis underliggende sygdomme kan forværres af en

stigning i hjertefrekvensen.

Hjertesygdom og risiko for arytmi

Venlafaxin er ikke undersøgt hos patienter med myokardieinfarkt eller ustabil

hjertesygdom i den nylige anamnese. Det skal derfor anvendes med forsigtighed hos disse

patienter.

Efter markedsføring er der indberetninger om tilfælde af QTc-forlængelse, Torsade de

Pointes (TdP), ventrikulær takykardi og dødelig hjertearytmi ved brug af venlafaxin,

specielt ved overdosering eller hos patienter med andre risikofaktorer for QTc-

forlængelse/TdP. Før venlafaxin ordineres til patienter, der har stor risiko for alvorlig

hjertearytmi eller QTc forlængelse, bør balancen mellem risici og fordele tages i

betragtning.

Kramper

Kramper kan forekomme ved venlafaxinbehandling. Som med alle antidepressiva skal

behandling med venlafaxin iværksættes med forsigtighed hos patienter med kramper i

anamnesen, og de pågældende patienter skal overvåges nøje. Behandlingen skal ophøre

hos de patienter, som udvikler kramper.

Hyponatriæmi

Tilfælde af hyponatriæmi og/eller Inappropriate Antidiuretic Hormone secretion (SIADH)

kan forekomme i forbindelse med venlafaxin. Dette er oftest forekommet hos

volumendepleterede eller dehydrerede patienter. Ældre patienter, patienter som tager

diuretika, og patienter, som på anden vis er volumendepleterede, kan have større risiko for

sådanne tilfælde.

Abnorm blødning

Lægemidler, der hæmmer serotoninoptagelsen, kan føre til nedsat trombocytfunktion.

Blødningshændelser såsom ekkymoser, hæmatomer, epistaksis, petekkier samt

gastrointestinal og livstruende blødning kan opstå i forbindelse med SSRI- og SNRI-

behandling. Risikoen for blødning kan øges hos patienter, som tager venlafaxin. Som med

andre serotonin-reuptake-hæmmere skal venlafaxin anvendes med forsigtighed til

patienter, som er disponeret for blødning, herunder patienter i behandling med

antikoagulantia og trombocythæmmere.

58739_spc.docx

Side 6 af 19

Serumkolesterol

Der blev registreret klinisk relevante stigninger i serumkolesterol hos 5,3 % af de

venlafaxinbehandlede patienter og 0,0 % af de placebobehandlede patienter, som blev

behandlet i mindst 3 måneder i placebo-kontrollerede kliniske forsøg. Det skal overvejes at

måle serumkolesterolniveauet under langvarig behandling.

Samtidig behandling med vægttabsmedicin

Der er ikke dokumentation for sikkerhed og virkning af venlafaxinbehandling kombineret

med vægttabsmedicin, herunder også fentermin. Samtidig behandling med venlafaxin og

vægttabsmedicin frarådes. Venlafaxin er ikke indiceret til vægttab alene eller i

kombination med andre produkter.

Mani/hypomani

Mani/hypomani kan forekomme hos en lille andel af patienter med affektive sindslidelser,

som har fået antidepressiva, herunder også venlafaxin. Som med andre antidepressiva skal

venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter med bipolær affektiv sindslidelse i

anamnesen eller den familiære anamnese.

Aggression

Aggression kan forekomme hos et lille antal patienter, som har fået antidepressiva,

herunder venlafaxin. Dette er set ved behandlingsstart, dosisændringer samt ved

behandlingsophør.

Som med andre antidepressiva skal venlafaxin anvendes med forsigtighed hos patienter

med aggression i anamnesen.

Seponering af behandling

Abstinenssymptomer er almindelige ved behandlingsophør, især hvis behandlingen stopper

brat (se pkt. 4.8). I kliniske undersøgelser opstod der bivirkninger ved behandlingsophør

(aftrapning og post-aftrapning) hos ca. 31 % af patienterne, som blev behandlet med

venlafaxin, og hos 17 % af patienterne, som fik placebo.

Risikoen for abstinenssymptomer kan være afhængig af flere faktorer, herunder

behandlingsvarighed, dosering og af hastigheden ved dosisreduktion. Svimmelhed,

føleforstyrrelser (inklusive paræstesi), søvnforstyrrelser (inklusive insomni og voldsomme

drømme), agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, rysten og hovedpine er de mest

almindeligt, indberettede reaktioner. Generelt er disse symptomer milde til moderate, men

hos nogle patienter kan de være alvorlige i deres intensitet. De opstår normalt inden for de

første få dage efter behandlingsophør, men der er i sjældne tilfælde rapporteret om sådanne

symptomer hos patienter, som har glemt en dosis. Generelt er symptomerne

selvbegrænsende og går over i løbet af 2 uger, men hos nogle patienter kan de dog vare

længere (2-3 måneder eller mere). Det tilrådes derfor, at venlafaxin aftrappes gradvist over

en periode på flere uger eller måneder ved behandlingsophør, alt afhængig af patientens

behov (se pkt. 4.2).

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af venlafaxin er sat i forbindelse med udviklingen af akatisi karakteriseret ved en

subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at bevæge sig, ofte ledsaget

af manglende evne til at sidde eller stå stille. Det sker mest sandsynligt inden for de første

uger af behandlingen. For patienter, som udvikler disse symptomer, kan en dosisøgning

være skadelig.

58739_spc.docx

Side 7 af 19

Mundtørhed

Mundtørhed er rapporteret hos 10 % af venlafaxinbehandlede patienter, hvilket kan øge

risikoen for karies, og patienterne skal informeres om vigtigheden af god tandhygiejne.

Diabetes

SSRI eller venlafaxin kan ændre den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes.

Dosisjustering af insulin og/eller peroralt antidiabetikum kan være nødvendigt.

Lægemiddel-Laboratorieanalyse interaktioner

Hos patienter i venlafaxinbehandling er der blevet rapporteret om falsk positive

urinimmunoassay screening analyser for fencyklidin (PCP) og amfetamin, hvilket skyldes

manglende specificitet af screenings analysen. Det forventes, at falsk positive

analyseresultater kan måles flere dage efter, at venlafaxinbehandlingen er blevet afbrudt.

En bekræftende analyse, såsom gaskromatografi eller massespektrografi, vil kunne adskille

venlafaxin fra PCP og amfetamin.

Risiko for mave-tarm-obstruktion

Fordi Venlafaxin "Medical Valley" depottabletter er ikke-deformerbare og ikke tydeligt

ændrer sig i facon i mave-tarm-kanalen, bør lægemidlet normalt ikke gives til patienter

med allerede eksisterende, alvorlig mave-tarm-kanalforsnævring (patologisk eller iatrogen)

eller til patienter med dysfagi eller store vanskeligheder med at synke tabletter. Der er

indberettet sjældne tilfælde af obstruktionssymptomer blandt patienter med kendte

strikturer i forbindelse med synkning af lægemidler i ikke-deformerbare

depotformuleringer.

På grund af tablettens depotdesign bør Venlafaxin "Medical Valley" depottabletter kun

anvendes til patienter, som kan synke tabletten hel (se pkt. 4.2).

Venlafaxin "Medical Valley" depottabletter indeholder lactose.

Patienter med sjældne, arvelige problemer med galactoseintolerans, Lapp-lactase-mangel

eller glucose-galactose malabsorption bør ikke anvende dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere)

Irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere

Venlafaxin må ikke anvendes i kombination med irreversible, ikke-selektive MAO-

hæmmere. Der skal gå mindst 14 dage efter seponering af behandling med en irreversibel,

ikke-selektiv MAO-hæmmer, inden behandling med venlafaxin må påbegyndes.

Venlafaxin skal have været seponeret i mindst 7 dage, før behandling med en irreversibel,

ikke-selektiv MAO-hæmmer påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.4).

Reversibel, selektiv MAO-hæmmer (moclobemid)

På grund af risikoen for serotoninsyndrom kan kombinationen af venlafaxin og en

reversibel og selektiv MAO-hæmmer, som fx moclobemid, ikke anbefales. Efter

behandling med en reversibel MAO-hæmmer kan en kortere aftrapningsperiode end 14

dage tillades, før behandling med venlafaxin sættes i gang. Det anbefales at seponere

venlafaxin i mindst 7 dage, før behandling med en reversibel MAO-hæmmer sættes i gang

(se pkt. 4.4).

58739_spc.docx

Side 8 af 19

Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Antibiotikummet linezolid er en svag, reversibel og ikke-selektiv MAO-hæmmer og må

ikke gives til patienter i venlafaxinbehandling (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret alvorlige bivirkninger hos patienter, som for nylig har fået seponeret en

MAO-hæmmer og er begyndt på venlafaxin, eller som for nylig har fået seponeret en

venlafaxinbehandling før opstart af en MAO-hæmmer. Disse reaktioner har omfattet:

Tremor, myoklonus, diaforese, kvalme, opkastning, rødmen, svimmelhed og hypertermi

med kendetegn, der ligner malignt neuroleptikasyndrom, kramper og dødsfald.

Serotoninsyndrom

Som med andre serotonerge midler kan serotoninsyndrom, en potentielt livstruende

tilstand, forekomme under behandling med venlafaxin, navnlig ved samtidig brug af andre

stoffer som påvirker det serotonerge-neurotransmittersystem (herunder triptaner, SSRI’er,

SNRI’er, lithium, sibutramin, perikon (Hypericum perforatum), fentanyl og analoger heraf,

tramadol, dextromethorphan, tapentadol, pethidin, methadon og pentazocin), med

lægemidler, som hæmmer metabolismen af serotonin herunder MAO-hæmmere (fx

methylenblåt), med serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) eller med antipsykotika

eller med andre dopaminantagonister (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hvis samtidig behandling med venlafaxin og en SSRI, en SNRI eller en serotonin-

receptoragonist (triptan) er klinisk berettiget, tilrådes det at overvåge patienten nøje,

navnlig under iværksættelse af behandlingen og forhøjelser af dosis. Samtidig brug af

venlafaxin og serotoninprækursorer (såsom tryptofantilskud) frarådes (se pkt. 4.4).

CNS-aktive stoffer

Risikoen ved at anvende venlafaxin i kombination med andre CNS-aktive stoffer er ikke

undersøgt. Derfor tilrådes forsigtighed, når venlafaxin tages i kombination med andre

CNS-aktive stoffer.

Ethanol

Det er påvist, at venlafaxin ikke øger den svækkelse af de mentale og motoriske

færdigheder, der forårsages af ethanol. Som med alle CNS-aktive stoffer skal patienter dog

tilrådes at undgå at indtagelse af alkohol.

Lægemidler der forlænger QT intervallet

Risikoen for QTc-forlængelse og/eller ventrikulær arytmi (f.eks. TdP) er øget ved brug af

anden medicin som forlænger QT-intervallet. Samtidig administration af sådanne

produkter bør undgås (se pkt. 4.4).

Relevante klasser inkluderer:

Klasse Ia og III arytmika (f.eks. quinidin, amiodaron, sotalol, dofetilid)

Nogle antipsykotika (f.eks. thioridazin)

Nogle makrolider (f.eks. erythromycin)

Nogle antihistaminer

Nogle quinolon antibiotika (f.eks. moxifloxacin)

Ovennævnte lister er ikke fyldestgørende og andre individuelle lægemidler som signifikant

øger QT-intervallet bør undgås.

58739_spc.docx

Side 9 af 19

Andre lægemidlers virkning på venlafaxin

Ketoconazol (CYP3A4-hæmmer)

Et farmakokinetisk forsøg med ketoconazol til personer med god metaboliseringsevne

(GM) og ringe metaboliseringsevne (RM) af CYP2D6 gav en højere AUC for venlafaxin

(henholdsvis 70 % og 21 % hos CYP2D6 RM-patienter og CYP2D6 GM-patienter) og O-

desmethylvenlafaxin (henholdsvis 33 % og 23 % hos CYP2D6 RM-patienter og CYP2D6

GM-patienter) efter administration af ketoconazol. Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere

(fx atazanavir, clarithromycin, indinavir, itraconazol, voriconazol, posaconazol,

ketokonazol, nelfinavir, ritonavir, saquinavir, telithromycin) og venlafaxin kan øge

niveauet af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin. Derfor tilrådes forsigtighed, når en

patients behandling omfatter en CYP3A4-hæmmer og venlafaxin samtidig.

Venlafaxins påvirkning af andre lægemidler

Lithium

Serotoninsyndrom kan forekomme ved samtidig brug af venlafaxin og lithium (se

Serotoninsyndrom).

Diazepam

Venlafaxin har ingen virkning på diazepams farmakokinetik og farmakodynamik og dets

aktive metabolit, desmethyldiazepam. Diazepam synes ikke at påvirke hverken venlafaxins

eller O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Det er uvist, om der en farmakokinetisk

og/eller farmakodynamisk interaktion med andre benzodiazepiner.

Imipramin

Venlafaxin påvirkede ikke imipramins og 2-OH-imipramins farmakokinetik. Der var en

dosisafhængig stigning i AUC for 2-OH-desipramin på 2,5 til 4,5 gange ved administration

af venlafaxin 75 mg til 150 mg daglig. Imipramin påvirkede ikke venlafaxins og

O-desmethylvenlafaxins farmakokinetik. Den kliniske betydning af denne interaktion er

ukendt. Der skal udvises forsigtighed ved samtidig administration af venlafaxin og

imipramin.

Haloperidol

Et farmakokinetisk forsøg med haloperidol har vist et fald på 42 % i total oral clearance, en

stigning på 70 % i AUC, en stigning på 88 % i C

, men ingen ændring i halveringstid for

haloperidol. Der skal tages højde for dette hos patienter, som behandles samtidig med

haloperidol og venlafaxin. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Risperidon

Venlafaxin øgede AUC for risperidon med 50 %, men ændrede ikke den farmakokinetiske

profil signifikant for den totale aktive del (risperidon plus 9-hydroxyrisperidon). Den

kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

Metoprolol

Samtidig administration af venlafaxin og metoprolol til raske frivillige i et farmakokinetisk

interaktionsforsøg med begge lægemidler gav en stigning i metoprolols plasma-

koncentrationer på ca. 30-40 % uden at ændre plasmakoncentrationerne af dets aktive

metabolit, α-hydroxymetoprolol. Den kliniske relevans af dette fund hos hypertensive

patienter er ikke kendt. Metoprolol ændrede ikke den farmakokinetiske profil af venlafaxin

58739_spc.docx

Side 10 af 19

eller dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin. Der skal udvises forsigtighed ved

samtidig administration af venlafaxin og metoprolol.

Indinavir

Et farmakokinetisk forsøg med indinavir har påvist et fald på 28 % i AUC og et fald på

36 % i C

for indinavir. Indinavir påvirkede ikke venlafaxins og O-desmethylvenlafaxins

farmakokinetik. Den kliniske signifikans af denne interaktion er ikke kendt.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af venlafaxin hos gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt. Venlafaxin må kun gives til gravide kvinder, hvis de forventede

fordele opvejer de mulige risici.

Som med andre serotonin-reuptake-hæmmere (SSRI’er/SNRI’er) kan der forekomme

seponeringssyndrom hos nyfødte, hvis venlafaxin anvendes indtil eller indtil kort tid før

fødslen. Nogle nyfødte, som har været udsat for venlafaxin sent i tredje trimester, har

udviklet komplikationer, der kræver respirationsstøtte, sondeernæring eller forlænget

indlæggelse. Disse komplikationer kan opstå straks efter fødslen.

Epidemiologiske data tyder på at brug af SSRI’er under graviditet, især sidst i graviditeten,

kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN).

Selvom ingen studier har undersøgt den mulige forbindelse mellem PPHN og SNRI

behandling, kan den potentielle risiko ikke udelukkes med Venlafaxin "Medical Valley"

depottablet i betragtning af den relaterede mekanisme (hæmning af serotonin genoptag).

Der er set følgende symptomer hos nyfødte, hvor moderen har anvendt en SSRI/SNRI sent

i graviditeten: Irritabilitet, tremor, hypotoni, vedvarende gråd og besvær med at sutte eller

sove. Disse symptomer kan skyldes enten serotonerge virkninger eller være eksponerings-

symptomer. I de fleste af tilfældene blev disse komplikationer set umiddelbart eller inden

for 24 timer efter fødslen.

Amning

Venlafaxin og dets aktive metabolit, O-desmethylvenlafaxin, udskilles i modermælken.

Der har været post marketing-rapporter om gråd, irritabilitet og anormale søvnmønstre hos

brystbørn. Der er også rapporteret symptomer, som er konsistente med seponering af

venlafaxin, efter ammestop. En risiko for det ammede barn kan ikke udelukkes. Der skal

derfor træffes en beslutning om, hvorvidt amningen skal fortsætte/ophøre, eller

behandlingen med venlafaxin skal fortsætte/seponeres, idet der tages højde for fordelene

for barnet ved amning og fordelene for kvinden ved behandlingen med venlafaxin.

Fertilitet

Der er set nedsat fertilitet i forsøg med både han- og hunrotter eksponeret med

O-desmethylvenlafaxin (ODV). Relevans for mennesker kendes ikke (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Alle psykoaktive lægemidler kan nedsætte dømmekraften, tænkeevnen og de motoriske

færdigheder. Derfor skal patienter, som får venlafaxin, tilrådes at udvise forsigtighed, når

det gælder evnen til at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner.

58739_spc.docx

Side 11 af 19

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Bivirkninger rapporteret som meget almindelig (>1/10) fra kliniske forsøg var kvalme,

mundtørhed, hovedpine og perspiration (inklusive nattesved).

Tabel over bivirkninger

Bivirkningerne er anført nedenfor opdelt efter organklasse og frekvens. Inden for hver

enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først.

Frekvenserne defineres som: Meget almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til < 1/10),

ikke almindelig (

1/1.000 til < 1/100), sjælden (

1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

System-

organklasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Agranulo-

cytose*,

Aplastisk

anæmi*,

Pancytopeni

Neutropeni*

Trombocy-

topeni*

Immun-

systemet

Anafylaktisk

reaktion*

endokrine

system

Uhensigts-

mæssig

ADH-

sekretion*

Øget blod-

prolaktin*

Metabolisme

og ernæring

Nedsat

appetit

Hyponatriæ

Psykiske

forstyrrelser

Søvnløshed

Forvirring*,

Depersonali-

sering*,

Anorgasmi,

Nedsat libido,

Nervøsitet,

Abnorme

drømme,

Agitation*

Mani,

Hallucination,

Derealisation,

Apati,

Hypomani,,

Abnorm

orgasme,

Bruxismus*

Delirium*

Suicidale

forestillinger

og adfærd

Aggression

Nervesystem

Svimmelhe

Sedation,

Hovedpi-

Akatesi*,

Tremor,

Paræstesi,

Dysgeusi

Synkope,

Myoklonus,

Koordinations-

besvær*,

Balancefor-

styrrelser*,

Dyskinesi*

Malignt

neuro-

leptikasyndr

om (NMS)*,

Serotonin

syndrom*,

Kramper,

Dystoni

Tardiv

dyskinesier*

Øjne

Nedsat syn,

Akkommodat

Snævervinkl

et glaukom*

58739_spc.docx

Side 12 af 19

ionsforstyrrel

ser inkl. sløret

syn,

Mydriasis

Øre og

labyrint

Tinnitus*

Vertigo

Hjerte

Takykardi,

Palpitationer

Torsade de

pointes*,

Ventrikulær

takykardi*,

Ventrikel-

flimren, QT-

forlængelse

på EKG*

Vaskulære

sygdomme

Hypertension,

Hedeture

Ortostatisk

hypotension,

Hypotension*

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Dyspnø*,

Gaben

Interstitiel

lungesyg-

dom*, Pul-

monal

eosinofili*

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

Mund-

tørhed,

For-

stoppelse

Opkastning,

Diarré*

Gastrointesti-

nal blødning*

Pancreatitis*

Lever og

galdeveje

Abnorme

leverfunktions-

test*

Hepatitis*

Hud og

subkutane

væv

Hyper-

hidrose*

(inklusive

nattesved)*

Udslæt,

Pruritus*

Angioødem,

Fotosensitivi-

tetsreaktioner,

Ekkymose,

Alopeci*,

Urticaria*

Stevens-

Johnsons

syndrom*,

Toksisk epi-

dermal

nekrolyse*,

Erythema

multiforme*

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Hypertoni

Rhabdomy

olyse*

Nyrer og

urinveje

Vandladnings

problemer,

Urinretention,

Pollakiuria*

Urinin-

kontinens*

reproduktive

system og

mammae

Menoragi*,

Metroragi*,

Ejakulations-

forstyrrelser,

Erektil

dysfunktion

58739_spc.docx

Side 13 af 19

Almene

symptomer

og reaktioner

på admini-

strationssted-

Asteni,

Træthed,

Kulde-

gysninger*

Blødning i

slimhinde*

Undersøg-

elser

Vægttab,

Vægtøgning,

Forhøjet

plasmakoleste

Forlænget

blødningstid

Bivirkninger set efter markedsføring

Der er rapporteret om suicidale forestillinger og suicidal adfærd under behandling med venlafaxin

eller tidligt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Se pkt. 4.4.

I sammenlagte kliniske undersøgelser var incidensen af hovedpine den samme for venlafaxin og for

placebo.

Behandlingsophør

Behandlingsophør med venlafaxin (specielt hvis behandlingen ophører brat) medfører

almindeligvis abstinenssymptomer. Svimmelhed, føleforstyrrelser (inklusive paræstesi),

søvnforstyrrelser (inklusive insomni og voldsomme drømme), agitation eller angst, kvalme

og/eller opkastning, rysten, vertigo, hovedpine og influenzasyndrom er de mest

almindelige, indberettede reaktioner. Generelt er disse tilfælde milde til moderate og er

selvbegrænsende, men hos nogle patienter kan de dog være alvorlige og/eller vare længere

tid. Der tilrådes derfor gradvis ophør med aftrapning af dosis, når behandling med

venlafaxin ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).

Pædiatrisk population

Generelt var venlafaxins bivirkningsprofil (i placebo-kontrollerede kliniske forsøg) hos

børn og unge (i alderen 6 til 17 år) den samme som hos voksne. Ligesom hos voksne sås

der nedsat appetit, vægttab, forhøjet blodtryk og forhøjet serumkolesterol (se pkt. 4.4).

I kliniske pædiatriske forsøg blev tanker om selvmord observeret som bivirkning. Der var

også øgede indberetninger om fjendtlighed og, navnlig ved større depressiv lidelse,

selvbeskadigelse.

Specielt sås følgende bivirkninger hos pædiatriske patienter: Abdominalsmerter, agitation,

dyspepsi, ekkymose, næseblod og myalgi.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

58739_spc.docx

Side 14 af 19

4.9

Overdosering

Ved erfaringerne efter markedsføring blev overdosering med venlafaxin fortrinsvis

rapporteret i kombination med alkohol og/eller andre lægemidler. De mest almindeligt

rapporterede hændelser ved overdosering omfatter: Takykardi, ændringer i bevidstheds-

niveauet (fra somnolens til koma), mydriasis, kramper og opkastning. Andre rapporterede

hændelser omfatter: EKG-ændringer (fx forlængelse af QT-intervallet, grenblok, QRS-

forlængelse), ventrikulær takykardi, bradykardi, hypotension, vertigo og dødsfald.

Offentliggjorte, retrospektive forsøg rapporterer, at overdosering af venlafaxin kan være

forbundet med en forhøjet risiko for dødelig udgang i forhold til det, der ses med SSRI-

antidepressiva, men lavere end for tricykliske antidepressiva. Epidemiologiske forsøg har

påvist, at patienter, som behandles med venlafaxin, har en større byrde af selvmordsrisiko-

faktorer end SSRI-patienter. I hvor høj grad fundet af en forhøjet risiko for dødelig udgang

kan tilskrives venlafaxins toksicitet ved overdosering i modsætning til en række

karakteristika hos patienter, som behandles med venlafaxin, er ikke klart. For at reducere

risikoen for overdosering skal venlafaxin ordineres i den mindste mulige dosis, der er i

overensstemmelse med god patientbehandling.

Anbefalet behandling

Det anbefales at yde generel symptomatisk behandling og støtteforanstaltninger.

Hjerterytme og vitale tegn skal monitoreres. Fremkaldelse af opkastning frarådes, når der

er risiko for aspiration. Ventrikelskylning kan være indiceret, hvis den udføres kort tid

efter indtagelse eller hos symptomatiske patienter. Administration af aktivt kul kan også

begrænse absorptionen af det aktive indholdsstof. Forceret diurese, dialyse, hæmoperfusion

og udskiftningstransfusion vil sandsynligvis ikke have nogen effekt. Der kendes ingen

specifikke antidoter til venlafaxin.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AX 16. Andre antidepressiva.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Venlafaxins antidepressive virkningsmekanisme hos mennesker menes at være forbundet

med dets potensering af neurotransmitteraktiviteten i centralnervesystemet. Prækliniske

undersøgelser har vist, at venlafaxin og dets hovedmetabolit, O-desmethylvenlafaxin

(ODV), hæmmer serotonin og noradrenalin genoptag. Venlafaxin hæmmer også svagt

dopamingenoptag. Venlafaxin og dets aktive metabolit reducerer den β-adrenerge

modtagelighed efter både akut (enkeltdosis) og kronisk administration. Venlafaxin og

ODV er meget ens med hensyn til deres samlede virkning på neurotransmitter-genoptag og

receptorbinding.

Venlafaxin har så godt som ingen affinitet for muskarine, kolinerge, H1-histaminerge eller

α1-adrenerge receptorer in vitro. Farmakologisk aktivitet ved disse receptorer kan være

relateret til forskellige bivirkninger set ved andre antidepressive lægemidler såsom

antikolinerge, sedative og kardiovaskulære bivirkninger.

Venlafaxin har ingen MAO-hæmmende aktivitet.

58739_spc.docx

Side 15 af 19

In vitro-forsøg viste, at venlafaxin så godt som ikke har nogen affinitet for opiater eller

benzodiazepinfølsomme receptorer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Større depressive episoder

Virkningen af venlafaxin med umiddelbar udløsning til behandling af større depressive

episoder blev fastlagt i 5 randomiserede, dobbeltblinde, placebo-kontrollerede, kortvarige

forsøg af 4 til 6 ugers varighed, med doser op til 375 mg/dag. Virkningen af venlafaxin

depot til behandling af større depressive episoder blev fastlagt i 2 placebo-kontrollerede,

kortvarige forsøg af 8 og12 ugers varighed, med doser fra 75 til 225 mg/dag.

I et længerevarende forsøg blev voksne ambulante patienter, som under et 8-ugers åbent

forsøg havde responderet på venlafaxin depot (75, 150, eller 225 mg, hver morgen),

randomiseret til enten at fortsætte på den samme venlafaxin depot-dosis eller til placebo

med henblik på op til 26 ugers observation for recidiv.

I et andet længerevarende forsøg blev virkningen af venlafaxin til forebyggelse af nye

anfald af depressive episoder i en 12-måneders periode fastslået i et placebo-kontrolleret,

dobbeltblindt klinisk forsøg med voksne ambulante patienter med tilbagevendende større

depressive episoder, som havde responderet på venlafaxinbehandling (100 til 200 mg

daglig, to gange daglig) under den sidste depressionsepisode.

Generaliseret angst

Virkningen af venlafaxin depottabletter til behandling af generaliseret angst (GAD) hos

voksne ambulante patienter er fastslået i to 8-ugers placebo-kontrollerede forsøg med fast

dosis (75 til 225 mg/dag), et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fast dosis (75 til

225 mg/dag) og et 6-måneders placebo-kontrolleret forsøg med fleksibel dosis (37,5, 75 og

150 mg/dag). Selv om der også var evidens for, at en dosis på 37,5 mg/dag var bedre end

placebo, var denne dosis ikke så konsekvent effektiv som de højere doser.

Socialfobi

Virkningen af venlafaxin depottabletter til behandling af socialfobi hos voksne ambulante

patienter er fastslået i fire dobbeltblinde, parallel-gruppe-, 12-ugers multicenter, placebo-

kontrollerede forsøg med fleksibel dosis og et dobbeltblindt, parallel-gruppe-, 6-måneders

placebo-kontrolleret forsøg med fast/fleksibel dosis. Patienterne fik doser på mellem 75 og

225 mg/dag. Der var ingen evidens for større effektivitet hos gruppen, som fik 150 til 225

mg/dag, sammenlignet med gruppen, som fik 75 mg/dag i forsøget over 6 måneder.

Panikangst

Virkningen af venlafaxin depottabletter til behandling af panikangst hos voksne ambulante

patienter med panikangst med eller uden agorafobi er fastslået i to dobbeltblinde, 12-ugers

multicenter, placebo-kontrollerede forsøg. Initialdosis i forsøgene med panikangst var 37,5

mg/dag i 7 dage. Derefter fik patienterne en fast dosis på 75 eller 150 mg/dag i det ene

forsøg og 75 til 225 mg/dag i det andet forsøg.

Virkningen med hensyn til langtidssikkerhed, effekt og forebyggelse af tilbagefald blev

også fastslået i et langtids-, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret parallel-gruppe-forsøg med

voksne ambulante patienter, som responderede på åben behandling. Patienterne fortsatte

med at få samme dosis venlafaxin depot, som de havde taget ved slutningen af den åbne

fase (75, 150 eller 225 mg).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

58739_spc.docx

Side 16 af 19

Venlafaxin metaboliseres i omfattende grad, primært til den aktive metabolit, O-

desmethylvenlafaxin (ODV). Venlafaxins og ODVs middel ± SD plasma-halveringstid er

henholdsvis 5 ±2 timer og 11 ±2 timer. Steady state-koncentrationer af venlafaxin og ODV

nås inden for 3 dages behandling med multiple orale doser. Venlafaxin og ODV udviser

lineær kinetik gennem dosisintervallet fra 75 mg til 450 mg daglig.

Absorption

Mindst 92 % venlafaxin absorberes efter enkelte orale doser venlafaxin til umiddelbar

udløsning. Absolut biotilgængelighed er 40 % til 45 % på grund af præsystemisk

metabolisme. Efter administration af venlafaxin til umiddelbar udløsning forekommer de

højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og ODV efter henholdsvis 2 og 3 timer. Efter

administration af depot-venlafaxin nås de højeste plasmakoncentrationer af venlafaxin og

ODV inden for henholdsvis 5,5 timer og 9 timer. Når der administreres lige store daglige

doser venlafaxin som enten tabletter til umiddelbar udløsning eller i en depotform, giver

depotformen en langsommere absorption, men samme grad af absorption som tabletten til

umiddelbar udløsning. Mad påvirker ikke venlafaxins og ODVs biotilgængelighed.

Fordeling

Venlafaxin og ODV binder sig minimalt til humane plasmaproteiner ved terapeutiske

koncentrationer (henholdsvis 27 % og 30 %). Venlafaxins fordelingsvolumen ved steady

state er 4,4 ±1,6 l/kg efter intravenøs administration.

Biotransformation

Venlafaxin gennemgår en omfattende hepatisk metabolisering. In vitro- og in vivo-forsøg

viser, at venlafaxin biotransformeres til dens aktive hovedmetabolit, ODV, af CYP2D6. In

vitro- og in vivo-forsøg viser, at venlafaxin metaboliseres til en underordnet, mindre aktiv

metabolit, N-desmethylvenlafaxin, af CYP3A4. In vitro- og in vivo-forsøg viser, at

venlafaxin er en svag hæmmer af CYP2D6. Venlafaxin hæmmer ikke CYP1A2, CYP2C9

eller CYP3A4.

Elimination

Venlafaxin og dens metabolitter udskilles hovedsageligt via nyrerne. Omtrent 87 % af en

venlafaxindosis genfindes i urinen inden for 48 timer som enten uændret venlafaxin (5 %),

ukonjugeret ODV (29 %), konjugeret ODV (26 %) eller andre underordnede inaktive

metabolitter (27 %). Middel ± SD plasma steady state clearance for venlafaxin og ODV er

henholdsvis 1,3 ±0,6 l/t/kg og 0,4 ±0,2 l/t/kg.

Specielle populationer

Alder og køn

Forsøgspersonens alder og køn påvirker ikke i signifikant grad venlafaxins og ODVs

farmakokinetik.

God og ringe CYP2D6-metaboliseringsevne

Plasmakoncentrationerne af venlafaxin er højere hos personer, som har en ringe CYP2D6-

metaboliseringsevne end hos personer, som har en god metaboliseringsevne. Eftersom den

totale eksponering (AUC) for venlafaxin og ODV er den samme hos personer med en god

og personer med en ringe metaboliseringsevne, er der ikke behov for forskellige

dosisregimer for venlafaxin for disse to grupper.

Nedsat leverfunktion

58739_spc.docx

Side 17 af 19

Hos forsøgspersoner med Child-Pugh A (let nedsat leverfunktion) og Child-Pugh B

(moderat nedsat leverfunktion) blev halveringstiden for venlafaxin og ODV forlænget i

forhold til raske forsøgspersoner. Både clearance for oralt venlafaxin og ODV blev

reduceret. Der sås en høj grad af variabilitet mellem forsøgspersonerne. Der er begrænsede

data for patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Hos dialysepatienter blev eliminationshalveringstiden for venlafaxin forlænget med ca.

180 % og clearance reduceret med ca. 57 % i forhold til raske forsøgspersoner, mens

elimineringshalveringstiden for ODV blev forlænget med ca. 142 % og clearance blev

reduceret med ca. 56 %. Det er nødvendigt at justere dosis til patienter med svært nedsat

nyrefunktion og til patienter, som kræver hæmodialyse (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Forsøg med venlafaxin til rotter og mus viste ingen evidens for karcinogenese. Venlafaxin

var ikke mutagent i en lang række in vitro- og in vivo-test.

Dyreforsøg vedrørende reproduktionstoksicitet har hos rotter påvist et fald i ungernes vægt,

en stigning i antallet af dødfødte unger og en stigning i dødsfald blandt ungerne i løbet af

de første 5 dages laktation. Årsagen til disse dødsfald er ikke kendt. Disse virkninger

indtraf ved 30 mg/kg/dag, 4 gange den humane daglige dosis på 375 mg venlafaxin (på en

mg/kg basis). Dosis uden effekt i disse fund var 1,3 gange human dosis. Den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Nedsat fertilitet blev observeret i et forsøg, hvor både han- og hunrotter blev eksponeret for

ODV. Denne eksponering var ca. 1-2 gange højere end en human venlafaxindosis på

375 mg daglig. Den humane relevans af dette fund kendes ikke.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kerne

Mannitol (E421)

Povidon K-90

Macrogol 400

Mikrokrystallinsk cellulose

Silica, kolloid vandfri

Magnesiumstearat

Overtræk

Celluloseacetat

Macrogol 400

Opadry Y 30 18037 (blanding af hypromellose, laktosemonohydrat, titandioxid (E171) og

triacetin)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

58739_spc.docx

Side 18 af 19

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

PVC-polychlorotrifluoroethylen-/aluminiumblisterpakning

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

HDPE-beholder

Hold beholderen tæt tillukket for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Venlafaxin Medical Valley 75 mg depottabletter:

PVC-polychlorotrifluoroethylen-/aluminiumblisterpakning: Pakningsstørrelser: 10, 14, 20,

28, 30, 42, 49, 50, 56, 60, 98, 100 og 500 (kun til hospitalsanvendelse) stk.

HDPE-beholder med indbygget silika-gelapparat i proppen: Pakningsstørrelser: 10, 14, 20,

28, 30, 50, 56, 60, 100, 105, 106, 110 og 500 (kun til hospitalsanvendelse) stk.

Venlafaxin Medical Valley 150 mg depottabletter:

PVC-polychlorotrifluoroethylen-/aluminiumblisterpakning: Pakningsstørrelser: 10, 14, 20,

28, 30, 42, 49, 50, 56, 60, 98, 100 og 500 (kun til hospitalsanvendelse) stk.

HDPE-beholder med indbygget silika-gelapparat i proppen: Pakningsstørrelser: 10, 14, 20,

28, 30, 50, 56, 60, 100, 105, 106, 110 og 500 (kun til hospitalsanvendelse) stk.

Venlafaxin Medical Valley 225 mg depottabletter:

PVC-polychlorotrifluoroethylen-/aluminiumblisterpakning: Pakningsstørrelser: 10, 14, 20,

28, 30, 42, 49, 50, 56, 60, 98, 100 og 500 (kun til hospitalsanvendelse) stk.

HDPE-beholder med indbygget silika-gelapparat i proppen: Pakningsstørrelser: 10, 14, 20,

28, 30, 50, 56, 60, 100 og 500 (kun til hospitalsanvendelse) stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Medical Valley Invest AB

Brädgårdsvägen 28

236 32 Höllviken

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

75 mg:

58739

150 mg: 58740

225 mg: 58741

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

29. marts 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

29. juni 2018

58739_spc.docx

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

20-3-2018

Medicines Safety Update, Volume 9, Number 1, February-March 2018

Medicines Safety Update, Volume 9, Number 1, February-March 2018

First-generation oral sedating antihistamines – use in children, Suvorexant (Belsomra) – next day effects, Desvenlafaxine (Pristiq) recommended dose, Miconazole and potential interaction with warfarin

Therapeutic Goods Administration - Australia

Der er ingen nyheder relateret til dette produkt.