Trasilarimed

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Trasilarimed 10 mg tabletter
  • Dosering:
  • 10 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Trasilarimed 10 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 39310
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

19. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Trasilarimed, tabletter

0.

D.SP.NR

23394

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Trasilarimed

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 10 mg ramipril.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Lactosemonohydrat 193,2 mg.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Hvide til råhvide, kapselformede, ikke-overtrukne, flade tabletter, 11,0 × 5,5 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hypertension

Kardiovaskulær forebyggelse: Reduktion af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet hos

patienter med:

Manifest aterotrombotisk kardiovaskulære lidelser (koronar hjertesygdom eller

slagtilfælde eller perifer vaskulær sygdom i anamnesen) eller

Diabetes med mindst én kardiovaskulær risikofaktor (se pkt. 5.1)

Behandling af nyrelidelser:

Begyndende glomerulær diabetisk nefropati defineret ved tilstedeværelsen af

mikroalbuminuri

Manifest glomerulær diabetisk nefropati defineret ved makroproteinuri hos patienter

med mindst én kardiovaskulær risikofaktor (se pkt. 5.1)

39310_spc.doc

Side 1 af 18

Manifest glomerulær nondiabetisk nefropati defineret ved makroproteinuri ≥ 3 g/dag

(se pkt. 5.1)

Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens.

Sekundær forebyggelse efter akut myokardieinfarkt: reduktion af mortalitet fra den

akutte fase af myokardieinfarktet hos patienter med kliniske tegn på hjerteinsufficiens

ved start > 48 timer efter akut myokardieinfarkt.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Patienter i behandling med diuretika

Hypotension kan forekomme efter påbegyndelse af behandling med Trasilarimed. Dette er

mere sandsynligt hos patienter der samtidigt behandles med diuretika. Forsigtighed

anbefales derfor, da disse patienter kan være udtømte for væske og/eller salt.

Diuretika skal om muligt seponeres 2 til 3 dage før påbegyndelse af behandling med

Trasilarimed (se pkt. 4.4).

Hos hypertensive patienter for hvem diuretika ikke seponeres, bør Trasilarimed behandling

initieres med 1,25 mg. Nyrefunktionen og serumkalium bør monitoreres. Den

efterfølgende dosis Trasilarimed bør justeres i overensstemmelse med blodtryksmålet.

Hypertension

Dosis bør individualiseres alt efter patientprofilen (se pkt. 4.4) og blodtrykskontrol.

Trasilarimed kan anvendes til monoterapi eller i kombination med andre typer

antihypertensiva (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Startdosis

Trasilarimed bør opstartes gradvist med en anbefalet startdosis på 2,5 mg daglig.

Patienter med et stærkt aktiveret renin-angiotension-aldosteron system kan efter den første

dosis opleve et særligt stort blodtryksfald. En startdosis på 1,25 mg anbefales til sådanne

patienter, og påbegyndelse af behandlingen bør foregå under medicinsk tilsyn.

Titrering og vedligeholdelsesdosis

Dosis kan fordobles efter intervaller på to til fire uger for progressivt at nå blodtryksmålet;

den maksimalt tilladte dosis Trasilarimed er 10 mg daglig. Denne dosis administreres

sædvanligvis en gang daglig.

Kardiovaskulær forebyggelse

Startdosis

Den anbefalede startdosis er 2,5 mg Trasilarimed en gang daglig.

Titrering og vedligeholdelsesdosis

Dosis bør gradvist øges, afhængigt af patientens tolerance overfor det aktive indholdsstof.

Det anbefales at fordoble dosis efter en eller to ugers behandling og – efter yderligere to til

tre uger – at forøge den op til den ønskede vedligeholdelsesdosis på 10 mg Trasilarimed en

39310_spc.doc

Side 2 af 18

gang daglig.

Se også dosering til patienter i behandling med diuretika ovenfor.

Behandling af nyrelidelser

- Hos patienter med diabetes og microalbuminuri

Startdosis

Den anbefalede startdosis er 1,25 mg Trasilarimed en gang daglig.

Titrering og vedligeholdelsesdosis

Dosis bør gradvist øges, afhængigt af patientens tolerance overfor det aktive indholdsstof.

Det anbefales at fordoble dosis til 2,5 mg efter to uger, og siden til 5 mg efter yderligere to

uger.

- Hos patienter med diabetes og mindst én kardiovaskulær risikofaktor

Startdosis

Den anbefalede startdosis er 2,5 mg Trasilarimed en gang daglig.

Titrering og vedligeholdelsesdosis

Dosis bør gradvist øges, afhængigt af patientens tolerance overfor det aktive indholdsstof.

Det anbefales at fordoble dosis til 5 mg efter en eller to ugers behandling og – efter

yderligere to til tre uger – at forøge den op til den ønskede vedligeholdelsesdosis på 10 mg

Trasilarimed en gang daglig.

- Hos patienter med non-diabetisk nefropati defineret ved makroproteinuri ≥ 3 g/dag.

Startdosis

Den anbefalede startdosis er 1,25 mg Trasilarimed en gang daglig.

Titrering og vedligeholdelsesdosis

Dosis bør gradvist øges, afhængigt af patientens tolerance overfor det aktive indholdsstof.

Det anbefales at fordoble dosis til 2,5 mg efter to ugers behandling og siden til 5 mg efter

yderligere to uger.

Symptomatisk hjerteinsufficiens

Startdosis

Den anbefalede startdosis hos patienter i stabiliseret diuretisk behandling er 1,25 mg

daglig.

Titrering og vedligeholdelsesdosis

Trasilarimed bør titreres ved at fordoble dosis hver en til to uger op til en maksimal dosis

på 10 mg. To daglige administrationer er at foretrække.

Sekundær forebyggelse efter akut myokardieinfarkt og ved hjerteinsufficiens

Startdosis

Efter 48 timer, efter myokardieinfarkt hos en klinisk og hæmodynamisk stabil patient, er

startdosis 2,5 mg to gange daglig i tre dage. Hvis startdosis på 2,5 mg ikke tolereres, bør

der gives 1,25 mg to gange daglig i to dage, før dosis øges til 2,5 mg og 5 mg to gange

daglig. Hvis dosis ikke kan øges til 2,5 mg to gange daglig bør behandlingen seponeres.

39310_spc.doc

Side 3 af 18

Se også dosering til patienter i behandling med diuretika ovenfor.

Titrering og vedligeholdelsesdosis

Den daglige dosis fordobles med intervaller på en til tre dage op til den ønskede

vedligeholdelsesdosis på 5 mg to gange daglig.

Vedligeholdelsesdosis opdeles i to daglige doser, hvor det er muligt.

Hvis dosis ikke kan øges til 2,5 mg to gange daglig, bør behandlingen seponeres. Der er

stadig utilstrækkelig erfaring med behandlingen af patienter med alvorlig (NYHA IV)

hjerteinsufficiens umiddelbart efter myokardieinfarkt. Hvis der tages en beslutning om at

behandle disse patienter, anbefales det at behandlingen startes ved 1,25 mg en gang daglig,

og at der vises særlige hensyn ved alle dosisforøgelser.

Særlige populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

Den daglige dosis hos patienter med nedsat nyrefunktion bør baseres på kreatininclearance

(se pkt. 5.2):

Hvis kreatininclearance er ≥ 60 ml/min, er det ikke nødvendigt at justere startdosis (2,5

mg/dag); den maksimale daglige dosis er 10 mg

Hvis kreatininclearance er mellem 30-60 ml/min, er det ikke nødvendigt at justere

startdosis (2,5 mg/dag); den maksimale daglige dosis er 5 mg;

Hvis kreatininclearance er mellem 10-30 ml/min er startdosis 1,25 mg/dag, og den

maksimale daglige dosis 5 mg.

Hos hæmodialyserede, hypertensive patienter: Ramipril er svagt dialysérbart; startdosis

er 1,25 mg daglig, og maksimal dosis er 5 mg, lægemidlet bør administreres få timer

efter udført hæmodialyse.

Patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2)

Behandling med Trasilarimed skal initieres under tæt medicinsk tilsyn med en maksimal

daglig dosis på 2,5 mg Trasilarimed.

Ældre

Startdosis bør være lavere og efterfølgende dosistitrering bør se ske mere gradvist, grundet

større risiko for bivirkninger, særligt hos meget gamle og skrøbelige patienter. En

reduceret startdosis på 1,25 mg ramipril bør overvejes.

Pædiatriske patienter

Sikkerhed og effekt af ramipril hos børn er ikke fastlagt.

De nuværende tilgængelige data for ramipril er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1, 5.2 og 5.3, men

der kan ikke gives en specifik anbefaling vedrørende dosering.

Administration

Oral anvendelse.

Det anbefales, at Trasilarimed tages hver dag på samme tidspunkt.

Trasilarimed kan tages før, under eller efter måltider, da fødeindtag ikke ændrer

biotilgængeligheden (se pkt. 5.2).

Trasilarimed skal synkes med væske. Må ikke tygges eller knuses.

39310_spc.doc

Side 4 af 18

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed overfor ramipril, andre ACE (Angiotensin Converting Enzyme)-

hæmmere eller over for et eller flere af de hjælpestofferne.

Ved angioødem (arveligt eller idiopatisk angioødem, eller grundet tidligere angioødem

med ACE-hæmmere eller AIIRA’ere) i anamnesen

Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader (se

pkt. 4.5)

Signifikant bilateral renal ateriestenose eller renal arteriestenose i en enkelt fungerende

nyre.

Graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Ramipril må ikke anvendes til hypotensive eller hæmodynamisk ustabile patienter.

Samtidig brug af Trasilarimed og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Særlige patientgrupper

Graviditet

ACE-hæmmere såsom ramipril eller Angiotensin II Receptor Antagonister (AIIRA) bør

ikke påbegyndes under graviditet. Patienter der planlægger graviditet bør skiftes til

alternativ antihypertensiv behandling, der besidder en etableret sikkerhedsprofil for

gravide, medmindre fortsat behandling med ACE-hæmmere/AIIRA betragtes som

essentiel. Ved diagnosticering af graviditet skal behandling med ACE-hæmmere og AIIRA

seponeres øjeblikkeligt, og der bør opstartes en alternativ behandling (se pkt. 4.3 og 4.6).

Patienter med særlig risiko for hypotension

Patienter med stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteronsystem.

Patienter med stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteronsystem har risiko for udtalt

blodtryksfald, og forværrelse af nyrefunktionen grundet ACE-hæmning, særligt når en

ACE-hæmmer eller samtidigt diuretikum gives første gange, eller ved første dosisøgning.

Betydelig aktivering af renin-angiotenson-aldosteronsystemet er forventeligt, og medicinsk

opsyn inklusive blodtryksmonitorering er nødvendigt, særligt hos:

Patienter med alvorlig hypertension

Patienter med dekompenseret kongestiv hjerteinsufficiens

Patienter med hæmodynamisk relevant hindret venstreventrikulært indløb eller udløb

(f.eks. ved stenose i aorta- eller mitralklap)

Patienter med væske- eller saltmangel, eller hos patienter, hvor det kan opstå

(inklusiv patienter på diuretika).

Patienter med unilateral renal arteriestenose med en anden fungerende nyre.

Patienter med levercirrhose og/eller ascites

Patienter planlagt til større operationer, eller under anæstesi med stoffer der medfører

hypotension.

Generelt anbefales det, at udbedre dehydrering, hypovolæmi eller saltmangel før

behandlingen påbegyndes (dog bør sådanne korrigerende handlinger nøje vurderes mod

risikoen for volumenoverbelastning hos patienter med hjerteinsufficiens).

39310_spc.doc

Side 5 af 18

Forbigående eller vedvarende hjerteinsufficiens post MI

Patienter med risiko for kardiel- eller cerebral iskæmi i tilfælde af akut hypotension

Opstartsfasen af behandlingen kræver særligt medicinsk opsyn.

Ældre

Se pkt. 4.2.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Kirurgiske indgreb

Det anbefales, at behandling med angiotensin converting enzyme-hæmmere såsom ramipril

seponeres, om muligt en dag før operationen.

Monitorering af nyrefunktionen

Nyrefunktionen bør fastslås før og under behandlingen, og dosis bør justeres i de første

uger af behandlingen. Særligt grundig monitorering er påkrævet hos patienter med nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.2). Der er risiko for nedsat nyrefunktion, særligt hos patienter med

kongestiv hjerteinsufficiens eller efter nyretransplantation.

Hypersensitivitet/

Angioødem

Angioødem er blevet rapporteret hos patienter i behandling med ACE-hæmmere inklusive

ramipril (se pkt. 4.8). Denne risiko kan være øget hos patienter, der samtidig tager medicin

såsom mTOR-hæmmere (mammale mål for rapamycin) (f.eks. temsirolimus, everolimus,

sirolimus; angioødemsymptomer: f.eks. hævelse i luftvejene eller tungen, med eller uden

åndedrætshæmning; se også pkt. 4.5) eller vildagliptin.

I tilfælde af angioødem skal Trasilarimed seponeres.

Nødbehandling bør iværksættes hurtigt. Patienten bør holdes under observation i mindst 12

til 24 timer, og udskrives efter fuldstændig opløsning af symptomerne.

Intestinalt angioødem er blevet rapporteret hos patienter i behandling med ACE-hæmmere

inklusive Trasilarimed (se pkt. 4.8). Disse patienter meddelte om mavesmerter (med eller

uden kvalme og opkastning).

Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering

Sandsynligheden og sværhedsgraden af anafylaktisk og anafylaktoide reaktioner på

insektgift og andre allergener er øget under ACE-hæmning. En midlertidig seponering af

Trasilarimed bør overvejes før desensibilisering.

39310_spc.doc

Side 6 af 18

Hyperkaliæmi

Hyperkaliæmi er blevet observeret hos et antal patienter i behandling med ACE-hæmmere

inklusive Trasilarimed. Patienter med risiko for udvikling af hyperkaliæmi inkluderer

patienter med nyreinsufficiens, alderdom (> 70 år), ukontrolleret diabetes mellitus,

hypoaldosteronisme eller dem i behandling med kaliumsalte, kaliumbesparende diuretika

og andre aktive stoffer (f.eks. heparin, co-trimoxazol, også kendt som

trimethoprim/sulfamethoxazol), der øger plasmakalium, eller tilstande såsom dehydrering,

akut dekompenserende hjerte eller metabolisk acidose. Regelmæssig monitorering af

serumkalium anbefales hvis samtidig behandling med de ovenfor nævnte midler vurderes

passende (se pkt. 4.5).

Neutropeni/agranulocytose

Neutropeni/agranulocytose, såvel som trombocytopeni og anæmi, er sjældent set og

knoglemarvsdepression er også rapporteret. Det anbefales, at monitorere det hvide

blodlegemetal for at kunne detektere muligt leukopeni. Mere hyppig monitorering tilrådes i

den initielle fast af behandlingen, og hos patienter med nedsat nyrefunktion, samtidig

kollagen sygdom (f.eks. lupus erythematosus eller skleroderma), og for alle i behandling

med andre lægemidler, der kan medføre ændringer i blodbilledet (se pkt. 4.5 og 4.8).

Etniske forskelle

ACE-hæmmere medfører en højere incidens af angioødem hos sorte patienter end hos

ikke-sorte patienter. Som med andre ACE-hæmmere kan ramipril være mindre effektiv til

sænkning af blodtrykket hos sorte patienter end hos ikke-sorte patienter, sandsynligvis på

grund af en højere prævalens af hypertension med lavt renin-niveau hos den sorte,

hypertensive population.

Hoste

Hoste er blevet rapporteret ved anvendelse af ACE-hæmmere, Det er typisk en non-

produktiv, vedvarende hoste, der forsvinder ved ophør af behandlingen. ACE-hæmmer-

induceret hoste skal betragtes som en differentialdiag-nose til hoste.

Trasilarimed-tabletter indeholder lactosemonohydrat

Patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp

lactase deficiency) eller glucose- og galactosemalabsorption bør ikke tage dette

lægemiddel.

4.5

Interaktioner med andre lægemidler og andre former for interaktion

Kontraindicerede kombinationer

Ekstrakorporale behandling der medfører blodkontakt med negativt ladede overflader

såsom dialyse og hæmofiltrering med bestemte high-flux membraner (f.eks.

polyakrylnitrilmembraner) og lavdensitets lipoprotein aferese med dextransulfat grundet

øget risiko for anafylaktoide reaktioner (se pkt. 4.3) Hvis sådanne behandlinger er

påkrævet bør det det overvejes at anvende en anden type dialysemembran eller en anden

type antihypertensivum.

39310_spc.doc

Side 7 af 18

Forholdsregler

Kaliumsalte, heparin, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler der øger

plasmakalium (inklusive angiotensin II antagonister, tacrolimus, ciclosporin):

Hyperkaliæmi kan opstå, derfor kræves tæt monitorering af serumkalium.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Antihypertensiva (f.eks. diuretika) og andre stoffer der kan sænke blodtrykket (f.eks.

nitrater, tricykliske antidepressiva, anæstetika, akut alkoholindtag, baclofen, alfuzosin,

doxazosin, prazosin, tamsulosin, terazosin)

Forstærket risiko for hypotension er forventelig (se pkt. 4.2 for diuretika).

Vasopressor sympatomimetika og andre stoffer (f.eks. isoproterenol, dobutamin, dopamin,

epinephrin) der kan reducere den antihypertensive effekt af Trasilarimed

Der anbefales monitorering af blodtrykket.

Allopurinol, immunosuppressiva, kortikosteroider, procainamid, cytostatika og andre

stoffer der kan ændre antallet af blodlegemer

Øget risiko for hæmatologiske reaktioner (se pkt. 4.4).

Lithiumsalte

Udskillelsen af lithium kan reduceres med ACE-hæmmere, og derfor kan lithiumtoksicitet

øges. Lithiumniveauet skal monitoreres.

Antidiabetika inklusive insulin

Hypoglykæmiske reaktioner kan opstå. Der anbefales monitorering af blodglukose.

Nonsteroide antiinflammatoriske stoffer og acetylsalicylsyre

Reduktionen af den antihypertensive effekt af Trasilarimed er forventelig. Desuden kan

samtidig behandling med ACE-hæmmere og NSAID’er føre til øget risiko for forværret

nyrefunktion og øget kaliæmi.

Trimethoprim og i fast dosiskombination med sulfamethoxazol (co-trimoxazol):

Der blev observeret en øget forekomst for hyperkaliæmi hos patienter, der tog ACE-

hæmmere og trimethoprim og i fast dosiskombination med sulfamethoxazol (co-

trimoxazol; se pkt. 4.4).

mTOR-hæmmere eller DPP(Dipeptidyl Peptidase)-IV-hæmmere:

En øget risiko for angioødem er muligt hos patienter, der samtidig tager medicin såsom

mTOR-hæmmere (f.eks. temsirolimus, everolimus, sirolimus) eller vildagliptin. Der skal

udvises forsigtighed, når behandlingen påbegyndes (se pkt. 4.4).

39310_spc.doc

Side 8 af 18

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Trasilarimed bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4) og er

kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

graviditet, med mindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nød-

vendig. Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og

alternativ antihypertensiv behandling eventuelt indledes.

Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere/Angiotensin II Receptor Antagonister i

graviditetens andet og tredje trimester forårsager human føtotoksicitet (nedsat

nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket ossifi-kation af kraniet) og neonatal toksicitet

(nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3). Ved eksponering for ACE-

hæmmere i andet eller tredje trimester anbefales ultralydsscanning af fosterets

nyrefunktion og kranium. Spædbørn, hvis mødre har taget ACE-hæmmere, bør observeres

nøje for hypotension, oliguri og hyperkaliømi (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Der findes utilstrækkelig tilgængelig information angående brugen af ramipril ved amning

(se pkt. 5.2), og der anbefales derfor alternativ behandling med bedre etableret

sikkerhedsprofil under amning, særligt ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Visse bivirkninger (f.eks. nogle symptomer på reduktion af blodtryk så som uklarhed og

svimmelhed) kan påvirke evnen til koncentrere sig og reagere, og udgør derfor en risiko i

situationer hvor disse evner er særligt vigtige (f.eks. ved betjening af motorkøretøj eller

maskiner).

Dette forekommer især ved starten af behandlingen, ved overgang fra andre lægemidler.

Efter første dosis eller efterfølgende stigninger i dosis frarådes det, at føre motorkøretøj,

eller betjene maskiner i adskillige timer.

4.8

Bivirkninger

Sikkerhedsprofilen for ramipril inkluderer vedvarende tør hoste og reaktioner på grund af

hypotension. Alvorlige bivirkninger inkluderer angioødem, hyperkaliæmi, renal eller

hepatisk svækkelse, pankreatitis, alvorlige hudreaktioner og neutropeni/agranulocytose.

Hyppigheden af bivirkningerne er defineret ud fra følgende konvention:

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til <

1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1,000); meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

39310_spc.doc

Side 9 af 18

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Blod og lymfesystem

Eosinofili

Fald i hvide

blodlegemer

(inklusive

neutropeni eller

agranulocytose)

, fald i

hæmatokrit, fald

i hæmoglobin,

fald i trombo-

cyttal

Knoglemarvsfejl,

pancytopeni,

hæmolytisk

anæmi

Immunsystemet

Anafylaktiske

eller

anafylaktoide

reaktioner, øget

niveau af

antinukleare

antistoffer

Det endokrine

system

Syndrom med

uhensigtsmæssig

udskillelse af

antidiuretisk

hormon

(Syndrome of

inappropriate anti-

diuretic hormone

secretion -

SIADH)

Metabolisme og

ernæring

Øget

blodkalium

Anoreksi, nedsat

appetit

Nedsat

blodnatrium

Psykiske

forstyrrelser

Nedtrykthed,

angst,

nervøsitet,

rastløshed,

søvnforstyrrelse

r inklusive

somnolens

Forvirring

Opmærksomheds-

forstyrrelser

Nervesystemet

Hovedpine,

svimmelhed

Vertigo,

paræstesi,

ageusi, dysgeusi

Tremor,

balancefor-

styrrelser

Cerebral iskæmi

inklusive

iskæmisk stroke

og forbigående

iskæmiske anfald,

svækkelse af psy-

komotoriske

evner, bræn-

dende følelse,

parosmi

Øjne

Synsfor-

styrrelser,

inklusive sløret

Konjunktivit

39310_spc.doc

Side 10 af 18

Øre og labyrint

Tinnitus, høre-

forstyrrelser

Hjerte

Myokardiel

iskæmi

inklusive angina

pectoris og

myokardie-

infarkt,

takykardi,

arrhytmia,

palpitationer,

perifert ødem

Vaskulære

sygdomme

Ortostatisk

hypotension,

nedsat

blodtryk,

synkope

Rødmen

Vaskulær ste-

nose,

hyperperfusion,

vaskulit

Raynauds

fænomen

Luftveje, thorax og

mediastinum

Non-

produktiv

kildende

hoste,

bronchitis,

sinusitis,

dyspnø

Bronchospasme,

inklusive

forværret

asthma, nasal

kongestion

Mave-tarm-kanalen

Gastrointest

inal

inflamma-

tion,

fordøjelses-

forstyrrelser,

ubehag i

maven,

dyspepsi,

diarre,

kvalme,

opkastning

Pankreatit

(rapporter med

fatalt udfald

med ACE-

hæmmere er

meget sjældent

blevet

indrapporteret),

stigning i

pankrea-

senzymer, tynd-

tarmsangio-

ødem, øvre

abdomi-

nalsmerter

inklusive

gastritis, for-

stoppelse, tør

mund

Tungebetæn-

delse

Aftuøs stomatit

Lever og galdeveje

Stigning i

leverenzymer

og/eller stigning

i konjugeret

bilirubin

Kolestatisk

gulsot,

beskadigelse af

leverceller

Akut

leverinsufficiens

eller cytolitisk

hepatitis (i meget

få tilfælde med

dødelig udgang)

Hud og subkutane

væv

Udslæt,

særligt

makulopa-

pulært

Angioødem;

særlig sjældent

kan luft-

vejsobstruktion

Eksfoliativ

dermatit,

urticaria,

nedbrydning af

Fotosensib

ilitetsreak-

tioner

Toksisk epidermal

nekrolyse,

Stevens-Johnsons

Syndrom,

39310_spc.doc

Side 11 af 18

på grund af

angioødem have

dødeligt udfald;

pruritus,

svedtendens

negle

erythema

multiforme,

pemphigus,

forværret

psoriasis,

psoriasiform

dermatit eller

lichenoid

eksantem eller

enantem, alopeci

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskelkram-

per, myalgi

Artralgi

Nyrer og urinveje

Nyresvækkelse

inklusive akut

nyreinsufficiens,

øget

urinsektretion,

forværring af

præeksisterende

proteinuri, øget

hæmuri, øget

blodkreatinin

Det reproduktive

system og mammae

Forbigående

erektil

dysfunktion,

nedsat libido

Gynækomasti

Almene symptomer

og reaktioner på

administra-

tionsstedet

Brystsmerter,

udmattethed

Feber

Asteni

Pædiatrisk population

Sikkerheden ved ramipril blev monitoreret hos 325 børn og unge i alderen 2-16 år i to

kliniske forsøg. Hvor bivirkningernes art og sværhedsgrad er lig dem for voksne, er

hyppigheden ved nedenstående bivirkninger højere hos børn:

Takykardi, tilstoppet næse og rhinitis "almindelig" (dvs. ≥ 1/100 til < 1/10) hos børn, og

"ikke almindelig" (dvs. ≥ 1/1.000 til < 1/100) hos voksne.

Konjunktivitis "almindelig" (dvs. ≥ 1/100 til < 1/10) hos børn, og "sjælden" (dvs. ≥

1/10.000 til < 1/1.000) hos voksne.

Tremor og urticaria "ikke almindelig" (dvs. ≥ 1/1,000 til < 1/100) hos børn, og

"sjælden" (dvs. ≥ 1/10.000 til < 1/1.000) hos voksne.

Den overordnede sikkerhedsprofil for ramipril hos børn afviger ikke signifikant fra den hos

voksne.

39310_spc.doc

Side 12 af 18

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomerne på overdosering kan være kraftig perifer vasodilation (med kraftig

hypotension, shock) bradykardi, elektrolytforstyrrelse og nyreinsufficiens. Patienten bør

monitoreres tæt, og behandles symptomatisk og understøttende. Der foreslås primær

detoksifikation (ved f.eks. maveskylning, administration af adsorbanter) og

foranstaltninger til at genskabe hæmodynamisk stabilitet, såsom administration af alpha 1

adrenerge agonister eller angiotensin II (angiotensinamid). Den aktive metabolit af

ramipril, ramiprilat, kan kun i ringe grad cleares fra cirkulation ved dialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 03. ACE-hæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Ramiprilat, den aktive metabolit fra prodrug ramipril, hæmmer enzymet dipeptidyl-

carboxypeptidase I (som er synonym med angiotensin-converting enzym; kininase II). I

plasma og væv katalyserer dette enzym ændringen af angiotensin I til den aktive

vasokonstriktor substans angiotensin II og også nedbrydningen af det aktive vasodilatator

bradykinin. Nedsat angiotensin II dannelse og hæmningen af bradykinin nedbrydning fører

til vasodilatation.

Da angiotensin II også stimulerer frigørelsen af aldosteron, forårsager ramiprilat en

nedsættelse i aldosteron udskillelsen. Det gennemsnitlige respons på ACE hæmmer

monoterapi var lavere hos sorte (Afro-Caribbean) hypertensive patienter (sædvanligvis en

lav-renin hypertensiv befolkning) end hos ikke-sorte patienter.

Farmakodynamiske effekter

Antihypertensive egenskaber

Administration af ramipril forårsager en udtalt reduktion i den perifere arterielle modstand.

Almindeligvis er der ingen større ændring i det renale plasma flow og den glomerulære

39310_spc.doc

Side 13 af 18

filtrationsrate. Administration af ramipril til patienter med hypertension medfører en

nedsættelse i det liggende og stående blodtryk uden en kompenserende stigning i

hjertefrekvens.

Hos de fleste patienter ses den antihypertensive effekt fra behandlingsstart med en enkelt

dosis 1 til 2 timer efter oral administration. Maksimal effekt af en enkelt dosis nås

almindeligvis fra 3 til 6 timer efter oral administration. Den antihypertensive virkning af en

enkelt dosis varer sædvanligvis 24 timer. Den maksimale antihypertensive effekt af fortsat

behandling med ramipril ses almindeligvis efter 3 til 4 uger. Det har vist sig, at den

antihypertensive effekt opretholdes under langtidsterapi på to år. Pludseligt ophør med

ramipril giver ikke et hurtigt og excessivt tilbageslag med stigning i blodtryk til følge.

Hjerteinsufficiens

Ud over den konventionelle behandling med diuretika og hjerteglykosider, er ramipril vist

effektiv hos patienter i New-York Heart Associations funktionelle klasser II-IV. Stoffet

havde gunstige virkninger på kardiel hæmodynamik (nedsat fyldningstryk i venstre og

højre ventrikel, reduceret total perifer vaskulær modstand, øget hjerteydelse og øget

hjerteindeks). Det øgede også neuroendokrin aktivering.

Klinisk effekt og sikkerhed

Kardiovaskulær forebyggelse/nyrebeskyttelse

Ramipril var standardbehandling hos 9.200 patienter i et præventivt, placebokontrolleret

studie (HOPE-studiet). Der blev inkluderet patienter i studiet med øget risiko for

kardiovaskulær sygdom efter enten aterotrombotisk kardiovaskulær sygdom (koronar

hjertesygdom eller slagtilfælde eller perifer vaskulær sygdom i anamnesen), eller diabetes

mellitus med mindst én ekstra risikofaktor (dokumenteret mikroalbuminuri, hypertension,

forhøjet totalkolesterolniveau, lavt HDL kolesterolniveau eller rygning).

Studiet viste, at ramipril statistisk signifikant nedsatte forekomsten af myokardie infarkt,

død af kardiovaskulære årsager og slagtilfælde, isoleret eller kombineret (primære

kombinerede events).

HOPE-studiet: Hovedresultater

Ramipril

Placebo

Relativ risiko (95%

konfidensinterval)

p-værdi

Alle patienter

N=4,645

N=4,652

Primære kombinerede events

14,0

17,8

0,78 (0,70-0,86)

<0,001

Myokardieinfarkt

12,3

0,80 (0,70-0,90)

<0,001

Død af kardiovaskulære årsager

0,74 (0,64-0,87)

<0,001

Slagtilfælde

0,68 (0,56-0,84)

<0,001

Sekundære endepunkter

Død af vilkårlig årsag

10,4

12,2

0,84 (0,75-0,95)

0,005

Behov for revaskularisering

16,0

18,3

0,85 (0,77-0,94)

0,002

Indlæggelse for ustabil angina

12,1

12,3

0,98 (0,87-1,10)

Indlæggelse for hjerteinsufficiens

0,88 (0,70-1,10)

0,25

Diabetesrelaterede komplikationer

0,84 (0,72-0,98)

0,03

Et prædefineret understudie af HOPE, MICRO-HOPE-studiet, undersøgte effekten af

tilføjelse af 10 mg ramipril til det eksisterende medicinske regime versus placebo hos

39310_spc.doc

Side 14 af 18

3.577 patienter, der var mindst 55 år gamle (ingen øvre aldersgrænse), med overvægt af

type 2 diabetes (og mindst én yderligere CV risikofaktor), normotensiv eller hypertensive.

Den primære analyse viste, at 117 (6,5 %) af deltagerne på ramipril og 149 (8,4 %) på

placebo udviklede utilsløret nefropati, hvilket stemmer overens med RRR 24 %; 95 % KI

[3-40], p=0,027.

Et randomiseret, dobbeltblindet parallelgruppe-, placebokontrolleret multicenterstudie,

REIN-studiet, havde som mål at vurdere effekten af behandling med ramipril på graden af

forværring i glomerulærfunktionsraten (GFR) hos 352 normotensive eller hypertensive

patienter (18-70 år), der led af mild til svær proteinuri (mild: gennemsnitlig

proteinudskillelse i urin > 1 og < 3 g/24 t, svær: ≥ 3 g/24 t) grundet kronisk, non-diabetisk

nefropati. Begge subpopulationer blev lagdelt prospektivt.

Den væsentligste analyse af patienter med mest alvorlig proteinuri (dette lag blev afbrudt

før tid grundet gavnlig effekt i ramiprilgruppen) viste, at gennemsnitsraten hvormed GFR

faldt, var lavere i ramiprilgruppen end i placebogruppen; -0,54 (0,66) vs. -0,88 (1,03)

ml/min/måned, p=0,038. Forskellen mellem grupperne var derved 0,34 [0,03-0,65] pr.

måned, og omkring 4 ml/min/år; 23.1 % af patienterne i ramiprilgruppen opnåede det

kombinerede sekundære endepunkt, fordobling af baseline serumkreatininkoncentration

og/eller end-stage nyresygdom (ESRD) (behov for dialyse eller nyretransplantation) vs.

45,5 % i placebogruppen (p= 0,02).

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Sekundær forebyggelse efter akut myokardieinfarkt

AIRE-studiet undersøgte mere end 2.000 patienter med forbigående/vedvarende kliniske

tegn på hjerteinsufficiens efter dokumenteret myokardieinfarkt. Ramiprilbehandlingen blev

39310_spc.doc

Side 15 af 18

påbegyndt 3-10 dage efter akut myokardieinfarkt. Studiet viste, at efter en gennemsnitlig

opfølgningstid på 15 måneder, var dødeligheden hos ramiprilbehandlede patienter 16,9 %

og hos placebobehandlede patienter var den 22,6 %. Det betyder en absolut reduktion i

mortalitet på 5,7% og en relativ risikoreduktion på 27 % (95 % KI [11-40 %].

Pædiatrisk population

I et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret klinisk studie med 244 pædiatriske

patienter med hypertension (73 % primær hypertension) i alderen 6-16 år, fik patienterne

enten lav dosis, medium dosis eller høj dosis af ramipril for at opnå plasmakoncentrationer

for ramiprilat svarende til det voksne dosisområde 1,25 mg, 5 mg og 20 mg på basis af

legemsvægt. Hen imod slutningen af 4 uger var ramipril ineffektivt til at sænke det

systoliske blodtryk men sænkede det diastoliske blodtryk ved højeste dosis. Både medium

og høje doser af ramipril viste signifikant reduktion af både det systoliske og diastoliske

blodtryk hos børn med påvist hypertension.

Denne effekt blev ikke set i et 4-ugers dosisstigende, randomiseret, dobbeltblindet

tilbagetrækningsstudie med 218 pædiatriske patienter i alderen 6-16 år (75 % primær

hypertension), hvor både diastoliske og systoliske blodtryk udviste beskeden rebound men

ikke en statistisk signifikant tilbagevenden til basislinjen for alle tre testede dosisniveauer

[lav dosis (0,625 mg-2,5 mg), medium dosis (2,5 mg-10 mg) eller høj dosis (5 mg-20 mg)]

ramipril baseret på vægt. Ramipril havde ikke en lineær dosis respons i studiet hos de

pædiatriske patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetik og metabolisme

Absorption

Ramipril bliver absorberet hurtigt efter oral administration gennem mave-tarmkanalen:

Maksimal plasmakoncentration for ramipril opnås inden for én time. Absorptionen er,

baseret på urinopsamling, mindst 56 % og er ikke betydeligt influeret af tilstedeværelsen af

mad i mave-tarmkanalen. Biotilgængeligheden af den aktive metabolit ramiprilat efter oral

administration af 2,5 mg og 5 mg ramipril er 45 %.

Maksimal plasmakoncentration af ramiprilat, eneste aktive metabolit af ramipril, opnås 2-4

timer efter indtagelse af ramipril. Steady-state plasmakoncentration af ramiprilat efter en

daglig dosering med sædvanlig dosis ramipril opnås omtrent på behandlingens fjerdedag.

Fordeling

Serum proteinbindingen af ramipril er omkring 73 % og omkring 56 % for ramiprilat.

Biotransformation

Ramipril bliver næsten fuldstændigt metaboliseret til ramiprilat, og til de tilsvarende

diketopiperazinestre, diketopiperazinsyrer og gluconoriderne af ramipril og ramiprilat.

Elimination

Udskillelse af metabolitterne foregår primært renalt.

Plasmakoncentrationerne af ramiprilat falder polyfasisk. Grundet den potente mættelige

binding til ACE og langsomme adskillelse fra enzymet, viser ramiprilat en forlænget

terminal eliminationsfase ved meget lave plasmakoncentrationer.

Efter flere doser ramipril en gang daglig er den effektive halveringstid af

39310_spc.doc

Side 16 af 18

ramiprilatkoncentrationerne 13-17 timer for 5-10 mg doser, og endnu længere for 1,25-2,5

mg doser. Denne forskel relateres til den mættelige kapacitet af enzymets binding til

ramiprilat.

Én oral enkeltdosis af ramipril producerede et ikke-sporbart indhold i modermælk.

Virkningen af flere doser er dog ikke kendt.

Patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2)

Renal udskillelse af ramiprilat er nedsat hos patienter med nedsat nyrefunktion, og renal

clearance af ramiprilat er proportional med kreatininclearance. Det bevirker forhøjede

plasmakoncentrationer af ramiprilat, som falder langsommere end hos patienter med

normal nyrefunktion.

Patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2)

Metabolismen af ramipril til ramiprilat var forsinket hos patienter med nedsat

leverfunktion, grundet formindsket aktivitet af leveresteraser, og således blev

plasmakoncentrationen af ramipril hos disse patienter forøget. Maksimalkoncentrationerne

af ramiprilat hos disse patienter er dog ikke forskellige fra dem set hos subjekter med

normal leverfunktion.

Pædiatrisk population

Den farmakokinetiske profil af ramipril blev undersøgt hos 30 patienter med hypertension i

alderen 2-16 år med en vægt >10 kg. Efter doser på 0,05 mg til 0,2 mg/kg var ramipril hurtigt

og vidtgående metaboliseret til ramiprilat. Der forekom peak plasmakoncentrationer af

ramiprilat inden for 2-3 timer. Clearance af ramiprilat korrelerede i høj grad med journalen på

legemsvægten (p<0,01) såvel som dosis (p<0,001). Clearance og volumen af distribution

forøgedes i takt med børnenes alder i hver dosis gruppe.

Doser på 0,05 mg/kg til børn opnåede niveauer for eksponering sammenlignelige med

niveauerne for voksne i behandling med 5 mg ramipril. Doser på 0,2 mg/kg til børn

resulterede i niveauer for eksponering højere end de maksimalt anbefalede doser på 10 mg pr.

dag til voksne.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Oral administration af ramipril er blevet vist uden akut toksicitet hos gnavere og hunde.

Der blevet foretaget studier kronisk oral administration hos rotter, hunde og aber. Der er

fundet tegn på plasmaelektrolytskift og ændringer i blodbilledet i disse 3 arter.

Som udtryk for den farmakodynamiske aktivitet af ramipril er der noteret udtalt

forstørrelse af det nærglomerulære apparat hos hunde og aber fra daglige doser på 250

mg/kg/dag. Rotter, hunde og aber tolererede daglige doser på 2, 2,5 og 8 mg/kg/dag

respektivt, uden skadelige virkninger.

Permanent nyreskade er set hos meget unge rotter, der havde fået en enkelt dosis af

ramipril.

Reproduktionsstudier hos rotter, kaniner og aber afslørede ingen teratogene egenskaber.

Fertiliteten blev ikke hæmmet hos hverken han- eller hunrotter.

Ramipriladministration til hunrotter under føtalperioden og amning gav irreversible

nyreskader (udvidelse af renalt pelvis) hos afkommet, ved daglige doser på 50 mg/kg eller

højere.

Omfattende mutagenicitetstestning med flere testsystemer har ikke givet nogen indikation

af, at ramipril besidder mutagene eller genotoksiske egenskaber.

39310_spc.doc

Side 17 af 18

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumhydrogencarbonat

Lactosemonohydrat

Croscarmellosenatrium

Stivelse, pregelatineret

Natriumstearylfumarat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25 °C.

Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister (aluminium/aluminium).

PP-beholder (securitainer) med tørremiddel og PE-låg.

Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 42, 50, 98 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser vil nødvendigvis blive markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

ratiopharm GmbH

Graf-Arco-Strasse 3

D-89079 Ulm

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

39310

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

23. juni 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

19. december 2017

39310_spc.doc

Side 18 af 18

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

4-4-2018

RAMIPRIL Capsule [Rising Health, LLC]

RAMIPRIL Capsule [Rising Health, LLC]

Updated Date: Apr 4, 2018 EST

US - DailyMed

18-12-2017

RAMIPRIL Capsule [St. Mary'S Medical Park Pharmacy]

RAMIPRIL Capsule [St. Mary'S Medical Park Pharmacy]

Updated Date: Dec 18, 2017 EST

US - DailyMed

18-12-2017

RAMIPRIL Capsule [Actavis Pharma, Inc.]

RAMIPRIL Capsule [Actavis Pharma, Inc.]

Updated Date: Dec 18, 2017 EST

US - DailyMed

7-12-2017

RAMIPRIL Tablet [Cadila Healthcare Limited]

RAMIPRIL Tablet [Cadila Healthcare Limited]

Updated Date: Dec 7, 2017 EST

US - DailyMed

7-12-2017

RAMIPRIL Tablet [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]

RAMIPRIL Tablet [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]

Updated Date: Dec 7, 2017 EST

US - DailyMed

30-11-2017

RAMIPRIL Capsule [Exelan Pharmaceuticals, Inc.]

RAMIPRIL Capsule [Exelan Pharmaceuticals, Inc.]

Updated Date: Nov 30, 2017 EST

US - DailyMed

29-11-2017

RAMIPRIL Capsule [Preferred Pharmaceuticals Inc.]

RAMIPRIL Capsule [Preferred Pharmaceuticals Inc.]

Updated Date: Nov 29, 2017 EST

US - DailyMed

24-11-2017

RAMIPRIL Capsule [Cadila Healthcare Limited]

RAMIPRIL Capsule [Cadila Healthcare Limited]

Updated Date: Nov 24, 2017 EST

US - DailyMed

17-11-2017

RAMIPRIL Capsule [A-S Medication Solutions]

RAMIPRIL Capsule [A-S Medication Solutions]

Updated Date: Nov 17, 2017 EST

US - DailyMed

24-10-2017

Ramipril

Ramipril

Ramipril is used to treat high blood pressure (hypertension). Lowering high blood pressure helps prevent strokes, heart attacks, and kidney problems.

US - RxList

13-10-2017

RAMIPRIL Capsule [PD-Rx Pharmaceuticals, Inc.]

RAMIPRIL Capsule [PD-Rx Pharmaceuticals, Inc.]

Updated Date: Oct 13, 2017 EST

US - DailyMed

1-9-2017

RAMIPRIL Capsule [American Health Packaging]

RAMIPRIL Capsule [American Health Packaging]

Updated Date: Sep 1, 2017 EST

US - DailyMed

28-8-2017

RAMIPRIL Capsule [BluePoint Laboratories]

RAMIPRIL Capsule [BluePoint Laboratories]

Updated Date: Aug 28, 2017 EST

US - DailyMed

17-7-2017

RAMIPRIL Capsule [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]

RAMIPRIL Capsule [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]

Updated Date: Jul 17, 2017 EST

US - DailyMed

6-7-2017

RAMIPRIL Capsule [Carilion Materials Management]

RAMIPRIL Capsule [Carilion Materials Management]

Updated Date: Jul 6, 2017 EST

US - DailyMed

30-6-2017

RAS-acting agents - Renin-angiotensin system

RAS-acting agents - Renin-angiotensin system

RAS-acting agents - Renin-angiotensin system (Active substance: benazepril, captopril, cilazapril, delapril, enalapril, fosinopril, imidapril, lisinopril, moexipril, perindopril, quinapril, ramipril, spirapril, trandolapril, zofenopril, candesartan, eprosartan, losartan, olmesartan, valsartan) - Corrigendum - Commission Decision (2017)4652 of Fri, 30 Jun 2017

Europe -DG Health and Food Safety

30-6-2017

RAMIPRIL Capsule [Lupin Pharmaceuticals, Inc.]

RAMIPRIL Capsule [Lupin Pharmaceuticals, Inc.]

Updated Date: Jun 30, 2017 EST

US - DailyMed

22-6-2017

RAMIPRIL Capsule [Bryant Ranch Prepack]

RAMIPRIL Capsule [Bryant Ranch Prepack]

Updated Date: Jun 22, 2017 EST

US - DailyMed

8-6-2017

RAMIPRIL Capsule [Aurobindo Pharma Limited]

RAMIPRIL Capsule [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Jun 8, 2017 EST

US - DailyMed

22-5-2017

ALTACE (Ramipril) Capsule [Pfizer Laboratories Div Pfizer Inc]

ALTACE (Ramipril) Capsule [Pfizer Laboratories Div Pfizer Inc]

Updated Date: May 22, 2017 EST

US - DailyMed

22-5-2017

RAMIPRIL Capsule [Apotex Corp.]

RAMIPRIL Capsule [Apotex Corp.]

Updated Date: May 22, 2017 EST

US - DailyMed