Trandolapril "Mylan"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Trandolapril "Mylan" 0,5 mg kapsler, hårde
  • Dosering:
  • 0,5 mg
  • Lægemiddelform:
  • kapsler, hårde
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Trandolapril "Mylan" 0,5 mg kapsler, hårde
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 40459
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

25. juni 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Trandolapril "Mylan", hårde kapsler

0.

D.SP.NR.

24876

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Trandolapril "Mylan"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder 0,5 mg trandolapril.

Hver kapsel indeholder 1 mg trandolapril.

Hver kapsel indeholder 2 mg trandolapril.

Hver kapsel indeholder 4 mg trandolapril.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

Hver kapsel indeholder 24 mg lactosemonohydrat.

Hver kapsel på 0,5 mg, 1 mg og 2 mg indeholder også 1,26 mg Sunset yellow (E110).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde kapsler

Hver kapsel indeholder et hvidt pulver.

0,5 mg:

Lys purpurrøde/dybgule kapsler.

1 mg:

Lys purpurrøde/lys orange kapsler.

2 mg:

Lys purpurrøde/lys purpurrøde kapsler.

4 mg:

Lys orange/lys purpurrøde kapsler.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Mild eller moderat arteriel hypertension.

Venstresidig ventrikeldysfunktion efter akut myokardieinfarkt.

40459_spc.doc

Side 1 af 21

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Hypertension

Til voksne, som ikke tager diuretika og som ikke lider af kongestiv hjerteinsufficiens,

nyreinsufficiens eller leverinsufficiens, er den anbefalede startdosis 0,5 mg daglig som

enkeltdosis. En dosis på 0,5 mg vil kun medføre et terapeutisk respons hos minoriteten af

patienterne. Dosis kan, afhængig af hvordan patienten responderer, fordobles gradvist med

intervaller af 2-4 uger op til maksimalt 4 mg daglig som enkeltdosis.

Den anbefalede vedligeholdelsesdosis er 1 til 2 mg daglig som enkeltdosis. Såfremt

patientens respons fortsat er utilfredsstillende ved en dosis på 4 mg trandolapril, bør

kombinationsbehandling med diuretika eller calciumblokkere overvejes.

Venstresidig ventrikeldysfunktion efter akut myokardieinfarkt

Efter et akut myokardieinfarkt kan behandlingen påbegyndes allerede på tredjedagen, når

der er opnået en tilfredsstillende behandlingstilstand (stabil hæmodynamik og kontrol af

eventuel resterende iskæmi). Startdosis skal være lav (se pkt. 4.4), især hvis patienten har

normalt eller lavt blodtryk ved behandlingsstart. Behandlingen bør påbegyndes med en

døgndosis på 0,5 mg. Dosis kan øges progressivt til maksimalt 4 mg daglig som

enkeltdosis. Denne forcerede dosistitrering kan midlertidigt afbrydes, f.eks. ved tilfælde af

symptomatisk hypotension. Behandlingen bør påbegyndes på hospitalet under tæt

monitorering af især blodtryk (se pkt. 4.4).

I tilfælde af hypotension må alle samtidige hypotensive behandlinger (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5

og 5.1) (f.eks. vasodilatorer som nitrater, diuretika) nøje vurderes og doseringen om muligt

reduceres. Dosis af trandolapril bør kun reduceres, såfremt disse forholdsregler er

utilstrækkelige eller ikke lader sig gennemføre.

Tidligere diuretisk behandling

I tilfælde af tidligere behandling med diuretika skal der tages særlige forholdsregler:

Det anbefales at enten afbryde behandlingen med diuretika mindst 72 timer før

behandlingen med trandolapril påbegyndes eller påbegynde behandlingen med 0,5 mg

daglig. I dette tilfælde bør dosis tilpasses efter patientens respons på behandlingen. I de

tilfælde, hvor det er nødvendigt at fortsætte behandlingen med diuretika, er det nødvendigt

med lægetilsyn.

Renovaskulær hypertension

Den anbefalede startdosis er 0,5 mg dagligt. Dosis bør justeres afhængigt af

blodtrykrespons.

Hjerteinsufficiens

Hos hypertensive patienter, som også lider af kongestiv hjerteinsufficiens, med eller uden

ledsagende nyreinsufficiens, er der observeret symptomatisk hypotension efter behandling

med ACE-hæmmere. Hos disse patienter bør behandlingen påbegyndes på sygehus med

0,5 mg trandolapril daglig og under nøje medicinsk observation.

40459_spc.doc

Side 2 af 21

Nedsat nyrefunktion

Til patienter med kreatininclearance på 30-70 ml/min anbefales den normale dosis til

voksne og ældre. Det er ikke nødvendigt at foretage justering af startdosis til patienter med

en kreatin-clearence på over 30 ml/min.

Ved kreatinin-clearance på 0,2-0,5 ml/s (10-30 ml/min) bør behandlingen påbegyndes med

dosis på 0,5 mg daglig. Dosis kan om nødvendigt øges til 1 mg daglig som enkeltdosis.

Ved kreatinin-clearance under 0,2 ml/s (10 ml/min) og hos hæmodialyse-patienter er dosis

0,5 mg daglig som enkeltdosis. Hos disse patienter er regelmæssig kontrol af serum-kalium

og serum-kreatinin nødvendigt.

Nedsat leverfunktion

Hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion resulterer nedsat clearance af

moderstoffet, trandolapril, og den aktive metabolit, trandolaprilat, i kraftig øgning af

plasmaniveauerne af trandolapril samt en mindre øgning i trandolaprilat-niveauerne.

Behandlingen med trandolapril bør derfor påbegyndes med 0,5 mg trandolapril daglig

under nøje medicinsk observation og justeres i henhold til terapeutisk respons (se pkt. 4.4

og 5.2).

Pædiatrisk population

Lægemidlet bør ikke anvendes til børn, da erfaringen med behandling af børn er

utilstrækkelig.

Ældre

Normalt er dosisreduktion ikke nødvendig. Farmakokinetiske undersøgelse af hypertensive

patienter over 65 år, der har en for alderen normal nyrefunktion, indikerer, at dosis-

tilpasning ikke er nødvendig. Da nogle ældre imidlertid kan være særligt følsomme for

ACE-hæmmere, anbefales det indledningsvis at anvende lave doser samt følge

blodtryksresponset og nyrefunktionen.

Forsigtighed bør udvises hos ældre patienter, der er i samtidig diuretika-behandling (se pkt.

4.4, 4.5 og 5.1) eller har kongestiv hjerteinsufficiens, nyreinsufficiens eller lever-

insufficiens. Dosis bør justeres afhængigt af blodtrykrespons.

Administration

Til oral anvendelse.

Trandolapril "Mylan" kan tages før, under og efter måltidet.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for dek aktive stof, andre ACE-hæmmere eller over for et eller

flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Tilfælde af overfølsomhed inklusive angioødem (f.eks. Quincke ødem) i forbindelse

med tidligere behandling med ACE-hæmmer.

Arvelig eller idiopatisk angioødem.

Graviditet i andet eller tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Trandolapril "Mylan" og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR <

60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

Samtidig brug af Trandolapril ”Mylan” og sacubitril/valsartanbehandling (se pkt. 4.4 og

4.5).

40459_spc.doc

Side 3 af 21

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Risiko for hypotension og/eller nyreinsufficiens

Hos patienter med ukompliceret hypertension er der i sjældne tilfælde observeret

symptomatisk hypotension efter første dosis eller efter forøget dosis. Markant aktivering af

renin-angiotensin-aldosteron-systemet forekommer ved visse tilstande, især ved svær

vand- og natriummangel (saltfattig diæt, langvarig diuretisk behandling, dialyse, diaré eller

opkastning), nyrearteriestenose, hjerteinsufficiens og levercirrose med ødem og/eller

ascites. ACE-hæmmerens suppression af renin-angiotensin-aldosteron-systemet kan,

særligt ved første dosering, ved øgning af dosis og i løbet af behandlingens første to uger,

forårsage svær arteriel hypotension og/eller funktionel nyreinsufficiens. Kraftig

hypotension kan medføre besvimelse og/eller iskæmiske læsioner i organer med

arteriesygdom (f.eks. akut myokardieinfarkt, cerebrovaskulært infarkt).

Hos sådanne risikopatienter, herunder patienter med angina pectoris, iskæmisk

hjertesygdom eller cerebrovaskulær sygdom, bør trandolaprilbehandling påbegyndes under

nøje medicinsk observation i lave doser og med omhyggelig dosisjustering. I tilfælde af

tidligere diuretisk behandling, især hos patienter, hvor denne behandling for nylig er

påbegyndt, kan blodtryksfaldet efter initiering af behandling med trandolapril være

drastisk. Det anbefales at afbryde diuretikabehandlingen mindst 72 timer, før

trandolaprilbehandlingen påbegyndes og indlede med 0,5 mg daglig (se pkt. 4.5).

Vand- og saltmangel bør afhjælpes, før behandling med trandolapril initieres.

Såfremt patienten udvikler arteriel hypotension eller nyreinsufficiens under behandlingen,

kan dosisreduktion eller afbrydelse af behandlingen med trandolapril og/eller diuretika

være nødvendig.

Et tilfælde af arteriel hypotension, der opstår efter den initiale dosis, udelukker ikke

efterfølgende behandling med trandolapril forudsat at dosis justeres omhyggeligt.

Hvis der opstår tilfælde af symptomatisk hypotension, skal patienten placeres i rygleje og

om nødvendigt have intravenøs infusion af fysiologisk saltvand. Administration af

intravenøst atropin kan være nødvendig ved samtidig bradykardi.

Patienter med renovaskulær hypertension

Behandling af renovaskulær hypertension sker ved hjælp af revaskularisering.

ACE-hæmmere kan imidlertid være til nytte indtil revaskulariseringen kan udføres, eller

såfremt indgrebet ikke skal foretages. Risikoen for svær arteriel hypotension og

nyreinsufficiens øges, når patienter med forudgående unilateral eller bilateral

nyrearteriestenose behandles med en ACE-hæmmer. Diuretika kan yderligere forøge

risikoen. Tab af nyrefunktion kan indtræffe med blot små ændringer i serum-kreatinin selv

hos patienter med unilateral nyrearteriestenose. Hos disse patienter bør behandlingen

påbegyndes på sygehus under nøje medicinsk kontrol med lave doser og omhyggelig

dosisjustering. Diuretika-behandling bør afbrydes, og nyrefunktionen og serum-kalium

følges gennem de første behandlingsuger.

40459_spc.doc

Side 4 af 21

Vurdering af nyrefunktionen

Evaluering af patienten bør omfatte vurdering af nyrefunktionen både før behandlingen

påbegyndes og under behandlingen. Der kan opstå proteinuri, hvis der er nedsat

nyrefunktion forud for behandlingsopstart, eller hvis der anvendes forholdsvis høje doser.

Patienter med nyreinsufficiens

Ved nyreinsufficiens må dosis reduceres, såfremt kreatinin-clearance er ≤0,5 ml/s (

ml/min) (se pkt. 4.2). Hos nyreinsufficiente patienter anbefales det, at nyrefunktionen og

serum-kalium følges nøje gennem de første behandlingsuger og herefter som det anses for

passende. Nogle hypertensive patienter uden tidligere diagnosticeret nyresygdom kan

udvikle stigninger i serum-urinstofnitrogen og serum-kreatinin, når trandolapril gives

sammen med diuretika. Proteinuri kan opstå.

Der er risiko for nedsat nyrefunktion hos patienter med nyreinsufficiens, kongestiv

hjerteinsufficiens eller unilateral eller bilateral nyrearteriestenose i den ene nyre, såvel som

efter nyretransplantation. Hvis det opdages i tide, er en sådan nedsættelse af

nyrefunktionen reversibel efter seponering af behandlingen.

Derudover skal risikoen for hyperkaliæmi tages i betragtning hos patienter med

nyreinsufficiens, og patientens elektrolytstatus skal kontrolleres regelmæssigt.

Nyretransplantation

Der foreligger ingen erfaring med administration af trandolapril til patienter, der for nylig

har gennemgået en nyretransplantation. Derfor frarådes behandling med trandolapril i dette

tilfælde.

Patienter med nedsat leverfunktion

Da trandolapril er et prodrug, som metaboliseres til den aktive form i leveren, skal der

udvises særlig forsigtighed og tæt kontrol hos patienter med nedsat leverfunktion.

Leversvigt

I sjældne tilfælde er ACE-hæmmere blevet sat i forbindelse med et syndrom, der starter

med kolestatisk icterus eller hepatitis og udvikler sig til fulminant hepatisk nekrose og (i

nogle tilfælde) død. Mekanismen bag dette syndrom er ukendt. Patienter, der behandles

med en ACE-hæmmer og som udvikler icterus eller en tydeligt øget mængde

leverenzymer, bør afbryde behandlingen med ACE-hæmmeren og efterfølgende være

under lægeligt opsyn.

Hypersensitivitet/angioødem

Der er rapporteret tilfælde af ødem i ansigt, læber, tunge, glottis og/eller larynx samt på

ekstremiteterne hos patienter i behandling med ACE-hæmmer, herunder trandolapril.

Angioødem kan opstå især i de første behandlingsuger. Sjældent udvikles angioødem først

efter langvarig behandling med ACE-hæmmer.

I disse situationer bør trandolapril-behandlingen afbrydes omgående, og patienten

overvåges, indtil ødemet forsvinder. Når ødemet kun er lokaliseret til ansigtet, forsvinder

det almindeligvis uden behandling. Antihistaminer har dog med succes været anvendt til

symptomlindring.

40459_spc.doc

Side 5 af 21

Kombinationen af ansigtsødem og glottisødem kan være livstruende. Hævelsen af tunge,

glottis eller larynx kan obstruere luftvejene. Subkutan adrenalin 0,1 % (0,3-0,5 ml) må

indgives hurtigt og anden passende behandling iværksættes. Der bør udvises forsigtighed

hos patienter med idiopatisk angioødem i anamnesen, og trandolapril er kontraindiceret,

hvis angioødemet var forårsaget af en ACE-hæmmer (se pkt. 4.3).

Efter en sådan reaktion må behandlingen med ACE-hæmmer ikke genoptages. Patienter

med tidligere Quinckes ødem, der ikke er opstået i forbindelse med ACE-hæmmer

behandling, løber større risiko for et nyt Quinckes ødem, såfremt de behandles med en

ACE-hæmmer (se pkt. 4.3).

Det er påvist, at ACE-hæmmere forårsager en hyppigere forekomst af angioødem hos sorte

patienter end hos ikke-sorte patienter.

Kombinationen af trandolapril med sacubitril/valsartan er kontraindiceret på grund af den

øgede risiko for angioødem (se pkt. 4.3). Sacubitril/valsartan må ikke påbegyndes før 36

timer efter den sidste dosis trandolaprilbehandling. Hvis behandlingen med

sacubitril/valsartan stoppes, skal trandolaprilbehandling ikke påbegyndes før 36 timer efter

den sidste dosis sacubitril/valsartan (se pkt. 4.3 og 4.5).

Samtidig brug af andre NEP-hæmmere (fx racecadotril) og ACE-hæmmere kan også øge

risikoen for angioødem (se pkt. 4.5). Der er derfor behov for en omhyggelig vurdering af

fordele og risici, inden behandling med NEP-hæmmere (f.eks. racecadotril) påbegyndes

hos patienter på trandolapril.

Der er rapporteret om intestinal angioødem hos patienter under behandling med ACE-

hæmmere. Disse patienter havde abdominal smerte (med eller uden kvalme og

opkastning). Nogle af disse patienter havde ikke fået angioødem i ansigtet forinden og C-1

esterase niveauet var normalt. Angioødemet blev diagnosticeret ved hjælp af abdominal

CT-skanning, ultralyd eller operation og symptomerne forsvandt efter seponering af ACE-

hæmmeren. Når patienter i behandling med ACE-hæmmer lider af abdominal smerte, bør

muligheden for intestinal angioødem indgå i udredningen (se pkt. 4.8).

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får behandling med samtidige mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus,

everolimus, temsirolimus) kan have en øget risiko for angioødem (f.eks. hævelse i

luftvejene eller tungen, med eller uden åndedrætshæmning (se pkt. 4.5).

Etniske forskelle

Som det er tilfældet med andre ACE hæmmere, kan trandolapril være mindre effektiv til

blodtrykssænkning hos sorte patienter end hos ikke-sorte patienter. Det kan muligvis

skyldes en større hyppighed af lav-renin tilstande hos sorte hypertensive patienter.

Hoste

Under behandling med en ACE-hæmmer kan patienten udvikle en tør, ikke-produktiv

hoste, der forsvinder efter afbrudt behandling. Såfremt behandling med ACE-hæmmer

skønnes essentiel, kan det overvejes at fortsætte behandlingen. Hoste, der skyldes ACE-

hæmmeren, bør indgå i udredning af hosten.

Hyperkaliæmi

Der er observeret forhøjet serumkalium hos hypersensitive patienter under behandling med

en ACE-hæmmer, herunder trandolapril (se også pkt. 4.5). Patienter, der er i risiko for at

40459_spc.doc

Side 6 af 21

udvikle hyperkaliæmi, omfatter patienter med nedsat nyrefunktion, forværring af

nyrelidelse, alder (> 70 år), diabetes mellitus, interkurrente hændelser såsom dehydrering,

venstresidig ventrikulær dysfunktion efter akut myokardieinfarkt, metabolisk acidose eller

samtidig brug af kaliumbesparende diuretika (f.eks. spironolacton, epleronon, triamteren

eller amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdig salterstatning, eller patienter, der tager

andre lægemidler, der er forbundet med forhøjet serum-kalium (f.eks. heparin, co-

trimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol). Brugen af kaliumtilskud,

kaliumbesparende diuretika eller kaliumholdig salterstatning kan medføre signifikant

forhøjet serumkalium, især hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hyperkaliæmi kan

medføre alvorlig, i nogle tilfælde fatal, arrytmi. Hvis samtidig behandling med nogle af

ovennævnte lægemidler skønnes nødvendig, bør de anvendes med forsigtighed og med

regelmæssig kontrol af serum-kalium (se pkt. 4.5).

Operative indgreb/anæstesi

Hos patienter, der undergår større operative indgreb eller anæstesi med potentielt

hypotensive stoffer, kan ACE-hæmmere, herunder trandolapril, blokere dannelsen af

angiotensin II sekundært til kompenseret reninudskillelse, hvilket kan inducere en eventuel

svær arteriel hypotension, der kan korrigeres med plasmaekspander. Såfremt det ikke er

muligt at afbryde behandlingen med ACE-hæmmer, bør volumenbehandlingen foretages

med omhu.

Aortastenose/hypertrofisk kardiomyopati

ACE-hæmmere bør ikke anvendes hos patienter med aortastenose eller obstrueret udløb fra

venstre ventrikel.

Neutropeni/agranulocytose og knoglemarvsdepression

Hos patienter i behandling med ACE-hæmmere er der observeret neutropeni/agranulo-

cytose og knoglemarvsdepression. Disse reaktioner forekommer hyppigere hos patienter

med nedsat nyrefunktion, specielt patienter med vaskulær bindevævssygdom (f.eks. lupus

erythematosus disseminatus og sklerodermi) samt immunsuppressiv terapi med stoffer, der

rummer potentiel risiko for leukopeni. Neutropeni er reversibel efter seponering af ACE-

hæmmeren. Den bedste forebyggelse er nøje at overholde den anbefalede dosis. Såfremt

behandling med ACE-hæmmer bedømmes som nødvendig hos sådanne risiko-patienter,

bør risiko/benefit forholdet nøje vurderes. Regelmæssig kontrol af antallet af hvide

blodlegemer og protein i urinen skal overvejes hos patienter med kollagen vaskulære

lidelser (f.eks. lupus erythematosus og sklerodermi), især hvis forbundet med nedsat

nyrefunktion og samtidig behandling især med kortikosteroider og antimetabolitter eller

allopurinol eller procainamid.

Proteinuria

Proteinuria kan optræde hos især patienter med nedsat nyrefunktion eller ved relativt høje

doser af ACE-hæmmere. Trandolapril bør kun administreres efter en kritisk vurdering af

risiko og fordele ved behandling af patienter med klinisk relevant proteinuria (mere end 1

g/dag).

Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering

med dyr

Der er sjældent rapporteret livstruende anafylaktiske reaktioner hos patienter, der

desensibiliseres med dyregift under behandling med en ACE-hæmmer. Sådanne reaktioner

blev undgået ved midlertidigt at seponere ACE-hæmmeren inden desensibilisering.

40459_spc.doc

Side 7 af 21

Anafylaktiske reaktioner i forbindelse med LDL-afarese (low-density lipoproteiner)

Patienter, der behandles med en ACE-hæmmer og samtidig er på LDL-afarese med

dextransulfat, har i sjældne tilfælde oplevet livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse

reaktioner kan forhindres ved midlertidigt ophør med ACE-hæmmere forud for afaresen.

Anafylaktiske reaktioner i forbindelse med hæmodialyse

Der er rapporteret om anafylaktiske reaktioner, som f.eks. ansigtsrødmen, hypotension og

dyspnø, hos patienter, der er i behandling med en ACE-hæmmer og samtidig dialyseres

med high-flux membraner (f.eks. AN69). Der bør overvejes at anvende en anden type

dialysemembran eller en anden gruppe antihypertensiva til disse patienter.

Diabetespatienter

Hos diabetespatienter i behandling med orale antidiabetika eller insulin skal

blodsukkerværdierne nøje følges den første måned af behandling med en ACE-hæmmer

(se pkt. 4.5).

Graviditet

Behandling med en ACE-hæmmer må ikke påbegyndes under graviditet. Med mindre

fortsat behandling med en ACE-hæmmer er strengt nødvendig, skal patienter, der

planlægger at blive gravid, skifte til en anden type antihypertensiva, der har en fastlagt

sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Ved konstatering af graviditet bør

behandlingen med en ACE-hæmmer straks afbrydes. Hvis det er hensigtsmæssigt kan

behandling med en anden type antihypertensiva påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Pædiatrisk population

Trandolaprils sikkerhed og virkning er ikke undersøgt hos børn.

Interaktioner

GENERELT FRARÅDES samtidig behandling med dette lægemiddel og kalium-

besparende diuretika, kaliumsalte eller lithium (se pkt. 4.5).

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Indeholder lactose

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær

lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

40459_spc.doc

Side 8 af 21

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ikke anbefalede kombinationer (se pkt. 4.4)

NEP-hæmmere

Samtidig brug af trandolapril med sacubitril / valsartan er kontraindiceret, da den samtidige

inhibering af neprilysin (NEP) og ACE kan øge risikoen for angioødem.

Sacubitril/valsartan må ikke påbegyndes før 36 timer efter den sidste dosis af

trandolaprilbehandling. Trandolaprilbehandling må ikke påbegyndes før 36 timer efter den

sidste dosis sacubitril/valsartan (se pkt. 4.3 og 4.4). Samtidig brug af andre NEP-hæmmere

(fx racecadotril) og trandolapril kan også øge risikoen for angioødem (se pkt. 4.4).

Kalium eller kaliumbesparende diuretika

Amilorid, eplerenon, kaliumkanrenoat, spironolacton, triamteren, kalium (salte):

Samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øger risikoen for

hyperkaliæmi, især ved nyreinsufficiens, diabetes mellitus og/eller venstresidig ventrikulær

dysfunktion efter myokardieinfarkt. I det randomiserede placebokontrollerede

parallelgruppe studie TRACE (Trandolapril Cardiac Evaluation) hos patienter, der har

overlevet et akut myokardieinfarkt med residual venstresidig dysfunktion, blev

hyperkaliæmi observeret som en bivirkning hos 5 % (0,2 % relateret) og 3 % (ikke-

relateret) af forsøgspersonerne i henholdsvis trandolapril- og placebogrupperne. Firs (80

%) af forsøgspersonerne i studiet fik diuretika (se pkt. 4.4). Såfremt denne kombination

anses for nødvendig, er hyppig kontrol af serumkalium essentiel.

Lithium

Samtidig brug kan medføre øget lithium-plasmakoncentration - potentielt til toksisk niveau

(nedsætter renal lithiumudskillelse). Samtidig brug af trandolapril og lithium frarådes, men

hvis kombinationen er nødvendig anbefales det at udføre omhyggelig monitorering af

serumlithium.

Anæstetika

ACE-hæmmere kan potensere den hypotensive effekt af visse anæstetika.

Kombinationer der kræver forsigtig anvendelse

Thiazid og loop diuretika

Patienter i diuretikabehandling, især patienter, som nyligt har påbegyndt behandlingen,

eller patienter med volumen- og/eller saltmangel, kan udvikle et kraftigt blodtryksfald

og/eller prærenal nyreinsufficiens efter påbegyndt behandling med en ACE-hæmmer.

Risikoen for hypotensive episoder kan reduceres ved at seponere diuretika, ved på forhånd

at øge saltindtagelsen samt ved at påbegynde behandlingen med lavere doser ACE-

hæmmer. Yderligere dosisstigning bør ske med forsigtighed. Trandolapril kan svække

kaliumtabet forårsaget af diuretika af thiazid-typen og loop diuretika.

Antihypertensiva

Kombination af trandolapril med andre antihypertensiva forøger ACE-hæmmeres

hypotensive effekt. Adrenerge blokkere bør kun anvendes sammen med trandolapril under

nøje overvågning.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

40459_spc.doc

Side 9 af 21

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Opiater/Antipsykotika

Der kan forekomme postural hypotension ved samtidig indgift.

Allopurinol, procaiamid, cytostatika, immunosuppressiva, systemisk kortikosteroid

Samtidig indgift med en ACE-hæmmer kan øge risikoen for leukopeni.

Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID)

Som med alle antihypertensiva kan non-steroide antiinflammatoriske midler (f.eks.

acetylsalicylsyre ved antiinflammatorisk behandling, COX-2-hæmmere og non-selektive

non-steroide antiinflammatoriske midler), reducere trandolaprils antihypertensive effekt.

Samtidig administration af ACE-hæmmere og non-steroide antiinflammatoriske midler kan

medføre øget risiko for reduceret nyrefunktion, herunder risiko for akut nyresvigt og

forøget serumkalium. Disse virkninger er i princippet reversible og forekommer især hos

patienter med eksisterende nedsat nyrefunktion. Kombinationen skal administreres med

forsigtighed, især til ældre. Patienternes væskebalance skal opretholdes, og det bør

overvejes at monitorere blodtryk og nyrefunktionen, efter den samtidige behandling er

indledt eller afsluttet, og efterfølgende med jævne mellemrum.

NSAID herunder acetylsalicylsyre, medmindre det bruges i mindre doser som

antikoagulant, bør ikke tages sammen med ACE-hæmmere hos patienter med

hjerteinsufficiens.

Sympatomimetika

Sympatomimetika kan reducere ACE-hæmmeres hypotensive effekt. Patienten bør

overvåges nøje for at sikre den ønskede effekt.

Antidiabetika (insulin, hypoglykæmisk sulfonamider)

Som med alle ACE-hæmmere kan samtidig anvendelse af antidiabetika (insulin eller orale

hypoglykæmiske lægemidler) medføre øget blodglucosesænkende effekt med øget risiko

for hypoglykæmi. Blodglukose bør derfor kontrolleres nøje hos diabetikere, især ved

behandlingens indledning eller ved dosisøgning af ACE-hæmmeren.

Antacida

Samtidig indtagelse kan medføre nedsat biotilgængelighed af ACE-hæmmeren. Derfor skal

der gå mindst 2 timer mellem indgivelsen af trandolapril og antacida.

Neuroleptika eller tricykliske antidepressiva

Der er, som for alle andre hypertensiva, en øget risiko for ortostatisk hypotension ved

kombination med neuroleptika eller tricykliske antidepressiva.

mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for

angioødem (se pkt. 4.4).

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)

Patienter, der får samtidig co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget

risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

40459_spc.doc

Side 10 af 21

Guld

Der er i sjældne tilfælde rapporteret om nitritoide reaktioner (symptomer som indbefatter

rødmen i ansigtet, kvalme, opkastning og hypotension) hos patienter i samtidig

injektionsbehandling med guld (natriumaurothiomalat) og behandling med ACE-hæmmer.

Alkohol

Indtagelse af alkohol øger den hypotensive effekt af trandolapril.

Anvendelse af high-flux membraner ved hæmodialyse

Der er rapporteret om anafylaktiske reaktioner hos patienter i behandling med ACE-

hæmmere, der dialyseres med high-flux membraner. Som med andre antihypertensiva

tilhørende denne kemiske gruppe bør denne kombination undgås, hvis ACE-hæmmere

udskrives til patienter, som er i dialyse.

Lægemidler hvor der ikke forekommer interaktion

Der er ikke set farmakokinetiske interaktioner i studier på raske frivillige, når trandolapril

kombineredes med digoxin, furosemid, nifedipin, glibenclamid, propranolol eller

cimetidin. Warfarins antikoagulerende egenskaber påvirkedes ikke efter samtidig indgift af

trandolapril.

Der blev ikke observeret kliniske interaktioner hos patienter med venstresidig

ventrikeldysfunktion efter akut myokardieinfarkt, når trandolapril administreredes samtidig

med thrombolytika, acetylsalicylsyre, beta-blokkere, calciumantagonister, nitrater,

antikoagulantia, diuretika eller digoxin.

Specielle populationer

Pædiatrisk population

Der er udelukkende udført interaktionsstudier hos voksne.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Brugen af ACE-hæmmere frarådes under første trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).

Brugen af ACE-hæmmere er kontraindiceret under andet og tredje trimester af graviditeten

(se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske data vedrørende risikoen for teratogenicitet ved eksponering for AEC-

hæmmere i det første trimester af graviditet er ikke endegyldige. Imidlertid kan en lille

forøgelse af risikoen ikke udelukkes helt. Medmindre behandling med en ACE-hæmmer er

strengt nødvendig, skal patienten skifte til en anden type antihypertensiva med en velkendt

sikkerhedsprofil ved brug under graviditet. Når graviditeten konstateres, skal behandlingen

med ACE-hæmmeren straks afbrydes og alternativ behandling påbegyndes, hvis det er

nødvendigt.

Behandling med en ACE-hæmmere under andet og tredje trimester er associeret med

human føtotoksicitet (nyreinsufficiens, oligohydramnios, neonatal hypotension, forsinket

ossifikation af kranieknoglerne) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension,

hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

I tilfælde af eksponering for ACE-hæmmer fra tredje trimester bør der foretages

ultralydundersøgelse af nyrefunktion og kranium. Nyfødte af mødre, der har taget ACE-

hæmmer, bør overvåges tæt for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

40459_spc.doc

Side 11 af 21

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om brug af trandolapril under amning, anbefales

trandolapril ikke og alternative behandlinger med bedre etableret sikkerhedsprofil under

amning bør foretrækkes, især ved amning af et nyfødt eller et for tidligt født spædbarn.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

På grund af trandolaprils farmakologiske egenskaber forventes ingen særlig påvirkning.

Som følge af individuelle forskelle i reaktionen på en ACE-hæmmer kan evnen til at føre

motorkøretøj samt betjene maskiner være nedsat på grund af de observerede bivirkninger

som f.eks. svimmelhed og træthed.

Disse kan især forekomme ved starten af behandlingen, ved skift fra anden medicin, ved

øgning af dosis eller ved samtidig alkoholindtagelse. Derfor er det ikke tilrådeligt at køre

bil eller betjene maskiner i adskillige timer efter den første dosis eller i forbindelse med

efterfølgende dosisøgning.

4.8

Bivirkninger

Følgende tabel viser de bivirkninger, der er rapporteret ved hypertension (n=2.250) og

post-myokardieinfarkt (n=876) og fra erfaringer med trandolapril efter markedsføring.

Inden for hver enkelt frekvensgruppe skal bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de

er. De alvorligste bivirkninger skal anføres først.

Bivirkningerne er angivet i det nedenstående efter følgende hyppigheder:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke kendt

Sjælden

Infektioner i de øvre luftveje

Urinvejsinfektion, bronkitis, faryngitis

Blod og lymfesystem

Sjælden

Ikke kendt

Leukopeni, anæmi, blodpladesygdom,

sygdom i de hvide blodlegemer

Agranulocytose, pancytopeni, nedsat antal

blodplader, nedsat hæmoglobin, nedsat

hæmotokrit

Immunsystemet

Sjælden

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Sjælden

Hyperglykæmi, hyponatriæmi,

hyperkolesterolæmi, hyperlipidæmi,

hyperurikæmi, urinsyregigt, anoreksi, øget

appetit, enzymforstyrrelser

40459_spc.doc

Side 12 af 21

Ikke kendt

Hyperkalæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

Sjælden

Insomni, nedsat libido

Hallucinationer, depression,

søvnforstyrrelser, angst, rastløshed, apati,

nervøsitet

Nervesystemet

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Hovedpine, svimmelhed

Døsighed

Cerebrovaskulær hændelse, synkope,

myoklonus, paræstesi, migræne, migræne

uden aura, dysgeusi

Transitorisk iskæmisk attak, cerebral

hæmoragi, balanceforstyrrelser

Øjne

Sjælden

Blefaritis, konjunktivalt ødem, nedsat syn,

øjensygdom

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Sjælden

Vertigo

Tinnitus

Hjerte

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Palpitationer

Myokardieinfarkt, myokardieiskæmi, angina

pectoris, hjerteinsufficiens, ventrikulær

takykardi, takykardi, bradykardi

Atrioventrikulær blok, hjertestop, arrytmi,

unormalt elektrokardiogram

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Hypotension*

Hedeture

Hypertension, angiopati, ortostatisk

hypotension, perifer vaskulær sygdom,

venevaricer

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Hoste

Infektioner i de øvre luftveje, kongestion af

de øvre luftveje

Dyspnø, epistaxis, pharyngeal inflammation,

oropharyngeale smerter, produktiv hoste,

respirationslidelse, halsirritation, rhinorré.

40459_spc.doc

Side 13 af 21

Ikke kendt

Bronkospasme

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Kvalme, diarre, obstipation, gastrointestinale

smerter, gastrointestinal sygdom

Hæmatemese, gastritis, opkastning,

abdominalsmerter, dyspepsi, mundtørhed,

flatulens.

Ileus, pankreatitis

Lever og galdeveje

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Hepatitis, hyperbilirubinæmi

Kolestase

Gulsot, unormal leverfunktionstest, øget

transaminase

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Pruritus, hududslæt

Angioødem, hyperhidrose, psoriasis, eksem,

akne, tør hud, hudsygdom

Dermatitis

Urticaria, Stevens-Johnsons syndrom, toksisk

epidermal nekrolyse, alopeci

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig

Sjælden

Rygsmerter, muskelkramper, smerter i arme

og ben

Myalgi, arthralgi, knoglesmerter, osteoartritis

Nyrer og urinveje

Sjælden

Ikke kendt

Nyresvigt, azotæmi, polyuri, pollakisuri

Øget blodkreatinin, øget blodurea, proteinuri

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig

Erektil dysfunktion

Medfødte, familiære og genetiske

sygdomme

Sjælden

Medfødt arteriel misdannelse, ikytose

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Asteni

Utilpashed, brystsmerter, perifere ødemer,

generel unormal følelse

Ødemer, træthed

40459_spc.doc

Side 14 af 21

Ikke kendt

Feber

Undersøgelser

Meget sjælden

Ikke kendt

Forhøjet gammaglutamyltransferase, forhøjet

lipase, forhøjet immunoglobulin.

Forhøjet serum-urinstof, forhøjet serum-

kreatinin, nedsat antal trombocytter, forhøjede

leverenzymtal (herunder ASAT og ALAT),

forhøjet

alkalisk fosfatase i blodet, forhøjet

lactatdehydrogenase i blodet, abnorme

laboratorietestresultater

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikationer

Sjælden

Skader

*Hypotension er almindelig hos patienter med venstre ventrikulær dysfunktion efter

myokardieinfarkt fra det kliniske TRAC-studie (n=876). Det er imidlertid ikke almindeligt

hos patienter fra kliniske studier med hypertension (n=2,520).

Bivirkninger rapporteret for ACE-hæmmere som klasse (hyppighed ikke oplyst)

Blod og lymfesystem

Hæmolytisk anæmi, eosinofili og/eller øget ANA (anti-nukelar antistof)

Nervesystemet

Forvirring

Øjne

Sløret syn

Luftveje, thorax og mediastinum

Sinuitis, rhinitis, glossitis

Mave-tarm-kanalen

Intestinalt angioødem

Hud og subkutane væv

Erythema multiforme, psoriasis-lignende udslæt

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Hæmolytisk anæmi med medfødt G-6 PDH mangel (glucose-6-phosphat dehydrogenase).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

40459_spc.doc

Side 15 af 21

4.9

Overdosering

Symptomer

De højeste doser, som er anvendt i kliniske studier, er henholdsvis 32 mg (enkeltdoser til

raske frivillige) og 16 mg (gentagne doser til hypertensive patienter).

Symptomer på overdosering er svær hypotension, shock, stupor, bradykardi,

elektrolytforstyrrelser og nyreinsufficiens.

Behandling

Efter indtagelse af en overdosis bør patienten overvåges nøje, fortrinsvis på en intensivaf-

deling. Serum-elektrolytter og serumkreatinin skal kontrolleres hyppigt. De terapeutiske

indgreb afhænger af symptomernes sværhedsgrad. Hvis indtagelsen er sket for nylig, skal

der iværksættes foranstaltninger til elimination af trandolapril (f.eks. opkastning,

ventrikelskylning, administration af absorberende midler og natriumsulfat).

Ved symptomatisk hypotension placeres patienten i shock-leje, og behandling med

fysiologisk saltvand eller andre former for plasmaekspansion påbegyndes hurtigst muligt.

Behandling med angiotensin II kan overvejes på specialafdelinger. Bradykardi eller

alvorlige vasovagale reaktioner behandles med atropin. Pacemaker-terapi bør overvejes.

Det vides ikke, om trandolapril i klinisk signifikant grad kan elimineres fra kroppen ved

hæmodialyse.

Der findes ingen specifik antidot for overdosis med trandolapril.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 10. Midler der virker på renin-angiotensin-systemet, ACE-hæmmere,

usammensatte.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Trandolapril er et prodrug, som hurtigt og uspecifikt hydrolyseres til den potente,

langtidsvirkende aktive metabolit, trandolaprilat (andre metabolitter er inaktive) og er en

angiotensin-konverterende enzym-hæmmer (ACE-hæmmer) uden sulfhydryl-grupper, som

er oralt aktiv. Foruden hæmning af plasma-ACE er, det blevet eksperimentelt

demonstreret, at trandolapril kan hæmme vævs-ACE (især vaskulær, kardial og adrenal).

Den kliniske relevans af hæmningen af vævs-ACE er ikke klarlagt hos mennesket.

Det angiotensin-konverterende enzym er en peptidyl-dipeptidase, som katalyserer

transformationen af angiotensin I til det vasokonstriktive angiotensin II samt fremmer

omsætningen af bradykinin til inaktive fragmenter.

40459_spc.doc

Side 16 af 21

Små doser trandolapril fremkalder en potent ACE-hæmning, der reducerer angiotensin II-

produktionen, nedsætter aldosteron-sekretionen samt øger plasma-renin aktiviteten gennem

hæmning af den negative feed-back regulation.

Trandolapril modulerer herved renin/angiotensin/aldosteron-systemet, der spiller en

betydelig rolle for regulering af blodvolumen og blodtryk.

Hæmning af bradykinin-degradationen, prostaglandinfrigørelse samt nedsat aktivitet i det

sympatiske nervesystem er andre virkningsmekanismer, som kan have betydning for ACE-

hæmmernes vasodilatoriske aktivitet.

Farmakodynamisk virkning

Trandolaprils egenskaber kan forklare de resultater, som er opnået med regression af

kardial hypertrofi og bedre diastolisk funktion samt forbedret arteriel compliance hos

mennesker. Desuden er der påvist nedsat vaskulær hypertrofi hos dyr.

Det fald i den perifere modstand, som trandolapril fremkalder, ledsages hverken af vand-

og saltretention eller takykardi.

Hos hypertensive patienter reducerer trandolapril det systoliske og diastoliske blodtryk.

Trandolapril har antihypertensiv aktivitet, der er uafhængig af plasma-reninniveauet.

Hos mennesket indtræder trandolaprils antihypertensive virkning ca. 1 time efter

administration, og varigheden er mindst 24 timer, hvilket giver mulighed for dosering én

gang daglig. Trandolapril påvirker ikke blodtrykkets cirkadiane (24 timer) rytme.

Den antihypertensive effekt opretholdes under langtidsbehandling uden udvikling af

tolerance. Der er ingen rebound-effekt efter behandlingens ophør. Trandolapril-behandling

ledsages af højere point i bedømmelse af livskvalitets.

Kombination med et diuretikum eller en calciumantagonist potenserer trandolaprils

antihypertensive virkning.

Klinisk virkning og sikkerhed

En multicenter, placebokontrolleret klinisk undersøgelse er udført på patienter med

venstresidig ventrikeldysfunktion efter akut myokardieinfarkt. I alt 1749 patienter

randomiseredes til placebo eller trandolapril fra tredjedagen efter akut myokardieinfarkt og

fulgtes i mindst 24 måneder.

Trandolaprilbehandling medførte en reduktion af samlet mortalitet på 22 %, en reduktion

af kardiovaskulær mortalitet på 25 %, en reduktion af risiko for pludselig død på 24 %, en

reduktion af forekomsten af svær eller resistent hjertesvigt på 29 % samt en reduktion af

tilbagevendende myokardieinfarkt på 14 %.

Sammenholdt med placebo havde patienter i trandolapril-behandling signifikant færre

kliniske symptomer på hjerteinsufficiens, perifere ødemer, dyspnø, ortopnø, paroxysmal

nokturnal dyspnø samt træthed.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

40459_spc.doc

Side 17 af 21

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Trandolapril absorberes hurtigt efter oral indgift. Den absorberede mængde udgør 40-60 %

af den administrerede dosis og påvirkes ikke af samtidig fødeindtagelse. Ca. 36 % af den

absorberede mængde omdannes til trandolaprilat. Biotilgængeligheden af trandolaprilat er

ca. 13 % efter oral administration af trandolapril.

Fordeling

Maksimal plasmakoncentration for trandolapril nås ca. 30 minutter efter administration.

Trandolapril elimineres hurtigt fra plasma med en halveringstid på under 1 time.

Biotransformation

Trandolapril hydrolyseres til den aktive metabolit trandolaprilat, der er en specifik ACE-

hæmmer (angiotensin-converterende enzym). Den dannede mængde trandolaprilat påvirkes

ikke af fødeindtagelsen. Maksimal plasmakoncentration for trandolaprilat nås 3 til 8 timer

efter administration.

I plasma er over 80 % af trandolaprilatet proteinbundet. Trandolaprilat udviser høj affinitet

og mættet binding til ACE. Trandolaprilat bindes også ikke-mættet til albumin.

Efter gentagen administration af daglige enkeltdoser trandolaprilat blev steady-state nået

efter gennemsnitligt 4 døgn både hos raske frivillige, unge og ældre hypertonikere samt

patienter med hjerteinsufficiens. Effektiv halveringstid for trandolaprilats akkumulation er

mellem 15 og 23 timer.

40459_spc.doc

Side 18 af 21

Elimination

Udskillelse af ikke-metaboliseret trandolaprilat i urinen udgør 9-14 % af den

administrerede dosis. Efter oral indgift af mærket produkt genfindes 33 % af

radioaktiviteten i urinen og 66 % i fæces. Den renale clearance af trandolapril varierer fra

0,5 til 4 liter pr. time, afhængig af dosis.

Nyreinsufficiens

Trandolaprilat-clearance (omkring 70 ml/min) er proportional med kreatinin-clearance.

Plasma-trandolaprilat er signifikant højere hos patienter med kreatinin-clearance

ml/min og hos patienter i hæmodialyse. Justering af dosis anbefales til disse patienter (se

pkt. 4.2).

Efter administration af gentagne doser hos patienter med kronisk nyreinsufficiens nås

steady-state også på omkring 4 døgn uanset sværhedsgraden af nyreinsufficiens.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Akutte, perorale toksicitetsstudier af trandolapril og den aktive metabolit trandolaprilat på

rotter og mus fandt begge stoffer non-toksiske med LD50 værdier over 4.000 mg/kg.

Længerevarende studier af oral toksicitet evalueredes på rotter og hunde i op til

henholdsvis 18 og 12 måneder.

De væsentligste observationer i disse studier var anæmi (doser på mindst 20 mg/kg/døgn til

rotter i 30 døgn, doser på mindst 25 mg/kg/døgn til hunde i 6 måneder), gastritis og

ventrikelulcerationer (doser på mindst 20 mg/kg/døgn til rotter i 30 døgn, doser på mindst

10 mg/kg/døgn til hunde i 30 dage). Nyrelæsioner forekom også i 6 måneders studier på

rotter og hunde (doser fra henholdsvis 0,25 og 25 mg/kg/døgn), der var reversible efter

afbrudt behandling.

I de prækliniske forsøg blev der kun set virkninger efter doser, der i væsentlig grad

overstiger den maksimale humane eksponering. Disse virkninger vurderes derfor til at være

af ringe relevans ved klinisk brug og omfattede anæmi og gastrisk irritation og ulceration.

Reproduktionstoksikologiske studier fandt påvirkning af nyreudvikling hos rotteafkom

med øget forekomst af nyrebækkendilatation efter doser på mindst 10 mg/kg/døgn, men

det påvirkede ikke afkommets normale udvikling.

Trandolapril var ikke mutagent eller carcinogent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Dimeticon

Cellulose, mikrokrystallinsk

Lactosemonohydrat

Stivelse, pregelatineret

Silica, vandfri kolloid

Magnesiumstearat

40459_spc.doc

Side 19 af 21

0,5 mg kapslen

Gelatine

Titandioxid (E171)

Erythrosin (E127)

Sunset yellow (E110)

Quinolingult (E104)

1 mg kapslen

Gelatine

Titandioxid (E171)

Erythrosin (E127)

Sunset yellow (E110)

2 mg kapslen

Gelatine

Titandioxid (E171)

Erythrosin (E127)

Sunset yellow (E110)

4 mg kapslen

Gelatine

Titandioxid (E171)

Erythrosin (E127)

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, sort (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Opbevares i den originale emballage.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister (PVC/PE/PVDC/Al)

Pakningsstørrelser: 14, 20, 28, 30, 50, 56, 84, 90 og 100 kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Mylan AB

Postboks 23033

104 35 Stockholm

Sverige

40459_spc.doc

Side 20 af 21

Repræsentant

Mylan A/S

Sluseholmen 2-4

2450 København SV

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

0,5 mg:

40459

1 mg:

40560

2 mg:

40561

4 mg:

40562

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

7. januar 2008

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

25. juni 2018

40459_spc.doc

Side 21 af 21

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

11-7-2018

Withdrawn application:  Rotigotine Mylan, rotigotine, Initial authorisation

Withdrawn application: Rotigotine Mylan, rotigotine, Initial authorisation

Europe - EMA - European Medicines Agency

27-6-2018

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Mylan S.A.S.)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Mylan S.A.S.)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Active substance: Efavirenz / emtricitabine / tenofovir disoproxil) - Centralised - 2-Monthly update - Commission Decision (2018)4089 of Wed, 27 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4240/IB/1/G

Europe -DG Health and Food Safety

14-6-2018

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Mylan S.A.S.)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Mylan S.A.S.)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Active substance: emtricitabine / tenofovir disoproxil) - Centralised - 2-Monthly update - Commission Decision (2018)3854 of Thu, 14 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4050/IB/3/G

Europe -DG Health and Food Safety

12-6-2018

Cholib (Mylan Products Limited)

Cholib (Mylan Products Limited)

Cholib (Active substance: fenofibrate / simvastatin) - Centralised - Renewal - Commission Decision (2018)3153 of Tue, 12 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2559/R/17

Europe -DG Health and Food Safety

28-5-2018

Atazanavir Mylan (Mylan S.A.S.)

Atazanavir Mylan (Mylan S.A.S.)

Atazanavir Mylan (Active substance: atazanavir) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3342 of Mon, 28 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety

28-5-2018

Darunavir Mylan (Mylan S.A.S.)

Darunavir Mylan (Mylan S.A.S.)

Darunavir Mylan (Active substance: darunavir) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3339 of Mon, 28 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety

18-5-2018

Prasugrel Mylan (Mylan S.A.S.)

Prasugrel Mylan (Mylan S.A.S.)

Prasugrel Mylan (Active substance: prasugrel) - Centralised - Authorisation - Commission Decision (2018)3160 of Fri, 18 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4644

Europe -DG Health and Food Safety