Tevalukast

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Tevalukast 4 mg tyggetabletter
  • Dosering:
  • 4 mg
  • Lægemiddelform:
  • tyggetabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Tevalukast 4 mg tyggetabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 41956
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

21. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Tevalukast, tyggetabletter 4 mg

0.

D.SP.NR.

25436

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Tevalukast

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tyggetablet indeholder montelukastnatrium (4,16 mg) svarende til 4 mg montelukast.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tyggetablet indeholder 0,5 mg aspartam (E 951).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tyggetabletter

Marmoreret, pink, buet, trekantformet tablet, præget med ”93” på den ene side og ”7424”

på den anden side af tabletten.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Tevalukast er indiceret til behandling af mild til moderat, vedvarende astma som tillæg hos

patienter i alderen 2-5 år, hvor der ikke er opnået tilstrækkelig astmakontrol ved behandling

med inhalationskortikosteroider, og hvor der ikke er opnået klinisk kontrol af astmaen ved

behandling med korttidsvirkende β-agonister p.n. (“efter behov”).

Tevalukast kan også være en alternativ behandlingsmulighed til lavdosis-

inhalationskortikosteroider til patienter i alderen 2-5 år med mild vedvarende astma, som ikke

for nylig har haft alvorlig astmaanfald i anamnesen, hvor brug af oral kortikosteroid var

påkrævet, og som har vist, at de ikke er i stand til at anvende inhalationskortikosteroider (se

pkt. 4.2).

41956_spc.doc

Side 1 af 12

Tevalukast er også indiceret til forebyggelse af astma fra 2 år og ældre, hvor den dominerende

årsag er anstrengelsesudløst bronkokonstriktion.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Pædiatrisk population

Denne medicin bør gives til et barn under opsyn af en voksen person. Dosering til børn i

alderen 2-5 år er en 4 mg tyggetablet daglig til indtagelse om aftenen. Hvis Tevalukast

indtages i forbindelse med et måltid, skal det tages 1 time før eller 2 timer efter

fødeindtagelsen. Justering af dosis er ikke nødvendig i denne aldersgruppe. Montelukast 4 mg

tyggetablet bør ikke gives til børn under 2 år.

Generelle retningslinjer

Den terapeutiske effekt af montelukast på astmakontrollerende parametre indtræder i løbet af

en dag. Patienter bør tilrådes at fortsætte med at tage montelukast, selv når deres astma er

under kontrol samt i perioder med forværring af astmaen.

Tevalukast som alternativ behandlingsmulighed til lavdosis-inhalationskortikosteroider til

mild vedvarende astma

Tevalukast anbefales ikke som monoterapi til patienter med moderat vedvarende astma. Brug

af Tevalukast som alternativ behandlingsmulighed til lavdosis-inhalationskortikosteroider til

børn i alderen 2-5 år med mild vedvarende astma bør kun overvejes til patienter, som ikke for

nylig har haft alvorlig astmaanfald i anamnesen, hvor oral anvendelse af kortikosteroider var

påkrævet, og som har vist, at de ikke er i stand til at anvende inhalationskortikosteroider (se

pkt. 4.1). Mild vedvarende astma defineres som astmasymptomer mere end en gang om ugen

men mindre end en gang om dagen, natlige symptomer mere end to gange om måneden, men

mindre end en gang om ugen, normal lungefunktion mellem episoderne. Hvis der ikke er

opnået tilfredsstillende kontrol af astma ved opfølgningsbesøg (sædvanligvis inden for en

måned), bør behovet for supplerende og anden antiinflammatorisk behandling, baseret på

trinvis astmabehandling, evalueres. Patienter bør periodisk evalueres med henblik på deres

astmakontrol.

Tevalukast som astmaprofylakse til patienter i alderen 2-5 år, hvor anstrengelsesudløst

bronkial konstriktion er den overvejende faktor

Hos 2-5 årige patienter kan anstrengelsesudløst bronkial konstriktion være den overvejende

manifestation ved vedvarende astma. Patienterne bør vurderes efter 2-4 ugers behandling med

Tevalukast. Hvis der ikke er opnået tilfredsstillende respons, bør det overvejes at give en

tillægsbehandling eller en anden behandling.

Behandling med Tevalukast i relation til anden astmabehandling

Når behandling med Tevalukast anvendes som tillæg til inhalationskortikosteroider, bør

Tevalukast ikke brat substituere inhalationskortikosteroider (se pkt. 4.4).

Børn og unge (under 18 år): Tevalukast tyggetabletter anbefales ikke til børn under 2 år på

grund af manglende data omkring sikkerhed og effekt (se pkt. 5.1).

Der fås 10 mg filmovertrukne tabletter til voksne fra 15 år og opefter.

Der fås 5 mg tyggetabletter til børn mellem 6 og 14 år.

For børn der har problemer med at indtage en tyggetablet, findes der granulat 4 mg.

41956_spc.doc

Side 2 af 12

Særlige populationer

Justering af dosis er ikke nødvendig for ældre patienter, eller for patienter med

nyreinsufficiens eller mild til moderat nedsat leverfunktion. Der er ingen data vedrørende

patienter med svært nedsat leverfunktion. Dosis er den samme for begge køn.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter bør informeres om aldrig at anvende montelukast oralt til behandling af akutte

astmaanfald og om at holde deres sædvanlige, relevante anfaldsmedicin til rådighed til dette

formål. Hvis der opstår et akut astmaanfald, bør en korttidsvirkende inhalations-β-agonist

anvendes. Hvis patienten har behov for mere korttidsvirkende inhalations-β-agonist end

sædvanlig, bør patienten søge rådgivning hos egen læge så hurtigt som muligt.

Montelukast bør ikke brat substituere inhalations- eller orale kortikosteroider.

Der er ingen data, der viser, at orale kortikosteroider kan reduceres ved samtidig

administration af montelukast.

I sjældne tilfælde kan patienter i behandling med anti-astmapræparater, inklusive

montelukast, fremstå med systemisk eosinofili, nogle gange med kliniske tegn på vaskulitis

konsistent med Churg-Strauss syndrom, en tilstand der ofte behandles med systemiske

kortikosteroider. Disse tilfælde har af og til, men ikke altid, været sat i forbindelse med

reduktion eller seponering af oral kortikosteroidbehandling. Selvom årsagssammenhæng

med leukotrien-receptorantagonister ikke er etableret, bør læger være opmærksomme på

eosinofili, vaskulitisk udslæt, forværrede pulmonære symptomer, kardielle komplikationer

og/eller neuropati hos patienterne. Patienter som udvikler disse symptomer bør revurderes,

og deres behandlingsregimer evalueres.

Sikkerhed og effekt af 4 mg tyggetabletter er ikke undersøgt hos børn under 2 år.

Pædiatrisk population

Diagnosen vedvarende astma hos meget små børn (6 måneder til 2 år) skal stilles af en

pædiater eller lungespecialist.

Tevalukast indeholder aspartam, som er en phenylalaninkilde. Dette lægemiddel kan være

skadeligt for patienter, der lider af phenylketonuri, da det indeholder aspartam, der er en

phenylanalinkilde.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Montelukast kan administreres samtidig med andre behandlingsformer, der rutinemæssigt

anvendes til profylaktisk og kronisk behandling af astma. I lægemiddelinteraktions-

undersøgelser havde den anbefalede, kliniske dosis af montelukast ingen signifikant klinisk

effekt på farmakokinetikken i følgende lægemidler: Teofyllin, prednison, prednisolon, orale

antikonceptionsmidler (etinyløstradiol/noretindron 35/1), terfenadin, digoxin og warfarin.

Hos forsøgspersoner faldt arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC) for montelukast

med ca. 40 % ved samtidig administration af phenobarbital. Da montelukast metaboliseres via

CYP3A4, 2C8 og 2C9, bør der, især hos børn, udvises forsigtighed, når montelukast

41956_spc.doc

Side 3 af 12

administreres samtidig med CYP3A4, 2C8 og 2C9-induktorer, som phenytoin, phenobarbital

og rifampicin.

In vitro-undersøgelser har vist, at montelukast er en potent hæmmer af CYP2C8. Data fra en

klinisk lægemiddel-lægemiddel-interaktionsundersøgelse med montelukast og rosiglitazon (et

referencesubstrat repræsentativt for lægemidler primært metaboliseret af CYP2C8) har dog

vist, at montelukast ikke hæmmer CYP2C8 in vivo. Derfor forventes det ikke, at montelukast

markant ændrer metaboliseringen af lægemidler metaboliseret via dette enzym (f.eks.

paclitaxel, rosiglitazon og repaglinid).

In vitro-studier har vist, at montelukast er substrat af CYP2C8, og i mindre grad af 2C9, og

3A4. I et kliniks interaktionsstudie, der involverede montelukast og gemfibrozil (en

hæmmer af både CYP2C8 og 2C9), øgede gemfibrozil den systemiske eksponering for

montelukast med 4,4 gange. Der kræves ingen dosisjustering af montelukast efter co-

administration med gemfibrozil eller andre potente hæmmere af CYP2C8, men lægen bør

være opmærksom på en mulig stigning i bivirkningsfrekvensen.

Baseret på in vitro-data, forventes der ikke klinisk vigtige interaktioner med mindre

potente hæmmere af CYP2C8 (f.eks. trimethoprim). Samtidig administration af

montelukast med itraconazol, en stærk hæmmer af CYP 3A4, resulterede ikke i stigning af

systemisk eksponering for montelukast.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Dyreundersøgelser har ikke indikeret skadelige virkninger på graviditet eller fosterudvikling.

Begrænsede data fra tilgængelige graviditetsdatabaser tyder ikke på, at der er en

årsagssammenhæng mellem brug af montelukast og medfødte misdannelser (dvs.

ekstremitetsdefekter), som på verdensplan er rapporteret sjældent efter markedsføring.

Tevalukast bør kun bruges under graviditet, såfremt det skønnes klart nødvendigt.

Amning

Dyreundersøgelser med rotter har vist, at montelukast udskilles i dyrenes modermælk (se pkt.

5.3). Det vides ikke, om montelukast udskilles i human modermælk.

Tevalukast bør kun bruges af ammende kvinder, såfremt det skønnes klart nødvendigt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Montelukast forventes ikke at påvirke patientens evne til at køre bil og betjene maskiner. Der

er imidlertid, i meget sjældne tilfælde, rapporteret døsighed eller svimmelhed.

4.8

Bivirkninger

Montelukast er evalueret i kliniske undersøgelser med patienter med vedvarende astma som

følger:

10 mg filmovertrukne tabletter hos ca. 4.000 voksne patienter i alderen 15 år og ældre

5 mg tyggetabletter hos ca. 1.750 pædiatriske patienter i alderen 6-14 år

4 mg tyggetabletter hos 851 pædiatriske patienter i alderen 2-5 år

4 mg granulat hos 175 pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 2 år.

41956_spc.doc

Side 4 af 12

Montelukast er evalueret i kliniske undersøgelser hos patienter med intermitterende astma

på følgende måde:

4 mg oral granulat og tyggetabletter hos 1.038 pædiatriske patienter i alderen 6

måneder til 5 år.

Følgende lægemiddelrelaterede bivirkninger i kliniske undersøgelser er rapporteret som

almindelige (≥1/100, <1/10) hos patienter behandlet med montelukast og med en højere

incidens end hos patienter behandlet med placebo:

Systemorganklasse

Voksne patienter

15 år og ældre

(to 12-ugers-

undersøgelser,

n=795)

Pædiatriske

patienter

6-14 år

(en 8-ugers-

undersøgelse,

n=201)

(to 56-ugers-

undersøgelser,

n=615)

Pædiatriske

patienter 2-5 år

(en 12-ugers-

undersøgelse, n=

461)

(en 48-ugers-

undersøgelse,

n=278)

Pædiatriske

patienter 6

måneder til 2

år (en 6-ugers

undersøgelse,

n=175)

Nervesystemet

Hovedpine

Hovedpine

Hyperkinesi

Luftveje, thorax og

mediastinum

Astma

Mave-tarmkanalen

Abdominalsmerter

Abdominalsmerter

Diarré

Hud og subkutane

væv

Eksematøs

dermatitis,

udslæt

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Tørst

I kliniske undersøgelser med forlænget behandling hos et begrænset antal patienter i op til

2 år for voksne og op til 12 måneder for børn i alderen 6-14 år ændrede sikkerhedsprofilen

sig ikke.

Kumulativt behandledes 502 pædiatriske patienter i alderen 2 til 5 år med montelukast i

mindst 3 måneder, 338 patienter i 6 måneder eller længere og 534 patienter i 12 måneder

eller længere. Med forlænget behandling ændrede sikkerhedsprofilen sig heller ikke for

disse patienter. Sikkerhedsprofilen i pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 2 år

ændredes ikke ved behandling i op til 3 måneder.

Efter markedsføring er der rapporteret følgende bivirkninger

Frekvensen af bivirkninger er rangeret efter følgende frekvenser:

Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1000 til <

1/100), sjælden (≥ 1/10,000 til < 1/1000), meget sjælden (< 1/10,000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

41956_spc.doc

Side 5 af 12

Systemorganklasse

Bivirkningsterm

Frekvenskategori*

Infektioner og parasitære

sygdomme

infektion i øvre luftveje

Meget almindelig

Blod og lymfesystem

øget blødningstendens

Sjælden

Immunsystemet

hypersensitivitetsreaktioner,

herunder anafylaksi

Ikke almindelig

hepatisk eosinofilinfiltration

Meget sjælden

Psykiske forstyrrelser

abnorme drømme, herunder

mareridt, søvnløshed,

somnambulisme, irritabilitet,

angst, rastløshed, ophidselse

med aggressiv adfærd eller

fjendtlighed, depression

Ikke almindelig

tremor

Sjælden

hallucinationer, desorientering,

selvmordstanker og -adfærd

(suicidalitet)

Meget sjælden

Nervesystemet

svimmelhed, døsighed,

paræstesi/hypæstesi, kramper

Ikke almindelig

Hjerte

palpitationer

Sjælden

Luftveje, thorax og

mediastinum

epistaxis

Ikke almindelig

Churg-Strauss Syndrom (CSS)

(se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Mave-tarm-kanalen

diarré

, kvalme

, opkastning

Almindelig

mundtørhed, dyspepsi

Ikke almindelig

Lever og galdeveje

forhøjet niveau af serum

transaminaser (ALAT, ASAT)

Almindelig

hepatitis (herunder cholestatisk,

hepatocellulær og leverskade af

blandet art).

Meget sjælden

Hud og subkutane væv

udslæt

Almindelig

blå mærker, urticaria, pruritus

Ikke almindelig

angioødem

Sjælden

erythema nodosum, erythema

multiforme

Meget sjælden

Knogler, led, muskler og

bindevæv

artralgi, myalgi, herunder

muskelkramper

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

pyreksi

Almindelig

asteni/træthed, utilpashed, ødem Ikke almindelig

Denne bivirkning, rapporteret som meget almindelig hos patienter, som fik montelukast, blev også

rapporteret som meget almindelig hos patienter, som fik placebo i kliniske forsøg.

Denne bivirkning, rapporteret som almindelig hos patienter, som fik montelukast, blev også

rapporteret som almindelig hos patienter, som fik placebo i kliniske forsøg.

41956_spc.doc

Side 6 af 12

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er ingen specifik information om behandling af overdosis af montelukast. I

undersøgelser hos patienter med kronisk astma er montelukast administreret i doser på op

til 200 mg daglig til voksne patienter i 22 uger, og i korttidsundersøgelser i doser på op til

900 mg daglig til patienter i ca. 1 uge, uden klinisk signifikante hændelser.

Der har, efter markedsføring og i kliniske undersøgelser med montelukast, været rapporter

om akut overdosis. Disse inkluderer rapporter fra voksne og børn med dosis op til 1000 mg

(ca. 61 mg/kg for et 42 måneder gammelt barn). De kliniske og laboratoriemæssige fund

var i overensstemmelse med sikkerhedsprofilen hos voksne og pædiatriske patienter. Der

var ingen bivirkninger i størstedelen af overdosisrapporterne. De hyppigst observerede

hændelser var i overensstemmelse med sikkerhedsprofilen for montelukast og inkluderede

abdominalsmerter, somnolens, tørst, hovedpine, opkastning og psykomotorisk

hyperaktivitet.

Det vides ikke om montelukast kan dialyseres ved peritoneal- eller hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: R 03 DC 03. Leukotrienreceptorantagonist.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Cysteinylleukotrienerne (LTC

, LTD

) er potente, inflammatoriske eicosanoider, der

frigøres fra diverse celler, blandt andet mastceller og eosinofiler. Disse vigtige,

proastmatiske mediatorer binder sig til cysteinylleukotrienreceptorer (CysLT), som findes i

de humane luftveje og forårsager en række påvirkninger i luftvejene, blandt andet

bronkokonstriktion, mucussekretion, karpermeabilitet og eosinofil recruitment.

Montelukast er et oralt aktivt stof, som med stor affinitet og selektivitet binder sig til

CysLT

-receptoren. I kliniske undersøgelser hæmmer montelukast bronkokonstriktion på

grund af inhalation af LTD

ved doser helt ned til 5 mg. Bronkodilatation observeredes

inden for 2 timer efter oral administration. Den bronkodilaterende virkning af en β-agonist

var additiv til den fremkaldt af montelukast. Behandling med montelukast hæmmer både

den tidlige og den sene fase af bronkokonstriktionen ved antigen-belastning. Sammenlignet

med placebo, nedsætter montelukast eosinofiler i det perifere blod hos voksne og børn. I en

41956_spc.doc

Side 7 af 12

separat undersøgelse, nedsatte behandling med montelukast signifikant eosinofiler i

luftvejene (målt i sputum). Hos voksne og pædiatriske patienter i alderen 2-14 år sænkede

montelukast, sammenlignet med placebo, eosinofiler i det perifere blod og forbedrede den

kliniske astmakontrol.

I undersøgelser hos voksne viste montelukast 10 mg, en gang daglig, sammenlignet med

placebo, signifikant forbedring i morgen-FEV

(10,4 % versus 2,7 % ændring fra baseline),

morgenekspiratorisk peak flow-hastighed (PEFR) (24,5 l/min versus 3,3 l/min ændring fra

baseline), og signifikant fald i total brug af β-agonist (-26,1 % versus -4,6 % ændring fra

baseline). Forbedring i patientrapporteret dag- og nat-astmasymptom score var signifikant

bedre end med placebo.

Undersøgelser hos voksne viste montelukasts evne til at supplere den kliniske effekt af

inhalationskortikosteroider (% ændring fra baseline for inhalationsbeclomethason plus

montelukast versus beclomethason, henholdsvis for FEV

: 5,43 % versus 1,04 %; brug af

β-agonist: -8,70 % versus 2,64 %). Sammenlignet med inhalationsbeclomethason (200 μg,

2 gange daglig med spacer) viste montelukast hurtigere initial respons, selvom

beclomethason ved 12-ugers undersøgelsen gav større gennemsnitlig behandlingseffekt (%

ændring fra baseline for montelukast versus beclomethason henholdsvis for FEV

: 7,49 %

versus 13,3 %; brug af β-agonist: -28,28 % versus -43,89 %). Sammenlignet med

beclomethason, opnåede en høj procentdel af patienter behandlet med montelukast

imidlertid samme kliniske respons (det vil sige 50 % af patienterne behandlet med

beclomethason opnåede en forbedring i FEV

på ca. 11 % eller mere over baseline, mens

ca. 42 % af patienterne behandlet med montelukast opnåede samme respons).

I en 12-ugers, placebo-kontrolleret undersøgelse med pædiatriske patienter i alderen 2-5 år,

forbedrede montelukast 4 mg, en gang daglig, parametrene for astmakontrol sammenlignet

med placebo, uden hensyn til samtidig kontrolbehandling (inhalations-/autohaler-

kortikosteroider eller inhalations-/autohalernatriumcromoglycat). 60 % af patienterne var

ikke i anden kontrolbehandling. Montelukast forbedrede signifikant dagsymptomer

(herunder hoste, hivende vejrtrækning, åndedrætsbesvær og indskrænket aktivitet) samt

natlige symptomer i forhold til placebo. Montelukast nedsatte ligeledes p.n. brug af β-

agonist og akut kortikosteroidbehandling til forværret astma i forhold til placebo. Patienter

der fik montelukast havde flere dage uden astma end de patienter, der fik placebo.

Behandlingseffekt blev opnået efter første dosis.

I en 12-måneders, placebo-kontrolleret undersøgelse med pædiatriske patienter i alderen 2-

5 år med mild astma og periodiske eksacerbationer reducerede montelukast 4 mg en gang

daglig den årlige forekomst af periodiske astmaeksacerbationer signifikant (p≤0,001)

sammenlignet med placebo (henholdsvis 1,60 periodiske eksacerbationer versus 2,34

periodiske eksacerbationer), [periodiske eksacerbationer defineret som

3 på hinanden

følgende dage med symptomer i dagtimerne, hvor det var nødvendigt med anvendelse af β-

agonist, eller kortikosteroider (oralt eller inhaleret), eller indlæggelse på grund af astma].

Reduktion af årlig forekomst af periodiske eksacerbationer var 31,9 %, med 95 %

konfidensinterval på 16,9, 44,1.

I en placebo-kontrolleret undersøgelse med pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 5

år med intermitterende, men ikke vedvarende, astma blev behandling med montelukast

givet over en 12-måneders periode enten som et regime med 4 mg en gang daglig eller som

en række 12-dages forløb, hvor hvert forløb blev initieret, når en episode med

intermitterende symptomer startede. Der sås ingen signifikant forskel mellem de patienter,

41956_spc.doc

Side 8 af 12

der blev behandlet med montelukast 4 mg eller placebo blandt antallet af astmaepisoder

kulminerende med astmaanfald, når dette blev defineret som en astmaepisode, der krævede

brug af ressourcer fra sundhedssystemet såsom et ikke planlagt besøg hos lægen, på

skadestuen eller hospitalet; eller behandling med kortikosteroid oralt, intravenøst eller

intramuskulært.

I en 8-ugers undersøgelse med børn i alderen 6-14 år, forbedrede montelukast 5 mg, en

gang daglig, sammenlignet med placebo signifikant respirationsfunktionen (FEV

8,71 %

versus 4,16 % ændring fra baseline; morgen-PEFR 27,9 l/min versus 17,8 l/min ændring

fra baseline) og nedsatte p.n. brug af β-agonist (-11,7 % versus +8,2 % ændring fra

baseline).

I en 12-måneders undersøgelse, hvor effektiviteten af montelukast ved astmakontrol hos

pædiatriske patienter i alderen 6-14 med mild vedvarende astma blev sammenlignet med

inhaleret fluticason, var montelukast ikke-inferiør i forhold til fluticason til øgning af

procentdelen af anfaldsfrie dage, der er det primære endpoint. I løbet af den 12 måneders

behandlingsperiode øgedes procentdelen af anfaldsfrie dage gennemsnitligt fra 61,6 til 84,0

i montelukastgruppen og fra 60,9 til 86,7 i fluticasongruppen. Forskellen mellem

grupperne i LS middeløgning i procentdel af astmaanfaldsfrie dage var statistisk

signifikant (-2,8 med 95 % konfidensinterval på -4,7, -0,9) men inden for den

prædefinerede grænse for hvad der var klinisk ikke-inferiørt. Både montelukast og

fluticason forbedrede også astmakontrollen på sekundære variable vurderet over den 12

måneders behandlingsperiode:

øgedes fra 1,83 L til 2,09 L i montelukastgruppen og fra 1,85 L til 2,14 L i

fluticasongruppen. Forskellen mellem grupperne i LS-middeløgning i FEV

var -0,02

L med 95 % konfidensinterval på -0,06, 0,02. Middeløgningen fra baseline i %

forudsagde, at FEV

var 0,6 % i montelukastbehandlingsgruppen og 2,7 % i

fluticasonbehandlingsgruppen. Forskellen mellem grupperne i LS-middeløgning for

ændringen fra baseline i FEV

forudsagt i % var signifikant: -2,2 % med 95 %

konfidensinterval på -3,6, -0,7.

Procentdelen af dage med anvendelse af β-agonist faldt fra 38,0 til 15,4 i

montelukastgruppen, og fra 38,5 til 12,8 i fluticasongruppen. Forskellen mellem

grupperne i LS-middeløgning for procentdelen af dage med anvendelse af β-agonist

var signifikant: 2,7 med 95 % konfidensinterval på 0,9, 4,5.

Procentdelen af patienter med et astmaanfald (hvor et astmaanfald defineres som en

periode med forværret astma, som krævede behandling med orale steroider, et ikke-

planlagt besøg hos lægen, et skadestuebesøg eller indlæggelse) var 32,2 i

montelukastgruppen og 25,6 i fluticasongruppen; oddsratio (95 % konfidensinterval)

var signifikant: Svarende til 1,38 (1,04, 1,84).

Procentdelen af patienter med systemisk (fortrinsvis oral) anvendelse af kortikosteroid

i undersøgelsesperioden var 17,8 % i montelukastgruppen og 10,5 % i

fluticasongruppen. Forskellen mellem grupperne i LS-middeløgning var signifikant:

7,3 % med 95 % konfidensinterval på 2,9; 11,7.

En 12-ugers undersøgelse hos voksne viste signifikant reduktion i anstrengelsesudløst

bronkokonstriktion (maksimalt fald i FEV

22,33 % for montelukast versus 32,40 % for

placebo; tid til restitution til inden for 5 % af baseline FEV

44,22 min versus 60,64 min).

Denne effekt var vedvarende gennem hele 12-ugers undersøgelsen. Reduktion i

anstrengelsesudløst bronkokonstriktion blev også vist i en korttidsundersøgelse hos børn i

alderen 6-14 år (maksimalt fald i FEV

18,27 % versus 26,11 %; tid til restitution til inden

41956_spc.doc

Side 9 af 12

for 5 % af baseline FEV

17,76 min versus 27,98 min). Effekten i begge undersøgelser

blev vist i slutningen af doseringsintervallet ved en dosis en gang daglig.

Hos aspirinfølsomme astmapatienter, der samtidig fik inhalations- og/eller orale

kortikosteroider, resulterede behandling med montelukast, sammenlignet med placebo, i

signifikant forbedring i astmakontrollen (FEV

8,55 % versus -1,74 % ændring fra baseline

og fald i total brug af β-agonist -27,78 % versus 2,09 % ændring fra baseline).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Montelukast absorberes hurtigt efter oral administration. Den gennemsnitlige peak

plasmakoncentration (C

) opnås, for den 10 mg filmovertrukne tablet, 3 timer (T

) efter

administration hos fastende voksne. Den gennemsnitlige, orale biotilgængelighed er 64 %.

Den orale biotilgængelighed og C

påvirkes ikke af et standardmåltid. Sikkerhed og

effekt er vist i kliniske undersøgelser, hvor den 10 mg filmovertrukne tablet

administreredes uden hensyn til tidspunktet for fødeindtag.

Med 5 mg tyggetabletten nås C

2 timer efter administration hos fastende voksne. Den

gennemsnitlige, orale biotilgængelighed er 73 % og falder til 63 % ved indtagelse af

standardmåltid.

Efter administration af 4 mg tyggetablet til fastende, pædiatriske patienter i alderen 2-5 år,

nås C

efter 2 timer. Gennemsnitlig C

er 66 % højere, mens C

er mindre end hos

voksne efter administration af 10 mg tabletten.

Fordeling

Montelukast bindes mere end 99 % til plasmaproteiner. Steady-state distributionsvolumen

af montelukast er 8-11 liter i gennemsnit. Undersøgelser med radioaktivt mærket

montelukast til rotter indikerer minimal distribution over blod-hjernebarrieren. Derudover

var koncentrationerne af radioaktivt mærket materiale minimale i alle andre væv 24 timer

efter administration.

Biotransformation

Montelukast metaboliseres meget hurtigt. I undersøgelser med terapeutiske doser er

plasmakoncentrationer af montelukastmetabolitter vedvarende under detektionsgrænsen

hos voksne og børn.

In vitro-undersøgelser med humane levermikrosomer indikerer, at cytokrom P450 3A4,

2A6 og 2C9 er involverede i metaboliseringen af montelukast. Baseret på yderligere in

vitro-resultater i humane levermikrosomer, hæmmer terapeutiske plasmakoncentrationer af

montelukast ikke cytokrom P450 3A4, 2C9, 1A2, 2A6, 2C19 eller 2D6. Metabolitternes

bidrag til den terapeutiske virkning af montelukast er minimal.

Elimination

Plasmaclearance af montelukast er i gennemsnit 45 ml/min hos raske voksne. Efter oral

dosis af radioaktivt mærket montelukast blev 86 % af radioaktiviteten genvundet i 5 dages

fæcesindsamling og <0,2% blev genvundet i urinen. Sammenholdt med estimater af

montelukasts orale biotilgængelighed, indikerer dette, at montelukast og dets metabolitter

næsten udelukkende udskilles gennem galden.

41956_spc.doc

Side 10 af 12

Patientkarakteristika

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter eller patienter med mild til moderat

leverinsufficiens. Der er ikke udført undersøgelser hos patienter med nyreinsufficiens. Da

montelukast og dets metabolitter elimineres via galden, er dosisjustering ikke nødvendig

hos patienter med nedsat nyrefunktion. Der er ingen data vedrørende montelukasts

farmakokinetik hos patienter med alvorlig leverinsufficiens (Child-Pugh score >9).

Ved høje doser af montelukast (20 og 60 gange den anbefalede voksendosis) sås fald i

plasmateofyllinkoncentrationen. Denne effekt sås ikke ved den anbefalede daglige dosis på

10 mg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er i dyretoksicitetsundersøgelser observeret mindre serumbiokemiske forandringer af

kortvarig natur i ALAT, glukose, phosphor og triglycerider. Tegn på toksicitet hos dyr var

øget spytsekretion, gastrointestinale symptomer, tynd afføring og ionubalance. Disse

opstod ved doser som gav >17 gange den systemiske påvirkning opnået ved klinisk dosis.

Hos aber opstod bivirkninger ved doser fra 150 mg/kg/dag (>232 gange den systemiske

påvirkning set ved klinisk dosis). I dyreforsøg påvirkede montelukast ikke fertilitet eller

reproduktionsevne ved systemisk påvirkning >24 gange højere end klinisk systemisk

påvirkning. Der sås lille fald i afkommets kropsvægt i fertilitetsundersøgelse med hunrotter

ved 200 mg/kg/dag (>69 gange klinisk systemisk påvirkning). I undersøgelser med kaniner

sås højere forekomst af ukomplet ossifikation sammenlignet med kontrolgruppen ved

systemisk påvirkning >24 gange større end den kliniske systemiske påvirkning set ved

klinisk dosis. Der sås ingen abnormiteter hos rotter. Montelukast er vist at passere

placentabarrieren og udskilles i modermælken hos dyr.

Der sås ingen dødsfald efter oral enkeltadministration af montelukastnatrium i doser op til

5000 mg/kg hos mus og rotter (henholdsvis 15.000 mg/m

og 30.000 mg/m

hos mus og

rotter), den maksimale testede dosis. Denne dosis svarer til 25.000 gange den anbefalede

daglige dosis til voksne mennesker (baseret på en voksen patientvægt på 50 kg).

Montelukast er vist ikke at være fototoksisk hos mus ved UVA, UVB eller synligt

lysspektrum ved doser på op til 500 mg/kg/dag (ca. >200 gange baseret på systemisk

påvirkning).

Montelukast var hverken mutagent i in vitro- eller in vivo-undersøgelser eller tumorgent

hos gnavere.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mannitol (E421)

Natriumlaurilsulfat

Hydroxypropylcellulose

Rød jernoxid (E172)

Smagsstof kirsebæraroma PHS-143671: Maltodextriner (majs) og modificeret stivelse

E1450 (Waxy majs)

Aspartam (E951)

Natriumstivelsesglycolat (majs) Type A

Magnesiumstearat

41956_spc.doc

Side 11 af 12

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Opbevares i den ydre karton for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Aluminium/Aluminiumblisterpakning

Pakningsstørrelser

7, 14, 15, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 90, 98 og 100 stk samt kalenderpakning med 7, 14, 28, 56

og 98 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83a

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

41956

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

18. december 2008

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. august 2017

41956_spc.doc

Side 12 af 12

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

31-7-2018

AuroMedics Pharma LLC Issues Voluntary Nationwide Recall of Piperacillin and Tazobactam for Injection 3.375 grams per vial, Due to Presence of Particulates Identified as Glass and Silicone Material

AuroMedics Pharma LLC Issues Voluntary Nationwide Recall of Piperacillin and Tazobactam for Injection 3.375 grams per vial, Due to Presence of Particulates Identified as Glass and Silicone Material

East Windsor, New Jersey, AuroMedics Pharma LLC is voluntarily recalling two lots of Piperacillin and Tazobactam for injection, USP 3.375 g (Piperacillin Sodium equivalent to 3 g of Piperacillin USP and Tazobactam Sodium equivalent to 0.375 g of Tazobactam USP. Each vial contains 7.05 mEq (162 mg) of Sodium) in a Single-Dose vial, to the hospital level. One vial from lot# PP0317012-A was found to contain particulate matter, identified as glass within the vial and another vial from lot# PP0317059-A was fo...

FDA - U.S. Food and Drug Administration

18-7-2018

Sodium glucose co-transporter 2 inhibitors

Sodium glucose co-transporter 2 inhibitors

Safety advisory - diabetic ketoacidosis and surgical procedures

Therapeutic Goods Administration - Australia

12-7-2018

Montelukast

Montelukast

Safety review

Therapeutic Goods Administration - Australia

25-5-2018

Orphan designation:  Treprostinil sodium,  for the: Treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension

Orphan designation: Treprostinil sodium, for the: Treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension

On 8 February 2013, orphan designation (EU/3/13/1103) was granted by the European Commission to SciPharm S.a.r.L, Luxembourg, for treprostinil sodium for the treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension.

Europe - EMA - European Medicines Agency

3-8-2018

Sodium oxybate

Sodium oxybate

Sodium oxybate (Active substance: Sodium oxybate) - Centralised - Art 28 - (PSUR - Commission Decision (2018)5381 of Fri, 03 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/10612/201710

Europe -DG Health and Food Safety

2-8-2018

EU/3/18/2043 (Dr Ulrich Granzer)

EU/3/18/2043 (Dr Ulrich Granzer)

EU/3/18/2043 (Active substance: Combination of carboplatin and sodium valproate) - Orphan designation - Commission Decision (2018)5275 of Thu, 02 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/036/18

Europe -DG Health and Food Safety

11-7-2018

Fosavance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Fosavance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Fosavance (Active substance: Alendronate Sodium / Colecalciferol) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)4518 of Wed, 11 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/619/T/42

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Adrovance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Adrovance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Adrovance (Active substance: Alendronate sodium / Colecalciferol) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)4477 of Tue, 10 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/759/T/39

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Ammonaps (Swedish Orphan Biovitrum International AB)

Ammonaps (Swedish Orphan Biovitrum International AB)

Ammonaps (Active substance: Sodium phenylbutyrate) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4483 of Tue, 10 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

5-7-2018

Withdrawn application:  Prohippur, sodium benzoate, Initial authorisation

Withdrawn application: Prohippur, sodium benzoate, Initial authorisation

Europe - EMA - European Medicines Agency

19-6-2018

Xyrem (UCB Pharma S.A.)

Xyrem (UCB Pharma S.A.)

Xyrem (Active substance: Sodium oxybate) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3912 of Tue, 19 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/593/T/74

Europe -DG Health and Food Safety

1-6-2018

Valproate

Valproate

Valproate (Active substance: medicinal products containing substances related to valproate (sodium valproate, valproic acid, valproate semisodium, valpromide, valproate magnesium)) - Community Referrals - Art 31 - Commission Decision (2018)3623 of Fri, 01 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/A-31/1454

Europe -DG Health and Food Safety

28-3-2018

EU/3/17/1876 (FGK Representative Service GmbH)

EU/3/17/1876 (FGK Representative Service GmbH)

EU/3/17/1876 (Active substance: Sodium (1R,3R,4R,5S)-3-({2-N-acetylamino-2-deoxy-3-O-[(1S)-1-carboxylato-2-cyclohexylethyl]-beta-D-galactopyranosyl}oxy)-4-({6-deoxy-alpha-L-galactopyranosyl}oxy)-5-ethyl-cyclohexan-1-yl-(38-oxo-2,5,8,11,14,17,20,23,26,29,32,35-dodecaoxa-39-azahentetracontan-41-yl)carboxamide) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)2011 of Wed, 28 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/010/17/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

21-3-2018

EU/3/16/1711 (Akcea Therapeutics UK Ltd)

EU/3/16/1711 (Akcea Therapeutics UK Ltd)

EU/3/16/1711 (Active substance: Volanesorsen sodium) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)1822 of Wed, 21 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/082/16/T/01

Europe -DG Health and Food Safety