Telmizek Combi

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Telmizek Combi 80 mg+25 mg tabletter
  • Dosering:
  • 80 mg+25 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Telmizek Combi 80 mg+25 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 50816
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

15. juni 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Telmizek Combi, tabletter

0.

D.SP.NR.

28342

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Telmizek Combi

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Én tablet indeholder 40 mg telmisartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Én tablet indeholder 80 mg telmisartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Én tablet indeholder 80 mg telmisartan og 25 mg hydrochlorthiazid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

40 mg/12,5 mg

Hvide eller næsten hvide, 6,55 × 13,6 mm ovale og bikonvekse tabletter, præget med "TH"

på den ene side.

80 mg/12,5 mg

Hvide eller næsten hvide, 9,0 × 17,0 mm ovale og kapselformede tabletter, præget med

"TH 12,5" på begge sider.

80 mg/25 mg

Hvide eller næsten hvide, 9,0 × 17,0 mm ovale og bikonvekse tabletter, præget med "TH"

på den ene side og "25" på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

50816_spc.docx

Side 1 af 22

Fastdosiskombinationen Telmizek Combi (40 mg telmisartan/12,5 mg hydrochlorthiazid)

er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med telmisartan

alene.

Fastdosiskombinationen Telmizek Combi (80 mg telmisartan/12,5 mg hydrochlorthiazid)

er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med telmisartan

alene.

Fastdosiskombinationen Telmizek Combi (80 mg telmisartan/25 mg hydrochlorthiazid) er

indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med Telmizek Combi

80 mg/12,5 mg (80 mg telmisartan/12,5 mg hydrochlorthiazid) eller til patienter, som

tidligere er stabiliseret med telmisartan og hydrochlorthiazid givet hver for sig.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Telmizek Combi bør tages af patienter, hvis blodtrykket ikke kan reguleres tilfredsstillende

med telmisartan alene. Individuel dosistitrering med hver af de to komponenter anbefales,

før der skiftes til den faste dosiskombination. Hvis det er klinisk relevant, kan et direkte

skift fra monoterapi til den faste kombination overvejes.

40 mg/12,5 mg og 80 mg/12,5 mg:

Telmizek Combi 40 mg/12,5 mg kan administreres én gang dagligt til patienter, hvis

blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med telmisartan 40 mg

Telmizek Combi 80 mg/12,5 mg kan administreres én gang dagligt til patienter, hvis

blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med telmisartan 80 mg.

80 mg/25 mg:

Telmizek Combi 80 mg/25 mg kan administreres én gang dagligt til patienter, hvis

blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med Telmizek Combi 80 mg/12,5 mg eller

til patienter, som tidligere er stabiliseret med telmisartan og hydrochlorthiazid hver for

sig.

Telmizek Combi findes også i styrkerne 40 mg/12,5 mg og 80 mg/12,5 mg.

Nedsat nyrefunktion

Periodisk monitorering af nyrefunktionen tilrådes (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Hos patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion bør dosis ikke overskride

Telmizek Combi 40 mg/12,5 mg én gang dagligt. Telmizek Combi er ikke indiceret til

patienter med svært nedsat leverfunktion. Thiazider skal anvendes med forsigtighed hos

patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Pædiatrisk population

Telmizek Combis sikkerhed og virkning hos børn og teenagere under 18 år er ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

50816_spc.docx

Side 2 af 22

Administration

Telmizek Combi tabletter administreres oralt en gang daglig med væske, med eller uden

mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Overfølsomhed over for andre derivater af sulphonamid (da hydrochlorthiazid er et

sulphonamidderivat).

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Kolestase og galdeobstruktion.

Svært nedsat leverfunktion.

Svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance <30 ml/min).

Refraktær hypokaliæmi, hypercalcæmi.

Samtidig brug af Telmizek Combi og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Graviditet

Angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes under graviditet. Patienter, som

planlægger graviditet, bør skifte til en alternativ antihypertensiv behandling, der er sikker

at anvende for gravide, medmindre fortsat behandling med angiotensin II-receptor-

antagonist er påkrævet. I tilfælde af konstateret graviditet, skal behandling med angiotensin

II-receptorantagonister straks seponeres, og alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3

og 4.6).

Nedsat leverfunktion

Telmizek Combi bør ikke gives til patienter med kolestase, biliære obstruktive sygdomme

eller svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3), idet telmisartan overvejende udskilles med

galden. Hos disse patienter kan man forvente at se nedsat hepatisk clearance af telmisartan.

Desuden skal Telmizek Combi anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat

leverfunktion eller progredierende leversygdom, idet små forskydninger i væske- og

elektrolytbalancen kan udløse hepatisk coma. Der er ingen klinisk erfaring med brug af

Telmizek Combi til patienter med nedsat leverfunktion.

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med

lægemidler, som påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet.

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Telmizek Combi må ikke anvendes til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatinin-

clearance <30 ml/min) (se pkt. 4.3). Der er ingen erfaring med anvendelse af

telmisartan/hydrochlorthiazid til patienter, der kort tid forinden har fået foretaget en

nyretransplantation. Erfaringer med telmisartan/hydrochlorthiazid er begrænsede hos

patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion, og derfor anbefales periodisk kontrol af

50816_spc.docx

Side 3 af 22

serumværdierne for kalium, kreatinin og urinsyre. Hos patienter med nedsat nyrefunktion

kan thiazid medføre azotæmi.

Intravaskulær hypovolæmi

Specielt efter første dosis kan der forekomme symptomatisk hypotension hos patienter,

som har for lavt volumen i blodbanen eller natriummangel på grund af kraftig diuretisk

behandling, saltfattig diæt, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande bør korrigeres, før

behandling med Telmizek Combi initieres.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Andre tilstande med stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende afhænger af renin-

angiotensin-aldosteronsystemets aktivitet (f.eks. patienter med svær højresidig

hjerteinsufficiens eller tilgrundliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), har

behandling med lægemidler, som påvirker dette system, været forbundet med akut

hypotension, hyperazotæmi, oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt (se pkt. 4.8).

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme vil generelt ikke respondere på antihypertensiva, som

virker ved at hæmme renin-angiotensin-systemet. Derfor frarådes brug af Telmizek Combi.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved brug af andre vasodilatatorer bør særlig forsigtighed udvises hos patienter, der

lider af aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Metaboliske og endokrine virkninger

Thiazidbehandling kan svække glucosetolerancen, mens hypoglykæmi kan forekomme hos

diabetikere, der får insulin- eller antidiabetisk behandling og telmisartanbehandling. Derfor

bør monitorering af glucose hos disse patienter overvejes, og når det er indiceret kan

dosisjusteringer af insulin eller antidiabetika være nødvendig. En latent diabetes mellitus

kan eventuelt blive manifest ved thiazidbehandling.

Stigning i kolesterol- og triglyceridniveauerne kan optræde i forbindelse med thiazid-

diuretikabehandling. Der er dog kun rapporteret om minimal eller ingen påvirkning ved

den dosis thiazid à 12,5 mg, som findes i Telmizek Combi. Hyperurikæmi kan optræde,

ligesom arthritis urica kan udløses hos nogle patienter i thiazidbehandling.

Forstyrrelser i elektrolytbalancen

Som hos andre patienter i behandling med diuretika skal der regelmæssigt foretages

bestemmelse af serumelektrolytter.

50816_spc.docx

Side 4 af 22

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan forårsage forstyrrelser i væske- eller

elektrolytbalancen (bl.a. hypokaliæmi, hyponatriæmi og hypochloræmisk alkalose).

Advarselstegn på væske- eller elektrolytforstyrrelser er mundtørhed, tørst, asteni, sløvhed,

døsighed, uro, muskelsmerter eller kramper, muskeltræthed, hypotension, oliguri,

takykardi og gastrointestinale problemer i form af kvalme eller opkastning (se pkt. 4.8).

Hypokaliæmi

Hypokaliæmi kan forekomme ved anvendelse af thiaziddiuretika, men samtidig

behandling med telmisartan kan reducere den diuretika-inducerede hypokaliæmi. Der

er større risiko for at få hypokaliæmi for patienter med levercirrose, med kraftig

diurese eller med utilstrækkelig oralt indtag af elektrolytter samt for patienter, der får

samtidig behandling med kortikosteroider eller adrenokortikotropt hormon (ACTH)

(se pkt. 4.5).

Hyperkaliæmi

Omvendt kan hyperkaliæmi optræde på grund af telmisartans antagonistiske virkning

på angiotensin II (AT1)-receptorerne. Skønt der ikke er set nogen klinisk signifikant

hyperkaliæmi i forbindelse med telmisartan/hydrochlorthiazid, så omfatter

risikofaktorerne for udvikling af hyperkaliæmi blandt andet nyreinsufficiens og/eller

hjertesvigt samt diabetes mellitus. Kaliumbesparende diuretika, kaliumsupplementer

eller kaliumholdige saltsubstitutter skal indgives med forsigtighed sammen med

Telmizek Combi (se pkt. 4.5).

Hyponatriæmi og hypochloræmisk alkalose

Der er intet, der tyder på, at Telmizek Combi kan reducere eller forhindre diuretika-

forårsaget hyponatriæmi. Chloridmangelsymptomer er sædvanligvis milde og kræver

normalt ingen behandling.

Hypercalciæmi

Thiaziderne kan reducere udskillelsen af calcium i urinen og forårsage en

intermitterende og let forhøjelse af serumcalcium, uden andre kendte forstyrrelser i

calciumstofskiftet. Tydelig hypercalciæmi kan være et tegn på skjult

hyperparatyroidisme. Thiaziderne skal seponeres, inden der foretages undersøgelser af

biskjoldbruskkirtlernes funktion.

Hypomagnesiæmi

Det har vist sig, at thiazider øger magnesiumudskillelsen i urinen, hvilket kan resultere

i hypomagnesiæmi (se pkt. 4.5).

Etniske forskelle

Som ved alle andre angiotensin II-receptorantagonister synes telmisartan at virke mindre

blodtrykssænkende hos negroide end hos ikke-negroide personer. Dette skyldes muligvis

en hyppigere forekomst af lavt reninniveau i den hypertensive negroide population.

Andet

Som ved andre antihypertensiva kan en for kraftig reduktion af blodtrykket hos patienter

med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i

myokardieeinfarkt eller apopleksi (slagtilfælde).

50816_spc.docx

Side 5 af 22

Generelt

Overfølsomhedssreaktioner over for hydrochlorthiazid kan både forekomme hos patienter,

som har, og hos patienter, som ikke har allergi eller bronkial astma i anamnesen. Dog er de

mere sandsynlige hos førstnævnte patientgruppe. Forværring eller aktivering af systemisk

lupus erythematosus er rapporteret ved anvendelsen af thiaziddiuretika herunder

hydrochlorthiazid.

Der er set tilfælde af lysoverfølsomhed med thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Det anbefales at

stoppe behandlingen, hvis en lysoverfølsomhedsreaktion forekommer. Hvis fornyet indgift

af diuretika er nødvendig, anbefales det at beskytte eksponerede områder mod solen og

mod kunstig UVA.

Akut nærsynethed og snævervinklet glaukom

Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der kan

resultere i akut forbigående nærsynethed og akut snævervinklet glaukom. Symptomerne

kan være akut synsnedsættelse eller øjensmerter og opstår sædvanligvis indenfor få timer

til uger efter første indtagelse af lægemidlet. Ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan

føre til permanent synstab. Den primære behandling er hurtigst mulig seponering af

hydrochlorthiazid. Hvis det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, kan akut medicinsk

eller kirurgisk behandling blive nødvendig. Risikofaktorer for udvikling af akut

snævervinklet glaukom kan være kendt sulfonamid- eller penicillinallergi.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Lithium

Der er rapporteret reversible stigninger i serum-lithiumkoncentrationerne samt toksicitet

ved samtidig behandling med lithium og ACE-hæmmere. I sjældne tilfælde er dette også

rapporteret ved behandling med angiotensin II-receptorantagonister (herunder

telmisartan/hydrochlorthiazid). Samtidig administration af lithium og Telmizek Combi kan

ikke anbefales (se pkt. 4.4). Hvis denne kombination skønnes nødvendig, tilrådes tæt

monitorering af serum-lithium ved samtidig administration.

Lægemidler, der forbindes med kaliumtab og hypokaliæmi (f.eks. andre kaliuretiske

diuretika, laksantia, kortikosteroider, ACTH, amphotericin, carbenoxolon,

benzylpenicillinnatrium, salicylsyre og derivater)

Hvis disse stoffer gives sammen med hydrochlorthiazid-telmisartan-kombinationen,

tilrådes monitorering af kaliumplasmaniveauet. Disse lægemidler kan øge

hydrochlorthiazids påvirkning af serumkalium (se pkt. 4.4).

Lægemidler, som kan øge kaliumniveauet eller udløse hyperkaliæmi (f.eks. ACE-

hæmmere, kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, saltsubstitutter der indeholder

kalium, ciclosporin eller andre lægemidler, f.eks. heparin-natrium)

Hvis disse lægemidler gives sammen med hydrochlorthiazid-telmisartankombinationen,

tilrådes monitorering af kalium-plasmaniveauet. Erfaringer med andre lægemidler, som

hæmmer renin-angiotensinsystemet viser, at samtidig brug af ovennævnte produkter kan

føre til stigning i serumkalium. En sådan samtidig brug må derfor frarådes (se pkt. 4.4).

50816_spc.docx

Side 6 af 22

Lægemidler, som påvirkes af serumkaliumforstyrrelser

Når Telmizek Combi anvendes sammen med lægemidler, hvis virkning påvirkes af

serumkaliumforstyrrelser (såsom digitalisglykosider, antiarytmika) bør serumkalium og

EKG monitoreres. Samme anbefaling gælder for nedenstående "torsades de pointes"-

inducerende lægemidler (herunder visse antiarytmika), hvor hypokaliæmi er en

prædisponerende faktor for torsade de pointes.

klasse Ia-antiarytmika, (f.eks. quinidin, hydroquinidin, disopyramid)

klasse III-antiarytmika, (f.eks. amiodaron, sotalol, doftilid, ibutilid)

visse antipsykotika (f.eks. thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin, trifluoperazin,

cyamemazin, sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, pimozid, haloperidol, droperidol)

andre (f.eks. bepridil, cisaprid, diphemanil, erythromycin i.v., halofantrin, mizolastin,

pentamidin, sparfloxacin, terfenadin, vincamin i.v.)

Digitalisglykosider

Thiazidbetinget hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi øger forekomsten af

digitalisinducerede arytmier (se pkt. 4.4).

Digoxin

Ved samtidig administration af telmisartan og digoxin sås stigning i medianværdien for

digoxin-C

(49 %) og -C

(20 %). Ved opstart, justering og seponering af telmisartan

skal digoxinniveauet monitoreres for at holde plasmakoncentrationen inden for det

terapeutiske område.

Andre antihypertensiva

Telmisartan kan øge den hypotensive virkning af andre antihypertensiva.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Antidiabetika (orale præparater og insuliner)

Dosisjustering af antidiabetika kan blive nødvendig (se pkt. 4.4).

Metformin

Metformin skal bruges med forsigtighed: Risiko for laktacidose forårsaget af et muligt

funktionelt nyresvigt i forbindelse med hydrochlorthiazid.

Colestyramin og colestipolresiner

Absorptionen af hydrochlorthiazid svækkes ved tilstedeværelsen af anioniske ombytnings-

resiner.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’ere)

NSAID’ere (f.eks. acetylsalicylsyre i doser beregnet til anti-inflammatorisk behandling,

COX-2-hæmmere og ikke-selektive NSAID’ere) kan hos nogle patienter nedsætte den

diuretiske, natriuretiske og antihypertensive virkning af thiaziddiuretika og den

antihypertensive virkning af angiotensin II-receptorantagonister.

Samtidig behandling med angiotensin II-receptorantagonister og stoffer, der hæmmer

cyclo-oxygenasen, kan medføre en yderligere svækkelse hos nogle patienter, der allerede

50816_spc.docx

Side 7 af 22

har nedsat nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre patienter med nedsat

nyrefunktion). Der kan opstå akut nyresvigt, som i de fleste tilfælde er reversibelt. Derfor

bør samtidig behandling foregå under nøje overvågning, især af ældre patienter.

Patienterne skal indtage tilstrækkeligt med væske, og den behandlende læge bør være

opmærksom på nødvendigheden af at monitorere nyrefunktionen ved initiering af

behandlingen og regelmæssigt derefter.

I et studie medførte samtidig administration af telmisartan og ramipril en stigning i

0-24

og C

af ramipril og ramiprilat på op til 2,5 gange. Den kliniske relevans af

denne observation er ikke kendt.

Pressor-aminer (f.eks. noradrenalin)

Virkningen af pressor-aminer kan være nedsat.

Ikke-depolariserende muskelrelaksantia (f.eks. tubocurarin)

Virkningen af ikke-depolariserende muskelrelaksantia kan forstærkes af hydrochlorthiazid.

Lægemidler, der anvendes til behandling af urinsyregigt (f.eks. probenecid, sulfinpyrazon

og allopurinol)

Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, idet hydrochlorthiazid kan

øge koncentrationen af serumurinsyre. Øgning af probenecid- eller sulfinpyrazondosis kan

være nødvendig. Samtidig administration af thiazid kan øge forekomsten af

overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.

Calciumsalte

Thiaziddiuretika kan øge serumcalciumniveauet på grund af nedsat udskillelse. Hvis der

gives calciumsupplement, skal serumcalcium monitoreres og calciumdoseringen justeres

herefter.

Betablokkere og diazoxid

Thiazider kan øge den hyperglykæmiske virkning af betablokkere og diazoxid.

Antikolinergika (f.eks. atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af

thiazidtypen ved at nedsætte den gastrointestinale motilitet og mavetømningshastigheden.

Amantadin

Thiazider kan øge risikoen for bivirkninger ved behandling med amantadin.

Cytotoksiske lægemidler (f.eks. cyclophosphamid, methotrexat)

Thiazider kan formindske cytotoksiske lægemidlers udskillelse gennem nyrerne og

forstærke deres myelosuppressive virkning.

Følgende præparater har farmakologiske egenskaber, der kan forventes at forstærke den

hypotensive virkning af alle antihypertensiva, herunder telmisartans: Baclofen, amifostin.

Endvidere kan ortostatisk hypotension forværres af alkohol, barbiturater, narkotika eller

antidrepessiva.

50816_spc.docx

Side 8 af 22

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Det frarådes at bruge angiotensin II-antagonister (AIIA) under første trimester af

graviditeten (se pkt. 4.4). Brug af AIIA er kontraindiceret under andet og tredje

trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og 4.4).

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af Telmizek Combi til gravide kvinder.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Ud fra de epidemiologiske data, kan man ikke konkludere, at behandling med ACE-

hæmmere i første trimester medfører en risiko for teratogenicitet. Det kan dog ikke

udelukkes, at der er en lille risiko. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske

data for angiotensin II-receptorantagonister, kan der være en lignende risiko for denne

lægemiddelklasse. Patienter, som planlægger graviditet, bør skifte til en alternativ

antihypertensiv behandling, der er sikker at anvende for gravide, med mindre fortsat

behandling med angiotensin II-receptorantagonister er påkrævet. I tilfælde af graviditet bør

behandling med angiotensin II-receptorantagonister straks seponeres, og alternativ

behandling påbegyndes.

Behandling i andet og tredje trimester med angiotensin II-receptorantagonister kan

medføre human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinkelse af

knogledannelsen i kraniet) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi).

(Se pkt. 5.3). Hvis angiotensin II-receptorantagonister har været anvendt fra andet

trimester, bør nyrefunktionen og kraniet kontrolleres ved hjælp af ultralyd.

Spædbørn, hvis mødre har anvendt angiotensin II-receptorantagonister, bør observeres nøje

for hypertension (se pkt. 4.3 og 4.4.).

Eksponering for behandling med AIIA under andet og tredje trimester er kendt for at

medføre human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

kranieossifikation) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkalæmi), se også

pkt. 5.3.

Det anbefales at udføre ultralydsscanning for at tjekke nyrefunktionen og kraniet, hvis

fosteret har været udsat for AIIA fra andet trimester.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIA skal observeres tæt for hypotension (se pkt. 4.3 og

4.4).

Der er begrænset erfaring med anvendelse af hydrochlorthiazid til gravide, specielt i første

trimester. Dyrestudier er utilstrækkelige. Hydrochlorthiazid passerer placenta. På grund af

stoffets farmakologiske virkningsmekanisme kan anvendelse af hydrochlorthiazid under

andet og tredje trimester nedsætte føtoplacental perfusion, hvilket kan føre til virkninger på

den føtale og/eller den postnatale udvikling i form af ikterus, forstyrrelser i

elektrolytbalancen og trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes mod ødemer eller hypertension under graviditeten

eller præeklampsi på grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og placental

hypoperfusion, uden at det har en gunstig påvirkning af sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid må ikke anvendes til behandling af essentiel hypertension hos gravide

kvinder undtagen i sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan gives.

50816_spc.docx

Side 9 af 22

Amning

Det frarådes at anvende Telmizek Combi ved amning, idet der ikke findes tilgængelige

data vedrørende brug af Telmizek Combi ved amning. Som alternativ anbefales

behandlingsregimer med bedre etablerede sikkerhedsprofiler ved amning, specielt ved

amning af nyfødte og præmature spædbørn.

Hydrochlorthiazid udskilles i små mængder i human mælk. Thiazider i høje doser, der

medfører voldsomme diureser, kan hæmme mælkeproduktionen. Det frarådes at anvende

Telmizek Combi i ammeperioden. Hvis Telmizek Combi anvendes under amning, skal

dosis holdes så lav som muligt.

Fertilitet

I prækliniske studier blev der ikke påvist nedsat fertilitet hos hunner eller hanner ved brug

af telmisartan og hydrochlorothiazid.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Telmizek Combi påvirker evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Der kan

lejlighedsvis forekomme svimmelhed eller døsighed ved behandling med Telmizek Combi.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Den almindeligst rapporterede bivirkning er svimmelhed. Alvorligt angioødem kan

forekomme i sjældne tilfælde ((≥1/10.000 til <1/1.000).

40 mg/12,5 mg og 80 mg/12,5 mg

I randomiserede, kontrollerede forsøg med alt i alt 1471 patienter, var den totale

rapporterede forekomst af bivirkninger ved brug af telmisartan/hydrochlorthiazid (835

patienter) sammenlignelig med forekomsten for telmisartan alene (636 patienter).

Hyppigheden af bivirkninger var ikke dosisrelateret og der var ingen korrelation med

patienternes køn, alder eller race.

80 mg/25 mg

Den totale incidens og mønster af bivirkninger rapporteret ved brug af telmisartan/hydro-

chlorthiazid 80 mg/25 mg var sammenlignelig med telmisartan/hydrochlorthiazid 80

mg/12,5 mg. Bivirkninger var ikke dosisrelaterede og viste ingen korrelation med

patienternes køn, alder eller race.

Tabuleret sammendrag af bivirkninger

Tabellen nedenfor viser efter organsystem de bivirkninger, der forekom hyppigere (p ≤

0,05) for telmisartan plus hydrochlorthiazid end for placebo i alle de kliniske forsøg.

Bivirkninger, der er kendt for de enkelte komponenter, men som ikke er forekommet i de

kliniske forsøg, kan forekomme ved behandling med Telmizek Combi.

Bivirkningerne er opdelt efter organklasse og opført efter hyppighed ud fra følgende

konvention: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

50816_spc.docx

Side 10 af 22

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

Infektioner og parasitære sygdomme

Sjælden

Bronkit, faryngit, sinuit

Immunsystemet

Sjælden

Forværring eller aktivering af systemisk lupus

erythematosus

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig

Hypokaliæmi

Sjælden

Hyperurikæmi, hyponatræmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

Angst

Sjælden

Depression

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed

Ikke almindelig

Synkope, paræstesi

Sjælden

Søvnløshed, søvnforstyrrelser

Øjne

Sjælden

Synsforstyrrelser, sløret syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Vertigo

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, arytmi

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø

Sjælden

Åndedrætsbesvær (inklusive pneumonit og lungeødem)

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Diarré, mundtørhed, flatulens

Sjælden

Abdominalsmerter, obstipation, dyspepsi, opkastning,

gastrit

Lever og galdeveje

Sjælden

Unormal leverfunktion/leversygdom

Hud og subkutane væv

Sjælden

Angioødem (også med fatal udfald), erytem, pruritus,

udslæt, hyperhidrose, urticaria

50816_spc.docx

Side 11 af 22

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig

Rygsmerter, muskelspasmer, myalgi

Sjælden

Artralgi, muskelkramper, smerter i ekstremiteter

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig

Erektil dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig

Brystsmerter

Sjælden

Influenzalignende symptomer, smerter

Undersøgelser

Ikke almindelig

Forhøjet urinsyre i blodet

Sjælden

Forhøjet serumkreatinin, forhøjet kreatinphosphokinase i

blodet, forhøjede leverenzymer

1: Baseret på erfaringer efter markedsføringen

2: For yderligere beskrivelse, se underafsnittet "Beskrivelse af udvalgte bivirkninger"

Yderligere oplysninger om de enkelte komponenter

Tidligere rapporterede bivirkninger for de enkelte indholdsstoffer kan også være

potentielle bivirkninger i forbindelse med Telmizek Combi, selvom de ikke er observeret i

kliniske forsøg med dette produkt.

Telmisartan

Bivirkningerne forekom med samme hyppighed hos patienterne i placebo- og i

telmisartangruppen.

I placebo-kontrollerede forsøg var den samlede forekomst af bivirkninger, som blev

rapporteret i forbindelse med telmisartan (41,4 %) sædvanligvis sammenlignelig med

placebo (43,9 %). Følgende bivirkninger er samlet fra alle kliniske forsøg med patienter

behandlet med telmisartan for hypertension eller med patienter på 50 år eller ældre med høj

risiko for kardiovaskulære hændelser.

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig

Infektion i øvre luftveje, urinvejsinfektion herunder cystitis

Sjælden

Sepsis inklusive sepsis med fatalt udfald

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig

Anæmi

Sjælden

Eosinofili, trombocytopeni

Immunsystemet

Sjælden

Overfølsomhed, anafylaktiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig

Hyperkaliæmi

Sjælden

Hypoglykæmi (hos diabetes patienter)

50816_spc.docx

Side 12 af 22

Hjerte

Ikke almindelig

Bradykardi

Nervesystemet

Sjælden

Søvnighed

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Hoste

Meget sjælden

Interstitial lungesygdom

Mave-tarmkanalen

Sjælden

Gastrointestinalt ubehag

Hud og subkutane væv

Sjælden

Eksem, medikamentelt udslæt, toksisk hududslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden

Artrose, senesmerter

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig

Asteni

Undersøgelser

Sjælden

Nedsat hæmoglobin

3: For yderligere beskrivelse, se underafsnittet "Beskrivelse af udvalgte bivirkninger"

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid kan forårsage eller forværre hypovolæmi, som kan føre til

elektrolytforstyrrelser (se pkt. 4.4).

Følgende bivirkninger af ukendt hyppighed er rapporteret ved brug af hydrochlorthiazid

alene

Infektioner og parasitære sygdomme

Sjælden:

Trombocytopeni (nogle gange med purpura)

Ikke kendt

Sialoadenitis

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Aplastisk anæmi, hæmolytisk anæmi, knoglemarvssvigt,

leukopeni, neutropeni, agranulocytose, trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt

Anafylaktiske reaktioner, overfølsomhed

Det endokrine system

Ikke kendt

Utilstrækkelig diabetes mellitus kontrol

50816_spc.docx

Side 13 af 22

Metabolisme og ernæring

Almindelig:

Hypomagnesiæmi

Sjælden:

Hypercalcæmi

Meget sjælden:

Hypochloræmisk alkalose

Ikke kendt:

Anoreksi, nedsat appetit, forstyrrelser i elektrolytbalancen,

hyperkolesterolæmi, hyperglykæmi, hypovolæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke kendt

Rastløshed

Nervesystemet

Sjælden:

Hovedpine

Ikke kendt

Svimmelhed

Øjne

Ikke kendt:

Xantopsi, akut myopi, akut snævervinklet glaukom

Vaskulære sygdomme

Ikke kendt

Nekrotiserende vaskulit

Mave-tarmkanalen

Almindelig:

Kvalme

Ikke kendt

Pankreatit, gastrointestinalt ubehag

Lever og galdeveje

Ikke kendt

Hepatocellulær gulsot, kolestatisk gulsot

Hud og subkutant væv

Ikke kendt

Lupus-lignende syndrom, lysfølsomhedsreaktion, kutan

vaskulit, toksisk epidermal nekrolyse, erythema multiforme

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt

Svaghed

Nyre og urinveje

Ikke kendt

Interstitiel nefrit, nedsat nyrefunktion, glukosuri

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke kendt

Pyreksi

Undersøgelser

Ikke kendt

Forhøjede triglycerider

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Unormal leverfunktion/leversygdom

De fleste tilfælde af unormal leverfunktion/leversygdom fra post-marketing erfaring for

telmisartan, forekom hos japanske patienter. Japanske patienter er mere udsatte for at få

sådanne bivirkninger.

50816_spc.docx

Side 14 af 22

Sepsis

I PRoFESS-studiet blev set en øget incidens af sepsis hos patienter behandlet med

telmisartan sammenlignet med placebo. Observationen kan være en tilfældighed eller

relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt (se også pkt. 5.1).

Interstitiel lungesygdom

Efter markedsføring er der set tilfælde af interstitiel lungesygdom hos patienter i

behandling med telmisartan uden at der dog er fastslået en årsagssammenhæng.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er begrænset information for telmisartan i forbindelse med overdosis hos mennesker.

Det er ikke klarlagt, i hvilket omfang hydrochlorthiazid kan fjernes ved hæmodialyse.

Symptomer

De mest udtalte symptomer ved telmisartan-overdosering var hypotension og takykardi;

også bradykardi, svimmelhed, opkastning, forhøjelse i serum-kreatinin og akut nyresvigt er

set. Overdosering med hydrochlorthiazid medfører elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi,

hypokloræmi) og hypovolæmi pga. overdreven diurese. De hyppigst forekommende tegn

og symptomer på overdosis er kvalme og somnolens. Hypokaliæmi kan ved samtidig brug

af digitalisglykosider eller visse antiarytmika resultere i muskelkramper og/eller

accentueret arytmi.

Behandling

Telmisartan fjernes ikke ved hæmodialyse. Patienten bør monitoreres nøje, og

behandlingen bør være symptomatisk og understøttende. Behandlingen afhænger af den

tid, der er forløbet siden indtagelse og af symptomernes sværhedsgrad. Provokeret

opkastning og/eller ventrikelskylning er mulige behandlinger. Aktivt kul kan ofte med

fordel anvendes ved behandlingen af overdosis. Serumelektrolytter og kreatinin skal

bestemmes regelmæssigt. Ved hypotension skal patienten lægges i rygleje, og der skal

hurtigt gives salt- og væskesubstitution.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 DA 07. Angiotensin II-receptorantagonister og diuretika.

50816_spc.docx

Side 15 af 22

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Telmizek Combi er en kombination af en angiotensin II-receptorantagonist, telmisartan og

et thiazid-diuretika hydrochlorthiazid. Kombinationen af disse stoffer har en additiv

antihypertensiv virkning, og reducerer blodtrykket i højere grad end de enkelte lægemidler

hver for sig. Telmizek Combi administreret en gang daglig giver en effektiv og jævn

reduktion i blodtrykket i hele det terapeutiske dosisinterval.

Virkningsmekanisme

Telmisartan er en oralt administreret effektiv og specifik angiotensin II-receptorsubtype

1(AT

)-antagonist. Telmisartan displacerer angiotensin II med meget høj affinitet fra dets

bindingssted på AT

-receptorsubtypen, som er ansvarlig for de kendte virkninger af

angiotension II. Telmisartan udviser ingen partiel agonistaktivitet ved AT

-receptoren.

Telmisartan bindes selektivt til AT

-receptoren. Bindingen opretholdes i lang tid.

Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT

og andre mindre

karakteriserede AT-receptorer. Funktionen af disse receptorer er ikke kendt, dette gælder

også virkningen af deres mulige overstimulering af angiotensin II, hvis niveau øges af

telmisartan. Plasma-aldosteronniveauet sænkes med telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke

human plasmarenin, og det blokerer ikke ionkanalerne. Telmisartan hæmmer ikke

"angiotensin-converting- enzyme" (kininase-II-enzymet), som også nedbryder bradykinin.

Derfor forventes det ikke, at bradykininmedierede bivirkninger potenseres.

En dosis på 80 mg telmisartan givet til raske frivillige hæmmer næsten fuldstændigt en

angiotensin II-provokeret blodtryksforhøjelse. Denne hæmmende virkning vedvarer i mere

end 24 timer og kan måles i op til 48 timer.

Hydrochlorthiazid er et thiaziddiuretikum. Mekanismen bag thiaziddiuretikas

antihypertensive effekt kendes ikke fuldstændigt. Thiaziderne påvirker den renale tubulære

mekanisme, der styrer elektrolytreabsorption, med en direkte øgning af udskillelsen af

natrium og klorid i omtrent lige store mængder. Hydrochlorthiazids diuretiske virkning

reducerer plasmavolumen, øger plasmareninaktiviteten og aldosteronsekretionen, med.

deraf følgende øget udskillelse af kalium og bikarbonat i urinen, samt sænker

serumkalium. Sandsynligvis pga. blokering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet synes

telmisartan at modvirke det kaliumtab, der er forbundet med disse diuretika. Med

hydrochlorthiazid starter diuresen i løbet af 2 timer, og den maksimale effekt ses efter ca. 4

timer, mens virkningen varer ved i ca. 6-12 timer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Behandling af essentiel hypertension

Efter administration af den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive virkning

gradvist inden for 3 timer. Den maksimale reduktion i blodtrykket opnås generelt 4-8 uger,

efter behandlingen er påbegyndt og fastholdes gennem langtidsbehandling. Den

antihypertensive effekt holder sig konstant i 24 timer efter dosering, hvilket også gælder de

sidste 4 timer forud for næste dosis som påvist ved døgnblodtryksmåling. Dette er

bekræftet ved målinger, der blev foretaget på tidspunktet for maksimal virkning og

umiddelbart forud for den næste dosis (trough/peak ratio var over 80% efter dosering af 40

mg og 80 mg telmisartan i alle placebokontrollerede kliniske forsøg).

Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og det diastoliske

blodtryk uden at påvirke pulsen. Telmisartans antihypertensive virkning er sammenlignelig

med effekten af andre klasser af antihypertensiva (påvist i kliniske forsøg, der

50816_spc.docx

Side 16 af 22

sammenlignede telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril, hydrochlorthiazid og

lisinopril).

80 mg/25 mg

I et dobbeltblindt kontrolleret klinisk studie (n=687 patienter evalueret for virkning) hos

non-respondenter i forhold til 80 mg/12,5 mg kombinationen, blev der påvist en øget

blodtrykssænkende virkning ved behandling med 80 mg/25 mg kombinationen

sammenlignet med fortsat behandling med 80 mg/12,5 mg kombinationen på 2,7/1,6 mm

Hg (SBP/DBP). Gennemsnitlig ændring i forhold til baseline for begge parametre. I et

opfølgningsstudie med 80 mg/25 mg kombination sås en yderligere reduktion af

blodtrykket (resulterende i en samlet reduktion på 11,5/9,9 mm Hg (SBP/DBP).

I en samlet analyse af to ens 8 ugers dobbeltblinde placebo-kontrollerede kliniske forsøg,

hvor der blev sammenlignet med valsartan/hydrochlorothiazid 160 mg/25 mg (n=2121

patienter evalueret for virkning) blev der påvist en signifikant større sænkning af

blodtrykket på 2,2/1,2 mm Hg (SBP/DBP) (gennemsnitlig ændring i forhold til baseline for

begge parametre) til fordel for telmisartan/hydrochlorothiazid 80 mg/25 mg

kombinationen.

Ved pludselig seponering af telmisartan, vil blodtrykket gradvist returnere til værdierne fra

før behandlingsstart over en periode på flere dage, uden at der ses tegn på "rebound"-

hypertension.

Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos de patienter, der blev behandlet med

telmisartan end hos dem, der blev behandlet med ACE-hæmmere i kliniske forsøg, som

direkte sammenlignede disse to antihypertensive behandlinger.

Kardiovaskulær forebyggelse

ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in Combination with Ramipril Global

Endpoint Trial) sammenlignede virkningen af telmisartan, ramipril og kombinationen af

telmisartan og ramipril på kardiovaskulære hændelser hos 25.620 patienter. Patienterne

tilhørte alle en population med risiko for at få en kardiovaskulær hændelse. De var 55 år

eller ældre og havde en anamnese med koronararteriesygdom, apopleksi, transitorisk

cerebral iskæmi (TCI), perifer arteriel sygdom eller diabetes mellitus type 2 med

organpåvirkning (f.eks. retinopati, venstre ventrikel hypertrofi, makro- eller

mikroalbuminuri), som er en befolkningsgruppe i risiko for kardiovaskulære hændelser.

De tre randomiseringsgrupper var følgende: Telmisartan 80 mg (n = 8.542), ramipril 10 mg

(n = 8.576) eller en kombination af telmisartan 80 mg og ramipril 10 mg (n = 8.502).

Patienterne blev fulgt i gennemsnitligt 4,5 år.

Telmisartan havde samme virkning som ramipril mht. reduktion i det primære

sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-letalt myokardieinfarkt, ikke-letal

apopleksi eller hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt). Forekomsten af hændelser svarende

til det primære endepunkt var ens for telmisartan (16,7 %) og ramipril (16,5 %). Hazard

ratio for telmisartan vs. ramipril var 1,01 (97,5 % CI 0,93-1,10; p (non-inferioritet) =

0,0019 ved en margin på 1,13). Død af alle årsager var 11,6 % henholdsvis 11,8 % for

telmisartan- og ramiprilbehandlede patienter.

Mht. det prædefinerede sekundære endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-letalt

myokardieinfarkt og ikke-letal apopleksi) – som var identisk med det primære endepunkt i

50816_spc.docx

Side 17 af 22

HOPE-studiet (The Heart Outcomes Prevention Evaluation Study) - blev telmisartan

fundet ligeværdigt med ramipril [0,99 (97,5 % CI 0,90-1,08; p (non-inferioritet) =

0,0004)]. I HOPE-studiet blev virkningen af ramipril vs. placebo undersøgt.

I TRANSCEND-studiet randomiseredes patienter, der var intolerante over for ACE-

hæmmere, men i øvrigt med de samme inklusionskriterier som i ONTARGET-studiet, til

enten 80 mg telmisartan (n = 2.954) eller placebo (n = 2.972). Begge blev givet i tillæg til

standardbehandling.

Behandlingsperioden var i gennemsnit 4 år og 8 måneder. Der blev ikke fundet statistisk

signifikant forskel i det primære sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-letalt

myokardieinfarkt, ikke-letal apopleksi eller hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt) [15,7 % i

telmisartangruppen og 17,0 % i placebogruppen med en hazard ratio på 0,92 (95 % CI

0,81-1,05; p = 0,22)]. Der var evidens for en fordel ved telmisartan i forhold til placebo i

det præspecificerede sekundære sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-letalt

myokardieinfarkt og ikke-letal apopleksi) [0,87 (95 % CI 0,76-1,00; p = 0,048)]. Der var

ikke evidens for reduktion af kardiovaskulær mortalitet i forhold til placebo (hazard ratio

1,03, CI 0,85-1,24).

Hoste og angioødem blev sjældnere rapporteret af patienter behandlet med telmisartan end

af patienter behandlet med ramipril, mens hypotension oftere blev rapporteret af patienter

behandlet med telmisartan.

Kombinationen af telmisartan og ramipril havde ikke nogen additiv virkning i forhold til

ramipril og telmisartan alene. Kardiovaskulær død eller død af andre årsager var numerisk

højere ved kombinationen. Derudover fandtes en signifikant højere insidens af

hyperkaliæmi, nyresvigt, hypotension og synkope med kombinationsbehandlingen.

Kombination af ramipril og telmisartan kan derfor ikke anbefales til denne

patientpopulation.

I forsøget "Prevention Regimen For Effectively avoiding Second Strokes" (PRoFESS) hos

patienter på 50 år og ældre, som for nylig har oplevet stroke, blev der observeret en øget

incidens af sepsis hos patienter behandlet med telmisartan sammenlignet med placebo,

0,70 % vs 0,49 % [RR 1,43 (95 % sikkerhedsinterval 1,00-2,06)]; incidensen af letale

sepsistilfælde var øget hos patienter, som fik telmisartan (0,33 %) vs. patienter, som fik

placebo (0,16 %) [RR 2,07 (95 % sikkerhedsinterval 1,14-3,76)]. Den observerede øgede

forekomst af sepsis forbundet med brugen af telmisartan kan enten være en tilfældighed

eller relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

50816_spc.docx

Side 18 af 22

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Epidemiologiske forsøg har vist, at langtidsbehandling med hydrochlorthiazid reducerer

risikoen for kardiovaskulær mortalitet og morbiditet.

Effekten af en fastdosiskombination af telmisartan/HCT på dødelighed og kardiovaskulær

morbiditet er indtil videre ukendt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Samtidig administration af hydrochlorthiazid og telmisartan har hos raske personer ingen

indflydelse på de to lægemidlers farmakokinetik.

Absorption

Telmisartan: Ved oral administration opnås peak-koncentrationerne af telmisartan i løbet af

0,5-1,5 time efter indgift. Den absolutte biotilgængelighed for telmisartan for 40 mg og

160 mg var hhv. 42 % og 58 %. Når telmisartan indtages sammen med føde, sker der en

reduktion i arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC) på ca. 6 % med 40 mg

tabletten og på ca. 19 % ved en dosis på 160 mg. 3 timer efter indgiften er

plasmakoncentrationerne ens, uanset om telmisartan tages fastende eller med føde. Den

lille reduktion i AUC forventes ikke at forårsage en reduktion i terapeutisk virkning.

Farmakokinetikken ved oralt indgivet telmisartan er ikke-lineær ved doser på 20-160 mg,

idet der ved stigende doser ses overproportionale stigninger af plasmakoncentrationen

og AUC). Telmisartan akkumuleres ikke signifikant i plasma ved gentagen indgift.

Hydrochlorthiazid: Ved oral administration af telmisartan/hydrochlorthiazid nås peak-

koncentrationerne af hydrochlorthiazid i løbet af 1,0-3,0 time efter indgift. Baseret på den

kumulative nyreudskillelse af hydrochlorthiazid var den absolutte biotilgængelighed ca. 60

Distribution

Telmisartan er i høj grad bundet til plasmaproteiner (>99,5 %), hovedsagelig albumin og

alfa-I-syre glycoprotein. Det tilsyneladende fordelingsvolumen for telmisartan er ca. 500 l,

hvilket tyder på ekstra vævsbinding.

68 % af hydrochlorthiazidet er bundet i plasma, og det tilsyneladende fordelingsvolumen

er 0,83-1,14 l/kg.

Biotransformation

Telmisartan metaboliseres ved konjugering, hvor der dannes et farmakologisk inaktivt

acylglucuronid. Glucuroniden af det oprindelige stof er den eneste metabolit, der er set hos

50816_spc.docx

Side 19 af 22

mennesker. Efter en enkelt dosis

C-mærket telmisartan repræsenterer glucuronid ca. 11 %

af den målte radioaktivitet i plasma. Cytokrom P450-isoenzymer er ikke involveret i

metaboliseringen af telmisartan.

Hydrochlorthiazid metaboliseres ikke hos mennesker.

Elimination

Telmisartan: Efter enten intravenøs eller oral administration af

C-mærket telmisartan blev

størstedelen af den administrerede dosis (> 97 %) udskilt i fæces via biliær ekskretion. Kun

ubetydelige mængder blev fundet i urinen. Telmisartans totale plasmaclearance efter oral

administration er >1500 ml/min. Den terminale eliminationshalveringstid var >20 timer.

Hydrochlorthiazid udskilles næsten fuldstændigt uforandret i urinen. Ca. 60 % af den

perorale dosis udskilles uforandret i løbet af 48 timer. Den renale clearance er ca. 250-300

ml/min. Den terminale eliminationshalveringstid for hydrochlorthiazid er 10-15 timer.

Linearitet/non-linearitet

Telmisartan: Farmakokinetikken ved oralt indgivet telmisartan er ikke-lineær ved doser på

20-160 mg, idet der ved stigende doser ses overproportionale stigninger af

plasmakoncentrationen (C

og AUC). Hydrochlorthiazid udviser lineær farmakokinetik.

Ældre

Der er ingen forskelle med hensyn til telmisartans farmakokinetik hos personer over eller

under 65 år.

Køn

Telmisartans plasmakoncentration er generelt 2-3 gange højere hos kvinder end hos mænd.

I kliniske forsøg fandtes der imidlertid ikke signifikant større blodtryksrespons eller

forekomst af ortostatisk hypotension hos kvinder. Det er ikke nødvendigt med

dosisjustering. Der er en tendens mod højere plasmakoncentrationer af hydrochlorthiazid

hos kvinder end hos mænd. Dette anses ikke for at have klinisk relevans.

Nedsat nyrefunktion

Renal udskillelse bidrager ikke til clearance af telmisartan. Det er ikke nødvendigt at

justere dosis hos patienter med nedsat nyrefunktion. Dette baseres på beskeden erfaring

hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance på 30-60 ml/min,

gennemsnit ca. 50 ml/min). Telmisartan fjernes ikke fra blodet med hæmodialyse. Hos

patienter med nedsat nyrefunktion reduceres hastigheden af udskillelsen af

hydrochlorthiazid. I et typisk forsøg med patienter med en middel kreatinin-clearance på

90 ml/min, var elimineringshalveringstiden for hydrochlorthiazid øget. Hos patienter med

totalt manglende nyrefunktion er elimineringshalveringstiden ca. 34 timer.

Nedsat leverfunktion

I farmakokinetiske forsøg med patienter med nedsat leverfunktion var der en forøgelse af

den absolutte biotilgængelighed på op til næsten 100 %. Elimineringshalveringstiden er

uændret hos patienter med nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I prækliniske sikkerhedsforsøg med samtidig indgift af telmisartan og hydrochlorthiazid i

normotensive rotter og hunde i doser, der gav en eksponering sammenlignelig med den i

det klinisk- terapeutiske område, fandt man ikke andre resultater end dem, der allerede var

50816_spc.docx

Side 20 af 22

set ved indgift af de to stoffer hver for sig. De observerede toksikologiske fund synes ikke

at have nogen relevans for terapeutisk anvendelse til mennesker.

80 mg/25 mg

Der er ikke udført yderligere kliniske studier med den faste kombination 80 mg/25 mg.

Tidligere prækliniske sikkerhedsforsøg med samtidig indgift af telmisartan og

hydrochlorthiazid i normotensive rotter og hunde i doser, der gav en eksponering

sammenlignelig med den i det klinisk- terapeutiske område, fandt man ikke andre

resultater end dem, der allerede var set ved indgift af de to stoffer hver for sig. De

observerede toksikologiske fund synes ikke at have nogen relevans for terapeutisk

anvendelse til mennesker.

Toksikologiske fund, som også er kendt fra prækliniske forsøg med "angiotensin

converting enzyme"-hæmmere og angiotensin II-receptor-antagonister, var: fald i røde

blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), ændringer i den renale

hæmodynamik (forhøjet urea N i serum (BUN) og kreatinin), forøget plasmareninaktivitet,

hypertrofi/hyperplasi af de juxtaglomerulære celler og gastriske slimhindelæsioner.

Gastriske læsioner kunne forhindres/afhjælpes ved oral salttilførsel og gruppevis

opstaldning af dyrene. I hunde blev der observeret tubulær dilatation og atrofi af nyrene.

Disse fund skønnes at være forårsaget af telmisartans farmakologiske aktivitet.

Der var ingen klare tegn på teratogenicitet, men ved toksiske doser sås en påvirkning af

den postnatale udvikling af afkommet såsom lavere legemsvægt og forsinket åbning af

øjnene.

Telmisartan viste intet tegn på mutagenicitet og relevant klastogen aktivitet ved in vitro-

forsøg, og ingen tegn på karcinogenicitet hos rotter og mus. Forsøg med hydrochlorthiazid

har vist tvetydige tegn på en genotoksisk eller karcinogen effekt i nogle eksperimentelle

modeller. Den omfattende humane erfaring med hydrochlorthiazid har imidlertid ikke vist

nogen forbindelse mellem anvendelsen af stoffet og en stigning i forekomsten af

neoplasmer.

Med hensyn til en potentiel føtotoksisk effekt af telmisartan/hydrochlorthiazid-

kombinationen henvises til pkt. 4.6.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Magnesiumstearat (E470b)

Kaliumhydroxid

Meglumin

Povidon

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Mikrocrystallinsk cellulose

Mannitol (E421)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Al/PVC/PVDC blister: 1 år.

Al/Al-blister og HDPE tabletbeholder: 2 år.

50816_spc.docx

Side 21 af 22

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Al/PVC/PVDC blister: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 ºC.

Al/Al-blister og HDPE tabletbeholder: Disse emballagetyper kræver ingen særlige

opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Al/Al blister, Al/PVC/PVDC blister og HDPE tabletbeholder med LDPE-låg og HDPE-

tørremiddel med silicafyld.

Tabletbeholder

30, 90 og 250 tabletter.

Al/Al blister og Al/PVC/PVDC blister

40 mg/12,5 mg: 14, 28, 56, 84 og 98 tabletter.

80 mg/12,5 mg og 80 mg/25 mg: 14, 28 og 56 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Adamed Sp. Z.o.o.

Pienków

05-152 Czosnów

Polen

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

40 mg+12,5 mg:

50814

80 mg+12,5 mg:

50815

80 mg+25 mg:

50816

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

7. maj 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. juni 2018

50816_spc.docx

Side 22 af 22

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

24-5-2018

FDA Approves Semintra, the First FDA-approved Animal Drug for the Control of Systemic Hypertension in Cats

FDA Approves Semintra, the First FDA-approved Animal Drug for the Control of Systemic Hypertension in Cats

The FDA has approved Semintra (telmisartan oral solution), the first FDA-approved animal drug to control systemic hypertension in cats. Semintra is an oral solution administered either directly into the cat’s mouth or on top of a small amount of food.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

4-6-2018

Twynsta (Boehringer Ingelheim International GmbH)

Twynsta (Boehringer Ingelheim International GmbH)

Twynsta (Active substance: telmisartan / amlodipine) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3625 of Mon, 04 Jun 2018

Europe -DG Health and Food Safety

16-5-2018

Semintra (Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH)

Semintra (Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH)

Semintra (Active substance: Telmisartan) - Centralised - Variation - Commission Decision (2018)3020 of Wed, 16 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/V/C/2436/X/8

Europe -DG Health and Food Safety

16-3-2018

Pending EC decision:  Semintra, telmisartan, Opinion date: 15-Mar-2018

Pending EC decision: Semintra, telmisartan, Opinion date: 15-Mar-2018

Europe - EMA - European Medicines Agency