Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" 80+25 mg tabletter
  • Dosering:
  • 80+25 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" 80+25 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 50827
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

10. august 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev", tabletter

0.

D.SP.NR.

28334

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

40 mg/12,5 mg

Hver tablet indeholder 40 mg telmisartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 57 mg

lactose (som monohydrat) og 147,04 mg sorbitol (E420).

80 mg/12,5 mg

Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 114 mg

lactose (som monohydrat) og 294,08 mg sorbitol (E420).

80 mg/25 mg

Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan og 25 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 114 mg

lactose (som monohydrat) og 294,08 mg sorbitol (E420).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

40 mg/12,5 mg

Dobbeltlaget, hvælvet, oval tablet, hvid til næsten hvid eller svagt lyserød på den ene side

og lyserød marmoreret på den anden side, med tabletdimensioner 15 mm x 7 mm.

80 mg/12,5 mg

Dobbeltlaget, hvælvet, oval tablet, hvid til næsten hvid eller svagt lyserød på den ene side

og lyserød marmoreret på den anden side, med tabletdimensioner 18 mm x 9 mm.

50827_spc.docx

Side 1 af 22

80 mg/25 mg

Dobbeltlaget, hvælvet, oval tablet, hvid til gullig på den ene side og gult marmoreret på

den anden side, med tabletdimensioner 18 mm x 9 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

Fastdosiskombinationen 40 mg/12,5 mg er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke kan

reguleres tilfredsstillende med telmisartan alene.

Fastdosiskombinationen 80 mg/12,5 mg er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke kan

reguleres tilfredsstillende med telmisartan alene.

Fastdosiskombinationen 80 mg/25 mg er indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke kan

reguleres tilfredsstillende med Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" 80 mg/12,5 mg (80

mg telmisartan/12,5 mg hydrochlorthiazid) eller til voksne, som tidligere er stabiliseret

med telmisartan og hydrochlorthiazid givet hver for sig.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" bør tages af patienter, hvis blodtryk ikke kan

reguleres tilfredsstillende med telmisartan alene. Individuel dosistitrering med hver af de to

komponenter anbefales, før der skiftes til den faste dosiskombination. Hvis det er klinisk

relevant, kan et direkte skift fra monoterapi til den faste kombination overvejes.

40 mg/12,5 mg og 80 mg/12,5 mg

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" 40 mg/12,5 mg en gang daglig er til patienter, hvis

blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med telmisartan 40 mg.

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" 80 mg/12,5 mg en gang daglig er til patienter, hvis

blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med telmisartan 80 mg.

80 mg/25 mg

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" 80 mg/25 mg en gang daglig er til patienter, hvis

blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" 80

mg/12,5 mg eller til patienter, som tidligere er stabiliseret med telmisartan og

hydrochlorthiazid hver for sig.

Særlige populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

Periodisk monitorering af nyrefunktionen tilrådes (se pkt. 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

Hos patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion bør dosis ikke overskride

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" 40 mg/12,5 mg en gang daglig.

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" må ikke gives til patienter med svært nedsat

50827_spc.docx

Side 2 af 22

leverfunktion. Thiazider skal anvendes med forsigtighed hos patienter med nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.4).

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Pædiatrisk population

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev"’s sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18

år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Administration

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" tabletter administreres oralt en gang daglig med

væske, med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Overfølsomhed over for andre derivater af sulphonamid (hydrochlorthiazid er et

sulphonamidderivat)

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Galdeophobning i galdegange og galdeobstruktion.

Svært nedsat leverfunktion.

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min).

Refraktær hypokaliæmi, hypercalcæmi.

Samtidig brug af Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" og lægemidler indeholdende

aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion

(GFR < 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Graviditet

Behandling med angiotensin II-receptorantagonister (AIIRA’er) bør ikke initieres under

graviditet. Medmindre fortsat behandling med AIIRA’er anses for essentiel, bør patienter,

der planlægger graviditet, skiftes til alternativ antihypertensiv behandling, som har en

etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Når graviditet konstateres, bør

behandling med AIIRA’er seponeres omgående, og hvis det er hensigtsmæssigt, bør

alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nedsat leverfunktion

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" bør ikke gives til patienter med kolestase, biliære

obstruktive sygdomme eller svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3), idet telmisartan

overvejende udskilles med galden. Hos disse patienter kan man forvente at se nedsat

hepatisk clearance af telmisartan.

Desuden skal Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" anvendes med forsigtighed til

patienter med nedsat leverfunktion eller progredierende leversygdom, idet små

forskydninger i væske- og elektrolytbalancen kan udløse hepatisk coma. Der er ingen

klinisk erfaring med brug af Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" til patienter med

nedsat leverfunktion.

50827_spc.docx

Side 3 af 22

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med

lægemidler, som påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet.

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" må ikke anvendes til patienter med svært nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) (se pkt. 4.3). Der er ingen erfaring med

anvendelse af Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" til patienter, der kort tid forinden har

fået foretaget en nyretransplantation. Erfaringer med Telmisartan/hydrochlorthiazid

"Billev" er begrænsede hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion, og derfor

anbefales periodisk kontrol af serumværdierne for kalium, kreatinin og urinsyre. Hos

patienter med nedsat nyrefunktion kan thiazid medføre azotæmi.

Intravaskulær hypovolæmi

Specielt efter første dosis kan der forekomme symptomatisk hypotension hos patienter,

som har for lavt volumen i blodbanen og/eller natriummangel på grund af kraftig diuretisk

behandling, saltfattig diæt, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande bør korrigeres, før

behandling med Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" initieres.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Andre tilstande med stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende afhænger af renin-

angiotensin-aldosteronsystemets aktivitet (f.eks. patienter med svær højresidig

hjerteinsufficiens eller tilgrundliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), har

behandling med lægemidler, som påvirker dette system, været forbundet med akut

hypotension, hyperazotæmi, oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt (se pkt. 4.8).

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme vil generelt ikke respondere på antihypertensiva, som

virker ved at hæmme renin-angiotensin-systemet. Derfor frarådes brug af

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev".

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved brug af andre vasodilatatorer bør særlig forsigtighed udvises hos patienter, der

lider af aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Metaboliske og endokrine virkninger

Thiazidbehandling kan svække glucosetolerancen, mens hypoglykæmi kan forekomme hos

diabetikere, der får insulin- eller antidiabetisk behandling og telmisartanbehandling. Derfor

bør monitorering af glucose hos disse patienter overvejes, og dosisjustering af insulin eller

50827_spc.docx

Side 4 af 22

antidiabetika kan være nødvendig. En latent diabetes mellitus kan eventuelt blive manifest

ved thiazidbehandling.

Stigning i kolesterol- og triglyceridniveauerne kan optræde i forbindelse med

thiaziddiuretikabehandling. Der er dog kun rapporteret om minimal eller ingen påvirkning

ved den dosis thiazid á 12,5 mg, som findes i Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev".

Hyperurikæmi kan optræde, ligesom arthritis urica kan udløses hos nogle patienter i

thiazidbehandling.

Forstyrrelser i elektrolytbalancen

Som hos andre patienter i behandling med diuretika skal der regelmæssigt foretages

bestemmelse af serumelektrolytter.

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan forårsage forstyrrelser i væske- eller

elektrolytbalancen (bl.a. hypokaliæmi, hyponatriæmi og hypochloræmisk alkalose).

Advarselstegn på væske- eller elektrolytforstyrrelser er mundtørhed, tørst, asteni, sløvhed,

døsighed, uro, muskelsmerter eller kramper, muskeltræthed, hypotension, oliguri,

takykardi og gastrointestinale problemer i form af kvalme eller opkastning (se pkt. 4.8).

Hypokaliæmi

Hypokaliæmi kan forekomme ved anvendelse af thiaziddiuretika, men samtidig

behandling med telmisartan kan reducere den diuretika-inducerede hypokaliæmi. Der er

større risiko for at få hypokaliæmi for patienter med levercirrose, med kraftig diurese

eller med for lille indtag af elektrolytter samt for patienter, der får kortikosteroider eller

adrenokortikotropt hormon (ACTH) (se pkt. 4.5).

Hyperkaliæmi

Omvendt kan hyperkaliæmi optræde på grund af telmisartans antagonistiske effekt på

angiotensin II (AT1)-receptorerne. Skønt der ikke er set nogen klinisk signifikant

hyperkaliæmi i forbindelse med Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev", så omfatter

risikofaktorerne for udvikling af hyperkaliæmi blandt andet nyreinsufficiens og/eller

hjertesvigt samt diabetes mellitus. Kaliumbesparende diuretika, kaliumsupplementer

eller kaliumholdige saltsubstitutter skal indgives med forsigtighed sammen med

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" (se pkt. 4.5).

Hyponatriæmi og hypochloræmisk alkalose

Der er intet, der tyder på, at Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" kan reducere eller

forhindre diuretika forårsaget hyponatriæmi. Kloridmangelsymptomer er sædvanligvis

milde og kræver normalt ingen behandling.

Hypercalciæmi

Thiaziderne kan reducere udskillelsen af calcium i urinen og forårsage en

intermitterende og let forhøjelse af serumcalcium, uden andre forstyrrelser i

calciumstofskiftet. Tydelig hypercalciæmi kan være et tegn på skjult hyperpara-

tyroidisme. Thiaziderne skal seponeres, inden der foretages undersøgelser af

biskjoldbruskkirtlernes funktion.

Hypomagnesiæmi

Det har vist sig, at thiazider øger magnesiumudskillelsen i urinen, hvilket kan resultere i

hypomagnesiæmi (se pkt. 4.5).

Sorbitol og lactosemonohydrat

Dette lægemiddel indeholder lactosemonohydrat og sorbitol.

50827_spc.docx

Side 5 af 22

Bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans og/eller arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose-/galactosemalabsorption.

Etniske forskelle

Som ved alle andre angiotensin II-receptorantagonister synes telmisartan at virke mindre

blodtrykssænkende hos negroide end hos ikke-negroide personer. Dette skyldes muligvis

en hyppigere forekomst af lavt reninniveau i den hypertensive negroide population.

Andet

Som ved andre antihypertensiva kan en for kraftig reduktion af blodtrykket hos patienter

med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i

myokardieeinfarkt eller apopleksi (slagtilfælde).

Generelt

Overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid kan både forekomme hos patienter,

som har, og hos patienter som ikke har, allergi eller bronkial astma i anamnesen. Dog er de

mere sandsynlige hos førstnævnte patientgruppe. Forværring eller aktivering af systemisk

lupus erythematosus er rapporteret ved anvendelsen af thiaziddiuretika herunder

hydrochlorthiazid.

Der er set tilfælde af lysoverfølsomhed med thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Det anbefales at

stoppe behandlingen, hvis en lysoverfølsomhedsreaktion forekommer. Hvis fornyet indgift

af diuretika er nødvendig anbefales det, at beskytte eksponerede områder mod solen og

mod kunstig UVA.

Akut nærsynethed og snævervinklet glaukom

Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der kan

resultere i akut forbigående nærsynethed og akut snævervinklet glaukom. Symptomerne

kan være akut synsnedsættelse eller øjensmerter og opstår sædvanligvis indenfor få timer

til uger efter første indtagelse af lægemidlet. Ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan

føre til permanent synstab. Den primære behandling er hurtigst mulig seponering af

hydrochlorthiazid. Hvis det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, kan akut medicinsk

eller kirurgisk behandling blive nødvendig. Risikofaktorer for udvikling af akut

snævervinklet glaukom kan være kendt sulfonamid- eller penicillinallergi.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Lithium

Der er rapporteret reversible stigninger i serum-lithiumkoncentrationerne samt toksicitet

ved samtidig behandling med lithium og ACE-hæmmere. I sjældne tilfælde er dette også

set ved behandling med angiotensin II-receptorantagonister (som Telmisartan/hydro-

chlorthiazid "Billev"). Samtidig administration af lithium og Telmisartan/hydrochlorthiazid

"Billev" kan ikke anbefales (se pkt. 4.4). Hvis denne kombination skønnes nødvendig,

tilrådes tæt monitorering af serum-lithium.

Lægemidler, der forbindes med kaliumtab og hypokaliæmi (f.eks. andre kaliuretiske

diuretika, laksantia, kortikosteroider, ACTH, amphotericin, carbenoxolon,

benzylpenicillinnatrium, salicylsyre og derivater).

Hvis disse stoffer gives sammen med hydrochlorthiazid-telmisartan-kombinationen,

tilrådes monitorering af kaliumplasmaniveauet. Disse lægemidler kan øge

hydrochlorthiazids påvirkning af serumkalium (se pkt. 4.4).

50827_spc.docx

Side 6 af 22

Lægemidler, som kan øge kaliumniveauet eller udløse hyperkaliæmi (f.eks. ACE-

hæmmere, kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, saltsubstitutter der indeholder

kalium, ciclosporin eller andre lægemidler, f.eks. heparin-natrium).

Hvis disse lægemidler gives sammen med hydrochlorthiazid-telmisartankombinationen,

tilrådes monitorering af kalium-plasmaniveauet. Erfaringer med andre lægemidler, som

hæmmer renin-angiotensinsystemet viser, at samtidig brug af ovennævnte produkter kan

føre til stigning i serumkalium. En sådan samtidig brug må derfor frarådes (se pkt. 4.4).

Lægemidler, som påvirkes af serumkaliumforstyrrelser

Når Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" anvendes sammen med lægemidler, hvis effekt

påvirkes af serumkaliumforstyrrelser (såsom digitalisglykosider, antiarytmika) bør

serumkalium og EKG monitoreres. Samme anbefaling gælder for nedenstående ”torsades

de pointes”-inducerende lægemidler (herunder visse antiarytmika), hvor hypokaliæmi er en

prædisponerende faktor.

klasse 1a-antiarytmika, (f.eks. quinidin, hydroquinidin, disopyramid)

klasse 3-antiarytmika, (f.eks. amiodaron, sotalol, doftilid, ibutilid)

visse antipsykotika (f.eks. thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin, trifluoperazin,

cyamemazin, sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, pimozid, haloperidol, droperidol)

andre (f.eks. bepridil, cisaprid, diphemanil, erythromycin i.v., halofantrin, mizolastin,

pentamidin, sparfloxacin, terfenadin, vincamin i.v.)

Digitalisglykosider

Thiazid-betinget hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi øger forekomsten af digitalis-

inducerede arytmier (se pkt. 4.4).

Digoxin

Ved samtidig administration af telmisartan og digoxin sås stigning i medianværdien for

digoxin-C

(49 %) og -C

(20 %). Ved opstart, justering og seponering af telmisartan

skal digoxinniveauet monitoreres for at holde plasmakoncentrationen inden for det

terapeutiske område.

Andre antihypertensiva

Telmisartan kan øge den hypotensive virkning af andre antihypertensiva.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Antidiabetika (orale præparater og insuliner)

Dosisjustering af antidiabetika kan blive nødvendig (se pkt. 4.4).

Metformin

Metformin skal bruges med forsigtighed: Risikoen for laktacidose forårsaget af et muligt

funktionelt nyresvigt i forbindelse med hydrochlorthiazid.

Colestyramin og colestipolresiner

Absorptionen af hydrochlorthiazid svækkes ved tilstedeværelsen af anioniske resiner.

50827_spc.docx

Side 7 af 22

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID'er)

NSAID'er (f.eks. acetylsalicylsyre i doser beregnet til anti-inflammatorisk behandling,

COX-2-hæmmere og ikke-selektive NSAID'er) kan hos nogle patienter nedsætte den

diuretiske, natriuretiske og antihypertensive virkning af thiaziddiuretika og den

antihypertensive virkning af angiotensin II-receptorantagonister.

Samtidig behandling med angiotensin II-receptorantagonister og stoffer der hæmmer

cyclo-oxygenasen, kan medføre en yderligere svækkelse hos nogle patienter, der allerede

har nedsat nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre patienter med nedsat

nyrefunktion). Der kan opstå akut nyresvigt, som i de fleste tilfælde er reversibelt. Derfor

bør samtidig behandling foregå under nøje overvågning, især af ældre patienter.

Patienterne skal indtage tilstrækkeligt med væske, og den behandlende læge bør være

opmærksom på nødvendigheden af at monitorere nyrefunktionen ved initiering af samtidig

behandling og regelmæssigt derefter.

I et forsøg medførte samtidig administration af telmisartan og ramipril en stigning i AUC0-

24 og C

af ramipril og ramiprilat på op til 2,5 gange. Den kliniske relevans af denne

observation er ikke kendt.

Pressor-aminer (f.eks. noradrenalin)

Virkningen af pressor-aminer kan være forringet.

Ikke-depolariserende muskelrelaksantia (f.eks. tubocurarin)

Virkningen af ikke-depolariserende muskelrelaksantia kan forstærkes af hydrochlorthiazid.

Lægemidler, der anvendes til behandling af urinsyregigt (f.eks. probenecid, sulfinpyrazon

og allopurinol)

Dosisjustering af urikosuriske midler kan være nødvendig, idet hydrochlorthiazid kan øge

serumurinsyre. Øgning af probenecid- eller sulfinpyrazondosis kan være nødvendig.

Samtidig indgift af thiazid kan øge forekomsten af overfølsomhedsreaktioner over for

allopurinol.

Calciumsalte

Thiaziddiuretika kan øge serumcalciumniveauet på grund af nedsat udskillelse. Hvis der

gives calciumsupplement, skal serumcalcium monitoreres og calciumdoseringen justeres

herefter.

Betablokkere og diazoxid

Thiazider kan øge den hyperglykæmiske virkning af betablokkere og diazoxid.

Antikolinergika (f.eks. atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af

thiazidtypen ved at nedsætte den gastrointestinale motilitet og mavetømningshastigheden.

Amantadin

Thiazider kan øge risikoen for bivirkninger ved behandling med amantadin.

Cytotoksiske lægemidler (f.eks. cyclophosphamid, methotrexat)

Thiazider kan formindske cytotoksiske lægemidlers udskillelse gennem nyrerne og

forstærke deres myelosuppressive virkning.

Følgende præparater har farmakologiske egenskaber, der kan forventes at forstærke den

hypotensive effekt af alle antihypertensiva, herunder telmisartans: Baclofen, amifostin.

50827_spc.docx

Side 8 af 22

Endvidere kan ortostatisk hypotension forværres af alkohol, barbiturater, narkotika eller

antidrepessiva.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

I prækliniske studier blev der ikke påvist nedsat fertilitet hos hunner eller hanner ved brug

af telmisartan og hydrochlorothiazid.

Graviditet

Anvendelse af angiotensin II-receptorantagonister (AIIRA'er) kan ikke anbefales i 1. trimester

af graviditeten (se pkt. 4.4).

Anvendelse af AIIRA'er er kontraindiceret i 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og 4.4)

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" til

gravide kvinder. Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Epidemiologisk evidens for risiko for teratogenicitet efter eksponering for ACE-hæmmere

i 1. trimester af graviditeten har ikke været konklusive; en lille risikostigning kan dog ikke

udelukkes. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen

ved angiotensin II-receptorantagonister (AIIRA'er), kan de samme risici være forbundet

med denne lægemiddelklasse. Medmindre fortsat AIIRA-behandling anses for at være

essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternative anithypertensive

behandlinger, som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Når

graviditet diagnosticeres, bør behandling med AIIRA'er seponeres omgående, og hvis det

er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes.

Eksponering for behandling med AIIRA’er i 2. og 3. trimester vides at inducere

føtotoksicitet hos mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket

kranieossifikation) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se også

pkt. 5.3).

Hvis eksponering for AIIRA’er har fundet sted fra 2. trimester af graviditeten, anbefales

ultralydskontrol af nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRA’er, bør observeres omhyggeligt for hypotension (se

også pkt. 4.3 og 4.4)

Der er begrænset erfaring med hydrochlorthiazid under graviditet, især i 1. trimester.

Dyreforsøg er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid passerer placenta. På baggrund af hydrochlorthiazids farmakologiske

virkningsmekanisme kan brug i 2. og 3. trimester forstyrre føtoplacental perfusion og kan

medføre føtale og neonatale bivirkninger som icterus, forstyrrelser i elektrolytbalancen og

thrombocytopeni.

Hydrochlorthiazid må ikke anvendes mod svangerskabsødem, forhøjet blodtryk under

graviditet og svangerskabsforgiftning på grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og

placental hypoperfusion uden gavnlig virkning på sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes mod essentiel hypertension hos gravide kvinder,

undtagen i sjældne tilfælde hvor ingen anden behandling kan anvendes

50827_spc.docx

Side 9 af 22

Amning

Da der ikke er tilgængelig information vedrørende anvendelse af Telmisartan/hydro-

chlorthiazid "Billev" under amning, frarådes det at anvende Telmisartan/hydrochlorthiazid

"Billev", og alternative behandlinger med en mere kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug

under amning foretrækkes, især hvis barnet er nyfødt eller præmaturt.

Hydrochlorthiazid udskilles i små mængder i human mælk. Thiazider i store doser

medfører voldsomme diureser og kan hæmme mælkeproduktionen. Det frarådes at

anvende Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" i ammeperioden. Hvis Telmisartan/hydro-

chlorthiazid "Billev" anvendes under amning, skal dosis holdes så lav som muligt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ved kørsel af befordringsmiddel eller betjening af maskiner bør man dog være

opmærksom på, at der ved antihypertensiv behandling som f.eks. med

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" lejlighedsvis kan forekomme svimmelhed eller

døsighed.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Den almindeligst rapporterede bivirkning er svimmelhed. Alvorligt angioødem kan

forekomme i sjældne tilfælde (≥1/10.000 til <1/1.000).

I randomiserede, kontrollerede forsøg med alt i alt 1471 patienter, var den totale

rapporterede forekomst af bivirkninger ved brug af Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev"

(835 patienter) sammenlignelig med forekomsten for telmisartan alene (636 patienter).

Hyppigheden af bivirkninger var ikke dosisrelateret og der var ingen korrelation med

patienternes køn, alder eller race.

80 mg/25 mg

Den totale incidens og mønster af bivirkninger rapporteret ved brug af telmisartan/hydro-

chlorthiazid 80 mg/25 mg var sammenlignelig med telmisartan/hydrochlorthiazid 80

mg/12,5 mg. Bivirkninger var ikke dosisrelaterede og viste ingen korrelation med

patienternes køn, alder eller race.

Tabuleret sammendrag af bivirkninger

Tabellen nedenfor viser de bivirkninger, der forekom hyppigere (p ≤ 0,05) for telmisartan

plus hydrochlorthiazid end for placebo i de kliniske forsøg. Bivirkninger, der er kendt for

de enkelte komponenter, men som ikke er forekommet i de kliniske forsøg, kan

forekomme ved behandling med Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev".

Bivirkningerne er opdelt efter organklasse og opført efter hyppighed ud fra følgende

konvention: meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

50827_spc.docx

Side 10 af 22

Infektioner og parasitære sygdomme

Sjælden:

Bronkit, faryngit, sinuit

Immunsystemet

Sjælden:

Forværring eller aktivering af systemisk lupus erythematosus

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Hypokaliæmi

Sjælden:

Hyperurikæmi, hyponatræmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Angst

Sjælden:

Depression

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed

Ikke almindelig:

Synkope, paræstesi

Sjælden:

Søvnløshed, søvnforstyrrelser

Øjne

Sjælden:

Synsforstyrrelser, sløret syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Vertigo

Hjerte

Ikke almindelig:

Takykardi, arytmi

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Hypotension, ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø

Sjælden:

Åndedrætsbesvær (inklusive pneumonit og lungeødem)

Mave-tarmkanalen

Ikke almindelig:

Diarré, mundtørhed, flatulens

Sjælden:

Abdominalsmerter, obstipation, dyspepsi, opkastning, gastrit

Lever og galdeveje

Sjælden:

Unormal leverfunktion/leversygdom

Hud og subkutane væv

Sjælden:

Angioødem (også med letalt udfald), erytem, pruritus, udslæt,

hyperhidrose, urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

Rygsmerter, muskelspasmer, myalgi

Sjælden:

Artralgi, muskelkramper, smerter i ekstremiteter

50827_spc.docx

Side 11 af 22

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Erektil dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Brystsmerter

Sjælden:

Influenzalignende symptomer, smerter

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Forhøjet urinsyre i blodet

Sjælden:

Forhøjet serumkreatinin, forhøjet kreatinphosphokinase i blodet,

forhøjede leverenzymer

: Baseret på erfaringer efter markedsføringen

: For yderligere beskrivelse, se underpunktet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Yderligere oplysninger om de enkelte komponenter

Tidligere rapporterede bivirkninger for de enkelte indholdsstoffer kan også være

potentielle bivirkninger i forbindelse med Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev", selvom

de ikke er observeret i kliniske forsøg med dette produkt.

Telmisartan

Bivirkningerne forekom med samme hyppighed hos patienterne i placebo- og i

telmisartangruppen.

I placebo-kontrollerede forsøg var den samlede forekomst af bivirkninger, som blev

rapporteret i forbindelse med telmisartan (41,4 %) sædvanligvis sammenlignelig med

placebo (43,9 %). Følgende bivirkninger er samlet fra alle kliniske forsøg med patienter

behandlet med telmisartan for hypertension eller med patienter på 50 år eller ældre med høj

risiko for kardiovaskulære hændelser.

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig:

Infektion i øvre luftveje, urinvejsinfektion herunder cystitis

Sjælden:

Sepsis inklusive sepsis med letalt udfald

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Anæmi

Sjælden:

Eosinofili, trombocytopeni

Immunsystemet

Sjælden:

Overfølsomhed, anafylaktiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Hyperkaliæmi

Sjælden:

Hypoglykæmi (hos diabetes patienter)

Hjerte

Ikke almindelig:

Bradykardi

Nervesystemet

Sjælden:

Søvnighed

50827_spc.docx

Side 12 af 22

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Meget sjælden:

Interstitiel lungesygdom

Mave-tarmkanalen

Sjælden:

Gastrointestinalt ubehag

Hud og subkutane væv

Sjælden:

Eksem, medikamentelt udslæt, toksisk hududslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden:

Artrose, senesmerter

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Asteni

Undersøgelser

Sjælden:

Nedsat hæmoglobin

: For yderligere beskrivelse, se underpunktet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger”

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid kan forårsage eller forværre hypovolæmi, som kan føre til

elektrolytforstyrrelser (se pkt. 4.4).

Følgende bivirkninger af ukendt hyppighed er rapporteret ved brug af hydrochlorthiazid

alene:

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke kendt:

Sialoadenit

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Aplastisk anæmi, hæmolytisk anæmi, knoglemarvssvigt, leukopeni,

neutropeni, agranulocytose, trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Anafylaktiske reaktioner, overfølsomhed

Det endokrine system

Ikke kendt:

Utilstrækkelig diabetes mellitus kontrol

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Anoreksi, nedsat appetit, forstyrrelser i elektrolytbalancen,

hyperkolesterolæmi, hyperglykæmi, hypovolæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke kendt:

Rastløshed

50827_spc.docx

Side 13 af 22

Nervesystemet

Ikke kendt:

Svimmelhed

Øjne

Ikke kendt:

Xantopsi, akut myopi, akut snævervinklet glaukom

Vaskulære sygdomme

Ikke kendt:

Nekrotiserende vaskulit

Mave-tarmkanalen

Ikke kendt:

Pankreatit, gastrointestinalt ubehag

Lever og galdeveje

Ikke kendt:

Hepatocellulær gulsot, kolestatisk gulsot

Hud og subkutant væv

Ikke kendt:

Lupus-lignende syndrom, lysfølsomhedsreaktion, kutan vaskulit,

toksisk epidermal nekrolyse

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt:

Svaghed

Nyre og urinveje

Ikke kendt:

Interstitiel nefrit, nedsat nyrefunktion, glukosuri

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke kendt:

Pyreksi

Undersøgelser

Ikke kendt:

Forhøjede triglycerider

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Unormal leverfunktion/leversygdom

De fleste tilfælde af unormal leverfunktion/leversygdom fra post marketing erfaring for

telmisartan, forekom hos japanske patienter. Japanske patienter er mere udsatte for at få

sådanne bivirkninger.

Sepsis

I PRoFESS-studiet blev set en øget incidens af sepsis hos patienter behandlet med

telmisartan sammenlignet med placebo. Observationen kan være en tilfældighed eller

relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt (se også pkt. 5.1).

Interstitiel lungesygdom

Efter markedsføring er der set tilfælde af interstitiel lungesygdom hos patienter i

behandling med telmisartan, uden at der dog er fastslået en årsagssammenhæng.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

50827_spc.docx

Side 14 af 22

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er begrænset information for telmisartan i forbindelse med overdosis hos mennesker.

Det er ikke fastlagt, i hvilket omfang hydrochlorthiazid kan fjernes ved hæmodialyse.

Symptomer

De mest udtalte symptomer ved telmisartan-overdosering var hypotension og takykardi;

også bradykardi, svimmelhed, opkastning, forhøjelse i serum-kreatinin og akut nyresvigt er

set. Overdosering med hydrochlorthiazid medfører elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi,

hypokloræmi) og hypovolæmi pga. overdreven diurese. De hyppigst forekommende tegn

og symptomer på overdosis er kvalme og somnolens. Hypokaliæmi kan ved samtidig brug

af digitalisglykosider eller visse antiarytmika resultere i muskelkramper og/eller

accentueret arytmi.

Behandling

Telmisartan fjernes ikke ved hæmodialyse. Patienten bør monitoreres nøje, og

behandlingen bør være symptomatisk og understøttende. Behandlingen afhænger af den

tid, der er forløbet siden indtagelse og af symptomernes sværhedsgrad. Provokeret

opkastning og/eller maveudskylning er mulige behandlinger. Aktivt kul kan ofte med

fordel anvendes ved behandlingen af overdosis. Serumelektrolytter og kreatinin skal

bestemmes regelmæssigt. Ved hypotension skal patienten lægges i rygleje, og der skal

hurtigt gives salt- og væskesubstitution.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 DA 07: Angiotensin II-antagonister og diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" er en kombination af en angiotensin II-receptor-

antagonist, telmisartan og thiazidet hydrochlorthiazid. Kombinationen af disse stoffer har

en additiv antihypertensiv virkning, og reducerer blodtrykket i højere grad end de enkelte

lægemidler hver for sig. Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev" administreret en gang

daglig giver en effektiv og jævn reduktion i blodtrykket i hele det terapeutiske

dosisinterval.

Telmisartan er en oralt administreret effektiv specifik angiotensin II-receptorsubtype

1(AT1)-antagonist. Telmisartan displacerer angiotensin II med meget høj affinitet fra dets

bindingssted på AT1-receptorsubtypen, som er ansvarlig for de kendte virkninger af

angiotension II. Telmisartan udviser ingen partiel agonistaktivitet ved AT1-receptoren.

Telmisartan bindes selektivt til AT1-receptoren. Bindingen opretholdes i lang tid.

Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT2 og andre mindre

50827_spc.docx

Side 15 af 22

karakteriserede AT-receptorer. Funktionen af disse receptorer er ikke kendt, dette gælder

også effekten af deres mulige overstimulering af angiotensin II, hvis niveau øges af

telmisartan. Plasma-aldosteronniveauet sænkes med telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke

human plasmarenin, og det blokerer ikke ionkanalerne. Telmisartan hæmmer ikke

"angiotensin-converting-enzyme" (kininase-II-enzymet), som også nedbryder bradykinin.

Derfor forventes det ikke, at bradykininmedierede bivirkninger potenseres.

En dosis på 80 mg telmisartan givet til raske frivillige hæmmer næsten fuldstændigt en

angiotensin II-provokeret blodtryksforhøjelse. Denne hæmmende effekt vedvarer i mere

end 24 timer og kan måles i op til 48 timer.

Efter administration af den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive effekt

gradvist inden for 3 timer. Den maksimale reduktion i blodtrykket opnås generelt 4-8 uger

efter behandlingen er påbegyndt og fastholdes gennem langtidsbehandling. Den

antihypertensive effekt holder sig konstant i 24 timer efter dosering, hvilket også gælder de

sidste 4 timer forud for næste dosis som påvist ved døgnblodtryksmåling. Dette er

bekræftet ved målinger, der blev foretaget på tidspunktet for maksimal effekt og

umiddelbart forud for den næste dosis (trough/peak ratio var over 80% efter dosering af 40

mg og 80 mg telmisartan i alle placebokontrollerede kliniske forsøg).

Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og det diastoliske

blodtryk uden at påvirke pulsen. Telmisartans antihypertensive virkning er sammenlignelig

med effekten af andre klasser af antihypertensiva (påvist i kliniske forsøg, der

sammenlignede telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril, hydrochlorthiazid og

lisinopril).

80 mg/25 mg

I et dobbeltblindt kontrolleret klinisk studie (n=687 patienter evalueret for effekt) hos non-

respondenter i forhold til 80 mg/12,5 mg kombinationen blev der påvist en øget

blodtrykssænkende effekt ved behandling med 80 mg/25 mg kombinationen sammenlignet

med fortsat behandling med 80 mg/12,5 mg kombinationen på 2,7/1,6 mm Hg (SBP/DBP)

(gennemsnitlig ændring i forhold til baseline for begge parametre). I et opfølgningsstudie

med 80 mg/25 mg kombination sås en yderligere reduktion af blodtrykket [resulterende i

en samlet reduktion på 11,5/9,9 mm Hg (SBP/DBP)].

I en samlet analyse af to ens 8 ugers dobbeltblinde placebo-kontrollerede kliniske forsøg,

hvor der blev sammenlignet med valsartan/hydrochlorthiazid 160 mg/25 mg (n=2121

patienter evalueret for effekt) blev der påvist en signifikant større sænkning af blodtrykket

på 2,2/1,2 mm Hg (SBP/DBP) (gennemsnitlig ændring i forhold til baseline for begge

parametre) til fordel for telmisartan/hydrochlorthiazid 80 mg/25 mg kombinationen.

Ved pludselig seponering af telmisartan vil blodtrykket gradvist returnere til værdierne fra

før behandlingsstart over en periode på flere dage, uden at der ses tegn på "rebound"-

hypertension.

Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos de patienter, der blev behandlet med

telmisartan end hos dem, der blev behandlet med ACE-hæmmere i kliniske forsøg, som

direkte sammenlignede disse to antihypertensive behandlinger.

Kardiovaskulær forebyggelse

ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in Combination with Ramipril Global

Endpoint Trial) sammenlignede virkningen af telmisartan, ramipril og kombinationen af

telmisartan og ramipril på kardiovaskulære hændelser hos 25.620 patienter. Patienterne

tilhørte alle en population med risiko for at få en kardiovaskulær hændelse. De var 55 år

eller ældre og havde en anamnese med koronararteriesygdom, apopleksi, transitorisk

50827_spc.docx

Side 16 af 22

cerebral iskæmi (TCI), perifer arteriel sygdom eller diabetes mellitus type 2 med

organpåvirkning (f.eks. retinopati, venstre ventrikel hypertrofi, makro- eller

mikroalbuminuri).

De tre randomiseringsgrupper var følgende: Telmisartan 80 mg (n = 8.542), ramipril 10 mg

(n = 8.576) eller en kombination af telmisartan 80 mg og ramipril 10 mg (n = 8.502).

Patienterne blev fulgt i gennemsnitligt 4,5 år.

Telmisartan havde samme virkning som ramipril mht. reduktion i det primære

sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-letalt myokardieinfarkt, ikke-letal

apopleksi eller hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt). Forekomsten af hændelser svarende

til det primære endepunkt var ens for telmisartan (16,7 %) og ramipril (16,5 %). Hazard

ratio for telmisartan vs. ramipril var 1,01 (97,5 % CI 0,93-1,10; p (non-inferioritet)

= 0,0019 ved en margin på 1,13). Død af alle årsager var 11,6 % henholdsvis 11,8 % for

telmisartan- og ramiprilbehandlede patienter.

Mht. det prædefinerede sekundære endepunkt (reduktion af kardiovaskulær død, ikke-letalt

myokardieinfarkt og ikke-letal apopleksi) – som var identisk med det primære endepunkt i

HOPE-studiet (The Heart Outcomes Prevention Evaluation Study) - blev telmisartan

fundet ligeværdigt med ramipril [0,99 (97,5 % CI 0,90-1,08; p (non-inferioritet)

= 0,0004)]. I HOPE-studiet blev virkningen af ramipril vs. placebo undersøgt.

I TRANSCEND-studiet randomiseredes patienter, der var intolerante over for ACE-

hæmmere, men i øvrigt med de samme inklusionskriterier som i ONTARGET-studiet, til

enten 80 mg telmisartan (n = 2.954) eller placebo (n = 2.972). Begge blev givet i tillæg til

standardbehandling.

Behandlingsperioden var i gennemsnit 4 år og 8 måneder. Der blev ikke fundet statistisk

signifikant forskel i det primære sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-letalt

myokardieinfarkt, ikke-letal apopleksi eller hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt) [15,7 % i

telmisartangruppen og 17,0 % i placebogruppen med en hazard ratio på 0,92 (95 %

CI 0,81-1,05; p = 0,22)]. Der var evidens for en fordel ved telmisartan i forhold til placebo

i det præspecificerede sekundære sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-letalt

myokardieinfarkt og ikke-letal apopleksi) [0,87 (95 % CI 0,76-1,00; p = 0,048)]. Der var

ikke evidens for reduktion af kardiovaskulær mortalitet i forhold til placebo (hazard

ratio 1,03, CI 0,85-1,24).

Hoste og angioødem blev sjældnere rapporteret af patienter behandlet med telmisartan end

af patienter behandlet med ramipril, mens hypotension oftere blev rapporteret af patienter

behandlet med telmisartan.

Kombinationen af telmisartan og ramipril havde ikke nogen additiv virkning i forhold til

ramipril og telmisartan alene. Kardiovaskulær død eller død af andre årsager var numerisk

højere ved kombinationen. Derudover fandtes en signifikant højere incidens af

hyperkaliæmi, nyresvigt, hypotension og synkope med kombinationsbehandlingen.

Kombination af ramipril og telmisartan kan derfor ikke anbefales til denne

patientpopulation.

I forsøget "Prevention Regimen For Effectively avoiding Second Strokes" (PRoFESS) hos

patienter på 50 år og ældre, som for nylig har oplevet stroke, blev der observeret en øget

incidens af sepsis hos patienter behandlet med telmisartan sammenlignet med placebo,

0,70 % vs 0,49 % [RR 1,43 (95 % konfidensinterval 1,00-2,06)]; incidensen af letale

sepsistilfælde var øget hos patienter, som fik telmisartan (0,33 %) vs. patienter, som fik

50827_spc.docx

Side 17 af 22

placebo (0,16 %) [RR 2,07 (95 % konfidensinterval 1,14-3,76)]. Den observerede øgede

forekomst af sepsis forbundet med brugen af telmisartan kan enten være en tilfældighed

eller relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt.

Effekten af telmisartan på dødelighed og kardiovaskulær morbiditet er i øjeblikket ukendt.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati. Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære

mål og mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi,

akut nyrepåvirkning og/eller forhøjet blodtryk observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister. ACE-hæmmere og angiotensin II-receptor-

antagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Hydrochlorthiazid er et thiaziddiuretikum. Mekanismen bag thiaziddiuretikas

antihypertensive effekt kendes ikke fuldstændigt. Thiaziderne påvirker den renale tubulære

mekanisme, der styrer elektrolytreabsorption, med en direkte øgning af udskillelsen af

natrium og chlorid i omtrent lige store mængder. Hydrochlorthiazids diuretiske virkning

reducerer plasmavolumen, øger plasmareninaktiviteten og øger aldosteronsekretionen med

deraf følgende øget udskillelse af kalium og bicarbonat i urinen samt sænket niveau af

serum-kalium. Sandsynligvis pga. blokering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet synes

telmisartan at modvirke det kaliumtab, der er forbundet med disse diuretika. Med

hydrochlorthiazid starter diuresen i løbet af 2 timer, og den maksimale effekt ses efter ca. 4

timer, mens virkningen varer ved i ca. 6-12 timer.

Epidemiologiske forsøg har vist, at langtidsbehandling med hydrochlorthiazid reducerer

risikoen for kardiovaskulær mortalitet og morbiditet.

Effekten af en fastdosiskombination af telmisartan/hydrochlorthiazid på dødelighed og

kardiovaskulær morbiditet er indtil videre ukendt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Samtidig indgift af hydrochlorthiazid og telmisartan har hos raske personer ingen

indflydelse på de to lægemidlers farmakokinetik.

Absorption

Telmisartan: Ved peroral administration opnås peak-koncentrationerne af telmisartan i

løbet af 0,5-1,5 time efter indgift. Den absolutte biotilgængelighed for telmisartan for 40

50827_spc.docx

Side 18 af 22

mg og 160 mg var hhv. 42 % og 58 %. Når telmisartan indtages sammen med føde, sker

der en reduktion i arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC) på ca. 6 % med 40 mg

tabletten og på ca. 19 % ved en dosis på 160 mg. 3 timer efter indgiften er plasma-

koncentrationerne ens, uanset om telmisartan tages fastende eller med føde. Den lille

reduktion i AUC forventes ikke at forårsage en reduktion i terapeutisk effekt.

Farmakokinetikken ved peroralt indgivet telmisartan er ikke-lineær ved doser på 20-160

mg, idet der ved stigende doser ses overproportionale stigninger af plasmakoncentrationen

og AUC). Telmisartan akkumuleres ikke signifikant i plasma ved gentagen indgift.

Hydrochlorthiazid: Ved peroral administration af Telmisartan/hydrochlorthiazid "Billev"

nås peak-koncentrationerne af hydrochlorthiazid i løbet af 1,0-3,0 time efter indgift.

Baseret på den kumulative nyreudskillelse af hydrochlorthiazid var den absolutte

biotilgængelighed ca. 60 %.

Distribution

Telmisartan er i høj grad bundet til plasmaproteiner (>99,5 %), hovedsagelig albumin og

alfa-l-syre glycoprotein. Det tilsyneladende fordelingsvolumen for telmisartan er ca. 500 l,

hvilket tyder på ekstra vævsbinding.

68 % af hydrochlorthiazidet er bundet i plasma, og det tilsyneladende fordelingsvolumen

er 0,83-1,14 l/kg.

Biotransformation

Telmisartan metaboliseres ved konjugering, hvor der dannes et farmakologisk inaktivt

acylglucuronid. Glucuroniden af det oprindelige stof er den eneste metabolit, der er set hos

mennesker. Efter en enkelt dosis

C-mærket telmisartan repræsenterer glucuronidet ca. 11

% af den målte radioaktivitet i plasma. Cytokrom P450-isoenzymer er ikke involveret i

metaboliseringen af telmisartan.

Hydrochlorthiazid metaboliseres ikke.

Elimination

Telmisartan: Efter enten intravenøs eller oral administration af

C-mærket telmisartan blev

størstedelen af den indgivne dosis (> 97%) udskilt i fæces via biliær ekskretion. Kun

ubetydelige mængder blev fundet i urinen. Telmisartans totale plasmaclearance efter oral

administration er >1500 ml/min. Den terminale eliminationshalveringstid var >20 timer.

Hydrochlorthiazid udskilles næsten fuldstændigt uforandret i urinen. Ca. 60% af den

perorale dosis udskilles i løbet af 48 timer. Den renale clearance er ca. 250-300 ml/min.

Den terminale eliminationshalveringstid for hydrochlorthiazid er 10-15 timer.

Særlige populationer

Ældre

Der er ingen forskelle med hensyn til telmisartans farmakokinetik hos personer over eller

under 65 år.

Køn

Telmisartans plasmakoncentration er generelt 2-3 gange højere hos kvinder end hos mænd.

I kliniske forsøg fandtes der imidlertid ikke signifikant større blodtryksrespons eller

forekomst af ortostatisk hypotension hos kvinder. Det er ikke nødvendigt med

dosisjustering. Der er en tendens mod højere plasmakoncentrationer af hydrochlorthiazid

hos kvinder end hos mænd. Dette anses ikke for at have klinisk relevans.

50827_spc.docx

Side 19 af 22

Nedsat nyrefunktion

Renal udskillelse bidrager ikke til clearance af telmisartan. Det er ikke nødvendigt at

justere dosis hos patienter med nedsat nyrefunktion. Dette baseres på beskeden erfaring

hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (kreatinin-clearance på 30-60 ml/min,

gennemsnit ca. 50 ml/min). Telmisartan fjernes ikke fra blodet med hæmodialyse. Hos

patienter med nedsat nyrefunktion reduceres hastigheden af udskillelsen af

hydrochlorthiazid. I et typisk forsøg med patienter med en middel kreatinin-clearance på

90 ml/min, var elimineringshalveringstiden for hydrochlorthiazid øget. Hos patienter med

totalt manglende nyrefunktion er elimineringshalveringstiden ca. 34 timer.

Leverfunktion

I farmakokinetiske forsøg med patienter med nedsat leverfunktion var der en forøgelse af

den absolutte biotilgængelighed på op til næsten 100 %. Elimineringshalveringstiden er

uændret hos patienter med nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er ikke udført yderligere kliniske studier med den faste kombination 80 mg/25 mg.

I prækliniske sikkerhedsforsøg med samtidig indgift af telmisartan og hydrochlorthiazid i

normotensive rotter og hunde i doser, der gav en eksponering sammenlignelig med den i

det klinisk- terapeutiske område, fandt man ikke andre resultater end dem, der allerede var

set ved indgift af de to stoffer hver for sig. De observerede toksikologiske fund synes ikke

at have nogen relevans for terapeutisk anvendelse til mennesker.

Toksikologiske fund, som også er kendt fra prækliniske forsøg med "angiotensin

converting enzyme"-hæmmere og angiotensin II-receptor-antagonister, var: Fald i røde

blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), ændringer i den renale

hæmodynamik (forhøjet urea nitrogen i serum (BUN) og kreatinin), forøget

plasmareninaktivitet, hypertrofi/hyperplasi af de juxtaglomerulære celler og gastriske

slimhindelæsioner. Gastriske læsioner kunne forhindres/afhjælpes ved peroral salttilførsel

og gruppevis opstaldning af dyrene. I hunde blev der observeret tubulær dilatation og atrofi

af nyrene. Disse fund skønnes at være forårsaget af telmisartans farmakologiske aktivitet.

Der var ingen klare tegn på teratogenicitet, men ved toksiske doser sås en påvirkning af

den postnatale udvikling af afkommet såsom lavere legemsvægt og forsinket åbning af

øjnene.

Telmisartan viste intet tegn på mutagenicitet og relevant klastogen aktivitet ved in vitro-

forsøg, og ingen tegn på karcinogenicitet i rotter og mus. Forsøg med hydrochlorthiazid

har vist tvetydige tegn på en genotoksisk eller karcinogen effekt i nogle eksperimentelle

modeller. Den omfattende humane erfaring med hydrochlorthiazid har imidlertid ikke vist

nogen forbindelse mellem anvendelsen af stoffet og en stigning i forekomsten af

neoplasmer.

Med hensyn til en potentiel føtotoksisk effekt af telmisartan/hydrochlorthiazid-

kombinationen henvises til pkt. 4.6.

50827_spc.docx

Side 20 af 22

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Hydroxypropylcellulose

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Mannitol

Meglumin

Povidon

Rød jernoxid (E172) (kun i 40 mg/12,5 mg og 80 mg/12,5 mg)

Silica, kolloid vandfri

Natriumhydroxid (E524)

Natriumstearylfumarat

Sorbitol (E420)

Gul jernoxid (E172) (kun i 80 mg/25 mg)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30

Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterkort (OPA/Al/PVC folie//Al folie) i æske

Pakningsstørrelser: 10, 14, 28, 30, 56, 60, 84, 90 og 98 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Billev Pharma ApS

Slotsmarken 10

2970 Hørsholm

Repræsentant

KRKA Sverige AB

Göta Ark 175

118 72 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

40 mg/12,5 mg:

50825

80 mg/12,5 mg:

50826

80 mg/25 mg:

50827

50827_spc.docx

Side 21 af 22

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

4. juni 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

10. august 2016

50827_spc.docx

Side 22 af 22

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

24-5-2018

FDA Approves Semintra, the First FDA-approved Animal Drug for the Control of Systemic Hypertension in Cats

FDA Approves Semintra, the First FDA-approved Animal Drug for the Control of Systemic Hypertension in Cats

The FDA has approved Semintra (telmisartan oral solution), the first FDA-approved animal drug to control systemic hypertension in cats. Semintra is an oral solution administered either directly into the cat’s mouth or on top of a small amount of food.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

4-6-2018

Twynsta (Boehringer Ingelheim International GmbH)

Twynsta (Boehringer Ingelheim International GmbH)

Twynsta (Active substance: telmisartan / amlodipine) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3625 of Mon, 04 Jun 2018

Europe -DG Health and Food Safety

16-5-2018

Semintra (Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH)

Semintra (Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH)

Semintra (Active substance: Telmisartan) - Centralised - Variation - Commission Decision (2018)3020 of Wed, 16 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/V/C/2436/X/8

Europe -DG Health and Food Safety

16-3-2018

Pending EC decision:  Semintra, telmisartan, Opinion date: 15-Mar-2018

Pending EC decision: Semintra, telmisartan, Opinion date: 15-Mar-2018

Europe - EMA - European Medicines Agency