Subutex

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Subutex 0,4 mg resoribletter, sublinguale
  • Dosering:
  • 0,4 mg
  • Lægemiddelform:
  • resoribletter, sublinguale
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Subutex 0,4 mg resoribletter, sublinguale
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 19572
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

1. januar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Subutex, sublinguale resoribletter

0.

D.SP.NR.

09980

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Subutex

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder buprenorphinhydrochlorid ækvivalent til buprenorphinbase: 0,4 mg,

2 mg eller 8 mg.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

1 sublingual resoriblet 0,4 mg indeholder 29,6 mg. lactosemonohydrat.

1 sublingual resoriblet 2 mg indeholder 47,9 mg lactosemonohydrat.

1 sublingual resoriblet 8 mg indeholder 191,8 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Sublinguale resoribletter

0,4 mg

Ovale, hvide, flade tabletter uden filmovertræk med skrå kanter og præget med "04" på den

ene side. Størrelse: 8 mm×4 mm.

2 mg

Ovale, hvide, flade tabletter uden filmovertræk med skrå kanter og præget med "B2" på

den ene side. Størrelse: 10 mm×5 mm.

8 mg

Ovale, hvide, flade tabletter uden filmovertræk med skrå kanter og præget med "B8" på

den ene side. Størrelse: 14 mm×7 mm.

19572_spc.doc

Side 1 af 13

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Substitutionsbehandling ved opioidafhængighed som en del af et program omfattende

medicinsk, social og psykologisk behandling.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandling skal ske under overvågning af en læge, der har erfaring med behandling af

opioidafhængighed/misbrug.

Dosering

Behandling med Subutex er tiltænkt voksne og børn over 15 år, der er indstillet på at blive

behandlet for opioidafhængighed.

Sikkerhedsforanstaltninger før administration af lægemidlet

Det anbefales at foretage baseline leverfunktionsprøver og dokumentation for viral

hepatitisstatus, inden behandlingen indledes. Patienter, som er positive for viral hepatitis,

patienter i samtidig behandling med andre lægemidler (se pkt. 4.5) og/eller patienter med

eksisterende leverdysfunktion har risiko for accelereret leverskade. Regelmæssig

monitorering af leverfunktionen anbefales (se pkt. 4.4).

Følgende forhold bør klarlægges og afvejes inden behandlingsstart: Opioidafhængighed

(dvs. langtids- eller korttidsvirkende opioid), varigheden siden sidste brug af opioid og

graden af opioidafhængighed. For at undgå udvikling af abstinenser bør Subutex først

administreres, når der optræder tydelige og objektive tegn på abstinenser (påvises f.eks.

ved en score, der indikerer lette til moderate abstinenser på den validerede COWS (Clinical

Opioid Withdrawal Scale).

Hos heroinafhængige patienter eller patienter, der er afhængige af

korttidsvirkende opioider, skal den første dosis Subutex administreres, når der

optræder tegn på abstinenser, dog mindst 6 timer efter, patienten sidst brugte opioider.

Hos patienter i metadonbehandling skal metadondosis reduceres til maksimalt

30 mg/dag, inden behandling med Subutex indledes. Den første dosis buprenorphin

skal først administreres, når der optræder tegn på abstinenser, dog mindst 24 timer

efter, patienten sidst anvendte metadon. pga. den lange halveringstid af metadon.

Subutex kan udløse abstinenssymptomer hos metadonafhængige patienter.

Indledende behandling (induktion)

En startdosis på op til 4 mg indgives som en enkelt dosis, denne dosis kan gentages op til

to gange mere for at opnå en total dosis Dag 1 på 8-12 mg. I den indledende

behandlingsperiode anbefales daglig overvågning af doseringen for at sikre korrekt

sublingual placering af resoribletterne og for at overvåge, hvordan patienterne reagerer på

behandlingen, som guide til effektiv dosistitrering i henhold til klinisk effekt.

Dosisjustering og vedligeholdelsebehandling

Dosis øges gradvist i forhold til den kliniske effekt, men bør ikke overstige 16 mg dagligt.

Dosis titreres efter vurdering af patientens kliniske og psykologiske status.

. Daglig dispensering anbefales især i starten af behandlingen. Efter stabilisering kan

patienten gives en forsyning af Subutex, der er tilstrækkelig til flere dages behandling.

Med hensyn til dispensering følges i øvrigt de lokale retningslinjer.

19572_spc.doc

Side 2 af 13

Dosisreduktion og seponering af behandling

Når der er opnået en tilfredsstillende stabilisering, kan dosis med patientens samtykke

trinvist nedsættes til en lavere vedligeholdelsesdosis. I enkelte gunstige tilfælde kan

behandlingen afbrydes. Muligheden for at få resoribletter på henholdsvis 0,4 mg, 2 mg og

8 mg giver mulighed for nedtitrering af dosis. Patienterne bør monitoreres i forbindelse

med medicinsk afvænning på grund af faren for tilbagefald.

Særlige patientgrupper

Ældre patienter

Der er ingen erfaringer med sikkerheden og virkningen af buprenorphin/naloxon hos ældre

patienter over 65 år. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Nedsat leverfunktion

Indvirkningen af nedsat leverfunktion på buprenorphins farmakokinetik er blevet under-

søgt i et postmarketing-studie. Buprenorphin metaboliseres i høj grad i leveren, og plasma-

niveauerne af buprenorphin var højere hos patienter med moderat og svær leverinsuffici-

ens end hos raske forsøgsdeltagere. Patienter bør monitoreres for tegn og symptomer på

toksicitet eller overdosering som følge af af øgede buprenorphinniveauer. Subutex sublin-

guale tabletter skal anvendes med forsigtighed hos patienter med nedsat leverfunktion (se

pkt. 5.2). Buprenorphin er kontraindiceret hos patienter med svær leverinsufficiens (se pkt.

4.3).

Nedsat nyrefunktion

Det er generelt ikke nødvendigt at foretage ændringer af doseringen af buprenorphin hos

patienter med nedsat nyrefunktion. Forsigtighed tilrådes ved doseringen hos patienter med

alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Subutex bør ikke anvendes til børn under 15 år, da erfaring med behandling af børn er

utilstrækkelig.

Indgivelsesmåde

Læger skal informere deres patienter om, at sublingual indtagelse er den eneste effektive

og sikre indgivelsesmåde for dette lægemiddel. Resoribletten skal anbringes under tungen,

indtil den er helt opløst. Det sker normalt inden for 5 til 10 minutter.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for buprenorphin eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Alvorlig respirationsinsufficiens.

Alvorlig leverinsufficiens.

Akut alkoholisme eller delirium tremens.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Subutex anbefales kun til behandling af opioidafhængighed.

Det anbefales også, at behandlingen ordineres af en læge, som sikrer en omfattende

behandling af de(n) opioideafhængig(e) patient(er).

19572_spc.doc

Side 3 af 13

Forkert brug, misbrug og ulovlig brug

Buprenorphin kan anvendes forkert eller misbruges på samme måde som andre opioider,

enten legalt eller illegalt. Nogle risici ved forkert brug og misbrug er overdosis, spredning

af blodbårne virusinfektioner eller lokaliserede infektioner, respiratorisk depression og

leverskader. Hvis andre end den tilsigtede patient misbruger buprenorphinen, er der risiko

for at nye stofafhængige anvender buprenorphin, som det primære stof til deres misbrug.

Denne risiko kan opstå, hvis den tilsigtede patient ulovligt distribuerer lægemidlet, eller

hvis lægemidlet ikke er tilstrækkeligt sikret mod tyveri.

Suboptimal behandling med buprenorphin kan forårsage stofmisbrug hos patienten, hvilket

fører til en overdosis eller ophør af behandlingen. En patient, der er underdoseret med

buprenorphin, kan fortsætte med at reagere på ukontrollerede abstinenssymptomer med

selvmedicinering med opioider, alkohol eller andre sedativ-hypnotiske midler, som for

eksempel benzodiazepiner.

For at minimere risikoen for forkert brug, misbrug eller ulovlig brug skal lægen anvende

passende forholdsregler i forbindelse med ordinering og udlevering af buprenorphin, for

eksempel ved at undlade at ordinere flere pakninger tidligt i behandlingsforløbet og ved at

lade patienten komme til opfølgningskonsultationer med klinisk monitorering i henhold til

patientens behov/stabile niveau.

Respirationsdepression

Der er rapporteret en række dødsfald forårsaget af respirationsdepression, særligt når

buprenorphin blev anvendt samtidigt med benzodiazepiner (se pkt. 4.5), eller når

buprenorphinen ikke blev anvendt i henhold til lægens anvisninger. Der er også rapporteret

dødsfald i forbindelse med samtidig behandling med buprenorphin og andre CNS

depressiva såsom alkohol eller opioider. Der kan forekomme potentielt dødelig

respirationsdepression, hvis buprenorhin administreres til ikke-opioidafhængige

enkeltpersoner, som ikke er tolerante over for opioiders virkning.

Subutex skal anvendes med forsigtighed hos patienter med respirationsinsufficiens (f.eks.

kronisk obstruktiv lungesygdom, astma, cor pulmonale, nedsat respiratorisk reserve,

hypoksi, hyperkapni, allerede eksisterende respiratorisk depression eller kyfoscoliose).

Buprenorphin kan medføre alvorlig, muligvis dødelig, respiratorisk depression hos børn,

som utilsigtet indtager dette. Beskyt børn mod eksponering.

CNS-depression

Buprenorphin kan forårsage sløvhed, særligt ved samtidig indtagelse af alkohol eller CNS-

hæmmere (såsom benzodiazepiner, beroligende midler, sedativa eller hypnotika) (se pkt.

4.5 og 4.7).

Afhængighed

Buprenorphin er en partiel agonist på μ (my)-opioidreceptoren, og kronisk administration

fremkalder opioidafhængighed. Studier med dyr samt klinisk erfaring har påvist, at

buprenorphin kan forårsage afhængighed, men i ringere grad end en ren agonist.

Pludselig seponering af behandlingen frarådes, da det kan forårsage et forsinket

abstinenssyndrom.

19572_spc.doc

Side 4 af 13

Hepatitis og leverlidelser

Der er rapporteret om akut leverskade hos opioidafhængige stofmisbrugere, både i kliniske

forsøg og i bivirkningsrapporter udført efter markedsføring. Spektret af anomalier rækker

fra forbigående asymptomatisk forhøjede levertransaminaser til rapporter om cytolytisk

hepatitis, leversvigt, levernekrose, hepatorenalt syndrom og hepatisk encefalopati samt

dødsfald. I mange tilfælde kan eksisterende leverenzymanomalier, genetisk sygdom,

infektion med hepatitis B eller hepatitis C virus, alkoholmisbrug, anoreksi, samtidig

behandling med andre potentielt hepatotoksiske lægemidler og samtidigt intravenøst

stofmisbrug spille en årsagsfremkaldende eller medvirkende rolle. Disse underliggende

faktorer skal tages i betragtning, inden ordinering af Subutex og under behandlingen. Hvis

der er mistanke om en leverlidelse, skal der foretages yderligere biologiske og ætiologiske

vurderinger. Afhængigt af resultaterne kan Subutex langsomt seponeres for at forebygge

abstinenssymptomer og for at modvirke, at patienten vender tilbage til illegalt stofmisbrug.

Hvis behandlingen fortsættes, skal leverfunktionen nøje monitoreres.

Fremkaldelse af opioid-abstinenssyndrom

Når behandlingen med Subutex indledes, skal lægen være opmærksom på buprenorphins

partielle agonistprofil. Sublingualt administreret buprenorphin kan fremkalde

abstinenssymptomer hos opioidafhængige patienter, hvis det administreres før de

agonistiske virkninger, fra nylig anvendelse eller misbrug af opioider, er forsvundet. For at

forebygge fremkaldelse af abstinenser bør administration af buprenorphin først indledes,

når der ses objektive tegn og symptomer på moderate abstinenser (se pkt. 4.2).

Nedsat leverfunktion

Indvirkningen af nedsat leverfunktion på buprenorphins farmakokinetik er blevet

undersøgt i et postmarketing-studie. Da buprenorphin metaboliseres i udtalt grad, var

plasmani-veauerne forøget hos patienter med moderat og svært nedsat leverfunktion.

Patienter bør monitoreres for tegn og symptomer på toksicitet eller overdosering som følge

af øgede buprenorphinniveauer. Subutex sublinguale tabletter skal anvendes med

forsigtighed hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2). Buprenorphin er

kontraindiceret hos pati-enter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3).

Nedsat nyrefunktion

Renal udskillelse spiller en relativ lille rolle (ca. 30%) i den totale udskillelse af

buprenorphin. Derfor er det ikke generelt nødvendigt at ændre dosis ud fra nyrefunktionen.

Buprenorphins metabolitter akkumuleres hos patienter med nyresvigt. Forsigtighed tilrådes

ved dosering til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30

ml/min) (se pkt. 5.2).

Patienter med lactoseintolerans

Dette lægemiddel indeholder lactose (se pkt. 6.1). Det bør ikke anvendes til patienter med

arvelig galactoseintolerans, en særlig form af arvelig lactasemangel (Lapp Lactase

deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

Anvendelse til unge

På grund af manglende data for unge (i alderen 15-<18), skal patienter i denne

aldersgruppe monitoreres særligt nøje under behandlingen.

Generelle advarsler, der er relevante for administrationen af opioider

Opioider kan fremkalde ortostatisk hypotension hos ambulante patienter.

19572_spc.doc

Side 5 af 13

Opioider skal anvendes med forsigtighed hos patienter, som har hovedlæsioner,

intrakranielle læsioner, andre omstændigheder hvor cerebrospinaltrykket er øget eller med

krampeanfald i anamnesen, da opioider kan øge trykket i cerebrospinalvæsken.

Opioider skal anvendes med forsigtighed hos patienter med hypotension, prostatahypertrofi

eller urethral stenose.

Opioid-induceret pupilforsnævring, ændring i bevidsthedsniveauet eller ændringer i

smerteoplevelsen som symptom på sygdom kan interferere med evaluering af patienten

eller sløre diagnosen eller det kliniske forløb for samtidig sygdom.

Opioider skal anvendes med forsigtighed til patienter med myksødem, hypotyreose eller

binyrebarkinsufficiens (f.eks. Addisons sygdom).

Opioider har vist at øge trykket i galdegangen og bør anvendes med forsigtighed til

patienter med dysfunktion af galdegangen.

Opioider skal administreres med forsigtighed til ældre eller svagelige patienter.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Subutex må ikke indtages sammen med:

alkoholiske drikke eller lægemidler, der indeholder alkohol, idet alkohol øger den

sedative virkning af buprenorphin (se pkt. 4.7).

Subutex skal anvendes med forsigtighed sammen med:

benzodiazepiner: Denne kombination kan forårsage dødsfald på grund af

respirationsdepression pga. CNS-hæmning. Patienter skal derfor monitoreres nøje, og

denne kombination skal undgås, hvis der er risiko for misbrug. Patienterne skal advares

om, at det er meget farligt egenhændigt at administrere benzodiazepiner, som ikke er

ordineret af en læge, under behandlingen med dette lægemiddel, og de skal endvidere

informeres om kun at anvende benzodiazepiner i henhold til lægens anvisninger (se pkt.

4.4).

andre hæmmere af det centrale nervesystem, andre opioidderivater (f.eks. metadon,

analgetika og hostestillende midler), visse antidepressiva, sederende H

receptorantagonister, barbiturater, anxiolytika ud over benzodiazepiner, antipsykotika,

clonidin og beslægtede stoffer. Disse kombinationer øger hæmningen af

centralnervesystemet. Den nedsatte årvågenhed kan gøre det farligt at føre motorkøretøj

eller betjene maskiner

opioidanalgetika: Hos patienter, der får buprenorphin, kan administration af en ren

opioidagonist gøre det svært at opnå adækvat analgesi. Risikoen for overdosis er også til

stede ved rene agonister, især ved forsøg på at overgå buprenorphins partielle agonist-

virkninger eller når buprenorphins plasmakoncentration er faldende.

Patienter med

behov for analgesi og behandling for opioidafhængighed kan bedst håndteres af

tværfaglige teams, der omfatter specialister i både smerter og opioidafhængighed.

naltrexon: Dette er en opioidantagonist, der kan blokere buprenorphins farmakologiske

virkning. Naltrexon kan fremkalde pludselige, forlængede og intense

opioidabstinenssymptomer hos opioidafhængige patienter, som aktuelt behandles med

buprenorphin. Hos patienter i behandling med naltrexon, kan de tilsigtede terapeutiske

virkninger ved administration af buprenorphin blokeres af naltrexon.

19572_spc.doc

Side 6 af 13

CYP3A4-hæmmere: Et interaktionsstudie med buprenorphin og ketoconazol (en potent

CYP3A4-hæmmer) resulterede i øget C-max og AUC (areal under kurven) af

buprenorphin (henholdsvis cirka 50 % og 70 %) og i mindre grad af metabolitten

norbuprenorphin. Patienter, der behandles med Subutex, skal monitoreres nøje, og en

dosisreduktion kan blive nødvendig ved samtidig behandling med potente CYP3A4-

hæmmere (f.eks. proteasehæmmere som ritonavir, nelfinavir eller indinavir eller azol-

svampemidler som ketoconazol og itraconazol eller makrolidantibiotika).

CYP3A4-induktorer: Samtidig anvendelse af CYP3A4-induktorer og buprenorphin kan

nedsætte buprenorphins plasmakoncentration, hvilket potentielt kan medføre suboptimal

behandling af opioidafhængighed med buprenorphin. Derfor anbefales det, at patienter,

der behandles med Subutex, monitoreres nøje, hvis der samtidig administreres

induktorer (f.eks. phenobarbital, carbamazepin, phenytoin eller rifampicin). Dosis af

enten buprenorphin eller CYP3A4-induktoren skal muligvis justeres tilsvarende.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Buprenorphin må kun anvendes under graviditet, hvis de potentielle fordele opvejer den

potentielle risiko for fostret.

Mod slutningen af graviditeten kan buprenorphin fremkalde respirationsdepression hos det

nyfødte barn, selv efter en kort behandlingsperiode. Længerevarende administration i det

sidste trimester kan forårsage et abstinenssyndrom hos den nyfødte (f.eks. hypertoni,

neonatal tremor, neonatal agitation, myoklonus eller kramper). Syndromet er generelt

forsinket fra adskillige timer til flere dage efter fødslen.

På grund af buprenorphins lange halveringstid bør neonatal monitorering i adskillige dage

overvejes ved slutningen af graviditeten, for at forebygge risikoen for

respirationsdepression eller abstinenssyndrom hos nyfødte.

Amning

Buprenorphin og dets metabolitter udskilles i modermælken hos mennesker. I høje doser

synes buprenorphin at kunne hæmme mælkeproduktionen. Barnet kan tage mindre på i

vægt end forventet. Buprenorphin bør derfor ikke anvendes i ammeperioden hos

opioidafhængige kvinder.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning

Buprenorphin påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner,

når det administreres til opioidafhængige patienter. Subutex kan fremkalde sløvhed,

svimmelhed eller nedsat koncentrationsevne, særligt i forbindelse med indledende

behandling og dosisjustering. Hvis det indtages sammen med alkohol eller CNS-hæmmere,

vil virkningen sandsynligvis være mere udtalt (se pkt. 4.4 og 4.5).

Patienterne skal advares mod at føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner, da der er

risiko for, at buprenorphin påvirker deres evne til at udføre sådanne aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Sammenfatning af sikkerhedsprofilen

De hyppigst rapporterede behandlingsrelaterede bivirkninger, der blev indberettet i de

pivotale kliniske studier, var symptomer der almindeligvis forbindes med opioidafvænning

(f.eks. søvnløshed, hovedpine, kvalme og hyperhidrosis og smerte).

19572_spc.doc

Side 7 af 13

Tabuleret liste over bivirkninger

Tabel 1 viser en sammenfattende oversigt

bivirkninger, der blev indberettet fra pivotale, kliniske studier. Hyppigheden af mulige

bivirkninger anført nedenfor er defineret i henhold til følgende konvention: Meget

almindelig (> 1/10), almindelig (>1/100 til <1/10),

de mest almindelige bivirkninger, der blev indberettet efter markedsføring. Tilfælde, der

forekom i mindst 1% af indberetningerne fra sundhedspersonale og anses som

forventede, er inkluderede. Hyppighed for tilfælde, der ikke blev indberettet i pivotale

studier, kan ikke estimeres og er anført som ikke kendt.

Tabel 1: Bivirkninger, der er observeret i pivotale kliniske studier og/eller fra erfaring

efter markedsføring, anført efter organsystem

Systemorganklasse

Meget almindelig

(≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til

<1/10)

Hyppighed ikke

kendt

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Bronkitis

Infektion

Influenza

Pharyngitis

Rhinitis

Blod og lymfesys-

tem

Lymfadenopati

Immunsystemet

Overfølsomhed

Metabolisme og

ernæring

Nedsat appetit

Psykiske

forstyrrelser

Insomni

Agitation

Angst

Depression

Fjendtlighed

Nervøsitet

Paranoia

Unormal

tankevirksomhed

Lægemiddelafhængigh

Hallucinationer

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhed

Hypertoni

Migræne

Paræstesi

Døsighed

Synkope

Tremor

Taleforstyrrelser

Øjne

Ændret tåreflåd

Mydriasis

Miosis

Hjerte

Palpitation

Vaskulære

sygdomme

Vasodilatation

Hypotension

Luftveje, thorax og

mediastiunum

Hoste

Dyspnø

Gaben

Astma

19572_spc.doc

Side 8 af 13

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

Mavesmerter

Obstipation

Diarré

Mundtørhed

Dyspepsi

Gastrointestinale

forstyrrelser

Flatulens

Tandsygdomme

Opkastning

Hud og subkutane

væv

Hyperhidrose

Udslæt

Pruritus

Urticaria

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi

Rygsmerter

Knoglesmerter

Muskelspasmer

Myalgi

Nakkesmerter

Nyrer og urinveje

Urinretention

Det reproduktive

system og mammae

Dysmenoré

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationssted

et

Lægemiddelabstinenss

ymptomer

Smerter

Asteni

Brystsmerter

Kulderystelser

Utilpashed

Perifere ødemer

Pyrexi

Neonatalt absti-

nenssyndrom

Undersøgelser

Unormal leverfunk-

tionstest

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Følgende er et resumé af andre indberettede bivirkninger efter markedsføring, der betragtes

som alvorlige eller på anden måde bemærkelsesværdige:

I tilfælde af intravenøs misbrug er der indberettet lokale reaktioner, undertiden septiske

(absces, cellulitis), og potentielt alvorlig akut hepatitis samt andre infektioner såsom

pneumoni, endokarditis (se pkt. 4.4).

Hos patienter med symptomer på udtalt lægemiddelafhængighed kan initial

administration af buprenorphin fremkalde abstinenssymptomer svarende til dem, der

associeres med naloxon.

De mest almindelige tegn og symptomer på overfølsomhed omfatter udslæt, nældefeber

og kløe. Tilfælde med bronkospasme, angioødem og anafylaktisk shock er indberettet

(se pkt. 4.3).

Stigning i transaminase, hepatitis, akut hepatitis, cytolytisk hepatitis, gulsot,

hepatorenalt syndrom, hepatisk encefalopati og hepatisk nekrose er forekommet (se pkt.

4.4).

Der er indberettet neonatalt abstinenssyndrom blandt nyfødte af kvinder, der har fået

buprenorphin under graviditeten. Syndromet kan være mildere end det, der ses med en

ren µ-opioidagonist og kan være forsinket. Syndromets natur kan variere afhængigt af

moderens brug af lægemidlet (se pkt. 4.6).

19572_spc.doc

Side 9 af 13

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Respirationsdepression som følge af depression af centralnervesystemet er det primære

symptom, som kræver indgriben i tilfælde af overdosering, da det kan forårsag

åndedrætsstop og død.

Tidlige symptomer på overdosis kan også inkludere døsighed, miosis, hypotension,

kvalme, opkastning og/eller taleforstyrrelser.

Behandling

Der skal indledes generel symptomatisk behandling, herunder nøje monitorering af

patientens respiratoriske og kardielle tilstand. Symptomatisk behandling af

respirationshæmning og standardprocedurer for intensiv behandling skal iværksættes. Frie

luftveje og assisteret eller kontrolleret vejrtrækning skal om nødvendigt etableres.

Patienten skal overføres til et sted, hvor der er mulighed for genoplivning. Hvis patienten

kaster op, skal der tages forholdsregler for at forebygge aspiration.

Anvendelse af en opioidantagonist (f.eks. naloxon) anbefales på trods af den beskedne

effekt det kan have på at modvirke respirationssymptomerne af buprenorphin i forhold til

stoffets virkning på rene opioidagonister.

Hvis der anvendes en opioidantagonist, skal buprenorphins lange virkningsvarighed tages i

betragtning under fastlæggelsen af behandlingsvarigheden, der er nødvendig for at

modvirke virkningen af en overdosis. Naloxon kan elimineres hurtigere end buprenorphin,

hvilket medfører at tidligere kontrollerede symptomer på en overdosering med

buprenorphin vender tilbage.

4.10

Udlevering

A§4 (kopieringspligtigt)

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode for 0,4 mg: N 02 AE 01. Oripavine derivater.

ATC-kode for 2 mg og 8 mg: N 07 BC 01. Midler mod opioidafhængighed.

19572_spc.doc

Side 10 af 13

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Buprenorphin er en partiel opioidagonist/antagonist, som binder sig til

-(my) og

(kappa)-receptorer i hjernen. Dets virkning i opioidvedligeholdelsesbehandling skyldes

dets langsomme reversible forbindelse med

-receptorerne, der over en længere periode

reducerer den topioidafhængige patients behov.

Klinisk virkning og sikkerhed

Buprenorphin har et bredt terapeutisk indeks som følge af dets partielle agonist/antagonist

virkning, som begrænser dets supprimerende virkning på i særdeleshed hjerte- og

respiratorisk funktion.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration er der udtalt "first pass"-metabolisme i leveren med N-

dealkylering og glukuronidkonjugering i tyndtarmen. Oral brug af medicinen er derfor

uhensigtsmæssig.

Maksimal plasmakoncentration opnås 90 minutter efter sublingual administration, og det

maksimale dosis/koncentrationsforhold er lineært i området 2-16 mg.

Distribution

Absorptionen følges af en hurtig fordelingsfase og en halveringstid på 2-5 timer.

Biotransformation og elimination

Buprenorphin metaboliseres oxidativt ved 14-N-dealkylering til N-desalkyl-buprenorphin

(også kendt som norbuprenorphin) via cytochrom P450 CYP3A4 og ved

glukuronidkonjugering af modermolekylet og den dealkylerede metabolit.

Norbuprenorphin er en

(my)-agonist med en ringe egenvirkning (intrinsic activity).

Buprenorphins elimination er bi- eller tri-eksponentiel med en lang terminal

eliminationsfase på 20-25 timer. Dette kan dels tilskrives reabsorption af buprenorphin

efter intestinal hydrolyse af det konjugerede derivat og dels molekylets højlipofile natur.

Buprenorphin elimineres fortrinsvis med fæces ved udskillelse af de

glukuronidkonjugerede metabolitter i galden (70%). Det resterende elimineres i urinen.

Nedsat leverfunktion

Tabel 4 opsummerer resultaterne fra et klinisk studie, hvor eksponeringen for buprenorphin

blev fastlagt efter administration af en buprenorphin/naloxon 2,0/0,5 mg sublingual tablet

hos raske forsøgsdeltagere og hos forsøgsdeltagere med forskellige grader af

leverinsufficiens.

19572_spc.doc

Side 11 af 13

Tabel 4: Indvirkning af leverinsufficiens på buprenorphins farmakokinetiske

parametre efter administration af buprenorphin/naloxon (ændring i forhold

til raske forsøgsdeltagere)

Farmakokin

etisk

parameter

Mild leverinsufficiens

(Child-Pugh-klasse A)

(n=9)

Moderat

leverinsufficiens

(Child-Pugh-klasse

B)

(n=8)

Svært

leverinsufficiens

(Child-Pugh-

klasse C)

(n=8)

Buprenorphin

1,2-folds stigning

1,1-folds stigning

1,7-folds stigning

last

Som kontrolværdi

1,6-folds stigning

2,8-folds stigning

Overordnet set var plasmaeksponeringen for buprenorphin cirka 3-foldigt forøget hos

patienter med svær leverinsufficiens.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Buprenorphins akutte toksicitet blev bestemt i mus og rotter efter såvel oral som parenteral

administration. De mediane letale doser (LD

) for mus var 26, 94 og 261 mg/kg for

henholdsvis intravenøs, intraperitoneal og oral administration. Hos rotter var LD

35, 243

og 600 mg/kg for henholdsvis intravenøs, intraperitoneal og peroral administration.

Buprenorphin udviste særdeles ringe vævs- og biokemisk toksicitet i forsøg, hvor

harehunde fik kontinuerlige subkutane doser i 1 måned, hvor rhesusaber blev behandlet

oralt i én måned, og hvor rotter samt bavianer blev behandlet intramuskulært i 6 måneder.

Teratologiske- og reproduktionsundersøgelser udført på rotter og kaniner med

intramuskulær administreret buprenorphin viste, at medikamentet ikke var embryotoksisk,

embryoletalt eller teratogent, og at det ikke havde indvirkning på afkommet. Hos rotter

fandtes der ingen utilsigtede virkninger på fertiliteten eller den generelle

reproduktionsfunktion.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Mannitol

Majsstivelse

Povidon K30

Citronsyre

Natriumcitrat

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

0,4 mg: 3 år.

2 mg: 2 år.

19572_spc.doc

Side 12 af 13

8 mg: 3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Nylon/aluminium/uPVC- blisterpakning

Pakningsstørrelser: 7 og 28 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Indivior UK Limited

103-105 Bath Road

SL1 3UH Slough, Berkshire

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

0,4 mg:

19572

2 mg:

19573

8 mg:

19574

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

14. maj 1999

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

1. januar 2018

19572_spc.doc

Side 13 af 13

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

21-9-2018

Pending EC decision:  Buvidal, buprenorphine, Opinion date: 20-Sep-2018

Pending EC decision: Buvidal, buprenorphine, Opinion date: 20-Sep-2018

Europe - EMA - European Medicines Agency

7-9-2018

FDA approves new dosage strength of buprenorphine and naloxone sublingual film as maintenance treatment for opioid dependence

FDA approves new dosage strength of buprenorphine and naloxone sublingual film as maintenance treatment for opioid dependence

FDA approved Cassipa (buprenorphine and naloxone) sublingual film (applied under the tongue) for the maintenance treatment of opioid dependence.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

14-6-2018

FDA approves first generic versions of Suboxone sublingual film, which may increase access to treatment for opioid dependence

FDA approves first generic versions of Suboxone sublingual film, which may increase access to treatment for opioid dependence

: FDA approved the first generic versions of Suboxone (buprenorphine and naloxone) sublingual film (applied under the tongue) for the treatment of opioid dependence.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

15-5-2018

May 7, 2018: Abingdon Nurse Practitioner Pleads Guilty to Conspiring to Illegally Prescribe Buprenorphine, Clonazepam, and Gabapentin at Substance Abuse Treatment Program

May 7, 2018: Abingdon Nurse Practitioner Pleads Guilty to Conspiring to Illegally Prescribe Buprenorphine, Clonazepam, and Gabapentin at Substance Abuse Treatment Program

May 7, 2018: Abingdon Nurse Practitioner Pleads Guilty to Conspiring to Illegally Prescribe Buprenorphine, Clonazepam, and Gabapentin at Substance Abuse Treatment Program

FDA - U.S. Food and Drug Administration

13-6-2018

Suboxone (Indivior Europe Limited)

Suboxone (Indivior Europe Limited)

Suboxone (Active substance: buprenorphine / naloxone) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3632 of Wed, 13 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/697/T/38

Europe -DG Health and Food Safety