Sinemet

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Sinemet 50 mg + 12,5 mg tabletter
  • Dosering:
  • 50 mg + 12,5 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Sinemet 50 mg + 12,5 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 60131
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

9. januar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Sinemet, tabletter (2care4)

0.

D.SP.NR.

3072

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Sinemet 12,5/50

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Carbidopa

Levodopa

12,5 mg

50 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter (2care4).

Sinemet 12,5/50 er gule, ovale tabletter med delekærv på den ene side og præget med

”520” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af Parkinsons sygdom og Parkinsons syndrom.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Styrelsen

gør

opmærksom

på,

ikke

alle

godkendte

doseringsmuligheder/

anvendelsesmuligheder kan følges med dette præparat, hvorfor indlægssedlen bør informere

brugeren om dette.

Den optimale daglige dosis af Sinemet skal bestemmes ved omhyggelig titrering for hver

enkelt patient. Sinemet tabletter indeholder carbidopa og levodopa i forholdet 1:4 (Sinemet

25/100 og Sinemet 12,5/50).

Sinemet 12,5/50 mg tabletterne er designet til at deles i to halvdele med et minimalt tryk og

Sinemet 25/100 mg tabletterne kan ikke deles.

60131_spc.doc

Side 1af 15

Generelle overvejelser:

Dosis bør titreres efter hver enkelt patients behov, og dette kan kræve justering af både den

enkelte dosis og frekvens af administrationen. Undersøgelser viser, at perifer dopa

decarboxylase er mættet ved carbidopa på ca. 70 til 100 mg pr. dag. Patienter, der får mindre

end denne mængde af carbidopa, har større sandsynlighed for at udvikle kvalme og

opkastning. Behandling med andre antiparkinsonmidler end levodopa alene kan fortsætte,

mens Sinemet administreres, selvom dosisjustering af disse midler, kan blive nødvendig.

Sædvanlig initial dosering:

Dosis er bedst initieret med 1 tablet Sinemet 25/100, 3 gange daglig. Dette dosisinterval giver

75 mg carbidopa dagligt. Dosis kan forøges med 1 tablet hver dag eller hver anden dag, hvis

nødvendig, indtil en dosis ækvivalent med 8 tabletter af Sinemet 25/100 pr. dag er opnået.

Sinemet 12,5/50 kan anvendes for at lette dosistitreringen svarende til den enkelte patients

behov.

Hvis Sinemet 12,5/50 er anvendt, kan dosis initieres med 1 tablet 3 eller 4 gange dagligt. Hos

mange af patienterne kan dette imidlertid ikke give den optimale mængde af carbidopa, som

der er behov for.

Dosis kan forøges med 1 tablet hver dag eller hver anden dag indtil i alt 8 tabletter (2 tabletter

4 gange dagligt) er opnået.

Effekt har været observeret på en dag, eller nogle gange efter én dosis. Fuldstændig effektiv

dosering er sædvanligvis opnået indenfor 7 dage sammenlignet med uger eller måneder med

levodopa alene.

Vedligeholdelse:

Behandlingen bør individualiseres og justeres i henhold til den ønskede effekt. For at opnå

optimal hæmning af ekstracerebral decarboxylering af levodopa bør mindst 70-100 mg

carbidopa gives dagligt.

Erfaring med i alt én daglig dosis af carbidopa større end 200 mg er begrænset.

Maksimalt anbefalet dosis:

200 mg carbidopa og 2 g levodopa. Hos en patient, der vejer 70 kg, svarer dette til 3 mg/kg

carbidopa og 30 mg/kg levodopa.

Anvendelse hos børn:

Sinemet bør ikke anvendes til børn under 18 år, pga. utilstrækkelig dokumentation for

sikkerhed og virkning.

4.3

Kontraindikationer

Følgende er kontraindiceret ved anvendelse af Sinemet:

Overfølsomhed over for levodopa eller carbidopa eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Sinemet må ikke gives sammen med non-selektive monoaminooxidasehæmmere (MAO-

hæmmere). Behandlingen med non-selektive MAO-hæmmere skal seponeres mindst to

uger før behandling med Sinemet initieres. I modsat fald kan der opstå hypertensive

kriser. Sinemet kan administreres samtidig med selektive MAO-B-hæmmere (f.eks.

selegilin) (se pkt. 4.5).

60131_spc.doc

Side 2 af 15

En kombination af MAO A- og MAO B-hæmmere virker som non-selektiv MAO-

hæmning og må derfor ikke gives sammen med Sinemet (se pkt. 4.5).

Patienter med snævervinklet glaukom.

Patienter med ikke-diagnosticerede hudlæsioner eller melanomer i anamnese, da

levodopa kan aktivere et malignt melanom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Sinemet er ikke anbefalet til behandling af lægemiddelinducerede extrapyramidale reaktioner.

Sinemet kan gives til patienter, der allerede er i behandling med levodopa som monoterapi.

Den igangværende behandling med levodopa bør imidlertid seponeres, mindst 12 timer før

behandling med Sinemet initieres. Sinemet bør substitueres med en dosis, der vil give ca.

20% af den tidligere levodopa dosis (se pkt. 4.2).

Der kan opstå dyskinesier hos patienter, der tidligere har været i behandling med levodopa

som monoterapi, da decarboxylasehæmmere øger tilførslen af levodopa til hjernen, og

dermed øger dannelsen af dopamin. Forekomsten af dyskinesi kan kræve en dosisreduktion.

Ufrivillige bevægelser og psykiske forandringer kan forekomme. Disse reaktioner skyldes

formodentlig en stigning i dopamin i hjernen efter administration af levodopa, og anvendelsen

af Sinemet kan muligvis forårsage tilbagefald. Dosisreduktion kan være nødvendig.

Depression kan være en del af det kliniske billede hos patienter med Parkinson’s sygdom,

men kan også forekomme efter behandling med Sinemet.

Alle patienter bør monitoreres nøje for depressioner med suicidale tendenser. Patienter, der

har eller tidligere har haft psykose, bør behandles med forsigtighed.

Samtidig administration af psykoaktive lægemidler og Sinemet bør ske med forsigtighed (se

pkt. 4.5).

Patienter med alvorlige kardiovaskulære eller pulmonale lidelser, astma bronkiale, renale-,

hepatiske- eller endokrine lidelser, eller patienter som har haft mavesår (på grund af mulighed

for øvre gastrointestinal blødning) eller krampeanfald bør følges nøje under behandlingen.

Regelmæssig kontrol af blodbillede, lever- og nyrefunktion samt hjertefunktion anbefales

under behandlingen.

Hos patienter med tidligere myokardieinfarkt, og som har atriale-, nodale eller ventrikulære

arytmier bør hjertefunktionen følges nøje, især under den initiale dosistitrering.

Patienter med diabetes bør hyppigt få kontrolleret blodglukose og monitoreret den

antidiabetiske behandling.

Patienter

kronisk

åbenvinklet

glaukom

behandles

levodopa

decarboxylasehæmmer, hvis det intraokulære tryk er velkontrolleret. Patienten skal

observeres nøje for ændringer i det intraokulære tryk.

kompleks

symptomer,

ligner

maligne

neuroleptikasyndrom

muskelrigiditet, temperaturstigning psykiske forandringer samt stigning i serumkrea-

tininfosfokinase, er rapporteret ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler. Patienten bør

60131_spc.doc

Side 3 af 15

derfor observeres omhyggeligt, når Sinemet dosis reduceres pludseligt eller seponeres, især

hvis patienten er i samtidig behandling med neuroleptika.

Udvikles der en malign neuroleptikumlignende tilstand, skal patienten være under

medicinsk overvågning og om nødvendigt indlægges, så en hurtig og adækvat

symptomatisk behandling kan institueres.

Behandlingen med Sinemet kan genoptages efter en nøje opvejning af fordele og risici ved

behandlingen.

Hvis Sinemet skal gives sammen med en COMT-hæmmer, kan det være nødvendigt at

reducere dosis af Sinemet (se pkt. 4.5).

Antikolinergika

ikke

seponeres

abrupt,

når

behandling

levodopa/

decarboxylasehæmmer påbegyndes, da det kan tage nogen tid, før levodopa begynder at virke

(se pkt. 4.5).

Hvis generel anæstesi er nødvendig, kan behandlingen med Sinemet gives så længe som

patienten er i stand til at indtage væske og medicin oralt. Hvis behandlingen med Sinemet

afbrydes midlertidigt, skal sædvanlig dosis indgives, så snart oral administration er mulig.

Levodopa er sat i forbindelse med somnolens og episoder, hvor patienten pludseligt falder i

søvn. Der er i meget sjældne tilfælde rapporteret om patienter, der pludseligt falder i søvn

under daglige gøremål, og i nogen tilfælde uden forudgående advarselssignaler (se pkt. 4.7).

Patienterne skal informeres om dette, og de bør rådes til at være forsigtige, hvis de fører

motorkøretøj eller betjener maskiner, mens de er i behandling med levodopa. Patienter, der

har oplevet somnolens og/eller episoder, hvor de pludseligt falder i søvn, skal undlade at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner.

Reduktion af dosis eller seponering af behandlingen bør desuden overvejes.

Dopaminergt dysreguleringssyndrom (DDS) er en addiktiv forstyrrelse, der medfører

overdreven brug af lægemidlet, som er set hos visse patienter, der er blevet behandlet med

carbidopa/levodopa. Før initiering af behandling skal patienter og plejere advares om den

potentielle risiko for udvikling af DDS (se også pkt. 4.8).

Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og

impulshandlinger. Patienter og behandlere skal gøres opmærksomme på, at

adfærdssymptomer på patologisk vane- og impulskontrol inklusive patologisk spillelyst,

forøget libido og hyperseksualitet,

kompulsiv brug af penge og indkøb, spiseorgie og

tvangsspisning kan opstå

hos patienter, som bliver behandlet med dopaminagonister og/eller

andre dopaminerge behandlinger indeholdende levodopa, herunder Sinemet. Det anbefales at

genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Forsigtighed tilrådes når følgende lægemidler gives samtidigt med Sinemet:

Antikolinergika

Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption.

Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa.

Antikolinergika må ikke seponeres abrupt, når behandling med

levodopa/decarboxylasehæmmer påbegyndes, da det kan tage nogen tid, før levodopa

begynder at virke.

60131_spc.doc

Side 4 af 15

COMT-hæmmere

Samtidig anvendelse af catechol-O-methyltransferasehæmmere (COMT-hæmmere) og

levodopa/ decarboxylasehæmmer kan øge biotilgængeligheden af levodopa.

Der kan opstå behov for at reducere dosis af levodopa/decarboxylasehæmmer.

Jern

Ferrosulfat og ferrogluconat nedsætter biotilgængeligheden af levodopa.

Ferrosulfat nedsætter den maksimale plasmakoncentration og AUC af levodopa med 30-50

%. Ændringerne kan være klinisk signifikante.

Kombinationen kan anvendes med forskudt anvendelsestidspunkt.

Metoclopramid

Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed.

Antihypertensiva

Når levodopa/decarboxylasehæmmer gives samtidigt med antihypertensiva, kan

symptomatisk postural hypotension opstå. Når behandling med levodopa/

decarboxylasehæmmer er påbegyndt, skal dosis af det antihypertensive lægemiddel muligvis

justeres.

Antidepressiva

Non-selektive monoaminooxidase (MAO) hæmmere (se pkt. 4.3).

Selektive MAO-B hæmmere som f.eks selegilin og rasagilin og selektive MAO-A hæmmere

som moclobemid, kan anvendes til patienter i behandling med Sinemet. Det anbefales at

justere dosis til den enkelte patients behov under hensyntagen til både sikkerhed og effekt (se

pkt. 4.3).

Samtidig behandling med selegilin og carbidopa-levodopa kan være associeret med svær

ortostatisk hypotension, der ikke kan henføres til carbidopa-levodopa alene (se pkt. 4.3).

En kombination af MAO-A og MAO-B hæmmere svarer til anvendelse af non-selektive

MAO-hæmmere (se pkt. 4.3).

Tricykliske antidepressiva: Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende

hypertension og dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva

og levodopa/ decarboxylasehæmmer.

Sympatomimetika

Sinemet bør ikke gives sammen med sympatomimetika (såsom adrenalin, noradrenalin,

isoprenalin, dopamin eller amfetamin, der stimulerer det sympatiske nervesystem), da

levodopa kan forstærke deres effekt. Hvis samtidig anvendelse er nødvendig, skal

hjertekarsystemet nøje overvåges, og dosis af det sympatomimetiske lægemiddel skal måske

reduceres.

Andre lægemidler

Dopamin D

receptor antogonister, som f.eks. antipsykotika (phenothiaziner, butyrophenoner

og risperidon) og isoniazid kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Det har været

rapporteret, at de gunstige virkninger af levodopa ved Parkinson’s sygdom ændres af

60131_spc.doc

Side 5 af 15

phenytoin og papaverin. Patienter, der tager disse lægemidler samtidig med Sinemet, skal

observeres omhyggeligt for nedsat terapeutisk effekt.

Anvendelse af Sinemet sammen med lægemidler (f.eks tetrabenazin) der vides at hæmme den

neurale ophobning af monoaminer tilrådes ikke.

Opioider hæmmer virkningen af Sinemet.

Andre interaktioner

Levodopa kan påvirke resultaterne af laboratorietests for katekolaminer, creatinin, urinsyre og

glukose.

Coombs’ test kan give falsk-positive resultater hos patienter, som tager Sinemet.

Idet levodopa konkurrerer med visse aminosyrer, kan absorptionen af levodopa nedsættes hos

patienter, der er på en høj protein diæt.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Sinemet bør kun anvendes på tvingende indikation under graviditet, og kun hvis de

forventede fordele for moderen opvejer de mulige risici for fosteret.

Erfaringsgrundlaget for anvendelse af levodopa til gravide er ringe.

Reproduktionstoksicitet er set i dyreforsøg (organ- og skeletmisdannelser, se pkt. 5.3).

Amning:

Levodopa/ carbidopa bør ikke anvendes i ammeperioden.

Det er ukendt, om carbidopa eller levodopa udskilles i modermælk. Hos én ammende kvinde

med Parkinsons sygdom blev der fundet udskillelse af levodopa i modermælk.

Fertilitet:

Anvendelse af Sinemet til fertile kvinder kræver en nøje opvejning af mulige fordele mod

potentielle risici i tilfælde af graviditet.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke mærkning.

Sinemet kan på grund af bivirkninger påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner i mindre eller moderat grad og kan hos nogle patienter påvirke i væsentlig grad.

Patienter, der er i behandling med levodopa, bør rådes til at være forsigtige, hvis de fører

motorkøretøj eller betjener maskiner, mens de er i behandling med levodopa. Patienter, der

har oplevet somnolens og/eller episoder, hvor de pludseligt falder i søvn, skal undlade at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner (se pkt. 4.4).

4.8

Bivirkninger

Mere end 10 % af de behandlede patienter kan forvente at få bivirkninger. De mest

almindelige bivirkninger er dyskinesi, omfattende chorea, dystoni og andre ufrivillige

bevægelser samt kvalme.

60131_spc.doc

Side 6 af 15

De bivirkninger, som hyppigt opstår ved brug af Sinemet, skyldes den centrale

neurofarmakologiske aktivitet af dopamin. Disse reaktioner kan sædvanligvis formindskes

ved dosisreduktion.

Undersøgelser

Frekvens ikke kendt (kan ikke es-

timeres fra forhåndenværende data)*

Vægtøgning eller vægttab.

Der er rapporteret unormale laboratorieværdier

af basisk phosphatase, ASAT, ALAT, laktat

dehydrogenase, bilirubin, urinstof, kreatinin,

urinsyre, og Coombs test.

Der er set fald i hæmoglobin og hæmatokrit samt

stigning i serum glukose. Hvide blodceller,

bakterier og blod er også set i urinen.

Carbidopa-levodopa præparater kan give falsk-

positiv reaktion for urin ketonstoffer, når der

bruges en test tape til bestemmelsen. Denne

reaktion vil ikke ændres ved kogning af

urinprøven.

Falsk negativ reaktion på glukosuri kan

forekomme ved glukose-oxidase metoder.

Hjerte

Almindelig – meget almindelig

(>1/100)

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Palpitation.

Hjertearytmier.

Blod og lymfesystem

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Leukopeni, hæmolytisk og non-hæmolytisk

anæmi, trombocytopeni, agranulocytose.

Nervesystemet

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til

1/100)

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Dyskinesi, omfattende chorea, dystoni og andre

ufrivillige bevægelser.

Bradykinetiske episoder (”on-off” fænomen),

svimmelhed, paræstesier, somnolens inklusiv

meget sjældent forekommende udtalt træthed i

dagtimerne og episoder, hvor patienten

pludselig falder i søvn.

Synkope.

Demens, malignt neuroleptikasyndrom (se

pkt. 4.4). Der har været sjældne rapporter om

kramper, men der er dog ikke fundet

årsagssammenhæng med Sinemet.

60131_spc.doc

Side 7 af 15

Frekvens ikke kendt (kan ikke

estimeres fra forhåndenværende data)*

Bitter smag, øget håndtremor, ataksi,

ekstrapyramidale forstyrrelser, hovedpine,

nedsat sanseskarphed, aktivering af latent

Horner’s syndrom, følelsesløshed,

stimuleringsfornemmelse.

Øjne

Frekvens ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende

data)*

Dobbeltsyn, sløret syn, udvidede pupiller,

okulogyre kriser, blefarospasmer**.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Frekvens ikke kendt (kan ikke

estimeres fra forhåndenværende data)*

Dyspnø.

Hæshed, unormalt vejrtrækningsmønster,

hikke.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Frekvens ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende

data)*

Diarré, kvalme, opkastning.

Gastrointestinal blødning, udvikling af

duodenal ulcus, mørkfarvet spyt.

Mundtørhed, spytflåd, dysfagi, abdominalsmerte

og ubehag, obstipation, flatulens, dyspepsi,

brændende fornemmelse på tungen.

Nyrer og urinveje

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Frekvens ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende

data)*

Mørkfarvet urin.

Urinretention, inkontinens.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig (

1/1.000 til

1/100)

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Frekvens ikke kendt (kan ikke

estimeres fra forhåndenværende data)*

Urticaria.

Angioødem, pruritus, purpura allergica

(Henoch-Schönlein), alopeci, udslæt,

mørkfarvet sved.

Øget svedsekretion.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig (

1/1.000 til

1/100)

Frekvens ikke kendt (kan ikke es-

Muskeltrækninger**.

Muskelkramper, trismus.

60131_spc.doc

Side 8 af 15

timeres fra forhåndenværende data)*

Metabolisme og ernæring

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Appetitløshed.

Traumer, forgiftninger og behan-

dlingskomplikationer

Frekvens ikke kendt (kan ikke es-

timeres fra forhåndenværende data)*

Faldtendens.

Benigne, maligne og uspecificerede

tumorer (inkl. cyster og polypper)

Frekvens ikke kendt (kan ikke

estimeres fra forhåndenværende data)*

Maligne melanomer (se pkt. 4.3).

Vaskulære sygdomme

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Frekvens ikke kendt (kan ikke

estimere fra forhåndenværende data)*

Ortostatisk effekt inklusiv hypotensive

episoder.

Hypertension, flebitis.

Hedeture, rødmen.

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Frekvens ikke kendt (kan ikke

estimeres fra forhåndenværende data)*

Brystsmerter.

Utilpashed, ødem, asteni,

svaghedsfornemmelse, træthed, abnorm gang.

Det reproduktive system og mam-

mae

Frekvens ikke kendt (kan ikke es-

timeres fra forhåndenværende data)*

Priapisme.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig (

1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til

1/100)

Sjælden (

1/10.000 til

1/1.000)

Frekvens ikke kendt (kan ikke es-

timeres fra forhåndenværende data)*

Abnorme drømme, hallucinationer, depression

med eller uden suicidale tendenser, konfusion.

Agitation.

Psykotiske episoder inklusive

vrangforestillinger og paranoide forestillinger.

Dopaminergt dysreguleringssyndrom

Patologisk spillelyst, forøget libido,

hyperseksualitet, kompulsiv brug af penge og

indkøb, spiseorgie og tvangsspisning kan opstå

60131_spc.doc

Side 9 af 15

hos patienter, der behandles med

dopaminagonister og/eller andre dopaminerge

behandlinger indeholdende levodopa, herunder

Sinemet (se pkt. 4.4).

Angst, desorientering, eufori, søvnløshed,

bruxismus.

* Bivirkninger, som er rapporteret med levodopa eller levodopa/ carbidopa og som kan være

potentielle bivirkninger for Sinemet.

** Muskeltrækninger og blefarospasmer bør tages som tidlig tegn på overvejelse af dosisreduktion.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Dopaminergt dysreguleringssyndrom (DDS) er en addiktiv forstyrrelse, der er set hos visse

patienter, der er blevet behandlet med carbidopa/levodopa. Berørte patienter udviser et

kompulsivt mønster af dopaminergt lægemiddelmisbrug med anvendelse af højere doser end

hensigtsmæssigt til kontrol af de motoriske symptomer, som i nogle tilfælde kan medføre

svær dyskinesi (se også pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer:

Kvalme, opkastning, rastløshed, motorisk uro, agitation, dyskinesier, chorea-lignende

bevægelser. Eventuelle hallucinationer, kramper, sinustakykardi, hypertension der kan være

efterfulgt af postural hypotension. Elektrolytforstyrrelser. I enkelte tilfælde rabdomyolyse og

nyresvigt.

Behandling:

Behandling af akut overdosering med Sinemet er stort set den samme som behandlingen af

akut overdosering med levodopa, imidlertid modvirker pyridoxin ikke effektivt virkningen af

Sinemet.

Elektrokardiografisk monitorering bør institueres, og patienten bør observeres for udvikling af

arytmier: Hvis nødvendigt skal passende antiarytmisk behandling gives. Symptomatisk

behandling.

Man bør være opmærksom på, at patienten kan have taget anden medicin end Sinemet. Der er

ikke rapporteret erfaringer med dialyse.

4.10

Udlevering

60131_spc.doc

Side 10 af 15

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

N 04 BA 02 – Anti-parkinson midler, dopaminerge stoffer

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Symptomer på Parkinsonisme er forbundet med mangel på dopamin i de basale

hjerneganglier. Levodopa, som er det metaboliske forstadie til dopamin, dæmper symptomer

på Parkinsonisme, formodentlig ved konvertering til dopamin i hjernen.

Efter oral indgift decarboxyleres levodopa hurtigt og omdannes til dopamin i de

ekstracerebrale væv, og kun en lille mængde uomdannet levodopa når centralnervesystemet.

Derfor kræves der store doser levodopa med regelmæssige intervaller for at opnå adækvat

terapeutisk effekt, og dette er ofte fulgt af mange bivirkninger, af hvilke nogle kan henføres til

dopamins dannelse i det ekstracerebrale væv.

Carbidopa,

ikke

passerer

blodhjernebarrieren,

hæmmer

ekstracerebrale

decarboxylering af levodopa ved at gøre mere levodopa tilgængelig for transport til hjernen

og omdannelse til dopamin.

Da carbidopas decarboxylase inhibieringsaktivitet er begrænset til ekstracerebralt væv, gør

indgift af carbidopa sammen med levodopa større mængder levodopa tilgængelig for

transport til hjernen. Hos hunde beskytter nedsat dannelse af dopamin i ekstracerebrale væv,

som f.eks. hjertet, mod udvikling af dopamininducerede hjerte arytmier.

Kliniske undersøgelser ser ud til at støtte hypotesen om lignende beskyttende effekt hos

mennesker, selv om mængden af kontrollerede data endnu er for begrænsede til at drage

konklusioner.

Efter samtidig indgift af carbidopa og levodopa hos mennesker, steg plasmakoncentration af

levodopa markant sammenlignet med samme dosis levodopa indgivet alene, mens

plasmakoncentration af dopamin og homovanillinsyre, 2 hovedmetabolitter af levodopa, blev

markant reduceret.

Pyridoxinhydroklorid (B

vitamin) i orale doser på 10 og 25 mg har vist sig hurtigt at

modvirke den antiparkinsonistiske effekt af levodopa. Carbidopa hindrer denne virkning af

pyridoxin. I en undersøgelse, hvor patienterne modtog 100-500 mg pyridoxin om dagen,

mens de blev behandlet med carbidopa og levodopa i kombination, var der ikke nogen

påvirkning af den terapeutiske effekt.

Indsættende effekt ved sædvanlig dosering:

Effekt er set efter én dags behandling og somme tider efter én dosis. Fuld effekt nås inden for

7 dage.

Carbidopadelen af Sinemet nedsætter ikke antallet af bivirkninger pga. levodopas centrale

effekt. Ved at tillade at mere levodopa når hjernen, specielt når kvalme og opkastninger ikke

er en dosisbegrænsende faktor, kan bestemte CNS bivirkninger, f.eks. dyskinesier, opstå ved

lavere doser og tidligere under behandling med Sinemet end med levodopa.

60131_spc.doc

Side 11 af 15

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Plasmahalveringstiden af levodopa er ca. 50 minutter. Når carbidopa og levodopa indgives

sammen forøges halveringstiden til ca. 1½ time.

Carbidopa:

Efter en oral dosis radioaktivt mærket carbidopa til raske forsøgspersoner og til patienter med

Parkinsons syge, blev det maksimale plasmaniveau af radioaktivitet nået efter 2-4 timer for de

raske forsøgspersoner og efter 1½-5 timer for Parkinson patienterne.

Mængden udskilt i urin og fæces var omtrent ens hos de to grupper.

En sammenligning af metabolitter i urin hos raske forsøgspersoner og patienter indikerede, at

stoffet metaboliseres i samme grad hos begge grupper.

Urinekskretionen af uomdannet stof var stort set afsluttet efter 7 timer og repræsenterede 35%

af den totale radioaktivitet i urinen. Kun metabolitter var herefter til stede. Der blev ikke

fundet nogen hydraziner.

Blandt de metabolitter, som udskilles af mennesker, er alfa-methyl-3-metoxy-4-

hydroxyphenylpropionsyre og alfa-methyl-3,4 dihydroxyphenylpropionsyre. Disse udgjorde

henholdsvis ca. 14 og 10% af de udskilte radioaktive metabolitter. To mindre metabolitter

blev fundet. Én blev identificeret som 3,4-dihydroxyphenyl acetone, og den anden blev ved

en foreløbig identifikation bestemt til N-methyl-carbidopa. Hver af dem repræsenterede

mindre end 5% af metabolitterne i urin. Uomdannet carbidopa er også fundet i urinen. Der

blev ikke fundet nogen konjungater.

Levodopa:

Levodopa absorberes hurtigt fra gastrointestinal kanalen og metaboliseres i vid udstrækning.

Selv om der dannes mere end 30 metabolitter, omdannes levodopa for størstedelen til

dopamin, adrenalin og noradrenalin og eventuelt til dihydroxyphenyl eddikesyre,

homovanillin syre og vanillinmandel syre. 3-O-methyldopa findes i plasma og cerebrospinal

væsken. Signifikansen er ukendt.

Når en enkelt testdosis radioaktivt levodopa gives til fastende patienter med Parkinsons syge,

nås det maksimale plasmaniveau af radioaktivitet efter ½-2 timer og er måleligt i 4-6 timer.

Ved maksimale koncentrationer, findes ca. 30% af radioaktiviteten som katekolaminer, 15%

som dopamin og 10% som dopa. Radioaktive stoffer udskilles hurtigt i urinen, 1/3 af dosis

udskilles indenfor 2 timer. 80-90% af metabolitterne i urinen er phenylcarboxylsyrer,

hovedsagelig homovanillin syre. Over 24 timer er 1-2 % af den genfundne radioaktivitet

dopamin og mindre end 1 % er adrenalin, noradrenalin og uforandret levodopa.

Effekt af carbidoda på levopoda metabolismen:

Hos raske forsøgspersoner forøgedes plasmakoncentrationen af levodopa i statistisk

signifikante mængder målt mod placebo. Dette er både demonstreret, når carbidopa blev givet

før levodopa, og når de to stoffer blev givet samtidig. I en undersøgelse øgede forbehandling

med carbidopa plasmakoncentrationen efter en enkelt dosis levodopa ca. 5 gange og

forlængede varigheden af målelig plasmakoncentration af levodopa fra 4 timer til 8 timer. Når

de to stoffer blev givet samtidig i andre undersøgelser blev der opnået lignende resultater.

60131_spc.doc

Side 12 af 15

I en undersøgelse hvor en enkeltdosis mærket levodopa blev givet til patienter med

Parkinsons syge, som var forbehandlet med carbidopa, var der en stigning i halveringstiden af

total plasma radioaktivitet udledt fra levodopa fra 3 timer til 15 timer. Mængden af

radioaktivitet, der forblev umetaboliseret levodopa, blev øget mindst 3 gange med carbidopa.

Mængden af dopamin og homovanilinsyre i plasma og i urin var nedsat ved forbehandling

med carbidopa.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Oral LD

af carbidopa er 1750 mg/kg i voksne hunmus og 4810 og 5610 mg/kg i henholdsvis

unge voksne hun- og hanrotter. Den akutte orale toksicitet af carbidopa er ens for store unger

og voksne rotter, men stoffet er mere toksisk over for små rotteunger. Symptomerne på

effekten af stoffet var ens hos mus og rotter og bestod af ptose, ataksi og nedsat aktivitet.

Bradypnø opstod hos mus. Dødsfald fandt sædvanligvis sted den første nat, men er set i op til

12 dage efter dosering.

Oral LD

af levodopa varierer fra 800 mg/kg i små han- og hunrotteunger til 2260 mg/kg i

unge voksne hunrotter. Symptomerne på effekten af stoffet var vokalisering, irritabilitet,

nervøsitet, ataksi og øget aktivitet som efter 1-2 timer afløstes af nedsat aktivitet. Dødsfald

forekom fra 30 minutter efter dosering og til den næste dag med enkelte dødsfald i op til 5

dage efter dosering.

Oral LD

af forskellige blandinger af carbidopa og levodopa varierede i mus fra 1930 mg/kg

for en 1:1 ratio til 3270 mg/kg for et 1:3 ratio. Disse mængder er summen af den individuelle

dosis af carbidopa og levodopa. Ratioer undersøgt over 1:3 (1:4, 1:5, 1:10) forandrede ikke

mærkbart, fra den der fandtes ved 1:3 ratioen.

Ratioerne på 1:3 og derover var mindre toksiske end 1:1 og 1:2 ratioerne., Tegn på toksicitet

inkluderede rejste haler, hårrejsning, ataksi, tåreflåd og øget aktivitet. Kloniske kramper og

øget irritabilitet sås ved doser på 1500 mg/kg og derover.

Hoved- og kropsrystelser og øget irritabilitet sås ved doser på 4120 mg/kg og derover.

Dødsfald fandt sted fra 30 minutter til 24 timer efter dosering med 4120 og 5780 mg/kg og i

op til 12 dage efter dosering med 2940 mg/kg.

Kroniske toksicitetsundersøgelser med oral carbidopa med mere end 1 års varighed hos aber

og 96 uger hos rotter med doser fra 25 til 135 mg/kg/dag er udført. Hos aberne blev der ikke

set nogen lægemiddelrelaterede virkninger. Hos rotterne opstod slaphed hos nogle af dyrene i

alle doseringsgrupper. Den gennemsnitlige vægt af nyrerne hos rotterne i den højeste

doseringsgruppe var signifikant større end i den tilsvarende kontrolgruppe, selvom der

hverken var makroskopiske eller mikroskopiske forandringer til forklaring af dette. Der var

ingen histologiske forandringer, som skyldtes behandlingen. Carbidopa havde ikke nogen

indvirkning på typen eller hyppigheden af neoplasi i 96-ugers undersøgelsen hos rotter.

Hunde, som fik carbidopa, fik B

-vitaminmangel. Dette forebyggedes ved samtidig indgift af

-vitamin.

Udover B

-vitaminmangel hos hunde, har carbidopa ikke vist nogen toksicitets-mønstre

forbundet med hydraziner.

Tre doseringsratioer af carbidopa og levodopa, givet oralt til aber i 54 uger og rotter i 106

uger, viste at de vigtigste fysiske effekter skyldtes stoffernes farmakologiske aktivitet. De

60131_spc.doc

Side 13 af 15

doseringer der blev undersøgt var (carbidopa/ levodopa) 10/20, 10/50 og 10/100 mg/kg/dag.

Doseringen 10/20 havde ikke nogen synlig fysisk effekt.

Hyperaktivitet opstod hos aber ved doseringer på 10/50 og 10/100 mg/kg/dag og fortsatte i 32

uger med den høje dosis. Med dosen 10/50 faldt hyperaktiviteten som undersøgelsen skred

frem, og blev ikke observeret efter den 14. uge. Dårlig muskulær koordination og svaghed

blev observeret indtil den 22. uge med 10/100 mg/kg/dag doseringen. Patologiske

undersøgelser viste ikke nogen morfologiske forandringer.

Rotter som fik 10/50 og 10/100 mg/kg/dag havde et fald i normal aktivitet og udviste

abnorme kropsstillinger. Den høje dosis medførte usædvanlig stor spytafsondring. Der var et

fald i forøgelsen af kropsvægt. Patologiske undersøgelser afslørede meget svag hypertrofi af

de acinære celler af de submaksillære kirtler hos to rotter, som havde fået 10/100 mg/kg/dag i

26 uger. Der blev ikke fundet nogen histomorfologiske effekter med nogen dosis efter 54 eller

106 uger. Hypertrofi af de acinære celler af spytkirtlen er set hos rotter behandlet med større

doser af kombinationen i kort tid og med levodopa alene.

Carbidopa viste ingen tegn på teratogenicitet hos mus og kaniner ved doser på 120

mg/kg/dag.

Levodopa gav organ- og skeletmisdannelser hos kaniner ved doser på 125 og 250 mg/kg/dag.

Med kombinationer af carbidopa og levodopa i doser varierende fra 25/250 til 100/500

mg/kg/dag var der ingen tegn på teratogenicitet hos mus, men hos kaniner opstod organ- og

skeletmisdannelser, som kvantitativt og kvalitativt var lig dem set med levodopa alene.

Carbidopa havde ingen effekt på parringen, fertiliteten eller overlevelsen af ungerne, når det

blev givet oralt til rotter i doser på 30, 60 og 120 mg/kg/dag. Den højeste dosis medførte et

moderat fald i kropsvægtforøgelsen hos hanner.

Administration af carbidopa/levodopa ved doseringsniveauer på 10/20, 10/50 og 10/100

mg/kg/dag havde ikke nogen negative effekter på fertiliteten hos han- og hunrotter, deres

reproduktive evne eller væksten og overlevelsen af deres unger.

Der var ikke nogen signifikante forskelle mellem behandlede rotter og kontrolrotter hvad

angår mortalitet eller neoplasi i 96 ugers undersøgelsen af carbidopa med orale doser på 25,

45 eller 135 mg/kg/dag.

Kombinationer af carbidopa og levodopa (10/20, 10/50 og 10/100 mg/kg/dag) blev givet oralt

til rotter i 106 uger. Der var ikke nogen effekt på mortalitet, hyppighed eller type af neoplasi

ved sammenligning med parallelle kontroller.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Sinemet 12,5/50: Quinolingult (E 104); majsstivelse; stivelse, pregelatineret; cellulose,

mikrokrystallinsk; magnesiumstearat.

Sinemet 25/100: Quinolingult (E104); hydroxypropylcellulose; stivelse,

pregelatineret; crospovidon; cellulose, mikrokrystallinsk; magnesiumstearat

60131_spc.doc

Side 14 af 15

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

2care4 ApS

Tømrervej 9

6710 Esbjerg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

60131

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

9. januar 2018

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

60131_spc.doc

Side 15 af 15

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

10-7-2018

Corbilta (Orion Corporation)

Corbilta (Orion Corporation)

Corbilta (Active substance: levodopa / carbidopa / entacapone) - Centralised - Renewal - Commission Decision (2018)4468 of Tue, 10 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2785/R/15

Europe -DG Health and Food Safety