Setofilm

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Setofilm 4 mg smeltefilm
  • Dosering:
  • 4 mg
  • Lægemiddelform:
  • smeltefilm
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Setofilm 4 mg smeltefilm
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 44578
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

15. marts 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Setofilm, smeltefilm

0.

D.SP.NR.

26462

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

SETOFILM

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

SETOFILM, 4 mg smeltefilm

Hver film indeholder 4 mg ondansetron (som base)

SETOFILM, 8 mg smeltefilm

Hver film indeholder 8 mg ondansetron (som base)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Smeltefilm

SETOFILM, 4 mg smeltefilm:

Hvid, rektangulær (størrelse 3 cm

smeltefilm.

SETOFILM, 8 mg smeltefilm:

Hvid, rektangulær (størrelse 6 cm

smeltefilm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne:

Profylakse af akut kvalme og opkastning fremkaldt af moderat emetogen

kemoterapi.

Profylakse og behandling af forsinket kvalme og opkastning fremkaldt af moderat

til svært emetogen kemoterapi

Profylakse og behandling af akut og forsinket kvalme og opkastning fremkaldt af

svært emetogen kemoterapi.

Profylakse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning (”PONV”)

44578_spc.doc

Side 1 af 12

Pædiatrisk population:

Kontrol af kvalme og opkastning fremkaldt af kemoterapi hos børn i alderen ≥6

måneder.

Profylakse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning (”PONV”) hos

børn i alderen ≥ 4 år

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

SETOFILM er kun indiceret til oral brug. Se venligst relevante SmPC’er for andre

doseringsformer af ondansetron.

SETOFILM kan anbefales til patienter med øget risiko for aspiration. Det kan være nyttigt

for patienter, der har problemer med at synke, såsom børn eller ældre.

Indgivelsesmåde

1. SETOFILM smeltefilm skal fjernes fra hver enkelt portionspose idet man passer på

ikke at ødelægge filmen:

2. Åbn kun posen ved afrivningsstrimlen og træk den langsomt af

3. Tjek filmen for skader før brug. Brug kun ubeskadigede film.

4. Patientens mund skal være tom og fingrene tørre før SETOFILM smeltefilm

anbringes på tungen.

Filmen opløses

på tungen uden vand på få sekunder (i spyt, som efterfølgende bør

synkes).

Dosering

Kvalme og opkastning fremkaldt af kemoterapi og stråleterapi

Voksne

Den emetogene virkning af behandling mod cancer varierer efter de doser og

kombinationer af kemoterapi og stråleterapi, der anvendes. Valg af doseringsregime bør

afgøres i henhold til graden af de emetogene gener.

Emetogen kemoterapi og radioterapi

Ondansetron kan gives ved enten rektal, oral, intravenøs eller intramuskulær

administration.

SETOFILM er en oral formulering. Den anbefalede dosis er 8 mg 1 til 2 timer før

behandling, efterfulgt af 8 mg oralt 12 timer senere.

For at beskytte mod forsinket eller vedvarende kvalme efter de første 24 timer bør oral

behandling med SETOFILM fortsættes i op til 5 dage efter et behandlingsforløb. Den

anbefalede orale dos

er 8 mg to gange daglig.

Stærkt emetogen kemot

e

rapi (f.eks. høj dosis cisplatin)

Ondan

etron kan gives ved enten rektal, oral, intravenøs eller intramuskulær

administration.

SETOFILM er en oral formulering. Den anbefalede orale dosis er 24 mg indtaget samtidig

med 12 mg oral dexamethason natrium fosfat, 1 til 2 timer før behandling.

44578_spc.doc

Side 2 af 12

For at beskytte mod forsinket eller vedvarende kvalme efter de første 24 timer bør oral

behandling med SETOFILM fortsættes i op til 5 dage efter et behandlingsforløb. Den

anbefalede orale dos

er 8 mg to gange daglig.

Pædiatrisk population:

Kvalme og opkastning fremkaldt af kemoterapi (CINV)

Dosis for kvalme og opkastning fremkaldt af kemoterapi kan beregnes baseret på kroppens

overfladeareal (BSA) eller vægt – se tabel 1 nedenfor. Vægtbaseret beregning giver højere

totale daglige doser end BSA-baseret dosering – se afsnit 4.4.og 5.1.

Der foreligger ingen dokumentation fra kontrollerede kliniske forsøg vedrørende brug af

ondansetron til forebyggelse af forsinket eller længerevarende kemoterapi-induceret

kvalme og opkastning (CINV), eller for brugen af ondansetron til stråleterapi-induceret

kvalme og opkastning (RINV) hos børn.

Ondansetron bør administreres umiddelbart før kemoterapi som en enkelt intravenøs dosis.

Den intravenøse dosis må ikke overstige 8 mg.

Oral dosering kan påbegyndes tolv timer senere og kan fortsættes i op til 5 dage. Se Tabel

1 nedenfor.

Den samlede daglige dosis må ikke overstige voksendosis på 32 mg.

Tabel 1: BSA- og vægtbaseret dosering ved kemoterapi

Dag 1

Dag 2-6

<0,6 m

5 mg/m

IV * plus

2 mg ** oralt efter 12 timer

2 mg ** oralt hver 12. time

>0,6 m

5 mg/m

IV plus

4 mg oralt efter 12 timer

4 mg oralt hver 12. time

Weight

Dag 1

Dag 2-6

≤ 10 kg

Op til 3 IV* doser på

0,15mg/kg hver 4. time

2 mg ** oralt hver 12. time

> 10 kg

Op til 3 IV* doser på

0,15mg/kg hver 4. time

4 mg oralt hvert 12. time

a Den intravenøse dosis må ikke overstige 8 mg.

b Den samlede daglige dosis må ikke overstige voksendosis på 32 mg.

*SETOFILM findes kun som en oral formulering og er ikke tilgængelig som en intravenøs

formulering

**SETOFILM er kun tilgængelig som film på 4 mg og 8 mg. Det er ikke muligt at dele en

film for

opnå en 2 mg dosering.

Ældre:

Ondansetron tåles godt af patienter over 65 år og ingen ændring af dosis, doserings-

hyppighed eller administrationsvej er påkrævet.

Ordinerende læger, der agter at anvende ondansetron til forebyggelse af forsinket kvalme

og opkastning i forbindelse med kemoterapi eller stråleterapi hos voksne, unge eller børn,

bør tage hensyn til gældende praksis og hensigtsmæssige retningslinjer.

44578_spc.doc

Side 3 af 12

Forebyggelse og behandling af Post-operativ kvalme og opkastning (PONV)

Voksne:

Forebyggelse af post-operativ kvalme og opkastning (PONV)

Til forebyggelse af post-operativ

kvalme

og opkastning

er den anbefalede orale dosis 16 mg

administreret 1 time før anæstesi

Alternativt 8 mg en time før anæstesi efterfulgt af yderligere to doser à 8 mg med otte

timers intervaller.

Behandling af fastslået post-op

rativ kvalme og opkastning (PONV)

Til behandling af fastslået PONV anbefales intravenøs eller intramuskulær administration.

Pædiatrisk population

Post-operativ kvalme og opkastning

Til forebyggelse og behandling af PONV anbefales langsom intravenøs inje

tion.

Alternativt, for administration

børn, der vejer ≥ 40 kg, kan SETOFILM administreres

oralt som en 4 mg dosis 1 time før anæstesi

efter

fulgt af en yderligere dosis på 4 mg efter

12 timer.

Der foreligger ingen dokumentation om anvendelse af ondansetron til behandling af PONV

hos børn under 2 år.

Ældre:

Der er begrænset erfaring med anvendelse af ondansetron til forebyggelse og behandling af

PONV hos ældre, men ondansetron er veltolereret hos patients over 65 år, der får

kemoterapi.

Specielle populationer – begge indikationer

Patienter med nedsat nyrefunktion:

Ingen ændring af daglig dosering eller doseringsfrekvens eller indgiftsvej påkrævet.

Patienter med nedsat leverfunktion:

Ondansetron clearance er signifikant nedsat og plasmahalveringstiden signifikant forlænget

hos personer med moderat eller alvorlig nedsat leverfunktion

Hos sådanne patienter må en total daglig dosis på 8 mg ikke overskrides.

Patienter med dårlig spartein/debrisoquin metabolisme:

Eliminationshalveringstid for ondansetron er ikke forandret hos personer, der klassificeres

som dårlige omsættere af spartein og debrisoquin. Som konsekvens heraf vil gentagne

doser ikke give andre koncentrationer af lægemidlet hos disse patienter end hos den

generelle population. Der kræves ingen ændringer af den daglige dosis eller

dosishyppighed.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for ondansetron eller andre selektive 5-HT3-receptorantagonister

(f.eks. granisetron, dolasetron) eller noget af hjælpestofferne (angivet i pkt.6.1).

Baseret på rapporter om udtalt hypotension og bevidsthedstab, når ondansetron har

været administreret samtidig med apomorfinhydrochlorid, er samtidig brug af

apomorfin kontraindiceret.

44578_spc.doc

Side 4 af 12

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overfølsomhedsreaktioner er blevet rapporteret hos patienter, som har vist overfølsomhed

over for andre selektive 5-HT3-receptorantagonister. Respiratoriske hændelser bør behandles

symptomatisk, og læger bør være særligt opmærksom på disse, da de kan være forløbere for

overfølsomhedsreaktioner.

Desuden er der efter markedsføring set tilfælde af Torsades de Pointes hos patienter i

behandling med ondansetron. Undgå administration af ondansetron til patienter med medfødt

langt QT syndrom Ondansetron bør administreres med forsigtighed til patienter, der har eller

måske kan udvikle forlængelse af QTc, herunder patienter med elektrolytforstyrrelser, med

hjerteinsuffiens, bradyarytmier eller patienter, der tager andre lægemidler, der kan føre til QT-

forlængelse eller elektrolytforstyrrelser. Hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal være

korrigeret inden administration af ondansetron. Der har været post marketing rapporter, som

beskriver patienter med serotonin syndrom (inklusiv ændret mental status, autonom ustabilitet

og neuromuskulære abnormaliteter) som følge af samtidig brug af ondansetron og andre

serotonerge lægemidler (inkluderende selektive serotonin reuptake hæmmere (SSRI) og

serotonin noradrenalin reuptake hæmmere (SNRI)). Hvis samtidig behandling med

ondansetron og andre serotonerge lægemidler er klinisk berettiget, anbefales passende

observation af patienten.

Da ondansetron er kendt for at øge tiden for tyktarmspassage, skal patienter med tegn på

subakut tarmobstruktion overvåges efter indgift.

Hos patienter med adenotonsillær kirurgi kan forebyggelse af kvalme og opkastning med

ondansetron føre til skjult blødning. Sådanne patienter skal derfor følges omhyggeligt efter

ondansetron.

Pædiatrisk population:

Pædiatriskepatienter, der modtager ondansetron med hepatotoksiske kemoterapeutiske

stoffer, skal overvåges nøje for nedsat leverfunktion.

Kvalme og opkastning fremkaldt af kemoterapi:

Når dosis kalkuleres på mg/kg basis og indgift af tre doser med 4-timers intervaller, vil den

totale daglige dosis være højere, end hvis der gives en enkelt dosis på 5 mg/m

efterfulgt af

en oral dosis. Disse to forskellige doseringsregimers komparative effekt er ikke blevet

undersøgt i kliniske forsøg. Sammenligning på tværs af forsøg indikerer sammenlignelig

effekt for begge regimer – se pkt.5.1”

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Apomorfin: Baseret på rapporter om udtalt hypotension og bevidsthedstab, når ondansetron har

været administreret samtidig med apomorfinhydroklorid, er samtidig brug af apomorfin

kontraindiceret.

Der er ingen evidens for, at ondansetron enten fremkalder eller hæmmer metabolismen af

andre lægemidler, som ofte indgives samtidig med dette. Specifikke studier har vist, at der

ikke er nogen interaktioner, når ondansetron administreres samtidig med alkohol,

temazepam, furosemid, alfentanil, tramadol, morfin, lidokain, thiopental eller propofol.

44578_spc.doc

Side 5 af 12

Ondansetron metaboliseres af mange forskellige hepatiske cytokrom P450-enzymer;

CYP3A4, CYP2D6 og CYP1A2. På grund af mangfoldigheden af metabolske enzymer, der

er i stand til at metabolisere ondansetron vil hæmning eller nedsat aktivitet af et enzym (f.eks.

CYP2D6-geninsufficiens) normalt kompenseres af et af de andre enzymer, og resultere i en

begrænset eller ingen signifikant ændring i clearance af ondansetron eller doseringsbehovet.

Der har været post marketing rapporter, som beskriver patienter med serotonin syndrom

(inkluderende ændret mental status, autonom ustabilitet og neuromuskulære abnormaliteter)

som følge af samtidig brug af ondansetron og andre serotonerge lægemidler (inklusiv

selektive serotonin reuptake hæmmere (SSRI) og serotonin noradrenalin reuptake hæmmere

(SNRI)). (Se afsnit 4.4).

Phenytoin, Carbamazepin og Rifampicin: Hos patienter behandlet med potente CYP3A4

inducere blev den orale clearance af ondansetron forøget, og ondansetronkoncentrationerne

i blodet blev sænket.

Tramadol: Dokumentation fra små undersøgelser tyder på, at ondansetron kan reducere

den analgetiske virkning af tramadol.

Anvendelse af ondansetron sammen med QT-forlængende lægemidler kan medføre

yderligere QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af ondansetron og kardiotoksiske

lægemidler f.eks. anthracycliner (såsom doxorubicin, daunorubicin eller trastuzumab),

antibiotika (såsom erytromycin eller ketoconazol), antiarytmika (såsom amiodaron) og

betablokkere (såsom atenolol eller timolol) kan øge risikoen for arytmi (Se afsnit 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Ondansetrons sikkerhed til brug ved human graviditet er ikke blevet fastslået. Evaluering

af eksperimentelle dyreforsøg indikerer ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger

med hensyn til udviklingen af embryoet, fostret, graviditetsforløbet og peri- og postnatal

udvikling. Da dyreforsøg ikke altid er prædiktive for human respons, anbefales brugen af

ondansetron ikke ved graviditet.

Amning

Tests har vist, at ondansetron passerer over i diegivende dyrs modermælk. Det anbefales

derfor, at mødre, der får

ondansetron

, ikke ammer deres spædbørn.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ondansetron påvirker ikke eller i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Uønskede hændelser er anført herunder efter systemorganklasse og hyppighed.

Hyppigheder er defineret som: meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 og <1/10),

ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100), sjælden (≥1/10.000 og <1/1000) og meget sjælden

(<1/10.000). Meget almindelige, almindelige og ikke almindelige bivirkninger blev

generelt bestemt ud fra data i kliniske forsøg. Der er taget højde for placeboeffekt. Sjældne

og meget sjældne bivirkninger blev generelt bestemt ud fra spontane post-marketing data.

Følgende hyppigheder er estimeret ved de anbefalede standarddoser af ondansetron i

henhold til indikation og formulering.

44578_spc.doc

Side 6 af 12

Immunsystemet

Sjældne: Omgående, sommetider alvorlige overfølsomhedsreaktioner, herunder anafylaksi.

Nervesystemet

Meget almindelig: Hovedpine.

Ikke almindelig: Epileptiske anfald, bevægelsesforstyrrelser, herunder ekstrapyramidale

reaktioner (såsom dystoniske reaktioner, okulogyr krise og dyskinesi er observeret uden

evidens for persisterende kliniske sequelae).

Sjælden: Svimmelhed under hurtig intravenøs administration.

Øjne

Sjælden: Forbigående synsforstyrrelser (f.eks. sløret syn) fortrinsvis under hurtig

intravenøs administration.

Meget sjælden: Forbigående blindhed fortrinsvis under intravenøs administration.

For størstedelen af de rapporterede sager forsvandt blindheden indenfor 20 minutter. De fleste

patienter fik kemoterapi, herunder cisplatin. Nogle af sagerne med forbigående blindhed blev

rapporteret som værende af kortikal oprindelse.

Hjerte

Ikke almindelig: Arytmier, brystsmerter med eller uden ST-segmentdepression, bradykardi.

Sjælden: QTc forlængelse (inklusiv Torsade de Pointes)

Vaskulære sygdomme

Almindelig: Fornemmelse af varme eller rødmen.

Ikke almindelig: Hypotension.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig: Hikke.

Mave-tarmkanalen

Almindelig: Forstoppelse

Lever og galdeveje

Ikke almindelig: Asymptomatiske stigninger i leverfunktionstest.

Disse hændelser blev almindeligvis observeret hos patienter, der modtog kemoterapi med

cisplatin

Pædiatrisk population

Bivirkningerne hos børn og unge er sammenlignelige med bivirkningerne hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S.

Websted: www.meldenbivirkning.dk

44578_spc.doc

Side 7 af 12

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er begrænset erfaring med overdosering af ondansetron, dog har et begrænset antal

patienter blevet overdoseret. Rapporterede manifestationer inkluderer synsforstyrrelser, svær

obstipation, hypotension og vasovagale episoder med forbigående 2. grads AV blok. I alle

tilfælde forsvandt bivirkningerne fuldstændig.

Ondansetron forlænger QT intervallet dosisafhængigt. EKG monitorering anbefales i tilfælde

af overdosering.

Der findes ingen specifik modgift mod ondansetron. Derfor skal der i alle tilfælde af

mistænkt overdosering gives symptomatisk og støttende terapi efter behov.

Brug af ipecacuanha til behandling af overdosering med ondansetron kan ikke anbefales, da

patienter sandsynligvis ikke responderer på grund af ondansetrons egen antiemetiske effekt.

Pædiatrisk population

Pædiatriske tilfælde konsistente med serotoninsyndrom er blevet rapporteret efter utilsigtet

oral overdosis af ondansetron (estimeret indtagelse overstigende 4 mg/kg) hos spædbørn og

børn i alderen 12 måneder til 2 år.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk gruppe: Antiemetika og midler mod kvalme, serotonin (5-HT3)

antagonister.

ATC-kode: A04AA01

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Ondansetron er en potent, stærkt selektiv 5-HT3 receptor-antagonist.

Den præcise virkningsmekanisme til kontrol af kvalme og opkast er ukendt.

Det antages, at kemoterapeutiske stoffer og stråleterapi forårsager frigivelse af 5HT i

tyndtarmen og initierer en brækrefleks ved aktivering af afferente vagus-nerver via 5HT3-

receptorer. Ondansetron blokerer initiering af denne refleks. Aktivering af afferente vagus-

nerver kan også forårsage frigivelse af 5HT i area postrema placeret i bunden af 4. ventrikel i

hjernen, hvilket også kan fremme emesis gennem en central mekanisme.

Effekten af ondansetron i behandlingen af kvalme og opkast induceret af cytotoksisk

kemoterapi og strålebehandling skyldes således sandsynligvis antagonisme af 5HT3-

receptorer på neuroner lokaliseret i såvel det perifere som det centrale nervesystem.

Virkningsmekanismen ved postoperativ kvalme og opkastning kendes ikke, men kan være

den samme som ved cytotoksisk induceret kvalme og opkastning.

Ondansetron ændrer ikke plasma prolaktinkoncentrationer.

Ondansetrons rolle i opiat-induceret opkastning er endnu ikke fastslået.

44578_spc.doc

Side 8 af 12

Ondansetrons effekt på QTc intervallet blev undersøgt i et dobbelt-blindt randomiseret

placebo og positiv (moxifloxacin) kontrolleret crossover studie i 58 raske voksne mænd og

kvinder. Ondansetron doserne inkluderede 8 mg og 32 mg intravenøs infusion over 15

minutter. Ved den højst testede dosis på 32 mg var den maksimale (øvre grænse på 90 %

CI) middelforskel i QTcF fra placebo efter baseline korrektion 19.6 (21.5) msec. Ved den

laveste testede dosis på 8 mg var den maksimale (øvre grænse på 90 % CI) middelforskel i

QTcF fra placebo efter baseline korrektion 5.8 (7.8) msec. I dette studie var der ingen

QTcF målinger større end 480 msec og ingen QTcF forlængelse var større end 60 msec.

Ingen signifikante ændringer blev observeret i de målte elektrokardiografiske PR eller

QRS intervaller.

Pædiatrisk population:

Kemoterapi-induceret kvalme og opkastning

Virkningen af ondansetron til forebyggelse af kvalme og opkastning forårsaget af

kemoterapi ved cancer er vurderet i et dobbeltblindet, randomiseret studie med 415

patienter i alderen 1-18 år. På dagene, hvor der blev givet kemoterapi, fik patienterne enten

5 mg/m

ondansetron i.v. og 4 mg ondansetron oralt 8-12 timer efter behandlingen eller

0,45 mg/kg ondansetron i.v. og placebo oralt 8-12 timer efter behandlingen. Efter

behandlingen fik begge grupper 4 mg ondansetron oralt to gange daglig i 3 dage.

Fuldstændig forebyggelse af opkastning pga. kemoterapi på de værste dage var 49 % (5

mg/m

i.v. og 4 mg ondansetron oralt) og 41 % (0,45 mg/kg i.v. og placebo oralt). Efter

kemoterapien fik begge grupper 4 mg ondansetron syrup 2 gange daglig i 3 dage. Der var

ingen forskel i den samlede forekomst eller arten af bivirkningerne mellem de to

behandlingsgrupper.

Et dobbeltblindet randomiseret placebo-kontrolleret forsøg med 438 i alderen 1 til 17 år

demonstrerede komplet kontrol af opkastning på værste dag med kemoterapi hos

73 % af patienterne, når ondansetron blev administreret intravenøst ved en dosis på 5

mg/m

i.v. sammen med 2-4 mg dexamethason p.o.,

71 % af patienterne, når ondansetron blev administreret oralt ved en dosis på 8 mg +

2-4 mg dexamethason p.o. på dage med kemoterapi.

Post-kemoterapi modtog begge grupper 4 mg ondansetron oralt to gange dagligt i 2

dage.

Der var ingen forskel i den samlede forekomst eller arten af bivirkningerne mellem de to

behandlingsgrupper.

Ondansetrons effekt hos 75 børn i alderen 6 til 48 måneder blev undersøgt i et open-label,

ikke-komparativt, enkelt-arms forsøg. Alle børn modtog tre 0,15 mg/kg doser intravenøs

ondansetron, administreret 30 minutter før begyndelsen på kemoterapi og dernæst fire og

otte timer efter første dosis. Komplet kontrol af opkastning blev opnået hos 56 % af

patienterne.

Et andet ublindet, ikke-sammenlignende studie med en enkelt arm undersøgte effekten af

en intravenøs dosis på 0,15 mg/kg ondansetron efterfulgt af to orale ondansetron doser på 4

mg til børn i alderen < 12 år og 8 mg til børn i alderen ≥12år (totalt antal børn n = 28).

Komplet kontrol af opkastning blev opnået hos 42 % af patienterne.

Forebyggelse af post-operativ kvalme og opkastning

Effekten af en enkelt dosis ondansetron til forebyggelse af postoperativ kvalme og

opkastning blev undersøgt i et randomiseret, dobbeltblindt, placebo-kontrolleret studie med

670 børn i alderen 1 til 24 måneder (alder efter undfangelse ≥ 44 uger, vægt ≥ 3kg). De

44578_spc.doc

Side 9 af 12

inkluderede patienter skulle have foretaget elektiv kirurgi i fuld narkose og havde en ASA-

status ≤ III. En enkelt dosis ondansetron 0,1 mg/kg blev administreret inden for fem

minutter efter induktion af anæstesi. Andelen af patienter, som oplevede mindst en

opkastningsepisode i løbet af vurderingsperioden på 24 timer (ITT), var større for patienter

på placebo end for dem, der fik ondansetron (28 % mod 11 % p < 0,0001).”

Der er gennemført fire dobbeltblindede, placebokontrollerede studier med 1469 drenge og

piger (2-12 år), som var i fuld narkose. Patienterne blev randomiseret til enten enkelte

doser ondansetron i.v. (0,1 mg/kg til pædiatriske patienter, der vejede 40 kg eller mindre, 4

mg til pædiatriske patienter, der vejede mere end 40 kg; antal patienter = 735) eller placebo

(antal patienter = 734). Studiemedicinen blev givet i løbet af mindst 30 sekunder

umiddelbart før eller efter anlæggelse af narkosen. Ondansetron var signifikant mere

effektivt end placebo til at forhindre kvalme og opkastning.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Setofilm er en smeltefilm. Når den kommer i kontakt med spyt opløses den på nogle få

sekunder.

Efter oral administration af ondansetron er absorptionen hurtig med en maksimal

plasmakoncentration på omkring 30 ng/ml ca. 1,5 time efter indtagelse af en dosis på 8 mg.

Orale opløsninger og tabletter er bioækvivalente og har en oral biotilgængelighed på ca. 60 %.

Disposition af ondansetron ved brug af oral, intrvenøs og intramuskulær dosering er ens med

en terminal eliminationshalveringstid på ca. 3 timer og steady-state fordelingsvolumen på ca.

140 l. Ondansetron har ikke en høj proteinbindingsgrad (70-76 %) og udskilles fra det

systemiske kredsløb hovedsageligt ved metabolisme i leveren ved adskillige enzymatiske

nedbrydninger. Mindre end 5 % af den absorberede dosis udskilles uomdannet i urinen.

Fravær af enzymet CYP2D6 (debrisokin) har ingen effekt på ondansetrons farmakokinetik.

De farmakokinetiske egenskaber ved ondansetron er uændrede ved gentagen dosering.

Specielle patientpopulationer

Børn og unge (i alderen 1 måned til 17 år)

Hos pædiatriske patienter i alderen 1 til 4 måneder (n=19), der gennemgår elektiv kirurgi,

var den vægtnormaliserede clearance cirka 30 % langsommere end hos patienter i alderen

5 til 24 måneder (n=22), men sammenlignelig med patienter i alderen 3 til 12 år.

Halveringstiden i patientpopulationen i alderen 1 til 4 måneder blev rapporteret som

gennemsnitligt 6,7 timer sammenlignet med 2,9 timer for patienter i aldersområdet 5 til 24

måneder og 3 til 12 år. Forskellene i farmakokinetiske parametre i patientpopulationen 1 til

4 måneder kan delvis forklares ved den højere procentdel af totalt kropsvand hos neonatale

og spædbørn samt et højere volumen af distribution for vandopløselige medikamenter som

ondansetron.

Hos pædiatriske patienter i alderen mellem 3 og 12 år, som gennemgik elektiv kirurgi med

fuld narkose, var de absolutte værdier for både ondansetrons clearance og

distributionsvolumen efter en enkelt intravenøs dosis på 2 mg (3-7 år gamle) eller 4 mg (8-

12 år gamle) reducerede. Størrelsen af ændringen var aldersrelateret, med clearance

faldende fra omkring 300 ml/min ved 12 års alder til 100ml/min 3 år.

Distributionsvolumen faldt fra omkring 75 l ved 12 år til 17 l ved 3 år. Brug af vægtbaseret

dosering (0,1 mg/kg op til 4 mg maksimum) kompenserer for disse ændringer og er

effektive til at normalisere systemisk eksponering hos pædiatriske patienter.

44578_spc.doc

Side 10 af 12

Populationsfarmakokinetiske analyser blev foretaget på 428 patienter (cancerpatienter,

opererede patienter og raske frivillige) i alderen fra 1 måned til 44 år. Baseret på disse

analyser konkluderes det, at den systemiske eksponering (AUC) af ondansetron efter oral

eller i.v. administration til børn og unge var sammenlignelig med voksne, dog med undtagelse

af spædbørn på 1-4 måneder. Distributionsvolumet var afhængig af alder og var lavere hos

voksne end hos spædbørn og børn. Clearance var afhængig af vægt, men ikke af alder, dog

med undtagelse af spædbørn på 1-4 måneder. Det er vanskeligt at konkludere, hvorvidt der er

en yderligere reduktion i clearance relateret til alder hos spædbørn på 1-4 måneder, eller om

denne forårsages af en naturlig variabilitet som følge af det lave antal af personer, der er

undersøgt i denne aldersgruppe. Da patienter på mindre end 6 måneder kun vil få en enkelt

dosis i forbindelse med PONV vil en nedsat clearance næppe være klinisk relevant.

Ældre

Studier med raske ældre frivillige har vist små men klinisk insignifikante aldersrelaterede

stigninger i både oral biotilgængelighed (65%) og halveringstid (5 timer) for ondansetron.

Der blev påvist kønsforskelle i ondansetrons disposition, således at kvinder havde en større

hastighed og grad af absorption efter en oral dosis og reduceret systemisk clearance og

distributionsvolumen (justeret for vægt).

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (creatininclearance > 15 ml/min) er både systemisk

clearance og distributionsvolumen reduceret hvilket medfører en let, men klinisk

insignifikant stigning i eliminationshalveringstid (5,4 t). Et studie af patienter med alvorligt

nedsat nyrefunktion, som krævede regelmæssig hæmodialyse (undersøgt mellem dialyser),

viste, at ondansetrons farmakokinetik var essentielt uændret.

Nedsat leverfunktion

Hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion er systemisk clearance markant reduceret

med forlængede eliminationshalveringstider (15-32 t) og en oral biotilgængelighed, der

nærmer sig 100 %, på grund af reduceret præ-systemisk metabolisme.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viste ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og karcinogent potentiale.

Ondansetron og dets metabolitter akkumuleres i rottemælk; mælk/plasma-forholdet var

5,2:1. En undersøgelse med klonede humane hjerteionkanaler har vist, at ondansetron har

potentialet til at påvirke kardial repolarisering via blokade af HERG kaliumkanaler.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Polyvinylalkohol

Macrogol 1000

Acesulfamkalium E950

Glycerol E422

Titaniumdioxid E171

Risstivelse

Levomenthol

Polysorbat 80 E433

44578_spc.doc

Side 11 af 12

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Hold portionsposen tæt lukket for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Det primære emballagemateriale er en portionspose, som vil blive åbnet og fjernet før

anvendelsen. Materialet er en kompositfolie bestående af kraftpapir (ydre lag), LDPE,

aluminiumfolie og Surlyn (indre lag).

Pakningsstørrelser på 2, 4, 6, 10, 30 og 50.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Norgine BV

Hogehilweg 7 3e verd.

1101 CA Amsterdam ZO

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

4 mg:

44578

8 mg:

44579

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

12. april 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. marts 2017

44578_spc.doc

Side 12 af 12

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

6-9-2012

Danish Pharmacovigilance Update, 16 August 2012

Danish Pharmacovigilance Update, 16 August 2012

Among the topics covered in this issue of Danish Pharmacovigilance Update are: Maximum single dose of intravenous ondansetron (Zofran® and others) now restricted to 16 mg.

Danish Medicines Agency

Der er ingen nyheder relateret til dette produkt.