Salmex

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Salmex 50+500 mikrog/dosis inhalationspulver, afdelt
  • Dosering:
  • 50+500 mikrog/dosis
  • Lægemiddelform:
  • inhalationspulver, afdelt
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Salmex 50+500 mikrog/dosis inhalationspulver, afdelt
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 57099
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

10. januar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Salmex, afdelt inhalationspulver

0.

D.SP.NR.

30102

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Salmex

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver enkelt inhalation leverer en afgivet dosis (den dosis, der forlader mundstykket) på

45 mikrogram salmeterol (som salmeterolxinafoat) og enten 93, 233 eller 465 mikrogrom

fluticasonpropionat.

Dette svarer til en afdelt dosis på 50 mikrogram salmeterol (som salmeterolxinafoat) og

enten 100, 250 eller 500 mikrogram fluticasonpropionat.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

50 mikrogram/100 mikrogram/dosis

Hver dosis indeholder cirka 13,3 mg lactosemonohydrat.

50 mikrogram/250 mikrogram/dosis

Hver dosis indeholder cirka 13,2 mg lactosemonohydrat.

50 mikrogram/500 mikrogram/dosis

Hver dosis indeholder cirka 12,9 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Afdelt inhalationspulver

Støbt plastikenhed indeholdende en foliestrimmel med 60 regelmæssigt placerede blisters.

57099_spc.docx

Side 1 af 20

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Astma

Salmex er indiceret til regelmæssig behandling af astma, hvor behandling med et

kombinationsprodukt (langtidsvirkende β

-agonist og inhalationssteroid) er

hensigtsmæssig:

hos patienter, der ikke er velkontrollerede på inhalationssteroid og korttidsvirkende

-agonist efter behov

eller

hos patienter, der allerede er velkontrollerede på både inhalationssteroid og

langtidsvirkende β

-agonist

OBS: Salmex 50 mikrogram/100 mikrogram er uegnet til børn og voksne med alvorlig

astma.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

Salmex er indiceret til symptomatisk behandling af KOL-patienter med FEV

< 60 % af

forventet (præ-bronkodilatator) og tilbagevendende eksacerbationer, hvor fast behandling

med bronkodilatator ikke er tilstrækkelig.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Administrationsvej

Til inhalation.

For at opnå fuld effekt af Salmex skal den bruges hver dag, også i perioder uden

symptomer.

Patienterne skal kontrolleres jævnligt af en læge, så Salmex-styrken forbliver optimal,

denne bør kun ændres af lægen. Dosis skal titreres til laveste effektive dosis, hvorved

symptomerne kan kontrolleres. Hvis symptomerne kan kontrolleres ved behandling

med Salmex i laveste styrke 2 gange daglig, kan behandling med inhalationssteroid

alene eventuelt forsøges. Alternativt kan de patienter, der også har behov for

langtidsvirkende ß2-agonister, titreres ned til Salmex én gang daglig, hvis den ordinerende

læge vurderer, at det er tilstækkeligt til at opretholde sygdomskontrol. I så fald anbefales

det, at patienter med natlige symptomer tager Salmex om aftenen, og patienter med

symptomer om dagen tager Salmex om morgenen.

Patienterne skal have Salmex i den styrke fluticasonpropionat, der passer til

sværhedsgraden af deres sygdom. Hvis en patient har brug for doser, der ligger uden for de

anbefalede, bør der ordineres passende doser af ß

-agonister og/eller kortikosteroider.

57099_spc.docx

Side 2 af 20

Anbefalede doser

Astma

Voksne og unge fra 12 år

1 inhalation à 50 mikrogram salmeterol og 100 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange

daglig.

eller

1 inhalation à 50 mikrogram salmeterol og 250 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange

daglig.

eller

1 inhalation à 50 mikrogram salmeterol og 500 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange

daglig.

Det kan overvejes at forsøge kortvarigt med Salmex som første vedligeholdelses-

behandling hos voksne og unge med moderat astma (defineret som patienter med daglige

symptomer, daglig brug for behovsmedicin og moderat til alvorlig begrænset peakflow),

hvor der er brug for hurtig indsættende astmakontrol. Her er den anbefalede dosis én

inhalation med 50 mikrogram salmeterol og 100 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange

daglig. Når der er opnået astmakontrol, revurderes behandlingen, og det overvejes, om

patienterne skal trappes ned til behandling med inhalationssteroid alene. Jævnlig kontrol af

patienter under nedtrapning er vigtig.

Der er ikke blevet vist en klar fordel i sammenligning med inhaleret fluticasonpropionat

alene som første vedligeholdelsesbehandling, når der mangler et eller to af førnævnte

kriterier for sværhedsgraden. Generelt er inhalationssteroider stadig førstevalgsbehandling

for de fleste patienter. Salmex er ikke beregnet til førstevalg til behandling af mild astma.

Salmex 50 mikrogram/100 mikrogram er uegnet til voksne og børn med alvorlig astma.

Det anbefales at finde den mest hensigtsmæssige dosis inhalationssteroid, før der anvendes

en fast kombination hos patienter med alvorlig astma.

Pædiatrisk population

Børn fra 4 år:

1 inhalation à 50 mikrogram salmeterol og 100 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange

daglig.

Den maksimale godkendte dosis fluticasonpropionat leveret af Salmex til børn er

100 mikrogram 2 gange daglig.

Der foreligger ingen data om anvendelse af Salmex til børn under 4 år.

KOL

Voksne

1 inhalation à 50 mikrogram salmeterol og 500 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange

daglig.

Særlige patientpopulationer

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter eller hos patienter med nedsat

nyrefunktion. Der foreligger ingen data om anvendelse af Salmex hos patienter med nedsat

leverfunktion.

57099_spc.docx

Side 3 af 20

Brug af inhalationsenheden

Enheden åbnes og klargøres ved at skubbe håndtaget. Derefter sættes mundstykket i

munden, og læberne lukkes om det. Dosis kan nu inhaleres og enheden lukkes efter brug.

For udførlig brugsvejledning, se indlægssedlen.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Salmex må ikke anvendes til behandling af akutte astmasymptomer. Her skal anvendes en

korttidsvirkende bronkodilatator med hurtigt indsættende virkning, som patienten altid bør

have på sig.

Salmex bør ikke initieres hos patienter med aktuel eksacerbation eller hos patienter med

signifikante eller akutte forværringer.

Alvorlige astmarelaterede bivirkninger og eksacerbationer kan opstå under behandling med

Salmex. Patienter bør rådes til at fortsætte behandlingen, men at søge læge, hvis

astmasymptomerne ikke kommer under kontrol eller bliver værre efter initiering af

Salmex.

Øget behov for brug af behovsmedicin (korttidsvirkende bronkodilatatorer), eller nedsat

respons over for behovsmedicin betyder forværring, og patientens tilstand bør revurderes

af en læge.

Pludselig og tiltagende forværring af astmasymptomer er potentielt livstruende, og

patienten skal snarest tilses af en læge. Sådanne symptomer bør føre til overvejelse om

højere steroiddosis.

Når astmasymptomerne er under kontrol, kan dosis af Salmex eventuelt gradvist reduceres.

Jævnlig kontrol af patienter under nedtrapning er vigtig. Den laveste effektive dosis af

Salmex bør anvendes (se pkt. 4.2).

Hos patienter med KOL, der oplever eksacerbationer, er behandling med systemiske

kortikosteroider typisk indiceret. Patienterne bør derfor instrueres i at søge læge, hvis

symptomerne forværres med Salmex.

Behandling med Salmex bør ikke seponeres pludseligt hos astmapatienter på grund af

risiko for eksacerbation. Behandling bør titreres ned under lægeligt opsyn. Seponering hos

patienter med KOL kan også føre til symptomer og bør kun ske i samråd med lægen.

Som ved anden inhaleret steroidbehandling bør der udvises forsigtighed ved administration

af Salmex ved aktiv eller inaktiv lungetuberkulose samt svampeinfektioner, virale

infektioner eller andre infektioner i luftvejene. Hvis det er indiceret, bør passende

behandling iværksættes omgående.

I sjældne tilfælde kan Salmex forårsage hjertearytmier, f.eks. supraventrikulær takykardi,

ekstrasystoli og atrieflimren, og mild, forbigående reduktion i serumkalium ved høje

terapeutiske doser. Salmex skal gives med forsigtighed til patienter med alvorlige hjerte-

kar-sygdomme eller hjertearytmier, samt hos patienter med diabetes mellitus,

57099_spc.docx

Side 4 af 20

tyreotoksikose, ubehandlet hypokaliæmi, eller patienter disponerede for lave

serumkaliumkoncentrationer.

I meget sjældne tilfælde er der set forhøjet blodsukkerniveau (se pkt. 4.8), som skal tages

med i overvejelserne, når medicinen ordineres til diabetespatienter.

Som ved anden inhalationsbehandling kan paradoks bronkospasme forekomme med akut

øget hvæsen og åndenød efter indtagelse af dosis. Paradoks bronkospasme responderer på

en bronkodilatator med hurtigt indsættende virkning og skal omgående behandles. Salmex

bør omgående seponeres og patienten vurderes. Om nødvendigt iværksættes anden

behandling.

De farmakologiske bivirkninger ved behandling med ß

-agonister såsom tremor,

palpitationer og hovedpine er rapporteret, men disse synes at være forbigående og

aftagende ved regelmæssig behandling.

Salmex indeholder op til 13,5 mg lactosemonohydrat pr. dosis. Denne mængde giver

normalt ikke problemer hos personer med lactoseintolerans. Hjælpestoffet lactose

indeholder små mængder mælkeprotein, hvilket kan forårsage allergiske reaktioner.

Systemiske bivirkninger kan opstå efter inhalation af steroider, specielt ved høje doser

givet i længere perioder. Disse bivirkninger er langt mindre sandsynlige end ved oral

steroidbehandling. Eventuelle systemiske påvirkninger kan omfatte Cushings syndrom,

cushingoide træk, binyrebarksuppression, nedsat knoglemineraltæthed, katarakt og

glaukom og sjældnere en række psykiske eller adfærdsrelaterede bivirkninger, herunder

psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression eller aggression (specielt

hos børn) (se afsnittet ’Pædiatrisk population’ nedenfor for oplysninger om systemiske

bivirkninger af inhalerede kortikosteroider hos børn og unge). Det er derfor vigtigt, at

patienten vurderes jævnligt, og at der reduceres til den laveste dosis

inhalationssteroid, der giver astmakontrol.

Synsforstyrrelser

Ved brug af systemisk og topikalt kortikosteroid kan der blive indrapporteret

synsforstyrrelser. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser hos patienten

bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige

årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs

korioretinopati (CSCR), som er indberettet efter brug af systemiske og topikale

kortikosteroider.

Langtidsbehandling med høje doser inhaleret kortikosteroid kan resultere i nedsat

binyrebarkfunktion og akut binyrebarkinsufficiens. I meget sjældne tilfælde er nedsat

binyrebarkfunktion og akut binyrebarkinsufficiens også set ved doser på

500-1.000 mikrogram fluticasonpropionat. Akut binyrebarkinsufficiens kan potentielt

opstå på grund af traume, operation, infektion eller for hurtig nedsættelse af dosis.

Symptomerne er typisk vage og kan omfatte spisevægring, mavesmerter, vægttab, træthed,

hovedpine, kvalme, opkastning, hypotension, opmærksomhedstab, hypoglykæmi og

kramper. Det bør overvejes at tilføje systemiske kortikosteroider til behandlingen i

stressperioder eller i forbindelse med operation.

Inhalationsbehandlingen med fluticasonpropionat bør minimere behovet for orale steroider,

men patienter, der har været i behandling med høje doser af orale steroider, kan have risiko

57099_spc.docx

Side 5 af 20

for nedsat binyrebarkfunktion i længere tid. Disse patienter bør derfor behandles med

særlig omhyggelighed og adrenokortikal funktion bør jævnligt monitoreres. Patienter, der

tidligere har modtaget høje doser af kortikosteroid i forbindelse med akut behandling kan

også være i risikogruppen. Risiko for nedsat binyrebarkfunktion bør altid tages i

betragtning i akutte situationer samt under stress og passende kortikosteroidbehandling

overvejes, eventuelt med bistand fra en specialist.

Ritonavir kan i høj grad øge plasmakoncentrationen af fluticasonpropionat. Samtidig

anvendelse skal derfor undgås, medmindre fordelen for patienten opvejer risikoen for

systemiske bivirkninger forårsaget af kortikosteroider. Der er også øget risiko for

systemiske bivirkninger ved samtidig anvendelse af fluticasonpropionat og andre potente

CYP3A-hæmmere (se pkt. 4.5).

Pneumoni hos KOL

patienter

Der er set en øget forekomst af pneumoni, herunder pneumoni, der krævede

hospitalsindlæggelse, hos KOL-patienter, der fik kortikosteroider til inhalation. Der er

visse tegn på, at der er en øget risiko for pneumoni, når steroiddosis øges, men dette er ikke

blevet vist endegyldigt på tværs af studierne.

Der er ikke fundet afgørende klinisk evidens på forskelle i risikoen for pneumoni mellem

de enkelte klasser af kortikosteroider til inhalation.

Lægen skal være opmærksom på mulig udvikling af pneumoni hos KOL-patienter, da de

kliniske tegn på sådanne infektioner ligner symptomerne på KOL-eksacerbationer.

Risikofaktorer for pneumoni hos KOL-patienter omfatter aktiv rygning, høj alder, lavt

BMI (body mass index) og svær KOL.

Resultater fra et stort klinisk studie (the Salmeterol Multi-Center Asthma Research Trial,

SMART) antyder, at afroamerikanske patienter havde større risiko for alvorlige

luftvejsrelaterede bivirkninger eller død under anvendelse af salmeterol sammenlignet med

placebo (se pkt. 5.1). Det vides ikke, om dette skyldes farmakogenetiske forskelle eller

andre faktorer. Patienter af sort afrikansk eller caribisk oprindelse bør derfor rådes til at

fortsætte behandlingen, men at søge læge, hvis deres astmasymptomer forbliver

ukontrollerede eller forværres under behandling med salmeterol og fluticasonpropionat.

Samtidig anvendelse af systemisk ketoconazol øger signifikant den systemiske påvirkning

af salmeterol. Det kan føre til øget forekomst af systemisk påvirkning (f.eks. forlænget

-interval og palpitationer). Samtidig anvendelse af ketoconazol eller andre potente

CYP3A4-hæmmere bør derfor undgås, med mindre fordelene opvejer den potentielt øgede

risiko for systemiske bivirkninger ved behandling med salmeterol (se pkt. 4.5).

Pædiatrisk population

Børn og unge < 16 år, der får høje doser fluticasonpropionat (typisk

≥ 1.000 mikrogram/dag), kan have en særlige risiko. Systemiske bivirkninger kan opstå,

især ved høje doser givet i længere perioder. Eventuel systemisk bivirkning kan omfatte

Cushings syndrom, cushingoide træk, binyrebarksuppression, akut binyrebarkinsufficiens

og væksthæmning hos børn og unge, og sjældnere en række forskellige psykiske eller

adfærdsrelaterede bivirkninger, herunder psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser,

angst, depression eller aggression. Det bør overvejes at henvise barnet eller den unge til en

pædiatrisk lungespecialist.

57099_spc.docx

Side 6 af 20

Det anbefales, at højden måles jævnligt på børn i langtidsbehandling med

inhalationssteroid. Dosis af inhalationssteroidet skal reduceres til den laveste dosis, der

giver effektiv astmakontrol.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

ß-adrenerge blokkere kan svække effekten af salmeterol eller have antagonistisk effekt.

Både ikke-selektive og selektive ß-blokkere skal så vidt muligt undgås, medmindre der er

tungtvejende grunde til at anvende dem. Behandling med ß

-agonister kan resultere i

potentielt alvorlig hypokaliæmi. Særlig forsigtighed tilrådes ved akut svær astma, da denne

virkning kan forstærkes ved samtidig behandling med xanthinderivater, steroider og

diuretika.

Samtidig anvendelse af andre ß-adrenerge lægemidler kan have en potentiel additiv effekt.

Fluticasonpropionat

Under normale omstændigheder opnås lave plasmakoncentrationer af fluticasonpropionat

ved inhalation på grund af en betragtelig first-pass-metabolisme og høj systemisk clearance

medieret af cytokrom P450 3A4 i tarmen og leveren. Derfor er klinisk signifikante

interaktioner forårsaget af fluticasonpropionat ikke sandsynlige.

I et interaktionsstudie med fluticasonpropionat administreret intranasalt til raske personer,

øgede ritonavir (en højpotent cytokrom P450 3A4-hæmmer) 100 mg 2 gange daglig

plasmakoncentrationen af fluticasonpropionat flere hundrede gange, og det resulterede i

stærkt nedsatte serumkortisolkoncentrationer. Der findes ikke data om denne interaktion

ved inhaleret fluticasonpropionat, men en udpræget højere plasmakoncentration af

fluticasonpropionat forventes. Der er rapporter om tilfælde af Cushings syndrom og

binyrebarksuppression.

Samtidig behandling med CYP3A-hæmmer, herunder lægemidler indeholdende cobicistat,

forventes at øge risikoen for systemiske bivirkninger. Kombinationen af de to stoffer bør

derfor undgås, medmindre fordelen for patienten opvejer den øgede risiko for systemiske

bivirkninger forårsaget af glukokortikoider.

I et lille studie med raske personer og den lidt mindre potente CYP3A-hæmmer,

ketoconazol, sås øget plasmakoncentration af fluticasonpropionat på 150 % efter en enkelt

inhalation, og i forhold til fluticasonpropionat givet alene, sås en lavere

plasmakoncentration. Samtidig behandling med andre potente CYP3A-hæmmere, såsom

itraconazol og moderate CYP3A-hæmmere, såsom erythromycin, forventes også at øge

den systemiske eksponering over for fluticasonpropionat og risikoen for systemiske

bivirkninger. Forsigtighed anbefales, og langtidsbehandling med disse lægemidler bør så

vidt muligt undgås.

Salmeterol

Potente CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af ketoconazol (400 mg oralt 1 gang daglig) og salmeterol

(50 mikrogram inhaleret 2 gange daglig) hos 15 raske personer i 7 dage resulterede i

signifikant øget plasmakoncentration af salmeterol (1,4 gange C

og 15 gange AUC).

Dette kan føre til øget forekomst af andre systemiske bivirkninger ved behandling med

salmeterol (f.eks. forlængelse af QTc-interval og palpitationer) sammenlignet med

salmeterol eller ketoconazol anvendt alene (se pkt. 4.4).

57099_spc.docx

Side 7 af 20

Det sås ikke klinisk signifikant påvirkning af blodtryk, hjertefrekvens, blodglucose og

serumkalium. Samtidig administration af ketoconazol forlængede ikke salmeterols

halveringstid og øgede heller ikke plasmakoncentrationen af salmeterol ved gentagne

doser.

Samtidig administration af ketoconazol bør undgås, medmindre fordelene opvejer den

potentielt øgede risiko for systemiske bivirkninger ved behandling med salmeterol. Der er

sandsynligvis en lignende risiko for interaktion i forbindelse med andre potente

CYP3A4-hæmmere (f.eks. itraconazol, telithromycin, ritonavir).

Moderate CYP3A4-hæmmere

Samtidig administration af erythromycin (500 mg oralt 3 gange daglig) og salmeterol

(50 mikrogram inhaleret 2 gange daglig) hos 15 raske personer i 6 dage resulterede i let,

men ikke statistisk signifikant, øget systemisk påvirkning af salmeterol (1,4 gange C

1,2 gange AUC). Der sås ikke alvorlige bivirkninger i forbindelse med samtidig

administration af erythromycin.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der er ingen humane data. I dyrestudier er ikke set påvirkning af fertiliteten ved

behandling med salmeterol eller fluticasonpropionat.

Graviditet

Data fra anvendelse af salmeterol og fluticasonpropionat hos et begrænset antal gravide

kvinder (mellem 300 til 1.000 graviditetsudfald) indikerer ingen misdannelser eller

føtal/neonatal toksicitet af salmeterol og fluticasonpropionat. Dyrestudier har påvist

reproduktionstoksicitet efter administration af ß

-adrenoceptor agonister og

glukokortikosteroider (se pkt. 5.3).

Administration af Salmex til gravide bør kun overvejes, hvis den forventede fordel for

moderen opvejer enhver mulig risiko hos fostret.

Gravide bør gives den laveste effektive dosis fluticasonpropionat til kontrol af astmaen.

Amning

Det vides ikke om salmeterol og fluticasonpropionat, og deres metabolitter, udskilles i

human mælk.

Studier har vist, at salmeterol og fluticasonpropionat, og deres metabolitter, udskilles i

mælk hos diegivende rotter.

Det kan ikke udelukkes, at der er en risiko for ammede nyfødte/spædbørn. Det skal

besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med Salmex seponeres, idet der tages

højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Salmex påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner.

57099_spc.docx

Side 8 af 20

4.8

Bivirkninger

Da Salmex indeholder salmeterol og fluticasonpropionat, må der forventes samme

bivirkninger som ved administration af hver af disse stoffer. Der er ikke set yderligere

bivirkninger ved samtidig anvendelse af de to stoffer.

Bivirkninger, som er forbundet med salmeterol/fluticasonpropionat, står anført efter

systemorganklasser og hyppighed nedenfor. Følgende konvention er anvendt til

klassificering af hyppighed: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (> 1/100 til < 1/10),

ikke almindelig (> 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000) og ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Hyppigheder stammer fra data fra

kliniske studier. Der er ikke taget hensyn til forekomst i placebo.

Systemorganklasse

Bivirkning

Hyppighed

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Candidiasis i mund og svælg

Pneumoni (hos KOL-patienter)

Bronkitis

Øsofageal candidiasis

Almindelig

Almindelig

1,3,5

Almindelig

Sjælden

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner med følgende

manifestationer:

Hududslæt

Angioødem (primært i ansigt og svælg)

Luftvejssymptomer (dyspnø)

Luftvejssymptomer (bronkospasme)

Anafylaktiske reaktioner, herunder anafylaktisk shock

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke almindelig

Sjælden

Sjælden

Det endokrine

system

Cushings syndrom, cushingoide træk,

binyrebarksuppression, væksthæmning hos børn og

unge, nedsat knoglemineraltæthed

Sjælden

Metabolisme og

ernæring

Hypokaliæmi

Hyperglykæmi

Almindelig

Ikke almindelig

Psykiske

forstyrrelser

Angst

Søvnforstyrrelser

Ændret adfærd, herunder psykomotorisk

hyperaktivitet og irritabilitet (især hos børn)

Depression, aggression (specielt hos børn)

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Nervesystemet

Hovedpine

Tremor

Meget almindelig

Ikke almindelig

Øjne

Katarakt

Glaukom

Sløret syn (se også pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Hjertearytmier, herunder supraventrikulær takykardi

og ekstrasystoli

Atrieflimren

Angina pectoris

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Luftveje, thorax og

mediastinum

Nasopharyngitis

Svælgirritation

Hæshed/dysfoni

Sinuitis

Paradoks bronkospasme

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Sjælden

57099_spc.docx

Side 9 af 20

Hud og subkutane

væv

Kontusioner

Almindelig

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskelkramper

Traumatisk fraktur

Artralgi

Myalgi

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig indberettet ved placebo

Meget almindelig indberettet ved placebo

Indberettet i løbet af 3 år i et KOL-studie

Se pkt. 4.4

Se pkt. 5.1

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

De farmakologiske bivirkninger ved behandling med ß

-agonister, f.eks. tremor,

palpitationer og hovedpine, er rapporteret, men synes at være forbigående og aftagende ved

regelmæssig behandling.

Som ved anden inhalationsbehandling kan paradoks bronkospasme forekomme med akut

øget hvæsen og åndenød efter indtagelse af dosis. Paradoks bronkospasme responderer på

en bronkodilatator med hurtigt indsættende virkning og skal omgående behandles. Salmex

bør omgående seponeres og patienten vurderes. Om nødvendigt iværksættes anden

behandling.

Fluticasonpropionat kan medføre hæshed og candidiasis (svamp) i mund og svælg og i

sjældne tilfælde også i øsofagus, hos nogle patienter. Forekomsten af både hæshed og

candidiasis kan nedsættes ved at skylle munden med vand og/eller børste tænder efter

inhalation af medicinen. Symptomatisk candidiasis i mund og svælg kan behandles med

topikal behandling mod svamp samtidig med anvendelse af Salmex.

Pædiatrisk population

Eventuelle systemiske bivirkninger herunder Cushings syndrom, cushingoide træk,

binyrebarksuppression og væksthæmning hos børn og unge (se pkt. 4.4). Børn kan også

opleve angst, søvnforstyrrelser og ændret adfærd, herunder hyperaktivitet og irritabilitet.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er ingen tilgængelige data om overdosering med Salmex i de kliniske studier, men

med de to lægemidler givet hver for sig er der set følgende:

Tegn og symptomer ved overdosering af salmeterol er svimmelhed, forhøjet systolisk

blodtryk, tremor, hovedpine og takykardi. Hvis behandling med Salmex skal seponeres på

57099_spc.docx

Side 10 af 20

grund af overdosering af ß-agonist-komponenten, skal der tages højde for fortsat

steroidbehandling. Ligeledes kan der opstå hypokaliæmi og niveauet af serum-kalium skal

derfor monitoreres. Kaliumtilskud bør overvejes.

Akut

Akut overdosering af fluticasonpropionat kan resultere i midlertidig suppression af

binyrebarkfunktionen. Dette kræver ikke særlige forholdsregler, idet funktionen

normaliseres på nogle få døgn, som vist ved plasmakortisolmålinger.

Kronisk overdosering af inhaleret fluticasonpropionat

Patientens binyrebarkfunktion bør monitoreres og systemisk behandling med

kortikosteroid kan være nødvendigt. Efter stabilisering bør behandling fortsættes med

inhaleret kortikosteroid i den anbefalede dosering. Se pkt. 4.4: Risiko for

binyrebarksuppression.

Ved såvel akut som kronisk overdosering af fluticasonpropionat, skal behandling med

Salmex fortsættes ved laveste effektive dosis, hvorved symptomerne kan kontrolleres.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: R 03 AK 06. Adrenergica i kombination med corticosteroider/andre midler,

eksklusive anticholinergica.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme og farmakodynamiske virkninger

Salmex indeholder både salmeterol og fluticasonpropionat, der har forskellige

virkningsmekanismer. Virkningsmekanismen for hvert af stofferne er beskrevet nedenfor:

Salmeterol

Salmeterol er en selektiv, langtidsvirkende (12 timer) ß

-adrenoceptor agonist med en lang

sidekæde, som binder til receptorens exo-site.

Salmeterol giver en længerevarende bronkodilatation end konventionelle korttidsvirkende

-agonister i anbefalede doser, idet bronkodilatationen varer i mindst 12 timer.

Fluticasonpropionat

Fluticasonpropionat administreret som inhalation i de anbefalede doser giver en

glukokortikoid antiinflammatorisk effekt i lungerne, som reducerer symptomer på og

eksacerbation af astma med færre bivirkninger end ved systemisk

kortikosteroidbehandling.

57099_spc.docx

Side 11 af 20

Klinisk virkning og sikkerhed

Kliniske studier med salmeterol og fluticasonpropionat

I et klinisk studie, (Gaining Optimal Asthma ControL, GOAL), af 12 måneders varighed

med 3.416 voksne og unge patienter med persisterende astma, blev sikkerhed og virkning

sammenlignet ved salmeterol og fluticasonpropionat vs. inhalationssteroid alene

(fluticasonpropionat) for at finde ud af, om målene for astmabehandling er realistiske.

Behandlingen blev trappet op hver 12. uge, indtil der blev opnået **total kontrol, eller til

den højeste dosis af studiemedicinen blev nået. GOAL viste, at der var flere patienter i

behandling med salmeterol og fluticasonpropionat, der opnåede astmakontrol, end i

gruppen, der kun fik inhalationssteroid, og med en mindre dosis inhalationssteroid.

*Velkontrolleret astma blev opnået hurtigere med salmeterol og fluticasonpropionat end

med inhalationssteroid alene. Der gik 16 dage med behandling med salmeterol og

fluticasonpropionat, før 50 % af patienterne opnåede velkontrolleret astma i

sammenligning med 37 dage for den gruppe, der fik inhalationssteroid alene. I en

undergruppe bestående af patienter, der ikke før havde fået steroider, gik der 16 dage, før

patienterne var velkontrollerede ved behandling med salmeterol og fluticasonpropionat,

hvorimod der gik 23 dage med inhalationssteroid alene.

Overordnede resultater af studiet:

Procentvis andel af patienter, som i løbet af 12 måneder opnåede *velkontrolleret astma

(WC) eller hvor **total kontrol (TC) blev opnået

Behandling før studiet

Salmeterol/fluticasonpropiona

t

Fluticasonpropionat

WC

TC

WC

TC

Ingen inhalationssteroid (kun

behovsmedicin (SABA))

78 %

50 %

70 %

40 %

Lav dosis inhalationssteroid

(≤ 500 mikrogram

beclometasondipropionat eller

tilsvarende/dag)

75 %

44 %

60 %

28 %

Moderat dosis

inhalationssteroid (> 500 til

1.000 mikrogram

beclometasondipropionat eller

tilsvarende/dag)

62 %

29 %

47 %

16 %

Poolede resultater af de 3

behandlingsniveauer

71 %

41 %

59 %

28 %

*Velkontrolleret astma; ≤ 2 dage med en symptomscore større end 1(symptomscore 1 er

defineret som ’symptomer i en kort periode i løbet af dagen’); behov for korttidsvirkende

-agonister (behovsmedicin(SABA)) på ≤ 2 dage og ≤ 4 gange/uge; > 80 % af forventet

morgen-ekspiratorisk peak flow; ingen natlig opvågnen, ingen eksacerbationer og ingen

bivirkninger, der førte til ændring i behandlingen.

** Total kontrol af astma; ingen symptomer, ingen brug af korttidsvirkende ß

-agonister

(behovsmedicin(SABA)), > 80 % af forventet morgen-ekspiratorisk peak flow, ingen natlig

57099_spc.docx

Side 12 af 20

opvågnen, ingen eksacerbationer og ingen bivirkninger, der førte til ændring i

behandlingen.

Studieresultaterne antyder, at salmeterol og fluticasonpropionat 50/100 mikrogram 2 gange

daglig kan overvejes som førstelinje vedligeholdelsesbehandling hos patienter med

moderat persisterende astma, hvor der er behov for hurtig astmakontrol (se pkt. 4.2).

I et dobbeltblindet, randomiseret parallelgruppestudie med 318 patienter ≥ 18 år med

persisterende astma blev produktets sikkerhed og tolerabilitet undersøgt ved administration

af 2 inhalationer af salmeterol og fluticasonpropionat 2 gange daglig (dobbeltdosis) i to

uger. Studiet viste, at en fordobling af inhalationerne i alle styrker salmeterol og

fluticasonpropionat i op til 14 dage resulterede i en let øget forekomst af bivirkninger i

forbindelse med ß-agonistkomponenten (tremor; 1 patient [1 %] vs. 0, palpitationer; 6

[3 %] vs. 1 [< 1 %], muskelkramper; 6 [3 %] vs. 1 [< 1 %]), og der sås en tilsvarende

forekomst af bivirkninger relateret til inhalationssteroidkomponenten (f.eks. candidiasis i

munden; 6 [6 %] vs. 16 [8 %], hæshed; 2 [2 %] vs. 4 [2 %]) i forhold til én inhalation

2 gange daglig. Den let øgede forekomst af bivirkninger fra ß-agonistkomponenten skal

tages med i betragtning, hvis en fordobling af salmeterol og fluticasonpropionat dosis

overvejes af lægen til voksne patienter, der i en kortere periode (op til 14 dage) har behov

for supplerende inhalationssteroid.

Kliniske studier med salmeterol og fluticasonpropionat til KOL

TORCH var et 3-årigt studie, hvor man sammenlignede effekten af behandling med

henholdsvis salmeterol og fluticasonpropionat 50/500 mikrogram 2 gange daglig,

salmeterol 50 mikrogram 2 gange daglig, fluticasonpropionat 500 mikrogram 2 gange

daglig eller placebo på dødsfald uanset årsag hos patienter med KOL. Man randomiserede

KOL-patienter med baseline (præ-bronkodilatator) FEV

< 60 % af forventet til

dobbeltblindet medicinering. I studiet havde patienterne adgang til sædvanlig behandling

af deres KOL-sygdom undtagen andre inhalationssteroider, langtidsvirkende

bronkodilatatorer og langtidsbehandling med systemiske kortikosteroider. Man undersøgte

overlevelse efter 3 år for alle patienterne, uanset om de stadig fik studiemedicin eller var

gået ud af studiet. Det primære endepunkt var reduktion i antal dødsfald uanset årsag efter

3 års behandling med salmeterol og fluticasonpropionat vs. placebo.

Placebo

N = 1524

Salmeterol 50

N = 1.521

FP 500

N = 1.534

Salmeterol og

fluticasonpropiona

t 50/500

N = 1.533

Dødsfald uanset årsag (all cause mortality) over 3 år

Antal dødsfald

(15,2 %)

(13,5%)

(16,0 %)

(12,6 %)

Hazard ratio vs.

placebo (CI)

p-værdi

0,879

(0,73; 1,06)

0,180

1,060

(0,89; 1,27)

0,525

0,825

(0,68; 1,00 )

0,052

Hazard ratio salmeterol og

fluticasonpropionat 50/500 vs.

de enkelte komponenters (CI)

p-værdi

0,932

(0,77; 1,13)

0,481

0,774

(0,64; 0,93)

0,007

57099_spc.docx

Side 13 af 20

1. Ikke signifikant p-værdi efter justering for 2 interimanalyser af den primære effekt-

sammenligning i en log-rank analyse, hvor patienterne blev stratificeret ud fra deres

rygerstatus.

Der var en tendens til større overlevelse hos de patienter, der blev behandlet med

salmeterol og fluticasonpropionat i 3 år, end hos patienterne på placebo, men resultatet var

ikke statistisk signifikant (p ≤ 0,05).

Andelen af patienter, der inden 3 år døde af KOL-relaterede årsager, var 6,0 % i

placebogruppen, 6,1 % i salmeterolgruppen, 6,9 % hos de patienter, der fik

fluticasonpropionat, og 4,7 % hos de patienter, der fik salmeterol og fluticasonpropionat.

Det gennemsnitlige antal moderate til svære eksacerbationer pr. år blev signifikant

reduceret hos de patienter, der fik salmeterol og fluticasonpropionat, sammenlignet med

behandling med salmeterol, fluticasonpropionat og placebo (gennemsnitligt 0,85 i

salmeterol- og fluticasonpropionatgruppen vs. 0,97 i salmeterolgruppen, 0,93 i

fluticasonpropionatgruppen og 1,13 i placebogruppen). Dette svarer til en nedsat

hyppighed i antal moderate til svære eksacerbationer på 25 % (95 % CI: 19 til 31 %;

p < 0,001) sammenlignet med placebo, 12 % sammenlignet med salmeterol (95 % CI: 5 til

19 %, p = 0,002) og 9 % sammenlignet med fluticasonpropionat (95 % CI: 1 til 16 %, p =

0,024). Hyppigheden af eksacerbationer blev signifikant reduceret med salmeterol og

fluticasonpropionat sammenlignet med placebo, henholdsvis med 15 % (95 % CI: 7 til

22 %; p < 0,001) og 18 % (95 % CI: 11 til 24 %; p < 0,001).

Helbredsrelateret livskvalitet blev forbedret i alle behandlingsregimer sammenlignet med

placebo målt ved St. George’s Respiratory Questionnaire (SGRQ). Den gennemsnitlige

forbedring ved behandling i 3 år med salmeterol og fluticasonpropionat var sammenlignet

med placebo -3,1 enheder (95 % CI: -4,1 til -2,1; p < 0,001), sammenlignet med salmeterol

-2,2 enheder (p < 0,001) og sammenlignet med fluticasonpropionat -1,2 enheder (p =

0,017). En reduktion på -4 enheder betragtes som klinisk relevant.

Estimeret sandsynlighed for i løbet af 3 år at få pneumoni indberettet som bivirkning var

12,3 % for placebo, 13,3 % for salmeterol, 18,3 % for fluticasonpropionat, og 19,6 % for

salmeterol og fluticasonpropionat (Hazard Ratio ved salmeterol og fluticasonpropionat vs.

placebo: 1,64, 95 % CI: 1,33 til 2,01, p < 0,001). Der sås ingen stigning i

pneumonirelaterede dødsfald; antal dødsfald hvor pneumoni blev anset for at være den

primære årsag hos patienter, der fik behandling i studiet, var 7 for placebo, 9 for

salmeterol, 13 for fluticasonpropionat og 8 for salmeterol og fluticasonpropionat. Der sås

ingen signifikant forskel i sandsynligheden for knoglefrakturer (5,1 % ved placebo, 5,1 %

ved salmeterol, 5,4 % ved fluticasonpropionat og 6,3 % ved salmeterol og

fluticasonpropionat; Hazard Ratio ved salmeterol og fluticasonpropionat vs. placebo: 1,22,

95 % CI: 0,87 til 1,72; p = 0,248).

Placebokontrollerede kliniske studier over 6 og 12 måneder har vist, at regelmæssig

behandling med salmeterol og fluticasonpropionat 50/500 mikrogram forbedrer

lungefunktionen og reducerer åndenød og brugen af behovsmedicin.

I de randomiserede, dobbeltblindede, parallelgruppe, replikerede studier SCO40043 og

SCO100250 blev effekten af salmeterol og fluticasonpropionat 50/250 mikrogram 2 gange

daglig (en dosis, der ikke er godkendt til KOL-behandling i EU) sammenlignet med

salmeterol 50 mikrogram 2 gange daglig. Sammenligningskriterierne var det årlige antal af

57099_spc.docx

Side 14 af 20

moderate til svære eksacerbationer hos patienter med KOL med FEV

mindre end 50 % af

forventet og med tidligere eksacerbationer. Moderate til svære eksacerbationer blev

defineret som forværring af symptomer, der krævede oral behandling med kortikosteroider

og/eller antibiotika eller indlæggelse.

Studierne havde en 4-ugers run-in-periode. I denne periode fik alle patienter open-label

salmeterol/fluticasonpropionat 50/250 for at standardisere KOL-behandlingen samt

stabilisere sygdommen forud for randomisering til blindet studiemedicin i 52 uger.

Patienterne blev randomiseret 1:1 til salmeterol/fluticasonpropionat 50/250 (total ITT n =

776) eller salmeterol (total ITT n = 778). Før run-in-perioden blev patienternes behandling

med anden KOL-medicin, undtagen korttidsvirkende bronkodilatator, seponeret. Brug af

langtidsvirkende inhalationsprodukter (ß

-agonister og antikolinergika),

ipratropium/salbutamol-kombinationsprodukter, orale ß

-agonister samt theophyllin var

ikke tilladt under behandlingsperioden. Orale kortikosteroider og antibiotika var tilladt til

akut behandling af KOL-eksacerbationer efter specifikke brugsguidelines. Patienterne

anvendte salbutamol efter behov under hele studiet.

Resultaterne fra begge studier viste, at behandling med salmeterol og fluticasonpropionat

50/250 resulterede i et signifikant lavere årligt antal moderate til svære

KOL-eksacerbationer sammenlignet med salmeterol (SCO40043: henholdsvis 1,06 og 1,53

pr. patient/år, rate ratio på 0,70; 95 % CI: 0,58- til 0,83; p < 0,001; SCO100250:

henholdsvis 1,10 og 1,59 pr. patient/år, rate ratio på 0,70; 95 % CI: 0,58 til 0,83;

p < 0,001). De sekundære effektmål (tid til første moderate/svære eksacerbation, det årlige

antal eksacerbationer, der kræver oral kortikosteroid behandling og FEV

om morgenen før

behandling) var signifikant bedre ved behandling med salmeterol og fluticasonpropionat

50/250 mikrogram 2 gange daglig sammenlignet med salmeterol. Bivirkningsprofilen var

ens i de to behandlingsgrupper med undtagelse af en højere forekomst af pneunomi og

kendte lokale bivirkninger (candidiasis og dysfoni) i gruppen behandlet med salmeterol og

fluticasonpropionat 50/250 mikrogram 2 gange daglig sammenlignet med

salmeterolgruppen. Pneunomirelaterede bivirkninger blev rapporteret hos 55 patienter

(7 %) i gruppen behandlet med salmeterol og fluticasonpropionat 50/250 mikrogram

2 gange daglig og hos 25 patienter (3 %) i salmeterolgruppen. Den forøgede forekomst af

pneunomi ved behandling med salmeterol og fluticasonpropionat 50/250 mikrogram

2 gange daglig ser ud til at være af samme størrelse som den rapporterede forekomst efter

behandling med salmeterol og fluticasonpropionat 50/500 mikrogram 2 gange daglig i

TORCH.

The Salmeterol Multi-Center Asthma Research Trial (SMART)

I et amerikansk 28-ugers, parallelgruppe-, multicenterstudie, der var randomiseret,

dobbeltblindet og placebokontrolleret, fik 13.176 patienter salmeterol (50 mikrogram

2 gange daglig) og 13.179 patienter placebo ud over deres øvrige astmabehandling.

Patienterne blev inkluderet, hvis de var > 12 år, havde astma og brugte astmamedicin (dog

ikke langtidsvirkende ß

-agonister). Deres eventuelle inhalationssteroidbehandling blev

registreret ved inklusion i studiet, den var ikke nødvendig for deltagelse. Det primære

endepunkt i SMART var det samlede antal luftvejsrelaterede dødsfald og luftvejsrelaterede

livstruende bivirkninger.

Nøgleresultater fra SMART: Primært endepunkt

Patientgruppe

Antal primære endepunkter

bivirkninger/antal patienter

Relativ risiko

(95 %

konfidensinterval

salmeterol

placebo

57099_spc.docx

Side 15 af 20

Alle patienter

50/13.176

36/13.179

1,40 (0,91; 2,14)

Patienter, der fik inhalationssteroid

23/6.127

19/6.138

1,21 (0,66; 2,23)

Patienter, der ikke fik

inhalationssteroid

27/7.049

17/7.041

1,60 (0,87; 2,93)

Afroamerikanske patienter

20/2.366

5/2.319

4,10 (1,54; 10,90)

(Risiko i fed er statistisk signifikant ved 95 % konfidensinterval).

Nøgleresultater fra SMART om patienter, der fik inhalationssteroid ved indgang i studiet:

Sekundære endepunkter

Antal sekundære endepunkter

bivirkninger/antal patienter

Relativ risiko

(95 %

konfidensinterval

salmeterol

placebo

Luftvejsrelaterede dødsfald

Patienter, der fik inhalationssteroid

10/6.127

5/6.138

2,01 (0,69; 5,86)

Patienter, der ikke fik

inhalationssteroid

14/7.049

6/7.041

2,28 (0,88; 5,94)

Samlede astmarelaterede dødsfald eller livstruende bivirkninger

Patienter, der fik inhalationssteroid

16/6.127

13/6.138

1,24 (0,60; 2,58)

Patienter, der ikke fik

inhalationssteroid

21/7.049

9/7.041

2,39 (1,10; 5,22)

Astmarelaterede dødsfald

Patienter, der fik inhalationssteroid

4/6.127

3/6.138

1,35 (0,30; 6,04)

Patienter, der ikke fik

inhalationssteroid

9/7.049

0/7.041

(*= kunne ikke udregnes, idet der ingen bivirkninger var i placebogruppen. Risiko i fed er

statistisk signifikant ved 95 % konfidensinterval. I tabellen ovenfor var der statistisk

signifikans i hele populationen mht. de sekundære endepunkter. Der var ingen statistisk

signifikans i hele populationen i de sekundære endepunkter for samlede dødsfald uanset

årsag eller livstruende bivirkninger, dødsfald uanset årsag, eller indlæggelser uanset årsag).

Pædiatrisk population

I studiet SAM101667, med 158 børn i alderen 6 til 16 år med symptomatisk astma, var

kombination af salmeterol/fluticasonpropionat lige så effektiv, som at fordoble dosis af

fluticasonpropionat, i forhold til symptomkontrol og lungefunktion. Dette studie var ikke

designet til at undersøge effekt på exacerbationer.

I et 12-ugers studie med børn i alderen 4 til 11 år [n = 257] behandlet med enten

salmeterol/fluticasonpropionat 50/100 eller salmeterol 50 mikrogram + fluticasonpropionat

100 mikrogram, begge administreret 2 gange daglig, oplevede begge behandlingsarme en

stigning på 14 % i peak-ekspiratorisk-flow samt forbedringer i symptomscore og brug af

salbutamol som behovsmedicin. Der var ingen forskelle mellem de 2 behandlingsarme og

ingen forskelle i sikkerhedsparametre mellem de 2 behandlingsarme.

I et 12-ugers studie med børn mellem 4 og 11 år [n = 203], randomiseret i et

parallelgruppestudie med vedvarende astma, som var symptomatiske på inhalationssteroid,

var sikkerhed det primære endepunkt. Børnene modtog enten

salmeterol/fluticasonpropionat (50/100 mikrogram) eller fluticasonpropionat

(100 mikrogram) alene 2 gange daglig. To børn på salmeterol/fluticasonpropionat og 5

57099_spc.docx

Side 16 af 20

børn på fluticasonpropionat udgik på grund af forværring af astmaen. Efter 12 uger var der

i begge behandlingsarme ingen børn, der havde unormalt lav kortisoludskillelse i

døgnurinen. Der var ingen andre forskelle i sikkerhedsprofilen mellem behandlingsarmene.

57099_spc.docx

Side 17 af 20

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetisk kan hvert stof betragtes for sig.

Salmeterol

Da salmeterol virker lokalt i lungerne, er plasmakoncentrationer ikke en indikator for

terapeutisk effekt. Derudover er der kun begrænsede oplysninger om salmeterols

farmakokinetik, da det er teknisk vanskeligt at måle stoffet i plasma på grund af de lave

plasmakoncentrationer (ca. 200 pikogram/ml eller mindre) ved inhalation i terapeutiske

doser.

Fluticasonpropionat

Efter inhalation af en enkeltdosis fluticasonpropionat er den absolutte biotilgængelighed

hos raske personer ca. 5 til 11 % af den nominelle dosis, afhængig af inhalatoren.

Astmapatienter eller KOL-patienter er i mindre grad udsat for systemisk påvirkning efter

inhalation af fluticasonpropionat.

Systemisk absorption sker hovedsageligt via lungerne og er hurtig i starten og derefter

langsommere. Resten af den inhalerede dosis bliver formentlig slugt, men bidrager

minimalt til den systemiske påvirkning på grund af lav vandopløselighed og præsystemisk

metabolisme, så den orale biotilgængelighed er under 1 %. Forøgelsen af den systemiske

påvirkning er ligefrem proportional med størrelsen af dosis.

Udskillelsen af fluticasonpropionat er karakteriseret ved høj plasmaclearance

(1.150 ml/minut), stort fordelingsvolumen ved steady-state (ca. 300 l) og en terminal

halveringstid på ca. 8 timer.

Plasmaproteinbinding er 91 %.

Fluticasonpropionat fjernes hurtigt fra den systemiske cirkulation via nedbrydning til et

inaktivt carboxylsyrederivat ved hjælp af cytochrom P450-enzymet CYP3A4. Andre,

uidentificerbare metabolitter er også set i fæces.

Udskillelsen af fluticasonpropionat gennem nyrerne er ubetydelig. Mindre end 5 %

udskilles i urinen primært i form af metabolitter. Hovedparten udskilles i fæces som

metabolitter og uomdannet stof.

Pædiatrisk population

I en farmakokinetisk populationsanalyse, der anvendte data fra 9 kontrollerede kliniske

studier med forskellige inhalatorer (Diskos, inhalator med afmålte doser), og inkluderede

350 patienter med astma i alderen 4 til 77 år (174 patienter i alderen 4 til 11 år), blev der

set en større systemisk eksponering af fluticasonpropionat efter behandling med salmeterol

og fluticasonpropionat Diskos 50/100 sammenlignet med fluticasonpropionat Diskos 100.

57099_spc.docx

Side 18 af 20

Gennemsnitlig geometrisk ratio [90 % CI] for salmeterol/fluticasonpropionat i Diskos vs.

fluticasonpropionat i Diskos sammenlignet for børn og unge/voksen population.

Behandling (test vs. reference)

Population

AUC

C

max

Salmeterol/ fluticasonpropionat

Diskus 50/100

fluticasonpropionat Diskus100

Børn

(4–11 år)

1,20 [1,06 – 1,37]

1,25 [1,11 – 1,41]

Salmeterol/fluticasonpropionat

Diskus 50/100

fluticasonpropionat Diskus 100

Unge/voksne

( ≥ 12 år)

1,52 [1,08 – 2,13]

1,52 [1,08 – 2,16]

Effekten af 21 dages behandling med salmeterol og fluticasonpropionat inhalationsspray

25/50 mikrogram (2 inhalationer 2 gange daglig med og uden spacer) eller salmeterol og

fluticasonpropionat Diskos 50/100 mikrogram (én inhalation 2 gange daglig) blev vurderet

for 31 børn i alderen 4 til 11 år med mild astma. Den systemiske eksponering over for

salmeterol var ens for salmeterol og fluticasonpropionat inhalationsspray, salmeterol og

fluticasonpropionat inhalationsspray med spacer og salmeterol og fluticasonpropionat

(henholdsvis 126 pg time/ml [95 % CI: 70; 225], 103 pg time/ml [95 % CI: 54; 200] og

110 pg time/ml [95 % CI: 55; 219]). Systemisk eksponering af fluticasonpropionat var ens

for salmeterol og fluticasonpropionat inhalationsspray med spacer (107 pg time/ml [95 %

CI: 45,7; 252,2]) og salmeterol og fluticasonpropionat Diskos (138 pg time/ml [95 % CI:

69,3; 273,2]), men lavere for salmeterol og fluticasonpropionat inhalationsspray (24 pg

time/ml [95 % CI: 9,6; 60,2]).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De eneste sikkerhedsmæssige overvejelser, som dyrestudier giver anledning til, er en

forøget farmakologisk virkning af salmeterol og fluticasonpropionat, givet separat.

I reproduktionsstudier med dyr er der set misdannelser (hareskår, knogledeformiteter) efter

administration af glukokortikoider. Men disse dyreeksperimentelle resultater synes ikke at

være relevante for mennesker ved den anbefalede dosering. Dyrestudier med salmeterol

har vist fosterskader, dog kun ved meget høje doser. Efter samtidig administration af begge

stoffer er der set øget frekvens af omlagt navlearterie og ufuldstændig forbening af

nakkebenet hos rotter ved doser, der typisk sættes i forbindelse med

glukokortikoid-inducerede abnormiteter.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat (som indeholder mælkeproteiner).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

57099_spc.docx

Side 19 af 20

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares ved temperaturer under 30 °C.

Opbevares i den original pakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister OPA/Aluminium/PVC/Aluminium/PET/papir placeret i inhalatoren med

mundstykke og dosistæller.

1 inhalator indeholder 60 doser (plastikenhed).

Inhalatoren er pakket i en kartonæske.

Pakningsstørrelser: 1×60 doser, 2×60 doser, 3×60 doser og 10×60 doser.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Salmex frigiver pulver, som inhaleres ned i lungerne.

Salmex er forsynet med en dosistæller, som viser det resterende antal doser.

For udførlig brugsvejledning, se indlægssedlen.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Glenmark Pharmaceuticals Europe Limited

Laxmi House, 2B Draycott Avenue

HA3 0BU Kenton, Middlesex

Storbritannien

Repræsentant

Glenmark Pharmaceuticals Nordic AB

Skeppsbron 5, vån 4

211 20 Malmö

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

50 mikrogram/100 mikrogram/dosis:

57097

50 mikrogram/250 mikrogram/dosis:

57098

50 mikrogram/500 mikrogram/dosis:

57099

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

10. januar 2018

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

57099_spc.docx

Side 20 af 20

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her