Rovanta

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Rovanta 15 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 15 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Rovanta 15 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 55210
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

5. juli 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Rovanta, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

29552

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Rovanta

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 15 mg eller 30 mg rosuvastatin (som rosuvastatincalcium).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver 15 mg filmovertrukket tablet indeholder 143 mg lactose.

Hver 30 mg filmovertrukket tablet indeholder 128 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

15 mg

Rund, konveks, gulfarvet, filmovertrukket tablet præget med 15 på den ene side, med en

diameter på 8 mm.

30 mg

Rund, konveks, gulfarvet, filmovertrukket tablet præget med 30 på den ene side og med

delekærv på den anden side, med en diameter på 8 mm.

Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hyperkolesterolæmi

Som supplement til diætbehandling til voksne, unge og børn på 6 år eller ældre ved primær

hyperkolesterolæmi (type IIa, herunder heterozygot familiær hyperkolesterolæmi) eller

kombineret dyslipidæmi (type IIb), når diæt og andre ikke-farmakologiske behandlinger

(f.eks. motion og vægtreduktion) er utilstrækkelige.

55210_spc.docx

Side 1 af 21

Homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som supplement til diæt og andre lipidsænkende

behandlinger (f.eks. LDL-afærese), eller hvis disse behandlinger er utilstrækkelige.

Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser

Forebyggelse af større kardiovaskulære hændelser hos patienter, som anslås at have en høj

risiko for en første kardiovaskulær hændelse (se pkt. 5.1), som supplement til korrektionen

af andre risikofaktorer.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Inden behandling bør patienten sættes på en standardkolesterolsænkende diæt, som bør

fortsættes under behandlingen. Dosis bør individualiseres efter behandlingsmål og

patientrespons i henhold til gældende retningslinjer.

For en dosis, der ikke er mulig med en af disse styrker, findes andre styrker af dette

lægemiddel på markedet.

Rovanta kan gives på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet med eller uden mad.

Behandling af hyperkolesterolæmi

Anbefalet startdosis er 5 mg eller 10 mg oralt en gang daglig hos patienter, som ikke

tidligere har været behandlet med statiner, og hos patienter, som skifter fra andre HMG-

CoA-reduktasehæmmere. Valg af startdosis bør indeholde overvejelser om den enkelte

patients individuelle kolesterolniveauer og fremtidige risiko for hjertekarsygdom, såvel

som den mulige risiko for bivirkninger (se nedenfor). Om nødvendigt, kan dosisjustering

til næste dosisniveau foretages efter 4 uger (se pkt. 5.1). I lyset af den øgede rapportering

af bivirkninger for en dosis på 40 mg sammenlignet med lavere doser (se pkt. 4.8) skal en

titrering til dosis på 30 mg eller til den maksimale dosis på 40 mg kun overvejes hos

patienter med svær hyperkolesterolæmi med høj risiko for hjertekarsygdom (særligt ved

familiær hyperkolesterolæmi), som ikke opnår det ønskede behandlingsmål med 20 mg, og

hvor rutineopfølgning vil blive udført (se pkt. 4.4). Specialistovervågning anbefales, når

doser på 30 mg og 40 mg påbegyndes.

Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser

I studiet med reduktion af risikoen for kardiovaskulære hændelser blev der brugt en daglig

dosis på 20 mg (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk population

Behandling af børn bør kun forestås af en speciallæge.

Børn og unge i alderen 6-17 år (Tanner Stage <II-V)

Hos børn og unge med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er den sædvanlige

startdosis 5 mg daglig.

Hos børn i alderen 6-9 år med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er det

sædvanlige dosisinterval 5-10 mg, oral administration, daglig. Sikkerhed og virkning

ved doser, som overstiger 10 mg, er ikke undersøgt hos denne population.

Hos børn i alderen 10-17 år med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er det

sædvanlige dosisinterval 5-20 mg, oral administration, daglig. Sikkerhed og virkning

ved doser, som overstiger 20 mg, er ikke undersøgt hos denne population.

Titrering skal ske i henhold til pædiatriske patienters individuelle respons og tolerabilitet i

henhold til anbefalingerne for behandling af børn (se pkt. 4.4). Børn og unge skal sættes på

55210_spc.docx

Side 2 af 21

en standardkolesterolsænkende diæt før opstart af rosuvastatinbehandling, og denne diæt

skal følges under rosuvastatinbehandlingen.

Erfaringen med børn med homozygot familiær hyperkolesterolæmi er begrænset til et lille

antal børn i alderen 8-17 år.

30 mg- og 40 mg-tabletten er ikke egnet til pædiatriske patienter.

Børn under 6 år

Sikkerhed og virkning hos børn, som er yngre end 6 år, er ikke blevet undersøgt. Derfor

anbefales rosuvastatin ikke til børn under 6 år.

Anvendelse hos ældre

En startdosis på 5 mg anbefales til patienter > 70 år (se pkt. 4.4). Ingen anden

dosisjustering er nødvendig i relation til alder.

Dosis hos patienter med nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens.

Anbefalet startdosis er 5 mg hos patienter med moderat nyreinsufficiens (kreatinin-

clearance

60 ml/min). Doser på 30 mg og 40 mg er kontraindiceret hos patienter med

moderat nyreinsufficiens. Rovanta er kontraindiceret hos patienter med svær

nyreinsufficiens i alle doser (se pkt. 4.3 og 5.2).

Dosis hos patienter med leverinsufficiens

Hos patienter med Child-Pugh-score på 7 eller derunder er der ikke set en øgning i

systemisk eksponering af rosuvastatin. Hos patienter med Child-Pugh-score på 8 og 9 er

der dog set en øget systemisk eksponering (se pkt. 5.2). En evaluering af nyrefunktionen

bør overvejes hos disse patienter (se pkt. 4.4). Der er ingen erfaring hos patienter med

Child-Pugh-score over 9. Rosuvastatin er kontraindiceret hos patienter med aktiv

leversygdom (se pkt. 4.3).

Race

Der er observeret øget systemisk eksponering hos asiatiske patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og

5.2). Anbefalet startdosis er 5 mg for patienter af asiatisk oprindelse. Doser på 30 mg og

40 mg er kontraindiceret til asiatiske patienter.

Genetiske polymorfismer

Der kendes specifikke typer genetiske polymorfismer, som kan føre til øget eksponering

for rosuvastatin (se pkt. 5.2). Patienter, der vides at have sådanne særlige typer

polymorfismer, anbefales en lavere daglig dosis rosuvastatin.

Doser til patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati

Anbefalet startdosis er 5 mg til patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati (se

pkt. 4.4). Doser på 30 mg og 40 mg er kontraindiceret til visse af disse patienter (se

pkt. 4.3).

55210_spc.docx

Side 3 af 21

Samtidig behandling

Rosuvastatin er et substrat af forskellige transportproteiner (f.eks. OATP1B1 og BCRP).

Risikoen for myopati (herunder rhabdomyolyse) øges, når rosuvastatin administreres

samtidigt med visse lægemidler, der kan øge plasmakoncentrationen af rosuvastatin på

grund af interaktioner med disse transportproteiner (f.eks. ciclosporin og visse protease-

inhibitorer, herunder kombinationer af ritonavir og atazanavir, lopinavir og/eller tipranavir;

se pkt. 4.4 og 4.5). Når det er muligt, bør der gives alternative lægemidler, og, om

nødvendigt, bør behandling med rosuvastatin afbrydes midlertidigt. I tilfælde, hvor

samtidig administration af disse lægemidler og rosuvastatin ikke kan undgås, bør fordele

og ulemper ved samtidig behandling samt dosisjustering af rosuvastatin overvejes nøje (se

pkt. 4.5).

4.3

Kontraindikationer

Rosuvastatin er kontraindiceret:

hos patienter med overfølsomhed over for rosuvastatin eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

hos patienter med aktiv leversygdom, herunder uforklarlige, vedvarende stigninger i

serumtransaminaser og enhver transaminasestigning, som overstiger 3 gange den øvre

normale grænseværdi (ULN).

hos patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance

30 ml/min).

hos patienter med myopati.

hos patienter, der samtidig bliver behandlet med ciclosporin.

under graviditet og amning samt hos kvinder i den fødedygtige alder, som ikke benytter

sikker antikonception.

Doser på 30 mg og 40 mg er kontraindiceret hos patienter med prædisponeringsfaktorer for

myopati/rhabdomyolyse. Disse faktorer kan være:

moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

60 ml/min).

hypothyreoidisme.

personlige eller familiære arvelige muskelsygdomme.

tidligere muskeltoksicitet set ved fibrat eller anden HMG-CoA-reduktasehæmmer.

alkoholmisbrug.

situationer, hvor der kan forekomme øget plasmaniveau.

asiatiske patienter.

samtidig anvendelse af fibrater.

(se pkt. 4.4, 4.5 og 5.2).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nyrepåvirkning

Der er observeret proteinuri ved sticktest og hovedsagelig tubulær af oprindelse hos

patienter behandlet med høje rosuvastatin-doser, specielt 40 mg, hvor det i de fleste

tilfælde var forbigående eller periodisk tilbagevendende. Proteinuri har ikke vist sig at

være prædiktiv på akut eller progressiv nyresygdom (se pkt. 4.8). Ved brug efter

markedsføring er rapporteringshyppigheden af alvorlige nyrepåvirkninger højere for

40 mg-dosen. Evaluering af nyrefunktion bør overvejes ved rutinemæssig opfølgning af

patienter, som behandles med 30 mg og 40 mg.

55210_spc.docx

Side 4 af 21

Skeletmuskulaturpåvirkninger

Der er rapporteret om påvirkninger af skeletmuskulaturen, f.eks. myalgi, myopati og

sjældent rhabdomyolyse, hos patienter behandlet med rosuvastatin uafhængig af dosis, men

specielt med doser > 20 mg. Meget sjældne tilfælde af rhabdomyolyse har været

rapporteret ved anvendelse af ezetimib i kombination med HMG-CoA-reduktasehæmmere.

En farmakodynamisk interaktion kan ikke udelukkes (se pkt. 4.5), og forsigtighed skal

udvises ved samtidig anvendelse.

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er rapporteringshyppigheden for

rhabdomyolyse i forbindelse med brugen af rosuvastatin efter markedsføring højere for

dosis på 40 mg.

Kreatinkinasemåling

Måling af kreatinkinase (CK) bør ikke foretages efter anstrengende motion eller ved

tilstedeværelsen af en anden mulig grund til CK-øgning, som kan påvirke resultatet. Hvis

CK-niveauerne er markant forhøjede ved baseline (

5xULN) bør en bekræftende test

udføres inden for 5-7 dage. Hvis denne test bekræfter en baseline CK

5xULN bør

behandling ikke startes.

Inden behandling

Rosuvastatin bør, som andre HMG-CoA-reduktasehæmmere, anvendes med forsigtighed

hos patienter med prædisponeringsfaktorer for myopati/rhabdomyolyse. Disse faktorer kan

være:

nyreinsufficiens

hypothyreoidisme

personlige eller familiære arvelige muskelsygdomme

tidligere muskeltoksicitet set ved fibrat eller anden HMG-CoA-reduktasehæmmer.

alkoholmisbrug

alder (

70 år)

situationer, hvor der kan forekomme et øget plasmaniveau (se pkt. 4.2, 4.5 og 5.2)

samtidig behandling med fibrater.

Hos disse patienter bør behandlingsrisikoen vægtes overfor mulige fordele og klinisk

monitorering anbefales. Hvis CK-niveauerne er markant forhøjede ved baseline (

5xULN)

bør behandling ikke startes.

Under behandling

Patienter bør instrueres i straks at melde tilbage ved uforklarlige muskelsmerter,

muskelsvaghed eller kramper, specielt ved samtidig ubehag eller feber. CK-værdier bør

måles hos disse patienter. Behandling bør seponeres, hvis CK-værdierne er markant

forhøjede (>5xULN) eller ved svære muskelsymptomer med daglig ubehag (også hvis CK-

niveauer er

5xULN). Hvis symptomerne forsvinder, og CK-niveauerne normaliseres, bør

det overvejes at genopstarte behandlingen med rosuvastatin eller anden HMG-CoA-

reduktasehæmmer ved laveste dosis med tæt monitorering. Rutinemæssig monitorering af

CK-niveauer hos asymptomatiske patienter er ikke påkrævet. Der har været meget sjældne

rapporter om immunmedieret nekrotiserende myopati (IMNM) under eller efter behandling

med statiner, herunder rosuvastatin. IMNM er klinisk kendetegnet ved proksimal

muskelsvaghed og forhøjet serumkreatinkinase, hvilket vedbliver på trods af seponering af

statinbehandling.

55210_spc.docx

Side 5 af 21

I kliniske undersøgelser var der ikke evidens på øget påvirkning af skeletmuskulaturen hos

det lille antal patienter, der fik rosuvastatin og anden samtidig behandling. Dog er der set

en stigning i incidensen af myositis og myopati hos patienter behandlet med andre HMG-

CoA-reduktasehæmmere sammen med fibrinsyrederivater, herunder gemfibrozil,

ciclosporin, nikotinsyre, azol-antifungalmidler, proteasehæmmere og makrolidantibiotika.

Gemfibrozil øger risikoen for myopati, når det gives sammen med nogle HMG-CoA-

reduktasehæmmere. Derfor kan kombinationen af rosuvastatin og gemfibrozil ikke

anbefales. Fordelen ved yderligere sænkning af lipidniveauerne ved kombineret brug af

rosuvastatin og fibrater eller niacin bør vægtes nøje mod den potentielle risiko ved disse

kombinationer. Doser på 30 mg og 40 mg er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af

fibrat (se pkt. 4.5 og 4.8).

Rosuvastatin bør ikke anvendes hos patienter med en akut, alvorlig tilstand, som tyder på

myopati eller ved prædisponering for udvikling af nyresvigt sekundært til rhabdomyolyse

(f.eks. sepsis, hypotension, større kirurgiske indgreb, traume, alvorlige metaboliske,

endokrine eller elektrolytlidelser eller ukontrollerede kramper).

Leverpåvirkning

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere bør rosuvastatin anvendes med

forsigtighed hos patienter, som indtager store mængder alkohol og/eller tidligere har haft

leversygdom.

Der anbefales leverfunktionsmålinger før behandlingsstart og 3 måneder efter behandlings-

start. Rosuvastatin bør seponeres eller dosis reduceres ved serumtransaminaser større end

3 gange den øvre normale grænseværdi. Efter markedsføring er rapporteringshyppigheden

for alvorlige leverpåvirkninger (hovedsagelig i form af øgning i levertransaminaser) højere

ved brug af 40 mg dosis.

Hos patienter med sekundær hyperkolesterolæmi forårsaget af hypothyroidisme eller

nefrotisk syndrom bør den underliggende sygdom behandles, før behandling med

rosuvastatin startes.

Race

Farmakokinetiske studier viser en øget eksponering hos asiatiske patienter sammenlignet

med kaukasiere (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).

Proteasehæmmere

Der er observeret øget systemisk eksponering for rosuvastatin hos patienter, der får

rosuvastatin samtidig med flere proteasehæmmere sammen med ritonavir. Både fordelen

ved lipidsænkning ved brug af rosuvastatin til hiv-patienter, der får proteaseinhibitorer, og

potentialet for øgede rosuvastatinkoncentrationer i plasma ved indledning og optitrering af

rosuvastatin-doser til patienter, som behandles med proteaseinhibitorer, bør tages i

betragtning. Samtidig brug af visse proteasehæmmere frarådes, medmindre rosuvastatin-

dosis justeres (se pkt. 4.2 og 4.5).

Fusidinsyre

Rovanta må ikke administreres samtidig med formuleringer af fusidinsyre til systemisk

anvendelse eller inden for syv dage efter seponering af behandling med fusidinsyre. Hos

patienter, hvor brug af systemisk fusidinsyre vurderes at være nødvendig, skal

statinbehandlingen seponeres under hele behandlingsforløbet med fusidinsyre. Der er

rapporteret om rhabdomyolyse (herunder dødelige tilfælde) hos patienter, der fik en

55210_spc.docx

Side 6 af 21

kombination af fusidinsyre og statiner (se pkt. 4.5). Patienterne skal informeres om

omgående at søge læge, hvis de oplever symptomer som muskelsvaghed, -smerter eller

-ømhed.

Statinbehandlingen kan genoptages syv dage efter den sidste dosis af fusidinsyre.

I helt særlige tilfælde, hvor der er behov for langvarig systemisk fusidinsyre, f.eks. til

behandling af svære infektioner, skal behovet for samtidig administration af Rovanta og

fusidinsyre overvejes i hvert enkelt tilfælde, og behandlingen skal ske under tæt lægelig

overvågning.

Lactoseintolerans

Lægemidlet bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form

af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorp-

tion.

Interstitiel lungesygdom

Sjældne tilfælde af interstitiel lungesygdom er blevet rapporteret ved brug af nogle statiner,

særlig ved langtidsbrug (se pkt. 4.8). Symptomer kan omfatte dyspnø, tør hoste og

forværring af den generelle helbredsstatus (træthed, vægttab og feber). Hvis der er

mistanke om, at en patient har udviklet interstitiel lungesygdom, skal statinbehandlingen

afbrydes.

Diabetes mellitus

Der er tegn på, at statiner, kan øge blodsukkeret og hos nogle patienter med høj risiko for

udvikling af diabetes medføre en grad af hyperglykæmi, hvor egentlig diabetesbehandling

er relevant. Denne risiko opvejes dog af statinernes reduktion af den vaskulære risiko og

bør derfor ikke være grund til seponering af statinbehandlingen. Risikopatienter

(fasteglukose 5,6 til 6,9 mmol/l, BMI > 30 kg/m

, forhøjede triglycerider, forhøjet

blodtryk) bør monitoreres både klinisk og biokemisk i henhold til nationale retningslinjer.

I JUPITER-studiet var den rapporterede totale frekvens af diabetes mellitus 2,8 % i

rosuvastatingruppen og 2,3 % i placebogruppen, primært hos patienter med fasteglucose

fra 5,6 til 6,9 mmol/l.

Pædiatrisk population

Vurdering af lineær vækst (højde), vægt, BMI (Body Mass Index) og sekundære

karakteristika på seksuel modning ifølge Tanner Stage hos pædiatriske patienter i alderen

6-17 år, som tager rosuvastatin, er begrænset til en toårig periode. Efter 2 års forsøgs-

behandling blev der ikke registreret nogen påvirkning af vækst, vægt, BMI eller seksuel

modning (se pkt. 5.1).

I et klinisk studie med børn og unge, som fik rosuvastatin i 52 uger, blev der hyppigere

observeret CK-stigninger på mere end 10 gange øvre værdi og muskelsymptomer efter

motion eller øget fysisk aktivitet end i kliniske studier med voksne (se pkt. 4.8).

55210_spc.docx

Side 7 af 21

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Virkning af samtidigt administrerede lægemidler på rosuvastatin

Transportproteinhæmmere

Rosuvastatin er et substrat for visse transportproteiner, herunder leveroptagelses-

transporteren OATP1B1 og efflux-transporteren BCRP. Samtidig administration af

rosuvastatin med lægemidler, der er hæmmere for disse transportproteiner, kan medføre

øgede rosuvastatinkoncentrationer i plasma og øget risiko for myopati (se pkt. 4.2, 4.4 og

4.5, Tabel 1).

Ciclosporin

Ved samtidig behandling med rosuvastatin og ciclosporin var rosuvastatins AUC-værdier i

gennemsnit 7 gange højere end observeret hos raske frivillige (se Tabel 1). Rosuvastatin er

kontraindiceret hos patienter, der samtidig behandles med ciclosporin (se pkt. 4.3).

Samtidig administration påvirkede ikke ciclosporinkoncentrationen i plasma.

Proteasehæmmere

Selvom den specifikke mekanisme for interaktionen er ukendt, kan samtidig anvendelse af

proteasehæmmere øge tilgængeligheden af rosuvastatin kraftigt (se Tabel 1). I et

farmakokinetisk studie var samtidig administration af 10 mg rosuvastatin og et

kombinationspræparat med to proteasehæmmere (300 mg atazanavir/100 mg ritonavir) til

raske frivillige forsøgspersoner associeret med en øgning af rosuvastatins AUC til ca. det

tredobbelte, mens C

blev ca. 7 gange større. Samtidig brug af rosuvastatin og visse

proteasehæmmerkombinationer kan gives efter nøje overvejelse af dosisjusteringer af

rosuvastatin baseret på den forventede stigning i eksponering af rosuvastatin (se pkt. 4.2,

4.4 og 4.5, Tabel 1).

Gemfibrozil og andre lipidsænkende produkter

Samtidig behandling med rosuvastatin og gemfibrozil medførte en stigning til det dobbelte

i rosuvastatins C

og AUC (se pkt. 4.4).

På baggrund af data fra specifikke interaktionsstudier forventes der ingen farmakokinetisk

relevante interaktioner med fenofibrat, mens der kan indtræffe en farmakodynamisk

interaktion. Gemfibrozil, fenofibrater, andre fibrater og lipidsænkende doser (

eller

svarende til 1 g/dag) af niacin (nikotinsyre) øger risikoen for myopati, når det gives

sammen med HMG-CoA-reduktasehæmmere, sandsynligvis fordi de kan give myopati, når

de gives alene. Doser på 30 mg og 40 mg er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af et

fibrat (se pkt. 4.3 og 4.4). Disse patienter bør også starte på 5 mg dosis.

Ezetimib

Samtidig anvendelse af 10 mg rosuvastatin og 10 mg ezetimib resulterede i en stigning på

1,2 gange i AUC for rosuvastatin hos patienter med hyperkolesterolæmi (Tabel 1). Ikke

desto mindre kan en farmakodynamisk interaktion, i forhold til bivirkninger, mellem

rosuvastatin og ezetimib ikke udelukkes (se pkt. 4.4).

Antacida

Samtidig dosering af rosuvastatin med en syreneutraliserende suspension af aluminium og

magnesiumhydroxid medførte et fald i rosuvastatinkoncentration i plasma med ca. 50 %.

Dette blev mindsket, når antacidum blev doseret 2 timer efter rosuvastatin.

55210_spc.docx

Side 8 af 21

Den kliniske relevans af denne interaktion er ikke undersøgt.

Erythromycin

Samtidig anvendelse af rosuvastatin og erythromycin medførte et fald på 20 % i AUC

(0-t)

og i et fald på 30 % i C

af rosuvastatin. Denne interaktion kan skyldes en øget

tarmmotilitet forårsaget af erythromycin.

Fusidinsyre

Samtidig systemisk administration af fusidinsyre og statiner kan medføre en øget risiko for

myopati herunder rhabdomyolyse. Mekanismen bag denne interaktion (hvorvidt den er

farmakodynamisk eller farmakokinetisk eller begge dele) er endnu ukendt. Der er

rapporteret om rhabdomyolyse (herunder dødelige tilfælde) hos patienter, der fik

kombinationen.

Hvis behandling med fusidinsyre er nødvendig, skal rosuvastatinbehandling seponeres

under hele behandlingsforløbet med fusidinsyre. Se også pkt. 4.4.

Cytochrom P450-enzymer

Resultater fra in vitro- og in vivo-studier viser, at rosuvastatin hverken inhiberer eller

inducerer cytochrom P450-isoenzymer. Desuden fungerer rosuvastatin kun i ringe grad

som substrat for disse isoenzymer. Der forventes derfor ingen interaktioner stammende fra

cytochrom P450-medieret metabolisme. Der er ikke observeret klinisk relevante

interaktioner mellem rosuvastatin og enten fluconazol (en hæmmer af CYP2C9 og

CYP3A4) eller ketoconazol (en hæmmer af CYP2A6 og CYP3A4).

Interaktioner, der kræver dosisjustering af rosuvastatin (se også tabel 1)

I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at give rosuvastatin samtidig med andre lægemidler,

der vides at øge eksponeringen af rosuvastatin, bør der foretages dosisjustering af

rosuvastatin. Start med en daglig dosis på 5 mg rosuvastatin, hvis den forventede stigning i

eksponering (AUC) er ca. det dobbelte eller højere. Den maksimale daglige dosis af

rosuvastatin skal justeres, således at den forventede eksponering af rosuvastatin

sandsynligvis ikke vil overstige eksponeringen fra en daglig dosis på 40 mg rosuvastatin

taget uden interagerende lægemidler, for eksempel en dosis på 20 mg rosuvastatin sammen

med gemfibrozil (en stigning på 1,9 gange) og en dosis på 10 mg rosuvastatin sammen

med kombinationen atazanavir/ritonavir (en stigning på 3,1 gange).

Tabel 1. Virkning af samtidigt administrerede lægemidler på eksponering af rosuvastatin

(AUC, i faldende størrelsesorden) fra publicerede kliniske studier

Interagerende lægemiddel-dosis-regimen

Rosuvastatin-

dosisregimen

Ændring i

rosuvastatin

AUC

*

Ciclosporin 75 mg BID til 200 mg BID, 6 måneder

10 mg OD, 10 dage

7,1 gange

Atazanavir 300 mg/ritonavir 100 mg OD, 8 dage

Simeprevir 150 mg OD, 7 dage

Lopinavir 400 mg/ritonavir 100 mg BID, 17 dage

10 mg, enkeltdosis

10 mg, enkeltdosis

20 mg OD, 7 dage

3,1 gange

2,8 gange

2,1 gange

Atazanavir 300 mg/ritonavir 100 mg OD, 8 dage

Lopinavir 400 mg/ritonavir 100 mg BID, 17 dage

10 mg, enkeltdosis

20 mg OD, 7 dage

3,1 gange

2,1 gange

Clopidogrel 300 mg, efterfulgt af 75 mg ved 24

timer

Gemfibrozil 600 mg BID, 7 dage

20 mg, enkeltdosis

80 mg, enkeltdosis

2 gange

1,9 gange

55210_spc.docx

Side 9 af 21

Tabel 1. Virkning af samtidigt administrerede lægemidler på eksponering af rosuvastatin

(AUC, i faldende størrelsesorden) fra publicerede kliniske studier

Interagerende lægemiddel-dosis-regimen

Rosuvastatin-

dosisregimen

Ændring i

rosuvastatin

AUC

*

Eltrombopag 75 mg OD, 5 dage

10 mg, enkeltdosis

1,6 gange

Darunavir 600 mg/ritonavir 100 mg BID, 7 dage

10 mg OD, 7 dage

1,5 gange

Tipranavir 500 mg/ritonavir 200 mg BID, 11 dage

10 mg, enkeltdosis

1,4 gange

Dronedaron 400 mg BID

Ikke tilgængelig

1,4 gange

Itraconazol 200 mg OD, 5 dage

10 mg, enkeltdosis

1,4 gange

Ezetimib 10 mg OD, 14 dage

10 mg, OD, 14 dage

1,2 gange

Fosamprenavir 700 mg/ritonavir 100 mg BID, 8

dage

10 mg, enkeltdosis

Aleglitazar 0,3 mg, 7 dage

40 mg, 7 dage

Silymarin 140 mg TID, 5 dage

10 mg, enkeltdosis

Fenofibrat 67 mg TID, 7 dage

10 mg, 7 dage

Rifampin 450 mg OD, 7 dage

20 mg, enkeltdosis

Ketoconazol 200 mg BID, 7 dage

80 mg, enkeltdosis

Fluconazol 200 mg OD, 11 dage

80 mg, enkeltdosis

Erythromycin 500 mg QID, 7 dage

80 mg, enkeltdosis

20 %

Baicalin 50 mg TID, 14 dage

20 mg, enkeltdosis

47 %

Data anført som x gange ændring repræsenterer et simpelt forhold mellem samtidig

administration og rosuvastatin alene. Data anført som % ændring repræsenterer %-vis forskel i

forhold til rosuvastatin alene.

En stigning er anført som "

", ingen ændring som "

", et fald som "

".

Der er udført flere interaktionsstudier med forskellige rosuvastatin-doser; tabellen viser det

mest signifikante forhold.

OD = en gang daglig; BID = to gange daglig; TID = tre gange daglig; QID = fire gange daglig.

Virkning af rosuvastatin på samtidigt administrerede lægemidler

K-vitamin-antagonister

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere kan initiering af behandling eller

dosisoptitrering med rosuvastatin hos patienter, som samtidig behandles med K-vitamin-

antagonister (f.eks. warfarin eller andre coumarin-antikoagulantia), resultere i en stigning i

International Normaliseret Ratio (INR). Seponering eller nedtitrering af rosuvastatin kan

resultere i et fald i INR. I sådanne situationer bør passende monitorering af INR

foranstaltes.

Oral antikonception/hormonsubstitutionsbehandling

Samtidig anvendelse af rosuvastatin og et oralt antikonceptivum medførte en stigning i

ethinylestradiols og norgestrels AUC på henholdsvis 26 % og 34 %. Disse øgede

plasmaniveauer bør tages i betragtning, når dosis af oral antikonceptiva fastsættes. Der

foreligger ingen farmakokinetiske data fra personer, som har taget rosuvastatin og

hormonsubstitutionsbehandling samtidig, og derfor kan en lignende effekt ikke udelukkes.

Dog har kombinationen været udbredt hos kvinder i de kliniske studier og var her

veltolereret.

55210_spc.docx

Side 10 af 21

Andre lægemidler

Digoxin

På baggrund af data fra specifikke interaktionsstudier forventes der ingen klinisk relevante

interaktioner med digoxin.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne. Omfanget af interaktioner i den pædiatriske

population er ikke kendt.

4.6

Graviditet og amning

Rosuvastatin er kontraindikeret under graviditet og amning.

Kvinder i den fødedygtige alder bør anvende passende antikonception.

Da kolesterol og andre produkter fra kolesterolbiosyntesen er essentielle for fosterets

udvikling, er den potentielle risiko ved hæmning af HMG-CoA-reduktase større end

fordelene ved behandling under graviditet. Dyrestudier giver begrænset bevis på

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Hvis en patient bliver gravid under anvendelse af

dette lægemiddel, skal behandlingen seponeres med det samme.

Rosuvastatin udskilles i mælken hos rotter. Det vides ikke, om det udskilles i mælken hos

mennesker (se pkt. 4.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af rosuvastatins indflydelse på evnen til at føre bil og

betjene maskiner. Baseret på dets farmakodynamiske egenskaber er det usandsynligt, at

rosuvastatin påvirker denne evne. Der bør tages hensyn til, at der kan forekomme

svimmelhed under behandling.

4.8

Bivirkninger

Rosuvastatins bivirkninger er generelt milde og forbigående. I kontrollerede kliniske

studier måtte færre end 4 % af de patienter, som fik rosuvastatin, udgå af studierne på

grund af bivirkninger.

Bivirkningstabel

Nedenstående tabel, som er baseret på data fra kliniske studier og omfattende erfaring

opnået efter markedsføring, viser bivirkningsprofilen for rosuvastatin. De nedenfor

angivne bivirkninger er klassificeret efter hyppighed og systemorganklasse.

Hyppigheden af bivirkningerne opdeles efter følgende konvention: Almindelig (

1/100 til

<1/10), ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100), sjælden (

1/10.000 til <1/1.000), meget

sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

55210_spc.docx

Side 11 af 21

Tabel 2. Bivirkninger baseret på data fra kliniske studier og erfaring efter markedsføring

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke

almindeli

g

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Trombocytopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed

sreaktioner,

herunder

angioødem

Det endokrine

system

Diabetes

mellitus

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Nervesystemet

Hovedpine

Svimmelhe

Polyneuropati

Hukommelse

stab

Perifer neuropati

Søvnforstyrrelser

(herunder insomni og

mareridt)

Luftveje, thorax

og mediastinum

Hoste

Dyspnø

Mave-tarm-

kanalen

Obstipation

Kvalme

Abdominale

smerter

Pancreatitis

Diarré

Lever og

galdeveje

Forhøjede

hepatiske

transaminaser

Gulsot

Hepatitis

Hud og

subkutane væv

Kløe

Udslæt

Urticaria

Stevens-Johnson's

syndrom

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi

Myopati

(herunder

myositis)

Rhabdomyolyse

Artralgi

Immun-medieret

nekrotiserende

myopati

Senelidelser, der

undertiden

kompliceres af sene-

sprængning

Nyrer og

urinveje

Hæmaturi

Det

reproduktive

system og

mammae

Gynækomasti

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations

-stedet

Asteni

Ødem

Hyppigheden vil afhænge af tilstedeværelse eller fravær af risikofaktorer (fasteglucose ≥ 5,6

mmol/L, BMI >30 kg/m

, forhøjede triglycerider, forhøjet blodtryk i anamnesen).

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er der tendens til, at bivirknings-

hyppigheden er dosisafhængig.

55210_spc.docx

Side 12 af 21

Nyrepåvirkninger

Der er observeret proteinuri (påvist ved sticktest og hovedsagelig tubulær af oprindelse)

hos patienter behandlet med rosuvastatin. Skift i urinprotein fra "ingen" eller "spor" til "+

+" eller mere på et tidspunkt under behandling med 10 og 20 mg sås hos

1 % af

patienterne og hos ca. 3 % af patienterne med 40 mg. En mindre stigning i skift fra "ingen"

eller "spor" til "+" blev observeret med dosis på 20 mg. I de fleste tilfælde reduceres eller

forsvinder proteinuri spontant ved fortsat behandling. Gennemgang af data fra kliniske

studier og erfaring efter markedsføring har til dato ikke vist kausal sammenhæng mellem

proteinuri og akut eller progressiv nyresygdom.

Hæmaturi er observeret hos patienter behandlet med rosuvastatin og kliniske studiedata

viser, at forekomsten er lav.

Skeletmuskulaturpåvirkninger

Der er rapporteret om påvirkninger af skeletmuskulaturen, f.eks. myalgi, myopati

(herunder myositis) og sjældent rhabdomyolyse med og uden akut nyresvigt, hos patienter

behandlet med rosuvastatin uafhængig af dosis, men specielt med doser > 20 mg.

Hos patienter behandlet med rosuvastatin er der set en dosisafhængig øgning i CK-

niveauer; de fleste tilfælde var milde, asymptomatiske og forbigående. Hvis CK-niveauer

er forhøjede (

5xULN), bør behandlingen seponeres (se pkt. 4.4).

Leverpåvirkning

Som med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er der hos et lille antal patienter, der blev

behandlet med rosuvastatin, set en dosisrelateret stigning i transaminaser; de fleste tilfælde

var milde, asymptomatiske og forbigående.

Følgende bivirkninger er rapporteret ved brug af nogle statiner:

seksuel dysfunktion

sjældne tilfælde af interstitiel lungesygdom, særlig ved langtidsbrug (se pkt. 4.4).

Rapporteringshyppigheden for rhabdomyolyse, alvorlige nyrepåvirkninger og alvorlige

leverpåvirkninger (hovedsagelig i form af øgning i levertransaminaser) er højere ved brug

af 40 mg dosis.

Pædiatrisk population

En højere frekvens af kreatininkinase over 10 x øvre grænseværdi og muskelsymptomer

efter motion eller øget fysisk aktivitet blev observeret hyppigere i et 52-ugers klinisk studie

med børn og unge end hos voksne (se pkt. 4.4). I andre henseender var sikkerhedsprofilen

for rosuvastatin den samme hos børn og unge som hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

55210_spc.docx

Side 13 af 21

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen særlig behandling ved overdosering. I tilfælde af overdosering bør

patienten behandles symptomatisk og de nødvendige understøttende forholdsregler

institueres. Leverfunktion og CK-niveauer bør monitoreres. Det er usandsynligt, at

hæmodialyse har en gavnlig virkning.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 10 AA 07. HMG-CoA reduktasehæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Rosuvastatin er en selektiv og kompetitiv hæmmer af HMG-CoA-reduktase, det

hastighedsbegrænsende enzym som omdanner 3-hydroxy-3-methylglutaryl coenzym A til

mevalonat, et forstadie til kolesterol. Rosuvastatins primære virkningssted er leveren,

målorganet for kolesterolsænkning.

Rosuvastatin øger antallet af lever-LDL-receptorer på celleoverfladen og fremmer dermed

optagelse og katabolisering af LDL, og det hæmmer syntesen af VLDL i leveren, hvorved

det totale antal af VLDL- og LDL-partikler reduceres.

Farmakodynamiske virkninger

Rosuvastatin reducerer forhøjet LDL-kolesterol, total kolesterol og triglycerider og øger

HDL-kolesterol. Det sænker også ApoB, nonHDL-C, VLDL-C, VLDL-TG og øger ApoA-

I (se tabel 3). Rosuvastatin sænker også forholdene LDL-C/HDL-C, total C/HDL-C og

nonHDL-C/HDL-C samt ApoB/ApoA-I.

Tabel 3: Dosisrespons

hos patienter med primær hyperkolesterolæmi (type IIa og IIb)

(justeret gennemsnitsændring fra baseline i procent).

Dosis

Antal

LDL-C

Total-C

HDL-C

TG

nonHDL-C

ApoB

ApoA-I

Placebo

Terapeutisk effekt opnås inden for 1 uge efter behandlingens start, og 90 % af maksimal

respons opnås på 2 uger. Maksimal respons opnås normalt på 4 uger og opretholdes

derefter.

55210_spc.docx

Side 14 af 21

Klinisk virkning og sikkerhed

Rosuvastatin er effektiv hos voksne med hyperkolesterolæmi med eller uden

hypertriglyceridæmi uafhængig af race, køn og alder samt i specielle grupper som f.eks.

diabetikere eller patienter med familiær hyperkolesterolæmi.

Poolet fase III-data har vist, at rosuvastatin er effektiv til behandling af størstedelen af

patienter med type IIa- og IIb-hyperkolesterolæmi (gennemsnitsbaseline LDL-C ca.

4,8 mmol/l) til anerkendte European Atherosclerosis Society guideline-mål (EAS; 1998);

ca. 80 % af de patienter, som blev behandlet med rosuvastatin 10 mg, nåede EAS målet for

LDL-C niveauer (

3 mmol/l).

I et stort studie af patienter med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi fik 435 patienter

rosuvastatin fra 20 mg til 80 mg i et force-titreringsdesign. Samtlige doser viste en gavnlig

virkning på lipidparametre og behandlingsmål. Efter titrering til en daglig dosis på 40 mg

(12 ugers behandling) var LDL-C reduceret med 53 %. 33 % af patienterne nåede EAS

guideline-målene for LDL-C niveauer (

3 mmol/l).

I et force-titrerings-open label-studie blev 42 patienter med homozygot familiær

hyperkolesterolæmi evalueret for deres respons på 20-40 mg rosuvastatin. I den samlede

population var middel LDL-C reduktionen på 22 %.

I kliniske studier med et begrænset antal patienter har rosuvastatin vist en additiv effekt i

sænkning af triglycerider ved kombination med fenofibrat og i øgning af HDL-C-niveauer

i kombination med niacin (se pkt. 4.4).

I et multicenter, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret klinisk studie (METEOR), blev

984 patienter mellem 45 og 70 år og med lav risiko for koronar hjertesygdom (defineret

som Framingham risiko <10 % over 10 år), med et gennemsnitlig LDL-C på 4,0 mmol/l

(154,5 mg/dL), men med subklinisk atherosklerose (påvist ved Carotid Intima Media

Thickness) randomiseret til 40 mg rosuvastatin en gang daglig eller placebo i 2 år.

Sammenlignet med placebo reducerede rosuvastatin signifikant hastigheden af

progressionen af den maksimale CIMT for de 12 carotide arteriesegmenter med

-0,0145 mm/år [95 % konfidensinterval -0,0196, -0,0093; p<0,0001] sammenlignet med

placebo. Ændringen fra baseline var -0,0014 mm/år (-0.12 %/år (ikke signifikant)) for

rosuvastatin sammenlignet med en progression på +0,0131 mm/år (1.12 %/år (p<0,0001))

for placebo. Der er endnu ikke demonstreret en direkte korrelation mellem reduktion af

CIMT og reduktion af risikoen for kardiovaskulære hændelser. Populationen som blev

undersøgt i METEOR er i lavrisikogruppen for koronar hjertesygdom og repræsenterer

ikke målpopulationen for Rosuvastatin 40 mg. En dosis på 40 mg bør kun ordineres til

patienter med svær hyperkolesterolæmi og med høj risiko for hjertekarsygdom (se

pkt. 4.2).

I JUPITER-studiet (Justification for the Use of Statins in Primary Prevention: An

Intervention Trial Evaluating Rosuvastatin) blev effekten af rosuvastatin på forekomsten af

større aterosklerotiske kardiovaskulære hændelser vurderet hos 17.802 mænd (≥ 50 år) og

kvinder (≥ 60 år).

Studiets deltagere blev randomiseret til placebo (n=8.901) eller rosuvastatin 20 mg en gang

daglig (n=8.901), og de blev fulgt i gennemsnitligt 2 år.

55210_spc.docx

Side 15 af 21

Koncentrationen af LDL-kolesterol blev reduceret med 45 % (p<0,001) i rosuvastatin-

gruppen sammenlignet med placebogruppen.

I en post-hoc-analyse af en højrisikosubgruppe af forsøgspersoner, en Framingham-

risikoscore ved baseline på > 20 %, (1.558 forsøgspersoner) var der en signifikant

reduktion i det kombinerede effektmål af kardiovaskulær død, slagtilfælde og myokardie-

infarkt (p=0,028) ved rosuvastatinbehandling i forhold til placebo. Den absolutte

risikoreduktion i hændelseshyppigheden pr. 1.000 patientår var 8,8. Den samlede mortalitet

var uændret i denne højrisikogruppe (p=0,193). I en post-hoc-analyse af en subgruppe af

højrisiko-forsøgspersoner (i alt 9.302 forsøgspersoner) med en SCORE-risikoscore ved

baseline på ≥ 5 % (ekstrapoleret til at inkludere forsøgspersoner over 65 år) var der en

signifikant reduktion i det kombinerede effektmål af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

myokardieinfarkt (p=0,0003) ved rosuvastatinbehandling i forhold til placebo. Den

absolutte risikoreduktion af hændelseshyppigheden var 5,1 pr. 1.000 patientår. Den

samlede mortalitet var uændret i denne højrisikogruppe (p=0,076).

I JUPITER-studiet ophørte 6,6 % af rosuvastatin- og 6,2 % af placeboforsøgspersoner med

at bruge forsøgsmedicinen på grund af en bivirkning. De mest almindelige bivirkninger,

der førte til seponering af behandlingen, var: myalgi (0,3 % rosuvastatin, 0,2 % placebo),

mavesmerter (0,03 % rosuvastatin, 0,02 % placebo) og udslæt (0,02 % rosuvastatin,

0,03 % placebo). De mest almindelige bivirkninger, der forekom med samme eller højere

hyppighed end ved placebo-behandling, var urinvejsinfektion (8,7 % rosuvastatin, 8,6 %

placebo), nasofaryngit (7,6 % rosuvastatin, 7,2 % placebo), rygsmerter (7,6 % rosuvastatin,

6,9 % placebo) og myalgi (7,6 % rosuvastatin, 6,6 % placebo).

Pædiatrisk population

I et dobbelblindt, randomiseret, placebo-kontrolleret 12-ugers multicenterstudie (n=176,

97 drenge og 79 piger), efterfulgt af en 40-ugers (n=173, 96 drenge og 77 piger) open-label

dosistitreringsfase for rosuvastatin, fik patienter i alderen 10-17 år (Tanner Stage II-V,

kvinder mindst ét år efter menarche) med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi

rosuvastatin 5, 10 eller 20 mg eller placebo daglig i 12 uger, hvorefter alle fik rosuvastatin

daglig i 40 uger. Ved inklusionen i forsøget var ca. 30 % af patienterne 10-13 år og ca.

17 %, 18 %, 40 % og 25 % var henholdsvis på Tanner Stage II, III, IV og V.

LDL-C var reduceret med 38,3 %, 44,6 % og 50,0 % ved henholdsvis 5 mg, 10 mg og

20 mg rosuvastatin sammenlignet med 0,7 % ved placebo.

Efter den 40-ugers open-label-titrering til måldosis ved doser på op til maksimalt 20 mg en

gang daglig havde 70 ud af 173 patienter (40,5 %) opnået LDL-C-målet på under

2,8 mmol/l.

Efter 52 ugers forsøgsbehandling blev der ikke registreret nogen påvirkning af vækst,

vægt, BMI eller seksuel modning (se pkt. 4.4). Dette studie (n=176) egnede sig ikke til

sammenligning af sjældne bivirkninger.

Rosuvastatin er også undersøgt i en 2-årig open-label, titration-to-goal-studie hos 198 børn

med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi i alderen 6-17 år (88 mænd og 110 kvinder,

Tanner stadie <II-V). Startdosis for alle patienter var 5 mg rosuvastatin 1 gang daglig.

Patienter i alderen 6-9 år (n = 64) kunne titrere til en maksimal dosis på 10 mg 1 gang

daglig, og patienter i alderen 10-17 år (n = 134) til en maksimal dosis på 20 mg 1 gang

daglig.

55210_spc.docx

Side 16 af 21

Efter 24 måneders behandling med rosuvastatin var LS-mean procentvis reduktion fra

baseline-værdien i LDL-C -43 % (baseline: 236 mg/dl, måned 24: 133 mg/dl). For hver

aldersgruppe var LS-procentreduktioner fra baselineværdierne i LDL-C -43 % (baseline:

234 mg/dl, måned 24: 124 mg/dl), -45 % (baseline: 234 mg/dl, 124 mg/dl), og -35 %

(baseline: 241 mg/dl, måned 24: 153 mg/dl) i 6 til <10, 10 til <14, og 14 til <18

aldersgrupperne.

Rosuvastatin 5 mg, 10 mg og 20 mg opnåede også statistisk signifikante gennemsnitlige

ændringer fra baseline for følgende sekundære lipid- og lipoprotein-variabler: HDL-C, TC,

non-HDL-C, LDL-C / HDL-C, TC / HDL -C, TG / HDL-C, non-HDL-C / HDL-C, ApoB,

ApoB / ApoA-1. Disse ændringer var hver i retning af forbedrede lipid-svar og blev

opretholdt i løbet af 2 år.

Der blev ikke påvist effekt på vækst, vægt, BMI eller seksuel modning efter 24 måneders

behandling (se pkt. 4.4).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om fremlæggelse af

resultaterne af studier med rosuvastatin hos alle subgrupper af den pædiatriske population

ved behandling af homozygot familiær hyperkolesterolæmi, primær kombineret (blandet)

dyslipidæmi og forebyggelse af kardiovaskulære hændelser (se pkt. 4.2 for information om

pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Maksimale plasmakoncentrationer af rosuvastatin opnås ca. 5 timer efter oral

administration. Den absolutte biotilgængelighed er ca. 20 %.

Fordeling

Rosuvastatin optages hovedsagelig af leveren, det primære organ for kolesterolsyntese og

LDL-C-clearance. Rosuvastatins distributionsvolumen er ca. 134 l. Rosuvastatin er bundet

ca. 90 % til plasmaproteiner, hovedsagelig til albumin.

Biotransformation

Rosuvastatin undergår begrænset metabolisering (ca. 10 %). In vitro-metabolisme-studier

med humane hepatocytter indikerer, at rosuvastatin er et ringe substrat for cytochrom

P450-baseret metabolisme. Det var fortrinsvis CYP2C9, som var involveret og 2C19, 3A4

og 2D6 i mindre grad. De identificerede primære metabolitter er N-desmethyl- og

laktonmetabolitterne. N-desmethyl-metabolitten er ca. 50 % mindre aktiv end rosuvastatin,

hvorimod laktonformen betragtes som klinisk inaktiv. Rosuvastatin tegner sig for mere end

90 % af den cirkulerende HMG-CoA-reduktasehæmmeraktivitet.

Elimination

Ca. 90 % af rosuvastatin dosis udskilles uomdannet i fæces (bestående af absorberet og

uabsorberet aktivt stof) og den resterende del i urinen. Ca. 5 % udskilles uomdannet i

urinen. Plasmaudskillelseshalveringstiden er ca. 19 timer.

Plasmaudskillelseshalveringstiden stiger ikke ved højere doser. Den geometriske

middelplasmaclearance er ca. 50 liter/time (variationskoefficient 21,7 %). Som med andre

HMG-CoA-reduktasehæmmere involverer rosuvastatins leveroptagelse

55210_spc.docx

Side 17 af 21

membrantransporteren OATP-C. Denne transporter er vigtig for rosuvastatins

leverelimination.

Linearitet/non-linearitet

Rosuvastatins systemiske eksponering stiger proportionelt med dosis. Der ses ingen

ændringer i farmakokinetiske parametre efter gentagne daglige doser.

Særlige grupper

Alder og køn

Alder og køn har ingen klinisk relevant effekt på rosuvastatins farmakokinetik hos voksne.

Rosuvastatins eksponering hos børn og unge med heterozygot familiær

hyperkolesterolæmi synes at være den samme eller lavere end hos voksne patienter med

dyslipidæmi (se "Pædiatrisk population" herunder).

Race

Farmakokinetiske studier viser en ca. fordoblet stigning i gennemsnitlig AUC og C

asiatiske patienter (japanere, kinesere, filippinere, vietnamesere og koreanere)

sammenlignet med kaukasiere. Asiatiske indere viser en ca. 1,3 gange stigning i

gennemsnitlig AUC og C

. En farmakokinetisk populationsanalyse viste ikke nogen

klinisk relevant farmakokinetisk forskel blandt kaukasiere og sorte grupper.

Nedsat nyrefunktion

I et studie hos patienter med varierende grad af nyresinsufficiens havde mild til moderat

nyresygdom ingen indflydelse på rosuvastatins eller N-desmethyl-metabolittens

plasmakoncentration. Hos patienter med svær nyreinsufficiens (CrCl < 30 ml/min) sås en

3-foldig stigning i plasmakoncentration og en 9-foldig stigning i koncentrationen af N-

desmethyl-metabolitten sammenlignet med raske frivillige. Rosuvastatins steady-state-

plasmakoncentrationer hos patienter i hæmodialyse var ca. 50 % større sammenlignet med

raske frivillige.

Nedsat leverfunktion

I et studie hos patienter med varierende grad af leverinsufficiens sås intet tegn på en øget

eksponering af rosuvastatin hos patienter med Child-Pugh score på 7 eller derunder. Dog

viste to patienter med Child-Pugh-score på 8 og 9 en stigning i systemisk eksponering, som

var mindst fordoblet sammenlignet med patienter med lavere Child-Pugh-score. Der er

ingen erfaring hos patienter med Child-Pugh-score over 9.

Genetiske polymorfismer

Fordeling af HMG-CoA-reduktasehæmmere, herunder rosuvastatin, involverer OATP1B1-

og BCRP-transportproteiner. Hos patienter med SLCO1B1 (OATP1B1)- og/eller ABCG2

(BCRP)-genetiske polymorfismer er der risiko for forhøjet rosuvastatineksponering.

Individuelle polymorfismer af SLCO1B1 c.521CC og ABCG2 c.421AA er associeret med

en højere rosuvastatineksponering (AUC) sammenlignet med SLCO1B1 c.521TT- eller

ABCG2 c.421CC-genotyperne. Denne specifikke genotype er ikke fastslået i klinisk praksis,

men det anbefales, at patienter, som vides at have disse typer polymorfismer, behandles med

en lavere daglig dosis rosuvastatin.

Pædiatrisk population

To farmakokinetiske studier med rosuvastatin (givet som tabletter) til pædiatriske patienter

med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi i alderen 10-17 år eller 6-17 år (samlet antal

55210_spc.docx

Side 18 af 21

patienter: 214) viste, at eksponering hos pædiatriske patienter tilsyneladende er

sammenlignelig med eller lavere end hos voksne. Eksponering af rosuvastatin var

forudsigelig med hensyn til dosis og tid over en 2-årig periode.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet og karcinogenicitetspotentiale. Specifikke

tests for påvirkning af hERG er ikke blevet undersøgt. Bivirkninger, som ikke blev set i

kliniske studier, men som blev set hos dyr ved eksponeringsniveauer lignende kliniske

eksponeringsniveauer, var følgende: I gentagen-dosis toksicitetsstudier blev der observeret

histopatologiske leverforandringer, som sandsynligvis skyldes den farmakologiske

virkning af rosuvastatin, hos mus og rotter og i mindre grad hos hunde med påvirkning af

galdeblæren, men ikke hos aber. Derudover blev der, ved højere doser, observeret

testikeltoksicitet hos aber og hunde. Reproduktionstoksicitet var evident hos rotter ved

maternelt toksiske doser, hvor systemiske eksponeringer var adskillige gange højere end

det terapeutiske eksponeringsniveau, med reducerede kuldstørrelser, kuldvægt og

overlevelse af ungerne.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Lactosemonohydrat

Crospovidon (type B)

Hydroxypropylcellulose

Natriumhydrogencarbonat

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Lactosemonohydrat

Hypromellose 6 Cp

Titandioxid (E171)

Triacetin

Gul jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Blister

3 år.

HDPE-beholder

3 år.

55210_spc.docx

Side 19 af 21

6.4

Særlige opbevaringsforhold

OPA/Al/PVC-aluminium blister

PVC-PVDC-aluminium blister

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

HDPE-beholder

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

OPA/Al/PVC-aluminiumblister

28, 30, 56, 90, 98, 100 filmovertrukne tabletter.

PVC-PVDC-aluminiumblister

28, 30, 56, 90, 98, 100 filmovertrukne tabletter.

HDPE-beholder med polypropylen-skruelåg med silicageltørremiddel i låget

30 og 100 filmovertrukne tabletter.

HDPE-beholder med polypropylen-skruelåg/børnesikret polypropylen-skruelåg og en

separat beholder med silicageltørremiddel

30 og 100 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

ratiopharm GmbH

Graf-Arco-Str. 3

89079 Ulm

Tyskland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83a

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

15 mg: 55210

30 mg: 55211

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

4. februar 2016

55210_spc.docx

Side 20 af 21

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

5. juli 2018

55210_spc.docx

Side 21 af 21

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

29-8-2018

Modification of the existing maximum residue levels for prohexadione in various oilseeds

Modification of the existing maximum residue levels for prohexadione in various oilseeds

Published on: Mon, 27 Aug 2018 00:00:00 +0200 In accordance with Article 6 of Regulation (EC) No 396/2005, the applicant BASF SE submitted a request to the competent national authority in France to modify the existing maximum residue levels (MRL) for the active substance prohexadione in linseeds, poppy seeds, sunflower seeds, rape seeds, mustard seeds and gold of pleasure seeds. The data submitted in support of the request were found to be sufficient to derive MRL proposals for all oilseeds under consid...

Europe - EFSA - European Food Safety Authority Publications

19-12-2008

Consultation responses on the future reimbursement status of dihydropyridine calcium antagonists (C08CA)

Consultation responses on the future reimbursement status of dihydropyridine calcium antagonists (C08CA)

The Danish Medicines Agency's assessment of the future reimbursement status of the dihydropyridine calcium antagonists (C08CA) were submitted for consultation with 11 November 2008 as the consultation deadline.

Danish Medicines Agency

29-10-2008

Reassessment of reimbursement status for medicinal products in ATC group C08CA

Reassessment of reimbursement status for medicinal products in ATC group C08CA

The Danish Medicines Agency has assessed the question of the future reimbursement status for medicinal products in ATC group C08CA (dihydropyridine calcium channel blockers) which are used for the treatment of cardiovascular diseases.

Danish Medicines Agency

8-9-2008

Reassessment of reimbursement status of medicinal products for cardiovascular diseases – additional recommendation from the Reimbursement Committee

Reassessment of reimbursement status of medicinal products for cardiovascular diseases – additional recommendation from the Reimbursement Committee

The Danish Medicines Agency has asked the Reimbursement Committee to reassess the reimbursement status of medicinal products authorised for marketing in Denmark in the ATC groups C02 (antihypertensives), C03 (diuretics), C07 (beta blocking agents), C08 (calcium channel blockers) and C09 (ACE inhibitors, angiotensin II antagonists and renin inhibitors).

Danish Medicines Agency

14-2-2008

Reassessment of reimbursement status for medicinal products for the treatment of cardiovascular diseases

Reassessment of reimbursement status for medicinal products for the treatment of cardiovascular diseases

Following a request from the Danish Medicines Agency, the Reimbursement Committee has reassessed the reimbursement status for medicinal products authorised for marketing in Denmark in ATC groups C02 (antihypertensives), C03 (diuretics), C07 (beta blocking agents), C08 (calcium channel blockers) and C09 (ACE inhibitors, angiotensin II antagonists and renin inhibitors).

Danish Medicines Agency

Der er ingen nyheder relateret til dette produkt.