Rosuvastatin "ELC"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Rosuvastatin "ELC" 5 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 5 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Rosuvastatin "ELC" 5 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 55361
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

17. marts 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Rosuvastatin "ELC", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

29607

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Rosuvastatin "ELC"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

5 mg:

Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg rosuvastatin (som

rosuvastatincalcium)

10 mg:

Hver filmovertrukket tablet indeholder 10 mg rosuvastatin (som

rosuvastatincalcium)

20 mg:

Hver filmovertrukket tablet indeholder 20 mg rosuvastatin (som

rosuvastatincalcium)

40 mg:

Hver filmovertrukket tablet indeholder 40 mg rosuvastatin (som

rosuvastatincalcium)

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

5 mg:

Hver filmovertrukket tablet indeholder 85,1 mg lactosemonohydrat.

10 mg:

Hver filmovertrukket tablet indeholder 79,9 mg lactosemonohydrat.

20 mg:

Hver filmovertrukket tablet indeholder 159,8 mg lactosemonohydrat.

40 mg:

Hver filmovertrukket tablet indeholder 153 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

5 mg:

Gule, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med en diameter på

cirka 7,1 mm, der er mærket med '5' på den ene side og 'B' på den anden

side.

10 mg:

Lyserøde, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med en diameter

på cirka 7,1 mm, der er mærket med '10' på den ene side og 'B' på den

anden side.

20 mg:

Lyserøde, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med en diameter

på cirka 9,1 mm, der er mærket med '20' på den ene side og 'B' på den

anden side.

55361_spc.docx

Side 1 af 21

40 mg:

Lyserøde, ovale, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med en længde på

cirka 11,6mm og en bredde på cirka 7,1 mm, der er mærket med '40' på

den ene side og 'B' på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hyperkolesterolæmi

Voksne, unge og børn i alderen 6 år og derover med primær hyperkolesterolæmi (type IIa

inklusive heterozygot familiær hyperkolesterolæmi) eller blandet dyslipidæmi (type IIb)

som et supplement til diæt, når responset på diæt og andre ikke-farmakologiske

behandlinger (f.eks. motion, vægttab) er utilstrækkeligt.

Homozygot familiær hyperkolesterolæmi som supplement til diæt og andre lipidsænkende

behandlinger (f.eks. LDL-aferese), eller hvis sådanne behandlinger ikke er egnede.

Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser

Forebyggelse af væsentlige kardiovaskulære hændelser hos patienter, der vurderes at have

en høj risiko for en første kardiovaskulær hændelse (se pkt. 5.1), og som supplement til

korrektion af andre risikofaktorer.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Inden opstart af behandlingen bør patienten sættes på en almen kolesterolsænkende diæt,

som bør fortsættes under behandlingen. Dosis bør tilpasses individuelt i henhold til

behandlingsmålet og patientresponset ved brug af aktuelle retningslinjer.

Rosuvastatin "ELC" kan tages på et hvilket som helst tidspunkt af dagen sammen med eller

uden mad.

Behandling af hyperkolesterolæmi

Den anbefalede startdosis er 5 eller 10 mg oralt én gang daglig, både hos statinnaive

patienter og patienter, der skifter fra en anden HMG-CoA-reduktasehæmmer. Startdosen

bør vælges under hensyntagen til den enkelte patients kolesterolniveau og fremtidige

kardiovaskulære risiko og den potentielle risiko for bivirkninger (se nedenfor). Om

nødvendigt kan dosen justeres til næste dosisniveau efter 4 uger (se pkt. 5.1). I lyset af den

øgede indberetningshyppighed af bivirkninger med 40 mg-dosen i forhold til de lavere

doser (se pkt. 4.8) bør en sidste titrering til den maksimale dosis på 40 mg kun overvejes

hos patienter med svær hyperkolesterolæmi med høj kardiovaskulær risiko (især patienter

med familiær hyperkolesterolæmi), som ikke når deres behandlingsmål med 20 mg, og hos

hvem der vil blive udført rutinemæssig opfølgning (se pkt. 4.4). Introduktion af 40 mg-

dosen bør foregå under specialistovervågning.

Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser

Den anvendte dosis i studiet af reduktion af risikoen for kardiovaskulære hændelser var 20

mg daglig (se pkt. 5.1).

Pædiatrisk population

Bør kun anvendes til pædiatriske patienter af specialister.

55361_spc.docx

Side 2 af 21

Børn og unge i alderen 6 til 17 år (Tanner-stadie < II-V)

Hos børn og unge med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er den sædvanlige

startdosis 5 mg daglig.

Hos børn i alderen 6 til 9 år med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er det

sædvanlige dosisområde 5-10 mg oralt én gang daglig. Sikkerheden og virkningen af

doser over 10 mg er ikke undersøgt i denne population.

Hos børn i alderen 10 til 17 år med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi er det

sædvanlige dosisområde 5-20 mg oralt én gang daglig. Sikkerheden og virkningen af

doser over 20 mg er ikke undersøgt i denne population.

Titrering bør udføres i henhold til individuelt respons og tolerabilitet hos pædiatriske

patienter i overensstemmelse med anbefalingerne for pædiatrisk behandling (se pkt. 4.4).

Børn og unge bør sættes på almen kolesterolsænkende diæt inden iværksættelse af

rosuvastatinbehandling; denne diæt bør fortsættes under behandlingen med rosuvastatin.

Erfaringen hos børn med homozygot familiær hyperkolesterolæmi er begrænset til et lille

antal børn i alderen 8 til 17 år.

40 mg-tabletten er ikke egnet til brug hos pædiatriske patienter.

Børn under 6 år

Sikkerheden og virkningen hos børn under 6 år er ikke undersøgt. Det frarådes derfor at

anvende Rosuvastatin "ELC" til børn under 6 år.

Brug hos ældre

Den anbefalede startdosis til patienter > 70 år er 5 mg (se pkt. 4.4). Yderligere

dosisjustering på baggrund af alder er ikke nødvendig.

Dosering hos patienter med nyreinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens.

Den anbefalede startdosis er 5 mg hos patienter med moderat nyreinsufficiens (kreatinin-

clearance < 60 ml/min.). 40 mg-dosen er kontraindiceret hos patienter med moderat

nyreinsufficiens. Brug af Rosuvastatin "ELC" hos patienter med svær nyreinsufficiens er

kontraindiceret for alle doser (se pkt. 4.3 og 5.2).

Dosering hos patienter med leverinsufficiens

Den systemiske eksponering for rosuvastatin var ikke forøget hos patienter med Child-

Pugh-scorer på 7 eller derunder. Der blev dog set øget systemisk eksponering hos patienter

med Child-Pugh-scorer på 8 og 9 (se pkt. 5.2). Hos sådanne patienter bør en vurdering af

nyrefunktionen overvejes (se pkt. 4.4). Der er ingen erfaring med patienter med Child-

Pugh-scorer over 9. Rosuvastatin "ELC" er kontraindiceret hos patienter med aktiv

leversygdom (se pkt. 4.3).

Etnisk baggrund

Der er set øget systemisk eksponering hos asiatiske patienter (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2). Den

anbefalede startdosis til patienter af asiatisk herkomst er 5 mg. 40 mg-dosen er

kontraindiceret hos sådanne patienter.

Genetiske polymorfismer

55361_spc.docx

Side 3 af 21

Der er kendskab til specifikke typer af genetisk polymorfi, som kan føre til øget

eksponering for rosuvastatin (se pkt. 5.2). Det anbefales at anvende en lavere daglig dosis

hos patienter, der vides at have sådanne specifikke typer af polymorfi.

Dosering hos patienter med disponerende faktorer for myopati

Den anbefalede startdosis er 5 mg hos patienter med disponerende faktorer for myopati (se

pkt. 4.4). 40 mg-dosen er kontraindiceret hos visse af disse patienter (se pkt. 4.3).

Samtidig behandling

Rosuvastatin er et substrat for forskellige transportproteiner (f.eks. OATP1B1 og BCRP).

Risikoen for myopati (inklusive rabdomyolyse) er forøget, når rosuvastatin administreres

samtidig ed visse lægemidler, som kan øge plasmakoncentrationen af rosuvastatin på grund

af interaktioner med disse transportproteiner (f.eks. ciclosporin og visse proteasehæmmere

inklusive kombinationer af ritonavir med atazanavir, lopinavir og/eller tipranavir; se pkt.

4.4 og 4.5). Om muligt bør det overvejes at anvende andre lægemidler, og om nødvendigt

bør det overvejes at seponere behandlingen med rosuvastatin midlertidigt. I tilfælde hvor

samtidig administration af disse lægemidler og rosuvastatin er uundgåelig, skal fordelene

og risiciene ved samtidig behandling og justering af rosuvastatindosen overvejes nøje (se

pkt. 4.5).

4.3

Kontraindikationer

Rosuvastatin "ELC" er kontraindiceret:

hos patienter med overfølsomhed over for rosuvastatin eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

hos patienter med aktiv leversygdom, herunder uforklarlige, vedvarende stigninger i

serumtransaminaser og enhver stigning i serumtransaminaser, der er over 3 x den øvre

normalgrænse (ULN).

hos patienter med svær nyreinsufficiens (kreatinin-clearance < 30 ml/min.).

hos patienter med myopati.

hos patienter i samtidig behandling med ciclosporin.

under graviditet og amning og hos kvinder i den fertile alder, der ikke anvender sikker

kontraception.

40 mg-dosen er kontraindiceret hos patienter med disponerende faktorer for

myopati/rabdomyolyse. Sådanne faktorer omfatter:

moderat nyreinsufficiens (kreatinin-clearance < 60 ml/min.)

hypothyreoidisme

arvelige muskelsygdomme i egen eller familiær anamnese

muskeltoksicitet med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere eller fibrater i anamnesen

alkoholmisbrug

situationer, hvor plasmaniveauerne kan stige

asiatiske patienter

samtidig brug af fibrater.

(Se pkt. 4.4, 4.5 og 5.2).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Virkninger på nyrer

Der er set proteinuri, opdaget ved stix-test og oftest af tubulær årsag, hos patienter i

behandling med høje doser af rosuvastatin, især 40 mg, som i de fleste tilfælde var

forbigående eller periodisk tilbagevendende. Proteinuri er ikke påvist at være prædiktiv for

akut eller progressiv nyresygdom (se pkt. 4.8). Indberetningshyppigheden af alvorlige

55361_spc.docx

Side 4 af 21

nyrehændelser efter markedsføring er højere med 40 mg-dosen. Det bør overvejes at

vurdere nyrefunktionen i forbindelse med rutinemæssig opfølgning af patienter i

behandling med 40 mg-dosen.

Virkninger på skeletmuskulatur

Virkninger på skeletmuskulaturen, såsom myalgi, myopati og i sjældne tilfælde

rabdomyolyse, er indberettet hos rosuvastatinbehandlede patienter med alle doser, og i

særdeleshed med doser > 20 mg. Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af

rabdomyolyse ved brug af ezetimib i kombination med HMG-CoA-reduktasehæmmere. En

farmakodynamisk interaktion kan ikke udelukkes (se pkt. 4.5), og der bør udvises

forsigtighed ved samtidig brug.

Ligesom med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er indberetningshyppigheden af

rabdomyolyse forbundet med rosuvastatin efter markedsføringen højere med 40 mg-dosen.

Kreatinkinasemåling

Kreatinkinase (CK) bør ikke måles efter anstrengende motion eller ved forekomst af en

anden plausibel årsag til forøget CK, som kan vanskeliggøre tolkningen af resultatet. Hvis

CK-niveauerne er signifikant forhøjede ved baseline (> 5 x ULN), bør der udføres en

bekræftende test i løbet af 5-7 dage. Hvis denne test bekræfter et CK-niveau ved baseline >

5 x ULN, bør der ikke iværksættes behandling.

Inden behandlingen

Rosuvastatin "ELC" bør ligesom andre HMG-CoA-reduktasehæmmer ordineres med

forsigtighed til patienter med disponerende faktorer for myopati/rabdomyolyse. Sådanne

faktorer omfatter:

nedsat nyrefunktion

hypothyreoidisme

arvelige muskelsygdomme i egen eller familiær anamnese

muskeltoksicitet med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere eller fibrater i anamnesen

alkoholmisbrug

alder > 70 år

situationer, hvor der kan indtræde en stigning i plasmaniveauerne (se pkt. 4.2, 4.5 og

5.2).

samtidig brug af fibrater.

Hos sådanne patienter bør risikoen ved behandling afvejes mod den potentielle gavn for

patienten, og det anbefales at udføre klinisk monitorering. Hvis CK-niveauerne er

signifikant forhøjede ved baseline (> 5 x ULN), bør der ikke iværksættes behandling.

Under behandlingen

Patienterne bør instrueres i omgående at indberette uforklarlige muskelsmerter, -svaghed

eller -kramper, især hvis disse symptomer er ledsaget af utilpashed eller feber. CK-

niveauerne bør måles hos sådanne patienter. Behandlingen bør seponeres, hvis CK-

niveauerne er markant forhøjede (> 5 x ULN), eller hvis muskelsymptomerne er svære og

forårsager daglige gener (også selvom CK-niveauerne er ≤ 5 x ULN). Hvis symptomerne

forsvinder, og CK-niveauerne normaliseres, kan det overvejes at genoptage behandlingen

med Rosuvastatin "ELC" eller en anden HMG-CoA-reduktasehæmmere med den laveste

dosis under tæt monitorering. Rutinemæssig monitorering af CK-niveauerne er ikke

påkrævet hos asymptomatiske patienter. Der er i meget sjældne tilfælde indberettet

immunmedieret nekrotiserende myopati (IMNM) under eller efter behandling med statiner,

55361_spc.docx

Side 5 af 21

inklusive rosuvastatin. De kliniske manifestationer af IMNM er proksimal muskelsvaghed

og forhøjet serumkreatinkinase, som varer ved til trods for seponering af statinbehandling.

I kliniske forsøg var der ingen evidens for øgede virkninger på skeletmuskulaturen hos det

lille antal patienter, der fik rosuvastatin og samtidig behandling. Der er imidlertid set en

stigning i incidensen af myositis og myopati hos patienter, der fik andre HMG-CoA-

reduktasehæmmere sammen med fibrinsyrederivater, herunder gemfibrozil, ciclosporin,

nikotinsyre, antimykotika af azoltypen, proteasehæmmere og makrolidantibiotika.

Gemfibrozil øger risikoen for myopati ved samtidig administration af visse HMG-CoA-

reduktasehæmmere. Kombination af rosuvastatin og gemfibrozil er derfor frarådet.

Fordelen ved yderligere ændringer i lipidniveauerne ved kombineret brug af rosuvastatin

og fibrater eller niacin bør nøje opvejes mod de potentielle risici ved sådanne

kombinationer. 40 mg-dosen er kontraindiceret ved samtidig brug af et fibrat (se pkt. 4.5

og 4.8).

Rosuvastatin "ELC" må ikke administreres sammen med systemiske formuleringer af

fusidinsyre eller i 7 dage efter ophør af fusidinsyrebehandling. Hos patienter, hvor brug af

systemisk fusidinsyre vurderes at være absolut nødvendig, bør statinbehandlingen

seponeres under hele behandlingen med fusidinsyre. Der er rapporteret om rabdomyolyse

(inklusive dødelige tilfælde) hos patienter, der fik samtidig behandling med fusidinsyre og

statiner (se pkt. 4.5). Patienter bør rådes til omgående at søge lægehjælp, hvis de får

symptomer som muskelsvaghed, -smerter eller -ømhed.

Statinbehandlingen kan genoptages syv dage efter den sidste dosis fusidinsyre.

I enkeltstående tilfælde, hvor der er brug for langvarig behandling med systemisk

fusidinsyre, f.eks. til behandling af svære infektioner, bør behovet for samtidig

administration af Rosuvastatin "ELC" og fusidinsyre alene overvejes fra patient til patient

og under tæt lægelig overvågning.

Rosuvastatin "ELC" bør ikke anvendes til patienter med en akut, alvorlig sygdom, der

tyder på myopati, eller disponerer for udvikling af nyresvigt sekundært til rabdomyolyse

(f.eks. sepsis, hypotension, større kirurgisk indgreb, traume, svære metaboliske eller

endokrine forstyrrelser eller elektrolytforstyrrelser eller ukontrollerede krampeanfald).

Virkninger på leveren

Ligesom andre HMG-CoA-reduktasehæmmere bør Rosuvastatin "ELC" anvendes med

forsigtighed hos patienter, der indtager store mængder alkohol og/eller har leversygdom i

anamnesen.

Det anbefales at udføre leverfunktionstest inden iværksættelse af behandlingen og 3

måneder herefter. Rosuvastatin "ELC" bør seponeres, eller dosen reduceres, hvis niveauet

af serumtransaminaser er over 3 gange den øvre normalgrænse. Indberetningshyppigheden

af alvorlige leverhændelser (primært øgede levertransaminaser) efter markedsføring er

højere med 40 mg-dosen.

Hos patienter med sekundær hyperkolesterolæmi forårsaget af hypothyreoidisme eller

nefrotisk syndrom bør den underliggende sygdom behandles inden iværksættelse af

behandling med Rosuvastatin "ELC".

Etnisk baggrund

55361_spc.docx

Side 6 af 21

I farmakokinetiske studier blev der set en øget eksponering hos asiatiske forsøgsdeltagere i

forhold til kaukasere (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).

Proteasehæmmere

Der er set øget systemisk eksponering for rosuvastatin hos patienter, der fik rosuvastatin

samtidig med forskellige proteasehæmmere i kombination med ritonavir. Såvel fordelen

ved lipidsænkende behandling med rosuvastatin hos hiv-patienter i proteasehæmmer-

behandling som potentialet for øgede plasmakoncentrationer af rosuvastatin skal overvejes,

når rosuvastatin iværksættes eller optitreres hos patienter i behandling med

proteasehæmmere. Samtidig brug af proteasehæmmere frarådes, medmindre dosen af

rosuvastatin justeres (se pkt. 4.2 og 4.5).

Lactoseintolerans

Dette lægemiddel bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig

form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller

glucose-/galactosemalabsorption.

Interstitiel lungesygdom

Der er rapporteret om enkeltstående tilfælde af interstitiel lungesygdom med visse statiner,

især ved langvarig behandling (se pkt. 4.8). Symptomerne kan omfatte dyspnø, ikke-

produktiv hoste og forringelse af almentilstand (træthed, vægttab og feber). Hvis der er

mistanke om, at en patient har udviklet interstitiel lungesygdom, skal statinbehandling

seponeres.

Diabetes Mellitus

Der er visse tegn på, at statiner som klasse kan øge blodsukkeret, og at de kan forårsage en

sådan grad af hyperglykæmi hos visse patienter med høj risiko for udvikling af diabetes, at

egentlig diabetesbehandling er relevant. Denne risiko opvejes dog af statiners reduktion af

den vaskulære risiko og bør derfor ikke være en årsag til seponering af statinbehandlingen.

Risikopatienter (fasteglukose 5,6 til 6,9 mmol/l, BMI > 30 kg/m

, forhøjede triglycerider,

hypertension) bør monitoreres både klinisk og biokemisk i henhold til nationale

retningslinjer.

I studiet JUPITER var den samlede indberetningsfrekvens for diabetes mellitus 2,8 % med

rosuvastatin og 2,3 % med placebo, hvoraf de fleste patienter have fasteglukose på 5,6 til

6,9 mmol/l.

Pædiatrisk population

Evalueringen af lineær vækst (højde), vægt, BMI (kropsmasseindeks) og sekundære

karakteristika for kønsmodning efter Tanner-stadie hos pædiatriske patienter i alderen 6 til

17 år i rosuvastatinbehandling er begrænset til en toårig periode. Efter to års

studiebehandling blev der ikke fundet nogen virkning på vækst, vægt, BMI eller

kønsmodning (se pkt. 5.1).

I kliniske forsøg med børn og unge, der fik rosuvastatin i 52 uger blev CK-stigninger > 10

x ULN og muskelsymptomer efter motion eller øget fysisk aktivitet set hyppigere end i

kliniske forsøg med voksne (se pkt. 4.8).

55361_spc.docx

Side 7 af 21

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Virkningen af samtidigt anvendte lægemidler på rosuvastatin

Transportproteinhæmmere: Rosuvastatin er et substrat for visse transportproteiner,

inklusive leveroptagelsestransportøren OATP1B1 og efflukstransportøren BCRP. Samtidig

administration af rosuvastatin og lægemidler, der hæmmer disse transportproteiner kan

resultere i øgede plasmakoncentrationer af rosuvastatin og en øget risiko for myopati (se

pkt. 4.2, 4.4 og 4.5, tabel 1).

Ciclosporin: Under samtidig behandling med rosuvastatin og ciclosporin var AUC-

værdierne for rosuvastatin gennemsnitligt 7 gange højere end hos raske frivillige (se tabel

1). Rosuvastatin er kontraindiceret hos patienter i samtidig behandling med ciclosporin (se

pkt. 4.3). Samtidig administration påvirkede ikke plasmakoncentrationerne af ciclosporin.

Proteasehæmmere: Selvom den præcise interaktionsmekanisme er ukendt, kan samtidig

brug af proteasehæmmere føre til markant øget eksponering for rosuvastatin (se tabel 1).

For eksempel var samtidig administration af 10 mg rosuvastatin og et kombinationsprodukt

med to proteasehæmmere (300 mg atazanavir/100 mg ritonavir) hos raske frivillige i et

farmakokinetisk studie forbundet med en omtrentlig 3-foldig og 7-foldig forøgelse af hhv.

AUC og Cmax for rosuvastatin. Samtidig brug af rosuvastatin og visse proteasehæmmer-

kombinationer kan overvejes efter nøje hensyntagen til dosisjusteringer på baggrund af den

forventede stigning i rosuvastatineksponeringen (se pkt. 4.1, 4.4 og 4.5, tabel 1).

Gemfibrozil og andre lipidsænkende midler: Samtidig brug af rosuvastatin og

gemfibrozil resulterede i en 2-foldig stigning i rosuvastatins Cmax og AUC (se pkt. 4.4).

Baseret på data fra specifikke interaktionsstudier forventes der ingen farmakokinetisk

relevant interaktion med fenofibrat, hvorimod der kan opstå en farmakodynamisk

interaktion. Gemfibrozil, fenofibrat, andre fibrater og lipidsænkende doser (> eller lig med

1 g/dag) af niacin (nikotinsyre) øger risikoen for myopati ved samtidig brug af HMG-CoA-

reduktasehæmmere, sandsynligvis fordi de kan fremkalde myopati, når de gives alene. 40

mg-dosen er kontraindiceret ved samtidig brug af et fibrat (se pkt. 4.3 og 4.4). Disse

patienter bør også starte med 5 mg-dosen.

Ezetimib: Samtidig brug af 10 mg rosuvastatin og 10 mg ezetimib resulterede i en 1,2-

foldig stigning i AUC af rosuvastatin hos forsøgsdeltagere med hyperkolesterolæmi (tabel

1). En farmakodynamisk interaktion i form af bivirkninger mellem rosuvastatin og

ezetimib kan ikke udelukkes (se pkt. 4.4).

Antacida: Samtidig brug af rosuvastatin og en syreneutraliserende suspension

indeholdende aluminium og magnesiumhydroxid resulterede i et fald i

plasmakoncentrationen af rosuvastatin på cirka 50 %. Denne virkning var mindre, når det

syreneutraliserende middel blev indgivet 2 timer efter rosuvastatin. Den kliniske relevans

af denne interaktion er ikke undersøgt.

Erythromycin: Samtidig brug af rosuvastatin og erythromycin resulterede i et fald på 20

% i AUC og et fald på 30 % i Cmax for rosuvastatin. Denne interaktion kan være

forårsaget af øget tarmmotilitet forårsaget af erythromycin.

55361_spc.docx

Side 8 af 21

Cytochrom P450-enzymer: Resultater fra in vitro- og in vivo-studier viser, at rosuvastatin

hverken hæmmer eller inducerer cytochrom P450-isoenzymer. Derudover er rosuvastatin

et ringe substrat for disse isoenzymer. Der forventes derfor ingen lægemiddelinteraktioner

som følge af cytochrom P450-medieret metabolisme. Der er ikke set klinisk relevante

interaktioner mellem rosuvastatin og fluconazol (en CYP2C9- og CYP3A4-hæmmer) eller

ketoconazol (en CYP2A6- og CYP3A4-hæmmer).

Interaktioner, der nødvendiggør dosisjustering af rosuvastatin (se også tabel 1): Hvis

det er nødvendigt at administrere rosuvastatin sammen med andre lægemidler, der vides at

øge eksponeringen for rosuvastatin, bør dosen af rosuvastatin justeres. Start med en dosis

på 5 mg rosuvastatin én gang daglig, hvis den forventede stigning i eksponeringen (AUC)

er omtrent 2-foldig eller højere. Den maksimale daglige dosis af rosuvastatin bør justeres,

således at den forventede rosuvastatineksponering sandsynligvis ikke vil overstige

eksponeringen ved en daglig dosis på 40 mg rosuvastatin indtaget uden interagerende

lægemidler, for eksempel en 20 mg-dosis af rosuvastatin med gemfibrozil (1,9-foldig

stigning) og en 10 mg-dosis af rosuvastatin med atazanavir/ritonavir-kombination (3,1-

foldig stigning).

Tabel 1 Virkning af samtidigt administrerede lægemidler på eksponeringen for rosuvastatin

(AUC; angivet efter faldende omfang) på baggrund af publicerede kliniske studier

Interagerende lægemiddel, dosisregime

Rosuvastatin,

dosisregime

Ændring i rosuvastatin

AUC*

Ciclosporin 75 mg b.i.d. til 200 mg b.i.d., 6

måneder

10 mg o.d., 10 dage

7,1-foldig ↑

Atazanavir 300 mg/ritonavir 100 mg o.d., 8 dage

10 mg, enkeltdosis

3,1-foldig ↑

Simeprevir 150 mg o.d., 7 dage

10 mg, enkeltdosis

2,8-foldig ↑

Lopinavir 400 mg/ritonavir 100 mg b.i.d., 17 dage

20 mg o.d., 7 dage

2,1-foldig ↑

Clopidogrel 300 mg støddosis, efterfulgt af 75 mg

efter 24 timer

20 mg, enkeltdosis

2-foldig ↑

Gemfibrozil 600 mg b.i.d., 7 dage

80 mg, enkeltdosis

1,9-foldig ↑

Eltrombopag 75 mg o.d., 5 dage

10 mg, enkeltdosis

1,6-foldig ↑

Darunavir 600 mg/ritonavir 100 mg b.i.d., 7 dage

10 mg o.d., 7 dage

1,5-foldig ↑

Tipranavir 500 mg/ritonavir 200 mg b.i.d., 11 dage

10 mg, enkeltdosis

1,4-foldig ↑

Dronedaron 400 mg b.i.d.

Ikke tilgængelig

1,4-foldig ↑

Itraconazol 200 mg o.d., 5 dage

10 mg, enkeltdosis

**1,4-foldig ↑

Ezetimib 10 mg o.d., 14 dage

10 mg o.d., 14 dage

**1,2-foldig ↑

Fosamprenavir 700 mg/ritonavir 100 mg b.i.d., 8

dage

10 mg, enkeltdosis

Aleglitazar 0,3 mg, 7 dage

40 mg, 7 dage

Silymarin 140 mg t.i.d., 5 dage

10 mg, enkeltdosis

Fenofibrat 67 mg t.i.d., 7 dage

10 mg, 7 dage

Rifampin 450 mg o.d., 7 dage

20 mg, enkeltdosis

Ketoconazol 200 mg b.i.d., 7 dage

80 mg, enkeltdosis

Fluconazol 200 mg o.d., 11 dage

80 mg, enkeltdosis

Erythromycin 500 mg q.i.d., 7 dage

80 mg, enkeltdosis

20 % ↓

Baicalin 50 mg t.i.d., 14 dage

20 mg, enkeltdosis

47 % ↓

*Data angivet som x-foldig ændring repræsenterer et simpelt forhold mellem samtidig administration og

rosuvastatin alene. Data angivet som en %-ændring repræsenterer den procentvise forskel i forhold til

atorvastatin alene.

Stigning vises som “↑”, ingen ændring som “↔”, og fald som “↓”.

**Adskillige interaktionsstudier er udført med forskellige rosuvastatindoseringer; tabellen viser det mest

signifikante forhold.

o.d. = én gang daglig; b.i.d.= to gange daglig; t.i.d. = tre gange daglig; q.i.d. = 4 gange daglig

55361_spc.docx

Side 9 af 21

55361_spc.docx

Side 10 af 21

Virkningen af rosuvastatin på samtidigt anvendte lægemidler

Vitamin K-antagonister: Ligesom med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere kan

iværksættelse af rosuvastatinbehandling eller optitrering af rosuvastatindosis hos patienter i

samtidig behandling med vitamin K-antagonister (f.eks. warfarin og andre antikoagulantia

af coumarintypen) resultere i en stigning i international normaliseret ratio (INR).

Seponering eller nedtitrering af rosuvastatin kan resultere i et fald i INR. I sådanne

situationer bør INR holdes under behørig monitorering.

P-piller/hormonsubstitutionsbehandling (HRT) Samtidig brug af rosuvastatin og p-

piller resulterede i en stigning i AUC for ethinylestradiol og norgestrel på hhv. 26 % og 34

%. Disse forøgede plasmaniveauer bør tages i betragtning ved valg af p-pille-doser. Der

foreligger ingen farmakokinetiske data fra patienter i samtidig behandling med rosuvastatin

og hormonsubstitutionsbehandling, og en lignende virkning kan derfor ikke udelukkes.

Brugen af denne kombination har dog været meget udbredt og veltolereret hos kvinder i

kliniske studier.

Andre lægemidler:

Digoxin: Baseret på data fra specifikke interaktionsstudier forventes der ingen klinisk

relevant interaktion med digoxin.

Fusidinsyre: Risikoen for myopati, inklusive rabdomyolyse, kan være forøget ved samtidig

administration af systemisk fusidinsyre og statiner. Mekanismen bag denne interaktion

(hvorvidt den er farmakodynamisk eller farmakokinetisk eller begge dele) er endnu ikke

klarlagt. Der er rapporteret om rabdomyolyse (inklusive dødelige tilfælde) hos patienter,

der fik denne kombination.

Hvis behandling med systemisk fusidinsyre er nødvendig, bør behandlingen med

rosuvastatin seponeres under hele behandlingen med fusidinsyre. Se også pkt. 4.4.

Pædiatrisk population: Der er kun udført interaktionsstudier hos voksne. Omfanget af

interaktioner hos pædiatriske patienter er ukendt.

4.6

Graviditet og amning

Rosuvastatin "ELC" er kontraindiceret under graviditet og amning.

Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception.

Da kolesterol og andre produkter fra kolesterolbiosyntesen er altafgørende for

fosterudviklingen, er den potentielle risiko ved hæmning af HMG-CoA-reduktase højere

end fordelen ved behandling under graviditet. Dyrestudier viser begrænset evidens for

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Hvis en patient bliver gravid under behandlingen med

dette lægemiddel, bør behandlingen seponeres omgående.

Rosuvastatin udskilles i mælken hos rotter. Der er ingen data vedrørende udskillelse i

human mælk (se pkt. 4.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

55361_spc.docx

Side 11 af 21

Der er ikke udført studier til fastlæggelse af rosuvastatins virkning på evnen til at føre

motorkøretøj og betjene maskiner. Baseret på rosuvastatins farmakodynamiske egenskaber

er det dog usandsynligt, at lægemidlet påvirker denne evne. Ved brug af motorkøretøjer

eller betjening af maskiner skal det tages i betragtning, at svimmelhed kan forekomme

under behandlingen.

4.8

Bivirkninger

Bivirkningerne ved rosuvastatin er som regel milde og forbigående. I kontrollerede

kliniske studier fik færre end 4 % af de rosuvastatinbehandlede patienter seponeret

behandlingen på grund af bivirkninger.

Liste over bivirkninger i tabelform

Følgende tabel viser bivirkningsprofilen for rosuvastatin på baggrund af data fra kliniske

studier samt omfattende erfaringer efter markedsføringen af lægemidlet. Bivirkningerne er

opdelt efter hyppighed og systemorganklasse.

Bivirkningshyppighederne er angivet i overensstemmelse med følgende konvention:

Almindelig (≥1/100 til <1/10); Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100); Sjælden (≥1/10.000

til <1/1.000); Meget sjælden (<1/10.000); Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Tabel 2 Bivirkninger baseret på data fra kliniske studier og erfaring efter markedsføring

Systemorganklasse

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Trombocytopeni

Immunsystemet

Overfølsom-

hedsreaktioner

inklusive

angioødem

Det endokrine

system

Diabetes

mellitus

Psykiske

forstyrrelser

Depression

Nervesystemet

Hovedpine,

svimmelhed

Polyneuropati,

hukommelses-

Perifer

neuropati,

søvnforstyrrel-

ser inklusive

insomni og

mareridt

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste, dyspnø

Mave-tarm-kanalen

Forstoppel-

se, kvalme,

mavesmer-

Pancreatitis

Diarré

Lever og galdeveje

Øgede

levertransami-

naser

Gulsot,

hepatitis

Hud og subkutane

væv

Pruritus,

udslæt og

Stevens-

Johnsons

55361_spc.docx

Side 12 af 21

Systemorganklasse

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

urticaria

syndrom

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi

Myopati

(inklusive

myositis) og

rabdomyolyse

Artralgi

Immunmedieret

nekrotiserende

myopati,

seneproblemer

undertiden

kompliceret af

ruptur

Nyrer og urinveje

Hæmaturi

Det reproduktive

system og mammae

Gynækomasti

Almene symptomer

og reaktioner på

administrations-

stedet

Asteni

Ødem

Hyppigheden afhænger af, hvorvidt der er risikofaktorer til stede eller ej (fasteglucose ≥ 5,6 mmol/l,

BMI > 30 kg/m

, øgede triglycerider, hypertension).

Ligesom med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere har incidensen af bivirkninger tendens

til at være dosisafhængig.

Virkninger på nyrer: Proteinuri, opdaget ved stix-test og oftest af tubulær oprindelse, er

set hos patienter i behandling med rosuvastatin Skift i urinprotein fra ingen eller spor til ++

eller mere blev set hos < 1 % af patienterne på et givet tidspunkt under behandlingen med

10 og 20 mg, og hos cirka 3 % af patienterne behandlet med 40 mg. En mindre stigning i

skiftet fra ingen eller spor til + blev set med 20 mg-dosen. I de fleste tilfælde aftog

proteinurien eller forsvandt spontant ved seponering af behandlingen. I en gennemgang af

data fra kliniske studier og erfaringen efter markedsføring til dato blev der ikke

identificeret nogen årsagsmæssig sammenhæng mellem proteinuri og akut eller progressiv

nyresygdom.

Hæmaturi er set hos patienter i behandling med rosuvastatin, og data fra kliniske studier

viser, at forekomsten er lav.

Virkninger på skeletmuskulaturen: Virkninger på skeletmuskulaturen, såsom myalgi,

myopati (inklusive myositis) og i mere sjældne tilfælde rabdomyolyse med og uden akut

nyresvigt, er blevet indberettet hos rosuvastatinbehandlede patienter med alle doser, og i

særdeleshed med doser > 20 mg.

Der er set en dosisrelateret stigning i CK-niveauerne hos patienter i behandling med

rosuvastatin; størstedelen af tilfældene var milde, asymptomatiske og forbigående. Hvis

CK-niveauerne er forhøjede (> 5 x ULN), bør behandlingen seponeres (se pkt. 4.4).

Virkninger på leveren: Ligesom med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er der set en

dosisrelateret stigning i transaminaser hos et lille antal patienter i behandling med

rosuvastatin; størstedelen af tilfældene var milde, asymptomatiske og forbigående.

Der er rapporteret om følgende bivirkninger ved brug af visse statiner:

Seksuel dysfunktion

Enkeltstående tilfælde af interstitiel lungesygdom, især ved langvarig behandling (se

pkt. 4.4)

55361_spc.docx

Side 13 af 21

Indberetningshyppigheden af rabdomyolyse, alvorlige nyrehændelser og alvorlige

leverhændelser (primært stigning i levertransaminaser) er højere med 40 mg-dosen.

Pædiatrisk population: Kreatinkinasestigninger > 10 x ULN og muskelsymptomer efter

motion eller øget fysisk aktivitet blev observeret hyppigere i et 52-ugers klinisk forsøg

med børn og unge end hos voksne (se pkt. 4.4). I andre henseender var sikkerhedsprofilen

af rosuvastatin den samme hos børn og unge som hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen specifik behandling i tilfælde af en overdosering. I tilfælde af en

overdosering bør patienten behandles symptomatisk, og der bør iværksættes de fornødne

støtteforanstaltninger. Leverfunktionen og CK-niveauerne bør monitoreres. Hæmodialyse

har sandsynligvis ingen gavnlig virkning.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 10 AA 07. HMG-CoA-reduktasehæmmere

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Rosuvastatin er en selektiv og kompetitiv hæmmer af HMG-CoA-reduktase, det

hastighedsbegrænsende enzym, som omdanner 3-hydroxy-3-methylgluratyl-coenzym A til

mevalonat, en prækursor for kolesterol. Rosuvastatins primære virkningssted er leveren,

som er målorganet for kolesterolsænkning.

Rosuvastatin øger antallet af hepatiske LDL-receptorer på celleoverfladen og styrker

optagelsen og katabolismen af LDL, og det hæmmer den hepatiske syntese af VLDL,

hvorved det totale antal af VLDL- og LDL-partikler reduceres.

Farmakodynamisk virkning

Rosuvastatin reducerer forhøjet LDL-kolesterol, totalkolesterol og triglycerider og øger

HDL-kolesterol. Det sænker også ApoB, non-HDL-C, VLDL-C, VLDL-TG og øger

ApoA-I (se tabel 3). Rosuvastatin sænker også LDL-C/HDL-C, total C/HDL-C og non-

HDL-C/HDL-C og poB/ApoA-I-forholdene.

55361_spc.docx

Side 14 af 21

Tabel 3 Dosisrespons hos patienter med primær hyperkolesterolæmi (type IIa og IIb)

(justeret gennemsnitlig procentvis ændring fra baseline)

Dosis

N

LDL-C

Total-C

HDL-C

TG

non-HDL-

C

ApoB

ApoA-l

Placebo

Der opnås en terapeutisk virkning i løbet af 1 uge efter iværksættelse af behandling, og 90

% af det maksimale respons nås i løbet af 2 uger. Det maksimale respons nås som regel i

løbet af 4 uger og opretholdes derefter.

Klinisk virkning og sikkerhed

Rosuvastatin er effektivt hos voksne med hyperkolesterolæmi med og uden

hypertriglyceridæmi, uanset etnisk herkomst, køn og alder, og i særlige populationer,

såsom patienter med diabetes eller patienter med familiær hyperkolesterolæmi.

Samlede fase III-data viser, at rosuvastatin er effektivt til behandling af størstedelen af

patienter med hyperkolesterolæmi type IIa og IIb (middel baseline-LDL-C cirka 4,8

mmol/l) i henhold til de anerkendte vejledende behandlingsmål fra European

Athersclerosis Society (EAS; 1998); cirka 80 % af de patienter, der blev behandlet med 10

mg, nåede EAS-målene for LDL-C-niveauer (< 3 mmol/l).

I et stort studie fik 435 patienter med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi

rosuvastatin fra 20 mg til 80 mg i et design med forceret titrering. Alle doser udviste en

gavnlig virkning på lipidparametre og behandling til fastsat mål. Efter titrering til en daglig

dosis på 40 mg (12 ugers behandling), var LDL-C reduceret med 53 %. 33 % af patienterne

nåede EAS' retningslinjer for LDL-C-niveauer (< 3 mmol/l).

I et studie med åben behandling og forceret titrering blev 42 patienter med homozygot

familiær hyperkolesterolæmi evalueret for deres respons på rosuvastatin 20-40 mg. I den

samlede population var den gennemsnitlige LDL-C-reduktion 22 %.

I kliniske studier med et begrænset antal patienter er det blevet påvist, at rosuvastatin har

additiv virkning på sænkning af triglycerider ved brug i kombination med fenofibrat og på

øgning af HDL-C-niveauer ved brug i kombination med niacin (se pkt. 4.4).

I et dobbeltblindet, placebokontrolleret, multicenterstudie (METEOR) blev 984 patienter

mellem 45 og 70 år med lav risiko for koronarhjertesygdom (defineret som Framingham-

risiko < 10 % over 10 år) og med et gennemsnitligt LDL-C på 4,0 mmol/l (154,5 mg/dl)

men med subklinisk aterosklerose (påvist ved halspulsårens intima-media-tykkelse)

randomiseret til 40 mg rosuvastatin én gang daglig eller placebo i 2 år. Rosuvastatin

sinkede i signifikant grad progressionshastigheden af maksimal CIMT for de 12

arteriesteder på halspulsåren sammenlignet med placebo med -0,0145 mm/år [95 %

konfidensinterval -0,0196, -0,0093; p<0,0001]. Ændringen i forhold til baseline var

-0,0014 mm/år (-0,12 %/år (ikke-signifikant)) for rosuvastatin sammenlignet med en

progression på +0,0131 mm/år (1,12 %/år (p<0.0001)) for placebo. Der er endnu ikke

påvist nogen direkte korrelation mellem CIMT-reduktion og reduktion af risikoen for

55361_spc.docx

Side 15 af 21

kardiovaskulære hændelser. Den undersøgte population i METEOR havde lav risiko for

koronarhjertesygdom og repræsenterer ikke målpopulationen for rosuvastatin 40 mg. 40

mg-dosen bør kun ordineres til patienter med svær hyperkolesterolæmi og høj

kardiovaskulær risiko (se pkt. 4.2).

I studiet JUPITER (Justification for the Use of Statins in Primary Prevention: An

Intervention Trial Evaluating Rosuvastatin) blev virkningen af rosuvastatin på forekomsten

af større aterosklerotiske kardiovaskulære sygdomshændelser vurderet hos 17.802 mænd

(50 år) og kvinder (60 år).

Studiedeltagerne blev randomiseret til placebo (n=8901) eller rosuvastatin 20 mg én gang

daglig (n=8901) og fulgt i gennemsnitligt 2 år.

Koncentrationen af LDL-kolesterol blev reduceret med 45 % (p < 0,001) i

rosuvastatingruppen sammenlignet med placebogruppen.

I en post hoc-analyse af en højrisiko-undergruppe med patienter med en Framingham-

risiko-score > 20 % ved baseline (1558 forsøgsdeltagere) var der en signifikant reduktion i

det kombinerede endepunkt bestående af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

myokardieinfarkt (p=0,028) med rosuvastatinbehandling kontra placebo. Den absolutte

risikoreduktion i hændelsesraten pr. 1000 patientår var 8,8. Den totale mortalitet var

uforandret i denne højrisikogruppe (p=0,193). I en post hoc-analyse af en højrisiko-

undergruppe med forsøgsdeltagere (9302 forsøgsdeltagere i alt) med en SCORE-risiko ved

baseline på 5 % (ekstrapoleret for at inkludere forsøgsdeltagere over 65 år) var der en

signifikant reduktion i det kombinerede endepunkt bestående af kardiovaskulær død,

slagtilfælde og myokardieinfarkt (p=0,0003) med rosuvastatinbehandling kontra placebo.

Den absolutte risikoreduktion i hændelsesraten var 5,1 pr. 1000 patientår. Den totale

mortalitet var uforandret i denne højrisikogruppe (p=0,076).

I studiet JUPITER fik 6,6 % af de rosuvastatinbehandlede forsøgsdeltagere og 6,2 % af de

placebobehandlede forsøgsdeltagere seponeret studiemedicinen på grund af en bivirkning.

De mest almindelige bivirkninger, der medførte seponering af behandlingen var: (0,3 %

rosuvastatin, 0,2 % placebo), mavesmerter (0,03 % rosuvastatin, 0,02 % placebo) og

udslæt (0,02 % rosuvastatin, 0,03 % placebo). De mest almindelige bivirkninger med en

hyppighed over eller lig med placebo var urinvejsinfektion (8,7 % rosuvastatin, 8,6 %

placebo), nasopharyngitis (7,6 % rosuvastatin, 7,2 % placebo), rygsmerter (7,6 %

rosuvastatin, 6,9 % placebo) og myalgi (7,6 % rosuvastatin, 6,6 % placebo).

Pædiatrisk population

I et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret multicenterstudie af 12 ugers

varighed (n=176, 97 mandlige og 79 kvindelige) efterfulgt af en 40-ugers (n=173, 96

mandlige og 77 kvindelige) åben rosuvastatindosistitreringsfase fik patienter på 10-17 år

(Tanner-stadie II-V, piger mindst 1 år efter menarche) med hyperkolesterolæmi

rosuvastatin 5, 10 eller 20 mg eller placebo daglig i 12 uger, hvorefter alle fik rosuvastatin

daglig i 40 uger. Ved studieindtræden var cirka 30 % af patienterne 10-13 år, og

henholdsvis cirka 17 %, 18 %, 40 % og 25 % var på Tanner-stadie II, III, IV og V.

LDL-C blev reduceret med hhv. 38,3 %, 44,6 % og 50,0 % med rosuvastatin 5, 10 og 20

mg sammenlignet med 0,7 % med placebo.

55361_spc.docx

Side 16 af 21

Ved afslutningen af den 40-ugers åbne fase med titrering til mål, dosering til højst 20 mg

én gang daglig, havde 70 ud af 173 patienter (40,5 %) nået LDL-C-målet på under 2,8

mmol/l.

Efter 52 ugers studiebehandling blev der ikke fundet nogen virkning på vækst, vægt, BMI

eller kønsmodning (se pkt. 4.4). Dette studie (n=176) var ikke velegnet til sammenligning

af sjældne bivirkninger.

Rosuvastatin blev også undersøgt i et 2-årigt studie med åben behandling, og titrering til

mål hos 198 børn med heterozygot familiær hyperkolesterolæmi i alderen 6 til 17 år (88

drenge og 110 piger, Tanner-stadie <II-V). Startdosis var 5 mg rosuvastatin én gang daglig

hos alle patienter. Patienter i alderen 6 til 9 år (n=64) kunne titreres til en maksimal dosis

på 10 mg én gang daglig, og patienter i alderen 10 til 17 år (n=134) til en maksimal dosis

på 20 mg én gang daglig.

Efter 24 måneders behandling med rosuvastatin var den procentvise reduktion i LDL-C i

forhold til baseline -43 % målt ved mindste kvadraters metode (Baseline: 236 mg/dl,

Måned 24: 133 mg/dl). For hver enkelt aldersgruppe var den procentvise reduktion i LDL-

C i forhold til baseline målt ved mindste kvadraters metode hhv. -43 % (Baseline: 234

mg/dl, Måned 24: 124 mg/dl), -45 % (Baseline: 234 mg/dl, 124 mg/dl ), og -35 %

(Baseline: 241 mg/dl, Måned 24: 153 mg/dl) i aldersgrupperne 6 til <10, 10 til <14 og 14

til <18.

Rosuvastatin 5 mg, 10 mg og 20 mg fremkaldte også statistisk signifikante ændringer i

forhold til baseline i følgende sekundære lipid- og lipoproteinvariabler: HDL-C, TC, non-

HDL-C, LDL-C/HDL-C, TC/HDL-C, TG/HDL-C, non-HDL C/HDL-C, ApoB,

ApoB/ApoA-1. Disse ændringer gik alle i retning af forbedret lipidrespons og blev

opretholdt over 2 år.

Der blev ikke fundet nogen virkning på vækst, vægt, BMI eller kønsmodning efter 24

måneders behandling (se pkt. 4.4).

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge

resultaterne af studier med rosuvastatin i alle undergrupper af den pædiatriske population

ved behandling af homozygot familiær hyperkolesterolæmi, primært kombineret (blandet)

dyslipidæmi, og forebyggelse af kardiovaskulære hændelser (se pkt. 4.2 for oplysninger

om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption: De maksimale plasmakoncentrationer af rosuvastatin opnås cirka 5 timer

efter oral administration. Den absolutte biotilgængelighed er ca. 20 %.

Fordeling: Rosuvastatin optages i høj grad i leveren, som er det primære sted for

kolesterolsyntese og LDL-C-clearance. Rosuvastatins distributionsvolumen er cirka 134 l.

Cirka 90 % af rosuvastatin bindes til plasmaproteiner, primært til albumin,

Biotransformation: Rosuvastatin gennemgår begrænset metabolisme (cirka 10 %).

Studier af in vitro-metabolismen ved brug af humane hepatocytter viser, at rosuvastatin er

et ringe substrat for cytochrom P450-baseret metabolisme. CYP2C9 var det primære

medvirkende isoenzym, mens 2C19, 3A4 og 2D6 medvirkede i mindre omfang. De

55361_spc.docx

Side 17 af 21

vigtigste identificerede metabolitter er N-desmethyl og lacton. N-desmethyl-metabolitten

er cirka 50 % mindre aktiv end rosuvastatin, mens lacton-formen anses for at være klinisk

inaktiv. Rosuvastatin står for mere end 90 % af den cirkulerende HMG-CoA-

reduktasehæmmeraktivitet.

Elimination: Cirka 90 % af rosuvastatindosen udskilles uomdannet via fæces (bestående

af absorberet og ikke-absorberet aktivt stof), og den resterende del udskilles via urinen.

Cirka 5 % udskilles uomdannet i urin. Plasmaeliminationshalveringstiden er ca. 19 timer.

Eliminationshalveringstiden forøges ikke ved højere doser. Den geometriske

gennemsnitlige plasmaclearance er cirka 50 liter/time (variationskoefficient på 21,7 %)

Ligesom med andre HMG-CoA-reduktasehæmmere er membrantransportøren OATP-C

involveret i den hepatiske optagelse. Denne transportør spiller en vigtig rolle i den

hepatiske elimination af rosuvastatin.

Linearitet: Den systemiske eksponering for rosuvastatin stiger i takt med dosis. Der er

ingen forandringer i de farmakokinetiske parametre efter flere daglige doser.

Særlige populationer:

Alder og køn: Alder og køn har ingen klinisk relevant indvirkning på farmakokinetikken

af rosuvastatin.

Etnisk baggrund: Farmakokinetiske studier viste en cirka 2-foldig stigning i median AUC

og Cmax hos asiatiske forsøgsdeltagere (japanere, kinesere, filippinere, vietnamesere og

koreanere) sammenlignet med kaukasere; Caribiske forsøgsdeltager udviste en cirka 1,3-

foldig stigning i median AUC og Cmax. En populationsfarmakokinetisk analyse viste

ingen klinisk relevante forskelle i farmakokinetikken mellem kaukasiske og negroide

grupper.

Patienter med nedsat nyrefunktion: I et studie med forsøgsdeltagere med forskellige

grader af nyreinsufficiens havde mild til moderat nyresygdom ingen indvirkning på

plasmakoncentrationen af rosuvastatin eller N-desmethyl-metabolitten. Forsøgsdeltagere

med svær nyreinsufficiens (kreatinin-clearance < 30 ml/min.) havde 3 gange højere

plasmakoncentrationer og 9 gange højere koncentrationer af N-desmethyl-metabolitten end

raske frivillige. Plasmakoncentrationen af rosuvastatin ved steady state hos

forsøgsdeltagere i hæmodialyse var cirka 50 % højere end hos raske frivillige.

Nedsat leverfunktion: I et studie med forsøgsdeltagere med forskellige grader af

leverinsufficiens var der ingen evidens for øget eksponering for rosuvastatin hos

forsøgsdeltagere med Child-Pugh-scorer på 7 eller derunder. Dog udviste to

forsøgsdeltagere med Child-Pugh-scorer på 8 og 9 en systemisk eksponering, der var

mindst 2 gange højere end hos forsøgsdeltagere med lavere Child-Pugh-scorer. Der er

ingen erfaring med patienter med Child-Pugh-scorer over 9.

Genetiske polymorfismer: Transportproteinerne OATP1B1 og BCRP er involverede i

fordelingen af HMG-CoA-reduktasehæmmere, inklusive rosuvastatin. Hos patienter med

genetiske polymorfismer i SLCO1B1 (OATP1B1) og/eller ABCG2 (BCRP) er der en

risiko for øget rosuvastatineksponering. Individuelle polymorfismer i SLCO1B1 c.521CC

og ABCG2 c.421AA er forbundet med højere rosuvastatineksponering (AUC) i forhold til

genotyperne SLCO1B1 c.521TT eller ABCG2 c.421CC. Den specifikke

55361_spc.docx

Side 18 af 21

genotypebestemmelse er ikke klarlagt i klinisk praksis, men det anbefales at anvende en

lavere daglig dosis af Rosuvastatin "ELC" hos patienter med disse typer af polymorfisme.

55361_spc.docx

Side 19 af 21

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, genotoksicitet eller karcinogent potentiale. Specifikke

test for virkninger på hERG er ikke blevet evalueret. Bivirkninger, som ikke er observeret i

kliniske studier men hos dyr ved samme eksponeringsniveauer som kliniske

eksponeringsniveauer, er som følger: I studier af toksicitet efter gentagen dosering blev der

set histopatologiske leverforandringer, der sandsynligvis skyldes rosuvastatins

farmakologiske virkning, hos mus og rotter og i mindre grad med virkninger på

galdeblæren hos hunde, men ikke hos aber. Der blev desuden set testikulær toksicitet hos

aber og hunde ved højere doseringer. Der var evident reproduktionstoksicitet hos rotter i

form af nedsat kuldstørrelse, lavere vægt og overlevelse hos afkommet ved maternelt

toksiske doser, hvor den systemiske eksponering var adskillige gange højere end det

terapeutiske eksponeringsniveau.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Calciumhydrogenphosphatdihydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk (Type 102) (E460)

Lactosemonohydrat

Crospovidon (Type A) (E1202)

Magnesiumstearat (E572)

Tabletovertræk

Lactosemonohydrat

Hypromellose (E464)

Titandioxid (E 171)

Triacetin (E1518)

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

OPA/Al/PVC-Al-blistre:

21 måneder

HDPE-beholdere:

30 måneder

6.4

Særlige opbevaringsforhold

OPA/Al/PVC-Al-blistre:

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

HDPE-beholdere:

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

55361_spc.docx

Side 20 af 21

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blistre:

5 mg, 10 mg og 20 mg: OPA/Al/PVC-Al-blistre: 14 eller 28 filmovertrukne tabletter.

40 mg: OPA/Al/PVC-Al-blistre: 7, 14 eller 28 filmovertrukne tabletter.

HDPE-beholdere:

5 mg, 10 mg, 20 mg og 40 mg: Hvide, uigennemsigtige HDPE-beholdere med hvidt,

uigennemsigtigt PP-låg indeholdende et tørremiddel (silicagel): 30 eller 90 filmovertrukne

tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

ELC Group s.r.o.

Karolinska 650/1, karlin

18600, Prague 8

Tjekkiet

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg:

55361

10 mg:

55362

20 mg:

55363

40 mg:

55364

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

17. marts 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

55361_spc.docx

Side 21 af 21

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

29-8-2018

Modification of the existing maximum residue levels for prohexadione in various oilseeds

Modification of the existing maximum residue levels for prohexadione in various oilseeds

Published on: Mon, 27 Aug 2018 00:00:00 +0200 In accordance with Article 6 of Regulation (EC) No 396/2005, the applicant BASF SE submitted a request to the competent national authority in France to modify the existing maximum residue levels (MRL) for the active substance prohexadione in linseeds, poppy seeds, sunflower seeds, rape seeds, mustard seeds and gold of pleasure seeds. The data submitted in support of the request were found to be sufficient to derive MRL proposals for all oilseeds under consid...

Europe - EFSA - European Food Safety Authority Publications

1-2-2018

Brexit, change of Reference Member State from UK to DK

Brexit, change of Reference Member State from UK to DK

The Danish Medicines Agency would like to inform marketing authorisation holders that we welcome being the Reference Member State (RMS) for MRP/DCP authorised medicines, should you request Denmark as the future RMS when the UK is leaving the EU.

Danish Medicines Agency

27-6-2011

Danish Pharmacovigilance Update, 16 June 2011

Danish Pharmacovigilance Update, 16 June 2011

Among the articles in this issue of Danish Pharmacovigilance Update, you can read about the removal of contraindication for Velcade® (bortezomib) used for the treatment of multiple myeloma.

Danish Medicines Agency

19-12-2008

Consultation responses on the future reimbursement status of dihydropyridine calcium antagonists (C08CA)

Consultation responses on the future reimbursement status of dihydropyridine calcium antagonists (C08CA)

The Danish Medicines Agency's assessment of the future reimbursement status of the dihydropyridine calcium antagonists (C08CA) were submitted for consultation with 11 November 2008 as the consultation deadline.

Danish Medicines Agency

29-10-2008

Reassessment of reimbursement status for medicinal products in ATC group C08CA

Reassessment of reimbursement status for medicinal products in ATC group C08CA

The Danish Medicines Agency has assessed the question of the future reimbursement status for medicinal products in ATC group C08CA (dihydropyridine calcium channel blockers) which are used for the treatment of cardiovascular diseases.

Danish Medicines Agency

8-9-2008

Reassessment of reimbursement status of medicinal products for cardiovascular diseases – additional recommendation from the Reimbursement Committee

Reassessment of reimbursement status of medicinal products for cardiovascular diseases – additional recommendation from the Reimbursement Committee

The Danish Medicines Agency has asked the Reimbursement Committee to reassess the reimbursement status of medicinal products authorised for marketing in Denmark in the ATC groups C02 (antihypertensives), C03 (diuretics), C07 (beta blocking agents), C08 (calcium channel blockers) and C09 (ACE inhibitors, angiotensin II antagonists and renin inhibitors).

Danish Medicines Agency

14-2-2008

Reassessment of reimbursement status for medicinal products for the treatment of cardiovascular diseases

Reassessment of reimbursement status for medicinal products for the treatment of cardiovascular diseases

Following a request from the Danish Medicines Agency, the Reimbursement Committee has reassessed the reimbursement status for medicinal products authorised for marketing in Denmark in ATC groups C02 (antihypertensives), C03 (diuretics), C07 (beta blocking agents), C08 (calcium channel blockers) and C09 (ACE inhibitors, angiotensin II antagonists and renin inhibitors).

Danish Medicines Agency

25-7-2018

Parsabiv (Amgen Europe B.V.)

Parsabiv (Amgen Europe B.V.)

Parsabiv (Active substance: etelcalcetide) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4981 of Wed, 25 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

2-5-2018

VELCADE (Janssen-Cilag International NV)

VELCADE (Janssen-Cilag International NV)

VELCADE (Active substance: bortezomib) - Corrigendum - Commission Decision (2018)907 of Wed, 02 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety