Rivastigmin "Orion"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Rivastigmin "Orion" 1,5 mg kapsler, hårde
  • Dosering:
  • 1,5 mg
  • Lægemiddelform:
  • kapsler, hårde
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Rivastigmin "Orion" 1,5 mg kapsler, hårde
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 43420
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

7. oktober 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Rivastigmin ”Orion”, hårde kapsler

0.

D.SP.NR.

26003

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Rivastigmin ”Orion”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver kapsel indeholder rivastigminhydrogentartrat svarende til 1,5 mg, 3,0 mg, 4,5 mg,

eller 6,0 mg rivastigmin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde kapsler.

1,5 mg kapsler: Råhvidt til let gult pulver i en hård gelatine kapsel med uigennemsigtig gul

overdel og uigennemsigtig gul underdel.

3 mg kapsler: Råhvidt til let gult pulver i en hård gelatine kapsel med uigennemsigtig

orange overdel og uigennemsigtig orange underdel.

4,5 mg kapsler: Råhvidt til let gult pulver i en hård gelatine kapsel med uigennemsigtig rød

overdel og uigennemsigtig rød underdel.

6 mg kapsler: Råhvidt til let gult pulver i en hård gelatine kapsel med uigennemsigtig rød

overdel og uigennemsigtig orange underdel.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Symptomatisk behandling af let til moderat svær Alzheimers demens.

Symptomatisk behandling af let til moderat svær demens hos patienter med idiopatisk

Parkinsons sygdom.

43420_spc.doc

Side

1 af 16

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Behandlingen bør indledes og overvåges af en læge, der har erfaring med diagnosticering

og behandling af Alzheimers demens eller demens, der er associeret med Parkinsons

sygdom. Diagnosen bør stilles i henhold til de gældende retningslinjer. Rivastigminterapi

bør kun påbegyndes, hvis der er en plejegivende person, som løbende vil holde øje med

indtagelsen af lægemidlet hos patienten.

Dosering

Rivastigmin skal indtages to gange dagligt sammen med morgen- og aftensmåltider.

Kapslerne skal synkes hele.

Initialdosis

1,5 mg to gange dagligt.

Dosistitrering

Startdosis er 1,5 mg to gange dagligt. Hvis denne dosis tåles godt efter mindst to ugers

behandling, kan dosis øges til 3 mg to gange dagligt. Efterfølgende øgninger til 4,5 mg og

dernæst 6 mg to gange dagligt skal også være baseret på god tolerance af den aktuelle dosis

og kan overvejes efter mindst to ugers behandling på det pågældende dosisniveau.

Hvis der i løbet af behandlingen observeres bivirkninger (f.eks. kvalme, opkastning,

abdominalsmerter eller appetitløshed), vægttab eller forværring af ekstrapyramidale

symptomer (f.eks. tremor) hos patienter med demens, der er associeret med Parkinsons

sygdom, vil disse muligvis kunne undgås ved udeladelse af en eller flere doser. Hvis

bivirkningerne varer ved, bør den daglige dosis midlertidigt nedsættes til det niveau, som

tidligere tåltes godt, eller behandlingen kan seponeres.

Vedligeholdelsesdosis

Den effektive dosis er 3 til 6 mg to gange dagligt; for at opnå maksimal terapeutisk fordel

skal patienterne holdes på den højeste dosis, som de tåler godt. Den anbefalede maksimale

daglige dosis er 6 mg to gange dagligt.

Vedligeholdelsesbehandlingen kan fortsættes, så længe der er terapeutisk effekt for

patienten. Derfor bør den kliniske effekt af rivastigmin revurderes løbende specielt hos

patienter, der behandles med doser mindre end 3 mg to gange dagligt. Hvis der ikke er en

positiv ændring i patientens tilbagefaldsrate af demenssymptomer efter 3 måneders

vedligeholdelsesbehandling, bør behandlingen afbrydes. Behandlingsophør bør også

overvejes, når der ikke længere eksisterer nogen tegn på terapeutisk effekt.

Individuel respons på rivastigmin kan ikke forudsiges. Dog blev der set en bedre effekt hos

Parkinsons patienter med moderat demens. Tilsvarende blev der observeret en større effekt

hos Parkinsons patienter med visuelle hallucinationer (se pkt. 5.1).

Behandlingens effekt er ikke blevet undersøgt i placebo-kontrollerede undersøgelser ud

over 6 måneder.

Genoptagelse af terapi

Hvis behandlingen afbrydes i mere end tre dage, skal behandlingen genoptages med 1,5

mg 2 gange dagligt. Dosistitreringen skal udføres som tidligere beskrevet.

43420_spc.doc

Side

2 af 16

Nedsat nyre- og leverfunktion:

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyre- eller

leverfunktion. På grund af øget biotilgængelighed hos disse patienter bør anbefalingerne

vedrørende titrering i henhold til individuel tolerance dog følges nøje, da patienter med

klinisk signifikant nedsat nyre- eller leverfunktion kan opleve flere dosisafhængige

bivirkninger. Patienter med stærkt nedsat leverfunktion er ikke blevet undersøgt.

Rivastigmin Orion kapsler kan dog bruges hos denne patientpopulation under forudsætning

af nøje monitorering (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

Det er ikke relevant at anvende Rivastigmin Orion hos den pædiatriske population til

indikationen Alzheimers sygdom.

4.3

Kontraindikationer

Anvendelsen af dette lægemiddel er kontraindiceret hos patienter med kendt

overfølsomhed over for det aktive stof rivastigmin, over for andre carbamatderivater eller

over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Anamnese med reaktioner på applikationsstedet, der tyder på allergisk kontaktdermatitis af

rivastigminplaster (se pkt. 4.4).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Forekomsten og sværhedsgraden af bivirkninger øges generelt ved højere doser. Hvis

behandlingen afbrydes i mere end tre dage, bør behandlingen genoptages med 1,5 mg 2

gange dagligt for at nedsætte risikoen for bivirkninger (f.eks. opkastning).

Hudreaktioner på applikationsstedet kan forekomme med rivastigminplaster og er ofte lette

eller moderate i intensitet. Disse reaktioner er ikke i sig selv et tegn på overfølsomhed.

Brug af rivastigminplaster kan imidlertid medføre allergisk kontaktdermatitis.

Allergisk kontaktdermatitis skal mistænkes, hvis reaktioner på applikationsstedet spreder

sig uden for plasterets kontaktflade, hvis der er tegn på en kraftigere lokal reaktion (f.eks.

tiltagende erytem, ødem, papler, vesikler), og hvis symptomerne ikke forbedres betydeligt

inden for 48 timer efter fjernelse af plasteret. I disse tilfælde bør behandlingen afbrydes (se

pkt. 4.3).

Patienter, der får reaktioner på applikationsstedet, der tyder på allergisk kontaktdermatitis

af rivastigminplasteret, og som fortsat har behov for rivastigminbehandling, bør kun skiftes

over til oral rivastigmin efter en negativ allergitest og under tæt supervision. Det er muligt,

at nogle patienter, der er sensibiliseret over for rivastigmin ved eksponering for

rivastigminplasteret, ikke vil være i stand til at tage nogen form for rivastigmin.

Der har været sjældne post-marketing-indberetninger om patienter, der har fået allergisk

dermatitis (dissemineret) efter administration af rivastigmin uanset administrationsvej

(oral, transdermal). I disse tilfælde bør behandlingen afbrydes (se pkt. 4.3).

Patienter og omsorgsgivende personer skal instrueres i dette.

Dosistitrering: Bivirkninger (f.eks. hypertension og hallucinationer hos patienter med

Alzheimers demens og forværring af ekstrapyramidale symptomer, specielt tremor hos

patienter med demens, der er associeret med Parkinsons sygdom) er observeret kort efter

43420_spc.doc

Side

3 af 16

dosisøgning. Nævnte bivirkninger responderer muligvis på dosisreduktion. I andre tilfælde

er rivastigmin blevet seponeret (se pkt. 4.8).

Gastrointestinale gener som kvalme, opkastning og diarré er dosisrelaterede og kan specielt

forekomme, når behandlingen påbegyndes, og/eller når dosis øges (se sektion 4.8). Disse

bivirkninger forekommer hyppigere hos kvinder. Patienter, som viser tegn eller symptomer

på dehydrering som følge af langvarig opkastning eller diarré, kan behandles med

intravenøs væske og dosisnedsættelse eller seponering, hvis tilstanden erkendes hurtigt og

behandles omgående. Dehydrering kan få alvorlige følger.

Patienter med Alzheimers sygdom kan tabe sig. Kolinesterasehæmmere, inklusive

rivastigmin, har været sat i forbindelse med vægttab hos disse patienter. Patienters vægt

bør monitoreres under behandlingen.

I tilfælde af alvorlig opkastning, der er associeret med rivastigminbehandling, skal der

foretages passende dosisjustering, som anbefalet i pkt. 4.2. Nogle tilfælde af alvorlig

opkastning blev associeret med esophagusruptur (se pkt. 4.8). Sådanne hændelser synes

især at forekomme efter dosisstigninger eller høje doser af rivastigmin.

Rivastigmin kan medføre bradykardi, som udgør en risikofaktor i forekomsten af torsade

de pointes, primært hos patienter med risikofaktorer. Forsigtighed tilrådes hos patienter

med højere risiko for at udvikle torsade de pointes, for eksempel hos patienter med

ubehandlet hjertesvigt, nylig hjerteinfarkt, bradyarytmier, prædisponering for hypokaliæmi

eller hypomagnesiæmi eller samtidig anvendelse af lægemidler, som er kendt for at

inducere QT-forlængelse og/eller torsade de pointes (se pkt. 4.5 og 4.8).

Der skal udvises forsigtighed ved brug af rivastigmin til patienter med sygt sinus syndrom

eller overledningsforstyrrelser (sino-atrialt blok, atrio-ventrikulært blok) (se pkt. 4.8).

Rivastigmin kan medføre øget mavesyresekretion. Der bør udvises forsigtighed ved

behandling af patienter med aktivt mavesår eller sår på tolvfingertarmen eller patienter,

som er prædisponeret for sådanne sygdomme.

Kolinesterasehæmmere bør ordineres med forsigtighed til patienter, som tidligere har haft

astma eller obstruktiv lungesygdom.

Kolinomimetika kan forårsage eller forværre urinvejsobstruktion og krampeanfald. Der

tilrådes derfor forsigtighed ved behandling af patienter, der er prædisponerede for sådanne

sygdomme.

Brugen af rivastigmin til patienter med svær demens af Alzheimers sygdom eller associeret

med Parkinsons sygdom, andre typer demens eller andre typer hukommelsessvækkelse

(f.eks. aldersrelateret kognitiv tilbagegang) er ikke blevet undersøgt, og anvendelse til

disse patientpopulationer kan derfor ikke anbefales.

Som andre kolinomimetika kan rivastigmin forværre eller fremkalde ekstrapyramidale

symptomer. Forværring (inklusive bradykinesi, dyskinesi, gangforstyrrelser) og forøget

forekomst eller intensitet af tremor er blevet observeret hos patienter med demens, der er

associeret med Parkinsons sygdom (se pkt. 4.8). Disse hændelser førte til seponering af

rivastigmin i nogle tilfælde (f.eks. seponering grundet tremor 1,7 % for rivastigmin versus

0 % for placebo). Klinisk monitorering er anbefalet for disse bivirkninger.

43420_spc.doc

Side

4 af 16

Specielle populationer

Patienter med klinisk signifikant nedsat nyre- eller leverfunktion kan opleve flere

bivirkninger (se pkt. 4.2 og 5.2). Doseringsanbefalingerne vedrørende titrering i henhold til

individuel tolerance skal følges nøje. Patienter med stærkt nedsat leverfunktion er ikke

blevet undersøgt. Rivastigmin Orion kan anvendes hos denne patientpopulation, men det er

nødvendigt at følge patienterne tæt.

Patienter med legemsvægt under 50 kg kan opleve flere bivirkninger og har større risiko

for at måtte afbryde behandlingen på grund af bivirkninger.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Rivastigmin kan, som en kolinesterasehæmmer, muligvis forstærke virkningerne af

muskelrelaksantia af succinylkolintypen under anæstesi. Det anbefales, at udvise

forsigtighed ved valg af anæstesimiddel. Mulige dosisjusteringer eller midlertidig ophør af

behandlingen kan overvejes, hvis det findes nødvendigt.

Som følge af sine farmakodynamiske virkninger bør rivastigmin ikke gives samtidig med

andre kolinomimetika. Rivastigmin kan interferere med antikolinerge lægemidlers aktivitet

(f.eks. oxybutynin, tolterodin).

Der er blevet rapporteret additive virkninger, som medførte bradykardi (der kan resultere i

synkope), ved brug af forskellige betablokkere (inklusive atenolol) sammen med

rivastigmin. Kardiovaskulære betablokkere forventes at være forbundet med den største

risiko, men der er også modtaget rapporter fra patienter, som har brugt andre betablokkere.

Der skal derfor udvises forsigtighed, når rivastigmin kombineres med betablokkere og

andre stoffer, som kan føre til bradykardi (f.eks. klasse III- antiarytmika,

calciumantagonister, digitalisglykosider, pilocarpin).

Da bradykardi udgør en risikofaktor i forbindelse med torsades de pointes skal samtidig

behandling med rivastigmin og torsades de pointes-inducerende lægemidler såsom

antipsykotika f.eks visse phenothiaziner (chlorpromazin, levomepromazin), benzamider

(sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, veraliprid), pimozid, haloperidol, droperidol,

cisaprid, citalopram, diphemanil, erythromycin intravenøst, halofantrin, mizolastin,

methadon, pentamidin og moxifloxacin gives med forsigtighed og under klinisk

monitorering, (EKG) kan også være påkrævet.

Der sås ingen farmakokinetisk interaktion mellem rivastigmin og digoxin, warfarin,

diazepam eller fluoxetin i studier med raske frivillige forsøgspersoner. Den

warfarininducerede stigning i protrombintid påvirkes ikke af administration af rivastigmin.

Der sås ingen negative virkninger på kardial overledning efter samtidig administration af

digoxin og rivastigmin.

Ifølge dets metabolisme forekommer metaboliske interaktioner med andre lægemidler

højst sandsynligt ikke, selvom rivastigmin kan hæmme den butylkolinesterase-medierede

metabolisme af andre stoffer.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Rivastigmin og/eller dets metabolitter passerer placenta hos drægtige dyr. Det vides ikke,

om dette er tilfældet hos mennesker. Der foreligger ingen kliniske data om eksponering for

43420_spc.doc

Side

5 af 16

rivastigmin under graviditet. I peri-/postnatale forsøg med rotter blev der observeret en

forlænget drægtighedsperiode. Rivastigmin bør ikke anvendes under graviditet, medmindre

det er klart nødvendigt.

Amning:

Rivastigmin udskilles i mælk hos dyr. Hvorvidt rivastigmin udskilles i human mælk, vides

ikke. Kvinder i behandling med rivastigmin bør derfor ikke amme.

Fertilitet

Der blev ikke observeret bivirkninger af rivastigmin på fertilitet eller reproduktionsevne

hos rotter (se pkt. 5.3). Rivastigmins virkning på human fertilitet er ukendt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Alzheimers sygdom kan medføre gradvis forringelse af køreegenskaber eller nedsætte

evnen til at betjene maskiner. Ydermere kan rivastigmin medføre svimmelhed og døsighed,

specielt ved indledning af behandling eller øgning af dosis. Som følge heraf påvirker

rivastigmin i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Derfor bør rivastigmin-behandlede demenspatienters evne til fortsat at køre bil eller

betjene indviklede maskiner løbende vurderes af den behandlende læge.

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

De mest almindeligt rapporterede bivirkninger (ADRs) er gastrointestinale, inklusive

kvalme (38 %) og opkastning (23 %), særligt under dosistitrering. Kvindelige patienter i

kliniske studier viste sig at være mere modtagelige end mandlige patienter med hensyn til

gastrointestinale bivirkninger og vægttab.

Liste over bivirkninger i tabelform

Bivirkninger i tabel 1 og tabel 2 er opstillet i henhold til MedDRA organklasse og

hyppighed. Hyppighed er angivet efter følgende regler:

meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Bivirkningerne i tabel 1 er blevet akkumuleret hos patienter med Alzheimers demens, som

har modtaget behandling med rivastigmin

Tabel 1

Infektioner og parasitære sygdomme

Meget sjælden

Urinvejsinfektion

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig

Almindelig

Ikke kendt

Anoreksi

Nedsat appetit

Dehydrering

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Mareridt

Agitation

Konfusion

Angst

Søvnløshed

43420_spc.doc

Side

6 af 16

Ikke almindelig

Meget sjælden

Ikke kendt

Depression

Hallucinationer

Aggression, rastløshed

Nervesystemet

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Svimmelhed

Hovedpine

Somnolens

Tremor

Besvimelsesanfald

Krampeanfald

Ekstrapyramidale symptomer (inklusive forværring af

Parkinsons sygdom)

Hjerte

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Angina pectoris

Kardielle arytmier (f.eks. bradykardi, atrio-ventrikulært

blok, atrieflimren og takykardi)

Sygt sinus-syndrom

Vaskulære sygdomme

Meget sjælden

Hypertension

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig

Meget almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Kvalme

Opkastning

Diarré

Abdominale smerter og dyspepsi

Mavesår og sår på tolvfingertarmen

Gastrointestinal blødning

Pankreatitis

Nogle tilfælde af alvorlig opkastning blev associeret

med esophagusruptur (se pkt. 4.4)

Lever og galdeveje

Ikke almindelig

Ikke kendt

Forhøjede leverfunktionstest

Hepatitis

Hud og subkutane væv

Almindelig

Sjælden

Ikke kendt

Hyperhidrose

Udslæt

Kløe, allergisk dermatitis (dissemineret)

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Træthed og asteni

Generel utilpashed

Fald

Undersøgelser

Almindelig

Vægttab

Følgende bivirkninger er blevet observeret med rivastigmin depotplaster: delirium, feber,

nedsat appetit, urininkontinens (almindelig), psykomotorisk hyperaktivitet (ikke

almindelig), erytem, urticaria, blærer, allergisk dermatitis (ikke kendt).

Tabel 2 viser de bivirkninger, der er rapporteret fra klinisk forsøg, hos patienter, som

havde demens, der var associeret med Parkinsons sygdom, som modtog behandling med

rivastigmin kapsler.

43420_spc.doc

Side

7 af 16

Tabel 2

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Almindelig

Nedsat appetit

Dehydrering

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Ikke kendt

Søvnløshed

Angst

Rastløshed

Visulle hallucinationer

Depression

Aggression

Nervesystemet

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Tremor

Svimmelhed

Somnolens

Hovedpine

Parkinsons sygdom (forværring)

Bradykinesi

Dyskinesi

Hypokinesi

Tandhjulsrigiditet

Dystoni

Hjerte

Almindelig

Ikke almindelig

Ikke almindelig

Ikke kendt

Bradykardi

Atrieflimren

Atrioventrikulært blok

Syg sinus-syndrom

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Ikke almindelig

Hypertension

Hypotension

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Kvalme

Opkastning

Diarré

Abdominale smerter og dyspepsi

Øget spytsekretion

Lever og galeveje

Ikke kendt

Hepatitis

Hud og subkutane væv

Almindelig

Ikke kendt

Hyperhidrose

Allergisk dermatitis (dissemineret)

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Fald

Træthed og asteni

Gangforstyrrelse

Parkinsonlignende gang

Følgende bivirkning er desuden blevet observeret i et forsøg med patienter med demens

associeret med Parkinsons sygdom, som har fået behandling med rivastigmin depotplaster:

43420_spc.doc

Side

8 af 16

agitation (almindelig).

Tabel 3 angiver antallet og procentdelen af patienterne fra det specifikke 24-ugers studie,

der blev udført med rivastigmin hos patienter med demens, der er associeret med

Parkinsons sygdom med prædefinerede bivirkninger, der muligvis kan reflektere en

forværring af Parkinsons symptomer.

Tabel 3

Prædefinerede bivirkninger, der muligvis kan

reflektere en forværring af Parkinsons

symptomer hos patienter med demens, der er

associeret med Parkinsons sygdom

Rivastigmin

n (%)

Placebo

n (%)

Totalt antal patienter i studiet

Total antal patienter med prædefinerede bivirkninger

362 (100)

99 (27,3)

179 (100)

28 (15,6)

Tremor

Fald

Parkinsons sygdom (forværring)

Øget spytsekretion

Dyskinesi

Parkinsonisme

Hypokinesi

Bevægelsesforstyrrelser

Bradykinesi

Dystoni

Gangforstyrrelser

Muskelstivhed

Balanceforstyrrelser

Muskuloskeletal stivhed

Rigor

Motorisk dysfunktion

37 (10,2)

21 (5,8)

12 (3,3)

5 (1,4)

5 (1,4)

8 (2,2)

1 (0,3)

1 (0,3)

9 (2,5)

3 (0,8)

5 (1,4)

1 (0,3)

3 (0,8)

3 (0,8)

1 (0,3)

1 (0,3)

7 (3,9)

11 (6,1)

2 (1,1)

1 (0,6)

1 (0,6)

3 (1,7)

1 (0,6)

2 (1,1)

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

De fleste tilfælde af tilfældig overdosering har ikke været forbundet med kliniske tegn eller

symptomer, og næsten alle de pågældende patienter fortsatte behandlingen med

rivastigmin 24 timer efter overdoseringen.

Der er rapporteret kolinerg toksicitet med muskarine symptomer, som er observeret ved

moderate forgiftninger, såsom miosis, rødmen, fordøjelsesproblemer inklusive

abdominalsmerter, kvalme, opkastning og diarre, bradykardi, bronkospasme og øget

bronkial sekretion, hyperhidrose, ufrivillig vandladning og/eller afføring, tåreflåd,

43420_spc.doc

Side

9 af 16

hypotension og øget spytsekretion.

I alvorligere tilfælde kan der udvikles nikotinerge virkninger såsom muskelsvaghed,

fascikulationer, krampeanfald og respirationsstop med mulig dødelig udgang.

Derudover har der efter markedsføringen været tilfælde af svimmelhed, tremor, hovedpine,

somnolens, konfusion, hypertension, hallucinationer og utilpashed.

Behandling

Eftersom rivastigmin har en plasmahalveringstid på ca. 1 time og en

acetylkolinesterasehæmning på ca. 9 timer, anbefales det i tilfælde af asymptomatisk

overdosering ikke at administrere yderligere dosis af rivastigmin i de efterfølgende 24

timer. I tilfælde af overdosering, som efterfølges af svær kvalme og opkastning, bør

anvendelse af antiemetika overvejes. Symptomatisk behandling for andre bivirkninger bør

gives, hvis det skønnes nødvendigt.

Ved massiv overdosering kan atropin anvendes. En initial dosis på 0,03 mg/kg intravenøs

atropinsulfat anbefales med efterfølgende doser afhængig af klinisk respons. Anvendelse af

skopolamin som antidot kan ikke anbefales.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 DA 03

Psykoanaleptika, kolinesterasehæmmer.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Rivastigmin er en acetyl- og butyrylkolinesterasehæmmer af carbamattypen, som menes at

lette kolinerg neurotransmission ved at nedsætte nedbrydningen af acetylkolin, som er

frigjort af funktionelt intakte kolinerge neuroner. Følgelig har rivastigmin muligvis en

forbedrende effekt på kolinergmedierede kognitive udfald af demens, som er forbundet

med Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom.

Rivastigmin reagerer med sine målenzymer ved at danne et kovalentbundet kompleks, som

midlertidigt inaktiverer enzymerne. Hos raske, unge mænd sænker en peroral dosis på 3

mg aktiviteten af acetylkolinesterase (AChE) i CSF med ca. 40 % inden for den første 1,5

time efter administration. Enzymets aktivitet er tilbage på baseline-niveau ca. 9 timer efter

at den maksimale hæmmende effekt er opnået. Hos patienter med Alzheimers sygdom var

rivastigmins hæmning af AChE i CSF afhængig af dosis op til 6 mg, der blev administreret

to gange dagligt, og som var den højeste testede dosis. Rivastigmins hæmning af

butyrylkolinesterase-aktivitet i CSF hos 14 patienter med Alzheimer var sammenlignelig

med hæmningen af AChE.

Kliniske studier af Alzheimers demens

Effekten af rivastigmin er blevet påvist ved brug af tre uafhængige og domænespecifikke

vurderingsredskaber, som blev vurderet med periodiske intervaller gennem 6 måneders

behandlingsperioder. Disse omfatter ADAS-Cog (Alzheimer ́

s Disease Assessment Scale –

43420_spc.doc

Side

10 af 16

Cognitive subscale, en præstationsbaseret måling af kognition), CIBIC-Plus (Clinician ́s

Interview Based Impression of Change-Plus, en omfattende global vurdering af patienten,

der dannes af den behandlende læge med input fra den omsorgsgivende person) og PDS

(Progressive Deterioration Scale, den omsorgsgivende persons vurdering af

dagligdagsaktiviteter, som indbefatter personlig hygiejne, fødeindtagelse, påklædning,

husførelse som f.eks. indkøb, opretholdelse af evner så som at orientere sig i forhold til

omgivelserne og involvere sig i økonomiske anliggender og så videre).

Patienterne i studiet havde en MMSE (Mini-Mental State Examination) score på 10–24.

Resultaterne for patienter med klinisk relevant respons, der var poolet fra to fleksible

dosisstudier ud af tre pivotale 26-ugers multicenterundersøgelser hos patienter med let til

moderat svær Alzheimers demens, er vist i Tabel 4 nedenfor. Klinisk relevant forbedring

var i disse studier på forhånd defineret som en mindst 4-pointsforbedring af ADAS-Cog,

forbedring af CIBIC-Plus eller en forbedring på mindst 10 % af PDS.

Ydermere er en post-hoc definition af respons vist i samme tabel. Den sekundære

definition af respons krævede en mindst 4-pointsforbedring af ADAS-Cog, ingen

forværring af CIBIC-Plus og ingen forværring af PDS. Den gennemsnitlige aktuelle

daglige dosis for responderende i 6–12 mg gruppen, der svarede til denne definition, var

9,3 mg. Det er vigtigt at bemærke, at de benyttede skalaer til sådanne målinger varierer, og

at direkte sammenligninger af resultater for forskellige terapeutiske stoffer ikke er valide.

Tabel 4

Patienter med klinisk signifikant respons (%)

Intention to Treat

Last Observation Carried

Forward

Måling af respons

Rivastigmin

6-12 mg

N=473

Placebo

N=472

Rivastigmin

6-12 mg

N=379

Placebo

N=444

ADAS-Cog: Mindst 4

points forbedring

21***

25***

CIBIC-Plus: Forbedring

29***

32***

PDS: Mindst 10 %

forbedring

26***

30***

Mindst 4-

pointsforbedring af

ADAS-Cog uden

forværring af CIBIC-Plus

og PDS

12**

*p<0,05, **p<0,01, ***p<0,001

Kliniske studier af demens, der er associeret med Parkinsons sygdom

Effekten af rivastigmin ved demens, der er associeret med Parkinsons sygdom, er

demonstreret i et 24- ugers multicenter, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret hovedstudie

og dets 24-ugers open-label forlængelsesfase. Patienter, der indgik i dette studie, havde en

MMSE-score (Mini-Mental State Examination) på 10–24. Effekten er blevet fastslået ved

hjælp af to uafhængige skalaer, som blev vurderet ved regelmæssige intervaller i løbet af

en 6-måneders behandlingsperiode, som vist i tabel 5 nedenfor: ADAS-Cog, en måling af

kognition, og den globale måling ADCS-CGIC (Alzheimer’s Disease Cooperative Study-

Clinician’s Global Impression of Change).

Tabel 5

43420_spc.doc

Side

11 af 16

Demens associeret med

Parkinsons sygdom

ADAS-Cog

Rivastigmin

ADAS-Cog

Placebo

ADCS-CGIC

Rivastigmin

ADCS-CGIC

Placebo

ITT + RDO population

(n=329)

(n=161)

(n=329)

(n=165)

Gennemsnitlig baseline ±

23,8 ± 10,2

24,3 ± 10,5

ikke relevant

ikke relevant

Gennemsnitsændring ved

24 uger ± SD

2,1 ± 8,2

-0,7 ± 7,5

3,8 ± 1,4

4,3 ± 1,5

Justeret

behandlingsforskel

p-værdi versus placebo

2,88

<0,001

ikke relevant

0,007

ITT - LOCF population

(n=287)

(n=154)

(n=289)

(n=158)

Gennemsnitlig baseline ±

24,0 ± 10,3

24,5 ± 10,6

ikke relevant

ikke relevant

Gennemsnitsændring ved

24 uger ± SD

2,5 ± 8,4

-0,8 ± 7,5

3,7 ± 1,4

4,3 ± 1,5

Justeret

behandlingsforskel

p-værdi versus placebo

3,54

<0,001

ikke relevant

<0,001

Baseret på ANCOVA med behandling og land som faktorer og baseline ADAS-Cog som en co-

variat. En positiv ændring indikerer forbedring.

Middeldata vist for anvendelighed, kategorisk analyse, der blev udført ved brug af van Elteren-

test ITT: Intent-To-Treat; RDO: Retrieved Drop Outs; LOCF: Last Observation Carried Forward.

Selvom behandlingseffekten blev demonstreret i den samlede studiepopulation, indikerede

data, at en større behandlingseffekt i forhold til placebo blev set i subgruppen af patienter

med moderat demens, der var associeret med Parkinsons sygdom. Tilsvarende blev der

observeret en større behandlingseffekt hos patienter med visuelle hallucinationer (se tabel

Tabel 6

Demens, der er associeret

med Parkinsons sygdom

ADAS-Cog

Rivastigmin

ADAS-Cog

Placebo

ADAS-Cog

Rivastigmin

ADAS-Cog

Placebo

Patienter med visuelle

hallucinationer

Patienter uden visuelle

hallucinationer

ITT + RDO population

(n=107)

(n=60)

(n=220)

(n=101)

Gennemsnitlig baseline ±

25,4 ± 9,9

27,4 ± 10,4

23,1 ± 10,4

22,5 ± 10,1

Gennemsnitsændring ved

1,0 ± 9,2

-2,1 ± 8,3

2,6 ± 7,6

0,1 ± 6,9

43420_spc.doc

Side

12 af 16

24 uger ± SD

Justeret behandlingsforskel

p-værdi versus placebo

4,27

0,002

2,09

0,015

Patienter med moderat

demens (MMSE 10-17)

Patienter med let demens

(MMSE 18-24)

ITT + RDO population

(n=87)

(n=44)

(n=237)

(n=115)

Gennemsnitlig baseline ±

32,6 ± 10,4

33,7 ± 10,3

20,6 ± 7,9

20,7 ± 7,9

Gennemsnitsændring ved

24 uger ± SD

2,6 ± 9,4

-1,8 ± 7,2

1,9 ± 7,7

-0,2 ± 7,5

Justeret behandlingsforskel

p-værdi versus placebo

4,73

0,002

2,14

0,010

Baseret på ANCOVA med behandling og land som faktorer og baseline ADAS-Cog som kovariat.

En positiv ændring indikerer forbedring.

ITT: Intent-To-Treat; RDO: Retrieved Drop Outs

Det Europæiske Lægemiddelagentur har dispenseret fra kravet om at fremlægge

resultaterne af studier med rivastigmin i alle undergrupper af den pædiatriske population

med behandling af Alzheimers demens og demens hos patienter med idiopatisk Parkinsons

sygdom (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk anvendelse).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Rivastigmin absorberes hurtigt og fuldstændigt. Maksimale

plasmakoncentrationer nås på ca. 1 time. Som følge af rivastigmins

reaktion med sit målenzym er stigningen i biotilgængelighed ca. 1,5

gange højere end den, som forventes fra øgningen af dosis. Absolut

biotilgængelighed efter en dosis på 3 mg er ca. 36 %±13 %.

Administration af rivastigmin sammen med føde forsinker optagelsen

(tmax) med 90 min, sænker Cmax og øger AUC med ca. 30 %.

Fordeling

Proteinbinding af rivastigmin er ca. 40 %. Det krydser let

blodhjernebarrieren og har et tydeligt fordelingsvolumen på 1,8–2,7

l/kg.

Biotransformation

Rivastigmin metaboliseres hurtigt og fuldstændigt (halveringstid i

plasma er ca. 1 time), primært via kolinesterasemedieret hydrolyse til

den decarbamylerede metabolit. Denne metabolit viser in vitro minimal

hæmning af acetylkolinesterase (<10 %).

Resultater fra in vitro studier giver ikke anledning til forventning om farmakokinetiske

interaktioner med lægemidler, som metaboliseres af følgende CYP-isoenzymer: CYP1A2,

CYP2D6, CYP3A4/5, CYP2E1, CYP2C9, CYP2C8, CYP2C19 eller CYP2B6.

Resultater fra dyreforsøg viser, at cytokrom-P450 iso-enzymer kun i

ringe grad er involveret i rivastigmin-metabolisering. Rivastigmins totale

43420_spc.doc

Side

13 af 16

plasmaclearance var ca. 130 l/t efter en intravenøs dosis på 0,2 mg og

faldt til 70 l/t efter en intravenøs dosis på 2,7 mg.

Elimination

Der er ikke fundet uændret rivastigmin i urinen; renal udskillelse af

metabolitterne er den væsentligste udskillelsesvej. Efter administration

C-rivastigmin var renal udskillelse hurtig og nærmest fuldstændig

(>90 %) inden for 24 timer. Under 1 % af den administrerede dosis

udskilles med fæces. Der er ikke nogen akkumulering af rivastigmin

eller decarbamyleret metabolit hos patienter med Alzheimers sygdom.

En farmakokinetisk populationsanalyse viste, at nicotin øger den orale clearence af

rivastigmin med 23% hos patienter med Alzheimers sygdom (n=75 rygere og 549 ikke-

rygere), der får rivastigmin kapsler i en dosis på op til 12 mg/dag.

Ældre

Selv om biotilgængeligheden for rivastigmin er højere hos ældre end

hos yngre raske frivillige forsøgspersoner, viste studier med

Alzheimerpatienter i alderen mellem 50 og 92 år ingen ændring i

biotilgængelighed med alderen.

Nedsat leverfunktion

for rivastigmin var cirka 60 % højere, og AUC for rivastigmin var

mere end dobbelt så høj hos personer med let til moderat nedsat

leverfunktion end hos raske personer.

Nedsat nyrefunktion

og AUC for rivastigmin var mere end dobbelt så høj hos personer

med moderat nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske personer;

der var dog ingen ændringer af C

og AUC for rivastigmin hos personer

med svært nedsat nyrefunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Toksicitetsforsøg med gentagne doser med rotter, mus og hunde viste kun effekter, der var

forbundet med en unormal høj farmakologisk aktivitet. Der blev ikke observeret nogen

mål-organtoksicitet. Der blev ikke fundet nogen human sikkerhedsmargin i dyreforsøgene

på grund af følsomheden hos de anvendte dyremodeller.

Rivastigmin var ikke mutagent i et standardbatteri af in vitro- og in vivo-tests, på nær i en

kromosonal abberations test i humane perifere lymfocytter ved en dosis på 10

gange den

maksimale kliniske relevante. In vivo Micronucleus-testen var negativ. Hovedmetabolitten

NAP226-90 viste heller ikke genotoksisk potentiale.

Der var ingen tegn på karcinogenicitet i forsøg med mus og rotter ved den maksimalt

tolererede dosis, selvom eksponering for rivastigmin og dets metabolitter var lavere end

den humane eksponering. Når eksponeringen for rivastigmin og dets metabolitter blev sat i

relation til arealet af legemsoverfladen var det omtrent ækvivalent til den maksimalt

anbefalede humane daglige dosis på 12 mg; ved sammenligning med maksimal human

dosis blev der dog opnået en seksdobling af dosis hos dyr.

Rivastigmin passerer placenta og udskilles i mælk hos dyr. Undersøgelser på gravide rotter

43420_spc.doc

Side

14 af 16

og kaniner med peroral administration af rivastigmin gav ingen indikation af et teratogent

potentiale. Rottestudier med oral indgift af rivastigmin viste ingen negative virkninger på

fertilitet eller reproduktionsevne hos hanner og hunner for hverken forældrene eller deres

afkom.

Rivastigmin viste potentiale for let øjen/mucosal irritation i et forsøg med kaniner.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Magnesiumstearat

Hypromellose

Cellulose, mikrokrystallinsk

Silica, kolloid vandfri

Kapselskal:

Gelatine

Natriumlaurilsulfat

Gul jernoxid (E172)

Titandioxid (E171)

For Rivastigmin Orion 3 mg/ 4,5 mg/ 6 mg hårde kapsler også

rød jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant,

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVdC/Aluminium blistere.

Pakningsstørrelser:

Rivastigmin ”Orion” 1,5 mg: 28 og 56 hårde kapsler.

Rivastigmin ”Orion” 3 mg/ 4,5 mg/ 6 mg: 28, 56 og 112 hårde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelse er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orion Corporation

Orionintie 1

FI-02200 Espoo

43420_spc.doc

Side

15 af 16

Finland

Repræsentant

Orion Pharma A/S

Ørestads Boulevard 73

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

1,5 mg: 43420

3 mg:

43421

4,5 mg: 43422

6 mg:

43423

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

18. juni 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

7. oktober 2016

43420_spc.doc

Side

16 af 16

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

Der er ingen sikkerhedsadvarsler relateret til dette produkt.

12-3-2018

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [McKesson Corporation]

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [McKesson Corporation]

Updated Date: Mar 12, 2018 EST

US - DailyMed

2-1-2018

EXELON (Rivastigmine Tartrate) Capsule [Novartis Pharmaceuticals Corporation]

EXELON (Rivastigmine Tartrate) Capsule [Novartis Pharmaceuticals Corporation]

Updated Date: Jan 2, 2018 EST

US - DailyMed

29-12-2017

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Golden State Medical Supply, Inc.]

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Golden State Medical Supply, Inc.]

Updated Date: Dec 29, 2017 EST

US - DailyMed

20-11-2017

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Major Pharmaceuticals]

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Major Pharmaceuticals]

Updated Date: Nov 20, 2017 EST

US - DailyMed

24-10-2017

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Ajanta Pharma Limited]

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Ajanta Pharma Limited]

Updated Date: Oct 24, 2017 EST

US - DailyMed

11-10-2017

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Breckenridge Pharmaceutical, Inc]

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Breckenridge Pharmaceutical, Inc]

Updated Date: Oct 11, 2017 EST

US - DailyMed

8-9-2017

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Nivagen Pharmaceuticals, Inc.]

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Nivagen Pharmaceuticals, Inc.]

Updated Date: Sep 8, 2017 EST

US - DailyMed

15-8-2017

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Apotex Corp.]

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Apotex Corp.]

Updated Date: Aug 15, 2017 EST

US - DailyMed

26-5-2017

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Cadila Pharmaceuticals Limited]

RIVASTIGMINE TARTRATE Capsule [Cadila Pharmaceuticals Limited]

Updated Date: May 26, 2017 EST

US - DailyMed