Risperidon "GAP"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Risperidon "GAP" 2 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 2 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Risperidon "GAP" 2 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 38678
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

25. juni 2015

PRODUKTRESUMÉ

for

Risperidon ”GAP”, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

23127

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Risperidon ”GAP”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet Risperidon ”GAP” 1 mg indeholder 1 mg risperidon.

En tablet Risperidon ”GAP” 2 mg indeholder 2 mg risperidon.

En tablet Risperidon ”GAP” 3 mg indeholder 3 mg risperidon.

En tablet Risperidon ”GAP” 4 mg indeholder 4 mg risperidon.

En tablet Risperidon ”GAP” 6 mg indeholder 6 mg risperidon.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Én 1 mg filmovertrukket tablet indeholder 117.8 mg lactosemonohydrat.

Én 2 mg filmovertrukket tablet indeholder 116.8 mg lactosemonohydrat.

Én 3 mg filmovertrukket tablet indeholder 115.8 mg lactosemonohydrat.

Én 4 mg filmovertrukket tablet indeholder 114.8 mg lactosemonohydrat.

Én 6 mg filmovertrukket tablet indeholder 112.8 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

1 mg: Hvid, aflang, filmovertrukket tablet, 11x5,5 mm med delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store dele.

2 mg: Orange, aflang, filmovertrukket tablet, 11x5,5 mm med delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store dele.

3 mg: Gul, aflang, filmovertrukket tablet, 11x5,5 mm med delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store dele.

4 mg: Grøn, aflang, filmovertrukket tablet, 11x5,5 mm med delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store dele.

6 mg: Gul, rund, bikonveks filmovertrukket tablet med en diameter på 8,0 mm kryds-

delekærv på den ene side. Tabletten kan deles i fire lige store dele.

38678_spc.doc

Side 1 af 19

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Risperidon er indiceret til behandling af:

Skizofreni; akutte og kroniske skizofrene psykoser og andre psykotiske tilstande, hvor

positive symptomer (såsom hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser,

fjendtlighed, mistroiskhed) og/eller negative symptomer (såsom affladet affekt,

følelsesmæssig og social tilbagetrækning, sprogfattigdom) er fremtrædende.

Risperidon lindrer affektive symptomer (såsom depression, skyldfølelse, angst) i

forbindelse med skizofreni.

Risperidon er egnet til at opretholde den kliniske forbedring under vedligeholdelses-

behandling hos patienter, som responderer på den indledende behandling.

Mani ved bipolær lidelse. Disse episoder er karakteriseret ved symptomer såsom

impulsiv, opstemt eller irritabel sindsstemning, overdreven selvtillid, nedsat

søvnbehov, talepres, springende tanker, distraherbarhed, nedsat dømmekraft, inklusive

destruktiv eller aggressiv adfærd.

Behandling af adfærds- og andre ødelæggende forstyrrelser hos oligofrene børn, unge

og voksne, hvor destruktive symptomer (såsom aggressivitet, aktivitetsforstyrrelser,

selvforskyldt skade) er fremtrædende, og hvor ikke medicinsk psykosocial terapi ikke

har haft tilstrækkelig effekt.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Skizofreni:

Voksne

Risperidon ”GAP” kan administreres 1-2 gange daglig.

Initialdosis er 2 mg daglig. På anden dag i behandlingen kan dosis øges til 4 mg daglig.

Dosis kan herefter opretholdes på dette niveau eller ændres individuelt hvis det er

nødvendigt. Den optimale behandlingsdosis er sædvanligvis 4-6 mg daglig. Til nogle

patienter kan langsommere dosistitrering og lavere initial- og behandlingsdosis være mere

passende. Døgndosis på mere end 10 mg har ikke vist sig at være mere effektiv end lavere

dosis og kan give ekstrapyramidale symptomer. Sikkerheden er ikke dokumenteret for

døgndoser over 16 mg, hvorfor døgndoser over dette niveau ikke bør anvendes. Ved behov

for sedering kan et benzodiazepin gives samtidig med Risperidon ”GAP”.

Ældre

Den anbefalede initialdosis er 0,5 mg to gange daglig. Dosis kan justeres individuelt med

0,5 mg stigninger til en dosis på 1 til 2 mg to gange daglig. Risperidon ”GAP” bør

anvendes med forsigtighed til denne gruppe patienter, indtil yderligere klinisk erfaring er

tilgængelig.

Børn

Der er ingen klinisk erfaring med behandling af skizofrene børn under 15 år.

38678_spc.doc

Side 2 af 19

Bipolær lidelse, maniske episoder:

Voksne

Risperidon ”GAP” bør administreres med en initialdosis på 2 mg daglig. Dosis kan justeres

individuelt men ikke med mere end 1 mg/dag, hver 24 timer. For de fleste patienter vil en

optimal vedligeholdelsesdosis være 2-6 mg daglig.

Ældre

Langsommere dosistitrering og lavere vedligeholdelsesdosis anbefales.

Børn

Der er ingen klinisk erfaring med behandling af børn og unge under 18 år.

Som med al anden symptomatisk behandling, bør fortløbende behandling med Risperidon

”GAP” evalueres jævnligt.

Adfærds- og destruktive forstyrrelser:

Voksne (vægt >50 kg)

Den anbefalede initialdosis er 0,5 mg en gang daglig. Dosis kan justeres individuelt med

0,5 mg stigninger en gang daglig, hver anden dag. Den optimale dosis er 1 mg daglig for

de fleste patienter. Nogle patienter kan behandles effektivt med 0,5 mg en gang daglig

mens andre har brug for 1,5 mg en gang daglig.

Behandlingen bør udføres af en læge med speciel erfaring i behandling af de ovenstående

kategorier af patienter. Medicinsk behandling bør ikke stå alene, men kombineres med

relevante sociale, undervisende og terapeutiske tiltag.

Børn og unge (vægt <50 kg)

Den anbefalede initialdosis er 0,25 mg en gang daglig. Dosis kan justeres individuelt med

0, 25 mg stigninger en gang daglig, hver anden dag. Den optimale dosis er 0,5 mg daglig

for de fleste patienter. Nogle patienter kan behandles effektivt med 0,25 mg en gang daglig

mens andre har brug for 0,75 mg en gang daglig.

0,25 mg styrken kan ikke opnås med dette produkt. For de anførte anvendelsesområder

hvortil denne styrke skal bruges, henvises til andre risperidon produkter, for hvilke en 0,25

mg dosis er mulig.

Som med al anden symptomatisk behandling, bør fortløbende behandling med Risperidon

”GAP” evalueres jævnligt.

Behandling bør udføres af specialister i børne- og ungdomspsykiatri eller pædiatri som er

ekspert i neuropædiatri eller har specifik erfaring i behandling af de ovenstående kategorier

af børn og unge. Medicinsk behandling bør ikke stå alene, men kombineres med relevante

sociale, undervisende og terapeutiske tiltag.

Der er ingen klinisk erfaring med behandling af børn under 5 år.

38678_spc.doc

Side 3 af 19

Nedsat lever- og nyrefunktion:

Den anbefalede initialdosis er 0,5 mg to gange daglig. Dosis kan justeres individuelt med

0,5 mg stigninger to gange daglig til 1-2 mg to gange daglig. Risperidon ”GAP” bør

anvendes med forsigtighed til denne gruppe patienter, indtil yderligere klinisk erfaring er

tilgængelig.

Overgang fra andre antipsykotiske lægemidler til Risperidon ”GAP”:

Når det er medicinsk hensigtsmæssigt, anbefales en gradvis seponering af den tidligere

behandling, samtidig med at behandlingen med Risperidon ”GAP” initieres. For patienter,

som skal skifte fra behandling med depotneuroleptika til Risperidon ”GAP”, initieres

Risperidon ”GAP” i stedet for depotet, på tidspunktet for næste depotinjektion. Behovet for

fortsat antiparkinsonbehandling bør evalueres periodisk.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for risperidon eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Ældre patienter med demens

Øget mortalitet hos ældre med demens

I en metaanalyse af 17 kontrollerede studier med atypiske antipsykotika, herunder

risperidon, havde ældre med demens, som fik atypiske antipsykotika, en øget mortalitet

sammenlignet med placebo. I placebokontrollerede studier med oral risperidon til denne

population var mortalitetsincidensen 4,0 % for risperidon-behandlede patienter

sammenlignet med 3,1% for placebobehandlede patienter. Oddsratio (95% nøjagtigt

konfidensinterval) var 1,21 (0,7; 2,1). Gennemsnitsalderen for de patienter, som døde, var

86 år (spændvidde 67-100). Data fra to store observationsundersøgelser har vist, at ældre

med demens, som behandles med typiske antipsykotika, også har en lettere øget risiko for

dødsfald sammenlignet med dem, som ikke får denne behandling. Der er utilstrækkelig

dokumentation til at kunne give en sikker bedømmelse af risikoens nøjagtige omfang, og

årsagen til den øgede risiko kendes ikke. Det er ikke afklaret, i hvilket omfang den øgede

mortalitet påvist i observationsundersøgelserne kan henføres til det antipsykotiske

lægemiddel i stedet for til et eller flere patientkarakteristika.

Samtidig brug af furosemid

I de placebokontrollerede studier med risperidon til ældre med demens blev der observeret

en højere mortalitetsincidens hos patienter, som blev behandlet med furosemid plus

risperidon (7,3%, gennemsnitsalder 89 år, spændvidde 75-97), end hos patienter, som blev

behandlet med risperidon alene (3,1%, gennemsnitsalder 84 år, spændvidde 70-96) eller

furosemid alene (4,1%, gennemsnitsalder 80 år, spændvidde 67-90). Mortalitetsstigningen

hos patienter, som blev behandlet med furosemid plus risperidon, blev observeret i to af de

fire kliniske studier. Samtidig brug af risperidon med andre diuretika (hovedsagelig

thiazid-diuretika i lave doser) gav ikke anledning til lignende observationer.

Der er ikke identificeret nogen patofysiologiske mekanismer, som kan forklare dette fund,

og der er ikke observeret noget konsekvent mønster for dødsårsag. Alligevel bør der

udvises forsigtighed, og forholdet mellem risici og fordele ved denne kombination eller

38678_spc.doc

Side 4 af 19

samtidig behandling med andre potente diuretika bør vurderes, før der træffes beslutning

om brug. Der var ikke øget mortalitetsincidens blandt patienter, som blev behandlet med

andre diuretika samtidig med risperidon. Uanset behandlingen var dehydrering en

overordnet risikofaktor for mortalitet og bør derfor især undgås hos ældre med demens.

Uønskede cerebrovaskulære hændelser

Der er registreret en tredobling af risikoen for cerebrovaskulære hændelser i randomiserede

placebokontrollerede kliniske studier hos patienter med demens, som fik visse atypiske

antipsykotika. Poolede data fra seks placebokontrollerede studier med risperidon primært

med ældre (> 65 år) med demens viste, at cerebrovaskulære uønskede hændelser (alvorlige

og ikke-alvorlige, kombineret) optrådte hos 3,3 % (33/1.009) af de patienter, der blev

behandlet med risperidon, og hos 1,2 % (8/712) af de patienter, der blev behandlet med

placebo. Oddsratio (95 % konfidensinterval) var 2,96 (1,34; 7,50). Mekanismen bag denne

øgede risiko er ukendt. En øget risiko med andre antipsykotika og andre patientpopula-

tioner kan ikke udelukkes. Risperidon ”GAP” bør anvendes med forsigtighed af patienter

med risikofaktorer for at få apopleksi.

Risikoen for cerebrovaskulære uønskede hændelser var signifikant højere hos patienter

med blandet eller vaskulær demens sammenlignet med patienter med Alzheimers demens.

Patienter med andre typer af demens end Alzheimers demens bør derfor ikke behandles

med risperidon.

Risici og fordele ved brug af risperidon til ældre med demens bør vejes op imod hinanden

under hensyntagen til risikofaktorer for apopleksitilfælde hos de enkelte patienter.

Patienter og pårørende bør rådes til straks at rapportere tegn og symptomer på potentielle

cerebrovaskulære uønskede hændelser som pludselig svaghed eller følelsesløshed i ansigt,

arme eller ben samt tale- eller synsproblemer. Alle behandlingsmuligheder bør straks

overvejes, herunder seponering af risperidon.

Risperidon ”GAP” bør kun anvendes til kortvarig behandling af vedvarende aggression hos

patienter med moderat til svær Alzheimers demens som supplement til ikke-farmakologisk

terapi, som har haft begrænset eller ingen effekt, og når der er potentiel risiko for, at

patienten påfører sig selv eller andre skade.

Patienterne bør opfølges regelmæssigt, og behovet for fortsat behandling bør revurderes.

Ortostatisk hypotension

På grund af risperidons alfablokerende aktivitet kan (ortostatisk) hypotension opstå,

specielt i den initiale dosistitreringsperiode. Klinisk signifikant hypotension er set efter

markedsføring ved samtidig brug af risperidon og antihypertensiva. Risperidon skal

anvendes med forsigtighed til patienter med kendt kardiovaskulær sygdom (f.eks.

hjerteinsufficiens, myokardieinfarkt, ledningsforstyrrelser, dehydrering, hypovolæmi eller

cerebrovaskulær sygdom), og dosis skal titreres gradvist som anbefalet (se pkt. 4.2).

Dosisreduktion skal overvejes, hvis der opstår hypotension

Leukopeni, neutropeni og agranulocytose

Der er rapporteret hændelser i form af leukopeni, neutropeni og agranulocytose i

forbindelse med antipsykotika, herunder Risperidon ”GAP”. Der foreligger meget sjældne

rapporter om agranulocytose (< 1/10.000 patienter) fra overvågningen efter markedsføring.

38678_spc.doc

Side 5 af 19

Patient med et signifikant lavt leukocyttal i blodet eller lægemiddelinduceret leukopeni/

neutropeni, bør kontrolleres for dette under de første måneder af behandlingen, og det bør

overvejes at seponere Risperidon ”GAP” ved første tegn på et klinisk signifikant fald i

leukocyttallet, når der ikke foreligger andre mulige årsager.

Patienter med klinisk signifikant neutropeni bør kontrolleres nøje for febrilia eller andre

symptomer eller tegn på infektion, og de skal omgående sættes i behandling i tilfælde af

sådanne symptomer eller tegn. Patienter med svær neutropeni (neutrofile granulocytter < 1

x 10

/l) bør stoppe med Risperidon ”GAP” og have deres leukocyttal kontrolleret indtil

normalisering.

Tardiv dyskinesi/ekstrapyramidale symptomer (TD/EPS)

Lægemidler med dopaminreceptorantagonistiske egenskaber er blevet sat i forbindelse

med induktion af tardiv dyskinesi karakteriseret ved ufrivillige rytmiske bevægelser,

overvejende i tungen og/eller ansigtet. Forekomst af ekstrapyramidale symptomer er en

risikofaktor for tardive dyskinesier. Hvis der opstår tegn og symptomer på tardiv dyskinesi,

skal det overvejes at seponere alle antipsykotika.

Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)

For antipsykotika er der rapporter om malignt neuroleptikasyndrom, som er karakteriseret

ved hypertermi, muskelrigiditet, autonom ustabilitet, ændret bevidsthedsniveau og forhøjet

serumkreatinfosfokinase. Andre tegn kan være myoglobinuri (rhabdomyolose) og akut

nyresvigt. Hvis de nævnte symptomer opstår, skal alle antipsykotika, herunder Risperidon

”GAP”, seponeres.

Parkinsons sygdom og Lewy-body-demens

Risici og fordele bør afvejes nøje ved ordination af antipsykotika, herunder Risperidon

”GAP”, til patienter med Parkinsons sygdom eller Lewy-body-demens; Parkinsons sygdom

kan forværres af risperidon. Begge patientgrupper kan have forhøjet risiko for at udvikle

malignt neuroleptikasyndrom samt kan have øget sensitivitet for antipsykotika; disse

patienter var udelukket fra kliniske studier. Denne øgede sensitivitet kan bl.a. manifestere

sig ved konfusion, bevidsthedssvækkelse og postural ustabilitet med hyppige fald samt

ekstrapyramidale symptomer.

Hyperglycæmi og diabetes mellitus

Hyperglycæmi, diabetes mellitus og forværring af eksisterende diabetes er rapporteret

under behandling med Risperidon ”GAP”. I nogle tilfælde er der rapporteret forudgående

vægtstigning, hvilket kan være en disponerende faktor. Forbindelse med ketoacidose er

rapporteret i meget sjældne tilfælde og i sjældne tilfælde med diabetisk koma. Klinisk

kontrol i et passende omfang tilrådes i henhold til de gældende vejledninger for

antipsykotika. Patienter, som behandles med atypiske antipsykotika inklusive risperidon,

bør kontrolleres for symptomer på hyperglycæmi (såsom polydipsi, polyuri, polyfagi og

svækkelse), og patienter med diabetes mellitus bør regelmæssigt kontrolleres for

forværring af blodglucose.

Vægtøgning

Der er rapporteret signifikant vægtøgning ved anvendelse af Risperidon ”GAP”.

Patienternes vægt bør kontrolleres regelmæssigt.

38678_spc.doc

Side 6 af 19

Hyperprolaktinæmi

Studier i vævskulturer tyder på, at cellevækst i humane brysttumorer muligvis stimuleres af

prolaktin. Selvom kliniske og epidemiologiske studier indtil videre ikke har vist nogen klar

sammenhæng med administration af antipsykotika, bør der udvises forsigtighed hos

patienter med relevant medicinsk anamnese. Risperidon ”GAP” skal anvendes med

forsigtighed af patienter med hyperprolaktinæmi og af patienter med mulige prolaktin-

afhængige tumorer.

QT-forlængelse

QT-forlængelse er meget sjældent rapporteret efter markedsføringen. Som ved andre

antipsykotika bør der udvises forsigtighed, når risperidon ordineres til patienter med kendt

kardiovaskulær sygdom, bradykardi eller elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi,

hypomagnesiæmi) eller til patienter med QT-forlængelse i den familiære anamnese,

eftersom det kan øge risikoen for arytmogene effekter, og ved samtidig brug af lægemidler,

som forlænger QT-intervallet.

Krampeanfald

Risperidon ”GAP” bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald

eller andre tilstande, som potentielt sænker krampetærsklen.

Priapisme

Priapisme kan forekomme ved behandling med Risperidon ”GAP” på grund af lægemidlets

alfaadrenergt blokerende virkninger.

Regulering af legemstemperaturen

Antipsykotika er blevet forbundet med forstyrrelse af kroppens evne til at sænke sin

kernetemperatur. Der bør udvises forsigtighed ved ordination af Risperidon ”GAP” til

patienter, som skal udsættes for forhold, der kan bidrage til forhøjelse af kroppens

kernetemperatur, f.eks. kraftig motion, eksponering for ekstrem varme, samtidig indtagelse

af lægemidler med antikolinerg aktivitet eller ved udsættelse for dehydrering.

Antiemetisk virkning

I prækliniske studier med risperidon sås en antiemetisk virkning. Hvis denne virkning

optræder hos mennesker, kan den maskere symptomerne på overdosering med visse

lægemidler eller på tilstande som tarmobstruktion, Reyes syndrom og hjernetumor.

Nedsat nyre- og leverfunktion

Patienter med nedsat nyrefunktion har sværere ved at eliminere den aktive antipsykotiske

fraktion end voksne med normal nyrefunktion. Hos patienter med nedsat leverfunktion ses

en forhøjet koncentrationen i plasma af risperidons frie fraktion (se pkt. 4.2).

Venøs tromboemboli

Tilfælde af venøs tromboemboli (VTE) er blevet rapporteret hos patienter i behandling

med antipsykotika. Patienter i behandling med antipsykotika har ofte erhvervede

risikofaktorer for VTE. Derfor bør alle mulige risikofaktorer for VTE klarlægges før og

under behandling med Risperidon ”GAP”, og der bør tages forebyggende forholdsregler.

38678_spc.doc

Side 7 af 19

Intraoperativt floppy iris syndrom

Intraoperativt floppy iris syndrom (IFIS) er observeret under kataraktoperation hos

patienter, der behandles med lægemidler med alfa-1a-adrenerg antagonisteffekt, herunder

risperidon (se pkt. 4.8).

IFIS kan øge risikoen for øjenkomplikationer under og efter operationen. Øjenkirurgen bør

informeres om aktuel eller tidligere brug af lægemidler med alfa-1a-adrenerg

antagonisteffekt forud for operation. Den potentielle fordel ved at seponere

alfa-1-blokerende behandling før en kataraktoperation er ikke blevet fastlagt og skal

afvejes mod risikoen ved at seponere den antipsykotiske behandling.

Pædiatrisk population

Før risperidon gives til børn eller unge med adfærdsforstyrrelser, bør der foretages en

grundig undersøgelse af fysiske og sociale årsager til den aggressive adfærd, såsom smerte

eller upassende miljørelaterede krav.

Risperidons sederende effekt bør monitoreres nøje i denne gruppe på grund af mulige

konsekvenser for indlæringsevnen. En ændring af tidspunktet for administration af

risperidon kan mindske sederingens indvirkning på opmærksomheden hos børn og unge.

Risperidon er forbundet med gennemsnitlig øgning af kropsvægt og BMI (body mass

index). Det anbefales at veje patienten ved baseline før behandlingen og kontrollere

vægten løbende under behandlingen. I længerevarende åbne studier lå højdeændringerne

inden for de forventede aldersrelevante grænser. Effekterne af længerevarende behandling

med risperidon på vækst og kønsmodning er ikke blevet fuldstændig evalueret.

På grund af den potentielle effekt af forlænget hyperprolaktinæmi på vækst og seksuel

modning hos børn og unge, bør der foretages en regelmæssig klinisk vurdering af den

endokrinologiske status, herunder måling af højde, vægt, seksuel modning, monitorering af

menstruationsfunktion og andre potentielle prolaktinrelaterede effekter.

Under behandling med risperidon bør der også foretages regelmæssig undersøgelse for

ekstrapyramidale symptomer og andre bevægelsesforstyrrelser.

Se pkt. 4.2 for specifikke anbefalinger med hensyn til dosering til børn og unge.

Hjælpestoffer

De filmovertrukne tabletter indeholder lactose. Patienter som har problemer med sjældne

arvelige lidelser såsom galactoseintolerans, Lapps lactasemangel eller glucose-

galactosemalabsorption bør ikke tage dette lægemiddel.

Én 2 mg filmovertrukket tablet indeholder Sunset Yellow (E110), som kan give allergiske

reaktioner.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Som ved andre antipsykotika bør der udvises forsigtighed ved ordination af risperidon

samtidig med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, så som antiarytmika (f.eks.

kinidin, dysopiramid, procainamid, propafenon, amiodaron, sotalol), tricykliske

antidepressiva (f.eks. amitriptylin), tetracykliske antidepressiva (f.eks. maprotilin), visse

38678_spc.doc

Side 8 af 19

antihistaminer, andre antipsykotika, visse midler mod malaria (f.eks. quinin og mefloquin)

og lægemidler, der forårsager elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi),

bradykardi eller hæmmer den hepatiske metabolisme af risperidon. Denne liste er

vejledende og ikke udtømmende.

Risperidon ”GAP” potentiale for påvirkning af andre lægemidler

Risperidon skal på grund af øget risiko for sedation anvendes med forsigtighed i

kombination med andre centralt virkende stoffer, særligt alkohol, opioider, antihistaminer

og benzodiazepiner.

Risperidon ”GAP” kan antagonisere effekten af levodopa og andre dopaminagonister. Hvis

en sådan kombination vurderes nødvendig, særligt ved parkinsonisme på et sent stadie, bør

den laveste effektive dosis af hvert lægemiddel gives.

Klinisk signifikant hypotension er observeret efter markedsføring ved samtidig brug af

risperidon og antihypertensiva.

Risperidon ”GAP” viser ikke en klinisk relevant effekt på lithiums, valproats, digoxins

eller topiramats farmakokinetik.

Andre lægemidlers potentiale for påvirkning af Risperidon ”GAP”

Carbamazepin reducerer plasmakoncentrationen af risperidons aktive antipsykotiske

fraktion. Lignende effekt kan observeres med andre stoffer, f.eks. rifampicin, phenytoin og

phenobarbital, som også inducerer leverenzymet CYP 3A4 såvel som P-glykoprotein. Ved

initiering eller seponering af carbamazepin eller andre stoffer, som inducerer leverenzymet

CYP 3A4/P-glykoprotein (P-gp), bør doseringen af Risperidon ”GAP” reevalueres.

CYP 2D6-inhibitorerne fluoxetin og paroxetin øger plasmakoncentrationen af risperidon,

men niveauet af den aktive antipsykotiske fraktion øges ikke i tilsvarende grad. Det

forventes, at andre CYP 2D6-inhibitorer som kinidin kan påvirke plasmakoncentrationen

af risperidon tilsvarende. Ved initiering eller seponering af fluoxetin eller paroxetin bør

doseringen af Risperidon ”GAP” reevalueres.

Verapamil, som er en inhibitor af CYP 3A4 og P-gp, øger plasmakoncentrationen af

risperidon.

Galantamin og donepezil viser ikke klinisk relevant effekt på risperidons farmakokinetik

eller den aktive antipsykotiske fraktion.

Phenothiaziner, tricykliske antidepressiva og visse betablokkere kan øge

plasmakoncentrationen af risperidon, men ikke af den aktive antipsykotiske fraktion.

Amitriptylin påvirker hverken risperidons farmakokinetik eller den aktive antipsykotiske

fraktion. Cimetidin og ranitidin øger biotilgængeligheden af risperidon, men den aktive

antipsykotiske fraktions biotilgængelighed påvirkes kun marginalt. CYP 3A4-inhibitoren

erythromycin påvirker ikke risperidons farmakokinetik eller den aktive antipsykotiske

fraktion.

Kombinationen af psykostimulerende stoffer (f.eks. metylphenidat) og risperidon hos børn

og unge ændrede ikke risperidons farmakokinetik og effekt.

38678_spc.doc

Side 9 af 19

Se pkt. 4.4 vedrørende øget mortalitet hos ældre med demens, som samtidig modtager

furosemid.

Risperidon ”GAP” bør ikke bruges samtidigt med paliperidon, eftersom paliperidon er

risperidons aktive metabolit, og kombinationen af de to stoffer kan føre til additiv

eksponering for den aktive antipsykotiske fraktion.

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Lige som andre lægemidler, der antagoniserer dopamin D2-receptorer, forhøjer Risperidon

”GAP” niveauet af prolaktin. Hyperprolaktinæmi kan undertrykke dannelsen af GnRH

(gonadotropin-releasing hormone) i hypothalamus, hvilket fører til nedsat sekretion af

gonadotropin i hypofysen. Det kan så igen hæmme reproduktionsevnen ved at nedsætte

gonadal steroidgenese hos både kvindelige og mandlige patienter.

I de prækliniske studier sås ingen relevante virkninger.

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data om brugen af risperidon hos gravide kvinder.

Risperidon var ikke teratogent i dyrestudier, men der blev observeret andre former for

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker er ukendt.

Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive risperidon) under tredje trimester

af graviditeten, har risiko for at få bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale og/eller ab-

stinenssymptomer i varierende sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der har været rap-

porteret om agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser

eller spiseforstyrrelser. Derfor skal nyfødte monitoreres omhyggeligt.

Risperidon ”GAP” bør kun anvendes på tvingende indikation under graviditet. Hvis

seponering under graviditet er nødvendig, bør den foregå gradvist.

Amning

I dyrestudier udskilles risperidon og 9-hydroxyrisperidon i modermælk. Det er påvist, at

risperidon og 9-hydroxyrisperidon også udskilles i små mængder i human modermælk. Der

er ingen tilgængelige data vedrørende bivirkninger hos ammede spædbørn. Fordelene ved

amning bør således vurderes i forhold til de potentielle risici for barnet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Risperidon ”GAP” påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner på grund af den potentielle påvirkning af nervesystemet og synet (se pkt.

4.8). Patienterne bør derfor frarådes at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, før den

individuelle følsomhed for Risperidon ”GAP” er kendt.

4.8

Bivirkninger

De hyppigst forekommende bivirkninger (incidens ≥10%) er: Parkinsonisme, seda-

tion/døsighed, hovedpine og søvnløshed. Parkinsonisme og akatisi var blandt de

bivirkninger, der syntes at være dosisrelaterede.

38678_spc.doc

Side 10 af 19

Nedenfor anføres samtlige bivirkninger, som er rapporteret i kliniske studier og efter

markedsføring. Følgende termer og hyppigheder anvendes: Meget almindelig (≥1/10),

almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000) og meget sjælden (<1/10.000).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe skal bivirkningerne opstilles efter, hvor alvorlige de

er. De alvorligste bivirkninger skal anføres først.

Systemorga

nklasse

Bivirkning

Hyppighed

Meget

almindelige

Almindelige

Ikke almindelige

Sjældne

Meget

sjældne

Infektioner

og

parasitære

sygdomme

Pneumoni, bronkitis,

øvre

luftvejsinfektion,

sinuitis,

urinvejsinfektion,

øreinfektion,

influenza

Luftvejsinfektion,

cystitis, øjeninfektion,

tonsillitis,

onykomykose, cellulitis,

lokal infektion,

virusinfektion,

akarodermatitis

Infektion

Blod og

lymfesyste

m

Neutropeni, fald i

leukocyttal,

trombocytopeni, anæmi,

fald i hæmatokrit,

eosinofili

Agranulocytose

Immunsyst

emet

Overfølsomhed

Anafylaktisk

reaktion

Det

endokrine

system

Hyperprolaktinæmi

Forstyrret

produktion af

antidiuretisk

hormon,

glykosuri

Metabolism

e og

ernæring

Vægtstigning, øget

appetit, nedsat appetit

Diabetes mellitus

hyperglykæmi,

polydipsi, vægtfald,

anoreksi, forhøjet

kolesteroltal

Vandforgiftning

hypoglykæmi,

hyperinsulinæmi

, forhøjede

triglycerider i

blodet

Diabetisk

ketoacidos

Psykiske

forstyrrelse

r

Insomni

Søvnforstyrrelser,

agitation, depression,

angst

Mani, konfusion, nedsat

libido, nervøsitet,

mareridt

Affladet affekt,

anorgasme

Sygdomme

i

nervesyste

met

Sedation/

døsighed,

parkinsonis

hovedpine

Akatisi

, dystoni

svimmelhed,

dyskinesi

, tremor

Tardiv dyskinesi,

cerebral iskæmi,

manglende respons på

stimuli, bevidstløshed,

bevidsthedstab,

kramper

, synkope,

psykomotorisk

hyperaktivitet,

balanceforstyrrelser,

koordinationsforstyrrels

er, postural svimmelhed,

Malignt

neuroleptikasynd

rom,

cerebrovaskulær

forstyrrelse,

diabetisk koma,

hovedtitubation

38678_spc.doc

Side 11 af 19

opmærksomhedsforstyrr

elser, dysartri, dysgeusi,

hypæstesi, paræstesi

Øjne

Uskarpt syn,

konjunktivitis

Fotofobi, tørre øjne,

øget tåreproduktion,

okulær hyperæmi

Glaukom,

forstyrrelser af

øjenbevægelser,

rullende øjne,

skorpedannelse

på øjenlåg,

floppy iris

syndrom

(intraoperativt)

Øre og

labyrint

Vertigo, tinnitus,

ørepine

Hjerte

Takykardi

Atrieflimren,

atrioventrikulært blok,

ledningsforstyrrelser,

QT-forlængelse på

elektrokardiogram,

bradykardi, anormalt

elektrokardiogram,

palpitationer

Sinusarytmi

Vaskulære

sygdomme

Hypertension

Hypotension, ortostatisk

hypotension, flushing

Lumgeemboli,

venøs trombose

Luftveje,

thorax og

mediastinu

m

Dyspnø,

faryngolaryngeale

smerter, hoste,

epistaxis, nasal

kongestion

Aspirationspneumoni,

lungekongestion,

luftvejskongestion,

rallelyde, hvæsende

vejrtrækning, dysfoni,

luftvejssygdomme

Søvnapnø-

syndrom,

hyperventilation

Mave-

tarm-

kanalen

Abdominalsmerter,

abdominalgener,

opkastning, kvalme,

obstipation, diaré,

dyspepsi,

mundtørhed,

tandpine

Fækal inkontinens,

fækalom, gastroenteritis,

dysfagi, flatulens

Pankreatitis,

tarmobstruktion,

hævet tunge,

betændelsestilsta

nd i læben

Ileus

Hud og

subkutane

væv

Udslæt, erytem

Urticaria, pruritus,

alopeci, hyperkeratose,

eksem, tør hud,

misfarvet hud, akne,

seboroisk dermatitis,

hudsygdom, hudlæsion

Udslæt pga.

lægemiddelreakti

on, skæl

Angioøde

Knogler,

led,

muskler og

bindevæv

Muskelspasmer,

smerter i

skeletmuskulatur,

rygsmerter, artralgi

Forhøjet kreatinkinase,

anormal holdning, stive

led, hævede led,

muskelsvaghed,

nakkesmerter

Rabdomyolyse

Nyrer og

urinveje

Urininkontinens

Pollakisuri,

urinretention, dysuri

Graviditet,

puerperum

og den

Neonatalt

seponeringssyndr

38678_spc.doc

Side 12 af 19

perinatale

periode

Det

reprodukti

ve system

og

mammae

Erektil dysfunktion,

ejakulationsforstyrrelser,

amenoré,

menstruationsforstyrrels

, gynækomasti,

galaktoré, seksuel

dysfunktion,

brystsmerter, ubehag i

brysterne, vaginalt

udflåd

Priapisme

forsinket

menstruation,

hypermasti,

brystforstørrelse,

brystflåd

Almene

symptomer

og

reaktioner

administrat

ionsstedet

Ødem

, pyreksi,

brystsmerter, asteni,

træthed, smerter

Ansigtsødem,

kuldegysninger, forhøjet

legemstemperatur,

anormal gang, tørst,

trykken for brystet,

utilpashed, unormal

fornemmelse, ubehag

Hypotermi,

nedsat

legemstemperatu

r, perifer

kuldefornemmels

seponeringssyndr

om, fortykkelse

Lever og

galdeveje

Forhøjede

aminotransferaser,

forhøjet gamma-

glutamyltransferase,

forhøjet leverenzym

Ikterus

Traumer,

forgiftninge

r og

behandling

skomplikati

oner

Fald

Behandlingsrelaterede

smerter

Hyperprolaktinæmi kan i nogle tilfælde føre til gynækomasti,

menstruationsforstyrrelser, amenoré og galaktoré.

I placebokontrollerede studier blev diabetes mellitus rapporteret hos 0,18% af

forsøgspersonerne, der blev behandlet med risperidon, sammenlignet med 0,11% i

placebogruppen. Den samlede incidens for alle kliniske studier var 0,43% hos alle

forsøgspersoner, der fik risperidon.

Blev ikke observeret i kliniske studier med risperidon, men er observeret ved brug af

risperidon efter markedsføring.

Ekstrapyramidale forstyrrelser kan forekomme: Parkinsonisme (øget spytsekretion,

muskuloskeletal stivhed, parkinsonisme, savlen, tandhjulsrigiditet, bradykinesi, hypokinesi,

maskeansigt, hårde muskler, akinesi, nakkestivhed, muskelrigiditet, Parkinson-gang og unormal

glabella refleks, Parkinsons hviletremor), akatisi (akatisi, rastløshed, hyperkinesi og ”restless

leg” syndrom), tremor, dyskinesi (dyskinesi, muskeltrækninger, choreoatetose, athetose og

myoklonus), dystoni. Dystoni omfatter dystoni, hypertoni, torticollis, ufrivillige

muskelkontraktioner, muskelkontraktur, blepharospasmer, okulogyration, tungeparalyse, faciale

spasmer, laryngospasmer, myotoni, opisthotonus, oropharyngeale spasmer, pleurothotonus,

tungespasmer og trismus. Det bør bemærkes, at et bredere spektrum af symptomer, som ikke

nødvendigvis har ekstrapyramidal oprindelse, er inkluderet. Insomni omfatter vanskelighed med

at falde i søvn, vanskelighed med at opretholde søvn. Kramper omfatter tonisk-kloniske

kramper. Menstruationsforstyrrelser omfatter uregelmæssig menstruation, oligomenoré. Ødem

omfatter generaliseret ødem, perifert ødem, pitting-ødem.

38678_spc.doc

Side 13 af 19

Bivirkninger observeret i forbindelse med paliperidonpræparater

Paliperidon er risperidons aktive metabolit, og derfor er bivirkningsprofilerne af de to

lægemidler (herunder såvel orale som parenterale formuleringer) relevante for hinanden.

Ud over de ovenfor nævnte bivirkninger er den følgende bivirkning bemærket efter

anvendelse af præparater med paliperidon og kan forventes at forekomme med Risperidon

”GAP”.

Hjerte: Postural ortostatisk takykardisyndrom.

Klasseeffekter

Som ved andre antipsykotika er der efter markedsføring rapporteret meget sjældne tilfælde

af QT-forlængelse med risperidon. Andre klasserelaterede virkninger på hjertet, som er

rapporteret med antipsykotika, der forlænger QT-intervallet, omfatter ventrikulær arytmi,

ventrikelflimren, ventrikulær takykardi, pludselig død, hjertestop og torsades de pointes.

Venøs tromboemboli

Tilfælde af venøs tromboemboli, herunder tilfælde af pulmonær emboli og tilfælde af dyb

venøs trombose, har været rapporteret under behandling med antipsykotika (ukendt

frekvens).

Vægtøgning

En pulje af 6-8 ugers placebokontrollerede studier sammenlignede andelen af voksne

skizofrenipatienter, som blev behandlet med henholdsvis risperidon og placebo, og som

opfyldte et vægtøgningskriterium på

7% af legemsvægten. Studiet viste en statistisk

signifikant større incidens af vægtøgning for risperidon (18%) end for placebo (9%). I en

pulje af 3-ugers placebokontrollerede studier med voksne patienter med akut mani var

incidensen af vægtøgning på

7% ved slutvurderingen sammenlignelig i risperidon-

gruppen (2,5%) og placebogruppen (2,4%), og den var en smule højere i den aktive

kontrolgruppe (3,5%).

I en population af børn og unge med adfærdsforstyrrelser og anden destruktiv adfærd blev

der i langtidsstudier observeret en vægtøgning på gennemsnitligt 7,3 kg efter 12 måneders

behandling. Den forventede vægtøgning for normale børn i alderen 5-12 år er 3-5 kg pr. år.

I alderen 12-16 år fastholdes vægtøgningen på 3-5 kg pr. år for piger, mens drenge har en

vægtøgning på ca. 5 kg pr. år.

Yderligere oplysninger om særlige patientpopulationer

Nedenfor beskrives bivirkninger, som er rapporteret med højere incidens hos ældre med

demens eller hos børn i sammenligning med voksne populationer:

Ældre med demens

Transitorisk iskæmisk attak og cerebrovaskulært anfald er bivirkninger, som er rapporteret

i kliniske studier med en hyppighed på henholdsvis 1,4% og 1,5% hos ældre med demens.

Endvidere er følgende bivirkninger rapporteret med en hyppighed på

5% hos ældre med

demens og med en hyppighed på mindst det dobbelte af den hyppighed, der ses hos andre

voksne populationer: urinvejsinfektion, perifert ødem, letargi og hoste.

Pædiatrisk population

38678_spc.doc

Side 14 af 19

Generelt forventes typen af bivirkninger hos børn at svare til det, der ses hos voksne.

Følgende bivirkninger er rapporteret med en hyppighed på

5% hos børn og unge (5-17

år) og med en hyppighed på mindst det dobbelte af den hyppighed, der ses i kliniske

studier med voksne: somnolens/sedation, træthed, hovedpine, forhøjet appetit, opkastning,

infektioner i de øvre respirationsveje, fortætning i næsen, mavesmerter, svimmelhed, hoste,

pyreksi, tremor, diaré og enuresis.

Effekterne af længerevarende behandling med risperidon på vækst og kønsmodning er ikke

blevet fuldstændig evalueret (se pkt. 4.4 under "Børn og unge").

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

4.9

Overdosering

Generelt svarer de registrerede symptomer til en forstærkning af de kendte farmakologiske

virkninger af risperidon. Disse omfatter døsighed og sedation, takykardi og hypotension

samt ekstrapyramidale symptomer. Ved overdosering er der rapporteret QT-forlængelse og

krampeanfald. Torsades de pointes er rapporteret i forbindelse med kombineret overdosis

af risperidon og paroxetin.

I tilfælde af akut overdosering bør muligheden for, at patienten har indtaget flere stoffer,

tages i betragtning.

Behandling

Etabler og vedligehold frie luftveje, og sørg for tilstrækkelig iltning og ventilation.

Maveskylning (efter intubation, hvis patienten er bevidstløs) og indgift af aktivt kul

sammen med laksantia bør kun overvejes, hvis indtagelsen af lægemidlet er sket inden for

en time. Kardiovaskulær monitorering bør påbegyndes straks og omfatte kontinuert EKG

for at opdage mulige arytmier.

Der er ingen specifik antidot til Risperidon ”GAP”. Derfor bør nødvendig understøttende

behandling påbegyndes. Hypotension og kredsløbskollaps behandles med relevante midler,

f.eks. intravenøs væske og/eller sympatomimetika. I tilfælde af svære ekstrapyramidale

symptomer bør der indgives et antikolinergikum. Tæt medicinsk observation og

monitorering bør fortsætte, indtil patienten kommer sig.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

38678_spc.doc

Side 15 af 19

ATC-kode: N 05 AX 08.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Risperidon er en selektiv monoamin antagonist, som har høj affinitet over for både

serotonerge 5HT

-receptorer og dopaminerge D

-receptorer. Risperidon bindes også til

alfa

-adrenerge receptorer samt H

-histaminerge og alfa

-adrenerge receptorer, dog med

lavere affinitet. Risperidon har ingen affinitet til cholinerge receptorer. Selv om risperidon

er en potent D

-antagonist, der er beregnet til at bedre de positive symptomer ved

skizofreni, forårsager risperidon mindre hæmning af motorisk aktivitet samt mindre

katalepsi end de klassiske neuroleptika. Velafbalanceret central serotonin- og

dopaminantagonisme kan reducere risikoen for ekstrapyramidale symptomer og udvide

den terapeutiske aktivitet over for skizofreniens negative og affektive symptomer.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Risperidon absorberes fuldstændig efter peroral administration og når maksimal

plasmakoncentration i løbet af 1 til 2 timer. Føde påvirker ikke absorptionen af risperidon.

Risperidon bliver delvis metaboliseret til 9-hydroxyrisperidon, som har lignende

farmakologisk aktivitet som risperidon. Sammen udgør de den aktive (antipsykotiske)

fraktion. En anden metabolisk bane for risperidon er N-deacetylering. Efter peroral

administration til psykotiske patienter, elimineres risperidon med en halveringstid på ca. 3

timer og 9-hydroxyrisperidon elimineres med en halveringstid på ca. 24 timer. Steady state

for 9-hydroxyrisperidon nås efter 4-5 dages dosering. Plasmakoncentrationerne er

proportionale med dosis inden for det terapeutiske doseringsinterval. Risperidon fordeles

hurtigt i kroppen. Fordelingsvolumet er 1-2 l/kg. I plasma bindes risperidon hurtigt til

albumin og α-1-glykoproteinsyre. Plasmabindingen er 88 % for risperidon og 77 % for 9-

hydroxyrisperidon. En uge efter administration udskilles 70 % af dosis i urinen og 14 % i

fæces. I urinen udgør risperidon og 9-hydroxyrisperidon 35-45 % af den indgivne dosis –

resten er inaktive metabolitter.

Et enkeltdosisstudie viste højere aktive plasmakoncentrationer og langsommere

elimination af risperidon hos ældre og hos patienter med nedsat nyrefunktion. Plasma-

koncentrationerne af risperidon var normale hos patienter med nedsat leverfunktion.

Ifølge et studie med seks autistiske børn (3-7 år), er farmakokinetikken for risperidon, 9-

hydroxyrisperidon og den aktive antipsykotiske fraktion hos børn sammenlignelig med

farmakokinetikken hos voksne. Den gennemsnitlige terminale halveringstid, for både

risperidon og 9-hydroxyrisperidon, var dog 30-35 % lavere end hos voksne personer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I (sub)kroniske toxicitetsstudier hvor risperidon blev administreret stoffet til ikke

kønsmodne rotter og hunde, var der en dosisafhængig effekt på genitalier og brystkirtler

hos begge køn. Denne effekt var relateret til øget serum prolaktin niveau forårsaget af

risperidons dopamin D2-receptor blokerende virkning.

Carcinogenicitet: Studier blev udført med albino mus og Wistar rotter. De administrerede

doser var på mg/kg basis 2,4; 9,4 og 37,5 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Statistisk signifikant øget incidens af hypofyse og endokrine pancreas adenomer, samt

mammale adenocarcinomer forekom.

Antipsykotiske lægemidler øger generelt prolaktin koncentrationer hos gnavere; øgningen

persisterer ved kronisk administration. Serum prolaktin niveauer blev ikke målt under

38678_spc.doc

Side 16 af 19

risperidon carcinogenicitetsstudier. På trods af dette, i subkroniske toxicitetsstudier,

forøgede risperidon serum niveauer af prolaktin 5 til 6 gange mere i mus og rotter, når

tilsvarende dosis som i carcinogenicitetsstudier blev administreret. En øget neoplasi i celler

fra brystkirtler, hypofyse samt pancreasøer er observeret hos gnavere efter kronisk

administration af andre antipsykotika, hvor prolaktin blev opfattet som medierende stof. På

trods af dette, er sammenhængen mellem disse fund hos gnavere og den potentielle risiko

for mennesker stadig ikke kendt.

Mutagenicitet: Hverken in vitro eller in vivo tests viser tegn på at risperidon har potentiel

mutagen virkning.

Fertilitet: I tre reproduktionsstudier, hæmmede risperidon ikke fertiliteten for Wistar rotter,

som fik 0,1 til 3 gange den maksimale anbefalede humane dosis på mg/m

basis. I et

subkronisk toxicitetsstudie med Beagle hunde, blev spematozo bevægeligheden og

koncentrationen nedsat ved risperidon doser på 0,6 til 10 gange den maksimale anbefalede

humane dosis på mg/m

basis. Dosis relateret fald i serum testosterone blev også

observeret. Serum testosteron og sperm parametre kom sig delvist men forblev vedvarende

nedsat efter seponering af behandlingen. Det er ikke kendt hvilke doser, der ikke forårsager

nogen effekt overhovedet hos rotter og hunde.

Graviditet: Teratogenicitetspotentialet blev undersøgt gennem tre Segmenet II studier med

Wistar og Sprague-Dawley rotter og et Segment II studie med New Zealand kaniner.

Incidensen af malformationer var ikke øget sammenlignet med kontroller, efter

administration af doser på 0,4 til 6 gange den maksimale anbefalede humane dosis

risperidon på mg/m

basis. I tre reproduktionsstudier med rotter, var der en øgning af

dødsfald blandt afkom de første fire dage disse blev ammet ved doser på 0,3 til 3 gange

den maksimale anbefalede humane dosis på mg/m

basis. Det er ukendt hvorvidt disse

dødsfald skyldes en direkte virkning på fosteret eller afkommet, eller virkningen på

mødrene. Dosis uden indflydelse på dødsfald blandt afkommet er ikke kendt. I et andet

Segment III studie med rotter, som fik risperidondoser på 1,5 gange den maksimale

anbefalede humane dosis på mg/m

basis, var der et øget antal dødfødte afkom. Risperidon

overførsel gennem placenta er observeret hos nyfødte rotter. Ingen tilstrækkelige

velkontrollerede undersøgelser med gravide kvinder er tilgængelige. Agenese af corpus

callosum hos en nyfødt udsat for risperidon i fostertilværelsen er blevet rapporteret.

Hvorvidt der var en kausal sammenhæng med risperidon behandling er uvist.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Natriumlaurylsulfat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Hypromellose

Silica, colloid vandfri

Magnesiumstearat

38678_spc.doc

Side 17 af 19

Tabletovertræk

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Propylenglycol

Talcum

Supplerende hjælpestoffer

1 mg:

Opadry Hvid:

Titandioxid (E171)

2 mg:

Opadry Orange:

Sunset yellow (E110)

3 mg:

Opadry:

Quinolingult (E104)

4 mg:

Opandry Grøn:

Indigotin (E132), Quinolingult (E104)

6 mg:

Opadry Gul:

Quinolingult (E104)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PE/PVDC/Aluminium-blister.

1 mg: 6, 20, 50, 60 og 100

2 mg: 20, 50, 60 og 100

3 mg: 20, 50, 60 og 100

4 mg: 6, 20, 50, 60 og 100

6 mg: 20, 28, 50 og 60

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

GAP S.A.

G.A. Pharmaceuticals S.A.

46 Agisilaou str.

173 41 Agios Dimitrios, Athen

Grækenland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

1 mg:

38677

2 mg:

38678

3 mg:

38679

4 mg:

38680

6 mg:

38681

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

38678_spc.doc

Side 18 af 19

7. april 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

25. juni 2015

38678_spc.doc

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her