Risepallin

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Risepallin 5 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 5 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Risepallin 5 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 42400
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

20. januar 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Risepallin, filmovertrukne tabletter 5 mg

0.

D.SP.NR.

25580

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Risepallin

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg risedronatnatrium (svarende til 4,64 mg

risedronatsyre).

Hjælpestof: Hver tablet indeholder 0,57 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Hvid, rund, bikonveks, filmovertrukket tablet med en diameter på 6,1 mm, en tykkelse på

2,6 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af postmenopausal osteoporose til reduktion af risikoen for vertebrale

frakturer. Behandling af etableret postmenopausal osteoporose til reduktion af risikoen for

hoftefrakturer. Forebyggelse af osteoporose hos postmenopausale kvinder med øget risiko

for osteoporose (se pkt. 5.1). Opretholdelse eller forøgelse af knoglemassen hos

postmenopausale kvinder, som er i systemisk langtidsbehandling (mere end 3 måneder)

med kortikosteroider i doser ≥ 7,5 mg/dag prednison eller tilsvarende.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den anbefalede daglige dosis til voksne er én tablet à 5 mg peroralt.

42400_spc.doc

Side 1 af 11

Administration

Optagelsen af risedronat påvirkes af samtidig fødeindtagelse. For at sikre tilstrækkelig

optagelse skal patienten derfor indtage risedronat:

Før morgenmaden: Mindst 30 minutter før dagens første måltid, andre lægemidler eller

drikke (bortset fra almindeligt vand).

Hvis indtagelse før morgenmaden ikke er praktisk for patienten, kan risedronat tages

mellem to måltider eller om aftenen på samme tidspunkt hver dag under streng

overholdelse af nedenstående retningslinjer for at sikre, at risedronat tages fastende:

Mellem to måltider: Risedronat skal tages mindst 2 timer før og mindst 2 timer efter

indtagelse af føde, andre lægemidler eller drikke (bortset fra almindeligt vand).

Om aftenen: Risedronat skal tages mindst 2 timer efter dagens sidste måltid, andre

lægemidler eller drikke (bortset fra almindeligt vand). Risedronat skal tages mindst 30

minutter før sengetid.

Hvis en dosis glemmes, kan risedronat tages før morgenmaden, mellem to måltider eller

om aftenen i henhold til ovenstående retningslinjer.

Tabletten skal sluges hel og må ikke suges eller tygges. For at lette passagen af tabletten til

ventriklen skal risedronat indtages i oprejst stilling (stående eller siddende) og skylles ned

med et glas almindeligt vand (≥ 120 ml). Patienten må ikke ligge ned i mindst 30 minutter

efter indtagelse af tabletten (se pkt. 4.4).

Supplerende behandling med calcium og D-vitamin bør overvejes, hvis indtagelsen af disse

med kosten er utilstrækkelig.

Ældre:

Dosisjustering er ikke nødvendig, eftersom biotilgængelighed, fordeling og elimination var

den samme hos ældre (> 60 år) som hos yngre forsøgspersoner.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig til patienter med mild til moderat nedsat nyrefunktion.

Anvendelsen af risedronatnatrium er kontraindiceret til patienter med alvorlig nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance under 30 ml/min) (se pkt. 4.3 og 5.2).

Pædiatrisk population

Risedronat anbefales ikke til børn og unge under 18 år pga. utilstrækkelig data vedrørende

sikkerhed og effekt (se pkt. 5.1).

Den optimale varighed af bisphosphonatbehandling af osteoporose er ikke fastlagt.

Behovet for fortsat behandling skal revurderes regelmæssigt, baseret på fordele og mulige

risici af Risepallin for den enkelte patient, især efter anvendelse i 5 år eller mere.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for risedronatnatrium eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Hypocalcæmi (se pkt. 4.4).

Graviditet og amning.

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).

42400_spc.doc

Side 2 af 11

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fødevarer, drikkevarer (bortset fra almindeligt vand) og lægemidler indeholdende

polyvalente kationer (f.eks. calcium, magnesium, jern og aluminium) påvirker optagelsen

af bisfosfonater og må ikke indtages samtidig med risedronat (se pkt. 4.5). For at opnå den

tilstræbte effekt er det nødvendigt at følge doseringsvejledningen nøje (se pkt. 4.2).

Effekten af bisfosfonater til behandling af postmenopausal osteoporose er relateret til

tilstedeværelsen af lav knoglemineraldensitet (BMD T-score på ≤ –2,5 SD ved hofte eller

columna lumbalis) og/eller hyppige frakturer.

Høj alder eller kliniske risikofaktorer for fraktur alene er ikke tilstrækkelig grund til at

iværksætte behandling af osteoporose med et bisfosfonat. Data vedrørende effekten af

bisfosfonater, herunder risedronat til de noget ældre kvinder (> 80 år), er begrænsede (se

pkt. 5.1).

Bisphosphonater har været forbundet med øsophagitis, gastritis, ulcus oesophagi og

gastroduodenale ulcerationer. Der bør derfor udvises forsigtighed:

hos patienter med kendte øsophagussygdomme, som kan forsinke den øsophageale

passage eller tømning f.eks. striktur eller akalasi.

hos patienter, som ikke er i stand til at holde sig i oprejst stilling i mindst 30 minutter

efter indtagelse af tabletten.

hvis risedronat anvendes til patienter, der har aktive, eller for nyligt har haft,

oesophagus- eller øvre gastrointestinale problemer (herunder kendt Barret’s

oesophagus).

Ved ordination af præparatet skal lægen understrege over for patienten, at det er vigtigt at

overholde præparatets doseringsvejledning og være opmærksom på tegn eller symptomer

på eventuelle øsofageale reaktioner. Derudover skal patienten have besked på straks at

søge læge, hvis der opstår symptomer på øsofageal irritation, f.eks. dysfagi, synkesmerter,

retrosternale smerter eller forekomst af eller forværret halsbrand.

Hypocalcæmi skal behandles, før behandlingen med risedronat iværksættes. Andre

forstyrrelser af knogle- og mineralomsætningen (f.eks. paratyreoideadysfunktion, D-

hypovitaminose) skal behandles samtidig med iværksættelse af behandling med risedronat.

Osteonekrose i kæben, sædvanligvis i forbindelse med tandudtrækning og/eller lokal

infektion (inklusive osteomyelitis), er rapporteret hos patienter i cancerbehandling, som

primært har omfattet intravenøs indgift af bisfosfonater. Mange af disse patienter fik

samtidig også kemoterapi og kortikosteroider. Osteonekrose i kæben er også rapporteret

hos osteoporosepatienter i behandling med orale bisfosfonater.

En tandlægeundersøgelse med passende forebyggende tandbehandling bør overvejes, før

behandling med bisfosfonater iværksættes hos patienter med ledsagende risikofaktorer

(f.eks. cancer, kemoterapi, strålebehandling, kortikosteroider, dårlig mundhygiejne).

Under behandling bør disse patienter så vidt muligt undgå operative tandindgreb. Hos

patienter, der udvikler osteonekrose i kæben under behandling med bisfosfonater, kan

tandoperationer forværre tilstanden. Der findes ingen tilgængelige data, der antyder,

hvorvidt ophør af behandlingen med bisfosfonater reducerer risikoen for osteonekrose i

kæben hos patienter med behov for tandindgreb.

Den behandlende læges kliniske bedømmelse bør vejlede behandlingsforløbet for hver

patient baseret på individuel vurdering af fordele/risici.

42400_spc.doc

Side 3 af 11

Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med en arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

Atypiske frakturer på femur

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse

transverse eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige

under trochanter minor til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer

efter minimalt eller intet traume, men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med

tilhørende billedmæssige karakteristika af stressfrakturer, uger til måneder før den

komplette femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte bilaterale. Derfor bør den

kontralaterale femur undersøges hos patienter, som behandles med bisphosphonater, og

som har pådraget sig en fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer er også

blevet rapporteret. Det bør overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med

mistanke om atypisk femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret

på en individuel benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal

evalueres for en ufuldstændig femurfraktur.

Der er rapporteret osteonekrose af øregangen med bisfosfonater, hovedsageligt i

forbindelse med langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for osteonekrose af øregangen

inkluderer steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer som infektioner eller

traumer. Muligheden for osteonekrose af øregangen skal overvejes hos patienter, der får

behandling med bisfosfonater, og som udviser øresymptomer, herunder kroniske

øreinfektioner.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke gennemført formelle interaktionsundersøgelser. Imidlertid blev der ikke fundet

klinisk relevante interaktioner med andre lægemidler under de kliniske forsøg.

Samtidig indtagelse af og lægemidler indeholdende polyvalente kationer (f.eks. calcium,

magnesium, jern og aluminium) hæmmer optagelsen af risedronat (se pkt. 4.4).

Risedronat metaboliseres ikke systemisk, inducerer ikke cytokrom P450-enzymer og har

en lav proteinbinding.

I fase III-osteoporoseforsøg med risedronat blev det rapporteret, at 33 % og 45 % af

patienterne brugte henholdsvis acetylsalicylsyre eller NSAID.

Hvis det anses for relevant, kan risedronat anvendes samtidig med østrogentilskud.

4.6

Graviditet og amning

Data for anvendelse af risedronatnatrium til gravide er utilstrækkelige. Dyreforsøg har

påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke.

Dyreforsøg indikerer, at en lille mængde risedronatnatrium udskilles i brystmælk.

Risedronat må ikke anvendes under graviditet eller amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

42400_spc.doc

Side 4 af 11

Der er ikke set virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Risedronat er undersøgt i kliniske fase III-forsøg hos mere end 15.000 patienter.

Hovedparten af de bivirkninger, der blev observeret i kliniske forsøg, var lette til moderate

og krævede sædvanligvis ikke ophør af behandlingen.

De bivirkninger, der blev rapporteret i kliniske fase III-forsøg hos postmenopausale

kvinder med osteoporose, som blev behandlet i op til 36 måneder med risedronat 5 mg/dag

(n = 5.020) eller placebo (n = 5.048), og som blev anset for at have mulig eller sandsynlig

årsagssammenhæng med risedronat, anføres nedenfor med anvendelse af følgende

definitioner (incidenser over for placebo vises i parentes):

Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000).

Nervesystemet

Almindelig: Hovedpine (1,8 % over for 1,4 %).

Øjne:

Ikke almindelig: Iritis.*

Mave-tarmkanalen

Almindelig: Forstoppelse (5,0 % over for 4,8 %), dyspepsi (4,5 % over for 4,1 %), kvalme

(4,3 % over for 4,0 %), mavesmerter (3,5 % over for 3,3 %), diarré (3,0 % over for 2,7 %).

Ikke almindelig: gastritis (0,9 % over for 0,7 %), øsofagitis (0,9 % over for 0,9 %), dysfagi

(0,4 % over for 0,2 %), duodenitis (0,2 % over for 0,1 %), ulcus oesophagi (0,2 % over for

0,2 %)

Sjælden: Glossitis (< 0,1 % over for 0,1 %), øsofageal striktur (< 0,1 % over for 0,0 %).

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: Muskuloskeletale smerter (2,1 % over for 1,9 %).

Undersøgelser

Sjælden: Anormal leverfunktionstest.*

* Ingen relevante forekomster fra fase III-osteoporoseforsøg. Frekvens baseret på

observation af bivirkninger/laboratoriefund/fund ved reeksponering i tidligere kliniske

forsøg.

Laboratoriefund

Tidlig, forbigående, asymptomatisk og let fald i serumcalcium- og -fosfatniveauer er

observeret hos enkelte patienter.

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret efter markedsføring:

Sjælden:

Atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer (bisphosphonat

klassebivirkning

Meget sjælden: Osteonekrose af øregangen (klasse-bivirkning for bisfosfonater).

42400_spc.doc

Side 5 af 11

Følgende yderligere bivirkninger er rapporteret ved brug efter markedsføring (frekvens

ukendt):

Øjne

Iritis, uveitis.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Osteonekrose i kæben.

Hud og subkutane væv

Overfølsomhed og hudreaktioner, herunder angioødem, generaliseret udslæt, urticaria,

bulløse hudreaktioner og leukocytoklastisk vaskulitis, i nogle tilfælde svære inklusive

isolerede rapporteringer med Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.

Hårtab.

Immunsystemet

Anafylaktiske reaktioner.

Lever og galdeveje

Alvorlige leversygdomme. I de fleste rapporterede tilfælde blev patienterne også behandlet

med andre produkter, kendt for at være skyld i lever sygdomme.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen specifikke oplysninger om behandling af overdosering med

risedronatnatrium.

Der kan forventes fald i serumcalcium efter betydelig overdosering. Nogle af disse

patienter kan få tegn og symptomer på hypocalcæmi.

Mælk eller antacida, der indeholder magnesium, calcium eller aluminium, bør gives for at

binde risedronat og dermed reducere optagelsen af risedronatnatrium. I tilfælde af

betydelig overdosering kan ventrikelskylning overvejes for at fjerne ikke-absorberet

risedronatnatrium.

4.10

Udlevering

42400_spc.doc

Side 6 af 11

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 05 BA 07. Bisphosphonater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Risedronatnatrium er et pyridinylbisfosfonat, der binder til knoglehydroxyapatit og

hæmmer osteoklastmedieret knogleresorption. Knogleomsætningen reduceres, mens

osteoblastaktiviteten og knoglemineraliseringen bevares. I prækliniske forsøg udviste

risedronatnatrium kraftig antiosteoklastisk og antiresorptiv aktivitet med dosisafhængig

øgning af knoglemassen og den biomekaniske skeletale styrke. Risedronatnatriums

aktivitet blev bekræftet ved måling af biokemiske markører for knogleomsætningen i

farmakodynamiske og kliniske forsøg. Fald i biokemiske markører for knogleomsætning

blev observeret inden for 1 måned og nåede maksimum i løbet af 3-6 måneder.

Behandling og forebyggelse af postmenopausal osteoporose:

Forskellige risikofaktorer såsom lav knoglemasse, lav knoglemineraldensitet, tidlig

menopause, rygning og osteoporose i familien kan associeres med postmenopausal

osteoporose. Den kliniske konsekvens af osteoporose er frakturer. Risikoen for frakturer

øges med antallet af risikofaktorer.

Det kliniske program omfattede en undersøgelse af effekten af risedronatnatrium på

risikoen for hoftefrakturer og vertebrale frakturer og omfattede både tidlige og sene

postmenopausale kvinder med og uden frakturer. Der blev givet daglige doser på 2,5 mg

og 5 mg, og samtlige grupper, herunder også kontrolgrupperne, fik calcium og D-vitamin

(hvis niveauet var lavt ved forsøgsopstart). Den absolutte og relative risiko for nye

vertebrale frakturer og hoftefrakturer blev estimeret ved anvendelse af en ”tid til første

fraktur”-analyse.

To placebokontrollerede forsøg (n = 3.661) omfattede postmenopausale kvinder under

85 år med vertebrale frakturer ved behandlingsstart. Risedronatnatrium 5 mg daglig i 3

år reducerede risikoen for nye vertebrale frakturer i forhold til kontrolgruppen. Hos

kvinder med mindst to eller mindst en vertebral fraktur var den relative risikoreduktion

henholdsvis 49 % og 41 % (incidensen af nye vertebrale frakturer var henholdsvis 18,1

% og 11,3 % med risedronatnatrium og henholdsvis 29,0 % og 16,3 % med placebo).

Effekten af behandlingen var synlig allerede i slutningen af det første behandlingsår.

Den gavnlige effekt sås også hos kvinder med multiple frakturer ved behandlingsstart.

Risedronatnatrium 5 mg daglig reducerede også den årlige højdereduktion

sammenlignet med kontrolgruppen.

Yderligere to placebokontrollerede forsøg omfattede postmenopausale kvinder over 70

år med eller uden vertebral fraktur ved behandlingsstart. Der blev inkluderet kvinder på

70-79 år med en T-score på < –3 SD (fremstillers range, dvs. –2,5 SD med NHANES

III) for collum femoris-BMD og mindst en yderligere risikofaktor. Kvinder ≥ 80 år

kunne inkluderes, hvis de havde mindst en ikke-skeletrelateret risikofaktor for

hoftefraktur eller lav knoglemineraldensitet ved collum femoris. Statistisk signifikans

for effekten af risedronatnatrium over for placebo opnås kun, når de to

behandlingsgrupper 2,5 mg og 5 mg puljes. Følgende resultater er kun baseret på en a

posteriori-analyse af undergrupper defineret gennem klinisk praksis og aktuelle

definitioner af osteoporose:

- I undergruppen omfattende patienter med en T-score på < –2,5 SD (NHANES III) for

collum femoris-BMD og mindst en vertebral fraktur ved behandlingsstart reducerede

risedronatnatrium indgivet i 3 år risikoen for hoftefraktur med 46% i forhold til

42400_spc.doc

Side 7 af 11

kontrolgruppen (incidensen af hoftefraktur var 3,8% i kombinerede

risedronatnatrium 2,5 mg- og 5 mg-grupper og 7,4% for placebo).

- Data tyder på, at en mere begrænset beskyttelse end dette kan ses hos de noget ældre

kvinder (> 80 år). Dette kan skyldes, at ikke-skeletrelaterede faktorer bliver vigtigere

for hoftefrakturer med alderen. I disse forsøg viste data analyseret som et sekundært

effektmål en reduktion af risikoen for nye vertebrale frakturer hos patienter med lav

collum femoris-BMD uden vertebrale frakturer og hos patienter med lav collum

femoris-BMD med eller uden vertebrale frakturer.

Risedronatnatrium 5 mg daglig i 3 år øgede knoglemineraldensiteten i forhold til

kontrolgruppen ved columna lumbalis, collum femoris, trochanter og håndled og

bevarede knogledensiteten ved corpus radii.

I en 1-års opfølgning uden behandling efter 3 års behandling med risedronatnatrium 5

mg daglig sås en hurtig tilbagegang af risedronatnatriums hæmmende effekt på

knogleomsætningshastigheden.

Hos postmenopausale kvinder, som fik østrogen, øgede risedronatnatrium 5 mg daglig

kun knoglemineraldensiteten ved collum femoris og corpus radii sammenlignet med

østrogen alene.

Knoglebiopsier fra postmenopausale kvinder, der blev behandlet med risedronatnatrium

5 mg daglig i 2-3 år, viste en forventet moderat reduktion af knogleomsætningen.

Knogle dannet under behandling med risedronatnatrium havde normal lamelstruktur og

knoglemineralisering. Disse data sammenholdt med nedsættelsen af incidensen af

osteoporoserelaterede vertebrale frakturer hos kvinder med osteoporose synes ikke at

vise nogen skadelig effekt på knoglekvaliteten.

Endoskopifund hos et antal patienter med en række moderate til svære gastrointestinale

gener i både risedronatnatrium- og kontrolgruppen viste ikke tegn på

behandlingsrelateret gastrisk ulcus, ulcus duodeni eller ulcus oesophagi i nogen af

grupperne, selv om duodenitis var sjældent forekommende i risedronatnatriumgruppen.

I et forsøg, der sammenlignede indtagelse før morgenmaden og indtagelse på andre

tidspunkter af dagen hos kvinder med postmenopausal osteoporose, var forøgelsen af

columna lumbalis-BMD statistisk højere ved indtagelse før morgenmaden.

Risedronatnatrium har vist sig overlegen i forhold til placebo ved at øge columna

lumbalis-BMD efter 12 og 24 måneder hos postmenopausale kvinder med osteopeni.

Kortikosteroidinduceret osteoporose: Det kliniske program omfattede patienter, som havde

påbegyndt behandling med kortikosteroider (≥ 7,5 mg/dag prednison eller tilsvarende)

inden for de foregående 3 måneder, eller patienter, som havde taget kortikosteroider i mere

end 6 måneder. Resultatet af disse forsøg viste følgende:

Risedronatnatrium 5 mg daglig i 1 år bevarer eller øger knoglemineraldensiteten ved

columna lumbalis, collum femoris og trochanter sammenlignet med kontrolgruppen.

Risedronatnatrium 5 mg daglig reducerede incidensen af vertebrale frakturer

monitoreret med hensyn til sikkerheden sammenlignet med kontrolgruppen efter 1 år i

puljede forsøg.

Histologisk undersøgelse af knoglebiopsier fra patienter, som tog kortikosteroider og

risedronatnatrium 5 mg daglig, viste ikke tegn på forstyrrelse af mineraliserings-

processen.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og virkningen ved risedronatnatrium er blevet undersøgt i et 3-årigt studie (et

randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, multicenter, parallelgruppestudie af et

års varighed efterfulgt af 2 års ikke-blindet behandling) hos pædiatriske patienter i alderen

4 til under 16 år med mild til moderat osteogenesis imperfecta. I dette studie fik patienter,

42400_spc.doc

Side 8 af 11

der vejede 10-30 kg, risedronat 2,5 mg daglig, og patienter, der vejede mere end 30 kg, fik

risedronat 5 mg daglig.

Efter fuldførelsen af dets etårige randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede

fase, blev der påvist en statistisk signifikant øgning i BMD i columna lumbalis hos

risedronatgruppen versus placebogruppen; et øget antal patienter med mindst 1 ny

morfometrisk (identificeret med røntgen) vertebrafraktur blev imidlertid fundet i

risedronatgruppen sammenlignet med placebo. I løbet af den dobbeltblindede periode på et

år, var procentdelen af patienter, der indberettede kliniske frakturer, 30,9 % i

risedronatgruppen og 49,0 % i placebogruppen.

I den ikke-blindede periode, da alle patienter fik risedronat (måned 12 til måned 36), blev

der indberettet kliniske frakturer af 65,3 % af patienterne, der i starten var randomiseret til

placebogruppen og af 52,9 % af patienterne, der i starten var randomiseret til

risedronatgruppen. Generelt er resultaterne utilstrækkelige til at kunne understøtte brugen

af risedronatnatrium hos pædiatriske patienter med mild til moderat osteogenesis

imperfecta.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorption efter en oral dosis er relativt hurtig (tmax ~1 time) og afhænger ikke af dosis i

det undersøgte dosisinterval (2,5-30 mg). Tablettens gennemsnitlige orale

biotilgængelighed er 0,63 %, og den falder, når risedronatnatrium indgives sammen med

føde. Biotilgængeligheden er ens hos mænd og kvinder.

Fordeling

Gennemsnitlig steady state-fordelingsvolumen er 6,3 l/kg hos mennesker.

Plasmaproteinbindingen er ca. 24 %.

Metabolisme

Der er ingen tegn på systemisk metabolisering af risedronatnatrium.

Elimination

Omkring halvdelen af den absorberede dosis udskilles med urinen inden for 24 timer, og

85 % af en intravenøs dosis genfindes i urinen efter 28 dage. Den gennemsnitlige renale

clearance er 105 ml/min, og den gennemsnitlige totale clearance er 122 ml/min, hvor

forskellen sandsynligvis kan tilskrives clearance som følge af binding til knoglevæv. Den

renale clearance er ikke afhængig af koncentrationen, og der er et lineært forhold mellem

renal clearance og kreatininclearance. Ikke-absorberet risedronatnatrium udskilles

uomdannet med fæces. Efter oral indgift viser koncentrations-/tidsprofilen tre

eliminationsfaser med en terminal halveringstid på 480 timer.

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Brugere af acetylsalicylsyre/NSAID

Blandt regelmæssige brugere af acetylsalicylsyre eller NSAID (3 eller flere dage pr. uge)

svarede incidensen af øvre gastrointestinale bivirkninger hos patienter behandlet med

risedronat til kontrolgruppen.

42400_spc.doc

Side 9 af 11

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I toksikologiske forsøg med rotter og hunde sås dosisafhængige levertoksiske virkninger af

risedronatnatrium, primært som enzymforhøjelser med histologiske forandringer hos rotter.

Den kliniske relevans af disse fund er ukendt. Testikulær toksicitet sås hos rotter og hunde

ved eksponering, som anses for at være højere end den terapeutiske humane eksponering.

Dosisafhængig forekomst af irritation i de øvre luftveje sås hyppigt hos gnavere. Lignende

virkninger er set med andre bisfosfonater. Virkninger i de nedre luftveje er også set hos

gnavere i langtidsforsøg, men den kliniske betydning af disse fund er uvis. I

reproduktionstoksikologiske forsøg med en eksponering tæt på den kliniske eksponering

sås ossifikationsændringer i sternum og/eller kranium hos fostre fra behandlede rotter og

hypokalcæmi og mortalitet hos drægtige hunner, der fik lov til at føde. Der var ingen tegn

på teratogenese ved doser på 3,2 mg/kg/dag hos rotter og 10 mg/kg/dag hos kaniner, selv

om der kun forefindes data for et lille antal kaniner. Maternel toksicitet forhindrede forsøg

med højere doser. Undersøgelser af genotoksicitet og karcinogenicitet viste ingen særlig

risiko for mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Pregelatiniseret stivelse (majs)

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose

Lactosemonohydrat

Titandioxid (E171)

Macrogol 4000

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Mat PVC/PE/PVDC/aluminiumblisterkort i en kartonæske.

Pakningsstørrelser: 14, 28, 84 eller 98 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

42400_spc.doc

Side 10 af 11

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pharmathen S.A.

6, Dervenakion str.

153 51 Pallini, Attiki

Grækenland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

42400

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

24. juni 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

20. januar 2016

42400_spc.doc

Side 11 af 11

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her