Risepallin

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Risepallin 35 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 35 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Risepallin 35 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 42402
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

20. januar 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Risepallin, filmovertrukne tabletter 35 mg

0.

D.SP.NR.

25580

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Risepallin

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 35 mg risedronatnatrium svarende til 32,5 mg

risedronatsyre.

Hjælpestof: Hver tablet indeholder 1,9 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Hvid, rund, bikonveks, filmovertrukket tablet med en diameter på 11,2 mm, en tykkelse på

5,0 mm og med "35" præget på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af postmenopausal osteoporose til reduktion af risikoen for vertebrale

frakturer. Behandling af etableret postmenopausal osteoporose til reduktion af risikoen for

hoftefrakturer (se pkt. 5.1).

Behandling af osteoporose hos mænd med høj risiko for frakturer (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den anbefalede dosis til voksne er én tablet à 35 mg peroralt en gang ugentlig. Tabletten

skal tages på samme dag hver uge.

42402_spc.doc

Side 1 af 11

Administration

Optagelsen af risedronatnatrium påvirkes af samtidig fødeindtagelse. For at sikre

tilstrækkelig optagelse skal patienten derfor indtage risedronat:

Før morgenmaden: Mindst 30 minutter før dagens første måltid, andre lægemidler eller

drikke (bortset fra almindeligt vand).

Patienten skal informeres om, at hvis en dosis glemmes, skal en risedronat 35 mg tablet

tages på den dag, hvor patienten kommer i tanker om det. Patienten skal derpå igen tage en

tablet om ugen på samme dag, som tabletten normalt indtages. To tabletter må ikke

indtages på samme dag.

Tabletten skal sluges hel og må ikke suges eller tygges. For at lette passagen af tabletten til

ventriklen skal risedronat indtages i oprejst stilling (stående eller siddende) og skylles ned

med et glas almindeligt vand (≥ 120 ml). Patienten må ikke ligge ned i mindst 30 minutter

efter indtagelse af tabletten (se pkt. 4.4).

Supplerende behandling med calcium og D-vitamin bør overvejes, hvis indtagelsen af disse

med kosten er utilstrækkelig.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig, eftersom biotilgængelighed, fordeling og elimination var

den samme hos ældre (> 60 år) som hos yngre forsøgspersoner. Dette er ligeledes vist hos

den noget ældre, 75 år og derover, postmenopausale gruppe.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Anvendelse af risedronatnatrium er kontraindiceret hos patienter med alvorlig nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance under 30 ml/min) (se pkt. 4.3 og 5.2).

Pædiatrisk population

Risedronat anbefales ikke til børn og unge under 18 år pga. utilstrækkelig data vedrørende

sikkerhed og effekt (se pkt. 5.1).

Den optimale varighed af bisphosphonatbehandling af osteoporose er ikke fastlagt.

Behovet for fortsat behandling skal revurderes regelmæssigt, baseret på fordele og mulige

risici af Risepallin for den enkelte patient, især efter anvendelse i 5 år eller mere.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for risedronatnatrium eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Hypocalcæmi (se pkt. 4.4).

Graviditet og amning.

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fødevarer, drikkevarer (bortset fra almindeligt vand) og lægemidler indeholdende

polyvalente kationer (f.eks. calcium, magnesium, jern og aluminium) påvirker optagelsen

af bisfosfonater og må ikke indtages samtidig med risedronat (se pkt. 4.5). For at opnå den

tilstræbte effekt er det nødvendigt at følge doseringsvejledningen nøje (se pkt. 4.2).

Effekten af bisfosfonater til behandling af osteoporose er relateret til tilstedeværelsen af lav

knoglemineraldensitet og/eller hyppige frakturer.

42402_spc.doc

Side 2 af 11

Høj alder eller kliniske risikofaktorer for fraktur alene er ikke tilstrækkelig grund til at

iværksætte behandling af osteoporose med et bisfosfonat. Data vedrørende effekten af

bisfosfonater, herunder risedronat til de noget ældre patienter (> 80 år), er begrænsede (se

pkt. 5.1).

Bisphosphonater har været forbundet med øsophagitis, gastritis, ulcus oesophagi og

gastroduodenale ulcerationer. Der bør derfor udvises forsigtighed:

hos patienter med kendte øsophagussygdomme, som kan forsinke den øsophageale

passage eller tømning f.eks. striktur eller akalasi.

hos patienter, som ikke er i stand til at holde sig i oprejst stilling i mindst 30 minutter

efter indtagelse af tabletten.

hvis risedronat anvendes til patienter, der har aktive, eller for nyligt har haft,

oesophagus- eller øvre gastrointestinale problemer (herunder kendt Barret’s

oesophagus).

Ved ordination af præparatet skal lægen understrege over for patienten, at det er vigtigt at

overholde præparatets doseringsvejledning og være opmærksom på tegn eller symptomer

på eventuelle øsofageale reaktioner. Derudover skal patienten have besked på straks at

søge læge, hvis der opstår symptomer på øsofageal irritation, f.eks. dysfagi, synkesmerter,

retrosternale smerter eller forekomst af eller forværret halsbrand.

Hypocalcæmi skal behandles før iværksættelse af behandling med risedronat. Andre

forstyrrelser af knogle- og mineralomsætningen (f.eks. paratyreoideadysfunktion, D-

hypovitaminose) skal behandles samtidig med iværksættelse af behandling med risedronat.

Osteonekrose i kæben, sædvanligvis i forbindelse med tandudtrækning og/eller lokal

infektion (inklusive osteomyelitis), er rapporteret hos patienter i cancerbehandling, som

primært har omfattet intravenøs indgift af bisfosfonater. Mange af disse patienter fik

samtidig også kemoterapi og kortikosteroider. Osteonekrose i kæben er også rapporteret

hos osteoporosepatienter i behandling med orale bisfosfonater.

En tandlægeundersøgelse med passende forebyggende tandbehandling bør overvejes, før

behandling med bisfosfonater iværksættes hos patienter med ledsagende risikofaktorer

(f.eks. cancer, kemoterapi, strålebehandling, kortikosteroider, dårlig mundhygiejne).

Under behandling bør disse patienter så vidt muligt undgå operative tandindgreb. Hos

patienter, der udvikler osteonekrose i kæben under behandling med bisfosfonater, kan

tandoperationer forværre tilstanden. Der findes ingen tilgængelige data, der antyder,

hvorvidt ophør af behandlingen med bisfosfonater reducerer risikoen for osteonekrose i

kæben hos patienter med behov for tandindgreb.

Den behandlende læges kliniske bedømmelse bør vejlede behandlingsforløbet for hver

patient baseret på individuel vurdering af fordele/risici.

Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med en arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

Atypiske frakturer på femur

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse

transverse eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige

under trochanter minor til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer

42402_spc.doc

Side 3 af 11

efter minimalt eller intet traume, men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med

tilhørende billedmæssige karakteristika af stressfrakturer, uger til måneder før den

komplette femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte bilaterale. Derfor bør den

kontralaterale femur undersøges hos patienter, som behandles med bisphosphonater, og

som har pådraget sig en fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer er også

blevet rapporteret. Det bør overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med

mistanke om atypisk femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret

på en individuel benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal

evalueres for en ufuldstændig femurfraktur.

Der er rapporteret osteonekrose af øregangen med bisfosfonater, hovedsageligt i

forbindelse med langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for osteonekrose af øregangen

inkluderer steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer som infektioner eller

traumer. Muligheden for osteonekrose af øregangen skal overvejes hos patienter, der får

behandling med bisfosfonater, og som udviser øresymptomer, herunder kroniske

øreinfektioner.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke gennemført formelle interaktionsundersøgelser. Imidlertid blev der ikke fundet

klinisk relevante interaktioner med andre lægemidler under de kliniske forsøg.

Samtidig indtagelse af lægemidler indeholdende polyvalente kationer (f.eks. calcium,

magnesium, jern og aluminium) påvirker optagelsen af risedronat (se pkt. 4.4).

Risedronatnatrium metaboliseres ikke systemisk, inducerer ikke cytokrom P450-enzymer

og har en lav proteinbinding.

I fase III-osteoporoseforsøg med daglig dosis af risedronatnatrium blev det rapporteret, at

33 % og 45 % af patienterne brugte henholdsvis acetylsalicylsyre eller NSAID. I et fase

III-forsøg med dosering en gang ugentlig til postmenopausale kvinder blev det rapporteret,

at 57 % og 40 % af patienterne brugte henholdsvis acetylsalicylsyre eller NSAID. Blandt

regelmæssige brugere af acetylsalicylsyre eller NSAID (3 eller flere dage pr. uge) svarede

incidensen af bivirkninger af øvre gastrointestinal karakter hos patienter behandlet med

risedronatnatrium til kontrolgruppen.

Hvis det anses for relevant, kan risedronatnatrium anvendes samtidig med østrogentilskud

(kun til kvinder).

4.6

Graviditet og amning

Data for anvendelse af risedronatnatrium til gravide er utilstrækkelige. Dyreforsøg har

påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke.

Dyreforsøg indikerer, at en lille mængde risedronatnatrium udskilles i brystmælk.

Risedronat må ikke anvendes under graviditet eller amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke set virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

42402_spc.doc

Side 4 af 11

4.8

Bivirkninger

Risedronat er undersøgt i kliniske fase III-forsøg hos mere end 15.000 patienter.

Hovedparten af de bivirkninger, der blev observeret i kliniske forsøg, var lette til moderate

og krævede sædvanligvis ikke ophør af behandlingen.

De bivirkninger, der blev rapporteret i kliniske fase III-forsøg hos postmenopausale

kvinder med osteoporose, som blev behandlet i op til 36 måneder med risedronat 5 mg/dag

(n = 5.020) eller placebo (n = 5.048), og som blev anset for at have mulig eller sandsynlig

årsagssammenhæng med risedronat, anføres nedenfor med anvendelse af følgende

definitioner (incidenser over for placebo vises i parentes):

Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000).

Nervesystemet

Almindelig: Hovedpine (1,8 % over for 1,4 %).

Øjne:

Ikke almindelig: Iritis.*

Mave-tarmkanalen

Almindelig: Forstoppelse (5,0 % over for 4,8 %), dyspepsi (4,5 % over for 4,1 %), kvalme

(4,3 % over for 4,0 %), mavesmerter (3,5 % over for 3,3 %), diarré (3,0 % over for 2,7 %).

Ikke almindelig: gastritis (0,9 % over for 0,7 %), øsofagitis (0,9 % over for 0,9 %), dysfagi

(0,4 % over for 0,2 %), duodenitis (0,2 % over for 0,1 %), ulcus oesophagi (0,2 % over for

0,2 %)

Sjælden: Glossitis (< 0,1 % over for 0,1 %), øsofageal striktur (< 0,1 % over for 0,0 %).

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: Muskuloskeletale smerter (2,1 % over for 1,9 %).

Undersøgelser

Sjælden: Anormal leverfunktionstest.*

* Ingen relevante forekomster fra fase III-osteoporoseforsøg. Frekvens baseret på

observation af bivirkninger/laboratoriefund/fund ved reeksponering i tidligere kliniske

forsøg.

Laboratoriefund

Tidlig, forbigående, asymptomatisk og let fald i serumcalcium- og -fosfatniveauer er

observeret hos enkelte patienter.

Følgende bivirkninger er blevet rapporteret efter markedsføring:

Sjælden: Atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer (bisphosphonat

klassebivirkning

Meget sjælden: Osteonekrose af øregangen (klasse-bivirkning for bisfosfonater).

Følgende yderligere bivirkninger er rapporteret ved brug efter markedsføring (frekvens

ukendt):

Øjne

Iritis, uveitis.

42402_spc.doc

Side 5 af 11

Knogler, led, muskler og bindevæv

Osteonekrose i kæben.

Hud og subkutane væv

Overfølsomhed og hudreaktioner, herunder angioødem, generaliseret udslæt, urticaria,

bulløse hudreaktioner og leukocytoklastisk vaskulitis, i nogle tilfælde svære inklusive

isolerede rapporteringer med Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.

Hårtab.

Immunsystemet

Anafylaktiske reaktioner.

Lever og galdeveje

Alvorlige leversygdomme. I de fleste rapporterede tilfælde blev patienterne også behandlet

med andre produkter, kendt for at være skyld i lever sygdomme.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen specifikke oplysninger om behandling af overdosering med

risedronatnatrium.

Der kan forventes fald i serumcalcium efter betydelig overdosering. Nogle af disse

patienter kan få tegn og symptomer på hypocalcæmi. Det tidligste symptom på

hypocalcæmi er en prikkende fornemmelse i hænder og fødder. Andre symptomer er f.eks.

muskel- eller mavekramper.

Mælk eller antacida, der indeholder magnesium, calcium eller aluminium, bør gives for at

binde risedronat og dermed reducere optagelsen af risedronatnatrium. I tilfælde af

betydelig overdosering kan ventrikelskylning overvejes for at fjerne ikke-absorberet

risedronatnatrium.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 05 BA 07. Bisphosphonater.

42402_spc.doc

Side 6 af 11

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Risedronatnatrium er et pyridinylbisfosfonat, der binder til knoglehydroxyapatit og

hæmmer osteoklastmedieret knogleresorption. Knogleomsætningen reduceres, mens

osteoblastaktiviteten og knoglemineraliseringen bevares. I prækliniske forsøg udviste

risedronatnatrium kraftig antiosteoklastisk og antiresorptiv aktivitet med dosisafhængig

øgning af knoglemassen og den biomekaniske skeletale styrke. Risedronatnatriums

aktivitet blev bekræftet ved måling af biokemiske markører for knogleomsætningen i

farmakodynamiske og kliniske forsøg. I forsøg med postmenopausale kvinder blev der

observeret fald i biokemiske markører for knogleomsætning inden for 1 måned, og

maksimum blev nået i løbet af 3-6 måneder. Faldet i de biokemiske markører for

knogleomsætning var det samme for risedronat 35 mg en gang ugentlig som for risedronat

5 mg daglig efter 12 måneder.

I et forsøg med mænd med osteoporose blev der tidligst observeret fald i biokemiske

markører for knogleomsætning efter 3 måneder, og det blev fortsat observeret efter 24

måneder.

Behandling af postmenopausal osteoporose

Forskellige risikofaktorer såsom lav knoglemasse, lav knoglemineraldensitet, tidlig

menopause, rygning og osteoporose i familien kan associeres med postmenopausal

osteoporose. Den kliniske konsekvens af osteoporose er frakturer. Risikoen for frakturer

øges med antallet af risikofaktorer.

Baseret på virkningerne på gennemsnitlig ændring af columna lumbalis-BMD viste

risedronat 35 mg en gang ugentlig (n = 485) sig at svare til risedronat 5 mg daglig

(n = 480) i et 1-årigt dobbeltblindet multicenterforsøg med postmenopausale kvinder med

osteoporose.

Det kliniske program for risedronatnatrium indgivet en gang daglig omfattede

undersøgelse af effekten af risedronatnatrium på risikoen for hoftefrakturer og vertebrale

frakturer og omfattede både tidlige og sene postmenopausale kvinder med og uden

frakturer. Der blev givet daglige doser på 2,5 mg og 5 mg, og samtlige grupper, herunder

også kontrolgrupperne, fik calcium og D-vitamin (hvis niveauet ved forsøgsopstart var

lavt). Den absolutte og relative risiko for nye vertebrale frakturer og hoftefrakturer blev

estimeret ved anvendelse af en ”tid til første fraktur”-analyse.

To placebokontrollerede forsøg (n = 3.661) omfattede postmenopausale kvinder under

85 år med vertebral fraktur ved behandlingsstart. Risedronatnatrium 5 mg daglig i 3 år

reducerede risikoen for nye vertebrale frakturer i forhold til kontrolgruppen.

Hos kvinder med mindst to eller mindst en vertebral fraktur var den relative

risikoreduktion henholdsvis 49 % og 41 % (incidensen af nye vertebrale frakturer var

henholdsvis 18,1 % og 11,3 % med risedronatnatrium og henholdsvis 29,0 % og 16,3 %

med placebo). Effekten af behandlingen var synlig allerede i slutningen af det første

behandlingsår. Den gavnlige effekt sås også hos kvinder med multiple frakturer ved

behandlingsstart. Risedronatnatrium 5 mg daglig reducerede også den årlige

højdereduktion sammenlignet med kontrolgruppen.

Yderligere to placebokontrollerede forsøg omfattede postmenopausale kvinder over 70

år med eller uden vertebral fraktur ved behandlingsstart. Der blev inkluderet kvinder på

70-79 år med en T-score på < –3 SD (fremstillers range, dvs. –2,5 SD med NHANES

III) for collum femoris-BMD og mindst en yderligere risikofaktor. Kvinder ≥ 80 år

kunne inkluderes, hvis de havde mindst en ikke-skeletrelateret risikofaktor for

hoftefraktur eller lav knoglemineraldensitet ved collum femoris. Statistisk signifikans

for effekten af risedronat over for placebo opnås kun, når de to behandlingsgrupper 2,5

42402_spc.doc

Side 7 af 11

mg og 5 mg puljes. Følgende resultater er kun baseret på en a posteriori-analyse af

undergrupper defineret gennem klinisk praksis og aktuelle definitioner af osteoporose:

I undergruppen omfattende patienter med en T-score på < –2,5 SD (NHANES III)

for collum femoris-BMD og mindst en vertebral fraktur ved behandlingsstart

reducerede risedronatnatrium indgivet i 3 år risikoen for hoftefraktur med 46% i

forhold til kontrolgruppen (incidensen af hoftefraktur var 3,8 % i kombinerede

risedronatnatrium 2,5 mg- og 5 mg-grupper og 7,4 % for placebo).

Data tyder på, at en mere begrænset beskyttelse end dette kan ses hos de noget ældre

patienter (> 80 år). Dette kan skyldes, at ikke-skeletrelaterede faktorer bliver

vigtigere for hoftefrakturer med alderen. I disse forsøg viste data analyseret som et

sekundært effektmål en reduktion af risikoen for nye vertebrale frakturer hos

patienter med lav collum femoris-BMD uden vertebrale frakturer og hos patienter

med lav collum femoris-BMD med eller uden vertebrale frakturer.

Risedronatnatrium 5 mg daglig i 3 år øgede knoglemineraldensiteten i forhold til

kontrolgruppen ved columna lumbalis, collum femoris, trochanter og håndled og

bevarede knogledensiteten ved corpus radii.

I en 1-års opfølgning uden behandling efter 3 års behandling med risedronatnatrium 5

mg daglig sås en hurtig tilbagegang af risedronatnatriums hæmmende effekt på

knogleomsætningshastigheden.

Knoglebiopsier fra postmenopausale kvinder, der blev behandlet med risedronatnatrium

5 mg daglig i 2-3 år, viste en forventet moderat reduktion af knogleomsætningen.

Knogle dannet under behandling med risedronatnatrium havde normal lamelstruktur og

knoglemineralisering. Disse data sammenholdt med nedsættelsen af incidensen af

osteoporoserelaterede vertebrale frakturer hos kvinder med osteoporose synes ikke at

vise nogen skadelig effekt på knoglekvaliteten.

Endoskopifund hos et antal patienter med en række moderate eller svære

gastrointestinale gener i både risedronatnatrium- og kontrolgruppen viste ikke tegn på

behandlingsrelateret gastrisk ulcus, ulcus duodeni eller ulcus oesophagi i nogen af

grupperne, selv om duodenitis var sjældent forekommende i risedronatnatriumgruppen.

Behandling af osteoporose hos mænd

Risedronatnatrium 35 mg en gang ugentlig viste effekt hos mænd med osteoporose (i

aldersintervallet 36-84 år) i et 2-årigt dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med 284

patienter (risedronatnatrium 35 mg, n = 191). Alle patienter modtog kalcium- og D-

vitamintilskud.

Stigninger i BMD blev observeret allerede efter 6 måneders behandling med

risedronatnatrium. Risedronatnatrium 35 mg en gang ugentlig medførte en gennemsnitlig

stigning i BMD ved columna lumbalis, collum femoris, trochanter og total hofte

sammenlignet med placebo efter 2 års behandling. Antifraktureffekt blev ikke påvist i dette

forsøg.

Risedronatnatriums knogleeffekt (stigning i BMD og fald i BTM) er den samme for både

mænd og kvinder.

Pædiatrisk population

Sikkerheden og virkningen ved risedronatnatrium er blevet undersøgt i et 3-årigt studie (et

randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret, multicenter, parallelgruppestudie af et

års varighed efterfulgt af 2 års ikke-blindet behandling) hos pædiatriske patienter i alderen

4 til under 16 år med mild til moderat osteogenesis imperfecta. I dette studie fik patienter,

der vejede 10-30 kg, risedronat 2,5 mg daglig, og patienter, der vejede mere end 30 kg, fik

risedronat 5 mg daglig.

42402_spc.doc

Side 8 af 11

Efter fuldførelsen af dets etårige randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede

fase, blev der påvist en statistisk signifikant øgning i BMD i columna lumbalis hos

risedronatgruppen versus placebogruppen; et øget antal patienter med mindst 1 ny

morfometrisk (identificeret med røntgen) vertebrafraktur blev imidlertid fundet i

risedronatgruppen sammenlignet med placebo. I løbet af den dobbeltblindede periode på et

år, var procentdelen af patienter, der indberettede kliniske frakturer, 30,9 % i

risedronatgruppen og 49,0 % i placebogruppen.

I den ikke-blindede periode, da alle patienter fik risedronat (måned 12 til måned 36), blev

der indberettet kliniske frakturer af 65,3 % af patienterne, der i starten var randomiseret til

placebogruppen og af 52,9 % af patienterne, der i starten var randomiseret til

risedronatgruppen. Generelt er resultaterne utilstrækkelige til at kunne understøtte brugen

af risedronatnatrium hos pædiatriske patienter med mild til moderat osteogenesis

imperfecta.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorption efter en oral dosis er relativt hurtig (tmax ~1 time) og afhænger ikke af dosis i

det undersøgte dosisinterval (enkeltdosisforsøg 2,5-30 mg, flerdosisforsøg 2,5-5 mg daglig

og op til 50 mg ugentlig). Tablettens gennemsnitlige orale biotilgængelighed er 0,63 %, og

den falder, når risedronatnatrium indgives sammen med føde. Biotilgængeligheden er ens

hos mænd og kvinder.

Fordeling

Gennemsnitlig steady state-fordelingsvolumen er 6,3 l/kg hos mennesker.

Plasmaproteinbindingen er ca. 24 %.

Metabolisme

Der er ingen tegn på systemisk metabolisering af risedronatnatrium.

Elimination

Omkring halvdelen af den absorberede dosis udskilles med urinen inden for 24 timer, og

85 % af en intravenøs dosis genfindes i urinen efter 28 dage. Den gennemsnitlige renale

clearance er 105 ml/min, og den gennemsnitlige totale clearance er 122 ml/min, hvor

forskellen sandsynligvis kan tilskrives clearance som følge af binding til knoglevæv. Den

renale clearance er ikke afhængig af koncentrationen, og der er et lineært forhold mellem

renal clearance og kreatininclearance. Ikke-absorberet risedronatnatrium udskilles

uomdannet med fæces. Efter oral indgift viser koncentrations-/tidsprofilen tre

eliminationsfaser med en terminal halveringstid på 480 timer.

Særlige populationer

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Brugere af acetylsalicylsyre/NSAID

Blandt regelmæssige brugere af acetylsalicylsyre eller NSAID (3 eller flere dage pr. uge)

svarede incidensen af øvre gastrointestinale bivirkninger hos patienter behandlet med

risedronatnatrium til kontrolgruppen.

42402_spc.doc

Side 9 af 11

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I toksikologiske forsøg med rotter og hunde sås dosisafhængige levertoksiske virkninger af

risedronatnatrium, primært som enzymforhøjelser med histologiske forandringer hos rotter.

Den kliniske relevans af disse fund er ukendt. Testikulær toksicitet sås hos rotter og hunde

ved eksponering, som anses for at være højere end den terapeutiske humane eksponering.

Dosisafhængig forekomst af irritation i de øvre luftveje sås hyppigt hos gnavere. Lignende

virkninger er set med andre bisfosfonater. Virkninger i de nedre luftveje er også set hos

gnavere i langtidsforsøg, men den kliniske betydning af disse fund er uvis. I reproduktions-

toksikologiske forsøg med en eksponering tæt på den kliniske eksponering sås

ossifikationsændringer i sternum og/eller kranium hos fostre fra behandlede rotter og

hypokalcæmi og mortalitet hos drægtige hunner, der fik lov til at føde. Der var ingen tegn

på teratogenese ved doser på 3,2 mg/kg/dag hos rotter og 10 mg/kg/dag hos kaniner, selv

om der kun forefindes data for et lille antal kaniner. Maternel toksicitet forhindrede forsøg

med højere doser. Undersøgelser af genotoksicitet og karcinogenicitet viste ingen særlig

risiko for mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Pregelatiniseret stivelse (majs)

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose

Lactosemonohydrat

Titandioxid (E171)

Macrogol 4000

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PE/PVDC/aluminiumblisterkort i kartonæske.

Pakningsstørrelser: 1, 2, 4, 10, 12, 16 og 24 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

42402_spc.doc

Side 10 af 11

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pharmathen S.A.

6, Dervenakion str.

153 51 Pallini, Attiki

Grækenland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

42402

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

24. juni 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

20. januar 2016

42402_spc.doc

Side 11 af 11

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her