Rapibloc

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Rapibloc 20 mg/2 ml koncentrat til injektionsvæske, opløsning
  • Dosering:
  • 20 mg/2 ml
  • Lægemiddelform:
  • koncentrat til injektionsvæske, opløsning
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Rapibloc 20 mg/2 ml koncentrat til injektionsvæske, opløsning
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 55318
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

9. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Rapibloc, koncentrat til injektionsvæske, opløsning

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerheds-

oplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

0.

D.SP.NR.

29591

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Rapibloc

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml koncentrat indeholder 10 mg landiololhydrochlorid svarende til 9,35 mg landiolol.

Hver ampul med 2 ml koncentrat indeholder 20 mg landiololhydrochlorid svarende til 18,7

mg landiolol.

Efter fortynding (se pkt. 6.6) har opløsningen en koncentration på 2 mg/ml

landiololhydrochlorid.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Rapibloc indeholder 672 mg ethanol (96 %) pr. maksimal enkeltdosis (beregnet for en

patient på 70 kg). Se pkt. 4.4.

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) og mindre end 1 mmol

kalium (39 mg) pr. ampul, dvs. den er i det væsentlige natrium- og kaliumfri.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til injektionsvæske, opløsning

Klar, farveløs til gullig væske, fri for synlige partikler.

Rapibloc har en pH på 6,9 og en osmolalitet på 8,13 Osm/l.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

55318_spc.docx

Side 1 af 14

Supraventrikulær takykardi og hurtig regulering af ventrikelhastighed hos patienter

med atrieflimren eller atrieflagren peri- eller postoperativt eller i andre situationer,

hvor der ønskes kortvarig regulering af ventrikelhastigheden med et korttidsvirkende

lægemiddel.

Ikke-kompenseret sinustakykardi, hvor lægen vurderer, at den hurtige hjertefrekvens

kræver særlige indgreb.

Landiolol er ikke beregnet til brug ved kroniske lidelser.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Landiolol er beregnet til intravenøs anvendelse under monitorering. Landiolol må kun

administreres af særligt uddannet sundhedspersonale. Dosering af landiolol skal justeres

individuelt.

Administrer en intravenøs bolusinjektion på 0,1-0,3 mg/kg legemsvægt. Som startdosis

anbefales 0,1-0,2 mg/kg legemsvægt. Den bradykardielle virkning kan vare mellem 5 og

20 min. I tilfælde af utilstrækkelig virkning øges dosis til 0,2 eller 0,3 mg/kg legemsvægt.

Bolusadministration kan gentages efter behov op til en maksimal daglig dosis på 100

mg/patient/dag. Denne dosis kan opdeles i 5-15 doser pr. dag (5 × 20 mg/patient/dosis

svarende til 5 × 0,3 mg/kg legemsvægt til 15 × 7 mg/patient/dosis svarende til 15 × 0,1

mg/kg legemsvægt).

Ved behov for en længere administrationsvarighed anvendes en landiololinfusion baseret

på Rapibloc pulver til infusionsvæske, opløsning.

Hvis der opstår bivirkninger (se pkt. 4.8), bør yderligere landiololdoser reduceres eller

undgås, og patienten skal gives relevant medicinsk behandling efter behov. Hos patienter

med et lavt systolisk blodtryk skal der udvises ekstra forsigtighed ved justering af dosis.

Særlige populationer

Ældre (≥ 65 år)

Ingen dosisjustering påkrævet.

Nedsat nyrefunktion

Ingen dosisjustering påkrævet (se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Der er begrænsede oplysninger om behandling af patienter med nedsat leverfunktion (se

pkt. 5.2). Det anbefales at indlede infusionen med den lavere dosis hos patienter med

nedsat leverfunktion uanset sværhedsgrad.

Rapibloc indeholder alkohol (se pkt. 2 og 4.4).

55318_spc.docx

Side 2 af 14

Pædiatrisk population

Landiolols sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0-18 år er ikke klarlagt. Rapibloc

indeholder ethanol og frarådes derfor til brug i den pædiatriske population (se pkt. 4.4).

Det kan være mere hensigtsmæssigt at administrere en anden lægemiddelform (dvs.

Rapibloc pulver til infusionsvæske, opløsning) til denne population. De foreliggende data

for denne lægemiddelform er beskrevet i pkt. 5.2, men der kan ikke gives nogen

anbefalinger vedrørende dosering.

Administration

Rapibloc i ampuller er kun til engangsbrug. Lægemidlet skal fortyndes inden

administration (se instruktion i pkt. 6.6).

Landiolol må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt. 6.6.

Landiolol skal administreres intravenøst. Subkutan eller venøs perivaskulær eller

intraarteriel injektion skal undgås. For undgå risikoen for lokal toksicitet skal landiolol til

intravenøs anvendelse injiceres direkte i en stor, central eller perifer vene gennem en stor

kanyle eller et intravenøst kateter. Landiolol må ikke administreres via den samme

intravenøse adgang som andre lægemidler (se pkt. 6.6).

4.3

Kontraindikationer

-

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

-

Svær bradykardi (under 50 slag/minut)

-

Syg sinus-syndrom

-

Alvorlig overledningsforstyrrelse i AV-knuden (uden pacemaker): AV-blok grad II

eller III

-

Kardiogent shock

-

Svær hypotension

-

Dekompenseret hjertesvigt

-

Pulmonal hypertension

-

Ubehandlet fæokromocytom

-

Akut astmaanfald

-

Svær metabolisk acidose, som ikke kan korrigeres

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Rapibloc skal fortyndes inden administration (se pkt. 6.6).

Rapibloc er hyperosmolært og kan medføre risiko for trombophlebitis, og injektionsstedet

skal overvåges. Ekstravasation skal undgås. Hvis der konstateres ekstravasation, skal det

behandles korrekt. I tilfælde af en utilsigtet ekstavaskulær injektion anvendes et andet

injektionssted.

Landiolol skal anvendes med forsigtighed til diabetikere i tilfælde af hypoglykæmi.

Hypoglykæmi er mere alvorlig med betablokkere, der er mindre kardioselektive.

Betablokkere kan maskere prodromalsymptomer på hypoglykæmi såsom takykardi.

Svimmelhed og svedafsondring påvirkes dog ikke nødvendigvis.

Den hyppigste observerede bivirkning er hypotension, som hurtigt kan reverseres via

dosisreduktion eller seponering.

55318_spc.docx

Side 3 af 14

Det anbefales at sikre kontinuerlig monitorering af blodtryk og ekg hos alle patienter, der

behandles med landiolol.

Betablokkere bør undgås til patienter med præ-ekscitationssyndrom i kombination med

atrieflimren. Hos disse patienter kan en betablokade af AV-knuden medføre, at den

elektriske impuls overledes hurtigere gennem den accessoriske ledningsbane og kan udløse

ventrikelflimren.

Grundet betablokkeres negative virkning på overledningstiden bør de kun gives med

forsigtighed til patienter med hjerteblok af grad I (se også pkt. 4.3).

Samtidig administration af landiolol og verapamil eller diltiazem frarådes hos patienter

med forstyrrelser i den atrioventrikulære overledning (se også pkt. 4.5).

Betablokkere kan øge antallet og varigheden af anginaanfald hos patienter med

Prinzmetals angina pga. ikke-kompenseret alfareceptormedieret koronararterie-

vasokonstriktion. Hos disse patienter må non-selektive betablokkere ikke anvendes, og

beta1-selektive blokkere må kun anvendes med yderste forsigtighed.

Ved kongestivt hjertesvigt indebærer brug af betablokade en mulig risiko for yderligere

undertrykkelse af myokardiets kontraktilitet og fremkaldelse af et mere alvorligt svigt.

Infusion af yderligere landiololdoser skal afbrydes ved det første tegn eller symptom på

forestående hjertesvigt, og patienten skal gives relevant medicinsk behandling.

Brug af landiolol til regulering af ventrikulært respons hos patienter med supraventrikulær

arytmi skal ske med forsigtighed, når patienten er hæmodynamisk kompromitteret eller

tager andre lægemidler, der reducerer et eller alle af følgende: perifer resistens,

myokardiefyldning, myokardiekontraktilitet eller overførsel af elektriske impulser i

myokardiet.

Landiolols primære metabolit udskilles gennem nyrerne og vil med stor sandsynlighed

ophobes hos patienter med nedsat nyrefunktion. Selv om denne metabolit ikke har nogen

betablokerende aktivitet, selv ved doser der er 200 gange højere end modersubstansen, skal

landiolol anvendes med forsigtighed hos patienter med utilstrækkelig nyrefunktion.

Landiolol skal anvendes med forsigtighed og kun efter forudgående behandling med

alfareceptorblokkere hos patienter med fæokromocytom (se også pkt. 4.3).

Patienter med bronkospastisk sygdom må generelt ikke få betablokkere. På grund af den

høje relative beta-1-selektivitet og titrerbarhed kan landiolol anvendes med forsigtighed til

sådanne patienter. Landiolol skal justeres omhyggeligt for at opnå den lavest mulige

effektive dosis. I tilfælde af bronkospasme må der ikke administreres yderligere

landiololdoser, og en beta-2-agonist skal administreres, hvis det er nødvendigt. Såfremt

patienten allerede bruger et beta-2-receptor-stimulerende middel, kan det være nødvendigt

at genoverveje dosis af dette middel.

Hos patienter med perifere kredsløbsforstyrrelser (Raynauds sygdom eller syndrom,

claudicatio intermittens) skal betablokkere anvendes med yderste forsigtighed, da

forværring af disse sygdomme kan forekomme.

55318_spc.docx

Side 4 af 14

Betablokkere kan forøge både følsomheden over for allergener og sværhedsgraden af

anafylaktiske reaktioner. Patienter, der anvender betablokkere, responderer muligvis ikke

på den sædvanlige dosis af adrenalin, der anvendes til at behandle anafylaktiske reaktioner

(se pkt. 4.5).

Rapibloc indeholder 672 mg ethanol (96 %) pr. maksimal enkeltdosis (beregnet for en

patient på 70 kg), hvilket svarer til 17 ml øl eller 7 ml vin pr. dosis. Denne dosis kan være

skadelig for alkoholikere. Der skal også tages højde for den hos gravide og ammende

kvinder og patienter i højrisikogrupper såsom patienter med en alvorlig leversygdom eller

epilepsi.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Calciumantagonister såsom dihydropyrinderivater (f.eks. nifedipin) kan øge risikoen for

hypotension. Hos patienter med hjerteinsufficiens kan samtidig behandling med

betablokerende midler føre til hjertesvigt. Omhyggelig justering af landiolol og relevant

hæmodynamisk overvågning anbefales.

Administration af landiolol skal justeres forsigtigt ved samtidig anvendelse af verapamil,

diltiazem, klasse I antiarytmika, amiodaron eller digitalispræparater, idet samtidig

administration kan medføre overdreven undertrykkelse af hjertefunktionen og/eller

atrioventrikulære overledningsabnormiteter.

Landiolol må ikke anvendes samtidig med verapamil eller diltiazem hos patienter med

atrioventrikulære overledningsabnormiteter (se pkt. 4.4).

Samtidig brug af landiolol og insulin eller orale antidiabetika kan påvirke den

blodsukkersænkende virkning. Blodsukkerniveauerne skal overvåges, når disse lægemidler

administreres samtidig, idet en betaadrenerg blokade kan maskere tegn på hypoglykæmi

såsom takykardi.

Lægemidler, der anvendes under anæstesi

Fortsat brug af betablokkeren under induktion af narkose, intubation og afbrydelse af

narkose, reducerer risikoen for arytmi.

Hvis patientens intravaskulære volumenstatus er uvis, eller der administreres

antihypertensive lægemidler samtidig med landiolol, kan der forekomme svækkelse af

reflekstakykardi og forøget risiko for hypotension.

Narkoselægen skal informeres, hvis patienten får et betablokerende middel ud over

landiolol.

De hypotensive virkninger ved inhalerede anæstetika kan øges under tilstedeværelse af

landiolol. Doseringen af begge lægemidler kan justeres efter behov for at opretholde den

ønskede hæmodynamik.

Administration af landiolol skal titreres forsigtigt ved samtidig brug af anæstetika med

bradykardiel virkning, esterasesubstrater (f.eks. suxamethoniumchlorid) eller

cholinesterasehæmmere (f.eks. neostigmin), idet samtidig administration kan forstærke den

bradykardielle virkning eller forlænge varigheden af landiolols virkning.

Et in vitro studie med humant plasma viste, at samtidig administration af suxamethonium

kan øge den maksimale blodkoncentration af landiololhydrochlorid med omkring 20 %.

Den antagonistiske hæmning kan også forlænge varigheden af en suxamethoniumchlorid-

induceret neuromuskulær blokering.

55318_spc.docx

Side 5 af 14

Interaktioner med andre lægemidler

Kombinationen af landiolol og ganglieblokerende midler kan forøge den hypotensive

virkning.

NSAID'er kan reducere den hypotensive virkning af betablokkere.

Der skal udvises ekstra forsigtighed, når floctafenin eller amisulprid anvendes samtidig

med betablokkere.

Samtidig administration af tricykliske antidepressiva, barbiturater, fenotiaziner eller

antihypertensiva kan øge den blodtrykssænkende virkning. Administration af landiolol skal

justeres omhyggeligt for at undgå uventet hypotension.

Virkningen af landiolol kan modvirkes ved samtidig administration af sympatomimetika,

der har beta-adrenerg agonistaktivitet. Det kan være nødvendigt at justere dosis af begge

midler baseret på patientrespons, eller brug af alternative terapeutiske midler skal

overvejes.

Catecholamin-udtømmende eller antisympatotoniske midler (f.eks. reserpin, clonidin,

dexmedetomidin) kan have en additiv virkning, når de administreres sammen med

betablokkere. Patienter, der behandles samtidig med disse lægemidler skal derfor

overvåges nøje for tegn på hypotension eller udtalt bradykardi.

Samtidig brug af clonidin og betablokkere øger risikoen for "rebound" hypertension. Selv

om der ikke er observeret nogen "rebound" hypertensiv virkning efter administration af

landiolol i 24 timer, kan en sådan virkning ikke udelukkes, hvis landiolol anvendes

sammen med clonidin.

Anafylaktiske reaktioner, der skyldes andre lægemidler, kan være mere alvorlige hos

patienter, der tager betablokkere. Disse patienter kan være resistente over for behandling

med adrenalin i normal dosis, men intravenøs injektion af glucagon er effektivt (se også

pkt. 4.4).

Ved intravenøs administration af heparin under infusion af landiolol hos patienter i

forbindelse med hjertekarkirurgi var der et 50 % fald i plasmaniveauerne af landiolol med

et heparininduceret fald i blodtrykket og en øget cirkuleringstid for landiolol.

Hjertefrekvensværdierne ændredes ikke i dette tilfælde.

Interaktionspotentialet for landiolols metabolit M1 og M2 ved samtidig anvendelse af

lægemidler er ikke kendt. De farmakodynamiske virkninger af metabolitterne anses for

ikke klinisk relevante (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Det vides ikke, om omfanget af farmakokinetiske eller farmakodynamiske lægemiddel-

interaktioner i den pædiatriske population ligner den hos voksne.

55318_spc.docx

Side 6 af 14

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Det er ikke vist, at landiolol ændrer fertiliteten i dyrestudier (se pkt. 5.3).

Graviditet

Der forligger ingen data om brug af Rapibloc til gravide kvinder. Dyrestudier indikerer

ingen kliniske relevante virkninger hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). For en

sikkerheds skyld bør landiolol undgås under graviditeten.

Baseret på den farmakologiske virkning af betablokerende midler i den sidste del af

graviditeten bør der tages højde for bivirkninger for fosteret og den nyfødte (især

hypoglykæmi, hypotension og bradykardi).

Hvis behandling med landiolol skønnes nødvendig, skal den uteroplacentale

blodgennemstrømning og fosterets vækst følges. Den nyfødte skal monitoreres nøje.

Rapibloc indeholder alkohol (se pkt. 2 og 4.4).

Amning

Det er ukendt, om landiolol/metabolitter udskilles i human mælk. Tilgængelige

famakokinetiske data fra dyr har vist udskillelse af landiolol i mælk. En risiko for ammede

børn kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med

landiolol seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de

terapeutiske fordele for moderen.

Rapibloc indeholder alkohol (se pkt. 2 og 4.4).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ikke relevant.

4.8

Bivirkninger

a.

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

De hyppigst observerede bivirkninger rapporteret i publiceret litteratur for kliniske studier

(1.569 patienter) og efter markedsføring i studier af behandlingsresultater/analyser (1.257

patienter) efter anvendelse af landiolol var hypotension og bradykardi (≥1 til <10 %).

Bivirkninger er anført i tabelform efter systemorganklasser og hyppighed: Meget

almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100),

sjælden (≥1/10.000 til <1/1000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Sammendrag af bivirkninger i tabelform

Infektioner og parasitære

sygdomme

Ikke almindelig: Lungebetændelse

Sjælden: Mediastinitis

Blod og lymfesystem

Sjælden: Trombocytopeni, trombocytforstyrrelser

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig: Hyponatriæmi

Sjælden: Hyperglykæmi

Nervesystemet

Ikke almindelig: Cerebral iskæmi, hovedpine

55318_spc.docx

Side 7 af 14

Sjælden: Cerebralt infarkt, cerebrovaskulær hændelse,

krampeanfald

Hjerte

Almindelig: Bradykardi

Ikke almindelig: Hjertestop, sinus-arrest, takykardi

Sjælden: Myokardieinfarkt, ventrikulær takykardi, atrieflimren,

low cardiac output syndrome, atrioventrikulær blok, højresidigt

grenblok, supraventrikulær ekstrasystole, ventrikulær ekstrasystole

Vaskulære sygdomme

Almindelig: Hypotension

Ikke almindelig: Hypertension

Sjælden: Shock, hedeture

Luftveje, thorax og

mediastinum

Ikke almindelig: Lungeødem

Sjælden: Astma, åndedrætsbesvær, respiratorisk lidelse,

bronkospasme, dyspnø, hypoksi

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig: Opkastning, kvalme

Sjælden: Ubehag i maven, belægning i munden, dårlig ånde

Lever og galdeveje

Ikke almindelig: Leversygdom

Sjælden: Hyperbilirubinæmi

Hud og subkutane væv

Sjælden: Erytem, koldsved

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Sjælden: Muskelspasmer

Nyrer og urinveje

Sjælden: Nyresvigt, akut nyreskade, oliguri

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Sjælden: Feber, kulderystelser, ubehag i brystet, smerter på

administrationsstedet

Ikke kendt: Smerte på injektionsstedet, reaktion på injektionsstedet,

følelse af tryk

Undersøgelser

Almindelig: Nedsat blodtryk

Ikke almindelig: ST-segment depression i elektrokardiogram,

unormal indekseret hjerteminutvolumen, unormal

alaninaminotransferase (ALAT/GPT), unormal

aspartataminotransferase (ASAT/GOT), unormal koncentration af

bilirubin i blodet, unormalt antal hvide blodlegemer og røde

blodlegemer, unormal hæmoglobin og hæmatokrit, unormalt antal

blodplader, unormal blodlaktatdehydrogenase, unormal

urinstofkoncentration i blodet, forhøjet kreatininkoncentration i

blodet, unormal koncentration af kreatinphosphokinase i blodet,

unormal total proteinkoncentration, unormal albuminkoncentration

i blodet, unormal natriumkoncentration i blodet, unormal

kaliumkoncentration i blodet, unormal kolesterolkoncentration i

blodet, unormal koncentration af triglycerider i blodet, proteinuri.

Sjælden: Forhøjet blodtryk, T-bølgeinversion i elektrokardiogram,

elektrokardiogram: forlænget QRS-kompleks, nedsat hjerterytme,

forhøjet pulmonalt arterielt tryk, PO

nedsat, unormalt neutrofiltal,

unormal koncentration af alkalisk phosphatase i blodet, leukocyt

alkalisk phosphatase, unormale frie fedtsyrer, unormal

chloridkoncentration i blodet, glykosuri.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Hypotension og bradykardi (se også pkt. 4.2) var de hyppigste utilsigtede hændelser

observeret hos patienter i behandling med landiolol. Hypotension blev observeret hos 8,5

% af 948 patienter i behandling med landiolol i kontrollerede kliniske studier (vs. 2,1 %

behandlet med placebo, 8,5 % med komparatorbehandling og 5,7 % uden behandling) og

55318_spc.docx

Side 8 af 14

hos 8,6 % af 581 patienter i ukontrollerede studier. Hypotension blev observeret hos 2,1 %

af 948 patienter i behandling med landiolol i kontrollerede kliniske studier (vs. 0 %

behandlet med placebo, 2,5 % med komparatorbehandling og 2,4 % uden behandling), og

hos 0,5 % af 581 patienter i ukontrollerede studier. I studier af behandlingsresultater/ana-

lyser af anvendelse af landiolol efter markedsføring var bivirkningsfrekvensen for

hypotension og bradykardi henholdsvis 0,8 % og 0,7 % (af 1.257 patienter). Alle tilfælde

af hypotension og bradykardi, der var relateret til behandling med landiolol i de beskrevne

studier, forsvandt eller forbedrede sig, uden at der skulle gøres noget eller inden for få

minutter efter seponering af landiolol og/eller yderligere behandling.

Alvorlige bivirkninger baseret på kliniske studier/undersøgelser efter markedsføring

Shock på grund af udtalt hypotension blev rapporteret i et perioperativt klinisk studie hos

en patient med kraftige blødninger (hændelsen stoppede 10 minutter efter seponering af

landiolol, prostaglandin og isofluran). Hjertestop, total AV-blok, sinusarrest og svær

bradykardi var hovedsageligt associeret med ældre patienter eller patienter med

hypertension eller hjertesygdomme som komplikationer.

De forholdsregler, der skal tages, hvis disse specifikke bivirkninger forekommer, er

beskrevet i pkt. 4.2.

Laboratorieparametre

Unormale ændringer i laboratorieværdier blev rapporteret i forbindelse med utilsigtede

hændelser, men blev også rapporteret særskilt. I kontrollerede studier blev der rapporteret

om unormale ændringer i ALAT, ASAT eller bilirubin hos 5 % af landiololbehandlede

patienter (n = 241) og 7 % hos kontrolgruppen (n = 243). Den samlede hyppighed af

ændringer i laboratorieparametre i disse studier var 8,7 % hos landiololbehandlede

patienter og 13,6 % i kontrolgruppen. Ændringer i laboratorieværdier forsvandt eller

forbedrede sig og blev ikke anset for klinisk relevante.

Der er begrænsede data om anvendelse af landiolol til ældre. Usikkerhed med henblik på

landiolols sikkerhedsprofil skal overvejes, fordi bivirkninger også kunne skyldes samtidig

brug af andre lægemidler eller anæstesi.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

I tilfælde af overdosering kan følgende symptomer forekomme: Udtalt hypotension, svær

bradykardi, AV-blok, hjerteinsufficiens, kardiogent shock, hjertestop, bronkospasme,

respiratorisk insufficiens, tab af bevidsthed op til koma, kramper, kvalme, opkastning,

hypoglykæmi, hyperkaliæmi.

I tilfælde af overdosis må der ikke administreres yderligere landiololdoser.

55318_spc.docx

Side 9 af 14

Den tid, det tager før symptomerne forsvinder efter overdosering, vil afhænge af mængden

af administreret landiolol. Selvom landiolols hjertefrekvenssænkende virkning hurtigt

aftager efter afsluttet administration, kan det vare længere end de 30 minutter, som er set

ved seponering ved terapeutiske dosisniveauer. Baseret på de observerede kliniske

virkninger bør følgende generelle forholdsregler overvejes:

Bradykardi: atropin eller andre antikolinerge lægemidler bør gives intravenøst og

derefter et beta-1-stimulerende lægemiddel (dobutamin etc.). Hvis bradykardi ikke kan

behandles sufficient, kan en pacemaker være nødvendig.

Bronkospasme: nebuliserede beta-2-sympatomimetika bør gives. Hvis denne

behandling ikke er tilstrækkelig, kan intravenøse beta-2-sympatomimetika eller

aminophyllin overvejes.

Symptomatisk hypotension: Væske og/eller pressor-midler skal gives intravenøst.

Kardiovaskulær depression eller hjerteshock: Diuretika (i tilfælde af pulmonalt ødem)

eller sympatomimetika kan administreres. Dosis af sympatomimetika (afhængigt af

symptomer f.eks. dobutamin, dopamin, noradrenalin, adrenalin, osv.) afhænger af den

terapeutiske virkning. Såfremt yderligere behandling er nødvendig, kan følgende

midler gives intravenøst: atropin, inotropiske midler, calciumioner.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 07 AB 14. Betablokerende midler, selektive.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme og farmakodynamisk virkning

Landiolol er en yderst selektiv beta-1-adrenoreceptor antagonist (selektivitet for beta-1-

receptor blokade er 255 gange højere end for beta-2-receptorblokade), der hæmmer de

positive kronotropiske virkninger af katekolaminerne adrenalin og noradrenalin på hjertet,

hvor beta-1-receptorer hovedsageligt befinder sig. Det menes, at landiolol, som andre

betablokkere, reducerer det sympatiske systems aktivitet, hvilket resulterer i nedsættelse af

hjertefrekvensen, fald i spontane stød fra ektopiske pacemakere, en langsommere

overledning og forlængelse af AV-knudens refraktærperiode. Landiolol udviser ikke nogen

membranstabiliserende aktivitet eller intrinsisk sympatomimetisk aktivitet in vitro. I

prækliniske og kliniske studier kontrollerede landiolol takykardi på en ultra-korttids-

virkende måde med en hurtigt indsættende og udlignende virkning. Derudover viste det

anti-iskæmiske og hjertebeskyttende virkninger.

Klinisk virkning og sikkerhed

Baseret på data i offentliggjorte kliniske studier blev 991 patienter med perioperative eller

paroxysmal supraventrikulær arytmi (SVT) behandlet med landiolol. Endpoint virkningen

blev fastsat som hjertefrekvensreduktion og/eller konvertering til sinusrytme til behandling

af sinustakykardi eller SVT'er. Til forebyggelse af perioperativ atrieflimren og til

behandling eller forebyggelse af negativ hæmodynamik og andre reaktioner på bestemte

stimuli relateret til invasive procedurer blev 3.039 patienter behandlet med landiolol.

Kontrol af hjertefrekvens og blodtryk var det vigtigste effektparameter i disse

55318_spc.docx

Side 10 af 14

undersøgelser. En betydelig reduktion i hjertefrekvensen eller forebyggelse af stigning i

hjertefrekvensen blev observeret hos patienter i behandling med landiolol. Fra kliniske

studier foreligger der sikkerhedsdata for 1.569 personer (se pkt. 4.8). I kontrollerede

studier blev utilsigtede hændelser observeret hos 12 % af landiololbehandlede patienter

(vs. 5,8 % behandlet med placebo, 20,5 % med aktiv komparatorbehandling og 6,1 % uden

behandling). I ukontrollerede studier udgjorde utilsigtede hændelser hos landiolol-

behandlede patienter 16 %. I studier efter markedsføring af behandlingsresultater/analyser

blev 1.257 patienter med peri-/postoperativ SVT (herunder artrieflagren) behandlet med

landiolol. Bivirkningsraten var på 8,0 %.

Pædiatrisk population

Brug af Rapibloc frarådes til den pædiatriske population (se pkt. 4.2).

Data fra behandling af supraventrikulær takyarytmi med landiolol i en anden

lægemiddelform (dvs. pulver til infusionsvæske, opløsning) hos børn er begrænset og er

baseret på publiceret litteratur. En kontinuerlig infusion på 4 mikrogram/kg legems-

vægt/min af landiolol nedsatte hjertefrekvensen og normaliserede sinusrytmen hos et

spædbarn på 3 måneder med postoperativ junktional ektopisk takykardi (JET).

Fire patienter i alderen 14 dage til 2 år, der havde udviklet perioperativ JET, blev behandlet

med landiolol. Hos alle patienter blev der ved administration af landiololdoser fra 1,0 til

10,0 mikrogram/kg legemsvægt/min opnået en vellykket regulering af hjertefrekvensen.

Der blev ikke observeret nogen bivirkninger såsom bradykardi, hypotension eller

hypoglykæmi.

I en retrospektiv analyse blev 12 patienter i alderen 4 dage til 5 år, som var diagnosticeret

med postoperative takyarytmier, behandlet med landiolol (den gennemsnitlige

vedligeholdelsesdosis var 6,8 ± 0,9 mikrogram/kg legemsvægt/min.) med henblik på

reduktion af hjertefrekvens eller konvertering til sinusrytme. Takyarytmier blev

konverteret til sinusrytme i 70,0 % af tilfældene, og den gennemsnitlige tid, der var

nødvendig for at opnå en reduktion af hjertefrekvensen, var 2,3 ± 0,5 timer. Der blev

observeret bradykardi hos én patient, som var behandlet med landiolol i en dosis på 10

mikrogram/kg legemsvægt/min.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Den gennemsnitlige maksimale plasmakoncentration af landiolol var hhv. 316 ng/ml, 847

ng/ml og 1.269 ng/ml efter en enkelt bolusadministration af 0,1 mg/kg, 0,2 mg/kg eller 0,3

mg/kg til raske forsøgspersoner med en varighed på 15, 30 og 45 sekunder. På grund af

landiolols molekylære egenskaber (lav molekylvægt på ca. 0,5 kDa og lav proteinbindings-

kapacitet), forventes ingen signifikant reabsorption ved aktiv transport via de renale

transportere OAT1, OAT3 eller OCT2.

Fordeling

Landiolols fordelingsvolumen var 0,3-0,4 l/kg efter en enkelt bolusadministration af 100-

300 mikrogram/kg legemsvægt eller ved steady state under en landiololinfusion på 20-80

mikrogram/kg legemsvægt/min.

Landiolols proteinbinding er lav (<10 %) og er dosisafhængig.

55318_spc.docx

Side 11 af 14

Biotransformation

Landiolol metaboliseres via hydrolyse af landiolols estergruppe. In vitro og in vivo data

tyder på, at landiolol hovedsageligt metaboliseres i plasma ved pseudocholinesteraser og

carboxylesteraser. Hydrolyse frigiver en ketal (den alkoholiske bestanddel), der yderligere

spaltes for at producere glycerol og acetone, og carboxylsyrebestanddelen (metabolit M1),

som efterfølgende gennemgår beta-oxidation til dannelse af metabolit M2 (en substitueret

benzoesyre). Den beta-1-adrenoreceptorblokerende aktivitet af landiololmetabolitterne M1

og M2 er 1/200 eller mindre af modersubstansen, hvilket indikerer en ubetydelig virkning

på farmakodynamikken under hensyntagen til den maksimale anbefalede landiololdosis.

Hverken modersubstansen landiolol eller metabolit M1 og M2 viste hæmmende virkninger

på den metaboliske aktivitet af forskellige cytokrom P450 molekylære arter (CYP1A2,

2C9, 2C19, 2D6 og 3A4) in vitro. Indholdet af cytokrom P450 blev ikke påvirket hos rotter

efter gentagen intravenøs administration af landiolol. Der foreligger ingen data om en

potentiel virkning af landiolol eller dets metabolitter på CYP P450-induktion eller

tidsafhængig hæmning.

Elimination

Hos mennesker udskilles landiolol primært gennem urin. Efter intravenøs administration

udskilles 75 % af den administrerede dosis (54,4 % som metabolit M1 og 11,5 % som

metabolit M2) i løbet af 4 timer. Landiolol udskilles primært gennem urin med en

urinudskillelseshastighed for landiolol og dets vigtigste metabolitter M1 og M2 på > 99 % i

løbet af 24 timer.

Den totale clearance af landiolol var 66,1 ml/kg legemsvægt/min, 57,3 ml/kg

legemsvægt/min og 54,1 ml/kg legemsvægt/min efter en enkelt bolusadministration med

0,1 mg/kg, 0,2 mg/kg eller 0,3 mg/kg til raske forsøgspersoner.

Halveringstiden for landiolol var 3,20-3,63 minutter efter en enkelt bolusadministration

med 0,1 mg/kg, 0,2 mg/kg eller 0,3 mg/kg.

Linearitet/non-linearitet

Landiolol viste et lineært forhold mellem dosis og plasmakoncentration over hele spektret

af de anbefalede doser.

Særlige populationer

Nedsat leverfunktion

Leverfunktionens virkning på landiolols farmakokinetik blev undersøgt hos seks patienter

med let til moderat nedsat leverfunktion (5 patienter Child-Pugh klasse A, en patient Child-

Pugh klasse B, gennemsnitlig plasmacholinesteraseniveau -62 %) og seks raske

forsøgspersoner. Patienter med nedsat leverfunktion viste en reduktion i landiolols

fordelingsvolumen og en stigning i landiololplasmaniveauer på 40 %. Lægemidlets

halveringstid og udskillelse adskiller sig ikke fra raske voksne.

Nedsat nyrefunktion

Farmakokinetikken hos patienter med nedsat nyrefunktion er ikke blevet evalueret.

Personer af kaukasisk og asiatisk oprindelse

Der er ikke observeret nogen store forskelle i landiolols farmakokinetik mellem personer af

kaukasisk og japansk oprindelse.

55318_spc.docx

Side 12 af 14

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter enkelte og gentagne doser, genotoksicitet,

samt reproduktions- og udviklingstoksicitet. I reproduktions- og udviklingstoksicitets-

studier medførte landiolol ikke nogen forringelse af fertiliteten hos rotter og påvirkede ikke

fosterudvikling ved op til maternelle toksiske doser negativt. I et peri- og postnatalt

udviklingsstudie hos rotter blev der observeret nedsat vægtøgning og nedsat overlevelse 4

dage efter fødslen hos højdosis F1-unger ved maternelle toksiske doser. Denne virkning er

sandsynligvis ikke klinisk relevant, fordi den opstod efter gentagen administration.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Hydroxyprolpylbetadex

Macrogol 300

Ethanol 96 %

Natriumchlorid

Kaliumchlorid

Vandfri dinatriumphosphat

Kaliumdihydrogenphosphat

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt.

6.6.

6.3

Opbevaringstid

18 måneder

Kemisk og fysisk stabilitet efter fortynding er blevet påvist i 24 timer ved 25 °C. Fra et

mikrobiologisk synspunkt bør produktet anvendes straks. Anvendes det ikke straks, er

opbevaringstiden ved brug og betingelserne før anvendelsen brugerens ansvar. Må ikke

nedfryses.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C. For oplysninger om opbevaring af det

fortyndede produkt henvises til pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

3 ml ampul i farveløst glas (Type 1).

Æsker med fem ampuller.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Rapibloc må ikke administreres uden fortynding.

Kun til engangsbrug.

55318_spc.docx

Side 13 af 14

Instruktion vedrørende brugen

Forbered en opløsning på 2 mg/ml ved at fortynde 2 ml af koncentratet med 8 ml af en af

følgende opløsninger:

NaCl 9 mg/ml (0,9 %) opløsning

NaCl 50 mg/ml (5 %) opløsning

Ringers opløsning

Ringer-laktat

Oplysninger om pH og osmolalitet af landiololopløsninger, der er klar til administration:

Landiololhydrochlorid 20 mg/2 ml

koncentrat fortyndet med

pH

Osmolalitet (Osm/kg)

Fortyndet opløsning (uden synlige partikler)

NaCl 9 mg/ml (0,9 %) opløsning

1,896

NaCl 50 mg/ml (5 %) opløsning

1,918

Ringers opløsning

1,799

Ringer-laktat

1,802

Fortyndede opløsninger skal ses efter for synlige partikler og misfarvning. Der må kun

anvendes klare, farveløse opløsninger.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Amomed Pharma GmbH

Storchengasse 1

1150 Wien

Østrig

Repræsentant

AOP Orphan Pharmaceuticals AG

Wilhelminenstrasse 91/II f

1160 Wien

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

55318

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

3. august 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

9. august 2017

55318_spc.docx

Side 14 af 14

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her