Racidrix

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Racidrix 35 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 35 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Racidrix 35 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 42404
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

7. april 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Racidrix, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

25582

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Racidrix

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 35 mg risedronatnatrium svarende til 32,5 mg

risedronatsyre.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Hvid, rund, bikonveks filmovertrukket tablet med en diameter på 11,2 mm, en tykkelse på

5,0 mm og med "35" præget på den ene side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af postmenopausal osteoporose til reduktion af risikoen for vertebrale

frakturer. Behandling af etableret postmenopausal osteoporose til reduktion af risikoen for

hoftefrakturer (se pkt. 5.1).

Behandling af osteoporose hos mænd med høj risiko for frakturer (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den anbefalede dosis til voksne er én tablet a 35 mg peroralt en gang ugentligt. Tabletten

skal tages på samme dag hver uge. Optagelsen af risedronatnatrium påvirkes af samtidig

fødeindtagelse. For at sikre tilstrækkelig optagelse skal patienten derfor indtage risedronat:

42404_spc.doc

Side 1 af 11

Før morgenmaden: mindst 30 minutter før dagens første måltid, andre lægemidler eller

drikke (bortset fra almindeligt vand).

Patienten skal informeres om, at hvis en dosis glemmes, skal en Racidrix 35 mg tablet

tages på den dag, hvor patienten kommer i tanker om det. Patienten skal derpå igen tage en

tablet om ugen på samme dag, som tabletten normalt indtages. To tabletter må ikke

indtages på samme dag.

Supplerende behandling med calcium og D-vitamin bør overvejes, hvis indtagelsen af disse

med kosten er utilstrækkelig.

Den optimale varighed af bisphosphonatbehandling af osteoporose er ikke fastlagt.

Behovet for fortsat behandling skal revurderes regelmæssigt, baseret på fordele og mulige

risici af Racidrix for den enkelte patient, især efter anvendelse i 5 år eller mere.

Ældre:

Dosisjustering er ikke nødvendig, eftersom biotilgængelighed, fordeling og elimination

var den samme hos ældre (> 60 år) som hos yngre forsøgspersoner.

Dette er også vist i

endnu ældre fra 75 år og udover den postmenopausale population.

Nedsat nyrefunktion:

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Brugen af risedronatnatrium er kontraindiceret hos patienter med svær nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance under 30 ml/min) (se pkt. 4.3 og 5.2).

Pædiatrisk population

Risedronat bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af utilstrækkelig

dokumentation for dets sikkerhed og virkning (se også pkt. 5.1).

Administration

Tabletten skal sluges hel og må ikke suges eller tygges. For at lette passagen af tabletten til

ventriklen skal risedronat indtages i oprejst stilling (stående eller siddende) og skylles ned

med et glas almindeligt vand (≥ 120 ml). Patienten må ikke ligge ned i mindst 30 minutter

efter indtagelse af tabletten (se pkt. 4.4).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Hypokalcæmi (se pkt. 4.4).

Graviditet og amning.

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fødevarer, drikkevarer (bortset fra almindeligt vand) og lægemidler indeholdende

polyvalente kationer (f.eks. calcium, magnesium, jern og aluminium) påvirker optagelsen

af bisfosfonater og må ikke indtages samtidig med risedronat (se pkt. 4.5). For at opnå den

tilstræbte effekt er det nødvendigt at følge doseringsvejledningen nøje (se pkt. 4.2).

Effekten af bisfosfonater til behandling af osteoporose er relateret til tilstedeværelsen af lav

knoglemineraldensitet og/eller hyppige frakturer.

42404_spc.doc

Side 2 af 11

Høj alder eller kliniske risikofaktorer for fraktur alene er ikke tilstrækkelig grund til at

iværksætte behandling af osteoporose med et bisfosfonat. Data vedrørende effekten af

bisfosfonater, herunder risedronat til ældre patienter (> 80 år), er begrænsede (se pkt. 5.1).

Gastrointestinal irritation

Bisfosfonater har været forbundet med øsofagitis, gastritis, ulcus oesophagi og ulcus

gastroduodeni. Der bør derfor udvises forsigtighed:

til patienter med kendte øsofagussygdomme, som kan forsinke den øsofageale

passage eller tømning, f.eks. striktur eller akalasi

til patienter, som ikke er i stand til at holde sig i oprejst stilling i mindst 30 minutter

efter indtagelse af tabletten

hvis risedronat anvendes til patienter, der har aktive, eller for nyligt har haft,

oesophagus- eller øvre gastrointestinale problemer (herunder kendt Barrett’s

oesophagus).

Ved ordination af præparatet skal lægen understrege over for patienten, at det er vigtigt at

overholde præparatets doseringsvejledning og være opmærksom på tegn eller symptomer

på eventuelle øsofageale reaktioner. Derudover skal patienten have besked på straks at

søge læge, hvis der opstår symptomer på øsofageal irritation, f.eks. dysfagi, synkesmerter,

retrosternale smerter eller forekomst af eller forværret halsbrand.

Hypokalcæmi

Hypokalcæmi skal behandles før iværksættelse af behandling med risedronat. Andre

forstyrrelser af knogle- og mineralomsætningen (f.eks. paratyreoideadysfunktion, D-

hypovitaminose) skal behandles samtidig med iværksættelse af behandling med risedronat.

Osteonekrose i kæben

Osteonekrose i kæben, sædvanligvis i forbindelse med tandudtrækning og/eller lokal

infektion (herunder osteomyelitis), er rapporteret hos patienter i cancerbehandling, som

primært har omfattet intravenøs indgift af bisfosfonater. Mange af disse patienter fik

samtidig også kemoterapi og kortikosteroider. Osteonekrose i kæben er også rapporteret

hos osteoporosepatienter i behandling med orale bisfosfonater.

En tandlægeundersøgelse med passende forebyggende tandbehandling bør overvejes, før

behandling med bisfosfonater iværksættes hos patienter med ledsagende risikofaktorer

(f.eks. cancer, kemoterapi, strålebehandling, kortikosteroider, dårlig mundhygiejne).

Under behandling bør disse patienter så vidt muligt undgå operative tandindgreb. Hos

patienter, der udvikler osteonekrose i kæben under behandling med bisfosfonater, kan

tandoperationer forværre tilstanden. Der findes ingen tilgængelige data, der antyder,

hvorvidt ophør af behandlingen med bisfosfonater reducerer risikoen for osteonekrose i

kæben hos patienter med behov for tandindgreb.

Den behandlende læges kliniske bedømmelse bør vejlede behandlingsforløbet for hver

patient baseret på individuel vurdering af fordele/risici.

Osteonekrose af øregangen

Der er rapporteret osteonekrose af øregangen med bisfosfonater, hovedsageligt i

forbindelse med langtidsbehandling. Mulige risikofaktorer for osteonekrose af øregangen

inkluderer steroider og kemoterapi og/eller lokale risikofaktorer som infektioner eller

traumer. Muligheden for osteonekrose af øregangen skal overvejes hos patienter, der får

behandling med bisfosfonater, og som udviser øresymptomer, herunder kroniske

øreinfektioner.

42404_spc.doc

Side 3 af 11

Atypiske frakturer på femur

Der er rapporteret om atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer ved

bisphosphonatbehandling, primært hos patienter i langtidsbehandling af osteoporose. Disse

transverse eller korte oblikke frakturer kan forekomme hvor som helst på femur, fra lige

under trochanter minor til lige over det suprakondylære svaj. Disse frakturer forekommer

efter minimalt eller intet traume, men nogle patienter får lår- eller lyskesmerter, ofte med

tilhørende billedmæssige karakteristika af stressfrakturer, uger til måneder før den

komplette femurfraktur viser sig. Frakturerne er ofte bilaterale. Derfor bør den

kontralaterale femur undersøges hos patienter, som behandles med bisphosphonater, og

som har pådraget sig en fraktur af lårbensskaftet. Dårlig heling af disse frakturer er også

blevet rapporteret. Det bør overvejes at seponere bisphosphonat hos patienter med

mistanke om atypisk femurfraktur, indtil der foreligger en evaluering af patienten, baseret

på en individuel benefit/risk-vurdering.

Patienten skal informeres om at rapportere enhver lår-, hofte- eller lyskesmerte under

bisphosphonatbehandlingen, og alle patienter, som fremviser disse symptomer, skal

evalueres for en ufuldstændig femurfraktur.

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med en arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke gennemført formelle interaktionsundersøgelser. Imidlertid blev der ikke fundet

klinisk relevante interaktioner med andre lægemidler under de kliniske forsøg. I fase III-

osteoporoseforsøg med daglig dosis af risedronatnatrium blev det rapporteret, at 33 % og

45 % af patienterne brugte henholdsvis acetylsalicylsyre eller NSAID. I et fase III-forsøg

med dosering en gang ugentlig til postmenopausale kvinder blev det rapporteret, at 57 %

og 40 % af patienterne brugte henholdsvis acetylsalicylsyre eller NSAID. Blandt

regelmæssige brugere af acetylsalicylsyre eller NSAID (3 eller flere dage pr. uge) svarede

incidensen af bivirkninger af øvre gastrointestinal karakter hos patienter behandlet med

risedronatnatrium til kontrolgruppen.

Hvis det anses for relevant, kan risedronatnatrium anvendes samtidig med østrogentilskud

(kun til kvinder).

Samtidig indtagelse af lægemidler indeholdende polyvalente kationer (f.eks. calcium,

magnesium, jern og aluminium) påvirker optagelsen af risedronat (se pkt. 4.4).

Risedronatnatrium metaboliseres ikke systemisk, inducerer ikke cytokrom P450-enzymer

og har en lav proteinbinding.

4.6

Graviditet og amning

Data for anvendelse af risedronatnatrium til gravide er utilstrækkelige. Dyreforsøg har

påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Risikoen for mennesker kendes ikke.

Dyreforsøg indikerer, at en lille mængde risedronatnatrium udskilles i brystmælk.

Risedronat må ikke anvendes under graviditet eller amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

42404_spc.doc

Side 4 af 11

Racidrix

påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad

evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

4.8

Bivirkninger

Risedronatnatrium er undersøgt i kliniske fase III-forsøg hos mere end 15.000 patienter.

Hovedparten af de bivirkninger, der blev observeret i kliniske forsøg, var lette til moderate

og krævede sædvanligvis ikke ophør af behandlingen.

De bivirkninger, der blev rapporteret i kliniske fase III-forsøg hos kvinder med

postmenopausal osteoporose, som blev behandlet i op til 36 måneder med

risedronatnatrium 5 mg/dag (n = 5.020) eller placebo (n = 5.048), og som blev anset for at

have mulig eller sandsynlig årsagssammenhæng med risedronatnatrium, anføres nedenfor

med anvendelse af følgende definitioner (incidenser over for placebo vises i parentes):

Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000).

Nervesystemet:

Almindelig: Hovedpine (1,8 % over for 1,4 %).

Øjne:

Ikke almindelig: Iritis.*

Mave-tarmkanalen:

Almindelig: Forstoppelse (5,0 % over for 4,8 %), dyspepsi (4,5 % over for 4,1 %), kvalme

(4,3 % over for 4,0 %), mavesmerter (3,5 % over for 3,3 %), diarré (3,0 % over for 2,7 %).

Ikke almindelig: gastritis (0,9 % over for 0,7 %), øsofagitis (0,9 % over for 0,9 %), dysfagi

(0,4 % over for 0,2 %), duodenitis (0,2 % over for 0,1 %), ulcus oesophagi (0,2 % over for

0,2 %)

Sjælden: Glossitis (< 0,1 % over for 0,1 %), øsofageal striktur (< 0,1 % over for 0,0 %).

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Almindelig: Muskuloskeletale smerter (2,1 % over for 1,9 %).

Efter markedsføringen er følgende bivirkninger blevet rapporteret (hyppighed sjælden):

Atypiske subtrochantære og diafyseale femurfrakturer (bisphosphonat klassebivirkning).

Undersøgelser:

Sjælden: Anormale leverfunktionstest.*

* Ingen relevante forekomster fra fase III-osteoporoseforsøg, frekvens baseret på

observation af bivirkninger/laboratoriefund/fund ved reeksponering i tidligere kliniske

forsøg.

I et 1-årigt dobbeltblindet multicenterforsøg, hvor risedronatnatrium 5 mg daglig (n = 480)

blev sammenlignet med risedronatnatrium 35 mg ugentlig (n = 485) hos postmenopausale

kvinder med osteoporose, var den samlede sikkerheds- og tolerabilitetsprofil den samme.

Der blev rapporteret følgende yderligere bivirkninger, som af investigatorerne blev anset

for at have mulig eller sandsynlig årsagssammenhæng med lægemidlet (incidens større for

risedronat 35 mg end for risedronatnatrium 5 mg): gastrointestinale forstyrrelser (1,6 %

over for 1,0 %) og smerter (1,2 % over for 0,8 %).

42404_spc.doc

Side 5 af 11

I et 2-årigt forsøg med mænd med osteoporose var den samlede sikkerheds- og

tolerabilitetsprofil den samme for behandlings- og placebogrupperne. Bivirkningerne

stemte overens med dem, som tidligere var observeret hos kvinder.

Laboratoriefund: Tidlig, forbigående, asymptomatisk og let fald i serumcalcium- og

-fosfatniveauer er observeret hos enkelte patienter.

Følgende yderligere bivirkninger er rapporteret ved brug efter markedsføring (frekvensen

er enten meget sjælden eller ukendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)):

Øjne:

Ukendt: Iritis, uveitis.

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Meget sjælden: Osteonekrose af øregangen (klasse-bivirkning for bisfosfonater).

Ukendt: Osteonekrose i kæben.

Hud og subkutane væv:

Ukendt: Overfølsomhed og hudreaktioner, herunder angioødem, generaliseret udslæt,

urticaria, bulløse hudreaktioner,

leukocytoklastisk vaskulitis, i

nogle tilfælde svære,

herunder isolerede rapporter om Steven-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse.

Hårtab.

Immunsystemet:

Ukendt: Anafylaktiske reaktioner.

Lever og galdeveje:

Ukendt: Alvorlige leversygdomme. I de fleste indberettede sager var patienten i samtidig

behandling med andre produkter, der er kendt for at medføre leversygdomme.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen specifikke oplysninger om behandling af overdosering med

risedronatnatrium.

Der kan forventes fald i serumcalcium efter betydelig overdosering. Nogle af disse

patienter kan få tegn og symptomer på hypocalcæmi.

Mælk eller antacida, der indeholder magnesium, calcium eller aluminium, bør gives for at

binde risedronat og dermed reducere optagelsen af risedronatnatrium. I tilfælde af

betydelig overdosering kan ventrikelskylning overvejes for at fjerne ikke-absorberet

risedronatnatrium.

42404_spc.doc

Side 6 af 11

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 05 BA 07. Bisphosphonater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Risedronatnatrium er et pyridinylbisfosfonat, der binder til knoglehydroxyapatit og

hæmmer osteoklastmedieret knogleresorption. Knogleomsætningen reduceres, mens

osteoblastaktiviteten og knoglemineraliseringen bevares. I prækliniske forsøg udviste

risedronatnatrium kraftig antiosteoklastisk og antiresorptiv aktivitet med dosisafhængig

øgning af knoglemassen og den biomekaniske skeletale styrke. Risedronatnatriums

aktivitet blev bekræftet ved måling af biokemiske markører for knogleomsætningen i

farmakodynamiske og kliniske forsøg. I forsøg med postmenopausale kvinder blev der

observeret fald i biokemiske markører for knogleomsætning inden for 1 måned, og

maksimum blev nået i løbet af 3-6 måneder. Faldet i de biokemiske markører for

knogleomsætning var det samme for risedronat 35 mg en gang ugentlig som for risedronat

5 mg daglig efter 12 måneder.

I et forsøg med mænd med osteoporose blev der tidligst observeret fald i biokemiske

markører for knogleomsætning efter 3 måneder, og det blev fortsat observeret efter 24

måneder.

Klinisk effekt og sikkerhed

Behandling af postmenopausal osteoporose:

Forskellige risikofaktorer såsom lav knoglemasse, lav knoglemineraldensitet, tidlig

menopause, rygning og osteoporose i familien kan associeres med postmenopausal

osteoporose. Den kliniske konsekvens af osteoporose er frakturer. Risikoen for frakturer

øges med antallet af risikofaktorer.

Baseret på virkningerne på gennemsnitlig ændring af columna lumbalis-BMD viste

risedronat 35 mg en gang ugentlig (n = 485) sig at svare til risedronat 5 mg daglig

(n = 480) i et 1-årigt dobbeltblindet multicenterforsøg med postmenopausale kvinder med

osteoporose.

Det kliniske program for risedronatnatrium indgivet en gang daglig omfattede

undersøgelse af effekten af risedronatnatrium på risikoen for hoftefrakturer og vertebrale

frakturer og omfattede både tidlige og sene postmenopausale kvinder med og uden

frakturer. Der blev givet daglige doser på 2,5 mg og 5 mg, og samtlige grupper, herunder

også kontrolgrupperne, fik calcium og D-vitamin (hvis niveauet ved forsøgsopstart var

lavt). Den absolutte og relative risiko for nye vertebrale frakturer og hoftefrakturer blev

estimeret ved anvendelse af en ”tid til første fraktur”-analyse.

To placebokontrollerede forsøg (n = 3.661) omfattede postmenopausale kvinder under

85 år med vertebral fraktur ved behandlingsstart. Risedronatnatrium 5 mg daglig i 3 år

reducerede risikoen for nye vertebrale frakturer i forhold til kontrolgruppen.

Hos kvinder med mindst to eller mindst en vertebral fraktur var den relative

risikoreduktion henholdsvis 49 % og 41 % (incidensen af nye vertebrale frakturer var

42404_spc.doc

Side 7 af 11

henholdsvis 18,1 % og 11,3 % med risedronatnatrium og henholdsvis 29,0 % og 16,3 %

med placebo). Effekten af behandlingen var synlig allerede i slutningen af det første

behandlingsår. Den gavnlige effekt sås også hos kvinder med multiple frakturer ved

behandlingsstart. Risedronatnatrium 5 mg daglig reducerede også den årlige

højdereduktion sammenlignet med kontrolgruppen.

Yderligere to placebokontrollerede forsøg omfattede postmenopausale kvinder over 70

år med eller uden vertebral fraktur ved behandlingsstart. Der blev inkluderet kvinder på

70-79 år med en T-score på < -3 SD (fremstillers range, dvs. -2,5 SD med NHANES III)

for collum femoris-BMD og mindst en yderligere risikofaktor. Kvinder ≥ 80 år kunne

inkluderes, hvis de havde mindst en ikke-skeletrelateret risikofaktor for hoftefraktur

eller lav knoglemineraldensitet ved collum femoris. Statistisk signifikans for effekten af

risedronat over for placebo opnås kun, når de to behandlingsgrupper 2,5 mg og 5 mg

puljes. Følgende resultater er kun baseret på en a posteriori-analyse af undergrupper

defineret gennem klinisk praksis og aktuelle definitioner af osteoporose:

I undergruppen omfattende patienter med en T-score på < -2,5 SD (NHANES III)

for collum femoris-BMD og mindst en vertebral fraktur ved behandlingsstart

reducerede risedronatnatrium indgivet i 3 år risikoen for hoftefraktur med 46 % i

forhold til kontrolgruppen (incidensen af hoftefraktur var 3,8 % i kombinerede

risedronatnatrium 2,5 mg- og 5 mg-grupper og 7,4 % for placebo).

Data tyder på, at en mere begrænset beskyttelse end dette kan ses hos de noget

ældre patienter (> 80 år). Dette kan skyldes, at ikke-skeletrelaterede faktorer bliver

vigtigere for hoftefrakturer med alderen. I disse forsøg viste data analyseret som et

sekundært effektmål en reduktion af risikoen for nye vertebrale frakturer hos

patienter med lav collum femoris-BMD uden vertebrale frakturer og hos patienter

med lav collum femoris-BMD med eller uden vertebrale frakturer.

Risedronatnatrium 5 mg daglig i 3 år øgede knoglemineraldensiteten i forhold til

kontrolgruppen ved columna lumbalis, collum femoris, trochanter og håndled og

bevarede knogledensiteten ved corpus radii.

I en 1-års opfølgning uden behandling efter 3 års behandling med risedronatnatrium 5

mg daglig sås en hurtig tilbagegang af risedronatnatriums hæmmende effekt på

knogleomsætningshastigheden.

Knoglebiopsier fra postmenopausale kvinder, der blev behandlet med risedronatnatrium

5 mg daglig i 2-3 år, viste en forventet moderat reduktion af knogleomsætningen.

Knogle dannet under behandling med risedronatnatrium havde normal lamelstruktur og

knoglemineralisering. Disse data sammenholdt med nedsættelsen af incidensen af

osteoporoserelaterede vertebrale frakturer hos kvinder med osteoporose synes ikke at

vise nogen skadelig effekt på knoglekvaliteten.

Endoskopifund hos et antal patienter med en række moderate eller svære gastrointestinale

gener i både risedronatnatrium- og kontrolgruppen viste ikke tegn på behandlingsrelateret

gastrisk ulcus, ulcus duodeni eller ulcus oesophagi i nogen af grupperne, selv om

duodenitis var sjældent forekommende i risedronatnatriumgruppen.

Behandling af osteoporose hos mænd

Risedronatnatrium 35 mg en gang ugentlig viste effekt hos mænd med osteoporose (i

aldersintervallet 36-84 år) i et 2-årigt dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med 284

patienter (risedronatnatrium 35 mg, n = 191). Alle patienter modtog kalcium- og D-

vitamintilskud.

Stigninger i BMD blev observeret allerede efter 6 måneders behandling med

risedronatnatrium. Risedronatnatrium 35 mg en gang ugentligt medførte en gennemsnitlig

stigning i BMD ved columna lumbalis, collum femoris, trochanter og total hofte

42404_spc.doc

Side 8 af 11

sammenlignet med placebo efter 2 års behandling. Antifraktureffekt blev ikke påvist i dette

forsøg.

Risedronatnatriums knogleeffekt (stigning i BMD og fald i BTM) er den samme for både

mænd og kvinder.

Pædiatrisk population

Risedronatnatriums sikkerhed og virkning er blevet undersøgt i et 3-årigt studie (et

randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret, multicenter, parallelgruppestudie på 1 år

efterfulgt af 2 år med open-label-behandling) hos pædiatriske patienter i alderen 4 til 16 år

med mild til moderat osteogenesis imperfecta. I dette studie fik patienter med en vægt på

10-30 kg 2,5 mg risedronat daglig, og patienter med en vægt på mere end 30 kg fik 5 mg

risedronat daglig.

Efter afslutning af den 1-årige randomiserede, dobbeltblinde, placebokontrollerede fase sås

en statistisk signifikant stigning i BMD i columna lumbalis i risedronatgruppen vs.

placebogruppen. Der blev dog fundet en stigning i antallet af patienter med mindst 1 ny

morfometrisk vertebral fraktur (fastslået ved røntgen) i risedronatgruppen sammenlignet

med placebogruppen. Under den 1-årige dobbeltblinde periode var procentdelen af

patienterne, der rapporterede kliniske frakturer 30,9 % i risedronatgruppen og 49,0 % i

placebogruppen.

I open-label-perioden, hvor alle patienterne fik risedronat (måned 12 til måned 36), blev

kliniske frakturer rapporteret af 65,3 % af patienterne, der oprindeligt blev randomiseret til

placebogruppen, og af 52,9 % af patienterne, der oprindeligt blev randomiseret til

risedronatgruppen. Samlet set er resultaterne utilstrækkeligt til at understøtte brug af

risedronatnatrium til pædiatriske patienter med mild til moderat osteogenesis imperfecta.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorption efter en oral dosis er relativt hurtig (t

~1 time) og afhænger ikke af dosis i

det undersøgte dosisinterval (enkeltdosisforsøg 2,5-30 mg, flerdosisforsøg 2,5-5 mg daglig

og op til 50 mg ugentligt). Tablettens gennemsnitlige orale biotilgængelighed er 0,63 %, og

den falder, når risedronatnatrium indgives sammen med føde. Biotilgængeligheden er ens

hos mænd og kvinder.

Fordeling

Gennemsnitlig steady state-fordelingsvolumen er 6,3 l/kg hos mennesker.

Plasmaproteinbindingen er ca. 24 %.

Metabolisme

Der er ingen tegn på systemisk metabolisering af risedronatnatrium.

Elimination

Omkring halvdelen af den absorberede dosis udskilles med urinen inden for 24 timer, og

85 % af en intravenøs dosis genfindes i urinen efter 28 dage. Den gennemsnitlige renale

clearance er 105 ml/min, og den gennemsnitlige totale clearance er 122 ml/min, hvor

forskellen sandsynligvis kan tilskrives clearance som følge af binding til knoglevæv. Den

renale clearance er ikke afhængig af koncentrationen, og der er et lineært forhold mellem

renal clearance og kreatininclearance. Ikke-absorberet risedronatnatrium udskilles

uomdannet med fæces. Efter oral indgift viser koncentrations-/tidsprofilen tre

eliminationsfaser med en terminal halveringstid på 480 timer.

42404_spc.doc

Side 9 af 11

Særlige befolkningsgrupper

Ældre: Dosisjustering er ikke nødvendig.

Brugere af acetylsalicylsyre/NSAID: Blandt regelmæssige brugere af acetylsalicylsyre eller

NSAID (3 eller flere dage pr. uge) svarede incidensen af øvre gastrointestinale

bivirkninger hos patienter behandlet med risedronatnatrium til kontrolgruppen.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I toksikologiske forsøg med rotter og hunde sås dosisafhængige levertoksiske virkninger af

risedronatnatrium, primært som enzymforhøjelser med histologiske forandringer hos rotter.

Den kliniske relevans af disse fund er ukendt. Testikulær toksicitet sås hos rotter og hunde

ved eksponering, som anses for at være højere end den terapeutiske humane eksponering.

Dosisafhængig forekomst af irritation i de øvre luftveje sås hyppigt hos gnavere. Lignende

virkninger er set med andre bisfosfonater. Virkninger i de nedre luftveje er også set hos

gnavere i langtidsforsøg, men den kliniske betydning af disse fund er uvis. I reproduktions-

toksikologiske forsøg med en eksponering tæt på den kliniske eksponering sås

ossifikationsændringer i sternum og/eller kranium hos fostre fra behandlede rotter og

hypokalcæmi og mortalitet hos drægtige hunner, der fik lov til at føde. Der var ingen tegn

på teratogenese ved doser på 3,2 mg/kg/dag hos rotter og 10 mg/kg/dag hos kaniner, selv

om der kun forefindes data for et lille antal kaniner. Maternel toksicitet forhindrede forsøg

med højere doser. Undersøgelser af genotoksicitet og karcinogenicitet viste ingen særlig

risiko for mennesker.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Pregelatiniseret stivelse (majs)

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose

Lactosemonohydrat

Titandioxid (E171)

Macrogol 4000

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Beholder: PVC/PE/PVDC/aluminiumblisterkort i kartonæske.

Pakningsstørrelser: 4, 8 eller 12 tabletter.

42404_spc.doc

Side 10 af 11

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

42404

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

24. juni 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

7. april 2016

42404_spc.doc

Side 11 af 11

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her