Quetastad

23. marts 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Quetastad, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

26007

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Quetastad

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

25 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 25 mg quetiapin som quetiapinfumarat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

En tablet indeholder 0,95 mg lactose.

100 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 100 mg quetiapin som quetiapinfumarat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

En tablet indeholder 3,8 mg lactose.

150 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 150 mg quetiapin som quetiapinfumarat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

En tablet indeholder 5,7 mg lactose.

200 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 200 mg quetiapin som quetiapinfumarat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

En tablet indeholder 7,6 mg lactose.

300 mg filmovertrukne tabletter

Hver filmovertrukket tablet indeholder 300 mg quetiapin som quetiapinfumarat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

En tablet indeholder 11,4 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

43379_spc.doc

Side 1 af 27

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

25 mg

Ferskenfarvede, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter.

100 mg

Gule, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter med en delekærv på den ene side.*

150 mg

Lysegule, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter.

200 mg

Hvide, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter.

300 mg

Hvide, kapselformede, filmovertrukne tabletter med en delekærv på den ene side.*

* Tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Quetastad er indiceret til:

behandling af skizofreni.

behandling af bipolar lidelse:

Til behandling af moderate til svære maniske episoder inden for bipolar lidelse.

Til behandling af svære depressive episoder inden for bipolar lidelse.

Til forebyggelse af tilbagevenden af maniske eller depressive episoder hos

patienter med bipolar lidelse, som tidligere har responderet på quetiapin-

behandling.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Der er forskellig dosering for hver indikation. Det er derfor vigtigt, at patienterne får klare

oplysninger om den korrekte dosis ved deres sygdom.

Voksne

Til behandling af skizofreni:

Til behandling af skizofreni bør Quetastad administreres to gange daglig. Den totale

daglige dosis for de første fire dages behandling er 50 mg (dag 1), 100 mg (dag 2), 200 mg

(dag 3) og 300 mg (dag 4).

Fra dag 4 og frem skal dosis titreres til den normale effektive dosis på 300 til 450 mg pr.

dag. Afhængigt af den kliniske respons og tolerabiliteten hos den enkelte patient kan dosis

justeres i området fra 150 til 750 mg pr. dag.

43379_spc.doc

Side 2 af 27

Til behandling af moderate til svære maniske episoder i bipolær lidelse:

Til behandling af moderate til svære maniske episoder bør Quetastad administreres to

gange daglig. Den totale daglige dosis for de første 4 dages behandling er 100 mg (dag 1),

200 mg (dag 2), 300 mg (dag 3) og 400 mg (dag 4). Yderligere dosisjusteringer op til 800

mg daglig på dag 6 bør ske trinvist med maksimalt 200 mg daglig. Dosen kan justeres

afhængigt af den kliniske respons og tolerabiliteten hos den enkelte patient inden for

området fra 200 til 800 mg pr. dag. Den normale effektive dosis er i området fra 400 til 800

mg pr. dag.

Til behandling af svære depressive episoder inden for bipolar lidelse

Quetastad bør administreres en gang daglig ved sengetid. Den totale daglige dosis for de

første 4 dages behandling er 50 mg (dag 1), 100 mg (dag 2), 200 mg (dag 3) og 300 mg

(dag 4). Den anbefalede daglige dosis er 300 mg. I kliniske forsøg blev der dog ikke

observeret yderligere fordele i 600 mg gruppen sammenlignet med 300 mg gruppen (se

pkt. 5.1). Enkelte patienter kan have gavn af en dosis på 600 mg. Doser højere end 300 mg

bør initieres af læger med erfaring i behandling af bipolar lidelse. Kliniske forsøg har

indikeret, at ved mistanke om toleransudvikling hos enkelte patienter kan en reduktion af

dosis til minimum 200 mg overvejes.

Til forebyggelse af tilbagevendende sygdomsepisoder inden for bipolar lidelse

Til forebyggelse af tilbagevendende sygdomsepisoder ved maniske, depressive eller

blandede episoder inden for bipolar lidelse bør de patienter, som har responderet på

quetiapin ved akut behandling af bipolar lidelse fortsætte behandlingen ved samme dosis.

Dosis kan, afhængigt af det kliniske respons og tolerabiliteten hos den enkelte patient,

justeres inden for doseringsintervallet mellem 300 mg og 800 mg/dag givet 2 gange daglig.

Det er vigtigt, at der anvendes lavest effektive dosis til vedligeholdelses-behandling.

Særlige populationer

Ældre

Som det er tilfældet med andre antipsykotika skal Quetastad anvendes med forsigtighed

hos ældre, især i den indledende doseringsperiode. Dosens titreringshastighed kan skulle

være langsommere og den daglige behandlingsdosis lavere end hos yngre patienter,

afhængigt af den kliniske respons og tolerabiliteten hos den enkelte patient. Quetiapins

gennemsnitlige plasmaclearance var reduceret med 30-50 % hos ældre personer,

sammenlignet med yngre patienter.

Virkning og sikkerhed blev ikke evalueret hos patienter over 65 år med depressive perioder

inden for rammerne af bipolær lidelse.

Pædiatrisk population

Quetastad anbefales ikke til brug hos børn og unge under 18 år på grund af manglende data

til støtte for brugen i denne aldersgruppe. De forhåndenværende beviser fra placebo-

kontrollerede kliniske forsøg er anført i pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering af patienter med nedsat nyrefunktion er ikke nødvendig.

43379_spc.doc

Side 3 af 27

Nedsat leverfunktion:

Quetiapin metaboliseres i vid udstrækning i leveren. Derfor skal Quetastad anvendes med

forsigtighed hos patienter med kendt leverfunktionsnedsættelse, især i den initiale

doseringsperiode. Patienter med kendt nedsat leverfunktion skal starte med 25 mg/dag.

Doseringen skal øges trinvist med 25-50 mg daglig, indtil der er opnået effektiv dosering,

afhængigt af klinisk respons og tolerabilitet hos den enkelte patient.

Administration

Oral anvendelse.

Quetastad kan tages sammen med mad og drikke eller alene.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Samtidig administrering af cytochrom-P-450-3A4-inhibitorer såsom HIV-protease-

inhibitorer, svampemidler af azoltypen, erythromycin, clarithromycin og nefazodon er

kontraindiceret (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Da quetiapin er indiceret til behandling af flere lidelser skal der tages højde for

sikkerhedsprofilen med hensyn til patientens individuelle diagnose og den administrerede

dosis.

Pædiatrisk population

Quetiapin anbefales ikke til brug hos børn og unge under 18 år på grund af manglende data

til støtte for brugen i denne aldersgruppe. Kliniske forsøg med quetiapin har vist, at ud

over den kendte sikkerhedsprofil identificeret hos voksne (se pkt. 4.8) indtrådte visse

bivirkninger med større hyppighed hos børn og unge sammenlignet med voksne (øget

appetit, forhøjet serum prolaktin, opkastning, rhinitis og synkope), eller kan have

forskellige konsekvenser for børn og unge (ekstrapyramidale symptomer og irritabilitet),

og der blev identificeret én bivirkning, som ikke tidligere er set i forsøg med voksne

(forhøjet blodtryk). Ændringer i thyroidea funktionstest er også blevet observeret hos børn

og unge.

Endvidere er langsigtede sikkerhedskonsekvenser af behandlingen med quetiapin på vækst

og modning ikke blevet undersøgt ud over 26 uger. Langsigtede konsekvenser for kognitiv

og adfærdsmæssig udvikling kendes ikke.

I placebo-kontrollerede kliniske forsøg med børn og unge patienter er quetiapin blevet

forbundet med en øget forekomst af ekstrapyramidale symptomer (EPS) sammenlignet

med placebo hos patienter behandlet for skizofreni, bipolar mani og bipolar depression (se

pkt. 4.8).

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression ved bipolar lidelse er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker,

selvskadende adfærd og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Risikoen varer ved,

indtil der forekommer signifikant remission. Da det ikke er sikkert, at der sker en

forbedring i behandlingens første få uger eller længere, bør patienterne monitoreres tæt,

43379_spc.doc

Side 4 af 27

indtil sådanne forbedringer forekommer. Det er generel klinisk erfaring, at selvmords-

risikoen kan stige i restitutionens tidlige stadier.

Desuden bør læger overveje den potentielle risiko for selvmordsrelaterede hændelser efter

pludselig ophør af behandling med quetiapin, som følge af de kendte risikofaktorer for den

behandlede sygdom.

Andre psykiske lidelser, for hvilke der ordineres quetiapin, er også forbundet med en øget

risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Derudover kan disse lidelser være komorbide

ved depressive episoder. De samme forholdsregler, som der tages ved behandling af

patienter med depressive episoder, bør derfor tages ved behandling af patienter med andre

psykiske lidelser.

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen og patienter med hyppige

selvmordstanker inden behandlingsstart har en højere risiko for suicidale tanker eller

selvmordsforsøg, og disse patienter skal derfor monitoreres grundigt, under behandlingen.

En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva hos voksne

patienter med psykiske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd ved antidepressiva

sammenlignet med placebo hos patienter under 25 år.

Tæt supervision af patienterne, og især af patienter i højrisikogruppe, skal ledsage den

medicinske behandling, specielt ved behandlingsstart og efter dosisjustering. Patienter

(eller patienternes plejere) skal underrettes om nødvendigheden af at monitorere en hvilken

som helst forværring i patienternes kliniske tilstand, selvmordsadfærd eller -tanker og

usædvanlige ændringer i adfærd og om straks at søge læge, hvis symptomerne optræder.

I placebokontrollerede, kliniske korttidsforsøg med patienter med svære depressive

episoder inden for bipolar lidelse sås en øget risiko for selvmordsrelaterede hændelser hos

unge voksne patienter under 25 år, som blev behandlet med quetiapin sammenlignet med

dem som fik placebo (henholdsvis 3,0 % versus 0 %).

Metabolisk risiko

På baggrund af den observerede risiko for forværring af patientens metaboliske profil,

herunder ændringer i vægt, blodglucose (se hyperglykæmi) og lipider, der blev set i

kliniske studier, skal de metaboliske parametre vurderes ved behandlingsstart, og der skal

regelmæssigt kontrolleres for ændringer i disse parametre under behandlingen. Forværring

af disse parametre skal håndteres i henhold til normal klinisk praksis (se også pkt. 4.8).

Extrapyramidale symptomer

I placebo-kontrollerede kliniske forsøg med voksne patienter var quetiapin forbundet med

en øget forekomst af ekstrapyramidale symptomer (EPS) sammenlignet med placebo hos

patienter, som blev behandlet for depressive episoder inden for bipolar lidelse (se pkt. 4.8

og 5.1).

Anvendelse af quetiapin er blevet forbundet med udvikling af akatisi, som er karakteriseret

ved subjektivt ubehagelig eller generende rastløshed med behov for at bevæge sig hyppigt,

ledsaget af en manglende evne til at sidde eller stå stille. Sandsynligheden for, at dette

opstår, er størst inden for de første par uger af behandlingen. Hos patienter med disse

symptomer kan en forøgelse af dosis have en ugunstig virkning.

43379_spc.doc

Side 5 af 27

Tardiv dyskinesi

Hvis der udvises tegn og symptomer på tardiv dyskinesi, bør det overvejes, om quetiapin

skal reduceres eller behandlingen ophøre. Symptomer på tardiv dyskinesi kan forværres

eller endda opstå efter behandlingsophør (se pkt. 4.8).

Somnolens og svimmelhed

Behandling med quetiapin er blevet associeret med somnolens og relaterede symptomer,

såsom sedation (se pkt. 4.8). I kliniske forsøg til behandling af patienter med bipolær

depression indtraf de sædvanligvis inden for de første 3 dage af behandlingen og var

hovedsagelig af mild til moderat intensitet. Patienter, der oplever somnolens af alvorlig

intensitet, kan kræve hyppigere kontakt i mindst 2 uger fra somnolensens indtræden, eller

indtil symptomerne aftager, og det kan være nødvendigt at overveje at afbryde

behandlingen.

Ortostatisk hypotension

Behandlingen med quetiapin har været forbundet med ortostatisk hypotension ledsaget af

svimmelhed (se pkt. 4.8). Ligesom døsighed indtræder dette sædvanligvis i løbet af den

indledende periode med dosistitrering. Det kan øge risikoen for faldulykker, især hos den

ældre del af populationen. Derfor skal patienterne rådes til at udøve forsigtighed, indtil de

kender medicinens potentielle virkning.

Quetiapin skal anvendes med forsigtighed til patienter med kendt kardiovaskulær sygdom,

cerebrovaskulær sygdom eller andre tilstande, der prædisponerer for hypotension. Hvis der

opstår ortostatisk hypotension, skal dosisreduktion eller en mere gradvis titrering

overvejes, især hos patienter med underliggende kardiovaskulær sygdom.

Søvnapnøsyndrom

Der er rapporteret om søvnapnøsyndrom hos patienter i behandling med quetiapin.

Quetiapin skal anvendes med forsigtighed til patienter, der samtidig får centralnerve-

systemdepressiva og som tidligere har haft eller har risiko for søvnapnø, f.eks. overvægtige

patienter eller mandlige patienter.

Krampeanfald

I kontrollerede kliniske forsøg sås ingen forskel i hyppigheden af krampeanfald hos

patienter, der blev behandlet med quetiapin eller placebo. Der foreligger ingen data om

hyppigheden af krampeanfald hos patienter med krampelidelser. Som med andre

antipsykotika tilrådes forsigtighed ved behandling af patienter, som tidligere har oplevet

krampeanfald (se pkt. 4.8).

Malignt neuroleptisk syndrom

Malignt neuroleptisk syndrom er blevet associeret med antipsykotisk behandling, inklusive

quetiapin (se pkt. 4.8). Kliniske tegn omfatter hypertermi, bevidsthedsændring,

muskelstivhed, autonome forstyrrelser og forhøjet kreatininfosfokinase. I sådanne tilfælde

skal behandlingen med quetiapin ophøre og passende medicinsk behandling påbegyndes.

Svær neutropeni og agranulocytose

I kliniske forsøg med quetiapin er der set alvorlig neutropeni (neutrofiltal

0,5 x 10

/l). De

fleste tilfælde af svær neutropeni er forekommet inden for et par måneder fra

påbegyndelsen af behandling med quetiapin. Der var ingen åbenbar relation til dosen.

Erfaring efter markedsføring har vist, at nogle tilfælde var fatale. Mulige risikofaktorer for

43379_spc.doc

Side 6 af 27

neutropeni omfatter et præeksisterende lavt antal hvide blodlegemer (WBC) og en

anamnese med medicininduceret neutropeni. Nogle tilfælde forekom imidlertid hos

patienter uden eksisterende risikofaktorer. Behandling med quetiapin skal ophøre hos

patienter med et neutrofiltal <1,0 x 10

/l. Patienterne skal observeres for tegn og

symptomer på infektion, og neutrofiltallene skal følges (indtil de overstiger 1,5 x 10

/l).

(Se pkt. 5.1).

Neutropeni bør overvejes hos patienter med infektion eller feber, især ved fravær af

tydelige prædisponerende faktorer, og bør behandles klinisk hensigtsmæssigt.

Patienter skal informeres om omgående at indberette tegn/symptomer på agranulocytose

eller infektion (f.eks. feber, svaghed, letargi eller ondt i halsen) på et hvilket som helst

tidspunkt under behandlingen med quetiapin. Hos sådanne patienter skal der omgående

foretages tælling af hvide blodlegemer og absolut neutrofiltælling, især hvis der ikke er

disponerende faktorer.

Antikolinerg (muskarin) virkning

Norquetiapin, som er en aktiv metabolit for quetiapin, har moderat til stærk affinitet til

flere undertyper af muskarinreceptorer. Dette bidrager til, at bivirkninger viser

antikolinerge virkninger ved anvendelse af quetiapin i de anbefalede doser ved samtidig

anvendelse med anden medicin, der har antikolinerg virkning, og i tilfælde af

overdosering. Quetiapin skal anvendes med forsigtighed til patienter, der får medicin med

antikolinerg (muskarin) virkning. Quetiapin skal anvendes med forsigtighed til patienter

med nuværende eller tidligere urinretention, klinisk signifikant prostatahypertrofi,

tarmobstruktion eller beslægtede lidelser, øget intraokulært tryk eller snævervinklet

glaukom (se pkt. 4.5, 4.8, 5.1 og 4.9.)

Interaktioner

Se pkt. 4.5.

Anvendelse af quetiapin samtidig med en stærk leverenzym-inducer, som f.eks.

carbamazepin eller phenytoin, medfører et betydeligt fald i plasmakoncentrationen af

quetiapin, hvilket kan påvirke virkningen af behandlingen med quetiapin. Hos patienter,

som er i behandling med en leverenzym-inducer, må initiering af behandling med

quetiapin kun ske, såfremt lægen vurderer, at fordelene ved quetiapin opvejer risiciene ved

at stoppe behandlingen med leverenzym-induceren. Det er vigtigt, at enhver ændring af

behandlingen med induceren sker gradvist, og hvis det er nødvendigt, at den udskiftes med

en non-inducer (f.eks. natriumvalproat).

Vægt

Vægtøgning er rapporteret hos patienter i behandling med quetiapin, og bør overvåges og

håndteres som det er klinisk relevant ifølge anvendte antipsykotiske retningslinier (se pkt.

4.8 og 5.1).

Hyperglykæmi

Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af præeksisterende diabetes, i nogle

tilfælde med ketoacidose eller koma, er rapporteret sjældent, inklusiv nogle tilfælde med

dødelig udgang (se pkt. 4.8). I nogle tilfælde har der været rapporteret om forudgående

vægtstigning, hvilket kan være en prædisponerende faktor. Passende klinisk monitorering

anbefales ifølge anvendte antipsykotiske retningslinier. Patienter i behandling med ethvert

antipsykotisk lægemiddel inklusiv quetiapin, bør observeres for tegn og symptomer på

hyperglykæmi (så som polydipsi, polyuri, polyfagi og svaghed). Diabetespatienter eller

43379_spc.doc

Side 7 af 27

patienter med risiko for udvikling af diabetes mellitus bør overvåges jævnligt for

forværring af glukosekontrol. Vægten bør monitoreres regelmæssigt.

Lipider

I kliniske forsøg med quetiapin er der set stigninger i triglycerider, LDL og total kolesterol,

samt fald i HDL kolesterol (se pkt. 4.8). Lipidstigninger skal håndteres på passende klinisk

vis.

QT-forlængelse

Quetiapin blev i kliniske forsøg og ved anvendelse i henhold til produktresuméet ikke

forbundet med vedvarende forlængelse af absolutte QT-intervaller. Efter markedsføring er

der rapporteret QT forlængelse for quetiapin ved de terapeutiske doser (se pkt. 4.8) og ved

overdosering (se pkt. 4.9). Som det er tilfældet med andre antipsykotika, skal der udvises

forsigtighed, når der ordineres quetiapin til patienter med kardiovaskulær sygdom eller en

familieanamnese med QT-forlængelse. Der skal også udvises forsigtighed, når der

ordineres quetiapin sammen med lægemidler, der er kendt for at øge QTc-intervallet og

samtidige neuroleptika, specielt hos ældre, hos patienter med medfødt langt QT-syndrom,

medfødt hjertefejl, hjertehypertrofi, hypokalæmi eller hypomagnesæmi (se pkt. 4.5).

Kardiomyopati og myokarditis

Der er rapporteret om kardiomyopati og myokarditis i kliniske studier og efter

markedsføringen. Der er dog ikke fastlagt nogen kausal sammenhæng med quetiapin.

Behandlingen med quetiapin skal revurderes hos patienter med mistænkt kardiomyopati

eller myokarditis.

Seponering

Der er beskrevet akutte seponeringssymptomer såsom søvnløshed, kvalme, hovedpine,

diarré, opkastning, svimmelhed og irritabilitet efter pludseligt ophør af antipsykotika

inklusive quetiapin.

Gradvis seponering over en periode på mindst en til to uger anbefales (se pkt. 4.8).

Ældre patienter med demensrelateret psykose

Quetiapin er ikke godkendt til behandling af patienter med demensrelateret psykose.

For nogle atypiske antipsykotika er der i randomiserede placebokontrollerede forsøg set en

ca. 3-dobbelt øget risiko for cerebrovaskulære bivirkninger i demenspopulationen.

Mekanismen bag denne øgede risiko kendes ikke. Det kan ikke udelukkes, at der er en øget

risiko for andre antipsykotika eller andre patientpopulationer. Quetiapin skal anvendes med

forsigtighed hos patienter med risiko for slagtilfælde.

I en metaanalyse af atypiske antipsykotika er det blevet rapporteret, at ældre patienter med

demensrelateret psykose har øget risiko for at dø sammenlignet med placebo.

Mortalitetsincidensen hos quetiapin-behandlede patienter i to 10 ugers placebo-

kontrollerede quetiapin-undersøgelser i samme patientpopulation (n=710,

gennemsnitsalder: 83 år, interval: 56-99 år) var 5,5 % mod 3,2 % i placebogruppen.

Patienterne i disse forsøg døde af en række forskellige årsager, som var i henhold til det

forventede for denne population.

Dysfagi

Der er rapporteret dysfagi med quetiapin (se pkt. 4.8). Quetiapin bør anvendes med

forsigtighed hos patienter med risiko for aspirationspneumoni.

43379_spc.doc

Side 8 af 27

Forstoppelse og intestinal obstruktion

Forstoppelse udgør en risikofaktor for intestinal obstruktion. Forstoppelse og intestinal

obstruktion er set med quetiapin (se pkt. 4.8). Der er rapporteret om dødelige tilfælde hos

patienter med en højere risiko for intestinal obstruktion, herunder patienter i samtidig

behandling med flere lægemidler, som nedsætter den intestinale motilitet og /eller

patienter, der ikke rapporterede symptomer på forstoppelse. Patienter med intestinal

obstruktion/ileus skal monitoreres tæt og have øjeblikkelig behandling.

Venøs tromboembolisme

Tilfælde af venøs tromboemboli (VTE) er blevet rapporteret hos patienter i behandling

med antipsykotika. Patienter i behandling med antipsykotika har ofte erhvervede

risikofaktorer for VTE. Derfor bør alle mulige risikofaktorer for VTE klarlægges før og

under behandling med Quetastad, og der bør tages forebyggende forholdsregler.

Pankreatitis

Pancreatitis er blevet rapporteret ved kliniske forsøg og efter markedsføring. Selvom ikke

alle tilfældene var påvirket af disse risikofaktorer, havde mange af patienterne blandt de

indberettede tilfælde efter markedsføring faktorer, som vides at være forbundet med

pancreatitis, herunder forhøjede triglycerider (se pkt. 4.4), galdesten og alkoholindtagelse.

Yderligere information

Der er begrænsede undersøgelsesdata for quetiapin i kombination med divalproex eller

lithium til behandling af moderate til svære maniske episoder. Kombinationsbehandlingen

var dog veltolereret (se pkt. 4.8 og 5.1). Undersøgelsesdataene har vist additive virkninger

i behandlingens tredje uge.

Lactose

Quetastad indeholder lactose. Patienter med sjældne, arvelige problemer, som galactose-

intolerans, Lapp lactase-mangel eller malabsorption af glucose-galactose, må ikke tage

denne medicin.

Forkert brug og misbrug

Tilfælde af forkert brug og misbrug er blevet rapporteret. Det kan være nødvendigt at

udvise forsigtighed ved ordination af quetiapin til patienter med tidligere alkohol- eller

stofmisbrug.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da quetiapin primært indvirker på centralnervesystemet, skal quetiapin anvendes med

forsigtighed ved kombination med andre centralt virkende lægemidler og alkohol.

Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter, som samtidig får anden medicin

med antikolinerg (muskarin) virkning (se pkt. 4.4).

Cytochrom-P450-(CYP)-3A4 er det enzym, der primært er ansvarlig for cytochrom-P450-

medieret metabolisme af quetiapin. I en interaktionsundersøgelse af raske forsøgspersoner

medførte samtidig administrering af quetiapin (dosering på 25 mg) med ketoconazol, en

CYP3A4-inhibitor, en stigning på fem til otte gange i quetiapins AUC. På baggrund heraf

er samtidig brug af quetiapin- og CYP3A4-inhibitorer kontraindiceret. Det frarådes

ligeledes at tage quetiapin sammen med grapefrugtjuice.

43379_spc.doc

Side 9 af 27

I et multidosisforsøg med patienter til bestemmelse af quetiapins farmakokinetik, når det

administreres før og samtidig med carbamazepin (en kendt leverenzym-inducer), gav

samtidig behandling med carbamazepin en signifikant øget quetiapin-clearance. Denne

øgede clearance reducerede den systemiske eksponering af quetiapin (målt som AUC) til

gennemsnitligt 13 % af eksponeringen ved quetiapin administreret alene, selv om der blev

observeret en større effekt hos nogle patienter. Som en konsekvens af denne interaktion

kan der forekomme lavere plasmakoncentrationer. Dette kan påvirke virkningen af

behandlingen med quetiapin.

Samtidig indgift af quetiapin og phenytoin (en anden mikrosomal enzym-inducer)

medførte en mærkbar stigning i clearance af quetiapin på ca. 450 %. Patienter, som er i

behandling med leverenzym-inducere, må kun behandles med quetiapin, hvis den

ansvarlige læge vurderer, at den mulige fordel ved behandling med quetiapin opvejer

risikoen ved at stoppe behandlingen med leverenzym-inducere. Det er vigtigt, at enhver

ændring i behandlingen med leverenzym-inducere sker gradvist. Hvis det er nødvendigt,

kan dette lægemiddel erstattes med en non-inducer (f.eks. natriumvalproat) (se pkt. 4.4).

Farmakokinetikken af quetiapin blev ikke ændret signifikant som følge af samtidig

administration af de antidepressive midler imipramin (en kendt CYP2D6-inhibitor) eller

fluoxetin (en kendt CYP3A4- og CYP2D6-inhibitor).

Farmakokinetikken af quetiapin blev ikke ændret signifikant efter samtidig administration

af de antipsykotiske stoffer risperidon eller haloperidol. Samtidig indgift af quetiapin og

thioridazin medførte dog en forøget clearance af quetiapin på omkring 70 %.

Quetiapins farmakokinetik ændredes ikke ved samtidig administrering af cimetidin.

Lithiums farmakokinetik ændredes ikke ved samtidig administrering af quetiapin.

I et 6-ugers randomiseret studie med lithium og quetiapin XR versus placebo og quetiapin

XR hos voksne patienter med akut mani, blev der observeret en højere forekomst af

ekstrapyramidale relaterede hændelser (især tremor), døsighed og vægtøgning hos gruppen

med lithium som tillægsbehandling sammenlignet med gruppen med placebo som

tillægsbehandling (se pkt. 5.1).

Ved samtidig administrering af natriumvalproat og quetiapin sås ingen klinisk signifikant

ændring af farmakokinetikken. I en retrospektiv undersøgelse med børn og unge, som

modtog valproat, quetiapin eller begge dele, blev der observeret en højere forekomst af

leukopeni og neutropeni i kombinationsgruppen i forhold til i monoterapigrupperne.

Der er ikke udført formelle interaktionsundersøgelser med almindeligt anvendte

kardiovaskulære lægemidler.

Der skal udvises forsigtighed, når quetiapin anvendes samtidigt med lægemidler, der er

kendt for at forårsage elektrolytforstyrrelser eller for at forlænge QT-intervallet.

Der er blevet indberettet falsk-positive resultater i forbindelse med enzym-immunanalyser

af metadon og tricykliske antidepressiva hos patienter, som har taget quetiapin. Det

anbefales, at man screener tvivlsomme immunanalyseresultater med en passende

kromatografisk metode.

43379_spc.doc

Side 10 af 27

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Quetiapins virkninger på fertiliteten hos mennesker er ikke blevet vurderet. Hos rotter blev

der set virkninger relateret til forhøjede prolaktinniveauer, men disse er ikke direkte

relevante for mennesker (se pkt. 5.3).

Graviditet

Første trimester

De begrænsede offentliggjorte data fra anvendelse af quetiapin til gravide kvinder (mellem

300 og 1.000 graviditetsudfald), herunder individuelle rapporter og visse observations-

studier, antyder ingen øget risiko for misdannelser som følge af behandling. Der kan dog

ikke drages nogen endelig konklusion på baggrund af de tilgængelige data. Dyrestudier har

påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Derfor må quetiapin kun anvendes under

graviditet, hvis fordelene berettiger de potentielle risici.

Tredje trimester

Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive quetiapin) under tredje trimester

af graviditeten, har risiko for at få bivirkninger inkluderende ekstrapyrimidale og/eller

abstinenssymptomer i varierende sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der har været

rapporteret om agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser

eller spiseforstyrrelser. Derfor skal nyfødte monitoreres omhyggeligt.

Amning

Baseret på meget begrænsede data fra offentliggjorte rapporter om udskillelse af quetiapin

i human mælk er udskillelsen af quetiapin ved brug af terapeutiske doser tilsyneladende

inkonsistent. Grundet manglen på robuste data skal det besluttes, om amning eller

behandling med quetiapin skal ophøre, idet der tages højde for fordelene ved amning for

barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Da effekten primært ses i centralnervesystemet, kan quetiapin påvirke aktiviteter, der

kræver mental bevågenhed. Derfor skal patienterne rådes fra at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner, indtil den enkeltes påvirkelighed er kendt.

4.8

Bivirkninger

De hyppigst indrapporterede bivirkninger for quetiapin (

1/10 %) er døsighed,

svimmelhed, hovedpine, mundtørhed, abstinenssymptomer (ved afbrydelse af behandling),

forhøjede serumtriglyceridniveauer, forhøjet total-kolesterol (hovedsagelig LDL-

kolesterol), fald i HDL-kolesterol, vægtøgning, nedsat hæmoglobin og ekstrapyramidale

symptomer.

Forekomsten af bivirkninger i forbindelse med quetiapin-behandling er gengivet nedenfor i

tabelformat (tabel 1) som anbefalet af Council for International Organizations of Medical

Sciences (CIOMS III Working Group; 1995).

Tabel 1: Bivirkninger i forbindelse med quetiapinbehandling

Bivirkningshyppighederne er inddelt som følger: Meget almindelig: (≥1/10), almindelig:

(≥1/100 til <1/10), ikke almindelig: (≥1/1.000 til <1/100), sjælden: (≥1/10.000 til

43379_spc.doc

Side 11 af 27

<1/1.000), meget sjælden: (<1/10.000) og ikke kendt: (kan ikke estimeres ud fra de

foreliggende data).

Systemorgan-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Nedsat

hæmoglobin

Leukopeni

1, 28

Nedsat

neutrofiltal,

Forhøjede

eosinofiler

Neutropeni

Trombocytopeni,

Anæmi,

Nedsat antal

trombocytter

Agranuloc

ytose

Immunsystemet

Overfølsomhed

(inklusive

allergiske

hudreaktioner)

Anafylakt

reaktion

Det endokrine

system

Hyperprolakti

næmi

Fald i totalt

Fald i frit T

Fald i totalt

Stigning i

Fald i frit T

Hypotyreoidisme

Uhensigts

mæssig

produktio

n af

antidiureti

hormon

Metabolisme og

ernæring

Stigning i

serumtriglyce

rider

10,30

Stigning i

totalkolestero

l (primært

LDL-

kolesterol)

11,30

Fald i HDL-

kolesterol

17,30

Vægtstigning

8,30

Øget appetit,

Blodglucose-

stigning til

hyperglykæmi

sk niveau

6,30

Hyponatriæmi

Diabetes

mellitus

Forværring af

eksisterende

diabetes

Metabolisk

syndrom

Psykiske

forstyrrelser

Usædvanlige

drømme og

mareridt,

Selvmords-

tanker og

selvmords-

adfærd

Søvngæng

eri og

relaterede

reaktioner,

såsom at

tale i søvne

søvnrelater

spiseforsty

rrelser

Nervesystemet

Svimmelhed

Døsighed

2,16

Hovedpine,

Ekstrapyra-

midale

symptomer

1, 21

Dysartri

Krampean-fald

Restless legs-

syndrom,

Tardiv

dyskinesi

Synkope

4,16

Øjne

Sløret syn

43379_spc.doc

Side 12 af 27

Systemorgan-

klasse

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget

sjælden

Ikke kendt

Hjerte

Takykardi

Palpitationer

QT-forlængelse

1,12,

Bradykardi

Vaskulære

sygdomme

Ortostatisk

hypotension

4,16

Venøs

tromboemb

Luftveje, thorax

og mediastinum

Dyspnø

Rhinitis

Mave-tarm-

kanalen

Mundtørhed

Obstipation,

Dyspepsi,

Opkastning

Dysfagi

Pancreatiti

Intestinal

obstruktion

/ileus

Lever og

galdeveje

Stigning i

serumalani-

naminotrans-

feraser

(ALAT)

Stigning i

gamma-GT-

niveauer

Stigning i

serumaspar-

tataminotrans-

feraser (ASAT)

Gulsot

Hepatitis

Hud og

subkutane væv

Angioøde

Stevens-

Johnsons

syndrom

Toksisk

epidermal

nekrolyse,

Erythema

multiforme

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Rabdomy

olyse

Nyrer og urinveje

Urinretention

Graviditet,

puerperium og

den perinatale

periode

Seponerings-

syndrom hos

nyfødte

Det reproduktive

system og

mammae

Seksuel

dysfunktion

Priapisme,

Galaktorré,

Brysthævel

Menstruati

onsforstyrr

elser

Almene

symptomer og

reaktioner på

administra-

tionsstedet

Seponerings-

symptomer

(abstinenser)

Let asteni,

Perifert ødem,

Irritabilitet,

Pyreksi

Malignt

neuroleptik

syndrom

Hypotermi

Undersøgelser

Stigning i

blodkreatin

fosfokinase

Se pkt. 4.4.

43379_spc.doc

Side 13 af 27

Døsighed kan forekomme – oftest i de første 2 uger af behandlingen og ophører normalt ved

fortsat administration af quetiapin.

Asymptomatiske stigninger (ændringer fra normal til > 3 x ULN når som helst) i

serumtransaminaser (ALAT, ASAT) eller gamma-GT niveauer er observeret hos nogle

patienter i quetiapinbehandling. Stigningerne var normalt reversible ved fortsat

quetiapinbehandling.

Som for andre antipsykotika med

blokerende adrenerg aktivitet kan quetiapin specielt i

den indledende dosis titreringsperiode inducere ortostatisk hypotension forbundet med

svimmelhed, takykardi, og hos nogle patienter besvimelse (se pkt. 4.4).

Udregning af bivirkningsfrekvens stammer udelukkende fra postmarketing data.

Mindst et tilfælde af fastende blodglucose ≥126 mg/dl (≥7,0 mmol/l) eller ikke-fastende

blodglucose ≥200 mg/dl (≥11,1 mmol/l).

Det var kun i de kliniske studier i bipolar depression, at der sås en øgning i forekomsten af

dysfagi med quetiapin versus placebo.

Baseret på >7 % øgning i kropsvægt fra baseline. Forekommer hovedsagelig i de første uger

af behandlingen hos voksne.

I akutte placebo-kontrollerede monoterapistudier, hvor seponeringssymptomer blev

evalueret, blev følgende seponeringssymptomer hyppigst observeret: Søvnløshed, kvalme,

hovedpine, diarré, opkastning, svimmelhed og irritabilitet. Hyppigheden faldt signifikant

1 uge efter seponering.

Mindst et tilfælde af triglycerider ≥200 mg/dl (≥2,258 mmol/l) (patienter≥18 år) eller

≥150 mg/dl (≥1,694 mmol/l) (patienter <18 år).

Mindst et tilfælde af kolesterol ≥240 mg/dl (≥6,2064 mmol/l) (patienter ≥18 år) eller

≥200 mg/dl (≥5,172 mmol/l) (patienter <18 år). Det er meget almindeligt, at der ses en

stigning i LDL-kolesterol på ≥30 mg/dl (≥0,769 mmol/l). Gennemsnitsændringen blandt

patienter med denne stigning var 41,7 mg/dl (≥1,07 mmol/l).

Se tekst nedenfor.

Mindst et tilfælde af blodplader ≤100 x 10

Er baseret på bivirkningsrapporter fra kliniske studier vedrørende forhøjet blod kreatin

phosphokinase, som ikke var relateret til malignt neuroleptikasyndrom.

Prolaktinniveauer (patienter >18 år): > 20

l (> 869,56 pmol/l) hankøn: > 30

(>1304,34 pmol/l) hunkøn ved ethvert tidspunkt.

Kan medføre fald.

HDL-kolesterol:

40 mg/dl (≥1,025 mmol/l) hankøn;

50 mg/dl (≥1,282 mmol/l) hunkøn

ved ethvert tidspunkt.

Hyppigheden af patienter med et QTc skift fra

450 msek. til ≥450 msek. med en stigning på

≥30 msek. I placebo-kontrollerede quetiapin studier var gennemsnitsændringen og

hyppigheden af patienter, som har et skift til et klinisk signifikant niveau ens mellem

quetiapin og placebo.

Skift fra >132 mmol/l til ≤132 mmol/l ved mindst et tilfælde.

Der er blevet rapporteret om selvmordstanker og selvmordsadfærd under behandlingen med

quetiapin samt efter behandlingsophør (se pkt. 4.4 og 5.1).

Se pkt. 5.1.

Nedsat hæmoglobin til ≤13 g/dl (8,07 mmol/l) hos mænd, ≤12 g/dl (7,45 mmol/l) hos

kvinder ved mindst en lejlighed blev observeret hos 11 % of quetiapin-patienterne i alle

studier, herunder open-label-forlængelserne. Hos disse patienter var den gennemsnitlige

maksimale reduktion i hæmoglobin på et hvilket som helst tidspunkt -1,50 g/dl.

Disse indberetninger optrådte hyppigt sammen med takykardi, svimmelhed, ortostatisk

hypotension og/eller underliggende hjerte-/åndedrætssygdomme.

Baseret på ændringer fra normal baseline til potentielt klinisk relevante værdier når som

helst efter baseline i alle studier. Ændringer i total T

, fri T

, total T

og fri T

defineres som

<0,8 x LLN (pmol/l) og ændringer i TSH er > 5 mIU/l når som helst.

Baseret på en øget forekomst af opkastninger hos ældre patienter (≥65 år).

Baseret på ændring i neutrofiler fra ≥1,5 x 10

/l ved baseline til <0,5 x 10

/l når som helst

under behandlingen og baseret på patienter med alvorlig neutropeni (<0,5 x 10

/l) og

infektion under alle kliniske studier med quetiapin ( se pkt. 4.4).

43379_spc.doc

Side 14 af 27

Baseret på ændringer fra normal baseline til potentielt klinisk relevante værdier når som

helst efter baseline i alle studier. Ændringer i eosinofiler defineres som >1x 10

celler/l når

som helst.

Baseret på ændringer fra normal baseline til potentielt klinisk relevante værdier når som

helst efter baseline i alle studier. Ændringer i WBC’er defineres som ≤3x10

celler/l når som

helst.

Baseret på rapporter om hændelser med metabolisk syndrom i alle studier med quetiapin.

I kliniske studier blev der observeret en forværring hos nogle patienter af mere end en af de

metaboliske faktorer, dvs. vægt blodglucose og lipider (se pkt. 4.4).

Se pkt. 4.6.

Kan forekomme ved eller omkring behandlingsstart og kan være forbundet med hypotension

og/eller synkope. Hyppigheden er baseret på bivirkningsrapporter om bradykardi og

relaterede hændelser i alle kliniske studier med quetiapin.

Ved anvendelse af neuroleptika er der rapporteret QT-forlængelse, ventrikulær arytmi,

pludselig uforklarlig død, hjertestop og torsades de pointes, som betragtes som

klasseeffekter.

Pædiatrisk population

De samme bivirkninger, som er beskrevet oven for gældende for voksne, bør forventes hos

børn og unge. Følgende tabel opsummerer bivirkninger, som indtræder med større

hyppighed hos børn og unge patienter (10-17 år) end hos voksenpopulationen, eller

bivirkninger, som ikke er blevet identificeret hos voksenpopulationen.

Tabel 2: Quetiapinbehandling hos børn og unge. Bivirkninger, der forekommer med

en højere frekvens end hos voksne, eller som ikke er identificeret hos den voksne

population

Bivirkningshyppighederne er inddelt som følger: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig

(≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til

< 1/1.000) og meget sjælden (< 1/10.000).

Systemorganklasse

Meget almindelig

Almindelig

Det endokrine system

Stigning i prolaktin

Metabolisme og ernæring

Øget appetit

Nervesystemet

Ekstrapyramidale

symptomer

Synkope

Vaskulære sygdomme

Blodtryksstigning

Luftveje, thorax og mediastinum

Rhinitis

Mave-tarm-kanalen

Opkastning

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Irritabilitet

Prolaktinniveauer (patienter < 18 år): >20 ug/l (>869,56 pmol/l) hankøn; >26 ug/l

(>1130,428 pmol/l) hunkøn ved ethvert tidspunkt. Mindre end 1 % af patienter havde en

stigning til et prolaktinniveau på >100 ug/l.

Baseret på ændringer over klinisk signifikante tærskler (tilpasset fra National Institutes of

Healths kriterier) eller stigninger på >20 mmHg for systolisk eller >10 mmHg for diastolisk

blodtryk ved ethvert tidspunkt i to akutte (3-6 uger) placebo-kontrollerede forsøg med børn og

unge.

Bemærk: Hyppigheden svarer til den, der er set hos voksne, men irritabilitet kan være

forbundet med andre kliniske konsekvenser hos børn og unge sammenlignet med voksne.

Se pkt. 5.1.

43379_spc.doc

Side 15 af 27

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Generelt var de rapporterede tegn og symptomer resultatet af en forstærkning af det aktive

stofs kendte farmakologiske effekter dvs. søvnighed og sedation, takykardi, hypotension

og antikolinerg virkning.

Overdosering kan medføre QT-forlængelse, krampeanfald, status epilepticus,

rhabdomyolyse, åndedrætsdepression, urinretention, konfusion, delirium og/eller agitation,

koma og død.

Der kan være en øget risiko for bivirkninger ved overdosering hos patienter med

præeksisterende alvorlig kardiovaskulær sygdom (se pkt. 4.4 Ortostatisk hypotension).

Behandling af overdosering:

Der er ingen specifik modgift mod quetiapin. I tilfælde af svære symptomer bør det

overvejes, om der er tale om indtagelse af flere slags medicin. Intensiv behandling

anbefales, deriblandt etablering og vedligeholdelse af åbne luftveje, sikring af tilstrækkelig

ilttilførsel og ventilation samt overvågning og understøttelse af det kardiovaskulære

system.

Baseret på publiceret litteratur kan patienter med delirium og agitation samt et tydeligt

antikolinergt syndrom behandles med 1-2 mg physostigmin under kontinuerligt EKG

monitorering. Dette anbefales ikke som standardbehandling på grund af en potentiel

negativ virkning af physostigmin på hjertets ledningsevne. Physostigmin kan anvendes,

hvis der ikke er nogen EKG afvigelser. Brug ikke physostigmin i tilfælde af dysarytmier,

alle former for hjerteblok eller QRS-udvidelser.

Selv om hæmning af absorption ved overdosis ikke er undersøgt, kan maveudskylning

være indiceret ved alvorlige forgiftninger, hvis det er muligt at udføre maveskylningen

inden for 1 time efter indtagelsen. Administration af aktivt kul bør overvejes.

I tilfælde af en quetiapin-overdosis skal refraktær hypotension behandles efter

standardforskrifter, herunder med intravenøs væske og/eller sympatomimetika. Epinefrin

og dopamin skal undgås, da betastimulering kan forværre hypotension i et regi med en

quetiapin-fremkaldt alfablokade.

Tæt medicinsk overvågning og monitorering bør fortsætte, indtil patienten kommer sig.

4.10

Udlevering

43379_spc.doc

Side 16 af 27

43379_spc.doc

Side 17 af 27

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 05 AH 04. Psykoleptika; Diazepiner, oxazepiner, thiazepiner og oxepiner.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Quetiapin er et atypisk antipsykotisk middel. Quetiapin og den aktive humane plasma

metabolit, norquetiapin indvirker på en bred vifte af neurotransmitterreceptorer. Quetiapin

og norquetiapin udviser affinitet for serotonin (5HT

)-receptorer og for dopamin D

-og D

receptorer i hjernen. Det er denne kombination af receptorantagonisme med en højere

selektivitet til 5HT

-receptorer i forhold til D

-receptorer, som menes at medvirke til de

kliniske antipsykotiske egenskaber og den lave tilbøjelighed til at udløse ekstrapyramidale

bivirkninger (EPS) for quetiapin sammenlignet med typiske antipsykotika. Quetiapin og

norquetiapin har ingen væsentlig affinitet til benzodiazepinreceptorer, men høj affinitet til

histaminerge og adrenerge alfa

-receptorer og moderat affinitet til adrenerge alfa

receptorer. Quetiapin har også lav eller ingen affinitet til muskarinreceptorer, mens

norquetiapin har moderat til høj affinitet til adskillige muskarinreceptorer, hvilket kan

forklare den antikolinerge (muskarine) virkning. Norquetiapins hæmning af NET og

delvise agonistvirkning på 5HT1A-stederne kan medvirke til quetiapins terapeutiske

virkning som et antidepressivum.

Farmakodynamisk virkning

Quetiapin er aktiv i tests for antipsykotisk aktivitet så som i betingede undvigereaktioner.

Det blokerer også virkningen af dopamin-agonister, enten målt adfærdsmæssigt eller

elektrofysiologisk og forhøjer dopamins metabolitkoncentrationer, et neurokemisk udtryk

for D

-receptorblokering.

I prækliniske tests, hvor der undersøges for tilbøjelighed til ekstrapyramidale symptomer,

adskiller quetiapin sig fra de typiske antipsykotiske lægemidler og har en atypisk profil.

Ved kronisk administrering forårsager quetiapin ikke supersensitivitet over for dopamin

-receptorer. Quetiapin forårsager kun svag katalepsi ved effektive dopamin-D

receptorblokerende doser. Quetiapin udviser ved kronisk administrering selektivitet for det

limbiske system, idet der forekommer en depolariserende blokade af de mesolimbiske,

men ikke af de nigrostriatale dopamin-holdige neuroner. Quetiapin udviser efter akut og

kronisk indgift minimal tilbøjelighed for dystoni hos haloperidol-følsomme eller medicin-

naive Cebus-aber (se pkt. 4.8).

Klinisk virkning

Skizofreni

I tre placebokontrollerede kliniske forsøg med skizofrene patienter sås ved brug af variable

doser af quetiapin ingen forskelle mellem quetiapin- og placebo-behandlingsgrupperne i

forekomsten af EPS eller samtidig anvendelse af anticholinerge stoffer. Et placebo-

kontrolleret forsøg, som undersøgte fastsatte doser af quetiapin i intervallet 75-750

mg/dag, viste ingen tegn på en stigning i EPS eller samtidig anvendelse af anticholinerge

stoffer. Den langsigtede effekt af quetiapin IR til forebyggelse af recidiv hos skizofrene

patienter er ikke blevet kontrolleret i blindede kliniske forsøg. I open-label-forsøg med

skizofrene patienter var quetiapin effektiv til opretholdelse af den kliniske forbedring

43379_spc.doc

Side 18 af 27

under kontinuerlig behandling af patienter, som indledningsvist responderede på

behandlingen, hvilket peger på en langsigtet effekt

Bipolar lidelse

I fire placebokontrollerede kliniske forsøg med doser af quetiapin på op til 800 mg daglig

til behandling af moderate til svære maniske episoder, to som monoterapi og to som

supplement til lithium eller divalproex, var der ingen forskelle mellem quetiapin og

placebogrupperne i forekomsten af EPS eller samtidig anvendelse af anticholinerge stoffer.

Til behandling af moderate til svære maniske episoder har quetiapin, i to monoterapi-

forsøg, vist bedre effekt end placebo på reduktion af maniske symptomer ved uge 3 og uge

12. Der findes ingen data fra langtidsundersøgelser, der påviser quetiapins evne til at

forebygge senere maniske eller depressive episoder. Der er begrænsede data for quetiapin i

kombination med divalproex eller lithium i akutte moderate til svære maniske episoder,

men ikke desto mindre var kombinationsbehandlingen veltolereret. Data viste en additiv

effekt ved uge 3. En anden undersøgelse viste ikke en additiv effekt ved uge 6.

Den gennemsnitlige sidste uges mediandosis af quetiapin hos responderende patienter var

ca. 600 mg daglig, og ca. 85 % af de responderende lå i et dosisinterval mellem 400 og 800

mg daglig.

I 4 kliniske forsøg af en varighed på 8 uger med patienter med moderate til svære

depressive episoder af bipolær I eller bipolær II sygdom viste quetiapin IR 300 mg og 600

mg signifikant bedre effekt end effekten hos placebobehandlede patienter med henblik på

de relevante resultatmål: gennemsnitlig forbedring målt på MADRS og for respons, der var

defineret som mindst en 50 % forbedring på total MADRS-score fra basislinje. Der var

ingen forskel i effektstørrelsen mellem de patienter, som modtog 300 mg quetiapin IR, og

dem, som modtog 600 mg dosen.

I fortsættelsesfasen af to af disse undersøgelser blev det påvist, at længerevarende

behandling af patienter, som responderede på quetiapin IR 300 eller 600 mg, var

virkningsfuld i sammenligning med placebobehandlede patienter med hensyn til depressive

symptomer, men ikke med hensyn til maniske symptomer.

I to undersøgelser til forebyggelse mod tilbagefald, hvor quetiapin blev evalueret i

kombination med stemningsstabilisatorer hos patienter med episoder med maniske,

depressive eller blandede stemninger, havde kombinationen med Quetastad bedre effekt

end monoterapi med stemningsstabilisatorer med hensyn til at forlænge tiden til tilbagefald

til en stemningsepisode (manisk, blandet eller depressiv). Quetiapin blev administreret to

gange daglig med i alt 400 mg til 800 mg daglig som kombinationsbehandling med lithium

eller valproat.

I et 6-ugers randomiseret studie med lithium og quetiapin XR versus placebo og quetiapin

XR hos voksne patienter med akut mani, var forskellen mellem den gennemsnitlige

forbedring på YMRS mellem gruppen med lithium som tillægsbehandling og gruppen med

placebo som tillægsbehandling 2,8 point, og forskellen i % respondenter (defineret som

50 % forbedring fra baseline på YMRS) var 11 % (79 % i gruppen med lithium som

tillægsbehandling versus 68 % i gruppen med placebo som tillægsbehandling).

I et langtidsforsøg (op til 2 års behandling) hvor man evaluerede forebyggelse af

tilbagevendende sygdomsepisoder hos patienter med maniske, deprimerede eller blandede

stemningsepisoder var quetiapin bedre end placebo til at øge tiden til tilbagevendende

43379_spc.doc

Side 19 af 27

sygdomsepisoder for enhver stemningshændelse (manisk, blandet eller deprimeret) hos

patienter med bipolar I lidelse. Antallet af patienter med en stemningshændelse var

henholdsvis 91 (22,5 %) i quetiapingruppen, 208 (51,5 %) i placebogruppen og 95 (26,1

%) i de lithium behandlede grupper. Hvis man sammenligner fortsat behandling med

quetiapin med skift til lithium hos patienter, som har responderet på quetiapin, så indikerer

resultaterne, at et skift til lithiumbehandling ikke ser ud til at være forbundet med en øget

tid til en tilbagevendende stemningshændelse.

Kliniske forsøg har påvist, at quetiapin er effektiv til behandling af skizofreni og mani ved

indgift to gange daglig, selv om quetiapin har en farmakokinetisk halveringstid på ca. 7

timer. Dette understøttes yderligere af data fra en PET (positron emission tomography)

-undersøgelse, som for quetiapin, 5HT

og D

viste, at besættelsen af receptorer er

opretholdt i op til 12 timer. Sikkerhed og virkning af doser over 800 mg/dag er ikke

evalueret.

Klinisk sikkerhed

I placebokontrollerede, kliniske korttidsforsøg med skizofreni og bipolær mani svarede den

samlede hyppighed af ekstrapyramidale symptomer til hyppigheden ved placebo

(skizofreni: 7,8 % for quetiapin og 8,0 % for placebo; bipolær mani: 11,2 % for quetiapin

og 11,4 % for placebo). I placebokontrollerede, kliniske korttidsforsøg med unipolar

depression og bipolar depression blev der observeret en højere forekomst af

ekstrapyramidale symptomer hos quetiapin-behandlede patienter sammenlignet med

placebobehandlede patienter. Placebokontrollerede korttidsforsøg med bipolar depression

viste en samlet hyppighed af ekstrapyramidale symptomer på 8,9 % for quetiapin

sammenlignet med 3,8 % for placebo. I placebokontrollerede, kliniske korttids-

monoterapiforsøg med patienter med unipolar depression var den samlede forekomst af

ekstrapyramidale symptomer 5,4 % for quetiapin depot og 3,2 % for placebo. I et

placebokontrolleret korttids-monoterapiforsøg med ældre patienter med unipolar

depression var den samlede forekomst af ekstrapyramidale symptomer 9,0 % for quetiapin

depot og 2,3 % for placebo. Ved såvel bipolar depression som ved unipolar depression var

forekomsten af de enkelte bivirkninger (f.eks. akatisi, ekstrapyramidale symptomer,

tremor, dyskinesi, dystoni, rastløshed, ufrivillige muskelsammentrækninger,

psykomotorisk hyperaktivitet og muskelstivhed) ikke over 4 % i nogen af

behandlingsgrupperne.

I placebokontrollerede korttidsforsøg (over 3 til 8 uger) med en fast dosis (50 mg/dag til

800 mg/dag) viste en gennemsnitlig vægtøgning hos quetiapinbehandlede patienter på 0,8

kg ved en daglig dosis på 50 mg til 1,4 kg ved 600 mg/dag (hvor den laveste vægtøgning

forekom ved 800 mg/dag) sammenlignet med 0,2 kg hos placebobehandlede patienter.

Procenten af quetiapinbehandlede patienter, hvis vægt steg med ≥7 % af legemsvægten

varierede fra 5,3 % ved 50 mg/dag til 15,5 % ved 400 mg/dag (hvor den laveste

vægtøgning forekom ved daglige doser på 600 og 800 mg) sammenlignet med 3,7 % af de

placebobehandlede patienter.

Et randomiseret 6-ugers studie med lithium og quetiapin XR versus placebo og quetiapin

XR hos voksne patienter med akut mani indikerede, at kombinationen af quetiapin XR og

lithium medfører flere bivirkninger (63 % versus 48 % ved quetiapin XR i kombination

med placebo). Resultaterne for sikkerhed viste en højere forekomst af ekstrapyramidale

symptomer, der blev rapporteret hos 16,8 % af patienterne i gruppen med lithium som

tillægsbehandling og hos 6,6 % i gruppen med placebo som tillægsbehandling, hvor

størstedelen bestod af tremor, som blev rapporteret hos 15,6 % af patienterne i gruppen

43379_spc.doc

Side 20 af 27

med lithium som tillægsbehandling og hos 4,9 % af gruppen med placebo som

tillægsbehandling. Forekomsten af døsighed var højere i gruppen med quetiapin XR og

lithium som tillægsbehandling (12,7 %) sammenlignet med quetiapin XR og placebo som

tillægsbehandling (5,5 %). Derudover oplevede en højere procentdel af de patienter, der

blev behandlet i gruppen med lithium som tillægsbehandling (8,0 %) vægtøgning (≥7 %)

ved afslutning af behandlingen sammenlignet med patienterne i gruppen med placebo som

tillægsbehandling (4,7 %).

Recidivforebyggende langtidsforsøg havde en open label-periode (fra 4 til 36 uger), hvor

patienterne blev behandlet med quetiapin, efterfulgt af en randomiseret afvænningsperiode,

hvor patienterne blev randomiseret til quetiapin eller placebo. Hos de patienter, der blev

randomiseret til quetiapin, sås en gennemsnitlig vægtøgning på 2,56 kg i open label-

perioden, og i uge 48 i den randomiserede periode var den gennemsnitlige vægtøgning

3,22 kg sammenlignet med open-label baseline. Hos de patienter, der blev randomiseret til

placebo, sås en gennemsnitlig vægtøgning på 2,39 kg i open label-perioden, og i uge 48 i

den randomiserede periode var vægtøgningen 0,89 kg sammenlignet med open-label

baseline.

I placebo-kontrollerede forsøg med ældre patienter med demens relateret psykose var

hyppigheden af cerebrovaskulære bivirkninger pr. 100 patientår ikke højere hos quetiapin-

behandlede patienter end hos placebo-behandlede patienter.

I alle placebokontrollerede korttidsforsøg med monoterapi til patienter med et baseline

neutrofiltal på ≥1,5 x 10

/l var hyppigheden af mindst ét tilfælde af ændring i neutrofiltallet

til <1,5 x 10

/l 1,9 % blandt de patienter, som fik quetiapin sammenlignet med 1,5 % hos

patienter, som fik placebo. Hyppigheden af ændringer til >0,5-<1,0 x 10

/l var den samme

(0,2 %) hos de patienter, der fik quetiapin, som hos patienter, der fik placebo. I alle

kliniske forsøg (placebokontrollerede, open-label, aktiv komparator) med patienter med et

baseline-neutrofiltal ≥1,5 x 10

/l lå hyppigheden af mindst ét tilfælde af ændring i

neutrofiltallet til <1,5 x 10

/l på 2,9 % og til 0,5 x 10

/l på 0,21 % hos patienter, der blev

behandlet med quetiapin.

Behandlingen med quetiapin var forbundet med dosisrelaterede fald i thyroideahormon-

niveauerne. Hyppigheden af ændringer i TSH var 3,2 % for quetiapin over for 2,7 % for

placebo. Hyppigheden af gensidige, potentielt klinisk signifikante ændringer i både T3

eller T4 og TSH i disse forsøg var sjældne, og de observerede ændringer i thyroidea-

hormonniveauerne var ikke forbundne med klinisk symptomatisk hypopthyroidisme.

Reduktionen i total og fri T4 var maksimal inden for de første seks uger af quetiapin-

behandlingen uden yderligere reduktion under langtidsbehandlingen. I 2 ud af 3 tilfælde

var ophør med quetiapinbehandlingen forbundet med en reversering af virkningen på det

totale og frie T4, uanset behandlingens varighed.

Katarakter/linseuklarheder

I et klinisk forsøg, der skulle evaluere det kataraktogene potentiale ved quetiapin (200-800

mg/dag) over for risperidon (2-8 mg/dag) hos til patienter med skizofreni eller

skizoaffektiv sindslidelse var procentdelen af patienter med øget linseuklarhed ikke højere

for quetiapin (4 %) sammenlignet med risperidon (10 %), hos patienter, der var blevet

udsat for lægemidlet i mindst 21 måneder.

43379_spc.doc

Side 21 af 27

Pædiatrisk population

Klinisk effekt

Quetiapins effekt og sikkerhed blev undersøgt i et 3-ugers placebo-kontrolleret forsøg

vedrørende behandling af mani (n=284 patienter fra USA i alderen 10-17). Ca. 45 % af

patientpopulationen havde en yderligere diagnose af ADHD. Endvidere blev der udført et

6-ugers placebo-kontrolleret forsøg vedrørende behandling af skizofreni (n=222 patienter i

alderen 13-17). I begge forsøg blev patienter med kendt manglende respons på quetiapin

ekskluderet. Behandlingen med quetiapin blev begyndt med 50 mg/dag og blev dag 2 øget

til 100 mg/dag; derefter blev dosis titreret til en måldosis (mani 400-600 mg/dag;

skizofreni 400-800 mg/dag) i trin på 100 mg/dag givet to eller tre gange daglig.

I maniforsøget var forskellen i LS-gennemsnitsændringen fra baseline i YMRS totalscore

(aktiv minus placebo) –5,21 for quetiapin 400 mg/dag og –6,56 for quetiapin 600 mg/dag.

Responsrater (YMRS forbedring ≥50 %) var 64 % for quetiapin 400 mg/dag, 58 % for

600 mg/dag og 37 % i placebogruppen.

I skizofreniforsøget var forskellen i LS-gennemsnitsændring fra baseline i PANSS

totalscore (aktiv minus placebo) –8,16 for quetiapin 400 mg/dag og –9,29 for quetiapin l

800 mg/dag. I hverken lavdosis- (400 mg/dag) eller højdosis-regimet (800 mg/dag) var

quetiapin bedre end placebo med hensyn til procentdelen af patienter, der fik respons,

defineret som ≥30 % reduktion fra baseline i PANSS totalscore. Både i mani og skizofreni

resulterede højere doser i numerisk lavere responsrater.

I et tredje kortvarigt placebokontrolleret monoterapi-forsøg med quetiapin XR hos børn og

unge patienter (10-17 år) med bipolar depression blev virkningen ikke påvist.

Der foreligger ingen data om vedligeholdelse af effekt eller forebyggelse af

tilbagevendende sygdomsepisoder i denne aldersgruppe.

Klinisk sikkerhed

I de kortsigtede pædiatriske forsøg med quetiapin beskrevet ovenfor, var satserne for EPS i

den aktive arm versus placebo, 12,9% vs. 5,3% i skizofreni forsøget, 3,6% vs. 1,1% i

bipolar mani forsøget, og 1,1% vs. 0% i bipolar depression forsøget. Satserne for

vægtøgning ≥ 7% af baseline legemsvægt hos den aktive arm versus placebo var 17% vs.

2,5% i skizofreni og bipolar mani forsøgene og 13,7% vs. 6,8 % i bipolar depression

forsøget. Satserne for selvmordsrelaterede hændelser i den aktive arm versus placebo var

1,4% vs. 1,3% i skizofreni forsøget, 1,0% vs. 0% i bipolar mani forsøget, og 1,1% vs. 0% i

bipolar depression forsøget. Under en udvidet efterbehandling og opfølgningsfase af

bipolar depression forsøget, var der to yderligere selvmordsrelaterede hændelser i to

patienter; en af disse patienter var i behandling med quetiapin på tidspunktet for

hændelsen.

Sikkerhed ved langvarig brug

En 26-ugers open-label forlængelse af de akutte forsøg (n=380 patienter) med quetiapin

med en fleksibel dosis på 400-800 mg/dag gav yderligere sikkerhedsdata. Stigninger i

blodtryk blev rapporteret hos børn og unge, og øget appetit, ekstrapyramidale symptomer

og forhøjet serumprolaktin blev rapporteret med større hyppighed hos børn og unge end

hos voksne patienter (se pkt. 4.4 og 4.8).

43379_spc.doc

Side 22 af 27

Med hensyn til vægtøgning, benyttedes en stigning på mindst 0,5 standard afvigelse fra

baseline i Body Mass Index (BMI), som kriterium for en signifikant ændring (efter

korrigering for normal vækst over længere tid) 18,3% af de patienter, som blev behandlet

med quetiapin i mindst 26 uger oplevede en signifikant ændring i vægten.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Quetiapin bliver velabsorberet og metaboliseres i udstrakt grad efter oral administration.

Biotilgængeligheden af quetiapin påvirkes ikke signifikant af fødeindtagelse. Steady-state

peak molære koncentrationer af den aktive metabolit norquetiapin er 35 % af den, der er

set for quetiapin.

Farmakokinetikken af quetiapin og norquetiapin er lineær inden for det godkendte

doseringsinterval.

Distribution

Quetiapin er ca. 83 % bundet til plasmaproteiner.

Biotransformation

Quetiapin metaboliseres i vid udstrækning i leveren, hvor umetaboliseret quetiapin udgør

mindre end 5 % af uomdannet medicinrelateret stof i urin eller fæces efter indgift af

radioaktivt mærket quetiapin.

In vitro-undersøgelser påviste, at CYP3A4 er det primære enzym, der er ansvarligt for

cytochrom-P450-medieret metabolisme af quetiapin. N-desalkyl-quetiapin er primært

dannet og elimineret via CYP3A4.

Ca. 73 % af radioaktiviteten udskilles i urinen og 21 % i afføringen.

Quetiapin og flere af stoffets metabolitter (inkl. norquetiapin) er svage inhibitorer af

human cytochrom-P450 1A2, 2C9, 2C19, 2D6 og 3A4 aktiviteter in vitro. In vitro CYP-

inhibering ses dog kun ved koncentrationer, der er ca. 5-50 gange højere end dem, der ses

ved et doseringsinterval hos mennesker på 300-800 mg/dag. På basis af disse in vitro

resultater er det usandsynligt, at samtidig indgift af quetiapin og anden medicin vil

resultere i klinisk signifikant inhibering af cytochrom P450-medieret metabolisme af den

anden medicin. Fra dyreforsøg viser det sig, at quetiapin kan inducere cytochrom-P450-

enzymer. I en specifik interaktionsundersøgelse hos psykotiske patienter sås dog ingen

stigning i cytochrom-P450-aktiviteten efter administration af quetiapin.

Elimination

Halveringstiden for elimination af quetiapin og norquetiapin er henholdsvis ca. 7 og 12

timer.

Den gennemsnitlige molære dosisfraktion af fri quetiapin og den aktive humane

plasmametabolit norquetiapin er <5 %, udskilt i urinen.

Særlige grupper

Køn

Der er ingen forskel mellem mænd og kvinder hvad angår kinetikken for quetiapin.

43379_spc.doc

Side 23 af 27

Ældre

Den gennemsnitlige clearance af quetiapin hos ældre er ca. 30 – 50 % lavere end hos

voksne mellem 18 og 65 år.

Nedsat nyrefunktion

Middelværdien af plasmaclearance af quetiapin blev reduceret med ca. 25 % hos individer

med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance mindre end 30 ml/min/1,73 m

), men de

individuelle clearanceværdier ligger inden for normalområdet.

Nedsat leverfunktion

Quetiapins gennemsnitlige plasmaclearance er reduceret med ca. 25 % hos individer med

nedsat leverfunktion (stabil alkoholisk cirrhosis). Da quetiapin metaboliseres i udstrakt

grad i leveren forventes højere plasmaværdier hos individer med nedsat leverfunktion, og

dosisjustering kan være nødvendig i denne patientgruppe (se pkt. 4.2).

Pædiatrisk population

Farmakokinetiske data blev undersøgt hos 9 børn i alderen 10-12 år og 12 unge, som var

på steady-state behandling med 400 mg quetiapin to gange daglig. Ved steady-state lignede

de dosisnormaliserede plasmaniveauer af moderstoffet, quetiapin, hos børn og unge

(10-17 år) generelt voksnes, selvom C

hos børn var i den højere ende af det område, som

blev observeret hos voksne. AUC og C

for den aktive metabolit, norquetiapin, var

højere, ca. hhv. 62 % og 49 % hos børn (10-12 år) og hhv. 28 % og 14 % hos unge

(13-17 år) sammenlignet med voksne.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der sås ingen evidens for genotoksicitet i en serie in vitro og in vivo undersøgelser af

genotoksicitet. Hos laboratoriedyr sås i klinisk relevante eksponeringsniveauer følgende

afvigelser, som indtil videre ikke er bekræftet i længerevarende klinisk forskning:

Der er set pigmentaflejringer i skjoldbruskkirtlen hos rotter. Der er observeret hypertropi af

skjoldbruskkirtlens follikelceller, en nedsættelse af T3-plasmaniveauet, fald i

hæmoglobinkoncentrationen samt et fald i antallet af røde og hvide blodlegemer hos

cynomolgus-aber og linseuklarheder og katarakt hos hunde (vedrørende

katarakt/linseuklarheder, se pkt. 5.1).

I et embryoføtal toksicitetsstudie hos kaniner var den føtale incidens af carpal/tarsal

bøjning øget. Denne virkning forekom i tilfælde af tydelige maternelle påvirkninger, som

f.eks. reduceret vægtøgning. Disse påvirkninger var tydelige ved maternelle

ekspositionsniveauer der svarede til eller var lidt højere end niveauerne hos mennesker ved

maksimal terapeutisk dosis. Relevansen af disse fund for mennesker er ukendt.

I et fertilitetsstudie hos rotter så man marginal reduktion i fertilitet hos hanrotter og

pseudodrægtighed, langvarige perioder med diestrus, øget precoital interval og nedsat

drægtighedsrate. Disse virkninger er relateret til forhøjet prolaktinniveauer og ikke direkte

relevant for mennesker på grund af artsforskelle i den hormonelle reproduktionskontrol.

43379_spc.doc

Side 24 af 27

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Quetastad 25 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne:

Calciumhydrogenphosphat, vandfri

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Natriumstivelsesglycollat (Type A)

Povidon K 27-32

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 400

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Quetastad 100 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne:

Calciumhydrogenphosphat, vandfri

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Natriumstivelsesglycollat (Type A)

Povidon K 27-32

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 400

Jernoxid, gul (E172)

Quetastad 150 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne:

Calciumhydrogenphosphat, vandfri

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Natriumstivelsesglycollat (Type A)

Povidon K 27-32

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 400

Jernoxid, gul (E172)

43379_spc.doc

Side 25 af 27

Quetastad 200 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne:

Calciumhydrogenphosphat, vandfri

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Natriumstivelsesglycollat (Type A)

Povidon K 27-32

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Macrogol 400

Quetastad 300 mg filmovertrukne tabletter

Tabletkerne:

Calciumhydrogenphosphat, vandfri

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Natriumstivelsesglycollat (Type A)

Povidon K 27-32

Magnesiumstearat

Filmovertræk 25/100/150 mg:

Hypromellose 6cP

Titandioxid (E171)

Macrogol 400

Filmovertræk 200/300 mg:

Hypromellose 5cP

Titandioxid (E171)

Macrogol 400

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Quetastad 25 mg filmovertrukne tabletter

PVC/PE/PVdC/Aluminiumblistere:

Blisterpakke: 10, 20, 50, 100 tabletter

Quetastad 100 mg filmovertrukne tabletter

PVC/PE/PVdC/Aluminiumblistere:

43379_spc.doc

Side 26 af 27

Blisterpakke: 10, 20, 50, 100 tabletter

Quetastad 150 mg filmovertrukne tabletter

PVC/PE/PVdC/Aluminiumblistere:

Blisterpakke: 10, 20, 50, 100 tabletter

Quetastad 200 mg filmovertrukne tabletter

PVC/PE/PVdC/Aluminiumblistere:

Blisterpakke: 10, 20, 50, 100 tabletter

Quetastad 300 mg filmovertrukne tabletter

PVC/PE/PVdC/Aluminiumblistere:

Blisterpakke: 10, 20, 50, 100 tabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

61118 Bad Vilbel

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

43375

100 mg:

43376

150 mg:

43377

200 mg:

43378

300 mg:

43379

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

8. august 2008

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

23. marts 2017

43379_spc.doc

Side 27 af 27