PROVARIVAX

Primær information

  • Handelsnavn:
  • PROVARIVAX 1350 PFU/0.5 ml pulver og solvens til injektionsvæske, suspension
  • Dosering:
  • 1350 PFU/0.5 ml
  • Lægemiddelform:
  • pulver og solvens til injektionsvæske, suspension
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • PROVARIVAX 1350 PFU/0.5 ml pulver og solvens til injektionsvæske, suspension
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 35000
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

26. januar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

PROVARIVAX, pulver og solvens til injektionsvæske, suspension

0.

D.SP.NR.

21864

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

PROVARIVAX pulver og solvens til injektionsvæske, suspension

Varicellavaccine (levende)

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Efter rekonstitution indeholder en dosis (0,5 ml):

Varicellavirus *(Oka/Merck stamme) (levende, svækket)

1350 PFU**

* Fremstillet i humane diploide celler (MRC-5)

**PFU = Plaque-forming enheder

Denne vaccine kan indeholde spor af neomycin (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hjælpestoffer:

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver og solvens til injektionsvæske, suspension.

Hvidt til offwhite pulver og klar, farveløs, flydende solvens.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

PROVARIVAX er indiceret til vaccination imod varicella af personer på 12 måneder eller

ældre (se pkt. 4.2 og 5.1).

PROVARIVAX kan gives til spædbørn fra 9-måneders alderen under særlige

omstændigheder som for eksempel at tilpasse til et nationalt vaccinationsprogram eller i

tilfælde af udbrud (se pkt. 4.2, 4.5 og 5.1).

35000_spc.doc

Side 1 af 18

PROVARIVAX kan også gives til modtagelige personer som er blevet eksponeret for

varicella. Vaccination inden 3 dage efter eksponering kan hindre klinisk synlig infektion

eller modificere infektionens forløb. Desuden er der begrænsede data der indikerer at

vaccination i op til 5 dage efter eksponering kan modificere infektionens forløb (se pkt.

5.1).

4.2

Dosering og administration

Dosering

PROVARIVAX bør gives i overensstemmelse med officielle rekommandationer.

Børn under 9 måneder

PROVARIVAX bør ikke gives til børn under 9 måneder.

Børn fra 9-måneders alderen

Børn bør gives 2 doser PROVARIVAX for at sikre optimal beskyttelse mod varicella (se

pkt. 5.1)

Børn i alderen fra 9 til 12 måneder

I tilfælde, hvor vaccinationen indledes i alderen mellem 9 og 12 måneder, skal der

gives en yderligere dosis efter mindst 3 måneder (se pkt. 5.1)

Børn i alderen fra 12 måneder til 12 år

Hos børn i alderen fra 12 måneder til 12 år skal der gå mindst en måned mellem den

første og den anden dosis af PROVARIVAX. (se pkt. 5.1).

Bemærk: Gældende officielle retningslinjer kan variere for så vidt angår behovet for en

eller to doser og intervallet mellem vaccinationer med varicella-indeholdende vacciner.

Børn i alderen 12 måneder til 12 år med symptomfri hiv-infektion [CDC klasse 1] med en

aldersspecifik CD4+ T-lymfocyt procent

25 % skal gives to doser med 12 ugers

mellemrum.

Personer fra 13 år og ældre

Personer fra 13 år og ældre skal gives to doser med 4-8 ugers mellemrum. Hvis

intervallet mellem doserne overstiger 8 uger, skal den anden dosis gives så hurtigt som

muligt (se pkt. 5.1).

Der er tilgængelige data for beskyttende effekt i op til 9 år efter vaccination (se pkt. 5.1).

Behovet for booster vaccination er imidlertid endnu ikke fastsat.

Hvis PROVARIVAX skal gives til seronegative personer før en planlagt eller fremtidig

immunsupprimerende behandling (f.eks. personer der venter på organtransplantation og

personer i remission efter en malign sygdom), skal der tages hensyn til tidspunktet for

vaccinationen, da der først kan forventes maksimal beskyttelse efter anden dosis (se pkt.

4.3, 4.4 og 5.1).

Der er ingen data for beskyttende effekt eller immunrespons for PROVARIVAX anvendt

til seronegative personer over 65 år.

35000_spc.doc

Side 2 af 18

Administration

Vaccinen skal injiceres intramuskulært (IM) eller subkutant (SC).

Det foretrukne injektionssted er det anterolaterale område af låret på små børn og

deltoidområdet på større børn, unge og voksne.

Vaccinen skal injiceres subkutant i tilfælde af patienter med trombocytopeni eller andre

koagulationsforstyrrelser.

MÅ IKKE INDGIVES INTRAVENØST.

Forholdsregler, der skal træffes, før produktet håndteres eller indgives: Se pkt. 6.6

4.3

Kontraindikationer

Tidligere overfølsomhed overfor varicella vaccine, overfor et eller flere af

hjælpestofferne eller overfor gelatine og neomycin (som kan være tilstede som

reststoffer, se pkt. 4.4 og pkt. 6.1).

Bloddyskrasi, leukæmi, lymfomer af enhver type eller andre maligne neoplasmer som

påvirker blod- og lymfesystemet.

Personer som gennemgår immunsuppressiv behandling (inklusive høje doser

kortikosteroider).

Alvorlig humoral eller cellulær (primær eller erhvervet) immundefekt, f.eks alvorlig

kombineret immundefekt, agammaglobulinæmi, aids, symptomgivende hiv-infektion

eller en aldersspecifik CD4+ T-lymfocytprocent hos børn under 12 måneder: CD4+

25 % ; hos børn i alderen 12-35 måneder: CD4+

20 % ; hos børn i alderen 36-59

måneder: CD4+

15 % (se pkt. 4.4).

Personer hvor der i familien er medfødt eller arvelig immundefekt, medmindre det kan

påvises, at den potentielle modtager af vaccinen har et fungerende immunforsvar.

Aktiv, ubehandlet tuberkulose.

Sygdom med feber >38,5

C; lavere feber i sig selv er ikke en kontraindikation for

vaccination.

Graviditet. Endvidere skal graviditet undgås 1 måned efter vaccination (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Som ved alle injektionsvacciner skal egnet medicinsk behandling og overvågning være let

tilgængelig i tilfælde af sjældne anafylaktiske reaktioner efter vaccinen.

Som med andre vacciner er der risiko for overfølsomhedsreaktioner ikke kun over for det

aktive stof, men også over for hjælpestoffer og sporrester, der er til stede i vaccinen;

herunder: hydrolyseret gelatine og neomycin (se pkt. 2 og 6.1).

Som med andre vacciner giver PROVARIVAX ikke alle personer fuldstændig beskyttelse

mod naturligt erhvervet varicella. Kliniske forsøg har kun vist beskyttende effekt

begyndende 6 uger efter den første dosis hos raske personer op til 12 år eller 6 uger efter

den anden dosis hos ældre personer (se pkt. 5.1).

Vaccination kan overvejes hos personer med udvalgte immundefekter, hvor fordelene

vægtes højere end risiciene (f.eks. symptomfrie hiv-patienter og personer med IgG-

subklassedefekt, medfødt neutropeni, kronisk granulomatøs sygdom eller

komplementmangelsygdomme).

35000_spc.doc

Side 3 af 18

Immunkomprommiterede personer, som ikke har kontraindikationer mod denne vaccine

(se pkt. 4.3), vil muligvis ikke respondere lige så godt som immunkompetente personer og

kan således ved kontakt få skoldkopper på trods af korrekt vaccination. Disse personer skal

overvåges nøje for symptomer på skoldkopper.

Vaccinerede personer, bør undgå salicylsyrepræparater i 6 uger efter vaccination (se pkt.

4.5).

Smitteoverførelse

Overførelse af vaccinevirus kan i sjældne tilfælde ske mellem raske, vaccinerede personer,

uanset om de udvikler et varicella-lignende udslæt eller ej, og raske modtagelige personer,

gravide eller personer med immundefekt (se pkt. 4.8).

Derfor skal modtagere af vaccine så vidt muligt forsøge at undgå tæt kontakt med

modtagelige personer i højrisikogruppen i op til 6 uger efter vaccinationen.

I situationer hvor kontakt med personer i højrisikogruppen ikke kan undgås, skal den

potentielle risiko for overførelse af vaccinevirus ved vaccinationen, nøje vejes op mod

risikoen for at pådrage sig og overføre den naturlige varicellavirus (se pkt. 4.8).

Modtagelige personer i højrisikogruppen omfatter:

Personer med immundefekt (se pkt. 4.3).

Gravide kvinder, uden dokumenteret sygehistorie med skoldkopper eller

laboratoriebekræftet tidligere infektion.

Nyfødte af mødre, som ikke har en dokumenteret sygehistorie med skoldkopper eller

laboratoriebekræftet tidligere infektion.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

PROVARIVAX må ikke blandes med andre vacciner eller andre lægemidler i den samme

sprøjte. Andre injektionsvacciner eller andre lægemidler skal gives som separate

injektioner på andre steder af kroppen.

Samtidig indgift med andre vacciner

PROVARIVAX har været givet til små børn på samme tid, men på andre injektionssteder,

med en kombineret mæslinge-, fåresyge- og rubella-vaccine, Haemophilus influenzae type

b konjugeret vaccine, hepatitis B vaccine, difteri/tetanus/helcelle kighoste vaccine og oral

poliovirus vaccine. Der var ingen bevis på klinisk relevant forskel i immunresponset for

antigener med samtidig injektion med PROVARIVAX. Hvis levende varicellavaccine

(Oka/Merck) ikke gives samtidigt med mæslinge, fåresyge og rubella-vaccine, bør der gå

en måned mellem injektion af de to levende virusvacciner.

Samtidig injektion af PROVARIVAX og tetravalent, pentavalent og hexavalent (difteri,

tetanus og acellulær kighoste [DTaP]) baserede vacciner er ikke undersøgt.

Vaccinationen skal udskydes i mindst 5 måneder efter blod- eller plasmatransfusioner eller

efter indgift af normalt humant immunglobulin eller varicella-zoster immunglobulin

(VZIG).

35000_spc.doc

Side 4 af 18

Injektion

f blodprodukter med antistoffer mod varicella zoster-virus, inklusiv VZIG eller

andre immunglobulin præparater sammen med en dosis PROVARIVAX indenfor 1 måned

kan reducere immunresponset for vaccinen og dermed reducere beskyttelsen. Anvendelse

af disse produkter bør derfor undgås i 1 måned efter en dosis af PROVARIVAX,

medmindre brugen heraf vejer tungere end fordelene ved vaccinationen.

Vaccinerede personer skal undgå brug af salicylater i 6 uger efter vaccination med

PROVARIVAX, da der er rapporteret tilfælde af Reye's Syndrom ved brug af salicylater

ved naturlig varicellainfektion (se pkt. 4.4).

4.6

Fertilitet, graviditet og amning

Fertilitet

Der er ikke udført reproduktionsstudier hos dyr med PROVARIVAX. PROVARIVAX´

potentiale for at skade fertiliteten er ikke undersøgt.

Graviditet

Gravide kvinder bør ikke vaccineres med PROVARIVAX

Der er ikke gennemført forsøg med PROVARIVAX hos gravide kvinder.

Skadelige virkninger på fostret er dog ikke dokumenteret efter administration af

skoldkoppevaccine til gravide kvinder. Det vides ikke, om PROVARIVAX kan medføre

fosterskader ved indgift til gravide kvinder, eller om den kan påvirke reproduktionsevnen.

Graviditet skal undgås i 1 måned efter vaccination. Kvinder, der planlægger at blive

gravide, skal rådes til at udsætte dette.

Amning

Som følge af den teoretiske risiko for overførelse af vaccines virusstamme fra moder til

barn bør PROVARIVAX generelt ikke anbefales til ammende (se også pkt. 4.4).

Vaccination af udsatte kvinder, der ikke tidligere har haft varicella eller som er

seronegative overfor varicellavirus, bør vurderes individuelt.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

a. Oversigt over sikkerhedsprofilen

I kliniske forsøg er frosne og køleskabsstabile formuleringer af varicellavaccine (levende)

(Oka/Merck stamme) givet til ca. 17.000 raske personer

12 måneder. Forsøgspersonerne

blev overvåget i op til 42 dage efter hver dosis. Der syntes ikke at være forhøjet risiko for

bivirkninger ved brug af PROVARIVAX til seropositive personer. Sikkerhedsprofilen for

den køleskabsstabile varicella vaccine (levende) (Oka/Merck stamme) var generelt lig med

sikkerhedsprofilen for tidligere formuleringer af vaccinen.

I et dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg med 956 raske personer på 12 måneder op til

14 år, hvoraf 914 var bekræftet som serologisk modtagelige for varicella, var de eneste

bivirkninger, som optrådte med en væsentlig højere incidens hos vaccinemodtagere end

hos placebomodtagere, smerter (26,7% contra 18,1%) og rødmen (5,7% contra 2,4%) ved

35000_spc.doc

Side 5 af 18

injektionsstedet samt varicella-lignende udslæt uden for injektionsstedet (2,2% contra

0,2%).

752 børn fik i en klinisk undersøgelse PROVARIVAX intramuskulært (IM) eller subkutant

(SC). Den generelle sikkerhedsprofil for begge administrations veje blev sammenlignet,

hvor forekomsten af reaktioner på administrationsstedet var mindre i IM gruppen (20,9%)

sammenlignet med SC gruppen (34,3%).

Efter markedsføring er der udført en undersøgelse med varicella vaccine (levende)

(Oka/Merck stamme) der evaluerede korttidssikkerheden (opfølgning efter 30 eller 60

dage) hos ca. 86.000 børn på 12 måneder og op til 12 år, samt med 3.600 personer på 13 år

og ældre. Der blev ikke indberettet alvorlige vaccinerelaterede bivirkninger.

b. Tabeloversigt over bivirkninger

Kliniske forsøg

I kliniske forsøg, hvor årsagssammenhængen mellem bivirkninger og vaccination blev

vurderet (5.185 personer), blev følgende bivirkninger rapporteret:

Bivirkningernes hyppighed er angivet i henhold til følgende konventioner:

Meget almindelig (≥1/10), Almindelig (≥1/100, <1/10), Ikke almindelig (

1/1000,

<1/100), Sjælden (

1/10.000, <1/1000)

Raske børn fra 12 måneder til 12 år (1 dosis)

Bivirkninger

Hyppighed

Blod og lymfesystem

Lymfeknudesvulst, lymfekirtelbetændelse,

trombocytopeni

Sjælden

Nervesystem

Hovedpine, døsighed

Ikke almindelig

Apati, nervøsitet, ophidselse, hypersomni,

unormale drømme, følelsesmæssige forandringer,

unormal gangart, feberkramper, tremor.

Sjælden

Øjne

Conjunctivitis

Ikke almindelig

Akut conjunctivitis, tåreflod, hævelser af øjenlåg,

irritation

Sjælden

Øre og labyrint

Smerter i øre

Sjælden

Luftveje, thorax og mediastinum

Hoste, tilstoppet næse, respiratorisk kongestion,

rhinorrhoea

Ikke almindelig

Bihulebetændelse, nysen, pulmonal kongestion,

næseblod, næsekatar, hiven efter vejret,

bronkititis, respiratorisk infektion,

lungebetændelse

Sjælden

Metabolisme og ernæring

35000_spc.doc

Side 6 af 18

Anoreksi

Ikke almindelig

Infektioner og parasitære sygdomme

Infektioner i de øvre åndedrætsorganer

Almindelig

Influenza, mavetarmkatar, ørebetændelse,

mellemørebetændelse, pharyngitis, varicella,

viralt eksantem, virusinfektion

Ikke almindelig

Infektion, candidiasis, influenza-lignende

symptomer, ugiftig bid/stik

Sjælden

Mave-tarm-kanalen

Diarré, opkastning

Ikke almindelig

Mavesmerter, kvalme, flatulens, hæmatokeksi,

sår i munden

Sjælden

Hud og subkutane væv

Udslæt, mæslinge-rubella-lignende udslæt,

varicella-lignende udslæt (generelt

gennemsnitligt 5 læsioner)

Almindelig

Kontakteksem, bleudslæt, erytem, hedeknopper,

kløe, nældefeber

Ikke almindelig

Rødmen, små blærer, atopisk eksem, eksem,

akne, herpes simplex, nældefeber-agtigt udslæt,

blå mærker, dermatitis, medicinudslæt, børnesår,

hudinfektion, mæslinger, solskoldethed

Sjælden

Knogler, led, muskler og bindevæv

Muskuloskeletale smerter, myalgi, smerter i

hofte, ben eller nakke, stivhed

Sjælden

Vaskulære sygdomme

Blodudtrædning

Sjælden

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Feber

Meget

almindelig

Erytem på injektionsstedet, udslæt,

smerter/ømhed, hævelse og varicella-lignende

udslæt (gennemsnitligt 2 læsioner på

injektionsstedet)

Almindelig

Asteni/træthed, blodudtrædning ved

injektionsstedet, hæmatom, induration, udslæt;

utilpashed

Ikke almindelig

Eksem ved injektionsstedet, knudedannelse,

varme, nældefeber-agtig udslæt, misfarvning,

betændelse, stivhed, læsion, ruhed/tørhed,

ødem/hævelse, smerter/ømhed; varmefølelse;

varm at røre, hæmoragisk venepunktur,

læbeabnormitet

Sjælden

Psykiske forstyrrelser

Irritabilitet

Almindelig

Gråd, insomni, søvnproblemer

Ikke almindelig

35000_spc.doc

Side 7 af 18

Raske personer fra 12 måneder til 12 år (2 doser med et mellemrum på ≥ 3 måneder)

Følgende alvorlige bivirkninger er rapporteret hos børn fra 12 måneder op til 12 år, i

tilknytning til vaccination med varicella vaccine(levende) (Oka/Merck stamme): diarré,

feberkrampe, feber, post-infektiøs arthritis, opkastning.

Hyppigheden af systemiske kliniske bivirkninger efter en anden dosis af PROVARIVAX

var generelt svarende til eller lavere end, hvad der blev observeret ved den første dosis.

Hyppigheden af reaktioner på administrationsstedet (primært erytem og hævelse) var

højere efter en anden dosis (se pkt. 5.1 for en beskrivelse af undersøgelsen).

Raske personer fra 13 år og ældre (størstedelen modtog 2 doser med 4 til 8 ugers

mellemrum)

Årsagssammenhæng er ikke vurderet for personer fra 13 år og ældre med undtagelse af

alvorlige bivirkninger. I kliniske studier (1648 personer) blev følgende bivirkninger

tidsmæssigt sat i forbindelse med vaccinationen:

Bivirkninger

Hyppighed

Hud og subkutane væv

Varicella-lignende udslæt, (generaliseret,

gennemsnitligt 5 læsioner)

Almindelig

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Feber

C målt oralt; erytem på

injektionsstedet, ømhed og hævelse

Meget

almindelig

Udslæt ved injektionsstedet, kløe og varicella-

lignende udslæt (gennemsnitligt 2 læsioner på

injektionsstedet)

Almindelig

Blodudtrædning ved injektionsstedet, hæmatom,

induration, følelsesløshed og varmefølelse

Ikke almindelig

Tunghed, hyperpigmentering, stivhed

Sjælden

Overvågning efter markedsføring

Efter markedsføring er følgende bivirkninger er spontant rapporteret i tilknytning til

PROVARIVAX under global anvendelse:

Bivirkninger

Blod og lymfesystem

Aplastisk

anæmi,

trombocytopeni

(herunder

idiopatisk

trombocytopenisk

purpura

(ITP),

lymfadenopati

Nervesystemet

Hjerneblødning, krampeanfald (med eller uden

feber), Guillain Barré syndrom, myelitis

transversa, Bell's parese, ataksi*,

vertigo/svimmelhed, paræstesi, aseptisk

meningitis

Luftveje, thorax og mediastinum

35000_spc.doc

Side 8 af 18

Pneumoni

Hud og subkutane væv

Stevens-Johnsons syndrom, erythema

multiforme, Schönlein-Henochs purpura,

sekundære bakterielle infektioner i hud og

bløddele herunder impetigo og cellulitis

Infektioner og parasitære sygdomme

Encephalitis*; pharyngitis; pneumoni*; varicella

(vaccinestamme), herpes zoster*

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Irritabilitet

Immunsystemet

Anafylaksi (inklusive anafylaktisk chok) og

relaterede fænomener som angioneurotisk ødem,

ansigtsødem og perifert ødem; anafylakse hos

personer med og uden kendt allergi

Mave-tarm-kanalen

Kvalme, opkastning

+

Da disse bivirkninger blev indberettet frivilligt af en population af ukendt størrelse, er det

ikke altid muligt at estimere en pålidelig hyppighed eller at etablere en årsagssammenhæng

med vaccinen. Følgelig er hyppigheden af disse bivirkninger klassificeret som "ukendt".

*Disse udvalgte bivirkninger, rapporteret med varicella vaccine (levende)(Oka/Merck

stamme), er også en følge af den naturligt forekommende varicella infektion. Der er intet

der indikerer, at risikoen for disse bivirkninger forøges ved vaccination sammenlignet med

den naturligt forekommende sygdom, set ud fra den aktive overvågning efter

markedsføring eller den passive overvågning efter markedsføring (se pkt. 5.1 og kliniske

forsøg efter markedsføring).

Se afsnit c.

Udslæt efter vaccination, hvor Oka/Merck stamme var isoleret, var generelt milde (se pkt.

5.1 ” Farmakodynaminske egenskaber”).

c. Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Tilfælde med herpes zoster i kliniske forsøg

I kliniske forsøg med 9.543 vaccinerede børn fra 12 måneder op til 12 år er der indberettet

12 tilfælde af herpes zoster under 84.414 personår follow-up forsøg. Dette resultat giver en

beregnet forekomst på mindst 14 tilfælde per 100.000 person-år, sammenlignet med 77

tilfælde per 100.000 person-år som følge af den naturligt forekommende varicella

infektion. Hos 1.652 vaccinerede personer fra 13 år og ældre er der rapporteret 2 tilfælde af

herpes zoster. Alle 14 tilfælde var milde og ingen følger blev rapporteret.

I en anden klinisk undersøgelse med børn i alderen fra 12 måneder til 12 år blev der

indberettet 2 tilfælde af herpes zoster i gruppen, der modtog en dosis af vaccinen, og ingen

indberetninger i to-dosisgruppen. Forsøgspersonerne blev fulgt i 10 år efter vaccination.

Data fra aktiv overvågning af børn, der er blevet vaccineret med varicellavaccine (levende)

(Oka/Merck-stamme) og fulgt i 14 år efter vaccinationen, viser, at herpes zoster ikke

35000_spc.doc

Side 9 af 18

forekommer

hyppigere

børn,

haft

varicella

vildtypen

prævaccinationsperioden.

nuværende

tidspunkt

langsigtede

effekt

varicellavaccine (levende) (Oka/Merck-stamme) på forekomsten af herpes zoster dog

ukendt (se pkt. 5.1)

Smittespredning

Baseret på rapporter om isolerede tilfælde fra post-marketing overvågningen, kan vaccine

virus sjældne gange overføres til personer som er i kontakt med vaccinerede personer,

uanset om de har udviklet et varicella lignende udslæt eller ej (se pkt. 4.4).

Samtidig indgivelse af varicella vaccine (levende) (Oka/Merck stamme) med andre

børnevacciner

Når varicella vaccine (levende)(Oka/Merck stamme) blev indgivet samtidigt med

mæslinge-, fåresyge- og rubella-vaccine (M-M-R II) til børn på 12- 23 måneder, blev feber

38,9

C; målt oralt, fra dag 0 til 42 efter vaccination) rapporteret hos 26-40% (se også

pkt. 4.5).

d. Anden særlig population

Immunkompromitterede patienter (se pkt. 4.3)

Efter markedsføring er der rapporteret nekrotiserende retinitis hos immunkompromitterede

patienter.

Ældre

Kliniske forsøg har ikke vist nogen forskel i sikkerhedsprofilen hos ældre (personer

år) og yngre personer.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Utilsigtet indgift med mere end den anbefalede dosis af varicella vaccine (levende)

(Oka/Merck stamme) har været rapporteret (enten injektion med en større dosis end

anbefalet, mere end én injektion givet, eller ved kortere interval mellem injektionerne end

anbefalet). I disse tilfælde har følgende bivirkninger været rapporteret: rødme omkring

injektionsstedet, ømhed, inflammation, irritation, gastrointestinale bivirkninger (f.eks.

hematemesis, fækal emesis, mave-tarmkatar med opkastning og diarré), hoste og

virusinfektion. Ingen af disse tilfælde havde langvarige følger.

35000_spc.doc

Side 10 af 18

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakoterapeutisk klassifikation: variceller, ATC-kode: J07BK01.

Evaluering af den kliniske effekt

Effekt hos børn under 12 måneder

Den kliniske effekt er ikke evalueret efter vaccination før 12-måneders alderen.

Enkeltdosis regime til raske børn fra 12 måneder op til 12 år

I kombinerede, kliniske forsøg med tidligere formuleringer af varicellavaccine (levende)

(Oka/Merck) i doser mellem ca. 1.000 og 17.000 PFU blev flertallet af personer, som

modtog varicellavaccine (levende) (Oka/Merck), og som blev udsat for den naturligt

forekommende virus, enten fuldt ud beskyttet mod skoldkopper eller de udviklede en

mildere form af sygdommen.

Især blev den beskyttende effekt af varicellavaccine (levende)(Oka/Merck) begyndende 42

dage efter vaccination vurderet på 3 forskellige måder:

ved et dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg over 2 år (N=956, effektivitet 95 til

100%, formulering indeholdende 17.430 PFU);

ved en vurdering af beskyttelse mod sygdom efter en eksponering i hjemmet observeret

over en periode på 7 til 9 år (N=259, effektivitet 81 til 88%, formulering indeholdende

1000-9000 PFU);

og ved en sammenligning af forekomst af skoldkopper over 7 til 9 år hos vaccinerede

personer kontra historiske data fra 1972 til 1978 (N=5404, effektivitet på mellem 83%

og 94%, formulering indeholdende 1000-9000 PFU).

I en gruppe på 9.202 børn fra 12 måneder op til 12 år, som havde modtaget en dosis

varicellavaccine (levende) (Oka/Merck stamme), blev der i en follow-up periode i op til 13

år observeret 1.149 tilfælde af infektion (erhvervet ca. 6 uger efter vaccinationen).

Ud af de 1.149 tilfælde, blev 20 (1,7%) klassificeret som alvorlige (antallet af vesikler

300, oralt målt kropstemperatur

37,8°C). Ovennævnte data, sammenlignet med de 36%

alvorlige tilfælde, der blev observeret efter infektion med den naturligt forekommende

virustype i ikke-vaccinerede personer i den historiske kontrol, svarer til et relativt fald på

95% i andelen af alvorlige tilfælde observeret i de vaccinerede personer, der fik

infektionen efter vaccination.

Forebyggelse af varicella ved vaccination givet efter op til 3 dages eksponering har været

undersøgt i to små kliniske forsøg. Det første forsøg viste at ingen af 17 børn udviklede

varicella efter husstandeksponering sammenlignet med 19 ud af 19 ikke-vaccinerede. I et

andet placebo kontrolleret forsøg af forebyggelse efter eksponering, var der 1 barn ud af 10

børn i vaccinationsgruppen kontra 12 børn ud af 13 børn i placebogruppen, der udviklede

varicella. I et ikke kontrolleret forsøg i hospitalsmiljø modtog 148 patienter, hvor af 35 var

med nedsat immunforsvar, 1 dosis af varicella vaccine 1 til 3 dage efter eksponering og

ingen udviklede varicella.

35000_spc.doc

Side 11 af 18

Publicerede data vedrørende forebyggelse af varicella ved 4 til 5 dage efter eksponering er

begrænsede. I et dobbeltblindet forsøg med 26 modtagelige søskende til børn med aktivt

varicella, randomiseret med placebo eller varicella vaccine. I varicellagruppen udviklede 4

ud af 13 børn (30,8%) varicella, hvoraf 3 børn var vaccineret på Dag 4 til 5. Dog var

sygdommen mild (1, 2, og 50 læsioner). Derimod udviklede 12 af 13 børn (92,3%) i

placebogruppen typisk varicella (60 til 600 læsioner). Således kan vaccinering 4 til 5 dage

efter eksponering af varicella modificere forløbet for efterfølgende tilfælde af varicella.

To-dosis regime til raske børn fra 12 måneder op til 12 år

I en undersøgelse, der sammenlignede en dosis (N=1114) og to doser (N=1102) givet med

3 måneders mellemrum, var den estimerede effekt imod alle sværhedsgrader af varicella-

sygdom i den 10 årige observationsperiode 94% for en dosis og 98% for to doser

(p<0,001).

akkumulerede

forekomst

varicella

over

10-årige

observationsperiode var 7,5% efter en dosis og 2,2% efter 2 doser. De fleste tilfælde af

varicella, indberettet for modtagere af en dosis eller to doser, var milde.

To-dosis regime til raske personer på 13 år og ældre

Beskyttende effekt af 2 doser givet til personer fra 13 år eller ældre med 4 eller 8 uger

mellemrum blev evalueret baseret på eksponering i husholdninger 6-7 år efter vaccination.

Den kliniske effektivitet varierede fra ca. 80% til 100%.

Immunogenicitet af varicellavaccine (levende) (Oka/Merck)

Enkeltdosis regime til børn fra 12 måneder op til 12 år

Kliniske forsøg har bevist at antistofferne i den køleskabsstabile formulering er lig med

antistofferne i de tidligere formuleringer, hvor effekten har været vurderet.

Titer

0,5 gpELISA enheder/ml (gpELISA er et meget følsomt målesystem, der ikke fås i

handlen) 6 uger efter vaccinering, har vist at være et tilnærmet korrelat for klinisk

beskyttelse. Det er imidlertid ikke kendt om en titer på

0,6 gpELISA-enheder/ml er et

korrelat til langtidsbeskyttelse.

Humoral immunrespons hos børn fra 12 måneder til 12 år

Serokonversion (baseret på styrkebestemt rest der generelt svarer til

0,6 gpELISA

enheder/ml) blev der observeret i 98% af de 9.610 modtagelige børn fra 12 måneder til 12

år, som modtog doser på mellem 1.000 og 50.000 PFU. Varicellaantistoftitre på

gpELISA enheder/ml blev induceret hos ca. 83% af disse børn.

Hos børn, fra 12 til 23 måneder, inducerede indgiften af nedkølet PROVARIVAX (8000

PFU pr dosis eller 25.000 PFU pr. dosis) varicellaantistofniveauer på

5 gpELISA

enheder/ml 6 uger efter vaccinationen i 93% af de vaccinerede børn.

Humoral immunrespons hos personer fra 13 år og ældre

Hos 934 personer fra 13 år og ældre har adskillige kliniske forsøg vist at varicellavaccine

(levende)(Oka/Merck) i doser fra ca. 900 til 17.000 PFU, har en serokonversionsprocent

(varicellaantistoftiter >0,6 gpELISA enheder/ml) efter 1 dosis af vaccinen fra 73% til

100%. Antallet af personer med antistof titer

5 gpELISA enheder/ml varierer fra 22 til

80%.

35000_spc.doc

Side 12 af 18

Efter 2 doser af vaccine (601 personer) med dosisvariation fra ca. 900 til 9000 PFU,

varierer serokonversionsraten fra 97 til 100 % og antallet af personer med antistof titer

gpELISA enheder/ml varierer fra 76 til 98%.

Der findes ingen data for immunrespons for PROVARIVAX i varicella-zoster-virus

(VZV)-seronegative personer

65 år.

Humoral immunitet overfor administrationsvej

I et sammenligningsforsøg, hvor 752 personer modtog PROVARIVAX enten

intramuskulært eller subkutant demonstrerede begge administrationsveje en tilsvarende

immunogenicitet profil.

To-dosis regime til raske børn fra 12 måneder op til 12 år

I en multicenter undersøgelse modtog raske børn i alderen fra 12 måneder til 12 år enten 1

dosis PROVARIVAX eller 2 doser givet med 3 måneders mellemrum. Resultaterne for

immunogenicitet er vist i følgende skema.

PROVARIVAX

1-Dosis regime

(N = 1114)

PROVARIVAX

2-Dosis regime

(N = 1102)

6 uger efter

vaccination

6 uger efter 1.

dosis

6 uger efter 2. dosis

Serokonversionsrate

98,9%

(882/892)

99,5% (847/851)

99,9% (768/769)

Procentdel med

VZV antistoftiter ≥5

gpELISA

enheder/ml

(serobeskyttelsesrate

84,9%

(757/892)

87,3% (743/851)

99,5% (765/769)

Geometrisk

middeltiter

(gpELISA

enheder/ml)

12,0

12,8

141,5

Resultaterne fra denne undersøgelse og andre undersøgelser i hvilke en anden vaccinedosis

blev indgivet 3 til 6 år efter den indledende dosis, vidner om en signifikant forøgelse af

VZV-antistofresponset med en anden dosis. VZV-antistofniveauer efter 2 doser givet med

et mellemrum på 3 til 6 år er sammenlignelige med dem, der opnås, når de 2 doser gives

med 3 måneders mellemrum. Serokonversionsraterne var omtrent 100% efter den første

dosis og 100% efter den anden dosis. Vaccinens serobeskyttelsesrater (≥5 gpELISA

enheder/ml) var omtrent 85% efter den første og 100% efter den anden dosis og geometrisk

middeltiter (GMT) steg gennemsnitligt cirka 10 gange efter den anden dosis (vedr.

sikkerhed se pkt. 4.8).

To-dosis-regime til raske børn i alderen 9 til 12 måneder på tidspunktet for den første

dosis

35000_spc.doc

Side 13 af 18

Der er udført et klinisk studie, hvor den kombinerede vaccine mod mæslinger, fåresyge,

røde hunde og skoldkopper (Oka/Merck) (MMRV-vaccine) blev administreret i et to-dosis-

regime. Doserne blev givet med 3 måneders mellemrum til 1620 raske børn, der var 9 til

12 måneder gamle på tidspunktet for den første dosis.

Sikkerhedsprofilen efter dosis 1 og 2 var generelt sammenlignelig i alle alderskohorter.

I hele analysesættet (vaccinerede forsøgsdeltagere uanset deres antistoftiter ved baseline)

blev der fremkaldt serobeskyttelsesrater på 100 % over for skoldkopper efter dosis 2,

uanset den vaccineredes alder på tidspunktet for den første dosis.

Serobeskyttelsesraterne og de geometriske middeltitere (GMT) over for skoldkopper i det

fulde analysesæt er angivet i følgende tabel.

MMRV-vaccine

Dosis 1 ved 9 måneder/

Dosis 2 ved 12 måneder

(N=527)

MMRV-vaccine

Dosis 1 ved11 måneder/

Dosis 2 ved 14 måneder

(N=480)

MMRV-vaccine

Dosis 1 ved 12 måneder/

Dosis 2 ved 15 måneder

(N=466)

6 uger efter

dosis 1

6 uger efter

dosis 2

6 uger efter

dosis 1

6 uger efter

dosis 2

6 uger efter

dosis 1

6 uger efter

dosis 2

Serobeskyttelsesrate

over for skoldkopper

[95 %

konfidensinterval]

(titer ≥ 5 gpELISA

enheder/ml)

93,1 %

[90,6; 95,1]

100 %

[99,3; 100]

97,0 %

[95,1; 98,4]

100 %

[99,2; 100]

96,5 %

[94,4; 98,0]

100 %

[99,2; 100]

Geometrisk

middeltiter [95 %

konfidensinterval]

(gpELISA

enheder/ml)

[12; 13]

[293; 352]

[14; 15]

[376; 450]

[14; 15]

[441; 526]

Varighed af immunrespons

Enkeltdosis regime til børn fra 12 måneder op til 12 år

I de kliniske forsøg, hvor raske børn fra 12 måneder til 12 år har været fulgt lang tid efter

enkeltdosisvaccination, var påviselige antistoffer (gpELISA

0,6 enheder/ml) til stede

hos 99,1% (3092/3120) efter 1 år, 99,4% (1382/1391) efter 2 år, 98,7% (1032/1046) efter 3

år, 99,3% (997/1004) efter 4 år, 99,2% (727/733) efter 5 år og 100% (432/432) efter 6 år

efter vaccinationen.

To-dosis regime til børn fra 12 måneder op til 12 år

I løbet af 9 års opfølgning var GMT og den procentuelle andel af forsøgspersoner med

VZV-antistoftitre

5 gpELISA enheder/ml i 2-dosisgruppen højere end i 1-dosisgruppen i

det første år af opfølgningen og sammenlignelige under resten af opfølgningsperioden. Den

akkumulerede forekomst af VZV-antistofpersistens forblev i begge regimer meget høj ved

år 9 (99,0% for 1-dosisgruppen og 98,8% for 2-dosisgruppen).

Personer fra 13 år og ældre

I kliniske forsøg med personer fra 13 år og ældre, som fik to doser vaccine, var påviselige

antistoffer (gpELISA

0,6 enheder/ml) til stede hos 97,9% (568/580) efter 1 år, 97,1%

35000_spc.doc

Side 14 af 18

(34/35) efter 2 år, 100% (144/144) efter 3 år, 97,0% (98/101) efter 4 år, 97,5% (78/80)

efter 5 år og 100% (45/45) efter 6 år efter vaccinationen.

En øgning i antistofniveauet er observeret hos vaccinerede personer, efter de har været

udsat for naturligt forekommende varicella, noget som kan forklare de tilsyneladende høje

niveauer af antistoffer efter vaccination i disse studier. Varigheden af immunrespons mod

varicella med varicellavaccine (levende)(Oka/Merck) uden tilstedeværelse af den naturlig

forekommende varicella er ukendt (se pkt. 4.2).

Immunitet blev demonstreret i 4-6 år efter den første vaccination ved indgift af en booster

med varicella vaccine (levende)(Oka/Merck stamme) i 419 personer, som var 1 til 17 år

ved den første injektion. GMT før booster vaccination var 25,7 gpELISA enheder/ml og

den steg til 143,6 gpELISA enheder/ml ca. 7-10 dage efter booster vaccinationen.

Effekt af varicellavaccine (levende) (Oka/Merck-stamme)

Observationsstudier af den langsigtede effekt af PROVARIVAX

Overvågningsdata fra to amerikanske observationsstudier af effekten bekræfter, at udbredt

varicellavaccination nedsætter risikoen for varicella med ca. 90 %. Derudover blev den

reducerede risiko for varicella fastholdt på populationsniveauet i mindst 15 år hos både

vaccinerede og ikke-vaccinerede individer. Dataene tyder også på, at varicellavaccination

kan reducere risikoen for herpes zoster hos vaccinerede individer.

I det første studie, et langsigtet, prospektivt kohortestudie, blev ca. 7.600 børn vaccineret

med varicellavaccine i 1995 i deres andet leveår. De blev fulgt aktivt i 14 år for at vurdere

forekomsten af varicella og herpes zoster. Ved forsøgets afslutning i 2009 havde 38 % af

børnene modtaget en yderligere dosis varicellavaccine. Bemærk! I 2006 blev det i USA

anbefalet at give en ekstra dosis varicellavaccine. I hele opfølgningsperioden var

forekomsten af varicella ca. 10 gange lavere blandt vaccinerede børn end blandt børn på

samme alder i prævaccinationsperioden (vaccinens effektivitetsgrad blev i løbet af

studieperioden anslået til at være mellem 73 % og 90 %). Hvad angår herpes zoster, var

der færre tilfælde af herpes zoster blandt varicellavaccinerede individer i

opfølgningsperioden end forventet på baggrund af hyppigheden blandt børn i samme alder

med tidligere vildtype-varicella i prævaccinationsperioden (relativ risiko = 0,61, 95 % CI

0,43-0,89). Tilfælde af gennembrudsvaricella og herpes zoster var som regel milde.

I et andet langsigtet overvågningsstudie blev der udført 5 tværfaglige undersøgelser af

forekomsten af varicella, hver især med et deltagerantal på ca. 8.000 tilfældigt udvalgte

børn og unge i alderen 5 til 19 år. Forsøgene forløb over 15 år fra 1995 (prævaccination) til

og med 2009. Resultaterne viste et gradvist fald i forekomsten af varicella på samlet set 90

% til 95 % (ca. ti- til tyvefoldig reduktion) fra 1995 til 2009 i alle aldersgrupper, både hos

vaccinerede og ikke-vaccinerede børn og unge. Derudover blev der set et fald på ca. 90 %

(ca. tifoldig reduktion) i hospitalsindlæggelser på grund af varicella i alle aldersgrupper.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Evaluering af de farmakokinetiske egenskaber er ikke krævet for vacciner.

35000_spc.doc

Side 15 af 18

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Traditionelle prækliniske sikkerhedsstudier er ikke udført, da der ikke er nogen

prækliniske hensyn som anses relevante for klinisk sikkerhed ud over de data, der er

inkluderet i de andre afsnit i produktresuméet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Pulver

Saccharose

Hydrolyseret gelatine

Urea

Natriumchlorid

L-mononatriumglutamat

Dinatriumphosphat, vandfri

Kaliumdihydrogenphosphat

Kaliumchlorid

For information om restmængder af sporstoffer, se pkt. 2, 4.3 og pkt. 4.4.

Solvens:

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Denne vaccine må ikke blandes med andre lægemidler.

Vaccinen må ikke rekonstitueres sammen med andre lægemidler undtagen dem, der er

anført under pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

Efter opløsning skal vaccinen anvendes straks. Stabiliteten ved brug er imidlertid påvist i

30 minutter ved en temperatur på 20°C-25°C.

Kasser vaccinen, hvis den ikke er anvendt indenfor 30 minutter efter fremstilling.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2°C – 8°C). Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte

mod lys.

Må ikke nedfryses.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hætteglas

3 ml hætteglas (glas) med prop (butylgummi) og forseglingslåg (aluminium).

Fyldt injektionssprøjte

1 ml fyldt injektionssprøjte (glas), med gummiprop (chlorbutyl gummi) og låg

(styrenbutadien gummi), uden kanyle eller 1 ml fyldt injektionssprøjte (glas) med

35000_spc.doc

Side 16 af 18

gummiprop (chlorbutyl gummi) og låg (styrenbutadien gummi), med 2 separate kanyler

eller 1 ml fyldt injektionssprøjte (glas), med gummiprop (chlorbutyl gummi), med kanyle.

Pakninger med 1 og 10 doser.

Ikke alle pakninger er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Anvisning for rekonstitution

Undgå kontakt med desinfektionsmidler.

For rekonstitution af vaccinen anvendes injektionsvæsken som er leveret i den allerede

fyldte sprøjte.

Ved dispenseringsformerne med fyldte injektionssprøjter, der ikke er monteret med kanyle,

kan den ydre emballage indeholde 2 separate kanyler: 1 kanyle kan anvendes til

rekonstitution og den anden kanyle til injektion.

Kanylen skal skubbes fast på plads på spidsen af sprøjten og sikres ved at dreje den en

kvart omgang (90°).

Sprøjt hele indholdet af den allerede fyldte sprøjte med vand til injektionsvæske ned i

hætteglasset med vaccinepulveret. Ryst forsigtigt for at blande grundigt. Træk hele

indholdet op i den samme sprøjte, og injicer vaccinen subkutant eller intramuskulært.

Den rekonstituerede vaccine skal undersøges visuelt for fremmede partikler og/eller

afvigelse af fysiske udseende. Vaccinen må ikke anvendes, hvis den indeholder partikler

eller hvis udseendet ikke er en klar, farveløs til lysegul væske efter rekonstitution.

Det er vigtigt at anvende en separat, steril sprøjte og kanyle til hver patient for at undgå

overførelse af smitte fra en person til en anden.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Merck Sharp & Dohme B.V.

Waarderweg 39

2003 PC Haarlem

Holland

Repræsentant

MSD Danmark ApS

Havneholmen 25

1561 København V

35000_spc.doc

Side 17 af 18

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

35000

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

17. oktober 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

26. januar 2018

35000_spc.doc

Side 18 af 18

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her