Pregabalin "Aristo"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Pregabalin "Aristo" 200 mg kapsler, hårde
  • Dosering:
  • 200 mg
  • Lægemiddelform:
  • kapsler, hårde
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Pregabalin "Aristo" 200 mg kapsler, hårde
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 54436
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

25. september 2015

PRODUKTRESUMÉ

for

Pregabalin "Aristo", hårde kapsler

0.

D.SP.NR.

29379

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Pregabalin "Aristo"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

25 mg

1 hård kapsel indeholder 25 mg pregabalin.

50 mg

1 hård kapsel indeholder 50 mg pregabalin.

75 mg

1 hård kapsel indeholder 75 mg pregabalin.

100 mg

1 hård kapsel indeholder 100 mg pregabalin.

150 mg

1 hård kapsel indeholder 150 mg pregabalin.

200 mg

1 hård kapsel indeholder 200 mg pregabalin.

225 mg

1 hård kapsel indeholder 225 mg pregabalin.

300 mg

1 hård kapsel indeholder 300 mg pregabalin.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde kapsler

54436_spc.docx

Side 1 af 15

25 mg

Hvid overdel/hvid underdel, størrelse 4 kapsler, mærket med "25" på underdelen med sort

blæk.

50 mg

Hvid overdel/hvid underdel, størrelse 3 kapsler, mærket med "50" på underdelen med sort

blæk.

75 mg

Svensk-orange overdel/hvid underdel, størrelse 3 kapsler, mærket med "75" på underdelen

med sort blæk.

100 mg

Svensk-orange overdel/svensk-orange underdel, størrelse 2 kapsler, mærket med "100" på

underdelen med sort blæk.

150 mg

Hvid overdel/hvid underdel, størrelse 1 kapsler, mærket med "150" på underdelen med sort

blæk.

200 mg

Rød overdel/rød underdel, størrelse 0 kapsler, mærket med "200" på underdelen med sort

blæk.

225 mg

Rød overdel/hvid underdel, størrelse 0 aflange kapsler, mærket med "225" på underdelen

med sort blæk.

300 mg

Svensk-orange overdel/hvid underdel, størrelse 00 kapsler, mærket med "300" på

underdelen med sort blæk.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epilepsi

Pregabalin "Aristo" er indiceret som supplerende behandling til voksne med refraktære

partielle anfald med eller uden sekundær generalisering.

Generaliseret

angst

Pregabalin "Aristo" er indiceret til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis er 150-600 mg daglig fordelt på enten 2 eller 3 doser.

54436_spc.docx

Side 2 af 15

Epilepsi

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg daglig fordelt på 2 eller 3

doser. Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300

mg daglig. Den maksimale dosis på 600 mg daglig kan nås efter yderligere 7 dage.

Generaliseret angst

Dosis er 150-600 mg daglig fordelt på 2 eller 3 doser. Behov for behandling bør

regelmæssigt revurderes.

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg daglig. Afhængigt af

patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg daglig. Efter

yderligere 7 dage kan dosis øges til 450 mg daglig. Efter yderligere 7 dage kan dosis øges

til den maksimale dosis på 600 mg daglig.

Seponering

pregabalin

Hvis pregabalin skal seponeres, anbefales det at lade seponeringen ske gradvist over mindst

1 uge uafhængigt af indikationen og i overensstemmelse med gældende klinisk praksis (se

pkt. 4.4 og 4.8).

Patienter

nedsat

nyrefunktion

Pregabalin udskilles fra det systemiske kredsløb primært via renal udskillelse som

uomdannet lægemiddelstof. Da pregabalin-clearance er direkte proportional med

kreatininclearance (se pkt. 5.2), skal dosis individuelt tilpasses patienter med nedsat

nyrefunktion i henhold til kreatininclearance (CL

). Disse fremgår af tabel 1 og er udregnet

med følgende formel:

CLcr

ml

min

=¿ ¿

Pregabalin fjernes effektivt fra plasma via hæmodialyse (50 % af lægemiddelstoffet på 4

timer). Hos patienter, der er i hæmodialysebehandling, skal den daglige dosis af pregabalin

justeres i forhold til nyrefunktionen. Udover den daglige dosis, skal supplerende dosis

gives umiddelbart efter hver 4. times hæmodialysebehandling (se tabel 1).

Tabel 1. Pregabalin dosisjustering i forhold til nyrefunktion

54436_spc.docx

Side 3 af 15

Kreatininclearance

(ml/min)

Total daglig dosis pregabalin *

Dosisinterval

Startdosis

(mg/døgn)

Maksimal dosis

(mg/døgn)

≥ 60

Fordelt på 2 eller 3

daglige doser

≥ 30 - < 60

Fordelt på 2 eller

3 daglige doser

≥ 15 - < 30

25-50

1 gang daglig eller

fordelt på 2 daglige doser

< 15

1 gang daglig

Supplerende dosis efter hæmodialyse (mg)

Engangsdosis

Total døgndosis (mg/døgn) skal fordeles som anført under dosisinterval for at give

mg/dosis

Supplerende dosis er en enkelt tillægsdosis.

Patienter med nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk

population

Sikkerhed og effekt af pregabalin* hos børn under 12 år og unge (12-17 år) er ikke klarlagt.

Der foreligger ingen data.

Ældre

patienter

(over

år)

Dosisreduktion hos ældre kan være nødvendig på grund af nedsat nyrefunktion (se

Patienter med nedsat nyrefunktion).

Administration

Pregabalin "Aristo" kan tages med eller uden mad.

Pregabalin "Aristo" er kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diabetes patienter

Nogle diabetespatienter, der er i pregabalinbehandling, kan få vægtøgning, og den

hypoglykæmiske medicin bør justeres i overensstemmelse med gældende klinisk praksis.

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring har der været rapporter om overfølsomhedsreaktioner, herunder

tilfælde af angioødem. Behandling med pregabalin skal straks seponeres i tilfælde af

symptomer på angioødem, hævelse af ansigtet, læberne eller de øvre luftveje.

Svimmelhed, søvnighed,

bevidsthedstab,

konfusion og

mental

svækkelse

Behandling med pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge

risikoen for faldulykker hos ældre patienter. Efter markedsføring er der også set tilfælde af

bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse. Derfor bør patienter tilrådes at udvise

forsigtighed, indtil de er bekendt med bivirkningerne af medicinen.

Synsrelaterede

bivirkninger

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med

pregabalin end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet

normaliseret efter fortsat behandling. I de kliniske studier, hvor der blev udført

øjenundersøgelse, var hyppigheden af reduktion af synsskarphed og ændringer i synsfelt

større hos patienter behandlet med pregabalin end hos patienter behandlet med placebo.

Hyppigheden af forandringer af øjenbaggrunden var større hos patienter behandlet med

placebo (se pkt. 5.1).

Efter markedsføring er der set tilfælde af øjenbivirkninger, herunder synstab, sløring af

synet eller andre forandringer i synsskarpheden, hvoraf mange var forbigående. Seponering

54436_spc.docx

Side 4 af 15

af behandling med pregabalin kan føre til en normalisering eller forbedring af disse

synssymptomer.

Nyresvigt

Der er set tilfælde af nyresvigt, og denne bivirkning er i nogle tilfælde reversibel ved

seponering af pregabalin.

Seponering

andre

antiepileptika

Ved tillægsbehandling med pregabalin, er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at

seponere samtidig brug af anden antiepileptika, selv om anfaldskontrol er opnået, for

derved at monoterapibehandle med pregabalin.

Seponeringssymptomer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed,

hovedpine, kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression,

smerter, kramper, hyperhidrose, svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed.

Patienten bør informeres om dette ved behandlingens start.

Der kan opstå kramper, herunder status epilepticus og tonisk-kloniske kramper under

behandling med pregabalin eller kort tid efter behandlingsophør.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og

sværhedsgrad af seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Hjerteinsufficiens

Efter markedsføring er der rapporteret om kronisk venstresidig hjerteinsufficiens hos nogle

patienter i behandling med pregabalin. Disse hændelser er overvejende set hos ældre

kardiovaskulært, kompromiterede patienter, der er i behandling med pregabalin for en

neuropatisk indikation. Pregabalin bør anvendes med forsigtighed til disse patienter.

Hændelsen kan gå i sig selv ved seponering af behandlingen.

Bivirkninger hos patienter med rygmarvsskader

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter, der skyldes rygmarvsskader, ses generelt

en øget forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især

søvnighed. Dette kan tilskrives en additiv effekt på grund af samtidig medicin (f.eks.

antispastisk medicin), som er nødvendig for behandling af denne tilstand.

Selvmordstanker og

adfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika ved

flere forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede studier

med antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -adfærd.

Mekanismen bag denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data udelukker ikke

muligheden for en forøget risiko for pregabalin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og

passende behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge

læge, hvis der opstår tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Nedsat

funktion

tarm

kanalen

54436_spc.docx

Side 5 af 15

Efter markedsføring er der rapporteret om bivirkninger relateret til nedsat funktion af

mave-tarm- kanalen (f.eks intestinal obstruktion, paralytisk ileus, obstipation), når

pregabalin gives samtidig med lægemidler, der potentielt kan medføre obstipation,

herunder opioide analgetika. Når pregabalin og opioider gives i kombination, bør der tages

forholdsregler for at undgå obstipation (især hos kvinder og ældre patienter).

Forkert brug, misbrug eller

afhængighed

Tilfælde af forkert brug, misbrug og afhængighed er blevet rapporteret. Der bør udvises

forsigtighed ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør

overvåges for symptomer på forkert brug, misbrug og afhængighed af pregabalin (der er

rapporteret om udvikling af tolerans, dosisstigning og stofsøgende adfærd).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati er blevet rapporteret, især hos patienter med underliggende

tilstande, der kan udløse encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pregabalin udskilles hovedsagligt uomdannet i urin, gennemgår ubetydelig metabolisme

hos mennesker (< 2 % af dosis genfindes i urin som metabolitter), hæmmer ikke

lægemiddelmetabolisme in vitro, og bindes ikke til plasmaproteiner. Derfor er det

usandsynligt, at pregabalin vil forårsage eller selv vil blive påvirket af farmakokinetiske

interaktioner.

In vivo studier og populationsfarmakokinetiske analyser

Følgelig har in vivo studier ikke vist klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner

mellem pregabalin og phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin, gabapentin,

lorazepam, oxycodon eller ethanol. Farmakokinetiske befolkningsanalyser tyder på, at

orale antidiabetika, diuretika, insulin, phenobarbital, tiagabin og topiramat, ikke har nogen

klinisk betydende virkning på pregabalin- clearance.

Orale kontraceptiva, norethisteron og/eller ethinylestradiol

Samtidig indgift af pregabalin og orale kontraceptiva norethisteron og/eller ethinyløstradiol

påvirker ikke steady state farmakokinetikken af nogen af stofferne.

Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet

Pregabalin kan potensere virkningerne af ethanol og lorazepam. I kontrollerede kliniske

studier blev flere orale doser af pregabalin givet samtidig med oxycodon, lorazepam eller

ethanol, og det førte ikke til klinisk afgørende påvirkninger af respirationen. Efter

markedsføring er der rapporteret om respirationssvigt og koma hos patienter, der tager

pregabalin og andre lægemidler, der supprimerer centralnervesystemet (CNS). Pregabalin

synes at være additiv ved den nedsættelse af kognitiv og grovmotorisk funktion, der

forårsages af oxycodon.

Interaktioner og ældre

Der er ikke udført specifikke farmakodynamiske interaktionsstudier på ældre raske

forsøgspersoner. Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

54436_spc.docx

Side 6 af 15

4.6

Graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/antikonception hos mænd og kvinder.

Da den potentielle risiko for mennesker er ukendt, skal kvinder i den fertile alder anvende

sikker antikonception.

Fertilitet

Der findes ingen kliniske data om virkningen af pregabalin på fertiliteten hos kvinder.

I et klinisk studie, udført for at vurdere pregabalins indvirkning på sperms motilitet, fik

raske mandlige forsøgspersoner pregabalindoser på 600 mg/dag. Efter 3 måneders

behandling sås der ingen påvirkning af motiliteten.

Et fertilitetsstudie på hunrotter har vist negative virkninger på reproduktion.

Fertilitetsstudier på hanrotter har vist negative virkninger på reproduktion og udvikling.

Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke (se pkt. 5.3).

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af pregabalin hos gravide.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt.

Pregabalin "Aristo" bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt

(hvis fordelene for moderen klart opvejer den mulige risiko for fosteret/det nyfødte barn).

Amning

Pregabalin udskilles i modermælken (se pkt. 5.2). Virkningen af pregabalin på det ammede

barn er ukendt. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med pregabalin

seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning af barnet i forhold til de

terapeutiske fordele for moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Pregabalin "Aristo" påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og

betjene maskiner. Pregabalin "Aristo" kan forårsage svimmelhed og søvnighed, og derfor

kan det påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Patienter opfordres til ikke at

køre bil, betjene indviklede maskiner eller udsætte sig for andre potentielt farlige aktiviteter

før det vides, hvordan denne medicin påvirker deres evne til at udføre disse aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Det kliniske program med pregabalin omfatter over 8.900 patienter, som fik pregabalin.

Heraf har over 5.600 deltaget i dobbelt-blinde placebokontrollerede studier. De hyppigst

rapporterede bivirkninger er svimmelhed og søvnighed. Bivirkningerne er som regel milde

til moderate. I de kontrollerede studier udgik 12 % af patienterne, der fik pregabalin, og 5

% af patienterne, der fik placebo, på grund af bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som

førte til seponering af behandlingen i pregabalin-gruppen, var svimmelhed og søvnighed.

Tabel 2 nedenfor viser bivirkninger, som optræder med en højere hyppighed end placebo

og hos mere end 1 patient. De er anført efter organklasse og hyppighed (meget almindelig

54436_spc.docx

Side 7 af 15

(≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden (≥

1/10.000 til < 1/1.000); meget sjældne (< 1/10.000)), hyppighed ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført

først.

De anførte bivirkninger kan også have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og/eller

anden samtidig behandling.

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter, der skyldes rygmarvsskader, ses generelt

en øget forekomst af bivirkninger, CNS-bivirkninger og især søvnighed (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring, er anført i kursiv i tabellen

nedenfor.

Tabel 2. Bivirkninger ved pregabalin

Organklasse

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Nasopharyngitis.

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig

Neutropeni.

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed

Sjælden

Angioødem, allergiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Øget appetit.

Ikke almindelig

Anoreksi, hypoglykæmi.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Eufori, konfusion, irritabilitet,

desorientering, søvnløshed, nedsat libido

Ikke almindelig

Hallucinatoner, panikanfald, rastløshed,

agitaton, depression, forsænket

stemningsleje, hævet stemningsleje,

aggression, humørsvingninger,

depersonalisaton, svært ved at fnde ord,

drømmeforstyrrelser, øget libido,

anorgasme, apat.

Sjælden

Impulsivitet.

Nervesystemet

Meget almindelig

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine.

Almindelig

Ataksi, koordinationsforstyrrelser, tremor,

dysartri, amnesi, hukommelsesproblemer,

opmærksomhedsforstyrrelser, paræstesi,

hypæstesi, sedation, balanceforstyrrelser,

letargi.

Ikke almindelig

Synkope, stupor, myokloni, bevidsthedstab,

psykomotorisk hyperaktvitet, dyskinesi,

ortostatsk svimmelhed, intentonstremor,

nystagmus, kognitv forstyrrelse, mental

svækkelse, taleproblemer, hyporefeksi,

hyperæstesi, brændende fornemmelse,

54436_spc.docx

Side 8 af 15

manglende smagsopfatelse, utlpashed.

Sjælden

Kramper, parosmi, hypokinesi, dysgraf.

Øjne

Almindelig

Sløret syn, dobbeltsyn

Ikke almindelig

Tab af perifert syn, synsforstyrrelser,

hævede øjne, synsfeltdefekt, nedsat

synsskarphed, øjensmerter, øjentræthed,

fotopsi, tørre øjne, tåreflåd, øjenirritation.

Sjælden

Synstab, keratts,oscillopsi, ændret visuel

dybdeopfatelse, mydriasis, skelen, øget

lysindtryk.

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo.

Ikke almindelig

Støjoverfølsomhed.

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, atrioventrikulært blok af første

grad, sinusbradykardi, kongestv

hjerteinsuffiens.

Sjælden

Forlængelse af QT-intervallet,

sinustakykardi, sinusarytmi.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, hypertension, hedeture,

fushing, perifer kuldefølelse.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, næseblod, hoste, nasal kongestion,

rhinitis, snorken, tørre næseslimhinder.

Sjælden

Lungeødem, følelse af at halsen snører sig

sammen.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Opkastning, kvalme, obstpaton, diarré,

fatulens, oppustethed, mundtørhed.

Ikke almindelig

Gastroøsofageal refuks, øget

spytsekreton, oral hypæstesi.

Sjælden

Ascites, pankreatts, opsvulmet tunge,

dysfagi.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Papuløst udslæt, urtcaria, hyperhidrose,

kløe.

Sjælden

Stevens-Johnson's syndrom, koldsved.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelkramper, artralgi, rygsmerte,

ekstremitetssmerter, spasmer i

cervikalmuskulaturen.

Ikke almindelig

Ledhævelser, myalgi, muskeltrækninger,

nakkesmerter, muskelstvhed.

Sjælden

Rabdomyolyse.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Urininkontinens, dysuri.

Sjælden

Nyresvigt, oliguri, urinretenton.

Det reproduktive system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion.

Ikke almindelig

Seksual dysfunktion, forsinket ejakulation,

dysmenoré, brystsmerter.

54436_spc.docx

Side 9 af 15

Sjælden

Amenorré, brystflåd, brystforstørrelse,

gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Perifere ødemer, ødem, gangforstyrrelser,

faldtendens, følelse af beruselse, føle sig

unormal, træthed.

Ikke almindelig

Generaliseret ødem, ansigtsødem, trykken

for brystet, smerte, pyreksi, tørst,

kulderystelser, asteni.

Undersøgelser

Almindelig

Vægtøgning.

Ikke almindelig

Forhøjet blod-kreatinin-fosfokinase,

forhøjet alaninaminotransferase, forhøjet

aspartataminotransferase, forhøjet

blodglucose, nedsat antal blodplader,

forhøjet S-kreatinin, nedsat S-kalium,

vægttab.

Sjælden

Nedsat antal hvide blodlegemer.

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: Søvnløshed,

hovedpine, kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression,

smerter, kramper, hyperhidrose, svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed.

Patienten bør informeres om dette ved behandlingens start.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og

sværhedsgrad af seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

4.9

Overdosering

Efter markedsføring er søvnighed, konfus tilstand, agitation og rastløshed blandt de

hyppigst rapporterede bivirkninger, når pregabalin tages i overdosis.

Koma er set i sjældne tilfælde.

Behandling af overdosis er generelt understøttende og kan omfatte hæmodialyse om

nødvendigt (se pkt. 4.2, tabel 1).

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

54436_spc.docx

Side 10 af 15

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 03 AX 16. Antiepileptika, andre antiepileptika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Det aktive indholdsstof, pregabalin, er en gamma-aminosmørsyre-analog [(S)-3-

(aminomethyl)-5- methylhexansyre].

Virkningsmekanisme

Pregabalin bindes til en hjælpeundergruppe (α

-δ protein) i de spændingsafhængige

calciumkanaler i centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Epilepsi

Tillægsbehandling: Pregabalin er undersøgt i 3 kontrollerede studier af 12 ugers varighed

med dosering enten 2 eller 3 gange daglig. Den samlede profil for sikkerhed og effekt er

ens for dosering 2 og 3 gange daglig.

En reduktion i anfaldshyppighed ses efter 1 uge.

Monoterapi (nydiagnosticerede patienter): Pregabalin er undersøgt i et kontrolleret studie

af 56 ugers varighed med dosering 2 gange daglig. Pregabalin opnåede ikke non-inferioritet

over for lamotrigin baseret på 6 måneders anfaldsfrihed som endepunkt. Pregabalin og

lamotrigin var lige sikre og veltolererede.

Generaliseret angst

Pregabalin er undersøgt i 6 kontrollerede studier af 4-6 ugers varighed, et studie med ældre

af 8 ugers varighed og et langtids relaps-forebyggelsesstudie med en dobbelt-blind relaps-

forebyggelsesfase af 6 måneders varighed. Der blev set lindring af symptomer på

generaliseret angst, målt ved ”Hamilton Anxiety Rating Scale” (HAM-A), efter 1 uge.

I de kontrollerede kliniske studier (af 4-8 ugers varighed) opnåede 52 % af patienterne

behandlet med pregabalin og 38 % af patienterne på placebo mindst en 50 % forbedring i

HAM-A totalscore fra baseline til endpoint.

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med

pregabalin end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet

normaliseret efter fortsat behandling. Oftalmologisk undersøgelse (herunder

synsskarphedstest, formel synsfelttest og udvidet fundoskopi) blev udført på over 3600

patienter i de kontrollerede kliniske undersøgelser. Synsskarpheden blev nedsat hos 6,5 %

af disse patienter, der blev behandlet med pregabalin, og hos 4,8 % af placebobehandlede

patienter. Synsfeltforandringer blev set hos 12,4 % af patienterne, der blev behandlet med

pregabalin, og hos 11,7 % af placebobehandlede patienter. Forandringer af øjenbaggrunden

blev observeret hos 1,7 % af patienterne, der blev behandlet med pregabalin og 2,1 % af

placebobehandlede patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pregabalins steady state farmakokinetik er ens hos raske forsøgspersoner, hos patienter

med epilepsi i anti-epileptisk behandling og hos patienter med kroniske smerter.

Absorption

54436_spc.docx

Side 11 af 15

Pregabalin absorberes hurtigt, når det gives fastende, og maksimal plasmakoncentration

nås inden for 1 time efter indgift af både enkelte og gentagne doser. Biotilgængeligheden

af oral pregabalin anslås at være ≥ 90 % og er ikke dosisafhængig. Efter gentagne doser

nås steady state indenfor 24-48 timer. Absorptionshastigheden af pregabalin nedsættes ved

samtidig indtagelse af føde, hvilket nedsætter C

med ca. 25-30 % og en forsinkelse i t

på ca. 2½ time. Indgift af pregabalin sammen med føde har dog ingen klinisk betydende

effekt på absorptionen af pregabalin.

Fordeling

Prækliniske studier har vist, at pregabalin krydser blod-hjernebarrieren hos mus, rotter og

aber. Det er vist, at pregabalin passerer placenta hos rotter og findes i mælken hos

diegivende rotter. Hos mennesker er pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen efter

oral indgift ca. 0,56 l/kg. Pregabalin bindes ikke til plasmaproteiner.

Biotransformation

Pregabalin undergår ubetydelig metabolisme hos mennesker. Efter en dosis radiomærket

pregabalin genfindes ca. 98 % af radioaktiviteten i urinen som uomdannet pregabalin. Det

N-methylerede derivat af pregabalin, der er pregabalins hovedmetabolit, genfindes i urin

og svarer til 0,9 % af dosis. I prækliniske studier ses ingen tegn på racemisering af

pregabalins S-enantiomer til R-enantiomer.

Elimination

Pregabalin udskilles fra kroppen primært via renal udskillelse som uomdannet

lægemiddelstof. Pregabalins gennemsnitlige halveringstid er 6,3 timer. Plasmaclearance og

renalclearance af pregabalin er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2

Nedsat nyrefunktion).

Dosisjustering er nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, som er i

dialyse (se pkt. 4.2, tabel 1).

Linearitet/non

linearitet

Pregabalins farmakokinetik er lineær i det anbefalede daglige dosisområde. Variabiliteten i

farmakokinetikken for pregabalin hos forskellige forsøgspersoner er lav (< 20 %).

Farmakokinetikken for gentagne doser kan forudsiges ud fra enkeltdosis-data. Derfor er det

ikke nødvendigt at monitorere pregabalins plasmakoncentrationer regelmæssigt.

Køn

Kliniske studier tyder på, at køn ikke har nogen klinisk betydende indflydelse på

plasmakoncentrationen af pregabalin.

Nedsat

nyrefunktion

Pregabalin-clearance er direkte proportional med kreatininclearance. Derudover kan

pregabalin effektivt fjernes fra plasma via hæmodialyse (efter 4 timers

hæmodialysebehandling er plasmakoncentrationerne af pregabalin reduceret med ca. 50

%). Fordi renal udskillelse er hovedeliminationsvejen, er det nødvendigt med

dosisreduktion hos patienter med nedsat nyrefunktion, og dosistilskud efter hæmodialyse

(se pkt. 4.2, tabel 1).

54436_spc.docx

Side 12 af 15

Nedsat

leverfunktion

Der er ikke gennemført specifikke farmakokinetiske studier på patienter med nedsat

leverfunktion. Da pregabalin ikke undergår signifikant metabolisme og hovedsageligt

udskilles som uomdannet lægemiddelstof i urinen, anses det ikke for sandsynligt, at nedsat

leverfunktion signifikant vil ændre pregabalins plasmakoncentrationer.

(over

år)

Pregabalin-clearance falder ofte med øget alder, svarende til det fald i kreatininclearance,

som skyldes

øget alder. Pregabalin dosisreduktion kan være nødvendig hos patienter med

aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2, tabel 1).

Ammende

kvinder

Farmakokinetikken for 150 mg pregabalin indgivet hver 12. time (daglig dosis på 300 mg)

blev evalueret hos 10 ammende kvinder, som alle var mindst 12 uger postpartum. Amning

havde kun lille eller ingen indflydelse på pregabalins farmakokinetik. Pregabalin blev

udskilt i mælken med gennemsnitlige koncentrationer ved steady state på ca. 76 % af de

koncentrationer, der sås i moderens plasma. Den estimerede dosis, som spædbarnet fik fra

mælken (forudsat, at mælkeindtagelsen var på 150 ml/kg daglig) fra kvinder, der fik 300

mg daglig eller den maksimale dosis på 600 mg daglig, ville være henholdsvis 0,31 eller

0,62 mg/kg daglig. Disse estimerede doser er ca. 7 % af moderens samlede daglige dosis

baseret på mg/kg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi på dyr, tåles pregabalin godt i

klinisk relevante doser. I gentagne dosis-toksicitetsundersøgelser på rotter og aber ses

påvirkning af centralnervesystemet, bl.a. ved hypoaktivitet, hyperaktivitet og ataksi. En

øget hyppighed af nethindeatrofi ses sædvanligvis hos ældre albinorotter efter

langtidseksponering med pregabalin ved doser ≥ 5 gange den maksimale, anbefalede,

gennemsnitlige, humane dosis.

Pregabalin er ikke teratogent hos mus, rotter eller kaniner. Føtal toksicitet ses hos rotter og

kaniner, men kun ved doser signifikant højere end humane doser. I præ-natale /post-natale

toksicitetsundersøgelser fremkalder pregabalin udviklingstoksicitet hos afkom af rotter ved

doser > 2 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Påvirkning af fertilitet hos han- og hunrotter blev kun observeret ved eksponeringer, der i

væsentlig grad oversteg den terapeutiske eksponering. Bivirkninger på de mandlige

forplantningsorganer og spermparametre var reversible og opstod kun ved eksponeringer,

der i væsentlig grad oversteg den terapeutiske eksponering, eller som var forbundet med

spontane, degenerative processer i de mandlige forplantningsorganer hos rotten. Derfor

blev denne virkning betragtet som værende af ringe eller ingen klinisk relevans.

På baggrund af in vitro og in vivo tests vurderes det, at pregabalin ikke er genotoksisk.

2-års karcinogenicitetsforsøg er udført med pregabalin på rotter og mus. Der blev ikke set

tumorer hos rotter ved en eksponering op til 24 gange den maksimale anbefalede

gennemsnitlige humane dosis på 600 mg/dag. Der blev ikke set øget forekomst af tumorer

hos mus ved en eksponering, der er den samme som den gennemsnitlige humane dosis,

men en øget forekomst af hæmangiosarkom blev set ved højere doser. Den ikke-

genotoksiske mekanisme af pregabalin-induceret tumordannelse hos mus involverer

54436_spc.docx

Side 13 af 15

trombocytændringer og er forbundet med endotelcelleproliferation. Disse

trombocytændringer er ikke til stede hos rotter eller hos mennesker baseret på kliniske

korttids- eller begrænsede langtidsdata. Der er intet bevis for, at der er en lignende risiko

for mennesker.

Toksicitetstyperne set hos juvenile rotter er ikke kvalitativ forskellig fra dem, der ses hos

voksne rotter. Juvenile rotter er imidlertid mere følsomme. Ved terapeutiske doser er der

kliniske tegn på påvirkning af centralnervesystemet så som hyperaktivitet og tænderskæren

samt nogle ændringer på vækst (undertrykkelse af forbigående legemsvægtøgning).

Virkningerne på den oestrale periode ses ved doser 5 gange højere end terapeutisk dosis

hos mennesker. Reduceret respons for akustisk forskrækkelse ses hos juvenile rotter 1-2

uger efter doser > 2 gange højere end terapeutisk dosis hos mennesker. Denne effekt kan

ikke ses 9 uger efter eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold

Prægelatineret stivelse 1500

Mannitol

Talcum

Kapselskal

Gelatine

Titandioxid (E171)

Rød jernoxid (E172) - styrkerne 75, 100 og 300 mg

Rød jernoxid (E172) og gul jernoxid (E172) - styrkerne 200 og 225 mg

Prægeblæk

Shellac

Sort jernoxid (E172)

Propylenglycol (E1520)

Ammoniumhydroxid (E527)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

54436_spc.docx

Side 14 af 15

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/aluminiumblister.

Pakningsstørrelser

25 mg: 14, 56 og 100 stk.

50 mg: 21, 56 og 100 stk.

75 mg: 14, 56 og 100 stk.

100 mg: 21, 84 og 100 stk.

150 mg: 14, 56 og 100 stk.

200 mg: 21, 84 og 100 stk.

225 mg: 56 og 100 stk.

300 mg: 56 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Aristo Pharma Iberia, S.L.

Solana No 26

28850 Torrejón de Ardoz

Spanien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

54431

50 mg:

54432

75 mg:

54433

100 mg: 54434

150 mg: 54435

200 mg: 54436

225 mg: 54437

300 mg: 54438

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

25. september 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

54436_spc.docx

Side 15 af 15

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

7-10-2011

Changed reimbursement for medicines for depression and anxiety as of 5 March 2012

Changed reimbursement for medicines for depression and anxiety as of 5 March 2012

With effect from 5 March 2012, the reimbursement is changed for certain medicinal products for treatment of depression and anxiety (antidepressants and anxiolytics). Based on the Reimbursement Committee's recommendation, the Danish Medicines Agency has decided that in future the general rule is that treatment with inexpensive medicines (e.g. sertraline and citalopram) must be attempted before reimbursement can be granted for more expensive medicines (e.g. escitalopram, duloxetine, pregabalin and agomelat...

Danish Medicines Agency

Der er ingen nyheder relateret til dette produkt.