Perindopril tert-butylamin "KRKA"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Perindopril tert-butylamin "KRKA" 2 mg tabletter
  • Dosering:
  • 2 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Perindopril tert-butylamin "KRKA" 2 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 38703
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

6. april 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Perindopril tert-butylamin "KRKA", tabletter

0.

D.SP.NR.

23165

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Perindopril tert-butylamin "KRKA"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Perindopril tert-butylamin "KRKA" tabletter 2 mg

Hver tablet indeholder 2 mg perindopril tert-butylamin svarende til 1,669 mg perindopril.

Perindopril tert-butylamin "KRKA" tabletter 4 mg

Hver tablet indeholder 4 mg perindopril tert-butylamin svarende til 3,338 mg perindopril.

Perindopril tert-butylamin "KRKA" tabletter 8 mg

Hver tablet indeholder 8 mg perindopril tert-butylamin svarende til 6,68 mg perindopril.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Lactosemonohydrat

Perindopril tert-butylamin "KRKA" 2 mg: 36,14 mg/tablet

Perindopril tert-butylamin "KRKA" 4 mg: 72,28 mg/tablet

Perindopril tert-butylamin "KRKA" 8 mg: 137,33 mg/tablet

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

2 mg tablet: hvid, rund, bikonveks med skrå kanter.

4 mg tablet: hvid, aflang, bikonveks tablet med skrå kanter og delekærv på den ene side.

8 mg tablet: hvid, rund, let bikonveks tablet med skrå kanter og delekærv på den ene side.

8 mg tabletten kan deles i to lige store dele.

38703_spc.doc

Side 1 af 19

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension:

Behandling af hypertension.

Hjerteinsufficiens:

Behandling af hjerteinsufficiens.

Stabil koronararteriesygdom:

Nedsættelse af risikoen for hjertetilfælde hos patienter med myokardieinfarkt og/eller

revaskularisering i anamnesen.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Doseringen skal altid individualiseres i overensstemmelse med patientens profil (se pkt.

4.4) og blodtryksrespons.

Hypertension

Perindopril kan anvendes som monoterapi eller i kombination med hypertensiva fra andre

grupper (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Den anbefalede startdosis er 4 mg givet én gang daglig om morgenen.

Patienter med et stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteron system (særlig ved reno-

vaskulær hypertension, salt- og/eller volumendepletion, hjertedekompensation eller svær

hypertension) kan få et voldsomt fald i blodtrykket efter den første dosis. En startdosis på 2

mg anbefales til sådanne patienter og behandlingen bør indledes under lægeligt opsyn.

Den daglige dosis kan øges til 8 mg én gang daglig efter en måneds behandling.

Symptomatisk hypotension kan forekomme efter behandlingsstart med perindopril. Dette

er mest sandsynligt hos patienter, som samtidig behandles med diuretika.

Det anbefales at udvise forsigtighed, eftersom disse patienter kan være volumen- og/eller

saltdepleterede). Diuretikabehandling bør derfor, hvis det er muligt, seponeres 2 til 3 dage

før behandling med perindopril påbegyndes (se pkt. 4.4).

Hos hypertensive patienter, hvor diuretikabehandling ikke kan afbrydes, bør perindopril

initieres med en 2 mg dosis. Nyrefunktion og serum-kalium niveauer bør monitoreres. Den

efterfølgende dosering af perindopril bør justeres i henhold til blodtrykrespons. Om

nødvendigt kan diuretikabehandling genoptages.

Ældre

Hos ældre patienter bør behandling påbegyndes med en dosis på 2 mg, hvilken gradvist

kan øges til 4 mg efter en måned og derpå om nødvendigt til 8 mg afhængig af

nyrefunktionen (se tabellen neden for).

Symptomatisk hjerteinsufficiens

Det anbefales at perindopril påbegyndes, sædvanligvis sammen med et ikke-kalium-

besparende diuretikum og/eller digoxin og/eller en betablokker, under nøje lægeligt opsyn

38703_spc.doc

Side 2 af 19

med en anbefalet begyndelsesdosis på 2 mg taget om morgenen. Denne dosis kan øges

efter 2 uger til 4 mg én gang daglig, hvis det tåles.

Dosisjusteringen bør baseres på den enkelte patients kliniske respons.

Hos patienter med svær hjerteinsufficiens og andre patienter i høj risikogruppe (patienter

med nedsat nyrefunktion og tendens til elektrolytforstyrrelser, patienter i samtidig

behandling med diuretika og/eller vasodilaterende midler), bør behandlingen indledes

under nøje overvågning (se pkt. 4.4).

Patienter med høj risiko for symptomatisk hypotension, f.eks. patienter, der er

saltdepleterede med eller uden hyponatriæmi, patienter med hypovolæmi eller patienter,

som har fået kraftig diuretikabehandling, skal så vidt muligt have disse tilstande korrigeret

forud for behandling med perindopril. Blodtryk, nyrefunktion og serumkalium bør

monitoreres tæt både før og under behandling med perindopril (se pkt. 4.4).

Stabil koronararteriesygdom

Perindopril bør påbegyndes med en dosis på 4 mg én gang daglig i to uger, derpå øges til 8

mg én gang daglig, afhængig af nyrefunktion og forudsat, at 4 mg er veltolereret.

Ældre

Ældre patienter bør have 2 mg én gang daglig i en uge, derpå 4 mg én gang daglig den

næste uge før dosis øges op til 8 mg én gang daglig, afhængig af nyrefunktionen (se tabel

1: "Dosisjustering ved nedsat nyrefunktion"). Dosis bør kun øges, hvis den tidligere lavere

dosis er veltolereret.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Dosis hos patienter med nedsat nyrefunktion skal baseres på kreatininclearance se tabel 1.

Tabel 1: Dosisjustering ved nedsat nyrefunktion.

Creatininclearance (ml/min)

Anbefalet dosis

≥ 60

4 mg/dag

30 < Cl

< 60

2 mg/dag

15 < Cl

< 30

2 mg hver anden dag

Hæmodialyserede patienter,

< 15*

2 mg på dagen for dialyse

* Dialyseclearance af perindoprilat er 70 ml/min. Patienter i hæmodialyse skal tage

perindopril efter dialysen.

Patienter med nedsat leverfunktion

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4

og 5.2).

Pædiatrisk population

Perindopril tert-butylamin "KRKA"s sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år

er endnu ikke klarlagt. Foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives

nogen anbefaling for en dosering.

Derfor frarådes anvendelse til børn og unge.

Administration

Oral anvendelse.

38703_spc.doc

Side 3 af 19

Det anbefales, at perindopril tages én gang daglig om morgenen før et måltid.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof, over for et eller flere af hjælpestofferne anført

under pkt. 6.1, eller enhver anden ACE-hæmmer.

Angioødem i anamnesen i forbindelse med tidligere behandling med en ACE-

hæmmer.

Hereditært eller idiopatisk angioødem.

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Perindopril tert-butylamin "KRKA" og lægemidler indeholdende

aliskiren er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat

nyrefunktion (GFR<60 mL/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Stabil koronararteriesygdom

Hvis der forekommer et anfald af ustabil angina pectoris (uanset om det er alvorligt) i løbet

af den første måned med perindoprilbehandling, skal der foretages en omhyggelig

risk/benefit vurdering før behandlingen fortsættes.

Hypotension

ACE-hæmmere kan forårsage fald i blodtrykket. Symptomatisk hypotension ses sjældent

hos patienter med ukompliceret hypertension og opstår mere sandsynligt hos patienter, der

er volumendepleterede, som følge af diuretisk behandling, saltrestriktioner i kosten,

dialyse, diaré eller opkastninger, eller hos patienter med alvorlig reninafhængig

hypertension (se pkt. 4.5 og 4.8). Der er observeret symptomatisk hypotension hos

patienter med symptomatisk hjerteinsufficiens med eller uden hermed forbundet

nyreinsufficiens. Sandsynligheden for dette er størst hos de patienter, der har mere

alvorlige grader af hjerteinsufficiens, som afspejlet i brugen af høje doser loop-diuretika,

hyponatriæmi eller nedsat nyrefunktion. Hos patienter med forhøjet risiko for

symptomatisk hypotension, skal initiering af behandlingen og dosisjustering overvåges

nøje (se pkt. 4.2 og 4.8). Lignende overvejelser gør sig gældende for patienter med

iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær sygdom, hvor et stort fald i blodtrykket kan

resultere i myokardieinfarkt eller cerebrovaskulære tilfælde.

Hvis der opstår hypotension, bør patienten placeres liggende og, om nødvendigt, gives

intravenøs infusion af natriumklorid 9 mg/ml (0,9%) opløsning. En forbigående hypotensiv

respons er ikke kontraindikation for fortsat dosering, der som regel kan fortsættes uden

problemer, når blodtrykket igen er normaliseret efter volumenekspansion.

Hos nogle patienter med kongestiv hjerteinsufficiens, hvis blodtryk er normalt eller lavt,

kan perindopril yderligere nedsætte det systemiske blodtryk. Denne virkning er forventet

og er normalt ikke grund til at seponere behandlingen. Hvis hypotensionen bliver

symptomatisk, kan det være nødvendigt at reducere dosis eller seponere behandlingen med

perindopril.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II- receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

38703_spc.doc

Side 4 af 19

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk. ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke

anvendes samtidigt hos patienter med diabetisk nefropati.

Aorta- og mitralklapstenose/hypertrofisk kardiomyopati

Som ved alle andre ACE-hæmmere bør perindopril gives med forsigtighed til patienter

med mitralklapstenose og obstrueret outflow fra venstre ventrikel, som f.eks. aortastenose

eller hypertrofisk kardiomypati.

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 60 ml/min) skal startdosis af

perindopril justeres efter patientens creatininclearance (se pkt. 4.2) og derpå efter

patientens respons på behandlingen. Rutinemæssig kontrol af kalium og creatinin indgår i

den normale medicinske praksis for disse patienter (se pkt. 4.8).

Hos patienter med symptomatisk hjerteinsufficiens, kan hypotension efter initiering af

behandlingen med ACE-hæmmere medføre yderligere nedsættelse af nyrefunktionen. I

denne situation er der rapporteret om akut nyresvigt, som regel reversibelt.

Hos nogle patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en solitær

nyre er der set øgning i mængden af urinstof i blodet og forhøjelse af serumcreatinin ved

behandling med ACE-hæmmere. Denne stigning er som regel reversibel ved seponering af

behandlingen. Sandsynligheden for dette er især stor hos patienter med nyreinsufficiens.

Hvis patienten også har renovaskulær hypertension, er der en forhøjet risiko for alvorlig

hypotension og nyreinsufficiens. Hos disse patienter skal behandlingen indledes under tæt

lægeligt opsyn med lave doser og omhyggelig dosistitrering. Eftersom behandling med

diuretika kan være en medvirkende faktor ved ovennævnte, skal en sådan behandling

seponeres, og nyrefunktionen skal overvåges under de første ugers behandling med

perindopril.

Af og til er der set, sædvanligvis mindre og forbigående forøgelse af serum urinstof og

serumcreatinin er hos nogle hypertensive patienter uden kendte tidligere nyrekarsygdomme

– særlig ved samtidig brug af perindopril med et diuretikum. Sandsynligheden for dette er

større hos patienter, som i forvejen har nedsat nyrefunktion. Dosisreduktion og/eller

seponering af den diuretiske behandling og/eller perindopril kan være påkrævet.

Hæmodialysepatienter

Der er rapporteret anafylaktiske reaktioner hos patienter dialyseret med high-flux

membraner i samtidig behandling med en ACE-hæmmer. Hos disse patienter bør det

overvejes, om man skal bruge en anden type dialysemembran eller en anden klasse af

antihypertensive midler.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaringer med hensyn til behandling med perindopril hos patienter, som for

nylig har fået foretaget nyretransplantation.

Overfølsomhed/angioødem

Angioødem i ansigt, ekstremiteter, læber, slimhinder, tunge, glottis og/eller larynx er i

sjældne tilfælde rapporteret hos patienter i behandling med ACE-hæmmere, inklusive

perindopril (se pkt. 4.8). Dette kan forekomme på ethvert tidspunkt under behandlingen. I

38703_spc.doc

Side 5 af 19

sådanne tilfælde skal perindopril seponeres omgående, og passende observation skal

initieres og fortsættes, indtil symptomerne er svundet fuldstændig. I de tilfælde, hvor

hævelserne var begrænset til ansigt og læber, er symptomerne generelt svundet uden

behandling, selvom antihistaminer har haft gavnlig effekt på symptomerne.

Angioødem kan sammen med ødem af larynx være fatalt. Hvis tunge, glottis eller larynx er

involveret, er der risiko for obstruktion af luftvejene, og nødbehandling skal gives

omgående. Denne kan inkludere indgift af adrenalin og/eller forholdsregler med henblik på

at sikre patienten tilstrækkelig lufttilførsel. Patienten skal holdes under omhyggelig

observation, indtil symptomerne er svundet fuldstændigt og permanent.

Patienter med angioødem i anamnesen, uden relation til ACE-hæmmerbehandling, kan

have forhøjet risiko for angioødem ved ACE-hæmmer-behandling (se pkt. 4.3).

Der har sjældent været rapporteret intestinalt angioødem hos patienter i behandling med

ACE-hæmmere. Disse patienter fremviste abdominalsmerter (med eller uden kvalme eller

opkastning). I nogle tilfælde var der intet forudgående facialt angioødem og C-1-esterase-

niveauerne var normale. Angioødemet blev diagnosticeret ved hjælp af undersøgelser

inkluderende abdominal CT-scanning eller ultralydsscanning eller ved operation.

Symptomerne forsvandt efter seponering af ACE-hæmmerbehandling. Hos patienter i

behandling med ACE-hæmmer, der får abdominalsmerter, skal intestinalt angioødem

medtages som differentialdiagnose.

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der samtidig er i behandling med mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus,

temsirolimus) kan have øget risiko for angioødem (f.eks. hævelse af luftvejene eller

tungen, med eller uden åndedrætshæmning) (se pkt. 4.5).

Anafylaktiske reaktioner under low density lipo-protein(LDL)-aferese

I sjældne tilfælde har patienter i ACE-hæmmerbehandling under low density lipoprotein

(LDL)-aferese med dextransulfat haft livstruende anafylaktiske reaktioner. Disse

reaktioner kan undgås ved temporært at pausere ACE-hæmmerbehandlingen et døgn før

hver aferese.

Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering

Patienter i ACE-hæmmerbehandling og samtidig desensibiliseringsbehandling (f.eks.

hymen-optera venom) har haft anafylaktiske reaktioner. Reaktionerne kunne hos disse

patienter undgås, hvis ACE-hæmmerbehandlingen blev pauseret, men de vendte tilbage

efter utilsigtede belastninger.

Nedsat leverfunktion

I sjældne tilfælde er ACE-hæmmere blevet sat i forbindelse med et syndrom, der starter

med cholestatisk ikterus og progredierer til fulminant levernekrose og (undertiden) død.

Mekanismen bag dette syndrom er ikke afklaret. Hvis der udvikles ikterus eller markante

forhøjelser af leverenzymer hos patienter der modtager ACE-hæmmerbehandling, skal

ACE-hæmmerbehandlingen seponeres, og patienten holdes under passende medicinsk

opsyn (se pkt. 4.8).

Neutropeni/agranulocytose/thrombocytopeni/anæmi

Neutropeni/agromulocytose, thrombocytopeni og anæmi er rapporteret hos patienter i

behandling med ACE-hæmmere. Hos patienter med normal nyrefunktion og ingen

yderligere komplicerende faktorer forekommer neutropeni sjældent. Perindopril skal

38703_spc.doc

Side 6 af 19

anvendes med ekstrem forsigtighed hos patienter med kollagene karsygdomme,

immunsuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en

kombination af disse komplicerende faktorer, især hvis der er præeksisterende nedsat

nyrefunktion. Nogle af disse patienter har udviklet alvorlige infektioner, som i nogle få

tilfælde ikke responderer på intensiv antibiotikabehandling. Hvis der anvendes perindopril

til sådanne patienter, anbefales periodisk kontrol af antallet af hvide blodceller, og

patienterne skal instrueres om at rapportere ethvert tegn på infektion (f.eks. ondt i halsen,

feber).

Race

ACE-hæmmere forårsager højere incidens af angioødem hos patienter af negroid

afstamning sammenlignet med patienter af anden afstamning. Som det er tilfældet med

andre ACE-hæmmere, kan perindopril være mindre effektiv til at sænke blodtrykket hos

patienter af negroid afstamning end patienter af anden afstamning, muligvis på grund af en

højere prævalens af tilstande med lavt renin hos hypertensive patienter af negroid

afstamning.

Hoste

Der er rapporteret hoste ved brug af ACE-hæmmere. Det er karakteristisk for hosten, at

den er nonproduktiv, vedvarende og ophører ved seponering af behandlingen. ACE-

hæmmer induceret hoste skal overvejes som en differentialdiagnose ved hoste.

Kirurgi/anæstesi

Perindopril kan blokere angiotensin II-dannelsen sekundært til kompenserende

reninafgivelse hos patienter, som får foretaget større operationer eller under generel

anæstesi med midler, som giver hypotension. Behandlingen skal seponeres én dag før

operationen. Hypotension, som opstår på grund af denne mekanisme, kan korrigeres ved

volumenekspansion.

Hyperkaliæmi

Der er observeret forhøjet serumkalium hos nogle patienter, der er blevet behandlet med

ACE-hæmmere, inklusive perindopril. Risikofaktorer for at udvikle hyperkaliæmi omfatter

patienter med nyreinsufficiens, forværring af nyrefunktion, alder (>70 år), diabetes

mellitus, interkurrente hændelser, især dehydrering, akut hjertedekompensation,

metabolisk acidose og samtidig anvendelse af kaliumbesparende diuretika (f.eks.

spironolacton, eplerenon, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige

salterstatninger eller hos patienter, der tager anden medicin associeret med stigninger i

serumkalium (f.eks. heparin,

co-trimoxazol, også kendt som

trimethoprim/sulfamethoxazol). Anvendelse af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika

eller kaliumholdige salterstatninger, kan, især hos patienter med nedsat nyrefunktion,

medføre signifikant stigning i serumkalium. Hyperkaliæmi kan medføre alvorlige, til tider

dødelige, arytmier. Hvis samtidig anvendelse af ovennævnte midler skønnes

hensigtsmæssig, skal de anvendes med forsigtighed og med hyppig kontrol af serumkalium

(se pkt. 4.5).

Diabetespatienter

Hos diabetespatienter, der behandles med orale antidiabetika eller insulin, skal den

glykæmiske kontrol overvåges nøje under den første måneds behandling med en ACE-

hæmmer (se pkt. 4.5).

38703_spc.doc

Side 7 af 19

Lithium

Samtidig brug af lithium og perindopril anbefales generelt ikke (se pkt. 4.5).

Kaliumbesparende lægemidler, kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger

Samtidig brug af perindopril og kaliumbesparende lægemidler, kaliumtilskud eller

kaliumholdige salterstatninger anbefales generelt ikke (se pkt. 4.5).

Lactose

Perindopril tert-butylamin "KRKA" indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter

med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase

deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

Graviditet

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Ved planlægning

af graviditet bør patienten overgå til anden antihypertensiv behandling med en kendt

sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, med mindre fortsat behandling med

ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med

ACE-hæmmere seponeres omgående, og anden antihypertensiv behandling eventuelt

indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Lægemiddelinduceret hyperkaliæmi

Visse lægemidler eller terapeutiske klasser kan øge forekomsten af hyperkaliæmi:

aliskiren, kaliumsalte, kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, Angiotensin II

receptorantagonister, NSAID, hepariner, immunsuppresive stoffer som ciclosporin eller

tacrolimus, trimethoprim,

co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol). Kombination

med disse lægemidler øger risikoen for hyperkaliæmi.

Samtidig brug kontraindiceret (se pkt. 4.3)

Aliskiren:

Hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion, risiko for hyperkaliæmi, forværring

af nyrefunktionen og kardiovaskulær morbiditet og øget mortalitet.

Samtidig brug er ikke anbefalet (se pkt. 4.4)

Aliskiren:

Hos patienter som ikke har diabetes eller nedsat nyrefunktion, risiko for hyperkaliæmi,

forværring af nyrefunktionen og kardiovaskulær morbiditet og øget mortalitet.

Samtidig behandling med ACE-hæmmer og angiotensin receptorantagonist:

Litteraturstudier har vist at patienter med aterosklerotisk sygdom, hjertesvigt eller med

diabetes med organskade, er samtidig behandling med ACE-hæmmere og angiotensin

receptorantagonister forbundet med en øget hyppighed af hypotension, synkope,

38703_spc.doc

Side 8 af 19

hyperkaliæmi og forværring af nyrefunktionen (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet

med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel. Dobbelthæmning (f.eks. ved at

kombinere en ACE-hæmmer med en angiotensin II receptorantagonist) bør være begrænset

til individuelt definerede sager med tæt monitorering af nyrefunktionen, kalium niveauer

og blodtryk.

Estramustin:

Risiko for flere bivirkninger så som angioneurotisk ødem (angioødem).

Racecadotril:

ACE-hæmmer (f.eks. perindopril) kan forårsage angioødem. Denne risiko kan være

forhøjet ved samtidig brug af racecadotril (et lægemiddel, som bruges mod akut diarré).

mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus):

Patienter, der er i samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for

angioødem (se pkt. 4.4).

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)

Patienter, der får samtidig co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget

risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

Kaliumbesparende diuretika (f.eks. triamteren, amilorid), kaliumsalte:

Hyperkaliæmi (potentielt fatal) især i forbindelse med nedsat nyrefunktion (additiv

hyperkaliæmisk virkning). Samtidig brug af perindopril og de ovennævnte lægemidler

anbefales ikke (se pkt. 4.4). Hvis samtidig brug alligevel er indiceret, skal lægemidlerne

anvendes med forsigtighed og hyppig kontrol af serumkalium. For anvendelse af

spironolacton ved hjertesvigt, se nedenfor.

Lithium:

Reversible forhøjelser i koncentrationer af serumlithium og forgiftning er rapporteret ved

samtidig brug af lithium og ACE-hæmmere. Samtidig brug af perindopril og lithium

anbefales ikke, men hvis dette er nødvendigt, skal serumlithiumkoncentrationerne

overvåges nøje (se pkt. 4.4).

Samtidig anvendelse, der kræver særlig forsigtighed

Antidiabetika (insulin, orale hypoglykæmiske lægemidler):

Epidemiologiske studier antyder, at samtidig administration af ACE-hæmmere og

antidiabetika (insulin, orale hypoglykæmiske lægemidler) kan forårsage en øget

blodglucose-sænkende virkning med risiko for hypoglykæmi. Sandsynligheden for

forekomst af dette fænomen var tilsyneladende størst i de første ugers

kombinationsbehandling og hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Baclofen:

Øget antihypertensiv virkning. Monitorer blodtryk og modificer antihypertensiv dosering,

hvis det er nødvendigt.

Ikke-kaliumbesparende diuretika:

Patienter i diuretisk behandling (især volumen- og/eller saltdepleterede) kan opleve et stort

fald i blodtrykket efter initiering af behandling med en ACE-hæmmer. Muligheden for

hypotensive virkninger kan nedsættes ved at seponere den diuretiske behandling, ved at

38703_spc.doc

Side 9 af 19

øge volumen- og saltindtaget før initiering af behandling med lave og gradvist stigende

doser af perindopril.

Ved arteriel hypertension, når tidligere diuretisk behandling kan have forårsaget

salt-/volumenunderskud, skal diuretikum enten seponeres før initiering af en ACE-

hæmmer, hvorefter et ikke-kaliumbesparende diuretikum kan reintroduceres, eller ACE-

hæmmeren skal initieres med en lav dosis og progressiv øgning.

Ved diuretika-behandlet kongestiv hjertesvigt, skal ACE-hæmmeren initieres ved en meget

lav dosis, muligvis efter reducering af dosis af det associerede ikke-kaliumbesparende

diuretikum.

I alle tilfælde skal nyrefunktionen (kreatinin-niveauer) monitoreres de første få uger af

behandlingen med ACE-hæmmer.

Kaliumbesparende diuretika (eplerenon, spironolacton):

Under behandling med eplerenon- eller spironolacton-doser mellem 12,5 mg til 50 mg

dagligt sammen med lave doser af ACE-hæmmere:

I behandlingen af klasse II-IV hjertesvigt (NYHA) med en ejektionsfraktion < 40% og

tidligere behandlet med ACE-hæmmere og loop-diuretika er der risiko for hyperkaliæmi,

potentielt fatal, især hvis dosisanbefalingerne for denne kombination ikke overholdes.

Før initiering af kombinationen skal fravær af hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

kontrolleres. En nøje monitorering af kaliæmi og kreatinæmi anbefales en gang om ugen i

den første behandlingsmåned og månedligt herefter.

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) inklusive aspirin

3 g/dag

Når ACE-hæmmere administreres samtidigt med non-steroide antiinflammatoriske

lægemidler (dvs. acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser, COX-2 hæmmere og non-

selektive NSAID’ere), kan der forekomme en svækket antihypertensiv virkning. Samtidig

anvendelse af ACE-hæmmere og NSAID’ere kan medføre en øget risiko for forværring af

nyrefunktionen, herunder risiko for akut nyresvigt og stigning i serumkalium, især hos

patienter, der i forvejen har nedsat nyrefunktion. Kombinationen bør administreres med

forsigtighed, især hos ældre. Patienterne skal hydreres adækvat, og det bør overvejes at

kontrollere nyrefunktionen ved initiering af samtidig behandling og regelmæssigt derefter.

Samtidig anvendelse, der kræver særlig forsigtighed

Antihypertensive midler og vasodilatorer:

Samtidig brug af disse lægemidler kan forøge den hypotensive effekt af perindopril.

Samtidig brug af nitroglycerin og andre nitrater eller andre karudvidende midler kan

reducere blodtrykket yderligere.

Gliptiner (linagliptin, saxagliptin, sitagliptin, vildagliptin):

Der er øget risiko for angioødem hos patienter, der samtidig behandles med ACE-

hæmmere på grund af nedsat dipeptidyl peptidase IV (DPP-IV)-aktivitet af gliptin.

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika/anæstetika:

Samtidig brug af visse anæstetika, tricykliske antidepressiva og antipsykotika med ACE-

hæmmere kan resultere i yderligere reduktion af blodtrykket (se pkt. 4.4).

38703_spc.doc

Side 10 af 19

Sympatomimetika:

Sympatomimetika kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere.

Guld:

Der er sjældent rapporteret nitritoide reaktioner (symptomer omfatter ansigtsrødme,

kvalme, opkastning og hypertension) hos patienter i behandling med injicérbart guld

(natriumaurothiomalat) og samtidig behandling med ACE-hæmmer, herunder perindopril.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

ACE-hæmmere bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). ACE-

hæmmere er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og

4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til anden

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

graviditet, med mindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være

nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres

omgående, og anden antihypertensiv behandling eventuelt indledes.

Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester

forårsager human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet (nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi)

(se pkt. 5.3). Ved eksponering for ACE-hæmmere i andet eller tredje trimester anbefales

ultralydsscanning af fosterets nyrefunktion og kranium. Børn, hvis mødre har taget ACE-

hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Da der ikke er tilgængelig information vedrørende anvendelse af Perindopril tert-butylamin

"KRKA" under amning, frarådes det at anvende Perindopril tert-butylamin "KRKA", og

andre behandlinger med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under amning

foretrækkes, især hvis barnet er nyfødt eller præmaturt.

Fertilitet

Der var ingen virkning på reproduktion eller fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Perindopril tert-butylamin "KRKA" har ikke direkte indflydelse på evnen til at føre

motorkøretøj og betjene maskiner, men hos nogle patienter kan der forekomme

individuelle reaktioner i forbindelse med lavt blodtryk, især i starten af behandlingen eller i

kombination med andre antihypertensiva.

Som resultat heraf kan evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner forringes.

38703_spc.doc

Side 11 af 19

4.8

Bivirkninger

a. Resumé af sikkerhedsprofilen

Perindoprils sikkerhedsprofil var i overensstemmelse med ACE-hæmmeres sikkerheds-

profil:

De hyppigste bivirkninger, der er rapporteret i kliniske studier og blevet observeret med

perindopril er: svimmelhed, hovedpine, paræstesier, vertigo, synsforstyrrelser, tinnitus,

hypotension, hoste, dyspnø, abdominalsmerter, obstipation, diarré, dysgeusi, dyspepsi,

kvalme, opkast, pruritus, udslæt, muskelkramper og asteni.

b. Sammendrag af bivirkninger i tabelform

Følgende bivirkninger er observeret under kliniske forsøg med perindopril og/eller efter

markedsføring og er inddelt efter hyppighed, som følger:

Meget almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Sjælden

(≥1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden

(<1/10.000)

Ikke kendt

(kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Bivirkning

Hyppighed

Blod og lymfesystem

Eosinofili

Ikke almindelig*

Agranulocytose eller pancytopeni

Meget sjælden

Reduktion i hæmoglobin og hæmatokrit

Meget sjælden

Leukopeni/neutropeni

Meget sjælden

Hæmolytisk anæmi hos patienter med en

medfødt mangel på G-6PDH (se pkt. 4.4))

Meget sjælden

Trombocytopeni

Meget sjælden

Metabolisme og ernæring

Hypoglykæmi (se pkt. 4.4 og 4.5)

Ikke almindelig*

Hyperkaliæmi, reversibel ved seponering (se

pkt. 4.4)

Ikke almindelig*

Hyponatriæmi.

Ikke almindelig*

Psykiske forstyrrelser

Humørsvingninger

Ikke almindelig

Søvnforstyrrelser

Ikke almindelig

Nervesystemet

Svimmelhed

Almindelig

Hovedpine

Almindelig

Paræstesier

Almindelig

Vertigo

Almindelig

Døsighed

Ikke almindelig*

Synkope

Ikke almindelig*

Konfusion

Meget sjælden

38703_spc.doc

Side 12 af 19

Øjne

Synsforstyrrelser

Almindelig

Øre og labyrint

Tinnitus

Almindelig

Hjerte

Palpitationer

Ikke almindelig*

Takykardi

Ikke almindelig*

Angina pectoris (se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Arytmi

Meget sjælden

Myokardieinfarkt, muligvis sekundært til

udtalt hypotension hos højrisikopatienter (se

pkt. 4.4)

Meget sjælden

Vaskulære sygdomme

Hypotension og virkninger relateret til

hypotension

Almindelig

Vaskulitis

Ikke almindelig*

Slagtilfælde, muligvis sekundært til udtalt

hypotension hos højrisikopatienter (se pkt.

4.4)

Meget sjælden

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste

Almindelig

Dyspnø

Almindelig

Bronkospasme

Ikke almindelig

Eosinofil pneumoni

Meget sjælden

Rhinitis

Meget sjælden

Mave-tarm-kanalen

Mavesmerter

Almindelig

Forstoppelse

Almindelig

Diaré

Almindelig

Dysgeusi

Almindelig

Dyspepsi

Almindelig

Kvalme

Almindelig

Opkastninger

Almindelig

Mundtørhed

Ikke almindelig

Pankreatitis

Meget sjælden

Lever- og galdeveje

Hepatitis, enten cytolytisk eller cholestatisk

(se pkt. 4.4)

Meget sjælden

Hud og subkutane væv

Kløe

Almindelig

Udslæt

Almindelig

Urticaria (se pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Angioødem i ansigt, ekstremiteter, læber,

slimhinder, tunge, glottis og/eller larynx (se

pkt. 4.4)

Ikke almindelig

Lysoverfølsomhedsreaktioner

Ikke almindelig*

38703_spc.doc

Side 13 af 19

Pemfigoid

Ikke almindelig*

Hyperhidrose

Ikke almindelig

Forværring af psoriasis

Sjælden

Erythema multiforme

Meget sjælden

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Muskelkramper

Almindelig

Artalgi

Ikke almindelig*

Myalgi

Ikke almindelig*

Nyrer og urinveje

Nyreinsufficiens

Ikke almindelig

Akut nyresvigt

Meget sjælden

Det reproduktive system og

mammae

Erektil dysfunktion.

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Asteni

Almindelig

Brystsmerter

Ikke almindelig*

Utilpashed

Ikke almindelig*

Perifere ødemer

Ikke almindelig*

Pyreksi

Ikke almindelig*

Undersøgelser

Stigning i blodurinstof

Ikke almindelig*

Stigning i blodkreatinin

Ikke almindelig*

Stigning i blodbilirubin

Sjælden

Stigning i leverenzymer

Sjælden

Traumer, forgiftninger og

behandlings komplikationer

Fald

Ikke almindelig*

*Hyppighed beregnet ud fra kliniske studier for bivirkninger påvist i spontane rapporter

Kliniske studier

Under den randomiserede periode af EUROPA-studiet blev der kun samlet alvorlige

bivirkninger. Kun få patienter fik alvorlige bivirkninger: 16 (0,3 %) af 6122 perindopril

patienter og 12 (0,2 %) af 6107 patienter på placebo. Hos de patienter, som fik behandling

med perindopril, blev hypotension set hos 6 patienter, angioødem hos 3 patienter og akut

hjertestop hos 1 patient. Flere patienter på perindopril end på placebo udgik på grund af

hoste, hypotension eller anden intolerans henholdsvis 6,0 % (n=366) mod 2,1 % (n=119)

på perindopril end på placebo.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidler. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

38703_spc.doc

Side 14 af 19

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Der er begrænsede data til rådighed om overdosering hos mennesker. Symptomer i

forbindelse med overdosering af ACE-hæmmere kan omfatte hypotension, kredsløbsshock,

elektrolytforstyrrelser, nyresvigt, hyperventilering, tachycardia, palpitationer, bradycardia,

svimmelhed, angst og hoste.

Behandling

Den rekommanderede behandling af overdosering er intravenøs infusion af natriumklorid 9

mg/ml (0,9%) opløsning. Hvis der opstår hypotension, skal patienten anbringes i anti-

shockstilling (liggende med benene hævet). Behandling med angiotensin II-infusion

og/eller intravenøst katekolamin kan, hvis dette er tilgængeligt, også overvejes. Perindopril

og perindoprilat kan fjernes fra det systemiske kredsløb ved hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Pacemakerbehandling er indiceret ved behandlings-resistent bradykardi. Vitale funktioner,

serumelektrolytter og creatininkoncentrationer skal overvåges vedvarende.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 04. ACE-hæmmere, usammensatte.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Perindopril er en hæmmer af det enzym, der omdanner angiotensin I til angiotensin II

(Angiotensin Converting Enzyme - ACE). Det konverterende enzym, eller kinase, er en

exopeptidase, der tillader omdannelse af angiotensin I til det karsammentrækkende

angiotensin II samt forårsager nedbrydning af det karudvidende bradykinin til et inaktivt

heptapeptid. Hæmning af ACE resulterer i en reduktion af angiotensin II i plasmaet, som

bevirker en øget plasmareninaktivitet (ved hæmning af den negative feedback fra

reninfrigørelse) og reduceret sekretion af aldosteron. Eftersom ACE inaktiverer

bradykinin, resulterer hæmning af ACE også i en forhøjet aktivitet af cirkulerende og

lokale kallikrein-kinin-systemer (og dermed også aktivering af prostaglandinsystemet). Det

er muligt, at denne mekanisme medvirker til ACE-hæmmernes blodtrykssænkende

virkning og er delvist ansvarlig for nogle af deres bivirkninger (f.eks. hoste).

Perindopril virker gennem sin aktive metabolit, perindoprilat. De andre metabolitter viser

ingen hæmning af ACE-aktivitet in vitro.

Farmakodynamisk virkning

Hypertension

Perindopril er aktivt ved alle grader af hypertension: mild, moderat og alvorlig. Der er

observeret en reduktion i det systoliske og diastoliske blodtryk i både liggende og stående

stilling.

38703_spc.doc

Side 15 af 19

Perindopril reducerer den perifere karmodstand, hvilket medfører en reduktion af

blodtrykket. Som følge heraf øges den perifere blodgennemstrømning, uden at have nogen

virkning på hjertefrekvensen.

Som regel øges den renale blodgennemstrømning, mens den glomerulære filtrationsrate

(GFR) sædvanligvis er uændret. Den antihypertensive aktivitet er maksimal mellem 4 og 6

timer efter en enkelt dosis og varer i mindst 24 timer: Den gennemsnitlige effekt er ca. 87-

100 % af den maksimale effekt.

Nedsættelsen af blodtrykket sker hurtigt. Hos patienter, der reagerer på behandlingen,

opnås normalisering inden for en måned og er vedvarende uden forekomst af

tachyphylaxis.

Seponering af behandlingen medfører ikke en "rebound" virkning.

Perindopril reducerer hypertrofi af venstre ventrikel.

Det er blevet bekræftet, at perindopril udviser karudvidende egenskaber hos mennesker.

Det forbedrer de store arteriers elasticitet og reducerer de små arteriers media/lumen

forhold.

Kombineret behandling med et thiaziddiuretikum giver en synergistisk additiv virkning.

Kombinationen af en ACE- hæmmer og et thiazid mindsker også risikoen for hypokaliæmi

som følge af den diuretiske behandling.

Hjerteinsufficiens

Perindopril reducerer hjertets arbejde gennem reduceret for- og efterbelastning.

Studier af patienter med hjerteinsufficiens har påvist:

nedsat fyldningstryk i venstre og højre ventrikel,

reduceret samlet perifer karmodstand,

øget kardialt output og forbedret kardialt indeks.

I komparative studier blev den første dosis af 2 mg perindopril hos patienter med mild til

moderat hjerteinsufficiens ikke forbundet med nogen væsentlig nedsættelse af blodtrykket

sammenlignet med placebo.

Klinisk virkning og sikkerhed

Patienter med stabil koronararteriesygdom

EUROPA-studiet var et multicenter, internationalt, randomiseret, dobbeltblindt,

placebokontrolleret klinisk studie af 4 års varighed.

Tolv tusinde to hundrede og atten (12.218) patienter over 18 år blev randomiseret til

perindopril 8 mg (n=6.110) eller placebo (n=6.108).

Forsøgspopulationen havde evidens for koronararteriesygdom uden evidens for kliniske

tegn på hjerteinsufficiens. Total havde 90 % af patienterne tidligere haft myocardieinfarkt

og/eller en tidligere coronar revaskularisering. De fleste af patienterne fik

forsøgsmedicinen oven i konventionel behandling herunder thrombocythæmmere,

lipidsænkende stoffer og beta-blokkere. Det væsentligste effektmål omfattede

kardiovaskulær mortalitet, ikke fatal myocardieinfarkt og/eller hjertestop med vellykket

genoplivning. Behandlingen med perindopril 8 mg én gang daglig gav en signifikant

absolut reduktion i det primære endepunkt på 1,9 % (relativ risikoreduktion på 20 %, 95 %

CI [9,4; 28,6] – p<0,001).

38703_spc.doc

Side 16 af 19

Hos patienter med tidligere myocardieinfarkt og/eller revaskularisering blev der observeret

en absolut reduktion på 2,2 % svarende til et RRR på 22,4 % (95 % CI[12,0; 31,6] –

p<0,001) i det primære endepunkt sammenlignet med placebo.

Pædiatrisk population

Perindoprils sikkerhed og virkning hos børn og unge i alderen under 18 år er ikke klarlagt.

I et åbent, ikke-sammenlignelig, klinisk studie hos 62 hypertensive børn i alderen fra 2 til

15 år med en glomerulær filtrationshastighed på > 30 ml/min/1,73m2 fik patienterne

perindopril med en gennemsnitlig dosis på 0,07 mg/kg. Dosis blev bestemt ud fra den

enkelte patientprofil og blodtryksrespons op til en maksimal dosis på 0,135 mg/kg/dag.

59 patienter afsluttede 3-måneders perioden og 36 patienter afsluttede studiets ekstensions-

periode, dvs. de blev fulgt i mindst 24 måneder (gennemsnitlig studievarighed: 44

måneder).

Systolisk og diastolisk blodtryk forblev stabile fra inklusionen til sidste kontrol hos

patienter, der tidligere er blevet behandlet med antihypertensiva og faldt hos naive

patienter. Det systoliske og diastoliske blodtryk var hos mere end 75% af børnene faldet

med 95% sammenlignet med tidligere måling.

Sikkerheden er konsistens med den kendte sikkerhedsprofil for perindopril.

Data fra kliniske studier af dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

(RAAS):

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

38703_spc.doc

Side 17 af 19

Efter oral indgift absorberes perindopril hurtigt og den maksimale koncentration nås inden

for 1 time. Plasmahalveringstiden for perindopril er 1 time.

Biotransformation

Perindopril er et prodrug. 27 %af den administrerede dosis perindopril når blodstrømmen

som den aktive metabolit perindoprilat. Udover det aktive perindoprilat, danner perindopril

fem metabolitter, alle inaktive. Den maksimale plasma-koncentration af perindoprilat nås i

løbet af 3 til 4 timer.

Eftersom indtagelse af føde nedsætter omdannelsen af perindopril til perindoprilat og

dermed biotilgængeligheden, skal perindopril indgives oralt i en enkelt daglig dosis før

morgenmåltidet.

Der er påvist linearitet mellem dosis af perindopril og plasmaeksponering.

Fordeling

Distributionsvolumen er ca. 0,2 l/kg for ubundet perindoprilat. Proteinbindingen af

perindoprilat til plasmaproteiner er 20 %, og det binder hovedsageligt til det

angiotensinkonverterende enzym, men denne er koncentrationsafhængig.

Elimination

Perindoprilat elimineres i urinen, og den endelige halveringstid for den ubundne fraktion er

ca. 17 timer, hvilket resulterer i steady-state inden for 4 dage.

Ældre

Eliminering af perindoprilat er nedsat hos ældre patienter samt hos patienter med hjerte-

eller nyreinsufficiens.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering ved nyreinsufficiens tilrådes, afhængigt af graden af insufficiens

(kreatininclearance).

Perindoprilat fjernes fra kredsløbet ved dialyse, dialyseclearance er 70 ml/min.

Nedsat leverfunktion

Perindoprils kinetik er modificeret hos patienter med levercirrhosis: leverclearance for

grundmolekylet halveres. Dog reduceres mængden af dannet perindoprilat ikke, og derfor

er dosisjustering ikke påkrævet (se pkt. 4.2 og 4.4).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I de kroniske orale toksicitetsstudier på rotter og aber er målorganet nyren med reversibel

skade.

Der er ikke observeret mutagenicitet i in vitro- eller in vivo- studier.

Reproduktionstoksicitetsstudier (rotter, mus, kaniner og aber) viste ingen tegn på

embryotoksicitet eller teratogenicitet. Dog er ACE-hæmmere som klasse påvist at have

negative virkninger på den sene fosterudvikling. Hos gnavere og kaniner resulterer disse

virkninger i fosterdød og medfødte defekter (nyreskader) såvel som i øget peri- og

postnatal mortalitet.

Der er ikke observeret nogen carcinogenicitet i langtidsstudier af rotter og mus.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

38703_spc.doc

Side 18 af 19

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Natriumhydrogencarbonat

Kolloid vandfri silica,

Magnesiumstearat (E572).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Perindopril tert-butylamin "KRKA" tabletter 2 mg og 4 mg:

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30

Opbevares i den originale pakning.

Perindopril tert-butylamin "KRKA" tabletter 8 mg:

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30

Opbevares i original emballage for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning PVC/PE/PVDC/Alu med 7, 14, 28, 30, 50, 60, 90 eller 100 tabletter i

papæske.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA Sverige AB

Göta Ark 175

118 72 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2 mg:

38703

4 mg:

38704

8 mg:

42141

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

13. marts 2006

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

6. april 2018

38703_spc.doc

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

12-6-2018

EU/3/10/811 (Celgene Europe B.V.)

EU/3/10/811 (Celgene Europe B.V.)

EU/3/10/811 (Active substance: N-tert-butyl-3-[(5-methyl-2-{[4-(2-pyrrolidin-1-ylethoxy)phenyl]amino}pyrimidin-4-yl)amino] benzenesulfonamide dihydrochloride monohydrate) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3809 of Tue, 12 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/092/10/T/03

Europe -DG Health and Food Safety

12-6-2018

EU/3/10/810 (Celgene Europe B.V.)

EU/3/10/810 (Celgene Europe B.V.)

EU/3/10/810 (Active substance: N-tert-butyl-3-[(5-methyl-2-{[4-(2-pyrrolidin-1-ylethoxy)phenyl]amino}pyrimidin-4-yl)amino] benzenesulfonamide dihydrochloride monohydrate) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3808 of Tue, 12 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/084/10/T/03

Europe -DG Health and Food Safety

12-6-2018

EU/3/10/794 (Celgene Europe B.V.)

EU/3/10/794 (Celgene Europe B.V.)

EU/3/10/794 (Active substance: N-tert-butyl-3-[(5-methyl-2-{[4-(2-pyrrolidin-1-ylethoxy)phenyl]amino}pyrimidin-4-yl)amino] benzenesulfonamide dihydrochloride monohydrate) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3803 of Tue, 12 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/069/10/T/03

Europe -DG Health and Food Safety