Panzyga

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Panzyga 100 mg/ml infusionsvæske, opløsning
  • Dosering:
  • 100 mg/ml
  • Lægemiddelform:
  • infusionsvæske, opløsning
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Panzyga 100 mg/ml infusionsvæske, opløsning
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 55998
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

4. juli 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Panzyga, infusionsvæske, opløsning

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes

nye oplysninger om sikkerheden. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle

formodede bivirkninger. Se i pkt. 4.8, hvordan bivirkninger indberettes.

0.

D.SP.NR.

29797

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Panzyga

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Humant normalt immunglobulin (IVIg)

1 ml indeholder:

Humant normalt immunglobulin..............................100 mg

(Renhed mindst 95 % IgG)

Hvert hætteglas på 10 ml indeholder:

1 g humant normalt immunglobulin.

Hvert hætteglas på 25 ml indeholder:

2,5 g humant normalt immunglobulin.

Hver flaske på 50 ml indeholder:

5 g humant normalt immunglobulin.

Hver flaske på 60 ml indeholder:

6 g humant normalt immunglobulin.

Hver flaske på 100 ml indeholder:

10 g humant normalt immunglobulin.

Hver flaske på 200 ml indeholder:

20 g humant normalt immunglobulin.

Hver flaske på 300 ml indeholder:

30 g humant normalt immunglobulin.

Fordeling af IgG-underklasserne (omtrentlige værdier):

65 %

28 %

Det maksimale IgA-indhold er 300 mikrogram/ml

Fremstillet af plasma fra humane donorer.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Infusionsvæske, opløsning

55998_spc.docx

Side 1 af 14

Opløsningen er klar eller let ugennemsigtig og farveløs eller bleggul. Opløsningens pH er

4,5 til 5,0, osmolaliteten er ≥ 240 mosmol/kg.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Substitutionsbehandling til voksne samt børn og unge (0-18

år) med:

Primære immundefektsyndromer med nedsat produktion af antistoffer (se pkt. 4.4).

Hypogammaglobulinæmi og recidiverende bakterieinfektioner hos patienter med

kronisk lymfatisk leukæmi, hos hvem profylaktisk antibiotika har været uden virkning.

Hypogammaglobulinæmi og recidiverende bakterieinfektioner hos patienter med

multipelt myelom i plateaufasen, der ikke har reageret på pneumokokimmunisering.

Hypogammaglobulinæmi hos patienter efter allogen, hæmatopoietisk

stamcelletransplantation (HSCT).

Medfødt aids med recidiverende bakterieinfektioner.

Immunmodulation hos voksne samt børn og unge (0-18

år) med:

Primær immuntrombocytopeni hos patienter med høj risiko for blødning eller forud

for en operation for at korrigere trombocyttallet.

Guillain Barré syndrom.

Kawasakis sygdom.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Substitutionsbehandling skal påbegyndes og overvåges under supervision af en erfaren

læge i behandling af immundefekter.

Dosering

Dosis og dosisregime er afhængige af indikationen.

I substitutionsbehandling skal dosis eventuelt individualiseres til hver patient afhængigt af

den farmakokinetiske og kliniske reaktion. Følgende dosisregimer er vejledende.

Substitutionsbehandling ved primære immundefektsyndromer

Med dosisregimenet skal der opnås en laveste koncentration af IgG på mindst 5-6 g/l (målt

før næste infusion). Det tager 3-6 måneder efter påbegyndt behandling, før der er opnået

ligevægt. Den anbefalede startdosis er 0,4-0,8 g/kg givet én gang, efterfulgt af mindst

0,2 g/kg givet hver 3. til 4. uge.

Den dosis, der er nødvendig for at opnå en laveste koncentration på 5-6 g/l, er i

størrelsesordenen 0,2-0,8 g/kg/måned. Doseringsintervallet, når der er opnået ligevægt,

varierer fra 3 til 4 uger.

Dalkoncentrationer skal måles og vurderes i sammenhæng med forekomst af infektion. For

at reducere infektionshyppigheden kan det være nødvendigt at øge doseringen og sigte

mod højere dalkoncentrationer.

Hypogammaglobulinæmi og recidiverende bakterieinfektioner hos patienter med kronisk

lymfatisk leukæmi, hos hvem profylaktisk antibiotika har været uden virkning;

hypogammaglobulinæmi og recidiverende bakterieinfektioner hos patienter med multipelt

55998_spc.docx

Side 2 af 14

myelom i plateaufasen, der ikke har reageret på pneumokokimmunisering; kongenit aids

med recidiverende bakterieinfektioner:

Den anbefalede dosis er 0,2-0,4 g/kg hver 3. til 4. uge.

Hypogammaglobulinæmi hos patienter efter allogen hæmatopoietisk

stamcelletransplantation:

Den anbefalede dosis er 0,2-0,4 g/kg hver 3. til 4. uge. Dalkoncentrationerne skal holdes

over 5 g/l.

Primær immuntrombocytopeni

Der er to alternative behandlingsplaner:

0,8-1 g/kg givet på dag ét; denne dosis kan gentages én gang inden for 3 dage

0,4 g/kg givet dagligt i 2-5 dage.

Behandlingen kan gentages, hvis der forekommer tilbagefald.

Guillain Barré syndrom:

0,4 g/kg/dag over 5 dage.

Kawasakis sygdom:

1,6-2,0 g/kg skal gives i doser fordelt over 2-5 dage eller 2,0 g/kg som en enkeltdosis.

Patienter skal have samtidig behandling med acetylsalicylsyre.

Dosisanbefalingerne sammenfattes i følgende tabel:

Indikation

Dosis

Injektionshyppighed

Substitutionsbehandling ved

primær immundefekt

startdosis:

0,4-0,8 g/kg

derefter:

0,2-0,8 g/kg

hver 3.-4. uge for at opnå IgG-

dalkoncentrationer på mindst 5-6 g/l

Substitutionsbehandling ved

sekundær immundefekt

0,2-0,4 g/kg

hver 3.-4. uge for at opnå IgG-

dalkoncentrationer på mindst 5-6 g/l

Kongenit aids

0,2-0,4 g/kg

hver 3.-4. uge

Hypogammaglobulinæmi (< 4 g/l)

hos patienter efter allogen

hæmatopoietisk

stamcelletransplantation

0,2-0,4 g/kg

hver 3.-4. uge for at opnå IgG-

dalkoncentrationer over 5 g/l.

Immunmodulation:

Primær immuntrombocytopeni

0,8-1 g/kg

eller

0,4 g/kg/d

på dag ét, evt. gentaget én gang inden

for 3 dage

i 2-5 dage

Guillain Barré syndrom

0,4 g/kg/d

i 5 dage

Kawasakis sygdom

1,6-2 g/kg

eller

2 g/kg

i doser fordelt over 2-5 dage sammen

med acetylsalicylsyre;

i én dosis sammen med

acetylsalicylsyre

55998_spc.docx

Side 3 af 14

Pædiatrisk population

Doseringen til børn og unge (0-18 år) er den samme som til voksne, idet doseringen for

hver indikation er angivet efter legemsvægt og justeret efter det kliniske udfald af de

ovennævnte tilstande.

Administration

Intravenøs anvendelse.

Humant normalt immunglobulin skal infunderes intravenøst ved en initial hastighed på

0,6 ml/kg/t i 30 min. Hvis denne infusion tåles godt (se pkt. 4.4), kan

administrationshastigheden gradvist øges til maksimalt 4,8 ml/kg/t.

Hos patienter med primære immundefektsyndromer, der har tålt infusionshastigheden på

4,8 ml/kg/t godt, kan hastigheden gradvist øges yderligere til maksimalt 8,4 ml/kg/t.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 4.4.

Overfølsomhed over for humane immunglobuliner, specielt hos patienter med antistoffer

mod IgA.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nogle alvorlige bivirkninger fra lægemidlet kan henføres til infusionshastigheden. Den

anbefalede infusionshastighed angivet i pkt. 4.2 skal nøje følges. Patienter skal nøje

overvåges og omhyggeligt observeres for eventuelle symptomer i hele infusionsperioden.

Nogle bivirkninger kan optræde hyppigere:

i tilfælde af høj infusionshastighed

hos patienter, der får humant normalt immunglobulin første gang eller i sjældne

tilfælde, hvis der er blevet skiftet til et andet humant normalt immunglobulinpræparat,

eller hvis der er gået lang tid siden den foregående infusion.

Mulige komplikationer kan ofte undgås ved at sikre, at patienterne:

ikke er følsomme over for humant normalt immunglobulin ved i starten at injicere

præparatet langsomt (0,6-1,2 ml/kg/t).

overvåges nøje for eventuelle symptomer under hele infusionsforløbet. Især skal

patienter, der behandles med humant normalt immunglobulin første gang, patienter,

der har skiftet fra et alternativt IVIg-præparat til Panzyga, eller patienter, hvor der er

gået lang tid siden den foregående infusion, overvåges under den første infusion og i

den første time derefter for at registrere mulige tegn på bivirkninger. Alle andre

patienter skal observeres i mindst 20 minutter efter administration.

I tilfælde af en bivirkning skal enten administrationshastigheden reduceres eller infusionen

afbrydes. Den type behandling, der kræves, afhænger af bivirkningens art og

sværhedsgrad.

I tilfælde af shock skal medicinsk standardbehandling af shock gennemføres.

Hos alle patienter kræves der ved IVIg-administration:

55998_spc.docx

Side 4 af 14

adækvat hydrering før påbegyndelse af infusion af IVIg

monitorering af urinudskillelse

monitorering af serumkreatinin

undgåelse af samtidig anvendelse af loop-diuretika.

Overfølsomhed

Sande overfølsomhedsreaktioner er sjældne. De kan forekomme hos patienter med anti-

IgA-antistoffer.

IVIg er ikke indiceret hos patienter med selektiv IgA-mangel, hvor IgA-manglen er den

eneste anormalitet af betydning.

I sjældne tilfælde kan humant normalt immunglobulin fremkalde et blodtryksfald med

anafylaktisk reaktion, også hos patienter, der har tålt tidligere behandling med humant

normalt immunglobulin.

Tromboemboli

Der er klinisk dokumentation for en forbindelse mellem IVIg-administration og

tromboemboliske hændelser såsom myokardieinfarkt, cerebrovaskulær hændelse (herunder

slagtilfælde), lungeemboli og dybe venetromboser, der antages at være forbundet med en

relativ stigning i blodets viskositet på grund af den høje indstrømning af immunglobulin

hos risikopatienter. Der skal udvises forsigtighed ved ordination og infusion af IVIg hos

overvægtige patienter og hos patienter med eksisterende risikofaktorer for trombotiske

hændelser (såsom fremskreden alder, højt blodtryk, diabetes mellitus og forudgående

vaskulær sygdom eller trombotiske hændelser, patienter med erhvervede eller medfødte

trombofile lidelser, patienter med længere perioder af immobilisering, patienter med

alvorlig hypovolæmi og patienter med sygdomme, der øger blodets viskositet).

Hos patienter med risiko for tromboemboliske bivirkninger skal IVIg-præparater

administreres ved den laveste mulige infusionshastighed og -dosis.

Akut nyresvigt

Tilfælde af akut nyresvigt er blevet indberettet hos patienter, der får IVIg-behandling. I de

fleste tilfælde er der identificeret risikofaktorer såsom eksisterende nyreinsufficiens,

diabetes mellitus, hypovolæmi, overvægt, samtidig behandling med nefrotoksiske

præparater eller en alder over 65 år.

I tilfælde af nedsat nyrefunktion skal IVIg-seponering overvejes. Mens disse

indberetninger med nedsat nyrefunktion og akut nyresvigt er blevet associeret med

anvendelsen af mange godkendte IVIg-præparater, der indeholder forskellige hjælpestoffer

såsom saccharose, glucose og maltose, var de præparater, der indeholdt saccharose som

stabilisator, overrepræsenterede. Hos risikopatienter kan anvendelse af IVIg-præparater,

der ikke indeholder disse hjælpestoffer, overvejes. Panzyga indeholder ikke saccharose,

maltose eller glucose.

Hos patienter med risiko for akut nyresvigt skal IVIg-præparater administreres ved den

laveste mulige infusionshastighed og -dosis.

Aseptisk meningitissyndrom (AMS)

Der er blevet indberettet forekomst af aseptisk meningitissyndrom i forbindelse med IVIg-

behandling. Seponering af IVIg-behandling har resulteret i remission af AMS inden for

55998_spc.docx

Side 5 af 14

nogle dage uden følgesygdomme. Syndromet begynder normalt inden for nogle timer til

2 dage efter IVIg-behandling. Cerebrospinalvæskeundersøgelser er ofte positive med

pleocytose på op til flere tusinde celler pr. mm

, fortrinsvis fra granulocytserier og

forhøjede proteinniveauer på op til flere hundrede mg/dl.

AMS kan forekomme hyppigere i forbindelse med IVIg-behandling med høje doser

(2 g/kg).

Hæmolytisk anæmi

IVIg-præparater kan indeholde blodtypeantistoffer, der kan virke som hæmolysiner og

inducere in vivo-coating af blodlegemer med immunglobulin, som forårsager en positiv,

direkte antiglobulinreaktion (Coombs’ test) og i sjældne tilfælde hæmolyse. Hæmolytisk

anæmi kan opstå efter IVIg-behandling på grund af forøget sekvestrering af røde

blodlegemer. IVIg-modtagere skal monitoreres for kliniske tegn og symptomer på

hæmolyse (se pkt. 4.8).

Interferens med serologiske undersøgelser

Efter injektion af immunglobulin kan den kortvarige vækst af forskellige passivt overførte

antistoffer i patientens blod resultere i misvisende falske positive resultater af serologiske

tests.

Passiv overførsel af antistoffer mod erytrocytantigener, f.eks. A, B, D, kan interferere med

nogle serologiske undersøgelser for antistoffer mod røde blodlegemer, for eksempel den

direkte antiglobulintest (DAT, direkte Coombs' test).

Stoffer, der kan overføres

Standardforholdsregler til forebyggelse af infektioner, der stammer fra anvendelsen af

lægemidler, som er fremstillet af humant blod eller plasma, omfatter udvælgelse af

donorer, screening af de enkelte portioner og plasmapools for specifikke

infektionsmarkører og brug af effektive fremstillingsprocesser til inaktivering/fjernelse af

vira. På trods af disse forholdsregler kan risikoen for overførsel af smitstoffer ikke

udelukkes helt i forbindelse med administration af medicinske præparater, der er fremstillet

af humant blod eller plasma. Dette gælder også for ukendte eller nye vira eller andre

patogener.

Ovenstående forholdsregler betragtes som effektive over for kappebærende vira såsom hiv,

HBV og HCV, og over for de ikke-kappebærende vira HAV og parvovirus B19.

Klinisk erfaring taler for, at hepatitis A og parvovirus B19 ikke overføres med

immunglobuliner, og det formodes også, at antistofindholdet yder et vigtigt bidrag til

virussikkerheden.

Det anbefales på det kraftigste, at præparatets navn og batchnummer noteres, hver gang

Panzyga administreres til en patient, for at opretholde en forbindelse mellem patienten og

præparatets batch.

Natriumindhold

Dette lægemiddel indeholder ikke mere end 0,03 mmol (eller 0,69 mg) natrium pr. ml.

Patienter på en natrium- eller saltfattig diæt skal tage hensyn dertil.

55998_spc.docx

Side 6 af 14

Pædiatrisk population

De angivne advarsler og forsigtighedsregler gælder både for voksne og børn.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Vacciner med levende, svækkede vira

Administration af immunglobulin kan i en periode på mindst 6 uger og op til 3 måneder

forringe virkningen af vacciner med levende, svækkede vira såsom mæslinger, røde hunde,

fåresyge og skoldkopper. Efter administration af dette lægemiddel skal der gå 3 måneder

inden vaccination med vacciner, der indeholder levende, svækkede vira. I tilfælde af

mæslinger kan denne forringelse vare i op til 1 år. Patienter, der får mæslingevaccine, skal

derfor undersøges for antistof.

Pædiatrisk population

De angivne interaktioner gælder både for voksne og børn.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Klinisk erfaring med immunglobuliner tyder på, at der ikke kan forventes skadelige

virkninger på fertiliteten.

Graviditet

Sikkerheden ved brug af dette medicinske præparat til gravide kvinder er ikke blevet

dokumenteret i kontrollerede, kliniske studier og må derfor kun gives med forsigtighed til

gravide kvinder og ammende mødre. Det er påvist, at IVIg-præparater krydser placenta, i

stigende grad i løbet af tredje trimester. Klinisk erfaring med immunglobuliner tyder på, at

der ikke kan forventes skadelige virkninger på graviditetsforløbet eller på fostret og den

nyfødte.

Amning

Immunglobuliner udskilles i modermælken og kan bidrage til at beskytte den nyfødte mod

patogener, der trænger ind via slimhinderne.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner kan blive forringet af visse bivirkninger

forbundet med Panzyga. Patienter, der oplever bivirkninger under behandlingen, bør vente

med at føre motorkøretøj eller betjene maskiner, indtil bivirkningerne er ophørt.

4.8

Bivirkninger

Oversigt over sikkerhedsprofilen

Bivirkninger såsom kuldegysninger, hovedpine, svimmelhed, feber, opkastning, allergiske

reaktioner, kvalme, artralgi, lavt blodtryk og moderate lændesmerter kan forekomme en

gang imellem.

Humane normale immunglobuliner kan i sjældne tilfælde bevirke et pludseligt

blodtryksfald og i enkelte tilfælde anafylaktisk shock, selv når patienten ikke har vist tegn

på overfølsomhed ved tidligere administration.

55998_spc.docx

Side 7 af 14

Tilfælde med reversibel, aseptisk meningitis og sjældne tilfælde med forbigående

kutanreaktioner er blevet observeret med humant normalt immunglobulin. Reversible,

hæmolytiske reaktioner er blevet observeret hos patienter, specielt patienter med

blodtyperne A, B og AB. I sjældne tilfælde kan der opstå hæmolytisk anæmi, der kræver

transfusion, efter IVIg-behandling med høj dosis (se også pkt. 4.4).

Stigning i serumkreatininniveau og/eller akut nyresvigt er blevet observeret.

Meget sjældent: Tromboemboliske reaktioner, såsom myokardieinfarkt, slagtilfælde,

lungeemboli, dybe venetromboser.

For sikkerhedsinformation vedrørende stoffer, der kan overføres, se pkt. 4.4.

Bivirkninger i tabelform

Tabellen herunder er i overensstemmelse med MedDRA systemorganklassifikationen

(systemorganklasser og terminologi).

Hyppigheder er blevet vurderet i henhold til følgende konvention: meget almindelig

(≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden

(≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000); ikke kendt (kan ikke estimeres ud

fra forhåndenværende data).

Inden for hver organklasse angives bivirkninger i rækkefølge med aftagende sværhedsgrad.

Hyppighed af bivirkninger i kliniske studier med Panzyga:

MedDRA systemorganklasse

i rækkefølge:

Bivirkning

Hyppighed pr. infusion

Blod og lymfesystem

Hæmolyse†, anæmi, leukopeni

Ikke almindelig

Nervesystemet

Hovedpine

-----------------------------------------

Aseptisk meningitis, hypæstesi,

svimmelhed

Almindelig

----------------------------

Ikke almindelig

Øjne

Øjenkløe

Ikke almindelig

Øre og labyrint

Ørepine

Ikke almindelig

Hjerte

Takykardi

Ikke almindelig

Vaskulære sygdomme

Hypertension

Ikke almindelig

Luftveje, thorax og

mediastinum

Hoste

Ikke almindelig

Mave-tarm-kanalen

Kvalme

------------------------------------------

Opkastning, abdominalsmerter,

abdominalt ubehag

Almindelig

----------------------------

Ikke almindelig

Hud og subkutane væv

Udslæt

Ikke almindelig

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Artralgi, myalgi, muskuloskeletale

smerter eller stivhed

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi

-----------------------------------------

Kuldegysninger, smerter i brystet,

smerter, kuldefornemmelse, asteni,

Almindelig

-----------------------------

Ikke almindelig

55998_spc.docx

Side 8 af 14

MedDRA systemorganklasse

i rækkefølge:

Bivirkning

Hyppighed pr. infusion

udmattelse, kløe på infusionsstedet

Undersøgelser

Øget leverenzym

Ikke almindelig

† subklinisk tilfælde

Følgende reaktioner er blevet rapporteret i forbindelse med IVIg-behandling og kan også

forekomme efter administration af Panzyga:

MedDRA systemorganklasse

Bivirkninger

Blod og lymfesystem

Pancytopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed, anafylaktisk reaktion, anafylaktoid

reaktion, angioødem, ansigtsødem

Metabolisme og ernæring

Overhydrering, (pseudo)hyponatriæmi

Psykiske forstyrrelser

Uro, konfusionstilstand, angst, nervøsitet

Nervesystemet

Cerebrovaskulær hændelse, koma, bevidsthedstab,

kramper, encefalopati, migræne, taleforstyrrelser,

fotofobi, paræstesier, tremor

Hjerte

Hjertestop, angina pectoris, bradykardi, palpitationer,

cyanose

Vaskulære sygdomme

Perifert kredsløbssvigt eller kollaps, phlebitis, bleghed

Luftveje, thorax og mediastinum

Åndedrætssvigt, apnø, akut respiratorisk distress-

syndrom, lungeødem, bronkospasme, dyspnø, hypoxi,

hvæsende respiration

Mave-tarm-kanalen

Diarré

Lever og galdeveje

Nedsat leverfunktion

Hud og subkutane væv

Steven-Johnsons syndrom, epidermolyse, afskalning af

huden, erythema (multiforme), eksem, urticaria,

(erytematøst) udslæt, (bulløs) dermatitis, kløe, alopeci

Knogler, led, muskler og bindevæv

Smerter i ekstremiteterne, nakkesmerter,

muskelspasmer

Nyrer og urinveje

Osmotisk nefropati, nyresmerter

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Reaktion på injektionsstedet, ubehag i brystet, hedeture,

influenzalignende sygdom, varmefølelse, rødmen,

ødem, letargi, brændende fornemmelse, hyperhidrose,

utilpashed

Undersøgelser

Positiv direkte Coombs’ test, falsk øget erytrocyt-

sedimentationshastighed, nedsat iltmætning

Traumer, forgiftninger og

behandlingskomplikationer

Transfusionsrelaterede, akutte lungetraumer

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

For beskrivelse af udvalgte bivirkninger, såsom overfølsomhedsreaktioner, tromboemboli,

akut nyresvigt, aseptisk meningitissyndrom og hæmolytisk anæmi, se pkt. 4.4.

Pædiatrisk population

Bivirkningers hyppighed, type og sværhedsgrad hos børn var de samme som hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

55998_spc.docx

Side 9 af 14

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Overdosering kan føre til overhydrering og hyperviskositet, særligt hos risikopatienter,

herunder ældre patienter eller patienter med nedsat hjerte- eller nyrefunktion.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 06 BA 02. Immunsera og immunoglobuliner: immunoglobuliner, normal

human til intravasc. brug.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Humant normalt immunglobulin indeholder især immunglobulin G (IgG) med et bredt

spektrum af antistoffer mod smitstoffer.

Humant normalt immunglobulin indeholder de IgG-antistoffer, der er til stede i

normalpopulationen. Den fremstilles sædvanligvis af plasmapools fra ikke mindre end

1000 portioner fra donorer. Den har en fordeling af immunglobulin G-underklasser, der er

næsten proportional med fordelingen i naturligt humant plasma. Passende doser af dette

medicinske præparat kan genoprette unormalt lave niveauer af immunglobulin G til det

normale niveau.

Virkningsmekanismen ved indikationer ud over substitutionsbehandling er ikke fuldt

klarlagt, men omfatter immunmodulerende virkninger.

Kliniske studier

Der blev udført et prospektivt, ikke-blindet, ikke-kontrolleret studie med 51 patienter med

primære immundefektsyndromer. Patienterne blev inddelt i 3 aldersgrupper (

2 år og

< 12 år,

12 år og < 16 år,

16 år og

75 år). Studiets primære endepunkt var andelen af

svære bakterieinfektioner (SBI) pr. patienteksponeringsår. Patienterne fik i alt 17 eller

13 infusioner med Panzyga i løbet af dette studie, afhængigt af om deres normale

behandlingsintervaller var hhv. hver 3. eller 4. uge. Dosis var 0,2-0,8 g/kg, som blev

infunderet med stigende infusionshastigheder op til maksimalt 0,08 ml/kg/min. To

patienter oplevede 4 svære bakterieinfektioner. Med i alt 49,2 patienteksponeringsår var

resultatet for dette primære endepunkt 0,08 SBI/patienteksponeringsår med en øvre 99 %

konfidensintervalgrænse på 0,5. Også de andre effektivitetsparametre, beregnet efter

patienteksponeringsår, såsom andre infektioner og dage med brug af antibiotika, fravær fra

55998_spc.docx

Side 10 af 14

skole eller arbejde samt indlæggelse på grund af infektion, var på linje med det, der er

blevet offentliggjort for andre IVIg, som er udviklet tidligere.

Dette studie blev fulgt op af et udvidet studie, der blev udført for at vurdere tolerabiliteten

af Panzyga, når det blev administreret ved højere infusionshastigheder (fra 0,08 ml/kg/min

op til 0,14 ml/kg/min). I alt var 21 patienter optaget i studiet. Præparatet var veltålt, og alle

patienter fuldførte studiet som planlagt. Studiemedicinrelaterede bivirkninger blev

indberettet hos 2 børn og 2 voksne. De mest almindeligt indberettede reaktioner var

kvalme og hovedpine.

Der blev udført et yderligere prospektivt, ikke-blindet, ikke-kontrolleret studie med

40 patienter med immuntrombocytopen purpura af mindst 12 måneders varighed.

Patienterne fik en daglig dosis på 1 g/kg i 2 på hinanden følgende dage. Alternativt respons

(AR) ifølge EMAs retningslinjer blev defineret som en stigning i blodpladetal ved baseline

til ≥ 30 x 10

/l og til mindst det dobbelte af baselinetallet, bekræftet ved 2 separate

lejligheder med mindst 7 dage imellem, og fravær af blødning. En alternativt respons (AR)

blev observeret hos 24 patienter (66,7 %).

Komplet respons (CR) ifølge EMAs retningslinjer blev defineret som opnåelse af et

blodpladetal ≥ 100 x 10

/l, opnået ved mindst 2 separate besøg med mindst 7 dage

imellem, uden nye blødninger. Komplet respons (CR) blev observeret hos 18 patienter

(50,0 %).

Tab af AR/CR blev anvendt, hvis kriterierne for AR/CR var opfyldt, men senere blev

forringet ved et fald i blodpladetallet til < 30 x 10

/l (AR) eller < 100 x 10

/l (CR) eller et

fald i blodpladetallet til mindre end det dobbelte af baselinetallet eller ved forekomst af

blødning. Vedrørende tab af AR havde 11 ud af 24 patienter (45,8 %), der opfyldte AR-

kriterierne, et tab af reaktion. Tab af CR blev iagttaget hos 14 ud af 18 patienter (77,8 %),

der opfyldte CR-kriterierne.

For sikkerhedsinformation udledt af kliniske studier, se pkt. 4.8.

Pædiatrisk population

Der var ingen større forskelle i andelen af børn eller unge patienter med bivirkninger

sammenlignet med voksne. Bivirkninger, der kunne henføres til systemorganklassen

"infektioner og parasitære sygdomme", var de mest almindelige bivirkninger, der blev set i

alle aldersgrupper; de blev dog indberettet med en højere procentdel af børn og unge

patienter. Samme forskel blev iagttaget for bivirkninger i systemorganklassen ”mave-tarm-

kanalen”. Der blev også bemærket en højere procentdel af børn blandt patienter med

bivirkninger i systemorganklassen ”hud og subkutane væv”.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Humant normalt immunglobulin er umiddelbart og fuldstændigt biotilgængeligt i

recipientens kredsløb efter intravenøs administration. Det fordeles forholdsvist hurtigt

mellem plasma og ekstravaskulær væske; efter ca. 3-5 dage er ligevægt opnået mellem de

intra- og ekstravaskulære rum.

Panzyga har en gennemsnitlig halveringstid på ca. 26-39 dage. Denne halveringstid kan

variere fra patient til patient, specielt ved primær immundefekt.

IgG og IgG-komplekser nedbrydes i celler i det reticuloendotheliale system.

55998_spc.docx

Side 11 af 14

Pædiatrisk population

Der gives en oversigt over resultaterne af de farmakokinetiske studier i de forskellige

pædiatriske aldersgrupper i nedenstående tabel med en sammenligning med voksne.

Oversigt over farmakokinetiske egenskaber for total IgG for Panzyga, opdelt efter

forskellige aldersgrupper (middelværdier)

Pædiatrisk population

Voksne

Alle

aldersgrupper

Børn

Unge

≥ 2 til

< 12 år

≥ 12 til

< 16 år

≥ 16 til

≤ 75 år

Parameter

Enhe

d

N= 13

N= 12

N= 26

N= 51

18,6

19,3

17,1

18,2

[interval]

10,7

[7,2-16,8]

[7,4-20,4]

10,1

[6,8-20,6]

[6,8-20,6]

0-tau

hg/l

6957

6826

7224

7182

dage

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Immunglobuliner er normale bestanddele i menneskekroppen.

Sikkerheden ved Panzyga er blevet påvist i flere prækliniske, sikkerhedsfarmakologiske

(kardiovaskulære, respiratoriske og bronkospastiske virkninger, trombogenicitet) og

toksikologiske studier (akut toksicitet, lokal tolerance). Prækliniske data viser ingen speciel

risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi og

toksicitet. Studier af toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet samt

reproduktionstoksicitet er ikke mulige at gennemføre på grund af induktion af og

interferens med dannelsen af antistoffer mod heterologe proteiner. Eftersom klinisk

erfaring ikke tilvejebringer dokumentation for karcinogent potentiale ved

immunglobuliner, blev der ikke udført eksperimentelle genotoksicitets-/karcino-

genicitetsstudier med heterogene arter.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Glycin

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Da der ikke foreligger studier af uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med

andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

2 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2 °C-8 °C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre

karton for at beskytte mod lys.

55998_spc.docx

Side 12 af 14

Præparatet kan opbevares ved temperaturer over +8 °C og under +25 °C i op til 9 måneder

uden at blive anbragt i køleskab igen i denne periode. Hvis ikke det anvendes inden for

dette tidsrum, skal det kasseres.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Pakningsstørrelser:

10 ml

i et 20 ml hætteglas

2,5 g

25 ml

i et 30 ml hætteglas

50 ml

i en 70 ml flaske

60 ml

i en 70 ml flaske

10 g

100 ml

i en 100 ml flaske

3 x 10 g

3 x 100 ml

i en 100 ml flaske

20 g

200 ml

i en 250 ml flaske

3 x 20 g

3 x 200 ml

i en 250 ml flaske

30 g

300 ml

i en 300 ml flaske

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

Hætteglassene/flaskerne er fremstillet af type II-glas, der er lukket med

brombutylgummipropper og forseglet med afrivningshætter af aluminium.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Præparatet skal bringes til stue- eller kropstemperatur inden anvendelsen.

Opløsningen skal være klar eller let ugennemsigtig og farveløs eller bleggul.

Opløsninger, der er uklare eller har bundfald, må ikke anvendes.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

På grund af risikoen for bakteriekontaminering skal evt. restindhold kasseres.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Octapharma AB

Lars Forssells gata 23

S-112 75 Stockholm

Sverige

Repræsentant

Octapharma Pharmazeutika Produktionsges.m.b.H

Oberlaaer Str. 235

1100 Vienna

Østrig

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

55998

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. marts 2016

55998_spc.docx

Side 13 af 14

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

4. juli 2017

55998_spc.docx

Side 14 af 14

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

4-6-2018

EU/3/05/334 (Florence Porte ThomE)

EU/3/05/334 (Florence Porte ThomE)

EU/3/05/334 (Active substance: Human immunoglobulin G1 constant region - human ectodysplasin-A1 receptor-binding domain fusion protein) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3629 of Mon, 04 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/064/05/T/03

Europe -DG Health and Food Safety

29-5-2018

EU/3/18/2022 (Hanmi Europe Limited)

EU/3/18/2022 (Hanmi Europe Limited)

EU/3/18/2022 (Active substance: Glucagon analogue linked to a human immunoglobulin Fc fragment) - Orphan designation - Commission Decision (2018)3389 of Tue, 29 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/257/17

Europe -DG Health and Food Safety