Palexia

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Palexia 25 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 25 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Palexia 25 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 53066
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

12. august 2015

PRODUKTRESUMÉ

for

Palexia, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

26675

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Palexia

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En filmovertrukket tablet indeholder 25 mg tapentadol (som tapentadolhydrochlorid).

En filmovertrukket tablet indeholder 50 mg tapentadol (som tapentadolhydrochlorid).

En filmovertrukket tablet indeholder 75 mg tapentadol (som tapentadolhydrochlorid).

En filmovertrukket tablet indeholder 100 mg tapentadol (som tapentadolhydrochlorid).

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på:

Palexia 25 mg indeholder 28,09 mg lactose.

Palexia 50 mg indeholder 24,74 mg lactose.

Palexia 75 mg indeholder 37,11 mg lactose.

Palexia 100 mg indeholder 49,48 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter (tablet).

25 mg: Lys brun-orange, rund, filmovertrukket tablet, der er 6,35 mm i diameter og

mærket med Grünenthal logo på den ene side og ”L1” på den anden side.

50 mg: Hvid, rund filmovertrukket tablet, der er 7 mm i diameter og mærket med

Grünenthal logo på den ene side og ”H6” på den anden side.

75 mg: Lysegul, rund filmovertrukket tablet, der er 8 mm i diameter og mærket med

Grünenthal logo på den ene side og ”H7” på den anden side.

100 mg: Lyserød, rund filmovertrukket tablet, der er 9 mm i diameter og mærket med

Grünenthal logo på den ene side og ”H8” på den anden side.

53066_spc.doc

Side 1 af 14

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Palexia er indiceret til lindring af moderate til svære, akutte smerter hos voksne, som kun

kan behandles tilstrækkeligt med opioide analgetika.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering skal tilpasses den enkelte patient afhængigt af smerternes intensitet, erfaringer

med tidligere behandling og muligheden for monitorering af patienten.

Behandlingen bør indledes med enkeltdoser på 50 mg tapentadol som filmovertrukne

tabletter hver 4. til 6. time. Der kan være behov for højere initialdoser afhængigt af

smerteintensitet og patientens hidtidige behov for analgetika.

På første behandlingsdag kan der tages en supplerende dosis allerede en time efter

initialdosen, hvis der ikke opnås smertekontrol. Derefter skal dosis titreres individuelt til et

niveau, der giver tilstrækkelig analgesi og minimerer bivirkningerne, under tæt

overvågning af den behandlende læge. For at imødekomme individuelle behov kan

tapentadol 25 mg filmovertrukne tabletter anvendes til dosisjustering.

Der er ikke udført undersøgelser af totale døgndoser på over 700 mg tapentadol på første

behandlingsdag eller af vedligeholdelsesdoser på over 600 mg tapentadol, og større doser

kan derfor ikke anbefales.

Behandlingens varighed

De filmovertrukne tabletter er beregnet til lindring af akutte smerter. Hvis behandlingen

forventes at være af længere varighed, eller hvis et sådant behov opstår, og Palexia gav

effektiv smertelindring uden uudholdelige bivirkninger, bør det overvejes at skifte

patienten over til behandling med Palexia Depot. Som ved al symptombehandling skal den

fortsatte anvendelse af tapentadol evalueres løbende.

Seponering af behandlingen

Der kan opstå seponeringssymptomer efter brat afbrydelse af behandling med tapentadol

(se pkt. 4.8). Når patienten ikke længere har behov for behandling med tapentadol, kan det

være tilrådeligt med en gradvis nedtrapning af dosis for at forebygge

seponeringssymptomer.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (se

pkt. 5.2).

Der er ikke udført kontrollerede effektundersøgelser med Palexia hos patienter med

alvorligt nedsat nyrefunktion, og præparatet bør derfor ikke anvendes til denne population

(se pkt. 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Palexia bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat leverfunktion.

Behandling af denne patientpopulation bør indledes med den lavest tilgængelige dosis, dvs.

25 mg tapentadol som filmovertrukne tabletter, som højst må tages hver 8. time. Ved start

af behandlingen bør der ikke anvendes daglige doser højere end 150 mg tapentadol som

filmovertrukne tabletter. Den videre behandling bør afspejle vedligeholdelse af analgesi

med acceptabel tolerabilitet, hvilket opnås ved enten at afkorte eller forlænge intervallet

mellem doserne (se pkt. 4.4 og 5.2).

53066_spc.doc

Side 2 af 14

Palexia er ikke undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion, og præparatet

bør derfor ikke anvendes til denne population (se pkt. 4.4 og 5.2)

Ældre patienter (over 65 år)

Generelt er det ikke nødvendigt at tilpasse dosis hos ældre patienter. Ældre patienterer dog

mere tilbøjelige til at have nedsat nyre- og leverfunktion, og doseringen bør fastsættes

omhyggeligt i henhold til anbefalingerne (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population

Palexia bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. manglende dokumentation for

sikkerhed og virkning.

Indgivelsesmåde

Palexia bør tages med rigelig væske. Palexia kan tages alene eller i forbindelse med et

måltid.

4.3

Kontraindikationer

Palexia er kontraindiceret

ved overfølsomhed over for tapentadol eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

i situationer, hvor aktive stoffer med agonistisk virkning på µ-opioidreceptorer er

kontraindiceret, dvs. hos patienter med betydelig respirationsdepression (i omgivelser

uden monitorering eller ved fravær af genoplivningsudstyr), og patienter med akut

eller alvorlig astmatisk bronkitis eller hyperkapni

ved mistanke om eller diagnosticeret paralytisk ileus

ved akut intoksikation med alkohol, hypnotika, analgetika med central virkning eller

psykofarmaka (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Risiko for misbrug og tilvænning / Afhængighedssyndrom

Palexia kan føre til misbrug og afhængighed. Dette bør tages i betragtning ved ordination

eller udlevering af Palexia i situationer, hvor der er bekymring for en øget risiko for forkert

brug, misbrug, afhængighed eller videresalg.

Alle patienter, der behandles med aktive stoffer med agonistisk virkning på µ-

opioidreceptorer, skal monitoreres nøje for tegn på misbrug og afhængighed.

Respirationsdepression

Palexia kan give dosisrelateret respirationsdepression i høje doser eller hos patienter, der er

særlig følsomme over for µ-opioidagonister. Derfor skal Palexia anvendes med

forsigtighed til patienter med nedsat åndedrætsfunktion. Andre former for analgetika end

µ-opioidagonister bør overvejes, og Palexia må kun anvendes under tæt lægetilsyn og i den

laveste virksomme dosis hos disse patienter. I tilfælde af respirationsdepression skal det

behandles som alle andre tilfælde af respirationsdepression, der skyldes en µ-opioidagonist

(se pkt. 4.9).

Kranietraume og forhøjet intrakranielt tryk

Palexia må ikke anvendes til patienter, som kan være særligt følsomme over for de

intrakranielle virkninger af CO

-retention – f.eks. patienter med dokumenteret øget

53066_spc.doc

Side 3 af 14

intrakranielt tryk, nedsat bevidsthedsniveau eller koma. Analgetika med agonistisk

påvirkning af µ-opioidreceptorer kan skjule det kliniske forløb hos patienter med

kranietraumer. Palexia bør anvendes med forsigtighed til patienter med kranietraumer og

hjernetumorer.

Krampeanfald

Palexia er ikke evalueret systematisk hos patienter med krampeanfald, og disse patienter

var ekskluderet fra kliniske studier. Som andre analgetika med µ-opioidagonistisk virkning

bør Palexia ikke anvendes til patienter med krampeanfald i anamnesen eller lidelser, der

indebærer en risiko for krampeanfald.

Nedsat nyrefunktion

Der er ikke udført kontrollerede effektundersøgelser med Palexia hos patienter med

alvorligt nedsat nyrefunktion, og præparatet bør derfor ikke anvendes til denne population

(se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Forsøgspersoner med let og moderat nedsat leverfunktion viste henholdsvis 2 gange og 4,5

gange stigning i systemisk eksponering sammenlignet med personer med normal

leverfunktion. Palexia bør anvendes med forsigtighed til patienter med moderat nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.2 og 5.2), særlig ved initiering af behandling.

Palexia er ikke undersøgt hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion, og præparatet

bør derfor ikke anvendes til denne population (se pkt. 4.2 og 5.2).

Anvendelse ved sygdom i pankreas/galdeveje

Aktive stoffer med µ-opioidagonistisk virkning kan give spasmer i sphincter Oddi. Palexia

bør anvendes med forsigtighed til patienter med sygdom i galdevejene inklusive akut

pankreatitis.

Blandede opioidagonister/-antagonister

Der bør udvises forsigtighed ved kombination af Palexia og blandede µ-opioidagonister/-

antagonister (f.eks. pentazocin, nalbuphin) eller partielle µ-opioidagonister (f.eks.

buprenorphin). Hos patienter, der får vedligeholdelsesdoser af buprenorphin til behandling

af opioidafhængighed, bør andre behandlingsmuligheder overvejes (såsom f.eks.

midlertidig seponering af buprenorphin), hvis der opstår behov for administration af rene

µ-opioidagonister (som tapentadol) ved akutte smerter. Der foreligger rapporter om behov

for øget dosering af rene µ-opioidagonister efter kombination med buprenorphin, og

patienten skal monitoreres nøje for bivirkninger såsom respirationsdepression.

Palexia filmovertrukne tabletter indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med

arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp lactase

deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Lægemidler som benzodiazepiner, barbiturater og opioider (analgetika, antitussiva eller

substitutionsbehandlinger) kan øge risikoen for respirationsdepression, hvis de anvendes i

kombination med Palexia. CNS-hæmmende midler (f.eks. benzodiazepiner, antipsykotika,

H1-antihistaminer, opioider, alkohol) kan forstærke den sedative virkning af tapentadol og

nedsætte årvågenheden. Før ordination af kombinationsbehandling med Palexia og et

lægemiddel, der hæmmer respirationen eller centralnervesystemet, bør det overvejes at

reducere doseringen af det ene eller begge lægemidler.

53066_spc.doc

Side 4 af 14

Blandede opioidagonister/antagonister

Forsigtighed tilrådes ved kombination af Palexia med blandede µ-opioid-

agonister/-antagonister (f.eks. pentazocin, nalbuphin) eller partielle µ-opioidagonister

(f.eks. buprenorphin) (se også pkt. 4.4).

Isolerede tilfælde af serotonergt syndrom er rapporteret, tidsmæssigt sammenfaldende med

terapeutisk brug af tapentadol kombineret med serotonerg medicin såsom selektive

serotonin genoptagshæmmere (SSRI). Tegn på serotonergt syndrom kan for eksempel være

forvirring, agitation, feber, svedudbrud, ataksi, hyperrefleksi, myokloni og diarré.

Seponering af den serotonerge medicin giver normalt en hurtig forbedring. Behandling vil

afhænge af art og sværhedsgrad af symptomerne.

Den vigtigste eliminationsvej for tapentadol er konjugering med glucoronsyre via uridin-

diphosphattransferase (UGT), primært isoformerne UGT1A6, UGT1A9 og UGT2B7.

Derfor kan samtidig behandling med stærke inhibitorer af disse isoenzymer (f.eks.

ketoconazol, fluconazol, meclofenaminsyre) føre til øget systemisk eksponering af

tapentadol (se pkt. 5.2).

For patienter i behandling med tapentadol bør der udvises forsigtighed, hvis samtidig

indtagelse af stærkt enzyminducerende stoffer (f.eks. rifampicin, fenobarbital, perikon

(hypericum perforatum)) startes eller stoppes, da det kan forårsage henholdsvis nedsat

effekt eller risiko for bivirkninger.

Behandling med Palexia bør undgås hos patienter, som får MAO-hæmmere (monoamino-

oxidasehæmmere), eller som har anvendt disse midler i løbet af de seneste 14 dage, på

grund af potentielle additive virkninger på koncentrationen af noradrenalin i synapserne,

hvilket kan føre til kardiovaskulære bivirkninger, f.eks. en hypertensiv krise.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er meget begrænsede data fra anvendelse af tapentadol til gravide kvinder.

Dyreforstudier har ikke vist teratogene virkninger. Der forekom dog sen udvikling og

embryotoksicitet i doser der resulterede i overeksponering (

påvirkning af

centralnervesystemet relateret til µ-opioider

ved doser, der oversteg det terapeutiske

interval). Virkning på den postnatale udvikling var tidligere set i moderens NOAEL (No

Observable Adverse Effect Level) (se pkt. 5.3).

Palexia bør kun anvendes under graviditet, hvis den potentielle risiko for fostret opvejes af

de potentielle fordele.

Fødselsveer og fødsel

Tapentadols påvirkning af veer og fødsel hos mennesker kendes ikke. Palexia bør ikke

anvendes til kvinder med fødselsveer og umiddelbart før en fødsel. På grund af tapentadols

µ-opioidagonistiske virkning skal nyfødte børn af mødre, som er blevet behandlet med

tapentadol, monitoreres for respirationsdepression.

Amning

Det er ukendt, om tapentadol udskilles i human mælk. I et studie med rotteunger, som

diede hos moderdyr behandlet med tapentadol, blev det konkluderet, at tapentadol

udskilles i mælken (se pkt. 5.3). Det kan derfor ikke udelukkes, at der foreligger en risiko

53066_spc.doc

Side 5 af 14

for det ammede barn. Palexia må ikke anvendes under amning.

53066_spc.doc

Side 6 af 14

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Mærkning.

Palexia kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner i væsentlig grad,

eftersom det nedsætter funktionen af centralnervesystemet (se pkt. 4.8). Dette gælder især i

begyndelsen af behandlingen, når det foretages dosisændring samt i forbindelse med brug

af alkohol eller beroligende midler (se pkt. 4.4). Patienterne skal informeres om risikoen

ved at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

De bivirkninger, der forekom hos patienter i placebokontrollerede studier med Palexia, var

overvejende milde eller moderate. Bivirkninger forekom hyppigst i mave-tarm-kanalen og

centralnervesystemet (kvalme, opkastning, døsighed, svimmelhed og hovedpine).

I tabellen nedenfor angives bivirkninger, der er påvist i kliniske studier med Palexia og

efter markedsføring. De er opstillet efter klasse og hyppighed. Hyppighed defineres som

meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <

1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000) og ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

BIVIRKNINGER

Systemorgan-

klasse

Hyppighed

Meget

almindelige

Almindelige

Ikke almindelige

Sjældne

Immunsystemet

Lægemiddelover-

følsomhed*

Metabolisme og

ernæring

Nedsat appetit

Psykiske

forstyrrelser

Angst, konfusion,

hallucination,

søvnforstyrrelser,

unormalt

drømmemønster

Depression,

desorientering,

agitation, nervøsitet,

rastløshed, eufori

Tanke-

forstyrrelser

Nervesystemet

Svimmelhed,

døsighed,

hovedpine

Tremor

Opmærksomheds-

forstyrrelser,

hukommelsessvigt,

præsynkope, sedation,

ataksi, dysartri,

hypæstesi, paræstesi,

ufrivillige muskel-

sammentrækninger

Kramper, nedsat

bevidstheds-

niveau, koordina-

tionsproblemer

Øjne

Synsforstyrrelser

Hjerte

Øget hjertefrekvens,

palpitationer

Nedsat hjerte-

frekvens

Vaskulære

sygdomme

Rødmen

Blodtryksfald

Luftveje, thorax

og mediastinum

Respirations-

depression, nedsat

53066_spc.doc

Side 7 af 14

iltmætning, dyspnø

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

opkastning

Obstipation, diarré,

dyspepsi,

mundtørhed.

Abdominalgener

Nedsat ventrikel-

tømning

Hud og

subkutane væv

Pruritus,

hyperhidrose, udslæt

Urticaria

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskelspasmer

Fornemmelse af

tyngde

Nyrer og

urinveje

Igangsætningsbesvær

ved vandladning,

pollakisuri

Almene

symptomer og

reaktioner på

administration

sstedet

Asteni, træthed,

fornemmelse af

ændret

legemstemperatur

Seponeringssyndrom,

ødem, utilpashed,

fornemmelse af

beruselse, irritabilitet,

fornemmelse af

afslappethed

* Sjældne tilfælde af angioødem, anafylaksi og anafylaktisk shock er rapporteret efter markedsføring.

I kliniske studier, hvor patienterne blev eksponeret for Palexia i op til 90 dage, blev der

ikke observeret mange tegn på seponeringssymptomer efter brat afbrydelse af

behandlingen, og de få observerede symptomer var generelt af mild karakter. Læger bør

dog være på vagt over for seponeringssymptomer (se pkt. 4.2) og behandle patienterne

efter anvisningerne, hvis de opstår.

Det er velkendt, at risikoen for selvmordstanker og selvmord er højere hos patienter med

kroniske smerter. Yderligere er stoffer med udpræget indvirkning på det monoaminerge

system, sat i forbindelse med øget risiko for suicidal adfærd hos patienter med depression,

især i starten af behandlingen. Data fra kliniske studier med tapentadol og post-marketing

rapporter har ikke påvist en øget risiko med tapentadol.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Der er begrænset erfaring hos mennesker med overdosering af tapentadol. Prækliniske data

tyder på, at der ved intoksikation med tapentadol må forventes samme symptomer som ved

andre centralt virkende analgetika med agonistisk påvirkning af µ-opioidreceptorer. I

princippet omfatter disse symptomer ved klinisk brug især miosis, opkastning,

kardiovaskulært kollaps, bevidsthedsforstyrrelser til koma, kramper og

respirationsdepression til respirationsstop.

53066_spc.doc

Side 8 af 14

Behandling

Ved overdosering skal behandlingen rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Ved

mistanke om overdosering af tapentadol skal der først og fremmest genskabes frie luftveje

og indledes assisteret eller kontrolleret ventilation.

Rene opioidantagonister såsom naloxon fungerer som specifikke antidoter mod

respirationsdepression, der skyldes overdosering med opioider. Respirationsdepression

efter en overdosis kan vare længere end virkningen af opioidantagonisten. Administration

af en opioidantagonist kan dog ikke fungere som substitut for kontinuerlig monitorering af

luftveje, åndedræt og kredsløb efter overdosering med et opioid. I tilfælde af suboptimalt

eller kortvarigt respons på opioidantagonister bør der suppleres med endnu en dosis

antagonist (f.eks. nalaxon) som angivet i fremstillerens produktinformation.

Gastrointestinal dekontaminering kan overvejes for at eliminere aktivt stof, som ikke er

absorberet. Der kan udføres gastrointestinal dekontaminering med aktivt kul eller

ventrikeltømning inden for 2 timer efter indtagelsen. Frie luftveje skal sikres før

bestræbelser på gastrointestinal dekontaminering.

4.10

Udlevering

A§4

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N02AX06. Analgetika, opioider, andre opioider.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Tapentadol er et stærkt analgetikum med µ-agonistisk opioide egenskaber og hæmmer

samtidig genoptagelsen af noradrenalin. Tapentadol har en direkte analgetisk virkning

uden omdannelse til en farmakologisk aktiv metabolit.

Tapentadols effekt er påvist i prækliniske modeller med nociceptive, neuropatiske,

viscerale og inflammatoriske smerter. Effekten er verificeret i kliniske studier med

tapentadol filmovertrukne tabletter, der omfattede nociceptive smertetilstande inklusive

postoperative ortopædiske og abdominale smerter samt kroniske smerter, der skyldtes

osteoartritis i hofte eller knæ. Generelt svarede analgesien af tapentadol i nociceptive

smertestudier til den virkning, der sås ved sammenligning med et stærkt opioid.

Virkninger på det kardiovaskulære system: I en omfattende undersøgelse af QT-intervallet

hos mennesker påvirkede gentagne terapeutiske og supraterapeutiske doser af tapentadol

ikke QT-intervallet. Tilsvarende udviste tapentadol ingen relevant påvirkning af andre

EKG-parametre (hjertefrekvens, PR-interval, QRS-varighed, T-taks- eller U-

taksmorfologi).

Pædiatrisk population

European Medicines Agency (EMA) har udskudt forpligtelsen til at indsende resultater af

undersøgelser med Palexia af alvorlige, kroniske smerter i alle aldersklasser af den

pædiatriske population (se pkt. 4.2 vedr. information om pædiatrisk brug).

53066_spc.doc

Side 9 af 14

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Tapentadol absorberes hurtigt og fuldstændigt efter oral anvendelse af Palexia. Den

gennemsnitlige absolutte biotilgængelighed efter en enkelt dosis (fastende) er ca. 32 % på

grund af omfattende first-pass-metabolisme. Tapentadols maksimale serumkoncentration

kan typisk observeres ca. 1,25 timer efter administration af filmovertrukne tabletter. Der er

set dosisproprotionelle stigninger i C

- og AUC-værdier efter administration af

tapentadol filmovertrukne tabletter i det orale terapeutiske dosisområde.

Et studie med gentagne (hver 6. time) doser i intervallet 75-175 mg tapentadol, indtaget

som filmovertrukne tabletter, viste en akkumuleringsratio mellem 1,4 og 1,7 for den aktive

substans og mellem 1,7 og 2,0 for den vigtigste metabolit tapentadol-O-glucuronid, hvilket

primært bestemmes af doseringsintervallet og den tilsyneladende halveringstid af

tapentadol og dets metabolit. Steady state-serumkoncentrationer af tapentadol opnås på den

anden dag i behandlingen.

Fødepåvirkning

AUC og C

steg med henholdsvis 25 % og 16 % ved administration af filmovertrukne

tabletter efter et fedt- og kalorieholdigt morgenmåltid. Tiden til maximal plasma

koncentration var forsinket med 1,5 time under disse betingelser. Baseret på effektdata set

ved tidlige vurderingstidspunkter i fase II/III kliniske studier ser det ikke ud til, at

fødepåvirkningen er af klinisk relevans. Palexia kan tages alene eller i forbindelse med et

måltid.

Fordeling

Der er omfattende distribution af tapentadol i kroppen. Efter intravenøs administration er

tapentadols fordelingsvolumen (Vz) 540 ± 98 l. Serumproteinbindingen er lav, op til ca. 20

Biotransformation

Tapentadol gennemgår omfattende metabolisme hos mennesker. Ca. 97 % af moderstoffet

metaboliseres. Tapentadol metaboliseres især ved konjugering med glucuronsyre, så der

dannes glucuronider. Efter oral administration af tapentadol udskilles ca. 70 % af dosis i

urinen som konjugater (55 % glucuronid og 15 % sulfat). UDP-glucuronyltransferase

(UGT) er det primære enzym i glucuronideringen (især isoformerne UGT1A6, UGT1A9

og UGT2B7). I alt 3 % af det aktive stof udskilles uomdannet i urinen. Tapentadol

metaboliseres desuden til N-desmethyltapentadol (13 %) af CYP2C9 og CYP2C19 og til

hydroxytapentadol (2 %) af CYP2D6, og disse metabolitter metaboliseres yderligere ved

konjugering. Metabolisme af det aktive stof ved hjælp af cytochrom P450-systemet er

således mindre vigtigt end glucuronidering.

Ingen af metabolitterne bidrager til den analgetiske virkning.

Elimination

Tapentadol og dets metabolitter udskilles næsten fuldstændigt (99 %) gennem nyrerne.

Den totale clearance efter intravenøs administration er 1530 ± 177 ml/min. Terminal

halveringstid er i gennemsnit 4 timer efter oral administration.

Særlige populationer

Ældre patienter:

Der sås samme gennemsnitlige eksponering (AUC) for tapentadol i et studie med ældre

53066_spc.doc

Side 10 af 14

patienter (65-78 år) sammenlignet med yngre voksne (19-43 år), hvor C

i gennemsnit

var 16 % lavere hos de ældre end hos de yngre forsøgspersoner.

Nedsat nyrefunktion

Tapentadol udviste sammenlignelige værdier for AUC og C

hos forsøgspersoner med

nedsat nyrefunktion af forskellig grad (fra normal til alvorligt nedsat funktion). I

modsætning hertil sås tiltagende eksponering (AUC) for tapentadol-O-glucuronid med

tiltagende forværring af nyrefunktionen. Hos forsøgspersoner med let, moderat og svært

nedsat nyrefunktion er tapentadol-O-glucuronids AUC øget med henholdsvis faktor 1,5;

2,5 og 5,5 i forhold til normal nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion

Administration af tapentadol medførte højere eksponering og serumværdier hos

forsøgspersoner med nedsat leverfunktion sammenlignet med forsøgspersoner med normal

leverfunktion. Forholdet mellem tapentadols farmakokinetiske parametre i grupperne med

let og moderat nedsat leverfunktion sammenlignet med gruppen med normal leverfunktion

var henholdsvis 1,7 og 4,2 for AUC, henholdsvis 1,4 og 2,5 for C

og henholdsvis 1,2 og

1,4 for t

. Dannelse af tapentadol-O-glucuronid skete langsommere hos forsøgspersoner

med nedsat leverfunktion.

Farmakokinetisk interaktion

Tapentadol metaboliseres primært ved glucuronidering, og kun en mindre del

metaboliseres ved oxidation.

Eftersom glucuronidering er et system med stor kapacitet og lav affinitet, der ikke så let

mættes selv ved sygdom, og eftersom terapeutiske koncentrationer af aktive stoffer

generelt er langt under de koncentrationer, som kræves til potentiel hæmning af

glucuronidering, vil der næppe forekomme klinisk relevante interaktioner på grund af

glucuronidering. I en række lægemiddelinteraktionsundersøgelser med paracetamol,

naproxen, acetylsalicylsyre og probenecid undersøgtes disse aktive stoffers potentielle

påvirkning af tapentadols glucuronidering. Studierne med undersøgelse af de aktive stoffer

naproxen (500 mg 2 gange daglig i 2 dage) og probenecid (500 mg 2 gange daglig i 2

dage) viste, at tapentadols AUC steg med henholdsvis 17 % og 57 %. Generelt sås ingen

klinisk relevante virkninger på tapentadols serumkoncentration i disse studier.

Der er desuden udført interaktionsundersøgelser af tapentadol med metoclopramid og

omeprazol for at undersøge disse aktive stoffers potentielle påvirkning af tapentadols

absorption. Studierne viste ingen klinisk relevante virkninger på tapentadols

serumkoncentration.

I in vitro-studier udviste tapentadol ikke potentiale for hæmning eller induktion af

cytochrom P450-enzymer. Det er derfor usandsynligt, at der vil forekomme klinisk

relevante interaktioner medieret af cytochrom P450-systemet.

Tapentadols binding til plasmaproteiner er lav (ca. 20 %). Sandsynligheden for

farmakokinetiske lægemiddelinteraktioner i form af displacering fra stoffets

proteinbindingssted er derfor lav.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Tapentadol var ikke genotoksisk i bakterier i Ames’ test. I en in vitro-test for

kromosomafvigelser var resultaterne tvetydige, men ved gentagelse af testen var de klart

negative. Tapentadol var ikke genotoksisk in vivo ved de to endepunkter

kromosomafvigelse og ikke-planlagt DNA-syntese, når stoffet blev testet i op til den

maksimale tolererede dosis. Langtids dyrestudier viste ikke potentielle carcinogene risici

relevante for mennesker.

53066_spc.doc

Side 11 af 14

Tapentadol påvirkede ikke fertiliteten hos han- eller hunrotter, men der var nedsat in-utero

overlevelse ved høje doser. Det vides ikke, om dette var medieret via hannen eller hunnen.

Tapentadol viste ingen teratogene virkninger hos rotter og kaniner efter intravenøs og

subkutan eksponering. Der blev dog observeret sen udvikling og embryotoksicitet efter

administration af doser, der førte til overeksponering (µ-

påvirkning af centralnervesystemet

relateret til µ-opioider ved doser, der oversteg det terapeutiske interval

). Efter intravenøs

dosering i rotter sås nedsat in-utero overlevelse. Hos rotter forårsagede tapentadol øget

mortalitet hos F

-ungerne, der blev direkte eksponeret via mælken 1-4 dage efter fødslen

også ved doser der ikke fremprovokerede maternal toxicitet. Der sås ingen virkninger på

det neurologiske adfærdsmønster.

Udskillelse i brystmælk blev undersøgt hos rotteunger, der havde diet hos moderdyr efter

administration af tapentadol. Ungerne blev dosisafhængigt eksponeret for tapentadol og

tapentadol-O-glucuronid, og det blev konkluderet, at tapentadol udskilles i mælken.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

25 mg:

Tabletkerne:

Cellulose, mikrokrystallinsk

Lactosemonohydrat

Croscarmellosenatrium

Polyvidon K30

Magnesiumstearat

Tabletovertræk:

Polyvinylalkohol

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talcum

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

50 mg:

Tabletkerne:

Cellulose, mikrokrystallinsk

Lactosemonohydrat

Croscarmellosenatrium

Polyvidon K30

Magnesiumstearat

Tabletovertræk:

Polyvinylalkohol

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talcum

75 mg:

Tabletkerne:

53066_spc.doc

Side 12 af 14

Cellulose, mikrokrystallinsk

Lactosemonohydrat

Croscarmellosenatrium

Polyvidon K30

Magnesiumstearat

Tabletovertræk:

Polyvinylalkohol

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talcum

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

100 mg:

Tabletkerne:

Cellulose, mikrokrystallinsk

Lactosemonohydrat

Croscarmellosenatrium

Polyvidon K30

Magnesiumstearat

Tabletovertræk:

Polyvinylalkohol

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talcum

Jernoxid, gul (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, sort (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

25 mg: 2 år.

50 mg, 75 mg, 100 mg: 3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterkort af PVC/PVDC og aluminium

Pakninger med 5, 10, 14, 20, 24, 28, 30, 40, 50, 54, 56, 60, 90, 100 filmovertrukne

tabletter.

Perforerede unit-dose blisterkort af PVC/PVDC og aluminium

Pakninger med 10x1, 14x1, 20x1, 28x1, 30x1, 50x1, 56x1, 60x1, 90x1, 100x1

filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

53066_spc.doc

Side 13 af 14

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Grünenthal GmbH

Zieglerstrasse 6

D-52078 Aachen

Tyskland

Repræsentant

Grünenthal Denmark ApS

Arne Jacobsens Allé 7

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

53066

50 mg:

45151

75 mg:

45152

100 mg:

45153

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

30. august 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

12. august 2015

53066_spc.doc

Side 14 af 14

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her